Pekingeser

The Kennel Club (UK)

Pékingese Klubben Sverige (Sweden)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Lille, kompakt selskabshund, som engang var forbeholdt kinesisk kongelighed. Pekingeser har en løvelignende manke, fladt ansigt og lang, dobbelt pels, som kræver regelmæssig pelspleje. Den er rolig, men stolt og selvstændig, knytter stærke bånd til udvalgte personer, har brug for moderat motion og er en opmærksom og loyal vagthund.

Amanda Jayne Gregg

Pointer

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Société Centrale Canine (French Kennel Club)

Pointer er en atletisk og elegant stående jagthund, kendt for sin karakteristiske stand og sin fremragende lugtesans. Den er kærlig, sensitiv og meget menneskeorienteret og har brug for 1–2 timers daglig motion og mental stimulering. Den korte, glatte pels er let at holde og passer til aktive ejere, der kan lide at være udendørs.

Rimfaxes

## Kort fortalt

Papillon er en lille, livlig og lærenem selskabshund, som ofte passer bedst til den, der vil kombinere nærhed med gåture, træning og aktivering i hverdagen. Racen hører til épagneul nain continental, kontinental dværgspaniel. Papillon har stående ører, mens varianten phalène har hængeører. I Sverige registreres de efter ørestilling, og en hund kan omregistreres, hvis ørerne udvikler sig anderledes end først vurderet.

- **Oprindelse:** Frankrig og Belgien
- **Anvendelse:** selskabshund i FCI-gruppe 9
- **Skulderhøjde:** omkring 28 cm ifølge racestandarden
- **Vægt:** standarden har to vægtklasser. Den større går fra 2,5 til 4,5 kg for hanner og op til 5 kg for tæver. Den anden omfatter hunde under 2,5 kg med 1,5 kg som mindstevægt.
- **Pels:** lang, silkeagtig og uden underuld
- **Aktivitetsniveau:** lille af størrelse, men ofte livlig, arbejdsivrig og interesseret i at lære
- **Levetid:** mange bliver gamle; ifølge Svenska Kennelklubben er 15 år ikke usædvanligt

Målene i en racestandard beskriver et ideal, ikke et løfte om en præcis størrelse hos hver voksen hund. For en kommende ejer er forældrenes størrelse, hundens huld og en sund kropsbygning derfor mere nyttige pejlemærker end et bestemt tal eller et ekstremt lille individ.

## Udseende og pels

Papillon skal være en harmonisk bygget dværghund, som er yndefuld, men samtidig robust. Kroppen er lidt længere end skulderhøjden, og bevægelserne skal være frie, lette og elegante. Det lille format kræver omtanke ved fald og leg med betydeligt større hunde, men racestandarden beskriver ikke papillon som en skrøbelig hund.

De store ører er racens tydeligste kendetegn. Hos papillon står de op og bæres skråt udad, så de minder om en sommerfugls vinger. Phalène har i stedet bevægelige hængeører. Forskellen er altså ørestillingen; begge er varianter af den samme kontinentale dværgspaniel og kan blive født i samme kuld.

Pelsen er enkel, uden underuld, og skal være rigelig, glansfuld og let bølget snarere end krøllet. Den er kort på hovedet og forsiden af benene, men længere over kroppen, på ørerne, brystet, lårene og halen. Hvid er grundfarven, og hvidt skal dominere på krop og ben. De farvede aftegninger kan have forskellige farver, mens læber, øjenrande og næse skal være godt pigmenterede ifølge standarden.

Pelsplejen er som regel overkommelig, hvis man forebygger filtre. Mærk pelsen igennem regelmæssigt, og red især bag ørerne og på lårenes indersider, hvor Svenska Kennelklubben oplyser, at der let kan dannes filtre. Bad hunden, når den er snavset; ingen fast kalender passer alle. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører og hud. Tag udgangspunkt i hundens faktiske pels og hverdag frem for en fast bade- eller klipperutine.

## Temperament og personlighed

Papillon er typisk opmærksom, livlig og hurtig til at lære med en tydelig interesse for mennesker og aktiviteter. Den lille krop rummer ofte mere arbejdslyst, end betegnelsen ”skødehund” antyder. En papillon kan sætte pris på både tæt selskab og opgaver, der kræver koncentration, problemløsning eller kropskontrol.

