## Kort fortalt

Labrador retriever er en mellemstor til stor apporterende jagthund med rødder i Newfoundland i Canada. Racen blev hovedsageligt udviklet i Storbritannien. Den er kendt for sin samarbejdsvilje og sin interesse for at bære og hente genstande. Samtidig er det en aktiv brugshund, ikke automatisk en ukompliceret og afslappet familiehund.

- **Mankehøjde:** idealet er 56–57 cm for hanner og 54–56 cm for tæver.
- **Vægt:** cirka 25–36 kg er en bred rettesnor for en voksen hund, afhængigt af køn, kropsbygning og huld.
- **Forventet levetid:** ofte omkring 10–12 år.
- **Godkendte farver:** sort, gul eller leverbrun. Gul kan variere fra lys creme til ræverød.
- **Pels:** kort og tæt med vandafvisende underuld.
- **Oprindelig opgave:** at finde og apportere nedlagt vildt efter skuddet.

Labradorer avles med forskellige mål. Nogle opdrættere lægger mest vægt på jagtlige egenskaber, andre på eksteriør og egenskaber som familiehund, mens mange forsøger at forene flere kvaliteter. Betegnelser som ”jagtlabrador” og ”udstillingslabrador” fortæller derfor ikke alt om den enkelte hund. Se på forældrene, voksne slægtninge, arbejdsmeritter og på, hvordan opdrætteren faktisk lever og arbejder med sine hunde.

## Udseende og pels

En labrador skal være kraftigt bygget, kompakt og bevægelig uden at blive tung eller overvægtig. Typiske træk er et bredt hoved, en kraftig krop, velvinklede ben og den karakteristiske ”odderhale”: tyk ved roden, smallere mod spidsen og dækket af kort, tæt pels. Hanner har en idealhøjde på 56–57 cm og tæver 54–56 cm. Tallet på vægten er mindre vigtigt end en synlig talje og ribben, der let kan mærkes under huden.

Pelsen består af korte, tætte dækhår og vandafvisende underuld. Den beskytter godt i koldt og vådt vejr, men betyder også, at labradoren kan fælde meget, især når underulden skiftes. Børst ekstra i fældeperioderne, og bad hunden, når den rent faktisk har brug for det. En fast plan for bad eller børstning passer ikke til alle hunde.

Kontrollér hud, poter og ører regelmæssigt, især efter badning og svømning. Tør det ydre øre, hvis det er fugtigt, men rens kun efter behov. Dårlig lugt, brunligt sekret, rødme eller gentagen hovedrysten bør vurderes af en dyrlæge i stedet for at blive behandlet med rutinemæssig ørerens.

Racestandarden godkender ensfarvet sort, gul eller leverbrun; en lille hvid plet på brystet kan forekomme. ”Sølv” er ikke en fjerde godkendt farve, men registreres som en farve, der afviger fra standarden. Selve farvebetegnelsen giver dog ikke grundlag for generelle påstande om den enkelte hunds sundhed.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, intelligent og samarbejdsvillig hund, som gerne arbejder sammen med sin fører. Mange labradorer søger social kontakt, reagerer godt på belønningsbaseret træning og er entusiastiske i både leg og arbejde. Ingen racebeskrivelse er dog en garanti. Temperamentet påvirkes også af arv, tidlige erfaringer, træning, sundhed og hverdagsmiljø.

Apporteringslysten viser sig ofte som et ønske om at bære ting i munden. Giv hunden egnede genstande, og indlær et roligt bytte eller et ”slip”-signal i stedet for at jage den, når den tager noget. Det gør hverdagen mere sikker og giver plads til en naturlig adfærd. Foder kan være en stærk belønning, men leg, søgearbejde og muligheden for at hente en genstand kan også virke særdeles godt.

Forskellene mellem avlsretninger er reelle, men ikke absolutte. Jagtavlede hunde er ofte udvalgt efter fart, udholdenhed og koncentreret apporteringsarbejde. Hunde fra mere eksteriørrettede linjer kan have en anden kropsbygning og arbejdsstil. Det betyder ikke, at enhver jagtavlet labrador har svært ved at falde til ro, eller at enhver udstillingsavlet labrador er rolig. Bed opdrætteren om konkrete eksempler på forældrenes energiniveau, evne til at koble af, hvor meget de giver lyd, omgængelighed og arbejdslyst.

En BPH- eller MH-beskrivelse kan give yderligere oplysninger om, hvordan en hund reagerede i standardiserede situationer. Resultatet er en beskrivelse, ikke en temperamentstest, som hunden består eller dumper. Vurder det sammen med dine egne møder med hundene og din viden om slægten.

## Træning og motion

En labrador har brug for daglig bevægelse, men også for opgaver, der engagerer lugtesansen, hukommelsen og samarbejdet med føreren. Der findes ikke et bestemt antal timer, som passer til både en hvalp, en voksen jagthund, en familiehund og en senior. Tilpas mængde og intensitet til hundens alder, sundhed, erfaring og restitution.

Gåture kan kombineres med apportering, personsøg, spor, lydighed, impulskontrol og enkle søgeøvelser. Korte, fokuserede træningspas er ofte mere nyttige end at gentage den samme øvelse, indtil hunden mister koncentrationen. Hvile og evnen til at falde til ro er en del af træningen, ikke et tegn på, at hunden har fået for lidt at lave.

Prioritér tidligt et sikkert indkald, en løs line, rolig håndtering, selvkontrol og et tydeligt signal til at aflevere en genstand. Træn belønningsbaseret, og øg sværhedsgraden trin for trin. Hvis du bruger mange godbidder i træningen, bør de regnes med i hundens daglige fodermængde.

Interesse for vand er almindelig i racen, men ikke alle labradorer bryder sig om at svømme, og ingen hund er automatisk sikker i vand. Begynd på lavt, roligt vand, lad hunden bestemme tempoet, og sørg for, at den let kan komme op. Hold opsyn ved strømmende, koldt eller algepåvirket vand, og undgå at kaste genstande så langt, at en ivrig hund presses ud over det, den kan klare.

## Sundhed

Den vigtigste sundhedskontrol før et hvalpekøb er ikke blot, om forældrene er ”testet”, men hvilke undersøgelser der er foretaget, hvornår de blev udført, og hvad resultaterne var. Labradorens led, øjne og huld fortjener særlig opmærksomhed.

For at et labradorkuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have et officielt HD-resultat før parringen. Et registreret resultat er ikke det samme som hofter uden anmærkning. Svenska Labrador Retrieverklubben anbefaler en strengere udvælgelse: Begge forældre bør være røntgenfotograferet for HD og ED uden anmærkning og øjenundersøgt inden for to år før parringen, uden arvelig øjensygdom bortset fra visse angivne undtagelser.

Bed om forældrenes registreringsnumre, og kontrollér selve resultatet, undersøgelsesdatoen og gerne oplysninger om søskende, tidligere afkom og andre nære slægtninge. Det giver mere viden end en generel formulering om, at hundene er sundhedstestet.

DNA-test kan være værdifulde, når de bruges til den rette sygdom, og begge forældres resultater vurderes sammen. En test for prcd-PRA kan for eksempel kun sige noget om netop denne form for nethindesygdom; den udelukker ikke andre øjensygdomme og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse. Ved recessive sygdomme som EIC behøver en rask bærer ikke selv at blive syg, men den anden forælders resultat skal være kendt, så der ikke fødes syge hvalpe. Et stort DNA-panel er derfor ikke et bevis på et generelt godt helbred.

Overvægt belaster kroppen og bør ikke opfattes som et normalt racetræk. Mærk efter ribbenene, og se efter en tydelig talje ovenfra og fra siden. Vej hunden regelmæssigt, og tilpas portioner, tyggeting og træningsbelønninger efter dens huld. Forskning har kædet en variant i POMC-genet hos nogle labradorer sammen med større motivation for foder og højere kropsvægt, men varianten findes ikke hos alle, og overvægt er ikke uundgåelig.

## Historie og oprindelse

Labrador retriever har tidlige rødder ved Newfoundlands kyst i Canada, hvor hunde af lignende type hjalp fiskere med at hente genstande og fangst op af vandet. I løbet af 1800-tallet blev sådanne hunde bragt til Storbritannien, hvor racen blev udviklet til en specialiseret apporterende jagthund.

Den britiske kennelklub anerkendte labrador retriever som race i 1903. Arbejdet efter skuddet formede flere af de egenskaber, der stadig kendetegner racen: interesse for at søge efter, bære og aflevere genstande, vilje til at samarbejde på afstand og evne til at arbejde i vand og vanskeligt terræn. I dag bruges labradoren til jagt, hundesport og en række samfundsopgaver, men dens baggrund som arbejdshund er også vigtig for den, der først og fremmest søger en familiehund.

## At leve med racen

Labrador retriever kan passe i mange hjem, når ejeren ønsker at dele en aktiv hverdag med hunden og har tid til både træning og restitution. En have er ikke et krav, og livet i en lejlighed kan fungere, men boligen erstatter ikke gåture, søgearbejde og anden meningsfuld aktivitet udendørs. Træn også hunden i at være stille og rolig i opgange og andre fællesområder.

Sammen med børn er opsyn fra en voksen, tydelige regler og et uforstyrret hvilested til hunden nødvendigt. En ung eller opstemt labrador er stærk nok til at vælte et lille barn uden at ville gøre skade. Børn bør ikke have ansvaret for at gå tur med en hund, de ikke fysisk kan håndtere.

Mange labradorer lever godt sammen med andre hunde og katte, men racen alene afgør ikke udfaldet. Introducér dyrene gradvist, forebyg jagt og trængsel, og giv katten højt placerede tilflugtssteder eller adgang til separate områder. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet er roligt og forudsigeligt.

Det skal læres trin for trin at være alene hjemme. En lille hvalp skal ikke bare forlades; begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan slappe af. Hvor længe en voksen hund kan klare at være alene, varierer, så tag udgangspunkt i hundens adfærd frem for en generel maksimumstid.

Før hvalpekøbet bør du kunne få klare svar på følgende:

- Hvilke aktiviteter og hvilken hverdag er kuldet avlet til?
- Hvordan arbejder forældrene, hvordan fungerer de socialt, og hvordan falder de til ro i praksis?
- Hvilke officielle resultater findes for HD, ED og øjne, og hvad ved man om nære slægtninges sundhed?
- Findes der BPH, jagtprøver eller andre relevante beskrivelser og meritter, og hvad viser de?
- Hvordan matcher opdrætteren hvalpenes forskellige egenskaber med købernes hverdag?

Det bedste match afhænger af mere end farve, køn og en betegnelse for avlslinjen. Vælg en opdrætter, som kan beskrive hundenes faktiske egenskaber, vise kontrollerbare sundhedsresultater og tale ærligt om variationen i kuldet.

Labrador retriever

The Kennel Club (UK)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Norwegian Kennel Club

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Labrador retriever er en mellemstor til stor, atletisk og venlig hund med rigtig gode svømmeevner og en kort, tæt, vandafvisende pels i gul, sort eller brun (chocolate). Den er intelligent og madmotiveret, let at træne, har behov for daglig motion og mental stimulering og bruges i stor udstrækning både som familiehund og som arbejdshund.

Värmdö kennel

## Kort fortalt

Cavalier king charles spaniel er en britisk selskabs- og dværghund, der kombinerer sin lille størrelse med et livligt og socialt væsen. Den vil som regel gerne være tæt på mennesker, men har brug for mere end et skød og nogle få korte lufteture.

- Racestandarden angiver en vægt på 5,5–8 kg. Den angiver ingen skulderhøjde; Svenska Kennelklubben beskriver cirka 30–35 cm som almindeligt.
- Pelsen er lang og silkeblød. De fire godkendte farver er black and tan, ruby, blenheim og tricolour.
- Raceidealet er en glad, venlig, hengiven og frygtløs hund. Den enkelte hund kan alligevel variere tydeligt i energi, lydniveau og tryghed.
- En cavalier har hver dag brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, træning og social kontakt. Der findes ingen meningsfuld minutregel, som passer til alle.
- Sundheden kræver ekstra omtanke. I Sverige er racen omfattet af et obligatorisk sundhedsprogram for hjertestatus i avlen, mens flere andre undersøgelser er anbefalinger fra raceklubben.

## Udseende og pels

Cavalier king charles spaniel skal være lille, velafbalanceret og bevæge sig frit med et mildt udtryk. Skallen skal være næsten flad mellem ørerne. Øjnene er store, mørke og runde uden at være udstående, og de højt ansatte ører er lange og har rigeligt med pels. Standarden angiver en vægt på 5,5–8 kg, men ingen præcis højde. Oplysningen om 30–35 cm er derfor en almindelig rettesnor, ikke et højdekrav.

Pelsen skal være lang og silkeblød uden krøller; let bølget pels er tilladt. Der er behæng blandt andet på ører, ben, poter og hale. De fire farver er:

- **Black and tan:** sort med tydelige tanfarvede aftegninger.
- **Ruby:** ensfarvet dybrød.
- **Blenheim:** kastanjefarvede aftegninger på perlehvid bund.
- **Tricolour:** sort og hvid med tanfarvede aftegninger.

Pelsen skal redes igennem regelmæssigt, især bag ørerne, hvor det bløde hår let filtrer sammen. Kontrollér også behænget omkring poterne efter gåturen. Standarden foreskriver en naturlig, uklippet pels, men rigeligt hår under og mellem trædepuderne kan skulle holdes i orden, så der ikke dannes filtknuder. Væn roligt hvalpen til kam, potehåndtering og kontrol af ører og øjne; det gør både den daglige pleje og dyrlægebesøg lettere.

Ingen hunderace er allergenfri, og cavalieren er ingen undtagelse. Hundeallergener kommer primært fra hud og spyt, og mængden varierer fra individ til individ. Personer med allergiske gener bør derfor ikke vurdere risikoen ud fra pelslængden eller racenavnet.

## Temperament og personlighed

Cavalier king charles spaniel er avlet som selskabshund og er som regel åben, hengiven og social. Racestandarden beskriver en glad og venlig hund uden aggressivitet eller nervøsitet, men det er et avlsmål – ikke en garanti for hvert enkelt individ.

Resultater fra svenske BPH-beskrivelser giver et mere nuanceret billede. I en analyse af 192 svenskopdrættede cavalierer var racen hovedsageligt tryg og reagerede normalt ikke aggressivt i sociale møder. Gennemsnitshunden blev heller ikke opfattet som særlig vokal, selv om nogle hunde gøede eller peb i situationer, hvor det ikke var forventet. Der er altså reel variation bag racebeskrivelsen. Mød gerne hvalpens mor, spørg hvordan begge forældre fungerer i hverdagen, og undersøg om frygt, stress eller ressourceforsvar forekommer hos nære slægtninge.

Racen fungerer ofte godt i en familie og er generelt også social med andre hunde. Med små børn gælder dog de samme sikkerhedsregler som for alle hunde: En voksen skal være til stede, og hunden skal have et fredeligt hvilested, hvor den ikke bliver forstyrret. Børn skal lære ikke at bære hunden, trække den i ørerne eller forstyrre den, når den spiser eller sover. Samlivet med en kat afhænger af den enkelte hund, tidligere erfaringer og en rolig introduktion; racenavnet er ingen garanti.

## Træning og motion

En cavalier skal bevæge sig og bruge hovedet hver dag, men den rette mængde afhænger af hundens alder, sundhed, kondition og restitution – ikke af et fast antal minutter. En sund voksen hund kan kombinere gåture og fri bevægelse på et sikkert sted med søgeøvelser, leg og korte træningspas. Mange nyder lydighed, rallylydighed eller agility på et niveau, der passer til den enkelte.

Korte, positive træningspas gør det lettere at holde fokus. Begynd tidligt med kontakt, følgeskab og indkald, og beløn hunden, når den vælger dig på trods af dufte og andre forstyrrelser. Selv en selskabshund med spanielbaggrund kan blive helt optaget af noget spændende udendørs, så brug en lang line, indtil indkaldet fungerer i det aktuelle miljø.

Hvalpe skal have lov til at udforske, lege og hvile i deres eget tempo. Undgå generelle femminuttersregler, og byg i stedet aktiviteten gradvist op uden at presse en træt hvalp. En hund med hjertebilyd, hjertesygdom, smerter eller neurologiske symptomer har brug for en individuel plan fra en dyrlæge.

