## Kort fortalt

Yorkshire terrier er en lille britisk terrier, der primært holdes som selskabshund, men den skal stadig være opmærksom, intelligent og livlig med et stabilt temperament.

- Racen er anerkendt af FCI som britisk terrier nummer 86, i gruppe 3 og sektionen for dværgterriere.
- Racestandarden angiver en maksimal vægt på 3,2 kg, men hverken minimumsvægt eller skulderhøjde. I praksis er mange hunde tungere end standardens maksimum.
- “Teacup” er ikke en officiel størrelsesklasse for Yorkshire terrier. Betegnelsen er derfor ingen garanti for hundens voksenstørrelse eller sundhed.
- Pelsen skal være lige, blank, fin og silkeagtig. Lang pels kræver meget pleje; kortklipning mindsker arbejdet, men gør ikke pelsen vedligeholdelsesfri.
- De tydeligst dokumenterede sundhedsprioriteter er tænderne, tilbageholdte mælketænder og patellaluksation, altså løse knæskaller.

## Udseende og pels

Yorkshire terrier skal være kompakt, net og velproportioneret med rank holdning og frie bevægelser. Den må gerne være meget lille, men skal ikke se skrøbelig eller overdrevet miniaturiseret ud.

Maksimumsvægten på 3,2 kg beskriver udstillingsstandardens ideal, ikke et løfte om enhver voksen hunds størrelse. Standarden angiver ingen skulderhøjde. SKK oplyser, at de fleste hunde er omkring 20–25 cm, og at mange vejer mere end standardens maksimum; selv hvalpe i samme kuld kan få forskellig voksenstørrelse. En hvalpekøber bør derfor spørge til forældrenes og voksne slægtninges faktiske vægt i stedet for at stole på ord som “mini” eller “teacup”.

Den voksne standardpels er mørkt stålblå over kroppen og klart gylden tan på blandt andet hoved og bryst. Hårene skal være lige og blanke med en fin, silkeagtig struktur, ikke uldne. Hvalpe fødes sorte og tanfarvede, og den stålblå voksenfarve udvikles gradvist. Hvor hurtigt farve og struktur modnes, varierer, så hvalpepelsen viser ikke præcist, hvordan den voksne hund kommer til at se ud.

En lang pels skal redes grundigt og ofte helt ned til huden, især hvor hårene udsættes for friktion. Mange selskabshunde bliver klippet korte for at gøre hverdagen lettere. Så tager bad, tørring og udredning af filtre mindre tid, men hunden skal stadig børstes og vænnes til håndtering af ansigt, ører, poter og kløer. Pelsen har ingen underuld, og hunden kan derfor også have brug for beskyttelse i koldt og vådt vejr.

Yorkshire terrier beskrives nogle gange som allergivenlig, fordi den fælder få synlige hår. Det er misvisende som garanti: Ingen hunde er allergenfri, og hundeallergener kommer blandt andet fra spyt og hudceller. Den, der har eller mistænker pelsdyrallergi, bør søge lægelig rådgivning før et hundekøb.

En trefarvet Biewer terrier er ikke en særlig farvevariant af Yorkshire terrier. I Sverige og de øvrige nordiske lande behandles Biewer terrier som en særskilt race, selv om den har et nært historisk slægtskab med Yorkshire terrier. Den er derimod ikke anerkendt af FCI.

## Temperament og personlighed

Yorkshire terrier er normalt opmærksom, nysgerrig og handlekraftig, ikke en passiv skødehund. Racestandarden fremhæver intelligens, livlighed og stabilt sind, men graden af socialitet, gøen og jagtinteresse varierer mellem individer og påvirkes af opvækst og træning.

Den hurtige reaktion på lyde og bevægelse kan gøre racen tilbøjelig til at give alarm. Det betyder ikke, at alle hunde gør meget. En hund, der får lov til at undersøge omgivelserne roligt, belønnes for at være stille og lærer at falde til ro, har bedre forudsætninger for at håndtere lyde ved døren og bevægelse uden for vinduet. Blot at afbryde gøen uden at ændre årsagen giver sjældent en holdbar hverdag.

Terrierbaggrunden kan vise sig som interesse for legetøj, dufte og smådyr. Indkald og evnen til at vælge noget spændende fra skal derfor trænes, også hos en hund, der er let at løfte. Samliv med kat eller en anden hund afhænger mere af individet, introduktionen og hverdagens rutiner end af et enkelt ja eller nej til racen.

Med børn er den lille krop den vigtigste praktiske overvejelse. Et barn skal kunne lade hunden gå væk, lege på gulvet og lade være med at bære eller jage den. Kontakt med små børn bør ske under opsyn. Den samme forsigtighed er nødvendig i leg med meget større hunde, fordi venlig, men fysisk leg stadig kan blive for voldsom for en Yorkshire terrier.

## Træning og motion

Yorkshire terrier har brug for daglig fysisk og mental aktivitet, men der findes ikke et meningsfuldt minutkrav, som passer til alle individer. En god dag indeholder flere lufteture, gåture med tid til at snuse, leg, enkel problemløsning og træning, hvor hunden kan lykkes.

Tilpas mængde og intensitet efter alder, kondition, vejr og individ. Det er mere nyttigt at se, hvordan hunden fungerer i hverdagen, og justere én ting ad gangen end at jagte et generelt antal minutter.

Belønningsbaseret træning passer til racens hurtige opfattelsesevne. Prioritér kontakt, indkald, pæn lineføring, en rolig hvileplads og en alternativ adfærd, når hunden vil give alarm. Træn også pelspleje, visning af tænder og klipning af kløer i små trin. Det gør den daglige pleje mere sikker og mindsker behovet for at holde hunden fast.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Den har brug for rolige, positive erfaringer med mennesker, hunde, underlag, trafik og hjemmets lyde uden at blive presset. Racen kan også sætte pris på nosework, rallylydighed, spor, tricks eller agility tilpasset dens størrelse. Den konkrete aktivitet er mindre vigtig, end at hunden får brugt både krop og hoved.

## Sundhed

Yorkshire terrier er relativt langlivet som population, men tænderne og knæleddene fortjener særlig opmærksomhed. SKK fremhæver tandsten, tilbageholdte mælketænder og patellaluksation som problemer, man bør kende.

En britisk undersøgelse udgivet i 2025 gennemgik journalerne for 3.308 Yorkshire terriere på almindelige dyreklinikker i 2016. Parodontal sygdom var den hyppigste enkeltdiagnose og blev registreret hos 21,1 procent i løbet af undersøgelsesåret. Tilbageholdte mælketænder blev registreret hos 3,57 procent, og forskerne vurderede også patellaluksation som en racedisposition. Tallene beskriver en britisk undersøgelsesgruppe i en bestemt periode, ikke risikoen for en bestemt svensk hund, men de gør tandpleje til en tydelig prioritet i hverdagen.

Begynd tidligt at vænne hvalpen til tandbørstning. Daglig tandbørstning er den bedste praktiske beskyttelse mod plak og tandsten, men træningen skal bygges op uden tvang. Lad en dyrlæge vurdere tandskiftet, hvis mælketænder bliver siddende, når de blivende tænder kommer frem, eller hvis hunden ser ud til at have ondt i munden.

Bed opdrætteren fortælle, hvad der vides om tænder, bid og knæled hos forældrene og nære slægtninge. Spørg, om forældrene er undersøgt for patellaluksation, og bed om at se dokumenterede resultater, hvis de findes. En enkelt test kan mindske usikkerheden, men kan aldrig garantere en sund hvalp.

Der findes ikke én universel, fast testpakke for Yorkshire terrier, som gælder i alle kennelklubber og for altid. Kontrollér derfor de aktuelle svenske registreringsregler og anbefalinger fra SKK og raceklubben før køb eller avl i stedet for at basere dig på en gammel liste på nettet.

I den britiske undersøgelse var medianalderen ved død 13,56 år, hvilket understøtter billedet af en langlivet race. Det er et populationsmål, ikke en prognose for individet. Huld, mundsundhed, bevægelse, ændret adfærd og regelmæssige dyrlægekontroller skal følges gennem hele livet.

## Historie og oprindelse

Yorkshire terrier blev udviklet i Nordengland i 1800-tallet og fik sin form i Yorkshires tekstildistrikter. Fra 1850'erne opdrættede vævere og arbejdere på uldfabrikker meget små, blødpelsede terriere, som både bevarede terrierens jagtinteresse og blev eftertragtede selskabshunde.

Den præcise opskrift bag racen er ikke sikkert dokumenteret. Den gamle Black and Tan Terrier samt malteser, Dandie Dinmont terrier og Skye terrier nævnes som sandsynlige bidragydere. Derfor er det mere korrekt at tale om sandsynlige forfædre end at angive en bestemt krydsning.

Racenavnet blev accepteret omkring 1870, og Yorkshire terrier blev anerkendt som race i 1886. I sidste del af 1800-tallet gik den fra arbejdermiljøernes små terriere til en moderne selskabs- og udstillingshund. Historien om rottefangere har et rimeligt grundlag i terrierbaggrunden og racestandardens beskrivelse af jagtinstinkt, men ikke alle tidlige hunde arbejdede nødvendigvis i en mine eller fabrik.

