## Kort fortalt

- **Oprindelse:** Nederlandsk kooikerhond kommer fra Nederlandene og tilhører FCI-gruppen for retrievere, stødende jagthunde og vandhunde.
- **Størrelse:** Den ideelle mankehøjde er 40 cm for hanner og 38 cm for tæver. Racestandarden tillader 38–42 cm for hanner og 35–40 cm for tæver, men angiver ingen vægt.
- **Oprindeligt arbejde:** Hunden lokkede ænder gennem et nederlandsk fangstanlæg, en eendenkooi. Den jagtede ikke ænderne, men vakte deres nysgerrighed ved at vise sig mellem skærme og vifte med sin hvide hale.
- **Temperament:** Racen skal være livlig, opmærksom, venlig og arbejdsivrig. Mange knytter sig tæt til familien, men er afventende over for fremmede, og der er stor forskel på de enkelte hunde.
- **Behov for aktivitet:** Det er en lille sportshund med hurtige reaktioner. Den har brug for varierede ture, opgaver til næse og hjerne og træning i at falde til ro.
- **Pels:** Pelsen er middellang, hvid med tydelige orangerøde aftegninger og skal fremstå naturlig uden trimning. Sorte hårspidser på ørerne er ønskelige, men ikke et krav.
- **Vigtigt ved køb af hvalp:** Bed om at se forældredyrenes faktiske resultater for patella, øjne, von Willebrands sygdom, ENM og polymyositis. Spørg også, hvordan opdrætteren har vurderet kombinationens mentalitet, sundhed og indbyrdes slægtskab.

## Udseende og pels

Nederlandsk kooikerhond er en lille, smidig sportshund med en næsten kvadratisk krop og lette bevægelser. Den ideelle mankehøjde er 40 cm for hanner og 38 cm for tæver. De tilladte intervaller er henholdsvis 38–42 cm og 35–40 cm. Den officielle racestandard angiver ingen vægt, så de vægtangivelser, man ofte ser i raceguider, er kun vejledende og ikke en del af standarden. Huld, kropsbygning og muskelmasse siger mere om den enkelte hund end et generelt tal på vægten.

Pelsen er middellang, tæt, glat eller let bølget og har underuld. Grundfarven er hvid med klart afgrænsede orangerøde aftegninger. Hovedet har farve omkring øjne og kinder og en hvid blis. Ørerne ligger ind til kinderne og har behæng; lange sorte hårspidser, de såkaldte øreringe, er ønskelige, men ikke et krav. Den velbehængte hale har en hvid fane.

Pelsen skal bevare sit naturlige udtryk og behøver normalt hverken at blive formet eller klippet over det hele. Gå behænget bag ørerne, på benene og under halen igennem med fingrene, en kam eller en børste. Børst, når du mærker begyndende filtre, efter ture hvor frø og kviste har sat sig fast, og oftere i fældeperioder. Det er mere nyttigt end en fast ugeplan, fordi pelsmængde, aktivitetsniveau og årstid varierer.

Bad hunden, når den er snavset, og sørg for, at ører og pels tørrer ordentligt efter bad og svømning. Tjek samtidig kløer, poter, hud og ører. Rød hud, tydelig lugt, ømhed eller tilbagevendende kløe bør vurderes af en dyrlæge.

Racen fælder og kan ikke beskrives som allergivenlig. Allergiske reaktioner skyldes ikke kun pels, og ingen hunderace kan garanteres at fungere for en bestemt allergiker. Er man i tvivl, bør man møde flere voksne hunde i deres hjem, før man beslutter sig.

## Temperament og personlighed

Nederlandsk kooikerhond er som regel hurtig, opmærksom og meget interesseret i det, der sker omkring den. Racestandarden beskriver en livlig, smidig, selvsikker og udholdende hund, som er venlig og årvågen uden at være unødigt larmende. Det er et ideal, ikke et løfte om den enkelte hund. Svenske og nederlandske raceklubber beskriver en tydelig variation: Nogle hunde hilser gerne på nye mennesker, mens andre foretrækker først at betragte dem på afstand.

At være reserveret er ikke det samme som at være bange eller aggressiv. En tryg, afventende hund skal have lov til at lade være med at hilse. Bed gæster om at ignorere hunden i begyndelsen, og lad den selv vælge, om den vil tage kontakt. En hund, der føler sig trængt, kan forsøge at skabe afstand, så påtvungne hilsener er sjældent god socialisering. Aggression og overdreven skyhed hører ikke til raceidealet.

Mange hunde af racen registrerer bevægelser, stemmer og skift i stemningen meget hurtigt. Hårde korrektioner eller en uforudsigelig hverdag kan derfor skabe usikkerhed. Tydelige rutiner, venlige grænser og belønning for den ønskede adfærd giver bedre vejledning. Socialisering handler om trygge erfaringer og ro bagefter, ikke om at hvalpen skal hilse på så mange mennesker og hunde som muligt.

I mødet med andre hunde kan en kooikerhond være social, selektiv eller tydelig omkring den afstand, den har brug for. Vælg rolige og stabile legekammerater. Bed om at møde moderen, og spørg hvordan voksne slægtninge reagerer på fremmede, uventede lyde, håndtering og hundemøder. BPH-resultater kan give flere oplysninger, men BPH er ikke en prøve, man består eller dumper, og kan ikke forudsige hvalpens fremtid.

## Træning og motion

Nederlandsk kooikerhond har brug for både fysisk aktivitet og opgaver, der kræver koncentration. En sund voksen hund kan trives med længere ture, varieret terræn, næsearbejde, apportering og hundesport som agility, rallylydighed eller lydighed. Der findes ikke et troværdigt antal minutter, som passer til alle. Alder, sundhed, kondition og intensiteten den pågældende dag afgør, hvad der er passende.

Se på balancen i hverdagen. En hund, der kan arbejde koncentreret, falde til ro bagefter og bevæge sig ubesværet næste dag, har sandsynligvis fået en rimelig belastning. Uro kan også skyldes for mange intense aktiviteter eller manglende træning i at slappe af. Stivhed, halthed eller en tydelig ændring i udholdenhed skal undersøges, ikke trænes væk.

Lad opgavens sværhedsgrad og hundens koncentration styre træningspassets længde. Beløn med mad, leg eller adgang til en aktivitet, hunden holder af, og skift mellem præcisionsarbejde og lettere opgaver, hvor hunden lykkes. Indkald, rolig gang i snor, tryg håndtering, at kunne vente og en rolig hvileplads er særligt nyttige færdigheder i hverdagen.

Hvalpen har brug for at udforske, udvikle koordination og få mange pauser. Undgå planer, der beregner gåturens længde alene ud fra alder; underlag, tempo, legens intensitet og hvalpens egen træthed betyder lige så meget. Gentagne skarpe vendinger, høje spring og ensidig boldkastning kan vente, til hunden har udviklet mere styrke og kropskontrol.

Racen kan reagere hurtigt på bevægelse og omgivelser. Træn kontakt og indkald med lang line, før hunden får mere frihed, og vælg sted efter den enkelte hunds kontrol. Det historiske arbejde med at holde skadedyr nede gør det fornuftigt at være forsigtig omkring smådyr, men jagtinteressen varierer og bør ikke antages at være lige stærk hos alle.

## Sundhed

En hvalpekøber bør først og fremmest kontrollere dokumenterede resultater og forstå, hvad de betyder for den konkrete kombination. Patella, øjne, von Willebrands sygdom type III, arvelig nekrotiserende myelopati og polymyositis er vigtige emner hos nederlandsk kooikerhond. Hofteresultater kan også indgå i anbefalingerne fra den svenske raceklub. At en undersøgelse er udført, er ikke det samme som et godt resultat, og en anbefaling fra raceklubben er ikke nødvendigvis et bindende registreringskrav.

**Patellaluksation** betyder, at knæskallen kan forskubbe sig fra sin normale placering. I april 2026 meddelte Svenska Kennelklubben, at racens sundhedsprogram var blevet sænket fra niveau 2 til central registrering. Central registrering betyder, at undersøgelsen er frivillig, men at resultatet registreres hos SKK, når undersøgelsen følger organisationens procedurer. Ældre regelsæt og hjemmesider kan stadig vise det tidligere krav. Bed derfor om begge forældres aktuelle patellaresultater, og undersøg hvilke regler der gjaldt på parringstidspunktet, i stedet for blot at acceptere, at hundene er ”testet”.

**Von Willebrands sygdom type III, VWD**, er en alvorlig arvelig blødersygdom, som har forekommet i racen. Der findes en DNA-test, og SKK kan registrere godkendte resultater centralt. Central registrering fastlægger ikke i sig selv en bestemt kombination af forældredyr. Bed om at se begge forældres DNA-status eller et dokumenterbart bevis på, at en hund er fri gennem afstamning. Opdrætteren skal kunne forklare, hvorfor kombinationen ikke kan give syge hvalpe.

**Arvelig nekrotiserende myelopati, ENM**, er en fremadskridende neurologisk sygdom. Hos ramte unghunde kan de første tegn være let ukoordinerede bagben, ofte i alderen seks til femten måneder, hvorefter gangbesværet tiltager. Der findes en DNA-test, og sygdommen håndteres som en enkel recessiv egenskab: En bærer bliver ikke syg af genvarianten, men to risikokopier kan mødes hos en hvalp, hvis forældrene kombineres forkert. Bed om verificeret status for begge forældre og en tydelig forklaring af kombinationen.

**Arvelig polymyositis** er mere kompliceret. Sygdommen kan give muskelsvaghed, stiv gang og nedsat udholdenhed, problemer med at spise, drikke eller synke eller begge symptombilleder samtidig. Forskning har knyttet sygdommen til en DNA-variant med lav penetrans. Det betyder, at varianten øger risikoen, men ikke afgør, om hunden bliver syg. Resultatet kan derfor ikke forenkles til ”fri, bærer eller syg”, og et DNA-resultat er ikke en diagnose. Opdrætteren bør kunne forklare, hvordan forældrenes resultater og sundheden i familien påvirkede valget af kombination.

Bed også om resultater fra øjenundersøgelser, og spørg hvilke diagnoser der findes hos nære slægtninge. En ansvarlig opdrætter viser originale resultater eller oplysninger i et register, der kan kontrolleres, fortæller om både styrker og risici og forklarer parringen. Tjek de gældende SKK-regler og raceklubbens anbefalinger ved køb; begge dele kan ændre sig.

## Historie og oprindelse

Nederlandsk kooikerhond blev udviklet i Nederlandene til en usædvanlig opgave ved en eendenkooi, et anlæg med dam, skærme og stadig smallere fangarme. Hunden bevægede sig roligt ind og ud mellem skærmene, så den hvide, vajende hale kun kunne ses i korte glimt. Tamænder fulgte hunden, fordi de forbandt den med mad, og vildænder blev lokket med af nysgerrighed. Da fuglene var kommet langt nok ind i fangarmen, tog kooikeren, manden der passede anlægget, over. Hunden skulle altså lokke ænderne, ikke jage eller apportere dem.

På gården kunne hunden holde skadedyr nede, være ledsager og varsle. Arbejdet er med til at forklare racens kombination af hurtighed, selvstændighed og samarbejde med føreren, men det afgør ikke, hvordan den enkelte moderne hund opfører sig.

Hunde, der ligner nutidens race, ses i ældre nederlandsk kunst, men den dokumenterede genopbygning af den moderne race begyndte i 1940'erne. Baronesse van Hardenbroek van Ammerstol søgte efter hunde af den gamle type, og tæven Tommie blev en vigtig stammoder. Den nederlandske kennelklub vedtog en foreløbig standard i 1966 og anerkendte officielt racen i 1971.

Den første nederlandsk kooikerhond kom til Sverige i 1994, og det første svenske kuld blev født i 1996. Racens smalle avlsgrundlag og den internationale udveksling af avlsdyr er vigtig baggrund for nutidens arbejde med dokumenterede sundhedsdata og genetisk variation. Derfor er det særligt værdifuldt, at en opdrætter kan redegøre for hele kombinationen og ikke blot vise ét enkelt testresultat.

## At leve med racen

Hverdagen med en nederlandsk kooikerhond fungerer bedst, når både aktivitet og hvile har en tydelig plads. En have erstatter ikke fælles ture, nye miljøer og træning. Hvis hunden bliver ophidset af lyde i opgangen eller bevægelse uden for vinduet, bør man arbejde med afstand, afskærmning, en tryg hvileplads og belønning af ro, før hunden begynder at gø.

Racen kan bo i lejlighed, hvis den får motion, næsearbejde og træning i at falde til ro. Boligens størrelse betyder mindre end lydforholdene, muligheden for at komme ud og ejerens hverdag. En meget lydfølsom hund eller en hund, der gør meget, kan få det svært i en etageejendom med meget lydgennemgang. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene og tidligere afkom fungerer i lignende miljøer.

Med børn er der brug for opsyn fra voksne, nænsom håndtering og et fredet hvilested. Børn må ikke følge efter hunden, forstyrre den, når den spiser eller sover, eller holde fast om den, når den forsøger at gå væk. En kooikerhond, der er tryg ved børn, kan blive en god familiehund, men racenavnet garanterer ikke tålmodighed med pludselige bevægelser og høje lyde. Bed opdrætteren om hjælp til at vælge hvalp ud fra husstanden og de voksne slægtninges adfærd.

Introducer andre dyr lige så roligt. Mange hunde af racen lever godt med hunde eller katte, når dyrene har mulighed for at trække sig. Smådyr bør beskyttes af en fysisk barriere og må aldrig bruges til at ”teste” hundens jagtinteresse. Lad ikke dyrene være alene sammen for tidligt, selv om det første møde gik godt.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd med ganske korte perioder, og øg først, når hunden kan hvile uden uro. Et kamera kan vise tidlige tegn som rastløs vandren, hurtig vejrtrækning eller vedvarende lyd. Der findes ikke et antal timer, som gælder for hele racen, og en hund, der går i panik, skal ikke efterlades længere i håb om, at den ”vænner sig til det”.

Racen kræver ikke en erfaren hundefører, men er sjældent et problemfrit førstevalg for den, der ønsker en hund, som automatisk elsker alle og bare følger med uden gennemtænkt træning. En førstegangsejer kan få stor succes med støtte fra en kyndig opdrætter og en belønningsbaseret instruktør. Det afgørende er, om man holder af en hurtig hund med en tydelig personlighed og er indstillet på at arbejde med både dens evner og behov for afstand.

Nederlandsk kooikerhond

The Nederlandse Kooikerhondje (UK) Club

Raad van Beheer (Dutch Kennel Club)

Societé Centrale Canine (French Kennel Club)

FCI (Fédération Cynologique Internationale)

The Kennel Club (UK)

Mellemstor hollandsk apporterende jagthund til fuglejagt med orange-rød og hvid pels, sorte ørerspidser og en fyldig, hvid hale. Hengiven over for familien, reserveret over for fremmede, intelligent og følsom. Har brug for daglig motion, træning og selskab; generelt sund, men med nogle arvelige sygdomme, der skal holdes øje med.

Miltassias

## Kort fortalt

Schnauzeren er en mellemstor, aktiv og vagtsom hund fra Tyskland. Her henviser navnet til den mellemstore race schnauzer, som hedder Standard Schnauzer på engelsk. Det er altså ikke en fællesbetegnelse for dværgschnauzer, schnauzer og riesenschnauzer; de er tre forskellige racer med egne standarder og delvist forskellige sundhedsproblemer.

- FCI placerer schnauzeren i gruppe 2 og angiver Tyskland som oprindelsesland.
- Standarden angiver en højde på 45–50 cm og en vægt på 14–20 kg for både hanhunde og tæver.
- Kroppen er kraftig, kompakt og omtrent kvadratisk.
- De godkendte farver er ren sort med sort underuld samt peber og salt.
- Pelsen er dobbelt, tæt og ruhåret og kræver regelmæssig kæmning og trimning.
- Raceidealet forener et livligt temperament med eftertænksom ro, legelyst, trofasthed og vagtsomhed.

Schnauzeren passer bedst hos en, der vil træne og være aktiv sammen med sin hund, men også kan lære den at falde til ro. En førstegangsejer kan lykkes godt, hvis hverdagen rummer belønningsbaseret træning, pelspleje og tydelige rutiner. Racenavnet kan dog ikke garantere, hvor nem en bestemt hund bliver. Forældrenes adfærd og voksne slægtninges hverdag fortæller mere.

## Udseende og pels

Schnauzeren er tydeligt mellemstor: 45–50 cm og 14–20 kg gælder for begge køn. Den skal være mere kompakt end spinkel, og skulderhøjden skal omtrent svare til kropslængden. Det langstrakte hoved, skægget og de buskede øjenbryn giver racen dens typiske udtryk.

Pelsen består af tæt underuld og et hårdt, tilliggende dækhår. Dækhåret skal være ru, ikke blødt, bølget eller silkeagtigt. En sort schnauzer skal være rent sort, også i underulden. Peber og salt kan variere fra mørk jerngrå til sølvgrå, men skal have en harmonisk mørk maske. Tydeligt lyse aftegninger på hoved, bryst eller ben er ikke ønskelige ifølge standarden.

Pelspleje er en fast del af hverdagen. Som praktisk rettesnor angiver Svenska Kennelklubben trimning cirka fire gange om året og gennemkæmning mindst én gang om ugen. Ved trimning plukkes gammelt dækhår ud, så den ru struktur kan bevares. Den, der i stedet klipper pelsen, skal stadig rede skæg, øjenbryn, bug og benhår ud og holde huden fri for filtre. Bed opdrætteren om at vise, hvordan hundene fra netop den linje plejes; praktisk vejledning er mere værd end et generelt skema.

En velplejet, trimmet schnauzer taber ofte kun få løse hår, men racen er ikke allergifri. Hundeallergener findes blandt andet i hudceller, spyt, urin og stoffer fra talgkirtlerne. Begrænset fældning fortæller derfor ikke, hvordan en person med allergi vil reagere. Søg sundhedsfaglig rådgivning før hundekøbet i stedet for at stole på påstande baseret på racen alene.

## Temperament og personlighed

Schnauzeren skal være livlig, godmodig, legesyg og vagtsom, men samtidig kunne være rolig. Den er ofte opmærksom på mennesker, lyde og bevægelser omkring hjemmet. Den tidligere opgave som gård- og vagthund er derfor tydeligere hos nogle individer end hos andre.

Svenska Kennelklubbens aktuelle BPH-analyse, udarbejdet efter at racen passerede 200 beskrivelser, er særlig nyttig, fordi den viser variationen bag racebeskrivelsen. Materialet omfatter 284 schnauzere, der har gennemført BPH, men kun omkring 12 procent af de svenskfødte hunde født i 2010–2023 deltog. Resultaterne beskriver altså de deltagende hunde, ikke alle schnauzere. Gruppen rummer både hunde, der ikke hilser på en fremmed, og hunde, der hilser intenst. Også interessen for leg varierer meget. Få viste truende adfærd over for en fremmed person, mens spredningen blev større, når en udklædt person nærmede sig på en usædvanlig måde.

For en kommende hvalpekøber er konklusionen praktisk: Spørg ikke kun, om forældrene er “søde”. Bed om at se, hvordan de tager imod gæster, accepterer håndtering, falder til ro efter en overraskelse og går fra aktivitet til hvile. Læs gerne deres BPH- eller MH-resultater, men husk, at BPH er en beskrivelse og ikke en prøve med bestået eller ikke bestået.

Racestandarden siger, at schnauzeren skal være vagtsom uden at være støjende. Det er et avlsmål, ikke et løfte om stilhed. Hvis lyde let trænger gennem boligen, er det klogt fra begyndelsen at belønne ro ved dør, opgang og vinduer og lære hunden, hvad den skal gøre, når den har registreret en lyd.

## Træning og motion

Schnauzeren har brug for fysisk aktivitet og mental aktivering hver dag, men behovet kan ikke beregnes med en fast minutformel. En god hverdag veksler mellem gåture, fri bevægelse på et sikkert sted, næsearbejde, hverdagstræning, leg og restitution. Vurder resultatet: Hunden skal kunne arbejde med glæde, bevare kontakten og derefter falde til ro, ikke blot blive mere og mere opkørt.

Træningen bør være positiv, belønningsbaseret og trinvis. Gør det tydeligt, hvilken adfærd der bliver belønnet, og tilpas belønningen til individet; mad, leg og muligheden for at snuse kan have forskellig værdi. Korte træningspas kan være praktiske, når en ung hund mister koncentrationen, men der findes ingen universel tidsgrænse. Øg først sværhedsgraden, når hunden lykkes i den lettere situation.

Baggrunden som rottefanger gør det fornuftigt at tage reaktioner på bevægelse og jagtlyst alvorligt. Den betyder dog ikke, at alle schnauzere jager lige meget eller får en bestemt score for indkald. Træn indkald med gradvist stærkere forstyrrelser, og brug lang line eller et indhegnet område, indtil du ved, hvordan netop din hund reagerer på vildt, katte, cyklister og løbere. En sikkerhedsforanstaltning er ikke et nederlag i træningen.

Næsearbejde, spor, rallylydighed og andre aktiviteter, hvor hund og ejer samarbejder, kan passe godt, men vælg aktivitet efter hundens krop, motivation og evne til at restituere. Målet er en holdbar hverdag, ikke at fylde kalenderen med så mange aktiviteter som muligt.

## Sundhed

Schnauzeren beskrives som en generelt sund race, men en hvalpekøber bør især undersøge hofter, diagnoser hos nære slægtninge og opdrætterens åbenhed. Den nuværende svenske avlsstrategi følger også mave- og tarmproblemer, mælkekirtel- og hudtumorer samt kloskader.

Hofteledsdysplasi, HD, har en kompleks baggrund, hvor både arv og miljø spiller en rolle. A og B betyder normale hofter, C mild dysplasi, D moderat og E svær dysplasi. Et røntgenbillede viser leddets udseende, ikke automatisk om hunden har smerter. Selv to hunde med A eller B kan få afkom med HD, især hvis andre nære slægtninge har dårligere hofter.

Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 har ikke et særligt krav om kendt HD-status for schnauzer. Det må ikke forveksles med, at racens avlsstrategi følger HD-udviklingen og ønsker flere røntgenundersøgte hunde. Bed derfor om forældrenes officielle resultater, og se også på søskende og tidligere afkom. Så får du et bredere grundlag for vurderingen uden at kalde en anbefaling for et registreringskrav.

Sundhedsundersøgelserne bag dele af avlsstrategien fik henholdsvis 121 og 303 svar. De viser, hvilke spørgsmål klubben skal følge, men giver ikke sikre sandsynligheder for hele racen. Bed opdrætteren fortælle om diagnosticerede mave- og tarmlidelser, mælkekirtel- eller hudtumorer og gentagne kloskader hos forældre, søskende og tidligere kuld. Det er mere relevant end en lang liste over øjen-, hjerte- eller DNA-test hentet fra dværg- eller riesenschnauzer.

Oplysninger om mentalitet hører også med til helhedsbilledet. Et BPH-resultat kan give et fingerpeg om en af forældrene, men bør læses sammen med hverdagsadfærd, slægtninge og opdrætterens mål.

## Historie og oprindelse

Schnauzeren blev udviklet i Sydtyskland som en robust gård- og staldhund. Den trivedes omkring heste, vogtede omgivelserne og var en hurtig rottefanger. Det gav hundetypen det folkelige navn “Rattler”. Da pinscher-schnauzerklubben blev stiftet i 1895, blev racen registreret som ruhåret pinscher.

Den svenske avlsstrategi oplyser, at ordet “schnauzer” forekommer i litteratur fra 1842 og sandsynligvis henviser til det karakteristiske overskæg. Navnene har siden skiftet. I den svenske stambog blev racen kaldt tysk ruhåret pinscher i 1913, schnauzer fra 1928 og mellanschnauzer fra 1942. I 2003 vendte det svenske racenavn tilbage til schnauzer.

Dette er det, der er sikkert dokumenteret. Der findes flere fortællinger om racens fortid, men de er dårligere belagt og er ikke nødvendige for at forstå nutidens schnauzer.

## At leve med racen

Schnauzeren kan bo i både hus og lejlighed, hvis den får daglig aktivitet, hvile og hjælp til at håndtere omgivelserne. I en lejlighed er lydmiljøet vigtigere end antallet af kvadratmeter: Læg mærke til, hvordan hunden reagerer på hoveddør, elevator og naboer, og træn et roligt alternativ til vedvarende varslen. Det gør hverdagen betydeligt lettere, når det er nemt og sikkert at komme ud på tur.

En voksen skal holde opsyn, når hunden er sammen med børn. Børn og hund må ikke være alene sammen, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får fred. En robust krop betyder ikke, at hunden skal tåle at blive holdt fast, få sin søvn afbrudt eller blive udsat for hårdhændet leg.

Alenetid trænes gradvist, når hunden er tryg. En lille hvalp kan ikke være alene, mens en voksen hund, der er trænet til det, kan klare nogle timer. Øg tiden efter hundens adfærd, og gå et skridt tilbage, hvis den viser uro eller ikke falder til ro. Et racenavn kan ikke give en sikker tidsgrænse.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. Baggrunden som rottefanger betyder, at små dyr i hurtig bevægelse kan være vanskelige for nogle individer. Ved introduktion til en kat bør hunden forhindres i at jage, møderne holdes korte, og katten skal altid have flugtmuligheder. Hvor hurtigt dyrene kan få mere frihed, afgøres af, hvor rolige de er sammen, ikke af hvor længe de har boet under samme tag.

Før købet er det særlig nyttigt at kontrollere:

- at råd om størrelse, sundhed og hverdag gælder schnauzer og ikke en anden schnauzerrace;
- forældrenes registreringsnumre, officielle HD-resultater og nære slægtninges sundhed;
- BPH- eller MH-beskrivelser sammen med forældrenes adfærd i hverdagen;
- hvordan opdrætteren arbejder med social adfærd, vagtsomhed, restitution og samarbejde;
- hvilken pelspleje hvalpen er vant til, og hvem der kan lære dig at udføre den;
- hvordan maveproblemer, tumorer og kloskader er fulgt op i tidligere kuld.

Et godt match er et hjem, der værdsætter en opmærksom og arbejdsvillig hund, har tid til pelsplejen og kan afbalancere aktivitet med ro. Den, der ønsker en hund, som med sikkerhed er stille, allergisikker eller ukompliceret, bør se ud over schnauzerens flotte skæg.

Schnauzer

The Schnauzer Club of Great Britain

Svenska Schnauzer Pinscherklubben (Swedish Schnauzer Club)

Pinscher Schnauzer Klub (Germany)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Middelstor, robust gårdhund med strid, letplejet pels, der fælder minimalt, i peber‑og‑salt eller sort. Intelligent, opmærksom og beskyttende, men samtidig kærlig og legesyg. Har brug for daglig motion, mental stimulering, tidlig socialisering og regelmæssig pelspleje; overordnet en sund og langlivet race.