## Sundhed

Hjertet er det vigtigste racespecifikke kontrolpunkt for en svensk hvalpekøber. Cavalier king charles spaniel er særligt disponeret for myxomatøs mitralklapsygdom, MMVD. Her forandres klappen mellem venstre forkammer og hjertekammer, så blod kan løbe baglæns og give en hjertebilyd. En hund kan have sygdommen uden synlige tegn i lang tid, mens andre senere udvikler hjertesvigt.

Racen er omfattet af et sundhedsprogram for hjertestatus på niveau 3. Forældredyrene skal have en officiel attest på hjertestatus uden anmærkninger, for at afkommet kan registreres efter reglerne. Attesten må ikke være mere end tolv måneder gammel på parringstidspunktet, og minimumsalderen for en officiel hjerteattest er tre år. Det er et minimumskrav, ikke et bevis på at en kombination er risikofri. Bed om forældrenes registreringsnumre, kontrollér resultaterne i SKK Hunddata eller Avelsdata, og se også på hvor længe ældre nære slægtninge har været fri for hjertebilyd. Raceklubben anbefaler en årlig hjerteundersøgelse fra treårsalderen, indtil der konstateres bilyd, også for hunde der ikke længere bruges i avl.

Chiari-lignende misdannelse og syringomyeli, CM/SM, er et andet vigtigt helbredsproblem. Når pladsen i kraniet er for lille i forhold til hjernen, kan strømmen af rygmarvsvæske blive forstyrret, og der kan dannes et væskefyldt hulrum i rygmarven. Nogle hunde med milde fund viser ingen tydelige tegn. Andre får smerter, bliver følsomme omkring hoved eller nakke, vil ikke bevæge sig, klør i luften ved halsen eller viser svaghed og dårligere koordination. En dyrlæge skal vurdere sådanne symptomer. MR-skanning kan bruges i avlsudvælgelsen, men er en anbefaling fra raceklubben og må ikke forveksles med det obligatoriske hjerteprogram. Spørg opdrætteren om kliniske symptomer og MR-resultater hos forældrene og nære slægtninge.

Cavaliersällskapet anbefaler desuden øjenundersøgelse og undersøgelse for patellaluksation af avlsdyr fra mindst etårsalderen. Også her er forskellen vigtig: Det er anbefalede undersøgelser, ikke det samme registreringskrav som hjerteattesten. Som køber skal du derfor skelne mellem formelle krav, raceklubbens anbefalinger og hvad slægtens samlede resultater viser.

## Historie og oprindelse

Den moderne cavalier king charles spaniel stammer fra Storbritannien og er tæt forbundet med de små spaniels, der ses på europæiske malerier gennem flere århundreder. Hundetypen fik sit kongelige navn gennem forbindelsen til huset Stuart og især kong Charles II.

Da den kortsnudede type blev moderne, ændrede king charles spaniel sig. I 1926 udlovede amerikaneren Roswell Eldridge præmier på Crufts til hunde, der lignede den ældre type med længere snude og fladere skalle. En britisk raceklub blev stiftet i 1928, og i 1945 anerkendte The Kennel Club cavalier king charles spaniel som en selvstændig race.

Cavalier king charles spaniel og king charles spaniel er derfor ikke to navne for den samme hund. De er separate racer med fælles baggrund, og cavalieren blev udviklet for at genskabe mere af den ældre spanieltype.

## At leve med racen

Cavalier king charles spaniel kan trives både i lejlighed og hus, hvis den får selskab, gåture, mental aktivitet og mulighed for at hvile uforstyrret. Boligens størrelse kan ikke erstatte gode hverdagsrutiner. Racen kan også passe til en førstegangsejer, som vil træne, pleje pelsen og tage sundhedskontroller alvorligt; det lille format gør den ikke automatisk nem at passe.

Alenetid skal trænes gradvist, først når hvalpen føler sig tryg i hjemmet. Gå væk i ganske korte perioder, og øg først tiden, når hunden kan slappe af. Klynken, vedvarende gøen, ødelæggelser, manglende appetit eller urenlighed kan være tegn på ubehag. Hunde kan klare forskellig tid alene, så planlæg hundepasning eller en anden løsning, hvis hverdagen kræver mere alenetid, end netop din hund trives med.

Tre kontroller er særligt værdifulde før et hvalpekøb:

1. Kontrollér forældrenes aktuelle hjerteattester og ældre slægtninges resultater i SKK's åbne registre.
2. Spørg særskilt ind til CM/SM-symptomer og MR samt til øjen- og patellaundersøgelser; bland ikke disse anbefalinger sammen med kravene i hjerteprogrammet.
3. Vurdér forældrenes hverdagsadfærd og hvordan hvalpene er blevet vænnet til mennesker, håndtering og et almindeligt hjemmemiljø.

De kontroller giver et mere realistisk billede end racens venlige ry alene. En cavalier, der er valgt med omhu, kan blive en meget nær ledsager, som gerne deltager i hverdagen, men den har brug for en ejer, der tager både dens sociale behov og de dokumenterede sundhedsrisici alvorligt.

Cavalier king charles spaniel

Cavalier King Charles Spaniel Club UK

Norsk Kennel Klub (Norwegian Kennel Club)

Lille, mild spaniel (5,4–8 kg) med silkeagtig, mellem­lang pels i Blenheim, tricolour, black and tan eller ruby. Kærlig, meget menneskeorienteret og god med børn og andre kæledyr. Kræver regelmæssig pelspleje, moderat motion og bryder sig ikke om at være alene i længere perioder.

## Kort fortalt

Whippet er en britisk, FCI-anerkendt mynde i gruppe 10. Racen blev udviklet til fart og arbejde, og racestandarden beskriver en kombination af muskelkraft, styrke og elegance uden overdrivelser. Det er altså en atletisk bygget hund, ikke blot en slank selskabshund.

Den ønskede skulderhøjde er 47–51 cm for hanner og 44–47 cm for tæver. Racestandarden angiver derimod ingen idealvægt. Vurder derfor vægt og huld ud fra den enkelte hunds størrelse, muskulatur og kondition, ikke i forhold til et fast tal.

Før et køb bør du især tage stilling til sikker motion, jagtlyst, kulde og dokumenteret sundhed i familien. Whippet kan være en tilpasningsdygtig selskabshund, men har brug for at kunne løbe under sikre forhold, gradvis træning i at være alene og omhyggelig håndtering omkring vildt og smådyr.

## Udseende og pels

Whippet skal være funktionelt bygget til fart. Standarden kræver blandt andet en dyb brystkasse, kraft over lænden, et stærkt bagparti og frie, lange bevægelser med kraftigt afsæt. Bevægelserne skal være parallelle og hverken korte, stive eller overdrevne. En ekstremt tynd eller svag hund er derfor ikke mere racetypisk end en tung og uhåndterlig hund.

Forskellen i den ønskede højde mellem kønnene er lille, men individer kan alligevel være tydeligt forskellige i kropsbygning. Da standarden ikke angiver vægt, er et enkelt tal på vægten et dårligt kriterium for valg af hund eller vurdering af sundhed. Vurder hellere proportioner, muskulatur, bevægelser og aktuelt huld sammen med opdrætteren eller en dyrlæge.

Pelsen skal være fin, kort og tætliggende. Alle farver og farvekombinationer er tilladt undtagen merle. Racestandarden angiver ikke, om racen har underuld. Vurder derfor den enkelte hunds pelstæthed og tolerance over for kulde i stedet for at gå ud fra, at alle har nøjagtig den samme beskyttelse.

Den fine pels giver kun lidt beskyttelse mod kulde og væde. Nogle whippets har brug for et velsiddende dækken på kolde ture, mens vejret, aktiviteten og den enkelte hund afgør, hvornår det er nødvendigt. Rysten, lavere tempo eller tydelig søgen efter varme er tegn på, at turen bør afbrydes, eller hunden bør have mere beskyttelse. Pelsplejen er ellers enkel, men hud, trædepuder og kløer bør kontrolleres efter aktivitet i krat, skare eller ujævnt terræn.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver racen som venlig, hengiven og stabil med evne til at tilpasse sig både i hjemmet og i sport. Det er idealet i standarden, ikke en garanti for hvert individ. Avl, tidlige erfaringer, sundhed og hverdagstræning påvirker, hvordan den enkelte hund fungerer.

Svenske resultater fra adfærdsbeskrivelsen BPH giver et mere nuanceret billede. Frem til juli 2024 var 373 whippets blevet beskrevet. Blandt svenskfødte hunde fra 2004–2023 deltog 323 af 8.641 hunde, svarende til 3,7 procent. Den beskrevne gruppe var i gennemsnit moderat social, forholdsvis legesyg samt relativt tryg og nysgerrig. Samtidig var der større variation i blandt andet hilsen, nysgerrighed og leg. Resultaterne beskriver deltagerne og må ikke bruges som et løfte om en hvalp eller hele racen.

Med børn er rolig håndtering og en uforstyrret hvileplads vigtigere end mærkatet ”familiehund”. En voksen skal være til stede, og børn må ikke forstyrre en hund, der spiser eller hviler. Møder med andre hunde bør også introduceres kontrolleret, især hvis hundene er forskellige i størrelse, legestil eller erfaring.

En whippet kan leve sammen med en kat, men racenavnet garanterer ikke, at det fungerer. Jagtlyst og reaktion på hurtige bevægelser varierer. Begynd med afstand og fysisk adskillelse, hold hunden i line, giv katten en sikker flugtvej, og hold opsyn, indtil begge dyr er afslappede. At hunden accepterer familiens kat, siger ikke sikkert, hvordan den reagerer på fremmede katte eller smådyr udendørs.

## Træning og motion

Whippet har brug for daglig fysisk og mental aktivitet, men hverken racestandarden eller svenske myndighedsråd angiver et bestemt antal minutter eller kræver, at hunden løber løs i fuld fart hver dag. Tilpas belastningen efter alder, sundhed, kondition og underlag. Gåture, næsearbejde, hverdagslydighed og mulighed for af og til at strække helt ud et sikkert sted giver en god blanding.

Træningen bør være belønningsbaseret, trinvis og tilpasset individet. Korte pas med et tydeligt mål fungerer ofte bedre end mange gentagelser. Prioritér indkald, kontakt omkring ting i bevægelse, rolig venten, håndtering af poter og evnen til at falde til ro efter aktivitet. Begynd i enkle omgivelser, og øg forstyrrelserne, når adfærden fungerer stabilt.

Jagtlysten er et sikkerhedsspørgsmål, ikke en karakterfejl. Racens baggrund betyder, at hurtige bevægelser kan udløse forfølgelse, men styrken i reaktionen varierer. Et pålideligt indkald mindsker risikoen uden at gøre alle åbne områder sikre. Brug line eller en lang line, hvor vildt, trafik, cyklister eller smådyr kan dukke op, og vælg ordentligt indhegnede områder, når hunden skal løbe frit.

I svensk natur gælder der desuden særlige hensyn til vildtet. Fra 1. marts til 20. august skal hunde forhindres i at løbe løse i naturen, og resten af året skal du stadig kunne forhindre hunden i at jage eller forfølge vildt. Lure coursing og andre organiserede myndeaktiviteter kan give et kontrolleret udløb for jagten, men de er muligheder og ikke krav for et godt hundeliv.

## Sundhed

Whippet er ikke omfattet af nogen af Svenska Kennelklubbens sundhedsprogrammer, og der er derfor ingen racespecifikke sundhedsundersøgelser, som skal være gennemført før parring i Sverige. Det betyder ikke, at dokumentation er uvigtig. Svenska Whippetklubbens aktuelle racespecifikke avlsstrategi anbefaler undersøgelser og opfølgning, som en hvalpekøber bør spørge konkret ind til.

Raceklubben anbefaler, at avlshunde får hjertet auskulteret, altså at en dyrlæge lytter til hjertet med et stetoskop. Hvis der høres en mislyd, bør hunden undersøges yderligere af en dyrlæge med speciale i kardiologi. MMVD forekommer i racen, men en mislyd er et fund og ikke i sig selv en diagnose. Raceklubben anbefaler også øjenlysning, adfærdsbeskrivelsen BPH og at hunden er mindst to år, før den bruges i avl. Det er anbefalinger, ikke svenske registreringskrav for racen.

Øjensundheden skal beskrives lige så præcist. Et lille antal svenske tilfælde af PRA er dokumenteret, samtidig med at kun en lille andel af hundene er undersøgt for arvelige øjensygdomme. Problemet kan derfor hverken kaldes almindeligt eller afvises. Bed om at se daterede resultater for forældredyrene, og spørg, hvordan opdrætteren bruger resultater fra slægtninge.

Skader fortjener mere opmærksomhed end en lang liste over mulige sygdomme. I raceklubbens sundhedsundersøgelse fra 2020, som omfattede svar om 367 individer, oplyste ejerne, at 42,7 procent havde været ude for en ulykke, som krævede dyrlægebehandling; sårskader var mest almindelige. En spørgeskemaundersøgelse viser ikke risikoen for hver enkelt hund, men den giver grund til at kontrollere hud, poter og bevægelser efter aktivitet i høj fart og vælge underlag og indhegninger med omtanke.

Spørg også til testikelstatus hos hanner og til immunmedieret sygdom hos nære slægtninge. Avlsstrategien beskriver ophobning i familier, men ikke en enkel arvegang, som en enkelt DNA-test kan afklare. Oplysninger om forældre, kuldsøskende og ældre slægtninge kan derfor være mere nyttige end en generel påstand om, at linjen er sundhedstestet.

Hjertefund hos whippet skal også tolkes med kendskab til racen. Studier af raske whippets viser, at visse EKG- og ultralydsmål kan afvige fra generelle referenceværdier for hunde. Fortæl derfor dyrlægen, at hunden er en whippet, og hvordan den trænes. Det kan mindske risikoen for fejltolkning, men må ikke bruges til at afvise en mislyd, symptomer eller behovet for yderligere udredning.

## Historie og oprindelse

Racens dokumenterede historie begynder i Storbritannien. Whippet blev nævnt i officiel udstillingssammenhæng i England i 1876, og The Kennel Club anerkendte racen i 1890. Whippetvæddeløb er dokumenteret fra 1890'erne, mens racestandarden oplyser, at hunden oprindeligt blev brugt til jagt med synet eller lugtesansen.

Racen forbindes især med Nordengland og væddeløb, men de tidligste avlsvalg er ikke fuldt dokumenteret. Greyhound og enkelte terrierracer nævnes ofte som mulige indslag, mens den svenske avlsstrategi konstaterer, at skriftlige beretninger fra de første opdrættere mangler. Sådanne krydsninger bør derfor beskrives som sandsynlige teorier, ikke som en præcis opskrift.

Racens tidligere brug ses stadig i kropsbygningen og interessen for bevægelse. Nutidens whippet er samtidig en etableret selskabs- og sportshund. Historien er med til at forklare fart og jagtlyst, men bør ikke bruges til at hævde, at hvert individ skal konkurrere eller reagerer ens på vildt.

## At leve med racen

Whippet kan fungere i lejlighed, hvis hverdagen giver nok tid udendørs, aktivitet og mulighed for at falde til ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end luftemuligheder, lydmiljø og hvor ofte hunden skal være alene. For et individ, der reagerer på lyde eller har svært ved at finde ro, kan en ejendom med meget lyd mellem boligerne være mere krævende, end plantegningen antyder.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd, når hunden er tryg i hjemmet, gå ud i meget kort tid, og øg kun, så længe hunden forbliver rolig. At racen ofte beskrives som hengiven, betyder ikke, at alle whippets får separationsproblemer, og en hund nummer to er ingen sikker løsning. Vurder den enkelte hunds adfærd, og gå et trin tilbage i træningen ved tegn på uro.

Planlæg også varme, hvile og sikker transport. En korthåret hund kan have brug for ekstra beskyttelse i kulde, men pasform og bevægelsesfrihed er vigtigere end en lang udstyrsliste. En rolig, afskærmet soveplads og forsigtig håndtering efter hård aktivitet gør det samtidig lettere at opdage sår, ømhed eller ændrede bevægelser tidligt.

Før du køber en hvalp, bør du bede om konkrete oplysninger:

- registrerede oplysninger og daterede resultater for hjerte og øjne hos begge forældredyr;
- BPH-resultater eller en tydelig beskrivelse af temperamentet hos forældre og nære slægtninge;
- information om skader, hjertesygdom, øjensygdom, testikelstatus og immunmedieret sygdom i familien;
- opdrætterens plan for socialisering, miljøtræning og støtte efter afhentning.

Whippet passer bedst til den, der sætter pris på en tæt selskabshund og samtidig respekterer, at den er en hurtig mynde. Det afgørende spørgsmål er ikke, om racen altid er rolig, nem eller familievenlig, men om du kan tilbyde sikker bevægelse, konsekvent træning og plads til variationen mellem individer.

