Bullmastiff

The Kennel Club (UK)

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Verein für Deutsche Spitze (Germany)

Bullmastiff er en stor, kraftfuld vagthund, der oprindeligt blev avlet til at fange krybskytter. Den er rolig, selvsikker og dybt loyal og knytter ofte det tætteste bånd til én person. Den har en kort, nem pels at holde og har brug for god plads, konsekvent tidlig træning og socialisering for at styre sin naturlige vagtinstinkt.

## Hurtige fakta

- Venlig retrieverrace kendt for sit stabile, menneskeorienterede temperament  
- Mellemstor til stor hund med kraftig, atletisk krop og meget gode svømmeegenskaber  
- Intelligent, samarbejdsvillig og ofte meget madmotiveret, hvilket som regel gør træningen lettere  
- Alsidig brugshund, der anvendes til assistentarbejde, jagt, specialsøg og som elsket familiehund  
- Kort, tæt, vandafvisende pels, der fælder året rundt og forekommer i gul, sort eller lever/chokolade  

## Udseende & Pels

Labrador retriever er en mellemstor til stor, kraftigt bygget hund med bredt hoved og venlige, intelligente øjne. Hanner er ofte lidt større og tungere end tæver, men begge køn skal se velafbalancerede og atletiske ud, ikke tunge eller klodsede. Voksenhøjde er typisk omkring 54–57 cm i skulderhøjde for tæver og 56–57 cm for hanner, med en vægt på cirka 25–36 kg afhængigt af køn, arvelige anlæg og huld.

En typisk Labrador har:

- Bred skalle med tydeligt stop og relativt kraftig næse  
- Mellemstore, hængende ører, der ligger tæt ind til hovedet  
- Dybt bryst og stærk, lige ryg  
- Kraftige, lige ben og runde, ”katteagtige” poter  
- Den karakteristiske ”odderhale”, der er tyk ved roden, tilspidset og dækket af tæt pels  

Halen er ikke kun et kendetegn i udseendet. I vand fungerer den som ror og hjælper Labrado­ren med at være en sikker og effektiv svømmer.

Pelsen er kort, tæt og ligger tæt ind til kroppen. Den består af en blød, isolerende underuld og et lidt grovere dækhår, der afviser vand og beskytter hunden mod kulde og barsk terræn. Denne vejrbestandige pels er en vigtig forklaring på, at racen har været så succesfuld som apporterende hund i nordligt klima.

Godkendte farver er:

- Sort  
- Gul, fra meget lys cremefarve til mørkere rødgule nuancer (fox red)  
- Lever/chokolade i forskellige brune nuancer  

Hvide aftegninger er som regel begrænset til en lille plet på brystet, hvis de forekommer overhovedet.

Pelsplejen er som oftest ukompliceret. En grundig gennembørstning en gang om ugen med gummibørste eller en solid børste hjælper med at fjerne løs pels og stimulere huden. I fældeperioderne forår og efterår kan daglig børstning gøre en stor forskel for mængden af hår på møbler og tøj. Bad er i princippet kun nødvendigt, når hunden er beskidt eller lugter. Brug en mild hundeshampoo, og vær omhyggelig med at skylle grundigt og tørre pelsen godt, så underulden ikke efterlades fugtig.

Vær særligt opmærksom på:

- Ørerne, som bør kontrolleres og renses skånsomt jævnligt, især hos hunde der bader meget  
- Kloklipning, som kan være nødvendig hver anden–tredje uge, hvis kløerne ikke slides naturligt  
- Tænderne, som har gavn af regelmæssig tandbørstning og sikre tyggeemner  

En velplejet Labradorpels skal føles tæt og let ”fjedrende” at røre ved – aldrig lang, bølget eller tynd.

## Temperament & Personlighed

Labrador retriever er en af verdens mest populære familiehunde af en grund. I sin bedste udgave er den venlig, stabil og meget fokuseret på mennesker. De fleste elsker at hilse på gæster, vil gerne være midt i familiens aktiviteter og er allerlykkeligst, når de får lov at dele hverdagen med deres mennesker.

