## Kort fortalt

Dværgschnauzeren er en lille, men robust tysk hunderace med et tydeligt vagtinstinkt, stor arbejdslyst og en pels, der skal trimmes. Den er den mindste af schnauzerracerne, men ikke blot en mindre udgave af schnauzeren. Dværgschnauzeren er en selvstændig race, som blev udviklet til arbejde på gårde i et lille og praktisk format.

- **Skulderhøjde:** 30–35 cm for både hanner og tæver
- **Vægt:** 4–8 kg ifølge racestandarden
- **Oprindelsesland:** Tyskland
- **Oprindelig opgave:** rottefanger og gårdhund
- **Pels:** ruhåret dækhår med tæt underuld
- **Farver:** sort, peber og salt, sort og sølv samt hvid
- **Typiske træk:** opmærksom, udholdende, nysgerrig og ofte hurtig til at slå alarm

Dværgschnauzeren passer bedst til den, der gerne vil træne og aktivere sin hund hver dag og accepterer regelmæssig pelspleje. Den praktiske størrelse gør hunden let at tage med, men hverdagen kræver stadig klare rutiner.

## Udseende og pels

Dværgschnauzeren skal være kompakt, kraftig og omtrent lige så lang, som den er høj. Skægget, de buskede øjenbryn og den ruhårede pels giver det velkendte schnauzerpræg. Racestandarden angiver samme højde- og vægtinterval for begge køn, men hvor den enkelte voksne hund ligger inden for intervallerne, afhænger blandt andet af kropsbygning og huld.

Pelsen består af tæt underuld og hårdt, tilliggende dækhår. De fire godkendte farver er helt sort, peber og salt, sort og sølv samt helt hvid. Farven siger ikke noget om hundens temperament, eller hvor godt den passer til et bestemt hjem.

Den ruhårede pels skal trimmes, hvilket betyder, at modne, døde dækhår plukkes ud. Svenska Kennelklubben anbefaler trimning mindst fire gange om året og gennemgang af underulden cirka en gang om ugen. Hvor ofte den enkelte hund skal trimmes helt, afhænger af pelskvalitet, vækst og den ønskede pelslængde. Skæg, benhår og blødere områder skal redes, så snavs og filtre ikke bliver siddende.

Klipning kan passe til en hund, der er blevet øm eller har svært ved at stå under en trimning, men metoden ændrer pelsens struktur. Når dækhårene klippes af i stedet for at blive plukket ud, bliver pelsen ofte blødere og mere ulden. Spørg derfor opdrætteren eller en erfaren hundefrisør, hvordan hundens pels hidtil er blevet plejet, før du vælger metode.

En korrekt plejet ruhåret pels fælder normalt meget lidt, men det gør ikke dværgschnauzeren allergifri. Begrænset fældning fortæller ikke, hvordan en person med allergi vil reagere, og ingen hunderace kan garanteres at fungere for alle. Hvis der er allergi i familien, bør I tale med sundhedspersonale, møde hunde under kontrollerede forhold og lægge en plan før købet.

## Temperament og personlighed

Dværgschnauzeren er som regel opmærksom, nysgerrig og udholdende. Den registrerer hurtigt lyde, bevægelser og mennesker i nærheden og kan derfor være en effektiv lille alarmhund. Den samme årvågenhed kan føre til gentagen gøen ved døren, i opgangen eller uden for vinduet, hvis hunden ikke får hjælp til at falde til ro.

Raceegenskaber beskriver en tendens, ikke hvert enkelt individ. De svenske mentalbeskrivelser kommer fra en for lille del af opdrætterne til at give et sikkert billede af alle dværgschnauzere. Forskellene mellem familier og individer kan være store. Se derfor på, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hverdagen. En tryg hund bør kunne komme sig efter en overraskelse og slappe af, når der ikke sker noget.

Dværgschnauzere lærer ofte hurtigt og kan være sjove at samarbejde med. Ejeren skal dog gøre det tydeligt, hvilken adfærd der kan betale sig. Hårde korrektioner kan øge stress og gøen. Med rolig, belønningsbaseret træning bliver det lettere at lære hunden, hvad den skal gøre i stedet.

## Træning og motion

Dværgschnauzeren har brug for fysisk aktivitet og opgaver til næse og hjerne hver dag. Der findes ingen meningsfuld regel om et bestemt antal minutter, som passer til alle. En sund, ung voksen hund kan have glæde af lange ture og hundesport, mens en hvalp, ældre hund eller hund med sygdom har brug for en anden belastning.

Variér ture i forskellige omgivelser med korte træningspas, søgeøvelser og tid til at undersøge i eget tempo. Rallylydighed, nosework, tricktræning og agility er aktiviteter, hvor racens hurtighed og lyst til samarbejde kan komme til sin ret. Målet er ikke at udmatte hunden hver dag. Et bedre tegn er, at den kan være aktiv ude og bagefter falde til ro hjemme.

Begynd tidligt med hverdagens færdigheder: kontakt, indkald, pæn lineføring, håndtering af poter og skæg samt ro på en fast plads. Træn alarmgøen, før den bliver en vane. Beløn hunden, når den registrerer en lyd og derefter vender opmærksomheden mod dig, og indøv en enkel rutine for dørklokken og besøg. Begræns udsynet, hvis hunden igen og igen øver sig i at gø ved vinduet. Ændr én ting ad gangen, og øg først sværhedsgraden, når hunden er rolig.

Racens baggrund som rottefanger betyder, at nogle individer gerne jager små dyr, der bevæger sig hurtigt. Et sikkert indkald og brug af snor, hvor der kan dukke vildt op, er derfor fornuftigt, selv om jagtinteressen varierer.

## Sundhed

Dværgschnauzeren beskrives generelt som en robust race, men urinsten og øjensygdomme er to dokumenterede områder, man bør kende til. Svenska Kennelklubben oplyser, at urinsten forekommer hos lidt over fem procent af racen. Raceklubbens sundhedsarbejde følger også blandt andet progressiv retinal atrofi, PRA, og grå stær.

Racen har desuden en kendt tilbøjelighed til forhøjede triglycerider i blodet. Det betyder ikke, at alle dværgschnauzere bliver syge, og en forhøjet værdi forklarer ikke automatisk maveproblemer eller betændelse i bugspytkirtlen. Tilbagevendende opkast, diarré, mavesmerter, problemer med vandladning eller ændret syn bør vurderes af en dyrlæge. Dyrlægen afgør, om eksempelvis en urinprøve, øjenundersøgelse eller fastende blodprøve er relevant.

Før du køber hvalp, bør du bede opdrætteren vise konkrete sundhedsoplysninger frem for blot at sige, at linjen er sund. Kontrollér forældrenes registrerede resultater fra øjenundersøgelser, og spørg til urinsten, tilbagevendende maveproblemer og øjensygdom hos nære slægtninge. Raceklubben offentliggør DNA-resultater for flere sygdomme, der kan testes for, men en DNA-pakke er ikke en generel sundhedsattest og dækker ikke alle former for PRA. Spørg, hvilke prøver der er taget, hvad resultaterne betyder for netop denne kombination, og hvilke aktuelle anbefalinger opdrætteren følger.

Små hunde har også brug for regelmæssig tandpleje. Væn hvalpen til tandbørstning, og hold øje med munden, så dårlig ånde, ømhed eller problemer med at tygge opdages tidligt.

## Historie og oprindelse

Dværgschnauzeren blev udviklet i Tyskland omkring forrige århundredskifte. I området omkring Frankfurt am Main fandtes en lille, schnauzerlignende hund under navnet ruhåret dværgpinscher. Svenska Kennelklubben beskriver, hvordan små schnauzere og dværgpinschere blev brugt, da racen tog form gennem mere planlagt avl.

Den lille gårdhund skulle holde rotter væk og samtidig gøre opmærksom på det, der skete omkring gård og stald. Det historiske arbejde er med til at forklare nutidens kombination af hurtighed, årvågenhed og interesse for små bevægelser. I dag er dværgschnauzeren en selskabshund, men den har stadig godt af at bruge både krop og hjerne.

## At leve med racen

Dværgschnauzeren kan bo i lejlighed, men en lille hund er ikke automatisk nem at have tæt på naboerne. Overvej, om du kan håndtere lyde ved dør og vindue, sørge for flere lufteture og give hunden daglig aktivitet. Evnen til at slappe af indendørs er ofte vigtigere end boligens størrelse.

Racen kan fungere fint med børn, når en voksen hjælper både barnet og hunden med at være sammen på en rolig måde. Små børn og hunde skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får fred. Det er de voksne, der har ansvaret for ture, træning og pelspleje, selv om børnene gerne vil hjælpe.

Om hunden kan bo med en kat, afhænger mere af individerne, deres tidligere erfaringer og introduktionen end af racenavnet. Lad de første møder være rolige, adskil dyrene med et gitter ved behov, og giv katten flugtveje. Gnavere og andre smådyr bør holdes sikkert adskilt. Den dokumenterede baggrund som rottefanger gør det uklogt at regne med, at jagtinteressen mangler.

Hunden skal gradvist vænnes til at være alene. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde er meget forskellige i, hvad de kan klare uden at blive urolige. Begynd med meget korte, udramatiske stunder, når hunden er tryg, og øg kun tiden, så længe den forbliver rolig. Planlæg hverdagen efter individet i stedet for at antage, at en bestemt race kan være alene i et fast antal timer.

Vælg en dværgschnauzer, hvis du holder af en opmærksom, aktiv hund og vil bruge tid på træning og trimning. Vælg en anden race, hvis du ønsker minimal pelspleje, en hund der sjældent slår alarm, eller en sikker løsning i forhold til allergi og smådyr.

Dværgschnauzer

The Kennel Club (UK)

Svenska Schnauzer Pinscherklubben (Sweden)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Verein für Deutsche Schäferhunde (Germany)

Den kompakte, robuste Dværgschnauzer er intelligent, lærenem og meget menneskekær. Dens stride, næsten ikke‑fældende pels kræver regelmæssig pelspleje. Som opmærksom vagthund med terriertemperament har den brug for daglig motion, mental stimulering og konsekvent træning og bliver ofte 12–15 år gammel.

Shannuqs kennel, Nisse Ekegren - Uppfödare av Dvärgschnauzer P/S och vit

Shannuq's kennel

## Kort fortalt

- **Oprindelse:** Storbritannien, med rødder i det skotske højland og på de vestlige øer
- **Racegruppe:** Terrier, sektionen for små terriere
- **Skulderhøjde:** cirka 28–31 centimeter
- **Vægt:** ideelt 6–7,5 kilo i forhold til højden
- **Pels:** ruhåret dækpels over en kort, blød underuld
- **Farver:** creme, hvedefarvet, rød, grå eller næsten sort, med eller uden tigrering
- **Typiske træk:** aktiv, modig, nysgerrig og selvstændig
- **Passer bedst til:** den, der vil give en lille arbejdende terrier både opgaver og tydelige rammer i hverdagen

Cairn terrier er en lille, men robust britisk terrier, som blev avlet til praktisk arbejde blandt stendynger og på gårde. Størrelsen gør hunden nem at have med, men siger ikke meget om aktivitetsniveauet: Racen har brug for at bruge både kroppen og hovedet. Den passer bedre til den, der værdsætter terrierens initiativ, end til den, der ønsker en hund, som automatisk venter på instruktioner.

## Udseende og pels

Cairn terrier skal se naturlig, bevægelig og arbejdsdygtig ud. Racestandarden angiver en skulderhøjde på cirka 28–31 centimeter og en idealvægt på 6–7,5 kilo i forhold til højden. Kroppen er kompakt med lige ryg, stærke kæber, små spidse ører og mørke hasselnøddebrune øjne. Forpoterne må gerne være lidt større end bagpoterne, hvilket hænger sammen med racens oprindelige arbejde i ujævnt terræn.

Pelsen er dobbelt og vejrbestandig. Den fyldige dækpels skal være ruhåret uden at være grov, mens underulden er kort, blød og tæt. Lette bølger er tilladt. Creme, hvedefarvet, rød, grå og næsten sort forekommer, ligesom tigrerede varianter af disse farver. Mørkere ører og næseparti er almindeligt. Ensfarvet sort eller hvid samt sort med tan-aftegninger er derimod ikke godkendt i racestandarden.

Korrekt pelspleje bevarer både strukturen og den beskyttelse, som dobbeltpelsen giver. Den gamle dækpels fjernes ved trimning. Svenska Kennelklubben angiver to til fire trimninger om året som en rettesnor, men behovet afhænger af pelsens kvalitet og hundens hverdag. Red pelsen igennem et par gange om ugen, og væn hunden tidligt til at få håndteret poter, ører og krop. Klipning anbefales ikke, da den kan forringe pelsens vandafvisende egenskaber.

En cairn terrier med korrekt pelspleje fælder ofte forholdsvis lidt, men begrænset fældning betyder ikke, at racen er allergivenlig. Allergiske reaktioner kan skyldes flere stoffer fra hunden og varierer fra menneske til menneske. Den, der har allergi, bør derfor tilbringe tid sammen med voksne hunde af racen og tale med en sundhedsfaglig person om sin egen situation, før beslutningen træffes.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en aktiv, modig, robust og glad hund, som er selvsikker uden at være aggressiv. Nysgerrighed og selvstændighed er en del af cairn terrierens karakter. I hverdagen viser det sig ofte som hurtig problemløsning, lyst til at undersøge og evne til at træffe egne valg, når noget fanger interessen.

Raceidealet er ikke en garanti for det enkelte individ. Den svenske raceklubs sammenfatninger beskriver blandt andet variation i lydfølsomhed, gøen, jagtadfærd og social tryghed. Den svenske adfærds- og personlighedsbeskrivelse BPH kan give oplysninger om de hunde, der faktisk har deltaget, men et racegennemsnit kan ikke med sikkerhed forudsige en hvalp. Spørg derfor opdrætteren, hvordan forældrene og de nære slægtninge reagerer på uventede lyde, gæster, møder med andre hunde og håndtering.

Baggrunden som gård- og jagthund kan vise sig i interesse for bevægelser, lugte, gravning og mindre dyr. Det er ikke lige stærkt hos alle cairn terriere, men det er fornuftigt at være forberedt fra begyndelsen. Racen kan være social med mennesker og hunde, når den får gode erfaringer. Samtidig er respektfuld afstand ofte bedre end at kræve, at hunden hilser på alt og alle.

## Træning og motion

Cairn terrier har brug for daglig motion og mental aktivering, men et fast antal minutter passer ikke til alle individer. En god hverdag kombinerer ture i forskellige omgivelser med næsearbejde, korte træningspas, leg og rolig restitution. Tilpas mængden efter alder, helbred og hundens reaktion efter aktiviteten. En hund, der bliver stadig mere opkørt, har ikke nødvendigvis brug for mere fart; den kan have behov for enklere opgaver og hjælp til at falde til ro.

Træningen fungerer bedst, når den er tydelig, belønningsbaseret og opdelt i korte trin. Cairn terrier lærer hurtigt, også ting ejeren ikke havde tænkt sig at lære den, så beløn tidligt den adfærd, du ønsker i hverdagen. Variér belønningerne, og slut, mens hunden stadig er engageret. Hårde metoder risikerer at skabe konflikt uden at gøre hunden mere samarbejdsvillig.

Indkald kræver særlig omtanke hos en hund, der kan vælge et spor eller et dyr frem for sin fører. Begynd et sted med få forstyrrelser, skab mange gode erfaringer med at blive belønnet for at komme, og brug en lang line, hvor området ikke er sikkert indhegnet. Betragt et solidt indkald som en måde at mindske risiko på, ikke som en garanti mod jagtadfærd. Giv gerne hunden et sted, hvor den må grave. Lær også en rolig alternativ opgave ved lyde i opgangen eller uden for vinduet; det giver hunden et tydeligere svar end gentagne irettesættelser.

## Sundhed

Cairn terrier betragtes som en grundlæggende sund race, men et ansvarligt hvalpekøb kræver alligevel spørgsmål om sundheden i familien. Raceklubbens aktuelle avlsstrategi fremhæver især steroidresponsiv meningitis-arteritis, SRMA, og den historisk dokumenterede udviklingsforstyrrelse i nyrerne, renal dysplasi, RD. En lang liste over sygdomme, som kan ramme hunde generelt, siger mindre om en bestemt familie end åbne oplysninger om forældre, helsøskende og tidligere afkom.

SRMA er en betændelsessygdom, som raceklubben følger i samarbejde med Sveriges lantbruksuniversitet. Klubbens anbefalinger indebærer blandt andet, at en ramt hund ikke skal bruges i avl, og at sygdom i den nære familie skal indgå i vurderingen, når kombinationer planlægges. For en hvalpekøber er det praktiske kontrolpunkt at spørge om SRMA hos forældrene, deres afkom, helsøskende og forældredyr – og at få et konkret svar, ikke blot besked om, at avlshundene virker sunde.

RD blev konstateret hos 28 svenske cairn terriere i perioden 1980–2003, mens raceklubbens nuværende strategi ikke oplyser om senere bekræftede tilfælde. Klubben anbefaler fortsat, at en ramt hund, dens helsøskende fra samme kombination og dens forældre udelukkes fra avl. Det er altså en historisk vigtig risiko, hvor oplysninger om slægten fortsat er relevante, selv om der ikke er rapporteret nyere bekræftede svenske tilfælde.

I Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 er der ikke noget racespecifikt krav om et bestemt resultat af en sundhedsundersøgelse for forældredyr til cairn terrier. Det betyder ikke, at sundhedskontrol er uvigtig. Bed opdrætteren forklare, hvilke undersøgelser der er udført, hvorfor de er valgt, og hvordan kombinationen følger raceklubbens anbefalinger om sygdomshistorik og genetisk variation. Kontakt en dyrlæge ved symptomer; en racetekst kan ikke bruges til at stille diagnose hos en enkelt hund.

## Historie og oprindelse

Cairn terrier blev udviklet i det skotske højland og på øer som Skye, Mull og Harris. Små ruhårede terriere blev holdt på gårde for at bekæmpe skadedyr og blev brugt ved jagt på dyr, der søgte skjul mellem stenene. Ordet *cairn* betyder stendynge og henviser til det miljø, hundene arbejdede i.

Da racen begyndte at blive vist på hundeudstillinger, forsøgte man i 1908 at registrere den som korthåret skye terrier. Navnet mødte modstand, og i 1910 blev cairn terrier anerkendt som et selvstændigt racenavn. Den første cairn terrier blev registreret i Sverige i 1924. Nutidens racestandard har stadig et tydeligt arbejdsideal: Hunden skal være opmærksom, se naturlig ud, bevæge sig frit og have en vejrbestandig pels.

Historien forklarer flere nutidige egenskaber uden at bestemme hver enkelt hunds adfærd. Selvstændigheden var nyttig, når hunden arbejdede på afstand af mennesker, og den kompakte krop gjorde det muligt at komme frem i vanskeligt terræn. For en moderne ejer betyder arven først og fremmest, at racen har godt af at løse opgaver, ikke at den skal bruges til jagt.

## At leve med racen

Cairn terrier kan bo både i lejlighed og hus, hvis den får tilstrækkelig aktivitet, hvile og træning. En have er praktisk, men erstatter ikke ture og fælles opgaver. Kontrollér hegnet med en nysgerrig, gravende terrier i tankerne. I etageejendomme bør man tidligt træne hunden i at forholde sig roligt til lyde i opgangen og uden for døren, da en opmærksom hund ellers let kan gøre bevogtning til en vane.

Alenetid skal indlæres gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. Begynd med meget korte perioder, og øg først, når hunden kan slappe af. Et kamera kan hjælpe med at afsløre stress, som ikke er tydelig, når du kommer hjem. Hvis hunden går hvileløst rundt, halser, hyler, gør vedvarende eller ødelægger ting, er trinnet for svært, og du skal gå tilbage til et lettere niveau.

Samvær med børn fungerer bedst, når voksne tager ansvar for både hundens hvile og barnets adfærd. Børn må ikke forstyrre hunden, når den spiser eller sover, og små børn må aldrig være alene med hunden. Samliv med andre hunde og katte afhænger af individet, de tidlige erfaringer og introduktionen. Hold de første møder rolige og kontrollerede, giv dyrene hvert sit sted at trække sig tilbage til, og gå ikke ud fra, at venlighed over for familiens kat automatisk gælder fremmede katte. Små kæledyr kræver særlig forsigtighed på grund af racens jagtbaggrund.

Før et hvalpekøb bør du derfor vurdere mere end størrelse og udseende. Mød gerne voksne slægtninge, spørg til reaktioner på lyde, gøen, jagtinteresse, håndtering og evnen til at falde til ro, og bed om tydelige svar om SRMA og RD i familien. Sørg også for, at du har adgang til kompetent trimning. En cairn terrier trives bedst, når dens selvstændighed får en konstruktiv retning gennem hverdagstræning, næsearbejde og et hjem med konsekvente, men venlige rammer.

Cairn terrier

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Société Centrale Canine (France)

Cairn Terrier Club of Germany

Norwegian Kennel Club

Lille, robust skotsk terrier avlet til jagt i stenbunker. Cirka 28–31 cm høj med ru, vejrbestandig dobbeltpels, som kræver regelmæssig trimning og børstning. Modig, nysgerrig, kærlig og ret lydlig; trives med daglige gåture, mental stimulering og et aktivt familieliv. Generelt sund og langlivet.

Kennel Zenith's Cairnterrier  Vi planerar en valpkull i hemmiljö i början på mars ! Vi kan också rekomendera valpar efter någon av våra två hanar .

Zenith

## Kort fortalt

I Sverige registreres collien som to særskilte racer: langhåret collie, FCI 156, og korthåret collie, FCI 296. De omtales ofte samlet, fordi de har en tæt fælles oprindelse, samme højde og en lignende kropsbygning, men forskellig pels. Border collie er derimod en anden race med sin egen racestandard.

