## Kort fortalt

Dværgschnauzeren er en lille, men robust tysk hunderace med et tydeligt vagtinstinkt, stor arbejdslyst og en pels, der skal trimmes. Den er den mindste af schnauzerracerne, men ikke blot en mindre udgave af schnauzeren. Dværgschnauzeren er en selvstændig race, som blev udviklet til arbejde på gårde i et lille og praktisk format.

- **Skulderhøjde:** 30–35 cm for både hanner og tæver
- **Vægt:** 4–8 kg ifølge racestandarden
- **Oprindelsesland:** Tyskland
- **Oprindelig opgave:** rottefanger og gårdhund
- **Pels:** ruhåret dækhår med tæt underuld
- **Farver:** sort, peber og salt, sort og sølv samt hvid
- **Typiske træk:** opmærksom, udholdende, nysgerrig og ofte hurtig til at slå alarm

Dværgschnauzeren passer bedst til den, der gerne vil træne og aktivere sin hund hver dag og accepterer regelmæssig pelspleje. Den praktiske størrelse gør hunden let at tage med, men hverdagen kræver stadig klare rutiner.

## Udseende og pels

Dværgschnauzeren skal være kompakt, kraftig og omtrent lige så lang, som den er høj. Skægget, de buskede øjenbryn og den ruhårede pels giver det velkendte schnauzerpræg. Racestandarden angiver samme højde- og vægtinterval for begge køn, men hvor den enkelte voksne hund ligger inden for intervallerne, afhænger blandt andet af kropsbygning og huld.

Pelsen består af tæt underuld og hårdt, tilliggende dækhår. De fire godkendte farver er helt sort, peber og salt, sort og sølv samt helt hvid. Farven siger ikke noget om hundens temperament, eller hvor godt den passer til et bestemt hjem.

Den ruhårede pels skal trimmes, hvilket betyder, at modne, døde dækhår plukkes ud. Svenska Kennelklubben anbefaler trimning mindst fire gange om året og gennemgang af underulden cirka en gang om ugen. Hvor ofte den enkelte hund skal trimmes helt, afhænger af pelskvalitet, vækst og den ønskede pelslængde. Skæg, benhår og blødere områder skal redes, så snavs og filtre ikke bliver siddende.

Klipning kan passe til en hund, der er blevet øm eller har svært ved at stå under en trimning, men metoden ændrer pelsens struktur. Når dækhårene klippes af i stedet for at blive plukket ud, bliver pelsen ofte blødere og mere ulden. Spørg derfor opdrætteren eller en erfaren hundefrisør, hvordan hundens pels hidtil er blevet plejet, før du vælger metode.

En korrekt plejet ruhåret pels fælder normalt meget lidt, men det gør ikke dværgschnauzeren allergifri. Begrænset fældning fortæller ikke, hvordan en person med allergi vil reagere, og ingen hunderace kan garanteres at fungere for alle. Hvis der er allergi i familien, bør I tale med sundhedspersonale, møde hunde under kontrollerede forhold og lægge en plan før købet.

## Temperament og personlighed

Dværgschnauzeren er som regel opmærksom, nysgerrig og udholdende. Den registrerer hurtigt lyde, bevægelser og mennesker i nærheden og kan derfor være en effektiv lille alarmhund. Den samme årvågenhed kan føre til gentagen gøen ved døren, i opgangen eller uden for vinduet, hvis hunden ikke får hjælp til at falde til ro.

Raceegenskaber beskriver en tendens, ikke hvert enkelt individ. De svenske mentalbeskrivelser kommer fra en for lille del af opdrætterne til at give et sikkert billede af alle dværgschnauzere. Forskellene mellem familier og individer kan være store. Se derfor på, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hverdagen. En tryg hund bør kunne komme sig efter en overraskelse og slappe af, når der ikke sker noget.

Dværgschnauzere lærer ofte hurtigt og kan være sjove at samarbejde med. Ejeren skal dog gøre det tydeligt, hvilken adfærd der kan betale sig. Hårde korrektioner kan øge stress og gøen. Med rolig, belønningsbaseret træning bliver det lettere at lære hunden, hvad den skal gøre i stedet.

## Træning og motion

Dværgschnauzeren har brug for fysisk aktivitet og opgaver til næse og hjerne hver dag. Der findes ingen meningsfuld regel om et bestemt antal minutter, som passer til alle. En sund, ung voksen hund kan have glæde af lange ture og hundesport, mens en hvalp, ældre hund eller hund med sygdom har brug for en anden belastning.

Variér ture i forskellige omgivelser med korte træningspas, søgeøvelser og tid til at undersøge i eget tempo. Rallylydighed, nosework, tricktræning og agility er aktiviteter, hvor racens hurtighed og lyst til samarbejde kan komme til sin ret. Målet er ikke at udmatte hunden hver dag. Et bedre tegn er, at den kan være aktiv ude og bagefter falde til ro hjemme.

Begynd tidligt med hverdagens færdigheder: kontakt, indkald, pæn lineføring, håndtering af poter og skæg samt ro på en fast plads. Træn alarmgøen, før den bliver en vane. Beløn hunden, når den registrerer en lyd og derefter vender opmærksomheden mod dig, og indøv en enkel rutine for dørklokken og besøg. Begræns udsynet, hvis hunden igen og igen øver sig i at gø ved vinduet. Ændr én ting ad gangen, og øg først sværhedsgraden, når hunden er rolig.

Racens baggrund som rottefanger betyder, at nogle individer gerne jager små dyr, der bevæger sig hurtigt. Et sikkert indkald og brug af snor, hvor der kan dukke vildt op, er derfor fornuftigt, selv om jagtinteressen varierer.

## Sundhed

Dværgschnauzeren beskrives generelt som en robust race, men urinsten og øjensygdomme er to dokumenterede områder, man bør kende til. Svenska Kennelklubben oplyser, at urinsten forekommer hos lidt over fem procent af racen. Raceklubbens sundhedsarbejde følger også blandt andet progressiv retinal atrofi, PRA, og grå stær.

Racen har desuden en kendt tilbøjelighed til forhøjede triglycerider i blodet. Det betyder ikke, at alle dværgschnauzere bliver syge, og en forhøjet værdi forklarer ikke automatisk maveproblemer eller betændelse i bugspytkirtlen. Tilbagevendende opkast, diarré, mavesmerter, problemer med vandladning eller ændret syn bør vurderes af en dyrlæge. Dyrlægen afgør, om eksempelvis en urinprøve, øjenundersøgelse eller fastende blodprøve er relevant.

Før du køber hvalp, bør du bede opdrætteren vise konkrete sundhedsoplysninger frem for blot at sige, at linjen er sund. Kontrollér forældrenes registrerede resultater fra øjenundersøgelser, og spørg til urinsten, tilbagevendende maveproblemer og øjensygdom hos nære slægtninge. Raceklubben offentliggør DNA-resultater for flere sygdomme, der kan testes for, men en DNA-pakke er ikke en generel sundhedsattest og dækker ikke alle former for PRA. Spørg, hvilke prøver der er taget, hvad resultaterne betyder for netop denne kombination, og hvilke aktuelle anbefalinger opdrætteren følger.

Små hunde har også brug for regelmæssig tandpleje. Væn hvalpen til tandbørstning, og hold øje med munden, så dårlig ånde, ømhed eller problemer med at tygge opdages tidligt.

## Historie og oprindelse

Dværgschnauzeren blev udviklet i Tyskland omkring forrige århundredskifte. I området omkring Frankfurt am Main fandtes en lille, schnauzerlignende hund under navnet ruhåret dværgpinscher. Svenska Kennelklubben beskriver, hvordan små schnauzere og dværgpinschere blev brugt, da racen tog form gennem mere planlagt avl.

Den lille gårdhund skulle holde rotter væk og samtidig gøre opmærksom på det, der skete omkring gård og stald. Det historiske arbejde er med til at forklare nutidens kombination af hurtighed, årvågenhed og interesse for små bevægelser. I dag er dværgschnauzeren en selskabshund, men den har stadig godt af at bruge både krop og hjerne.

## At leve med racen

Dværgschnauzeren kan bo i lejlighed, men en lille hund er ikke automatisk nem at have tæt på naboerne. Overvej, om du kan håndtere lyde ved dør og vindue, sørge for flere lufteture og give hunden daglig aktivitet. Evnen til at slappe af indendørs er ofte vigtigere end boligens størrelse.

Racen kan fungere fint med børn, når en voksen hjælper både barnet og hunden med at være sammen på en rolig måde. Små børn og hunde skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får fred. Det er de voksne, der har ansvaret for ture, træning og pelspleje, selv om børnene gerne vil hjælpe.

Om hunden kan bo med en kat, afhænger mere af individerne, deres tidligere erfaringer og introduktionen end af racenavnet. Lad de første møder være rolige, adskil dyrene med et gitter ved behov, og giv katten flugtveje. Gnavere og andre smådyr bør holdes sikkert adskilt. Den dokumenterede baggrund som rottefanger gør det uklogt at regne med, at jagtinteressen mangler.

Hunden skal gradvist vænnes til at være alene. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde er meget forskellige i, hvad de kan klare uden at blive urolige. Begynd med meget korte, udramatiske stunder, når hunden er tryg, og øg kun tiden, så længe den forbliver rolig. Planlæg hverdagen efter individet i stedet for at antage, at en bestemt race kan være alene i et fast antal timer.

Vælg en dværgschnauzer, hvis du holder af en opmærksom, aktiv hund og vil bruge tid på træning og trimning. Vælg en anden race, hvis du ønsker minimal pelspleje, en hund der sjældent slår alarm, eller en sikker løsning i forhold til allergi og smådyr.

Dværgschnauzer

The Kennel Club (UK)

Svenska Schnauzer Pinscherklubben (Sweden)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Verein für Deutsche Schäferhunde (Germany)

Den kompakte, robuste Dværgschnauzer er intelligent, lærenem og meget menneskekær. Dens stride, næsten ikke‑fældende pels kræver regelmæssig pelspleje. Som opmærksom vagthund med terriertemperament har den brug for daglig motion, mental stimulering og konsekvent træning og bliver ofte 12–15 år gammel.

## Kort fortalt

Tysk Spids – Mittelspitz er den mellemstore variant af tysk spids. Det er en livlig, opmærksom og lærenem selskabshund, som knytter sig tæt til familien og har en naturlig tilbøjelighed til at holde øje med, hvad der sker omkring hjemmet. Racen passer bedst til en ejer, der sætter pris på en årvågen hund og er indstillet på at træne ro og håndtere gøen fra begyndelsen.

- **Racegruppe:** Gruppe 5, spidshunde og racer af oprindelig type
- **Oprindelse:** Tyskland
- **Variant:** En af fem varianter af tysk spids
- **Skulderhøjde:** 35 cm med en afvigelse på 5 cm i begge retninger, altså 30–40 cm
- **Vægt:** Racestandarden angiver ikke et fast vægtinterval; vægten skal passe til hundens størrelse
- **Pels:** Dobbeltpels med lange, lige dækhår og kort, tæt underuld
- **Hverdagsliv:** Aktiv og lærenem, med lav jagtlyst ifølge racestandarden, men udpræget årvågenhed

Mittelspitz er større end kleinspitz og mindre end grosspitz. Det er en selvstændig størrelsesvariant, som ikke skal vurderes efter pomeranianens mål eller udseende. For en kommende ejer er lydniveau, pelspleje og muligheden for at give hunden meningsfuld beskæftigelse vigtigere end boligens størrelse.

## Udseende og pels

Tysk Spids – Mittelspitz skal være kompakt og kvadratisk: Kropslængden skal svare til skulderhøjden. Hovedet bliver smallere frem mod næsen og giver et rævelignende udtryk. Øjnene skal være mørke og mandelformede, mens ørerne er små, trekantede og opretstående. Den buskede hale bæres højt over ryggen.

Den officielle højde er 35 cm, plus eller minus 5 cm. Det giver et interval på 30–40 cm, ikke 32–36 cm eller andre smallere mål, som nogle gange angives. Standarden har ingen fast idealvægt i kilo. En voksen hund skal i stedet have en vægt og et huld, der passer til højde, kropsbygning og muskelmasse.

I Sverige er det tilladt at parre mittelspitz med de nærtliggende varianter grosspitz eller kleinspitz. Efter sådan en parring registreres afkommet som den største forælders variant. Den endelige registrering efter størrelse sker efter en officiel måling, når hunden er over 15 måneder. Spørg derfor, hvor store forældrene og de fuldvoksne nære slægtninge faktisk er.

Pelsen består af to tydelige lag. Dækpelsen er lang og lige og skal stå ud fra kroppen. Underulden er kort, tyk og tæt. Omkring hals og skuldre danner pelsen en krave, og bagsiden af bagbenene har rigelige bukser. Pelsen må ikke være bølget, krøllet eller pjusket, og silhuetten må ikke se formklippet ud.

Godkendte farver er sort, brun, hvid, orange og ulvegrå samt flere farver, som standarden samler under betegnelsen ”andre farver”: orange zobel, creme, creme zobel, sort med tan-aftegninger, sort og sølv, brun med tan-aftegninger samt broget. En broget hund skal have hvid grundfarve og pletter i én farve, som standarden tillader. Farver, der ikke er beskrevet i standarden, medfører diskvalifikation på udstilling.

En grundig gennemredning fra huden og ud cirka en gang om ugen er et praktisk udgangspunkt. Når underulden løsner sig, kan hunden have brug for hyppigere pelspleje. Racen fælder altså, selv om de løse hår ofte mærkes mest i tydelige fældeperioder. Begynd tidligt med håndtering, og vær især opmærksom bag ørerne, i kraven, på benene og under halen.

Standarden tillader et velplejet udtryk, men ikke en formklippet silhuet. Bed opdrætteren vise, hvilke redskaber og hvilken teknik der passer til netop denne pels, før du overvejer en mere omfattende klipning.

## Temperament og personlighed

En racetypisk mittelspitz er opmærksom, livlig, hengiven over for sin ejer og meget lærenem. Racestandarden beskriver også en naturlig skepsis over for fremmede og lav jagtlyst. I hverdagen viser årvågenheden sig ofte ved, at hunden hurtigt reagerer på mennesker, dyr eller lyde uden for hjemmet.

Det betyder ikke, at alle mittelspitzer opfører sig ens. Svenska Kennelklubbens BPH-analyse viser stor variation blandt de tyske spidshunde, der er blevet beskrevet. Mittelspitzgruppen var i gennemsnit forholdsvis tryg og viste sjældent vrede reaktioner i sociale møder, men nogle hunde hilste næsten ikke på fremmede, mens andre hilste meget intenst. Enkelte beskrivelser blev afbrudt på grund af frygt. Spørg derfor ikke kun, om forældrene er ”søde”, men hvordan de reagerer på gæster, pludselige lyde, håndtering og nye miljøer, og hvor hurtigt de falder til ro igen.

Gøen er et centralt spørgsmål i hverdagen. En mittelspitz, der giver alarm, når der sker noget, viser et typisk racetræk, men alarmen behøver ikke fortsætte længe. Beløn ro, lær hunden at gå hen på en bestemt plads, når nogen kommer til døren, og begræns dens mulighed for at overvåge enhver bevægelse uden for vinduet. Vælg ikke racen, hvis du har brug for en hund, der næsten aldrig giver lyd fra sig.

Racen kan fungere godt sammen med børn, når samværet er roligt og respektfuldt. Små børn og hunde skal altid være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får lov at være i fred. Den forholdsvis lave jagtlyst kan gøre samlivet med andre dyr lettere, men den garanterer ikke, at alle individer kan omgås katte eller smådyr. Lad introduktionen ske gradvist, og sørg for sikre, adskilte områder.

## Træning og motion

Mittelspitz har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men et fast antal timer passer ikke til alle hunde. En unghund, en veltrænet voksen og en senior har brug for forskellig belastning. Tilpas gåture og aktiviteter efter alder, kondition, helbred og hundens evne til at falde til ro bagefter.

Racen kan være glad for næsearbejde, spor, rallylydighed, agility, dog dancing, lydighed og tricktræning. En god hverdag behøver ikke at indeholde konkurrencer, men hunden har glæde af opgaver, hvor den får lov at snuse, tænke og samarbejde. Variér aktiviteterne med rolige ture og planlagt hvile i stedet for at forsøge at trætte hunden med konstant højt tempo.

Prioritér tidligt:

- ro ved døre og vinduer og ved lyde i opgangen
- indkald og kontakt, selv om racen normalt har forholdsvis lav jagtlyst
- at gå pænt i snor og bevare kontakten blandt mennesker og hunde
- håndtering af poter, pels, mund og ører
- evnen til at lægge sig og hvile, når der ikke skal ske noget

Belønningsbaseret træning giver hunden tydelig information uden frygt eller smerte. Læg mærke til og beløn de rolige øjeblikke, gør den ønskede adfærd let at vælge, og øg forstyrrelserne gradvist. Hvis hunden allerede er begyndt at gø, skal du først øge afstanden eller afskærme den fra det, der udløser reaktionen. Derefter kan I træne en alternativ adfærd.

## Sundhed

Tysk Spids – Mittelspitz beskrives som en grundlæggende sund og robust race, men patellaluksation og arvelige øjenforandringer er to områder, som den svenske raceklub følger. En hvalpekøber bør bede om de faktiske undersøgelsesresultater i stedet for at nøjes med oplysningen om, at forældrene er ”sundhedstestede”.

Patellaluksation betyder, at knæskallen kan forskubbes fra sin normale placering. Nogle hunde viser ingen tydelige symptomer, mens andre kan halte eller indimellem springe et skridt over med det ene bagben. Den svenske raceklub anbefaler, at begge forældredyr har normale knæled. Bed om at se det officielle patellaresultat for hver forælder, og kontrollér, at hundens identitet stemmer overens med resultatet.

Klubben anbefaler også en øjenundersøgelse uden anmærkninger før avl. En officiel øjenundersøgelse udføres af en dyrlæge med særlige kompetencer, og resultatet registreres centralt hos Svenska Kennelklubben. Undersøgelsen kan påvise kliniske øjenforandringer, der er til stede på undersøgelsestidspunktet, men et normalt resultat er ingen garanti for, at hunden aldrig får øjenproblemer. Spørg også, om øjensygdomme har forekommet hos ældre nære slægtninge.

Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 stiller ikke noget racespecifikt krav om patellaundersøgelse eller øjenundersøgelse for at registrere et mittelspitzkuld. Raceklubbens anbefalinger går derfor længere end de bindende racespecifikke registreringskrav. En hvalp, der er registreret hos Svenska Kennelklubben, har således ikke automatisk to forældre med de resultater, klubben anbefaler.

Bed opdrætteren vise:

- det officielle patellaresultat for begge forældre
- resultatet af øjenundersøgelsen med dato og fuldstændig vurdering
- oplysninger om knæ, øjne, hud og pels hos fuldvoksne nære slægtninge
- BPH-resultater, hvis forældrene eller nære slægtninge har gennemført beskrivelsen

## Historie og oprindelse

Tysk Spids – Mittelspitz er en tysk variant inden for FCI-racen tysk spids. FCI anerkendte tysk spids endeligt i 1957, og den gældende standard opdeler racen i wolfspitz, grosspitz, mittelspitz, kleinspitz og zwergspitz.