Det er en social race, som generelt:

- Fungerer rigtig godt med børn, når den er korrekt socialiseret og under opsyn  
- Trives med andre hunde og kan leve harmonisk med andre kæledyr, især hvis de introduceres tidligt  
- Tilpasser sig godt til forskellige miljøer, så længe behovet for motion og selskab bliver opfyldt  

Mange Labradors er blide og tålmodige med børn og accepterer ofte kluntede kram og leg. Samtidig er de som regel livlige og stærke som unge. En ung Labrador med glad, vif­tende odderhale kan let vælte et lille barn uden at ville det. Det er vigtigt, at både hund og børn lærer, hvordan de skal opføre sig omkring hinanden.

Som tidligere apporterende jagthund har racen ofte et tydeligt behov for at bære og hente ting. De samler gerne legetøj, sko eller andre ting op, de finder. Nogle kanaliserer dette over i at tygge, især i unghundealderen. God management, rigeligt med egnede tyggelegetøj og mental stimulering er vigtigt.

Typiske personlighedstræk er:

- Meget madmotiveret, hvilket er en stor fordel i træning, men kan føre til overvægt, hvis fodermængden ikke kontrolleres  
- Som regel tryg og udadvendt snarere end sky, selvom individer naturligvis varierer  
- Ofte legesyge og ”hvalpeagtige” i flere år  
- Stærk tilknytning til sin familie, følger gerne sine mennesker fra rum til rum  

Mulige udfordringer kan være:

- Overdreven opstemthed og at hunden hopper op ad mennesker ved hilsen  
- Trækken i snoren, hvis den ikke har lært at gå pænt ved siden  
- Adfærd forbundet med understimulering, som at grave, gø eller tygge, hvis hunden efterlades alene for længe  

Med tydelige rammer og regelmæssig kontakt udvikler de fleste Labradors sig til pålidelige, hengivne følgesvende, som sætter pris på både aktive udflugter og rolige aftener derhjemme.

<x-quote text="Labradorer vil være med til alt, fra lange vandreture til at se TV, og hvis du inkluderer dem i hverdagen, får du som regel deres allerbedste opførsel tilbage" from="Emma, Labrador retriever‑ejer" />

## Træning & Motion

Labrador retriever er en intelligent, samarbejdsvillig hund, som i de rette hænder er meget behagelig at træne. Dens naturlige lyst til at arbejde sammen med mennesker og stærke interesse for mad gør den ofte meget modtagelig for belønningsbaseret træning. Den trives med tydelig vejledning, blid håndtering og masser af positiv feedback.

Da de fleste Labradors modnes forholdsvis langsomt, er det vigtigt at være tålmodig. Mange er meget legesyge og energiske i hvert fald frem til treårsalderen. Konsekvens giver bedre resultater end hårde irettesættelser. Fokuser på at:

- Belønne ro og selvkontrol  
- Træne en sikker indkald allerede fra tidlig alder  
- Øve gå pænt i snor, før hunden har fuld styrke  
- Introducere grundlæggende signaler som sit, dæk, bliv og ”lad være” i korte, sjove træningspas  

Mental aktivering er mindst lige så vigtig som fysisk motion. Træningslege, næsearbejde og aktiveringslegetøj passer racen rigtig godt. At få lov at bruge næse og apporteringsinstinkt trætter dem på en tilfredsstillende måde.

Motionsbehovet varierer med alder og individuel energiniveau, men de fleste raske, voksne Labradors har brug for mindst en til to timers aktivitet om dagen. Det bør gerne indeholde:

- Friske gåture og mulighed for at trave frit, hvor det er sikkert og tilladt  
- Lejlighed til at løbe og lege løs i indhegnede eller på anden måde sikre områder  
- Apporteringslege, for eksempel at hente bold eller dummies  
- Svømning, som mange Labradors elsker, og som er skånsom for leddene  

Hvalpe og unghunde må ikke motioneres for hårdt, især ikke på hårdt underlag eller i trapper, da leddene stadig er under udvikling. Korte, hyppige gåture, kontrolleret leg og trygge socialiseringsture er bedre end lange vandreture det første år.

Strukturerede aktiviteter, som mange Labradors sætter pris på, omfatter blandt andet:

- Lydighed og rallylydighed  
- Brugsarbejde, jagtprøver eller praktisk jagt  
- Agility, især for lettere og mere smidige individer  
- Søg og spor  
- Assistent- og terapihundearbejde for nøje udvalgte, stabile hunde  

En kedsom Labrador udvikler meget let problemadfærd. Når behovet for bevægelse og mental stimulering er opfyldt, falder de som regel pænt til ro derhjemme og bliver nemme hverdagshunde.