Den elegante pels har siden fået stor opmærksomhed, men racens årvågne udtryk, initiativ og interesse for bevægelse er stadig vigtige dele af helheden.

## At leve med racen

Yorkshire terrier kan fungere godt i lejlighed eller hus, når den får aktivitet, rotræning og regelmæssig pleje. Boligens størrelse er mindre afgørende, end om husstanden kan håndtere lydniveauet, give hunden tid udendørs og skabe en tryg dagsrytme.

Alenetid skal trænes gradvist fra meget korte perioder og tilpasses hundens reaktion. Den svenske myndighed Jordbruksverket anbefaler, at hunde luftes mindst hver sjette time i dagtimerne, men det betyder ikke, at en hund kan klare seks timer alene. Hvalpe og ældre hunde har brug for hyppigere luftning, og en hund, der viser uro, har brug for en anden løsning uanset klokkeslættet.

Racen passer bedst til den, der ønsker en lille, men aktiv hund og accepterer tre tilbagevendende dele af hverdagen: pels, tænder og træning. I en familie med små børn eller store hunde er der desuden brug for tydelige sikkerhedsrutiner. Kulde og vådt vejr kan kræve beskyttelse, især når pelsen er kortklippet, eller hunden står stille.

Før et hvalpekøb er det fornuftigt at:

- møde tæven og spørge, hvordan forældrene og voksne slægtninge fungerer i hverdagen
- bede om de faktiske vægte hos forældrene og voksne slægtninge og afvise løfter om en bestemt “teacup”-størrelse
- gennemgå dokumenteret tand-, bid- og patellahistorik samt aktuelle avlsanbefalinger
- beslutte, om du vil pleje lang pels eller holde hunden kortklippet, og lære rutinen før købet
- planlægge luftning, alene-hjemme-træning og hundepasning, før hvalpen flytter ind.

I det rette hjem er Yorkshire terrier en lille, nærværende hverdagspartner med tydelig terrierkarakter. Den er nem at tage med, men skal behandles som en aktiv hund, ikke som et tilbehør.

Yorkshire terrier

The Kennel Club (UK)

FCI - Fédération Cynologique Internationale

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Deutscher Verband für das Hundewesen (German Kennel Club)

Société Centrale Canine (French Kennel Club)

Yorkshire terrier er en meget lille, selvsikker selskabshund, som oprindeligt blev avlet som rottefanger i det nordlige England. Den har en fin, silkeblød pels, der kræver regelmæssig pleje, er livlig, intelligent og ofte ret lydlig. “Yorkier” knytter stærke bånd til deres familier, har brug for daglig aktivitet og kan leve et langt og aktivt liv.

Unn-Lisbeth Iversen driver oppdrett av yorkshire terrier og holder til i Porsgrunn. En hund fra oppdrettet, født i 2021, deltok i åpen klasse under NKK Rogalands utstilling i september 2024.

Unn-Lisbeth Iversen

## Kort fortalt

- West Highland White Terrier, ofte kaldet westie, er en lille, men robust terrier fra det skotske højland.
- Racen er cirka 28 centimeter høj over skulderen og skal forene styrke, bevægelighed og stor selvsikkerhed i en lille krop.
- Den hvide dobbeltpels skal trimmes, ikke klippes. Regn med professionel trimning cirka fem til seks gange om året og en grundig gennemredning hver uge.
- En westie er som regel opmærksom, glad, modig og venlig, men terrierens selvstændighed og jagtbaggrund mærkes ofte i hverdagen.
- Hudproblemer og kløe er racens vigtigste dokumenterede sundhedsudfordring. Spørg derfor ind til hud- og øresundheden i familien i stedet for at stille dig tilfreds med en generel testpakke.
- Mange westier bliver 12–15 år, men levetiden varierer med individ, sundhed og livsvilkår.

## Udseende og pels

West Highland White Terrier er lille, kompakt og betydeligt kraftigere, end den velplejede, hvide silhuet kan få den til at se ud. Racestandarden beskriver en solidt bygget hund med dyb brystkasse, lige ryg, muskuløse ben og frie bevægelser. Skulderhøjden er cirka 28 centimeter. Mørke øjne, små opretstående ører og en lige, højt båret hale giver det karakteristiske, årvågne udtryk.

Pelsen består af to tydelige lag. Dækpelsen skal være lige, strid og cirka fem centimeter lang, mens underulden skal være kort, blød og tæt. Farven er hvid. Denne struktur handler ikke kun om udseende: En korrekt vedligeholdt, strid pels afviser meget snavs og efterlader forholdsvis få hår i hjemmet.

For at bevare den stride struktur skal udvoksede dækhår plukkes ud, når en westie trimmes. Svenska Kennelklubben fraråder klipning, fordi det ændrer pelsens kvalitet. Der er normalt brug for en kyndig hundefrisør fem til seks gange om året. Mellem besøgene bør pelsen redes grundigt igennem én gang om ugen, især under maven, i armhulerne og lysken, hvor der let dannes filtre. Kontrollér samtidig hud, ører, tænder, poter og kløer. En velplejet, strid pels behøver ikke hyppige bade. Når et bad er nødvendigt, skal en mild hundeshampoo skylles grundigt ud.

At racen efterlader få løse hår, betyder ikke, at den er allergisikker. Hundeallergener findes blandt andet i hudceller, talg, spyt og urin, og mængden kan variere meget mellem to hunde af samme race. En person med hundeallergi bør derfor ikke vælge en westie på baggrund af påstande om en ”allergivenlig” pels.

## Temperament og personlighed

En typisk westie er opmærksom, frejdig, venlig og fuld af selvtillid. Det er en social lille hund, men ikke en hund, der automatisk venter på besked i enhver situation. Baggrunden som arbejdende terrier har fremmet initiativ, udholdenhed og mod. I et moderne hjem kan det vise sig som stor nysgerrighed, gøen, når den hører noget, eller en øjeblikkelig interesse for ting i bevægelse.

En West Highland White Terrier kan fungere godt i en børnefamilie, når de voksne tager ansvar for samværet. Små børn og hunde skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for sit eget hvilested, hvor den kan være i fred. At hunden er robust, betyder ikke, at den skal tåle at blive båret, holdt fast eller forstyrret, mens den spiser eller sover.

Hvordan en westie fungerer med andre hunde og katte, afhænger mere af individet, erfaringerne og introduktionen end af en enkel regel om racen. Sørg for rolige møder, giv dyrene god plads, og stop inden legen bliver for intens. Små kæledyr kræver større forsigtighed. Racen blev udviklet til at forfølge små byttedyr, så et bur eller tidligere fredeligt samvær er ingen garanti, når jagtadfærden først vækkes.

Se racebeskrivelsen som et ideal, ikke som et løfte om den enkelte hvalp. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene reagerer på gæster, hundemøder, håndtering og nye miljøer, og om de kan falde til ro indendørs. De svar er mere brugbare end mærkater som ”stædig”, ”børnevenlig” eller ”nem”.

## Træning og motion

West Highland White Terrier har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde og samarbejde hver dag, men ingen fast tidsramme passer til alle hunde. En sund voksen hund kan få en god hverdag gennem varierede ture, tid til at undersøge dufte, søgeøvelser, leg og korte træningspas. Tilpas mængden efter alder, kondition, sundhed og vejr. En passende aktiveret hund holder sig i et sundt huld, bevæger sig uden stivhed og kan falde til ro hjemme.

Belønningsbaseret træning egner sig både til hverdagsfærdigheder og udfordringer som gøen eller et usikkert indkald. Gør det let at vælge rigtigt: Skab afstand til en forstyrrelse, beløn kontakt, og lær et konkret alternativ som at gå hen på sin plads eller vende tilbage til dig. Hårde korrektioner løser ikke årsagen til adfærden og kan skade både velfærd og samarbejde.

Indkald bør bygges op trinvis fra enkle til vanskeligere miljøer. Brug en lang line, hvor vildt, trafik eller andre stærke forstyrrelser gør en fejl farlig. Målet er ikke at bevise, at hunden kan gå løs, men at give den frihed uden at sætte sikkerheden på spil. Næsearbejde, hverdagslydighed, rallylydighed og tilpasset agility kan give terrieren tydelige opgaver uden lange, ensformige træningspas.

Hvalpe skal ikke belastes som voksne hunde. Udvid ture, underlag og nye miljøer gradvist, og giv god tid til restitution.

## Sundhed

Hudproblemer og kløe er den tydeligste dokumenterede sundhedsudfordring hos West Highland White Terrier. I raceklubben WestieAlliansens frivillige sundhedsundersøgelse fra 2019 blev der rapporteret hudproblemer hos 92 af 535 hunde, cirka 17 procent. Undersøgelsen var ikke statistisk standardiseret, så tallet skal ikke behandles som en præcis forekomst i hele racen. Det forklarer dog, hvorfor tilbagevendende kløe, rødme, slikken på poterne og øreproblemer skal tages alvorligt.