- **Oprindelse:** Storbritannien med stærke historiske bånd til Skotland.
- **Anvendelse:** hyrdehund, brugshund og selskabshund.
- **Skulderhøjde:** 56–61 cm for hanner og 51–56 cm for tæver hos begge racer.
- **Vægt:** Standarden for korthåret collie angiver 20,5–29,5 kg for hanner og 18–25 kg for tæver. Standarden for langhåret collie angiver ingen officiel vægt.
- **Farver:** zobel og hvid, trefarvet og blue merle.
- **Levetid:** I en stor britisk undersøgelse var medianen 13,3 år for collie som samlet kategori. Det er statistik for en stor gruppe, ikke en prognose for den enkelte hund.

En collie passer bedst til den, der ønsker et aktivt liv med en lydhør hund og er parat til at undersøge temperamentet lige så nøje som udseendet. Pelslængden har tydelig betydning for pelsplejen, men den fortæller ikke sikkert, hvor energisk, tryg eller nem den enkelte hund bliver i hverdagen.

## Udseende og pels

Collien er smidig og velafbalanceret og skal udstråle både styrke og bevægelighed uden at virke tung eller grov. Det lange, stumpe kileformede hoved, de mandelformede øjne og ørerne, der tipper fremad, er med til at skabe racens karakteristiske udtryk. Begge racer har samme officielle højde. Vægtangivelserne for korthåret collie bør dog ikke bruges som en officiel rettesnor for langhåret collie, da den langhårede standard ikke angiver nogen vægt.

Langhåret collie har en meget tæt dobbeltpels. Dækpelsen skal være lige og strid, mens underulden er blød, ulden og så tæt, at den næsten skjuler huden. Manke, bryst, ben og hale har mere fyldig pels. Børst helt ned til huden, og vær særlig omhyggelig bag ørerne, i armhulerne og under halsbåndet. Under fældning er der brug for hyppigere gennemredning. Bad hunden efter behov.

Korthåret collie har kort, lige og strid dækpels med meget tæt underuld. Pelsen er langt lettere at holde fri for filtre, men racen fælder stadig. Børstning i fældeperioder fjerner løse hår og giver samtidig mulighed for at kontrollere hud, poter og kløer. Pelsen bør ikke behøve trimning eller klipning for at være nem at holde.

Begge racer findes i zobel med hvide aftegninger, trefarvet og blue merle. Hvide aftegninger kan blandt andet findes på krave, bryst, ben, poter og halespids. Farve er et dårligt grundlag for at vælge hvalp; sundhed, temperament, adfærd i hverdagen og opdrætterens avlsmål er vigtigere.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, aktiv og samarbejdsvillig hund uden nervøsitet eller aggression. Mange collier lærer hurtigt, holder nøje øje med deres fører og vil gerne være en del af hverdagen. Det er et godt udgangspunkt for træning, men ingen garanti for, at enhver collie er tryg, stille, ukompliceret med børn eller nem for en førstegangsejer.

Temperamentet varierer mellem individer og familier, og frygt har været et vigtigt fokus i det svenske avlsarbejde. Bed derfor om mere end generelle beskrivelser som ”sød” eller ”følsom”. Se forældrenes fuldstændige MH-beskrivelser, mød voksne slægtninge, hvis det er muligt, og spørg, hvordan hundene reagerer på fremmede mennesker, pludselige lyde, nye underlag og overraskelser. Det er mindst lige så vigtigt, hvor hurtigt de falder til ro igen.

Collien har et særligt mentalindeks, som bygger på hundens egne MH-resultater og resultaterne hos dens slægtninge. Der findes indeks for nysgerrighed og mod, socialitet, leg, jagt og skud. Værdien 100 svarer til racens gennemsnit; den er ikke en grænse mellem bestået og ikke bestået. Et indeks skal vurderes sammen med hele beskrivelsen, slægten og det liv eller arbejde, kuldet er avlet til.

Racestandarderne og Svenska Kennelklubben beskriver collien som venlig over for hunde og mennesker, men erfaringer, helbred og træning påvirker også, hvordan hunden fungerer i hjemmet. Vurder individet i stedet for at gøre pelslængde eller racenavn til en garanti for personligheden.

## Træning og motion

En collie har brug for daglig bevægelse og opgaver, der udfordrer samarbejdsevnen, koncentrationen og nysgerrigheden. Der findes ikke et troværdigt antal minutter, som passer lige godt til en hvalp, en voksen konkurrencehund og en senior. Tilpas belastning og sværhedsgrad til hundens alder, helbred, erfaring og restitution.

Kombinér gåture med eksempelvis spor, søg, lydighed, rallylydighed, agility eller enkle søgeøvelser hjemme. Variation er mere værdifuld end blot at øge tempoet eller afstanden. Træn også hunden i at vente og falde til ro; en aktiv hund behøver ikke være højt oppe i gear hele dagen.

Belønningsbaseret træning, tydelige signaler og gradvist sværere opgaver passer til en hund, som gerne samarbejder. Del nye færdigheder op i overskuelige trin, beløn gode valg, og gør øvelsen lettere, hvis hunden bliver usikker eller mister koncentrationen. Hårde korrektioner er ingen genvej til tryghed.

En collie kan passe til en førstegangsejer, som vil træne, kan opdage tidlige tegn på uro og vælger kuld ud fra dokumenteret temperament. Racen passer dårligere til den, der hovedsageligt falder for udseendet, ønsker en fast motionsplan eller forventer, at hunden aktiverer sig selv i haven.

## Sundhed

Når du vælger hvalp, er de konkrete resultater vigtigere end at få at vide, at forældrene er ”testet”. Bed om registreringsnumre, og kontrollér HD-resultater, MH, øjenfund og relevante DNA-resultater. Registreringskrav og avlsanbefalinger er ikke det samme.

For begge collieracer kræver de gældende registreringsregler hos Svenska Kennelklubben, at begge forældre har et officielt HD-resultat før parring. Avlsdyr af korthåret collie skal have grad A eller B. En langhåret collie med grad D eller E må ikke bruges i avl, og Svenska Kennelklubben anbefaler, at forældrenes gennemsnitlige HD-indeks ligger over 100. Reglerne er altså forskellige for de to racer.

Reglerne kræver også kendt mentalstatus. For forældre, der bor i Sverige og er født i 2016 eller senere, betyder det, at hele MH-beskrivelsen skal være gennemført, og alle 33 positioner skal være registreret. Føreren kan fravælge skudmomentet, uden at hunden mister sin kendte mentalstatus. MH beskriver reaktioner; hunden består eller dumper ikke.

Collie Eye Anomaly, CEA, er en medfødt udviklingsforstyrrelse i øjets bageste dele. Den spænder fra CH/CRD, som ofte ikke giver synsproblemer, der mærkes i hverdagen, til colobom og sjældnere følger som blødning eller nethindeløsning. Spørg derfor ikke kun, om hunden er ”CEA-testet”; bed om at se den præcise diagnose og alderen ved undersøgelsen.

De gældende svenske registreringsregler stiller ikke et særskilt krav om øjenundersøgelse af collie. Raceklubben anbefaler alligevel, at hvalpene øjenlyses før levering, og at avlshunde undersøges igen som voksne. Svenska Kennelklubben oplyser, at CH/CRD bedst opdages hos unge hvalpe, normalt i 8–10-ugersalderen, og anbefaler en ny øjenundersøgelse som voksen før første parring hos risikoracer.

En variant i ABCB1-genet, ofte kaldet MDR1, kan gøre hunden følsom over for visse lægemidler. Testen er relevant for både lang- og korthåret collie. Hunde med to kopier har størst risiko, men en hund med én kopi kan også reagere. Gem resultatet, og vis det til dyrlægen, før hunden får medicin. Testen siger kun noget om denne lægemiddelfølsomhed og er ikke en generel sundhedsattest.

Svenska Kennelklubben tillader ikke registrering af hvalpe efter parring mellem to merlefarvede collier. Merle kombineret med zobel er også omfattet af særlige regler om DNA-status og avlsspærre. En hvalpekøber bør derfor spørge, hvordan forældrenes farver og eventuelle merleanlæg er fastslået, frem for kun at vælge efter hvalpens aftegninger.

## Historie og oprindelse

Collien regnes som en britisk race med stærk skotsk tilknytning, men den præcise tidlige oprindelse er uklar. Racestandarden beskriver en baggrund, hvor lokale hunde blev blandet med hunde, som romerne bragte til Skotland. Lang- og korthåret collie blev udviklet af det samme arbejdende hundemateriale og delte blodlinjer langt frem i tiden.

Collien blev vist på hundeudstilling i England i 1861. Dronning Victorias interesse bidrog senere til at gøre hundene populære som selskabs- og udstillingshunde. Arbejdsegenskaberne bevarede dog deres betydning: Den elegante bygning og lydhørheden giver mere mening, når de ses i lyset af racens baggrund som hyrde- og brugshund, ikke kun som et udseendeideal.

I det 20. århundrede blev især den langhårede collie tæt forbundet med den fiktive Lassie. Eric Knight skabte figuren i *Lassie Come-Home*, og filmen fra 1943 brugte en langhåret collie. Historierne skabte et heltebillede af racen, men en virkelig hund skal vurderes ud fra sit eget temperament, helbred og sin opvækst.

## At leve med racen

En collie kan bo i både lejlighed og hus, når den får tilstrækkelig aktivitet, hvile og selskab. En have erstatter ikke gåture og fælles opgaver. I etageejendomme bør ejeren desuden træne ro omkring lyde på fællesarealer og forhindre, at hunden bruger hele dagen på at holde øje med vinduet eller hoveddøren.

En voksen bør være til stede, når hunden er sammen med børn, sætte tydelige regler og give hunden et hvilested, hvor den får fred. Børn må ikke klatre på eller kramme hunden eller forstyrre den, når den spiser eller sover. Selv en venlig hund kan føle sig trængt, og en ivrig collie kan vælte et lille barn ved et uheld under leg.

Mange collier kan bo sammen med andre hunde og katte, men introduktionen bør være rolig og gradvis. Undgå jagt, giv katten frie flugtveje, og lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet er stabilt. Smådyr har brug for et sikkert område, som hunden ikke kan komme ind i eller ligge tæt på og overvåge.

Det skal læres gradvist at være alene. Begynd med meget korte perioder, når hvalpen føler sig tryg og er rolig, og øg først tiden, når den kan slappe af. Hvor længe en voksen hund kan være alene, varierer; lad hundens adfærd være rettesnor i stedet for en generel maksimumtid.

Før købet bør opdrætteren kunne besvare disse spørgsmål tydeligt:

- Er kuldet langhåret eller korthåret, og hvordan fungerer voksne slægtninge i hverdagen?
- Hvilke HD-resultater har forældrene, og hvad er deres aktuelle HD-indeks for langhåret collie?
- Har begge forældre gennemført MH, og hvad viser MH, mentalindeks og nære slægtninge om frygt og evnen til at falde til ro igen?
- Hvornår blev hvalpene og forældrene øjenlyst, og hvilke præcise CEA-fund blev registreret?
- Hvilken MDR1-status har forældrene, og indgår merle i kombinationen?

Pelslængden alene bør ikke afgøre valget. Se efter et kuld, hvor sundhed, temperament og hverdagsadfærd hos de nærmeste slægtninge kan kontrolleres.

Collie

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Collie Association (UK)

Collie er en intelligent, mellemstor til stor hyrdehund med lang dobbeltpels, som kræver regelmæssig pelspleje. Den er mild, loyal og følsom, knytter stærke bånd til familien og foretrækker blid og venlig træning. Collie er tilpasningsdygtig til både by og land, men har brug for daglig mental stimulering og motion for at trives.

Vissegårdens Kennel

Vår Kennel består av ett gäng dvärgschnauzer. i olika färger.
Har ägt dvärgschnauzer sedan 1984, men startade kenneln 2004.

Catinel

## Kort fortalt

Blodhounden er en meget stor og kraftfuld sporhund med en usædvanligt god lugtesans. Den passer bedst til en ejer, som gerne vil bruge hundens næse regelmæssigt, kan håndtere en tung hund i snor og accepterer savl, lange ører og en vis stædighed i hverdagen.

- **Oprindelse:** Belgien er racens hjemland ifølge FCI, mens den moderne blodhound blev udviklet i England.
- **Anvendelse:** Først og fremmest personsøg og andet sporarbejde; den holdes også som selskabshund.
- **Størrelse:** Hanner er normalt 64–72 cm høje og vejer cirka 46–54 kg. Tæver er normalt 58–66 cm høje og vejer cirka 40–48 kg.
- **Karakter:** Racestandarden beskriver en rolig, venlig, social og følsom hund, der kan være reserveret og stædig.
- **Aktivering:** Daglig motion skal kombineres med næsearbejde og opgaver, hvor hunden får lov til at løse problemer.
- **Krav i hverdagen:** Regn med betydelig fysisk styrke, varierende mængder savl og behov for sikre gåture, når næsen tager over.

Blodhounden er derfor mere end en stor og sindig selskabshund. Den er bygget til at følge lange spor udholdende og selvstændigt. Det er racens store styrke, men også den egenskab, der normalt kræver mest planlægning fra ejerens side.

## Udseende og pels

Blodhounden skal være stor, muskuløs og rektangulær uden at virke klodset eller så tung, at arbejdsevnen bliver ringere. Hovedet er langt og forholdsvis smalt, ørerne er meget lange og tynde, og huden på hoved og hals er løs, smidig og tydeligt foldet, når hunden sænker hovedet.

Racestandarden angiver en idealhøjde på 68 cm for hanner og 62 cm for tæver med fire centimeters afvigelse i begge retninger. Vægten skal passe til højden og kropsbygningen. Tallene er derfor rettesnore for en velafbalanceret voksen hund, ikke mål, der skal nås uanset huld og bygning.

Pelsen er kort, tæt og temmelig strid på kroppen, men blødere på hovedet og ørerne. Farverne er sort med tan, leverfarvet med tan eller ensfarvet rød. Små hvide aftegninger på bryst, tæer eller halespids tolereres i standarden, men større hvide områder eller hvidt andre steder på kroppen gør ikke.

Løs hud er racetypisk, men mere er ikke automatisk bedre. Øjenlågene skal normalt ligge ind til øjet, øjenvipperne må ikke irritere, og dybe folder må ikke genere øjnene. De nordiske BSI-retningslinjer peger især på overdreven hud og øjenlåg, der ruller indad eller udad, som risikoområder. Når du møder en hvalp og dens forældre, skal øjnene se klare og ubesværede ud uden vedvarende rødme, væske eller sammenknebne øjne. Huden skal være fri for sår og irritation, og hunden skal kunne bevæge sig frit.

Plejen styres bedst af det, du ser og mærker. Børst løse hår væk under fældning, kontrollér de lange ører efter gåture, og hold øreåbninger, læbefolder og andre hudfolder rene og tørre uden unødig skrubning. Søg dyrlæge ved tilbagevendende lugt, rødme, kløe, udflåd eller smerte. Racen fælder sæsonmæssigt, ofte tydeligere om foråret, og mængden af savl varierer fra hund til hund.

## Temperament og personlighed

En typisk blodhound skal være mild, rolig og social, men også selvstændig og følsom. Racestandarden beskriver en hund, der er særligt knyttet til sin ejer, tolerant over for andre hunde og husdyr og aldrig aggressiv. Det er et avlsmål, ikke en garanti for, hvordan hvert individ fungerer i alle miljøer.

Selvstændigheden mærkes tydeligst, når hunden bruger næsen. En blodhound er avlet til at holde fast i et spor og løse problemer på egen hånd. I hverdagen kan det ligne stædighed, langsom reaktion eller selektiv hørelse, især når en interessant lugt konkurrerer med føreren. Hunden er hverken dum eller uvillig til at samarbejde; opgaven skal blot være tydelig og umagen værd.

Racen beskrives som følsom over for både ros og kritik. Hård håndtering kan derfor skade tilliden uden at gøre hunden mere samarbejdsvillig. Rolige, tydelige rutiner og belønning for de rigtige valg passer bedre. En velfungerende blodhound kan slappe af indendørs efter meningsfuld aktivitet, men størrelsen, unghundens energi og nysgerrigheden betyder stadig, at hjemmet bør indrettes praktisk.

Blodhounden har en meget dyb stemme. Samtidig siger standarden, at racen ikke skal være udpræget gøende. Den enkelte hund kan alligevel gø eller hyle, når den er ophidset, frustreret eller efterlades længere, end den kan klare, så lydniveauet bør indgå i overvejelserne, hvis du bor lydt.

## Træning og motion

Blodhounden har brug for motion hver dag, men der findes ikke et troværdigt, fast antal timer, der passer til alle hunde. En god hverdag kombinerer rolige, ordentlige ture, mulighed for at undersøge dufte, korte træningspas og regelmæssigt sporarbejde eller anden næseaktivitet. Tilpas mængden efter hundens alder, huld, kondition, restitution og adfærd.

Belønningsbaseret træning passer godt til en hund, der både er følsom og selvstændig. Træn i små trin, og gør det værdifuldt at vende tilbage, følges med dig i snor, vente ved døre og forlade et duftspor. Begynd et sted, hvor det er let at lykkes, og øg først forstyrrelserne, når adfærden fungerer. Sportræning giver afløb for racens stærkeste egenskab og kan samtidig opbygge samarbejde, fordi føreren lærer at læse hunden i stedet for at styre hvert skridt.

Indkald skal trænes, men sikkerheden må ikke afhænge af, at det altid virker, når hunden har fået færten af et spor. Planlæg at bruge almindelig line, lang line og sikkert indhegnede områder. En solid sele kan give bedre kontrol under sporarbejde, mens den daglige håndtering også bør omfatte ro ved møder og evnen til at stå stille, når ører, øjne og poter skal undersøges.

En blodhoundhvalp er stor, længe før den er færdigudviklet. Behandl den som en hvalp, ikke som en voksen atlet. Korte ture, fri leg på et egnet underlag, næseøvelser og mange pauser er bedre end lange, hurtige strækninger, gentagne spring eller hård motion. Øg belastningen gradvist i takt med vækst og restitution; den velkendte femminuttersregel har ikke videnskabelig støtte som en universel formel.

## Sundhed

De vigtigste racespecifikke punkter at holde øje med er øjne, hud, bevægeapparat og risikoen for mavedrejning. Det betyder ikke, at alle blodhounds bliver syge, men en hvalpekøber bør spørge efter konkrete resultater og kunne genkende tegn, der kræver dyrlægehjælp.

Blodhounden er med i de nordiske BSI-retningslinjer på grund af risikoen ved overdreven hud og øjenlåg, der ikke ligger tilstrækkeligt tæt ind til øjet. Se efter øjenlåg med normal kontakt til øjet, hudfolder uden irritation og frie, stabile bevægelser. Gentagne røde eller løbende øjne, sammenknebne øjne, betændte folder, halthed eller stivhed bør ikke afvises som normalt for racen.

I Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 er der ikke noget racespecifikt krav om hofte-, albue- eller øjenresultater for blodhound. Den svenske raceklub opfordrer alligevel til røntgen, og den britiske kennelklubs sundhedsstandard omtaler undersøgelse af hofter, albuer og øjne. Spørg opdrætteren, hvilke undersøgelser der er foretaget på forældrene og nære slægtninge, hvilke resultater de fik, og hvordan både sundhed og genetisk variation er blevet vurderet. En anbefaling fra et andet land er ikke automatisk et svensk registreringskrav.

Mavedrejning, GDV, er en akut tilstand, hvor mavesækken udvider sig og drejer rundt. Britisk forskning har placeret blodhound blandt de racer, der havde den højeste rapporterede risiko i det undersøgte materiale. Gentagne forsøg på at kaste op, uden at der kommer noget, udspilet eller øm bug, uro, kraftig savlen, blege slimhinder, svaghed eller kollaps kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp. Vent ikke for at se, om det går over. Da ingen enkel rutine fjerner risikoen, bør du drøfte fodring, individuelle risikofaktorer og mulig forebyggende operation med en dyrlæge i stedet for at følge skråsikre regler på nettet.

En stor britisk undersøgelse, der blev offentliggjort i 2024, anslog medianlevetiden for blodhound til 9,3 år. Det er et estimat for en gruppe britiske hunde, ikke en prognose for det enkelte individ. Sundheden hos nære slægtninge, en sund kropsbygning, passende huld, god daglig pleje og hurtig dyrlægehjælp ved symptomer er mere nyttige, når du vurderer en hvalp og planlægger hundens liv.

## Historie og oprindelse

Blodhounden har Belgien som hjemland i FCI-standarden og bærer også navnet Chien de Saint-Hubert. Traditionen i standarden knytter racen til jagthunde, der blev holdt ved Saint-Hubert-klostret i Ardennerne. Den moderne race, der i dag kaldes blodhound, blev dog udviklet i England og spredte sig senere videre, blandt andet til USA.

Ikke alle detaljer i middelalderfortællingen er lige godt dokumenteret. En ældre svensk avlsstrategi påpeger for eksempel, at der mangler beviser for visse ofte gentagne oplysninger om, hvilke hunde der blev ført til England. Det mest præcise er derfor at skelne mellem den etablerede Saint-Hubert-tradition og den dokumenterede udvikling af den moderne engelske blodhound.

Ifølge racestandarden henviser navnet til ren afstamning, omtrent som ordet fuldblod, ikke til at hunden følger blodspor. Historisk blev racen brugt som drivende jagthund på storvildt. I dag forbindes den først og fremmest med personsøg, eftersøg og andre opgaver, der kræver en særdeles veludviklet lugtesans og stor udholdenhed.

