## Hurtige fakta

- Kvik, opmærksom og meget lærenem – Dværgschnauzeren er en af de mest menneskeorienterede terriertyper.  
- Lille af størrelse, men kraftigt bygget og meget tilpasningsdygtig; trives både i bylejlighed og i aktive familiehjem.  
- Den stride, næsten ikke‑fældende pels værdsættes af mange pelsallergikere, men kræver regelmæssig pleje for at holde sig i topform.  
- Med de markante øjenbryn og det typiske skæg ligner Dværgschnauzeren ofte en lille alvorlig professor – med masser af spil i øjnene.  
- Oprindelig avlet som lille gårdvogter og rottefanger, og har stadig en stærk vagtinstinkt og giver gerne lyd ved alt, den opfatter som usædvanligt.  


## Udseende & Pels

Dværgschnauzer er den mindste af de tre schnauzervarianter, men må aldrig virke spinkel eller legetøjsagtig. Det er en kraftig, kvadratisk bygget lille hund med stærk, lige ryg og et selvsikkert, målrettet bevægelsesmønster. Voksne hanner og tæver er typisk omkring 30–36 centimeter i skulderhøjde og vejer oftest 6–8 kilo afhængigt af type og huld. Helhedsindtrykket skal være en kompakt, muskuløs hund, der føles solid uden at virke tung.

Et af Dværgschnauzerens mest karakteristiske træk er hovedet. Det er rektangulært og kraftigt med flad skalle og tydeligt stop. De karakteristiske øjenbryn, skæg og benbehæng giver racen sit typiske udtryk. De buskede øjenbryn indrammer mørke, ovale øjne, der ser skarpe og intelligente ud og ofte giver indtryk af, at hunden stille iagttager alt, hvad der foregår. Ørerne er som regel V‑formede og foldes pænt ned langs hovedets sider, hvilket understreger det årvågne udtryk.

Dværgschnauzerens pels er dobbelt. Dækpelsen er strid, hård og vejrtålig, mens underulden er blødere og tættere. Denne pels beskytter hunden mod regn, kulde og krat og afspejler dens oprindelse som arbejdende gårdhund. Godkendte farver omfatter typisk:

- Peber/salt  
- Sort/sølv  
- Ensfarvet sort  
- I nogle lande anerkendes også hvid  

Hver farve skal være klar og tydelig. For peber/salt tilstræbes en jævn blanding af sorte og hvide hår, der giver en stålgrå tone med lysere behæng på ben, skæg og øjenbryn. Sort/sølv har kulsort krop med tydeligt markerede sølv- eller hvide aftegninger på øjenbryn, skæg, bryst og ben.

Pelspleje er en vigtig del af hverdagen med en Dværgschnauzer. At den fælder lidt betyder ikke, at den er letplejet. Traditionel grooming til udstillingspels indebærer håndtrimning af den stride dækpels for at bevare korrekt struktur og farve. Selskabshunde klippes ofte i stedet, hvilket er lettere at holde, men gør pelsen blødere med tiden.

For at holde hunden veltilpas og velplejet er det en god idé at sigte efter:

- Professionel grooming hver 6.–8. uge til klipning eller trimning  
- Gennemkamning 2–3 gange om ugen for at undgå filt i skæg, øjenbryn og benbehæng  
- Regelmæssig trimning og rengøring af skægget for at undgå madrester og snavs  
- Kontrol samt eventuel plukning eller klipning af hår i øregangen, hvis din hundefrisør eller dyrlæge anbefaler det  

Da pelsen let samler støv, frø og snavs – især på ture i naturen – kan en hurtig gennemkamning efter udeliv mindske filt og holde behænget renere. Ejere, der lægger tid i pelsplejen, får til gengæld en meget velholdt, næsten skulptureret hund, hvis silhuet er lige så markant som personligheden.  


## Temperament & Personlighed

Dværgschnauzeren beskrives ofte som “meget hund i lille format”. Racen kombinerer typisk terrier‑tapperhed med en udpræget menneskeorienteret natur. Mange ejere oplever deres Dværgschnauzer mere som en klog, viljestærk makker end “bare” et kæledyr. De knytter sig ofte stærkt til deres familie og vil gerne være med i alt det daglige – hvad enten det er at ligge ved dine fødder, mens du arbejder, “overvåge” havearbejdet eller følge med på familieture.

I hjemmet er en velsozialiseret Dværgschnauzer som regel livlig, nysgerrig og kærlig. Den vil vide, hvad der foregår, og undersøger hurtigt nye lyde eller genstande. Den naturlige vagtinstinkt gør, at den gerne gør, når nogen kommer til døren, eller når der sker noget uventet udenfor. Det kan være en fordel, men kræver tidlig træning, så alarmen ikke udvikler sig til konstant gøen. Mange Dværgschnauzere kan lære et signal som “tak, det er nok” for at tie stille, når de har gjort dig opmærksom.

Over for familien og børn er Dværgschnauzeren som regel venlig og legesyg, så længe den behandles med respekt. Den elsker lege, tricks og passende mængder sjov, men da den er lille og robust, passer den bedst i hjem med lidt ældre børn, som forstår at håndtere en hund varsomt. Som med alle racer er opsyn vigtig for at undgå utilsigtede skub eller at børn trækker i skæg og behæng.

Terrierbaggrunden giver ofte en selvsikker, til tider stædig side. Dværgschnauzeren tænker gerne selv og kan teste grænser indimellem. Samtidig er den meget lærenem og som regel både mad- og ros‑motiveret. Den trives med klare regler og konsekvent, venlig ledelse. Den udvikler sig bedst, når ejeren ser den som en intelligent samarbejdspartner frem for kun at “kommandoere” uden forklaring eller belønning.

Over for andre hunde er mange Dværgschnauzere sociale, udadvendte og glade for hundeselskab, især hvis de er godt socialiseret som hvalpe. Nogle individer kan dog være lidt dominerende eller meget højlydte over for fremmede hunde. Tidlige, positive møder med rolige, venlige hunde i forskellige størrelser hjælper med at opbygge gode manerer. Med sin fortid som rottefanger kan den have jagtinteresse over for smådyr udendørs. Mange kan leve fredeligt med familiens kat ved forsigtig introduktion, men omkring smådyr som gnavere eller fugle kræves altid god sikkerhed og opsyn.

Typiske udfordringer for nye ejere er:

- Gøen af lyde, mennesker eller forbipasserende hunde  
- Forsøg på at “tage styringen”, hvis grænserne er uklare  
- Ballade og påfund, hvis hunden keder sig og er meget alene  
- Separationsproblemer, hvis den aldrig lærer roligt at være alene  

De fleste af disse ting kan håndteres med træning, mental aktivering og faste rutiner. Når deres aktive hjerne og hengivne natur får sunde udløb, bliver Dværgschnauzere loyale, glade ledsagere, som virkelig sætter kulør på hjemmet.  


## Træning & Motion

Dværgschnauzere er energiske, kvikke hunde, som har godt af både opgaver og faste rutiner. De har ikke samme ekstreme udholdenhed som visse større brugshunde, men behøver stadig rigelig daglig aktivitet for at være afbalancerede og tilfredse. Mangel på motion og mental stimulering kan føre til kedsomhed, gøen eller kreative “projekter”, som ejeren ikke altid sætter pris på.

En voksen Dværgschnauzer trives som regel med cirka 60–90 minutters fysisk aktivitet om dagen. Det kan fordeles på gåture, leg i haven og korte trænings- eller problemløsningspas indendørs. Mange klarer sig fint med to friskere gåture, morgen og aften, kombineret med interaktive lege som apport eller trækkeleg. De er overraskende udholdende for deres størrelse og sætter ofte pris på vandreture, nye skovstier og leg i sikre, åbne områder.

