## Kort fortalt

Alaskan malamute er en stor og kraftfuld slædehund for mennesker, der holder af et aktivt friluftsliv og kan give hunden både arbejde, træning og tæt social kontakt. Racen blev udviklet til at trække tunge læs over lange afstande, ikke til at vinde korte fartløb. En alaskan malamute er stærk, selvstændig og vant til at bruge sin egen dømmekraft.

- FCI placerer racen i gruppe 5 blandt de nordiske slædehunde, med USA som oprindelsesland.
- Racestandardens ønskede størrelse til fragtarbejde er 63,5 cm og 38 kg for hanner samt 58,5 cm og 34 kg for tæver. Størrelsen varierer naturligt, og funktion og proportioner vejer tungere end præcise mål.
- Alaskan malamute har grove dækhår og en tæt, ulden underuld, der beskytter i et barskt klima og fælder kraftigt under pelsskiftet.
- Raceidealet er venligt, hengivent og socialt over for mennesker. Styrken, jagtinteressen og selvstændigheden kræver dog en kyndig ejer.
- En god hverdag rummer daglig fysisk og mental aktivitet samt regelmæssige opgaver, hvor hunden kan bruge sin udholdenhed.

Det er sjældent det rigtige valg, hvis du primært ønsker en lydig hund til korte ture. Racen kan passe, hvis friluftsliv allerede er en del af hverdagen, og du holder af langsigtet træning med en hund, der ikke følger kommandoer automatisk.

## Udseende og pels

Alaskan malamute skal ligne den arbejdshund, den er: kraftfuld og muskuløs, men samtidig bevægelig, velafbalanceret og udholdende. Kroppen er lidt længere end mankehøjden, brystkassen er dyb, og poterne er store og stærke. Bevægelserne skal være stabile og effektive, ikke tunge eller stive.

Hovedet er bredt, og udtrykket mildt. Øjnene skal være brune og mandelformede; blå øjne er en diskvalificerende fejl ifølge racestandarden. Den buskede hale bæres over ryggen som en løs, vajende fjerbusk, når hunden ikke arbejder. Den må ikke ligge stramt krøllet mod ryggen.

Pelsen består af grove dækhår og en tæt, olieholdig og ulden underuld, som standarden beskriver som cirka 2,5–5 cm dyb. Den er kort til mellemlang langs siderne og længere omkring hals og skuldre, langs ryggen, over bagparten og på halen. En lang, blød pels hører ikke til raceidealet. De almindelige farver går fra lysegrå til sort og fra zobel til rød. Hvidt dominerer på undersiden, dele af benene og i hovedets aftegninger; helt hvid er den eneste tilladte ensfarvede variant.

Den daglige pelspleje handler først og fremmest om at gå pelsen igennem med hænderne og børste løs underuld ud, før den pakker sig. Under de store sæsonfældninger er der behov for hyppigere gennemgang. Kontrollér samtidig hud, poter, kløer og steder, hvor fugt eller snavs kan blive siddende. Racestandarden siger, at pelsen skal fremvises naturligt og ikke trimmes, bortset fra en pæn kontur omkring poterne. Ved medicinske behov skal dyrlægens råd veje tungest.

Den kraftige pels gør det vigtigt at planlægge efter varmt vejr. Læg krævende aktivitet på køligere tidspunkter, sørg for vand, skygge og god ventilation, og hold øje med, hvordan hunden kommer sig. Hvis hunden halser kraftigt og vedvarende, savler meget eller får røde eller tørre slimhinder, bliver urolig, forvirret eller svag eller kollapser, kan det være tegn på hedeslag og kræver hurtig kontakt til en dyrlæge.

## Temperament og personlighed

Alaskan malamute skal være hengiven og venlig, men forener sit sociale væsen med tydelig selvstændighed. Den er ikke avlet som en énmandshund og vil ofte gerne deltage i familiens aktiviteter. Venlighed i racestandarden er dog et avlsmål, ikke en garanti for, hvordan hvert individ fungerer i enhver situation.

Som arbejdende polarhund har malamuten skullet samarbejde uden konstant detailstyring. Den kan hurtigt forstå en opgave og alligevel vælge noget andet, hvis belønningen, vanen eller omgivelserne er mere tillokkende. Træningen fungerer bedst, når reglerne er tydelige, belønningerne motiverer, og den samme adfærd betaler sig hver gang.

Racens naturlige jagtinteresse påvirker både muligheden for at gå løs og livet med andre dyr. Nogle individer kan leve godt med en kat eller en mindre hund efter en omhyggelig introduktion, mens andre skal holdes permanent adskilt fra smådyr. Vurdér den faktiske historik og adfærd i stedet for at stole på generelle racebeskrivelser eller hvalpens tidlige ro. Raceklubbens avlsstrategi siger, at racen skal kunne fungere socialt med andre hunde, og at aggressiv adfærd er uønsket, men individer og kombinationer varierer.

## Træning og motion

Alaskan malamute har brug for langt mere end adgang til en have: den har brug for daglig bevægelse, mental aktivitet og regelmæssigt arbejde, der passer til en udholdende slædehund. Den rette mængde afhænger af alder, form, vejr, sundhed og selve aktiviteten. Se derfor på hundens arbejdslyst, bevægelser og restitution i stedet for at jagte et fast antal minutter.

Trækarbejde, ture med kløv, længere vandreture, løb og sporarbejde kan give racen meningsfulde opgaver. En korrekt tilpasset træksele, sikkert udstyr og vejledning fra en person med erfaring med arbejdende slædehunde er vigtigt, når belastningen øges. En hvalp har først brug for miljøtræning, leg, hverdagsfærdigheder og gradvis opbygning af musklerne. Hunde kan først deltage i officielle svenske polarhundeprøver fra 24-månedersalderen. Det er en aldersgrænse for prøven, ikke et bevis på, at enhver toårig er klar til tungt arbejde.

Træn hverdagens færdigheder i korte, tydelige pas:

- Lær hunden forskellen på trækarbejde og en almindelig gåtur ved hjælp af forskelligt udstyr, forskellige signaler og faste startrutiner.
- Beløn, når linen hænger løst, og øv, før hunden udvikler sin fulde styrke.
- Byg indkaldet gradvist op på et sikkert indhegnet område eller i lang line, men planlæg ikke hverdagen ud fra, at hunden skal kunne gå løs, hvor der er vildt.
- Træn pauser og restitution lige så systematisk som fart og styrke.
- Brug næsearbejde, problemløsning og nye miljøer som supplement til den fysiske aktivitet.

Hvis hunden begynder at bevæge sig dårligere, ikke kommer sig normalt eller bliver uvillig til at arbejde, skal belastningen mindskes, og årsagen findes. At racen er hårdfør, betyder ikke, at den skal arbejde videre med smerter eller varmestress.

## Sundhed

Hos alaskan malamute er hofter, albuer, øjne og polyneuropati de vigtigste dokumenterede områder at kontrollere før et hvalpekøb. Det afgørende er at skelne mellem Svenska Kennelklubbens registreringskrav og raceklubbens mere omfattende avlsanbefalinger.

For at et svensk kuld kan registreres, skal begge forældredyr have officiel, kendt HD-status før parringen. Et kendt resultat betyder ikke automatisk, at hofterne er normale. Raceklubben anbefaler HD-grad A eller B og ED-grad 0 hos begge forældre. Den anbefaler også, at begge er øjenundersøgt uden arvelig øjensygdom, og at resultatet højst er 24 måneder gammelt ved parringen.

Tallene i den svenske avlsstrategi viser, hvorfor hele familiebilledet er vigtigt. Blandt hunde, der blev HD-røntgenundersøgt i 2020–2023, havde 78 procent grad A eller B og 22 procent grad C eller D. For albuer fik 95–97 procent af de undersøgte hunde grad 0. Af 1.240 hunde, der blev øjenundersøgt i 1990–2023, havde 12 procent katarakt, mens 82 procent var helt frie for registreret arvelig øjensygdom. Tallene gælder undersøgte hunde i de angivne perioder og beskriver ikke risikoen for en bestemt hvalp. Bed om resultater for forældre, søskende, tidligere kuld og andre nære slægtninge, ikke kun to attester.

Polyneuropati hos alaskan malamute, AMPN, er en arvelig neurologisk sygdom. Tidlige tegn kan være hæs gøen eller unormale lyde under vejrtrækningen og dårlig koordination i bagbenene; sygdommen viser sig normalt mellem fire og 14 måneders alder. Den kendte NDRG1-variant nedarves autosomalt recessivt:

- En fri hund har ikke den testede variant.
- En bærer har én kopi, bliver ikke selv syg af netop denne variant, men kan give den videre.
- En hund, der er genetisk påvirket, har to kopier og må ikke bruges i avl; to bærere må ikke parres med hinanden.

Raceklubben anbefaler, at mindst ét forældredyr er DNA-testet fri eller dokumenteret fri gennem forældrene. Testen gælder kun NDRG1-varianten og udelukker ikke andre neurologiske problemer. Kontrollér derfor både testresultaterne og den bredere sundhedshistorik.

## Historie og oprindelse

Nutidens alaskan malamute er en amerikansk rekonstruktion af den kraftige fragt- og slædehundetype, der fandtes i det nordvestlige Alaska. Hunde af malamute-typen hos inuitter blev forbilleder for racen, men det er mere præcist at tale om en rekonstrueret race end om en helt uforandret linje fra oldtiden.

Guldfeberen i slutningen af 1800-tallet skabte stor efterspørgsel efter slædehunde, og mange hundetyper blev krydset til både transport og væddeløb. I 1920’erne begyndte et amerikansk projekt at samle hunde, der svarede til billedet af den hårdføre, tunge fragthund. Ifølge den svenske avlsstrategi blev den såkaldte Kotzebue-linje bygget op med seks eller syv individer. American Kennel Club anerkendte alaskan malamute som race i 1935.

Racens funktion står stadig centralt i standarden og i nordisk avl. Den første dokumenterede import til Sverige kom i 1976, og trækprøver bruges fortsat til at vurdere styrke, udholdenhed og arbejdsvilje. Racen skal ikke bedømmes alene på sit ulvelignende udseende eller mængden af pels.

## At leve med racen

Et godt liv med en alaskan malamute kræver planlægning for aktivitet, styrke, jagtinteresse, varmt vejr og social kontakt. Et hus med have opfylder ikke behovene af sig selv, og en lejlighed er ikke automatisk umulig. Vurdér adgangen til motion og sikker træning, et køligt hvilested, trapper, som hund og ejer kan håndtere, lydmiljøet og en plan for de tidspunkter, hvor hunden ikke kan komme med.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene, mens en tryg og trænet voksen hund kan klare nogle timer; den enkelte hunds reaktion skal styre, hvor hurtigt tiden øges. Jordbruksverkets råd om luftning mindst hver sjette time om dagen betyder ikke, at en hund trives med at være alene lige så længe. Sørg for en hundepasser eller en anden løsning, hvis arbejdsdagen ikke passer til hundens behov.

To enkle regler gælder omkring børn: En voksen skal altid være til stede sammen med små børn, og hunden skal have et beskyttet hvilested. En voksen skal også tage ansvaret for gåture og fysisk krævende aktiviteter med så stærk en hund. Lær børnene at lade hunden være i fred, når den spiser, sover eller trækker sig.

Hvis hjemmet har kat, smådyr eller flere hunde, skal du kunne holde dem fysisk adskilt. Bed opdrætteren beskrive forældrenes jagtinteresse, adfærd omkring ressourcer og hverdag med andre hunde, og spørg, hvordan netop denne hvalp har reageret i forskellige situationer. Tidlig socialisering hjælper, men fjerner ikke jagtinstinktet og garanterer ikke, at dyrene vil kunne fungere sammen senere.

Kontrollér før køb:

- SKK-registrering og forældrenes officielle HD-resultater.
- HD, ED, øjne og AMPN i overensstemmelse med raceklubbens anbefalinger, herunder datoer og familiehistorik.
- Hvordan forældrene arbejder, kommer sig og fungerer med mennesker og hunde i hverdagen.
- Om mindst én forælder har bestået en godkendt trækprøve, og hvordan opdrætteren bevarer racens arbejdsevne.
- Hvilken vejledning opdrætteren tilbyder om træktræning, sundhed, fodring og omplacering.

Racen kan passe til en førstegangsejer, men der er ikke meget plads til fejl, når en selvstændig hund bliver fuldvoksen og stærk. Praktisk hjælp fra opdrætter, raceklub og en erfaren træner bør være på plads, før der opstår problemer. Det bedste hjem værdsætter racens arbejde lige så højt som dens udseende.

Alaskan malamute

The Kennel Club (UK)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

The Alaskan Malamute Club of the United Kingdom

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Alaskan malamute er en stor, kraftfuld arktisk slædehund, der blev avlet af Mahlemut-inuitterne til at trække tunge laster. Den har en tæt dobbeltpels, som fælder meget, et venligt og socialt temperament, stærk jagt- og arbejdstrang, et stort behov for motion og kan være selvstændig og udfordrende at træne.

Grand Regera

## Kort fortalt

Labrador retriever er en mellemstor til stor apporterende jagthund med rødder i Newfoundland i Canada. Racen blev hovedsageligt udviklet i Storbritannien. Den er kendt for sin samarbejdsvilje og sin interesse for at bære og hente genstande. Samtidig er det en aktiv brugshund, ikke automatisk en ukompliceret og afslappet familiehund.

- **Mankehøjde:** idealet er 56–57 cm for hanner og 54–56 cm for tæver.
- **Vægt:** cirka 25–36 kg er en bred rettesnor for en voksen hund, afhængigt af køn, kropsbygning og huld.
- **Forventet levetid:** ofte omkring 10–12 år.
- **Godkendte farver:** sort, gul eller leverbrun. Gul kan variere fra lys creme til ræverød.
- **Pels:** kort og tæt med vandafvisende underuld.
- **Oprindelig opgave:** at finde og apportere nedlagt vildt efter skuddet.

Labradorer avles med forskellige mål. Nogle opdrættere lægger mest vægt på jagtlige egenskaber, andre på eksteriør og egenskaber som familiehund, mens mange forsøger at forene flere kvaliteter. Betegnelser som ”jagtlabrador” og ”udstillingslabrador” fortæller derfor ikke alt om den enkelte hund. Se på forældrene, voksne slægtninge, arbejdsmeritter og på, hvordan opdrætteren faktisk lever og arbejder med sine hunde.

## Udseende og pels

En labrador skal være kraftigt bygget, kompakt og bevægelig uden at blive tung eller overvægtig. Typiske træk er et bredt hoved, en kraftig krop, velvinklede ben og den karakteristiske ”odderhale”: tyk ved roden, smallere mod spidsen og dækket af kort, tæt pels. Hanner har en idealhøjde på 56–57 cm og tæver 54–56 cm. Tallet på vægten er mindre vigtigt end en synlig talje og ribben, der let kan mærkes under huden.

Pelsen består af korte, tætte dækhår og vandafvisende underuld. Den beskytter godt i koldt og vådt vejr, men betyder også, at labradoren kan fælde meget, især når underulden skiftes. Børst ekstra i fældeperioderne, og bad hunden, når den rent faktisk har brug for det. En fast plan for bad eller børstning passer ikke til alle hunde.

Kontrollér hud, poter og ører regelmæssigt, især efter badning og svømning. Tør det ydre øre, hvis det er fugtigt, men rens kun efter behov. Dårlig lugt, brunligt sekret, rødme eller gentagen hovedrysten bør vurderes af en dyrlæge i stedet for at blive behandlet med rutinemæssig ørerens.

Racestandarden godkender ensfarvet sort, gul eller leverbrun; en lille hvid plet på brystet kan forekomme. ”Sølv” er ikke en fjerde godkendt farve, men registreres som en farve, der afviger fra standarden. Selve farvebetegnelsen giver dog ikke grundlag for generelle påstande om den enkelte hunds sundhed.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, intelligent og samarbejdsvillig hund, som gerne arbejder sammen med sin fører. Mange labradorer søger social kontakt, reagerer godt på belønningsbaseret træning og er entusiastiske i både leg og arbejde. Ingen racebeskrivelse er dog en garanti. Temperamentet påvirkes også af arv, tidlige erfaringer, træning, sundhed og hverdagsmiljø.

Apporteringslysten viser sig ofte som et ønske om at bære ting i munden. Giv hunden egnede genstande, og indlær et roligt bytte eller et ”slip”-signal i stedet for at jage den, når den tager noget. Det gør hverdagen mere sikker og giver plads til en naturlig adfærd. Foder kan være en stærk belønning, men leg, søgearbejde og muligheden for at hente en genstand kan også virke særdeles godt.

Forskellene mellem avlsretninger er reelle, men ikke absolutte. Jagtavlede hunde er ofte udvalgt efter fart, udholdenhed og koncentreret apporteringsarbejde. Hunde fra mere eksteriørrettede linjer kan have en anden kropsbygning og arbejdsstil. Det betyder ikke, at enhver jagtavlet labrador har svært ved at falde til ro, eller at enhver udstillingsavlet labrador er rolig. Bed opdrætteren om konkrete eksempler på forældrenes energiniveau, evne til at koble af, hvor meget de giver lyd, omgængelighed og arbejdslyst.

En BPH- eller MH-beskrivelse kan give yderligere oplysninger om, hvordan en hund reagerede i standardiserede situationer. Resultatet er en beskrivelse, ikke en temperamentstest, som hunden består eller dumper. Vurder det sammen med dine egne møder med hundene og din viden om slægten.

## Træning og motion

En labrador har brug for daglig bevægelse, men også for opgaver, der engagerer lugtesansen, hukommelsen og samarbejdet med føreren. Der findes ikke et bestemt antal timer, som passer til både en hvalp, en voksen jagthund, en familiehund og en senior. Tilpas mængde og intensitet til hundens alder, sundhed, erfaring og restitution.

Gåture kan kombineres med apportering, personsøg, spor, lydighed, impulskontrol og enkle søgeøvelser. Korte, fokuserede træningspas er ofte mere nyttige end at gentage den samme øvelse, indtil hunden mister koncentrationen. Hvile og evnen til at falde til ro er en del af træningen, ikke et tegn på, at hunden har fået for lidt at lave.

Prioritér tidligt et sikkert indkald, en løs line, rolig håndtering, selvkontrol og et tydeligt signal til at aflevere en genstand. Træn belønningsbaseret, og øg sværhedsgraden trin for trin. Hvis du bruger mange godbidder i træningen, bør de regnes med i hundens daglige fodermængde.

Interesse for vand er almindelig i racen, men ikke alle labradorer bryder sig om at svømme, og ingen hund er automatisk sikker i vand. Begynd på lavt, roligt vand, lad hunden bestemme tempoet, og sørg for, at den let kan komme op. Hold opsyn ved strømmende, koldt eller algepåvirket vand, og undgå at kaste genstande så langt, at en ivrig hund presses ud over det, den kan klare.

## Sundhed

Den vigtigste sundhedskontrol før et hvalpekøb er ikke blot, om forældrene er ”testet”, men hvilke undersøgelser der er foretaget, hvornår de blev udført, og hvad resultaterne var. Labradorens led, øjne og huld fortjener særlig opmærksomhed.

For at et labradorkuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have et officielt HD-resultat før parringen. Et registreret resultat er ikke det samme som hofter uden anmærkning. Svenska Labrador Retrieverklubben anbefaler en strengere udvælgelse: Begge forældre bør være røntgenfotograferet for HD og ED uden anmærkning og øjenundersøgt inden for to år før parringen, uden arvelig øjensygdom bortset fra visse angivne undtagelser.

Bed om forældrenes registreringsnumre, og kontrollér selve resultatet, undersøgelsesdatoen og gerne oplysninger om søskende, tidligere afkom og andre nære slægtninge. Det giver mere viden end en generel formulering om, at hundene er sundhedstestet.

DNA-test kan være værdifulde, når de bruges til den rette sygdom, og begge forældres resultater vurderes sammen. En test for prcd-PRA kan for eksempel kun sige noget om netop denne form for nethindesygdom; den udelukker ikke andre øjensygdomme og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse. Ved recessive sygdomme som EIC behøver en rask bærer ikke selv at blive syg, men den anden forælders resultat skal være kendt, så der ikke fødes syge hvalpe. Et stort DNA-panel er derfor ikke et bevis på et generelt godt helbred.

Overvægt belaster kroppen og bør ikke opfattes som et normalt racetræk. Mærk efter ribbenene, og se efter en tydelig talje ovenfra og fra siden. Vej hunden regelmæssigt, og tilpas portioner, tyggeting og træningsbelønninger efter dens huld. Forskning har kædet en variant i POMC-genet hos nogle labradorer sammen med større motivation for foder og højere kropsvægt, men varianten findes ikke hos alle, og overvægt er ikke uundgåelig.

## Historie og oprindelse

Labrador retriever har tidlige rødder ved Newfoundlands kyst i Canada, hvor hunde af lignende type hjalp fiskere med at hente genstande og fangst op af vandet. I løbet af 1800-tallet blev sådanne hunde bragt til Storbritannien, hvor racen blev udviklet til en specialiseret apporterende jagthund.

Den britiske kennelklub anerkendte labrador retriever som race i 1903. Arbejdet efter skuddet formede flere af de egenskaber, der stadig kendetegner racen: interesse for at søge efter, bære og aflevere genstande, vilje til at samarbejde på afstand og evne til at arbejde i vand og vanskeligt terræn. I dag bruges labradoren til jagt, hundesport og en række samfundsopgaver, men dens baggrund som arbejdshund er også vigtig for den, der først og fremmest søger en familiehund.

## At leve med racen

Labrador retriever kan passe i mange hjem, når ejeren ønsker at dele en aktiv hverdag med hunden og har tid til både træning og restitution. En have er ikke et krav, og livet i en lejlighed kan fungere, men boligen erstatter ikke gåture, søgearbejde og anden meningsfuld aktivitet udendørs. Træn også hunden i at være stille og rolig i opgange og andre fællesområder.

Sammen med børn er opsyn fra en voksen, tydelige regler og et uforstyrret hvilested til hunden nødvendigt. En ung eller opstemt labrador er stærk nok til at vælte et lille barn uden at ville gøre skade. Børn bør ikke have ansvaret for at gå tur med en hund, de ikke fysisk kan håndtere.

Mange labradorer lever godt sammen med andre hunde og katte, men racen alene afgør ikke udfaldet. Introducér dyrene gradvist, forebyg jagt og trængsel, og giv katten højt placerede tilflugtssteder eller adgang til separate områder. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet er roligt og forudsigeligt.

Det skal læres trin for trin at være alene hjemme. En lille hvalp skal ikke bare forlades; begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan slappe af. Hvor længe en voksen hund kan klare at være alene, varierer, så tag udgangspunkt i hundens adfærd frem for en generel maksimumstid.

Før hvalpekøbet bør du kunne få klare svar på følgende:

- Hvilke aktiviteter og hvilken hverdag er kuldet avlet til?
- Hvordan arbejder forældrene, hvordan fungerer de socialt, og hvordan falder de til ro i praksis?
- Hvilke officielle resultater findes for HD, ED og øjne, og hvad ved man om nære slægtninges sundhed?
- Findes der BPH, jagtprøver eller andre relevante beskrivelser og meritter, og hvad viser de?
- Hvordan matcher opdrætteren hvalpenes forskellige egenskaber med købernes hverdag?

Det bedste match afhænger af mere end farve, køn og en betegnelse for avlslinjen. Vælg en opdrætter, som kan beskrive hundenes faktiske egenskaber, vise kontrollerbare sundhedsresultater og tale ærligt om variationen i kuldet.

Labrador retriever

Norwegian Kennel Club

Labrador retriever er en mellemstor til stor, atletisk og venlig hund med rigtig gode svømmeevner og en kort, tæt, vandafvisende pels i gul, sort eller brun (chocolate). Den er intelligent og madmotiveret, let at træne, har behov for daglig motion og mental stimulering og bruges i stor udstrækning både som familiehund og som arbejdshund.

Labtrackdogx

## Kort fortalt

Japansk spids er en japansk selskabshund i FCI's gruppe 5. Den kendes på sin rent hvide dobbeltpels, de små opretstående ører og den buskede hale over ryggen. Racen er livlig, opmærksom og ofte nem at motivere i træningen, men den har også let til gøen. Den, der overvejer racen, bør derfor tænke lige så grundigt over, hvor meget lyd man kan leve med, som over hundens behov for motion.

- **Oprindelse og anvendelse:** Japan; selskabshund, FCI-nummer 262.
- **Størrelse:** Standarden angiver en skulderhøjde på 30–38 cm for hanner, mens tæver skal være lidt mindre. Den angiver ingen vægt.
- **Proportioner:** Kroppen skal være en smule længere, end den er høj, med forholdet 10:11 mellem skulderhøjde og kropslængde.
- **Pels:** Rent hvid med lige, udstående dækhår og kort, blød og tæt underuld.
- **Temperament:** Idealet er en intelligent, glad og opmærksom hund. En japansk spids må gerne varsle, men bør ikke være generelt støjende, bange eller aggressiv.
- **Behov i hverdagen:** Daglig fysisk aktivitet, næsearbejde og mentale opgaver samt tidlig træning omkring lyde, gæster og det at være alene.

En japansk spids kan ligne en lille samojedhund eller en hvid tysk spids, men det er forskellige racer med hver sin standard og baggrund. Udseendet alene fortæller ikke, hvordan de adskiller sig i temperament, størrelse eller sundhed.

## Udseende og pels

Japansk spids er en robust, men elegant hund uden overdrevne proportioner. Det spidse næseparti, de mørke mandelformede øjne og de små trekantede ører giver et vågent udtryk. Ryggen skal være kort og lige, og bevægelserne hurtige og aktive. Halen bæres over ryggen, men må ikke være stramt oprullet.

Pelsen har to tydelige lag. Dækpelsen er lige og står ud fra kroppen, mens underulden er kort, blød og tæt. Pelsen er kortere i ansigtet, på ørerne og på forsiden af benene, men længere på kroppen. Kraven omkring hals og bryst og den rigt behårede hale er særligt markante. Rent hvid er den eneste godkendte farve.

En grundig børstning og gennemredning helt ned til huden cirka én gang om ugen er normalt et godt udgangspunkt. Arbejd i små partier, så kammen når underulden, og vær især omhyggelig bag ørerne. Under fældning er hyppigere pelspleje nødvendig. Svenska Kennelklubben beskriver, at tæver ofte fælder to gange om året og voksne hanner som regel én gang, men mængde og tidspunkt varierer.

Bad bør afhænge af snavs og behov, ikke af en fast plan. Den hvide farve betyder ikke, at hunden skal bades, hver gang den bliver støvet. Væn hvalpen roligt til børste, kam og håndtering af poter, før der bliver brug for en fuld gennemgang af pelsen.

## Temperament og personlighed

Japansk spids lægger hurtigt mærke til det, der sker omkring den, og vil gerne være tæt på familien. Racestandarden beskriver hunden som intelligent, glad og opmærksom. Nogle individer er ikke særligt interesserede i kontakt med fremmede mennesker eller hunde. At være reserveret er ikke det samme som at være bange: panik, truende adfærd eller problemer med at falde til ro igen er noget andet end rolig tilbageholdenhed.

Gøen kræver en nuanceret forklaring. Svenska Kennelklubbens racebeskrivelse siger, at japansk spids har let til gøen, mens standarden siger, at den ikke bør være støjende. De to udsagn hænger sammen, hvis man skelner mellem et kort varsel og gøen, der fortsætter ved enhver lyd. Målet er ikke at fjerne hundens opmærksomhed, men at lære den at registrere en lyd ved døren og derefter falde til ro igen.