## Sundhed

Labrador retriever er overordnet en robust race, men som alle racer har den nogle tilbagevendende sundhedsproblemer. Ansvarlige opdrættere arbejder aktivt for at mindske risikoen for arvelige sygdomme og for at bevare sund eksteriør og godt temperament.

Nogle af de mere omtalte sundhedsproblemer i racen er:

- Hofteledsdysplasi og albuedysplasi, som kan give smerter og halthed  
- Visse øjensygdomme, som grå stær (katarakt) og progressiv retinal atrofi (PRA)  
- Exercise induced collapse (EIC) i visse blodlinjer  
- Forskellige hud- og øreproblemer, ofte forbundet med allergier eller fugt i ørerne  
- Overvægt, som desværre er meget almindeligt og forværrer både led- og hjerteproblemer  

Raske avlshunde bliver typisk undersøgt med:

- Hofte- og albuerøntgen, der bedømmes efter et officielt system  
- Øjenlysning hos veterinær øjenspecialist med jævne mellemrum  
- DNA‑tests for relevante arvelige sygdomme, hvor sådanne findes og anbefales  

Hvis du overvejer hvalp, så spørg opdrætteren, hvilke tests de foretager, og hvordan de udvælger deres avlsdyr. En seriøs opdrætter skal kunne forklare sundhedsresultaterne på en tydelig og ærlig måde.

Vægtkontrol er måske den enkelttstående vigtigste sundhedsfaktor i hverdagen for mange familieejede Labradors. Racen er ofte meget madglad og tager let på, hvis fodermængden ikke vejes eller måles. For mange godbidder, madrester fra bordet eller et energirigt foder kombineret med for lidt motion fører hurtigt til overvægt. Det belaster leddene ekstra og øger risikoen for blandt andet diabetes, hjertebelastning og forringet livskvalitet.

Praktiske sundhedstips:

- Føl jævnligt hen over ribbenene, og juster fodermængden, hvis der begynder at danne sig et fedtlag  
- Book årlige dyrlægetjek, inklusive vaccinationer og tandkontrol  
- Hold ørerne rene og tørre, især efter badning  
- Begynd tandbørstning tidligt, og suppler eventuelt med tyggeprodukter, der passer til din hund  
- Sørg om muligt for skridsikre gulve derhjemme for at skåne leddene og mindske risikoen for skader  

Gennemsnitlig levealder ligger ofte omkring 10–13 år. Velavlede Labradors, der holdes slanke, får regelmæssig motion og god dyrlægepleje, kan have et aktivt, godt liv langt op i årene.

<x-quote text="At vælge en opdrætter, der prioriterer sundhedstests og stabilt temperament, giver dig en markant bedre start, men langvarig sundhed afhænger også af daglig pasning, vægtkontrol og tilpasset motion" from="Get a Pet Redaktion" />

## Historie & Oprindelsesland

Labrador retriever har sine rødder på øen Newfoundland i Canada. Her brugte lokale fiskere mellemstore, korthårede vandhunde til at hjælpe med at trække net ind, apportere fisk og bære beskeder mellem både og land. Disse tidlige hunde blev ofte kaldt St John’s dogs eller lesser Newfoundland dogs og blev værdsat for deres styrke, svømmeevner og samarbejdsvilje.

I 1800‑tallet lagde britiske jægere, der besøgte Newfoundland, mærke til disse dygtige arbejdshunde og tog nogle med tilbage til Storbritannien. Her blev de videreudviklet som apportører til jagt, især til fuglejagt i vådområder. Opdrætterne udvalgte hunde med stærk apporteringslyst, blød mund, der ikke beskadigede vildtet, og et temperament, som kombinerede ro med stor arbejdsvilje.

Med tiden blev typen mere ensartet, og Labrador retriever udviklede sig til en tydeligt afgrænset race, adskilt fra andre retrievere. The Kennel Club i Storbritannien anerkendte racen formelt i begyndelsen af 1900‑tallet, og specialklubber begyndte at finpudse både arbejdsegenskaber og eksteriør efter en skriftlig racestandard.

Historisk blev Labradors primært brugt som arbejdende jagthunde. De fulgte jægere, ventede roligt i skjul og blev sendt ud for at apportere skudt vildt både på land og i vand. Den tætte, vandafvisende pels og den kraftige hale var ideelle i kolde vådområder og barske forhold.

