## Kort fortalt

Dværgpuddel er en lille, aktiv størrelsesvariant af puddel med stor træningslyst og et tydeligt behov for pelspleje. Det er en selskabshund, som normalt holder af at lære og være med i hverdagen, men den passer bedst til en ejer, der også vil bruge tid på aktivitet, rotræning og regelmæssig pelspleje.

- **Race og gruppe:** en af pudlens fire størrelsesvarianter, placeret i gruppe 9 for selskabshunde
- **Officielt hjemland:** Frankrig
- **Mankehøjde:** over 28 til og med 35 cm ifølge racestandarden
- **Vægt:** racestandarden angiver ingen officiel vægt; et sundt huld er vigtigere end et generelt antal kilo
- **Pels:** rigelig uldpels eller pels, der danner snore, og som skal plejes og klippes
- **Aktivitetsniveau:** daglig fysisk bevægelse og mental aktivering er nødvendig, men mængden skal tilpasses individ, alder og helbred
- **Svensk sundhedsprogram:** avlsdyr skal have et registreret prcd-PRA-resultat eller være registreret som arveligt fri inden parring

Dværgpuddel ligger mellem toy- og mellempuddel i størrelse. I Sverige kan den endelige størrelsesvariant først fastslås ved en officiel måling, når hunden er mindst 15 måneder. En ung hund tæt på en størrelsesgrænse kan derfor være registreret ud fra forældrenes størrelse, før den er endeligt målt.

## Udseende og pels

Dværgpudlen skal ligne en mindre, velproportioneret puddel uden dværgpræg. Kroppen skal ifølge standarden være lidt længere end mankehøjden, ikke helt kvadratisk, og helheden skal være harmonisk med lette, frie bevægelser. Hunden skal virke elegant uden at være overdrevent spinkel eller skrøbelig.

Pelsen findes i to strukturer. Uldpelsen er fin, tæt, kruset og elastisk med ensartede krøller. Den snorede pels er også fin og tæt, men danner karakteristiske snore. De fleste familiehunde holdes i en kortere klipning, men en kort pels fjerner ikke behovet for pleje.

Pelslængde, frisure, vejr og den enkelte hund afgør, hvor ofte hunden skal børstes, bades og klippes. Kontrollér især steder, hvor pelsen let filtrer, for eksempel bag ørerne, i armhulerne, på benene og under sele eller halsbånd. En kam skal kunne føres ned gennem pelsen uden at sætte sig fast. Hvis filtrene bliver ved med at komme igen trods pleje, er en kortere frisure eller hjælp fra en hundefrisør et bedre valg end en fast tidsplan, der ikke fungerer for hunden.

Væn hvalpen gradvist til at stå på et skridsikkert underlag, blive redt, få poter og ansigt håndteret og høre en klippemaskine eller hårtørrer. Beløn ro, og gør hvert trin forståeligt. Det giver bedre forudsætninger for sikker pelspleje resten af livet.

Siden 1. august 2024 har puddelstandarden og de svenske registreringsregler omfattet 16 farvevarianter. De ensfarvede er sort, hvid, brun, grå og abrikosrød. Derudover findes godkendte flerfarvede varianter, blandt andet hvid kombineret med en anden farve, sort eller brun med tantegninger, trefarvet og brindle. Merle er ikke blandt standardfarverne, og i Sverige registreres afkom ikke, hvis en puddelforælder bærer genet for merle.

Pudler fælder ikke på samme måde som mange andre hunde, og løse hår kan blive i den krusede pels, indtil de børstes ud. Det gør ikke dværgpudlen allergifri. Hundeallergener kommer først og fremmest fra hud og spyt, og reaktionen kan variere mere mellem individer end mellem racer. En person med hundeallergi bør derfor ikke vælge race alene ud fra pelstypen.

## Temperament og personlighed

Dværgpudlen skal være opmærksom, aktiv, samarbejdsvillig og lærenem. Et velfungerende individ er ofte hurtigt til at opfatte mønstre og holder af samarbejde, men racebeskrivelsen er et ideal og ingen garanti for, hvordan hver hund reagerer på lyde, fremmede mennesker, hundemøder eller nye miljøer.

Svenska Pudelklubbens avlsstrategi viser BPH-resultater for 630 mindre pudler. Gruppen omfatter mellem-, dværg- og toypuddel og består hovedsageligt af mellempudler. Resultaterne beskriver blandt andet ret energiske hunde, ofte med en positiv indstilling og få trussels- eller aggressionsreaktioner i de pågældende testsituationer. Det samme materiale fremhæver både variationen inden for racen og, at antallet af beskrevne hunde er lille i forhold til populationen. Resultaterne kan derfor sige noget om gruppen, men de forudsiger ikke, hvordan en enkelt dværgpuddel bliver.

Spørg opdrætteren, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hverdagen. Bed om konkrete eksempler på, hvordan de falder til ro efter overraskelser, håndterer berøring, gæster og lyde, møder andre hunde og finder hvile. Sådanne svar siger mere om et godt match end generelle ord som social, klog eller nem.

## Træning og motion

Dværgpudlen har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag, men ét bestemt antal minutter passer ikke til alle individer. En god hverdag kombinerer gåture, mulighed for at snuse og undersøge, leg eller anden fysisk aktivitet og opgaver, som hunden kan forstå og løse. Belastningen skal ændres med alder, kondition, helbred og hundens evne til at restituere.

Belønningsbaseret træning passer til racens lyst til at samarbejde. Vær tydelig om, hvilken adfærd der udløser en belønning, øg sværhedsgraden i små trin, og træn den samme færdighed i forskellige miljøer. Indkald, samarbejde i hverdagen, rolig håndtering, at kunne vente og at kunne passere mennesker og hunde er vigtigere end mange tricks.

Variation er ofte mere værdifuld end blot at forlænge gåturen. Næsearbejde, søgeøvelser, apportering, balance- og kropskontrol, rallylydighed eller andre færdigheder kan give meningsfuld aktivering. Samtidig skal hunden kunne hvile uden at blive underholdt hele tiden. Hvis den har svært ved at falde til ro, bør man se på hele døgnet: søvn, miljø, forudsigelighed, motion og træningsniveau. Mere aktivitet er ikke altid det rigtige svar.

Hvalpe skal ikke motioneres som fuldvoksne hunde. Prioritér korte opdagelsesstunder, tryg miljøtræning, leg på et egnet underlag og meget restitution. For en voksen hund er det rette niveau det, der giver god kondition og en velfungerende hverdag uden tilbagevendende stivhed, halthed, stress eller langvarig udmattelse.

## Sundhed

Det vigtigste racespecifikke sundhedskrav at kontrollere ved køb af hvalp er forældrenes resultat for prcd-PRA. For toy-, dværg- og mellempuddel kræver de svenske registreringsregler, at begge forældredyr inden parring har et officielt DNA-resultat eller er registreret som arveligt fri.

Prcd-PRA er en arvelig form for progressiv retinal atrofi, som nedbryder nethindens lysfølsomme celler. Mørkesynet påvirkes først, og en ramt hund kan med tiden blive blind. Arvegangen er autosomal recessiv: en bærer er ikke det samme som en syg hund, men to bærere må ikke parres. En bærer må kun bruges sammen med en hund, der er DNA-testet fri eller arveligt fri, og en afficeret hund må ikke bruges i avl.

Et frit prcd-PRA-resultat er ikke en generel garanti for sunde øjne. Testen gælder kun prcd-varianten og udelukker ikke andre former for PRA eller andre øjensygdomme. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor også øjenlysning af avlsdyr og opfordrer til DNA-test for PRA-varianten rcd4.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan glide ud af sin normale position, er et andet relevant avlsspørgsmål hos mindre pudler. Svenska Pudelklubben anbefaler en officiel patellaundersøgelse for dværgpuddel, men det er ikke det samme obligatoriske registreringskrav som prcd-PRA. Klubben anbefaler, at en hund med patellagrad 1 bruges sparsomt og kun sammen med en hund, der har resultatet 0/0.

Bed opdrætteren vise registrerede resultater i stedet for blot at acceptere, at forældrene er ”testet”. Kontrollér prcd-PRA-status, spørg efter officielle resultater fra patella- og øjenundersøgelse og efter kendte problemer hos forældre, søskende og tidligere kuld. DNA-test, dyrlægeundersøgelser og en åben familiehistorik supplerer hinanden; ingen enkelt test kan love, at en hvalp aldrig bliver syg.

## Historie og oprindelse

Pudlen er en gammel europæisk hundetype, som findes afbildet på malerier fra 1400-tallet, mens Frankrig er racens officielle hjemland. Racens navn og tidlige anvendelse er tæt knyttet til vand: pudler blev oprindeligt brugt til jagt på vandfugle, og det var først og fremmest de større hunde, der arbejdede som vandapportører.

De mindre pudler blev primært udviklet som selskabshunde. I 1800-tallet begyndte man at forme en dværgvariant ud fra små eksemplarer af de større varianter. I Sverige blev de mindre pudler i begyndelsen af 1930'erne opdelt i lille puddel og dværgpuddel; den førstnævnte størrelse fik senere navnet mellempuddel. Nutidens dværgpuddel deler derfor racens arbejdsbaggrund og lærenemhed, men den skal ikke beskrives, som om hvert individ automatisk er en vand- eller apporteringshund.

De fire moderne størrelsesvarianter har samme grundlæggende racetype. Størrelsesforskellene påvirker hverdagen, men gør ikke dværgpudlen til en særskilt blandingsrace eller en miniature med afvigende kropsbygning.

## At leve med racen

Dværgpuddel kan fungere i mange slags hjem, også i lejlighed, hvis hunden får daglig bevægelse, mental aktivering, pelspleje, social kontakt og træning i at finde ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end den hverdag, hunden faktisk får. En lille hund, der mangler restitution, gåture eller tryg alene-hjemme-træning, får ikke sine behov opfyldt, blot fordi den fylder lidt.

Alenetid skal indlæres gradvist. Begynd med meget korte, udramatiske perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan forblive rolig. Tag hensyn til alder og tegn på uro; ingen kan love, at en bestemt dværgpuddel kan klare et fast antal timer alene. Planlæg hundepasning eller anden hjælp, hvis arbejdsdagen er længere end det, hunden er trænet til at klare.

Racen kan leve godt med børn, hunde og katte, men det afgøres af individ, erfaringer og introduktion—ikke af racenavnet. Små børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden skal have et hvilested, hvor den kan være i fred. Introducér andre dyr gradvist med afstand, gitter eller line efter behov, adskilte ressourcer og mulighed for at afbryde. Tving ikke kontakt igennem.

Det bedste match er et hjem, der holder af en lærenem og deltagende lille hund, men også accepterer det praktiske arbejde. Regn med tilbagevendende klipning, grundig gennemgang af pelsen, hverdagstræning og aktivitet året rundt. Vælg en anden race, hvis du ønsker minimal pelspleje eller forventer, at hunden tilpasser sig uden planlagt træning og selskab.

Dværgpuddel

The Kennel Club (UK)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Société Centrale Canine (French Kennel Club)

Dværgpuddel er en lille, atletisk og næsten ikke‑fældende hund med tæt, krøllet pels og en kvadratisk, velafbalanceret kropsbygning. Den er meget intelligent, sensitiv og menneskeorienteret, trives med træning, daglig motion og tæt selskab og lever ofte et langt, aktivt liv ved god pasning.

## Kort fortalt

Mellempuddel er den mellemstore af pudlens fire anerkendte størrelsesvarianter. Det er en opmærksom og træningsvillig selskabshund med en pels, der kræver meget pleje.

- **Størrelse:** Mankehøjden skal være over 35 og højst 45 centimeter. Racestandarden angiver ingen officiel vægt, så vurder en voksen hund ud fra kropsbygning og huld frem for et generelt vægtinterval.
- **Størrelsesvariant:** En puddel, der endnu ikke er endeligt målt, kan skifte størrelsesvariant efter en officiel måling. I Sverige kan den endelige måling foretages fra 15-månedersalderen.
- **Temperament:** Raceidealet er en positiv, social og lærenem hund, men social tryghed, aktivitetsniveau og reaktioner på lyde varierer mellem individer og familielinjer.
- **Aktivering:** Mellempudlen har brug for motion og mental beskæftigelse hver dag. Et fast antal minutter passer ikke til alle hunde.
- **Pels:** Pelsen kan være krøllet eller danne snore og fælder ofte kun lidt, men den kræver grundig kæmning, bad, tørring og klipning.
- **Sundhedskontrol i avl:** Før parring skal begge forældredyr have et gyldigt officielt resultat for prcd-PRA, enten fra en DNA-test eller som godkendt hereditært fri.

## Udseende og pels

Mellempudlen er harmonisk bygget, og kroppen er lidt længere end mankehøjden. Den skal virke vågen og aktiv uden at se tung eller lavbenet ud. Mankehøjden adskiller varianten fra dværg- og storpudlen.

Den tætte pels kan være krøllet eller danne snore. Den bliver ved med at vokse og skal klippes, men intervallet afhænger af pelslængde, frisure, hverdag og hvor let pelsen filtrer. En kort og praktisk frisure mindsker ofte arbejdet, men fjerner ikke behovet for pelspleje.

Kæm helt ned til huden, og vær især opmærksom bag ørerne, under sele eller halsbånd, i armhulerne og omkring benene. Red små filtre ud, før de bliver tætte, og kontrollér samtidig hud, ører og kløer. Væn hvalpen til at stå stille og blive berørt i korte, rolige træningsstunder med belønning. Det gør både pelsplejen hjemme og besøg hos hundefrisøren lettere.

Undgå en fast tidsplan for bad og klipning. Se i stedet efter, om kammen kan komme gennem hele pelsen, huden holdes ren og tør, og hunden kan bevæge sig frit. Den tætte pels skal tørres grundigt efter bad eller svømning. Lad en dyrlæge vurdere rødme, dårlig lugt eller tilbagevendende hud- eller øreproblemer frem for rutinemæssigt at plukke hår eller bruge stærke produkter.

Efter at den nye racestandard trådte i kraft i 2024, registrerer Svenska Kennelklubben 16 farvevarianter, både ensfarvede og flerfarvede. Det betyder ikke, at merle er en godkendt avlsfarve. Efter de svenske registreringsregler kan afkom efter en merlebærende forælder ikke registreres, og en sådan kombination medfører avlsspærrer.

Mellempudlen fælder ofte meget lidt i hjemmet, fordi løse hår kan blive siddende i krøllerne, indtil pelsen kæmmes. Det er alligevel misvisende at kalde racen fældefri eller allergivenlig. Ingen hunderace er allergenfri, og en person med allergi kan reagere forskelligt på forskellige hunde. Allergikere bør derfor undersøge deres egen reaktion før et køb og ikke stole på racenavnet.

## Temperament og personlighed

Raceidealet beskriver mellempudlen som venlig, social, livlig og let at træne. Mange tiltrækkes af kombinationen af samarbejdsvilje og en praktisk mellemstørrelse. Idealet er dog ingen garanti for, at hver hund er tryg ved børn, fremmede, andre hunde eller ukendte miljøer.

Den svenske adfærds- og personlighedsbeskrivelse for hunde (BPH) giver et bedre grundlag end påstande om, at racen altid er nem. I Svenska Pudelklubbens opgørelse for mellempudler fra februar 2026 havde 565 hunde påbegyndt en BPH. Det er ikke en prøve med bestået eller ikke bestået og fortæller ikke alt om individet. Beskrivelsen viser derimod reaktioner på kontakt, leg, overraskelser, lyde og en person, der nærmer sig på en usædvanlig måde.

Bed opdrætteren om at sætte resultaterne i sammenhæng. Hvordan opfører forældrene og nære slægtninge sig i hverdagen? Søger de kontakt uden at blive påtrængende? Kan de falde til ro, håndtere pludselige lyde og komme sig efter noget uventet? Er flere slægtninge blevet beskrevet, eller bygger vurderingen på én hund? Sådanne spørgsmål siger mere end mærkater som »klog«, »børnevenlig« eller »perfekt til førstegangsejeren«.

En mellempuddel kan hurtigt lægge mærke til bevægelser og lyde, men tendensen til at gø varierer. Se på forældredyrenes reaktioner på lyd, og lær hunden at gå væk fra vinduet eller døren og lægge sig et roligt sted. Aktivitet kombineret med hjælp til at falde til ro giver bedre forudsætninger i en lydt bolig.

## Træning og motion

Mellempudlen har brug for at bruge både krop og hoved hver dag, men behovet kan ikke reduceres til et bestemt antal minutters gåtur. Alder, sundhed, kondition, omgivelser og den enkelte hunds evne til at falde til ro afgør et fornuftigt niveau. En god hverdag indeholder ture med tid til at snuse, korte træningspas og en opgave, hvor hunden får lov at tænke eller søge.

Belønningsbaseret træning passer til racens samarbejdsvilje og gør indlæringen tydelig uden at skabe frygt. Begynd med kontakt, indkald, at holde sig tæt på dig, håndtering og hvile på en fast plads. Øg sværhedsgraden trinvis, og brug noget, hunden sætter pris på, som belønning: mad, leg, kontakt eller lov til at fortsætte med at undersøge noget.

Nose work, spor, apportering, tricks, lydighed, rallylydighed og agility er mulige aktiviteter, ikke krav. Variér fysisk aktivitet, problemløsning og restitution. En hvalp har brug for kortere og enklere træningspas, mens en sund voksen hund gradvist kan trænes op til længere ture eller mere krævende sport.

Vurder balancen i hverdagen, ikke kun mængden af aktivitet. Hvis hunden kan koncentrere sig, komme sig og hvile bagefter, er belastningen ofte bedre afstemt, end hvis den konstant er opkørt. Rastløshed kan betyde, at hunden mangler en opgave, men også at den har brug for hjælp til at sænke tempoet. Giv derfor ro, søvn og træning i at være passiv lige så bevidst plads som nye tricks.

## Sundhed

Det formelle sundhedskrav for mellempudler i svensk avl gælder prcd-PRA, en arvelig form for progressiv retinal atrofi. Før parring skal begge forældredyr have officiel status gennem en DNA-test eller en gyldig registrering som hereditært fri. En bærer må kun parres med en hund, der er testet fri eller hereditært fri. En genetisk syg hund må ikke bruges i avl.

Et prcd-PRA-resultat gælder kun denne genetiske variant. Det udelukker ikke andre former for PRA eller andre øjenproblemer. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor også gentagne øjenundersøgelser af avlshunde. Klubben ønsker desuden, at flere mellempudler HD-fotograferes, og anbefaler, at en hund med HD-grad C bruges sparsomt og kun med en HD-fri partner. Det er anbefalinger, ikke det bindende prcd-PRA-krav.

Bed om at se daterede, officielle resultater og kontrollér hundenes identitet i stedet for blot at acceptere, at et kuld er »sundhedstestet«. Spørg til sygdomme, bevægelsesproblemer, øjenproblemer og temperament hos forældre, helsøskende, tidligere afkom og ældre slægtninge. Ét godt testresultat sammenfatter ikke hele familiens sundhed.

Før du køber hvalp, kan du bede opdrætteren forklare:

- hvilken prcd-PRA-status begge forældre har, og hvorfor kombinationen følger reglerne
- hvornår forældrene senest fik undersøgt øjnene, og hvilke hofteresultater der findes
- hvilke andre officielle resultater, for eksempel BPH, der findes for hundene og deres nære slægtninge
- hvilke sundhedsproblemer der faktisk har forekommet i familien, også når der ikke findes en DNA-test

Fordi racestandarden ikke angiver en idealvægt, bør en voksen hunds huld vurderes med både hænder og øjne. Du skal kunne mærke ribbenene og se en talje, der passer til kropsbygningen. Hurtig vægtændring, halthed, ændret syn eller tilbagevendende hud- og øreproblemer er grunde til at rådføre sig med en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

FCI angiver Frankrig som pudlens oprindelsesland. I standardens historik knyttes racens franske navn, *caniche*, til det franske ord for en hunand, og pudler blev brugt på jagt efter vandfugle. Standarden beskriver også racen som en efterkommer af barbet, en ældre fransk vandhund. Det er den dokumenterede kerne; teorier om én nøjagtig udviklingsvej gennem Europa bør behandles med forsigtighed.

Pudlen udviklede sig med tiden i fire størrelser, der deler samme grundtype. I Sverige blev pudlerne opdelt i en stor og en lille variant i 1932. Den mindre variant fik navnet mellempuddel i 1952, før dværg- og senere toypuddel blev yderligere størrelser. Mellempudlen er derfor ikke en krydsning eller en moderne blandingshund, men en anerkendt størrelsesvariant inden for puddelracen.

Arven som vandhund er stadig synlig i racens historie og kan inspirere til apportering og svømning for hunde, der kan lide det. Det betyder ikke, at alle mellempudler automatisk kan lide vand eller skal trænes til jagt. Nutidens race hører til selskabshundene, og den enkelte hunds interesse bør styre aktiviteten.

