Mastiff

¶Indholdsfortegnelse

¶Hurtige fakta

• En af de tungeste hunderacer i verden – nogle hanner kan veje lige så meget som et voksent menneske
• Rolig og værdig vagthund, som helst afskrækker indtrængere med sin blotte tilstedeværelse frem for med aggressivitet
• Dybt hengiven familiehund, som ofte knytter et særligt stærkt bånd til én eller to personer
• Overraskende lavt aktivitetsbehov i forhold til sin størrelse, men kræver plads, tydelig struktur og mental stimulering
• Følsom, sent udviklet race, som har brug for blid, konsekvent træning og omhyggelig håndtering i opvæksten

¶Udseende & Pels

Mastiff er en virkelig imponerende hund, ikke kun i højden, men i hele sin tyngde og styrke. Det er en meget stor, tungt bygget race med bredt hoved, kraftig knoglebygning og dyb, bred brystkasse. Når du møder en voksen Mastiff, forstår du straks, hvorfor racen har en så lang historie som vagthund. Den skal give et kraftfuldt indtryk, men samtidig være velafbalanceret og harmonisk uden at virke klodset eller overdrevet.

Voksne hanner er som regel omkring 70–80 centimeter i skulderhøjde, nogle gange endnu højere, mens tæver er en smule mindre og lettere. Vægten varierer meget, men det er ikke usædvanligt, at hanner når 80–100 kilo eller mere. Trods den enorme vægt må en god Mastiff ikke kun være ”masse”. Kroppen skal være rektangulær, med stærk, lige ryg, velmuskulerede bagben og ben, som er kraftige, men ikke korte. I bevægelse skal hunden have et fast, frit skridt uden at ”rulle” eller vakle.

Hovedet er et af racens mest typiske kendetegn. Det er bredt og kvadratisk forfra, med kort næseparti og tydeligt stop. Når hunden er opmærksom, ses de karakteristiske rynker i panden sammen med et alvorligt, eftertænksomt udtryk. Øjnene er middelstore og mørke og giver et roligt, vågent indtryk. Ørerne er små i forhold til hovedet, højt ansatte og hænger tæt ind til kinderne, hvilket forstærker indtrykket af kraniets bredde.

Mastiffens pels er kort, lige og ligger tæt ind til kroppen, med en tæt underuld, der beskytter mod vejr og vind. Den er hverken lang eller fluffy. Omkring hals og skuldre kan pelsen føles lidt tykkere og danner da en diskret krave. Godkendte farver omfatter blandt andet:

• Fawn, fra lys cremefarvet til mørkere abrikostoner
• Abrikos, nogle gange med varmere rødlige toner
• Tigerstribet (brindle), hvor mørke striber ligger over en fawn- eller abrikosfarvet bund

Uanset farve har racen en karakteristisk sort maske, som dækker næsepartiet og ofte også skygger ørerne. Den sorte maske bidrager til det alvorlige udtryk, som mange oplever som så markant.

Pelsplejen for en Mastiff er grundlæggende enkel, men størrelsen gør, at det alligevel tager tid. En ugentlig gennemgang med gummihandske eller en blød børste hjælper med at fjerne løse hår og stimulere huden. I fældeperioderne forår og efterår kan du have brug for at børste oftere for at undgå, at hjemmet fyldes med hår. Mange ejere synes, at en hurtig daglig børstning i de værste perioder er lettere end at håndtere store mængder hår bagefter.

Bad behøver ikke at ske ofte. En gang hver anden–tredje måned, eller når hunden er mudret eller begynder at lugte, er som regel tilstrækkeligt. Brug en mild hundeshampoo, og sørg for at skylle grundigt og tørre ordentligt, især i hudfolderne omkring ansigt og hals. Regelmæssig kontrol af ører, øjne og mellem tæerne er vigtig, da Mastiffens tunge krop og hud kan skjule små irritationer, som ville være mere tydelige på en lettere race.

Særlig opmærksomhed bør rettes mod savl. Mange Mastiffer savler i en vis grad, især efter de har drukket eller når de bliver ophidsede. Et særligt ”savlehåndklæde” ved vandskålen og nænsom aftørring af mundvige og læbefolder kan hjælpe med at forebygge hudirritation omkring læber og hage. Kloklipning skal ske regelmæssigt, da den tunge krop er afhængig af stærke, sunde poter. Nogle Mastiffer er følsomme over for, at man håndterer poterne, så begynd kloklipning allerede, når hunden er hvalp, og brug rolig ros og belønninger.