Whippet

Swedish Kennel Club

Société Centrale Canine (France)

Mellemstor mynde, der forener kapløbsfart med roligt selskab. Slank, elegant og greyhound‑lignende, med kort, letplejet pels, men begrænset beskyttelse mod vejr og vind. Følsom, blid og meget menneskeorienteret; den har brug for venlig træning, sikre muligheder for at løbe i fuld fart, en blød og varm hvileplads samt et stabilt og stille hjem.

## Kort fortalt

Wachtelhund er en udpræget skovjagthund til den aktive jæger, ikke en selskabshund, der en gang imellem kommer med på jagt. Racen søger selvstændigt efter vildt, driver med tydelig hals og bruges især som kortdrivende hund på klovbærende vildt og vildsvin. En færdigtrænet hund kan også bruges til eftersøgning og apportering på land og i vand.

- **Oprindelse:** Tyskland
- **Racegruppe:** gruppe 8, apporterende hunde, stødende jagthunde og vandhunde
- **Størrelse:** hanner 48–54 cm og tæver 45–52 cm i skulderhøjde
- **Vægt:** cirka 18–25 kg, afhængigt af hundens størrelse
- **Arbejdsform:** selvstændigt skovsøg, korte drev med hals, eftersøgning og apportering
- **Passer bedst til:** en hundevant, aktiv jæger med egnede jagtarealer og tid til indjagning
- **Pels:** tæt underuld og kraftige dækhår, som oftest er bølgede

Det vigtigste spørgsmål før et køb er derfor ikke, om familien kan motionere meget, men om hunden jævnligt får lov til at jage på den måde, racen er avlet til. Gåture, løb og andre aktiviteter kan opbygge kondition og samarbejde, men de erstatter ikke racens hovedopgave.

## Udseende og pels

Wachtelhunden er en mellemstor, muskuløs og let rektangulær hund med kraftige knogler. Den skal ligne en udholdende arbejdshund og må ikke virke højbenet. Vægten varierer med størrelsen; tæver er ofte lidt lettere end hanner.

Pelsen består af tæt underuld og kraftige, tætsluttende dækhår. Dækpelsen er oftest bølget, men kan være krøllet eller glat. Ørerne, bagsiden af benene og undersiden af halen har længere behåring. Racestandarden deler farverne i to hovedgrupper: ensfarvet brun eller, mere sjældent, rød samt brunskimlet eller, mere sjældent, rødskimlet. Brogede varianter og tanfarvede aftegninger forekommer også i disse farvegrupper.

Pelsen skal børstes og vaskes efter behov, men den skal ikke trimmes. Hårene mellem tæerne kan af og til have brug for at blive klippet kortere. For en jagthund er kontrollen efter jagten vigtigere end en fast ugeplan: mærk hud, ben og poter igennem, fjern frø og kviste, og se efter sår eller flåter. Tør en våd hund, og kontrollér ørerne. Dårlig lugt, gentagne hovedryst, brunt sekret eller irritation i øret er grund til at kontakte en dyrlæge, ikke til selv at afprøve stærke rensemidler.

## Temperament og personlighed

En racetypisk wachtelhund skal være venlig, stabil og uden aggression over for mennesker, samtidig med at den har stor jagtlyst, mod og selvstændighed i skoven. Den forskel er vigtig: skarphed over for vildt er en arbejdsegenskab og er ikke det samme som aggression i hverdagen.

Racestandarden beskriver en lærenem og tilpasningsdygtig hund, mens raceklubben fremhæver både selvstændighed og samarbejdsvilje. Det betyder ikke, at alle individer er nemme eller rolige i hjemmet. Jagtlyst, søgsbredde, hals, skarphed, lydhørhed og evne til at falde til ro varierer mellem hunde og avlslinjer. Spørg derfor, hvordan begge forældre fungerer under praktisk jagt og efter arbejdet, og bed om oplysninger om søskende og tidligere afkom, når de findes.

En wachtelhund kan fungere godt i en familie, når de voksne tager ansvaret for jagt, træning og restitution. Små børn må aldrig være alene med hunden; en voksen skal altid være til stede, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Samliv med andre hunde kan fungere, men omgængeligheden skal vurderes hos den enkelte hund. Katte eller smådyr kræver en særlig forsigtig introduktion, og dyrene skal holdes adskilt, når ingen holder opsyn. Tidlig tilvænning fjerner ikke risikoen ved racens stærke jagtlyst og er ingen garanti for, at et bestemt dyrepar kan leve sikkert sammen.

## Træning og motion

Praktisk jagt og planlagt indjagning er kernen i træningen af en wachtelhund. Racen egner sig kun til en aktiv jæger med adgang til terræn, hvor en kortdrivende hund kan arbejde rigtigt. Den har desuden brug for fysisk konditionstræning og mental aktivering hele året; et bestemt antal minutter om dagen passer ikke til alle hunde, dage eller trin i træningen.

Som kortdrivende hund skal den finde vildt, følge sporet sikkert med pålidelig og tydeligt hørbar hals og vende tilbage, når vildtet forlader det område, der jages af. Svenska Kennelklubben angiver ofte 5–30 minutter som et typisk spænd for et drev, men den gældende svenske avlsstrategi forklarer, at varigheden påvirkes af kontakten med vildtet. Hunden kan afbryde tidligere, når vildtet trækker langt væk, og arbejde længere, når det bevæger sig rundt i området eller bliver stående. Tiden er derfor en rettesnor, ikke et løfte for hvert drev.

Prioritér tidligt:

- kontakt, indkald og en tryg tilbagevenden til føreren
- ro og evnen til at skifte mellem aktivitet og hvile
- skovsøg tilpasset terræn, vildt og jagtform
- sporarbejde, apportering og vandarbejde bygget op trin for trin og under god kontrol
- rolig håndtering af poter, ører og krop efter en jagtdag

Raceklubbens prøver bedømmer blandt andet sporvilje, skovsøg, hals under drev, skudreaktion, søgeevne, drevegenskaber og apportering. Prøveresultater fortæller derfor mere om forældrenes arbejdsevne end generelle beskrivelser som ”jagtlig” eller ”lærenem”. Uden for jagtsæsonen bør kondition, lydighed, spor, apportering og vandtilvænning vedligeholdes efter en plan, der tager hensyn til hundens alder, sundhed og behov for restitution.

## Sundhed

Den gældende svenske avlsstrategi beskriver wachtelhunden som en generelt sund race, men dens arbejdsform gør jagtrelaterede skader til en væsentlig praktisk sundhedsrisiko. De forsikringsoplysninger, der omtales i strategien, viser, at traumer er den hyppigste årsag til dyrlægebesøg. Gennemgå derfor hunden efter jagt, og søg dyrlæge ved halthed, smerter, sår, øjenskader eller ændret almentilstand.

Hofteledsdysplasi, HD, og albueledsdysplasi, ED, følges med røntgen og officiel bedømmelse. Svenska Kennelklubbens gældende registreringsregler kræver, at begge forældredyr har officiel hofte- og albuestatus før parring. Der beregnes også et HD-indeks. Røntgenresultatet er et avlsredskab og viser ikke i sig selv, om den enkelte hund har eller senere får kliniske problemer.

Svenska Wachtelhundklubbens regler for hvalpehenvisning går længere end kennelklubbens registreringskrav. De angiver blandt andet HD A eller B, ED 0, jagtprøver og godkendt skudreaktion for avlshunde. Regler og anbefalinger kan ændre sig, så kontrollér altid de gældende versioner, og skeln mellem kravene til registrering og de krav, raceklubben stiller til sin egen henvisning.

Oplysningerne om allergi og ørebetændelse er ikke entydige. Svenska Kennelklubbens raceinformation peger på en stigning og råder hvalpekøbere til at undersøge forældre og søskende. Samtidig siger den gældende avlsstrategi, at man ikke har fundet nogen sygdom, der er særlig for racen eller klart hyppigere end gennemsnittet. Spørg derfor konkret til tilbagevendende kløe, hudproblemer og øregener i slægten uden at gå ud fra, at alle wachtelhunde bliver ramt. Kennelklubbens raceinformation nævner også et sundhedsprogram for øjne, mens de særlige registreringsbestemmelser for racen udtrykkeligt angiver HD- og ED-status.

## Historie og oprindelse

Wachtelhunden kommer fra Tyskland og blev udviklet som en alsidig hund til jagt i skov og vand. Jagthunde af lignende type har været kendt i flere hundrede år, men den stambogsførte avl af den moderne race begyndte omkring år 1900. Den tidlige avl opbyggede brune og brunskimlede farvelinjer og holdt jagtfunktionen i centrum.

Racen kom til Sverige under Anden Verdenskrig gennem kontakter mellem jægere. De første svenske registreringer blev foretaget i 1942. Her blev hundene blandt andet brugt som drivende skovjagthunde med hals og som vandapportører. Interessen steg tydeligt i 1980'erne, da jægerne efterspurgte en effektiv kortdrivende hund, og Svenska Wachtelhundklubben blev stiftet i 1987. Svensk avl har fortsat lagt stor vægt på praktisk jagt og prøver, der beskriver søg, hals, drev, skudreaktion og alsidighed.

## At leve med racen

Wachtelhund passer bedst i et hjem, hvor en voksen går aktivt på jagt, har adgang til egnet terræn og vil bruge meget tid på at udvikle sig som hundefører. Den er sjældent et fornuftigt førstevalg for den, der ikke har erfaring med krævende jagthunde. En uerfaren, men aktiv jæger vil i så fald have brug for tæt støtte fra opdrætteren, raceklubben og erfarne hundeførere helt fra begyndelsen.

Et hus og en stor have erstatter ikke arbejde, og det er ikke automatisk umuligt at bo med racen i en lejlighed. Det afgørende er, om hverdagen giver hunden jagt, træning, udetid og restitution, og om man har en plan, der forhindrer hals eller anden gøen i at genere naboerne. Alenetid skal trænes gradvist med korte, rolige perioder i begyndelsen. Planlæg ikke en hverdag, hvor hunden regelmæssigt er alene gennem en hel arbejdsdag.

Bed opdrætteren om at vise og forklare:

- forældrenes officielle HD- og ED-resultater, og hvordan kombinationens indeks er vurderet
- jagtprøveresultater, skudreaktion og erfaring fra praktisk jagt
- hvordan søg, drevtid, hals, tilbagevenden og samarbejde fungerer i virkelige jagtsituationer
- oplysninger om allergi, øreproblemer og andre tilbagevendende lidelser hos forældre, søskende og tidligere afkom
- hvilken jagtform og hvilket terræn kuldet er planlagt til

Et godt valg handler ikke om at finde hvalpen med ”mest drive”, men om at vælge en hvalp efter forældre med dokumenterede egenskaber, der passer til jagten og den måde, du reelt kan føre og træne hunden på.

Wachtelhund

German Spaniel Club of Germany (Verein Deutsch Wachtelhund e.V.)

The German Kennel Club (VDH - Verband für das Deutsche Hundewesen)

United Kingdom German Spaniel Club

Svenska Jägareförbundet (Swedish Hunters Association)

Middelstor, robust tysk jagtspringer bygget til tæt vegetation, med tyk, vejrbestandig pels i brun eller brun/hvid. Meget loyal, ofte stærkt knyttet til én person, men alligevel familievenlig. En yderst energisk og målrettet apporterende og stødende jagthund, som kræver meget motion og meningsfulde arbejdsopgaver; stadig sjælden uden for Tyskland.

Purple Mist

Lejoncrona

Pointer

Société Centrale Canine (French Kennel Club)

Pointer er en atletisk og elegant stående jagthund, kendt for sin karakteristiske stand og sin fremragende lugtesans. Den er kærlig, sensitiv og meget menneskeorienteret og har brug for 1–2 timers daglig motion og mental stimulering. Den korte, glatte pels er let at holde og passer til aktive ejere, der kan lide at være udendørs.

Föder upp  pointer och ungersk korthårig vizsla i liten skala.Valparna föds upp i hemmiljö och bor alla sina 8 v i familjens kök omgiven av de vuxna pointrarna och vizslorna.
Valparna säljs i enlighet med SKKs regler och är chippade, vaccinerade och besiktade. Vi föder upp med hänsyn tagna till att valparna skall nedärva de arbetsförmågor som kännetecknar rasen. Köper du en valp från Woodwelike kan du räkna med livslångt stöd och vänskap. Vi vill att du som vill ha en valp från oss kommer på besök och träffar våra hundar och ser vår hundhållning och är positiv till att hålla kontakt hundens hela liv. Vi erbjuder årliga kennelträffar och kontinuerligt stöd och träningshjälp vid behov.

Woodwelike

## Kort fortalt

Haldenstøver er en sjælden norsk, drivende jagthund, der først og fremmest bruges til jagt på hare og ræv. Den kan være rolig og venlig i hjemmet, men den er avlet til at arbejde selvstændigt med stor jagtlyst. Svenska Kennelklubben gør det klart, at racen ikke egner sig som ren selskabshund: En kommende ejer bør være aktiv jæger og have adgang til egnet jagtterræn.

- **Oprindelse:** Norge, med stærk tilknytning til området omkring Halden.
- **Anvendelse:** En drivende hund, der jager alene, finder et spor og driver vildtet med hals.
- **Størrelse:** Racestandarden angiver en skulderhøjde på 52–60 cm for hanner og 50–58 cm for tæver.
- **Pels:** Kort, lige og meget tæt med tæt underuld. Grundfarven er hvid med sorte pletter og tanfarvede aftegninger.
- **Temperament:** Hengiven, rolig og venlig i hjemmet; udholdende, målrettet og selvstændig på jagt.
- **Det vigtigste spørgsmål før køb:** Vil og kan du give hunden et reelt liv som jagthund? Almindelige gåture og aktivitetslegetøj erstatter ikke den opgave, racen er udviklet til.

Haldenstøveren kan altså både være familiemedlem og jagthund, men rækkefølgen er vigtig: Den fungerer som familiehund, når jagtlysten og behovet for aktivitet får et passende udløb.

## Udseende og pels

Haldenstøveren er en middelstor, rektangulær og kraftig hund, som alligevel ikke må virke tung. Kroppen er bygget til udholdende arbejde: Ryggen skal være stærk, brystkassen dyb og bevægelserne lette, parallelle og jordvindende. Hovedet er middelstort og velafbalanceret, øjnene er mørkebrune med et roligt udtryk, og de hængende ører når omtrent halvvejs ned langs næsepartiet, når de trækkes frem.

Farven gør racen forholdsvis let at kende. Hvidt skal dominere, med sorte pletter og tanfarvede aftegninger på hoved og ben og undertiden mellem de sorte og hvide partier. Ifølge racestandarden må sort ikke være den dominerende farve.

Pelsen består af grove, tætte og lige dækhår samt tæt underuld. Den kræver kun lidt arbejde sammenlignet med en lang pels eller en pels, der skal trimmes. Børst og vask hunden efter behov. Efter jagt er det også fornuftigt at gennemgå pels, poter og hængende ører, før hunden får ro.

## Temperament og personlighed

De nordiske kennelklubber beskriver haldenstøveren som venlig, hengiven og rolig i hjemmet, men med stor jagtlyst og megen udholdenhed i skoven. Det er ikke en modsætning. En hund kan slappe af sammen med familien efter arbejde og samtidig træffe egne beslutninger, når den følger et spor.

Selvstændigheden er central for racens arbejdsform. På jagt søger og driver hunden på afstand af føreren og giver hals, så jægeren kan følge drevet. Det er værdifuldt i skoven, men betyder, at hverdagen skal indrettes efter hundens jagtlyst, lyd og evne til at følge en fært trods andre signaler.

Kan en haldenstøver bo sammen med børn? Der findes ikke tilstrækkelig racespecifik viden til at love, at hvert individ er en god børnehund. Det dokumenterede venlige temperament er et godt udgangspunkt, men hvalpens erfaringer, den voksne hunds personlighed og familiens rutiner har stor betydning. Børn og hund har brug for rolige introduktioner, opsyn af en voksen og et hvilested, hvor hunden får fred.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. Der er ikke et stærkt grundlag for generelle løfter om katte eller andre hunde. Jagtlysten betyder, at smådyr og fremmede katte udendørs kan udløse forfølgelse, selv om en bestemt hund fungerer godt med et dyr, den er vokset op med. Vurder den enkelte hund, og sørg for sikker adskillelse, når ingen holder opsyn.