Takket være deres problemløsningsevne reagerer Dværgschnauzere særdeles godt på belønningsbaseret træning. Positiv forstærkning med godbidder, legetøj og begejstret ros fungerer bedre end hårde irettesættelser. De vil gerne forstå, hvad der kan betale sig, og gentager villigt adfærd, som belønnes. Korte, sjove og varierede træningspas forhindrer dem i at kede sig eller miste fokus.

Særligt nyttige færdigheder at træne er:

- Sikkert indkald, ekstra vigtigt fordi mange gerne vil jage smådyr  
- Et pålideligt “tyss”‑ eller “stille”‑signal til at dæmpe gøen  
- Pænt gående i line, da nogle trækker, når de bliver ivrige  
- Rolige hilsener på mennesker og hunde, så de ikke hopper op eller bliver overgearede  

Racens alsidighed gør den velegnet til mange hundesportsgrene og aktiviteter. Mange Dværgschnauzere er dygtige inden for:

- Agility, hvor hurtige reaktioner og smidighed kommer til deres ret  
- Lydighed og rallylydighed, takket være arbejdsvilje og fokus på føreren  
- Nose work og søgelege, som udnytter deres naturlige jagt- og sporinstinkt  
- Tricktræning, en sjov måde at styrke relationen og give hjernetræning på  

Hvalpe og unghunde kræver særlig hensyn. Før skelettet og leddene er fuldt udviklede, bør man undgå for meget hop og meget lange løbeture. Fokuser i stedet på kortere, alderssvarende gåture, grundlæggende hverdagstræning og nænsomt opbygget selvtillid. Enkle aktiveringer som aktivitetslegetøj, snusemåtter og gemme‑godbid‑lege giver god stimulans uden at belaste den voksende krop.

Mental aktivering er mindst lige så vigtig som fysisk motion for denne race. En Dværgschnauzer, der har brugt hjernen, er ofte mere tilfreds end en, der bare har løbet løs. Ved at variere legetøj, bruge fodergømmere og jævnligt lære nye tricks holder du deres skarpe hjerner i gang. Selv rutinesituationer, som at bede om et “sæt dig” før madskålen sættes ned, eller at øve et kort indkald på gåturen, kan gøre en stor forskel.

Når ejere tilbyder en kombination af struktur, træning og leg, bliver Dværgschnauzeren som regel en velopdragen, opmærksom hund, som er meget behagelig at leve og arbejde med. Dens lette indlæringsevne og lyst til at deltage i familielivet gør den særligt populær hos mennesker, der ønsker mere end “bare” en gåturspartner.  


## Sundhed

Dværgschnauzeren er grundlæggende en robust lille hund, men som alle racer har den visse sundhedsproblemer, som seriøse opdrættere og ejere bør kende til. Ved at forstå disse risici er det lettere at vælge en sund hvalp og passe hunden godt gennem hele livet.

Dværgschnauzere bliver ofte 12–15 år, og mange lever længere med god ernæring, passende motion og regelmæssig dyrlægekontrol. Gentagne helbredstjek, især når hunden bliver ældre, er vigtige for at opdage eventuelle problemer i tide.

Sundhedsproblemer, der kan forekomme i racen, omfatter blandt andet:

- Øjensygdomme som grå stær (katarakt) og progressiv retinal atrofi (PRA), som gradvist kan påvirke synet  
- Arvelige hjerteproblemer i visse linjer, hvilket gør hjertetjek vigtige hos avlsdyr  
- Blære- og urinsten, især hos hanner, som kan give smertefulde stop, hvis de ikke behandles  
- Bugspytkirtelbetændelse (pankreatit), ofte forbundet med fed mad eller “snackning” fra bordet  
- Hudproblemer eller allergier, nogle gange relateret til miljø eller foder  

Fordi racen kan være tilbøjelig til urinsten, bør frisk vand altid være tilgængeligt, og tegn som problemer med at tisse, blod i urinen eller hyppige, små strint tages meget alvorligt. Et velafbalanceret foder tilpasset hundens alder, størrelse og aktivitetsniveau mindsker også belastningen på mave, tarme og bugspytkirtel. Mange ejere undgår meget fed mad fra bordet for at reducere risikoen for pankreatit.

Seriøse opdrættere bruger anbefalede sundhedstests, før de tager hvalpe. Afhængigt af land og kennelklub kan det dreje sig om øjenundersøgelse hos specialist, hjertetjek og andre test, der indgår i det lokale avlsprogram. Vær ikke bange for at spørge, hvilke undersøgelser der er foretaget, og om at se resultaterne, når du taler med opdrættere.

Rutinemæssig pleje er også en vigtig del af ansvarligt hundeejerskab. Det omfatter:

- Regelmæssige vaccinationer og orme-/parasitebehandling  
- Årligt dyrlægetjek, gerne to gange årligt for ældre hunde  
- Tandpleje som tandbørstning eller egnede tyggeprodukter, da små racer let får tandsten  
- Vægtkontrol, da selv få ekstra kilo belaster led og organer på en kompakt hund  

Pels og hud hos Dværgschnauzeren bør kontrolleres jævnligt for tegn på irritation, knuder eller infektion – især i skægget og omkring ørerne, hvor fugt let samler sig. At tørre skægget efter, at hunden har drukket, og holde det frit for madrester forebygger lugt og hudirritation.

Psykisk trivsel er også en del af sundheden. Dværgschnauzere, der konstant er understimulerede, får for lidt motion eller ofte efterlades alene i lange perioder, kan udvikle stressrelaterede adfærdsmønstre som overdreven gøen, ødelagte genstande eller rastløs vandren. En stabil hverdag, mental aktivering og regelmæssigt samvær bidrager til både følelsesmæssig og fysisk sundhed.

Med en seriøs opdrætter, der prioriterer sundhed, regelmæssig dyrlægepleje og en gennemtænkt livsstil får de fleste Dværgschnauzere mulighed for mange raske, aktive år. Racens generelt gode konstitution er en af årsagerne til, at den er så populær blandt både børnefamilier og aktive hundeejere.  


## Historie & Oprindelse

Dværgschnauzeren deler oprindelse med Mellanschnauzeren, en betydeligt ældre race, som arbejdede på gårde i Tyskland. Navnet “Schnauzer” menes at henvise til det skæggede næseparti, som er så typisk for racen. Oprindeligt blev Mellanschnauzeren brugt som alsidig gårdhund, der vogtede ejendom, drev kvæg og holdt skadedyr nede. Med tiden så både bønder og byboere værdien i en mindre, mere let håndterbar variant, der kunne specialisere sig i rottejagt og samtidig fungere som selskab i mere trange omgivelser.

Dværgschnauzeren blev udviklet i slutningen af 1800‑tallet og begyndelsen af 1900‑tallet ved at krydse små Mellanschnauzere med andre racer som Affenpinscher og sandsynligvis mindre spidshunde. Målet var at bevare den robuste karakter, den stride pels og det alerte sind fra den større gårdhund, men i et mindre format. Resultatet blev en kompakt, sej lille terriertype med et helt særligt udseende og stor personlighed.

I modsætning til mange terrierracer, som er avlet til gravearbejde under jorden, var Dværgschnauzeren mere en alsidig lille arbejdshund. Den var særdeles dygtig til rottejagt i stalde, lader og kornmagasiner og hjalp med at beskytte foder og dyr mod sygdomsspredende gnavere. Samtidig blev den værdsat som en modig men loyal vagthund i hjemmet, der advarede om både besøgende og ubudne gæster.

Racens popularitet spredte sig hurtigt uden for Tyskland. I takt med øget handel og rejseaktivitet begyndte Dværgschnauzeren at dukke op i nabolande og senere i Storbritannien og Nordamerika. Kennelklubber anerkendte den som en selvstændig variant adskilt fra Mellanschnauzeren, og i nogle lande blev den placeret blandt terriere, i andre blandt brugshunde eller selskabs-/allroundhunde – noget der afspejler dens blandede arv og alsidige natur.