Søg dyrlæge, når kløen vender tilbage eller ikke går væk. Parasitter, infektion, allergi og andre årsager kan give lignende symptomer, men kræver forskellige tiltag. I den samme undersøgelse havde 59 af 535 hunde øreproblemer mere end én gang om året, og hud- og øreproblemer forekom undertiden sammen. Foderskift, hyppig vask med shampoo eller kosttilskud uden en diagnose kan forsinke den rette behandling.

CMO, kraniomandibulær osteopati, og Legg–Perthes er dokumenteret, men blev sjældent rapporteret i undersøgelsen: henholdsvis to og fem hunde. CMO kan give en hvalp pludselige smerter og hævelse i kæben. En DNA-test kan hjælpe i avlsplanlægningen, men raceklubbens RAS-dokument understreger, at testen viser et risikoniveau, ikke et sikkert svar på, om hunden bliver syg.

SKK har ikke vedtaget et sundhedsprogram for racen. Der findes derfor ikke et officielt racekrav om en generel pakke med eksempelvis knæ-, hofte- og øjenundersøgelser. Bed i stedet opdrætteren beskrive hudproblemer, kløe og tilbagevendende øre- eller maveproblemer hos begge forældre, deres søskende og tidligere afkom. Spørg, hvordan ældre slægtninge har det, og om kuldene følges op ved cirka et- og treårsalderen. Hvis CMO findes i familien, bør opdrætteren kunne forklare, hvordan oplysningerne og eventuelle testresultater påvirkede valget af forældre.

En ansvarlig opdrætter skelner tydeligt mellem SKK's regler, raceklubbens anbefalinger og egne frivillige undersøgelser. Bed om at se registrerede resultater og dyrlægeattester, hvor de findes, men læg også vægt på konkrete svar om nære slægtninge. At racen mangler et centralt program, betyder ikke, at den er uden arvelige risici.

## Historie og oprindelse

West Highland White Terrier kommer fra det vestlige skotske højland og blev udviklet som en lille, bevægelig arbejdende terrier. Ruhårede terriere blev brugt til jagt på ræv og grævling under jorden og til at holde rotter og andre smådyr under kontrol. Arbejdet krævede mod, hurtighed, stærke kæber og evnen til at træffe selvstændige valg i vanskeligt terræn.

Hvide hunde var lettere at skelne fra byttet på den skotske hede. I 1860'erne begyndte oberst Malcolm of Poltalloch at foretrække hvide terriere, hvilket fik betydning for udviklingen af den moderne race. Navnet West Highland White Terrier blev etableret i 1905. Krydsninger med cairn terrier var stadig tilladt frem til 1924, hvilket viser, hvor tæt de skotske terriertyper stod hinanden, mens racen blev dannet.

I dag holdes racen hovedsageligt som selskabshund, men den historiske arbejdsform kan stadig ses i interessen for dufte, huller, bevægelse og egne initiativer. Det er også grunden til, at lydighed, agility og andre aktiviteter ofte passer bedre end et liv, der kun består af korte lufteture.

## At leve med racen

En West Highland White Terrier kan bo i lejlighed eller hus, men hverdagens indhold betyder mere end boligens størrelse. I en etageejendom skal ejeren træne hunden til at være rolig omkring lyde og bevægelse ved døre, i opgangen og ved vinduer. En have er praktisk, men erstatter ikke ture, nye dufte og fælles træning.

Alenetid skal læres gradvist med så korte perioder, at hunden forbliver tryg. Gå et trin tilbage, hvis hunden viser uro eller ubehag. Rådet fra det svenske Jordbruksverket om at lufte hunden mindst hver sjette time i dagtimerne handler om motion og toiletbehov. Det er ikke et løfte om, at enhver westie trives alene i seks timer. Hvalpe, ældre hunde og urolige individer har brug for tættere opsyn og hyppigere luftning.

For en førstegangsejer kan racen være et godt valg, hvis man ønsker at træne, er indstillet på at bruge line eller lang line og accepterer den løbende pelspleje. Den passer dårligere til den, der ønsker en hund, som altid kan gå løs, sjældent giver lyd fra sig og klarer hele arbejdsdage alene. Tag regelmæssig trimning med i både kalenderen og budgettet, inden du beslutter dig.

Før du vælger racen, bør du kunne svare ja på fire spørgsmål:

- Er der tid til daglig aktivitet, træning og uforstyrret hvile?
- Findes der en tryg plan for alenetid og luftning i løbet af arbejdsdagen?
- Kan hunden holdes i line eller lang line, hvor jagtinteressen gør det nødvendigt?
- Er der både tid og budget til regelmæssig professionel trimning?

Hvis svaret er ja, og du holder af en lille hund med masser af initiativ, kan westien blive en sjov og nær følgesvend i mange år.

West Highland White Terrier

West Highland White Terrier Club of England

VCA Animal Hospitals

Die Terrierhunde (Germany)

Svenska Terrierklubben (Sweden)

West Highland White Terrier er en lille, robust skotsk terrier med en ru, hvid pels, der fælder moderat. Selvsikker, snakkesalig og selvstændig, men alligevel hengiven, trives den både i byen og på landet. Den kræver daglige gåture, mental stimulering, regelmæssig pelspleje og konsekvent, belønningsbaseret træning.

Bruadar an duine gheal driver oppdrett av west highland white terrier i Sandefjord.

Bruadar an duine gheal

## Kort fortalt

Tysk Spids – Mittelspitz er den mellemstore variant af tysk spids. Det er en livlig, opmærksom og lærenem selskabshund, som knytter sig tæt til familien og har en naturlig tilbøjelighed til at holde øje med, hvad der sker omkring hjemmet. Racen passer bedst til en ejer, der sætter pris på en årvågen hund og er indstillet på at træne ro og håndtere gøen fra begyndelsen.

- **Racegruppe:** Gruppe 5, spidshunde og racer af oprindelig type
- **Oprindelse:** Tyskland
- **Variant:** En af fem varianter af tysk spids
- **Skulderhøjde:** 35 cm med en afvigelse på 5 cm i begge retninger, altså 30–40 cm
- **Vægt:** Racestandarden angiver ikke et fast vægtinterval; vægten skal passe til hundens størrelse
- **Pels:** Dobbeltpels med lange, lige dækhår og kort, tæt underuld
- **Hverdagsliv:** Aktiv og lærenem, med lav jagtlyst ifølge racestandarden, men udpræget årvågenhed

Mittelspitz er større end kleinspitz og mindre end grosspitz. Det er en selvstændig størrelsesvariant, som ikke skal vurderes efter pomeranianens mål eller udseende. For en kommende ejer er lydniveau, pelspleje og muligheden for at give hunden meningsfuld beskæftigelse vigtigere end boligens størrelse.

## Udseende og pels

Tysk Spids – Mittelspitz skal være kompakt og kvadratisk: Kropslængden skal svare til skulderhøjden. Hovedet bliver smallere frem mod næsen og giver et rævelignende udtryk. Øjnene skal være mørke og mandelformede, mens ørerne er små, trekantede og opretstående. Den buskede hale bæres højt over ryggen.

Den officielle højde er 35 cm, plus eller minus 5 cm. Det giver et interval på 30–40 cm, ikke 32–36 cm eller andre smallere mål, som nogle gange angives. Standarden har ingen fast idealvægt i kilo. En voksen hund skal i stedet have en vægt og et huld, der passer til højde, kropsbygning og muskelmasse.

I Sverige er det tilladt at parre mittelspitz med de nærtliggende varianter grosspitz eller kleinspitz. Efter sådan en parring registreres afkommet som den største forælders variant. Den endelige registrering efter størrelse sker efter en officiel måling, når hunden er over 15 måneder. Spørg derfor, hvor store forældrene og de fuldvoksne nære slægtninge faktisk er.

Pelsen består af to tydelige lag. Dækpelsen er lang og lige og skal stå ud fra kroppen. Underulden er kort, tyk og tæt. Omkring hals og skuldre danner pelsen en krave, og bagsiden af bagbenene har rigelige bukser. Pelsen må ikke være bølget, krøllet eller pjusket, og silhuetten må ikke se formklippet ud.

Godkendte farver er sort, brun, hvid, orange og ulvegrå samt flere farver, som standarden samler under betegnelsen ”andre farver”: orange zobel, creme, creme zobel, sort med tan-aftegninger, sort og sølv, brun med tan-aftegninger samt broget. En broget hund skal have hvid grundfarve og pletter i én farve, som standarden tillader. Farver, der ikke er beskrevet i standarden, medfører diskvalifikation på udstilling.

En grundig gennemredning fra huden og ud cirka en gang om ugen er et praktisk udgangspunkt. Når underulden løsner sig, kan hunden have brug for hyppigere pelspleje. Racen fælder altså, selv om de løse hår ofte mærkes mest i tydelige fældeperioder. Begynd tidligt med håndtering, og vær især opmærksom bag ørerne, i kraven, på benene og under halen.

Standarden tillader et velplejet udtryk, men ikke en formklippet silhuet. Bed opdrætteren vise, hvilke redskaber og hvilken teknik der passer til netop denne pels, før du overvejer en mere omfattende klipning.