## Træning og motion

Haldenstøveren har brug for meget fysisk aktivitet og en opgave, der passer til en drivende jagthund. Det mest præcise råd er derfor ikke et bestemt antal minutter om dagen, men adgang til jagt, egnet terræn og en hverdag, der opbygger kondition, samarbejde og restitution før arbejdet.

Norsk Kennel Klub beskriver racen som let at træne, samtidig med at jagtformen er selvstændig. Begynd derfor tidligt med indkald, kontakt, gode vaner i snor, ro og tryg håndtering. Øg forstyrrelserne gradvist. Et godt indarbejdet indkald er vigtigt, men det gør ikke jagtlysten ufarlig. Uden for kontrolleret jagt er en lang line eller et sikkert indhegnet område ofte et klogere valg end at lade hunden løbe løs nær vildt eller trafik.

Når hunden ikke er på jagt, kan sporarbejde, søgeøvelser og varierede ture give næsen en meningsfuld opgave. Den slags aktivering er et supplement, ikke et argument for at vælge racen uden mulighed for jagt. Husk også, at motion og ophidselse ikke er det samme: En udholdende hund skal kunne finde ro i hjemmet, ikke blot have stadig længere træningspas.

Haldenstøveren passer bedst til en ejer, der værdsætter et selvstændigt samarbejde. Den, der ønsker en hund, som hele tiden venter på den næste detaljerede besked, kan opleve støverens egne initiativer som krævende. For jægeren er netop dette initiativ en del af racens funktion.

## Sundhed

Haldenstøveren beskrives generelt som en funktionel og sund jagthund, men den lille bestand gør det svært at fastslå sikre forekomsttal. Svenska Kennelklubben skriver udtrykkeligt, at de meget få hunde i Sverige ikke er nok til en sikker vurdering af racens sundhed. Det er derfor mere præcist at forklare, hvad en hvalpekøber bør kontrollere, end at opstille en lang liste over “almindelige” sygdomme.

Bed opdrætteren om at vise forældrenes officielle HD-status. Norsk Kennel Klubs avlsprogram for de norske harehunde anbefaler HD-røntgen af avlsdyr og brug af hunde med resultat A, B eller C; en hund med C bør parres med en hund, der er fri for HD. Spørg også til epilepsi og hypothyreose hos nære slægtninge. NKK's fælles avlsprogram prioriterer kortlægning af disse tilstande, men det betyder ikke, at der findes nok data til at sige, hvor almindelige de er specifikt hos haldenstøver.

Den tydeligste langsigtede udfordring er det smalle avlsgrundlag. NKK oplyser, at der kun er blevet nyregistreret omkring 10–20 hvalpe om året i de senere år, og vurderer niveauet som faretruende lavt for racens fremtid. Samtidig blev der brugt mange forskellige forældredyr i de 23 kuld, der blev registreret i 2019–2024: 21 hanner og 20 tæver. For en hvalpekøber betyder det, at opdrætteren bør kunne forklare slægtskabet i kombinationen, hvorfor netop disse forældre er valgt, og hvordan avlsplanen undgår, at enkelte hunde får for stor indflydelse.

En lille bestand er ikke i sig selv bevis på dårlig sundhed. Den giver dog større usikkerhed og gør åben information om sundhed, jagtegenskaber og slægtskab særligt vigtig. Tjek de aktuelle anbefalinger hos raceklubben, da avlsprogrammer kan ændre sig.

## Historie og oprindelse

Haldenstøveren blev udviklet i området omkring Halden i det sydøstlige Norge i anden halvdel af 1800-tallet. Ifølge SKK og NKK indgik engelske foxhounds, harrier, beagle og lokale støvere i dens baggrund. Denne blanding gav en tydelig og forholdsvis ensartet type, der var beregnet til drivende jagt.

Racen har flere gange været tæt på at forsvinde. Det smalle avlsgrundlag var et problem fra begyndelsen, og en hundesygeepidemi i 1931 samt anden verdenskrig reducerede bestanden kraftigt. Engagerede opdrættere byggede racen op igen efter krigen, og den blev anerkendt som selvstændig race i Norge i 1952. FCI anerkender den som en norsk, middelstor drivende hund i gruppe 6 og angiver den med brugsprøve.

Den første haldenstøver blev registreret i Sverige i 1983. Racen er fortsat fåtallig, også i hjemlandet. Den planlagte udveksling af avlsmateriale mellem norske harehunderacer og nøje godkendte indkrydsninger skal derfor forstås som bevaringsarbejde, ikke som et tegn på, at haldenstøveren mangler sin egen anerkendte raceidentitet.

## At leve med racen

Haldenstøveren passer bedst hos en aktiv jæger, der vil bruge en hund, som jager alene på hare eller ræv, og som samtidig ønsker en venlig hund i hjemmet. Den, der først og fremmest søger en selskabshund, har mere egnede alternativer, selv om hjemmet kan tilbyde lange ture.

Det er ikke automatisk umuligt at bo med racen i lejlighed, men boligens størrelse løser ikke de vigtigste spørgsmål. Du skal kunne håndtere hundens lyd, stærke interesse for fært, sikker færden udenfor og regelmæssig transport til egnet terræn. Et hus med have er heller ikke nok, hvis hunden mangler arbejde og selskab.

Alenetid skal trænes gradvist med den enkelte hund; der findes ikke et veldokumenteret, racespecifikt timetal. Et hjem med lange, gentagne arbejdsdage uden en plan for opsyn og aktivitet er dog et dårligt udgangspunkt. Sikre låger og faste rutiner med snor er vigtige, fordi et spændende spor uden for døren kan være meget motiverende.

Før et køb bør du kunne svare ja til følgende:

- Jeg har et konkret formål med racens jagtarbejde og adgang til egnet terræn.
- Jeg accepterer, at en drivende hund arbejder selvstændigt og kan give meget hals og anden lyd.
- Jeg har en sikker plan for træning af indkald, lang line og for, hvordan hunden kan være løs i områder med vildt.
- Opdrætteren viser HD-resultater, fortæller åbent om sundhed i familien og kan forklare slægtskabet mellem forældrene.
- Familiens børn og andre dyr kan introduceres og håndteres, uden at hverken jagtlyst eller et venligt temperament tages for givet.

For den rette jæger har haldenstøveren en særlig tydelig kombination: en udholdende og målrettet jagthund ude og et roligt, hengivent familiemedlem, når dens behov reelt bliver opfyldt.

Haldenstøver

The Norwegian Hound Club

Haldenstøver er en sjælden norsk drivende hund, middelstor, atletisk og robust, avlet til harenjagt i koldt, snerigt terræn. Den er rolig og hengiven derhjemme, men målrettet under jagt, har en kort hvid pels med sorte og tanfarvede aftegninger, lavt behov for pelspleje og et stort behov for motion.

## Kort fortalt

Schæferhund er en mellemstor, kraftfuld tysk brugs-, hyrde- og tjenestehund til en ejer, der ønsker at træne aktivt og systematisk. Racen er samarbejdsvillig og alsidig, men den store variation inden for racen gør valget af opdrætter, forældredyr og kuld særligt vigtigt.

- **Oprindelse:** Tyskland
- **Racegruppe:** FCI gruppe 1, hyrde- og kvæghunde
- **Mankehøjde:** hanner 60–65 cm, tæver 55–60 cm
- **Vægt:** hanner 30–40 kg, tæver 22–32 kg
- **Pels:** normalhåret dobbeltpels eller lang dobbeltpels, begge med underuld
- **Aktivitetsniveau:** højt; racen har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, problemløsning og samarbejde
- **Vigtigt før køb:** kontrollér sundhed, mentalitet, arbejdsegenskaber og bevægelser hos forældre og nære slægtninge, ikke kun hvad opdrætteren kalder linjen, eller hvilke udstillingsmeritter hundene har

En schæferhund kan være en særdeles dygtig familie- og træningshund, når hverdagen passer til den enkelte hunds arbejdslyst. Den er derimod sjældent et godt valg for den, der først og fremmest ønsker en ukompliceret selskabshund. En førstegangsejer skal være parat til at gå på kurs, træne regelmæssigt og få hjælp tidligt, hvis hunden udvikler frygt, stress, stærk trang til at jage det, der bevæger sig, eller svært ved at falde til ro.

## Udseende og pels

Schæferhund skal være kraftfuld og velmuskuleret uden overdrivelser i kropsbygning eller bevægelser. Kroppen er lidt længere, end den er høj. Ifølge racestandarden skal hanner være 60–65 cm høje og veje 30–40 kg; tæver skal være 55–60 cm høje og veje 22–32 kg.

Ryg og kryds er ikke det samme. Racestandarden beskriver en lige ryg, der fortsætter over i et let skrånende kryds. Et tydeligt hvælvet eller faldende lændeparti og en overvinklet, kohaset eller ustabil bagpart er ikke racens ideal. Svenska Kennelklubbens særlige racespecifikke dommeranvisninger udpeger overlinje og bagpart som risikoområder og siger, at bevægelserne skal vurderes både i skridt og trav.

For en hvalpekøber fortæller naturlige bevægelser mere end en ekstrem udstillingsopstilling. Bed om at se forældredyrene gå og trave på et plant underlag. Bagbenene skal arbejde stabilt og parallelt set bagfra, uden at haserne falder ind eller virker ustabile. Se også på voksne slægtninge; en hvalp viser endnu ikke, hvordan den færdigudviklede krop kommer til at fungere.

Racen har to godkendte hårlagsvarianter. Normalhåret schæferhund har tæt, grov og tilliggende dobbeltpels. Den langhårede variant har længere, blødere dækhår, som ikke ligger lige så tæt. Begge skal have underuld, og begge fælder. Børst og red efter behov, oftere i fældeperioder, og vær især opmærksom på den længere pels bag ørerne og på ben og hale. Bad hunden, når den er beskidt, ikke efter en fast tidsplan.

## Temperament og personlighed

Racestandarden tilstræber en velafbalanceret, nervefast, selvsikker, opmærksom og lydhør schæferhund. Det er et avlsmål, ikke en garanti for hvert individ. Mentalitet, arbejdslyst, omgængelighed, frygt og evnen til at falde til ro kan variere betydeligt mellem hunde og slægtslinjer inden for racen.

Schæferhunde beskrives ofte som intelligente, loyale eller naturligt beskyttende, men sådanne betegnelser siger for lidt om hverdagen. En hund med stor arbejdslyst kan være fokuseret og lydhør i passende arbejde, men krævende uden klare opgaver. Opmærksomhed på omgivelserne kan give et godt samarbejde med føreren, men også gøen eller kraftige reaktioner, hvis hunden er usikker, stresset eller dårligt trænet. Racen bør ikke vælges med en forventning om, at alle individer automatisk er trygge vagthunde eller nemme familiehunde.

I nogle dele af racens avl har brugsprøver og tjeneste vejet tungest, mens udstilling har vejet tungere i andre. Betegnelser som ”brug” og ”eksteriør” er alligevel ikke nok til at forudsige aktivitetsniveau eller egnethed til familieliv. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene fungerer med fremmede mennesker, hunde, lyde, rolige pauser og nye miljøer. Bed også om resultater og beskrivelser af hverdagsadfærd for kuldsøskende, halvsøskende og tidligere afkom.

Ved den svenske Mentalbeskrivning Hund, MH, dokumenteres hundens reaktioner ved blandt andet kontakt, leg, forfølgelse, passivitet, overraskelser, trusler og skud. MH er en beskrivelse, ikke en prøve, hvor hunden bliver godkendt eller underkendt. Læs derfor hele protokollen, og sammenlign flere nære slægtninge i stedet for blot at være tilfreds med, at en hund har ”kendt mental status”.

## Træning og motion

Schæferhund skal bruge både krop og hoved hver dag, men der findes ikke ét bestemt antal timer, som passer til hvert individ. Behovet påvirkes af alder, sundhed, restitution, træningstilstand og aktivitetens faktiske indhold. En ung hund har brug for en anden belastning end en fuldvoksen hund i god form.

En velfungerende hverdag kombinerer gåture og fri bevægelse på sikre steder med næsearbejde, problemløsning og samarbejdsøvelser. Spor, søg, lydighed, brugsgrene og andre opgaver, hvor hunden får lov til at arbejde koncentreret, passer til racens baggrund. Variér underlag og miljø, men øg varighed, sværhedsgrad og fysisk belastning gradvist. Målet er ikke at udmatte hunden hver dag, men at opbygge kondition, kropskontrol, selvbeherskelse og evne til at restituere.

Belønningsbaseret, individuelt tilpasset træning gør det tydeligt, hvilken adfærd der kan betale sig, uden at bygge samarbejdet på frygt eller ubehag. Begynd tidligt med indkald, kontakt, håndtering, pæn lineføring, afstand til forstyrrelser og at slippe genstande. Træn også den mindre spektakulære færdighed at ligge roligt, når der ikke sker noget. En schæferhund, der kun får aktiviteter med høj intensitet, kan blive meget dygtig til at geare op, men få svært ved at falde til ro igen.

Hvalpe skal ikke motioneres som voksne hunde. Korte opdagelsesture, leg i eget tempo, hvile og positiv miljøtræning er vigtigere end lange strækninger, spring eller skarpe vendinger. Øg belastningen gradvist, efterhånden som hunden vokser. Hvis hunden bliver halt eller stiv, er uvillig til at bevæge sig eller får et ændret bevægelsesmønster, bør træningen tilpasses, og en dyrlæge kontaktes.

## Sundhed

Hofteledsdysplasi, HD, og albueledsdysplasi, ED, er de mest centrale dokumenterede sundhedskontroller ved køb af en svenskregistreret schæferhund. Svenska Kennelklubben og raceklubbens avlsstrategi prioriterer begge områder. Hudproblemer og lidelser i bevægeapparatet forekommer også, mens den svenske avlsstrategi samtidig påpeger, at der mangler samlet dokumentation for visse meget omtalte ryg- og kløeproblemer. Lange sygdomslister uden oplysninger om slægtninge siger derfor mindre før hvalpekøbet end verificerede resultater og de nære slægtninges sundhed.

Ifølge Svenska Kennelklubbens registreringsregler, der gælder i 2026, skal forældredyrene have officiel HD-status før parring. Fordi racen har HD-indeks, anbefales det, at forældrenes gennemsnitlige indeks ved parringen er over 100, og hunde med HD-grad D eller E må ikke bruges i avl. For schæferhund kræves også officiel ED-status; for forældredyr født den 1. januar 2006 eller senere skal resultatet være ED 0. Et gennemsnitligt ED-indeks over 100 er en anbefaling. Regler kan ændres, så kontrollér altid den gældende version hos Svenska Kennelklubben.

Ved hvalpekøb bør du kontrollere mere end, om begge forældre opfylder minimumskravene:

- sammenlign forældrenes HD- og ED-resultater og aktuelle indeks
- find ud af, hvor stor en andel af tidligere kuld og nære slægtninge der er røntgenundersøgt
- spørg om hudproblemer, tilbagevendende kløe, bevægelsesproblemer og andre diagnoser i familien
- læs MH- eller MT-resultater for forældre, søskende og tidligere afkom
- se voksne hunde bevæge sig naturligt i skridt og trav, og spørg, hvordan de fungerer i arbejde og hverdag

Et enkelt godt resultat udelukker ikke risiko. Resultaterne i hele kuldet og den nære slægt giver et bedre billede før købet.

## Historie og oprindelse

Schæferhund blev udviklet i Tyskland som en alsidig hyrde- og brugshund. Efter at den tyske raceforening blev stiftet i 1899, begyndte planlagt avl med hyrdehunde fra det centrale og sydlige Tyskland. Målet var at forene en funktionel kropsbygning med temperament og arbejdsevne.

Den første racestandard blev skrevet i 1899 efter forslag fra A. Meyer og Max von Stephanitz. Racens arbejdsevne førte snart til anvendelser ud over hyrdearbejde. Schæferhund har siden fået en fremtrædende rolle som brugs-, konkurrence- og tjenestehund på mange områder.

Historien forklarer, hvorfor samarbejdsevne, udholdenhed, næsearbejde og en funktionel krop stadig står centralt. Den forklarer også, hvorfor racen ikke bør bedømmes alene efter silhuet eller farve. En sund schæferhund skal kunne arbejde og bevæge sig effektivt; udseendet skal understøtte funktionen.