Jag är uppfödare av schnauzer peppar & salt sedan 2022. Målet med min uppfödning är att avla rastypiska friska, sociala och mentalt stabila hundar. Den här kullen har genom valet av föräldrar alla förutsättningar att uppfylla de målen. Du som valpköpare kan känna dig trygg i att du alltid kan höra av dig och få råd och stöttning när du behöver. Ingen fråga är för dum eller för liten - eller stor.

Mea Morrilde

Glatfoxterrier

Kennel Club (UK)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Deutscher Foxterrier-Verband e.V. (Germany)

Société Centrale Canine (France)

Glatfoxterrier er en lille, atletisk og menneskekær terrier med kort, letplejet pels. Den er energisk, intelligent og selvstændig og har brug for masser af motion, træning og mental stimulering. Den er kærlig, men intens – især over for mindre dyr – og egner sig bedst til aktive ejere med tydelig og konsekvent ledelse.

## Kort fortalt

Jack Russell terrier er en lille, anerkendt terrierrace med stor arbejdslyst og en tydelig jagtbaggrund. Den passer bedst til den, som vil træne aktivt, kan håndtere jagtinteresse i hverdagen og samtidig lærer hunden at falde til ro. En lille størrelse betyder altså ikke små behov.

- **Oprindelse:** England; racen blev videreudviklet i Australien
- **Anvendelse:** gravjagthund og selskabshund
- **Ideel skulderhøjde:** 25–30 cm
- **Omtrentlig vægt ifølge racestandarden:** cirka 5 kg ved 25 cm og 6 kg ved 30 cm
- **Pels:** glat, broken eller ruhåret; hvidt skal dominere, med sorte og/eller rødgule aftegninger
- **Typiske træk i racestandarden:** livlig, opmærksom, aktiv, modig, venlig og roligt selvsikker
- **Vigtigt for ejeren:** jagtinstinkt, indkald, ro i hverdagen og meningsfuld aktivering skal tages alvorligt

Jack Russell terrier og parson russell terrier er to forskellige racer. Parson er højere og mere kvadratisk bygget, mens Jack Russell terrier er lavere og lidt længere i kroppen. Det er derfor bedre at kontrollere hundens registrerede race end at vurdere ud fra udseendet eller bruge navnene som synonymer.

## Udseende og pels

Jack Russell terrier skal være stærk, smidig og rektangulær – kroppen er lidt længere, end hunden er høj. Idealhøjden er 25–30 cm, og racestandardens vægtangivelse svarer til omtrent ét kilo for hver fem centimeter skulderhøjde. Det er et forhold i standarden, ikke en slanketabel: Den rette vægt for den enkelte hund skal også vurderes ud fra kropsbygning, muskelmasse og huld.

Brystkassen skal være dybere, end den er bred, og have en omkreds på cirka 40–43 cm bag albuerne. Den forholdsvis smidige brystkasse hænger sammen med racens oprindelige arbejde under jorden. Helheden skal være funktionel og bevægelig, ikke tung eller overdrevet.

Racen har tre pelstyper:

- **Glat pels** ligger tæt ind til kroppen og kræver normalt enkel børstning for at fjerne løse hår og snavs.
- **Broken pels** er en mellemting med længere, stride hår på dele af kroppen.
- **Ruhåret pels** har strid dækpels og underuld og skal håndtrimmes, når pelsen er moden.

Broken og ruhåret pels bør trimmes, ikke klippes med maskine. Når gamle hår klippes over i stedet for at blive fjernet, kan pelsens struktur og beskyttelse mod fugt og snavs forringes. Bed en erfaren hundefrisør vise, hvordan netop din hunds pels bør plejes; behovet følger pelsens modenhed og kvalitet, ikke en universel ugeplan. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører og tænder regelmæssigt.

## Temperament og personlighed

Jack Russell terrier er grundlæggende en livlig, vågen og selvsikker arbejdende terrier, som også skal være venlig. Racen blev avlet til at træffe selvstændige beslutninger tæt på vildt, og den samme selvstændighed kan i et hjem vise sig som initiativ, vedholdenhed og hurtige reaktioner på bevægelse eller lyd. Jagtinteressen findes fortsat hos hunde, der udelukkende holdes som selskabshunde.

Racebeskrivelsen er et ideal, ikke et løfte om hvert individ. Temperament påvirkes af arv, tidlige erfaringer, helbred, miljø og træning. Spørg derfor ikke kun, om forældrene er “søde”. Bed om at møde mindst tæven, spørg hvordan forældrene og nære slægtninge reagerer på fremmede mennesker, hundemøder, pludselige lyde, håndtering og hvile, og find ud af, hvad opdrætteren avler efter – jagt, hundesport eller primært selskab.

BPH kan give struktureret information om, hvordan en enkelt hund reagerede i en standardiseret beskrivelse, men det er ikke en bestået-eller-ikke-bestået-test og garanterer ikke hvalpens fremtidige adfærd. Ældre svensk racemateriale byggede desuden på for få beskrevne Jack Russell terriere til sikre konklusioner om hele racen. For en hvalpekøber er resultater fra forældre og slægtninge derfor mere nyttige end brede påstande om racens gennemsnit.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil lære, gå til træning og arbejde konsekvent med belønningsbaserede metoder. Den er et dårligere valg for den, der først og fremmest søger en lille, ukompliceret hund, som automatisk kan gå løs eller nøjes med korte lufteture.

## Træning og motion

En Jack Russell terrier har brug for daglig bevægelse, næsearbejde, problemløsning og mulighed for at geare ned, men der findes ikke ét korrekt antal minutter, der passer til alle individer. Alder, helbred, kondition, miljø og aktivitetens intensitet afgør belastningen. En rolig skovtur med tid til at snuse, en gennemtænkt træningssession og restitution kan give mere end langvarig, ensidig boldkastning.

Byg hverdagen op omkring flere typer aktivitet: ture i varieret terræn, søg eller spor, korte træningssessioner, kontrolleret leg og opgaver, hvor hunden bruger næse og krop. Hundesport som agility, nosework og vildtspor kan passe til mange individer, men træningsmængden bør øges gradvist. For hvalpe bør underlag, tempo, leg og hvile tilpasses individet; den ofte gentagne femminuttersregel har ingen videnskabelig støtte.

Prioritér disse færdigheder tidligt:

- kontakt og samarbejde trods dufte og bevægelse
- indkald og et separat nødstopsignal
- at slippe genstande og afbryde aktivitet
- rolig gang i snor og neutrale passager af andre hunde
- håndtering af poter, mund, ører og pels
- at gå hen til en kurv og slappe af
- at være alene, indlært i meget små og trygge trin

På grund af jagtinstinktet bør frihed uden snor aldrig bygge på håb. Træn først på et sikkert indhegnet område, og brug en lang line, hvor det er sikkert, indtil hunden kan vende sig væk fra forstyrrelser og reagere på signaler med stor pålidelighed. Selv en veltrænet hund kan have brug for snor nær vildt, trafik og andre farer. Belønningsbaseret træning med tydelige regler fortæller hunden, hvad den skal gøre, og hjælper med at bevare samarbejdet, når aktivitetsniveauet stiger.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben oplyser, at racen ikke har kendte racesygdomme, men at patellaluksation forekommer. Det betyder ikke, at alle hunde rammes, eller at racen er fri for alle andre sygdomme. Det betyder, at en seriøs sundhedsgennemgang bør tage udgangspunkt i dokumenterede resultater og den aktuelle familie, ikke i en lang, usorteret liste over diagnoser.

I den svenske racespecifikke avlsstrategi anbefales det, at hunde, som bruges i avl, undersøges for patella og øjenlyses. For øjne er anbefalingen en undersøgelse før avl, derefter hvert tredje år og én gang efter otteårsalderen. Det er avlsanbefalinger – de må ikke fremstilles, som om hver undersøgelse var et generelt registreringskrav eller en garanti for sunde hvalpe.

Inden køb af en hvalp bør du bede om forældrenes registrerede navne og numre og selv kontrollere:

- hvem der udførte undersøgelsen
- datoen for patella- og øjenundersøgelsen
- det faktiske resultat, ikke blot beskeden “testet”
- om nære slægtninge har haft tilbagevendende knæ-, øjen- eller andre helbredsproblemer
- forældrenes alder, og om ældre hunde i familien er blevet fulgt op

Et normalt resultat reducerer usikkerheden om netop det undersøgte, men er ikke en livslang garanti. Hold hunden i et passende huld, opbyg konditionen gradvist, og kontakt en dyrlæge ved for eksempel tilbagevendende halthed, smerter, ændret syn eller tydelige adfærdsændringer.

## Historie og oprindelse

Jack Russell terrier har sin oprindelse i 1800-tallets England og forbindes med præsten John Russell. Han udviklede foxterriere, som kunne følge foxhounds og gå ned i grave for at få ræv og andet vildt ud af deres skjul. Arbejdsopgaven krævede en lille, bevægelig, modig og selvstændig hund.

Fra nært beslægtede linjer voksede to typer frem. Den højere og mere kvadratiske type blev parson russell terrier; den lavere og lidt længere type blev Jack Russell terrier. Racen har altså engelsk oprindelse, men Australien er angivet som det land, hvor den blev videreudviklet, og hvor vigtigt arbejde med standarden fandt sted. Svenska Kennelklubben godkendte Jack Russell terrier i 2001.

Historien forklarer flere egenskaber, som stadig kan mærkes: den funktionelle størrelse, den bevægelige krop, evnen til at træffe selvstændige beslutninger og interessen for at søge efter og følge vildt. Disse egenskaber kan være en styrke i træning og hundesport, men de skal styres i en moderne hverdag.

## At leve med racen

At leve med en Jack Russell terrier fungerer bedst, når hjemmet kombinerer aktivitet med tydelige rutiner for hvile, sikkerhed og selvkontrol. Racen kan bo i lejlighed; boligens størrelse er mindre afgørende, end om hundens behov bliver dækket, og om den lærer ikke at reagere på hver lyd i opgangen eller uden for vinduet. Træn ro og neutralitet over for lyde, før gøen er blevet en vane.

Med børn gælder den samme grundregel som for alle hunde: En voksen har ansvaret for samspillet, og hunden skal have et beskyttet hvilested, hvor den ikke forstyrres. Børn bør ikke tage mad eller legetøj, bære hunden eller følge efter den, når den går væk. Racens hurtighed og intensitet gør rolige, korte møder bedre end voldsom leg uden pauser.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og bør bygges op gennem gradvise, kontrollerede introduktioner. Tidlig tilvænning kan hjælpe, men fjerner ikke jagtinstinktet. Kaniner, gnavere og andre smådyr skal holdes helt og sikkert adskilt; vælg ikke racen ud fra en antagelse om, at træning garanterer fredelig sameksistens. Også i et hjem med flere hunde er der brug for separate hvilesteder og mulighed for at håndtere ressourcer uden konkurrence.

Alenetid bør læres gradvist, når hunden allerede føler sig tryg i hjemmet. Begynd med meget korte fravær, og øg først, når hunden kan være rolig. I Sverige må et lukket bur ikke bruges som almindeligt hvilested eller til at holde hunden indespærret i hjemmet. Indret i stedet en behagelig kurv eller et tilstrækkeligt stort, sikkert område, hvor hunden kan bevæge sig og selv vælge hvilested.

Før køb bør hele husstanden kunne svare ja på tre spørgsmål: Kan vi give hunden meningsfuld aktivitet hver dag? Kan vi håndtere jagtinteresse med træning, snor og sikre miljøer? Kan vi tilbyde uforstyrret restitution og konsekvente regler uden hårde metoder? Hvis svaret er ja, kan Jack Russell terrier blive en meget engageret træningspartner og selskabshund – men den bliver sjældent en passiv lille hund på sidelinjen af livet.

Jack Russell terrier

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Norwegian Kennel Club

Jack Russell terrier: lille, kompakte og energiske rævejagende terrier med modig og intelligent sind. Har brug for 1–2 timers motion dagligt plus mental stimulering. Overvejende hvid med tre forskellige pels-typer, stærk lyst til at grave og jage. Meget hengiven over for sin familie, men krævende og uegnet til meget stille hjem.

Har lång erfarenhet av att föda upp Terrier. Ställer ut spårar och jobbar sök. Gå gärna in och titta vidare på min Facebook sida Kennel Killkenny eller ring så ser vi om jag har just den hunden du så gärna vill ha. Välkommen Susie Kryhl Kennel Killkenny

Killkenny

Schipperke

VDH - Verband für das Deutsche Hundewesen (Germany)

Schipperke er en lille, kompakt belgisk hund med kvadratisk kropsform og en kraftig, sort dobbeltpels, der danner krave og “bukser”. Den er vågen, intelligent og selvstændig, en loyal vagthund og energisk selskabshund, som har brug for daglig mental og fysisk aktivitet og som generelt er robust ved god pleje.

Scooby Doo’s

## Kort fortalt

Cavalier king charles spaniel er en britisk selskabs- og dværghund, der kombinerer sin lille størrelse med et livligt og socialt væsen. Den vil som regel gerne være tæt på mennesker, men har brug for mere end et skød og nogle få korte lufteture.

- Racestandarden angiver en vægt på 5,5–8 kg. Den angiver ingen skulderhøjde; Svenska Kennelklubben beskriver cirka 30–35 cm som almindeligt.
- Pelsen er lang og silkeblød. De fire godkendte farver er black and tan, ruby, blenheim og tricolour.
- Raceidealet er en glad, venlig, hengiven og frygtløs hund. Den enkelte hund kan alligevel variere tydeligt i energi, lydniveau og tryghed.
- En cavalier har hver dag brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, træning og social kontakt. Der findes ingen meningsfuld minutregel, som passer til alle.
- Sundheden kræver ekstra omtanke. I Sverige er racen omfattet af et obligatorisk sundhedsprogram for hjertestatus i avlen, mens flere andre undersøgelser er anbefalinger fra raceklubben.

## Udseende og pels

Cavalier king charles spaniel skal være lille, velafbalanceret og bevæge sig frit med et mildt udtryk. Skallen skal være næsten flad mellem ørerne. Øjnene er store, mørke og runde uden at være udstående, og de højt ansatte ører er lange og har rigeligt med pels. Standarden angiver en vægt på 5,5–8 kg, men ingen præcis højde. Oplysningen om 30–35 cm er derfor en almindelig rettesnor, ikke et højdekrav.

Pelsen skal være lang og silkeblød uden krøller; let bølget pels er tilladt. Der er behæng blandt andet på ører, ben, poter og hale. De fire farver er:

- **Black and tan:** sort med tydelige tanfarvede aftegninger.
- **Ruby:** ensfarvet dybrød.
- **Blenheim:** kastanjefarvede aftegninger på perlehvid bund.
- **Tricolour:** sort og hvid med tanfarvede aftegninger.

Pelsen skal redes igennem regelmæssigt, især bag ørerne, hvor det bløde hår let filtrer sammen. Kontrollér også behænget omkring poterne efter gåturen. Standarden foreskriver en naturlig, uklippet pels, men rigeligt hår under og mellem trædepuderne kan skulle holdes i orden, så der ikke dannes filtknuder. Væn roligt hvalpen til kam, potehåndtering og kontrol af ører og øjne; det gør både den daglige pleje og dyrlægebesøg lettere.

Ingen hunderace er allergenfri, og cavalieren er ingen undtagelse. Hundeallergener kommer primært fra hud og spyt, og mængden varierer fra individ til individ. Personer med allergiske gener bør derfor ikke vurdere risikoen ud fra pelslængden eller racenavnet.

## Temperament og personlighed

Cavalier king charles spaniel er avlet som selskabshund og er som regel åben, hengiven og social. Racestandarden beskriver en glad og venlig hund uden aggressivitet eller nervøsitet, men det er et avlsmål – ikke en garanti for hvert enkelt individ.

Resultater fra svenske BPH-beskrivelser giver et mere nuanceret billede. I en analyse af 192 svenskopdrættede cavalierer var racen hovedsageligt tryg og reagerede normalt ikke aggressivt i sociale møder. Gennemsnitshunden blev heller ikke opfattet som særlig vokal, selv om nogle hunde gøede eller peb i situationer, hvor det ikke var forventet. Der er altså reel variation bag racebeskrivelsen. Mød gerne hvalpens mor, spørg hvordan begge forældre fungerer i hverdagen, og undersøg om frygt, stress eller ressourceforsvar forekommer hos nære slægtninge.

Racen fungerer ofte godt i en familie og er generelt også social med andre hunde. Med små børn gælder dog de samme sikkerhedsregler som for alle hunde: En voksen skal være til stede, og hunden skal have et fredeligt hvilested, hvor den ikke bliver forstyrret. Børn skal lære ikke at bære hunden, trække den i ørerne eller forstyrre den, når den spiser eller sover. Samlivet med en kat afhænger af den enkelte hund, tidligere erfaringer og en rolig introduktion; racenavnet er ingen garanti.

## Træning og motion

En cavalier skal bevæge sig og bruge hovedet hver dag, men den rette mængde afhænger af hundens alder, sundhed, kondition og restitution – ikke af et fast antal minutter. En sund voksen hund kan kombinere gåture og fri bevægelse på et sikkert sted med søgeøvelser, leg og korte træningspas. Mange nyder lydighed, rallylydighed eller agility på et niveau, der passer til den enkelte.

Korte, positive træningspas gør det lettere at holde fokus. Begynd tidligt med kontakt, følgeskab og indkald, og beløn hunden, når den vælger dig på trods af dufte og andre forstyrrelser. Selv en selskabshund med spanielbaggrund kan blive helt optaget af noget spændende udendørs, så brug en lang line, indtil indkaldet fungerer i det aktuelle miljø.

Hvalpe skal have lov til at udforske, lege og hvile i deres eget tempo. Undgå generelle femminuttersregler, og byg i stedet aktiviteten gradvist op uden at presse en træt hvalp. En hund med hjertebilyd, hjertesygdom, smerter eller neurologiske symptomer har brug for en individuel plan fra en dyrlæge.

## Sundhed

Hjertet er det vigtigste racespecifikke kontrolpunkt for en svensk hvalpekøber. Cavalier king charles spaniel er særligt disponeret for myxomatøs mitralklapsygdom, MMVD. Her forandres klappen mellem venstre forkammer og hjertekammer, så blod kan løbe baglæns og give en hjertebilyd. En hund kan have sygdommen uden synlige tegn i lang tid, mens andre senere udvikler hjertesvigt.

Racen er omfattet af et sundhedsprogram for hjertestatus på niveau 3. Forældredyrene skal have en officiel attest på hjertestatus uden anmærkninger, for at afkommet kan registreres efter reglerne. Attesten må ikke være mere end tolv måneder gammel på parringstidspunktet, og minimumsalderen for en officiel hjerteattest er tre år. Det er et minimumskrav, ikke et bevis på at en kombination er risikofri. Bed om forældrenes registreringsnumre, kontrollér resultaterne i SKK Hunddata eller Avelsdata, og se også på hvor længe ældre nære slægtninge har været fri for hjertebilyd. Raceklubben anbefaler en årlig hjerteundersøgelse fra treårsalderen, indtil der konstateres bilyd, også for hunde der ikke længere bruges i avl.

Chiari-lignende misdannelse og syringomyeli, CM/SM, er et andet vigtigt helbredsproblem. Når pladsen i kraniet er for lille i forhold til hjernen, kan strømmen af rygmarvsvæske blive forstyrret, og der kan dannes et væskefyldt hulrum i rygmarven. Nogle hunde med milde fund viser ingen tydelige tegn. Andre får smerter, bliver følsomme omkring hoved eller nakke, vil ikke bevæge sig, klør i luften ved halsen eller viser svaghed og dårligere koordination. En dyrlæge skal vurdere sådanne symptomer. MR-skanning kan bruges i avlsudvælgelsen, men er en anbefaling fra raceklubben og må ikke forveksles med det obligatoriske hjerteprogram. Spørg opdrætteren om kliniske symptomer og MR-resultater hos forældrene og nære slægtninge.

Cavaliersällskapet anbefaler desuden øjenundersøgelse og undersøgelse for patellaluksation af avlsdyr fra mindst etårsalderen. Også her er forskellen vigtig: Det er anbefalede undersøgelser, ikke det samme registreringskrav som hjerteattesten. Som køber skal du derfor skelne mellem formelle krav, raceklubbens anbefalinger og hvad slægtens samlede resultater viser.

## Historie og oprindelse

Den moderne cavalier king charles spaniel stammer fra Storbritannien og er tæt forbundet med de små spaniels, der ses på europæiske malerier gennem flere århundreder. Hundetypen fik sit kongelige navn gennem forbindelsen til huset Stuart og især kong Charles II.

Da den kortsnudede type blev moderne, ændrede king charles spaniel sig. I 1926 udlovede amerikaneren Roswell Eldridge præmier på Crufts til hunde, der lignede den ældre type med længere snude og fladere skalle. En britisk raceklub blev stiftet i 1928, og i 1945 anerkendte The Kennel Club cavalier king charles spaniel som en selvstændig race.

Cavalier king charles spaniel og king charles spaniel er derfor ikke to navne for den samme hund. De er separate racer med fælles baggrund, og cavalieren blev udviklet for at genskabe mere af den ældre spanieltype.

## At leve med racen

Cavalier king charles spaniel kan trives både i lejlighed og hus, hvis den får selskab, gåture, mental aktivitet og mulighed for at hvile uforstyrret. Boligens størrelse kan ikke erstatte gode hverdagsrutiner. Racen kan også passe til en førstegangsejer, som vil træne, pleje pelsen og tage sundhedskontroller alvorligt; det lille format gør den ikke automatisk nem at passe.

Alenetid skal trænes gradvist, først når hvalpen føler sig tryg i hjemmet. Gå væk i ganske korte perioder, og øg først tiden, når hunden kan slappe af. Klynken, vedvarende gøen, ødelæggelser, manglende appetit eller urenlighed kan være tegn på ubehag. Hunde kan klare forskellig tid alene, så planlæg hundepasning eller en anden løsning, hvis hverdagen kræver mere alenetid, end netop din hund trives med.

Tre kontroller er særligt værdifulde før et hvalpekøb:

1. Kontrollér forældrenes aktuelle hjerteattester og ældre slægtninges resultater i SKK's åbne registre.
2. Spørg særskilt ind til CM/SM-symptomer og MR samt til øjen- og patellaundersøgelser; bland ikke disse anbefalinger sammen med kravene i hjerteprogrammet.
3. Vurdér forældrenes hverdagsadfærd og hvordan hvalpene er blevet vænnet til mennesker, håndtering og et almindeligt hjemmemiljø.

De kontroller giver et mere realistisk billede end racens venlige ry alene. En cavalier, der er valgt med omhu, kan blive en meget nær ledsager, som gerne deltager i hverdagen, men den har brug for en ejer, der tager både dens sociale behov og de dokumenterede sundhedsrisici alvorligt.

Cavalier king charles spaniel

Cavalier King Charles Spaniel Club UK

Norsk Kennel Klub (Norwegian Kennel Club)

Lille, mild spaniel (5,4–8 kg) med silkeagtig, mellem­lang pels i Blenheim, tricolour, black and tan eller ruby. Kærlig, meget menneskeorienteret og god med børn og andre kæledyr. Kræver regelmæssig pelspleje, moderat motion og bryder sig ikke om at være alene i længere perioder.

Kleiner Münsterländer

Verband für Kleine Münsterländer e.V.

Svenska Münsterländerklubben (Sweden)

Dansk Münsterländer Klub (Denmark)

Kleiner Münsterländer er en middelstor, brun-hvid allround jagthund fra Tyskland, som forener en elegant, letplejet fjerpels med stærke arbejdsevner. Den er menneskeorienteret, sensitiv og intelligent og har brug for regelmæssig træning, mental stimulering og et aktivt udeliv, men slapper roligt af derhjemme.

Välkommen till Tjärtorps kennel!
Vi är en familj med stort engagemang och intresse för våra hundar och livet med jakt, eftersök, hundsporter och avel. Vi föder upp friska, sunda och funktionella hundar. Som uppfödare erbjuder vi råd och stöd, träning och olika aktiviteter och inte minst trevlig gemenskap. Välkommen med intresseförfrågan!

Tjärtorps

## Kort fortalt

- Shetland sheepdog, ofte kaldet sheltie, er en lille britisk selskabs- og hyrdehund med baggrund som gårdhund på Shetlandsøerne.
- Racestandarden beskriver en aktiv, opmærksom, venlig og intelligent hund, der holder øje med sin ejer. Tilbageholdenhed over for fremmede er tilladt, men nervøsitet er ikke.
- Den ideelle skulderhøjde er 37 cm for hanner og 35,5 cm for tæver. Racestandarden angiver ingen idealvægt.
- Den lange dobbeltpels skal plejes helt ind til huden, især bag ørerne og under fældning, men den skal ikke helklippes som fast rutine.
- Racen passer bedst til den, der vil kombinere daglig motion med træning, næsearbejde eller anden mental aktivering, og som kan arbejde roligt med lyde, miljøer og alenetid.
- Ved valg af hvalp er dokumenterede øjenresultater, temperamentet hos nære slægtninge og viden om MDR1 og merle vigtigere end generelle løfter om, at racen altid er sund eller nem at leve med.

## Udseende og pels

Shetland sheepdog er en lille, let og bevægelig hund, der skal være lidt længere end høj. Racestandardens ideal er 37 cm i skulderhøjde for hanner og 35,5 cm for tæver. En afvigelse på mere end 2,5 cm i begge retninger er meget uønsket ifølge standarden. Det er idealer til bedømmelse af racen, ikke en garanti for hvert individ. Standarden angiver ingen idealvægt, så huld og kropsbygning er bedre vejledning end et enkelt tal på vægten.

Hovedet skal danne en lang, stump kile. Skalle og næseparti skal være lige lange med midtpunktet ved den inderste øjenkrog. Øjnene er mandelformede og som regel mørkebrune; hos blue merle må de være helt eller delvist blå. De små ører bæres bagud i hvile og fremad med bøjede spidser, når hunden er opmærksom.

Pelsen er dobbelt: dækpelsen er lang, lige og noget grov, mens underulden er kort, blød og tæt. En grundig gennemgang cirka en gang om ugen passer mange hunde, med hyppigere pleje under fældning. Red helt ind til huden, og vær særlig opmærksom bag ørerne. Hår omkring poterne og på haserne kan studses efter behov. Efter et bad skal pelsen tørre helt ind til huden.

Godkendte farver er zobel, tricolour, blue merle, sort og hvid samt sort med tantegninger, selv om den sidste ikke ses i moderne tid. Blue merle skal give et sølvblåt helhedsindtryk med sort marmorering. Hvide aftegninger må blandt andet findes som blis og på halskrave, bryst, ben og halespids. Hvide pletter på kroppen er derimod meget uønskede ifølge standarden. Farvestandarden og de genetiske regler for merle er to forskellige spørgsmål.