## At leve med racen

At leve med en mellempuddel indebærer tæt selskab, daglig aktivering og regelmæssig pelspleje, som man ikke kan springe over. Racen kan bo i både lejlighed og hus, men boligens størrelse betyder mindre end hundens evne til at falde til ro, håndtere lyde og få sine behov dækket udenfor.

I en børnefamilie skal en voksen tage ansvar for samspillet. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, og hunden har brug for sit eget sted, hvor den får fred. Vælg individ og opdrætter ud fra dokumenteret tryghed, ikke ud fra en antagelse om, at mellemstørrelsen automatisk gør hunden robust eller sikker med børn.

Alenetid skal trænes i små trin, når hunden føler sig tryg. Begynd med meget korte perioder, og øg først, når hunden er rolig. Planlæg ikke efter, at en hvalp eller utrænet voksen straks kan klare en hel arbejdsdag alene. Arbejdstider, lufteture og hjælp efter behov skal være på plads, før hunden flytter ind.

Det samme individuelle syn gælder andre dyr. Når hunden introduceres til en kat, bør katten have et sikkert tilflugtssted, hunden skal forhindres i at jage, og møderne skal være korte og kontrollerede. Lad dem ikke være alene sammen, før begge er afslappede, og samspillet har været stabilt over tid. Samliv med andre hunde eller smådyr afhænger af erfaring, jagt- og legelyst og måden, introduktionen gennemføres på, ikke kun af racen.

Før køb bør du overveje tre ting, som du skal kunne prioritere igen og igen: tid til træning og selskab, en plan for pelsplejen og udgiften til professionel klipning eller eget udstyr. Besøg voksne slægtninge, hvis det er muligt, bed om at se, hvordan de falder til ro og lader sig håndtere, og kontrollér de officielle sundhedsresultater. Så vælger du ud fra de faktiske hunde i familien og din egen hverdag, ikke et idealiseret billede af mellempudlen.

Mellempuddel

The Poodle Club of UK

Norwegian Kennel Club (NKK)

Svenska Pudelklubben (Swedish Poodle Club)

Verein für Deutsche Spitze e.V.

Mellempuddel er en middelstor, atletisk hund med krøllet pels, der fælder minimalt, men kræver regelmæssig pelspleje. Den er meget intelligent og lærenem, livlig udendørs men rolig indendørs. Kærlig, menneskeorienteret og alsidig trives den særdeles godt i familier og udmærker sig inden for mange hundesportsgrene.

Vi har en liten uppfödning av vit/grå mellanpudel 
Jag har en vit mellanpudeltik Honey 8 år 
Misty dvärg 2 år 
Nelly dvärg 4 år

Anuradha's

## Kort fortalt

Papillon er en lille, livlig og lærenem selskabshund, som ofte passer bedst til den, der vil kombinere nærhed med gåture, træning og aktivering i hverdagen. Racen hører til épagneul nain continental, kontinental dværgspaniel. Papillon har stående ører, mens varianten phalène har hængeører. I Sverige registreres de efter ørestilling, og en hund kan omregistreres, hvis ørerne udvikler sig anderledes end først vurderet.

- **Oprindelse:** Frankrig og Belgien
- **Anvendelse:** selskabshund i FCI-gruppe 9
- **Skulderhøjde:** omkring 28 cm ifølge racestandarden
- **Vægt:** standarden har to vægtklasser. Den større går fra 2,5 til 4,5 kg for hanner og op til 5 kg for tæver. Den anden omfatter hunde under 2,5 kg med 1,5 kg som mindstevægt.
- **Pels:** lang, silkeagtig og uden underuld
- **Aktivitetsniveau:** lille af størrelse, men ofte livlig, arbejdsivrig og interesseret i at lære
- **Levetid:** mange bliver gamle; ifølge Svenska Kennelklubben er 15 år ikke usædvanligt

Målene i en racestandard beskriver et ideal, ikke et løfte om en præcis størrelse hos hver voksen hund. For en kommende ejer er forældrenes størrelse, hundens huld og en sund kropsbygning derfor mere nyttige pejlemærker end et bestemt tal eller et ekstremt lille individ.

## Udseende og pels

Papillon skal være en harmonisk bygget dværghund, som er yndefuld, men samtidig robust. Kroppen er lidt længere end skulderhøjden, og bevægelserne skal være frie, lette og elegante. Det lille format kræver omtanke ved fald og leg med betydeligt større hunde, men racestandarden beskriver ikke papillon som en skrøbelig hund.

De store ører er racens tydeligste kendetegn. Hos papillon står de op og bæres skråt udad, så de minder om en sommerfugls vinger. Phalène har i stedet bevægelige hængeører. Forskellen er altså ørestillingen; begge er varianter af den samme kontinentale dværgspaniel og kan blive født i samme kuld.

Pelsen er enkel, uden underuld, og skal være rigelig, glansfuld og let bølget snarere end krøllet. Den er kort på hovedet og forsiden af benene, men længere over kroppen, på ørerne, brystet, lårene og halen. Hvid er grundfarven, og hvidt skal dominere på krop og ben. De farvede aftegninger kan have forskellige farver, mens læber, øjenrande og næse skal være godt pigmenterede ifølge standarden.

Pelsplejen er som regel overkommelig, hvis man forebygger filtre. Mærk pelsen igennem regelmæssigt, og red især bag ørerne og på lårenes indersider, hvor Svenska Kennelklubben oplyser, at der let kan dannes filtre. Bad hunden, når den er snavset; ingen fast kalender passer alle. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører og hud. Tag udgangspunkt i hundens faktiske pels og hverdag frem for en fast bade- eller klipperutine.

## Temperament og personlighed

Papillon er typisk opmærksom, livlig og hurtig til at lære med en tydelig interesse for mennesker og aktiviteter. Den lille krop rummer ofte mere arbejdslyst, end betegnelsen ”skødehund” antyder. En papillon kan sætte pris på både tæt selskab og opgaver, der kræver koncentration, problemløsning eller kropskontrol.

Racebeskrivelser skal dog ikke læses som en garanti for en bestemt personlighed. Svenska Kennelklubbens BPH-analyse viser stor variation blandt de papilloner, der deltog, blandt andet i hvor intenst de hilser på fremmede, hvor gerne de leger, og hvor nysgerrige de er. Resultaterne gælder de beskrevne hunde og viser først og fremmest, hvorfor individ, slægtslinjer, tidlige erfaringer og fortsat træning har betydning.

Opmærksomheden kan mærkes ved, at hunden hurtigt registrerer lyde, gæster og bevægelse uden for hjemmet. Det behøver ikke at udvikle sig til et stort gøproblem, men det er klogt at belønne ro fra begyndelsen, give hunden en anden opgave ved døren og undgå, at hvert signal fører til ophidselse. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene fungerer i hverdagen, ikke kun hvordan de opfører sig på udstilling eller under træning.

## Træning og motion

Papillon har brug for fysisk bevægelse og mental aktivering hver dag, men der findes ikke ét bestemt antal minutter, som passer alle. En voksen, sund og veltrænet hund kan ofte deltage på overraskende lange ture, mens en hvalp, en ældre hund eller et individ med problemer har brug for en anden belastning. Tilpas efter alder, kondition, vejr og hundens restitution i stedet for at bruge kropsstørrelsen som mål for behovet.

Racen lærer ofte hurtigt, også ting man ikke havde tænkt sig at lære den. Belønningsbaseret træning med tydelige kriterier fungerer godt. Variér hverdagslydighed, næsearbejde, balanceøvelser og små problemløsningsopgaver, og afslut, mens hunden stadig kan koncentrere sig. Agility, lydighed og andre hundesportsgrene kan passe godt, når træningen bygges op gradvist, og underlag, forhindringer og belastning tilpasses hundens størrelse og modenhed.

En lille hund har brug for samme omhu omkring indkald og miljøtræning som en stor. Træn kontakt og tilbagekomst i sikre omgivelser, før hunden får frihed, hvor trafik, vildt eller større hunde kan udgøre en risiko. Træn også hunden i at falde til ro mellem aktiviteter. En papillon, der kun får tempofyldte opgaver, kan blive dygtig til at geare op, men dårligere til at slappe af igen.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben beskriver papillon som en grundlæggende sund og ofte længelevende race, men seriøse sundhedsundersøgelser er stadig vigtige. For svenske hvalpekuld er pap-PRA1 det tydeligste formelle kontrolpunkt. Pap-PRA1 er en arvelig form for progressiv retinal atrofi, PRA, som nedbryder nethinden. Nedarvningen er autosomal recessiv: en bærer har én kopi af genvarianten og bliver ikke syg af netop denne form, mens en genetisk afficeret hund har arvet varianten fra begge forældre.

Svenska Kennelklubbens registreringsregler kræver, at begge forældredyr har et officielt DNA-resultat for pap-PRA1 eller er registreret som fri gennem dokumenteret nedarvning. To bærere må ikke parres med hinanden, og en afficeret hund må ikke bruges i avl. En DNA-test for pap-PRA1 udelukker derimod ikke alle andre genetiske årsager til PRA eller andre øjensygdomme. En øjenlysning har derfor en anden funktion. Den svenske raceklub Papillon-Ringen anbefaler øjenlysning efter treårsalderen for at følge andre øjenforandringer.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan forskydes fra sin normale placering, forekommer i racen. Raceklubben ønsker, at avlshunde skal have en kendt og normal patellastatus før parring. Det er en vigtig anbefaling, men i de gældende svenske regler er patellastatus ikke anført som et særskilt registreringskrav for papillon. Bed derfor om at se resultatet i stedet for at gå ud fra, at selve registreringen omfatter det.

I andre lande kan flere tests indgå i anbefalede programmer. Britiske Royal Kennel Club anfører for eksempel NAD-test blandt de supplerende kontroller for papillon. Det gør ikke NAD til et svensk registreringskrav. Bed opdrætteren skelne mellem obligatoriske svenske resultater, raceklubbens anbefalinger og frivillige tillægstests.

Mundsundheden fortjener også opmærksomhed. Små hunderacer rammes oftere af parodontitis, og daglig tandbørstning er en enkel måde at mindske risikoen for svær tandsten og smertefuld parodontitis. Dårlig ånde, blødende tandkød eller modvilje mod at tygge bør vurderes af en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

Papillon har sin oprindelse i Frankrig og Belgien og er varianten med stående ører af den kontinentale dværgspaniel. Hundetypen er dokumenteret siden 1500-tallet og forekom som selskabshund ved europæiske hoffer. Navnet papillon betyder sommerfugl på fransk og henviser til de store, skråt bårne ører med lange hårfrynser. Navnet phalène betyder natsværmer og bruges om varianten med hængeører.

FCI anerkender racen som nummer 77 i gruppen for selskabs- og dværghunde. Den moderne standard omfatter både papillon og phalène. Historien forklarer rollen som selskabshund, men nutidens papillon er ikke kun dekorativ: racens livlighed og lærevillighed kommer til udtryk i mange moderne hundeaktiviteter.

## At leve med racen

Papillon kan fungere godt både i lejlighed og hus, når den får daglig aktivitet, nærhed og hjælp til at falde til ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end hverdagens indhold. Et hjem, hvor mange lyde trænger igennem, kræver ekstra arbejde med ro ved dør, opgang og vinduer, fordi et opmærksomt individ ellers kan begynde at kommentere enhver forandring.

Racen kan leve godt med børn, men det afhænger af hundens temperament, barnets adfærd og de voksnes opsyn. Lær børn at lade hunden sove og spise uforstyrret, ikke at løfte den eller gribe fat i den og at lege på gulvniveau under opsyn. Det beskytter både hund og barn og er mere præcist end en generel betegnelse som ”børnevenlig”.

Den samme individuelle vurdering er nødvendig med andre dyr. En papillon kan leve med hunde eller katte, men introduktioner bør ske roligt og gradvist. Giv dyrene separate ressourcer og steder at trække sig tilbage, og hold opsyn med leg, når størrelsesforskellen er stor. En venlig stor hund kan skade en meget lille hund ved et uheld.

At være alene er en færdighed, ikke noget man kan forudsætte ud fra racen. Væn hunden gradvist til korte perioder alene, og øg først, når den forbliver afslappet. Gøen, klynken, rastløs vandren, ødelæggende adfærd eller at hunden afviser en belønning, den normalt sætter pris på, kan tyde på, at skridtet var for stort.

Før et hvalpekøb bør du kontrollere mere end udseendet. Bed om at se forældrenes registrerede pap-PRA1-resultater, patellastatus og eventuelle øjenresultater, og spørg, hvorfor netop denne kombination blev valgt. Mød tæven, og læg mærke til, hvordan hundene falder til ro efter nye lyde og gæster. For en hvalp registreret i Svenska Kennelklubben skal du modtage registreringsbevis, SKK-aftale og en dyrlægeattest, der højst er syv dage gammel ved overdragelsen. Undersøgelser mindsker risici, men kan aldrig garantere en bestemt sundhed eller personlighed; åben dokumentation og realistiske forventninger er derfor vigtigere end løfter.

Papillon

Papillon Breed Club UK

Danish Kennel Club (Dansk Kennel Klub)

Papillon er en lille, elegant dværghund med store, sommerfuglelignende ører, en fin, silkeagtig, flerfarvet pels og en busket hale. Den er livlig, intelligent og meget lærenem, trives med både fysisk aktivitet og mental stimulering, fungerer som en opmærksom lille vagthund, kræver regelmæssig børstning og lever ofte langt op i teenageårene.

Phalène

Swedish Kennel Club

The Norwegian Kennel Club

The Danish Kennel Club

Verein für Deutsche Spitze und Phalène

The Kennel Club UK

Phalène er en lille, elegant dværgspaniel med hængende ører, lang silkeblød pels og hvid krop med aftegninger i forskellige farver. Den er livlig, men følsom og meget menneskeorienteret, lærenem, glad for hundesport, trives med moderat daglig motion og tæt selskab.

Macollie är en uppfödare av raserna Papillon och Phalène med bas i Bullaren i Sverige.

Macollie

## Kort fortalt

- **Oprindelse:** Nederlandsk kooikerhond kommer fra Nederlandene og tilhører FCI-gruppen for retrievere, stødende jagthunde og vandhunde.
- **Størrelse:** Den ideelle mankehøjde er 40 cm for hanner og 38 cm for tæver. Racestandarden tillader 38–42 cm for hanner og 35–40 cm for tæver, men angiver ingen vægt.
- **Oprindeligt arbejde:** Hunden lokkede ænder gennem et nederlandsk fangstanlæg, en eendenkooi. Den jagtede ikke ænderne, men vakte deres nysgerrighed ved at vise sig mellem skærme og vifte med sin hvide hale.
- **Temperament:** Racen skal være livlig, opmærksom, venlig og arbejdsivrig. Mange knytter sig tæt til familien, men er afventende over for fremmede, og der er stor forskel på de enkelte hunde.
- **Behov for aktivitet:** Det er en lille sportshund med hurtige reaktioner. Den har brug for varierede ture, opgaver til næse og hjerne og træning i at falde til ro.
- **Pels:** Pelsen er middellang, hvid med tydelige orangerøde aftegninger og skal fremstå naturlig uden trimning. Sorte hårspidser på ørerne er ønskelige, men ikke et krav.
- **Vigtigt ved køb af hvalp:** Bed om at se forældredyrenes faktiske resultater for patella, øjne, von Willebrands sygdom, ENM og polymyositis. Spørg også, hvordan opdrætteren har vurderet kombinationens mentalitet, sundhed og indbyrdes slægtskab.

## Udseende og pels

Nederlandsk kooikerhond er en lille, smidig sportshund med en næsten kvadratisk krop og lette bevægelser. Den ideelle mankehøjde er 40 cm for hanner og 38 cm for tæver. De tilladte intervaller er henholdsvis 38–42 cm og 35–40 cm. Den officielle racestandard angiver ingen vægt, så de vægtangivelser, man ofte ser i raceguider, er kun vejledende og ikke en del af standarden. Huld, kropsbygning og muskelmasse siger mere om den enkelte hund end et generelt tal på vægten.

Pelsen er middellang, tæt, glat eller let bølget og har underuld. Grundfarven er hvid med klart afgrænsede orangerøde aftegninger. Hovedet har farve omkring øjne og kinder og en hvid blis. Ørerne ligger ind til kinderne og har behæng; lange sorte hårspidser, de såkaldte øreringe, er ønskelige, men ikke et krav. Den velbehængte hale har en hvid fane.

Pelsen skal bevare sit naturlige udtryk og behøver normalt hverken at blive formet eller klippet over det hele. Gå behænget bag ørerne, på benene og under halen igennem med fingrene, en kam eller en børste. Børst, når du mærker begyndende filtre, efter ture hvor frø og kviste har sat sig fast, og oftere i fældeperioder. Det er mere nyttigt end en fast ugeplan, fordi pelsmængde, aktivitetsniveau og årstid varierer.

Bad hunden, når den er snavset, og sørg for, at ører og pels tørrer ordentligt efter bad og svømning. Tjek samtidig kløer, poter, hud og ører. Rød hud, tydelig lugt, ømhed eller tilbagevendende kløe bør vurderes af en dyrlæge.

Racen fælder og kan ikke beskrives som allergivenlig. Allergiske reaktioner skyldes ikke kun pels, og ingen hunderace kan garanteres at fungere for en bestemt allergiker. Er man i tvivl, bør man møde flere voksne hunde i deres hjem, før man beslutter sig.

## Temperament og personlighed

Nederlandsk kooikerhond er som regel hurtig, opmærksom og meget interesseret i det, der sker omkring den. Racestandarden beskriver en livlig, smidig, selvsikker og udholdende hund, som er venlig og årvågen uden at være unødigt larmende. Det er et ideal, ikke et løfte om den enkelte hund. Svenske og nederlandske raceklubber beskriver en tydelig variation: Nogle hunde hilser gerne på nye mennesker, mens andre foretrækker først at betragte dem på afstand.

At være reserveret er ikke det samme som at være bange eller aggressiv. En tryg, afventende hund skal have lov til at lade være med at hilse. Bed gæster om at ignorere hunden i begyndelsen, og lad den selv vælge, om den vil tage kontakt. En hund, der føler sig trængt, kan forsøge at skabe afstand, så påtvungne hilsener er sjældent god socialisering. Aggression og overdreven skyhed hører ikke til raceidealet.

Mange hunde af racen registrerer bevægelser, stemmer og skift i stemningen meget hurtigt. Hårde korrektioner eller en uforudsigelig hverdag kan derfor skabe usikkerhed. Tydelige rutiner, venlige grænser og belønning for den ønskede adfærd giver bedre vejledning. Socialisering handler om trygge erfaringer og ro bagefter, ikke om at hvalpen skal hilse på så mange mennesker og hunde som muligt.

I mødet med andre hunde kan en kooikerhond være social, selektiv eller tydelig omkring den afstand, den har brug for. Vælg rolige og stabile legekammerater. Bed om at møde moderen, og spørg hvordan voksne slægtninge reagerer på fremmede, uventede lyde, håndtering og hundemøder. BPH-resultater kan give flere oplysninger, men BPH er ikke en prøve, man består eller dumper, og kan ikke forudsige hvalpens fremtid.

## Træning og motion

Nederlandsk kooikerhond har brug for både fysisk aktivitet og opgaver, der kræver koncentration. En sund voksen hund kan trives med længere ture, varieret terræn, næsearbejde, apportering og hundesport som agility, rallylydighed eller lydighed. Der findes ikke et troværdigt antal minutter, som passer til alle. Alder, sundhed, kondition og intensiteten den pågældende dag afgør, hvad der er passende.

Se på balancen i hverdagen. En hund, der kan arbejde koncentreret, falde til ro bagefter og bevæge sig ubesværet næste dag, har sandsynligvis fået en rimelig belastning. Uro kan også skyldes for mange intense aktiviteter eller manglende træning i at slappe af. Stivhed, halthed eller en tydelig ændring i udholdenhed skal undersøges, ikke trænes væk.

Lad opgavens sværhedsgrad og hundens koncentration styre træningspassets længde. Beløn med mad, leg eller adgang til en aktivitet, hunden holder af, og skift mellem præcisionsarbejde og lettere opgaver, hvor hunden lykkes. Indkald, rolig gang i snor, tryg håndtering, at kunne vente og en rolig hvileplads er særligt nyttige færdigheder i hverdagen.

Hvalpen har brug for at udforske, udvikle koordination og få mange pauser. Undgå planer, der beregner gåturens længde alene ud fra alder; underlag, tempo, legens intensitet og hvalpens egen træthed betyder lige så meget. Gentagne skarpe vendinger, høje spring og ensidig boldkastning kan vente, til hunden har udviklet mere styrke og kropskontrol.

Racen kan reagere hurtigt på bevægelse og omgivelser. Træn kontakt og indkald med lang line, før hunden får mere frihed, og vælg sted efter den enkelte hunds kontrol. Det historiske arbejde med at holde skadedyr nede gør det fornuftigt at være forsigtig omkring smådyr, men jagtinteressen varierer og bør ikke antages at være lige stærk hos alle.