Selv om Mastiffens pels er let at holde sammenlignet med mange andre racers, gør størrelsen, hudfolderne og den tunge krop, at pelsplejen bør foregå roligt og velorganiseret. Mange ejere bruger en forhøjet, skridsikker platform eller en stabil måtte på gulvet for at gøre børstningen sikrere og mere behagelig. Pelsplejen kan blive en afslappende stund sammen – noget, der er meget værdifuldt for en så stor og følsom vagthund.

¶Temperament & Personlighed

Mastiffens personlighed matcher dens størrelse. Den beskrives ofte som værdig, rolig og dybt loyal. Mange ejere oplever deres Mastiff som en mild kæmpe i hjemmet, der bevæger sig langsomt, observerer alt og altid har styr på, hvor familien befinder sig. Det her er ikke en hektisk eller nervøs race. Snarere får du en hund, som helst ligger tæt på dine fødder og iagttager i stilhed for pludselig at rejse sig, hvis noget usædvanligt fanger dens opmærksomhed.

Grundlæggende er Mastiffen en vagthund. Den er historisk blevet brugt til at beskytte hjem, ejendom og mennesker og har en medfødt fornemmelse for territorium og ansvar. I et moderne familiehjem viser det sig oftest som en hund, der er meget hengiven over for sin familie, men afventende over for fremmede. En vel socialiseret Mastiff er som regel høflig snarere end udadvendt. Den kan stille sig mellem sin ejer og en ny person, observere og vurdere situationen for derefter at slappe af, når den forstår, at alt er trygt.

Over for familiemedlemmer kan Mastiffen være overraskende blid og hengiven. Mange kan lide forsigtigt at læne sig op ad deres favoritperson, sove på dennes fødder eller følge efter fra rum til rum. Denne nærhed betyder, at de kan blive følsomme over for at være alene, hvis de aldrig lærer på en rolig og struktureret måde, at det også er en del af hverdagen. De er sjældent gøende uden grund, men en Mastiff, der er usikker eller efterlades alene for ofte, kan begynde at gø eller pive af stress.

Over for børn er en velopdrættet og veltrænet Mastiff som regel tålmodig og tolerant. Dens stabile temperament og stærke bånd til familien kan gøre den til en fremragende kammerat for børn, som behandler hunden med respekt. Men størrelsen betyder, at nøje opsyn er absolut nødvendigt. En legesyg Mastiffhvalp kan let vælte et lille barn, og en voksen hund kan komme til at skubbe nogen omkuld blot ved at vende sig i trange rum. Det er afgørende, at både hund og børn lærer at omgås hinanden på en respektfuld måde. Ingen klatring, trækkeleg eller hårdhændet leg bør tillades, og hunden skal altid have et roligt sted at trække sig tilbage til, når den har brug for en pause.

Når det gælder andre dyr, er Mastiffen ofte rolig og kan leve harmonisk med andre hunde og endda katte, især hvis de er vokset op sammen. Nogle individer, især hanner, kan være reserverede eller dominerende over for ukendte, store hunde af samme køn. Kontrolleret socialisering fra tidlig alder hjælper den unge Mastiff med at udvikle et godt hundesprog og sociale færdigheder. Da racen har et vagtende ophav, kan den være beskyttende på hjemmebane, så introduktioner bør håndteres med omtanke, og man bør undgå ”fri adgang” for fremmede hunde i have eller hus.

Almindelige udfordringer med Mastiffens temperament skyldes ofte misforståelser om, hvad racen er. Det er følsomme hunde, som ikke trives med hård behandling eller skældud. De kan også være stædige eller langsomme til at adlyde, hvis de ikke ser meningen med det. Mange ejere beskriver dem som stille intelligente og at de ligesom ”spørger sig selv”, hvorfor de skal adlyde. Sammen med den sene mentale og fysiske modning – ofte først omkring treårsalderen – gør det tålmodighed og konsekvens helt afgørende.

En anden udfordring er frygt hos dårligt socialiserede eller useriøst opdrættede Mastiffer. En frygtsom kæmpe er et alvorligt problem. Ansvarlige opdrættere stræber efter stabile, trygge hunde, men nye ejere skal stadig bruge meget tid på mild, positiv socialisering. Målet er en Mastiff, som roligt kan følge sin ejer i forskellige miljøer, forblive afslappet blandt fremmede og stole på ejerens vejledning i stedet for selv at tage defensive beslutninger.