## Temperament og personlighed

En typisk Shetland sheepdog er opmærksom, venlig, intelligent og tæt orienteret mod sin ejer, men individer varierer tydeligt i socialitet, lydfølsomhed og selvsikkerhed. En hund må gerne være kølig over for fremmede uden at ville hilse, men frygt skal ikke bortforklares som normal tilbageholdenhed.

Svenska Kennelklubbens BPH-analyse viser, hvorfor et gennemsnit ikke er nok, når man vælger hund. De beskrevne sheltier viste kun lidt frygt i flere testsituationer, men variationen var tydelig blandt andet ved møder og overraskelser. Analysen gælder deltagerne og kan ikke forudsige, hvordan en hvalp bliver. Spørg derfor, hvordan forældre og nære slægtninge reagerer på fremmede, lyde og nye miljøer, og hvor hurtigt de kommer sig.

Racen havde historisk til opgave at være opmærksom og slå alarm. Det kan gøre gøen til et vigtigt hverdagsspørgsmål, men det betyder ikke, at alle sheltier gør meget. At få hunde gøede eller peb, hvor lyd ikke var forventet under BPH, betyder ikke, at racen altid er stille hjemme, når nogen går i opgangen. Vurder det individ og det opvækstmiljø, du faktisk vælger.

Sheltier beskrives som hunde, der typisk kan omgås andre hunde uden konflikt, men det er ingen garanti for alle møder eller for samliv med kat og smådyr. Tidlige erfaringer, individets adfærd og kontrollerede introduktioner har stor betydning.

## Træning og motion

Shetland sheepdog har brug for fysisk aktivitet og opgaver til hjernen hver dag, men der findes ikke et seriøst minuttal, som passer til alle individer. En god hverdag veksler mellem ture med mulighed for at snuse, korte træningspas, leg og hvile. Agility, rallylydighed, lydighed, næsearbejde og tricktræning kan passe til racens hurtighed og samarbejdsvilje, men hundesport er ikke nødvendig, hvis hverdagen allerede giver varieret bevægelse og problemløsning.

Træn belønningsbaseret og trinvis med hensyn til hundens følsomhed. Hårde stemmer kan øge usikkerheden. Gør i stedet situationen lettere, og beløn den adfærd, du ønsker. For en hund, der reagerer på lyde ved døren, bevægelse uden for vinduet eller besøgende, kan du:

- øge afstanden eller afskærme udløseren, så hunden stadig kan tænke;
- belønne, at hunden vender opmærksomheden tilbage til dig og falder til ro på en fast plads;
- træne med svage, forudsigelige lyde, før du øger sværhedsgraden;
- give hunden en pause, hvis den ikke kan tage imod en belønning eller falde til ro.

Målet er ikke at stoppe al kommunikation, men at hunden kan afbryde, komme sig og falde til ro. Hvis netop din hund begynder at jage, kredse om eller nappe efter løbende børn, cykler eller anden hurtig bevægelse, skal det håndteres som et konkret sikkerheds- og træningsproblem, ikke undskyldes med racens baggrund. Brug line eller afstand, mens I træner et sikkert alternativ.

Hvalpe har brug for korte, positive erfaringer og meget restitution. Øg belastning og sværhedsgrad i takt med hundens alder, kondition og tryghed. Hos en voksen hund er evnen til at hvile mellem aktiviteterne mindst lige så vigtig som, hvor langt den kan gå.

## Sundhed

Shetland sheepdog har flere veldokumenterede sundhedsproblemer, især omkring øjnene, og et godt hvalpekøb begynder med resultater, der kan verificeres, frem for udtrykket »sunde linjer«. Bed opdrætteren om at vise registrerede undersøgelser og forklare, hvorfor netop denne kombination af forældre er valgt.

CEA, collie eye anomaly, er en medfødt forandring i øjets udvikling. Den mildere forandring CRD vurderes normalt ikke at påvirke synet, mens colobom kan gøre det. Nogle CEA-forandringer ses lettest ved en øjenundersøgelse af en ung hvalp og kan senere skjules af pigment. PRA er derimod en fremadskridende nethindesygdom, som kan føre til blindhed. En DNA-test viser, om hunden har en bestemt testet genetisk variant; den viser ikke alle øjenforandringer. Racen har mere end én form for PRA og også andre nethindesygdomme, så DNA-test og klinisk øjenundersøgelse besvarer forskellige spørgsmål.

Det tidligere svenske sundhedsprogram, som krævede en højst et år gammel øjenattest før avl, sluttede i 2017. Raceklubbens racespecifikke avlsstrategi, RAS, anbefaler øjenundersøgelse af hvalpe, undersøgelse efter etårsalderen før avl og opfølgning af ældre avlshunde. Anbefalinger er ikke det samme som registreringskrav. Kontrollér Svenska Kennelklubbens seneste regler og registrerede resultater før køb eller avl.

MDR1, også kaldet ABCB1, påvirker et transportprotein, som blandt andet beskytter hjernen mod visse stoffer. Mutationen er påvist hos Shetland sheepdog og kan øge risikoen for alvorlige bivirkninger af visse lægemidler. Kun en individuel DNA-test viser den enkelte hunds status. Gem prøvesvaret, og vis det til dyrlægen. Ændr aldrig dosis eller behandling ud fra en liste på nettet.

Skader i hasen og andre ledproblemer er også dokumenteret i racens svenske avlsstrategi. Spørg om halthed, haseproblemer og ledresultater hos forældre og ældre slægtninge, men se ikke et enkelt røntgenresultat som en fuldstændig garanti.

Blue merle er en godkendt farve, men to hunde, der bærer merleanlæg, må ikke parres. Fordobling af anlægget medfører risiko for alvorlige defekter, blandt andet i syn og hørelse. Svenska Kennelklubben har registreringsforbud for afkom efter to merlefarvede sheltier og særlige regler for skjult merle hos zobelfarvet afkom.

## Historie og oprindelse

Shetland sheepdog kommer fra Shetlandsøerne og udviklede sig fra små gårdhunde. Det er dokumenteret, at collie blev krydset ind, mens meget andet om de tidlige aner bygger på antagelser.

På øerne blev hundene blandt andet brugt til at holde får væk fra dyrkede arealer og til at slå alarm på gården. De beskrives derfor ikke først og fremmest som specialiserede hyrdehunde af moderne type. Den lille størrelse og den vejrbestandige pels passede til et barskt, blæsende og fugtigt klima, hvor ressourcerne var begrænsede.

I 1800- og 1900-tallet blev racen formet mod en mere ensartet type. Den britiske kennelklub anerkendte Shetland sheepdog i 1914, og det første individ kom til Sverige i 1930. Sheltien er en selvstændig FCI-anerkendt race med sin egen standard, størrelse og udvikling.

## At leve med racen

Shetland sheepdog kan fungere i en børnefamilie, sammen med andre dyr og i lejlighed, men kun når den enkelte hunds temperament passer til hjemmets hverdag. Størrelsen gør racen praktisk, mens opmærksomhed på lyde, behov for samarbejde og variation i selvsikkerhed kan være vigtigere end boligens kvadratmeter.

En voksen skal altid holde opsyn med samspillet i en børnefamilie. Børn skal lade hunden spise, sove og trække sig tilbage i fred. Vælg ikke racen alene, fordi den omtales som »god med børn«. Spørg til hundens erfaringer og forældrenes temperament.

Introduktion til kat eller en anden hund skal være kontrolleret, med mulighed for afstand og separate hvilepladser. Beløn rolig adfærd, og forebyg jagt eller trængen, mens forholdet bygges op. Smådyr kræver fysisk sikring, selv om hunden virker venlig.

Livet i lejlighed kan fungere, hvis hunden får daglig aktivitet og kan hvile på trods af opgang, elevator og naboer. Vurder lydmiljøet, og spørg, hvilke hvalpe der hurtigt kommer sig efter nye indtryk. En have erstatter ikke ture, træning eller samvær.

Alenetid skal trænes gradvist, først når hvalpen føler sig tryg i hjemmet. Begynd med meget korte, udramatiske stunder, og øg kun, så længe hunden forbliver rolig. En voksen hund, der er trænet i at være alene, kan klare nogle timer, men de individuelle forskelle er store, og en lille hvalp må ikke efterlades alene. Hvis hunden gør, går uroligt rundt, halser eller ikke kan falde til ro, skal træningen gå et trin tilbage, og hverdagen indrettes, så hunden ikke efterlades længere, end den magter.

Racen er et godt valg for den, der sætter pris på en opmærksom, træningsvillig hund og er forberedt på pelspleje, lydtræning og mental aktivering. Den passer dårligere til den, der ønsker en helt selvstændig hund, en garanteret stille hverdag eller må lade hunden være alene gennem lange arbejdsdage.

Shetland sheepdog

Shetland Sheepdog Club of the UK

Shetland sheepdog er en lille til mellemstor, smidig hyrdehund med tæt dobbeltpels og iøjnefaldende farver. Den er årvågen, følsom og meget menneskeorienteret, knytter stærke bånd til familien, er reserveret over for fremmede, udmærker sig i hundesport og har brug for regelmæssig pelspleje, daglige gåture og mental stimulering.

Vi har en liten kennel och föder upp Shetland Sheepdog i samtliga färger. Vi föder upp våra valpar i hemmiljö, och har våra hundar med och omkring oss dygnet runt. Vi är mycket måna om att våra valpar hamnar hos rätt person för just den valpen och vi bistår med livslång support. Vi bor i Söråker 3 mil norr om Sundsvall i Västernorrlands län. Hoppas vi ses!

Myline's

## Kort fortalt

Bull terrier er en britisk selskabshund med et ægformet hoved, stor fysisk styrke og et ofte legesygt og fremfusende væsen. Den passer bedst til en tålmodig ejer, der træner venligt og konsekvent.

- Racen er anerkendt af FCI som race nummer 11 i gruppe 3, terriere.
- Racestandarden angiver hverken en fast skulderhøjde eller vægt. Hunden skal forene kraft med balance og bevægelighed; et bestemt talspænd afgør ikke, om den er racetypisk.
- Bull terrier og miniature bull terrier er to separate racer. Standarderne er grundlæggende ens, men miniature bull terrier har en maksimal skulderhøjde på 35,5 centimeter.
- Pelsen er kort og tilliggende. Der findes både hvide og farvede hunde.
- Raceidealet er en modig, glad og menneskevenlig hund med et ligevægtigt temperament, men den enkelte hund formes også af arv, tidlige erfaringer, træning og hverdagsmiljø.
- I en britisk undersøgelse af 4.503 bull terriere var medianlevealderen 12,0 år. Tallet beskriver gruppen i undersøgelsen, ikke hvor længe en bestemt hund vil leve.

## Udseende og pels

Bull terrieren skal være kraftigt bygget, muskuløs, velafbalanceret og bevægelig. Det mest karakteristiske træk er hovedet: Set forfra er det ægformet, og i profil løber en blød, buet linje fra issen til næsen. Øjnene er små og trekantede, mens ørerne er små, tynde og opretstående.

Der findes ingen officiel ”normalvægt” eller skulderhøjde for bull terrier. Oplysninger med et præcist interval bør derfor ikke læses som en del af racestandarden. For en kommende ejer er de praktiske spørgsmål vigtigere: Kan du holde hunden sikkert i snor? Er kroppen afbalanceret og bevægelig? Er hunden i et sundt huld, uden at styrke og muskulatur forveksles med overvægt?

Pelsen skal være kort, ensartet, hård at røre ved og ligge tæt ind til kroppen. Der kan udvikles en blød underuld om vinteren. Hvide hunde skal være hvide, men pigment i huden og aftegninger på hovedet er tilladt. Hos farvede hunde skal farven dominere over det hvide. Brindle, sort brindle, rød, fawn og trefarvet accepteres i standarden.

Pelsplejen tager ikke meget tid, men huden fortjener opmærksomhed. Børst efter behov for at fjerne løse hår, og gennemgå samtidig hud og pels. Rødme, tilbagevendende kløe, bare områder eller en pels, der bliver tynd og glansløs, bør ikke afvises som et kosmetisk problem. Kontrollér også munden. Racens særlige hovedform kan hænge sammen med en trang underkæbe, hvor hjørnetænderne trykker op i ganen; det skal vurderes af en dyrlæge.

## Temperament og personlighed

En typisk bull terrier beskrives som modig, fuld af gåpåmod, glad og venlig over for mennesker. Den kan samtidig være egensindig. I praksis betyder det ofte en hund, der sætter pris på tæt samspil, men som ikke nødvendigvis gentager en øvelse, blot fordi ejeren beder om det.

Racebeskrivelsen er et avlsmål, ikke en garanti. Man kan ikke slå fast, at alle bull terriere er børnevenlige, aggressive over for andre hunde, beskyttende eller egnede til førstegangsejere. Mød den konkrete hund og gerne forældredyrene. Spørg, hvordan de reagerer på håndtering, nye miljøer og møder med andre hunde, og hvordan de falder til ro.

Bull terrierens styrke og impulsive facon mærkes ofte tydeligst i unghundeperioden. Selv en venlig hund kan springe op, bruge kroppen i leg eller trække, når noget fanger dens interesse. En voksen skal derfor altid være til stede, når hunden er sammen med små børn. Hunden har brug for et hvilested, hvor den får fred, og børn må ikke klatre på den, forstyrre den, mens den spiser, eller forventes at kunne styre den i snor.

Racen fungerer bedst, når humor kombineres med tydelige rammer i hverdagen. Den, der holder af en hund med egne idéer og kan bevare roen, når den bliver opkørt, har bedre forudsætninger end den, der ønsker øjeblikkelig lydighed eller forsøger at løse konflikter med hårde korrektioner.

## Træning og motion

Bull terrieren har brug for daglig bevægelse, mental aktivering og træning i at falde til ro. Der findes dog ikke et velunderbygget antal timer, som passer til alle individer. Alder, helbred, kondition, vejr og hundens restitution afgør, hvordan dagen bør tilrettelægges.

En god hverdag kan veksle mellem gåture, næsearbejde, leg med faste regler, miljøtræning og en aktivitet, som hund og ejer nyder sammen. Svenska Kennelklubben nævner blandt andet spor, agility og udstilling som mulige aktiviteter for racen. Mere er ikke altid bedre: Hvis hunden bliver stadig mere opkørt, mister kropskontrollen eller har svært ved at falde til ro bagefter, skal planen justeres i stedet for blot at sætte tempoet op.

Træningen bør være positiv, belønningsbaseret og tilpasset den enkelte hund. Øg sværhedsgraden trin for trin, og brug belønninger, der faktisk betyder noget for hunden. Hundens koncentration og motivation skal styre træningspassets længde, ikke et fast antal minutter. Når en øvelse fungerer i køkkenet, skal den trænes igen i rolige udendørs omgivelser, før man forventer samme resultat blandt hunde og andre forstyrrelser.

Prioritér færdigheder, der gør en stærk hund lettere at leve med:

- at gå i løs line og søge kontakt, før hunden når at trække af sted;
- rolige hilsner med alle fire poter på jorden;
- et indkald, der bygges op på sikre steder og med lang line, hvor det er nødvendigt;
- at kunne slippe genstande og afslutte leg uden konflikt;
- et tydeligt signal til ro og et sted, hvor hunden kan slappe af.

En bull terrier kan godt være ens første hund, men ejeren skal være indstillet på at gå til træning, søge hjælp tidligt og øve hverdagens detaljer. En gennemtænkt tilgang er vigtigere end antallet af hunde, man tidligere har haft.

## Sundhed

De vigtigste dokumenterede sundhedsområder for bull terrier i Sverige er immunologiske lidelser, især hudproblemer, samt hjerte- og nyresygdom. Nordiske sundhedsretningslinjer for hundeudstillinger peger desuden på mund og bid, irriteret hud eller tynd pels samt alt for små øjenåbninger som områder, man skal holde øje med.

Det er vigtigt at skelne mellem krav og anbefalinger. Svenska Kennelklubbens gældende registreringsregler indeholder ikke et særligt krav om sundhedstest for bull terrier. Raceklubbens uofficielle sundhedsprogram er et separat redskab i avlen og fokuserer på hjerte, nyrer og hud. Det gør ikke undersøgelserne uvigtige; forskellen hjælper hvalpekøberen med at stille de rigtige spørgsmål i stedet for at nøjes med en uklar besked om, at ”alt obligatorisk er gjort”.

Bed opdrætteren om at vise dokumentation for forældredyrenes hjerte- og nyreundersøgelser og forklare, hvordan deres hudsundhed er vurderet. Spørg også, hvilke problemer der findes hos nære slægtninge. BAER-høretest, undersøgelse af knæskallerne og øjenundersøgelse ligger uden for klubbens hovedprogram, men kan være relevante for bestemte hunde og slægter. Spørg derfor, hvorfor en ekstra test er eller ikke er udført, frem for at behandle den samme liste som obligatorisk for alle kombinationer.

Når du møder en hvalp eller voksen hund, kan du kontrollere, at huden ser rolig ud, at pelsen ikke har bare eller irriterede områder, og at øjnene kan åbnes normalt. Spørg, hvordan mund og hjørnetænder er vurderet; et bid, der skader ganen, er et sundhedsproblem, ikke blot en detalje i udstillingsringen. Det er også relevant at spørge til hørelsen, især i familielinjer med meget hvidt, men ældre svenske spørgeskemaundersøgelser kan ikke forudsige en ny hvalps helbred.

Søg dyrlæge ved vedvarende kløe eller hudforandringer, ændret tørst eller vandladning, besvimelse, tydeligt nedsat udholdenhed eller smerter i munden. Sådanne symptomer kan have mange årsager og bør ikke diagnosticeres derhjemme alene ud fra racen.

## Historie og oprindelse

Den moderne bull terrier blev udviklet i Storbritannien i 1800-tallet og vist af James Hinks i Birmingham i 1862. Den svenske raceklubs avlsstrategi nævner bulldog, dalmatiner og den nu uddøde engelske hvide terrier som vigtige elementer i udviklingen af den nye type. Den engelske kennelklub anerkendte den hvide bull terrier i 1887.

Racens ældre bull-and-terrier-baggrund forbindes ofte direkte med dyrekampe, men historien kræver nuancer. Kampe mellem hunde og andre dyr blev forbudt i Storbritannien i 1835, altså 27 år før Hinks viste sin bull terrier. Den svenske avlsstrategi vurderer derfor, at det er usandsynligt, at Hinks skabte den moderne race til tyre- eller hundekampe. Hans mål var i stedet en stærk, smidig og elegant selskabs- og udstillingshund, hvor der blev lagt stor vægt på den hvide pels.

Det betyder ikke, at racens fysiske styrke er uden betydning i dag. Det betyder, at en kommende ejer får et mere præcist billede ved at vurdere den moderne hunds temperament, avl og hverdagsadfærd end ved at bruge betegnelsen ”kamphund” som en fuldstændig forklaring.

## At leve med racen

En bull terrier kan bo i lejlighed, hvis den får den rette omsorg, aktivitet og hvile. En have erstatter ikke gåture, træning eller samvær. Det afgørende er, om ejeren kan skabe en tryg hverdag for en stærk og til tider intens hund.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd med meget korte, udramatiske fravær, når hunden er faldet til i sit nye hjem, og øg kun, så længe den forbliver rolig. Hunde lærer i forskelligt tempo, så hverken race eller alder garanterer et bestemt antal timer. Hvis hunden viser uro, gør vedvarende eller ødelægger ting, når den er alene, skal træningen gå et skridt tilbage, og årsagen undersøges.

Samliv med kat eller andre hunde afhænger af individerne og af, hvordan introduktionen foregår. Hold dyrene adskilt i begyndelsen, giv katten trygge steder, som hunden ikke kan nå, og hav hunden i snor bag et gitter ved de første møder. Beløn rolig adfærd, og forebyg jagt fra første dag. Giv først mere frihed, når begge dyr er afslappede; nogle kombinationer bliver aldrig sikre uden fortsat adskillelse.

I Sverige gælder et generelt tilsynsansvar: Hunden skal holdes og passes, så den ikke forvolder skade eller væsentlig ulempe. For en bull terrier betyder det konkret en sikker line, velovervejede møder med andre hunde og en fører, som kan afbryde situationer, før hundens styrke bliver et problem.

Racen er et rimeligt valg, hvis du ønsker tæt samspil, holder af en legesyg og egensindig hund og har tid til hverdagstræning gennem hele hundens liv. Vælg en anden race, hvis du ønsker en hund, der kræver lidt træning, skal være alene en stor del af dagen eller forventes automatisk at fungere med alle børn og dyr. Det vigtigste spørgsmål er ikke, om bull terriere ”er venlige”, men om netop denne hunds egenskaber og behov passer til det liv, du reelt kan tilbyde.

Bull terrier

Svenska Bullterrierklubben (Swedish Bull Terrier Club)

Association Of Breed Specific Advice Denmark (ADBA)

Den muskuløse, ægformede Bull terrier findes både i standard- og miniatyrvariant og har en kort, letplejet pels. Som en livlig, menneskeorienteret og klovnet selskabshund har den brug for daglig motion, mental stimulering, tydelige grænser samt omhyggelig pleje af hud, led og hørelse.

Magical Creatures

Djursholms tassar

## Kort fortalt

Cocker spaniel er en britisk stødende og apporterende fuglehund, som også egner sig som aktiv selskabshund. Racen er typisk glad, social og samarbejdsvillig, men jagtlyst, aktivitetsniveau og evne til at falde til ro varierer mellem individer og avlslinjer. Det vigtigste valg er derfor ikke kun racen, men også hvilken opdrætter og linje der passer til din hverdag.

- **Størrelse:** hanner er normalt omkring 39–41 cm i skulderhøjde og tæver 38–39 cm. Vægten ligger ofte omkring 13–15 kg.
- **Aktivitetsniveau:** højt. Racen har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, træning og tid til at falde til ro hver dag.
- **Pelspleje:** pelsen skal redes og børstes grundigt igennem hver uge. Trimning cirka hver anden måned er et nyttigt udgangspunkt, men behovet afhænger af pelsen, hverdagen og hvordan den holdes.
- **Forventet levetid:** cirka 11–15 år er et bredt skøn, ikke en garanti for den enkelte hund.
- **Passer bedst til:** en ejer, der gerne vil lave noget sammen med hunden, og som har tid til både træning og regelmæssig pelspleje.

Nogle hunde avles først og fremmest til jagt, mens andre primært avles med racestandarden og andre egenskaber for øje. Forskellen kan ses i arbejdsmåde, kropsbygning og pels, men typen alene afgør ikke, hvordan en hund bliver. Fortæl opdrætteren om din hverdag, spørg, hvad forældrene bruges til, og mød gerne voksne slægtninge, før du vælger hvalp.

## Udseende og pels

Cocker spaniel er en kompakt, robust og velafbalanceret hund med lange, lavt ansatte ører og et vågent udtryk. Pelsen skal være glat og silkeagtig med længere behæng på blandt andet ører, bryst, bug og ben. Racen findes i mange godkendte farver, både ensfarvet og i forskellige flerfarvede eller skimlede kombinationer.

Skulderhøjden er cirka 39–41 cm for hanner og 38–39 cm for tæver. En voksen hund vejer ofte omkring 13–15 kg. Målene beskriver det typiske for racen, men fortæller ikke, hvor aktiv en hvalp bliver som voksen, eller om et bestemt individ passer til dit hjem.

Pelsplejen er en reel del af hverdagen. Red helt ned til huden mindst én gang om ugen, og vær særlig omhyggelig dér, hvor der let dannes filtre, for eksempel bag ørerne, i armhulerne og i behænget på ben og poter. Regelmæssige bade efterfulgt af grundig tørring kan gøre pelsen nemmere at holde. Mange har brug for hjælp fra en dygtig hundefrisør cirka hver anden måned. En hund med fyldig udstillingspels kan kræve mere arbejde, mens en kortere eller mere praktisk klipning kan passes anderledes.

Tjek samtidig ører, hud, kløer og poter. Dårlig lugt, rødme, udflåd, kløe eller gentagne hovedrystelser er tegn, man skal reagere på, ikke noget der bør skjules med en fast renserutine. Bed opdrætteren eller en erfaren hundefrisør vise dig, hvordan pelsen omkring poter og ører holdes velplejet uden at irritere huden eller øregangen.

## Temperament og personlighed

En cocker spaniel skal være venlig, hengiven, livlig og nysgerrig, og mange holder af at samarbejde tæt med deres menneske. Det gør racen sjov at træne og nem at engagere i fælles aktiviteter. Samtidig kan den handle selvstændigt, når en duft eller bevægelse bliver mere interessant end føreren. Venlighed i racebeskrivelsen er derfor en ønsket egenskab, ikke et løfte om, at alle hunde automatisk fungerer i alle miljøer.

Forskellen mellem en jagtavlet og en mere udstillingsorienteret cocker er vigtig, men bør ikke overdrives. Jagtavlede hunde avles med tydeligt fokus på arbejde i terrænet. Hunde, der hovedsageligt avles efter racestandarden, kan stadig have tydelige jagtegenskaber og et stort aktivitetsbehov. Hvis du vil gå på jagt, bør du vælge dokumenterede brugslinjer. Hvis du primært ønsker en selskabshund, skal du stadig regne med en aktiv hund og spørge, hvordan forældrene og voksne slægtninge fungerer i en almindelig hverdag.

BPH-resultater kan blandt andet give mere information om hundes reaktioner på mennesker, leg, overraskelser og forskellige underlag. BPH er en svensk beskrivelse af adfærd i en bestemt situation, ikke en prøve, som hunden består eller dumper, og den viser ikke alle de egenskaber, der kræves til jagt. Se resultatet som én del af helheden sammen med opdrætterens mål, forældrenes adfærd i hverdagen og eventuelle jagt- eller arbejdsresultater.

## Træning og motion

Cocker spaniel har brug for fysisk aktivitet og mental træning hver dag, men et fast antal minutter passer ikke til alle hunde. Alder, helbred, avlslinje, intensitet og mulighed for restitution påvirker behovet. En god hverdag rummer ture i varierede omgivelser, næse- og søgearbejde, apportering eller andre samarbejdsøvelser samt træning i at hvile, når der ikke sker noget.

Racens baggrund gør aktiviteter, hvor hunden får lov til at søge, finde og samarbejde, særligt naturlige. Sporarbejde, spanielarbejde, apportering, nosework, lydighed og agility er eksempler, men enkle hverdagsøvelser fungerer også: at finde en genstand, følge et kort spor eller hente et stykke legetøj på signal. En jagtavlet cocker kan have brug for mere målrettet arbejde, end en almindelig gåtur giver. Meget aktivitet i højt tempo uden planlagt restitution skaber derimod ikke automatisk en rolig hund.

