¶Indholdsfortegnelse
¶Kort fortalt
Grand danois er en meget stor tysk hunderace, som i dag først og fremmest holdes som selskabshund. Den forener kraft med en elegant kropsbygning og skal ifølge racestandarden være venlig, hengiven og tryg. Størrelsen påvirker hele hundeholdet: hverdagslydighed, bil, bolig, dyrlægebesøg og udgifter kræver mere planlægning end med en mindre hund.
- Oprindelsesland: Tyskland
- Racegruppe: FCI gruppe 2, pinschere, schnauzere, molosser samt sennenhunde
- Anvendelse: selskabs-, vagt- og beskyttelseshund ifølge racestandarden; i dag primært selskabshund
- Skulderhøjde: hanner mindst 80 cm og helst ikke over 90 cm; tæver mindst 72 cm og helst ikke over 84 cm
- Pels: meget kort, tæt, tætsiddende og blank, uden underuld
- Temperament: venlig, kærlig og trofast; kan være reserveret over for fremmede
- Vigtigt at spørge opdrætteren om: HD-resultater, hjerteundersøgelser i slægten og forekomst af mavedrejning
Racestandarden angiver ikke en bestemt vægt. Vægttal i raceguider bør derfor betragtes som skøn og kan ikke erstatte en vurdering af den enkelte hunds huld, proportioner og sundhed.
¶Udseende og pels
Grand danois er høj, kraftig og næsten kvadratisk bygget, men skal ikke virke tung eller klodset. Hanner skal være særligt tæt på kvadratiske proportioner, mens tæver gerne må være lidt længere i kroppen. Hovedet er langt og tydeligt formet, de naturlige ører hænger, og helheden skal give et afbalanceret indtryk af styrke og elegance.
Den gældende racestandard inddeler farverne i tre varianter: gul eller tigret; harlekin, merle eller sort; samt blå. Merle er altså med i den nuværende standard, selv om ældre racebeskrivelser ikke altid afspejler det. Hver farve har detaljerede krav, men en hvalpekøber bør lægge større vægt på sundhed, temperament og en holdbar kropsbygning end på bestemte aftegninger.
Pelsen er nem at passe, men ikke vedligeholdelsesfri. En blød børste eller gummibørste fjerner løse hår, især om foråret og efteråret, hvor fældningen ofte er tydeligere. Bad hunden, når den faktisk trænger til det, og brug samtidig lejligheden til at kontrollere hud, kløer, poter, tænder og hængeører. Den korte pels mangler underuld, så hunden kan have brug for beskyttelse i koldt, blæsende eller vådt vejr. Vurder den enkelte hund, dens aktivitet og vejret i stedet for at følge en fast temperaturgrænse.
¶Temperament og personlighed
En racetypisk grand danois skal være venlig, hengiven, selvsikker og samarbejdsvillig. Den må gerne være afventende over for fremmede, men skal ikke være aggressiv. Mange vælger racen på grund af dens tætte forhold til familien, men betegnelsen »blid kæmpe« er ingen garanti for, hvordan den enkelte hund opfører sig.
Størrelsen forstærker både gode og dårlige vaner. En hund, der trækker i snoren, springer op eller løber hen imod en gæst, bliver vanskelig at håndtere, selv om den er venligt stemt. Tidlig træning i rolige hilsner, at gå pænt i snor, indkald, at vente og frivillig håndtering er derfor grundlæggende sikkerhed og ikke kun god opførsel. Konsekvent, belønningsbaseret træning passer til racens ønskede samarbejdsvilje. Hårde metoder kan skabe utryghed og opvejer ikke manglende træning.
Temperamentet varierer mellem individer og familielinjer. Mød helst hvalpens mor og andre nære slægtninge, spørg, hvordan de reagerer på fremmede og nye omgivelser, og bed om at se resultater fra officielle mentalbeskrivelser, hvis de findes. Tidligere erfaring med hunde er en fordel, især for den, der ikke før har trænet en meget stor hund.
¶Træning og motion
Grand danois har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men mængden skal tilpasses alder, sundhed, kondition og restitution. Der findes ingen veldokumenteret minutregel, som passer til alle voksne hunde eller hvalpe. Regelmæssige ture, mulighed for at snuse og bevæge sig i varieret terræn samt korte træningspas giver et bedre grundlag end sjældne, hårde ture.
