Charlotte Lindskog

## Kort fortalt

Bichon havanais er en lille FCI-anerkendt selskabshund i gruppe 9. FCI angiver Cuba som oprindelsesland og beskriver, hvordan hundetypen kom dertil fra det vestlige Middelhavsområde. Racestandarden angiver en mankehøjde på 23–27 centimeter med to centimeters tolerance i begge retninger, men intet officielt vægtinterval. Vurdér derfor den forventede voksenstørrelse ud fra højde, kropsbygning, huld og forældrene frem for et lovet antal kilo.

Standardens ideal er en opmærksom, hengiven, glad, venlig og legesyg hund. Det er et avlsmål, ikke en garanti for, hvordan hvert individ fungerer med børn, fremmede mennesker eller andre dyr. Svenske BPH-data viser tværtimod tydelig adfærdsvariation inden for racen.

Den lange pels er racens største opgave i hverdagen. Den skal redes helt ned til huden og kan kræve hyppig pleje, især under overgangen fra hvalpe- til voksenpels. Lidt eller ingen underuld gør ikke Bichon havanais allergifri; allergener fra hunden findes blandt andet i hudpartikler og spyt og varierer mellem individer.

## Udseende og pels

Bichon havanais skal være lille, kortbenet og robust uden at blive tung eller hæmmet. Kropslængden skal forholde sig til mankehøjden omtrent som 4:3. Forbenene skal være lige og parallelle, og bevægelserne lette, spændstige og rettet fremad. Når du vurderer en hund, bør du se frie bevægelser uden tydelig halthed, skæv belastning eller forben, der bøjer kraftigt udad. Den rigelige pels må ikke skjule dårlig funktion.

Racestandarden angiver 23–27 centimeters mankehøjde. Den angivne tolerance udvider det tilladte interval til 21–29 centimeter. Standarden angiver ingen idealvægt. To hunde med samme højde kan derfor veje forskelligt på grund af knoglebygning, muskelmasse og huld. En hund tæt på en af ydergrænserne er ikke automatisk bedre eller dårligere, men den svenske avlsstrategi beskriver en udvikling mod større og tungere hunde og understreger, at racen skal bevare sin karakter som dværghund.

Ifølge standarden skal dækhåret hos en voksen hund være meget langt, omkring 12–18 centimeter, blødt og glat eller bølget; det kan også danne krøllede lokker. Underulden er svagt udviklet og mangler ofte. Hvid, fawn, sort, havannabrun, tobaksbrun og rødbrun forekommer sammen med pletter og tantegninger i tilladte farver. Lad ikke farven veje tungere end sundhed, temperament og god funktion, når du vælger hvalp.

Standarden ønsker pelsen i naturlig tilstand og tillader ikke, at udstillingspelsen klippes til en ensartet længde, med begrænsede undtagelser ved poter, pande og snude. Det er en regel om racetypisk udseende, ikke en grund til at lade smertefulde filtrede områder blive siddende. Før en kam gennem små sektioner, og kontrollér især bag ørerne, i armhulerne, på benene og under sele eller halsbånd. Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af pelsens længde, struktur, fugtighed og hvor let den filtrer; under pelsskiftet kan en daglig gennemgang være nødvendig.

Væn hvalpen gradvist til kam, potehåndtering, negleklipning og tandbørstning, og hold pause, hvis den bliver bange eller stresset. Bad hunden, når pelsen trænger til at blive rengjort, og tør den grundigt. Børst tænderne dagligt med hundetandpasta, da små hunde oftere får problemer med tandsten og paradentose.

## Temperament og personlighed

Bichon havanais skal ifølge standarden være opmærksom, venlig og legesyg, men individer møder verden på forskellige måder. Standardteksten beskriver et ønsket temperament. Den skal ikke bruges som bevis for, at en hvalp automatisk bliver god med børn, stille, frygtløs eller nem for en førstegangsejer.

Svenska Kennelklubbens BPH-analyse fra 2026 omfatter 233 beskrevne bichon havanais. Blandt de deltagende hunde var der stor variation i, hvor intenst de hilste på fremmede, hvor meget de legede, hvor nysgerrige de var, og hvordan de reagerede på ustabile underlag. Mange viste lav social frygt og truede ikke fremmede, men materialet omfattede kun omkring 1,5 procent af svenskfødte hunde fra de analyserede fødselsår. Resultaterne beskriver derfor de deltagende hunde, ikke alle bichon havanais.

BPH er en beskrivelse, ikke en prøve, som hunden bliver godkendt eller underkendt i. Bed om at se forældrenes fulde resultater, og se på de enkelte reaktioner. Mød hvalpens mor i hjemmemiljøet, og observér, om hun kan hilse, fravælge kontakt og komme sig efter noget uventet uden langvarig frygt eller stress.

Små børn og hunden skal være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et beskyttet hvilested. Den lille krop kan blive skadet af voldsom leg, selv om hunden selv søger kontakt. Introduktioner til hunde og katte bør ske gradvist, med afstand, flugtveje og mulighed for at adskille dyrene. Tidligere erfaringer og den enkelte hunds sociale færdigheder betyder mere end racenavnet.

## Træning og motion

Bichon havanais har brug for daglig bevægelse, mental aktivitet og træning i at finde ro. Der findes ikke et veldokumenteret antal minutter, der passer til alle. Tilpas gåture, leg og anden belastning til alder, kondition, sundhed, vejr og restitution.

Racen blev udviklet som selskabshund og sætter ofte pris på samarbejde. Næsearbejde, tricks, hverdagslydighed, rallylydighed og tilpasset agility kan give god variation, men konkurrencer er ikke nødvendige. Prioritér indkald, at gå roligt i line, vente, slippe genstande, lade sig undersøge og slappe af, mens der sker noget i nærheden. Brug belønningsbaseret træning med tydelige kriterier, og undgå fysisk eller psykisk tvang.

Opmærksomheden kan vise sig som gøen, når nogen går i opgangen, eller når hunden forventer aktivitet. Begræns unødvendig vagtsomhed ved vinduer og døre, beløn ro, og giv hunden en tydelig alternativ opgave. Træn også pelspleje og korte perioder alene som selvstændige færdigheder fra begyndelsen. Renlighedstræning bygges med hyppige muligheder for at komme ud, opsyn og belønning, ikke straf eller en antagelse om, at racen er svær at træne.

## Sundhed

Den svenske racespecifikke avlsstrategi beskriver bichon havanais som en forholdsvis sund race, men et trygt hvalpekøb kræver stadig kontrol af anbefalinger og faktiske resultater. Svenska Kennelklubbens gældende registreringsregler har ikke noget racespecifikt niveau 2- eller 3-krav for patella, øjne eller hjerte hos bichon havanais. Det betyder ikke, at undersøgelserne er uvigtige. Raceklubbens anbefalinger er mere omfattende og skal skelnes fra formelle betingelser for at registrere et kuld.

Raceklubben anbefaler, at avlshunde patellaundersøges efter etårsalderen og har et resultat uden anmærkning. Den anbefaler også øjenlysning omtrent årligt fra etårsalderen til mindst seks år, med et resultat, der ikke er ældre end et år ved parring, samt hjerteundersøgelse uden anmærkning før parring. Anbefalingerne er betingelser for raceklubbens hvalpeformidling, men er ikke det samme som et SKK-registreringskrav.

Bed om hundenes registreringsnumre, og kontrollér resultat, dato og faktisk status i SKK Avelsdata. Ordet ”sundhedstestet” er ikke nok. Patellastatus kan registreres fra tolv måneders alder og graderes fra 0, normal, til 3, permanent luksation af knæskallen. Selv et godt individuelt resultat bør læses sammen med oplysninger om forældre, søskende og tidligere afkom, fordi familiebilledet giver mere information end én undersøgelse.

Lige forben og frie bevægelser er vigtige for sundheden, ikke kun for udstillingsresultater. Den svenske avlsstrategi fremhæver bøjede forben, enkelte tilfælde af forkortet albueben, såkaldt short ulna, samt rygsmerter og diskusprolaps. Et studie af 355 norske havanais fandt en sammenhæng mellem en FGF4-variant på kromosom 18 og benlængde/forbensform. Studiet viser en sammenhæng i den undersøgte population, men ikke, at alle hunde med varianten får kliniske problemer, eller at en bestemt DNA-test er et svensk krav.

Se hunden gå og vende, kontrollér, at den belaster forbenene jævnt, og spørg om halthed, smerter, rygproblemer og operationer hos nære slægtninge. Spørg også om tilbagevendende øjenproblemer, mislyd på hjertet og langvarig kløe eller andre hudproblemer, da den svenske avlsstrategi omtaler disse områder. En dyrlæge skal vurdere symptomer; en opdrætter bør kunne vise, hvad der faktisk er undersøgt og hvorfor.

## Historie og oprindelse

Bichon havanais har en dokumenteret forbindelse til både det vestlige Middelhavsområde og Cuba. FCI-standarden beskriver, hvordan små selskabshunde udviklede sig langs Spaniens og Italiens kyster og tidligt blev bragt til Cuba af italienske søkaptajner. Cuba er angivet som oprindelsesland, mens FCI har ansvaret for standarden.

De gamle cubanske blodlinjer forsvandt på øen, men efterkommere overlevede i USA og blev brugt til at genopbygge den moderne population. Den svenske racespecifikke avlsstrategi beskriver en meget lille grundlæggerpopulation, hvilket forklarer, hvorfor genetisk variation og begrænset brug af enkelte avlshunde fortsat er vigtige hensyn. Det er bedre dokumenteret end påstande om, at racen er Cubas officielle nationalhund eller har et præcist kendt grundlæggelsesår.

De første hunde af racen blev importeret og registreret i Sverige i 1988, og de første svenske kuld blev registreret i 1989. Siden da er bichon havanais vokset kraftigt i popularitet som selskabshund.

## At leve med racen

Bichon havanais kan fungere i mange typer hjem, hvis ejeren har tid til pelspleje, daglig aktivitet og træning. En lejlighed er ikke automatisk et problem, men lyde i opgangen, afstanden til et luftested og muligheden for at træne ro skal fungere. En have erstatter ikke gåture, miljøtræning eller samvær.

Tid alene skal indlæres gradvist. Begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan hvile uden at gø, vandre rundt eller vise andre tegn på stress. En hvalp kan ikke være alene på samme vilkår som en voksen hund. Planlæg løsningen til arbejdsdage før købet.

Prøv pelsplejen i praksis, før du beslutter dig. Bed opdrætteren vise, hvordan kammen føres helt ned til huden, hvor lang tid en fuld gennemgang tager, og hvordan pelsen ændrer sig i unghundeperioden. Hvis familien ikke kan holde pelsen fri for filtrede områder, har hunden brug for en anden plejeplan udarbejdet sammen med en kyndig hundefrisør; racetypisk udseende må aldrig gå forud for hundens velfærd.

Før køb bør du møde hvalpen sammen med moren dér, hvor hundene bor, og kontrollere registreringsnummer, stamtavle og identitet. Sammenlign forældrenes patella-, øjen- og hjerteresultater med raceklubbens gældende anbefalinger, og spørg om temperament, forben, ryg og hud hos nære slægtninge. En svenskfødt hvalp skal være mindst otte uger ved levering og have en dyrlægeattest, som da højst er syv dage gammel.

Det bedste valg er ikke automatisk den mindste, mest pelsrige eller mest frembrusende hvalp. Vælg en hund fra forældre, der bevæger sig ubesværet, har dokumenterede undersøgelser, kommer sig godt og kan håndteres roligt. Det siger mere om den fremtidige hverdag end farve, en markedsført vægt eller mærkater som ”allergivenlig” og ”perfekt familiehund”.

Bichon havanais

The Kennel Club (UK)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Norwegian Kennel Club

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Bichon havanais er Cubas nationale selskabshund i miniformat – en robust og livlig ledsager med lang, silkeagtig pels, der fælder meget lidt. Den er kærlig, menneskeorienteret og egner sig både til børnefamilier, lejligheder og huse. Den har brug for regelmæssig pelspleje, daglige gåture, leg og mental stimulering og trives ikke med at være alene i lange perioder.

## Kort fortalt

Dværgpuddel er en lille, aktiv størrelsesvariant af puddel med stor træningslyst og et tydeligt behov for pelspleje. Det er en selskabshund, som normalt holder af at lære og være med i hverdagen, men den passer bedst til en ejer, der også vil bruge tid på aktivitet, rotræning og regelmæssig pelspleje.

- **Race og gruppe:** en af pudlens fire størrelsesvarianter, placeret i gruppe 9 for selskabshunde
- **Officielt hjemland:** Frankrig
- **Mankehøjde:** over 28 til og med 35 cm ifølge racestandarden
- **Vægt:** racestandarden angiver ingen officiel vægt; et sundt huld er vigtigere end et generelt antal kilo
- **Pels:** rigelig uldpels eller pels, der danner snore, og som skal plejes og klippes
- **Aktivitetsniveau:** daglig fysisk bevægelse og mental aktivering er nødvendig, men mængden skal tilpasses individ, alder og helbred
- **Svensk sundhedsprogram:** avlsdyr skal have et registreret prcd-PRA-resultat eller være registreret som arveligt fri inden parring

Dværgpuddel ligger mellem toy- og mellempuddel i størrelse. I Sverige kan den endelige størrelsesvariant først fastslås ved en officiel måling, når hunden er mindst 15 måneder. En ung hund tæt på en størrelsesgrænse kan derfor være registreret ud fra forældrenes størrelse, før den er endeligt målt.

## Udseende og pels

Dværgpudlen skal ligne en mindre, velproportioneret puddel uden dværgpræg. Kroppen skal ifølge standarden være lidt længere end mankehøjden, ikke helt kvadratisk, og helheden skal være harmonisk med lette, frie bevægelser. Hunden skal virke elegant uden at være overdrevent spinkel eller skrøbelig.

Pelsen findes i to strukturer. Uldpelsen er fin, tæt, kruset og elastisk med ensartede krøller. Den snorede pels er også fin og tæt, men danner karakteristiske snore. De fleste familiehunde holdes i en kortere klipning, men en kort pels fjerner ikke behovet for pleje.

Pelslængde, frisure, vejr og den enkelte hund afgør, hvor ofte hunden skal børstes, bades og klippes. Kontrollér især steder, hvor pelsen let filtrer, for eksempel bag ørerne, i armhulerne, på benene og under sele eller halsbånd. En kam skal kunne føres ned gennem pelsen uden at sætte sig fast. Hvis filtrene bliver ved med at komme igen trods pleje, er en kortere frisure eller hjælp fra en hundefrisør et bedre valg end en fast tidsplan, der ikke fungerer for hunden.

Væn hvalpen gradvist til at stå på et skridsikkert underlag, blive redt, få poter og ansigt håndteret og høre en klippemaskine eller hårtørrer. Beløn ro, og gør hvert trin forståeligt. Det giver bedre forudsætninger for sikker pelspleje resten af livet.

Siden 1. august 2024 har puddelstandarden og de svenske registreringsregler omfattet 16 farvevarianter. De ensfarvede er sort, hvid, brun, grå og abrikosrød. Derudover findes godkendte flerfarvede varianter, blandt andet hvid kombineret med en anden farve, sort eller brun med tantegninger, trefarvet og brindle. Merle er ikke blandt standardfarverne, og i Sverige registreres afkom ikke, hvis en puddelforælder bærer genet for merle.

Pudler fælder ikke på samme måde som mange andre hunde, og løse hår kan blive i den krusede pels, indtil de børstes ud. Det gør ikke dværgpudlen allergifri. Hundeallergener kommer først og fremmest fra hud og spyt, og reaktionen kan variere mere mellem individer end mellem racer. En person med hundeallergi bør derfor ikke vælge race alene ud fra pelstypen.

## Temperament og personlighed

Dværgpudlen skal være opmærksom, aktiv, samarbejdsvillig og lærenem. Et velfungerende individ er ofte hurtigt til at opfatte mønstre og holder af samarbejde, men racebeskrivelsen er et ideal og ingen garanti for, hvordan hver hund reagerer på lyde, fremmede mennesker, hundemøder eller nye miljøer.

Svenska Pudelklubbens avlsstrategi viser BPH-resultater for 630 mindre pudler. Gruppen omfatter mellem-, dværg- og toypuddel og består hovedsageligt af mellempudler. Resultaterne beskriver blandt andet ret energiske hunde, ofte med en positiv indstilling og få trussels- eller aggressionsreaktioner i de pågældende testsituationer. Det samme materiale fremhæver både variationen inden for racen og, at antallet af beskrevne hunde er lille i forhold til populationen. Resultaterne kan derfor sige noget om gruppen, men de forudsiger ikke, hvordan en enkelt dværgpuddel bliver.

Spørg opdrætteren, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hverdagen. Bed om konkrete eksempler på, hvordan de falder til ro efter overraskelser, håndterer berøring, gæster og lyde, møder andre hunde og finder hvile. Sådanne svar siger mere om et godt match end generelle ord som social, klog eller nem.

## Træning og motion

Dværgpudlen har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag, men ét bestemt antal minutter passer ikke til alle individer. En god hverdag kombinerer gåture, mulighed for at snuse og undersøge, leg eller anden fysisk aktivitet og opgaver, som hunden kan forstå og løse. Belastningen skal ændres med alder, kondition, helbred og hundens evne til at restituere.

Belønningsbaseret træning passer til racens lyst til at samarbejde. Vær tydelig om, hvilken adfærd der udløser en belønning, øg sværhedsgraden i små trin, og træn den samme færdighed i forskellige miljøer. Indkald, samarbejde i hverdagen, rolig håndtering, at kunne vente og at kunne passere mennesker og hunde er vigtigere end mange tricks.

Variation er ofte mere værdifuld end blot at forlænge gåturen. Næsearbejde, søgeøvelser, apportering, balance- og kropskontrol, rallylydighed eller andre færdigheder kan give meningsfuld aktivering. Samtidig skal hunden kunne hvile uden at blive underholdt hele tiden. Hvis den har svært ved at falde til ro, bør man se på hele døgnet: søvn, miljø, forudsigelighed, motion og træningsniveau. Mere aktivitet er ikke altid det rigtige svar.

Hvalpe skal ikke motioneres som fuldvoksne hunde. Prioritér korte opdagelsesstunder, tryg miljøtræning, leg på et egnet underlag og meget restitution. For en voksen hund er det rette niveau det, der giver god kondition og en velfungerende hverdag uden tilbagevendende stivhed, halthed, stress eller langvarig udmattelse.

## Sundhed

Det vigtigste racespecifikke sundhedskrav at kontrollere ved køb af hvalp er forældrenes resultat for prcd-PRA. For toy-, dværg- og mellempuddel kræver de svenske registreringsregler, at begge forældredyr inden parring har et officielt DNA-resultat eller er registreret som arveligt fri.

Prcd-PRA er en arvelig form for progressiv retinal atrofi, som nedbryder nethindens lysfølsomme celler. Mørkesynet påvirkes først, og en ramt hund kan med tiden blive blind. Arvegangen er autosomal recessiv: en bærer er ikke det samme som en syg hund, men to bærere må ikke parres. En bærer må kun bruges sammen med en hund, der er DNA-testet fri eller arveligt fri, og en afficeret hund må ikke bruges i avl.

Et frit prcd-PRA-resultat er ikke en generel garanti for sunde øjne. Testen gælder kun prcd-varianten og udelukker ikke andre former for PRA eller andre øjensygdomme. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor også øjenlysning af avlsdyr og opfordrer til DNA-test for PRA-varianten rcd4.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan glide ud af sin normale position, er et andet relevant avlsspørgsmål hos mindre pudler. Svenska Pudelklubben anbefaler en officiel patellaundersøgelse for dværgpuddel, men det er ikke det samme obligatoriske registreringskrav som prcd-PRA. Klubben anbefaler, at en hund med patellagrad 1 bruges sparsomt og kun sammen med en hund, der har resultatet 0/0.

Bed opdrætteren vise registrerede resultater i stedet for blot at acceptere, at forældrene er ”testet”. Kontrollér prcd-PRA-status, spørg efter officielle resultater fra patella- og øjenundersøgelse og efter kendte problemer hos forældre, søskende og tidligere kuld. DNA-test, dyrlægeundersøgelser og en åben familiehistorik supplerer hinanden; ingen enkelt test kan love, at en hvalp aldrig bliver syg.

## Historie og oprindelse

Pudlen er en gammel europæisk hundetype, som findes afbildet på malerier fra 1400-tallet, mens Frankrig er racens officielle hjemland. Racens navn og tidlige anvendelse er tæt knyttet til vand: pudler blev oprindeligt brugt til jagt på vandfugle, og det var først og fremmest de større hunde, der arbejdede som vandapportører.

De mindre pudler blev primært udviklet som selskabshunde. I 1800-tallet begyndte man at forme en dværgvariant ud fra små eksemplarer af de større varianter. I Sverige blev de mindre pudler i begyndelsen af 1930'erne opdelt i lille puddel og dværgpuddel; den førstnævnte størrelse fik senere navnet mellempuddel. Nutidens dværgpuddel deler derfor racens arbejdsbaggrund og lærenemhed, men den skal ikke beskrives, som om hvert individ automatisk er en vand- eller apporteringshund.

De fire moderne størrelsesvarianter har samme grundlæggende racetype. Størrelsesforskellene påvirker hverdagen, men gør ikke dværgpudlen til en særskilt blandingsrace eller en miniature med afvigende kropsbygning.