Begynd tidligt med indkald, kontakt og impulskontrol. Træn først, hvor der er få forstyrrelser, og øg sværhedsgraden trin for trin. Brug en lang line, hvor jagtinteressen kan tage over. Belønningsbaseret, tydelig og kort træning passer som regel en hurtig og engageret cocker bedre end hårde korrektioner eller lange, ensformige træningspas. Brug også tid på håndtering af ører, poter og pels, så den tilbagevendende pleje bliver tryg for både hund og menneske.

## Sundhed

En cocker spaniel kan leve et langt og aktivt liv, men sundhed bør vurderes ud fra resultater, der kan kontrolleres – ikke kun ud fra at en opdrætter siger, at linjen er sund. For at et kuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have kendt HD-status. Bed om forældrenes registrerede navne eller registreringsnumre, og tjek deres resultater i Svenska Kennelklubbens Avelsdata eller Hunddata.

De gældende regler for hvalpeformidling i den svenske raceklub Cocker Spanielklubben giver hvalpekøberen en konkret svensk tjekliste, men reglerne er frivillige. Resultaterne skal være kendt før parringen. Begge forældre skal have et HD-resultat på A, B eller C. Hvis en hund har C, anbefales det, at forældrenes gennemsnitlige HD-indeks på parringstidspunktet er over 100. Øjenattesten må højst være to år gammel ved parringen, og mindst én af forældrene skal være DNA-testet fri eller arveligt fri for familiær nefropati, FN. Det er raceklubbens vilkår for formidling, ikke en garanti for, at hvalpen aldrig bliver syg.

Spørg ikke kun, om “alle tests er lavet”. Bed om at se præcist resultat, dato og identitet for begge forældre. FN og renal dysplasi, RD, er forskellige nyresygdomme. Et DNA-resultat for FN udelukker derfor ikke alle nyreproblemer. En DNA-test for prcd-PRA viser status for én bestemt arvelig variant, mens en øjenundersøgelse kan finde kliniske forandringer og andre øjendiagnoser. Testene supplerer hinanden, men besvarer ikke det samme spørgsmål.

Lange ører og rigeligt behæng gør ørekontrol til en praktisk rutine. Hold ørerne tørre efter bad og svømning, og kontakt en dyrlæge ved smerter, lugt, rødme, udflåd eller tilbagevendende kløe. Undgå at behandle hunden på egen hånd, blot fordi racen ofte forbindes med øreproblemer.

## Historie og oprindelse

Cocker spaniel stammer fra Storbritannien og blev udviklet til at støde og apportere fugle i tæt samarbejde med jægeren. Racen blev anerkendt som adskilt fra field spaniel og springer spaniel kort efter, at den engelske kennelklub blev grundlagt i 1873. Det ældre navn “cocking spaniel” knyttes til arbejdet med skovsneppe, der hedder *woodcock* på engelsk.

Forskellige avlsretninger er blevet tydeligere med tiden. Jagtavlede hunde er udvalgt efter egenskaber som søg, fart, arbejdslyst og førbarhed i terrænet, mens anden avl i højere grad tager udgangspunkt i racestandarden. Begge tilhører samme race, men forskellen forklarer, hvorfor to cocker spaniels kan kræve en ret forskellig hverdag. Engelsk cocker spaniel må heller ikke forveksles med amerikansk cocker spaniel, som er en selvstændig race.

## At leve med racen

Cocker spaniel kan fungere i en børnefamilie, en lejlighed eller et hjem med andre dyr, men ingen af delene følger automatisk af racenavnet. Det afgørende er den enkelte hunds egenskaber, tidlig træning, hverdagens rutiner og de voksnes ansvar.

En voksen skal altid være til stede sammen med små børn. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, trækker sig væk eller viser, at den vil være i fred. Hunden har brug for et trygt hvilested, som børnene respekterer. Mød forældredyrene, hvis det er muligt, og spørg opdrætteren, hvordan de reagerer på håndtering, lyde, gæster og børn, i stedet for at stille dig tilfreds med betegnelsen “familiehund”.

Racen kan ofte leve med andre hunde, men en kat eller et mindre dyr kan udløse jagtinteresse. Ved en introduktion bør dyrene først vænne sig til hinandens duft og derefter mødes under kontrol med afstand, gitter eller line. Katten skal altid have en sikker flugtvej, og hunden må ikke få lov til at øve sig i at jage. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet er stabilt.

En lejlighed er ikke et problem i sig selv, hvis hunden får tilstrækkelig aktivitet ude og kan falde til ro inde. I en ejendom, hvor lydene går tydeligt igennem, skal du desuden forebygge gøen ved lyde og forventning gennem rolige rutiner og træning ved lyde i opgangen. En have erstatter ikke gåture, næsearbejde eller fælles træning.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene fra begyndelsen. Start med meget korte stunder, når den er tryg, og øg kun, så længe den forbliver rolig. Der findes ingen bestemt tidsgrænse, som alle cocker spaniels kan klare. Planlæg hundepasning eller en anden løsning, hvis hverdagen regelmæssigt kræver mere alenetid, end netop din hund håndterer godt.

Før du køber, bør du derfor kontrollere tre ting: hvad opdrætteren faktisk lægger vægt på i avlen, hvordan forældre og voksne slægtninge fungerer, og hvilke registrerede sundhedsresultater der findes. Når linje, aktivitetsbehov og pelspleje passer til husstanden, har du de bedste forudsætninger for det, racen er avlet til – en glad hund, der gerne vil arbejde tæt sammen med sit menneske.

Cocker spaniel

Svenska Spaniel och Retrieverklubben - SSRK (Sweden)

Dansk Spaniel Klub (Denmark)

American Kennel Club (Provides UK information)

Fédération Cynologique Internationale (FCI), Belgium

Glad, middelstor fuglehund med kraftig krop, blidt udtryk og lange, silkebløde ører. Avlet til jagt på skovsneppe trives den med at snuse, spore og være med i alle familiens aktiviteter. Følsom og menneskeorienteret, den har brug for daglig motion, mental stimulering og regelmæssig pelspleje for at holde sig sund og tilfreds.

Hej 
Jag har en liten uppfödning i hemmiljö jag har fyra tikar i ålder 5 år
1, 3 år,  1 år och 5 veckor gamla. 
Jag är gift har 3 barn varav 2 bor hemma.

Norris Dream Cocker

## Kort fortalt

Finsk lapphund er en finsk hyrde- og vagthund med baggrund i rensdyrhold, men i dag lever de fleste som aktive familie- og selskabshunde. Racen passer bedst til mennesker, der gerne vil være meget ude, træne varieret og samtidig kan lære hunden at falde til ro. Et venligt væsen er typisk, men siger ikke, hvor social den enkelte hvalp bliver, hvor meget lyd den bruger, eller hvor let den bliver stresset.

- **Oprindelsesland:** Finland
- **Racegruppe:** FCI gruppe 5, spidshunde og racer af oprindelig type
- **Oprindelig opgave:** at hyrde og vogte rensdyr
- **Ideel skulderhøjde:** 49 cm for hanner og 44 cm for tæver, med 3 cm tilladt afvigelse i begge retninger
- **Pels:** lange, grove dækhår og blød, tæt underuld
- **Farve:** alle farver er tilladt, men grundfarven skal dominere
- **Passer bedst til:** et aktivt hjem, der sætter pris på samarbejde, friluftsliv og en opmærksom hund
- **Vigtigt at vurdere:** gøen og anden lyd, evnen til at falde til ro, forældredyrenes temperament og dokumenterede sundhedsundersøgelser

Racestandarden angiver ingen officiel vægt. Højden er også en rettesnor for racetypen, ikke et løfte om en bestemt størrelse; standarden fremhæver, at typen er vigtigere end målet.

## Udseende og pels

Finsk lapphund er lidt under middelstor, kraftigt bygget i forhold til sin størrelse og en smule længere end høj. Hovedet er forholdsvis bredt, ørerne er opretstående eller halvt opretstående, og den buskede hale bæres over ryggen eller til siden, når hunden bevæger sig. I hvile må halen hænge.

Den dobbelte pels består af lange, grove dækhår over en blød, tæt underuld. Hanner har ofte en mere markant krave. Alle farver er tilladt, så længe én grundfarve dominerer, og derfor kan to racetypiske finske lapphunde se ret forskellige ud.

Pelsen skal børstes jævnligt og oftere, når hunden fælder meget. Arbejd helt ned i underulden, især bag ørerne, i armhulerne og dér, hvor sele eller halsbånd ligger mod pelsen. Bad hunden efter behov. Den normale pelspleje bygger på børstning frem for at klippe pelsen kort; hvis klipning er nødvendig af medicinske grunde, bør dyrlægens råd følges.

Mængden af pels og fældning varierer fra hund til hund og gennem året. Den, der ønsker et hjem uden hundehår eller regner med én fast børstedag om ugen, bør derfor tænke anderledes: mærk pelsen igennem med hænderne og en kam, og tilpas plejen til den enkelte hund.

## Temperament og personlighed

Ifølge racestandarden skal finsk lapphund være intelligent, modig, rolig, føjelig, venlig og hengiven. I hverdagen ses ofte en kombination af arbejdslyst, opmærksomhed og evne til at være tæt på familien. Det er dog stadig en hyrde- og vagthund af spidshundetypen, ikke en hund, der automatisk er stille eller ukompliceret i alle miljøer.

Racen bruger gerne stemmen. Nogle hunde reagerer på lyde, mennesker uden for boligen eller bevægelse i omgivelserne, mens andre er betydeligt mere stille. Spørg derfor opdrætteren, hvordan forældredyrene reagerer på dørklokken, gæster, hundemøder og rolige stunder indenfor. Det er mere oplysende end en generel påstand om, at racen gør meget.

Svenska Kennelklubbens BPH-analyse fra 2019 giver et nyttigt, men begrænset billede. Grundlaget omfattede 229 beskrevne hunde, og de 212 svenskfødte deltagere udgjorde kun omkring tre procent af de svenskfødte hunde i de opgjorte årgange. Analysen viser blandt andet en moderat hilsen på fremmede som racegennemsnit, men også stor variation fra hunde, der næsten ikke hilste, til hunde, der hilste meget intenst. Et racegennemsnit kan beskrive en population, men kan aldrig forudsige, hvordan en bestemt hvalp bliver.

Se gerne forældrenes BPH- eller MH-resultater, men læs hele beskrivelsen, og spørg, hvordan hundene fungerer i hverdagen. At hunden hurtigt falder til ro efter overraskelser, ikke gør mere, end familien kan håndtere, og kan slappe af, er ofte vigtigere for familielivet end en ivrig hilsen.

## Træning og motion

Finsk lapphund har brug for regelmæssig fysisk aktivitet, mental stimulering og en pålidelig evne til at geare ned, men ingen fast tidsregel passer til alle. En god uge rummer ture i varieret terræn, mulighed for at snuse og undersøge, korte samarbejdsøvelser og rolige dage, hvor hunden kan restituere. Spor, nose work, lydighed, rallylydighed, agility og veltilrettelagt hyrdearbejde er eksempler på aktiviteter, der kan passe forskellige individer.

Vurder balancen ud fra hundens adfærd. En hund, der bliver aktiveret passende, kan arbejde engageret og derefter falde til ro. Rastløs vandren, konstant overvågning, søvnbesvær eller stadig kraftigere krav om aktivitet kan betyde, at hunden har brug for mere restitution og tydeligere rolige rutiner, ikke blot længere træningspas.

Belønningsbaseret træning passer til racens lydhøre og samarbejdsvillige natur. Begynd tidligt med kontakt, indkald og at vælge forstyrrelser fra. Træn først på en let afstand, og brug en lang line, hvor indkaldet endnu ikke er sikkert. Hyrdebaggrunden kan gøre bevægelse interessant, men jagt- og hyrdelyst varierer; tag udgangspunkt i den hund, du har foran dig.

Ved træning af gøen er målet ikke at straffe hundens varsling, men at gøre situationen overskuelig. Vis, at du har set det, hunden reagerer på, beløn en pause, og lær den at gå til et roligt sted væk fra vindue eller dør. Begræns muligheden for at øve uafbrudt vagthold. Hvis gøen skyldes frygt, problemer med at være alene eller et højt stressniveau, skal årsagen håndteres frem for blot at dæmpe lyden.

## Sundhed

I racens avlsstrategi beskrives finsk lapphund som en race uden store overordnede problemer med den fysiske sundhed, men flere arvelige tilstande skal stadig tages i betragtning i avlen. For en hvalpekøber er de vigtigste kontroller hofter, øjne og korrekt fortolkede DNA-resultater; albueresultater og mentalbeskrivelse giver yderligere oplysninger.

Det er vigtigt at skelne mellem formelle regler og raceklubbens strengere kriterier. Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 kræver, at begge forældredyr har officiel hoftestatus før parring. For at et kuld kan formidles gennem den svenske raceklub for finsk lapphund, gælder derudover blandt andet acceptable hofteresultater, øjenundersøgelse inden for 24 måneder og en gennemtænkt DNA-kombination. Hvis forældrene er albuerøntgenfotograferet, skal resultaterne være uden anmærkninger. Det betyder ikke, at øjenundersøgelse, albuerøntgen og alle DNA-test er identiske formelle krav fra Svenska Kennelklubben for registrering af kuldet.

Prcd-PRA er en form for fremadskridende nethindesygdom, mens Pompes sygdom, GSDII, er en alvorlig glykogenlagringssygdom. Begge nedarves autosomalt recessivt. En bærer er ikke det samme som en syg hund og kan parres med en genetisk fri eller arveligt fri partner, uden at hvalpene bliver syge af den pågældende mutation. To bærere må derimod ikke kombineres. En prcd-PRA-test siger kun noget om denne bestemte PRA-variant, ikke om alle øjensygdomme, og derfor er et aktuelt øjenresultat fortsat relevant.

Bed opdrætteren om at vise originaler eller registrerede resultater, der kan kontrolleres, og undersøg:

- begge forældres officielle HD-resultater og gerne kombinationens beregnede HD-indeks
- dato og resultat for øjenundersøgelse
- kombinationens prcd-PRA- og GSDII-status, ikke blot ordet »testet«
- ED-resultater, hvis hundene er røntgenundersøgt
- BPH eller MH, og hvordan forældredyrene fungerer hjemme, ved lyde og efter overraskelser
- hvilke sundhedsproblemer der er forekommet hos nære slægtninge

Ingen liste over undersøgelser kan garantere en sund hvalp. Den kan derimod vise, om opdrætteren har foretaget relevante kontroller, forstået resultaterne og valgt en kombination, der mindsker kendte risici uden unødigt at udelukke raske bærere fra avlen.

## Historie og oprindelse

Den moderne racehistorie for finsk lapphund begynder i Finland. Racestandarden fortæller, at samerne gennem århundreder brugte hunde, der lignede finsk lapphund, til at hyrde og vogte rensdyr i de nordlige dele af Fennoskandien og Rusland. Formuleringen »hunde, der lignede« er vigtig: Den dokumenterer en ældre arbejdsopgave og hundetype, men beviser ikke en ubrudt stamtavle fra forhistoriske hunde til nutidens race.

Den moderne udvikling har tydeligere milepæle. Den finske kennelklub fastlagde den første racestandard for den lapske hyrdehund i 1945. Navnet blev ændret til lapphund i 1967, racetypen stabiliserede sig i løbet af 1970'erne, og racen fik navnet finsk lapphund i 1993. Under denne udvikling blev den mere langhårede lapphundetype skilt fra den mere langstrakte og korthårede lapske hyrdehund.

Arven fra rensdyrholdet er med til at forklare, hvorfor racestandarden forener opmærksomhed og mod med ro og føjelighed. En arbejdende hund skulle reagere på bevægelse og holde kontakt med føreren uden at skabe unødig uro i flokken. I dag ses den samme alsidighed i rollen som aktiv familie- og selskabshund og i flere hundesportsgrene, selv om få hunde arbejder med rensdyr.

## At leve med racen

Finsk lapphund kan blive en meget behagelig familiehund, når husstanden trives med aktivitet, pels, lyd og tæt samarbejde. Racen er mindre velegnet til den, der ønsker en konsekvent stille hund, et minimum af hundehår eller en hund, der nøjes med korte lufteture uden anden beskæftigelse.

Med børn gælder de samme sikkerhedsregler som for alle hunde: En voksen skal være til stede sammen med små børn, og hunden har brug for et beskyttet hvilested, hvor den kan være i fred. Selv en venlig hund kan føle sig trængt, når den sover, spiser eller prøver at gå væk. Lær derfor både barn og hund, hvordan rolige møder foregår.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individet, tidlige erfaringer og introduktionen. Regn ikke med, at racenavnet garanterer lav jagtlyst eller øjeblikkeligt venskab. Spørg, hvordan forældrene og hvalpen har fungeret med andre dyr, sørg for afstand og en let mulighed for at afbryde de første møder, og giv hvert dyr egne ressourcer og hvilesteder.

Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hunden får tilstrækkelig og varieret aktivitet ude, og ejeren arbejder aktivt med varsling i opgangen, elevatoren og ved vinduer. Boligens størrelse løser hverken aktivitetsbehovet eller gøen; hverdagens rutiner og lydmiljøet er vigtigere.

Alene-hjemme-træning skal bygges gradvist op, når hvalpen føler sig tryg i hjemmet. Begynd med meget korte perioder, og øg først, når hunden kan forblive rolig. Voksne hunde er meget forskellige med hensyn til, hvad de kan klare, og endnu en hund er ingen sikker løsning på problemer med at være alene. Hvis hunden ikke kan falde til ro, når den forlades, bør træningen gå et trin tilbage, og professionel hjælp kan overvejes.

En god købsbeslutning bygger derfor på mere end racens venlige ry. Mød voksne slægtninge, hvis det er muligt, læg mærke til, hvordan de reagerer på hverdagens lyde, se, om de kan falde til ro, og bed opdrætteren forklare både sundhedsdata og temperament. Så bliver det lettere at afgøre, om finsk lapphund passer til netop dit hjem.

Finsk lapphund

The Finnish Lapphund Club Of Great Britain

Suomen Kennelliitto (The Finnish Kennel Club)

Verein für Finnische Lapphunde Deutschland e.V.

Finsk lapphund er en middelstor, robust arktisk spidshund med tyk dobbeltpels og et venligt, men årvågent temperament. Oprindeligt avlet som renshyrdehund er den meget menneskeorienteret, intelligent, gøende og trives bedst med daglig motion, mental stimulering og tæt samvær med familien.

En liten familjär kennel som avlar på rastypiska finska lapphundar

Ritnis

## Kort fortalt

Labrador retriever er en mellemstor til stor apporterende jagthund med rødder i Newfoundland i Canada. Racen blev hovedsageligt udviklet i Storbritannien. Den er kendt for sin samarbejdsvilje og sin interesse for at bære og hente genstande. Samtidig er det en aktiv brugshund, ikke automatisk en ukompliceret og afslappet familiehund.

- **Mankehøjde:** idealet er 56–57 cm for hanner og 54–56 cm for tæver.
- **Vægt:** cirka 25–36 kg er en bred rettesnor for en voksen hund, afhængigt af køn, kropsbygning og huld.
- **Forventet levetid:** ofte omkring 10–12 år.
- **Godkendte farver:** sort, gul eller leverbrun. Gul kan variere fra lys creme til ræverød.
- **Pels:** kort og tæt med vandafvisende underuld.
- **Oprindelig opgave:** at finde og apportere nedlagt vildt efter skuddet.

Labradorer avles med forskellige mål. Nogle opdrættere lægger mest vægt på jagtlige egenskaber, andre på eksteriør og egenskaber som familiehund, mens mange forsøger at forene flere kvaliteter. Betegnelser som ”jagtlabrador” og ”udstillingslabrador” fortæller derfor ikke alt om den enkelte hund. Se på forældrene, voksne slægtninge, arbejdsmeritter og på, hvordan opdrætteren faktisk lever og arbejder med sine hunde.

## Udseende og pels

En labrador skal være kraftigt bygget, kompakt og bevægelig uden at blive tung eller overvægtig. Typiske træk er et bredt hoved, en kraftig krop, velvinklede ben og den karakteristiske ”odderhale”: tyk ved roden, smallere mod spidsen og dækket af kort, tæt pels. Hanner har en idealhøjde på 56–57 cm og tæver 54–56 cm. Tallet på vægten er mindre vigtigt end en synlig talje og ribben, der let kan mærkes under huden.

Pelsen består af korte, tætte dækhår og vandafvisende underuld. Den beskytter godt i koldt og vådt vejr, men betyder også, at labradoren kan fælde meget, især når underulden skiftes. Børst ekstra i fældeperioderne, og bad hunden, når den rent faktisk har brug for det. En fast plan for bad eller børstning passer ikke til alle hunde.

Kontrollér hud, poter og ører regelmæssigt, især efter badning og svømning. Tør det ydre øre, hvis det er fugtigt, men rens kun efter behov. Dårlig lugt, brunligt sekret, rødme eller gentagen hovedrysten bør vurderes af en dyrlæge i stedet for at blive behandlet med rutinemæssig ørerens.

Racestandarden godkender ensfarvet sort, gul eller leverbrun; en lille hvid plet på brystet kan forekomme. ”Sølv” er ikke en fjerde godkendt farve, men registreres som en farve, der afviger fra standarden. Selve farvebetegnelsen giver dog ikke grundlag for generelle påstande om den enkelte hunds sundhed.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, intelligent og samarbejdsvillig hund, som gerne arbejder sammen med sin fører. Mange labradorer søger social kontakt, reagerer godt på belønningsbaseret træning og er entusiastiske i både leg og arbejde. Ingen racebeskrivelse er dog en garanti. Temperamentet påvirkes også af arv, tidlige erfaringer, træning, sundhed og hverdagsmiljø.

Apporteringslysten viser sig ofte som et ønske om at bære ting i munden. Giv hunden egnede genstande, og indlær et roligt bytte eller et ”slip”-signal i stedet for at jage den, når den tager noget. Det gør hverdagen mere sikker og giver plads til en naturlig adfærd. Foder kan være en stærk belønning, men leg, søgearbejde og muligheden for at hente en genstand kan også virke særdeles godt.

Forskellene mellem avlsretninger er reelle, men ikke absolutte. Jagtavlede hunde er ofte udvalgt efter fart, udholdenhed og koncentreret apporteringsarbejde. Hunde fra mere eksteriørrettede linjer kan have en anden kropsbygning og arbejdsstil. Det betyder ikke, at enhver jagtavlet labrador har svært ved at falde til ro, eller at enhver udstillingsavlet labrador er rolig. Bed opdrætteren om konkrete eksempler på forældrenes energiniveau, evne til at koble af, hvor meget de giver lyd, omgængelighed og arbejdslyst.

En BPH- eller MH-beskrivelse kan give yderligere oplysninger om, hvordan en hund reagerede i standardiserede situationer. Resultatet er en beskrivelse, ikke en temperamentstest, som hunden består eller dumper. Vurder det sammen med dine egne møder med hundene og din viden om slægten.

## Træning og motion

En labrador har brug for daglig bevægelse, men også for opgaver, der engagerer lugtesansen, hukommelsen og samarbejdet med føreren. Der findes ikke et bestemt antal timer, som passer til både en hvalp, en voksen jagthund, en familiehund og en senior. Tilpas mængde og intensitet til hundens alder, sundhed, erfaring og restitution.

Gåture kan kombineres med apportering, personsøg, spor, lydighed, impulskontrol og enkle søgeøvelser. Korte, fokuserede træningspas er ofte mere nyttige end at gentage den samme øvelse, indtil hunden mister koncentrationen. Hvile og evnen til at falde til ro er en del af træningen, ikke et tegn på, at hunden har fået for lidt at lave.

Prioritér tidligt et sikkert indkald, en løs line, rolig håndtering, selvkontrol og et tydeligt signal til at aflevere en genstand. Træn belønningsbaseret, og øg sværhedsgraden trin for trin. Hvis du bruger mange godbidder i træningen, bør de regnes med i hundens daglige fodermængde.

Interesse for vand er almindelig i racen, men ikke alle labradorer bryder sig om at svømme, og ingen hund er automatisk sikker i vand. Begynd på lavt, roligt vand, lad hunden bestemme tempoet, og sørg for, at den let kan komme op. Hold opsyn ved strømmende, koldt eller algepåvirket vand, og undgå at kaste genstande så langt, at en ivrig hund presses ud over det, den kan klare.

## Sundhed

Den vigtigste sundhedskontrol før et hvalpekøb er ikke blot, om forældrene er ”testet”, men hvilke undersøgelser der er foretaget, hvornår de blev udført, og hvad resultaterne var. Labradorens led, øjne og huld fortjener særlig opmærksomhed.

For at et labradorkuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have et officielt HD-resultat før parringen. Et registreret resultat er ikke det samme som hofter uden anmærkning. Svenska Labrador Retrieverklubben anbefaler en strengere udvælgelse: Begge forældre bør være røntgenfotograferet for HD og ED uden anmærkning og øjenundersøgt inden for to år før parringen, uden arvelig øjensygdom bortset fra visse angivne undtagelser.

Bed om forældrenes registreringsnumre, og kontrollér selve resultatet, undersøgelsesdatoen og gerne oplysninger om søskende, tidligere afkom og andre nære slægtninge. Det giver mere viden end en generel formulering om, at hundene er sundhedstestet.

DNA-test kan være værdifulde, når de bruges til den rette sygdom, og begge forældres resultater vurderes sammen. En test for prcd-PRA kan for eksempel kun sige noget om netop denne form for nethindesygdom; den udelukker ikke andre øjensygdomme og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse. Ved recessive sygdomme som EIC behøver en rask bærer ikke selv at blive syg, men den anden forælders resultat skal være kendt, så der ikke fødes syge hvalpe. Et stort DNA-panel er derfor ikke et bevis på et generelt godt helbred.

Overvægt belaster kroppen og bør ikke opfattes som et normalt racetræk. Mærk efter ribbenene, og se efter en tydelig talje ovenfra og fra siden. Vej hunden regelmæssigt, og tilpas portioner, tyggeting og træningsbelønninger efter dens huld. Forskning har kædet en variant i POMC-genet hos nogle labradorer sammen med større motivation for foder og højere kropsvægt, men varianten findes ikke hos alle, og overvægt er ikke uundgåelig.

## Historie og oprindelse

Labrador retriever har tidlige rødder ved Newfoundlands kyst i Canada, hvor hunde af lignende type hjalp fiskere med at hente genstande og fangst op af vandet. I løbet af 1800-tallet blev sådanne hunde bragt til Storbritannien, hvor racen blev udviklet til en specialiseret apporterende jagthund.