Hvalpen vokser længe og må hverken overbelastes eller holdes passiv. Lad den udvikle koordination og styrke gennem fri, kontrolleret bevægelse og gradvist længere ture. Begræns gentagne spring, bratte vendinger, lange løbe- eller cykelture og voldsom leg på glatte gulve, mens kroppen udvikler sig. Hvor hurtigt belastningen kan øges, varierer fra hund til hund. Tal med en dyrlæge eller hundefysioterapeut, hvis hvalpen halter, er stiv eller kommer sig dårligt efter aktivitet.
En hvalp af en meget stor race har brug for et fuldfoder beregnet til vækst hos store eller meget store racer. Målet er en jævn vækst og et slankt, sundt huld, ikke at hvalpen skal vokse så hurtigt som muligt. Giv ikke ekstra calcium eller andre mineraler oven i et fuldfoder uden dyrlægens råd. Hos meget store racer kan skelettet fortsat være under udvikling omkring 15–16-månedersalderen, men tidspunktet varierer mellem individer.
Prioritér færdigheder, der gør den voksne hund tryg og håndterbar: at stå stille, gå op på en vægt, acceptere negleklipning og undersøgelse, aflevere genstande og passere mennesker og hunde uden at fare frem. Næsearbejde, hverdagslydighed og problemløsning giver mental stimulering uden at belaste kroppen hårdt.
¶Sundhed
En hvalpekøber bør tale åbent med opdrætteren om flere vigtige sundhedsrisici, især mavedrejning, dilateret kardiomyopati og hofteledsdysplasi. Grand danois lever også i gennemsnit kortere end mange mindre hunderacer. Tal for levetid beskriver dog en bestemt gruppe hunde og kan ikke forudsige, hvor længe den enkelte hund vil leve.
Mavedrejning, GDV, er en akut og livstruende tilstand. Kør straks til dyrlæge, hvis hunden gentagne gange forsøger at kaste op, uden at der kommer noget, bliver urolig, savler, får en udspilet bug, bliver svag eller kollapser. Vent ikke for at se, om symptomerne går over. Tilstanden har flere årsager, som ikke er fuldt klarlagt, så ingen fodringsrutine kan love at forebygge den. Spørg, om nære slægtninge har været ramt, og beslut på forhånd, hvilket dyrehospital der kan modtage hunden akut. Forebyggende gastropeksi kan drøftes med en dyrlæge. Indgrebet mindsker risikoen for, at mavesækken drejer rundt, men forhindrer ikke, at den kan udvide sig.
Dilateret kardiomyopati, DCM, kan være til stede, før hunden viser tydelige symptomer. Hjerteultralyd, EKG eller langtids-EKG og i nogle tilfælde blodmarkører kan indgå i en dyrlæges udredning for hjertesygdom. Et normalt resultat beskriver situationen på undersøgelsesdagen og er ikke en livslang garanti. Spørg, hvilke hjerteundersøgelser forældrene og ældre slægtninge har fået, hvor gamle de var ved undersøgelsen, og om DCM eller pludselige dødsfald forekommer i familien.
De svenske HD-krav skal holdes adskilt fra raceklubbens anbefaling. For at hvalpene kan registreres hos Svenska Kennelklubben (SKK), skal begge forældre have et officielt HD-resultat inden parringen. Grand danois kan røntgenundersøges officielt fra 18-månedersalderen. SKK's generelle regler forbyder avl på hunde med grad E og tillader kun grad D sammen med A eller B. Hunde med kliniske gener som følge af HD må ikke bruges i avl. Svenska Grand Danois Klubben anbefaler derudover, at avlshundene er HD-frie. Bed derfor om at se de faktiske resultater i stedet for blot at acceptere betegnelsen »sundhedstestet«.
SKK gør også opmærksom på tonsillitis hos racen. Ved bedømmelse ser man blandt andet på løse øjenlågskanter, svage poter, hvordan for- og bagparten er bygget, overdrevne racetræk og temperament. En ansvarlig opdrætter kan forklare både styrker og problemer i linjen og fortælle, hvordan ældre slægtninge har haft det.