Racebeskrivelser skal dog ikke læses som en garanti for en bestemt personlighed. Svenska Kennelklubbens BPH-analyse viser stor variation blandt de papilloner, der deltog, blandt andet i hvor intenst de hilser på fremmede, hvor gerne de leger, og hvor nysgerrige de er. Resultaterne gælder de beskrevne hunde og viser først og fremmest, hvorfor individ, slægtslinjer, tidlige erfaringer og fortsat træning har betydning.

Opmærksomheden kan mærkes ved, at hunden hurtigt registrerer lyde, gæster og bevægelse uden for hjemmet. Det behøver ikke at udvikle sig til et stort gøproblem, men det er klogt at belønne ro fra begyndelsen, give hunden en anden opgave ved døren og undgå, at hvert signal fører til ophidselse. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene fungerer i hverdagen, ikke kun hvordan de opfører sig på udstilling eller under træning.

## Træning og motion

Papillon har brug for fysisk bevægelse og mental aktivering hver dag, men der findes ikke ét bestemt antal minutter, som passer alle. En voksen, sund og veltrænet hund kan ofte deltage på overraskende lange ture, mens en hvalp, en ældre hund eller et individ med problemer har brug for en anden belastning. Tilpas efter alder, kondition, vejr og hundens restitution i stedet for at bruge kropsstørrelsen som mål for behovet.

Racen lærer ofte hurtigt, også ting man ikke havde tænkt sig at lære den. Belønningsbaseret træning med tydelige kriterier fungerer godt. Variér hverdagslydighed, næsearbejde, balanceøvelser og små problemløsningsopgaver, og afslut, mens hunden stadig kan koncentrere sig. Agility, lydighed og andre hundesportsgrene kan passe godt, når træningen bygges op gradvist, og underlag, forhindringer og belastning tilpasses hundens størrelse og modenhed.

En lille hund har brug for samme omhu omkring indkald og miljøtræning som en stor. Træn kontakt og tilbagekomst i sikre omgivelser, før hunden får frihed, hvor trafik, vildt eller større hunde kan udgøre en risiko. Træn også hunden i at falde til ro mellem aktiviteter. En papillon, der kun får tempofyldte opgaver, kan blive dygtig til at geare op, men dårligere til at slappe af igen.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben beskriver papillon som en grundlæggende sund og ofte længelevende race, men seriøse sundhedsundersøgelser er stadig vigtige. For svenske hvalpekuld er pap-PRA1 det tydeligste formelle kontrolpunkt. Pap-PRA1 er en arvelig form for progressiv retinal atrofi, PRA, som nedbryder nethinden. Nedarvningen er autosomal recessiv: en bærer har én kopi af genvarianten og bliver ikke syg af netop denne form, mens en genetisk afficeret hund har arvet varianten fra begge forældre.

Svenska Kennelklubbens registreringsregler kræver, at begge forældredyr har et officielt DNA-resultat for pap-PRA1 eller er registreret som fri gennem dokumenteret nedarvning. To bærere må ikke parres med hinanden, og en afficeret hund må ikke bruges i avl. En DNA-test for pap-PRA1 udelukker derimod ikke alle andre genetiske årsager til PRA eller andre øjensygdomme. En øjenlysning har derfor en anden funktion. Den svenske raceklub Papillon-Ringen anbefaler øjenlysning efter treårsalderen for at følge andre øjenforandringer.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan forskydes fra sin normale placering, forekommer i racen. Raceklubben ønsker, at avlshunde skal have en kendt og normal patellastatus før parring. Det er en vigtig anbefaling, men i de gældende svenske regler er patellastatus ikke anført som et særskilt registreringskrav for papillon. Bed derfor om at se resultatet i stedet for at gå ud fra, at selve registreringen omfatter det.

I andre lande kan flere tests indgå i anbefalede programmer. Britiske Royal Kennel Club anfører for eksempel NAD-test blandt de supplerende kontroller for papillon. Det gør ikke NAD til et svensk registreringskrav. Bed opdrætteren skelne mellem obligatoriske svenske resultater, raceklubbens anbefalinger og frivillige tillægstests.