## At leve med racen

Schæferhund kan fungere godt i en familie og også i lejlighed, men kun hvis ejeren kan tilbyde træning, restitution, plads og sikker kontrol i hverdagen. En have erstatter ikke aktivitet, og boligformen erstatter ikke planlægning. Hvis der er lydt i ejendommen, skal ejeren desuden forebygge og træne gøen og reaktioner på lyde i opgangen eller uden for vinduerne.

En voksen skal være til stede sammen med børn, især fordi racen er stor og stærk. Børn bør ikke have ansvar for gåture eller gribe ind i ophidsede situationer. Hunden har brug for en uforstyrret hvileplads, og børn og hund må ikke efterlades alene sammen. Egnethed til familieliv afgøres af individets mentalitet, erfaringer og træning, ikke af racenavnet.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. En schæferhund kan bo sammen med en anden hund eller kat, men det kan ikke loves ud fra racen. Lad hunde mødes roligt, helst på neutral grund. Ved introduktion til kat skal katten have hundefri flugtveje; brug en barriere og line, og forhindr jagt fra det første møde. Gå først videre, når begge dyr er afslappede, og hold opsyn, indtil samspillet er stabilt.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp må ikke være alene, og en tryg voksen hund, der er trænet i at være alene, kan normalt klare nogle timer frem for en hel arbejdsdag. Øg tiden i små trin, og sørg for hundepasning eller en anden løsning, hvis hverdagen kræver mere alenetid, end individet kan håndtere roligt.

Det bedste hjem for en schæferhund har ikke en bestemt adresse. Det har voksne, der gerne vil træne, kan læse hundens signaler, følger op på sundheden og giver både meningsfuld aktivitet og reel hvile gennem hele hundens liv.

Schæferhund

Verein für Deutsche Schäferhunde (SV) e.V. (Germany)

Den Danske Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Schæferhund er en middelstor til stor, atletisk brugshund, som er meget intelligent og lærenem. Den er loyal og naturligt beskyttende og har brug for omfattende daglig mental og fysisk stimulering. Racen har dobbelt pels, fælder meget og bruges i stor udstrækning inden for politi, militær samt søge- og redningsarbejde.

Vi legger stor vekt på valpenes tidlige utvikling, og valpene vokser opp i et aktivt og sosialt miljø med mye stimulering, håndtering og positive opplevelser. De blir tidlig eksponert for ulike lyder, underlag, berøring og hverdagsmiljøer for å bygge trygghet og nysgjerrighet. Valpene får også jevnlig besøk av både barn og voksne slik at de blir vant til mennesker i alle aldre og situasjoner. I tillegg introduseres de for blant annet bilkjøring og nye omgivelser før levering.

Drømmehunden

Joytriever

## Kort fortalt

Dværgschnauzeren er en lille, men robust tysk hunderace med et tydeligt vagtinstinkt, stor arbejdslyst og en pels, der skal trimmes. Den er den mindste af schnauzerracerne, men ikke blot en mindre udgave af schnauzeren. Dværgschnauzeren er en selvstændig race, som blev udviklet til arbejde på gårde i et lille og praktisk format.

- **Skulderhøjde:** 30–35 cm for både hanner og tæver
- **Vægt:** 4–8 kg ifølge racestandarden
- **Oprindelsesland:** Tyskland
- **Oprindelig opgave:** rottefanger og gårdhund
- **Pels:** ruhåret dækhår med tæt underuld
- **Farver:** sort, peber og salt, sort og sølv samt hvid
- **Typiske træk:** opmærksom, udholdende, nysgerrig og ofte hurtig til at slå alarm

Dværgschnauzeren passer bedst til den, der gerne vil træne og aktivere sin hund hver dag og accepterer regelmæssig pelspleje. Den praktiske størrelse gør hunden let at tage med, men hverdagen kræver stadig klare rutiner.

## Udseende og pels

Dværgschnauzeren skal være kompakt, kraftig og omtrent lige så lang, som den er høj. Skægget, de buskede øjenbryn og den ruhårede pels giver det velkendte schnauzerpræg. Racestandarden angiver samme højde- og vægtinterval for begge køn, men hvor den enkelte voksne hund ligger inden for intervallerne, afhænger blandt andet af kropsbygning og huld.

Pelsen består af tæt underuld og hårdt, tilliggende dækhår. De fire godkendte farver er helt sort, peber og salt, sort og sølv samt helt hvid. Farven siger ikke noget om hundens temperament, eller hvor godt den passer til et bestemt hjem.

Den ruhårede pels skal trimmes, hvilket betyder, at modne, døde dækhår plukkes ud. Svenska Kennelklubben anbefaler trimning mindst fire gange om året og gennemgang af underulden cirka en gang om ugen. Hvor ofte den enkelte hund skal trimmes helt, afhænger af pelskvalitet, vækst og den ønskede pelslængde. Skæg, benhår og blødere områder skal redes, så snavs og filtre ikke bliver siddende.

Klipning kan passe til en hund, der er blevet øm eller har svært ved at stå under en trimning, men metoden ændrer pelsens struktur. Når dækhårene klippes af i stedet for at blive plukket ud, bliver pelsen ofte blødere og mere ulden. Spørg derfor opdrætteren eller en erfaren hundefrisør, hvordan hundens pels hidtil er blevet plejet, før du vælger metode.

En korrekt plejet ruhåret pels fælder normalt meget lidt, men det gør ikke dværgschnauzeren allergifri. Begrænset fældning fortæller ikke, hvordan en person med allergi vil reagere, og ingen hunderace kan garanteres at fungere for alle. Hvis der er allergi i familien, bør I tale med sundhedspersonale, møde hunde under kontrollerede forhold og lægge en plan før købet.

## Temperament og personlighed

Dværgschnauzeren er som regel opmærksom, nysgerrig og udholdende. Den registrerer hurtigt lyde, bevægelser og mennesker i nærheden og kan derfor være en effektiv lille alarmhund. Den samme årvågenhed kan føre til gentagen gøen ved døren, i opgangen eller uden for vinduet, hvis hunden ikke får hjælp til at falde til ro.

Raceegenskaber beskriver en tendens, ikke hvert enkelt individ. De svenske mentalbeskrivelser kommer fra en for lille del af opdrætterne til at give et sikkert billede af alle dværgschnauzere. Forskellene mellem familier og individer kan være store. Se derfor på, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hverdagen. En tryg hund bør kunne komme sig efter en overraskelse og slappe af, når der ikke sker noget.

Dværgschnauzere lærer ofte hurtigt og kan være sjove at samarbejde med. Ejeren skal dog gøre det tydeligt, hvilken adfærd der kan betale sig. Hårde korrektioner kan øge stress og gøen. Med rolig, belønningsbaseret træning bliver det lettere at lære hunden, hvad den skal gøre i stedet.

## Træning og motion

Dværgschnauzeren har brug for fysisk aktivitet og opgaver til næse og hjerne hver dag. Der findes ingen meningsfuld regel om et bestemt antal minutter, som passer til alle. En sund, ung voksen hund kan have glæde af lange ture og hundesport, mens en hvalp, ældre hund eller hund med sygdom har brug for en anden belastning.

Variér ture i forskellige omgivelser med korte træningspas, søgeøvelser og tid til at undersøge i eget tempo. Rallylydighed, nosework, tricktræning og agility er aktiviteter, hvor racens hurtighed og lyst til samarbejde kan komme til sin ret. Målet er ikke at udmatte hunden hver dag. Et bedre tegn er, at den kan være aktiv ude og bagefter falde til ro hjemme.

Begynd tidligt med hverdagens færdigheder: kontakt, indkald, pæn lineføring, håndtering af poter og skæg samt ro på en fast plads. Træn alarmgøen, før den bliver en vane. Beløn hunden, når den registrerer en lyd og derefter vender opmærksomheden mod dig, og indøv en enkel rutine for dørklokken og besøg. Begræns udsynet, hvis hunden igen og igen øver sig i at gø ved vinduet. Ændr én ting ad gangen, og øg først sværhedsgraden, når hunden er rolig.

Racens baggrund som rottefanger betyder, at nogle individer gerne jager små dyr, der bevæger sig hurtigt. Et sikkert indkald og brug af snor, hvor der kan dukke vildt op, er derfor fornuftigt, selv om jagtinteressen varierer.

## Sundhed

Dværgschnauzeren beskrives generelt som en robust race, men urinsten og øjensygdomme er to dokumenterede områder, man bør kende til. Svenska Kennelklubben oplyser, at urinsten forekommer hos lidt over fem procent af racen. Raceklubbens sundhedsarbejde følger også blandt andet progressiv retinal atrofi, PRA, og grå stær.

Racen har desuden en kendt tilbøjelighed til forhøjede triglycerider i blodet. Det betyder ikke, at alle dværgschnauzere bliver syge, og en forhøjet værdi forklarer ikke automatisk maveproblemer eller betændelse i bugspytkirtlen. Tilbagevendende opkast, diarré, mavesmerter, problemer med vandladning eller ændret syn bør vurderes af en dyrlæge. Dyrlægen afgør, om eksempelvis en urinprøve, øjenundersøgelse eller fastende blodprøve er relevant.

Før du køber hvalp, bør du bede opdrætteren vise konkrete sundhedsoplysninger frem for blot at sige, at linjen er sund. Kontrollér forældrenes registrerede resultater fra øjenundersøgelser, og spørg til urinsten, tilbagevendende maveproblemer og øjensygdom hos nære slægtninge. Raceklubben offentliggør DNA-resultater for flere sygdomme, der kan testes for, men en DNA-pakke er ikke en generel sundhedsattest og dækker ikke alle former for PRA. Spørg, hvilke prøver der er taget, hvad resultaterne betyder for netop denne kombination, og hvilke aktuelle anbefalinger opdrætteren følger.

Små hunde har også brug for regelmæssig tandpleje. Væn hvalpen til tandbørstning, og hold øje med munden, så dårlig ånde, ømhed eller problemer med at tygge opdages tidligt.

## Historie og oprindelse

Dværgschnauzeren blev udviklet i Tyskland omkring forrige århundredskifte. I området omkring Frankfurt am Main fandtes en lille, schnauzerlignende hund under navnet ruhåret dværgpinscher. Svenska Kennelklubben beskriver, hvordan små schnauzere og dværgpinschere blev brugt, da racen tog form gennem mere planlagt avl.

Den lille gårdhund skulle holde rotter væk og samtidig gøre opmærksom på det, der skete omkring gård og stald. Det historiske arbejde er med til at forklare nutidens kombination af hurtighed, årvågenhed og interesse for små bevægelser. I dag er dværgschnauzeren en selskabshund, men den har stadig godt af at bruge både krop og hjerne.

## At leve med racen

Dværgschnauzeren kan bo i lejlighed, men en lille hund er ikke automatisk nem at have tæt på naboerne. Overvej, om du kan håndtere lyde ved dør og vindue, sørge for flere lufteture og give hunden daglig aktivitet. Evnen til at slappe af indendørs er ofte vigtigere end boligens størrelse.

Racen kan fungere fint med børn, når en voksen hjælper både barnet og hunden med at være sammen på en rolig måde. Små børn og hunde skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får fred. Det er de voksne, der har ansvaret for ture, træning og pelspleje, selv om børnene gerne vil hjælpe.

Om hunden kan bo med en kat, afhænger mere af individerne, deres tidligere erfaringer og introduktionen end af racenavnet. Lad de første møder være rolige, adskil dyrene med et gitter ved behov, og giv katten flugtveje. Gnavere og andre smådyr bør holdes sikkert adskilt. Den dokumenterede baggrund som rottefanger gør det uklogt at regne med, at jagtinteressen mangler.

Hunden skal gradvist vænnes til at være alene. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde er meget forskellige i, hvad de kan klare uden at blive urolige. Begynd med meget korte, udramatiske stunder, når hunden er tryg, og øg kun tiden, så længe den forbliver rolig. Planlæg hverdagen efter individet i stedet for at antage, at en bestemt race kan være alene i et fast antal timer.

Vælg en dværgschnauzer, hvis du holder af en opmærksom, aktiv hund og vil bruge tid på træning og trimning. Vælg en anden race, hvis du ønsker minimal pelspleje, en hund der sjældent slår alarm, eller en sikker løsning i forhold til allergi og smådyr.

Dværgschnauzer

Svenska Schnauzer Pinscherklubben (Sweden)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Verein für Deutsche Schäferhunde (Germany)

Den kompakte, robuste Dværgschnauzer er intelligent, lærenem og meget menneskekær. Dens stride, næsten ikke‑fældende pels kræver regelmæssig pelspleje. Som opmærksom vagthund med terriertemperament har den brug for daglig motion, mental stimulering og konsekvent træning og bliver ofte 12–15 år gammel.

Välkommen till Snowie Shine's Kennel

Jag föder upp vita dvärgschnauzer med fokus på friska, trygga och sociala familjehundar. Mitt intresse startade 2001 när jag som 13-åring fick min första vita dvärgschnauzer. Jag är uppvuxen med hunduppfödning och har lång erfarenhet av rasen.

Jag driver Snowie Shine's Kennel och valparna växer upp i vår hemmiljö som en självklar del av familjen.

Vi satsar på vardagslydnad, tricks och agility för trygga och nyfikna hundar. Valparna socialiseras i vardagen och får en stabil start innan de flyttar till sina nya hem.

Hör av dig om du söker en fyrbent familjemedlem.

Snowie Shine’s Kennel

Sky Crystal Rose

Uppfödning i hemmiljö av dvärgschnauzer peppar o salt.

ELOFINS KENNEL

## Kort fortalt

Labradoodle er en krydsning mellem labrador retriever og puddel, ikke en hunderace med én fælles standard i Svenska Kennelklubben. Navnet siger derfor mindre om den enkelte hund, end mange tror: størrelse, pels, fældning, temperament og sundhedsrisici kan variere selv inden for samme kuld.

- Spørg altid, hvilken puddelvariant der faktisk findes i afstamningen. Toy-, dværg-, mellem- og storpuddel har meget forskellig skulderhøjde.
- F1, F1b og lignende betegnelser beskriver afstamning. De garanterer ikke en bestemt størrelse, pels, allergitolerance eller personlighed.
- En labradoodle kan få apporteringslyst og lære hurtigt, men egenskaberne kombineres ikke på samme måde hos alle hunde.
- Pelsen kan være mere glat, bølget eller krøllet og kan både fælde og filtre. Ingen labradoodle kan garanteres at være egnet til en person med allergi.
- Krydsningen passer bedst til en ejer, der ønsker at træne, aktivere og pleje pelsen regelmæssigt, og som kan tilpasse hverdagen til den faktiske hund.
- Sundhedsundersøgelser skal vurderes for hver forælder ud fra risiciene og anbefalingerne for labrador retriever og den aktuelle puddelvariant.

Australian Labradoodle er ikke automatisk det samme som en førstegenerationskrydsning mellem labrador og puddel. Det er en særskilt type, der er udviklet gennem flere generationer og også har andre racer i sin afstamning. Spørg derfor altid, hvad opdrætteren mener med navnet, og hvilket register eller avlsprogram hundene tilhører.

## Udseende og pels

Der findes ikke én officiel størrelse eller kropsform for labradoodle. Labradorstandarden angiver en ideal skulderhøjde på 56–57 centimeter for hanner og 54–56 centimeter for tæver. Pudlens størrelsesvarianter spænder derimod fra toy over 24 til og med 28 centimeter, via dværg og mellem, til storpuddel over 45 til og med 60 centimeter med to centimeters tolerance opefter. En generel størrelsesbetegnelse som ”mini”, ”medium” eller ”standard” er derfor ikke nok til at sige, hvor stor hunden bliver.

Det bedste skøn bygger på:

- hvilken puddelvariant der faktisk findes i afstamningen
- begge forældres målte højde og vægt
- størrelsen på voksne hel- og halvsøskende samt tidligere kuld
- hundens køn og kropsbygning

Forældrene fortæller mere end en generationsbetegnelse. Labradoren har ifølge standarden en kort, tæt pels med vandafvisende underuld, mens puddelen har en krøllet pels, der fortsætter med at vokse. Pelsens længde, krøl, tæthed og fældning kan derfor variere mellem kuldsøskende og ændre sig, når hvalpepelsen afløses af voksenpelsen.

Kun lidt synlig fældning er ikke det samme som lav allergirisiko. Hundeallergener kommer hovedsageligt fra hud, spyt og urin, ikke kun fra hår. Der findes ingen allergenfri hunde, og samme person kan reagere forskelligt på forskellige individer. Den, der allerede har pelsdyrsallergi, bør derfor ikke købe hvalp på grundlag af ord som ”hypoallergen” eller ”allergivenlig”.

