## Kort fortalt

Boxer er en social, energisk og fysisk stærk brugshund, som trives bedst, når den får lov til at være en aktiv del af familiens hverdag. Racen passer til dig, der vil bruge tid på fælles motion, træning og leg hver dag, og som sætter pris på en udtryksfuld hund med stort behov for nærhed og masser af initiativ.

- **Oprindelse:** Tyskland
- **Anvendelse:** Brugs-, selskabs- og vagthund
- **Størrelse:** hanner 57–63 cm og omkring 30 kg; tæver 53–59 cm og omkring 25 kg
- **Pels:** meget kort, gul eller tigret med sort maske; hvide aftegninger kan forekomme
- **Aktivitetsniveau:** højt, med behov for både fysisk motion og meningsfulde opgaver
- **Levetid:** cirka 9–11 år er et groft pejlemærke

Det vigtigste er ikke, om du kan lide boxerens udseende, men om du ønsker at leve med en livlig og kraftfuld hund, der har brug for vejledning. I en aktiv hverdag kan boxeren blive en tæt, legesyg og arbejdsvillig følgesvend. Den passer dårligere til den, der søger en rolig og selvstændig hund med et lavt aktivitetsniveau.

## Udseende og pels

Boxeren er en mellemstor, kompakt hund med kvadratisk kropsbygning, kraftig knoglebygning og tydelig muskulatur. Den skal se atletisk ud uden at virke tung eller klodset. Hovedet er karakteristisk for racen med et bredt næseparti, sort maske og naturligt underbid. Næsepartiet er kort, men proportionerne skal være harmoniske og næseborene åbne; et ekstremt kort næseparti er ikke målet.

Hanner er normalt 57–63 cm i mankehøjde og vejer omkring 30 kg. Tæver er 53–59 cm og vejer omkring 25 kg. Det er en stor nok hund til, at træk i snoren, hopperi og ivrige hilsener bliver vanskelige at håndtere, hvis træningen bliver udsat.

Pelsen er kort, hård, blank og tætliggende. Grundfarven er gul i forskellige nuancer eller tigret, altid med sort maske. Mindre hvide aftegninger kan forekomme. Helt eller overvejende hvide hunde findes, men hvid er ikke en godkendt farve i racestandarden. Når du vælger hund, er sundhed og temperament vigtigere end aftegningerne.

Pelsplejen er enkel. Børst i perioder med mere fældning, bad efter behov, og tør poterne efter våde ture. Den korte pels gør det let at se huden, så hold øje med rødme, kløe, sår og nye knuder. Kontrollér også ører, kløer og tænder regelmæssigt. Kløerne skal klippes, når de bliver for lange, og vedvarende hud- eller øreproblemer bør vurderes af en dyrlæge.

## Temperament og personlighed

En racetypisk boxer er social, opmærksom, nysgerrig og legesyg. Den søger gerne kontakt og vil være, hvor familien er, samtidig med at den har den årvågenhed og selvsikkerhed, der hører til en brugshund. Mange bevarer en ungdommelig og fysisk måde at lege på langt ind i voksenlivet.

Boxeren kan fungere rigtig godt i en aktiv børnefamilie, men ”god med børn” er aldrig en garanti for den enkelte hund. Racen er stærk, hurtig og ofte voldsom, når den bliver glad. Små børn kan blive væltet ved et uheld, og leg mellem hund og barn skal altid være under opsyn af en voksen. Træn tidligt rolige hilsener, at gå til sin plads og at kunne stoppe legen.

Forholdet til andre hunde varierer. Svenska Kennelklubben fremhæver, at aggression mod andre hunde forekommer i racen, og hundemøder er en udfordring i hverdagen for nogle boxerejere. Det betyder ikke, at boxere generelt er usociale. Det betyder, at du skal tage kontrolleret socialisering og træning alvorligt, kunne styre hunden i line og lære den at ignorere andre hunde. Vælg legekammerater efter individ og legestil; boxerens fysiske leg kan blive for intens for små eller forsigtige hunde.

Nogle boxere er åbne over for fremmede, mens andre er mere tilbageholdende. Tidlig og gennemtænkt miljøtræning giver hunden erfaring med mennesker, steder, underlag og hverdagens lyde, uden at hvert møde behøver at ende i en hilsen. Målet er en tryg hund, der kan forholde sig neutralt, når situationen kræver det.

## Træning og motion

Boxeren har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag. Korte lufteture alene er ikke nok for en sund, voksen hund, men det samme tidsmål passer ikke til alle. Alder, kondition, temperatur, vejrtrækning og helbred skal styre belastningen. En god uge rummer en blanding af ture i forskellige omgivelser, fri bevægelse på et sikkert område, leg og opgaver som spor, søg, lydighed eller andre hundesportsgrene.

Brug belønningsbaserede metoder. Beløn den adfærd, du gerne vil se mere af, med godbidder, leg eller social kontakt, og tilrettelæg øvelsen, så hunden kan lykkes. Hårde eller skræmmende metoder er unødvendige. Korte, fokuserede træningspas fungerer ofte godt for en livlig hund, men variation og en tydelig rutine i hverdagen er vigtigst.

Prioritér færdigheder, der gør en stærk hund nem at leve med:

- gå i snor uden at trække
- komme på indkald og kunne afbryde leg
- passere hunde og mennesker og bevare kontakten til føreren
- hilse med alle fire poter på jorden
- slippe eller lade ting ligge og vente ved døre
- skifte mellem aktivitet og ro på en fast plads

Netop det at gå pænt i snor, indkald, hundemøder og ivrige hilsener gik igen som udfordringer i Svenska Boxerklubbens ejerundersøgelse fra 2025. Et hvalpe- eller unghundehold kan derfor give praktisk hjælp tidligt. Tilpas motionen, mens hunden vokser, og øg varighed og intensitet gradvist i stedet for straks at gøre den unge hund til løbe- eller cykelmakker.

## Sundhed

Når du vælger boxer og opdrætter, skal du undersøge sundheden grundigt. I racen forekommer blandt andet hofteledsdysplasi, spondylose, renal dysplasi, knæproblemer hos ældre hunde samt hudproblemer og allergi. Hjertesygdomme og tumorsygdomme er også vigtige områder i racens avlsarbejde. Et svensk studie af forsikrede hunde fandt desuden en tydeligt forhøjet risiko for mastcelletumorer hos boxer.

Boxeren er kortsnudet, men ikke alle boxere har luftvejssygdommen BOAS. Tydelige vejrtrækningslyde, besværet vejrtrækning, dårlig restitution eller problemer i varme bør alligevel ikke opfattes som normal variation i racen. Racen er omfattet af særlige udstillingsanvisninger, der har fokus på vejrtrækning, næsepartiets længde og hud. Siden maj 2026 har boxer også kunnet gennemføre den standardiserede vejrtrækningstest RFG-S i Sverige. Testen kan give mere viden om hundens vejrtrækning, men er ikke et generelt obligatorisk avlskrav for boxer.

Bed opdrætteren forklare resultaterne i stedet for blot at sige, at forældrene er ”testet”:

- Kontrollér forældrenes officielle HD-resultater, og spørg til den planlagte kombinations HD-indeks. Svenska Boxerklubbens strategi henviser til Svenska Kennelklubbens anbefaling om, at kuldets beregnede indeks bør være over 100.
- Se forældrenes MH-resultater, og spørg, hvordan nære slægtninge fungerer i hverdagen.
- Spørg efter en hjerteundersøgelse. Raceklubben anbefaler auskultation hos en specialist eller doppler/ultralyd af begge forældredyr.
- Spørg efter spondyloserøntgen foretaget efter 24-månedersalderen, som raceklubben anbefaler.
- Spørg, om RFG-S er gennemført, og lyt selv til hundenes vejrtrækning i hvile og efter let aktivitet.
- Bed opdrætteren fortælle om kræft, nyresygdom, hudproblemer, knæ og levetid hos nære slægtninge.

Hold hunden slank, og byg konditionen gradvist op. Søg dyrlæge ved tilbagevendende kløe, usædvanligt stor tørst eller vandladning, nye eller forandrede knuder og tydelige vejrtrækningsproblemer. Tidlige undersøgelser kan ikke fjerne den genetiske risiko, men de giver bedre mulighed for at opdage problemer hurtigt.

## Historie og oprindelse

Boxeren blev udviklet i Tyskland fra lokale hundetyper i 1800-tallet. Den nærmeste dokumenterede forløber er Brabanter Bullenbeisser, en tysk bulldogtype, som arbejdede sammen med jægere. Hundens opgave var at gribe og holde fast i vildt, der var blevet drevet frem, indtil jægeren nåede frem. Det forklarer betydningen af det brede næseparti og de kraftige kæber.

Den moderne boxer blev en alsidig brugs-, vagt- og selskabshund. Den første racestandard blev udgivet i 1902. Oprindelsen til navnet boxer er derimod ikke fastslået med sikkerhed, så forklaringen om, at navnet kommer af den måde, hunden bruger forpoterne på i leg, bør ses som en fortælling og ikke som et dokumenteret faktum.

Racens baggrund mærkes stadig i dens arbejdslyst, årvågenhed og vilje til at samarbejde. En moderne boxer behøver ikke træne en bestemt disciplin, men den har godt af regelmæssigt at løse opgaver sammen med sin fører.

## At leve med racen

Boxeren kan bo i lejlighed, rækkehus eller villa; planen for hverdagen er vigtigere end boligens gulvareal. En have er praktisk, men erstatter ikke ture, træning og nye omgivelser. Indendørs skal hunden lære at falde til ro. Ellers kan familien få en stor og opkørt hund, som hele tiden finder på sine egne aktiviteter.

Alenetid skal trænes gradvist. Svenska Kennelklubben nævner, at nogle boxere har svært ved at være alene, så planlæg hundepasning eller anden hjælp, hvis arbejdsdagene er lange. Jordbruksverkets generelle råd er, at voksne hunde bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne; hvalpe og ældre hunde skal ud oftere. Seks timer er tidsintervallet i rådet, ikke en garanti for, at alle boxere trives med at være alene så længe.

Planlæg også efter vejret. Boxerens korte pels giver begrænset beskyttelse i kulde, mens det korte næseparti kræver ekstra opmærksomhed i varme. Hunde med BOAS kan have sværere ved at regulere kropstemperaturen. Læg derfor den mest krævende aktivitet på køligere tidspunkter på varme dage, sørg for vand og skygge, og stop, hvis vejrtrækningen eller restitutionen afviger fra det normale. I kulde skal du se på, hvordan hunden bevæger sig, om pelsen er våd, og om den viser ubehag, når du vurderer, om den har brug for et dækken.

Boxeren passer bedst, når familien kan svare ja på fire spørgsmål: Vil vi aktivere hunden hver dag? Kan vi konsekvent træne ro og gode vaner i hverdagen? Har vi en holdbar løsning på alenetid? Er vi klar til at undersøge sundhed og vejrtrækning lige så omhyggeligt som temperament og udseende? Hvis svaret er ja, kan racens energi, humor og stærke kontaktbehov blive dens største styrker i hverdagen.

Boxer

The Boxer Club UK

Boxer Klub e.V. Germany

Svenska Boxerklubben (Swedish Boxer Club)

Boxer er en mellemstor til stor, atletisk hund med kort pels og et udtryksfuldt, bredt hoved. Den er livlig, legesyg og meget menneskeorienteret, knytter stærke bånd til familien og er ofte nænsom over for børn. Energisk og beskyttende har den brug for konsekvent træning, daglig motion og mental stimulering.

I Ljungbyhed har vi Typhoon's och föder upp Boxer. Två hundar med vårt namn blev BIR vid utställningar 2008, den ena i Lomma den 3 maj och den andra i Tvååker den 12 juli. Året därpå vann en annan Typhoon's-hund bästa tikklass efter att ha deltagit i öppen klass vid Svenska Boxerklubbens utställning.

Typhoon's

## Hurtige fakta

- Særpræget blå pels, som ændrer farve i takt med at hunden modnes  
- Oprindeligt avlet i Irland som alsidig gård‑ og jagthund  
- Livlig, intelligent terrier, der trives med tæt kontakt til sin familie  
- Fælder minimalt, har krøllet pels som kræver regelmæssig pelspleje for ikke at filtre  
- Djærv, temperamentsfuld karakter, som forener klovnet charme med stor målbevidsthed  


## Udseende & Pels

Kerry blue terrier er en middelstor, kraftigt bygget terrier med en stolt, næsten aristokratisk silhuet. Det første man lægger mærke til, er det elegante hoved, det karakteristiske skæg og faner – og selvfølgelig den berømte blå pels. Voksne hanner er som regel omkring 45–49 cm i skulderhøjde, tæver lidt mindre. Kroppen er kompakt og muskuløs med lige ryg og dyb brystkasse, som vidner om racens baggrund som arbejdshund. På trods af den robuste bygning må en Kerry aldrig virke tung eller klodset. Helhedsindtrykket er en velafbalanceret, atletisk hund, som kunne arbejde en hel dag ude på markerne.

Hovedet er langt og rent skåret uden overdrivelser. Et pænt trimmet skæg og markante øjenbryn giver Kerry blue dens udtryksfulde ansigt – et sted mellem alvorlig tænker og fjollet komiker. Øjnene er mørke, ovale og sidder relativt tæt; de skal virke skarpe og intelligente, aldrig hårde. Ørerne bæres fremadfoldede i V‑form og understreger terrierudtrykket. Halen bæres som regel højt og ret, hvilket giver et livligt og opmærksomt udtryk.

Pelsen er en af racens mest kendte egenskaber. Hvalpe fødes oftest sorte eller meget mørke, og den blå farve udvikler sig gradvist i løbet af de første leveår. Mange Kerrys går igennem forskellige ”mellemstadier” som stålgrå, skiffergrå eller en blanding af blå og sort, før de får deres voksne farve. Den ideelle pels er blød, tæt og bølget – ikke grov eller strid. Den skal danne bløde krøller frem for tætte, stramme proptrækkerkrøller.

Kerry blue terrier har enkel pels og fælder meget lidt, hvilket kan være en fordel for den, der ikke bryder sig om hundehår i hjemmet. Til gengæld kræver denne lavtfældende pels en indsats i form af regelmæssig pelspleje. Uden pasning filtrer den bløde pels let, især bag ørerne, under halsbåndet, i skægget og mellem benene.

Praktiske råd til pelspleje:

- Børst eller red grundigt mindst to til tre gange om ugen helt ned til huden for at løsne filtre. En pigbørste og en metalkam er meget nyttige.  
- Tjek typiske problemområder som armhuler, lyske, skæg og bag ørerne, hvor små filtre hurtigt kan opstå.  
- Bad din Kerry blue terrier cirka hver fjerde til sjette uge, eller efter behov, med en mild hundeshampoo, der ikke affedter pelsen for kraftigt. Grundig skylning og tørring hjælper med at holde pelsen sund.  
- Professionel trimning eller klipning er som regel nødvendig cirka hver sjette til ottende uge for at bevare den typiske terriersilhuet. Mange ejere lærer at trimme hjemme med hjælp fra opdrætter eller trimkurser.  

Skæg og moustache kræver ekstra pleje, da mad og vand hurtigt gør dem snavsede. At tørre skægget efter måltider og tjekke, om noget har sat sig fast, gør hunden mere komfortabel og forebygger dårlig lugt. Med konsekvent pelspleje føles pelsen blød og luksuriøs og bliver en af de store glæder ved at leve med denne særlige terrier.  


## Temperament & Personlighed

Kerry blue terrier er en hund med stor personlighed, ofte beskrevet som ”en terrier med sans for humor”. Intelligent, livlig og fuld af karakter – dette er ikke en stille eller passiv race. Kerries knytter sig ofte meget tæt til deres familie. De vil gerne være med i alt, hvad der foregår i hjemmet, uanset om det er havearbejde, tv‑kiggeri eller en biltur. Mange ejere fortæller, at deres Kerry følger dem fra rum til rum, altid klar til at hænge på eller ”hjælpe til” på sin egen entusiastiske måde.

Over for mennesker er Kerry blue terrier som regel kærlig og loyal. En velopdragen Kerry er ofte god med børn, især dem som er respektfulde og forstår, hvordan man omgås hunde. Racen elsker leg og kan være en utrættelig makker for aktive børn, der vil kaste bold, lære tricks eller træne hundesport. Opsyn er vigtigt med mindre børn – både for at beskytte barnet mod utilsigtede skub og for at sikre, at hunden behandles nænsomt. Ligesom de fleste terriere bryder Kerries sig ikke om hårdhændet behandling og kan protestere, hvis de drilles eller bliver trukket i.

Kerry blue er kendt for sit selvsikre og til tider djærve væsen. Det kan være meget charmerende, fordi det giver hunden stor udstråling og charme, men betyder også, at tydelige regler er vigtige fra ung alder. Mange Kerries er naturligt vagtsomme og gør for at meddele familien, når nogen kommer, eller når de hører usædvanlige lyde. De er sjældent aggressive vagthunde, men kan være beskyttende, hvis de oplever en trussel mod hjem eller familie.

Over for andre hunde, især af samme køn, kan Kerry blue terrier optræde bestemt. Racen blev delvis udviklet til jagt og skadedyrsbekæmpelse, så en vis hunde‑skarphed og jagtlyst er ikke overraskende. Korrekt socialisering fra hvalp, med kontrollerede, positive møder med venlige hunde, hjælper meget. Trods dette vil nogle voksne Kerries alligevel helst ikke dele plads med fremmede hunde, og de fungerer ofte bedst med erfarne, rolige ejere, som kan håndtere møder roligt og konsekvent. At bo sammen med en anden hund i samme husstand kan sagtens lade sig gøre, især hvis de introduceres tidligt, og temperamenterne passer sammen.

Når det gælder andre dyr, som katte eller smådyr, må man tage Kerrys jagthistorik alvorligt. Nogle individer kan leve fredeligt med en fastboende kat, hvis de er vokset op sammen, og man er omhyggelig med opsyn, men mange har stadig stærk jagtlyst udendørs. Meget små dyr som kaniner eller gnavere holdes bedst sikkert adskilt.

Racens intelligens og energi kan føre til ulykker, hvis hunden keder sig. En Kerry, der ofte er alene og får lidt mental stimulering, kan begynde at gø, grave eller finde på egne aktiviteter, som ikke altid værdsættes af menneskerne. Den positive side af den samme kvikhed er, at Kerry blue terrier ofte udmærker sig i træning, problemløsning og interaktive lege. I det rigtige miljø, med struktur, kærlighed og tilstrækkelig aktivitet, er Kerrien en glad, loyal og meget underholdende ledsager.  


## Træning & Motion

Kerry blue terrier er en klog og kapabel race, som lærer hurtigt og holder af at have opgaver at løse. Samtidig rummer den en typisk terrier‑stribe af selvstændighed og kan stille spørgsmålstegn ved, hvorfor en øvelse overhovedet er nødvendig. Kombinationen betyder, at træningen skal være konsekvent, engagerende og aldrig hårdhændet. Positiv forstærkning virker bedst – med belønninger som godbidder, legetøj, ros og leg. Kerries reagerer godt på førere, der er rolige, trygge og retfærdige.

Tidlig socialisering er afgørende. Lad din Kerry‑hvalp i ung alder opleve mange forskellige miljøer, lyde, underlag og mennesker. Gode hvalpekurser kan opbygge både selvtillid og grundlæggende pli og høflighed. Fokuser især på:

- Sikker indkald, så du kan kalde din Kerry til dig, selv når der er fristende forstyrrelser.  
- Rolig hilsen, både over for mennesker og andre hunde.  
- Grundlæggende lydighed som sit, dæk, bli og at gå pænt i line.  

Da Kerry blue terrier er energisk og ofte meget smidig, holder den ofte meget af hundesport. Mange individer er dygtige i agility, lydighed, rally, nose work eller spor. Korte, varierede træningspas giver som regel bedre resultater end lange, ensformige øvelser. Hvis en opgave virker meningsløs, kan en Kerry ganske enkelt holde op med at samarbejde. Gør træningen til en fælles leg, så får du en ivrig samarbejdspartner i stedet for en modvillig deltager.

Når det gælder motion, er Kerry blue ikke en hyperaktiv race, men absolut ingen sofakartoffel. De fleste voksne har brug for mindst en til to timers fysisk og mental aktivitet om dagen. Det behøver ikke være i ét stræk. En typisk dag kan bestå af en rask morgentur, en kortere aftentur og flere korte lege‑ eller træningsstunder fordelt over dagen. Friløb i sikre, indhegnede områder er meget værdifuldt, fordi hunden får strukket ud og brugt sin energi.

Aktiviteter, mange Kerries sætter pris på:

- Kastelege, især med bolde eller bløde legetøj  
- Trækkelege med tydelige regler som ”tag” og ”slip”  
- Nose work‑ eller ”spor‑”lege i haven, hvor godbidder eller legetøj gemmes, så hunden kan finde dem  
- Strukturerede træningspas, der blander lydighed, tricks og problemløsning  

På grund af deres jagtlyst og sommetider selektive hørelse bør mange Kerry blue terriere ikke gå løse i nærheden af veje eller på åbne områder uden meget sikker indkald. En lang line kan give mere frihed, mens du opbygger tillid og føjelighed.