## Sundhed

En hvalpekøber bør først og fremmest kontrollere dokumenterede resultater og forstå, hvad de betyder for den konkrete kombination. Patella, øjne, von Willebrands sygdom type III, arvelig nekrotiserende myelopati og polymyositis er vigtige emner hos nederlandsk kooikerhond. Hofteresultater kan også indgå i anbefalingerne fra den svenske raceklub. At en undersøgelse er udført, er ikke det samme som et godt resultat, og en anbefaling fra raceklubben er ikke nødvendigvis et bindende registreringskrav.

**Patellaluksation** betyder, at knæskallen kan forskubbe sig fra sin normale placering. I april 2026 meddelte Svenska Kennelklubben, at racens sundhedsprogram var blevet sænket fra niveau 2 til central registrering. Central registrering betyder, at undersøgelsen er frivillig, men at resultatet registreres hos SKK, når undersøgelsen følger organisationens procedurer. Ældre regelsæt og hjemmesider kan stadig vise det tidligere krav. Bed derfor om begge forældres aktuelle patellaresultater, og undersøg hvilke regler der gjaldt på parringstidspunktet, i stedet for blot at acceptere, at hundene er ”testet”.

**Von Willebrands sygdom type III, VWD**, er en alvorlig arvelig blødersygdom, som har forekommet i racen. Der findes en DNA-test, og SKK kan registrere godkendte resultater centralt. Central registrering fastlægger ikke i sig selv en bestemt kombination af forældredyr. Bed om at se begge forældres DNA-status eller et dokumenterbart bevis på, at en hund er fri gennem afstamning. Opdrætteren skal kunne forklare, hvorfor kombinationen ikke kan give syge hvalpe.

**Arvelig nekrotiserende myelopati, ENM**, er en fremadskridende neurologisk sygdom. Hos ramte unghunde kan de første tegn være let ukoordinerede bagben, ofte i alderen seks til femten måneder, hvorefter gangbesværet tiltager. Der findes en DNA-test, og sygdommen håndteres som en enkel recessiv egenskab: En bærer bliver ikke syg af genvarianten, men to risikokopier kan mødes hos en hvalp, hvis forældrene kombineres forkert. Bed om verificeret status for begge forældre og en tydelig forklaring af kombinationen.

**Arvelig polymyositis** er mere kompliceret. Sygdommen kan give muskelsvaghed, stiv gang og nedsat udholdenhed, problemer med at spise, drikke eller synke eller begge symptombilleder samtidig. Forskning har knyttet sygdommen til en DNA-variant med lav penetrans. Det betyder, at varianten øger risikoen, men ikke afgør, om hunden bliver syg. Resultatet kan derfor ikke forenkles til ”fri, bærer eller syg”, og et DNA-resultat er ikke en diagnose. Opdrætteren bør kunne forklare, hvordan forældrenes resultater og sundheden i familien påvirkede valget af kombination.

Bed også om resultater fra øjenundersøgelser, og spørg hvilke diagnoser der findes hos nære slægtninge. En ansvarlig opdrætter viser originale resultater eller oplysninger i et register, der kan kontrolleres, fortæller om både styrker og risici og forklarer parringen. Tjek de gældende SKK-regler og raceklubbens anbefalinger ved køb; begge dele kan ændre sig.

## Historie og oprindelse

Nederlandsk kooikerhond blev udviklet i Nederlandene til en usædvanlig opgave ved en eendenkooi, et anlæg med dam, skærme og stadig smallere fangarme. Hunden bevægede sig roligt ind og ud mellem skærmene, så den hvide, vajende hale kun kunne ses i korte glimt. Tamænder fulgte hunden, fordi de forbandt den med mad, og vildænder blev lokket med af nysgerrighed. Da fuglene var kommet langt nok ind i fangarmen, tog kooikeren, manden der passede anlægget, over. Hunden skulle altså lokke ænderne, ikke jage eller apportere dem.

På gården kunne hunden holde skadedyr nede, være ledsager og varsle. Arbejdet er med til at forklare racens kombination af hurtighed, selvstændighed og samarbejde med føreren, men det afgør ikke, hvordan den enkelte moderne hund opfører sig.

Hunde, der ligner nutidens race, ses i ældre nederlandsk kunst, men den dokumenterede genopbygning af den moderne race begyndte i 1940'erne. Baronesse van Hardenbroek van Ammerstol søgte efter hunde af den gamle type, og tæven Tommie blev en vigtig stammoder. Den nederlandske kennelklub vedtog en foreløbig standard i 1966 og anerkendte officielt racen i 1971.

Den første nederlandsk kooikerhond kom til Sverige i 1994, og det første svenske kuld blev født i 1996. Racens smalle avlsgrundlag og den internationale udveksling af avlsdyr er vigtig baggrund for nutidens arbejde med dokumenterede sundhedsdata og genetisk variation. Derfor er det særligt værdifuldt, at en opdrætter kan redegøre for hele kombinationen og ikke blot vise ét enkelt testresultat.

## At leve med racen

Hverdagen med en nederlandsk kooikerhond fungerer bedst, når både aktivitet og hvile har en tydelig plads. En have erstatter ikke fælles ture, nye miljøer og træning. Hvis hunden bliver ophidset af lyde i opgangen eller bevægelse uden for vinduet, bør man arbejde med afstand, afskærmning, en tryg hvileplads og belønning af ro, før hunden begynder at gø.

Racen kan bo i lejlighed, hvis den får motion, næsearbejde og træning i at falde til ro. Boligens størrelse betyder mindre end lydforholdene, muligheden for at komme ud og ejerens hverdag. En meget lydfølsom hund eller en hund, der gør meget, kan få det svært i en etageejendom med meget lydgennemgang. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene og tidligere afkom fungerer i lignende miljøer.

Med børn er der brug for opsyn fra voksne, nænsom håndtering og et fredet hvilested. Børn må ikke følge efter hunden, forstyrre den, når den spiser eller sover, eller holde fast om den, når den forsøger at gå væk. En kooikerhond, der er tryg ved børn, kan blive en god familiehund, men racenavnet garanterer ikke tålmodighed med pludselige bevægelser og høje lyde. Bed opdrætteren om hjælp til at vælge hvalp ud fra husstanden og de voksne slægtninges adfærd.

Introducer andre dyr lige så roligt. Mange hunde af racen lever godt med hunde eller katte, når dyrene har mulighed for at trække sig. Smådyr bør beskyttes af en fysisk barriere og må aldrig bruges til at ”teste” hundens jagtinteresse. Lad ikke dyrene være alene sammen for tidligt, selv om det første møde gik godt.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd med ganske korte perioder, og øg først, når hunden kan hvile uden uro. Et kamera kan vise tidlige tegn som rastløs vandren, hurtig vejrtrækning eller vedvarende lyd. Der findes ikke et antal timer, som gælder for hele racen, og en hund, der går i panik, skal ikke efterlades længere i håb om, at den ”vænner sig til det”.

Racen kræver ikke en erfaren hundefører, men er sjældent et problemfrit førstevalg for den, der ønsker en hund, som automatisk elsker alle og bare følger med uden gennemtænkt træning. En førstegangsejer kan få stor succes med støtte fra en kyndig opdrætter og en belønningsbaseret instruktør. Det afgørende er, om man holder af en hurtig hund med en tydelig personlighed og er indstillet på at arbejde med både dens evner og behov for afstand.

Nederlandsk kooikerhond

The Nederlandse Kooikerhondje (UK) Club

Raad van Beheer (Dutch Kennel Club)

Societé Centrale Canine (French Kennel Club)

FCI (Fédération Cynologique Internationale)

Mellemstor hollandsk apporterende jagthund til fuglejagt med orange-rød og hvid pels, sorte ørerspidser og en fyldig, hvid hale. Hengiven over for familien, reserveret over for fremmede, intelligent og følsom. Har brug for daglig motion, træning og selskab; generelt sund, men med nogle arvelige sygdomme, der skal holdes øje med.

Mistykooi är en uppfödare av rasen Nederlandse kooikerhondje med bas i Dalby i Sverige.

Mistykooi

Posavski gonič

Federation Cynologique Internationale (FCI)

Deutscher Jagdverband (German Hunting Association)

Mellemstor, atletisk kroatisk drivende hund med kort rød‑hvid pels og et mildt udtryk. Kærlig og familieorienteret, men med stærk jagt- og spordrift. Har brug for 1–2 timers motion om dagen plus mental aktivering. Generelt sund, men sjælden uden for Kroatien, så det kan være svært at finde opdrættere.

Ängagårdens är en uppfödare av rasen Posavski gonic med bas i Arboga i Sverige.

Ängagårdens

Pathseekers

## Kort fortalt

- West Highland White Terrier, ofte kaldet westie, er en lille, men robust terrier fra det skotske højland.
- Racen er cirka 28 centimeter høj over skulderen og skal forene styrke, bevægelighed og stor selvsikkerhed i en lille krop.
- Den hvide dobbeltpels skal trimmes, ikke klippes. Regn med professionel trimning cirka fem til seks gange om året og en grundig gennemredning hver uge.
- En westie er som regel opmærksom, glad, modig og venlig, men terrierens selvstændighed og jagtbaggrund mærkes ofte i hverdagen.
- Hudproblemer og kløe er racens vigtigste dokumenterede sundhedsudfordring. Spørg derfor ind til hud- og øresundheden i familien i stedet for at stille dig tilfreds med en generel testpakke.
- Mange westier bliver 12–15 år, men levetiden varierer med individ, sundhed og livsvilkår.

## Udseende og pels

West Highland White Terrier er lille, kompakt og betydeligt kraftigere, end den velplejede, hvide silhuet kan få den til at se ud. Racestandarden beskriver en solidt bygget hund med dyb brystkasse, lige ryg, muskuløse ben og frie bevægelser. Skulderhøjden er cirka 28 centimeter. Mørke øjne, små opretstående ører og en lige, højt båret hale giver det karakteristiske, årvågne udtryk.

Pelsen består af to tydelige lag. Dækpelsen skal være lige, strid og cirka fem centimeter lang, mens underulden skal være kort, blød og tæt. Farven er hvid. Denne struktur handler ikke kun om udseende: En korrekt vedligeholdt, strid pels afviser meget snavs og efterlader forholdsvis få hår i hjemmet.

For at bevare den stride struktur skal udvoksede dækhår plukkes ud, når en westie trimmes. Svenska Kennelklubben fraråder klipning, fordi det ændrer pelsens kvalitet. Der er normalt brug for en kyndig hundefrisør fem til seks gange om året. Mellem besøgene bør pelsen redes grundigt igennem én gang om ugen, især under maven, i armhulerne og lysken, hvor der let dannes filtre. Kontrollér samtidig hud, ører, tænder, poter og kløer. En velplejet, strid pels behøver ikke hyppige bade. Når et bad er nødvendigt, skal en mild hundeshampoo skylles grundigt ud.

At racen efterlader få løse hår, betyder ikke, at den er allergisikker. Hundeallergener findes blandt andet i hudceller, talg, spyt og urin, og mængden kan variere meget mellem to hunde af samme race. En person med hundeallergi bør derfor ikke vælge en westie på baggrund af påstande om en ”allergivenlig” pels.

## Temperament og personlighed

En typisk westie er opmærksom, frejdig, venlig og fuld af selvtillid. Det er en social lille hund, men ikke en hund, der automatisk venter på besked i enhver situation. Baggrunden som arbejdende terrier har fremmet initiativ, udholdenhed og mod. I et moderne hjem kan det vise sig som stor nysgerrighed, gøen, når den hører noget, eller en øjeblikkelig interesse for ting i bevægelse.

En West Highland White Terrier kan fungere godt i en børnefamilie, når de voksne tager ansvar for samværet. Små børn og hunde skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for sit eget hvilested, hvor den kan være i fred. At hunden er robust, betyder ikke, at den skal tåle at blive båret, holdt fast eller forstyrret, mens den spiser eller sover.

Hvordan en westie fungerer med andre hunde og katte, afhænger mere af individet, erfaringerne og introduktionen end af en enkel regel om racen. Sørg for rolige møder, giv dyrene god plads, og stop inden legen bliver for intens. Små kæledyr kræver større forsigtighed. Racen blev udviklet til at forfølge små byttedyr, så et bur eller tidligere fredeligt samvær er ingen garanti, når jagtadfærden først vækkes.

Se racebeskrivelsen som et ideal, ikke som et løfte om den enkelte hvalp. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene reagerer på gæster, hundemøder, håndtering og nye miljøer, og om de kan falde til ro indendørs. De svar er mere brugbare end mærkater som ”stædig”, ”børnevenlig” eller ”nem”.

## Træning og motion

West Highland White Terrier har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde og samarbejde hver dag, men ingen fast tidsramme passer til alle hunde. En sund voksen hund kan få en god hverdag gennem varierede ture, tid til at undersøge dufte, søgeøvelser, leg og korte træningspas. Tilpas mængden efter alder, kondition, sundhed og vejr. En passende aktiveret hund holder sig i et sundt huld, bevæger sig uden stivhed og kan falde til ro hjemme.

Belønningsbaseret træning egner sig både til hverdagsfærdigheder og udfordringer som gøen eller et usikkert indkald. Gør det let at vælge rigtigt: Skab afstand til en forstyrrelse, beløn kontakt, og lær et konkret alternativ som at gå hen på sin plads eller vende tilbage til dig. Hårde korrektioner løser ikke årsagen til adfærden og kan skade både velfærd og samarbejde.

Indkald bør bygges op trinvis fra enkle til vanskeligere miljøer. Brug en lang line, hvor vildt, trafik eller andre stærke forstyrrelser gør en fejl farlig. Målet er ikke at bevise, at hunden kan gå løs, men at give den frihed uden at sætte sikkerheden på spil. Næsearbejde, hverdagslydighed, rallylydighed og tilpasset agility kan give terrieren tydelige opgaver uden lange, ensformige træningspas.

Hvalpe skal ikke belastes som voksne hunde. Udvid ture, underlag og nye miljøer gradvist, og giv god tid til restitution.

## Sundhed

Hudproblemer og kløe er den tydeligste dokumenterede sundhedsudfordring hos West Highland White Terrier. I raceklubben WestieAlliansens frivillige sundhedsundersøgelse fra 2019 blev der rapporteret hudproblemer hos 92 af 535 hunde, cirka 17 procent. Undersøgelsen var ikke statistisk standardiseret, så tallet skal ikke behandles som en præcis forekomst i hele racen. Det forklarer dog, hvorfor tilbagevendende kløe, rødme, slikken på poterne og øreproblemer skal tages alvorligt.

Søg dyrlæge, når kløen vender tilbage eller ikke går væk. Parasitter, infektion, allergi og andre årsager kan give lignende symptomer, men kræver forskellige tiltag. I den samme undersøgelse havde 59 af 535 hunde øreproblemer mere end én gang om året, og hud- og øreproblemer forekom undertiden sammen. Foderskift, hyppig vask med shampoo eller kosttilskud uden en diagnose kan forsinke den rette behandling.

CMO, kraniomandibulær osteopati, og Legg–Perthes er dokumenteret, men blev sjældent rapporteret i undersøgelsen: henholdsvis to og fem hunde. CMO kan give en hvalp pludselige smerter og hævelse i kæben. En DNA-test kan hjælpe i avlsplanlægningen, men raceklubbens RAS-dokument understreger, at testen viser et risikoniveau, ikke et sikkert svar på, om hunden bliver syg.

SKK har ikke vedtaget et sundhedsprogram for racen. Der findes derfor ikke et officielt racekrav om en generel pakke med eksempelvis knæ-, hofte- og øjenundersøgelser. Bed i stedet opdrætteren beskrive hudproblemer, kløe og tilbagevendende øre- eller maveproblemer hos begge forældre, deres søskende og tidligere afkom. Spørg, hvordan ældre slægtninge har det, og om kuldene følges op ved cirka et- og treårsalderen. Hvis CMO findes i familien, bør opdrætteren kunne forklare, hvordan oplysningerne og eventuelle testresultater påvirkede valget af forældre.

En ansvarlig opdrætter skelner tydeligt mellem SKK's regler, raceklubbens anbefalinger og egne frivillige undersøgelser. Bed om at se registrerede resultater og dyrlægeattester, hvor de findes, men læg også vægt på konkrete svar om nære slægtninge. At racen mangler et centralt program, betyder ikke, at den er uden arvelige risici.

## Historie og oprindelse

West Highland White Terrier kommer fra det vestlige skotske højland og blev udviklet som en lille, bevægelig arbejdende terrier. Ruhårede terriere blev brugt til jagt på ræv og grævling under jorden og til at holde rotter og andre smådyr under kontrol. Arbejdet krævede mod, hurtighed, stærke kæber og evnen til at træffe selvstændige valg i vanskeligt terræn.

Hvide hunde var lettere at skelne fra byttet på den skotske hede. I 1860'erne begyndte oberst Malcolm of Poltalloch at foretrække hvide terriere, hvilket fik betydning for udviklingen af den moderne race. Navnet West Highland White Terrier blev etableret i 1905. Krydsninger med cairn terrier var stadig tilladt frem til 1924, hvilket viser, hvor tæt de skotske terriertyper stod hinanden, mens racen blev dannet.

I dag holdes racen hovedsageligt som selskabshund, men den historiske arbejdsform kan stadig ses i interessen for dufte, huller, bevægelse og egne initiativer. Det er også grunden til, at lydighed, agility og andre aktiviteter ofte passer bedre end et liv, der kun består af korte lufteture.

## At leve med racen

En West Highland White Terrier kan bo i lejlighed eller hus, men hverdagens indhold betyder mere end boligens størrelse. I en etageejendom skal ejeren træne hunden til at være rolig omkring lyde og bevægelse ved døre, i opgangen og ved vinduer. En have er praktisk, men erstatter ikke ture, nye dufte og fælles træning.

Alenetid skal læres gradvist med så korte perioder, at hunden forbliver tryg. Gå et trin tilbage, hvis hunden viser uro eller ubehag. Rådet fra det svenske Jordbruksverket om at lufte hunden mindst hver sjette time i dagtimerne handler om motion og toiletbehov. Det er ikke et løfte om, at enhver westie trives alene i seks timer. Hvalpe, ældre hunde og urolige individer har brug for tættere opsyn og hyppigere luftning.

For en førstegangsejer kan racen være et godt valg, hvis man ønsker at træne, er indstillet på at bruge line eller lang line og accepterer den løbende pelspleje. Den passer dårligere til den, der ønsker en hund, som altid kan gå løs, sjældent giver lyd fra sig og klarer hele arbejdsdage alene. Tag regelmæssig trimning med i både kalenderen og budgettet, inden du beslutter dig.

Før du vælger racen, bør du kunne svare ja på fire spørgsmål:

- Er der tid til daglig aktivitet, træning og uforstyrret hvile?
- Findes der en tryg plan for alenetid og luftning i løbet af arbejdsdagen?
- Kan hunden holdes i line eller lang line, hvor jagtinteressen gør det nødvendigt?
- Er der både tid og budget til regelmæssig professionel trimning?

Hvis svaret er ja, og du holder af en lille hund med masser af initiativ, kan westien blive en sjov og nær følgesvend i mange år.

West Highland White Terrier

West Highland White Terrier Club of England

VCA Animal Hospitals

Die Terrierhunde (Germany)

Svenska Terrierklubben (Sweden)

West Highland White Terrier er en lille, robust skotsk terrier med en ru, hvid pels, der fælder moderat. Selvsikker, snakkesalig og selvstændig, men alligevel hengiven, trives den både i byen og på landet. Den kræver daglige gåture, mental stimulering, regelmæssig pelspleje og konsekvent, belønningsbaseret træning.

Systersjöarnas är en uppfödare av rasen West highland white terrier med bas i Kyrkhult i Sverige.

Systersjöarnas

## Kort fortalt

American staffordshire terrier, ofte kaldet amstaff, er en amerikansk terrier i FCI-gruppe 3. Det er en kompakt og meget stærk hund, som i dag primært holdes som selskabshund. Racen passer bedst til en ejer, der holder af aktiv træning og er indstillet på det ansvar, der følger med en kraftfuld hund i hverdagen.

- Den ønskede skulderhøjde er 46–48 cm for hanhunde og 43–46 cm for tæver.
- Racestandarden angiver ingen idealvægt i kilo. Som en grov rettesnor oplyser Svenska Kennelklubben 28–33 kg for hanhunde og 19–25 kg for tæver, men et sundt huld og harmoniske proportioner er vigtigere end et enkelt tal.
- Pelsen er kort, tæt, hård og blank og kræver som regel kun enkel pleje.
- Raceidealet er en opmærksom, modig og interesseret hund. Svenska Kennelklubben beskriver også amstaffen som social, aktiv og samarbejdsvillig, men der kan være store forskelle fra hund til hund.
- Den, der vil rejse med hunden, skal undersøge ruten på forhånd: amstaff er omfattet af raceforbud i både Norge og Danmark.