Racestandarden gengiver en ældre teori om, at tyske spidshunde stammer fra stenalderens tørvehunde og fra spidshunde i senere bopladskulturer. Standarden formulerer det sådan, at racen ”siges at stamme” fra disse hunde. Det bør derfor læses som en traditionel baggrundsbeskrivelse, ikke som en ubrudt og fuldt dokumenteret stamtavle tilbage til stenalderen.

Den tyske raceklub beskriver den mellemstore spidshund som den størrelse, der længe blev holdt af håndværkere, småbønder og vognmænd, som brugte hundene som årvågne gård- og vagthunde. Mittelspitz fik sin egen plads i standarden for tysk spids i 1969. I dag holdes den først og fremmest som selskabs- og aktivitetshund, men årvågenheden er stadig en del af racen.

## At leve med racen

En mittelspitz kan bo i lejlighed eller hus, hvis den får daglig aktivitet, hvile og træning i at forholde sig roligt til lyde. I et lydhørt etagebyggeri er det vigtigt allerede før købet at overveje, hvordan hunden skal forhindres i at overvåge opgang, vinduer og hoveddør hele dagen. En stor have løser ikke gøen og erstatter heller ikke fælles gåture eller meningsfulde opgaver.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. En voksen hund, der er godt vænnet til at være alene, kan som regel være for sig selv i nogle timer, men der er stor forskel på individer, og en lille hvalp skal ikke efterlades alene. En hund, der bliver stresset, gør vedvarende eller ikke kan falde til ro, har brug for kortere træningstrin og mere selskab.

Regn med ugentlig pelspleje og hyppigere gennemredning, når underulden fældes. Håndteringstræningen bør omfatte hele hunden, ikke kun ryggen. Kontrollér samtidig hud, knæ, poter, kløer, ører og tænder, så forandringer opdages tidligt.

Racen passer til dig, der ønsker en årvågen hund, som står familien nær og holder af at træne, og som accepterer, at årvågenheden kræver aktiv vejledning. Den passer dårligere, hvis stilhed, et meget lavt aktivitetsbehov eller minimal pelspleje er afgørende. Vælg opdrætter ud fra dokumenterede knæ- og øjenresultater, stabile voksne slægtninge og åben information om gøen og frygt – ikke kun efter farve eller en fyldig hvalpepels.

Tysk Spids – Mittelspitz

German Spitz Club of Great Britain

Federation Cynologique Internationale (FCI)

VDH - Verband für das Deutsche Hundewesen (German Kennel Club)

Dansk Kennel Klub (DKK)

Mellemstor Tysk Spids – Mittelspitz med kvadratisk, kompakt krop, tæt dobbeltpels og fyldig hale båret hen over ryggen. Vågtsom og gøende som vagthund, men samtidig kærlig og menneskeorienteret, med behov for selskab, træning, mental stimulering og regelmæssig pelspleje. Generelt robust, langlivet og aktiv.

Kasino's

Gods From Ash

Hamiltonstövare

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

The Norwegian Kennel Club

Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals (RSPCA)

Hamiltonstövare er en svensk trefarvet drivende hund, middelstor, atletisk og robust. Den er rolig, venlig og kærlig derhjemme, men har stærk jagtlyst, kraftig stemme og har brug for rigelig daglig motion, træning og mental stimulering. Pelsplejen er enkel.

Spjutvikens

## Kort fortalt

Jack Russell terrier er en lille, anerkendt terrierrace med stor arbejdslyst og en tydelig jagtbaggrund. Den passer bedst til den, som vil træne aktivt, kan håndtere jagtinteresse i hverdagen og samtidig lærer hunden at falde til ro. En lille størrelse betyder altså ikke små behov.

- **Oprindelse:** England; racen blev videreudviklet i Australien
- **Anvendelse:** gravjagthund og selskabshund
- **Ideel skulderhøjde:** 25–30 cm
- **Omtrentlig vægt ifølge racestandarden:** cirka 5 kg ved 25 cm og 6 kg ved 30 cm
- **Pels:** glat, broken eller ruhåret; hvidt skal dominere, med sorte og/eller rødgule aftegninger
- **Typiske træk i racestandarden:** livlig, opmærksom, aktiv, modig, venlig og roligt selvsikker
- **Vigtigt for ejeren:** jagtinstinkt, indkald, ro i hverdagen og meningsfuld aktivering skal tages alvorligt

Jack Russell terrier og parson russell terrier er to forskellige racer. Parson er højere og mere kvadratisk bygget, mens Jack Russell terrier er lavere og lidt længere i kroppen. Det er derfor bedre at kontrollere hundens registrerede race end at vurdere ud fra udseendet eller bruge navnene som synonymer.

## Udseende og pels

Jack Russell terrier skal være stærk, smidig og rektangulær – kroppen er lidt længere, end hunden er høj. Idealhøjden er 25–30 cm, og racestandardens vægtangivelse svarer til omtrent ét kilo for hver fem centimeter skulderhøjde. Det er et forhold i standarden, ikke en slanketabel: Den rette vægt for den enkelte hund skal også vurderes ud fra kropsbygning, muskelmasse og huld.

Brystkassen skal være dybere, end den er bred, og have en omkreds på cirka 40–43 cm bag albuerne. Den forholdsvis smidige brystkasse hænger sammen med racens oprindelige arbejde under jorden. Helheden skal være funktionel og bevægelig, ikke tung eller overdrevet.

Racen har tre pelstyper:

- **Glat pels** ligger tæt ind til kroppen og kræver normalt enkel børstning for at fjerne løse hår og snavs.
- **Broken pels** er en mellemting med længere, stride hår på dele af kroppen.
- **Ruhåret pels** har strid dækpels og underuld og skal håndtrimmes, når pelsen er moden.

Broken og ruhåret pels bør trimmes, ikke klippes med maskine. Når gamle hår klippes over i stedet for at blive fjernet, kan pelsens struktur og beskyttelse mod fugt og snavs forringes. Bed en erfaren hundefrisør vise, hvordan netop din hunds pels bør plejes; behovet følger pelsens modenhed og kvalitet, ikke en universel ugeplan. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører og tænder regelmæssigt.

## Temperament og personlighed

Jack Russell terrier er grundlæggende en livlig, vågen og selvsikker arbejdende terrier, som også skal være venlig. Racen blev avlet til at træffe selvstændige beslutninger tæt på vildt, og den samme selvstændighed kan i et hjem vise sig som initiativ, vedholdenhed og hurtige reaktioner på bevægelse eller lyd. Jagtinteressen findes fortsat hos hunde, der udelukkende holdes som selskabshunde.

Racebeskrivelsen er et ideal, ikke et løfte om hvert individ. Temperament påvirkes af arv, tidlige erfaringer, helbred, miljø og træning. Spørg derfor ikke kun, om forældrene er “søde”. Bed om at møde mindst tæven, spørg hvordan forældrene og nære slægtninge reagerer på fremmede mennesker, hundemøder, pludselige lyde, håndtering og hvile, og find ud af, hvad opdrætteren avler efter – jagt, hundesport eller primært selskab.

BPH kan give struktureret information om, hvordan en enkelt hund reagerede i en standardiseret beskrivelse, men det er ikke en bestået-eller-ikke-bestået-test og garanterer ikke hvalpens fremtidige adfærd. Ældre svensk racemateriale byggede desuden på for få beskrevne Jack Russell terriere til sikre konklusioner om hele racen. For en hvalpekøber er resultater fra forældre og slægtninge derfor mere nyttige end brede påstande om racens gennemsnit.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil lære, gå til træning og arbejde konsekvent med belønningsbaserede metoder. Den er et dårligere valg for den, der først og fremmest søger en lille, ukompliceret hund, som automatisk kan gå løs eller nøjes med korte lufteture.

## Træning og motion

En Jack Russell terrier har brug for daglig bevægelse, næsearbejde, problemløsning og mulighed for at geare ned, men der findes ikke ét korrekt antal minutter, der passer til alle individer. Alder, helbred, kondition, miljø og aktivitetens intensitet afgør belastningen. En rolig skovtur med tid til at snuse, en gennemtænkt træningssession og restitution kan give mere end langvarig, ensidig boldkastning.

Byg hverdagen op omkring flere typer aktivitet: ture i varieret terræn, søg eller spor, korte træningssessioner, kontrolleret leg og opgaver, hvor hunden bruger næse og krop. Hundesport som agility, nosework og vildtspor kan passe til mange individer, men træningsmængden bør øges gradvist. For hvalpe bør underlag, tempo, leg og hvile tilpasses individet; den ofte gentagne femminuttersregel har ingen videnskabelig støtte.

Prioritér disse færdigheder tidligt:

- kontakt og samarbejde trods dufte og bevægelse
- indkald og et separat nødstopsignal
- at slippe genstande og afbryde aktivitet
- rolig gang i snor og neutrale passager af andre hunde
- håndtering af poter, mund, ører og pels
- at gå hen til en kurv og slappe af
- at være alene, indlært i meget små og trygge trin

På grund af jagtinstinktet bør frihed uden snor aldrig bygge på håb. Træn først på et sikkert indhegnet område, og brug en lang line, hvor det er sikkert, indtil hunden kan vende sig væk fra forstyrrelser og reagere på signaler med stor pålidelighed. Selv en veltrænet hund kan have brug for snor nær vildt, trafik og andre farer. Belønningsbaseret træning med tydelige regler fortæller hunden, hvad den skal gøre, og hjælper med at bevare samarbejdet, når aktivitetsniveauet stiger.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben oplyser, at racen ikke har kendte racesygdomme, men at patellaluksation forekommer. Det betyder ikke, at alle hunde rammes, eller at racen er fri for alle andre sygdomme. Det betyder, at en seriøs sundhedsgennemgang bør tage udgangspunkt i dokumenterede resultater og den aktuelle familie, ikke i en lang, usorteret liste over diagnoser.

I den svenske racespecifikke avlsstrategi anbefales det, at hunde, som bruges i avl, undersøges for patella og øjenlyses. For øjne er anbefalingen en undersøgelse før avl, derefter hvert tredje år og én gang efter otteårsalderen. Det er avlsanbefalinger – de må ikke fremstilles, som om hver undersøgelse var et generelt registreringskrav eller en garanti for sunde hvalpe.

Inden køb af en hvalp bør du bede om forældrenes registrerede navne og numre og selv kontrollere:

- hvem der udførte undersøgelsen
- datoen for patella- og øjenundersøgelsen
- det faktiske resultat, ikke blot beskeden “testet”
- om nære slægtninge har haft tilbagevendende knæ-, øjen- eller andre helbredsproblemer
- forældrenes alder, og om ældre hunde i familien er blevet fulgt op

Et normalt resultat reducerer usikkerheden om netop det undersøgte, men er ikke en livslang garanti. Hold hunden i et passende huld, opbyg konditionen gradvist, og kontakt en dyrlæge ved for eksempel tilbagevendende halthed, smerter, ændret syn eller tydelige adfærdsændringer.

## Historie og oprindelse

Jack Russell terrier har sin oprindelse i 1800-tallets England og forbindes med præsten John Russell. Han udviklede foxterriere, som kunne følge foxhounds og gå ned i grave for at få ræv og andet vildt ud af deres skjul. Arbejdsopgaven krævede en lille, bevægelig, modig og selvstændig hund.

Fra nært beslægtede linjer voksede to typer frem. Den højere og mere kvadratiske type blev parson russell terrier; den lavere og lidt længere type blev Jack Russell terrier. Racen har altså engelsk oprindelse, men Australien er angivet som det land, hvor den blev videreudviklet, og hvor vigtigt arbejde med standarden fandt sted. Svenska Kennelklubben godkendte Jack Russell terrier i 2001.

Historien forklarer flere egenskaber, som stadig kan mærkes: den funktionelle størrelse, den bevægelige krop, evnen til at træffe selvstændige beslutninger og interessen for at søge efter og følge vildt. Disse egenskaber kan være en styrke i træning og hundesport, men de skal styres i en moderne hverdag.

## At leve med racen

At leve med en Jack Russell terrier fungerer bedst, når hjemmet kombinerer aktivitet med tydelige rutiner for hvile, sikkerhed og selvkontrol. Racen kan bo i lejlighed; boligens størrelse er mindre afgørende, end om hundens behov bliver dækket, og om den lærer ikke at reagere på hver lyd i opgangen eller uden for vinduet. Træn ro og neutralitet over for lyde, før gøen er blevet en vane.

Med børn gælder den samme grundregel som for alle hunde: En voksen har ansvaret for samspillet, og hunden skal have et beskyttet hvilested, hvor den ikke forstyrres. Børn bør ikke tage mad eller legetøj, bære hunden eller følge efter den, når den går væk. Racens hurtighed og intensitet gør rolige, korte møder bedre end voldsom leg uden pauser.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og bør bygges op gennem gradvise, kontrollerede introduktioner. Tidlig tilvænning kan hjælpe, men fjerner ikke jagtinstinktet. Kaniner, gnavere og andre smådyr skal holdes helt og sikkert adskilt; vælg ikke racen ud fra en antagelse om, at træning garanterer fredelig sameksistens. Også i et hjem med flere hunde er der brug for separate hvilesteder og mulighed for at håndtere ressourcer uden konkurrence.

Alenetid bør læres gradvist, når hunden allerede føler sig tryg i hjemmet. Begynd med meget korte fravær, og øg først, når hunden kan være rolig. I Sverige må et lukket bur ikke bruges som almindeligt hvilested eller til at holde hunden indespærret i hjemmet. Indret i stedet en behagelig kurv eller et tilstrækkeligt stort, sikkert område, hvor hunden kan bevæge sig og selv vælge hvilested.

Før køb bør hele husstanden kunne svare ja på tre spørgsmål: Kan vi give hunden meningsfuld aktivitet hver dag? Kan vi håndtere jagtinteresse med træning, snor og sikre miljøer? Kan vi tilbyde uforstyrret restitution og konsekvente regler uden hårde metoder? Hvis svaret er ja, kan Jack Russell terrier blive en meget engageret træningspartner og selskabshund – men den bliver sjældent en passiv lille hund på sidelinjen af livet.

Jack Russell terrier

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Norwegian Kennel Club

Jack Russell terrier: lille, kompakte og energiske rævejagende terrier med modig og intelligent sind. Har brug for 1–2 timers motion dagligt plus mental stimulering. Overvejende hvid med tre forskellige pels-typer, stærk lyst til at grave og jage. Meget hengiven over for sin familie, men krævende og uegnet til meget stille hjem.

La Nieva’s

## Kort fortalt

Chihuahua er en mexicansk selskabshund og verdens mindste anerkendte hunderace. Den er lille nok til at komme med næsten overalt, men har stadig brug for opdragelse, motion og mulighed for at bruge næse og hjerne som andre hunde.

- **Oprindelse:** Mexico
- **Anvendelse:** selskabshund i FCI-gruppe 9
- **Vægt ifølge racestandarden:** 1–3 kg, med 1,5–2,5 kg som idealvægt
- **Mankehøjde:** racestandarden angiver ikke et højdeinterval; Chihuahua bedømmes efter vægt
- **Pels:** korthåret eller langhåret
- **Racetypisk temperament:** kvik, opmærksom, livlig og meget modig
- **Vigtige sundhedskontroller:** knæ, tænder, bid, øjne og kraniets fontanelle

”Teacup”, ”mini” og lignende ord er ikke anerkendte størrelser eller særskilte varianter af Chihuahua. Der findes kun én vægtstandard og to pelsvarianter. I racestandarden er en vægt under 1 kg eller over 3 kg diskvalificerende. En usædvanligt lille hund tilhører stadig samme race, og den lave vægt er ikke i sig selv et bevis på kvalitet eller godt helbred.

## Udseende og pels

Chihuahua skal være kompakt og lidt længere end høj, med æbleformet hoved, store opretstående ører og en højt båret hale. Udtrykket skal være vågent, men øjnene må ikke være udstående, og snudepartiet må ikke blive overdrevet kort.

Den korthårede variant har kort, blød og blank pels, som ligger tæt ind til kroppen. Den langhårede har fin og silkeagtig pels, som er glat eller let bølget, med længere hår blandt andet på ører, hals, ben og hale. Langhåret betyder altså ikke, at pelsen skal være tung eller overdrevet fyldig; en alt for rigelig pels er ikke racekarakteristisk.

Pelsplejen er normalt enkel. Bad hunden, når den er snavset, og red den langhårede variant cirka en gang om ugen, især bag ørerne og i de længere faner. Den korthårede pels kan børstes efter behov. Brug samtidig rutinen til at vænne hunden til kontrol af kløer, tænder, ører og øjne.

Alle farver og farvekombinationer er tilladt undtagen merle. Merle er altså ikke en sjælden godkendt farve hos Chihuahua, men udtrykkeligt udelukket fra den internationale racestandard.

## Temperament og personlighed

En racetypisk Chihuahua reagerer hurtigt og er opmærksom, livlig og modig. Den kan være tydelig, når der sker noget omkring hjemmet, men frygt, aggressivitet eller uafbrudt gøen bør ikke beskrives som uundgåelige raceegenskaber. Den gældende racestandard accepterer hverken aggressivitet eller ekstrem skyhed.

Mange individer knytter sig tæt til familien og er opmærksomme på nye mennesker, lyde og hunde. Hvordan det kommer til udtryk, påvirkes af arv, tidlige erfaringer, sundhed og det, hunden har lært. En Chihuahua, der altid bliver båret væk, får færre muligheder for at øve rolige møder og bevæge sig i forskellige miljøer. Samtidig skal en så lille hund ikke tvinges til at hilse eller udsættes for påtrængende leg for at ”vænne sig til det”. God socialisering er korte, trygge erfaringer, hvor hunden kan holde afstand og falde til ro igen.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil træne hverdagsfærdigheder og tager dens lille størrelse alvorligt. Den passer dårligere til den, der søger et tilbehør eller regner med, at en lille krop automatisk betyder et lille ansvar.

## Træning og motion

Chihuahua har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men der findes ikke ét bestemt antal minutter, som passer til alle hunde. Alder, kondition, underlag, vejr og restitution er bedre pejlemærker end en generel gåtursplan. En sund voksen Chihuahua kan sætte pris på gåture, næsearbejde, tricks, hverdagslydighed og tilpasset hundesport.

Træn gradvist med belønningsbaserede metoder. Prioritér indkald, lineføring, rolig håndtering og at hunden kan stoppe med at gø og falde til ro. Korte træningspas kan være praktiske, men stop efter hundens koncentration i stedet for efter et fast antal minutter. De samme venlige og konsekvente regler skal gælde for en lille hund som for en stor.

En Chihuahua bør normalt få lov til at gå frem for at blive båret, så den får den bevægelse og miljøtræning, den har brug for. Det er fornuftigt at bære hunden i trængsel, ved risiko for skade eller når den faktisk har brug for hjælp, men det må ikke erstatte motion. Hvalpe har brug for flere pauser og gradvis belastning; en voksen hund, som pludselig ikke vil gå eller bliver halt, bør undersøges i stedet for blot at blive båret videre.

## Sundhed

De mest nyttige sundhedskontroller for Chihuahua gælder knæ, mund og tænder samt en hovedform uden overdrivelser. En lang liste over mulige diagnoser hjælper mindre end at vide, hvad der skal kontrolleres hos forældredyr, hvalp og voksen hund.