Gøen, skyhed og frygt for fremmede gik igen i raceklubbens ejerundersøgelser fra 2014 og 2020. Deltagerne valgte selv at svare, og spørgsmålet var bredt, så svarene viser ikke, hvor almindeligt noget er i racen. Mød om muligt hvalpens mor i en almindelig hverdagssituation, spørg, hvordan nære slægtninge reagerer på gæster og lyde i opgangen, og læs eventuelle BPH-adfærdsbeskrivelser som profiler, ikke karakterer.

Racen kan passe til en førstegangshundeejer, som gerne vil træne aktivt og arbejde konsekvent med gøen. Den passer dårligere til den, der forventer, at en selskabshund automatisk er stille, altid kommer på indkald eller hilser begejstret på alle.

## Træning og motion

En voksen japansk spids har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, men et fast antal minutter passer ikke til alle. Variér gåture, snusearbejde, leg og korte samarbejdsopgaver. Rallylydighed, nose work, agility, spor, tricks og hverdagstræning kan være gode valg; tilpas dem til hundens sundhed, interesse og kondition.

Vurdér mængden ud fra, hvordan hunden kommer sig. Den skal kunne falde til ro og bevæge sig uden stivhed efter hvile. En hund, der gør ved enhver lille forstyrrelse, kan have brug for tydeligere pauser, næsearbejde eller bedre træning omkring forstyrrelser – ikke nødvendigvis en længere tur. Hvalpe har brug for korte, legende oplevelser, der passer til deres alder, ikke en nedskaleret plan for voksne hunde.

Belønningsbaseret og trinvis træning passer godt til racens opmærksomhed og arbejdslyst. Find først ud af, hvad der udløser gøen: dørklokken, elevatoren, mennesker uden for vinduet eller ophidselse under leg. Skab afstand eller skærm udsynet, og beløn hunden, mens den stadig kan være stille og søge kontakt. Lær derefter et enkelt alternativ, for eksempel at gå hen på sin plads, når det ringer på. Straf kan øge uroen uden at ændre, hvordan hunden har det med lyden.

Svenska Kennelklubben beskriver racens jagtlyst som forholdsvis lav, men det er ingen garanti for, at hunden kan gå sikkert løs eller altid kommer på indkald. Begynd i et nemt miljø, øg forstyrrelserne gradvist, og brug en lang line, indtil hunden reagerer på det første signal, selv når noget bevæger sig. En procentsats for indkald siger mindre end hundens adfærd netop dér, hvor du vil slippe den løs.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben beskriver japansk spids som en generelt sund race med få racespecifikke sygdomme, men en hvalpekøber bør stadig undersøge knæ, øjne, hjerte og den relevante familiehistorik. Ét normalt testresultat kan ikke erstatte viden om forældre, søskende og tidligere afkom.

**Patellaluksation**, hvor knæskallen kan forskubbe sig fra sin normale position, forekommer i racen. I den offentliggjorte avlsstrategi anbefaler raceklubben en frivillig patellaundersøgelse omkring toårsalderen, når hunden er fysisk udviklet. Bed om forældrenes officielle resultater, og spørg, om slægtninge har haft tilbagevendende halthed, svært ved at springe eller modvilje mod at løbe og dreje brat.

**Øjne og hjerte** følges også frivilligt. Avlsstrategien omtaler et lille antal PRA-diagnoser hos ældre hunde og anbefaler regelmæssige øjenundersøgelser af avlshunde, især efter seksårsalderen. Den nævner også et lille antal ældre hunde med hjertemislyd og MMVD. Rådet er, at dyrlægen lytter på hjertet ved almindelige besøg og følger op med ultralyd, hvis der findes en mislyd. Det er overvågning, ikke dokumentation for, at alle hunde bliver ramt, eller at et gammelt normalt resultat gælder hele livet.

**X-bunden muskeldystrofi** er dokumenteret i et begrænset antal irske familier, og forskere har udviklet en DNA-test for mutationen. Raceklubbens strategi oplyser, at der ikke var kendte tilfælde uden for de ramte irske familier. DNA-test er derfor særligt relevant, når stamtavlen har irsk ophav: bed da om den genetiske status i den relevante gren. Der er derimod ikke belæg for, at en bestemt PRA-DNA-test bør være rutine for hele racen.

I Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 er der ingen racespecifikke krav om sundhedstest for japansk spids, og racen har ikke et obligatorisk centralt sundhedsprogram. Undersøgelser af patella, øjne og hjerte er frivillige anbefalinger fra raceklubben. Kontrollér altid de nyeste regler før avl, og skeln mellem bindende vilkår og anbefalinger.

## Historie og oprindelse

Japansk spids blev udviklet i Japan i første halvdel af 1900-tallet. Den officielle standard siger forsigtigt, at racen blandt andet menes at stamme fra hvide tyske grosspitz, som kom til Japan via Sibirien og det nordøstlige Kina omkring 1920. Det er en dokumenteret beskrivelse af baggrunden, ikke en grund til at kalde den moderne race en variant af tysk spids.

Hvide spidshunde blev vist i Tokyo omkring 1921. I 1925 blev to par importeret fra Canada, og frem til 1936 kom flere hunde fra Canada, USA, Australien og Kina. Disse hunde blev krydset for at skabe en tydeligere racetype. Efter Anden Verdenskrig skrev den japanske kennelklub den standard, der blev vedtaget i 1948.

Mere detaljerede påstande om samojedhund, american eskimo dog eller andre racer i det tidlige avlsarbejde forekommer ofte, men understøttes ikke af historikken i den officielle standard. Det er derfor bedst at holde dokumenterede importveje adskilt fra senere teorier.

## At leve med racen

Japansk spids kan bo i lejlighed, men støj bliver et vigtigere hensyn. Kan du høre elevatoren, opgangsdøren eller naboerne? Placér hundens hvileplads væk fra hoveddøren og vinduer, den kan holde udkig fra, og beløn ro, før varslingen bliver en vane. Let adgang til gode områder til gåture og træning betyder mere end antallet af værelser.

Alenetid skal læres gradvist. En lille hvalp kan ikke efterlades alene, og voksne hunde varierer også meget. Begynd, når hunden er tryg hjemme, med meget korte fravær, og forlæng dem kun, så længe den kan hvile uden at gø, vandre uroligt rundt eller vise stress. Et kamera kan vise, hvad der sker, efter døren lukkes. Hvis uroen vokser, skal fraværet forkortes og træningen gøres lettere i stedet for at blive presset videre.

Med børn betyder opsyn fra en voksen og hundens ret til et uforstyrret hvilested mere end racenavnet. Lær børn ikke at bære, kramme eller forstyrre hunden, når den spiser eller sover. Sammen med andre hunde, katte og smådyr betyder tidligere erfaringer og individuel adfærd mere end den generelle oplysning om forholdsvis lav jagtlyst. Introducér hund og kat med afstand, gitter eller line, forebyg jagt, og sørg for tilflugtssteder i højden til katten. Lad dem ikke være uden opsyn, før samspillet er stabilt.

Før et køb bør du kunne få klare svar på disse spørgsmål:

- Hvordan reagerer forældrene og nære slægtninge på lyde ved døren, gæster og nye miljøer?
- Hvilke daterede resultater findes der for patella og øjne, og hvad ved opdrætteren om hjerte- og bevægelsesbesvær blandt slægtninge?
- Er der irsk ophav, og er status for muskeldystrofi i så fald kendt i den relevante gren?
- Hvordan har hvalpene øvet håndtering, hverdagslyde, hvile og korte stunder adskilt?

Det bedste match er et hjem, der holder af en vågen, træningsvillig selskabshund og er parat til at arbejde roligt med lyd og selvkontrol. Den hvide pels er mest synlig, men i hverdagen er det, hvor let hunden gør, hvor hurtigt den kommer sig, og om den kan falde til ro, der afgør, om racen passer.

Japansk spids

Federation Cynologique Internationale (FCI)

Japansk spids er en lille til middelstor, menneskeorienteret selskabshund med en renhvid dobbeltpels, som er let at holde ved lige med regelmæssig børstning. Den er livlig, intelligent og lærenem og egner sig godt til lejlighed, hvis den får daglig motion. Den er naturligt vaks og gøende, men plejer at blive venlig, når den først har hilst på nye mennesker.

Tinto's kennel

## Kort fortalt

- English Toy Terrier er en lille britisk selskabshund med et tydeligt terrierpræg.
- Racestandarden angiver en **ideel skulderhøjde på 25–30 cm** og en **idealvægt på 2,7–3,6 kg**. Målene beskriver idealet, ikke alle sunde voksne hunde.
- Pelsen er kort, tæt, glat og blank. Farven er sort med tydeligt afgrænsede tan-aftegninger.
- Racen er aktiv, opmærksom og ofte hurtig til at alarmere med gøen, men åbenhed over for mennesker, tendens til at gø og stressfølsomhed varierer mellem individer og linjer.
- Den tynde pels beskytter kun lidt mod kulde. Et velsiddende dækken kan være nødvendigt på kolde nordiske dage.
- Små gnavere kan vække jagtlysten. Børn og større hunde bør være sammen med hunden under roligt opsyn for at mindske risikoen for skader.
- Læg mere vægt på dokumenteret sundhed, temperament og slægtskab end på en lang liste med uspecificerede gentest.

## Udseende og pels

English Toy Terrier skal være elegant, kompakt og velafbalanceret med fine linjer uden at virke skrøbelig. Hoved og ben skal passe harmonisk til kroppen, og bevægelserne skal være frie, jævne og præcise. De tynde, højt ansatte ører har en karakteristisk form, der minder om flammen på et stearinlys, og skal være helt opretstående fra ni måneders alder.

Racestandarden beskriver udtrykkeligt 25–30 cm og 2,7–3,6 kg som idealmål. De er hverken et generelt normalområde eller det eneste mål for, om en hund er sund. Se også på huld, balance, bevægelser og hundens funktion i hverdagen. En hund, der ligger uden for idealvægten, er ikke automatisk over- eller undervægtig.

Den eneste godkendte farve er sort med tan-aftegninger på bestemte dele af hovedet, brystet, benene og undersiden. Grænsen mellem sort og tan skal være tydelig. Pelsen skal være kort, tæt, glat og blank. Den kræver som regel kun lidt pleje: tør snavs af, og brug en blød børste eller klud efter behov. Kontrollér samtidig hud, poter, kløer, ører, øjne og mund.

Den korte pels har ikke noget kraftigt isolerende lag. Tilpas derfor tiden udendørs til vejret, aktivitetsniveauet og den enkelte hund. Et dækken kan være fornuftigt i kulde, men hunden har stadig brug for motion og daglige ture ud. Skyl og tør poterne efter kontakt med vejsalt, og begynd tidligt med rolig negleklipning og tandbørstning.

## Temperament og personlighed

English Toy Terrier er normalt en opmærksom og aktiv selskabshund, men en racebeskrivelse kan ikke erstatte en vurdering af den enkelte hund. Standarden kræver et vågent temperament uden ubegrundet nervøsitet. Svenske racedokumenter beskriver mange hunde som nysgerrige, hengivne og ivrige efter at deltage, men viser også stor variation i ejernes erfaringer.

Racen kan være afventende over for fremmede, og nogle individer gør hurtigt, når nogen kommer til døren. Det betyder ikke, at alle English Toy Terriere er reserverede eller støjende. En hvalpekøber bør møde tæven og om muligt hanhunden eller andre voksne slægtninge. Se, hvordan de reagerer på ukendte mennesker, lyde og forsigtig håndtering, og hvor hurtigt de falder til ro igen efter noget uventet.

Det svenske BPH-grundlag giver ikke en sikker adfærdsprofil for racen. I den racespecifikke avlsstrategi fra 2022 indgik kun 21 påbegyndte BPH-beskrivelser, og det offentliggjorte racegennemsnit byggede på blot 11 svenskfødte hunde. Den lille gruppe viste tegn på usikkerhed og lavere tryghed i mødet med fremmede, men udvalget er for lille til at beskrive alle hunde. Spørg derfor ind til temperamentet gennem flere generationer, og fravælg tydeligt sky, nervøse eller let stressede forældredyr.

Historien som rottefanger viser sig hos nogle hunde som interesse for små dyr i hurtig bevægelse. Mus, hamstere og marsvin bør derfor holdes sikkert adskilt. Samliv med en kat eller en anden hund afhænger af individet, tidligere erfaringer og introduktionen; racenavnet er ingen garanti. Leg med væsentligt større hunde skal være kontrolleret, fordi en lille, finlemmet hund kan komme til skade, selv om begge hunde er venlige.

## Træning og motion

English Toy Terrier har brug for fysisk aktivitet og mental stimulering hver dag, men et fast antal minutter passer ikke til alle hunde. Alder, helbred, vejr, tempo og det, hunden faktisk laver, er vigtigere end et generelt tidsmål. Variér lufteture og længere ture med næsearbejde, leg, enkle søgeøvelser, tricks og rolige pauser. En voksen hund kan ofte klare mere aktivitet, end størrelsen antyder, mens en hvalp har brug for kortere forløb, fri bevægelse og masser af hvile.

Belønningsbaseret træning i små trin passer til racens hurtige og opmærksomme væsen. Hold træningen kort og tydelig. Læg især vægt på kontakt, indkald, at gå pænt i snor og at kunne vende opmærksomheden væk fra noget, der bevæger sig. Brug et indhegnet område eller en lang line, indtil indkaldet fungerer, også når omgivelserne frister.

For at forebygge vedvarende gøen ved døren kan hunden lære at gå hen på sin plads et stykke fra entréen. Beløn den, når den går derhen og falder til ro, og bed gæster om at vente med kontakt, til hunden er afslappet. Målet er ikke fuldstændig stilhed, men et tydeligt alternativ til at fortsætte med at alarmere.

Væn hvalpen tidligt og forsigtigt til, at nogen ser på tænder og ører, rører ved ben og poter og løfter den sikkert. Træningen skal være frivillig, positiv og opdelt i små trin. Det gør den daglige pleje, dyrlægebesøg og det at blive undersøgt på et bord ved hundeudstillinger lettere.

## Sundhed

For English Toy Terrier er det vigtigt at skelne mellem anbefalede sundhedsundersøgelser, test der kun er relevante for bestemte stamtavler, og bindende registreringskrav. Den svenske racespecifikke avlsstrategi anbefaler øjenlysning og kontrol af patella og hjerte. Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 indeholder derimod ikke et racespecifikt krav om sundhedsundersøgelse for English Toy Terrier. En undersøgelse kan stadig være værdifuld, selv om den ikke er påkrævet.

Det svenske sundhedsgrundlag er lille. Avlsstrategien omtaler blandt andet mislyd på hjertet i en begrænset spørgeskemaundersøgelse og et beskedent antal hunde undersøgt for øjne og patella. Tallene giver grund til spørgsmål og undersøgelser, men kan ikke fastslå, hvor almindelig en tilstand er i hele racen. Bed om at se daterede resultater for begge forældre, og spørg til diagnoser hos søskende, forældre og tidligere afkom.

Den svenske avlsstrategi nævner tre DNA-test for avlshunde med amerikanske eller canadiske hunde i stamtavlen: juvenil dilateret kardiomyopati (JDCM), xanthinuri og von Willebrands sygdom type 1. Den gældende britiske sundhedsstandard anbefaler JDCM, xanthinuri type II og øjenundersøgelse for racen, men nævner ikke vWD1. Det er en god grund til at kontrollere stamtavlen og de relevante nationale anbefalinger, før man bestiller en bred testpakke uden et klart formål.

JDCM er en alvorlig hjertesygdom, som kan vise sig tidligt i livet. Xanthinuri type II kan føre til xanthinkrystaller i urinvejene og nyreskade. Begge beskrives som autosomalt recessive: En hund med én ændret genkopi er bærer og forventes ikke selv at udvikle sygdommen, mens to ændrede kopier indebærer en risiko for sygdom. En bærer behøver derfor ikke automatisk at blive udelukket fra avl; kombinationen skal planlægges, så hvalpene ikke arver to ændrede kopier, samtidig med at den genetiske variation bevares.

Før du køber hvalp, bør du få klare svar på disse spørgsmål:

- Hvilke øjen-, patella- og hjerteundersøgelser er udført, hvornår blev de foretaget, og hvad var resultaterne?
- Er der amerikanske eller canadiske hunde i stamtavlen, og hvilke DNA-test er derfor relevante?
- Hvad ved man om sundhed og temperament hos nære slægtninge, ikke kun forældredyrene?
- Hvordan undgår opdrætteren tætte parringer og overforbrug af enkelte avlshunde?

## Historie og oprindelse

English Toy Terrier er en britisk dværghund med rødder i Black and Tan Terrier. Under urbaniseringen i 1800-tallet blev små terriere brugt til at bekæmpe rotter, og der foregik også blodige rottekonkurrencer på pubber. Historien er med til at forklare terrierpræget, men bør ikke romantiseres.

I Storbritannien var racen kendt under flere navne, blandt andet Miniature Black and Tan Terrier og Black and Tan Toy Terrier. The Kennel Club ændrede navnet til English Toy Terrier (Black and Tan) i 1960. Den første dokumenterede import til Sverige kom fra USA i 1958.

Nordamerikanske Toy Manchester Terriere er senere blevet brugt til at udvide den lille genpulje og kan forekomme i svenske og andre nordiske stamtavler. Det gør ikke de to racestandarder identiske. Den svenske avlsstrategi peger blandt andet på forskelle i hovedform og overlinje. For en hvalpekøber er stamtavlen vigtig både for at forstå hundens baggrund og for at afgøre, hvilke DNA-test der kan være relevante.

## At leve med racen

English Toy Terrier kan fungere godt i en lejlighed, hvis den kommer ud, får brugt både krop og hoved og lærer at slappe af trods lyde i bygningen. Boligens størrelse erstatter ikke gåture, og en have erstatter heller ikke daglig aktivitet. Begynd tidligt at træne ro ved døren, elevatoren og i opgangen, hvis ejendommen er lydt.

Alenetid skal læres gradvist. En lille hvalp må ikke være alene, og voksne hunde er forskellige i, hvad de kan klare. Begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg og rolig, øg tiden langsomt, og gå et skridt tilbage, hvis den viser uro. Planlæg hjælp i løbet af arbejdsdagen i stedet for at gå ud fra, at en lille hund kan være alene i lang tid.

Racen kan bo sammen med børn, men en voksen skal altid være til stede sammen med små børn. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested, og børn må ikke løfte, bære eller jage den. Den samme forsigtighed gælder voldsom leg med større hunde. English Toy Terrier er finlemmet, men ikke en pyntegenstand: Den har brug for sikker fysisk aktivitet, samtidig med at familien forebygger fald, klemskader og hårdhændet behandling.

Racen passer bedst til den, der sætter pris på en lille, men aktiv hund, kan tilbyde dagligt selskab og træning og er villig til at vurdere individet frem for at stole på stereotyper. En god beslutning bygger på møder med voksne slægtninge, dokumenterede sundhedsoplysninger og en plan for hverdagen, som også fungerer i koldt vejr eller på dage, hvor hunden ikke kan komme med.

English Toy Terrier

English Toy Terrier Club (UK)

Verein für Deutsche Spitze e.V. (Germany)

Lille, elegant sort‑tan toyterrier med fin, men atletisk kropsbygning og en letplejet, kort pels. Loyal og meget menneskeorienteret, knytter sig ofte stærkest til én person. Livlig, intelligent og følsom, har brug for daglig motion, mental stimulering og beskyttelse mod ekstreme temperaturer.

Braque d’Auvergne

Société Centrale Canine (France)

The Kennel Club (United Kingdom)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Verband für das Deutsche Hundewesen (Germany)

Mellemstor fransk stående fuglehund med sort-hvid, “blækplettet” pels, rolig men atletisk. Følsom, hengiven og meget menneskeorienteret knytter den stærke bånd til sin familie. En alsidig jagthund, der har brug for 1,5–2 timers daglig aktivitet; den er sjælden uden for Frankrig, men værdsættes for sit robuste, arbejdsorienterede temperament.

Twinstripe

Desire Me

## Kort fortalt

Tax er en tysk jagthund i FCI-gruppe 4, udviklet til arbejde både under og over jorden. Racen findes i ni varianter: standard, dværg og kanin kombineret med korthåret, langhåret eller ruhåret pels. Det er derfor klogere at vælge tax efter størrelse, hårlag, opdrætterens avlsmål og hundenes faktiske egenskaber end efter racenavnet alene.

- **Anvendelse:** gravjagt, drevjagt, eftersøgning og selskab.
- **Arbejdsmåde:** udholdende, selvstændig og meget orienteret mod at bruge næsen.
- **Størrelse:** afgøres af brystomfanget, ikke af skulderhøjde eller en generel vægtangivelse.
- **Pels:** korthåret, langhåret eller ruhåret med tydeligt forskellige plejebehov.
- **Vigtigt sundhedsområde:** degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps, ofte samlet under betegnelsen IVDD.
- **Passer bedst til:** den, der ønsker en lavbenet jagthund med stor arbejdslyst og kan tilbyde både daglig motion, næsearbejde og konsekvent træning.

Den endelige størrelsesvariant fastlægges først, når hunden er mindst 15 måneder. Forældrene giver et rimeligt fingerpeg, men hvalpens endelige variant kan ikke loves før målingen.

## Udseende og pels

Taxen skal være lav og langstrakt, men samtidig kompakt, muskuløs og bevægelig. Kroppen er bygget til at kunne arbejde smidigt på begrænset plads, ikke til at være ekstremt lang eller tung. Racestandarden angiver omtrent en tredjedel af mankehøjden som frihøjde over jorden og et forhold mellem mankehøjde og kropslængde på cirka 1:1,7–1,8.

Brystomfanget måles efter 15-månedersalderen fra mankens højeste punkt til brystkassens laveste punkt. De gældende intervaller er:

- **Standardtax:** hanner mere end 37, men højst 47 cm; tæver mere end 35, men højst 45 cm.
- **Dværgtax:** hanner mere end 32, men højst 37 cm; tæver mere end 30, men højst 35 cm.
- **Kanintax:** hanner 27–32 cm; tæver 25–30 cm.

De tre hårlag er mere end en forskel i udseende. Korthåret tax har en kort, tæt og glat pels, der ligger tæt til kroppen. Den kræver normalt begrænset, regelmæssig pleje, men bør alligevel ses efter efter ture i terrænet. Langhåret tax har underuld og længere faner, som bør redes dér, hvor der let dannes filtre, især bag ørerne og på ben, bug og hale. Ruhåret tax har dækhår, underuld, skæg og markerede øjenbryn. En korrekt ru pels trimmes efter behov; klipning giver ikke den samme pelsstruktur.

Godkendte farver og mønstre afhænger delvist af hårlaget. Rød, sort eller brun med tantegninger, merle og brindle indgår i standarden, mens vildtfarver er typiske for ruhår. Pelsfarve er ikke en genvej til temperament eller jagtlyst, men visse farvekombinationer har betydning for sundheden. Bed opdrætteren forklare både den registrerede farvebetegnelse og arvegangen, hvis hvalpen er merle.

## Temperament og personlighed

Raceidealet for tax er venligt og afbalanceret uden frygt eller aggression, men også energisk, udholdende og selvsikkert. Selvstændigheden kommer fra arbejde, hvor hunden skal træffe beslutninger på afstand af føreren. I hverdagen kan den samme egenskab vise sig ved, at taxen undersøger, om en regel virkelig gælder hver gang.

Jagtlyst, socialitet, tendens til at give lyd, legelyst og evne til at falde til ro varierer mellem individer og familielinjer. Den svenske analyse af Beteende- och personlighetsbeskrivning hund, BPH, tegner et billede af mange trygge taxer, men omfatter mindre end én procent af den undersøgte svenskfødte bestand. Den kan derfor ikke bruges som et løfte om en bestemt hvalps personlighed. Påstande om, at et bestemt hårlag altid er roligere, lettere at træne eller mindre interesseret i jagt, er også for brede.

Spørg i stedet, hvordan forældrene og nære slægtninge fungerer hjemme, ved besøg, på tur og i nye miljøer. For en jagttax er prøveresultater og praktisk brug relevant; for en selskabshund er det lige så vigtigt at få konkrete eksempler på, hvordan hundene falder til ro efter aktivitet, hvor meget de gør, og hvordan de fungerer ved håndtering. En seriøs opdrætter bør kunne beskrive både styrker og det, der kræver arbejde.

## Træning og motion

En tax har brug for daglig fysisk aktivitet og meningsfuldt næsearbejde, men ét fast antal minutter passer ikke til alle. Alder, kondition, underlag, størrelsesvariant, sundhed og den måde, hunden arbejder på, afgør belastningen. En voksen, rask tax kan være en udholdende tur- og friluftshund, mens en hvalp skal opbygge styrke og koordination gradvist, og en hund med rygsymptomer har brug for en plan fra dyrlægen.

Spor, søgeøvelser, personspor og omhyggeligt placerede godbidssøg lader taxen bruge sin største ressource: næsen. Korte, tydelige træningspas med en belønning, hunden virkelig værdsætter, fungerer ofte bedre end gentagelser uden et klart mål. Træn tidligt indkald, stop, at følge føreren og evnen til at afbryde et duftspor. Jagtlyst forsvinder ikke gennem lydighed, så en lang line og gennemtænkte valg af miljø er vigtige, når indkaldet ikke er sikkert. I Sverige må hunde ikke drive eller forfølge vildt uden for jagt, og fra 1. marts til 20. august kræves der særlig kontrol dér, hvor der kan være vildt.

At tage hensyn til ryggen betyder ikke, at en rask tax skal leve stillesiddende. Der er ikke belæg for, at et totalforbud mod alle trapper eller hop op og ned fra møbler i sig selv forebygger IVDD. Opbyg i stedet en god grundkondition, hold hunden i normalt huld, mindsk risikoen for at glide i hjemmet, og undgå ukontrollerede høje hop eller sammenstød. Tilpas hjælp på trapper og ved løft efter hundens alder, størrelse og sundhed.

## Sundhed

Degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps er taxens vigtigste racespecifikke sundhedsproblem. IVDD betyder, at skiverne mellem ryghvirvlerne forandres og i nogle tilfælde trykker mod nerver eller rygmarven. Søg hurtigt dyrlæge, hvis taxen pludselig får tydelige ryg- eller nakkesmerter, krummer ryggen, nægter at bevæge sig, går usikkert, mister kraft i benene eller får svært ved at kontrollere urin og afføring. Vent ikke på, at svage neurologiske tegn går over af sig selv.

SKK's officielle rygscreening af tax med røntgen tæller forkalkede skiver. Undersøgelsen foretages fra toårsdagen til dagen før fireårsdagen, og resultatet angives som K0, K1–K2, K3–K4 eller K5–K26. K0 betyder, at der ikke er fundet forkalkninger, mens et højere K-tal betyder flere helt eller delvist forkalkede skiver. Resultatet er et grundlag for avl og risikovurdering, ikke en garanti for, at hunden aldrig får eller med sikkerhed vil få kliniske problemer. Oplysninger om diskusprolaps hos forældre, søskende og tidligere afkom er derfor også vigtige.