American staffordshire terrier er en selvstændig, anerkendt race med sin egen standard. Man kan derfor ikke afgøre racen alene ud fra et bredt hoved, en kort pels og en muskuløs krop. For en kommende hvalpekøber giver en registreret stamtavle og oplysninger om forældredyrene langt mere viden end antagelser ud fra udseendet.

## Udseende og pels

Amstaffen skal være stærk i forhold til sin størrelse, muskuløs og kompakt, men samtidig bevægelig og smidig. Kroppen skal virke harmonisk, ikke så tung eller overdrevet, at bevægelserne påvirkes. Den ønskede skulderhøjde er 46–48 cm for hanhunde og 43–46 cm for tæver. Standarden kræver, at højde og vægt står i forhold til hinanden, men angiver ikke noget vægtinterval. Svenska Kennelklubbens vægtangivelser er derfor en grov rettesnor i hverdagen, ikke en idealvægt, som alle hunde skal nå.

Pelsen ligger tæt ind til kroppen og er kort, hård og blank. En blød børste eller gummibørste er ofte nok til at fjerne løse hår, og hunden kan bades, når der reelt er behov for det. Væn roligt hvalpen til, at poter, kløer, ører, mund og hud bliver undersøgt. Det gør både den daglige pleje og senere undersøgelser hos dyrlægen lettere.

Standarden tillader ensfarvet, flerfarvet og plettet pels. Helt hvidt, mere end 80 procent hvidt, sort med tan-aftegninger og leverfarve er derimod farver, som standarden fraråder at fremme. Farven siger ikke noget sikkert om temperament eller sundhed. Rødme i huden, kløe, gentagen slikken på poterne eller forandringer i ørerne bør vurderes som symptomer og ikke forklares med pelsfarven.

## Temperament og personlighed

En amstaff skal være opmærksom, nysgerrig og modig, men racebeskrivelser viser et ideal og gennemsnit – ikke hvordan hver enkelt hund bliver. Adfærdsdata fra Svenska Kennelklubben viser forholdsvis høj socialitet og energi på raceniveau, samtidig med at variationen mellem individer er stor. Opvækst, erfaringer og træning har betydning, men nære slægtninges adfærd er også relevant, når du vælger hvalp.

Bed opdrætteren forklare forældrenes BPH-resultater og, hvis det findes, mentalindeks ved hjælp af konkrete eksempler fra hverdagen. Spørg, hvordan de reagerer på fremmede mennesker, pludselige lyde, nye underlag, håndtering og møder med andre hunde. Mød helst tæven og andre nære slægtninge. Ordet »social« siger langt mindre end en beskrivelse af, hvordan hunden falder til ro igen efter noget uventet.

Racen er fysisk kraftfuld og kan være pågående. Rolige, kontrollerede møder er derfor vigtigere end, at hunden skal hilse på alle. Hverken racenavnet eller kønnet kan afgøre, om en amstaff kan fungere med en bestemt hund, kat eller et mindre kæledyr. Vurder i stedet den enkelte hunds tidligere erfaringer, interesse for at jage eller lege og evne til at afbryde og falde til ro.

Når hunden introduceres til en kat, bør katten have sine egne sikre steder og altid kunne trække sig. Brug et gitter eller en anden sikker adskillelse, hold de første møder korte og rolige, og forebyg jagt fra begyndelsen. Lad ikke dyrene være alene sammen, før deres adfærd er velkendt, og vær indstillet på, at nogle kombinationer aldrig bliver sikre.

En amstaff kan bo i en familie med børn, men en voksen skal altid have ansvaret for samværet. Børn skal lære at lade hunden spise og hvile i fred, og hunden skal have sit eget uforstyrrede sted. På grund af styrken bør børn ikke håndtere hunden alene i situationer, hvor et pludseligt ryk eller et møde med en anden hund kan blive svært at styre.

## Træning og motion

Amstaffen har brug for fysisk aktivitet og mental stimulering hver dag, men der findes ikke ét bestemt antal timer, som passer til alle. En unghund, en sund voksen hund og en hund med smerter eller ledproblemer har brug for forskellige forløb. Tilpas niveauet til alder, sundhed, restitution og hundens adfærd hjemme efter aktiviteten. Målet er en hund i god form, som kan skifte mellem aktivitet og hvile, ikke at gøre den udmattet for enhver pris.

Gåture kan kombineres med næsearbejde, spor, lydighed og korte problemløsningsopgaver. Svenska Kennelklubben fremhæver blandt andet nosework, spor og lydighed som egnede aktiviteter. Øg varighed og belastning gradvist, og hold hunden i et sundt huld. Hvis hunden pludselig bevæger sig anderledes, tøver med at hoppe ind i bilen eller er længere om at komme sig, bør en dyrlæge undersøge årsagen. Forsøg ikke at løse ændringen med mere træning.

Hverdagstræningen bør begynde tidligt og bygge på belønninger, tydelige rutiner og overkommelige trin. Følgende færdigheder er særligt nyttige for en stærk amstaff:

- at gå med løs line og kunne vende væk fra et møde med en anden hund;
- et sikkert indkald og et signal til at slippe eller gå væk fra noget;
- rolige hilsner uden hop eller træk;
- at kunne vente og falde til ro bag et gitter eller en anden adskillelse;
- tryg håndtering af poter, kløer, ører, mund og krop.

Træning, der bygger på smerte, frygt eller hårde korrektioner, kan skade både tillid og indlæring. Beløn den adfærd, du ønsker, gør øvelsen lettere, når hunden har svært ved den, og få tidligt hjælp fra en dygtig instruktør, hvis hundens styrke eller reaktioner bliver vanskelige at håndtere.

## Sundhed

Hofter, albuer, hud og korsbånd er vigtige områder at spørge ind til hos amstaff. Svenska Kennelklubben nævner hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi, korsbåndsproblemer og hudproblemer som kløe, udslæt, røde poter og allergi. Det betyder ikke, at alle hunde bliver ramt. Bed om konkrete oplysninger om forældre, søskende og tidligere kuld i stedet for at nøjes med en generel påstand om »sunde linjer«.

Ved svenskregistreret avl skal begge forældredyr have officiel HD-status før parring, og for amstaff kræves desuden officiel ED-status. Et registreret resultat betyder kun, at undersøgelsen findes, ikke automatisk at leddet er uden anmærkninger. Kontrollér derfor de faktiske grader. Raceklubbens avlsstrategi anbefaler også, at det planlagte kulds foreløbige HD- og ED-indeks ligger over 100. Det er en avlsanbefaling og må ikke forveksles med registreringsreglerne.

NCL-A er en arvelig neurologisk sygdom, som påvirker lillehjernen og kan give problemer med balance og koordination, ofte først i tre- til femårsalderen. Tilstanden nedarves autosomalt recessivt med ufuldstændig penetrans. DNA-resultater registreres som normal, bærer eller genetisk afficeret. En bærer er ikke det samme som en syg hund, men to bærere må ikke parres, og en genetisk afficeret hund må ikke bruges i avl. Bed om at se de registrerede resultater, og forstå, hvordan kombinationen er planlagt.

Når du vurderer et kuld, bør du kontrollere:

- forældrenes nøjagtige HD- og ED-resultater og kuldets foreløbige indeks;
- NCL-A-status og hvordan resultaterne påvirker parringen;
- BPH og mentalindeks, hvor det findes, suppleret med nære slægtninges adfærd i hverdagen;
- hudproblemer, korsbåndsskader og andre tilbagevendende lidelser hos forældre, søskende og tidligere afkom.

## Historie og oprindelse

American staffordshire terrier blev udviklet i USA fra bull-and-terrier-hunde, som fulgte med immigranter i 1800-tallet. Den amerikanske raceklub beskriver hunde af denne type i landet allerede omkring 1870. Historien omfatter en baggrund i hundekampe, men den moderne races officielle standard og avlsarbejde skal vurderes ud fra nutidens krav til funktion, sundhed og temperament.

I 1936 optog American Kennel Club hundene i sin stambog under navnet Staffordshire Terrier. Navnet blev ændret til American Staffordshire Terrier fra 1. januar 1972 for at skelne racen fra den dengang anerkendte Staffordshire Bull Terrier. Den første amstaff blev registreret hos Svenska Kennelklubben i 1991.

Årstallene forklarer, hvorfor navnene er blevet ændret, men de gør ikke alle hunde med et lignende udseende til den samme race. For nutidens hvalpekøber er en kontrollerbar stamtavle, dokumenterede sundhedsoplysninger og kendskab til nære slægtninge mere værdifuldt end løse betegnelser som »pitbulltype«.

## At leve med racen

En amstaff kan bo i lejlighed, hvis den får tilstrækkelig aktivitet, restitution og trygge rutiner. Boligens størrelse er mindre afgørende end den måde, hverdagen fungerer på. I en etageejendom skal du kunne håndtere hunden sikkert i opgangen, elevatoren og smalle passager, forebygge generende støj og planlægge turene, så hver tur ikke bliver præget af vanskelige hundemøder.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp må ikke efterlades alene, og en tryg voksen hund bør efter tilvænning kun være alene nogle få timer ad gangen. Den svenske regel om, at hunde normalt skal luftes mindst hver sjette time i dagtimerne, er ikke en anbefaling for, hvor længe en hund bør være alene. Planlæg derfor hvalpetiden, arbejdsdagene og en reserve til pasning, før hunden flytter ind.

Tænk også over den fysiske kontrol. Sele eller halsbånd skal sidde sikkert, linen skal give et stabilt greb, og den, der går med hunden, skal kunne holde den, hvis der sker noget uventet. Det er ikke et argument for hårde metoder; det er en praktisk følge af racens styrke. God planlægning, afstand og indlærte alternativer forebygger flere problemer end sene korrektioner.

Rejser kræver særlig opmærksomhed. American staffordshire terrier og krydsninger med racen er forbudt i Norge, og forbuddet omfatter indførsel. Danmark forbyder også racen og krydsninger med den ved ophold. Der findes en begrænset undtagelse for direkte gennemrejse i bil uden unødvendige stop, men det er ikke det samme som at måtte holde ferie i landet. Tog er ikke omfattet af undtagelsen. Reglerne kan ændre sig, så kontrollér altid den aktuelle information hos norske Mattilsynet og danske Fødevarestyrelsen, før du bestiller en rejse eller vælger rute.

Racen passer bedst til en ejer, der holder af struktureret træning, kan sørge for daglig aktivitet og har overskud til en hund, som både er social og fysisk krævende. Hvis husstanden ikke har tid til alene-hjemme-træning, sikre introduktioner, linetræning og omhyggelig opfølgning på sundheden, er en mindre kraftfuld eller mindre krævende race ofte et bedre valg.

American staffordshire terrier

American staffordshire terrier: muskuløs, middelstor og menneskeorienteret hund med kort, letplejet pels i mange forskellige farver. Kærlig, energisk og meget lærenem med konsekvent, positiv træning. Har brug for daglig motion, mental stimulering, socialisering og ansvarlig håndtering.

Teacher's Tassar är en uppfödare av rasen American staffordshire terrier med bas i Kalmar i Sverige. Uppfödarens dokumenterade historia med rasen sträcker sig tillbaka till 2021.

Teacher's Tassar

## Kort fortalt

Welsh springer spaniel er en selvstændig britisk hunderace, ikke en rød-hvid variant af engelsk springer spaniel. Den er udviklet som stødende og apporterende jagthund og passer bedst til den, der ønsker at kombinere et tæt familieliv med regelmæssig træning og friluftsliv.

- Racen er mellemstor og kompakt. Skulderhøjden er cirka 48 cm for hanner og 46 cm for tæver.
- Racestandarden tillader kun dyb rød og hvid. Pelsen skal være lige eller glat, silkeagtig og tæt med moderat behæng.
- En typisk welsh springer spaniel er venlig, glad, arbejdsivrig og aktiv, men temperamentet varierer fra hund til hund.
- Racen har brug for mere end ture rundt om blokken. Næsearbejde, samarbejde og mulighed for at bevæge sig i varieret terræn er vigtige dele af hverdagen.
- I Sverige skal begge forældre have officiel HD-status før parringen, for at hvalpene kan registreres hos Svenska Kennelklubben. Kendt status betyder ikke automatisk, at hofterne er fri for HD.
- Et liv med børn, andre hunde og katte kan fungere godt, men racenavnet er ingen garanti. Den enkelte hund, dens opvækst, introduktionerne og de voksnes opsyn har stor betydning.

Det er først og fremmest en race til den, der holder af at lave noget sammen med sin hund. En welsh skal også lære at hvile, vente og klare korte perioder alene. Høj aktivitet uden evnen til at falde til ro giver ikke en afbalanceret hverdag.

## Udseende og pels

Welsh springer spaniel er en stærk, harmonisk og bevægelig spaniel, der er bygget til udholdende arbejde. Kroppen er kompakt uden at være tung, og bevægelserne skal være kraftfulde med lange, effektive skridt. Hanner er omkring 48 cm i skulderhøjde og tæver omkring 46 cm, men en velfungerende helhed er vigtigere end, at den enkelte hund rammer målet på centimeteren.

Farven adskiller racen tydeligt fra andre spanielracer: Standarden tillader kun dyb rød og hvid. Pelsen skal ligge lige eller glat ind til kroppen og være silkeagtig og tæt. For- og bagben, ører og hale har behæng, men behænget skal være moderat. En meget fyldig, krøllet pels, der let filtrer, er ikke den funktionelle pelstype, som standarden beskriver.

Pelsplejen kan klares hjemme, men den bør være en fast vane. Hold især øje med:

- ører og behæng efter skovture, badning og ture i højt græs
- armhuler, lyske og området bag ørerne, hvor filtre let kan begynde
- poter og hår mellem trædepuderne, især i våde perioder eller i snevejr
- hud og ører, hvis hunden begynder at klø sig, ryste på hovedet eller lugte anderledes

Børst, når pelsen begynder at samle løse hår eller danne filtre, og fjern plantedele, før de sætter sig fast. Tør ører og pels efter badning, men rens ikke en sund øregang rutinemæssigt uden grund. Svenska Kennelklubben angiver tre til fire trimninger om året som en grov rettesnor, mens raceklubben understreger, at behovet er individuelt. Lad derfor pelsens vækst, poternes greb og luftningen omkring ørerne afgøre tidspunktet. Bad hunden, når den er beskidt, ikke efter en fast kalender.

## Temperament og personlighed

Welsh springer spaniel skal være venlig, munter og meget aktiv uden at være aggressiv eller nervøs. Som arbejdende spaniel forventes den at ville samarbejde, holde kontakt og kunne skifte mellem aktivitet og ro. Det gør racen givende at træne, men ikke automatisk nem i alle hjem.

Mange welsh springer spaniels holder sig tæt på deres mennesker og vil gerne være med i hverdagen. Nogle møder fremmede åbent, mens andre skal have tid, før de søger kontakt. Overdreven frygt, vedvarende stress eller manglende evne til at falde til ro bør ikke bortforklares som typisk for racen. Raceklubben gør samtidig opmærksom på, at få hunde har gennemgået en formel adfærdsbeskrivelse, så bastante udsagn om hele racens temperament vil være misvisende.

Når du besøger en opdrætter, bør du se længere end betegnelsen »venlig familiehund«. Bed om at møde tæven i en almindelig hverdagssituation, og spørg, hvordan forældre, søskende og tidligere afkom reagerer på nye steder, mennesker, lyde, hvile og alenetid. En hund, der hurtigt kommer sig efter noget uventet og kan falde til ro igen, giver mere brugbar viden om hverdagen end titler eller en begejstret første hilsen alene.

De samme sikkerhedsregler gælder med børn som med andre hunde. En voksen skal altid være til stede sammen med små børn, og hunden skal have et uforstyrret hvilested. En ung og ivrig welsh kan hilse med hele kroppen og bære ting i munden, selv om hensigten er venlig. Børn skal ikke forstyrre hunden, når den spiser, sover eller vælger at gå væk.

## Træning og motion

En welsh springer spaniel har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde og samarbejde hver dag, men der findes ikke et autoritativt timetal, som passer til alle hunde. En god plan giver hunden nok at lave uden at gøre den overgearet, øm eller ude af stand til at komme sig.

Racens oprindelige arbejde forklarer træningsbehovet. En spaniel afsøger terrænet foran føreren, støder vildtet, så jægeren får mulighed for at skyde, og apporterer derefter. I hverdagen viser de samme egenskaber sig som interesse for dufte, bevægelse og genstande. Prioritér derfor:

- indkald og frivillig kontakt, først i enkle omgivelser og senere med større forstyrrelser
- lang line på steder, hvor hunden endnu ikke kan gå sikkert løs
- ro og selvkontrol: at kunne vente, når noget bevæger sig, eller andre hunde arbejder
- at aflevere og bære genstande uden konflikt
- et tydeligt pausesignal og et roligt sted, hvor hunden kan koble af

Variér gåturene med søgeøvelser, sporarbejde, apportering eller en anden opgave, der bruger både næsen og samarbejdet. Agility, rallylydighed og lydighed kan også passe den enkelte hund. Målet er ikke at samle flest mulige aktiviteter, men at finde en blanding, hvor hunden kan arbejde koncentreret og derefter hvile.

Hvalpe og unghunde har brug for korte træningspas, fri bevægelse på et egnet underlag og gradvist stigende belastning. Forsøg ikke at gøre dem trætte med lange, ensformige strækninger eller mange spring. For en voksen hund bør mængden tilpasses kondition, helbred, temperatur og aktiviteten dagen før. Stivhed, usædvanligt lang restitution, uro efter aktivitet eller dårligere søvn viser, at planen bør justeres.

## Sundhed

Welsh springer spaniel regnes for en forholdsvis sund race, men en hvalpekøber bør især undersøge hofter og øjne og spørge til hud- og øreproblemer hos nære slægtninge. Sundhedsundersøgelser mindsker usikkerheden, men kan ikke garantere, at den enkelte hund forbliver rask.

I Sverige er racen omfattet af niveau 2 i Svenska Kennelklubbens sundhedsprogram for hofteledsdysplasi. Begge forældre skal have et officielt HD-resultat før parringen, for at afkommet kan registreres. Bed om at se de faktiske resultater, og spørg også til søskende og tidligere afkom. »HD-røntgenfotograferet« fortæller kun, at undersøgelsen er gennemført, ikke hvilket resultat hunden fik.

Øjensundhed skal holdes adskilt fra den svenske HD-regel. De svenske registreringsregler kræver ikke et øjenresultat for denne race, men Welsh Springer Spanielklubben anbefaler gonioskopi af avlsdyr. Undersøgelsen vurderer øjets kammervinkel og bruges i arbejdet mod glaukom, en alvorlig øjensygdom, som raceklubben følger særligt nøje. Spørg til aktuelle øjenundersøgelser og gonioskopi, fund hos nære slægtninge og hvordan opdrætteren har vurderet resultaterne i kombinationen.

Raceklubbens sundhedsundersøgelse peger også på ører, kløe, hud og øjne som områder, man bør holde øje med. Det betyder ikke, at alle welsh springer spaniels får problemer. Kontrollér hunden efter badning og ture i vådt eller tæt terræn, og søg dyrlæge ved tilbagevendende kløe, rødme, dårlig lugt, hovedrysten, smerter eller synsforandringer.

## Historie og oprindelse

Welsh springer spaniel udviklede sig fra rød-hvide spanielhunde i Wales og blev anerkendt som selvstændig race i Storbritannien i 1902. Skriftlige omtaler af rød-hvide spaniels i Wales går tilbage til 1300-tallet, men ældre fortællinger om oprindelsen bør ikke gøres mere præcise, end kilderne tillader.

Hundene blev først og fremmest brugt til jagt. Ordet »springer« henviser til opgaven med at støde vildt ud af dækning, ikke til at racen skulle være en variant af engelsk springer spaniel. Den moderne races arbejde omfatter søg, stød og apportering i et tæt samarbejde mellem hund og fører.

Racen kom til Sverige i 1963, og det første svenske kuld blev født i 1965. Welsh Springer Spanielklubben blev stiftet i 1980. I dag bruges racen både til jagt og sporarbejde og som aktiv selskabs- og sportshund, men jagtfunktionen er stadig nøglen til at forstå dens behov og adfærd.

## At leve med racen

Welsh springer spaniel kan bo i hus eller lejlighed, hvis hverdagen giver tilstrækkelig aktivitet, restitution og adgang til gode turområder. En stor have erstatter ikke fælles træning, og en lejlighed er ikke et problem i sig selv. Du skal dog være forberedt på våd pels, grus, plantedele og mudrede poter efter et aktivt udeliv.

Alenetid skal trænes gradvist fra meget korte perioder, når hunden er tryg og faldet til ro. En lille hvalp skal ikke efterlades alene, og selv en veltrænet voksen hund klarer normalt kun nogle få timer alene om dagen. Det svenske råd om, at hunde bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne, beskriver et interval mellem lufteture, ikke et mål for, hvor længe hunden bør være alene. Sørg for hjælp, hvis arbejdsdage eller rejser holder dig væk længere, end hunden roligt kan klare.