- **Patellaluksation:** Knæskallen kan glide ud af sin normale position, og halthed eller et unormalt bevægelsesmønster kan være tegn. For at et kuld kan registreres i Svenska Kennelklubben, skal begge forældredyr have officiel patellastatus fra en undersøgelse foretaget tidligst ved etårsalderen og før parring. Bed om at se resultaterne i Svenska Kennelklubbens register, og kontrollér altid, hvilke regler der gælder på købstidspunktet.
- **Tænder:** En britisk undersøgelse af dyrlægejournaler viser, at paradentose og tilbageholdte mælketænder var blandt de hyppigst registrerede problemer hos Chihuahua. Væn hvalpen til daglig tandbørstning, og følg tandskiftet. Hvis en mælketand bliver siddende, når den blivende tand bryder frem ved siden af, bør munden vurderes af en dyrlæge.
- **Hoved og øjne:** Svenska Kennelklubbens racespecifikke dommeranvisninger fremhæver risici ved overdreven dværgvækst, for kort snudeparti, forkert bid eller kæbe og for fremtrædende øjne. Spørg ikke kun til ”æblehoved”, men se efter et funktionelt bid, et snudeparti uden overdrivelser og øjne, der ikke buler ud.
- **Fontanelle:** En åben fontanelle, som nogle gange kaldes molera, er ikke et ønskværdigt kendetegn. Den er en diskvalificerende fejl i den gældende racestandard. En lille fordybning, efter at fontanellen har lukket sig, er noget andet og er ikke diskvalificerende. En hvalp eller voksen hund med en formodet åbning bør vurderes af en dyrlæge.

Hold også øje med huld og bevægelsesmønster. Pludselig halthed, smerter i øjnene eller problemer med at spise skal tages alvorligt.

## Historie og oprindelse

Chihuahua har Mexico som officielt oprindelsesland og har fået navn efter den mexicanske delstat Chihuahua. Dette er veldokumenteret, men den præcise vej frem til nutidens hund er mindre godt belyst.

Den officielle racestandard gengiver en tradition om, at små hunde kan have levet i området på toltekernes tid. Afbildninger af hunde, som kaldes Techichi i Tula, ligner nutidens Chihuahua. Standarden fremstiller dette som en antagelse, ikke som bevis for en ubrudt slægtslinje. Fortællinger om en bestemt forhistorisk stamfader eller en bestemt krydsning bør derfor beskrives som teorier, ikke som fastslået historie.

## At leve med racen

Chihuahua kan trives i lejlighed, børnefamilie og hjem med andre dyr, når hverdagen er indrettet rigtigt. Boligens størrelse er mindre afgørende end regelmæssige ture udenfor, træning, hvile og mulighed for at undgå situationer, hvor den lille krop risikerer at komme til skade.

En voksen skal altid være til stede sammen med små børn. Børn skal lære, at hunden skal have fred på sin hvileplads, og at de ikke må løfte, bære eller jage den. Det betyder ikke, at racen ”ikke kan lide børn”, men er en praktisk sikkerhedsregel for en hund på kun få kilo.

Samspillet med hunde og katte afgøres af individerne, ikke kun af racenavnet. Lad to hunde mødes roligt på et neutralt sted, og afbryd leg, som bliver for fysisk. Ved introduktion til en kat er et gitter, separate hvilepladser og beskyttede foderpladser nyttige. Størrelsesforskellen er vigtig: selv venlig leg med en betydeligt større hund kan skade en Chihuahua, så samværet skal overvåges.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer i, hvad de kan klare. Tag udgangspunkt i hundens adfærd i stedet for at antage, at en Chihuahua altid får separationsangst, eller at alle kan være alene lige længe.

I kulde, blæst og vådt vejr kan en hund have brug for et velsiddende, varmt dækken, men der findes ingen meningsfuld temperaturgrænse, som gælder for alle. Tilpas efter pelsvariant, alder, sundhed, aktivitet og hundens egne tegn på ubehag. Den bedste hverdag kombinerer dermed hensynet til en meget lille krop med forventningen om, at Chihuahua skal have lov til at leve som hund.

Chihuahua

The British Chihuahua Club

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Chihuahua er en meget lille, men robust selskabshund, som normalt vejer 1,5–3 kg og har et æbleformet hoved og store øjne. Den findes med kort eller lang pels i mange forskellige farver og er hengiven, opmærksom og frygtløs. For at trives har den brug for daglige gåture, træning, tæt menneskekontakt samt god pleje af både helbred og tænder.

Small But Big

## Kort fortalt

Amerikansk cocker spaniel er en kompakt amerikansk fuglehund og selskabshund med stor arbejdslyst bag det elegante ydre. Den er en selvstændig race, ikke en mindre variant af engelsk cocker spaniel. Racerne har fælles oprindelse, men forskellige racestandarder og avlshistorier. Det betyder dog ikke, at enhver amerikansk cocker er roligere eller har mindre jagtlyst end enhver engelsk cocker.

- **Oprindelse:** USA.
- **Racegruppe:** FCI-nummer 167 i gruppe 8, apporterende hunde, stødende jagthunde og vandhunde.
- **Oprindelig funktion:** stødende og apporterende fuglehund; racestandarden angiver også selskabshund.
- **Ideel skulderhøjde:** cirka 38 cm for hanner og 35,5 cm for tæver. Racestandarden angiver ingen idealvægt.
- **Temperamentsideal:** velafbalanceret, modig og glad uden skyhed.
- **Aktivitet:** har brug for god daglig motion og opgaver, der engagerer næsen og samarbejdet med føreren.
- **Pelspleje:** omfattende, især hvis pelsen holdes lang. En kortere sportsklipning gør den daglige pleje lettere, men fjerner ikke behovet for at kontrollere ører, poter og hud.

Racen passer bedst til den, der vil kombinere selskab med træning og accepterer regelmæssig pels- og ørepleje. Den kan passe til en førstegangsejer, som søger hjælp efter behov, men er ikke automatisk et let valg, blot fordi den er forholdsvis lille.

## Udseende og pels

Amerikansk cocker spaniel skal være en stærk, velafbalanceret og bevægelig hund i et kompakt format. Kroppen er lidt længere, end den er høj, men må hverken se lang eller lavbenet ud. Det tydeligt formede hoved skal stå i forhold til kroppen. Øjnene skal være mørke og må ikke være udstående; udtrykket skal være vågent og mildt. Bevægelserne skal være frie og effektive, uden at den rigelige pels skjuler hundens linjer.

Farverne opdeles i racestandarden i sort, andre ensfarvede farver end sort og flerfarvet. Pelsen på kroppen er middellang med beskyttende underuld. Ører, bryst, bug og ben har mere behæng. Den korrekte pels er silkeagtig og lige eller let bølget. Overdreven pels, en bomuldsagtig struktur eller krøller er ikke målet: amerikansk cocker spaniel skal stadig kunne fungere som en sportslig hund.

Hvor ofte pelsen skal redes igennem og klippes, afhænger af mængde, længde, struktur, aktivitet og vejr. Del pelsen helt ned til huden, og kontrollér, at kammen glider igennem uden modstand. Der opstår let knuder omkring ørerne, i armhuler og lyske, på poterne og under sele eller halsbånd. Efter ture i skoven, regn og svømning er der brug for en ekstra kontrol og grundig tørring.

Fuld udstillingspels kræver betydeligt mere arbejde end en kortere sportsklipning. Bed opdrætteren vise plejen, før hvalpen flytter hjem. Væn gradvist hvalpen til kam, føntørrer, klippemaskine, håndtering af poterne og at stå stille i korte perioder. Så bliver plejen en færdighed i hverdagen i stedet for en kamp, når pelsen allerede er filtret.

## Temperament og personlighed

Racens ideal er en velafbalanceret, modig og glad hund, som gerne arbejder sammen med sit menneske. Mange amerikanske cockere søger kontakt, er legesyge og lærer hurtigt, men racestandarden beskriver målet for avlen – den lover ikke, hvordan den enkelte hund bliver. Arv, tidlige erfaringer, sundhed, opvækst og træning påvirker temperamentet.

Det svenske BPH-grundlag er for lille til at give et sikkert billede af mentaliteten i hele racen: den gældende avlsstrategi omfatter kun 25 beskrevne hunde i perioden 2015–2023. Derfor er det mere nyttigt at møde hvalpens mor og gerne andre nære slægtninge. Se, hvordan hundene søger kontakt, håndterer berøring, reagerer på noget uventet og falder til ro igen. Spørg også, hvordan slægtninge fungerer i den hverdag, du selv planlægger.

Jagtegenskaberne varierer, men kan stadig være til stede. Racen beskrives fortsat som stødende og apporterende fuglehund, selv om jagtlig brug er usædvanlig i Sverige. En amerikansk cocker kan derfor pludselig blive meget interesseret i en fært eller fugl. Indkald og kontakt udendørs skal trænes, ikke tages for givet.

## Træning og motion

Amerikansk cocker spaniel har brug for daglig aktivitet, men ét bestemt antal minutter passer ikke til alle hunde. Alder, sundhed, kondition, miljø og dagens øvrige belastning afgør, hvad der er passende. En god hverdag kombinerer gåture og fri bevægelse på sikre steder med næsearbejde, apportering, samarbejde og evnen til at falde til ro bagefter.

Racens baggrund giver flere naturlige muligheder for træning. Søgeøvelser, personspor, vildtspor, kontrolleret apportering og opgaver, hvor hunden arbejder tæt på føreren, bruger både næsen og viljen til at samarbejde. Rallylydighed, lydighed, agility og freestyle kan også passe til individet. Begynd enkelt, og øg først sværhedsgrad, varighed og fysisk belastning, når hunden restituerer godt.

Prioritér tidligt indkald, kontakt med føreren, ro ved møder og evnen til at afbryde et duftspor. Træn også færdigheder til hverdagen: at blive undersøgt omkring øjne og ører, få håndteret poterne, stå på et trimmebord og hvile trods bevægelse i nærheden. Korte, tydelige pas og belønninger, hunden værdsætter, hjælper motivationen.

Mere aktivitet er ikke altid svaret på uro. En hund, der har svært ved at falde til ro, kan have brug for tydeligere restitution, bedre tilpasset træning eller et sundhedstjek. For en hvalp bør nye miljøer, kropskontrol og korte opgaver veje tungere end lange, ensidige motionspas.

## Sundhed

Ørerne er det vigtigste sundhedsområde at planlægge efter, og øjenundersøgelse er det tydelige svenske avlskrav. I racens svenske avlsstrategi beskrives ørebetændelse som det mest almindelige sundhedsproblem. Hængende, kraftigt behårede ører og rigelig pels gør det ekstra vigtigt at kunne se huden, holde håret omkring øreåbningen håndterbart og opdage gener tidligt.

Lugt, rødme, hævelse, sekret, ømhed eller hovedrysten er grunde til at kontakte en dyrlæge. Tilbagevendende gener bør undersøges, fordi der kan være en underliggende årsag. Sunde ører behøver derimod ikke rensning efter en hyppig standardplan. Der er heller ikke belæg i racens avlsstrategi for, at amerikanske cockere generelt fødes med snævre øregange.

Arvelige øjensygdomme som grå stær og nethindefolder forekommer, og PRA er konstateret i enkelte tilfælde. For et svenskregistreret kuld skal begge forældre have et officielt resultat af en øjenundersøgelse. Attesten må højst være et år gammel, og resultatet skal være gyldigt før parringen. Reglen kræver et aktuelt resultat; den betyder ikke, at enhver diagnose skal være markeret som fri. Kontrollér forældrenes resultater og datoer i SKKs Avelsdata, og bed opdrætteren forklare, hvordan eventuelle fund er vurderet i den planlagte kombination.

En DNA-test for prcd-PRA er hverken en garanti mod al PRA eller en erstatning for øjenundersøgelse. I 2025 afslog SKKs avlskomité ansøgningen om et centralt sundhedsprogram på niveau 1 for prcd-PRA hos amerikansk cocker spaniel, fordi det ikke var afklaret, at konstaterede PRA-tilfælde i racen skyldtes netop denne mutation. Bland heller ikke racens svenske krav sammen med testpakker for engelsk cocker spaniel: FN, HD-undersøgelse og patellaundersøgelse er ikke formelle registreringskrav for amerikansk cocker spaniel efter de gældende regler.

I SKKs særlige dommervejledninger fremhæves hovedform, øjne og for meget pels. Ved køb af hvalp er sunde proportioner, øjne, der ikke står ud eller konstant løber, korrekt bid, frie bevægelser og en pels, der ikke hæmmer hunden, vigtigere end et ekstremt udtryk. Sunde forældre mindsker usikkerheden, men garanterer ikke en sund hvalp.

## Historie og oprindelse

Amerikansk og engelsk cocker spaniel har fælles rødder, men den amerikanske type blev udviklet i USA og blev en selvstændig race. Hunden Obo II, født i 1882, nævnes ofte som et tidligt vigtigt individ i den amerikanske historie. I første halvdel af 1900-tallet blev forskellene i type tydeligere.

I 1945 opdelte American Kennel Club cocker spaniel i amerikansk og engelsk cocker spaniel. De første amerikanske cockere kom til Sverige i 1950'erne. FCI angiver USA som racens oprindelsesland og placerer den blandt apporterende hunde, stødende jagthunde og vandhunde. Nutidens race er ofte rettet mod selskab og udstilling, men fuglehundsfunktionen i standarden forklarer, hvorfor næsearbejde, søgning og apportering stadig er relevante aktiviteter.

## At leve med racen

Amerikansk cocker spaniel kan bo godt i hus eller lejlighed, hvis aktivitet, lufteture, pelspleje og restitution fungerer. I en bolig, hvor lyde let trænger igennem, er der brug for træning i at forholde sig roligt til lyde og en plan for hundens dage; racenavnet fortæller ikke, om individet vil gø meget eller lidt.

Racen kan leve godt med børn, hunde og andre dyr, men racen i sig selv er ingen garanti. Små børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Introduktioner til andre dyr bør foregå roligt og kontrolleret. Tag hensyn til individets tidligere erfaringer, ressourceforsvar, legestil og interesse for at jage – ikke kun til en generel beskrivelse af racen.

Alenetid læres gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. Begynd med meget korte perioder, og øg først, når hunden forbliver rolig. Nogle individer lærer hurtigt, mens andre har brug for en langsommere plan. Racen bør derfor hverken beskrives som ude af stand til at være alene eller som problemfri uden træning.

Før køb af en hvalp er disse kontroller særligt nyttige:

- Se begge forældres officielle øjenresultater og datoer i Avelsdata; kontrollér, at hvert resultat højst var et år gammelt ved parringen.
- Spørg om tilbagevendende øre-, øjen- og hudproblemer hos forældrene og nære slægtninge, ikke kun om hundene ser sunde ud netop den dag.
- Mød hvalpens mor, og observer kontakt, håndtering, reaktioner på lyd og evnen til at falde til ro igen. Bed om oplysninger om andre nære slægtninge, hvis faren ikke er til stede.
- Se efter frie bevægelser, sunde hovedproportioner, øjne, der ikke står ud, løber i vand eller knibes sammen, og en pelsmængde, der kan plejes uden at hæmme hunden.
- Bed opdrætteren vise pels- og øreplejen, og vurder arbejdet ud fra den pelslængde, du faktisk har tænkt dig at beholde.
- Fortæl, hvilken hverdag og hvilke aktiviteter du planlægger. En opdrætter, der kender sine linjer, bør kunne tale om variation frem for at love, at alle hvalpe bliver ens.

Regler og anbefalinger kan ændre sig. Kontrollér derfor altid den aktuelle version hos SKK og raceklubben i forbindelse med køb i stedet for at stole på en gammel tjekliste.

Amerikansk cocker spaniel

Norwegian Kennel Club (NKK)

Amerikansk cocker spaniel: en lille, robust apportør med silkeagtig pels og store, udtryksfulde øjne. Glad, kærlig og meget menneskeorienteret, passer den til aktive familier. Kræver daglig motion, mental stimulering, venlig og positiv træning samt regelmæssig, grundig pels- og ørepleje.

Redleg’s

## Kort fortalt

Schæferhund er en mellemstor, kraftfuld tysk brugs-, hyrde- og tjenestehund til en ejer, der ønsker at træne aktivt og systematisk. Racen er samarbejdsvillig og alsidig, men den store variation inden for racen gør valget af opdrætter, forældredyr og kuld særligt vigtigt.

- **Oprindelse:** Tyskland
- **Racegruppe:** FCI gruppe 1, hyrde- og kvæghunde
- **Mankehøjde:** hanner 60–65 cm, tæver 55–60 cm
- **Vægt:** hanner 30–40 kg, tæver 22–32 kg
- **Pels:** normalhåret dobbeltpels eller lang dobbeltpels, begge med underuld
- **Aktivitetsniveau:** højt; racen har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, problemløsning og samarbejde
- **Vigtigt før køb:** kontrollér sundhed, mentalitet, arbejdsegenskaber og bevægelser hos forældre og nære slægtninge, ikke kun hvad opdrætteren kalder linjen, eller hvilke udstillingsmeritter hundene har

En schæferhund kan være en særdeles dygtig familie- og træningshund, når hverdagen passer til den enkelte hunds arbejdslyst. Den er derimod sjældent et godt valg for den, der først og fremmest ønsker en ukompliceret selskabshund. En førstegangsejer skal være parat til at gå på kurs, træne regelmæssigt og få hjælp tidligt, hvis hunden udvikler frygt, stress, stærk trang til at jage det, der bevæger sig, eller svært ved at falde til ro.

## Udseende og pels

Schæferhund skal være kraftfuld og velmuskuleret uden overdrivelser i kropsbygning eller bevægelser. Kroppen er lidt længere, end den er høj. Ifølge racestandarden skal hanner være 60–65 cm høje og veje 30–40 kg; tæver skal være 55–60 cm høje og veje 22–32 kg.

Ryg og kryds er ikke det samme. Racestandarden beskriver en lige ryg, der fortsætter over i et let skrånende kryds. Et tydeligt hvælvet eller faldende lændeparti og en overvinklet, kohaset eller ustabil bagpart er ikke racens ideal. Svenska Kennelklubbens særlige racespecifikke dommeranvisninger udpeger overlinje og bagpart som risikoområder og siger, at bevægelserne skal vurderes både i skridt og trav.

For en hvalpekøber fortæller naturlige bevægelser mere end en ekstrem udstillingsopstilling. Bed om at se forældredyrene gå og trave på et plant underlag. Bagbenene skal arbejde stabilt og parallelt set bagfra, uden at haserne falder ind eller virker ustabile. Se også på voksne slægtninge; en hvalp viser endnu ikke, hvordan den færdigudviklede krop kommer til at fungere.

Racen har to godkendte hårlagsvarianter. Normalhåret schæferhund har tæt, grov og tilliggende dobbeltpels. Den langhårede variant har længere, blødere dækhår, som ikke ligger lige så tæt. Begge skal have underuld, og begge fælder. Børst og red efter behov, oftere i fældeperioder, og vær især opmærksom på den længere pels bag ørerne og på ben og hale. Bad hunden, når den er beskidt, ikke efter en fast tidsplan.

## Temperament og personlighed

Racestandarden tilstræber en velafbalanceret, nervefast, selvsikker, opmærksom og lydhør schæferhund. Det er et avlsmål, ikke en garanti for hvert individ. Mentalitet, arbejdslyst, omgængelighed, frygt og evnen til at falde til ro kan variere betydeligt mellem hunde og slægtslinjer inden for racen.