I løbet af 1900‑tallet gik Dværgschnauzeren gradvist fra primært at være arbejdshund til at blive elsket familiehund. Den tilpassede sig let både parcelhuskvarterer og byliv, hvor størrelsen og den næsten ikke‑fældende pels blev højt værdsat. Samtidig gjorde energi og intelligens den til en favorit i lydighedsringen og senere inden for agility og andre hundesportsgrene.

I dag er Dværgschnauzeren en af de mest populære små racer mange steder i verden. Selvom de sjældent arbejder som gårdrottetæmmere længere, ses instinkterne tydeligt, når de ivrigt jager en legeting eller undersøger en raslen i græsset. De holdes især som selskabshunde, udstillingshunde og sportshunde og værdsættes for deres karakteristiske skæggede udseende, vågne udtryk og charmerende personlighed.

Rejsen fra tyske bondegårde til moderne familiesofaer viser, hvor tilpasningsdygtig Dværgschnauzeren er. Gennem alle forandringer har racen bevaret sin særlige kombination af robusthed, charme og skærpet opmærksomhed – egenskaber, som fortsat vinder nye tilhængere verden over.  


## At leve med racen

At dele hverdagen med en Dværgschnauzer er både givende og underholdende. Det er en race, som gerne vil være tæt på sine mennesker så meget som muligt. Den trives bedst, når den kan følge dig fra rum til rum, “hjælpe til” med daglige gøremål og deltage i familieaktiviteter. Hvis du kan lide at interagere med din hund og lade den være en del af din livsstil, er chancen stor for, at du passer godt sammen med denne race.

Nye ejere skal være forberedt på en årvågen og forholdsvis lydlig hund. Dværgschnauzeren er en glimrende vagthund og opdager ofte først både gæster, bud og vilde dyr tæt på grunden. Tidlig træning i at styre gøen, kombineret med praktiske tiltag som gardiner mod trafikerede gader eller brug af baggrundslyd, kan hjælpe med at holde lydniveauet behageligt – især i lejlighed.

Det daglige engagement er moderat, men regelmæssigt. Ud over tid til gåture og leg er pelspleje en tilbagevendende opgave. At regne med professionel grooming cirka hver anden måned er realistisk for de fleste, da det kan være svært for begyndere at holde øjenbryn, skæg og behæng pænt trimmet. At lære grundlæggende hjemmepleje som børstning, kamning og lidt soignering af poter kan forlænge tiden mellem fulde frisørbesøg og samtidig styrke båndet mellem dig og din hund.

Økonomisk ligger Dværgschnauzeren nogenlunde i mellemklassen. Startomkostningerne omfatter:

- Købs- eller adoptionsgebyr  
- Vaccinationer, id‑mærkning og tidlige dyrlægetjek  
- Grundudstyr som seng, evt. bur, mad- og vandskåle, halsbånd, sele, line og legetøj  

Løbende årlige udgifter er blandt andet godt foder, dyrlæge, parasitbeskyttelse, forsikring hvis man vælger det, pelspleje samt udskiftning af slidte liner, legetøj og senge. De præcise beløb afhænger af land og livsstil, men det er klogt at planlægge både til faste udgifter og en buffer eller forsikring til uventede dyrlægeregninger.

Praktisk udstyr til livet med en Dværgschnauzer omfatter ofte:

- En behagelig, veldesignet sele til gåture, som aflaster nakken, hvis hunden trækker  
- Et solidt bur eller afgrænset hvileområde til hjem og bil – en tryg “hule”  
- Forskelligt interaktivt legetøj som aktivitetskåle, godbold og tyggelegetøj  
- Karde (slicker‑børste) og stålkam til at rede behæng og modvirke filt  
- En mild hundeshampoo og gode håndklæder, da skægget indimellem kræver hurtige vaske  

Når det gælder boligforhold, er Dværgschnauzeren meget tilpasningsdygtig. Den kan trives fint i lejlighed, hvis den får tilstrækkelig motion og aktivering. Den fungerer også godt i hus med have, men hegnet skal være sikkert, da mange elsker at udforske og kan forsøge at presse sig gennem små åbninger. Takket være størrelsen og smidigheden passer racen ofte godt i et aktivt liv med rejser, hundetræning eller café- og parkbesøg.

Tid alene bør trænes gradvist. Selvom mange Dværgschnauzere lærer at slappe af alene nogle timer, passer de sjældent ind i hjem, hvor alle er væk hele dagen, hver dag, uden hundepasser eller besøg. Det er sociale hunde, som kan blive stressede, hvis de ofte efterlades uden selskab eller stimulans.

Med investering i træning, pelspleje og samvær kan livet med en Dværgschnauzer blive meget glædesfyldt i mange år. Kombinationen af intelligens, humor og loyalitet skaber et stærkt bånd til ejerne. For den, der sætter pris på en engageret, udtryksfuld og til tider lidt egenrådig lille hund, kan Dværgschnauzeren blive en helt særlig ledsager.

Dværgschnauzer

The Kennel Club (UK)

Svenska Schnauzer Pinscherklubben (Sweden)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Verein für Deutsche Schäferhunde (Germany)

Den kompakte, robuste Dværgschnauzer er intelligent, lærenem og meget menneskekær. Dens stride, næsten ikke‑fældende pels kræver regelmæssig pelspleje. Som opmærksom vagthund med terriertemperament har den brug for daglig motion, mental stimulering og konsekvent træning og bliver ofte 12–15 år gammel.

Shannuqs kennel, Nisse Ekegren - Uppfödare av Dvärgschnauzer P/S och vit

Shannuq's kennel

Cairn terrier

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Société Centrale Canine (France)

Cairn Terrier Club of Germany

Norwegian Kennel Club

Lille, robust skotsk terrier avlet til jagt i stenbunker. Cirka 28–31 cm høj med ru, vejrbestandig dobbeltpels, som kræver regelmæssig trimning og børstning. Modig, nysgerrig, kærlig og ret lydlig; trives med daglige gåture, mental stimulering og et aktivt familieliv. Generelt sund og langlivet.

Kennel Zenith's Cairnterrier  Vi planerar en valpkull i hemmiljö i början på mars ! Vi kan också rekomendera valpar efter någon av våra två hanar .

Zenith

Collie

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Collie Association (UK)

Collie er en intelligent, mellemstor til stor hyrdehund med lang dobbeltpels, som kræver regelmæssig pelspleje. Den er mild, loyal og følsom, knytter stærke bånd til familien og foretrækker blid og venlig træning. Collie er tilpasningsdygtig til både by og land, men har brug for daglig mental stimulering og motion for at trives.

Vissegårdens Kennel

Vår Kennel består av ett gäng dvärgschnauzer. i olika färger.
Har ägt dvärgschnauzer sedan 1984, men startade kenneln 2004.

Catinel

Blodhound

Verein für Deutsche Hunde (VDH) - German Kennel Club

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Blodhound er en stor og kraftfuld drivende hund med en enestående næse og er kendt for sin exceptionelle sporings­evne. Den er mild, rolig og hengiven i hjemmet, men kan være stædig og selvstændig, når den følger et spor. Fordi den modnes sent, kræver den tålmodighed i træningen, sikre indhegninger og masser af næsearbejde for at få tilstrækkelig mental stimulering.

Riskullens

Basenji

Federation Cynologique Internationale (FCI)

The Basenji Club of Great Britain

Basenji: lille, atletisk afrikansk drivende jagthund, 40–43 cm høj og 9–12 kg, med kort pels, krøllet hale og rynket pande. Ofte “gø-fri” og hyler i stedet. Renlig, selvstændig, intelligent og viljestærk; kræver tålmodig, positiv træning, sikre indhegninger samt regelmæssig mental og fysisk aktivering.

