Madelen Nylander

## Kort fortalt

Affenpinscher er en lille tysk selskabshund med stor opmærksomhed på omgivelserne, tydelig egenvilje og en stærk tilknytning til sine mennesker. Den passer bedst til en, der ønsker en aktiv følgesvend i et lille format, sætter pris på humor og initiativ og samtidig kan træne roligt og konsekvent.

- **Oprindelsesland:** Tyskland
- **Racegruppe:** gruppe 2, pinschere, schnauzere, molosser, bjerg- og sennenhunde
- **Anvendelse:** selskabshund
- **Mankehøjde:** 25–30 cm for både hanner og tæver
- **Vægt:** cirka 4–6 kg
- **Kropsbygning:** kompakt og så kvadratisk som muligt
- **Pels:** hård og tæt; længere, strid pels danner øjenbryn, skæg og den karakteristiske indramning af hovedet
- **Farve i den svenske FCI-standard:** rent sort med sort underuld

Størrelsen gør affenpinscheren nem at have med, men den er ikke en passiv skødehund. Den har brug for gåture, næsearbejde, indlæring og mulighed for at være en del af familielivet. Hvalpe og unghunde kan være særligt livlige.

## Udseende og pels

Affenpinscheren skal være lille, ruhåret og kompakt med det ansigtsudtryk, som har givet racen dens navn. De mørke, ret runde øjne, den fremskudte underkæbe og den stride pels omkring ansigtet skaber det såkaldt abelignende udtryk. Kropslængden bør omtrent svare til mankehøjden.

Det korte næseparti skal være lige, ikke opadvendt, og næseborene skal være godt åbne. Et meget fladt ansigt er altså ikke et mål. Underkæben ligger foran overkæben, men hjørnetænder, fortænder og tunge må ikke være synlige, når munden er lukket.

Den svenske FCI-standard angiver en rent sort pels med sort underuld. Historiske beskrivelser nævner flere farver, og der kan stadig en sjælden gang blive født en hvalp i en anden farve, men det ændrer ikke den farve, som er angivet i den nuværende standard.

Pelsen er forholdsvis nem at passe, men den skal trimmes, normalt nogle gange om året. Her fjernes moden pels, så den hårde struktur og silhuetten bevares. Mellem trimningerne bør pelsen redes igennem efter behov, især i skægget, behåringen på benene og andre steder, hvor der kan dannes filtre. Kontrollér også, at de stride hår omkring øjnene ikke irriterer.

Pelstypen gør ikke affenpinscheren allergifri. Der findes ingen allergifri hunderacer, og allergener fra hunde findes først og fremmest i hud og spyt. Den, der har allergi, må derfor vurdere den enkelte hund og sin egen reaktion i stedet for kun at gå ud fra pelstypen.

## Temperament og personlighed

Affenpinscheren er typisk hengiven, opmærksom, modig og stædig. Den vil ofte være tæt på familien og lægger hurtigt mærke til forandringer i omgivelserne. Over for fremmede kan den være reserveret. Lad hunden tage kontakt i sit eget tempo i stedet for at presse en hilsen igennem.

Opmærksomheden kan vise sig som gøen, når nogen kommer, når der høres lyde uden for døren, eller når noget uventet sker. Hvor meget en hund gør, varierer, og ingen kan love en stille affenpinscher. Beløn rolig adfærd, lær hunden et tydeligt alternativ til fortsat alarmgøen, og indret hverdagen, så den ikke føler, at den hele tiden skal holde øje med vinduer eller hoveddør.

Racestandarden beskriver det ønskede temperament. I den offentliggjorte svenske avlsstrategi for racen for 2021–2026 havde for få affenpinschere imidlertid gennemført BPH- eller MH-beskrivelse til at give et pålideligt billede af racens mentalitet. Påstande om, at alle individer eksempelvis er frygtløse, meget sociale eller særligt tilbøjelige til at gø, rækker derfor længere end det fremlagte grundlag. Når du vælger hvalp, er forældrenes adfærd i hverdagen mere brugbar end brede løfter om racen.

Forholdet til andre hunde afhænger af individet, erfaringerne og introduktionen. Racen kan være selvsikker i møder og skal lære at passere og omgås andre uden at trænge sig på. Dens historiske arbejde mod rotter og mus betyder også, at man ikke bør gå ud fra, at den kan være løs sammen med små kæledyr. Hvis der allerede bor en kat i hjemmet, kræver det rolige introduktioner, sikre flugtmuligheder og opsyn. Racehistorien kan ikke forudsige, hvordan den enkelte hund vil reagere.

## Træning og motion

Affenpinscheren har brug for fysisk aktivitet og mental beskæftigelse hver dag, men behovet kan ikke angives som ét præcist antal minutter, der passer til alle. Tilpas gåture, leg og træning til alder, helbred, vejr og individ. Det afgørende er en varieret hverdag, hvor hunden får lov til at bevæge sig, udforske og bruge hovedet.

Nosework, personspor, søgeøvelser og rallylydighed kan passe godt til racens nysgerrighed og arbejdslyst. En almindelig gåtur bliver mere udbytterig, når hunden indimellem får lov til at følge dufte, finde udlagte genstande eller løse en enkel opgave. Inddrag gerne sikre øvelser for balance og kropskontrol i stedet for at bære hunden forbi alt, hvad den trygt kan klare selv.

Træn med belønninger, og øg sværhedsgraden trin for trin. Korte, varierede træningspas er ofte lettere at få succes med end mange ensformige gentagelser. Brug ekstra tid på indkald, kontakt og evnen til at rette opmærksomheden væk fra noget interessant, men betragt aldrig et indkald som en garanti i nærheden af trafik eller smådyr.

Opmærksomhed og selvstændighed bliver lettere at håndtere, når hunden tidligt øver sig i hverdagssituationer: gæster, lyde ved døren, hundemøder, håndtering og at finde ro, mens der sker noget omkring den. Hårde korrektioner kan skabe konflikt eller utryghed og er ikke nødvendige for at sætte tydelige grænser.

## Sundhed

Affenpinscheren beskrives som en forholdsvis sund race, men den lille svenske bestand gør det vanskeligt at drage sikre konklusioner om forekomst. En grundig hvalpekøber bør derfor undersøge både officielle resultater og sundheden hos forældre, søskende og tidligere afkom i stedet for at nøjes med, at racen omtales som sund.

Vejrtrækningen er et aktuelt kontrolområde. Affenpinscheren har et kort næseparti, men standarden kræver godt åbne næsebor. Siden maj 2026 kan resultater fra BOAS-gradering efter RFG-Scheme registreres centralt hos Svenska Kennelklubben for racen. Undersøgelsen vurderer hundens vejrtrækning før og efter en kort belastningstest. Central registrering betyder foreløbig ikke, at undersøgelsen er et krav før avl. Spørg alligevel til forældrenes vejrtrækning, udholdenhed, restitution og eventuelle RFG-graderinger. Tydelige vejrtrækningslyde, besværet vejrtrækning, blålige slimhinder, besvimelse eller udtalt intolerance over for varme må ikke afvises som normalt for racen.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan forskubbe sig, er et andet område, der følges. Den gældende svenske avlsstrategi for racen viser ældre og begrænsede data: Af 90 hunde med en registreret patellaundersøgelse i Svenska Kennelklubbens data fra 2011 til 2018 havde fem en anmærkning, mens 19 af 172 deltagere i en separat ejerundersøgelse oplyste, at deres hund havde patellaluksation. Tallene er ikke et aktuelt mål for risikoen for den enkelte hvalp, men de giver god grund til at spørge til officiel patellastatus og knæproblemer i familien.

Avlsstrategien fremhæver også fødselsvanskeligheder og hvalpe, der dør før registrering, som vigtige avlsspørgsmål. Datagrundlaget er ikke aktuelt nok til at angive en sikker hyppighed. Spørg derfor, hvordan tæven og nært beslægtede tæver har født, om kejsersnit har været nødvendigt, og hvordan tidligere kuld har udviklet sig. Bed også opdrætteren forklare, hvordan kombinationen bidrager til genetisk variation i den lille bestand.

Gør tandpleje til en vane fra hvalpealderen, og lad en dyrlæge vurdere halthed, tilbagevendende lyde fra luftvejene, øjenirritation eller andre symptomer. En liste over mulige diagnoser kan aldrig erstatte en undersøgelse af den enkelte hund.

## Historie og oprindelse

Affenpinscheren er en gammel tysk race, der blev udviklet fra ruhåret pinscher. Hunde af lignende type ses i ældre europæisk kunst, og racen blev registreret første gang i Tyskland i 1879. Omkring begyndelsen af 1900-tallet var den en populær dværghund.

I Sydtyskland blev den holdt som selskabshund, men kilderne beskriver også en lille gårdvagthund, der gjorde opmærksom på fremmede og tog rotter og mus. Den baggrund er med til at forklare racens årvågenhed, hurtige reaktioner og interesse for søg og problemløsning, men den bestemmer ikke adfærden hos hver moderne hund.

Racen forekom i Sverige i små antal ad flere omgange i løbet af 1900-tallet uden at etablere en varig bestand. I 1986 blev to hunde importeret fra Tyskland, og efter denne genindførsel etablerede racen sig igen i landet.

## At leve med racen

Affenpinscheren kan trives godt i en lejlighed eller et hus. Boligens størrelse betyder mindre, end om hunden får gåture, aktivitet, hvile og nærhed. I en lydt lejlighed skal man dog tage højde for racens opmærksomhed på omgivelserne og øve hunden i at forholde sig roligt til lyde uden for døren, før gøen bliver en vane.

Alenetid skal indlæres gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. Begynd med meget korte, udramatiske stunder, og øg først tiden, når hunden kan forholde sig roligt. En lille hvalp kan ikke efterlades alene, og voksne individer er også meget forskellige i, hvad de kan klare. Racen er stærkt familieorienteret, så planlæg hverdagen ud fra den hund, du faktisk har, ikke et lovet antal timer.

Sammen med børn gør den lille krop forsigtig håndtering ekstra vigtig. Små børn skal altid være sammen med hunden under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Børn må ikke bære hunden, forstyrre den, når den spiser eller sover, eller holde den fast for at kramme den. Livet i en hensynsfuld familie kan fungere godt, men de voksne har hele ansvaret for både hundens behov og børnenes sikkerhed.

Før du køber en hvalp, bør du møde mindst tæven, se hvordan hundene trækker vejret og bevæger sig, og spørge til temperament, patellaresultater, RFG-graderinger, tænder, øjne, fødsler og tidligere afkom. Bed om konkrete svar og resultater, der kan dokumenteres, hvor sådanne findes. Affenpinscheren passer bedst i et hjem, der ikke forveksler lille størrelse med små behov: Den vil være med, tænke, bevæge sig og tages alvorligt.

Affenpinscher

British Kennel Club

Fédération Cynologique Internationale

Deutscher Club für Affenpinscher

Svenska Kennelklubben

Société Centrale Canine

Affenpinscher er en lille, men robust tysk selskabshund med strid, letplejet pels, der fælder minimalt, og et karakteristisk, ”abeagtigt” ansigt. Den var engang en frygtløs rottefanger, men er i dag en livlig ledsager – en opmærksom lille vagthund, legesyg og hengiven, men selvstændig, som kræver tålmodighed i træningen, regelmæssig pelspleje samt daglig mental og fysisk aktivering.

## Kort fortalt

Labrador retriever er en mellemstor til stor apporterende jagthund med rødder i Newfoundland i Canada. Racen blev hovedsageligt udviklet i Storbritannien. Den er kendt for sin samarbejdsvilje og sin interesse for at bære og hente genstande. Samtidig er det en aktiv brugshund, ikke automatisk en ukompliceret og afslappet familiehund.

- **Mankehøjde:** idealet er 56–57 cm for hanner og 54–56 cm for tæver.
- **Vægt:** cirka 25–36 kg er en bred rettesnor for en voksen hund, afhængigt af køn, kropsbygning og huld.
- **Forventet levetid:** ofte omkring 10–12 år.
- **Godkendte farver:** sort, gul eller leverbrun. Gul kan variere fra lys creme til ræverød.
- **Pels:** kort og tæt med vandafvisende underuld.
- **Oprindelig opgave:** at finde og apportere nedlagt vildt efter skuddet.

Labradorer avles med forskellige mål. Nogle opdrættere lægger mest vægt på jagtlige egenskaber, andre på eksteriør og egenskaber som familiehund, mens mange forsøger at forene flere kvaliteter. Betegnelser som ”jagtlabrador” og ”udstillingslabrador” fortæller derfor ikke alt om den enkelte hund. Se på forældrene, voksne slægtninge, arbejdsmeritter og på, hvordan opdrætteren faktisk lever og arbejder med sine hunde.

## Udseende og pels

En labrador skal være kraftigt bygget, kompakt og bevægelig uden at blive tung eller overvægtig. Typiske træk er et bredt hoved, en kraftig krop, velvinklede ben og den karakteristiske ”odderhale”: tyk ved roden, smallere mod spidsen og dækket af kort, tæt pels. Hanner har en idealhøjde på 56–57 cm og tæver 54–56 cm. Tallet på vægten er mindre vigtigt end en synlig talje og ribben, der let kan mærkes under huden.

Pelsen består af korte, tætte dækhår og vandafvisende underuld. Den beskytter godt i koldt og vådt vejr, men betyder også, at labradoren kan fælde meget, især når underulden skiftes. Børst ekstra i fældeperioderne, og bad hunden, når den rent faktisk har brug for det. En fast plan for bad eller børstning passer ikke til alle hunde.

Kontrollér hud, poter og ører regelmæssigt, især efter badning og svømning. Tør det ydre øre, hvis det er fugtigt, men rens kun efter behov. Dårlig lugt, brunligt sekret, rødme eller gentagen hovedrysten bør vurderes af en dyrlæge i stedet for at blive behandlet med rutinemæssig ørerens.

Racestandarden godkender ensfarvet sort, gul eller leverbrun; en lille hvid plet på brystet kan forekomme. ”Sølv” er ikke en fjerde godkendt farve, men registreres som en farve, der afviger fra standarden. Selve farvebetegnelsen giver dog ikke grundlag for generelle påstande om den enkelte hunds sundhed.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, intelligent og samarbejdsvillig hund, som gerne arbejder sammen med sin fører. Mange labradorer søger social kontakt, reagerer godt på belønningsbaseret træning og er entusiastiske i både leg og arbejde. Ingen racebeskrivelse er dog en garanti. Temperamentet påvirkes også af arv, tidlige erfaringer, træning, sundhed og hverdagsmiljø.

Apporteringslysten viser sig ofte som et ønske om at bære ting i munden. Giv hunden egnede genstande, og indlær et roligt bytte eller et ”slip”-signal i stedet for at jage den, når den tager noget. Det gør hverdagen mere sikker og giver plads til en naturlig adfærd. Foder kan være en stærk belønning, men leg, søgearbejde og muligheden for at hente en genstand kan også virke særdeles godt.

Forskellene mellem avlsretninger er reelle, men ikke absolutte. Jagtavlede hunde er ofte udvalgt efter fart, udholdenhed og koncentreret apporteringsarbejde. Hunde fra mere eksteriørrettede linjer kan have en anden kropsbygning og arbejdsstil. Det betyder ikke, at enhver jagtavlet labrador har svært ved at falde til ro, eller at enhver udstillingsavlet labrador er rolig. Bed opdrætteren om konkrete eksempler på forældrenes energiniveau, evne til at koble af, hvor meget de giver lyd, omgængelighed og arbejdslyst.

En BPH- eller MH-beskrivelse kan give yderligere oplysninger om, hvordan en hund reagerede i standardiserede situationer. Resultatet er en beskrivelse, ikke en temperamentstest, som hunden består eller dumper. Vurder det sammen med dine egne møder med hundene og din viden om slægten.

## Træning og motion

En labrador har brug for daglig bevægelse, men også for opgaver, der engagerer lugtesansen, hukommelsen og samarbejdet med føreren. Der findes ikke et bestemt antal timer, som passer til både en hvalp, en voksen jagthund, en familiehund og en senior. Tilpas mængde og intensitet til hundens alder, sundhed, erfaring og restitution.

Gåture kan kombineres med apportering, personsøg, spor, lydighed, impulskontrol og enkle søgeøvelser. Korte, fokuserede træningspas er ofte mere nyttige end at gentage den samme øvelse, indtil hunden mister koncentrationen. Hvile og evnen til at falde til ro er en del af træningen, ikke et tegn på, at hunden har fået for lidt at lave.

Prioritér tidligt et sikkert indkald, en løs line, rolig håndtering, selvkontrol og et tydeligt signal til at aflevere en genstand. Træn belønningsbaseret, og øg sværhedsgraden trin for trin. Hvis du bruger mange godbidder i træningen, bør de regnes med i hundens daglige fodermængde.

Interesse for vand er almindelig i racen, men ikke alle labradorer bryder sig om at svømme, og ingen hund er automatisk sikker i vand. Begynd på lavt, roligt vand, lad hunden bestemme tempoet, og sørg for, at den let kan komme op. Hold opsyn ved strømmende, koldt eller algepåvirket vand, og undgå at kaste genstande så langt, at en ivrig hund presses ud over det, den kan klare.

## Sundhed

Den vigtigste sundhedskontrol før et hvalpekøb er ikke blot, om forældrene er ”testet”, men hvilke undersøgelser der er foretaget, hvornår de blev udført, og hvad resultaterne var. Labradorens led, øjne og huld fortjener særlig opmærksomhed.

For at et labradorkuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have et officielt HD-resultat før parringen. Et registreret resultat er ikke det samme som hofter uden anmærkning. Svenska Labrador Retrieverklubben anbefaler en strengere udvælgelse: Begge forældre bør være røntgenfotograferet for HD og ED uden anmærkning og øjenundersøgt inden for to år før parringen, uden arvelig øjensygdom bortset fra visse angivne undtagelser.

Bed om forældrenes registreringsnumre, og kontrollér selve resultatet, undersøgelsesdatoen og gerne oplysninger om søskende, tidligere afkom og andre nære slægtninge. Det giver mere viden end en generel formulering om, at hundene er sundhedstestet.

DNA-test kan være værdifulde, når de bruges til den rette sygdom, og begge forældres resultater vurderes sammen. En test for prcd-PRA kan for eksempel kun sige noget om netop denne form for nethindesygdom; den udelukker ikke andre øjensygdomme og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse. Ved recessive sygdomme som EIC behøver en rask bærer ikke selv at blive syg, men den anden forælders resultat skal være kendt, så der ikke fødes syge hvalpe. Et stort DNA-panel er derfor ikke et bevis på et generelt godt helbred.

Overvægt belaster kroppen og bør ikke opfattes som et normalt racetræk. Mærk efter ribbenene, og se efter en tydelig talje ovenfra og fra siden. Vej hunden regelmæssigt, og tilpas portioner, tyggeting og træningsbelønninger efter dens huld. Forskning har kædet en variant i POMC-genet hos nogle labradorer sammen med større motivation for foder og højere kropsvægt, men varianten findes ikke hos alle, og overvægt er ikke uundgåelig.

## Historie og oprindelse

Labrador retriever har tidlige rødder ved Newfoundlands kyst i Canada, hvor hunde af lignende type hjalp fiskere med at hente genstande og fangst op af vandet. I løbet af 1800-tallet blev sådanne hunde bragt til Storbritannien, hvor racen blev udviklet til en specialiseret apporterende jagthund.

Den britiske kennelklub anerkendte labrador retriever som race i 1903. Arbejdet efter skuddet formede flere af de egenskaber, der stadig kendetegner racen: interesse for at søge efter, bære og aflevere genstande, vilje til at samarbejde på afstand og evne til at arbejde i vand og vanskeligt terræn. I dag bruges labradoren til jagt, hundesport og en række samfundsopgaver, men dens baggrund som arbejdshund er også vigtig for den, der først og fremmest søger en familiehund.

## At leve med racen

Labrador retriever kan passe i mange hjem, når ejeren ønsker at dele en aktiv hverdag med hunden og har tid til både træning og restitution. En have er ikke et krav, og livet i en lejlighed kan fungere, men boligen erstatter ikke gåture, søgearbejde og anden meningsfuld aktivitet udendørs. Træn også hunden i at være stille og rolig i opgange og andre fællesområder.

Sammen med børn er opsyn fra en voksen, tydelige regler og et uforstyrret hvilested til hunden nødvendigt. En ung eller opstemt labrador er stærk nok til at vælte et lille barn uden at ville gøre skade. Børn bør ikke have ansvaret for at gå tur med en hund, de ikke fysisk kan håndtere.

Mange labradorer lever godt sammen med andre hunde og katte, men racen alene afgør ikke udfaldet. Introducér dyrene gradvist, forebyg jagt og trængsel, og giv katten højt placerede tilflugtssteder eller adgang til separate områder. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet er roligt og forudsigeligt.

Det skal læres trin for trin at være alene hjemme. En lille hvalp skal ikke bare forlades; begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan slappe af. Hvor længe en voksen hund kan klare at være alene, varierer, så tag udgangspunkt i hundens adfærd frem for en generel maksimumstid.

Før hvalpekøbet bør du kunne få klare svar på følgende:

- Hvilke aktiviteter og hvilken hverdag er kuldet avlet til?
- Hvordan arbejder forældrene, hvordan fungerer de socialt, og hvordan falder de til ro i praksis?
- Hvilke officielle resultater findes for HD, ED og øjne, og hvad ved man om nære slægtninges sundhed?
- Findes der BPH, jagtprøver eller andre relevante beskrivelser og meritter, og hvad viser de?
- Hvordan matcher opdrætteren hvalpenes forskellige egenskaber med købernes hverdag?

Det bedste match afhænger af mere end farve, køn og en betegnelse for avlslinjen. Vælg en opdrætter, som kan beskrive hundenes faktiske egenskaber, vise kontrollerbare sundhedsresultater og tale ærligt om variationen i kuldet.

Labrador retriever

The Kennel Club (UK)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Norwegian Kennel Club

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Labrador retriever er en mellemstor til stor, atletisk og venlig hund med rigtig gode svømmeevner og en kort, tæt, vandafvisende pels i gul, sort eller brun (chocolate). Den er intelligent og madmotiveret, let at træne, har behov for daglig motion og mental stimulering og bruges i stor udstrækning både som familiehund og som arbejdshund.

Wild'n Black är en uppfödare av raserna Affenpinscher och Labrador retriever med bas i Gnesta i Sverige.

Wild´n Black

## Kort fortalt

Bichon havanais er en lille FCI-anerkendt selskabshund i gruppe 9. FCI angiver Cuba som oprindelsesland og beskriver, hvordan hundetypen kom dertil fra det vestlige Middelhavsområde. Racestandarden angiver en mankehøjde på 23–27 centimeter med to centimeters tolerance i begge retninger, men intet officielt vægtinterval. Vurdér derfor den forventede voksenstørrelse ud fra højde, kropsbygning, huld og forældrene frem for et lovet antal kilo.

Standardens ideal er en opmærksom, hengiven, glad, venlig og legesyg hund. Det er et avlsmål, ikke en garanti for, hvordan hvert individ fungerer med børn, fremmede mennesker eller andre dyr. Svenske BPH-data viser tværtimod tydelig adfærdsvariation inden for racen.

Den lange pels er racens største opgave i hverdagen. Den skal redes helt ned til huden og kan kræve hyppig pleje, især under overgangen fra hvalpe- til voksenpels. Lidt eller ingen underuld gør ikke Bichon havanais allergifri; allergener fra hunden findes blandt andet i hudpartikler og spyt og varierer mellem individer.

## Udseende og pels

Bichon havanais skal være lille, kortbenet og robust uden at blive tung eller hæmmet. Kropslængden skal forholde sig til mankehøjden omtrent som 4:3. Forbenene skal være lige og parallelle, og bevægelserne lette, spændstige og rettet fremad. Når du vurderer en hund, bør du se frie bevægelser uden tydelig halthed, skæv belastning eller forben, der bøjer kraftigt udad. Den rigelige pels må ikke skjule dårlig funktion.

Racestandarden angiver 23–27 centimeters mankehøjde. Den angivne tolerance udvider det tilladte interval til 21–29 centimeter. Standarden angiver ingen idealvægt. To hunde med samme højde kan derfor veje forskelligt på grund af knoglebygning, muskelmasse og huld. En hund tæt på en af ydergrænserne er ikke automatisk bedre eller dårligere, men den svenske avlsstrategi beskriver en udvikling mod større og tungere hunde og understreger, at racen skal bevare sin karakter som dværghund.

Ifølge standarden skal dækhåret hos en voksen hund være meget langt, omkring 12–18 centimeter, blødt og glat eller bølget; det kan også danne krøllede lokker. Underulden er svagt udviklet og mangler ofte. Hvid, fawn, sort, havannabrun, tobaksbrun og rødbrun forekommer sammen med pletter og tantegninger i tilladte farver. Lad ikke farven veje tungere end sundhed, temperament og god funktion, når du vælger hvalp.