## At leve med racen

Dværgpuddel kan fungere i mange slags hjem, også i lejlighed, hvis hunden får daglig bevægelse, mental aktivering, pelspleje, social kontakt og træning i at finde ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end den hverdag, hunden faktisk får. En lille hund, der mangler restitution, gåture eller tryg alene-hjemme-træning, får ikke sine behov opfyldt, blot fordi den fylder lidt.

Alenetid skal indlæres gradvist. Begynd med meget korte, udramatiske perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan forblive rolig. Tag hensyn til alder og tegn på uro; ingen kan love, at en bestemt dværgpuddel kan klare et fast antal timer alene. Planlæg hundepasning eller anden hjælp, hvis arbejdsdagen er længere end det, hunden er trænet til at klare.

Racen kan leve godt med børn, hunde og katte, men det afgøres af individ, erfaringer og introduktion—ikke af racenavnet. Små børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden skal have et hvilested, hvor den kan være i fred. Introducér andre dyr gradvist med afstand, gitter eller line efter behov, adskilte ressourcer og mulighed for at afbryde. Tving ikke kontakt igennem.

Det bedste match er et hjem, der holder af en lærenem og deltagende lille hund, men også accepterer det praktiske arbejde. Regn med tilbagevendende klipning, grundig gennemgang af pelsen, hverdagstræning og aktivitet året rundt. Vælg en anden race, hvis du ønsker minimal pelspleje eller forventer, at hunden tilpasser sig uden planlagt træning og selskab.

Dværgpuddel

Société Centrale Canine (French Kennel Club)

Dværgpuddel er en lille, atletisk og næsten ikke‑fældende hund med tæt, krøllet pels og en kvadratisk, velafbalanceret kropsbygning. Den er meget intelligent, sensitiv og menneskeorienteret, trives med træning, daglig motion og tæt selskab og lever ofte et langt, aktivt liv ved god pasning.

## Kort fortalt

Toypuddel er den mindste af pudlens fire anerkendte størrelser. Ifølge racestandarden skal mankehøjden være over 24 og højst 28 centimeter. Idealet er 25 centimeter, med en tolerance på 1 centimeter nedad. Betegnelser som ”teacup”, ”tiny toy” og ”micro” beskriver ikke en femte officiel størrelse. Spørg, hvor høje forældrene og andre nære, voksne slægtninge faktisk er, i stedet for at stole på en salgsbetegnelse.

Toypudlen er en lille selskabshund, men den skal have de samme normale proportioner og det samme tydelige puddelpræg som de større varianter. Standarden beskriver en opmærksom, aktiv og lærenem hund, ikke en skrøbelig miniature med dværglignende træk. Størrelsen mindsker ikke behovet for træning, udetid, aktivering eller pelspleje.

Det er vigtigt at vide før et køb:

- Pelsen vokser hele tiden og skal klippes. Selv en kort frisure kræver børstning og bad.
- Toypudlen er ikke allergenfri. En person med pelsdyrsallergi kan reagere selv på en hund, der kun fælder få synlige hår.
- Forældrene til svenske kuld skal have et officielt prcd-PRA-resultat før parring. Undersøgelser af knæskaller og øjne er også vigtige, men følger til dels andre regler og anbefalinger.
- En sund toypuddel skal kunne være aktiv og bevæge sig frit. Hjemmet bør alligevel indrettes, så hunden ikke falder fra højder eller leger for voldsomt med langt større hunde.

## Udseende og pels

Toypudlen skal ligne en velproportioneret puddel i lille format. Bevægelserne skal være lette og fjedrende og udtrykket vågent. Størrelsesgrænsen handler om mankehøjde, ikke om en garanteret voksenvægt.

Pudlen kan have krøllet uldpels eller snorepels. Uldpelsen skal være tæt, fin, spændstig og ensartet krøllet. Pelsen vokser hele tiden og fælder ikke på samme måde som pelsen hos mange andre hunde. Det betyder som regel færre løse hår i hjemmet, men ikke mindre arbejde: hår, der løsner sig, kan blive i pelsen og danne filtre.

En god pelsrutine bør tage udgangspunkt i frisuren og pelsens tilstand, ikke i en fast ugeplan. Gå pelsen igennem helt ned til huden, især bag ørerne, i armhulerne og under sele eller halsbånd. Bad hunden, når pelsen trænger til det, red filtrene skånsomt ud, og klip pelsen, før længden bliver svær at holde. Den, der ikke klipper selv, får brug for regelmæssig hjælp. Væn gradvist hvalpen til børste, kam, håndtering af poter, klippemaskine og korte stunder, hvor den står stille.

Siden august 2024 har den svenske racestandard omfattet både ensfarvede og flerfarvede pudler. De ensfarvede er sort, hvid, brun, grå og abrikosrød. Derudover findes blandt andet tofarvede hunde, hunde med tan-aftegninger, trefarvede og brindlede hunde. Der er i alt 16 registrerede farvevarianter. Farven ændrer ikke hundens behov for pleje og træning.

## Temperament og personlighed

Toypudlen skal være venlig, glad, trofast og samarbejdsvillig. Mange individer bemærker hurtigt forandringer, holder af fælles aktiviteter og lærer hverdagens rutiner hurtigt. Det gør racen givende for den, der ønsker en tæt selskabshund og samtidig kan lide at træne.

Racebeskrivelsen viser en retning, men er ikke et løfte om enhver hvalp. I svenske adfærdsbeskrivelser har pudler som gruppe overvejende været positive og opmærksomme med få uventet truende reaktioner. Grundlaget for de mindre størrelser er dog begrænset og rummer flere mellempudler end dværg- og toypudler. Resultatet kan derfor ikke forudsige den enkelte hunds adfærd.

Se, hvordan hvalpens mor og andre voksne slægtninge falder til ro efter noget uventet, søger kontakt og håndterer almindelig berøring. Spørg opdrætteren om hundenes stærke sider, men også om det, der har krævet ekstra træning. En hund, der gør, holder sig tilbage eller bliver overophidset, er ikke automatisk ”typisk toy”. Adfærden påvirkes af individet, erfaringerne, miljøet og det, som mennesker omkring hunden belønner.

En tryg og social toypuddel kan blive en dejlig familiehund, men den lille krop kræver opsyn af voksne omkring børn. Børn skal lære at lade hunden hvile, sætte sig ned, før de løfter den, og aldrig jage, trænge eller bære den som legetøj. Hunden skal altid kunne gå sin vej. Det samme princip gælder andre hunde: vælg rolige legekammerater, og stop legen, når størrelsesforskellen eller intensiteten gør den utryg.

## Træning og motion

Toypudlen har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag. De korte skridt påvirker, hvor langt den går, men en gåtur, en søgeopgave og en træningsøvelse dækker forskellige behov og kan ikke fuldt ud erstatte hinanden. Tilpas mængden efter alder, kondition, underlag, vejr og hvor hurtigt hunden kommer sig bagefter.

Gode aktiviteter i hverdagen kan være at søge efter godbidder eller legetøj, følge et duftspor, øve kontakt og rolig venten eller lære en ny opgave. Agility, rallylydighed, lydighed og nose work kan passe til en sund hund, når spring, forhindringer og sværhedsgrad tilpasses. Hvalpe bør have lov til at udforske og udvikle koordination uden gentagen, hård belastning.

Lærenem betyder ikke, at hunden træner sig selv. En toypuddel lærer også hurtigt det, du ikke havde tænkt dig at lære den. Hold træningen tydelig, beløn den ønskede adfærd, og hold pause, før hunden mister koncentrationen. Hvis hunden er rastløs eller frustreret, bør du se på balancen mellem aktivitet, søvn og krav i stedet for blot at give den mere motion.

Renlighedstræning bygger på de samme principper som hos andre hvalpe: Gå ud efter søvn, mad og leg, giv hvalpen hyppige muligheder for at gøre det rigtige, og beløn roligt udenfor. Et uheld indenfor viser, at tidspunktet eller opsynet skal justeres; det er ikke trods eller lav intelligens. En lille hvalp kan have brug for hyppigere ture ud, men ingen bestemt alder eller tidsplan gælder for alle toypudler.

## Sundhed

Som hvalpekøber skal du skelne mellem Svenska Kennelklubbens registreringskrav og raceklubbens anbefalinger. For toy-, dværg- og mellempuddel skal begge forældre have et officielt prcd-PRA-resultat før parring. Resultatet kan komme fra en godkendt DNA-test eller vise, at hunden er arveligt fri gennem sine forældre. En anlægsbærer må parres med en fri hund. To bærere må ikke kombineres, og en hund, der er testet som syg, må ikke bruges i avl.

prcd-PRA er en fremadskridende nethindesygdom, der kan føre til blindhed. Et frit DNA-resultat viser, at hunden ikke har den testede mutation, men udelukker ikke andre øjensygdomme. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor en øjenlysning, når hunden er over 18 måneder, og igen, når den er over fem år. Bed om at se begge forældres resultater og deres alder ved undersøgelsen.

Patellaluksation betyder, at knæskallen kan flytte sig ud af sin normale position. Det officielle resultat graderes fra 0 til 3: 0 betyder en stabil knæskal, mens grad 1–3 beskriver stigende grad af luksation. En officiel attest kan udstedes fra 12-månedersalderen. For toy- og dværgpuddel anbefaler Svenska Pudelklubben, at en hund med grad 1 kun bruges i begrænset omfang og sammen med en hund, der har 0/0. Det er en avlsanbefaling, ikke samme type registreringskrav som for prcd-PRA. I perioden 2016–2021 havde 90–95 procent af de officielt undersøgte mindre pudler 0/0, men kun en del af hver årgang blev undersøgt. Tallet beskriver derfor de undersøgte hunde, ikke alle toypudler.

Små hunde har også større risiko for paradentose. Væn hvalpen til, at du ser på og rører ved munden, og arbejd gradvist frem mod daglig tandbørstning. Bed dyrlægen om at kontrollere bid, tandkød og belægninger ved de almindelige besøg. Dårlig ånde, blødende tandkød, løse tænder eller en pludselig ændring i tyggeadfærden bør vurderes af en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

Pudlen er en gammel europæisk race med Frankrig som hjemland i den nuværende racestandard. Racen blev oprindeligt brugt til jagt på vandfugle og apportering fra vand. Det arbejde blev hovedsageligt udført af den større puddeltype, så nutidens toypuddel havde ikke den samme historiske arbejdsopgave.

De mindre pudler blev først og fremmest udviklet som selskabshunde. I 1800-tallet begyndte man at avle en dværgvariant frem fra små eksemplarer af de større pudler, og størrelsesinddelingen ændrede sig siden over tid. Toypudlen blev fuldt anerkendt som sin egen størrelse i Sverige i 1990. Den deler racens ældre oprindelse, men toyvariantens svenske historie er langt yngre end pudlens historie som vandhund.

Alle fire størrelser følger den samme racestandard, men sundhedsråd og registreringsregler skal alligevel kontrolleres specifikt for toyvarianten.

## At leve med racen

En toypuddel kan trives i en lejlighed eller et hus, hvis den får daglig udetid, mental aktivering og hvile. Boligens størrelse betyder mindre end en hverdag med gåture, pelspleje, træning og selskab. Et skridsikkert legeområde, en uforstyrret kurv og en løsning, der forhindrer høje spring, kan mindske risikoen uden at begrænse normal bevægelse.

Alenetid skal trænes gradvist, efter at hvalpen er faldet til i sit nye hjem. Begynd med meget korte stunder, og øg kun, så længe hunden forbliver tryg. Det varierer meget, hvor længe en voksen hund kan klare at være alene. Gå et trin tilbage i træningen, hvis hunden begynder at vandre rastløst, halse, gø vedvarende, ødelægge ting ved døren eller ikke længere tager imod en godbid.

Med en kat eller en anden hund er rolige introduktioner og muligheden for at gå væk vigtigere end en generel racebetegnelse. Beskyt en lille hvalp mod voldsom leg, adskil dyrene omkring mad og tyggeting, og lad ikke en ny hund jage katte eller smådyr. Nogle bliver nære venner, mens andre trives bedst med tydelig afstand.

Pudlen markedsføres ofte som allergivenlig, fordi den fælder få synlige hår. Allergener kommer dog også fra spyt, hudceller, urin og talgkirtler, og ingen hund er allergenfri. Den, der har allergi, bør søge sundhedsfaglig rådgivning og finde ud af, hvordan vedkommende reagerer på hunde før et køb. Puddelpelsen giver ingen garanti.

Før du køber en hvalp, bør du:

- møde hvalpens mor og se, hvordan hundene lever og opfører sig til daglig;
- kontrollere begge forældre i Svenska Kennelklubbens Hunddata, især prcd-PRA, patella og øjenlysning, og spørge til nære slægtninges sundhed og temperament;
- spørge, hvor høje forældrene og voksne hunde fra tidligere kuld blev, i stedet for at stole på ord som ”micro” eller en lovet vægt;
- bede opdrætteren vise pelsplejen og forklare, hvilken håndtering hvalpen allerede er vant til;
- læse dyrlægeattesten og selv se på hvalpens bevægelser, øjne, ører, mund, hud og almentilstand;
- sikre dig, at du får registreringsbevis, en skriftlig aftale og en dyrlægeattest, der højst er syv dage gammel ved overdragelsen.

Det bedste match er ikke automatisk den allermindste hvalp. Vælg en opdrætter, der viser officielle resultater, taler åbent om variation og hjælper dig med at finde en Toypuddel, der passer til dit hjem.

Toypuddel

The Swedish Kennel Club

The Norwegian Kennel Club

The Danish Kennel Club

The French Kennel Club (Société Centrale Canine)

Toypuddel er den mindste variant af puddel – kvadratisk og elegant med en tæt, krøllet, næsten fældefri pels, som kræver regelmæssig pelspleje. Den er livlig, sensitiv og meget lærenem, knytter stærke bånd til sine mennesker, egner sig godt til et aktivt liv indendørs og kan med god pasning ofte blive 14–16 år eller ældre.

Luna Siara

## Kort fortalt

Border collie er en britisk hyrdehund til den, der ønsker at samarbejde, træne og give hunden meningsfulde opgaver gennem hele livet. Racen er meget lærenem og udholdende, men netop derfor ofte mere krævende end en hund, der primært er avlet til selskab.

- **Hundetype:** renracet hyrdehund, anerkendt af FCI i gruppe 1
- **Størrelse:** mellemstor; idealhøjden for hanner er cirka 53 cm, og tæver er normalt lidt lavere
- **Vægt:** cirka 12–20 kg, med variation efter køn og kropsbygning
- **Forventet levetid:** cirka 10–15 år
- **Pels:** glat eller middellang dobbeltpels i mange farver
- **Typiske egenskaber:** opmærksom, lydhør, reaktionshurtig, intelligent og stærkt motiveret for at arbejde
- **Passer bedst til:** en engageret ejer, der holder af regelmæssig træning og kan lære hunden både aktivitet og hvile

Det vigtigste før et køb er ikke, om familien går tur et bestemt antal timer, men om hverdagen giver tid til regelmæssig træning og samarbejde. En border collie skal bruge hovedet, have afløb for sine hyrdeinstinkter under kontrollerede forhold og samtidig lære at falde til ro derhjemme.

## Udseende og pels

Border collie er en atletisk og velafbalanceret hund, bygget til smidighed og udholdende arbejde snarere end til et ensartet udseende. Kroppen er en smule længere end mankehøjden, og bevægelserne skal være frie, bløde og effektive. Racestandarden angiver en idealhøjde på 53 cm for hanner og lidt mindre for tæver, men racen varierer tydeligt i både størrelse og kropsbygning.

Standarden beskriver to pelsvarianter: glat og middellang. Begge har en tæt dækpels og en blød, tæt underuld, som beskytter mod vejret. Den middellange pels danner mere krave, bukser og fane på halen, mens den glatte ligger tættere på kroppen. Mange farver og aftegninger forekommer; sort og hvid samt trefarvet er almindeligt, men racestandarden tillader stor variation, så længe hvidt ikke dominerer.

Pelsen er grundlæggende nem at passe. Børst så ofte som nødvendigt for at fjerne løs underuld og forebygge filtre, især bag ørerne og dér, hvor den længere pels danner faner. I fældeperioder skal der børstes oftere. Bad gives efter behov. En hund, der arbejder eller træner ude, bør også kontrolleres bagefter: Se poter, kløer, hud og pels efter for sår, græsaks, flåter og snavs.

## Temperament og personlighed

Border collie er opmærksom, samarbejdsvillig og meget hurtig til at opdage mønstre. Den lærer derfor ikke kun det, ejeren har til hensigt at træne, men også hvilke lyde der varsler en tur, hvordan mennesker plejer at bevæge sig, og hvilken adfærd der udløser en reaktion. Lærenem betyder altså ikke automatisk nem at leve med; uklare rutiner og utilsigtede belønninger kan fastholde adfærd lige så hurtigt som gennemtænkt træning.

Hyrdearbejde bygger på, at hunden registrerer og påvirker bevægelse. I en hverdag uden får kan den samme følsomhed blive rettet mod biler, cykler, løbere, børn eller andre dyr. Stirren, snigen, afskæring og jagt er signaler, som skal tages alvorligt tidligt. Adfærden skal afbrydes roligt og erstattes med et indlært alternativ, ikke opmuntres som en sjov særhed.

En border collie kan fungere godt i en familie, men racen er ikke generelt ”børnevenlig” uanset individ og miljø. Løb, råb og hurtig leg kan udløse hyrdeadfærd eller stress. Børn og hund skal derfor være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Samliv med kat eller andre hunde kan også fungere, især med gennemtænkte introduktioner, men kan ikke garanteres ud fra racen alene. Katten skal kunne trække sig væk, og hunden skal trænes til at lade den være i fred.

## Træning og motion

Border collie har hver dag brug for både fysisk aktivitet og opgaver, der kræver koncentration, men man kan ikke angive et bestemt antal timer, som passer til alle individer. Alder, helbred, temperament, tidligere træning og arbejdsopgaver afgør belastningen. En god hverdag veksler mellem bevægelse, problemløsning, samarbejde og restitution.

Ture i varierede omgivelser, fri bevægelse hvor det er sikkert, næsearbejde, lydighed, spor, hyrdearbejde og andre hundesportsgrene aktiverer hunden på forskellige måder. Vælg aktiviteter, hvor hunden skal lytte og træffe beslutninger, ikke kun løbe stærkt. Endeløs boldkastning eller anden ophidset gentagelse er et dårligt mål for, om hundens behov er opfyldt; det kan øge forventningen uden at lære hunden at falde til ro.

Træn kort, tydeligt og belønningsbaseret. Læg lige så stor vægt på hverdagsfærdigheder som indkald, at gå i snor, stop på afstand og at kunne se bevægelse uden at følge efter som på tricks eller konkurrenceøvelser. Beløn også rolig adfærd: at ligge på en fast plads, vente mens noget sker og falde i søvn efter aktivitet. En border collie, der altid tilbydes mere fart, kan komme i meget god form uden at lære at hvile.

Hvalpe og unghunde har brug for kontrollerede erfaringer, ikke en voksen træningsplan i miniature. Opbyg tryghed i forskellige miljøer, lad kroppen modnes og øg fysisk belastning og sværhedsgrad gradvist. Hvis hunden bliver mere ukoncentreret, lydfølsom eller fikseret trods mere aktivitet, kan løsningen være bedre balance og professionel hjælp, ikke endnu hårdere motion.

## Sundhed

Border collie betragtes som forholdsvis sund, men racen har dokumenterede problemer, som en hvalpekøber bør kende. Hofteledsdysplasi (HD), øjensygdommen CEA, andre forandringer i nethinden, epilepsi og osteochondrose især i skulderleddet er blandt de områder, som fremhæves af Svenska Kennelklubben og Svenska Vallhundsklubben.

Når du vurderer et svenskregistreret kuld, bør du begynde med at kontrollere forældrenes officielle hoftestatus og øjenundersøgelse. Ifølge Svenska Kennelklubbens regler skal øjenresultatet foreligge før parring og normalt være højst et år gammelt. Kontrollér de registrerede resultater, og spørg også til epilepsi, tilbagevendende kramper, skulderproblemer og tidlige dødsfald hos søskende, forældre og andre nære slægtninge. Normale resultater hos to forældredyr beskriver ikke hele slægtens sundhed.

Der findes DNA-test for flere arvelige tilstande i racen, blandt andet CEA, IGS, TNS og sensorisk neuropati. Hvilke test der er relevante, afhænger af afstamning og aktuelle anbefalinger. Bed derfor opdrætteren forklare, hvad der er testet og hvorfor. Ved recessive sygdomme er en rask bærer ikke det samme som en syg hund; det afgørende er, at parringen planlægges, så hvalpene ikke kan arve sygdomsvarianten fra begge forældre. En DNA-test erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse, ledresultater eller viden om slægten.

En hund med border collie collapse (BCC) kan være helt symptomfri i hvile, men blive desorienteret, ustabil eller falde under eller kort efter intens aktivitet. Hunden kan virke restitueret efter 5–30 minutter, men kollaps skal altid tages alvorligt og vurderes af en dyrlæge. BCC er ikke det samme som almindelig træthed, hedeslag eller den dynamin-1-relaterede EIC-variant, der er mere almindelig hos labrador retriever. Afbryd aktiviteten med det samme, hvis hundens fokus eller bevægelser ændrer sig unormalt.

## Historie og oprindelse

Border collie blev udviklet i grænseområderne mellem England og Skotland som arbejdshund i fåreholdet. Udvælgelsen byggede længe på praktiske hyrdeegenskaber: Hunden skulle kunne aflæse dyrene, arbejde på afstand og reagere på førerens signaler under krævende forhold. Den funktionelle baggrund forklarer racens blik, snigende bevægelser, udholdenhed og stærke trang til at kontrollere bevægelse.