¶Historie og oprindelse
Grand danois er en tysk race trods det franskklingende navn, som bruges i Danmark, Sverige og flere andre lande. I hjemlandet hedder den Deutsche Dogge, mens det engelske navn er Great Dane.
Den officielle racehistorie beskriver forgængere som bullenbeisser samt jagt- og vildsvinehunde af en type mellem den tunge mastiff og den hurtigere mynde. I Berlin samledes dommere og opdrættere i 1878 for at samle de forskellige betegnelser under navnet Deutsche Dogge. Den første racestandard blev fastlagt i 1880, og den tyske raceklub blev stiftet i 1888.
Organiseret avl i Sverige begyndte i 1908. Ældre fortællinger fører historien meget længere tilbage, men påstande om eksempelvis keltiske krigshunde eller en ubrudt linje fra antikken er langt sværere at dokumentere. De dokumenterede tyske milepæle giver et mere sikkert billede af, hvordan den moderne race blev formet.
¶At leve med racen
Grand danois kan bo i lejlighed, hvis den får den rette motion, hvile og træning, men boligen og hverdagen skal fungere med en hund i kæmpeformat. Et hus med en stor have erstatter ikke ture og samvær, og en lille bolig er ikke automatisk uegnet. Gennemgå i stedet de praktiske spørgsmål, før du køber hund.
Er der plads til en stor, solid hundeseng, hvor hunden kan ligge uforstyrret? Er gulvene skridsikre? Kan hunden transporteres sikkert i bilen, og kan den bruge en rampe, hvis den bliver gammel eller kommer til skade? Fungerer hverdagen, hvis elevatoren er ude af drift, og I skal bruge trapperne? Hvordan får to voksne en syg hund til dyrlægen, hvis den ikke selv kan gå? Svarene fortæller mere end adressen.
Racen kan fungere i en børnefamilie, men venlige hensigter fjerner ikke den fysiske risiko, der følger med størrelsen. En ung eller ophidset grand danois kan vælte et lille barn uden at ville det. En voksen skal altid være til stede, når hunde er sammen med små børn, og hunden har brug for et hvilested, hvor børnene lader den være i fred. En voksen skal tage ansvaret for ture og håndtering.
Den samme forsigtighed gælder andre dyr. Ingen kan love, at en bestemt grand danois vil fungere sikkert med en kat eller andre hunde. Lad introduktionerne foregå gradvist, forebyg jagtadfærd og for voldsom leg, og giv katten hundefri områder og høje flugtsteder. Lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet er stabilt og sikkert.
En voksen hund, der er trænet i at være alene, kan ofte klare nogle timer, men der er store individuelle forskelle, og en lille hvalp kan ikke efterlades alene. Begynd, når hvalpen er tryg i sit nye hjem, øg tiden gradvist, og planlæg hundepasning eller en anden løsning, hvis arbejdsdagen er længere, end hunden kan klare. Uro hos en hund i kæmpeformat mærkes hurtigt i hjemmet, så alenetid skal trænes og følges op – ikke tages for givet på grund af racen.
¶Egenskaber
| Egenskab | Værdi |
|---|---|
| Racetype | Racekat/Hund |
| Aggressivitet | 2/5 |
| Børnevenlig | 5/5 |
| Energiveau | 3/5 |
| Pelsfældning | 3/5 |
| Sundhed | 2/5 |
| Intelligens | 3/5 |
| Pelsplejebehov | 3/5 |
| Læreevne | 3/5 |
| Gø-niveau | 2/5 |
| Højde | 71 – 86 cm |
| Vægt | 49 – 95 kg |
| Forventet levetid | 8 – 10 år |
¶Ofte stillede spørgsmål
Er grand danois gode familiehunde og trygge sammen med børn?
De er som regel milde, tålmodige og meget menneskeorienterede, hvilket kan gøre dem til gode familiehunde. Deres størrelse og styrke betyder dog, at de kan komme til at vælte små børn ved et uheld, så nøje opsyn og grundlæggende træning er vigtigt. Tidlig socialisering hjælper med at skabe en rolig og stabil adfærd omkring både børn og besøgende.
Hvor meget plads har en grand danois egentlig brug for derhjemme?