Standarden ønsker pelsen i naturlig tilstand og tillader ikke, at udstillingspelsen klippes til en ensartet længde, med begrænsede undtagelser ved poter, pande og snude. Det er en regel om racetypisk udseende, ikke en grund til at lade smertefulde filtrede områder blive siddende. Før en kam gennem små sektioner, og kontrollér især bag ørerne, i armhulerne, på benene og under sele eller halsbånd. Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af pelsens længde, struktur, fugtighed og hvor let den filtrer; under pelsskiftet kan en daglig gennemgang være nødvendig.

Væn hvalpen gradvist til kam, potehåndtering, negleklipning og tandbørstning, og hold pause, hvis den bliver bange eller stresset. Bad hunden, når pelsen trænger til at blive rengjort, og tør den grundigt. Børst tænderne dagligt med hundetandpasta, da små hunde oftere får problemer med tandsten og paradentose.

## Temperament og personlighed

Bichon havanais skal ifølge standarden være opmærksom, venlig og legesyg, men individer møder verden på forskellige måder. Standardteksten beskriver et ønsket temperament. Den skal ikke bruges som bevis for, at en hvalp automatisk bliver god med børn, stille, frygtløs eller nem for en førstegangsejer.

Svenska Kennelklubbens BPH-analyse fra 2026 omfatter 233 beskrevne bichon havanais. Blandt de deltagende hunde var der stor variation i, hvor intenst de hilste på fremmede, hvor meget de legede, hvor nysgerrige de var, og hvordan de reagerede på ustabile underlag. Mange viste lav social frygt og truede ikke fremmede, men materialet omfattede kun omkring 1,5 procent af svenskfødte hunde fra de analyserede fødselsår. Resultaterne beskriver derfor de deltagende hunde, ikke alle bichon havanais.

BPH er en beskrivelse, ikke en prøve, som hunden bliver godkendt eller underkendt i. Bed om at se forældrenes fulde resultater, og se på de enkelte reaktioner. Mød hvalpens mor i hjemmemiljøet, og observér, om hun kan hilse, fravælge kontakt og komme sig efter noget uventet uden langvarig frygt eller stress.

Små børn og hunden skal være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et beskyttet hvilested. Den lille krop kan blive skadet af voldsom leg, selv om hunden selv søger kontakt. Introduktioner til hunde og katte bør ske gradvist, med afstand, flugtveje og mulighed for at adskille dyrene. Tidligere erfaringer og den enkelte hunds sociale færdigheder betyder mere end racenavnet.

## Træning og motion

Bichon havanais har brug for daglig bevægelse, mental aktivitet og træning i at finde ro. Der findes ikke et veldokumenteret antal minutter, der passer til alle. Tilpas gåture, leg og anden belastning til alder, kondition, sundhed, vejr og restitution.

Racen blev udviklet som selskabshund og sætter ofte pris på samarbejde. Næsearbejde, tricks, hverdagslydighed, rallylydighed og tilpasset agility kan give god variation, men konkurrencer er ikke nødvendige. Prioritér indkald, at gå roligt i line, vente, slippe genstande, lade sig undersøge og slappe af, mens der sker noget i nærheden. Brug belønningsbaseret træning med tydelige kriterier, og undgå fysisk eller psykisk tvang.

Opmærksomheden kan vise sig som gøen, når nogen går i opgangen, eller når hunden forventer aktivitet. Begræns unødvendig vagtsomhed ved vinduer og døre, beløn ro, og giv hunden en tydelig alternativ opgave. Træn også pelspleje og korte perioder alene som selvstændige færdigheder fra begyndelsen. Renlighedstræning bygges med hyppige muligheder for at komme ud, opsyn og belønning, ikke straf eller en antagelse om, at racen er svær at træne.

## Sundhed

Den svenske racespecifikke avlsstrategi beskriver bichon havanais som en forholdsvis sund race, men et trygt hvalpekøb kræver stadig kontrol af anbefalinger og faktiske resultater. Svenska Kennelklubbens gældende registreringsregler har ikke noget racespecifikt niveau 2- eller 3-krav for patella, øjne eller hjerte hos bichon havanais. Det betyder ikke, at undersøgelserne er uvigtige. Raceklubbens anbefalinger er mere omfattende og skal skelnes fra formelle betingelser for at registrere et kuld.

Raceklubben anbefaler, at avlshunde patellaundersøges efter etårsalderen og har et resultat uden anmærkning. Den anbefaler også øjenlysning omtrent årligt fra etårsalderen til mindst seks år, med et resultat, der ikke er ældre end et år ved parring, samt hjerteundersøgelse uden anmærkning før parring. Anbefalingerne er betingelser for raceklubbens hvalpeformidling, men er ikke det samme som et SKK-registreringskrav.

Bed om hundenes registreringsnumre, og kontrollér resultat, dato og faktisk status i SKK Avelsdata. Ordet ”sundhedstestet” er ikke nok. Patellastatus kan registreres fra tolv måneders alder og graderes fra 0, normal, til 3, permanent luksation af knæskallen. Selv et godt individuelt resultat bør læses sammen med oplysninger om forældre, søskende og tidligere afkom, fordi familiebilledet giver mere information end én undersøgelse.

Lige forben og frie bevægelser er vigtige for sundheden, ikke kun for udstillingsresultater. Den svenske avlsstrategi fremhæver bøjede forben, enkelte tilfælde af forkortet albueben, såkaldt short ulna, samt rygsmerter og diskusprolaps. Et studie af 355 norske havanais fandt en sammenhæng mellem en FGF4-variant på kromosom 18 og benlængde/forbensform. Studiet viser en sammenhæng i den undersøgte population, men ikke, at alle hunde med varianten får kliniske problemer, eller at en bestemt DNA-test er et svensk krav.

Se hunden gå og vende, kontrollér, at den belaster forbenene jævnt, og spørg om halthed, smerter, rygproblemer og operationer hos nære slægtninge. Spørg også om tilbagevendende øjenproblemer, mislyd på hjertet og langvarig kløe eller andre hudproblemer, da den svenske avlsstrategi omtaler disse områder. En dyrlæge skal vurdere symptomer; en opdrætter bør kunne vise, hvad der faktisk er undersøgt og hvorfor.

## Historie og oprindelse

Bichon havanais har en dokumenteret forbindelse til både det vestlige Middelhavsområde og Cuba. FCI-standarden beskriver, hvordan små selskabshunde udviklede sig langs Spaniens og Italiens kyster og tidligt blev bragt til Cuba af italienske søkaptajner. Cuba er angivet som oprindelsesland, mens FCI har ansvaret for standarden.

De gamle cubanske blodlinjer forsvandt på øen, men efterkommere overlevede i USA og blev brugt til at genopbygge den moderne population. Den svenske racespecifikke avlsstrategi beskriver en meget lille grundlæggerpopulation, hvilket forklarer, hvorfor genetisk variation og begrænset brug af enkelte avlshunde fortsat er vigtige hensyn. Det er bedre dokumenteret end påstande om, at racen er Cubas officielle nationalhund eller har et præcist kendt grundlæggelsesår.

De første hunde af racen blev importeret og registreret i Sverige i 1988, og de første svenske kuld blev registreret i 1989. Siden da er bichon havanais vokset kraftigt i popularitet som selskabshund.

## At leve med racen

Bichon havanais kan fungere i mange typer hjem, hvis ejeren har tid til pelspleje, daglig aktivitet og træning. En lejlighed er ikke automatisk et problem, men lyde i opgangen, afstanden til et luftested og muligheden for at træne ro skal fungere. En have erstatter ikke gåture, miljøtræning eller samvær.

Tid alene skal indlæres gradvist. Begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan hvile uden at gø, vandre rundt eller vise andre tegn på stress. En hvalp kan ikke være alene på samme vilkår som en voksen hund. Planlæg løsningen til arbejdsdage før købet.

Prøv pelsplejen i praksis, før du beslutter dig. Bed opdrætteren vise, hvordan kammen føres helt ned til huden, hvor lang tid en fuld gennemgang tager, og hvordan pelsen ændrer sig i unghundeperioden. Hvis familien ikke kan holde pelsen fri for filtrede områder, har hunden brug for en anden plejeplan udarbejdet sammen med en kyndig hundefrisør; racetypisk udseende må aldrig gå forud for hundens velfærd.

Før køb bør du møde hvalpen sammen med moren dér, hvor hundene bor, og kontrollere registreringsnummer, stamtavle og identitet. Sammenlign forældrenes patella-, øjen- og hjerteresultater med raceklubbens gældende anbefalinger, og spørg om temperament, forben, ryg og hud hos nære slægtninge. En svenskfødt hvalp skal være mindst otte uger ved levering og have en dyrlægeattest, som da højst er syv dage gammel.

Det bedste valg er ikke automatisk den mindste, mest pelsrige eller mest frembrusende hvalp. Vælg en hund fra forældre, der bevæger sig ubesværet, har dokumenterede undersøgelser, kommer sig godt og kan håndteres roligt. Det siger mere om den fremtidige hverdag end farve, en markedsført vægt eller mærkater som ”allergivenlig” og ”perfekt familiehund”.

Bichon havanais

Bichon havanais er Cubas nationale selskabshund i miniformat – en robust og livlig ledsager med lang, silkeagtig pels, der fælder meget lidt. Den er kærlig, menneskeorienteret og egner sig både til børnefamilier, lejligheder og huse. Den har brug for regelmæssig pelspleje, daglige gåture, leg og mental stimulering og trives ikke med at være alene i lange perioder.

Rose-Marie Jungeborg är en uppfödare av rasen Bichon havanais med bas i Märsta i Sverige.

Rose-Marie Jungeborg

Tégélaars

## Kort fortalt

Siberian husky er en mellemstor, anerkendt slædehunderace, der er udviklet til arbejde i spand: let last, moderat fart og lange distancer. Det er en venlig og social hundetype, men få individer egner sig til et liv udelukkende som selskabshund. Racen passer bedst til den, der virkelig ønsker at give hunden træk- eller udholdenhedsarbejde og kan håndtere stærk jagtlyst, et stort aktivitetsbehov og mulige problemer med at være alene.

- **Anvendelse:** nordisk slædehund i FCI gruppe 5.
- **Oprindelse:** hundetypen blev udviklet i det nordøstlige Sibirien; racens officielle oprindelsesland er USA.
- **Størrelse:** hanner 53,5–60 cm og 20,5–28 kg; tæver 50,5–56 cm og 15,5–23 kg.
- **Typisk temperament:** venlig, blid, opmærksom og udadvendt ifølge racestandarden.
- **Vigtigst i hverdagen:** meningsfuldt arbejde, sikker kontrol udendørs, socialt fællesskab og tidlig træning i hverdagssituationer.

En stor grund erstatter ikke arbejde og gåture, og mange gåture erstatter ikke automatisk racens behov for at bruge kroppen sammen med en fører eller et spand. Det afgørende spørgsmål er derfor ikke kun, hvor aktiv du er, men om du vil leve med en slædehund og indrette en hverdag, der passer til dens oprindelige opgave.

## Udseende og pels

Siberian husky skal se ud som en udholdende arbejdshund, ikke som en tung fragthund eller en skrøbelig sprinter. Kroppen er moderat kompakt, lidt længere end den er høj, og bygget til lette, jævne bevægelser. Et passende huld og veludviklede muskler er vigtigere for funktionen end et kraftigt eller ekstra pjusket udtryk.

Øjnene er mandelformede og må være brune, blå, have forskellig farve eller være flerfarvede. Blå øjne er altså tilladt, men øjenfarven siger intet om hundens arbejdsevne, temperament eller egnethed til et bestemt hjem.

Pelsen er en mellemlang dobbeltpels med blød, tæt underuld og lige dækhår. Underulden kan mangle under fældning, uden at det er unormalt. Tilladte pelsfarver er sort, grå, agouti, zobel, rød og hvid, ensfarvet eller i flere nuancer og aftegninger. Merle og brindle er derimod ikke godkendte mønstre i racestandarden.

Børst efter hundens faktiske behov, og arbejd skånsomt gennem løs underuld, når den fælder. Der findes ingen fast rutine, som passer til alle hunde eller årstider. Racestandarden tillader klipning mellem tæerne og omkring poterne, men ikke anden kosmetisk klipning. Klipning af medicinske grunde er naturligvis et spørgsmål for dyrlægen, ikke kosmetisk pelspleje.

## Temperament og personlighed

En racetypisk siberian husky er venlig, blid, opmærksom og udadvendt, men også selvstændig og stærkt præget af livet i flok. Den skal ikke være overdrevent mistænksom over for fremmede, optræde som vagthund eller være aggressiv over for andre hunde. Det er en beskrivelse af raceidealet, ikke en garanti for hvert individ.

Flokinstinktet har gjort racen dygtig til at arbejde tæt sammen med andre hunde. Det betyder ikke, at enhver husky automatisk fungerer med alle hunde i et hjem. Legestil, håndtering af foder og andre ressourcer, køn, alder, tidligere erfaringer og en rolig introduktion har stadig betydning.

Jagtlysten er en af de vigtigste egenskaber at forstå før køb. Mange hunde af racen er svære at have løse, selv når indkald er trænet grundigt. En lang line eller et sikkert indhegnet område giver frihed, uden at indkaldet skal være den eneste sikkerhed. Med kat afhænger resultatet af individet, opvæksten og kattens adfærd, men fredeligt samliv må aldrig tages for givet. Smådyr og fugle har brug for fysisk adskillelse, som ikke bygger på, at hunden vælger at lade være med at jage.

Racestandardens venlige temperament gør heller ikke automatisk hunden sikker sammen med børn. Barn og hund skal lære hinandens signaler, en voksen skal være til stede med små børn, og hunden skal have en uforstyrret hvileplads.

## Træning og motion

Siberian husky har brug for meget bevægelse, træning og stimulering, men et universelt antal timer om dagen giver et forkert billede. Behovet påvirkes af alder, kondition, helbred, temperatur, underlag og hvor krævende arbejdet er. Det er vigtigere, at hunden får arbejde på en måde, der passer til racen, kommer sig godt og kan falde til ro hjemme, end at der er gået et bestemt antal timer.

Træk i spand, langrend med hund og gennemtænkt barmarksarbejde ligger tæt på racens funktion. Belastning og distance skal bygges gradvist op. En nybegynder har meget at vinde ved at lære om seler, liner, kommandoer, overhalinger og vurdering af vejr og underlag gennem en erfaren polarhundeklub. Raceklubbens trækprøver, blandt andet DP20+, bruges til at vurdere funktion, temperament og arbejdsevne som polarhund.

Hunden har også brug for rolige gåture, næsearbejde, samarbejde og restitution i hverdagen. Prioritér tidligt:

- at gå pænt i snor og være rolig, når selen tages på;
- stop, retningskommandoer og evnen til at vente før start;
- sikre rutiner ved døre, bil, låger og hundegård;
- indkald som en trænet færdighed, uden at det bliver den eneste beskyttelse mod jagt;
- rotræning, håndtering og evnen til at falde ned efter arbejde.

Træningen bør være positiv, tydelig og veltilrettelagt. Hårdere metoder gør ikke en selvstændig hund mere samarbejdsvillig og kan skade relationen. I varmt vejr skal belastningen sænkes eller flyttes til køligere tidspunkter. Tyk pels og motion øger risikoen for overophedning; stop, hvis hunden halser kraftigt, bliver svag eller usikker på benene eller er usædvanligt træt. Lad hundens signaler og forholdene styre, ikke én bestemt temperaturgrænse.

## Sundhed

Den svenske racespecifikke avlsstrategi beskriver siberian husky som en generelt sund race, men dokumentationen har en vigtig begrænsning: relativt få hunde er undersøgt for hofter, albuer og øjne. At de fleste undersøgte hunde har været raske, beviser derfor ikke, at hver linje er fri for arvelige problemer.

Efter SKK's gældende registreringsregler er siberian husky ikke en af racerne med et særligt krav om registreret hoftestatus. Det er derfor forkert at beskrive HD-røntgen eller en øjenundersøgelse som et generelt svensk registreringskrav for racen. Resultaterne kan stadig være nyttige. Bed opdrætteren vise, hvilke undersøgelser der faktisk er udført, hvorfor de blev valgt, og hvordan resultaterne ser ud hos forældre, søskende og ældre slægtninge.

Der findes også DNA-test for tre dokumenterede varianter: SHPN1, SPS1 og HUU. SHPN1 er en fremadskridende neurologisk sygdom, der påvirker bevægeligheden. Den menes at blive nedarvet recessivt, men ikke alle hunde med to kopier af varianten får tydelige symptomer. Den svenske raceklub har særligt gjort opmærksom på kendte SHPN1-bærere i svenske stamtavler. En bærer er ikke det samme som en syg hund; det vigtige er, at parringen planlægges med kendskab til begge forældres status. SPS1 gælder en form for rystelser hos hvalpe, mens HUU indebærer forhøjet urinsyre med risiko for uratsten. At en test findes, betyder ikke, at alle tre er obligatoriske for hvert svensk kuld. Spørg, hvilke test der er relevante i netop denne familie, og bed om at se de oprindelige laboratoriesvar.

Se også på, hvordan hundene faktisk holder til arbejde. Spørg, hvordan ældre slægtninge har klaret træning, om tilbagevendende halthed, poteproblemer, neurologiske symptomer eller urinsten er forekommet, og i hvilken alder et eventuelt problem begyndte. Hold hunden slank, byg konditionen gradvist op, og få hunden undersøgt, hvis dens bevægelser ændrer sig, i stedet for at træne videre.

## Historie og oprindelse

Siberian husky blev udviklet som slædehund i det nordøstlige Sibirien, mens USA er racens officielle oprindelsesland i FCI-standarden. Den oprindelige opgave var at trække let last i moderat fart over lange distancer, en funktion, der stadig forklarer racens størrelse, bevægelser, floksamarbejde og udholdenhed.

De sibiriske hunde vakte opmærksomhed i Alaska, da et spand deltog i All Alaska Sweepstakes i 1909 og blev nummer tre. Året efter blev spand med disse hunde nummer et, to og fire. Leonhard Seppala vandt løbet tre år i træk fra 1915 til 1917 og blev senere en af førerne i serumtransporten til Nome i 1925, hvor hundespand fragtede difteriserum gennem Alaska.

American Kennel Club anerkendte siberian husky i 1930. FCI gav racen endelig anerkendelse i 1966. Disse årstal er dokumenteret. Der findes derimod ikke sikkert belæg for populære fortællinger om, at alle moderne hundes temperament skyldes, at deres forfædre sov i familiernes telte.

## At leve med racen

Siberian husky fungerer bedst i et hjem, hvor slædehundelivet er en del af planen, ikke en aktivitet man måske prøver senere. Racen kan fungere som første hund, men det kræver usædvanligt god forberedelse, støtte fra erfarne hundekørere og en hverdag, der allerede har plads til arbejde, sikker transport, kontrol og restitution.

Det kan fungere at bo i lejlighed. Boligens størrelse er mindre afgørende end, om hundens behov bliver dækket, og den kan falde til ro. I en ejendom, hvor lyden let går gennem væggene, skal du desuden have en plan, hvis hunden giver lyd, når den bliver ophidset eller efterladt. Sikkerheden begynder allerede i opgangen, elevatoren og hoveddøren: brug snor og rutiner, der forhindrer hunden i at komme ud i trafikken eller løbe efter vildt.

Alenetræning skal begynde i meget små trin, når hunden er tryg, og tiden skal kun øges, så længe den kan forblive rolig. Racen har et stærkt flokinstinkt, og nogle individer har svært ved det selv efter gennemtænkt træning. Planlæg derfor på forhånd hundepasning, hundedagpleje eller en hverdag, hvor hunden kan komme med. En anden hund kan give selskab, men er ingen garanti mod problemer med at være alene.

Når du vælger opdrætter, er det bedre at vurdere hundene end at vælge efter betegnelsen “arbejdslinje” eller “udstillingslinje”. Bed om at se forældrene i hverdagen og i arbejde. Spørg, hvilke distancer og underlag de trænes på, hvordan de restituerer, hvordan de fungerer i spand, og hvordan de håndteres under hvile, transport og møder med mennesker eller hunde. Kontrollér registrerede trækmeritter og sundhedsoplysninger i SKK Hunddata og Avelsdata.

Raceklubbens hvalpeformidling kræver medlemskab og SKK-registrering af begge forældre. En plads på listen er derfor ikke i sig selv bevis på arbejdsevne eller gennemførte sundhedstest. Opdrætteren bør kunne forklare, hvorfor kombinationen blev valgt, og vise konkrete oplysninger om funktion, temperament, sundhed og ældre slægtninge. Det siger mere om hvalpens forudsætninger end pelsfarve, øjenfarve eller hvad linjen kaldes.

Siberian husky

Siberian Husky Club of Great Britain

The Norwegian Siberian Husky Club

Swedish Kennel Club

Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals (RSPCA)

Siberian husky er en middelstor, atletisk slædehund med tyk dobbelt pels og ofte iøjnefaldende, flerfarvede øjne. Den er venlig og energisk og har brug for meget motion, sikre indhegninger og konsekvent, positiv træning. Racen er generelt sund og langlivet, men kan være tilbøjelig til øjenproblemer og kraftig fældning.

Vargmamans är en uppfödare av rasen Siberian husky med bas i Färila i Sverige. Uppfödningen av siberian husky går tillbaka till 2023.

Vargmamans

Pumpkin Spice Girls

Lann Morian

## Kort fortalt

Dværgpinscher er en lille, aktiv og selvsikker selskabshund, som har brug for langt mere konsekvent træning og vejledning, end størrelsen umiddelbart antyder.

- Racen stammer fra Tyskland og er en selvstændig race – ikke en formindsket dobermann.
- Ifølge racestandarden skal en voksen dværgpinscher være 25–30 cm høj og veje 4–6 kg.
- Pelsen er kort, glat og nem at holde. De farver, der er godkendt i den svenske racestandard, er rødt i forskellige nuancer samt sort med røde eller rustbrune aftegninger.
- Dværgpinscher er livlig, lærenem og opmærksom. Dens vagtinstinkt kan vise sig som gøen ad lyde og besøgende.
- De daglige gåture bør suppleres med næsearbejde, leg, problemløsning eller anden mental aktivering.
- I det svenske avlsarbejde er der særligt fokus på knæskaller, øjne og tandsundhed.
- Racen kan trives i en lejlighed og i en familie, men kun hvis hverdagen rummer aktivitet, træning omkring lyde, gradvis alene-hjemme-træning og nænsom håndtering.

## Udseende og pels

Dværgpinscher er kompakt og elegant, men må hverken se spinkel eller dværgpræget ud. Kroppen skal være så kvadratisk som muligt, med omtrent samme højde som længde, og den korte pels gør kropslinjerne tydelige. Hanner og tæver har samme mål i standarden: 25–30 cm i skulderhøjde og en vægt på 4–6 kg.

Racen har mørke, ovale øjne og enten ståører eller V-formede ører, der folder fremad. Halen er naturlig. Halekupering er forbudt i Sverige.

Racestandarden beskriver et harmonisk, frit og jordvindende trav med fast ryg. De høje, overdrevent løftede forben, der undertiden kaldes hackneybevægelser, er derfor ikke et svensk raceideal. De står tværtimod opført som en fejl i standarden.

Pelsen skal være kort, tæt, glat og blank. Som regel er det nok at børste den med en blød børste eller pelshandske indimellem og bade hunden, når den er snavset. Tjek samtidig kløer, hud, ører og tænder, så små forandringer bliver opdaget tidligt.

Den svenske og internationale FCI-standard omfatter to farvevarianter:

- ensfarvet hjorterød, rødbrun eller mørk rødbrun
- dybsort med klart afgrænsede røde eller rustbrune aftegninger

Brun, blå og andre såkaldte specialfarver indgår ikke i den svenske FCI-standard. Hvis en hvalp markedsføres med en usædvanlig farve, er det derfor fornuftigt at spørge, hvilket lands standard opdrætteren henviser til.

Dværgpinscheren er både lille og korthåret og kan have brug for hjælp til at holde varmen i svensk vintervejr. Tilpas turens længde til hunden, hold den i bevægelse, og brug et velsiddende dækken i kulde, hvis den bliver anspændt, løfter poterne, ryster eller søger varme. Ikke alle hunde har brug for dækken ved den samme temperatur.

## Temperament og personlighed

Dværgpinscheren er typisk livlig, temperamentsfuld, selvsikker og opmærksom. Den vil ofte være tæt på familien, lærer hurtigt og bemærker små ændringer i omgivelserne. De samme egenskaber kan gøre racen både sjov at træne og krævende at leve med: En hund, der hurtigt gennemskuer den rigtige belønning, finder også hurtigt ud af, hvilke lyde, døre og bevægelser der får mennesker til at reagere.

Vagtinstinktet skal tages alvorligt uden at blive opmuntret. En dværgpinscher kan give lyd, når nogen kommer, men i et hjem med naboer bør målet være, at hunden registrerer lyden og derefter falder til ro igen. Træn derfor tidligt og roligt med dørklokke, gæster og lyde i opgangen. Beløn ro, før gøen når at blive langvarig.