FCI anerkender border collie som britisk fårehund med arbejdsprøve. I Sverige har funktionen en usædvanligt tydelig plads også i registreringen. Racen føres i Svenska Kennelklubbens særlige hyrdehunderegister, REG V, og en svenskfødt border collie kan først registreres, når begge forældredyr har bestået en hyrdehundeprøve gennem Svenska Vallhundsklubben eller har en godkendt tilsvarende prøve fra udlandet. Udseendet kan derfor variere mere end hos mange andre racer, mens arbejdsevnen fortsat står centralt i den svenske avlsmodel.

## At leve med racen

At leve godt med en border collie kræver planlægning, men ikke konstant underholdning. Målet er en hund, der kan arbejde koncentreret, når der er behov for det, og hvile, når der ikke sker noget. Den balance passer bedst i et hjem, hvor nogen oprigtigt holder af hundetræning, og hvor ansvaret ikke afhænger af, at børnene skal aktivere hunden.

En lejlighed er ikke automatisk udelukket, og en stor have er ingen garanti for et godt liv. Adgang til egnede træningsmiljøer, sikker motion og en hverdagsrutine, der faktisk kan følges, er vigtigere. I et tæt miljø skal ejeren kunne håndtere trafik, cykler, løbere, lyde og møder, uden at hunden låser sig fast i hyrdeadfærd eller konstant overvågning.

Alenetid skal trænes gradvist fra meget korte perioder og tilpasses hundens alder og reaktioner. Det svenske Jordbruksverkets råd om, at hunde bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne, er ikke et løfte om, at en hund trives alene så længe. Film gerne de første træningspas, og gå et skridt tilbage, hvis hunden går hvileløst omkring, puster, gør, ødelægger ting eller ikke kan falde til ro. En hverdag med gentagne lange arbejdsdage uden hjælp er et dårligt udgangspunkt for racen.

Før køb af en svensk hvalp bør du som minimum kontrollere tre forhold hos begge forældre: registreret hoftestatus, gyldigt øjenresultat og bestået hyrdehundeprøve. Spørg derefter til epilepsi og ledsundhed hos nære slægtninge, relevante DNA-test, hvordan forældrene fungerer i hvile og arbejde, og hvilken støtte opdrætteren giver efter købet. Det bedste match handler ikke om at finde den ”klogeste” hvalp, men om at vælge en hvalp med et temperament og arbejdsniveau, der passer til det, du kan tilbyde gennem hele hundens liv.

Border collie

Den Danske Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Border collie er en middelstor, atletisk hyrdehund, kendt for sit intense fokus, sin høje intelligens og meget høje energi. Den er udviklet til at drive får hele dagen og udmærker sig inden for hyrdearbejde, hundesport og træning. Den har brug for masser af motion, mental stimulering og tydelig vejledning i et aktivt hjem.

## Kort fortalt

Pomeranian er den mindste størrelsesvariant af tysk spids: en meget lille, men livlig selskabshund med tæt dobbeltpels, stor årvågenhed og ofte let til gøen. Den passer bedst til den, der vil træne og aktivere en rigtig hund i lille format, ikke til den, der hovedsageligt ønsker en hund, som skal bæres.

- **Race og oprindelse:** tysk spids, pomeranian/zwergspitz, med oprindelse i Tyskland og senere videreudvikling i England
- **Størrelse:** normalt 18–23 cm i skulderhøjde og omkring 2–3 kg; racestandarden angiver 21 cm med tilladt variation og siger, at vægten skal passe til hundens størrelse
- **Forventet levetid:** cirka 12–16 år er en vejledning, ikke et løfte for den enkelte hund
- **Temperament:** ofte opmærksom, glad, hengiven og lærenem, men individ, opvækst og hverdag har stor betydning
- **Aktivering:** daglige gåture, næsearbejde og korte træningspas med tid til ro og restitution
- **Pelspleje:** en grundig gennemgang cirka hver anden uge og oftere i fældeperioder
- **Vær opmærksom på:** gøen, tandpleje, patellastatus og sikker håndtering omkring små børn og betydeligt større hunde

“Teacup Pomeranian” og “mini Pomeranian” er ikke selvstændige, anerkendte størrelsesvarianter. Det er markedsføringsord, som ikke giver en sikrere prognose for voksenstørrelse, sundhed eller temperament. Den officielle variant hedder Pomeranian eller Zwergspitz. Vurder derfor forældrene, voksne slægtninge, sundhedsoplysninger og opdrætterens avlsmål i stedet for at stole på en salgsbetegnelse.

## Udseende og pels

Pomeranian er kompakt og kvadratisk bygget med et lille, spidst hoved, små opretstående ører og en fyldig hale, der bæres højt over ryggen. Den store pels giver hunden en rundere silhuet end kroppen under pelsen.

Racen har dobbeltpels. Dækhårene skal være lange, lige og stå ud fra kroppen, mens underulden er kort, tæt og blød. Pelsen danner en tydelig krave omkring halsen, bukser på bagbenene og en busket hale. Standarden beskriver en naturlig pels, som ikke skal se formklippet ud. Anerkendte farver omfatter blandt andet hvid, sort, brun, orange og gråschatteret samt flere andre definerede farver og kombinationer.

En grundig gennemgang cirka hver anden uge er et godt udgangspunkt ifølge Svenska Kennelklubben, men mange hunde har brug for hyppigere børstning, når de fælder. Arbejd pelsen igennem helt ned til huden i stedet for blot at glatte overfladen. Øg plejen, så snart små filtringer begynder at dannes. Hyppigheden skal følge hundens pels, årstiden og hverdagen; én fast plan passer ikke til alle individer.

Pelsens kvalitet er vigtigere end størst mulig fylde. En korrekt dobbeltpels indeholder både dækhår og underuld. Meget underuld kombineret med manglende dækhår er et kendt problem i racen og kan gøre pelsen vanskelig at pleje. Når du møder en opdrætter, er det derfor nyttigt at se voksne hunde og ikke kun hvalpens bløde hvalpepels.

## Temperament og personlighed

Pomeranian er ofte opmærksom, livlig og stærkt knyttet til sine mennesker. Racestandarden beskriver en glad, hengiven og lærenem hund uden udpræget jagtlyst, men det er et avlsideal og ingen garanti for, hvordan hvert individ fungerer med fremmede, børn eller andre dyr.

Spidshundens årvågenhed gør, at den hurtigt kan reagere på lyde, bevægelse uden for vinduet eller nogen, der kommer til døren. Gøen har baggrund i racens rolle som vagthund. Målet behøver derfor ikke være en hund, der aldrig siger til, men en hund, som kan stoppe, søge støtte hos sin fører og falde til ro igen. Begræns muligheden for at øve lange perioder med gøen, beløn pauser og træn en rolig rutine i situationer, der plejer at udløse gøen.

Socialisering er værdifuld, men lover ikke et bestemt temperament. Lad hvalpen møde mennesker, miljøer og stabile hunde i et tempo, hvor den stadig kan tænke, søge kontakt og komme sig. Mere eksponering er ikke nødvendigvis bedre, hvis hunden bliver overvældet.

En BPH-adfærdsbeskrivelse kan vise, hvordan den beskrevne hund reagerede i standardiserede øvelser, men resultatet er ikke bestået eller ikke bestået og forudsiger ikke alt. Datagrundlaget for Pomeranian er desuden begrænset. Se et eventuelt BPH-resultat sammen med forældrenes adfærd i hverdagen og det, opdrætteren kan fortælle om voksne slægtninge.

## Træning og motion

Pomeranian har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, men der findes ikke et universelt antal minutter, som passer til alle hunde. En god hverdag kombinerer gåture i hundens tempo med næsearbejde, samarbejde, leg og uforstyrret hvile. Vurder balancen ud fra hundens huld, bevægelser, koncentration og evne til at falde til ro, ikke kun hvor langt den har gået.

Racen kan have glæde af nosework, rallylydighed og agility, når opgaverne og omgivelserne tilpasses hundens størrelse og erfaring. Kontaktøvelser, indkald, tricks og søg efter mad eller genstande giver også meningsfuld aktivering. Lad hundens engagement styre længden på træningspassene i stedet for en fast plan på fem eller ti minutter.

Belønningsbaseret træning hjælper hunden med at forstå, hvad der kan betale sig, uden at gøre den mere usikker. Prioritér dette tidligt:

- rolig håndtering af poter, mund og pels
- kontakt og indkald, selv når noget bevæger sig eller laver en lyd
- at kunne trække sig og hvile
- en indlært pause, efter at hunden har bemærket en lyd
- tryghed på forskellige underlag og under transport i hverdagen

Den lille krop kræver sikkerhed, ikke inaktivitet. Løft hunden, når situationen reelt indebærer en risiko, men lad den også gå, snuse og løse enkle opgaver selv. Forebyg fald fra møbler eller arme, og stop voldsom leg med betydeligt større hunde, før størrelsesforskellen bliver et problem.

## Sundhed

Ved køb af hvalp i Sverige er forældrenes registrerede patellastatus, oplysninger om tænder og bid samt information om pelsproblemer hos voksne slægtninge særligt nyttige. Identificerede hunde, registrerede resultater og åbne svar fortæller mere end en lang liste over mulige sygdomme.

Patellaluksation forekommer hos Pomeranian og andre små hunderacer. I Sverige er patellaundersøgelse ikke et obligatorisk sundhedsprogram for racen, men den svenske raceklub, Pomeranianklubben, anbefaler, at avlshunde undersøges. Klubben anbefaler, at hunde med grad 2 eller 3 ikke bruges i avl, og at grad 1 kun kombineres med grad 0. Det er en avlsanbefaling, ikke en garanti for hvalpens fremtidige sundhed.

Bed om forældrenes registrerede navne eller registreringsnumre, og kontrollér resultaterne i Svenska Kennelklubbens databaser Hunddata eller Avelsdata. Kontrollér hundens identitet, undersøgelsesdato og status for begge forældre. Formuleringen “forældrene er testet” er ikke nok, hvis identitet og resultat ikke kan spores.

Hårtab omtales nogle gange som “black skin disease”, BSD eller alopecia X. Racens gældende svenske avlsstrategi understreger, at BSD hverken er en sygdom i sig selv eller en videnskabelig diagnose, men en dagligdags samlebetegnelse for flere tilstande, der kan give pelstab. Uforklarligt hårtab kræver derfor en veterinærvurdering. Spørg, hvordan pelsen har udviklet sig hos forældrene og ældre slægtninge, men kræv ikke sikre løfter om arvelighed, når årsagerne er uklare.

Tænder, kæber og bid er også vigtige i racen. Væn hvalpen til at få undersøgt munden, og begynd tidligt med tandbørstning; tænderne bør helst børstes dagligt. Søg hjælp, hvis hunden har smerter, svært ved at spise, eller hvis biddet ser ud til at skade blødt væv i munden.

## Historie og oprindelse

Pomeranian har sin oprindelse i Tyskland og tilhører familien tysk spids. Zwergspitz betyder dværgspids, mens Pomeranian er det internationalt kendte navn på den samme officielle størrelsesvariant.

Racens moderne type blev videreudviklet i England. Her blev Pomeranian Club stiftet i 1891, og en tidlig racestandard blev udarbejdet. Den dokumenterede historie opsummeres derfor bedst som en tysk spidsbaggrund med vigtig videreudvikling i England, ikke som en sikker og ubrudt fortælling om én bestemt forhistorisk hundetype.

Racens tidligere rolle som vagthund er med til at forklare nutidens årvågenhed og tendens til at gø. I dag holdes Pomeranian først og fremmest som selskabshund, men den har bevaret spidshundens årvågenhed og nyder ofte opgaver, hvor den får lov til at samarbejde og bruge næsen.

## At leve med racen

Pomeranian kan fungere med børn, andre dyr og i lejlighed, men kun når de voksne tilpasser omgivelserne til en meget lille, opmærksom hund. Hverken racenavnet eller tidlig socialisering gør samspillet automatisk sikkert.

Små børn og hunde skal altid have en voksen i nærheden. Barnet bør sidde ned under kontakten, lade hunden gå væk og aldrig bære den uden hjælp. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested. En Pomeranian er ikke et legetøj, og et fald fra nogens arme eller et højt møbel kan få alvorlige følger, selv om racen er livlig og robust i forhold til sin størrelse.

Med andre hunde er kontrollerede møder vigtigere end mange møder. Vælg rolige individer, træn rolig kontakt på afstand, og stop ulige fysisk leg. En kat bør introduceres gradvist, gerne først via duft og en barriere. Katten skal have sin egen flugtvej, og jagt må ikke blive en indlært adfærd. Lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet er stabilt.

Det kan fungere at bo i lejlighed, når hunden får aktivitet udendørs og kan slappe af indendørs. Den afgørende udfordring er ofte lyd, ikke boligens størrelse. I en ejendom, hvor lyden let breder sig, skal ejeren forebygge vagtadfærd ved vinduer og døre, træne rolige rutiner og tage hensyn til naboerne.

Pomeranian beskrives ofte som stærkt knyttet til sine mennesker og bør gradvist lære at være alene. En hvalp kan ikke efterlades alene fra begyndelsen. Start med meget korte perioder i trygge omgivelser, og øg kun, mens hunden forbliver rolig. Hvis den begynder at gø vedvarende, gå uroligt omkring, kradse eller ikke kan falde til ro, er øvelsen blevet for svær og skal gøres lettere.

Før du køber hvalp, bør du kontrollere mere end farve og lovet voksenvægt:

- mød tæven og gerne andre voksne slægtninge
- spørg, hvordan de reagerer på lyde, fremmede, håndtering og hvile
- kontrollér begge forældres identitet og patellaresultat
- spørg om tænder, bid og vedvarende pelstab i familien
- bed opdrætteren forklare målet med kombinationen, og hvordan tidligere afkom har udviklet sig
- afvis salgsargumenter, der gør “teacup” eller “mini” til en sundhedsgaranti

Et godt match er en Pomeranian med et forventet temperament og plejebehov, der passer til din hverdag, fra en opdrætter, som viser dokumentation, kender sine voksne hunde og kan tale lige så åbent om variation og risici som om racens charme.

Pomeranian

Norsk Kennel Klub (Norwegian Kennel Club)

Deutscher Spitz Club (Germany)

Lille, rævelignende spidshund med fyldig, dobbelt pels i mange farver. Med en vægt på 2–3,5 kg er Pomeranians livlige, årvågne og meget menneskeorienterede selskabshunde, som også er gode vagthunde. De har brug for regelmæssig pelspleje, blid og positiv træning, daglige gåture, hjernetræning, tandpleje og beskyttelse af deres små led.

Fantastic Pearl

## Kort fortalt

Finsk lapphund er en finsk hyrde- og vagthund med baggrund i rensdyrhold, men i dag lever de fleste som aktive familie- og selskabshunde. Racen passer bedst til mennesker, der gerne vil være meget ude, træne varieret og samtidig kan lære hunden at falde til ro. Et venligt væsen er typisk, men siger ikke, hvor social den enkelte hvalp bliver, hvor meget lyd den bruger, eller hvor let den bliver stresset.

- **Oprindelsesland:** Finland
- **Racegruppe:** FCI gruppe 5, spidshunde og racer af oprindelig type
- **Oprindelig opgave:** at hyrde og vogte rensdyr
- **Ideel skulderhøjde:** 49 cm for hanner og 44 cm for tæver, med 3 cm tilladt afvigelse i begge retninger
- **Pels:** lange, grove dækhår og blød, tæt underuld
- **Farve:** alle farver er tilladt, men grundfarven skal dominere
- **Passer bedst til:** et aktivt hjem, der sætter pris på samarbejde, friluftsliv og en opmærksom hund
- **Vigtigt at vurdere:** gøen og anden lyd, evnen til at falde til ro, forældredyrenes temperament og dokumenterede sundhedsundersøgelser

Racestandarden angiver ingen officiel vægt. Højden er også en rettesnor for racetypen, ikke et løfte om en bestemt størrelse; standarden fremhæver, at typen er vigtigere end målet.

## Udseende og pels

Finsk lapphund er lidt under middelstor, kraftigt bygget i forhold til sin størrelse og en smule længere end høj. Hovedet er forholdsvis bredt, ørerne er opretstående eller halvt opretstående, og den buskede hale bæres over ryggen eller til siden, når hunden bevæger sig. I hvile må halen hænge.

Den dobbelte pels består af lange, grove dækhår over en blød, tæt underuld. Hanner har ofte en mere markant krave. Alle farver er tilladt, så længe én grundfarve dominerer, og derfor kan to racetypiske finske lapphunde se ret forskellige ud.

Pelsen skal børstes jævnligt og oftere, når hunden fælder meget. Arbejd helt ned i underulden, især bag ørerne, i armhulerne og dér, hvor sele eller halsbånd ligger mod pelsen. Bad hunden efter behov. Den normale pelspleje bygger på børstning frem for at klippe pelsen kort; hvis klipning er nødvendig af medicinske grunde, bør dyrlægens råd følges.

Mængden af pels og fældning varierer fra hund til hund og gennem året. Den, der ønsker et hjem uden hundehår eller regner med én fast børstedag om ugen, bør derfor tænke anderledes: mærk pelsen igennem med hænderne og en kam, og tilpas plejen til den enkelte hund.

## Temperament og personlighed

Ifølge racestandarden skal finsk lapphund være intelligent, modig, rolig, føjelig, venlig og hengiven. I hverdagen ses ofte en kombination af arbejdslyst, opmærksomhed og evne til at være tæt på familien. Det er dog stadig en hyrde- og vagthund af spidshundetypen, ikke en hund, der automatisk er stille eller ukompliceret i alle miljøer.

Racen bruger gerne stemmen. Nogle hunde reagerer på lyde, mennesker uden for boligen eller bevægelse i omgivelserne, mens andre er betydeligt mere stille. Spørg derfor opdrætteren, hvordan forældredyrene reagerer på dørklokken, gæster, hundemøder og rolige stunder indenfor. Det er mere oplysende end en generel påstand om, at racen gør meget.

Svenska Kennelklubbens BPH-analyse fra 2019 giver et nyttigt, men begrænset billede. Grundlaget omfattede 229 beskrevne hunde, og de 212 svenskfødte deltagere udgjorde kun omkring tre procent af de svenskfødte hunde i de opgjorte årgange. Analysen viser blandt andet en moderat hilsen på fremmede som racegennemsnit, men også stor variation fra hunde, der næsten ikke hilste, til hunde, der hilste meget intenst. Et racegennemsnit kan beskrive en population, men kan aldrig forudsige, hvordan en bestemt hvalp bliver.

Se gerne forældrenes BPH- eller MH-resultater, men læs hele beskrivelsen, og spørg, hvordan hundene fungerer i hverdagen. At hunden hurtigt falder til ro efter overraskelser, ikke gør mere, end familien kan håndtere, og kan slappe af, er ofte vigtigere for familielivet end en ivrig hilsen.

## Træning og motion

Finsk lapphund har brug for regelmæssig fysisk aktivitet, mental stimulering og en pålidelig evne til at geare ned, men ingen fast tidsregel passer til alle. En god uge rummer ture i varieret terræn, mulighed for at snuse og undersøge, korte samarbejdsøvelser og rolige dage, hvor hunden kan restituere. Spor, nose work, lydighed, rallylydighed, agility og veltilrettelagt hyrdearbejde er eksempler på aktiviteter, der kan passe forskellige individer.

Vurder balancen ud fra hundens adfærd. En hund, der bliver aktiveret passende, kan arbejde engageret og derefter falde til ro. Rastløs vandren, konstant overvågning, søvnbesvær eller stadig kraftigere krav om aktivitet kan betyde, at hunden har brug for mere restitution og tydeligere rolige rutiner, ikke blot længere træningspas.

Belønningsbaseret træning passer til racens lydhøre og samarbejdsvillige natur. Begynd tidligt med kontakt, indkald og at vælge forstyrrelser fra. Træn først på en let afstand, og brug en lang line, hvor indkaldet endnu ikke er sikkert. Hyrdebaggrunden kan gøre bevægelse interessant, men jagt- og hyrdelyst varierer; tag udgangspunkt i den hund, du har foran dig.

Ved træning af gøen er målet ikke at straffe hundens varsling, men at gøre situationen overskuelig. Vis, at du har set det, hunden reagerer på, beløn en pause, og lær den at gå til et roligt sted væk fra vindue eller dør. Begræns muligheden for at øve uafbrudt vagthold. Hvis gøen skyldes frygt, problemer med at være alene eller et højt stressniveau, skal årsagen håndteres frem for blot at dæmpe lyden.

## Sundhed

I racens avlsstrategi beskrives finsk lapphund som en race uden store overordnede problemer med den fysiske sundhed, men flere arvelige tilstande skal stadig tages i betragtning i avlen. For en hvalpekøber er de vigtigste kontroller hofter, øjne og korrekt fortolkede DNA-resultater; albueresultater og mentalbeskrivelse giver yderligere oplysninger.

Det er vigtigt at skelne mellem formelle regler og raceklubbens strengere kriterier. Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 kræver, at begge forældredyr har officiel hoftestatus før parring. For at et kuld kan formidles gennem den svenske raceklub for finsk lapphund, gælder derudover blandt andet acceptable hofteresultater, øjenundersøgelse inden for 24 måneder og en gennemtænkt DNA-kombination. Hvis forældrene er albuerøntgenfotograferet, skal resultaterne være uden anmærkninger. Det betyder ikke, at øjenundersøgelse, albuerøntgen og alle DNA-test er identiske formelle krav fra Svenska Kennelklubben for registrering af kuldet.

