Okej's kennel

## Kort fortalt

Bichon havanais er en lille FCI-anerkendt selskabshund i gruppe 9. FCI angiver Cuba som oprindelsesland og beskriver, hvordan hundetypen kom dertil fra det vestlige Middelhavsområde. Racestandarden angiver en mankehøjde på 23–27 centimeter med to centimeters tolerance i begge retninger, men intet officielt vægtinterval. Vurdér derfor den forventede voksenstørrelse ud fra højde, kropsbygning, huld og forældrene frem for et lovet antal kilo.

Standardens ideal er en opmærksom, hengiven, glad, venlig og legesyg hund. Det er et avlsmål, ikke en garanti for, hvordan hvert individ fungerer med børn, fremmede mennesker eller andre dyr. Svenske BPH-data viser tværtimod tydelig adfærdsvariation inden for racen.

Den lange pels er racens største opgave i hverdagen. Den skal redes helt ned til huden og kan kræve hyppig pleje, især under overgangen fra hvalpe- til voksenpels. Lidt eller ingen underuld gør ikke Bichon havanais allergifri; allergener fra hunden findes blandt andet i hudpartikler og spyt og varierer mellem individer.

## Udseende og pels

Bichon havanais skal være lille, kortbenet og robust uden at blive tung eller hæmmet. Kropslængden skal forholde sig til mankehøjden omtrent som 4:3. Forbenene skal være lige og parallelle, og bevægelserne lette, spændstige og rettet fremad. Når du vurderer en hund, bør du se frie bevægelser uden tydelig halthed, skæv belastning eller forben, der bøjer kraftigt udad. Den rigelige pels må ikke skjule dårlig funktion.

Racestandarden angiver 23–27 centimeters mankehøjde. Den angivne tolerance udvider det tilladte interval til 21–29 centimeter. Standarden angiver ingen idealvægt. To hunde med samme højde kan derfor veje forskelligt på grund af knoglebygning, muskelmasse og huld. En hund tæt på en af ydergrænserne er ikke automatisk bedre eller dårligere, men den svenske avlsstrategi beskriver en udvikling mod større og tungere hunde og understreger, at racen skal bevare sin karakter som dværghund.

Ifølge standarden skal dækhåret hos en voksen hund være meget langt, omkring 12–18 centimeter, blødt og glat eller bølget; det kan også danne krøllede lokker. Underulden er svagt udviklet og mangler ofte. Hvid, fawn, sort, havannabrun, tobaksbrun og rødbrun forekommer sammen med pletter og tantegninger i tilladte farver. Lad ikke farven veje tungere end sundhed, temperament og god funktion, når du vælger hvalp.

Standarden ønsker pelsen i naturlig tilstand og tillader ikke, at udstillingspelsen klippes til en ensartet længde, med begrænsede undtagelser ved poter, pande og snude. Det er en regel om racetypisk udseende, ikke en grund til at lade smertefulde filtrede områder blive siddende. Før en kam gennem små sektioner, og kontrollér især bag ørerne, i armhulerne, på benene og under sele eller halsbånd. Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af pelsens længde, struktur, fugtighed og hvor let den filtrer; under pelsskiftet kan en daglig gennemgang være nødvendig.

Væn hvalpen gradvist til kam, potehåndtering, negleklipning og tandbørstning, og hold pause, hvis den bliver bange eller stresset. Bad hunden, når pelsen trænger til at blive rengjort, og tør den grundigt. Børst tænderne dagligt med hundetandpasta, da små hunde oftere får problemer med tandsten og paradentose.

## Temperament og personlighed

Bichon havanais skal ifølge standarden være opmærksom, venlig og legesyg, men individer møder verden på forskellige måder. Standardteksten beskriver et ønsket temperament. Den skal ikke bruges som bevis for, at en hvalp automatisk bliver god med børn, stille, frygtløs eller nem for en førstegangsejer.

Svenska Kennelklubbens BPH-analyse fra 2026 omfatter 233 beskrevne bichon havanais. Blandt de deltagende hunde var der stor variation i, hvor intenst de hilste på fremmede, hvor meget de legede, hvor nysgerrige de var, og hvordan de reagerede på ustabile underlag. Mange viste lav social frygt og truede ikke fremmede, men materialet omfattede kun omkring 1,5 procent af svenskfødte hunde fra de analyserede fødselsår. Resultaterne beskriver derfor de deltagende hunde, ikke alle bichon havanais.

BPH er en beskrivelse, ikke en prøve, som hunden bliver godkendt eller underkendt i. Bed om at se forældrenes fulde resultater, og se på de enkelte reaktioner. Mød hvalpens mor i hjemmemiljøet, og observér, om hun kan hilse, fravælge kontakt og komme sig efter noget uventet uden langvarig frygt eller stress.

Små børn og hunden skal være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et beskyttet hvilested. Den lille krop kan blive skadet af voldsom leg, selv om hunden selv søger kontakt. Introduktioner til hunde og katte bør ske gradvist, med afstand, flugtveje og mulighed for at adskille dyrene. Tidligere erfaringer og den enkelte hunds sociale færdigheder betyder mere end racenavnet.

## Træning og motion

Bichon havanais har brug for daglig bevægelse, mental aktivitet og træning i at finde ro. Der findes ikke et veldokumenteret antal minutter, der passer til alle. Tilpas gåture, leg og anden belastning til alder, kondition, sundhed, vejr og restitution.

Racen blev udviklet som selskabshund og sætter ofte pris på samarbejde. Næsearbejde, tricks, hverdagslydighed, rallylydighed og tilpasset agility kan give god variation, men konkurrencer er ikke nødvendige. Prioritér indkald, at gå roligt i line, vente, slippe genstande, lade sig undersøge og slappe af, mens der sker noget i nærheden. Brug belønningsbaseret træning med tydelige kriterier, og undgå fysisk eller psykisk tvang.

Opmærksomheden kan vise sig som gøen, når nogen går i opgangen, eller når hunden forventer aktivitet. Begræns unødvendig vagtsomhed ved vinduer og døre, beløn ro, og giv hunden en tydelig alternativ opgave. Træn også pelspleje og korte perioder alene som selvstændige færdigheder fra begyndelsen. Renlighedstræning bygges med hyppige muligheder for at komme ud, opsyn og belønning, ikke straf eller en antagelse om, at racen er svær at træne.

## Sundhed

Den svenske racespecifikke avlsstrategi beskriver bichon havanais som en forholdsvis sund race, men et trygt hvalpekøb kræver stadig kontrol af anbefalinger og faktiske resultater. Svenska Kennelklubbens gældende registreringsregler har ikke noget racespecifikt niveau 2- eller 3-krav for patella, øjne eller hjerte hos bichon havanais. Det betyder ikke, at undersøgelserne er uvigtige. Raceklubbens anbefalinger er mere omfattende og skal skelnes fra formelle betingelser for at registrere et kuld.

Raceklubben anbefaler, at avlshunde patellaundersøges efter etårsalderen og har et resultat uden anmærkning. Den anbefaler også øjenlysning omtrent årligt fra etårsalderen til mindst seks år, med et resultat, der ikke er ældre end et år ved parring, samt hjerteundersøgelse uden anmærkning før parring. Anbefalingerne er betingelser for raceklubbens hvalpeformidling, men er ikke det samme som et SKK-registreringskrav.

Bed om hundenes registreringsnumre, og kontrollér resultat, dato og faktisk status i SKK Avelsdata. Ordet ”sundhedstestet” er ikke nok. Patellastatus kan registreres fra tolv måneders alder og graderes fra 0, normal, til 3, permanent luksation af knæskallen. Selv et godt individuelt resultat bør læses sammen med oplysninger om forældre, søskende og tidligere afkom, fordi familiebilledet giver mere information end én undersøgelse.

Lige forben og frie bevægelser er vigtige for sundheden, ikke kun for udstillingsresultater. Den svenske avlsstrategi fremhæver bøjede forben, enkelte tilfælde af forkortet albueben, såkaldt short ulna, samt rygsmerter og diskusprolaps. Et studie af 355 norske havanais fandt en sammenhæng mellem en FGF4-variant på kromosom 18 og benlængde/forbensform. Studiet viser en sammenhæng i den undersøgte population, men ikke, at alle hunde med varianten får kliniske problemer, eller at en bestemt DNA-test er et svensk krav.

Se hunden gå og vende, kontrollér, at den belaster forbenene jævnt, og spørg om halthed, smerter, rygproblemer og operationer hos nære slægtninge. Spørg også om tilbagevendende øjenproblemer, mislyd på hjertet og langvarig kløe eller andre hudproblemer, da den svenske avlsstrategi omtaler disse områder. En dyrlæge skal vurdere symptomer; en opdrætter bør kunne vise, hvad der faktisk er undersøgt og hvorfor.

## Historie og oprindelse

Bichon havanais har en dokumenteret forbindelse til både det vestlige Middelhavsområde og Cuba. FCI-standarden beskriver, hvordan små selskabshunde udviklede sig langs Spaniens og Italiens kyster og tidligt blev bragt til Cuba af italienske søkaptajner. Cuba er angivet som oprindelsesland, mens FCI har ansvaret for standarden.

De gamle cubanske blodlinjer forsvandt på øen, men efterkommere overlevede i USA og blev brugt til at genopbygge den moderne population. Den svenske racespecifikke avlsstrategi beskriver en meget lille grundlæggerpopulation, hvilket forklarer, hvorfor genetisk variation og begrænset brug af enkelte avlshunde fortsat er vigtige hensyn. Det er bedre dokumenteret end påstande om, at racen er Cubas officielle nationalhund eller har et præcist kendt grundlæggelsesår.

De første hunde af racen blev importeret og registreret i Sverige i 1988, og de første svenske kuld blev registreret i 1989. Siden da er bichon havanais vokset kraftigt i popularitet som selskabshund.

## At leve med racen

Bichon havanais kan fungere i mange typer hjem, hvis ejeren har tid til pelspleje, daglig aktivitet og træning. En lejlighed er ikke automatisk et problem, men lyde i opgangen, afstanden til et luftested og muligheden for at træne ro skal fungere. En have erstatter ikke gåture, miljøtræning eller samvær.

Tid alene skal indlæres gradvist. Begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan hvile uden at gø, vandre rundt eller vise andre tegn på stress. En hvalp kan ikke være alene på samme vilkår som en voksen hund. Planlæg løsningen til arbejdsdage før købet.

Prøv pelsplejen i praksis, før du beslutter dig. Bed opdrætteren vise, hvordan kammen føres helt ned til huden, hvor lang tid en fuld gennemgang tager, og hvordan pelsen ændrer sig i unghundeperioden. Hvis familien ikke kan holde pelsen fri for filtrede områder, har hunden brug for en anden plejeplan udarbejdet sammen med en kyndig hundefrisør; racetypisk udseende må aldrig gå forud for hundens velfærd.

Før køb bør du møde hvalpen sammen med moren dér, hvor hundene bor, og kontrollere registreringsnummer, stamtavle og identitet. Sammenlign forældrenes patella-, øjen- og hjerteresultater med raceklubbens gældende anbefalinger, og spørg om temperament, forben, ryg og hud hos nære slægtninge. En svenskfødt hvalp skal være mindst otte uger ved levering og have en dyrlægeattest, som da højst er syv dage gammel.

Det bedste valg er ikke automatisk den mindste, mest pelsrige eller mest frembrusende hvalp. Vælg en hund fra forældre, der bevæger sig ubesværet, har dokumenterede undersøgelser, kommer sig godt og kan håndteres roligt. Det siger mere om den fremtidige hverdag end farve, en markedsført vægt eller mærkater som ”allergivenlig” og ”perfekt familiehund”.

Bichon havanais

The Kennel Club (UK)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Norwegian Kennel Club

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Bichon havanais er Cubas nationale selskabshund i miniformat – en robust og livlig ledsager med lang, silkeagtig pels, der fælder meget lidt. Den er kærlig, menneskeorienteret og egner sig både til børnefamilier, lejligheder og huse. Den har brug for regelmæssig pelspleje, daglige gåture, leg og mental stimulering og trives ikke med at være alene i lange perioder.

## Kort fortalt

Havapoo er en krydsning mellem bichon havanais og puddel, ikke en hunderace med én fælles standard. Navnet fortæller derfor, hvilke racer der findes i hundens baggrund, men ikke præcist hvor stor hunden bliver, eller hvilken pels og personlighed den får.

- **Baggrund:** bichon havanais og puddel; Havapoo er en krydsning, ikke en anerkendt race
- **Størrelse:** varierer især med puddelvariant, forældredyr og slægtslinjer
- **Pels:** kan blive bølget, krøllet eller ligge et sted midt imellem; den faktiske pels afgør behovet for pleje
- **Aktivitetsniveau:** en lille, aktiv hund, som normalt har brug for både gåture, næsearbejde, træning og hvile
- **Passer bedst hos:** en ejer, som vil træne hverdagsfærdigheder, kan pleje pelsen og har tid til gradvis alene-hjemme-træning

Betegnelser som F1 og F1b beskriver afstamningen. F1 er første generations krydsning mellem de to forældreracer, mens F1b indebærer en tilbagekrydsning med en af dem. Betegnelserne garanterer ikke en bestemt størrelse, at hunden kan tåles af en person med allergi, en bestemt pelstype eller et bestemt temperament. Bed derfor om oplysninger om de konkrete forældredyr i stedet for at træffe beslutningen alene ud fra generationsbetegnelsen.

## Udseende og pels

En havapoos voksne størrelse kan ikke angives sikkert, uden at man ved, hvilken puddelvariant der er brugt, og hvor store forældrene og deres voksne slægtninge er. Til sammenligning angiver racestandarderne 23–27 centimeter for bichon havanais, med to centimeters tolerance i begge retninger, over 24–28 centimeter for toypuddel og over 28–35 centimeter for dværgpuddel. En krydsningshvalp behøver ikke ende midt mellem forældrene eller inden for et angivet gennemsnit. Bed om at se begge forældre, deres skulderhøjde og vægt samt størrelsen på tidligere fuldvoksne afkom, når den information findes.

Pelsen kan også variere tydeligt inden for samme kuld. Bichon havanais har ifølge standarden lang, blød, glat eller bølget pels med lidt eller ingen ulden underuld. Pudlen har en tæt, ulden og krøllet pels. En havapoo kan arve forskellige kombinationer af disse egenskaber, og hvalpepelsen viser ikke altid, hvordan den voksne pels vil fungere. Farve og aftegninger siger intet om plejebehov, sundhed eller temperament.

Ingen havapoo kan garanteres at være allergivenlig. Hundeallergener findes blandt andet i spyt og hudmateriale, og individer kan være forskellige selv inden for samme kuld. At en hund fælder lidt eller har krøllet pels, betyder derfor ikke, at en person med allergi kan tåle den. Den, der har allergi, bør drøfte hundehold med sundhedspersonale og møde den konkrete hund flere gange i det miljø, hvor kontakten skal foregå. Heller ikke det er en garanti mod senere gener.

Pelsplejen skal tilpasses den enkelte hunds pels. Kæm helt ned til huden, og kontrollér især bag ørerne, i armhulerne, omkring selen, på benene og de steder, hvor pelsen udsættes for friktion. Hvis kammen sidder fast, eller huden ikke kan ses, når pelsen deles, er der brug for hyppigere gennemgang, kortere pels eller hjælp fra en hundefrisør. Begynd tidligt med rolig håndtering af poter, ansigt, ører og mund. En fast plan som »børstning tre gange om ugen« eller »klipning hver ottende uge« er mindre nyttig end at holde øje med, om pelsen filtrer, hvor lang den er, og hvordan hundens hverdag ser ud.

## Temperament og personlighed

Havapoo beskrives ofte som social, glad og lærenem, fordi disse egenskaber findes i forældreracernes idealer, men en krydsning får ikke automatisk det bedste fra begge. Bichon havanais skal ifølge sin standard være hengiven, venlig, legesyg og glad. Pudlen skal være opmærksom, aktiv, loyal og nem at træne. En individuel havapoo kan samtidig være mere forsigtig, intens, mere tilbøjelig til at gø eller mere selvstændig, end den forenklede beskrivelse antyder.

Forældredyrenes adfærd, slægtslinjerne, det tidlige miljø og hundens erfaringer giver mere information end et generelt løfte om temperament. Mød om muligt moren, og spørg, hvordan begge forældre reagerer på fremmede mennesker, lyde, håndtering, hundemøder og korte adskillelser. Se efter, om hundene kan falde til ro igen efter noget uventet, ikke kun om de er glade, når alt er roligt. Oplysninger om voksne hel- og halvsøskende kan give yderligere sammenhæng.

En havapoo kan passe til en engageret førstegangsejer, men det er ikke en vedligeholdelsesfri begynderhund. Pelspleje, alene-hjemme-træning og evnen til at opdage tidlige tegn på stress kræver tid. Vagtsomhed og gøen kan også variere. Målet bør være at lære hunden at skifte mellem aktivitet og hvile og at belønne rolig adfærd, ikke at gå ud fra, at krydsningen er stille eller altid social.

## Træning og motion

En havapoo har brug for regelmæssig bevægelse og mental aktivitet, men der findes ikke et universelt antal minutter, som passer til alle individer. Alder, kropsstørrelse, sundhed, kondition og intensitet afgør, hvordan en god dag skal se ud. Kombinér gåture med tid til at snuse, korte træningspas, leg og restitution. En hund, der får en passende belastning, skal kunne falde til ro og være tilpas også i dagens rolige perioder.

Prioritér tidligt færdigheder, som gør hverdagen mere sikker: kontakt ved navn, opmærksomhed på føreren, indkald, gå pænt i snor, rolige passager af andre hunde, et trygt hvilested og frivillig håndtering til pels- og mundpleje. Belønningsbaseret træning med tydelige pauser gør det lettere at tilpasse sværhedsgraden uden frygt, smerte eller hårde korrektioner. Hvis hunden gør, skal man først forstå situationen – for eksempel forventning, uro, lyde uden for boligen eller et for højt spændingsniveau – før man vælger træning og ændringer i miljøet.

For en hvalp er bevægelse i eget tempo, leg og udforskning i varierede, men sikre omgivelser vigtigere end en præcis minutformel. Øg varighed og sværhedsgrad gradvist, giv hvalpen mulighed for at stoppe, og undgå at gøre lange, ensformige strækninger eller gentagne spring til et træningsmål. Tilpas efter, hvordan individet kommer sig, og søg råd hos en dyrlæge ved halthed, modvilje mod at bevæge sig eller tilbagevendende stivhed.

## Sundhed

Havapoo har ikke ét fælles sundhedsprogram, så en seriøs sundhedskontrol skal tage udgangspunkt i begge forældre og den konkrete puddelvariant. At to racer krydses, er hverken en garanti for bedre sundhed eller et bevis på dårligere sundhed. Der findes ikke solide Havapoo-specifikke data, som gør det rimeligt at angive sikre forekomster for en lang liste af sygdomme.

For bichon havanais-forælderen anbefaler den svenske raceklub blandt andet undersøgelse af knæene for patellaluksation, en aktuel øjenundersøgelse og auskultation af hjertet før avl. Klubben anbefaler patellastatus 0/0, og resultaterne skal være taget i den rette alder og være aktuelle, hvor anbefalingen kræver det. Spørg desuden om bevægelsesproblemer i forben eller ryg og om allergiproblemer hos nære slægtninge. Det er relevant familieinformation, ikke en påstand om, at alle havapooer bliver ramt.

For puddelforælderen afhænger de relevante kontroller af, om der er tale om toy-, dværg-, mellem- eller storpuddel. For toy- og dværgpuddel er undersøgelsesresultater for knæene vigtige, og raceklubbens strategi omfatter også øjenundersøgelser. For toy-, dværg- og mellempuddel findes der et formelt sundhedsprogram for prcd-PRA. DNA-resultatet viser den specifikke prcd-variant af PRA, ikke alle former for PRA og ikke alle øjensygdomme. En bærer behøver ikke selv at være syg, men skal inden for puddelavl parres med en genetisk fri hund. En afficeret puddel må ikke bruges i avl.

Bed om begge forældres registrerede navne og identitet samt kopier eller verificerbare registreringer af resultater, testdatoer og undersøgelsesmetode. Kontrollér, at hvert dokument gælder den rigtige hund og den rigtige test. Spørg også, hvor gamle forældrene og de voksne slægtninge er, og om de samme problemer går igen i familien. En pakke med DNA-test erstatter ikke kliniske undersøgelser, dyrlægens sundhedsundersøgelse af hvalpen eller åben information om sundheden i familien.

## Historie og oprindelse

Havapoo er et moderne navn for en krydsning, men der findes ingen veldokumenteret fælles grundlægger, præcis startdato eller officiel raceudvikling, som kan gengives som sikker historie. Påstande om, at krydsningen blev skabt et bestemt år i USA, bør derfor betragtes som ubekræftede, hvis de ikke støttes af en primær kilde.

Forældreracernes historie er bedre dokumenteret. Bichon havanais har rødder i selskabshunde fra det vestlige Middelhavsområde, som blev videreudviklet på Cuba. Racen blev senere bevaret blandt andet gennem hunde, der kom til USA. Pudlen har en historie knyttet til apportering i vand og blev udviklet i Frankrig til de størrelsesvarianter og den selskabshund, som standarden beskriver i dag.

Navnet på krydsningen binder disse to baggrunde sammen, men skaber ikke en ensartet population med sin egen standard. Det er derfor mere relevant at kende den konkrete hvalps forældre, puddelvariant og slægtslinjer end at støtte sig til en generel fortælling om Havapoo.

## At leve med racen

En havapoo kan fungere i mange hjem, hvis hundens faktiske temperament, størrelse og plejebehov passer ind i hverdagen. Samvær mellem børn og hund kræver altid opsyn af en voksen. Børn må ikke bære hunden, forstyrre den, når den spiser eller sover, eller presse kontakt igennem. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested og skal kunne gå væk. Det er især vigtigt, når individet er lille og kan komme til skade ved fald eller voldsom leg.

Om en havapoo kan bo sammen med en hund eller kat, afgøres af dyrenes tidligere erfaringer og en kontrolleret introduktion, ikke af navnet på krydsningen. Begynd med afstand og korte, rolige møder, hold ressourcer adskilt, og giv katten flugtveje uden for hundens rækkevidde. Lad ikke dyrene være alene sammen, før deres adfærd er velkendt.

Det kan fungere at bo i lejlighed, når hunden kommer regelmæssigt ud, kan falde til ro indendørs og trænes i lyde fra opgangen og naboerne. En lille krop betyder ikke et lille aktivitetsbehov eller et lavt lydniveau. Alenetid bygges gradvist op fra meget korte, trygge perioder. Film gerne for at se, om hunden faktisk hviler eller viser tegn på stress. Et lukket bur må ikke bruges som en daglig løsning, når hunden er alene hjemme. Svenske regler begrænser denne form for opbevaring.

Før et køb bør du kunne få tydelige svar på følgende:

- Hvem er forældrene, hvilken puddelvariant er brugt, og hvor store er de som voksne?
- Findes der voksne tidligere afkom eller nære slægtninge, som størrelse, pels og temperament kan sammenlignes med?
- Hvilke undersøgelser er foretaget på hver forælder, hvornår blev de foretaget, og hvor kan resultaterne verificeres?
- Hvordan fungerer forældrene ved håndtering, med fremmede mennesker, omkring lyde, ved hundemøder og under hvile?
- Hvordan er hvalpene blevet vænnet til pelspleje, hverdagslyde, forskellige underlag, korte adskillelser og rolig menneskelig kontakt?
- Hvilken konkret hjælp får køberen, hvis pels, adfærd eller sundhed udvikler sig anderledes end forventet?

Et godt match bygger på dokumenterede forældreoplysninger og realistiske krav til hverdagen. Farve, generationsbetegnelse eller løfter om en »allergivenlig familiehund« må aldrig veje tungere end disse kontrolpunkter.

Havapoo

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Havapoo er en lille blanding mellem bichon havanais og puddel, med et glad, menneskekært temperament og en blød, bølget eller krøllet pels, der ofte fælder moderat. Den er intelligent, følsom og let at træne med blide metoder, og passer til opmærksomme ejere, der ønsker en kærlig indendørs ledsager.

Vi på Berrys Kennel & Beko föder upp renrasiga Bichon Havanais och Havapoo. Vi är ett skatt- och momsregistrerat företag med över 15 års erfarenhet och tillstånd från Länsstyrelsen. Vi är hemma på heltid och uppfödningen är vår huvudsakliga sysselsättning, där vi lägger ner all vår tid, energi och kärlek på hundarna. Hos oss får varje individ den kärlek och omsorg de förtjänar, vilket resulterar i friska, glada och välanpassade fyrbenta familjemedlemmar.

Berrys Kennel & Beko

## Kort fortalt

- Belgisk hyrdehund – malinois er den korthårede variant af belgisk hyrdehund. Hos FCI og Svenska Kennelklubben regnes malinois, groenendael, tervueren og laekenois som fire varianter af samme race, der hovedsageligt adskilles af pels og farve.
- Malinois er en middelstor, kvadratisk og atletisk brugshund. Den ideelle skulderhøjde er 62 cm for hanner og 58 cm for tæver; racestandarden tillader 2 cm under og 4 cm over idealet.
- Racen er årvågen, hurtig i både tanke og handling og avlet til samarbejde og arbejde. At den lærer hurtigt, betyder derfor ikke, at den er nem at leve med: træningen skal også udvikle ro, impulskontrol og evnen til at restituere.
- En malinois passer bedst hos en ejer, der vil træne regelmæssigt og kan give hunden både fysisk aktivitet og opgaver, der bruger næse og hjerne, hver dag. Lange ture alene udgør sjældent et fuldstændigt program.
- Familiehund, sportshund og tjenestehund er ikke modsætninger, men valget af opdrætter og kuld er afgørende. Se på forældrenes adfærd i hverdagen, mentalbeskrivelse, arbejdsresultater, sundhed og tidligere afkom – ikke kun på racenavnet.

## Udseende og pels

Malinois skal være middelstor, kvadratisk og kraftfuld uden at virke tung. Kropslængden skal derfor omtrent svare til skulderhøjden, ikke give et tydeligt langstrakt indtryk. Hovedet er tørt og fintmejslet, ørerne små, trekantede og opretstående, og bevægelserne skal være lette og livlige.

Racestandardens idealhøjde er 62 cm for hanner og 58 cm for tæver, med en tolerance på 2 cm under og 4 cm over. En omtrentlig vægt er 25–30 kg for hanner og 20–25 kg for tæver. Tallene beskriver en voksen hund i normal foderstand; proportioner, muskler og huld fortæller mere end et enkelt tal på vægten.

Malinois er korthåret. Pelsen er meget kort på hovedet, ydersiden af ørerne og den nederste del af benene, lidt fyldigere omkring hals, lår og hale og forsynet med underuld. Farven skal være rød fawn med sorte hårspidser og en tydelig sort maske. Lidt hvidt tolereres på forbryst og tæer, men store hvide aftegninger hører ikke til standarden.

Pelsen kræver ikke avanceret salonpleje. Børst den, når hårene løsner sig, og bad hunden, når den faktisk er beskidt. Under fældning er det nyttigt at børste oftere. Efter arbejde i skov, højt græs eller vand bør du samtidig kontrollere hud, poter, kløer og ører. Den korte pels gør kontrollen enkel, men erstatter ikke en regelmæssig gennemgang af hundens krop.