Mental stimulering er mindst lige så vigtig som fysisk. Aktiveringslegetøj, foderbolde og simple ”søg‑”øvelser derhjemme kan trække tænderne ud på en Kerry mentalt og reducere uønsket adfærd. Når hjernen får lov at arbejde, er Kerries som regel roligere og mere harmoniske indendørs.

Ejere, der vil træne venligt men fast, give regelmæssig motion og dele meget tid og opmærksomhed med deres hund, vil opleve Kerry blue terrier som en meget givende partner. Den, der derimod helst vil have en hund, som mest ligger stille det meste af dagen, kan finde racen krævende, da den virkelig blomstrer, når den får lov at lære og røre sig.  


## Sundhed

Kerry blue terrier er som regel en robust og langlivet race, men som alle hunde har den visse sundhedsproblemer, som ansvarsbevidste ejere og opdrættere bør kende til. Med god pasning lever mange Kerries op i de tidlige til midterste teenageår og er ofte friske langt op i alderen.

Nogle helbredstilstande, der kan forekomme i racen:

- Hofteledsdysplasi, en udviklingsforstyrrelse i hofteleddet, der kan føre til slidgigt og bevægelsesproblemer senere i livet  
- Øjensygdomme som entropion, katarakt og andre arvelige øjenproblemer  
- Visse hudproblemer, som kan være relateret til allergier eller infektioner  
- Godartede hudknuder og udvækster hos ældre hunde, som altid bør kontrolleres af dyrlæge  

Seriøse opdrættere gennemfører som regel anbefalede sundhedstests, før hundene anvendes i avl. De præcise tests varierer mellem lande, men typisk kan de omfatte:

- Røntgen eller vurdering af hofter for at mindske risikoen for hofteledsdysplasi hos hvalpene  
- Øjenundersøgelse hos autoriseret øjenspecialist, gentaget med jævne mellemrum for at opdage arvelige problemer  
- I nogle lande/områder yderligere genetiske tests, efterhånden som de bliver tilgængelige  

Som hvalpekøber bør du føle dig tryg ved at spørge opdrætteren om:

- Hvilke sundhedstests der er udført på forældredyrene  
- Resultaterne af disse tests  
- Typisk levealder og sundhedsstatus hos slægtninge, som bedsteforældre og søskende  

Regelmæssig dyrlægekontrol er vigtig for at holde en Kerry blue terrier sund. Det omfatter:

- Løbende vaccinationer og parasitkontrol (flåter, lopper, orm)  
- Tandpleje, f.eks. tandbørstning eller tandrensende tyggeprodukter, for at forebygge tandsten og tandkødssygdomme  
- Vægtkontrol for at undgå overvægt, som kan forværre led‑ og hjerteproblemer  

Racens tætte, bløde pels kan nogle gange skjule mindre hudproblemer, så ejere bør vænne sig til at tjekke huden i forbindelse med pelsplejen. Se efter rødme, ”hot spots”, overdreven kløe eller usædvanlig lugt, især i varme, fugtige områder som armhuler, lyske og mellem tæerne. Tidlig behandling af hudproblemer er som regel enklere og mere effektiv.

Ligesom mange mellemstore racer kan Kerries være tilbøjelige til øreinfektioner, hvis ørerne ikke holdes rene og tørre. Regelmæssigt tilsyn, skånsom rensning med midler anbefalet af dyrlægen og grundig tørring efter bad eller svømning kan forebygge problemer.

Når Kerries bliver ældre, kan de vise typiske alderstegn som stivhed efter hvile, nedsat hørelse eller ændret syn. Tilpasset motion, komfortable liggepladser og hjælpemidler som ramper eller trin op i bilen eller til yndlingspladsen i sofaen kan gøre en stor forskel for livskvaliteten. De fleste Kerries tilpasser sig fint til et roligere tempo, så længe de stadig får lov at være en del af familielivet og stimuleres mentalt.

At vælge en velopdrættet hvalp fra sundhedstestede forældre, følge op på dyrlægekontrol, fodre med foder af god kvalitet og holde en sund vægt er de vigtigste værktøjer, en ejer har for at give sin Kerry blue terrier et langt og sundt liv.  


## Historie & Oprindelse

Kerry blue terrier stammer fra Irland, hvor den i århundreder har været værdsat som en alsidig arbejdshund. Som navnet antyder, er racen tæt knyttet til County Kerry i den sydvestlige del af landet – et område kendt for sit dramatiske landskab og stærke landbrugstraditioner. Selvom de præcise oprindelser er svære at bevise, menes Kerry blue at være udviklet ud fra lokale terriertyper, sandsynligvis krydset med andre racer, der kom til landet via handel og skibsfart langs den irske kyst.

Historisk var Kerry blue terrier en allround gårdhund. Den skulle kunne klare mange forskellige opgaver: holde rotter og andet skadedyr væk fra laderne, hjælpe til ved jagt på ræv og grævling og endda apportere i vand. Der findes beretninger om Kerries, der arbejdede som hyrdehunde på får og kvæg, hvor de brugte beslutsomhed og intelligens frem for ren størrelse. Denne baggrund forklarer, hvorfor nutidens Kerry forener smidighed, mod og stærk jagtlyst med en tydelig evne til at løse problemer.

I slutningen af 1800‑tallet og begyndelsen af 1900‑tallet begyndte Kerry blue terrier oftere at vise sig på udstillinger og i mere strukturerede avlsprogrammer. Irske nationalister så på den tid racen som et symbol på national identitet, og den vandt hurtigt popularitet også uden for hjemlandet. Gennemtænkt avl rettede sig ikke kun mod arbejdsegenskaber, men også mod at forbedre den karakteristiske blå pels og forfine den terriersilhuet, vi kender i dag.

Den blå farve i sig selv er et iøjnefaldende kendetegn, som hjalp med at adskille Kerry fra andre terriere. Selvom mange hvalpe fødes sorte, vidste erfarne opdrættere, at de rette linjer med tiden ville ”lysne” til blå eller skiffergrå toner. Denne farveforandring er stadig typisk for racen og fascinerer ofte nye ejere, når de ser hvalpens pels ændre sig.

I takt med at hundeudstillinger blev populære i Europa og senere på verdensplan, spredte Kerry blue terrier sig til Storbritannien, resten af Europa og Nordamerika. Raseklubber blev dannet for at beskytte og fremme racen, og officielle racestandarder blev udarbejdet, som beskrev det ideelle udseende og temperament.

I dag bruges Kerry blue terrier sjældnere som ren gårdhund, men arbejdsevnerne er der stadig. Moderne Kerries ses ofte inden for:

- Udstilling, hvor deres særprægede eksteriør og bevægelser bedømmes  
- Hundesport som agility, lydighed og rally  
- Aktiviteter, der udnytter deres gode næse, som spor og nose work  

Frem for alt er Kerry blue terrier blevet en elsket selskabs‑ og familiehund. Selvom racen ikke er lige så udbredt som nogle af de mere moderigtige racer, findes der en hengiven gruppe opdrættere og ejere verden over, som arbejder aktivt for at bevare sundhed, arbejdsevne og det livlige temperament. For den, der sætter pris på en hund med dybe rødder, stærk personlighed og stolt irsk oprindelse, er Kerry blue terrier stadig et helt særligt valg.  


## At leve med racen

At leve med en Kerry blue terrier er både givende og krævende. Det er en race, som vil være en del af dit liv – ikke en hund, du kun ser kort på gåturene. Før du tager en Kerry med hjem, er det vigtigt at forstå, hvilket engagement der kræves.

For det første: tid. Kerries trives med daglig kontakt og involvering. De har brug for regelmæssige gåture, leg og mental stimulering, samt pelspleje hver uge. En typisk Kerry‑ejer bruger:

- Mindst en til to timer om dagen på gåture, træning og aktivt samvær  
- Yderligere tid hver uge på at børste, rede og trimme pelsen eller besøge en professionel hundefrisør  

Hvis du er væk hjemmefra det meste af dagen og ikke kan arrangere hundelufter, hundedagpleje eller hjælp fra familie, kan en Kerry blue terrier blive frustreret eller kede sig. Det kan føre til gøen, tyggen eller gravning. Denne adfærd er ikke tegn på en ”dårlig” hund, men på en hund, hvis behov ikke bliver tilstrækkeligt opfyldt.

Økonomisk medfører en Kerry blue terrier de almindelige hundeudgifter som foder, vaccinationer og dyrlægebesøg, men også højere udgifter til pelspleje end mange korthårede racer. Årsudgiften varierer meget mellem lande, men du bør regne med:

- Foder af høj kvalitet til en aktiv, mellemstor hund  
- Regelmæssig dyrlægekontrol, vaccinationer og parasitbehandling  
- Hundeforsikring eller en opsparing til uforudsete sundhedsproblemer  
- Løbende professionel trimning, hvis du ikke trimmer selv  

Nyttigt udstyr i et ”Kerry‑hjem” omfatter blandt andet:

- Et solidt, behageligt halsbånd og en veltilpasset sele  
- En stærk line i passende længde og gerne en lang line til indkaldstræning  
- Et bur eller andet trygt hvilested, hvor hunden kan få fred  
- Flere tyggelegetøj og interaktive legetøj til mental aktivering  
- Pelsplejeredskaber som pigbørste, slicker‑børste, metalkam, klotang og ørerens  

Kerries plejer at tilpasse sig godt til forskellige boligformer, så længe deres motionsbehov bliver dækket. De kan trives både i hus med have og i lejlighed med god adgang til udeliv. En sikker, indhegnet have er meget værdifuld, fordi den giver mulighed for fri leg og tryg udforskning. Hegnet bør være solidt og tilstrækkelig højt, da en beslutsom Kerry kan være meget opfindsom, når det gælder om at finde veje ud.

Indendørs vil Kerries gerne være dér, hvor familien er. Mange kan lide at ligge i sofaen eller ved fødderne på deres menneske. De er sjældent hunde, der trives i hundegård eller hundehus, og de har det dårligt, hvis de isoleres i haven i længere perioder. Tidlig træning i husregler er vigtig – uanset om det handler om, hvilke møbler der er tilladt, eller hvor hundens egen seng står.

Når det gælder andre husdyr, er det klogt at planlægge nøje. Nogle Kerries lever harmonisk med en anden hund eller en fastboende kat, især hvis introduktionen sker korrekt og under opsyn. Andre trives bedst som eneste hund i hjemmet. En åben og ærlig dialog med opdrættere, som kender deres linjer og hvalpe godt, kan hjælpe dig med at finde en hund, hvis temperament passer til din husstand.

For familier med børn er det vigtigt, at både hund og børn lærer, hvordan de skal opføre sig. Kerries sætter pris på livlig leg, men skal også have mulighed for at trække sig tilbage til et roligt, trygt sted, når de har brug for en pause. Børn bør lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, og vilde lege som at trække i skægget eller klatre på hunden skal undgås.

Hvis du kan lide træning, udeliv og at være meget sammen med din hund, kan livet med en Kerry blue terrier give enorm glæde. Du får en loyal, underholdende følgesvend, som får dig til at le, holder dig i gang og deler din hverdag med stor entusiasme. Hvis du derimod søger en hund med meget lavt vedligehold og et meget stille temperament, er en anden race sandsynligvis mere passende. For den rette ejer gør Kerrys djærve temperament og varme hjerte den til en virkelig uforglemmelig partner.

Kerry blue terrier

The United Kingdom Kerry Blue Terrier Association

The Kennel Club (UK) - Kerry Blue Terrier

Fédération Cynologique Internationale (FCI) - Kerry Blue Terrier

Dansk Terrier Klub (Denmark)

Svenska Terrierklubben (Sweden)

Middelstor, atletisk irsk terrier med stolt holdning og krøllet blå pels, der gradvist går fra sort til blå med alderen. Livlig, intelligent og meget knyttet til sin familie, har den brug for daglig mental og fysisk aktivering. Fælder lidt, men kræver en del pelspleje, og har et dristigt, vagtsomt og til tider lidt kaxet temperament.

Mitt mål är att föda upp kerrys som jag själv vill ha, trevliga att umgås med i vardagen, de ska vara sunda, friska och roliga att gå på hundutställning med. Min uppfödning är begränsad, men exklusiv.  Valparna föds upp i hemmiljö. Mina avelstikar mentalbeskrivs (BPH) och har känd HD-status. Jag erbjuder gratis klippning tills hunden fyllt ett år, medlemskap i rasklubben SKBTK första året och du är alltid välkommen att kontakta mig vid frågor som rör din kerry.

Puck Fair

## Kort fortalt

Mops er en lille, kompakt selskabshund, som gerne lever tæt på sine mennesker. Racen passer bedst til den, der ønsker en social hund i hverdagen og er indstillet på jævnligt at kontrollere vejrtrækning, øjne, hudfolder, tænder og vægt.

- **Oprindelse:** Kina; Storbritannien har ansvaret for racestandarden
- **Racegruppe:** FCI gruppe 9, selskabshunde
- **FCI-nummer:** 253
- **Idealvægt ifølge racestandarden:** 6,3–8,1 kg
- **Mankehøjde:** racestandarden angiver ingen højde
- **Standardfarver:** sølv, abrikos, fawn og sort
- **Pels:** kort, fin, glat og blød
- **Typisk rolle:** selskabshund

Idealvægten beskriver, hvordan racen skal være bygget; den er ikke en personlig målvægt for hver hund. En mops skal være muskuløs og kraftig i forhold til sin størrelse uden at være overvægtig. Vægten skal derfor vurderes sammen med hundens kropsbygning, køn og huld.

## Udseende og pels

Mopsen skal være tydeligt kvadratisk, kompakt og kraftigt bygget, men stadig kunne bevæge sig effektivt. Den højt ansatte, tæt oprullede hale og den mørke maske hos de lysere farver er karakteristiske træk. Racestandarden angiver en idealvægt, men ingen mankehøjde. Oplysninger om et officielt højdeinterval bør derfor ikke afgøre valget af hund.

Et racetypisk hoved skal også fungere godt. Næseborene skal være åbne, næsefolden må ikke dække eller genere næse eller øjne, og øjnene må ikke være udstående. Se på hunden både i hvile og efter bevægelse: fri vejrtrækning, klare øjne og stabile bevægelser er vigtigere end en ekstra kort snude eller mange rynker.

Den korte pels skal ikke klippes. Børstning fjerner løse hår og giver samtidig mulighed for at opdage forandringer i huden. Det varierer, hvor meget en mops fælder, og en kort pels gør ikke racen allergivenlig.

Tilpas plejen af hudfolderne til den enkelte hunds hud i stedet for at følge en rutine, som antages at passe alle. Huden skal være tør og fri for rødme og sår. Ømhed, væske eller tydelig lugt er grunde til at kontakte en dyrlæge frem for selv at prøve forskellige produkter. Kontrollér også kløer, ører og mund regelmæssigt, og væn hunden til håndtering i små trin.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver mopsen som charmerende, værdig og intelligent med et stabilt temperament og et glad og livligt væsen. Den er avlet som selskabshund og vil ofte være tæt på og deltage i hverdagen. Det passer til den, der gerne vil bruge meget tid sammen med sin hund, men betyder ikke, at alle mopser er ens.

Endnu har for få mopser gennemført BPH til, at man kan drage sikre og detaljerede konklusioner om adfærden i hele den svenske bestand. Opvækst, erfaringer og sundhed påvirker blandt andet tryghed, aktivitetsniveau, hvor meget hunden giver lyd fra sig, og hvordan den møder fremmede. Mød derfor gerne hvalpens mor og om muligt andre voksne slægtninge. Se efter hunde, der falder til ro igen efter nye indtryk og kan være sociale uden at blive overdrevent opkørte.

En mops kan leve godt med børn, hunde eller katte, men racenavnet er ingen garanti. En voksen bør være til stede, når børn og hund er sammen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Introduktion til andre dyr bør foregå roligt og gradvist med mulighed for større afstand. For en voksen omplaceringshund er dens egne erfaringer ofte mere vejledende end generelle påstande om racen.

Ubehag kan også ændre adfærden. En hund, der pludselig undgår berøring, bliver urolig, mister lysten til at bevæge sig eller skifter humør, bør have vurderet sit helbred – ikke blot have mere træning.

## Træning og motion

Mopsen har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men det samme antal minutter passer ikke til alle. Alder, kondition, huld, temperatur og især evnen til at trække vejret afgør, hvor krævende en aktivitet er. Flere rolige ture, næsearbejde og enkel hverdagstræning kan varieres efter den enkelte hund.

Belønningsbaseret træning egner sig godt til kontakt, indkald, at gå pænt i snor og håndtering. Gør opgaverne tydelige, og hold pauser, før hunden bliver træt eller frustreret. Mad kan være en praktisk belønning, men regn træningsgodbidderne med i hundens samlede fodermængde, så træningen ikke fører til vægtøgning.

Se på, hvordan hunden fungerer, i stedet for at sammenligne længden på gåturene. En mops skal kunne bevæge sig uden kraftige vejrtrækningslyde eller tydelig anstrengelse og komme sig uden at skulle kæmpe længe for at få luft. Stop og tag hunden til et køligt og roligt sted, hvis vejrtrækningen bliver mærkbart tungere, bevægelserne mister kraft, eller hunden ikke vil fortsætte. Blålige slimhinder, kollaps eller besvimelse er akutte faresignaler.

Varmt og fugtigt vejr kan gøre det sværere for kortsnudede hunde at regulere kropstemperaturen. Læg aktiviteten på køligere tidspunkter af dagen, vælg et roligere tempo og undgå hård belastning. Der findes ingen sikker temperaturgrænse, som gælder for alle mopser. Lad hundens vejrtrækning, restitution og adfærd afgøre, hvad den kan klare.

En hvalp skal have lov til at udforske og udvikle sin koordination uden lange, pressede forløb. En voksen mops med god vejrtrækning og kondition kan ofte klare mere end korte ture rundt om blokken, men øg belastningen gradvist. En hund, som igen og igen begrænses af sin vejrtrækning, skal vurderes af en dyrlæge. Det må ikke afvises som normalt for en kortsnudet hund.

## Sundhed

Vejrtrækningen er det vigtigste at holde øje med hos en mops. BOAS, brakycefalt obstruktivt luftvejssyndrom, betyder, at snævre øvre luftveje gør det vanskeligere at trække vejret. Tegn kan være anstrengt eller støjende vejrtrækning, langsom restitution, følsomhed over for varme og motion eller forstyrret søvn. Opstød kan forekomme sammen med problemer i luftvejene. Alvorligt åndedrætsbesvær, blålige slimhinder eller kollaps kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp.

I Sverige er mops omfattet af Svenska Kennelklubbens sundhedsprogram for RFG-Scheme. For at et kuld kan registreres, skal begge forældre have et gyldigt officielt RFG-resultat før parringen. Den officielle undersøgelse kan tidligst foretages ved 24 måneders alder, og attesten må højst være 24 måneder gammel ved parringen. Hunde med BOAS grad 2 eller 3 eller kraftigt sammenklemte næsebor må ikke bruges i avl.

Grad 0 betyder, at hunden ved undersøgelsen er klinisk upåvirket og fri for BOAS-relaterede vejrtrækningsproblemer. Grad 1 betyder, at hunden er klinisk upåvirket, men har milde tegn, som ikke påvirker dens præstation under belastningen. Resultatet beskriver hunden på undersøgelsestidspunktet og er ikke en livslang garanti. Når du vælger hvalp, bør du derfor bede om at se begge forældres resultater, undersøgelsesdatoer og vurdering af næseborene. Hvalpen er for ung til at have sit eget officielle resultat.

Øjnene er et andet vigtigt område at kontrollere. Udstående øjne er mere udsatte for skader, og fejlvoksende hår, indadrullede øjenlåg eller tørre øjne kan irritere hornhinden. Sammenknebne øjne, øget tåreflåd, rødme, uklarhed, misfarvning eller det, at hunden gnider sig i øjet, bør hurtigt vurderes af en dyrlæge. Et sår på hornhinden kan være meget smertefuldt, selv om skaden er svær at se uden særlig farvning.

Hudfolder, mund og huld skal følges hele livet. Tør hudfolderne, når de er blevet fugtige, og søg hjælp ved betændelse. Væn hvalpen til tandbørstning, og kontrollér tænder og tandkød regelmæssigt. Bed også dyrlægen vise, hvordan du vurderer huld; overvægt kan belaste både vejrtrækning og bevægelighed.

Den svenske raceklub MopsOrden anbefaler, at begge forældredyr har kendt status for patellaluksation og for NME/PDE, en betændelsessygdom i hjernen, som forekommer hos mops. Det er raceklubbens anbefalinger og må ikke forveksles med det obligatoriske RFG-krav for registrering. DNA-testen for NME viser genetisk sårbarhed, ikke om hunden har eller med sikkerhed vil få sygdommen. Bed derfor opdrætteren forklare både testresultaterne og valget af kombination uden at bruge en markørtest som dokumentation for, at hunden er rask.