Bor i Södra Sverige.  Mer info på hemsidan

Kennel Wazin

Barbet

Deutscher Hundeverband (Germany)

Barbet er en gammel fransk vandhund, middelstor og robust, med en tæt, uldet pels, der næsten ikke fælder. Den er glad og menneskeorienteret, trives i familielivet, kræver regelmæssig pelspleje og masser af motion og er særlig dygtig til vandarbejde og hundesport, men er stadig en forholdsvis sjælden race.

Kromfohrländer

Kromfohrländer Club e.V. (Germany)

The Kennel Club (United Kingdom)

Kromfohrländer er en sjælden tysk selskabshund, middelstor og atletisk, med ruhåret eller glathåret hvid-brun pels. Den knytter stærke bånd til sin familie og er reserveret over for fremmede. Den kræver moderat fysisk motion, men meget mental stimulering, og den er fremragende til aktiviteter som agility og træn­ing af tricks.

Åbyfjordens Kennel

Papillon

Papillon Breed Club UK

Danish Kennel Club (Dansk Kennel Klub)

Papillon er en lille, elegant dværghund med store, sommerfuglelignende ører, en fin, silkeagtig, flerfarvet pels og en busket hale. Den er livlig, intelligent og meget lærenem, trives med både fysisk aktivitet og mental stimulering, fungerer som en opmærksom lille vagthund, kræver regelmæssig børstning og lever ofte langt op i teenageårene.

Belgisk hyrdehund – malinois

Deutscher Club für Belgische Schäferhunde e.V. (Germany)

Belgisk hyrdehund – malinois: mellemstor til stor, slank og meget atletisk hyrdehund med kort fawnfarvet pels og sort maske. Ekstremt intelligent, intens, loyal og meget menneskeorienteret. Har brug for tydelig struktur, daglig mental stimulering og masser af motion; trives bedst hos erfarne og meget aktive ejere.

Kjegus Kennel

Uppfödning av dvärgschnauzer Peppar & salt i hemmet, jag strävar efter rastypiska allround hundar med bra mentalitet och temperament. Våra hundar och valpkullar är familjemedlemmar!

Cinzenta's

## Hurtige fakta

- Glad, hengiven apporterende hund, som vil være med i alt, familien laver  
- Mellemstor, kompakt og robust krop med lange, silkebløde ører og et blødt, udtryksfuldt ansigt  
- Oprindeligt avlet til jagt på skovsneppe, har stadig en meget god næse og elsker at snuse og søge  
- Har brug for regelmæssig mental stimulering og motion for at undgå gøen af kedsomhed eller destruktiv adfærd  
- Pelsen kræver jævnlig pleje og trimning for at holde sig sund, fri for filt og behagelig  



## Udseende & Pels

Cocker spaniel er en kompakt, atletisk hund, som oftest er 36–41 cm i skulderhøjde, med en kraftig, let firkantet krop og veludviklede muskler. Den beskrives ofte som ”lille, men robust”. Det her er ikke en lille skødehund, men en rigtig jagthund i håndterbar størrelse. Bevægelsen skal være let, energisk og målrettet, med godt fraskub bagtil og en glad logrende hale, der næsten aldrig står stille.

Hovedet er en af racens mest charmerende egenskaber. Cocker har en let rundet skalle, bløde, mørke øjne og et venligt udtryk, som får mange til at forelske sig ved første øjekast. De lange, behårede ører hænger tæt ind til hovedet og er ansat lavt, i højde med øjnene. Næsepartiet er tilstrækkeligt kraftigt til at bære vildt, og kæberne lukker i et korrekt saksebid.

Pelsen er et af cocker spanielens tydeligste kendetegn. Den er:

- Mellemlang og glat eller let bølget  
- Silkeblød i strukturen, aldrig ulden eller kraftigt krøllet  
- Kort og glat på hovedet, med faner på ører, bryst, bug, ben og hale  

Farverne varierer meget. Afhængigt af land og linjer kan du se:

- Ensfarvede hunde som sort, lever, rød eller golden, nogle gange med en lille hvid plet på brystet  
- Particolor, for eksempel sort og hvid, orange og hvid eller lever og hvid, ofte med ticking eller skimmel  
- Trefarvede, hvor sort eller lever kombineres med hvidt og tantegninger  
- Blue roan, orange roan, liver roan og andre skimmeltegninger, som er særligt populære  

På grund af alle fanerne er pelspleje en vigtig del af livet med en cocker spaniel. Daglig til flere gange ugentlig børstning er som regel nødvendig for at undgå filtre, især:

- Bag ørerne  
- I armhulerne  
- Omkring haleroden og bagparten  
- I fanerne på benene  

Mange ejere vælger professionel grooming hver 6. til 10. uge. En typisk rutine omfatter:

- Bad med en mild hundeshampoo  
- Trimning eller udtynding af overskydende faner, især under bugen og omkring poterne  
- Kortere hår omkring endetarmsåbningen af hygiejniske grunde  
- Ørepleje for at mindske risikoen for ørebetændelse  

En velplejet cocker spaniel føles blød og ren at røre ved og er desuden langt mere komfortabel på gåture i vådt græs, skov eller sne. Regelmæssig pelspleje gør det også lettere tidligt at opdage knuder, flåter eller hudirritation.



## Temperament & Personlighed

Cocker spaniel beskrives ofte som glad, venlig og samarbejdsvillig. Mange ejere taler om den berømte ”cocker-vrikken”, når hele kroppen vugger af glæde, hver gang du kommer hjem eller foreslår en gåtur. De knytter ofte meget stærke bånd til deres familie og følger gerne deres mennesker fra rum til rum.

Med børn er en velopdrættet og velsocialiseret cocker som regel kærlig og legesyg. Den trives med at være en del af familiens aktiviteter, både i lege i haven og hygge i sofaen. Da racen er følsom, kan den blive stresset af for hårdhændet behandling, så børn bør lære at være nænsomme og at lade hunden få ro, når den hviler eller spiser.

Med andre hunde er de fleste cockere sociale, hvis de fra hvalp har mødt mange forskellige hunde. De sætter ofte pris på at have en venlig hundeven i hjemmet. Med katte og smådyr kan mange leve fredeligt, hvis introduktionen foregår rigtigt og under opsyn, selv om jagtinstinktet betyder, at nogle individer altid vil have lyst til at jage.

Følelsesmæssigt er dette en blød og sensitiv race. Den opfanger ofte ejerens sindsstemning og kan blive stresset af højlydte skænderier, hårde stemmer eller meget kaotiske miljøer. Typiske personlighedstræk er:

- Stort behov for selskab og modvilje mod at blive ladt alene i lange perioder  
- Høj følsomhed over for tonefald og ansigtsudtryk  
- En legesyg, nogle gange lidt klovneagtig side, især når den føler sig tryg  
- Tendens til at blive overgearet, hvis den ikke får struktur og rolige rutiner  

Udfordringer kan være:

- Separationsrelateret adfærd som piven, gøen eller tyggeri, hvis den ikke gradvist vænnes til at være alene  
- Gøen ved understimulering eller for lidt motion  
- Ressourceforsvar over mad eller legetøj i nogle linjer, især hvis grænserne er uklare, eller hunden føler sig utryg  
- Skyhed eller nervøsitet ved mangelfuld socialisering eller overvældende oplevelser  

<x-quote text="Vores cocker vil være med til alt, vi laver. Holder vi hende beskæftiget både mentalt og fysisk, er hun rolig og kælen, men springer vi gåturene over, skal hun nok minde os om det med små gø og race rundt i huset." from="Lina, cocker spaniel-ejer" />

For mange familier gør kombinationen af hengivenhed, legelyst og intelligens cocker spaniel til et højt værdsat familiemedlem – forudsat at man tager deres sociale og følelsesmæssige behov alvorligt helt fra starten.