Når den er rigtigt opdrættet og opdraget, er Mastiffen en dybt tilfredsstillende ledsager. Den skaber en følelse af stille tryghed i hjemmet kombineret med en overraskende kælen og til tider lidt klovnet side, som kommer frem, når den er afslappet. At leve med en Mastiff betyder ofte at dele sit hjem med en stor, let savlende ven, som tager din sikkerhed meget alvorligt – og din plads i sofaen som sin selvfølgelige ret.

¶Træning & Motion

At træne en Mastiff er en særlig oplevelse. Det er en intelligent, følsom og meget stærk hund, som har brug for tydelig ledelse, men aldrig hårdhed. Nøglen er at kombinere rolig, tryg håndtering med positiv forstærkning. Godbidder, blid ros og en afslappet tilgang er som regel langt mere effektive end høje stemmer eller fysiske korrektioner. En Mastiff glemmer ikke uretfærdig behandling foreløbig og kan hurtigt lukke af, hvis den føler sig presset.

Hvalpetræningen bør begynde med det samme, når hunden flytter hjem. I starten er det vigtigst at fokusere på praktiske færdigheder frem for tricks. Gode tidlige øvelser er for eksempel:

• At gå pænt i snor uden at trække
• At komme på indkald, også med lette forstyrrelser
• At vente roligt, før den går gennem døre eller hopper ud af bilen
• At acceptere håndtering af poter, ører og mund i forbindelse med pelspleje og dyrlægebesøg

Korte, hyppige træningspas fungerer bedst. Mastiffhvalpe har begrænset koncentrationsevne og kan hurtigt blive kede af det eller stædige, hvis træningen trækker ud. Fem til ti minutters fokuseret arbejde flere gange om dagen giver oftest bedre resultater end én lang session. Afslut gerne med en let succes, for eksempel et pænt ”sit” eller ”se på mig”.

Socialisering er mindst lige så vigtig som lydighed. Introducer den unge Mastiff for mange forskellige mennesker, underlag og miljøer på en kontrolleret måde. Rolige ture i byen, besøg på udendørs caféer, møder med venlige, stabile hunde og afslappede bilture hjælper med at skabe en tryg og omstillingsparat voksen hund. Undgå at overvælde hvalpen med larmende, kaotiske steder eller store grupper af vilde hunde. Kvaliteten af oplevelserne er vigtigere end mængden.

På grund af sin størrelse og tunge krop skal motionen i de første 18–24 måneder planlægges nøje. Led og skelet er stadig under udvikling, og for hård belastning kan bidrage til senere problemer. For hvalpe gælder:

• Hold gåturene korte, men hyppige, gerne på blødt underlag
• Undgå lange løbeture, hop fra højde og intensiv boldkast
• Brug trapper med måde, især når hvalpen er træt

Voksne Mastiffer har generelt et moderat motionsbehov. De behøver hverken maratonløb eller hysteriske lege-sessioner. Derimod har de godt af regelmæssig, forudsigelig aktivitet, som holder dem i form både fysisk og mentalt. To til tre gåture om dagen kombineret med lidt fritid i en sikker have er ofte nok for de fleste voksne. Mange sætter pris på:

• Støt, målrettet gåtempo i roligt tempo
• Næsearbejde og sporlege, som at lede efter gemte godbidder eller legetøj i haven
• Let trækarbejde med vogn eller sele, når hunden er helt færdigudvokset og godkendt af dyrlæge
• Lavintensiv aktivitet som svømning, hvor der findes sikre muligheder

Mental stimulering er mindst lige så vigtig som fysisk motion. Aktiveringslegetøj, enkel lydighedstræning og problemløsningsøvelser hjælper med at forebygge kedsomhed. En Mastiff, der har noget at bruge hovedet på, udvikler sjældnere uønsket adfærd som destruktiv tygning eller overdreven gøen.

Nogle Mastiffer kan deltage i moderne hundesportsgrene som lydighed, rallylydighed eller spor, så længe træningen tilpasses deres størrelse og temperament. Højintensive sportsgrene med gentagne hop eller hurtige retningsskift anbefales som regel ikke, især ikke for tunge hanner.

En vigtig del af Mastiffens træning og motion er selvkontrol. Hvis hunden lærer impulskontrol fra tidlig alder, bliver hverdagen både sikrere og rarere. Enkle øvelser som ”vent” før mad, at gå roligt forbi andre hunde og at hilse pænt på gæster hjælper hunden med at forstå, hvad der forventes i sociale situationer.