Pelsplejen skal styres af den pels, hunden faktisk får. Ved en længere eller mere krøllet pels skal en kam kunne føres helt ned til huden uden at sætte sig fast. Kontrollér især bag ørerne, under sele og halsbånd, i armhulerne, lysken og på benene. Våd pels skal tørres og redes ud. Hvor ofte hunden skal redes og klippes, afhænger af pelsens længde, struktur og hverdag; en dygtig hundefrisør kan hjælpe med en realistisk rutine. Væn hunden gradvist og positivt til håndteringen.

## Temperament og personlighed

En labradoodle kan være social, samarbejdsvillig og livlig, men krydsningen kommer ikke med en færdig ”det bedste fra begge racer”-personlighed. Raceidealerne for labrador og puddel beskriver venlige, aktive og trænbare hunde, men arv, forældrenes adfærd, tidlige erfaringer, sundhed og træning påvirker individet.

En britisk ejerundersøgelse offentliggjort i 2026 sammenlignede adfærd hos 583 labradoodles med labradorer og pudler. Resultatet var blandet: labradoodles klarede sig bedre end pudlerne på seks af tolv adfærdsskalaer, men dårligere end labradorerne på fem. Studiet omfattede hunde op til fem år og kan ikke forudsige en hvalps personlighed. Det fandt heller ikke direkte støtte for, at labradoodles generelt skulle være særligt egnede til børnefamilier.

Mød om muligt tæven og andre nært beslægtede voksne hunde. Se, hvordan de tager kontakt, falder til ro efter noget uventet, håndteres og slapper af. Spørg, hvordan voksne hunde fra tidligere kuld fungerer i hverdagen, ikke kun hvilken farve eller pels de har.

Børn og labradoodle kan fungere godt sammen, men en voksen skal altid være til stede, når små børn og hunden er sammen. Hunden har brug for et fredet hvilested, og børn må ikke klatre på, fastholde eller forstyrre den, når den spiser eller sover. En ung, stærk og begejstret hund kan vælte et barn uden at være aggressiv, så rolige hilsner og fire poter på gulvet er vigtige færdigheder i hverdagen.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. Social interesse er ikke det samme som gode manerer i hundeparken, og en labradoodle er ikke automatisk sikker sammen med katte. Tag udgangspunkt i individets erfaring og tendens til at jage. Introducér dyrene trinvis, giv dem deres egne trygge steder, og hold øje med samspillet.

## Træning og motion

En labradoodle har hver dag brug for både fysisk bevægelse og opgaver, der bruger næse, hjerne og samarbejde, men der findes ikke et fast antal minutter, som passer alle. Alder, størrelse, sundhed, intensitet og restitution afgør belastningen. En god hverdag veksler mellem ture, mulighed for at bevæge sig frit et sikkert sted, næsearbejde, apportering, problemløsning, træning og uforstyrret hvile.

Belønningsbaseret og trinvis træning passer ofte til den hurtige indlæring. Prioritér færdigheder, der gør hverdagen sikker og rolig:

- kontakt og at gå pænt i snor
- indkald og evnen til at vælge forstyrrelser fra
- at aflevere og slippe genstande uden konflikt
- rolige hilsner på mennesker og hunde
- at kunne vente og falde til ro, selv om der sker noget
- tryg håndtering af pels, ører, mund og poter

Apportering, personsøg, sporarbejde, nosework og rallylydighed kan give afløb for forældreracernes arbejdslyst. Ikke alle individer holder dog af den samme aktivitet eller af vand.

For hvalpe bør belastning, sværhedsgrad og varighed øges gradvist. Stivhed, modvilje eller dårlig restitution viser, at planen skal ændres. Målet er ikke at udmatte hunden hver dag, men at opbygge kondition, selvkontrol og evnen til at hvile.

## Sundhed

Der er ikke belæg for, at en labradoodle automatisk er sundere eller mindre sund end begge forældreracer. Et britisk studie fra 2024 omfattede 9.402 unge hunde og 342 sammenligninger mellem tre puddelkrydsninger og deres forældreracer. I 86,6 procent af sammenligningerne var der ingen statistisk sikker forskel. Blandt 583 labradoodles adskilte de fleste af de 57 undersøgte tilstande sig ikke fra puddel eller labrador. Studiet byggede på ejeroplysninger om hunde op til fem år og erstatter ikke langsigtet opfølgning i avlen.

Sundhedsvurderingen skal i stedet begynde med hver forælder. For en labrador i renracet avl efter SKKs regler kræves officiel hoftestatus, mens Svenska Labrador Retrieverklubben desuden anbefaler hofter og albuer uden anmærkning samt en aktuel øjenundersøgelse. Storpuddel har et svensk sundhedsprogram for hofter; for toy-, dværg- og mellempuddel gælder i stedet et program for prcd-PRA-resultat. Reglerne gælder de renracede forældre, ikke som en obligatorisk ”labradoodlepakke”, men viser, hvorfor den nøjagtige puddelvariant skal være kendt.

Bed om at se dokumentationen i stedet for at godtage formuleringen ”sundhedstestede forældre”. Kontrollér:

- at dokumentet gælder den rigtige hund og kan knyttes til identitet eller registreringsnummer
- undersøgelsens dato, metode, udsteder og faktiske resultat
- hofte-, albue- og øjenresultater, der er relevante for hver forælder
- hvilke DNA-test der er udført, og den enkelte sygdom, som hver test vedrører
- sygdomme, bevægelsesproblemer og temperament hos søskende, tidligere afkom og ældre nære slægtninge

Et frit DNA-resultat for én mutation siger intet om andre sygdomme. En krydsning kan arve risikovarianter fra begge sider, selv når den genetiske variation er større.

I studiet fra 2024 havde labradoodle højere odds for betændelse i den ydre øregang end labrador, men det betyder ikke, at alle individer rammes. Søg dyrlæge, hvis hunden ryster på hovedet eller har kløe, smerte, rødme, hævelse eller ildelugtende udflåd. Tilbagevendende problemer skal udredes; rens ikke et irriteret øre uden dyrlægens råd.

## Historie og oprindelse

Det bedst dokumenterede moderne udgangspunkt for navnet labradoodle er et kuld, der blev født i 1989 hos daværende Royal Guide Dogs Association of Australia, nu Guide Dogs Victoria. Avlsansvarlig Wally Conron parrede labradortæven Brandy med storpuddelen Harley for en synshæmmet klient, hvis mand havde allergi. Af de tre hvalpe blev én, Sultan, vurderet egnet til klienten og arbejdede senere som førerhund.

Navnet labradoodle blev brugt til at skabe interesse, da det var sværere at finde hjem til hundene, hvis de blot blev omtalt som blandingshunde. Det gjorde krydsningen kendt, men skabte ingen fælles racestandard. Nogle opdrættere har fortsat med labrador–puddelkrydsninger, mens andre har ført avlen videre gennem flere generationer i egne registre.

Australian Labradoodle har derfor en anden baggrund end en almindelig labrador–puddelkrydsning. Genetisk forskning i disse hunde viser bidrag fra flere racer end labrador og puddel, og at puddelarven dominerer. En hvalpekøber bør bede om en forståelig stamtavle eller oversigt over afstamningen og ikke antage, at alle hunde, der sælges under lignende navne, har samme baggrund.

## At leve med racen

Labradoodle passer bedst i et hjem, der har tid til træning, aktivitet, restitution og regelmæssig pelspleje, og som accepterer, at den voksne hund måske ikke svarer til en markedsført størrelses- eller pelsbetegnelse. Det er sjældent et godt valg for den, der først og fremmest ønsker en fældefri, selvstændig eller garanteret nem familiehund.

Lejlighed kan fungere, hvis hunden får dækket sine behov udendørs, kan falde til ro inde og ikke forstyrrer naboerne. En have erstatter ikke ture eller træning. Alenetid skal trænes i små trin, mens hunden er tryg og afslappet. Nogle voksne hunde klarer nogle timer, mens andre bliver urolige langt tidligere; manglende ro betyder, at sværhedsgraden skal sænkes.

Lav et konkret tjek før købet:

- Bed om den nøjagtige afstamning, puddelvariant og betydningen af opdrætterens generations- og størrelsesbetegnelser.
- Sammenlign forældrenes og de voksne slægtninges faktiske størrelse, pels, adfærd og evne til at falde til ro.
- Læs de originale sundhedsresultater, og spørg, hvorfor netop disse undersøgelser blev valgt for begge forældre.
- Mød hvalpene sammen med tæven i deres opvækstmiljø, og se, hvordan opdrætteren arbejder med håndtering, restitution og hverdagslyde.
- Sørg for, at husstanden har en plan for pelspleje, hundepasning, træning og gradvis alenetid, også gennem hundens krævende første år.

Når svarene er konkrete, og dokumenterne kan kontrolleres, bliver det lettere at vurdere netop det planlagte kuld. For labradoodle siger individet, forældrene og opdrætterens avlsarbejde mere end selve navnet.

Labradoodle

UK Labradoodle Association

Labradoodle Club of Great Britain

Labradoodle er en mellemstor til stor, atletisk krydsning mellem Labrador Retriever og Puddel, kendt for sit venlige, menneskeorienterede temperament og sin høje træningsvillighed. Pelsen kan variere fra krøllet og lavt fældende til mere ru og fældende og kræver regelmæssig pelspleje. Den egner sig bedst til aktive hjem, der kan tilbyde daglig motion og mental stimulering.

Om vår uppfödning 🐾
På Lyckornas Labradoodle föds våra valpar upp i hemmiljö och är en naturlig del av vardagen från första dagen. Vi lägger stor vikt vid trygghet, närhet och tidig socialisering för att ge varje valp de bästa förutsättningarna inför livet i sin nya familj.
Vårt mål är att föda upp friska och harmoniska hundar med ett stabilt temperament och ett vänligt sätt. Valparna växer upp med mycket kärlek, omsorg och daglig kontakt med människor och vardagens alla ljud.
För oss är det viktigt att varje valp får en trygg start och hamnar i ett kärleksfullt och ansvarsfullt hem. 💛

Lyckornaslabradoodle

Gullvivans gyllene jyckar

Canis

Stormhjärta

Familjeuppfödning av jaktlabrador. Föds upp för användning inom jakt, arbete eller andra hundsporter. Våra valpar socialiseras med andra hundar, människor och barn i olika åldrar. Vårt mål är att främja rasen genom att avla fram arbetsvilliga och friska hundar.

Våra krav på köpare är ett aktivt, kärleksfullt och fint hem där beslutet att skaffa valp/hund är ett genomtänkt beslut. Vi erbjuder valpträning där kullen får träffas igen och tränas tillsammans och efter att de blivit 1 år blir de inbjudna till kennelträff som hålls minst en gång per år.

Big Bay

## Kort fortalt

Den store pudel er den største af pudlens fire officielle størrelser og en aktiv selskabshund med stort behov for både samarbejde og pelspleje. Navnet **kungspudel** bruges af og til i svensk daglig tale, men det er ikke en selvstændig race eller størrelsesvariant. På svensk hedder varianten officielt **Pudel, stor**; på denne danske side er navnet **Pudel, stor**.

- **Racetype:** anerkendt puddelvariant i FCI-gruppe 9, selskabshunde
- **Mankehøjde:** over 45 til og med 60 cm; racestandarden tillader 2 cm tolerance opefter
- **Vægt:** racestandarden angiver ingen officiel vægt
- **Pels:** rigelig, krøllet uldpels eller pels, der danner snore
- **Ideelt temperament:** opmærksom, aktiv, samarbejdsvillig og let at træne
- **Behov i hverdagen:** daglig fysisk aktivitet, mental stimulering, hvile og regelmæssig pelspleje
- **Svensk sundhedsprogram:** forældredyrene skal have officiel HD-status før parring

En stor pudel kan passe til en engageret førstegangsejer, men racen er ikke nem at passe, blot fordi den er samarbejdsvillig. Den kommende ejer skal have lyst til at træne hverdagsfærdigheder, give hunden meningsfuld aktivitet og passe pelsen, også når vejret er vådt, og kalenderen er fuld.

## Udseende og pels

Den store pudel skal være harmonisk og atletisk med en krop, der er lidt længere end mankehøjden – ikke helt kvadratisk. Den officielle højde er over 45 til og med 60 cm med 2 cm tolerance opefter. Tolerancen betyder ikke, at 62 cm er den normale målhøjde. Da racestandarden ikke angiver nogen vægt, bør en voksen hund vurderes ud fra proportioner og huld, ikke efter et påstået officielt antal kilo.

Standarden anerkender to pelsstrukturer. Uldpudlen har en tæt, fin, uldagtig og krøllet pels, mens snorepudlen har pels, der formes til lange, tydelige snore. Selskabshunde holdes ofte i en praktisk, kortere frisure, men en kort frisure fjerner ikke behovet for bad, grundig gennemgang af pelsen og klipning.

De godkendte puddelfarver er flere, end mange ældre racebeskrivelser giver indtryk af. Ud over ensfarvet sort, hvid, brun, grå og abrikosrød godkender den nuværende standard flere bestemte flerfarvede mønstre. De omfatter blandt andet hvid kombineret med sort, grå, brun eller abrikosrød samt tan-aftegninger, trefarvet og brindle pels. De flerfarvede muligheder blev indført i den internationale standard, der trådte i kraft i Sverige i 2024. Ældre oplysninger om, at en pudel altid skal være ensfarvet, er derfor forældede.

Pelsen vokser hele tiden og kræver en plan. Hvor ofte den skal redes ud, bades og klippes, afhænger af pelslængde, frisure, aktivitet og hvor let pelsen filtrer. Kontrollér helt ned til huden i stedet for kun at børste overfladen. Væn roligt hvalpen til kam, klippemaskine, føntørrer, håndtering af poter og til at stå stille; det gør den fremtidige pleje lettere.

En stor pudel beskrives ofte som en race, der fælder lidt, men begrænset fældning er ikke det samme som allergifrihed. Hundeallergener findes blandt andet i hud og spyt, og reaktionen kan variere mellem enkelte hunde – også mellem kuldsøskende. En person med allergi bør derfor ikke vælge en stor pudel alene på grund af racenavnet eller et løfte om en ”hypoallergen” pels.

## Temperament og personlighed

Ifølge racestandarden skal den store pudel være opmærksom, aktiv, trofast og let at lære og træne. I hverdagen viser det sig ofte som en hund, der hurtigt opfatter mønstre, søger kontakt og gerne deltager i familiens aktiviteter. Den samme opmærksomhed betyder også, at hunden hurtigt kan lære uønskede rutiner, hvis regler, belønninger og forventninger er uklare.

At racen er lærenem, betyder ikke, at alle store pudler har samme temperament, og en intelligensrangliste forklarer ikke, hvordan en hund fungerer i hverdagen. Resultater fra BPH-beskrevne pudler kan vise fælles træk, men de beskriver de hunde, der deltog – ikke alle store pudler. Social tryghed, aktivitetsniveau, lydfølsomhed, interesse for at jage og evnen til at falde til ro kan variere med arv, tidlige erfaringer og træning.

Mød om muligt hvalpens mor og gerne voksne slægtninge. Læg mindre vægt på, om hundene kan et trick, og mere på hvordan de kommer sig efter en overraskelse, hilser uden at blive hængende i høj stress og falder til ro, når der ikke sker noget. Spørg opdrætteren, hvilke egenskaber der faktisk går igen i familien, og hvordan den planlagte kombination forventes at fungere i et almindeligt hjem.

En stor pudel kan være et godt valg for en førstegangsejer, der holder af træning og accepterer pelsarbejdet. Den passer dårligere til den, der først og fremmest ønsker en selvstændig hund eller en stor hund med minimalt behov for daglig kontakt og aktivering.

## Træning og motion

En stor pudel har brug for fysisk bevægelse og mental aktivitet hver dag, men der findes ikke et bestemt antal minutter, som passer til alle hunde. Alder, helbred, form, vejr, underlag og restitution er afgørende for et godt forløb. En afbalanceret hverdag rummer både ture og mulighed for at snuse, undersøge, samarbejde og hvile uforstyrret.

Racen sætter ofte pris på træning, hvor den får lov til at forstå en opgave: lineføring, indkald, apportering, næsearbejde, kropskontrol eller andre hundesportsgrene. Korte, tydelige pas kan kombineres med færdigheder i virkelige miljøer. Målet er ikke at holde hunden beskæftiget hele tiden, men at udvikle en hund, der kan skifte mellem aktivitet og ro.