Racen kan bo sammen med andre hunde, men tilpas samvær og introduktioner til de enkelte dyr. Med katte og smådyr kræves større forsigtighed, fordi en stødende jagthund kan reagere på pludselige bevægelser. Tidlig tilvænning kan hjælpe, men lad ikke sikkerheden afhænge af en antagelse om, at det er en »venlig race«. Brug låger, separate hvilesteder og møder under opsyn, indtil du ved, hvordan dyrene fungerer sammen.

Før du køber en hvalp, bør du kunne få klare svar på disse spørgsmål:

- Hvilke HD-resultater har begge forældre og deres nære slægtninge?
- Er forældrene øjenundersøgt og gonioskopieret, og hvilke fund findes i familien?
- Hvordan fungerer de på nye steder, med nye mennesker, under hvile og i korte perioder alene?
- Hvilken jagtlyst, kontakt med føreren og evne til at falde til ro har tidligere afkom vist?
- Hvilken pelspleje og hvilke aktiviteter indgår i hverdagen hos opdrætterens egne hunde?

Welsh springer spaniel passer bedst til den, der ønsker en aktiv samarbejdspartner frem for en hund, der nøjes med at følge passivt med. Kan du tilbyde næsearbejde, tydelig træning, rolig restitution og meget tid sammen, får racens arbejdslyst en konstruktiv plads i familielivet.

Welsh springer spaniel

The Welsh Springer Spaniel Club of UK

Norsk Kennel Klub (Norwegian Kennel Club)

Middelstor, atletisk rød-hvid spaniel fra Wales, avlet som pålidelig jagthund. Kærlig, meget menneskeorienteret og knytter ofte et stærkt bånd til én person. Kræver rigelig daglig motion, træning og mental stimulering. Følsom, generelt sund, med en vejrbestandig pels, der trives i både mudder og vand.

Equisetum är en uppfödare av rasen Welsh springer spaniel med bas i Katrineholm i Sverige. Uppfödningen har dokumenterade valpkullar från 2016 och 2021. En kennelträff 2022 blev utgångspunkt för en ambition att återkommande samla hundar från uppfödningen.

Equisetum

## Kort fortalt

Rottweiler er en mellemstor til stor og kraftfuld tysk brugshund til den, der gerne vil træne regelmæssigt, kan håndtere hundens styrke og har tid til både fysisk og mental aktivering. Den kan knytte sig tæt til familien, men racens vagtinstinkt og arbejdslyst gør det ekstra vigtigt at vælge den rette opdrætter, begynde træningen tidligt og have sikker kontrol i hverdagen.

- **Oprindelse:** Tyskland. Racen er anerkendt af FCI og har været brugt som vagt-, kvæg-, træk-, politi- og tjenestehund.
- **Størrelse:** hanhunde er 61–68 cm og tæver 56–63 cm i skulderhøjde. Som en grov rettesnor vejer en voksen hanhund omkring 50 kg og en tæve omkring 42 kg, men højde, køn og kropsbygning påvirker vægten.
- **Pels:** kort, tæt dobbeltpels, som børstes og bades efter behov.
- **Aktivitet:** har brug for daglig motion, næsearbejde eller en anden mental opgave samt løbende træning i hverdagen.
- **Vigtigt før køb:** kontrollér forældredyrenes mentalbeskrivelser, hofte- og albueresultater samt DNA-resultater for POANV, som tidligere blev kaldt JLPP.

Rottweiler er sjældent det letteste valg for en uerfaren hundeejer. En velforberedt førstegangsejer kan lykkes, men bør planlægge hvalpekursus, fortsat lydighedstræning og støtte fra en opdrætter eller brugshundeklub, der kender racen.

## Udseende og pels

Rottweiler er en middelstor til stor hund med en kompakt og muskuløs krop. Den skal se stærk ud uden at være klodset; kropsbygningen skal også give indtryk af bevægelighed og udholdenhed. Hovedet er bredt, ørerne er trekantede og hængende, og den sorte pels har tydeligt afgrænsede rødbrune aftegninger.

Pelsen består af grove dækhår over en tæt underuld. Den er nem at passe, men hunden fælder og har da brug for hyppigere børstning. Der findes ingen meningsfuld badeplan, som passer til alle rottweilere: bad hunden, når den er beskidt, og børst efter behov, især i fældeperioder. Kontrollér samtidig kløer, ører, hud og tænder, så forandringer opdages tidligt.

Vægten bør vurderes sammen med kropsformen, ikke kun i forhold til et tal. En hund i passende huld har en synlig talje, og ribbenene skal kunne mærkes med et let tryk. Regelmæssig vurdering af huld er særlig nyttig hos en tung hund.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, godmodig, modig og arbejdsivrig hund, som er stabil og opmærksom på sine omgivelser. Det beskriver målet for avlen, ikke hvordan enhver rottweiler vil opføre sig. Arv, tidlige erfaringer, sundhed, træning og den konkrete situation påvirker det enkelte individ.

Rottweilerens vagtinstinkt betyder ikke, at racen pr. definition er aggressiv. Kombinationen af årvågenhed, integritet, jagtinteresse, lyst til at gribe og trække i leg samt stor fysisk styrke kan dog være vanskelig at håndtere, hvis hunden er bange, let bliver stresset eller er dårligt trænet. Det er derfor vigtigere at undersøge forældredyrenes faktiske adfærd end at nøjes med generelle beskrivelser som ”sød” eller ”tryg”.

Bed om at se forældrenes MH-resultater, og spørg opdrætteren, hvordan hundene reagerede på social kontakt, overraskelser, lyd, leg og vedvarende frygt. MH beskriver reaktioner i standardiserede situationer; et gennemført MH er ikke i sig selv en kvalitetskarakter. Se også på nære slægtninge, og mød helst mindst tæven i et almindeligt miljø.

En rottweiler kan fungere godt i en børnefamilie, men racenavnet er ingen garanti for, at hunden er børnevenlig. Hund og små børn skal altid være sammen med en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. En voksen bør stå for gåturene, fordi en ung eller ophidset rottweiler kan være for stærk for et barn at holde.

## Træning og motion

Rottweiler har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag, men et fast antal timers motion er misvisende. Behovet varierer med alder, sundhed, kondition og aktivitet. Planlæg en hverdag med gåture, rolig restitution, næsearbejde og korte træningspas, og tilpas mængden efter, hvordan hunden faktisk fungerer.

Spor, søg, lydighed, rallylydighed og veltilrettelagte friluftsaktiviteter giver både samarbejde og opgaver at løse. Racen kan også sætte pris på træk eller andre fysisk krævende aktiviteter, når hunden er udvokset, sund og gradvist trænet til arbejdet. En stor træningsmængde erstatter ikke evnen til at falde til ro, så træn også passivitet og rolige rutiner.

Begynd tidligt med håndtering, gå pænt i snor, indkald, rolige hilsner og at vende sig væk fra mennesker, dyr eller genstande på signal. Beløn den adfærd, du ønsker, og gør reglerne nemme at forstå. Undgå metoder, der bygger på frygt, tvang eller smerte; de hører ikke hjemme i moderne hundetræning og er ingen genvej til kontrol over en stærk hund.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Målet er, at den kan se mennesker, hunde og nye miljøer uden at skulle gå hen eller reagere voldsomt. Et godt kursus hjælper ejeren med at læse hundens signaler og træne på et passende niveau. Fortsæt træningen gennem unghundeperioden, hvor den fysiske styrke ofte udvikler sig hurtigere end selvkontrollen.

## Sundhed

De vigtigste dokumenterede sundhedskontroller for rottweiler vedrører hofter, albuer og POANV/JLPP. Racen har sundhedsprogrammer for hofteledsdysplasi, HD, albueledsdysplasi, ED, og den arvelige neurologiske sygdom POANV, tidligere kaldt JLPP. Øjensygdomme forekommer også, og mange opdrættere får deres hunde øjenlyst.

Bed opdrætteren om at vise officielle resultater, og kontrollér dem selv i Svenska Kennelklubbens tjenester. For HD og ED er det relevant at se både forældrenes egne røntgenresultater og kombinationens foreløbige kuldindeks. Svenska Rottweilerklubben anbefaler et foreløbigt kuldindeks på mindst 101 for både HD og ED i sine udvidede anbefalinger. Et indeks bygger på flere oplysninger end resultatet for én hund, men kan ikke garantere, at en hvalp bliver fri for ledproblemer.

POANV/JLPP nedarves recessivt. En bærer er normalt sund, men kan give varianten videre. Pointen er derfor ikke automatisk at udelukke enhver bærer, men at sikre, at DNA-status er officielt verificeret, og at kombinationen ikke kan give syge hvalpe. Bed opdrætteren om at forklare begge forældres resultater, og hvordan de blev brugt ved planlægningen af parringen.

Spørg også til øjenundersøgelser og sundheden hos ældre nære slægtninge. Lange lister over alt, der nogensinde er diagnosticeret hos en rottweiler, siger mindre end dokumenterede resultater og tilbagevendende problemer i den aktuelle slægt. Mange rottweilere bliver omkring 8–10 år, men levetiden varierer og kan ikke forudsiges for den enkelte hund.

Hold hunden i passende huld, byg konditionen gradvist op, og søg dyrlæge ved halthed, tydelige smerter, ændringer i vejrtrækningen eller neurologiske symptomer. Forebyggende arbejde erstatter ikke en dyrlægevurdering, når hunden viser tegn på sygdom.

## Historie og oprindelse

Rottweiler blev udviklet i og omkring den tyske by Rottweil som en praktisk vagt- og kvæghund. Navnet Rottweiler Metzgerhund henviser til byens slagtere, som udvalgte hunde efter arbejdsevne og brugte dem til at drive og vogte kvæg, beskytte ejendom og trække læs.

I den officielle racehistorie forbindes ældre hunde af samme type med kvæghunde fra romertiden. Racens senere udvikling er knyttet til Rottweil og hundenes praktiske arbejde der. Da man i begyndelsen af 1900-tallet søgte egnede politihunde, blev rottweileren afprøvet, og racen blev godkendt som politihund i 1910.

Arbejdsbaggrunden er stadig tydelig. Rottweiler bruges i dag som brugs-, tjeneste- og selskabshund, og egenskaber som udholdenhed, vagtsomhed og lyst til samarbejde skal bruges på en gennemtænkt måde, også hos en hund, der primært lever som familiemedlem.

## At leve med racen

En rottweiler kan bo i lejlighed, hvis hverdagen giver tilstrækkelig tid udendørs, træning og hvile. En have er praktisk, men erstatter ikke gåture eller fælles aktiviteter. Overvej afstanden til gode luftemuligheder, trapper, hvor lydt boligen er, og om alle voksne i hjemmet kan holde og håndtere hunden sikkert.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp skal ikke være alene, mens en tryg voksen hund, der er trænet til det, ofte kan være alene i nogle timer. Hundens egne signaler bør styre tempoet. Rådet fra det svenske Jordbruksverket om at lufte hunden mindst hver sjette time i dagtimerne er ikke et mål for, hvor længe hunden bør være alene.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og introduktionen. Indret et sikkert område til katten, brug gitter eller snor i begyndelsen, og beløn rolig adfærd. Gå et skridt tilbage, hvis et af dyrene bliver bange, eller hvis hunden låser blikket og bliver meget ophidset. Lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet har været trygt over tid. Den samme forsigtighed gælder ved møder med andre hunde; tidlig socialisering garanterer ikke, at en voksen hund kan lide alle andre hunde.

Ejeren har ansvar for, at hunden ikke forstyrrer eller skræmmer mennesker eller andre dyr på offentlige steder. For en rottweiler betyder det, at det at gå i snor, indkald og evnen til at vende opmærksomheden væk fra forstyrrelser skal fungere, før situationen bliver vanskelig. Hundens faktiske adfærd, miljøet og ejerens mulighed for at gribe ind afgør, hvor meget kontrol situationen kræver.

### Kontrolpunkter før køb

- Mød forældredyrene, og spørg til deres adfærd i hverdagen, ikke kun under træning eller på udstilling.
- Læs MH-resultaterne, og spørg til frygt, socialitet, leg og afreaktion hos forældre og nære slægtninge.
- Kontrollér officielle HD- og ED-resultater samt kombinationens foreløbige kuldindeks.
- Kontrollér begge forældres officielle POANV/JLPP-status, og spørg til øjenundersøgelser.
- Beskriv din hverdag ærligt for opdrætteren, og spørg, hvilken støtte du får gennem hvalpe- og unghundeperioden.

Rottweiler passer bedst, når hundens arbejdslyst er en del af hverdagen, ikke noget der løses med en lang gåtur en gang imellem. Den, der holder af regelmæssig træning, tydelige rutiner og et stort ansvar, kan få en tæt og alsidig hund; den, der primært søger en ukompliceret selskabshund, bør vælge en mindre krævende race.

Rottweiler

Svenska Rottweilerklubben (Swedish Rottweiler Club)

Norwegian Kennel Club

Deutscher Rottweiler-Klub (German Rottweiler Club)

Rottweiler er en kraftig, mellemstor brugshund med kort sort pels og rustbrune aftegninger. Den er rolig, loyal og familieorienteret, men ofte reserveret over for fremmede. For at trives har den brug for venlig, men konsekvent træning, daglig mental og fysisk aktivering samt ansvarsbevidste ejere.

Flottatjärn's är en uppfödare av rasen Rottweiler med bas i Bollebygd i Sverige. Verksamheten inleddes omkring 1990 med uppfödning av jakthundar.

Flottatjärn’s

## Kort fortalt

Whippet er en britisk, FCI-anerkendt mynde i gruppe 10. Racen blev udviklet til fart og arbejde, og racestandarden beskriver en kombination af muskelkraft, styrke og elegance uden overdrivelser. Det er altså en atletisk bygget hund, ikke blot en slank selskabshund.

Den ønskede skulderhøjde er 47–51 cm for hanner og 44–47 cm for tæver. Racestandarden angiver derimod ingen idealvægt. Vurder derfor vægt og huld ud fra den enkelte hunds størrelse, muskulatur og kondition, ikke i forhold til et fast tal.

Før et køb bør du især tage stilling til sikker motion, jagtlyst, kulde og dokumenteret sundhed i familien. Whippet kan være en tilpasningsdygtig selskabshund, men har brug for at kunne løbe under sikre forhold, gradvis træning i at være alene og omhyggelig håndtering omkring vildt og smådyr.

## Udseende og pels

Whippet skal være funktionelt bygget til fart. Standarden kræver blandt andet en dyb brystkasse, kraft over lænden, et stærkt bagparti og frie, lange bevægelser med kraftigt afsæt. Bevægelserne skal være parallelle og hverken korte, stive eller overdrevne. En ekstremt tynd eller svag hund er derfor ikke mere racetypisk end en tung og uhåndterlig hund.

Forskellen i den ønskede højde mellem kønnene er lille, men individer kan alligevel være tydeligt forskellige i kropsbygning. Da standarden ikke angiver vægt, er et enkelt tal på vægten et dårligt kriterium for valg af hund eller vurdering af sundhed. Vurder hellere proportioner, muskulatur, bevægelser og aktuelt huld sammen med opdrætteren eller en dyrlæge.

Pelsen skal være fin, kort og tætliggende. Alle farver og farvekombinationer er tilladt undtagen merle. Racestandarden angiver ikke, om racen har underuld. Vurder derfor den enkelte hunds pelstæthed og tolerance over for kulde i stedet for at gå ud fra, at alle har nøjagtig den samme beskyttelse.

Den fine pels giver kun lidt beskyttelse mod kulde og væde. Nogle whippets har brug for et velsiddende dækken på kolde ture, mens vejret, aktiviteten og den enkelte hund afgør, hvornår det er nødvendigt. Rysten, lavere tempo eller tydelig søgen efter varme er tegn på, at turen bør afbrydes, eller hunden bør have mere beskyttelse. Pelsplejen er ellers enkel, men hud, trædepuder og kløer bør kontrolleres efter aktivitet i krat, skare eller ujævnt terræn.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver racen som venlig, hengiven og stabil med evne til at tilpasse sig både i hjemmet og i sport. Det er idealet i standarden, ikke en garanti for hvert individ. Avl, tidlige erfaringer, sundhed og hverdagstræning påvirker, hvordan den enkelte hund fungerer.

Svenske resultater fra adfærdsbeskrivelsen BPH giver et mere nuanceret billede. Frem til juli 2024 var 373 whippets blevet beskrevet. Blandt svenskfødte hunde fra 2004–2023 deltog 323 af 8.641 hunde, svarende til 3,7 procent. Den beskrevne gruppe var i gennemsnit moderat social, forholdsvis legesyg samt relativt tryg og nysgerrig. Samtidig var der større variation i blandt andet hilsen, nysgerrighed og leg. Resultaterne beskriver deltagerne og må ikke bruges som et løfte om en hvalp eller hele racen.

Med børn er rolig håndtering og en uforstyrret hvileplads vigtigere end mærkatet ”familiehund”. En voksen skal være til stede, og børn må ikke forstyrre en hund, der spiser eller hviler. Møder med andre hunde bør også introduceres kontrolleret, især hvis hundene er forskellige i størrelse, legestil eller erfaring.

En whippet kan leve sammen med en kat, men racenavnet garanterer ikke, at det fungerer. Jagtlyst og reaktion på hurtige bevægelser varierer. Begynd med afstand og fysisk adskillelse, hold hunden i line, giv katten en sikker flugtvej, og hold opsyn, indtil begge dyr er afslappede. At hunden accepterer familiens kat, siger ikke sikkert, hvordan den reagerer på fremmede katte eller smådyr udendørs.

## Træning og motion

Whippet har brug for daglig fysisk og mental aktivitet, men hverken racestandarden eller svenske myndighedsråd angiver et bestemt antal minutter eller kræver, at hunden løber løs i fuld fart hver dag. Tilpas belastningen efter alder, sundhed, kondition og underlag. Gåture, næsearbejde, hverdagslydighed og mulighed for af og til at strække helt ud et sikkert sted giver en god blanding.

Træningen bør være belønningsbaseret, trinvis og tilpasset individet. Korte pas med et tydeligt mål fungerer ofte bedre end mange gentagelser. Prioritér indkald, kontakt omkring ting i bevægelse, rolig venten, håndtering af poter og evnen til at falde til ro efter aktivitet. Begynd i enkle omgivelser, og øg forstyrrelserne, når adfærden fungerer stabilt.

Jagtlysten er et sikkerhedsspørgsmål, ikke en karakterfejl. Racens baggrund betyder, at hurtige bevægelser kan udløse forfølgelse, men styrken i reaktionen varierer. Et pålideligt indkald mindsker risikoen uden at gøre alle åbne områder sikre. Brug line eller en lang line, hvor vildt, trafik, cyklister eller smådyr kan dukke op, og vælg ordentligt indhegnede områder, når hunden skal løbe frit.

I svensk natur gælder der desuden særlige hensyn til vildtet. Fra 1. marts til 20. august skal hunde forhindres i at løbe løse i naturen, og resten af året skal du stadig kunne forhindre hunden i at jage eller forfølge vildt. Lure coursing og andre organiserede myndeaktiviteter kan give et kontrolleret udløb for jagten, men de er muligheder og ikke krav for et godt hundeliv.

## Sundhed

Whippet er ikke omfattet af nogen af Svenska Kennelklubbens sundhedsprogrammer, og der er derfor ingen racespecifikke sundhedsundersøgelser, som skal være gennemført før parring i Sverige. Det betyder ikke, at dokumentation er uvigtig. Svenska Whippetklubbens aktuelle racespecifikke avlsstrategi anbefaler undersøgelser og opfølgning, som en hvalpekøber bør spørge konkret ind til.

Raceklubben anbefaler, at avlshunde får hjertet auskulteret, altså at en dyrlæge lytter til hjertet med et stetoskop. Hvis der høres en mislyd, bør hunden undersøges yderligere af en dyrlæge med speciale i kardiologi. MMVD forekommer i racen, men en mislyd er et fund og ikke i sig selv en diagnose. Raceklubben anbefaler også øjenlysning, adfærdsbeskrivelsen BPH og at hunden er mindst to år, før den bruges i avl. Det er anbefalinger, ikke svenske registreringskrav for racen.

Øjensundheden skal beskrives lige så præcist. Et lille antal svenske tilfælde af PRA er dokumenteret, samtidig med at kun en lille andel af hundene er undersøgt for arvelige øjensygdomme. Problemet kan derfor hverken kaldes almindeligt eller afvises. Bed om at se daterede resultater for forældredyrene, og spørg, hvordan opdrætteren bruger resultater fra slægtninge.

Skader fortjener mere opmærksomhed end en lang liste over mulige sygdomme. I raceklubbens sundhedsundersøgelse fra 2020, som omfattede svar om 367 individer, oplyste ejerne, at 42,7 procent havde været ude for en ulykke, som krævede dyrlægebehandling; sårskader var mest almindelige. En spørgeskemaundersøgelse viser ikke risikoen for hver enkelt hund, men den giver grund til at kontrollere hud, poter og bevægelser efter aktivitet i høj fart og vælge underlag og indhegninger med omtanke.