Da Mastiffen er stor, stærk og har en naturlig vagtinstinkt, er ansvarlig håndtering ikke til diskussion. En dårligt trænet Mastiff kan være svær – eller i værste fald farlig – at håndtere, især hvis den udvikler stærkt territoriale eller overbeskyttende tendenser. At investere i hvalpehold, videregående lydighedskurser og ved behov professionel hjælp er en af de bedste investeringer, du kan gøre for både hunden og omgivelserne.

Når man møder Mastiffen med tålmodighed, respekt og konsekvens, udvikler træningen sig til et dybt samarbejde. Mange ejere oplever, at deres Mastiff næsten ”læser” dem og tilpasser sin adfærd efter stemningen i hjemmet. At pleje denne kontakt gennem venligt lederskab og fælles aktiviteter skaber en tryg vagthund, som kan bevæge sig roligt gennem verden ved din side.

¶Sundhed

Som alle meget store racer har Mastiffen særlige sundhedsmæssige forhold, som kommende ejere bør kende til. Den store kropsstørrelse og den relativt begrænsede genpulje i mange lande gør sundhedstests og ansvarligt avlsarbejde meget vigtige.

Et af de mest kendte problemer er ledsygdomme, især hofteledsdysplasi og albuedysplasi. Disse indebærer en unormal udvikling af leddene, som kan føre til smerte, halthed og gigt. Seriøse opdrættere røntgenfotograferer og får hofter og albuer officielt bedømt på deres avlsdyr og deler gerne resultaterne med hvalpekøbere. Selv med gode anlæg er det vigtigt at passe vægt, foder og motion under opvæksten for at mindske belastningen på de udviklende led.

En anden vigtig risiko er mavedrejning, såkaldt ”bloat” eller gastric dilatation volvulus. Det er en livstruende tilstand, hvor maven fyldes med gas og kan dreje sig. Meget store, dybbrystede racer som Mastiff er særligt udsatte. Det kan ikke forebygges helt, men man kan mindske risikoen ved at:

• Give flere mindre måltider om dagen i stedet for ét stort
• Undgå kraftig motion lige før og efter fodring
• Skabe en rolig måltidssituation uden stress eller konkurrence

Mange dyrlæger anbefaler også at drøfte forebyggende gastropeksi – en operation, hvor mavesækken fæstnes til bugvæggen for at mindske risikoen for, at den drejer sig. Dette udføres ofte i forbindelse med kastration, men tidspunkt og egnethed bør altid vurderes sammen med dyrlægen.

Hjertesygdomme forekommer også i racen, blandt andet kardiomyopati og visse klapfejl. Ansvarlige opdrættere kan lade deres avlshunde undersøge med hjertestatus, nogle gange inklusive ultralyd (ekkokardiografi). Moderne diagnostik gør det muligt at opdage problemer tidligere, hvilket kan forbedre både behandling og livskvalitet.

På grund af deres tunge krop og relativt korte næse kan nogle Mastiffer få vejrtrækningsbesvær i varme eller høj luftfugtighed. De er sjældent lige så udsatte som mere ekstremt kortnæsede racer, men tåler alligevel varme dårligt. Hedeslag kan udvikle sig hurtigt, så de skal altid have adgang til skygge, frisk vand og kølige indendørsområder på varme dage. Krævende motion i høj varme bør helt undgås.

Hudproblemer og allergier kan også forekomme. Hudfolderne omkring ansigt og læber har brug for regelmæssig kontrol og nænsom rengøring for at forhindre infektioner. Nogle individer er mere tilbøjelige til at få ”hot spots” eller hudirritation, især hvis fugt bliver tilbage i folderne, efter de har drukket eller svømmet. Et foder af høj kvalitet, som passer til den enkelte hund, sammen med parasitkontrol og regelmæssig pelspleje hjælper med at holde hud og pels i god kondition.

Mastiffens gennemsnitlige levealder er generelt kortere end for mindre racer. Mange bliver mellem 7 og 10 år, selv om nogle kan blive ældre med god pasning og lidt held. Ejere bør være opmærksomme på, at meget store racer ofte ældes hurtigere. Nøjagtig vægtkontrol, tilpasset motion, regelmæssige dyrlægetjek og hurtig reaktion på ændringer i bevægelighed, appetit eller adfærd kan alle bidrage til både længere levetid og bedre livskvalitet.

Almindeligt anbefalede sundhedstests til avl på Mastiff omfatter som regel:

• Hofte- og albuerøntgen efter officielle bedømmelsessystemer
• Hjerteundersøgelse, gerne med ultralyd hos specialist
• Øjenundersøgelse, afhængigt af de enkelte landes specialklubbers retningslinjer

I nogle lande tester opdrættere også for specifikke arvelige sygdomme, som forekommer i deres linjer. Som hvalpekøber skal du føle dig tryg ved at spørge opdrætteren, hvordan de vælger avlsdyr, og hvilke sundhedsgarantier de giver.