## Temperament og personlighed

En racetypisk mittelspitz er opmærksom, livlig, hengiven over for sin ejer og meget lærenem. Racestandarden beskriver også en naturlig skepsis over for fremmede og lav jagtlyst. I hverdagen viser årvågenheden sig ofte ved, at hunden hurtigt reagerer på mennesker, dyr eller lyde uden for hjemmet.

Det betyder ikke, at alle mittelspitzer opfører sig ens. Svenska Kennelklubbens BPH-analyse viser stor variation blandt de tyske spidshunde, der er blevet beskrevet. Mittelspitzgruppen var i gennemsnit forholdsvis tryg og viste sjældent vrede reaktioner i sociale møder, men nogle hunde hilste næsten ikke på fremmede, mens andre hilste meget intenst. Enkelte beskrivelser blev afbrudt på grund af frygt. Spørg derfor ikke kun, om forældrene er ”søde”, men hvordan de reagerer på gæster, pludselige lyde, håndtering og nye miljøer, og hvor hurtigt de falder til ro igen.

Gøen er et centralt spørgsmål i hverdagen. En mittelspitz, der giver alarm, når der sker noget, viser et typisk racetræk, men alarmen behøver ikke fortsætte længe. Beløn ro, lær hunden at gå hen på en bestemt plads, når nogen kommer til døren, og begræns dens mulighed for at overvåge enhver bevægelse uden for vinduet. Vælg ikke racen, hvis du har brug for en hund, der næsten aldrig giver lyd fra sig.

Racen kan fungere godt sammen med børn, når samværet er roligt og respektfuldt. Små børn og hunde skal altid være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får lov at være i fred. Den forholdsvis lave jagtlyst kan gøre samlivet med andre dyr lettere, men den garanterer ikke, at alle individer kan omgås katte eller smådyr. Lad introduktionen ske gradvist, og sørg for sikre, adskilte områder.

## Træning og motion

Mittelspitz har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men et fast antal timer passer ikke til alle hunde. En unghund, en veltrænet voksen og en senior har brug for forskellig belastning. Tilpas gåture og aktiviteter efter alder, kondition, helbred og hundens evne til at falde til ro bagefter.

Racen kan være glad for næsearbejde, spor, rallylydighed, agility, dog dancing, lydighed og tricktræning. En god hverdag behøver ikke at indeholde konkurrencer, men hunden har glæde af opgaver, hvor den får lov at snuse, tænke og samarbejde. Variér aktiviteterne med rolige ture og planlagt hvile i stedet for at forsøge at trætte hunden med konstant højt tempo.

Prioritér tidligt:

- ro ved døre og vinduer og ved lyde i opgangen
- indkald og kontakt, selv om racen normalt har forholdsvis lav jagtlyst
- at gå pænt i snor og bevare kontakten blandt mennesker og hunde
- håndtering af poter, pels, mund og ører
- evnen til at lægge sig og hvile, når der ikke skal ske noget

Belønningsbaseret træning giver hunden tydelig information uden frygt eller smerte. Læg mærke til og beløn de rolige øjeblikke, gør den ønskede adfærd let at vælge, og øg forstyrrelserne gradvist. Hvis hunden allerede er begyndt at gø, skal du først øge afstanden eller afskærme den fra det, der udløser reaktionen. Derefter kan I træne en alternativ adfærd.

## Sundhed

Tysk Spids – Mittelspitz beskrives som en grundlæggende sund og robust race, men patellaluksation og arvelige øjenforandringer er to områder, som den svenske raceklub følger. En hvalpekøber bør bede om de faktiske undersøgelsesresultater i stedet for at nøjes med oplysningen om, at forældrene er ”sundhedstestede”.

Patellaluksation betyder, at knæskallen kan forskubbes fra sin normale placering. Nogle hunde viser ingen tydelige symptomer, mens andre kan halte eller indimellem springe et skridt over med det ene bagben. Den svenske raceklub anbefaler, at begge forældredyr har normale knæled. Bed om at se det officielle patellaresultat for hver forælder, og kontrollér, at hundens identitet stemmer overens med resultatet.

Klubben anbefaler også en øjenundersøgelse uden anmærkninger før avl. En officiel øjenundersøgelse udføres af en dyrlæge med særlige kompetencer, og resultatet registreres centralt hos Svenska Kennelklubben. Undersøgelsen kan påvise kliniske øjenforandringer, der er til stede på undersøgelsestidspunktet, men et normalt resultat er ingen garanti for, at hunden aldrig får øjenproblemer. Spørg også, om øjensygdomme har forekommet hos ældre nære slægtninge.

Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 stiller ikke noget racespecifikt krav om patellaundersøgelse eller øjenundersøgelse for at registrere et mittelspitzkuld. Raceklubbens anbefalinger går derfor længere end de bindende racespecifikke registreringskrav. En hvalp, der er registreret hos Svenska Kennelklubben, har således ikke automatisk to forældre med de resultater, klubben anbefaler.

Bed opdrætteren vise:

- det officielle patellaresultat for begge forældre
- resultatet af øjenundersøgelsen med dato og fuldstændig vurdering
- oplysninger om knæ, øjne, hud og pels hos fuldvoksne nære slægtninge
- BPH-resultater, hvis forældrene eller nære slægtninge har gennemført beskrivelsen

## Historie og oprindelse

Tysk Spids – Mittelspitz er en tysk variant inden for FCI-racen tysk spids. FCI anerkendte tysk spids endeligt i 1957, og den gældende standard opdeler racen i wolfspitz, grosspitz, mittelspitz, kleinspitz og zwergspitz.

Racestandarden gengiver en ældre teori om, at tyske spidshunde stammer fra stenalderens tørvehunde og fra spidshunde i senere bopladskulturer. Standarden formulerer det sådan, at racen ”siges at stamme” fra disse hunde. Det bør derfor læses som en traditionel baggrundsbeskrivelse, ikke som en ubrudt og fuldt dokumenteret stamtavle tilbage til stenalderen.

Den tyske raceklub beskriver den mellemstore spidshund som den størrelse, der længe blev holdt af håndværkere, småbønder og vognmænd, som brugte hundene som årvågne gård- og vagthunde. Mittelspitz fik sin egen plads i standarden for tysk spids i 1969. I dag holdes den først og fremmest som selskabs- og aktivitetshund, men årvågenheden er stadig en del af racen.

## At leve med racen

En mittelspitz kan bo i lejlighed eller hus, hvis den får daglig aktivitet, hvile og træning i at forholde sig roligt til lyde. I et lydhørt etagebyggeri er det vigtigt allerede før købet at overveje, hvordan hunden skal forhindres i at overvåge opgang, vinduer og hoveddør hele dagen. En stor have løser ikke gøen og erstatter heller ikke fælles gåture eller meningsfulde opgaver.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. En voksen hund, der er godt vænnet til at være alene, kan som regel være for sig selv i nogle timer, men der er stor forskel på individer, og en lille hvalp skal ikke efterlades alene. En hund, der bliver stresset, gør vedvarende eller ikke kan falde til ro, har brug for kortere træningstrin og mere selskab.

Regn med ugentlig pelspleje og hyppigere gennemredning, når underulden fældes. Håndteringstræningen bør omfatte hele hunden, ikke kun ryggen. Kontrollér samtidig hud, knæ, poter, kløer, ører og tænder, så forandringer opdages tidligt.

Racen passer til dig, der ønsker en årvågen hund, som står familien nær og holder af at træne, og som accepterer, at årvågenheden kræver aktiv vejledning. Den passer dårligere, hvis stilhed, et meget lavt aktivitetsbehov eller minimal pelspleje er afgørende. Vælg opdrætter ud fra dokumenterede knæ- og øjenresultater, stabile voksne slægtninge og åben information om gøen og frygt – ikke kun efter farve eller en fyldig hvalpepels.

Tysk Spids – Mittelspitz

German Spitz Club of Great Britain

Federation Cynologique Internationale (FCI)

VDH - Verband für das Deutsche Hundewesen (German Kennel Club)

Dansk Kennel Klub (DKK)

Mellemstor Tysk Spids – Mittelspitz med kvadratisk, kompakt krop, tæt dobbeltpels og fyldig hale båret hen over ryggen. Vågtsom og gøende som vagthund, men samtidig kærlig og menneskeorienteret, med behov for selskab, træning, mental stimulering og regelmæssig pelspleje. Generelt robust, langlivet og aktiv.

Jill Hege Sande er oppdretter av mittelspitz i Porsgrunn. Oppdrettet drives under kennelnavnet Atos Amore.

Jill Hege Sande

## Kort fortalt

Den store pudel er den største af pudlens fire officielle størrelser og en aktiv selskabshund med stort behov for både samarbejde og pelspleje. Navnet **kungspudel** bruges af og til i svensk daglig tale, men det er ikke en selvstændig race eller størrelsesvariant. På svensk hedder varianten officielt **Pudel, stor**; på denne danske side er navnet **Pudel, stor**.