Svenske adfærdsbeskrivelser giver et mere nuanceret billede end betegnelser som »hård« eller »stædig«. Resultaterne fra BPH, den svenske adfærds- og personlighedsbeskrivelse af hunde, viser blandt andet nysgerrighed, interesse for mad og interesse for hundens eget legetøj i den beskrevne gruppe. Mange af hundene var mindre interesserede i at hilse på eller lege med fremmede end med mennesker, de kendte. Resultaterne gælder dog de hunde, der deltog, ikke alle dværgpinschere. Når du vælger hvalp, er forældrenes og de nærmeste slægtninges faktiske adfærd i hverdagen vigtigere end en generel racebeskrivelse.

Frygt, aggression eller vedvarende stress bør ikke bortforklares som typisk »stor hund i en lille krop«. En tryg dværgpinscher må gerne have tydelige grænser og være reserveret, men den skal kunne falde ned igen og fungere i hverdagen.

## Træning og motion

Dværgpinscheren har brug for fysisk bevægelse og opgaver til hovedet hver dag, men et bestemt antal minutter passer ikke til alle hunde. Alder, helbred, tempo, underlag og det, hunden får lov til at lave, betyder mere end et tal. En rolig snusetur, nogle korte træningspas og leg kan give mere end en lige så lang, stressende tur uden mulighed for at undersøge omgivelserne.

En god hverdag består af en blanding af:

- ture, hvor hunden får lov til at snuse og bevæge sig i varierede omgivelser
- korte pas med kontakt, følgeskab, indkald og lineføring
- søgeøvelser, problemløsning eller tricks
- leg med en tydelig begyndelse og afslutning
- uforstyrret hvile og træning i at falde til ro

Træn venligt og konsekvent. Korte pas, tydelige opgaver og belønninger, som hunden virkelig sætter pris på, virker som regel bedre end gentagen skældud eller hårde korrektioner. Byg indkaldet op trin for trin med en lang line, og træn først i sværere omgivelser, når hunden lykkes i rolige omgivelser. Brug line, hvor trafik, åbne døre eller manglende hegn kan gøre en hurtig fejl farlig.

Væn hvalpen tidligt til negleklipning, kontrol af mund og tænder, sele, dækken og til at blive løftet sikkert. Træn også ro. En hund, der altid får aktiviteter med endnu mere fart, når den bliver overgearet, lærer ikke automatisk at slappe af.

## Sundhed

Dværgpinscher beskrives som en forholdsvis sund race, men hvalpekøbere i Sverige bør især kontrollere knæskaller, øjne og tænder. Det er de områder, som den svenske raceklubs avlsstrategi fra 2025 prioriterer.

Patellaluksation betyder, at knæskallen kan forskubbe sig fra sin normale placering, hvilket kan give halthed eller smerter. Raceklubben anbefaler, at avlshunde har en officielt registreret patellaundersøgelse uden anmærkninger efter tolv måneders alder. Bed om at se resultatet for begge forældre, og kontrollér, at det er registreret, i stedet for kun at stole på en mundtlig oplysning.

En øjenlysning anbefales, før hunden bruges i avl. Hunden skal være mindst et år ved den første undersøgelse, og ved parringen bør resultatet helst ikke være ældre end tre år. Et fund skal vurderes efter dyrlægens avlsanbefaling. »Undersøgt« betyder derfor ikke automatisk »uden fund«.

Tandsundhed er et tydeligt forbedringsområde. I raceklubbens sundhedsundersøgelse med 298 anonyme svar oplyste 33 procent om problemer med tandsten og 14 procent om parodontitis. Svarene bygger på ejernes egne oplysninger og viser derfor ikke, hvor almindelige problemerne er i hele racen. De viser alligevel, hvorfor tandpleje ikke bør behandles som en detalje. Børst tænderne, helst hver dag, og væn hvalpen gradvist til håndteringen. Under tandskiftet i fem-seksmånedersalderen bør du kontrollere, at mælketænder ikke bliver siddende og påvirker det permanente bid.

Spørg også opdrætteren om sundhed og levealder hos nære slægtninge, hvordan tandsundheden er, og om forældrene har gennemført BPH eller MH, den svenske mentalbeskrivelse af hunde. Ingen undersøgelse kan garantere en problemfri hund, men dokumenterede resultater gør det lettere at vurdere risikoen.

## Historie og oprindelse

Dværgpinscheren er en tysk pinscherrace med en fortid som rottefanger og vagthund, ikke en nedskaleret dobermann. Ligheden i silhuet og sort-rød aftegning har skabt misforståelsen, men racestandarden beskriver dværgpinscheren som et formindsket billede af pinscheren.

Små, glathårede pinschertyper har gamle rødder i Tyskland. Den organiserede udvikling af racen, som vi kender den i dag, tog fart i 1870'erne, og den tyske pinscherklub blev grundlagt i 1895. Dværgpinscheren fandtes allerede i stort antal omkring år 1900. Den tyske stambog fra 1925 rummede omkring 1.300 registrerede hunde.

Den første dokumenterede import til Sverige kom i 1905. I dag er racen først og fremmest selskabshund, men historien mærkes stadig i dens årvågenhed, hurtighed og interesse for at undersøge små bevægelser i omgivelserne.

## At leve med racen

Dværgpinscheren kan trives både i lejlighed og hus, men en lille hund kræver stadig en gennemtænkt hverdag. I en lejlighed er træning omkring lyde, planlagt aktivering og evnen til at falde til ro særligt vigtige. En have kan gøre luftningen lettere, men erstatter ikke gåture, miljøtræning eller kontakt med ejeren.

Det at være alene er noget, hunden skal lære, og evnen varierer fra individ til individ. En lille hvalp skal ikke være alene. Begynd først, når hvalpen er tryg i hjemmet, gå fra den i ganske kort tid, og øg varigheden, når den kan forholde sig roligt. En voksen hund, der gradvist er blevet trænet i at være alene, kan klare nogle timer, men en hel arbejdsdag væk fra hjemmet kræver en anden løsning. Gå et trin tilbage i træningen, hvis hunden gør, hyler, vandrer rundt eller viser andre tegn på uro.

Racen kan blive en god familiehund, når en voksen styrer samværet med børn. Dværgpinscheren er lille nok til at komme til skade, hvis den bliver tabt, trådt på eller løftet forkert. Små børn og hunde skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for sin egen hvileplads, hvor den får fred. Barnets alder er mindre afgørende end familiens evne til at respektere hundens signaler.

Møder med andre hunde bør være rolige og kontrollerede. Samliv med en kat afhænger af de enkelte dyr og af, hvordan introduktionen foregår. Der skal udvises særlig forsigtighed omkring gnavere, fugle og andre meget små dyr, fordi racens baggrund som rottefanger stadig er relevant. Lad dem ikke være sammen uden en sikker adskillelse.

Før du køber en hvalp, bør du kontrollere mere end annoncen. Bed om registrerede resultater for patella og øjne, spørg til tandsundhed og BPH eller MH, og mød gerne moren og andre voksne slægtninge. Bed opdrætteren beskrive, hvordan hundene reagerer på gæster, lyde og håndtering, og hvor let de falder til ro igen. Det bedste match er ikke nødvendigvis den hvalp, der virker modigst i fem minutter, men den, der har gode forudsætninger for at trives i det liv, du faktisk kan tilbyde.

Dværgpinscher

Verein für Deutsche Schäferhunde (Germany)

Dværgpinscher er en lille, kvadratisk bygget og muskuløs selskabshund af dværghundetype med kort, glat, nem pels, der fælder lidt, og et højt, livligt bevægelsesmønster. Den er energisk, djærv og opmærksom – en hengiven, men selvstændig ledsager og en effektiv lille vagthund, som trives bedst hos aktive ejere, der engagerer sig i den.

## Kort fortalt

Papillon er en lille, livlig og lærenem selskabshund, som ofte passer bedst til den, der vil kombinere nærhed med gåture, træning og aktivering i hverdagen. Racen hører til épagneul nain continental, kontinental dværgspaniel. Papillon har stående ører, mens varianten phalène har hængeører. I Sverige registreres de efter ørestilling, og en hund kan omregistreres, hvis ørerne udvikler sig anderledes end først vurderet.

- **Oprindelse:** Frankrig og Belgien
- **Anvendelse:** selskabshund i FCI-gruppe 9
- **Skulderhøjde:** omkring 28 cm ifølge racestandarden
- **Vægt:** standarden har to vægtklasser. Den større går fra 2,5 til 4,5 kg for hanner og op til 5 kg for tæver. Den anden omfatter hunde under 2,5 kg med 1,5 kg som mindstevægt.
- **Pels:** lang, silkeagtig og uden underuld
- **Aktivitetsniveau:** lille af størrelse, men ofte livlig, arbejdsivrig og interesseret i at lære
- **Levetid:** mange bliver gamle; ifølge Svenska Kennelklubben er 15 år ikke usædvanligt

Målene i en racestandard beskriver et ideal, ikke et løfte om en præcis størrelse hos hver voksen hund. For en kommende ejer er forældrenes størrelse, hundens huld og en sund kropsbygning derfor mere nyttige pejlemærker end et bestemt tal eller et ekstremt lille individ.

## Udseende og pels

Papillon skal være en harmonisk bygget dværghund, som er yndefuld, men samtidig robust. Kroppen er lidt længere end skulderhøjden, og bevægelserne skal være frie, lette og elegante. Det lille format kræver omtanke ved fald og leg med betydeligt større hunde, men racestandarden beskriver ikke papillon som en skrøbelig hund.

De store ører er racens tydeligste kendetegn. Hos papillon står de op og bæres skråt udad, så de minder om en sommerfugls vinger. Phalène har i stedet bevægelige hængeører. Forskellen er altså ørestillingen; begge er varianter af den samme kontinentale dværgspaniel og kan blive født i samme kuld.

Pelsen er enkel, uden underuld, og skal være rigelig, glansfuld og let bølget snarere end krøllet. Den er kort på hovedet og forsiden af benene, men længere over kroppen, på ørerne, brystet, lårene og halen. Hvid er grundfarven, og hvidt skal dominere på krop og ben. De farvede aftegninger kan have forskellige farver, mens læber, øjenrande og næse skal være godt pigmenterede ifølge standarden.

Pelsplejen er som regel overkommelig, hvis man forebygger filtre. Mærk pelsen igennem regelmæssigt, og red især bag ørerne og på lårenes indersider, hvor Svenska Kennelklubben oplyser, at der let kan dannes filtre. Bad hunden, når den er snavset; ingen fast kalender passer alle. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører og hud. Tag udgangspunkt i hundens faktiske pels og hverdag frem for en fast bade- eller klipperutine.

## Temperament og personlighed

Papillon er typisk opmærksom, livlig og hurtig til at lære med en tydelig interesse for mennesker og aktiviteter. Den lille krop rummer ofte mere arbejdslyst, end betegnelsen ”skødehund” antyder. En papillon kan sætte pris på både tæt selskab og opgaver, der kræver koncentration, problemløsning eller kropskontrol.

Racebeskrivelser skal dog ikke læses som en garanti for en bestemt personlighed. Svenska Kennelklubbens BPH-analyse viser stor variation blandt de papilloner, der deltog, blandt andet i hvor intenst de hilser på fremmede, hvor gerne de leger, og hvor nysgerrige de er. Resultaterne gælder de beskrevne hunde og viser først og fremmest, hvorfor individ, slægtslinjer, tidlige erfaringer og fortsat træning har betydning.

Opmærksomheden kan mærkes ved, at hunden hurtigt registrerer lyde, gæster og bevægelse uden for hjemmet. Det behøver ikke at udvikle sig til et stort gøproblem, men det er klogt at belønne ro fra begyndelsen, give hunden en anden opgave ved døren og undgå, at hvert signal fører til ophidselse. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene fungerer i hverdagen, ikke kun hvordan de opfører sig på udstilling eller under træning.

## Træning og motion

Papillon har brug for fysisk bevægelse og mental aktivering hver dag, men der findes ikke ét bestemt antal minutter, som passer alle. En voksen, sund og veltrænet hund kan ofte deltage på overraskende lange ture, mens en hvalp, en ældre hund eller et individ med problemer har brug for en anden belastning. Tilpas efter alder, kondition, vejr og hundens restitution i stedet for at bruge kropsstørrelsen som mål for behovet.

Racen lærer ofte hurtigt, også ting man ikke havde tænkt sig at lære den. Belønningsbaseret træning med tydelige kriterier fungerer godt. Variér hverdagslydighed, næsearbejde, balanceøvelser og små problemløsningsopgaver, og afslut, mens hunden stadig kan koncentrere sig. Agility, lydighed og andre hundesportsgrene kan passe godt, når træningen bygges op gradvist, og underlag, forhindringer og belastning tilpasses hundens størrelse og modenhed.

En lille hund har brug for samme omhu omkring indkald og miljøtræning som en stor. Træn kontakt og tilbagekomst i sikre omgivelser, før hunden får frihed, hvor trafik, vildt eller større hunde kan udgøre en risiko. Træn også hunden i at falde til ro mellem aktiviteter. En papillon, der kun får tempofyldte opgaver, kan blive dygtig til at geare op, men dårligere til at slappe af igen.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben beskriver papillon som en grundlæggende sund og ofte længelevende race, men seriøse sundhedsundersøgelser er stadig vigtige. For svenske hvalpekuld er pap-PRA1 det tydeligste formelle kontrolpunkt. Pap-PRA1 er en arvelig form for progressiv retinal atrofi, PRA, som nedbryder nethinden. Nedarvningen er autosomal recessiv: en bærer har én kopi af genvarianten og bliver ikke syg af netop denne form, mens en genetisk afficeret hund har arvet varianten fra begge forældre.

Svenska Kennelklubbens registreringsregler kræver, at begge forældredyr har et officielt DNA-resultat for pap-PRA1 eller er registreret som fri gennem dokumenteret nedarvning. To bærere må ikke parres med hinanden, og en afficeret hund må ikke bruges i avl. En DNA-test for pap-PRA1 udelukker derimod ikke alle andre genetiske årsager til PRA eller andre øjensygdomme. En øjenlysning har derfor en anden funktion. Den svenske raceklub Papillon-Ringen anbefaler øjenlysning efter treårsalderen for at følge andre øjenforandringer.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan forskydes fra sin normale placering, forekommer i racen. Raceklubben ønsker, at avlshunde skal have en kendt og normal patellastatus før parring. Det er en vigtig anbefaling, men i de gældende svenske regler er patellastatus ikke anført som et særskilt registreringskrav for papillon. Bed derfor om at se resultatet i stedet for at gå ud fra, at selve registreringen omfatter det.

I andre lande kan flere tests indgå i anbefalede programmer. Britiske Royal Kennel Club anfører for eksempel NAD-test blandt de supplerende kontroller for papillon. Det gør ikke NAD til et svensk registreringskrav. Bed opdrætteren skelne mellem obligatoriske svenske resultater, raceklubbens anbefalinger og frivillige tillægstests.

Mundsundheden fortjener også opmærksomhed. Små hunderacer rammes oftere af parodontitis, og daglig tandbørstning er en enkel måde at mindske risikoen for svær tandsten og smertefuld parodontitis. Dårlig ånde, blødende tandkød eller modvilje mod at tygge bør vurderes af en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

Papillon har sin oprindelse i Frankrig og Belgien og er varianten med stående ører af den kontinentale dværgspaniel. Hundetypen er dokumenteret siden 1500-tallet og forekom som selskabshund ved europæiske hoffer. Navnet papillon betyder sommerfugl på fransk og henviser til de store, skråt bårne ører med lange hårfrynser. Navnet phalène betyder natsværmer og bruges om varianten med hængeører.

FCI anerkender racen som nummer 77 i gruppen for selskabs- og dværghunde. Den moderne standard omfatter både papillon og phalène. Historien forklarer rollen som selskabshund, men nutidens papillon er ikke kun dekorativ: racens livlighed og lærevillighed kommer til udtryk i mange moderne hundeaktiviteter.

## At leve med racen

Papillon kan fungere godt både i lejlighed og hus, når den får daglig aktivitet, nærhed og hjælp til at falde til ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end hverdagens indhold. Et hjem, hvor mange lyde trænger igennem, kræver ekstra arbejde med ro ved dør, opgang og vinduer, fordi et opmærksomt individ ellers kan begynde at kommentere enhver forandring.

Racen kan leve godt med børn, men det afhænger af hundens temperament, barnets adfærd og de voksnes opsyn. Lær børn at lade hunden sove og spise uforstyrret, ikke at løfte den eller gribe fat i den og at lege på gulvniveau under opsyn. Det beskytter både hund og barn og er mere præcist end en generel betegnelse som ”børnevenlig”.

Den samme individuelle vurdering er nødvendig med andre dyr. En papillon kan leve med hunde eller katte, men introduktioner bør ske roligt og gradvist. Giv dyrene separate ressourcer og steder at trække sig tilbage, og hold opsyn med leg, når størrelsesforskellen er stor. En venlig stor hund kan skade en meget lille hund ved et uheld.

At være alene er en færdighed, ikke noget man kan forudsætte ud fra racen. Væn hunden gradvist til korte perioder alene, og øg først, når den forbliver afslappet. Gøen, klynken, rastløs vandren, ødelæggende adfærd eller at hunden afviser en belønning, den normalt sætter pris på, kan tyde på, at skridtet var for stort.

Før et hvalpekøb bør du kontrollere mere end udseendet. Bed om at se forældrenes registrerede pap-PRA1-resultater, patellastatus og eventuelle øjenresultater, og spørg, hvorfor netop denne kombination blev valgt. Mød tæven, og læg mærke til, hvordan hundene falder til ro efter nye lyde og gæster. For en hvalp registreret i Svenska Kennelklubben skal du modtage registreringsbevis, SKK-aftale og en dyrlægeattest, der højst er syv dage gammel ved overdragelsen. Undersøgelser mindsker risici, men kan aldrig garantere en bestemt sundhed eller personlighed; åben dokumentation og realistiske forventninger er derfor vigtigere end løfter.

Papillon

Papillon Breed Club UK

Danish Kennel Club (Dansk Kennel Klub)

Papillon er en lille, elegant dværghund med store, sommerfuglelignende ører, en fin, silkeagtig, flerfarvet pels og en busket hale. Den er livlig, intelligent og meget lærenem, trives med både fysisk aktivitet og mental stimulering, fungerer som en opmærksom lille vagthund, kræver regelmæssig børstning og lever ofte langt op i teenageårene.

Bohusklippans är en uppfödare av raserna Dvärgpinscher och Papillon med bas i Brastad i Sverige. Uppfödningen av dvärgpinscher går tillbaka till 2007, och papillon har funnits i uppfödningen sedan 2008.

Bohusklippans

Dacian Telcean

## Kort fortalt

Russkiy toy er en meget lille russisk selskabshund, der forener en let kropsbygning med et vågent og aktivt væsen. Racen er anerkendt af FCI og findes i to pelsvarianter: glathåret og langhåret.

- Racestandarden angiver en skulderhøjde på 22–27 cm og en maksimal vægt på 3 kg. De samme mål gælder for hanner og tæver.
- En russkiy toy skal være aktiv, meget glad, nysgerrig og tæt knyttet til sin ejer, men hverken sky eller aggressiv.
- Den glathårede variant har kort, blank pels uden underuld. Den langhårede har middellang pels og tydelige faner på ører, ben og hale.
- En russkiy toy har brug for daglige ture, leg og opgaver, der aktiverer hovedet. Den er lille, men skal ikke behandles som pynt.
- Kroppen er let og spinkel. Samvær med børn og større hunde skal derfor foregå roligt og under nøje opsyn.
- I svensk avl er en officiel patellastatus et registreringskrav. Raceklubben har desuden gældende retningslinjer for patella og øjenundersøgelse.

Racen kan passe til den, der ønsker en opmærksom hund i en tæt hverdag og holder af korte træningspas, gåture og fælles aktiviteter. Den passer dårligere i et hjem, hvor så lille en hund risikerer at blive tabt, trådt på eller udsat for voldsom leg.

## Udseende og pels

Russkiy toy er lille, elegant og næsten kvadratisk med lange ben, fin knoglebygning og tør muskulatur. Den skal se harmonisk og bevægelig ud, ikke tung eller overdrevent skrøbelig. De store, tynde og opretstående ører er et tydeligt kendetegn. Standarden angiver 22–27 cm i skulderhøjde og højst 3 kg, med 25 cm og 2,3 kg som ønskede pejlemærker. Ingen kan love en hvalps endelige størrelse, så se på begge forældre og voksne nære slægtninge.

Begge pelsvarianter tilhører samme race. Den glatte pels er kort, tætliggende og blank uden underuld eller hårløse pletter. Hos den langhårede variant er pelsen på krop og hals cirka 3–5 cm lang. Den skal ligge tæt og være lige eller let bølget med markante faner på ben og hale. Hos en voksen langhåret hund danner det lange hår på ørerne de karakteristiske frynser.

Godkendte farver omfatter sort, brun, blå eller en meget lys, fortyndet nuance med tan-aftegninger samt rød i forskellige nuancer med eller uden mørkere hårspidser, creme og fawn. Små farveforskelle siger intet om hundens temperament eller om, hvordan den fungerer i hverdagen.

Pelsplejen er som regel enkel. Gå jævnligt pels og hud igennem, red frynserne på den langhårede variant, før der opstår filtre, og bad hunden, når den er beskidt. Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af pelsmængde, vejr og hverdag, ikke af en fast ugeplan. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører og hud. Den naturlige hale er middellang; halekupering er forbudt i Sverige.

## Temperament og personlighed

En racetypisk russkiy toy skal være aktiv, meget glad, nysgerrig og tæt knyttet til sit menneske. Det beskriver racens ideal, ikke en garanti for, hvordan hvert individ reagerer. Arv, opvækst, erfaringer og den konkrete situation påvirker, om hunden møder ukendte mennesker og miljøer med selvtillid, tilbageholdenhed eller uro.

Mange individer registrerer hurtigt lyde og bevægelser. Gøen kan derfor blive en udfordring i hverdagen, især i opgange eller ved vinduer. Begynd tidligt med at belønne ro, lær hunden at gå væk fra døren eller vinduet på signal, og giv den et uforstyrret hvilested. At løfte hunden op, hver gang der sker noget, løser sjældent det egentlige problem; den har brug for støtte til at øve sig i situationer, der er udfordrende, men stadig til at håndtere.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Målet er, at den kan se mennesker, hunde, trafik, forskellige underlag og andre hverdagsindtryk uden at blive presset for langt. Vælg rolige hundekontakter, og giv hvalpen mulighed for at øge afstanden. Racen er så lille, at en venlig, men voldsom større hund kan skade den uden at have til hensigt at gøre det.

Hvis du vil vurdere en hvalps temperament, bør du møde moderen og gerne andre voksne slægtninge. Spørg, hvordan de reagerer på gæster, lyde, håndtering, hundemøder, og hvor hurtigt de falder til ro efter en overraskelse. En BPH-adfærdsbeskrivelse kan give mere viden om reaktionerne hos de hunde, der har deltaget, men er ikke en enkel bestået-eller-ikke-bestået prøve.

## Træning og motion

En russkiy toy har brug for at bevæge sig, udforske og lære hver dag. Størrelsen fjerner ikke behovet for gåture eller mental aktivering, men mængde og intensitet skal tilpasses alder, helbred, vejr og individ. En god hverdag rummer flere lufteture, gåture med tid til at snuse, leg, korte træningspas og tid til at falde til ro. Der findes ikke et fagligt fastsat antal minutter, som passer til alle hunde af racen.

Belønningsbaseret træning med gradvist højere sværhedsgrad passer den kvikke hund, som ofte gerne vil samarbejde. Prioritér indkald, rolige hundemøder, at gå i løs line, tryg håndtering af poter og mund samt evnen til at slappe af på en bestemt plads. Træn også hunden i at vente ved døre og i ikke at kaste sig ud af favnen eller ned fra møbler. For en hund på højst 3 kg er kontrollerede bevægelser og sikre hverdagsvaner vigtige.

Racen kan have glæde af blandt andet rallylydighed, nose work, spor, freestyle og agility med udstyr og underlag, der passer til størrelsen. Aktiviteten skal opbygge selvtillid og samarbejde, ikke kun sætte tempoet op. Hvis hunden bliver ukoncentreret, gør mere eller har svært ved at falde til ro, kan den have brug for lettere opgaver og mere restitution frem for automatisk mere motion.

Hvalpe skal have lov til at udforske og opbygge styrke uden lange, påtvungne strækninger eller gentagne høje spring. Øg belastningen gradvist. Kulde, regn og stærk varme kan hurtigt påvirke en meget lille hund, så tilpas turen efter, hvordan hunden faktisk bevæger sig og har det.

## Sundhed

De vigtigste dokumenterbare sundhedskontroller for russkiy toy i Sverige vedrører knæ, øjne og mund. Det betyder ikke, at alle hunde bliver syge, men det giver hvalpekøberen konkrete resultater at kontrollere og opdrætteren et bedre grundlag for avlsbeslutninger.

Russkiy toy er omfattet af et svensk sundhedsprogram for patellaluksation. For at afkommet kan registreres, skal begge forældre have en officiel patellastatus registreret før parringen. Undersøgelsen kan udføres fra tolv måneders alder af en dyrlæge med den krævede specialistkompetence. Resultatet graderes fra 0 til 3. Kontrollér hundens identitet, undersøgelsesdato og resultat i stedet for kun at godtage, at knæene er blevet “tjekket”.