Den britiske kennelklub anerkendte labrador retriever som race i 1903. Arbejdet efter skuddet formede flere af de egenskaber, der stadig kendetegner racen: interesse for at søge efter, bære og aflevere genstande, vilje til at samarbejde på afstand og evne til at arbejde i vand og vanskeligt terræn. I dag bruges labradoren til jagt, hundesport og en række samfundsopgaver, men dens baggrund som arbejdshund er også vigtig for den, der først og fremmest søger en familiehund.

## At leve med racen

Labrador retriever kan passe i mange hjem, når ejeren ønsker at dele en aktiv hverdag med hunden og har tid til både træning og restitution. En have er ikke et krav, og livet i en lejlighed kan fungere, men boligen erstatter ikke gåture, søgearbejde og anden meningsfuld aktivitet udendørs. Træn også hunden i at være stille og rolig i opgange og andre fællesområder.

Sammen med børn er opsyn fra en voksen, tydelige regler og et uforstyrret hvilested til hunden nødvendigt. En ung eller opstemt labrador er stærk nok til at vælte et lille barn uden at ville gøre skade. Børn bør ikke have ansvaret for at gå tur med en hund, de ikke fysisk kan håndtere.

Mange labradorer lever godt sammen med andre hunde og katte, men racen alene afgør ikke udfaldet. Introducér dyrene gradvist, forebyg jagt og trængsel, og giv katten højt placerede tilflugtssteder eller adgang til separate områder. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet er roligt og forudsigeligt.

Det skal læres trin for trin at være alene hjemme. En lille hvalp skal ikke bare forlades; begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan slappe af. Hvor længe en voksen hund kan klare at være alene, varierer, så tag udgangspunkt i hundens adfærd frem for en generel maksimumstid.

Før hvalpekøbet bør du kunne få klare svar på følgende:

- Hvilke aktiviteter og hvilken hverdag er kuldet avlet til?
- Hvordan arbejder forældrene, hvordan fungerer de socialt, og hvordan falder de til ro i praksis?
- Hvilke officielle resultater findes for HD, ED og øjne, og hvad ved man om nære slægtninges sundhed?
- Findes der BPH, jagtprøver eller andre relevante beskrivelser og meritter, og hvad viser de?
- Hvordan matcher opdrætteren hvalpenes forskellige egenskaber med købernes hverdag?

Det bedste match afhænger af mere end farve, køn og en betegnelse for avlslinjen. Vælg en opdrætter, som kan beskrive hundenes faktiske egenskaber, vise kontrollerbare sundhedsresultater og tale ærligt om variationen i kuldet.

Labrador retriever

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Labrador retriever er en mellemstor til stor, atletisk og venlig hund med rigtig gode svømmeevner og en kort, tæt, vandafvisende pels i gul, sort eller brun (chocolate). Den er intelligent og madmotiveret, let at træne, har behov for daglig motion og mental stimulering og bruges i stor udstrækning både som familiehund og som arbejdshund.

Munkvretens

## Kort fortalt

Chihuahua er en mexicansk selskabshund og verdens mindste anerkendte hunderace. Den er lille nok til at komme med næsten overalt, men har stadig brug for opdragelse, motion og mulighed for at bruge næse og hjerne som andre hunde.

- **Oprindelse:** Mexico
- **Anvendelse:** selskabshund i FCI-gruppe 9
- **Vægt ifølge racestandarden:** 1–3 kg, med 1,5–2,5 kg som idealvægt
- **Mankehøjde:** racestandarden angiver ikke et højdeinterval; Chihuahua bedømmes efter vægt
- **Pels:** korthåret eller langhåret
- **Racetypisk temperament:** kvik, opmærksom, livlig og meget modig
- **Vigtige sundhedskontroller:** knæ, tænder, bid, øjne og kraniets fontanelle

”Teacup”, ”mini” og lignende ord er ikke anerkendte størrelser eller særskilte varianter af Chihuahua. Der findes kun én vægtstandard og to pelsvarianter. I racestandarden er en vægt under 1 kg eller over 3 kg diskvalificerende. En usædvanligt lille hund tilhører stadig samme race, og den lave vægt er ikke i sig selv et bevis på kvalitet eller godt helbred.

## Udseende og pels

Chihuahua skal være kompakt og lidt længere end høj, med æbleformet hoved, store opretstående ører og en højt båret hale. Udtrykket skal være vågent, men øjnene må ikke være udstående, og snudepartiet må ikke blive overdrevet kort.

Den korthårede variant har kort, blød og blank pels, som ligger tæt ind til kroppen. Den langhårede har fin og silkeagtig pels, som er glat eller let bølget, med længere hår blandt andet på ører, hals, ben og hale. Langhåret betyder altså ikke, at pelsen skal være tung eller overdrevet fyldig; en alt for rigelig pels er ikke racekarakteristisk.

Pelsplejen er normalt enkel. Bad hunden, når den er snavset, og red den langhårede variant cirka en gang om ugen, især bag ørerne og i de længere faner. Den korthårede pels kan børstes efter behov. Brug samtidig rutinen til at vænne hunden til kontrol af kløer, tænder, ører og øjne.

Alle farver og farvekombinationer er tilladt undtagen merle. Merle er altså ikke en sjælden godkendt farve hos Chihuahua, men udtrykkeligt udelukket fra den internationale racestandard.

## Temperament og personlighed

En racetypisk Chihuahua reagerer hurtigt og er opmærksom, livlig og modig. Den kan være tydelig, når der sker noget omkring hjemmet, men frygt, aggressivitet eller uafbrudt gøen bør ikke beskrives som uundgåelige raceegenskaber. Den gældende racestandard accepterer hverken aggressivitet eller ekstrem skyhed.

Mange individer knytter sig tæt til familien og er opmærksomme på nye mennesker, lyde og hunde. Hvordan det kommer til udtryk, påvirkes af arv, tidlige erfaringer, sundhed og det, hunden har lært. En Chihuahua, der altid bliver båret væk, får færre muligheder for at øve rolige møder og bevæge sig i forskellige miljøer. Samtidig skal en så lille hund ikke tvinges til at hilse eller udsættes for påtrængende leg for at ”vænne sig til det”. God socialisering er korte, trygge erfaringer, hvor hunden kan holde afstand og falde til ro igen.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil træne hverdagsfærdigheder og tager dens lille størrelse alvorligt. Den passer dårligere til den, der søger et tilbehør eller regner med, at en lille krop automatisk betyder et lille ansvar.

## Træning og motion

Chihuahua har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men der findes ikke ét bestemt antal minutter, som passer til alle hunde. Alder, kondition, underlag, vejr og restitution er bedre pejlemærker end en generel gåtursplan. En sund voksen Chihuahua kan sætte pris på gåture, næsearbejde, tricks, hverdagslydighed og tilpasset hundesport.

Træn gradvist med belønningsbaserede metoder. Prioritér indkald, lineføring, rolig håndtering og at hunden kan stoppe med at gø og falde til ro. Korte træningspas kan være praktiske, men stop efter hundens koncentration i stedet for efter et fast antal minutter. De samme venlige og konsekvente regler skal gælde for en lille hund som for en stor.

En Chihuahua bør normalt få lov til at gå frem for at blive båret, så den får den bevægelse og miljøtræning, den har brug for. Det er fornuftigt at bære hunden i trængsel, ved risiko for skade eller når den faktisk har brug for hjælp, men det må ikke erstatte motion. Hvalpe har brug for flere pauser og gradvis belastning; en voksen hund, som pludselig ikke vil gå eller bliver halt, bør undersøges i stedet for blot at blive båret videre.

## Sundhed

De mest nyttige sundhedskontroller for Chihuahua gælder knæ, mund og tænder samt en hovedform uden overdrivelser. En lang liste over mulige diagnoser hjælper mindre end at vide, hvad der skal kontrolleres hos forældredyr, hvalp og voksen hund.

- **Patellaluksation:** Knæskallen kan glide ud af sin normale position, og halthed eller et unormalt bevægelsesmønster kan være tegn. For at et kuld kan registreres i Svenska Kennelklubben, skal begge forældredyr have officiel patellastatus fra en undersøgelse foretaget tidligst ved etårsalderen og før parring. Bed om at se resultaterne i Svenska Kennelklubbens register, og kontrollér altid, hvilke regler der gælder på købstidspunktet.
- **Tænder:** En britisk undersøgelse af dyrlægejournaler viser, at paradentose og tilbageholdte mælketænder var blandt de hyppigst registrerede problemer hos Chihuahua. Væn hvalpen til daglig tandbørstning, og følg tandskiftet. Hvis en mælketand bliver siddende, når den blivende tand bryder frem ved siden af, bør munden vurderes af en dyrlæge.
- **Hoved og øjne:** Svenska Kennelklubbens racespecifikke dommeranvisninger fremhæver risici ved overdreven dværgvækst, for kort snudeparti, forkert bid eller kæbe og for fremtrædende øjne. Spørg ikke kun til ”æblehoved”, men se efter et funktionelt bid, et snudeparti uden overdrivelser og øjne, der ikke buler ud.
- **Fontanelle:** En åben fontanelle, som nogle gange kaldes molera, er ikke et ønskværdigt kendetegn. Den er en diskvalificerende fejl i den gældende racestandard. En lille fordybning, efter at fontanellen har lukket sig, er noget andet og er ikke diskvalificerende. En hvalp eller voksen hund med en formodet åbning bør vurderes af en dyrlæge.

Hold også øje med huld og bevægelsesmønster. Pludselig halthed, smerter i øjnene eller problemer med at spise skal tages alvorligt.

## Historie og oprindelse

Chihuahua har Mexico som officielt oprindelsesland og har fået navn efter den mexicanske delstat Chihuahua. Dette er veldokumenteret, men den præcise vej frem til nutidens hund er mindre godt belyst.

Den officielle racestandard gengiver en tradition om, at små hunde kan have levet i området på toltekernes tid. Afbildninger af hunde, som kaldes Techichi i Tula, ligner nutidens Chihuahua. Standarden fremstiller dette som en antagelse, ikke som bevis for en ubrudt slægtslinje. Fortællinger om en bestemt forhistorisk stamfader eller en bestemt krydsning bør derfor beskrives som teorier, ikke som fastslået historie.

## At leve med racen

Chihuahua kan trives i lejlighed, børnefamilie og hjem med andre dyr, når hverdagen er indrettet rigtigt. Boligens størrelse er mindre afgørende end regelmæssige ture udenfor, træning, hvile og mulighed for at undgå situationer, hvor den lille krop risikerer at komme til skade.

En voksen skal altid være til stede sammen med små børn. Børn skal lære, at hunden skal have fred på sin hvileplads, og at de ikke må løfte, bære eller jage den. Det betyder ikke, at racen ”ikke kan lide børn”, men er en praktisk sikkerhedsregel for en hund på kun få kilo.

Samspillet med hunde og katte afgøres af individerne, ikke kun af racenavnet. Lad to hunde mødes roligt på et neutralt sted, og afbryd leg, som bliver for fysisk. Ved introduktion til en kat er et gitter, separate hvilepladser og beskyttede foderpladser nyttige. Størrelsesforskellen er vigtig: selv venlig leg med en betydeligt større hund kan skade en Chihuahua, så samværet skal overvåges.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer i, hvad de kan klare. Tag udgangspunkt i hundens adfærd i stedet for at antage, at en Chihuahua altid får separationsangst, eller at alle kan være alene lige længe.

I kulde, blæst og vådt vejr kan en hund have brug for et velsiddende, varmt dækken, men der findes ingen meningsfuld temperaturgrænse, som gælder for alle. Tilpas efter pelsvariant, alder, sundhed, aktivitet og hundens egne tegn på ubehag. Den bedste hverdag kombinerer dermed hensynet til en meget lille krop med forventningen om, at Chihuahua skal have lov til at leve som hund.

Chihuahua

The British Chihuahua Club

Chihuahua er en meget lille, men robust selskabshund, som normalt vejer 1,5–3 kg og har et æbleformet hoved og store øjne. Den findes med kort eller lang pels i mange forskellige farver og er hengiven, opmærksom og frygtløs. For at trives har den brug for daglige gåture, træning, tæt menneskekontakt samt god pleje af både helbred og tænder.

Spårglädjens kennel har funnits sedan 2004 och i många år var det flat coated retriever och bordercollie som gällde.Efter att ha haft kenneln vilande  i många år så är det dags att dra igång den igen med denna underbara ras Chihuahua.

Spårglädjens

## Kort fortalt

Italiensk mynde er den mindste race i myndegruppen, men den er bygget som en mynde i lille format. Racestandarden angiver en skulderhøjde på 32–38 centimeter for begge køn og siger, at hunden højst må veje 5 kilo. Der findes ingen officiel minimumsvægt eller snæver “idealvægt”; vurder i stedet kropskondition, muskulatur og helhedsindtryk.

- Oprindelseslandet er Italien. Racen har FCI-nummer 200 og hører til gruppe 10, sektion 3.
- Racestandarden beskriver temperamentet som livligt, hengivent og føjeligt. Det er et avlsmål, ikke en garanti for, hvordan den enkelte hund reagerer på fremmede, det at være alene eller nye omgivelser.
- Den korte, fine pels beskytter kun i begrænset omfang mod vejret. Tøj kan være nødvendigt i kulde, regn eller blæst, men behovet afhænger af hunden, vejret og dens aktivitetsniveau.
- Bevægelser i synsfeltet kan hurtigt udløse en jagtreaktion. Indkald er vigtig træning, men snor eller et sikkert indhegnet område er stadig det trygge valg nær trafik, vildt og smådyr.
- En ung hund har brug for både beskyttelse mod dårlige landinger og fri, varieret bevægelse, der opbygger muskler, balance og knogler.

Racen passer til den, der gerne vil leve tæt sammen med en lille, hurtig og opmærksom hund og kan forene daglig motion med gennemtænkt sikkerhed. Den lille størrelse betyder ikke, at hunden ikke har brug for motion.

## Udseende og pels

Italiensk mynde skal være kvadratisk eller næsten kvadratisk: Kroppen er lige så lang som eller lidt kortere end skulderhøjden. Fin knoglebygning, dyb brystkasse, optrukken buglinje og lange ben skaber myndesilhuetten. “Finlemmet” betyder ikke svag, umuskuløs eller undervægtig.

Standarden kræver et fjedrende, harmonisk trav, der vinder terræn. Et overdrevet højt og kort skridt, der minder om hackneytrav, er en fejl, selv om det kan se elegant ud. I galop skal racen vise myndens hurtighed og spændstighed.

Pelsen skal være kort, silkeblød og fin over hele kroppen uden faner. Ifølge FCI-standarden er kun ensfarvet sort, grå eller isabellafarvet i forskellige nuancer godkendt. Hvidt tolereres kun på bryst og poter. Rødt, tigret og andre aftegninger er derfor ikke standardfarver i Sverige, selv om andre registre eller dagligdags farvenavne kan skabe forvirring.

Pelsplejen er enkel og udføres efter behov. Tør snavs af, fjern løse hår med en blød børste eller plejehandske, og bad hunden, når den er beskidt. Kontrollér samtidig hud, kløer, trædepuder, ører og mund.

Den fine pels isolerer dårligt mod vind og regn. Et velsiddende dækken kan gøre gåturen mere behagelig i dårligt vejr, men der findes ingen meningsfuld temperaturgrænse, som passer til alle hunde. Hold øje med rysten, en anspændt krop, modvilje mod at bevæge sig eller forsøg på at søge læ. Tag tøjet af eller tilpas det, hvis hunden får det varmt, når tempoet stiger.

## Temperament og personlighed

Italiensk mynde skal være livlig, hengiven og føjelig, og mange søger tæt kontakt. Det betyder ikke, at alle er stille, vil sidde på skødet eller kan være alene uden træning. Arv, erfaring og hverdagsmiljø påvirker den enkelte hund.

Racen kan hurtigt skifte mellem hvile og intens leg. En hund, der får lov til at bevæge sig, snuse, lære og hvile uforstyrret, har lettere ved at falde til ro indendørs.

Det svenske BPH- og MH-grundlag er for lille til sikre konklusioner om hele racens mentalitet. Mød derfor forældredyrene og voksne slægtninge. Se, hvordan de kommer sig efter overraskelser, møder ukendte mennesker og kan slappe af.

Med børn betyder samspillet mere end alderen alene. En voksen skal holde opsyn med legen, hunden skal kunne trække sig, og børn må ikke bære den eller forstyrre den, når den sover eller spiser. Hunden kan komme til skade, hvis den tabes, bliver løbet ned eller leger voldsomt med en meget større hund. Tilpas legestilen, og stop, før tempoet bliver ukontrolleret.

Samvær med kat kan fungere efter en rolig, kontrolleret introduktion, men tidligere erfaring er ingen garanti udendørs. Bevægelse kan vække jagtlysten. Fugle, kaniner og små gnavere bør holdes fysisk adskilt. Tilpas låger, snor og separate rum efter hundens faktiske adfærd.

## Træning og motion

Italiensk mynde skal bevæge sig hver dag, have mulighed for at løbe sikkert og træne i korte, sjove pas. Ingen pålidelig minutregel passer alle. Alder, helbred, kondition, vejr, underlag og restitution afgør fordelingen mellem gåture, leg og fri bevægelse.

Raceklubbens avlsstrategi fremhæver lange gåture, varieret træning og sikkert friløb. I et indhegnet område kan hunden skifte tempo uden de risici fra trafik og vildt, som findes i åbent terræn. Kontrollér hegn, låger og underlag. Træn indkald og at hunden frivilligt søger kontakt, men forvent ikke, at det fjerner jagtreaktionen.

Hvalpen har brug for en balance mellem belastning og beskyttelse. Raceklubbens strategi anbefaler tidlig bevægelse på varierede underlag og sikker fri aktivitet for at opbygge muskler og knogler. Lad hvalpen bevæge sig i sit eget tempo på underlag med godt fodfæste. Forebyg fald fra høje møbler, dårlige landinger på glatte gulve og sammenstød med større hunde. Introducér trapper, spring og hundesport gradvist, efterhånden som kropskontrollen udvikles.

Træn belønningsbaseret i korte pas. At gå pænt i snor, rolig håndtering af poter og mund, at vente ved døre og at have et trygt hvilested er særlig værdifulde færdigheder i hverdagen.

I koldt eller vådt vejr kan dækken og flere kortere ture fungere bedre end en tur, hvor hunden bliver stiv af kulde. Vælg ruter med læ, og supplér med næsearbejde indendørs. Hvis hunden halter, aflaster et ben eller pludselig ikke vil bevæge sig, skal aktiviteten stoppes, og hunden vurderes af en dyrlæge.

## Sundhed

Italiensk mynde er ikke omfattet af et særligt sundhedsprogram i Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026. Det betyder ikke, at sundhedsundersøgelser er uden værdi. Racens gældende svenske avlsstrategi anbefaler øjenundersøgelse af forældredyr før parring. Den opfordrer også til officiel patellaundersøgelse, og at en dyrlæge lytter på hjertet før avl. Regelmæssig tandpleje er et prioriteret område.

Ejerundersøgelser, forsikringsstatistik og veterinære data indsamler oplysninger på forskellige måder, og flere svenske datagrundlag er små. De giver ikke en sikker individuel risiko. Øjne, tænder, knæskaller og brud på spoleben og albueben er alligevel relevante spørgsmål, fordi de går igen i materialet.

Det er vigtigt at skelne mellem to typer tandproblemer. Regelmæssig mundpleje og kontrol hos dyrlægen hjælper med at forebygge almindelig paradentose. Familiær emaljehypoplasi, FEH, er derimod en recessivt arvelig emaljefejl knyttet til ENAM-genet. Den kan give fordybninger, misfarvning og unormal tandform. UC Davis understreger, at FEH-varianten ikke er forbundet med paradentose; et DNA-resultat erstatter derfor ikke tandpleje.

Internationalt findes genetiske risikovurderinger for primært snævervinkelglaukom, PCAG, og progressiv retinal atrofi, PRA. De giver ikke enkle svar på, om hunden er fri eller vil blive syg. PCAG-testen handler om to forbundne risikovarianter, som blev fundet hos mange, men ikke alle, syge hunde i undersøgelsen. PRA-resultatet sammenvejer fem risikoområder, og andre genetiske former kan findes. Testene er ikke svenske registreringskrav og erstatter ikke en øjenundersøgelse.

Små hvalpe kan springe ned fra højder, før de kan kontrollere landingen, og det svenske materiale nævner underarmsbrud. Brug skridsikre gulve, kontrolleret leg og beskyttelse mod høje fald. Hold ikke en sund hvalp i ro; varieret, sikker bevægelse opbygger kroppen.

Bed opdrætteren om at vise undersøgelses- og testresultaterne og forklare, hvordan de indgik i planlægningen af parringen. Spørg også til tand-, øjen-, knæ- og hjertesundhed og til brud hos nære slægtninge. “Sundhedstestet” er ikke nok; bed om testens navn, dato, resultat og begrænsninger.

## Historie og oprindelse

Racestandarden beskriver en vej fra små mynder ved faraoernes hof, via Grækenland, til Italien i begyndelsen af det femte århundrede før vores tidsregning. Den siger også, at racens vigtigste udvikling fandt sted ved renæssancens hoffer. Det er den officielle historieskrivning, ikke bevis for en ubrudt moderne stamtavle eller alle senere kongelige anekdoter.

Svenska Kennelklubben beskriver jagt på småvildt som en historisk opgave og videre udvikling i Italien, Tyskland og Østrig. Rollen som selskabshund og myndeegenskaberne hænger sammen: hurtig reaktion, jagt udløst af synsindtryk og evnen til at galopere er bevaret.

I FCI-standarden er Italien oprindelsesland, og racen hører til mynderne, ikke dværg- og selskabshundene. Vurdér derfor dens behov som en lille myndes behov, selv om den gerne hviler tæt på familien.

## At leve med racen

Italiensk mynde kan trives i en lejlighed, hvis den let kan luftes, bevæger sig hver dag, kan løbe sikkert og får lov til at hvile uforstyrret. Rutinerne er vigtigere end boligens størrelse. Glatte gulve, ukontrollerede spring og lange dage alene bliver ikke egnede, blot fordi hunden er lille.

Det at være alene skal trænes gradvist. Begynd, når hunden er luftet og rolig, gå fra den i kort tid, og øg først, når den kan hvile. Et kamera kan vise adfærden, men en hund til er ingen sikker løsning. Hvis hunden gør, hyler, ødelægger ting eller ikke kan tage imod mad, skal træningen gå et skridt tilbage; søg professionel hjælp ved tydelige problemer.

Renlighed er et træningsspørgsmål, ikke en dokumenteret racefejl. Giv hyppige muligheder efter søvn, mad og leg, gå med ud, og beløn. Beskyttelse mod vejret kan hjælpe, men regelmæssige muligheder og opsyn er vigtigere end et særligt indendørs toilet.

Læg tæpper, hvor hunden glider, giv den et uforstyrret hvilested, og forebyg usikre høje spring. Lad den samtidig udforske underlag og bruge kroppen. Børn og større hunde kræver opsyn; katte kræver langsom introduktion og mulighed for adskillelse.

Inden du køber hvalp, bør opdrætteren kunne give klare svar på følgende:

- Hvornår blev forældrenes øjne undersøgt, og hvad var resultaterne?
- Findes der officielle resultater fra patellaundersøgelser, og har en dyrlæge lyttet på hjertet før avl?
- Er FEH-, PCAG- eller PRA-risikopaneler anvendt, og hvordan skal netop disse resultater fortolkes?
- Hvordan er tandsundheden, og hvad ved man om brud, øjenproblemer og knæproblemer hos nære og ældre slægtninge?
- Hvordan opfører forældredyrene sig med nye mennesker, underlag, håndtering, hvile og korte perioder alene?
- Hvordan har hvalpene fået mulighed for at udvikle balance, muskler, tryghed i forskellige miljøer og hverdagsrutiner?

Et godt match kræver, at du værdsætter myndens hurtighed og følsomhed, kan støtte en sikker fysisk udvikling og vil træne hverdagen trin for trin. Så kan italiensk mynde være både en nær ledsager og en aktiv, velfungerende lille hund.

Italiensk mynde

The Italian Greyhound Club (UK)

Italiensk mynde er en lille, spinkel mynde med kort, letplejet pels, der fælder minimalt, og en elegant bevægelse. Den er kærlig, følsom og meget menneskeorienteret, knytter stærke bånd, har brug for varme, blid og venlig træning, moderat motion med sikre spurter samt nænsom håndtering for at beskytte dens sarte ben.

Skogsville’s

## Kort fortalt

Pomeranian er den mindste størrelsesvariant af tysk spids: en meget lille, men livlig selskabshund med tæt dobbeltpels, stor årvågenhed og ofte let til gøen. Den passer bedst til den, der vil træne og aktivere en rigtig hund i lille format, ikke til den, der hovedsageligt ønsker en hund, som skal bæres.

- **Race og oprindelse:** tysk spids, pomeranian/zwergspitz, med oprindelse i Tyskland og senere videreudvikling i England
- **Størrelse:** normalt 18–23 cm i skulderhøjde og omkring 2–3 kg; racestandarden angiver 21 cm med tilladt variation og siger, at vægten skal passe til hundens størrelse
- **Forventet levetid:** cirka 12–16 år er en vejledning, ikke et løfte for den enkelte hund
- **Temperament:** ofte opmærksom, glad, hengiven og lærenem, men individ, opvækst og hverdag har stor betydning
- **Aktivering:** daglige gåture, næsearbejde og korte træningspas med tid til ro og restitution
- **Pelspleje:** en grundig gennemgang cirka hver anden uge og oftere i fældeperioder
- **Vær opmærksom på:** gøen, tandpleje, patellastatus og sikker håndtering omkring små børn og betydeligt større hunde

“Teacup Pomeranian” og “mini Pomeranian” er ikke selvstændige, anerkendte størrelsesvarianter. Det er markedsføringsord, som ikke giver en sikrere prognose for voksenstørrelse, sundhed eller temperament. Den officielle variant hedder Pomeranian eller Zwergspitz. Vurder derfor forældrene, voksne slægtninge, sundhedsoplysninger og opdrætterens avlsmål i stedet for at stole på en salgsbetegnelse.

## Udseende og pels

Pomeranian er kompakt og kvadratisk bygget med et lille, spidst hoved, små opretstående ører og en fyldig hale, der bæres højt over ryggen. Den store pels giver hunden en rundere silhuet end kroppen under pelsen.

Racen har dobbeltpels. Dækhårene skal være lange, lige og stå ud fra kroppen, mens underulden er kort, tæt og blød. Pelsen danner en tydelig krave omkring halsen, bukser på bagbenene og en busket hale. Standarden beskriver en naturlig pels, som ikke skal se formklippet ud. Anerkendte farver omfatter blandt andet hvid, sort, brun, orange og gråschatteret samt flere andre definerede farver og kombinationer.