Mundsundheden fortjener også opmærksomhed. Små hunderacer rammes oftere af parodontitis, og daglig tandbørstning er en enkel måde at mindske risikoen for svær tandsten og smertefuld parodontitis. Dårlig ånde, blødende tandkød eller modvilje mod at tygge bør vurderes af en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

Papillon har sin oprindelse i Frankrig og Belgien og er varianten med stående ører af den kontinentale dværgspaniel. Hundetypen er dokumenteret siden 1500-tallet og forekom som selskabshund ved europæiske hoffer. Navnet papillon betyder sommerfugl på fransk og henviser til de store, skråt bårne ører med lange hårfrynser. Navnet phalène betyder natsværmer og bruges om varianten med hængeører.

FCI anerkender racen som nummer 77 i gruppen for selskabs- og dværghunde. Den moderne standard omfatter både papillon og phalène. Historien forklarer rollen som selskabshund, men nutidens papillon er ikke kun dekorativ: racens livlighed og lærevillighed kommer til udtryk i mange moderne hundeaktiviteter.

## At leve med racen

Papillon kan fungere godt både i lejlighed og hus, når den får daglig aktivitet, nærhed og hjælp til at falde til ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end hverdagens indhold. Et hjem, hvor mange lyde trænger igennem, kræver ekstra arbejde med ro ved dør, opgang og vinduer, fordi et opmærksomt individ ellers kan begynde at kommentere enhver forandring.

Racen kan leve godt med børn, men det afhænger af hundens temperament, barnets adfærd og de voksnes opsyn. Lær børn at lade hunden sove og spise uforstyrret, ikke at løfte den eller gribe fat i den og at lege på gulvniveau under opsyn. Det beskytter både hund og barn og er mere præcist end en generel betegnelse som ”børnevenlig”.

Den samme individuelle vurdering er nødvendig med andre dyr. En papillon kan leve med hunde eller katte, men introduktioner bør ske roligt og gradvist. Giv dyrene separate ressourcer og steder at trække sig tilbage, og hold opsyn med leg, når størrelsesforskellen er stor. En venlig stor hund kan skade en meget lille hund ved et uheld.

At være alene er en færdighed, ikke noget man kan forudsætte ud fra racen. Væn hunden gradvist til korte perioder alene, og øg først, når den forbliver afslappet. Gøen, klynken, rastløs vandren, ødelæggende adfærd eller at hunden afviser en belønning, den normalt sætter pris på, kan tyde på, at skridtet var for stort.

Før et hvalpekøb bør du kontrollere mere end udseendet. Bed om at se forældrenes registrerede pap-PRA1-resultater, patellastatus og eventuelle øjenresultater, og spørg, hvorfor netop denne kombination blev valgt. Mød tæven, og læg mærke til, hvordan hundene falder til ro efter nye lyde og gæster. For en hvalp registreret i Svenska Kennelklubben skal du modtage registreringsbevis, SKK-aftale og en dyrlægeattest, der højst er syv dage gammel ved overdragelsen. Undersøgelser mindsker risici, men kan aldrig garantere en bestemt sundhed eller personlighed; åben dokumentation og realistiske forventninger er derfor vigtigere end løfter.

Papillon

Papillon Breed Club UK

Danish Kennel Club (Dansk Kennel Klub)

Papillon er en lille, elegant dværghund med store, sommerfuglelignende ører, en fin, silkeagtig, flerfarvet pels og en busket hale. Den er livlig, intelligent og meget lærenem, trives med både fysisk aktivitet og mental stimulering, fungerer som en opmærksom lille vagthund, kræver regelmæssig børstning og lever ofte langt op i teenageårene.

Aidensfield's

Gallinas

Blue Song

Lakeland Terrier

Deutscher Terrier Club e.V. (Germany)

Société Centrale Canine (France)

Norwegian Kennel Club

Kompakt og robust terrier fra Englands Lake District, avlet til rævejagt i krævende terræn. Smidig, selvsikker og livlig, men samtidig meget hengiven derhjemme. Kræver regelmæssig håndtrimning, daglig motion, mental stimulering og tidlig socialisering; bliver en opmærksom, men høflig vagthund.

BlueCorner´s

## Kort fortalt

Biewer terrier er en meget lille, aktiv selskabshund med terrierens opmærksomhed og en lang, trefarvet pels, som kræver meget pleje. Racen blev udviklet i Tyskland fra yorkshireterrierlinjer, men har i dag sin egen racestandard.

