Alt om Landseer

¶Indholdsfortegnelse

Sponsored Ad

¶Hurtige fakta

Imponerende kæmperace kendt for sin iøjnefaldende sort-hvide pels og sit venlige, værdige væsen
Traditionelt brugt som vandredningshund og selskabshund, særligt populær i dele af Europa
Venlig og meget menneskeorienteret, er som regel fremragende med børn, når den er rigtigt trænet og overvåget
Har brug for god plads, rolig og konsekvent træning samt regelmæssig børstning for at holde den pragtfulde pels ren og behagelig
Passer bedst til engagerede ejere, der kan lide et aktivt friluftsliv og ikke har noget imod mudder, savl og hundehår

¶Udseende & pels

Landseer er en stor, kraftfuld hund med et roligt og ædelt udtryk. Ved første øjekast forveksler mange en Landseer med en sort-hvid Newfoundland, og der er også en historisk forbindelse mellem racerne. I flere europæiske lande anerkendes Landseer som en selvstændig race med egen racestandard og et lidt lettere, mere atletisk udseende end den traditionelle Newfoundland. Voksne hanner er ofte højere og mere imponerende end tæverne, med bredt hoved og kraftig benstamme, men helhedsindtrykket må aldrig være klodset eller groft. Kroppen er en anelse længere end høj, med dyb brystkasse, stærk ryg og godt muskulerede bagben, som giver hunden godt afskub i bevægelsen. En veltypet Landseer skal bevæge sig med et langt, jordvindende skridt, som ser overraskende let ud for så stor en hund.

Hovedet er bredt, men ikke blokformet, med tydeligt stop og et kraftigt, lige næseparti. Udtrykket skal være venligt og opmærksomt frem for skarpt. Øjnene er mørke, middelstore, sidder bredt og giver det klassisk bløde, eftertænksomme udtryk, som racens venner sætter pris på. Ørerne er forholdsvis små i forhold til hovedet, trekantede og ligger tæt ind til kinderne. Halen er tyk ved roden og bæres lavt i hvile, løftes en smule i bevægelse, men må ikke bæres ringlet over ryggen.

Landseerens pels er en af racens mest iøjnefaldende egenskaber. Det er en tæt, vandafvisende dobbeltpels med et mellemlangt, let bølget dækhår og en tyk underuld, som beskytter hunden i koldt vand og hårdt vejr. Strukturen skal føles fyldig og beskyttende uden at være grov. Tilladt farve er ren hvid bundfarve med tydelige sorte aftegninger. Typisk ser man et sort hoved med hvid blis over næsen samt markante sorte pletter på kroppen og over korset. For mange små prikker eller kraftig stænkpletning er mindre ønskeligt i udstillingsringen, men for en familiehund er det kun en kosmetisk detalje.

Pelspleje er en vigtig del af det at eje en Landseer. Det her er ikke en “vask og gå”-race. For at holde pelsen sund og behagelig bør du regne med grundig børstning mindst to til tre gange om ugen – og dagligt i fældeperioderne forår og efterår. En stor kardætsjer og en metalkam, der når ned i underulden, er basisredskaber. Mange bruger også en underuldsstrigle/underuldsrager til at fjerne løs underuld uden at beskadige dækhåret. Fokuser især på områder, der let filtrer, som bag ørerne, under halsbåndet, i armhulerne og omkring bagparten og halen. Uden regelmæssig pelspleje kan filtre hurtigt udvikle sig til filt-lignende klumper, som er ubehagelige og kan irritere huden.

Bad cirka hver 1–2 måned, eller når din Landseer er blevet rigtig beskidt, hjælper med at holde pels og hud i god stand. Fordi pelsen er vandafvisende, tager det tid både at gøre den gennemblød og at få den tør igen, så planlæg badene til tidspunkter, hvor du har flere timer til rådighed til grundig tørring. Mange ejere bruger en kraftig hundeføner (high velocity dryer) til at blæse vandet ud af underulden og forkorte tørretiden. Ud over pelsen skal kløer klippes regelmæssigt, og ørerne kontrolleres og renses for at forebygge voksansamling og infektioner, særligt hos hunde, der gerne svømmer. Med konsekvent pleje belønner Landseerens pels dig ved at forblive blank, frisk at se på og dejligt blød at røre ved.