I en stor britisk undersøgelse offentliggjort i 2024 var medianlevetiden for mops 11,6 år. Undersøgelsen beskriver de britiske hunde, der indgik, og forudsiger ikke levetiden for en enkelt svensk hund. Vejrtrækning, huld, øjne, tænder, øvrigt helbred og adgang til dyrlægehjælp påvirker hundens livskvalitet gennem årene.

## Historie og oprindelse

Mopsens officielle oprindelsesland er Kina, mens Storbritannien er racens hjemland og har ansvaret for standarden. Den tidlige historie er ikke fuldstændigt dokumenteret. Fortællinger om kinesiske paladshunde, nederlandske handelsskibe og kongelige bør derfor ses som traditioner omkring racen, ikke som en fuldt dokumenteret historie.

Senere findes der sikrere holdepunkter. Mops er nævnt i en svensk akademisk afhandling fra 1753. Racen blev vist på hundeudstilling i Storbritannien i 1861, og den engelske raceklub blev stiftet i 1883. Under udviklingen i Storbritannien fik mopsen meget af den form, som nutidens racestandard beskriver.

Racens historie forklarer dens rolle som selskabshund, men ældre idealer må ikke bruges til at forsvare overdrivelser. Den moderne standard kræver blandt andet åbne næsebor, øjne, der ikke er udstående, og effektive bevægelser. En racetypisk mops skal altså også fungere godt i hverdagen.

## At leve med racen

Mopsen kan bo i både lejlighed og hus. Boligens størrelse betyder mindre end, hvordan hundens dage ser ud. Regelmæssige lufteture, aktivitet på hundens niveau, et køligt hvilested og mulighed for at være tæt på familien uden altid at være i centrum er det vigtige. I en bolig, hvor lyd let kan høres, bør man desuden tidligt lære hunden at forholde sig roligt til lyde i opgangen og uden for døren.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd, når hunden er tryg i hjemmet, øg tiden i små trin, og gå et trin tilbage, hvis den bliver urolig. Hvor længe en voksen mops kan være rolig alene, varierer med individ, erfaring, alder og helbred. En hvalp har brug for hyppigere opsyn og lufteture end en voksen hund.

Før du vælger hvalp, er det særligt nyttigt at:

- se forældredyrene i bevægelse og lytte til deres vejrtrækning før og efter aktivitet
- kontrollere begge forældres aktuelle officielle RFG-resultater og datoer
- spørge til øjne, hud, tænder, patella og NME/PDE i familien
- se, at næseborene er åbne, og at næsefolden ikke generer øjne eller næse
- vælge en opdrætter, som kan beskrive både styrker og svagheder ved kombinationen
- planlægge dyrlægehjælp og løbende kontrol af vejrtrækning, øjne, mund, hud og huld

Mops passer bedst til den, der sætter pris på en social, kompakt selskabshund og lader hundens vejrtrækning og udholdenhed styre hverdagen. Racen passer dårligere til den, der vil kunne motionere hårdt i al slags vejr eller ikke ønsker at bruge tid på sundhedstjek og forebyggende pleje.

Mops

The Kennel Club (UK)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Norsk Kennel Klub (Norwegian Kennel Club)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Association of Veterinarians for Animal Rights (AVAR) - Germany

Lille, kompakt selskabshund med rynket ansigt, krøllet hale og udtryksfulde øjne, vejer som regel 6–8 kg og egner sig godt til lejlighed og bymiljø. Kærlig, menneskeorienteret og legesyg, har brug for moderat, skånsom motion, tæt kontakt med familien, omhyggelig vægtkontrol og ekstra omsorg i varmt vejr på grund af sin korte snude.

Vi på Brixbäcks föder upp Mops i liten skala i Oskarshamn, med både fawn och svart mops i vår uppfödning. Vi har genomfört SKK:s uppfödarutbildning och är medlemmar i Mopsorden. År 2025 placerades vår uppfödargrupp med valpar tvåa vid Mopsspecialen.

Brixbäcks

## Kort fortalt

Pomeranian er den mindste størrelsesvariant af tysk spids: en meget lille, men livlig selskabshund med tæt dobbeltpels, stor årvågenhed og ofte let til gøen. Den passer bedst til den, der vil træne og aktivere en rigtig hund i lille format, ikke til den, der hovedsageligt ønsker en hund, som skal bæres.

- **Race og oprindelse:** tysk spids, pomeranian/zwergspitz, med oprindelse i Tyskland og senere videreudvikling i England
- **Størrelse:** normalt 18–23 cm i skulderhøjde og omkring 2–3 kg; racestandarden angiver 21 cm med tilladt variation og siger, at vægten skal passe til hundens størrelse
- **Forventet levetid:** cirka 12–16 år er en vejledning, ikke et løfte for den enkelte hund
- **Temperament:** ofte opmærksom, glad, hengiven og lærenem, men individ, opvækst og hverdag har stor betydning
- **Aktivering:** daglige gåture, næsearbejde og korte træningspas med tid til ro og restitution
- **Pelspleje:** en grundig gennemgang cirka hver anden uge og oftere i fældeperioder
- **Vær opmærksom på:** gøen, tandpleje, patellastatus og sikker håndtering omkring små børn og betydeligt større hunde

“Teacup Pomeranian” og “mini Pomeranian” er ikke selvstændige, anerkendte størrelsesvarianter. Det er markedsføringsord, som ikke giver en sikrere prognose for voksenstørrelse, sundhed eller temperament. Den officielle variant hedder Pomeranian eller Zwergspitz. Vurder derfor forældrene, voksne slægtninge, sundhedsoplysninger og opdrætterens avlsmål i stedet for at stole på en salgsbetegnelse.

## Udseende og pels

Pomeranian er kompakt og kvadratisk bygget med et lille, spidst hoved, små opretstående ører og en fyldig hale, der bæres højt over ryggen. Den store pels giver hunden en rundere silhuet end kroppen under pelsen.

Racen har dobbeltpels. Dækhårene skal være lange, lige og stå ud fra kroppen, mens underulden er kort, tæt og blød. Pelsen danner en tydelig krave omkring halsen, bukser på bagbenene og en busket hale. Standarden beskriver en naturlig pels, som ikke skal se formklippet ud. Anerkendte farver omfatter blandt andet hvid, sort, brun, orange og gråschatteret samt flere andre definerede farver og kombinationer.

En grundig gennemgang cirka hver anden uge er et godt udgangspunkt ifølge Svenska Kennelklubben, men mange hunde har brug for hyppigere børstning, når de fælder. Arbejd pelsen igennem helt ned til huden i stedet for blot at glatte overfladen. Øg plejen, så snart små filtringer begynder at dannes. Hyppigheden skal følge hundens pels, årstiden og hverdagen; én fast plan passer ikke til alle individer.

Pelsens kvalitet er vigtigere end størst mulig fylde. En korrekt dobbeltpels indeholder både dækhår og underuld. Meget underuld kombineret med manglende dækhår er et kendt problem i racen og kan gøre pelsen vanskelig at pleje. Når du møder en opdrætter, er det derfor nyttigt at se voksne hunde og ikke kun hvalpens bløde hvalpepels.

## Temperament og personlighed

Pomeranian er ofte opmærksom, livlig og stærkt knyttet til sine mennesker. Racestandarden beskriver en glad, hengiven og lærenem hund uden udpræget jagtlyst, men det er et avlsideal og ingen garanti for, hvordan hvert individ fungerer med fremmede, børn eller andre dyr.

Spidshundens årvågenhed gør, at den hurtigt kan reagere på lyde, bevægelse uden for vinduet eller nogen, der kommer til døren. Gøen har baggrund i racens rolle som vagthund. Målet behøver derfor ikke være en hund, der aldrig siger til, men en hund, som kan stoppe, søge støtte hos sin fører og falde til ro igen. Begræns muligheden for at øve lange perioder med gøen, beløn pauser og træn en rolig rutine i situationer, der plejer at udløse gøen.

Socialisering er værdifuld, men lover ikke et bestemt temperament. Lad hvalpen møde mennesker, miljøer og stabile hunde i et tempo, hvor den stadig kan tænke, søge kontakt og komme sig. Mere eksponering er ikke nødvendigvis bedre, hvis hunden bliver overvældet.

En BPH-adfærdsbeskrivelse kan vise, hvordan den beskrevne hund reagerede i standardiserede øvelser, men resultatet er ikke bestået eller ikke bestået og forudsiger ikke alt. Datagrundlaget for Pomeranian er desuden begrænset. Se et eventuelt BPH-resultat sammen med forældrenes adfærd i hverdagen og det, opdrætteren kan fortælle om voksne slægtninge.

## Træning og motion

Pomeranian har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, men der findes ikke et universelt antal minutter, som passer til alle hunde. En god hverdag kombinerer gåture i hundens tempo med næsearbejde, samarbejde, leg og uforstyrret hvile. Vurder balancen ud fra hundens huld, bevægelser, koncentration og evne til at falde til ro, ikke kun hvor langt den har gået.

Racen kan have glæde af nosework, rallylydighed og agility, når opgaverne og omgivelserne tilpasses hundens størrelse og erfaring. Kontaktøvelser, indkald, tricks og søg efter mad eller genstande giver også meningsfuld aktivering. Lad hundens engagement styre længden på træningspassene i stedet for en fast plan på fem eller ti minutter.

Belønningsbaseret træning hjælper hunden med at forstå, hvad der kan betale sig, uden at gøre den mere usikker. Prioritér dette tidligt:

- rolig håndtering af poter, mund og pels
- kontakt og indkald, selv når noget bevæger sig eller laver en lyd
- at kunne trække sig og hvile
- en indlært pause, efter at hunden har bemærket en lyd
- tryghed på forskellige underlag og under transport i hverdagen

Den lille krop kræver sikkerhed, ikke inaktivitet. Løft hunden, når situationen reelt indebærer en risiko, men lad den også gå, snuse og løse enkle opgaver selv. Forebyg fald fra møbler eller arme, og stop voldsom leg med betydeligt større hunde, før størrelsesforskellen bliver et problem.

## Sundhed

Ved køb af hvalp i Sverige er forældrenes registrerede patellastatus, oplysninger om tænder og bid samt information om pelsproblemer hos voksne slægtninge særligt nyttige. Identificerede hunde, registrerede resultater og åbne svar fortæller mere end en lang liste over mulige sygdomme.

Patellaluksation forekommer hos Pomeranian og andre små hunderacer. I Sverige er patellaundersøgelse ikke et obligatorisk sundhedsprogram for racen, men den svenske raceklub, Pomeranianklubben, anbefaler, at avlshunde undersøges. Klubben anbefaler, at hunde med grad 2 eller 3 ikke bruges i avl, og at grad 1 kun kombineres med grad 0. Det er en avlsanbefaling, ikke en garanti for hvalpens fremtidige sundhed.

Bed om forældrenes registrerede navne eller registreringsnumre, og kontrollér resultaterne i Svenska Kennelklubbens databaser Hunddata eller Avelsdata. Kontrollér hundens identitet, undersøgelsesdato og status for begge forældre. Formuleringen “forældrene er testet” er ikke nok, hvis identitet og resultat ikke kan spores.

Hårtab omtales nogle gange som “black skin disease”, BSD eller alopecia X. Racens gældende svenske avlsstrategi understreger, at BSD hverken er en sygdom i sig selv eller en videnskabelig diagnose, men en dagligdags samlebetegnelse for flere tilstande, der kan give pelstab. Uforklarligt hårtab kræver derfor en veterinærvurdering. Spørg, hvordan pelsen har udviklet sig hos forældrene og ældre slægtninge, men kræv ikke sikre løfter om arvelighed, når årsagerne er uklare.

Tænder, kæber og bid er også vigtige i racen. Væn hvalpen til at få undersøgt munden, og begynd tidligt med tandbørstning; tænderne bør helst børstes dagligt. Søg hjælp, hvis hunden har smerter, svært ved at spise, eller hvis biddet ser ud til at skade blødt væv i munden.

## Historie og oprindelse

Pomeranian har sin oprindelse i Tyskland og tilhører familien tysk spids. Zwergspitz betyder dværgspids, mens Pomeranian er det internationalt kendte navn på den samme officielle størrelsesvariant.

Racens moderne type blev videreudviklet i England. Her blev Pomeranian Club stiftet i 1891, og en tidlig racestandard blev udarbejdet. Den dokumenterede historie opsummeres derfor bedst som en tysk spidsbaggrund med vigtig videreudvikling i England, ikke som en sikker og ubrudt fortælling om én bestemt forhistorisk hundetype.

Racens tidligere rolle som vagthund er med til at forklare nutidens årvågenhed og tendens til at gø. I dag holdes Pomeranian først og fremmest som selskabshund, men den har bevaret spidshundens årvågenhed og nyder ofte opgaver, hvor den får lov til at samarbejde og bruge næsen.

## At leve med racen

Pomeranian kan fungere med børn, andre dyr og i lejlighed, men kun når de voksne tilpasser omgivelserne til en meget lille, opmærksom hund. Hverken racenavnet eller tidlig socialisering gør samspillet automatisk sikkert.

Små børn og hunde skal altid have en voksen i nærheden. Barnet bør sidde ned under kontakten, lade hunden gå væk og aldrig bære den uden hjælp. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested. En Pomeranian er ikke et legetøj, og et fald fra nogens arme eller et højt møbel kan få alvorlige følger, selv om racen er livlig og robust i forhold til sin størrelse.

Med andre hunde er kontrollerede møder vigtigere end mange møder. Vælg rolige individer, træn rolig kontakt på afstand, og stop ulige fysisk leg. En kat bør introduceres gradvist, gerne først via duft og en barriere. Katten skal have sin egen flugtvej, og jagt må ikke blive en indlært adfærd. Lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet er stabilt.

Det kan fungere at bo i lejlighed, når hunden får aktivitet udendørs og kan slappe af indendørs. Den afgørende udfordring er ofte lyd, ikke boligens størrelse. I en ejendom, hvor lyden let breder sig, skal ejeren forebygge vagtadfærd ved vinduer og døre, træne rolige rutiner og tage hensyn til naboerne.

Pomeranian beskrives ofte som stærkt knyttet til sine mennesker og bør gradvist lære at være alene. En hvalp kan ikke efterlades alene fra begyndelsen. Start med meget korte perioder i trygge omgivelser, og øg kun, mens hunden forbliver rolig. Hvis den begynder at gø vedvarende, gå uroligt omkring, kradse eller ikke kan falde til ro, er øvelsen blevet for svær og skal gøres lettere.

Før du køber hvalp, bør du kontrollere mere end farve og lovet voksenvægt:

- mød tæven og gerne andre voksne slægtninge
- spørg, hvordan de reagerer på lyde, fremmede, håndtering og hvile
- kontrollér begge forældres identitet og patellaresultat
- spørg om tænder, bid og vedvarende pelstab i familien
- bed opdrætteren forklare målet med kombinationen, og hvordan tidligere afkom har udviklet sig
- afvis salgsargumenter, der gør “teacup” eller “mini” til en sundhedsgaranti

Et godt match er en Pomeranian med et forventet temperament og plejebehov, der passer til din hverdag, fra en opdrætter, som viser dokumentation, kender sine voksne hunde og kan tale lige så åbent om variation og risici som om racens charme.

Pomeranian

Deutscher Spitz Club (Germany)

Lille, rævelignende spidshund med fyldig, dobbelt pels i mange farver. Med en vægt på 2–3,5 kg er Pomeranians livlige, årvågne og meget menneskeorienterede selskabshunde, som også er gode vagthunde. De har brug for regelmæssig pelspleje, blid og positiv træning, daglige gåture, hjernetræning, tandpleje og beskyttelse af deres små led.

Ryhänens Popping Paw

## Kort fortalt

Siberian husky er en mellemstor, anerkendt slædehunderace, der er udviklet til arbejde i spand: let last, moderat fart og lange distancer. Det er en venlig og social hundetype, men få individer egner sig til et liv udelukkende som selskabshund. Racen passer bedst til den, der virkelig ønsker at give hunden træk- eller udholdenhedsarbejde og kan håndtere stærk jagtlyst, et stort aktivitetsbehov og mulige problemer med at være alene.

- **Anvendelse:** nordisk slædehund i FCI gruppe 5.
- **Oprindelse:** hundetypen blev udviklet i det nordøstlige Sibirien; racens officielle oprindelsesland er USA.
- **Størrelse:** hanner 53,5–60 cm og 20,5–28 kg; tæver 50,5–56 cm og 15,5–23 kg.
- **Typisk temperament:** venlig, blid, opmærksom og udadvendt ifølge racestandarden.
- **Vigtigst i hverdagen:** meningsfuldt arbejde, sikker kontrol udendørs, socialt fællesskab og tidlig træning i hverdagssituationer.

En stor grund erstatter ikke arbejde og gåture, og mange gåture erstatter ikke automatisk racens behov for at bruge kroppen sammen med en fører eller et spand. Det afgørende spørgsmål er derfor ikke kun, hvor aktiv du er, men om du vil leve med en slædehund og indrette en hverdag, der passer til dens oprindelige opgave.

## Udseende og pels

Siberian husky skal se ud som en udholdende arbejdshund, ikke som en tung fragthund eller en skrøbelig sprinter. Kroppen er moderat kompakt, lidt længere end den er høj, og bygget til lette, jævne bevægelser. Et passende huld og veludviklede muskler er vigtigere for funktionen end et kraftigt eller ekstra pjusket udtryk.

Øjnene er mandelformede og må være brune, blå, have forskellig farve eller være flerfarvede. Blå øjne er altså tilladt, men øjenfarven siger intet om hundens arbejdsevne, temperament eller egnethed til et bestemt hjem.

Pelsen er en mellemlang dobbeltpels med blød, tæt underuld og lige dækhår. Underulden kan mangle under fældning, uden at det er unormalt. Tilladte pelsfarver er sort, grå, agouti, zobel, rød og hvid, ensfarvet eller i flere nuancer og aftegninger. Merle og brindle er derimod ikke godkendte mønstre i racestandarden.

Børst efter hundens faktiske behov, og arbejd skånsomt gennem løs underuld, når den fælder. Der findes ingen fast rutine, som passer til alle hunde eller årstider. Racestandarden tillader klipning mellem tæerne og omkring poterne, men ikke anden kosmetisk klipning. Klipning af medicinske grunde er naturligvis et spørgsmål for dyrlægen, ikke kosmetisk pelspleje.

## Temperament og personlighed

En racetypisk siberian husky er venlig, blid, opmærksom og udadvendt, men også selvstændig og stærkt præget af livet i flok. Den skal ikke være overdrevent mistænksom over for fremmede, optræde som vagthund eller være aggressiv over for andre hunde. Det er en beskrivelse af raceidealet, ikke en garanti for hvert individ.

Flokinstinktet har gjort racen dygtig til at arbejde tæt sammen med andre hunde. Det betyder ikke, at enhver husky automatisk fungerer med alle hunde i et hjem. Legestil, håndtering af foder og andre ressourcer, køn, alder, tidligere erfaringer og en rolig introduktion har stadig betydning.

Jagtlysten er en af de vigtigste egenskaber at forstå før køb. Mange hunde af racen er svære at have løse, selv når indkald er trænet grundigt. En lang line eller et sikkert indhegnet område giver frihed, uden at indkaldet skal være den eneste sikkerhed. Med kat afhænger resultatet af individet, opvæksten og kattens adfærd, men fredeligt samliv må aldrig tages for givet. Smådyr og fugle har brug for fysisk adskillelse, som ikke bygger på, at hunden vælger at lade være med at jage.

Racestandardens venlige temperament gør heller ikke automatisk hunden sikker sammen med børn. Barn og hund skal lære hinandens signaler, en voksen skal være til stede med små børn, og hunden skal have en uforstyrret hvileplads.

## Træning og motion

Siberian husky har brug for meget bevægelse, træning og stimulering, men et universelt antal timer om dagen giver et forkert billede. Behovet påvirkes af alder, kondition, helbred, temperatur, underlag og hvor krævende arbejdet er. Det er vigtigere, at hunden får arbejde på en måde, der passer til racen, kommer sig godt og kan falde til ro hjemme, end at der er gået et bestemt antal timer.

Træk i spand, langrend med hund og gennemtænkt barmarksarbejde ligger tæt på racens funktion. Belastning og distance skal bygges gradvist op. En nybegynder har meget at vinde ved at lære om seler, liner, kommandoer, overhalinger og vurdering af vejr og underlag gennem en erfaren polarhundeklub. Raceklubbens trækprøver, blandt andet DP20+, bruges til at vurdere funktion, temperament og arbejdsevne som polarhund.

Hunden har også brug for rolige gåture, næsearbejde, samarbejde og restitution i hverdagen. Prioritér tidligt:

- at gå pænt i snor og være rolig, når selen tages på;
- stop, retningskommandoer og evnen til at vente før start;
- sikre rutiner ved døre, bil, låger og hundegård;
- indkald som en trænet færdighed, uden at det bliver den eneste beskyttelse mod jagt;
- rotræning, håndtering og evnen til at falde ned efter arbejde.