Rygscreening og øjenlysning er frivillige for tax i Sverige. Svenska Taxklubbens racespecifikke avlsstrategi anbefaler alligevel, at ryg- og familiehistorik indgår i vurderingen, og at avlshunde øjenlyses før avlsdebut og senere i livet. PRA forekommer i racen. De gældende registreringsbestemmelser for tax regulerer blandt andet variant, hårlag, farve og endelig størrelsesmåling, men angiver ikke ryg- eller øjenundersøgelse som obligatoriske vilkår for registrering. En køber bør derfor bede om de faktiske resultater i stedet for at nøjes med udtrykket »sundhedstestede forældre«.

Følg også hundens huld: en talje skal kunne ses, og ribbenene skal kunne mærkes med et let tryk. Når merle indgår i en kombination, bør opdrætteren kunne redegøre for farveanlæggene. To merleanlæg kan give dobbelt merle, som hos hunde er forbundet med øget risiko for høre- og øjenproblemer.

## Historie og oprindelse

Taxen blev udviklet i Tyskland fra lavbenede jagthunde til arbejde under jorden. Sådanne hunde har været kendt siden middelalderen, mens den organiserede avl fik tydeligere form i 1800-tallet. Den tyske taxklub blev grundlagt i 1888, og avlen kom til at omfatte de tre størrelser og tre hårlag, som udgør nutidens ni varianter.

Racens lave form, kraftige forpart, udholdenhed og selvstændighed har en praktisk forklaring. Taxen skulle kunne følge vildt under jorden, men også arbejde som drivende eller stødende hund og hjælpe ved eftersøgning. I Sverige blev den især vigtig som langsomt drivende hund, da rådyrbestanden voksede i 1940'erne. Svenska Taxklubben blev grundlagt allerede i 1901.

Det historiske anvendelsesområde kan stadig mærkes i hverdagen. En tax, der aldrig skal på jagt, har alligevel brug for at få afløb for næsearbejde, problemløsning og bevægelse. Det er også derfor, en køber bør spørge, hvad opdrætteren faktisk prioriterer: gravjagt, drivende jagt, eftersøgning, udstilling eller først og fremmest selskab.

## At leve med racen

En tax kan trives i en lejlighed, hvis den får tilstrækkelig tid ude, aktivitet og træning i at håndtere lyde i opgangen og uden for døren. Boligens størrelse er mindre afgørende end hverdagens indhold. Planlæg flere lufteture, mulighed for at snuse i roligt tempo og et sted, hvor hunden kan hvile uforstyrret. Alenetid skal læres gradvist; afbryd og gør øvelsen lettere, hvis hunden viser uro. Jordbruksverkets råd om at lufte hunden mindst hver sjette time i dagtimerne handler om luftning, ikke om hvor længe den enkelte tax bør være alene.

En tax kan blive en god familiehund med børn, men små børn og hunde skal altid have en voksen til stede. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler. Små børn bør ikke bære taxen; en lille hund kan let blive tabt, og ryg og bagpart skal støttes ordentligt ved løft. Hunden skal altid have et trygt, uforstyrret hvilested.

Samvær med andre hunde eller katte afhænger af individet, tidligere erfaringer og jagtlyst. Lad introduktionen foregå roligt, brug en barriere, og giv begge dyr hver sit sikre område. En tax med stærk jagtlyst bliver ikke nødvendigvis pålidelig sammen med kanin, marsvin eller kat, blot fordi møder trænes. Sikker fysisk adskillelse kan være den rigtige langsigtede løsning.

Før et køb bør du bede om konkrete svar på følgende:

- Hvilken størrelse og hvilket hårlag forventes hvalpen at få, og hvor sikkert kan det vurderes?
- Hvad bruges forældrene til, og hvordan fungerer de og nære slægtninge i hverdagen?
- Findes der et officielt K-resultat og oplysninger om kliniske rygproblemer hos forældre, søskende eller tidligere afkom?
- Hvornår blev forældrene sidst øjenlyst, og hvad viser resultatet?
- Hvilke BPH-, jagt- eller udstillingsresultater er registreret og relevante for netop dette kuld?
- Hvordan er hvalpene blevet vant til håndtering, hverdagslyde, mennesker og korte stunder uden deres kuldsøskende?

Det bedste match er ikke automatisk den mindste hvalp, den roligste under besøget eller den farve, du først lægger mærke til. Vælg den kombination, hvor opdrætterens mål, hundenes dokumenterede sundhed og temperament samt din egen hverdag peger i samme retning.

UK Dachshund Club

British Veterinary Association

FCI - Fédération Cynologique Internationale

Tax: modig, langstrakt og kortbenet jagthund, oprindeligt avlet til grævling og kanin. Findes med glat, lang og ruhåret pels, i normal- og dværgstørrelse. Loyal, sikker i sporet, selvstændig og ofte gøende. Har brug for regelmæssig, men skånsom motion og vægtkontrol for at skåne ryggen.

Hunthorn's

Liten kennel i familjemiljö. Jag har tidigare haft Svensk Lapphund, Cavalier King Charles Spaniel och Portugisisk Vattenhund. 
Har nu min första Lancashire Heelerkull.

Åshorns

## Kort fortalt

Mellempuddel er den mellemstore af pudlens fire anerkendte størrelsesvarianter. Det er en opmærksom og træningsvillig selskabshund med en pels, der kræver meget pleje.

- **Størrelse:** Mankehøjden skal være over 35 og højst 45 centimeter. Racestandarden angiver ingen officiel vægt, så vurder en voksen hund ud fra kropsbygning og huld frem for et generelt vægtinterval.
- **Størrelsesvariant:** En puddel, der endnu ikke er endeligt målt, kan skifte størrelsesvariant efter en officiel måling. I Sverige kan den endelige måling foretages fra 15-månedersalderen.
- **Temperament:** Raceidealet er en positiv, social og lærenem hund, men social tryghed, aktivitetsniveau og reaktioner på lyde varierer mellem individer og familielinjer.
- **Aktivering:** Mellempudlen har brug for motion og mental beskæftigelse hver dag. Et fast antal minutter passer ikke til alle hunde.
- **Pels:** Pelsen kan være krøllet eller danne snore og fælder ofte kun lidt, men den kræver grundig kæmning, bad, tørring og klipning.
- **Sundhedskontrol i avl:** Før parring skal begge forældredyr have et gyldigt officielt resultat for prcd-PRA, enten fra en DNA-test eller som godkendt hereditært fri.

## Udseende og pels

Mellempudlen er harmonisk bygget, og kroppen er lidt længere end mankehøjden. Den skal virke vågen og aktiv uden at se tung eller lavbenet ud. Mankehøjden adskiller varianten fra dværg- og storpudlen.

Den tætte pels kan være krøllet eller danne snore. Den bliver ved med at vokse og skal klippes, men intervallet afhænger af pelslængde, frisure, hverdag og hvor let pelsen filtrer. En kort og praktisk frisure mindsker ofte arbejdet, men fjerner ikke behovet for pelspleje.

Kæm helt ned til huden, og vær især opmærksom bag ørerne, under sele eller halsbånd, i armhulerne og omkring benene. Red små filtre ud, før de bliver tætte, og kontrollér samtidig hud, ører og kløer. Væn hvalpen til at stå stille og blive berørt i korte, rolige træningsstunder med belønning. Det gør både pelsplejen hjemme og besøg hos hundefrisøren lettere.

Undgå en fast tidsplan for bad og klipning. Se i stedet efter, om kammen kan komme gennem hele pelsen, huden holdes ren og tør, og hunden kan bevæge sig frit. Den tætte pels skal tørres grundigt efter bad eller svømning. Lad en dyrlæge vurdere rødme, dårlig lugt eller tilbagevendende hud- eller øreproblemer frem for rutinemæssigt at plukke hår eller bruge stærke produkter.

Efter at den nye racestandard trådte i kraft i 2024, registrerer Svenska Kennelklubben 16 farvevarianter, både ensfarvede og flerfarvede. Det betyder ikke, at merle er en godkendt avlsfarve. Efter de svenske registreringsregler kan afkom efter en merlebærende forælder ikke registreres, og en sådan kombination medfører avlsspærrer.

Mellempudlen fælder ofte meget lidt i hjemmet, fordi løse hår kan blive siddende i krøllerne, indtil pelsen kæmmes. Det er alligevel misvisende at kalde racen fældefri eller allergivenlig. Ingen hunderace er allergenfri, og en person med allergi kan reagere forskelligt på forskellige hunde. Allergikere bør derfor undersøge deres egen reaktion før et køb og ikke stole på racenavnet.

## Temperament og personlighed

Raceidealet beskriver mellempudlen som venlig, social, livlig og let at træne. Mange tiltrækkes af kombinationen af samarbejdsvilje og en praktisk mellemstørrelse. Idealet er dog ingen garanti for, at hver hund er tryg ved børn, fremmede, andre hunde eller ukendte miljøer.

Den svenske adfærds- og personlighedsbeskrivelse for hunde (BPH) giver et bedre grundlag end påstande om, at racen altid er nem. I Svenska Pudelklubbens opgørelse for mellempudler fra februar 2026 havde 565 hunde påbegyndt en BPH. Det er ikke en prøve med bestået eller ikke bestået og fortæller ikke alt om individet. Beskrivelsen viser derimod reaktioner på kontakt, leg, overraskelser, lyde og en person, der nærmer sig på en usædvanlig måde.

Bed opdrætteren om at sætte resultaterne i sammenhæng. Hvordan opfører forældrene og nære slægtninge sig i hverdagen? Søger de kontakt uden at blive påtrængende? Kan de falde til ro, håndtere pludselige lyde og komme sig efter noget uventet? Er flere slægtninge blevet beskrevet, eller bygger vurderingen på én hund? Sådanne spørgsmål siger mere end mærkater som »klog«, »børnevenlig« eller »perfekt til førstegangsejeren«.

En mellempuddel kan hurtigt lægge mærke til bevægelser og lyde, men tendensen til at gø varierer. Se på forældredyrenes reaktioner på lyd, og lær hunden at gå væk fra vinduet eller døren og lægge sig et roligt sted. Aktivitet kombineret med hjælp til at falde til ro giver bedre forudsætninger i en lydt bolig.

## Træning og motion

Mellempudlen har brug for at bruge både krop og hoved hver dag, men behovet kan ikke reduceres til et bestemt antal minutters gåtur. Alder, sundhed, kondition, omgivelser og den enkelte hunds evne til at falde til ro afgør et fornuftigt niveau. En god hverdag indeholder ture med tid til at snuse, korte træningspas og en opgave, hvor hunden får lov at tænke eller søge.

Belønningsbaseret træning passer til racens samarbejdsvilje og gør indlæringen tydelig uden at skabe frygt. Begynd med kontakt, indkald, at holde sig tæt på dig, håndtering og hvile på en fast plads. Øg sværhedsgraden trinvis, og brug noget, hunden sætter pris på, som belønning: mad, leg, kontakt eller lov til at fortsætte med at undersøge noget.

Nose work, spor, apportering, tricks, lydighed, rallylydighed og agility er mulige aktiviteter, ikke krav. Variér fysisk aktivitet, problemløsning og restitution. En hvalp har brug for kortere og enklere træningspas, mens en sund voksen hund gradvist kan trænes op til længere ture eller mere krævende sport.

Vurder balancen i hverdagen, ikke kun mængden af aktivitet. Hvis hunden kan koncentrere sig, komme sig og hvile bagefter, er belastningen ofte bedre afstemt, end hvis den konstant er opkørt. Rastløshed kan betyde, at hunden mangler en opgave, men også at den har brug for hjælp til at sænke tempoet. Giv derfor ro, søvn og træning i at være passiv lige så bevidst plads som nye tricks.

## Sundhed

Det formelle sundhedskrav for mellempudler i svensk avl gælder prcd-PRA, en arvelig form for progressiv retinal atrofi. Før parring skal begge forældredyr have officiel status gennem en DNA-test eller en gyldig registrering som hereditært fri. En bærer må kun parres med en hund, der er testet fri eller hereditært fri. En genetisk syg hund må ikke bruges i avl.

Et prcd-PRA-resultat gælder kun denne genetiske variant. Det udelukker ikke andre former for PRA eller andre øjenproblemer. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor også gentagne øjenundersøgelser af avlshunde. Klubben ønsker desuden, at flere mellempudler HD-fotograferes, og anbefaler, at en hund med HD-grad C bruges sparsomt og kun med en HD-fri partner. Det er anbefalinger, ikke det bindende prcd-PRA-krav.

Bed om at se daterede, officielle resultater og kontrollér hundenes identitet i stedet for blot at acceptere, at et kuld er »sundhedstestet«. Spørg til sygdomme, bevægelsesproblemer, øjenproblemer og temperament hos forældre, helsøskende, tidligere afkom og ældre slægtninge. Ét godt testresultat sammenfatter ikke hele familiens sundhed.

Før du køber hvalp, kan du bede opdrætteren forklare:

- hvilken prcd-PRA-status begge forældre har, og hvorfor kombinationen følger reglerne
- hvornår forældrene senest fik undersøgt øjnene, og hvilke hofteresultater der findes
- hvilke andre officielle resultater, for eksempel BPH, der findes for hundene og deres nære slægtninge
- hvilke sundhedsproblemer der faktisk har forekommet i familien, også når der ikke findes en DNA-test

Fordi racestandarden ikke angiver en idealvægt, bør en voksen hunds huld vurderes med både hænder og øjne. Du skal kunne mærke ribbenene og se en talje, der passer til kropsbygningen. Hurtig vægtændring, halthed, ændret syn eller tilbagevendende hud- og øreproblemer er grunde til at rådføre sig med en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

FCI angiver Frankrig som pudlens oprindelsesland. I standardens historik knyttes racens franske navn, *caniche*, til det franske ord for en hunand, og pudler blev brugt på jagt efter vandfugle. Standarden beskriver også racen som en efterkommer af barbet, en ældre fransk vandhund. Det er den dokumenterede kerne; teorier om én nøjagtig udviklingsvej gennem Europa bør behandles med forsigtighed.

Pudlen udviklede sig med tiden i fire størrelser, der deler samme grundtype. I Sverige blev pudlerne opdelt i en stor og en lille variant i 1932. Den mindre variant fik navnet mellempuddel i 1952, før dværg- og senere toypuddel blev yderligere størrelser. Mellempudlen er derfor ikke en krydsning eller en moderne blandingshund, men en anerkendt størrelsesvariant inden for puddelracen.

Arven som vandhund er stadig synlig i racens historie og kan inspirere til apportering og svømning for hunde, der kan lide det. Det betyder ikke, at alle mellempudler automatisk kan lide vand eller skal trænes til jagt. Nutidens race hører til selskabshundene, og den enkelte hunds interesse bør styre aktiviteten.

## At leve med racen

At leve med en mellempuddel indebærer tæt selskab, daglig aktivering og regelmæssig pelspleje, som man ikke kan springe over. Racen kan bo i både lejlighed og hus, men boligens størrelse betyder mindre end hundens evne til at falde til ro, håndtere lyde og få sine behov dækket udenfor.

I en børnefamilie skal en voksen tage ansvar for samspillet. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, og hunden har brug for sit eget sted, hvor den får fred. Vælg individ og opdrætter ud fra dokumenteret tryghed, ikke ud fra en antagelse om, at mellemstørrelsen automatisk gør hunden robust eller sikker med børn.

Alenetid skal trænes i små trin, når hunden føler sig tryg. Begynd med meget korte perioder, og øg først, når hunden er rolig. Planlæg ikke efter, at en hvalp eller utrænet voksen straks kan klare en hel arbejdsdag alene. Arbejdstider, lufteture og hjælp efter behov skal være på plads, før hunden flytter ind.

Det samme individuelle syn gælder andre dyr. Når hunden introduceres til en kat, bør katten have et sikkert tilflugtssted, hunden skal forhindres i at jage, og møderne skal være korte og kontrollerede. Lad dem ikke være alene sammen, før begge er afslappede, og samspillet har været stabilt over tid. Samliv med andre hunde eller smådyr afhænger af erfaring, jagt- og legelyst og måden, introduktionen gennemføres på, ikke kun af racen.

Før køb bør du overveje tre ting, som du skal kunne prioritere igen og igen: tid til træning og selskab, en plan for pelsplejen og udgiften til professionel klipning eller eget udstyr. Besøg voksne slægtninge, hvis det er muligt, bed om at se, hvordan de falder til ro og lader sig håndtere, og kontrollér de officielle sundhedsresultater. Så vælger du ud fra de faktiske hunde i familien og din egen hverdag, ikke et idealiseret billede af mellempudlen.

Mellempuddel

The Poodle Club of UK

Norwegian Kennel Club (NKK)

Svenska Pudelklubben (Swedish Poodle Club)

Verein für Deutsche Spitze e.V.

Mellempuddel er en middelstor, atletisk hund med krøllet pels, der fælder minimalt, men kræver regelmæssig pelspleje. Den er meget intelligent og lærenem, livlig udendørs men rolig indendørs. Kærlig, menneskeorienteret og alsidig trives den særdeles godt i familier og udmærker sig inden for mange hundesportsgrene.

## Kort fortalt

Dværgpuddel er en lille, aktiv størrelsesvariant af puddel med stor træningslyst og et tydeligt behov for pelspleje. Det er en selskabshund, som normalt holder af at lære og være med i hverdagen, men den passer bedst til en ejer, der også vil bruge tid på aktivitet, rotræning og regelmæssig pelspleje.

- **Race og gruppe:** en af pudlens fire størrelsesvarianter, placeret i gruppe 9 for selskabshunde
- **Officielt hjemland:** Frankrig
- **Mankehøjde:** over 28 til og med 35 cm ifølge racestandarden
- **Vægt:** racestandarden angiver ingen officiel vægt; et sundt huld er vigtigere end et generelt antal kilo
- **Pels:** rigelig uldpels eller pels, der danner snore, og som skal plejes og klippes
- **Aktivitetsniveau:** daglig fysisk bevægelse og mental aktivering er nødvendig, men mængden skal tilpasses individ, alder og helbred
- **Svensk sundhedsprogram:** avlsdyr skal have et registreret prcd-PRA-resultat eller være registreret som arveligt fri inden parring

Dværgpuddel ligger mellem toy- og mellempuddel i størrelse. I Sverige kan den endelige størrelsesvariant først fastslås ved en officiel måling, når hunden er mindst 15 måneder. En ung hund tæt på en størrelsesgrænse kan derfor være registreret ud fra forældrenes størrelse, før den er endeligt målt.

## Udseende og pels

Dværgpudlen skal ligne en mindre, velproportioneret puddel uden dværgpræg. Kroppen skal ifølge standarden være lidt længere end mankehøjden, ikke helt kvadratisk, og helheden skal være harmonisk med lette, frie bevægelser. Hunden skal virke elegant uden at være overdrevent spinkel eller skrøbelig.

Pelsen findes i to strukturer. Uldpelsen er fin, tæt, kruset og elastisk med ensartede krøller. Den snorede pels er også fin og tæt, men danner karakteristiske snore. De fleste familiehunde holdes i en kortere klipning, men en kort pels fjerner ikke behovet for pleje.

Pelslængde, frisure, vejr og den enkelte hund afgør, hvor ofte hunden skal børstes, bades og klippes. Kontrollér især steder, hvor pelsen let filtrer, for eksempel bag ørerne, i armhulerne, på benene og under sele eller halsbånd. En kam skal kunne føres ned gennem pelsen uden at sætte sig fast. Hvis filtrene bliver ved med at komme igen trods pleje, er en kortere frisure eller hjælp fra en hundefrisør et bedre valg end en fast tidsplan, der ikke fungerer for hunden.

Væn hvalpen gradvist til at stå på et skridsikkert underlag, blive redt, få poter og ansigt håndteret og høre en klippemaskine eller hårtørrer. Beløn ro, og gør hvert trin forståeligt. Det giver bedre forudsætninger for sikker pelspleje resten af livet.

Siden 1. august 2024 har puddelstandarden og de svenske registreringsregler omfattet 16 farvevarianter. De ensfarvede er sort, hvid, brun, grå og abrikosrød. Derudover findes godkendte flerfarvede varianter, blandt andet hvid kombineret med en anden farve, sort eller brun med tantegninger, trefarvet og brindle. Merle er ikke blandt standardfarverne, og i Sverige registreres afkom ikke, hvis en puddelforælder bærer genet for merle.

Pudler fælder ikke på samme måde som mange andre hunde, og løse hår kan blive i den krusede pels, indtil de børstes ud. Det gør ikke dværgpudlen allergifri. Hundeallergener kommer først og fremmest fra hud og spyt, og reaktionen kan variere mere mellem individer end mellem racer. En person med hundeallergi bør derfor ikke vælge race alene ud fra pelstypen.

## Temperament og personlighed

Dværgpudlen skal være opmærksom, aktiv, samarbejdsvillig og lærenem. Et velfungerende individ er ofte hurtigt til at opfatte mønstre og holder af samarbejde, men racebeskrivelsen er et ideal og ingen garanti for, hvordan hver hund reagerer på lyde, fremmede mennesker, hundemøder eller nye miljøer.

Svenska Pudelklubbens avlsstrategi viser BPH-resultater for 630 mindre pudler. Gruppen omfatter mellem-, dværg- og toypuddel og består hovedsageligt af mellempudler. Resultaterne beskriver blandt andet ret energiske hunde, ofte med en positiv indstilling og få trussels- eller aggressionsreaktioner i de pågældende testsituationer. Det samme materiale fremhæver både variationen inden for racen og, at antallet af beskrevne hunde er lille i forhold til populationen. Resultaterne kan derfor sige noget om gruppen, men de forudsiger ikke, hvordan en enkelt dværgpuddel bliver.

Spørg opdrætteren, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hverdagen. Bed om konkrete eksempler på, hvordan de falder til ro efter overraskelser, håndterer berøring, gæster og lyde, møder andre hunde og finder hvile. Sådanne svar siger mere om et godt match end generelle ord som social, klog eller nem.

## Træning og motion

Dværgpudlen har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag, men ét bestemt antal minutter passer ikke til alle individer. En god hverdag kombinerer gåture, mulighed for at snuse og undersøge, leg eller anden fysisk aktivitet og opgaver, som hunden kan forstå og løse. Belastningen skal ændres med alder, kondition, helbred og hundens evne til at restituere.

Belønningsbaseret træning passer til racens lyst til at samarbejde. Vær tydelig om, hvilken adfærd der udløser en belønning, øg sværhedsgraden i små trin, og træn den samme færdighed i forskellige miljøer. Indkald, samarbejde i hverdagen, rolig håndtering, at kunne vente og at kunne passere mennesker og hunde er vigtigere end mange tricks.

Variation er ofte mere værdifuld end blot at forlænge gåturen. Næsearbejde, søgeøvelser, apportering, balance- og kropskontrol, rallylydighed eller andre færdigheder kan give meningsfuld aktivering. Samtidig skal hunden kunne hvile uden at blive underholdt hele tiden. Hvis den har svært ved at falde til ro, bør man se på hele døgnet: søvn, miljø, forudsigelighed, motion og træningsniveau. Mere aktivitet er ikke altid det rigtige svar.

Hvalpe skal ikke motioneres som fuldvoksne hunde. Prioritér korte opdagelsesstunder, tryg miljøtræning, leg på et egnet underlag og meget restitution. For en voksen hund er det rette niveau det, der giver god kondition og en velfungerende hverdag uden tilbagevendende stivhed, halthed, stress eller langvarig udmattelse.

## Sundhed

Det vigtigste racespecifikke sundhedskrav at kontrollere ved køb af hvalp er forældrenes resultat for prcd-PRA. For toy-, dværg- og mellempuddel kræver de svenske registreringsregler, at begge forældredyr inden parring har et officielt DNA-resultat eller er registreret som arveligt fri.

Prcd-PRA er en arvelig form for progressiv retinal atrofi, som nedbryder nethindens lysfølsomme celler. Mørkesynet påvirkes først, og en ramt hund kan med tiden blive blind. Arvegangen er autosomal recessiv: en bærer er ikke det samme som en syg hund, men to bærere må ikke parres. En bærer må kun bruges sammen med en hund, der er DNA-testet fri eller arveligt fri, og en afficeret hund må ikke bruges i avl.

Et frit prcd-PRA-resultat er ikke en generel garanti for sunde øjne. Testen gælder kun prcd-varianten og udelukker ikke andre former for PRA eller andre øjensygdomme. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor også øjenlysning af avlsdyr og opfordrer til DNA-test for PRA-varianten rcd4.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan glide ud af sin normale position, er et andet relevant avlsspørgsmål hos mindre pudler. Svenska Pudelklubben anbefaler en officiel patellaundersøgelse for dværgpuddel, men det er ikke det samme obligatoriske registreringskrav som prcd-PRA. Klubben anbefaler, at en hund med patellagrad 1 bruges sparsomt og kun sammen med en hund, der har resultatet 0/0.

Bed opdrætteren vise registrerede resultater i stedet for blot at acceptere, at forældrene er ”testet”. Kontrollér prcd-PRA-status, spørg efter officielle resultater fra patella- og øjenundersøgelse og efter kendte problemer hos forældre, søskende og tidligere kuld. DNA-test, dyrlægeundersøgelser og en åben familiehistorik supplerer hinanden; ingen enkelt test kan love, at en hvalp aldrig bliver syg.

## Historie og oprindelse

Pudlen er en gammel europæisk hundetype, som findes afbildet på malerier fra 1400-tallet, mens Frankrig er racens officielle hjemland. Racens navn og tidlige anvendelse er tæt knyttet til vand: pudler blev oprindeligt brugt til jagt på vandfugle, og det var først og fremmest de større hunde, der arbejdede som vandapportører.

De mindre pudler blev primært udviklet som selskabshunde. I 1800-tallet begyndte man at forme en dværgvariant ud fra små eksemplarer af de større varianter. I Sverige blev de mindre pudler i begyndelsen af 1930'erne opdelt i lille puddel og dværgpuddel; den førstnævnte størrelse fik senere navnet mellempuddel. Nutidens dværgpuddel deler derfor racens arbejdsbaggrund og lærenemhed, men den skal ikke beskrives, som om hvert individ automatisk er en vand- eller apporteringshund.

De fire moderne størrelsesvarianter har samme grundlæggende racetype. Størrelsesforskellene påvirker hverdagen, men gør ikke dværgpudlen til en særskilt blandingsrace eller en miniature med afvigende kropsbygning.

## At leve med racen

Dværgpuddel kan fungere i mange slags hjem, også i lejlighed, hvis hunden får daglig bevægelse, mental aktivering, pelspleje, social kontakt og træning i at finde ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end den hverdag, hunden faktisk får. En lille hund, der mangler restitution, gåture eller tryg alene-hjemme-træning, får ikke sine behov opfyldt, blot fordi den fylder lidt.

Alenetid skal indlæres gradvist. Begynd med meget korte, udramatiske perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan forblive rolig. Tag hensyn til alder og tegn på uro; ingen kan love, at en bestemt dværgpuddel kan klare et fast antal timer alene. Planlæg hundepasning eller anden hjælp, hvis arbejdsdagen er længere end det, hunden er trænet til at klare.

Racen kan leve godt med børn, hunde og katte, men det afgøres af individ, erfaringer og introduktion—ikke af racenavnet. Små børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden skal have et hvilested, hvor den kan være i fred. Introducér andre dyr gradvist med afstand, gitter eller line efter behov, adskilte ressourcer og mulighed for at afbryde. Tving ikke kontakt igennem.