Sponsored Ad

¶Temperament & personlighed

Landseer beskrives ofte som en “blid kæmpe”, og det rammer kernen i racens væsen meget præcist. De er som regel rolige, stabile og hengivne hunde, der knytter stærke bånd til deres familie. De fleste Landseer trives bedst i tæt kontakt med mennesker og vil gerne være dér, hvor deres folk er – uanset om det er at slappe af i stuen, følge dig fra rum til rum eller holde dig med selskab i haven. De er sjældent “enmands-hunde” i betydningen, at de ignorerer andre. I stedet deler de typisk deres hengivenhed med hele husstanden og viser ofte en særlig mildhed over for børn.

Over for børn er en velsozialiseret Landseer som regel tålmodig og tolerant. Størrelsen er dog et tveægget sværd. Unge Landseer kan være klodsede og i deres iver komme til at vælte små børn. Gennemtænkt opsyn er derfor nødvendigt. Lær børnene at behandle hunden med respekt, ikke trække i ører eller hale og lade hunden være i fred, når den hviler eller spiser. Til gengæld oplever mange familier Landseer som en hengiven og blid legekammerat, der gerne deltager i rolige lege i haven eller bare ligger i nærheden, når der laves lektier eller kreative projekter.

Over for fremmede er Landseer som regel venlig eller i det mindste høfligt reserveret. De fleste er ikke naturligt mistroiske eller aggressive, men de har ofte en vis beskyttertrang og kan placere sig mellem familien og noget, de opfatter som bekymrende. Racens rene størrelse og dybe gøen kan virke stærkt afskrækkende, selv om hunden i bund og grund er en stor blød hund. Korrekt socialisering allerede fra hvalpestadiet er afgørende, så hunden lærer, hvad der er normalt, og ikke føler behov for at bekymre sig over enhver ny person eller situation.

Med andre hunde er mange Landseer sociale og fungerer fint sammen med artsfæller, især hvis de fra ung alder jævnligt møder andre venlige hunde. Voksne hanner kan dog indimellem være bestemte over for andre store hanner, og enhver kæmperace kan forvolde skade, hvis en konflikt eskalerer – også selv om de ikke startede den. Tidlig træning, forsigtige introduktioner og opmærksomhed på hundens kropssprog gør meget for at forebygge problemer. Med mindre dyr som katte eller kaniner spiller den enkelte hunds temperament en stor rolle. Mange Landseer lever fredeligt med husets katte, hvis de vokser op sammen og lærer at være forsigtige, men voldsomme lege skal afbrydes på grund af hundens størrelse.

Indendørs er modne Landseer ofte overraskende rolige. De er normalt ikke hyperaktive eller konstant i bevægelse. En typisk voksen hund er tilfreds med at strække sig ud på et køligt gulv og have overblik over husstanden. Hvalpe- og unghundeperioden er en anden historie. Unge Landseer er energiske, nysgerrige og til tider meget frække. De har brug for fast, men venlig vejledning for at lære husets regler, hvor de skal hvile, og hvordan man opfører sig roligt, når der kommer gæster. Uden sådan vejledning kan de udvikle generende adfærd som at læne sig tungt op ad mennesker, der ikke ønsker at blive hoppet på, stjæle mad fra køkkenbordet eller hilse på besøgende som et fluffet godstog.