## Træning & Motion

Cocker spaniel er en intelligent og hurtigtlærende race, som trives med venlig, belønningsbaseret træning. Deres baggrund som jagthunde gør, at de er indstillet på at holde kontakt med deres fører, læse kropssprog og arbejde i moderat afstand uden at miste samarbejdet. Det er en stor fordel, hvis du kan lide hundesport eller friluftsliv.

De fleste cockere elsker:

- Snuseture og nose work-lege i have eller skov  
- Apportering af legetøj eller dummier, både på land og i lavt vand  
- Agility, rallylydighed eller lydighedstræning, hvor de får brugt både hoved og krop  
- Lange gåture, hvor de kan snuse og udforske på en sikker måde  

Til fysisk motion kan du sigte efter:

- Voksne hunde: som regel 1–2 timers blandet aktivitet om dagen, inklusive gåture og leg  
- Hvalpe: flere korte, skånsomme ture i stedet for lange gåture, med masser af hvile til de voksende led  

En typisk dag kan indeholde en morgentur med snusen og lidt basistræning, en kort lege- eller træningsstund midt på dagen og en aftentur kombineret med lidt apportering eller næsearbejde. De her hunde er ikke ekstremløbere, men bestemt heller ikke sofakartofler. Hvis deres behov for motion konsekvent ignoreres, kan du opleve:

- Rastløshed og vandren rundt  
- Gøen ad hver en lyd eller forbipasserende  
- Tyggeri på møbler eller gravning i haven  

Træningsmetoderne bør fokusere på:

- Positiv forstærkning med godbidder, legetøj og ros  
- Korte, varierede pas for at undgå kedsomhed  
- Tydelige, konsekvente regler fra alle familiemedlemmer  
- Rolig håndtering, da hårde korrektioner let hæmmer eller stresser dem  

Da de kan have et stærkt jagtinstinkt, er indkald særligt vigtigt. Begynd tidligt med:

- At belønne hvalpen gavmildt, hver gang den kommer, når du kalder  
- At bruge langline udendørs i miljøer med mange distraktioner  
- Indkaldslege derhjemme og i sikre, indhegnede områder  

<x-quote text="Mange cockere blomstrer, når de får et ‘job’ at lave. Selv enkle hverdagsopgaver som at finde gemt tørfoder eller bære posten fra lågen til huset kan være med til at kanalisere deres arbejdsglæde." from="Get a Pet-redaktionen" />

Når træning og motion er i balance, bliver cocker spaniel som regel en samarbejdsvillig, entusiastisk partner, der er meget nem at leve med.



## Sundhed

Cocker spaniel er generelt en robust og livlig race, men som alle racer har den visse sundhedsproblemer, som kommende ejere og opdrættere bør kende til. Et realistisk billede af disse risici hjælper dig med at træffe bedre beslutninger og passe din hund forebyggende.

Nogle af de mere almindelige sundhedstemaer i racen er:

- Øreproblemer: De lange, tunge ører og behårede øregange kan holde på fugt og mindske luftcirkulationen, hvilket kan føre til ørebetændelser. Regelmæssig rensning, grundig tørring efter bad eller svømning og trimning af overskydende hår omkring øregangen hjælper.  
- Øjensygdomme: Katarakt, progressiv retinal atrofi (PRA) og andre arvelige øjensygdomme forekommer i racen. Regelmæssige øjenundersøgelser hos en dyrlæge med speciale i øjne anbefales kraftigt, især på avlsdyr.  
- Hofte- og ledbesvær: Hofteledsdysplasi kan forekomme, især i linjer, hvor man ikke sundhedstester grundigt. At holde hunden slank og give ledvenlig motion er vigtigt for leddenes sundhed.  
- Autoimmune sygdomme og hudproblemer: Nogle cockere kan være disponerede for allergier, hudinfektioner eller autoimmune sygdomme. Tidlig dyrlægekonsultation ved vedvarende kløe, tilbagevendende ”hot spots” eller usædvanlig træthed er afgørende.  
- Hjerteproblemer: Visse hjertesygdomme kan opstå, især hos ældre hunde. Regelmæssige dyrlægetjek giver mulighed for at lytte efter mislyde og om nødvendigt gå videre med undersøgelser.  

Ansvarlige opdrættere sundhedstester som regel deres avlsdyr med for eksempel:

- Hofterøntgen eller anden vurdering af hofteledsdysplasi  
- DNA-tests for specifikke arvelige sygdomme, hvor sådanne findes  
- Officielle øjenundersøgelser med jævne mellemrum  

Hvis du overvejer hvalp, så spørg opdrætteren, hvilke sundhedstests de laver, og bed om at se resultaterne. Du kan også bruge [Dog Breed Advisor](https://getapet.com/da/dog-breed-advisor) til at tænke over, hvad der er vigtigst for dig, før du beslutter dig.

Med den rette pleje ligger den gennemsnitlige levealder ofte omkring 12–14 år, med god ernæring, tilpasset motion og forebyggende dyrlægepleje. For at støtte den langsigtede sundhed fokuserer mange ejere på:

- At holde en sund vægt hele livet  
- At vælge foder af god kvalitet, som passer til hundens alder og aktivitetsniveau  
- Regelmæssig tandpleje, inklusive tandbørstning  
- Rutinevaccinationer og forebyggende behandling mod parasitter  
- Årlige eller halvårlige helbredstjek, især når hunden bliver ældre  

<x-quote text="Sundhedstests er ingen garanti, men de er et af de mest praktiske værktøjer, vi har til at mindske risikoen for alvorlige arvelige problemer hos fremtidige generationer af cocker spaniel." from="Get a Pet-redaktionen" />

Ved at forstå de vigtigste sundhedstemaer i racen kan du stille bedre spørgsmål, vælge hvalp eller voksen hund mere gennemtænkt og give din cocker de bedste chancer for et langt, aktivt liv.



## Historie & Oprindelse

Cocker spaniel hører til den større spanielgruppe, som har en lang historie i Europa som stødende og apporterende hunde for jægere. I århundreder blev spaniels primært avlet for arbejdsevne, ikke for et stramt udseende. De blev brugt til at finde og støde fuglevildt op af tæt vegetation, så jægeren kunne skyde, og derefter apportere vildtet.

Navnet ”cocker” menes at komme fra skovsneppen (eng. woodcock), en vildtfugl, som disse mindre spaniels var særligt dygtige til at finde. Med tiden udvikledes forskellige størrelser og typer af spaniels til forskellige terræner og vildtarter. Efterhånden blev cocker spaniel anerkendt som en selvstændig race, kendt for sin fremragende næse, sit mod i tæt vegetation og sit glade, villige temperament.

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet begyndte engagerede opdrættere at standardisere racen i udstillingsringen, samtidig med at man stadig værdsatte dens jagtegenskaber. I nogle lande udviklede der sig en tydeligere forskel mellem jagtcockere, avlet primært for arbejdsevne, og selskabs-/udstillingscockere, avlet mere for udseende og familieliv. De har fælles oprindelse, men kan adskille sig i pels, bygning og energiniveau.

Cocker spaniel blev efterhånden også populær uden for jagtverdenen, efterhånden som folk faldt for racens størrelse, udseende og personlighed. Med tiden blev den en værdsat familiehund i mange dele af verden. I nogle områder henviser betegnelsen ”Cocker Spaniel” specifikt til den engelske type, mens American Cocker Spaniel regnes som en separat, men nært beslægtet race med lidt anderledes hoved og pels.