Det bedste match er et hjem, der holder af en lærenem og deltagende lille hund, men også accepterer det praktiske arbejde. Regn med tilbagevendende klipning, grundig gennemgang af pelsen, hverdagstræning og aktivitet året rundt. Vælg en anden race, hvis du ønsker minimal pelspleje eller forventer, at hunden tilpasser sig uden planlagt træning og selskab.

Dværgpuddel

Société Centrale Canine (French Kennel Club)

Dværgpuddel er en lille, atletisk og næsten ikke‑fældende hund med tæt, krøllet pels og en kvadratisk, velafbalanceret kropsbygning. Den er meget intelligent, sensitiv og menneskeorienteret, trives med træning, daglig motion og tæt selskab og lever ofte et langt, aktivt liv ved god pasning.

Elimar

## Kort fortalt

Boxer er en social, energisk og fysisk stærk brugshund, som trives bedst, når den får lov til at være en aktiv del af familiens hverdag. Racen passer til dig, der vil bruge tid på fælles motion, træning og leg hver dag, og som sætter pris på en udtryksfuld hund med stort behov for nærhed og masser af initiativ.

- **Oprindelse:** Tyskland
- **Anvendelse:** Brugs-, selskabs- og vagthund
- **Størrelse:** hanner 57–63 cm og omkring 30 kg; tæver 53–59 cm og omkring 25 kg
- **Pels:** meget kort, gul eller tigret med sort maske; hvide aftegninger kan forekomme
- **Aktivitetsniveau:** højt, med behov for både fysisk motion og meningsfulde opgaver
- **Levetid:** cirka 9–11 år er et groft pejlemærke

Det vigtigste er ikke, om du kan lide boxerens udseende, men om du ønsker at leve med en livlig og kraftfuld hund, der har brug for vejledning. I en aktiv hverdag kan boxeren blive en tæt, legesyg og arbejdsvillig følgesvend. Den passer dårligere til den, der søger en rolig og selvstændig hund med et lavt aktivitetsniveau.

## Udseende og pels

Boxeren er en mellemstor, kompakt hund med kvadratisk kropsbygning, kraftig knoglebygning og tydelig muskulatur. Den skal se atletisk ud uden at virke tung eller klodset. Hovedet er karakteristisk for racen med et bredt næseparti, sort maske og naturligt underbid. Næsepartiet er kort, men proportionerne skal være harmoniske og næseborene åbne; et ekstremt kort næseparti er ikke målet.

Hanner er normalt 57–63 cm i mankehøjde og vejer omkring 30 kg. Tæver er 53–59 cm og vejer omkring 25 kg. Det er en stor nok hund til, at træk i snoren, hopperi og ivrige hilsener bliver vanskelige at håndtere, hvis træningen bliver udsat.

Pelsen er kort, hård, blank og tætliggende. Grundfarven er gul i forskellige nuancer eller tigret, altid med sort maske. Mindre hvide aftegninger kan forekomme. Helt eller overvejende hvide hunde findes, men hvid er ikke en godkendt farve i racestandarden. Når du vælger hund, er sundhed og temperament vigtigere end aftegningerne.

Pelsplejen er enkel. Børst i perioder med mere fældning, bad efter behov, og tør poterne efter våde ture. Den korte pels gør det let at se huden, så hold øje med rødme, kløe, sår og nye knuder. Kontrollér også ører, kløer og tænder regelmæssigt. Kløerne skal klippes, når de bliver for lange, og vedvarende hud- eller øreproblemer bør vurderes af en dyrlæge.

## Temperament og personlighed

En racetypisk boxer er social, opmærksom, nysgerrig og legesyg. Den søger gerne kontakt og vil være, hvor familien er, samtidig med at den har den årvågenhed og selvsikkerhed, der hører til en brugshund. Mange bevarer en ungdommelig og fysisk måde at lege på langt ind i voksenlivet.

Boxeren kan fungere rigtig godt i en aktiv børnefamilie, men ”god med børn” er aldrig en garanti for den enkelte hund. Racen er stærk, hurtig og ofte voldsom, når den bliver glad. Små børn kan blive væltet ved et uheld, og leg mellem hund og barn skal altid være under opsyn af en voksen. Træn tidligt rolige hilsener, at gå til sin plads og at kunne stoppe legen.

Forholdet til andre hunde varierer. Svenska Kennelklubben fremhæver, at aggression mod andre hunde forekommer i racen, og hundemøder er en udfordring i hverdagen for nogle boxerejere. Det betyder ikke, at boxere generelt er usociale. Det betyder, at du skal tage kontrolleret socialisering og træning alvorligt, kunne styre hunden i line og lære den at ignorere andre hunde. Vælg legekammerater efter individ og legestil; boxerens fysiske leg kan blive for intens for små eller forsigtige hunde.

Nogle boxere er åbne over for fremmede, mens andre er mere tilbageholdende. Tidlig og gennemtænkt miljøtræning giver hunden erfaring med mennesker, steder, underlag og hverdagens lyde, uden at hvert møde behøver at ende i en hilsen. Målet er en tryg hund, der kan forholde sig neutralt, når situationen kræver det.

## Træning og motion

Boxeren har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag. Korte lufteture alene er ikke nok for en sund, voksen hund, men det samme tidsmål passer ikke til alle. Alder, kondition, temperatur, vejrtrækning og helbred skal styre belastningen. En god uge rummer en blanding af ture i forskellige omgivelser, fri bevægelse på et sikkert område, leg og opgaver som spor, søg, lydighed eller andre hundesportsgrene.

Brug belønningsbaserede metoder. Beløn den adfærd, du gerne vil se mere af, med godbidder, leg eller social kontakt, og tilrettelæg øvelsen, så hunden kan lykkes. Hårde eller skræmmende metoder er unødvendige. Korte, fokuserede træningspas fungerer ofte godt for en livlig hund, men variation og en tydelig rutine i hverdagen er vigtigst.

Prioritér færdigheder, der gør en stærk hund nem at leve med:

- gå i snor uden at trække
- komme på indkald og kunne afbryde leg
- passere hunde og mennesker og bevare kontakten til føreren
- hilse med alle fire poter på jorden
- slippe eller lade ting ligge og vente ved døre
- skifte mellem aktivitet og ro på en fast plads

Netop det at gå pænt i snor, indkald, hundemøder og ivrige hilsener gik igen som udfordringer i Svenska Boxerklubbens ejerundersøgelse fra 2025. Et hvalpe- eller unghundehold kan derfor give praktisk hjælp tidligt. Tilpas motionen, mens hunden vokser, og øg varighed og intensitet gradvist i stedet for straks at gøre den unge hund til løbe- eller cykelmakker.

## Sundhed

Når du vælger boxer og opdrætter, skal du undersøge sundheden grundigt. I racen forekommer blandt andet hofteledsdysplasi, spondylose, renal dysplasi, knæproblemer hos ældre hunde samt hudproblemer og allergi. Hjertesygdomme og tumorsygdomme er også vigtige områder i racens avlsarbejde. Et svensk studie af forsikrede hunde fandt desuden en tydeligt forhøjet risiko for mastcelletumorer hos boxer.

Boxeren er kortsnudet, men ikke alle boxere har luftvejssygdommen BOAS. Tydelige vejrtrækningslyde, besværet vejrtrækning, dårlig restitution eller problemer i varme bør alligevel ikke opfattes som normal variation i racen. Racen er omfattet af særlige udstillingsanvisninger, der har fokus på vejrtrækning, næsepartiets længde og hud. Siden maj 2026 har boxer også kunnet gennemføre den standardiserede vejrtrækningstest RFG-S i Sverige. Testen kan give mere viden om hundens vejrtrækning, men er ikke et generelt obligatorisk avlskrav for boxer.

Bed opdrætteren forklare resultaterne i stedet for blot at sige, at forældrene er ”testet”:

- Kontrollér forældrenes officielle HD-resultater, og spørg til den planlagte kombinations HD-indeks. Svenska Boxerklubbens strategi henviser til Svenska Kennelklubbens anbefaling om, at kuldets beregnede indeks bør være over 100.
- Se forældrenes MH-resultater, og spørg, hvordan nære slægtninge fungerer i hverdagen.
- Spørg efter en hjerteundersøgelse. Raceklubben anbefaler auskultation hos en specialist eller doppler/ultralyd af begge forældredyr.
- Spørg efter spondyloserøntgen foretaget efter 24-månedersalderen, som raceklubben anbefaler.
- Spørg, om RFG-S er gennemført, og lyt selv til hundenes vejrtrækning i hvile og efter let aktivitet.
- Bed opdrætteren fortælle om kræft, nyresygdom, hudproblemer, knæ og levetid hos nære slægtninge.

Hold hunden slank, og byg konditionen gradvist op. Søg dyrlæge ved tilbagevendende kløe, usædvanligt stor tørst eller vandladning, nye eller forandrede knuder og tydelige vejrtrækningsproblemer. Tidlige undersøgelser kan ikke fjerne den genetiske risiko, men de giver bedre mulighed for at opdage problemer hurtigt.

## Historie og oprindelse

Boxeren blev udviklet i Tyskland fra lokale hundetyper i 1800-tallet. Den nærmeste dokumenterede forløber er Brabanter Bullenbeisser, en tysk bulldogtype, som arbejdede sammen med jægere. Hundens opgave var at gribe og holde fast i vildt, der var blevet drevet frem, indtil jægeren nåede frem. Det forklarer betydningen af det brede næseparti og de kraftige kæber.

Den moderne boxer blev en alsidig brugs-, vagt- og selskabshund. Den første racestandard blev udgivet i 1902. Oprindelsen til navnet boxer er derimod ikke fastslået med sikkerhed, så forklaringen om, at navnet kommer af den måde, hunden bruger forpoterne på i leg, bør ses som en fortælling og ikke som et dokumenteret faktum.

Racens baggrund mærkes stadig i dens arbejdslyst, årvågenhed og vilje til at samarbejde. En moderne boxer behøver ikke træne en bestemt disciplin, men den har godt af regelmæssigt at løse opgaver sammen med sin fører.

## At leve med racen

Boxeren kan bo i lejlighed, rækkehus eller villa; planen for hverdagen er vigtigere end boligens gulvareal. En have er praktisk, men erstatter ikke ture, træning og nye omgivelser. Indendørs skal hunden lære at falde til ro. Ellers kan familien få en stor og opkørt hund, som hele tiden finder på sine egne aktiviteter.

Alenetid skal trænes gradvist. Svenska Kennelklubben nævner, at nogle boxere har svært ved at være alene, så planlæg hundepasning eller anden hjælp, hvis arbejdsdagene er lange. Jordbruksverkets generelle råd er, at voksne hunde bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne; hvalpe og ældre hunde skal ud oftere. Seks timer er tidsintervallet i rådet, ikke en garanti for, at alle boxere trives med at være alene så længe.

Planlæg også efter vejret. Boxerens korte pels giver begrænset beskyttelse i kulde, mens det korte næseparti kræver ekstra opmærksomhed i varme. Hunde med BOAS kan have sværere ved at regulere kropstemperaturen. Læg derfor den mest krævende aktivitet på køligere tidspunkter på varme dage, sørg for vand og skygge, og stop, hvis vejrtrækningen eller restitutionen afviger fra det normale. I kulde skal du se på, hvordan hunden bevæger sig, om pelsen er våd, og om den viser ubehag, når du vurderer, om den har brug for et dækken.

Boxeren passer bedst, når familien kan svare ja på fire spørgsmål: Vil vi aktivere hunden hver dag? Kan vi konsekvent træne ro og gode vaner i hverdagen? Har vi en holdbar løsning på alenetid? Er vi klar til at undersøge sundhed og vejrtrækning lige så omhyggeligt som temperament og udseende? Hvis svaret er ja, kan racens energi, humor og stærke kontaktbehov blive dens største styrker i hverdagen.

Boxer

The Boxer Club UK

Boxer Klub e.V. Germany

Svenska Boxerklubben (Swedish Boxer Club)

Boxer er en mellemstor til stor, atletisk hund med kort pels og et udtryksfuldt, bredt hoved. Den er livlig, legesyg og meget menneskeorienteret, knytter stærke bånd til familien og er ofte nænsom over for børn. Energisk og beskyttende har den brug for konsekvent træning, daglig motion og mental stimulering.

## Kort fortalt

Amerikansk cocker spaniel er en kompakt amerikansk fuglehund og selskabshund med stor arbejdslyst bag det elegante ydre. Den er en selvstændig race, ikke en mindre variant af engelsk cocker spaniel. Racerne har fælles oprindelse, men forskellige racestandarder og avlshistorier. Det betyder dog ikke, at enhver amerikansk cocker er roligere eller har mindre jagtlyst end enhver engelsk cocker.

- **Oprindelse:** USA.
- **Racegruppe:** FCI-nummer 167 i gruppe 8, apporterende hunde, stødende jagthunde og vandhunde.
- **Oprindelig funktion:** stødende og apporterende fuglehund; racestandarden angiver også selskabshund.
- **Ideel skulderhøjde:** cirka 38 cm for hanner og 35,5 cm for tæver. Racestandarden angiver ingen idealvægt.
- **Temperamentsideal:** velafbalanceret, modig og glad uden skyhed.
- **Aktivitet:** har brug for god daglig motion og opgaver, der engagerer næsen og samarbejdet med føreren.
- **Pelspleje:** omfattende, især hvis pelsen holdes lang. En kortere sportsklipning gør den daglige pleje lettere, men fjerner ikke behovet for at kontrollere ører, poter og hud.

Racen passer bedst til den, der vil kombinere selskab med træning og accepterer regelmæssig pels- og ørepleje. Den kan passe til en førstegangsejer, som søger hjælp efter behov, men er ikke automatisk et let valg, blot fordi den er forholdsvis lille.

## Udseende og pels

Amerikansk cocker spaniel skal være en stærk, velafbalanceret og bevægelig hund i et kompakt format. Kroppen er lidt længere, end den er høj, men må hverken se lang eller lavbenet ud. Det tydeligt formede hoved skal stå i forhold til kroppen. Øjnene skal være mørke og må ikke være udstående; udtrykket skal være vågent og mildt. Bevægelserne skal være frie og effektive, uden at den rigelige pels skjuler hundens linjer.

Farverne opdeles i racestandarden i sort, andre ensfarvede farver end sort og flerfarvet. Pelsen på kroppen er middellang med beskyttende underuld. Ører, bryst, bug og ben har mere behæng. Den korrekte pels er silkeagtig og lige eller let bølget. Overdreven pels, en bomuldsagtig struktur eller krøller er ikke målet: amerikansk cocker spaniel skal stadig kunne fungere som en sportslig hund.

Hvor ofte pelsen skal redes igennem og klippes, afhænger af mængde, længde, struktur, aktivitet og vejr. Del pelsen helt ned til huden, og kontrollér, at kammen glider igennem uden modstand. Der opstår let knuder omkring ørerne, i armhuler og lyske, på poterne og under sele eller halsbånd. Efter ture i skoven, regn og svømning er der brug for en ekstra kontrol og grundig tørring.

Fuld udstillingspels kræver betydeligt mere arbejde end en kortere sportsklipning. Bed opdrætteren vise plejen, før hvalpen flytter hjem. Væn gradvist hvalpen til kam, føntørrer, klippemaskine, håndtering af poterne og at stå stille i korte perioder. Så bliver plejen en færdighed i hverdagen i stedet for en kamp, når pelsen allerede er filtret.

## Temperament og personlighed

Racens ideal er en velafbalanceret, modig og glad hund, som gerne arbejder sammen med sit menneske. Mange amerikanske cockere søger kontakt, er legesyge og lærer hurtigt, men racestandarden beskriver målet for avlen – den lover ikke, hvordan den enkelte hund bliver. Arv, tidlige erfaringer, sundhed, opvækst og træning påvirker temperamentet.

Det svenske BPH-grundlag er for lille til at give et sikkert billede af mentaliteten i hele racen: den gældende avlsstrategi omfatter kun 25 beskrevne hunde i perioden 2015–2023. Derfor er det mere nyttigt at møde hvalpens mor og gerne andre nære slægtninge. Se, hvordan hundene søger kontakt, håndterer berøring, reagerer på noget uventet og falder til ro igen. Spørg også, hvordan slægtninge fungerer i den hverdag, du selv planlægger.

Jagtegenskaberne varierer, men kan stadig være til stede. Racen beskrives fortsat som stødende og apporterende fuglehund, selv om jagtlig brug er usædvanlig i Sverige. En amerikansk cocker kan derfor pludselig blive meget interesseret i en fært eller fugl. Indkald og kontakt udendørs skal trænes, ikke tages for givet.

## Træning og motion

Amerikansk cocker spaniel har brug for daglig aktivitet, men ét bestemt antal minutter passer ikke til alle hunde. Alder, sundhed, kondition, miljø og dagens øvrige belastning afgør, hvad der er passende. En god hverdag kombinerer gåture og fri bevægelse på sikre steder med næsearbejde, apportering, samarbejde og evnen til at falde til ro bagefter.

Racens baggrund giver flere naturlige muligheder for træning. Søgeøvelser, personspor, vildtspor, kontrolleret apportering og opgaver, hvor hunden arbejder tæt på føreren, bruger både næsen og viljen til at samarbejde. Rallylydighed, lydighed, agility og freestyle kan også passe til individet. Begynd enkelt, og øg først sværhedsgrad, varighed og fysisk belastning, når hunden restituerer godt.

Prioritér tidligt indkald, kontakt med føreren, ro ved møder og evnen til at afbryde et duftspor. Træn også færdigheder til hverdagen: at blive undersøgt omkring øjne og ører, få håndteret poterne, stå på et trimmebord og hvile trods bevægelse i nærheden. Korte, tydelige pas og belønninger, hunden værdsætter, hjælper motivationen.

Mere aktivitet er ikke altid svaret på uro. En hund, der har svært ved at falde til ro, kan have brug for tydeligere restitution, bedre tilpasset træning eller et sundhedstjek. For en hvalp bør nye miljøer, kropskontrol og korte opgaver veje tungere end lange, ensidige motionspas.

## Sundhed

Ørerne er det vigtigste sundhedsområde at planlægge efter, og øjenundersøgelse er det tydelige svenske avlskrav. I racens svenske avlsstrategi beskrives ørebetændelse som det mest almindelige sundhedsproblem. Hængende, kraftigt behårede ører og rigelig pels gør det ekstra vigtigt at kunne se huden, holde håret omkring øreåbningen håndterbart og opdage gener tidligt.

Lugt, rødme, hævelse, sekret, ømhed eller hovedrysten er grunde til at kontakte en dyrlæge. Tilbagevendende gener bør undersøges, fordi der kan være en underliggende årsag. Sunde ører behøver derimod ikke rensning efter en hyppig standardplan. Der er heller ikke belæg i racens avlsstrategi for, at amerikanske cockere generelt fødes med snævre øregange.

Arvelige øjensygdomme som grå stær og nethindefolder forekommer, og PRA er konstateret i enkelte tilfælde. For et svenskregistreret kuld skal begge forældre have et officielt resultat af en øjenundersøgelse. Attesten må højst være et år gammel, og resultatet skal være gyldigt før parringen. Reglen kræver et aktuelt resultat; den betyder ikke, at enhver diagnose skal være markeret som fri. Kontrollér forældrenes resultater og datoer i SKKs Avelsdata, og bed opdrætteren forklare, hvordan eventuelle fund er vurderet i den planlagte kombination.

En DNA-test for prcd-PRA er hverken en garanti mod al PRA eller en erstatning for øjenundersøgelse. I 2025 afslog SKKs avlskomité ansøgningen om et centralt sundhedsprogram på niveau 1 for prcd-PRA hos amerikansk cocker spaniel, fordi det ikke var afklaret, at konstaterede PRA-tilfælde i racen skyldtes netop denne mutation. Bland heller ikke racens svenske krav sammen med testpakker for engelsk cocker spaniel: FN, HD-undersøgelse og patellaundersøgelse er ikke formelle registreringskrav for amerikansk cocker spaniel efter de gældende regler.

I SKKs særlige dommervejledninger fremhæves hovedform, øjne og for meget pels. Ved køb af hvalp er sunde proportioner, øjne, der ikke står ud eller konstant løber, korrekt bid, frie bevægelser og en pels, der ikke hæmmer hunden, vigtigere end et ekstremt udtryk. Sunde forældre mindsker usikkerheden, men garanterer ikke en sund hvalp.

## Historie og oprindelse

Amerikansk og engelsk cocker spaniel har fælles rødder, men den amerikanske type blev udviklet i USA og blev en selvstændig race. Hunden Obo II, født i 1882, nævnes ofte som et tidligt vigtigt individ i den amerikanske historie. I første halvdel af 1900-tallet blev forskellene i type tydeligere.

I 1945 opdelte American Kennel Club cocker spaniel i amerikansk og engelsk cocker spaniel. De første amerikanske cockere kom til Sverige i 1950'erne. FCI angiver USA som racens oprindelsesland og placerer den blandt apporterende hunde, stødende jagthunde og vandhunde. Nutidens race er ofte rettet mod selskab og udstilling, men fuglehundsfunktionen i standarden forklarer, hvorfor næsearbejde, søgning og apportering stadig er relevante aktiviteter.

## At leve med racen

Amerikansk cocker spaniel kan bo godt i hus eller lejlighed, hvis aktivitet, lufteture, pelspleje og restitution fungerer. I en bolig, hvor lyde let trænger igennem, er der brug for træning i at forholde sig roligt til lyde og en plan for hundens dage; racenavnet fortæller ikke, om individet vil gø meget eller lidt.

Racen kan leve godt med børn, hunde og andre dyr, men racen i sig selv er ingen garanti. Små børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Introduktioner til andre dyr bør foregå roligt og kontrolleret. Tag hensyn til individets tidligere erfaringer, ressourceforsvar, legestil og interesse for at jage – ikke kun til en generel beskrivelse af racen.

Alenetid læres gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. Begynd med meget korte perioder, og øg først, når hunden forbliver rolig. Nogle individer lærer hurtigt, mens andre har brug for en langsommere plan. Racen bør derfor hverken beskrives som ude af stand til at være alene eller som problemfri uden træning.

Før køb af en hvalp er disse kontroller særligt nyttige:

- Se begge forældres officielle øjenresultater og datoer i Avelsdata; kontrollér, at hvert resultat højst var et år gammelt ved parringen.
- Spørg om tilbagevendende øre-, øjen- og hudproblemer hos forældrene og nære slægtninge, ikke kun om hundene ser sunde ud netop den dag.
- Mød hvalpens mor, og observer kontakt, håndtering, reaktioner på lyd og evnen til at falde til ro igen. Bed om oplysninger om andre nære slægtninge, hvis faren ikke er til stede.
- Se efter frie bevægelser, sunde hovedproportioner, øjne, der ikke står ud, løber i vand eller knibes sammen, og en pelsmængde, der kan plejes uden at hæmme hunden.
- Bed opdrætteren vise pels- og øreplejen, og vurder arbejdet ud fra den pelslængde, du faktisk har tænkt dig at beholde.
- Fortæl, hvilken hverdag og hvilke aktiviteter du planlægger. En opdrætter, der kender sine linjer, bør kunne tale om variation frem for at love, at alle hvalpe bliver ens.

Regler og anbefalinger kan ændre sig. Kontrollér derfor altid den aktuelle version hos SKK og raceklubben i forbindelse med køb i stedet for at stole på en gammel tjekliste.

Amerikansk cocker spaniel

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Dansk Kennel Klub (DKK)

Amerikansk cocker spaniel: en lille, robust apportør med silkeagtig pels og store, udtryksfulde øjne. Glad, kærlig og meget menneskeorienteret, passer den til aktive familier. Kræver daglig motion, mental stimulering, venlig og positiv træning samt regelmæssig, grundig pels- og ørepleje.

De La Pi's

Kleiner Münsterländer

Verband für Kleine Münsterländer e.V.

Svenska Münsterländerklubben (Sweden)

Dansk Münsterländer Klub (Denmark)

Kleiner Münsterländer er en middelstor, brun-hvid allround jagthund fra Tyskland, som forener en elegant, letplejet fjerpels med stærke arbejdsevner. Den er menneskeorienteret, sensitiv og intelligent og har brug for regelmæssig træning, mental stimulering og et aktivt udeliv, men slapper roligt af derhjemme.

Snöyran’s

## Kort fortalt

Malteser er en lille selskabshund til dig, der ønsker en tæt og opmærksom følgesvend og har god tid til pelspleje. Racen kan sætte pris på både lange ture, leg og rolige stunder på skødet. Den lille krop betyder ikke, at hunden kun vil bæres, men størrelsen kræver nænsom håndtering.

- **Oprindelse og hjemland:** det centrale Middelhavsområde og Italien
- **Racegruppe:** gruppe 9, selskabshunde
- **Størrelse:** hanner 21–25 cm og tæver 20–23 cm i mankehøjde
- **Vægt:** 3–4 kg ifølge racestandarden
- **Pels:** lang, glat, hvid og silkeagtig, uden underuld
- **Passer til dig, der:** ønsker en livlig lille følgesvend og er klar til regelmæssig pels- og tandpleje samt øvrig kropspleje

En malteser kan være et godt valg for en førstegangsejer, men en ny hundeejer skal stadig være indstillet på at lære om pelspleje og træne hunden i at være alene hjemme, blive renlig og følge gode hverdagsvaner fra begyndelsen. Inden du vælger racen, bør du især overveje, om du faktisk har lyst til at pleje pelsen næsten hver dag i mange år.

## Udseende og pels

Malteseren er lille og elegant med en krop, der er længere, end den er høj. En fuld udstillingspels falder langt og glat ned langs kroppen. Racestandarden beskriver pelsen som tæt, blank og silkeagtig uden underuld. Farven skal være helt hvid, men et svagt elfenbensskær er tilladt.

En lang malteserpels skal redes og børstes hver dag eller mindst hver anden dag, så små filtre ikke udvikler sig til sammenfiltrede partier. Den hvide pels skal også bades regelmæssigt, men det rette interval afhænger af pelslængde, hverdag og hvor snavset hunden bliver. Gå pelsen systematisk igennem helt ned til huden, og vær især opmærksom på steder, hvor friktion let giver filtre.

Mange maltesere, der ikke udstilles, bliver klippet kortere end udstillingsidealet. Kortere hår kan gøre pelsplejen hurtigere, men fjerner ikke behovet for at kontrollere hud, øjne, ører, kløer og tænder. Bed opdrætteren vise, hvordan netop hundens pels skal redes, vaskes og tørres. Væn gradvist hvalpen til at stå stille, blive håndteret og få undersøgt poter, mund og ansigt. Så bliver plejen mindre stressende for både hund og ejer.

Malteser bliver indimellem beskrevet som allergivenlig, fordi pelsen ikke har underuld. Det er misvisende: Der findes ingen allergifrie hunde, og hundens allergener findes især i hud og spyt. Reaktionen kan desuden variere fra hund til hund, også inden for samme race. Har man allergi, bør man derfor ikke stole på racenavnet eller pelstypen, men vurdere sin egen situation sammen med sundhedspersonale.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en livlig, hengiven, rolig og intelligent selskabshund. Mange maltesere er opmærksomme på deres ejer, holder af at lære små opgaver og skifter gerne mellem aktivitet og nærhed. Det gør racen til en engageret følgesvend, ikke til pynt uden egne behov.