## Temperament og personlighed

En typisk malinois er årvågen, aktiv og meget klar til at handle. Samtidig beskriver raceidealet en selvsikker hund uden frygt eller aggressivitet. Høj intensitet er ikke det samme som manglende evne til at regulere sig, og en hund, der konstant er stresset, er ikke mere racetypisk, blot fordi den er hurtig.

Variationen mellem individer er betydelig. Svenska Kennelklubben opfordrer købere til at regne med forskelle både mellem varianterne og mellem de enkelte hunde. Et mærkat som ”brugs-, tjeneste- eller udstillingslinje” er derfor ikke et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Bed om at se, hvordan forældrene hilser på mennesker, falder til ro efter en overraskelse, lader sig håndtere, passerer andre hunde og slapper af, når der ikke sker noget. Læs hele Mentalbeskrivning Hund (MH), den svenske mentalbeskrivelse for brugshunde, og spørg, hvordan søskende og tidligere afkom fungerer i hverdagen.

En velmatchet og velhåndteret malinois kan fungere godt med børn, men dens fart og hurtige reaktioner kræver, at en voksen er til stede. Børn og hund bør have hver sit uforstyrrede hvilested, og voldsom leg bør stoppes, før hunden begynder at jage bevægelse eller bliver for opkørt. Små børn skal aldrig have ansvar for træning eller gåture. Den samme forsigtighed gælder omkring katte, smådyr og fremmede hunde: udfaldet afhænger af individet, tidligere erfaringer og træning. Byg introduktionerne gradvist op, og sørg for, at dyrene kan adskilles.

## Træning og motion

Malinois har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, men der findes ikke et troværdigt fast timetal, som passer til alle hunde. Alder, sundhed, kondition, arbejdsopgave og evne til at restituere skal styre planen. En god uge kan veksle mellem ture og konditionstræning på den ene side og spor, søg, lydighed, brugsarbejde eller anden målrettet træning på den anden. Målet er ikke at gøre hunden så træt som muligt, men at udvikle nyttige færdigheder og en holdbar hverdag.

Prioritér tidligt kontakt, indkald, lineføring, håndtering, stop- og slipkommando samt evnen til at vente og hvile. Træningen bør være belønningsbaseret, tilpasset individet og gradvist gøres sværere i takt med hundens udvikling. Korte, tydelige træningspas med pauser giver ofte bedre kvalitet end at gentage, indtil hunden mister præcision eller bliver overgearet.

Hvalpe og unghunde skal ikke motioneres som fuldvoksne tjenestehunde. Opbyg styrke, tryghed i forskellige miljøer og kropskontrol gradvist, og lad ikke ensidig boldjagt, spring eller lange løbeture udgøre hele aktivitetsplanen. Hold øje med bevægelser og restitution. Stivhed, halthed, dårligere koncentration eller en hund, der ikke kan falde til ro efter aktivitet, er grunde til at reducere belastningen og om nødvendigt rådføre sig med en dyrlæge eller en erfaren instruktør.

En førstegangsejer kan lykkes, men læringskurven er stejl. En realistisk plan omfatter adgang til en brugshundeklub eller erfaren træner, støtte fra opdrætteren og en konkret idé om, hvad hunden skal arbejde med på mørke hverdagsaftener og i perioder uden konkurrence eller tjenestearbejde.

## Sundhed

Belgisk hyrdehund beskrives som en overvejende sund og robust race, men hofter, albuer, epilepsilignende anfald og rygproblemer fortjener særlig opmærksomhed. Før et hvalpekøb er det vigtigt at skelne mellem bindende registreringsregler og raceklubbens strengere avlsråd og at undersøge den bredere familie, ikke kun hvert forældredyrs eget resultat.

Ved svenskregistreret avl kræver de gældende regler fra Svenska Kennelklubben officiel hofte- og albuestatus samt kendt mental status for de forældredyr, der er omfattet af bestemmelserne. For hunde født fra og med 2016 betyder kendt mental status en fuldstændig MH med alle 33 positioner registreret. En Beteende- och personlighetsbeskrivning hund (BPH), den generelle svenske adfærds- og personlighedsbeskrivelse, erstatter ikke dette krav for belgisk hyrdehund. Den racespecifikke avlsstrategi (RAS) anbefaler derudover A- eller B-hofter, albuer uden anmærkninger og værdien 1 eller 2 i MH's skudmoment. Bed om at se de originale resultater, og kontrollér også søskende og tidligere afkom.

Oplysninger om epilepsi skal tolkes varsomt. En ældre RAS-undersøgelse indeholdt oplysninger om kramper eller epilepsilignende anfald hos en mindre andel malinois, men ejernes oplysninger er ikke det samme som diagnoser stillet af dyrlæger, og tallene viser ikke, hvor almindeligt problemet er i racen i dag. Forskning viser en arvelig komponent ved epilepsi hos belgisk hyrdehund, med det stærkeste publicerede grundlag for groenendael og tervueren. Spørg derfor udtrykkeligt til anfald hos forældre, søskende, halvsøskende og tidligere afkom i stedet for at slå dig til tåls med en bred kommerciel DNA-pakke.

RAS-undersøgelsen pegede også på rygproblemer hos malinois, men igen var der tale om ejeroplysninger fra en ældre stikprøve, som ikke bør læses som den nuværende forekomst. Spørg til spondylose, lumbosakrale problemer, tilbagevendende halthed og arbejdsrelaterede skader i familien. For en aktiv hund er en ærlig familiehistorik, officielle ledresultater og en plan for gradvis fysisk opbygning mere nyttige end en lang liste over mulige diagnoser.

## Historie og oprindelse

Malinois stammer fra Belgien og blev udviklet fra de lokale hyrdehunde, der var i brug i slutningen af 1800-tallet. Den belgiske hyrdehundeklub blev stiftet i Bruxelles i 1891. Samme år samlede veterinærprofessor Adolphe Reul 117 hunde for at beskrive og udvælge en mere ensartet type, og i 1892 forelå den første detaljerede racestandard.

De første belgiske hyrdehunde blev optaget i den belgiske stambog i 1901, og omkring 1910 blev type og temperament anset for at være etableret. I den nuværende FCI-standard er belgisk hyrdehund én race med fire varianter: den korthårede malinois, de langhårede groenendael og tervueren samt den ruhårede laekenois. Malinois har navn efter Malines, det franske navn for byen Mechelen, hvor den korthårede type blev udviklet.

Arbejdet ændrede sig, da behovet for traditionel hyrdning blev mindre. De egenskaber, der var nødvendige omkring dyr og gård – opmærksomhed, bevægelighed, udholdenhed og tæt samarbejde – fik i stedet anvendelse i brugsprøver, søg, bevogtning og tjenestearbejde. Den baggrund forklarer racens kapacitet, men betyder ikke, at hvert individ automatisk egner sig til enhver opgave.

## At leve med racen

Livet med en malinois fungerer bedst, når aktivitet, restitution og regler i hjemmet er planlagt, før hunden flytter ind. En stor, tom have erstatter ikke samarbejde, og en lejlighed er ikke automatisk uegnet. Det afgørende er, om hunden kan få daglig fysisk og mental aktivitet, lære at være rolig indendørs og håndteres sikkert i opgange, offentlig transport og møder med andre hunde.

Alenetid skal trænes gradvist. En voksen hund, der er tryg ved at være alene, kan normalt klare nogle timer, mens en lille hvalp ikke kan efterlades alene. Det svenske Jordbruksverket anbefaler desuden, at hunde luftes mindst hver sjette time i dagtimerne og oftere, når de er unge eller gamle. Det er en tilsynsgrænse, ikke et mål for, hvor længe en malinois bør være alene. Hundens faktiske reaktion afgør, om træningen skal gå langsommere.

Før du køber en hvalp, bør du kunne svare ja til følgende:

- Jeg har et konkret træningsmål og tid til både aktivitet og hvile hver dag.
- Jeg har mødt forældredyrene eller fået troværdige oplysninger om deres hverdag, MH-resultater, arbejdsevne og restitution.
- Jeg har kontrolleret officiel hofte-, albue- og mentalstatus og spurgt til epilepsilignende anfald, rygproblemer og temperament i den nærmeste familie.
- Jeg har en plan for børn, gæster og andre dyr, der bygger på opsyn, adskillelse og gradvis træning.
- Jeg har adgang til kompetent hjælp, hvis hundens intensitet, frygt, jagtadfærd eller stress bliver svær at håndtere.

For den rette fører er malinois en usædvanligt alsidig træningsmakker. Det holdbare valg er dog ikke den hvalp, der virker mest eksplosiv, men det individ, hvis egenskaber, familiehistorik og avlsmål passer til det liv, du reelt kan tilbyde.

Belgisk hyrdehund – malinois

Société Centrale Canine (France)

Deutscher Club für Belgische Schäferhunde e.V. (Germany)

Belgisk hyrdehund – malinois: mellemstor til stor, slank og meget atletisk hyrdehund med kort fawnfarvet pels og sort maske. Ekstremt intelligent, intens, loyal og meget menneskeorienteret. Har brug for tydelig struktur, daglig mental stimulering og masser af motion; trives bedst hos erfarne og meget aktive ejere.

## Kort fortalt

Golden retriever er en britisk apporterende jagthund i FCI-gruppe 8, udviklet til at søge efter og hente nedlagt vildt i tæt samarbejde med sin fører. Baggrunden ses stadig i racens arbejdslyst, interesse for at bære genstande og behov for både fysisk aktivitet og opgaver at løse.

- **Oprindelse:** Storbritannien, med dokumenteret udvikling i grænseområdet mellem England og Skotland
- **Oprindelig funktion:** apportering af fuglevildt på land og i vand
- **Skulderhøjde:** 56–61 cm for hanner og 51–56 cm for tæver ifølge racestandarden
- **Pels:** lige eller bølget dobbeltpels med tæt, vandafvisende underuld
- **Farve:** nuancer af guld eller creme; rød og mahogni indgår ikke i standarden
- **Raceideal:** venlig, tillidsfuld, intelligent, samarbejdsvillig og arbejdsivrig
- **Passer bedst til:** et hjem, der vil træne og aktivere hunden og lade den deltage i hverdagen

Racestandarden beskriver et ideal, ikke en garanti for hvert individ. Mentalitet, aktivitetsniveau og egenskaber i hverdagen påvirkes også af avlsretning, forældredyr, opvækst, sundhed og træning.

## Udseende og pels

Golden retriever skal være velafbalanceret, harmonisk og aktiv med en kropsbygning, der kan klare arbejde uden at blive tung eller overdrevet. Hanner er som regel større end tæver, men funktion, frie bevægelser og en sund helhed er vigtigere end et kraftigt udseende.

Pelsen består af lige eller bølgede dækhår, mere fyldige faner og tæt, vandafvisende underuld. De tilladte farver går fra creme til forskellige nuancer af guld. Rød og mahogni er ikke standardfarver, og hvidt er begrænset til nogle få hår på brystet. Farve eller kropsform fortæller dog ikke sikkert, hvilket aktivitetsniveau eller hvilken arbejdslyst den enkelte hund får.

Dobbeltpelsen fælder og har brug for regelmæssig gennemgang, især når mere underuld løsner sig. Børst hele pelsen igennem efter behov, og vær ekstra omhyggelig bag ørerne, i armhulerne og i fanerne på ben og hale, hvor filtre lettere opstår. En kam hjælper med at kontrollere, at børstningen når gennem underulden. Bad hunden, når den er snavset, ikke efter en fast kalender. Efter svømning eller våde ture er det praktisk at rede pelsen ud, lade den tørre grundigt og kontrollere hud og ører, hvis hunden viser tegn på irritation.

Klipning af kløer, tandpleje og kontrol af hud, ører og poter hører til den løbende pleje. Det vigtigste er at tilpasse rutinen til den enkelte hunds pels, fældning, aktivitet og hvor ofte den bliver våd eller snavset.

## Temperament og personlighed

Raceidealet for golden retriever er en venlig, tryg og samarbejdsvillig hund med naturlig arbejds- og apporteringslyst. Mange søger gerne kontakt, bærer genstande og sætter pris på fælles opgaver, men beskrivelsen skal ikke forstås sådan, at hver golden retriever automatisk er rolig, ukompliceret eller social med alle.

Racen modnes ofte forholdsvis sent. En ung golden retriever kan være fysisk, intens og let at distrahere længe efter, at den har nået sin fulde størrelse. Hverdagsfærdigheder som rolige hilsner, følgeskab, håndtering og evnen til at falde til ro skal derfor trænes lige så bevidst som apportering og lydighed.

Opdrættere har forskellige mål, for eksempel jagtligt arbejde, prøver, udstilling eller et bredere fokus på selskabshunde. Betegnelser som »jagtgolden« og »udstillingsgolden« giver kun et groft fingerpeg og forudsiger ikke sikkert den enkelte hunds drivkraft, udseende eller evne til at falde til ro. Bed i stedet opdrætteren beskrive forældrenes og nære slægtninges egenskaber i hverdagen, arbejdslyst, frygtreaktioner, socialitet og restitution. Arbejds- og mentalbeskrivelser kan give flere oplysninger, men de er dele af beslutningsgrundlaget og ikke garantier.

Racen kan passe til en engageret førstegangsejer, især med støtte fra opdrætteren og et hundekursus. Det kræver dog, at man er forberedt på en forholdsvis stor, stærk og ofte livlig unghund, som har brug for konsekvente rutiner, daglig aktivering og tid til at modnes.

## Træning og motion

Golden retriever har brug for daglig fysisk aktivitet, mental problemløsning og mulighed for restitution, men der findes ingen fast tidsangivelse, som passer til alle. Alder, sundhed, kondition, personlighed og avlsretning afgør, hvordan motionen bør fordeles, og hvor krævende den kan være.

En velfungerende voksenhverdag kan indeholde ture i varieret terræn, næsearbejde, søgeøvelser, apportering, lydighed og rolig træning i forskellige miljøer. Variation giver mere end at forsøge at udmatte hunden med den samme intensive aktivitet hver dag. Racen er avlet til samarbejde, så opgaver med en tydelig start, et formål og en afslutning passer ofte bedre end ukontrolleret boldkast i højt tempo.

Hvalpe har brug for korte, positive stunder med leg, miljøtræning og bevægelse samt masser af hvile mellem aktiviteterne. Belastningen skal tilpasses hvalpens udvikling og underlaget, ikke beregnes ud fra en fast minutregel. Øg varighed og sværhedsgrad gradvist, og lad hvalpens udholdenhed og restitution styre næste trin.

Belønningsbaseret træning passer som regel godt til racens samarbejdsvilje. Prioritér tidligt:

- indkald og kontakt, også omkring mennesker, hunde og fært af vildt
- at gå roligt i snor og hilse roligt
- at slippe og bytte genstande uden konflikt
- ro og ventetid før apportering eller leg
- et indlært signal til hvile og til at falde til ro

Interesse for vand er almindelig, men ikke alle golden retrievere vil bade, og svømmefærdigheder må aldrig tages for givet. Introducér vand på et lavt, roligt sted med en nem vej op, lad hunden bestemme tempoet, og hold konstant opsyn. Strøm, usikker is, algeopblomstring og bredder, som er svære at komme op på, kræver særlig forsigtighed.

## Sundhed

Hofter, albuer og øjne er centrale sundhedsområder i svensk golden retriever-avl. For en hvalpekøber er det vigtigt at skelne mellem Svenska Kennelklubbens formelle registreringskrav, raceklubbens anbefalinger og resultatet af en enkelt undersøgelse.

For at afkommet kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældredyr have officiel HD-status før parringen. Det betyder ikke, at albuebedømmelse, øjenundersøgelse og DNA-test er tilsvarende obligatoriske SKK-krav for hvert kuld af racen. Golden retrieverklubbens anbefalinger og vilkår for hvalpeformidling går længere: De omfatter blandt andet HD- og ED-resultater, en aktuel øjenundersøgelse, GR_PRA1/2-status og visse meritter.

Klubben anbefaler normalt HD A eller B og albuer uden anmærkning. Hunde med HD C eller ED grad 1 bør ifølge anbefalingerne kun bruges undtagelsesvis, og da skal kuldets beregnede HD- eller ED-indeks være mindst 100. Øjenattesten må højst være to år gammel ved parring, og mindst én forælder skal være fri eller arveligt fri for både GR_PRA1 og GR_PRA2.

Bed om de faktiske resultater, ikke blot besked om, at hundene er »testet«. Kontrollér HD- og ED-grad, indeks når det findes, dato og resultat for øjenundersøgelsen samt hver forælders DNA-status. GR_PRA1 og GR_PRA2 vedrører bestemte mutationer. Testene dækker ikke alle genetiske årsager til PRA og erstatter derfor ikke en klinisk øjenundersøgelse.

Hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi og visse øjensygdomme forekommer i racen. Racens avlsstrategi fremhæver også tumorsygdomme som et vigtigt spørgsmål for racen som helhed. Sådanne sammenstillinger kan ikke omregnes til en sikker procent eller prognose for den enkelte hvalp. Spørg derfor også til sundhed og levetid hos forældre, søskende og ældre nære slægtninge. Gode undersøgelsesresultater reducerer usikkerheden, men kan aldrig garantere fremtidig sundhed.

## Historie og oprindelse

Golden retriever blev udviklet i den sidste del af 1800-tallet i grænseområdet mellem England og Skotland for at apportere nedlagt vildt både på land og i vand. Ændrede jagtformer skabte behov for en hund, der kunne søge, markere, vente og arbejde udholdende i tæt samarbejde med føreren.

Lord Tweedmouths bevarede avlsoptegnelser dokumenterer den tidlige udvikling. En gul retriever blev parret med en Tweed water spaniel, og det fortsatte udvalg formede de egenskaber, der forbindes med racens apportering, vandarbejde og samarbejdsevne. Golden retriever blev anerkendt som selvstændig race i 1913 og introduceret i Sverige omkring 1950.

Racens moderne anvendelse er bredere end praktisk jagt, men baggrunden er stadig relevant. Søg, interesse for genstande, udholdenhed og evnen til at skifte mellem aktivitet og ventetid er egenskaber, som skal forvaltes gennem avl og træning, også hos hunde, der primært lever som selskabshunde.

## At leve med racen

Golden retriever passer bedst til mennesker, der ønsker en social og træningsvillig hund, som får lov til at deltage i hverdagen. Et venligt raceideal gør ikke hverdagsfærdigheder medfødte: En ung golden retriever skal lære at hilse roligt, gå i snor, håndtere genstande og falde til ro, også når der sker meget omkring den.

Racen kan fungere godt med børn, men samværet kræver opsyn af en voksen. Børn skal lære at respektere hundens hvile, mad og signaler, og hunden skal trænes til at hilse og lege uden at vælte eller trænge sig på. Den samme forsigtighed gælder andre dyr. Mange golden retrievere lever med hunde eller katte, men introduktionen bør ske gradvist med kontrol, afstand og et sikkert tilflugtssted for katten. Den enkelte hunds tidligere erfaringer og interesse for jagt eller genstande spiller en rolle.

En lejlighed kan fungere, hvis der er en realistisk plan for luftning og træning samt plads til våd pels og ro indendørs. En have er praktisk, men erstatter ikke ture, miljøskift eller fælles aktivitet. Racen er ofte social, og alenetid skal trænes gradvist fra korte, trygge perioder. Hvor længe en bestemt hund kan være alene, kan ikke afgøres ud fra racenavnet.

Før du køber hvalp, bør du undersøge mere end farve og forældrenes titler. Bed opdrætteren vise officielle sundhedsresultater, indeks, datoen for øjenundersøgelsen og DNA-status. Mød helst tæven, spørg hvordan nære slægtninge fungerer i hjemmet, og bed om konkrete eksempler på aktivitetsniveau, socialitet, frygtreaktioner og restitution. Vælg et kuld, hvor de dokumenterede egenskaber og opdrætterens mål passer til det liv, du faktisk kan tilbyde.

Golden retriever

The Golden Retriever Club UK

The Kennel Club UK

Venlig, mellemstor til stor retriever med tæt, vandafvisende gylden pels og blød mund. Meget lærenem, menneskeorienteret og legesyg, som har brug for daglig kontakt, regelmæssig pelspleje og 1,5–2 timers varieret motion. Oprindeligt avlet som apportør til jagt, i dag almindelig som familiehund, assistancehund og terapihund.

## Kort fortalt

Schæferhund er en mellemstor, kraftfuld tysk brugs-, hyrde- og tjenestehund til en ejer, der ønsker at træne aktivt og systematisk. Racen er samarbejdsvillig og alsidig, men den store variation inden for racen gør valget af opdrætter, forældredyr og kuld særligt vigtigt.

- **Oprindelse:** Tyskland
- **Racegruppe:** FCI gruppe 1, hyrde- og kvæghunde
- **Mankehøjde:** hanner 60–65 cm, tæver 55–60 cm
- **Vægt:** hanner 30–40 kg, tæver 22–32 kg
- **Pels:** normalhåret dobbeltpels eller lang dobbeltpels, begge med underuld
- **Aktivitetsniveau:** højt; racen har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, problemløsning og samarbejde
- **Vigtigt før køb:** kontrollér sundhed, mentalitet, arbejdsegenskaber og bevægelser hos forældre og nære slægtninge, ikke kun hvad opdrætteren kalder linjen, eller hvilke udstillingsmeritter hundene har

En schæferhund kan være en særdeles dygtig familie- og træningshund, når hverdagen passer til den enkelte hunds arbejdslyst. Den er derimod sjældent et godt valg for den, der først og fremmest ønsker en ukompliceret selskabshund. En førstegangsejer skal være parat til at gå på kurs, træne regelmæssigt og få hjælp tidligt, hvis hunden udvikler frygt, stress, stærk trang til at jage det, der bevæger sig, eller svært ved at falde til ro.

## Udseende og pels

Schæferhund skal være kraftfuld og velmuskuleret uden overdrivelser i kropsbygning eller bevægelser. Kroppen er lidt længere, end den er høj. Ifølge racestandarden skal hanner være 60–65 cm høje og veje 30–40 kg; tæver skal være 55–60 cm høje og veje 22–32 kg.

Ryg og kryds er ikke det samme. Racestandarden beskriver en lige ryg, der fortsætter over i et let skrånende kryds. Et tydeligt hvælvet eller faldende lændeparti og en overvinklet, kohaset eller ustabil bagpart er ikke racens ideal. Svenska Kennelklubbens særlige racespecifikke dommeranvisninger udpeger overlinje og bagpart som risikoområder og siger, at bevægelserne skal vurderes både i skridt og trav.

For en hvalpekøber fortæller naturlige bevægelser mere end en ekstrem udstillingsopstilling. Bed om at se forældredyrene gå og trave på et plant underlag. Bagbenene skal arbejde stabilt og parallelt set bagfra, uden at haserne falder ind eller virker ustabile. Se også på voksne slægtninge; en hvalp viser endnu ikke, hvordan den færdigudviklede krop kommer til at fungere.

Racen har to godkendte hårlagsvarianter. Normalhåret schæferhund har tæt, grov og tilliggende dobbeltpels. Den langhårede variant har længere, blødere dækhår, som ikke ligger lige så tæt. Begge skal have underuld, og begge fælder. Børst og red efter behov, oftere i fældeperioder, og vær især opmærksom på den længere pels bag ørerne og på ben og hale. Bad hunden, når den er beskidt, ikke efter en fast tidsplan.

## Temperament og personlighed

Racestandarden tilstræber en velafbalanceret, nervefast, selvsikker, opmærksom og lydhør schæferhund. Det er et avlsmål, ikke en garanti for hvert individ. Mentalitet, arbejdslyst, omgængelighed, frygt og evnen til at falde til ro kan variere betydeligt mellem hunde og slægtslinjer inden for racen.

Schæferhunde beskrives ofte som intelligente, loyale eller naturligt beskyttende, men sådanne betegnelser siger for lidt om hverdagen. En hund med stor arbejdslyst kan være fokuseret og lydhør i passende arbejde, men krævende uden klare opgaver. Opmærksomhed på omgivelserne kan give et godt samarbejde med føreren, men også gøen eller kraftige reaktioner, hvis hunden er usikker, stresset eller dårligt trænet. Racen bør ikke vælges med en forventning om, at alle individer automatisk er trygge vagthunde eller nemme familiehunde.

I nogle dele af racens avl har brugsprøver og tjeneste vejet tungest, mens udstilling har vejet tungere i andre. Betegnelser som ”brug” og ”eksteriør” er alligevel ikke nok til at forudsige aktivitetsniveau eller egnethed til familieliv. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene fungerer med fremmede mennesker, hunde, lyde, rolige pauser og nye miljøer. Bed også om resultater og beskrivelser af hverdagsadfærd for kuldsøskende, halvsøskende og tidligere afkom.

Ved den svenske Mentalbeskrivning Hund, MH, dokumenteres hundens reaktioner ved blandt andet kontakt, leg, forfølgelse, passivitet, overraskelser, trusler og skud. MH er en beskrivelse, ikke en prøve, hvor hunden bliver godkendt eller underkendt. Læs derfor hele protokollen, og sammenlign flere nære slægtninge i stedet for blot at være tilfreds med, at en hund har ”kendt mental status”.

## Træning og motion

Schæferhund skal bruge både krop og hoved hver dag, men der findes ikke ét bestemt antal timer, som passer til hvert individ. Behovet påvirkes af alder, sundhed, restitution, træningstilstand og aktivitetens faktiske indhold. En ung hund har brug for en anden belastning end en fuldvoksen hund i god form.

En velfungerende hverdag kombinerer gåture og fri bevægelse på sikre steder med næsearbejde, problemløsning og samarbejdsøvelser. Spor, søg, lydighed, brugsgrene og andre opgaver, hvor hunden får lov til at arbejde koncentreret, passer til racens baggrund. Variér underlag og miljø, men øg varighed, sværhedsgrad og fysisk belastning gradvist. Målet er ikke at udmatte hunden hver dag, men at opbygge kondition, kropskontrol, selvbeherskelse og evne til at restituere.

Belønningsbaseret, individuelt tilpasset træning gør det tydeligt, hvilken adfærd der kan betale sig, uden at bygge samarbejdet på frygt eller ubehag. Begynd tidligt med indkald, kontakt, håndtering, pæn lineføring, afstand til forstyrrelser og at slippe genstande. Træn også den mindre spektakulære færdighed at ligge roligt, når der ikke sker noget. En schæferhund, der kun får aktiviteter med høj intensitet, kan blive meget dygtig til at geare op, men få svært ved at falde til ro igen.

Hvalpe skal ikke motioneres som voksne hunde. Korte opdagelsesture, leg i eget tempo, hvile og positiv miljøtræning er vigtigere end lange strækninger, spring eller skarpe vendinger. Øg belastningen gradvist, efterhånden som hunden vokser. Hvis hunden bliver halt eller stiv, er uvillig til at bevæge sig eller får et ændret bevægelsesmønster, bør træningen tilpasses, og en dyrlæge kontaktes.

## Sundhed

Hofteledsdysplasi, HD, og albueledsdysplasi, ED, er de mest centrale dokumenterede sundhedskontroller ved køb af en svenskregistreret schæferhund. Svenska Kennelklubben og raceklubbens avlsstrategi prioriterer begge områder. Hudproblemer og lidelser i bevægeapparatet forekommer også, mens den svenske avlsstrategi samtidig påpeger, at der mangler samlet dokumentation for visse meget omtalte ryg- og kløeproblemer. Lange sygdomslister uden oplysninger om slægtninge siger derfor mindre før hvalpekøbet end verificerede resultater og de nære slægtninges sundhed.