Prcd-PRA er en form for fremadskridende nethindesygdom, mens Pompes sygdom, GSDII, er en alvorlig glykogenlagringssygdom. Begge nedarves autosomalt recessivt. En bærer er ikke det samme som en syg hund og kan parres med en genetisk fri eller arveligt fri partner, uden at hvalpene bliver syge af den pågældende mutation. To bærere må derimod ikke kombineres. En prcd-PRA-test siger kun noget om denne bestemte PRA-variant, ikke om alle øjensygdomme, og derfor er et aktuelt øjenresultat fortsat relevant.

Bed opdrætteren om at vise originaler eller registrerede resultater, der kan kontrolleres, og undersøg:

- begge forældres officielle HD-resultater og gerne kombinationens beregnede HD-indeks
- dato og resultat for øjenundersøgelse
- kombinationens prcd-PRA- og GSDII-status, ikke blot ordet »testet«
- ED-resultater, hvis hundene er røntgenundersøgt
- BPH eller MH, og hvordan forældredyrene fungerer hjemme, ved lyde og efter overraskelser
- hvilke sundhedsproblemer der er forekommet hos nære slægtninge

Ingen liste over undersøgelser kan garantere en sund hvalp. Den kan derimod vise, om opdrætteren har foretaget relevante kontroller, forstået resultaterne og valgt en kombination, der mindsker kendte risici uden unødigt at udelukke raske bærere fra avlen.

## Historie og oprindelse

Den moderne racehistorie for finsk lapphund begynder i Finland. Racestandarden fortæller, at samerne gennem århundreder brugte hunde, der lignede finsk lapphund, til at hyrde og vogte rensdyr i de nordlige dele af Fennoskandien og Rusland. Formuleringen »hunde, der lignede« er vigtig: Den dokumenterer en ældre arbejdsopgave og hundetype, men beviser ikke en ubrudt stamtavle fra forhistoriske hunde til nutidens race.

Den moderne udvikling har tydeligere milepæle. Den finske kennelklub fastlagde den første racestandard for den lapske hyrdehund i 1945. Navnet blev ændret til lapphund i 1967, racetypen stabiliserede sig i løbet af 1970'erne, og racen fik navnet finsk lapphund i 1993. Under denne udvikling blev den mere langhårede lapphundetype skilt fra den mere langstrakte og korthårede lapske hyrdehund.

Arven fra rensdyrholdet er med til at forklare, hvorfor racestandarden forener opmærksomhed og mod med ro og føjelighed. En arbejdende hund skulle reagere på bevægelse og holde kontakt med føreren uden at skabe unødig uro i flokken. I dag ses den samme alsidighed i rollen som aktiv familie- og selskabshund og i flere hundesportsgrene, selv om få hunde arbejder med rensdyr.

## At leve med racen

Finsk lapphund kan blive en meget behagelig familiehund, når husstanden trives med aktivitet, pels, lyd og tæt samarbejde. Racen er mindre velegnet til den, der ønsker en konsekvent stille hund, et minimum af hundehår eller en hund, der nøjes med korte lufteture uden anden beskæftigelse.

Med børn gælder de samme sikkerhedsregler som for alle hunde: En voksen skal være til stede sammen med små børn, og hunden har brug for et beskyttet hvilested, hvor den kan være i fred. Selv en venlig hund kan føle sig trængt, når den sover, spiser eller prøver at gå væk. Lær derfor både barn og hund, hvordan rolige møder foregår.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individet, tidlige erfaringer og introduktionen. Regn ikke med, at racenavnet garanterer lav jagtlyst eller øjeblikkeligt venskab. Spørg, hvordan forældrene og hvalpen har fungeret med andre dyr, sørg for afstand og en let mulighed for at afbryde de første møder, og giv hvert dyr egne ressourcer og hvilesteder.

Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hunden får tilstrækkelig og varieret aktivitet ude, og ejeren arbejder aktivt med varsling i opgangen, elevatoren og ved vinduer. Boligens størrelse løser hverken aktivitetsbehovet eller gøen; hverdagens rutiner og lydmiljøet er vigtigere.

Alene-hjemme-træning skal bygges gradvist op, når hvalpen føler sig tryg i hjemmet. Begynd med meget korte perioder, og øg først, når hunden kan forblive rolig. Voksne hunde er meget forskellige med hensyn til, hvad de kan klare, og endnu en hund er ingen sikker løsning på problemer med at være alene. Hvis hunden ikke kan falde til ro, når den forlades, bør træningen gå et trin tilbage, og professionel hjælp kan overvejes.

En god købsbeslutning bygger derfor på mere end racens venlige ry. Mød voksne slægtninge, hvis det er muligt, læg mærke til, hvordan de reagerer på hverdagens lyde, se, om de kan falde til ro, og bed opdrætteren forklare både sundhedsdata og temperament. Så bliver det lettere at afgøre, om finsk lapphund passer til netop dit hjem.

Finsk lapphund

The Finnish Lapphund Club Of Great Britain

Suomen Kennelliitto (The Finnish Kennel Club)

Verein für Finnische Lapphunde Deutschland e.V.

Finsk lapphund er en middelstor, robust arktisk spidshund med tyk dobbeltpels og et venligt, men årvågent temperament. Oprindeligt avlet som renshyrdehund er den meget menneskeorienteret, intelligent, gøende og trives bedst med daglig motion, mental stimulering og tæt samvær med familien.

Lejoncrona

Barbet

Société Centrale Canine (France)

Deutscher Hundeverband (Germany)

Barbet er en gammel fransk vandhund, middelstor og robust, med en tæt, uldet pels, der næsten ikke fælder. Den er glad og menneskeorienteret, trives i familielivet, kræver regelmæssig pelspleje og masser af motion og er særlig dygtig til vandarbejde og hundesport, men er stadig en forholdsvis sjælden race.

Vi på Skogsuddens föder upp Barbet i Helsingborg. Vår första kontakt med rasen kom 2016 och vår första egen Barbetkull föddes 2022. I verksamheten tränar vi vardagslydnad, utställning och viltspår, tre områden som följer vår vardag med rasen.

Skogsuddens

Malin Dalén

## Kort fortalt

Mellempuddel er den mellemstore af pudlens fire anerkendte størrelsesvarianter. Det er en opmærksom og træningsvillig selskabshund med en pels, der kræver meget pleje.

- **Størrelse:** Mankehøjden skal være over 35 og højst 45 centimeter. Racestandarden angiver ingen officiel vægt, så vurder en voksen hund ud fra kropsbygning og huld frem for et generelt vægtinterval.
- **Størrelsesvariant:** En puddel, der endnu ikke er endeligt målt, kan skifte størrelsesvariant efter en officiel måling. I Sverige kan den endelige måling foretages fra 15-månedersalderen.
- **Temperament:** Raceidealet er en positiv, social og lærenem hund, men social tryghed, aktivitetsniveau og reaktioner på lyde varierer mellem individer og familielinjer.
- **Aktivering:** Mellempudlen har brug for motion og mental beskæftigelse hver dag. Et fast antal minutter passer ikke til alle hunde.
- **Pels:** Pelsen kan være krøllet eller danne snore og fælder ofte kun lidt, men den kræver grundig kæmning, bad, tørring og klipning.
- **Sundhedskontrol i avl:** Før parring skal begge forældredyr have et gyldigt officielt resultat for prcd-PRA, enten fra en DNA-test eller som godkendt hereditært fri.

## Udseende og pels

Mellempudlen er harmonisk bygget, og kroppen er lidt længere end mankehøjden. Den skal virke vågen og aktiv uden at se tung eller lavbenet ud. Mankehøjden adskiller varianten fra dværg- og storpudlen.

Den tætte pels kan være krøllet eller danne snore. Den bliver ved med at vokse og skal klippes, men intervallet afhænger af pelslængde, frisure, hverdag og hvor let pelsen filtrer. En kort og praktisk frisure mindsker ofte arbejdet, men fjerner ikke behovet for pelspleje.

Kæm helt ned til huden, og vær især opmærksom bag ørerne, under sele eller halsbånd, i armhulerne og omkring benene. Red små filtre ud, før de bliver tætte, og kontrollér samtidig hud, ører og kløer. Væn hvalpen til at stå stille og blive berørt i korte, rolige træningsstunder med belønning. Det gør både pelsplejen hjemme og besøg hos hundefrisøren lettere.

Undgå en fast tidsplan for bad og klipning. Se i stedet efter, om kammen kan komme gennem hele pelsen, huden holdes ren og tør, og hunden kan bevæge sig frit. Den tætte pels skal tørres grundigt efter bad eller svømning. Lad en dyrlæge vurdere rødme, dårlig lugt eller tilbagevendende hud- eller øreproblemer frem for rutinemæssigt at plukke hår eller bruge stærke produkter.

Efter at den nye racestandard trådte i kraft i 2024, registrerer Svenska Kennelklubben 16 farvevarianter, både ensfarvede og flerfarvede. Det betyder ikke, at merle er en godkendt avlsfarve. Efter de svenske registreringsregler kan afkom efter en merlebærende forælder ikke registreres, og en sådan kombination medfører avlsspærrer.

Mellempudlen fælder ofte meget lidt i hjemmet, fordi løse hår kan blive siddende i krøllerne, indtil pelsen kæmmes. Det er alligevel misvisende at kalde racen fældefri eller allergivenlig. Ingen hunderace er allergenfri, og en person med allergi kan reagere forskelligt på forskellige hunde. Allergikere bør derfor undersøge deres egen reaktion før et køb og ikke stole på racenavnet.

## Temperament og personlighed

Raceidealet beskriver mellempudlen som venlig, social, livlig og let at træne. Mange tiltrækkes af kombinationen af samarbejdsvilje og en praktisk mellemstørrelse. Idealet er dog ingen garanti for, at hver hund er tryg ved børn, fremmede, andre hunde eller ukendte miljøer.

Den svenske adfærds- og personlighedsbeskrivelse for hunde (BPH) giver et bedre grundlag end påstande om, at racen altid er nem. I Svenska Pudelklubbens opgørelse for mellempudler fra februar 2026 havde 565 hunde påbegyndt en BPH. Det er ikke en prøve med bestået eller ikke bestået og fortæller ikke alt om individet. Beskrivelsen viser derimod reaktioner på kontakt, leg, overraskelser, lyde og en person, der nærmer sig på en usædvanlig måde.

Bed opdrætteren om at sætte resultaterne i sammenhæng. Hvordan opfører forældrene og nære slægtninge sig i hverdagen? Søger de kontakt uden at blive påtrængende? Kan de falde til ro, håndtere pludselige lyde og komme sig efter noget uventet? Er flere slægtninge blevet beskrevet, eller bygger vurderingen på én hund? Sådanne spørgsmål siger mere end mærkater som »klog«, »børnevenlig« eller »perfekt til førstegangsejeren«.

En mellempuddel kan hurtigt lægge mærke til bevægelser og lyde, men tendensen til at gø varierer. Se på forældredyrenes reaktioner på lyd, og lær hunden at gå væk fra vinduet eller døren og lægge sig et roligt sted. Aktivitet kombineret med hjælp til at falde til ro giver bedre forudsætninger i en lydt bolig.

## Træning og motion

Mellempudlen har brug for at bruge både krop og hoved hver dag, men behovet kan ikke reduceres til et bestemt antal minutters gåtur. Alder, sundhed, kondition, omgivelser og den enkelte hunds evne til at falde til ro afgør et fornuftigt niveau. En god hverdag indeholder ture med tid til at snuse, korte træningspas og en opgave, hvor hunden får lov at tænke eller søge.

Belønningsbaseret træning passer til racens samarbejdsvilje og gør indlæringen tydelig uden at skabe frygt. Begynd med kontakt, indkald, at holde sig tæt på dig, håndtering og hvile på en fast plads. Øg sværhedsgraden trinvis, og brug noget, hunden sætter pris på, som belønning: mad, leg, kontakt eller lov til at fortsætte med at undersøge noget.

Nose work, spor, apportering, tricks, lydighed, rallylydighed og agility er mulige aktiviteter, ikke krav. Variér fysisk aktivitet, problemløsning og restitution. En hvalp har brug for kortere og enklere træningspas, mens en sund voksen hund gradvist kan trænes op til længere ture eller mere krævende sport.

Vurder balancen i hverdagen, ikke kun mængden af aktivitet. Hvis hunden kan koncentrere sig, komme sig og hvile bagefter, er belastningen ofte bedre afstemt, end hvis den konstant er opkørt. Rastløshed kan betyde, at hunden mangler en opgave, men også at den har brug for hjælp til at sænke tempoet. Giv derfor ro, søvn og træning i at være passiv lige så bevidst plads som nye tricks.

## Sundhed

Det formelle sundhedskrav for mellempudler i svensk avl gælder prcd-PRA, en arvelig form for progressiv retinal atrofi. Før parring skal begge forældredyr have officiel status gennem en DNA-test eller en gyldig registrering som hereditært fri. En bærer må kun parres med en hund, der er testet fri eller hereditært fri. En genetisk syg hund må ikke bruges i avl.

Et prcd-PRA-resultat gælder kun denne genetiske variant. Det udelukker ikke andre former for PRA eller andre øjenproblemer. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor også gentagne øjenundersøgelser af avlshunde. Klubben ønsker desuden, at flere mellempudler HD-fotograferes, og anbefaler, at en hund med HD-grad C bruges sparsomt og kun med en HD-fri partner. Det er anbefalinger, ikke det bindende prcd-PRA-krav.

Bed om at se daterede, officielle resultater og kontrollér hundenes identitet i stedet for blot at acceptere, at et kuld er »sundhedstestet«. Spørg til sygdomme, bevægelsesproblemer, øjenproblemer og temperament hos forældre, helsøskende, tidligere afkom og ældre slægtninge. Ét godt testresultat sammenfatter ikke hele familiens sundhed.

Før du køber hvalp, kan du bede opdrætteren forklare:

- hvilken prcd-PRA-status begge forældre har, og hvorfor kombinationen følger reglerne
- hvornår forældrene senest fik undersøgt øjnene, og hvilke hofteresultater der findes
- hvilke andre officielle resultater, for eksempel BPH, der findes for hundene og deres nære slægtninge
- hvilke sundhedsproblemer der faktisk har forekommet i familien, også når der ikke findes en DNA-test

Fordi racestandarden ikke angiver en idealvægt, bør en voksen hunds huld vurderes med både hænder og øjne. Du skal kunne mærke ribbenene og se en talje, der passer til kropsbygningen. Hurtig vægtændring, halthed, ændret syn eller tilbagevendende hud- og øreproblemer er grunde til at rådføre sig med en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

FCI angiver Frankrig som pudlens oprindelsesland. I standardens historik knyttes racens franske navn, *caniche*, til det franske ord for en hunand, og pudler blev brugt på jagt efter vandfugle. Standarden beskriver også racen som en efterkommer af barbet, en ældre fransk vandhund. Det er den dokumenterede kerne; teorier om én nøjagtig udviklingsvej gennem Europa bør behandles med forsigtighed.

Pudlen udviklede sig med tiden i fire størrelser, der deler samme grundtype. I Sverige blev pudlerne opdelt i en stor og en lille variant i 1932. Den mindre variant fik navnet mellempuddel i 1952, før dværg- og senere toypuddel blev yderligere størrelser. Mellempudlen er derfor ikke en krydsning eller en moderne blandingshund, men en anerkendt størrelsesvariant inden for puddelracen.

Arven som vandhund er stadig synlig i racens historie og kan inspirere til apportering og svømning for hunde, der kan lide det. Det betyder ikke, at alle mellempudler automatisk kan lide vand eller skal trænes til jagt. Nutidens race hører til selskabshundene, og den enkelte hunds interesse bør styre aktiviteten.

## At leve med racen

At leve med en mellempuddel indebærer tæt selskab, daglig aktivering og regelmæssig pelspleje, som man ikke kan springe over. Racen kan bo i både lejlighed og hus, men boligens størrelse betyder mindre end hundens evne til at falde til ro, håndtere lyde og få sine behov dækket udenfor.

I en børnefamilie skal en voksen tage ansvar for samspillet. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, og hunden har brug for sit eget sted, hvor den får fred. Vælg individ og opdrætter ud fra dokumenteret tryghed, ikke ud fra en antagelse om, at mellemstørrelsen automatisk gør hunden robust eller sikker med børn.

Alenetid skal trænes i små trin, når hunden føler sig tryg. Begynd med meget korte perioder, og øg først, når hunden er rolig. Planlæg ikke efter, at en hvalp eller utrænet voksen straks kan klare en hel arbejdsdag alene. Arbejdstider, lufteture og hjælp efter behov skal være på plads, før hunden flytter ind.

Det samme individuelle syn gælder andre dyr. Når hunden introduceres til en kat, bør katten have et sikkert tilflugtssted, hunden skal forhindres i at jage, og møderne skal være korte og kontrollerede. Lad dem ikke være alene sammen, før begge er afslappede, og samspillet har været stabilt over tid. Samliv med andre hunde eller smådyr afhænger af erfaring, jagt- og legelyst og måden, introduktionen gennemføres på, ikke kun af racen.

Før køb bør du overveje tre ting, som du skal kunne prioritere igen og igen: tid til træning og selskab, en plan for pelsplejen og udgiften til professionel klipning eller eget udstyr. Besøg voksne slægtninge, hvis det er muligt, bed om at se, hvordan de falder til ro og lader sig håndtere, og kontrollér de officielle sundhedsresultater. Så vælger du ud fra de faktiske hunde i familien og din egen hverdag, ikke et idealiseret billede af mellempudlen.

Mellempuddel

The Poodle Club of UK

Norwegian Kennel Club (NKK)

Svenska Pudelklubben (Swedish Poodle Club)

Verein für Deutsche Spitze e.V.

Mellempuddel er en middelstor, atletisk hund med krøllet pels, der fælder minimalt, men kræver regelmæssig pelspleje. Den er meget intelligent og lærenem, livlig udendørs men rolig indendørs. Kærlig, menneskeorienteret og alsidig trives den særdeles godt i familier og udmærker sig inden for mange hundesportsgrene.

Sweet Rockstars

Trollungar Fjället

Chibang's

Enerums

## Kort fortalt

Whippet er en britisk, FCI-anerkendt mynde i gruppe 10. Racen blev udviklet til fart og arbejde, og racestandarden beskriver en kombination af muskelkraft, styrke og elegance uden overdrivelser. Det er altså en atletisk bygget hund, ikke blot en slank selskabshund.

Den ønskede skulderhøjde er 47–51 cm for hanner og 44–47 cm for tæver. Racestandarden angiver derimod ingen idealvægt. Vurder derfor vægt og huld ud fra den enkelte hunds størrelse, muskulatur og kondition, ikke i forhold til et fast tal.

Før et køb bør du især tage stilling til sikker motion, jagtlyst, kulde og dokumenteret sundhed i familien. Whippet kan være en tilpasningsdygtig selskabshund, men har brug for at kunne løbe under sikre forhold, gradvis træning i at være alene og omhyggelig håndtering omkring vildt og smådyr.

## Udseende og pels

Whippet skal være funktionelt bygget til fart. Standarden kræver blandt andet en dyb brystkasse, kraft over lænden, et stærkt bagparti og frie, lange bevægelser med kraftigt afsæt. Bevægelserne skal være parallelle og hverken korte, stive eller overdrevne. En ekstremt tynd eller svag hund er derfor ikke mere racetypisk end en tung og uhåndterlig hund.

Forskellen i den ønskede højde mellem kønnene er lille, men individer kan alligevel være tydeligt forskellige i kropsbygning. Da standarden ikke angiver vægt, er et enkelt tal på vægten et dårligt kriterium for valg af hund eller vurdering af sundhed. Vurder hellere proportioner, muskulatur, bevægelser og aktuelt huld sammen med opdrætteren eller en dyrlæge.

Pelsen skal være fin, kort og tætliggende. Alle farver og farvekombinationer er tilladt undtagen merle. Racestandarden angiver ikke, om racen har underuld. Vurder derfor den enkelte hunds pelstæthed og tolerance over for kulde i stedet for at gå ud fra, at alle har nøjagtig den samme beskyttelse.

Den fine pels giver kun lidt beskyttelse mod kulde og væde. Nogle whippets har brug for et velsiddende dækken på kolde ture, mens vejret, aktiviteten og den enkelte hund afgør, hvornår det er nødvendigt. Rysten, lavere tempo eller tydelig søgen efter varme er tegn på, at turen bør afbrydes, eller hunden bør have mere beskyttelse. Pelsplejen er ellers enkel, men hud, trædepuder og kløer bør kontrolleres efter aktivitet i krat, skare eller ujævnt terræn.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver racen som venlig, hengiven og stabil med evne til at tilpasse sig både i hjemmet og i sport. Det er idealet i standarden, ikke en garanti for hvert individ. Avl, tidlige erfaringer, sundhed og hverdagstræning påvirker, hvordan den enkelte hund fungerer.

Svenske resultater fra adfærdsbeskrivelsen BPH giver et mere nuanceret billede. Frem til juli 2024 var 373 whippets blevet beskrevet. Blandt svenskfødte hunde fra 2004–2023 deltog 323 af 8.641 hunde, svarende til 3,7 procent. Den beskrevne gruppe var i gennemsnit moderat social, forholdsvis legesyg samt relativt tryg og nysgerrig. Samtidig var der større variation i blandt andet hilsen, nysgerrighed og leg. Resultaterne beskriver deltagerne og må ikke bruges som et løfte om en hvalp eller hele racen.