En racebeskrivelse kan dog ikke garantere, hvordan den enkelte hund reagerer på fremmede, andre hunde eller nye omgivelser. Den svenske raceklubs ejerundersøgelse omfattede 247 hunde, og svarene viser, at de sociale reaktioner varierer. Kun 13 maltesere havde gennemført den svenske adfærds- og personlighedsbeskrivelse BPH i den opgjorte periode. Det er for få til at drage sikre konklusioner om racens adfærd som helhed.

Gå derfor ikke ud fra, at alle maltesere automatisk er stille, åbne over for alle eller nemme sammen med andre dyr. Spørg opdrætteren, hvordan hvalpens forældre fungerer i hverdagen: med gæster, ved hundemøder, under håndtering, omkring lyde og i hvile. Rolige møder med forskellige mennesker og miljøer, kombineret med tydelige rutiner, siger mere end brede mærkater som »en hund, der gør meget« eller »altid venlig«.

## Træning og motion

Malteser har brug for fysisk aktivitet og mental beskæftigelse hver dag, men det samme antal minutter passer ikke til alle. En sund voksen hund kan holde af længere ture, næsearbejde, træning af små tricks og leg. Tilpas længde og tempo efter alder, kondition, vejr og restitution. Byg en hvalp gradvist op. Bliver hunden stiv, halt eller usædvanligt træt, skal den have mindre belastning, og ved vedvarende gener bør den undersøges af en dyrlæge.

Når hunden lærer noget nyt, er det en god idé at stoppe, mens den stadig kan koncentrere sig, frem for at følge et fast antal minutter. Beløn den adfærd, du ønsker, og træn færdigheder, der gør hverdagen lettere: indkald, at gå pænt i snor, ro på en fast plads, håndtering og at blive stille, når du har reageret på det, som fik hunden til at give lyd.

At blive renlig er noget, hunden skal lære, ikke en prøve på racens intelligens eller stædighed. Tag hvalpen ofte ud, især efter søvn, mad og leg, og beløn, når den gør det rigtige. Det at være alene hjemme skal også læres gradvist, når hvalpen er tryg i sit nye hjem. En lille hvalp kan ikke være alene, og hvor længe en voksen hund kan klare det, afhænger af træning og individ. Begynd med meget korte, udramatiske adskillelser, og øg kun, så længe hunden forbliver rolig.

## Sundhed

Malteser beskrives generelt som en sund race, men patellaluksation og navlebrok kan forekomme. Patellaluksation betyder, at knæskallen kan bevæge sig ud af sin normale position. Halthed, eller at hunden gentagne gange springer et skridt over, bør vurderes af en dyrlæge.

Den svenske raceklubs avlsstrategi oplyser 40 registrerede patellaundersøgelser i perioden 2012–2021. Det er et lille, udvalgt materiale og viser ikke, hvor almindelig lidelsen er blandt alle maltesere. Bed i stedet opdrætteren vise eventuelle officielle patellaresultater for forældredyrene og fortælle om knæproblemer eller navlebrok hos nære slægtninge. Malteser har ikke sit eget krav om sundhedsundersøgelse i Svenska Kennelklubbens særlige registreringsregler for 2026. Et frivilligt resultat kan stadig give værdifuld information; frivilligt betyder ikke uvigtigt.

Rindende øjne og misfarvning under øjnene, ofte kaldet tårestriber, blev rapporteret hos mange hunde i raceklubbens ejerundersøgelse. Rapporten beskriver misfarvningen som kosmetisk, samtidig med at årsagen ikke er fastslået. Farven er derfor ikke i sig selv en diagnose. Hold området rent og tørt, men søg dyrlæge, hvis øjet bliver rødt, hunden kniber øjet sammen eller gnider sig, eller hvis der kommer sekret eller en anden tydelig ny forandring.

Kontrollér jævnligt øjne, bevægelser, hud og mund. Begynd med tandbørstning, mens hunden er ung, og gør al håndtering rolig og forudsigelig. En lang liste over mulige sygdomme hos små hunde siger mindre end dokumenterede resultater, hundens egne symptomer og det, man faktisk ved om sundheden hos nære slægtninge.

## Historie og oprindelse

Navnet malteser beviser ikke, at racen kommer fra øen Malta. Den officielle standard angiver det centrale Middelhavsområde som oprindelse og Italien som hjemland. Her knyttes navnet til et semitisk ord for havn eller tilflugtssted, som findes i flere stednavne omkring Middelhavet.

Racens forløbere levede i havne og kystbyer, hvor de jagede rotter og mus i pakhuse og skibes lastrum. Små hunde med betegnelsen *canes melitenses* er omtalt fra Aristoteles' tid. Lignende hunde blev senere værdsatte selskabshunde i det antikke Rom og ses ved fornemme personers side på renæssancemalerier. Historien rummer derfor både praktisk arbejde i havnemiljøer og en lang rolle som selskabshund.

Den første dokumenterede malteser i Sverige var en tæve, som blev importeret fra England i 1910 og udstillet i Stockholm i 1911. I dag er racen først og fremmest selskabshund, selv om enkelte hunde kan trives med eksempelvis lydighed, spor eller agility på et passende niveau.

## At leve med racen

Malteser kan trives fint i en lejlighed, hvis den får ture, mental aktivitet, selskab og træning i hverdagens lyde. Boligens størrelse kan ikke erstatte de daglige behov, og en lille hund bør ikke tilbringe hele dagen på armen. Den skal have mulighed for at gå, snuse, vælge et hvilested og bruge kroppen på en tryg måde.

Når hunden er sammen med børn, er en voksen nødt til at være til stede. Hunden vejer kun 3–4 kg, så leg i gulvhøjde, forsigtige løft og en kurv, hvor hunden får fred, mindsker risikoen for både utryghed og uheld. Børn skal lade hunden være i fred, når den spiser eller sover. Om en malteser fungerer sammen med andre hunde, katte eller smådyr, afhænger af individ, tidligere erfaringer og introduktionen. Racen alene giver ingen garanti.

Lav en ærlig vurdering af hverdagen inden køb:

- Kan nogen pleje pelsen næsten hver dag og begynde med tandbørstning og håndtering med det samme?
- Hvordan fungerer forældredyrene med gæster, hundemøder, hvile og korte perioder alene?
- Findes der officielle patellaresultater, og hvad ved opdrætteren om knæ, navlebrok og øjenproblemer i familien?
- Må du se registreringspapirerne og møde tæven i hendes vante omgivelser?
- Kan du sørge for pasning, mens hvalpen endnu er for ung til at være alene?

Malteser passer bedst hos den, der værdsætter kombinationen af nærhed, livlighed og lyst til at lære, og samtidig accepterer den omfattende pleje og variationen mellem individer bag det elegante, hvide ydre.

Malteser

Malteser er en lille, robust selskabshund med lang, hvid, silkeblød pels og udtryksfulde mørke øjne. Den er kærlig og meget menneskeorienteret og tilpasser sig godt til livet i lejlighed, hvis den får daglige gåture. Den har brug for regelmæssig pelspleje, tandpleje og skånsom træning og lever ofte et langt og aktivt liv.

Keci

## Kort fortalt

Yorkshire terrier er en lille britisk terrier, der primært holdes som selskabshund, men den skal stadig være opmærksom, intelligent og livlig med et stabilt temperament.

- Racen er anerkendt af FCI som britisk terrier nummer 86, i gruppe 3 og sektionen for dværgterriere.
- Racestandarden angiver en maksimal vægt på 3,2 kg, men hverken minimumsvægt eller skulderhøjde. I praksis er mange hunde tungere end standardens maksimum.
- “Teacup” er ikke en officiel størrelsesklasse for Yorkshire terrier. Betegnelsen er derfor ingen garanti for hundens voksenstørrelse eller sundhed.
- Pelsen skal være lige, blank, fin og silkeagtig. Lang pels kræver meget pleje; kortklipning mindsker arbejdet, men gør ikke pelsen vedligeholdelsesfri.
- De tydeligst dokumenterede sundhedsprioriteter er tænderne, tilbageholdte mælketænder og patellaluksation, altså løse knæskaller.

## Udseende og pels

Yorkshire terrier skal være kompakt, net og velproportioneret med rank holdning og frie bevægelser. Den må gerne være meget lille, men skal ikke se skrøbelig eller overdrevet miniaturiseret ud.

Maksimumsvægten på 3,2 kg beskriver udstillingsstandardens ideal, ikke et løfte om enhver voksen hunds størrelse. Standarden angiver ingen skulderhøjde. SKK oplyser, at de fleste hunde er omkring 20–25 cm, og at mange vejer mere end standardens maksimum; selv hvalpe i samme kuld kan få forskellig voksenstørrelse. En hvalpekøber bør derfor spørge til forældrenes og voksne slægtninges faktiske vægt i stedet for at stole på ord som “mini” eller “teacup”.

Den voksne standardpels er mørkt stålblå over kroppen og klart gylden tan på blandt andet hoved og bryst. Hårene skal være lige og blanke med en fin, silkeagtig struktur, ikke uldne. Hvalpe fødes sorte og tanfarvede, og den stålblå voksenfarve udvikles gradvist. Hvor hurtigt farve og struktur modnes, varierer, så hvalpepelsen viser ikke præcist, hvordan den voksne hund kommer til at se ud.

En lang pels skal redes grundigt og ofte helt ned til huden, især hvor hårene udsættes for friktion. Mange selskabshunde bliver klippet korte for at gøre hverdagen lettere. Så tager bad, tørring og udredning af filtre mindre tid, men hunden skal stadig børstes og vænnes til håndtering af ansigt, ører, poter og kløer. Pelsen har ingen underuld, og hunden kan derfor også have brug for beskyttelse i koldt og vådt vejr.

Yorkshire terrier beskrives nogle gange som allergivenlig, fordi den fælder få synlige hår. Det er misvisende som garanti: Ingen hunde er allergenfri, og hundeallergener kommer blandt andet fra spyt og hudceller. Den, der har eller mistænker pelsdyrallergi, bør søge lægelig rådgivning før et hundekøb.

En trefarvet Biewer terrier er ikke en særlig farvevariant af Yorkshire terrier. I Sverige og de øvrige nordiske lande behandles Biewer terrier som en særskilt race, selv om den har et nært historisk slægtskab med Yorkshire terrier. Den er derimod ikke anerkendt af FCI.

## Temperament og personlighed

Yorkshire terrier er normalt opmærksom, nysgerrig og handlekraftig, ikke en passiv skødehund. Racestandarden fremhæver intelligens, livlighed og stabilt sind, men graden af socialitet, gøen og jagtinteresse varierer mellem individer og påvirkes af opvækst og træning.

Den hurtige reaktion på lyde og bevægelse kan gøre racen tilbøjelig til at give alarm. Det betyder ikke, at alle hunde gør meget. En hund, der får lov til at undersøge omgivelserne roligt, belønnes for at være stille og lærer at falde til ro, har bedre forudsætninger for at håndtere lyde ved døren og bevægelse uden for vinduet. Blot at afbryde gøen uden at ændre årsagen giver sjældent en holdbar hverdag.

Terrierbaggrunden kan vise sig som interesse for legetøj, dufte og smådyr. Indkald og evnen til at vælge noget spændende fra skal derfor trænes, også hos en hund, der er let at løfte. Samliv med kat eller en anden hund afhænger mere af individet, introduktionen og hverdagens rutiner end af et enkelt ja eller nej til racen.

Med børn er den lille krop den vigtigste praktiske overvejelse. Et barn skal kunne lade hunden gå væk, lege på gulvet og lade være med at bære eller jage den. Kontakt med små børn bør ske under opsyn. Den samme forsigtighed er nødvendig i leg med meget større hunde, fordi venlig, men fysisk leg stadig kan blive for voldsom for en Yorkshire terrier.

## Træning og motion

Yorkshire terrier har brug for daglig fysisk og mental aktivitet, men der findes ikke et meningsfuldt minutkrav, som passer til alle individer. En god dag indeholder flere lufteture, gåture med tid til at snuse, leg, enkel problemløsning og træning, hvor hunden kan lykkes.

Tilpas mængde og intensitet efter alder, kondition, vejr og individ. Det er mere nyttigt at se, hvordan hunden fungerer i hverdagen, og justere én ting ad gangen end at jagte et generelt antal minutter.

Belønningsbaseret træning passer til racens hurtige opfattelsesevne. Prioritér kontakt, indkald, pæn lineføring, en rolig hvileplads og en alternativ adfærd, når hunden vil give alarm. Træn også pelspleje, visning af tænder og klipning af kløer i små trin. Det gør den daglige pleje mere sikker og mindsker behovet for at holde hunden fast.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Den har brug for rolige, positive erfaringer med mennesker, hunde, underlag, trafik og hjemmets lyde uden at blive presset. Racen kan også sætte pris på nosework, rallylydighed, spor, tricks eller agility tilpasset dens størrelse. Den konkrete aktivitet er mindre vigtig, end at hunden får brugt både krop og hoved.

## Sundhed

Yorkshire terrier er relativt langlivet som population, men tænderne og knæleddene fortjener særlig opmærksomhed. SKK fremhæver tandsten, tilbageholdte mælketænder og patellaluksation som problemer, man bør kende.

En britisk undersøgelse udgivet i 2025 gennemgik journalerne for 3.308 Yorkshire terriere på almindelige dyreklinikker i 2016. Parodontal sygdom var den hyppigste enkeltdiagnose og blev registreret hos 21,1 procent i løbet af undersøgelsesåret. Tilbageholdte mælketænder blev registreret hos 3,57 procent, og forskerne vurderede også patellaluksation som en racedisposition. Tallene beskriver en britisk undersøgelsesgruppe i en bestemt periode, ikke risikoen for en bestemt svensk hund, men de gør tandpleje til en tydelig prioritet i hverdagen.

Begynd tidligt at vænne hvalpen til tandbørstning. Daglig tandbørstning er den bedste praktiske beskyttelse mod plak og tandsten, men træningen skal bygges op uden tvang. Lad en dyrlæge vurdere tandskiftet, hvis mælketænder bliver siddende, når de blivende tænder kommer frem, eller hvis hunden ser ud til at have ondt i munden.

Bed opdrætteren fortælle, hvad der vides om tænder, bid og knæled hos forældrene og nære slægtninge. Spørg, om forældrene er undersøgt for patellaluksation, og bed om at se dokumenterede resultater, hvis de findes. En enkelt test kan mindske usikkerheden, men kan aldrig garantere en sund hvalp.

Der findes ikke én universel, fast testpakke for Yorkshire terrier, som gælder i alle kennelklubber og for altid. Kontrollér derfor de aktuelle svenske registreringsregler og anbefalinger fra SKK og raceklubben før køb eller avl i stedet for at basere dig på en gammel liste på nettet.

I den britiske undersøgelse var medianalderen ved død 13,56 år, hvilket understøtter billedet af en langlivet race. Det er et populationsmål, ikke en prognose for individet. Huld, mundsundhed, bevægelse, ændret adfærd og regelmæssige dyrlægekontroller skal følges gennem hele livet.

## Historie og oprindelse

Yorkshire terrier blev udviklet i Nordengland i 1800-tallet og fik sin form i Yorkshires tekstildistrikter. Fra 1850'erne opdrættede vævere og arbejdere på uldfabrikker meget små, blødpelsede terriere, som både bevarede terrierens jagtinteresse og blev eftertragtede selskabshunde.

Den præcise opskrift bag racen er ikke sikkert dokumenteret. Den gamle Black and Tan Terrier samt malteser, Dandie Dinmont terrier og Skye terrier nævnes som sandsynlige bidragydere. Derfor er det mere korrekt at tale om sandsynlige forfædre end at angive en bestemt krydsning.

Racenavnet blev accepteret omkring 1870, og Yorkshire terrier blev anerkendt som race i 1886. I sidste del af 1800-tallet gik den fra arbejdermiljøernes små terriere til en moderne selskabs- og udstillingshund. Historien om rottefangere har et rimeligt grundlag i terrierbaggrunden og racestandardens beskrivelse af jagtinstinkt, men ikke alle tidlige hunde arbejdede nødvendigvis i en mine eller fabrik.

Den elegante pels har siden fået stor opmærksomhed, men racens årvågne udtryk, initiativ og interesse for bevægelse er stadig vigtige dele af helheden.

## At leve med racen

Yorkshire terrier kan fungere godt i lejlighed eller hus, når den får aktivitet, rotræning og regelmæssig pleje. Boligens størrelse er mindre afgørende, end om husstanden kan håndtere lydniveauet, give hunden tid udendørs og skabe en tryg dagsrytme.

Alenetid skal trænes gradvist fra meget korte perioder og tilpasses hundens reaktion. Den svenske myndighed Jordbruksverket anbefaler, at hunde luftes mindst hver sjette time i dagtimerne, men det betyder ikke, at en hund kan klare seks timer alene. Hvalpe og ældre hunde har brug for hyppigere luftning, og en hund, der viser uro, har brug for en anden løsning uanset klokkeslættet.

Racen passer bedst til den, der ønsker en lille, men aktiv hund og accepterer tre tilbagevendende dele af hverdagen: pels, tænder og træning. I en familie med små børn eller store hunde er der desuden brug for tydelige sikkerhedsrutiner. Kulde og vådt vejr kan kræve beskyttelse, især når pelsen er kortklippet, eller hunden står stille.

Før et hvalpekøb er det fornuftigt at:

- møde tæven og spørge, hvordan forældrene og voksne slægtninge fungerer i hverdagen
- bede om de faktiske vægte hos forældrene og voksne slægtninge og afvise løfter om en bestemt “teacup”-størrelse
- gennemgå dokumenteret tand-, bid- og patellahistorik samt aktuelle avlsanbefalinger
- beslutte, om du vil pleje lang pels eller holde hunden kortklippet, og lære rutinen før købet
- planlægge luftning, alene-hjemme-træning og hundepasning, før hvalpen flytter ind.

I det rette hjem er Yorkshire terrier en lille, nærværende hverdagspartner med tydelig terrierkarakter. Den er nem at tage med, men skal behandles som en aktiv hund, ikke som et tilbehør.

Yorkshire terrier

Deutscher Verband für das Hundewesen (German Kennel Club)

Yorkshire terrier er en meget lille, selvsikker selskabshund, som oprindeligt blev avlet som rottefanger i det nordlige England. Den har en fin, silkeblød pels, der kræver regelmæssig pleje, er livlig, intelligent og ofte ret lydlig. “Yorkier” knytter stærke bånd til deres familier, har brug for daglig aktivitet og kan leve et langt og aktivt liv.

## Kort fortalt

Pomeranian er den mindste størrelsesvariant af tysk spids: en meget lille, men livlig selskabshund med tæt dobbeltpels, stor årvågenhed og ofte let til gøen. Den passer bedst til den, der vil træne og aktivere en rigtig hund i lille format, ikke til den, der hovedsageligt ønsker en hund, som skal bæres.

- **Race og oprindelse:** tysk spids, pomeranian/zwergspitz, med oprindelse i Tyskland og senere videreudvikling i England
- **Størrelse:** normalt 18–23 cm i skulderhøjde og omkring 2–3 kg; racestandarden angiver 21 cm med tilladt variation og siger, at vægten skal passe til hundens størrelse
- **Forventet levetid:** cirka 12–16 år er en vejledning, ikke et løfte for den enkelte hund
- **Temperament:** ofte opmærksom, glad, hengiven og lærenem, men individ, opvækst og hverdag har stor betydning
- **Aktivering:** daglige gåture, næsearbejde og korte træningspas med tid til ro og restitution
- **Pelspleje:** en grundig gennemgang cirka hver anden uge og oftere i fældeperioder
- **Vær opmærksom på:** gøen, tandpleje, patellastatus og sikker håndtering omkring små børn og betydeligt større hunde

“Teacup Pomeranian” og “mini Pomeranian” er ikke selvstændige, anerkendte størrelsesvarianter. Det er markedsføringsord, som ikke giver en sikrere prognose for voksenstørrelse, sundhed eller temperament. Den officielle variant hedder Pomeranian eller Zwergspitz. Vurder derfor forældrene, voksne slægtninge, sundhedsoplysninger og opdrætterens avlsmål i stedet for at stole på en salgsbetegnelse.

## Udseende og pels

Pomeranian er kompakt og kvadratisk bygget med et lille, spidst hoved, små opretstående ører og en fyldig hale, der bæres højt over ryggen. Den store pels giver hunden en rundere silhuet end kroppen under pelsen.

Racen har dobbeltpels. Dækhårene skal være lange, lige og stå ud fra kroppen, mens underulden er kort, tæt og blød. Pelsen danner en tydelig krave omkring halsen, bukser på bagbenene og en busket hale. Standarden beskriver en naturlig pels, som ikke skal se formklippet ud. Anerkendte farver omfatter blandt andet hvid, sort, brun, orange og gråschatteret samt flere andre definerede farver og kombinationer.

En grundig gennemgang cirka hver anden uge er et godt udgangspunkt ifølge Svenska Kennelklubben, men mange hunde har brug for hyppigere børstning, når de fælder. Arbejd pelsen igennem helt ned til huden i stedet for blot at glatte overfladen. Øg plejen, så snart små filtringer begynder at dannes. Hyppigheden skal følge hundens pels, årstiden og hverdagen; én fast plan passer ikke til alle individer.

Pelsens kvalitet er vigtigere end størst mulig fylde. En korrekt dobbeltpels indeholder både dækhår og underuld. Meget underuld kombineret med manglende dækhår er et kendt problem i racen og kan gøre pelsen vanskelig at pleje. Når du møder en opdrætter, er det derfor nyttigt at se voksne hunde og ikke kun hvalpens bløde hvalpepels.

## Temperament og personlighed

Pomeranian er ofte opmærksom, livlig og stærkt knyttet til sine mennesker. Racestandarden beskriver en glad, hengiven og lærenem hund uden udpræget jagtlyst, men det er et avlsideal og ingen garanti for, hvordan hvert individ fungerer med fremmede, børn eller andre dyr.

Spidshundens årvågenhed gør, at den hurtigt kan reagere på lyde, bevægelse uden for vinduet eller nogen, der kommer til døren. Gøen har baggrund i racens rolle som vagthund. Målet behøver derfor ikke være en hund, der aldrig siger til, men en hund, som kan stoppe, søge støtte hos sin fører og falde til ro igen. Begræns muligheden for at øve lange perioder med gøen, beløn pauser og træn en rolig rutine i situationer, der plejer at udløse gøen.

Socialisering er værdifuld, men lover ikke et bestemt temperament. Lad hvalpen møde mennesker, miljøer og stabile hunde i et tempo, hvor den stadig kan tænke, søge kontakt og komme sig. Mere eksponering er ikke nødvendigvis bedre, hvis hunden bliver overvældet.

En BPH-adfærdsbeskrivelse kan vise, hvordan den beskrevne hund reagerede i standardiserede øvelser, men resultatet er ikke bestået eller ikke bestået og forudsiger ikke alt. Datagrundlaget for Pomeranian er desuden begrænset. Se et eventuelt BPH-resultat sammen med forældrenes adfærd i hverdagen og det, opdrætteren kan fortælle om voksne slægtninge.

## Træning og motion

Pomeranian har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, men der findes ikke et universelt antal minutter, som passer til alle hunde. En god hverdag kombinerer gåture i hundens tempo med næsearbejde, samarbejde, leg og uforstyrret hvile. Vurder balancen ud fra hundens huld, bevægelser, koncentration og evne til at falde til ro, ikke kun hvor langt den har gået.

Racen kan have glæde af nosework, rallylydighed og agility, når opgaverne og omgivelserne tilpasses hundens størrelse og erfaring. Kontaktøvelser, indkald, tricks og søg efter mad eller genstande giver også meningsfuld aktivering. Lad hundens engagement styre længden på træningspassene i stedet for en fast plan på fem eller ti minutter.

Belønningsbaseret træning hjælper hunden med at forstå, hvad der kan betale sig, uden at gøre den mere usikker. Prioritér dette tidligt:

- rolig håndtering af poter, mund og pels
- kontakt og indkald, selv når noget bevæger sig eller laver en lyd
- at kunne trække sig og hvile
- en indlært pause, efter at hunden har bemærket en lyd
- tryghed på forskellige underlag og under transport i hverdagen

Den lille krop kræver sikkerhed, ikke inaktivitet. Løft hunden, når situationen reelt indebærer en risiko, men lad den også gå, snuse og løse enkle opgaver selv. Forebyg fald fra møbler eller arme, og stop voldsom leg med betydeligt større hunde, før størrelsesforskellen bliver et problem.

## Sundhed

Ved køb af hvalp i Sverige er forældrenes registrerede patellastatus, oplysninger om tænder og bid samt information om pelsproblemer hos voksne slægtninge særligt nyttige. Identificerede hunde, registrerede resultater og åbne svar fortæller mere end en lang liste over mulige sygdomme.

Patellaluksation forekommer hos Pomeranian og andre små hunderacer. I Sverige er patellaundersøgelse ikke et obligatorisk sundhedsprogram for racen, men den svenske raceklub, Pomeranianklubben, anbefaler, at avlshunde undersøges. Klubben anbefaler, at hunde med grad 2 eller 3 ikke bruges i avl, og at grad 1 kun kombineres med grad 0. Det er en avlsanbefaling, ikke en garanti for hvalpens fremtidige sundhed.

Bed om forældrenes registrerede navne eller registreringsnumre, og kontrollér resultaterne i Svenska Kennelklubbens databaser Hunddata eller Avelsdata. Kontrollér hundens identitet, undersøgelsesdato og status for begge forældre. Formuleringen “forældrene er testet” er ikke nok, hvis identitet og resultat ikke kan spores.

Hårtab omtales nogle gange som “black skin disease”, BSD eller alopecia X. Racens gældende svenske avlsstrategi understreger, at BSD hverken er en sygdom i sig selv eller en videnskabelig diagnose, men en dagligdags samlebetegnelse for flere tilstande, der kan give pelstab. Uforklarligt hårtab kræver derfor en veterinærvurdering. Spørg, hvordan pelsen har udviklet sig hos forældrene og ældre slægtninge, men kræv ikke sikre løfter om arvelighed, når årsagerne er uklare.

Tænder, kæber og bid er også vigtige i racen. Væn hvalpen til at få undersøgt munden, og begynd tidligt med tandbørstning; tænderne bør helst børstes dagligt. Søg hjælp, hvis hunden har smerter, svært ved at spise, eller hvis biddet ser ud til at skade blødt væv i munden.

## Historie og oprindelse

Pomeranian har sin oprindelse i Tyskland og tilhører familien tysk spids. Zwergspitz betyder dværgspids, mens Pomeranian er det internationalt kendte navn på den samme officielle størrelsesvariant.

Racens moderne type blev videreudviklet i England. Her blev Pomeranian Club stiftet i 1891, og en tidlig racestandard blev udarbejdet. Den dokumenterede historie opsummeres derfor bedst som en tysk spidsbaggrund med vigtig videreudvikling i England, ikke som en sikker og ubrudt fortælling om én bestemt forhistorisk hundetype.

Racens tidligere rolle som vagthund er med til at forklare nutidens årvågenhed og tendens til at gø. I dag holdes Pomeranian først og fremmest som selskabshund, men den har bevaret spidshundens årvågenhed og nyder ofte opgaver, hvor den får lov til at samarbejde og bruge næsen.

## At leve med racen

Pomeranian kan fungere med børn, andre dyr og i lejlighed, men kun når de voksne tilpasser omgivelserne til en meget lille, opmærksom hund. Hverken racenavnet eller tidlig socialisering gør samspillet automatisk sikkert.