Træningen bør være positiv, tydelig og veltilrettelagt. Hårdere metoder gør ikke en selvstændig hund mere samarbejdsvillig og kan skade relationen. I varmt vejr skal belastningen sænkes eller flyttes til køligere tidspunkter. Tyk pels og motion øger risikoen for overophedning; stop, hvis hunden halser kraftigt, bliver svag eller usikker på benene eller er usædvanligt træt. Lad hundens signaler og forholdene styre, ikke én bestemt temperaturgrænse.

## Sundhed

Den svenske racespecifikke avlsstrategi beskriver siberian husky som en generelt sund race, men dokumentationen har en vigtig begrænsning: relativt få hunde er undersøgt for hofter, albuer og øjne. At de fleste undersøgte hunde har været raske, beviser derfor ikke, at hver linje er fri for arvelige problemer.

Efter SKK's gældende registreringsregler er siberian husky ikke en af racerne med et særligt krav om registreret hoftestatus. Det er derfor forkert at beskrive HD-røntgen eller en øjenundersøgelse som et generelt svensk registreringskrav for racen. Resultaterne kan stadig være nyttige. Bed opdrætteren vise, hvilke undersøgelser der faktisk er udført, hvorfor de blev valgt, og hvordan resultaterne ser ud hos forældre, søskende og ældre slægtninge.

Der findes også DNA-test for tre dokumenterede varianter: SHPN1, SPS1 og HUU. SHPN1 er en fremadskridende neurologisk sygdom, der påvirker bevægeligheden. Den menes at blive nedarvet recessivt, men ikke alle hunde med to kopier af varianten får tydelige symptomer. Den svenske raceklub har særligt gjort opmærksom på kendte SHPN1-bærere i svenske stamtavler. En bærer er ikke det samme som en syg hund; det vigtige er, at parringen planlægges med kendskab til begge forældres status. SPS1 gælder en form for rystelser hos hvalpe, mens HUU indebærer forhøjet urinsyre med risiko for uratsten. At en test findes, betyder ikke, at alle tre er obligatoriske for hvert svensk kuld. Spørg, hvilke test der er relevante i netop denne familie, og bed om at se de oprindelige laboratoriesvar.

Se også på, hvordan hundene faktisk holder til arbejde. Spørg, hvordan ældre slægtninge har klaret træning, om tilbagevendende halthed, poteproblemer, neurologiske symptomer eller urinsten er forekommet, og i hvilken alder et eventuelt problem begyndte. Hold hunden slank, byg konditionen gradvist op, og få hunden undersøgt, hvis dens bevægelser ændrer sig, i stedet for at træne videre.

## Historie og oprindelse

Siberian husky blev udviklet som slædehund i det nordøstlige Sibirien, mens USA er racens officielle oprindelsesland i FCI-standarden. Den oprindelige opgave var at trække let last i moderat fart over lange distancer, en funktion, der stadig forklarer racens størrelse, bevægelser, floksamarbejde og udholdenhed.

De sibiriske hunde vakte opmærksomhed i Alaska, da et spand deltog i All Alaska Sweepstakes i 1909 og blev nummer tre. Året efter blev spand med disse hunde nummer et, to og fire. Leonhard Seppala vandt løbet tre år i træk fra 1915 til 1917 og blev senere en af førerne i serumtransporten til Nome i 1925, hvor hundespand fragtede difteriserum gennem Alaska.

American Kennel Club anerkendte siberian husky i 1930. FCI gav racen endelig anerkendelse i 1966. Disse årstal er dokumenteret. Der findes derimod ikke sikkert belæg for populære fortællinger om, at alle moderne hundes temperament skyldes, at deres forfædre sov i familiernes telte.

## At leve med racen

Siberian husky fungerer bedst i et hjem, hvor slædehundelivet er en del af planen, ikke en aktivitet man måske prøver senere. Racen kan fungere som første hund, men det kræver usædvanligt god forberedelse, støtte fra erfarne hundekørere og en hverdag, der allerede har plads til arbejde, sikker transport, kontrol og restitution.

Det kan fungere at bo i lejlighed. Boligens størrelse er mindre afgørende end, om hundens behov bliver dækket, og den kan falde til ro. I en ejendom, hvor lyden let går gennem væggene, skal du desuden have en plan, hvis hunden giver lyd, når den bliver ophidset eller efterladt. Sikkerheden begynder allerede i opgangen, elevatoren og hoveddøren: brug snor og rutiner, der forhindrer hunden i at komme ud i trafikken eller løbe efter vildt.

Alenetræning skal begynde i meget små trin, når hunden er tryg, og tiden skal kun øges, så længe den kan forblive rolig. Racen har et stærkt flokinstinkt, og nogle individer har svært ved det selv efter gennemtænkt træning. Planlæg derfor på forhånd hundepasning, hundedagpleje eller en hverdag, hvor hunden kan komme med. En anden hund kan give selskab, men er ingen garanti mod problemer med at være alene.

Når du vælger opdrætter, er det bedre at vurdere hundene end at vælge efter betegnelsen “arbejdslinje” eller “udstillingslinje”. Bed om at se forældrene i hverdagen og i arbejde. Spørg, hvilke distancer og underlag de trænes på, hvordan de restituerer, hvordan de fungerer i spand, og hvordan de håndteres under hvile, transport og møder med mennesker eller hunde. Kontrollér registrerede trækmeritter og sundhedsoplysninger i SKK Hunddata og Avelsdata.

Raceklubbens hvalpeformidling kræver medlemskab og SKK-registrering af begge forældre. En plads på listen er derfor ikke i sig selv bevis på arbejdsevne eller gennemførte sundhedstest. Opdrætteren bør kunne forklare, hvorfor kombinationen blev valgt, og vise konkrete oplysninger om funktion, temperament, sundhed og ældre slægtninge. Det siger mere om hvalpens forudsætninger end pelsfarve, øjenfarve eller hvad linjen kaldes.

Siberian husky

Siberian Husky Club of Great Britain

The Norwegian Siberian Husky Club

Swedish Kennel Club

Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals (RSPCA)

Siberian husky er en middelstor, atletisk slædehund med tyk dobbelt pels og ofte iøjnefaldende, flerfarvede øjne. Den er venlig og energisk og har brug for meget motion, sikre indhegninger og konsekvent, positiv træning. Racen er generelt sund og langlivet, men kan være tilbøjelig til øjenproblemer og kraftig fældning.

Cold Rush

## Kort fortalt

Västgötaspids er en svensk, lavbenet hyrdehund med masser af energi, en stemme, der gerne bliver brugt, og et årvågent væsen. Den er lille, men bygget til arbejde. Racen hører til FCI-gruppe 5 og blev traditionelt brugt til at drive kvæg og arbejde på gården.

- **Størrelse:** idealhøjden er 33 cm for hanner og 31 cm for tæver. Racestandarden tillader 32–35 cm for hanner og 30–33 cm for tæver.
- **Vægt:** den officielle racestandard angiver ingen vægt. Svenska Kennelklubben bruger 9–15 kg som en bred rettesnor, men kropsbygning, huld og proportioner siger mere om den enkelte hund end en fast målvægt.
- **Aktivitetsniveau:** højt. Racen har brug for fysisk aktivitet og opgaver til hovedet hver dag, men der findes ikke et officielt timetal, som passer til alle individer.
- **Temperament:** idealet er en årvågen hund, som er energisk, livlig og frimodig. Hvor social og højlydt hunden er, og hvor let den falder til ro, varierer fra individ til individ.
- **Pels:** halvkort og strid dækpels over tæt og blød underuld. Pelsen fælder og kræver ekstra børstning i fældeperioderne.
- **Hale:** både lang hale og alle former for medfødt stumphale er tilladt. Standarden foreskriver ikke, hvordan halen skal bæres.
- **Vigtigt sundhedspunkt:** retinopati hos västgötaspids er en arveligt betinget nethindesygdom med varierende debutalder og forløb. Resultater fra øjenundersøgelser og DNA-test giver forskellige oplysninger og bør vurderes samlet.

Västgötaspids og welsh corgi er to forskellige racer. Den lange kropsform ligner, men påstande om et sikkert slægtskab via vikingerne går længere end dokumentationen tillader.

## Udseende og pels

Västgötaspids skal være lavbenet uden at være overdrevent lav, og kroppen skal virke kraftig og bevægelig. Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde er 2:3. Afstanden fra brystkassen til jorden bør være mindst en tredjedel af skulderhøjden. Disse mål skiller den racetypiske form fra en for tung eller overdrevent lav krop.

Hovedet er forholdsvis langt og bliver smallere frem mod næsen. Spidse, opretstående og bevægelige ører bidrager til det årvågne udtryk. Ryggen skal være lige, lænden kort og stærk, og bevægelserne sunde, parallelle og jordvindende.

Halen kan være lang eller medfødt kort i flere forskellige længder. Ingen af typerne er mere korrekt end den anden, og der er ingen foreskrevet haleføring. Se den registrerede halebetegnelse i stedet for at drage konklusioner ud fra et billede. En medfødt stumphale er ikke det samme som en kuperet hale.

Pelsen består af meget tæt, blød underuld og en halvkort, strid dækpels, der ligger tæt til kroppen. Den er kortere på hovedet og forsiden af benene og må være lidt længere på halsen, brystet og bagsiden af benene. Børst pelsen grundigt i fældeperioderne, så den løse underuld kommer væk. Bad hunden, når den faktisk trænger til det; en fast badeplan har sjældent nogen værdi.

Godkendte grundfarver er grå, gråbrun, grågul, rødgul og rødbrun. Lysere partier ses blandt andet på næsepartiet, kinderne, struben, undersiden og nederst på benene, mens mørkere dækhår skal ses over ryg, hals og sider. En lysere selemarkering over skuldrene er ønskelig. Hvide aftegninger er tilladt, men kun i begrænset omfang. Farve og aftegninger ændrer ikke hundens behov i hverdagen.

## Temperament og personlighed

Västgötaspids er først og fremmest opmærksom og klar til handling. Racestandarden beskriver årvågenhed, energi og frimodig livlighed, men lover ikke, at alle individer fungerer problemfrit med alle mennesker, dyr og miljøer. Arv, tidlige erfaringer, hverdagsliv og træning former tilsammen resultatet.

Gøen er ikke en ubetydelig detalje hos denne race. I Svenska Kennelklubbens BPH-analyse havde cirka 40 procent af de deltagende hunde gøet eller peb under dele, hvor lyd ikke var forventet. Materialet omfattede 218 svenskfødte hunde fra årgangene 2003–2018, kun 6,2 procent af den relevante gruppe. Tallet beskriver derfor deltagerne, ikke alle västgötaspidser. Alligevel viser det, hvorfor en kommende ejer bør spørge, hvordan forældrene reagerer på lyde ved døren, gæster og aktivitet uden for hjemmet.

Det samme BPH-materiale tegner et overvejende trygt og energisk billede med få truende reaktioner i mødet med en almindelig fremmed. Reaktionerne varierede mere, når en usædvanligt klædt person nærmede sig. Brug derfor BPH som grundlag for spørgsmål om et kulds forældre og slægtninge, ikke som en garanti for hvalpen.

Historisk drev västgötaspids kvæg ved at arbejde tæt på dyrene og bruge både stemmen og nip mod bagbenene. Det betyder ikke, at alle individer automatisk hyrder eller napper mennesker. I raceklubbens prøver fra 1994–2013 blev 52 procent af de testede hunde bedømt til at have gode, meget gode eller fremragende hyrdeanlæg, mens 48 procent havde ingen eller mindre gode anlæg. Træn den adfærd, hunden faktisk viser, i stedet for at tage udgangspunkt i en racestereotyp.

## Træning og motion

Västgötaspids har brug for at bevæge sig, bruge næsen og løse opgaver hver dag. Friske gåture, ture i skoven, spor, søgeøvelser, lydighed, hyrdearbejde og anden hundesport kan indgå, men en meningsfuld hverdag behøver ikke være et konkurrenceprogram. Variation og samarbejde er vigtigere end at nå et bestemt antal minutter.

Tilpas mængden efter alder, form, helbred og det, hunden er vant til. Efter passende aktivitet bør en voksen hund komme sig, falde til ro derhjemme og bevare et stabilt huld og gode bevægelser. Hvis hunden bliver stadig mere opkørt, stiv, uvillig eller har svært ved at hvile, skal planen justeres. Mere aktivitet er ikke altid løsningen; rotræning, søvn og tydelige pauser er også færdigheder.

Begynd tidligt med belønningsbaseret træning af indkald, rolig gang i snor, håndtering og et signal til at standse gøen. Beløn også de øjeblikke, hvor hunden selv vælger at falde til ro. At gribe ind, når gøen allerede er intens, lærer sjældent hunden, hvad den skal gøre i stedet. Begræns samtidig unødvendige udløsere, for eksempel frit udsyn til en travl opgang, mens den nye vane bliver indarbejdet.

Hvalpens motion skal ikke beregnes efter reglen om fem minutter pr. levemåned; der er ikke videnskabeligt belæg for sådan en generel formel. Lad i stedet hvalpen udforske sikre underlag i sit eget tempo, skift mellem korte oplevelser og hvile, og øg varighed og sværhedsgrad gradvist. Pres ikke en træt hvalp til at fortsætte. Vent med ensidig, hårdt gentaget belastning, til kroppen og teknikken er klar, men husk, at normal, kontrolleret bevægelse opbygger styrke, balance og selvtillid.

## Sundhed

Det vigtigste racespecifikke sundhedspunkt er retinopati hos västgötaspids, en fremadskridende sygdom i nethinden. Forandringerne kan begynde uden mærkbart synstab. Hos andre hunde udvikler tilstanden sig til problemer med at se i mørke og senere også nedsat syn i dagslys. Debutalder og udviklingshastighed varierer, også mellem nært beslægtede hunde. Det er derfor forkert at sige, at sygdommen altid er mild eller altid fører til blindhed.

Forskning har vist en stærk sammenhæng mellem retinopatien og en LINE-1-insertion i MERTK-genet. Den må ikke forveksles med BEST1-relateret multifokal retinopati; BEST1 var et af flere kendte gener, som ikke forklarede sygdommen hos västgötaspids i det tidlige studie. Det senere MERTK-studie beskriver insertionen som en stærk kandidat til den sygdomsfremkaldende mutation, men dele af den funktionelle mekanisme er stadig uafklarede.

Et DNA-resultat gælder den genetiske variant, der er undersøgt. En øjenundersøgelse viser, hvordan hundens øjne så ud på et bestemt tidspunkt. Spørg derfor, hvilken test der er udført, hvilket laboratorium der analyserede prøven, hvad forældrenes præcise resultater er, og hvornår de sidst blev øjenundersøgt. Bed om at se de registrerede resultater; nøjes ikke med formuleringen “testet for alt”.

Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 stiller ingen racespecifikke krav om hofte-, albue- eller øjenresultater for västgötaspids. Det betyder ikke, at oplysningerne er uden værdi. Raceklubbens avlsstrategi fra 2019 anbefaler kendt HD-status og et beregnet gennemsnitligt HD-indeks på mindst 100 for kuldet. Efter klubbens gældende regler for hvalpeformidling skal kuldets indavlsgrad oplyses. Et aktuelt HD-indeks skal oplyses, når det findes, mens HD-resultat og årstal for øjenundersøgelse må vises. Bed om de faktiske resultater og om opdrætterens vurdering af dem, ikke blot om de formelle minimumskrav er opfyldt.

Kontakt en dyrlæge, hvis hunden begynder at tøve i mørke, støder ind i ting, får forandringer i øjnene eller viser smerter, stivhed eller et ændret bevægelsesmønster. Den lave kropsform er ikke en diagnose i sig selv, og gamle spørgeskematal fra en begrænset gruppe skal ikke gøres til en sikker prognose for en hvalp.

## Historie og oprindelse

Västgötaspidsens moderne historie er veldokumenteret fra begyndelsen af 1940'erne. Grev Björn von Rosen henledte dengang opmærksomheden på den kortbenede spidshundetype, han huskede fra Västergötland. Sammen med skoleleder Karl-Gustaf Zetterstén kortlagde han de tilbageværende hunde, især på Varaslätten. Det praktiske avlsarbejde blev hovedsageligt drevet af Zetterstén.

Svenska Kennelklubben anerkendte racen i 1943 under navnet svensk vallhund. I 1953 fik den navnet västgötaspets. Hundenes hyrdeegenskaber blev bevaret, samtidig med at typen blev mere ensartet.

Længere tilbage er historien mere usikker. Ligheden med cardigan og pembroke welsh corgi har ført til teorier om, at hunde blev transporteret mellem Sverige og Storbritannien i vikingetiden. Den officielle racestandard fastslår ikke, hvilken vej en sådan forbindelse i givet fald gik, og moderne kynologi betragter den svenske oprindelse som fastslået. Det er derfor rimeligt at beskrive racen som svensk og den moderne redning som dokumenteret, men ikke at fremlægge en bestemt vikingerejse eller et sikkert corgislægtskab som fakta.

## At leve med racen

Västgötaspids kan trives både i hus og lejlighed, hvis hverdagen giver tilstrækkelig aktivitet, hvile og hjælp til at håndtere lyde. Boligens størrelse betyder mindre end, om gøen generer naboerne, om hunden kan falde til ro, og om ejeren kan tilbyde meningsfuld beskæftigelse hver dag. I en lydt ejendom bør du fra begyndelsen have en konkret plan for lyde ved døren, gøen ved vinduet og alenetid.

Samvær med børn kræver de voksnes ansvar og opsyn. Lær barnet at lade hunden spise, sove og trække sig i fred, og giv hunden et uforstyrret hvilested. Hvis hunden forsøger at styre løbende børn med gøen eller nip, skal adfærden afbrydes roligt og erstattes af et indlært alternativ. Det er hverken noget, barnet skal acceptere, eller en adfærd, som alle västgötaspidser viser.

Samvær med en kat eller andre hunde afhænger af individerne og introduktionen. Begynd med udveksling af dufte og adskillelse, giv katten sikre flugtveje, og hold hunden under kontrol ved de første møder. Giv først mere frihed, når begge dyr kan være rolige. Spørg, hvordan hvalpen og forældrene fungerer med andre dyr; racenavnet kan ikke erstatte den viden.

Alenetid skal trænes gradvist gennem korte, udramatiske fravær. Der findes ingen fast tidsgrænse, som alle voksne västgötaspidser kan klare, og en hund, der gør eller bliver stresset alene, har brug for langsommere træning. Et kamera kan vise, om hunden faktisk hviler, går rastløst omkring, giver lyd eller forsøger at komme ud.

Når du vælger hvalp, bør du sammenligne mere end udseende og titler. Bed om forældrenes registrerede øjen- og HD-oplysninger, det præcise DNA-resultat for retinopati, når opdrætteren henviser til et, kuldets indavlsgrad og relevante oplysninger om temperament. Mød helst tæven, og spørg konkret til lydniveau, hvor hurtigt hun falder til ro efter ophidselse, fremmede mennesker og hverdagen med andre dyr. Et godt match er ikke blot en racetypisk hund, men et individ, hvis energi, stemme og behov passer til det liv, du reelt kan tilbyde.

Västgötaspids

The Danish Kennel Club

The Norwegian Kennel Club

The German Kennel Club (VDH)

The Kennel Club (United Kingdom)

Västgötaspids er en lille, robust svensk hyrdehund med rævelignende udseende, tæt dobbeltpels og let pelspleje. Den er energisk, gøende og intelligent, knytter stærke bånd til aktive familier, har brug for konsekvent, positiv træning, daglig motion og mental stimulering og er generelt en sund race.

Har 4 vuxna hundar och föder upp i hemmiljö på gård med kor, höns & katter. Brukar ta en kull om året och det viktigaste för oss är friska och mentalt starka individer. Alla mina tikar är höftledsröntgade med A-höfter, ögonlysta, genomgått vallanlagstest, BPH samt utställda med bra resultat.

Hultahäxans

## Kort fortalt

Italiensk mynde er den mindste race i myndegruppen, men den er bygget som en mynde i lille format. Racestandarden angiver en skulderhøjde på 32–38 centimeter for begge køn og siger, at hunden højst må veje 5 kilo. Der findes ingen officiel minimumsvægt eller snæver “idealvægt”; vurder i stedet kropskondition, muskulatur og helhedsindtryk.

- Oprindelseslandet er Italien. Racen har FCI-nummer 200 og hører til gruppe 10, sektion 3.
- Racestandarden beskriver temperamentet som livligt, hengivent og føjeligt. Det er et avlsmål, ikke en garanti for, hvordan den enkelte hund reagerer på fremmede, det at være alene eller nye omgivelser.
- Den korte, fine pels beskytter kun i begrænset omfang mod vejret. Tøj kan være nødvendigt i kulde, regn eller blæst, men behovet afhænger af hunden, vejret og dens aktivitetsniveau.
- Bevægelser i synsfeltet kan hurtigt udløse en jagtreaktion. Indkald er vigtig træning, men snor eller et sikkert indhegnet område er stadig det trygge valg nær trafik, vildt og smådyr.
- En ung hund har brug for både beskyttelse mod dårlige landinger og fri, varieret bevægelse, der opbygger muskler, balance og knogler.