Svenska Russkiy Toyklubbens avlspolitik er strengere end selve registreringskravet. Siden 18. marts 2026 har klubbens politik tilladt højst 0/1, og en hund med dette resultat må kun parres med en hund, der har 0/0. Klubben kræver også en officiel øjenattest, der højst er et år gammel, til sine opdrætter-, hvalpehenvisnings- og hanhundelister. Det er vigtigt at skelne mellem klubbens politik og Svenska Kennelklubbens bindende registreringsregel.

Enkeltstående fund af blandt andet forskellige former for grå stær, PRA og vitreusprolaps er dokumenteret i racen. Det er en god grund til at kontrollere aktuelle øjenresultater, men betyder ikke, at alle russkiy toy har samme risiko, eller at én gammel øjenundersøgelse beskriver hundens øjenstatus resten af livet. Hvis resultatet indeholder en anmærkning, bør du spørge om diagnosens præcise navn og den undersøgende dyrlæges anbefaling.

Tænderne kræver opmærksomhed fra hvalpealderen. Kontrollér, at mælketænderne falder ud, når de blivende tænder bryder frem, og få en dyrlæge til at vurdere tænder, der bliver siddende. Begynd tandbørstning tidligt, helst dagligt, for at mindske plak og tandsten. Påstande om hjertesygdom, hypoglykæmi eller et generelt behov for DNA-test har ikke tilstrækkeligt aktuelt, racespecifikt belæg til at blive fremstillet som generelle risici. Sådanne spørgsmål skal vurderes individuelt af en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

Russkiy toys tidligste oprindelse er ikke fuldt klarlagt, og en pålidelig fremstilling bør begynde med den dokumenterede udvikling i det 20. århundrede. English toy terrier var en populær dværghund i Rusland i begyndelsen af århundredet. Mellem 1920 og 1950 ophørte næsten al organiseret avl i Sovjetunionen, og bestanden faldt kraftigt.

I midten af 1950'erne begyndte russiske opdrættere at genopbygge deres egen toyterriertype. Mange af hundene var uden stamtavle, og den nye standard kom til at adskille sig tydeligt fra standarden for english toy terrier. Russkiy toy udviklede sig derefter videre som en selvstændig race.

Den langhårede variant har et usædvanligt veldokumenteret udgangspunkt. Den 12. oktober 1958 blev en hanhvalp født efter to glathårede hunde, hvoraf den ene havde lidt længere pels. Hvalpen udviklede lange frynser på ører og ben. Egenskaben blev bevaret gennem videre avl under ledelse af Moskva-opdrætteren Yevgueniya Fominichna Zharova, og varianten blev kendt som den langhårede Moskva toy terrier.

FCI godkendte racen foreløbigt i 2006 og endeligt i 2017. Sverige godkendte den i 2006; samme år blev navnet ændret til russkiy toy, og racen blev placeret i gruppe 9 for selskabshunde. I dag er glathåret og langhåret to varianter af den samme anerkendte race.

Fortællinger om adelsdamer, rottefangst og “levende ringeklokker” findes i ældre racetekster, men den svenske avlsstrategi beskriver den tidlige historie som vanskelig at fastslå og i høj grad baseret på mundtlige overleveringer. De oplysninger bør derfor ikke fremstilles som sikker historie.

## At leve med racen

En russkiy toy kan trives både i lejlighed og hus. Boligens størrelse betyder mindre end regelmæssige lufteture, aktivitet, hvile og træning. I etagebyggeri skal du arbejde særligt med lyde, situationer ved døren og gøen. En lille krop betyder ikke, at gåture kan erstattes af, at hunden bliver båret eller får lov at klare sine behov indendørs.

Når det gælder børn, er det afgørende spørgsmål ikke, om racen er “børnevenlig”, men om de voksne kan beskytte både hund og barn. Små børn skal altid have en voksen til stede. De må ikke bære eller jage hunden eller forstyrre den, når den spiser eller hviler. Indret et trygt sted, hvor barnet ikke følger efter. Selv et hændeligt fald kan skade en hund, der højst vejer 3 kg.

Den samme forsigtighed er nødvendig med større hunde. Vælg rolige legekammerater, afbryd fysisk voldsom leg, og lad ikke størrelsesforskellen blive et eksperiment. Samliv med en kat eller en anden hund kan fungere, men afhænger af individerne og introduktionen. Begynd på afstand med korte, kontrollerede møder. Katten skal have egne ressourcer og en sikker flugtvej.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden føler sig tryg i hjemmet. Begynd med at gå væk eller forlade hjemmet i meget kort tid, og øg først, når hunden kan hvile. Et kamera kan afsløre rastløs vandren, lyd eller forsøg på at følge efter. Jordbruksverkets råd om, at hunde bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne, siger ikke, hvor længe netop din hund trives alene; hvalpe, ældre hunde og urolige individer har brug for hyppigere opsyn og luftning.

Før køb bør du kontrollere:

- at navne og registreringsnumre stemmer på forældrenes dokumenter og attester,
- officiel patellastatus og undersøgelsesdato for begge forældre,
- aktuelle øjenresultater og betydningen af eventuelle anmærkninger,
- hvordan tænder, bevægelser og temperament er fulgt op hos hvalpen og voksne slægtninge,
- hvordan opdrætteren vænner hvalpene til håndtering, hverdagslyde, forskellige underlag og meget korte perioder med afstand.

Det rette hjem ser russkiy toy som en rigtig hund i miniformat: aktiv, lærenem og social, men også fysisk sårbar i situationer, som en større hund ofte klarer uden problemer.

Russkiy toy

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Lille, elegant selskabshund (1–3 kg, 20–28 cm) med enten glat eller lang pels. Livlig, atletisk og meget knyttet til familien, vælger ofte én yndlingsperson. Opmærksom og gøende, trives bedst med blid, men konsekvent træning og moderat motion, men er fysisk skrøbelig og skal håndteres varsomt.

Crazyjoy är en uppfödare av rasen Russkiy toy med bas i Vaggeryd i Sverige. Uppfödningen av russkiy toy startade 2021 och omfattar både släthåriga och långhåriga hundar. Hundar från uppfödningen har deltagit i officiella utställningar i båda pälsvarianterna.

Crazyjoy

## Kort fortalt

Tax er en tysk jagthund i FCI-gruppe 4, udviklet til arbejde både under og over jorden. Racen findes i ni varianter: standard, dværg og kanin kombineret med korthåret, langhåret eller ruhåret pels. Det er derfor klogere at vælge tax efter størrelse, hårlag, opdrætterens avlsmål og hundenes faktiske egenskaber end efter racenavnet alene.

- **Anvendelse:** gravjagt, drevjagt, eftersøgning og selskab.
- **Arbejdsmåde:** udholdende, selvstændig og meget orienteret mod at bruge næsen.
- **Størrelse:** afgøres af brystomfanget, ikke af skulderhøjde eller en generel vægtangivelse.
- **Pels:** korthåret, langhåret eller ruhåret med tydeligt forskellige plejebehov.
- **Vigtigt sundhedsområde:** degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps, ofte samlet under betegnelsen IVDD.
- **Passer bedst til:** den, der ønsker en lavbenet jagthund med stor arbejdslyst og kan tilbyde både daglig motion, næsearbejde og konsekvent træning.

Den endelige størrelsesvariant fastlægges først, når hunden er mindst 15 måneder. Forældrene giver et rimeligt fingerpeg, men hvalpens endelige variant kan ikke loves før målingen.

## Udseende og pels

Taxen skal være lav og langstrakt, men samtidig kompakt, muskuløs og bevægelig. Kroppen er bygget til at kunne arbejde smidigt på begrænset plads, ikke til at være ekstremt lang eller tung. Racestandarden angiver omtrent en tredjedel af mankehøjden som frihøjde over jorden og et forhold mellem mankehøjde og kropslængde på cirka 1:1,7–1,8.

Brystomfanget måles efter 15-månedersalderen fra mankens højeste punkt til brystkassens laveste punkt. De gældende intervaller er:

- **Standardtax:** hanner mere end 37, men højst 47 cm; tæver mere end 35, men højst 45 cm.
- **Dværgtax:** hanner mere end 32, men højst 37 cm; tæver mere end 30, men højst 35 cm.
- **Kanintax:** hanner 27–32 cm; tæver 25–30 cm.

De tre hårlag er mere end en forskel i udseende. Korthåret tax har en kort, tæt og glat pels, der ligger tæt til kroppen. Den kræver normalt begrænset, regelmæssig pleje, men bør alligevel ses efter efter ture i terrænet. Langhåret tax har underuld og længere faner, som bør redes dér, hvor der let dannes filtre, især bag ørerne og på ben, bug og hale. Ruhåret tax har dækhår, underuld, skæg og markerede øjenbryn. En korrekt ru pels trimmes efter behov; klipning giver ikke den samme pelsstruktur.

Godkendte farver og mønstre afhænger delvist af hårlaget. Rød, sort eller brun med tantegninger, merle og brindle indgår i standarden, mens vildtfarver er typiske for ruhår. Pelsfarve er ikke en genvej til temperament eller jagtlyst, men visse farvekombinationer har betydning for sundheden. Bed opdrætteren forklare både den registrerede farvebetegnelse og arvegangen, hvis hvalpen er merle.

## Temperament og personlighed

Raceidealet for tax er venligt og afbalanceret uden frygt eller aggression, men også energisk, udholdende og selvsikkert. Selvstændigheden kommer fra arbejde, hvor hunden skal træffe beslutninger på afstand af føreren. I hverdagen kan den samme egenskab vise sig ved, at taxen undersøger, om en regel virkelig gælder hver gang.

Jagtlyst, socialitet, tendens til at give lyd, legelyst og evne til at falde til ro varierer mellem individer og familielinjer. Den svenske analyse af Beteende- och personlighetsbeskrivning hund, BPH, tegner et billede af mange trygge taxer, men omfatter mindre end én procent af den undersøgte svenskfødte bestand. Den kan derfor ikke bruges som et løfte om en bestemt hvalps personlighed. Påstande om, at et bestemt hårlag altid er roligere, lettere at træne eller mindre interesseret i jagt, er også for brede.

Spørg i stedet, hvordan forældrene og nære slægtninge fungerer hjemme, ved besøg, på tur og i nye miljøer. For en jagttax er prøveresultater og praktisk brug relevant; for en selskabshund er det lige så vigtigt at få konkrete eksempler på, hvordan hundene falder til ro efter aktivitet, hvor meget de gør, og hvordan de fungerer ved håndtering. En seriøs opdrætter bør kunne beskrive både styrker og det, der kræver arbejde.

## Træning og motion

En tax har brug for daglig fysisk aktivitet og meningsfuldt næsearbejde, men ét fast antal minutter passer ikke til alle. Alder, kondition, underlag, størrelsesvariant, sundhed og den måde, hunden arbejder på, afgør belastningen. En voksen, rask tax kan være en udholdende tur- og friluftshund, mens en hvalp skal opbygge styrke og koordination gradvist, og en hund med rygsymptomer har brug for en plan fra dyrlægen.

Spor, søgeøvelser, personspor og omhyggeligt placerede godbidssøg lader taxen bruge sin største ressource: næsen. Korte, tydelige træningspas med en belønning, hunden virkelig værdsætter, fungerer ofte bedre end gentagelser uden et klart mål. Træn tidligt indkald, stop, at følge føreren og evnen til at afbryde et duftspor. Jagtlyst forsvinder ikke gennem lydighed, så en lang line og gennemtænkte valg af miljø er vigtige, når indkaldet ikke er sikkert. I Sverige må hunde ikke drive eller forfølge vildt uden for jagt, og fra 1. marts til 20. august kræves der særlig kontrol dér, hvor der kan være vildt.

At tage hensyn til ryggen betyder ikke, at en rask tax skal leve stillesiddende. Der er ikke belæg for, at et totalforbud mod alle trapper eller hop op og ned fra møbler i sig selv forebygger IVDD. Opbyg i stedet en god grundkondition, hold hunden i normalt huld, mindsk risikoen for at glide i hjemmet, og undgå ukontrollerede høje hop eller sammenstød. Tilpas hjælp på trapper og ved løft efter hundens alder, størrelse og sundhed.

## Sundhed

Degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps er taxens vigtigste racespecifikke sundhedsproblem. IVDD betyder, at skiverne mellem ryghvirvlerne forandres og i nogle tilfælde trykker mod nerver eller rygmarven. Søg hurtigt dyrlæge, hvis taxen pludselig får tydelige ryg- eller nakkesmerter, krummer ryggen, nægter at bevæge sig, går usikkert, mister kraft i benene eller får svært ved at kontrollere urin og afføring. Vent ikke på, at svage neurologiske tegn går over af sig selv.

SKK's officielle rygscreening af tax med røntgen tæller forkalkede skiver. Undersøgelsen foretages fra toårsdagen til dagen før fireårsdagen, og resultatet angives som K0, K1–K2, K3–K4 eller K5–K26. K0 betyder, at der ikke er fundet forkalkninger, mens et højere K-tal betyder flere helt eller delvist forkalkede skiver. Resultatet er et grundlag for avl og risikovurdering, ikke en garanti for, at hunden aldrig får eller med sikkerhed vil få kliniske problemer. Oplysninger om diskusprolaps hos forældre, søskende og tidligere afkom er derfor også vigtige.

Rygscreening og øjenlysning er frivillige for tax i Sverige. Svenska Taxklubbens racespecifikke avlsstrategi anbefaler alligevel, at ryg- og familiehistorik indgår i vurderingen, og at avlshunde øjenlyses før avlsdebut og senere i livet. PRA forekommer i racen. De gældende registreringsbestemmelser for tax regulerer blandt andet variant, hårlag, farve og endelig størrelsesmåling, men angiver ikke ryg- eller øjenundersøgelse som obligatoriske vilkår for registrering. En køber bør derfor bede om de faktiske resultater i stedet for at nøjes med udtrykket »sundhedstestede forældre«.

Følg også hundens huld: en talje skal kunne ses, og ribbenene skal kunne mærkes med et let tryk. Når merle indgår i en kombination, bør opdrætteren kunne redegøre for farveanlæggene. To merleanlæg kan give dobbelt merle, som hos hunde er forbundet med øget risiko for høre- og øjenproblemer.

## Historie og oprindelse

Taxen blev udviklet i Tyskland fra lavbenede jagthunde til arbejde under jorden. Sådanne hunde har været kendt siden middelalderen, mens den organiserede avl fik tydeligere form i 1800-tallet. Den tyske taxklub blev grundlagt i 1888, og avlen kom til at omfatte de tre størrelser og tre hårlag, som udgør nutidens ni varianter.

Racens lave form, kraftige forpart, udholdenhed og selvstændighed har en praktisk forklaring. Taxen skulle kunne følge vildt under jorden, men også arbejde som drivende eller stødende hund og hjælpe ved eftersøgning. I Sverige blev den især vigtig som langsomt drivende hund, da rådyrbestanden voksede i 1940'erne. Svenska Taxklubben blev grundlagt allerede i 1901.

Det historiske anvendelsesområde kan stadig mærkes i hverdagen. En tax, der aldrig skal på jagt, har alligevel brug for at få afløb for næsearbejde, problemløsning og bevægelse. Det er også derfor, en køber bør spørge, hvad opdrætteren faktisk prioriterer: gravjagt, drivende jagt, eftersøgning, udstilling eller først og fremmest selskab.

## At leve med racen

En tax kan trives i en lejlighed, hvis den får tilstrækkelig tid ude, aktivitet og træning i at håndtere lyde i opgangen og uden for døren. Boligens størrelse er mindre afgørende end hverdagens indhold. Planlæg flere lufteture, mulighed for at snuse i roligt tempo og et sted, hvor hunden kan hvile uforstyrret. Alenetid skal læres gradvist; afbryd og gør øvelsen lettere, hvis hunden viser uro. Jordbruksverkets råd om at lufte hunden mindst hver sjette time i dagtimerne handler om luftning, ikke om hvor længe den enkelte tax bør være alene.

En tax kan blive en god familiehund med børn, men små børn og hunde skal altid have en voksen til stede. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler. Små børn bør ikke bære taxen; en lille hund kan let blive tabt, og ryg og bagpart skal støttes ordentligt ved løft. Hunden skal altid have et trygt, uforstyrret hvilested.

Samvær med andre hunde eller katte afhænger af individet, tidligere erfaringer og jagtlyst. Lad introduktionen foregå roligt, brug en barriere, og giv begge dyr hver sit sikre område. En tax med stærk jagtlyst bliver ikke nødvendigvis pålidelig sammen med kanin, marsvin eller kat, blot fordi møder trænes. Sikker fysisk adskillelse kan være den rigtige langsigtede løsning.

Før et køb bør du bede om konkrete svar på følgende:

- Hvilken størrelse og hvilket hårlag forventes hvalpen at få, og hvor sikkert kan det vurderes?
- Hvad bruges forældrene til, og hvordan fungerer de og nære slægtninge i hverdagen?
- Findes der et officielt K-resultat og oplysninger om kliniske rygproblemer hos forældre, søskende eller tidligere afkom?
- Hvornår blev forældrene sidst øjenlyst, og hvad viser resultatet?
- Hvilke BPH-, jagt- eller udstillingsresultater er registreret og relevante for netop dette kuld?
- Hvordan er hvalpene blevet vant til håndtering, hverdagslyde, mennesker og korte stunder uden deres kuldsøskende?

Det bedste match er ikke automatisk den mindste hvalp, den roligste under besøget eller den farve, du først lægger mærke til. Vælg den kombination, hvor opdrætterens mål, hundenes dokumenterede sundhed og temperament samt din egen hverdag peger i samme retning.

UK Dachshund Club

British Veterinary Association

FCI - Fédération Cynologique Internationale

Tax: modig, langstrakt og kortbenet jagthund, oprindeligt avlet til grævling og kanin. Findes med glat, lang og ruhåret pels, i normal- og dværgstørrelse. Loyal, sikker i sporet, selvstændig og ofte gøende. Har brug for regelmæssig, men skånsom motion og vægtkontrol for at skåne ryggen.

Ögonblickets är en uppfödare av rasen Tax med bas i Lundsbrunn i Sverige. Uppfödningen är inriktad på strävhårig tax. Historiken med rasen går tillbaka till 2017.

Ögonblickets

## Kort fortalt

Fransk bulldog er en lille, kraftig og social selskabshund fra Frankrig. Den skal være livlig og aktiv, men det korte kranium og næseparti medfører risiko for vejrtrækningsproblemer og dårligere temperaturregulering. Den, der overvejer racen, bør derfor vurdere funktion og dokumenteret sundhed lige så nøje som temperament og udseende.

- **Racegruppe og anvendelse:** FCI gruppe 9, selskabshund
- **Skulderhøjde:** hanhunde 27–35 cm, tæver 24–32 cm
- **Vægt:** hanhunde 9–14 kg, tæver 8–13 kg
- **Pels:** kort, glat og uden underuld
- **Farver i racestandarden:** fawn, brindlet og broget, med de aftegninger som standarden beskriver
- **Ideelt temperament:** social, livlig, legesyg og hengiven
- **Vigtig svensk sundhedsundersøgelse:** RFG-Scheme har været obligatorisk før avl inden for SKK siden 1. januar 2025

Racen er ikke et oplagt valg for den, der ønsker en hund med et lille behov for pleje og opfølgning. En fransk bulldog skal kunne bevæge sig frit og trække vejret frit, også når den er i bevægelse. Hørbar eller anstrengt vejrtrækning er ikke et charmerende eller normalt racetræk.

## Udseende og pels

Fransk bulldog skal være kompakt og muskuløs uden at blive tung, ubevægelig eller overdrevet. Kroppen er lidt længere end skulderhøjden, hovedet er bredt, og de opretstående såkaldte flagermusører er et tydeligt kendetegn. Helheden skal fungere i bevægelse: åbne næsebor, tilstrækkelig næselængde, frie bevægelser og en krop, der ikke forhindrer hunden i at være aktiv, er vigtigere end et ekstremt udseende.

Racestandarden angiver forskellige mål for de to køn. Hanhunde skal være 27–35 cm høje og veje 9–14 kg, mens tæver skal være 24–32 cm og veje 8–13 kg. Tallene er ikke en målvægt for hvert individ. Et passende huld vurderes ud fra hundens bygning, muskelmasse og fedtlag; overvægt belaster vejrtrækning, led og ryg.

Pelsen er kort, glat, blød og blank og mangler underuld. Fældning kan normalt håndteres med enkel børstning efter behov. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører, tænder og hud. Ansigtsfolder skal holdes rene og tørre, men plejen bør styres af, hvordan huden faktisk ser ud. Rødme, lugt, væske, kløe eller ømhed er grund til at søge rådgivning, ikke blot til at rense oftere.

Racestandardens farver er fawn, brindlet og broget. Blå og merle er ikke godkendte farver. En hvalp, der markedsføres med en ”sjælden farve”, bør vurderes ud fra det samme vigtige grundlag som alle andre: registrering, vejrtrækningsfunktion, forældredyr og opdrætterens avlsarbejde.

## Temperament og personlighed

Ifølge racestandarden skal fransk bulldog være social, livlig, legesyg og hengiven. Mange individer søger gerne kontakt og holder af at deltage i familiens hverdag. Racen kan lære hurtigt, men selvstændighed og stædighed betyder, at tydelige rutiner og gode belønninger ofte virker bedre end gentagelser og hårde korrektioner.

Racestandarden beskriver et ideal, ikke hver enkelt hund. Arv, tidlige erfaringer, sundhed, smerter, miljø og træning påvirker, hvordan et individ opfører sig. En hund, der har svært ved at trække vejret eller er generet i hud, ryg eller led, kan også have mindre tålmodighed og restituere dårligere. Temperament bør derfor vurderes sammen med den fysiske funktion.

BPH viser, hvordan en bestemt hund reagerede under en standardiseret adfærdsbeskrivelse. Det er ikke en bestået-eller-ikke-bestået-test og ingen garanti for hvalpens fremtidige personlighed. Den ældre svenske BPH-analyse omfattede kun en lille andel af de svenskfødte hunde. For en hvalpekøber er det derfor mere værdifuldt at møde tæven og spørge, hvordan forældre og nære slægtninge håndterer fremmede mennesker, hundemøder, uventede lyde, kropshåndtering, aktivitet og hvile.

Racen kan passe til en velforberedt førstegangsejer, som er indstillet på belønningsbaseret træning, daglig aktivitet og mulige dyrlægebehov. Den passer dårligere, når valget hovedsageligt bygger på lille størrelse, et bestemt udseende eller antagelsen om, at en kortsnudet hund automatisk har brug for meget lidt motion.

## Træning og motion

En fransk bulldog har brug for daglige ture, næsearbejde, leg og hverdagstræning, men der findes ikke et antal motionsminutter, som passer til alle. Alder, kondition, vejr og frem for alt hundens vejrtrækning og restitution afgør, hvad der er passende. Afkøling ved at halse er mindre effektiv hos kortsnudede hunde, så den samme aktivitet kan være let på en kølig dag og uegnet i varme.

Planlæg hellere flere overkommelige aktiviteter end én lang session, der skal gennemføres. Lad hunden snuse, gå roligt i varieret terræn og bruge hovedet gennem søg og enkel problemløsning. Byg konditionen gradvist op, og hold øje med hunden under hele aktiviteten. Sænk tempoet eller stop, hvis vejrtrækningen bliver tydeligt støjende eller anstrengt, næseborene trækker sig sammen, hunden bruger bugen kraftigt til at trække vejret, sakker bagud eller ikke restituerer normalt. Udtalt åndenød, blålige slimhinder, usikker gang, kollaps eller bevidstløshed kræver øjeblikkelig kontakt til en dyrlæge.

På varme dage skal turene flyttes til køligere tidspunkter, tempoet sænkes, og hunden skal have adgang til skygge, vand og et køligt hvilested. Efterlad aldrig hunden i en varm bil eller et andet lukket rum. En hund, der gentagne gange får problemer ved moderat aktivitet eller varme, har brug for en dyrlægevurdering; løsningen er ikke blot at undgå al motion.

Prioritér kontakt, at gå roligt i line, indkald, at afslutte leg, at falde til ro og at acceptere kontrol af mund, ører, ansigtsfolder, poter og kløer. Træn alenetid i meget små trin, når hunden allerede er tryg hjemme. Belønningsbaserede metoder gør opgaven tydelig og letter nødvendig håndtering.

## Sundhed

Det vigtigste sundhedsproblem at forstå hos fransk bulldog er BOAS, obstruktivt luftvejssyndrom hos kortsnudede hunde. Det opstår, når der ikke er plads nok til bløddelene i den forkortede næse og svælg. Følgerne kan være støjende eller anstrengt vejrtrækning, dårlig udholdenhed, søvnforstyrrelser og vanskeligheder med at regulere kropstemperaturen.