- **Racetype:** anerkendt puddelvariant i FCI-gruppe 9, selskabshunde
- **Mankehøjde:** over 45 til og med 60 cm; racestandarden tillader 2 cm tolerance opefter
- **Vægt:** racestandarden angiver ingen officiel vægt
- **Pels:** rigelig, krøllet uldpels eller pels, der danner snore
- **Ideelt temperament:** opmærksom, aktiv, samarbejdsvillig og let at træne
- **Behov i hverdagen:** daglig fysisk aktivitet, mental stimulering, hvile og regelmæssig pelspleje
- **Svensk sundhedsprogram:** forældredyrene skal have officiel HD-status før parring

En stor pudel kan passe til en engageret førstegangsejer, men racen er ikke nem at passe, blot fordi den er samarbejdsvillig. Den kommende ejer skal have lyst til at træne hverdagsfærdigheder, give hunden meningsfuld aktivitet og passe pelsen, også når vejret er vådt, og kalenderen er fuld.

## Udseende og pels

Den store pudel skal være harmonisk og atletisk med en krop, der er lidt længere end mankehøjden – ikke helt kvadratisk. Den officielle højde er over 45 til og med 60 cm med 2 cm tolerance opefter. Tolerancen betyder ikke, at 62 cm er den normale målhøjde. Da racestandarden ikke angiver nogen vægt, bør en voksen hund vurderes ud fra proportioner og huld, ikke efter et påstået officielt antal kilo.

Standarden anerkender to pelsstrukturer. Uldpudlen har en tæt, fin, uldagtig og krøllet pels, mens snorepudlen har pels, der formes til lange, tydelige snore. Selskabshunde holdes ofte i en praktisk, kortere frisure, men en kort frisure fjerner ikke behovet for bad, grundig gennemgang af pelsen og klipning.

De godkendte puddelfarver er flere, end mange ældre racebeskrivelser giver indtryk af. Ud over ensfarvet sort, hvid, brun, grå og abrikosrød godkender den nuværende standard flere bestemte flerfarvede mønstre. De omfatter blandt andet hvid kombineret med sort, grå, brun eller abrikosrød samt tan-aftegninger, trefarvet og brindle pels. De flerfarvede muligheder blev indført i den internationale standard, der trådte i kraft i Sverige i 2024. Ældre oplysninger om, at en pudel altid skal være ensfarvet, er derfor forældede.

Pelsen vokser hele tiden og kræver en plan. Hvor ofte den skal redes ud, bades og klippes, afhænger af pelslængde, frisure, aktivitet og hvor let pelsen filtrer. Kontrollér helt ned til huden i stedet for kun at børste overfladen. Væn roligt hvalpen til kam, klippemaskine, føntørrer, håndtering af poter og til at stå stille; det gør den fremtidige pleje lettere.

En stor pudel beskrives ofte som en race, der fælder lidt, men begrænset fældning er ikke det samme som allergifrihed. Hundeallergener findes blandt andet i hud og spyt, og reaktionen kan variere mellem enkelte hunde – også mellem kuldsøskende. En person med allergi bør derfor ikke vælge en stor pudel alene på grund af racenavnet eller et løfte om en ”hypoallergen” pels.

## Temperament og personlighed

Ifølge racestandarden skal den store pudel være opmærksom, aktiv, trofast og let at lære og træne. I hverdagen viser det sig ofte som en hund, der hurtigt opfatter mønstre, søger kontakt og gerne deltager i familiens aktiviteter. Den samme opmærksomhed betyder også, at hunden hurtigt kan lære uønskede rutiner, hvis regler, belønninger og forventninger er uklare.

At racen er lærenem, betyder ikke, at alle store pudler har samme temperament, og en intelligensrangliste forklarer ikke, hvordan en hund fungerer i hverdagen. Resultater fra BPH-beskrevne pudler kan vise fælles træk, men de beskriver de hunde, der deltog – ikke alle store pudler. Social tryghed, aktivitetsniveau, lydfølsomhed, interesse for at jage og evnen til at falde til ro kan variere med arv, tidlige erfaringer og træning.

Mød om muligt hvalpens mor og gerne voksne slægtninge. Læg mindre vægt på, om hundene kan et trick, og mere på hvordan de kommer sig efter en overraskelse, hilser uden at blive hængende i høj stress og falder til ro, når der ikke sker noget. Spørg opdrætteren, hvilke egenskaber der faktisk går igen i familien, og hvordan den planlagte kombination forventes at fungere i et almindeligt hjem.

En stor pudel kan være et godt valg for en førstegangsejer, der holder af træning og accepterer pelsarbejdet. Den passer dårligere til den, der først og fremmest ønsker en selvstændig hund eller en stor hund med minimalt behov for daglig kontakt og aktivering.

## Træning og motion

En stor pudel har brug for fysisk bevægelse og mental aktivitet hver dag, men der findes ikke et bestemt antal minutter, som passer til alle hunde. Alder, helbred, form, vejr, underlag og restitution er afgørende for et godt forløb. En afbalanceret hverdag rummer både ture og mulighed for at snuse, undersøge, samarbejde og hvile uforstyrret.

Racen sætter ofte pris på træning, hvor den får lov til at forstå en opgave: lineføring, indkald, apportering, næsearbejde, kropskontrol eller andre hundesportsgrene. Korte, tydelige pas kan kombineres med færdigheder i virkelige miljøer. Målet er ikke at holde hunden beskæftiget hele tiden, men at udvikle en hund, der kan skifte mellem aktivitet og ro.

For en hvalp er kvalitet og gradvis tilvænning vigtigere end en mekanisk minutregel. Lad hvalpen bevæge sig i sit eget tempo på varierede, men sikre underlag, giv pauser, og øg belastningen gradvist. Tilpas næste pas efter, hvordan hvalpen bevæger sig, bevarer koncentrationen og falder til ro bagefter.

Pudlens historie som vandapporterende hund forklarer, hvorfor vand og apportering ofte nævnes i racebeskrivelser. Det garanterer dog ikke, at enhver stor pudel har lyst til at svømme. Introducér vand uden tvang, vælg sikre steder, og lær hunden at gå i og komme op på signal.

## Sundhed

Det vigtigste dokumenterbare sundhedskrav i svensk avl af stor pudel handler om HD-status: Begge forældredyr skal have et officielt hofteresultat før parring, for at afkommet kan registreres efter Svenska Kennelklubbens regler. En oplysning om, at forældrene er ”sundhedstestede”, er derfor ikke nok – spørg, hvilke undersøgelser der er foretaget, og kontrollér resultaterne.

HD graderes fra A til E. A og B regnes som normale hofter, og det svenske program for stor pudel tillader også grad C i avl. Svenska Pudelklubbens strategi er, at hunde med D eller E ikke skal bruges. Resultatet for den enkelte hund er dog kun en del af billedet, fordi både arv og miljø påvirker hofteleddenes udvikling.

Stor pudel har også HD-indeks. Indekset kombinerer hundens eget resultat med oplysninger om slægtninge; værdien 100 svarer til racens gennemsnitlige beregnede avlsværdi på beregningstidspunktet. Svenska Pudelklubben anbefaler et beregnet kuldindeks på mindst 97 for en planlagt kombination. Det er en avlsanbefaling og skal ses sammen med forældrenes grader, resultater i familien, øvrig sundhed og genetisk variation – ikke som en selvstændig kvalitetskarakter for hvalpen.

Det er let at blande sundhedsreglerne for pudlens fire størrelser sammen. Det formelle svenske DNA-krav for prcd-PRA gælder toy-, dværg- og mellempudel, ikke stor pudel. Svenska Pudelklubben opfordrer dog til DNA-test for øjensygdommen rcd4 hos alle størrelser og anbefaler øjenundersøgelse. Et DNA-resultat gælder kun den bestemte genvariant, testen omfatter, og erstatter hverken en øjenundersøgelse eller en bred vurdering af hundens sundhed.

Før køb er disse spørgsmål mere nyttige end en lang, generel sygdomsliste:

- Hvilke officielle HD-resultater har begge forældre, og hvad er kombinationens beregnede HD-indeks?
- Findes der HD-resultater fra voksne søskende og andre nære slægtninge?
- Er forældrene øjenundersøgt, og hvilke DNA-test er foretaget? Bed om testens præcise navn og resultat.
- Hvilke tilbagevendende diagnoser, bevægelsesproblemer eller andre sundhedsproblemer kender opdrætteren til i familien?
- Hvor gamle er de ældre slægtninge, og hvordan har deres funktion og sundhed udviklet sig?

## Historie og oprindelse

Pudlens dokumenterede baggrund er europæisk, og Frankrig er angivet som racens hjemland i den internationale standard. Standarden beskriver en oprindelse tæt på racen barbet og tidlig brug ved jagt på vandfugle. Også historien bag racenavnet er knyttet til vand og ænder.

Den store puddelvariant lå nærmest det oprindelige arbejde i vand, før pudlen udviklede sig videre som selskabs- og udstillingshund i flere størrelser. Svenska Pudelklubbens racehistorie forklarer den klassiske løveklipning som en funktionel klipning til vandarbejde: Pels blev bevaret på udsatte områder, mens andre partier blev barberet for at gøre bevægelse i vand lettere. Nutidens frisurer har først og fremmest praktiske formål og udstillingsformål, men forbindelsen gør den karakteristiske silhuet lettere at forstå.

Puddellignende hunde ses i europæisk kunst fra 1400-tallet. Den moderne standardisering af racen kom langt senere, og nutidens store pudel bedømmes som selskabshund – ikke som om hvert individ allerede var en færdigtrænet vandapportør.