Ifølge Svenska Kennelklubbens registreringsregler, der gælder i 2026, skal forældredyrene have officiel HD-status før parring. Fordi racen har HD-indeks, anbefales det, at forældrenes gennemsnitlige indeks ved parringen er over 100, og hunde med HD-grad D eller E må ikke bruges i avl. For schæferhund kræves også officiel ED-status; for forældredyr født den 1. januar 2006 eller senere skal resultatet være ED 0. Et gennemsnitligt ED-indeks over 100 er en anbefaling. Regler kan ændres, så kontrollér altid den gældende version hos Svenska Kennelklubben.

Ved hvalpekøb bør du kontrollere mere end, om begge forældre opfylder minimumskravene:

- sammenlign forældrenes HD- og ED-resultater og aktuelle indeks
- find ud af, hvor stor en andel af tidligere kuld og nære slægtninge der er røntgenundersøgt
- spørg om hudproblemer, tilbagevendende kløe, bevægelsesproblemer og andre diagnoser i familien
- læs MH- eller MT-resultater for forældre, søskende og tidligere afkom
- se voksne hunde bevæge sig naturligt i skridt og trav, og spørg, hvordan de fungerer i arbejde og hverdag

Et enkelt godt resultat udelukker ikke risiko. Resultaterne i hele kuldet og den nære slægt giver et bedre billede før købet.

## Historie og oprindelse

Schæferhund blev udviklet i Tyskland som en alsidig hyrde- og brugshund. Efter at den tyske raceforening blev stiftet i 1899, begyndte planlagt avl med hyrdehunde fra det centrale og sydlige Tyskland. Målet var at forene en funktionel kropsbygning med temperament og arbejdsevne.

Den første racestandard blev skrevet i 1899 efter forslag fra A. Meyer og Max von Stephanitz. Racens arbejdsevne førte snart til anvendelser ud over hyrdearbejde. Schæferhund har siden fået en fremtrædende rolle som brugs-, konkurrence- og tjenestehund på mange områder.

Historien forklarer, hvorfor samarbejdsevne, udholdenhed, næsearbejde og en funktionel krop stadig står centralt. Den forklarer også, hvorfor racen ikke bør bedømmes alene efter silhuet eller farve. En sund schæferhund skal kunne arbejde og bevæge sig effektivt; udseendet skal understøtte funktionen.

## At leve med racen

Schæferhund kan fungere godt i en familie og også i lejlighed, men kun hvis ejeren kan tilbyde træning, restitution, plads og sikker kontrol i hverdagen. En have erstatter ikke aktivitet, og boligformen erstatter ikke planlægning. Hvis der er lydt i ejendommen, skal ejeren desuden forebygge og træne gøen og reaktioner på lyde i opgangen eller uden for vinduerne.

En voksen skal være til stede sammen med børn, især fordi racen er stor og stærk. Børn bør ikke have ansvar for gåture eller gribe ind i ophidsede situationer. Hunden har brug for en uforstyrret hvileplads, og børn og hund må ikke efterlades alene sammen. Egnethed til familieliv afgøres af individets mentalitet, erfaringer og træning, ikke af racenavnet.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. En schæferhund kan bo sammen med en anden hund eller kat, men det kan ikke loves ud fra racen. Lad hunde mødes roligt, helst på neutral grund. Ved introduktion til kat skal katten have hundefri flugtveje; brug en barriere og line, og forhindr jagt fra det første møde. Gå først videre, når begge dyr er afslappede, og hold opsyn, indtil samspillet er stabilt.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp må ikke være alene, og en tryg voksen hund, der er trænet i at være alene, kan normalt klare nogle timer frem for en hel arbejdsdag. Øg tiden i små trin, og sørg for hundepasning eller en anden løsning, hvis hverdagen kræver mere alenetid, end individet kan håndtere roligt.

Det bedste hjem for en schæferhund har ikke en bestemt adresse. Det har voksne, der gerne vil træne, kan læse hundens signaler, følger op på sundheden og giver både meningsfuld aktivitet og reel hvile gennem hele hundens liv.

Schæferhund

Verein für Deutsche Schäferhunde (SV) e.V. (Germany)

Den Danske Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Schæferhund er en middelstor til stor, atletisk brugshund, som er meget intelligent og lærenem. Den er loyal og naturligt beskyttende og har brug for omfattende daglig mental og fysisk stimulering. Racen har dobbelt pels, fælder meget og bruges i stor udstrækning inden for politi, militær samt søge- og redningsarbejde.

Ett djupt engagemang för bruks- och tjänstehundar ligger till grund för allt arbete här. Fokus ligger på raser som belgisk malinois och schäfer, där målet är att forma mentalt starka, balanserade och samarbetsvilliga hundar. Genom att kombinera struktur med positiv förstärkning, tillsammans med ett stort intresse för fysisk konditionering och funktion, ges hundarna bästa möjliga förutsättningar – oavsett om det gäller aktivt tjänstearbete eller krävande vardag.

Handler of paws

## Kort fortalt

Staffordshire bull terrier er en britisk, kompakt terrier med stor styrke i forhold til sin størrelse. Det er en selvstændig, anerkendt race, ikke den samme race som american staffordshire terrier, bull terrier eller american bully. Hos den rette ejer kan den være en tæt og aktiv selskabshund, men valget bør bygge på den enkelte hunds temperament, adfærd ved hundemøder og familiens evne til at håndtere en stærk og hurtig hund – ikke på kælenavne eller stereotyper.

- **Oprindelse:** Storbritannien, med rødder i Midlands og Staffordshire
- **Racegruppe:** FCI gruppe 3, terriere
- **Mankehøjde:** 35,5–40,5 cm for både hanner og tæver
- **Vægt:** 12,7–17 kg for hanner og 11–15,4 kg for tæver
- **Pels:** kort, glat og tætliggende
- **Passer bedst hos:** en ejer, der vil træne belønningsbaseret, kan læse hundens signaler og har en gennemtænkt plan for hundemøder, motion og restitution

Racestandarden beskriver en intelligent, hengiven, modig og pålidelig hund. Det er et avlsmål, ikke en garanti for hvert individ. Opvækstmiljø, sundhed, erfaringer og arvelige egenskaber påvirker hverdagen. En førstegangsejer kan lykkes godt, hvis personen er indstillet på at træne kontrol i hverdagen og forebygge vanskelige situationer.

## Udseende og pels

En Staffordshire bull terrier skal forene muskelkraft med balance, smidighed og frie bevægelser. Brystkassen er bred, kroppen kompakt og hovedet kort og dybt med et bredt kranium. Mere vægt er ikke et tegn på bedre racetype. Højde og vægt skal passe sammen, og en hund, der bliver for tung, mister den bevægelighed, som hører til racen.

Standarden angiver en mankehøjde på 35,5–40,5 cm. Hanner skal veje 12,7–17 kg og tæver 11–15,4 kg. Den øvre vægt er ikke et mål i sig selv; huld, muskler, køn og kropsbygning skal vurderes samlet.

Pelsen er kort, glat og tætliggende. Fjern løse hår, og tilpas bad efter hundens behov i stedet for at følge en fast plan. Kløe, gentagen rødme eller slikken på poterne bør ikke afvises som et almindeligt pelsproblem.

Godkendte farver er rød, fawn, hvid, sort eller blå, med eller uden hvidt, samt alle nuancer af brindle med eller uden hvidt. Leverfarve og sort med tantegninger er ifølge standarden absolut uønskede. Blå er en godkendt farve, men farve bør aldrig veje tungere end sundhed, temperament og en gennemtænkt kombination.

Racen har et forholdsvis kort hoved, men vejrtrækningen skal være fri og stille. Gentagen snøften, tydelig vejrtrækningslyd ved moderat aktivitet eller kraftig snorken under søvn bør ikke bortforklares som normalt for racen. Det er funktionen, der afgør, om hoved og luftveje fungerer godt.

## Temperament og personlighed

Staffordshire bull terrier forventes at være hengiven over for mennesker, modig og mentalt stabil, men svenske mentalbeskrivelser viser stor variation. En hund kan være åben og energisk, mere afventende eller hurtigt blive overvældet. Eksempler fra forældres og nære slægtninges hverdag er derfor mere værdifulde end påstande om, hvordan racen “altid” er.

En intens og langvarig hilsen beviser ikke tryg social adfærd; den kan også handle om høj ophidselse eller social stress. Hunden skal kunne falde til ro igen og fravælge kontakt. Aggressivitet over for mennesker og ekstrem skyhed hører ikke til raceidealet og bør tages alvorligt.

Hundens indstilling til mennesker siger ikke, hvordan den fungerer med andre hunde. Racens historie og den variation, som raceklubben beskriver, gør det klogt at vælge legekammerater med omhu og ikke regne med, at en voksen hund trives i en ukendt gruppe eller hundegård. Ikke alle Staffordshire bull terriere er aggressive over for hunde; den faktiske legestil, evnen til at afbryde, spændingsniveauet og erfaringerne skal styre – ikke regler baseret på køn eller en raceetiket.

BPH, MH og mentalindeks kan give værdifuld information om forældredyr og slægtninge, men forudsiger ikke hele hvalpens personlighed. Spørg, hvordan hundene reagerer på overraskelser, mennesker, håndtering, skudlyde og hundemøder, og hvor hurtigt de falder til ro igen.

Kælenavnet “nanny dog” er ikke en sikkerhedsvurdering. Selv en meget menneskeglad hund kan blive stresset, have smerter eller reagere hurtigt. Barn og hund skal derfor altid være sammen med en opmærksom voksen, som kan læse situationen og gribe ind i tide.

## Træning og motion

Staffordshire bull terrier har brug for regelmæssig bevægelse, mental aktivitet og restitution, men der findes ingen bestemt motionstid, som passer til alle. En god uge kan indeholde ture i forskellige miljøer, fri bevægelse på et sikkert område, næsearbejde, korte træningspas og rolige dage. Mængden tilpasses alder, kondition, sundhed, temperatur, intensitet og restitution.

Belønningsbaseret træning passer til racens energi og lyst til at samarbejde. Prioritér færdigheder, der gør hverdagen sikker: at gå roligt i snor, indkald eller lang line, passering af hunde, at kunne afbryde en aktivitet, hilse roligt, vente, acceptere håndtering og falde til ro. Målet er ikke blind lydighed, men en hund, der kan træffe gode valg, også når den bliver ivrig.

Social træning betyder ikke, at hunden skal lege med alle. Nogle få nøje udvalgte hunderelationer, tydelige pauser og kontrollerede møder giver ofte bedre rammer end en urolig hundegård. Stop, hvis kroppen bliver stiv, legen ensidig, intensiteten kun stiger, eller en hund prøver at komme væk. Træn gerne rolig tilstedeværelse på afstand i stedet for altid at gå hen til den anden hund.

Hvalpe skal have lov til at udforske, lege og udvikle kropskontrol uden lange, ensidige eller påtvungne motionspas. For voksne hunde kan for eksempel nosework, lydighed, rallylydighed og tilpasset agility give både tankeopgaver og samarbejde. Øg belastningen gradvist.

I varme eller ved hård aktivitet skal hundens vejrtrækning og restitution være styrende. Søg dyrlæge, hvis hunden får tydeligt besværet eller støjende vejrtrækning, bliver usikker på benene eller har svært ved at vende tilbage til normal vejrtrækning. Sådanne tegn bør ikke accepteres som en del af racens udseende.

## Sundhed

Allergi og atopiske hudproblemer er blandt de vigtigste aktuelle sundhedsområder for Staffordshire bull terrier i Sverige. Spørg derfor ikke kun, om en forælder har et testresultat, men også om kløe, øreproblemer, poteproblemer og andre hudproblemer hos forældre, søskende og tidligere afkom. Tilbagevendende hudsymptomer kan påvirke både velfærd og hverdag i lang tid.

Raceklubbens nuværende arbejde fremhæver også led og bevægelser, især hofter, albuer og knæ, samt øjne, tænder, bid og vejrtrækning. Hornhindeskader og forkert placerede øjenvipper forekommer, og forkert placerede hjørnetænder kan beskadige væv i munden. Bed om at se, hvordan forældredyrene bevæger sig og trækker vejret under almindelig aktivitet, ikke kun når de står opstillet.

Sundhedskrav og anbefalinger er ikke det samme. SKK's registreringsregler for 2026 stiller ikke et særligt krav om, at forældre til Staffordshire bull terrier skal have et bestemt resultat fra en sundhedstest. Raceklubbens gældende avlsstrategi anbefaler derimod, at begge forældre har resultater for hofter, albuer, øjne, L2Hga og HC samt kendt mental status gennem BPH eller MH. Som hvalpekøber bør du bede om de faktiske resultater, selv om de ikke er en betingelse for registrering.

L2Hga og HC er to forskellige recessivt arvelige sygdomme med DNA-test. SKK registrerer L2Hga-resultater centralt på niveau 1 i sundhedsprogrammet. En bærer er ikke syg af den pågældende recessive variant, men må kun parres med en hund, der er testet fri. En hund, der har arvet sygdomsvarianten fra begge forældre, må ikke bruges i avl. Kontrollér hundens identitet, prøvedato og resultater for kombinationen. En DNA-test siger intet om allergi, led, vejrtrækning eller generel sundhed.

Raceklubben fraråder i sin gældende avlsstrategi kombinationerne blå med blå og hvid med hvid. Det er et råd om avlskombinationer, ikke et bevis på, at hver blå eller hvid hund er syg. Vælg aldrig primært en hvalp efter en usædvanlig farve, og acceptér ikke dårligere dokumentation for at få et bestemt udseende.

## Historie og oprindelse

Staffordshire bull terrier blev udviklet i det engelske Midlands og området omkring Staffordshire fra ældre hunde af bull- og terriertype. Baggrunden omfatter datidens blodige kampe med dyr og hundekampe. Da kampe mod fastbundne dyr blev forbudt i 1835, fortsatte hundekampe ulovligt, samtidig med at hundene også levede tæt på deres ejere. Historien bør beskrives åbent, men den gør ikke hver moderne hund aggressiv og bør ikke bruges til at romantisere risikofyldt adfærd.

Arbejdet frem mod en ensartet race tog fart i det 20. århundrede. Den britiske kennelklub anerkendte Staffordshire bull terrier den 25. maj 1935. Det lagde grunden til en skriftlig standard og mere organiseret avl med fokus på en stærk, smidig og stabil terrier. Den første kendte import til Sverige kom i 1962.

Nutidens race skal bedømmes ud fra dens aktuelle funktion, sundhed og temperament. Historien forklarer, hvorfor kraft, udholdenhed og hundemøder fortjener særlig opmærksomhed, men den erstatter aldrig en vurdering af den enkelte hund.

## At leve med racen

Staffordshire bull terrier kan bo med børn, men ingen hund er barnepige. En voksen skal styre kontakten, hunden skal have ro, når den sover og spiser, og både barn og hund skal kunne forlade situationen. Børn bør ikke klatre på, holde fast i eller tage ting fra hunden.

Samliv med en anden hund, kat eller mindre dyr skal vurderes individuelt. Tidligere roligt samliv er nyttig information, men ingen garanti for fremtiden. Introducér dyrene gradvist, brug fysisk adskillelse, når ingen kan holde opsyn, giv katten høje eller separate flugtveje, og afbryd jagt, fiksering eller stigende ophidselse tidligt.

Livet i lejlighed kan fungere, hvis hundens behov for aktivitet, luftning og restitution bliver dækket, og hvis ejeren kan håndtere lyde og møder i opgange og indgange. Træn alene-hjemme-tid gradvist, og følg hundens adfærd, gerne med kamera. Der findes ikke én bestemt tid, der passer til hele racen. I Sverige må et lukket bur ikke bruges til almindelig opbevaring eller som en normal løsning på problemer med at være alene.

Før et køb bør du bede om mere end en liste med testnavne:

- Kontrollér hundens registrerede race og stamtavle, så den ikke forveksles med andre bull- og terrierracer.
- Bed om at se resultaterne for hofter, albuer, øjne, L2Hga og HC og få den planlagte kombination forklaret.
- Spørg om hud, ører, poter, tænder, bid, vejrtrækning og bevægelser hos forældre, søskende og tidligere afkom.
- Gennemgå BPH, MH eller mentalindeks sammen med konkrete eksempler fra hverdagen og hundemøder.
- Find ud af, hvorfor opdrætteren har valgt netop disse to hunde, og hvilke svagheder kombinationen skal forbedre.

Det vigtigste spørgsmål er ikke, om racen er “sød” eller “hård”, men om hundens egenskaber passer til dit hjem, og om du kan give den sikker træning, passende aktivitet, hvile og egnet selskab.

Staffordshire bull terrier

The Staffordshire Bull Terrier Club of Great Britain

American Kennel Club (AKC) - Though not EU, it is a well-established source

Staffordshire bull terrier er en kompakt, muskuløs engelsk terrier med kraftig kropsbygning og kort, letplejet pels. Den er kendt for sin dybe kærlighed til mennesker, især børn, og er livlig og følsom. Den har brug for daglig motion, positiv træning, robuste tyggelegetøj og tæt fællesskab med sin familie.

Lucury of Cerec

## Kort fortalt

Dværgpuddel er en lille, aktiv størrelsesvariant af puddel med stor træningslyst og et tydeligt behov for pelspleje. Det er en selskabshund, som normalt holder af at lære og være med i hverdagen, men den passer bedst til en ejer, der også vil bruge tid på aktivitet, rotræning og regelmæssig pelspleje.

- **Race og gruppe:** en af pudlens fire størrelsesvarianter, placeret i gruppe 9 for selskabshunde
- **Officielt hjemland:** Frankrig
- **Mankehøjde:** over 28 til og med 35 cm ifølge racestandarden
- **Vægt:** racestandarden angiver ingen officiel vægt; et sundt huld er vigtigere end et generelt antal kilo
- **Pels:** rigelig uldpels eller pels, der danner snore, og som skal plejes og klippes
- **Aktivitetsniveau:** daglig fysisk bevægelse og mental aktivering er nødvendig, men mængden skal tilpasses individ, alder og helbred
- **Svensk sundhedsprogram:** avlsdyr skal have et registreret prcd-PRA-resultat eller være registreret som arveligt fri inden parring

Dværgpuddel ligger mellem toy- og mellempuddel i størrelse. I Sverige kan den endelige størrelsesvariant først fastslås ved en officiel måling, når hunden er mindst 15 måneder. En ung hund tæt på en størrelsesgrænse kan derfor være registreret ud fra forældrenes størrelse, før den er endeligt målt.

## Udseende og pels

Dværgpudlen skal ligne en mindre, velproportioneret puddel uden dværgpræg. Kroppen skal ifølge standarden være lidt længere end mankehøjden, ikke helt kvadratisk, og helheden skal være harmonisk med lette, frie bevægelser. Hunden skal virke elegant uden at være overdrevent spinkel eller skrøbelig.

Pelsen findes i to strukturer. Uldpelsen er fin, tæt, kruset og elastisk med ensartede krøller. Den snorede pels er også fin og tæt, men danner karakteristiske snore. De fleste familiehunde holdes i en kortere klipning, men en kort pels fjerner ikke behovet for pleje.

Pelslængde, frisure, vejr og den enkelte hund afgør, hvor ofte hunden skal børstes, bades og klippes. Kontrollér især steder, hvor pelsen let filtrer, for eksempel bag ørerne, i armhulerne, på benene og under sele eller halsbånd. En kam skal kunne føres ned gennem pelsen uden at sætte sig fast. Hvis filtrene bliver ved med at komme igen trods pleje, er en kortere frisure eller hjælp fra en hundefrisør et bedre valg end en fast tidsplan, der ikke fungerer for hunden.

Væn hvalpen gradvist til at stå på et skridsikkert underlag, blive redt, få poter og ansigt håndteret og høre en klippemaskine eller hårtørrer. Beløn ro, og gør hvert trin forståeligt. Det giver bedre forudsætninger for sikker pelspleje resten af livet.

Siden 1. august 2024 har puddelstandarden og de svenske registreringsregler omfattet 16 farvevarianter. De ensfarvede er sort, hvid, brun, grå og abrikosrød. Derudover findes godkendte flerfarvede varianter, blandt andet hvid kombineret med en anden farve, sort eller brun med tantegninger, trefarvet og brindle. Merle er ikke blandt standardfarverne, og i Sverige registreres afkom ikke, hvis en puddelforælder bærer genet for merle.

Pudler fælder ikke på samme måde som mange andre hunde, og løse hår kan blive i den krusede pels, indtil de børstes ud. Det gør ikke dværgpudlen allergifri. Hundeallergener kommer først og fremmest fra hud og spyt, og reaktionen kan variere mere mellem individer end mellem racer. En person med hundeallergi bør derfor ikke vælge race alene ud fra pelstypen.

## Temperament og personlighed

Dværgpudlen skal være opmærksom, aktiv, samarbejdsvillig og lærenem. Et velfungerende individ er ofte hurtigt til at opfatte mønstre og holder af samarbejde, men racebeskrivelsen er et ideal og ingen garanti for, hvordan hver hund reagerer på lyde, fremmede mennesker, hundemøder eller nye miljøer.

Svenska Pudelklubbens avlsstrategi viser BPH-resultater for 630 mindre pudler. Gruppen omfatter mellem-, dværg- og toypuddel og består hovedsageligt af mellempudler. Resultaterne beskriver blandt andet ret energiske hunde, ofte med en positiv indstilling og få trussels- eller aggressionsreaktioner i de pågældende testsituationer. Det samme materiale fremhæver både variationen inden for racen og, at antallet af beskrevne hunde er lille i forhold til populationen. Resultaterne kan derfor sige noget om gruppen, men de forudsiger ikke, hvordan en enkelt dværgpuddel bliver.

Spørg opdrætteren, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hverdagen. Bed om konkrete eksempler på, hvordan de falder til ro efter overraskelser, håndterer berøring, gæster og lyde, møder andre hunde og finder hvile. Sådanne svar siger mere om et godt match end generelle ord som social, klog eller nem.

## Træning og motion

Dværgpudlen har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag, men ét bestemt antal minutter passer ikke til alle individer. En god hverdag kombinerer gåture, mulighed for at snuse og undersøge, leg eller anden fysisk aktivitet og opgaver, som hunden kan forstå og løse. Belastningen skal ændres med alder, kondition, helbred og hundens evne til at restituere.

Belønningsbaseret træning passer til racens lyst til at samarbejde. Vær tydelig om, hvilken adfærd der udløser en belønning, øg sværhedsgraden i små trin, og træn den samme færdighed i forskellige miljøer. Indkald, samarbejde i hverdagen, rolig håndtering, at kunne vente og at kunne passere mennesker og hunde er vigtigere end mange tricks.

Variation er ofte mere værdifuld end blot at forlænge gåturen. Næsearbejde, søgeøvelser, apportering, balance- og kropskontrol, rallylydighed eller andre færdigheder kan give meningsfuld aktivering. Samtidig skal hunden kunne hvile uden at blive underholdt hele tiden. Hvis den har svært ved at falde til ro, bør man se på hele døgnet: søvn, miljø, forudsigelighed, motion og træningsniveau. Mere aktivitet er ikke altid det rigtige svar.

Hvalpe skal ikke motioneres som fuldvoksne hunde. Prioritér korte opdagelsesstunder, tryg miljøtræning, leg på et egnet underlag og meget restitution. For en voksen hund er det rette niveau det, der giver god kondition og en velfungerende hverdag uden tilbagevendende stivhed, halthed, stress eller langvarig udmattelse.

## Sundhed

Det vigtigste racespecifikke sundhedskrav at kontrollere ved køb af hvalp er forældrenes resultat for prcd-PRA. For toy-, dværg- og mellempuddel kræver de svenske registreringsregler, at begge forældredyr inden parring har et officielt DNA-resultat eller er registreret som arveligt fri.

Prcd-PRA er en arvelig form for progressiv retinal atrofi, som nedbryder nethindens lysfølsomme celler. Mørkesynet påvirkes først, og en ramt hund kan med tiden blive blind. Arvegangen er autosomal recessiv: en bærer er ikke det samme som en syg hund, men to bærere må ikke parres. En bærer må kun bruges sammen med en hund, der er DNA-testet fri eller arveligt fri, og en afficeret hund må ikke bruges i avl.

Et frit prcd-PRA-resultat er ikke en generel garanti for sunde øjne. Testen gælder kun prcd-varianten og udelukker ikke andre former for PRA eller andre øjensygdomme. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor også øjenlysning af avlsdyr og opfordrer til DNA-test for PRA-varianten rcd4.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan glide ud af sin normale position, er et andet relevant avlsspørgsmål hos mindre pudler. Svenska Pudelklubben anbefaler en officiel patellaundersøgelse for dværgpuddel, men det er ikke det samme obligatoriske registreringskrav som prcd-PRA. Klubben anbefaler, at en hund med patellagrad 1 bruges sparsomt og kun sammen med en hund, der har resultatet 0/0.

Bed opdrætteren vise registrerede resultater i stedet for blot at acceptere, at forældrene er ”testet”. Kontrollér prcd-PRA-status, spørg efter officielle resultater fra patella- og øjenundersøgelse og efter kendte problemer hos forældre, søskende og tidligere kuld. DNA-test, dyrlægeundersøgelser og en åben familiehistorik supplerer hinanden; ingen enkelt test kan love, at en hvalp aldrig bliver syg.

## Historie og oprindelse

Pudlen er en gammel europæisk hundetype, som findes afbildet på malerier fra 1400-tallet, mens Frankrig er racens officielle hjemland. Racens navn og tidlige anvendelse er tæt knyttet til vand: pudler blev oprindeligt brugt til jagt på vandfugle, og det var først og fremmest de større hunde, der arbejdede som vandapportører.

De mindre pudler blev primært udviklet som selskabshunde. I 1800-tallet begyndte man at forme en dværgvariant ud fra små eksemplarer af de større varianter. I Sverige blev de mindre pudler i begyndelsen af 1930'erne opdelt i lille puddel og dværgpuddel; den førstnævnte størrelse fik senere navnet mellempuddel. Nutidens dværgpuddel deler derfor racens arbejdsbaggrund og lærenemhed, men den skal ikke beskrives, som om hvert individ automatisk er en vand- eller apporteringshund.

De fire moderne størrelsesvarianter har samme grundlæggende racetype. Størrelsesforskellene påvirker hverdagen, men gør ikke dværgpudlen til en særskilt blandingsrace eller en miniature med afvigende kropsbygning.

## At leve med racen

Dværgpuddel kan fungere i mange slags hjem, også i lejlighed, hvis hunden får daglig bevægelse, mental aktivering, pelspleje, social kontakt og træning i at finde ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end den hverdag, hunden faktisk får. En lille hund, der mangler restitution, gåture eller tryg alene-hjemme-træning, får ikke sine behov opfyldt, blot fordi den fylder lidt.

Alenetid skal indlæres gradvist. Begynd med meget korte, udramatiske perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan forblive rolig. Tag hensyn til alder og tegn på uro; ingen kan love, at en bestemt dværgpuddel kan klare et fast antal timer alene. Planlæg hundepasning eller anden hjælp, hvis arbejdsdagen er længere end det, hunden er trænet til at klare.