Schæferhunde beskrives ofte som intelligente, loyale eller naturligt beskyttende, men sådanne betegnelser siger for lidt om hverdagen. En hund med stor arbejdslyst kan være fokuseret og lydhør i passende arbejde, men krævende uden klare opgaver. Opmærksomhed på omgivelserne kan give et godt samarbejde med føreren, men også gøen eller kraftige reaktioner, hvis hunden er usikker, stresset eller dårligt trænet. Racen bør ikke vælges med en forventning om, at alle individer automatisk er trygge vagthunde eller nemme familiehunde.

I nogle dele af racens avl har brugsprøver og tjeneste vejet tungest, mens udstilling har vejet tungere i andre. Betegnelser som ”brug” og ”eksteriør” er alligevel ikke nok til at forudsige aktivitetsniveau eller egnethed til familieliv. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene fungerer med fremmede mennesker, hunde, lyde, rolige pauser og nye miljøer. Bed også om resultater og beskrivelser af hverdagsadfærd for kuldsøskende, halvsøskende og tidligere afkom.

Ved den svenske Mentalbeskrivning Hund, MH, dokumenteres hundens reaktioner ved blandt andet kontakt, leg, forfølgelse, passivitet, overraskelser, trusler og skud. MH er en beskrivelse, ikke en prøve, hvor hunden bliver godkendt eller underkendt. Læs derfor hele protokollen, og sammenlign flere nære slægtninge i stedet for blot at være tilfreds med, at en hund har ”kendt mental status”.

## Træning og motion

Schæferhund skal bruge både krop og hoved hver dag, men der findes ikke ét bestemt antal timer, som passer til hvert individ. Behovet påvirkes af alder, sundhed, restitution, træningstilstand og aktivitetens faktiske indhold. En ung hund har brug for en anden belastning end en fuldvoksen hund i god form.

En velfungerende hverdag kombinerer gåture og fri bevægelse på sikre steder med næsearbejde, problemløsning og samarbejdsøvelser. Spor, søg, lydighed, brugsgrene og andre opgaver, hvor hunden får lov til at arbejde koncentreret, passer til racens baggrund. Variér underlag og miljø, men øg varighed, sværhedsgrad og fysisk belastning gradvist. Målet er ikke at udmatte hunden hver dag, men at opbygge kondition, kropskontrol, selvbeherskelse og evne til at restituere.

Belønningsbaseret, individuelt tilpasset træning gør det tydeligt, hvilken adfærd der kan betale sig, uden at bygge samarbejdet på frygt eller ubehag. Begynd tidligt med indkald, kontakt, håndtering, pæn lineføring, afstand til forstyrrelser og at slippe genstande. Træn også den mindre spektakulære færdighed at ligge roligt, når der ikke sker noget. En schæferhund, der kun får aktiviteter med høj intensitet, kan blive meget dygtig til at geare op, men få svært ved at falde til ro igen.

Hvalpe skal ikke motioneres som voksne hunde. Korte opdagelsesture, leg i eget tempo, hvile og positiv miljøtræning er vigtigere end lange strækninger, spring eller skarpe vendinger. Øg belastningen gradvist, efterhånden som hunden vokser. Hvis hunden bliver halt eller stiv, er uvillig til at bevæge sig eller får et ændret bevægelsesmønster, bør træningen tilpasses, og en dyrlæge kontaktes.

## Sundhed

Hofteledsdysplasi, HD, og albueledsdysplasi, ED, er de mest centrale dokumenterede sundhedskontroller ved køb af en svenskregistreret schæferhund. Svenska Kennelklubben og raceklubbens avlsstrategi prioriterer begge områder. Hudproblemer og lidelser i bevægeapparatet forekommer også, mens den svenske avlsstrategi samtidig påpeger, at der mangler samlet dokumentation for visse meget omtalte ryg- og kløeproblemer. Lange sygdomslister uden oplysninger om slægtninge siger derfor mindre før hvalpekøbet end verificerede resultater og de nære slægtninges sundhed.

Ifølge Svenska Kennelklubbens registreringsregler, der gælder i 2026, skal forældredyrene have officiel HD-status før parring. Fordi racen har HD-indeks, anbefales det, at forældrenes gennemsnitlige indeks ved parringen er over 100, og hunde med HD-grad D eller E må ikke bruges i avl. For schæferhund kræves også officiel ED-status; for forældredyr født den 1. januar 2006 eller senere skal resultatet være ED 0. Et gennemsnitligt ED-indeks over 100 er en anbefaling. Regler kan ændres, så kontrollér altid den gældende version hos Svenska Kennelklubben.

Ved hvalpekøb bør du kontrollere mere end, om begge forældre opfylder minimumskravene:

- sammenlign forældrenes HD- og ED-resultater og aktuelle indeks
- find ud af, hvor stor en andel af tidligere kuld og nære slægtninge der er røntgenundersøgt
- spørg om hudproblemer, tilbagevendende kløe, bevægelsesproblemer og andre diagnoser i familien
- læs MH- eller MT-resultater for forældre, søskende og tidligere afkom
- se voksne hunde bevæge sig naturligt i skridt og trav, og spørg, hvordan de fungerer i arbejde og hverdag

Et enkelt godt resultat udelukker ikke risiko. Resultaterne i hele kuldet og den nære slægt giver et bedre billede før købet.

## Historie og oprindelse

Schæferhund blev udviklet i Tyskland som en alsidig hyrde- og brugshund. Efter at den tyske raceforening blev stiftet i 1899, begyndte planlagt avl med hyrdehunde fra det centrale og sydlige Tyskland. Målet var at forene en funktionel kropsbygning med temperament og arbejdsevne.

Den første racestandard blev skrevet i 1899 efter forslag fra A. Meyer og Max von Stephanitz. Racens arbejdsevne førte snart til anvendelser ud over hyrdearbejde. Schæferhund har siden fået en fremtrædende rolle som brugs-, konkurrence- og tjenestehund på mange områder.

Historien forklarer, hvorfor samarbejdsevne, udholdenhed, næsearbejde og en funktionel krop stadig står centralt. Den forklarer også, hvorfor racen ikke bør bedømmes alene efter silhuet eller farve. En sund schæferhund skal kunne arbejde og bevæge sig effektivt; udseendet skal understøtte funktionen.

## At leve med racen

Schæferhund kan fungere godt i en familie og også i lejlighed, men kun hvis ejeren kan tilbyde træning, restitution, plads og sikker kontrol i hverdagen. En have erstatter ikke aktivitet, og boligformen erstatter ikke planlægning. Hvis der er lydt i ejendommen, skal ejeren desuden forebygge og træne gøen og reaktioner på lyde i opgangen eller uden for vinduerne.

En voksen skal være til stede sammen med børn, især fordi racen er stor og stærk. Børn bør ikke have ansvar for gåture eller gribe ind i ophidsede situationer. Hunden har brug for en uforstyrret hvileplads, og børn og hund må ikke efterlades alene sammen. Egnethed til familieliv afgøres af individets mentalitet, erfaringer og træning, ikke af racenavnet.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. En schæferhund kan bo sammen med en anden hund eller kat, men det kan ikke loves ud fra racen. Lad hunde mødes roligt, helst på neutral grund. Ved introduktion til kat skal katten have hundefri flugtveje; brug en barriere og line, og forhindr jagt fra det første møde. Gå først videre, når begge dyr er afslappede, og hold opsyn, indtil samspillet er stabilt.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp må ikke være alene, og en tryg voksen hund, der er trænet i at være alene, kan normalt klare nogle timer frem for en hel arbejdsdag. Øg tiden i små trin, og sørg for hundepasning eller en anden løsning, hvis hverdagen kræver mere alenetid, end individet kan håndtere roligt.

Det bedste hjem for en schæferhund har ikke en bestemt adresse. Det har voksne, der gerne vil træne, kan læse hundens signaler, følger op på sundheden og giver både meningsfuld aktivitet og reel hvile gennem hele hundens liv.

Schæferhund

Verein für Deutsche Schäferhunde (SV) e.V. (Germany)

Den Danske Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Schæferhund er en middelstor til stor, atletisk brugshund, som er meget intelligent og lærenem. Den er loyal og naturligt beskyttende og har brug for omfattende daglig mental og fysisk stimulering. Racen har dobbelt pels, fælder meget og bruges i stor udstrækning inden for politi, militær samt søge- og redningsarbejde.

Larsgårdens kennel inriktar sig på schäferuppfödning efter sunda friska föräldrar. Vi håller till strax utanför Halmstad.

Perstorp Larsgården

Islands Fårehund

The Icelandic Sheepdog International Cooperation

The Icelandic Sheepdog Association of America

Islands Fårehund er Islands eneste oprindelige spidshund-lignende hyrdehund – mellemstor til lille, robust og adræt, med krummet hale og tyk dobbeltpels i forskellige farver. Den er glad, social og gøende, trives med daglig motion, tæt samhørighed med familien, blid træning og regelmæssig pelspleje.

Minu Engla

## Kort fortalt

Alaskan malamute er en stor og kraftfuld slædehund for mennesker, der holder af et aktivt friluftsliv og kan give hunden både arbejde, træning og tæt social kontakt. Racen blev udviklet til at trække tunge læs over lange afstande, ikke til at vinde korte fartløb. En alaskan malamute er stærk, selvstændig og vant til at bruge sin egen dømmekraft.

- FCI placerer racen i gruppe 5 blandt de nordiske slædehunde, med USA som oprindelsesland.
- Racestandardens ønskede størrelse til fragtarbejde er 63,5 cm og 38 kg for hanner samt 58,5 cm og 34 kg for tæver. Størrelsen varierer naturligt, og funktion og proportioner vejer tungere end præcise mål.
- Alaskan malamute har grove dækhår og en tæt, ulden underuld, der beskytter i et barskt klima og fælder kraftigt under pelsskiftet.
- Raceidealet er venligt, hengivent og socialt over for mennesker. Styrken, jagtinteressen og selvstændigheden kræver dog en kyndig ejer.
- En god hverdag rummer daglig fysisk og mental aktivitet samt regelmæssige opgaver, hvor hunden kan bruge sin udholdenhed.

Det er sjældent det rigtige valg, hvis du primært ønsker en lydig hund til korte ture. Racen kan passe, hvis friluftsliv allerede er en del af hverdagen, og du holder af langsigtet træning med en hund, der ikke følger kommandoer automatisk.

## Udseende og pels

Alaskan malamute skal ligne den arbejdshund, den er: kraftfuld og muskuløs, men samtidig bevægelig, velafbalanceret og udholdende. Kroppen er lidt længere end mankehøjden, brystkassen er dyb, og poterne er store og stærke. Bevægelserne skal være stabile og effektive, ikke tunge eller stive.

Hovedet er bredt, og udtrykket mildt. Øjnene skal være brune og mandelformede; blå øjne er en diskvalificerende fejl ifølge racestandarden. Den buskede hale bæres over ryggen som en løs, vajende fjerbusk, når hunden ikke arbejder. Den må ikke ligge stramt krøllet mod ryggen.

Pelsen består af grove dækhår og en tæt, olieholdig og ulden underuld, som standarden beskriver som cirka 2,5–5 cm dyb. Den er kort til mellemlang langs siderne og længere omkring hals og skuldre, langs ryggen, over bagparten og på halen. En lang, blød pels hører ikke til raceidealet. De almindelige farver går fra lysegrå til sort og fra zobel til rød. Hvidt dominerer på undersiden, dele af benene og i hovedets aftegninger; helt hvid er den eneste tilladte ensfarvede variant.

Den daglige pelspleje handler først og fremmest om at gå pelsen igennem med hænderne og børste løs underuld ud, før den pakker sig. Under de store sæsonfældninger er der behov for hyppigere gennemgang. Kontrollér samtidig hud, poter, kløer og steder, hvor fugt eller snavs kan blive siddende. Racestandarden siger, at pelsen skal fremvises naturligt og ikke trimmes, bortset fra en pæn kontur omkring poterne. Ved medicinske behov skal dyrlægens råd veje tungest.

Den kraftige pels gør det vigtigt at planlægge efter varmt vejr. Læg krævende aktivitet på køligere tidspunkter, sørg for vand, skygge og god ventilation, og hold øje med, hvordan hunden kommer sig. Hvis hunden halser kraftigt og vedvarende, savler meget eller får røde eller tørre slimhinder, bliver urolig, forvirret eller svag eller kollapser, kan det være tegn på hedeslag og kræver hurtig kontakt til en dyrlæge.

## Temperament og personlighed

Alaskan malamute skal være hengiven og venlig, men forener sit sociale væsen med tydelig selvstændighed. Den er ikke avlet som en énmandshund og vil ofte gerne deltage i familiens aktiviteter. Venlighed i racestandarden er dog et avlsmål, ikke en garanti for, hvordan hvert individ fungerer i enhver situation.

Som arbejdende polarhund har malamuten skullet samarbejde uden konstant detailstyring. Den kan hurtigt forstå en opgave og alligevel vælge noget andet, hvis belønningen, vanen eller omgivelserne er mere tillokkende. Træningen fungerer bedst, når reglerne er tydelige, belønningerne motiverer, og den samme adfærd betaler sig hver gang.

Racens naturlige jagtinteresse påvirker både muligheden for at gå løs og livet med andre dyr. Nogle individer kan leve godt med en kat eller en mindre hund efter en omhyggelig introduktion, mens andre skal holdes permanent adskilt fra smådyr. Vurdér den faktiske historik og adfærd i stedet for at stole på generelle racebeskrivelser eller hvalpens tidlige ro. Raceklubbens avlsstrategi siger, at racen skal kunne fungere socialt med andre hunde, og at aggressiv adfærd er uønsket, men individer og kombinationer varierer.

## Træning og motion

Alaskan malamute har brug for langt mere end adgang til en have: den har brug for daglig bevægelse, mental aktivitet og regelmæssigt arbejde, der passer til en udholdende slædehund. Den rette mængde afhænger af alder, form, vejr, sundhed og selve aktiviteten. Se derfor på hundens arbejdslyst, bevægelser og restitution i stedet for at jagte et fast antal minutter.

Trækarbejde, ture med kløv, længere vandreture, løb og sporarbejde kan give racen meningsfulde opgaver. En korrekt tilpasset træksele, sikkert udstyr og vejledning fra en person med erfaring med arbejdende slædehunde er vigtigt, når belastningen øges. En hvalp har først brug for miljøtræning, leg, hverdagsfærdigheder og gradvis opbygning af musklerne. Hunde kan først deltage i officielle svenske polarhundeprøver fra 24-månedersalderen. Det er en aldersgrænse for prøven, ikke et bevis på, at enhver toårig er klar til tungt arbejde.

Træn hverdagens færdigheder i korte, tydelige pas:

- Lær hunden forskellen på trækarbejde og en almindelig gåtur ved hjælp af forskelligt udstyr, forskellige signaler og faste startrutiner.
- Beløn, når linen hænger løst, og øv, før hunden udvikler sin fulde styrke.
- Byg indkaldet gradvist op på et sikkert indhegnet område eller i lang line, men planlæg ikke hverdagen ud fra, at hunden skal kunne gå løs, hvor der er vildt.
- Træn pauser og restitution lige så systematisk som fart og styrke.
- Brug næsearbejde, problemløsning og nye miljøer som supplement til den fysiske aktivitet.

Hvis hunden begynder at bevæge sig dårligere, ikke kommer sig normalt eller bliver uvillig til at arbejde, skal belastningen mindskes, og årsagen findes. At racen er hårdfør, betyder ikke, at den skal arbejde videre med smerter eller varmestress.

## Sundhed

Hos alaskan malamute er hofter, albuer, øjne og polyneuropati de vigtigste dokumenterede områder at kontrollere før et hvalpekøb. Det afgørende er at skelne mellem Svenska Kennelklubbens registreringskrav og raceklubbens mere omfattende avlsanbefalinger.

For at et svensk kuld kan registreres, skal begge forældredyr have officiel, kendt HD-status før parringen. Et kendt resultat betyder ikke automatisk, at hofterne er normale. Raceklubben anbefaler HD-grad A eller B og ED-grad 0 hos begge forældre. Den anbefaler også, at begge er øjenundersøgt uden arvelig øjensygdom, og at resultatet højst er 24 måneder gammelt ved parringen.

Tallene i den svenske avlsstrategi viser, hvorfor hele familiebilledet er vigtigt. Blandt hunde, der blev HD-røntgenundersøgt i 2020–2023, havde 78 procent grad A eller B og 22 procent grad C eller D. For albuer fik 95–97 procent af de undersøgte hunde grad 0. Af 1.240 hunde, der blev øjenundersøgt i 1990–2023, havde 12 procent katarakt, mens 82 procent var helt frie for registreret arvelig øjensygdom. Tallene gælder undersøgte hunde i de angivne perioder og beskriver ikke risikoen for en bestemt hvalp. Bed om resultater for forældre, søskende, tidligere kuld og andre nære slægtninge, ikke kun to attester.

Polyneuropati hos alaskan malamute, AMPN, er en arvelig neurologisk sygdom. Tidlige tegn kan være hæs gøen eller unormale lyde under vejrtrækningen og dårlig koordination i bagbenene; sygdommen viser sig normalt mellem fire og 14 måneders alder. Den kendte NDRG1-variant nedarves autosomalt recessivt:

- En fri hund har ikke den testede variant.
- En bærer har én kopi, bliver ikke selv syg af netop denne variant, men kan give den videre.
- En hund, der er genetisk påvirket, har to kopier og må ikke bruges i avl; to bærere må ikke parres med hinanden.

Raceklubben anbefaler, at mindst ét forældredyr er DNA-testet fri eller dokumenteret fri gennem forældrene. Testen gælder kun NDRG1-varianten og udelukker ikke andre neurologiske problemer. Kontrollér derfor både testresultaterne og den bredere sundhedshistorik.

## Historie og oprindelse

Nutidens alaskan malamute er en amerikansk rekonstruktion af den kraftige fragt- og slædehundetype, der fandtes i det nordvestlige Alaska. Hunde af malamute-typen hos inuitter blev forbilleder for racen, men det er mere præcist at tale om en rekonstrueret race end om en helt uforandret linje fra oldtiden.

Guldfeberen i slutningen af 1800-tallet skabte stor efterspørgsel efter slædehunde, og mange hundetyper blev krydset til både transport og væddeløb. I 1920’erne begyndte et amerikansk projekt at samle hunde, der svarede til billedet af den hårdføre, tunge fragthund. Ifølge den svenske avlsstrategi blev den såkaldte Kotzebue-linje bygget op med seks eller syv individer. American Kennel Club anerkendte alaskan malamute som race i 1935.

Racens funktion står stadig centralt i standarden og i nordisk avl. Den første dokumenterede import til Sverige kom i 1976, og trækprøver bruges fortsat til at vurdere styrke, udholdenhed og arbejdsvilje. Racen skal ikke bedømmes alene på sit ulvelignende udseende eller mængden af pels.