## At leve med racen

Livet med en stor pudel fungerer bedst, når familien planlægger efter tre ting på én gang: tæt samarbejde, daglig aktivitet og pelspleje, der aldrig helt holder pause. En hund, der får brugt både krop og hoved, men også lærer at hvile, er som regel lettere at leve med end en hund, der kun får mere og mere intens motion.

En stor pudel kan bo i lejlighed, hvis ejeren sørger for gode rutiner for luftning og ture, aktivitet og ro indendørs. En have kan være praktisk, men erstatter ikke ture, miljøtræning eller tid sammen. Gøen og uro bør ikke afvises som uundgåelige raceegenskaber; se i stedet på situationen, hvad der belønnes, stress, mangel på passende aktivitet og hundens mulighed for at falde til ro.

Alenetid skal læres gradvist med korte perioder, hvor hunden stadig er tryg. Hvor hurtigt træningen kan øges, afhænger af individet. Planlæg allerede før købet hvalpetid, arbejdsdage og hjælp efter behov, i stedet for at antage, at en lærenem hund automatisk kan være alene i et bestemt antal timer.

Racen kan fungere godt med børn, andre hunde og katte, men racenavnet er ingen garanti. Børn og hunde skal være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Møder med en kat eller en anden hund bør foregå roligt og kontrolleret med mulighed for at skabe afstand. Hvalpens tidligere erfaringer, de voksne dyrs adfærd og ejerens introduktion betyder mere end et generelt ja eller nej i en racetabel.

Bed til sidst opdrætteren om at vise, hvordan en almindelig omgang pelspleje foregår, og forklare, hvilken frisure hundene har derhjemme. Kombinér den praktiske demonstration med dokumenterbare HD-resultater, klare oplysninger om øjne og DNA-test samt en ærlig beskrivelse af voksne slægtninges temperament. Så bygger valget af stor pudel på den hund, du faktisk kan få – ikke på løfter, som ingen race kan garantere.

Pudel, stor

The Poodle Club of the United Kingdom

Société Centrale Canine (France)

Swedish Kennel Club

The Kennel Club (United Kingdom)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Pudel, stor er en atletisk, fældesvag apporterende vandhund med en tæt, krøllet pels, der kræver regelmæssig pelspleje. Den er meget intelligent og sensitiv, trives rigtig godt med træning, hundesport og familieliv og har det bedst med tæt selskab, daglig motion og mental stimulering.

Wirothi driver oppdrett av stor puddel i Herre. Puddeloppdrettet går tilbake til omkring 1988, med enkelte avbrudd underveis, og omfatter alle de fire størrelsesvariantene toy-, dverg-, mellom- og storpuddel. Oppdrettet har svarte og brune toy- og dvergpudler samt svarte og hvite mellom- og storpudler. I 2021 ble hunder fra Wirothi norske championer i både storpuddel og toypuddel. En storpuddel oppdrettet av Wirothi har også oppnådd norsk og dansk championtittel samt en dansk juniorvinnertittel fra 2013. Oppdrettet var representert i både storpuddel- og toypuddelklassene under Norsk Puddelklubbs utstilling i Skien i 2022, der Wirothi også bidro med premier.

Wirothi

## Kort fortalt

Cocker spaniel er en britisk stødende og apporterende fuglehund, som også egner sig som aktiv selskabshund. Racen er typisk glad, social og samarbejdsvillig, men jagtlyst, aktivitetsniveau og evne til at falde til ro varierer mellem individer og avlslinjer. Det vigtigste valg er derfor ikke kun racen, men også hvilken opdrætter og linje der passer til din hverdag.

- **Størrelse:** hanner er normalt omkring 39–41 cm i skulderhøjde og tæver 38–39 cm. Vægten ligger ofte omkring 13–15 kg.
- **Aktivitetsniveau:** højt. Racen har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, træning og tid til at falde til ro hver dag.
- **Pelspleje:** pelsen skal redes og børstes grundigt igennem hver uge. Trimning cirka hver anden måned er et nyttigt udgangspunkt, men behovet afhænger af pelsen, hverdagen og hvordan den holdes.
- **Forventet levetid:** cirka 11–15 år er et bredt skøn, ikke en garanti for den enkelte hund.
- **Passer bedst til:** en ejer, der gerne vil lave noget sammen med hunden, og som har tid til både træning og regelmæssig pelspleje.

Nogle hunde avles først og fremmest til jagt, mens andre primært avles med racestandarden og andre egenskaber for øje. Forskellen kan ses i arbejdsmåde, kropsbygning og pels, men typen alene afgør ikke, hvordan en hund bliver. Fortæl opdrætteren om din hverdag, spørg, hvad forældrene bruges til, og mød gerne voksne slægtninge, før du vælger hvalp.

## Udseende og pels

Cocker spaniel er en kompakt, robust og velafbalanceret hund med lange, lavt ansatte ører og et vågent udtryk. Pelsen skal være glat og silkeagtig med længere behæng på blandt andet ører, bryst, bug og ben. Racen findes i mange godkendte farver, både ensfarvet og i forskellige flerfarvede eller skimlede kombinationer.

Skulderhøjden er cirka 39–41 cm for hanner og 38–39 cm for tæver. En voksen hund vejer ofte omkring 13–15 kg. Målene beskriver det typiske for racen, men fortæller ikke, hvor aktiv en hvalp bliver som voksen, eller om et bestemt individ passer til dit hjem.

Pelsplejen er en reel del af hverdagen. Red helt ned til huden mindst én gang om ugen, og vær særlig omhyggelig dér, hvor der let dannes filtre, for eksempel bag ørerne, i armhulerne og i behænget på ben og poter. Regelmæssige bade efterfulgt af grundig tørring kan gøre pelsen nemmere at holde. Mange har brug for hjælp fra en dygtig hundefrisør cirka hver anden måned. En hund med fyldig udstillingspels kan kræve mere arbejde, mens en kortere eller mere praktisk klipning kan passes anderledes.

Tjek samtidig ører, hud, kløer og poter. Dårlig lugt, rødme, udflåd, kløe eller gentagne hovedrystelser er tegn, man skal reagere på, ikke noget der bør skjules med en fast renserutine. Bed opdrætteren eller en erfaren hundefrisør vise dig, hvordan pelsen omkring poter og ører holdes velplejet uden at irritere huden eller øregangen.

## Temperament og personlighed

En cocker spaniel skal være venlig, hengiven, livlig og nysgerrig, og mange holder af at samarbejde tæt med deres menneske. Det gør racen sjov at træne og nem at engagere i fælles aktiviteter. Samtidig kan den handle selvstændigt, når en duft eller bevægelse bliver mere interessant end føreren. Venlighed i racebeskrivelsen er derfor en ønsket egenskab, ikke et løfte om, at alle hunde automatisk fungerer i alle miljøer.

Forskellen mellem en jagtavlet og en mere udstillingsorienteret cocker er vigtig, men bør ikke overdrives. Jagtavlede hunde avles med tydeligt fokus på arbejde i terrænet. Hunde, der hovedsageligt avles efter racestandarden, kan stadig have tydelige jagtegenskaber og et stort aktivitetsbehov. Hvis du vil gå på jagt, bør du vælge dokumenterede brugslinjer. Hvis du primært ønsker en selskabshund, skal du stadig regne med en aktiv hund og spørge, hvordan forældrene og voksne slægtninge fungerer i en almindelig hverdag.

BPH-resultater kan blandt andet give mere information om hundes reaktioner på mennesker, leg, overraskelser og forskellige underlag. BPH er en svensk beskrivelse af adfærd i en bestemt situation, ikke en prøve, som hunden består eller dumper, og den viser ikke alle de egenskaber, der kræves til jagt. Se resultatet som én del af helheden sammen med opdrætterens mål, forældrenes adfærd i hverdagen og eventuelle jagt- eller arbejdsresultater.

## Træning og motion

Cocker spaniel har brug for fysisk aktivitet og mental træning hver dag, men et fast antal minutter passer ikke til alle hunde. Alder, helbred, avlslinje, intensitet og mulighed for restitution påvirker behovet. En god hverdag rummer ture i varierede omgivelser, næse- og søgearbejde, apportering eller andre samarbejdsøvelser samt træning i at hvile, når der ikke sker noget.

Racens baggrund gør aktiviteter, hvor hunden får lov til at søge, finde og samarbejde, særligt naturlige. Sporarbejde, spanielarbejde, apportering, nosework, lydighed og agility er eksempler, men enkle hverdagsøvelser fungerer også: at finde en genstand, følge et kort spor eller hente et stykke legetøj på signal. En jagtavlet cocker kan have brug for mere målrettet arbejde, end en almindelig gåtur giver. Meget aktivitet i højt tempo uden planlagt restitution skaber derimod ikke automatisk en rolig hund.

Begynd tidligt med indkald, kontakt og impulskontrol. Træn først, hvor der er få forstyrrelser, og øg sværhedsgraden trin for trin. Brug en lang line, hvor jagtinteressen kan tage over. Belønningsbaseret, tydelig og kort træning passer som regel en hurtig og engageret cocker bedre end hårde korrektioner eller lange, ensformige træningspas. Brug også tid på håndtering af ører, poter og pels, så den tilbagevendende pleje bliver tryg for både hund og menneske.