En grundig gennemgang cirka hver anden uge er et godt udgangspunkt ifølge Svenska Kennelklubben, men mange hunde har brug for hyppigere børstning, når de fælder. Arbejd pelsen igennem helt ned til huden i stedet for blot at glatte overfladen. Øg plejen, så snart små filtringer begynder at dannes. Hyppigheden skal følge hundens pels, årstiden og hverdagen; én fast plan passer ikke til alle individer.

Pelsens kvalitet er vigtigere end størst mulig fylde. En korrekt dobbeltpels indeholder både dækhår og underuld. Meget underuld kombineret med manglende dækhår er et kendt problem i racen og kan gøre pelsen vanskelig at pleje. Når du møder en opdrætter, er det derfor nyttigt at se voksne hunde og ikke kun hvalpens bløde hvalpepels.

## Temperament og personlighed

Pomeranian er ofte opmærksom, livlig og stærkt knyttet til sine mennesker. Racestandarden beskriver en glad, hengiven og lærenem hund uden udpræget jagtlyst, men det er et avlsideal og ingen garanti for, hvordan hvert individ fungerer med fremmede, børn eller andre dyr.

Spidshundens årvågenhed gør, at den hurtigt kan reagere på lyde, bevægelse uden for vinduet eller nogen, der kommer til døren. Gøen har baggrund i racens rolle som vagthund. Målet behøver derfor ikke være en hund, der aldrig siger til, men en hund, som kan stoppe, søge støtte hos sin fører og falde til ro igen. Begræns muligheden for at øve lange perioder med gøen, beløn pauser og træn en rolig rutine i situationer, der plejer at udløse gøen.

Socialisering er værdifuld, men lover ikke et bestemt temperament. Lad hvalpen møde mennesker, miljøer og stabile hunde i et tempo, hvor den stadig kan tænke, søge kontakt og komme sig. Mere eksponering er ikke nødvendigvis bedre, hvis hunden bliver overvældet.

En BPH-adfærdsbeskrivelse kan vise, hvordan den beskrevne hund reagerede i standardiserede øvelser, men resultatet er ikke bestået eller ikke bestået og forudsiger ikke alt. Datagrundlaget for Pomeranian er desuden begrænset. Se et eventuelt BPH-resultat sammen med forældrenes adfærd i hverdagen og det, opdrætteren kan fortælle om voksne slægtninge.

## Træning og motion

Pomeranian har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, men der findes ikke et universelt antal minutter, som passer til alle hunde. En god hverdag kombinerer gåture i hundens tempo med næsearbejde, samarbejde, leg og uforstyrret hvile. Vurder balancen ud fra hundens huld, bevægelser, koncentration og evne til at falde til ro, ikke kun hvor langt den har gået.

Racen kan have glæde af nosework, rallylydighed og agility, når opgaverne og omgivelserne tilpasses hundens størrelse og erfaring. Kontaktøvelser, indkald, tricks og søg efter mad eller genstande giver også meningsfuld aktivering. Lad hundens engagement styre længden på træningspassene i stedet for en fast plan på fem eller ti minutter.

Belønningsbaseret træning hjælper hunden med at forstå, hvad der kan betale sig, uden at gøre den mere usikker. Prioritér dette tidligt:

- rolig håndtering af poter, mund og pels
- kontakt og indkald, selv når noget bevæger sig eller laver en lyd
- at kunne trække sig og hvile
- en indlært pause, efter at hunden har bemærket en lyd
- tryghed på forskellige underlag og under transport i hverdagen

Den lille krop kræver sikkerhed, ikke inaktivitet. Løft hunden, når situationen reelt indebærer en risiko, men lad den også gå, snuse og løse enkle opgaver selv. Forebyg fald fra møbler eller arme, og stop voldsom leg med betydeligt større hunde, før størrelsesforskellen bliver et problem.

## Sundhed

Ved køb af hvalp i Sverige er forældrenes registrerede patellastatus, oplysninger om tænder og bid samt information om pelsproblemer hos voksne slægtninge særligt nyttige. Identificerede hunde, registrerede resultater og åbne svar fortæller mere end en lang liste over mulige sygdomme.

Patellaluksation forekommer hos Pomeranian og andre små hunderacer. I Sverige er patellaundersøgelse ikke et obligatorisk sundhedsprogram for racen, men den svenske raceklub, Pomeranianklubben, anbefaler, at avlshunde undersøges. Klubben anbefaler, at hunde med grad 2 eller 3 ikke bruges i avl, og at grad 1 kun kombineres med grad 0. Det er en avlsanbefaling, ikke en garanti for hvalpens fremtidige sundhed.

Bed om forældrenes registrerede navne eller registreringsnumre, og kontrollér resultaterne i Svenska Kennelklubbens databaser Hunddata eller Avelsdata. Kontrollér hundens identitet, undersøgelsesdato og status for begge forældre. Formuleringen “forældrene er testet” er ikke nok, hvis identitet og resultat ikke kan spores.

Hårtab omtales nogle gange som “black skin disease”, BSD eller alopecia X. Racens gældende svenske avlsstrategi understreger, at BSD hverken er en sygdom i sig selv eller en videnskabelig diagnose, men en dagligdags samlebetegnelse for flere tilstande, der kan give pelstab. Uforklarligt hårtab kræver derfor en veterinærvurdering. Spørg, hvordan pelsen har udviklet sig hos forældrene og ældre slægtninge, men kræv ikke sikre løfter om arvelighed, når årsagerne er uklare.

Tænder, kæber og bid er også vigtige i racen. Væn hvalpen til at få undersøgt munden, og begynd tidligt med tandbørstning; tænderne bør helst børstes dagligt. Søg hjælp, hvis hunden har smerter, svært ved at spise, eller hvis biddet ser ud til at skade blødt væv i munden.

## Historie og oprindelse

Pomeranian har sin oprindelse i Tyskland og tilhører familien tysk spids. Zwergspitz betyder dværgspids, mens Pomeranian er det internationalt kendte navn på den samme officielle størrelsesvariant.

Racens moderne type blev videreudviklet i England. Her blev Pomeranian Club stiftet i 1891, og en tidlig racestandard blev udarbejdet. Den dokumenterede historie opsummeres derfor bedst som en tysk spidsbaggrund med vigtig videreudvikling i England, ikke som en sikker og ubrudt fortælling om én bestemt forhistorisk hundetype.

Racens tidligere rolle som vagthund er med til at forklare nutidens årvågenhed og tendens til at gø. I dag holdes Pomeranian først og fremmest som selskabshund, men den har bevaret spidshundens årvågenhed og nyder ofte opgaver, hvor den får lov til at samarbejde og bruge næsen.

## At leve med racen

Pomeranian kan fungere med børn, andre dyr og i lejlighed, men kun når de voksne tilpasser omgivelserne til en meget lille, opmærksom hund. Hverken racenavnet eller tidlig socialisering gør samspillet automatisk sikkert.

Små børn og hunde skal altid have en voksen i nærheden. Barnet bør sidde ned under kontakten, lade hunden gå væk og aldrig bære den uden hjælp. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested. En Pomeranian er ikke et legetøj, og et fald fra nogens arme eller et højt møbel kan få alvorlige følger, selv om racen er livlig og robust i forhold til sin størrelse.

Med andre hunde er kontrollerede møder vigtigere end mange møder. Vælg rolige individer, træn rolig kontakt på afstand, og stop ulige fysisk leg. En kat bør introduceres gradvist, gerne først via duft og en barriere. Katten skal have sin egen flugtvej, og jagt må ikke blive en indlært adfærd. Lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet er stabilt.

Det kan fungere at bo i lejlighed, når hunden får aktivitet udendørs og kan slappe af indendørs. Den afgørende udfordring er ofte lyd, ikke boligens størrelse. I en ejendom, hvor lyden let breder sig, skal ejeren forebygge vagtadfærd ved vinduer og døre, træne rolige rutiner og tage hensyn til naboerne.

Pomeranian beskrives ofte som stærkt knyttet til sine mennesker og bør gradvist lære at være alene. En hvalp kan ikke efterlades alene fra begyndelsen. Start med meget korte perioder i trygge omgivelser, og øg kun, mens hunden forbliver rolig. Hvis den begynder at gø vedvarende, gå uroligt omkring, kradse eller ikke kan falde til ro, er øvelsen blevet for svær og skal gøres lettere.

Før du køber hvalp, bør du kontrollere mere end farve og lovet voksenvægt:

- mød tæven og gerne andre voksne slægtninge
- spørg, hvordan de reagerer på lyde, fremmede, håndtering og hvile
- kontrollér begge forældres identitet og patellaresultat
- spørg om tænder, bid og vedvarende pelstab i familien
- bed opdrætteren forklare målet med kombinationen, og hvordan tidligere afkom har udviklet sig
- afvis salgsargumenter, der gør “teacup” eller “mini” til en sundhedsgaranti

Et godt match er en Pomeranian med et forventet temperament og plejebehov, der passer til din hverdag, fra en opdrætter, som viser dokumentation, kender sine voksne hunde og kan tale lige så åbent om variation og risici som om racens charme.

Pomeranian

Deutscher Spitz Club (Germany)

Lille, rævelignende spidshund med fyldig, dobbelt pels i mange farver. Med en vægt på 2–3,5 kg er Pomeranians livlige, årvågne og meget menneskeorienterede selskabshunde, som også er gode vagthunde. De har brug for regelmæssig pelspleje, blid og positiv træning, daglige gåture, hjernetræning, tandpleje og beskyttelse af deres små led.

Jungleland

## Kort fortalt

- Lagotto romagnolo er en italiensk trøffelhund i racegruppe 8 med rødder som vandapporterende hund i Romagna.
- Racen er lille til mellemstor, robust og næsten kvadratisk. Hanhunde er 43–48 cm høje og vejer 13–16 kg; tæver er 41–46 cm og vejer 11–14 kg.
- En lagotto har brug for både daglig bevægelse og opgaver til næsen. Søg, spor, nose work og anden træning med fokus på samarbejde passer til racens baggrund som brugshund.
- Raceidealet er en lærenem, entusiastisk og hengiven hund, men social tryghed, lydfølsomhed og interesse for fremmede varierer fra hund til hund.
- Den tætte, krøllede pels vokser løbende og skal klippes, kontrolleres og redes ud, før den filtrer. Racen er ikke allergifri.
- Købere af en svenskopdrættet hvalp bør skelne mellem Svenska Kennelklubbens registreringskrav og raceklubbens mere omfattende avlsanbefalinger.

## Udseende og pels

Lagotto romagnolo er en kompakt hund med et robust, rustikt udtryk og en krop, der er næsten lige så lang, som den er høj. Voksenstørrelsen er lidt forskellig for de to køn: Hanhunde skal have en skulderhøjde på 43–48 cm og veje 13–16 kg, mens tæver skal være 41–46 cm og veje 11–14 kg. Det giver en smidig brugshund, som hverken bør virke tung eller overdrevent spinkel.

Den krøllede pels er racens tydeligste kendetegn. Den skal være tæt og ulden med synlig underuld og grovere krøller yderst. De tilladte farver omfatter offwhite, hvid med brune eller orange aftegninger, orange- og brunskimlet samt ensfarvet brun eller orange med eller uden hvidt. Tan-aftegninger kan forekomme. Sort er ikke en godkendt farve.

Pelsen vokser gennem hele hundens liv og kan filtre sammen, hvis den ikke bliver passet. Kontrollér derfor huden, og gennemgå de steder, hvor der let opstår knuder, især bag ørerne, i armhulerne og under sele eller halsbånd. Red ud eller klip, før knuderne bliver stramme, og tilpas intervallet efter pelskvalitet, årstid, badning og den tid, hunden færdes i tæt vegetation. Der findes ikke én ugentlig rutine, som passer til alle lagottoer.

Racestandarden beskriver en naturlig og funktionel klipning, der følger kroppens konturer; pelsen skal ikke formes som på en puddel. Til udstilling angives højst cirka fire centimeter på kroppen, mens pelsen på hovedet må være længere uden at dække øjnene. For en familiehund er pelsens faktiske tilstand vigtigere end en dato i kalenderen: Hunden skal kunne se og bevæge sig frit, huden skal være nem at kontrollere, og pelsen må hverken være sammenfiltret eller fuld af snavs og plantedele. Bed opdrætteren vise, hvordan pelsen i netop den linje skal passes.

Se på og lugt til ørerne regelmæssigt, og rengør det ydre øre efter behov. Kraftig hårvækst kan bidrage til problemer hos nogle hunde, men rutinemæssig plukning er ikke automatisk det rigtige for alle. Dårlig lugt, brunt sekret, rødme, ømhed eller gentagne hovedrystelser er grund til at kontakte en dyrlæge.

Lagotto omtales af og til som allergivenlig, fordi løse hår ikke ses på samme måde som hos mange fældende racer. Det er misvisende. Hundeallergener findes først og fremmest i hud og spyt, mængden varierer også mellem hunde af samme race, og ingen hunderace er allergifri.

## Temperament og personlighed

Ifølge raceidealet skal en lagotto være føjelig, omgængelig, entusiastisk, lærenem og meget hengiven over for sin ejer. Den arbejder gerne tæt sammen med mennesker, bruger næsen vedholdende og kan give lyd, når noget afviger, uden at være avlet som vagthund. I det rette hjem bliver den ofte en engageret følgesvend, der vil lave noget sammen med familien frem for blot at motionere på egen hånd.

Raceidealet er dog ingen garanti for, at alle hunde opfører sig ens. Svenske BPH-adfærdsbeskrivelser viser stor variation i den måde, lagottoer hilser på ukendte mennesker. Mange tager kun lidt kontakt, og der er også forskel på uro, nysgerrighed og den tid, hunden skal bruge på at falde til ro efter noget uventet. At være reserveret er ikke nødvendigvis det samme som at være bange, men en hund, der ofte bliver usikker, har brug for afstand og støtte frem for tvungne hilsener.

For en hvalpekøber er mentaliteten i familien derfor lige så vigtig som en generel racebeskrivelse. Mød tæven sammen med hvalpene, spørg, hvordan forældre og nære slægtninge reagerer på gæster, lyde og nye miljøer, og bed om at se eventuelle BPH-resultater. BPH beskriver adfærd; det er ikke en prøve, som hunden består eller dumper.

En lagotto kan leve fint med børn, andre hunde og katte, men racenavnet alene er ingen garanti. Rolige introduktioner fra begyndelsen og den enkelte hunds erfaringer spiller en stor rolle. En voksen skal altid være til stede sammen med små børn, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Jagtlege og møder med små dyr kræver samme omtanke som hos andre hunde.

## Træning og motion

Lagotto romagnolo har brug for et aktivt liv, hvor næsearbejde har en tydelig plads. Racen blev udviklet til at søge selvstændigt i samarbejde med en fører, og mange hunde trives med nose work, søg efter personer eller genstande, spor, lydighed, rallylydighed og agility. Man behøver dog hverken at konkurrere eller lede efter ægte trøfler for at dække behovet.

Planlæg en hverdag med ture i forskellige miljøer, tid til at undersøge dufte og korte opgaver, der kræver koncentration. Et enkelt søg efter gemte genstande eller godbidder kan være værdifuldt, men næsearbejde erstatter ikke bevægelse, social kontakt, hvile eller almindelig hverdagstræning. Faste råd i minutter eller timer siger mindre end hundens adfærd: Et passende niveau giver arbejdsglæde ude og evne til at falde til ro hjemme uden vedvarende rastløshed eller gentagen overbelastning.

Træn indkald tidligt, og beløn kontakt, også når omgivelserne frister. Racens tidligere jagtinstinkt er dæmpet gennem avl, men det er ikke forsvundet hos alle hunde; ældre raceundersøgelser fandt interesse for vildt hos et mindretal. Brug derfor en lang line eller et indhegnet område, indtil indkaldet fungerer i det miljø, hvor hunden skal gå løs.

Lad også aktiviteter veksle med ro. En lagotto, som hele tiden får mere fart og spænding, lærer ikke automatisk at hvile. Korte, tydelige træningspas, forudsigelige pauser og belønningsbaseret indlæring gør det lettere at udvikle både samarbejde og selvkontrol. Tilpas motionen efter alder, helbred og dagsform, især mens hvalpen vokser og efter sygdom eller skade.

## Sundhed

Det vigtigste for en lagottokøber er at kontrollere dokumenterede resultater og sundhedshistorikken i hundens familie frem for blot at sætte kryds ved en lang liste over test. I Sverige er racen omfattet af Svenska Kennelklubbens sundhedsprogram for hoftedysplasi. Begge forældredyr skal have officiel HD-status før parring, hvis afkommet skal kunne registreres efter reglerne.

Raceklubben går længere i sine avlsanbefalinger. Den anbefaler blandt andet et foreløbigt kuldindeks på mindst 98, at hunde uden svensk HD-indeks har HD A eller B, og at hunde med HD D eller E ikke bruges i avl. Det er vigtigt at spørge ind til, men det bør beskrives som klubbens anbefalinger og ikke blandes sammen med det formelle krav om kendt status.

Øjensygdomme forekommer i racen. Raceklubben anbefaler derfor, at avlshunde har en officiel øjenattest registreret hos Svenska Kennelklubben, som ikke er mere end et år gammel ved parringen. Bed om at se dato og resultat frem for blot at få at vide, at hunden er “testet”.

Der findes også DNA-test for de recessivt nedarvede tilstande BFJE, også kaldet benign familiær juvenil epilepsi, og lagotto storage disease, LSD. Raceklubben anbefaler kendt status, og at en bærer kun parres med en genetisk fri hund. Ordene fri, bærer og afficeret gælder den variant, der er testet. En bærer er ikke automatisk syg, og et frit resultat bekræfter ikke, at hunden er fri for alle andre sygdomme. Spørg derfor både efter testresultater og efter tilbagevendende øre-, hud-, mave-, øjen- eller neurologiske problemer hos nære slægtninge.

Ørerne kræver løbende opmærksomhed, fordi nogle hunde får problemer. Kontrollér dem i forbindelse med pelsplejen, og kontakt dyrlægen ved tydelig lugt, sekret, rødme, smerte eller hovedrystelser. Betragt ikke et tilbagevendende problem som et spørgsmål om klipning eller rengøring alene.

## Historie og oprindelse

Lagotto romagnolo kommer fra Romagna i det nordøstlige Italien. Navnet har forbindelse til vand, og hundene arbejdede oprindeligt som vandapporterende hunde i de lavtliggende vådområder omkring Comacchio og Ravenna. Den tætte pels, arbejdslysten og næsen var nyttige egenskaber i det miljø.

Da store vådområder blev drænet og omdannet til landbrugsjord, ændrede hundenes arbejde sig. Lagottoens søgeevne blev i stedet brugt til trøffelsøg på markerne og i bakkerne i Romagna. I dag angiver racestandarden trøffelhund som anvendelsesområde, mens placeringen i racegruppe 8 minder om baggrunden blandt vandhundene.

Efter anden verdenskrig faldt antallet af hunde kraftigt, men et bevaringsarbejde tog fart i 1970'erne. FCI anerkendte racen i 1995. Samme år kom de første dokumenterede importer til Sverige, de første svenske kuld blev født i 1996, og Svenska Lagotto Romagnoloklubben blev stiftet i 2000.

## At leve med racen

Lagotto romagnolo passer bedst til den, der vil kombinere hundelivet med daglig aktivitet, næsearbejde og regelmæssig pelspleje. Den håndterbare størrelse gør, at racen kan bo i lejlighed, men boligens størrelse erstatter ikke tid ude, træning og muligheden for at falde til ro. I en lydt ejendom bør man desuden begynde tidligt med at træne ro omkring lyde i opgangen eller uden for døren.

Alenetid skal indlæres i små trin, når hunden føler sig tryg i hjemmet. En lille hvalp kan ikke være alene fra begyndelsen, og voksne hunde er meget forskellige, når det gælder at klare nogle timer. Øg først tiden, når hunden kan hvile roligt; vedvarende piben, vandren, ødelæggelser eller stress betyder, at planen skal justeres, og nogle gange at man bør søge hjælp.

Før et hvalpekøb er en konkret tjekliste mere nyttig end løfter om, at racen “passer til alle”:

- Mød tæven, og spørg til adfærd i hverdagen, frygt, evnen til at falde til ro igen og eventuelle BPH-resultater i familien.
- Kontrollér forældrenes officielle HD-resultater, og hvordan kombinationen forholder sig til raceklubbens anbefaling om indeks.
- Bed om at se aktuelle øjenresultater og DNA-status for BFJE og LSD sammen med en forklaring på, hvordan kombinationen er planlagt.
- Spørg til tilbagevendende sundhedsproblemer hos forældre, søskende og tidligere afkom, ikke kun til registrerede testresultater.
- Bed opdrætteren vise pels- og ørepleje i praksis, og regn med, at klipning er en livslang rutine.

For en førstegangsejer kan lagotto være et godt valg, hvis der er tid til og interesse for træning, pelspleje og at lære at aflæse hundens signaler. Racen er mindre velegnet til den, der først og fremmest søger en hund, som kræver minimal pelspleje og nøjes med den samme korte tur hver dag, eller som regelmæssigt skal være alene gennem lange arbejdsdage.

Lagotto romagnolo

The Swedish Lagotto Club

The Norwegian Lagotto Club

The Danish Kennel Club

The Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Middelstor italiensk vand- og trøffelhund med kraftig kropsbygning og tæt, krøllet, næsten fældefri pels, som kræver regelmæssig pelspleje. Kærlig, sensitiv og meget menneskeorienteret, lærenem og trives særligt godt med næsearbejde, mentale udfordringer og et aktivt friluftsliv sammen med familien.

Rowntree

## Kort fortalt

- Sanktbernhardshund er en schweizisk kæmperace, der i dag hovedsageligt holdes som selskabs-, vagt- og gårdhund. Racen bruges også til spor- og eftersøgningsarbejde.
- Ifølge racestandarden skal hanner være 70–90 cm i skulderhøjde og tæver 65–80 cm. Svenska Kennelklubben angiver cirka 60–100 kg som en grov rettesnor, men vægten står ikke i selve racestandarden.
- Racen findes i en kort- og en langhåret variant. Begge har rigelig underuld.
- Racestandarden beskriver temperamentet som venligt, vagtsomt og roligt til livligt. Det er et ideal, ikke en garanti for det enkelte individ.
- Den store krop påvirker hele hverdagen: plads, transport, træning, foder og dyrlægebehandling kræver mere planlægning end med en mindre hund.

## Udseende og pels

Sanktbernhardshunden skal være stor og kraftfuld, men samtidig harmonisk og bevægelig. Standarden angiver en maksimal skulderhøjde på 90 cm for hanner og 80 cm for tæver, men en højere hund kan accepteres, hvis helheden er velproportioneret og bevægelserne korrekte. Det betyder ikke, at racen er uden maksimummål, eller at den størst mulige hund er idealet. Når du møder voksne hunde, bør du derfor se efter, om de bærer deres vægt ubesværet og bevæger sig stabilt og frit.

Den korthårede variant har tæt, blankt og tilliggende dækhår med rigelig underuld. Den langhårede har lige, mellemlangt dækhår, også med rigelig underuld. Pelsen kan være let bølget over kryds og hofter og danner faner på benene. Grundfarven er hvid med røde aftegninger eller en rød kappe over ryg og flanker. Nuancerne kan gå fra klar til mørkerød, og en mørk maske er ønskelig.

Pelsplejen bør tilpasses pelstypen og pelsens faktiske tilstand. Den langhårede variant skal børstes grundigt mindst én gang om ugen for at undgå filtre, og oftere når underulden løsner sig, eller pelsen er blevet våd og snavset. Den korte pels skal også gennemgås, så løs underuld, hudforandringer og ømme områder bliver opdaget. Vær især opmærksom på tætte partier og steder, hvor halsbånd eller sele ligger ind mod huden. Bad hunden, når den faktisk er beskidt, i stedet for at følge en fast plan.

Nogle individer savler meget, mens andre savler betydeligt mindre. Mød derfor voksne slægtninge, hvis mængden af savl har betydning for dit racevalg. Et håndklæde ved vandskålen er som regel mere realistisk end at forvente en hund, der altid er tør om munden.

## Temperament og personlighed

En racetypisk sanktbernhardshund skal være venlig og vagtsom med et temperament, der kan spænde fra roligt til forholdsvis livligt. Svenska Kennelklubben beskriver racen som harmonisk og familieorienteret, men betegnelsen “barnepigehund” er misvisende. Ingen hund bør forventes at tåle, at børn klatrer på den, giver hårde kram eller forstyrrer den, mens den spiser eller hviler.

Omkring børn er hundens størrelse lige så vigtig som dens temperament. En ansvarlig voksen skal altid styre samværet, lære barnet at lade hunden gå væk og forhindre voldsom leg, hvor nogen kan blive væltet. Et roligt individ kan fungere rigtig godt i en børnefamilie, men vurder den konkrete hund frem for kun at stole på racens ry.

Den samme forsigtighed er nødvendig omkring andre hunde og katte. Racestandarden lover ikke, at hunden kan bo sammen med andre dyrearter. Lad dyrene mødes under kontrollerede forhold, giv dem separate hvilepladser, og afbryd leg, der bliver for fysisk. Selv venlig leg kan være risikabel for en lille hund eller kat på grund af størrelsesforskellen. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene reagerer på fremmede hunde, gæster, håndtering og uventede lyde. Det fortæller mere end generelle påstande om, at racen altid er social, stille eller beskyttende.

## Træning og motion

Træningen bør begynde, mens sanktbernhardshunden stadig er fysisk håndterbar. Prioritér at gå med løs line, hilse roligt med alle fire poter på jorden, komme når du kalder og kunne vente. Væn også hvalpen til, at du ser den i munden, rører ved poterne og undersøger kroppen. Tidlig socialisering, linetræning og hvalpehold er særligt værdifuldt for en hund, der bliver så stor. Træn i små trin, og beløn den rolige adfærd, du gerne vil se igen.

Racen har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, men et bestemt antal minutter passer ikke til alle. Hvor lange og krævende gåture, søgeopgaver og sportræning bør være, afhænger af hundens alder, helbred og kondition samt af vejret. Et roligt tempo betyder ikke, at hunden kan undvære bevægelse. God muskulatur og sikre hverdagsvaner er vigtige for en så tung krop.

Hvalpen vokser hurtigt. Svenska Kennelklubben anbefaler at undgå lange gåture det første år. Lad i stedet hvalpen bevæge sig i kortere omgange, opleve forskellige miljøer og hvile mellem aktiviteterne. Øg længde og sværhedsgrad gradvist ud fra den enkelte hunds udvikling, ikke en fast alder, der forventes at passe alle.