Typiske udfordringer ved racen er savl, fældning og den generelle “logistik” ved at leve med en meget stor hund. Nogle Landseer savler en del, især efter at de har drukket, eller når de bliver ophidsede. Ejere vænner sig hurtigt til at have håndklæder klar ved vandskålen. Pelsen fælder året rundt, med kraftigere perioder ved sæsonskift, så den, der ikke bryder sig om hundehår på tøj og møbler, må enten ændre holdning eller være forberedt på at støvsuge ofte. De har også brug for tilstrækkelig fysisk og mental stimulering. En Landseer, der keder sig, kan begynde at grave, bide i ting eller finde på andre kreative, men uønskede aktiviteter. For familier, der værdsætter deres venlige natur og kan håndtere størrelsen og behovene, kan Landseer blive en loyal og dybt tilfredsstillende ledsager.

Sponsored Ad

¶Træning & motion

At træne en Landseer er som regel meget givende, men det kræver konsekvens, tålmodighed og respekt for hundens størrelse og langsomme vækst. Racen er normalt intelligent, samarbejdsvillig og følsom over for stemmeføring. Hårde korrektioner eller grove metoder kan skade tilliden og få hunden til at lukke af eller blive stædig. En bedre vej er belønningsbaseret træning med godbidder, legetøj, ros og nærhed som motivation. De fleste Landseer reagerer særdeles godt på tydelig, venlig vejledning, og mange sætter pris på den mentale udfordring i at lære nye ting.

Grundlæggende lydighed bør påbegyndes, så snart hvalpen flytter hjem. Tidlige øvelser omfatter at gå pænt i snor, komme på indkald, sætte sig og lægge sig på kommando samt at kunne falde til ro på et tæppe eller en seng. Da din søde hvalp på 10 kg snart vejer 50–70 kg eller mere, er gode manerer ikke et valgfrit ekstra. Gode vaner, der bliver grundlagt tidligt, hjælper med at forebygge fremtidige problemer som at vælte dig på gåture, hoppe på gæster eller nægte at flytte sig, når du beder om det. Hold træningspas korte, sjove og positive, især i starten. Unge Landseer har ret kort koncentrationsevne, og det er langt bedre at afslutte efter 5 minutter med en vellykket øvelse end at fortsætte, til hvalpen bliver træt og uengageret.

Socialisering er en anden nøglefaktor i opdragelsen. En velsozialiseret Landseer er tryg og afslappet i forskellige miljøer, fra livlige bygader til stille skovstier. Introducer forsigtigt hvalpen til alle mulige slags mennesker, venlige og vaccinerede hunde, forskellige underlag, lyde og situationer. Lad hvalpen observere på en afstand, hvor den føler sig tryg, i stedet for at tvinge kontakt igennem. Beløn rolig nysgerrighed med godbidder og ros. Denne omhyggelige grundtræning mindsker risikoen for senere usikkerhed, hvilket er særligt vigtigt hos en stor og stærk race.

Når det gælder motion, er Landseer aktive, men ikke hektiske. Som voksne sætter de pris på lange, rolige gåture, vandreture og naturligvis svømning, når der er mulighed for det. Mange individer har en naturlig kærlighed til vand og henter gerne legetøj i søer eller havet. Du skal dog være varsom med ikke at overbelaste en voksende hvalp. Led og skelet hos kæmperacer udvikles langsomt, og for meget løb, hop og trapper kan bidrage til ledproblemer senere i livet. En god tommelfingerregel er at give flere korte, skånsomme gåture og legestunder fordelt over dagen i stedet for én lang, intensiv omgang. Når hunden modnes, kan opdrætter eller dyrlæge hjælpe dig med at tilpasse motionsniveauet på en sikker måde.

Mentalt trives Landseer med at have “et job”. Det behøver ikke være noget formelt, selv om mange ejere sætter pris på aktiviteter som vandredningstræning, lydighed, rallylydighed, spor eller let trækarbejde, når hunden er fysisk fuldt udviklet. Hjemme kan du bruge aktiveringslegetøj, nose work-inspirerede lege og enkle træningsøvelser til at stimulere hundens hjerne. Du kan for eksempel gemme nogle godbidder i haven og lade hunden søge dem frem eller lære den nye tricks som at give pote, dreje rundt eller bære lette genstande. Regelmæssig mental aktivering forebygger rastløshed og styrker forholdet mellem dig og hunden.