RFG-Scheme er en dyrlægeundersøgelse, der vurderer vejrtrækningsfunktionen før og efter tre minutters rask bevægelse og graderer resultatet fra 0 til 3. Inden for SKK har fransk bulldog siden 1. januar 2025 været omfattet af et sundhedsprogram på niveau 2: hunde, der bruges i avl, skal have et resultat før parring. Et officielt resultat kan registreres fra 24 måneders alder og må ikke være ældre end to år ved parringen. Grad 0 anbefales; hunde med grad 2 eller 3 må ikke bruges i avl efter SKK's regler. En hund, der er opereret i luftvejene, kan ikke undersøges inden for programmet.

Et RFG-resultat beskriver hundens tilstand på undersøgelsestidspunktet og fjerner ikke behovet for egne observationer. Det er ingen livslang garanti og fortæller heller ikke alt om andre sundhedsrisici. Før et hvalpekøb bør du bede om forældrenes registrerede navne, undersøgelsesdatoer og faktiske RFG-grader. Se helst forældredyrene både i hvile og efter normal bevægelse: vejrtrækningen skal være fri, restitutionen rimelig og næseborene åbne. Acceptér ikke ”testet” eller ”dyrlægekontrolleret” som erstatning for det registrerede resultat.

Andre dokumenterede risikoområder er allergi og hudproblemer, problemer i ryg, skelet og led, herunder patellaluksation, samt skader på de fremtrædende øjne. Det betyder ikke, at hver hund bliver ramt. Spørg om tilbagevendende hudproblemer, halthed, rygsmerter og øjenskader hos forældre og nære slægtninge. Den svenske raceklub anbefaler også hvalpekøbere at spørge til patella, hjerte og de voksne hundes vejrtrækning; dette skal holdes adskilt fra det formelle RFG-krav.

Kontakt en dyrlæge ved tilbagevendende vejrtrækningslyde, tydelig intolerance over for motion eller varme, søvnproblemer på grund af vejrtrækningen, hud der lugter eller gør ondt, tilbagevendende halthed, rygsmerter eller et rødt, løbende eller smertefuldt øje. Tidlig vurdering er bedre end at vente på, at et problem bliver ”typisk for racen”.

## Historie og oprindelse

Fransk bulldog blev formet som race i Paris i slutningen af 1800-tallet. Den første raceklub blev dannet i Paris i 1880, den første hund blev registreret i 1885, og den første racestandard blev fastlagt i 1898. Samme år anerkendte den franske kennelklub racen.

Racen blev udviklet som selskabshund og fik den kompakte krop, det brede hoved og de opretstående flagermusører, som stadig kendetegner standarden. Fransk bulldog blev vist i Sverige første gang i 1913. Den historiske type forklarer nutidens udseende, men moderne avl må ikke forstærke træk så meget, at vejrtrækning, øjne, ryg, hale eller bevægelser påvirkes negativt.

## At leve med racen

Fransk bulldog kan bo i lejlighed eller hus, fordi boligens størrelse ikke i sig selv afgør, om hverdagen fungerer. Det afgørende er, at hunden får daglig aktivitet, kan hvile uforstyrret og har et trygt, køligt miljø. I en lejlighed bør lyde i opgangen og uden for vinduer håndteres med tidlig træning, og adgang til elevator eller mange trapper kan få praktisk betydning, hvis hunden har smerter eller svært ved at trække vejret.

Med børn gælder den samme sikkerhedsregel som for alle hunde: en voksen har ansvaret for samspillet. Børn må ikke forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, klatre på den eller fortsætte, når den forsøger at gå væk. Indret et beskyttet hvilested, og lær både børn og hund rolige former for samvær. En lille krop og et legesygt temperament gør ikke automatisk et individ sikkert med børn.

Samvær med andre hunde eller katte afhænger af individerne og deres erfaringer. Foretag introduktioner gradvist, med mulighed for at adskille dyrene og uden at tvinge nærkontakt frem. Socialisering kan forbedre forudsætningerne, men garanterer ikke, at alle kombinationer fungerer. Vær især opmærksom på stress, ressourceforsvar og om den anden hunds leg bliver for fysisk for et individ med begrænset vejrtrækningskapacitet.

Alenetid skal trænes gradvist med meget korte perioder i begyndelsen. Øg først, når hunden kan være rolig, og brug gerne et kamera til at opdage uro eller gøen, som ikke bemærkes, når du kommer hjem. Racen bør ikke vælges med en plan om regelmæssigt at lade hunden være alene størstedelen af dagen.

Før køb bør hele husstanden kunne svare ja på disse spørgsmål:

- Kan vi vælge fri vejrtrækning og god funktion frem for et ekstremt udseende eller en usædvanlig farve?
- Kan vi kontrollere forældrenes identitet, RFG-grader og undersøgelsesdatoer i stedet for at stole på mundtlige forsikringer?
- Kan vi tilpasse aktiviteten til varme og dagsform uden at gøre hunden inaktiv?
- Har vi tid og økonomi til at håndtere behov for dyrlægehjælp, som kan følge med racens kropsform?

Hvis svarene er ja, og opdrætteren kan vise kontrollerbare resultater, kan fransk bulldog være en livlig og nær selskabshund. Det vigtigste valg er ikke det mest ekstreme hoved eller den sjældneste farve, men en hund, der kan trække vejret, bevæge sig, restituere og leve et aktivt hverdagsliv.

Fransk bulldog

The French Bulldog Club of England

Société Centrale Canine (France)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

The Kennel Club (United Kingdom)

Fransk bulldog er en lille, muskuløs selskabshund med kort pels og flagermuslignende ører. Den er hengiven, meget menneskeorienteret og legesyg, men samtidig rolig indendørs, hvilket gør den særdeles velegnet til livet i lejlighed. Den har brug for moderat, nøje tilpasset motion, regelmæssig pleje af hud, ører og kløer samt opmærksomhed på vejrtrækning og vægt.

Kryddkrämarens är en uppfödare av rasen Fransk bulldogg med bas i Arboga i Sverige. Uppfödningen har haft sin första registrering av fransk bulldogg sedan 2019.

Kryddkrämarens

## Kort fortalt

Bull terrier er en britisk selskabshund med et ægformet hoved, stor fysisk styrke og et ofte legesygt og fremfusende væsen. Den passer bedst til en tålmodig ejer, der træner venligt og konsekvent.

- Racen er anerkendt af FCI som race nummer 11 i gruppe 3, terriere.
- Racestandarden angiver hverken en fast skulderhøjde eller vægt. Hunden skal forene kraft med balance og bevægelighed; et bestemt talspænd afgør ikke, om den er racetypisk.
- Bull terrier og miniature bull terrier er to separate racer. Standarderne er grundlæggende ens, men miniature bull terrier har en maksimal skulderhøjde på 35,5 centimeter.
- Pelsen er kort og tilliggende. Der findes både hvide og farvede hunde.
- Raceidealet er en modig, glad og menneskevenlig hund med et ligevægtigt temperament, men den enkelte hund formes også af arv, tidlige erfaringer, træning og hverdagsmiljø.
- I en britisk undersøgelse af 4.503 bull terriere var medianlevealderen 12,0 år. Tallet beskriver gruppen i undersøgelsen, ikke hvor længe en bestemt hund vil leve.

## Udseende og pels

Bull terrieren skal være kraftigt bygget, muskuløs, velafbalanceret og bevægelig. Det mest karakteristiske træk er hovedet: Set forfra er det ægformet, og i profil løber en blød, buet linje fra issen til næsen. Øjnene er små og trekantede, mens ørerne er små, tynde og opretstående.

Der findes ingen officiel ”normalvægt” eller skulderhøjde for bull terrier. Oplysninger med et præcist interval bør derfor ikke læses som en del af racestandarden. For en kommende ejer er de praktiske spørgsmål vigtigere: Kan du holde hunden sikkert i snor? Er kroppen afbalanceret og bevægelig? Er hunden i et sundt huld, uden at styrke og muskulatur forveksles med overvægt?

Pelsen skal være kort, ensartet, hård at røre ved og ligge tæt ind til kroppen. Der kan udvikles en blød underuld om vinteren. Hvide hunde skal være hvide, men pigment i huden og aftegninger på hovedet er tilladt. Hos farvede hunde skal farven dominere over det hvide. Brindle, sort brindle, rød, fawn og trefarvet accepteres i standarden.

Pelsplejen tager ikke meget tid, men huden fortjener opmærksomhed. Børst efter behov for at fjerne løse hår, og gennemgå samtidig hud og pels. Rødme, tilbagevendende kløe, bare områder eller en pels, der bliver tynd og glansløs, bør ikke afvises som et kosmetisk problem. Kontrollér også munden. Racens særlige hovedform kan hænge sammen med en trang underkæbe, hvor hjørnetænderne trykker op i ganen; det skal vurderes af en dyrlæge.

## Temperament og personlighed

En typisk bull terrier beskrives som modig, fuld af gåpåmod, glad og venlig over for mennesker. Den kan samtidig være egensindig. I praksis betyder det ofte en hund, der sætter pris på tæt samspil, men som ikke nødvendigvis gentager en øvelse, blot fordi ejeren beder om det.

Racebeskrivelsen er et avlsmål, ikke en garanti. Man kan ikke slå fast, at alle bull terriere er børnevenlige, aggressive over for andre hunde, beskyttende eller egnede til førstegangsejere. Mød den konkrete hund og gerne forældredyrene. Spørg, hvordan de reagerer på håndtering, nye miljøer og møder med andre hunde, og hvordan de falder til ro.

Bull terrierens styrke og impulsive facon mærkes ofte tydeligst i unghundeperioden. Selv en venlig hund kan springe op, bruge kroppen i leg eller trække, når noget fanger dens interesse. En voksen skal derfor altid være til stede, når hunden er sammen med små børn. Hunden har brug for et hvilested, hvor den får fred, og børn må ikke klatre på den, forstyrre den, mens den spiser, eller forventes at kunne styre den i snor.

Racen fungerer bedst, når humor kombineres med tydelige rammer i hverdagen. Den, der holder af en hund med egne idéer og kan bevare roen, når den bliver opkørt, har bedre forudsætninger end den, der ønsker øjeblikkelig lydighed eller forsøger at løse konflikter med hårde korrektioner.

## Træning og motion

Bull terrieren har brug for daglig bevægelse, mental aktivering og træning i at falde til ro. Der findes dog ikke et velunderbygget antal timer, som passer til alle individer. Alder, helbred, kondition, vejr og hundens restitution afgør, hvordan dagen bør tilrettelægges.

En god hverdag kan veksle mellem gåture, næsearbejde, leg med faste regler, miljøtræning og en aktivitet, som hund og ejer nyder sammen. Svenska Kennelklubben nævner blandt andet spor, agility og udstilling som mulige aktiviteter for racen. Mere er ikke altid bedre: Hvis hunden bliver stadig mere opkørt, mister kropskontrollen eller har svært ved at falde til ro bagefter, skal planen justeres i stedet for blot at sætte tempoet op.

Træningen bør være positiv, belønningsbaseret og tilpasset den enkelte hund. Øg sværhedsgraden trin for trin, og brug belønninger, der faktisk betyder noget for hunden. Hundens koncentration og motivation skal styre træningspassets længde, ikke et fast antal minutter. Når en øvelse fungerer i køkkenet, skal den trænes igen i rolige udendørs omgivelser, før man forventer samme resultat blandt hunde og andre forstyrrelser.

Prioritér færdigheder, der gør en stærk hund lettere at leve med:

- at gå i løs line og søge kontakt, før hunden når at trække af sted;
- rolige hilsner med alle fire poter på jorden;
- et indkald, der bygges op på sikre steder og med lang line, hvor det er nødvendigt;
- at kunne slippe genstande og afslutte leg uden konflikt;
- et tydeligt signal til ro og et sted, hvor hunden kan slappe af.

En bull terrier kan godt være ens første hund, men ejeren skal være indstillet på at gå til træning, søge hjælp tidligt og øve hverdagens detaljer. En gennemtænkt tilgang er vigtigere end antallet af hunde, man tidligere har haft.

## Sundhed

De vigtigste dokumenterede sundhedsområder for bull terrier i Sverige er immunologiske lidelser, især hudproblemer, samt hjerte- og nyresygdom. Nordiske sundhedsretningslinjer for hundeudstillinger peger desuden på mund og bid, irriteret hud eller tynd pels samt alt for små øjenåbninger som områder, man skal holde øje med.

Det er vigtigt at skelne mellem krav og anbefalinger. Svenska Kennelklubbens gældende registreringsregler indeholder ikke et særligt krav om sundhedstest for bull terrier. Raceklubbens uofficielle sundhedsprogram er et separat redskab i avlen og fokuserer på hjerte, nyrer og hud. Det gør ikke undersøgelserne uvigtige; forskellen hjælper hvalpekøberen med at stille de rigtige spørgsmål i stedet for at nøjes med en uklar besked om, at ”alt obligatorisk er gjort”.

Bed opdrætteren om at vise dokumentation for forældredyrenes hjerte- og nyreundersøgelser og forklare, hvordan deres hudsundhed er vurderet. Spørg også, hvilke problemer der findes hos nære slægtninge. BAER-høretest, undersøgelse af knæskallerne og øjenundersøgelse ligger uden for klubbens hovedprogram, men kan være relevante for bestemte hunde og slægter. Spørg derfor, hvorfor en ekstra test er eller ikke er udført, frem for at behandle den samme liste som obligatorisk for alle kombinationer.

Når du møder en hvalp eller voksen hund, kan du kontrollere, at huden ser rolig ud, at pelsen ikke har bare eller irriterede områder, og at øjnene kan åbnes normalt. Spørg, hvordan mund og hjørnetænder er vurderet; et bid, der skader ganen, er et sundhedsproblem, ikke blot en detalje i udstillingsringen. Det er også relevant at spørge til hørelsen, især i familielinjer med meget hvidt, men ældre svenske spørgeskemaundersøgelser kan ikke forudsige en ny hvalps helbred.

Søg dyrlæge ved vedvarende kløe eller hudforandringer, ændret tørst eller vandladning, besvimelse, tydeligt nedsat udholdenhed eller smerter i munden. Sådanne symptomer kan have mange årsager og bør ikke diagnosticeres derhjemme alene ud fra racen.

## Historie og oprindelse

Den moderne bull terrier blev udviklet i Storbritannien i 1800-tallet og vist af James Hinks i Birmingham i 1862. Den svenske raceklubs avlsstrategi nævner bulldog, dalmatiner og den nu uddøde engelske hvide terrier som vigtige elementer i udviklingen af den nye type. Den engelske kennelklub anerkendte den hvide bull terrier i 1887.

Racens ældre bull-and-terrier-baggrund forbindes ofte direkte med dyrekampe, men historien kræver nuancer. Kampe mellem hunde og andre dyr blev forbudt i Storbritannien i 1835, altså 27 år før Hinks viste sin bull terrier. Den svenske avlsstrategi vurderer derfor, at det er usandsynligt, at Hinks skabte den moderne race til tyre- eller hundekampe. Hans mål var i stedet en stærk, smidig og elegant selskabs- og udstillingshund, hvor der blev lagt stor vægt på den hvide pels.

Det betyder ikke, at racens fysiske styrke er uden betydning i dag. Det betyder, at en kommende ejer får et mere præcist billede ved at vurdere den moderne hunds temperament, avl og hverdagsadfærd end ved at bruge betegnelsen ”kamphund” som en fuldstændig forklaring.

## At leve med racen

En bull terrier kan bo i lejlighed, hvis den får den rette omsorg, aktivitet og hvile. En have erstatter ikke gåture, træning eller samvær. Det afgørende er, om ejeren kan skabe en tryg hverdag for en stærk og til tider intens hund.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd med meget korte, udramatiske fravær, når hunden er faldet til i sit nye hjem, og øg kun, så længe den forbliver rolig. Hunde lærer i forskelligt tempo, så hverken race eller alder garanterer et bestemt antal timer. Hvis hunden viser uro, gør vedvarende eller ødelægger ting, når den er alene, skal træningen gå et skridt tilbage, og årsagen undersøges.

Samliv med kat eller andre hunde afhænger af individerne og af, hvordan introduktionen foregår. Hold dyrene adskilt i begyndelsen, giv katten trygge steder, som hunden ikke kan nå, og hav hunden i snor bag et gitter ved de første møder. Beløn rolig adfærd, og forebyg jagt fra første dag. Giv først mere frihed, når begge dyr er afslappede; nogle kombinationer bliver aldrig sikre uden fortsat adskillelse.

I Sverige gælder et generelt tilsynsansvar: Hunden skal holdes og passes, så den ikke forvolder skade eller væsentlig ulempe. For en bull terrier betyder det konkret en sikker line, velovervejede møder med andre hunde og en fører, som kan afbryde situationer, før hundens styrke bliver et problem.

Racen er et rimeligt valg, hvis du ønsker tæt samspil, holder af en legesyg og egensindig hund og har tid til hverdagstræning gennem hele hundens liv. Vælg en anden race, hvis du ønsker en hund, der kræver lidt træning, skal være alene en stor del af dagen eller forventes automatisk at fungere med alle børn og dyr. Det vigtigste spørgsmål er ikke, om bull terriere ”er venlige”, men om netop denne hunds egenskaber og behov passer til det liv, du reelt kan tilbyde.

Bull terrier

Svenska Bullterrierklubben (Swedish Bull Terrier Club)

Association Of Breed Specific Advice Denmark (ADBA)

Den muskuløse, ægformede Bull terrier findes både i standard- og miniatyrvariant og har en kort, letplejet pels. Som en livlig, menneskeorienteret og klovnet selskabshund har den brug for daglig motion, mental stimulering, tydelige grænser samt omhyggelig pleje af hud, led og hørelse.

Miniature Bull Terrier

Norsk Kennel Klub (Norwegian Kennel Club)

Kompakt, muskuløs terrier med ægformet hoved og trekantede øjne. Modig, klovnagtig og hengiven, med en stærk vilje, der kræver konsekvent, positiv træning og tidlig socialisering. Letplejet, kort pels, men har brug for daglig motion, mental stimulering og opmærksom sundhedspleje.

## Kort fortalt

Continental Bulldog er en mellemstor, stærk og bevægelig bulldog fra Schweiz. Racen blev udviklet som selskabs- og familiehund gennem krydsninger mellem engelsk bulldog og old english bulldog. Den hører til FCI-gruppe 2 og har siden 2022 været foreløbigt, ikke endeligt, anerkendt af FCI. Den gældende internationale racestandard blev offentliggjort i 2026.

- **Anvendelse:** selskabs- og familiehund
- **Mankehøjde:** hanner 42–50 cm, tæver 40–48 cm
- **Vægt:** normalt 20–30 kg afhængigt af størrelsen; standarden angiver cirka 30 kg for hanner og 25 kg for tæver som vejledende vægt
- **Kropsbygning:** atletisk og næsten kvadratisk, men kroppen skal være cirka 20 procent længere end mankehøjden
- **Pels:** kort, tæt, glat og blank; nogle hunde har ingen underuld
- **Temperamentsideal:** opmærksom, selvsikker og venlig, hverken aggressiv eller sky
- **Vigtigt sundhedspunkt:** vejrtrækning og øjenlåg skal vurderes hos den enkelte hund; racens avlsmål er ingen garanti for problemfri vejrtrækning

Racen passer bedst til den, der ønsker en social og aktiv hund. Den kompakte krop må ikke opfattes som et tegn på, at korte lufteture er nok. En kommende ejer skal også undersøge vejrtrækning, øjne og dokumenterede sundhedsresultater lige så nøje som temperament og udseende.

## Udseende og pels

Continental Bulldog skal ligne en atletisk bulldog, ikke en ekstremt kortsnudet eller tung hund. Kroppen er kompakt og muskuløs, men hunden skal have et jævnt, flydende bevægelsesmønster. Forholdet mellem mankehøjde og kropslængde er cirka 1:1,2, hvilket betyder, at hunden er lidt længere, end den er høj. De officielle højder er 42–50 cm for hanner og 40–48 cm for tæver.

Hovedet er kraftigt uden overdreven hud eller rynker. Næsen skal være helt sort med store og godt åbne næsebor. Næsepartiet skal normalt udgøre cirka en tredjedel af hovedets samlede længde, med en fjerdedel som accepteret nedre grænse. Det er en vigtig funktionel detalje: racetypen må ikke skabes på bekostning af frie luftveje. Øjnene må hverken være indsunkne eller udstående, og øjenlågene skal slutte tæt uden synlig irritation.

Den gældende FCI-standard fra 2026 tillader fawn i nuancer fra sandfarvet til rød, brindle og sort. Farverne kan forekomme med forskellige mængder hvidt eller mørk maske, og hvid kan være grundfarve med aftegninger i de tilladte farver. Ældre oplysninger om, at alle farver med sort næse er godkendt, er derfor ikke længere aktuelle.

Pelsen er kort, tætliggende og nem at holde øje med. Børst og bad hunden, når den faktisk har brug for det, i stedet for at følge en fast ugeplan. Tjek samtidig hud, poter, ører og eventuelle folder i ansigtet. Vedvarende rødme, fugt, kløe eller tilbagevendende irritation bør vurderes af en dyrlæge, ikke blot skjules med hyppigere rengøring.

## Temperament og personlighed

En typisk Continental Bulldog skal være opmærksom, selvsikker og venlig. Det beskriver racens ideal, ikke et løfte om, hvordan enhver hvalp bliver. Arv, tidlige erfaringer, miljø, træning og sundhed påvirker, hvordan en voksen hund reagerer på mennesker, hunde og ukendte situationer.

Racen blev udviklet til at leve tæt sammen med mennesker og kan trives med at deltage i familiens aktiviteter. Den stærke krop og legesygen betyder dog, at rolig hverdagstræning er lige så vigtig som social kontakt. Lær tidligt hvalpen at hilse med alle fire poter på jorden, vente ved døre, aflevere genstande og falde til ro, når der ikke sker noget. Det er nyttige færdigheder både i et hjem med børn og ved besøg.

Continental Bulldog kan være en førstegangshund for en velforberedt ejer, som vil træne konsekvent og belønningsbaseret. Racen er et dårligere valg for den, der ønsker en hund, som nøjes med korte lufteture, kan være alene uden træning eller forventes at klare alle sociale situationer af sig selv. En voksen hund på 20–30 kilo kræver desuden, at alle i husstanden kan håndtere hunden i snor, møder på turen og ophidsede situationer sikkert.

Se forældredyrene i hverdagssituationer, hvis det er muligt. Spørg, hvordan de reagerer på fremmede, håndtering, møder med andre hunde og restitution efter aktivitet. En generel beskrivelse som »sød familiehund« siger mindre end konkrete eksempler og en dokumenteret adfærdsbeskrivelse.

## Træning og motion

Continental Bulldog har brug for daglig fysisk aktivitet, næsearbejde, læring og mulighed for at falde til ro. Der findes ingen pålidelig minutregel, der passer til alle voksne hunde, og hvalpens motion bør ikke styres af den forenklede femminuttersregel. Alder, kropsbygning, underlag, intensitet, temperatur, vejrtrækning og restitution giver bedre vejledning end en fast tidsgrænse.

Variér gåturene med roligt næsearbejde, kontaktøvelser, kropskontrol og korte træningspas. Beløn den adfærd, du gerne vil se, og øg sværhedsgraden gradvist. Racen kan være både stærk og ivrig, så gode vaner i snor, indkald, impulskontrol og evnen til at ligge roligt er praktiske grundfærdigheder. Hårde korrektioner eller træning baseret på frygt er unødvendig og kan svække både tryghed og samarbejde.

En hvalp i vækst har gavn af selvvalgt leg, undersøgende ture og flere korte oplevelser i hverdagen. Undgå gentagne hårde spring, bratte stop eller anden belastning, som hvalpen ikke er forberedt på, men gør ikke normal bevægelse til noget farligt. Øg aktiviteten gradvist, og sørg for, at hvalpen kan hvile uforstyrret.

Ifølge racestandarden skal vejrtrækningen være lydløs, også når hunden bevæger sig hurtigt. Stop og lad hunden køle af, hvis vejrtrækningen bliver anstrengt, restitutionen tager for lang tid, eller hunden mister tempo og lyst. Vær særlig forsigtig i varmt vejr. Gentagne vejrtrækningslyde, tydelig brug af mavemusklerne, vejrtrækning med åben mund efter let anstrengelse, overophedning eller besvimelse er advarselstegn, som kræver en dyrlægevurdering.

## Sundhed

Den svenske population er stadig for lille til, at forekomsten af sygdomme kan vurderes sikkert. Det er derfor misvisende både at kalde racen problemfri og at præsentere en lang diagnoseliste, som om alle tilstandene var almindelige. Vejrtrækning og øjenlåg er de tydeligst dokumenterede risikoområder, mens led, DNA-resultater og adfærd indgår i den svenske raceklubs avlsanbefalinger.

Continental Bulldog er kortskallet og omfattet af Svenska Kennelklubbens instruktioner for at modvirke overdrevne eksteriørtræk. Her fremhæves anstrengt eller støjende vejrtrækning sammen med for kort næseparti, forsnævrede næsebor og snævre luftveje. Forkert udformede øjenlåg er det andet navngivne risikoområde. I racestandarden er vejrtrækningslyde i hvile eller bevægelse samt indad- eller udadkrængede øjenlåg diskvalificerende fejl.

