Alt om Dogue de Bordeaux

¶Indholdsfortegnelse

Sponsored Ad

¶Hurtige fakta

Kraftig fransk mastiff kendt for sit enorme hoved og sine dybe, udtryksfulde rynker
Rolig, kærlig familiehund, som ofte knytter et særligt stærkt bånd til én person
Naturligt beskyttende vagthund, der stoler mere på sin tilstedeværelse og sit rolige væsen end på gøen
Moderat behov for motion, men meget stort behov for menneskelig nærhed og følelsesmæssig kontakt
Kort, letplejet pels – men kraftig savlen og snorken er en del af hverdagen med en Dogue de bordeaux

¶Udseende & pels

Dogue de bordeaux er en af verdens mest imponerende og respektingydende hunderacer. Trods sit massive udseende skal en god hund bevæge sig med overraskende smidighed og en vis atletiskhed. Voksne hunde er kraftigt byggede med grov knoglebygning, bred brystkasse og en stærk, let rektangulær krop. Hanner er som regel omkring 60–68 centimeter i skulderhøjde, tæver lidt mindre med cirka 58–66 centimeter. Vægten varierer meget afhængigt af køn og linje, men mange voksne vejer mellem 45 og 65 kilo, nogle gange mere hos store hanner. Det her er en hund, der fylder – både fysisk og i hjemmet.

Det mest karakteristiske træk hos Dogue de bordeaux er hovedet. Det er meget stort i forhold til kroppen, med kort næseparti, tydeligt stop og kraftige rynker over pande og kinder. Huden på hovedet danner folder, særligt når hunden er opmærksom eller koncentreret. Læberne er tykke og løse, hvilket bidrager til racens berømte savl. Øjnene er ovale, oftest i hasselbrune til mørkebrune nuancer, med et alvorligt, men venligt udtryk. Ørerne er forholdsvis små i forhold til hovedet, højt ansatte og ligger tæt ind til kinderne.

Pelsen er kort, fin og tæt tilliggende. Den føles glat at røre ved, uden faner eller totter af underuld. Typiske farver for Dogue de bordeaux er alle nuancer af fawn, fra lys isabellafarvet til dyb mahogni. Nogle hunde har sort eller brun maske, andre mangler maske helt. Små hvide aftegninger på bryst og poter accepteres i mange standarder, men store hvide områder er ikke ønskelige hos en rastypisk stambogsført hund.

Pelsplejen er enkel, hvad mange ejere sætter pris på sammenlignet med langhårede kæmper. En ugentlig gennemgang med gummihandske eller blød børste er nok til at fjerne løse hår og holde pelsen blank. I fældeperioderne, som ofte kommer en eller to gange om året, gør hyppigere børstning det lettere at holde mængden af hår på møbler og tøj nede. Bad er kun nødvendigt efter behov, for eksempel når hunden er beskidt eller har tydelig hundelugt. En mild hundeshampoo er normalt tilstrækkeligt.

Trods den letplejede pels kræver rynker og hudfolder regelmæssig tilsyn. Fugt og snavs kan samle sig i folderne omkring næse, øjne og mund. At tørre disse områder forsigtigt af med en blød, fugtig klud og derefter tørre grundigt hjælper med at forebygge irritation og infektioner. Det samme gælder læberne og området under kæben, som let bliver fugtige af savl. Kloklipning, ørekontrol og tandpleje bør indgå i en fast plejerutine. Øregangene skal holdes tørre og rene, og tænderne bør om muligt børstes flere gange om ugen, da store racer kan være særligt tilbøjelige til tandsten.

Dogue de bordeaux er ikke egnet til ekstreme temperaturer, især ikke varme. Det korte næseparti og den tunge krop gør det svært for hunden at køle sig effektivt ned, så den skal altid have adgang til skygge og frisk vand. Pelsen beskytter heller ikke særlig godt mod kraftig sol eller streng kulde, så en kølemåtte om sommeren og en varm, godt polstret seng om vinteren er enkle, men vigtige måder at holde racen komfortabel året rundt.