For en hvalp er kvalitet og gradvis tilvænning vigtigere end en mekanisk minutregel. Lad hvalpen bevæge sig i sit eget tempo på varierede, men sikre underlag, giv pauser, og øg belastningen gradvist. Tilpas næste pas efter, hvordan hvalpen bevæger sig, bevarer koncentrationen og falder til ro bagefter.

Pudlens historie som vandapporterende hund forklarer, hvorfor vand og apportering ofte nævnes i racebeskrivelser. Det garanterer dog ikke, at enhver stor pudel har lyst til at svømme. Introducér vand uden tvang, vælg sikre steder, og lær hunden at gå i og komme op på signal.

## Sundhed

Det vigtigste dokumenterbare sundhedskrav i svensk avl af stor pudel handler om HD-status: Begge forældredyr skal have et officielt hofteresultat før parring, for at afkommet kan registreres efter Svenska Kennelklubbens regler. En oplysning om, at forældrene er ”sundhedstestede”, er derfor ikke nok – spørg, hvilke undersøgelser der er foretaget, og kontrollér resultaterne.

HD graderes fra A til E. A og B regnes som normale hofter, og det svenske program for stor pudel tillader også grad C i avl. Svenska Pudelklubbens strategi er, at hunde med D eller E ikke skal bruges. Resultatet for den enkelte hund er dog kun en del af billedet, fordi både arv og miljø påvirker hofteleddenes udvikling.

Stor pudel har også HD-indeks. Indekset kombinerer hundens eget resultat med oplysninger om slægtninge; værdien 100 svarer til racens gennemsnitlige beregnede avlsværdi på beregningstidspunktet. Svenska Pudelklubben anbefaler et beregnet kuldindeks på mindst 97 for en planlagt kombination. Det er en avlsanbefaling og skal ses sammen med forældrenes grader, resultater i familien, øvrig sundhed og genetisk variation – ikke som en selvstændig kvalitetskarakter for hvalpen.

Det er let at blande sundhedsreglerne for pudlens fire størrelser sammen. Det formelle svenske DNA-krav for prcd-PRA gælder toy-, dværg- og mellempudel, ikke stor pudel. Svenska Pudelklubben opfordrer dog til DNA-test for øjensygdommen rcd4 hos alle størrelser og anbefaler øjenundersøgelse. Et DNA-resultat gælder kun den bestemte genvariant, testen omfatter, og erstatter hverken en øjenundersøgelse eller en bred vurdering af hundens sundhed.

Før køb er disse spørgsmål mere nyttige end en lang, generel sygdomsliste:

- Hvilke officielle HD-resultater har begge forældre, og hvad er kombinationens beregnede HD-indeks?
- Findes der HD-resultater fra voksne søskende og andre nære slægtninge?
- Er forældrene øjenundersøgt, og hvilke DNA-test er foretaget? Bed om testens præcise navn og resultat.
- Hvilke tilbagevendende diagnoser, bevægelsesproblemer eller andre sundhedsproblemer kender opdrætteren til i familien?
- Hvor gamle er de ældre slægtninge, og hvordan har deres funktion og sundhed udviklet sig?

## Historie og oprindelse

Pudlens dokumenterede baggrund er europæisk, og Frankrig er angivet som racens hjemland i den internationale standard. Standarden beskriver en oprindelse tæt på racen barbet og tidlig brug ved jagt på vandfugle. Også historien bag racenavnet er knyttet til vand og ænder.

Den store puddelvariant lå nærmest det oprindelige arbejde i vand, før pudlen udviklede sig videre som selskabs- og udstillingshund i flere størrelser. Svenska Pudelklubbens racehistorie forklarer den klassiske løveklipning som en funktionel klipning til vandarbejde: Pels blev bevaret på udsatte områder, mens andre partier blev barberet for at gøre bevægelse i vand lettere. Nutidens frisurer har først og fremmest praktiske formål og udstillingsformål, men forbindelsen gør den karakteristiske silhuet lettere at forstå.

Puddellignende hunde ses i europæisk kunst fra 1400-tallet. Den moderne standardisering af racen kom langt senere, og nutidens store pudel bedømmes som selskabshund – ikke som om hvert individ allerede var en færdigtrænet vandapportør.

## At leve med racen

Livet med en stor pudel fungerer bedst, når familien planlægger efter tre ting på én gang: tæt samarbejde, daglig aktivitet og pelspleje, der aldrig helt holder pause. En hund, der får brugt både krop og hoved, men også lærer at hvile, er som regel lettere at leve med end en hund, der kun får mere og mere intens motion.

En stor pudel kan bo i lejlighed, hvis ejeren sørger for gode rutiner for luftning og ture, aktivitet og ro indendørs. En have kan være praktisk, men erstatter ikke ture, miljøtræning eller tid sammen. Gøen og uro bør ikke afvises som uundgåelige raceegenskaber; se i stedet på situationen, hvad der belønnes, stress, mangel på passende aktivitet og hundens mulighed for at falde til ro.

Alenetid skal læres gradvist med korte perioder, hvor hunden stadig er tryg. Hvor hurtigt træningen kan øges, afhænger af individet. Planlæg allerede før købet hvalpetid, arbejdsdage og hjælp efter behov, i stedet for at antage, at en lærenem hund automatisk kan være alene i et bestemt antal timer.

Racen kan fungere godt med børn, andre hunde og katte, men racenavnet er ingen garanti. Børn og hunde skal være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Møder med en kat eller en anden hund bør foregå roligt og kontrolleret med mulighed for at skabe afstand. Hvalpens tidligere erfaringer, de voksne dyrs adfærd og ejerens introduktion betyder mere end et generelt ja eller nej i en racetabel.

Bed til sidst opdrætteren om at vise, hvordan en almindelig omgang pelspleje foregår, og forklare, hvilken frisure hundene har derhjemme. Kombinér den praktiske demonstration med dokumenterbare HD-resultater, klare oplysninger om øjne og DNA-test samt en ærlig beskrivelse af voksne slægtninges temperament. Så bygger valget af stor pudel på den hund, du faktisk kan få – ikke på løfter, som ingen race kan garantere.

Pudel, stor

The Poodle Club of the United Kingdom

The Kennel Club (United Kingdom)

Pudel, stor er en atletisk, fældesvag apporterende vandhund med en tæt, krøllet pels, der kræver regelmæssig pelspleje. Den er meget intelligent og sensitiv, trives rigtig godt med træning, hundesport og familieliv og har det bedst med tæt selskab, daglig motion og mental stimulering.

Vi er et lite familieoppdrett av storpuddel med fokus på helse og gemytt.

Almaluros kennel

## Kort fortalt

Bearded collie er en aktiv britisk hyrde- og selskabshund til den, der vil bruge meget tid på aktivitet og pelspleje. Racen kan være lærenem og sjov at arbejde med, men den har hver dag brug for ordentlig motion, opgaver til hovedet og hjælp til at finde ro. Den lange pels skal plejes helt ind til huden.

- **Oprindelse og type:** Storbritannien; hyrdehund og selskabshund i FCI gruppe 1.
- **Størrelse:** idealhøjden er 53–56 cm for hanhunde og 51–53 cm for tæver. Racestandarden angiver ingen vægt.
- **Kropsbygning:** kroppen skal være længere, end den er høj, omtrent i forholdet 5:4, uden at hunden virker tung.
- **Aktivitetsniveau:** et stort dagligt behov for bevægelse, mulighed for at løbe og varieret mental aktivering.
- **Pels:** lang dobbeltpels, der samler grus, kviste og fugt og kan filtre, hvis den ikke plejes grundigt.
- **Temperament:** idealet er en vågen, livlig, tryg og intelligent hund. Social adfærd, legelyst og reaktioner på lyd varierer fra hund til hund.
- **Vigtigt før køb:** kontrollér forældrenes officielle HD-resultater og HD-indeks, og spørg til AD-resultater, lydfølsomhed, Addisons sygdom, SLO og andre autoimmune sygdomme hos nære slægtninge.

Racen kan passe til en engageret førstegangsejer. Den passer dårligere, hvis lange perioder alene, lav aktivitet i hverdagen eller modvilje mod regelmæssig pelspleje allerede er en del af planen.

## Udseende og pels

Bearded collie skal være smidig, stærk og bevægelig frem for tung. Det rektangulære præg kommer af forholdet 5:4 mellem kropslængde og skulderhøjde. Kvalitet og proportioner er vigtigere end en lille afvigelse fra idealhøjden. Da standarden ikke angiver en vægt, er hundens huld mere nyttigt end et generelt vægtinterval.

Pelsen er dobbelt. Underulden skal være blød, uldagtig og tæt, mens dækpelsen skal være lige, grov, kraftig og pjusket. En let bølge er tilladt, men pelsen må ikke være uldagtig eller krøllet og heller ikke så fyldig, at hundens naturlige linjer skjules. Standarden siger, at pelsen aldrig må trimmes.

Godkendte grundfarver er skifergrå, rødlig fawn, sort, blå, alle grå nuancer, brun og sandfarvet, med eller uden hvide aftegninger. Merle eller dapple er ikke godkendt. Hvidt kan blandt andet forekomme på snuden, hovedet, halespidsen, brystet, benene og poterne. En hvid krave må ikke fortsætte bag skuldrene, og hvidt må ikke gå over haserne på ydersiden af bagbenene.

I hverdagen er målet en pels uden filtrede partier og en hud, der kan undersøges. Svenska Kennelklubben angiver en grundig gennemgang cirka én gang om ugen som rettesnor, men pels, alder, vejr og aktivitet afgør arbejdsmængden. Del pelsen i lag, og arbejd helt ind til huden. Bag ørerne, i lysken og på bagsiden af lårene er almindelige problemområder; kontrollér også skæg og poter.

Bad hunden, når den er snavset, ikke efter en fast rutine. Fugtig pels, der ikke bliver gennemgået, kan filtre. Væn hvalpen tidligt til at ligge roligt på siden og til, at kammen føres gennem hele pelsen. Hvis pelsen er blevet helt filtret, kommer hundens hud før udstillingsidealet; få hjælp i stedet for at trække i hårde filtknuder.

## Temperament og personlighed

En typisk bearded collie skal være vågen, livlig, aktiv og selvsikker uden nervøsitet eller aggression. Mange er opmærksomme, legesyge og sociale, men idealet kan ikke garantere, hvordan den enkelte hund reagerer på mennesker, hunde eller nye omgivelser.

Svenska Kennelklubbens BPH-analyse giver et mere nuanceret billede. BPH beskriver reaktioner; det er ikke en prøve, hunden består eller dumper. Analysen omfatter den del af racen, der deltog, og kan ikke rumme al variation. Materialet viste tydelige forskelle i hilsner, leg, udforskning og reaktioner på underlag og overraskelser.

Lyd er et særligt vigtigt spørgsmål. Der findes både lydstabile og lydfølsomme bearded collier. Spørg, hvor kraftigt forældrene reagerer, og om de kommer sig efter eksempelvis torden, raslende lyde eller skud. Læs BPH- eller MH-resultater, hvor de findes. Et gennemsnit for racen kan ikke erstatte oplysninger om familien.

Racens baggrund betyder ikke, at alle hunde automatisk prøver at hyrde børn eller har de samme hyrdeegenskaber. Den racespecifikke avlsstrategi understreger, at hyrdeadfærd i høj grad afhænger af individuelle anlæg og ikke følger af racenavnet alene. Hoppende hilsner, jagt efter bevægelse eller gøen bør derfor vurderes og trænes som adfærd hos den enkelte hund, ikke undskyldes som uundgåelige racetræk.

## Træning og motion

Bearded collie har brug for meget daglig bevægelse og mental aktivering, men ét bestemt antal minutter passer ikke til alle. En sund, voksen hund har brug for varierede ture, mulighed for at bevæge sig mere frit på et sikkert sted og opgaver, der kræver koncentration. Alder, kondition, helbred og restitution bør styre belastningen.

Træn venligt, tydeligt og belønningsbaseret. Tilpas passene efter, om hunden stadig er engageret og kan holde pause. Prioritér tidligt:

- rolige hilsner og evnen til at slappe af trods bevægelse omkring hunden,
- indkald og sikker brug af lang line, før hunden får større frihed,
- at gå pænt i snor og holde kontakt omkring andre hunde,
- gradvis lyd- og miljøtræning uden at presse hunden igennem frygt,
- samarbejde under håndtering og den omfattende pelspleje.

Racen hyrder med kroppen: Den arbejder oprejst og uden det fastlåste “eye”, der forbindes med visse andre hyrdehunde. Hyrdeanlæg varierer dog mellem hundene. Den, der vil prøve hyrdning, kan bruge den officielle anlægsprøve, som har været tilgængelig for racen siden 2007, i stedet for at gå ud fra, at anlægget er til stede.

Lydighed, agility, nosework, spor, freestyle, brugshundearbejde og hyrdning kan passe godt. Vælg efter hundens krop og motivation. En god plan giver aktivitet, problemløsning og restitution; mere fart løser ikke altid problemer med at finde ro.

## Sundhed

De vigtigste dokumenterede spørgsmål i svensk avlsarbejde gælder hofter og albuer samt de autoimmune sygdomme Addison og SLO. Det betyder ikke, at alle bearded collier bliver syge, men køberen bør kunne undersøge resultater og familiehistorik i stedet for at nøjes med en generel påstand om, at forældrene er sunde.

Bearded collie er omfattet af Svenska Kennelklubbens sundhedsprogram på niveau 2 for hofteledsdysplasi, så avlsdyr skal have officiel HD-status før parring. Efter de generelle regler for 2026 må en hund med grad E ikke bruges i avl; grad D må kun parres med en hund, der har A eller B, og en hund med symptomer på HD må ikke bruges uanset grad. Den racespecifikke avlsstrategi anbefaler desuden, at forældrenes gennemsnitlige HD-indeks, det foreløbige kuldindeks, ligger over 100. Spørg derfor både efter bogstavresultaterne og indekset på parringstidspunktet.

AD-resultater registreres centralt, men røntgen af albuer er ikke et registreringskrav for racen i Sverige. Avlsstrategien omtaler 290 røntgenundersøgte svenskfødte hunde fra årgangene 2013–2022; 21, eller 7,2 procent, havde et afvigende resultat. Tallet beskriver den undersøgte gruppe, ikke alle hunde. Kendte AD-resultater hos forældrene giver alligevel mere information end ukendte resultater.

Addisons sygdom betyder, at binyrerne producerer for lidt af vigtige hormoner. Tegn kan være svaghed, træthed, nedsat appetit og opkast, og diagnosen stilles med en ACTH-stimulationstest. Racen har en genetisk disposition, men der findes ingen etableret gentest. I raceklubbens frivillige sundhedsundersøgelse fra 2020 blev 5 af 282 hunde, 1,8 procent, rapporteret med diagnosen. Tallet gælder denne undersøgelsesgruppe.

SLO, symmetrisk lupoid onychodystrofi, er en autoimmun sygdom, der kan få klokapslerne til at løsne sig. Diagnosen kan bekræftes med en biopsi. I samme undersøgelse blev SLO rapporteret hos 7 af 282 hunde, 2,5 procent. Spørg opdrætteren om Addison, SLO og andre autoimmune diagnoser hos forældre, søskende og nære slægtninge. Avlsstrategien anbefaler, at syge hunde tages ud af avlen, og at man undgår en kombination, hvor begge hunde har nære slægtninge med autoimmun sygdom.

## Historie og oprindelse

Bearded collie udviklede sig som hyrdehund i Skotland og Nordengland. Hunde af en lignende type omtales i skotske kilder fra 1500-tallet, og i 1700-tallet blev langhårede hyrdehunde brugt til at drive kvæg fra højlandet til markeder længere mod syd.

Grundlaget for nutidens bearded collie blev lagt i Storbritannien i 1940'erne af G Olive Willison og hendes kennel Bothkennar. Den britiske kennelklub anerkendte racen i 1955. Den første bearded collie kom til Sverige i 1960, og FCI anerkendte endeligt race nummer 271 den 30. august 1967.

Baggrunden forklarer idealet om en bevægelig, udholdende og samarbejdsvillig hund, men forudsiger ikke den enkelte hunds adfærd.

## At leve med racen

En bearded collie kan bo i lejlighed, hvis den får passende aktivitet, luftning og træning uden for boligen. Boligens størrelse dækker ikke motionsbehovet, og en have erstatter ikke fælles ture og opgaver. I en etageejendom bliver hundens reaktion på lyde i opgangen eller uden for døren et praktisk spørgsmål. Spørg til lydfølsomhed i familien, og træn rolige hverdagsrutiner fra begyndelsen.