Små børn og hunde skal altid have en voksen i nærheden. Barnet bør sidde ned under kontakten, lade hunden gå væk og aldrig bære den uden hjælp. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested. En Pomeranian er ikke et legetøj, og et fald fra nogens arme eller et højt møbel kan få alvorlige følger, selv om racen er livlig og robust i forhold til sin størrelse.

Med andre hunde er kontrollerede møder vigtigere end mange møder. Vælg rolige individer, træn rolig kontakt på afstand, og stop ulige fysisk leg. En kat bør introduceres gradvist, gerne først via duft og en barriere. Katten skal have sin egen flugtvej, og jagt må ikke blive en indlært adfærd. Lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet er stabilt.

Det kan fungere at bo i lejlighed, når hunden får aktivitet udendørs og kan slappe af indendørs. Den afgørende udfordring er ofte lyd, ikke boligens størrelse. I en ejendom, hvor lyden let breder sig, skal ejeren forebygge vagtadfærd ved vinduer og døre, træne rolige rutiner og tage hensyn til naboerne.

Pomeranian beskrives ofte som stærkt knyttet til sine mennesker og bør gradvist lære at være alene. En hvalp kan ikke efterlades alene fra begyndelsen. Start med meget korte perioder i trygge omgivelser, og øg kun, mens hunden forbliver rolig. Hvis den begynder at gø vedvarende, gå uroligt omkring, kradse eller ikke kan falde til ro, er øvelsen blevet for svær og skal gøres lettere.

Før du køber hvalp, bør du kontrollere mere end farve og lovet voksenvægt:

- mød tæven og gerne andre voksne slægtninge
- spørg, hvordan de reagerer på lyde, fremmede, håndtering og hvile
- kontrollér begge forældres identitet og patellaresultat
- spørg om tænder, bid og vedvarende pelstab i familien
- bed opdrætteren forklare målet med kombinationen, og hvordan tidligere afkom har udviklet sig
- afvis salgsargumenter, der gør “teacup” eller “mini” til en sundhedsgaranti

Et godt match er en Pomeranian med et forventet temperament og plejebehov, der passer til din hverdag, fra en opdrætter, som viser dokumentation, kender sine voksne hunde og kan tale lige så åbent om variation og risici som om racens charme.

Pomeranian

Norsk Kennel Klub (Norwegian Kennel Club)

Deutscher Spitz Club (Germany)

Lille, rævelignende spidshund med fyldig, dobbelt pels i mange farver. Med en vægt på 2–3,5 kg er Pomeranians livlige, årvågne og meget menneskeorienterede selskabshunde, som også er gode vagthunde. De har brug for regelmæssig pelspleje, blid og positiv træning, daglige gåture, hjernetræning, tandpleje og beskyttelse af deres små led.

I januari 2022 påbörjades min resa till att starta upp White Diamond Dreams kennel med den helt fantastiska rasen Malteser och har även utökat med Pomeranian och Yorkshireterrier. Ni kan följa vår resa och utställningsresultat och våra härliga valpar på Facebook, Instagram eller på vår hemsida

White Diamond Dreams

Female's

## Kort fortalt

Jack Russell terrier er en lille, anerkendt terrierrace med stor arbejdslyst og en tydelig jagtbaggrund. Den passer bedst til den, som vil træne aktivt, kan håndtere jagtinteresse i hverdagen og samtidig lærer hunden at falde til ro. En lille størrelse betyder altså ikke små behov.

- **Oprindelse:** England; racen blev videreudviklet i Australien
- **Anvendelse:** gravjagthund og selskabshund
- **Ideel skulderhøjde:** 25–30 cm
- **Omtrentlig vægt ifølge racestandarden:** cirka 5 kg ved 25 cm og 6 kg ved 30 cm
- **Pels:** glat, broken eller ruhåret; hvidt skal dominere, med sorte og/eller rødgule aftegninger
- **Typiske træk i racestandarden:** livlig, opmærksom, aktiv, modig, venlig og roligt selvsikker
- **Vigtigt for ejeren:** jagtinstinkt, indkald, ro i hverdagen og meningsfuld aktivering skal tages alvorligt

Jack Russell terrier og parson russell terrier er to forskellige racer. Parson er højere og mere kvadratisk bygget, mens Jack Russell terrier er lavere og lidt længere i kroppen. Det er derfor bedre at kontrollere hundens registrerede race end at vurdere ud fra udseendet eller bruge navnene som synonymer.

## Udseende og pels

Jack Russell terrier skal være stærk, smidig og rektangulær – kroppen er lidt længere, end hunden er høj. Idealhøjden er 25–30 cm, og racestandardens vægtangivelse svarer til omtrent ét kilo for hver fem centimeter skulderhøjde. Det er et forhold i standarden, ikke en slanketabel: Den rette vægt for den enkelte hund skal også vurderes ud fra kropsbygning, muskelmasse og huld.

Brystkassen skal være dybere, end den er bred, og have en omkreds på cirka 40–43 cm bag albuerne. Den forholdsvis smidige brystkasse hænger sammen med racens oprindelige arbejde under jorden. Helheden skal være funktionel og bevægelig, ikke tung eller overdrevet.

Racen har tre pelstyper:

- **Glat pels** ligger tæt ind til kroppen og kræver normalt enkel børstning for at fjerne løse hår og snavs.
- **Broken pels** er en mellemting med længere, stride hår på dele af kroppen.
- **Ruhåret pels** har strid dækpels og underuld og skal håndtrimmes, når pelsen er moden.

Broken og ruhåret pels bør trimmes, ikke klippes med maskine. Når gamle hår klippes over i stedet for at blive fjernet, kan pelsens struktur og beskyttelse mod fugt og snavs forringes. Bed en erfaren hundefrisør vise, hvordan netop din hunds pels bør plejes; behovet følger pelsens modenhed og kvalitet, ikke en universel ugeplan. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører og tænder regelmæssigt.

## Temperament og personlighed

Jack Russell terrier er grundlæggende en livlig, vågen og selvsikker arbejdende terrier, som også skal være venlig. Racen blev avlet til at træffe selvstændige beslutninger tæt på vildt, og den samme selvstændighed kan i et hjem vise sig som initiativ, vedholdenhed og hurtige reaktioner på bevægelse eller lyd. Jagtinteressen findes fortsat hos hunde, der udelukkende holdes som selskabshunde.

Racebeskrivelsen er et ideal, ikke et løfte om hvert individ. Temperament påvirkes af arv, tidlige erfaringer, helbred, miljø og træning. Spørg derfor ikke kun, om forældrene er “søde”. Bed om at møde mindst tæven, spørg hvordan forældrene og nære slægtninge reagerer på fremmede mennesker, hundemøder, pludselige lyde, håndtering og hvile, og find ud af, hvad opdrætteren avler efter – jagt, hundesport eller primært selskab.

BPH kan give struktureret information om, hvordan en enkelt hund reagerede i en standardiseret beskrivelse, men det er ikke en bestået-eller-ikke-bestået-test og garanterer ikke hvalpens fremtidige adfærd. Ældre svensk racemateriale byggede desuden på for få beskrevne Jack Russell terriere til sikre konklusioner om hele racen. For en hvalpekøber er resultater fra forældre og slægtninge derfor mere nyttige end brede påstande om racens gennemsnit.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil lære, gå til træning og arbejde konsekvent med belønningsbaserede metoder. Den er et dårligere valg for den, der først og fremmest søger en lille, ukompliceret hund, som automatisk kan gå løs eller nøjes med korte lufteture.

## Træning og motion

En Jack Russell terrier har brug for daglig bevægelse, næsearbejde, problemløsning og mulighed for at geare ned, men der findes ikke ét korrekt antal minutter, der passer til alle individer. Alder, helbred, kondition, miljø og aktivitetens intensitet afgør belastningen. En rolig skovtur med tid til at snuse, en gennemtænkt træningssession og restitution kan give mere end langvarig, ensidig boldkastning.

Byg hverdagen op omkring flere typer aktivitet: ture i varieret terræn, søg eller spor, korte træningssessioner, kontrolleret leg og opgaver, hvor hunden bruger næse og krop. Hundesport som agility, nosework og vildtspor kan passe til mange individer, men træningsmængden bør øges gradvist. For hvalpe bør underlag, tempo, leg og hvile tilpasses individet; den ofte gentagne femminuttersregel har ingen videnskabelig støtte.

Prioritér disse færdigheder tidligt:

- kontakt og samarbejde trods dufte og bevægelse
- indkald og et separat nødstopsignal
- at slippe genstande og afbryde aktivitet
- rolig gang i snor og neutrale passager af andre hunde
- håndtering af poter, mund, ører og pels
- at gå hen til en kurv og slappe af
- at være alene, indlært i meget små og trygge trin

På grund af jagtinstinktet bør frihed uden snor aldrig bygge på håb. Træn først på et sikkert indhegnet område, og brug en lang line, hvor det er sikkert, indtil hunden kan vende sig væk fra forstyrrelser og reagere på signaler med stor pålidelighed. Selv en veltrænet hund kan have brug for snor nær vildt, trafik og andre farer. Belønningsbaseret træning med tydelige regler fortæller hunden, hvad den skal gøre, og hjælper med at bevare samarbejdet, når aktivitetsniveauet stiger.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben oplyser, at racen ikke har kendte racesygdomme, men at patellaluksation forekommer. Det betyder ikke, at alle hunde rammes, eller at racen er fri for alle andre sygdomme. Det betyder, at en seriøs sundhedsgennemgang bør tage udgangspunkt i dokumenterede resultater og den aktuelle familie, ikke i en lang, usorteret liste over diagnoser.

I den svenske racespecifikke avlsstrategi anbefales det, at hunde, som bruges i avl, undersøges for patella og øjenlyses. For øjne er anbefalingen en undersøgelse før avl, derefter hvert tredje år og én gang efter otteårsalderen. Det er avlsanbefalinger – de må ikke fremstilles, som om hver undersøgelse var et generelt registreringskrav eller en garanti for sunde hvalpe.

Inden køb af en hvalp bør du bede om forældrenes registrerede navne og numre og selv kontrollere:

- hvem der udførte undersøgelsen
- datoen for patella- og øjenundersøgelsen
- det faktiske resultat, ikke blot beskeden “testet”
- om nære slægtninge har haft tilbagevendende knæ-, øjen- eller andre helbredsproblemer
- forældrenes alder, og om ældre hunde i familien er blevet fulgt op

Et normalt resultat reducerer usikkerheden om netop det undersøgte, men er ikke en livslang garanti. Hold hunden i et passende huld, opbyg konditionen gradvist, og kontakt en dyrlæge ved for eksempel tilbagevendende halthed, smerter, ændret syn eller tydelige adfærdsændringer.

## Historie og oprindelse

Jack Russell terrier har sin oprindelse i 1800-tallets England og forbindes med præsten John Russell. Han udviklede foxterriere, som kunne følge foxhounds og gå ned i grave for at få ræv og andet vildt ud af deres skjul. Arbejdsopgaven krævede en lille, bevægelig, modig og selvstændig hund.

Fra nært beslægtede linjer voksede to typer frem. Den højere og mere kvadratiske type blev parson russell terrier; den lavere og lidt længere type blev Jack Russell terrier. Racen har altså engelsk oprindelse, men Australien er angivet som det land, hvor den blev videreudviklet, og hvor vigtigt arbejde med standarden fandt sted. Svenska Kennelklubben godkendte Jack Russell terrier i 2001.

Historien forklarer flere egenskaber, som stadig kan mærkes: den funktionelle størrelse, den bevægelige krop, evnen til at træffe selvstændige beslutninger og interessen for at søge efter og følge vildt. Disse egenskaber kan være en styrke i træning og hundesport, men de skal styres i en moderne hverdag.

## At leve med racen

At leve med en Jack Russell terrier fungerer bedst, når hjemmet kombinerer aktivitet med tydelige rutiner for hvile, sikkerhed og selvkontrol. Racen kan bo i lejlighed; boligens størrelse er mindre afgørende, end om hundens behov bliver dækket, og om den lærer ikke at reagere på hver lyd i opgangen eller uden for vinduet. Træn ro og neutralitet over for lyde, før gøen er blevet en vane.

Med børn gælder den samme grundregel som for alle hunde: En voksen har ansvaret for samspillet, og hunden skal have et beskyttet hvilested, hvor den ikke forstyrres. Børn bør ikke tage mad eller legetøj, bære hunden eller følge efter den, når den går væk. Racens hurtighed og intensitet gør rolige, korte møder bedre end voldsom leg uden pauser.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og bør bygges op gennem gradvise, kontrollerede introduktioner. Tidlig tilvænning kan hjælpe, men fjerner ikke jagtinstinktet. Kaniner, gnavere og andre smådyr skal holdes helt og sikkert adskilt; vælg ikke racen ud fra en antagelse om, at træning garanterer fredelig sameksistens. Også i et hjem med flere hunde er der brug for separate hvilesteder og mulighed for at håndtere ressourcer uden konkurrence.

Alenetid bør læres gradvist, når hunden allerede føler sig tryg i hjemmet. Begynd med meget korte fravær, og øg først, når hunden kan være rolig. I Sverige må et lukket bur ikke bruges som almindeligt hvilested eller til at holde hunden indespærret i hjemmet. Indret i stedet en behagelig kurv eller et tilstrækkeligt stort, sikkert område, hvor hunden kan bevæge sig og selv vælge hvilested.

Før køb bør hele husstanden kunne svare ja på tre spørgsmål: Kan vi give hunden meningsfuld aktivitet hver dag? Kan vi håndtere jagtinteresse med træning, snor og sikre miljøer? Kan vi tilbyde uforstyrret restitution og konsekvente regler uden hårde metoder? Hvis svaret er ja, kan Jack Russell terrier blive en meget engageret træningspartner og selskabshund – men den bliver sjældent en passiv lille hund på sidelinjen af livet.

Jack Russell terrier

Jack Russell terrier: lille, kompakte og energiske rævejagende terrier med modig og intelligent sind. Har brug for 1–2 timers motion dagligt plus mental stimulering. Overvejende hvid med tre forskellige pels-typer, stærk lyst til at grave og jage. Meget hengiven over for sin familie, men krævende og uegnet til meget stille hjem.

Älglösas

## Kort fortalt

Russkaya tsvetnaya bolonka er en lille, livlig selskabshund, som gerne vil være tæt på sine mennesker. Racen kan passe til både en førstegangsejer og en familie, der vil bruge tid på hverdagstræning, men den er ikke et ukompliceret valg, blot fordi den er lille. Pelsen kræver regelmæssig pleje, alenetid skal trænes gradvist, og den enkelte hunds temperament bør veje tungere end generelle beskrivelser af racen.

- Racen er nationalt anerkendt af de nordiske kennelklubber og placeres i gruppe 9, men den er ikke anerkendt af FCI.
- Den ønskede maksimale mankehøjde er 26 cm, og idealvægten er 3–4 kg.
- Pelsen er lang, tæt og krøllet eller bølget. Den fælder ofte forholdsvis lidt, men det gør ikke racen allergifri.
- Raceidealet er en hengiven, livlig og glad hund. Det svenske vidensgrundlag om adfærd er dog for begrænset til sikre løfter om hvert individ.
- En hvalpekøber bør kontrollere dokumenterede resultater for knæskaller, øjne og prcd-PRA og samtidig spørge, hvordan forældredyrene fungerer i hverdagen.

## Udseende og pels

Russkaya tsvetnaya bolonka skal være lille og kompakt med en krop, der er lidt længere end mankehøjden. Ifølge standarden må kropslængden højst være 15 procent større end højden. Den fyldige pels kan få hunden til at se rundere ud, end den er, så huld og kropsbygning bør vurderes med hænderne og ikke kun med øjnene.

Pelsen skal være lang, tæt og moderat kraftig med store krøller eller bølger. Der kan være en moderat underuld, men underuld kan også mangle. Alle farver er tilladt undtagen ensfarvet hvid, plettet eller partifarvet og merle. En meget lille og næsten usynlig hvid aftegning kan forekomme på hagen, struben, forbrystet eller tæerne. Større hvide partier hører derfor ikke til racens godkendte farvetegning.

Pelsen skal redes igennem regelmæssigt helt ned mod huden. Langt og blødt hår filtrer lettest, hvor der opstår friktion, for eksempel i armhulerne, lysken, bag ørerne og under sele eller halsbånd. Hvor ofte hele pelsen skal gennemgås, afhænger af dens kvalitet og længde og af hundens hverdag. Tjek de udsatte områder ofte, og løs små filtre, før de bliver til faste knuder. Væn fra begyndelsen hvalpen til kam, håndtering af poter og korte pauser på et skridsikkert underlag.

Den officielle udstillingsstandard tillader ikke, at pelsen klippes eller trimmes, bortset fra at håret på poterne må rettes til. Håret på hovedet må samles, hvis det falder ned foran øjnene. Det beskriver, hvordan racen skal præsenteres efter standarden. I hverdagen skal pelsen stadig plejes, så hunden undgår gener fra hud, øjne og poter.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en hengiven, livlig, glad og social selskabshund. Mange søger derfor en bolonka, der gerne deltager i familielivet og er nem at have med. Det er et rimeligt mål, men ikke nogen garanti for, at hver hund automatisk er tryg ved fremmede, stille i en lejlighed eller afslappet i alle møder.

Der findes endnu for lidt svensk information om racens adfærd. Den gældende racespecifikke avlsstrategi byggede blandt andet på kun 20 gennemførte BPH-beskrivelser og 139 svar i en sundheds- og adfærdsundersøgelse. Det er ikke nok til sikre konklusioner om hele racen. I undersøgelsen svarede 18,7 procent, at de ikke var tilfredse med deres hunds adfærd. Det begrænsede materiale med frivillige svar viser ikke, hvor almindeligt dette er i racen. Det viser derimod, hvorfor en venlig racebeskrivelse ikke kan erstatte en vurdering af forældrene til det planlagte kuld.

Bed opdrætteren beskrive, hvordan forældredyrene reagerer på gæster, uventede lyde, håndtering og møder med andre hunde, og hvor let de falder til ro efter aktivitet. BPH-resultater kan give flere observationer, hvis de findes, men læs hele beskrivelsen i stedet for at lede efter en enkelt godkendt værdi. Gøen og lyst til at jage kan variere mellem individer og miljøer. Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at love et bestemt niveau for racen.

## Træning og motion

Russkaya tsvetnaya bolonka har brug for bevægelse, mental beskæftigelse og hvile hver dag, men der findes ikke en veldokumenteret opskrift i antal minutter for racen. En god hverdag kan bestå af ture i forskellige omgivelser, næsearbejde, leg og korte træningspas. Tilpas varighed og sværhedsgrad efter alder, kondition og hundens evne til at restituere. En hund, der har svært ved at falde til ro, kan have brug for mindre ophidsende aktivitet og mere hvile. En hund, der mister fokus og finder på sine egne aktiviteter, kan have gavn af mere målrettet beskæftigelse.

Brug belønningsbaserede metoder, gå gradvist frem, og tag hensyn til, hvad der motiverer den enkelte hund. Begynd tidligt med de færdigheder, der gør hverdagen lettere: kontakt, indkald, at vente ved døren, gå roligt i snor, slappe af på en fast plads og acceptere pels- og potepleje. Tag hvalpen ofte ud efter søvn, mad og leg, ros den, når den tisser eller har afføring ude, og straf ikke uheld indenfor. Beløn ro, før hunden når at blive ophidset og gø ad lyde eller gæster, og begræns samtidig de forhold i omgivelserne, som holder adfærden i gang.

Den lille krop er ingen grund til at bære hunden gennem enhver situation. Lad den bevæge sig, undersøge omgivelserne og løse overkommelige opgaver på egne ben. Undgå samtidig belastning, der ikke passer til en ung eller utrænet hund. Racen beskrives som lærenem og kan sætte pris på aktiviteter som næsearbejde, rallylydighed eller andre discipliner, hvor hund og fører samarbejder.

## Sundhed

Der er ikke tilstrækkelig dokumentation til at give et sikkert billede af racens mest almindelige sundhedsproblemer i Sverige. Da den gældende avlsstrategi blev udarbejdet, var der få hunde i landet, sundhedsundersøgelsen havde 139 svar, og der fandtes ingen forsikringsstatistik for racen. Der er derfor ikke grundlag for at udpege en lang række sygdomme som mere almindelige netop hos denne race. Som hvalpekøber får du et bedre beslutningsgrundlag ved at undersøge dokumenterede resultater for forældre og nære slægtninge.

Raceklubben anbefaler kendt patellastatus før avl. Patellaresultatet viser, om knæskallen ligger stabilt, eller om den kan forskydes under dyrlægens undersøgelse. Målet er at parre to hunde uden anmærkning. Ifølge anbefalingen bør en hund med grad 1 kun parres med en hund uden anmærkning, mens hunde med grad 2 eller højere ikke bør bruges i avl.

For øjnene anbefales en øjenlysning uden anmærkning, som ikke er ældre end ét år på parringstidspunktet. Klubben anbefaler også et DNA-resultat for prcd-PRA. En bærer skal parres med en genetisk fri hund, ikke med en anden bærer. En DNA-test for prcd-PRA giver kun svar på den genvariant, der testes for. Den udelukker ikke andre former for PRA eller andre øjenforandringer og kan derfor ikke erstatte en øjenlysning.

Dette er raceklubbens avlsanbefalinger. I Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 findes der ikke et særligt vilkår for racen, som gør netop disse resultater obligatoriske for at registrere et kuld. Forskellen er vigtig: En registreret hvalp kan komme fra en parring, der ikke følger alle klubbens anbefalinger. Bed om at se de oprindelige resultater, eller kontrollér dem i Svenska Kennelklubbens hundedatabase, og spørg, hvordan opdrætteren har inddraget nære slægtninges sundhed.

## Historie og oprindelse

Racen blev udviklet som selskabshund i det daværende Sovjetunionen. Den gældende standard oplyser, at avlsarbejdet begyndte i 1951 med små hunde af ukendt oprindelse. Det er en mere forsigtig og pålidelig beskrivelse end detaljerede fortællinger om bestemte oprindelsesracer, som ikke kan dokumenteres sikkert.

Den første racestandard blev fastlagt i 1966. Interessen og antallet af hunde steg i 1970'erne og 1980'erne, og en national raceklub blev stiftet i 1999. Standarden blev revideret i 2010 og 2019. De første hunde kom til Sverige i 2006, og de første svenske kuld blev født i 2007. Siden 2013 har racen været nationalt anerkendt og haft adgang til udstillinger i de nordiske kennelorganisationer, selv om den stadig ikke er anerkendt af FCI.

## At leve med racen

Russkaya tsvetnaya bolonka kan trives godt i en lejlighed, hvis den får lufteture, aktivitet, hvile og træning i at forholde sig roligt til lyde i opgangen og uden for døren. Boligens størrelse betyder mindre end den måde, hverdagen fungerer på. Den, der ønsker en lille hund til et stillesiddende liv, bør derfor tænke sig om igen: Racens størrelse mindsker pladsbehovet, ikke behovet for selskab, bevægelse og læring.

Alenetid skal trænes i meget små og rolige trin. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer i, hvad de kan klare. Begynd, når hunden er tryg og har været ude, gå væk et kort øjeblik, og kom tilbage, før den bliver urolig. Øg først tiden, når hunden kan hvile. Planlæg hjælp, hvis arbejdsdagen kræver længere fravær, end den enkelte hund kan klare uden stress.

Små børn skal altid være sammen med hunden under opsyn af en voksen. En så lille hund har brug for et uforstyrret hvilested og bør ikke løftes, bæres eller forfølges af små børn. Lær barnet at kalde på hunden i stedet for at gribe fat i den, og lad hunden gå sin vej. Det beskytter både hund og barn og siger mere om en tryg hverdag end mærkatet »børnevenlig«.

Samliv med en kat eller en anden hund afhænger af individerne og introduktionen. Giv katten høje flugtveje og et hundefrit område, forhindr jagt, hold hunden i snor under de første kontrollerede møder, og beløn rolig adfærd. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet har været stabilt over tid. Smådyr skal altid beskyttes med sikker adskillelse.

Racen kan fælde mindre end mange andre hunde, men den er ikke allergivenlig. Hundeallergener kommer blandt andet fra spyt og hud, og mængden varierer også mellem individer af samme race. Begrænset fældning viser ikke, at hunden producerer færre allergener. Den, der har hundeallergi, bør derfor tage udgangspunkt i lægelig rådgivning og ikke i et løfte om en bestemt race.

Før købet er de vigtigste kontrolpunkter konkrete: Mød tæven, hvis det er muligt, og se, hvordan hun falder til ro igen efter almindelige hændelser. Bed om resultater for patella, øjne og prcd-PRA, tal om hvor meget arbejde pelsen faktisk kræver, og planlæg alenetid, børn eller andre dyr i netop dit hjem. Så undersøger du, om individet og opdrættet passer til din hverdag, i stedet for at stole på den lille størrelse eller en idealiseret racebeskrivelse.

Russkaya tsvetnaya bolonka

Svenska Kennelklubben (SKK)

Deutscher Verband der Gebrauchshundsportvereine (DVG)

Lille, robust russisk selskabshund med lang, bølget, næsten fældefri pels i mange forskellige farver. Kærlig, menneskeorienteret og følsom, den trives med tæt kontakt og moderat daglig motion. Intelligent og tilpasningsdygtig til livet i lejlighed, men kræver regelmæssig pelspleje og bryder sig ikke om at være alene i længere tid ad gangen.

## Kort fortalt

Biewer terrier er en meget lille, aktiv selskabshund med terrierens opmærksomhed og en lang, trefarvet pels, som kræver meget pleje. Racen blev udviklet i Tyskland fra yorkshireterrierlinjer, men har i dag sin egen racestandard.

- **Størrelse:** Den gældende svenske racestandard angiver en skulderhøjde på 21–26 cm og en vægt på 2,2–3,8 kg.
- **Racestatus:** anerkendt af Svenska Kennelklubben og de øvrige nordiske kennelklubber, men ikke af FCI.
- **Mentalitet:** livlig, opmærksom, tæt knyttet til familien og gerne med på aktiviteter; stædighed og en vis jagtlyst kan forekomme.
- **Aktivering:** har brug for motion, leg og mental træning hver dag trods det lille format.
- **Pels:** lang, glat og silkeagtig uden underuld. Svenska Kennelklubben beskriver racen som ikke-fældende, men pelsen skal børstes ofte.
- **Det vigtigste hverdagsspørgsmål:** Har du tid til pelspleje, tandbørstning, alene-hjemme-træning og en aktiv lille hund?

## Udseende og pels

Biewer terrier er en lille, elegant hund, hvis mest karakteristiske træk er den lange trefarvede pels og hårtoppen på hovedet. Kroppen er en smule længere end høj, men en mere kvadratisk kropsform accepteres også. Ørerne er små og opretstående, øjnene er mørke, og udtrykket er vågent.

Den gældende svenske standard angiver 21–26 cm og 2,2–3,8 kg. Du kan også støde på 18–28 cm og 1,8–3,6 kg i en anden nordisk version af standarden. Det betyder ikke, at der findes to størrelsesvarianter. Tag udgangspunkt i den gældende standard fra Svenska Kennelklubben, når du sammenligner svenske oplysninger. Målene beskriver standarden, ikke hvor stor hver enkelt hvalp bliver.

Pelsen skal være lang, glat, blød og silkeagtig uden underuld. Hovedet har blåt eller sort, gyldent eller tan samt hvidt; kroppen er blå eller sort og hvid med hvidt på blandt andet bryst, bug, ben og halespids som beskrevet i standarden.