Spørg også til testikelstatus hos hanner og til immunmedieret sygdom hos nære slægtninge. Avlsstrategien beskriver ophobning i familier, men ikke en enkel arvegang, som en enkelt DNA-test kan afklare. Oplysninger om forældre, kuldsøskende og ældre slægtninge kan derfor være mere nyttige end en generel påstand om, at linjen er sundhedstestet.

Hjertefund hos whippet skal også tolkes med kendskab til racen. Studier af raske whippets viser, at visse EKG- og ultralydsmål kan afvige fra generelle referenceværdier for hunde. Fortæl derfor dyrlægen, at hunden er en whippet, og hvordan den trænes. Det kan mindske risikoen for fejltolkning, men må ikke bruges til at afvise en mislyd, symptomer eller behovet for yderligere udredning.

## Historie og oprindelse

Racens dokumenterede historie begynder i Storbritannien. Whippet blev nævnt i officiel udstillingssammenhæng i England i 1876, og The Kennel Club anerkendte racen i 1890. Whippetvæddeløb er dokumenteret fra 1890'erne, mens racestandarden oplyser, at hunden oprindeligt blev brugt til jagt med synet eller lugtesansen.

Racen forbindes især med Nordengland og væddeløb, men de tidligste avlsvalg er ikke fuldt dokumenteret. Greyhound og enkelte terrierracer nævnes ofte som mulige indslag, mens den svenske avlsstrategi konstaterer, at skriftlige beretninger fra de første opdrættere mangler. Sådanne krydsninger bør derfor beskrives som sandsynlige teorier, ikke som en præcis opskrift.

Racens tidligere brug ses stadig i kropsbygningen og interessen for bevægelse. Nutidens whippet er samtidig en etableret selskabs- og sportshund. Historien er med til at forklare fart og jagtlyst, men bør ikke bruges til at hævde, at hvert individ skal konkurrere eller reagerer ens på vildt.

## At leve med racen

Whippet kan fungere i lejlighed, hvis hverdagen giver nok tid udendørs, aktivitet og mulighed for at falde til ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end luftemuligheder, lydmiljø og hvor ofte hunden skal være alene. For et individ, der reagerer på lyde eller har svært ved at finde ro, kan en ejendom med meget lyd mellem boligerne være mere krævende, end plantegningen antyder.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd, når hunden er tryg i hjemmet, gå ud i meget kort tid, og øg kun, så længe hunden forbliver rolig. At racen ofte beskrives som hengiven, betyder ikke, at alle whippets får separationsproblemer, og en hund nummer to er ingen sikker løsning. Vurder den enkelte hunds adfærd, og gå et trin tilbage i træningen ved tegn på uro.

Planlæg også varme, hvile og sikker transport. En korthåret hund kan have brug for ekstra beskyttelse i kulde, men pasform og bevægelsesfrihed er vigtigere end en lang udstyrsliste. En rolig, afskærmet soveplads og forsigtig håndtering efter hård aktivitet gør det samtidig lettere at opdage sår, ømhed eller ændrede bevægelser tidligt.

Før du køber en hvalp, bør du bede om konkrete oplysninger:

- registrerede oplysninger og daterede resultater for hjerte og øjne hos begge forældredyr;
- BPH-resultater eller en tydelig beskrivelse af temperamentet hos forældre og nære slægtninge;
- information om skader, hjertesygdom, øjensygdom, testikelstatus og immunmedieret sygdom i familien;
- opdrætterens plan for socialisering, miljøtræning og støtte efter afhentning.

Whippet passer bedst til den, der sætter pris på en tæt selskabshund og samtidig respekterer, at den er en hurtig mynde. Det afgørende spørgsmål er ikke, om racen altid er rolig, nem eller familievenlig, men om du kan tilbyde sikker bevægelse, konsekvent træning og plads til variationen mellem individer.

Whippet

Société Centrale Canine (France)

Mellemstor mynde, der forener kapløbsfart med roligt selskab. Slank, elegant og greyhound‑lignende, med kort, letplejet pels, men begrænset beskyttelse mod vejr og vind. Følsom, blid og meget menneskeorienteret; den har brug for venlig træning, sikre muligheder for at løbe i fuld fart, en blød og varm hvileplads samt et stabilt og stille hjem.

## Kort fortalt

Greyhound er en britisk mynde i FCI-gruppe 10. Racen blev udviklet til at forfølge harer ved hjælp af synet og er bygget til høj fart. I Sverige findes der især standard- eller udstillingslinjer og væddeløbslinjer. De tilhører alle samme race, og en hund fra væddeløbslinjer har ikke nødvendigvis selv deltaget i løb.

- Den ideelle skulderhøjde i racestandarden er 71–76 centimeter for hanner og 68–71 centimeter for tæver.
- Racestandarden angiver ingen vægt. Som en grov rettesnor angiver Svenska Kennelklubben 30–50 kilo for hanner og 28–42 kilo for tæver af standardtype; hunde af løbstype er ofte 10–15 kilo lettere. Linje, køn, højde og huld gør derfor en stor forskel.
- Pelsen er fin, kort og tætsiddende. Den kræver kun lidt pleje, men beskytter i begrænset omfang mod kulde, vådt vejr og gnavesår.
- Greyhound reagerer hurtigt på bevægelse. Adgang til et rummeligt og sikkert indhegnet område er vigtigere end forestillingen om, at et godt indkald gør hunden sikker uden snor overalt.
- Racestandarden beskriver greyhound som intelligent, venlig, hengiven og stabil. Hvor rolig, social eller jagtinteresseret den enkelte hund er, påvirkes også af linje, opvækst, erfaringer og helbred.

Greyhound passer bedst til den, der ønsker en tæt følgesvend, men samtidig kan håndtere racens fart og jagtinstinkt. Den, der overvejer racen, skal derfor både se på hverdagen indendørs og mulighederne for sikker bevægelse udendørs.

## Udseende og pels

Greyhound er en høj, stærk og velafbalanceret hund, ikke blot en meget slank hund. Det lange hoved og den muskuløse hals går over i godt tilbagelagte skuldre, en dyb brystkasse, et let hvælvet lændeparti og et kraftfuldt bagparti. Den optrukne buglinje og de lange ben giver den velkendte myndesilhuet. Helheden forener fart og udholdenhed uden at virke grov.

Standard- og væddeløbslinjer kan se tydeligt forskellige ud. Standardtypen er som regel større og tungere, mens løbstypen ofte er lettere. Det er avlsretninger inden for samme race, ikke to officielt adskilte racer. Bed derfor opdrætteren om at vise voksne nære slægtninge, hvis størrelsen er vigtig for din bolig, bil eller hverdag.

Pelsen skal være fin og tætsiddende. De tilladte farver er sort, hvid, rød, blå, fawn, rødgul og tigret, enten ensfarvede eller kombineret med hvidt. Pelsen behøver normalt kun at blive børstet, når der er løse hår, og hunden skal bades, når den faktisk er snavset. Den korte pels gør det samtidig let at opdage sår, gnavesår og ændringer i huld.

Vælg beskyttelse mod vejret efter hunden og situationen, ikke efter en bestemt temperaturgrænse. En slank hund, der står stille i kulden eller bliver våd, kan have brug for et dækken, mens en hund i bevægelse kan få det for varmt i det samme dækken. Kontrollér, at halsbånd, sele og dækken ikke gnaver på den smalle hals, skuldrene eller i armhulerne. En blød liggeplads uden træk er også praktisk for en korthåret hund med benede partier.

## Temperament og personlighed

En greyhound kan være rolig og hengiven i hjemmet, men udtrykket “sofakartoffel” er en forenkling, ikke en egenskab, man kan regne med hos alle hunde. Nogle falder let til ro mellem aktiviteterne, mens andre har brug for mere støtte til at håndtere lyde, alenetid, gæster eller nye omgivelser. Spørg, hvordan den konkrete hund fungerer i virkelige hverdagssituationer, i stedet for at stole på racens ry.

Racen er avlet til at opdage og forfølge bevægelse på lang afstand. Jagtlysten kan derfor blive udløst meget hurtigt af vildt, en kat eller en lille hund, der løber. Det betyder ikke, at alle greyhounds er uegnede sammen med andre dyr. Det betyder, at samspillet skal vurderes individuelt, og at et roligt første møde ikke viser, hvordan hunden reagerer, når et andet dyr begynder at løbe.

Når det gælder børn, er hundens tryghed og familiens rutiner vigtigere end en generel betegnelse for racen. En voksen skal styre samværet, beskytte hundens soveplads og forhindre børn i at klatre på, fastholde eller overraske hunden, mens den hviler. Den samme forsigtighed er nødvendig med små hunde og katte: begynd på afstand med line, gitter eller anden sikker adskillelse, giv dyrene hver deres tilflugtssted, og lad dem ikke være sammen uden opsyn, før du kender deres reaktioner godt. Smådyr i bur eller indhegning kræver sikker adskillelse.

Venlig og tydelig håndtering passer racen bedre end hårde korrektioner. En greyhound, der stopper op eller trækker sig, er ikke nødvendigvis stædig; den kan være usikker, overvældet eller have smerter. Beløn den adfærd, du ønsker, og gør opgaven lettere, så hunden tør prøve igen.

## Træning og motion

Greyhound har brug for daglig bevægelse og mulighed for at bruge kroppen, men der findes ingen troværdig minutformel, der passer til alle. Gåture, tid til at snuse og hverdagstræning danner grundlaget. Muligheder for at galoppere kan lægges til på et stort og sikkert indhegnet område, når hundens alder, helbred, underlaget og konditionen tillader det. En ung, utrænet, ældre eller nyligt omplaceret hund skal bygges gradvist op.

Jagtinstinktet er det vigtigste sikkerhedsspørgsmål. Hold hunden i snor tæt på trafik og på steder, hvor vildt eller små dyr kan dukke op. Hegnet skal være helt, højt nok til den enkelte hund og uden åbninger, som en slank hund kan komme igennem. Kontrollér også underlaget, før hunden slippes løs; høj fart på glat, ujævnt underlag eller et område med affald øger risikoen for skader.

Træn hunden i at reagere på sit navn, søge kontakt, stoppe og komme på indkald, fordi det kan mindske risikoen og gøre hverdagen lettere. Indkald fjerner dog ikke den medfødte forfølgelsesreaktion. En hund, der kommer hver gang på træningspladsen, kan vælge anderledes, når et rådyr pludselig springer frem. En lang line kan give mere bevægelsesfrihed i visse omgivelser, men den er ikke sikker til ukontrolleret galop i fuld fart og kræver omtanke i brugen.

Korte og forståelige træningspas med belønning fungerer ofte godt. Træn det, der gør en praktisk forskel: at vente roligt ved døre, gå pænt i snor, acceptere håndtering af poter og mund, vente på signal og falde til ro på en fast plads. For en tidligere væddeløbshund kan trapper, glatte gulve, glasdøre, lyde i hjemmet og et almindeligt familieliv være nyt. Find ud af, hvad netop denne hund allerede kan, og introducér resten i små trin; gå ikke ud fra, at den samme liste gælder for alle omplacerede hunde.

## Sundhed

En greyhounds helbred skal vurderes ud fra linje og familie, fordi svensk statistik ofte samler standard- og løbstype, selv om risikomønstrene kan være forskellige. Bed om registrerede resultater, spørg til nære slægtninges helbred, og kontrollér, at undersøgelserne er relevante for den avlsretning, hunden kommer fra.

For standard- og udstillingslinjer anbefaler den gældende svenske racespecifikke avlsstrategi, at avlshunde har kendt status for greyhoundneuropati, GHN. I et studie blev sygdommen knyttet til en recessivt nedarvet ændring i NDRG1-genet hos de undersøgte greyhounds fra udstillingslinjer. Et DNA-resultat skal derfor læses sammen med arvegangen og den anden forælders resultat, ikke som et generelt tegn på, at enhver bærer er syg.

For væddeløbslinjer anbefaler den samme avlsstrategi DNA-test for progressiv retinal atrofi, PRA, samt øjenundersøgelse før hver parring. Anbefalingerne er linjespecifikke. Samtidig har greyhound ikke et særligt obligatorisk sundhedsprogram i Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026. At der ikke findes et bindende registreringskrav, betyder altså ikke, at sundhedsundersøgelser er uden betydning.

Greyhound har også blodværdier, der kan afvige fra generelle referenceintervaller for hunde. I studier har racen blandt andet haft flere røde blodlegemer og højere hæmatokrit, mens hvide blodlegemer og blodplader ofte ligger lavere; også kreatinin- og stofskifteværdier kan kræve en fortolkning, der tager højde for racen. Fortæl derfor altid dyrlægen, at hunden er en greyhound, og bed klinikken inddrage racespecifikke intervaller, før et prøveresultat vurderes som unormalt.

Forsinket blødning er rapporteret hos nogle greyhounds et til fire døgn efter en operation, selv når almindelige koagulationsprøver ikke tydeligt forudsagde problemet. Før en operation eller tandbehandling bør dyrlægen kende racen, eventuel tidligere unormal blødning og tidligere indgreb. Lægemidler og forebyggende behandling skal vælges af dyrlægen; forskningen støtter ikke én enkel standardløsning til alle greyhounds.

Et britisk klinisk studie placerede desuden greyhound blandt racer med en højere forekomst af osteosarkom i den undersøgte population. Det forudsiger ikke, hvad der vil ske med den enkelte hund, men vedvarende uforklarlig halthed, lokale smerter eller hævelse bør undersøges af en dyrlæge og ikke blot forklares med alder eller en tidligere væddeløbskarriere.

## Historie og oprindelse

Greyhound har en lang historie, men den bliver ofte fortalt med større sikkerhed, end kilderne tillader. Den officielle racestandard beskriver en oprindelse i Mellemøsten som omdiskuteret og nævner afbildninger af greyhoundlignende hunde i egyptiske grave. Ligheden viser, at myndetypen er gammel, ikke at alle moderne avlslinjer kan følges ubrudt tilbage til oldtidens Egypten.

Den ensartede race, som nutidens standard beskriver, blev udviklet på De Britiske Øer. Greyhound blev brugt til jagt på harer, hvor hunden arbejder med synet og fart over åbent terræn. Denne baggrund forklarer både den hurtige reaktion på bevægelse og kroppen, der er bygget til galop.

Da mekaniske løb på ovalbane blev etableret i 1926, voksede en avlsretning med stærkt fokus på fart i løb frem. Udstillings- og væddeløbsavl har siden udviklet sig i delvist forskellige retninger, og i Sverige ses forskellen blandt andet i størrelse og sundhedsanbefalinger. Det er fortsat én race. I dag holdes greyhound som selskabshund og udstillingshund og deltager i organiserede myndeaktiviteter, mens mange tidligere væddeløbshunde også omplaceres til almindelige hjem.

## At leve med racen

Greyhound kan bo i lejlighed eller hus, hvis hunden kan falde til ro indendørs, kommer ud hver dag og har en sikker mulighed for motion. Boligens størrelse betyder mindre end trapper, glatte gulve, lydforhold, hvor nemt det er at komme ud, og hvor godt hunden håndterer lyde og alenetid. Vurdér den enkelte hund i de omgivelser, hvor den faktisk skal bo.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd med meget korte og udramatiske fravær, og øg først, når hunden forbliver rolig. En omplaceret hund bør have tid til at falde til i de nye rutiner, før kravene øges. Vedvarende gøen, rastløs vandren, ødelæggelser, savlen eller at hunden ikke kan tage imod godbidder kan vise, at trinnet var for stort; gå et trin tilbage i træningen, og søg kvalificeret hjælp, hvis problemerne fortsætter.

Indret hjemmet til en lang og hurtig hund, der kan reagere pludseligt på bevægelse. Giv den en blød og uforstyrret soveplads, skridsikre underlag, hvor det er nødvendigt, og sikre døre og gitre, før snoren tages af. Introducér katte og andre hunde gradvist. Selv en hund, der lever roligt med familiens kat, kan reagere anderledes på en kat, der løber udendørs.

Før køb eller omplacering bør du få klare svar på følgende:

- Er hunden af standard-/udstillingstype eller løbstype, og hvor store er de nærmeste voksne slægtninge?
- Hvilke sundhedsundersøgelser er foretaget på forældrene: kendt GHN-status i standardlinjer eller PRA-test og øjenundersøgelse i væddeløbslinjer?
- Hvad ved man om helbred og levealder hos forældre, søskende og ældre nære slægtninge?
- Hvordan reagerer hunden på børn, små hunde, katte, vildt, trafik, fremmede mennesker og det at være alene?
- Hvilke miljøer og hverdagssituationer har hunden faktisk erfaring med?

Gode svar beskriver observationer, resultater og undtagelser i stedet for at love, at alle greyhounds er ens. Når jagtinstinkt, linje, helbred og hjemmemiljø passer sammen, kan en greyhound blive en tæt følgesvend, der er nem at leve med, uden at man undervurderer dens behov for sikkerhed.

Greyhound

The Greyhound Club of Great Britain

Svenska Vinthundklubben (Swedish Sighthound Club)

Den Danske Greyhound Klub

Lange, slanke Greyhounds er hurtige mynder bygget til sprint, men rolige indendørs. De har en kort, letplejet pels i mange farver og har brug for blødt underlag at ligge på samt beskyttelse mod vejr og vind. De er venlige, følsomme og hengivne og passer til ejere, der tilbyder faste rutiner, blid træning og moderat daglig motion.

Vi är en liten kennel som idag främst tävlar i hundkapplöpning med våra Greyhound. Vi har även varit aktiva inom Lurecoursing och utställning med Whippet och Italiensk vinthund. Vi tar valpkull när vi själva vill ha valpar och känner en ära i att sälja fina kullsyskon till nya och garvade hundägare.

Metropolitan

## Kort fortalt

Golden retriever er en britisk apporterende jagthund i FCI-gruppe 8, udviklet til at søge efter og hente nedlagt vildt i tæt samarbejde med sin fører. Baggrunden ses stadig i racens arbejdslyst, interesse for at bære genstande og behov for både fysisk aktivitet og opgaver at løse.

- **Oprindelse:** Storbritannien, med dokumenteret udvikling i grænseområdet mellem England og Skotland
- **Oprindelig funktion:** apportering af fuglevildt på land og i vand
- **Skulderhøjde:** 56–61 cm for hanner og 51–56 cm for tæver ifølge racestandarden
- **Pels:** lige eller bølget dobbeltpels med tæt, vandafvisende underuld
- **Farve:** nuancer af guld eller creme; rød og mahogni indgår ikke i standarden
- **Raceideal:** venlig, tillidsfuld, intelligent, samarbejdsvillig og arbejdsivrig
- **Passer bedst til:** et hjem, der vil træne og aktivere hunden og lade den deltage i hverdagen

Racestandarden beskriver et ideal, ikke en garanti for hvert individ. Mentalitet, aktivitetsniveau og egenskaber i hverdagen påvirkes også af avlsretning, forældredyr, opvækst, sundhed og træning.

## Udseende og pels

Golden retriever skal være velafbalanceret, harmonisk og aktiv med en kropsbygning, der kan klare arbejde uden at blive tung eller overdrevet. Hanner er som regel større end tæver, men funktion, frie bevægelser og en sund helhed er vigtigere end et kraftigt udseende.

Pelsen består af lige eller bølgede dækhår, mere fyldige faner og tæt, vandafvisende underuld. De tilladte farver går fra creme til forskellige nuancer af guld. Rød og mahogni er ikke standardfarver, og hvidt er begrænset til nogle få hår på brystet. Farve eller kropsform fortæller dog ikke sikkert, hvilket aktivitetsniveau eller hvilken arbejdslyst den enkelte hund får.

Dobbeltpelsen fælder og har brug for regelmæssig gennemgang, især når mere underuld løsner sig. Børst hele pelsen igennem efter behov, og vær ekstra omhyggelig bag ørerne, i armhulerne og i fanerne på ben og hale, hvor filtre lettere opstår. En kam hjælper med at kontrollere, at børstningen når gennem underulden. Bad hunden, når den er snavset, ikke efter en fast kalender. Efter svømning eller våde ture er det praktisk at rede pelsen ud, lade den tørre grundigt og kontrollere hud og ører, hvis hunden viser tegn på irritation.

Klipning af kløer, tandpleje og kontrol af hud, ører og poter hører til den løbende pleje. Det vigtigste er at tilpasse rutinen til den enkelte hunds pels, fældning, aktivitet og hvor ofte den bliver våd eller snavset.

## Temperament og personlighed

Raceidealet for golden retriever er en venlig, tryg og samarbejdsvillig hund med naturlig arbejds- og apporteringslyst. Mange søger gerne kontakt, bærer genstande og sætter pris på fælles opgaver, men beskrivelsen skal ikke forstås sådan, at hver golden retriever automatisk er rolig, ukompliceret eller social med alle.

Racen modnes ofte forholdsvis sent. En ung golden retriever kan være fysisk, intens og let at distrahere længe efter, at den har nået sin fulde størrelse. Hverdagsfærdigheder som rolige hilsner, følgeskab, håndtering og evnen til at falde til ro skal derfor trænes lige så bevidst som apportering og lydighed.