Med børn er rolig håndtering og en uforstyrret hvileplads vigtigere end mærkatet ”familiehund”. En voksen skal være til stede, og børn må ikke forstyrre en hund, der spiser eller hviler. Møder med andre hunde bør også introduceres kontrolleret, især hvis hundene er forskellige i størrelse, legestil eller erfaring.

En whippet kan leve sammen med en kat, men racenavnet garanterer ikke, at det fungerer. Jagtlyst og reaktion på hurtige bevægelser varierer. Begynd med afstand og fysisk adskillelse, hold hunden i line, giv katten en sikker flugtvej, og hold opsyn, indtil begge dyr er afslappede. At hunden accepterer familiens kat, siger ikke sikkert, hvordan den reagerer på fremmede katte eller smådyr udendørs.

## Træning og motion

Whippet har brug for daglig fysisk og mental aktivitet, men hverken racestandarden eller svenske myndighedsråd angiver et bestemt antal minutter eller kræver, at hunden løber løs i fuld fart hver dag. Tilpas belastningen efter alder, sundhed, kondition og underlag. Gåture, næsearbejde, hverdagslydighed og mulighed for af og til at strække helt ud et sikkert sted giver en god blanding.

Træningen bør være belønningsbaseret, trinvis og tilpasset individet. Korte pas med et tydeligt mål fungerer ofte bedre end mange gentagelser. Prioritér indkald, kontakt omkring ting i bevægelse, rolig venten, håndtering af poter og evnen til at falde til ro efter aktivitet. Begynd i enkle omgivelser, og øg forstyrrelserne, når adfærden fungerer stabilt.

Jagtlysten er et sikkerhedsspørgsmål, ikke en karakterfejl. Racens baggrund betyder, at hurtige bevægelser kan udløse forfølgelse, men styrken i reaktionen varierer. Et pålideligt indkald mindsker risikoen uden at gøre alle åbne områder sikre. Brug line eller en lang line, hvor vildt, trafik, cyklister eller smådyr kan dukke op, og vælg ordentligt indhegnede områder, når hunden skal løbe frit.

I svensk natur gælder der desuden særlige hensyn til vildtet. Fra 1. marts til 20. august skal hunde forhindres i at løbe løse i naturen, og resten af året skal du stadig kunne forhindre hunden i at jage eller forfølge vildt. Lure coursing og andre organiserede myndeaktiviteter kan give et kontrolleret udløb for jagten, men de er muligheder og ikke krav for et godt hundeliv.

## Sundhed

Whippet er ikke omfattet af nogen af Svenska Kennelklubbens sundhedsprogrammer, og der er derfor ingen racespecifikke sundhedsundersøgelser, som skal være gennemført før parring i Sverige. Det betyder ikke, at dokumentation er uvigtig. Svenska Whippetklubbens aktuelle racespecifikke avlsstrategi anbefaler undersøgelser og opfølgning, som en hvalpekøber bør spørge konkret ind til.

Raceklubben anbefaler, at avlshunde får hjertet auskulteret, altså at en dyrlæge lytter til hjertet med et stetoskop. Hvis der høres en mislyd, bør hunden undersøges yderligere af en dyrlæge med speciale i kardiologi. MMVD forekommer i racen, men en mislyd er et fund og ikke i sig selv en diagnose. Raceklubben anbefaler også øjenlysning, adfærdsbeskrivelsen BPH og at hunden er mindst to år, før den bruges i avl. Det er anbefalinger, ikke svenske registreringskrav for racen.

Øjensundheden skal beskrives lige så præcist. Et lille antal svenske tilfælde af PRA er dokumenteret, samtidig med at kun en lille andel af hundene er undersøgt for arvelige øjensygdomme. Problemet kan derfor hverken kaldes almindeligt eller afvises. Bed om at se daterede resultater for forældredyrene, og spørg, hvordan opdrætteren bruger resultater fra slægtninge.

Skader fortjener mere opmærksomhed end en lang liste over mulige sygdomme. I raceklubbens sundhedsundersøgelse fra 2020, som omfattede svar om 367 individer, oplyste ejerne, at 42,7 procent havde været ude for en ulykke, som krævede dyrlægebehandling; sårskader var mest almindelige. En spørgeskemaundersøgelse viser ikke risikoen for hver enkelt hund, men den giver grund til at kontrollere hud, poter og bevægelser efter aktivitet i høj fart og vælge underlag og indhegninger med omtanke.

Spørg også til testikelstatus hos hanner og til immunmedieret sygdom hos nære slægtninge. Avlsstrategien beskriver ophobning i familier, men ikke en enkel arvegang, som en enkelt DNA-test kan afklare. Oplysninger om forældre, kuldsøskende og ældre slægtninge kan derfor være mere nyttige end en generel påstand om, at linjen er sundhedstestet.

Hjertefund hos whippet skal også tolkes med kendskab til racen. Studier af raske whippets viser, at visse EKG- og ultralydsmål kan afvige fra generelle referenceværdier for hunde. Fortæl derfor dyrlægen, at hunden er en whippet, og hvordan den trænes. Det kan mindske risikoen for fejltolkning, men må ikke bruges til at afvise en mislyd, symptomer eller behovet for yderligere udredning.

## Historie og oprindelse

Racens dokumenterede historie begynder i Storbritannien. Whippet blev nævnt i officiel udstillingssammenhæng i England i 1876, og The Kennel Club anerkendte racen i 1890. Whippetvæddeløb er dokumenteret fra 1890'erne, mens racestandarden oplyser, at hunden oprindeligt blev brugt til jagt med synet eller lugtesansen.

Racen forbindes især med Nordengland og væddeløb, men de tidligste avlsvalg er ikke fuldt dokumenteret. Greyhound og enkelte terrierracer nævnes ofte som mulige indslag, mens den svenske avlsstrategi konstaterer, at skriftlige beretninger fra de første opdrættere mangler. Sådanne krydsninger bør derfor beskrives som sandsynlige teorier, ikke som en præcis opskrift.

Racens tidligere brug ses stadig i kropsbygningen og interessen for bevægelse. Nutidens whippet er samtidig en etableret selskabs- og sportshund. Historien er med til at forklare fart og jagtlyst, men bør ikke bruges til at hævde, at hvert individ skal konkurrere eller reagerer ens på vildt.

## At leve med racen

Whippet kan fungere i lejlighed, hvis hverdagen giver nok tid udendørs, aktivitet og mulighed for at falde til ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end luftemuligheder, lydmiljø og hvor ofte hunden skal være alene. For et individ, der reagerer på lyde eller har svært ved at finde ro, kan en ejendom med meget lyd mellem boligerne være mere krævende, end plantegningen antyder.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd, når hunden er tryg i hjemmet, gå ud i meget kort tid, og øg kun, så længe hunden forbliver rolig. At racen ofte beskrives som hengiven, betyder ikke, at alle whippets får separationsproblemer, og en hund nummer to er ingen sikker løsning. Vurder den enkelte hunds adfærd, og gå et trin tilbage i træningen ved tegn på uro.

Planlæg også varme, hvile og sikker transport. En korthåret hund kan have brug for ekstra beskyttelse i kulde, men pasform og bevægelsesfrihed er vigtigere end en lang udstyrsliste. En rolig, afskærmet soveplads og forsigtig håndtering efter hård aktivitet gør det samtidig lettere at opdage sår, ømhed eller ændrede bevægelser tidligt.

Før du køber en hvalp, bør du bede om konkrete oplysninger:

- registrerede oplysninger og daterede resultater for hjerte og øjne hos begge forældredyr;
- BPH-resultater eller en tydelig beskrivelse af temperamentet hos forældre og nære slægtninge;
- information om skader, hjertesygdom, øjensygdom, testikelstatus og immunmedieret sygdom i familien;
- opdrætterens plan for socialisering, miljøtræning og støtte efter afhentning.

Whippet passer bedst til den, der sætter pris på en tæt selskabshund og samtidig respekterer, at den er en hurtig mynde. Det afgørende spørgsmål er ikke, om racen altid er rolig, nem eller familievenlig, men om du kan tilbyde sikker bevægelse, konsekvent træning og plads til variationen mellem individer.

Whippet

Swedish Kennel Club

Mellemstor mynde, der forener kapløbsfart med roligt selskab. Slank, elegant og greyhound‑lignende, med kort, letplejet pels, men begrænset beskyttelse mod vejr og vind. Følsom, blid og meget menneskeorienteret; den har brug for venlig træning, sikre muligheder for at løbe i fuld fart, en blød og varm hvileplads samt et stabilt og stille hjem.

## Kort fortalt

Rhodesian ridgeback er en stor og atletisk hund fra det sydlige Afrika, især kendt for hårstriben langs ryggen, hvor pelsen vokser i modsat retning. Racen passer bedst til den, der har god tid til både fysisk aktivitet og træning, og som kan håndtere en selvstændig hund med baggrund i jagt og bevogtning.

- **Oprindelse:** det sydlige Afrika. Sydafrika og Zimbabwe har ansvaret for racestandarden.
- **Racegruppe:** FCI gruppe 6, drivende jagthunde samt schweiss- og sporhunde.
- **Mankehøjde:** den ønskede højde er 63–69 cm for hanner og 61–66 cm for tæver.
- **Ønsket vægt:** cirka 36,5 kg for hanner og 32 kg for tæver ifølge racestandarden.
- **Pels:** kort, tæt og glat, fra lys hvedefarvet til rød hvedefarvet.
- **Temperament:** raceidealet er værdigt og intelligent, med en vis tilbageholdenhed over for fremmede, men uden aggression eller frygt.
- **Aktivitetsniveau:** højt. En rhodesian ridgeback har brug for varieret bevægelse, mentale opgaver og tid til at falde til ro.

Racebeskrivelsen er ikke et løfte om den enkelte hund. Forældre, nære slægtninge, opvækst og træning fortæller mere om den hvalp, du møder.

## Udseende og pels

Rhodesian ridgeback skal være kraftfuld og muskuløs, men samtidig bevægelig og harmonisk, ikke tung eller massiv. Standarden angiver 63–69 cm og omkring 36,5 kg som ønskeligt for hanner og 61–66 cm og omkring 32 kg for tæver. Det er idealmål for racen, ikke et løfte om den endelige vægt hos enhver voksen hund.

Ridgen er racens tydeligste kendetegn. Den skal begynde bag skuldrene, blive smallere mod hoftebenene og være symmetrisk. Standarden kræver to ens hvirvler, såkaldte kroner, placeret over for hinanden. Et forkert antal kroner er en eksteriørfejl, og en hund uden ridge kan ikke præmieres efter standarden. Det afgør imidlertid ikke, hvordan hunden fungerer i hverdagen. Ridgens udseende og undersøgelsen for dermoid sinus er to forskellige spørgsmål.

Pelsen skal være kort, tæt, glat og blank, hverken ulden eller silkeagtig. Farven går fra lys hvedefarvet til rød hvedefarvet. Lidt hvidt på bryst og tæer er tilladt, ligesom mørk maske og mørke ører, mens store hvide partier og mange sorte hår er uønskede. Næsen kan være sort eller brun, og øjenfarven skal harmonere med pelsens og næsens farve.

Den korte pels kræver ikke specialiseret pelspleje. Børst og bad efter behov, hold kløerne tilpas korte, og kontrollér hud, ører og poter. Tilpas plejen til den enkelte hund og dens hverdag frem for at følge en fast ugeplan.

## Temperament og personlighed

En typisk rhodesian ridgeback er selvstændig, opmærksom og tilbageholdende over for mennesker, den ikke kender. Tilbageholdenhed betyder, at hunden kan vælge at se situationen an; det er ikke det samme som frygt. Racestandarden beskriver hverken skyhed eller aggression som ønskeligt, mens raceklubbens materiale om mentalitet viser, at social tryghed, reaktioner og evnen til at falde til ro igen varierer fra hund til hund.

Racen har baggrund i både jagt og bevogtning. Jagtinteresse, årvågenhed og selvstændige valg kan derfor mærkes i hverdagen, men styrken varierer mellem individer. En hund, der reagerer på besøgende, er ikke automatisk en pålidelig vagthund, og at hunden er stille under en mentalbeskrivelse garanterer ikke, at den er stille derhjemme.

Den svenske mentalbeskrivelse BPH kan give nyttig viden om, hvordan en hund reagerer i en bestemt testsituation. Beskrivelsen er ikke en prøve, som hunden består eller dumper. Læs hele resultatet i Svenska Kennelklubbens Avelsdata, og se især på social tryghed, frygt og evnen til at komme sig. Bed også om at møde tæven og gerne flere voksne slægtninge. Deres adfærd i almindelige situationer giver et bedre beslutningsgrundlag end ord som “familievenlig” eller “stabil” i en annonce.

En rhodesian ridgeback kan fungere godt i en børnefamilie, men racenavnet er ingen sikkerhedsgaranti. En voksen skal altid holde opsyn med samspillet, og hunden skal have lov til at spise, sove og trække sig tilbage uden at blive forstyrret. Vælg hund og opdrætter efter familiens faktiske forhold, ikke efter en generel betegnelse.

## Træning og motion

En rhodesian ridgeback har brug for meget fysisk og mental aktivitet, men ét bestemt antal minutter passer ikke til alle hunde. En velfungerende hverdag indeholder ture i forskellige omgivelser, mulighed for at bevæge sig friere på sikre steder, næsearbejde og opgaver, hvor hunden samarbejder, efterfulgt af tid til at falde til ro.

Spor, søgeøvelser og andet duftarbejde udnytter racens egenskaber på en god måde. Styrke, tempo og udholdenhed skal bygges gradvist op, især hos en unghund i vækst. Tilpas belastningen efter hundens krop, underlaget og dens restitution i stedet for at følge en enkel aldersregel.

Selvstændigheden gør ikke racen umulig at træne, men den stiller krav til motivation og tydelighed. Belønningsbaserede og varierede træningspas virker bedre end lange gentagelser eller hårde konfrontationer. Træn kontakt, lineføring og indkald tidligt. Hvis hunden gerne følger vildt, bør en lang line eller et solidt indhegnet område sørge for sikkerheden, indtil træningen også holder under forstyrrelser.

Lad hvalpen møde mennesker, hunde, steder og lyde i et tempo, hvor den stadig kan søge kontakt og komme sig. Målet er ikke at hilse på alle, men at føle sig tryg i hverdagen.

## Sundhed

Før du køber en hvalp, er officielle resultater for hofter og albuer samt en dokumenteret undersøgelse af hvalpen for dermoid sinus centrale kontroller. Kontrollér, at alle oplysninger gælder de rigtige hunde, og skeln mellem Svenska Kennelklubbens registreringsregler og raceklubbens strengere vilkår for hvalpeformidling.

For at et kuld rhodesian ridgeback kan registreres, kræver Svenska Kennelklubben, at begge forældre har et officielt HD-resultat før parring. Racen har desuden et særligt krav om officiel ED-status. Nordiske avlshunde, der er omfattet af reglen, må ikke bruges, hvis de har ED grad 2 eller 3 eller har fået konstateret eller er opereret for albueledsdysplasi. Et kendt resultat er ikke automatisk et godt resultat, så læs selve graden, og spørg, hvordan kombinationen er planlagt.

Vilkårene for hvalpeformidling hos Svenska Rhodesian Ridgeback Sällskapet går længere end grundkravene. De omfatter blandt andet forældrenes alder, HD-grader og kombinationer, ED grad 0 og dokumentation af mentalitet for visse hunde. Hvis et kuld markedsføres gennem hvalpeformidlingen, bør du undersøge, hvad det betød for netop denne parring. Hvis kuldet ikke er med, kan du spørge, hvilket vilkår der ikke er opfyldt; betegnelsen alene fortæller ikke alt om sundheden.

Dermoid sinus, ofte forkortet DS, er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor huden og det underliggende væv ikke er blevet helt adskilt under fosterudviklingen. Forandringen kan danne en kanal af varierende dybde. Hvalpe skal derfor undersøges grundigt af en person med den rette erfaring, og køberen bør få at vide, hvem der udførte kontrollen, og hvad der blev dokumenteret.

Forskning har forbundet den genetiske forandring, der giver ridge, med en højere risiko for DS, men en ridge-test er ikke en diagnostisk test for dermoid sinus. Raceklubben understreger, at hele den genetiske årsag til DS ikke er fastlagt, og fraråder en nyere kommerciel risikotest, som mangler publiceret validering. En synligt korrekt ridge kan derfor aldrig erstatte en fysisk undersøgelse af hvalpen.

DNA-test for blandt andet juvenil myoklonisk epilepsi, JME, og degenerativ myelopati, DM, skal ikke behandles som en obligatorisk standardpakke til enhver svensk kombination. Raceklubben anbefaler en vurdering ud fra slægtskab og kendte resultater. Bed opdrætteren forklare, hvorfor en bestemt test er valgt, hvilken hund resultatet gælder, og hvordan det påvirkede parringen. Det fortæller mere end en upræcis oplysning om, at hundene er “DNA-testet”.

Hold også hunden i et funktionelt huld. Følg vægt, talje, hvor let du kan mærke ribbenene, og hundens udholdenhed over tid. Lad dyrlægen vurdere ændringer eller symptomer i stedet for at drage konklusioner ud fra en generel sygdomsliste.

## Historie og oprindelse

Rhodesian ridgeback blev udviklet i det sydlige Afrika og er den eneste internationalt anerkendte hunderace med denne oprindelse. I Kapkolonien blev de tidlige nybyggeres hunde krydset med lokale, delvist domesticerede jagthunde med ridge. Den officielle historie giver ingen sikker liste over alle europæiske racer bag nutidens hund, så præcise opskrifter bliver spekulation.

Racens oprindelige arbejde har givet anledning til navnet “løvehund”, men betegnelsen kræver en forklaring. Hundene skulle spore især løver og ved hjælp af deres bevægelighed holde dyret på afstand, indtil jægeren kom. De arbejdede ofte parvis eller i grupper på tre; opgaven var ikke at dræbe en løve på egen hånd.

F.R. Barnes udformede den første racestandard i Bulawayo i det daværende Rhodesia i 1922 med dalmatinerstandarden som forbillede. Standarden blev anerkendt af den sydafrikanske kennelorganisation i 1926. Den nuværende standard forvaltes af Sydafrika og Zimbabwe og beskriver stadig en udholdende, hurtig og funktionel hund frem for en tung kropstype.

## At leve med racen

Rhodesian ridgeback passer bedst i et hjem, der kan give hunden tæt kontakt, daglig aktivitet, konsekvent træning og tydelige muligheder for hvile. Boligens størrelse afgør ikke i sig selv, om livet fungerer. Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hundens behov bliver dækket uden for hjemmet, og den kan slappe af indenfor; en stor have erstatter hverken ture, næsearbejde eller samarbejde.

Alenetid skal trænes gradvist, uden at hvalpen forlades, før den er klar. Begynd med meget korte og udramatiske perioder, og øg kun, så længe hunden er tryg. Der findes ingen racebestemt timegrænse, som passer til alle voksne hunde. Planlæg derfor hverdagen efter den hund, du faktisk har, og sørg for hjælp, hvis den viser uro, giver lyd, ødelægger ting eller har svært ved at falde til ro.

Hvordan racen fungerer med andre hunde eller katte, afhænger af individet, tidligere erfaringer og introduktionen. Hold de første møder kontrollerede, giv dyrene hver deres trygge sted, og undgå, at hunden sætter efter dem. En hvalp, der vokser op med en kat, kan få gode vaner, men det fortæller ikke med sikkerhed, hvordan den reagerer på ukendte smådyr udendørs.

Før køb er disse kontroller mere værdifulde end generelle løfter:

- kontrollér forældrenes identitet og officielle HD- og ED-resultater i SKK Avelsdata;
- spørg, om kuldet opfylder SRRS' vilkår for hvalpeformidling, og hvad eventuelle afvigelser betyder;
- bed om dokumentation for hvalpens undersøgelse for dermoid sinus;
- læs forældres og nære slægtninges BPH-resultater som beskrivelser, ikke karakterer;
- spørg, hvorfor eventuelle DNA-test er udført, og hvordan resultaterne påvirkede kombinationen;
- mød voksne slægtninge, og vurder tryghed, evnen til at komme sig, jagtinteresse og ro i hverdagen;
- vær ærlig om, hvor meget tid du har til træning, motion, hundepasning og gradvis træning i at være alene.

Den rette hund skal ikke blot svare til racestandarden. Den bør komme fra forældre med veldokumenteret sundhed og have egenskaber, der passer til det liv, du kan tilbyde.

Rhodesian ridgeback

Verein für Deutsche Doggen (Germany)

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Rhodesian Ridgeback Club of Great Britain

Rhodesian ridgeback er en kraftfuld, atletisk afrikansk jagthund med en karakteristisk ås af pels, der vokser i modsat retning. Den er loyal og kærlig over for sin familie, men reserveret over for fremmede, har brug for masser af daglig motion, konsekvent, positiv træning og passer bedst til aktive, erfarne ejere.

Abbetorps

## Kort fortalt

Miniature American Shepherd er en lille, atletisk hyrdehund og en selvstændig internationalt anerkendt race – ikke blot et uformelt navn for en lille Australian Shepherd. Racen blev ganske vist udviklet fra små Australian Shepherd-hunde i USA, men har i dag sin egen racestandard og registreres særskilt.