En realistisk ugerutine for en voksen Landseer kan se sådan ud:

To daglige gåture på 45–60 minutter i roligt tempo
Løs løbetid i sikkert indhegnet område eller i naturen, hvor det er tilladt
En til to svømmeture om ugen i den rette årstid
Korte daglige træningspas i lydighed eller tricks
Flere mentale aktiveringslege fordelt over ugen

Ejeren bør altid tilpasse aktivitetsniveauet efter den enkelte hund. Nogle Landseer er mere energiske og arbejdsvillige, mens andre er tilfredse med moderat motion. Hold øje med tegn på træthed eller ubehag, især i varmt vejr, da store, langhårede hunde lettere bliver overophedede. Med afbalanceret træning og motion bliver Landseer en stabil, lydhør ledsager, der falder godt ind i familielivet.

Sponsored Ad

¶Sundhed

Ligesom alle andre racerene hunde har Landseer visse sundhedsproblemer, som kommende ejere bør kende til. Ansvarlige opdrættere arbejder hårdt på at minimere risiciene gennem gennemtænkt avl, sundhedstests og omhyggelig udvælgelse af avlsdyr. Men selv med det bedst mulige arbejde kan ingen opdrætter garantere, at en hvalp aldrig får helbredsproblemer, især ikke i en stor og hurtigt voksende race.

Ortopædiske problemer er blandt de vigtigste at være opmærksom på. Hoftedysplasi og albuedysplasi kan forekomme hos Landseer, ligesom hos mange andre kæmperacer. Disse tilstande indebærer en unormal udvikling af leddene, hvilket kan føre til smerte, halthed og gigt senere i livet. Seriøse opdrættere røntgenfotograferer hofter og albuer i henhold til anerkendte programmer og avler kun på hunde med godkendte resultater. Som ejer kan du støtte sunde led ved at holde din Landseer slank i stedet for overvægtig, give et velafbalanceret foder tilpasset store hvalpe og voksne hunde samt undgå overdreven belastning af voksende led.

En anden gruppe problemer, der kan ramme Landseer, er visse hjertesygdomme, for eksempel subaortal stenose eller dilateret kardiomyopati. Ansvarlige opdrættere lader ofte deres avlshunde undersøge af dyrlæge med speciale i kardiologi. Det kan omfatte ultralyd, EKG eller andre tests afhængigt af praksis i det enkelte land. Regelmæssige dyrlægetjek af din egen hund er vigtige, da tidlig opdagelse og behandling kan forbedre livskvaliteten, hvis hjertesygdomme forekommer.

Da Landseer er en dybbrystet race, er der også risiko for mavedrejning, såkaldt “bloat”. Det er en alvorlig, livstruende akut tilstand, hvor mavesækken fyldes med gas og kan dreje sig. Ejere kan mindske risikoen ved at give to til tre mindre måltider om dagen i stedet for ét stort, undgå kraftig motion lige før eller efter fodring og bruge langsom-spise-skåle, hvis hunden sluger maden. Det er klogt at lære symptomerne på bloat at kende, såsom udspilet bug, forgæves opkastningsforsøg, rastløshed og tydelige smertereaktioner – og straks søge dyrlægehjælp ved mistanke.

Andre mulige sundhedsproblemer er øjensygdomme som entropion eller ektropion, hvor øjenlågene ruller henholdsvis indad eller udad, samt cystinuri, en stofskifterubning, der kan føre til urinsten. I nogle avlsprogrammer testes der for arvelige sygdomme, hvor der findes pålidelige tests. Når du overvejer hvalp, bør du spørge opdrætteren, hvilke sundhedsundersøgelser der er udført på forældrene, og hvilke resultater de har. En seriøs opdrætter er åben og tydelig omkring dette og byder dine spørgsmål velkommen.