## At leve med racen

Det kræver mere praktisk planlægning at leve med en blodhound, end den korte pels umiddelbart antyder. Hunden fylder meget, kan trække kraftigt, når en lugt bliver interessant, og efterlader ofte vand omkring madskålen og savl på vægge eller møbler. Den, der ønsker et helt pletfrit hjem, kan opleve dette som et større problem end selve børstningen.

Racen kan fungere i en familie med børn, når hunden er tryg, og voksne styrer samværet. Den store krop kan vælte et lille barn uden nogen hensigt om det. Børn og hund bør derfor altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Den samme nuancering gælder andre dyr: Standarden beskriver tolerance, men nye hunde og katte skal introduceres roligt og kontrolleret. Forebyg jagt, giv katten flugtveje, og lad ikke dyrene være sammen uden opsyn, før forholdet er stabilt.

En blodhound kan bo i lejlighed, hvis den får passende aktivitet, og der er plads nok, men en trang eller lydt bolig gør hverdagen sværere. Tænk over trapper, elevator, biltransport, skridsikre gulve, et sted hvor hunden kan tørre efter ture, og hvordan du håndterer en syg hund, der vejer omkring 50 kilo. En indhegnet have er praktisk, men erstatter ikke ture, sporarbejde eller samvær.

Alenetid skal læres gradvist, efter at hvalpen er blevet tryg i hjemmet. Begynd med meget korte perioder, og øg kun, så længe hunden kan falde til ro. Planlæg hundepasning, dagpleje eller en anden løsning, hvis arbejdsdagen regelmæssigt betyder lang tids fravær; racens stærke tilknytning til mennesker gør den uegnet til et liv, hvor den efterlades alene hele dagen.

Blodhounden passer til dig, der holder af næsearbejde, har tålmodighed med selvstændige valg og kan give en meget stor hund trygge rammer. Den passer dårligere, hvis du ønsker en hund, der let kan gå løs, giver minimalt rengøringsarbejde eller nøjes med korte rutineture uden mentale opgaver.

Blodhound

Verein für Deutsche Hunde (VDH) - German Kennel Club

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Blodhound er en stor og kraftfuld drivende hund med en enestående næse og er kendt for sin exceptionelle sporings­evne. Den er mild, rolig og hengiven i hjemmet, men kan være stædig og selvstændig, når den følger et spor. Fordi den modnes sent, kræver den tålmodighed i træningen, sikre indhegninger og masser af næsearbejde for at få tilstrækkelig mental stimulering.

Riskullens är en uppfödare av rasen Blodhund med bas i Karlskrona i Sverige. Uppfödningen beskrivs som småskalig. Hundarna spårtränas återkommande.

Riskullens

## Kort fortalt

Basenji er en lille, letbygget jagthund af oprindelig type fra Centralafrika. Den gøer ikke på almindelig vis, men er ikke stille: jodlen, klukkende lyde og andre lyde er en del af racens kommunikation. Basenji passer til den, der sætter pris på en selvstændig hund og kan håndtere dens jagtlyst sikkert.

- **Racegruppe:** FCI gruppe 5, spidshunde og racer af oprindelig type.
- **Oprindelse og hjemland:** racen stammer fra Centralafrika; Storbritannien er dens hjemland i FCI.
- **Oprindelig anvendelse:** jagt, blandt andet ved at drive vildt mod fælder. I dag er basenji først og fremmest selskabshund i Sverige.
- **Størrelse:** racestandarden angiver 43 cm og 11 kg som ideal for hanhunde samt 40 cm og 9,5 kg for tæver.
- **Pels:** kort, glat, tætliggende og meget fin.
- **Lyd:** gøer ikke, men er ikke stum; racens særlige lyd beskrives som en blanding af klukken og jodlen.
- **Temperament:** intelligent, selvstændig, hengiven og opmærksom; nogle individer er forbeholdne over for fremmede.
- **Aktivering:** har brug for regelmæssig fysisk aktivitet, næsearbejde og træning, der giver mening for hunden.
- **Vigtige sundhedsspørgsmål i avlen:** Fanconis syndrom, PRA-BJ1 og anden basenjiretinopati/PRA samt øjenundersøgelse.
- **Sæsonmønster:** mange basenjitæver har en sæsonbunden cyklus, ofte med én løbetid om efteråret i Norden, men der findes undtagelser.

## Udseende og pels

Basenji er højbenet i forhold til kropslængden og skal give et let, harmonisk og spændstigt indtryk. Hovedet er fint mejslet, ørerne er små og opretstående, og panden rynkes, når ørerne rejses. Brystkassen går over i en tydelig talje, og halen bæres stramt oprullet over ryggen. Tallene i standarden er idealmål, så se på forældrene og voksne nære slægtninge, hvis størrelsen er vigtig.

Pelsen er kort, glat, tætliggende og meget fin. Godkendte farver omfatter sort/hvid, rød/hvid, sort/tan/hvid og brindle med sorte striber på rød bund. Der skal være hvidt på poter, bryst og halespids; hvide ben, blis og krave er valgfrit.

Den korte pels er forholdsvis enkel at holde ren. Gå hud og pels igennem jævnligt, og børst, når løse hår eller snavs skal fjernes. Kort pels gør dog ikke racen allergifri. Hundeallergener findes hovedsageligt i hud og spyt, og mængden varierer fra individ til individ, også i samme kuld. En person med allergi bør derfor vurdere den enkelte hund og søge lægelig rådgivning før et køb.

## Temperament og personlighed

Basenji forener nærhed til sine mennesker med en tydelig evne til at træffe egne beslutninger. Racestandarden beskriver hunden som intelligent, hengiven og opmærksom, men den er ikke automatisk samarbejdsvillig. Det, der virker charmerende og opfindsomt i rolige omgivelser, kan blive et sikkerhedsproblem, når hunden ser eller får færten af noget, den vil følge.

En vis tilbageholdenhed over for fremmede ligger inden for raceidealet; det er ikke det samme som frygt eller aggression. Lad hvalpen møde forskellige mennesker, hunde og miljøer i sit eget tempo. Spørg, hvordan forældrene og voksne nære slægtninge reagerer på gæster og håndtering.

En basenji kan trives i en børnefamilie, men racenavnet er ingen garanti for sikkerhed. En voksen skal være til stede sammen med små børn og hunden, og hunden har brug for et fredet hvilested. Børn skal lade hunden være i fred, når den sover, spiser eller går væk. Vurder den enkelte hunds signaler og erfaringer, især hvis du overvejer en voksen omplaceringshund.

Forholdet til andre hunde, katte og smådyr varierer. Jagtbaggrunden betyder, at hurtige bevægelser kan udløse forfølgelse, også hos en hund, der er rolig sammen med familiens kat indendørs. Byg et trygt samliv gennem langsom introduktion, adskilte sikre områder og ved at forhindre hunden i at øve sig på at jage. At dyrene kender hinanden hjemmefra, gør ikke automatisk hunden pålidelig omkring fremmede katte eller smådyr udendørs.

## Træning og motion

Basenji har brug for daglig motion og mental aktivering, men ét bestemt antal minutter passer ikke til alle. Kombinér gåture, mulighed for at snuse, korte træningspas og lejlighed til at bevæge sig friere på et helt sikkert sted. Tilpas mængde og intensitet efter alder, helbred, kondition og restitution.

Træningen fungerer bedst, når hunden får noget ud af at samarbejde. Beløn med mad, leg, bevægelse eller adgang til noget, hunden gerne vil undersøge. Korte, tydelige og varierede opgaver fungerer ofte bedre end terperi. Belønningsbaserede metoder har bedre støtte for indlæring og velfærd end smerte, skræmmende påvirkning eller fysiske korrektioner.

Træn indkald fra begyndelsen, men brug det ikke som eneste sikkerhed. Hvor vildt kan dukke op, er snor, langline eller et helt indhegnet område sikrere end at forvente, at træningen stopper jagtlysten. Sørg for, at låger og hegn passer til din hund; en løsning er ikke sikker, bare fordi den fungerede for en anden basenji.

Spor, næsearbejde og lure coursing, en simuleret jagt på et kunstigt bytte, lader hunden bruge sine jagt- og sporevner under kontrollerede forhold. At holde kontakt, gå roligt i snor, bytte ting fra sig, acceptere håndtering og falde til ro er mindst lige så vigtigt. For en hvalp bør fokus være på trygge miljøoplevelser, legende indlæring og gradvist øget belastning.

## Sundhed

De bedst dokumenterede sundhedsspørgsmål i avlen er Fanconis syndrom og øjensygdom, især PRA-BJ1 og anden basenjiretinopati/PRA. Bed om at se resultaterne for begge forældre, og find ud af, hvad hver undersøgelse dækker; ordet ”sundhedstestet” er ikke nok.

Fanconis syndrom er en arvelig lidelse, hvor nyretubuli ikke genoptager elektrolytter og næringsstoffer normalt, så vigtige stoffer går tabt i urinen. Øget tørst og vandladning samt glukose i urinen er kendte tegn og skal vurderes af en dyrlæge. Der findes en DNA-test til basenji. Ifølge den svenske avlsstrategi kan en bærer parres med en genetisk fri hund; to bærere må ikke kombineres.

Øjensundhed kræver mere end ét enkelt DNA-svar. PRA-BJ1-testen gælder én identificeret variant, mens en anden form for basenjiretinopati/PRA opdages ved øjenundersøgelse. Et resultat, der viser, at hunden er genetisk fri for PRA-BJ1, udelukker derfor ikke alle former for arvelig øjensygdom. Persistent pupillary membrane, PPM, forekommer også; milde fund påvirker normalt ikke synet, mens mere omfattende fund skal vurderes særskilt.

Skeln mellem bindende regler og raceklubbens avlsarbejde. I Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 har basenji ingen racespecifikke krav om officielt HD-, øjen- eller DNA-resultat; racens særregel gælder farvekodning. RAS, fastlagt i 2024, beskriver derimod klubbens hvalpeformidling og krav eller anbefalinger om Fanconi, PRA-BJ1, øjenundersøgelse og HD-røntgen. SKK-registrering beviser altså ikke, at alle disse kontroller er udført.

Bed opdrætteren vise dokumenter med hundens identitet, undersøgelsesdato og resultat. Kontrollér især:

- Fanconi-resultater for begge forældre, og at en eventuel bærer er parret med en fri hund.
- PRA-BJ1-resultater for begge forældre samt aktuelle resultater fra øjenundersøgelse.
- om forældrene er HD-fotograferet, selv om raceklubben anbefaler dette frem for at kræve det.
- hvad hvalpens dyrlægeattest siger om navlen; et lille fedtfyldt navlebrok er ikke det samme som et stort brok.
- tilbagevendende problemer med nyrer, øjne, bevægeapparat eller temperament hos forældre, søskende og ældre nære slægtninge.

## Historie og oprindelse

Basenji kommer fra Centralafrika og har været brugt som jagthund, blandt andet til at drive vildt mod fælder. Hundene jager ved hjælp af både syn og lugtesans. Arbejdet kræver samarbejde og egne beslutninger, hvilket er med til at forklare racens stærke tilknytning og selvstændighed.

Den dokumenterede vestlige avlshistorie fik fodfæste i England i 1930'erne. Avlen uden for Afrika byggede i begyndelsen på få hunde og fik derfor en smal avlsbase. Senere importer fra Congo, blandt andet i slutningen af 1980'erne og i 2000'erne, tilførte nyt genetisk materiale.

Basenji kom til Sverige i 1951 gennem importer fra England, men avlen tog først for alvor fart i 1970'erne. Brindle blev godkendt i racestandarden i 1999 efter senere afrikanske importer.

Hunde, der ligner basenji, ses på gamle afbildninger, og racen omtales ofte som meget gammel. Lighederne viser, at hundetypen har dybe historiske rødder, men de dokumenterer ikke en ubrudt stamtavle fra oldtiden til nutidens registrerede basenji. Det er mere præcist at skelne den gamle hundetype fra den dokumenterede moderne avlshistorie.

## At leve med racen

At basenji ikke gøer som andre hunde, betyder ikke, at hjemmet bliver stille. Jodlen, hylen og klynken kan høres tydeligt, og det varierer, hvor meget den enkelte hund bruger stemmen. Et liv i lejlighed kan fungere, når motion, næsearbejde, hvile og sikre ture udendørs er på plads; boligtypen erstatter ikke aktivitet eller træning i at falde til ro.

Alenetid skal trænes gradvist, når hvalpen er tryg i sit nye hjem. Gå først blot om bag et gitter eller kortvarigt ud ad døren, og øg, mens hunden fortsat er rolig. En lille hvalp kan ikke være alene, og en voksen hunds evne kan ikke forudsiges ud fra racen. Spørg, hvordan forældrene og voksne slægtninge klarer hvile og korte adskillelser, og planlæg hjælp, hvis hverdagen kræver mere, end din hund er tryg ved.

Hvis der bor en kat i hjemmet, bør den først få et hundefrit område, egne ressourcer og flugtveje. Begynd med adskillelse og udveksling af dufte, og fortsæt med korte møder gennem et gitter, mens hunden er i snor og belønnes for ro. Forhindr ethvert forsøg på at jage. Lad ikke dyrene være alene sammen, før begge gentagne gange har været rolige. Hvis hunden fortsat stirrer fast på katten eller jager, skal dyrene holdes adskilt.

Mange basenjitæver har en tydelig sæsoncyklus og kommer ofte i løbetid om efteråret i Norden, så mange kuld fødes sent på året. Der findes dokumenterede undtagelser uden for hovedsæsonen. Planlæg derfor hverken hundehold eller hvalpekøb ud fra, at enhver tæve altid kommer i løbetid én gang på nøjagtig samme tidspunkt.

Før du vælger basenji, bør du kunne svare ja til følgende:

- Jeg ønsker at leve med en selvstændig hund og kan træne uden at kræve blind lydighed.
- Jeg kan tilbyde daglig motion, næsearbejde og kontrollerede muligheder for at bruge hundens naturlige egenskaber.
- Jeg har en sikker plan med snor, langline eller indhegning, hvor vildt kan dukke op.
- Alle i hjemmet kan respektere hundens hvilested og forstå, når den ønsker afstand.
- Jeg har set forældrenes faktiske Fanconi- og PRA-BJ1-resultater samt resultater fra øjenundersøgelse og forstået kombinationen.
- Jeg har spurgt til lyd, alenetid, jagtadfærd, navlebrok og sundhed hos voksne nære slægtninge, ikke kun mødt hvalpene.

Basenji er det rette valg, når selvstændighed, jagtlyst og usædvanlige lyde regnes som en del af hverdagen, ikke som detaljer, der forsvinder med træning. Med sikre rutiner og belønningsbaseret samarbejde kan racen blive en nær og særpræget ledsager.

Basenji

Federation Cynologique Internationale (FCI)

The Basenji Club of Great Britain

Basenji: lille, atletisk afrikansk drivende jagthund, 40–43 cm høj og 9–12 kg, med kort pels, krøllet hale og rynket pande. Ofte “gø-fri” og hyler i stedet. Renlig, selvstændig, intelligent og viljestærk; kræver tålmodig, positiv træning, sikre indhegninger samt regelmæssig mental og fysisk aktivering.

Bor i Södra Sverige.  Mer info på hemsidan

Kennel Wazin

Barbet

Deutscher Hundeverband (Germany)

Barbet er en gammel fransk vandhund, middelstor og robust, med en tæt, uldet pels, der næsten ikke fælder. Den er glad og menneskeorienteret, trives i familielivet, kræver regelmæssig pelspleje og masser af motion og er særlig dygtig til vandarbejde og hundesport, men er stadig en forholdsvis sjælden race.

Kromfohrländer

Kromfohrländer Club e.V. (Germany)

The Kennel Club (United Kingdom)

Kromfohrländer er en sjælden tysk selskabshund, middelstor og atletisk, med ruhåret eller glathåret hvid-brun pels. Den knytter stærke bånd til sin familie og er reserveret over for fremmede. Den kræver moderat fysisk motion, men meget mental stimulering, og den er fremragende til aktiviteter som agility og træn­ing af tricks.

Åbyfjordens Kennel är en uppfödare av raserna Barbet och Kromfohrländer med bas i Hunnebostrand i Sverige. Kenneln hade kullar av barbet vid flera tillfällen mellan 2012 och 2021.

Åbyfjordens Kennel

## Kort fortalt

Papillon er en lille, livlig og lærenem selskabshund, som ofte passer bedst til den, der vil kombinere nærhed med gåture, træning og aktivering i hverdagen. Racen hører til épagneul nain continental, kontinental dværgspaniel. Papillon har stående ører, mens varianten phalène har hængeører. I Sverige registreres de efter ørestilling, og en hund kan omregistreres, hvis ørerne udvikler sig anderledes end først vurderet.

- **Oprindelse:** Frankrig og Belgien
- **Anvendelse:** selskabshund i FCI-gruppe 9
- **Skulderhøjde:** omkring 28 cm ifølge racestandarden
- **Vægt:** standarden har to vægtklasser. Den større går fra 2,5 til 4,5 kg for hanner og op til 5 kg for tæver. Den anden omfatter hunde under 2,5 kg med 1,5 kg som mindstevægt.
- **Pels:** lang, silkeagtig og uden underuld
- **Aktivitetsniveau:** lille af størrelse, men ofte livlig, arbejdsivrig og interesseret i at lære
- **Levetid:** mange bliver gamle; ifølge Svenska Kennelklubben er 15 år ikke usædvanligt

Målene i en racestandard beskriver et ideal, ikke et løfte om en præcis størrelse hos hver voksen hund. For en kommende ejer er forældrenes størrelse, hundens huld og en sund kropsbygning derfor mere nyttige pejlemærker end et bestemt tal eller et ekstremt lille individ.

## Udseende og pels

Papillon skal være en harmonisk bygget dværghund, som er yndefuld, men samtidig robust. Kroppen er lidt længere end skulderhøjden, og bevægelserne skal være frie, lette og elegante. Det lille format kræver omtanke ved fald og leg med betydeligt større hunde, men racestandarden beskriver ikke papillon som en skrøbelig hund.

De store ører er racens tydeligste kendetegn. Hos papillon står de op og bæres skråt udad, så de minder om en sommerfugls vinger. Phalène har i stedet bevægelige hængeører. Forskellen er altså ørestillingen; begge er varianter af den samme kontinentale dværgspaniel og kan blive født i samme kuld.

Pelsen er enkel, uden underuld, og skal være rigelig, glansfuld og let bølget snarere end krøllet. Den er kort på hovedet og forsiden af benene, men længere over kroppen, på ørerne, brystet, lårene og halen. Hvid er grundfarven, og hvidt skal dominere på krop og ben. De farvede aftegninger kan have forskellige farver, mens læber, øjenrande og næse skal være godt pigmenterede ifølge standarden.

Pelsplejen er som regel overkommelig, hvis man forebygger filtre. Mærk pelsen igennem regelmæssigt, og red især bag ørerne og på lårenes indersider, hvor Svenska Kennelklubben oplyser, at der let kan dannes filtre. Bad hunden, når den er snavset; ingen fast kalender passer alle. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører og hud. Tag udgangspunkt i hundens faktiske pels og hverdag frem for en fast bade- eller klipperutine.

## Temperament og personlighed

Papillon er typisk opmærksom, livlig og hurtig til at lære med en tydelig interesse for mennesker og aktiviteter. Den lille krop rummer ofte mere arbejdslyst, end betegnelsen ”skødehund” antyder. En papillon kan sætte pris på både tæt selskab og opgaver, der kræver koncentration, problemløsning eller kropskontrol.

Racebeskrivelser skal dog ikke læses som en garanti for en bestemt personlighed. Svenska Kennelklubbens BPH-analyse viser stor variation blandt de papilloner, der deltog, blandt andet i hvor intenst de hilser på fremmede, hvor gerne de leger, og hvor nysgerrige de er. Resultaterne gælder de beskrevne hunde og viser først og fremmest, hvorfor individ, slægtslinjer, tidlige erfaringer og fortsat træning har betydning.

Opmærksomheden kan mærkes ved, at hunden hurtigt registrerer lyde, gæster og bevægelse uden for hjemmet. Det behøver ikke at udvikle sig til et stort gøproblem, men det er klogt at belønne ro fra begyndelsen, give hunden en anden opgave ved døren og undgå, at hvert signal fører til ophidselse. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene fungerer i hverdagen, ikke kun hvordan de opfører sig på udstilling eller under træning.

## Træning og motion

Papillon har brug for fysisk bevægelse og mental aktivering hver dag, men der findes ikke ét bestemt antal minutter, som passer alle. En voksen, sund og veltrænet hund kan ofte deltage på overraskende lange ture, mens en hvalp, en ældre hund eller et individ med problemer har brug for en anden belastning. Tilpas efter alder, kondition, vejr og hundens restitution i stedet for at bruge kropsstørrelsen som mål for behovet.

Racen lærer ofte hurtigt, også ting man ikke havde tænkt sig at lære den. Belønningsbaseret træning med tydelige kriterier fungerer godt. Variér hverdagslydighed, næsearbejde, balanceøvelser og små problemløsningsopgaver, og afslut, mens hunden stadig kan koncentrere sig. Agility, lydighed og andre hundesportsgrene kan passe godt, når træningen bygges op gradvist, og underlag, forhindringer og belastning tilpasses hundens størrelse og modenhed.

En lille hund har brug for samme omhu omkring indkald og miljøtræning som en stor. Træn kontakt og tilbagekomst i sikre omgivelser, før hunden får frihed, hvor trafik, vildt eller større hunde kan udgøre en risiko. Træn også hunden i at falde til ro mellem aktiviteter. En papillon, der kun får tempofyldte opgaver, kan blive dygtig til at geare op, men dårligere til at slappe af igen.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben beskriver papillon som en grundlæggende sund og ofte længelevende race, men seriøse sundhedsundersøgelser er stadig vigtige. For svenske hvalpekuld er pap-PRA1 det tydeligste formelle kontrolpunkt. Pap-PRA1 er en arvelig form for progressiv retinal atrofi, PRA, som nedbryder nethinden. Nedarvningen er autosomal recessiv: en bærer har én kopi af genvarianten og bliver ikke syg af netop denne form, mens en genetisk afficeret hund har arvet varianten fra begge forældre.