Racen kan leve godt med børn, hunde og katte, men det afgøres af individ, erfaringer og introduktion—ikke af racenavnet. Små børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden skal have et hvilested, hvor den kan være i fred. Introducér andre dyr gradvist med afstand, gitter eller line efter behov, adskilte ressourcer og mulighed for at afbryde. Tving ikke kontakt igennem.

Det bedste match er et hjem, der holder af en lærenem og deltagende lille hund, men også accepterer det praktiske arbejde. Regn med tilbagevendende klipning, grundig gennemgang af pelsen, hverdagstræning og aktivitet året rundt. Vælg en anden race, hvis du ønsker minimal pelspleje eller forventer, at hunden tilpasser sig uden planlagt træning og selskab.

Dværgpuddel

Société Centrale Canine (French Kennel Club)

Dværgpuddel er en lille, atletisk og næsten ikke‑fældende hund med tæt, krøllet pels og en kvadratisk, velafbalanceret kropsbygning. Den er meget intelligent, sensitiv og menneskeorienteret, trives med træning, daglig motion og tæt selskab og lever ofte et langt, aktivt liv ved god pasning.

Vi är en familj som bor på en gård på landet där vi lever tillsammans med våra djur. Vi har mer än 12 års erfarenhet av hund uppfödning och en 3 årig hund utbildning/uppfödare utbildning utöver de. 

Vi tänker långsiktigt och målmedvetet där endast fullt friska och hälsotestade hundar med det perfekta och stabila psyket får valpar!

Ett av våra mål är att du som köpare ska känna trygghet i ditt köp hos oss och erbjuder därför livslång support till alla våra valp köpare igenom hela valpens liv!

Mulatorps

Tryffelhundens Kennel

Hos Vår Frues Kennel er vårt mål å avle trygge, sunne og harmoniske familiehunder med godt gemytt og god fysikk. Vi følger Norsk Kennel Klub sine retningslinjer for ansvarlig avl, og legger stor vekt på både helse, mentalitet og valpenes oppvekstmiljø.

Som nokså unikt i Norge lar vi valpene bli hos mor og kullsøsken til de er minst 12 uker gamle. Vi opplever at dette gir valpene ekstra trygghet, bedre sosial utvikling og et godt grunnlag for å bli stabile og velfungerende hunder videre i livet.

Valpene vokser opp hjemme hos oss som en naturlig del av familien, med nær kontakt med mennesker og daglige inntrykk fra et vanlig hjemmemiljø. Vi har kun kull når familien har tid og kapasitet til å gi hver enkelt valp den oppfølgingen og omsorgen den fortjener.

Vi er også opptatt av naturlig, ren og økologisk mat, og mener at god ernæring er en viktig del av grunnlaget for friske og robuste hunder.

Med livslang erfaring med hunder av mange ulike raser ønsker vi å gi hver valp den beste starten på livet – både fysisk og mentalt.

Valpene vil være full vaksinerte for det kommende året når de kommer til sitt nye hjem.

Vår Frues Kennel

## Kort fortalt

- Livlig og intelligent terrier med stærke jagtinstinkter og en overraskende kælen side derhjemme  
- Glat, skinnende sort og tanfarvet pels, der næsten ikke fælder og er nem at holde ren  
- Kompakt og atletisk – velegnet til både et aktivt byliv og et hjem med have  
- Ofte reserveret eller mistænksom over for fremmede, men meget loyal over for sin familie  
- Har brug for regelmæssig mental stimulering og træning for at holde den skarpe terrierhjerne beskæftiget  

## Udseende og pels

Manchester terrier er en lille til mellemstor, elegant terrier, der er bygget til fart og smidighed frem for kraftig kropsbygning. Voksne hunde har normalt en skulderhøjde på omkring 38-41 cm og en vægt, der afspejler en slank og atletisk bygning. Set fra siden har hunden en strømlinet silhuet med let buet hals, dyb brystkasse og optrukken bug, som vidner om dens fortid som rottehund.

Hovedet er langt og smalt med et fladt kranium og et vågent, opmærksomt udtryk. De mørke, mandelformede øjne giver hunden et intelligent og let drilsk udseende. Ørerne kan være naturligt foldede, og afhængigt af land og lokale regler blev de i visse historiske linjer kuperet. I moderne europæisk sammenhæng ser man dog oftest små, V-formede ører, der bæres tæt ind til hovedet. Helhedsindtrykket er en elegant hund, som stadig ser ud til at kunne udføre hårdt arbejde.

Pelsen er et af Manchester terrierens mest karakteristiske træk. Den er:

- Kort, tætliggende og meget glat at røre ved  
- Skinnende, når den er i god stand  
- Altid sort og tanfarvet med tydelige, skarpt afgrænsede aftegninger  

De tanfarvede aftegninger findes over øjnene, på snuden og kinderne, på brystet, den nederste del af benene og under halen. Gode aftegninger er en kilde til stolthed for mange opdrættere. Farverne bør ikke flyde sodfarvet sammen, og der bør ikke være store hvide områder ud over en eventuel meget lille plet på brystet.

Pelsplejen er enkel. En hurtig børstning en til to gange om ugen med en blød gummihandske er som regel nok til at fjerne løse hår og holde pelsen blank. Racen fælder, men mange ejere oplever, at det er ganske overkommeligt sammenlignet med racer med kraftigere pels. Da pelsen er så kort, kan huden være følsom. Undgå derfor skrappe shampooer og for hyppige bade. Et skånsomt bad hver anden måned, eller når hunden virkelig er beskidt, er som regel tilstrækkeligt.

Koldt og vådt vejr kan være ubehageligt for en så slank hund med sparsom pels. Mange Manchester terriere sætter pris på en velsiddende jakke eller trøje på vinterens gåture, især i blæsende eller regnfuldt vejr. Regelmæssig negleklipning, kontrol af ørerne og tandpleje fuldender plejerutinen og hjælper denne elegante terrier med at se godt ud og trives.

<x-quote text="Da vi begyndte at bruge en blød plejehandske med få dages mellemrum, gik hans pels fra mat til spejlblank. Det tager kun fem minutter, mens vi ser fjernsyn." from="Lina, ejer af en Manchester terrier" />

## Temperament og personlighed

Manchester terrier beskrives ofte som en »stor hund i en lille krop«, og det er en meget rammende beskrivelse. Det er en kvik, selvsikker og livlig selskabshund, der knytter sig tæt til sin familie. Over for sine nærmeste er mange Manchester terriere kærlige, legesyge og til tider rene klovne. De kryber gerne ind under tæpper eller følger efter dig fra rum til rum.

Over for fremmede kan de være reserverede eller afvisende. De er normalt ikke aggressive uden grund, men de tager rollen som vagthund alvorligt og gør ofte for at advare, når nogen nærmer sig hjemmet. Tidlig socialisering er vigtig for at forebygge unødig mistænksomhed eller nervøsitet. Hvis de vokser op med positive oplevelser, lærer de fleste Manchester terriere at forholde sig roligt til gæster, selvom de måske aldrig bliver lige så socialt begejstrede som visse andre racer.

En velopdrættet og velsocialiseret Manchester terrier kan være en hengiven ledsager for børn, især lidt ældre børn, der behandler hunden respektfuldt. Racen er som regel for spinkel og hurtig til at være ideel til meget voldsom leg. Familien bør lære børnene, hvordan de omgås en lille, men hurtig og let ophidset hund, og samværet bør altid være under opsyn, især i de første måneder.

Temperamentet over for andre hunde varierer. Mange Manchester terriere nyder selskabet af hunde, de kender, især hvis de er vokset op sammen. Nogle kan være selektive eller udfordrende over for ukendte hunde, særligt hunde af samme køn. Forsigtige introduktioner, møder på neutral grund og rolig vejledning fra ejeren gør en stor forskel. Lydighedstræning og et pålideligt indkald er afgørende, hvis hunden går uden snor i områder, hvor der er andre hunde.

Den største udfordring for mange ejere er Manchester terrierens stærke jagtinstinkt. Racen blev udviklet til at jage og dræbe rotter og andre små skadedyr, og disse instinkter er stadig meget stærke. Hurtige, pludselige bevægelser fra katte, kaniner eller vilde dyr kan udløse jagtadfærd, så tidlig træning og omhyggelig håndtering er afgørende. Mange individer kan leve harmonisk med en kat i hjemmet, hvis de introduceres forsigtigt allerede som hvalpe, men små kæledyr som gnavere bør som regel holdes helt adskilt fra hunden.

I hjemmet er racen ofte forholdsvis rolig, hvis dens behov for motion og mental aktivering bliver opfyldt. Uden tilstrækkelig stimulering kan kedsomhed føre til problemadfærd som overdreven gøen, graven eller ødelæggende tygning. Det er en hund, der gerne vil deltage, tænke og bevæge sig, og ejere, som ønsker et aktivt samspil med deres hund, vil opleve Manchester terrieren som en givende makker.

## Træning og motion

Manchester terriere er meget lærenemme, men de går til træningen med en typisk terrierindstilling. De er intelligente, lærer hurtigt og motiveres ofte af mad eller legetøj, men de tænker også selvstændigt og har en klar holdning til, hvad de vil. Træningen fungerer bedst, når den er struktureret, retfærdig og konsekvent belønnende.

Metoder baseret på positiv forstærkning passer særdeles godt til racen. Korte, fokuserede træningspas med godbidder, legetøj eller adgang til yndlingsaktiviteter hjælper med at fastholde hundens interesse. Lange, ensformige øvelser keder den hurtigt, og en Manchester terrier, der keder sig, kan begynde at opfinde sine egne lege. Klare regler kombineret med masser af ros for de rigtige valg giver hunden selvtillid og styrker båndet mellem jer.

Mange ejere har succes med at:

- Begynde tidligt med hvalpehold og socialisering  
- Prioritere et sikkert indkald og gode vaner i snor  
- Træne impulskontrol med øvelser som »vent«, »lad være« og rolige hilsner  
- Introducere sjove aktiviteter som søgelege, tricks eller grundlæggende agility  

Racen er aktiv og atletisk, men ikke ustyrlig. En sund, voksen hund har generelt brug for:

- Mindst én god gåtur på 45-60 minutter om dagen eller to kortere ture  
- Flere korte lege- eller træningspas fordelt over dagen  
- Regelmæssige muligheder for at løbe frit i et sikkert, indhegnet område  

Nogle Manchester terriere kan tilpasse sig et lidt lavere aktivitetsniveau, hvis de får rigelig mental stimulering gennem træning og aktivitetslegetøj, men de egner sig ikke til en meget stillesiddende livsstil. De holder især af at løbe hurtigt, jage legetøj og løse opgaver, hvor de kan bruge næsen og deres hurtige reaktionsevne.

Hundesport kan være en fremragende måde at få afløb for energien på. Mange Manchester terriere trives med:

- Agility  
- Rallylydighed  
- Flyball  
- Nosework eller duftbaserede søgelege  

Disse aktiviteter leder racens naturlige energi og jagtlyst over i struktureret arbejde. De opbygger også selvtillid og giver social kontakt i kontrollerede omgivelser.

Konsekvens er vigtig. Uden klare grænser kan en Manchester terrier blive krævende eller støjende. Racen opdager hurtigt, hvad der virker for at få opmærksomhed, herunder gøen og vedholdende plageri. Hvis du er tålmodig, venligt bestemt og parat til at grine af hundens påfund, samtidig med at du guider den, kan træningen blive et meget fornøjeligt fælles projekt.

<x-quote text="Det, der overraskede mig mest, var, hvor hurtigt han lærte nye signaler, da jeg forkortede træningspassene til fem minutter og brugte bittesmå godbidder. Hvis jeg fortsætter for længe, begynder han bare at improvisere sine egne tricks." from="Oskar, førstegangshundeejer" />

## Sundhed

Manchester terrier er generelt en robust race med en høj levealder. Mange bliver 13-15 år med god pleje, og nogle lever endnu længere. Som hos alle racehunde er der visse helbredsproblemer, som opdrættere og ejere bør være særligt opmærksomme på.

Tilstande, der er rapporteret hos racen, omfatter:

- Patellaluksation, hvor knæskallen kan glide ud af sin normale position og forårsage halthed  
- Hofteproblemer i visse linjer, selvom racen ikke er blandt de hårdest ramte  
- Øjenproblemer som grå stær og i visse populationer arvelig linseluksation  
- Von Willebrands sygdom og andre koagulationsforstyrrelser i bestemte blodlinjer  
- Allergier og følsom hud, især i forbindelse med foder, parasitter eller miljømæssige påvirkninger  

Ansvarlige opdrættere bruger sundhedsundersøgelser til at mindske risikoen for arvelige problemer. Afhængigt af landet og avlsklubbens anbefalinger kan disse omfatte:

- Øjenundersøgelser hos en specialuddannet dyrlæge  
- Undersøgelse af knæskallerne  
- Hoftevurdering  
- Gentest for specifikke sygdomme, hvis de forekommer i linjen  

Hvis du køber en hvalp, bør du ikke tøve med at spørge, hvilke undersøgelser forældrene har gennemgået, og bede om at se kopier af resultaterne. En seriøs opdrætter vil med glæde fortælle om dem.

Den daglige pleje er lige så vigtig som genetikken. En sund vægt beskytter leddene og mindsker risikoen for mange sygdomme. På grund af racens slanke bygning er selv en lille vægtstigning ret synlig, så det er en fordel at lære at vurdere hundens huld med hænderne.

Regelmæssig tandpleje er afgørende, da mindre racer kan have tendens til tandsten og tandkødssygdomme. Daglig tandbørstning kombineret med egnede tyggeting kan gøre en markant forskel for tandsundheden på langt sigt.

Vaccinationer, parasitforebyggelse og årlige dyrlægeundersøgelser gør det muligt at opdage problemer tidligt. Mange helbredsproblemer, fra mislyde ved hjertet til tandsygdomme, er nemmere og billigere at behandle, når de opdages i tide.

<x-quote text="Manchester terriere er ofte sunde og aktive langt op i alderen, men ejere bør stadig planlægge forsikring og løbende pleje, da en høj levealder også indebærer et langsigtet ansvar." from="Get a Pets redaktion" />

## Historie og oprindelse

Manchester terrier har dybe rødder i Storbritanniens arbejderkvarterer og landdistrikter. Racens direkte forfædre var små, sorte og tanfarvede terriere, som var almindelige i det 18. og 19. århundrede. De var værdsat for deres stålsatte indsats i jagten på rotter og andre skadedyr. Disse smidige hunde arbejdede i stalde, lagerbygninger og på gårde, hvor de beskyttede fødevarelagre og husdyr mod sygdomsbærende gnavere.

I 1800-tallet, hvor rottekampe og andre blodsportsgrene desværre var populære, blev disse terriere berømte for deres hurtighed og effektivitet i rottegravene. Samtidig opstod der interesse for at skabe en slankere og mere elegant hund, som også kunne ledsage gentlemen på gå- eller rideture. Gennem selektiv avl mellem de gamle sorte og tanfarvede terriere og hunde af whippettypen opstod en mere elegant og strømlinet hund, som bevarede terrierens drivkraft.

Byen Manchester i England blev et vigtigt centrum for dette avlsarbejde, og navnet Manchester terrier blev efterhånden hængende. Med tiden fjernede racen sig fra sin fortid inden for hundesport og blev i højere grad selskabs- og udstillingshund, selvom instinktet for at jage forblev stærkt.

I løbet af det 20. århundrede oplevede Manchester terrieren i perioder meget lave bestandstal, især under og efter verdenskrigene, hvor det var vanskeligt at holde hund. Engagerede opdrættere arbejdede hårdt for at bevare racens unikke udseende og karakter. I nogle lande er toy- og standardstørrelserne blevet betragtet som nært beslægtede, men særskilte varianter, mens de i andre lande regnes som dele af den samme race.

I dag er Manchester terrier stadig forholdsvis sjælden i mange dele af verden sammenlignet med mere udbredte selskabshunderacer. Entusiaster værdsætter racen som et bindeled til den traditionelle britiske terrierhistorie, kombineret med en moderne, praktisk størrelse og en pels, der er nem at vedligeholde. Racen er nu primært familiehund og aktiv partner inden for hundesport, men det gamle rottejagtinstinkt lever videre i glæden ved at jage legetøj, lege søgelege og deltage i aktiviteter med højt tempo.

<x-quote text="Når man forstår racens oprindelse som en målrettet rottehund, giver meget af dens moderne adfærd mening – fra den intense interesse for legetøj til den lynhurtige reaktion på bevægelse i haven." from="Get a Pets redaktion" />

## Livet med racen

At dele sit liv med en Manchester terrier er både givende og krævende. Det er ikke en hund, der nøjes med at være pynt. Den vil involveres, have kontakt og trives bedst med en god portion struktur. For aktive personer eller familier, der holder af træning og tid i det fri, kan racen være et næsten perfekt match.

Manchester terrieren tilpasser sig godt til lejligheder og byliv, forudsat at dens behov for motion bliver opfyldt. Den kompakte størrelse og den pels, der kun fælder lidt, gør racen nem at have indendørs. Tynde vægge og tætte naboer kan dog gøre gøen til et reelt problem, hvis den ikke håndteres gennem træning og tilstrækkelig mental stimulering. Et hus med en sikkert indhegnet have giver mere frihed, men erstatter ikke gåture og ordentlige udflugter.

Hverdagen omfatter typisk:

- Morgen- og aftenture  
- Korte træningspas eller træning af tricks  
- Interaktiv leg med legetøj eller søgelege i hjemmet  
- Tid sammen, ofte med hunden krøllet sammen tæt ved dig  

Racen knytter sig ofte meget til sine mennesker og bryder sig ikke nødvendigvis om regelmæssigt at være alene i mange timer. Gradvis alene-hjemme-træning kombineret med aktivitetslegetøj og faste rutiner kan hjælpe med at forebygge separationsrelaterede problemer.

Økonomisk indebærer det at have en Manchester terrier udgifter til kvalitetsfoder, løbende dyrlægebehandling, vaccinationer og parasitbehandlinger, grundlæggende pelspleje, forsikring og udstyr. Selvom racen ikke spiser lige så meget som store hunde og ikke behøver dyr, professionel pelspleje, kan de samlede udgifter stadig være betydelige gennem et 13-15 år langt liv. Mange ejere vælger en særlig [kæledyrsforsikring](https://getapet.com/da/pet-insurance) for at kunne håndtere uventede dyrlægeregninger.

Nyttigt udstyr til livet med en Manchester terrier omfatter typisk:

- En velsiddende sele og en let snor  
- Jakker, der passer til vejret i kolde eller våde klimaer  
- Forskelligt legetøj, herunder tyggelegetøj og foderpuslespil  
- En behagelig seng, gerne med tæpper, da mange elsker at grave sig ned  
- Sikker indhegning eller en lang line til kontrolleret udforskning  

Hvis du har andre kæledyr, især små dyr, skal du overveje håndteringen nøje. Jagtinstinktet er reelt, og selv en hund, der virker rolig indendørs, kan reagere på hurtige bevægelser. Tidlige, forsigtige introduktioner og klare regler er afgørende, hvis du vil holde forskellige dyrearter sammen.

Manchester terrier kan være et godt valg for førstegangshundeejere, hvis de er klar til at bruge tid på træning og læring. Racens intelligens og følsomhed betyder, at dine egne vaner, din konsekvens og dit humør i høj grad former hundens adfærd.

<x-quote text="Racens kombination af elegance, drivkraft og følsomhed betyder, at den trives i hjem, hvor mennesker holder af at lære fra sig, lege og være oprigtigt til stede i hundens hverdag." from="Get a Pets redaktion" />

Manchester terrier

Svenska Terrierklubben (Swedish Terrier Club)

American Kennel Club (Referenced from the UK site)

Bayerische Landestierärztekammer (Bavarian State Veterinary Chamber)

Elegant, kompakt, sort og tanfarvet terrier, som er livlig og intelligent med stærke jagtinstinkter og stor jagtlyst. Manchester terrier er kærlig og glad for at putte med familien, men ofte reserveret over for fremmede. Den har brug for regelmæssig motion, mental stimulering, positiv træning og beskyttelse mod kulde på grund af sin glatte pels.

WestChester Kennel

## Kort fortalt

Dværgschnauzeren er en lille, men robust tysk hunderace med et tydeligt vagtinstinkt, stor arbejdslyst og en pels, der skal trimmes. Den er den mindste af schnauzerracerne, men ikke blot en mindre udgave af schnauzeren. Dværgschnauzeren er en selvstændig race, som blev udviklet til arbejde på gårde i et lille og praktisk format.

- **Skulderhøjde:** 30–35 cm for både hanner og tæver
- **Vægt:** 4–8 kg ifølge racestandarden
- **Oprindelsesland:** Tyskland
- **Oprindelig opgave:** rottefanger og gårdhund
- **Pels:** ruhåret dækhår med tæt underuld
- **Farver:** sort, peber og salt, sort og sølv samt hvid
- **Typiske træk:** opmærksom, udholdende, nysgerrig og ofte hurtig til at slå alarm

Dværgschnauzeren passer bedst til den, der gerne vil træne og aktivere sin hund hver dag og accepterer regelmæssig pelspleje. Den praktiske størrelse gør hunden let at tage med, men hverdagen kræver stadig klare rutiner.

## Udseende og pels

Dværgschnauzeren skal være kompakt, kraftig og omtrent lige så lang, som den er høj. Skægget, de buskede øjenbryn og den ruhårede pels giver det velkendte schnauzerpræg. Racestandarden angiver samme højde- og vægtinterval for begge køn, men hvor den enkelte voksne hund ligger inden for intervallerne, afhænger blandt andet af kropsbygning og huld.

Pelsen består af tæt underuld og hårdt, tilliggende dækhår. De fire godkendte farver er helt sort, peber og salt, sort og sølv samt helt hvid. Farven siger ikke noget om hundens temperament, eller hvor godt den passer til et bestemt hjem.

Den ruhårede pels skal trimmes, hvilket betyder, at modne, døde dækhår plukkes ud. Svenska Kennelklubben anbefaler trimning mindst fire gange om året og gennemgang af underulden cirka en gang om ugen. Hvor ofte den enkelte hund skal trimmes helt, afhænger af pelskvalitet, vækst og den ønskede pelslængde. Skæg, benhår og blødere områder skal redes, så snavs og filtre ikke bliver siddende.

Klipning kan passe til en hund, der er blevet øm eller har svært ved at stå under en trimning, men metoden ændrer pelsens struktur. Når dækhårene klippes af i stedet for at blive plukket ud, bliver pelsen ofte blødere og mere ulden. Spørg derfor opdrætteren eller en erfaren hundefrisør, hvordan hundens pels hidtil er blevet plejet, før du vælger metode.

En korrekt plejet ruhåret pels fælder normalt meget lidt, men det gør ikke dværgschnauzeren allergifri. Begrænset fældning fortæller ikke, hvordan en person med allergi vil reagere, og ingen hunderace kan garanteres at fungere for alle. Hvis der er allergi i familien, bør I tale med sundhedspersonale, møde hunde under kontrollerede forhold og lægge en plan før købet.

## Temperament og personlighed

Dværgschnauzeren er som regel opmærksom, nysgerrig og udholdende. Den registrerer hurtigt lyde, bevægelser og mennesker i nærheden og kan derfor være en effektiv lille alarmhund. Den samme årvågenhed kan føre til gentagen gøen ved døren, i opgangen eller uden for vinduet, hvis hunden ikke får hjælp til at falde til ro.

Raceegenskaber beskriver en tendens, ikke hvert enkelt individ. De svenske mentalbeskrivelser kommer fra en for lille del af opdrætterne til at give et sikkert billede af alle dværgschnauzere. Forskellene mellem familier og individer kan være store. Se derfor på, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hverdagen. En tryg hund bør kunne komme sig efter en overraskelse og slappe af, når der ikke sker noget.

Dværgschnauzere lærer ofte hurtigt og kan være sjove at samarbejde med. Ejeren skal dog gøre det tydeligt, hvilken adfærd der kan betale sig. Hårde korrektioner kan øge stress og gøen. Med rolig, belønningsbaseret træning bliver det lettere at lære hunden, hvad den skal gøre i stedet.

## Træning og motion

Dværgschnauzeren har brug for fysisk aktivitet og opgaver til næse og hjerne hver dag. Der findes ingen meningsfuld regel om et bestemt antal minutter, som passer til alle. En sund, ung voksen hund kan have glæde af lange ture og hundesport, mens en hvalp, ældre hund eller hund med sygdom har brug for en anden belastning.

Variér ture i forskellige omgivelser med korte træningspas, søgeøvelser og tid til at undersøge i eget tempo. Rallylydighed, nosework, tricktræning og agility er aktiviteter, hvor racens hurtighed og lyst til samarbejde kan komme til sin ret. Målet er ikke at udmatte hunden hver dag. Et bedre tegn er, at den kan være aktiv ude og bagefter falde til ro hjemme.

Begynd tidligt med hverdagens færdigheder: kontakt, indkald, pæn lineføring, håndtering af poter og skæg samt ro på en fast plads. Træn alarmgøen, før den bliver en vane. Beløn hunden, når den registrerer en lyd og derefter vender opmærksomheden mod dig, og indøv en enkel rutine for dørklokken og besøg. Begræns udsynet, hvis hunden igen og igen øver sig i at gø ved vinduet. Ændr én ting ad gangen, og øg først sværhedsgraden, når hunden er rolig.

Racens baggrund som rottefanger betyder, at nogle individer gerne jager små dyr, der bevæger sig hurtigt. Et sikkert indkald og brug af snor, hvor der kan dukke vildt op, er derfor fornuftigt, selv om jagtinteressen varierer.

## Sundhed

Dværgschnauzeren beskrives generelt som en robust race, men urinsten og øjensygdomme er to dokumenterede områder, man bør kende til. Svenska Kennelklubben oplyser, at urinsten forekommer hos lidt over fem procent af racen. Raceklubbens sundhedsarbejde følger også blandt andet progressiv retinal atrofi, PRA, og grå stær.

Racen har desuden en kendt tilbøjelighed til forhøjede triglycerider i blodet. Det betyder ikke, at alle dværgschnauzere bliver syge, og en forhøjet værdi forklarer ikke automatisk maveproblemer eller betændelse i bugspytkirtlen. Tilbagevendende opkast, diarré, mavesmerter, problemer med vandladning eller ændret syn bør vurderes af en dyrlæge. Dyrlægen afgør, om eksempelvis en urinprøve, øjenundersøgelse eller fastende blodprøve er relevant.

Før du køber hvalp, bør du bede opdrætteren vise konkrete sundhedsoplysninger frem for blot at sige, at linjen er sund. Kontrollér forældrenes registrerede resultater fra øjenundersøgelser, og spørg til urinsten, tilbagevendende maveproblemer og øjensygdom hos nære slægtninge. Raceklubben offentliggør DNA-resultater for flere sygdomme, der kan testes for, men en DNA-pakke er ikke en generel sundhedsattest og dækker ikke alle former for PRA. Spørg, hvilke prøver der er taget, hvad resultaterne betyder for netop denne kombination, og hvilke aktuelle anbefalinger opdrætteren følger.

Små hunde har også brug for regelmæssig tandpleje. Væn hvalpen til tandbørstning, og hold øje med munden, så dårlig ånde, ømhed eller problemer med at tygge opdages tidligt.