## At leve med racen

Et godt liv med en alaskan malamute kræver planlægning for aktivitet, styrke, jagtinteresse, varmt vejr og social kontakt. Et hus med have opfylder ikke behovene af sig selv, og en lejlighed er ikke automatisk umulig. Vurdér adgangen til motion og sikker træning, et køligt hvilested, trapper, som hund og ejer kan håndtere, lydmiljøet og en plan for de tidspunkter, hvor hunden ikke kan komme med.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene, mens en tryg og trænet voksen hund kan klare nogle timer; den enkelte hunds reaktion skal styre, hvor hurtigt tiden øges. Jordbruksverkets råd om luftning mindst hver sjette time om dagen betyder ikke, at en hund trives med at være alene lige så længe. Sørg for en hundepasser eller en anden løsning, hvis arbejdsdagen ikke passer til hundens behov.

To enkle regler gælder omkring børn: En voksen skal altid være til stede sammen med små børn, og hunden skal have et beskyttet hvilested. En voksen skal også tage ansvaret for gåture og fysisk krævende aktiviteter med så stærk en hund. Lær børnene at lade hunden være i fred, når den spiser, sover eller trækker sig.

Hvis hjemmet har kat, smådyr eller flere hunde, skal du kunne holde dem fysisk adskilt. Bed opdrætteren beskrive forældrenes jagtinteresse, adfærd omkring ressourcer og hverdag med andre hunde, og spørg, hvordan netop denne hvalp har reageret i forskellige situationer. Tidlig socialisering hjælper, men fjerner ikke jagtinstinktet og garanterer ikke, at dyrene vil kunne fungere sammen senere.

Kontrollér før køb:

- SKK-registrering og forældrenes officielle HD-resultater.
- HD, ED, øjne og AMPN i overensstemmelse med raceklubbens anbefalinger, herunder datoer og familiehistorik.
- Hvordan forældrene arbejder, kommer sig og fungerer med mennesker og hunde i hverdagen.
- Om mindst én forælder har bestået en godkendt trækprøve, og hvordan opdrætteren bevarer racens arbejdsevne.
- Hvilken vejledning opdrætteren tilbyder om træktræning, sundhed, fodring og omplacering.

Racen kan passe til en førstegangsejer, men der er ikke meget plads til fejl, når en selvstændig hund bliver fuldvoksen og stærk. Praktisk hjælp fra opdrætter, raceklub og en erfaren træner bør være på plads, før der opstår problemer. Det bedste hjem værdsætter racens arbejde lige så højt som dens udseende.

Alaskan malamute

The Alaskan Malamute Club of the United Kingdom

Alaskan malamute er en stor, kraftfuld arktisk slædehund, der blev avlet af Mahlemut-inuitterne til at trække tunge laster. Den har en tæt dobbeltpels, som fælder meget, et venligt og socialt temperament, stærk jagt- og arbejdstrang, et stort behov for motion og kan være selvstændig og udfordrende at træne.

Spotty Dot's

## Kort fortalt

Gordon setter er en britisk stående fuglehund, der er udviklet til at afsøge store områder for fuglevildt og samarbejde med jægeren på afstand. Den er ikke blot en aktiv familiehund med en jagtlig fortid: jagtlyst, et vidt søg og selvstændigt arbejde er centrale dele af racens funktion.

- Racestandarden angiver 66 cm og 29,5 kg for hanner samt 62 cm og 25,5 kg for tæver.
- Pelsen skal være moderat lang og så glat som muligt. Farven er blankt kulsort med kastanjerøde aftegninger.
- En gordon setter skal være intelligent, værdig, modig, udadvendt og venlig med et stabilt temperament.
- Racen har brug for megen daglig bevægelse, næsearbejde, træning og mulighed for at bruge sit søg. Et fast antal timer passer ikke til alle individer.
- Man skal forvente jagtlyst. Opdrætterens avlsmål og de voksne slægtninges måde at arbejde på er vigtige, når man vælger hvalp.
- I svensk avl skal begge forældre have officiel HD-status. Resultater for rcd4-PRA, CCA og CL kan også registreres centralt.

Racen passer bedst til en ejer, der vil bruge en stor del af sin fritid i skov, på mark eller fjeld og ser træning som en fast del af hverdagen. Den passer dårligere, hvis man ønsker en hund, der nøjes med korte ture i kvarteret, eller som forventes at lade være med at søge efter og følge duften af vildt.

## Udseende og pels

Gordon setter skal være elegant, symmetrisk og bygget til galop. Kroppen er stærk uden at være tung, med dyb brystkasse, kraftige ben og frie, flydende bevægelser. Standarden bruger faste idealmål: 66 cm og 29,5 kg for hanner samt 62 cm og 25,5 kg for tæver. De er ikke en garanti for, at alle voksne hunde får præcis de mål. Vurder også huld, proportioner og bevægelse frem for kun at fokusere på et tal.

Pelsen er kort og fin på hovedet, forsiden af benene og ørespidserne. På kroppen skal den være moderat lang, glat og så fri for krøller og bølger som muligt. Der er lange, silkebløde faner på ører, ben, bug og hale. Den funktionelle pels skal beskytte i terrænet uden at blive overdrevent tung eller vanskelig at holde.

Grundfarven er dybt blank kulsort uden rustfarvet skær og med tydeligt afgrænsede kastanjerøde aftegninger. Aftegningerne findes blandt andet over øjnene, på næsepartiet, struben, brystet, benene og under halen. En meget lille hvid plet på brystet er tilladt; andre farver indgår ikke i standarden.

Pelsplejen bør tilpasses hundens hverdag. Børst fanerne og områderne bag ørerne, i armhulerne og ved lårene, før små filtre bliver større. Efter arbejde i skov eller højt græs bør du lede efter frø, burrer, flåter, små sår og revner i trædepuderne. Bad hunden, når den er snavset, og kontrollér hængeørerne efter svømning eller vådt vejr. En pæn kontur kan kræve let trimning, men pelsen skal ikke formes på en måde, der skjuler dens naturlige funktion.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver gordon setter som intelligent, arbejdsdygtig og værdig samt modig, imødekommende og venlig med et stabilt temperament. Det er racens ideal, ikke et løfte om, at alle individer er ens. Avlsmål, slægt, tidlige erfaringer og hverdagsmiljø påvirker selvtillid, intensitet, social adfærd og evnen til at falde til ro.

Arbejdet kræver, at hunden både tager egne initiativer og samarbejder på lang afstand. I hjemmet kan de samme egenskaber vise sig som hurtig problemløsning, stor udholdenhed og lyst til at undersøge noget, før den spørger sin ejer. Selvstændighed er derfor ikke det samme som manglende intelligens eller trods. Træningen skal give hunden en tydelig opgave og gøre samarbejdet værdifuldt.

Gordon setter modnes ofte senere, end nye ejere forventer. Den svenske kennelklub, SKK, angiver, at en han ofte først er fuldt udvokset i tre- til fireårsalderen. Det er en vejledning om fysisk modenhed, ikke en undskyldning for flere år uden hverdagsregler. En stor unghund skal tidligt lære rolige hilsner, at slappe af, at gå i snor og at blive håndteret.

Før du køber hvalp, bør du møde moderen og gerne andre voksne slægtninge. Spørg, hvor hurtigt de falder til ro efter overraskelser, hvordan de omgås fremmede, håndterer ventetid og arbejder på jagt eller prøve. Bed også opdrætteren forklare sit avlsmål konkret. Betegnelser som “jagtlinje” eller “udstillingslinje” siger mindre end forældrenes faktiske resultater, arbejdsmåde, sundhed og adfærd i hverdagen.

## Træning og motion

En gordon setter har brug for meget fysisk og mental aktivitet, men ét fast dagligt tidsmål er for unuanceret. En god dag rummer bevægelse i varieret terræn, mulighed for at søge og bruge næsen, samarbejdsøvelser, træning af praktiske færdigheder og restitution. Behovet afhænger af alder, kondition, jagtsæson, sundhed og aktivitetens intensitet.

Som stående fuglehund skal den afsøge terrænet, tage stand, når den får fært, vente på føreren, rejse fuglen på signal, forholde sig roligt ved skud og apportere på kommando. Også ejere, der ikke går på jagt, bør forstå denne arbejdskæde. Almindelige gåture giver ikke automatisk samme udbytte som kontrolleret søg, spor, apportering eller anden træning, hvor hunden arbejder selvstændigt inden for tydelige rammer.

Indkald skal bygges gradvist op og trænes med virkelige forstyrrelser. Begynd på kort afstand, beløn frivillig kontakt, og brug en lang line eller et sikkert indhegnet område, når jagtlysten kan tage over. Undgå at kalde igen og igen, når hunden allerede er helt optaget af vildtfært. Gør i stedet øvelsen lettere, øg afstanden til forstyrrelsen og skab mange vellykkede gentagelser. Ingen racebeskrivelse eller træningsmetode kan love, at den enkelte gordon setter kan gå løs overalt.

Belønningsbaseret træning passer godt til en hund, der både reagerer på førerens handlinger og er vant til at træffe egne beslutninger. Prioritér indkald, stop- eller rosignal, pæn lineføring, evnen til at vente, rolige hilsner og sikker apportering. Jagttræning med en erfaren instruktør er værdifuld, også hvis du endnu ikke har besluttet, om hunden skal deltage i jagtprøver.

Hvalpe skal have lov til at lege, udforske og bevæge sig frit uden lange, påtvungne løbeture eller mange gentagne spring. Øg distance, tempo og sværhedsgrad i takt med hundens styrke og restitution. Motion er ikke vellykket, blot fordi hunden bliver træt; den skal også kunne spise, bevæge sig ubesværet og falde til ro bagefter.

## Sundhed

De mest nyttige sundhedsoplysninger før et køb er officiel HD-status, korrekt tolkede DNA-resultater, kendt sygdomshistorik hos nære slægtninge og kendskab til akutte tegn på mavedrejning. En lang liste over mulige diagnoser hjælper mindre, hvis det ikke fremgår, hvilket resultat der tilhører hvilken hund.

Gordon setter er omfattet af et svensk sundhedsprogram for hofteledsdysplasi. Ifølge registreringsreglerne for 2026 skal begge forældre have officiel HD-status før parringen, hvis hvalpene skal kunne registreres. Reglerne forbyder avl med hunde, der har HD E. En hund med HD D må kun parres med en HD-fri hund, A eller B, og en hund med kliniske HD-symptomer bør ikke bruges i avl. HD påvirkes af flere gener, så forældrenes bogstav er ikke hele risikobilledet. Resultater fra søskende og andre nære slægtninge giver også vigtig information.

SKK registrerer DNA-resultater for rcd4-PRA, cerebellar kortikal abiotrofi (CCA) og ceroid lipofuscinose (CL) hos gordon setter. Alle tre nedarves recessivt. En bærer har én kopi af sygdomsvarianten og bliver ikke selv syg af netop den testede variant, men kan give den videre. En bærer skal derfor parres med en hund, der er genetisk eller arveligt fri, aldrig med en anden bærer. Kontrollér hundens identitet, testens præcise navn, og om resultatet stammer fra hundens egen DNA-test eller bygger på afstamning.

Rcd4-PRA-testen viser risikoen for netop denne genetiske variant. Den erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse og udelukker ikke andre former for PRA. CCA påvirker lillehjernen og kan give tiltagende usikker gang hos unge hunde. CL er en anden neurologisk sygdom, der blandt andet kan give adfærdsændringer, usikker gang, påvirket syn eller kramper. Et frit resultat for én sygdom siger intet om de andre. Svenska Gordonsetterklubbens aktuelle hvalpeannoncer kræver, at mindst én forælder er DNA-testet eller arveligt fri for rcd4-PRA og CCA. Det er et klubkrav for annoncerne, ikke det samme som det bindende HD-krav i registreringsreglerne.

Racen er også dokumenteret overrepræsenteret ved symmetrisk kloløsning, ofte kaldet SLO. Hvis flere kløer løsner sig, sprækker eller vokser misdannede ud igen, skal hunden vurderes af en dyrlæge. Spørg til tilbagevendende problemer med kloskeder hos forældre og nære slægtninge uden at opfatte fraværet af en DNA-test som en sundhedsgaranti.

Gordon setter regnes blandt racer med forhøjet risiko for mavedrejning, GDV. Tilstanden kan udvikle sig hurtigt og kræver akut behandling. Forsøg på at kaste op, uden at der kommer noget, voldsom uro, udspilet eller smertefuld bug, meget savl, blege slimhinder, svaghed eller kollaps er grunde til straks at kontakte en dyrlæge. Spørg til GDV hos forældre og søskende. Måltids- og motionsrutiner kan mindske nogle risikofaktorer, men kan ikke garantere, at tilstanden aldrig opstår.

En britisk undersøgelse fra 2024 anslog medianlevetiden til 12,4 år i en gruppe på 393 gordon settere. Det er et mål for en population, ikke en prognose for den enkelte hund.

## Historie og oprindelse

Gordon setter har navn efter Gordon Castle i Skotland. Sorte settere med kastanjerøde aftegninger er dokumenteret på slottet allerede i begyndelsen af 1800-tallet, og hundene blev værdsat for deres jagtlyst, træningsvillighed og venlige temperament. Målet var en effektiv fuglehund med en stærk bygning, der kunne arbejde længe i krævende terræn.

Settere fandtes tidligere i flere farver og typer. Da de blev opdelt i særskilte racer i 1800-tallet, blev den sorte variant med rødbrune aftegninger kaldt Black and Tan Setter. Den britiske kennelklub anerkendte den under dette navn i 1873. I 1924 blev racens navn ændret til Gordon Setter på grund af forbindelsen til den fjerde hertug af Gordon og slottets kendte hunde.

Racens kerne er stadig den stående fuglehunds arbejde. Hunden afsøger terrænet, markerer fuglen ved at stå stille og samarbejder derefter med jægeren om rejsning og apportering. FCI placerer racen i gruppe 7 og kræver brugsprøve i den internationale klassifikation.

Ældre racetekster nævner mulige indkrydsninger af collie, blodhund og andre hundetyper. Oplysningerne er usikre og er ikke nødvendige for at forklare racens dokumenterede udvikling. Det sikre er forbindelsen til de britiske settere, Gordon Castle, navnet Black and Tan Setter og navneskiftet i 1924.

Gordon setter kom tidligt til Norden og fik en svensk raceklub i 1907. Den moderne svenske population er i høj grad formet af jagtlig brug og nordisk samarbejde. Historien har praktisk betydning for en kommende ejer: racens udseende kan ikke skilles fra den funktion, den fortsat avles til.

## At leve med racen

At leve med en gordon setter kræver, at hverdagen planlægges omkring en stor og udholdende jagthund. Et hus med have erstatter ikke aktivitet, og en lejlighed udelukker ikke racen, hvis hunden får det rette arbejde, udeliv og hvile. Det afgørende er, om ejeren kan skabe sikre muligheder for søg, varieret træning og en holdbar hverdag, også på mørke og våde dage.

Små børn og hunde skal altid være sammen under opsyn af en voksen. Gordon setterens størrelse, hale og begejstring kan vælte et barn uden aggressiv hensigt. Børn må ikke forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, og hunden skal have et sted, hvor den kan være i fred. Vurder den enkelte hunds adfærd frem for at stole på en generel påstand om, at racen er børnevenlig.

Samliv med andre hunde kan fungere godt, men introduktionen og de enkelte dyr betyder mere end racenavnet. Katte og smådyr kræver ekstra planlægning, fordi hurtige bevægelser kan udløse jagtinteresse. Begynd med afstand, line og korte, kontrollerede møder. Katten skal have højt placerede, hundefri områder og egne ressourcer. En hund, der lever fredeligt med hjemmets kat, kan stadig ønske at jage en ukendt kat udendørs.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden føler sig tryg. Begynd med meget korte stunder bag en dør eller uden for hjemmet, og øg først tiden, når hunden kan hvile. Et kamera kan afsløre vandren, lyde eller ødelæggende adfærd, som ikke er tydelig, når du kommer hjem. Det svenske Jordbruksverkets råd om luftning mindst hver sjette time i dagtimerne angiver ikke, hvor længe netop din hund trives alene.

Før du køber, bør du kontrollere:

- opdrætterens mål for jagtegenskaber og eksteriør, og hvad de betyder i praksis,
- forældrenes jagtprøver, arbejdsmåde, temperament og evne til at falde til ro,
- officiel HD-status og resultater hos nære slægtninge,
- de præcise resultater for rcd4-PRA, CCA og CL samt hvilken hund en eventuel bærer er parret med,
- forekomst af kloløsning og GDV i familien,
- hvordan hvalpene forberedes på indkald, ro, håndtering, skud og forskellige miljøer.

Det vigtigste spørgsmål er ikke, om en gordon setter kan være familiehund, men om familien ønsker at leve med og udvikle en stående fuglehund i mange år.

Gordon setter

Gordon Setter Club of the United Kingdom

Deutscher Setter Club e.V. (Germany)

Svenska Gordonsetterklubben (Sweden)

Norsk Gordonsetter Klub (Norway)

Gordon setter er en kraftig skotsk stående jagthund med sort og tan, silkeblød pels, avlet til udholdenhed i barskt terræn. Den er intelligent, følsom og loyal, knytter tætte bånd til familien og har brug for rigelig daglig motion, venlig men konsekvent træning, regelmæssig pelspleje og grundige sundhedstjek.

Cavasettes

## Kort fortalt

Irsk softcoated wheaten terrier er en mellemstor, aktiv terrier fra Irland. Racen blev udviklet som en alsidig gårdhund og holdes i dag først og fremmest som selskabshund. Den beskrives ofte som livlig, hengiven, intelligent og opfindsom, men også som selvstændig. Det er derfor en hund for den, der vil bruge tid på træning, motion og pelspleje.

- **Racegruppe:** Gruppe 3, terriere
- **Oprindelse:** Irland
- **Tidligere anvendelse:** Gårdsarbejde, bekæmpelse af skadedyr og jagt
- **Størrelse:** Ifølge racestandarden skal hanner være 46–48 cm høje og veje cirka 18–20,5 kg; tæver skal være lidt mindre
- **Pels:** Består af ét lag og er blød og silkeagtig, i hvedefarvede nuancer
- **Aktivitetsniveau:** Aktiv; har brug for fysisk og mental beskæftigelse hver dag
- **Pelspleje:** Omfattende og regelmæssig

Racen passer bedst til en ejer, der sætter pris på en social hund med tydeligt terrierpræg og kan tilbyde hverdagstræning, varieret aktivitet og grundig pelspleje. Den er et dårligere valg, hvis du ønsker en hund, der er tilfreds med korte ture, kræver meget lidt pleje eller er ukompliceret at træne i alle situationer.

## Udseende og pels

Irsk softcoated wheaten terrier er kompakt og velbygget uden at være tung. Kroppen er omtrent lige så lang, som hunden er høj, og helheden skal udstråle både styrke og smidighed. Små fremadfoldede ører, mørke øjne, skæg og pels over panden giver racen dens karakteristiske udtryk.

Den voksne pels er racens tydeligste kendetegn. Den skal bestå af ét pelslag; underuld må kun forekomme på ørerne. Strukturen skal føles blød og silkeagtig frem for ru eller ulden. Farven varierer fra lys hvede til en varmere gylden, rødlig nuance. Pelsen kan være bølget eller løst krøllet.

En wheatenhvalp behøver ikke at ligne den voksne hund. Hvalpepelsen kan være rødlig eller grålig eller have mørk maske og mørke hårspidser. Både farve og struktur ændrer sig gennem flere stadier, og den færdige voksenpels udvikles som regel først mellem 18 måneder og to et halvt års alder. Det er derfor ikke muligt at afgøre præcist, hvordan voksenpelsen bliver, alene ved at se på hvalpens farve eller blødhed.