Den typiske levealder for en Landseer ligger som regel omkring 8–10 år, selv om nogle individer kan leve længere med god pasning og lidt held. Ligesom hos mange kæmperacer ses aldringstegn ofte tidligere end hos små hunde. Du kan støtte et langt og sundt liv ved at:

Give foder af høj kvalitet tilpasset alder og aktivitetsniveau
Holde hunden i ideelt huld, ikke overvægtig
Bestille regelmæssige dyrlægetjek og følge anbefalet vaccinationsprogram
Passe tandplejen med tandbørstning og eventuelle dentaltyggeben
Holde øje med ændringer i bevægelighed, appetit, adfærd eller vejrtrækning

Rutinepleje omfatter også forebyggende behandling mod parasitter som lopper, flåter og orm. Da Landseer ofte elsker vand og skovture, kan de være mere udsatte for flåter og andre parasitter. Gennemgå pels og hud efter ture, især hvis I har gået gennem højt græs eller i vildtterræn. Tidlig fjernelse af flåter mindsker risikoen for flåtbårne sygdomme.

Sundhed er altid et samarbejde mellem opdrætter, dyrlæge og ejer. Når alle tre samarbejder, kan mange problemer forebygges, opdages tidligt eller i det mindste forstås bedre. Kommende ejere bør vælge opdrættere, der viser sundhedsdata, taler ærligt om racespecifikke risici og bliver ved med at være en støtte gennem hele hundens liv.

Sponsored Ad

¶Historie & oprindelse

Landseerens historie er tæt vævet sammen med Newfoundlands og går tilbage til de arbejdshunde, som fulgte fiskere og nybyggere langs de barske kyster ved Newfoundland i Nordatlanten. Disse tidlige hunde blev værdsat for deres styrke, svømmeevne og mod i iskolde farvande. De hjalp med at trække net, hente genstande, der var faldet over bord, og undertiden redde mennesker i nød. Flere europæiske søfarere og handelsmænd blev imponerede over disse store vandarbejdende hunde og tog dem med hjem, hvor de blev videreudviklet og forædlet.

I 1800-tallet blev den britiske kunstner Sir Edwin Landseer berømt for sine dramatiske malerier af ædle sort-hvide hunde, der redder druknende børn eller våger over familier. Hans kunst fangede offentlighedens fantasi og forbandt for alvor netop denne farvetegning og type med heroiske redningsindsatser og dyb loyalitet. Hundene, han malede, bidrog stærkt til det romantiske billede af Newfoundland-typen i det victorianske samfund, og det sort-hvide aftegningsmønster kom efterhånden til at blive kaldt “Landseer-farve” til hans ære.

Med tiden førte avlen på det europæiske fastland frem til en lidt anden type end den Newfoundland, der fortsat blev udviklet i Storbritannien og Nordamerika. I nogle europæiske lande, især i Centraleuropa og Nordeuropa, foretrak opdrættere en højere, lidt lettere og meget bevægelig sort-hvid hund, der udmærkede sig ikke kun i vandarbejde, men også som alsidig familiehund. Denne fremvoksende type blev sidenhen anerkendt som Landseer, en selvstændig race med egen standard og egen registrering hos flere kennelklubber og internationale organisationer.

I dag anerkendes Landseer som en separat race af forskellige europæiske kennelklubber og internationale hundeorganisationer. I andre lande, blandt andet i dele af den engelsksprogede verden, kan sort-hvide hunde af denne type stadig registreres som Newfoundland, hvilket indimellem kan skabe forvirring hos kommende ejere, der læser om dem. Uanset registreringsdetaljer er Landseer stærkt forbundet med vandredning og det klassiske heltebillede, der blev skabt i 1800-tallet.