Sponsored Ad

¶Temperament & personlighed

Dogue de bordeaux beskrives ofte som en venlig kæmpe med et alvorligt ydre og et overraskende blødt hjerte. I hjemmet oplever mange ejere, at de lever med en rolig, overdimensioneret skygge. Det er en race, der vil være tæt på sine mennesker – uanset om det handler om at hvile ved dine fødder, læne sig tungt mod dit ben eller forsøge at mase sin store krop op i sofaen ved siden af dig. Den følelsesmæssige binding er stærk. Mange knytter et særligt dybt bånd til én person, samtidig med at de er hengivne og loyale over for hele familien.

Over for børn er en velavlet og velsocialiseret Dogue de bordeaux som regel tålmodig og tolerant. Det rolige temperament er en stor fordel, især sammenlignet med mere nervøse eller hyperaktive racer. Samtidig betyder størrelse og styrke, at opsyn altid er nødvendigt. En glad hale eller en hurtig vending kan let vælte et lille barn uden den mindste dårlige hensigt. Det er vigtigt at lære børn at opføre sig respektfuldt – for eksempel ikke at klatre på hunden, ikke forstyrre den, når den sover, og aldrig trække i ører eller rynker. Når både børn og hund forstår grænserne, kan racen blive en vidunderlig, stabil tilstedeværelse i familielivet.

Over for fremmede er Dogue de bordeaux ofte afventende i starten. Den kan stå stille og iagttage og vurdere situationen med et roligt, men alvorligt blik. De fleste er ikke naturligt udadvendte eller overdrevent venlige over for alle, som nogle retrievere kan være. I stedet reserverer de varme og legelyst til deres egen kreds. Tidlig og positiv socialisering er afgørende for at undgå unødig mistænksomhed eller frygt. Når de introduceres på den rette måde, accepterer mange besøgende høfligt og kan blive ganske imødekommende, når de forstår, at nogen er en ven af familien.

I forhold til andre hunde og husdyr varierer adfærden mellem forskellige linjer. Nogle Dogues er ret ukomplicerede med andre hunde, især hvis de er vokset op sammen med dem og er socialiseret grundigt. Andre kan være dominerende, især over for hunde af samme køn, eller bryder sig ikke om brysk eller påtrængende adfærd fra ukendte hunde. Gennemtænkte introduktioner og kontrollerede møder er vigtige, især for hanner. Med hensyn til katte og smådyr afhænger resultatet ofte af tidlig vane. Hvis hunden vokser op med dem, lever mange fredeligt sammen, men som med alle stærke hunde kræves opsyn.

En af de særlige udfordringer med racen er dens stærke beskyttelsesinstinkt. Dogue de bordeaux er naturligt tilbøjelig til at vogte hjem og familie. Det betyder ikke ukontrolleret aggressivitet. En balanceret hund kan skelne mellem hverdagssituationer og reelle trusler. Derimod indebærer det et ansvar for ejeren at tage socialisering og træning meget alvorligt. En bange eller usikker hund kombineret med størrelse og vagtinstinkt er en dårlig kombination, derfor må både opdrættere og ejere prioritere stabile, trygge temperamenter.

Indendørs er mange Dogues rolige og trives med at hvile, ofte med højlydt snorken. De er normalt ikke overdrevne gøere. De fleste advarer med en dyb, imponerende gøen, når nogen nærmer sig grunden, men står ikke og gøer uden grund. Separationsproblemer kan forekomme i en race med så stærk tilknytning. Mange Dogue de bordeaux vil helst være der, hvor familien er, og kan blive stressede, hvis de regelmæssigt efterlades alene lange dage. Ejere bør overveje nøje, om deres livsstil giver tilstrækkelig tid og nærvær til denne race.

Sammenfattende er Dogue de bordeaux en følelsesmæssigt sensitiv, dybt loyal hund, der trives bedst med tæt kontakt. Det er ikke en race for den, der ønsker en deltidshund, som mest står ude i gården. For familier og personer, der værdsætter stilfærdig styrke, hengivenhed og et alvorligt, men kærligt væsen, kan Dogue de bordeaux blive en uforglemmelig ledsager.