Den daglige sundhedspleje af en Mastiff består af mange små, men vigtige rutiner. At holde hunden i slank, god muskelkondition er en af de bedste forsikringer mod ledproblemer. At afmåle fodermængder, begrænse kaloririge godbidder og vælge et foder tilpasset store eller meget store racer understøtter jævn vækst og en passende voksenvægt. Regelmæssig, blid motion hjælper med at opbygge muskler, som igen aflaster led og ryg.

At leve med en Mastiff betyder også, at du lærer hundens normale vejrtrækning, holdning og bevægelsesmønster godt at kende. Alle pludselige ændringer, som modvilje mod at rejse sig, kraftig gispen i hvile eller tegn på mavesmerter, bør føre til hurtig kontakt med dyrlæge. Tidlig indsats kan være afgørende, især ved tilstande som mavedrejning eller hjerteproblemer.

I sidste ende afhænger Mastiffens sundhed som race af, at engagerede opdrættere og velinformerede ejere samarbejder. Ved at vælge hvalp fra gennemtænkte kombinationer, holde en sund livsstil for hunden og opbygge en god relation til en kyndig dyrlæge øger du chancen betydeligt for at få mange gode år sammen med en rask, harmonisk vagthund ved din side.

¶Historie & Oprindelsesland

Mastiff er en af verdens ældste genkendelige hundetyper, og dens historie er tæt forbundet med Storbritanniens. Henvisninger til store, kraftfulde hunde, der ligner Mastiff, forekommer i meget gamle skrifter og afbildninger, hvor de ofte vises i menneskets tjeneste som vagter, jægere eller krigshunde. Det er svært at trække en helt lige linje mellem disse urtids-hunde og den moderne race, men de giver et billede af, hvilken rolle massive vagthunde har spillet i menneskets samfund i tusindvis af år.

I Storbritannien var hunde af Mastiff-typen kendt for deres størrelse, mod og loyalitet. Historiske tekster beskriver dem som hunde, der vogtede ejendom, fulgte soldater og stod ved deres ejers side både i krig og fred. De blev nogle gange brugt til jagt på storvildt, men vigtigere var sandsynligvis deres rolle som levende afskrækkelse mod indtrængere og rovdyr. Deres blotte tilstedeværelse fik de fleste til at tænke sig om både én og to gange, før de nærmede sig en gård eller ejendom uden tilladelse.

Med århundrederne ændrede Mastiffens opgaver sig i takt med, at samfundet udviklede sig. Da krigsførelse og jagtmetoder forandredes, blev behovet for meget store hunde i disse roller mindre. Derimod fortsatte godsejere og bønder med at værdsætte dem som vogtere af hjem, husdyr og ejendom. Grundlaget for den moderne Mastiff-race blev lagt af mennesker, som satte pris på dens rolige styrke, stabilitet og stærke bånd til både territorium og familie.

I 1800-tallet, da organiseret hundeavl og hundeudstillinger begyndte at tage form, fik Mastiffen en mere standardiseret type. Racespecialister arbejdede på at bevare og forfine helhedsindtrykket med fokus på det massive hoved, den kraftige krop og det jævne temperament, som havde gjort hundene så værdsatte gennem generationer. Kilder fra denne tid viser, hvordan visse linjer og kenneler begyndte at forme det, vi i dag genkender som den moderne Mastiff.

De to verdenskrige var ødelæggende for mange hunderacer, og Mastiffen var ingen undtagelse. Mangel på mad og generel nød gjorde det svært at holde så store hunde, og antallet af individer faldt dramatisk. På et tidspunkt var racen tæt på at forsvinde i sit hjemland. Hengivne opdrættere, med hjælp fra Mastiffer i andre lande, byggede langsomt bestanden op igen efter krigene, med stor omhu for at bevare type og karakter samtidig med, at den genetiske base blev bredere.

I dag er Mastiffen først og fremmest familiehund og vagthund frem for gård- eller krigshund. I mange familier har den rollen som rolig selskabshund, tilfreds med at være tæt på sine mennesker og i stilhed patruljere have eller hus. Nogle bruges stadig som vogtere af ejendom, hvor den imponerende størrelse og det sindige, men årvågne væsen giver en stærk visuel afskrækkende effekt. Samtidig lægger ansvarlige ejere og opdrættere stor vægt på stabile, forudsigelige temperamenter, som fungerer i det moderne samfund.