## Sundhed

En cocker spaniel kan leve et langt og aktivt liv, men sundhed bør vurderes ud fra resultater, der kan kontrolleres – ikke kun ud fra at en opdrætter siger, at linjen er sund. For at et kuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have kendt HD-status. Bed om forældrenes registrerede navne eller registreringsnumre, og tjek deres resultater i Svenska Kennelklubbens Avelsdata eller Hunddata.

De gældende regler for hvalpeformidling i den svenske raceklub Cocker Spanielklubben giver hvalpekøberen en konkret svensk tjekliste, men reglerne er frivillige. Resultaterne skal være kendt før parringen. Begge forældre skal have et HD-resultat på A, B eller C. Hvis en hund har C, anbefales det, at forældrenes gennemsnitlige HD-indeks på parringstidspunktet er over 100. Øjenattesten må højst være to år gammel ved parringen, og mindst én af forældrene skal være DNA-testet fri eller arveligt fri for familiær nefropati, FN. Det er raceklubbens vilkår for formidling, ikke en garanti for, at hvalpen aldrig bliver syg.

Spørg ikke kun, om “alle tests er lavet”. Bed om at se præcist resultat, dato og identitet for begge forældre. FN og renal dysplasi, RD, er forskellige nyresygdomme. Et DNA-resultat for FN udelukker derfor ikke alle nyreproblemer. En DNA-test for prcd-PRA viser status for én bestemt arvelig variant, mens en øjenundersøgelse kan finde kliniske forandringer og andre øjendiagnoser. Testene supplerer hinanden, men besvarer ikke det samme spørgsmål.

Lange ører og rigeligt behæng gør ørekontrol til en praktisk rutine. Hold ørerne tørre efter bad og svømning, og kontakt en dyrlæge ved smerter, lugt, rødme, udflåd eller tilbagevendende kløe. Undgå at behandle hunden på egen hånd, blot fordi racen ofte forbindes med øreproblemer.

## Historie og oprindelse

Cocker spaniel stammer fra Storbritannien og blev udviklet til at støde og apportere fugle i tæt samarbejde med jægeren. Racen blev anerkendt som adskilt fra field spaniel og springer spaniel kort efter, at den engelske kennelklub blev grundlagt i 1873. Det ældre navn “cocking spaniel” knyttes til arbejdet med skovsneppe, der hedder *woodcock* på engelsk.

Forskellige avlsretninger er blevet tydeligere med tiden. Jagtavlede hunde er udvalgt efter egenskaber som søg, fart, arbejdslyst og førbarhed i terrænet, mens anden avl i højere grad tager udgangspunkt i racestandarden. Begge tilhører samme race, men forskellen forklarer, hvorfor to cocker spaniels kan kræve en ret forskellig hverdag. Engelsk cocker spaniel må heller ikke forveksles med amerikansk cocker spaniel, som er en selvstændig race.

## At leve med racen

Cocker spaniel kan fungere i en børnefamilie, en lejlighed eller et hjem med andre dyr, men ingen af delene følger automatisk af racenavnet. Det afgørende er den enkelte hunds egenskaber, tidlig træning, hverdagens rutiner og de voksnes ansvar.

En voksen skal altid være til stede sammen med små børn. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, trækker sig væk eller viser, at den vil være i fred. Hunden har brug for et trygt hvilested, som børnene respekterer. Mød forældredyrene, hvis det er muligt, og spørg opdrætteren, hvordan de reagerer på håndtering, lyde, gæster og børn, i stedet for at stille dig tilfreds med betegnelsen “familiehund”.

Racen kan ofte leve med andre hunde, men en kat eller et mindre dyr kan udløse jagtinteresse. Ved en introduktion bør dyrene først vænne sig til hinandens duft og derefter mødes under kontrol med afstand, gitter eller line. Katten skal altid have en sikker flugtvej, og hunden må ikke få lov til at øve sig i at jage. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet er stabilt.

En lejlighed er ikke et problem i sig selv, hvis hunden får tilstrækkelig aktivitet ude og kan falde til ro inde. I en ejendom, hvor lydene går tydeligt igennem, skal du desuden forebygge gøen ved lyde og forventning gennem rolige rutiner og træning ved lyde i opgangen. En have erstatter ikke gåture, næsearbejde eller fælles træning.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene fra begyndelsen. Start med meget korte stunder, når den er tryg, og øg kun, så længe den forbliver rolig. Der findes ingen bestemt tidsgrænse, som alle cocker spaniels kan klare. Planlæg hundepasning eller en anden løsning, hvis hverdagen regelmæssigt kræver mere alenetid, end netop din hund håndterer godt.

Før du køber, bør du derfor kontrollere tre ting: hvad opdrætteren faktisk lægger vægt på i avlen, hvordan forældre og voksne slægtninge fungerer, og hvilke registrerede sundhedsresultater der findes. Når linje, aktivitetsbehov og pelspleje passer til husstanden, har du de bedste forudsætninger for det, racen er avlet til – en glad hund, der gerne vil arbejde tæt sammen med sit menneske.

Cocker spaniel

Svenska Spaniel och Retrieverklubben - SSRK (Sweden)

Dansk Spaniel Klub (Denmark)

American Kennel Club (Provides UK information)

Fédération Cynologique Internationale (FCI), Belgium

Glad, middelstor fuglehund med kraftig krop, blidt udtryk og lange, silkebløde ører. Avlet til jagt på skovsneppe trives den med at snuse, spore og være med i alle familiens aktiviteter. Følsom og menneskeorienteret, den har brug for daglig motion, mental stimulering og regelmæssig pelspleje for at holde sig sund og tilfreds.

## Kort fortalt

Welsh springer spaniel er en selvstændig britisk hunderace, ikke en rød-hvid variant af engelsk springer spaniel. Den er udviklet som stødende og apporterende jagthund og passer bedst til den, der ønsker at kombinere et tæt familieliv med regelmæssig træning og friluftsliv.

- Racen er mellemstor og kompakt. Skulderhøjden er cirka 48 cm for hanner og 46 cm for tæver.
- Racestandarden tillader kun dyb rød og hvid. Pelsen skal være lige eller glat, silkeagtig og tæt med moderat behæng.
- En typisk welsh springer spaniel er venlig, glad, arbejdsivrig og aktiv, men temperamentet varierer fra hund til hund.
- Racen har brug for mere end ture rundt om blokken. Næsearbejde, samarbejde og mulighed for at bevæge sig i varieret terræn er vigtige dele af hverdagen.
- I Sverige skal begge forældre have officiel HD-status før parringen, for at hvalpene kan registreres hos Svenska Kennelklubben. Kendt status betyder ikke automatisk, at hofterne er fri for HD.
- Et liv med børn, andre hunde og katte kan fungere godt, men racenavnet er ingen garanti. Den enkelte hund, dens opvækst, introduktionerne og de voksnes opsyn har stor betydning.

Det er først og fremmest en race til den, der holder af at lave noget sammen med sin hund. En welsh skal også lære at hvile, vente og klare korte perioder alene. Høj aktivitet uden evnen til at falde til ro giver ikke en afbalanceret hverdag.

## Udseende og pels

Welsh springer spaniel er en stærk, harmonisk og bevægelig spaniel, der er bygget til udholdende arbejde. Kroppen er kompakt uden at være tung, og bevægelserne skal være kraftfulde med lange, effektive skridt. Hanner er omkring 48 cm i skulderhøjde og tæver omkring 46 cm, men en velfungerende helhed er vigtigere end, at den enkelte hund rammer målet på centimeteren.

Farven adskiller racen tydeligt fra andre spanielracer: Standarden tillader kun dyb rød og hvid. Pelsen skal ligge lige eller glat ind til kroppen og være silkeagtig og tæt. For- og bagben, ører og hale har behæng, men behænget skal være moderat. En meget fyldig, krøllet pels, der let filtrer, er ikke den funktionelle pelstype, som standarden beskriver.

Pelsplejen kan klares hjemme, men den bør være en fast vane. Hold især øje med:

- ører og behæng efter skovture, badning og ture i højt græs
- armhuler, lyske og området bag ørerne, hvor filtre let kan begynde
- poter og hår mellem trædepuderne, især i våde perioder eller i snevejr
- hud og ører, hvis hunden begynder at klø sig, ryste på hovedet eller lugte anderledes

Børst, når pelsen begynder at samle løse hår eller danne filtre, og fjern plantedele, før de sætter sig fast. Tør ører og pels efter badning, men rens ikke en sund øregang rutinemæssigt uden grund. Svenska Kennelklubben angiver tre til fire trimninger om året som en grov rettesnor, mens raceklubben understreger, at behovet er individuelt. Lad derfor pelsens vækst, poternes greb og luftningen omkring ørerne afgøre tidspunktet. Bad hunden, når den er beskidt, ikke efter en fast kalender.