Sponsored Ad

¶Træning & motion

At træne en Dogue de bordeaux er en ret speciel oplevelse. Disse hunde er intelligente og kan lære meget, men de har også en stærk vilje og en selvstændig åre. De er ikke ”robotter”, som gør det samme igen og igen bare for at behage. De reagerer bedst, når de forstår formålet med en øvelse, og når relationen til føreren er stærk. En kombination af roligt lederskab, konsekvens og oprigtig venlighed fungerer langt bedre end hårde eller konfronterende metoder.

Positiv forstærkning passer racen rigtig godt. Belønningsbaseret træning med godbidder, ros og leg hjælper med at holde motivationen oppe. Samtidig bør træningspassene være forholdsvis korte og tydelige. Mange Dogue de bordeaux keder sig let ved endeløse gentagelser. Det kan hjælpe at blande grundlæggende lydighed med enkle tricks eller næsearbejde, så træningen opleves som en sjov aktivitet i stedet for en pligt. En træningssession kan for eksempel bestå af et par minutters sit- og blive-træning, efterfulgt af en kort søgeøvelse med gemte godbidder i rummet, og derefter lidt træning i at gå pænt i snor.

Hvalpekurser tidligt i livet anbefales varmt. De giver den unge Dogue mulighed for at møde andre hunde og mennesker i kontrollerede omgivelser, samtidig med at ejeren får værktøjer til at håndtere en så stærk race. Vigtige grundfærdigheder er:

Sikkert indkaldskommando
At gå pænt i snor uden at trække
Rolige hilsner på mennesker og hunde
At kunne slappe af på et tæppe eller en anvist plads

Da Dogue de bordeaux vokser hurtigt, bør ejere være forsigtige med hård fysisk belastning de første 12–18 måneder. Lange løbeture, hop fra højde eller gentagen trapløb kan belaste de voksende led for meget. Fokuser i stedet på korte, hyppige gåture på blødt underlag, let leg og mental aktivering. Hjernegymnastik trætter denne race næsten lige så meget som fysisk motion og hjælper med at forebygge kedsomhedsrelateret adfærd som at tygge ting i stykker eller grave.

Som voksne har de fleste Dogues brug for moderat daglig motion. De er ikke maratonløbere eller utrættelige hyrdehunde, men de er heller ikke sofapuder. To til tre gåture om dagen, hvoraf mindst én lidt længere på 30–45 minutter i roligt tempo, passer mange individer godt. Nogle kan lide strukturerede aktiviteter som:

Nose work og spor
Lavintensiv lydighed eller rallylydighed
Svømning i sikkert, roligt vand, hvis det introduceres varsomt
Rolige vandreture i køligt vejr

Højintensive aktiviteter som cykling i højt tempo eller løb ved siden af en jogger kan være risikable på grund af racens tunge bygning og varmefølsomhed. Tilpas altid intensiteten efter hundens fysiske tilstand og alder. Om sommeren er det ofte sikrest at motionere tidligt om morgenen eller sent om aftenen, i roligt tempo og i skygge.

Vagt- og territorieadfærd skal styres på en ansvarlig måde. En Dogue de bordeaux skal tidligt lære, at det er ejeren, der bestemmer, hvem der er velkommen ind, og hvordan man opfører sig ved dør eller låge. Enkle rutiner, som at lære hunden at gå hen på et tæppe, når det ringer på døren, kan forhindre ukontrolleret fremstormen eller blokering af gæster. Konsekvens er afgørende. Hvis hunden nogle gange får lov til at mase sig forbi dig og andre gange bliver kraftigt skældt ud, skaber det kun forvirring og frustration.

En af de vigtigste dele af træningen er følelsesmæssig stabilitet. Lær din Dogue at kunne være alene kortere perioder, at håndtere dyrlægebesøg, bilture og at slappe af i nye miljøer. Brug gradvis tilvænning og rigeligt med belønninger. En tryg, veltilpasset Dogue de bordeaux er meget behagelig at leve med og mere sikker i alle mulige situationer – fra byture til ferier.