Vær ekstra forsigtig i varmt vejr, da hunde med tyk pels kan være mere følsomme over for varme. Læg motionen på køligere tidspunkter af dagen, sørg for vand, og stop hvis hunden bliver ved med at halse, savler usædvanligt meget, får tørre og røde slimhinder, virker forvirret eller bliver svag. Mistanke om hedeslag kræver nedkøling med køligt, ikke iskoldt, vand og hurtig kontakt til en dyrlæge.

## Sundhed

I Sverige bør du især kontrollere ledresultater og sund kropsbygning og kunne genkende tegnene på mavedrejning. Hofteledsdysplasi og albueledsdysplasi, normalt forkortet HD og ED, forekommer i racen. For at et kuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have officiel HD- og ED-status før parring, og officiel HD-røntgen af sanktbernhardshund foretages tidligst ved 18 måneders alder. Kendt status betyder, at et resultat er registreret; det betyder ikke automatisk, at hunden er fri for dysplasi. Bed derfor om at se de konkrete grader og ikke blot få at vide, at forældrene er “testet”. Hunde med ED grad 2 eller 3, klinisk ED eller en tidligere ED-operation er udelukket fra avl efter Svenska Kennelklubbens gældende regler.

Racen er også omfattet af Svenska Kennelklubbens Breed Specific Instructions, BSI. Her fremhæves et overdimensioneret og for tungt hoved, for meget hud i ansigtet, løse læbelommer og øjenlåg, der er løse, for store eller ruller indad. Det giver en kommende ejer konkrete ting at se efter: Øjnene skal se sunde ud, huden må ikke være irriteret, mund og tænder skal fungere, og hunden skal kunne bevæge sig kraftfuldt uden besvær. Et imponerende udseende må aldrig veje tungere end funktion.

Et veterinærstudie har vist øget risiko for mavedrejning hos sanktbernhardshund. Det er en akut, livstruende tilstand, hvor tiden er afgørende. Forsøg på at kaste op uden at der kommer noget, en mave der hurtigt bliver udspilet, uro, hurtig vejrtrækning, mavesmerter og problemer med at lægge sig kræver øjeblikkelig kontakt til dyrlæge. Vent ikke for at se, om symptomerne går over. Ingen enkel rutine i hjemmet kan fjerne risikoen helt. Tal med dyrlægen om den enkelte hunds risiko og mulige forebyggende tiltag.

Den hurtigt voksende hvalp har brug for et foder og en fodermængde, der passer til væksten. Følg opdrætterens og dyrlægens råd, og hold øje med hundens huld og bevægelser over tid i stedet for at forsøge at få hvalpen til at vokse så hurtigt som muligt.

## Historie og oprindelse

Sanktbernhardshundens dokumenterede historie begynder ved Store Sankt Bernhard-passet mellem Schweiz og Italien. Et herberg blev grundlagt der i 1000-tallet. Fra midten af 1600-tallet holdt herberget store bjerghunde til beskyttelse og vagt. Hundene findes afbildet fra 1695 og omtales i herbergets optegnelser fra 1707. Senere fulgte de rejsende og søgte efter mennesker, der var faret vild i sne og tåge.

Barry, der levede fra 1800 til 1814, blev racens mest kendte redningshund og tilskrives mere end 40 redninger i schweiziske historiske fremstillinger. Det er en historisk oplysning, ikke moderne dokumentation af hver enkelt redningsaktion. Den lille tønde med brændevin om halsen hører først og fremmest til billederne og fortællingerne om racen. Oprindelsen er omstridt, og kilder inden for Svenska Kennelklubben beskriver tønden som en myte snarere end udstyr, der blev brugt i virkelige redningsaktioner.

I 1867 begyndte Heinrich Schumacher at føre stambog over sine hunde. Da den schweiziske hundestambog blev åbnet i 1884, var sanktbernhardshunden Leon den første registrering, og den schweiziske raceklub blev stiftet samme år. I 1887 blev racestandarden vedtaget, og sanktbernhardshunden blev officielt erklæret som en schweizisk hunderace. Nutidens hunde lever hovedsageligt som selskabs- og gårdhunde, selv om spor- og eftersøgningsarbejde stadig forbinder dem med historien.

## At leve med racen

At leve med en sanktbernhardshund betyder, at du skal planlægge efter hundens størrelse. En lejlighed er ikke automatisk uegnet, men hunden skal kunne vende sig, hvile og bevæge sig gennem hjemmet, uden at det bliver trangt. Tænk over trapper, en elevator ude af drift, hvordan hunden kommer ind i bilen, og hvordan du kan hjælpe en syg eller ældre hund. Foder, solidt udstyr, transport og dyrlægebehandling koster også ofte mere end for en mindre hund, selv om det ikke er muligt at sætte et fast beløb på.

Regn ikke med, at en sanktbernhardshund kan være alene gennem en hel arbejdsdag. En lille hvalp kan ikke efterlades alene, og en voksen hund skal først gradvist lære at være for sig selv. Begynd med meget korte fravær, når hunden er tryg og faldet til ro, og øg kun tiden, så længe den fortsat er rolig. En voksen hund, der er blevet godt trænet i at være alene hjemme, kan klare nogle timer, men ingen bestemt tidsgrænse passer til alle individer.

Før du køber, bør du kontrollere tre ting:

1. Bed om forældrenes nøjagtige officielle HD- og ED-resultater, og spørg om nære slægtninge har haft led- eller bevægelsesproblemer.
2. Mød helst voksne hunde, og se på temperament, øjne, hud, mund, bevægelser og hvordan de lader sig håndtere — ikke kun størrelse og hovedtype.
3. Lav en realistisk plan for plads, bil, varmt vejr, alenetid, hverdagstræning og hjælp, hvis hunden en dag ikke kan gå uden støtte.

Racen passer bedst til den, der holder af en meget stor hund, men prioriterer funktion, rolige vaner og et fælles hverdagsliv frem for maksimal masse eller romantiske myter om redningshunde.

Sanktbernhardshund

Deutscher Club für Leonberger Hunde (DCLH)

Vétérinaire Santé (France)

Stor, venlig bjerg­hund, udviklet af schweiziske munke til redningstjeneste og selskab. Rolig og hengiven, især over for børn, men meget stor, savlende og fælder en del. Har brug for moderat motion, nøje opmærksomhed på ledproblemer og helbred samt at være en tæt integreret del af familielivet.

Bastängens

## Kort fortalt

Papillon er en lille, livlig og lærenem selskabshund, som ofte passer bedst til den, der vil kombinere nærhed med gåture, træning og aktivering i hverdagen. Racen hører til épagneul nain continental, kontinental dværgspaniel. Papillon har stående ører, mens varianten phalène har hængeører. I Sverige registreres de efter ørestilling, og en hund kan omregistreres, hvis ørerne udvikler sig anderledes end først vurderet.

- **Oprindelse:** Frankrig og Belgien
- **Anvendelse:** selskabshund i FCI-gruppe 9
- **Skulderhøjde:** omkring 28 cm ifølge racestandarden
- **Vægt:** standarden har to vægtklasser. Den større går fra 2,5 til 4,5 kg for hanner og op til 5 kg for tæver. Den anden omfatter hunde under 2,5 kg med 1,5 kg som mindstevægt.
- **Pels:** lang, silkeagtig og uden underuld
- **Aktivitetsniveau:** lille af størrelse, men ofte livlig, arbejdsivrig og interesseret i at lære
- **Levetid:** mange bliver gamle; ifølge Svenska Kennelklubben er 15 år ikke usædvanligt

Målene i en racestandard beskriver et ideal, ikke et løfte om en præcis størrelse hos hver voksen hund. For en kommende ejer er forældrenes størrelse, hundens huld og en sund kropsbygning derfor mere nyttige pejlemærker end et bestemt tal eller et ekstremt lille individ.

## Udseende og pels

Papillon skal være en harmonisk bygget dværghund, som er yndefuld, men samtidig robust. Kroppen er lidt længere end skulderhøjden, og bevægelserne skal være frie, lette og elegante. Det lille format kræver omtanke ved fald og leg med betydeligt større hunde, men racestandarden beskriver ikke papillon som en skrøbelig hund.

De store ører er racens tydeligste kendetegn. Hos papillon står de op og bæres skråt udad, så de minder om en sommerfugls vinger. Phalène har i stedet bevægelige hængeører. Forskellen er altså ørestillingen; begge er varianter af den samme kontinentale dværgspaniel og kan blive født i samme kuld.

Pelsen er enkel, uden underuld, og skal være rigelig, glansfuld og let bølget snarere end krøllet. Den er kort på hovedet og forsiden af benene, men længere over kroppen, på ørerne, brystet, lårene og halen. Hvid er grundfarven, og hvidt skal dominere på krop og ben. De farvede aftegninger kan have forskellige farver, mens læber, øjenrande og næse skal være godt pigmenterede ifølge standarden.

Pelsplejen er som regel overkommelig, hvis man forebygger filtre. Mærk pelsen igennem regelmæssigt, og red især bag ørerne og på lårenes indersider, hvor Svenska Kennelklubben oplyser, at der let kan dannes filtre. Bad hunden, når den er snavset; ingen fast kalender passer alle. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører og hud. Tag udgangspunkt i hundens faktiske pels og hverdag frem for en fast bade- eller klipperutine.

## Temperament og personlighed

Papillon er typisk opmærksom, livlig og hurtig til at lære med en tydelig interesse for mennesker og aktiviteter. Den lille krop rummer ofte mere arbejdslyst, end betegnelsen ”skødehund” antyder. En papillon kan sætte pris på både tæt selskab og opgaver, der kræver koncentration, problemløsning eller kropskontrol.

Racebeskrivelser skal dog ikke læses som en garanti for en bestemt personlighed. Svenska Kennelklubbens BPH-analyse viser stor variation blandt de papilloner, der deltog, blandt andet i hvor intenst de hilser på fremmede, hvor gerne de leger, og hvor nysgerrige de er. Resultaterne gælder de beskrevne hunde og viser først og fremmest, hvorfor individ, slægtslinjer, tidlige erfaringer og fortsat træning har betydning.

Opmærksomheden kan mærkes ved, at hunden hurtigt registrerer lyde, gæster og bevægelse uden for hjemmet. Det behøver ikke at udvikle sig til et stort gøproblem, men det er klogt at belønne ro fra begyndelsen, give hunden en anden opgave ved døren og undgå, at hvert signal fører til ophidselse. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene fungerer i hverdagen, ikke kun hvordan de opfører sig på udstilling eller under træning.

## Træning og motion

Papillon har brug for fysisk bevægelse og mental aktivering hver dag, men der findes ikke ét bestemt antal minutter, som passer alle. En voksen, sund og veltrænet hund kan ofte deltage på overraskende lange ture, mens en hvalp, en ældre hund eller et individ med problemer har brug for en anden belastning. Tilpas efter alder, kondition, vejr og hundens restitution i stedet for at bruge kropsstørrelsen som mål for behovet.

Racen lærer ofte hurtigt, også ting man ikke havde tænkt sig at lære den. Belønningsbaseret træning med tydelige kriterier fungerer godt. Variér hverdagslydighed, næsearbejde, balanceøvelser og små problemløsningsopgaver, og afslut, mens hunden stadig kan koncentrere sig. Agility, lydighed og andre hundesportsgrene kan passe godt, når træningen bygges op gradvist, og underlag, forhindringer og belastning tilpasses hundens størrelse og modenhed.

En lille hund har brug for samme omhu omkring indkald og miljøtræning som en stor. Træn kontakt og tilbagekomst i sikre omgivelser, før hunden får frihed, hvor trafik, vildt eller større hunde kan udgøre en risiko. Træn også hunden i at falde til ro mellem aktiviteter. En papillon, der kun får tempofyldte opgaver, kan blive dygtig til at geare op, men dårligere til at slappe af igen.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben beskriver papillon som en grundlæggende sund og ofte længelevende race, men seriøse sundhedsundersøgelser er stadig vigtige. For svenske hvalpekuld er pap-PRA1 det tydeligste formelle kontrolpunkt. Pap-PRA1 er en arvelig form for progressiv retinal atrofi, PRA, som nedbryder nethinden. Nedarvningen er autosomal recessiv: en bærer har én kopi af genvarianten og bliver ikke syg af netop denne form, mens en genetisk afficeret hund har arvet varianten fra begge forældre.

Svenska Kennelklubbens registreringsregler kræver, at begge forældredyr har et officielt DNA-resultat for pap-PRA1 eller er registreret som fri gennem dokumenteret nedarvning. To bærere må ikke parres med hinanden, og en afficeret hund må ikke bruges i avl. En DNA-test for pap-PRA1 udelukker derimod ikke alle andre genetiske årsager til PRA eller andre øjensygdomme. En øjenlysning har derfor en anden funktion. Den svenske raceklub Papillon-Ringen anbefaler øjenlysning efter treårsalderen for at følge andre øjenforandringer.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan forskydes fra sin normale placering, forekommer i racen. Raceklubben ønsker, at avlshunde skal have en kendt og normal patellastatus før parring. Det er en vigtig anbefaling, men i de gældende svenske regler er patellastatus ikke anført som et særskilt registreringskrav for papillon. Bed derfor om at se resultatet i stedet for at gå ud fra, at selve registreringen omfatter det.

I andre lande kan flere tests indgå i anbefalede programmer. Britiske Royal Kennel Club anfører for eksempel NAD-test blandt de supplerende kontroller for papillon. Det gør ikke NAD til et svensk registreringskrav. Bed opdrætteren skelne mellem obligatoriske svenske resultater, raceklubbens anbefalinger og frivillige tillægstests.

Mundsundheden fortjener også opmærksomhed. Små hunderacer rammes oftere af parodontitis, og daglig tandbørstning er en enkel måde at mindske risikoen for svær tandsten og smertefuld parodontitis. Dårlig ånde, blødende tandkød eller modvilje mod at tygge bør vurderes af en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

Papillon har sin oprindelse i Frankrig og Belgien og er varianten med stående ører af den kontinentale dværgspaniel. Hundetypen er dokumenteret siden 1500-tallet og forekom som selskabshund ved europæiske hoffer. Navnet papillon betyder sommerfugl på fransk og henviser til de store, skråt bårne ører med lange hårfrynser. Navnet phalène betyder natsværmer og bruges om varianten med hængeører.

FCI anerkender racen som nummer 77 i gruppen for selskabs- og dværghunde. Den moderne standard omfatter både papillon og phalène. Historien forklarer rollen som selskabshund, men nutidens papillon er ikke kun dekorativ: racens livlighed og lærevillighed kommer til udtryk i mange moderne hundeaktiviteter.

## At leve med racen

Papillon kan fungere godt både i lejlighed og hus, når den får daglig aktivitet, nærhed og hjælp til at falde til ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end hverdagens indhold. Et hjem, hvor mange lyde trænger igennem, kræver ekstra arbejde med ro ved dør, opgang og vinduer, fordi et opmærksomt individ ellers kan begynde at kommentere enhver forandring.

Racen kan leve godt med børn, men det afhænger af hundens temperament, barnets adfærd og de voksnes opsyn. Lær børn at lade hunden sove og spise uforstyrret, ikke at løfte den eller gribe fat i den og at lege på gulvniveau under opsyn. Det beskytter både hund og barn og er mere præcist end en generel betegnelse som ”børnevenlig”.

Den samme individuelle vurdering er nødvendig med andre dyr. En papillon kan leve med hunde eller katte, men introduktioner bør ske roligt og gradvist. Giv dyrene separate ressourcer og steder at trække sig tilbage, og hold opsyn med leg, når størrelsesforskellen er stor. En venlig stor hund kan skade en meget lille hund ved et uheld.

At være alene er en færdighed, ikke noget man kan forudsætte ud fra racen. Væn hunden gradvist til korte perioder alene, og øg først, når den forbliver afslappet. Gøen, klynken, rastløs vandren, ødelæggende adfærd eller at hunden afviser en belønning, den normalt sætter pris på, kan tyde på, at skridtet var for stort.

Før et hvalpekøb bør du kontrollere mere end udseendet. Bed om at se forældrenes registrerede pap-PRA1-resultater, patellastatus og eventuelle øjenresultater, og spørg, hvorfor netop denne kombination blev valgt. Mød tæven, og læg mærke til, hvordan hundene falder til ro efter nye lyde og gæster. For en hvalp registreret i Svenska Kennelklubben skal du modtage registreringsbevis, SKK-aftale og en dyrlægeattest, der højst er syv dage gammel ved overdragelsen. Undersøgelser mindsker risici, men kan aldrig garantere en bestemt sundhed eller personlighed; åben dokumentation og realistiske forventninger er derfor vigtigere end løfter.

Papillon

Papillon Breed Club UK

Danish Kennel Club (Dansk Kennel Klub)

Papillon er en lille, elegant dværghund med store, sommerfuglelignende ører, en fin, silkeagtig, flerfarvet pels og en busket hale. Den er livlig, intelligent og meget lærenem, trives med både fysisk aktivitet og mental stimulering, fungerer som en opmærksom lille vagthund, kræver regelmæssig børstning og lever ofte langt op i teenageårene.

Jag föder upp papillon sedan 2008.  Mitt kennelnamn kommer från mina två första papillon som i sina stamtavlor hette Butterfly Spirits Ivory Star och Menines Vertical Limit.
Därav kennelnamnet Star Limits.
Min första tik blev 15 år och min första hane blev 17,5 år.

Vi bor i lantlig miljö och våra hundar vistas inne med oss och vår katt i hemmet. De får mycket kärlek och sällskap.

Star Limits

## Kort fortalt

Coton de Tuléar er en lille, anerkendt selskabshund fra Madagaskar. Racen passer bedst til den, der ønsker en social og aktiv hund tæt på familien, og som samtidig er indstillet på omfattende pelspleje. Den beskedne størrelse gør ikke hundeholdet ubesværet: Pelsen skal passes hver dag, og hunden har fortsat brug for motion, træning og gradvis tilvænning til at være alene.

- **Racetype:** selskabshund i FCI-gruppe 9
- **Oprindelse:** Madagaskar, med Frankrig som ansvarligt land for racestandarden
- **Skulderhøjde:** 26–28 cm for hanner og 23–25 cm for tæver
- **Vægt:** 4–6 kg for hanner og 3,5–5 kg for tæver
- **Pels:** lang, tæt, blød og bomuldsagtig, med hvid grundfarve
- **Raceideal:** glad, stabil, social og samarbejdsvillig
- **Største daglige opgave:** en grundig gennemgang af pelsen hver dag

En Coton de Tuléar kan være et godt valg for en førstegangsejer, men kun hvis der allerede er plads i hverdagen til pelspleje, træning og selskab. Det er klogere at vurdere disse praktiske krav end at gå ud fra, at en lille selskabshund automatisk er nem.

## Udseende og pels

Det mest karakteristiske ved en Coton de Tuléar er den bløde, fyldige pels med en bomuldslignende struktur. Den må hverken være strid eller hård og kan være let bølget. Kroppen er lidt længere, end den er høj, og de mørke, afrundede øjne er med til at give racen dens livlige udtryk.

Grundfarven er hvid. Svage nuancer af lysegråt eller rødskimlet er tilladt på ørerne. Tilsvarende aftegninger kan tolereres andre steder på kroppen, hvis helhedsindtrykket stadig er hvidt, men de er ikke eftertragtede i racestandarden. Pelsen hos en hvalp med aftegninger kan ændre sig under udviklingen, men standarden angiver hverken et bestemt tidspunkt eller nogen garanti for den enkelte hunds farve som voksen.

En lang pels skal børstes og redes igennem hver dag. Arbejd hele vejen fra huden og ud; en hurtig børstning af overfladen kan lade filterknuder sidde skjult længere inde. Svenska Kennelklubben angiver bad cirka hver anden til hver fjerde uge som en almindelig rettesnor, men behovet afhænger af pelsens længde, vejret og hvor snavset hunden bliver. Rolig tilvænning til pelspleje bør begynde i hvalpetiden, så hunden lærer at stå stille og blive håndteret uden stress.

En familiehund, der ikke skal udstilles med fuld udstillingspels, kan klippes i en kortere frisure for at lette den daglige pleje. En kortere pels fjerner ikke behovet for jævnlig gennemredning og kontrol af huden, men den kan mindske arbejdsbyrden. Bed opdrætteren om at vise pelsplejen i praksis før købet, og overvej, hvordan den skal fungere i våde og mudrede perioder såvel som på tørre dage.

Racen bør ikke omtales som allergifri. Mængden af synlige hår, en hund efterlader, fortæller ikke, hvor meget allergen den spreder, og forskellen mellem enkelte hunde kan være stor. Har man hundeallergi, bør man derfor hverken betragte racenavnet eller det, at hunden tilsyneladende fælder meget lidt, som en garanti.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver Coton de Tuléar som glad, stabil og meget social over for mennesker og andre hunde. Svenska Kennelklubben fremhæver den også som aktiv og samarbejdsvillig og som en hund, der gerne deltager i aktiviteter med sin ejer. Det er racens ideal, ikke et løfte om hvert enkelt individs adfærd.

Den svenske raceklubs avlsstrategi viser, hvorfor den forskel er vigtig. Ældre spørgeskemasvar nævnte gøen, aggression over for andre hunde og skudrædsel, men senere materiale kunne ikke tydeligt fastslå, hvor udbredt denne adfærd var. Grundlaget var begrænset af en lav svarprocent og få adfærdsbeskrevne hunde. Man kan derfor ikke love, at racen altid er stille, frygtløs eller ukompliceret.

Spørg i stedet, hvordan hvalpens forældre reagerer på fremmede mennesker, hundemøder, uventede lyde og korte perioder uden deres ejer. Mød som minimum tæven i et almindeligt hjemmemiljø, hvis det er muligt. Forældrenes adfærd, hvalpens tidlige erfaringer og din fortsatte træning siger mere om netop denne hund end betegnelser som “den perfekte familiehund”.

## Træning og motion

Coton de Tuléar har brug for daglige ture, mulighed for at bevæge sig frit på sikre steder og opgaver, der beskæftiger hovedet. Der findes ingen fagligt fastsat daglig tidsramme, som passer til alle hunde. Tilpas i stedet længde og tempo efter hundens alder, helbred, kondition og restitution.

Racen kan have glæde af hverdagslydighed, næsearbejde, spor, rallylydighed og agility. Korte træningspas kan indgå i gåturene: kontakt, indkald, selvkontrol og evnen til at falde til ro er mere nyttige færdigheder end blot at sætte intensiteten op. Variér omgivelser og opgaver, men sørg også for uforstyrret hvile.

Tre færdigheder fortjener særlig opmærksomhed fra starten: at acceptere grundig pelspleje, at forholde sig roligt til aktivitet uden for hoveddøren og at kunne være alene i korte perioder uden uro. Alenetid bygges gradvist op fra meget korte, trygge øjeblikke. Øg først tiden, når hunden er afslappet; en fast tidsplan passer ikke til alle hvalpe.

## Sundhed

De tydeligst dokumenterede sundhedspunkter for Coton de Tuléar i Sverige er øjensygdommen PRA og patellaluksation. PRA er en gruppe arvelige sygdomme, hvor nethinden gradvist nedbrydes, og synet til sidst kan gå tabt. Patellaluksation betyder, at knæskallen kan forskydes fra sin normale position; nogle hunde viser ingen tegn, mens andre får halthed eller smerter.

Racens svenske avlsstrategi giver et vigtigt, men begrænset mål for patellaluksation. Blandt 156 registrerede patellaundersøgelser i perioden 2014–2021 viste 16,7 procent en grad af patellaluksation. Samtidig var kun 21,8 procent af periodens registrerede hunde undersøgt. Tallet beskriver derfor det undersøgte materiale og kan ikke læses som et sikkert mål for forekomsten i hele racen.

Raceklubben anbefaler, at avlshunde får foretaget en øjenundersøgelse, og at attesten højst er 18 måneder gammel ved parringen. Klubben anbefaler desuden en ny øjenundersøgelse omkring syvårsalderen samt en patellaundersøgelse før parring, foretaget tidligst ved tolv måneders alder. Det er avlsanbefalinger, så man kan ikke gå ud fra, at alle kuld automatisk opfylder dem.

Bed om at se de officielle resultater for begge forældre, og kontrollér datoerne for undersøgelserne. Spørg også til øjen-, knæ- og adfærdsproblemer blandt nære slægtninge, ikke kun hos forældredyrene. Et undersøgelsesresultat mindsker usikkerheden på ét bestemt område, men garanterer ikke en helt sund hvalp.

## Historie og oprindelse

Den sikkert dokumenterede historie er kortere end mange af de farverige fortællinger om racen. Coton de Tuléar kommer fra Madagaskar, og ordet “coton” i racenavnet henviser til den bomuldslignende pels. Racen blev introduceret i Frankrig før den officielle anerkendelse og blev endeligt anerkendt af FCI i 1970. Frankrig har ansvaret for standarden, mens Madagaskar står som oprindelsesland.

Den første Coton de Tuléar, der blev registreret i Sverige, blev importeret fra Nederlandene i 1991. Siden da har racen etableret sig der som selskabshund og deltager også i flere former for hundesport.

Historier om skibsforlis, pirater, kongelig status og forbud mod, at almindelige mennesker måtte eje racen, går ofte igen på nettet. De officielle racedokumenter giver ikke tilstrækkeligt belæg for at fremlægge dem som fastslåede fakta. De bør betragtes som racelegender, ikke som en forklaring på nutidens hunde.

## At leve med racen

Coton de Tuléar kan bo i både lejlighed og hus, hvis den får daglig aktivitet, selskab og mulighed for at hvile uforstyrret. Boligens størrelse er mindre afgørende end hverdagens indhold. Lyde i en opgang kan dog gøre træning i at falde til ro særlig nyttig for en hund, der gerne gør opmærksom på lydene.

Med børn gælder de samme sikkerhedsprincipper som med andre hunde: En voksen bør være til stede, når mindre børn og hunden er sammen, og hunden skal have et fredeligt hvilested. Fordi racen er lille, skal børn lære, at de ikke må bære, trænge eller håndtere hunden hårdhændet.

Raceidealet er socialt over for andre hunde, men gode relationer afhænger stadig af kontrollerede møder og positive erfaringer. Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at love, at enhver Coton de Tuléar fungerer godt med katte eller andre smådyr. Lad dyrene lære hinanden at kende i roligt tempo, undgå at hunden jager det andet dyr, og sørg for, at begge kan trække sig væk.

Planlæg også alenetiden, før hvalpen flytter ind. Hunde skal gradvist vænnes til at være alene, og svenske dyrevelfærdsråd siger, at de bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne; hvalpe og ældre hunde skal ud oftere. En hel arbejdsdag uden planlagt luftning, aktivitet og social kontakt er derfor ikke en holdbar løsning.

Før et køb er de vigtigste spørgsmål konkrete. Kan du passe pelsen hver dag? Kan opdrætteren vise aktuelle resultater fra øjen- og patellaundersøgelser? Hvordan reagerer forældrene på lyde, hundemøder og alenetid? Hvilke erfaringer har hvalpene fået med håndtering og almindelige hverdagsmiljøer? Tydelige svar på de spørgsmål giver et bedre billede af, om racen passer, end løfter om, at den er egnet til alle.