Racen passer til den, der gerne vil leve tæt sammen med en lille, hurtig og opmærksom hund og kan forene daglig motion med gennemtænkt sikkerhed. Den lille størrelse betyder ikke, at hunden ikke har brug for motion.

## Udseende og pels

Italiensk mynde skal være kvadratisk eller næsten kvadratisk: Kroppen er lige så lang som eller lidt kortere end skulderhøjden. Fin knoglebygning, dyb brystkasse, optrukken buglinje og lange ben skaber myndesilhuetten. “Finlemmet” betyder ikke svag, umuskuløs eller undervægtig.

Standarden kræver et fjedrende, harmonisk trav, der vinder terræn. Et overdrevet højt og kort skridt, der minder om hackneytrav, er en fejl, selv om det kan se elegant ud. I galop skal racen vise myndens hurtighed og spændstighed.

Pelsen skal være kort, silkeblød og fin over hele kroppen uden faner. Ifølge FCI-standarden er kun ensfarvet sort, grå eller isabellafarvet i forskellige nuancer godkendt. Hvidt tolereres kun på bryst og poter. Rødt, tigret og andre aftegninger er derfor ikke standardfarver i Sverige, selv om andre registre eller dagligdags farvenavne kan skabe forvirring.

Pelsplejen er enkel og udføres efter behov. Tør snavs af, fjern løse hår med en blød børste eller plejehandske, og bad hunden, når den er beskidt. Kontrollér samtidig hud, kløer, trædepuder, ører og mund.

Den fine pels isolerer dårligt mod vind og regn. Et velsiddende dækken kan gøre gåturen mere behagelig i dårligt vejr, men der findes ingen meningsfuld temperaturgrænse, som passer til alle hunde. Hold øje med rysten, en anspændt krop, modvilje mod at bevæge sig eller forsøg på at søge læ. Tag tøjet af eller tilpas det, hvis hunden får det varmt, når tempoet stiger.

## Temperament og personlighed

Italiensk mynde skal være livlig, hengiven og føjelig, og mange søger tæt kontakt. Det betyder ikke, at alle er stille, vil sidde på skødet eller kan være alene uden træning. Arv, erfaring og hverdagsmiljø påvirker den enkelte hund.

Racen kan hurtigt skifte mellem hvile og intens leg. En hund, der får lov til at bevæge sig, snuse, lære og hvile uforstyrret, har lettere ved at falde til ro indendørs.

Det svenske BPH- og MH-grundlag er for lille til sikre konklusioner om hele racens mentalitet. Mød derfor forældredyrene og voksne slægtninge. Se, hvordan de kommer sig efter overraskelser, møder ukendte mennesker og kan slappe af.

Med børn betyder samspillet mere end alderen alene. En voksen skal holde opsyn med legen, hunden skal kunne trække sig, og børn må ikke bære den eller forstyrre den, når den sover eller spiser. Hunden kan komme til skade, hvis den tabes, bliver løbet ned eller leger voldsomt med en meget større hund. Tilpas legestilen, og stop, før tempoet bliver ukontrolleret.

Samvær med kat kan fungere efter en rolig, kontrolleret introduktion, men tidligere erfaring er ingen garanti udendørs. Bevægelse kan vække jagtlysten. Fugle, kaniner og små gnavere bør holdes fysisk adskilt. Tilpas låger, snor og separate rum efter hundens faktiske adfærd.

## Træning og motion

Italiensk mynde skal bevæge sig hver dag, have mulighed for at løbe sikkert og træne i korte, sjove pas. Ingen pålidelig minutregel passer alle. Alder, helbred, kondition, vejr, underlag og restitution afgør fordelingen mellem gåture, leg og fri bevægelse.

Raceklubbens avlsstrategi fremhæver lange gåture, varieret træning og sikkert friløb. I et indhegnet område kan hunden skifte tempo uden de risici fra trafik og vildt, som findes i åbent terræn. Kontrollér hegn, låger og underlag. Træn indkald og at hunden frivilligt søger kontakt, men forvent ikke, at det fjerner jagtreaktionen.

Hvalpen har brug for en balance mellem belastning og beskyttelse. Raceklubbens strategi anbefaler tidlig bevægelse på varierede underlag og sikker fri aktivitet for at opbygge muskler og knogler. Lad hvalpen bevæge sig i sit eget tempo på underlag med godt fodfæste. Forebyg fald fra høje møbler, dårlige landinger på glatte gulve og sammenstød med større hunde. Introducér trapper, spring og hundesport gradvist, efterhånden som kropskontrollen udvikles.

Træn belønningsbaseret i korte pas. At gå pænt i snor, rolig håndtering af poter og mund, at vente ved døre og at have et trygt hvilested er særlig værdifulde færdigheder i hverdagen.

I koldt eller vådt vejr kan dækken og flere kortere ture fungere bedre end en tur, hvor hunden bliver stiv af kulde. Vælg ruter med læ, og supplér med næsearbejde indendørs. Hvis hunden halter, aflaster et ben eller pludselig ikke vil bevæge sig, skal aktiviteten stoppes, og hunden vurderes af en dyrlæge.

## Sundhed

Italiensk mynde er ikke omfattet af et særligt sundhedsprogram i Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026. Det betyder ikke, at sundhedsundersøgelser er uden værdi. Racens gældende svenske avlsstrategi anbefaler øjenundersøgelse af forældredyr før parring. Den opfordrer også til officiel patellaundersøgelse, og at en dyrlæge lytter på hjertet før avl. Regelmæssig tandpleje er et prioriteret område.

Ejerundersøgelser, forsikringsstatistik og veterinære data indsamler oplysninger på forskellige måder, og flere svenske datagrundlag er små. De giver ikke en sikker individuel risiko. Øjne, tænder, knæskaller og brud på spoleben og albueben er alligevel relevante spørgsmål, fordi de går igen i materialet.

Det er vigtigt at skelne mellem to typer tandproblemer. Regelmæssig mundpleje og kontrol hos dyrlægen hjælper med at forebygge almindelig paradentose. Familiær emaljehypoplasi, FEH, er derimod en recessivt arvelig emaljefejl knyttet til ENAM-genet. Den kan give fordybninger, misfarvning og unormal tandform. UC Davis understreger, at FEH-varianten ikke er forbundet med paradentose; et DNA-resultat erstatter derfor ikke tandpleje.

Internationalt findes genetiske risikovurderinger for primært snævervinkelglaukom, PCAG, og progressiv retinal atrofi, PRA. De giver ikke enkle svar på, om hunden er fri eller vil blive syg. PCAG-testen handler om to forbundne risikovarianter, som blev fundet hos mange, men ikke alle, syge hunde i undersøgelsen. PRA-resultatet sammenvejer fem risikoområder, og andre genetiske former kan findes. Testene er ikke svenske registreringskrav og erstatter ikke en øjenundersøgelse.

Små hvalpe kan springe ned fra højder, før de kan kontrollere landingen, og det svenske materiale nævner underarmsbrud. Brug skridsikre gulve, kontrolleret leg og beskyttelse mod høje fald. Hold ikke en sund hvalp i ro; varieret, sikker bevægelse opbygger kroppen.

Bed opdrætteren om at vise undersøgelses- og testresultaterne og forklare, hvordan de indgik i planlægningen af parringen. Spørg også til tand-, øjen-, knæ- og hjertesundhed og til brud hos nære slægtninge. “Sundhedstestet” er ikke nok; bed om testens navn, dato, resultat og begrænsninger.

## Historie og oprindelse

Racestandarden beskriver en vej fra små mynder ved faraoernes hof, via Grækenland, til Italien i begyndelsen af det femte århundrede før vores tidsregning. Den siger også, at racens vigtigste udvikling fandt sted ved renæssancens hoffer. Det er den officielle historieskrivning, ikke bevis for en ubrudt moderne stamtavle eller alle senere kongelige anekdoter.

Svenska Kennelklubben beskriver jagt på småvildt som en historisk opgave og videre udvikling i Italien, Tyskland og Østrig. Rollen som selskabshund og myndeegenskaberne hænger sammen: hurtig reaktion, jagt udløst af synsindtryk og evnen til at galopere er bevaret.

I FCI-standarden er Italien oprindelsesland, og racen hører til mynderne, ikke dværg- og selskabshundene. Vurdér derfor dens behov som en lille myndes behov, selv om den gerne hviler tæt på familien.

## At leve med racen

Italiensk mynde kan trives i en lejlighed, hvis den let kan luftes, bevæger sig hver dag, kan løbe sikkert og får lov til at hvile uforstyrret. Rutinerne er vigtigere end boligens størrelse. Glatte gulve, ukontrollerede spring og lange dage alene bliver ikke egnede, blot fordi hunden er lille.

Det at være alene skal trænes gradvist. Begynd, når hunden er luftet og rolig, gå fra den i kort tid, og øg først, når den kan hvile. Et kamera kan vise adfærden, men en hund til er ingen sikker løsning. Hvis hunden gør, hyler, ødelægger ting eller ikke kan tage imod mad, skal træningen gå et skridt tilbage; søg professionel hjælp ved tydelige problemer.

Renlighed er et træningsspørgsmål, ikke en dokumenteret racefejl. Giv hyppige muligheder efter søvn, mad og leg, gå med ud, og beløn. Beskyttelse mod vejret kan hjælpe, men regelmæssige muligheder og opsyn er vigtigere end et særligt indendørs toilet.

Læg tæpper, hvor hunden glider, giv den et uforstyrret hvilested, og forebyg usikre høje spring. Lad den samtidig udforske underlag og bruge kroppen. Børn og større hunde kræver opsyn; katte kræver langsom introduktion og mulighed for adskillelse.

Inden du køber hvalp, bør opdrætteren kunne give klare svar på følgende:

- Hvornår blev forældrenes øjne undersøgt, og hvad var resultaterne?
- Findes der officielle resultater fra patellaundersøgelser, og har en dyrlæge lyttet på hjertet før avl?
- Er FEH-, PCAG- eller PRA-risikopaneler anvendt, og hvordan skal netop disse resultater fortolkes?
- Hvordan er tandsundheden, og hvad ved man om brud, øjenproblemer og knæproblemer hos nære og ældre slægtninge?
- Hvordan opfører forældredyrene sig med nye mennesker, underlag, håndtering, hvile og korte perioder alene?
- Hvordan har hvalpene fået mulighed for at udvikle balance, muskler, tryghed i forskellige miljøer og hverdagsrutiner?

Et godt match kræver, at du værdsætter myndens hurtighed og følsomhed, kan støtte en sikker fysisk udvikling og vil træne hverdagen trin for trin. Så kan italiensk mynde være både en nær ledsager og en aktiv, velfungerende lille hund.

Italiensk mynde

The Italian Greyhound Club (UK)

Italiensk mynde er en lille, spinkel mynde med kort, letplejet pels, der fælder minimalt, og en elegant bevægelse. Den er kærlig, følsom og meget menneskeorienteret, knytter stærke bånd, har brug for varme, blid og venlig træning, moderat motion med sikre spurter samt nænsom håndtering for at beskytte dens sarte ben.

Florican´´s

## Kort fortalt

Miniature American Shepherd er en lille, atletisk hyrdehund og en selvstændig internationalt anerkendt race – ikke blot et uformelt navn for en lille Australian Shepherd. Racen blev ganske vist udviklet fra små Australian Shepherd-hunde i USA, men har i dag sin egen racestandard og registreres særskilt.

- **Oprindelse og anvendelse:** USA; udviklet som gård-, hyrde- og selskabshund.
- **Racegruppe:** FCI gruppe 1, hyrde- og kvæghunde.
- **Skulderhøjde:** hanner 35,5–46 cm og tæver 33–43,5 cm.
- **Vægt:** racestandarden angiver ikke et fast interval. En sund vægt afhænger af hundens højde, køn og kropsbygning.
- **Pels:** mellemlang dobbeltpels, der kan være glat eller bølget.
- **Aktivitetsniveau:** højt, med behov for både bevægelse, mental beskæftigelse og restitution.

Det er en kompakt hund, men ikke en nem genvej til hyrdehundens egenskaber i et mindre format. Racen passer bedst til den, der vil træne, være ude og samtidig lære hunden at falde til ro. For en førstegangsejer kan racen fungere, hvis der er tid, tålmodighed og interesse for belønningsbaseret træning. Den er et dårligere valg for den, der først og fremmest ønsker en ukompliceret hund med lave krav til aktivitet og hverdagstræning.

## Udseende og pels

Miniature American Shepherd skal være velafbalanceret, smidig og stærk uden at virke tung eller overdrevet. Kroppen er lidt længere, end den er høj. Størrelsesforskellen inden for de tilladte højder er tydelig, og derfor bliver ét fælles vægtinterval misvisende. Vurder hellere huld, proportioner og muskulatur sammen med en dyrlæge end ud fra ét tal for hele racen.

Pelsen består af vejrbestandigt dækhår og underuld, hvis mængde kan variere med årstid og klima. Regelmæssig grundig gennemredning er ofte nok i hverdagen, men løs underuld skal fjernes oftere i fældeperioder. Bad hunden, når den faktisk er beskidt. Pelsen skal hovedsageligt fremstå naturlig; omfattende formklipning hører ikke til racens normale pelspleje.

Godkendte grundfarver er sort, rødbrun, blue merle og rødbrun merle, med eller uden tanfarvede aftegninger og hvidt. Hvidt må forekomme på bestemte områder, men skal ikke dominere hoved eller krop. Øjnene kan være brune, blå, hasselfarvede eller ravfarvede, og en hund kan have forskellig farve på øjnene eller flere farver i samme øje. En usædvanlig øjenfarve er en tilladt udseendevariation, ikke i sig selv et tegn på syn, sundhed eller temperament.

Halen kan være lang eller naturligt kort, såkaldt natural bobtail, NBT. En kort hale er derfor ikke automatisk kuperet. Kupering er forbudt i Sverige, og en svensk køber bør skelne mellem en medfødt stumphale og en kirurgisk forkortet hale på en importeret hund.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver Miniature American Shepherd som intelligent, arbejdsvillig, tilpasningsdygtig og loyal med hyrde- og vagtinstinkt. Den er ofte opmærksom på omgivelserne og reagerer hurtigt. Det kan give fin lydhørhed i træningen, men også en hund, der registrerer bevægelser, lyde og forandringer, som ejeren knap bemærker.

Racen må gerne være reserveret over for fremmede. Reserveret betyder, at hunden kan afvente uden at opsøge kontakt; det er ikke det samme som at være sky, bange eller truende. Påtvungne hilsner gør sjældent en afventende hund mere tryg. Giv den i stedet plads, lad den observere, og beløn rolige initiativer, den selv tager.

Svenske BPH-data viser først og fremmest, at variationen inden for racen er stor. Nogle hunde hilser gerne, andre er tydeligt uinteresserede, og reaktioner på overraskelser, lyde og usikkerhed varierer mellem individer. BPH beskriver hundens reaktioner den pågældende dag og giver ikke bestået eller ikke bestået. Ved valg af hvalp er forældrenes og nære slægtninges adfærd, restitution og funktion i hverdagen derfor mere oplysende end en enkelt betegnelse som ”typisk temperament”.

Racens stærke opmærksomhed på familien bør ikke romantiseres til en påstand om, at hvert individ automatisk bliver trygt, socialt og nemt. Spørg opdrætteren, hvordan de voksne hunde fungerer med gæster, nye miljøer, håndtering, lyde og rolige perioder. Bed om konkrete eksempler, og se eventuelle BPH-resultater i deres sammenhæng.

## Træning og motion

Miniature American Shepherd har brug for et aktivt liv, men der findes ingen fast tidsplan, som passer til alle individer. En god hverdag indeholder gåture og fri bevægelse, hvor det er sikkert, næsearbejde eller problemløsning, korte træningspas og reel hvile. Hundens alder, kondition, sundhed og evne til at restituere bør styre belastningen.

Agility, rallylydighed, spor, nosework, lydighed, søg, hyrdearbejde og tricktræning er eksempler på aktiviteter, der kan passe. Ingen bestemt hundesport er et krav. Det vigtige er, at hunden får brugt både krop og hoved, uden at hver dag skrues op til et stadigt højere tempo. Hvis hunden stadig har svært ved at falde til ro efter aktivitet, kan løsningen være tydeligere pauser og bedre tilpasset træning – ikke automatisk mere motion.

Belønningsbaseret træning med tydelige kriterier passer til en hurtig og lydhør hund. Begynd tidligt med kontakt, indkald, lineføring, håndtering og evnen til at vente. Træn også det, der let bliver glemt: at ligge roligt, mens familien spiser, slippe en opgave, se mennesker eller hunde passere uden at gribe ind og vende tilbage til ro efter leg.

Hyrde- og vagtadfærd kan i hverdagen vise sig ved, at hunden følger bevægelser, forsøger at kontrollere løb eller giver lyd, når der sker noget. Det betyder ikke, at alle individer jager børn, hyrder katte eller gør meget. Læg mærke til, hvad der udløser adfærden hos den enkelte hund, og træn alternative handlinger, før mønsteret bliver en vane. Hvalpe skal have korte, positive erfaringer og alderssvarende bevægelse; de skal ikke motioneres som fuldvoksne hunde.

## Sundhed

Hofteledsdysplasi, HD, forekommer hos Miniature American Shepherd, men den svenske population er ung, og grundlaget for sikre hyppighedstal for flere andre tilstande er begrænset. Forsikringskodning, små datamængder og hundenes lave gennemsnitsalder har gjort ældre opgørelser vanskelige at fortolke. En lang liste over mulige diagnoser siger derfor mindre end verificerede resultater hos hvalpens forældre og nære slægtninge.

Det er vigtigt at skelne mellem Svenska Kennelklubbens formelle registreringsregler og raceklubbens avlsanbefalinger. Miniature American Shepherd har ikke et særligt racespecifikt sundhedsprogram markeret som registreringskrav i Svenska Kennelklubbens gældende registreringsregler. Svenska Miniature American Shepherdklubben anbefaler derimod, at begge forældredyr før parring har:

- HD-resultat A eller B og ED-resultat 0
- øjenundersøgelse uden anmærkning, som ikke er ældre end 18 måneder
- kendt prcd-PRA-status, hvor en bærer kun kombineres med en genetisk fri hund
- kendt NAD-status, med kombinationen fri med fri eller fri med bærer.

Bed om at se det faktiske resultat, undersøgelsesdatoen og hvordan forældredyrenes resultater kombineres. Ordet ”sundhedstestet” er ikke nok. En DNA-test kan desuden kun svare på den variant, testen gælder, og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse.

MDR1, også kaldet ABCB1, er en genvariant, som kan påvirke, hvordan hunden håndterer visse lægemidler. Hvis hunden er testet, bør resultatet gemmes og vises til den behandlende dyrlæge. Hverken valg af lægemiddel eller dosering bør afgøres ud fra generelle raceråd på nettet.

Merle må ikke parres med merle, fordi kombinationen kan give hvalpe med dobbelt merleanlæg og dermed øget risiko for alvorlige syns- og høreproblemer; en sådan parring strider mod Svenska Kennelklubbens grundregler. Naturlig stumphale er knyttet til NBT-anlægget. Raceklubben opfordrer til forsigtighed med NBT–NBT-kombinationer, mens spørgsmålet følges, og det bør ikke forveksles med det udtrykkelige forbud mod merle–merle.

## Historie og oprindelse

Miniature American Shepherd blev udviklet i Californien i slutningen af 1960'erne gennem avl på små Australian Shepherd-hunde. Målet var en mindre, udholdende hyrdehund, der blandt andet kunne arbejde med får og geder og samtidig passe ind i et mobilt gård- og hesteliv. Fra 1980 blev navnet Miniature Australian Shepherd brugt i registreringen, før racen senere fik sit nuværende navn.

Den amerikanske raceklub blev dannet i 1990, og racen blev optaget i American Kennel Clubs udviklingsregister i 2011. Fuld amerikansk anerkendelse kom i 2015, og FCI anerkendte racen i 2019. Det første svenske kuld blev født i 2006, mens svensk registrering som Miniature American Shepherd begyndte i 2017.

I Sverige findes der også et kontrolleret krydsningsprogram, hvor Australian Shepherd må anvendes efter Svenska Kennelklubbens registreringsregler, og afkommet registreres som Miniature American Shepherd. Det ændrer ikke, at hundene tilhører den anerkendte race; programmet er et reguleret avlsværktøj. For en køber gør det stamtavlen og opdrætterens mål ekstra relevante, fordi egenskaber og størrelse kan variere selv inden for racestandarden.

## At leve med racen

Miniature American Shepherd kan trives både i hus og lejlighed. Boligens størrelse betyder mindre end, hvordan hverdagen fungerer: hunden skal ud, bruge sine sanser, trænes og kunne hvile uden konstant at overvåge opgang, vinduer eller have. En have kan være praktisk, men erstatter ikke fælles aktivitet eller miljøtræning.