Svenska Kennelklubbens registreringsregler kræver, at begge forældredyr har et officielt DNA-resultat for pap-PRA1 eller er registreret som fri gennem dokumenteret nedarvning. To bærere må ikke parres med hinanden, og en afficeret hund må ikke bruges i avl. En DNA-test for pap-PRA1 udelukker derimod ikke alle andre genetiske årsager til PRA eller andre øjensygdomme. En øjenlysning har derfor en anden funktion. Den svenske raceklub Papillon-Ringen anbefaler øjenlysning efter treårsalderen for at følge andre øjenforandringer.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan forskydes fra sin normale placering, forekommer i racen. Raceklubben ønsker, at avlshunde skal have en kendt og normal patellastatus før parring. Det er en vigtig anbefaling, men i de gældende svenske regler er patellastatus ikke anført som et særskilt registreringskrav for papillon. Bed derfor om at se resultatet i stedet for at gå ud fra, at selve registreringen omfatter det.

I andre lande kan flere tests indgå i anbefalede programmer. Britiske Royal Kennel Club anfører for eksempel NAD-test blandt de supplerende kontroller for papillon. Det gør ikke NAD til et svensk registreringskrav. Bed opdrætteren skelne mellem obligatoriske svenske resultater, raceklubbens anbefalinger og frivillige tillægstests.

Mundsundheden fortjener også opmærksomhed. Små hunderacer rammes oftere af parodontitis, og daglig tandbørstning er en enkel måde at mindske risikoen for svær tandsten og smertefuld parodontitis. Dårlig ånde, blødende tandkød eller modvilje mod at tygge bør vurderes af en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

Papillon har sin oprindelse i Frankrig og Belgien og er varianten med stående ører af den kontinentale dværgspaniel. Hundetypen er dokumenteret siden 1500-tallet og forekom som selskabshund ved europæiske hoffer. Navnet papillon betyder sommerfugl på fransk og henviser til de store, skråt bårne ører med lange hårfrynser. Navnet phalène betyder natsværmer og bruges om varianten med hængeører.

FCI anerkender racen som nummer 77 i gruppen for selskabs- og dværghunde. Den moderne standard omfatter både papillon og phalène. Historien forklarer rollen som selskabshund, men nutidens papillon er ikke kun dekorativ: racens livlighed og lærevillighed kommer til udtryk i mange moderne hundeaktiviteter.

## At leve med racen

Papillon kan fungere godt både i lejlighed og hus, når den får daglig aktivitet, nærhed og hjælp til at falde til ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end hverdagens indhold. Et hjem, hvor mange lyde trænger igennem, kræver ekstra arbejde med ro ved dør, opgang og vinduer, fordi et opmærksomt individ ellers kan begynde at kommentere enhver forandring.

Racen kan leve godt med børn, men det afhænger af hundens temperament, barnets adfærd og de voksnes opsyn. Lær børn at lade hunden sove og spise uforstyrret, ikke at løfte den eller gribe fat i den og at lege på gulvniveau under opsyn. Det beskytter både hund og barn og er mere præcist end en generel betegnelse som ”børnevenlig”.

Den samme individuelle vurdering er nødvendig med andre dyr. En papillon kan leve med hunde eller katte, men introduktioner bør ske roligt og gradvist. Giv dyrene separate ressourcer og steder at trække sig tilbage, og hold opsyn med leg, når størrelsesforskellen er stor. En venlig stor hund kan skade en meget lille hund ved et uheld.

At være alene er en færdighed, ikke noget man kan forudsætte ud fra racen. Væn hunden gradvist til korte perioder alene, og øg først, når den forbliver afslappet. Gøen, klynken, rastløs vandren, ødelæggende adfærd eller at hunden afviser en belønning, den normalt sætter pris på, kan tyde på, at skridtet var for stort.

Før et hvalpekøb bør du kontrollere mere end udseendet. Bed om at se forældrenes registrerede pap-PRA1-resultater, patellastatus og eventuelle øjenresultater, og spørg, hvorfor netop denne kombination blev valgt. Mød tæven, og læg mærke til, hvordan hundene falder til ro efter nye lyde og gæster. For en hvalp registreret i Svenska Kennelklubben skal du modtage registreringsbevis, SKK-aftale og en dyrlægeattest, der højst er syv dage gammel ved overdragelsen. Undersøgelser mindsker risici, men kan aldrig garantere en bestemt sundhed eller personlighed; åben dokumentation og realistiske forventninger er derfor vigtigere end løfter.

Papillon

Papillon Breed Club UK

Danish Kennel Club (Dansk Kennel Klub)

Papillon er en lille, elegant dværghund med store, sommerfuglelignende ører, en fin, silkeagtig, flerfarvet pels og en busket hale. Den er livlig, intelligent og meget lærenem, trives med både fysisk aktivitet og mental stimulering, fungerer som en opmærksom lille vagthund, kræver regelmæssig børstning og lever ofte langt op i teenageårene.

## Kort fortalt

- Belgisk hyrdehund – malinois er den korthårede variant af belgisk hyrdehund. Hos FCI og Svenska Kennelklubben regnes malinois, groenendael, tervueren og laekenois som fire varianter af samme race, der hovedsageligt adskilles af pels og farve.
- Malinois er en middelstor, kvadratisk og atletisk brugshund. Den ideelle skulderhøjde er 62 cm for hanner og 58 cm for tæver; racestandarden tillader 2 cm under og 4 cm over idealet.
- Racen er årvågen, hurtig i både tanke og handling og avlet til samarbejde og arbejde. At den lærer hurtigt, betyder derfor ikke, at den er nem at leve med: træningen skal også udvikle ro, impulskontrol og evnen til at restituere.
- En malinois passer bedst hos en ejer, der vil træne regelmæssigt og kan give hunden både fysisk aktivitet og opgaver, der bruger næse og hjerne, hver dag. Lange ture alene udgør sjældent et fuldstændigt program.
- Familiehund, sportshund og tjenestehund er ikke modsætninger, men valget af opdrætter og kuld er afgørende. Se på forældrenes adfærd i hverdagen, mentalbeskrivelse, arbejdsresultater, sundhed og tidligere afkom – ikke kun på racenavnet.

## Udseende og pels

Malinois skal være middelstor, kvadratisk og kraftfuld uden at virke tung. Kropslængden skal derfor omtrent svare til skulderhøjden, ikke give et tydeligt langstrakt indtryk. Hovedet er tørt og fintmejslet, ørerne små, trekantede og opretstående, og bevægelserne skal være lette og livlige.

Racestandardens idealhøjde er 62 cm for hanner og 58 cm for tæver, med en tolerance på 2 cm under og 4 cm over. En omtrentlig vægt er 25–30 kg for hanner og 20–25 kg for tæver. Tallene beskriver en voksen hund i normal foderstand; proportioner, muskler og huld fortæller mere end et enkelt tal på vægten.

Malinois er korthåret. Pelsen er meget kort på hovedet, ydersiden af ørerne og den nederste del af benene, lidt fyldigere omkring hals, lår og hale og forsynet med underuld. Farven skal være rød fawn med sorte hårspidser og en tydelig sort maske. Lidt hvidt tolereres på forbryst og tæer, men store hvide aftegninger hører ikke til standarden.

Pelsen kræver ikke avanceret salonpleje. Børst den, når hårene løsner sig, og bad hunden, når den faktisk er beskidt. Under fældning er det nyttigt at børste oftere. Efter arbejde i skov, højt græs eller vand bør du samtidig kontrollere hud, poter, kløer og ører. Den korte pels gør kontrollen enkel, men erstatter ikke en regelmæssig gennemgang af hundens krop.

## Temperament og personlighed

En typisk malinois er årvågen, aktiv og meget klar til at handle. Samtidig beskriver raceidealet en selvsikker hund uden frygt eller aggressivitet. Høj intensitet er ikke det samme som manglende evne til at regulere sig, og en hund, der konstant er stresset, er ikke mere racetypisk, blot fordi den er hurtig.

Variationen mellem individer er betydelig. Svenska Kennelklubben opfordrer købere til at regne med forskelle både mellem varianterne og mellem de enkelte hunde. Et mærkat som ”brugs-, tjeneste- eller udstillingslinje” er derfor ikke et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Bed om at se, hvordan forældrene hilser på mennesker, falder til ro efter en overraskelse, lader sig håndtere, passerer andre hunde og slapper af, når der ikke sker noget. Læs hele Mentalbeskrivning Hund (MH), den svenske mentalbeskrivelse for brugshunde, og spørg, hvordan søskende og tidligere afkom fungerer i hverdagen.

En velmatchet og velhåndteret malinois kan fungere godt med børn, men dens fart og hurtige reaktioner kræver, at en voksen er til stede. Børn og hund bør have hver sit uforstyrrede hvilested, og voldsom leg bør stoppes, før hunden begynder at jage bevægelse eller bliver for opkørt. Små børn skal aldrig have ansvar for træning eller gåture. Den samme forsigtighed gælder omkring katte, smådyr og fremmede hunde: udfaldet afhænger af individet, tidligere erfaringer og træning. Byg introduktionerne gradvist op, og sørg for, at dyrene kan adskilles.

## Træning og motion

Malinois har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, men der findes ikke et troværdigt fast timetal, som passer til alle hunde. Alder, sundhed, kondition, arbejdsopgave og evne til at restituere skal styre planen. En god uge kan veksle mellem ture og konditionstræning på den ene side og spor, søg, lydighed, brugsarbejde eller anden målrettet træning på den anden. Målet er ikke at gøre hunden så træt som muligt, men at udvikle nyttige færdigheder og en holdbar hverdag.

Prioritér tidligt kontakt, indkald, lineføring, håndtering, stop- og slipkommando samt evnen til at vente og hvile. Træningen bør være belønningsbaseret, tilpasset individet og gradvist gøres sværere i takt med hundens udvikling. Korte, tydelige træningspas med pauser giver ofte bedre kvalitet end at gentage, indtil hunden mister præcision eller bliver overgearet.

Hvalpe og unghunde skal ikke motioneres som fuldvoksne tjenestehunde. Opbyg styrke, tryghed i forskellige miljøer og kropskontrol gradvist, og lad ikke ensidig boldjagt, spring eller lange løbeture udgøre hele aktivitetsplanen. Hold øje med bevægelser og restitution. Stivhed, halthed, dårligere koncentration eller en hund, der ikke kan falde til ro efter aktivitet, er grunde til at reducere belastningen og om nødvendigt rådføre sig med en dyrlæge eller en erfaren instruktør.

En førstegangsejer kan lykkes, men læringskurven er stejl. En realistisk plan omfatter adgang til en brugshundeklub eller erfaren træner, støtte fra opdrætteren og en konkret idé om, hvad hunden skal arbejde med på mørke hverdagsaftener og i perioder uden konkurrence eller tjenestearbejde.

## Sundhed

Belgisk hyrdehund beskrives som en overvejende sund og robust race, men hofter, albuer, epilepsilignende anfald og rygproblemer fortjener særlig opmærksomhed. Før et hvalpekøb er det vigtigt at skelne mellem bindende registreringsregler og raceklubbens strengere avlsråd og at undersøge den bredere familie, ikke kun hvert forældredyrs eget resultat.

Ved svenskregistreret avl kræver de gældende regler fra Svenska Kennelklubben officiel hofte- og albuestatus samt kendt mental status for de forældredyr, der er omfattet af bestemmelserne. For hunde født fra og med 2016 betyder kendt mental status en fuldstændig MH med alle 33 positioner registreret. En Beteende- och personlighetsbeskrivning hund (BPH), den generelle svenske adfærds- og personlighedsbeskrivelse, erstatter ikke dette krav for belgisk hyrdehund. Den racespecifikke avlsstrategi (RAS) anbefaler derudover A- eller B-hofter, albuer uden anmærkninger og værdien 1 eller 2 i MH's skudmoment. Bed om at se de originale resultater, og kontrollér også søskende og tidligere afkom.

Oplysninger om epilepsi skal tolkes varsomt. En ældre RAS-undersøgelse indeholdt oplysninger om kramper eller epilepsilignende anfald hos en mindre andel malinois, men ejernes oplysninger er ikke det samme som diagnoser stillet af dyrlæger, og tallene viser ikke, hvor almindeligt problemet er i racen i dag. Forskning viser en arvelig komponent ved epilepsi hos belgisk hyrdehund, med det stærkeste publicerede grundlag for groenendael og tervueren. Spørg derfor udtrykkeligt til anfald hos forældre, søskende, halvsøskende og tidligere afkom i stedet for at slå dig til tåls med en bred kommerciel DNA-pakke.

RAS-undersøgelsen pegede også på rygproblemer hos malinois, men igen var der tale om ejeroplysninger fra en ældre stikprøve, som ikke bør læses som den nuværende forekomst. Spørg til spondylose, lumbosakrale problemer, tilbagevendende halthed og arbejdsrelaterede skader i familien. For en aktiv hund er en ærlig familiehistorik, officielle ledresultater og en plan for gradvis fysisk opbygning mere nyttige end en lang liste over mulige diagnoser.

## Historie og oprindelse

Malinois stammer fra Belgien og blev udviklet fra de lokale hyrdehunde, der var i brug i slutningen af 1800-tallet. Den belgiske hyrdehundeklub blev stiftet i Bruxelles i 1891. Samme år samlede veterinærprofessor Adolphe Reul 117 hunde for at beskrive og udvælge en mere ensartet type, og i 1892 forelå den første detaljerede racestandard.

De første belgiske hyrdehunde blev optaget i den belgiske stambog i 1901, og omkring 1910 blev type og temperament anset for at være etableret. I den nuværende FCI-standard er belgisk hyrdehund én race med fire varianter: den korthårede malinois, de langhårede groenendael og tervueren samt den ruhårede laekenois. Malinois har navn efter Malines, det franske navn for byen Mechelen, hvor den korthårede type blev udviklet.

Arbejdet ændrede sig, da behovet for traditionel hyrdning blev mindre. De egenskaber, der var nødvendige omkring dyr og gård – opmærksomhed, bevægelighed, udholdenhed og tæt samarbejde – fik i stedet anvendelse i brugsprøver, søg, bevogtning og tjenestearbejde. Den baggrund forklarer racens kapacitet, men betyder ikke, at hvert individ automatisk egner sig til enhver opgave.

## At leve med racen

Livet med en malinois fungerer bedst, når aktivitet, restitution og regler i hjemmet er planlagt, før hunden flytter ind. En stor, tom have erstatter ikke samarbejde, og en lejlighed er ikke automatisk uegnet. Det afgørende er, om hunden kan få daglig fysisk og mental aktivitet, lære at være rolig indendørs og håndteres sikkert i opgange, offentlig transport og møder med andre hunde.

Alenetid skal trænes gradvist. En voksen hund, der er tryg ved at være alene, kan normalt klare nogle timer, mens en lille hvalp ikke kan efterlades alene. Det svenske Jordbruksverket anbefaler desuden, at hunde luftes mindst hver sjette time i dagtimerne og oftere, når de er unge eller gamle. Det er en tilsynsgrænse, ikke et mål for, hvor længe en malinois bør være alene. Hundens faktiske reaktion afgør, om træningen skal gå langsommere.

Før du køber en hvalp, bør du kunne svare ja til følgende:

- Jeg har et konkret træningsmål og tid til både aktivitet og hvile hver dag.
- Jeg har mødt forældredyrene eller fået troværdige oplysninger om deres hverdag, MH-resultater, arbejdsevne og restitution.
- Jeg har kontrolleret officiel hofte-, albue- og mentalstatus og spurgt til epilepsilignende anfald, rygproblemer og temperament i den nærmeste familie.
- Jeg har en plan for børn, gæster og andre dyr, der bygger på opsyn, adskillelse og gradvis træning.
- Jeg har adgang til kompetent hjælp, hvis hundens intensitet, frygt, jagtadfærd eller stress bliver svær at håndtere.

For den rette fører er malinois en usædvanligt alsidig træningsmakker. Det holdbare valg er dog ikke den hvalp, der virker mest eksplosiv, men det individ, hvis egenskaber, familiehistorik og avlsmål passer til det liv, du reelt kan tilbyde.

Belgisk hyrdehund – malinois

Deutscher Club für Belgische Schäferhunde e.V. (Germany)

Belgisk hyrdehund – malinois: mellemstor til stor, slank og meget atletisk hyrdehund med kort fawnfarvet pels og sort maske. Ekstremt intelligent, intens, loyal og meget menneskeorienteret. Har brug for tydelig struktur, daglig mental stimulering og masser af motion; trives bedst hos erfarne og meget aktive ejere.

Kjegus Kennel är en uppfödare av raserna Papillon och Belgisk vallhund – malinois med bas i Helsingborg i Sverige.

Kjegus Kennel

Uppfödning av dvärgschnauzer Peppar & salt i hemmet, jag strävar efter rastypiska allround hundar med bra mentalitet och temperament. Våra hundar och valpkullar är familjemedlemmar!

Cinzenta's

## Kort fortalt

Cocker spaniel er en britisk stødende og apporterende fuglehund, som også egner sig som aktiv selskabshund. Racen er typisk glad, social og samarbejdsvillig, men jagtlyst, aktivitetsniveau og evne til at falde til ro varierer mellem individer og avlslinjer. Det vigtigste valg er derfor ikke kun racen, men også hvilken opdrætter og linje der passer til din hverdag.

- **Størrelse:** hanner er normalt omkring 39–41 cm i skulderhøjde og tæver 38–39 cm. Vægten ligger ofte omkring 13–15 kg.
- **Aktivitetsniveau:** højt. Racen har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, træning og tid til at falde til ro hver dag.
- **Pelspleje:** pelsen skal redes og børstes grundigt igennem hver uge. Trimning cirka hver anden måned er et nyttigt udgangspunkt, men behovet afhænger af pelsen, hverdagen og hvordan den holdes.
- **Forventet levetid:** cirka 11–15 år er et bredt skøn, ikke en garanti for den enkelte hund.
- **Passer bedst til:** en ejer, der gerne vil lave noget sammen med hunden, og som har tid til både træning og regelmæssig pelspleje.

Nogle hunde avles først og fremmest til jagt, mens andre primært avles med racestandarden og andre egenskaber for øje. Forskellen kan ses i arbejdsmåde, kropsbygning og pels, men typen alene afgør ikke, hvordan en hund bliver. Fortæl opdrætteren om din hverdag, spørg, hvad forældrene bruges til, og mød gerne voksne slægtninge, før du vælger hvalp.

## Udseende og pels

Cocker spaniel er en kompakt, robust og velafbalanceret hund med lange, lavt ansatte ører og et vågent udtryk. Pelsen skal være glat og silkeagtig med længere behæng på blandt andet ører, bryst, bug og ben. Racen findes i mange godkendte farver, både ensfarvet og i forskellige flerfarvede eller skimlede kombinationer.

Skulderhøjden er cirka 39–41 cm for hanner og 38–39 cm for tæver. En voksen hund vejer ofte omkring 13–15 kg. Målene beskriver det typiske for racen, men fortæller ikke, hvor aktiv en hvalp bliver som voksen, eller om et bestemt individ passer til dit hjem.

Pelsplejen er en reel del af hverdagen. Red helt ned til huden mindst én gang om ugen, og vær særlig omhyggelig dér, hvor der let dannes filtre, for eksempel bag ørerne, i armhulerne og i behænget på ben og poter. Regelmæssige bade efterfulgt af grundig tørring kan gøre pelsen nemmere at holde. Mange har brug for hjælp fra en dygtig hundefrisør cirka hver anden måned. En hund med fyldig udstillingspels kan kræve mere arbejde, mens en kortere eller mere praktisk klipning kan passes anderledes.

Tjek samtidig ører, hud, kløer og poter. Dårlig lugt, rødme, udflåd, kløe eller gentagne hovedrystelser er tegn, man skal reagere på, ikke noget der bør skjules med en fast renserutine. Bed opdrætteren eller en erfaren hundefrisør vise dig, hvordan pelsen omkring poter og ører holdes velplejet uden at irritere huden eller øregangen.

## Temperament og personlighed

En cocker spaniel skal være venlig, hengiven, livlig og nysgerrig, og mange holder af at samarbejde tæt med deres menneske. Det gør racen sjov at træne og nem at engagere i fælles aktiviteter. Samtidig kan den handle selvstændigt, når en duft eller bevægelse bliver mere interessant end føreren. Venlighed i racebeskrivelsen er derfor en ønsket egenskab, ikke et løfte om, at alle hunde automatisk fungerer i alle miljøer.

Forskellen mellem en jagtavlet og en mere udstillingsorienteret cocker er vigtig, men bør ikke overdrives. Jagtavlede hunde avles med tydeligt fokus på arbejde i terrænet. Hunde, der hovedsageligt avles efter racestandarden, kan stadig have tydelige jagtegenskaber og et stort aktivitetsbehov. Hvis du vil gå på jagt, bør du vælge dokumenterede brugslinjer. Hvis du primært ønsker en selskabshund, skal du stadig regne med en aktiv hund og spørge, hvordan forældrene og voksne slægtninge fungerer i en almindelig hverdag.

BPH-resultater kan blandt andet give mere information om hundes reaktioner på mennesker, leg, overraskelser og forskellige underlag. BPH er en svensk beskrivelse af adfærd i en bestemt situation, ikke en prøve, som hunden består eller dumper, og den viser ikke alle de egenskaber, der kræves til jagt. Se resultatet som én del af helheden sammen med opdrætterens mål, forældrenes adfærd i hverdagen og eventuelle jagt- eller arbejdsresultater.