Moderne Landseer bruges stadig i organiseret vandredning nogle steder, hvor de deltager i struktureret træning og opvisninger. Disse aktiviteter fremhæver deres styrke i vandet, deres vilje til at bugsere både eller mennesker og deres naturlige tilbøjelighed til at vende sig mod vandet frem for væk fra det. Synet af en kraftfuld Landseer, der kaster sig i en sø for at hente et menneske eller en genstand, er både imponerende og en levende påmindelse om racens historiske opgave.

Ud over vandarbejde er Landseer i dag først og fremmest familie- og selskabshund, men ses også indimellem i lydighed, terapiarbejde og andre hundesportsgrene, der passer til en stor, stabil hund. Deres rolige temperament og sociale natur gør dem velegnede til opgaver, hvor en tryg tilstedeværelse er vigtig, for eksempel ved besøg på hospitaler eller plejehjem. I disse moderne roller, såvel som tidligere, er racens kerneegenskaber de samme: mod under vanskelige forhold, stærkt fokus på mennesker og en kombination af kraft og mildhed, som forklarer racens vedvarende tiltrækningskraft for dem, der har lært den rigtigt at kende.

Sponsored Ad

¶At leve med racen

At dele sit liv med en Landseer er en rig og givende oplevelse, men indebærer også et stort ansvar og mange praktiske spørgsmål i hverdagen. Den, der overvejer racen, bør lave en ærlig gennemgang af sin livsstil, boligsituation og økonomi, før man beslutter sig.

Først og fremmest: plads betyder noget. Landseer er store, fysisk meget nærværende hunde. De har brug for plads til at bevæge sig uden hele tiden at støde ind i møbler eller mennesker. Et hus med have – eller i det mindste god adgang til sikre udendørsområder – er en stor fordel. En Landseer kan ganske vist tilpasse sig byliv, hvis den får tilstrækkelige gåture og mental stimulans, men en trang lejlighed øverst i en ejendom med mange trapper er sjældent ideel for en så stor og tung hund. Glatte, skridsikre gulve gør hverdagen lettere, da kæmperacer kan have svært ved blanke overflader, hvor de ikke får ordentligt fodfæste.

Tidsforbruget i hverdagen er betydeligt. Ud over gåture og træning kommer pelspleje flere gange om ugen, rengøring af hundehår, aftørring af savl og generelle tilpasninger i hjemmet. Mange ejere har ekstra håndklæder ved dørene til at håndtere mudrede poter og våd pels efter ture. En stor, komfortabel hundeseng – gerne flere forskellige steder i hjemmet – giver Landseeren et ordentligt hvilested. På grund af størrelsen bliver både senge og andet udstyr, som bure og bilseler, dyrere end tilsvarende ting til små hunde.

Økonomisk bør kommende ejere regne med højere omkostninger end for en mellemstor hund. En kæmperace spiser mere, har brug for større doser medicin, kraftigere bure, stærkere liner og mere holdbart legetøj. De årlige udgifter varierer efter land og livsstil, men du kan forvente:

Højkvalitetsfoder til kæmperace, som kan blive en betydelig månedlig udgift
Regelmæssig dyrlægebehandling med vaccinationer, flåt- og loppemidler samt eventuelt højere forsikringspræmier for store hunde
Af og til professionel pelspleje, hvis du ikke vil stå for al pelspleje selv
Udskiftning af store senge, liner og legetøj, efterhånden som de slides

Miljø og klima spiller også en rolle. Landseer tåler som regel kulde godt takket være deres tykke pels, men kan have svært ved varmt og fugtigt vejr. Ejere i varme egne må være særligt opmærksomme på hedeslag. Det indebærer at tilbyde rigelig skygge, frisk vand og at lægge gåturene tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Aircondition – eller i det mindste et køligt, godt ventileret rum – er en stor fordel under hedebølger.

Rejser og transport skal planlægges på forhånd. En fuldvoksen Landseer kan ikke altid sidde komfortabelt i en lille bil, især ikke hvis du også har børn eller meget bagage. En stationcar, SUV eller kassevogn med rummeligt bur eller sikkerhedsgitter er ofte nødvendig for at transportere hunden forsvarligt. At lære Landseeren roligt at hoppe ind i bilen og ligge stille under kørslen gør besøg hos dyrlægen, træningshold eller ferier langt lettere.