I dag deltager racen stadig i:

- Jagtprøver og praktisk jagt  
- Lydighed, rallylydighed, agility og spor  
- Rednings- og søgearbejde i nogle lande  
- Terapihundearbejde og besøg på skoler, hospitaler og plejehjem  

<x-quote text="Dagens cocker spaniel balancerer sin baggrund som ivrig lille jagthund med en stærk rolle som familiehund, og mange opdrættere ønsker at bevare netop denne dobbelthed." from="Get a Pet-redaktionen" />

At forstå denne arbejdsbaggrund hjælper med at forklare, hvorfor cocker spaniel er en så aktiv, næsestyret og menneskeorienteret hund – og hvorfor træning og mental stimulering er så vigtige for dens trivsel.



## At leve med racen

At leve med en cocker spaniel er som regel en meget aktiv og interaktiv oplevelse. Det her er en hund, der vil være med i hverdagen – ikke stå på sidelinjen. Den er ofte mest lykkelig i hjem, hvor nogen er hjemme en stor del af dagen, og hvor regelmæssige gåture og legepauser er en naturlig del af rutinen.

Nye ejere bør være forberedt på:

- Daglig pelspleje: Selv hvis du bruger professionel trimmer, vil du sandsynligvis børste hunden flere gange om ugen og tjekke ører, poter og faner for filter eller snavs.  
- Konsekvent træning: Begynd allerede som hvalp med pæne hilsner, ro indendørs og sikker indkald. Cockere reagerer godt, når du er tålmodig og tydelig.  
- Følelsesmæssig sensitivitet: Undgå råben og hårdhændet behandling. Disse hunde trives bedst i rolige, forudsigelige hjem, hvor de føler sig trygge.  
- Behov for selskab: De fleste trives dårligt med at blive ladt alene hele dage. Hundedagpleje, hundelufter eller fleksible arbejdstider kan være en stor hjælp.  

Typiske årlige udgifter varierer mellem lande og livsstil, men omfatter som regel:

- Foder af god kvalitet, der passer til størrelse og aktivitetsniveau  
- Regelmæssig grooming, professionel eller hjemme  
- Rutinetjek hos dyrlæge, vaccinationer og forebyggelse mod parasitter  
- Hundeforsikring for at hjælpe med at dække uventede dyrlægeregninger  
- Udskiftning af legetøj, liner, senge og andet basisudstyr  

Du kan se nærmere på [Hundeforsikring](https://getapet.com/da/pet-insurance), hvis du vil have økonomisk beskyttelse ved sygdom eller skade gennem hundens liv.

Praktisk udstyr i et hjem med cocker spaniel er ofte:

- En veltilpasset sele og en robust line  
- En langline til sikker indkaldstræning på åbne områder  
- Blød børste, karte og kam til daglig pelspleje  
- Ørerensemiddel anbefalet af din dyrlæge  
- Aktiveringslegetøj eller snusemåtter, der beskæftiger hjernen  
- En behagelig seng et roligt sted, hvor hunden kan trække sig tilbage og hvile  

<x-quote text="Vores cocker trives bedst, når dagene er aktive, men ikke kaotiske. Et par gode gåture, lidt træningslege – så er hun helt tilfreds med at ligge og snorke mellem os i sofaen om aftenen." from="Oskar, hundeejer" />

For det rette hjem tilbyder cocker spaniel en blanding af blid hengivenhed, sprudlende glæde og alsidig arbejdsevne. Hvis du kan lide at være ude, nyder at træne og lege med din hund og er villig til at bruge tid på pelspleje, kan denne race blive en meget givende ledsager i mange år.

Cocker spaniel

Svenska Spaniel och Retrieverklubben - SSRK (Sweden)

Dansk Spaniel Klub (Denmark)

American Kennel Club (Provides UK information)

Fédération Cynologique Internationale (FCI), Belgium

Glad, middelstor fuglehund med kraftig krop, blidt udtryk og lange, silkebløde ører. Avlet til jagt på skovsneppe trives den med at snuse, spore og være med i alle familiens aktiviteter. Følsom og menneskeorienteret, den har brug for daglig motion, mental stimulering og regelmæssig pelspleje for at holde sig sund og tilfreds.

En liten kennel i lantlig miljö. Föder upp cockerspaniel i liten skala i hemmiljö.

Linqua's kennel

Chihuahua

The British Chihuahua Club

Chihuahua er en meget lille, men robust selskabshund, som normalt vejer 1,5–3 kg og har et æbleformet hoved og store øjne. Den findes med kort eller lang pels i mange forskellige farver og er hengiven, opmærksom og frygtløs. For at trives har den brug for daglige gåture, træning, tæt menneskekontakt samt god pleje af både helbred og tænder.

Såpbubblans

Bearded collie

The Bearded Collie Club - UK

Svenska Bearded Collie Klubben (Sweden)

German Bearded Collie Club

Bearded collie er en livlig skotsk hyrdehund med strid, pjuskede dobbeltpels, klare øjne og en smidig krop. Den er kærlig, intelligent og følsom og har brug for meget daglig motion, mental stimulering og regelmæssig pelspleje. Racen er generelt sund og bliver ofte 12–14 år eller ældre.

En liten kennel i hemmiljö. Vi har en härlig Bearded Collie som nu i februari fick en stor kull på 10 valpar. Sparade själv en brun tik, Ezther, som är förhoppning till att starta om med.

Bizziebeards

AnnBjörns kennel

Australian shepherd

Norwegian Kennel Club (NKK)

Dansk Kennel Klub (DKK)

Australian shepherd er en middelstor, atletisk hyrdehund, som er meget intelligent og energisk. Den er loyal og menneskeorienteret, knytter stærke bånd og har brug for rigelig daglig motion, træning og mental stimulering. Den har en iøjnefaldende, vejrbestandig pels og varierende øjenfarver, som bidrager til dens særlige udstråling.

Meet MyOwn

Kennel Capraibexs

## Hurtige fakta

- Kraftig brugshund med roligt, eftertænksomt temperament, når den er godt avlet og veltrænet  
- Dybt loyal over for familien og ofte reserveret eller afventende over for fremmede  
- Mellemstor til stor, stærk og muskuløs med kort, letplejet pels  
- Har brug for konsekvent træning, mental stimulering og daglig motion  
- Traditionelt brugt til at drive og vogte kvæg, i dag populær i hundesport og som hengiven familiehund  


## Udseende & Pels

Rottweiler er en kompakt, men meget kraftfuld hund, bygget mere til udholdenhed og styrke end til fart. Kroppen er en smule længere end høj med bred brystkasse, stærk ryg og meget veludviklet muskulatur. En voksen han er som regel cirka 61–68 cm i skulderhøjde, mens tæver er lidt mindre, omkring 56–63 cm. Vægten varierer alt efter bygning og kondition, men en sund Rottweiler skal se robust og atletisk ud, ikke klodset eller overvægtig.

Hovedet er et af racens mest iøjnefaldende træk. Det er bredt med tydeligt stop, kraftig næseparti og stærke kæber. Øjnene er middelstore, mandelformede og mørke, hvilket giver et vågent, men stabilt udtryk. Ørerne er middelstore, trekantede og bæres tæt ind til hovedet, hvilket forstærker det opmærksomme indtryk. Hele Rottweilerens udseende afspejler dens baggrund som brugshund og evne til at udføre krævende arbejdsopgaver.

Pelsen er kort, tæt og lige med fast struktur og en beskyttende underuld. Den ligger tæt ind til kroppen og giver godt vejrbeskyttelse uden at kræve avanceret pelspleje. Den eneste godkendte farve er sort med klart afgrænsede rustrøde eller mahognifarvede aftegninger. Disse ses over øjnene, på kinderne, næsepartiet, brystet, benene og under halen. Klare, symmetriske aftegninger betragtes som et kendetegn for racen.