Pelsen efterlader ofte færre løse hår i hjemmet end racer med tydelig sæsonbestemt fældning, men den passer ikke sig selv. Løse hår kan blive siddende i pelsen og bidrage til filtringer. For mange voksne hunde er en grundig gennemredning én gang om ugen et rimeligt udgangspunkt, mens pelsskiftet kan kræve pleje flere gange om ugen. Raceklubbens og den svenske kennelklubs råd anbefaler også regelmæssige bade og klipning flere gange om året. Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af pelsens struktur og længde samt af hundens hverdag.

Racen bør ikke beskrives som allergifri. Hundeallergener findes blandt andet i spyt og hud, og mængden varierer fra individ til individ, også inden for samme race. Den, der har hundeallergi, bør derfor få sin allergi vurderet og møde den konkrete hund flere gange, før et køb overvejes.

## Temperament og personlighed

En typisk irsk softcoated wheaten terrier er livlig, social med sin familie og hurtig til at engagere sig i det, der sker. Racestandarden beskriver den som sporty, hengiven, loyal og intelligent. Samtidig kan den selvstændige terrierside vise sig, når noget i omgivelserne virker mere interessant end ejerens plan.

Temperamentet varierer mellem individer og linjer. Blandt de hunde, der har deltaget i svenske mentalbeskrivelser, viser de fleste et lavt niveau af aggressive reaktioner, men resultaterne viser også en tydelig variation inden for racen. Spørg derfor opdrætteren, hvordan forældrene reagerer på fremmede mennesker, andre hunde, pludselige lyde, håndtering, og hvor hurtigt de falder til ro efter en overraskelse. Hvis forældredyrene har gennemført BPH eller MH, kan resultaterne give mere konkret viden end generelle udsagn om racen.

Racen kan fungere godt med børn, når både hund og barn lærer at respektere hinandens grænser. Små børn og hunde skal altid være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Hvordan det enkelte individ fungerer med andre hunde eller andre dyrearter, varierer. Tidlige, rolige introduktioner og gennemtænkte rutiner i hverdagen er vigtigere end at gå ud fra, at alle individer fungerer ens.

## Træning og motion

Irsk softcoated wheaten terrier har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag. Der findes ikke en fast mængde motion, som passer til alle individer. En unghund, en veltrænet voksen og en ældre hund tåler forskellig belastning, og aktiviteten bør tilpasses kondition, helbred og restitution.

Racen kan trives med for eksempel nosework, spor, rallylydighed, agility og almindelig hverdagstræning. Variation giver ofte mere end blot at gøre turen længere. Søgeøvelser, kontakttræning, kropskontrol og korte problemløsningsopgaver kan bidrage til en bedre balance mellem aktivitet og hvile.

Begynd tidligt med indkald, lineføring, håndtering og evnen til at falde til ro. Svenska Kennelklubben fremhæver, at racen kan være nysgerrig og tage på egne udflugter, så en have skal være forsvarligt indhegnet. Træn indkald systematisk, men brug line eller lang line på steder, hvor et mislykket indkald kan blive farligt.

Belønningsbaseret træning passer godt til en intelligent og selvstændig hund: beløn den adfærd, du ønsker, gør opgaven tydelig, og øg sværhedsgraden trinvis. Hårde korrektioner er unødvendige og kan gøre hunden stresset samt svække samarbejdet. Korte, engagerende træningspas med tydelige pauser er som regel lettere at lykkes med end lange gentagelser.

## Sundhed

Mange irske softcoated wheaten terriere lever et aktivt liv langt op i årene, men racen har sundhedsrisici, som en hvalpekøber bør kende. Svenske racedokumenter fremhæver især nyre- og mave-tarmproblemer samt visse hud- og øreproblemer. At en risiko findes i racen, betyder ikke, at alle hunde bliver ramt.

To vigtige begreber er PLN og PLE. **PLN**, protein-losing nephropathy, betyder, at protein tabes gennem nyrerne. **PLE**, protein-losing enteropathy, er en samlebetegnelse for proteintab gennem tarmen. Tilstandene kan være alvorlige og udvikler sig i nogle tilfælde først i voksenalderen. Der findes en DNA-test for risikovarianter forbundet med PLN, men resultatet er ikke en enkel diagnose: hunde med risikovarianter bliver ikke nødvendigvis syge, og andre faktorer spiller også ind. Der findes ikke en tilsvarende genetisk test for PLE.

Tilbagevendende diarré eller opkast, uforklarligt vægttab, hævelser, øget tørst eller øget vandladning bør vurderes af en dyrlæge. Sådanne symptomer kan have mange årsager og beviser ikke, at hunden har PLE eller PLN, men de bør ikke affejes hos en hund fra en race med kendt risiko.

Den svenske raceklubs avlsanbefalinger omfatter blandt andet kendt hoftestatus og kendt DNA-status for mikroftalmi. Mikroftalmi er en tilstand, hvor øjet ikke er udviklet normalt. Klubben har også særlige anbefalinger om nære slægtninge til hunde, der er ramt af nyredysplasi, PLE eller PLN. I Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 er der derimod ikke noget racespecifikt krav om officiel hoftestatus for at registrere hvalpe af racen. At en hvalp er registreret i Svenska Kennelklubben, betyder derfor ikke automatisk, at alle de undersøgelser, raceklubben anbefaler, er gennemført.

Bed opdrætteren om at vise:

- forældrenes officielle hofteresultater
- DNA-resultater for mikroftalmi
- PLN-resultater, hvis testen er udført, sammen med en nuanceret forklaring af, hvad resultatet betyder
- kendt forekomst af PLE, PLN eller nyredysplasi blandt nære slægtninge
- hvordan forældrene og ældre slægtninge har haft det helbredsmæssigt over tid

## Historie og oprindelse

Irsk softcoated wheaten terrier kommer fra Irland og er en af landets fire terrierracer. Den præcise tidlige historie er ikke fuldt dokumenteret. Der findes skriftlige henvisninger til hunde med blød pels fra omkring 200 år tilbage, men udsagn om en mere præcis eller ældre afstamning bør betragtes som usikre.

Småbønder brugte disse terriere til flere opgaver på gården, blandt andet til at holde skadedyr nede og hjælpe med gårdsarbejdet. Hundene blev også brugt til jagt på grævling og odder. Den irske kennelklub anerkendte racen i 1937, og FCI gav den endelig anerkendelse i 1957.

Racen kom til Sverige i 1965, og det første svenske kuld blev født i 1967. Her er den først og fremmest blevet en selskabs- og aktivitetshund, selv om arbejdslysten stadig kommer til udtryk i blandt andet spor, nosework, lydighed og agility.

## At leve med racen

At leve med en irsk softcoated wheaten terrier betyder en aktiv og social hverdag. Den kan bo i lejlighed eller hus, så længe den får motion, mental aktivering, regelmæssige lufteture og tilstrækkelig hvile. Boligens størrelse betyder mindre end, hvordan hundens dage faktisk ser ud.

Afsæt tid til pelspleje hver uge, og regn med mere arbejde i de perioder, hvor unghundepelsen ændrer sig. Bed opdrætteren om at vise i praksis, hvordan pelsen skal redes, bades og klippes. Vær især opmærksom på skæg, ben, armhuler, lysken og området bag ørerne, hvor fugt og friktion let kan give filtringer.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden føler sig tryg i hjemmet. En voksen hund, der er godt trænet i at være alene, kan som regel være for sig selv i nogle timer, men individer varierer meget, og en lille hvalp skal ikke efterlades alene. Planlæg derfor meget samvær i hvalpetiden og en hverdag, hvor hunden får lov til at være en del af familielivet.

Racen passer til dig, der ønsker en glad, initiativrig terrier og ser træning og pelspleje som en del af hundeholdet. Den passer dårligere, hvis minimalt plejebehov, lange perioder alene eller en hund, der altid prioriterer samarbejde frem for sin egen nysgerrighed, er afgørende krav. Vælg opdrætter ud fra dokumenteret sundhed, stabilt temperament og åben information om slægten – ikke kun ud fra hvalpens farve eller et løfte om, at racen er let at passe eller allergivenlig.

Irsk softcoated wheaten terrier

Irish Soft Coated Wheaten Terrier Club of Great Britain

Svenska Terrierklubben (Sweden)

Norsk Terrier Klub (Norway)

Irsk softcoated wheaten terrier er en middelstor, atletisk irsk gårdsterrier, som er blevet en familiehund, kendt for sin silkebløde, let fældende hvedefarvede pels, sit glade og menneskekære væsen, sit store behov for pelspleje, sit livlige men trænbare temperament og sit generelt gode helbred med visse racespecifikke risici.

Dog Rose Gold

Japanese Chin

Japanese Chin er en lille, fint bygget selskabshund i dværgformat med silkeblød, letplejet pels og et udtryksfuldt, opadvendt ansigt. Kattelignende og yndefuld knytter den ofte det stærkeste bånd til én person, er rolig men legesyg indendørs, har brug for moderat motion og foretrækker nænsom håndtering og et stille, roligt hjem.

Diva`s svartvita

## Kort fortalt

Italiensk mynde er den mindste race i myndegruppen, men den er bygget som en mynde i lille format. Racestandarden angiver en skulderhøjde på 32–38 centimeter for begge køn og siger, at hunden højst må veje 5 kilo. Der findes ingen officiel minimumsvægt eller snæver “idealvægt”; vurder i stedet kropskondition, muskulatur og helhedsindtryk.

- Oprindelseslandet er Italien. Racen har FCI-nummer 200 og hører til gruppe 10, sektion 3.
- Racestandarden beskriver temperamentet som livligt, hengivent og føjeligt. Det er et avlsmål, ikke en garanti for, hvordan den enkelte hund reagerer på fremmede, det at være alene eller nye omgivelser.
- Den korte, fine pels beskytter kun i begrænset omfang mod vejret. Tøj kan være nødvendigt i kulde, regn eller blæst, men behovet afhænger af hunden, vejret og dens aktivitetsniveau.
- Bevægelser i synsfeltet kan hurtigt udløse en jagtreaktion. Indkald er vigtig træning, men snor eller et sikkert indhegnet område er stadig det trygge valg nær trafik, vildt og smådyr.
- En ung hund har brug for både beskyttelse mod dårlige landinger og fri, varieret bevægelse, der opbygger muskler, balance og knogler.

Racen passer til den, der gerne vil leve tæt sammen med en lille, hurtig og opmærksom hund og kan forene daglig motion med gennemtænkt sikkerhed. Den lille størrelse betyder ikke, at hunden ikke har brug for motion.

## Udseende og pels

Italiensk mynde skal være kvadratisk eller næsten kvadratisk: Kroppen er lige så lang som eller lidt kortere end skulderhøjden. Fin knoglebygning, dyb brystkasse, optrukken buglinje og lange ben skaber myndesilhuetten. “Finlemmet” betyder ikke svag, umuskuløs eller undervægtig.

Standarden kræver et fjedrende, harmonisk trav, der vinder terræn. Et overdrevet højt og kort skridt, der minder om hackneytrav, er en fejl, selv om det kan se elegant ud. I galop skal racen vise myndens hurtighed og spændstighed.

Pelsen skal være kort, silkeblød og fin over hele kroppen uden faner. Ifølge FCI-standarden er kun ensfarvet sort, grå eller isabellafarvet i forskellige nuancer godkendt. Hvidt tolereres kun på bryst og poter. Rødt, tigret og andre aftegninger er derfor ikke standardfarver i Sverige, selv om andre registre eller dagligdags farvenavne kan skabe forvirring.

Pelsplejen er enkel og udføres efter behov. Tør snavs af, fjern løse hår med en blød børste eller plejehandske, og bad hunden, når den er beskidt. Kontrollér samtidig hud, kløer, trædepuder, ører og mund.

Den fine pels isolerer dårligt mod vind og regn. Et velsiddende dækken kan gøre gåturen mere behagelig i dårligt vejr, men der findes ingen meningsfuld temperaturgrænse, som passer til alle hunde. Hold øje med rysten, en anspændt krop, modvilje mod at bevæge sig eller forsøg på at søge læ. Tag tøjet af eller tilpas det, hvis hunden får det varmt, når tempoet stiger.

## Temperament og personlighed

Italiensk mynde skal være livlig, hengiven og føjelig, og mange søger tæt kontakt. Det betyder ikke, at alle er stille, vil sidde på skødet eller kan være alene uden træning. Arv, erfaring og hverdagsmiljø påvirker den enkelte hund.

Racen kan hurtigt skifte mellem hvile og intens leg. En hund, der får lov til at bevæge sig, snuse, lære og hvile uforstyrret, har lettere ved at falde til ro indendørs.

Det svenske BPH- og MH-grundlag er for lille til sikre konklusioner om hele racens mentalitet. Mød derfor forældredyrene og voksne slægtninge. Se, hvordan de kommer sig efter overraskelser, møder ukendte mennesker og kan slappe af.

Med børn betyder samspillet mere end alderen alene. En voksen skal holde opsyn med legen, hunden skal kunne trække sig, og børn må ikke bære den eller forstyrre den, når den sover eller spiser. Hunden kan komme til skade, hvis den tabes, bliver løbet ned eller leger voldsomt med en meget større hund. Tilpas legestilen, og stop, før tempoet bliver ukontrolleret.

Samvær med kat kan fungere efter en rolig, kontrolleret introduktion, men tidligere erfaring er ingen garanti udendørs. Bevægelse kan vække jagtlysten. Fugle, kaniner og små gnavere bør holdes fysisk adskilt. Tilpas låger, snor og separate rum efter hundens faktiske adfærd.

## Træning og motion

Italiensk mynde skal bevæge sig hver dag, have mulighed for at løbe sikkert og træne i korte, sjove pas. Ingen pålidelig minutregel passer alle. Alder, helbred, kondition, vejr, underlag og restitution afgør fordelingen mellem gåture, leg og fri bevægelse.

Raceklubbens avlsstrategi fremhæver lange gåture, varieret træning og sikkert friløb. I et indhegnet område kan hunden skifte tempo uden de risici fra trafik og vildt, som findes i åbent terræn. Kontrollér hegn, låger og underlag. Træn indkald og at hunden frivilligt søger kontakt, men forvent ikke, at det fjerner jagtreaktionen.

Hvalpen har brug for en balance mellem belastning og beskyttelse. Raceklubbens strategi anbefaler tidlig bevægelse på varierede underlag og sikker fri aktivitet for at opbygge muskler og knogler. Lad hvalpen bevæge sig i sit eget tempo på underlag med godt fodfæste. Forebyg fald fra høje møbler, dårlige landinger på glatte gulve og sammenstød med større hunde. Introducér trapper, spring og hundesport gradvist, efterhånden som kropskontrollen udvikles.

Træn belønningsbaseret i korte pas. At gå pænt i snor, rolig håndtering af poter og mund, at vente ved døre og at have et trygt hvilested er særlig værdifulde færdigheder i hverdagen.

I koldt eller vådt vejr kan dækken og flere kortere ture fungere bedre end en tur, hvor hunden bliver stiv af kulde. Vælg ruter med læ, og supplér med næsearbejde indendørs. Hvis hunden halter, aflaster et ben eller pludselig ikke vil bevæge sig, skal aktiviteten stoppes, og hunden vurderes af en dyrlæge.

## Sundhed

Italiensk mynde er ikke omfattet af et særligt sundhedsprogram i Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026. Det betyder ikke, at sundhedsundersøgelser er uden værdi. Racens gældende svenske avlsstrategi anbefaler øjenundersøgelse af forældredyr før parring. Den opfordrer også til officiel patellaundersøgelse, og at en dyrlæge lytter på hjertet før avl. Regelmæssig tandpleje er et prioriteret område.

Ejerundersøgelser, forsikringsstatistik og veterinære data indsamler oplysninger på forskellige måder, og flere svenske datagrundlag er små. De giver ikke en sikker individuel risiko. Øjne, tænder, knæskaller og brud på spoleben og albueben er alligevel relevante spørgsmål, fordi de går igen i materialet.

Det er vigtigt at skelne mellem to typer tandproblemer. Regelmæssig mundpleje og kontrol hos dyrlægen hjælper med at forebygge almindelig paradentose. Familiær emaljehypoplasi, FEH, er derimod en recessivt arvelig emaljefejl knyttet til ENAM-genet. Den kan give fordybninger, misfarvning og unormal tandform. UC Davis understreger, at FEH-varianten ikke er forbundet med paradentose; et DNA-resultat erstatter derfor ikke tandpleje.

Internationalt findes genetiske risikovurderinger for primært snævervinkelglaukom, PCAG, og progressiv retinal atrofi, PRA. De giver ikke enkle svar på, om hunden er fri eller vil blive syg. PCAG-testen handler om to forbundne risikovarianter, som blev fundet hos mange, men ikke alle, syge hunde i undersøgelsen. PRA-resultatet sammenvejer fem risikoområder, og andre genetiske former kan findes. Testene er ikke svenske registreringskrav og erstatter ikke en øjenundersøgelse.

Små hvalpe kan springe ned fra højder, før de kan kontrollere landingen, og det svenske materiale nævner underarmsbrud. Brug skridsikre gulve, kontrolleret leg og beskyttelse mod høje fald. Hold ikke en sund hvalp i ro; varieret, sikker bevægelse opbygger kroppen.

Bed opdrætteren om at vise undersøgelses- og testresultaterne og forklare, hvordan de indgik i planlægningen af parringen. Spørg også til tand-, øjen-, knæ- og hjertesundhed og til brud hos nære slægtninge. “Sundhedstestet” er ikke nok; bed om testens navn, dato, resultat og begrænsninger.

## Historie og oprindelse

Racestandarden beskriver en vej fra små mynder ved faraoernes hof, via Grækenland, til Italien i begyndelsen af det femte århundrede før vores tidsregning. Den siger også, at racens vigtigste udvikling fandt sted ved renæssancens hoffer. Det er den officielle historieskrivning, ikke bevis for en ubrudt moderne stamtavle eller alle senere kongelige anekdoter.

Svenska Kennelklubben beskriver jagt på småvildt som en historisk opgave og videre udvikling i Italien, Tyskland og Østrig. Rollen som selskabshund og myndeegenskaberne hænger sammen: hurtig reaktion, jagt udløst af synsindtryk og evnen til at galopere er bevaret.

I FCI-standarden er Italien oprindelsesland, og racen hører til mynderne, ikke dværg- og selskabshundene. Vurdér derfor dens behov som en lille myndes behov, selv om den gerne hviler tæt på familien.

## At leve med racen

Italiensk mynde kan trives i en lejlighed, hvis den let kan luftes, bevæger sig hver dag, kan løbe sikkert og får lov til at hvile uforstyrret. Rutinerne er vigtigere end boligens størrelse. Glatte gulve, ukontrollerede spring og lange dage alene bliver ikke egnede, blot fordi hunden er lille.

Det at være alene skal trænes gradvist. Begynd, når hunden er luftet og rolig, gå fra den i kort tid, og øg først, når den kan hvile. Et kamera kan vise adfærden, men en hund til er ingen sikker løsning. Hvis hunden gør, hyler, ødelægger ting eller ikke kan tage imod mad, skal træningen gå et skridt tilbage; søg professionel hjælp ved tydelige problemer.