Sammenfattende bygger vellykket træning af denne race på respekt snarere end kraft. Er du tålmodig, retfærdig og tydelig, svarer Dogue de bordeaux som regel med loyalitet og en oprigtig vilje til at samarbejde. Den bliver måske aldrig lige så hurtig eller ”flashy” som visse brugshunde, men kan være overraskende lydig og opmærksom i hænderne på én, den har tillid til.

Sponsored Ad

¶Sundhed

Dogue de bordeaux er en stor, tung race, og den størrelse medfører nogle særlige sundhedsmæssige overvejelser. Ansvarlige opdrættere arbejder aktivt for at mindske risiciene, men kommende ejere bør gå ind i racen med åbne øjne og være forberedt på at bruge tid og penge på forebyggende tiltag, dyrlægebehandling og en sund livsstil.

En af de mest omtalte problematikker er ledhelbred. Hoftedysplasi og albuedysplasi er relativt almindelige problemer hos store hunde, også i denne race. Disse tilstande indebærer en unormal leddannelse, som kan føre til smerte, halthed og tidlig slidgigt. Seriøse opdrættere røntgenundersøger deres avlsdyr med officielle hofte- og albueaflæsninger og avler ikke på hunde med kraftige forandringer. Nye ejere kan hjælpe ved at holde hvalpens vægt på et sundt niveau, undgå overbelastning og sørge for, at underlaget i hjemmet ikke er glat, så belastningen på leddene mindskes.

Dogue de bordeaux har også øget risiko for hjerteproblemer som dilateret kardiomyopati og andre kardiomyopatier. Disse sygdomme påvirker hjertemusklen og kan føre til nedsat funktion, rytmeforstyrrelser eller pludselig død. I nogle lande opfordres til hjerteundersøgelser med ultralyd (ekkokardiografi) og EKG på avlsdyr. Som dyreejer er det klogt at bestille regelmæssige helbredstjek hos dyrlægen, især når hunden bliver ældre. Alle tegn på nedsat udholdenhed, hoste, besvimelsesanfald eller usædvanligt åndemønster skal tages alvorligt.

En anden tydelig risiko er mavedrejning (magdilatation med torsion), ofte kaldet ”bloat”. Det er en livstruende, akut tilstand, hvor maven fyldes med gas og kan dreje sig. Store, dybbrystede racer er særligt udsatte. For at mindske risikoen vælger mange at:

Dele den daglige fodermængde op i to eller tre mindre måltider
Undgå kraftig motion lige før og efter fodring
Skabe rolige måltidssituationer uden stress eller konkurrence

Nogle dyrlæger og opdrættere anbefaler også et forebyggende kirurgisk indgreb, hvor mavesækken fæstnes til bugvæggen, hvilket kan mindske risikoen for torsion, selv om maven bliver oppustet.

Hudproblemer kan forekomme i racen, dels på grund af rynkerne, dels på grund af en vis generel hudfølsomhed. Folderne i ansigtet kan blive røde, fugtige eller lugte dårligt, hvis de ikke rengøres regelmæssigt. Allergier, ”hot spots” og ørebetændelser kan også forekomme. En balanceret kost, god pleje og tidlig behandling af irritationer er vigtige. Rådfør dig altid med dyrlæge i stedet for at eksperimentere for længe med egne husråd.

Da Dogue de bordeaux har en brachycephal hovedtype, kan vejrtrækningen i varierende grad være påvirket. Racen er ikke lige så ekstremt kortsnudet som nogle mindre brachycephale racer, men trange næsebor, forlænget blød gane eller snæver luftrør kan alligevel give snorkende vejrtrækning og dårligere tolerance over for varme og anstrengelse. Etiske opdrættere prioriterer hunde med god vejrtrækning og undgår overdrivelser. Ejere bør være meget opmærksomme på at forebygge overophedning, især i varmt, fugtigt vejr eller i dårligt ventilerede rum.