Siden maj 2026 har Continental Bulldog kunnet undersøges med RFG-S i Sverige. Dyrlægen vurderer blandt andet næsebor og vejrtrækning før og efter fysisk belastning, og resultater for hunde registreret hos Svenska Kennelklubben kan ses i klubbens offentlige registre. Bed om forældrenes resultater, og læg også mærke til, hvordan hundene faktisk trækker vejret og restituerer. Et testresultat er vigtig information, men erstatter ikke observation over tid.

Det er også vigtigt at skelne mellem krav og anbefalinger. Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 indeholder ingen racespecifikke krav om HD- eller ED-status for Continental Bulldog, og gruppens udtrykkelige RFG-S-krav gælder engelsk bulldog. Den svenske avlsstrategi for racen anbefaler derimod kendt HD- og ED-status, DNA-resultater for cystinuri og DVL2 samt gennemført BPH. Det er relevante oplysninger at bede om, men de skal ikke beskrives som obligatoriske test fra Svenska Kennelklubben for racen.

Bed opdrætteren vise de originale resultater og forklare, hvordan de indgik i valget af kombination. Spørg også til vejrtrækning, øjne, hud, urinvejsproblemer og bevægelse hos forældre, søskende og tidligere afkom. Ved cystinuri og DVL2 skal du vide præcist, hvilken variant der er testet, og hvordan resultatet har påvirket kombinationen; betegnelserne »DNA-testet« eller »sundhedstestet« er ikke nok i sig selv.

## Historie og oprindelse

Continental Bulldog er en ung schweizisk race med en tydeligt dokumenteret begyndelse. I 2000 gav den schweiziske kennelorganisation opdrætteren Imelda Angehrn tilladelse til at krydse engelsk bulldog med old english bulldog. Det første kuld af de såkaldte Pickwick-krydsninger blev født i sommeren 2001.

Målet med avlsprogrammet var en mellemstor bulldog med bedre bevægelighed, lydløs vejrtrækning samt naturlig parring og fødsel. Det var avlsmål, ikke garantier for hver hund, der bliver født. Da projektet udviklede sig til en selvstændig race, gav den schweiziske kennelklub den 15. september 2004 grønt lys til fortsat avl under navnet Continental Bulldog. Den schweiziske raceklub blev stiftet samme år.

FCI accepterede racen på foreløbig basis den 30. marts 2022. Foreløbig status betyder, at racen er optaget internationalt af FCI, men endnu ikke er endeligt anerkendt. Den gældende officielle standard er dateret februar 2026 og blev offentliggjort i marts samme år. Denne tidslinje er mere præcis end blot at skrive, at racen fik fuld FCI-anerkendelse i 2022.

## At leve med racen

Continental Bulldog kan trives i mange typer hjem, hvis hverdagen rummer aktivitet, restitution, træning og løbende opfølgning på sundheden. Boligens størrelse betyder mindre end, hvordan hunden håndterer lyde, trapper, besøg, hundemøder og tid alene. Det kan fungere at bo i lejlighed, men gentagen gøen eller uro kræver træning og håndtering; racenavnet er ingen garanti for en stille hund.

Børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for en hvileplads, hvor den får fred. Den fysiske styrke betyder, at selv venlig leg kan blive voldsom for et lille barn. Lær derfor både barnet og hunden tydelige grænser, og stop legen, før den bliver for intens.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. Nogle individer lever fint med hunde eller katte, mens andre har brug for større afstand og mere styrede introduktioner. Tag udgangspunkt i den enkelte hunds erfaring og adfærd, hold de første møder rolige, og adskil dyrene, når ingen kan holde øje med dem. Socialisering giver bedre forudsætninger, men garanterer ikke et bestemt resultat.

Alenetid trænes gennem meget korte, rolige fravær og øges først, når hunden er tryg. En hvalp kan ikke forventes at være alene på samme måde som en trænet voksen hund, og voksne hunde varierer også meget. Sørg for hjælp, hvis hverdagen kræver længere fravær, end hunden kan klare uden stress.

Før et køb bør du kunne svare ja på tre spørgsmål: Kan du give hunden varieret aktivitet uden at overse vejrtrækning og varme? Kan du håndtere en stærk voksen hund med rolig, belønningsbaseret træning? Kan opdrætteren vise dokumenterede resultater for forældrenes vejrtrækning, øjne, led, DNA og adfærd? Hvis noget mangler, er det fornuftigt at vente på en bedre dokumenteret kombination.

Continental Bulldog

Continental Bulldog Club of Great Britain

Deutscher Continental Bulldog Club (Germany)

Societé Centrale Canine (France)

Denmark Continental Bulldog Club

Continental Bulldog er en middelstor, atletisk bulldog-lignende selskabshund, som er avlet frem i Europa for bedre sundhed og bevægelighed. Den har en kort, letplejet pels i mange forskellige farver, et venligt og stabilt temperament, har brug for regelmæssige gåture og mental stimulering og bliver som regel omkring 10–12 år gammel.

Great Ace's är en uppfödare av raserna Bullterrier, Miniatyrbullterrier och Continental Bulldog med bas i Heby i Sverige. Uppfödningen av bullterrier har en historik sedan 2022. Miniatyrbullterrier har funnits under kennelnamnet sedan 2025.

Great Ace's

## Kort fortalt

- American Hairless Terrier er en lille til mellemstor amerikansk terrier, som i dag primært holdes som selskabshund.
- Racen findes i to varianter: hårløs og med pels. Begge tilhører samme race.
- Den ideelle mankehøjde er 30,5–40,5 cm for både hanhunde og tæver. Racestandarden angiver ikke en bestemt vægt.
- Den skal være energisk, opmærksom, nysgerrig og lærenem. Aktivitetsniveauet kan dog variere meget fra hund til hund.
- Jagtinstinktet fra rat terrieren er stadig stærkt, især over for små dyr, selv om bar hud begrænser den hårløse variant i tæt terræn.
- Racen er anerkendt af de nordiske kennelklubber, men ikke af FCI.

American Hairless Terrier passer bedst til den, der ønsker en aktiv selskabshund og kan kombinere hverdagstræning med beskyttelse af bar hud. Manglende pels gør ikke hunden allergifri og fjerner ikke terrierens jagtlyst.

## Udseende og pels

American Hairless Terrier skal være smidig, muskuløs og en smule længere, end den er høj, med et forhold på cirka 10:9. Knoglebygningen skal være middelstærk, og bevægelserne frie og jævne med en stærk, lige ryg. Det er en atletisk terrier, ikke en skrøbelig miniaturehund.

Den ideelle mankehøjde er 30,5–40,5 cm for begge køn. Standarden angiver ikke et vægtinterval, så proportioner, muskulatur og huld fortæller mere end et uofficielt tal. Bed gerne opdrætteren om at vise, hvordan forældredyrene ser ud og bevæger sig som voksne.

Både den hårløse variant og varianten med pels er godkendt. En hårløs hvalp fødes med en blød fødselspels, som gradvist forsvinder. Når hvalpen er cirka otte til ti uger gammel, skal kroppen være hårløs bortset fra knurhår og eventuelt meget fine dun. Varianten med pels beholder en kort, glat, tæt og blank pels. Alle farver og farvekombinationer er tilladt undtagen merle og albinisme.

Hårløsheden nedarves recessivt og er knyttet til en variant i genet SGK3. En hund med pels kan derfor bære varianten uden selv at være hårløs. Denne genetiske form er ikke forbundet med den samme påvirkning af tænder og frugtbarhed som den dominante hårløshed hos visse andre hårløse racer. Det betyder dog ikke, at alle hunde skal have et komplet tandsæt: Standarden accepterer saksebid eller tangbid, og manglende præmolarer regnes ikke som en fejl.

Hudplejen bør tilpasses hundens hud og vejret i stedet for at følge en fast rutine. Den hårløse hund kan have brug for et velsiddende dækken i kulde og beskyttelse mod stærk sol. Se huden efter for gnavemærker, rifter eller rødme efter leg og gåture. Tør hud kan af og til have brug for blødgørende pleje, men tilbagevendende udslæt, kløe eller betændte områder bør vurderes af en dyrlæge. Varianten med pels har hovedsageligt brug for almindelig børstning, negleklipning og kontrol af ører og tænder.

## Temperament og personlighed

American Hairless Terrier skal være energisk, opmærksom, nysgerrig og lærenem. En tryg hund vil som regel gerne deltage i familielivet og sætte pris på både nærhed og meningsfulde opgaver. Samtidig har racen en tydelig terrierbaggrund: Den kan reagere hurtigt på bevægelse, holde øje med det, der sker uden for hjemmet, og træffe egne valg, når noget spændende viser sig.

Positive erfaringer med mennesker, hunde, underlag, lyde og forskellige miljøer tidligt i livet er vigtige. Socialisering betyder ikke, at hunden skal hilse på alle. Målet er, at den kan møde hverdagen roligt og søge støtte hos sin fører. For få svenske hunde har gennemført BPH-adfærdsbeskrivelsen til, at resultaterne kan beskrive hele racen, så se i stedet på, hvordan forældredyrene faktisk opfører sig.

Aktivitetsniveauet varierer. Den svenske raceklubs materiale beskriver både ret moderate og meget aktive hunde, der har brug for megen motion og beskæftigelse. Spørg derfor, hvordan forældrene og tidligere afkom fungerer på almindelige dage: Kan de falde til ro efter aktivitet, hvordan reagerer de på gæster og lyde, og hvor stærkt forfølger de små dyr?

Jagtinstinktet er en vigtig del af hverdagen. Racens forfædre jagede rotter og andre skadedyr, og en American Hairless Terrier kan opfatte mus, hamstere, marsvin og andre små kæledyr som bytte. Gå ikke ud fra, at samlivet er sikkert, blot fordi hunden vokser op i hjemmet. Hold dyrene sikkert adskilt, når en voksen ikke kan holde opsyn.

## Træning og motion

American Hairless Terrier har brug for daglig bevægelse, mental aktivering og træning i at finde ro. Et fast antal minutter passer ikke til alle hunde. Et bedre mål er, om hunden kan bevæge sig afslappet, bruge næsen, løse opgaver og derefter hvile hjemme uden at blive rastløs eller overtræt.

Variér gåturene med næsearbejde, korte træningspas, leg og øvelser i kropskontrol. Racen kan trives med blandt andet nose work, rallylydighed, agility og tricktræning, når belastningen passer til hundens alder og fysik. Tilpas også aktiviteten til den bare hud: Tæt bevoksning kan give rifter, mens kulde eller stærk sol kan kræve kortere pas, et andet tidspunkt på dagen eller beskyttende tøj.

Brug tydelige signaler, korte gentagelser og belønninger, som hunden virkelig sætter pris på. Nysgerrigheden og evnen til at lære betyder, at mange hurtigt opdager mønstre, også de uønskede. Beløn derfor ro ved døren, frivillig kontakt udendørs og evnen til at vende opmærksomheden væk fra noget, hunden vil jage. Hårde korrektioner kan skabe konflikt eller utryghed og lærer ikke hunden, hvad den skal gøre i stedet.

Indkald og stop omkring små dyr bør prioriteres højt, men træning fjerner ikke jagtinstinktet. Brug line eller en lang line, hvor vildt kan dukke op, indtil indkaldet fungerer sikkert i det pågældende miljø. Hvis hunden gør ad lyde eller gæster, bør du arbejde både forebyggende og praktisk: Begræns muligheden for at stå vagt ved vinduet, lær den at falde til ro på en fast plads, og beløn den for at afbryde varslingen.

## Sundhed

Der er for få registrerede hunde i Sverige til, at racens sundhed kan beskrives med stor sikkerhed. Derfor er det misvisende både at kalde American Hairless Terrier generelt sund og at fremlægge en lang liste over diagnoser, som om de alle var almindelige. En hvalpekøber får et bedre beslutningsgrundlag ved at se på forældrenes resultater, sygdomshistorikken hos nære slægtninge og opdrætterens opfølgning på tidligere kuld.

Den svenske avlsstrategi for racen anbefaler, at forældredyrenes DNA-status for prcd-PRA og primær linseluksation, PLL, er kendt før parring. En PLL-bærer bør øjenundersøges tæt på parringen. Hunde med symptomer på patellaluksation eller som er opereret for tilstanden, bør ikke bruges i avl, og opdrætteren skal sikre sig, at hvalpene kan høre før levering. Vedvarende allergi, hudproblemer og autoimmun sygdom hos afkommet bør også indgå i senere avlsbeslutninger.

Det er raceklubbens anbefalinger, ikke et obligatorisk sundhedsprogram. I Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 er den eneste særregel for American Hairless Terrier, at pelsvarianten registreres; der er ikke noget racespecifikt krav om prcd-PRA, PLL, patella- eller høretest. Regler kan ændre sig, så enhver, der planlægger avl, bør altid kontrollere den gældende udgave.

Som hvalpekøber kan du bede om at se DNA-svarene og kontrollere, hvilken hund de gælder. Et resultat for én genvariant er ikke en generel sundhedsattest. Spørg også, hvordan patella er vurderet, hvordan hvalpenes hørelse kontrolleres, og hvilke hud-, allergi-, øjen- eller immunrelaterede problemer der findes hos nære slægtninge. Fordi racen blev grundlagt på få hunde, er slægtskabet i kombinationen og åben opfølgning også vigtige spørgsmål.

En hårløs hund er ikke allergifri. Hundeallergener findes især i hud og spyt, og mængden varierer mellem individer, også inden for samme race og kuld. En person med hundeallergi bør derfor ikke vælge race alene ud fra pelsen. Tal med sundhedspersonale om risikoen, og tilbring tid med den konkrete hund flere gange, før du beslutter dig; et kort møde med en anden hund af racen giver ingen garanti.

## Historie og oprindelse

American Hairless Terrier blev udviklet fra den amerikanske rat terrier, en gård- og jagthund, som blev brugt mod rotter og andet småvildt. I efteråret 1972 blev en hårløs tæve født i et rat terrier-kuld. Familien Scott kaldte hende Josephine, og hun blev racens stamtæve. I 1981 fik hun et kuld med to hårløse og to hvalpe med pels, som dannede grundlag for den videre udvikling.

I 1980'erne og 1990'erne blev bestanden bygget op fra få hunde, og nære parringer blev brugt til at fastholde hårløsheden. Det forklarer, hvorfor genetisk variation stadig er en vigtig del af avlsarbejdet. Varianten med pels er ikke et uønsket biprodukt, men en anerkendt del af racen, som kan bidrage til en bredere avlsbase.

United Kennel Club registrerede racen som en hårløs variant af rat terrier i 1999 og som en selvstændig race i 2004. American Kennel Club gav fuld anerkendelse i 2016. Den første dokumenterede import til Sverige kom i 2005 og fik sit første kuld året efter. Svenska Kennelklubbens anerkendelse gælder fra 2017. Racen kan deltage på udstillinger og i hundesport i Norden, men er stadig ikke anerkendt af FCI.

## At leve med racen

American Hairless Terrier kan bo i lejlighed, hvis den får tilstrækkelig aktivitet udendørs, hjælp til at falde til ro og træning omkring lyde i opgangen og uden for vinduerne. Hverdagens indhold betyder mere end boligens størrelse. I en ejendom med dårlig lydisolering skal ejeren dog arbejde tidligt med alarmgøen og sørge for, at hunden kan hvile uforstyrret.

Med børn er opsyn fra voksne og respekt for hundens grænser vigtigere end racens navn. Børn og hunde bør ikke være alene sammen, og hunden har brug for et trygt hvilested, hvor den kan være i fred. Bar hud gør også hårdhændet leg, skarpe negle og uforsigtige løft ekstra uegnede.

Samliv med en kat kan fungere for nogle hunde, men jagtlysten kræver rolige og kontrollerede introduktioner. Katten skal have egne flugtveje og ressourcer, hunden skal forhindres i at jage, og møderne bør overvåges, indtil forholdet er velkendt. Små gnavere og andre byttelignende dyr skal altid holdes sikkert adskilt.

At være alene er en færdighed, hunden skal lære, ikke en medfødt raceegenskab. Begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg og rolig, og øg først tiden, når den fortsat kan slappe af. Vedvarende uro, gøen eller forsøg på at komme ud betyder, at træningen er gået for hurtigt. Planlæg pasning, hvis hverdagen kræver længere fravær, end hunden kan klare.

I et nordisk klima skal tøjet til en hårløs hund fungere, ikke blot se pænt ud. Kontrollér, at dækkenet varmer uden at gnave i armhulerne eller hen over brystet, og tilpas tiden udendørs efter vind, nedbør, temperatur og hundens bevægelse. Ved stærk sol er der brug for skygge og undertiden hudbeskyttelse. Denne ekstra omsorg er en central del af racevalget sammen med terrierens behov for aktivitet, træning og sikker håndtering omkring små dyr.

American Hairless Terrier

American Hairless Terrier Club of the United Kingdom

Svenska Terrierklubben (Swedish Terrier Club)

Dansk Terrier Klub (Danish Terrier Club)

Norwegian Terrier Club

Lille, livlig terrier, der findes både hårløs og korthåret, typisk 25–46 cm høj og 5–12 kg tung. Meget menneskeorienteret, trives bedst indendørs og fælder minimalt, hvilket ofte passer allergisarte ejere. Har brug for moderat daglig motion, mental stimulering, beskyttelse af huden samt konsekvent, positiv træning.

Moltas är en uppfödare av rasen American hairless terrier med bas i Furulund i Sverige. Intresset för rasen började omkring 2011, och verksamheten grundades 2019. Uppfödaren arbetar även med handling, rörelser och utställningsträning.

Moltas

## Kort fortalt

Border collie er en britisk hyrdehund til den, der ønsker at samarbejde, træne og give hunden meningsfulde opgaver gennem hele livet. Racen er meget lærenem og udholdende, men netop derfor ofte mere krævende end en hund, der primært er avlet til selskab.

- **Hundetype:** renracet hyrdehund, anerkendt af FCI i gruppe 1
- **Størrelse:** mellemstor; idealhøjden for hanner er cirka 53 cm, og tæver er normalt lidt lavere
- **Vægt:** cirka 12–20 kg, med variation efter køn og kropsbygning
- **Forventet levetid:** cirka 10–15 år
- **Pels:** glat eller middellang dobbeltpels i mange farver
- **Typiske egenskaber:** opmærksom, lydhør, reaktionshurtig, intelligent og stærkt motiveret for at arbejde
- **Passer bedst til:** en engageret ejer, der holder af regelmæssig træning og kan lære hunden både aktivitet og hvile

Det vigtigste før et køb er ikke, om familien går tur et bestemt antal timer, men om hverdagen giver tid til regelmæssig træning og samarbejde. En border collie skal bruge hovedet, have afløb for sine hyrdeinstinkter under kontrollerede forhold og samtidig lære at falde til ro derhjemme.

## Udseende og pels

Border collie er en atletisk og velafbalanceret hund, bygget til smidighed og udholdende arbejde snarere end til et ensartet udseende. Kroppen er en smule længere end mankehøjden, og bevægelserne skal være frie, bløde og effektive. Racestandarden angiver en idealhøjde på 53 cm for hanner og lidt mindre for tæver, men racen varierer tydeligt i både størrelse og kropsbygning.

Standarden beskriver to pelsvarianter: glat og middellang. Begge har en tæt dækpels og en blød, tæt underuld, som beskytter mod vejret. Den middellange pels danner mere krave, bukser og fane på halen, mens den glatte ligger tættere på kroppen. Mange farver og aftegninger forekommer; sort og hvid samt trefarvet er almindeligt, men racestandarden tillader stor variation, så længe hvidt ikke dominerer.

Pelsen er grundlæggende nem at passe. Børst så ofte som nødvendigt for at fjerne løs underuld og forebygge filtre, især bag ørerne og dér, hvor den længere pels danner faner. I fældeperioder skal der børstes oftere. Bad gives efter behov. En hund, der arbejder eller træner ude, bør også kontrolleres bagefter: Se poter, kløer, hud og pels efter for sår, græsaks, flåter og snavs.

## Temperament og personlighed

Border collie er opmærksom, samarbejdsvillig og meget hurtig til at opdage mønstre. Den lærer derfor ikke kun det, ejeren har til hensigt at træne, men også hvilke lyde der varsler en tur, hvordan mennesker plejer at bevæge sig, og hvilken adfærd der udløser en reaktion. Lærenem betyder altså ikke automatisk nem at leve med; uklare rutiner og utilsigtede belønninger kan fastholde adfærd lige så hurtigt som gennemtænkt træning.

Hyrdearbejde bygger på, at hunden registrerer og påvirker bevægelse. I en hverdag uden får kan den samme følsomhed blive rettet mod biler, cykler, løbere, børn eller andre dyr. Stirren, snigen, afskæring og jagt er signaler, som skal tages alvorligt tidligt. Adfærden skal afbrydes roligt og erstattes med et indlært alternativ, ikke opmuntres som en sjov særhed.

En border collie kan fungere godt i en familie, men racen er ikke generelt ”børnevenlig” uanset individ og miljø. Løb, råb og hurtig leg kan udløse hyrdeadfærd eller stress. Børn og hund skal derfor være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Samliv med kat eller andre hunde kan også fungere, især med gennemtænkte introduktioner, men kan ikke garanteres ud fra racen alene. Katten skal kunne trække sig væk, og hunden skal trænes til at lade den være i fred.

## Træning og motion

Border collie har hver dag brug for både fysisk aktivitet og opgaver, der kræver koncentration, men man kan ikke angive et bestemt antal timer, som passer til alle individer. Alder, helbred, temperament, tidligere træning og arbejdsopgaver afgør belastningen. En god hverdag veksler mellem bevægelse, problemløsning, samarbejde og restitution.

Ture i varierede omgivelser, fri bevægelse hvor det er sikkert, næsearbejde, lydighed, spor, hyrdearbejde og andre hundesportsgrene aktiverer hunden på forskellige måder. Vælg aktiviteter, hvor hunden skal lytte og træffe beslutninger, ikke kun løbe stærkt. Endeløs boldkastning eller anden ophidset gentagelse er et dårligt mål for, om hundens behov er opfyldt; det kan øge forventningen uden at lære hunden at falde til ro.

Træn kort, tydeligt og belønningsbaseret. Læg lige så stor vægt på hverdagsfærdigheder som indkald, at gå i snor, stop på afstand og at kunne se bevægelse uden at følge efter som på tricks eller konkurrenceøvelser. Beløn også rolig adfærd: at ligge på en fast plads, vente mens noget sker og falde i søvn efter aktivitet. En border collie, der altid tilbydes mere fart, kan komme i meget god form uden at lære at hvile.

Hvalpe og unghunde har brug for kontrollerede erfaringer, ikke en voksen træningsplan i miniature. Opbyg tryghed i forskellige miljøer, lad kroppen modnes og øg fysisk belastning og sværhedsgrad gradvist. Hvis hunden bliver mere ukoncentreret, lydfølsom eller fikseret trods mere aktivitet, kan løsningen være bedre balance og professionel hjælp, ikke endnu hårdere motion.

## Sundhed

Border collie betragtes som forholdsvis sund, men racen har dokumenterede problemer, som en hvalpekøber bør kende. Hofteledsdysplasi (HD), øjensygdommen CEA, andre forandringer i nethinden, epilepsi og osteochondrose især i skulderleddet er blandt de områder, som fremhæves af Svenska Kennelklubben og Svenska Vallhundsklubben.

Når du vurderer et svenskregistreret kuld, bør du begynde med at kontrollere forældrenes officielle hoftestatus og øjenundersøgelse. Ifølge Svenska Kennelklubbens regler skal øjenresultatet foreligge før parring og normalt være højst et år gammelt. Kontrollér de registrerede resultater, og spørg også til epilepsi, tilbagevendende kramper, skulderproblemer og tidlige dødsfald hos søskende, forældre og andre nære slægtninge. Normale resultater hos to forældredyr beskriver ikke hele slægtens sundhed.

Der findes DNA-test for flere arvelige tilstande i racen, blandt andet CEA, IGS, TNS og sensorisk neuropati. Hvilke test der er relevante, afhænger af afstamning og aktuelle anbefalinger. Bed derfor opdrætteren forklare, hvad der er testet og hvorfor. Ved recessive sygdomme er en rask bærer ikke det samme som en syg hund; det afgørende er, at parringen planlægges, så hvalpene ikke kan arve sygdomsvarianten fra begge forældre. En DNA-test erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse, ledresultater eller viden om slægten.

En hund med border collie collapse (BCC) kan være helt symptomfri i hvile, men blive desorienteret, ustabil eller falde under eller kort efter intens aktivitet. Hunden kan virke restitueret efter 5–30 minutter, men kollaps skal altid tages alvorligt og vurderes af en dyrlæge. BCC er ikke det samme som almindelig træthed, hedeslag eller den dynamin-1-relaterede EIC-variant, der er mere almindelig hos labrador retriever. Afbryd aktiviteten med det samme, hvis hundens fokus eller bevægelser ændrer sig unormalt.

## Historie og oprindelse

Border collie blev udviklet i grænseområderne mellem England og Skotland som arbejdshund i fåreholdet. Udvælgelsen byggede længe på praktiske hyrdeegenskaber: Hunden skulle kunne aflæse dyrene, arbejde på afstand og reagere på førerens signaler under krævende forhold. Den funktionelle baggrund forklarer racens blik, snigende bevægelser, udholdenhed og stærke trang til at kontrollere bevægelse.