Renlighed er et træningsspørgsmål, ikke en dokumenteret racefejl. Giv hyppige muligheder efter søvn, mad og leg, gå med ud, og beløn. Beskyttelse mod vejret kan hjælpe, men regelmæssige muligheder og opsyn er vigtigere end et særligt indendørs toilet.

Læg tæpper, hvor hunden glider, giv den et uforstyrret hvilested, og forebyg usikre høje spring. Lad den samtidig udforske underlag og bruge kroppen. Børn og større hunde kræver opsyn; katte kræver langsom introduktion og mulighed for adskillelse.

Inden du køber hvalp, bør opdrætteren kunne give klare svar på følgende:

- Hvornår blev forældrenes øjne undersøgt, og hvad var resultaterne?
- Findes der officielle resultater fra patellaundersøgelser, og har en dyrlæge lyttet på hjertet før avl?
- Er FEH-, PCAG- eller PRA-risikopaneler anvendt, og hvordan skal netop disse resultater fortolkes?
- Hvordan er tandsundheden, og hvad ved man om brud, øjenproblemer og knæproblemer hos nære og ældre slægtninge?
- Hvordan opfører forældredyrene sig med nye mennesker, underlag, håndtering, hvile og korte perioder alene?
- Hvordan har hvalpene fået mulighed for at udvikle balance, muskler, tryghed i forskellige miljøer og hverdagsrutiner?

Et godt match kræver, at du værdsætter myndens hurtighed og følsomhed, kan støtte en sikker fysisk udvikling og vil træne hverdagen trin for trin. Så kan italiensk mynde være både en nær ledsager og en aktiv, velfungerende lille hund.

Italiensk mynde

The Italian Greyhound Club (UK)

Italiensk mynde er en lille, spinkel mynde med kort, letplejet pels, der fælder minimalt, og en elegant bevægelse. Den er kærlig, følsom og meget menneskeorienteret, knytter stærke bånd, har brug for varme, blid og venlig træning, moderat motion med sikre spurter samt nænsom håndtering for at beskytte dens sarte ben.

Nosgården

## Kort fortalt

Whippet er en britisk, FCI-anerkendt mynde i gruppe 10. Racen blev udviklet til fart og arbejde, og racestandarden beskriver en kombination af muskelkraft, styrke og elegance uden overdrivelser. Det er altså en atletisk bygget hund, ikke blot en slank selskabshund.

Den ønskede skulderhøjde er 47–51 cm for hanner og 44–47 cm for tæver. Racestandarden angiver derimod ingen idealvægt. Vurder derfor vægt og huld ud fra den enkelte hunds størrelse, muskulatur og kondition, ikke i forhold til et fast tal.

Før et køb bør du især tage stilling til sikker motion, jagtlyst, kulde og dokumenteret sundhed i familien. Whippet kan være en tilpasningsdygtig selskabshund, men har brug for at kunne løbe under sikre forhold, gradvis træning i at være alene og omhyggelig håndtering omkring vildt og smådyr.

## Udseende og pels

Whippet skal være funktionelt bygget til fart. Standarden kræver blandt andet en dyb brystkasse, kraft over lænden, et stærkt bagparti og frie, lange bevægelser med kraftigt afsæt. Bevægelserne skal være parallelle og hverken korte, stive eller overdrevne. En ekstremt tynd eller svag hund er derfor ikke mere racetypisk end en tung og uhåndterlig hund.

Forskellen i den ønskede højde mellem kønnene er lille, men individer kan alligevel være tydeligt forskellige i kropsbygning. Da standarden ikke angiver vægt, er et enkelt tal på vægten et dårligt kriterium for valg af hund eller vurdering af sundhed. Vurder hellere proportioner, muskulatur, bevægelser og aktuelt huld sammen med opdrætteren eller en dyrlæge.

Pelsen skal være fin, kort og tætliggende. Alle farver og farvekombinationer er tilladt undtagen merle. Racestandarden angiver ikke, om racen har underuld. Vurder derfor den enkelte hunds pelstæthed og tolerance over for kulde i stedet for at gå ud fra, at alle har nøjagtig den samme beskyttelse.

Den fine pels giver kun lidt beskyttelse mod kulde og væde. Nogle whippets har brug for et velsiddende dækken på kolde ture, mens vejret, aktiviteten og den enkelte hund afgør, hvornår det er nødvendigt. Rysten, lavere tempo eller tydelig søgen efter varme er tegn på, at turen bør afbrydes, eller hunden bør have mere beskyttelse. Pelsplejen er ellers enkel, men hud, trædepuder og kløer bør kontrolleres efter aktivitet i krat, skare eller ujævnt terræn.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver racen som venlig, hengiven og stabil med evne til at tilpasse sig både i hjemmet og i sport. Det er idealet i standarden, ikke en garanti for hvert individ. Avl, tidlige erfaringer, sundhed og hverdagstræning påvirker, hvordan den enkelte hund fungerer.

Svenske resultater fra adfærdsbeskrivelsen BPH giver et mere nuanceret billede. Frem til juli 2024 var 373 whippets blevet beskrevet. Blandt svenskfødte hunde fra 2004–2023 deltog 323 af 8.641 hunde, svarende til 3,7 procent. Den beskrevne gruppe var i gennemsnit moderat social, forholdsvis legesyg samt relativt tryg og nysgerrig. Samtidig var der større variation i blandt andet hilsen, nysgerrighed og leg. Resultaterne beskriver deltagerne og må ikke bruges som et løfte om en hvalp eller hele racen.

Med børn er rolig håndtering og en uforstyrret hvileplads vigtigere end mærkatet ”familiehund”. En voksen skal være til stede, og børn må ikke forstyrre en hund, der spiser eller hviler. Møder med andre hunde bør også introduceres kontrolleret, især hvis hundene er forskellige i størrelse, legestil eller erfaring.

En whippet kan leve sammen med en kat, men racenavnet garanterer ikke, at det fungerer. Jagtlyst og reaktion på hurtige bevægelser varierer. Begynd med afstand og fysisk adskillelse, hold hunden i line, giv katten en sikker flugtvej, og hold opsyn, indtil begge dyr er afslappede. At hunden accepterer familiens kat, siger ikke sikkert, hvordan den reagerer på fremmede katte eller smådyr udendørs.

## Træning og motion

Whippet har brug for daglig fysisk og mental aktivitet, men hverken racestandarden eller svenske myndighedsråd angiver et bestemt antal minutter eller kræver, at hunden løber løs i fuld fart hver dag. Tilpas belastningen efter alder, sundhed, kondition og underlag. Gåture, næsearbejde, hverdagslydighed og mulighed for af og til at strække helt ud et sikkert sted giver en god blanding.

Træningen bør være belønningsbaseret, trinvis og tilpasset individet. Korte pas med et tydeligt mål fungerer ofte bedre end mange gentagelser. Prioritér indkald, kontakt omkring ting i bevægelse, rolig venten, håndtering af poter og evnen til at falde til ro efter aktivitet. Begynd i enkle omgivelser, og øg forstyrrelserne, når adfærden fungerer stabilt.

Jagtlysten er et sikkerhedsspørgsmål, ikke en karakterfejl. Racens baggrund betyder, at hurtige bevægelser kan udløse forfølgelse, men styrken i reaktionen varierer. Et pålideligt indkald mindsker risikoen uden at gøre alle åbne områder sikre. Brug line eller en lang line, hvor vildt, trafik, cyklister eller smådyr kan dukke op, og vælg ordentligt indhegnede områder, når hunden skal løbe frit.

I svensk natur gælder der desuden særlige hensyn til vildtet. Fra 1. marts til 20. august skal hunde forhindres i at løbe løse i naturen, og resten af året skal du stadig kunne forhindre hunden i at jage eller forfølge vildt. Lure coursing og andre organiserede myndeaktiviteter kan give et kontrolleret udløb for jagten, men de er muligheder og ikke krav for et godt hundeliv.

## Sundhed

Whippet er ikke omfattet af nogen af Svenska Kennelklubbens sundhedsprogrammer, og der er derfor ingen racespecifikke sundhedsundersøgelser, som skal være gennemført før parring i Sverige. Det betyder ikke, at dokumentation er uvigtig. Svenska Whippetklubbens aktuelle racespecifikke avlsstrategi anbefaler undersøgelser og opfølgning, som en hvalpekøber bør spørge konkret ind til.

Raceklubben anbefaler, at avlshunde får hjertet auskulteret, altså at en dyrlæge lytter til hjertet med et stetoskop. Hvis der høres en mislyd, bør hunden undersøges yderligere af en dyrlæge med speciale i kardiologi. MMVD forekommer i racen, men en mislyd er et fund og ikke i sig selv en diagnose. Raceklubben anbefaler også øjenlysning, adfærdsbeskrivelsen BPH og at hunden er mindst to år, før den bruges i avl. Det er anbefalinger, ikke svenske registreringskrav for racen.

Øjensundheden skal beskrives lige så præcist. Et lille antal svenske tilfælde af PRA er dokumenteret, samtidig med at kun en lille andel af hundene er undersøgt for arvelige øjensygdomme. Problemet kan derfor hverken kaldes almindeligt eller afvises. Bed om at se daterede resultater for forældredyrene, og spørg, hvordan opdrætteren bruger resultater fra slægtninge.

Skader fortjener mere opmærksomhed end en lang liste over mulige sygdomme. I raceklubbens sundhedsundersøgelse fra 2020, som omfattede svar om 367 individer, oplyste ejerne, at 42,7 procent havde været ude for en ulykke, som krævede dyrlægebehandling; sårskader var mest almindelige. En spørgeskemaundersøgelse viser ikke risikoen for hver enkelt hund, men den giver grund til at kontrollere hud, poter og bevægelser efter aktivitet i høj fart og vælge underlag og indhegninger med omtanke.

Spørg også til testikelstatus hos hanner og til immunmedieret sygdom hos nære slægtninge. Avlsstrategien beskriver ophobning i familier, men ikke en enkel arvegang, som en enkelt DNA-test kan afklare. Oplysninger om forældre, kuldsøskende og ældre slægtninge kan derfor være mere nyttige end en generel påstand om, at linjen er sundhedstestet.

Hjertefund hos whippet skal også tolkes med kendskab til racen. Studier af raske whippets viser, at visse EKG- og ultralydsmål kan afvige fra generelle referenceværdier for hunde. Fortæl derfor dyrlægen, at hunden er en whippet, og hvordan den trænes. Det kan mindske risikoen for fejltolkning, men må ikke bruges til at afvise en mislyd, symptomer eller behovet for yderligere udredning.

## Historie og oprindelse

Racens dokumenterede historie begynder i Storbritannien. Whippet blev nævnt i officiel udstillingssammenhæng i England i 1876, og The Kennel Club anerkendte racen i 1890. Whippetvæddeløb er dokumenteret fra 1890'erne, mens racestandarden oplyser, at hunden oprindeligt blev brugt til jagt med synet eller lugtesansen.

Racen forbindes især med Nordengland og væddeløb, men de tidligste avlsvalg er ikke fuldt dokumenteret. Greyhound og enkelte terrierracer nævnes ofte som mulige indslag, mens den svenske avlsstrategi konstaterer, at skriftlige beretninger fra de første opdrættere mangler. Sådanne krydsninger bør derfor beskrives som sandsynlige teorier, ikke som en præcis opskrift.

Racens tidligere brug ses stadig i kropsbygningen og interessen for bevægelse. Nutidens whippet er samtidig en etableret selskabs- og sportshund. Historien er med til at forklare fart og jagtlyst, men bør ikke bruges til at hævde, at hvert individ skal konkurrere eller reagerer ens på vildt.

## At leve med racen

Whippet kan fungere i lejlighed, hvis hverdagen giver nok tid udendørs, aktivitet og mulighed for at falde til ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end luftemuligheder, lydmiljø og hvor ofte hunden skal være alene. For et individ, der reagerer på lyde eller har svært ved at finde ro, kan en ejendom med meget lyd mellem boligerne være mere krævende, end plantegningen antyder.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd, når hunden er tryg i hjemmet, gå ud i meget kort tid, og øg kun, så længe hunden forbliver rolig. At racen ofte beskrives som hengiven, betyder ikke, at alle whippets får separationsproblemer, og en hund nummer to er ingen sikker løsning. Vurder den enkelte hunds adfærd, og gå et trin tilbage i træningen ved tegn på uro.

Planlæg også varme, hvile og sikker transport. En korthåret hund kan have brug for ekstra beskyttelse i kulde, men pasform og bevægelsesfrihed er vigtigere end en lang udstyrsliste. En rolig, afskærmet soveplads og forsigtig håndtering efter hård aktivitet gør det samtidig lettere at opdage sår, ømhed eller ændrede bevægelser tidligt.

Før du køber en hvalp, bør du bede om konkrete oplysninger:

- registrerede oplysninger og daterede resultater for hjerte og øjne hos begge forældredyr;
- BPH-resultater eller en tydelig beskrivelse af temperamentet hos forældre og nære slægtninge;
- information om skader, hjertesygdom, øjensygdom, testikelstatus og immunmedieret sygdom i familien;
- opdrætterens plan for socialisering, miljøtræning og støtte efter afhentning.

Whippet passer bedst til den, der sætter pris på en tæt selskabshund og samtidig respekterer, at den er en hurtig mynde. Det afgørende spørgsmål er ikke, om racen altid er rolig, nem eller familievenlig, men om du kan tilbyde sikker bevægelse, konsekvent træning og plads til variationen mellem individer.

Whippet

Swedish Kennel Club

Société Centrale Canine (France)

Mellemstor mynde, der forener kapløbsfart med roligt selskab. Slank, elegant og greyhound‑lignende, med kort, letplejet pels, men begrænset beskyttelse mod vejr og vind. Følsom, blid og meget menneskeorienteret; den har brug for venlig træning, sikre muligheder for at løbe i fuld fart, en blød og varm hvileplads samt et stabilt og stille hjem.

Za'Potocky's

Dreamteam sweden

Chi'nova

Schapendoes

Schapendoes Club of Great Britain

The Kennel Club (UK) - Schapendoes

Fédération Cynologique Internationale (FCI) - Schapendoes

Swedish Kennel Club - Schapendoes

Dansk Kennel Klub (DKK) - Schapendoes

Glad hollandsk hyrdehund med pjusket pels, som fælder lidt, men kræver meget pelspleje. Mellemstor, atletisk og smidig; den har brug for daglig motion og mental stimulering, men er rolig og kælen indendørs. Intelligent, følsom og meget menneskekær – passer til aktive, engagerede ejere og alsidige hundesportsgrene.

Workingdoezen

## Kort fortalt

Fransk bulldog er en lille, kraftig og social selskabshund fra Frankrig. Den skal være livlig og aktiv, men det korte kranium og næseparti medfører risiko for vejrtrækningsproblemer og dårligere temperaturregulering. Den, der overvejer racen, bør derfor vurdere funktion og dokumenteret sundhed lige så nøje som temperament og udseende.

- **Racegruppe og anvendelse:** FCI gruppe 9, selskabshund
- **Skulderhøjde:** hanhunde 27–35 cm, tæver 24–32 cm
- **Vægt:** hanhunde 9–14 kg, tæver 8–13 kg
- **Pels:** kort, glat og uden underuld
- **Farver i racestandarden:** fawn, brindlet og broget, med de aftegninger som standarden beskriver
- **Ideelt temperament:** social, livlig, legesyg og hengiven
- **Vigtig svensk sundhedsundersøgelse:** RFG-Scheme har været obligatorisk før avl inden for SKK siden 1. januar 2025

Racen er ikke et oplagt valg for den, der ønsker en hund med et lille behov for pleje og opfølgning. En fransk bulldog skal kunne bevæge sig frit og trække vejret frit, også når den er i bevægelse. Hørbar eller anstrengt vejrtrækning er ikke et charmerende eller normalt racetræk.

## Udseende og pels

Fransk bulldog skal være kompakt og muskuløs uden at blive tung, ubevægelig eller overdrevet. Kroppen er lidt længere end skulderhøjden, hovedet er bredt, og de opretstående såkaldte flagermusører er et tydeligt kendetegn. Helheden skal fungere i bevægelse: åbne næsebor, tilstrækkelig næselængde, frie bevægelser og en krop, der ikke forhindrer hunden i at være aktiv, er vigtigere end et ekstremt udseende.

Racestandarden angiver forskellige mål for de to køn. Hanhunde skal være 27–35 cm høje og veje 9–14 kg, mens tæver skal være 24–32 cm og veje 8–13 kg. Tallene er ikke en målvægt for hvert individ. Et passende huld vurderes ud fra hundens bygning, muskelmasse og fedtlag; overvægt belaster vejrtrækning, led og ryg.

Pelsen er kort, glat, blød og blank og mangler underuld. Fældning kan normalt håndteres med enkel børstning efter behov. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører, tænder og hud. Ansigtsfolder skal holdes rene og tørre, men plejen bør styres af, hvordan huden faktisk ser ud. Rødme, lugt, væske, kløe eller ømhed er grund til at søge rådgivning, ikke blot til at rense oftere.

Racestandardens farver er fawn, brindlet og broget. Blå og merle er ikke godkendte farver. En hvalp, der markedsføres med en ”sjælden farve”, bør vurderes ud fra det samme vigtige grundlag som alle andre: registrering, vejrtrækningsfunktion, forældredyr og opdrætterens avlsarbejde.

## Temperament og personlighed

Ifølge racestandarden skal fransk bulldog være social, livlig, legesyg og hengiven. Mange individer søger gerne kontakt og holder af at deltage i familiens hverdag. Racen kan lære hurtigt, men selvstændighed og stædighed betyder, at tydelige rutiner og gode belønninger ofte virker bedre end gentagelser og hårde korrektioner.

Racestandarden beskriver et ideal, ikke hver enkelt hund. Arv, tidlige erfaringer, sundhed, smerter, miljø og træning påvirker, hvordan et individ opfører sig. En hund, der har svært ved at trække vejret eller er generet i hud, ryg eller led, kan også have mindre tålmodighed og restituere dårligere. Temperament bør derfor vurderes sammen med den fysiske funktion.

BPH viser, hvordan en bestemt hund reagerede under en standardiseret adfærdsbeskrivelse. Det er ikke en bestået-eller-ikke-bestået-test og ingen garanti for hvalpens fremtidige personlighed. Den ældre svenske BPH-analyse omfattede kun en lille andel af de svenskfødte hunde. For en hvalpekøber er det derfor mere værdifuldt at møde tæven og spørge, hvordan forældre og nære slægtninge håndterer fremmede mennesker, hundemøder, uventede lyde, kropshåndtering, aktivitet og hvile.

Racen kan passe til en velforberedt førstegangsejer, som er indstillet på belønningsbaseret træning, daglig aktivitet og mulige dyrlægebehov. Den passer dårligere, når valget hovedsageligt bygger på lille størrelse, et bestemt udseende eller antagelsen om, at en kortsnudet hund automatisk har brug for meget lidt motion.

## Træning og motion

En fransk bulldog har brug for daglige ture, næsearbejde, leg og hverdagstræning, men der findes ikke et antal motionsminutter, som passer til alle. Alder, kondition, vejr og frem for alt hundens vejrtrækning og restitution afgør, hvad der er passende. Afkøling ved at halse er mindre effektiv hos kortsnudede hunde, så den samme aktivitet kan være let på en kølig dag og uegnet i varme.