## Historie og oprindelse

Dværgschnauzeren blev udviklet i Tyskland omkring forrige århundredskifte. I området omkring Frankfurt am Main fandtes en lille, schnauzerlignende hund under navnet ruhåret dværgpinscher. Svenska Kennelklubben beskriver, hvordan små schnauzere og dværgpinschere blev brugt, da racen tog form gennem mere planlagt avl.

Den lille gårdhund skulle holde rotter væk og samtidig gøre opmærksom på det, der skete omkring gård og stald. Det historiske arbejde er med til at forklare nutidens kombination af hurtighed, årvågenhed og interesse for små bevægelser. I dag er dværgschnauzeren en selskabshund, men den har stadig godt af at bruge både krop og hjerne.

## At leve med racen

Dværgschnauzeren kan bo i lejlighed, men en lille hund er ikke automatisk nem at have tæt på naboerne. Overvej, om du kan håndtere lyde ved dør og vindue, sørge for flere lufteture og give hunden daglig aktivitet. Evnen til at slappe af indendørs er ofte vigtigere end boligens størrelse.

Racen kan fungere fint med børn, når en voksen hjælper både barnet og hunden med at være sammen på en rolig måde. Små børn og hunde skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får fred. Det er de voksne, der har ansvaret for ture, træning og pelspleje, selv om børnene gerne vil hjælpe.

Om hunden kan bo med en kat, afhænger mere af individerne, deres tidligere erfaringer og introduktionen end af racenavnet. Lad de første møder være rolige, adskil dyrene med et gitter ved behov, og giv katten flugtveje. Gnavere og andre smådyr bør holdes sikkert adskilt. Den dokumenterede baggrund som rottefanger gør det uklogt at regne med, at jagtinteressen mangler.

Hunden skal gradvist vænnes til at være alene. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde er meget forskellige i, hvad de kan klare uden at blive urolige. Begynd med meget korte, udramatiske stunder, når hunden er tryg, og øg kun tiden, så længe den forbliver rolig. Planlæg hverdagen efter individet i stedet for at antage, at en bestemt race kan være alene i et fast antal timer.

Vælg en dværgschnauzer, hvis du holder af en opmærksom, aktiv hund og vil bruge tid på træning og trimning. Vælg en anden race, hvis du ønsker minimal pelspleje, en hund der sjældent slår alarm, eller en sikker løsning i forhold til allergi og smådyr.

Dværgschnauzer

Svenska Schnauzer Pinscherklubben (Sweden)

Verein für Deutsche Schäferhunde (Germany)

Den kompakte, robuste Dværgschnauzer er intelligent, lærenem og meget menneskekær. Dens stride, næsten ikke‑fældende pels kræver regelmæssig pelspleje. Som opmærksom vagthund med terriertemperament har den brug for daglig motion, mental stimulering og konsekvent træning og bliver ofte 12–15 år gammel.

Norsk buhund

The British Norwegian Buhund Club

Fédération Cynologique Internationale

Norsk buhund er en middelstor, atletisk nordisk spidshund med kvadratisk kropsbygning, stående ører og krøllet hale. Det er en menneskeorienteret og ret vokal gård- og hyrdehund, som er årvågen, energisk og intelligent, udmærker sig i hundesport og trives i aktive hjem, der ønsker en hengiven vagthund.

## Kort fortalt

Greenland Dog hedder Grønlandshund på svensk og er en kraftfuld polarhund med oprindelse i Grønland. Racen er udviklet til udholdende arbejde som slædehund under arktiske forhold. Den er energisk, selvstændig og som regel venlig over for mennesker, men har også et stærkt jagtinstinkt. Behovet for at arbejde, den fysiske styrke og behovet for et velfungerende socialt liv er vigtige at forstå, inden du vælger racen.

- **Størrelse:** Hanner skal have en skulderhøjde på mindst 60 cm og tæver mindst 55 cm. FCI's standard angiver hverken en øvre højdegrænse eller et bestemt vægtinterval.
- **Aktivitetsniveau:** Meget højt. Racen har brug for regelmæssigt at bruge sin styrke og udholdenhed, eksempelvis gennem trækarbejde og et aktivt friluftsliv.
- **Pelspleje:** Tæt dobbeltpels, som skal børstes regelmæssigt og oftere, når underulden fældes. Den britiske kennelklub angiver ugentlig pelspleje som en generel rettesnor.
- **Forventet levetid:** Den britiske kennelklub angiver over 10 år som en generel oplysning om racen. Det er ingen garanti for den enkelte hund.
- **Passer bedst til:** En erfaren og engageret hundeejer, der vil dyrke trækarbejde, vandring og andre fysiske aktiviteter og kan sikre hunden et trygt socialt liv.

Spørg opdrætteren, hvordan de voksne hunde arbejder, hvordan de fungerer med mennesker og andre hunde, og hvilke sundhedsresultater der foreligger. Et godt valg skal bygge på mere end interessen for racens udseende. Du skal også have lyst til at leve med dens arbejdsglæde, selvstændighed og jagtlyst i mange år.

## Udseende og pels

Grønlandshund er en meget stærk spidshund med kraftig knoglebygning, veludviklede muskler og en krop, der er lidt længere end skulderhøjden. Hovedet er bredt, næsepartiet kraftigt og ørerne forholdsvis små, trekantede og opretstående. Halen er højt ansat og bæres bøjet eller let oprullet over ryggen. Hele bygningen skal være egnet til langvarigt arbejde i krævende terræn og klima.

Hanner skal måle mindst 60 cm og tæver mindst 55 cm i skulderhøjde. En vis variation i størrelsen accepteres, så længe funktion og proportioner bevares. Pelsen består af blød, tæt underuld og lige, grovere dækhår. Ensfarvede og flerfarvede hunde er tilladt, men FCI's standard fra 2022 udelukker albinisme og merletegning. Blå øjne og øjne med forskellig farve er også diskvalificerende ifølge standarden.

Pelsplejen handler først og fremmest om at holde den tætte pels i orden og fjerne løs underuld under fældningen. Her kan behovet være betydeligt større end resten af året. Gå pelsen igennem regelmæssigt, og bed opdrætteren vise dig egnede redskaber. Tilpas rutinen til hundens pels og fældningsperioder frem for at gå ud fra, at der er brug for samme indsats hver uge.

Kontrollér samtidig hud, ører, kløer og poter. En hund, der arbejder og opholder sig meget ude, har brug for regelmæssige eftersyn, så du kan opdage gnavsår, sår og andre forandringer. Væn hvalpen til, at du mærker på kroppen, løfter poterne og kigger i ørerne. Rolige, korte øvelser i håndtering og belønning for samarbejde gør den videre pleje lettere.

## Temperament og personlighed

Grønlandshund skal være kendetegnet ved energi, mental styrke og frygtløshed. Den beskrives som venlig også over for fremmede mennesker, og racestandarden angiver, at den ikke er egnet som vagthund. Som slædehund er den ikke avlet til at være afhængig af én bestemt fører. Det giver et andet udgangspunkt for samarbejdet end hos hunde, der hele tiden søger vejledning hos deres ejer.

Racen er selvstændig og har en stærk flokfølelse. Et godt socialt liv er vigtigt, men det betyder ikke, at alle individer fungerer i en stor gruppe hunde. SKK gør opmærksom på, at racen ikke altid trives i store flokke. Spørg derfor, hvordan forældrene fungerer med andre hunde, hvordan de introduceres, og hvordan opdrætteren håndterer situationer, hvor hundene har brug for mere afstand eller en anden gruppeinddeling.

Det racetypiske ideal fortæller ikke alt om den enkelte hund. I den svenske RAS fra 2025 fremhæves behovet for fortsat at arbejde med tryghed og et godt temperament, blandt andet efter observationer af frygt ved arrangementer. Mød gerne voksne hunde, og spørg til deres reaktioner på fremmede mennesker og omgivelser. Giv hvalpen rolige, positive oplevelser, og undgå at presse den til kontakt, som den ikke er klar til.

## Træning og motion

Tag udgangspunkt i racens funktion som arbejdende slædehund. Træk foran slæde eller pulk, skiløb med hund og vandring med hunderygsæk er eksempler på aktiviteter, der nævnes i kilderne om racen. Bed en erfaren fører eller opdrætter hjælpe dig med at planlægge, hvordan hunden introduceres til udstyr og arbejde. Forældrenes dokumenterede arbejdsmeritter kan give værdifuld viden om de egenskaber, opdrætteren prioriterer.

Opbyg hundens fysiske kapacitet gradvist, og tilpas arbejdet til alder, helbred og kondition. En hvalp har brug for kortere aktiviteter, og belastningen skal ændres, i takt med at hunden udvikler sig. Planlæg også efter vejr og temperatur. Den tykke pels og det store behov for bevægelse gør det vigtigt at kunne tilbyde passende aktivitet, også når vejret begrænser hårdere arbejde. I varmt vejr skal anstrengelserne tilpasses, og hunden skal have adgang til vand og mulighed for at køle sig.

Hverdagslydigheden skal have en lige så tydelig plads som den fysiske træning. Arbejd med kontakt, at vente, håndtering og at gå i snor i rolige omgivelser, før du øger sværhedsgraden. Brug belønninger, som hunden sætter pris på, og vær konsekvent med, hvilken adfærd der belønnes. Det stærke jagtinstinkt betyder, at du skal planlægge sikre gåture og kontrollerede træningsmiljøer. Regn ikke med, at et godt samarbejde i selen automatisk betyder et pålideligt indkald, når der dukker vildt op.

## Sundhed

Grønlandshund beskrives i kennelklubbernes kilder som en overvejende sund arbejdsrace, men sundheden skal vurderes ud fra dokumenterede oplysninger. Hofteledsdysplasi, HD, forekommer. Da ikke alle hunde bliver røntgenundersøgt, kan resultaterne fra de undersøgte hunde ikke med sikkerhed omsættes til en sygdomshyppighed for hele racen. Bed derfor om registrerede resultater og oplysninger om sundheden hos nære slægtninge.

For Grønlandshund kræver SKK's registreringsregler for 2026, at forældredyrene har officiel hofteledsstatus inden parring, for at afkommet kan registreres. Raceklubben anbefaler desuden i RAS fra 2025, at avlsdyr har HD-resultat A eller B. Skeln mellem kravet om, at resultatet skal være kendt, og klubbens anbefaling om, hvilket resultat der bør bruges i avlen. Bed om at se forældrenes identitet og præcise resultater.

RAS fra 2025 gør også opmærksom på rapporter om mavedrejning, selv hos yngre hunde, men angiver, at der mangler officiel forsikringsstatistik for racen. Mavedrejning er en akut, livstruende tilstand. Forsøg på at kaste op, uden at der kommer noget op, uro, kraftig savlen eller en udspilet bug kan være tegn. Kontakt straks en dyrlæge ved mistanke; vent ikke på, at alle symptomer er til stede samtidig.

Et tilstrækkeligt bredt avlsgrundlag er også vigtigt for racens fremtidige sundhed. Raceklubben arbejder for at bevare den genetiske variation og for, at flere egnede hunde kan bidrage til avlen. Spørg opdrætteren, hvordan kombinationen er valgt med hensyn til slægtskab, temperament og arbejdsevne. Sundhedsvurderingen bliver mere brugbar, når den omfatter både individet, familien og den planlagte kombination.

## Historie og oprindelse

Grønlandshund har sin oprindelse i inuitternes slædehunde i Grønland. Den har gennem lang tid været en del af transport, jagt og livsgrundlag i et barskt arktisk klima. Styrke, robusthed og udholdenhed har haft stor betydning for, hvilke hunde der kunne arbejde og føre deres egenskaber videre. FCI angiver Grønland som oprindelsesland og Danmark som racens patronatsland med ansvar for standarden.

Racen fik også betydning i polarområdernes ekspeditionshistorie. Hunde, der havde deltaget i ekspeditioner, bidrog til den norske bestand, og udvekslingen med Norge har været vigtig for de svenske hunde af racen Grønlandshund. I Sverige har racen først og fremmest været holdt af mennesker, der brugte den på ture i skov og fjeld. Den svenske RAS understreger fortsat, at trækevne, robusthed og en velfungerende måde at arbejde på skal bevares sammen med en sund kropsbygning og et godt temperament.

## At leve med racen

En Grønlandshund passer bedst til dig, der selv har lyst til at bruge en stor del af fritiden på hunden og på fysisk aktivt friluftsliv. Planlæg for hele året, også når der ikke er sne, eller temperaturen gør træktræningen vanskeligere. Spørg opdrætteren, hvordan en almindelig uge ser ud, og hvilken erfaring du har brug for for at komme i gang. Racen har brug for en ejer, der kan tilbyde meningsfuldt arbejde og en velfungerende hverdag.

Venlighed over for mennesker er en værdsat egenskab, men hundens styrke kræver, at de voksne tager ansvar i en børnefamilie. Lær børnene at behandle hunden nænsomt og respektere dens hvile og måltider. Små børn skal være sammen med hunden under opsyn af en voksen. Spørg også, hvilke erfaringer forældrene og hvalpene har med børn og med familiens forskellige hverdagssituationer.

Jagtinstinktet skal tages alvorligt i hjem med katte, smådyr eller fjerkræ. DKK beskriver, at sådanne dyr kan udløse jagtadfærd, og SKK fremhæver, at racen er svær at have løs i naturen. Planlæg, hvordan du holder hunden under fysisk kontrol og sørger for sikre indhegninger. En venlig indstilling til mennesker er ikke ensbetydende med, at hunden kan efterlades sammen med andre dyrearter uden opsyn.

Racen er godt tilpasset et liv med meget tid udendørs, men omgivelserne skal også fungere i varme perioder. Tænk over adgangen til skygge, vand, et køligt hvilested og muligheden for at tilpasse aktiviteterne. En have eller hundegård skal kombineres med selskab og fælles arbejde. Vælg bolig og rutiner efter hundens faktiske behov for bevægelse, social kontakt og restitution.

Selv en selvstændig polarhund skal lære at være alene på en tryg måde. Begynd med korte perioder, og øg dem gradvist efter hundens reaktioner. Planlæg tilsyn og selskab i løbet af arbejdsdagen. At hunden sætter pris på andre hundes nærvær, betyder ikke, at du kan gå ud fra, at en hvilken som helst hundekammerat vil passe til den, eller at mennesker ikke længere er nødvendige i dens hverdag.

Inden du køber, bør du derfor afklare tre ting: hvordan du vil opfylde hundens behov for arbejde, hvordan den skal få et trygt socialt liv, og hvilke dokumenterede sundhedsresultater og arbejdsmeritter der foreligger for den påtænkte kombination. Når de dele passer sammen, kan en Grønlandshund blive en udholdende ledsager for den, der vil lade hunden være en aktiv del af livet udendørs.

Grønlandshund

Kraftfuld polarhund med kompakt krop, opretstående ører og tæt, beskyttende dobbeltpels. Den er skabt til udholdende slædearbejde og trives med at trække, bære oppakning og komme med på krævende ture i naturen. Den er energisk, selvstændig og som regel venlig over for mennesker og har brug for en erfaren, aktiv ejer, der kan give den arbejdsopgaver, socialt samvær og gennemtænkt træning.

Tasermiut Kennel

Apollo

## Kort fortalt

Haldenstøver er en sjælden norsk, drivende jagthund, der først og fremmest bruges til jagt på hare og ræv. Den kan være rolig og venlig i hjemmet, men den er avlet til at arbejde selvstændigt med stor jagtlyst. Svenska Kennelklubben gør det klart, at racen ikke egner sig som ren selskabshund: En kommende ejer bør være aktiv jæger og have adgang til egnet jagtterræn.

- **Oprindelse:** Norge, med stærk tilknytning til området omkring Halden.
- **Anvendelse:** En drivende hund, der jager alene, finder et spor og driver vildtet med hals.
- **Størrelse:** Racestandarden angiver en skulderhøjde på 52–60 cm for hanner og 50–58 cm for tæver.
- **Pels:** Kort, lige og meget tæt med tæt underuld. Grundfarven er hvid med sorte pletter og tanfarvede aftegninger.
- **Temperament:** Hengiven, rolig og venlig i hjemmet; udholdende, målrettet og selvstændig på jagt.
- **Det vigtigste spørgsmål før køb:** Vil og kan du give hunden et reelt liv som jagthund? Almindelige gåture og aktivitetslegetøj erstatter ikke den opgave, racen er udviklet til.

Haldenstøveren kan altså både være familiemedlem og jagthund, men rækkefølgen er vigtig: Den fungerer som familiehund, når jagtlysten og behovet for aktivitet får et passende udløb.

## Udseende og pels

Haldenstøveren er en middelstor, rektangulær og kraftig hund, som alligevel ikke må virke tung. Kroppen er bygget til udholdende arbejde: Ryggen skal være stærk, brystkassen dyb og bevægelserne lette, parallelle og jordvindende. Hovedet er middelstort og velafbalanceret, øjnene er mørkebrune med et roligt udtryk, og de hængende ører når omtrent halvvejs ned langs næsepartiet, når de trækkes frem.

Farven gør racen forholdsvis let at kende. Hvidt skal dominere, med sorte pletter og tanfarvede aftegninger på hoved og ben og undertiden mellem de sorte og hvide partier. Ifølge racestandarden må sort ikke være den dominerende farve.

Pelsen består af grove, tætte og lige dækhår samt tæt underuld. Den kræver kun lidt arbejde sammenlignet med en lang pels eller en pels, der skal trimmes. Børst og vask hunden efter behov. Efter jagt er det også fornuftigt at gennemgå pels, poter og hængende ører, før hunden får ro.

## Temperament og personlighed

De nordiske kennelklubber beskriver haldenstøveren som venlig, hengiven og rolig i hjemmet, men med stor jagtlyst og megen udholdenhed i skoven. Det er ikke en modsætning. En hund kan slappe af sammen med familien efter arbejde og samtidig træffe egne beslutninger, når den følger et spor.

Selvstændigheden er central for racens arbejdsform. På jagt søger og driver hunden på afstand af føreren og giver hals, så jægeren kan følge drevet. Det er værdifuldt i skoven, men betyder, at hverdagen skal indrettes efter hundens jagtlyst, lyd og evne til at følge en fært trods andre signaler.

Kan en haldenstøver bo sammen med børn? Der findes ikke tilstrækkelig racespecifik viden til at love, at hvert individ er en god børnehund. Det dokumenterede venlige temperament er et godt udgangspunkt, men hvalpens erfaringer, den voksne hunds personlighed og familiens rutiner har stor betydning. Børn og hund har brug for rolige introduktioner, opsyn af en voksen og et hvilested, hvor hunden får fred.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. Der er ikke et stærkt grundlag for generelle løfter om katte eller andre hunde. Jagtlysten betyder, at smådyr og fremmede katte udendørs kan udløse forfølgelse, selv om en bestemt hund fungerer godt med et dyr, den er vokset op med. Vurder den enkelte hund, og sørg for sikker adskillelse, når ingen holder opsyn.

## Træning og motion

Haldenstøveren har brug for meget fysisk aktivitet og en opgave, der passer til en drivende jagthund. Det mest præcise råd er derfor ikke et bestemt antal minutter om dagen, men adgang til jagt, egnet terræn og en hverdag, der opbygger kondition, samarbejde og restitution før arbejdet.

Norsk Kennel Klub beskriver racen som let at træne, samtidig med at jagtformen er selvstændig. Begynd derfor tidligt med indkald, kontakt, gode vaner i snor, ro og tryg håndtering. Øg forstyrrelserne gradvist. Et godt indarbejdet indkald er vigtigt, men det gør ikke jagtlysten ufarlig. Uden for kontrolleret jagt er en lang line eller et sikkert indhegnet område ofte et klogere valg end at lade hunden løbe løs nær vildt eller trafik.

Når hunden ikke er på jagt, kan sporarbejde, søgeøvelser og varierede ture give næsen en meningsfuld opgave. Den slags aktivering er et supplement, ikke et argument for at vælge racen uden mulighed for jagt. Husk også, at motion og ophidselse ikke er det samme: En udholdende hund skal kunne finde ro i hjemmet, ikke blot have stadig længere træningspas.

Haldenstøveren passer bedst til en ejer, der værdsætter et selvstændigt samarbejde. Den, der ønsker en hund, som hele tiden venter på den næste detaljerede besked, kan opleve støverens egne initiativer som krævende. For jægeren er netop dette initiativ en del af racens funktion.

## Sundhed

Haldenstøveren beskrives generelt som en funktionel og sund jagthund, men den lille bestand gør det svært at fastslå sikre forekomsttal. Svenska Kennelklubben skriver udtrykkeligt, at de meget få hunde i Sverige ikke er nok til en sikker vurdering af racens sundhed. Det er derfor mere præcist at forklare, hvad en hvalpekøber bør kontrollere, end at opstille en lang liste over “almindelige” sygdomme.

Bed opdrætteren om at vise forældrenes officielle HD-status. Norsk Kennel Klubs avlsprogram for de norske harehunde anbefaler HD-røntgen af avlsdyr og brug af hunde med resultat A, B eller C; en hund med C bør parres med en hund, der er fri for HD. Spørg også til epilepsi og hypothyreose hos nære slægtninge. NKK's fælles avlsprogram prioriterer kortlægning af disse tilstande, men det betyder ikke, at der findes nok data til at sige, hvor almindelige de er specifikt hos haldenstøver.

Den tydeligste langsigtede udfordring er det smalle avlsgrundlag. NKK oplyser, at der kun er blevet nyregistreret omkring 10–20 hvalpe om året i de senere år, og vurderer niveauet som faretruende lavt for racens fremtid. Samtidig blev der brugt mange forskellige forældredyr i de 23 kuld, der blev registreret i 2019–2024: 21 hanner og 20 tæver. For en hvalpekøber betyder det, at opdrætteren bør kunne forklare slægtskabet i kombinationen, hvorfor netop disse forældre er valgt, og hvordan avlsplanen undgår, at enkelte hunde får for stor indflydelse.

En lille bestand er ikke i sig selv bevis på dårlig sundhed. Den giver dog større usikkerhed og gør åben information om sundhed, jagtegenskaber og slægtskab særligt vigtig. Tjek de aktuelle anbefalinger hos raceklubben, da avlsprogrammer kan ændre sig.

## Historie og oprindelse

Haldenstøveren blev udviklet i området omkring Halden i det sydøstlige Norge i anden halvdel af 1800-tallet. Ifølge SKK og NKK indgik engelske foxhounds, harrier, beagle og lokale støvere i dens baggrund. Denne blanding gav en tydelig og forholdsvis ensartet type, der var beregnet til drivende jagt.

Racen har flere gange været tæt på at forsvinde. Det smalle avlsgrundlag var et problem fra begyndelsen, og en hundesygeepidemi i 1931 samt anden verdenskrig reducerede bestanden kraftigt. Engagerede opdrættere byggede racen op igen efter krigen, og den blev anerkendt som selvstændig race i Norge i 1952. FCI anerkender den som en norsk, middelstor drivende hund i gruppe 6 og angiver den med brugsprøve.

Den første haldenstøver blev registreret i Sverige i 1983. Racen er fortsat fåtallig, også i hjemlandet. Den planlagte udveksling af avlsmateriale mellem norske harehunderacer og nøje godkendte indkrydsninger skal derfor forstås som bevaringsarbejde, ikke som et tegn på, at haldenstøveren mangler sin egen anerkendte raceidentitet.

## At leve med racen

Haldenstøveren passer bedst hos en aktiv jæger, der vil bruge en hund, som jager alene på hare eller ræv, og som samtidig ønsker en venlig hund i hjemmet. Den, der først og fremmest søger en selskabshund, har mere egnede alternativer, selv om hjemmet kan tilbyde lange ture.

Det er ikke automatisk umuligt at bo med racen i lejlighed, men boligens størrelse løser ikke de vigtigste spørgsmål. Du skal kunne håndtere hundens lyd, stærke interesse for fært, sikker færden udenfor og regelmæssig transport til egnet terræn. Et hus med have er heller ikke nok, hvis hunden mangler arbejde og selskab.

Alenetid skal trænes gradvist med den enkelte hund; der findes ikke et veldokumenteret, racespecifikt timetal. Et hjem med lange, gentagne arbejdsdage uden en plan for opsyn og aktivitet er dog et dårligt udgangspunkt. Sikre låger og faste rutiner med snor er vigtige, fordi et spændende spor uden for døren kan være meget motiverende.

Før et køb bør du kunne svare ja til følgende:

- Jeg har et konkret formål med racens jagtarbejde og adgang til egnet terræn.
- Jeg accepterer, at en drivende hund arbejder selvstændigt og kan give meget hals og anden lyd.
- Jeg har en sikker plan for træning af indkald, lang line og for, hvordan hunden kan være løs i områder med vildt.
- Opdrætteren viser HD-resultater, fortæller åbent om sundhed i familien og kan forklare slægtskabet mellem forældrene.
- Familiens børn og andre dyr kan introduceres og håndteres, uden at hverken jagtlyst eller et venligt temperament tages for givet.

For den rette jæger har haldenstøveren en særlig tydelig kombination: en udholdende og målrettet jagthund ude og et roligt, hengivent familiemedlem, når dens behov reelt bliver opfyldt.

Haldenstøver

Norsk Kennel Klub (Norwegian Kennel Club)

The Norwegian Hound Club

Haldenstøver er en sjælden norsk drivende hund, middelstor, atletisk og robust, avlet til harenjagt i koldt, snerigt terræn. Den er rolig og hengiven derhjemme, men målrettet under jagt, har en kort hvid pels med sorte og tanfarvede aftegninger, lavt behov for pelspleje og et stort behov for motion.

Kennel Lykkelosberget driver oppdrett av rasen Haldenstøver.
Fokus på helse, gemytt, jaktegenskaper og eksteriør.

Haldenstøveren er en norsk hunderase avlet for å jakte hare og rev, og er en god familiehund hjemme.
Typisk gemytt for haldenstøveren er: snille, stille (bjeffer kun på jakt/los), sosiale og omgjengelige, glad i mat, aktive ute og rolige inne, liker aktivitet og tåler fint late dager. Meget trivelige hunder å ha i hverdagen.
På jakt er den utholdende, selvstendig og ærlig i målbruken.
Den perfekte kombinert jakt- og familiehund.

Mer info om meg, hundene og rasen kan leses på nettsiden: www.lykkelosberget.weebly.com

Alle kull på haldenstøver må gå gjennom avlsrådet for rasen, som godkjenner eller anbefaler kombinasjoner.
Liste over kull på rasen finnes her: www.haldenstoverklubben.com/valper.html

Første kullet født nå 9. mai 2026.
Mitt mål er å ta vare på haldenstøverens gode og særegne egenskaper, og samtidig bidra til å øke populasjonen for å sikre rasens overlevelse for framtiden, alltid i samarbeid med avlsrådet og raseklubben.

Lykkelosberget

Sjøhaven’s KaMiPod

Bichonpoo

## Kort fortalt

Whippet er en britisk, FCI-anerkendt mynde i gruppe 10. Racen blev udviklet til fart og arbejde, og racestandarden beskriver en kombination af muskelkraft, styrke og elegance uden overdrivelser. Det er altså en atletisk bygget hund, ikke blot en slank selskabshund.

Den ønskede skulderhøjde er 47–51 cm for hanner og 44–47 cm for tæver. Racestandarden angiver derimod ingen idealvægt. Vurder derfor vægt og huld ud fra den enkelte hunds størrelse, muskulatur og kondition, ikke i forhold til et fast tal.