I dag er racen stadig en meget værdsat jagthund i praktisk jagt og på prøver. Samtidig er dens anvendelsesområde blevet udvidet til mange andre roller, for eksempel:

- Førerhunde for personer med nedsat syn  
- Assistenthunde ved forskellige typer handicap  
- Redningshunde på land og i vand  
- Specialsøgshunde for toldvæsen, politi og militær  
- Terapihunde i skoler, hospitaler og plejehjem  

På trods af denne bredde i arbejdsopgaver er Labrado­ren også blevet en af de mest populære familiehunde. Kombinationen af solid arbejdsbaggrund og et venligt, menneskekært væsen er kernen i det, der gør racen så særlig.

## At leve med racen

At dele hverdagen med en Labrador retriever er både givende og krævende. Det er sjældent en lavaktiv ”sofahund”. De fleste individer har reelt brug for engagement fra deres ejere i form af tid, træning og aktivitet.

Hverdagen med en Labrador indebærer som regel:

- Regelmæssige gåture og mulighed for leg løs, hvor det er sikkert og tilladt  
- En eller anden form for mental aktivering, som træning, næselege eller aktiveringslegetøj  
- Social kontakt og selskab en stor del af dagen  
- At håndtere hundens entusiasme, især når gæster kommer, eller der sker noget spændende  

De fleste Labradors trives bedst i hjem, hvor nogen er hjemme en stor del af dagen, eller hvor man arrangerer hundepasser, hundedagpleje eller hundelufter. Lange dage alene uden stimulering kan føre til frustration og destruktiv adfærd.

Nye ejere bør være forberedt på:

- En livlig hvalpeperiode med tyggen, ”munden” ad ting og stor interesse for alt spiseligt  
- En energisk, til tider stædig unghundeperiode, hvor konsekvent træning er afgørende  
- At skulle holde øje med vægten gennem hele hundens liv  

Omtrentlige årlige udgifter kan omfatte:

- Højkvalitetsfoder tilpasset alder, aktivitetsniveau og eventuelle sundhedsbehov  
- Rutinemæssige dyrlægebesøg såsom vaccinationer, parasitbehandlinger og eventuelt blodprøver  
- Forsikringspræmier, som kan hjælpe med at håndtere uventede dyrlægeudgifter  
- Udstyr, træningskurser og eventuelt hundedagpleje eller hundeluftning  

Du kan undersøge forskellige måder at dække dyrlægeomkostninger på via [Hundeforsikring](https://getapet.com/da/pet-insurance), hvis du ønsker bedre økonomisk forudsigelighed.

Nyttigt udstyr til livet med en Labrador:

- Et solidt, justerbart halsbånd eller en veltilpasset sele  
- En robust line og gerne en længere sporline til indkaldstræning  
- Foder- og vandskåle, der er nemme at holde rene  
- En behagelig hundeseng og om nødvendigt bur eller hvalpegård til tryg hvile  
- Sikkert tyggelegetøj, apporteringsdummies og holdbare bolde  
- En god børste til kort dobbeltpels og ordentlige håndklæder til tørring efter bad  

Lejlighedsliv er muligt, hvis hundens behov for motion og mental stimulering virkelig opfyldes, men direkte adgang til sikre udendørsområder gør livet lettere. En indhegnet gårdsplads eller have er ideel, da mange Labradors elsker at være ude, snuse, udforske og sove i frisk luft.

Som tak for din investering i tid og omsorg tilbyder en velopdragen Labrador som regel mange år med trofast selskab, entusiasme for det, du foretager dig, og en stabil tilstedeværelse, der kan følge dig gennem mange livsfaser.

<x-quote text="Vores Labrador ligger tilfreds på gulvet ved siden af mit skrivebord efter morgentur og lidt træning, men hvis vi springer den mentale del over, finder han hurtigt på egne aktiviteter som at tømme vasketøjskurven" from="Jonas, hundeejer" />

Labrador retriever

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Norwegian Kennel Club

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Labrador retriever er en mellemstor til stor, atletisk og venlig hund med rigtig gode svømmeevner og en kort, tæt, vandafvisende pels i gul, sort eller brun (chocolate). Den er intelligent og madmotiveret, let at træne, har behov for daglig motion og mental stimulering og bruges i stor udstrækning både som familiehund og som arbejdshund.

Bullmastiff vs Labrador retriever

Egenskaber

Sammendrag

Lignende racer

For købere

For sælgere

Kat

Hund

Get a Pet