- **Størrelse:** Den gældende svenske racestandard angiver en skulderhøjde på 21–26 cm og en vægt på 2,2–3,8 kg.
- **Racestatus:** anerkendt af Svenska Kennelklubben og de øvrige nordiske kennelklubber, men ikke af FCI.
- **Mentalitet:** livlig, opmærksom, tæt knyttet til familien og gerne med på aktiviteter; stædighed og en vis jagtlyst kan forekomme.
- **Aktivering:** har brug for motion, leg og mental træning hver dag trods det lille format.
- **Pels:** lang, glat og silkeagtig uden underuld. Svenska Kennelklubben beskriver racen som ikke-fældende, men pelsen skal børstes ofte.
- **Det vigtigste hverdagsspørgsmål:** Har du tid til pelspleje, tandbørstning, alene-hjemme-træning og en aktiv lille hund?

## Udseende og pels

Biewer terrier er en lille, elegant hund, hvis mest karakteristiske træk er den lange trefarvede pels og hårtoppen på hovedet. Kroppen er en smule længere end høj, men en mere kvadratisk kropsform accepteres også. Ørerne er små og opretstående, øjnene er mørke, og udtrykket er vågent.

Den gældende svenske standard angiver 21–26 cm og 2,2–3,8 kg. Du kan også støde på 18–28 cm og 1,8–3,6 kg i en anden nordisk version af standarden. Det betyder ikke, at der findes to størrelsesvarianter. Tag udgangspunkt i den gældende standard fra Svenska Kennelklubben, når du sammenligner svenske oplysninger. Målene beskriver standarden, ikke hvor stor hver enkelt hvalp bliver.

Pelsen skal være lang, glat, blød og silkeagtig uden underuld. Hovedet har blåt eller sort, gyldent eller tan samt hvidt; kroppen er blå eller sort og hvid med hvidt på blandt andet bryst, bug, ben og halespids som beskrevet i standarden.

Det er en pels for den, der accepterer en fast plejerutine. Svenska Kennelklubben anbefaler, at pelsen gennemgås mindst hver anden dag, og oplyser, at bad kan være nødvendigt hver eller hver anden uge afhængigt af pelslængde og behov. Red små filtre ud, før de bliver tætte, og vær særligt opmærksom på steder, hvor pelsen let gnides sammen. En kort selskabsklipning mindsker arbejdet, men fjerner ikke behovet for kæmning, bad og regelmæssig klipning. Den, der vil udstille hunden, skal holde pelsen i en stand, der opfylder standarden.

At racen ifølge Svenska Kennelklubben ikke fælder, gør den ikke allergisikker. Allergener kommer også fra hud, spyt og andre kropsvæsker, og det svenske Astma- och Allergiförbundet understreger, at ingen hunderace kan kaldes allergisikker. Ved hundeallergi skal reaktionen vurderes for det enkelte menneske og den enkelte hund før køb.

## Temperament og personlighed

Biewer terrier er normalt en livlig, opmærksom og nært knyttet selskabshund, ikke en passiv skødehund. Svenska Kennelklubben beskriver racen som glad, vågen og frygtløs, mens racestandarden fremhæver lærevillighed, loyalitet og stærk tilknytning til familien. Derfor er den ofte engageret i alt, hvad der sker i hjemmet.

Terriersiden mærkes især i årvågenhed, egen vilje og lyst til at følge bevægelse. Svenska Kennelklubben oplyser, at en vis jagtlyst forekommer, og at hunden kan løbe efter fugle, katte og andre smådyr. Et sikkert indkald, snor hvor det er nødvendigt og tidlig træning omkring sådanne forstyrrelser er derfor vigtigere, end hundens beskedne størrelse måske antyder.

Gøen kan ikke forudsiges ud fra racenavnet alene. Svenska Biewerterrierklubben beskriver stor variation: Nogle individer gør, mens andre ikke gør. Hvis lydniveauet er afgørende i en lydt bolig, bør du spørge, hvad forældredyrene plejer at reagere på, og møde dem, hvis det er muligt. Planlæg også tidlig, trinvis træning i hverdagens lyde og ro ved døren.

## Træning og motion

Biewer terrier har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, men der findes ingen veldokumenteret minutregel, som passer til alle individer. Alder, helbred, kondition og hundens evne til at falde til ro efter aktivitet er bedre pejlemærker end et fast antal minutter.