Racespecialklubber og entusiaster verden over fortsætter med at fremhæve Mastiffen som en historisk vigtig race og betoner vigtigheden af at bevare dens traditionelle egenskaber. De arbejder for at finde en balance mellem størrelse og sundhed, vagtinstinkt og social stabilitet. På udstillinger vises Mastiffen som en ædel, værdig race – kraftfuld, men rolig – som repræsenterer århundreders samarbejde mellem mennesker og vagthunde af stort format.

For mange ligger charmen ved Mastiff netop i denne dybe historiske forankring. Når du deler livet med en sådan hund, lever du ikke kun med en stor hund, du bliver også en del af en lang fortælling om årvågne følgesvende, som har delt ildsteder med mennesker, vogtet hjem og stået tavst ved deres ejers side i urolige tider. I dagens verden handler Mastiffens opgaver måske oftere om at vogte sofaen og holde øje med børnene i haven, men racens inderste væsen er stadig den loyale, urokkelige beskytter.

¶At leve med racen

At leve med en Mastiff er både et privilegium og et stort ansvar. Det er ikke en race, som automatisk passer ind i alle livsstile. Størrelse, styrke, sundhedsbehov og temperament betyder, at kommende ejere skal tænke beslutningen grundigt igennem. For det rette hjem kan en Mastiff til gengæld være en særdeles givende ledsager, som giver en følelse af ro, tryghed og dyb hengivenhed.

Plads er et af de første praktiske spørgsmål. En Mastiff kan i teorien bo i lejlighed eller en mindre bolig, men den skal have god plads til at bevæge sig, kunne lægge sig uden at blokere alle gennemgange og strække sig uden hele tiden at ramme møbler. En velindhegnet have, hvor hunden kan spadsere, slappe af og holde øje med omgivelserne, er ideelt. Hegnet bør være højt og solidt – ikke fordi Mastiffen er en springhund, men fordi en så stor hund let kan presse sig gennem svage konstruktioner eller komme til at åbne låger ved blot at læne sig imod dem.

Hverdagen med en Mastiff kredser om rutiner og rolig håndtering. Du får brug for:

• En stor, stabil og behagelig hundeseng eller flere hvilepladser i hjemmet
• Ekstra kraftige liner, halsbånd eller seler tilpasset meget store racer
• Solide mad- og vandskåle, der ikke så let vælter
• Et sæt håndklæder reserveret til savl samt våde, mudrede dage

At dele hjem med en så stor hund påvirker også dagligdagens vaner. Døre bør ikke stå på klem – Mastiffen kan kile sig fast eller komme til at smække dem i med sin vægt. Børn skal lære ikke at efterlade legetøj på trapper eller i smalle gange, hvor hunden går; snublefarer kan få alvorlige følger både for børn og hund. Nogle ejere vælger at møblere om for at skabe bredere ”gangstier”, hvilket især letter hverdagen for ældre Mastiffer.

Økonomisk er en Mastiff tydeligt dyrere at holde end en mindre race. Foderudgiften er betydelig, især hvis du vælger foder af høj kvalitet tilpasset store eller meget store racer – hvilket kraftigt anbefales. Dyrlægeomkostningerne kan også blive højere, da medicin og bedøvelse ofte doseres efter vægt. Rutineudgifter som parasitbehandlinger, vaccinationer og forsikring ligger generelt i den høje ende.

Ud over disse forudsigelige omkostninger bør kommende ejere også regne med risikoen for akutte dyrlægeudgifter, for eksempel ved mavedrejning eller ledoperationer. En god hundeforsikring og en økonomisk buffer giver tryghed. Senge, eventuelle bure og andet udstyr skal være robust og ofte ekstra stort. Selv tilsyneladende simple ting som bilbeskyttelse eller rampe kan blive nødvendige indkøb, hvis du ofte rejser med hunden.

Tidsforbruget er en anden afgørende faktor. En Mastiff har måske ikke brug for timelange joggingture hver dag, men derimod regelmæssig tilstedeværelse og struktur. Det er ikke en hund, der trives med at være alene lange arbejdsdage fem dage om ugen. Voksne Mastiffer kan vænne sig til moderat alene-tid, men trives generelt bedst i hjem, hvor nogen er hjemme store dele af dagen, eller hvor arbejdstiderne er fleksible. De er følelsesmæssigt knyttet til deres mennesker og er som regel mest tilfredse, når de stille kan dele hverdagen med dem.