Det er en pels for den, der accepterer en fast plejerutine. Svenska Kennelklubben anbefaler, at pelsen gennemgås mindst hver anden dag, og oplyser, at bad kan være nødvendigt hver eller hver anden uge afhængigt af pelslængde og behov. Red små filtre ud, før de bliver tætte, og vær særligt opmærksom på steder, hvor pelsen let gnides sammen. En kort selskabsklipning mindsker arbejdet, men fjerner ikke behovet for kæmning, bad og regelmæssig klipning. Den, der vil udstille hunden, skal holde pelsen i en stand, der opfylder standarden.

At racen ifølge Svenska Kennelklubben ikke fælder, gør den ikke allergisikker. Allergener kommer også fra hud, spyt og andre kropsvæsker, og det svenske Astma- och Allergiförbundet understreger, at ingen hunderace kan kaldes allergisikker. Ved hundeallergi skal reaktionen vurderes for det enkelte menneske og den enkelte hund før køb.

## Temperament og personlighed

Biewer terrier er normalt en livlig, opmærksom og nært knyttet selskabshund, ikke en passiv skødehund. Svenska Kennelklubben beskriver racen som glad, vågen og frygtløs, mens racestandarden fremhæver lærevillighed, loyalitet og stærk tilknytning til familien. Derfor er den ofte engageret i alt, hvad der sker i hjemmet.

Terriersiden mærkes især i årvågenhed, egen vilje og lyst til at følge bevægelse. Svenska Kennelklubben oplyser, at en vis jagtlyst forekommer, og at hunden kan løbe efter fugle, katte og andre smådyr. Et sikkert indkald, snor hvor det er nødvendigt og tidlig træning omkring sådanne forstyrrelser er derfor vigtigere, end hundens beskedne størrelse måske antyder.

Gøen kan ikke forudsiges ud fra racenavnet alene. Svenska Biewerterrierklubben beskriver stor variation: Nogle individer gør, mens andre ikke gør. Hvis lydniveauet er afgørende i en lydt bolig, bør du spørge, hvad forældredyrene plejer at reagere på, og møde dem, hvis det er muligt. Planlæg også tidlig, trinvis træning i hverdagens lyde og ro ved døren.

## Træning og motion

Biewer terrier har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, men der findes ingen veldokumenteret minutregel, som passer til alle individer. Alder, helbred, kondition og hundens evne til at falde til ro efter aktivitet er bedre pejlemærker end et fast antal minutter.

En velfungerende hverdag rummer flere lufteture, gåture med tid til at snuse, leg og korte træningspas. Træn trinvis og tydeligt på indkald, lineføring, håndtering, renlighed og evnen til at slappe af. Små hunde har brug for de samme konsekvente hverdagsfærdigheder som store; at bære hunden forbi enhver svær situation erstatter ikke træning.

Racen kan sætte pris på agility, rallylydighed, nosework og tricktræning. Tilpas forhindringer og belastning til en lille krop, og byg konditionen gradvist op. Målet er en hund, som både vil arbejde og kan falde til ro hjemme; mere aktivitet er ikke automatisk bedre, hvis der bliver for lidt restitution.

## Sundhed

Sundhedstilstanden for Biewer terrier i Sverige kan endnu ikke sammenfattes sikkert, fordi antallet af registrerede hunde er begrænset. Det er derfor mere ansvarligt at undersøge dokumenterede resultater og de nærmeste slægtninge end at kalde racen enten sund eller sygelig.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan flytte sig ud af sin normale position, forekommer ifølge Svenska Kennelklubben. Svenska Biewerterrierklubben anbefaler, at avlshunde har kendt patellastatus. Bed opdrætteren om at vise dokumenterede resultater for begge forældredyr og forklare, hvordan eventuelle fund hos nære slægtninge har påvirket avlsvalgene.

Øjnene er et andet kontrolområde. Raceklubben anbefaler øjenundersøgelse af avlshunde og beskriver både katarakt hos nordiske hunde og den arvelige nethindesygdom prcd-PRA, som kan DNA-testes. Bed om aktuelle øjenresultater, og spørg, hvordan opdrætteren bruger DNA-resultater, når en parring planlægges; en gentest erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse.

Tænderne kræver praktisk forebyggelse fra begyndelsen. Svenska Kennelklubben anbefaler daglig tandbørstning, fordi små hunde let kan få tandsten og forringet mundsundhed. Væn gradvist hvalpen til at få munden håndteret, og lad en dyrlæge vurdere tilbageholdte mælketænder, smerter, dårlig ånde eller problemer med at spise.

En god sundhedssamtale før køb bør derfor omfatte officielle resultater, faktiske diagnoser hos nære slægtninge og opdrætterens plan for opfølgning. En lang liste over lidelser, som kan ramme små hunde, siger mindre end verificerbare oplysninger om den aktuelle parring.

## Historie og oprindelse

Biewer terrier blev udviklet i Tyskland i 1980'erne fra yorkshireterrier. Baggrundsafsnittet i den svenske standard beskriver et kuld fra 1984, hvor hvalpe efter to racerene yorkshireterriere havde hvide aftegninger. Opdrætterparret Biewer fortsatte derefter målrettet avl på egenskaben.

Racen deler altså oprindelse med yorkshireterrier, men den er ikke blot et andet farvenavn for yorkshireterrier. Den har sin egen standard, en defineret trefarvet aftegning og beskrives i standarden som tydeligt genetisk forskellig fra oprindelsesracen. Den første Biewer terrier, der blev registreret i Sverige, kom ind i Svenska Kennelklubbens register i 2018.

Racen er nationalt anerkendt af Svenska Kennelklubben og andre nordiske kennelklubber, men er ikke anerkendt af FCI. Det har først og fremmest betydning for registrering og visse internationale udstillingsmeritter. Ved import bør du derfor bede Svenska Kennelklubben bekræfte, at den konkrete stambog kan registreres, før du betaler depositum; et registreringsbevis fra et andet land er ikke i sig selv en garanti for svensk registrering.

## At leve med racen

Biewer terrier kan fungere både i lejlighed og hus, men en lille bolig gør ikke hundeholdet let at passe. Det afgørende er, om hunden får daglig aktivitet, kan trænes til at være rolig ved hverdagens lyde og får den omfattende pels- og tandpleje, racen kræver.

Med børn er hundens meget lille krop det vigtigste sikkerhedsspørgsmål. Svenska Kennelklubben anbefaler, at hunde og små børn altid har en voksen til stede, og at meget små hunde håndteres ekstra forsigtigt. Børn bør ikke bære en hvalp, jage den eller forstyrre den på hvilepladsen. Roligt samspil siger mere om egnetheden end betegnelsen “børnevenlig”.

Samliv med kat eller andre hunde kan fungere, men det er ingen racegaranti. Biewer terrierens jagtlyst gør en løbende kat særlig relevant. Lad katten have en sikker, hundefri zone og høje flugtsteder, hold de første møder korte og kontrollerede, og tillad ikke jagt. Med andre hunde skal legen tilpasses, så den lille hund ikke kommer til skade på grund af størrelsesforskellen.

Alenetid skal trænes, ikke afprøves med et langt første fravær. Svenska Kennelklubben oplyser, at en lille hvalp ikke kan være alene, og at en alenetrænet voksen hund normalt kan være alene i nogle timer, men individer varierer meget. Begynd, når hvalpen er tryg, gå fra den i meget kort tid, og øg kun, mens hunden forbliver rolig. Jordbruksverket anbefaler desuden, at hunde luftes mindst hver sjette time i dagtimerne og oftere, når de er unge eller gamle.

Før du vælger racen, bør du kunne svare ja på fire spørgsmål: Kan du passe pelsen året rundt, børste tænderne dagligt, planlægge gradvis alene-hjemme-træning og give en lille, men aktiv hund både motion og hjernearbejde? Hvis svaret er ja, kan Biewer terrier være en engageret og nær følgesvend; hvis du søger en letplejet lille hund, er den et dårligere valg.

Biewer terrier

Deutscher Biewer Yorkshire Terrier Club (Germany)

Fédération Cynologique Internationale (Belgium)

Biewer terrier er en lille, trefarvet selskabshund i toy-størrelse med lang, silkeblød pels, som fælder lidt, men kræver regelmæssig pelspleje. Den er glad, legesyg og meget menneskeorienteret, egner sig godt til lejlighed, har et moderat behov for motion, har brug for blid og venlig træning og kan med god omsorg blive op i de sene teenageår som middelaldrende.

Nudaveritas

## Kort fortalt

- Border terrier er en lille britisk jagthund, som blev udviklet til at følge ryttere og foxhoundflokken og arbejde i rævegrave.
- Racestandarden angiver ingen skulderhøjde. Hanner vejer 5,9–7,1 kg og tæver 5,1–6,4 kg.
- Racen er ofte social og samarbejdsvillig, men har også terrierens selvstændighed, udholdenhed og jagtlyst.
- Den stride dobbeltpels håndtrimmes, når de modne dækhår løsner sig, normalt mindst to gange om året.
- En border terrier har brug for fysisk og mental aktivering hver dag. Indkald og ro omkring vildt er vigtige dele af hverdagstræningen.
- Sverige har ikke et obligatorisk racespecifikt sundhedsprogram, men raceklubben anbefaler, at avlshunde har kendt SLEM-status.
- Racen kan bo i både lejlighed og hus, hvis dens behov bliver opfyldt, den kan falde til ro, og dens gøen ikke generer omgivelserne.

## Udseende og pels

Border terrieren er lille, men bygget til at arbejde, ikke til at se spinkel eller skrøbelig ud. Kroppen skal være dyb, smal og forholdsvis lang med en brystkasse, der kan omsluttes af to hænder. Denne form hjalp hunden frem i rævegraven, samtidig med at den skulle kunne følge jagten over jorden. Hovedet beskrives ofte som odderlignende med et kort næseparti, små fremadfoldede ører og et vågent udtryk.

Racestandarden angiver bevidst ingen skulderhøjde. Når man sammenligner hunde, er vægt, proportioner, huld og funktion derfor mere nyttige end et påstået præcist højdeinterval. Standardvægten er 5,9–7,1 kg for en voksen han og 5,1–6,4 kg for en voksen tæve. En border terrier skal virke smidig og muskuløs uden en bred brystkasse eller overflødige kilo.

Pelsen består af hårde, tætte dækhår og en tætliggende underuld. De godkendte farver er rød, hvedefarvet, grizzle and tan og blue and tan. Når dækhårene er modne, løsner de sig forholdsvis let og plukkes ud med fingrene. De fleste hunde har brug for en grundig håndtrimning mindst to gange om året, men pelsens modenhed — ikke kalenderen — afgør tidspunktet. Mellem trimningerne er regelmæssig gennembørstning og kontrol af hud, ører, kløer og tænder som regel tilstrækkeligt.

Pelsplejen bygger på, at de modne, stride dækhår plukkes ud med fingrene. Maskinklipning er derfor ikke den samme behandling som håndtrimning. Bed en hundefrisør med erfaring i ruhårede terriere vise, hvordan en moden pels føles. Border terriere fælder, og racen er ikke allergifri.

## Temperament og personlighed

En typisk border terrier kombinerer social interesse med masser af initiativ. Racen skulle samarbejde med mennesker og hunde over jorden, men træffe selvstændige beslutninger i en rævegrav. I dag viser denne baggrund sig som nysgerrighed, vedholdenhed og hurtig problemløsning. Hunden kan være meget lydhør, når opgaven giver mening, og et øjeblik senere vælge et interessant duftspor, hvis træningen ikke giver nok igen.

En svensk BPH-adfærdsanalyse beskrev de testede hunde som forholdsvis sociale, nysgerrige og trygge med kun lidt udpræget frygt og aggression. Resultatet viser en tendens i netop denne gruppe, ikke et løfte om hver enkelt hund: Kun omkring tre procent af den relevante svenskfødte population deltog, og variationen mellem individerne var tydelig. Se derfor på forældrene, nære slægtninge og opdrætterens beskrivelse af hundene i hverdagen frem for kun at stole på en generel racebeskrivelse.

En stabil border terrier kan blive en engageret ven for børn, men racenavnet er ingen garanti for sikkerhed. En voksen skal altid være til stede sammen med små børn, og hunden har brug for en fredet hvileplads, hvor den ikke bliver forstyrret. Den samme individuelle vurdering gælder i mødet med andre hunde. Mange er sociale, men køn, erfaring og personlighed har betydning.

Jagtlysten er den største usikkerhed i forhold til andre dyr. En hund, der er vokset op med en kat, kan lære at leve roligt med netop den kat, men det siger ikke sikkert, hvordan den reagerer på en løbende kat udendørs. Kaniner, gnavere og andre smådyr bør holdes fysisk adskilt. Tidlige, kontrollerede introduktioner kan forbedre mulighederne, men kan ikke fjerne en medfødt jagtreaktion.

## Træning og motion

En border terrier har brug for at bruge både krop og hoved hver dag, men et præcist minuttal siger mindre end hundens tilstand efter aktiviteten. En god hverdag indeholder ture i forskellige omgivelser, tid til at snuse, korte træningspas og en tydelig overgang til hvile. Spor, nosework, søgeøvelser, agility og lydighed kan passe til racens arbejdsglæde. Øg belastningen gradvist for hvalpe og utrænede hunde.

Brug belønninger, og del hver færdighed op i små trin. Hårde korrektioner kan skabe konflikt uden at gøre et spændende vildtspor mindre fristende. Mad, leg, bevægelse og muligheden for at snuse kan alle bruges som belønning. Korte pas med et tydeligt mål virker som regel bedre end lange rækker af gentagelser.

Begynd tidligt med indkald, men planlæg også efter de situationer, hvor træningen ikke er nok. Start et nemt sted, beløn hurtigt, og øg forstyrrelserne gradvist. En velsiddende sele og en lang line giver bevægelsesfrihed, uden at hunden kan gennemføre en jagt. Slip kun hunden løs, hvor lovgivning, omgivelser og netop denne hunds færdigheder gør det forsvarligt. Et sikkert stop, frivillig kontakt og evnen til at vende sig væk fra en fristelse er mindst lige så nyttige som selve indkaldssignalet.

En border terrier skal også lære, at den ikke behøver at være i gang hele tiden. Hvis hunden stadig har svært ved at sove efter aktivitet, vogter ved vinduer, gør eller hele tiden finder nye projekter, kan den have brug for mere restitution og tydeligere rolige rutiner, ikke automatisk mere motion. Hvis den derimod mister muskelkondition, bliver rastløs eller finder på sine egne jagt- og graveprojekter, bør hverdagens indhold vurderes på ny.

## Sundhed

Der findes ikke et obligatorisk racespecifikt sundhedsprogram for border terrier i Svenska Kennelklubben. Registreringsreglerne for 2026 stiller heller ingen særlige krav til resultater fra hofte-, knæ-, øjen- eller hjerteundersøgelser for racen. Det betyder ikke, at sundhed er uvigtig. En hvalpekøber skal spørge til relevante problemer i familien og skelne mellem bindende regler, frivillige undersøgelser og raceklubbens avlsråd.

SLEM, også kaldet shaking puppy syndrome, er en alvorlig neurologisk lidelse, hvor hvalpe får ukontrollerede rystelser og problemer med koordinationen, når de forsøger at stå og gå. Raceklubben anbefaler kendt SLEM-status hos avlshunde gennem en DNA-test eller bekræftet afstamning. Avlsrådene bygger på recessiv nedarvning: En rask bærer kan parres med en genetisk eller arveligt fri hund uden at få syge hvalpe, samtidig med at den genetiske variation bevares. Laboratoriet, som tilbyder testen, oplyser dog, at den bagvedliggende variant endnu ikke er videnskabeligt publiceret. Bed derfor opdrætteren om at vise resultaterne og forklare kombinationen frem for blot at sige, at hundene er “testet”.

CECS, som nu ofte beskrives som paroksystisk dyskinesi eller PGSD, er en anden lidelse. Berørte hunde kan få episoder med unormale bevægelser, muskeltrækninger og fald, ofte med bevaret bevidsthed. Et studie fandt ikke én genetisk region, som kunne forklare lidelsen, og der findes ingen tilsvarende enkel DNA-test. Episoderne kan ligne andre neurologiske problemer. Optag episoden på video, hvis det kan gøres sikkert, og lad en dyrlæge undersøge hunden. Du bør ikke ændre behandling eller kost på baggrund af en diagnose, du selv har stillet på nettet.

I raceklubbens langsigtede sundhedsarbejde følger man også tilbagevendende krampelignende episoder, hud- og maveproblemer samt mund- og tandsundhed. Spørg, hvordan forældrene og nære slægtninge har haft det over tid, ikke kun hvilke attester der forelå, da parringen fandt sted. En grundig samtale omfatter SLEM-status og forældrekombinationen, eventuelle episoder, langvarig kløe eller mavebesvær, tandtab og anden tilbagevendende sygdom.

## Historie og oprindelse

Border terrieren blev formet i Border District på grænsen mellem England og Skotland. Her var der brug for en terrier med udholdenhed nok til at følge heste og foxhounds over ujævnt terræn, men samtidig smal nok til at gå ned i en rævegrav, når ræven søgte skjul. Racens størrelse, vejrbestandige pels, udholdenhed og selvstændige arbejdsform hænger sammen med denne opgave.

Lokale terriertyper havde flere navne, før Border Terrier blev den fælles betegnelse. Den britiske kennelklub anerkendte racen i 1920. De første dokumenterede importer til Sverige kom i 1930’erne. Importer og avlsarbejde fra 1960’erne lagde siden grunden til en mere varig svensk population.

Racen bruges stadig til jagt, blandt andet under jorden, som stødende eller kortdrivende hund og ved eftersøgning af anskudt vildt. Mange lever samtidig som aktive familie- og selskabshunde. Arbejdsbaggrunden er derfor mere end historie: Den forklarer, hvorfor nutidens border terrier gerne følger spor, undersøger huller og fortsætter med en opgave, selv om ejeren har andre planer.

## At leve med racen

Border terrier passer bedst til den, der sætter pris på en lille hund med masser af initiativ og kan kombinere aktivitet med gode sikkerhedsrutiner. Lejlighed eller hus er mindre afgørende end adgang til daglige ture, mental aktivering og hvile. I en etageejendom bør man tidligt træne ro ved lyde på trappen og bevægelse uden for vinduet. Ved et hus skal hegnet kunne modstå både gravning og en pludselig interesse for vildt.

Alenetid trænes gradvist fra meget korte perioder. Hvalpe kan ikke efterlades på samme måde som voksne hunde, og en voksen hunds tryghed varierer med individ og situation. Det svenske råd om, at hunde bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne, er ikke et mål for, hvor længe hunden bør være alene. Vurder i stedet, om hunden reelt kan hvile uden uro, gøen eller destruktiv adfærd, og sørg for hjælp, før dens grænse er nået.

I et hjem med kat skal katten have hundefri områder og flugtveje. Hold hunden i snor i begyndelsen, beløn rolig adfærd, og afværg ethvert forsøg på at jage. Sammen med børn er opsyn fra en voksen og enkle regler nødvendige: Forstyr ikke hunden, når den spiser eller hviler, og lad den gå væk. Sådanne rutiner betyder mere end generelle påstande om, at racen “altid” er god med børn eller dyr.

Spørg opdrætteren om følgende, før du beslutter dig:

- Hvilken SLEM-status har forældrene, og hvorfor er netop denne kombination sikker?
- Har nære slægtninge haft CECS/PGSD-lignende episoder, tilbagevendende hud- eller maveproblemer eller tandproblemer?
- Hvordan klarer forældrene hvile, fremmede mennesker, andre hunde, lyde og vildt?
- Findes der BPH-resultater, jagtpræmieringer eller andre beskrivelser, som kan læses i deres rette sammenhæng?
- Hvilken hjælp får du med håndtrimning, indkald og hverdagsspørgsmål, efter at hvalpen er flyttet hjem?

Border terrier kan passe til en førstegangsejer, hvis jagtlyst, pelspleje og konsekvent træning virker tiltalende frem for besværlige. Den, der først og fremmest ønsker en hund, som kan gå løs overalt, automatisk lader smådyr være i fred eller nøjes med den samme korte tur hver dag, bør vælge efter andre egenskaber.

Border terrier

Svenska Terrierklubben (Sweden)

Deutscher Terrier Club (Germany)

French Kennel Club (Société Centrale Canine)

Lille, robust terrier, der oprindeligt blev avlet ved grænsen mellem England og Skotland til rævejagt. Kærlig og stærkt knyttet til familien, men selvstændig med stærk jagtinstinkt. Har brug for 1–2 timers motion dagligt, sikker indhegning og venlig, konsekvent træning. Den stride, vejrbestandige pels skal børstes og indimellem trimmes i hånden.

Horsmarka

## Kort fortalt

Flatcoated retriever er en anerkendt britisk apporterende fuglehund i FCI-gruppe 8. Racen er avlet til at søge efter og hente nedlagt vildt på land og i vand, så samarbejde, apporteringslyst og evnen til at arbejde i varieret terræn er centrale egenskaber – også hos hunde, der primært lever som familiehunde.

- Den ønskede skulderhøjde er 58–61 cm for hanner og 56–58 cm for tæver.
- Den ønskede vægt i god kondition er 27–36 kg for hanner og 25–32 kg for tæver. Målene beskriver racestandardens ideal, ikke hvad enhver voksen hund vil veje eller måle.
- De godkendte farver er sort og leverbrun.
- Raceidealet er en positiv, venlig, vågen og lydhør hund. Energi, intensitet og evnen til at falde til ro varierer mellem individer og familier.
- En Flatcoated retriever har hver dag brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, problemløsning og samarbejde. Lange gåture alene erstatter ikke meningsfulde opgaver.
- Tumorsygdomme er et vigtigt sundhedsproblem i racen. Ingen enkelt test kan vise, at en hvalp eller avlslinje er fri for fremtidig kræftrisiko.

## Udseende og pels

Flatcoated retriever skal være stærk uden at blive tung og spændstig uden at virke spinkel. Funktionel balance er vigtigere end kraftig knoglebygning, overdreven pels eller høj kropsvægt. Bevægelserne skal være frie, flydende og regelmæssige set forfra og bagfra.

Hovedet er langt og velformet med et fladt, moderat bredt kranium og kun et let stop. Kæberne skal være lange og stærke nok til apporteringsarbejdet. Kroppen har en dyb, forholdsvis bred brystkasse og et kort, kraftigt lændeparti. Halen bæres muntert, men ikke højt over ryglinjen.

Pelsen er tæt, fin til middelkraftig og så flad som muligt. Ben og hale har tydeligt behæng, når hunden er fuldt udviklet. Kun sort og leverbrun indgår i standarden; gul forekommer, men er ikke en godkendt udstillingsfarve.

Pelsplejen bør følge hundens faktiske pels og hverdag, ikke en fast kalender. Red pelsen igennem helt ned til huden, og vær særligt omhyggelig bag ørerne, i armhulerne og i behænget. Efter badning eller arbejde i vand og tæt terræn skal hunden tørres og gennemgås for filtre, hudirritation, frø, små sår og beskadigede trædepuder. Ørerne skal holdes tørre og kontrolleres ved lugt, rødme eller kløe. Trimning kan holde poter og behæng funktionelle, men pelsen bør ikke formes til en tung eller overdreven silhuet.

## Temperament og personlighed

Flatcoated retriever skal være tillidsvækkende, positiv, venlig, vågen og lydhør, men racestandarden er et avlsmål – ikke en garanti for hvert individ. En hvalpekøber bør derfor vurdere forældrene, voksne slægtninge og hvordan opdrætteren følger hundenes adfærd i hverdagen, i stedet for blot at godtage, at racen beskrives som glad.

I Svenska Kennelklubbens BPH-analyse af 209 svenskfødte hunde blev racen overordnet opfattet som tryg, energisk, nysgerrig, legesyg og social. Den samme analyse understreger variationen i racen og påpeger, at stor nysgerrighed og hurtige reaktioner også kan hænge sammen med vanskeligheder ved at falde til ro. Materialet beskriver de deltagende hunde og er ikke en facitliste for en hvalp. Se derfor efter både arbejdslyst og evnen til at falde til ro igen: Kan de voksne hunde hilse uden at miste al selvkontrol, håndteres roligt og hvile, når der ikke sker noget?

Racen er ofte social, men egnethed med børn, hunde eller katte må aldrig antages ud fra racenavnet. En stærk og begejstret hund kan vælte et lille barn uden at ville gøre skade. Små børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Introduktion til hunde og katte bør ske gradvist. Tidligere erfaring, lyst til at jage og evnen til at afbryde på signal betyder mere end en generel beskrivelse af racen.

## Træning og motion

Flatcoated retriever har brug for at anvende både krop og hoved hver dag, men der findes ingen seriøs universel kvote i minutter eller timer. Det rette niveau afhænger af alder, helbred, kondition, aktivitetens intensitet og hvor godt hunden falder til ro bagefter. En god dag rummer en blanding af bevægelse, næsearbejde, apportering, samarbejde og uforstyrret hvile.

Apportering og søg giver ofte mere end blot at forlænge gåturen. Dummyer, enkle markeringsapporteringer, nærsøg, spor, jagttræning eller den svenske Funktionsbeskrivning Retriever kan give afløb for de egenskaber, racen er avlet til. Jagtprøver og praktisk jagt passer til den, der vil udvikle arbejdet videre, men enhver ejer kan skabe hverdagsopgaver, hvor hunden får lov til at søge, bære, aflevere og vente på et signal.

Belønningsbaseret og gradvis træning passer til en hurtig og samarbejdsvillig retriever. Prioritér tidligt:

- kontakt og at gå pænt i snor, før hunden bliver fuldvoksen og stærk;
- indkald og stopsignal, også når noget bevæger sig eller dufter spændende;
- rolige hilsener med alle fire poter på jorden;
- at bære og aflevere genstande uden konflikt;
- ro, passivitet og evnen til at geare ned efter aktivitet;
- frivillig håndtering af poter, ører, mund og pels.

Vandarbejde kan være et godt afløb, men interesse for vand er ikke det samme som at kunne svømme. Begynd på lavt vand, vis hunden en sikker vej op, undgå strømmende eller meget koldt vand, og lad aldrig hunden være uden opsyn. Hunde i vækst har brug for varieret belastning, der opbygges gradvist; gentagne bratte stop, høje spring og ensidig boldkastning er ikke en genvej til god kondition.

## Sundhed

Tumorsygdomme er det vigtigste racespecifikke sundhedsområde, en hvalpekøber skal forstå. Svenska Kennelklubben og raceklubben beskriver en overrepræsentation af flere tumorformer, og Flatcoated retriever har blandt andet en dokumenteret disposition for histiocytært sarkom. Det betyder ikke, at enhver hund bliver syg, men risikoen kan ikke afvises med en DNA-test, en normal dyrlægeattest eller unge, raske forældre.

Bed om alder og dødsårsag for forældre, bedsteforældre, hel- og halvsøskende samt hunde fra tidligere kuld. Spørg, hvilke diagnoser der faktisk er bekræftet af en dyrlæge, og hvordan opdrætteren bruger oplysninger om ældre slægtninge. Hos din egen hund bør en ny eller voksende knude, vedvarende halthed, uforklarligt vægttab eller en tydelig ændring i appetit og energi vurderes af en dyrlæge. Sådanne tegn kan have mange årsager og bør ikke selvdiagnosticeres som kræft.