Med børn er opsyn fra voksne, tydelige regler og et hvilested, hvor hunden får fred, nødvendigt. Løb og høje lyde kan vække interesse hos en bevægelsesfølsom hyrdehund, så rolige møder og pauser, før hunden bliver for ophidset, er vigtigere end at antage, at racen er ”børnevenlig”. Børn bør aldrig have ansvaret for at aflæse eller håndtere en presset hund.

Samliv med hund eller kat afhænger af individet, tidligere erfaringer og introduktionen. Lad møder ske gradvist og kontrolleret, giv katten flugtveje og egne ressourcer, og afbryd fiksering eller jagt tidligt. Racen giver ingen garanti for kompatibilitet, men hyrdebaggrunden gør heller ikke problemer uundgåelige.

Alenetræning opbygges gradvist, når hunden er tryg, luftet og klar til hvile. Begynd med meget korte perioder, og følg, hvordan netop den hund reagerer; langvarig gøen, vandren eller manglende evne til at spise og hvile viser, at træningen er gået for hurtigt. Et lukket bur må ikke bruges som normal opbevaring eller som løsning på separationsproblemer i svenske hjem.

Før køb af hvalp bør du kontrollere mere end registrering og farve. Bed om at se forældrenes sundhedsresultater og datoer, spørg til MDR1 og andre relevante DNA-resultater, undersøg temperament og restitution i familien, og drøft, hvordan opdrætteren prioriterer arbejdslyst, lydreaktioner, reservation og evnen til at falde til ro. Et seriøst match handler om den hverdag, hunden er avlet og opvokset til – ikke kun om at finde det rigtige udseende.

Miniature American Shepherd

Norwegian Kennel Club (NKK)

Dansk Kennel Klub (DKK)

Kompakt, atletisk hyrdehund udviklet i USA som en mindre Australian Shepherd. Intelligent, hengiven og en rigtig “klisterhund” over for familien, ofte reserveret over for fremmede. Har brug for regelmæssig træning, mental stimulering og motion. Mellemlang dobbeltpels i forskellige farver; overordnet en sund race med en levetid på 12–15 år.

Wolftrace of zarek

Puirasbluespirit

## Kort fortalt

Mellempuddel er den mellemstore af pudlens fire anerkendte størrelsesvarianter. Det er en opmærksom og træningsvillig selskabshund med en pels, der kræver meget pleje.

- **Størrelse:** Mankehøjden skal være over 35 og højst 45 centimeter. Racestandarden angiver ingen officiel vægt, så vurder en voksen hund ud fra kropsbygning og huld frem for et generelt vægtinterval.
- **Størrelsesvariant:** En puddel, der endnu ikke er endeligt målt, kan skifte størrelsesvariant efter en officiel måling. I Sverige kan den endelige måling foretages fra 15-månedersalderen.
- **Temperament:** Raceidealet er en positiv, social og lærenem hund, men social tryghed, aktivitetsniveau og reaktioner på lyde varierer mellem individer og familielinjer.
- **Aktivering:** Mellempudlen har brug for motion og mental beskæftigelse hver dag. Et fast antal minutter passer ikke til alle hunde.
- **Pels:** Pelsen kan være krøllet eller danne snore og fælder ofte kun lidt, men den kræver grundig kæmning, bad, tørring og klipning.
- **Sundhedskontrol i avl:** Før parring skal begge forældredyr have et gyldigt officielt resultat for prcd-PRA, enten fra en DNA-test eller som godkendt hereditært fri.

## Udseende og pels

Mellempudlen er harmonisk bygget, og kroppen er lidt længere end mankehøjden. Den skal virke vågen og aktiv uden at se tung eller lavbenet ud. Mankehøjden adskiller varianten fra dværg- og storpudlen.

Den tætte pels kan være krøllet eller danne snore. Den bliver ved med at vokse og skal klippes, men intervallet afhænger af pelslængde, frisure, hverdag og hvor let pelsen filtrer. En kort og praktisk frisure mindsker ofte arbejdet, men fjerner ikke behovet for pelspleje.

Kæm helt ned til huden, og vær især opmærksom bag ørerne, under sele eller halsbånd, i armhulerne og omkring benene. Red små filtre ud, før de bliver tætte, og kontrollér samtidig hud, ører og kløer. Væn hvalpen til at stå stille og blive berørt i korte, rolige træningsstunder med belønning. Det gør både pelsplejen hjemme og besøg hos hundefrisøren lettere.

Undgå en fast tidsplan for bad og klipning. Se i stedet efter, om kammen kan komme gennem hele pelsen, huden holdes ren og tør, og hunden kan bevæge sig frit. Den tætte pels skal tørres grundigt efter bad eller svømning. Lad en dyrlæge vurdere rødme, dårlig lugt eller tilbagevendende hud- eller øreproblemer frem for rutinemæssigt at plukke hår eller bruge stærke produkter.

Efter at den nye racestandard trådte i kraft i 2024, registrerer Svenska Kennelklubben 16 farvevarianter, både ensfarvede og flerfarvede. Det betyder ikke, at merle er en godkendt avlsfarve. Efter de svenske registreringsregler kan afkom efter en merlebærende forælder ikke registreres, og en sådan kombination medfører avlsspærrer.

Mellempudlen fælder ofte meget lidt i hjemmet, fordi løse hår kan blive siddende i krøllerne, indtil pelsen kæmmes. Det er alligevel misvisende at kalde racen fældefri eller allergivenlig. Ingen hunderace er allergenfri, og en person med allergi kan reagere forskelligt på forskellige hunde. Allergikere bør derfor undersøge deres egen reaktion før et køb og ikke stole på racenavnet.

## Temperament og personlighed

Raceidealet beskriver mellempudlen som venlig, social, livlig og let at træne. Mange tiltrækkes af kombinationen af samarbejdsvilje og en praktisk mellemstørrelse. Idealet er dog ingen garanti for, at hver hund er tryg ved børn, fremmede, andre hunde eller ukendte miljøer.

Den svenske adfærds- og personlighedsbeskrivelse for hunde (BPH) giver et bedre grundlag end påstande om, at racen altid er nem. I Svenska Pudelklubbens opgørelse for mellempudler fra februar 2026 havde 565 hunde påbegyndt en BPH. Det er ikke en prøve med bestået eller ikke bestået og fortæller ikke alt om individet. Beskrivelsen viser derimod reaktioner på kontakt, leg, overraskelser, lyde og en person, der nærmer sig på en usædvanlig måde.

Bed opdrætteren om at sætte resultaterne i sammenhæng. Hvordan opfører forældrene og nære slægtninge sig i hverdagen? Søger de kontakt uden at blive påtrængende? Kan de falde til ro, håndtere pludselige lyde og komme sig efter noget uventet? Er flere slægtninge blevet beskrevet, eller bygger vurderingen på én hund? Sådanne spørgsmål siger mere end mærkater som »klog«, »børnevenlig« eller »perfekt til førstegangsejeren«.

En mellempuddel kan hurtigt lægge mærke til bevægelser og lyde, men tendensen til at gø varierer. Se på forældredyrenes reaktioner på lyd, og lær hunden at gå væk fra vinduet eller døren og lægge sig et roligt sted. Aktivitet kombineret med hjælp til at falde til ro giver bedre forudsætninger i en lydt bolig.

## Træning og motion

Mellempudlen har brug for at bruge både krop og hoved hver dag, men behovet kan ikke reduceres til et bestemt antal minutters gåtur. Alder, sundhed, kondition, omgivelser og den enkelte hunds evne til at falde til ro afgør et fornuftigt niveau. En god hverdag indeholder ture med tid til at snuse, korte træningspas og en opgave, hvor hunden får lov at tænke eller søge.

Belønningsbaseret træning passer til racens samarbejdsvilje og gør indlæringen tydelig uden at skabe frygt. Begynd med kontakt, indkald, at holde sig tæt på dig, håndtering og hvile på en fast plads. Øg sværhedsgraden trinvis, og brug noget, hunden sætter pris på, som belønning: mad, leg, kontakt eller lov til at fortsætte med at undersøge noget.

Nose work, spor, apportering, tricks, lydighed, rallylydighed og agility er mulige aktiviteter, ikke krav. Variér fysisk aktivitet, problemløsning og restitution. En hvalp har brug for kortere og enklere træningspas, mens en sund voksen hund gradvist kan trænes op til længere ture eller mere krævende sport.

Vurder balancen i hverdagen, ikke kun mængden af aktivitet. Hvis hunden kan koncentrere sig, komme sig og hvile bagefter, er belastningen ofte bedre afstemt, end hvis den konstant er opkørt. Rastløshed kan betyde, at hunden mangler en opgave, men også at den har brug for hjælp til at sænke tempoet. Giv derfor ro, søvn og træning i at være passiv lige så bevidst plads som nye tricks.

## Sundhed

Det formelle sundhedskrav for mellempudler i svensk avl gælder prcd-PRA, en arvelig form for progressiv retinal atrofi. Før parring skal begge forældredyr have officiel status gennem en DNA-test eller en gyldig registrering som hereditært fri. En bærer må kun parres med en hund, der er testet fri eller hereditært fri. En genetisk syg hund må ikke bruges i avl.

Et prcd-PRA-resultat gælder kun denne genetiske variant. Det udelukker ikke andre former for PRA eller andre øjenproblemer. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor også gentagne øjenundersøgelser af avlshunde. Klubben ønsker desuden, at flere mellempudler HD-fotograferes, og anbefaler, at en hund med HD-grad C bruges sparsomt og kun med en HD-fri partner. Det er anbefalinger, ikke det bindende prcd-PRA-krav.

Bed om at se daterede, officielle resultater og kontrollér hundenes identitet i stedet for blot at acceptere, at et kuld er »sundhedstestet«. Spørg til sygdomme, bevægelsesproblemer, øjenproblemer og temperament hos forældre, helsøskende, tidligere afkom og ældre slægtninge. Ét godt testresultat sammenfatter ikke hele familiens sundhed.

Før du køber hvalp, kan du bede opdrætteren forklare:

- hvilken prcd-PRA-status begge forældre har, og hvorfor kombinationen følger reglerne
- hvornår forældrene senest fik undersøgt øjnene, og hvilke hofteresultater der findes
- hvilke andre officielle resultater, for eksempel BPH, der findes for hundene og deres nære slægtninge
- hvilke sundhedsproblemer der faktisk har forekommet i familien, også når der ikke findes en DNA-test

Fordi racestandarden ikke angiver en idealvægt, bør en voksen hunds huld vurderes med både hænder og øjne. Du skal kunne mærke ribbenene og se en talje, der passer til kropsbygningen. Hurtig vægtændring, halthed, ændret syn eller tilbagevendende hud- og øreproblemer er grunde til at rådføre sig med en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

FCI angiver Frankrig som pudlens oprindelsesland. I standardens historik knyttes racens franske navn, *caniche*, til det franske ord for en hunand, og pudler blev brugt på jagt efter vandfugle. Standarden beskriver også racen som en efterkommer af barbet, en ældre fransk vandhund. Det er den dokumenterede kerne; teorier om én nøjagtig udviklingsvej gennem Europa bør behandles med forsigtighed.

Pudlen udviklede sig med tiden i fire størrelser, der deler samme grundtype. I Sverige blev pudlerne opdelt i en stor og en lille variant i 1932. Den mindre variant fik navnet mellempuddel i 1952, før dværg- og senere toypuddel blev yderligere størrelser. Mellempudlen er derfor ikke en krydsning eller en moderne blandingshund, men en anerkendt størrelsesvariant inden for puddelracen.

Arven som vandhund er stadig synlig i racens historie og kan inspirere til apportering og svømning for hunde, der kan lide det. Det betyder ikke, at alle mellempudler automatisk kan lide vand eller skal trænes til jagt. Nutidens race hører til selskabshundene, og den enkelte hunds interesse bør styre aktiviteten.

## At leve med racen

At leve med en mellempuddel indebærer tæt selskab, daglig aktivering og regelmæssig pelspleje, som man ikke kan springe over. Racen kan bo i både lejlighed og hus, men boligens størrelse betyder mindre end hundens evne til at falde til ro, håndtere lyde og få sine behov dækket udenfor.

I en børnefamilie skal en voksen tage ansvar for samspillet. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, og hunden har brug for sit eget sted, hvor den får fred. Vælg individ og opdrætter ud fra dokumenteret tryghed, ikke ud fra en antagelse om, at mellemstørrelsen automatisk gør hunden robust eller sikker med børn.

Alenetid skal trænes i små trin, når hunden føler sig tryg. Begynd med meget korte perioder, og øg først, når hunden er rolig. Planlæg ikke efter, at en hvalp eller utrænet voksen straks kan klare en hel arbejdsdag alene. Arbejdstider, lufteture og hjælp efter behov skal være på plads, før hunden flytter ind.

Det samme individuelle syn gælder andre dyr. Når hunden introduceres til en kat, bør katten have et sikkert tilflugtssted, hunden skal forhindres i at jage, og møderne skal være korte og kontrollerede. Lad dem ikke være alene sammen, før begge er afslappede, og samspillet har været stabilt over tid. Samliv med andre hunde eller smådyr afhænger af erfaring, jagt- og legelyst og måden, introduktionen gennemføres på, ikke kun af racen.

Før køb bør du overveje tre ting, som du skal kunne prioritere igen og igen: tid til træning og selskab, en plan for pelsplejen og udgiften til professionel klipning eller eget udstyr. Besøg voksne slægtninge, hvis det er muligt, bed om at se, hvordan de falder til ro og lader sig håndtere, og kontrollér de officielle sundhedsresultater. Så vælger du ud fra de faktiske hunde i familien og din egen hverdag, ikke et idealiseret billede af mellempudlen.

Mellempuddel

The Poodle Club of UK

Svenska Pudelklubben (Swedish Poodle Club)

Verein für Deutsche Spitze e.V.

Mellempuddel er en middelstor, atletisk hund med krøllet pels, der fælder minimalt, men kræver regelmæssig pelspleje. Den er meget intelligent og lærenem, livlig udendørs men rolig indendørs. Kærlig, menneskeorienteret og alsidig trives den særdeles godt i familier og udmærker sig inden for mange hundesportsgrene.

Vi i Finspång står bakom Skäggtorpets, vår uppfödning av Pudel, mellan. I Årets mellanpudel 2024 fick en hund med vårt namn 62 poäng, samt 34 poäng i Årets mellanpudel SPK. Vid Agria Dog Show 2026 deltog en annan Skäggtorpets-hund i öppen klass under två dagar, med titlarna DK JUCH och NORDIC J CH.

Skäggtorpets

Pinscher

Deutscher Pinscher-Schnauzer-Klub 1895 e.V. (Germany)

Fédération Cynologique Internationale (Belgium)

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Royal Canin (UK)

Mellemstor, atletisk tysk gårdhund med kort, nemt plejet pels i sort-brun eller rød. Intelligent, opmærksom, loyal og beskyttende, men reserveret over for fremmede. Har brug for meget motion, mental stimulering, konsekvent men positiv træning og tæt deltagelse i familielivet; generelt robust og langlivet.

Vi är en liten kennel som föder upp Pinscher i Örebro/Kumla. Vi har haft rasen i 20 år och fött upp i 15 år. Vi avlar på mentalt stabila, snälla och trevliga hundar som gillar hantering och älskar människor. Våra hundar fullt friska, ögonlysta och har gjort BPH/mentalbeskrivning med skott. Vi gillar utställning, så våra hudar ställs ut i hela Europa med fina resultat och har många Championat.

Jumping All Over

Norsk buhund

Norwegian Kennel Club

The British Norwegian Buhund Club

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Fédération Cynologique Internationale

Norsk buhund er en middelstor, atletisk nordisk spidshund med kvadratisk kropsbygning, stående ører og krøllet hale. Det er en menneskeorienteret og ret vokal gård- og hyrdehund, som er årvågen, energisk og intelligent, udmærker sig i hundesport og trives i aktive hjem, der ønsker en hengiven vagthund.

Nordspetsens i Alunda är vår uppfödning av Norsk buhund. År 1986 hämtade vi hem vår första hund av rasen, och 1990 föddes vår första kull. Efter nio kullar fram till 2001 tog vi ett uppehåll. År 2010 började vi på nytt med en kull, med samma ras som utgångspunkt.

Nordspetsens

Svalemyren

## Kort fortalt

Cocker spaniel er en britisk stødende og apporterende fuglehund, som også egner sig som aktiv selskabshund. Racen er typisk glad, social og samarbejdsvillig, men jagtlyst, aktivitetsniveau og evne til at falde til ro varierer mellem individer og avlslinjer. Det vigtigste valg er derfor ikke kun racen, men også hvilken opdrætter og linje der passer til din hverdag.

- **Størrelse:** hanner er normalt omkring 39–41 cm i skulderhøjde og tæver 38–39 cm. Vægten ligger ofte omkring 13–15 kg.
- **Aktivitetsniveau:** højt. Racen har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, træning og tid til at falde til ro hver dag.
- **Pelspleje:** pelsen skal redes og børstes grundigt igennem hver uge. Trimning cirka hver anden måned er et nyttigt udgangspunkt, men behovet afhænger af pelsen, hverdagen og hvordan den holdes.
- **Forventet levetid:** cirka 11–15 år er et bredt skøn, ikke en garanti for den enkelte hund.
- **Passer bedst til:** en ejer, der gerne vil lave noget sammen med hunden, og som har tid til både træning og regelmæssig pelspleje.

Nogle hunde avles først og fremmest til jagt, mens andre primært avles med racestandarden og andre egenskaber for øje. Forskellen kan ses i arbejdsmåde, kropsbygning og pels, men typen alene afgør ikke, hvordan en hund bliver. Fortæl opdrætteren om din hverdag, spørg, hvad forældrene bruges til, og mød gerne voksne slægtninge, før du vælger hvalp.

## Udseende og pels

Cocker spaniel er en kompakt, robust og velafbalanceret hund med lange, lavt ansatte ører og et vågent udtryk. Pelsen skal være glat og silkeagtig med længere behæng på blandt andet ører, bryst, bug og ben. Racen findes i mange godkendte farver, både ensfarvet og i forskellige flerfarvede eller skimlede kombinationer.

Skulderhøjden er cirka 39–41 cm for hanner og 38–39 cm for tæver. En voksen hund vejer ofte omkring 13–15 kg. Målene beskriver det typiske for racen, men fortæller ikke, hvor aktiv en hvalp bliver som voksen, eller om et bestemt individ passer til dit hjem.

Pelsplejen er en reel del af hverdagen. Red helt ned til huden mindst én gang om ugen, og vær særlig omhyggelig dér, hvor der let dannes filtre, for eksempel bag ørerne, i armhulerne og i behænget på ben og poter. Regelmæssige bade efterfulgt af grundig tørring kan gøre pelsen nemmere at holde. Mange har brug for hjælp fra en dygtig hundefrisør cirka hver anden måned. En hund med fyldig udstillingspels kan kræve mere arbejde, mens en kortere eller mere praktisk klipning kan passes anderledes.

Tjek samtidig ører, hud, kløer og poter. Dårlig lugt, rødme, udflåd, kløe eller gentagne hovedrystelser er tegn, man skal reagere på, ikke noget der bør skjules med en fast renserutine. Bed opdrætteren eller en erfaren hundefrisør vise dig, hvordan pelsen omkring poter og ører holdes velplejet uden at irritere huden eller øregangen.

## Temperament og personlighed

En cocker spaniel skal være venlig, hengiven, livlig og nysgerrig, og mange holder af at samarbejde tæt med deres menneske. Det gør racen sjov at træne og nem at engagere i fælles aktiviteter. Samtidig kan den handle selvstændigt, når en duft eller bevægelse bliver mere interessant end føreren. Venlighed i racebeskrivelsen er derfor en ønsket egenskab, ikke et løfte om, at alle hunde automatisk fungerer i alle miljøer.

Forskellen mellem en jagtavlet og en mere udstillingsorienteret cocker er vigtig, men bør ikke overdrives. Jagtavlede hunde avles med tydeligt fokus på arbejde i terrænet. Hunde, der hovedsageligt avles efter racestandarden, kan stadig have tydelige jagtegenskaber og et stort aktivitetsbehov. Hvis du vil gå på jagt, bør du vælge dokumenterede brugslinjer. Hvis du primært ønsker en selskabshund, skal du stadig regne med en aktiv hund og spørge, hvordan forældrene og voksne slægtninge fungerer i en almindelig hverdag.

BPH-resultater kan blandt andet give mere information om hundes reaktioner på mennesker, leg, overraskelser og forskellige underlag. BPH er en svensk beskrivelse af adfærd i en bestemt situation, ikke en prøve, som hunden består eller dumper, og den viser ikke alle de egenskaber, der kræves til jagt. Se resultatet som én del af helheden sammen med opdrætterens mål, forældrenes adfærd i hverdagen og eventuelle jagt- eller arbejdsresultater.