## Temperament og personlighed

Welsh springer spaniel skal være venlig, munter og meget aktiv uden at være aggressiv eller nervøs. Som arbejdende spaniel forventes den at ville samarbejde, holde kontakt og kunne skifte mellem aktivitet og ro. Det gør racen givende at træne, men ikke automatisk nem i alle hjem.

Mange welsh springer spaniels holder sig tæt på deres mennesker og vil gerne være med i hverdagen. Nogle møder fremmede åbent, mens andre skal have tid, før de søger kontakt. Overdreven frygt, vedvarende stress eller manglende evne til at falde til ro bør ikke bortforklares som typisk for racen. Raceklubben gør samtidig opmærksom på, at få hunde har gennemgået en formel adfærdsbeskrivelse, så bastante udsagn om hele racens temperament vil være misvisende.

Når du besøger en opdrætter, bør du se længere end betegnelsen »venlig familiehund«. Bed om at møde tæven i en almindelig hverdagssituation, og spørg, hvordan forældre, søskende og tidligere afkom reagerer på nye steder, mennesker, lyde, hvile og alenetid. En hund, der hurtigt kommer sig efter noget uventet og kan falde til ro igen, giver mere brugbar viden om hverdagen end titler eller en begejstret første hilsen alene.

De samme sikkerhedsregler gælder med børn som med andre hunde. En voksen skal altid være til stede sammen med små børn, og hunden skal have et uforstyrret hvilested. En ung og ivrig welsh kan hilse med hele kroppen og bære ting i munden, selv om hensigten er venlig. Børn skal ikke forstyrre hunden, når den spiser, sover eller vælger at gå væk.

## Træning og motion

En welsh springer spaniel har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde og samarbejde hver dag, men der findes ikke et autoritativt timetal, som passer til alle hunde. En god plan giver hunden nok at lave uden at gøre den overgearet, øm eller ude af stand til at komme sig.

Racens oprindelige arbejde forklarer træningsbehovet. En spaniel afsøger terrænet foran føreren, støder vildtet, så jægeren får mulighed for at skyde, og apporterer derefter. I hverdagen viser de samme egenskaber sig som interesse for dufte, bevægelse og genstande. Prioritér derfor:

- indkald og frivillig kontakt, først i enkle omgivelser og senere med større forstyrrelser
- lang line på steder, hvor hunden endnu ikke kan gå sikkert løs
- ro og selvkontrol: at kunne vente, når noget bevæger sig, eller andre hunde arbejder
- at aflevere og bære genstande uden konflikt
- et tydeligt pausesignal og et roligt sted, hvor hunden kan koble af

Variér gåturene med søgeøvelser, sporarbejde, apportering eller en anden opgave, der bruger både næsen og samarbejdet. Agility, rallylydighed og lydighed kan også passe den enkelte hund. Målet er ikke at samle flest mulige aktiviteter, men at finde en blanding, hvor hunden kan arbejde koncentreret og derefter hvile.

Hvalpe og unghunde har brug for korte træningspas, fri bevægelse på et egnet underlag og gradvist stigende belastning. Forsøg ikke at gøre dem trætte med lange, ensformige strækninger eller mange spring. For en voksen hund bør mængden tilpasses kondition, helbred, temperatur og aktiviteten dagen før. Stivhed, usædvanligt lang restitution, uro efter aktivitet eller dårligere søvn viser, at planen bør justeres.

## Sundhed

Welsh springer spaniel regnes for en forholdsvis sund race, men en hvalpekøber bør især undersøge hofter og øjne og spørge til hud- og øreproblemer hos nære slægtninge. Sundhedsundersøgelser mindsker usikkerheden, men kan ikke garantere, at den enkelte hund forbliver rask.

I Sverige er racen omfattet af niveau 2 i Svenska Kennelklubbens sundhedsprogram for hofteledsdysplasi. Begge forældre skal have et officielt HD-resultat før parringen, for at afkommet kan registreres. Bed om at se de faktiske resultater, og spørg også til søskende og tidligere afkom. »HD-røntgenfotograferet« fortæller kun, at undersøgelsen er gennemført, ikke hvilket resultat hunden fik.

Øjensundhed skal holdes adskilt fra den svenske HD-regel. De svenske registreringsregler kræver ikke et øjenresultat for denne race, men Welsh Springer Spanielklubben anbefaler gonioskopi af avlsdyr. Undersøgelsen vurderer øjets kammervinkel og bruges i arbejdet mod glaukom, en alvorlig øjensygdom, som raceklubben følger særligt nøje. Spørg til aktuelle øjenundersøgelser og gonioskopi, fund hos nære slægtninge og hvordan opdrætteren har vurderet resultaterne i kombinationen.

Raceklubbens sundhedsundersøgelse peger også på ører, kløe, hud og øjne som områder, man bør holde øje med. Det betyder ikke, at alle welsh springer spaniels får problemer. Kontrollér hunden efter badning og ture i vådt eller tæt terræn, og søg dyrlæge ved tilbagevendende kløe, rødme, dårlig lugt, hovedrysten, smerter eller synsforandringer.

## Historie og oprindelse

Welsh springer spaniel udviklede sig fra rød-hvide spanielhunde i Wales og blev anerkendt som selvstændig race i Storbritannien i 1902. Skriftlige omtaler af rød-hvide spaniels i Wales går tilbage til 1300-tallet, men ældre fortællinger om oprindelsen bør ikke gøres mere præcise, end kilderne tillader.

Hundene blev først og fremmest brugt til jagt. Ordet »springer« henviser til opgaven med at støde vildt ud af dækning, ikke til at racen skulle være en variant af engelsk springer spaniel. Den moderne races arbejde omfatter søg, stød og apportering i et tæt samarbejde mellem hund og fører.

Racen kom til Sverige i 1963, og det første svenske kuld blev født i 1965. Welsh Springer Spanielklubben blev stiftet i 1980. I dag bruges racen både til jagt og sporarbejde og som aktiv selskabs- og sportshund, men jagtfunktionen er stadig nøglen til at forstå dens behov og adfærd.

## At leve med racen

Welsh springer spaniel kan bo i hus eller lejlighed, hvis hverdagen giver tilstrækkelig aktivitet, restitution og adgang til gode turområder. En stor have erstatter ikke fælles træning, og en lejlighed er ikke et problem i sig selv. Du skal dog være forberedt på våd pels, grus, plantedele og mudrede poter efter et aktivt udeliv.

Alenetid skal trænes gradvist fra meget korte perioder, når hunden er tryg og faldet til ro. En lille hvalp skal ikke efterlades alene, og selv en veltrænet voksen hund klarer normalt kun nogle få timer alene om dagen. Det svenske råd om, at hunde bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne, beskriver et interval mellem lufteture, ikke et mål for, hvor længe hunden bør være alene. Sørg for hjælp, hvis arbejdsdage eller rejser holder dig væk længere, end hunden roligt kan klare.

Racen kan bo sammen med andre hunde, men tilpas samvær og introduktioner til de enkelte dyr. Med katte og smådyr kræves større forsigtighed, fordi en stødende jagthund kan reagere på pludselige bevægelser. Tidlig tilvænning kan hjælpe, men lad ikke sikkerheden afhænge af en antagelse om, at det er en »venlig race«. Brug låger, separate hvilesteder og møder under opsyn, indtil du ved, hvordan dyrene fungerer sammen.

Før du køber en hvalp, bør du kunne få klare svar på disse spørgsmål:

- Hvilke HD-resultater har begge forældre og deres nære slægtninge?
- Er forældrene øjenundersøgt og gonioskopieret, og hvilke fund findes i familien?
- Hvordan fungerer de på nye steder, med nye mennesker, under hvile og i korte perioder alene?
- Hvilken jagtlyst, kontakt med føreren og evne til at falde til ro har tidligere afkom vist?
- Hvilken pelspleje og hvilke aktiviteter indgår i hverdagen hos opdrætterens egne hunde?

Welsh springer spaniel passer bedst til den, der ønsker en aktiv samarbejdspartner frem for en hund, der nøjes med at følge passivt med. Kan du tilbyde næsearbejde, tydelig træning, rolig restitution og meget tid sammen, får racens arbejdslyst en konstruktiv plads i familielivet.

Welsh springer spaniel

The Welsh Springer Spaniel Club of UK

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Norsk Kennel Klub (Norwegian Kennel Club)

Middelstor, atletisk rød-hvid spaniel fra Wales, avlet som pålidelig jagthund. Kærlig, meget menneskeorienteret og knytter ofte et stærkt bånd til én person. Kræver rigelig daglig motion, træning og mental stimulering. Følsom, generelt sund, med en vejrbestandig pels, der trives i både mudder og vand.

Geir Arthur Aronsen er oppdretter av cocker spaniel i Kodal og driver oppdrettet under kennelnavnet Casein sammen med Lars Ellingsen. Casein har drevet oppdrett av både cocker spaniel og welsh springer spaniel i hvert fall siden 2015. Aronsen utfører også hverdagstrim av alle spanielraser og utstillingstrim av engelsk springer spaniel. I Norsk Spaniel Klubs rangering for 2024 ble en welsh springer spaniel eid av Aronsen rangert som nummer én i rasen.

Hund- og katteopdrættere i Skien

For købere

Opdrættere

Katte

Hunde

Get a Pet