Alenetid skal læres gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene, og træningen begynder med meget korte, rolige stunder på afstand, når hvalpen føler sig tryg i hjemmet. Hundens signaler afgør, hvor hurtigt tiden kan øges. Gentagen uro, piben, gøen eller problemer med at falde til ro betyder, at trinnet er for svært; det er ikke et argument for længere fravær, indtil hunden “vænner sig til det”.

Med børn gælder de samme sikkerhedsregler som for andre hunde: En voksen bør altid være til stede med små børn, og hunden har brug for et beskyttet hvilested, hvor den får fred. En livlig unghund kan vælte et barn uden at ville gøre skade. Lær både barn og hund rolige hilsner, og afbryd jagt eller påtrængende leg tidligt.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. At mange hunde er sociale eller har begrænset jagtlyst, garanterer ikke, at en bestemt hund fungerer med kat eller smådyr. Ved introduktion mellem hund og kat bør katten have en tryg, hundefri zone og mulighed for at komme op i højden. Begynd på afstand, forhindr jagt, og lad dem ikke være alene sammen, før samspillet har været stabilt over tid.

Pelsen gør hverdagen mere snavset, end billederne antyder: Hav håndklæder klar, gennemgå pelsen efter ture, og sæt tid af til skæg og poter. Racen er ikke allergivenlig. Hundeallergener findes hovedsageligt i hud og spyt, og hvor meget en hund fælder, viser ikke, om den passer til en person med allergi.

Vurdér det aktuelle kuld, ikke kun racens ry. Mød voksne slægtninge, hvis det er muligt, se, hvordan de kommer sig efter lyde, bed om en fuld demonstration af pelsplejen, og kontrollér ledresultater og sygdomshistorik. Så bliver det lettere at afgøre, om hundens behov passer til din hverdag.

Bearded collie

The Bearded Collie Club - UK

Svenska Bearded Collie Klubben (Sweden)

German Bearded Collie Club

Bearded collie er en livlig skotsk hyrdehund med strid, pjuskede dobbeltpels, klare øjne og en smidig krop. Den er kærlig, intelligent og følsom og har brug for meget daglig motion, mental stimulering og regelmæssig pelspleje. Racen er generelt sund og bliver ofte 12–14 år eller ældre.

Hillbacka

Glatfoxterrier

Kennel Club (UK)

Deutscher Foxterrier-Verband e.V. (Germany)

Glatfoxterrier er en lille, atletisk og menneskekær terrier med kort, letplejet pels. Den er energisk, intelligent og selvstændig og har brug for masser af motion, træning og mental stimulering. Den er kærlig, men intens – især over for mindre dyr – og egner sig bedst til aktive ejere med tydelig og konsekvent ledelse.

04.03.2026, kom det 5 flotte Glatthårs Fox Terrier-jenter til verden.
Nå er det 3 valper igjen som trenger et nytt, godt og aktivt hjem.
Dette er mitt første kull, derfor har jeg foreløpig ikke registrert noe kennelnavn.
Kullet er for øvrig registrert i NKK.

Det som karakteriserer en Fox Terrier er dens sprudlende livsglede og robuste helse. 
Dette er en særdeles frisk rase og det er en av grunnene til at rasen øker i popularitet. 
Får de god omsorg, mye kos, blir holdt aktive og får et godt kosthold kan de godt bikke 16 år eller mer.

En Fox Terrier er en gøyal og lojal familiehund for folk som er aktive. De elsker å være med deg der det skjer noe. Er alltid klar for et eventyr eller lek. Og de liker veldig godt å kose seg sammen med deg i sofaen.

En Fox Terrier er kjærlig, intelligent, arbeidsvillig, lærenem og modig - slett ingen tøffelhelt!
De liker en oppgave og egner seg derfor godt til agility, rally-lydighet, nosework og spor, eller som hihund.

Disse flotte hundene er lette å håndtere - ikke for liten og ikke for stor.

De lukter lite.

Røyter bare 2 ganger i året. Hårene er relativt lette å børste vekk.

De har nesten vedlikeholdsfri pels - «teflonpels». Tørker fort av seg selv, og den er like hvit og fin bare den har tørket etter at dere har vært ute i søla. 

Dette kullet er avlet i en familiehundslinje (det finnes også jakthundslinjer).

Både mor og far er premierte på utstilling.

Begge foreldrene er testet for patellaluksasjon - de er helt friske og fine begge to.

Når du henter valpen din har den fått 3 ormekurer, den er vaksinert 2 ganger, den har fått helseattest og chip. Den er registrert i Norsk Kennel Klubb.
Og du får med en valpepakke.

Wenche Waaltorp

Rosa’s kennel

## Kort fortalt

- Shih Tzu er en lille, renracet selskabshund med oprindelse i Tibet og videre udvikling i Kina; Storbritannien har ansvaret for racestandarden.
- Racestandarden angiver en maksimal mankehøjde på 27 centimeter og en vægt på 4,5–8 kilo. FCI anerkender én Shih Tzu, ikke særskilte ”mini”, ”imperial” eller ”teacup”-varianter.
- Typiske træk er et venligt, men selvstændigt væsen, et opmærksomt udtryk og en solid krop, der er lidt længere, end den er høj.
- Den lange pels kræver meget pleje. En kortere hverdagsklipning mindsker arbejdet, men fjerner ikke behovet for børstning, bad og kontrol af øjne, ører, poter og hud.
- Fri og stille vejrtrækning, øjne, der ikke er udstående, og en velfungerende mund er vigtigere end et ekstremt kort næseparti eller en overdreven pels.
- Shih Tzu kan trives i lejlighed, men har stadig brug for daglig bevægelse, mental aktivering og social kontakt.

## Udseende og pels

Shih Tzu er lille, men solidt bygget, ikke en spinkel miniaturehund. Kropslængden fra manken til haleroden skal være større end mankehøjden. Brystkassen er bred og dyb, og den højt ansatte hale bæres i en bue over ryggen. Hovedet er bredt og rundt. Næsepartiet er kort og bredt, men næseborene skal være godt åbne og øjnene store uden at være udstående.

Racestandarden angiver en maksimal mankehøjde på 27 centimeter og en vægt på 4,5–8 kilo. Racetype og sund funktion skal veje tungere end ønsket om en så lille hund som muligt. Betegnelser som ”imperial” og ”teacup” er derfor ikke anerkendte størrelsesvarianter af racen.

Pelsen består af lange, tætte dækhår og moderat underuld, som ikke må være ulden. Den kan være glat eller let bølget, og alle farver er tilladt. Håret på hovedet giver det karakteristiske krysantemumlignende udtryk, men må ikke hæmme hundens syn. Pelsen må heller aldrig være så lang eller tung, at den begrænser bevægelserne.

En Shih Tzu med fuld, lang pels har brug for en gennemtænkt rutine. Svenska Kennelklubben beskriver regelmæssige bade, grundig tørring og gennemredning for at forebygge filtre. Håret omkring ansigtet skal holdes væk fra øjnene, og pelsen bør gennemgås helt ind til huden, så små filtre ikke når at blive store og smertefulde.

En kortklippet Shih Tzu er lettere at pleje, men ikke vedligeholdelsesfri. Pelsen fortsætter med at vokse og skal børstes, vaskes og klippes med et interval, der passer til den enkelte pels og hverdag. Racen bør ikke beskrives som allergivenlig: hvordan et menneske reagerer på en hund, kan ikke afgøres ud fra pelsens udseende eller mængden af synlige hår i hjemmet.

## Temperament og personlighed

Shih Tzu skal være venlig, livlig, opmærksom og selvstændig. Det er en selskabshund, som gerne deltager i familiens hverdag, men selvstændigheden kan mærkes, når hunden ikke kan se meningen med en opgave. Det giver racen personlighed og humor, men gør ikke automatisk alle individer medgørlige i enhver situation.

Temperamentet varierer fra individ til individ og påvirkes af avl, tidlige erfaringer og hverdagstræning. Racens venlighed er derfor ingen garanti for, at enhver Shih Tzu elsker alle børn, hunde eller katte. Samvær med børn fungerer bedst, når de kan håndtere hunden roligt, lade den hvile uforstyrret og undlade at bære den uden hjælp. Små børn og hunden bør altid have en voksen i nærheden.

Møder med andre hunde og katte bør bygges op gradvist. En rolig introduktion og muligheden for at trække sig væk er vigtigere end forestillingen om, at racen altid kommer godt ud af det med alle. Nogle individer er åbne med det samme, mens andre har brug for mere tid.

Shih Tzu kan advare om lyde og besøgende ved at gø, men hvor meget hunden giver lyd, varierer og kan påvirkes gennem hverdagens rutiner. Beløn ro, giv hunden et alternativ til at løbe hen til døren, og undgå at gøre hvert alarmgø til en stor begivenhed.

## Træning og motion

Shih Tzu har brug for daglig motion og mental aktivering, selv om racen ikke er bygget til langvarigt, hårdt arbejde. Flere ture med tid til at snuse, korte legestunder og små træningsopgaver giver som regel en bedre hverdag end én ensformig rute. Hvor langt og intensivt hunden kan bevæge sig, skal tilpasses alder, kondition, vejr og evnen til at trække vejret.

Korte og tydelige træningspas passer til racens kombination af intelligens og selvstændighed. Beløn den adfærd, du ønsker, og træn én ting ad gangen: kontakt, indkald, håndtering, at gå i snor og at kunne falde til ro. Renlighedstræningen bliver lettere med hyppige muligheder for at komme ud, forudsigelige rutiner og en belønning med det samme udendørs; der er ikke belæg for, at alle Shih Tzu er usædvanligt lette eller svære at gøre renlige.

Varme og vejrtrækning skal styre aktivitetsniveauet. En Shih Tzu, der trækker vejret anstrengt eller støjende, hurtigt mister tempo eller har svært ved at komme sig, må ikke presses videre. Læg motionen på køligere tidspunkter af dagen i varmt vejr, og lad en dyrlæge vurdere tilbagevendende vejrtrækningslyde eller nedsat udholdenhed. Snorken og rallende vejrtrækning bør ikke afvises som normalt, bare fordi racen er kortsnudet.

Alenetid trænes gradvist fra meget korte stunder. Øg først, når hunden forholder sig roligt, og tilpas forløbet, hvis den viser uro eller ubehag. I Sverige skal hunde have fysisk og mental aktivering hver dag og bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne; hvalpe og ældre hunde har som regel brug for at komme ud oftere.

## Sundhed

De vigtigste sundhedskontroller for Shih Tzu gælder vejrtrækning, øjne samt mund og tænder. Racen kan leve længe, og et stort britisk studie af dyrlægejournaler fandt et samlet sygdomsmønster, som lå tættere på hunde generelt end på flere andre kortsnudede racer. Det betyder ikke, at risiciene ved den korte kranieform kan ignoreres.

Shih Tzu kan få brachycephalic obstructive airway syndrome, BOAS, på dansk brachycephalt obstruktivt luftvejssyndrom. I et britisk studie fra 2026 af 42 Shih Tzu blev racen vurderet til at have moderat risiko for BOAS, og knap halvdelen af hundene fik grad 0. Udvalget var lille og fortæller ikke, hvordan en enkelt hund har det, men viser, at fri vejrtrækning skal kontrolleres i praksis. Åbne næsebor, stille vejrtrækning i hvile og bevægelse, normal restitution og et sundt huld er vigtige tegn. Studiet fandt også en sammenhæng mellem huld og BOAS-grad hos Shih Tzu.

RFG Scheme er en standardiseret funktionsvurdering af vejrtrækningen. Svenska Kennelklubben besluttede i 2026 at indføre central registrering af RFG-resultater for Shih Tzu, men undersøgelserne kan først begynde, når uddannede dyrlæger og tekniske rutiner er på plads. Spørg derfor opdrætteren, hvilke vurderinger af vejrtrækningen der faktisk er gennemført, og kontrollér den aktuelle status hos Svenska Kennelklubben.

Øjnene skal være store, men ikke udstående. Svenska Kennelklubbens racespecifikke instruktioner udpeger alt for fremtrædende øjne som et risikoområde, og britiske sundhedsanbefalinger angiver øjenundersøgelse før avl. Søg hurtigt dyrlæge, hvis hunden pludselig kniber et øje sammen, gnider det eller får tydelig rødme, uklarhed eller kraftigt udflåd; skader på hornhinden er smertefulde og skal undersøges.

Munden er et andet vigtigt område, fordi de svenske instruktioner advarer mod en smal underkæbe og dårlig tandstatus. I et britisk studie af 11.082 Shih Tzu var sygdom i tandkødet og vævet, som støtter tænderne, den hyppigst registrerede diagnose. Det samme studie fremhævede også problemer med analkirtler, ører og øjne. Daglig tandbørstning med hundetandpasta er den mest effektive hjemmepleje mod plak; dyrlægekontrol er stadig nødvendig ved tandsten, dårlig ånde, blødende tandkød eller problemer med at tygge.

Studiet rapporterede en gennemsnitlig alder ved død på 12,7 år i den undersøgte britiske population. Det er et mål for en population, ikke et løfte for en enkelt hund.

## Historie og oprindelse

Shih Tzu har sin oprindelse i Tibet, men blev udviklet som race i Kina, hvor hunde af denne type levede i de kejserlige paladser. FCI angiver Tibet (Kina) som oprindelsesland og Storbritannien som det land, der har ansvaret for racestandarden. Racen hører til gruppen af selskabshunde og har aldrig været omfattet af krav om en brugsprøve.

Den første dokumenterede import til Storbritannien fandt sted i 1931. Shih Tzu blev først udstillet sammen med lhasa apso, men forskelle i blandt andet hoved og type førte til, at Shih Tzu blev anerkendt som en selvstændig race i 1934. Den blev registreret særskilt af den britiske kennelklub i 1940. Racen kom til Skandinavien i løbet af 1930'erne.

Den dokumenterede historie er tydelig uden romantiske tilføjelser: tibetanske rødder, udvikling i Kina og senere standardisering i Storbritannien. Dagens venlige, men selvstændige selskabshund afspejler den rolle, racen længe har haft tæt på mennesker.

## At leve med racen

Shih Tzu passer bedst til den, der ønsker en lille, social selskabshund og accepterer, at pels, øjne, tænder og vejrtrækning kræver løbende opmærksomhed. Racen kan passe i både lejlighed og hus; det afgørende er ikke boligens størrelse, men om hunden får bevægelse, søgearbejde, hvile, selskab og regelmæssige muligheder for at komme ud.

Hverdagen bliver lettest, når pelspleje, tandbørstning og håndtering læres tidligt i små trin. En hund, der klippes kort, skal stadig blive tryg ved børste, kam, bad, føntørrer, kontrol af poter og berøring omkring ansigtet. Planlæg også regelmæssig klipning hjemme eller hos en hundefrisør.

Før du vælger en hvalp, bør du møde tæven og gerne flere voksne slægtninge i normal bevægelse, ikke kun når de sidder stille. Lyt til vejrtrækningen før og efter en kort tur, se efter åbne næsebor og øjne, der ikke er udstående, og spørg, hvordan opdrætteren følger øjne, mund og tænder samt åndedrætsfunktion. Bed om at se de undersøgelsesresultater, der findes, og sammenhold dem med aktuelle oplysninger fra Svenska Kennelklubben.

Racen passer dårligere, hvis hunden regelmæssigt skal være alene i lange dage, hvis daglig pelspleje er urealistisk, eller hvis du ønsker en hund til hård motion i varmt vejr. For et hjem, der sætter pris på en nær, men ikke altid medgørlig følgesvend, kan Shih Tzu derimod være et rigtig godt valg, forudsat at sund funktion får lov til at veje tungere end et ekstremt udseende.

Shih Tzu

Lille, robust selskabshund fra tibetanske og kinesiske paladser, 4,5–8 kg, med lang, flydende pels og et krysantemumlignende ansigt. Kærlig, glad og selvstændig og passer ind i mange forskellige hjem. Har brug for moderat motion, krævende pelspleje og tålmodig, belønningsbaseret træning.

Liten kennel i familjen. Fokus på liten inavels % ingen avel på hundar med andningsbesvär eller sjukdomar.
Alla våra hundar klarar av långa promenader utan pronlem.
Du får en underbar , lojal sällskapshund med stabil och lugnt sinne och alla de fantastiska egenskaper Shih tzu har. 
Kräver regelbunden pälsvård eller nedklippt till kort päls.

Hundeopdrættere

For købere

For sælgere

Værktøjer

Hunde

Katte

Get a Pet