## Træning og motion

Cocker spaniel har brug for fysisk aktivitet og mental træning hver dag, men et fast antal minutter passer ikke til alle hunde. Alder, helbred, avlslinje, intensitet og mulighed for restitution påvirker behovet. En god hverdag rummer ture i varierede omgivelser, næse- og søgearbejde, apportering eller andre samarbejdsøvelser samt træning i at hvile, når der ikke sker noget.

Racens baggrund gør aktiviteter, hvor hunden får lov til at søge, finde og samarbejde, særligt naturlige. Sporarbejde, spanielarbejde, apportering, nosework, lydighed og agility er eksempler, men enkle hverdagsøvelser fungerer også: at finde en genstand, følge et kort spor eller hente et stykke legetøj på signal. En jagtavlet cocker kan have brug for mere målrettet arbejde, end en almindelig gåtur giver. Meget aktivitet i højt tempo uden planlagt restitution skaber derimod ikke automatisk en rolig hund.

Begynd tidligt med indkald, kontakt og impulskontrol. Træn først, hvor der er få forstyrrelser, og øg sværhedsgraden trin for trin. Brug en lang line, hvor jagtinteressen kan tage over. Belønningsbaseret, tydelig og kort træning passer som regel en hurtig og engageret cocker bedre end hårde korrektioner eller lange, ensformige træningspas. Brug også tid på håndtering af ører, poter og pels, så den tilbagevendende pleje bliver tryg for både hund og menneske.

## Sundhed

En cocker spaniel kan leve et langt og aktivt liv, men sundhed bør vurderes ud fra resultater, der kan kontrolleres – ikke kun ud fra at en opdrætter siger, at linjen er sund. For at et kuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have kendt HD-status. Bed om forældrenes registrerede navne eller registreringsnumre, og tjek deres resultater i Svenska Kennelklubbens Avelsdata eller Hunddata.

De gældende regler for hvalpeformidling i den svenske raceklub Cocker Spanielklubben giver hvalpekøberen en konkret svensk tjekliste, men reglerne er frivillige. Resultaterne skal være kendt før parringen. Begge forældre skal have et HD-resultat på A, B eller C. Hvis en hund har C, anbefales det, at forældrenes gennemsnitlige HD-indeks på parringstidspunktet er over 100. Øjenattesten må højst være to år gammel ved parringen, og mindst én af forældrene skal være DNA-testet fri eller arveligt fri for familiær nefropati, FN. Det er raceklubbens vilkår for formidling, ikke en garanti for, at hvalpen aldrig bliver syg.

Spørg ikke kun, om “alle tests er lavet”. Bed om at se præcist resultat, dato og identitet for begge forældre. FN og renal dysplasi, RD, er forskellige nyresygdomme. Et DNA-resultat for FN udelukker derfor ikke alle nyreproblemer. En DNA-test for prcd-PRA viser status for én bestemt arvelig variant, mens en øjenundersøgelse kan finde kliniske forandringer og andre øjendiagnoser. Testene supplerer hinanden, men besvarer ikke det samme spørgsmål.

Lange ører og rigeligt behæng gør ørekontrol til en praktisk rutine. Hold ørerne tørre efter bad og svømning, og kontakt en dyrlæge ved smerter, lugt, rødme, udflåd eller tilbagevendende kløe. Undgå at behandle hunden på egen hånd, blot fordi racen ofte forbindes med øreproblemer.

## Historie og oprindelse

Cocker spaniel stammer fra Storbritannien og blev udviklet til at støde og apportere fugle i tæt samarbejde med jægeren. Racen blev anerkendt som adskilt fra field spaniel og springer spaniel kort efter, at den engelske kennelklub blev grundlagt i 1873. Det ældre navn “cocking spaniel” knyttes til arbejdet med skovsneppe, der hedder *woodcock* på engelsk.

Forskellige avlsretninger er blevet tydeligere med tiden. Jagtavlede hunde er udvalgt efter egenskaber som søg, fart, arbejdslyst og førbarhed i terrænet, mens anden avl i højere grad tager udgangspunkt i racestandarden. Begge tilhører samme race, men forskellen forklarer, hvorfor to cocker spaniels kan kræve en ret forskellig hverdag. Engelsk cocker spaniel må heller ikke forveksles med amerikansk cocker spaniel, som er en selvstændig race.

## At leve med racen

Cocker spaniel kan fungere i en børnefamilie, en lejlighed eller et hjem med andre dyr, men ingen af delene følger automatisk af racenavnet. Det afgørende er den enkelte hunds egenskaber, tidlig træning, hverdagens rutiner og de voksnes ansvar.

En voksen skal altid være til stede sammen med små børn. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, trækker sig væk eller viser, at den vil være i fred. Hunden har brug for et trygt hvilested, som børnene respekterer. Mød forældredyrene, hvis det er muligt, og spørg opdrætteren, hvordan de reagerer på håndtering, lyde, gæster og børn, i stedet for at stille dig tilfreds med betegnelsen “familiehund”.

Racen kan ofte leve med andre hunde, men en kat eller et mindre dyr kan udløse jagtinteresse. Ved en introduktion bør dyrene først vænne sig til hinandens duft og derefter mødes under kontrol med afstand, gitter eller line. Katten skal altid have en sikker flugtvej, og hunden må ikke få lov til at øve sig i at jage. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet er stabilt.

En lejlighed er ikke et problem i sig selv, hvis hunden får tilstrækkelig aktivitet ude og kan falde til ro inde. I en ejendom, hvor lydene går tydeligt igennem, skal du desuden forebygge gøen ved lyde og forventning gennem rolige rutiner og træning ved lyde i opgangen. En have erstatter ikke gåture, næsearbejde eller fælles træning.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene fra begyndelsen. Start med meget korte stunder, når den er tryg, og øg kun, så længe den forbliver rolig. Der findes ingen bestemt tidsgrænse, som alle cocker spaniels kan klare. Planlæg hundepasning eller en anden løsning, hvis hverdagen regelmæssigt kræver mere alenetid, end netop din hund håndterer godt.

Før du køber, bør du derfor kontrollere tre ting: hvad opdrætteren faktisk lægger vægt på i avlen, hvordan forældre og voksne slægtninge fungerer, og hvilke registrerede sundhedsresultater der findes. Når linje, aktivitetsbehov og pelspleje passer til husstanden, har du de bedste forudsætninger for det, racen er avlet til – en glad hund, der gerne vil arbejde tæt sammen med sit menneske.

Cocker spaniel

Svenska Spaniel och Retrieverklubben - SSRK (Sweden)

Dansk Spaniel Klub (Denmark)

American Kennel Club (Provides UK information)

Fédération Cynologique Internationale (FCI), Belgium

Glad, middelstor fuglehund med kraftig krop, blidt udtryk og lange, silkebløde ører. Avlet til jagt på skovsneppe trives den med at snuse, spore og være med i alle familiens aktiviteter. Følsom og menneskeorienteret, den har brug for daglig motion, mental stimulering og regelmæssig pelspleje for at holde sig sund og tilfreds.

Föder upp familjehundar och tränar själv och tävlar i viltspår

Lamborghini’s

## Kort fortalt

Chihuahua er en mexicansk selskabshund og verdens mindste anerkendte hunderace. Den er lille nok til at komme med næsten overalt, men har stadig brug for opdragelse, motion og mulighed for at bruge næse og hjerne som andre hunde.

- **Oprindelse:** Mexico
- **Anvendelse:** selskabshund i FCI-gruppe 9
- **Vægt ifølge racestandarden:** 1–3 kg, med 1,5–2,5 kg som idealvægt
- **Mankehøjde:** racestandarden angiver ikke et højdeinterval; Chihuahua bedømmes efter vægt
- **Pels:** korthåret eller langhåret
- **Racetypisk temperament:** kvik, opmærksom, livlig og meget modig
- **Vigtige sundhedskontroller:** knæ, tænder, bid, øjne og kraniets fontanelle

”Teacup”, ”mini” og lignende ord er ikke anerkendte størrelser eller særskilte varianter af Chihuahua. Der findes kun én vægtstandard og to pelsvarianter. I racestandarden er en vægt under 1 kg eller over 3 kg diskvalificerende. En usædvanligt lille hund tilhører stadig samme race, og den lave vægt er ikke i sig selv et bevis på kvalitet eller godt helbred.

## Udseende og pels

Chihuahua skal være kompakt og lidt længere end høj, med æbleformet hoved, store opretstående ører og en højt båret hale. Udtrykket skal være vågent, men øjnene må ikke være udstående, og snudepartiet må ikke blive overdrevet kort.

Den korthårede variant har kort, blød og blank pels, som ligger tæt ind til kroppen. Den langhårede har fin og silkeagtig pels, som er glat eller let bølget, med længere hår blandt andet på ører, hals, ben og hale. Langhåret betyder altså ikke, at pelsen skal være tung eller overdrevet fyldig; en alt for rigelig pels er ikke racekarakteristisk.

Pelsplejen er normalt enkel. Bad hunden, når den er snavset, og red den langhårede variant cirka en gang om ugen, især bag ørerne og i de længere faner. Den korthårede pels kan børstes efter behov. Brug samtidig rutinen til at vænne hunden til kontrol af kløer, tænder, ører og øjne.

Alle farver og farvekombinationer er tilladt undtagen merle. Merle er altså ikke en sjælden godkendt farve hos Chihuahua, men udtrykkeligt udelukket fra den internationale racestandard.

## Temperament og personlighed

En racetypisk Chihuahua reagerer hurtigt og er opmærksom, livlig og modig. Den kan være tydelig, når der sker noget omkring hjemmet, men frygt, aggressivitet eller uafbrudt gøen bør ikke beskrives som uundgåelige raceegenskaber. Den gældende racestandard accepterer hverken aggressivitet eller ekstrem skyhed.

Mange individer knytter sig tæt til familien og er opmærksomme på nye mennesker, lyde og hunde. Hvordan det kommer til udtryk, påvirkes af arv, tidlige erfaringer, sundhed og det, hunden har lært. En Chihuahua, der altid bliver båret væk, får færre muligheder for at øve rolige møder og bevæge sig i forskellige miljøer. Samtidig skal en så lille hund ikke tvinges til at hilse eller udsættes for påtrængende leg for at ”vænne sig til det”. God socialisering er korte, trygge erfaringer, hvor hunden kan holde afstand og falde til ro igen.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil træne hverdagsfærdigheder og tager dens lille størrelse alvorligt. Den passer dårligere til den, der søger et tilbehør eller regner med, at en lille krop automatisk betyder et lille ansvar.

## Træning og motion

Chihuahua har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men der findes ikke ét bestemt antal minutter, som passer til alle hunde. Alder, kondition, underlag, vejr og restitution er bedre pejlemærker end en generel gåtursplan. En sund voksen Chihuahua kan sætte pris på gåture, næsearbejde, tricks, hverdagslydighed og tilpasset hundesport.

Træn gradvist med belønningsbaserede metoder. Prioritér indkald, lineføring, rolig håndtering og at hunden kan stoppe med at gø og falde til ro. Korte træningspas kan være praktiske, men stop efter hundens koncentration i stedet for efter et fast antal minutter. De samme venlige og konsekvente regler skal gælde for en lille hund som for en stor.

En Chihuahua bør normalt få lov til at gå frem for at blive båret, så den får den bevægelse og miljøtræning, den har brug for. Det er fornuftigt at bære hunden i trængsel, ved risiko for skade eller når den faktisk har brug for hjælp, men det må ikke erstatte motion. Hvalpe har brug for flere pauser og gradvis belastning; en voksen hund, som pludselig ikke vil gå eller bliver halt, bør undersøges i stedet for blot at blive båret videre.

## Sundhed

De mest nyttige sundhedskontroller for Chihuahua gælder knæ, mund og tænder samt en hovedform uden overdrivelser. En lang liste over mulige diagnoser hjælper mindre end at vide, hvad der skal kontrolleres hos forældredyr, hvalp og voksen hund.

- **Patellaluksation:** Knæskallen kan glide ud af sin normale position, og halthed eller et unormalt bevægelsesmønster kan være tegn. For at et kuld kan registreres i Svenska Kennelklubben, skal begge forældredyr have officiel patellastatus fra en undersøgelse foretaget tidligst ved etårsalderen og før parring. Bed om at se resultaterne i Svenska Kennelklubbens register, og kontrollér altid, hvilke regler der gælder på købstidspunktet.
- **Tænder:** En britisk undersøgelse af dyrlægejournaler viser, at paradentose og tilbageholdte mælketænder var blandt de hyppigst registrerede problemer hos Chihuahua. Væn hvalpen til daglig tandbørstning, og følg tandskiftet. Hvis en mælketand bliver siddende, når den blivende tand bryder frem ved siden af, bør munden vurderes af en dyrlæge.
- **Hoved og øjne:** Svenska Kennelklubbens racespecifikke dommeranvisninger fremhæver risici ved overdreven dværgvækst, for kort snudeparti, forkert bid eller kæbe og for fremtrædende øjne. Spørg ikke kun til ”æblehoved”, men se efter et funktionelt bid, et snudeparti uden overdrivelser og øjne, der ikke buler ud.
- **Fontanelle:** En åben fontanelle, som nogle gange kaldes molera, er ikke et ønskværdigt kendetegn. Den er en diskvalificerende fejl i den gældende racestandard. En lille fordybning, efter at fontanellen har lukket sig, er noget andet og er ikke diskvalificerende. En hvalp eller voksen hund med en formodet åbning bør vurderes af en dyrlæge.

Hold også øje med huld og bevægelsesmønster. Pludselig halthed, smerter i øjnene eller problemer med at spise skal tages alvorligt.

## Historie og oprindelse

Chihuahua har Mexico som officielt oprindelsesland og har fået navn efter den mexicanske delstat Chihuahua. Dette er veldokumenteret, men den præcise vej frem til nutidens hund er mindre godt belyst.

Den officielle racestandard gengiver en tradition om, at små hunde kan have levet i området på toltekernes tid. Afbildninger af hunde, som kaldes Techichi i Tula, ligner nutidens Chihuahua. Standarden fremstiller dette som en antagelse, ikke som bevis for en ubrudt slægtslinje. Fortællinger om en bestemt forhistorisk stamfader eller en bestemt krydsning bør derfor beskrives som teorier, ikke som fastslået historie.

## At leve med racen

Chihuahua kan trives i lejlighed, børnefamilie og hjem med andre dyr, når hverdagen er indrettet rigtigt. Boligens størrelse er mindre afgørende end regelmæssige ture udenfor, træning, hvile og mulighed for at undgå situationer, hvor den lille krop risikerer at komme til skade.

En voksen skal altid være til stede sammen med små børn. Børn skal lære, at hunden skal have fred på sin hvileplads, og at de ikke må løfte, bære eller jage den. Det betyder ikke, at racen ”ikke kan lide børn”, men er en praktisk sikkerhedsregel for en hund på kun få kilo.

Samspillet med hunde og katte afgøres af individerne, ikke kun af racenavnet. Lad to hunde mødes roligt på et neutralt sted, og afbryd leg, som bliver for fysisk. Ved introduktion til en kat er et gitter, separate hvilepladser og beskyttede foderpladser nyttige. Størrelsesforskellen er vigtig: selv venlig leg med en betydeligt større hund kan skade en Chihuahua, så samværet skal overvåges.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer i, hvad de kan klare. Tag udgangspunkt i hundens adfærd i stedet for at antage, at en Chihuahua altid får separationsangst, eller at alle kan være alene lige længe.

I kulde, blæst og vådt vejr kan en hund have brug for et velsiddende, varmt dækken, men der findes ingen meningsfuld temperaturgrænse, som gælder for alle. Tilpas efter pelsvariant, alder, sundhed, aktivitet og hundens egne tegn på ubehag. Den bedste hverdag kombinerer dermed hensynet til en meget lille krop med forventningen om, at Chihuahua skal have lov til at leve som hund.

Chihuahua

The British Chihuahua Club

Chihuahua er en meget lille, men robust selskabshund, som normalt vejer 1,5–3 kg og har et æbleformet hoved og store øjne. Den findes med kort eller lang pels i mange forskellige farver og er hengiven, opmærksom og frygtløs. For at trives har den brug for daglige gåture, træning, tæt menneskekontakt samt god pleje af både helbred og tænder.

Heartagram

Terrier brasileiro

Federation Cynologique Internationale (FCI)

Verein für Deutsche Spitze (German Society for German Spitz and Related Breeds)

Terrier brasileiro er en mellemstor til lille, atletisk trefarvet gårdsterrier fra Brasilien, avlet til rottejagt og vagtopgaver. Den er energisk, intelligent og knytter sig ofte stærkt til én person, og den har brug for daglig motion, konsekvent positiv træning og mental stimulering. Pelsplejen er enkel, men det kan være svært at finde hvalpe i udlandet.

Vi är en liten kennel i Norra Sorunda, strax söder om Stockholm. Vi föder upp Pinscher och Terrier Brasileiro med fokus på mentalitet och hälsa. 
Våra hundar har en lugnare mentalitet och de flesta är väldigt välmeriterade.

Just a Pinsch

## Kort fortalt

Tax er en tysk jagthund i FCI-gruppe 4, udviklet til arbejde både under og over jorden. Racen findes i ni varianter: standard, dværg og kanin kombineret med korthåret, langhåret eller ruhåret pels. Det er derfor klogere at vælge tax efter størrelse, hårlag, opdrætterens avlsmål og hundenes faktiske egenskaber end efter racenavnet alene.

- **Anvendelse:** gravjagt, drevjagt, eftersøgning og selskab.
- **Arbejdsmåde:** udholdende, selvstændig og meget orienteret mod at bruge næsen.
- **Størrelse:** afgøres af brystomfanget, ikke af skulderhøjde eller en generel vægtangivelse.
- **Pels:** korthåret, langhåret eller ruhåret med tydeligt forskellige plejebehov.
- **Vigtigt sundhedsområde:** degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps, ofte samlet under betegnelsen IVDD.
- **Passer bedst til:** den, der ønsker en lavbenet jagthund med stor arbejdslyst og kan tilbyde både daglig motion, næsearbejde og konsekvent træning.

Den endelige størrelsesvariant fastlægges først, når hunden er mindst 15 måneder. Forældrene giver et rimeligt fingerpeg, men hvalpens endelige variant kan ikke loves før målingen.

## Udseende og pels

Taxen skal være lav og langstrakt, men samtidig kompakt, muskuløs og bevægelig. Kroppen er bygget til at kunne arbejde smidigt på begrænset plads, ikke til at være ekstremt lang eller tung. Racestandarden angiver omtrent en tredjedel af mankehøjden som frihøjde over jorden og et forhold mellem mankehøjde og kropslængde på cirka 1:1,7–1,8.

Brystomfanget måles efter 15-månedersalderen fra mankens højeste punkt til brystkassens laveste punkt. De gældende intervaller er:

- **Standardtax:** hanner mere end 37, men højst 47 cm; tæver mere end 35, men højst 45 cm.
- **Dværgtax:** hanner mere end 32, men højst 37 cm; tæver mere end 30, men højst 35 cm.
- **Kanintax:** hanner 27–32 cm; tæver 25–30 cm.

De tre hårlag er mere end en forskel i udseende. Korthåret tax har en kort, tæt og glat pels, der ligger tæt til kroppen. Den kræver normalt begrænset, regelmæssig pleje, men bør alligevel ses efter efter ture i terrænet. Langhåret tax har underuld og længere faner, som bør redes dér, hvor der let dannes filtre, især bag ørerne og på ben, bug og hale. Ruhåret tax har dækhår, underuld, skæg og markerede øjenbryn. En korrekt ru pels trimmes efter behov; klipning giver ikke den samme pelsstruktur.

Godkendte farver og mønstre afhænger delvist af hårlaget. Rød, sort eller brun med tantegninger, merle og brindle indgår i standarden, mens vildtfarver er typiske for ruhår. Pelsfarve er ikke en genvej til temperament eller jagtlyst, men visse farvekombinationer har betydning for sundheden. Bed opdrætteren forklare både den registrerede farvebetegnelse og arvegangen, hvis hvalpen er merle.

## Temperament og personlighed

Raceidealet for tax er venligt og afbalanceret uden frygt eller aggression, men også energisk, udholdende og selvsikkert. Selvstændigheden kommer fra arbejde, hvor hunden skal træffe beslutninger på afstand af føreren. I hverdagen kan den samme egenskab vise sig ved, at taxen undersøger, om en regel virkelig gælder hver gang.

Jagtlyst, socialitet, tendens til at give lyd, legelyst og evne til at falde til ro varierer mellem individer og familielinjer. Den svenske analyse af Beteende- och personlighetsbeskrivning hund, BPH, tegner et billede af mange trygge taxer, men omfatter mindre end én procent af den undersøgte svenskfødte bestand. Den kan derfor ikke bruges som et løfte om en bestemt hvalps personlighed. Påstande om, at et bestemt hårlag altid er roligere, lettere at træne eller mindre interesseret i jagt, er også for brede.