## Træning og motion

Cocker spaniel har brug for fysisk aktivitet og mental træning hver dag, men et fast antal minutter passer ikke til alle hunde. Alder, helbred, avlslinje, intensitet og mulighed for restitution påvirker behovet. En god hverdag rummer ture i varierede omgivelser, næse- og søgearbejde, apportering eller andre samarbejdsøvelser samt træning i at hvile, når der ikke sker noget.

Racens baggrund gør aktiviteter, hvor hunden får lov til at søge, finde og samarbejde, særligt naturlige. Sporarbejde, spanielarbejde, apportering, nosework, lydighed og agility er eksempler, men enkle hverdagsøvelser fungerer også: at finde en genstand, følge et kort spor eller hente et stykke legetøj på signal. En jagtavlet cocker kan have brug for mere målrettet arbejde, end en almindelig gåtur giver. Meget aktivitet i højt tempo uden planlagt restitution skaber derimod ikke automatisk en rolig hund.

Begynd tidligt med indkald, kontakt og impulskontrol. Træn først, hvor der er få forstyrrelser, og øg sværhedsgraden trin for trin. Brug en lang line, hvor jagtinteressen kan tage over. Belønningsbaseret, tydelig og kort træning passer som regel en hurtig og engageret cocker bedre end hårde korrektioner eller lange, ensformige træningspas. Brug også tid på håndtering af ører, poter og pels, så den tilbagevendende pleje bliver tryg for både hund og menneske.

## Sundhed

En cocker spaniel kan leve et langt og aktivt liv, men sundhed bør vurderes ud fra resultater, der kan kontrolleres – ikke kun ud fra at en opdrætter siger, at linjen er sund. For at et kuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have kendt HD-status. Bed om forældrenes registrerede navne eller registreringsnumre, og tjek deres resultater i Svenska Kennelklubbens Avelsdata eller Hunddata.

De gældende regler for hvalpeformidling i den svenske raceklub Cocker Spanielklubben giver hvalpekøberen en konkret svensk tjekliste, men reglerne er frivillige. Resultaterne skal være kendt før parringen. Begge forældre skal have et HD-resultat på A, B eller C. Hvis en hund har C, anbefales det, at forældrenes gennemsnitlige HD-indeks på parringstidspunktet er over 100. Øjenattesten må højst være to år gammel ved parringen, og mindst én af forældrene skal være DNA-testet fri eller arveligt fri for familiær nefropati, FN. Det er raceklubbens vilkår for formidling, ikke en garanti for, at hvalpen aldrig bliver syg.

Spørg ikke kun, om “alle tests er lavet”. Bed om at se præcist resultat, dato og identitet for begge forældre. FN og renal dysplasi, RD, er forskellige nyresygdomme. Et DNA-resultat for FN udelukker derfor ikke alle nyreproblemer. En DNA-test for prcd-PRA viser status for én bestemt arvelig variant, mens en øjenundersøgelse kan finde kliniske forandringer og andre øjendiagnoser. Testene supplerer hinanden, men besvarer ikke det samme spørgsmål.

Lange ører og rigeligt behæng gør ørekontrol til en praktisk rutine. Hold ørerne tørre efter bad og svømning, og kontakt en dyrlæge ved smerter, lugt, rødme, udflåd eller tilbagevendende kløe. Undgå at behandle hunden på egen hånd, blot fordi racen ofte forbindes med øreproblemer.

## Historie og oprindelse

Cocker spaniel stammer fra Storbritannien og blev udviklet til at støde og apportere fugle i tæt samarbejde med jægeren. Racen blev anerkendt som adskilt fra field spaniel og springer spaniel kort efter, at den engelske kennelklub blev grundlagt i 1873. Det ældre navn “cocking spaniel” knyttes til arbejdet med skovsneppe, der hedder *woodcock* på engelsk.

Forskellige avlsretninger er blevet tydeligere med tiden. Jagtavlede hunde er udvalgt efter egenskaber som søg, fart, arbejdslyst og førbarhed i terrænet, mens anden avl i højere grad tager udgangspunkt i racestandarden. Begge tilhører samme race, men forskellen forklarer, hvorfor to cocker spaniels kan kræve en ret forskellig hverdag. Engelsk cocker spaniel må heller ikke forveksles med amerikansk cocker spaniel, som er en selvstændig race.

## At leve med racen

Cocker spaniel kan fungere i en børnefamilie, en lejlighed eller et hjem med andre dyr, men ingen af delene følger automatisk af racenavnet. Det afgørende er den enkelte hunds egenskaber, tidlig træning, hverdagens rutiner og de voksnes ansvar.

En voksen skal altid være til stede sammen med små børn. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, trækker sig væk eller viser, at den vil være i fred. Hunden har brug for et trygt hvilested, som børnene respekterer. Mød forældredyrene, hvis det er muligt, og spørg opdrætteren, hvordan de reagerer på håndtering, lyde, gæster og børn, i stedet for at stille dig tilfreds med betegnelsen “familiehund”.

Racen kan ofte leve med andre hunde, men en kat eller et mindre dyr kan udløse jagtinteresse. Ved en introduktion bør dyrene først vænne sig til hinandens duft og derefter mødes under kontrol med afstand, gitter eller line. Katten skal altid have en sikker flugtvej, og hunden må ikke få lov til at øve sig i at jage. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet er stabilt.

En lejlighed er ikke et problem i sig selv, hvis hunden får tilstrækkelig aktivitet ude og kan falde til ro inde. I en ejendom, hvor lydene går tydeligt igennem, skal du desuden forebygge gøen ved lyde og forventning gennem rolige rutiner og træning ved lyde i opgangen. En have erstatter ikke gåture, næsearbejde eller fælles træning.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene fra begyndelsen. Start med meget korte stunder, når den er tryg, og øg kun, så længe den forbliver rolig. Der findes ingen bestemt tidsgrænse, som alle cocker spaniels kan klare. Planlæg hundepasning eller en anden løsning, hvis hverdagen regelmæssigt kræver mere alenetid, end netop din hund håndterer godt.

Før du køber, bør du derfor kontrollere tre ting: hvad opdrætteren faktisk lægger vægt på i avlen, hvordan forældre og voksne slægtninge fungerer, og hvilke registrerede sundhedsresultater der findes. Når linje, aktivitetsbehov og pelspleje passer til husstanden, har du de bedste forudsætninger for det, racen er avlet til – en glad hund, der gerne vil arbejde tæt sammen med sit menneske.

Cocker spaniel

Svenska Spaniel och Retrieverklubben - SSRK (Sweden)

Dansk Spaniel Klub (Denmark)

American Kennel Club (Provides UK information)

Fédération Cynologique Internationale (FCI), Belgium

Glad, middelstor fuglehund med kraftig krop, blidt udtryk og lange, silkebløde ører. Avlet til jagt på skovsneppe trives den med at snuse, spore og være med i alle familiens aktiviteter. Følsom og menneskeorienteret, den har brug for daglig motion, mental stimulering og regelmæssig pelspleje for at holde sig sund og tilfreds.

En liten kennel i lantlig miljö. Föder upp cockerspaniel i liten skala i hemmiljö.

Linqua's kennel

## Kort fortalt

Chihuahua er en mexicansk selskabshund og verdens mindste anerkendte hunderace. Den er lille nok til at komme med næsten overalt, men har stadig brug for opdragelse, motion og mulighed for at bruge næse og hjerne som andre hunde.

- **Oprindelse:** Mexico
- **Anvendelse:** selskabshund i FCI-gruppe 9
- **Vægt ifølge racestandarden:** 1–3 kg, med 1,5–2,5 kg som idealvægt
- **Mankehøjde:** racestandarden angiver ikke et højdeinterval; Chihuahua bedømmes efter vægt
- **Pels:** korthåret eller langhåret
- **Racetypisk temperament:** kvik, opmærksom, livlig og meget modig
- **Vigtige sundhedskontroller:** knæ, tænder, bid, øjne og kraniets fontanelle

”Teacup”, ”mini” og lignende ord er ikke anerkendte størrelser eller særskilte varianter af Chihuahua. Der findes kun én vægtstandard og to pelsvarianter. I racestandarden er en vægt under 1 kg eller over 3 kg diskvalificerende. En usædvanligt lille hund tilhører stadig samme race, og den lave vægt er ikke i sig selv et bevis på kvalitet eller godt helbred.

## Udseende og pels

Chihuahua skal være kompakt og lidt længere end høj, med æbleformet hoved, store opretstående ører og en højt båret hale. Udtrykket skal være vågent, men øjnene må ikke være udstående, og snudepartiet må ikke blive overdrevet kort.

Den korthårede variant har kort, blød og blank pels, som ligger tæt ind til kroppen. Den langhårede har fin og silkeagtig pels, som er glat eller let bølget, med længere hår blandt andet på ører, hals, ben og hale. Langhåret betyder altså ikke, at pelsen skal være tung eller overdrevet fyldig; en alt for rigelig pels er ikke racekarakteristisk.

Pelsplejen er normalt enkel. Bad hunden, når den er snavset, og red den langhårede variant cirka en gang om ugen, især bag ørerne og i de længere faner. Den korthårede pels kan børstes efter behov. Brug samtidig rutinen til at vænne hunden til kontrol af kløer, tænder, ører og øjne.

Alle farver og farvekombinationer er tilladt undtagen merle. Merle er altså ikke en sjælden godkendt farve hos Chihuahua, men udtrykkeligt udelukket fra den internationale racestandard.

## Temperament og personlighed

En racetypisk Chihuahua reagerer hurtigt og er opmærksom, livlig og modig. Den kan være tydelig, når der sker noget omkring hjemmet, men frygt, aggressivitet eller uafbrudt gøen bør ikke beskrives som uundgåelige raceegenskaber. Den gældende racestandard accepterer hverken aggressivitet eller ekstrem skyhed.

Mange individer knytter sig tæt til familien og er opmærksomme på nye mennesker, lyde og hunde. Hvordan det kommer til udtryk, påvirkes af arv, tidlige erfaringer, sundhed og det, hunden har lært. En Chihuahua, der altid bliver båret væk, får færre muligheder for at øve rolige møder og bevæge sig i forskellige miljøer. Samtidig skal en så lille hund ikke tvinges til at hilse eller udsættes for påtrængende leg for at ”vænne sig til det”. God socialisering er korte, trygge erfaringer, hvor hunden kan holde afstand og falde til ro igen.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil træne hverdagsfærdigheder og tager dens lille størrelse alvorligt. Den passer dårligere til den, der søger et tilbehør eller regner med, at en lille krop automatisk betyder et lille ansvar.

## Træning og motion

Chihuahua har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men der findes ikke ét bestemt antal minutter, som passer til alle hunde. Alder, kondition, underlag, vejr og restitution er bedre pejlemærker end en generel gåtursplan. En sund voksen Chihuahua kan sætte pris på gåture, næsearbejde, tricks, hverdagslydighed og tilpasset hundesport.

Træn gradvist med belønningsbaserede metoder. Prioritér indkald, lineføring, rolig håndtering og at hunden kan stoppe med at gø og falde til ro. Korte træningspas kan være praktiske, men stop efter hundens koncentration i stedet for efter et fast antal minutter. De samme venlige og konsekvente regler skal gælde for en lille hund som for en stor.

En Chihuahua bør normalt få lov til at gå frem for at blive båret, så den får den bevægelse og miljøtræning, den har brug for. Det er fornuftigt at bære hunden i trængsel, ved risiko for skade eller når den faktisk har brug for hjælp, men det må ikke erstatte motion. Hvalpe har brug for flere pauser og gradvis belastning; en voksen hund, som pludselig ikke vil gå eller bliver halt, bør undersøges i stedet for blot at blive båret videre.

## Sundhed

De mest nyttige sundhedskontroller for Chihuahua gælder knæ, mund og tænder samt en hovedform uden overdrivelser. En lang liste over mulige diagnoser hjælper mindre end at vide, hvad der skal kontrolleres hos forældredyr, hvalp og voksen hund.

- **Patellaluksation:** Knæskallen kan glide ud af sin normale position, og halthed eller et unormalt bevægelsesmønster kan være tegn. For at et kuld kan registreres i Svenska Kennelklubben, skal begge forældredyr have officiel patellastatus fra en undersøgelse foretaget tidligst ved etårsalderen og før parring. Bed om at se resultaterne i Svenska Kennelklubbens register, og kontrollér altid, hvilke regler der gælder på købstidspunktet.
- **Tænder:** En britisk undersøgelse af dyrlægejournaler viser, at paradentose og tilbageholdte mælketænder var blandt de hyppigst registrerede problemer hos Chihuahua. Væn hvalpen til daglig tandbørstning, og følg tandskiftet. Hvis en mælketand bliver siddende, når den blivende tand bryder frem ved siden af, bør munden vurderes af en dyrlæge.
- **Hoved og øjne:** Svenska Kennelklubbens racespecifikke dommeranvisninger fremhæver risici ved overdreven dværgvækst, for kort snudeparti, forkert bid eller kæbe og for fremtrædende øjne. Spørg ikke kun til ”æblehoved”, men se efter et funktionelt bid, et snudeparti uden overdrivelser og øjne, der ikke buler ud.
- **Fontanelle:** En åben fontanelle, som nogle gange kaldes molera, er ikke et ønskværdigt kendetegn. Den er en diskvalificerende fejl i den gældende racestandard. En lille fordybning, efter at fontanellen har lukket sig, er noget andet og er ikke diskvalificerende. En hvalp eller voksen hund med en formodet åbning bør vurderes af en dyrlæge.

Hold også øje med huld og bevægelsesmønster. Pludselig halthed, smerter i øjnene eller problemer med at spise skal tages alvorligt.

## Historie og oprindelse

Chihuahua har Mexico som officielt oprindelsesland og har fået navn efter den mexicanske delstat Chihuahua. Dette er veldokumenteret, men den præcise vej frem til nutidens hund er mindre godt belyst.

Den officielle racestandard gengiver en tradition om, at små hunde kan have levet i området på toltekernes tid. Afbildninger af hunde, som kaldes Techichi i Tula, ligner nutidens Chihuahua. Standarden fremstiller dette som en antagelse, ikke som bevis for en ubrudt slægtslinje. Fortællinger om en bestemt forhistorisk stamfader eller en bestemt krydsning bør derfor beskrives som teorier, ikke som fastslået historie.

## At leve med racen

Chihuahua kan trives i lejlighed, børnefamilie og hjem med andre dyr, når hverdagen er indrettet rigtigt. Boligens størrelse er mindre afgørende end regelmæssige ture udenfor, træning, hvile og mulighed for at undgå situationer, hvor den lille krop risikerer at komme til skade.

En voksen skal altid være til stede sammen med små børn. Børn skal lære, at hunden skal have fred på sin hvileplads, og at de ikke må løfte, bære eller jage den. Det betyder ikke, at racen ”ikke kan lide børn”, men er en praktisk sikkerhedsregel for en hund på kun få kilo.

Samspillet med hunde og katte afgøres af individerne, ikke kun af racenavnet. Lad to hunde mødes roligt på et neutralt sted, og afbryd leg, som bliver for fysisk. Ved introduktion til en kat er et gitter, separate hvilepladser og beskyttede foderpladser nyttige. Størrelsesforskellen er vigtig: selv venlig leg med en betydeligt større hund kan skade en Chihuahua, så samværet skal overvåges.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer i, hvad de kan klare. Tag udgangspunkt i hundens adfærd i stedet for at antage, at en Chihuahua altid får separationsangst, eller at alle kan være alene lige længe.

I kulde, blæst og vådt vejr kan en hund have brug for et velsiddende, varmt dækken, men der findes ingen meningsfuld temperaturgrænse, som gælder for alle. Tilpas efter pelsvariant, alder, sundhed, aktivitet og hundens egne tegn på ubehag. Den bedste hverdag kombinerer dermed hensynet til en meget lille krop med forventningen om, at Chihuahua skal have lov til at leve som hund.

Chihuahua

The British Chihuahua Club

Chihuahua er en meget lille, men robust selskabshund, som normalt vejer 1,5–3 kg og har et æbleformet hoved og store øjne. Den findes med kort eller lang pels i mange forskellige farver og er hengiven, opmærksom og frygtløs. For at trives har den brug for daglige gåture, træning, tæt menneskekontakt samt god pleje af både helbred og tænder.

Såpbubblans är en uppfödare av rasen Chihuahua med bas i Ringarum i Sverige. Uppfödningen under kennelnamnet inleddes 2002. Både långhårig och korthårig chihuahua har fötts upp sedan 2017.

Såpbubblans

## Kort fortalt

Bearded collie er en aktiv britisk hyrde- og selskabshund til den, der vil bruge meget tid på aktivitet og pelspleje. Racen kan være lærenem og sjov at arbejde med, men den har hver dag brug for ordentlig motion, opgaver til hovedet og hjælp til at finde ro. Den lange pels skal plejes helt ind til huden.

- **Oprindelse og type:** Storbritannien; hyrdehund og selskabshund i FCI gruppe 1.
- **Størrelse:** idealhøjden er 53–56 cm for hanhunde og 51–53 cm for tæver. Racestandarden angiver ingen vægt.
- **Kropsbygning:** kroppen skal være længere, end den er høj, omtrent i forholdet 5:4, uden at hunden virker tung.
- **Aktivitetsniveau:** et stort dagligt behov for bevægelse, mulighed for at løbe og varieret mental aktivering.
- **Pels:** lang dobbeltpels, der samler grus, kviste og fugt og kan filtre, hvis den ikke plejes grundigt.
- **Temperament:** idealet er en vågen, livlig, tryg og intelligent hund. Social adfærd, legelyst og reaktioner på lyd varierer fra hund til hund.
- **Vigtigt før køb:** kontrollér forældrenes officielle HD-resultater og HD-indeks, og spørg til AD-resultater, lydfølsomhed, Addisons sygdom, SLO og andre autoimmune sygdomme hos nære slægtninge.

Racen kan passe til en engageret førstegangsejer. Den passer dårligere, hvis lange perioder alene, lav aktivitet i hverdagen eller modvilje mod regelmæssig pelspleje allerede er en del af planen.

## Udseende og pels

Bearded collie skal være smidig, stærk og bevægelig frem for tung. Det rektangulære præg kommer af forholdet 5:4 mellem kropslængde og skulderhøjde. Kvalitet og proportioner er vigtigere end en lille afvigelse fra idealhøjden. Da standarden ikke angiver en vægt, er hundens huld mere nyttigt end et generelt vægtinterval.

Pelsen er dobbelt. Underulden skal være blød, uldagtig og tæt, mens dækpelsen skal være lige, grov, kraftig og pjusket. En let bølge er tilladt, men pelsen må ikke være uldagtig eller krøllet og heller ikke så fyldig, at hundens naturlige linjer skjules. Standarden siger, at pelsen aldrig må trimmes.

Godkendte grundfarver er skifergrå, rødlig fawn, sort, blå, alle grå nuancer, brun og sandfarvet, med eller uden hvide aftegninger. Merle eller dapple er ikke godkendt. Hvidt kan blandt andet forekomme på snuden, hovedet, halespidsen, brystet, benene og poterne. En hvid krave må ikke fortsætte bag skuldrene, og hvidt må ikke gå over haserne på ydersiden af bagbenene.

I hverdagen er målet en pels uden filtrede partier og en hud, der kan undersøges. Svenska Kennelklubben angiver en grundig gennemgang cirka én gang om ugen som rettesnor, men pels, alder, vejr og aktivitet afgør arbejdsmængden. Del pelsen i lag, og arbejd helt ind til huden. Bag ørerne, i lysken og på bagsiden af lårene er almindelige problemområder; kontrollér også skæg og poter.

Bad hunden, når den er snavset, ikke efter en fast rutine. Fugtig pels, der ikke bliver gennemgået, kan filtre. Væn hvalpen tidligt til at ligge roligt på siden og til, at kammen føres gennem hele pelsen. Hvis pelsen er blevet helt filtret, kommer hundens hud før udstillingsidealet; få hjælp i stedet for at trække i hårde filtknuder.

## Temperament og personlighed

En typisk bearded collie skal være vågen, livlig, aktiv og selvsikker uden nervøsitet eller aggression. Mange er opmærksomme, legesyge og sociale, men idealet kan ikke garantere, hvordan den enkelte hund reagerer på mennesker, hunde eller nye omgivelser.

Svenska Kennelklubbens BPH-analyse giver et mere nuanceret billede. BPH beskriver reaktioner; det er ikke en prøve, hunden består eller dumper. Analysen omfatter den del af racen, der deltog, og kan ikke rumme al variation. Materialet viste tydelige forskelle i hilsner, leg, udforskning og reaktioner på underlag og overraskelser.

Lyd er et særligt vigtigt spørgsmål. Der findes både lydstabile og lydfølsomme bearded collier. Spørg, hvor kraftigt forældrene reagerer, og om de kommer sig efter eksempelvis torden, raslende lyde eller skud. Læs BPH- eller MH-resultater, hvor de findes. Et gennemsnit for racen kan ikke erstatte oplysninger om familien.

Racens baggrund betyder ikke, at alle hunde automatisk prøver at hyrde børn eller har de samme hyrdeegenskaber. Den racespecifikke avlsstrategi understreger, at hyrdeadfærd i høj grad afhænger af individuelle anlæg og ikke følger af racenavnet alene. Hoppende hilsner, jagt efter bevægelse eller gøen bør derfor vurderes og trænes som adfærd hos den enkelte hund, ikke undskyldes som uundgåelige racetræk.

## Træning og motion

Bearded collie har brug for meget daglig bevægelse og mental aktivering, men ét bestemt antal minutter passer ikke til alle. En sund, voksen hund har brug for varierede ture, mulighed for at bevæge sig mere frit på et sikkert sted og opgaver, der kræver koncentration. Alder, kondition, helbred og restitution bør styre belastningen.