- **Oprindelse og anvendelse:** USA; udviklet som gård-, hyrde- og selskabshund.
- **Racegruppe:** FCI gruppe 1, hyrde- og kvæghunde.
- **Skulderhøjde:** hanner 35,5–46 cm og tæver 33–43,5 cm.
- **Vægt:** racestandarden angiver ikke et fast interval. En sund vægt afhænger af hundens højde, køn og kropsbygning.
- **Pels:** mellemlang dobbeltpels, der kan være glat eller bølget.
- **Aktivitetsniveau:** højt, med behov for både bevægelse, mental beskæftigelse og restitution.

Det er en kompakt hund, men ikke en nem genvej til hyrdehundens egenskaber i et mindre format. Racen passer bedst til den, der vil træne, være ude og samtidig lære hunden at falde til ro. For en førstegangsejer kan racen fungere, hvis der er tid, tålmodighed og interesse for belønningsbaseret træning. Den er et dårligere valg for den, der først og fremmest ønsker en ukompliceret hund med lave krav til aktivitet og hverdagstræning.

## Udseende og pels

Miniature American Shepherd skal være velafbalanceret, smidig og stærk uden at virke tung eller overdrevet. Kroppen er lidt længere, end den er høj. Størrelsesforskellen inden for de tilladte højder er tydelig, og derfor bliver ét fælles vægtinterval misvisende. Vurder hellere huld, proportioner og muskulatur sammen med en dyrlæge end ud fra ét tal for hele racen.

Pelsen består af vejrbestandigt dækhår og underuld, hvis mængde kan variere med årstid og klima. Regelmæssig grundig gennemredning er ofte nok i hverdagen, men løs underuld skal fjernes oftere i fældeperioder. Bad hunden, når den faktisk er beskidt. Pelsen skal hovedsageligt fremstå naturlig; omfattende formklipning hører ikke til racens normale pelspleje.

Godkendte grundfarver er sort, rødbrun, blue merle og rødbrun merle, med eller uden tanfarvede aftegninger og hvidt. Hvidt må forekomme på bestemte områder, men skal ikke dominere hoved eller krop. Øjnene kan være brune, blå, hasselfarvede eller ravfarvede, og en hund kan have forskellig farve på øjnene eller flere farver i samme øje. En usædvanlig øjenfarve er en tilladt udseendevariation, ikke i sig selv et tegn på syn, sundhed eller temperament.

Halen kan være lang eller naturligt kort, såkaldt natural bobtail, NBT. En kort hale er derfor ikke automatisk kuperet. Kupering er forbudt i Sverige, og en svensk køber bør skelne mellem en medfødt stumphale og en kirurgisk forkortet hale på en importeret hund.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver Miniature American Shepherd som intelligent, arbejdsvillig, tilpasningsdygtig og loyal med hyrde- og vagtinstinkt. Den er ofte opmærksom på omgivelserne og reagerer hurtigt. Det kan give fin lydhørhed i træningen, men også en hund, der registrerer bevægelser, lyde og forandringer, som ejeren knap bemærker.

Racen må gerne være reserveret over for fremmede. Reserveret betyder, at hunden kan afvente uden at opsøge kontakt; det er ikke det samme som at være sky, bange eller truende. Påtvungne hilsner gør sjældent en afventende hund mere tryg. Giv den i stedet plads, lad den observere, og beløn rolige initiativer, den selv tager.

Svenske BPH-data viser først og fremmest, at variationen inden for racen er stor. Nogle hunde hilser gerne, andre er tydeligt uinteresserede, og reaktioner på overraskelser, lyde og usikkerhed varierer mellem individer. BPH beskriver hundens reaktioner den pågældende dag og giver ikke bestået eller ikke bestået. Ved valg af hvalp er forældrenes og nære slægtninges adfærd, restitution og funktion i hverdagen derfor mere oplysende end en enkelt betegnelse som ”typisk temperament”.

Racens stærke opmærksomhed på familien bør ikke romantiseres til en påstand om, at hvert individ automatisk bliver trygt, socialt og nemt. Spørg opdrætteren, hvordan de voksne hunde fungerer med gæster, nye miljøer, håndtering, lyde og rolige perioder. Bed om konkrete eksempler, og se eventuelle BPH-resultater i deres sammenhæng.

## Træning og motion

Miniature American Shepherd har brug for et aktivt liv, men der findes ingen fast tidsplan, som passer til alle individer. En god hverdag indeholder gåture og fri bevægelse, hvor det er sikkert, næsearbejde eller problemløsning, korte træningspas og reel hvile. Hundens alder, kondition, sundhed og evne til at restituere bør styre belastningen.

Agility, rallylydighed, spor, nosework, lydighed, søg, hyrdearbejde og tricktræning er eksempler på aktiviteter, der kan passe. Ingen bestemt hundesport er et krav. Det vigtige er, at hunden får brugt både krop og hoved, uden at hver dag skrues op til et stadigt højere tempo. Hvis hunden stadig har svært ved at falde til ro efter aktivitet, kan løsningen være tydeligere pauser og bedre tilpasset træning – ikke automatisk mere motion.

Belønningsbaseret træning med tydelige kriterier passer til en hurtig og lydhør hund. Begynd tidligt med kontakt, indkald, lineføring, håndtering og evnen til at vente. Træn også det, der let bliver glemt: at ligge roligt, mens familien spiser, slippe en opgave, se mennesker eller hunde passere uden at gribe ind og vende tilbage til ro efter leg.

Hyrde- og vagtadfærd kan i hverdagen vise sig ved, at hunden følger bevægelser, forsøger at kontrollere løb eller giver lyd, når der sker noget. Det betyder ikke, at alle individer jager børn, hyrder katte eller gør meget. Læg mærke til, hvad der udløser adfærden hos den enkelte hund, og træn alternative handlinger, før mønsteret bliver en vane. Hvalpe skal have korte, positive erfaringer og alderssvarende bevægelse; de skal ikke motioneres som fuldvoksne hunde.

## Sundhed

Hofteledsdysplasi, HD, forekommer hos Miniature American Shepherd, men den svenske population er ung, og grundlaget for sikre hyppighedstal for flere andre tilstande er begrænset. Forsikringskodning, små datamængder og hundenes lave gennemsnitsalder har gjort ældre opgørelser vanskelige at fortolke. En lang liste over mulige diagnoser siger derfor mindre end verificerede resultater hos hvalpens forældre og nære slægtninge.

Det er vigtigt at skelne mellem Svenska Kennelklubbens formelle registreringsregler og raceklubbens avlsanbefalinger. Miniature American Shepherd har ikke et særligt racespecifikt sundhedsprogram markeret som registreringskrav i Svenska Kennelklubbens gældende registreringsregler. Svenska Miniature American Shepherdklubben anbefaler derimod, at begge forældredyr før parring har:

- HD-resultat A eller B og ED-resultat 0
- øjenundersøgelse uden anmærkning, som ikke er ældre end 18 måneder
- kendt prcd-PRA-status, hvor en bærer kun kombineres med en genetisk fri hund
- kendt NAD-status, med kombinationen fri med fri eller fri med bærer.

Bed om at se det faktiske resultat, undersøgelsesdatoen og hvordan forældredyrenes resultater kombineres. Ordet ”sundhedstestet” er ikke nok. En DNA-test kan desuden kun svare på den variant, testen gælder, og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse.

MDR1, også kaldet ABCB1, er en genvariant, som kan påvirke, hvordan hunden håndterer visse lægemidler. Hvis hunden er testet, bør resultatet gemmes og vises til den behandlende dyrlæge. Hverken valg af lægemiddel eller dosering bør afgøres ud fra generelle raceråd på nettet.

Merle må ikke parres med merle, fordi kombinationen kan give hvalpe med dobbelt merleanlæg og dermed øget risiko for alvorlige syns- og høreproblemer; en sådan parring strider mod Svenska Kennelklubbens grundregler. Naturlig stumphale er knyttet til NBT-anlægget. Raceklubben opfordrer til forsigtighed med NBT–NBT-kombinationer, mens spørgsmålet følges, og det bør ikke forveksles med det udtrykkelige forbud mod merle–merle.

## Historie og oprindelse

Miniature American Shepherd blev udviklet i Californien i slutningen af 1960'erne gennem avl på små Australian Shepherd-hunde. Målet var en mindre, udholdende hyrdehund, der blandt andet kunne arbejde med får og geder og samtidig passe ind i et mobilt gård- og hesteliv. Fra 1980 blev navnet Miniature Australian Shepherd brugt i registreringen, før racen senere fik sit nuværende navn.

Den amerikanske raceklub blev dannet i 1990, og racen blev optaget i American Kennel Clubs udviklingsregister i 2011. Fuld amerikansk anerkendelse kom i 2015, og FCI anerkendte racen i 2019. Det første svenske kuld blev født i 2006, mens svensk registrering som Miniature American Shepherd begyndte i 2017.

I Sverige findes der også et kontrolleret krydsningsprogram, hvor Australian Shepherd må anvendes efter Svenska Kennelklubbens registreringsregler, og afkommet registreres som Miniature American Shepherd. Det ændrer ikke, at hundene tilhører den anerkendte race; programmet er et reguleret avlsværktøj. For en køber gør det stamtavlen og opdrætterens mål ekstra relevante, fordi egenskaber og størrelse kan variere selv inden for racestandarden.

## At leve med racen

Miniature American Shepherd kan trives både i hus og lejlighed. Boligens størrelse betyder mindre end, hvordan hverdagen fungerer: hunden skal ud, bruge sine sanser, trænes og kunne hvile uden konstant at overvåge opgang, vinduer eller have. En have kan være praktisk, men erstatter ikke fælles aktivitet eller miljøtræning.

Med børn er opsyn fra voksne, tydelige regler og et hvilested, hvor hunden får fred, nødvendigt. Løb og høje lyde kan vække interesse hos en bevægelsesfølsom hyrdehund, så rolige møder og pauser, før hunden bliver for ophidset, er vigtigere end at antage, at racen er ”børnevenlig”. Børn bør aldrig have ansvaret for at aflæse eller håndtere en presset hund.

Samliv med hund eller kat afhænger af individet, tidligere erfaringer og introduktionen. Lad møder ske gradvist og kontrolleret, giv katten flugtveje og egne ressourcer, og afbryd fiksering eller jagt tidligt. Racen giver ingen garanti for kompatibilitet, men hyrdebaggrunden gør heller ikke problemer uundgåelige.

Alenetræning opbygges gradvist, når hunden er tryg, luftet og klar til hvile. Begynd med meget korte perioder, og følg, hvordan netop den hund reagerer; langvarig gøen, vandren eller manglende evne til at spise og hvile viser, at træningen er gået for hurtigt. Et lukket bur må ikke bruges som normal opbevaring eller som løsning på separationsproblemer i svenske hjem.

Før køb af hvalp bør du kontrollere mere end registrering og farve. Bed om at se forældrenes sundhedsresultater og datoer, spørg til MDR1 og andre relevante DNA-resultater, undersøg temperament og restitution i familien, og drøft, hvordan opdrætteren prioriterer arbejdslyst, lydreaktioner, reservation og evnen til at falde til ro. Et seriøst match handler om den hverdag, hunden er avlet og opvokset til – ikke kun om at finde det rigtige udseende.

Miniature American Shepherd

Dansk Kennel Klub (DKK)

Kompakt, atletisk hyrdehund udviklet i USA som en mindre Australian Shepherd. Intelligent, hengiven og en rigtig “klisterhund” over for familien, ofte reserveret over for fremmede. Har brug for regelmæssig træning, mental stimulering og motion. Mellemlang dobbeltpels i forskellige farver; overordnet en sund race med en levetid på 12–15 år.

Skathemmets

## Kort fortalt

Japansk spids er en japansk selskabshund i FCI's gruppe 5. Den kendes på sin rent hvide dobbeltpels, de små opretstående ører og den buskede hale over ryggen. Racen er livlig, opmærksom og ofte nem at motivere i træningen, men den har også let til gøen. Den, der overvejer racen, bør derfor tænke lige så grundigt over, hvor meget lyd man kan leve med, som over hundens behov for motion.

- **Oprindelse og anvendelse:** Japan; selskabshund, FCI-nummer 262.
- **Størrelse:** Standarden angiver en skulderhøjde på 30–38 cm for hanner, mens tæver skal være lidt mindre. Den angiver ingen vægt.
- **Proportioner:** Kroppen skal være en smule længere, end den er høj, med forholdet 10:11 mellem skulderhøjde og kropslængde.
- **Pels:** Rent hvid med lige, udstående dækhår og kort, blød og tæt underuld.
- **Temperament:** Idealet er en intelligent, glad og opmærksom hund. En japansk spids må gerne varsle, men bør ikke være generelt støjende, bange eller aggressiv.
- **Behov i hverdagen:** Daglig fysisk aktivitet, næsearbejde og mentale opgaver samt tidlig træning omkring lyde, gæster og det at være alene.

En japansk spids kan ligne en lille samojedhund eller en hvid tysk spids, men det er forskellige racer med hver sin standard og baggrund. Udseendet alene fortæller ikke, hvordan de adskiller sig i temperament, størrelse eller sundhed.

## Udseende og pels

Japansk spids er en robust, men elegant hund uden overdrevne proportioner. Det spidse næseparti, de mørke mandelformede øjne og de små trekantede ører giver et vågent udtryk. Ryggen skal være kort og lige, og bevægelserne hurtige og aktive. Halen bæres over ryggen, men må ikke være stramt oprullet.

Pelsen har to tydelige lag. Dækpelsen er lige og står ud fra kroppen, mens underulden er kort, blød og tæt. Pelsen er kortere i ansigtet, på ørerne og på forsiden af benene, men længere på kroppen. Kraven omkring hals og bryst og den rigt behårede hale er særligt markante. Rent hvid er den eneste godkendte farve.

En grundig børstning og gennemredning helt ned til huden cirka én gang om ugen er normalt et godt udgangspunkt. Arbejd i små partier, så kammen når underulden, og vær især omhyggelig bag ørerne. Under fældning er hyppigere pelspleje nødvendig. Svenska Kennelklubben beskriver, at tæver ofte fælder to gange om året og voksne hanner som regel én gang, men mængde og tidspunkt varierer.

Bad bør afhænge af snavs og behov, ikke af en fast plan. Den hvide farve betyder ikke, at hunden skal bades, hver gang den bliver støvet. Væn hvalpen roligt til børste, kam og håndtering af poter, før der bliver brug for en fuld gennemgang af pelsen.

## Temperament og personlighed

Japansk spids lægger hurtigt mærke til det, der sker omkring den, og vil gerne være tæt på familien. Racestandarden beskriver hunden som intelligent, glad og opmærksom. Nogle individer er ikke særligt interesserede i kontakt med fremmede mennesker eller hunde. At være reserveret er ikke det samme som at være bange: panik, truende adfærd eller problemer med at falde til ro igen er noget andet end rolig tilbageholdenhed.

Gøen kræver en nuanceret forklaring. Svenska Kennelklubbens racebeskrivelse siger, at japansk spids har let til gøen, mens standarden siger, at den ikke bør være støjende. De to udsagn hænger sammen, hvis man skelner mellem et kort varsel og gøen, der fortsætter ved enhver lyd. Målet er ikke at fjerne hundens opmærksomhed, men at lære den at registrere en lyd ved døren og derefter falde til ro igen.

Gøen, skyhed og frygt for fremmede gik igen i raceklubbens ejerundersøgelser fra 2014 og 2020. Deltagerne valgte selv at svare, og spørgsmålet var bredt, så svarene viser ikke, hvor almindeligt noget er i racen. Mød om muligt hvalpens mor i en almindelig hverdagssituation, spørg, hvordan nære slægtninge reagerer på gæster og lyde i opgangen, og læs eventuelle BPH-adfærdsbeskrivelser som profiler, ikke karakterer.

Racen kan passe til en førstegangshundeejer, som gerne vil træne aktivt og arbejde konsekvent med gøen. Den passer dårligere til den, der forventer, at en selskabshund automatisk er stille, altid kommer på indkald eller hilser begejstret på alle.

## Træning og motion

En voksen japansk spids har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, men et fast antal minutter passer ikke til alle. Variér gåture, snusearbejde, leg og korte samarbejdsopgaver. Rallylydighed, nose work, agility, spor, tricks og hverdagstræning kan være gode valg; tilpas dem til hundens sundhed, interesse og kondition.

Vurdér mængden ud fra, hvordan hunden kommer sig. Den skal kunne falde til ro og bevæge sig uden stivhed efter hvile. En hund, der gør ved enhver lille forstyrrelse, kan have brug for tydeligere pauser, næsearbejde eller bedre træning omkring forstyrrelser – ikke nødvendigvis en længere tur. Hvalpe har brug for korte, legende oplevelser, der passer til deres alder, ikke en nedskaleret plan for voksne hunde.

Belønningsbaseret og trinvis træning passer godt til racens opmærksomhed og arbejdslyst. Find først ud af, hvad der udløser gøen: dørklokken, elevatoren, mennesker uden for vinduet eller ophidselse under leg. Skab afstand eller skærm udsynet, og beløn hunden, mens den stadig kan være stille og søge kontakt. Lær derefter et enkelt alternativ, for eksempel at gå hen på sin plads, når det ringer på. Straf kan øge uroen uden at ændre, hvordan hunden har det med lyden.

Svenska Kennelklubben beskriver racens jagtlyst som forholdsvis lav, men det er ingen garanti for, at hunden kan gå sikkert løs eller altid kommer på indkald. Begynd i et nemt miljø, øg forstyrrelserne gradvist, og brug en lang line, indtil hunden reagerer på det første signal, selv når noget bevæger sig. En procentsats for indkald siger mindre end hundens adfærd netop dér, hvor du vil slippe den løs.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben beskriver japansk spids som en generelt sund race med få racespecifikke sygdomme, men en hvalpekøber bør stadig undersøge knæ, øjne, hjerte og den relevante familiehistorik. Ét normalt testresultat kan ikke erstatte viden om forældre, søskende og tidligere afkom.

**Patellaluksation**, hvor knæskallen kan forskubbe sig fra sin normale position, forekommer i racen. I den offentliggjorte avlsstrategi anbefaler raceklubben en frivillig patellaundersøgelse omkring toårsalderen, når hunden er fysisk udviklet. Bed om forældrenes officielle resultater, og spørg, om slægtninge har haft tilbagevendende halthed, svært ved at springe eller modvilje mod at løbe og dreje brat.

**Øjne og hjerte** følges også frivilligt. Avlsstrategien omtaler et lille antal PRA-diagnoser hos ældre hunde og anbefaler regelmæssige øjenundersøgelser af avlshunde, især efter seksårsalderen. Den nævner også et lille antal ældre hunde med hjertemislyd og MMVD. Rådet er, at dyrlægen lytter på hjertet ved almindelige besøg og følger op med ultralyd, hvis der findes en mislyd. Det er overvågning, ikke dokumentation for, at alle hunde bliver ramt, eller at et gammelt normalt resultat gælder hele livet.

**X-bunden muskeldystrofi** er dokumenteret i et begrænset antal irske familier, og forskere har udviklet en DNA-test for mutationen. Raceklubbens strategi oplyser, at der ikke var kendte tilfælde uden for de ramte irske familier. DNA-test er derfor særligt relevant, når stamtavlen har irsk ophav: bed da om den genetiske status i den relevante gren. Der er derimod ikke belæg for, at en bestemt PRA-DNA-test bør være rutine for hele racen.

I Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 er der ingen racespecifikke krav om sundhedstest for japansk spids, og racen har ikke et obligatorisk centralt sundhedsprogram. Undersøgelser af patella, øjne og hjerte er frivillige anbefalinger fra raceklubben. Kontrollér altid de nyeste regler før avl, og skeln mellem bindende vilkår og anbefalinger.

## Historie og oprindelse

Japansk spids blev udviklet i Japan i første halvdel af 1900-tallet. Den officielle standard siger forsigtigt, at racen blandt andet menes at stamme fra hvide tyske grosspitz, som kom til Japan via Sibirien og det nordøstlige Kina omkring 1920. Det er en dokumenteret beskrivelse af baggrunden, ikke en grund til at kalde den moderne race en variant af tysk spids.

Hvide spidshunde blev vist i Tokyo omkring 1921. I 1925 blev to par importeret fra Canada, og frem til 1936 kom flere hunde fra Canada, USA, Australien og Kina. Disse hunde blev krydset for at skabe en tydeligere racetype. Efter Anden Verdenskrig skrev den japanske kennelklub den standard, der blev vedtaget i 1948.

Mere detaljerede påstande om samojedhund, american eskimo dog eller andre racer i det tidlige avlsarbejde forekommer ofte, men understøttes ikke af historikken i den officielle standard. Det er derfor bedst at holde dokumenterede importveje adskilt fra senere teorier.

## At leve med racen

Japansk spids kan bo i lejlighed, men støj bliver et vigtigere hensyn. Kan du høre elevatoren, opgangsdøren eller naboerne? Placér hundens hvileplads væk fra hoveddøren og vinduer, den kan holde udkig fra, og beløn ro, før varslingen bliver en vane. Let adgang til gode områder til gåture og træning betyder mere end antallet af værelser.

Alenetid skal læres gradvist. En lille hvalp kan ikke efterlades alene, og voksne hunde varierer også meget. Begynd, når hunden er tryg hjemme, med meget korte fravær, og forlæng dem kun, så længe den kan hvile uden at gø, vandre uroligt rundt eller vise stress. Et kamera kan vise, hvad der sker, efter døren lukkes. Hvis uroen vokser, skal fraværet forkortes og træningen gøres lettere i stedet for at blive presset videre.