Opdrættere har forskellige mål, for eksempel jagtligt arbejde, prøver, udstilling eller et bredere fokus på selskabshunde. Betegnelser som »jagtgolden« og »udstillingsgolden« giver kun et groft fingerpeg og forudsiger ikke sikkert den enkelte hunds drivkraft, udseende eller evne til at falde til ro. Bed i stedet opdrætteren beskrive forældrenes og nære slægtninges egenskaber i hverdagen, arbejdslyst, frygtreaktioner, socialitet og restitution. Arbejds- og mentalbeskrivelser kan give flere oplysninger, men de er dele af beslutningsgrundlaget og ikke garantier.

Racen kan passe til en engageret førstegangsejer, især med støtte fra opdrætteren og et hundekursus. Det kræver dog, at man er forberedt på en forholdsvis stor, stærk og ofte livlig unghund, som har brug for konsekvente rutiner, daglig aktivering og tid til at modnes.

## Træning og motion

Golden retriever har brug for daglig fysisk aktivitet, mental problemløsning og mulighed for restitution, men der findes ingen fast tidsangivelse, som passer til alle. Alder, sundhed, kondition, personlighed og avlsretning afgør, hvordan motionen bør fordeles, og hvor krævende den kan være.

En velfungerende voksenhverdag kan indeholde ture i varieret terræn, næsearbejde, søgeøvelser, apportering, lydighed og rolig træning i forskellige miljøer. Variation giver mere end at forsøge at udmatte hunden med den samme intensive aktivitet hver dag. Racen er avlet til samarbejde, så opgaver med en tydelig start, et formål og en afslutning passer ofte bedre end ukontrolleret boldkast i højt tempo.

Hvalpe har brug for korte, positive stunder med leg, miljøtræning og bevægelse samt masser af hvile mellem aktiviteterne. Belastningen skal tilpasses hvalpens udvikling og underlaget, ikke beregnes ud fra en fast minutregel. Øg varighed og sværhedsgrad gradvist, og lad hvalpens udholdenhed og restitution styre næste trin.

Belønningsbaseret træning passer som regel godt til racens samarbejdsvilje. Prioritér tidligt:

- indkald og kontakt, også omkring mennesker, hunde og fært af vildt
- at gå roligt i snor og hilse roligt
- at slippe og bytte genstande uden konflikt
- ro og ventetid før apportering eller leg
- et indlært signal til hvile og til at falde til ro

Interesse for vand er almindelig, men ikke alle golden retrievere vil bade, og svømmefærdigheder må aldrig tages for givet. Introducér vand på et lavt, roligt sted med en nem vej op, lad hunden bestemme tempoet, og hold konstant opsyn. Strøm, usikker is, algeopblomstring og bredder, som er svære at komme op på, kræver særlig forsigtighed.

## Sundhed

Hofter, albuer og øjne er centrale sundhedsområder i svensk golden retriever-avl. For en hvalpekøber er det vigtigt at skelne mellem Svenska Kennelklubbens formelle registreringskrav, raceklubbens anbefalinger og resultatet af en enkelt undersøgelse.

For at afkommet kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældredyr have officiel HD-status før parringen. Det betyder ikke, at albuebedømmelse, øjenundersøgelse og DNA-test er tilsvarende obligatoriske SKK-krav for hvert kuld af racen. Golden retrieverklubbens anbefalinger og vilkår for hvalpeformidling går længere: De omfatter blandt andet HD- og ED-resultater, en aktuel øjenundersøgelse, GR_PRA1/2-status og visse meritter.

Klubben anbefaler normalt HD A eller B og albuer uden anmærkning. Hunde med HD C eller ED grad 1 bør ifølge anbefalingerne kun bruges undtagelsesvis, og da skal kuldets beregnede HD- eller ED-indeks være mindst 100. Øjenattesten må højst være to år gammel ved parring, og mindst én forælder skal være fri eller arveligt fri for både GR_PRA1 og GR_PRA2.

Bed om de faktiske resultater, ikke blot besked om, at hundene er »testet«. Kontrollér HD- og ED-grad, indeks når det findes, dato og resultat for øjenundersøgelsen samt hver forælders DNA-status. GR_PRA1 og GR_PRA2 vedrører bestemte mutationer. Testene dækker ikke alle genetiske årsager til PRA og erstatter derfor ikke en klinisk øjenundersøgelse.

Hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi og visse øjensygdomme forekommer i racen. Racens avlsstrategi fremhæver også tumorsygdomme som et vigtigt spørgsmål for racen som helhed. Sådanne sammenstillinger kan ikke omregnes til en sikker procent eller prognose for den enkelte hvalp. Spørg derfor også til sundhed og levetid hos forældre, søskende og ældre nære slægtninge. Gode undersøgelsesresultater reducerer usikkerheden, men kan aldrig garantere fremtidig sundhed.

## Historie og oprindelse

Golden retriever blev udviklet i den sidste del af 1800-tallet i grænseområdet mellem England og Skotland for at apportere nedlagt vildt både på land og i vand. Ændrede jagtformer skabte behov for en hund, der kunne søge, markere, vente og arbejde udholdende i tæt samarbejde med føreren.

Lord Tweedmouths bevarede avlsoptegnelser dokumenterer den tidlige udvikling. En gul retriever blev parret med en Tweed water spaniel, og det fortsatte udvalg formede de egenskaber, der forbindes med racens apportering, vandarbejde og samarbejdsevne. Golden retriever blev anerkendt som selvstændig race i 1913 og introduceret i Sverige omkring 1950.

Racens moderne anvendelse er bredere end praktisk jagt, men baggrunden er stadig relevant. Søg, interesse for genstande, udholdenhed og evnen til at skifte mellem aktivitet og ventetid er egenskaber, som skal forvaltes gennem avl og træning, også hos hunde, der primært lever som selskabshunde.

## At leve med racen

Golden retriever passer bedst til mennesker, der ønsker en social og træningsvillig hund, som får lov til at deltage i hverdagen. Et venligt raceideal gør ikke hverdagsfærdigheder medfødte: En ung golden retriever skal lære at hilse roligt, gå i snor, håndtere genstande og falde til ro, også når der sker meget omkring den.

Racen kan fungere godt med børn, men samværet kræver opsyn af en voksen. Børn skal lære at respektere hundens hvile, mad og signaler, og hunden skal trænes til at hilse og lege uden at vælte eller trænge sig på. Den samme forsigtighed gælder andre dyr. Mange golden retrievere lever med hunde eller katte, men introduktionen bør ske gradvist med kontrol, afstand og et sikkert tilflugtssted for katten. Den enkelte hunds tidligere erfaringer og interesse for jagt eller genstande spiller en rolle.

En lejlighed kan fungere, hvis der er en realistisk plan for luftning og træning samt plads til våd pels og ro indendørs. En have er praktisk, men erstatter ikke ture, miljøskift eller fælles aktivitet. Racen er ofte social, og alenetid skal trænes gradvist fra korte, trygge perioder. Hvor længe en bestemt hund kan være alene, kan ikke afgøres ud fra racenavnet.

Før du køber hvalp, bør du undersøge mere end farve og forældrenes titler. Bed opdrætteren vise officielle sundhedsresultater, indeks, datoen for øjenundersøgelsen og DNA-status. Mød helst tæven, spørg hvordan nære slægtninge fungerer i hjemmet, og bed om konkrete eksempler på aktivitetsniveau, socialitet, frygtreaktioner og restitution. Vælg et kuld, hvor de dokumenterede egenskaber og opdrætterens mål passer til det liv, du faktisk kan tilbyde.

Golden retriever

The Golden Retriever Club UK

Venlig, mellemstor til stor retriever med tæt, vandafvisende gylden pels og blød mund. Meget lærenem, menneskeorienteret og legesyg, som har brug for daglig kontakt, regelmæssig pelspleje og 1,5–2 timers varieret motion. Oprindeligt avlet som apportør til jagt, i dag almindelig som familiehund, assistancehund og terapihund.

Vi föder upp jaktgoldens på Värmdö. De är livliga, lekfulla, följsamma och arbetsvilliga. Hundar som behöver jobba, helst med apportering.

Alwaysgoldens

## Kort fortalt

Irsk setter er en mellemstor, energisk stående fuglehund fra Irland med stærk jagtlyst og et raceideal, der lægger vægt på hengivenhed. På Get a Pet hedder racen **Irsk setter**. I Svenska Kennelklubbens racestandard hedder den **irsk rød setter**; det er den ensfarvede røde race og ikke irsk rød og hvid setter, som er en selvstændig race.

- **Racegruppe:** Gruppe 7, stående fuglehunde
- **Oprindelse:** Irland
- **Oprindelig opgave:** At søge efter hønsefugl, tage stand, rejse fuglen på kommando og apportere efter skud
- **Mankehøjde:** 58–67 cm for hanner og 55–62 cm for tæver
- **Vægt:** Ikke angivet i racestandarden
- **Aktivitetsniveau:** Højt; racen har hver dag brug for både fysisk aktivitet og opgaver, der engagerer næsen og evnen til at samarbejde
- **Passer bedst til:** Et aktivt hjem, der ønsker at træne regelmæssigt og kan håndtere jagtlyst, indkald og et stort behov for bevægelse

Det er altså ikke først og fremmest en selskabshund med et fast motionsskema. Racen er udviklet til arbejde over store områder, og den baggrund mærkes i fart, udholdenhed, selvstændighed og interesse for fuglefært.

## Udseende og pels

Irsk setter skal være atletisk, harmonisk og bygget til hurtig, udholdende bevægelse – ikke tung eller overdrevent pelsrig. Ifølge standarden skal hanner være 58–67 cm i mankehøjde og tæver 55–62 cm. Standarden angiver derimod ingen vægt, så et passende huld skal vurderes på den enkelte hund.

Farven er varm kastanjerød uden sort. Mindre hvide aftegninger kan være tilladt ifølge standarden, men en irsk setter må ikke forveksles med den særskilt anerkendte irske røde og hvide setter.

Pelsen er kort og fin på hovedet, forsiden af benene og ørespidserne. På resten af kroppen er den middellang og skal ligge så fladt og frit for krøller og bølger som muligt. Længere, silkebløde faner findes blandt andet på ørerne og benene. Pelsen skal fremhæve en funktionel hund, ikke skjule kroppens linjer eller hæmme bevægelserne.

Pelsplejen bør styres af hundens faktiske behov, ikke af en fast ugeplan. Gå fanerne, pelsen omkring ører og hals samt håret ved poterne igennem efter ture i terræn. Red begyndende filtre ud, før de strammer til, og fjern frø, kviste og snavs. Racen er ikke en traditionel klipperace, men pels, der stikker ud eller let filtrer ved ører, hals og poter, kan studses forsigtigt. Overdreven formklipning hører ikke til racens funktionelle udtryk.

## Temperament og personlighed

Irsk setter er i raceidealet intens, intelligent, energisk, hengiven og loyal, men den er ikke automatisk nem, bare fordi den er venlig. Den stærke jagtlyst og evnen til at arbejde på afstand betyder, at en ung eller utrænet hund kan være hurtig, let at distrahere og svær at nå, når omgivelserne bliver mere interessante end føreren.

Når racens behov bliver opfyldt, kan den være rolig og behagelig indenfor og meget intens ude. Det er en nyttig beskrivelse af racens to sider, men ingen garanti for hvert individ. Arv, opvækst, restitution, træning og hverdagsmiljø påvirker, hvordan hunden fungerer i hjemmet.

En irsk setter kan passe til en engageret førstegangsejer, men ikke til den, der søger en hund, som nøjes med almindelige ture i snor og lidt aktivitet i weekenden. Ejeren skal holde af træning, også når resultaterne kommer gradvist, og kunne forhindre, at jagtlysten bliver et sikkerhedsproblem.

Betegnelser som ”jagtlinje” og ”udstillingslinje” er ikke nok til at forudsige hverdagen. Spørg i stedet, hvordan forældrene og voksne nære slægtninge fungerer i hjemmet, hvordan de arbejder ude, hvor let de falder til ro, og hvilke jagtlige eller andre arbejdsmeritter de faktisk har. Der kan være variation både mellem og inden for kuld.

## Træning og motion

Irsk setter har brug for omfattende daglig aktivitet, men der findes ikke ét bestemt antal timer, som passer til alle voksne hunde. Alder, helbred, kondition, individ og aktivitetens indhold afgør belastningen. En rolig gåtur og et søgearbejde i terræn kan tage lige lang tid, men stille helt forskellige krav til hunden.

Racens oprindelige måde at arbejde på forklarer, hvad der ofte motiverer den: Hunden søger hurtigt og systematisk efter fugl, tager stand, når den har lokaliseret vildtet, rejser på førerens kommando og apporterer efter skuddet. En selskabshund behøver ikke bruges til praktisk jagt, men hverdagen bør give afløb for de samme grundegenskaber gennem eksempelvis bevægelse i varieret terræn, næsearbejde, søgeøvelser, apportering og opgaver, der kræver kontakt med føreren.

Byg indkaldet op tidligt i rolige omgivelser, og øg forstyrrelserne gradvist. Med racens jagtlyst er et sikkert indhegnet område eller en lang line et tryggere mellemtrin end at tage chancen uden snor. En lang line bør fastgøres i en sele og bruges langt fra trafik. Frihed uden snor bør først komme, når hunden kan afbryde og vende tilbage, selv når fært, fugle eller bevægelse konkurrerer om dens opmærksomhed.

For en hvalp er korte ture, leg, miljøtræning og enkle samarbejdsøvelser bedre byggesten end en voksen hunds arbejdsmængde. Øg belastningen gradvist, og giv plads til søvn og restitution. Den ofte gentagne ”femminuttersregel” – fem minutters motion pr. levemåned – har ikke videnskabelig støtte som en universel model og bør ikke erstatte en vurdering af hvalpens størrelse, udvikling og reaktion på aktiviteten.

## Sundhed

For irsk setter er det vigtigt at skelne mellem sygdomme, der kan forekomme, formelle svenske avlskrav og testresultater, der registreres og vises centralt. En lang diagnoseliste fortæller en hvalpekøber mindre end dokumenterede resultater for forældrene og en åben redegørelse for sundheden hos nære slægtninge.

- **HD:** Forældredyrene skal have officiel hoftestatus før parring, for at afkommet kan registreres efter Svenska Kennelklubbens regler. Racen har også HD-indeks. Svenska Kennelklubben anbefaler, at forældrekombinationens gennemsnitlige indeks er over 100 ved parringen, og den racespecifikke regel siger, at hunde med grad D eller E ikke skal bruges i avl.
- **CLAD:** Canine leukocyte adhesion deficiency er en alvorlig defekt i de hvide blodlegemer og nedarves autosomalt recessivt. Det tidligere krav om DNA-test eller fri status gennem afstamning for registrering af et kuld blev fjernet i 2014, men resultater kan stadig registreres centralt. Raceklubben anbefaler fortsat test af udenlandske og importerede avlsdyr med ukendt status.
- **rcd4-PRA:** Dette er en specifik, recessivt nedarvet form af nethindesygdommen PRA. Efter en beslutning i 2025 registrerer og offentliggør Svenska Kennelklubben DNA-resultater for irsk setter i Hunddata og Avelsdata. Testen viser status for netop rcd4-mutationen; den udelukker ikke andre former for PRA.

Bed opdrætteren om at vise forældrenes registrerede HD-resultater og forklare kombinationens HD-indeks. Bed også om dokumenteret CLAD- og rcd4-status og en forklaring på, hvordan resultaterne er indgået i vurderingen af parringen. Kontrollér oplysningerne i Svenska Kennelklubbens Hunddata eller Avelsdata i stedet for at nøjes med mundtlige oplysninger. Spørg desuden om tilbagevendende sygdomme, bevægelsesproblemer, øjenproblemer og levealder hos forældre, søskende og ældre nære slægtninge. Det giver et mere relevant billede end at antage, at hvert individ får alt, hvad der nogensinde er rapporteret i racen.

## Historie og oprindelse

Irsk rød setter blev udviklet i Irland som en arbejdende jagthund, og den moderne races historie er tæt knyttet til fuglejagt. Ifølge racestandarden stammer den fra irsk rød og hvid setter i kombination med en ukendt ensfarvet rød hund. En genkendelig type fandtes i Irland i 1700-tallet.

Irish Red Setter Club blev grundlagt i 1882 og offentliggjorde en racestandard i 1886. Det bidrog til at tydeliggøre den ensfarvede røde races identitet og egenskaber. De første importerede hunde kom til Sverige i 1890'erne, og Svenska Irländsk Setterklubben blev grundlagt i 1910.

Kernen i racestandarden er en funktionel hund med fart, styrke, udholdenhed og et venligt udtryk. Historien er derfor mere end baggrund: Den forklarer, hvorfor jagtlyst, bevægelsesbehov og arbejde sammen med en fører stadig er centrale i livet med racen i dag.

## At leve med racen

Irsk setter passer bedst i et aktivt hjem, der kan tilbyde daglig bevægelse, træning og restitution – uanset om boligen er et hus eller en lejlighed. En have erstatter ikke aktivitet, og en lejlighed er ikke automatisk uegnet. I en lejlighed bliver hurtig adgang til gode luftemuligheder, hverdagslogistik, lydniveau og hundens evne til at falde til ro ekstra vigtige.

Racen kan blive et varmt og nært familiemedlem, men ”børnevenlig” må ikke forstås som risikofri. En stor, hurtig og legesyg hund kan vælte et lille barn uden at ville det. Hund og små børn skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. De voksne skal have ansvaret for ture, motion og træning.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og af, hvordan introduktionen gennemføres. Tidlig tilvænning er ingen garanti, især ikke med en hund, som er avlet til at reagere på fuglefært og bevægelse. Ved introduktion til en kat bør dyrene først have separate, trygge zoner, katten skal have frie flugtveje, og de første møder bør foregå roligt med en barriere eller snor. Lad dem ikke være uden opsyn, før deres samspil er velkendt.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne individer er også meget forskellige i, hvor let de lærer det. Begynd med meget korte, udramatiske stunder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan slappe af. Et hjem, hvor hunden regelmæssigt skal være alene en hel arbejdsdag uden hjælp, passer dårligt.

Før køb bør du kunne svare ja på tre spørgsmål: Er der plads i hverdagen til meningsfuld aktivitet, også på mørke, regnfulde arbejdsdage? Kan du træne indkald og håndtere hunden sikkert, før den er pålidelig uden snor? Kan opdrætteren vise sundhedsdata og beskrive forældrene som individer, ikke kun med en linjebetegnelse? Hvis et af svarene er nej, er det klogt at vælge en mindre krævende race eller vente.

Irsk setter

The Irish Setter Club of Germany

The Irish Setter Breeders Club (UK)

Elegant irsk jagthund med mahognirød, lang pels, der kræver regelmæssig pelspleje. Mellemstor til stor, atletisk og meget energisk; den trives med daglig, krævende motion og mental stimulering. Kærlig, menneskeorienteret og legesyg, den egner sig godt til familier, men har brug for konsekvent, positiv træning.

Endless H'lav är en uppfödare av rasen Irländsk setter med bas i Knivsta i Sverige.

Endless H'lav

## Kort fortalt

Cocker spaniel er en britisk stødende og apporterende fuglehund, som også egner sig som aktiv selskabshund. Racen er typisk glad, social og samarbejdsvillig, men jagtlyst, aktivitetsniveau og evne til at falde til ro varierer mellem individer og avlslinjer. Det vigtigste valg er derfor ikke kun racen, men også hvilken opdrætter og linje der passer til din hverdag.

- **Størrelse:** hanner er normalt omkring 39–41 cm i skulderhøjde og tæver 38–39 cm. Vægten ligger ofte omkring 13–15 kg.
- **Aktivitetsniveau:** højt. Racen har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, træning og tid til at falde til ro hver dag.
- **Pelspleje:** pelsen skal redes og børstes grundigt igennem hver uge. Trimning cirka hver anden måned er et nyttigt udgangspunkt, men behovet afhænger af pelsen, hverdagen og hvordan den holdes.
- **Forventet levetid:** cirka 11–15 år er et bredt skøn, ikke en garanti for den enkelte hund.
- **Passer bedst til:** en ejer, der gerne vil lave noget sammen med hunden, og som har tid til både træning og regelmæssig pelspleje.

Nogle hunde avles først og fremmest til jagt, mens andre primært avles med racestandarden og andre egenskaber for øje. Forskellen kan ses i arbejdsmåde, kropsbygning og pels, men typen alene afgør ikke, hvordan en hund bliver. Fortæl opdrætteren om din hverdag, spørg, hvad forældrene bruges til, og mød gerne voksne slægtninge, før du vælger hvalp.

## Udseende og pels

Cocker spaniel er en kompakt, robust og velafbalanceret hund med lange, lavt ansatte ører og et vågent udtryk. Pelsen skal være glat og silkeagtig med længere behæng på blandt andet ører, bryst, bug og ben. Racen findes i mange godkendte farver, både ensfarvet og i forskellige flerfarvede eller skimlede kombinationer.