Træn venligt, tydeligt og belønningsbaseret. Tilpas passene efter, om hunden stadig er engageret og kan holde pause. Prioritér tidligt:

- rolige hilsner og evnen til at slappe af trods bevægelse omkring hunden,
- indkald og sikker brug af lang line, før hunden får større frihed,
- at gå pænt i snor og holde kontakt omkring andre hunde,
- gradvis lyd- og miljøtræning uden at presse hunden igennem frygt,
- samarbejde under håndtering og den omfattende pelspleje.

Racen hyrder med kroppen: Den arbejder oprejst og uden det fastlåste “eye”, der forbindes med visse andre hyrdehunde. Hyrdeanlæg varierer dog mellem hundene. Den, der vil prøve hyrdning, kan bruge den officielle anlægsprøve, som har været tilgængelig for racen siden 2007, i stedet for at gå ud fra, at anlægget er til stede.

Lydighed, agility, nosework, spor, freestyle, brugshundearbejde og hyrdning kan passe godt. Vælg efter hundens krop og motivation. En god plan giver aktivitet, problemløsning og restitution; mere fart løser ikke altid problemer med at finde ro.

## Sundhed

De vigtigste dokumenterede spørgsmål i svensk avlsarbejde gælder hofter og albuer samt de autoimmune sygdomme Addison og SLO. Det betyder ikke, at alle bearded collier bliver syge, men køberen bør kunne undersøge resultater og familiehistorik i stedet for at nøjes med en generel påstand om, at forældrene er sunde.

Bearded collie er omfattet af Svenska Kennelklubbens sundhedsprogram på niveau 2 for hofteledsdysplasi, så avlsdyr skal have officiel HD-status før parring. Efter de generelle regler for 2026 må en hund med grad E ikke bruges i avl; grad D må kun parres med en hund, der har A eller B, og en hund med symptomer på HD må ikke bruges uanset grad. Den racespecifikke avlsstrategi anbefaler desuden, at forældrenes gennemsnitlige HD-indeks, det foreløbige kuldindeks, ligger over 100. Spørg derfor både efter bogstavresultaterne og indekset på parringstidspunktet.

AD-resultater registreres centralt, men røntgen af albuer er ikke et registreringskrav for racen i Sverige. Avlsstrategien omtaler 290 røntgenundersøgte svenskfødte hunde fra årgangene 2013–2022; 21, eller 7,2 procent, havde et afvigende resultat. Tallet beskriver den undersøgte gruppe, ikke alle hunde. Kendte AD-resultater hos forældrene giver alligevel mere information end ukendte resultater.

Addisons sygdom betyder, at binyrerne producerer for lidt af vigtige hormoner. Tegn kan være svaghed, træthed, nedsat appetit og opkast, og diagnosen stilles med en ACTH-stimulationstest. Racen har en genetisk disposition, men der findes ingen etableret gentest. I raceklubbens frivillige sundhedsundersøgelse fra 2020 blev 5 af 282 hunde, 1,8 procent, rapporteret med diagnosen. Tallet gælder denne undersøgelsesgruppe.

SLO, symmetrisk lupoid onychodystrofi, er en autoimmun sygdom, der kan få klokapslerne til at løsne sig. Diagnosen kan bekræftes med en biopsi. I samme undersøgelse blev SLO rapporteret hos 7 af 282 hunde, 2,5 procent. Spørg opdrætteren om Addison, SLO og andre autoimmune diagnoser hos forældre, søskende og nære slægtninge. Avlsstrategien anbefaler, at syge hunde tages ud af avlen, og at man undgår en kombination, hvor begge hunde har nære slægtninge med autoimmun sygdom.

## Historie og oprindelse

Bearded collie udviklede sig som hyrdehund i Skotland og Nordengland. Hunde af en lignende type omtales i skotske kilder fra 1500-tallet, og i 1700-tallet blev langhårede hyrdehunde brugt til at drive kvæg fra højlandet til markeder længere mod syd.

Grundlaget for nutidens bearded collie blev lagt i Storbritannien i 1940'erne af G Olive Willison og hendes kennel Bothkennar. Den britiske kennelklub anerkendte racen i 1955. Den første bearded collie kom til Sverige i 1960, og FCI anerkendte endeligt race nummer 271 den 30. august 1967.

Baggrunden forklarer idealet om en bevægelig, udholdende og samarbejdsvillig hund, men forudsiger ikke den enkelte hunds adfærd.

## At leve med racen

En bearded collie kan bo i lejlighed, hvis den får passende aktivitet, luftning og træning uden for boligen. Boligens størrelse dækker ikke motionsbehovet, og en have erstatter ikke fælles ture og opgaver. I en etageejendom bliver hundens reaktion på lyde i opgangen eller uden for døren et praktisk spørgsmål. Spørg til lydfølsomhed i familien, og træn rolige hverdagsrutiner fra begyndelsen.

Alenetid skal læres gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene, og træningen begynder med meget korte, rolige stunder på afstand, når hvalpen føler sig tryg i hjemmet. Hundens signaler afgør, hvor hurtigt tiden kan øges. Gentagen uro, piben, gøen eller problemer med at falde til ro betyder, at trinnet er for svært; det er ikke et argument for længere fravær, indtil hunden “vænner sig til det”.

Med børn gælder de samme sikkerhedsregler som for andre hunde: En voksen bør altid være til stede med små børn, og hunden har brug for et beskyttet hvilested, hvor den får fred. En livlig unghund kan vælte et barn uden at ville gøre skade. Lær både barn og hund rolige hilsner, og afbryd jagt eller påtrængende leg tidligt.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. At mange hunde er sociale eller har begrænset jagtlyst, garanterer ikke, at en bestemt hund fungerer med kat eller smådyr. Ved introduktion mellem hund og kat bør katten have en tryg, hundefri zone og mulighed for at komme op i højden. Begynd på afstand, forhindr jagt, og lad dem ikke være alene sammen, før samspillet har været stabilt over tid.

Pelsen gør hverdagen mere snavset, end billederne antyder: Hav håndklæder klar, gennemgå pelsen efter ture, og sæt tid af til skæg og poter. Racen er ikke allergivenlig. Hundeallergener findes hovedsageligt i hud og spyt, og hvor meget en hund fælder, viser ikke, om den passer til en person med allergi.

Vurdér det aktuelle kuld, ikke kun racens ry. Mød voksne slægtninge, hvis det er muligt, se, hvordan de kommer sig efter lyde, bed om en fuld demonstration af pelsplejen, og kontrollér ledresultater og sygdomshistorik. Så bliver det lettere at afgøre, om hundens behov passer til din hverdag.

Bearded collie

The Bearded Collie Club - UK

Svenska Bearded Collie Klubben (Sweden)

German Bearded Collie Club

Bearded collie er en livlig skotsk hyrdehund med strid, pjuskede dobbeltpels, klare øjne og en smidig krop. Den er kærlig, intelligent og følsom og har brug for meget daglig motion, mental stimulering og regelmæssig pelspleje. Racen er generelt sund og bliver ofte 12–14 år eller ældre.

En liten kennel i hemmiljö. Vi har en härlig Bearded Collie som nu i februari fick en stor kull på 10 valpar. Sparade själv en brun tik, Ezther, som är förhoppning till att starta om med.

Bizziebeards

AnnBjörns kennel

## Kort fortalt

Australian shepherd er en hyrde- og brugshund, der er udviklet i USA, til mennesker som ønsker at træne og arbejde med deres hund hver dag. Den er hurtig, lydhør og alsidig, men arbejdslysten og vogte- og hyrdeinstinkterne betyder, at den sjældent passer til den, der først og fremmest ønsker en ukompliceret selskabshund.

- Racen hører til FCI-gruppe 1 og blev udviklet til arbejde med får og kvæg på gårde og ranches.
- Den ønskede skulderhøjde er 51–58 cm for hanner og 46–53 cm for tæver. Racestandarden angiver ingen idealvægt.
- Pelsen er middellang, vejrbestandig og har underuld. Grundfarverne er blue merle, sort, red merle og rød, med eller uden hvide aftegninger og tan-aftegninger.
- Halen kan være naturligt lang eller kort. Halekupering er forbudt i Sverige.
- En australian shepherd har brug for daglig fysisk aktivitet, problemløsning, samarbejde og mulighed for at falde til ro.
- For svenske avlshunde er officiel HD-status og kendt mental status gennem MH vigtige kontroller. MH beskriver reaktioner; det er ikke en prøve, man består eller dumper.

## Udseende og pels

Australian shepherd er en middelstor, velafbalanceret og bevægelig hund, som skal være lidt længere end høj. Den skal være muskuløs og solid uden at blive tung eller klodset, fordi bygningen skal give mulighed for hurtige retningsskift og langvarigt arbejde. Standarden angiver en ønsket skulderhøjde, men ingen idealvægt. Vurder derfor en voksen hund ud fra proportioner, huld, bevægelser og funktion i stedet for at stole på et vægtinterval, der påstås at komme fra standarden.

Pelsen er lige til bølget, middellang og vejrbestandig. Mængden af underuld varierer blandt andet med klima og årstid. En korrekt pels har brug for regelmæssig gennemredning og tættere kontrol i fældeperioder, men ikke den samme ugeplan for alle hunde. Mærk pelsen igennem helt ned til huden, og vær særligt opmærksom på områder, hvor friktion let giver filter, for eksempel bag ørerne og i fanerne. Kontrollér samtidig hud, poter og kløer efter arbejde i skov og ujævnt terræn.

De fire grundfarver er blue merle, sort, red merle og rød. Alle kan forekomme med eller uden hvide aftegninger og tan-aftegninger. Øjnene kan være brune, blå eller ravfarvede, også i kombinationer eller med pletter og marmorering. Forskellig øjenfarve er altså tilladt og siger i sig selv intet om hundens temperament.

Halen kan være naturligt lang eller naturligt kort. Sidstnævnte kaldes ofte NBT, natural bobtail, og må ikke forveksles med en kuperet hale. Svenska Kennelklubben registrerer racen med en halebetegnelse, som viser, om hunden har fuld halelængde, stumphale, en hale der er kortere end normalt, ingen hale eller kuperet hale. For en hvalpekøber er registreringsoplysningen et bedre grundlag end at gætte ud fra et fotografi.

## Temperament og personlighed

Ifølge racestandarden skal australian shepherd være en intelligent arbejdshund med stærke hyrde- og vogteinstinkter, et stabilt temperament og et venligt væsen. Den kan være afventende ved det første møde med fremmede, men racetypisk neutralitet er ikke det samme som frygt eller aggression. Svenska Australian Shepherdklubben understreger derfor, at neutral er et tydeligere ord end reserveret.

Der er betydelig variation mellem individer og familier. Nogle hunde arbejder meget intenst i forhold til mennesker og omgivelser, mens andre er mere afbalancerede i hverdagen. Styrken i hyrdeadfærd, bevogtning, lydreaktioner og social interesse kan også variere. Betegnelser som arbejdslinje eller udstillingslinje er ikke nok til at forudsige en hvalps temperament. Se i stedet på forældrene, voksne nære slægtninge, opdrætterens avlsmål, arbejdsmeritter og dokumenterede mentalbeskrivelser.

Som hyrdehund bruger racen blandt andet sin krop og sine bevægelser til at styre dyr. Det kan give en stærk interesse for ting i bevægelse. I hverdagen kan hunden forsøge at følge, stoppe eller styre løbende børn, cykler, joggere eller andre dyr. Det er en mulig egenskab hos racen, ikke noget alle australian shepherd gør, og ikke en undskyldning for at lade adfærden fortsætte. Afstand, snor eller barriere, en indlært alternativ adfærd og belønning for kontakt gør situationen mere sikker, mens færdigheden trænes.

MH er særligt nyttigt, når man sammenligner avlshunde og slægtninge. Beskrivelsen viser, hvordan en hund reagerede på blandt andet kontakt, håndtering, leg, overraskelser, lyd og skud. Den kan ikke alene forudsige, hvordan en hvalp udvikler sig, og den måler ikke hele arbejdsevnen. Læs hele protokollen, og spørg hvordan hunden fungerer og falder til ro igen i almindelige miljøer.

## Træning og motion

Australian shepherd har hver dag brug for både bevægelse og opgaver, der kræver næsearbejde, problemløsning og samarbejde, men et fast antal timer beskriver ikke den enkelte hunds behov. En rolig skovtur, spor eller søg, hverdagslydighed, hyrdearbejde, brugsarbejde, agility og anden gennemtænkt træning belaster på forskellige måder. Tilpas mængde og intensitet efter alder, helbred, tidligere træning og restitution.

En velfungerende hverdag handler om mere end at gøre hunden fysisk træt. Prioritér tidligt:

- kontakt og lydhørhed, også når noget bevæger sig i omgivelserne,
- indkald, der først trænes i et let miljø og sikres med lang line efter behov,
- at gå pænt i snor, håndtering og evnen til at vente,
- et tydeligt skift mellem aktivitet og ro,
- at kunne vælge at lade være med at følge eller styre børn, køretøjer og dyr.

Træningen bør være belønningsbaseret, trinvis og tilpasset individet. Racen lærer ofte hurtigt, hvilket også betyder, at vaner, der belønnes ved et uheld, hurtigt kan sætte sig fast. Gør den ønskede adfærd let at vælge, øg sværhedsgraden gradvist, og brug ikke frygt, trusler eller fysisk straf.

Hvalpe og unghunde har brug for bevægelse, miljøerfaring, hvile og korte indlæringspas, ikke en voksen hunds belastning eller en træningsplan baseret på et bestemt antal minutter. Målet er en hund, som kan arbejde engageret, bevare kontakten og derefter falde til ro. Hvis aktivitetsmængden øges, mens hunden får sværere ved at sove, slappe af eller håndtere hverdagens indtryk, skal planen vurderes på ny i stedet for blot at blive fyldt med mere fart.

## Sundhed

For en svensk hvalpekøber er det vigtigste at skelne bindende registreringsregler fra raceklubbens anbefalinger og frivillige DNA-tests. Efter de gældende regler fra Svenska Kennelklubben kræves officiel HD-status før parring og, for svenskboende avlshunde som er omfattet af reglerne, kendt mental status gennem en fuldstændig MH-beskrivelse. Kendt status betyder ikke automatisk et godt hofteresultat eller en ønskelig mental profil; kontrollér selve resultatet.

I sin racespecifikke avlsstrategi anbefaler SASK som hovedregel HD-grad A eller B og øjenundersøgelse af avlshunde. Klubben fremhæver også værdien af at kontrollere HD-status hos nære slægtninge, fordi racen ikke har et HD-indeks. ED-røntgen er frivillig og er ikke et særligt registreringskrav for racen. Bed derfor opdrætteren vise, hvad der faktisk er undersøgt, på hvilken hund, på hvilken dato og med hvilket resultat, i stedet for at nøjes med ordet sundhedstestet.

Der findes DNA-tests for blandt andet CEA, HSF4 og MDR1, men SASK angiver ikke én universel testpakke til alle kombinationer. Hver test gælder et bestemt gen eller en risikovariant. Et frit HSF4-resultat udelukker for eksempel ikke alle former for grå stær og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse. Relevante tests vælges ud fra dokumenterede risici i familien og den planlagte kombination.

MDR1, også kaldet ABCB1, kan påvirke, hvordan visse lægemidler fordeles i kroppen og når hjernen. Den enkelte hunds status kan ikke afgøres ud fra udseendet. Hvis hunden er testet, bør resultatet stå i dyrlægejournalen; valg af lægemiddel og dosering hører altid hjemme hos dyrlægen.

To merlefarvede hunde skal ikke parres. Kombinationen kan give hvalpe med to kopier af merlevarianten og øget risiko for døvhed samt syns- eller øjenforandringer. Den naturligt korte NBT-hale har en anden genetisk baggrund. SASK anbefaler også forsigtighed ved kombinationer, hvor begge forældre bærer NBT-varianten, men de to spørgsmål må ikke blandes sammen.

## Historie og oprindelse

Trods navnet blev australian shepherd, som racen kendes i dag, udviklet i USA. FCI-standarden knytter navnet til baskiske hyrder, der kom til USA fra Australien i 1800-tallet. Det præcise bidrag fra ældre hyrdehunde er mindre sikkert. Detaljerede påstande om en bestemt blanding af racer bør derfor behandles som teorier.

Amerikanske fåre- og kvægavlere fortsatte med at udvælge hunde for alsidighed, selvstændigt arbejde, intelligens og hyrdeevne. Efter Anden Verdenskrig voksede kendskabet til racen, da westernridning, rodeo, hesteshows, film og tv nåede et større publikum. Den moderne races amerikanske ranchbaggrund forklarer både paradokset i navnet og hvorfor funktion stadig står centralt i racebeskrivelsen.

## At leve med racen

Australian shepherd passer bedst, når hverdagen rummer planlagt aktivitet, læring og restitution, også i almindelige arbejdsuger. En stor have erstatter ikke fælles opgaver, og konkurrenceambitioner er ikke nødvendige, hvis hunden alligevel får et meningsfuldt og varieret liv. Den, der ønsker en hund, som hovedsageligt skal med på kortere ture, bør vælge en mindre krævende type.

Med børn skal en voksen altid være til stede, hunden skal have et uforstyrret hvilested, og familien skal have en plan for energisk leg. Afbryd og skab afstand, før hunden begynder at fiksere på eller styre bevægelsen. Børn bør ikke have ansvar i situationer, hvor en hurtig og stærk hund kan reagere på omgivelserne.

Samliv med hunde eller katte afgøres af individerne og introduktionen, ikke af racenavnet. Find ud af mere om forældrenes og den aktuelle hunds historik. Begynd roligt med separate trygge steder, barriere og snor, giv katten en fri flugtvej, og gå først videre, når begge dyr kan være afslappede. Smådyr kan kræve permanent fysisk adskillelse.

Racen kan bo i lejlighed, hvis hunden får tilstrækkelig tid ude, meningsfulde opgaver og hvile, og ejeren kan håndtere reaktioner på lyde. I en ejendom med dårlig lydisolering skal man kunne forebygge, at lyde i opgangen får hunden til at vogte og gø. Alenetid skal trænes gradvist og vurderes ud fra den enkelte hunds adfærd. Jordbruksverkets råd om luftning mindst hver sjette time i dagtimerne er et råd om luftning, ikke et mål for hvor længe en hund trives alene.

Før du køber en hvalp, bør du bede om forældrenes registreringsnumre, HD-resultater, fuldstændige MH-protokoller, datoer og resultater fra øjenundersøgelser samt relevante DNA-resultater. Kontrollér også halebetegnelse og arbejdsmeritter, og spørg hvordan voksne nære slægtninge fungerer med mennesker, lyd, bevægelse, hvile og restitution. De oplysninger siger mere om, hvordan hverdagen med hunden sandsynligvis bliver, end farve, øjne eller om opdrætteren kalder hundene arbejdslinje eller udstillingslinje.

Australian shepherd

Norwegian Kennel Club (NKK)

Dansk Kennel Klub (DKK)

Australian shepherd er en middelstor, atletisk hyrdehund, som er meget intelligent og energisk. Den er loyal og menneskeorienteret, knytter stærke bånd og har brug for rigelig daglig motion, træning og mental stimulering. Den har en iøjnefaldende, vejrbestandig pels og varierende øjenfarver, som bidrager til dens særlige udstråling.

Meet MyOwn

Kennel Capraibexs är en uppfödare av rasen Cairnterrier med bas i Älvsjö i Sverige.

Kennel Capraibexs

## Kort fortalt

Rottweiler er en mellemstor til stor og kraftfuld tysk brugshund til den, der gerne vil træne regelmæssigt, kan håndtere hundens styrke og har tid til både fysisk og mental aktivering. Den kan knytte sig tæt til familien, men racens vagtinstinkt og arbejdslyst gør det ekstra vigtigt at vælge den rette opdrætter, begynde træningen tidligt og have sikker kontrol i hverdagen.

- **Oprindelse:** Tyskland. Racen er anerkendt af FCI og har været brugt som vagt-, kvæg-, træk-, politi- og tjenestehund.
- **Størrelse:** hanhunde er 61–68 cm og tæver 56–63 cm i skulderhøjde. Som en grov rettesnor vejer en voksen hanhund omkring 50 kg og en tæve omkring 42 kg, men højde, køn og kropsbygning påvirker vægten.
- **Pels:** kort, tæt dobbeltpels, som børstes og bades efter behov.
- **Aktivitet:** har brug for daglig motion, næsearbejde eller en anden mental opgave samt løbende træning i hverdagen.
- **Vigtigt før køb:** kontrollér forældredyrenes mentalbeskrivelser, hofte- og albueresultater samt DNA-resultater for POANV, som tidligere blev kaldt JLPP.

Rottweiler er sjældent det letteste valg for en uerfaren hundeejer. En velforberedt førstegangsejer kan lykkes, men bør planlægge hvalpekursus, fortsat lydighedstræning og støtte fra en opdrætter eller brugshundeklub, der kender racen.

## Udseende og pels

Rottweiler er en middelstor til stor hund med en kompakt og muskuløs krop. Den skal se stærk ud uden at være klodset; kropsbygningen skal også give indtryk af bevægelighed og udholdenhed. Hovedet er bredt, ørerne er trekantede og hængende, og den sorte pels har tydeligt afgrænsede rødbrune aftegninger.

Pelsen består af grove dækhår over en tæt underuld. Den er nem at passe, men hunden fælder og har da brug for hyppigere børstning. Der findes ingen meningsfuld badeplan, som passer til alle rottweilere: bad hunden, når den er beskidt, og børst efter behov, især i fældeperioder. Kontrollér samtidig kløer, ører, hud og tænder, så forandringer opdages tidligt.

