Find Landseer-opdrættere nær dig

I nogle europæiske lande anerkendes Landseer som en selvstændig race med egen racestandard, mens den i andre lande betragtes som en sort-hvid variant af newfoundlænderen. Landseer-typen er generelt højere på benene, lidt lettere i kroppen og har et karakteristisk sort-hvidt mønster i stedet for ensfarvet pels. Kommende ejere bør undersøge, hvordan deres nationale kennelklub klassificerer hunden, især hvis de planlægger at udstille eller avle.

Dette er som regel en meget mild, tålmodig og menneskeorienteret kæmpe. De er typisk kærlige over for deres familie og kan være rigtig gode med børn, når de er ordentligt socialiseret og under opsyn. På grund af deres størrelse og styrke er det vigtigt, at de voksne lærer både hunden og børnene, hvordan de omgås på en sikker måde – især i unghundealderen, hvor hunden kan være ret vild og tumlende.

Daglig, moderat motion er vigtig – typisk 45–90 minutter fordelt over dagen for en voksen hund. De holder af rolige gåture, svømning, trækarbejde og andre lavintensive aktiviteter frem for intensiv løb eller hop. Da de er en meget stor, hurtigtvoksende race, bør hvalpe undgå hård træning og trapper for at skåne leddene.

De er naturlige vandhunde med stærke svømmeevner og en lang tradition inden for vandredning. Mange individer elsker at svømme og arbejde i vand, men de behøver ikke daglig adgang til sø eller hav for at trives. Regelmæssig mental stimulering og tid udendørs er vigtigere – svømning er et fremragende ekstra plus, når det kan foregå på en sikker måde.

Ligesom mange andre store racer er de tilbøjelige til at få hofte- og albuedysplasi, korsbåndsskader samt mavedrejning (bloat/gastrisk torsion). Hjerteproblemer, især subaortastenose, samt visse ortopædiske problemer og øjensygdomme kan også forekomme. At vælge opdrættere, der sundhedstester hofter, albuer og hjerte, og at holde en fornuftig balance i vægt og aktivitetsniveau, kan mindske nogle af risiciene, men fjerner dem ikke helt.

De har en tyk, vandafvisende dobbeltpels, som fælder året rundt, med kraftigere fældning på bestemte tidspunkter af året. Ugentlig børstning er som regel et minimum for at fjerne løs pels og undgå filt, og i fældningsperioderne er der brug for hyppigere pelspleje. Ejere skal også regne med savl på møblerne og en vis ”hundelugt”, hvis pelsen ikke tørres ordentligt efter bad eller svømning.

Selve størrelsen gør, at racen kan være svær at have i meget små boliger, især i huse med mange trapper eller begrænset adgang til udeliv. En rolig, veltrænet voksen hund kan godt trives i en rummelig lejlighed med elevator og pålidelig daglig motion udendørs. De fleste trives dog bedst i hjem, hvor det er let at komme ud i en have eller på en grund, og hvor der er tilstrækkelig plads til at bevæge sig og ligge behageligt.

De er intelligente og vil som regel gerne samarbejde, men de er også eftertænksomme og ret selvstændige. Mange reagerer godt på rolig, konsekvent træning med belønninger og tydelige grænser i stedet for hårde metoder. De arbejder jævnt og pålideligt snarere end meget hektisk, hvilket passer bedre til vandredning og familieliv end til intensiv sportstræning.

Væksten i højden aftager omkring 12–18 måneders alderen, men de bliver ved med at brede sig og sætte mere muskelmasse, indtil de er cirka 2,5–3 år gamle. Voksne hanner er ofte meget store og imponerende, tæverne noget mindre, men begge regnes tydeligt blandt de virkelig store racer. Ejere skal være forberedte på udgifterne og den praktiske håndtering af en hund, der kan veje betydeligt mere end mange andre store hunderacer.

En rolig og velafbalanceret hund kan fungere fint også for en engageret førstegangsejer, men størrelse og styrke kræver et reelt engagement. Nye ejere skal være forberedt på tidlig socialisering, konsekvent træning, betydelige udgifter til foder og dyrlæge samt at håndtere savl og fældning. Den, der er usikker på, om vedkommende kan klare en kæmperace, gør ofte klogt i først at få erfaring med en mindre og mindre krævende hund.