Overvægt er endnu et reelt problem. Ekstra kilo øger belastningen på led, hjerte og åndedræt betydeligt. Store hunde ser ofte imponerende ud, selv når de er for tunge, hvilket gør det let at overse tegnene. En sund Dogue de bordeaux skal have synlig talje oppefra og en let optrækning af bugen bag ribbenene. Din dyrlæge eller opdrætter kan hjælpe dig med at lære at vurdere huld korrekt.

Dogue de bordeaux har som regel en kortere levetid end mindre racer. Mange bliver omkring 8–10 år, med enkelte individer, der bliver mere eller mindre afhængigt af genetik, livsstil og ren og skær held. Selv om det kan lyde beskedent, beskriver mange ejere disse år som meget intense og givende. Det tætte forhold til racen opleves ofte som en kompensation for den kortere tid sammen.

Hvis du overvejer racen, så spørg opdrættere, hvilke sundhedstests der udføres i deres linjer, for eksempel:

Hofte- og albuerøntgen
Hjerteundersøgelser ved dyrlæge med specialkompetence i kardiologi
Avlshistorik omkring mavedrejning, hudproblemer eller alvorlige arvelige sygdomme

Forebyggende pleje, forsikring hvor det findes, og en realistisk økonomisk plan for dyrlægeomkostninger er fornuftige forberedelser. Med gennemtænkt avl og engagerede ejere kan mange Dogue de bordeaux leve et behageligt, kærligt liv sammen med deres familier.

Sponsored Ad

¶Historie & oprindelse

Dogue de bordeaux er en af Frankrigs ældste hunderacer og bærer på en lang og til dels dramatisk historie. Man mener generelt, at den stammer fra gamle mastifflignende hunde, som fulgte handelsmænd, soldater og nybyggere gennem Europa. Gennem århundrederne blev disse kraftige hunde brugt til mange krævende opgaver, som fordrede mod, styrke og et stærkt vagtinstinkt.

Tidligere fandtes der regionale varianter af ”dogue” i Frankrig med forskellig størrelse og type afhængigt af arbejdsopgaven. Nogle blev brugt som vagter på store godser, ved kvæg og i vinmarker. Andre fulgte slagtere og kvægdrivere og hjalp med at håndtere store dyr på markeder og under transporter. Racen er også blevet forbundet med jagt på storvildt som vildsvin, hvor mod og høj smertetærskel var afgørende. Disse arbejdsopgaver formede Dogue de bordeaux til en hund, som både er fysisk robust og mentalt stabil.

Byen Bordeaux og omegn spillede en nøglerolle i at give racen dens moderne navn og identitet. Skriftlige kilder fra 1300-tallet og frem nævner kraftige ”dogues” fra dette område. Med tiden begyndte den type, vi i dag kender som Dogue de bordeaux, at skille sig ud fra andre mastiffer gennem sit særlige hoved, sin hud og sit temperament.

Den franske revolution og senere historiske begivenheder ramte mange adelshunde og ejendomsvagter hårdt, herunder Dogue de bordeaux. Antallet af hunde faldt kraftigt, da store godser blev opdelt, og samfundsstrukturerne ændrede sig. Industrialisering og urbanisering mindskede yderligere behovet for traditionelle vagthunde og kvægdrivere. I en periode var racens fremtid usikker.

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet begyndte entusiaster at organisere sig, skrive standarder og udstille racen. Denne tid var med til at fastlægge det udseende og temperament, vi kender i dag. De to verdenskrige medførte dog igen store tab. Det krævede dedikerede opdrættere i Frankrig og senere i andre lande at genopbygge bestanden og stabilisere genpuljen.

Den internationale interesse for Dogue de bordeaux steg markant i anden halvdel af 1900-tallet. Film- og medieoptrædener, kombineret med hundens iøjnefaldende udseende, vakte opmærksomhed verden over. Kennelklubber i mange lande anerkendte racen, som blev placeret i gruppen for brugshunde eller molosser, afhængigt af det lokale klassifikationssystem.