Planlæg hellere flere overkommelige aktiviteter end én lang session, der skal gennemføres. Lad hunden snuse, gå roligt i varieret terræn og bruge hovedet gennem søg og enkel problemløsning. Byg konditionen gradvist op, og hold øje med hunden under hele aktiviteten. Sænk tempoet eller stop, hvis vejrtrækningen bliver tydeligt støjende eller anstrengt, næseborene trækker sig sammen, hunden bruger bugen kraftigt til at trække vejret, sakker bagud eller ikke restituerer normalt. Udtalt åndenød, blålige slimhinder, usikker gang, kollaps eller bevidstløshed kræver øjeblikkelig kontakt til en dyrlæge.

På varme dage skal turene flyttes til køligere tidspunkter, tempoet sænkes, og hunden skal have adgang til skygge, vand og et køligt hvilested. Efterlad aldrig hunden i en varm bil eller et andet lukket rum. En hund, der gentagne gange får problemer ved moderat aktivitet eller varme, har brug for en dyrlægevurdering; løsningen er ikke blot at undgå al motion.

Prioritér kontakt, at gå roligt i line, indkald, at afslutte leg, at falde til ro og at acceptere kontrol af mund, ører, ansigtsfolder, poter og kløer. Træn alenetid i meget små trin, når hunden allerede er tryg hjemme. Belønningsbaserede metoder gør opgaven tydelig og letter nødvendig håndtering.

## Sundhed

Det vigtigste sundhedsproblem at forstå hos fransk bulldog er BOAS, obstruktivt luftvejssyndrom hos kortsnudede hunde. Det opstår, når der ikke er plads nok til bløddelene i den forkortede næse og svælg. Følgerne kan være støjende eller anstrengt vejrtrækning, dårlig udholdenhed, søvnforstyrrelser og vanskeligheder med at regulere kropstemperaturen.

RFG-Scheme er en dyrlægeundersøgelse, der vurderer vejrtrækningsfunktionen før og efter tre minutters rask bevægelse og graderer resultatet fra 0 til 3. Inden for SKK har fransk bulldog siden 1. januar 2025 været omfattet af et sundhedsprogram på niveau 2: hunde, der bruges i avl, skal have et resultat før parring. Et officielt resultat kan registreres fra 24 måneders alder og må ikke være ældre end to år ved parringen. Grad 0 anbefales; hunde med grad 2 eller 3 må ikke bruges i avl efter SKK's regler. En hund, der er opereret i luftvejene, kan ikke undersøges inden for programmet.

Et RFG-resultat beskriver hundens tilstand på undersøgelsestidspunktet og fjerner ikke behovet for egne observationer. Det er ingen livslang garanti og fortæller heller ikke alt om andre sundhedsrisici. Før et hvalpekøb bør du bede om forældrenes registrerede navne, undersøgelsesdatoer og faktiske RFG-grader. Se helst forældredyrene både i hvile og efter normal bevægelse: vejrtrækningen skal være fri, restitutionen rimelig og næseborene åbne. Acceptér ikke ”testet” eller ”dyrlægekontrolleret” som erstatning for det registrerede resultat.

Andre dokumenterede risikoområder er allergi og hudproblemer, problemer i ryg, skelet og led, herunder patellaluksation, samt skader på de fremtrædende øjne. Det betyder ikke, at hver hund bliver ramt. Spørg om tilbagevendende hudproblemer, halthed, rygsmerter og øjenskader hos forældre og nære slægtninge. Den svenske raceklub anbefaler også hvalpekøbere at spørge til patella, hjerte og de voksne hundes vejrtrækning; dette skal holdes adskilt fra det formelle RFG-krav.

Kontakt en dyrlæge ved tilbagevendende vejrtrækningslyde, tydelig intolerance over for motion eller varme, søvnproblemer på grund af vejrtrækningen, hud der lugter eller gør ondt, tilbagevendende halthed, rygsmerter eller et rødt, løbende eller smertefuldt øje. Tidlig vurdering er bedre end at vente på, at et problem bliver ”typisk for racen”.

## Historie og oprindelse

Fransk bulldog blev formet som race i Paris i slutningen af 1800-tallet. Den første raceklub blev dannet i Paris i 1880, den første hund blev registreret i 1885, og den første racestandard blev fastlagt i 1898. Samme år anerkendte den franske kennelklub racen.

Racen blev udviklet som selskabshund og fik den kompakte krop, det brede hoved og de opretstående flagermusører, som stadig kendetegner standarden. Fransk bulldog blev vist i Sverige første gang i 1913. Den historiske type forklarer nutidens udseende, men moderne avl må ikke forstærke træk så meget, at vejrtrækning, øjne, ryg, hale eller bevægelser påvirkes negativt.

## At leve med racen

Fransk bulldog kan bo i lejlighed eller hus, fordi boligens størrelse ikke i sig selv afgør, om hverdagen fungerer. Det afgørende er, at hunden får daglig aktivitet, kan hvile uforstyrret og har et trygt, køligt miljø. I en lejlighed bør lyde i opgangen og uden for vinduer håndteres med tidlig træning, og adgang til elevator eller mange trapper kan få praktisk betydning, hvis hunden har smerter eller svært ved at trække vejret.

Med børn gælder den samme sikkerhedsregel som for alle hunde: en voksen har ansvaret for samspillet. Børn må ikke forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, klatre på den eller fortsætte, når den forsøger at gå væk. Indret et beskyttet hvilested, og lær både børn og hund rolige former for samvær. En lille krop og et legesygt temperament gør ikke automatisk et individ sikkert med børn.

Samvær med andre hunde eller katte afhænger af individerne og deres erfaringer. Foretag introduktioner gradvist, med mulighed for at adskille dyrene og uden at tvinge nærkontakt frem. Socialisering kan forbedre forudsætningerne, men garanterer ikke, at alle kombinationer fungerer. Vær især opmærksom på stress, ressourceforsvar og om den anden hunds leg bliver for fysisk for et individ med begrænset vejrtrækningskapacitet.

Alenetid skal trænes gradvist med meget korte perioder i begyndelsen. Øg først, når hunden kan være rolig, og brug gerne et kamera til at opdage uro eller gøen, som ikke bemærkes, når du kommer hjem. Racen bør ikke vælges med en plan om regelmæssigt at lade hunden være alene størstedelen af dagen.

Før køb bør hele husstanden kunne svare ja på disse spørgsmål:

- Kan vi vælge fri vejrtrækning og god funktion frem for et ekstremt udseende eller en usædvanlig farve?
- Kan vi kontrollere forældrenes identitet, RFG-grader og undersøgelsesdatoer i stedet for at stole på mundtlige forsikringer?
- Kan vi tilpasse aktiviteten til varme og dagsform uden at gøre hunden inaktiv?
- Har vi tid og økonomi til at håndtere behov for dyrlægehjælp, som kan følge med racens kropsform?

Hvis svarene er ja, og opdrætteren kan vise kontrollerbare resultater, kan fransk bulldog være en livlig og nær selskabshund. Det vigtigste valg er ikke det mest ekstreme hoved eller den sjældneste farve, men en hund, der kan trække vejret, bevæge sig, restituere og leve et aktivt hverdagsliv.

Fransk bulldog

The French Bulldog Club of England

The Kennel Club (United Kingdom)

Fransk bulldog er en lille, muskuløs selskabshund med kort pels og flagermuslignende ører. Den er hengiven, meget menneskeorienteret og legesyg, men samtidig rolig indendørs, hvilket gør den særdeles velegnet til livet i lejlighed. Den har brug for moderat, nøje tilpasset motion, regelmæssig pleje af hud, ører og kløer samt opmærksomhed på vejrtrækning og vægt.

Lill Lills

Botaniskans

## Kort fortalt

- Shih Tzu er en lille, renracet selskabshund med oprindelse i Tibet og videre udvikling i Kina; Storbritannien har ansvaret for racestandarden.
- Racestandarden angiver en maksimal mankehøjde på 27 centimeter og en vægt på 4,5–8 kilo. FCI anerkender én Shih Tzu, ikke særskilte ”mini”, ”imperial” eller ”teacup”-varianter.
- Typiske træk er et venligt, men selvstændigt væsen, et opmærksomt udtryk og en solid krop, der er lidt længere, end den er høj.
- Den lange pels kræver meget pleje. En kortere hverdagsklipning mindsker arbejdet, men fjerner ikke behovet for børstning, bad og kontrol af øjne, ører, poter og hud.
- Fri og stille vejrtrækning, øjne, der ikke er udstående, og en velfungerende mund er vigtigere end et ekstremt kort næseparti eller en overdreven pels.
- Shih Tzu kan trives i lejlighed, men har stadig brug for daglig bevægelse, mental aktivering og social kontakt.

## Udseende og pels

Shih Tzu er lille, men solidt bygget, ikke en spinkel miniaturehund. Kropslængden fra manken til haleroden skal være større end mankehøjden. Brystkassen er bred og dyb, og den højt ansatte hale bæres i en bue over ryggen. Hovedet er bredt og rundt. Næsepartiet er kort og bredt, men næseborene skal være godt åbne og øjnene store uden at være udstående.

Racestandarden angiver en maksimal mankehøjde på 27 centimeter og en vægt på 4,5–8 kilo. Racetype og sund funktion skal veje tungere end ønsket om en så lille hund som muligt. Betegnelser som ”imperial” og ”teacup” er derfor ikke anerkendte størrelsesvarianter af racen.

Pelsen består af lange, tætte dækhår og moderat underuld, som ikke må være ulden. Den kan være glat eller let bølget, og alle farver er tilladt. Håret på hovedet giver det karakteristiske krysantemumlignende udtryk, men må ikke hæmme hundens syn. Pelsen må heller aldrig være så lang eller tung, at den begrænser bevægelserne.

En Shih Tzu med fuld, lang pels har brug for en gennemtænkt rutine. Svenska Kennelklubben beskriver regelmæssige bade, grundig tørring og gennemredning for at forebygge filtre. Håret omkring ansigtet skal holdes væk fra øjnene, og pelsen bør gennemgås helt ind til huden, så små filtre ikke når at blive store og smertefulde.

En kortklippet Shih Tzu er lettere at pleje, men ikke vedligeholdelsesfri. Pelsen fortsætter med at vokse og skal børstes, vaskes og klippes med et interval, der passer til den enkelte pels og hverdag. Racen bør ikke beskrives som allergivenlig: hvordan et menneske reagerer på en hund, kan ikke afgøres ud fra pelsens udseende eller mængden af synlige hår i hjemmet.

## Temperament og personlighed

Shih Tzu skal være venlig, livlig, opmærksom og selvstændig. Det er en selskabshund, som gerne deltager i familiens hverdag, men selvstændigheden kan mærkes, når hunden ikke kan se meningen med en opgave. Det giver racen personlighed og humor, men gør ikke automatisk alle individer medgørlige i enhver situation.

Temperamentet varierer fra individ til individ og påvirkes af avl, tidlige erfaringer og hverdagstræning. Racens venlighed er derfor ingen garanti for, at enhver Shih Tzu elsker alle børn, hunde eller katte. Samvær med børn fungerer bedst, når de kan håndtere hunden roligt, lade den hvile uforstyrret og undlade at bære den uden hjælp. Små børn og hunden bør altid have en voksen i nærheden.

Møder med andre hunde og katte bør bygges op gradvist. En rolig introduktion og muligheden for at trække sig væk er vigtigere end forestillingen om, at racen altid kommer godt ud af det med alle. Nogle individer er åbne med det samme, mens andre har brug for mere tid.

Shih Tzu kan advare om lyde og besøgende ved at gø, men hvor meget hunden giver lyd, varierer og kan påvirkes gennem hverdagens rutiner. Beløn ro, giv hunden et alternativ til at løbe hen til døren, og undgå at gøre hvert alarmgø til en stor begivenhed.

## Træning og motion

Shih Tzu har brug for daglig motion og mental aktivering, selv om racen ikke er bygget til langvarigt, hårdt arbejde. Flere ture med tid til at snuse, korte legestunder og små træningsopgaver giver som regel en bedre hverdag end én ensformig rute. Hvor langt og intensivt hunden kan bevæge sig, skal tilpasses alder, kondition, vejr og evnen til at trække vejret.

Korte og tydelige træningspas passer til racens kombination af intelligens og selvstændighed. Beløn den adfærd, du ønsker, og træn én ting ad gangen: kontakt, indkald, håndtering, at gå i snor og at kunne falde til ro. Renlighedstræningen bliver lettere med hyppige muligheder for at komme ud, forudsigelige rutiner og en belønning med det samme udendørs; der er ikke belæg for, at alle Shih Tzu er usædvanligt lette eller svære at gøre renlige.

Varme og vejrtrækning skal styre aktivitetsniveauet. En Shih Tzu, der trækker vejret anstrengt eller støjende, hurtigt mister tempo eller har svært ved at komme sig, må ikke presses videre. Læg motionen på køligere tidspunkter af dagen i varmt vejr, og lad en dyrlæge vurdere tilbagevendende vejrtrækningslyde eller nedsat udholdenhed. Snorken og rallende vejrtrækning bør ikke afvises som normalt, bare fordi racen er kortsnudet.

Alenetid trænes gradvist fra meget korte stunder. Øg først, når hunden forholder sig roligt, og tilpas forløbet, hvis den viser uro eller ubehag. I Sverige skal hunde have fysisk og mental aktivering hver dag og bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne; hvalpe og ældre hunde har som regel brug for at komme ud oftere.

## Sundhed

De vigtigste sundhedskontroller for Shih Tzu gælder vejrtrækning, øjne samt mund og tænder. Racen kan leve længe, og et stort britisk studie af dyrlægejournaler fandt et samlet sygdomsmønster, som lå tættere på hunde generelt end på flere andre kortsnudede racer. Det betyder ikke, at risiciene ved den korte kranieform kan ignoreres.

Shih Tzu kan få brachycephalic obstructive airway syndrome, BOAS, på dansk brachycephalt obstruktivt luftvejssyndrom. I et britisk studie fra 2026 af 42 Shih Tzu blev racen vurderet til at have moderat risiko for BOAS, og knap halvdelen af hundene fik grad 0. Udvalget var lille og fortæller ikke, hvordan en enkelt hund har det, men viser, at fri vejrtrækning skal kontrolleres i praksis. Åbne næsebor, stille vejrtrækning i hvile og bevægelse, normal restitution og et sundt huld er vigtige tegn. Studiet fandt også en sammenhæng mellem huld og BOAS-grad hos Shih Tzu.

RFG Scheme er en standardiseret funktionsvurdering af vejrtrækningen. Svenska Kennelklubben besluttede i 2026 at indføre central registrering af RFG-resultater for Shih Tzu, men undersøgelserne kan først begynde, når uddannede dyrlæger og tekniske rutiner er på plads. Spørg derfor opdrætteren, hvilke vurderinger af vejrtrækningen der faktisk er gennemført, og kontrollér den aktuelle status hos Svenska Kennelklubben.

Øjnene skal være store, men ikke udstående. Svenska Kennelklubbens racespecifikke instruktioner udpeger alt for fremtrædende øjne som et risikoområde, og britiske sundhedsanbefalinger angiver øjenundersøgelse før avl. Søg hurtigt dyrlæge, hvis hunden pludselig kniber et øje sammen, gnider det eller får tydelig rødme, uklarhed eller kraftigt udflåd; skader på hornhinden er smertefulde og skal undersøges.

Munden er et andet vigtigt område, fordi de svenske instruktioner advarer mod en smal underkæbe og dårlig tandstatus. I et britisk studie af 11.082 Shih Tzu var sygdom i tandkødet og vævet, som støtter tænderne, den hyppigst registrerede diagnose. Det samme studie fremhævede også problemer med analkirtler, ører og øjne. Daglig tandbørstning med hundetandpasta er den mest effektive hjemmepleje mod plak; dyrlægekontrol er stadig nødvendig ved tandsten, dårlig ånde, blødende tandkød eller problemer med at tygge.

Studiet rapporterede en gennemsnitlig alder ved død på 12,7 år i den undersøgte britiske population. Det er et mål for en population, ikke et løfte for en enkelt hund.

## Historie og oprindelse

Shih Tzu har sin oprindelse i Tibet, men blev udviklet som race i Kina, hvor hunde af denne type levede i de kejserlige paladser. FCI angiver Tibet (Kina) som oprindelsesland og Storbritannien som det land, der har ansvaret for racestandarden. Racen hører til gruppen af selskabshunde og har aldrig været omfattet af krav om en brugsprøve.

Den første dokumenterede import til Storbritannien fandt sted i 1931. Shih Tzu blev først udstillet sammen med lhasa apso, men forskelle i blandt andet hoved og type førte til, at Shih Tzu blev anerkendt som en selvstændig race i 1934. Den blev registreret særskilt af den britiske kennelklub i 1940. Racen kom til Skandinavien i løbet af 1930'erne.

Den dokumenterede historie er tydelig uden romantiske tilføjelser: tibetanske rødder, udvikling i Kina og senere standardisering i Storbritannien. Dagens venlige, men selvstændige selskabshund afspejler den rolle, racen længe har haft tæt på mennesker.

## At leve med racen

Shih Tzu passer bedst til den, der ønsker en lille, social selskabshund og accepterer, at pels, øjne, tænder og vejrtrækning kræver løbende opmærksomhed. Racen kan passe i både lejlighed og hus; det afgørende er ikke boligens størrelse, men om hunden får bevægelse, søgearbejde, hvile, selskab og regelmæssige muligheder for at komme ud.

Hverdagen bliver lettest, når pelspleje, tandbørstning og håndtering læres tidligt i små trin. En hund, der klippes kort, skal stadig blive tryg ved børste, kam, bad, føntørrer, kontrol af poter og berøring omkring ansigtet. Planlæg også regelmæssig klipning hjemme eller hos en hundefrisør.

Før du vælger en hvalp, bør du møde tæven og gerne flere voksne slægtninge i normal bevægelse, ikke kun når de sidder stille. Lyt til vejrtrækningen før og efter en kort tur, se efter åbne næsebor og øjne, der ikke er udstående, og spørg, hvordan opdrætteren følger øjne, mund og tænder samt åndedrætsfunktion. Bed om at se de undersøgelsesresultater, der findes, og sammenhold dem med aktuelle oplysninger fra Svenska Kennelklubben.

Racen passer dårligere, hvis hunden regelmæssigt skal være alene i lange dage, hvis daglig pelspleje er urealistisk, eller hvis du ønsker en hund til hård motion i varmt vejr. For et hjem, der sætter pris på en nær, men ikke altid medgørlig følgesvend, kan Shih Tzu derimod være et rigtig godt valg, forudsat at sund funktion får lov til at veje tungere end et ekstremt udseende.

Shih Tzu

Société Centrale Canine (French Kennel Club)

Lille, robust selskabshund fra tibetanske og kinesiske paladser, 4,5–8 kg, med lang, flydende pels og et krysantemumlignende ansigt. Kærlig, glad og selvstændig og passer ind i mange forskellige hjem. Har brug for moderat motion, krævende pelspleje og tålmodig, belønningsbaseret træning.

Här på en mindre gård  föder  vi upp shih tzu sen 10 år tillbaka..Finns  6 st  . Mina hundar är  trevliga  familje medlemmar.  För mer  kontakt  Fredinhelene@yahoo.se.   jag bor i Bengtsfors. Dalsland.

Hundeopdrættere

For købere

For sælgere

Værktøjer

Hunde

Katte

Get a Pet