For nye ejere kan det være hjælpsomt at forestille sig en typisk dag:

Morgenen kan bestå af en rolig gåtur, morgenmad opdelt i nøje afmålte portioner og derefter hvile. I løbet af dagen kan der være korte legestunder, træningspas eller stille tid i haven. Aftenen kan byde på endnu en gåtur, måske lidt pelspleje og derefter en snorkende kæmpe i nærheden, mens du ser tv. Hvis den slags liv – med fokus på samvær og faste rutiner frem for fart og konstant aktivitet – tiltaler dig, kan Mastiff være den rette race.

Kommende ejere bør også overveje, hvordan det fungerer at besøge venner og familie, tage på ferie og rejse generelt. Ikke alle biler rummer en fuldvoksen Mastiff på en sikker og behagelig måde. Hoteller, sommerhuse og andre overnatningssteder, der tillader hund, kan have størrelsesbegrænsninger. Venner, der gerne tager imod en lille hund, kan tøve over for en kæmpe. Hundepensioner og hundepassere skal have både plads og erfaring med store, vagtende racer.

Følelsesmæssigt betyder et liv med Mastiff også, at man håndterer en hund, som modnes langsomt og ofte opfører sig hvalpet længe efter, at den ser voksen ud. Ungdomstiden kan være udfordrende med megen kraft, nysgerrighed og en tendens til at stille spørgsmålstegn ved instruktioner. Tålmodighed, humor og en stærk vilje til at satse på langsigtet træning og socialisering er helt nødvendige. Mange ejere oplever, at det først er efter treårsalderen, at Mastiffen for alvor vokser ind i den rolige, værdige hund, de havde forestillet sig – men vejen dertil kræver en solid indsats.

Endelig bør kommende ejere ærligt overveje deres egen fysiske evne til at håndtere en så stor hund. At gå med en Mastiff, som pludselig kaster sig frem, kan være svært for enhver, men især for børn, ældre eller personer med nedsat bevægelighed. Træning gør en enorm forskel, men uventede situationer kan altid opstå. Et netværk af familie eller venner, som kan hjælpe med håndtering, dyrlægebesøg eller tunge løft i nødsituationer, kan være meget værdifuldt.

Til gengæld for dette store engagement giver Mastiffen en sjælden kombination af egenskaber. Den bidrager med stille styrke, urokkelig loyalitet og en trøstende tilstedeværelse, som mange ejere beskriver som næsten menneskelig i sin opmærksomhed. At leve med en Mastiff er ikke som at have et ”almindeligt kæledyr” – det er mere som at dele sit hjem med en stor, årvågen ven, der tager dit velbefindende dybt alvorligt og som til gengæld beder om respekt, selskab og en tryg plads ved din side.

¶Egenskaber

¶Ofte stillede spørgsmål

Er mastiffer gode familiehunde, og hvordan opfører de sig sammen med børn?

De er som regel milde, rolige og meget hengivne over for deres familie, inklusive børn, når de er godt opdrættet og ordentligt socialiseret. Deres imponerende størrelse betyder, at de let kan komme til at vælte små børn, så opsyn og at lære både hund og børn, hvordan man omgås på en sikker måde, er vigtigt. De knytter stærke bånd til deres familie og er som oftest reserverede over for fremmede snarere end legesyge.

Hvor meget plads har en mastiff egentlig brug for, og kan den bo i lejlighed?

De er som regel rolige indendørs og kan godt bo i lejlighed, hvis hjemmet er rummeligt, der er elevator eller lette trapper, og hunden får flere gode gåture hver dag. Trange omgivelser, mange trapper og glatte gulve kan være belastende for leddene. Adgang til en sikker udeplads er optimalt, men daglig, struktureret motion og mental stimulering er vigtigere end at have sin egen have.

Hvor meget motion har en mastiff brug for, og egner de sig til løb eller vandreture?

De har brug for daglige gåture og lidt leg, men de er ikke skabt til langdistanceløb eller meget krævende fysisk arbejde. Lange løbeture eller anstrengende vandreture kan belaste deres led og hjerte, især mens de stadig vokser. Kontrolleret, moderat motion, hvor man undgår overophedning, er som regel det bedste gennem hele deres liv.

Hvilke helbredsproblemer er mest almindelige hos mastiffer?

De er tilbøjelige til at få flere typiske problemer for store racer, såsom hofte- og albuedysplasi, mavedrejning, hjertesygdomme som dilateret kardiomyopati samt forskellige led- og ledbåndsproblemer. Øjenproblemer og visse former for kræft forekommer også oftere end hos mange mindre racer. At købe hvalp fra sundhedstestede linjer, holde hunden slank og samarbejde tæt med en dyrlæge, der har erfaring med kæmperacer, mindsker risikoen.