I dag bruges Dogue de bordeaux sjældent til traditionelle opgaver som vildsvinejagt eller kvægarbejde. Hovedrollen er i stedet blevet familiehund og beskytter af hjemmet. Mange ejere sætter pris på den stilfærdige tilstedeværelse som hjemmets vogter, hvor hundens blotte udseende og dybe gøen ofte er nok til at afskrække uvelkomne gæster uden, at den behøver at gribe aktivt ind. Nogle steder deltager Dogues også i aktiviteter som lydighed, spor og forskellige mental- eller temperamentstests, hvilket er med til at vise racens stabilitet og kontrol.

Moderne opdrættere balancerer mellem at bevare den kraftfulde, let genkendelige type og at sikre, at racen forbliver sund, funktionel og i stand til at bevæge sig og trække vejret uhindret. Diskussioner om overdrivelser – særligt omkring hovedstørrelse og mængden af rynker – foregår i mange raceklubber. Gennemtænkt avl lægger vægt på sund konstruktion, gode bevægelser og balanceret temperament, så Dogue de bordeaux fortsat kan være både et stolt symbol på fransk hundearv og en elsket familiehund verden over.

For den, der overvejer racen, giver historien vigtige ledetråde. Den forklarer det stærke vagtinstinkt, den rolige, men alvorlige fremtræden og den dybe loyalitet mod familien. At leve med en Dogue de bordeaux kan føles som at dele sit hjem med et stykke levende historie, formet af århundreders tæt samarbejde med mennesket.

Sponsored Ad

¶At leve med racen

At leve med en Dogue de bordeaux er mere et livsstilsvalg end et enkelt husdyrkøb. Racen fylder dit hjem, dit hjerte og ofte din sofa. Inden du tager en sådan hund med hjem, er det vigtigt at overveje, hvordan dens behov passer ind i din hverdag, økonomi og dine langsigtede planer.

Frem for alt er dette en meget menneskeorienteret hund. En Dogue de bordeaux trives ikke med at stå alene på en grund det meste af dagen. Den vil være dér, hvor du er – uanset om du bor i hus med have eller i lejlighed med god adgang til udeliv. Pladsen indendørs betyder meget, da en voksen Dogue optager omtrent lige så meget gulvplads som et mindre møbel. En rummelig, godt polstret seng er nødvendig for at beskytte leddene, og de fleste ejere lader også hunden være i sofaen eller i hjemmets primære opholdsrum.

Økonomisk kan det være dyrt at eje en så stor hund. Udgifterne omfatter blandt andet:

Højkvalitetsfoder, tilpasset store, ofte følsomme hunde
Regelmæssige dyrlægetjek, vaccinationer og forebyggende behandling mod parasitter
Forsikring, hvor det udbydes, for at håndtere omkostninger ved alvorlig sygdom eller ulykker
Ekstra stærke halsbånd, seler og liner tilpasset en kraftig hund
Store bure eller bilsikringsløsninger, hvis du vælger at bruge sådanne
Holdbart legetøj og tyggeben, som kan modstå kraftige kæber

Årlige omkostninger varierer mellem lande og livsstile, men det er rimeligt at regne med højere foder- og forsikringsudgifter end for en mellemstor hund. Uventede dyrlægeregninger for eksempelvis mavedrejning eller ortopædkirurgi kan også blive betydelige, hvilket gør en form for økonomisk planlægning eller forsikring stærkt anbefalet.

Hjemme skal du være forberedt på savl. De løse læber og tunge mundvige, der gør Dogue de bordeaux så udtryksfuld, betyder også, at vand, spyt og til tider madrester havner på gulve, vægge og tøj. Mange ejere har absorberende klude ved vandskåle og døre og vænner sig til, at helt rene ruder og pletfrit tøj er sjældne luksusvarer. Snorken og andre lyde, som dybe suk og prusten, er også almindelige og kan være overraskende højlydte.

Motion skal planlægges ind i hverdagen. Selvom Dogue de bordeaux ofte er rolig indendørs, kræver den regelmæssige gåture, mental stimulering og social kontakt. En indhegnet have er et plus, men erstatter ikke rigtige aktiviteter. Mange individer nyder rolige ture i naturen, at udforske nye dufte og ganske enkelt at være ude sammen med sine mennesker. Et sikkert indkald og pæne snorvaner er særligt vigtige, da det både er svært og potentielt farligt at håndtere en hund på 60 kilo, der kaster sig frem.