Før et køb bør du især tage stilling til sikker motion, jagtlyst, kulde og dokumenteret sundhed i familien. Whippet kan være en tilpasningsdygtig selskabshund, men har brug for at kunne løbe under sikre forhold, gradvis træning i at være alene og omhyggelig håndtering omkring vildt og smådyr.

## Udseende og pels

Whippet skal være funktionelt bygget til fart. Standarden kræver blandt andet en dyb brystkasse, kraft over lænden, et stærkt bagparti og frie, lange bevægelser med kraftigt afsæt. Bevægelserne skal være parallelle og hverken korte, stive eller overdrevne. En ekstremt tynd eller svag hund er derfor ikke mere racetypisk end en tung og uhåndterlig hund.

Forskellen i den ønskede højde mellem kønnene er lille, men individer kan alligevel være tydeligt forskellige i kropsbygning. Da standarden ikke angiver vægt, er et enkelt tal på vægten et dårligt kriterium for valg af hund eller vurdering af sundhed. Vurder hellere proportioner, muskulatur, bevægelser og aktuelt huld sammen med opdrætteren eller en dyrlæge.

Pelsen skal være fin, kort og tætliggende. Alle farver og farvekombinationer er tilladt undtagen merle. Racestandarden angiver ikke, om racen har underuld. Vurder derfor den enkelte hunds pelstæthed og tolerance over for kulde i stedet for at gå ud fra, at alle har nøjagtig den samme beskyttelse.

Den fine pels giver kun lidt beskyttelse mod kulde og væde. Nogle whippets har brug for et velsiddende dækken på kolde ture, mens vejret, aktiviteten og den enkelte hund afgør, hvornår det er nødvendigt. Rysten, lavere tempo eller tydelig søgen efter varme er tegn på, at turen bør afbrydes, eller hunden bør have mere beskyttelse. Pelsplejen er ellers enkel, men hud, trædepuder og kløer bør kontrolleres efter aktivitet i krat, skare eller ujævnt terræn.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver racen som venlig, hengiven og stabil med evne til at tilpasse sig både i hjemmet og i sport. Det er idealet i standarden, ikke en garanti for hvert individ. Avl, tidlige erfaringer, sundhed og hverdagstræning påvirker, hvordan den enkelte hund fungerer.

Svenske resultater fra adfærdsbeskrivelsen BPH giver et mere nuanceret billede. Frem til juli 2024 var 373 whippets blevet beskrevet. Blandt svenskfødte hunde fra 2004–2023 deltog 323 af 8.641 hunde, svarende til 3,7 procent. Den beskrevne gruppe var i gennemsnit moderat social, forholdsvis legesyg samt relativt tryg og nysgerrig. Samtidig var der større variation i blandt andet hilsen, nysgerrighed og leg. Resultaterne beskriver deltagerne og må ikke bruges som et løfte om en hvalp eller hele racen.

Med børn er rolig håndtering og en uforstyrret hvileplads vigtigere end mærkatet ”familiehund”. En voksen skal være til stede, og børn må ikke forstyrre en hund, der spiser eller hviler. Møder med andre hunde bør også introduceres kontrolleret, især hvis hundene er forskellige i størrelse, legestil eller erfaring.

En whippet kan leve sammen med en kat, men racenavnet garanterer ikke, at det fungerer. Jagtlyst og reaktion på hurtige bevægelser varierer. Begynd med afstand og fysisk adskillelse, hold hunden i line, giv katten en sikker flugtvej, og hold opsyn, indtil begge dyr er afslappede. At hunden accepterer familiens kat, siger ikke sikkert, hvordan den reagerer på fremmede katte eller smådyr udendørs.

## Træning og motion

Whippet har brug for daglig fysisk og mental aktivitet, men hverken racestandarden eller svenske myndighedsråd angiver et bestemt antal minutter eller kræver, at hunden løber løs i fuld fart hver dag. Tilpas belastningen efter alder, sundhed, kondition og underlag. Gåture, næsearbejde, hverdagslydighed og mulighed for af og til at strække helt ud et sikkert sted giver en god blanding.

Træningen bør være belønningsbaseret, trinvis og tilpasset individet. Korte pas med et tydeligt mål fungerer ofte bedre end mange gentagelser. Prioritér indkald, kontakt omkring ting i bevægelse, rolig venten, håndtering af poter og evnen til at falde til ro efter aktivitet. Begynd i enkle omgivelser, og øg forstyrrelserne, når adfærden fungerer stabilt.

Jagtlysten er et sikkerhedsspørgsmål, ikke en karakterfejl. Racens baggrund betyder, at hurtige bevægelser kan udløse forfølgelse, men styrken i reaktionen varierer. Et pålideligt indkald mindsker risikoen uden at gøre alle åbne områder sikre. Brug line eller en lang line, hvor vildt, trafik, cyklister eller smådyr kan dukke op, og vælg ordentligt indhegnede områder, når hunden skal løbe frit.

I svensk natur gælder der desuden særlige hensyn til vildtet. Fra 1. marts til 20. august skal hunde forhindres i at løbe løse i naturen, og resten af året skal du stadig kunne forhindre hunden i at jage eller forfølge vildt. Lure coursing og andre organiserede myndeaktiviteter kan give et kontrolleret udløb for jagten, men de er muligheder og ikke krav for et godt hundeliv.

## Sundhed

Whippet er ikke omfattet af nogen af Svenska Kennelklubbens sundhedsprogrammer, og der er derfor ingen racespecifikke sundhedsundersøgelser, som skal være gennemført før parring i Sverige. Det betyder ikke, at dokumentation er uvigtig. Svenska Whippetklubbens aktuelle racespecifikke avlsstrategi anbefaler undersøgelser og opfølgning, som en hvalpekøber bør spørge konkret ind til.

Raceklubben anbefaler, at avlshunde får hjertet auskulteret, altså at en dyrlæge lytter til hjertet med et stetoskop. Hvis der høres en mislyd, bør hunden undersøges yderligere af en dyrlæge med speciale i kardiologi. MMVD forekommer i racen, men en mislyd er et fund og ikke i sig selv en diagnose. Raceklubben anbefaler også øjenlysning, adfærdsbeskrivelsen BPH og at hunden er mindst to år, før den bruges i avl. Det er anbefalinger, ikke svenske registreringskrav for racen.

Øjensundheden skal beskrives lige så præcist. Et lille antal svenske tilfælde af PRA er dokumenteret, samtidig med at kun en lille andel af hundene er undersøgt for arvelige øjensygdomme. Problemet kan derfor hverken kaldes almindeligt eller afvises. Bed om at se daterede resultater for forældredyrene, og spørg, hvordan opdrætteren bruger resultater fra slægtninge.

Skader fortjener mere opmærksomhed end en lang liste over mulige sygdomme. I raceklubbens sundhedsundersøgelse fra 2020, som omfattede svar om 367 individer, oplyste ejerne, at 42,7 procent havde været ude for en ulykke, som krævede dyrlægebehandling; sårskader var mest almindelige. En spørgeskemaundersøgelse viser ikke risikoen for hver enkelt hund, men den giver grund til at kontrollere hud, poter og bevægelser efter aktivitet i høj fart og vælge underlag og indhegninger med omtanke.

Spørg også til testikelstatus hos hanner og til immunmedieret sygdom hos nære slægtninge. Avlsstrategien beskriver ophobning i familier, men ikke en enkel arvegang, som en enkelt DNA-test kan afklare. Oplysninger om forældre, kuldsøskende og ældre slægtninge kan derfor være mere nyttige end en generel påstand om, at linjen er sundhedstestet.

Hjertefund hos whippet skal også tolkes med kendskab til racen. Studier af raske whippets viser, at visse EKG- og ultralydsmål kan afvige fra generelle referenceværdier for hunde. Fortæl derfor dyrlægen, at hunden er en whippet, og hvordan den trænes. Det kan mindske risikoen for fejltolkning, men må ikke bruges til at afvise en mislyd, symptomer eller behovet for yderligere udredning.

## Historie og oprindelse

Racens dokumenterede historie begynder i Storbritannien. Whippet blev nævnt i officiel udstillingssammenhæng i England i 1876, og The Kennel Club anerkendte racen i 1890. Whippetvæddeløb er dokumenteret fra 1890'erne, mens racestandarden oplyser, at hunden oprindeligt blev brugt til jagt med synet eller lugtesansen.

Racen forbindes især med Nordengland og væddeløb, men de tidligste avlsvalg er ikke fuldt dokumenteret. Greyhound og enkelte terrierracer nævnes ofte som mulige indslag, mens den svenske avlsstrategi konstaterer, at skriftlige beretninger fra de første opdrættere mangler. Sådanne krydsninger bør derfor beskrives som sandsynlige teorier, ikke som en præcis opskrift.

Racens tidligere brug ses stadig i kropsbygningen og interessen for bevægelse. Nutidens whippet er samtidig en etableret selskabs- og sportshund. Historien er med til at forklare fart og jagtlyst, men bør ikke bruges til at hævde, at hvert individ skal konkurrere eller reagerer ens på vildt.

## At leve med racen

Whippet kan fungere i lejlighed, hvis hverdagen giver nok tid udendørs, aktivitet og mulighed for at falde til ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end luftemuligheder, lydmiljø og hvor ofte hunden skal være alene. For et individ, der reagerer på lyde eller har svært ved at finde ro, kan en ejendom med meget lyd mellem boligerne være mere krævende, end plantegningen antyder.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd, når hunden er tryg i hjemmet, gå ud i meget kort tid, og øg kun, så længe hunden forbliver rolig. At racen ofte beskrives som hengiven, betyder ikke, at alle whippets får separationsproblemer, og en hund nummer to er ingen sikker løsning. Vurder den enkelte hunds adfærd, og gå et trin tilbage i træningen ved tegn på uro.

Planlæg også varme, hvile og sikker transport. En korthåret hund kan have brug for ekstra beskyttelse i kulde, men pasform og bevægelsesfrihed er vigtigere end en lang udstyrsliste. En rolig, afskærmet soveplads og forsigtig håndtering efter hård aktivitet gør det samtidig lettere at opdage sår, ømhed eller ændrede bevægelser tidligt.

Før du køber en hvalp, bør du bede om konkrete oplysninger:

- registrerede oplysninger og daterede resultater for hjerte og øjne hos begge forældredyr;
- BPH-resultater eller en tydelig beskrivelse af temperamentet hos forældre og nære slægtninge;
- information om skader, hjertesygdom, øjensygdom, testikelstatus og immunmedieret sygdom i familien;
- opdrætterens plan for socialisering, miljøtræning og støtte efter afhentning.

Whippet passer bedst til den, der sætter pris på en tæt selskabshund og samtidig respekterer, at den er en hurtig mynde. Det afgørende spørgsmål er ikke, om racen altid er rolig, nem eller familievenlig, men om du kan tilbyde sikker bevægelse, konsekvent træning og plads til variationen mellem individer.

Whippet

Swedish Kennel Club

Mellemstor mynde, der forener kapløbsfart med roligt selskab. Slank, elegant og greyhound‑lignende, med kort, letplejet pels, men begrænset beskyttelse mod vejr og vind. Følsom, blid og meget menneskeorienteret; den har brug for venlig træning, sikre muligheder for at løbe i fuld fart, en blød og varm hvileplads samt et stabilt og stille hjem.

Kennel Alternova är en liten familjekennel där våra hundar lever nära oss i vardagen. Vi är aktiva inom utställning och whippetrace och lägger stor vikt vid temperament, hälsa och rastyp.

Alternova Whippet

Mias pälsklingar

## Kort fortalt

Cocker spaniel er en britisk stødende og apporterende fuglehund, som også egner sig som aktiv selskabshund. Racen er typisk glad, social og samarbejdsvillig, men jagtlyst, aktivitetsniveau og evne til at falde til ro varierer mellem individer og avlslinjer. Det vigtigste valg er derfor ikke kun racen, men også hvilken opdrætter og linje der passer til din hverdag.

- **Størrelse:** hanner er normalt omkring 39–41 cm i skulderhøjde og tæver 38–39 cm. Vægten ligger ofte omkring 13–15 kg.
- **Aktivitetsniveau:** højt. Racen har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, træning og tid til at falde til ro hver dag.
- **Pelspleje:** pelsen skal redes og børstes grundigt igennem hver uge. Trimning cirka hver anden måned er et nyttigt udgangspunkt, men behovet afhænger af pelsen, hverdagen og hvordan den holdes.
- **Forventet levetid:** cirka 11–15 år er et bredt skøn, ikke en garanti for den enkelte hund.
- **Passer bedst til:** en ejer, der gerne vil lave noget sammen med hunden, og som har tid til både træning og regelmæssig pelspleje.

Nogle hunde avles først og fremmest til jagt, mens andre primært avles med racestandarden og andre egenskaber for øje. Forskellen kan ses i arbejdsmåde, kropsbygning og pels, men typen alene afgør ikke, hvordan en hund bliver. Fortæl opdrætteren om din hverdag, spørg, hvad forældrene bruges til, og mød gerne voksne slægtninge, før du vælger hvalp.

## Udseende og pels

Cocker spaniel er en kompakt, robust og velafbalanceret hund med lange, lavt ansatte ører og et vågent udtryk. Pelsen skal være glat og silkeagtig med længere behæng på blandt andet ører, bryst, bug og ben. Racen findes i mange godkendte farver, både ensfarvet og i forskellige flerfarvede eller skimlede kombinationer.

Skulderhøjden er cirka 39–41 cm for hanner og 38–39 cm for tæver. En voksen hund vejer ofte omkring 13–15 kg. Målene beskriver det typiske for racen, men fortæller ikke, hvor aktiv en hvalp bliver som voksen, eller om et bestemt individ passer til dit hjem.

Pelsplejen er en reel del af hverdagen. Red helt ned til huden mindst én gang om ugen, og vær særlig omhyggelig dér, hvor der let dannes filtre, for eksempel bag ørerne, i armhulerne og i behænget på ben og poter. Regelmæssige bade efterfulgt af grundig tørring kan gøre pelsen nemmere at holde. Mange har brug for hjælp fra en dygtig hundefrisør cirka hver anden måned. En hund med fyldig udstillingspels kan kræve mere arbejde, mens en kortere eller mere praktisk klipning kan passes anderledes.

Tjek samtidig ører, hud, kløer og poter. Dårlig lugt, rødme, udflåd, kløe eller gentagne hovedrystelser er tegn, man skal reagere på, ikke noget der bør skjules med en fast renserutine. Bed opdrætteren eller en erfaren hundefrisør vise dig, hvordan pelsen omkring poter og ører holdes velplejet uden at irritere huden eller øregangen.

## Temperament og personlighed

En cocker spaniel skal være venlig, hengiven, livlig og nysgerrig, og mange holder af at samarbejde tæt med deres menneske. Det gør racen sjov at træne og nem at engagere i fælles aktiviteter. Samtidig kan den handle selvstændigt, når en duft eller bevægelse bliver mere interessant end føreren. Venlighed i racebeskrivelsen er derfor en ønsket egenskab, ikke et løfte om, at alle hunde automatisk fungerer i alle miljøer.

Forskellen mellem en jagtavlet og en mere udstillingsorienteret cocker er vigtig, men bør ikke overdrives. Jagtavlede hunde avles med tydeligt fokus på arbejde i terrænet. Hunde, der hovedsageligt avles efter racestandarden, kan stadig have tydelige jagtegenskaber og et stort aktivitetsbehov. Hvis du vil gå på jagt, bør du vælge dokumenterede brugslinjer. Hvis du primært ønsker en selskabshund, skal du stadig regne med en aktiv hund og spørge, hvordan forældrene og voksne slægtninge fungerer i en almindelig hverdag.

BPH-resultater kan blandt andet give mere information om hundes reaktioner på mennesker, leg, overraskelser og forskellige underlag. BPH er en svensk beskrivelse af adfærd i en bestemt situation, ikke en prøve, som hunden består eller dumper, og den viser ikke alle de egenskaber, der kræves til jagt. Se resultatet som én del af helheden sammen med opdrætterens mål, forældrenes adfærd i hverdagen og eventuelle jagt- eller arbejdsresultater.

## Træning og motion

Cocker spaniel har brug for fysisk aktivitet og mental træning hver dag, men et fast antal minutter passer ikke til alle hunde. Alder, helbred, avlslinje, intensitet og mulighed for restitution påvirker behovet. En god hverdag rummer ture i varierede omgivelser, næse- og søgearbejde, apportering eller andre samarbejdsøvelser samt træning i at hvile, når der ikke sker noget.

Racens baggrund gør aktiviteter, hvor hunden får lov til at søge, finde og samarbejde, særligt naturlige. Sporarbejde, spanielarbejde, apportering, nosework, lydighed og agility er eksempler, men enkle hverdagsøvelser fungerer også: at finde en genstand, følge et kort spor eller hente et stykke legetøj på signal. En jagtavlet cocker kan have brug for mere målrettet arbejde, end en almindelig gåtur giver. Meget aktivitet i højt tempo uden planlagt restitution skaber derimod ikke automatisk en rolig hund.

Begynd tidligt med indkald, kontakt og impulskontrol. Træn først, hvor der er få forstyrrelser, og øg sværhedsgraden trin for trin. Brug en lang line, hvor jagtinteressen kan tage over. Belønningsbaseret, tydelig og kort træning passer som regel en hurtig og engageret cocker bedre end hårde korrektioner eller lange, ensformige træningspas. Brug også tid på håndtering af ører, poter og pels, så den tilbagevendende pleje bliver tryg for både hund og menneske.

## Sundhed

En cocker spaniel kan leve et langt og aktivt liv, men sundhed bør vurderes ud fra resultater, der kan kontrolleres – ikke kun ud fra at en opdrætter siger, at linjen er sund. For at et kuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have kendt HD-status. Bed om forældrenes registrerede navne eller registreringsnumre, og tjek deres resultater i Svenska Kennelklubbens Avelsdata eller Hunddata.

De gældende regler for hvalpeformidling i den svenske raceklub Cocker Spanielklubben giver hvalpekøberen en konkret svensk tjekliste, men reglerne er frivillige. Resultaterne skal være kendt før parringen. Begge forældre skal have et HD-resultat på A, B eller C. Hvis en hund har C, anbefales det, at forældrenes gennemsnitlige HD-indeks på parringstidspunktet er over 100. Øjenattesten må højst være to år gammel ved parringen, og mindst én af forældrene skal være DNA-testet fri eller arveligt fri for familiær nefropati, FN. Det er raceklubbens vilkår for formidling, ikke en garanti for, at hvalpen aldrig bliver syg.

Spørg ikke kun, om “alle tests er lavet”. Bed om at se præcist resultat, dato og identitet for begge forældre. FN og renal dysplasi, RD, er forskellige nyresygdomme. Et DNA-resultat for FN udelukker derfor ikke alle nyreproblemer. En DNA-test for prcd-PRA viser status for én bestemt arvelig variant, mens en øjenundersøgelse kan finde kliniske forandringer og andre øjendiagnoser. Testene supplerer hinanden, men besvarer ikke det samme spørgsmål.

Lange ører og rigeligt behæng gør ørekontrol til en praktisk rutine. Hold ørerne tørre efter bad og svømning, og kontakt en dyrlæge ved smerter, lugt, rødme, udflåd eller tilbagevendende kløe. Undgå at behandle hunden på egen hånd, blot fordi racen ofte forbindes med øreproblemer.

## Historie og oprindelse

Cocker spaniel stammer fra Storbritannien og blev udviklet til at støde og apportere fugle i tæt samarbejde med jægeren. Racen blev anerkendt som adskilt fra field spaniel og springer spaniel kort efter, at den engelske kennelklub blev grundlagt i 1873. Det ældre navn “cocking spaniel” knyttes til arbejdet med skovsneppe, der hedder *woodcock* på engelsk.

Forskellige avlsretninger er blevet tydeligere med tiden. Jagtavlede hunde er udvalgt efter egenskaber som søg, fart, arbejdslyst og førbarhed i terrænet, mens anden avl i højere grad tager udgangspunkt i racestandarden. Begge tilhører samme race, men forskellen forklarer, hvorfor to cocker spaniels kan kræve en ret forskellig hverdag. Engelsk cocker spaniel må heller ikke forveksles med amerikansk cocker spaniel, som er en selvstændig race.

## At leve med racen

Cocker spaniel kan fungere i en børnefamilie, en lejlighed eller et hjem med andre dyr, men ingen af delene følger automatisk af racenavnet. Det afgørende er den enkelte hunds egenskaber, tidlig træning, hverdagens rutiner og de voksnes ansvar.

En voksen skal altid være til stede sammen med små børn. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, trækker sig væk eller viser, at den vil være i fred. Hunden har brug for et trygt hvilested, som børnene respekterer. Mød forældredyrene, hvis det er muligt, og spørg opdrætteren, hvordan de reagerer på håndtering, lyde, gæster og børn, i stedet for at stille dig tilfreds med betegnelsen “familiehund”.

Racen kan ofte leve med andre hunde, men en kat eller et mindre dyr kan udløse jagtinteresse. Ved en introduktion bør dyrene først vænne sig til hinandens duft og derefter mødes under kontrol med afstand, gitter eller line. Katten skal altid have en sikker flugtvej, og hunden må ikke få lov til at øve sig i at jage. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet er stabilt.

En lejlighed er ikke et problem i sig selv, hvis hunden får tilstrækkelig aktivitet ude og kan falde til ro inde. I en ejendom, hvor lydene går tydeligt igennem, skal du desuden forebygge gøen ved lyde og forventning gennem rolige rutiner og træning ved lyde i opgangen. En have erstatter ikke gåture, næsearbejde eller fælles træning.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene fra begyndelsen. Start med meget korte stunder, når den er tryg, og øg kun, så længe den forbliver rolig. Der findes ingen bestemt tidsgrænse, som alle cocker spaniels kan klare. Planlæg hundepasning eller en anden løsning, hvis hverdagen regelmæssigt kræver mere alenetid, end netop din hund håndterer godt.

Før du køber, bør du derfor kontrollere tre ting: hvad opdrætteren faktisk lægger vægt på i avlen, hvordan forældre og voksne slægtninge fungerer, og hvilke registrerede sundhedsresultater der findes. Når linje, aktivitetsbehov og pelspleje passer til husstanden, har du de bedste forudsætninger for det, racen er avlet til – en glad hund, der gerne vil arbejde tæt sammen med sit menneske.

Cocker spaniel

Svenska Spaniel och Retrieverklubben - SSRK (Sweden)

Dansk Spaniel Klub (Denmark)

American Kennel Club (Provides UK information)

Fédération Cynologique Internationale (FCI), Belgium

Glad, middelstor fuglehund med kraftig krop, blidt udtryk og lange, silkebløde ører. Avlet til jagt på skovsneppe trives den med at snuse, spore og være med i alle familiens aktiviteter. Følsom og menneskeorienteret, den har brug for daglig motion, mental stimulering og regelmæssig pelspleje for at holde sig sund og tilfreds.

## Kort fortalt

Labradoodle er en krydsning mellem labrador retriever og puddel, ikke en hunderace med én fælles standard i Svenska Kennelklubben. Navnet siger derfor mindre om den enkelte hund, end mange tror: størrelse, pels, fældning, temperament og sundhedsrisici kan variere selv inden for samme kuld.

- Spørg altid, hvilken puddelvariant der faktisk findes i afstamningen. Toy-, dværg-, mellem- og storpuddel har meget forskellig skulderhøjde.
- F1, F1b og lignende betegnelser beskriver afstamning. De garanterer ikke en bestemt størrelse, pels, allergitolerance eller personlighed.
- En labradoodle kan få apporteringslyst og lære hurtigt, men egenskaberne kombineres ikke på samme måde hos alle hunde.
- Pelsen kan være mere glat, bølget eller krøllet og kan både fælde og filtre. Ingen labradoodle kan garanteres at være egnet til en person med allergi.
- Krydsningen passer bedst til en ejer, der ønsker at træne, aktivere og pleje pelsen regelmæssigt, og som kan tilpasse hverdagen til den faktiske hund.
- Sundhedsundersøgelser skal vurderes for hver forælder ud fra risiciene og anbefalingerne for labrador retriever og den aktuelle puddelvariant.

Australian Labradoodle er ikke automatisk det samme som en førstegenerationskrydsning mellem labrador og puddel. Det er en særskilt type, der er udviklet gennem flere generationer og også har andre racer i sin afstamning. Spørg derfor altid, hvad opdrætteren mener med navnet, og hvilket register eller avlsprogram hundene tilhører.

## Udseende og pels

Der findes ikke én officiel størrelse eller kropsform for labradoodle. Labradorstandarden angiver en ideal skulderhøjde på 56–57 centimeter for hanner og 54–56 centimeter for tæver. Pudlens størrelsesvarianter spænder derimod fra toy over 24 til og med 28 centimeter, via dværg og mellem, til storpuddel over 45 til og med 60 centimeter med to centimeters tolerance opefter. En generel størrelsesbetegnelse som ”mini”, ”medium” eller ”standard” er derfor ikke nok til at sige, hvor stor hunden bliver.

Det bedste skøn bygger på:

- hvilken puddelvariant der faktisk findes i afstamningen
- begge forældres målte højde og vægt
- størrelsen på voksne hel- og halvsøskende samt tidligere kuld
- hundens køn og kropsbygning

Forældrene fortæller mere end en generationsbetegnelse. Labradoren har ifølge standarden en kort, tæt pels med vandafvisende underuld, mens puddelen har en krøllet pels, der fortsætter med at vokse. Pelsens længde, krøl, tæthed og fældning kan derfor variere mellem kuldsøskende og ændre sig, når hvalpepelsen afløses af voksenpelsen.

Kun lidt synlig fældning er ikke det samme som lav allergirisiko. Hundeallergener kommer hovedsageligt fra hud, spyt og urin, ikke kun fra hår. Der findes ingen allergenfri hunde, og samme person kan reagere forskelligt på forskellige individer. Den, der allerede har pelsdyrsallergi, bør derfor ikke købe hvalp på grundlag af ord som ”hypoallergen” eller ”allergivenlig”.

Pelsplejen skal styres af den pels, hunden faktisk får. Ved en længere eller mere krøllet pels skal en kam kunne føres helt ned til huden uden at sætte sig fast. Kontrollér især bag ørerne, under sele og halsbånd, i armhulerne, lysken og på benene. Våd pels skal tørres og redes ud. Hvor ofte hunden skal redes og klippes, afhænger af pelsens længde, struktur og hverdag; en dygtig hundefrisør kan hjælpe med en realistisk rutine. Væn hunden gradvist og positivt til håndteringen.

## Temperament og personlighed

En labradoodle kan være social, samarbejdsvillig og livlig, men krydsningen kommer ikke med en færdig ”det bedste fra begge racer”-personlighed. Raceidealerne for labrador og puddel beskriver venlige, aktive og trænbare hunde, men arv, forældrenes adfærd, tidlige erfaringer, sundhed og træning påvirker individet.

En britisk ejerundersøgelse offentliggjort i 2026 sammenlignede adfærd hos 583 labradoodles med labradorer og pudler. Resultatet var blandet: labradoodles klarede sig bedre end pudlerne på seks af tolv adfærdsskalaer, men dårligere end labradorerne på fem. Studiet omfattede hunde op til fem år og kan ikke forudsige en hvalps personlighed. Det fandt heller ikke direkte støtte for, at labradoodles generelt skulle være særligt egnede til børnefamilier.