Emotionelt trives Landseer bedst, når de får lov til at være en naturlig del af familien. De trives dårligt med at blive isoleret fra deres mennesker i lange perioder. Hvis alle i husstanden arbejder fuld tid uden for hjemmet, bliver løsninger som hundelufter, hundedagpleje eller fleksible arbejdstider vigtige. En kæmpehund, der keder sig og er meget alene, kan blive destruktiv eller trist. Den positive side er, at en Landseer, der får lov at være med i hverdagen, ofte udvikler en meget mild, opmærksom tilstedeværelse og stille holder dig med selskab i det, du gør.

Praktisk udstyr, som er særligt nyttigt til en Landseer, omfatter:

En stærk, behagelig sele eller et bredt halsbånd og et solidt line til gåture
Skridsikre måtter eller løbere på glatte gulve
Et forhøjet foderstativ, hvis din dyrlæge anbefaler det, så hunden ikke skal bøje sig for langt ned
Store madskåle i rustfrit stål, som er lette at holde rene og meget holdbare
En god børste, metalkam og underuldsrager til pelspleje
En bilrampe, hvis hunden får svært ved at hoppe ind og ud af bilen med alderen

Endelig bør man tænke over den følelsesmæssige side ved at eje en kæmperace med kortere gennemsnitlig levetid end mange mindre hunde. Landseer kan blive dybt elskede familiemedlemmer, og afskeden efter 8–10 år kan være meget svær. For mange vejer årene med selskab, glæde og stille venskab dog tungere end sorgen, men det er noget, man bør have med i sine overvejelser.

At leve med en Landseer betyder at leve med størrelse, pondus og ansvar – men også med en hund, der tilbyder enestående loyalitet, mildhed og hjerte. Har du tid, plads og engagement til at imødekomme racens behov, kan en Landseer blive en af de mest mindeværdige ledsagere, du nogensinde får.

Sponsored Ad

¶Egenskaber

Let at træne

Meget stor

Egenskab	Værdi
Racetype	Racekat/Hund
Aggressivitet	3/5
Børnevenlig	3/5
Energiveau	2/5
Pelsfældning	4/5
Sundhed	3/5
Intelligens	3/5
Pelsplejebehov	3/5
Læreevne	4/5
Gø-niveau	3/5
Højde	67 – 80 cm
Vægt	57 – 61 kg
Forventet levetid	8 – 12 år

¶Ofte stillede spørgsmål

Er landseer en selvstændig race adskilt fra newfoundlænderen, eller bare en farvevariant?

I nogle europæiske lande anerkendes Landseer som en selvstændig race med egen racestandard, mens den i andre lande betragtes som en sort-hvid variant af newfoundlænderen. Landseer-typen er generelt højere på benene, lidt lettere i kroppen og har et karakteristisk sort-hvidt mønster i stedet for ensfarvet pels. Kommende ejere bør undersøge, hvordan deres nationale kennelklub klassificerer hunden, især hvis de planlægger at udstille eller avle.

Hvilken type temperament har en Landseer typisk sammen med familie og børn?

Dette er som regel en meget mild, tålmodig og menneskeorienteret kæmpe. De er typisk kærlige over for deres familie og kan være rigtig gode med børn, når de er ordentligt socialiseret og under opsyn. På grund af deres størrelse og styrke er det vigtigt, at de voksne lærer både hunden og børnene, hvordan de omgås på en sikker måde – især i unghundealderen, hvor hunden kan være ret vild og tumlende.

Hvor meget motion har en Landseer brug for, og hvilke aktiviteter egner sig bedst til denne race?

Daglig, moderat motion er vigtig – typisk 45–90 minutter fordelt over dagen for en voksen hund. De holder af rolige gåture, svømning, trækarbejde og andre lavintensive aktiviteter frem for intensiv løb eller hop. Da de er en meget stor, hurtigtvoksende race, bør hvalpe undgå hård træning og trapper for at skåne leddene.