Husregler bør være tydelige fra starten. Hvis du ikke vil have en kæmpehund i sengen, er det langt lettere at lære det fra hvalpestadiet end at ændre reglen, når hunden er to år. Konsekvens hos alle familiemedlemmer hjælper med at undgå forvirring. Korte daglige træningspas støtter gode vaner og fordyber relationen til din Dogue.

Racen kan tilpasse sig forskellige typer hjem – fra aktive par til roligere familier – så længe behovet for nærhed og stabilitet opfyldes. Den passer dårligere til personer, der ofte rejser uden hund, har meget lange arbejdsdage væk fra hjemmet, eller som ønsker en hund, der primært opholder sig udendørs som alene-vagt på gården. Den er heller ikke et ideelt valg for meget skrøbelige ejere, som ville have svært ved fysisk at håndtere hundens styrke, hvis den pludselig trækker eller reagerer.

Nyttigt udstyr til et harmonisk liv med en Dogue de bordeaux omfatter:

En kraftig sele, der fordeler trykket over brystet
En stærk, behagelig line, gerne lidt kortere for bedre kontrol i miljøer med mange mennesker
Skridsikre måtter på glatte gulve for at beskytte led og forebygge fald
Hævede mad- og vandskåle, hvis dyrlægen anbefaler det, for en behagelig spisestilling
En kølemåtte eller ventilator til varme dage og en tyk, varm seng om vinteren

Følelsesmæssigt kan livet med racen være dybt givende. Mange beskriver deres Dogue de bordeaux som en rolig tilstedeværelse, der opfatter stemninger og tilbyder stille støtte. Båndet kan blive meget stærkt, hvilket gør den relativt kortere levetid ekstra følelsesladet. Det er vigtigt mentalt at forberede sig på, at store racer ofte ældes hurtigere, og at slidgigt eller andre alderstegn kan dukke op tidligere end hos mindre hunde.

Hvis du er klar til at investere tid, penge, opmærksomhed og hjerte, kan Dogue de bordeaux blive en uforglemmelig ledsager. Kombinationen af værdighed, mildhed og styrke skaber en tilstedeværelse i hjemmet, som er svær at beskrive med ord. For den rette person eller familie handler livet med denne majestætiske franske mastiff ikke kun om at eje en hund, men om at byde en blid vogter velkommen ind i centrum af hverdagen.

Sponsored Ad

¶Egenskaber

Meget stor

Egenskab	Værdi
Racetype	Racekat/Hund
Aggressivitet	3/5
Børnevenlig	3/5
Energiveau	3/5
Pelsfældning	3/5
Sundhed	3/5
Intelligens	3/5
Pelsplejebehov	3/5
Læreevne	3/5
Gø-niveau	3/5
Højde	58 – 68 cm
Vægt	44 – 50 kg
Forventet levetid	5 – 10 år

¶Ofte stillede spørgsmål

Hvordan er en Dogue de Bordeaux typisk af temperament derhjemme og sammen med familien?

Denne race er som regel rolig, loyal og stærkt knyttet til sin familie og danner ofte en særlig tilknytning til én person. Den er naturligt beskyttende og kan være tilbageholdende over for fremmede, så tidlig socialisering er vigtig. I hjemmet er den som oftest stille og afslappet, forudsat at dens grundlæggende behov for motion og selskab bliver opfyldt.

Hvor meget motion har en Dogue de Bordeaux egentlig brug for, taget dens store størrelse i betragtning?

De behöver dagliga promenader och mental stimulans, men inte den högintensiva motion som arbets- eller vallhundar kräver. Några måttligt långa promenader och lite lek brukar räcka för vuxna hundar. Valpar och unghundar bör undvika långa löprundor eller upprepad hoppträning för att skydda sina växande leder.

Er Dogue de Bordeaux god med børn og andre kæledyr?