Mød om muligt tæven og andre nært beslægtede voksne hunde. Se, hvordan de tager kontakt, falder til ro efter noget uventet, håndteres og slapper af. Spørg, hvordan voksne hunde fra tidligere kuld fungerer i hverdagen, ikke kun hvilken farve eller pels de har.

Børn og labradoodle kan fungere godt sammen, men en voksen skal altid være til stede, når små børn og hunden er sammen. Hunden har brug for et fredet hvilested, og børn må ikke klatre på, fastholde eller forstyrre den, når den spiser eller sover. En ung, stærk og begejstret hund kan vælte et barn uden at være aggressiv, så rolige hilsner og fire poter på gulvet er vigtige færdigheder i hverdagen.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. Social interesse er ikke det samme som gode manerer i hundeparken, og en labradoodle er ikke automatisk sikker sammen med katte. Tag udgangspunkt i individets erfaring og tendens til at jage. Introducér dyrene trinvis, giv dem deres egne trygge steder, og hold øje med samspillet.

## Træning og motion

En labradoodle har hver dag brug for både fysisk bevægelse og opgaver, der bruger næse, hjerne og samarbejde, men der findes ikke et fast antal minutter, som passer alle. Alder, størrelse, sundhed, intensitet og restitution afgør belastningen. En god hverdag veksler mellem ture, mulighed for at bevæge sig frit et sikkert sted, næsearbejde, apportering, problemløsning, træning og uforstyrret hvile.

Belønningsbaseret og trinvis træning passer ofte til den hurtige indlæring. Prioritér færdigheder, der gør hverdagen sikker og rolig:

- kontakt og at gå pænt i snor
- indkald og evnen til at vælge forstyrrelser fra
- at aflevere og slippe genstande uden konflikt
- rolige hilsner på mennesker og hunde
- at kunne vente og falde til ro, selv om der sker noget
- tryg håndtering af pels, ører, mund og poter

Apportering, personsøg, sporarbejde, nosework og rallylydighed kan give afløb for forældreracernes arbejdslyst. Ikke alle individer holder dog af den samme aktivitet eller af vand.

For hvalpe bør belastning, sværhedsgrad og varighed øges gradvist. Stivhed, modvilje eller dårlig restitution viser, at planen skal ændres. Målet er ikke at udmatte hunden hver dag, men at opbygge kondition, selvkontrol og evnen til at hvile.

## Sundhed

Der er ikke belæg for, at en labradoodle automatisk er sundere eller mindre sund end begge forældreracer. Et britisk studie fra 2024 omfattede 9.402 unge hunde og 342 sammenligninger mellem tre puddelkrydsninger og deres forældreracer. I 86,6 procent af sammenligningerne var der ingen statistisk sikker forskel. Blandt 583 labradoodles adskilte de fleste af de 57 undersøgte tilstande sig ikke fra puddel eller labrador. Studiet byggede på ejeroplysninger om hunde op til fem år og erstatter ikke langsigtet opfølgning i avlen.

Sundhedsvurderingen skal i stedet begynde med hver forælder. For en labrador i renracet avl efter SKKs regler kræves officiel hoftestatus, mens Svenska Labrador Retrieverklubben desuden anbefaler hofter og albuer uden anmærkning samt en aktuel øjenundersøgelse. Storpuddel har et svensk sundhedsprogram for hofter; for toy-, dværg- og mellempuddel gælder i stedet et program for prcd-PRA-resultat. Reglerne gælder de renracede forældre, ikke som en obligatorisk ”labradoodlepakke”, men viser, hvorfor den nøjagtige puddelvariant skal være kendt.

Bed om at se dokumentationen i stedet for at godtage formuleringen ”sundhedstestede forældre”. Kontrollér:

- at dokumentet gælder den rigtige hund og kan knyttes til identitet eller registreringsnummer
- undersøgelsens dato, metode, udsteder og faktiske resultat
- hofte-, albue- og øjenresultater, der er relevante for hver forælder
- hvilke DNA-test der er udført, og den enkelte sygdom, som hver test vedrører
- sygdomme, bevægelsesproblemer og temperament hos søskende, tidligere afkom og ældre nære slægtninge

Et frit DNA-resultat for én mutation siger intet om andre sygdomme. En krydsning kan arve risikovarianter fra begge sider, selv når den genetiske variation er større.

I studiet fra 2024 havde labradoodle højere odds for betændelse i den ydre øregang end labrador, men det betyder ikke, at alle individer rammes. Søg dyrlæge, hvis hunden ryster på hovedet eller har kløe, smerte, rødme, hævelse eller ildelugtende udflåd. Tilbagevendende problemer skal udredes; rens ikke et irriteret øre uden dyrlægens råd.

## Historie og oprindelse

Det bedst dokumenterede moderne udgangspunkt for navnet labradoodle er et kuld, der blev født i 1989 hos daværende Royal Guide Dogs Association of Australia, nu Guide Dogs Victoria. Avlsansvarlig Wally Conron parrede labradortæven Brandy med storpuddelen Harley for en synshæmmet klient, hvis mand havde allergi. Af de tre hvalpe blev én, Sultan, vurderet egnet til klienten og arbejdede senere som førerhund.

Navnet labradoodle blev brugt til at skabe interesse, da det var sværere at finde hjem til hundene, hvis de blot blev omtalt som blandingshunde. Det gjorde krydsningen kendt, men skabte ingen fælles racestandard. Nogle opdrættere har fortsat med labrador–puddelkrydsninger, mens andre har ført avlen videre gennem flere generationer i egne registre.

Australian Labradoodle har derfor en anden baggrund end en almindelig labrador–puddelkrydsning. Genetisk forskning i disse hunde viser bidrag fra flere racer end labrador og puddel, og at puddelarven dominerer. En hvalpekøber bør bede om en forståelig stamtavle eller oversigt over afstamningen og ikke antage, at alle hunde, der sælges under lignende navne, har samme baggrund.

## At leve med racen

Labradoodle passer bedst i et hjem, der har tid til træning, aktivitet, restitution og regelmæssig pelspleje, og som accepterer, at den voksne hund måske ikke svarer til en markedsført størrelses- eller pelsbetegnelse. Det er sjældent et godt valg for den, der først og fremmest ønsker en fældefri, selvstændig eller garanteret nem familiehund.

Lejlighed kan fungere, hvis hunden får dækket sine behov udendørs, kan falde til ro inde og ikke forstyrrer naboerne. En have erstatter ikke ture eller træning. Alenetid skal trænes i små trin, mens hunden er tryg og afslappet. Nogle voksne hunde klarer nogle timer, mens andre bliver urolige langt tidligere; manglende ro betyder, at sværhedsgraden skal sænkes.

Lav et konkret tjek før købet:

- Bed om den nøjagtige afstamning, puddelvariant og betydningen af opdrætterens generations- og størrelsesbetegnelser.
- Sammenlign forældrenes og de voksne slægtninges faktiske størrelse, pels, adfærd og evne til at falde til ro.
- Læs de originale sundhedsresultater, og spørg, hvorfor netop disse undersøgelser blev valgt for begge forældre.
- Mød hvalpene sammen med tæven i deres opvækstmiljø, og se, hvordan opdrætteren arbejder med håndtering, restitution og hverdagslyde.
- Sørg for, at husstanden har en plan for pelspleje, hundepasning, træning og gradvis alenetid, også gennem hundens krævende første år.

Når svarene er konkrete, og dokumenterne kan kontrolleres, bliver det lettere at vurdere netop det planlagte kuld. For labradoodle siger individet, forældrene og opdrætterens avlsarbejde mere end selve navnet.

Labradoodle

UK Labradoodle Association

Labradoodle Club of Great Britain

Labradoodle er en mellemstor til stor, atletisk krydsning mellem Labrador Retriever og Puddel, kendt for sit venlige, menneskeorienterede temperament og sin høje træningsvillighed. Pelsen kan variere fra krøllet og lavt fældende til mere ru og fældende og kræver regelmæssig pelspleje. Den egner sig bedst til aktive hjem, der kan tilbyde daglig motion og mental stimulering.

## Kort fortalt

Irsk setter er en mellemstor, energisk stående fuglehund fra Irland med stærk jagtlyst og et raceideal, der lægger vægt på hengivenhed. På Get a Pet hedder racen **Irsk setter**. I Svenska Kennelklubbens racestandard hedder den **irsk rød setter**; det er den ensfarvede røde race og ikke irsk rød og hvid setter, som er en selvstændig race.

- **Racegruppe:** Gruppe 7, stående fuglehunde
- **Oprindelse:** Irland
- **Oprindelig opgave:** At søge efter hønsefugl, tage stand, rejse fuglen på kommando og apportere efter skud
- **Mankehøjde:** 58–67 cm for hanner og 55–62 cm for tæver
- **Vægt:** Ikke angivet i racestandarden
- **Aktivitetsniveau:** Højt; racen har hver dag brug for både fysisk aktivitet og opgaver, der engagerer næsen og evnen til at samarbejde
- **Passer bedst til:** Et aktivt hjem, der ønsker at træne regelmæssigt og kan håndtere jagtlyst, indkald og et stort behov for bevægelse

Det er altså ikke først og fremmest en selskabshund med et fast motionsskema. Racen er udviklet til arbejde over store områder, og den baggrund mærkes i fart, udholdenhed, selvstændighed og interesse for fuglefært.

## Udseende og pels

Irsk setter skal være atletisk, harmonisk og bygget til hurtig, udholdende bevægelse – ikke tung eller overdrevent pelsrig. Ifølge standarden skal hanner være 58–67 cm i mankehøjde og tæver 55–62 cm. Standarden angiver derimod ingen vægt, så et passende huld skal vurderes på den enkelte hund.

Farven er varm kastanjerød uden sort. Mindre hvide aftegninger kan være tilladt ifølge standarden, men en irsk setter må ikke forveksles med den særskilt anerkendte irske røde og hvide setter.

Pelsen er kort og fin på hovedet, forsiden af benene og ørespidserne. På resten af kroppen er den middellang og skal ligge så fladt og frit for krøller og bølger som muligt. Længere, silkebløde faner findes blandt andet på ørerne og benene. Pelsen skal fremhæve en funktionel hund, ikke skjule kroppens linjer eller hæmme bevægelserne.

Pelsplejen bør styres af hundens faktiske behov, ikke af en fast ugeplan. Gå fanerne, pelsen omkring ører og hals samt håret ved poterne igennem efter ture i terræn. Red begyndende filtre ud, før de strammer til, og fjern frø, kviste og snavs. Racen er ikke en traditionel klipperace, men pels, der stikker ud eller let filtrer ved ører, hals og poter, kan studses forsigtigt. Overdreven formklipning hører ikke til racens funktionelle udtryk.

## Temperament og personlighed

Irsk setter er i raceidealet intens, intelligent, energisk, hengiven og loyal, men den er ikke automatisk nem, bare fordi den er venlig. Den stærke jagtlyst og evnen til at arbejde på afstand betyder, at en ung eller utrænet hund kan være hurtig, let at distrahere og svær at nå, når omgivelserne bliver mere interessante end føreren.

Når racens behov bliver opfyldt, kan den være rolig og behagelig indenfor og meget intens ude. Det er en nyttig beskrivelse af racens to sider, men ingen garanti for hvert individ. Arv, opvækst, restitution, træning og hverdagsmiljø påvirker, hvordan hunden fungerer i hjemmet.

En irsk setter kan passe til en engageret førstegangsejer, men ikke til den, der søger en hund, som nøjes med almindelige ture i snor og lidt aktivitet i weekenden. Ejeren skal holde af træning, også når resultaterne kommer gradvist, og kunne forhindre, at jagtlysten bliver et sikkerhedsproblem.

Betegnelser som ”jagtlinje” og ”udstillingslinje” er ikke nok til at forudsige hverdagen. Spørg i stedet, hvordan forældrene og voksne nære slægtninge fungerer i hjemmet, hvordan de arbejder ude, hvor let de falder til ro, og hvilke jagtlige eller andre arbejdsmeritter de faktisk har. Der kan være variation både mellem og inden for kuld.

## Træning og motion

Irsk setter har brug for omfattende daglig aktivitet, men der findes ikke ét bestemt antal timer, som passer til alle voksne hunde. Alder, helbred, kondition, individ og aktivitetens indhold afgør belastningen. En rolig gåtur og et søgearbejde i terræn kan tage lige lang tid, men stille helt forskellige krav til hunden.

Racens oprindelige måde at arbejde på forklarer, hvad der ofte motiverer den: Hunden søger hurtigt og systematisk efter fugl, tager stand, når den har lokaliseret vildtet, rejser på førerens kommando og apporterer efter skuddet. En selskabshund behøver ikke bruges til praktisk jagt, men hverdagen bør give afløb for de samme grundegenskaber gennem eksempelvis bevægelse i varieret terræn, næsearbejde, søgeøvelser, apportering og opgaver, der kræver kontakt med føreren.

Byg indkaldet op tidligt i rolige omgivelser, og øg forstyrrelserne gradvist. Med racens jagtlyst er et sikkert indhegnet område eller en lang line et tryggere mellemtrin end at tage chancen uden snor. En lang line bør fastgøres i en sele og bruges langt fra trafik. Frihed uden snor bør først komme, når hunden kan afbryde og vende tilbage, selv når fært, fugle eller bevægelse konkurrerer om dens opmærksomhed.

For en hvalp er korte ture, leg, miljøtræning og enkle samarbejdsøvelser bedre byggesten end en voksen hunds arbejdsmængde. Øg belastningen gradvist, og giv plads til søvn og restitution. Den ofte gentagne ”femminuttersregel” – fem minutters motion pr. levemåned – har ikke videnskabelig støtte som en universel model og bør ikke erstatte en vurdering af hvalpens størrelse, udvikling og reaktion på aktiviteten.

## Sundhed

For irsk setter er det vigtigt at skelne mellem sygdomme, der kan forekomme, formelle svenske avlskrav og testresultater, der registreres og vises centralt. En lang diagnoseliste fortæller en hvalpekøber mindre end dokumenterede resultater for forældrene og en åben redegørelse for sundheden hos nære slægtninge.

- **HD:** Forældredyrene skal have officiel hoftestatus før parring, for at afkommet kan registreres efter Svenska Kennelklubbens regler. Racen har også HD-indeks. Svenska Kennelklubben anbefaler, at forældrekombinationens gennemsnitlige indeks er over 100 ved parringen, og den racespecifikke regel siger, at hunde med grad D eller E ikke skal bruges i avl.
- **CLAD:** Canine leukocyte adhesion deficiency er en alvorlig defekt i de hvide blodlegemer og nedarves autosomalt recessivt. Det tidligere krav om DNA-test eller fri status gennem afstamning for registrering af et kuld blev fjernet i 2014, men resultater kan stadig registreres centralt. Raceklubben anbefaler fortsat test af udenlandske og importerede avlsdyr med ukendt status.
- **rcd4-PRA:** Dette er en specifik, recessivt nedarvet form af nethindesygdommen PRA. Efter en beslutning i 2025 registrerer og offentliggør Svenska Kennelklubben DNA-resultater for irsk setter i Hunddata og Avelsdata. Testen viser status for netop rcd4-mutationen; den udelukker ikke andre former for PRA.

Bed opdrætteren om at vise forældrenes registrerede HD-resultater og forklare kombinationens HD-indeks. Bed også om dokumenteret CLAD- og rcd4-status og en forklaring på, hvordan resultaterne er indgået i vurderingen af parringen. Kontrollér oplysningerne i Svenska Kennelklubbens Hunddata eller Avelsdata i stedet for at nøjes med mundtlige oplysninger. Spørg desuden om tilbagevendende sygdomme, bevægelsesproblemer, øjenproblemer og levealder hos forældre, søskende og ældre nære slægtninge. Det giver et mere relevant billede end at antage, at hvert individ får alt, hvad der nogensinde er rapporteret i racen.

## Historie og oprindelse

Irsk rød setter blev udviklet i Irland som en arbejdende jagthund, og den moderne races historie er tæt knyttet til fuglejagt. Ifølge racestandarden stammer den fra irsk rød og hvid setter i kombination med en ukendt ensfarvet rød hund. En genkendelig type fandtes i Irland i 1700-tallet.

Irish Red Setter Club blev grundlagt i 1882 og offentliggjorde en racestandard i 1886. Det bidrog til at tydeliggøre den ensfarvede røde races identitet og egenskaber. De første importerede hunde kom til Sverige i 1890'erne, og Svenska Irländsk Setterklubben blev grundlagt i 1910.

Kernen i racestandarden er en funktionel hund med fart, styrke, udholdenhed og et venligt udtryk. Historien er derfor mere end baggrund: Den forklarer, hvorfor jagtlyst, bevægelsesbehov og arbejde sammen med en fører stadig er centrale i livet med racen i dag.

## At leve med racen

Irsk setter passer bedst i et aktivt hjem, der kan tilbyde daglig bevægelse, træning og restitution – uanset om boligen er et hus eller en lejlighed. En have erstatter ikke aktivitet, og en lejlighed er ikke automatisk uegnet. I en lejlighed bliver hurtig adgang til gode luftemuligheder, hverdagslogistik, lydniveau og hundens evne til at falde til ro ekstra vigtige.

Racen kan blive et varmt og nært familiemedlem, men ”børnevenlig” må ikke forstås som risikofri. En stor, hurtig og legesyg hund kan vælte et lille barn uden at ville det. Hund og små børn skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. De voksne skal have ansvaret for ture, motion og træning.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og af, hvordan introduktionen gennemføres. Tidlig tilvænning er ingen garanti, især ikke med en hund, som er avlet til at reagere på fuglefært og bevægelse. Ved introduktion til en kat bør dyrene først have separate, trygge zoner, katten skal have frie flugtveje, og de første møder bør foregå roligt med en barriere eller snor. Lad dem ikke være uden opsyn, før deres samspil er velkendt.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne individer er også meget forskellige i, hvor let de lærer det. Begynd med meget korte, udramatiske stunder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan slappe af. Et hjem, hvor hunden regelmæssigt skal være alene en hel arbejdsdag uden hjælp, passer dårligt.

Før køb bør du kunne svare ja på tre spørgsmål: Er der plads i hverdagen til meningsfuld aktivitet, også på mørke, regnfulde arbejdsdage? Kan du træne indkald og håndtere hunden sikkert, før den er pålidelig uden snor? Kan opdrætteren vise sundhedsdata og beskrive forældrene som individer, ikke kun med en linjebetegnelse? Hvis et af svarene er nej, er det klogt at vælge en mindre krævende race eller vente.

Irsk setter

The Irish Setter Club of Germany

The Irish Setter Breeders Club (UK)

Elegant irsk jagthund med mahognirød, lang pels, der kræver regelmæssig pelspleje. Mellemstor til stor, atletisk og meget energisk; den trives med daglig, krævende motion og mental stimulering. Kærlig, menneskeorienteret og legesyg, den egner sig godt til familier, men har brug for konsekvent, positiv træning.

## Kort fortalt

Yorkshire terrier er en lille britisk terrier, der primært holdes som selskabshund, men den skal stadig være opmærksom, intelligent og livlig med et stabilt temperament.

- Racen er anerkendt af FCI som britisk terrier nummer 86, i gruppe 3 og sektionen for dværgterriere.
- Racestandarden angiver en maksimal vægt på 3,2 kg, men hverken minimumsvægt eller skulderhøjde. I praksis er mange hunde tungere end standardens maksimum.
- “Teacup” er ikke en officiel størrelsesklasse for Yorkshire terrier. Betegnelsen er derfor ingen garanti for hundens voksenstørrelse eller sundhed.
- Pelsen skal være lige, blank, fin og silkeagtig. Lang pels kræver meget pleje; kortklipning mindsker arbejdet, men gør ikke pelsen vedligeholdelsesfri.
- De tydeligst dokumenterede sundhedsprioriteter er tænderne, tilbageholdte mælketænder og patellaluksation, altså løse knæskaller.

## Udseende og pels

Yorkshire terrier skal være kompakt, net og velproportioneret med rank holdning og frie bevægelser. Den må gerne være meget lille, men skal ikke se skrøbelig eller overdrevet miniaturiseret ud.

Maksimumsvægten på 3,2 kg beskriver udstillingsstandardens ideal, ikke et løfte om enhver voksen hunds størrelse. Standarden angiver ingen skulderhøjde. SKK oplyser, at de fleste hunde er omkring 20–25 cm, og at mange vejer mere end standardens maksimum; selv hvalpe i samme kuld kan få forskellig voksenstørrelse. En hvalpekøber bør derfor spørge til forældrenes og voksne slægtninges faktiske vægt i stedet for at stole på ord som “mini” eller “teacup”.

Den voksne standardpels er mørkt stålblå over kroppen og klart gylden tan på blandt andet hoved og bryst. Hårene skal være lige og blanke med en fin, silkeagtig struktur, ikke uldne. Hvalpe fødes sorte og tanfarvede, og den stålblå voksenfarve udvikles gradvist. Hvor hurtigt farve og struktur modnes, varierer, så hvalpepelsen viser ikke præcist, hvordan den voksne hund kommer til at se ud.

En lang pels skal redes grundigt og ofte helt ned til huden, især hvor hårene udsættes for friktion. Mange selskabshunde bliver klippet korte for at gøre hverdagen lettere. Så tager bad, tørring og udredning af filtre mindre tid, men hunden skal stadig børstes og vænnes til håndtering af ansigt, ører, poter og kløer. Pelsen har ingen underuld, og hunden kan derfor også have brug for beskyttelse i koldt og vådt vejr.

Yorkshire terrier beskrives nogle gange som allergivenlig, fordi den fælder få synlige hår. Det er misvisende som garanti: Ingen hunde er allergenfri, og hundeallergener kommer blandt andet fra spyt og hudceller. Den, der har eller mistænker pelsdyrallergi, bør søge lægelig rådgivning før et hundekøb.

En trefarvet Biewer terrier er ikke en særlig farvevariant af Yorkshire terrier. I Sverige og de øvrige nordiske lande behandles Biewer terrier som en særskilt race, selv om den har et nært historisk slægtskab med Yorkshire terrier. Den er derimod ikke anerkendt af FCI.

## Temperament og personlighed

Yorkshire terrier er normalt opmærksom, nysgerrig og handlekraftig, ikke en passiv skødehund. Racestandarden fremhæver intelligens, livlighed og stabilt sind, men graden af socialitet, gøen og jagtinteresse varierer mellem individer og påvirkes af opvækst og træning.

Den hurtige reaktion på lyde og bevægelse kan gøre racen tilbøjelig til at give alarm. Det betyder ikke, at alle hunde gør meget. En hund, der får lov til at undersøge omgivelserne roligt, belønnes for at være stille og lærer at falde til ro, har bedre forudsætninger for at håndtere lyde ved døren og bevægelse uden for vinduet. Blot at afbryde gøen uden at ændre årsagen giver sjældent en holdbar hverdag.

Terrierbaggrunden kan vise sig som interesse for legetøj, dufte og smådyr. Indkald og evnen til at vælge noget spændende fra skal derfor trænes, også hos en hund, der er let at løfte. Samliv med kat eller en anden hund afhænger mere af individet, introduktionen og hverdagens rutiner end af et enkelt ja eller nej til racen.

Med børn er den lille krop den vigtigste praktiske overvejelse. Et barn skal kunne lade hunden gå væk, lege på gulvet og lade være med at bære eller jage den. Kontakt med små børn bør ske under opsyn. Den samme forsigtighed er nødvendig i leg med meget større hunde, fordi venlig, men fysisk leg stadig kan blive for voldsom for en Yorkshire terrier.

## Træning og motion

Yorkshire terrier har brug for daglig fysisk og mental aktivitet, men der findes ikke et meningsfuldt minutkrav, som passer til alle individer. En god dag indeholder flere lufteture, gåture med tid til at snuse, leg, enkel problemløsning og træning, hvor hunden kan lykkes.

Tilpas mængde og intensitet efter alder, kondition, vejr og individ. Det er mere nyttigt at se, hvordan hunden fungerer i hverdagen, og justere én ting ad gangen end at jagte et generelt antal minutter.

Belønningsbaseret træning passer til racens hurtige opfattelsesevne. Prioritér kontakt, indkald, pæn lineføring, en rolig hvileplads og en alternativ adfærd, når hunden vil give alarm. Træn også pelspleje, visning af tænder og klipning af kløer i små trin. Det gør den daglige pleje mere sikker og mindsker behovet for at holde hunden fast.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Den har brug for rolige, positive erfaringer med mennesker, hunde, underlag, trafik og hjemmets lyde uden at blive presset. Racen kan også sætte pris på nosework, rallylydighed, spor, tricks eller agility tilpasset dens størrelse. Den konkrete aktivitet er mindre vigtig, end at hunden får brugt både krop og hoved.

## Sundhed

Yorkshire terrier er relativt langlivet som population, men tænderne og knæleddene fortjener særlig opmærksomhed. SKK fremhæver tandsten, tilbageholdte mælketænder og patellaluksation som problemer, man bør kende.

En britisk undersøgelse udgivet i 2025 gennemgik journalerne for 3.308 Yorkshire terriere på almindelige dyreklinikker i 2016. Parodontal sygdom var den hyppigste enkeltdiagnose og blev registreret hos 21,1 procent i løbet af undersøgelsesåret. Tilbageholdte mælketænder blev registreret hos 3,57 procent, og forskerne vurderede også patellaluksation som en racedisposition. Tallene beskriver en britisk undersøgelsesgruppe i en bestemt periode, ikke risikoen for en bestemt svensk hund, men de gør tandpleje til en tydelig prioritet i hverdagen.

Begynd tidligt at vænne hvalpen til tandbørstning. Daglig tandbørstning er den bedste praktiske beskyttelse mod plak og tandsten, men træningen skal bygges op uden tvang. Lad en dyrlæge vurdere tandskiftet, hvis mælketænder bliver siddende, når de blivende tænder kommer frem, eller hvis hunden ser ud til at have ondt i munden.

Bed opdrætteren fortælle, hvad der vides om tænder, bid og knæled hos forældrene og nære slægtninge. Spørg, om forældrene er undersøgt for patellaluksation, og bed om at se dokumenterede resultater, hvis de findes. En enkelt test kan mindske usikkerheden, men kan aldrig garantere en sund hvalp.

Der findes ikke én universel, fast testpakke for Yorkshire terrier, som gælder i alle kennelklubber og for altid. Kontrollér derfor de aktuelle svenske registreringsregler og anbefalinger fra SKK og raceklubben før køb eller avl i stedet for at basere dig på en gammel liste på nettet.

I den britiske undersøgelse var medianalderen ved død 13,56 år, hvilket understøtter billedet af en langlivet race. Det er et populationsmål, ikke en prognose for individet. Huld, mundsundhed, bevægelse, ændret adfærd og regelmæssige dyrlægekontroller skal følges gennem hele livet.

## Historie og oprindelse

Yorkshire terrier blev udviklet i Nordengland i 1800-tallet og fik sin form i Yorkshires tekstildistrikter. Fra 1850'erne opdrættede vævere og arbejdere på uldfabrikker meget små, blødpelsede terriere, som både bevarede terrierens jagtinteresse og blev eftertragtede selskabshunde.