FCI anerkender border collie som britisk fårehund med arbejdsprøve. I Sverige har funktionen en usædvanligt tydelig plads også i registreringen. Racen føres i Svenska Kennelklubbens særlige hyrdehunderegister, REG V, og en svenskfødt border collie kan først registreres, når begge forældredyr har bestået en hyrdehundeprøve gennem Svenska Vallhundsklubben eller har en godkendt tilsvarende prøve fra udlandet. Udseendet kan derfor variere mere end hos mange andre racer, mens arbejdsevnen fortsat står centralt i den svenske avlsmodel.

## At leve med racen

At leve godt med en border collie kræver planlægning, men ikke konstant underholdning. Målet er en hund, der kan arbejde koncentreret, når der er behov for det, og hvile, når der ikke sker noget. Den balance passer bedst i et hjem, hvor nogen oprigtigt holder af hundetræning, og hvor ansvaret ikke afhænger af, at børnene skal aktivere hunden.

En lejlighed er ikke automatisk udelukket, og en stor have er ingen garanti for et godt liv. Adgang til egnede træningsmiljøer, sikker motion og en hverdagsrutine, der faktisk kan følges, er vigtigere. I et tæt miljø skal ejeren kunne håndtere trafik, cykler, løbere, lyde og møder, uden at hunden låser sig fast i hyrdeadfærd eller konstant overvågning.

Alenetid skal trænes gradvist fra meget korte perioder og tilpasses hundens alder og reaktioner. Det svenske Jordbruksverkets råd om, at hunde bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne, er ikke et løfte om, at en hund trives alene så længe. Film gerne de første træningspas, og gå et skridt tilbage, hvis hunden går hvileløst omkring, puster, gør, ødelægger ting eller ikke kan falde til ro. En hverdag med gentagne lange arbejdsdage uden hjælp er et dårligt udgangspunkt for racen.

Før køb af en svensk hvalp bør du som minimum kontrollere tre forhold hos begge forældre: registreret hoftestatus, gyldigt øjenresultat og bestået hyrdehundeprøve. Spørg derefter til epilepsi og ledsundhed hos nære slægtninge, relevante DNA-test, hvordan forældrene fungerer i hvile og arbejde, og hvilken støtte opdrætteren giver efter købet. Det bedste match handler ikke om at finde den ”klogeste” hvalp, men om at vælge en hvalp med et temperament og arbejdsniveau, der passer til det, du kan tilbyde gennem hele hundens liv.

Border collie

Den Danske Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Border collie er en middelstor, atletisk hyrdehund, kendt for sit intense fokus, sin høje intelligens og meget høje energi. Den er udviklet til at drive får hele dagen og udmærker sig inden for hyrdearbejde, hundesport og træning. Den har brug for masser af motion, mental stimulering og tydelig vejledning i et aktivt hjem.

Hold Em är en uppfödare av rasen Border collie med bas i Trelleborg i Sverige. Uppfödningen har bedrivits under kennelnamnet sedan åtminstone 2007. Hundar från uppfödningen har genom åren förekommit inom både lydnad och utställning.

Hold Em

Qulans är en uppfödare av rasen Border collie med bas i Värnamo i Sverige. Verksamhetens historia med rasen sträcker sig tillbaka till 2012.

Qulans

## Kort fortalt

Golden retriever er en britisk apporterende jagthund i FCI-gruppe 8, udviklet til at søge efter og hente nedlagt vildt i tæt samarbejde med sin fører. Baggrunden ses stadig i racens arbejdslyst, interesse for at bære genstande og behov for både fysisk aktivitet og opgaver at løse.

- **Oprindelse:** Storbritannien, med dokumenteret udvikling i grænseområdet mellem England og Skotland
- **Oprindelig funktion:** apportering af fuglevildt på land og i vand
- **Skulderhøjde:** 56–61 cm for hanner og 51–56 cm for tæver ifølge racestandarden
- **Pels:** lige eller bølget dobbeltpels med tæt, vandafvisende underuld
- **Farve:** nuancer af guld eller creme; rød og mahogni indgår ikke i standarden
- **Raceideal:** venlig, tillidsfuld, intelligent, samarbejdsvillig og arbejdsivrig
- **Passer bedst til:** et hjem, der vil træne og aktivere hunden og lade den deltage i hverdagen

Racestandarden beskriver et ideal, ikke en garanti for hvert individ. Mentalitet, aktivitetsniveau og egenskaber i hverdagen påvirkes også af avlsretning, forældredyr, opvækst, sundhed og træning.

## Udseende og pels

Golden retriever skal være velafbalanceret, harmonisk og aktiv med en kropsbygning, der kan klare arbejde uden at blive tung eller overdrevet. Hanner er som regel større end tæver, men funktion, frie bevægelser og en sund helhed er vigtigere end et kraftigt udseende.

Pelsen består af lige eller bølgede dækhår, mere fyldige faner og tæt, vandafvisende underuld. De tilladte farver går fra creme til forskellige nuancer af guld. Rød og mahogni er ikke standardfarver, og hvidt er begrænset til nogle få hår på brystet. Farve eller kropsform fortæller dog ikke sikkert, hvilket aktivitetsniveau eller hvilken arbejdslyst den enkelte hund får.

Dobbeltpelsen fælder og har brug for regelmæssig gennemgang, især når mere underuld løsner sig. Børst hele pelsen igennem efter behov, og vær ekstra omhyggelig bag ørerne, i armhulerne og i fanerne på ben og hale, hvor filtre lettere opstår. En kam hjælper med at kontrollere, at børstningen når gennem underulden. Bad hunden, når den er snavset, ikke efter en fast kalender. Efter svømning eller våde ture er det praktisk at rede pelsen ud, lade den tørre grundigt og kontrollere hud og ører, hvis hunden viser tegn på irritation.

Klipning af kløer, tandpleje og kontrol af hud, ører og poter hører til den løbende pleje. Det vigtigste er at tilpasse rutinen til den enkelte hunds pels, fældning, aktivitet og hvor ofte den bliver våd eller snavset.

## Temperament og personlighed

Raceidealet for golden retriever er en venlig, tryg og samarbejdsvillig hund med naturlig arbejds- og apporteringslyst. Mange søger gerne kontakt, bærer genstande og sætter pris på fælles opgaver, men beskrivelsen skal ikke forstås sådan, at hver golden retriever automatisk er rolig, ukompliceret eller social med alle.

Racen modnes ofte forholdsvis sent. En ung golden retriever kan være fysisk, intens og let at distrahere længe efter, at den har nået sin fulde størrelse. Hverdagsfærdigheder som rolige hilsner, følgeskab, håndtering og evnen til at falde til ro skal derfor trænes lige så bevidst som apportering og lydighed.

Opdrættere har forskellige mål, for eksempel jagtligt arbejde, prøver, udstilling eller et bredere fokus på selskabshunde. Betegnelser som »jagtgolden« og »udstillingsgolden« giver kun et groft fingerpeg og forudsiger ikke sikkert den enkelte hunds drivkraft, udseende eller evne til at falde til ro. Bed i stedet opdrætteren beskrive forældrenes og nære slægtninges egenskaber i hverdagen, arbejdslyst, frygtreaktioner, socialitet og restitution. Arbejds- og mentalbeskrivelser kan give flere oplysninger, men de er dele af beslutningsgrundlaget og ikke garantier.

Racen kan passe til en engageret førstegangsejer, især med støtte fra opdrætteren og et hundekursus. Det kræver dog, at man er forberedt på en forholdsvis stor, stærk og ofte livlig unghund, som har brug for konsekvente rutiner, daglig aktivering og tid til at modnes.

## Træning og motion

Golden retriever har brug for daglig fysisk aktivitet, mental problemløsning og mulighed for restitution, men der findes ingen fast tidsangivelse, som passer til alle. Alder, sundhed, kondition, personlighed og avlsretning afgør, hvordan motionen bør fordeles, og hvor krævende den kan være.

En velfungerende voksenhverdag kan indeholde ture i varieret terræn, næsearbejde, søgeøvelser, apportering, lydighed og rolig træning i forskellige miljøer. Variation giver mere end at forsøge at udmatte hunden med den samme intensive aktivitet hver dag. Racen er avlet til samarbejde, så opgaver med en tydelig start, et formål og en afslutning passer ofte bedre end ukontrolleret boldkast i højt tempo.

Hvalpe har brug for korte, positive stunder med leg, miljøtræning og bevægelse samt masser af hvile mellem aktiviteterne. Belastningen skal tilpasses hvalpens udvikling og underlaget, ikke beregnes ud fra en fast minutregel. Øg varighed og sværhedsgrad gradvist, og lad hvalpens udholdenhed og restitution styre næste trin.

Belønningsbaseret træning passer som regel godt til racens samarbejdsvilje. Prioritér tidligt:

- indkald og kontakt, også omkring mennesker, hunde og fært af vildt
- at gå roligt i snor og hilse roligt
- at slippe og bytte genstande uden konflikt
- ro og ventetid før apportering eller leg
- et indlært signal til hvile og til at falde til ro

Interesse for vand er almindelig, men ikke alle golden retrievere vil bade, og svømmefærdigheder må aldrig tages for givet. Introducér vand på et lavt, roligt sted med en nem vej op, lad hunden bestemme tempoet, og hold konstant opsyn. Strøm, usikker is, algeopblomstring og bredder, som er svære at komme op på, kræver særlig forsigtighed.

## Sundhed

Hofter, albuer og øjne er centrale sundhedsområder i svensk golden retriever-avl. For en hvalpekøber er det vigtigt at skelne mellem Svenska Kennelklubbens formelle registreringskrav, raceklubbens anbefalinger og resultatet af en enkelt undersøgelse.

For at afkommet kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældredyr have officiel HD-status før parringen. Det betyder ikke, at albuebedømmelse, øjenundersøgelse og DNA-test er tilsvarende obligatoriske SKK-krav for hvert kuld af racen. Golden retrieverklubbens anbefalinger og vilkår for hvalpeformidling går længere: De omfatter blandt andet HD- og ED-resultater, en aktuel øjenundersøgelse, GR_PRA1/2-status og visse meritter.

Klubben anbefaler normalt HD A eller B og albuer uden anmærkning. Hunde med HD C eller ED grad 1 bør ifølge anbefalingerne kun bruges undtagelsesvis, og da skal kuldets beregnede HD- eller ED-indeks være mindst 100. Øjenattesten må højst være to år gammel ved parring, og mindst én forælder skal være fri eller arveligt fri for både GR_PRA1 og GR_PRA2.

Bed om de faktiske resultater, ikke blot besked om, at hundene er »testet«. Kontrollér HD- og ED-grad, indeks når det findes, dato og resultat for øjenundersøgelsen samt hver forælders DNA-status. GR_PRA1 og GR_PRA2 vedrører bestemte mutationer. Testene dækker ikke alle genetiske årsager til PRA og erstatter derfor ikke en klinisk øjenundersøgelse.

Hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi og visse øjensygdomme forekommer i racen. Racens avlsstrategi fremhæver også tumorsygdomme som et vigtigt spørgsmål for racen som helhed. Sådanne sammenstillinger kan ikke omregnes til en sikker procent eller prognose for den enkelte hvalp. Spørg derfor også til sundhed og levetid hos forældre, søskende og ældre nære slægtninge. Gode undersøgelsesresultater reducerer usikkerheden, men kan aldrig garantere fremtidig sundhed.

## Historie og oprindelse

Golden retriever blev udviklet i den sidste del af 1800-tallet i grænseområdet mellem England og Skotland for at apportere nedlagt vildt både på land og i vand. Ændrede jagtformer skabte behov for en hund, der kunne søge, markere, vente og arbejde udholdende i tæt samarbejde med føreren.

Lord Tweedmouths bevarede avlsoptegnelser dokumenterer den tidlige udvikling. En gul retriever blev parret med en Tweed water spaniel, og det fortsatte udvalg formede de egenskaber, der forbindes med racens apportering, vandarbejde og samarbejdsevne. Golden retriever blev anerkendt som selvstændig race i 1913 og introduceret i Sverige omkring 1950.

Racens moderne anvendelse er bredere end praktisk jagt, men baggrunden er stadig relevant. Søg, interesse for genstande, udholdenhed og evnen til at skifte mellem aktivitet og ventetid er egenskaber, som skal forvaltes gennem avl og træning, også hos hunde, der primært lever som selskabshunde.

## At leve med racen

Golden retriever passer bedst til mennesker, der ønsker en social og træningsvillig hund, som får lov til at deltage i hverdagen. Et venligt raceideal gør ikke hverdagsfærdigheder medfødte: En ung golden retriever skal lære at hilse roligt, gå i snor, håndtere genstande og falde til ro, også når der sker meget omkring den.

Racen kan fungere godt med børn, men samværet kræver opsyn af en voksen. Børn skal lære at respektere hundens hvile, mad og signaler, og hunden skal trænes til at hilse og lege uden at vælte eller trænge sig på. Den samme forsigtighed gælder andre dyr. Mange golden retrievere lever med hunde eller katte, men introduktionen bør ske gradvist med kontrol, afstand og et sikkert tilflugtssted for katten. Den enkelte hunds tidligere erfaringer og interesse for jagt eller genstande spiller en rolle.

En lejlighed kan fungere, hvis der er en realistisk plan for luftning og træning samt plads til våd pels og ro indendørs. En have er praktisk, men erstatter ikke ture, miljøskift eller fælles aktivitet. Racen er ofte social, og alenetid skal trænes gradvist fra korte, trygge perioder. Hvor længe en bestemt hund kan være alene, kan ikke afgøres ud fra racenavnet.

Før du køber hvalp, bør du undersøge mere end farve og forældrenes titler. Bed opdrætteren vise officielle sundhedsresultater, indeks, datoen for øjenundersøgelsen og DNA-status. Mød helst tæven, spørg hvordan nære slægtninge fungerer i hjemmet, og bed om konkrete eksempler på aktivitetsniveau, socialitet, frygtreaktioner og restitution. Vælg et kuld, hvor de dokumenterede egenskaber og opdrætterens mål passer til det liv, du faktisk kan tilbyde.

Golden retriever

The Golden Retriever Club UK

The Kennel Club UK

Venlig, mellemstor til stor retriever med tæt, vandafvisende gylden pels og blød mund. Meget lærenem, menneskeorienteret og legesyg, som har brug for daglig kontakt, regelmæssig pelspleje og 1,5–2 timers varieret motion. Oprindeligt avlet som apportør til jagt, i dag almindelig som familiehund, assistancehund og terapihund.

Mindre uppfödning av Golden retriever utanför Falun. Målet är att föda upp hundar med trevliga temperament, hundar som har sina naturliga egenskaper som apportör men som också kan hävda sig exteriört i utställnings ringen.

Bou'dabor

## Kort fortalt

Beagle er en social og udholdende jagthund, der følger duftspor med stor målbevidsthed. Den praktiske størrelse gør racen nem at have med, men den veludviklede lugtesans, jagtlysten og stemmen kræver mere planlægning, end størrelsen først antyder.

- **Oprindelse:** Storbritannien
- **Anvendelse:** Drivende jagthund til blandt andet hare, rådyr, hjort og ræv
- **Størrelse:** 33–40 cm i mankehøjde og som regel 10–15 kg som voksen
- **Temperament:** Glad, åben, livlig og venlig, men også selvstændig og stædig
- **Aktivering:** Har brug for daglig bevægelse og jævnlige muligheder for at bruge næsen
- **Pels:** Kort, tæt og vejrbestandig; nem at pleje, men fælder
- **Passer til dig, der:** Ønsker et aktivt liv med en social hund og kan håndtere indkald, lyd og stor appetit

## Udseende og pels

Beagle er en kompakt og robust hund, der skal se atletisk ud uden at være grov. Kroppen er velafbalanceret, benene solide og brystkassen udviklet til udholdende arbejde. De lange, lavt ansatte ører ligger tæt ind til kinderne, og den kraftige hale bæres højt, når hunden bevæger sig.

Racestandarden angiver 33–40 cm som ønsket mankehøjde. Ifølge svensk raceinformation vejer en voksen beagle som regel 10–15 kg. Huld fortæller dog mere end tallet på vægten: En velmuskuleret jagthund og en mindre aktiv familiehund kan veje forskelligt, selv om de er lige høje.

Pelsen er kort, tæt og beskytter mod vejret. Trefarvet i sort, gulrød og hvid er velkendt, men standarden tillader også flere tofarvede og spættede varianter. Halespidsen skal være hvid.

Pelsplejen er enkel. Regelmæssig børstning fanger løse hår, især i perioder med kraftigere fældning. Kontrollér samtidig hud, poter, kløer og tænder. Hængeører kan øge risikoen for ørebetændelse, men raske ører bør ikke renses unødigt. Hovedrysten, kløe, rødme, smerte, ildelugtende sekret eller tilbagevendende problemer bør vurderes af en dyrlæge.

## Temperament og personlighed

En typisk beagle er venlig, livlig og nysgerrig med et stabilt temperament og stor lyst til at være med. Racen er avlet til at arbejde tæt sammen med både mennesker og andre hunde og er ofte social i hverdagen. Samtidig er den ikke avlet til at vente på besked ved hvert skridt. Under jagt skal den træffe egne beslutninger og holde fast i et spor, hvilket nemt kan opfattes som stædighed derhjemme.

Mange beagler trives godt med børn og andre hunde. Det er et almindeligt træk ved racen, ikke et løfte om, hvordan hvert individ eller møde vil fungere. Børn skal lære at lade hunden spise og hvile i fred, og en voksen skal altid holde aktivt øje, når hunden er sammen med mindre børn.

Racen bruger stemmen i sit arbejde. En beagle kan gø eller give hals med en klangfuld lyd, når den følger en fært, bliver ophidset eller søger kontakt. Hvor meget lyd hunden laver, varierer. Tilstrækkelig aktivitet, gennemtænkt alene-hjemme-træning og rolige rutiner kan dæmpe unødig lyd, men den, der har brug for en helt stille hund, bør vælge en anden race.

Mad er ofte en stærk drivkraft. Det kan gøre belønningsbaseret træning nemmere, men betyder også, at mad på køkkenbordet, åbne skraldespande og det, hunden finder at spise udendørs, hurtigt kan blive et problem.

## Træning og motion

Beagle har brug for daglig fysisk aktivitet, mental træning og frem for alt meningsfuldt næsearbejde. Et fast antal minutter passer ikke til alle: Alder, helbred, jagt, tempo og anden aktivering afgør, hvor stor belastning der er passende. En god hverdag indeholder ture med tid til at snuse, længere ture i varieret terræn og jævnlige opgaver, hvor hunden får lov at søge eller følge spor.

Vildtspor, personspor, nosework og enkle søgeøvelser udnytter racens største styrke. Jagtinteresserede kan arbejde med racens traditionelle opgave som drivende hund. I Sverige arbejder beaglen alene som drivende jagthund på hare, rådyr, hjort og ræv, mens vildtspor også kan udvikle færdigheder til eftersøg. Ikke alle individer passer til alle vildtarter; måden, hunden driver på, farten og halsgivningen har betydning.

Træn med belønninger, og øg sværhedsgraden trin for trin. Korte træningspas, tydelige signaler og belønninger, som hunden virkelig værdsætter, giver bedre forudsætninger end hårde korrektioner. Brug gerne en del af den daglige foderration under træningen, så hunden ikke får flere kalorier end planlagt.

Indkald kræver særlig omtanke. En beagle, der finder et friskt spor, kan prioritere færten frem for føreren, selv om indkaldet fungerer i rolige omgivelser. Begynd uden forstyrrelser, fortsæt med lang line, og øg først sværhedsgraden, når hunden har succes. Mange beagler har brug for lang line eller et sikkert indhegnet område for at få større frihed. Slip ikke hunden løs nær trafik eller vildt, blot fordi indkaldet virkede dagen før.

Lær også hunden at falde til ro. En beagle, der både får lov at arbejde og hvile, er ofte lettere at leve med end en hund, der hele tiden holdes i gang.

## Sundhed

Beagle regnes overordnet for en sund race, men også sjældne sygdomme kan ramme enkelte hunde. Svensk raceinformation nævner blandt andet forstyrrelser i skjoldbruskkirtlen, diskusprolaps, epilepsi, steroidresponsiv meningitis-arteritis og hoftedysplasi. Den svenske avlsstrategi for racen, RAS, omtaler også de arvelige sygdomme Musladin–Lueke syndrom, MLS, og Lafora-epilepsi.

Når du taler med en opdrætter, bør du bede om konkrete svar:

- Hvilken teststatus for MLS og Lafora har begge forældre? Hvis den ene forælder er bærer, skal den anden være genetisk fri ifølge racens avlsstrategi.
- Findes der epilepsi, meningitis, rygproblemer, forstyrrelser i skjoldbruskkirtlen eller andre tilbagevendende problemer hos nære slægtninge?
- Hvordan er forældredyrenes temperament og jagtlige egenskaber blevet vurderet?
- Hvilke gældende anbefalinger og registreringsregler har opdrætteren fulgt for netop denne kombination?

Hoftedysplasi forekommer med lav hyppighed, men Beagle har ikke noget racespecifikt krav om officiel HD-status i Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026. Spørg derfor, hvad opdrætteren faktisk har undersøgt og hvorfor, i stedet for at gå ud fra én generel liste over undersøgelser. Regler og anbefalinger kan ændre sig fra år til år.

Vægten er vigtig i hverdagen. Afmål maden, regn træningsbelønninger med i dagsrationen, og følg hundens huld over tid. Tilpas fodermængden til alder, arbejde og aktivitetsniveau, og spørg dyrlægen til råds, hvis vægten stiger, eller hunden har brug for en individuel plan. Opbevar også mad, medicin og affald uden for rækkevidde; en madglad beagle kan være både hurtig og opfindsom.

## Historie og oprindelse

Beagle blev udviklet i Storbritannien som en lille drivende hund til jagt til fods, især på hare. Racenavnet er dokumenteret siden 1400-tallet, men den type, vi kender i dag, blev først rendyrket i 1870'erne. I britisk tradition arbejdede flere beagler sammen i en flok, mens jægerne fulgte efter til fods.

De første kendte beagler i Sverige blev vist i Göteborg i 1891. Det svenske racearbejde tog fart, da Svenska Beagleklubben blev stiftet i 1953. Her blev brugen tilpasset nordisk jagttradition: I stedet for at arbejde i flok søger, rejser og driver én beagle normalt vildtet alene med hørbar halsgivning.

Den historie er let at genkende i nutidens hund. Næsen mod jorden, udholdenheden, selvstændigheden og stemmen er ikke små særheder ved siden af familiehunden. De er selve grundlaget for racens funktion og skal også have en rimelig plads i et hjem, hvor hunden ikke bruges på jagt.

## At leve med racen

Beagle passer bedst hos mennesker, der sætter pris på en aktiv, social og næsestyret hund og kan planlægge efter sikkerhed og lyd. Hverdagen betyder mere end boligens størrelse. Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hunden får passende aktivitet, kan falde til ro indendørs og ikke generer naboerne. I en ejendom med dårlig lydisolering skal du være forberedt på, at lydniveauet kan blive et problem.

En have erstatter ikke ture eller meningsfuldt arbejde, og hegnet skal være sikkert. Uden for et indhegnet område er en velsiddende sele og lang line ofte mere nyttig end håbet om et perfekt indkald. Mad og affald skal opbevares, så hunden ikke kan nå det.

Alenetid skal trænes gradvist fra meget korte øjeblikke og med hensyn til hundens alder og reaktioner. Det svenske Jordbruksverket anbefaler, at hunde luftes mindst hver sjette time i dagtimerne og oftere, hvis de er hvalpe eller ældre. Det er en vejledning om luftning og betyder ikke, at en bestemt hund kan være alene så længe. En beagle, der bliver urolig, hyler eller ikke kan falde til ro, har brug for, at I går langsommere frem, mere selskab og en hverdag, der passer bedre til individet.

Katte kan fungere i samme hjem, men introduktionen skal foregå langsomt og under kontrol. Katten har brug for hundefri områder og frie flugtveje, og hunden må aldrig få lov at øve sig i at jage katten. Vær ekstra forsigtig med kaniner, gnavere og fugle: Racens jagtbaggrund betyder, at trygt samliv ikke kan tages for givet.

Vælg Beagle, hvis du vil gøre næsearbejde til en del af hverdagen og kan lide en selvstændig, udholdende hund, der bruger stemmen. Vælg en anden race, hvis du ønsker en stille hund, der nemt kan gå løs, nøjes med korte ture eller regelmæssigt skal være alene gennem lange arbejdsdage.

Beagle

The Beagle Club

Beagle er en lille, robust drivende jagthund med kort, fældende pels og en karakteristisk, hylende stemme. Den er glad og nysgerrig og plejer at være venlig over for både børn og andre hunde. Den har brug for daglig motion, mental stimulering, sikker indhegning og kontrol med vægten, men pelsplejen er enkel.

## Kort fortalt

Wachtelhund er en udpræget skovjagthund til den aktive jæger, ikke en selskabshund, der en gang imellem kommer med på jagt. Racen søger selvstændigt efter vildt, driver med tydelig hals og bruges især som kortdrivende hund på klovbærende vildt og vildsvin. En færdigtrænet hund kan også bruges til eftersøgning og apportering på land og i vand.