Skulderhøjden er cirka 39–41 cm for hanner og 38–39 cm for tæver. En voksen hund vejer ofte omkring 13–15 kg. Målene beskriver det typiske for racen, men fortæller ikke, hvor aktiv en hvalp bliver som voksen, eller om et bestemt individ passer til dit hjem.

Pelsplejen er en reel del af hverdagen. Red helt ned til huden mindst én gang om ugen, og vær særlig omhyggelig dér, hvor der let dannes filtre, for eksempel bag ørerne, i armhulerne og i behænget på ben og poter. Regelmæssige bade efterfulgt af grundig tørring kan gøre pelsen nemmere at holde. Mange har brug for hjælp fra en dygtig hundefrisør cirka hver anden måned. En hund med fyldig udstillingspels kan kræve mere arbejde, mens en kortere eller mere praktisk klipning kan passes anderledes.

Tjek samtidig ører, hud, kløer og poter. Dårlig lugt, rødme, udflåd, kløe eller gentagne hovedrystelser er tegn, man skal reagere på, ikke noget der bør skjules med en fast renserutine. Bed opdrætteren eller en erfaren hundefrisør vise dig, hvordan pelsen omkring poter og ører holdes velplejet uden at irritere huden eller øregangen.

## Temperament og personlighed

En cocker spaniel skal være venlig, hengiven, livlig og nysgerrig, og mange holder af at samarbejde tæt med deres menneske. Det gør racen sjov at træne og nem at engagere i fælles aktiviteter. Samtidig kan den handle selvstændigt, når en duft eller bevægelse bliver mere interessant end føreren. Venlighed i racebeskrivelsen er derfor en ønsket egenskab, ikke et løfte om, at alle hunde automatisk fungerer i alle miljøer.

Forskellen mellem en jagtavlet og en mere udstillingsorienteret cocker er vigtig, men bør ikke overdrives. Jagtavlede hunde avles med tydeligt fokus på arbejde i terrænet. Hunde, der hovedsageligt avles efter racestandarden, kan stadig have tydelige jagtegenskaber og et stort aktivitetsbehov. Hvis du vil gå på jagt, bør du vælge dokumenterede brugslinjer. Hvis du primært ønsker en selskabshund, skal du stadig regne med en aktiv hund og spørge, hvordan forældrene og voksne slægtninge fungerer i en almindelig hverdag.

BPH-resultater kan blandt andet give mere information om hundes reaktioner på mennesker, leg, overraskelser og forskellige underlag. BPH er en svensk beskrivelse af adfærd i en bestemt situation, ikke en prøve, som hunden består eller dumper, og den viser ikke alle de egenskaber, der kræves til jagt. Se resultatet som én del af helheden sammen med opdrætterens mål, forældrenes adfærd i hverdagen og eventuelle jagt- eller arbejdsresultater.

## Træning og motion

Cocker spaniel har brug for fysisk aktivitet og mental træning hver dag, men et fast antal minutter passer ikke til alle hunde. Alder, helbred, avlslinje, intensitet og mulighed for restitution påvirker behovet. En god hverdag rummer ture i varierede omgivelser, næse- og søgearbejde, apportering eller andre samarbejdsøvelser samt træning i at hvile, når der ikke sker noget.

Racens baggrund gør aktiviteter, hvor hunden får lov til at søge, finde og samarbejde, særligt naturlige. Sporarbejde, spanielarbejde, apportering, nosework, lydighed og agility er eksempler, men enkle hverdagsøvelser fungerer også: at finde en genstand, følge et kort spor eller hente et stykke legetøj på signal. En jagtavlet cocker kan have brug for mere målrettet arbejde, end en almindelig gåtur giver. Meget aktivitet i højt tempo uden planlagt restitution skaber derimod ikke automatisk en rolig hund.

Begynd tidligt med indkald, kontakt og impulskontrol. Træn først, hvor der er få forstyrrelser, og øg sværhedsgraden trin for trin. Brug en lang line, hvor jagtinteressen kan tage over. Belønningsbaseret, tydelig og kort træning passer som regel en hurtig og engageret cocker bedre end hårde korrektioner eller lange, ensformige træningspas. Brug også tid på håndtering af ører, poter og pels, så den tilbagevendende pleje bliver tryg for både hund og menneske.

## Sundhed

En cocker spaniel kan leve et langt og aktivt liv, men sundhed bør vurderes ud fra resultater, der kan kontrolleres – ikke kun ud fra at en opdrætter siger, at linjen er sund. For at et kuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have kendt HD-status. Bed om forældrenes registrerede navne eller registreringsnumre, og tjek deres resultater i Svenska Kennelklubbens Avelsdata eller Hunddata.

De gældende regler for hvalpeformidling i den svenske raceklub Cocker Spanielklubben giver hvalpekøberen en konkret svensk tjekliste, men reglerne er frivillige. Resultaterne skal være kendt før parringen. Begge forældre skal have et HD-resultat på A, B eller C. Hvis en hund har C, anbefales det, at forældrenes gennemsnitlige HD-indeks på parringstidspunktet er over 100. Øjenattesten må højst være to år gammel ved parringen, og mindst én af forældrene skal være DNA-testet fri eller arveligt fri for familiær nefropati, FN. Det er raceklubbens vilkår for formidling, ikke en garanti for, at hvalpen aldrig bliver syg.

Spørg ikke kun, om “alle tests er lavet”. Bed om at se præcist resultat, dato og identitet for begge forældre. FN og renal dysplasi, RD, er forskellige nyresygdomme. Et DNA-resultat for FN udelukker derfor ikke alle nyreproblemer. En DNA-test for prcd-PRA viser status for én bestemt arvelig variant, mens en øjenundersøgelse kan finde kliniske forandringer og andre øjendiagnoser. Testene supplerer hinanden, men besvarer ikke det samme spørgsmål.

Lange ører og rigeligt behæng gør ørekontrol til en praktisk rutine. Hold ørerne tørre efter bad og svømning, og kontakt en dyrlæge ved smerter, lugt, rødme, udflåd eller tilbagevendende kløe. Undgå at behandle hunden på egen hånd, blot fordi racen ofte forbindes med øreproblemer.

## Historie og oprindelse

Cocker spaniel stammer fra Storbritannien og blev udviklet til at støde og apportere fugle i tæt samarbejde med jægeren. Racen blev anerkendt som adskilt fra field spaniel og springer spaniel kort efter, at den engelske kennelklub blev grundlagt i 1873. Det ældre navn “cocking spaniel” knyttes til arbejdet med skovsneppe, der hedder *woodcock* på engelsk.

Forskellige avlsretninger er blevet tydeligere med tiden. Jagtavlede hunde er udvalgt efter egenskaber som søg, fart, arbejdslyst og førbarhed i terrænet, mens anden avl i højere grad tager udgangspunkt i racestandarden. Begge tilhører samme race, men forskellen forklarer, hvorfor to cocker spaniels kan kræve en ret forskellig hverdag. Engelsk cocker spaniel må heller ikke forveksles med amerikansk cocker spaniel, som er en selvstændig race.

## At leve med racen

Cocker spaniel kan fungere i en børnefamilie, en lejlighed eller et hjem med andre dyr, men ingen af delene følger automatisk af racenavnet. Det afgørende er den enkelte hunds egenskaber, tidlig træning, hverdagens rutiner og de voksnes ansvar.

En voksen skal altid være til stede sammen med små børn. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, trækker sig væk eller viser, at den vil være i fred. Hunden har brug for et trygt hvilested, som børnene respekterer. Mød forældredyrene, hvis det er muligt, og spørg opdrætteren, hvordan de reagerer på håndtering, lyde, gæster og børn, i stedet for at stille dig tilfreds med betegnelsen “familiehund”.

Racen kan ofte leve med andre hunde, men en kat eller et mindre dyr kan udløse jagtinteresse. Ved en introduktion bør dyrene først vænne sig til hinandens duft og derefter mødes under kontrol med afstand, gitter eller line. Katten skal altid have en sikker flugtvej, og hunden må ikke få lov til at øve sig i at jage. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet er stabilt.

En lejlighed er ikke et problem i sig selv, hvis hunden får tilstrækkelig aktivitet ude og kan falde til ro inde. I en ejendom, hvor lydene går tydeligt igennem, skal du desuden forebygge gøen ved lyde og forventning gennem rolige rutiner og træning ved lyde i opgangen. En have erstatter ikke gåture, næsearbejde eller fælles træning.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene fra begyndelsen. Start med meget korte stunder, når den er tryg, og øg kun, så længe den forbliver rolig. Der findes ingen bestemt tidsgrænse, som alle cocker spaniels kan klare. Planlæg hundepasning eller en anden løsning, hvis hverdagen regelmæssigt kræver mere alenetid, end netop din hund håndterer godt.

Før du køber, bør du derfor kontrollere tre ting: hvad opdrætteren faktisk lægger vægt på i avlen, hvordan forældre og voksne slægtninge fungerer, og hvilke registrerede sundhedsresultater der findes. Når linje, aktivitetsbehov og pelspleje passer til husstanden, har du de bedste forudsætninger for det, racen er avlet til – en glad hund, der gerne vil arbejde tæt sammen med sit menneske.

Cocker spaniel

Svenska Spaniel och Retrieverklubben - SSRK (Sweden)

Dansk Spaniel Klub (Denmark)

American Kennel Club (Provides UK information)

Fédération Cynologique Internationale (FCI), Belgium

Glad, middelstor fuglehund med kraftig krop, blidt udtryk og lange, silkebløde ører. Avlet til jagt på skovsneppe trives den med at snuse, spore og være med i alle familiens aktiviteter. Følsom og menneskeorienteret, den har brug for daglig motion, mental stimulering og regelmæssig pelspleje for at holde sig sund og tilfreds.

Karisgårdens är en uppfödare av rasen Cocker spaniel med bas i Hedemora i Sverige.

Karisgårdens

Step Of Thunder är en uppfödare av rasen American staffordshire terrier med bas i Oxie i Sverige. Registreringar under kennelnamnet sträcker sig från 2017 till 2021, men det går inte att fastställa om uppfödning bedrevs kontinuerligt under hela perioden.

Step Of Thunder

## Kort fortalt

Chihuahua er en mexicansk selskabshund og verdens mindste anerkendte hunderace. Den er lille nok til at komme med næsten overalt, men har stadig brug for opdragelse, motion og mulighed for at bruge næse og hjerne som andre hunde.

- **Oprindelse:** Mexico
- **Anvendelse:** selskabshund i FCI-gruppe 9
- **Vægt ifølge racestandarden:** 1–3 kg, med 1,5–2,5 kg som idealvægt
- **Mankehøjde:** racestandarden angiver ikke et højdeinterval; Chihuahua bedømmes efter vægt
- **Pels:** korthåret eller langhåret
- **Racetypisk temperament:** kvik, opmærksom, livlig og meget modig
- **Vigtige sundhedskontroller:** knæ, tænder, bid, øjne og kraniets fontanelle

”Teacup”, ”mini” og lignende ord er ikke anerkendte størrelser eller særskilte varianter af Chihuahua. Der findes kun én vægtstandard og to pelsvarianter. I racestandarden er en vægt under 1 kg eller over 3 kg diskvalificerende. En usædvanligt lille hund tilhører stadig samme race, og den lave vægt er ikke i sig selv et bevis på kvalitet eller godt helbred.

## Udseende og pels

Chihuahua skal være kompakt og lidt længere end høj, med æbleformet hoved, store opretstående ører og en højt båret hale. Udtrykket skal være vågent, men øjnene må ikke være udstående, og snudepartiet må ikke blive overdrevet kort.

Den korthårede variant har kort, blød og blank pels, som ligger tæt ind til kroppen. Den langhårede har fin og silkeagtig pels, som er glat eller let bølget, med længere hår blandt andet på ører, hals, ben og hale. Langhåret betyder altså ikke, at pelsen skal være tung eller overdrevet fyldig; en alt for rigelig pels er ikke racekarakteristisk.

Pelsplejen er normalt enkel. Bad hunden, når den er snavset, og red den langhårede variant cirka en gang om ugen, især bag ørerne og i de længere faner. Den korthårede pels kan børstes efter behov. Brug samtidig rutinen til at vænne hunden til kontrol af kløer, tænder, ører og øjne.

Alle farver og farvekombinationer er tilladt undtagen merle. Merle er altså ikke en sjælden godkendt farve hos Chihuahua, men udtrykkeligt udelukket fra den internationale racestandard.

## Temperament og personlighed

En racetypisk Chihuahua reagerer hurtigt og er opmærksom, livlig og modig. Den kan være tydelig, når der sker noget omkring hjemmet, men frygt, aggressivitet eller uafbrudt gøen bør ikke beskrives som uundgåelige raceegenskaber. Den gældende racestandard accepterer hverken aggressivitet eller ekstrem skyhed.

Mange individer knytter sig tæt til familien og er opmærksomme på nye mennesker, lyde og hunde. Hvordan det kommer til udtryk, påvirkes af arv, tidlige erfaringer, sundhed og det, hunden har lært. En Chihuahua, der altid bliver båret væk, får færre muligheder for at øve rolige møder og bevæge sig i forskellige miljøer. Samtidig skal en så lille hund ikke tvinges til at hilse eller udsættes for påtrængende leg for at ”vænne sig til det”. God socialisering er korte, trygge erfaringer, hvor hunden kan holde afstand og falde til ro igen.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil træne hverdagsfærdigheder og tager dens lille størrelse alvorligt. Den passer dårligere til den, der søger et tilbehør eller regner med, at en lille krop automatisk betyder et lille ansvar.

## Træning og motion

Chihuahua har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men der findes ikke ét bestemt antal minutter, som passer til alle hunde. Alder, kondition, underlag, vejr og restitution er bedre pejlemærker end en generel gåtursplan. En sund voksen Chihuahua kan sætte pris på gåture, næsearbejde, tricks, hverdagslydighed og tilpasset hundesport.

Træn gradvist med belønningsbaserede metoder. Prioritér indkald, lineføring, rolig håndtering og at hunden kan stoppe med at gø og falde til ro. Korte træningspas kan være praktiske, men stop efter hundens koncentration i stedet for efter et fast antal minutter. De samme venlige og konsekvente regler skal gælde for en lille hund som for en stor.

En Chihuahua bør normalt få lov til at gå frem for at blive båret, så den får den bevægelse og miljøtræning, den har brug for. Det er fornuftigt at bære hunden i trængsel, ved risiko for skade eller når den faktisk har brug for hjælp, men det må ikke erstatte motion. Hvalpe har brug for flere pauser og gradvis belastning; en voksen hund, som pludselig ikke vil gå eller bliver halt, bør undersøges i stedet for blot at blive båret videre.

## Sundhed

De mest nyttige sundhedskontroller for Chihuahua gælder knæ, mund og tænder samt en hovedform uden overdrivelser. En lang liste over mulige diagnoser hjælper mindre end at vide, hvad der skal kontrolleres hos forældredyr, hvalp og voksen hund.

- **Patellaluksation:** Knæskallen kan glide ud af sin normale position, og halthed eller et unormalt bevægelsesmønster kan være tegn. For at et kuld kan registreres i Svenska Kennelklubben, skal begge forældredyr have officiel patellastatus fra en undersøgelse foretaget tidligst ved etårsalderen og før parring. Bed om at se resultaterne i Svenska Kennelklubbens register, og kontrollér altid, hvilke regler der gælder på købstidspunktet.
- **Tænder:** En britisk undersøgelse af dyrlægejournaler viser, at paradentose og tilbageholdte mælketænder var blandt de hyppigst registrerede problemer hos Chihuahua. Væn hvalpen til daglig tandbørstning, og følg tandskiftet. Hvis en mælketand bliver siddende, når den blivende tand bryder frem ved siden af, bør munden vurderes af en dyrlæge.
- **Hoved og øjne:** Svenska Kennelklubbens racespecifikke dommeranvisninger fremhæver risici ved overdreven dværgvækst, for kort snudeparti, forkert bid eller kæbe og for fremtrædende øjne. Spørg ikke kun til ”æblehoved”, men se efter et funktionelt bid, et snudeparti uden overdrivelser og øjne, der ikke buler ud.
- **Fontanelle:** En åben fontanelle, som nogle gange kaldes molera, er ikke et ønskværdigt kendetegn. Den er en diskvalificerende fejl i den gældende racestandard. En lille fordybning, efter at fontanellen har lukket sig, er noget andet og er ikke diskvalificerende. En hvalp eller voksen hund med en formodet åbning bør vurderes af en dyrlæge.

Hold også øje med huld og bevægelsesmønster. Pludselig halthed, smerter i øjnene eller problemer med at spise skal tages alvorligt.

## Historie og oprindelse

Chihuahua har Mexico som officielt oprindelsesland og har fået navn efter den mexicanske delstat Chihuahua. Dette er veldokumenteret, men den præcise vej frem til nutidens hund er mindre godt belyst.

Den officielle racestandard gengiver en tradition om, at små hunde kan have levet i området på toltekernes tid. Afbildninger af hunde, som kaldes Techichi i Tula, ligner nutidens Chihuahua. Standarden fremstiller dette som en antagelse, ikke som bevis for en ubrudt slægtslinje. Fortællinger om en bestemt forhistorisk stamfader eller en bestemt krydsning bør derfor beskrives som teorier, ikke som fastslået historie.

## At leve med racen

Chihuahua kan trives i lejlighed, børnefamilie og hjem med andre dyr, når hverdagen er indrettet rigtigt. Boligens størrelse er mindre afgørende end regelmæssige ture udenfor, træning, hvile og mulighed for at undgå situationer, hvor den lille krop risikerer at komme til skade.

En voksen skal altid være til stede sammen med små børn. Børn skal lære, at hunden skal have fred på sin hvileplads, og at de ikke må løfte, bære eller jage den. Det betyder ikke, at racen ”ikke kan lide børn”, men er en praktisk sikkerhedsregel for en hund på kun få kilo.

Samspillet med hunde og katte afgøres af individerne, ikke kun af racenavnet. Lad to hunde mødes roligt på et neutralt sted, og afbryd leg, som bliver for fysisk. Ved introduktion til en kat er et gitter, separate hvilepladser og beskyttede foderpladser nyttige. Størrelsesforskellen er vigtig: selv venlig leg med en betydeligt større hund kan skade en Chihuahua, så samværet skal overvåges.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer i, hvad de kan klare. Tag udgangspunkt i hundens adfærd i stedet for at antage, at en Chihuahua altid får separationsangst, eller at alle kan være alene lige længe.

I kulde, blæst og vådt vejr kan en hund have brug for et velsiddende, varmt dækken, men der findes ingen meningsfuld temperaturgrænse, som gælder for alle. Tilpas efter pelsvariant, alder, sundhed, aktivitet og hundens egne tegn på ubehag. Den bedste hverdag kombinerer dermed hensynet til en meget lille krop med forventningen om, at Chihuahua skal have lov til at leve som hund.

Chihuahua

The British Chihuahua Club

Chihuahua er en meget lille, men robust selskabshund, som normalt vejer 1,5–3 kg og har et æbleformet hoved og store øjne. Den findes med kort eller lang pels i mange forskellige farver og er hengiven, opmærksom og frygtløs. For at trives har den brug for daglige gåture, træning, tæt menneskekontakt samt god pleje af både helbred og tænder.

Spirello är en uppfödare av rasen Chihuahua med bas i Tollered i Sverige. Historien med chihuahua började 2018 med den korthåriga varianten. Den långhåriga varianten tillkom 2020, och uppfödningen har därefter omfattat båda pälsvarianterna.

Spirello

Dezzillon's är en uppfödare av rasen Papillon med bas i Fågelfors i Sverige.

Dezzillon`s

Quarter Hills är en uppfödare av rasen Rottweiler med bas i Kristinehamn i Sverige.

Quarter Hills

Tysk jagtterrier

Verein für Deutsche Jagdterrier e.V.

Tysk jagtterrier er en kompakt, atletisk arbejdsterrier, som er avlet i Tyskland til krævende jagt. Den er meget driftstærk, frygtløs og loyal og har brug for intensiv daglig motion, konsekvent belønningsbaseret træning og en erfaren fører. Pelsen er vejrbestandig, fælder moderat, og racen egner sig bedst til aktive hjem med jagt eller hundesport.

Aggavads är en uppfödare av rasen Tysk jaktterrier med bas i Lövestad i Sverige.

Aggavads

Petit basset griffon vendéen

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Norsk Kennel Klub (Norway)

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Petit basset griffon vendéen: lille, robust fransk drivende jagthund med strid, pjusk­et pels samt buskede øjenbryn og skæg. Glad, social og komisk, men samtidig selvstændig, gøende og viljestærk. Har brug for meget motion, tålmodig positiv træning og sikre hegn på grund af sin stærke jagtlyst.

Hundeopdrættere

For købere

Opdrættere

Katte

Hunde

Get a Pet