Er Landseer god til at svømme, og har den brug for adgang til vand for at være lykkelig?

De er naturlige vandhunde med stærke svømmeevner og en lang tradition inden for vandredning. Mange individer elsker at svømme og arbejde i vand, men de behøver ikke daglig adgang til sø eller hav for at trives. Regelmæssig mental stimulering og tid udendørs er vigtigere – svømning er et fremragende ekstra plus, når det kan foregå på en sikker måde.

Hvilke almindelige helbredsproblemer hos landseer bør ejere være opmærksomme på?

Ligesom mange andre store racer er de tilbøjelige til at få hofte- og albuedysplasi, korsbåndsskader samt mavedrejning (bloat/gastrisk torsion). Hjerteproblemer, især subaortastenose, samt visse ortopædiske problemer og øjensygdomme kan også forekomme. At vælge opdrættere, der sundhedstester hofter, albuer og hjerte, og at holde en fornuftig balance i vægt og aktivitetsniveau, kan mindske nogle af risiciene, men fjerner dem ikke helt.

Hvor meget pelspleje og fældning kan jeg forvente med en Landseers pels?

De har en tyk, vandafvisende dobbeltpels, som fælder året rundt, med kraftigere fældning på bestemte tidspunkter af året. Ugentlig børstning er som regel et minimum for at fjerne løs pels og undgå filt, og i fældningsperioderne er der brug for hyppigere pelspleje. Ejere skal også regne med savl på møblerne og en vis ”hundelugt”, hvis pelsen ikke tørres ordentligt efter bad eller svømning.

Kan en Landseer trives i en lejlighed eller et lille hus?

Selve størrelsen gør, at racen kan være svær at have i meget små boliger, især i huse med mange trapper eller begrænset adgang til udeliv. En rolig, veltrænet voksen hund kan godt trives i en rummelig lejlighed med elevator og pålidelig daglig motion udendørs. De fleste trives dog bedst i hjem, hvor det er let at komme ud i en have eller på en grund, og hvor der er tilstrækkelig plads til at bevæge sig og ligge behageligt.

Hvor lærenem er en Landseer, og hvordan arbejder den typisk?

De er intelligente og vil som regel gerne samarbejde, men de er også eftertænksomme og ret selvstændige. Mange reagerer godt på rolig, konsekvent træning med belønninger og tydelige grænser i stedet for hårde metoder. De arbejder jævnt og pålideligt snarere end meget hektisk, hvilket passer bedre til vandredning og familieliv end til intensiv sportstræning.

I hvilken alder er en Landseer fuldvoksen, og hvor stor plejer den at blive?

Væksten i højden aftager omkring 12–18 måneders alderen, men de bliver ved med at brede sig og sætte mere muskelmasse, indtil de er cirka 2,5–3 år gamle. Voksne hanner er ofte meget store og imponerende, tæverne noget mindre, men begge regnes tydeligt blandt de virkelig store racer. Ejere skal være forberedte på udgifterne og den praktiske håndtering af en hund, der kan veje betydeligt mere end mange andre store hunderacer.

Er en Landseer et godt valg til en førstegangshundejer?

En rolig og velafbalanceret hund kan fungere fint også for en engageret førstegangsejer, men størrelse og styrke kræver et reelt engagement. Nye ejere skal være forberedt på tidlig socialisering, konsekvent træning, betydelige udgifter til foder og dyrlæge samt at håndtere savl og fældning. Den, der er usikker på, om vedkommende kan klare en kæmperace, gør ofte klogt i først at få erfaring med en mindre og mindre krævende hund.

Sponsored Ad

¶Sammenligninger med andre racer

Sammenlign Landseer med andre racer, og se forskelle i temperament, aktivitetsniveau og pleje, så du kan træffe et trygt valg. Vis alle sammenligninger