- **Oprindelse:** Tyskland
- **Racegruppe:** gruppe 8, apporterende hunde, stødende jagthunde og vandhunde
- **Størrelse:** hanner 48–54 cm og tæver 45–52 cm i skulderhøjde
- **Vægt:** cirka 18–25 kg, afhængigt af hundens størrelse
- **Arbejdsform:** selvstændigt skovsøg, korte drev med hals, eftersøgning og apportering
- **Passer bedst til:** en hundevant, aktiv jæger med egnede jagtarealer og tid til indjagning
- **Pels:** tæt underuld og kraftige dækhår, som oftest er bølgede

Det vigtigste spørgsmål før et køb er derfor ikke, om familien kan motionere meget, men om hunden jævnligt får lov til at jage på den måde, racen er avlet til. Gåture, løb og andre aktiviteter kan opbygge kondition og samarbejde, men de erstatter ikke racens hovedopgave.

## Udseende og pels

Wachtelhunden er en mellemstor, muskuløs og let rektangulær hund med kraftige knogler. Den skal ligne en udholdende arbejdshund og må ikke virke højbenet. Vægten varierer med størrelsen; tæver er ofte lidt lettere end hanner.

Pelsen består af tæt underuld og kraftige, tætsluttende dækhår. Dækpelsen er oftest bølget, men kan være krøllet eller glat. Ørerne, bagsiden af benene og undersiden af halen har længere behåring. Racestandarden deler farverne i to hovedgrupper: ensfarvet brun eller, mere sjældent, rød samt brunskimlet eller, mere sjældent, rødskimlet. Brogede varianter og tanfarvede aftegninger forekommer også i disse farvegrupper.

Pelsen skal børstes og vaskes efter behov, men den skal ikke trimmes. Hårene mellem tæerne kan af og til have brug for at blive klippet kortere. For en jagthund er kontrollen efter jagten vigtigere end en fast ugeplan: mærk hud, ben og poter igennem, fjern frø og kviste, og se efter sår eller flåter. Tør en våd hund, og kontrollér ørerne. Dårlig lugt, gentagne hovedryst, brunt sekret eller irritation i øret er grund til at kontakte en dyrlæge, ikke til selv at afprøve stærke rensemidler.

## Temperament og personlighed

En racetypisk wachtelhund skal være venlig, stabil og uden aggression over for mennesker, samtidig med at den har stor jagtlyst, mod og selvstændighed i skoven. Den forskel er vigtig: skarphed over for vildt er en arbejdsegenskab og er ikke det samme som aggression i hverdagen.

Racestandarden beskriver en lærenem og tilpasningsdygtig hund, mens raceklubben fremhæver både selvstændighed og samarbejdsvilje. Det betyder ikke, at alle individer er nemme eller rolige i hjemmet. Jagtlyst, søgsbredde, hals, skarphed, lydhørhed og evne til at falde til ro varierer mellem hunde og avlslinjer. Spørg derfor, hvordan begge forældre fungerer under praktisk jagt og efter arbejdet, og bed om oplysninger om søskende og tidligere afkom, når de findes.

En wachtelhund kan fungere godt i en familie, når de voksne tager ansvaret for jagt, træning og restitution. Små børn må aldrig være alene med hunden; en voksen skal altid være til stede, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Samliv med andre hunde kan fungere, men omgængeligheden skal vurderes hos den enkelte hund. Katte eller smådyr kræver en særlig forsigtig introduktion, og dyrene skal holdes adskilt, når ingen holder opsyn. Tidlig tilvænning fjerner ikke risikoen ved racens stærke jagtlyst og er ingen garanti for, at et bestemt dyrepar kan leve sikkert sammen.

## Træning og motion

Praktisk jagt og planlagt indjagning er kernen i træningen af en wachtelhund. Racen egner sig kun til en aktiv jæger med adgang til terræn, hvor en kortdrivende hund kan arbejde rigtigt. Den har desuden brug for fysisk konditionstræning og mental aktivering hele året; et bestemt antal minutter om dagen passer ikke til alle hunde, dage eller trin i træningen.

Som kortdrivende hund skal den finde vildt, følge sporet sikkert med pålidelig og tydeligt hørbar hals og vende tilbage, når vildtet forlader det område, der jages af. Svenska Kennelklubben angiver ofte 5–30 minutter som et typisk spænd for et drev, men den gældende svenske avlsstrategi forklarer, at varigheden påvirkes af kontakten med vildtet. Hunden kan afbryde tidligere, når vildtet trækker langt væk, og arbejde længere, når det bevæger sig rundt i området eller bliver stående. Tiden er derfor en rettesnor, ikke et løfte for hvert drev.

Prioritér tidligt:

- kontakt, indkald og en tryg tilbagevenden til føreren
- ro og evnen til at skifte mellem aktivitet og hvile
- skovsøg tilpasset terræn, vildt og jagtform
- sporarbejde, apportering og vandarbejde bygget op trin for trin og under god kontrol
- rolig håndtering af poter, ører og krop efter en jagtdag

Raceklubbens prøver bedømmer blandt andet sporvilje, skovsøg, hals under drev, skudreaktion, søgeevne, drevegenskaber og apportering. Prøveresultater fortæller derfor mere om forældrenes arbejdsevne end generelle beskrivelser som ”jagtlig” eller ”lærenem”. Uden for jagtsæsonen bør kondition, lydighed, spor, apportering og vandtilvænning vedligeholdes efter en plan, der tager hensyn til hundens alder, sundhed og behov for restitution.

## Sundhed

Den gældende svenske avlsstrategi beskriver wachtelhunden som en generelt sund race, men dens arbejdsform gør jagtrelaterede skader til en væsentlig praktisk sundhedsrisiko. De forsikringsoplysninger, der omtales i strategien, viser, at traumer er den hyppigste årsag til dyrlægebesøg. Gennemgå derfor hunden efter jagt, og søg dyrlæge ved halthed, smerter, sår, øjenskader eller ændret almentilstand.

Hofteledsdysplasi, HD, og albueledsdysplasi, ED, følges med røntgen og officiel bedømmelse. Svenska Kennelklubbens gældende registreringsregler kræver, at begge forældredyr har officiel hofte- og albuestatus før parring. Der beregnes også et HD-indeks. Røntgenresultatet er et avlsredskab og viser ikke i sig selv, om den enkelte hund har eller senere får kliniske problemer.

Svenska Wachtelhundklubbens regler for hvalpehenvisning går længere end kennelklubbens registreringskrav. De angiver blandt andet HD A eller B, ED 0, jagtprøver og godkendt skudreaktion for avlshunde. Regler og anbefalinger kan ændre sig, så kontrollér altid de gældende versioner, og skeln mellem kravene til registrering og de krav, raceklubben stiller til sin egen henvisning.

Oplysningerne om allergi og ørebetændelse er ikke entydige. Svenska Kennelklubbens raceinformation peger på en stigning og råder hvalpekøbere til at undersøge forældre og søskende. Samtidig siger den gældende avlsstrategi, at man ikke har fundet nogen sygdom, der er særlig for racen eller klart hyppigere end gennemsnittet. Spørg derfor konkret til tilbagevendende kløe, hudproblemer og øregener i slægten uden at gå ud fra, at alle wachtelhunde bliver ramt. Kennelklubbens raceinformation nævner også et sundhedsprogram for øjne, mens de særlige registreringsbestemmelser for racen udtrykkeligt angiver HD- og ED-status.

## Historie og oprindelse

Wachtelhunden kommer fra Tyskland og blev udviklet som en alsidig hund til jagt i skov og vand. Jagthunde af lignende type har været kendt i flere hundrede år, men den stambogsførte avl af den moderne race begyndte omkring år 1900. Den tidlige avl opbyggede brune og brunskimlede farvelinjer og holdt jagtfunktionen i centrum.

Racen kom til Sverige under Anden Verdenskrig gennem kontakter mellem jægere. De første svenske registreringer blev foretaget i 1942. Her blev hundene blandt andet brugt som drivende skovjagthunde med hals og som vandapportører. Interessen steg tydeligt i 1980'erne, da jægerne efterspurgte en effektiv kortdrivende hund, og Svenska Wachtelhundklubben blev stiftet i 1987. Svensk avl har fortsat lagt stor vægt på praktisk jagt og prøver, der beskriver søg, hals, drev, skudreaktion og alsidighed.

## At leve med racen

Wachtelhund passer bedst i et hjem, hvor en voksen går aktivt på jagt, har adgang til egnet terræn og vil bruge meget tid på at udvikle sig som hundefører. Den er sjældent et fornuftigt førstevalg for den, der ikke har erfaring med krævende jagthunde. En uerfaren, men aktiv jæger vil i så fald have brug for tæt støtte fra opdrætteren, raceklubben og erfarne hundeførere helt fra begyndelsen.

Et hus og en stor have erstatter ikke arbejde, og det er ikke automatisk umuligt at bo med racen i en lejlighed. Det afgørende er, om hverdagen giver hunden jagt, træning, udetid og restitution, og om man har en plan, der forhindrer hals eller anden gøen i at genere naboerne. Alenetid skal trænes gradvist med korte, rolige perioder i begyndelsen. Planlæg ikke en hverdag, hvor hunden regelmæssigt er alene gennem en hel arbejdsdag.

Bed opdrætteren om at vise og forklare:

- forældrenes officielle HD- og ED-resultater, og hvordan kombinationens indeks er vurderet
- jagtprøveresultater, skudreaktion og erfaring fra praktisk jagt
- hvordan søg, drevtid, hals, tilbagevenden og samarbejde fungerer i virkelige jagtsituationer
- oplysninger om allergi, øreproblemer og andre tilbagevendende lidelser hos forældre, søskende og tidligere afkom
- hvilken jagtform og hvilket terræn kuldet er planlagt til

Et godt valg handler ikke om at finde hvalpen med ”mest drive”, men om at vælge en hvalp efter forældre med dokumenterede egenskaber, der passer til jagten og den måde, du reelt kan føre og træne hunden på.

Wachtelhund

German Spaniel Club of Germany (Verein Deutsch Wachtelhund e.V.)

The German Kennel Club (VDH - Verband für das Deutsche Hundewesen)

United Kingdom German Spaniel Club

Svenska Jägareförbundet (Swedish Hunters Association)

Middelstor, robust tysk jagtspringer bygget til tæt vegetation, med tyk, vejrbestandig pels i brun eller brun/hvid. Meget loyal, ofte stærkt knyttet til én person, men alligevel familievenlig. En yderst energisk og målrettet apporterende og stødende jagthund, som kræver meget motion og meningsfulde arbejdsopgaver; stadig sjælden uden for Tyskland.

Naishunters är en uppfödare av raserna Beagle och Wachtelhund med bas i Hudiksvall i Sverige. Beaglar med kennelnamnet registrerades under perioden 2019–2024.

Naishunters

Pinscher

Deutscher Pinscher-Schnauzer-Klub 1895 e.V. (Germany)

Fédération Cynologique Internationale (Belgium)

Royal Canin (UK)

Mellemstor, atletisk tysk gårdhund med kort, nemt plejet pels i sort-brun eller rød. Intelligent, opmærksom, loyal og beskyttende, men reserveret over for fremmede. Har brug for meget motion, mental stimulering, konsekvent men positiv træning og tæt deltagelse i familielivet; generelt robust og langlivet.

Gerefarmens är en uppfödare av rasen Pinscher med bas i Angered i Sverige. Uppfödningen har haft pinscher sedan 2020 och har varit representerad på utställningar i Sverige och Norge.

Gerefarmens

## Kort fortalt

Västgötaspids er en svensk, lavbenet hyrdehund med masser af energi, en stemme, der gerne bliver brugt, og et årvågent væsen. Den er lille, men bygget til arbejde. Racen hører til FCI-gruppe 5 og blev traditionelt brugt til at drive kvæg og arbejde på gården.

- **Størrelse:** idealhøjden er 33 cm for hanner og 31 cm for tæver. Racestandarden tillader 32–35 cm for hanner og 30–33 cm for tæver.
- **Vægt:** den officielle racestandard angiver ingen vægt. Svenska Kennelklubben bruger 9–15 kg som en bred rettesnor, men kropsbygning, huld og proportioner siger mere om den enkelte hund end en fast målvægt.
- **Aktivitetsniveau:** højt. Racen har brug for fysisk aktivitet og opgaver til hovedet hver dag, men der findes ikke et officielt timetal, som passer til alle individer.
- **Temperament:** idealet er en årvågen hund, som er energisk, livlig og frimodig. Hvor social og højlydt hunden er, og hvor let den falder til ro, varierer fra individ til individ.
- **Pels:** halvkort og strid dækpels over tæt og blød underuld. Pelsen fælder og kræver ekstra børstning i fældeperioderne.
- **Hale:** både lang hale og alle former for medfødt stumphale er tilladt. Standarden foreskriver ikke, hvordan halen skal bæres.
- **Vigtigt sundhedspunkt:** retinopati hos västgötaspids er en arveligt betinget nethindesygdom med varierende debutalder og forløb. Resultater fra øjenundersøgelser og DNA-test giver forskellige oplysninger og bør vurderes samlet.

Västgötaspids og welsh corgi er to forskellige racer. Den lange kropsform ligner, men påstande om et sikkert slægtskab via vikingerne går længere end dokumentationen tillader.

## Udseende og pels

Västgötaspids skal være lavbenet uden at være overdrevent lav, og kroppen skal virke kraftig og bevægelig. Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde er 2:3. Afstanden fra brystkassen til jorden bør være mindst en tredjedel af skulderhøjden. Disse mål skiller den racetypiske form fra en for tung eller overdrevent lav krop.

Hovedet er forholdsvis langt og bliver smallere frem mod næsen. Spidse, opretstående og bevægelige ører bidrager til det årvågne udtryk. Ryggen skal være lige, lænden kort og stærk, og bevægelserne sunde, parallelle og jordvindende.

Halen kan være lang eller medfødt kort i flere forskellige længder. Ingen af typerne er mere korrekt end den anden, og der er ingen foreskrevet haleføring. Se den registrerede halebetegnelse i stedet for at drage konklusioner ud fra et billede. En medfødt stumphale er ikke det samme som en kuperet hale.

Pelsen består af meget tæt, blød underuld og en halvkort, strid dækpels, der ligger tæt til kroppen. Den er kortere på hovedet og forsiden af benene og må være lidt længere på halsen, brystet og bagsiden af benene. Børst pelsen grundigt i fældeperioderne, så den løse underuld kommer væk. Bad hunden, når den faktisk trænger til det; en fast badeplan har sjældent nogen værdi.

Godkendte grundfarver er grå, gråbrun, grågul, rødgul og rødbrun. Lysere partier ses blandt andet på næsepartiet, kinderne, struben, undersiden og nederst på benene, mens mørkere dækhår skal ses over ryg, hals og sider. En lysere selemarkering over skuldrene er ønskelig. Hvide aftegninger er tilladt, men kun i begrænset omfang. Farve og aftegninger ændrer ikke hundens behov i hverdagen.

## Temperament og personlighed

Västgötaspids er først og fremmest opmærksom og klar til handling. Racestandarden beskriver årvågenhed, energi og frimodig livlighed, men lover ikke, at alle individer fungerer problemfrit med alle mennesker, dyr og miljøer. Arv, tidlige erfaringer, hverdagsliv og træning former tilsammen resultatet.

Gøen er ikke en ubetydelig detalje hos denne race. I Svenska Kennelklubbens BPH-analyse havde cirka 40 procent af de deltagende hunde gøet eller peb under dele, hvor lyd ikke var forventet. Materialet omfattede 218 svenskfødte hunde fra årgangene 2003–2018, kun 6,2 procent af den relevante gruppe. Tallet beskriver derfor deltagerne, ikke alle västgötaspidser. Alligevel viser det, hvorfor en kommende ejer bør spørge, hvordan forældrene reagerer på lyde ved døren, gæster og aktivitet uden for hjemmet.

Det samme BPH-materiale tegner et overvejende trygt og energisk billede med få truende reaktioner i mødet med en almindelig fremmed. Reaktionerne varierede mere, når en usædvanligt klædt person nærmede sig. Brug derfor BPH som grundlag for spørgsmål om et kulds forældre og slægtninge, ikke som en garanti for hvalpen.

Historisk drev västgötaspids kvæg ved at arbejde tæt på dyrene og bruge både stemmen og nip mod bagbenene. Det betyder ikke, at alle individer automatisk hyrder eller napper mennesker. I raceklubbens prøver fra 1994–2013 blev 52 procent af de testede hunde bedømt til at have gode, meget gode eller fremragende hyrdeanlæg, mens 48 procent havde ingen eller mindre gode anlæg. Træn den adfærd, hunden faktisk viser, i stedet for at tage udgangspunkt i en racestereotyp.

## Træning og motion

Västgötaspids har brug for at bevæge sig, bruge næsen og løse opgaver hver dag. Friske gåture, ture i skoven, spor, søgeøvelser, lydighed, hyrdearbejde og anden hundesport kan indgå, men en meningsfuld hverdag behøver ikke være et konkurrenceprogram. Variation og samarbejde er vigtigere end at nå et bestemt antal minutter.

Tilpas mængden efter alder, form, helbred og det, hunden er vant til. Efter passende aktivitet bør en voksen hund komme sig, falde til ro derhjemme og bevare et stabilt huld og gode bevægelser. Hvis hunden bliver stadig mere opkørt, stiv, uvillig eller har svært ved at hvile, skal planen justeres. Mere aktivitet er ikke altid løsningen; rotræning, søvn og tydelige pauser er også færdigheder.

Begynd tidligt med belønningsbaseret træning af indkald, rolig gang i snor, håndtering og et signal til at standse gøen. Beløn også de øjeblikke, hvor hunden selv vælger at falde til ro. At gribe ind, når gøen allerede er intens, lærer sjældent hunden, hvad den skal gøre i stedet. Begræns samtidig unødvendige udløsere, for eksempel frit udsyn til en travl opgang, mens den nye vane bliver indarbejdet.

Hvalpens motion skal ikke beregnes efter reglen om fem minutter pr. levemåned; der er ikke videnskabeligt belæg for sådan en generel formel. Lad i stedet hvalpen udforske sikre underlag i sit eget tempo, skift mellem korte oplevelser og hvile, og øg varighed og sværhedsgrad gradvist. Pres ikke en træt hvalp til at fortsætte. Vent med ensidig, hårdt gentaget belastning, til kroppen og teknikken er klar, men husk, at normal, kontrolleret bevægelse opbygger styrke, balance og selvtillid.

## Sundhed

Det vigtigste racespecifikke sundhedspunkt er retinopati hos västgötaspids, en fremadskridende sygdom i nethinden. Forandringerne kan begynde uden mærkbart synstab. Hos andre hunde udvikler tilstanden sig til problemer med at se i mørke og senere også nedsat syn i dagslys. Debutalder og udviklingshastighed varierer, også mellem nært beslægtede hunde. Det er derfor forkert at sige, at sygdommen altid er mild eller altid fører til blindhed.

Forskning har vist en stærk sammenhæng mellem retinopatien og en LINE-1-insertion i MERTK-genet. Den må ikke forveksles med BEST1-relateret multifokal retinopati; BEST1 var et af flere kendte gener, som ikke forklarede sygdommen hos västgötaspids i det tidlige studie. Det senere MERTK-studie beskriver insertionen som en stærk kandidat til den sygdomsfremkaldende mutation, men dele af den funktionelle mekanisme er stadig uafklarede.

Et DNA-resultat gælder den genetiske variant, der er undersøgt. En øjenundersøgelse viser, hvordan hundens øjne så ud på et bestemt tidspunkt. Spørg derfor, hvilken test der er udført, hvilket laboratorium der analyserede prøven, hvad forældrenes præcise resultater er, og hvornår de sidst blev øjenundersøgt. Bed om at se de registrerede resultater; nøjes ikke med formuleringen “testet for alt”.

Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 stiller ingen racespecifikke krav om hofte-, albue- eller øjenresultater for västgötaspids. Det betyder ikke, at oplysningerne er uden værdi. Raceklubbens avlsstrategi fra 2019 anbefaler kendt HD-status og et beregnet gennemsnitligt HD-indeks på mindst 100 for kuldet. Efter klubbens gældende regler for hvalpeformidling skal kuldets indavlsgrad oplyses. Et aktuelt HD-indeks skal oplyses, når det findes, mens HD-resultat og årstal for øjenundersøgelse må vises. Bed om de faktiske resultater og om opdrætterens vurdering af dem, ikke blot om de formelle minimumskrav er opfyldt.

Kontakt en dyrlæge, hvis hunden begynder at tøve i mørke, støder ind i ting, får forandringer i øjnene eller viser smerter, stivhed eller et ændret bevægelsesmønster. Den lave kropsform er ikke en diagnose i sig selv, og gamle spørgeskematal fra en begrænset gruppe skal ikke gøres til en sikker prognose for en hvalp.

## Historie og oprindelse

Västgötaspidsens moderne historie er veldokumenteret fra begyndelsen af 1940'erne. Grev Björn von Rosen henledte dengang opmærksomheden på den kortbenede spidshundetype, han huskede fra Västergötland. Sammen med skoleleder Karl-Gustaf Zetterstén kortlagde han de tilbageværende hunde, især på Varaslätten. Det praktiske avlsarbejde blev hovedsageligt drevet af Zetterstén.

Svenska Kennelklubben anerkendte racen i 1943 under navnet svensk vallhund. I 1953 fik den navnet västgötaspets. Hundenes hyrdeegenskaber blev bevaret, samtidig med at typen blev mere ensartet.

Længere tilbage er historien mere usikker. Ligheden med cardigan og pembroke welsh corgi har ført til teorier om, at hunde blev transporteret mellem Sverige og Storbritannien i vikingetiden. Den officielle racestandard fastslår ikke, hvilken vej en sådan forbindelse i givet fald gik, og moderne kynologi betragter den svenske oprindelse som fastslået. Det er derfor rimeligt at beskrive racen som svensk og den moderne redning som dokumenteret, men ikke at fremlægge en bestemt vikingerejse eller et sikkert corgislægtskab som fakta.

## At leve med racen

Västgötaspids kan trives både i hus og lejlighed, hvis hverdagen giver tilstrækkelig aktivitet, hvile og hjælp til at håndtere lyde. Boligens størrelse betyder mindre end, om gøen generer naboerne, om hunden kan falde til ro, og om ejeren kan tilbyde meningsfuld beskæftigelse hver dag. I en lydt ejendom bør du fra begyndelsen have en konkret plan for lyde ved døren, gøen ved vinduet og alenetid.

Samvær med børn kræver de voksnes ansvar og opsyn. Lær barnet at lade hunden spise, sove og trække sig i fred, og giv hunden et uforstyrret hvilested. Hvis hunden forsøger at styre løbende børn med gøen eller nip, skal adfærden afbrydes roligt og erstattes af et indlært alternativ. Det er hverken noget, barnet skal acceptere, eller en adfærd, som alle västgötaspidser viser.

Samvær med en kat eller andre hunde afhænger af individerne og introduktionen. Begynd med udveksling af dufte og adskillelse, giv katten sikre flugtveje, og hold hunden under kontrol ved de første møder. Giv først mere frihed, når begge dyr kan være rolige. Spørg, hvordan hvalpen og forældrene fungerer med andre dyr; racenavnet kan ikke erstatte den viden.

Alenetid skal trænes gradvist gennem korte, udramatiske fravær. Der findes ingen fast tidsgrænse, som alle voksne västgötaspidser kan klare, og en hund, der gør eller bliver stresset alene, har brug for langsommere træning. Et kamera kan vise, om hunden faktisk hviler, går rastløst omkring, giver lyd eller forsøger at komme ud.

Når du vælger hvalp, bør du sammenligne mere end udseende og titler. Bed om forældrenes registrerede øjen- og HD-oplysninger, det præcise DNA-resultat for retinopati, når opdrætteren henviser til et, kuldets indavlsgrad og relevante oplysninger om temperament. Mød helst tæven, og spørg konkret til lydniveau, hvor hurtigt hun falder til ro efter ophidselse, fremmede mennesker og hverdagen med andre dyr. Et godt match er ikke blot en racetypisk hund, men et individ, hvis energi, stemme og behov passer til det liv, du reelt kan tilbyde.

Västgötaspids

The Danish Kennel Club

The Norwegian Kennel Club

The German Kennel Club (VDH)

Västgötaspids er en lille, robust svensk hyrdehund med rævelignende udseende, tæt dobbeltpels og let pelspleje. Den er energisk, gøende og intelligent, knytter stærke bånd til aktive familier, har brug for konsekvent, positiv træning, daglig motion og mental stimulering og er generelt en sund race.

Lilla Rosettens är en uppfödare av raserna Tax och Västgötaspets med bas i Varberg i Sverige. Taxuppfödningen går tillbaka till 2021 och omfattar både korthårig och långhårig dvärgtax. Västgötaspets registrerades för första gången under kennelnamnet 2025.

Hundeopdrættere

For købere

Opdrættere

Katte

Hunde

Get a Pet