Pelsplejen er forholdsvis enkel. En grundig gennembørstning en gang om ugen med en gummihandske eller en blød børste hjælper med at fjerne løse hår og holde huden i god stand. I fældeperioderne forår og efterår kan hyppigere børstning holde mængden af hår mere under kontrol. Tjek og rengør jævnligt:

- Ørerne, for at modvirke voksansamling  
- Øjnene, hvis der ses rødme eller puslignende sekret  
- Kløerne, som skal klippes så korte, at de ikke rammer jorden, når hunden går  

Bad er normalt kun nødvendigt hver tredje–fjerde måned eller når hunden er snavset. For hyppige bade kan udtørre huden. De fleste Rottweilere fælder ikke lige så meget som langhårede racer, men man skal alligevel regne med en jævn, moderat mængde hundehår i hjemmet året rundt.


## Temperament & Personlighed

En velavlet og vel socialiseret Rottweiler beskrives ofte som rolig, tryg og selvsikker. Det er som regel ikke en overdrevent hektisk eller hyperaktiv race. Mange er ret reserverede over for fremmede og tager sig tid til at vurdere nye personer og situationer. Med deres egen familie er de derimod som oftest kærlige, legesyge og meget knyttede. Det er en hund, som ofte foretrækker at være tæt på sine mennesker frem for at ligge alene i et andet rum.

Sammen med børn kan Rottweilere være meget blide og tålmodige, især hvis de er vokset op sammen, og børnene har lært at vise hunden respekt. Tilsyn er alligevel altid vigtigt med yngre børn, blandt andet på grund af hundens vægt og styrke. En glad, logrende Rottweiler kan let vælte et lille barn uden at mene noget ondt med det. Klare regler, som at man ikke klatrer på hunden eller forstyrrer den, når den spiser eller sover, hjælper med at skabe gode oplevelser.

Når det gælder andre hunde og husdyr, spiller individets temperament og tidlige erfaringer en stor rolle. Nogle Rottweilere lever harmonisk med andre hunde, især hvis de er blevet introduceret på den rigtige måde. Andre kan være mere kræsne eller mindre tolerante, især over for hunde af samme køn. Racen har stærk vogterinstinkt og kan være territorial, så omhyggelige introduktioner og bevidst håndtering er vigtige. Mange fungerer rigtig godt med katte og mindre dyr, hvis de vokser op sammen, og jagtlysten ikke er for stærk.

En turbulent “teenageperiode” er en almindelig udfordring. Som unge voksne er Rottweilere ofte energiske, stærke og ret selvsikre. Uden struktur og konsekvens kan det hurtigt føre til træk i snoren, hoppen op og dårlig indkaldelse. De er også følsomme over for førerens sindsstemning. Hård eller uforudsigelig behandling kan føre til uro eller forsvarsreaktioner hos nogle individer.

De bedste hjem til racen tilbyder:

- Tydelige regler og roligt, venligt lederskab  
- Meget positiv kontakt, ikke bare tid alene i haven  
- Løbende socialisering med mennesker, hunde og forskellige miljøer  

<x-quote text="Vores Rottweiler er meget rolig derhjemme, men han opdager alt. Han er allermest lykkelig, når han har en opgave, også selvom det bare er at bære sit legetøj på gåturen eller holde sig tæt ved vores børn." from="Lina, Rottweiler‑ejer" />


## Træning & Motion

Rottweiler er en intelligent brugshund, som som regel trives med at have opgaver at løse. De fleste er arbejdsivrige, især når træningen er retfærdig, konsekvent og belønningsbaseret. De reagerer meget godt på godbidder, legetøj og ærlig ros. Mange fungerer bedst, når de forstår, hvad der forventes af dem, og når træningen er en naturlig del af hverdagen frem for noget, der kun sker sjældent.

Tidlige træningsmål bør være:

- At gå pænt i snor, også med forstyrrelser omkring  
- En pålidelig indkaldelse, særlig vigtig for en så stærk race  
- Rolige hilsener på mennesker og andre hunde  
- At kunne lægge sig og slappe af på et tæppe eller i en seng på kommando  

Korte, hyppige træningspas fungerer som regel bedre end lange, intensive, især med unge hunde. Rottweilere kan somme tider være lidt stædige og stille spørgsmålstegn ved uklare eller inkonsekvente regler. Det er ikke en race, der trives med hårdhændede eller strafbaserede metoder. Fast, men venlig vejledning, tydelige grænser og rigelig positiv forstærkning opbygger tillid og samarbejdsvilje.

Når det gælder motion, har voksne Rottweilere som regel brug for mindst én til to timers blandet fysisk og mental aktivitet om dagen. Det behøver ikke kun være lange gåture. Mange kan lide:

- Spor og nose work  
- Lydighed eller rallylydighed  
- Vandreture og lange skovture  
- Strukturerede lege som apport eller trækkeleg  
- Træk med vogn eller weight pull, hvor det er tilladt og udføres sikkert  

Hvalpe og unge hunde bør ikke motioneres for hårdt på hårdt underlag for at skåne de voksende led. Fokuser i stedet på kortere ture, blid leg og mentale udfordringer som enkle sporlege eller problemløsningsøvelser.

Hvis deres behov for motion og mental stimulering ikke opfyldes, kan Rottweilere kede sig og finde på egne aktiviteter. Det kan vise sig som tyggen, graven, gøen eller vogteradfærd, der bliver for voldsom. En velmotioneret og veltrænet Rottweiler er derimod som regel rolig derhjemme og tilfreds med at hvile tæt på sin familie.

Lydighedskurser, hvalpehold og brugshundeklubber kan være fremragende ressourcer. De giver struktur, socialisering og støtte til både ejer og hund. Mange Rottweilere er dygtige inden for hundesport og sætter pris på den ekstra udfordring i at træne til prøver og konkurrencer.


## Sundhed

Rottweilere er overordnet set robuste hunde, men som alle racer har de visse helbredsproblemer, der forekommer hyppigere. Ansvarlige opdrættere arbejder aktivt på at reducere disse risici gennem sundhedstests af avlsdyrene og gennemtænkt planlægning af kuld.

Ledsygdomme er et vigtigt tema. Hofteledsdysplasi og albuedysplasi kan give smerter, halthed og tidlig slidgigt. I mange lande røntgenundersøges avlsdyr, og deres hofte- og albueresultater registreres. Hvalpekøbere kan bede opdrætteren vise disse resultater og forklare, hvordan de bruges i avlsarbejdet.

Andre tilstande, som kan forekomme i racen, er:

- Visse hjertesygdomme, særligt aortastenose og kardiomyopati  
- Korsbåndsskader i knæleddet  
- Forskellige former for kræft, fx knoglekræft hos ældre hunde  
- Øjenproblemer som entropion i visse linjer  

Ikke alle Rottweilere udvikler disse problemer, men bevidsthed hjælper ejere med at genkende tidlige symptomer og vælge opdrættere, der tager sundhed alvorligt. Regelmæssige dyrlægetjek, god vægtkontrol og passende motion bidrager alle til at holde hunden smidig og komfortabel så længe som muligt.

En sund voksen Rottweiler bliver typisk omkring 8–10 år, og enkelte individer når op i teenagealderen. Godt foder er vigtigt. Store, hurtigtvoksende hvalpe bør få et foder, der er tilpasset store racers vækst for at skåne leddene. At holde hunden slank er en af de enkleste måder at støtte langsigtet sundhed på, især for hofter, albuer og hjerte.