Den præcise opskrift bag racen er ikke sikkert dokumenteret. Den gamle Black and Tan Terrier samt malteser, Dandie Dinmont terrier og Skye terrier nævnes som sandsynlige bidragydere. Derfor er det mere korrekt at tale om sandsynlige forfædre end at angive en bestemt krydsning.

Racenavnet blev accepteret omkring 1870, og Yorkshire terrier blev anerkendt som race i 1886. I sidste del af 1800-tallet gik den fra arbejdermiljøernes små terriere til en moderne selskabs- og udstillingshund. Historien om rottefangere har et rimeligt grundlag i terrierbaggrunden og racestandardens beskrivelse af jagtinstinkt, men ikke alle tidlige hunde arbejdede nødvendigvis i en mine eller fabrik.

Den elegante pels har siden fået stor opmærksomhed, men racens årvågne udtryk, initiativ og interesse for bevægelse er stadig vigtige dele af helheden.

## At leve med racen

Yorkshire terrier kan fungere godt i lejlighed eller hus, når den får aktivitet, rotræning og regelmæssig pleje. Boligens størrelse er mindre afgørende, end om husstanden kan håndtere lydniveauet, give hunden tid udendørs og skabe en tryg dagsrytme.

Alenetid skal trænes gradvist fra meget korte perioder og tilpasses hundens reaktion. Den svenske myndighed Jordbruksverket anbefaler, at hunde luftes mindst hver sjette time i dagtimerne, men det betyder ikke, at en hund kan klare seks timer alene. Hvalpe og ældre hunde har brug for hyppigere luftning, og en hund, der viser uro, har brug for en anden løsning uanset klokkeslættet.

Racen passer bedst til den, der ønsker en lille, men aktiv hund og accepterer tre tilbagevendende dele af hverdagen: pels, tænder og træning. I en familie med små børn eller store hunde er der desuden brug for tydelige sikkerhedsrutiner. Kulde og vådt vejr kan kræve beskyttelse, især når pelsen er kortklippet, eller hunden står stille.

Før et hvalpekøb er det fornuftigt at:

- møde tæven og spørge, hvordan forældrene og voksne slægtninge fungerer i hverdagen
- bede om de faktiske vægte hos forældrene og voksne slægtninge og afvise løfter om en bestemt “teacup”-størrelse
- gennemgå dokumenteret tand-, bid- og patellahistorik samt aktuelle avlsanbefalinger
- beslutte, om du vil pleje lang pels eller holde hunden kortklippet, og lære rutinen før købet
- planlægge luftning, alene-hjemme-træning og hundepasning, før hvalpen flytter ind.

I det rette hjem er Yorkshire terrier en lille, nærværende hverdagspartner med tydelig terrierkarakter. Den er nem at tage med, men skal behandles som en aktiv hund, ikke som et tilbehør.

Yorkshire terrier

FCI - Fédération Cynologique Internationale

Deutscher Verband für das Hundewesen (German Kennel Club)

Yorkshire terrier er en meget lille, selvsikker selskabshund, som oprindeligt blev avlet som rottefanger i det nordlige England. Den har en fin, silkeblød pels, der kræver regelmæssig pleje, er livlig, intelligent og ofte ret lydlig. “Yorkier” knytter stærke bånd til deres familier, har brug for daglig aktivitet og kan leve et langt og aktivt liv.

Pure heart

Vi har fött upp 2 kullar med den här unika korsningen: staffordshire bullterriern Diesel (Backwoods Barby) och dansksvenska gårdshunden Fenris (Gassmans Fenris).
De första kullen för 2 år sedan. Alla valpköparna var mer än nöjda. Efterfrågan  på en kull till har varit stor. Det blev 4 valpar denna gång och en såldes omgående. Resten tingades av valpköpare som ville hämta  valpen senare av olika skäl. Vi var naiva och trodde givetvis att de skulle få de nya hem som utlovats. Men tiden har gått och nu måste Valkyria, Mist och Einar få egna mattar/hussar. Dess valpar är helt unika, för Diesel ska inte ha fler kullar.

Kampavall

## Kort fortalt

Siberian husky er en mellemstor, anerkendt slædehunderace, der er udviklet til arbejde i spand: let last, moderat fart og lange distancer. Det er en venlig og social hundetype, men få individer egner sig til et liv udelukkende som selskabshund. Racen passer bedst til den, der virkelig ønsker at give hunden træk- eller udholdenhedsarbejde og kan håndtere stærk jagtlyst, et stort aktivitetsbehov og mulige problemer med at være alene.

- **Anvendelse:** nordisk slædehund i FCI gruppe 5.
- **Oprindelse:** hundetypen blev udviklet i det nordøstlige Sibirien; racens officielle oprindelsesland er USA.
- **Størrelse:** hanner 53,5–60 cm og 20,5–28 kg; tæver 50,5–56 cm og 15,5–23 kg.
- **Typisk temperament:** venlig, blid, opmærksom og udadvendt ifølge racestandarden.
- **Vigtigst i hverdagen:** meningsfuldt arbejde, sikker kontrol udendørs, socialt fællesskab og tidlig træning i hverdagssituationer.

En stor grund erstatter ikke arbejde og gåture, og mange gåture erstatter ikke automatisk racens behov for at bruge kroppen sammen med en fører eller et spand. Det afgørende spørgsmål er derfor ikke kun, hvor aktiv du er, men om du vil leve med en slædehund og indrette en hverdag, der passer til dens oprindelige opgave.

## Udseende og pels

Siberian husky skal se ud som en udholdende arbejdshund, ikke som en tung fragthund eller en skrøbelig sprinter. Kroppen er moderat kompakt, lidt længere end den er høj, og bygget til lette, jævne bevægelser. Et passende huld og veludviklede muskler er vigtigere for funktionen end et kraftigt eller ekstra pjusket udtryk.

Øjnene er mandelformede og må være brune, blå, have forskellig farve eller være flerfarvede. Blå øjne er altså tilladt, men øjenfarven siger intet om hundens arbejdsevne, temperament eller egnethed til et bestemt hjem.

Pelsen er en mellemlang dobbeltpels med blød, tæt underuld og lige dækhår. Underulden kan mangle under fældning, uden at det er unormalt. Tilladte pelsfarver er sort, grå, agouti, zobel, rød og hvid, ensfarvet eller i flere nuancer og aftegninger. Merle og brindle er derimod ikke godkendte mønstre i racestandarden.

Børst efter hundens faktiske behov, og arbejd skånsomt gennem løs underuld, når den fælder. Der findes ingen fast rutine, som passer til alle hunde eller årstider. Racestandarden tillader klipning mellem tæerne og omkring poterne, men ikke anden kosmetisk klipning. Klipning af medicinske grunde er naturligvis et spørgsmål for dyrlægen, ikke kosmetisk pelspleje.

## Temperament og personlighed

En racetypisk siberian husky er venlig, blid, opmærksom og udadvendt, men også selvstændig og stærkt præget af livet i flok. Den skal ikke være overdrevent mistænksom over for fremmede, optræde som vagthund eller være aggressiv over for andre hunde. Det er en beskrivelse af raceidealet, ikke en garanti for hvert individ.

Flokinstinktet har gjort racen dygtig til at arbejde tæt sammen med andre hunde. Det betyder ikke, at enhver husky automatisk fungerer med alle hunde i et hjem. Legestil, håndtering af foder og andre ressourcer, køn, alder, tidligere erfaringer og en rolig introduktion har stadig betydning.

Jagtlysten er en af de vigtigste egenskaber at forstå før køb. Mange hunde af racen er svære at have løse, selv når indkald er trænet grundigt. En lang line eller et sikkert indhegnet område giver frihed, uden at indkaldet skal være den eneste sikkerhed. Med kat afhænger resultatet af individet, opvæksten og kattens adfærd, men fredeligt samliv må aldrig tages for givet. Smådyr og fugle har brug for fysisk adskillelse, som ikke bygger på, at hunden vælger at lade være med at jage.

Racestandardens venlige temperament gør heller ikke automatisk hunden sikker sammen med børn. Barn og hund skal lære hinandens signaler, en voksen skal være til stede med små børn, og hunden skal have en uforstyrret hvileplads.

## Træning og motion

Siberian husky har brug for meget bevægelse, træning og stimulering, men et universelt antal timer om dagen giver et forkert billede. Behovet påvirkes af alder, kondition, helbred, temperatur, underlag og hvor krævende arbejdet er. Det er vigtigere, at hunden får arbejde på en måde, der passer til racen, kommer sig godt og kan falde til ro hjemme, end at der er gået et bestemt antal timer.

Træk i spand, langrend med hund og gennemtænkt barmarksarbejde ligger tæt på racens funktion. Belastning og distance skal bygges gradvist op. En nybegynder har meget at vinde ved at lære om seler, liner, kommandoer, overhalinger og vurdering af vejr og underlag gennem en erfaren polarhundeklub. Raceklubbens trækprøver, blandt andet DP20+, bruges til at vurdere funktion, temperament og arbejdsevne som polarhund.

Hunden har også brug for rolige gåture, næsearbejde, samarbejde og restitution i hverdagen. Prioritér tidligt:

- at gå pænt i snor og være rolig, når selen tages på;
- stop, retningskommandoer og evnen til at vente før start;
- sikre rutiner ved døre, bil, låger og hundegård;
- indkald som en trænet færdighed, uden at det bliver den eneste beskyttelse mod jagt;
- rotræning, håndtering og evnen til at falde ned efter arbejde.

Træningen bør være positiv, tydelig og veltilrettelagt. Hårdere metoder gør ikke en selvstændig hund mere samarbejdsvillig og kan skade relationen. I varmt vejr skal belastningen sænkes eller flyttes til køligere tidspunkter. Tyk pels og motion øger risikoen for overophedning; stop, hvis hunden halser kraftigt, bliver svag eller usikker på benene eller er usædvanligt træt. Lad hundens signaler og forholdene styre, ikke én bestemt temperaturgrænse.

## Sundhed

Den svenske racespecifikke avlsstrategi beskriver siberian husky som en generelt sund race, men dokumentationen har en vigtig begrænsning: relativt få hunde er undersøgt for hofter, albuer og øjne. At de fleste undersøgte hunde har været raske, beviser derfor ikke, at hver linje er fri for arvelige problemer.

Efter SKK's gældende registreringsregler er siberian husky ikke en af racerne med et særligt krav om registreret hoftestatus. Det er derfor forkert at beskrive HD-røntgen eller en øjenundersøgelse som et generelt svensk registreringskrav for racen. Resultaterne kan stadig være nyttige. Bed opdrætteren vise, hvilke undersøgelser der faktisk er udført, hvorfor de blev valgt, og hvordan resultaterne ser ud hos forældre, søskende og ældre slægtninge.

Der findes også DNA-test for tre dokumenterede varianter: SHPN1, SPS1 og HUU. SHPN1 er en fremadskridende neurologisk sygdom, der påvirker bevægeligheden. Den menes at blive nedarvet recessivt, men ikke alle hunde med to kopier af varianten får tydelige symptomer. Den svenske raceklub har særligt gjort opmærksom på kendte SHPN1-bærere i svenske stamtavler. En bærer er ikke det samme som en syg hund; det vigtige er, at parringen planlægges med kendskab til begge forældres status. SPS1 gælder en form for rystelser hos hvalpe, mens HUU indebærer forhøjet urinsyre med risiko for uratsten. At en test findes, betyder ikke, at alle tre er obligatoriske for hvert svensk kuld. Spørg, hvilke test der er relevante i netop denne familie, og bed om at se de oprindelige laboratoriesvar.

Se også på, hvordan hundene faktisk holder til arbejde. Spørg, hvordan ældre slægtninge har klaret træning, om tilbagevendende halthed, poteproblemer, neurologiske symptomer eller urinsten er forekommet, og i hvilken alder et eventuelt problem begyndte. Hold hunden slank, byg konditionen gradvist op, og få hunden undersøgt, hvis dens bevægelser ændrer sig, i stedet for at træne videre.

## Historie og oprindelse

Siberian husky blev udviklet som slædehund i det nordøstlige Sibirien, mens USA er racens officielle oprindelsesland i FCI-standarden. Den oprindelige opgave var at trække let last i moderat fart over lange distancer, en funktion, der stadig forklarer racens størrelse, bevægelser, floksamarbejde og udholdenhed.

De sibiriske hunde vakte opmærksomhed i Alaska, da et spand deltog i All Alaska Sweepstakes i 1909 og blev nummer tre. Året efter blev spand med disse hunde nummer et, to og fire. Leonhard Seppala vandt løbet tre år i træk fra 1915 til 1917 og blev senere en af førerne i serumtransporten til Nome i 1925, hvor hundespand fragtede difteriserum gennem Alaska.

American Kennel Club anerkendte siberian husky i 1930. FCI gav racen endelig anerkendelse i 1966. Disse årstal er dokumenteret. Der findes derimod ikke sikkert belæg for populære fortællinger om, at alle moderne hundes temperament skyldes, at deres forfædre sov i familiernes telte.

## At leve med racen

Siberian husky fungerer bedst i et hjem, hvor slædehundelivet er en del af planen, ikke en aktivitet man måske prøver senere. Racen kan fungere som første hund, men det kræver usædvanligt god forberedelse, støtte fra erfarne hundekørere og en hverdag, der allerede har plads til arbejde, sikker transport, kontrol og restitution.

Det kan fungere at bo i lejlighed. Boligens størrelse er mindre afgørende end, om hundens behov bliver dækket, og den kan falde til ro. I en ejendom, hvor lyden let går gennem væggene, skal du desuden have en plan, hvis hunden giver lyd, når den bliver ophidset eller efterladt. Sikkerheden begynder allerede i opgangen, elevatoren og hoveddøren: brug snor og rutiner, der forhindrer hunden i at komme ud i trafikken eller løbe efter vildt.

Alenetræning skal begynde i meget små trin, når hunden er tryg, og tiden skal kun øges, så længe den kan forblive rolig. Racen har et stærkt flokinstinkt, og nogle individer har svært ved det selv efter gennemtænkt træning. Planlæg derfor på forhånd hundepasning, hundedagpleje eller en hverdag, hvor hunden kan komme med. En anden hund kan give selskab, men er ingen garanti mod problemer med at være alene.

Når du vælger opdrætter, er det bedre at vurdere hundene end at vælge efter betegnelsen “arbejdslinje” eller “udstillingslinje”. Bed om at se forældrene i hverdagen og i arbejde. Spørg, hvilke distancer og underlag de trænes på, hvordan de restituerer, hvordan de fungerer i spand, og hvordan de håndteres under hvile, transport og møder med mennesker eller hunde. Kontrollér registrerede trækmeritter og sundhedsoplysninger i SKK Hunddata og Avelsdata.

Raceklubbens hvalpeformidling kræver medlemskab og SKK-registrering af begge forældre. En plads på listen er derfor ikke i sig selv bevis på arbejdsevne eller gennemførte sundhedstest. Opdrætteren bør kunne forklare, hvorfor kombinationen blev valgt, og vise konkrete oplysninger om funktion, temperament, sundhed og ældre slægtninge. Det siger mere om hvalpens forudsætninger end pelsfarve, øjenfarve eller hvad linjen kaldes.

Siberian husky

Siberian Husky Club of Great Britain

The Norwegian Siberian Husky Club

Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals (RSPCA)

Siberian husky er en middelstor, atletisk slædehund med tyk dobbelt pels og ofte iøjnefaldende, flerfarvede øjne. Den er venlig og energisk og har brug for meget motion, sikre indhegninger og konsekvent, positiv træning. Racen er generelt sund og langlivet, men kan være tilbøjelig til øjenproblemer og kraftig fældning.

Vi venter vårt første kull med mellom Lady Asha Talisadottir (NO52622/20) og NTCH Melvin Snerken av Bergfura (NO44018/21). Dette er et svært lovende kull der eksepsjonelt gemytt og gode trekkegenskaper er prioritert. Valpene vil bli registrert i NKK og få stamtavlen sin oppført. Asha har termin 2. juni og vi venter 6 valper. Vi har fått en del forespørsler på tispe, men leter etter flere som ønsker seg en hannhund. 

Sjekk link til annonse på Finn for mer info: https://www.finn.no/recommerce/forsale/item/462647175

Ingrid Vigre Lofoten Husky

## Kort fortalt

Jack Russell terrier er en lille, anerkendt terrierrace med stor arbejdslyst og en tydelig jagtbaggrund. Den passer bedst til den, som vil træne aktivt, kan håndtere jagtinteresse i hverdagen og samtidig lærer hunden at falde til ro. En lille størrelse betyder altså ikke små behov.

- **Oprindelse:** England; racen blev videreudviklet i Australien
- **Anvendelse:** gravjagthund og selskabshund
- **Ideel skulderhøjde:** 25–30 cm
- **Omtrentlig vægt ifølge racestandarden:** cirka 5 kg ved 25 cm og 6 kg ved 30 cm
- **Pels:** glat, broken eller ruhåret; hvidt skal dominere, med sorte og/eller rødgule aftegninger
- **Typiske træk i racestandarden:** livlig, opmærksom, aktiv, modig, venlig og roligt selvsikker
- **Vigtigt for ejeren:** jagtinstinkt, indkald, ro i hverdagen og meningsfuld aktivering skal tages alvorligt

Jack Russell terrier og parson russell terrier er to forskellige racer. Parson er højere og mere kvadratisk bygget, mens Jack Russell terrier er lavere og lidt længere i kroppen. Det er derfor bedre at kontrollere hundens registrerede race end at vurdere ud fra udseendet eller bruge navnene som synonymer.

## Udseende og pels

Jack Russell terrier skal være stærk, smidig og rektangulær – kroppen er lidt længere, end hunden er høj. Idealhøjden er 25–30 cm, og racestandardens vægtangivelse svarer til omtrent ét kilo for hver fem centimeter skulderhøjde. Det er et forhold i standarden, ikke en slanketabel: Den rette vægt for den enkelte hund skal også vurderes ud fra kropsbygning, muskelmasse og huld.

Brystkassen skal være dybere, end den er bred, og have en omkreds på cirka 40–43 cm bag albuerne. Den forholdsvis smidige brystkasse hænger sammen med racens oprindelige arbejde under jorden. Helheden skal være funktionel og bevægelig, ikke tung eller overdrevet.

Racen har tre pelstyper:

- **Glat pels** ligger tæt ind til kroppen og kræver normalt enkel børstning for at fjerne løse hår og snavs.
- **Broken pels** er en mellemting med længere, stride hår på dele af kroppen.
- **Ruhåret pels** har strid dækpels og underuld og skal håndtrimmes, når pelsen er moden.

Broken og ruhåret pels bør trimmes, ikke klippes med maskine. Når gamle hår klippes over i stedet for at blive fjernet, kan pelsens struktur og beskyttelse mod fugt og snavs forringes. Bed en erfaren hundefrisør vise, hvordan netop din hunds pels bør plejes; behovet følger pelsens modenhed og kvalitet, ikke en universel ugeplan. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører og tænder regelmæssigt.

## Temperament og personlighed

Jack Russell terrier er grundlæggende en livlig, vågen og selvsikker arbejdende terrier, som også skal være venlig. Racen blev avlet til at træffe selvstændige beslutninger tæt på vildt, og den samme selvstændighed kan i et hjem vise sig som initiativ, vedholdenhed og hurtige reaktioner på bevægelse eller lyd. Jagtinteressen findes fortsat hos hunde, der udelukkende holdes som selskabshunde.

Racebeskrivelsen er et ideal, ikke et løfte om hvert individ. Temperament påvirkes af arv, tidlige erfaringer, helbred, miljø og træning. Spørg derfor ikke kun, om forældrene er “søde”. Bed om at møde mindst tæven, spørg hvordan forældrene og nære slægtninge reagerer på fremmede mennesker, hundemøder, pludselige lyde, håndtering og hvile, og find ud af, hvad opdrætteren avler efter – jagt, hundesport eller primært selskab.

BPH kan give struktureret information om, hvordan en enkelt hund reagerede i en standardiseret beskrivelse, men det er ikke en bestået-eller-ikke-bestået-test og garanterer ikke hvalpens fremtidige adfærd. Ældre svensk racemateriale byggede desuden på for få beskrevne Jack Russell terriere til sikre konklusioner om hele racen. For en hvalpekøber er resultater fra forældre og slægtninge derfor mere nyttige end brede påstande om racens gennemsnit.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil lære, gå til træning og arbejde konsekvent med belønningsbaserede metoder. Den er et dårligere valg for den, der først og fremmest søger en lille, ukompliceret hund, som automatisk kan gå løs eller nøjes med korte lufteture.

## Træning og motion

En Jack Russell terrier har brug for daglig bevægelse, næsearbejde, problemløsning og mulighed for at geare ned, men der findes ikke ét korrekt antal minutter, der passer til alle individer. Alder, helbred, kondition, miljø og aktivitetens intensitet afgør belastningen. En rolig skovtur med tid til at snuse, en gennemtænkt træningssession og restitution kan give mere end langvarig, ensidig boldkastning.

Byg hverdagen op omkring flere typer aktivitet: ture i varieret terræn, søg eller spor, korte træningssessioner, kontrolleret leg og opgaver, hvor hunden bruger næse og krop. Hundesport som agility, nosework og vildtspor kan passe til mange individer, men træningsmængden bør øges gradvist. For hvalpe bør underlag, tempo, leg og hvile tilpasses individet; den ofte gentagne femminuttersregel har ingen videnskabelig støtte.

Prioritér disse færdigheder tidligt:

- kontakt og samarbejde trods dufte og bevægelse
- indkald og et separat nødstopsignal
- at slippe genstande og afbryde aktivitet
- rolig gang i snor og neutrale passager af andre hunde
- håndtering af poter, mund, ører og pels
- at gå hen til en kurv og slappe af
- at være alene, indlært i meget små og trygge trin

På grund af jagtinstinktet bør frihed uden snor aldrig bygge på håb. Træn først på et sikkert indhegnet område, og brug en lang line, hvor det er sikkert, indtil hunden kan vende sig væk fra forstyrrelser og reagere på signaler med stor pålidelighed. Selv en veltrænet hund kan have brug for snor nær vildt, trafik og andre farer. Belønningsbaseret træning med tydelige regler fortæller hunden, hvad den skal gøre, og hjælper med at bevare samarbejdet, når aktivitetsniveauet stiger.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben oplyser, at racen ikke har kendte racesygdomme, men at patellaluksation forekommer. Det betyder ikke, at alle hunde rammes, eller at racen er fri for alle andre sygdomme. Det betyder, at en seriøs sundhedsgennemgang bør tage udgangspunkt i dokumenterede resultater og den aktuelle familie, ikke i en lang, usorteret liste over diagnoser.

I den svenske racespecifikke avlsstrategi anbefales det, at hunde, som bruges i avl, undersøges for patella og øjenlyses. For øjne er anbefalingen en undersøgelse før avl, derefter hvert tredje år og én gang efter otteårsalderen. Det er avlsanbefalinger – de må ikke fremstilles, som om hver undersøgelse var et generelt registreringskrav eller en garanti for sunde hvalpe.

Inden køb af en hvalp bør du bede om forældrenes registrerede navne og numre og selv kontrollere:

- hvem der udførte undersøgelsen
- datoen for patella- og øjenundersøgelsen
- det faktiske resultat, ikke blot beskeden “testet”
- om nære slægtninge har haft tilbagevendende knæ-, øjen- eller andre helbredsproblemer
- forældrenes alder, og om ældre hunde i familien er blevet fulgt op

Et normalt resultat reducerer usikkerheden om netop det undersøgte, men er ikke en livslang garanti. Hold hunden i et passende huld, opbyg konditionen gradvist, og kontakt en dyrlæge ved for eksempel tilbagevendende halthed, smerter, ændret syn eller tydelige adfærdsændringer.

## Historie og oprindelse

Jack Russell terrier har sin oprindelse i 1800-tallets England og forbindes med præsten John Russell. Han udviklede foxterriere, som kunne følge foxhounds og gå ned i grave for at få ræv og andet vildt ud af deres skjul. Arbejdsopgaven krævede en lille, bevægelig, modig og selvstændig hund.

Fra nært beslægtede linjer voksede to typer frem. Den højere og mere kvadratiske type blev parson russell terrier; den lavere og lidt længere type blev Jack Russell terrier. Racen har altså engelsk oprindelse, men Australien er angivet som det land, hvor den blev videreudviklet, og hvor vigtigt arbejde med standarden fandt sted. Svenska Kennelklubben godkendte Jack Russell terrier i 2001.

Historien forklarer flere egenskaber, som stadig kan mærkes: den funktionelle størrelse, den bevægelige krop, evnen til at træffe selvstændige beslutninger og interessen for at søge efter og følge vildt. Disse egenskaber kan være en styrke i træning og hundesport, men de skal styres i en moderne hverdag.

## At leve med racen

At leve med en Jack Russell terrier fungerer bedst, når hjemmet kombinerer aktivitet med tydelige rutiner for hvile, sikkerhed og selvkontrol. Racen kan bo i lejlighed; boligens størrelse er mindre afgørende, end om hundens behov bliver dækket, og om den lærer ikke at reagere på hver lyd i opgangen eller uden for vinduet. Træn ro og neutralitet over for lyde, før gøen er blevet en vane.

Med børn gælder den samme grundregel som for alle hunde: En voksen har ansvaret for samspillet, og hunden skal have et beskyttet hvilested, hvor den ikke forstyrres. Børn bør ikke tage mad eller legetøj, bære hunden eller følge efter den, når den går væk. Racens hurtighed og intensitet gør rolige, korte møder bedre end voldsom leg uden pauser.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og bør bygges op gennem gradvise, kontrollerede introduktioner. Tidlig tilvænning kan hjælpe, men fjerner ikke jagtinstinktet. Kaniner, gnavere og andre smådyr skal holdes helt og sikkert adskilt; vælg ikke racen ud fra en antagelse om, at træning garanterer fredelig sameksistens. Også i et hjem med flere hunde er der brug for separate hvilesteder og mulighed for at håndtere ressourcer uden konkurrence.

Alenetid bør læres gradvist, når hunden allerede føler sig tryg i hjemmet. Begynd med meget korte fravær, og øg først, når hunden kan være rolig. I Sverige må et lukket bur ikke bruges som almindeligt hvilested eller til at holde hunden indespærret i hjemmet. Indret i stedet en behagelig kurv eller et tilstrækkeligt stort, sikkert område, hvor hunden kan bevæge sig og selv vælge hvilested.

Før køb bør hele husstanden kunne svare ja på tre spørgsmål: Kan vi give hunden meningsfuld aktivitet hver dag? Kan vi håndtere jagtinteresse med træning, snor og sikre miljøer? Kan vi tilbyde uforstyrret restitution og konsekvente regler uden hårde metoder? Hvis svaret er ja, kan Jack Russell terrier blive en meget engageret træningspartner og selskabshund – men den bliver sjældent en passiv lille hund på sidelinjen af livet.

Jack Russell terrier

Jack Russell terrier: lille, kompakte og energiske rævejagende terrier med modig og intelligent sind. Har brug for 1–2 timers motion dagligt plus mental stimulering. Overvejende hvid med tre forskellige pels-typer, stærk lyst til at grave og jage. Meget hengiven over for sin familie, men krævende og uegnet til meget stille hjem.

Hundeopdrættere

For købere

For sælgere

Værktøjer

Hunde

Katte

Get a Pet