Vægten bør vurderes sammen med kropsformen, ikke kun i forhold til et tal. En hund i passende huld har en synlig talje, og ribbenene skal kunne mærkes med et let tryk. Regelmæssig vurdering af huld er særlig nyttig hos en tung hund.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, godmodig, modig og arbejdsivrig hund, som er stabil og opmærksom på sine omgivelser. Det beskriver målet for avlen, ikke hvordan enhver rottweiler vil opføre sig. Arv, tidlige erfaringer, sundhed, træning og den konkrete situation påvirker det enkelte individ.

Rottweilerens vagtinstinkt betyder ikke, at racen pr. definition er aggressiv. Kombinationen af årvågenhed, integritet, jagtinteresse, lyst til at gribe og trække i leg samt stor fysisk styrke kan dog være vanskelig at håndtere, hvis hunden er bange, let bliver stresset eller er dårligt trænet. Det er derfor vigtigere at undersøge forældredyrenes faktiske adfærd end at nøjes med generelle beskrivelser som ”sød” eller ”tryg”.

Bed om at se forældrenes MH-resultater, og spørg opdrætteren, hvordan hundene reagerede på social kontakt, overraskelser, lyd, leg og vedvarende frygt. MH beskriver reaktioner i standardiserede situationer; et gennemført MH er ikke i sig selv en kvalitetskarakter. Se også på nære slægtninge, og mød helst mindst tæven i et almindeligt miljø.

En rottweiler kan fungere godt i en børnefamilie, men racenavnet er ingen garanti for, at hunden er børnevenlig. Hund og små børn skal altid være sammen med en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. En voksen bør stå for gåturene, fordi en ung eller ophidset rottweiler kan være for stærk for et barn at holde.

## Træning og motion

Rottweiler har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag, men et fast antal timers motion er misvisende. Behovet varierer med alder, sundhed, kondition og aktivitet. Planlæg en hverdag med gåture, rolig restitution, næsearbejde og korte træningspas, og tilpas mængden efter, hvordan hunden faktisk fungerer.

Spor, søg, lydighed, rallylydighed og veltilrettelagte friluftsaktiviteter giver både samarbejde og opgaver at løse. Racen kan også sætte pris på træk eller andre fysisk krævende aktiviteter, når hunden er udvokset, sund og gradvist trænet til arbejdet. En stor træningsmængde erstatter ikke evnen til at falde til ro, så træn også passivitet og rolige rutiner.

Begynd tidligt med håndtering, gå pænt i snor, indkald, rolige hilsner og at vende sig væk fra mennesker, dyr eller genstande på signal. Beløn den adfærd, du ønsker, og gør reglerne nemme at forstå. Undgå metoder, der bygger på frygt, tvang eller smerte; de hører ikke hjemme i moderne hundetræning og er ingen genvej til kontrol over en stærk hund.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Målet er, at den kan se mennesker, hunde og nye miljøer uden at skulle gå hen eller reagere voldsomt. Et godt kursus hjælper ejeren med at læse hundens signaler og træne på et passende niveau. Fortsæt træningen gennem unghundeperioden, hvor den fysiske styrke ofte udvikler sig hurtigere end selvkontrollen.

## Sundhed

De vigtigste dokumenterede sundhedskontroller for rottweiler vedrører hofter, albuer og POANV/JLPP. Racen har sundhedsprogrammer for hofteledsdysplasi, HD, albueledsdysplasi, ED, og den arvelige neurologiske sygdom POANV, tidligere kaldt JLPP. Øjensygdomme forekommer også, og mange opdrættere får deres hunde øjenlyst.

Bed opdrætteren om at vise officielle resultater, og kontrollér dem selv i Svenska Kennelklubbens tjenester. For HD og ED er det relevant at se både forældrenes egne røntgenresultater og kombinationens foreløbige kuldindeks. Svenska Rottweilerklubben anbefaler et foreløbigt kuldindeks på mindst 101 for både HD og ED i sine udvidede anbefalinger. Et indeks bygger på flere oplysninger end resultatet for én hund, men kan ikke garantere, at en hvalp bliver fri for ledproblemer.

POANV/JLPP nedarves recessivt. En bærer er normalt sund, men kan give varianten videre. Pointen er derfor ikke automatisk at udelukke enhver bærer, men at sikre, at DNA-status er officielt verificeret, og at kombinationen ikke kan give syge hvalpe. Bed opdrætteren om at forklare begge forældres resultater, og hvordan de blev brugt ved planlægningen af parringen.

Spørg også til øjenundersøgelser og sundheden hos ældre nære slægtninge. Lange lister over alt, der nogensinde er diagnosticeret hos en rottweiler, siger mindre end dokumenterede resultater og tilbagevendende problemer i den aktuelle slægt. Mange rottweilere bliver omkring 8–10 år, men levetiden varierer og kan ikke forudsiges for den enkelte hund.

Hold hunden i passende huld, byg konditionen gradvist op, og søg dyrlæge ved halthed, tydelige smerter, ændringer i vejrtrækningen eller neurologiske symptomer. Forebyggende arbejde erstatter ikke en dyrlægevurdering, når hunden viser tegn på sygdom.

## Historie og oprindelse

Rottweiler blev udviklet i og omkring den tyske by Rottweil som en praktisk vagt- og kvæghund. Navnet Rottweiler Metzgerhund henviser til byens slagtere, som udvalgte hunde efter arbejdsevne og brugte dem til at drive og vogte kvæg, beskytte ejendom og trække læs.

I den officielle racehistorie forbindes ældre hunde af samme type med kvæghunde fra romertiden. Racens senere udvikling er knyttet til Rottweil og hundenes praktiske arbejde der. Da man i begyndelsen af 1900-tallet søgte egnede politihunde, blev rottweileren afprøvet, og racen blev godkendt som politihund i 1910.

Arbejdsbaggrunden er stadig tydelig. Rottweiler bruges i dag som brugs-, tjeneste- og selskabshund, og egenskaber som udholdenhed, vagtsomhed og lyst til samarbejde skal bruges på en gennemtænkt måde, også hos en hund, der primært lever som familiemedlem.

## At leve med racen

En rottweiler kan bo i lejlighed, hvis hverdagen giver tilstrækkelig tid udendørs, træning og hvile. En have er praktisk, men erstatter ikke gåture eller fælles aktiviteter. Overvej afstanden til gode luftemuligheder, trapper, hvor lydt boligen er, og om alle voksne i hjemmet kan holde og håndtere hunden sikkert.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp skal ikke være alene, mens en tryg voksen hund, der er trænet til det, ofte kan være alene i nogle timer. Hundens egne signaler bør styre tempoet. Rådet fra det svenske Jordbruksverket om at lufte hunden mindst hver sjette time i dagtimerne er ikke et mål for, hvor længe hunden bør være alene.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og introduktionen. Indret et sikkert område til katten, brug gitter eller snor i begyndelsen, og beløn rolig adfærd. Gå et skridt tilbage, hvis et af dyrene bliver bange, eller hvis hunden låser blikket og bliver meget ophidset. Lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet har været trygt over tid. Den samme forsigtighed gælder ved møder med andre hunde; tidlig socialisering garanterer ikke, at en voksen hund kan lide alle andre hunde.

Ejeren har ansvar for, at hunden ikke forstyrrer eller skræmmer mennesker eller andre dyr på offentlige steder. For en rottweiler betyder det, at det at gå i snor, indkald og evnen til at vende opmærksomheden væk fra forstyrrelser skal fungere, før situationen bliver vanskelig. Hundens faktiske adfærd, miljøet og ejerens mulighed for at gribe ind afgør, hvor meget kontrol situationen kræver.

### Kontrolpunkter før køb

- Mød forældredyrene, og spørg til deres adfærd i hverdagen, ikke kun under træning eller på udstilling.
- Læs MH-resultaterne, og spørg til frygt, socialitet, leg og afreaktion hos forældre og nære slægtninge.
- Kontrollér officielle HD- og ED-resultater samt kombinationens foreløbige kuldindeks.
- Kontrollér begge forældres officielle POANV/JLPP-status, og spørg til øjenundersøgelser.
- Beskriv din hverdag ærligt for opdrætteren, og spørg, hvilken støtte du får gennem hvalpe- og unghundeperioden.

Rottweiler passer bedst, når hundens arbejdslyst er en del af hverdagen, ikke noget der løses med en lang gåtur en gang imellem. Den, der holder af regelmæssig træning, tydelige rutiner og et stort ansvar, kan få en tæt og alsidig hund; den, der primært søger en ukompliceret selskabshund, bør vælge en mindre krævende race.

Rottweiler

Svenska Rottweilerklubben (Swedish Rottweiler Club)

Deutscher Rottweiler-Klub (German Rottweiler Club)

Rottweiler er en kraftig, mellemstor brugshund med kort sort pels og rustbrune aftegninger. Den er rolig, loyal og familieorienteret, men ofte reserveret over for fremmede. For at trives har den brug for venlig, men konsekvent træning, daglig mental og fysisk aktivering samt ansvarsbevidste ejere.

## Kort fortalt

Dansk-svensk gårdhund er en lille, men robust og aktiv gård- og selskabshund fra Danmark og Sverige. FCI placerer racen i gruppe 2 som en hund af pinschertype. Den er altså ikke en terrier, selv om den tidligere blev kaldt skånsk terrier.

- **Mankehøjde:** 34–37 cm for hanner og 32–35 cm for tæver, med en tilladt afvigelse på 2 cm i begge retninger.
- **Oprindelig opgave:** at give alarm, fange rotter og leve tæt sammen med menneskene på gården.
- **Temperament ifølge racestandarden:** opmærksom, livlig og årvågen.
- **Pels:** kort, hård og glat, med hvid som dominerende farve.
- **Passer bedst hos:** en person eller familie, som vil træne færdigheder til hverdagen, tilbyde både bevægelse og næsearbejde og hjælpe hunden med at finde ro.

Racestandarden angiver ingen officiel vægt. Vægtoplysninger på forskellige hjemmesider er derfor vejledende, ikke et interval som alle voksne dansk-svenske gårdhunde skal passe ind i. For den, der vælger hvalp, er forældrenes størrelse, huld og funktion mere nyttige end ét enkelt vægtinterval.

## Udseende og pels

Dansk-svensk gårdhund skal være lille, kompakt og solidt bygget, ikke spinkel eller elegant. Kroppen er let rektangulær: forholdet mellem mankehøjde og kropslængde er 9:10. Racen udvikler sig sent fysisk, og den fulde muskelmasse og kropsfylde kan lade vente på sig, til hunden er tre til fire år gammel.

Hovedet er forholdsvis lille og trekantet. Ørerne kan være rosenører eller fremadfoldede; ståører hører ikke til raceidealet. Halen kan være naturligt lang eller en medfødt stumphale af varierende længde. En medfødt stumphale er en naturlig variation og må ikke forveksles med en kuperet hale.

Pelsen er hård, kort og glat og har ingen underuld. Hvid skal dominere, med ens- eller flerfarvede aftegninger i sort, tan, gul, leverbrun, vildtfarvet eller forskellige nuancer af fawn. Der skal også være aftegninger på hovedet, og små prikker i det hvide er tilladt. Udseendet kan altså variere meget, uden at hundene tilhører forskellige varianter af racen.

Pelsen kræver kun lidt pleje, men fældningen kan mærkes. Børst løse hår væk efter behov, især i fældeperioder, og bad hunden, når den faktisk er snavset. Kontrollér samtidig hud, ører, poter og kløer. Væn gradvist hvalpen til tandbørstning og anden håndtering. Rolig, belønningsbaseret håndteringstræning gør både den daglige pleje og dyrlægebesøg lettere.

## Temperament og personlighed

Dansk-svensk gårdhund er normalt hurtig, nysgerrig og menneskeorienteret, men racenavnet er ingen garanti for en ukompliceret familiehund. Standarden beskriver racen som opmærksom, livlig og årvågen. I hverdagen ses det ofte som en parathed til at være med, reagere på bevægelse og fortælle, når der sker noget i nærheden.

Opgaven som vagthund på gården kan stadig mærkes hos mange individer. Mange giver lyd, når nogen kommer, men det varierer, hvor let gøen starter, og hvor hurtigt hunden bliver stille. I en bolig, hvor lyde let forplanter sig, er det klogt at undersøge, hvordan forældrene og voksne slægtninge reagerer på døre, opgange og besøg. Det er mere præcist end at gå ud fra, at racen altid er stille eller altid gør meget.

I Svenska Kennelklubbens ældre BPH-sammenfatning fremstår racen hovedsageligt som tryg og forholdsvis energisk. Samtidig varierer nysgerrighed, legelyst og interesse for fremmede mennesker tydeligt. BPH beskriver hundens reaktioner; det er ikke en prøve, som hunden består eller dumper. Læs derfor den enkelte hunds protokol, og spørg, hvordan forældrene fungerer i hverdagen.

Baggrunden som rottefanger gør interessen for små, hurtige dyr relevant. Det betyder ikke, at alle gårdhunde jager alt, de ser, men en kommende ejer bør regne med at træne afbrydelse og indkald. Kaniner, marsvin og andre små kæledyr har brug for sikre områder, som hunden ikke kan komme ind i.

## Træning og motion

Dansk-svensk gårdhund har brug for regelmæssig fysisk og mental aktivitet, men der findes ingen korrekt timeregel, der passer til alle. Alder, helbred, intensitet, miljø og restitution afgør, hvordan en god dag ser ud. En voksen hund kan få en blanding af gåture, fri bevægelse på et sikkert sted, næsearbejde, leg og korte træningspas med hverdagsfærdigheder. Hvalpe har brug for gradvist flere erfaringer og rigeligt med hvile, ikke et voksenprogram i miniature.

Se på hundens adfærd i stedet for på uret. Et passende niveau giver en hund, der kan falde til ro hjemme, kommer sig efter aktivitet og stadig bevæger sig frit dagen efter. Vedvarende uro kan betyde, at hverdagen mangler meningsfulde opgaver, men mere fart er ikke altid løsningen. Nogle gange har hunden brug for mere næsearbejde, tydeligere rutiner eller hjælp til at finde ro.

Prioritér færdigheder, som hjælper en hurtig og opmærksom hund med at fungere i hverdagen:

- indkald og frivillig kontakt, når vildt eller andre forstyrrelser dukker op
- at kunne afbryde jagt, gravning og intens leg
- rolig adfærd ved døre, vinduer og besøg
- at kunne hvile, selv om mennesker bevæger sig i hjemmet
- at gå roligt i snor og følge ejeren i trafikerede miljøer
- tryg håndtering af poter, mund, ører og krop

Træn gradvist med positive, belønningsbaserede metoder, og tilpas sværhedsgraden til individet. Racen lærer ofte hurtigt, hvilket også betyder, at gøen, træk i snoren eller ophidset adfærd kan sætte sig fast, hvis det ofte fører til det, hunden ønsker. Agility, rallylydighed, spor, nosework og anden hundesport kan passe, men ingen bestemt aktivitet er et krav. Det vigtige er en holdbar kombination af samarbejde, næsearbejde, bevægelse og restitution.

## Sundhed

Dansk-svensk gårdhund betragtes generelt som en sund race, men betegnelsen »sund race« erstatter ikke kontrol af det aktuelle kuld. Bed om registrerede resultater, datoer og oplysninger om nære slægtninge. Navnet på en test eller en oplysning om, at forældrene er sundhedstestet, siger for lidt uden selve resultaterne.

Hofteledsdysplasi, HD, er et område, hvor gammel og ny information let blandes sammen. Racen har i dag sundhedsprogram niveau 1 hos Svenska Kennelklubben. Det betyder, at HD-resultater kan registreres centralt, men at røntgen ikke er et krav for, at hvalpene kan registreres. Ifølge raceklubben bør hunde med HD D eller E eller kliniske symptomer ikke bruges i avl. Et officielt resultat og, når det findes, et HD-indeks giver alligevel værdifuld information om netop hofterne; det er ikke et bevis på hundens samlede sundhed.

For patellaluksation siger raceklubbens gældende anbefalinger, at en hund, som har tilstanden eller er opereret for den, ikke bør bruges i avl. Anbefalingen betyder derimod ikke, at alle forældredyr skal have et obligatorisk officielt patellaresultat. Spørg derfor både til undersøgelser og til knæproblemer hos forældre, søskende og tidligere afkom.

Primær linseluksation, PLL, er en alvorlig øjensygdom knyttet til en mutation i genet ADAMTS17, og der findes en valideret DNA-test til racen. Raceklubben anbefaler især testning, når der findes bærere eller utestede nære slægtninge i linjen uden en DNA-testet fri hund som mellemled. Ifølge anbefalingen må en bærer kun parres med en DNA-testet fri hund eller en hund, der er fri gennem afstamning, såkaldt hereditært fri. Et frit PLL-resultat gælder denne mutation; det udelukker ikke andre øjenproblemer eller andre sygdomme.

Før et køb er det rimeligt at kontrollere:

- forældrenes identitet og faktiske HD-resultater, hvis de er røntgenfotograferet
- eventuel patellaundersøgelse og kendt familiehistorik
- PLL-status, og hvordan resultatet passer sammen med den anden forælders
- sygdomme, halthed, tandproblemer og mentalitet hos nære slægtninge
- at opdrætteren kan forklare både styrker og usikkerheder ved kombinationen

## Historie og oprindelse

Dansk-svensk gårdhund er en gammel skandinavisk gårdhundetype, men en forholdsvis sent anerkendt race. Lignende hunde levede længe på gårde i Danmark og Sydsverige, hvor de holdt rottebestanden nede, gav alarm, når nogen kom, og fungerede som selskabshunde. Det er ikke klarlagt præcist, hvordan typen opstod. Forbindelser til pinscherhunde og britiske hvide jagtterriere har været diskuteret, men bør ikke beskrives som en sikker stamtavle.

Før anerkendelsen blev blandt andet navnet skånsk terrier brugt. Ved en svensk kortlægning i 1986 blev 107 hunde samlet, hvilket bidrog til vurderingen af, at typen var tilstrækkeligt ensartet, samtidig med at der fandtes en brugbar genetisk variation. Sverige og Danmark anerkendte racen i fællesskab i 1987 under navnet dansk-svensk gårdhund.

FCI gav racen en foreløbig international anerkendelse i 2008 og en endelig anerkendelse i 2019. Den blev placeret i gruppe 2 som en hund af pinschertype, ikke i terriergruppen. I dag er de fleste selskabshunde, men lysten til at give alarm, interessen for små gnavere og den store arbejdsglæde gør racens historie relevant også i et moderne hjem.

## At leve med racen

Dansk-svensk gårdhund passer bedst i et hjem, hvor nærhed, aktivitet og hverdagstræning er en naturlig del af livet. Den kan passe til en førstegangsejer, men den praktiske størrelse gør ikke racen kravløs. Ejeren skal sætte pris på en hurtig hund, kunne forebygge jagt og alarmgøen og være klar til at træne ro lige så grundigt som fart.

Samvær med børn skal altid ledes af en voksen. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested, og børn må ikke forstyrre den, når den spiser, sover eller forsøger at gå væk. Vurdér forældredyrenes adfærd og hundens egen evne til at afbryde leg; udtrykket »børnevenlig race« er ingen garanti for sikkerhed.

En gårdhund kan leve sammen med en kat, men resultatet afhænger af individerne og introduktionen. Undgå, at hunden jager katten, giv katten høje steder og frie flugtveje, og hold de første møder korte og kontrollerede. Smådyr som kaniner og gnavere bør holdes fysisk adskilt, selv om hunden virker rolig under opsyn.

Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hunden kommer ud, får lov til at bruge næsen og lærer ikke at vogte over hver eneste lyd i ejendommen. En have erstatter ikke aktivering, og et stort hjem løser ikke udfordringer med at være alene. Begynd alene-hjemme-træningen med meget korte perioder, når hunden er tryg og rolig, øg først tiden, når den virkelig kan slappe af, og sørg for anden pasning, hvis hverdagen kræver længere fravær, end hunden kan klare.

Mød om muligt begge forældre eller andre voksne slægtninge, før du beslutter dig. Læg mærke til, hvordan de hilser, kommer sig efter en overraskelse, reagerer på smådyr og lyde og finder ro efter aktivitet. Den information siger sammen med efterprøvelige sundhedsdata og en opdrætter, som kender sine linjer, mere om hverdagen end generelle løfter om, at racen passer til alle.

Dansk-svensk gårdhund

Swedish Kennel Club

Danish Kennel Club

The Danish/Swedish Farmdog Club of America

Fédération Cynologique Internationale

Dansk-svensk gårdhund er en livlig, lille til mellemstor skandinavisk gårdhund, kompakt og atletisk med kort, overvejende hvid pels med farvede pletter. Den er meget menneskeorienteret, intelligent og energisk, og den er en kærlig familiehund, når den får daglig motion, træning og mental stimulering.

Kennel Just Ask är en stor familj med många både hundar och barn. Vi, Gerard och Ia, har en hundpassion från barnsben. Vi har alltid varit hundfantaster som gjort det mesta genom åren - allt ifrån kantarellsök, Agility till bruks, utställning och IGP. Idag är det utställning och IGP träning som d

Just Ask

Dantos

## Kort fortalt

Irsk softcoated wheaten terrier er en mellemstor, aktiv terrier fra Irland. Racen blev udviklet som en alsidig gårdhund og holdes i dag først og fremmest som selskabshund. Den beskrives ofte som livlig, hengiven, intelligent og opfindsom, men også som selvstændig. Det er derfor en hund for den, der vil bruge tid på træning, motion og pelspleje.