Gode rutiner for sundheden omfatter:

- Årlige dyrlægeundersøgelser  
- Vaccinationer og forebyggelse mod parasitter efter lokale anbefalinger  
- Tandpleje og tandbørstning flere gange om ugen  
- At holde øje med knuder, ændret bevægelsesmønster eller nedsat energi  

<x-quote text="Når du vælger en Rottweiler, kan det betale sig at stille detaljerede spørgsmål om sundhedstests, temperament og hvordan opdrætteren tager sig af hvalpene. God forberedelse kan gøre en stor forskel gennem hele hundens liv." from="Get a Pet Editorial" />

Nogle ejere vælger også at tegne hundeforsikring for at kunne håndtere uventede dyrlægeudgifter. Hvis du overvejer det, kan du læse mere om mulighederne på vores side om dyreforsikring: https://getapet.com/da/pet-insurance


## Historie & Oprindelse

Rottweiler har rødder, der strækker sig flere hundrede år tilbage i Europa. Man mener, at hunde af lignende type fulgte de romerske legioner og hjalp med at drive og vogte kvæget, som fulgte hæren. Da romerne bevægede sig gennem det område, der i dag er det sydlige Tyskland, blev deres hunde sandsynligvis blandet med lokale kvæg- og vagthundetyper.

Byen Rottweil, et vigtigt centrum for kvæg- og anden handel i middelalderen, gav racen dens navn. Lokale slagtere og kreaturhandlere havde brug for stærke, intelligente hunde, som kunne drive kvæg til markedet, vogte penge og varer og beskytte deres ejere på vejene. Rottweiler udviklede sig til en pålidelig allround gård- og kvæghund, værdsat for sit mod og sin udholdenhed.

Da jernbanerne blev indført, og andre transportformer for kvæg kom til, faldt behovet for drivende kvæghunde. I en periode var racen tæt på at forsvinde. Entusiaster, som satte pris på Rottweilerens brugsegenskaber, bidrog til at bevare og videreudvikle racen med fokus på dens rolle som politi-, tjeneste- og beskyttelseshund. Hundens naturlige vogterinstinkt, selvsikkerhed og kraftige bygning gjorde den meget velegnet til disse opgaver.

I løbet af 1900‑tallet fik Rottweiler officiel anerkendelse i kennelklubber, og en formel racestandard blev fastlagt. Racen spredte sig uden for Tyskland og blev populær over hele verden. I dag bruges den i mange forskellige roller, som søge- og redningshund, sporhund, inden for lydigheds- og beskyttelsessport samt i visse politi- og sikkerhedstjenester.

Samtidig lever mange Rottweilere nu først og fremmest som familiehunde. De bedste moderne repræsentanter har stadig deres traditionelle sind: en stabil, selvsikker hund, som kan arbejde, når det kræves, men også slappe af derhjemme med familien. Denne dobbeltrolle betyder, at gennemtænkt avl og ansvarligt hundehold er særligt vigtige for at bevare racens sunde temperament og pålidelige karakter.

<x-quote text="At forstå Rottweilerens baggrund som drivende kvæghund og gårdvagt hjælper med at forklare både dens styrke og dens behov for tydeligt, gennemtænkt lederskab i dag." from="Get a Pet Editorial" />


## At leve med racen

At dele sit liv med en Rottweiler kan være dybt givende, men det er ikke en beslutning, man bør tage let. Det er en stor, kraftfuld hund med stærk egen vilje. Den kræver tid, træning og dagligt samvær med sin familie. Ejere bør være forberedt på at investere i hvalpehold, godt foder, passende udstyr og regelmæssig dyrlægepleje hvert år.

Typiske løbende udgifter er:

- Foder, som kan blive betydeligt for en stor, aktiv hund  
- Dyrlægeudgifter, vaccinationer og forebyggende behandlinger  
- Forsikring, hvis du vælger at tegne det  
- Træningskurser eller medlemskab af hundeklub  
- Legetøj, senge, pelsplejeredskaber og udskiftning af udstyr over tid  

Rent praktisk er en solid sele eller et veltilpasset halsbånd, en stærk line, skridsikre madskåle og en god, støttende hundeseng grundlæggende. Mange ejere synes også, at et bur er nyttigt til tryg hvile og transport, forudsat at det introduceres nænsomt og aldrig bruges som straf. På grund af racens styrke er det klogt at investere i udstyr af god kvalitet. Billige ting, der går i stykker på det forkerte tidspunkt, kan være farlige.

Lejlighedsliv er muligt, hvis hundens behov for motion og mental stimulering opfyldes, men daglig udetid og aktivitet er helt nødvendigt. Et hus med indhegnet have kan gøre hverdagen lettere, men Rottweiler skal ikke leve isoleret udendørs. Det er en social race, som trives bedst med daglig kontakt og ved at blive inddraget i familiens aktiviteter.

Socialt ansvar er en vigtig del af at eje denne race. Nogle mennesker kan føle sig usikre over for Rottweilere på grund af deres kraftfulde udseende. God opførsel i det offentlige rum, hensynsfuld adfærd omkring andre hunde og konsekvent træning hjælper med at vise, hvad racen kan være, når den håndteres rigtigt. Mange ejere oplever, at deres rolige, venlige Rottweiler bliver en god ambassadør for racen.

<x-quote text="At leve med en Rottweiler betyder at planlægge dagen omkring gåture, træning og tid sammen, men til gengæld får du en hund, der virkelig er en del af familien og meget opmærksom på dine rutiner." from="Mikael, hundeejer" />

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er den rette race for dig, kan værktøjer som Hundeguide hjælpe dig med at sammenligne egenskaber og behov: https://getapet.com/da/dog-breed-advisor  

For den, der er klar til at tage ansvaret, kan en velopdragen Rottweiler blive en stabil, kærlig og dybt loyal ledsager, som deltager fuldt ud i hverdagslivet.

Rottweiler

Svenska Rottweilerklubben (Swedish Rottweiler Club)

Deutscher Rottweiler-Klub (German Rottweiler Club)

Rottweiler er en kraftig, mellemstor brugshund med kort sort pels og rustbrune aftegninger. Den er rolig, loyal og familieorienteret, men ofte reserveret over for fremmede. For at trives har den brug for venlig, men konsekvent træning, daglig mental og fysisk aktivering samt ansvarsbevidste ejere.

Kennel Just Ask är en stor familj med många både hundar och barn. Vi, Gerard och Ia, har en hundpassion från barnsben. Vi har alltid varit hundfantaster som gjort det mesta genom åren - allt ifrån kantarellsök, Agility till bruks, utställning och IGP. Idag är det utställning och IGP träning som d

Just Ask

Dantos

Irsk softcoated wheaten terrier

Irish Soft Coated Wheaten Terrier Club of Great Britain

Svenska Terrierklubben (Sweden)

Norsk Terrier Klub (Norway)

Irsk softcoated wheaten terrier er en middelstor, atletisk irsk gårdsterrier, som er blevet en familiehund, kendt for sin silkebløde, let fældende hvedefarvede pels, sit glade og menneskekære væsen, sit store behov for pelspleje, sit livlige men trænbare temperament og sit generelt gode helbred med visse racespecifikke risici.

Uppfödare av Irish Softcoated Wheaten Terrier på rent irländska linjer för arbete, utställning och sällskap.

Villa Rosa

Anirac's Kennel

Flatcoated retriever

The Flatcoated Retriever Society of Great Britain

The Swedish Kennel Club (Svenska Kennelklubben)

The Norwegian Kennel Club (Norsk Kennel Klub)

The Danish Kennel Club (Dansk Kennel Klub)

Flatcoated retriever er en middelstor til stor, atletisk apporterende jagthund med glat, sort eller leverfarvet pels og et venligt, hvalpeagtigt væsen. Den er energisk, meget menneskeorienteret og meget lærenem og har brug for masser af motion, positiv træning, et tæt familieliv og opmærksom pleje af helbredet.

Vi har en liten uppfödning av flatcoated retriever. Vi bor på landet och föder upp valparna inomhus hos oss. Vi önskar med vår avel kunna berika rasen med friska arbetsvilliga och trevliga hundar.

Hundeopdrættere

For købere

For sælgere

Kat

Hund

Get a Pet