Hvor gamle bliver mastiffer, og hvad påvirker deres levetid?

Deres gennemsnitlige levetid er relativt kort, ofte omkring 7–10 år, hvilket er typisk for gigantiske racer. Genetik, kropsvægt, leddenes sundhed og hjertesundhed spiller alle en stor rolle. Omhyggelig fodring, at undgå for hurtig vækst i hvalpeperioden, regelmæssige dyrlægetjek og at holde hunden i passende huld kan hjælpe dem med at nå den øvre ende af intervallet.

Savler mastiffer meget, og hvordan plejer ejere at håndtere det?

De fleste savler en hel del, især efter de har drukket, spist, eller når de bliver ophidsede eller ivrige. Ejere har ofte sugende klude eller håndklæder liggende strategiske steder i hjemmet, tæt ved vandskåle og ved døre. At tørre omkring munden regelmæssigt og rengøre hudfolderne hjælper med at mindske snask og forebygger irritation eller infektion.

Hvor meget pelspleje kræver en mastiff, og fælder den meget?

De har en kort pels, som er forholdsvis let at pleje, men de fælder moderat til meget, især i forbindelse med de sæsonmæssige pelsskift. Ved at børste dem en gang om ugen – og oftere i fældningsperioder – kan du holde de løse hår under kontrol. Regelmæssig ørerrensning, klipning af kløer og tjek af eventuelle hudfolder er også vigtige dele af plejerutinen.

Er mastiffer nemme at træne, og hvilken træningsmetode virker bedst?

De er intelligente og vil som regel gerne gøre det rigtige, men de kan modne langsomt og være lidt stædige eller følsomme. Konsekvent, rolig og belønningsbaseret træning, der påbegyndes tidligt, er afgørende, ligesom meget grundig socialisering på grund af deres størrelse og naturlige vagtinstinkt. Hårde metoder får dem ofte til at lukke ned eller blive stressede, mens tålmodig og struktureret vejledning giver de bedste resultater.

Hvad bør jeg vide om at fodre en mastiff, især som hvalp?

Hvalpe af gigantiske racer skal vokse langsomt for at skåne deres voksende led. Derfor bør de få et foder, der er særligt udviklet til store eller gigantiske racer, med kontrolleret kalorieindhold og en velafbalanceret forhold mellem kalcium og fosfor. Overfodring og for mange kosttilskud kan øge risikoen for ortopædiske problemer. Også som voksne skal de holdes slanke, og deres daglige foderration bør deles op i mindst to måltider om dagen for at være med til at mindske risikoen for mavedrejning.

Er en mastiff et godt valg til en førstegangs hundeejer?

¶Sammenligninger med andre racer

Sammenlign Mastiff med andre racer, og se forskelle i temperament, aktivitetsniveau og pleje, så du kan træffe et trygt valg. Vis alle sammenligninger

VS

Mastiff vs Mastín Español

VS

Mastiff vs Sanktbernhardshund

VS

Mastiff vs Pyrenæisk mastiff

VS

Mastiff vs Tosa

VS

Mastiff vs Grand danois

VS

Mastiff vs Sredneasiatskaja ovtjarka

VS

Mastiff vs Kaukasisk ovtcharka

VS

Mastiff vs Landseer

VS

Mastiff vs Newfoundlandshund

VS

Mastiff vs Leonberger

VS

Mastiff vs Mastino Napoletano

VS

Mastiff vs Tibetansk mastiff

¶Find Mastiff til salg i Danmark

• Mastiff i Copenhagen
• Mastiff i Aarhus
• Mastiff i Odense
• Mastiff i Aalborg
• Mastiff i Frederiksberg
• Mastiff i Esbjerg
• Mastiff i Randers
• Mastiff i Kolding
• Mastiff i Horsens
• Mastiff i Vejle
• Mastiff i Hvidovre
• Mastiff i Klinteby Frihed
• Mastiff i Avedøre
• Mastiff i Roskilde
• Mastiff i Herning
• Mastiff i Silkeborg
• Mastiff i Hørsholm
• Mastiff i Greve
• Mastiff i Hedensted
• Mastiff i Valby

¶Kilder

• The Kennel Club (UK)
• Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)
• Fédération Cynologique Internationale (FCI)
• Nordiska Kennel Unionen (Nordic Kennel Union)
• Société Centrale Canine (France)