- **Racegruppe:** Gruppe 3, terriere
- **Oprindelse:** Irland
- **Tidligere anvendelse:** Gårdsarbejde, bekæmpelse af skadedyr og jagt
- **Størrelse:** Ifølge racestandarden skal hanner være 46–48 cm høje og veje cirka 18–20,5 kg; tæver skal være lidt mindre
- **Pels:** Består af ét lag og er blød og silkeagtig, i hvedefarvede nuancer
- **Aktivitetsniveau:** Aktiv; har brug for fysisk og mental beskæftigelse hver dag
- **Pelspleje:** Omfattende og regelmæssig

Racen passer bedst til en ejer, der sætter pris på en social hund med tydeligt terrierpræg og kan tilbyde hverdagstræning, varieret aktivitet og grundig pelspleje. Den er et dårligere valg, hvis du ønsker en hund, der er tilfreds med korte ture, kræver meget lidt pleje eller er ukompliceret at træne i alle situationer.

## Udseende og pels

Irsk softcoated wheaten terrier er kompakt og velbygget uden at være tung. Kroppen er omtrent lige så lang, som hunden er høj, og helheden skal udstråle både styrke og smidighed. Små fremadfoldede ører, mørke øjne, skæg og pels over panden giver racen dens karakteristiske udtryk.

Den voksne pels er racens tydeligste kendetegn. Den skal bestå af ét pelslag; underuld må kun forekomme på ørerne. Strukturen skal føles blød og silkeagtig frem for ru eller ulden. Farven varierer fra lys hvede til en varmere gylden, rødlig nuance. Pelsen kan være bølget eller løst krøllet.

En wheatenhvalp behøver ikke at ligne den voksne hund. Hvalpepelsen kan være rødlig eller grålig eller have mørk maske og mørke hårspidser. Både farve og struktur ændrer sig gennem flere stadier, og den færdige voksenpels udvikles som regel først mellem 18 måneder og to et halvt års alder. Det er derfor ikke muligt at afgøre præcist, hvordan voksenpelsen bliver, alene ved at se på hvalpens farve eller blødhed.

Pelsen efterlader ofte færre løse hår i hjemmet end racer med tydelig sæsonbestemt fældning, men den passer ikke sig selv. Løse hår kan blive siddende i pelsen og bidrage til filtringer. For mange voksne hunde er en grundig gennemredning én gang om ugen et rimeligt udgangspunkt, mens pelsskiftet kan kræve pleje flere gange om ugen. Raceklubbens og den svenske kennelklubs råd anbefaler også regelmæssige bade og klipning flere gange om året. Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af pelsens struktur og længde samt af hundens hverdag.

Racen bør ikke beskrives som allergifri. Hundeallergener findes blandt andet i spyt og hud, og mængden varierer fra individ til individ, også inden for samme race. Den, der har hundeallergi, bør derfor få sin allergi vurderet og møde den konkrete hund flere gange, før et køb overvejes.

## Temperament og personlighed

En typisk irsk softcoated wheaten terrier er livlig, social med sin familie og hurtig til at engagere sig i det, der sker. Racestandarden beskriver den som sporty, hengiven, loyal og intelligent. Samtidig kan den selvstændige terrierside vise sig, når noget i omgivelserne virker mere interessant end ejerens plan.

Temperamentet varierer mellem individer og linjer. Blandt de hunde, der har deltaget i svenske mentalbeskrivelser, viser de fleste et lavt niveau af aggressive reaktioner, men resultaterne viser også en tydelig variation inden for racen. Spørg derfor opdrætteren, hvordan forældrene reagerer på fremmede mennesker, andre hunde, pludselige lyde, håndtering, og hvor hurtigt de falder til ro efter en overraskelse. Hvis forældredyrene har gennemført BPH eller MH, kan resultaterne give mere konkret viden end generelle udsagn om racen.

Racen kan fungere godt med børn, når både hund og barn lærer at respektere hinandens grænser. Små børn og hunde skal altid være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Hvordan det enkelte individ fungerer med andre hunde eller andre dyrearter, varierer. Tidlige, rolige introduktioner og gennemtænkte rutiner i hverdagen er vigtigere end at gå ud fra, at alle individer fungerer ens.

## Træning og motion

Irsk softcoated wheaten terrier har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag. Der findes ikke en fast mængde motion, som passer til alle individer. En unghund, en veltrænet voksen og en ældre hund tåler forskellig belastning, og aktiviteten bør tilpasses kondition, helbred og restitution.

Racen kan trives med for eksempel nosework, spor, rallylydighed, agility og almindelig hverdagstræning. Variation giver ofte mere end blot at gøre turen længere. Søgeøvelser, kontakttræning, kropskontrol og korte problemløsningsopgaver kan bidrage til en bedre balance mellem aktivitet og hvile.

Begynd tidligt med indkald, lineføring, håndtering og evnen til at falde til ro. Svenska Kennelklubben fremhæver, at racen kan være nysgerrig og tage på egne udflugter, så en have skal være forsvarligt indhegnet. Træn indkald systematisk, men brug line eller lang line på steder, hvor et mislykket indkald kan blive farligt.

Belønningsbaseret træning passer godt til en intelligent og selvstændig hund: beløn den adfærd, du ønsker, gør opgaven tydelig, og øg sværhedsgraden trinvis. Hårde korrektioner er unødvendige og kan gøre hunden stresset samt svække samarbejdet. Korte, engagerende træningspas med tydelige pauser er som regel lettere at lykkes med end lange gentagelser.

## Sundhed

Mange irske softcoated wheaten terriere lever et aktivt liv langt op i årene, men racen har sundhedsrisici, som en hvalpekøber bør kende. Svenske racedokumenter fremhæver især nyre- og mave-tarmproblemer samt visse hud- og øreproblemer. At en risiko findes i racen, betyder ikke, at alle hunde bliver ramt.

To vigtige begreber er PLN og PLE. **PLN**, protein-losing nephropathy, betyder, at protein tabes gennem nyrerne. **PLE**, protein-losing enteropathy, er en samlebetegnelse for proteintab gennem tarmen. Tilstandene kan være alvorlige og udvikler sig i nogle tilfælde først i voksenalderen. Der findes en DNA-test for risikovarianter forbundet med PLN, men resultatet er ikke en enkel diagnose: hunde med risikovarianter bliver ikke nødvendigvis syge, og andre faktorer spiller også ind. Der findes ikke en tilsvarende genetisk test for PLE.

Tilbagevendende diarré eller opkast, uforklarligt vægttab, hævelser, øget tørst eller øget vandladning bør vurderes af en dyrlæge. Sådanne symptomer kan have mange årsager og beviser ikke, at hunden har PLE eller PLN, men de bør ikke affejes hos en hund fra en race med kendt risiko.

Den svenske raceklubs avlsanbefalinger omfatter blandt andet kendt hoftestatus og kendt DNA-status for mikroftalmi. Mikroftalmi er en tilstand, hvor øjet ikke er udviklet normalt. Klubben har også særlige anbefalinger om nære slægtninge til hunde, der er ramt af nyredysplasi, PLE eller PLN. I Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 er der derimod ikke noget racespecifikt krav om officiel hoftestatus for at registrere hvalpe af racen. At en hvalp er registreret i Svenska Kennelklubben, betyder derfor ikke automatisk, at alle de undersøgelser, raceklubben anbefaler, er gennemført.

Bed opdrætteren om at vise:

- forældrenes officielle hofteresultater
- DNA-resultater for mikroftalmi
- PLN-resultater, hvis testen er udført, sammen med en nuanceret forklaring af, hvad resultatet betyder
- kendt forekomst af PLE, PLN eller nyredysplasi blandt nære slægtninge
- hvordan forældrene og ældre slægtninge har haft det helbredsmæssigt over tid

## Historie og oprindelse

Irsk softcoated wheaten terrier kommer fra Irland og er en af landets fire terrierracer. Den præcise tidlige historie er ikke fuldt dokumenteret. Der findes skriftlige henvisninger til hunde med blød pels fra omkring 200 år tilbage, men udsagn om en mere præcis eller ældre afstamning bør betragtes som usikre.

Småbønder brugte disse terriere til flere opgaver på gården, blandt andet til at holde skadedyr nede og hjælpe med gårdsarbejdet. Hundene blev også brugt til jagt på grævling og odder. Den irske kennelklub anerkendte racen i 1937, og FCI gav den endelig anerkendelse i 1957.

Racen kom til Sverige i 1965, og det første svenske kuld blev født i 1967. Her er den først og fremmest blevet en selskabs- og aktivitetshund, selv om arbejdslysten stadig kommer til udtryk i blandt andet spor, nosework, lydighed og agility.

## At leve med racen

At leve med en irsk softcoated wheaten terrier betyder en aktiv og social hverdag. Den kan bo i lejlighed eller hus, så længe den får motion, mental aktivering, regelmæssige lufteture og tilstrækkelig hvile. Boligens størrelse betyder mindre end, hvordan hundens dage faktisk ser ud.

Afsæt tid til pelspleje hver uge, og regn med mere arbejde i de perioder, hvor unghundepelsen ændrer sig. Bed opdrætteren om at vise i praksis, hvordan pelsen skal redes, bades og klippes. Vær især opmærksom på skæg, ben, armhuler, lysken og området bag ørerne, hvor fugt og friktion let kan give filtringer.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden føler sig tryg i hjemmet. En voksen hund, der er godt trænet i at være alene, kan som regel være for sig selv i nogle timer, men individer varierer meget, og en lille hvalp skal ikke efterlades alene. Planlæg derfor meget samvær i hvalpetiden og en hverdag, hvor hunden får lov til at være en del af familielivet.

Racen passer til dig, der ønsker en glad, initiativrig terrier og ser træning og pelspleje som en del af hundeholdet. Den passer dårligere, hvis minimalt plejebehov, lange perioder alene eller en hund, der altid prioriterer samarbejde frem for sin egen nysgerrighed, er afgørende krav. Vælg opdrætter ud fra dokumenteret sundhed, stabilt temperament og åben information om slægten – ikke kun ud fra hvalpens farve eller et løfte om, at racen er let at passe eller allergivenlig.

Irsk softcoated wheaten terrier

Irish Soft Coated Wheaten Terrier Club of Great Britain

Svenska Terrierklubben (Sweden)

Norsk Terrier Klub (Norway)

Irsk softcoated wheaten terrier er en middelstor, atletisk irsk gårdsterrier, som er blevet en familiehund, kendt for sin silkebløde, let fældende hvedefarvede pels, sit glade og menneskekære væsen, sit store behov for pelspleje, sit livlige men trænbare temperament og sit generelt gode helbred med visse racespecifikke risici.

Uppfödare av Irish Softcoated Wheaten Terrier på rent irländska linjer för arbete, utställning och sällskap.

Villa Rosa

Anirac's Kennel är en uppfödare av rasen Chihuahua med bas i Ljungby i Sverige. Uppfödningen har dokumenterats med både långhårig och korthårig chihuahua under perioden 2012–2023.

Anirac's Kennel

## Kort fortalt

Flatcoated retriever er en anerkendt britisk apporterende fuglehund i FCI-gruppe 8. Racen er avlet til at søge efter og hente nedlagt vildt på land og i vand, så samarbejde, apporteringslyst og evnen til at arbejde i varieret terræn er centrale egenskaber – også hos hunde, der primært lever som familiehunde.

- Den ønskede skulderhøjde er 58–61 cm for hanner og 56–58 cm for tæver.
- Den ønskede vægt i god kondition er 27–36 kg for hanner og 25–32 kg for tæver. Målene beskriver racestandardens ideal, ikke hvad enhver voksen hund vil veje eller måle.
- De godkendte farver er sort og leverbrun.
- Raceidealet er en positiv, venlig, vågen og lydhør hund. Energi, intensitet og evnen til at falde til ro varierer mellem individer og familier.
- En Flatcoated retriever har hver dag brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, problemløsning og samarbejde. Lange gåture alene erstatter ikke meningsfulde opgaver.
- Tumorsygdomme er et vigtigt sundhedsproblem i racen. Ingen enkelt test kan vise, at en hvalp eller avlslinje er fri for fremtidig kræftrisiko.

## Udseende og pels

Flatcoated retriever skal være stærk uden at blive tung og spændstig uden at virke spinkel. Funktionel balance er vigtigere end kraftig knoglebygning, overdreven pels eller høj kropsvægt. Bevægelserne skal være frie, flydende og regelmæssige set forfra og bagfra.

Hovedet er langt og velformet med et fladt, moderat bredt kranium og kun et let stop. Kæberne skal være lange og stærke nok til apporteringsarbejdet. Kroppen har en dyb, forholdsvis bred brystkasse og et kort, kraftigt lændeparti. Halen bæres muntert, men ikke højt over ryglinjen.

Pelsen er tæt, fin til middelkraftig og så flad som muligt. Ben og hale har tydeligt behæng, når hunden er fuldt udviklet. Kun sort og leverbrun indgår i standarden; gul forekommer, men er ikke en godkendt udstillingsfarve.

Pelsplejen bør følge hundens faktiske pels og hverdag, ikke en fast kalender. Red pelsen igennem helt ned til huden, og vær særligt omhyggelig bag ørerne, i armhulerne og i behænget. Efter badning eller arbejde i vand og tæt terræn skal hunden tørres og gennemgås for filtre, hudirritation, frø, små sår og beskadigede trædepuder. Ørerne skal holdes tørre og kontrolleres ved lugt, rødme eller kløe. Trimning kan holde poter og behæng funktionelle, men pelsen bør ikke formes til en tung eller overdreven silhuet.

## Temperament og personlighed

Flatcoated retriever skal være tillidsvækkende, positiv, venlig, vågen og lydhør, men racestandarden er et avlsmål – ikke en garanti for hvert individ. En hvalpekøber bør derfor vurdere forældrene, voksne slægtninge og hvordan opdrætteren følger hundenes adfærd i hverdagen, i stedet for blot at godtage, at racen beskrives som glad.

I Svenska Kennelklubbens BPH-analyse af 209 svenskfødte hunde blev racen overordnet opfattet som tryg, energisk, nysgerrig, legesyg og social. Den samme analyse understreger variationen i racen og påpeger, at stor nysgerrighed og hurtige reaktioner også kan hænge sammen med vanskeligheder ved at falde til ro. Materialet beskriver de deltagende hunde og er ikke en facitliste for en hvalp. Se derfor efter både arbejdslyst og evnen til at falde til ro igen: Kan de voksne hunde hilse uden at miste al selvkontrol, håndteres roligt og hvile, når der ikke sker noget?

Racen er ofte social, men egnethed med børn, hunde eller katte må aldrig antages ud fra racenavnet. En stærk og begejstret hund kan vælte et lille barn uden at ville gøre skade. Små børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Introduktion til hunde og katte bør ske gradvist. Tidligere erfaring, lyst til at jage og evnen til at afbryde på signal betyder mere end en generel beskrivelse af racen.

## Træning og motion

Flatcoated retriever har brug for at anvende både krop og hoved hver dag, men der findes ingen seriøs universel kvote i minutter eller timer. Det rette niveau afhænger af alder, helbred, kondition, aktivitetens intensitet og hvor godt hunden falder til ro bagefter. En god dag rummer en blanding af bevægelse, næsearbejde, apportering, samarbejde og uforstyrret hvile.

Apportering og søg giver ofte mere end blot at forlænge gåturen. Dummyer, enkle markeringsapporteringer, nærsøg, spor, jagttræning eller den svenske Funktionsbeskrivning Retriever kan give afløb for de egenskaber, racen er avlet til. Jagtprøver og praktisk jagt passer til den, der vil udvikle arbejdet videre, men enhver ejer kan skabe hverdagsopgaver, hvor hunden får lov til at søge, bære, aflevere og vente på et signal.

Belønningsbaseret og gradvis træning passer til en hurtig og samarbejdsvillig retriever. Prioritér tidligt:

- kontakt og at gå pænt i snor, før hunden bliver fuldvoksen og stærk;
- indkald og stopsignal, også når noget bevæger sig eller dufter spændende;
- rolige hilsener med alle fire poter på jorden;
- at bære og aflevere genstande uden konflikt;
- ro, passivitet og evnen til at geare ned efter aktivitet;
- frivillig håndtering af poter, ører, mund og pels.

Vandarbejde kan være et godt afløb, men interesse for vand er ikke det samme som at kunne svømme. Begynd på lavt vand, vis hunden en sikker vej op, undgå strømmende eller meget koldt vand, og lad aldrig hunden være uden opsyn. Hunde i vækst har brug for varieret belastning, der opbygges gradvist; gentagne bratte stop, høje spring og ensidig boldkastning er ikke en genvej til god kondition.

## Sundhed

Tumorsygdomme er det vigtigste racespecifikke sundhedsområde, en hvalpekøber skal forstå. Svenska Kennelklubben og raceklubben beskriver en overrepræsentation af flere tumorformer, og Flatcoated retriever har blandt andet en dokumenteret disposition for histiocytært sarkom. Det betyder ikke, at enhver hund bliver syg, men risikoen kan ikke afvises med en DNA-test, en normal dyrlægeattest eller unge, raske forældre.

Bed om alder og dødsårsag for forældre, bedsteforældre, hel- og halvsøskende samt hunde fra tidligere kuld. Spørg, hvilke diagnoser der faktisk er bekræftet af en dyrlæge, og hvordan opdrætteren bruger oplysninger om ældre slægtninge. Hos din egen hund bør en ny eller voksende knude, vedvarende halthed, uforklarligt vægttab eller en tydelig ændring i appetit og energi vurderes af en dyrlæge. Sådanne tegn kan have mange årsager og bør ikke selvdiagnosticeres som kræft.

For afkom, der skal registreres i Sverige, kræver Svenska Kennelklubben, at begge forældre har officiel hofteledsstatus før parring. Kendt status betyder, at der findes et resultat – ikke automatisk at hofterne er graderet A eller B. Kontrollér derfor selve graden og resultaterne hos nære slægtninge. Albuerøntgen er en vigtig kontrol, som raceklubben gerne vil se hos flere hunde, men den er ikke et særskilt krav for at registrere hvalpe efter reglerne fra 2026.

Øjenundersøgelse er heller ikke et formelt krav fra Svenska Kennelklubben for racen. Den aktuelle anbefaling fra den svenske Flatcoated Retrieverklub er, at avlshunde har en øjenattest, som højst er to år gammel ved parring. Klubben anbefaler også gonioskopi, når det er muligt, og at en kendt grad af pektinatligamentdysplasi, PLD, ikke fordobles i en kombination. Bed om at se dato, diagnoser og hele resultatet – ordet "øjentestet" er ikke nok.

Renal dysplasi, RD, forekommer i få, men alvorlige tilfælde. Der findes ingen valideret DNA-test for RD hos Flatcoated retriever, så et kommercielt testresultat bør ikke bruges som bevis for, at en hund eller kombination er fri. En kendt diagnose hos nære slægtninge og opdrætterens åbenhed er mere relevant.

## Historie og oprindelse

Flatcoated retriever blev udviklet i Storbritannien som en apporterende fuglehund til arbejde efter skuddet. Opgaven var at søge efter og hente nedlagt fugle- og småvildt på land og i vand, hvilket forklarer racens kombination af næsearbejde, samarbejdsvilje, bæring og udholdende bevægelse.

FCI anerkendte racen endeligt i 1954 og placerer den blandt retrieverne med arbejdsprøve. Flatcoated retriever kom til Sverige i 1960'erne. De præcise fortællinger om, hvilke hundetyper der blev krydset på hvert trin af udviklingen, varierer mellem historiske kilder. Det sikre og praktisk vigtige er, at nutidens race stadig skal fungere som apportør og ikke blot have et retrieverlignende udseende.

## At leve med racen

Flatcoated retriever passer bedst til en, der vil leve med en aktiv arbejdende retriever og samtidig har tænkt sig at træne ro. Racen kan passe til en engageret førstegangsejer, men er ikke automatisk nem: Størrelse, fart og meget ivrige hilsener kræver planlægning, og behovet for samarbejde varer hele livet.

Lejlighed kan fungere, hvis det er nemt at komme ud, hunden får meningsfuld aktivitet, og man træner lyde, hilsener i fællesarealer og hvile. En have erstatter ikke gåture eller fælles arbejde. Alenetid skal opbygges gradvist fra korte, trygge stunder; en lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer i, hvad de kan klare. Hvis arbejdsdagen jævnligt indebærer langt fravær, skal en velfungerende plan for selskab og luftning være på plads før købet.

Før du vælger en hvalp, bør du kunne få klare svar på disse spørgsmål:

- Hvad bruges forældrene til, og hvordan fungerer de under aktivitet, håndtering og hvile?
- Hvilken officiel HD-grad har hver forælder, og findes der albueresultater og ledhistorik hos nære slægtninge?
- Hvornår blev den seneste øjenundersøgelse foretaget, hvad viste hele attesten, og findes der resultater fra gonioskopi?
- Hvor gamle blev nære slægtninge, hvad døde de af, og hvilke tumordiagnoser eller RD-tilfælde er kendt?
- Hvordan følger opdrætteren sundhed, temperament og arbejdsevne i tidligere kuld over tid?

Det rette hjem får en arbejdsivrig, social og alsidig hund. Et dårligt match opstår ofte, når det venlige raceideal tolkes som, at hunden af sig selv kan klare børn, andre dyr, lange dage alene og et liv uden reelle opgaver.

Flatcoated retriever

The Flatcoated Retriever Society of Great Britain

The Swedish Kennel Club (Svenska Kennelklubben)

The Norwegian Kennel Club (Norsk Kennel Klub)

The Danish Kennel Club (Dansk Kennel Klub)

Flatcoated retriever er en middelstor til stor, atletisk apporterende jagthund med glat, sort eller leverfarvet pels og et venligt, hvalpeagtigt væsen. Den er energisk, meget menneskeorienteret og meget lærenem og har brug for masser af motion, positiv træning, et tæt familieliv og opmærksom pleje af helbredet.

Vi har en liten uppfödning av flatcoated retriever. Vi bor på landet och föder upp valparna inomhus hos oss. Vi önskar med vår avel kunna berika rasen med friska arbetsvilliga och trevliga hundar.

Hundeopdrættere

For købere

Opdrættere

Katte

Hunde

Get a Pet