De er som regel venlige og tålmodige over for børn, de kender, især hvis de er vokset op sammen, men deres størrelse gør, at de altid skal være under opsyn. Over for andre hunde kan de være selektive og til tider aggressive mod hunde af samme køn, så grundige introduktioner og erfaren håndtering er vigtige. Tidlig socialisering og klare grænser har stor betydning for, hvor godt de fungerer sammen med andre kæledyr.

Hvad er de mest almindelige sundhedsproblemer hos dogue de bordeaux?

Denne race er tilbøjelig til at udvikle ledsygdomme som hofte- og albuedysplasi samt hjerteproblemer som dilateret kardiomyopati og visse klapfejl. Mavedrejning (bloat) er en alvorlig risiko på grund af deres dybe brystkasse. De kan også få hudinfektioner i hudfolderne omkring ansigtet og har ofte en kortere gennemsnitlig levetid end mange andre racer.

Hvor meget savler en Dogue de Bordeaux normalt?

Kraftig savlen er almindelig på grund af deres løse læber og store mundvige. Ejere må regne med savl, når hunden har drukket, spist eller er blevet opstemt – ofte på gulve, møbler og tøj. Det hjælper at have håndklæder inden for rækkevidde og jævnligt tørre omkring munden for at holde det nogenlunde under kontrol, men det kan ikke fjernes helt.

Er en Dogue de Bordeaux egnet til at bo i lejlighed?

De er forholdsvis rolige indendørs og kan vænne sig til at bo i lejlighed, hvis der er tilstrækkelig plads til, at en stor hund kan bevæge sig rundt uden besvær. Daglig motion udendørs og regelmæssig adgang til frisk luft er nødvendigt. Støjniveauet er sjældent et problem, men savl, fældning og deres størrelse kan være en udfordring i små eller meget velholdte hjem.

Hvilken type træningsmetode fungerer bedst til en Dogue de Bordeaux?

De svarer bedst på rolig, konsekvent og fast, men venlig træning, der bygger på belønning frem for hårde irettesættelser. Denne race kan være egenrådig og langsom til at modne, så tidlig lydighedstræning, træning i at gå pænt i snor og impulskontrol er særligt vigtige. Korte, varierede træningspas hjælper dem med at holde fokus uden at belaste leddene for meget, mens de er unge.

Hvor meget pels- og hudpleje har en Dogue de Bordeaux brug for?

Deres korte pels er let at holde med en ugentlig børstning og et bad en gang imellem, men ansigtsfolderne kræver regelmæssig pleje. Hudfolderne omkring næse og mund bør forsigtigt renses og tørres grundigt for at forebygge irritation og infektioner. Regelmæssig kloklipning og kontrol af ørerne er også vigtig på grund af deres tyngde og ørenes form.

Hvad bør jeg vide om Dogue de Bordeaux’ levetid og aldring?

De har en forholdsvis kort forventet levetid, ofte omkring 8 år, selvom nogle kan leve lidt længere med gennemtænkt avl og god pleje. Når de bliver ældre, bliver ledproblemer og hjerteproblemer ofte mere tydelige, og det er meget vigtigt at holde øje med vægten. Regelmæssige dyrlægekontroller hjælper med at opdage aldersrelaterede forandringer i tide og bidrager til, at de får et så behageligt og godt seniorkliv som muligt.

Er Dogue de Bordeaux et godt valg til en førstegangs-hundeejer?

De er kærlige og loyale, men deres størrelse, styrke, særlige helbredsforhold og beskyttende natur gør dem bedre egnede til erfarne hundeejere. At håndtere træning, socialisering og eventuelle hund‑mod‑hund‑problemer kan være krævende for nybegyndere. En engageret førstegangsejer med stærk støtte fra en seriøs opdrætter og træner kan få det til at fungere, men det er bestemt ikke nogen let begynder-race.

Sponsored Ad

¶Sammenligninger med andre racer

Sammenlign Dogue de Bordeaux med andre racer, og se forskelle i temperament, aktivitetsniveau og pleje, så du kan træffe et trygt valg. Vis alle sammenligninger