Med børn betyder opsyn fra en voksen og hundens ret til et uforstyrret hvilested mere end racenavnet. Lær børn ikke at bære, kramme eller forstyrre hunden, når den spiser eller sover. Sammen med andre hunde, katte og smådyr betyder tidligere erfaringer og individuel adfærd mere end den generelle oplysning om forholdsvis lav jagtlyst. Introducér hund og kat med afstand, gitter eller line, forebyg jagt, og sørg for tilflugtssteder i højden til katten. Lad dem ikke være uden opsyn, før samspillet er stabilt.

Før et køb bør du kunne få klare svar på disse spørgsmål:

- Hvordan reagerer forældrene og nære slægtninge på lyde ved døren, gæster og nye miljøer?
- Hvilke daterede resultater findes der for patella og øjne, og hvad ved opdrætteren om hjerte- og bevægelsesbesvær blandt slægtninge?
- Er der irsk ophav, og er status for muskeldystrofi i så fald kendt i den relevante gren?
- Hvordan har hvalpene øvet håndtering, hverdagslyde, hvile og korte stunder adskilt?

Det bedste match er et hjem, der holder af en vågen, træningsvillig selskabshund og er parat til at arbejde roligt med lyd og selvkontrol. Den hvide pels er mest synlig, men i hverdagen er det, hvor let hunden gør, hvor hurtigt den kommer sig, og om den kan falde til ro, der afgør, om racen passer.

Japansk spids

Federation Cynologique Internationale (FCI)

Japansk spids er en lille til middelstor, menneskeorienteret selskabshund med en renhvid dobbeltpels, som er let at holde ved lige med regelmæssig børstning. Den er livlig, intelligent og lærenem og egner sig godt til lejlighed, hvis den får daglig motion. Den er naturligt vaks og gøende, men plejer at blive venlig, når den først har hilst på nye mennesker.

Klippliljans

## Kort fortalt

Tax er en tysk jagthund i FCI-gruppe 4, udviklet til arbejde både under og over jorden. Racen findes i ni varianter: standard, dværg og kanin kombineret med korthåret, langhåret eller ruhåret pels. Det er derfor klogere at vælge tax efter størrelse, hårlag, opdrætterens avlsmål og hundenes faktiske egenskaber end efter racenavnet alene.

- **Anvendelse:** gravjagt, drevjagt, eftersøgning og selskab.
- **Arbejdsmåde:** udholdende, selvstændig og meget orienteret mod at bruge næsen.
- **Størrelse:** afgøres af brystomfanget, ikke af skulderhøjde eller en generel vægtangivelse.
- **Pels:** korthåret, langhåret eller ruhåret med tydeligt forskellige plejebehov.
- **Vigtigt sundhedsområde:** degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps, ofte samlet under betegnelsen IVDD.
- **Passer bedst til:** den, der ønsker en lavbenet jagthund med stor arbejdslyst og kan tilbyde både daglig motion, næsearbejde og konsekvent træning.

Den endelige størrelsesvariant fastlægges først, når hunden er mindst 15 måneder. Forældrene giver et rimeligt fingerpeg, men hvalpens endelige variant kan ikke loves før målingen.

## Udseende og pels

Taxen skal være lav og langstrakt, men samtidig kompakt, muskuløs og bevægelig. Kroppen er bygget til at kunne arbejde smidigt på begrænset plads, ikke til at være ekstremt lang eller tung. Racestandarden angiver omtrent en tredjedel af mankehøjden som frihøjde over jorden og et forhold mellem mankehøjde og kropslængde på cirka 1:1,7–1,8.

Brystomfanget måles efter 15-månedersalderen fra mankens højeste punkt til brystkassens laveste punkt. De gældende intervaller er:

- **Standardtax:** hanner mere end 37, men højst 47 cm; tæver mere end 35, men højst 45 cm.
- **Dværgtax:** hanner mere end 32, men højst 37 cm; tæver mere end 30, men højst 35 cm.
- **Kanintax:** hanner 27–32 cm; tæver 25–30 cm.

De tre hårlag er mere end en forskel i udseende. Korthåret tax har en kort, tæt og glat pels, der ligger tæt til kroppen. Den kræver normalt begrænset, regelmæssig pleje, men bør alligevel ses efter efter ture i terrænet. Langhåret tax har underuld og længere faner, som bør redes dér, hvor der let dannes filtre, især bag ørerne og på ben, bug og hale. Ruhåret tax har dækhår, underuld, skæg og markerede øjenbryn. En korrekt ru pels trimmes efter behov; klipning giver ikke den samme pelsstruktur.

Godkendte farver og mønstre afhænger delvist af hårlaget. Rød, sort eller brun med tantegninger, merle og brindle indgår i standarden, mens vildtfarver er typiske for ruhår. Pelsfarve er ikke en genvej til temperament eller jagtlyst, men visse farvekombinationer har betydning for sundheden. Bed opdrætteren forklare både den registrerede farvebetegnelse og arvegangen, hvis hvalpen er merle.

## Temperament og personlighed

Raceidealet for tax er venligt og afbalanceret uden frygt eller aggression, men også energisk, udholdende og selvsikkert. Selvstændigheden kommer fra arbejde, hvor hunden skal træffe beslutninger på afstand af føreren. I hverdagen kan den samme egenskab vise sig ved, at taxen undersøger, om en regel virkelig gælder hver gang.

Jagtlyst, socialitet, tendens til at give lyd, legelyst og evne til at falde til ro varierer mellem individer og familielinjer. Den svenske analyse af Beteende- och personlighetsbeskrivning hund, BPH, tegner et billede af mange trygge taxer, men omfatter mindre end én procent af den undersøgte svenskfødte bestand. Den kan derfor ikke bruges som et løfte om en bestemt hvalps personlighed. Påstande om, at et bestemt hårlag altid er roligere, lettere at træne eller mindre interesseret i jagt, er også for brede.

Spørg i stedet, hvordan forældrene og nære slægtninge fungerer hjemme, ved besøg, på tur og i nye miljøer. For en jagttax er prøveresultater og praktisk brug relevant; for en selskabshund er det lige så vigtigt at få konkrete eksempler på, hvordan hundene falder til ro efter aktivitet, hvor meget de gør, og hvordan de fungerer ved håndtering. En seriøs opdrætter bør kunne beskrive både styrker og det, der kræver arbejde.

## Træning og motion

En tax har brug for daglig fysisk aktivitet og meningsfuldt næsearbejde, men ét fast antal minutter passer ikke til alle. Alder, kondition, underlag, størrelsesvariant, sundhed og den måde, hunden arbejder på, afgør belastningen. En voksen, rask tax kan være en udholdende tur- og friluftshund, mens en hvalp skal opbygge styrke og koordination gradvist, og en hund med rygsymptomer har brug for en plan fra dyrlægen.

Spor, søgeøvelser, personspor og omhyggeligt placerede godbidssøg lader taxen bruge sin største ressource: næsen. Korte, tydelige træningspas med en belønning, hunden virkelig værdsætter, fungerer ofte bedre end gentagelser uden et klart mål. Træn tidligt indkald, stop, at følge føreren og evnen til at afbryde et duftspor. Jagtlyst forsvinder ikke gennem lydighed, så en lang line og gennemtænkte valg af miljø er vigtige, når indkaldet ikke er sikkert. I Sverige må hunde ikke drive eller forfølge vildt uden for jagt, og fra 1. marts til 20. august kræves der særlig kontrol dér, hvor der kan være vildt.

At tage hensyn til ryggen betyder ikke, at en rask tax skal leve stillesiddende. Der er ikke belæg for, at et totalforbud mod alle trapper eller hop op og ned fra møbler i sig selv forebygger IVDD. Opbyg i stedet en god grundkondition, hold hunden i normalt huld, mindsk risikoen for at glide i hjemmet, og undgå ukontrollerede høje hop eller sammenstød. Tilpas hjælp på trapper og ved løft efter hundens alder, størrelse og sundhed.

## Sundhed

Degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps er taxens vigtigste racespecifikke sundhedsproblem. IVDD betyder, at skiverne mellem ryghvirvlerne forandres og i nogle tilfælde trykker mod nerver eller rygmarven. Søg hurtigt dyrlæge, hvis taxen pludselig får tydelige ryg- eller nakkesmerter, krummer ryggen, nægter at bevæge sig, går usikkert, mister kraft i benene eller får svært ved at kontrollere urin og afføring. Vent ikke på, at svage neurologiske tegn går over af sig selv.

SKK's officielle rygscreening af tax med røntgen tæller forkalkede skiver. Undersøgelsen foretages fra toårsdagen til dagen før fireårsdagen, og resultatet angives som K0, K1–K2, K3–K4 eller K5–K26. K0 betyder, at der ikke er fundet forkalkninger, mens et højere K-tal betyder flere helt eller delvist forkalkede skiver. Resultatet er et grundlag for avl og risikovurdering, ikke en garanti for, at hunden aldrig får eller med sikkerhed vil få kliniske problemer. Oplysninger om diskusprolaps hos forældre, søskende og tidligere afkom er derfor også vigtige.

Rygscreening og øjenlysning er frivillige for tax i Sverige. Svenska Taxklubbens racespecifikke avlsstrategi anbefaler alligevel, at ryg- og familiehistorik indgår i vurderingen, og at avlshunde øjenlyses før avlsdebut og senere i livet. PRA forekommer i racen. De gældende registreringsbestemmelser for tax regulerer blandt andet variant, hårlag, farve og endelig størrelsesmåling, men angiver ikke ryg- eller øjenundersøgelse som obligatoriske vilkår for registrering. En køber bør derfor bede om de faktiske resultater i stedet for at nøjes med udtrykket »sundhedstestede forældre«.

Følg også hundens huld: en talje skal kunne ses, og ribbenene skal kunne mærkes med et let tryk. Når merle indgår i en kombination, bør opdrætteren kunne redegøre for farveanlæggene. To merleanlæg kan give dobbelt merle, som hos hunde er forbundet med øget risiko for høre- og øjenproblemer.

## Historie og oprindelse

Taxen blev udviklet i Tyskland fra lavbenede jagthunde til arbejde under jorden. Sådanne hunde har været kendt siden middelalderen, mens den organiserede avl fik tydeligere form i 1800-tallet. Den tyske taxklub blev grundlagt i 1888, og avlen kom til at omfatte de tre størrelser og tre hårlag, som udgør nutidens ni varianter.

Racens lave form, kraftige forpart, udholdenhed og selvstændighed har en praktisk forklaring. Taxen skulle kunne følge vildt under jorden, men også arbejde som drivende eller stødende hund og hjælpe ved eftersøgning. I Sverige blev den især vigtig som langsomt drivende hund, da rådyrbestanden voksede i 1940'erne. Svenska Taxklubben blev grundlagt allerede i 1901.

Det historiske anvendelsesområde kan stadig mærkes i hverdagen. En tax, der aldrig skal på jagt, har alligevel brug for at få afløb for næsearbejde, problemløsning og bevægelse. Det er også derfor, en køber bør spørge, hvad opdrætteren faktisk prioriterer: gravjagt, drivende jagt, eftersøgning, udstilling eller først og fremmest selskab.

## At leve med racen

En tax kan trives i en lejlighed, hvis den får tilstrækkelig tid ude, aktivitet og træning i at håndtere lyde i opgangen og uden for døren. Boligens størrelse er mindre afgørende end hverdagens indhold. Planlæg flere lufteture, mulighed for at snuse i roligt tempo og et sted, hvor hunden kan hvile uforstyrret. Alenetid skal læres gradvist; afbryd og gør øvelsen lettere, hvis hunden viser uro. Jordbruksverkets råd om at lufte hunden mindst hver sjette time i dagtimerne handler om luftning, ikke om hvor længe den enkelte tax bør være alene.

En tax kan blive en god familiehund med børn, men små børn og hunde skal altid have en voksen til stede. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler. Små børn bør ikke bære taxen; en lille hund kan let blive tabt, og ryg og bagpart skal støttes ordentligt ved løft. Hunden skal altid have et trygt, uforstyrret hvilested.

Samvær med andre hunde eller katte afhænger af individet, tidligere erfaringer og jagtlyst. Lad introduktionen foregå roligt, brug en barriere, og giv begge dyr hver sit sikre område. En tax med stærk jagtlyst bliver ikke nødvendigvis pålidelig sammen med kanin, marsvin eller kat, blot fordi møder trænes. Sikker fysisk adskillelse kan være den rigtige langsigtede løsning.

Før et køb bør du bede om konkrete svar på følgende:

- Hvilken størrelse og hvilket hårlag forventes hvalpen at få, og hvor sikkert kan det vurderes?
- Hvad bruges forældrene til, og hvordan fungerer de og nære slægtninge i hverdagen?
- Findes der et officielt K-resultat og oplysninger om kliniske rygproblemer hos forældre, søskende eller tidligere afkom?
- Hvornår blev forældrene sidst øjenlyst, og hvad viser resultatet?
- Hvilke BPH-, jagt- eller udstillingsresultater er registreret og relevante for netop dette kuld?
- Hvordan er hvalpene blevet vant til håndtering, hverdagslyde, mennesker og korte stunder uden deres kuldsøskende?

Det bedste match er ikke automatisk den mindste hvalp, den roligste under besøget eller den farve, du først lægger mærke til. Vælg den kombination, hvor opdrætterens mål, hundenes dokumenterede sundhed og temperament samt din egen hverdag peger i samme retning.

UK Dachshund Club

British Veterinary Association

FCI - Fédération Cynologique Internationale

Tax: modig, langstrakt og kortbenet jagthund, oprindeligt avlet til grævling og kanin. Findes med glat, lang og ruhåret pels, i normal- og dværgstørrelse. Loyal, sikker i sporet, selvstændig og ofte gøende. Har brug for regelmæssig, men skånsom motion og vægtkontrol for at skåne ryggen.

Makvicks

Wave Of Happiness

## Kort fortalt

Grand danois er en meget stor tysk hunderace, som i dag først og fremmest holdes som selskabshund. Den forener kraft med en elegant kropsbygning og skal ifølge racestandarden være venlig, hengiven og tryg. Størrelsen påvirker hele hundeholdet: hverdagslydighed, bil, bolig, dyrlægebesøg og udgifter kræver mere planlægning end med en mindre hund.

- **Oprindelsesland:** Tyskland
- **Racegruppe:** FCI gruppe 2, pinschere, schnauzere, molosser samt sennenhunde
- **Anvendelse:** selskabs-, vagt- og beskyttelseshund ifølge racestandarden; i dag primært selskabshund
- **Skulderhøjde:** hanner mindst 80 cm og helst ikke over 90 cm; tæver mindst 72 cm og helst ikke over 84 cm
- **Pels:** meget kort, tæt, tætsiddende og blank, uden underuld
- **Temperament:** venlig, kærlig og trofast; kan være reserveret over for fremmede
- **Vigtigt at spørge opdrætteren om:** HD-resultater, hjerteundersøgelser i slægten og forekomst af mavedrejning

Racestandarden angiver ikke en bestemt vægt. Vægttal i raceguider bør derfor betragtes som skøn og kan ikke erstatte en vurdering af den enkelte hunds huld, proportioner og sundhed.

## Udseende og pels

Grand danois er høj, kraftig og næsten kvadratisk bygget, men skal ikke virke tung eller klodset. Hanner skal være særligt tæt på kvadratiske proportioner, mens tæver gerne må være lidt længere i kroppen. Hovedet er langt og tydeligt formet, de naturlige ører hænger, og helheden skal give et afbalanceret indtryk af styrke og elegance.

Den gældende racestandard inddeler farverne i tre varianter: gul eller tigret; harlekin, merle eller sort; samt blå. Merle er altså med i den nuværende standard, selv om ældre racebeskrivelser ikke altid afspejler det. Hver farve har detaljerede krav, men en hvalpekøber bør lægge større vægt på sundhed, temperament og en holdbar kropsbygning end på bestemte aftegninger.

Pelsen er nem at passe, men ikke vedligeholdelsesfri. En blød børste eller gummibørste fjerner løse hår, især om foråret og efteråret, hvor fældningen ofte er tydeligere. Bad hunden, når den faktisk trænger til det, og brug samtidig lejligheden til at kontrollere hud, kløer, poter, tænder og hængeører. Den korte pels mangler underuld, så hunden kan have brug for beskyttelse i koldt, blæsende eller vådt vejr. Vurder den enkelte hund, dens aktivitet og vejret i stedet for at følge en fast temperaturgrænse.

## Temperament og personlighed

En racetypisk grand danois skal være venlig, hengiven, selvsikker og samarbejdsvillig. Den må gerne være afventende over for fremmede, men skal ikke være aggressiv. Mange vælger racen på grund af dens tætte forhold til familien, men betegnelsen »blid kæmpe« er ingen garanti for, hvordan den enkelte hund opfører sig.

Størrelsen forstærker både gode og dårlige vaner. En hund, der trækker i snoren, springer op eller løber hen imod en gæst, bliver vanskelig at håndtere, selv om den er venligt stemt. Tidlig træning i rolige hilsner, at gå pænt i snor, indkald, at vente og frivillig håndtering er derfor grundlæggende sikkerhed og ikke kun god opførsel. Konsekvent, belønningsbaseret træning passer til racens ønskede samarbejdsvilje. Hårde metoder kan skabe utryghed og opvejer ikke manglende træning.

Temperamentet varierer mellem individer og familielinjer. Mød helst hvalpens mor og andre nære slægtninge, spørg, hvordan de reagerer på fremmede og nye omgivelser, og bed om at se resultater fra officielle mentalbeskrivelser, hvis de findes. Tidligere erfaring med hunde er en fordel, især for den, der ikke før har trænet en meget stor hund.

## Træning og motion

Grand danois har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men mængden skal tilpasses alder, sundhed, kondition og restitution. Der findes ingen veldokumenteret minutregel, som passer til alle voksne hunde eller hvalpe. Regelmæssige ture, mulighed for at snuse og bevæge sig i varieret terræn samt korte træningspas giver et bedre grundlag end sjældne, hårde ture.

Hvalpen vokser længe og må hverken overbelastes eller holdes passiv. Lad den udvikle koordination og styrke gennem fri, kontrolleret bevægelse og gradvist længere ture. Begræns gentagne spring, bratte vendinger, lange løbe- eller cykelture og voldsom leg på glatte gulve, mens kroppen udvikler sig. Hvor hurtigt belastningen kan øges, varierer fra hund til hund. Tal med en dyrlæge eller hundefysioterapeut, hvis hvalpen halter, er stiv eller kommer sig dårligt efter aktivitet.

En hvalp af en meget stor race har brug for et fuldfoder beregnet til vækst hos store eller meget store racer. Målet er en jævn vækst og et slankt, sundt huld, ikke at hvalpen skal vokse så hurtigt som muligt. Giv ikke ekstra calcium eller andre mineraler oven i et fuldfoder uden dyrlægens råd. Hos meget store racer kan skelettet fortsat være under udvikling omkring 15–16-månedersalderen, men tidspunktet varierer mellem individer.

Prioritér færdigheder, der gør den voksne hund tryg og håndterbar: at stå stille, gå op på en vægt, acceptere negleklipning og undersøgelse, aflevere genstande og passere mennesker og hunde uden at fare frem. Næsearbejde, hverdagslydighed og problemløsning giver mental stimulering uden at belaste kroppen hårdt.

## Sundhed

En hvalpekøber bør tale åbent med opdrætteren om flere vigtige sundhedsrisici, især mavedrejning, dilateret kardiomyopati og hofteledsdysplasi. Grand danois lever også i gennemsnit kortere end mange mindre hunderacer. Tal for levetid beskriver dog en bestemt gruppe hunde og kan ikke forudsige, hvor længe den enkelte hund vil leve.

**Mavedrejning, GDV, er en akut og livstruende tilstand.** Kør straks til dyrlæge, hvis hunden gentagne gange forsøger at kaste op, uden at der kommer noget, bliver urolig, savler, får en udspilet bug, bliver svag eller kollapser. Vent ikke for at se, om symptomerne går over. Tilstanden har flere årsager, som ikke er fuldt klarlagt, så ingen fodringsrutine kan love at forebygge den. Spørg, om nære slægtninge har været ramt, og beslut på forhånd, hvilket dyrehospital der kan modtage hunden akut. Forebyggende gastropeksi kan drøftes med en dyrlæge. Indgrebet mindsker risikoen for, at mavesækken drejer rundt, men forhindrer ikke, at den kan udvide sig.

**Dilateret kardiomyopati, DCM, kan være til stede, før hunden viser tydelige symptomer.** Hjerteultralyd, EKG eller langtids-EKG og i nogle tilfælde blodmarkører kan indgå i en dyrlæges udredning for hjertesygdom. Et normalt resultat beskriver situationen på undersøgelsesdagen og er ikke en livslang garanti. Spørg, hvilke hjerteundersøgelser forældrene og ældre slægtninge har fået, hvor gamle de var ved undersøgelsen, og om DCM eller pludselige dødsfald forekommer i familien.

**De svenske HD-krav skal holdes adskilt fra raceklubbens anbefaling.** For at hvalpene kan registreres hos Svenska Kennelklubben (SKK), skal begge forældre have et officielt HD-resultat inden parringen. Grand danois kan røntgenundersøges officielt fra 18-månedersalderen. SKK's generelle regler forbyder avl på hunde med grad E og tillader kun grad D sammen med A eller B. Hunde med kliniske gener som følge af HD må ikke bruges i avl. Svenska Grand Danois Klubben anbefaler derudover, at avlshundene er HD-frie. Bed derfor om at se de faktiske resultater i stedet for blot at acceptere betegnelsen »sundhedstestet«.