Spørg i stedet, hvordan forældrene og nære slægtninge fungerer hjemme, ved besøg, på tur og i nye miljøer. For en jagttax er prøveresultater og praktisk brug relevant; for en selskabshund er det lige så vigtigt at få konkrete eksempler på, hvordan hundene falder til ro efter aktivitet, hvor meget de gør, og hvordan de fungerer ved håndtering. En seriøs opdrætter bør kunne beskrive både styrker og det, der kræver arbejde.

## Træning og motion

En tax har brug for daglig fysisk aktivitet og meningsfuldt næsearbejde, men ét fast antal minutter passer ikke til alle. Alder, kondition, underlag, størrelsesvariant, sundhed og den måde, hunden arbejder på, afgør belastningen. En voksen, rask tax kan være en udholdende tur- og friluftshund, mens en hvalp skal opbygge styrke og koordination gradvist, og en hund med rygsymptomer har brug for en plan fra dyrlægen.

Spor, søgeøvelser, personspor og omhyggeligt placerede godbidssøg lader taxen bruge sin største ressource: næsen. Korte, tydelige træningspas med en belønning, hunden virkelig værdsætter, fungerer ofte bedre end gentagelser uden et klart mål. Træn tidligt indkald, stop, at følge føreren og evnen til at afbryde et duftspor. Jagtlyst forsvinder ikke gennem lydighed, så en lang line og gennemtænkte valg af miljø er vigtige, når indkaldet ikke er sikkert. I Sverige må hunde ikke drive eller forfølge vildt uden for jagt, og fra 1. marts til 20. august kræves der særlig kontrol dér, hvor der kan være vildt.

At tage hensyn til ryggen betyder ikke, at en rask tax skal leve stillesiddende. Der er ikke belæg for, at et totalforbud mod alle trapper eller hop op og ned fra møbler i sig selv forebygger IVDD. Opbyg i stedet en god grundkondition, hold hunden i normalt huld, mindsk risikoen for at glide i hjemmet, og undgå ukontrollerede høje hop eller sammenstød. Tilpas hjælp på trapper og ved løft efter hundens alder, størrelse og sundhed.

## Sundhed

Degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps er taxens vigtigste racespecifikke sundhedsproblem. IVDD betyder, at skiverne mellem ryghvirvlerne forandres og i nogle tilfælde trykker mod nerver eller rygmarven. Søg hurtigt dyrlæge, hvis taxen pludselig får tydelige ryg- eller nakkesmerter, krummer ryggen, nægter at bevæge sig, går usikkert, mister kraft i benene eller får svært ved at kontrollere urin og afføring. Vent ikke på, at svage neurologiske tegn går over af sig selv.

SKK's officielle rygscreening af tax med røntgen tæller forkalkede skiver. Undersøgelsen foretages fra toårsdagen til dagen før fireårsdagen, og resultatet angives som K0, K1–K2, K3–K4 eller K5–K26. K0 betyder, at der ikke er fundet forkalkninger, mens et højere K-tal betyder flere helt eller delvist forkalkede skiver. Resultatet er et grundlag for avl og risikovurdering, ikke en garanti for, at hunden aldrig får eller med sikkerhed vil få kliniske problemer. Oplysninger om diskusprolaps hos forældre, søskende og tidligere afkom er derfor også vigtige.

Rygscreening og øjenlysning er frivillige for tax i Sverige. Svenska Taxklubbens racespecifikke avlsstrategi anbefaler alligevel, at ryg- og familiehistorik indgår i vurderingen, og at avlshunde øjenlyses før avlsdebut og senere i livet. PRA forekommer i racen. De gældende registreringsbestemmelser for tax regulerer blandt andet variant, hårlag, farve og endelig størrelsesmåling, men angiver ikke ryg- eller øjenundersøgelse som obligatoriske vilkår for registrering. En køber bør derfor bede om de faktiske resultater i stedet for at nøjes med udtrykket »sundhedstestede forældre«.

Følg også hundens huld: en talje skal kunne ses, og ribbenene skal kunne mærkes med et let tryk. Når merle indgår i en kombination, bør opdrætteren kunne redegøre for farveanlæggene. To merleanlæg kan give dobbelt merle, som hos hunde er forbundet med øget risiko for høre- og øjenproblemer.

## Historie og oprindelse

Taxen blev udviklet i Tyskland fra lavbenede jagthunde til arbejde under jorden. Sådanne hunde har været kendt siden middelalderen, mens den organiserede avl fik tydeligere form i 1800-tallet. Den tyske taxklub blev grundlagt i 1888, og avlen kom til at omfatte de tre størrelser og tre hårlag, som udgør nutidens ni varianter.

Racens lave form, kraftige forpart, udholdenhed og selvstændighed har en praktisk forklaring. Taxen skulle kunne følge vildt under jorden, men også arbejde som drivende eller stødende hund og hjælpe ved eftersøgning. I Sverige blev den især vigtig som langsomt drivende hund, da rådyrbestanden voksede i 1940'erne. Svenska Taxklubben blev grundlagt allerede i 1901.

Det historiske anvendelsesområde kan stadig mærkes i hverdagen. En tax, der aldrig skal på jagt, har alligevel brug for at få afløb for næsearbejde, problemløsning og bevægelse. Det er også derfor, en køber bør spørge, hvad opdrætteren faktisk prioriterer: gravjagt, drivende jagt, eftersøgning, udstilling eller først og fremmest selskab.

## At leve med racen

En tax kan trives i en lejlighed, hvis den får tilstrækkelig tid ude, aktivitet og træning i at håndtere lyde i opgangen og uden for døren. Boligens størrelse er mindre afgørende end hverdagens indhold. Planlæg flere lufteture, mulighed for at snuse i roligt tempo og et sted, hvor hunden kan hvile uforstyrret. Alenetid skal læres gradvist; afbryd og gør øvelsen lettere, hvis hunden viser uro. Jordbruksverkets råd om at lufte hunden mindst hver sjette time i dagtimerne handler om luftning, ikke om hvor længe den enkelte tax bør være alene.

En tax kan blive en god familiehund med børn, men små børn og hunde skal altid have en voksen til stede. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler. Små børn bør ikke bære taxen; en lille hund kan let blive tabt, og ryg og bagpart skal støttes ordentligt ved løft. Hunden skal altid have et trygt, uforstyrret hvilested.

Samvær med andre hunde eller katte afhænger af individet, tidligere erfaringer og jagtlyst. Lad introduktionen foregå roligt, brug en barriere, og giv begge dyr hver sit sikre område. En tax med stærk jagtlyst bliver ikke nødvendigvis pålidelig sammen med kanin, marsvin eller kat, blot fordi møder trænes. Sikker fysisk adskillelse kan være den rigtige langsigtede løsning.

Før et køb bør du bede om konkrete svar på følgende:

- Hvilken størrelse og hvilket hårlag forventes hvalpen at få, og hvor sikkert kan det vurderes?
- Hvad bruges forældrene til, og hvordan fungerer de og nære slægtninge i hverdagen?
- Findes der et officielt K-resultat og oplysninger om kliniske rygproblemer hos forældre, søskende eller tidligere afkom?
- Hvornår blev forældrene sidst øjenlyst, og hvad viser resultatet?
- Hvilke BPH-, jagt- eller udstillingsresultater er registreret og relevante for netop dette kuld?
- Hvordan er hvalpene blevet vant til håndtering, hverdagslyde, mennesker og korte stunder uden deres kuldsøskende?

Det bedste match er ikke automatisk den mindste hvalp, den roligste under besøget eller den farve, du først lægger mærke til. Vælg den kombination, hvor opdrætterens mål, hundenes dokumenterede sundhed og temperament samt din egen hverdag peger i samme retning.

UK Dachshund Club

British Veterinary Association

FCI - Fédération Cynologique Internationale

Tax: modig, langstrakt og kortbenet jagthund, oprindeligt avlet til grævling og kanin. Findes med glat, lang og ruhåret pels, i normal- og dværgstørrelse. Loyal, sikker i sporet, selvstændig og ofte gøende. Har brug for regelmæssig, men skånsom motion og vægtkontrol for at skåne ryggen.

En liten familjekennel där taxarna är med oss oavsett om vi är i skogen med bössa/svampkorg eller hemma i tv-soffan. Vi föder upp korthåriga normal- och dvärgtaxar. Viktigt för oss är god mentalitet, god exteriör och friska, aktiva och välmående hundar. Vi finns i Skåne och västra Blekinge.

Go All In

…kkl

## Kort fortalt

Schnauzeren er en mellemstor, aktiv og vagtsom hund fra Tyskland. Her henviser navnet til den mellemstore race schnauzer, som hedder Standard Schnauzer på engelsk. Det er altså ikke en fællesbetegnelse for dværgschnauzer, schnauzer og riesenschnauzer; de er tre forskellige racer med egne standarder og delvist forskellige sundhedsproblemer.

- FCI placerer schnauzeren i gruppe 2 og angiver Tyskland som oprindelsesland.
- Standarden angiver en højde på 45–50 cm og en vægt på 14–20 kg for både hanhunde og tæver.
- Kroppen er kraftig, kompakt og omtrent kvadratisk.
- De godkendte farver er ren sort med sort underuld samt peber og salt.
- Pelsen er dobbelt, tæt og ruhåret og kræver regelmæssig kæmning og trimning.
- Raceidealet forener et livligt temperament med eftertænksom ro, legelyst, trofasthed og vagtsomhed.

Schnauzeren passer bedst hos en, der vil træne og være aktiv sammen med sin hund, men også kan lære den at falde til ro. En førstegangsejer kan lykkes godt, hvis hverdagen rummer belønningsbaseret træning, pelspleje og tydelige rutiner. Racenavnet kan dog ikke garantere, hvor nem en bestemt hund bliver. Forældrenes adfærd og voksne slægtninges hverdag fortæller mere.

## Udseende og pels

Schnauzeren er tydeligt mellemstor: 45–50 cm og 14–20 kg gælder for begge køn. Den skal være mere kompakt end spinkel, og skulderhøjden skal omtrent svare til kropslængden. Det langstrakte hoved, skægget og de buskede øjenbryn giver racen dens typiske udtryk.

Pelsen består af tæt underuld og et hårdt, tilliggende dækhår. Dækhåret skal være ru, ikke blødt, bølget eller silkeagtigt. En sort schnauzer skal være rent sort, også i underulden. Peber og salt kan variere fra mørk jerngrå til sølvgrå, men skal have en harmonisk mørk maske. Tydeligt lyse aftegninger på hoved, bryst eller ben er ikke ønskelige ifølge standarden.

Pelspleje er en fast del af hverdagen. Som praktisk rettesnor angiver Svenska Kennelklubben trimning cirka fire gange om året og gennemkæmning mindst én gang om ugen. Ved trimning plukkes gammelt dækhår ud, så den ru struktur kan bevares. Den, der i stedet klipper pelsen, skal stadig rede skæg, øjenbryn, bug og benhår ud og holde huden fri for filtre. Bed opdrætteren om at vise, hvordan hundene fra netop den linje plejes; praktisk vejledning er mere værd end et generelt skema.

En velplejet, trimmet schnauzer taber ofte kun få løse hår, men racen er ikke allergifri. Hundeallergener findes blandt andet i hudceller, spyt, urin og stoffer fra talgkirtlerne. Begrænset fældning fortæller derfor ikke, hvordan en person med allergi vil reagere. Søg sundhedsfaglig rådgivning før hundekøbet i stedet for at stole på påstande baseret på racen alene.

## Temperament og personlighed

Schnauzeren skal være livlig, godmodig, legesyg og vagtsom, men samtidig kunne være rolig. Den er ofte opmærksom på mennesker, lyde og bevægelser omkring hjemmet. Den tidligere opgave som gård- og vagthund er derfor tydeligere hos nogle individer end hos andre.

Svenska Kennelklubbens aktuelle BPH-analyse, udarbejdet efter at racen passerede 200 beskrivelser, er særlig nyttig, fordi den viser variationen bag racebeskrivelsen. Materialet omfatter 284 schnauzere, der har gennemført BPH, men kun omkring 12 procent af de svenskfødte hunde født i 2010–2023 deltog. Resultaterne beskriver altså de deltagende hunde, ikke alle schnauzere. Gruppen rummer både hunde, der ikke hilser på en fremmed, og hunde, der hilser intenst. Også interessen for leg varierer meget. Få viste truende adfærd over for en fremmed person, mens spredningen blev større, når en udklædt person nærmede sig på en usædvanlig måde.

For en kommende hvalpekøber er konklusionen praktisk: Spørg ikke kun, om forældrene er “søde”. Bed om at se, hvordan de tager imod gæster, accepterer håndtering, falder til ro efter en overraskelse og går fra aktivitet til hvile. Læs gerne deres BPH- eller MH-resultater, men husk, at BPH er en beskrivelse og ikke en prøve med bestået eller ikke bestået.

Racestandarden siger, at schnauzeren skal være vagtsom uden at være støjende. Det er et avlsmål, ikke et løfte om stilhed. Hvis lyde let trænger gennem boligen, er det klogt fra begyndelsen at belønne ro ved dør, opgang og vinduer og lære hunden, hvad den skal gøre, når den har registreret en lyd.

## Træning og motion

Schnauzeren har brug for fysisk aktivitet og mental aktivering hver dag, men behovet kan ikke beregnes med en fast minutformel. En god hverdag veksler mellem gåture, fri bevægelse på et sikkert sted, næsearbejde, hverdagstræning, leg og restitution. Vurder resultatet: Hunden skal kunne arbejde med glæde, bevare kontakten og derefter falde til ro, ikke blot blive mere og mere opkørt.

Træningen bør være positiv, belønningsbaseret og trinvis. Gør det tydeligt, hvilken adfærd der bliver belønnet, og tilpas belønningen til individet; mad, leg og muligheden for at snuse kan have forskellig værdi. Korte træningspas kan være praktiske, når en ung hund mister koncentrationen, men der findes ingen universel tidsgrænse. Øg først sværhedsgraden, når hunden lykkes i den lettere situation.

Baggrunden som rottefanger gør det fornuftigt at tage reaktioner på bevægelse og jagtlyst alvorligt. Den betyder dog ikke, at alle schnauzere jager lige meget eller får en bestemt score for indkald. Træn indkald med gradvist stærkere forstyrrelser, og brug lang line eller et indhegnet område, indtil du ved, hvordan netop din hund reagerer på vildt, katte, cyklister og løbere. En sikkerhedsforanstaltning er ikke et nederlag i træningen.

Næsearbejde, spor, rallylydighed og andre aktiviteter, hvor hund og ejer samarbejder, kan passe godt, men vælg aktivitet efter hundens krop, motivation og evne til at restituere. Målet er en holdbar hverdag, ikke at fylde kalenderen med så mange aktiviteter som muligt.

## Sundhed

Schnauzeren beskrives som en generelt sund race, men en hvalpekøber bør især undersøge hofter, diagnoser hos nære slægtninge og opdrætterens åbenhed. Den nuværende svenske avlsstrategi følger også mave- og tarmproblemer, mælkekirtel- og hudtumorer samt kloskader.

Hofteledsdysplasi, HD, har en kompleks baggrund, hvor både arv og miljø spiller en rolle. A og B betyder normale hofter, C mild dysplasi, D moderat og E svær dysplasi. Et røntgenbillede viser leddets udseende, ikke automatisk om hunden har smerter. Selv to hunde med A eller B kan få afkom med HD, især hvis andre nære slægtninge har dårligere hofter.

Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 har ikke et særligt krav om kendt HD-status for schnauzer. Det må ikke forveksles med, at racens avlsstrategi følger HD-udviklingen og ønsker flere røntgenundersøgte hunde. Bed derfor om forældrenes officielle resultater, og se også på søskende og tidligere afkom. Så får du et bredere grundlag for vurderingen uden at kalde en anbefaling for et registreringskrav.

Sundhedsundersøgelserne bag dele af avlsstrategien fik henholdsvis 121 og 303 svar. De viser, hvilke spørgsmål klubben skal følge, men giver ikke sikre sandsynligheder for hele racen. Bed opdrætteren fortælle om diagnosticerede mave- og tarmlidelser, mælkekirtel- eller hudtumorer og gentagne kloskader hos forældre, søskende og tidligere kuld. Det er mere relevant end en lang liste over øjen-, hjerte- eller DNA-test hentet fra dværg- eller riesenschnauzer.

Oplysninger om mentalitet hører også med til helhedsbilledet. Et BPH-resultat kan give et fingerpeg om en af forældrene, men bør læses sammen med hverdagsadfærd, slægtninge og opdrætterens mål.

## Historie og oprindelse

Schnauzeren blev udviklet i Sydtyskland som en robust gård- og staldhund. Den trivedes omkring heste, vogtede omgivelserne og var en hurtig rottefanger. Det gav hundetypen det folkelige navn “Rattler”. Da pinscher-schnauzerklubben blev stiftet i 1895, blev racen registreret som ruhåret pinscher.

Den svenske avlsstrategi oplyser, at ordet “schnauzer” forekommer i litteratur fra 1842 og sandsynligvis henviser til det karakteristiske overskæg. Navnene har siden skiftet. I den svenske stambog blev racen kaldt tysk ruhåret pinscher i 1913, schnauzer fra 1928 og mellanschnauzer fra 1942. I 2003 vendte det svenske racenavn tilbage til schnauzer.

Dette er det, der er sikkert dokumenteret. Der findes flere fortællinger om racens fortid, men de er dårligere belagt og er ikke nødvendige for at forstå nutidens schnauzer.

## At leve med racen

Schnauzeren kan bo i både hus og lejlighed, hvis den får daglig aktivitet, hvile og hjælp til at håndtere omgivelserne. I en lejlighed er lydmiljøet vigtigere end antallet af kvadratmeter: Læg mærke til, hvordan hunden reagerer på hoveddør, elevator og naboer, og træn et roligt alternativ til vedvarende varslen. Det gør hverdagen betydeligt lettere, når det er nemt og sikkert at komme ud på tur.

En voksen skal holde opsyn, når hunden er sammen med børn. Børn og hund må ikke være alene sammen, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får fred. En robust krop betyder ikke, at hunden skal tåle at blive holdt fast, få sin søvn afbrudt eller blive udsat for hårdhændet leg.

Alenetid trænes gradvist, når hunden er tryg. En lille hvalp kan ikke være alene, mens en voksen hund, der er trænet til det, kan klare nogle timer. Øg tiden efter hundens adfærd, og gå et skridt tilbage, hvis den viser uro eller ikke falder til ro. Et racenavn kan ikke give en sikker tidsgrænse.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. Baggrunden som rottefanger betyder, at små dyr i hurtig bevægelse kan være vanskelige for nogle individer. Ved introduktion til en kat bør hunden forhindres i at jage, møderne holdes korte, og katten skal altid have flugtmuligheder. Hvor hurtigt dyrene kan få mere frihed, afgøres af, hvor rolige de er sammen, ikke af hvor længe de har boet under samme tag.

Før købet er det særlig nyttigt at kontrollere:

- at råd om størrelse, sundhed og hverdag gælder schnauzer og ikke en anden schnauzerrace;
- forældrenes registreringsnumre, officielle HD-resultater og nære slægtninges sundhed;
- BPH- eller MH-beskrivelser sammen med forældrenes adfærd i hverdagen;
- hvordan opdrætteren arbejder med social adfærd, vagtsomhed, restitution og samarbejde;
- hvilken pelspleje hvalpen er vant til, og hvem der kan lære dig at udføre den;
- hvordan maveproblemer, tumorer og kloskader er fulgt op i tidligere kuld.

Et godt match er et hjem, der værdsætter en opmærksom og arbejdsvillig hund, har tid til pelsplejen og kan afbalancere aktivitet med ro. Den, der ønsker en hund, som med sikkerhed er stille, allergisikker eller ukompliceret, bør se ud over schnauzerens flotte skæg.

Schnauzer

The Schnauzer Club of Great Britain

Svenska Schnauzer Pinscherklubben (Swedish Schnauzer Club)

Pinscher Schnauzer Klub (Germany)

Middelstor, robust gårdhund med strid, letplejet pels, der fælder minimalt, i peber‑og‑salt eller sort. Intelligent, opmærksom og beskyttende, men samtidig kærlig og legesyg. Har brug for daglig motion, mental stimulering, tidlig socialisering og regelmæssig pelspleje; overordnet en sund og langlivet race.

Vi är en liten kennel som föder upp standard Schnauzer och våran plan är att ha ca 1 kull/år. Vi som har denna kennel heter Carita Hjelm och Jeanette Mattsson och vi bor båda två i Södra Sunderbyn (Luleå) med våra familjer. Vi avlar på friska och mentalt sunda hundar.

Lowicama

I Nossebro föder vi upp Tax under namnet Bardot's. En hund född hos oss 2022 blev Bästa valp och fick 1 HP i Moheda 2023, då anmäld som strävhårig kanintax. Året därpå deltog samma hund med titeln SE JV-23 i unghundsklass vid två kennelklubbsutställningar i Halland, då registrerad som strävhårig dvärgtax.

Hundeopdrættere

For købere

Opdrættere

Katte

Hunde

Get a Pet