For afkom, der skal registreres i Sverige, kræver Svenska Kennelklubben, at begge forældre har officiel hofteledsstatus før parring. Kendt status betyder, at der findes et resultat – ikke automatisk at hofterne er graderet A eller B. Kontrollér derfor selve graden og resultaterne hos nære slægtninge. Albuerøntgen er en vigtig kontrol, som raceklubben gerne vil se hos flere hunde, men den er ikke et særskilt krav for at registrere hvalpe efter reglerne fra 2026.

Øjenundersøgelse er heller ikke et formelt krav fra Svenska Kennelklubben for racen. Den aktuelle anbefaling fra den svenske Flatcoated Retrieverklub er, at avlshunde har en øjenattest, som højst er to år gammel ved parring. Klubben anbefaler også gonioskopi, når det er muligt, og at en kendt grad af pektinatligamentdysplasi, PLD, ikke fordobles i en kombination. Bed om at se dato, diagnoser og hele resultatet – ordet "øjentestet" er ikke nok.

Renal dysplasi, RD, forekommer i få, men alvorlige tilfælde. Der findes ingen valideret DNA-test for RD hos Flatcoated retriever, så et kommercielt testresultat bør ikke bruges som bevis for, at en hund eller kombination er fri. En kendt diagnose hos nære slægtninge og opdrætterens åbenhed er mere relevant.

## Historie og oprindelse

Flatcoated retriever blev udviklet i Storbritannien som en apporterende fuglehund til arbejde efter skuddet. Opgaven var at søge efter og hente nedlagt fugle- og småvildt på land og i vand, hvilket forklarer racens kombination af næsearbejde, samarbejdsvilje, bæring og udholdende bevægelse.

FCI anerkendte racen endeligt i 1954 og placerer den blandt retrieverne med arbejdsprøve. Flatcoated retriever kom til Sverige i 1960'erne. De præcise fortællinger om, hvilke hundetyper der blev krydset på hvert trin af udviklingen, varierer mellem historiske kilder. Det sikre og praktisk vigtige er, at nutidens race stadig skal fungere som apportør og ikke blot have et retrieverlignende udseende.

## At leve med racen

Flatcoated retriever passer bedst til en, der vil leve med en aktiv arbejdende retriever og samtidig har tænkt sig at træne ro. Racen kan passe til en engageret førstegangsejer, men er ikke automatisk nem: Størrelse, fart og meget ivrige hilsener kræver planlægning, og behovet for samarbejde varer hele livet.

Lejlighed kan fungere, hvis det er nemt at komme ud, hunden får meningsfuld aktivitet, og man træner lyde, hilsener i fællesarealer og hvile. En have erstatter ikke gåture eller fælles arbejde. Alenetid skal opbygges gradvist fra korte, trygge stunder; en lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer i, hvad de kan klare. Hvis arbejdsdagen jævnligt indebærer langt fravær, skal en velfungerende plan for selskab og luftning være på plads før købet.

Før du vælger en hvalp, bør du kunne få klare svar på disse spørgsmål:

- Hvad bruges forældrene til, og hvordan fungerer de under aktivitet, håndtering og hvile?
- Hvilken officiel HD-grad har hver forælder, og findes der albueresultater og ledhistorik hos nære slægtninge?
- Hvornår blev den seneste øjenundersøgelse foretaget, hvad viste hele attesten, og findes der resultater fra gonioskopi?
- Hvor gamle blev nære slægtninge, hvad døde de af, og hvilke tumordiagnoser eller RD-tilfælde er kendt?
- Hvordan følger opdrætteren sundhed, temperament og arbejdsevne i tidligere kuld over tid?

Det rette hjem får en arbejdsivrig, social og alsidig hund. Et dårligt match opstår ofte, når det venlige raceideal tolkes som, at hunden af sig selv kan klare børn, andre dyr, lange dage alene og et liv uden reelle opgaver.

Flatcoated retriever

The Flatcoated Retriever Society of Great Britain

The Swedish Kennel Club (Svenska Kennelklubben)

The Norwegian Kennel Club (Norsk Kennel Klub)

The Danish Kennel Club (Dansk Kennel Klub)

Flatcoated retriever er en middelstor til stor, atletisk apporterende jagthund med glat, sort eller leverfarvet pels og et venligt, hvalpeagtigt væsen. Den er energisk, meget menneskeorienteret og meget lærenem og har brug for masser af motion, positiv træning, et tæt familieliv og opmærksom pleje af helbredet.

Adore Mee Flats

Pluto

## Kort fortalt

Jämthund er en stor svensk jagtspids, som først og fremmest er avlet til at finde elg og holde vildtet på stedet med vedvarende gøen. Det er en udholdende, modig og selvstændig arbejdshund – ikke en race, der primært er udviklet til et liv udelukkende som selskabshund.

- **Oprindelse:** Sverige
- **Racegruppe:** Spidshunde og racer af oprindelig type
- **Anvendelse:** Stillende jagthund, især til elgjagt
- **Mankehøjde:** 57–65 cm for hanhunde og 52–60 cm for tæver
- **Pels:** Tæt dobbeltpels i mørkere eller lysere grå nuancer
- **Typiske træk:** Stærk jagtlyst, udholdenhed, mod, selvstændighed og vilje til samarbejde
- **Passer bedst til:** En jæger eller et aktivt hjem, som kan give hunden et reelt afløb for dens jagtlige egenskaber

En jämthund kan være rolig og hengiven derhjemme, når dens behov bliver opfyldt, men almindelig hverdagsmotion kan ikke altid erstatte det arbejde, racen er avlet til. Det vigtigste spørgsmål før et køb er derfor ikke kun, om du holder af at være udendørs, men om du kan give en meget selvstændig og udholdende jagthund en meningsfuld opgave.

## Udseende og pels

Jämthund er en stor, stærk og bevægelig spidshund med en rektangulær kropsform. Kroppen skal være lidt længere end mankehøjden uden at virke tung eller langstrakt. Hanhunde er 57–65 cm høje, med 61 cm som ideal, mens tæver er 52–60 cm, med 56 cm som ideal. Racestandarden angiver ingen bestemt vægt, så huld og proportioner er bedre pejlemærker end et generelt vægtinterval.

Hovedet er langstrakt med opretstående ører og et opmærksomt udtryk. Halen er højt ansat og bæres løst oprullet i en lav bue mod låret, ikke stramt oprullet over ryggen.

Pelsen består af forholdsvis tætliggende dækhår og en kort, blød og lys underuld. Farven er mørkere eller lysere grå. Lysegrå eller cremefarvede partier findes blandt andet på snuden, kinderne, struben, brystet, bugen, benene og halens underside.

Pelsplejen er som regel enkel. Bad hunden, når den faktisk har brug for det, og børst pelsen grundigt i fældeperioderne. Efter arbejde i skov og ujævnt terræn bør du kontrollere poter, kløer, hud og pels for sår, snavs og flåter. Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af årstiden og af, hvordan hunden bruges, ikke af en fast ugeplan.

## Temperament og personlighed

Jämthund skal være modig og energisk, men samtidig rolig og stabil. Under jagt arbejder den selvstændigt på afstand, søger efter vildt og er nødt til at træffe egne beslutninger. Samtidig skal den holde kontakt med føreren og kunne samarbejde. Kombinationen forklarer, hvorfor racen ofte lærer hurtigt, men ikke nødvendigvis følger anvisninger mekanisk.

Træningen fungerer bedst, når den er tydelig, konsekvent og belønningsbaseret. Hårde metoder kan skade tilliden uden at skabe et bedre samarbejde. Beløn kontakt, indkald og rolige valg fra begyndelsen, og træn de samme færdigheder i de miljøer, hvor de faktisk skal fungere.

Gøen er et arbejdsredskab. Jämthunden er avlet til at markere vildt med vedvarende gøen, mens den holder dyret på stedet, og anlægget kan også mærkes i hverdagen. Det betyder ikke, at alle individer gør meget indendørs, men bor man i en lydhør ejendom, bør man tage lydniveauet alvorligt og træne ro ved døre, besøg og aktivitet uden for hjemmet.

Der er forskel på både individer og avlslinjer. Bed derfor opdrætteren beskrive, hvordan forældrene fungerer under jagt, i hvile, blandt mennesker og i nye miljøer. Jagtresultater fortæller meget om arbejdsegenskaberne, men ikke alt om hundens adfærd i hverdagen.

## Træning og motion

Jämthunden har brug for mere end almindelige ture i snor: Den behøver konditionstræning, næsearbejde, samarbejde og opgaver, der giver jagtlysten et passende afløb. Der findes ingen officiel dagskvote i timer eller kilometer, som passer til alle. Det rette niveau afhænger af hundens alder, form, helbred, årstid og arbejdets belastning.

For en voksen hund kombinerer et godt program regelmæssig fysisk træning med søg, spor og kontaktøvelser. Jagt og jagttræning er racens mest naturlige beskæftigelse. Uden for jagtsæsonen er der fortsat brug for planlagt konditionstræning og mentalt krævende opgaver, men også hvile og restitution. En hund, som har arbejdet længe i terrænet, kan have brug for en roligere dag bagefter, selv om den stadig virker arbejdsivrig.

Et sikkert indkald er vigtigt, men det fjerner ikke jagtlysten. Byg træningen gradvist op med lang line og nøje valgte forstyrrelser, og slip ikke hunden, hvor et stort søg kan bringe vildt, trafik eller hunden selv i fare. GPS er et sikkerhedsredskab under jagt, ikke en erstatning for grundtræning og god dømmekraft.

Hvalpen skal have lov til at udforske, lege, udvikle kropskontrol og lære at følge sin fører i korte, positive træningspas. Øg afstand og belastning gradvist efter den enkelte hunds udvikling. Racens avlsstrategi advarer mod hård jagttræning, før hunden er færdigudviklet. Undgå derfor at jagte tidlige resultater med lange, ensidige eller tvungne pas. En dyrlæge eller hundefysioterapeut kan hjælpe med en plan, hvis den voksende hunds bevægelser eller led giver anledning til bekymring.

## Sundhed

Jämthund betragtes generelt som en sund og funktionel race, men hoftedysplasi og epilepsi forekommer. Racens avlsstrategi retter også opmærksomheden mod diabetes og øjensygdommen progressiv retinal atrofi, PRA. En grundig kontrol før køb af hvalp bør derfor omfatte både registrerede undersøgelsesresultater og sygdomshistorikken hos nære slægtninge.

For at jämthundekuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have en officiel HD-status før parringen. Racen har et HD-indeks, og Svenska Kennelklubben anbefaler, at forældrenes gennemsnitlige indeks ligger over 100. Hunde med HD-grad D eller E må ikke bruges i avlen inden for racens indeksprogram.

Anbefalingerne i racens RAS går videre: Forældrene bør have hofter bedømt til A eller B, albuer uden anmærkninger, en øjenundersøgelse, der højst er tolv måneder gammel, samt en præmiering fra en svensk jagtprøve for løshund på elg. Det er vigtigt at skelne disse anbefalinger fra de særlige registreringsbetingelser. Resultater for albuer og øjne samt jagtmeritter er alligevel relevante kvalitetsoplysninger, når du sammenligner kuld.

Spørg opdrætteren om:

- forældrenes HD- og albueresultater samt aktuelle HD-indeks
- dato og resultat for øjenundersøgelsen
- epilepsi, diabetes og PRA hos forældre, søskende og tidligere afkom
- jagtprøveresultater og hvordan hundene arbejder i praksis
- hvordan tidligere afkom har udviklet sig fysisk og mentalt

Epilepsi og diabetes kan ikke vurderes med en enkelt, enkel sundhedsattest. Åben information om slægten er derfor særlig værdifuld. Dårligt syn i dæmpet lys, gentagne krampeanfald, usædvanlig stærk tørst eller tydeligt øget vandladning skal vurderes af en dyrlæge, men symptomerne kan have flere årsager og bør ikke diagnosticeres på egen hånd.

## Historie og oprindelse

Jämthund er en svensk race fra traditionen med store jagtspidser i det nordlige nåleskovsbælte. Den blev anerkendt som selvstændig race i 1946. Før da blev den større jämthundetype og den mindre norske elghund, grå, længe bedømt som samme race. Det er en vigtig forklaring på, at jämthunden fik sin egen standard forholdsvis sent.

Ældre kilder beskriver store, ulvelignende jagthunde i Jämtland og de omkringliggende områder, men en ubrudt linje fra oldtidens hunde til nutidens registrerede race kan ikke bevises. Det sikre er, at den moderne jämthund er formet gennem målrettet avl til arbejde i nordisk skov.

Elgjagt har været racens dominerende anvendelse. Hundens opgave er at søge selvstændigt, få elgen til at blive stående og derefter markere dens position med vedvarende gøen, så føreren kan nærme sig. Jämthund er også blevet brugt til jagt på blandt andet bjørn og vildsvin, men dens identitet og avlsmål er stærkest knyttet til arbejdet som stillende elghund.

## At leve med racen

Livet med en jämthund fungerer bedst, når arbejde, restitution og hverdag planlægges som en helhed. En stor grund er praktisk, men erstatter hverken træning eller meningsfuld aktivitet. Det er ikke umuligt at bo i lejlighed, men det stiller store krav til adgang til egnede områder, praktisk opbevaring af udstyr, træning i at forholde sig roligt og en hverdag, hvor hunden kommer ud ofte.

Racen kan fungere i en børnefamilie, men det sker ikke automatisk. En voksen skal altid holde opsyn, når hunden er sammen med små børn, tage ansvar for motionen og sørge for, at hunden har et uforstyrret hvilested. En stærk og ivrig unghund kan vælte et lille barn ved et uheld, selv om den er venlig.

Stærk jagtlyst påvirker livet med andre dyr. En jämthund, der bliver introduceret roligt og kontrolleret til en kat, kan lære at bo sammen med den, men det garanterer ikke samme reaktion på ukendte katte udendørs. Smådyr skal holdes sikkert adskilt på en måde, der ikke afhænger af lydighed. Møder med andre hunde påvirkes af individ, erfaring og introduktion; påstande om, at et bestemt køn altid eller aldrig fungerer sammen, er for unuancerede.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. Voksne hunde varierer meget i, hvor let de falder til ro alene, og en hvalp kan ikke behandles som en færdigtrænet voksen hund. Planlæg pasning, luftning og selskab i hverdagen i stedet for at gå ud fra, at meget motion automatisk gør hunden tilfreds med lange perioder alene.

Vælg opdrætter og kuld ud fra det liv, du faktisk kan tilbyde. Bed om at se dokumenterede sundhedsresultater, spørg til sygdomme i slægten, og find ud af, hvordan forældrene jager og fungerer hjemme. For den, der ønsker en udholdende jagtkammerat og holder af et tæt samarbejde med en selvstændig hund, kan jämthunden passe særdeles godt. For den, der først og fremmest søger en ukompliceret selskabshund, findes der racer med langt bedre forudsætninger.

Jämthund

Fédération Cynologique Internationale (FCI) - Member Countries

Jämthund er en stor, ulvelignende skandinavisk spidshund, avlet til elgjagt i de barske nordiske skove. Den har en tyk grå dobbeltpels, krøllet hale og et roligt, trofast temperament. Den er intelligent og selvstændig og kræver en erfaren hundefører, rigelig daglig motion og regelmæssig mental stimulering.

Våtsjötorps

## Kort fortalt

Welsh corgi pembroke er en lille, men kraftig hyrde- og kvæghund, der i dag først og fremmest lever som en aktiv selskabshund. Den passer bedst til en ejer, som vil kombinere gåture med hverdagstræning, næsearbejde eller anden mental aktivering.

- Mankehøjde: cirka 25–30 centimeter
- Vægt ifølge racestandarden: 10–12 kilo for hanner og 9–11 kilo for tæver
- Oprindelsesland: Storbritannien, med racens brugshistorie i Wales
- Pels: mellemlang dobbeltpels, som fælder, især i tydelige fældningsperioder
- Temperament: idealet er en modig, opmærksom og venlig hund, men der er stor forskel på individerne
- Levealder: den svenske raceklub beskriver, at mange hunde bliver 12–14 år, men sundhed og levealder varierer

Pembroke og welsh corgi cardigan er to forskellige racer, ikke varianter af samme race. De adskiller sig blandt andet i størrelse, farver og hale. Vælg derfor ikke mellem dem ud fra forenklede påstande om, at den ene altid er roligere eller mere social.

## Udseende og pels

Welsh corgi pembroke skal være lavstammet, stærk og robust uden at virke tung eller hæmmet i sine bevægelser. Kroppen er middellang, brystkassen bred og dyb, og ørerne står op. Trods de korte ben skal en sund pembroke bevæge sig frit og aktivt.

Racestandarden angiver en mankehøjde på cirka 25–30 centimeter, en vægt på 10–12 kilo for hanner og 9–11 kilo for tæver. Tallene er vejledende, ikke den rigtige målvægt for enhver hund. Huld og muskelmasse skal også vurderes.

Pelsen består af lige, mellemlange dækhår og tæt underuld. De godkendte farver er rød, zobel, fawn og sort med tan-aftegninger. De kan forekomme med eller uden hvidt på ben, bryst og hals. Lidt hvidt på hovedet og næsepartiet er også tilladt.

Ældre racebeskrivelser kan give indtryk af, at alle pembrokes har kort hale. De kan faktisk fødes med lang hale eller naturlig stumphale i forskellig længde. Halekupering er forbudt i Sverige, medmindre indgrebet er nødvendigt af veterinærmedicinske grunde. En kuperet hund er derfor ikke svenskfødt; kontrollér dens oprindelse og indførselsdokumenter grundigt.

Welsh corgi cardigan er normalt lidt højere, har en lang, rævelignende hale og flere godkendte farver. Farve eller personlighed er alligevel ikke nok til at fastslå racen; stamtavlen viser, hvilken race hunden tilhører.

Pelsen skal ikke trimmes. Børst regelmæssigt, og børst underulden grundigt igennem, når fældningen tager til. Det fjerner løse hår og gør det lettere at opdage forandringer i huden. Bad hunden, når den er snavset, ikke efter en fast plan. Væn roligt hvalpen til børstning, negleklipning og tandbørstning.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en modig, arbejdsivrig, udadvendt og venlig hund. Samtidig viser Svenska Kennelklubbens aktuelle BPH-analyse af hverdagsadfærd stor variation blandt de hunde, der har deltaget. Nogle hilser meget ivrigt på fremmede, mens andre viser langt mindre interesse. En racebeskrivelse kan derfor ikke forudsige præcist, hvordan en bestemt hvalp vil udvikle sig.

Baggrunden som gård- og kvæghund kommer ofte til udtryk gennem årvågenhed, hurtige reaktioner og evnen til at træffe egne beslutninger. Mange kan godt lide at samarbejde, men nogle har brug for mere træning for at vælge føreren frem for det, der sker omkring dem. Det gør racen sjov at træne, men et godt hverdagssamarbejde kommer ikke nødvendigvis af sig selv.

Svenska Kennelklubben fremhæver en mulig tendens til at vogte, gø og nappe efter hæle. Det sidste hænger sammen med racens historiske arbejde tæt på kvægets bagben, men hyrdeadfærden ser ikke ens ud hos alle hunde. Hvis hunden napper efter løbende børn, fødder eller bukseben, skal det alligevel stoppes tidligt. Beløn i stedet rolig kontakt, opmærksomhed og at hunden vælger en passende opgave.

Hvor meget hunden gør, varierer også. En pembroke kan reagere på lyde ved døren, bevægelser uden for vinduet eller forventning, men racenavnet afgør ikke, hvor stort problemet bliver. Spørg, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hjemmet. Indarbejd rolige rutiner omkring dør, gæster og hvile fra begyndelsen.

For en børnefamilie er det rigtige individ og en gennemtænkt hverdag vigtigere end betegnelsen “familiehund”. Små børn og hunde skal altid være sammen med en voksen, og hunden har brug for sin egen hvileplads, hvor den får fred.

## Træning og motion

Welsh corgi pembroke har brug for fysisk og mental aktivering hver dag, men et bestemt antal minutter eller kilometer passer ikke til alle. Alder, sundhed, kondition og turens indhold påvirker behovet mere end en standardplan.

En god hverdag indeholder ture med tid til at snuse, korte træningspas og en opgave, der kræver koncentration, for eksempel godbidssøg, spor eller nye hverdagsfærdigheder. Variér rolige aktiviteter med bevægelse og planlagt hvile. En hund, der løber meget, men aldrig lærer at falde til ro, kan stadig have svært ved at slappe af.

Begynd tidligt med indkald, at gå pænt i snor, impulskontrol og en rolig måde at afbryde gøen eller nappen på. Belønningsbaseret træning gør det tydeligt for hunden, hvilket valg der kan betale sig. Hold træningspassene fokuserede, og slut, mens hunden stadig er engageret, i stedet for at gentage den samme øvelse, til interessen forsvinder.

Racen kan trives med lydighed, rallylydighed, spor, næsearbejde og agility. Vælg aktivitet efter hundens krop og motivation. Ikke alle pembrokes har hyrdeanlæg, blot fordi racen historisk arbejdede med kvæg; de egenskaber skal vurderes hos den enkelte hund.

Korte ben er ikke en grund til at behandle en sund voksen hund som skrøbelig. Byg kondition og muskler gradvist op, og sørg for godt fodfæste på glatte gulve. Tilpas belastningen til hvalpe, ældre hunde og hunde, der er på vej tilbage efter en skade. Pludselige smerter, modvilje mod at bevæge sig, halthed eller svaghed skal vurderes af en dyrlæge, ikke mødes med generelle råd om trapper eller ramper.

## Sundhed

Den svenske avlsstrategi beskriver welsh corgi pembroke som en generelt sund race, men køberen bør alligevel kontrollere hofter, øjne og dokumenteret sundhed i slægten. Skeln mellem registreringskrav, raceklubbens råd og DNA-test, der findes på markedet.

Siden januar 2025 har Svenska Kennelklubben krævet, at begge forældre har officiel hofteledsstatus før parring, hvis hvalpene skal kunne registreres. Bed om at se resultaterne, og spørg, hvordan opdrætteren har vurderet kombinationen. “Røntgenundersøgt” betyder ikke, at resultatet er uden anmærkninger.

Svenska Welsh Corgi Klubben anbefaler også, at avlshunde får undersøgt øjnene før parring. Spørg efter aktuelle resultater for begge forældre og efter øjenfund hos nære slægtninge. Raceklubben følger desuden halthed og for tidlig lukning af vækstzonen i albuebenet, såkaldt short ulna, som kan give fejlstilling i forbenet. En ung hund med en pote, der drejer mere og mere udad, et krumt forben eller halthed bør undersøges tidligt af en dyrlæge.

DNA-test for degenerativ myelopati, DM, og von Willebrands sygdom type 1 findes til racen, men resultatet skal fortolkes korrekt. Den aktuelle svenske avlsstrategi beskriver DM-testen som en risikotest og anbefaler ikke rutinemæssig testning, fordi testen ikke giver hele det kliniske billede, og sygdommen ikke er dokumenteret som et større problem blandt svenske hunde. For vWD type 1 har raceklubben trukket sit tidligere råd om rutinetestning tilbage efter en gennemgang med Svenska Kennelklubbens DNA-gruppe. Et laboratoriesvar beviser altså ikke i sig selv, at en hund er syg eller vil blive det. Bed opdrætteren forklare, hvorfor en test er foretaget, og hvordan resultatet er afvejet mod anden sundhed og genetisk variation.

Hold hunden i normalt huld hele livet. En tydelig talje skal kunne ses ovenfra, og ribbenene skal være lette at mærke med et let tryk. Vej hunden regelmæssigt, men lad ikke tallene i racestandarden erstatte en reel huldvurdering. Kontakt en dyrlæge, hvis vægten ændrer sig uden en tydelig grund, eller hvis hunden har brug for et struktureret vægttabsprogram.

## Historie og oprindelse

Welsh corgi pembroke udviklede sig i Wales som gård- og hyrdehund, men racens tidligste ophav er ikke endeligt fastslået. Teorier om flamske vævere, nordiske spidshunde og slægtskab med svensk vallhund (västgötaspets) skal derfor behandles som teorier, ikke som sikker historie.

Det dokumenterede arbejde på walisiske gårde forklarer racen bedre. Pembrokes hjalp med at flytte kvæg til og fra stalden, vogtede gården og løste flere andre opgaver. De drev kvæg ved at arbejde tæt på dyrenes bagben. Opgaven krævede årvågenhed, bevægelighed og beslutsomhed samt både selvstændighed og samarbejde.

Pembroke og cardigan udviklede deres egne særpræg i Wales, men blev længe betragtet samlet som welsh corgi. De blev skilt som to racer i 1934. FCI placerer pembroke som race nummer 39 i gruppe 1 for hyrde- og kvæghunde.

I Sverige lever pembrokes næsten udelukkende som selskabshunde, selv om nogle stadig arbejder med hyrdning. Arven kommer oftere til udtryk i hundesport, næsearbejde og en hverdag, hvor hunden får opgaver sammen med sin ejer.

## At leve med racen

En welsh corgi pembroke kan bo i lejlighed, rækkehus eller villa, hvis hverdagen giver nok aktivitet, hvile og selskab. Den lave mankehøjde gør ikke hunden passiv, og en have erstatter ikke gåture eller træning. I en lejlighed er det især vigtigt tidligt at træne rolige reaktioner på lyde i opgangen, bevægelser uden for vinduet og aktivitet ved døren.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd med meget korte perioder, og øg først, når hunden forbliver afslappet. Hvalpe og urolige hunde kræver ekstra hensyn. Hunde skal også luftes flere gange i løbet af dagen, så den, der har lange arbejdsdage, må planlægge hjælp til selskab og luftning.

Racen kan leve sammen med andre hunde eller katte, men om det fungerer, afhænger af individerne og introduktionen. Giv katten hundefri steder og en fri flugtvej, hold de første møder kontrollerede, og forhindr jagt. Smådyr skal beskyttes mod stress og fysisk kontakt. Tidligere erfaring med en anden dyreart er nyttig information, men ingen garanti for, at det vil fungere med et nyt dyr.

Pembroke kan passe til en førstegangsejer, som kan lide at træne og er konsekvent uden at bruge hårde metoder. Den passer dårligere til den, der ønsker en hund, som nøjes med meget korte ture, fælder lidt eller automatisk er stille og føjelig.

Racen er blevet mærkbart mere udbredt i Sverige. Når en race bliver populær, er det ekstra vigtigt at kontrollere oplysningerne. Mød opdrætteren og hvalpens mor, og kontrollér registrering, ID-mærkning, dyrlægeattest og officielle sundhedsresultater. Hvis hunden er importeret eller har kuperet hale, skal oprindelse og indførselsdokumenter være tydelige. Et godt valg bygger på dokumentation, åbne svar og på, hvordan hundene faktisk fungerer — ikke på billeder eller løfter om et bestemt temperament.

Welsh corgi pembroke

Association Française du Corgi

Welsh corgi pembroke er en lille, robust hyrdehund med korte ben, et rævelignende ansigt og en vejrbestandig dobbelt pels, som fælder året rundt. Den er intelligent, aktiv og meget menneskeorienteret og har brug for daglig motion, mental stimulering, venlig men konsekvent træning samt omhyggelig kontrol af vægt og ryg.

Hundeopdrættere

For købere

For sælgere

Værktøjer

Hunde

Katte

Get a Pet