Coton de Tuléar

Fédération Cynologique Internationale

Lille, robust selskabshund fra Madagaskar, Coton de Tuléar har en lang, hvid, bomuldsblød pels, som kræver regelmæssig pleje. Den er glad, følsom og meget menneskeorienteret, knytter stærke bånd, trives godt i lejlighed, har brug for moderat motion og blid, venlig træning og bliver ofte gammel, men kan rammes af visse led-, øjen- og hudproblemer.

Uppfödare av Coton de tuléar och snartäven Italiensk vinthund 

Kenneln är SKK registrerad och jag går utbildning via SKK

Locus of Lunaurora

## Kort fortalt

Perro de Agua Español er en mellemstor spansk arbejdshund med stor indlæringsevne, vagtsomhed og behov for både fysisk og mental aktivitet. Den passer bedst til en engageret ejer, som gerne vil træne regelmæssigt, kan bruge tid på rolig miljøtræning fra en tidlig alder og er parat til at lære racens særlige pelspleje.

- **Oprindelse:** Spanien, med den største historiske bestand i Andalusien.
- **Anvendelse:** Vandhund, jagthund og hyrdehund; i Sverige først og fremmest aktiv selskabs- og sportshund.
- **Størrelse:** Hanner 44–50 cm og 18–22 kg; tæver 40–46 cm og 14–18 kg.
- **Karakter:** Trofast, arbejdsom, vagtsom, lærenem og tilpasningsdygtig ifølge racestandarden, men socialitet og frygtsomhed varierer tydeligt mellem individer.
- **Pels:** Altid krøllet og ulden; den børstes ikke, men holdes ved lige med ensartet klipning og forsigtig deling af krøller eller snore.
- **Krav i hverdagen:** Regn med en høj, skarp gøen, stort behov for opgaver og en hund, der skal lære både aktivitet og ro.

Det krøllede ydre kan give indtryk af en enkel familiehund, men arbejdsbaggrunden er vigtigere end frisuren. En Perro de Agua Español, der kun får rutineture, kan begynde at finde på sine egne opgaver, for eksempel at holde øje gennem vinduet eller reagere på lyde.

## Udseende og pels

Perro de Agua Español er rustik, atletisk og lidt længere, end den er høj. Hanner og tæver har forskellige standardmål: Hanner skal være 44–50 cm og veje 18–22 kg, mens tæver skal være 40–46 cm og veje 14–18 kg. En afvigelse på op til to centimeter i begge retninger kan tolereres, hvis hunden stadig er velproportioneret.

Pelsen skal altid være krøllet og have en ulden struktur. Kort pels danner krøller, mens lang pels kan danne snore. Pelsen må klippes, men hele kroppen skal da klippes ensartet i stedet for at formes til en dekorativ frisure. Pelskvalitet og mængden af underuld varierer mellem hunde, så to hunde af racen kan have brug for ret forskellig pleje.

Pelsen skal ikke børstes eller redes som en almindelig lang pels. Krøller og snore deles forsigtigt med fingrene. Hvis pelsen har filtet tæt ved huden, bør den klippes ned, fordi filten strammer og kan gøre ondt. Kontrollér især armhuler, lyske, poter, området under halsbånd eller sele og de hængende ører. Bad hunden, når den er snavset, og klip, når længde eller filtning gør det nødvendigt. Én fast plan passer ikke til alle pelstyper.

Godkendte farver er ensfarvet hvid, sort eller kastanjebrun samt tofarvet hvid og sort eller hvid og kastanjebrun. Trefarvet, sort med tan og brun med tan er ikke tilladt ifølge standarden.

Halen kan være fuld længde eller naturligt kort i flere forskellige længder. I Sverige registreres racens hale som manglende, stump, kort, fuld længde eller kuperet. Halekupering er forbudt i Sverige, selv om den internationale standard stadig beskriver det. En kort hale på en svenskfødt hvalp skal derfor være medfødt, ikke ændret af hensyn til udseendet.

Racen afgiver normalt meget få løse hår, men det gør den ikke allergifri. Hundeallergener findes blandt andet i hudpartikler og spyt, og mennesker reagerer forskelligt. Den, der har allergi, bør derfor møde den aktuelle hund flere gange i stedet for at vælge race alene ud fra pelstypen.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver Perro de Agua Español som trofast, lydig, glad, arbejdsom, vagtsom, velafbalanceret og usædvanligt lærenem. Det er en nyttig beskrivelse af avlsmålet, men ikke et løfte om, at hver hund er nem, frygtløs eller social med alle.

Racen er ofte afventende eller kun moderat interesseret i fremmede. Tilbageholdenhed er ikke det samme som frygt: En tryg hund kan vælge ikke at hilse og stadig acceptere håndtering, når det er nødvendigt. Vedvarende flugt, stærk uro, langsom restitution eller truende reaktioner bør derimod ikke bortforklares som racetypiske.

Den svenske avlsstrategi beskriver store forskelle i temperament og har som mål, at færre hunde skal vise frygt. Svenske BPH-data viser også variation i kontakt med fremmede, leg, nysgerrighed og reaktioner på overraskelser. I en finsk undersøgelse af 5.932 hunde var Perro de Agua Español blandt racerne med mest frygt for fremmede, og mindre socialisering mellem syv og seksten ugers alder hang sammen med større risiko. Det er et resultat på gruppeniveau, ikke en facitliste for hver hund, men det understreger værdien af tidlig og rolig miljøtræning.

Siden 2024 har Sverige haft et mentalindeks for racen, som omfatter socialitet, legelyst, miljøtryghed og truende adfærd. Det er et avlsværktøj, ikke et godkendelsesstempel for den enkelte hund. Se på forældrenes BPH og indeks sammen med dine egne møder: Hvordan falder de til ro efter en overraskelse, fungerer håndteringen, og hvordan opfører de sig i hverdagsmiljø?

Vagtsomheden viser sig ofte som en høj og ret skarp gøen. Træn derfor tidligt, at hunden kan registrere en lyd og derefter slippe den. Det er urealistisk at forsøge at fjerne al vagtsomhed, men hunden skal kunne falde til ro og følge førerens besked.

## Træning og motion

Perro de Agua Español har brug for at bruge både krop og hoved hver dag, men et fast timetal siger mindre end indholdet og hundens restitution. En god uge indeholder varieret bevægelse, næsearbejde, problemløsning, samarbejde og bevidst træning i at hvile.

Racen lærer hurtigt, også ting du ikke havde tænkt dig at lære den. Belønningsbaseret træning i små trin passer til indlæringsevnen og mindsker risikoen for konflikt med en følsom eller vagtsom hund. Prioritér at gå pænt i snor, indkald, at slippe genstande, ro ved døre og vinduer, håndtering af poter og ører samt et tydeligt signal til at lægge sig på sin plads.

Miljøtræning betyder ikke, at hvalpen skal udsættes for mest muligt på kort tid. Lad den i stedet møde mennesker, lyde, underlag, trafik, vand og andre hunde på en afstand, hvor den stadig kan tænke, tage imod en belønning og falde til ro igen. Tving ikke hilsener igennem. Én god oplevelse er mere værd end mange overvældende møder.

Næsearbejde, personspor, schweisspor, specialsøg, nosework, lydighed, rallylydighed og agility er eksempler på aktiviteter, der kan passe til racen. Vandarbejde kan fungere rigtig godt, men racenavnet garanterer ikke, at hvert individ har lyst til at svømme. Introducér vand gradvist, og lad hundens tryghed styre tempoet.

En voksen hund har brug for ordentlige ture og opgaver, der kræver koncentration. Vurdér niveauet efter huld, kondition, søvn, evnen til at falde til ro og hvordan hunden virker næste dag. En opkørt hund har ikke altid brug for mere fart; nogle gange mangler den næsearbejde eller indlært ro. En hvalp skal have korte opdagelsesture, fri leg, enkle øvelser og meget hvile. Øg længere strækninger, spring og høj belastning gradvist.

## Sundhed

Den tydeligste bindende svenske raceregel gælder hofterne: Begge forældredyr skal have officiel HD-status før parring, for at hvalpene kan registreres i Svenska Kennelklubben. Raceklubben går videre og anbefaler, at det gennemsnitlige HD-indeks for svenskfødte forældre er over 100 ved parringen.

Klubben anbefaler også BPH, en aktuel øjenundersøgelse og DNA-dokumentation for prcd-PRA og neuroaxonal dystrofi, NAD. Disse anbefalinger må ikke forveksles med det formelle HD-krav. Bed opdrætteren vise resultater, datoer og hvordan forældrene er kombineret, i stedet for blot at sige, at hundene er “sundhedstestede”.

Prcd-PRA er en arvelig nethindesygdom, der kan føre til blindhed. DNA-testen viser kun prcd-varianten; den udelukker ikke andre øjensygdomme og erstatter derfor ikke en klinisk øjenundersøgelse. Svenska Kennelklubben kan centralt registrere prcd-PRA-resultater for racen, men registreringen er ikke i sig selv et særskilt racespecifikt krav til kuldregistrering. En bærer kan parres med en fri hund, uden at man forventer syge hvalpe, mens to bærere ikke må parres, og en genetisk afficeret hund ikke må bruges i avl.

NAD er en alvorlig neurologisk sygdom, som i dokumenterede tilfælde er begyndt i hundens første leveår og har påvirket gang, koordination og adfærd. Forskning i racen har identificeret en TECPR2-variant og støtte for recessiv nedarvning. Raceklubben anbefaler frie hunde eller bærere kun i kombination med en fri hund. NAD-resultater registreres ikke af Svenska Kennelklubben, så bed om at se laboratorieattesten og kontrollér begge forældre.

Den svenske avlsstrategi bygger blandt andet på en sundhedsundersøgelse med 871 fuldstændige svar fra ejere. En sådan undersøgelse giver et overblik, men er ikke det samme som dyrlægediagnosticeret forekomst. Spørg derfor om dokumenterede resultater og sygdom hos forældre, søskende og tidligere afkom i stedet for at stole på en lang, generel diagnoseliste.

Et angivet spænd for levetid kan ikke forudsige livet for den enkelte hund. Sund avl, passende huld, god bevægelighed, smertefri hud og hurtig kontakt til dyrlægen ved symptomer er mere nyttigt, når du vælger og passer en Perro de Agua Español.

## Historie og oprindelse

Perro de Agua Español har været på Den Iberiske Halvø i lang tid. FCI-standarden beskriver et fælles ophav med den ældre franske vandhundetype barbet og den store andalusiske bestand, hvor hundene var kendt som “tyrkiske hunde”. Den præcise tidlige historie er dog omdiskuteret, og den svenske avlsstrategi omtaler også flere teorier.

Arbejdsopgaverne varierede mellem regionerne. Standarden beskriver hyrdearbejde, jagt og hjælp til fiskere, især i områder hvor den uldne pels beskyttede i både fugtigt og tørt klima. Der er derimod ikke tilstrækkeligt belæg for alle de detaljer, der ofte gentages om net, beskeder mellem både eller én bestemt vej, hundene kom til Spanien.

Den moderne race tog form, da entusiaster fra 1975 begyndte at udvælge hunde og udarbejde en standard. De tre traditionelle typer kaldes Nord, Sierra og Marismeño, men nutidens bestand er blandet og udgør én race. FCI gav foreløbig anerkendelse i 1989 og endelig anerkendelse i 1999. De første hunde kom til Sverige i 1997; oplysningerne er forskellige om præcis hvor mange de var.

## At leve med racen

Perro de Agua Español kan blive en nær og underholdende familiehund, men den har brug for mere end at få løbet energien af sig. Hverdagen skal rumme træning, restitution, kontrol af pels og ører samt gennemtænkt håndtering af vagtsomhed og nye miljøer.

Med børn er voksent opsyn og et uforstyrret hvilested grundregler. En livlig hund kan vælte eller forsøge at styre et løbende barn uden aggressiv hensigt, og børn bør ikke trække i krøllerne eller forstyrre hunden, når den spiser eller hviler. Vurdér forældrenes tryghed og restitution i stedet for at antage, at racenavnet garanterer familieegnethed.

Racen kan leve med andre hunde og katte, men forholdet afhænger af individ, erfaring og introduktion. Lad møderne foregå roligt, forebyg jagt og giv katten sikre flugtveje. Smådyr har brug for separate, sikre områder; racens baggrund som hyrde-, jagt- og vagthund gør det uklogt at love, at alle hunde af racen bliver pålidelige med alle dyr.

Lejlighed kan fungere, hvis hunden får passende aktivitet og kan falde til ro, men den høje gøen og mulige følsomhed over for mennesker, lyde og bevægelse gør en lydt eller meget travl bolig mere krævende. En have er praktisk, men erstatter ikke ture, opgaver eller miljøtræning.

Alenetid skal læres i meget små trin, efter at hvalpen er blevet tryg i hjemmet. Hvis hunden følger sin ejer overalt og aldrig øver sig i at hvile bag et gitter eller i et andet rum, kan længere fravær blive unødigt svært. Planlæg anden pasning, hvis arbejdsdagen regelmæssigt indebærer mange timer væk.

Racen passer til dig, der ønsker et aktivt liv med en klog, hurtig og vagtsom træningspartner og er parat til at følge pels og sundhed nøje. Den passer dårligere, hvis du ønsker en automatisk social hund, en meget stille hverdag, minimal træning eller en krøllet pels, der kan børstes på almindelig vis.

Perro de Agua Español

Verein für Deutsche Wachtelhunde e.V. (Germany)

Perro de Agua Español er en middelstor, krølpelset arbejdshund fra Spanien, som bruges til hyrdearbejde og arbejde i vand. Den er loyal og knytter sig ofte særligt til én person, er energisk, intelligent, reserveret over for fremmede og en naturlig vagthund, som har brug for meget motion, træning og særlig pelspleje.

Vi har just nu två tikar av rasen Perro de agua Espanol och 7 valpar födda 13/11 och leverans tidigast 8/1. 
Båda föräldrarna är mycket trevliga familjehundar och som gjort HD, ögonlysning samt BPH.

Goldies Prima

## Kort fortalt

Portugisisk vandhund er en mellemstor, arbejdsivrig hund til den, der vil mere sammen med sin hund end blot at gå korte ture. Racen kommer fra Portugal, hører til FCI-gruppe 8 og arbejdede tidligere sammen med fiskere. I dag er den først og fremmest en aktiv selskabshund.

- **Størrelse:** hanner har en mankehøjde på 50–57 cm og vejer 19–25 kg; tæver er 43–52 cm høje og vejer 16–22 kg.
- **Pels:** rigelig pels uden underuld, enten lang og bølget eller kortere og krøllet.
- **Farve:** sort, forskellige nuancer af brun eller ensfarvet hvid. Sorte og brune hunde må have hvide aftegninger bestemte steder på kroppen.
- **Temperament:** ofte social, legesyg, nysgerrig og lærenem, men der er tydelige forskelle fra hund til hund.
- **Aktivering:** har brug for en gennemtænkt blanding af gåture, næsearbejde, træning, leg og hvile.
- **Pelspleje:** kræver regelmæssig, grundig gennemredning og klipning, især under pelsskiftet.
- **Levetid:** medianen var 13,0 år i en stor britisk undersøgelse fra 2024, men datagrundlaget for racen var begrænset.

Racen passer bedst i et hjem, hvor hunden får lov til at være en del af hverdagen og bruge både krop og hoved. Den er et mindre godt valg for den, der ønsker nem pelspleje eller en hund, som er tilfreds med den samme rolige tur hver dag.

## Udseende og pels

Portugisisk vandhund er kompakt, stærk og næsten kvadratisk uden at være tung. Den har tydelig svømmehud mellem tæerne, og racestandarden beskriver også halen som en hjælp ved svømning og dykning.

Der findes to godkendte pelstyper. Den bølgede pels er længere, let skinnende og uldagtig, mens den krøllede pels er kortere og tættere og danner kompakte krøller. Ingen af dem har underuld. Det gør ikke pelsen vedligeholdelsesfri, og det betyder heller ikke, at hunden aldrig taber hår. Løse hår kan blive siddende og filtre sammen i stedet for at ende på gulvet.

Pelsplejen skal tilpasses pelstype, længde og hundens alder. Gå hele pelsen igennem helt ned til huden, og vær særligt grundig bag ørerne, i armhulerne, på benene og under sele eller halsbånd. En voksen pels kan ofte redes grundigt igennem cirka én gang om ugen, men lang pels eller pelsskifte kan kræve hyppigere pleje. Hunden skal også klippes, enten hjemme eller hos en hundefrisør.

Ved den traditionelle klipning kortes pelsen på snuden, bagparten og det meste af halen, mens der efterlades en dusk på halespidsen. Racestandarden beskriver udseendet, men underbygger ikke fortællingerne om, at klipningen skulle beskytte bestemte organer eller led. De forklaringer er ikke historisk dokumenteret.

Væn gradvist hvalpen til kam, saks eller klippemaskine og til at få håndteret poter, ører og mund. Korte stunder med belønning gør det lettere at pleje den voksne hund uden kamp.

Portugisisk vandhund er ikke allergifri. Hundeallergener findes blandt andet i spyt og hud, og mængden varierer fra hund til hund, også inden for det samme kuld. En pels uden underuld er derfor ingen garanti. Den, der har hundeallergi, bør få lægelig rådgivning om sin egen situation og ikke købe hvalp på grund af racens ry.

## Temperament og personlighed

Portugisisk vandhund er ofte kontaktsøgende, legesyg og initiativrig og samarbejder gerne, når opgaven giver mening. Racestandarden beskriver en intelligent, viljestærk og udholdende hund. I hverdagen kan den kombination give en lydhør træningsmakker, men også en hund, der hurtigt lærer uønskede vaner, hvis rammerne er uklare.

Svenska Kennelklubbens analyse af lidt over 200 portugisiske vandhunde, som havde gennemført BPH, viste en forholdsvis social og tryg, legesyg og nysgerrig gruppe. Samtidig var der tydelig variation i blandt andet måden at hilse på, nysgerrighed og interesse for et nyt stykke legetøj. Kun en mindre del af den daværende svenske bestand havde deltaget. Resultaterne viser derfor tendenser i den undersøgte gruppe, ikke hvordan hver enkelt hvalp bliver.

Mød som minimum tæven, og spørg, hvordan nære slægtninge reagerer på fremmede mennesker, lyde og håndtering, og hvor let de falder til ro efter aktivitet. En gennemført BPH eller MH kan give konkret information, men bør vurderes sammen med hundenes adfærd i hverdagen og familiehistorikken.

Racen kan trives med børn og andre dyr, men det afhænger af den enkelte hund, dens erfaringer og introduktionen. Små børn og hunde skal altid være sammen med en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Lad ikke en livlig unghund øve sig i at jage katten eller mase sig ind på en ældre hund. Rolige møder, mulighed for afstand og aktivt opsyn er mere værd end et generelt løfte om, at racen “kan med alle”.

## Træning og motion

Portugisisk vandhund har brug for aktivitet hver dag, men ét fast antal minutter passer ikke til alle. Alder, sundhed, kondition og personlighed afgør niveauet. Kombinér ture i forskellige omgivelser og fri bevægelse, hvor det er sikkert, med næsearbejde, samarbejdsøvelser og rolig hvile.

Racen har ofte let ved opgaver, hvor den skal bære, hente, søge og løse problemer. Apportering, søg, spor, lydighed, agility og vandarbejde er muligheder, ikke krav. Vælg aktiviteter, som både hund og ejer holder af, og hold træningspassene korte og tydelige.

Belønningsbaseret træning passer godt til en hurtig og opfindsom hund. Beløn det, du gerne vil se mere af: kontakt, alle fire poter på gulvet, rolig passage gennem en dør og evnen til at vente. Lær også hunden, at aktivitet har en begyndelse og en afslutning. En hund, der kun får mere fart, kan blive god til at geare op uden at lære at falde til ro.

Racens historie forklarer den vandglæde, mange viser, men ikke alle hunde kan lide at svømme. Begynd på lavt vand, lad hunden vælge, om den vil gå i, og brug leg eller apportering uden tvang. Svømning er én mulig aktivitet, ikke en prøve på, om hunden er en “rigtig” portugisisk vandhund. Tag hensyn til temperatur, vandforhold og hundens evner.

Hvalpe og unghunde har først og fremmest brug for varieret bevægelse, kropskontrol, miljøtræning og hvile. Lange, ensidige eller hårdt belastende træningspas er ikke en genvej til en veltrænet voksen hund. Øg sværhedsgrad og udholdenhed gradvist.

## Sundhed

Portugisisk vandhund beskrives som en forholdsvis sund race, men en hvalpekøber bør kontrollere hofter, øjne, relevante DNA-resultater og sundheden i familien. Bed om registreringsnumre, og kontrollér de officielle resultater i stedet for at slå dig til tåls med formuleringen “sundhedstestede forældre”.

Efter reglerne fra 2026 skal forældrene have officiel hofteledsstatus før parring, hvis hvalpene skal registreres i Svenska Kennelklubben. De skal altså have fået røntgenfotograferet hofterne, men reglerne kræver ikke kun grad A eller B for denne race. Forældrene skal også have et resultat af en officiel øjenundersøgelse, der højst er et år gammelt, og en hund med PRA må ikke selv bruges i avl.

Raceklubbens offentliggjorte betingelser for hvalpeformidling går videre. De nævner blandt andet HD-grad A eller B og kræver, at mindst én af forældrene er DNA-testet normal for prcd-PRA. Testen er et værdifuldt redskab i avlen, men den står ikke som et obligatorisk DNA-krav for racen i Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026.

prcd-PRA er en arvelig nethindesygdom, som gradvist forringer synet. En øjenundersøgelse kan påvise sygdommen, mens DNA-testen skelner mellem genetisk fri, bærer og afficeret. En bærer er ikke syg; det vigtige er at kombinere forældrenes resultater, så der ikke fødes syge hvalpe.

Raceklubben beskriver også JDCM, en recessivt arvelig hjertesygdom, der rammer unge hunde, og anbefaler testning for at undgå syge hvalpe. Testresultatet er ikke et registreringskrav hos Svenska Kennelklubben. Spørg opdrætteren, hvilke tests der er udført, hvad resultaterne betyder for netop denne kombination, og hvorfor kombinationen er valgt.

Addisons sygdom og hypotyreose er rapporteret hos racen, men ældre svensk materiale kunne ikke fastslå, hvor almindelige de var. Spørg derfor om diagnosticerede sygdomme og usædvanligt tidlige dødsfald hos forældre, søskende og tidligere afkom uden at gå ud fra, at alle hunde bliver ramt.

En britisk undersøgelse af mere end en halv million hunde anslog racens medianlevealder til 13,0 år. For portugisisk vandhund omfattede materialet 179 hunde, hvoraf 36 var døde, og usikkerheden var stor. Se tallet som en rettesnor, ikke som et løfte om, at en hund når en bestemt alder.

## Historie og oprindelse

Portugisisk vandhund kommer fra Portugal og arbejdede historisk langs landets kyst. Da fiskemetoderne ændrede sig, blev racen især knyttet til Algarve, som racestandarden regner for dens oprindelige hjemegn.

FCI's racestandard beskriver konkrete arbejdsopgaver: Hunden hjalp fiskeren med at hente fisk, der var sluppet væk, dykkede efter ødelagte net og løse liner, fungerede som bindeled mellem båd og land og bevogtede båd og ejendele. Arbejdet krævede gode svømmeevner, udholdenhed, opmærksomhed og initiativ.

Baggrunden forklarer, hvorfor mange hunde kan lide apportering, søgeopgaver og tæt samarbejde. Den betyder ikke, at alle hunde elsker vand eller har samme arbejdslyst. Avl, opvækst og egne erfaringer spiller også ind.

I dag er racen først og fremmest en aktiv selskabshund. De dokumenterede arbejdsopgaver forklarer dens lyst til at samarbejde, bære, søge og arbejde i vand, uden at man behøver usikre fortællinger om søredning eller formålet med den traditionelle klipning.

## At leve med racen

Livet med en portugisisk vandhund fungerer bedst, når der hver dag er tid til samvær, pelspleje og varieret aktivitet. En stor have erstatter ikke ture og træning sammen med ejeren. Racen kan bo i lejlighed, hvis dens behov bliver dækket, og den lærer at forholde sig roligt, når nogen ringer på eller går i opgangen. Der forekommer en vis vagtlyst, men hvor meget hunden giver lyd, varierer fra individ til individ.

Planlæg alene-hjemme-træningen fra begyndelsen uden at skynde dig. Når hvalpen er tryg i hjemmet, kan den øve ganske korte stunder bag en låge eller dør. Øg først tiden, når den kan være rolig. Racenavnet fortæller ikke, hvor længe en bestemt hund kan være alene uden stress. Hvis hverdagen indebærer lange arbejdsdage, skal du sørge for hundepasning.

Lav en realistisk ugeplan, før du køber hund. Den skal rumme:

- gåture og meningsfuld aktivering, også i dårligt vejr,
- grundig pelspleje og regelmæssig klipning,
- korte træningsstunder i hverdagen og hjælp til at falde til ro,
- gradvis alene-hjemme-træning og en plan B for pasning,
- sikre rutiner med børn, gæster og andre dyr,
- udgifter til forsikring, dyrlæge, udstyr og eventuelt hundefrisør.

Opdrætteren bør give klare svar om forældrenes temperament, officielle hofte- og øjenresultater, hvordan prcd-PRA og JDCM er håndteret, og hvilke sygdomme der findes i familien. Et godt match afhænger lige så meget af linje og individ som af race. I det rette hjem er portugisisk vandhund en engageret og alsidig følgesvend; i et hjem, der ikke opfylder dens behov, bliver den samme energi, opfindsomhed og pels hurtigt et omfattende ansvar.

Portugisisk vandhund

Fédération Cynologique Internationale (Belgium, Europe)

Portugisisk vandhund er en robust, middelstor og pelsbesparende vandelsker med krøllet eller bølget pels. Den er intelligent, menneskeorienteret og energisk og har brug for regelmæssig pelspleje, daglig træning samt masser af motion og svømning for at trives som et aktivt familiemedlem, der er en del af hverdagen.

Vi på Kulluddens föder upp portugisisk vattenhund i liten skala och efter friska och välmeriterade föräldrar. Vi följer SKKs och Portugisiska vattenhundsklubbens direktiv och regler för avel. Våra hundar föds upp i hemmet tillsammans med familjen och våra andra hundar. 

Vi vill att våra hundar kommer till hem där man har möjlighet att tillgodose hundarnas behov av ett rikt och aktivt liv.

Hundeopdrættere

For købere

For sælgere

Værktøjer

Hunde

Katte

Get a Pet