På trods af deres størrelse kræver de ikke et kæmpestort hus, men de har brug for nok plads til at kunne bevæge sig rundt uden hele tiden at støde ind i møbler. Trapper og glatte gulve kan være belastende for deres led. Indendørs er de som regel rolige, hvis de får nok motion, men små lejligheder uden elevator eller nem adgang til udearealer er sjældent optimale.
Hvor meget motion har en grand danois brug for, og kan den komme med mig ud at løbe/jogge?
Voksne har som regel brug for én til to timers moderat motion om dagen, fordelt på gåture og rolig leg. Langdistanceløb eller intensiv hoptræning kan belaste leddene og bør undgås, især før de er fuldt fysisk udviklede i en alder af cirka 18–24 måneder. Mange kan som voksne godt lide kortere, rolige joggingture, men al træning med høj belastning bør først drøftes med en dyrlæge.
Hvad er de mest almindelige helbredsproblemer hos grand danois?
De er tilbøjelige til at få udspilet mave og mavedrejning, kardiomyopati, hofte- og albuedysplasi samt visse former for knoglekræft. Deres hurtige vækst kan også føre til ortopædiske problemer hos unge hunde. Regelmæssige dyrlægetjek, et tilpasset foder og nøje opmærksomhed på subtile ændringer i vejrtrækning, appetit eller energiniveau er særligt vigtige for denne race.
Hvordan kan jeg mindske risikoen for mavevred hos en grand danois?
At give flere mindre måltider om dagen, undgå kraftig motion i forbindelse med fodring og bruge en slowfeeder-skål kan hjælpe med at mindske risikoen. Nogle ejere vælger en forebyggende gastropeksi, en operation hvor mavesækken sys fast for at reducere risikoen for, at den drejer rundt. Du bør lære de tidlige tegn på mavedrejning at kende og altid betragte det som en akut nødsituation.
Hvor længe lever en grand danois typisk, og hvorfor er deres levetid kortere end mange andre racers?
De fleste lever omkring 7–9 år, hvilket er kortere end mange mellemstore hunde. Meget store racer ældes hurtigere og har en højere forekomst af visse hjerte-, knogle- og ledsygdomme. Ansvarlig avl, god vægtkontrol og hurtig behandling af helbredsproblemer kan bidrage til en god livskvalitet, men den naturlige levetid er alligevel relativt begrænset.
Hvor meget spiser en grand danois, og hvor dyrt er det at fodre den?
De har brug for en betydelig mængde foder af høj kvalitet, især mens de vokser, og de månedlige foderudgifter er markant højere end for hunde af gennemsnitlig størrelse. Voksende hvalpe har brug for nøje tilpasset foder til store racer for at undgå for hurtig vækst og unødig belastning af leddene. Det er vigtigere at holde hunden slank og i god foderstand end blot at fodre efter størrelse.
Kræver grand danois meget pelspleje, og fælder den meget?
De har en kort pels, som er forholdsvis let at passe, men de fælder moderat året rundt. Oftest er det nok at børste dem en gang om ugen og give et bad en gang imellem for at holde pelsen i god stand. Regelmæssig klipning af kløerne er særlig vigtig, da for lange kløer kan belaste deres i forvejen tunge led yderligere.
Kan en grand danois bo komfortabelt i en lejlighed?
Det kan være muligt, hvis hunden er velopdragen, rolig indendørs og får tilstrækkelig daglig motion udendørs. En elevator foretrækkes frem for mange trapper, da det på længere sigt kan slide på leddene. Gøen er som regel et mindre problem end selve logistikken omkring plads, bevægelse og adgang til udeliv.
Hvor hurtigt vokser grand danois‑hvalpe, og er der særlige ting, man skal være opmærksom på i forhold til deres led?
Hvalpe vokser ekstremt hurtigt det første år og kan nå næsten fuld voksenhøjde på bare få måneder. På grund af denne hurtige vækst bør de undgå belastende motion som lange løbeture, hyppig trapperengøring eller hop, og de har brug for en kontrolleret kost, der er særligt tilpasset hvalpe af store hunderacer. Omhyggelig pasning i denne periode hjælper med at reducere risikoen for udviklingsrelaterede lidelser i leddene.¶Sammenligninger med andre racer
Sammenlign Grand danois med andre racer, og se forskelle i temperament, aktivitetsniveau og pleje, så du kan træffe et trygt valg. Vis alle sammenligninger