SKK gør også opmærksom på tonsillitis hos racen. Ved bedømmelse ser man blandt andet på løse øjenlågskanter, svage poter, hvordan for- og bagparten er bygget, overdrevne racetræk og temperament. En ansvarlig opdrætter kan forklare både styrker og problemer i linjen og fortælle, hvordan ældre slægtninge har haft det.

## Historie og oprindelse

Grand danois er en tysk race trods det franskklingende navn, som bruges i Danmark, Sverige og flere andre lande. I hjemlandet hedder den Deutsche Dogge, mens det engelske navn er Great Dane.

Den officielle racehistorie beskriver forgængere som bullenbeisser samt jagt- og vildsvinehunde af en type mellem den tunge mastiff og den hurtigere mynde. I Berlin samledes dommere og opdrættere i 1878 for at samle de forskellige betegnelser under navnet Deutsche Dogge. Den første racestandard blev fastlagt i 1880, og den tyske raceklub blev stiftet i 1888.

Organiseret avl i Sverige begyndte i 1908. Ældre fortællinger fører historien meget længere tilbage, men påstande om eksempelvis keltiske krigshunde eller en ubrudt linje fra antikken er langt sværere at dokumentere. De dokumenterede tyske milepæle giver et mere sikkert billede af, hvordan den moderne race blev formet.

## At leve med racen

Grand danois kan bo i lejlighed, hvis den får den rette motion, hvile og træning, men boligen og hverdagen skal fungere med en hund i kæmpeformat. Et hus med en stor have erstatter ikke ture og samvær, og en lille bolig er ikke automatisk uegnet. Gennemgå i stedet de praktiske spørgsmål, før du køber hund.

Er der plads til en stor, solid hundeseng, hvor hunden kan ligge uforstyrret? Er gulvene skridsikre? Kan hunden transporteres sikkert i bilen, og kan den bruge en rampe, hvis den bliver gammel eller kommer til skade? Fungerer hverdagen, hvis elevatoren er ude af drift, og I skal bruge trapperne? Hvordan får to voksne en syg hund til dyrlægen, hvis den ikke selv kan gå? Svarene fortæller mere end adressen.

Racen kan fungere i en børnefamilie, men venlige hensigter fjerner ikke den fysiske risiko, der følger med størrelsen. En ung eller ophidset grand danois kan vælte et lille barn uden at ville det. En voksen skal altid være til stede, når hunde er sammen med små børn, og hunden har brug for et hvilested, hvor børnene lader den være i fred. En voksen skal tage ansvaret for ture og håndtering.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. Ingen kan love, at en bestemt grand danois vil fungere sikkert med en kat eller andre hunde. Lad introduktionerne foregå gradvist, forebyg jagtadfærd og for voldsom leg, og giv katten hundefri områder og høje flugtsteder. Lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet er stabilt og sikkert.

En voksen hund, der er trænet i at være alene, kan ofte klare nogle timer, men der er store individuelle forskelle, og en lille hvalp kan ikke efterlades alene. Begynd, når hvalpen er tryg i sit nye hjem, øg tiden gradvist, og planlæg hundepasning eller en anden løsning, hvis arbejdsdagen er længere, end hunden kan klare. Uro hos en hund i kæmpeformat mærkes hurtigt i hjemmet, så alenetid skal trænes og følges op – ikke tages for givet på grund af racen.

Grand danois

The Great Dane Club of Germany (Deutscher Doggen-Club 1888 e.V.)

The Great Dane Club of UK

The Danish Kennel Club (Dansk Kennel Klub)

Grand danois er en enorm og elegant hund, en af de højeste racer. Den blev tidligere brugt til vildsvinejagt og som vagthund på store godser, men er i dag en loyal og menneskeorienteret selskabshund. Den er rolig indendørs og har et moderat behov for motion, men kræver god plads, gennemtænkt træning, omhyggelig sundhedspleje og tæt dagligt samvær.

Lloyd Willners

## Hurtige fakta
- **Oprindelsesland:** Nederlandene  
- **Anvendelse:** Jagt, selskab  
- **Størrelse:** Mellemstor  
- **Vægt:** 18-25 kg  
- **Levetid:** 13-14 år  
- **Pels:** Lang, tæt og vandafvisende  
- **Farver:** Sort, brun eller orange med hvide aftegninger  
- **Temperament:** Loyal, intelligent, venlig  
- **Aktivitetsniveau:** Højt  
- **Pelspleje:** Regelmæssig børstning  


## Udseende
Stabijhoun er en mellemstor hund med en robust og velproportioneret krop. Hanner vejer mellem 20-25 kg og tæver mellem 18-23 kg. Racen har en lang, tæt og vandafvisende pels, som beskytter mod vind og vejr. Pelsen er oftest sort, brun eller orange med hvide aftegninger, og nogle gange kan den have pletter eller prikker.

Hovedet er proportioneret med en bred skalle og et tydeligt stop. Øjnene er middelstore og mandelformede, som regel mørkebrune eller ravfarvede. Ørerne er middelstore og hænger tæt ind til hovedet. Halen er lang og bæres ofte i en let bue over ryggen.

## Temperament
Stabijhoun er kendt for sit venlige og loyale sind. Racen er intelligent og lærenem, hvilket gør den til en fremragende ledsager både på jagt og i familien. Stabijhoun er også kendt for sin tålmodighed og mildhed, hvilket gør den til et godt valg for familier med børn.

### Er den et godt valg til førstegangs-ejere?
Ja, Stabijhoun kan være et godt valg til førstegangs-ejere på grund af sin intelligens og lærenemhed. Racen er dog aktiv og kræver regelmæssig motion og mental stimulering, så det er vigtigt, at ejeren er indstillet på at bruge tid og energi på hundens træning og pleje.

### Hvor legesyg er den?
Stabijhoun er en meget legesyg race, som elsker at være aktiv. Den trives med at lege udendørs, hente bolde og deltage i forskellige hundesportsgrene. Dens legesyge natur gør den til en glimrende makker for aktive familier og personer.

### Gør den meget?
Stabijhoun er ikke kendt for at være en overdreven gøende race, men den kan gø for at advare sine ejere, hvis noget usædvanligt sker. Med den rette træning kan gøen holdes under kontrol.

## Sundhed
Stabijhoun er generelt en sund race med få genetiske helbredsproblemer. Almindelige problemer, der kan forekomme, omfatter hofteledsdysplasi og albuedysplasi. Det er vigtigt at købe hvalp fra en ansvarlig opdrætter, som tester sine avlsdyr for disse og andre genetiske sygdomme.

## Pleje
Stabijhoun har en lang og tæt pels, der kræver regelmæssig børstning for at holde den fri for filtre og snavs. Pelsen er vandafvisende, så den behøver ikke at blive badet særlig tit. Regelmæssig tandbørstning, rensning af ører og klipning af kløer er også vigtige dele af plejen. Racen er aktiv og har brug for daglig motion og mental stimulering for at trives.

## Historie
Stabijhoun har en lang og rig historie, der går tilbage til 1800-tallet i Friesland, en provins i det nordlige Nederlandene. Racen blev udviklet som en alsidig brugshund, der kunne anvendes både til jagt og gårdarbejde. Navnet "Stabijhoun" stammer fra de frisiske ord "sta mij bij", som betyder "stå ved min side", og "houn", som betyder hund. Navnet afspejler racens loyalitet og tætte bånd til sine ejere.

I løbet af 1900-tallet faldt antallet af Stabijhouns drastisk, men takket være dedikerede opdrættere og entusiaster overlevede racen. I dag er Stabijhoun anerkendt af flere internationale kennelklubber, herunder Svenska Kennelklubben (SKK), og racen har en aktiv raceklub i Sverige, Stabijhounklubben.

Stabijhoun

The UK Stabyhoun Association

Deutscher Stabyhoun Club e.V. (Germany)

Swedish Kennel Club (Svenska Kennelklubben)

The Stabyhoun Association (NL)

Stabijhoun, også kendt som Stabyhoun, er en alsidig og loyal hunderace, der stammer fra Friesland i Nederlandene. Racen er kendt for sin intelligens, venlighed og alsidighed, hvilket gør den til en fremragende ledsager til både jagt og familieliv. Stabijhoun er en forholdsvis sjælden race uden for sit hjemland, men den har vundet popularitet takket være sine mange positive egenskaber.

Maria Carlsson

Anette Nygren

Trellelyckans

## Kort fortalt

Perro de Agua Español er en mellemstor spansk arbejdshund med stor indlæringsevne, vagtsomhed og behov for både fysisk og mental aktivitet. Den passer bedst til en engageret ejer, som gerne vil træne regelmæssigt, kan bruge tid på rolig miljøtræning fra en tidlig alder og er parat til at lære racens særlige pelspleje.

- **Oprindelse:** Spanien, med den største historiske bestand i Andalusien.
- **Anvendelse:** Vandhund, jagthund og hyrdehund; i Sverige først og fremmest aktiv selskabs- og sportshund.
- **Størrelse:** Hanner 44–50 cm og 18–22 kg; tæver 40–46 cm og 14–18 kg.
- **Karakter:** Trofast, arbejdsom, vagtsom, lærenem og tilpasningsdygtig ifølge racestandarden, men socialitet og frygtsomhed varierer tydeligt mellem individer.
- **Pels:** Altid krøllet og ulden; den børstes ikke, men holdes ved lige med ensartet klipning og forsigtig deling af krøller eller snore.
- **Krav i hverdagen:** Regn med en høj, skarp gøen, stort behov for opgaver og en hund, der skal lære både aktivitet og ro.

Det krøllede ydre kan give indtryk af en enkel familiehund, men arbejdsbaggrunden er vigtigere end frisuren. En Perro de Agua Español, der kun får rutineture, kan begynde at finde på sine egne opgaver, for eksempel at holde øje gennem vinduet eller reagere på lyde.

## Udseende og pels

Perro de Agua Español er rustik, atletisk og lidt længere, end den er høj. Hanner og tæver har forskellige standardmål: Hanner skal være 44–50 cm og veje 18–22 kg, mens tæver skal være 40–46 cm og veje 14–18 kg. En afvigelse på op til to centimeter i begge retninger kan tolereres, hvis hunden stadig er velproportioneret.

Pelsen skal altid være krøllet og have en ulden struktur. Kort pels danner krøller, mens lang pels kan danne snore. Pelsen må klippes, men hele kroppen skal da klippes ensartet i stedet for at formes til en dekorativ frisure. Pelskvalitet og mængden af underuld varierer mellem hunde, så to hunde af racen kan have brug for ret forskellig pleje.

Pelsen skal ikke børstes eller redes som en almindelig lang pels. Krøller og snore deles forsigtigt med fingrene. Hvis pelsen har filtet tæt ved huden, bør den klippes ned, fordi filten strammer og kan gøre ondt. Kontrollér især armhuler, lyske, poter, området under halsbånd eller sele og de hængende ører. Bad hunden, når den er snavset, og klip, når længde eller filtning gør det nødvendigt. Én fast plan passer ikke til alle pelstyper.

Godkendte farver er ensfarvet hvid, sort eller kastanjebrun samt tofarvet hvid og sort eller hvid og kastanjebrun. Trefarvet, sort med tan og brun med tan er ikke tilladt ifølge standarden.

Halen kan være fuld længde eller naturligt kort i flere forskellige længder. I Sverige registreres racens hale som manglende, stump, kort, fuld længde eller kuperet. Halekupering er forbudt i Sverige, selv om den internationale standard stadig beskriver det. En kort hale på en svenskfødt hvalp skal derfor være medfødt, ikke ændret af hensyn til udseendet.

Racen afgiver normalt meget få løse hår, men det gør den ikke allergifri. Hundeallergener findes blandt andet i hudpartikler og spyt, og mennesker reagerer forskelligt. Den, der har allergi, bør derfor møde den aktuelle hund flere gange i stedet for at vælge race alene ud fra pelstypen.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver Perro de Agua Español som trofast, lydig, glad, arbejdsom, vagtsom, velafbalanceret og usædvanligt lærenem. Det er en nyttig beskrivelse af avlsmålet, men ikke et løfte om, at hver hund er nem, frygtløs eller social med alle.

Racen er ofte afventende eller kun moderat interesseret i fremmede. Tilbageholdenhed er ikke det samme som frygt: En tryg hund kan vælge ikke at hilse og stadig acceptere håndtering, når det er nødvendigt. Vedvarende flugt, stærk uro, langsom restitution eller truende reaktioner bør derimod ikke bortforklares som racetypiske.

Den svenske avlsstrategi beskriver store forskelle i temperament og har som mål, at færre hunde skal vise frygt. Svenske BPH-data viser også variation i kontakt med fremmede, leg, nysgerrighed og reaktioner på overraskelser. I en finsk undersøgelse af 5.932 hunde var Perro de Agua Español blandt racerne med mest frygt for fremmede, og mindre socialisering mellem syv og seksten ugers alder hang sammen med større risiko. Det er et resultat på gruppeniveau, ikke en facitliste for hver hund, men det understreger værdien af tidlig og rolig miljøtræning.

Siden 2024 har Sverige haft et mentalindeks for racen, som omfatter socialitet, legelyst, miljøtryghed og truende adfærd. Det er et avlsværktøj, ikke et godkendelsesstempel for den enkelte hund. Se på forældrenes BPH og indeks sammen med dine egne møder: Hvordan falder de til ro efter en overraskelse, fungerer håndteringen, og hvordan opfører de sig i hverdagsmiljø?

Vagtsomheden viser sig ofte som en høj og ret skarp gøen. Træn derfor tidligt, at hunden kan registrere en lyd og derefter slippe den. Det er urealistisk at forsøge at fjerne al vagtsomhed, men hunden skal kunne falde til ro og følge førerens besked.

## Træning og motion

Perro de Agua Español har brug for at bruge både krop og hoved hver dag, men et fast timetal siger mindre end indholdet og hundens restitution. En god uge indeholder varieret bevægelse, næsearbejde, problemløsning, samarbejde og bevidst træning i at hvile.

Racen lærer hurtigt, også ting du ikke havde tænkt dig at lære den. Belønningsbaseret træning i små trin passer til indlæringsevnen og mindsker risikoen for konflikt med en følsom eller vagtsom hund. Prioritér at gå pænt i snor, indkald, at slippe genstande, ro ved døre og vinduer, håndtering af poter og ører samt et tydeligt signal til at lægge sig på sin plads.

Miljøtræning betyder ikke, at hvalpen skal udsættes for mest muligt på kort tid. Lad den i stedet møde mennesker, lyde, underlag, trafik, vand og andre hunde på en afstand, hvor den stadig kan tænke, tage imod en belønning og falde til ro igen. Tving ikke hilsener igennem. Én god oplevelse er mere værd end mange overvældende møder.

Næsearbejde, personspor, schweisspor, specialsøg, nosework, lydighed, rallylydighed og agility er eksempler på aktiviteter, der kan passe til racen. Vandarbejde kan fungere rigtig godt, men racenavnet garanterer ikke, at hvert individ har lyst til at svømme. Introducér vand gradvist, og lad hundens tryghed styre tempoet.

En voksen hund har brug for ordentlige ture og opgaver, der kræver koncentration. Vurdér niveauet efter huld, kondition, søvn, evnen til at falde til ro og hvordan hunden virker næste dag. En opkørt hund har ikke altid brug for mere fart; nogle gange mangler den næsearbejde eller indlært ro. En hvalp skal have korte opdagelsesture, fri leg, enkle øvelser og meget hvile. Øg længere strækninger, spring og høj belastning gradvist.

## Sundhed

Den tydeligste bindende svenske raceregel gælder hofterne: Begge forældredyr skal have officiel HD-status før parring, for at hvalpene kan registreres i Svenska Kennelklubben. Raceklubben går videre og anbefaler, at det gennemsnitlige HD-indeks for svenskfødte forældre er over 100 ved parringen.

Klubben anbefaler også BPH, en aktuel øjenundersøgelse og DNA-dokumentation for prcd-PRA og neuroaxonal dystrofi, NAD. Disse anbefalinger må ikke forveksles med det formelle HD-krav. Bed opdrætteren vise resultater, datoer og hvordan forældrene er kombineret, i stedet for blot at sige, at hundene er “sundhedstestede”.

Prcd-PRA er en arvelig nethindesygdom, der kan føre til blindhed. DNA-testen viser kun prcd-varianten; den udelukker ikke andre øjensygdomme og erstatter derfor ikke en klinisk øjenundersøgelse. Svenska Kennelklubben kan centralt registrere prcd-PRA-resultater for racen, men registreringen er ikke i sig selv et særskilt racespecifikt krav til kuldregistrering. En bærer kan parres med en fri hund, uden at man forventer syge hvalpe, mens to bærere ikke må parres, og en genetisk afficeret hund ikke må bruges i avl.

NAD er en alvorlig neurologisk sygdom, som i dokumenterede tilfælde er begyndt i hundens første leveår og har påvirket gang, koordination og adfærd. Forskning i racen har identificeret en TECPR2-variant og støtte for recessiv nedarvning. Raceklubben anbefaler frie hunde eller bærere kun i kombination med en fri hund. NAD-resultater registreres ikke af Svenska Kennelklubben, så bed om at se laboratorieattesten og kontrollér begge forældre.

Den svenske avlsstrategi bygger blandt andet på en sundhedsundersøgelse med 871 fuldstændige svar fra ejere. En sådan undersøgelse giver et overblik, men er ikke det samme som dyrlægediagnosticeret forekomst. Spørg derfor om dokumenterede resultater og sygdom hos forældre, søskende og tidligere afkom i stedet for at stole på en lang, generel diagnoseliste.

Et angivet spænd for levetid kan ikke forudsige livet for den enkelte hund. Sund avl, passende huld, god bevægelighed, smertefri hud og hurtig kontakt til dyrlægen ved symptomer er mere nyttigt, når du vælger og passer en Perro de Agua Español.

## Historie og oprindelse

Perro de Agua Español har været på Den Iberiske Halvø i lang tid. FCI-standarden beskriver et fælles ophav med den ældre franske vandhundetype barbet og den store andalusiske bestand, hvor hundene var kendt som “tyrkiske hunde”. Den præcise tidlige historie er dog omdiskuteret, og den svenske avlsstrategi omtaler også flere teorier.

Arbejdsopgaverne varierede mellem regionerne. Standarden beskriver hyrdearbejde, jagt og hjælp til fiskere, især i områder hvor den uldne pels beskyttede i både fugtigt og tørt klima. Der er derimod ikke tilstrækkeligt belæg for alle de detaljer, der ofte gentages om net, beskeder mellem både eller én bestemt vej, hundene kom til Spanien.

Den moderne race tog form, da entusiaster fra 1975 begyndte at udvælge hunde og udarbejde en standard. De tre traditionelle typer kaldes Nord, Sierra og Marismeño, men nutidens bestand er blandet og udgør én race. FCI gav foreløbig anerkendelse i 1989 og endelig anerkendelse i 1999. De første hunde kom til Sverige i 1997; oplysningerne er forskellige om præcis hvor mange de var.

## At leve med racen

Perro de Agua Español kan blive en nær og underholdende familiehund, men den har brug for mere end at få løbet energien af sig. Hverdagen skal rumme træning, restitution, kontrol af pels og ører samt gennemtænkt håndtering af vagtsomhed og nye miljøer.

Med børn er voksent opsyn og et uforstyrret hvilested grundregler. En livlig hund kan vælte eller forsøge at styre et løbende barn uden aggressiv hensigt, og børn bør ikke trække i krøllerne eller forstyrre hunden, når den spiser eller hviler. Vurdér forældrenes tryghed og restitution i stedet for at antage, at racenavnet garanterer familieegnethed.

Racen kan leve med andre hunde og katte, men forholdet afhænger af individ, erfaring og introduktion. Lad møderne foregå roligt, forebyg jagt og giv katten sikre flugtveje. Smådyr har brug for separate, sikre områder; racens baggrund som hyrde-, jagt- og vagthund gør det uklogt at love, at alle hunde af racen bliver pålidelige med alle dyr.

Lejlighed kan fungere, hvis hunden får passende aktivitet og kan falde til ro, men den høje gøen og mulige følsomhed over for mennesker, lyde og bevægelse gør en lydt eller meget travl bolig mere krævende. En have er praktisk, men erstatter ikke ture, opgaver eller miljøtræning.

Alenetid skal læres i meget små trin, efter at hvalpen er blevet tryg i hjemmet. Hvis hunden følger sin ejer overalt og aldrig øver sig i at hvile bag et gitter eller i et andet rum, kan længere fravær blive unødigt svært. Planlæg anden pasning, hvis arbejdsdagen regelmæssigt indebærer mange timer væk.

Racen passer til dig, der ønsker et aktivt liv med en klog, hurtig og vagtsom træningspartner og er parat til at følge pels og sundhed nøje. Den passer dårligere, hvis du ønsker en automatisk social hund, en meget stille hverdag, minimal træning eller en krøllet pels, der kan børstes på almindelig vis.

Perro de Agua Español

Verein für Deutsche Wachtelhunde e.V. (Germany)

Perro de Agua Español er en middelstor, krølpelset arbejdshund fra Spanien, som bruges til hyrdearbejde og arbejde i vand. Den er loyal og knytter sig ofte særligt til én person, er energisk, intelligent, reserveret over for fremmede og en naturlig vagthund, som har brug for meget motion, træning og særlig pelspleje.

Hundeopdrættere

For købere

Opdrættere

Katte

Hunde

Get a Pet