En velfungerende hverdag rummer flere lufteture, gåture med tid til at snuse, leg og korte træningspas. Træn trinvis og tydeligt på indkald, lineføring, håndtering, renlighed og evnen til at slappe af. Små hunde har brug for de samme konsekvente hverdagsfærdigheder som store; at bære hunden forbi enhver svær situation erstatter ikke træning.

Racen kan sætte pris på agility, rallylydighed, nosework og tricktræning. Tilpas forhindringer og belastning til en lille krop, og byg konditionen gradvist op. Målet er en hund, som både vil arbejde og kan falde til ro hjemme; mere aktivitet er ikke automatisk bedre, hvis der bliver for lidt restitution.

## Sundhed

Sundhedstilstanden for Biewer terrier i Sverige kan endnu ikke sammenfattes sikkert, fordi antallet af registrerede hunde er begrænset. Det er derfor mere ansvarligt at undersøge dokumenterede resultater og de nærmeste slægtninge end at kalde racen enten sund eller sygelig.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan flytte sig ud af sin normale position, forekommer ifølge Svenska Kennelklubben. Svenska Biewerterrierklubben anbefaler, at avlshunde har kendt patellastatus. Bed opdrætteren om at vise dokumenterede resultater for begge forældredyr og forklare, hvordan eventuelle fund hos nære slægtninge har påvirket avlsvalgene.

Øjnene er et andet kontrolområde. Raceklubben anbefaler øjenundersøgelse af avlshunde og beskriver både katarakt hos nordiske hunde og den arvelige nethindesygdom prcd-PRA, som kan DNA-testes. Bed om aktuelle øjenresultater, og spørg, hvordan opdrætteren bruger DNA-resultater, når en parring planlægges; en gentest erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse.

Tænderne kræver praktisk forebyggelse fra begyndelsen. Svenska Kennelklubben anbefaler daglig tandbørstning, fordi små hunde let kan få tandsten og forringet mundsundhed. Væn gradvist hvalpen til at få munden håndteret, og lad en dyrlæge vurdere tilbageholdte mælketænder, smerter, dårlig ånde eller problemer med at spise.

En god sundhedssamtale før køb bør derfor omfatte officielle resultater, faktiske diagnoser hos nære slægtninge og opdrætterens plan for opfølgning. En lang liste over lidelser, som kan ramme små hunde, siger mindre end verificerbare oplysninger om den aktuelle parring.

## Historie og oprindelse

Biewer terrier blev udviklet i Tyskland i 1980'erne fra yorkshireterrier. Baggrundsafsnittet i den svenske standard beskriver et kuld fra 1984, hvor hvalpe efter to racerene yorkshireterriere havde hvide aftegninger. Opdrætterparret Biewer fortsatte derefter målrettet avl på egenskaben.

Racen deler altså oprindelse med yorkshireterrier, men den er ikke blot et andet farvenavn for yorkshireterrier. Den har sin egen standard, en defineret trefarvet aftegning og beskrives i standarden som tydeligt genetisk forskellig fra oprindelsesracen. Den første Biewer terrier, der blev registreret i Sverige, kom ind i Svenska Kennelklubbens register i 2018.

Racen er nationalt anerkendt af Svenska Kennelklubben og andre nordiske kennelklubber, men er ikke anerkendt af FCI. Det har først og fremmest betydning for registrering og visse internationale udstillingsmeritter. Ved import bør du derfor bede Svenska Kennelklubben bekræfte, at den konkrete stambog kan registreres, før du betaler depositum; et registreringsbevis fra et andet land er ikke i sig selv en garanti for svensk registrering.

## At leve med racen

Biewer terrier kan fungere både i lejlighed og hus, men en lille bolig gør ikke hundeholdet let at passe. Det afgørende er, om hunden får daglig aktivitet, kan trænes til at være rolig ved hverdagens lyde og får den omfattende pels- og tandpleje, racen kræver.

Med børn er hundens meget lille krop det vigtigste sikkerhedsspørgsmål. Svenska Kennelklubben anbefaler, at hunde og små børn altid har en voksen til stede, og at meget små hunde håndteres ekstra forsigtigt. Børn bør ikke bære en hvalp, jage den eller forstyrre den på hvilepladsen. Roligt samspil siger mere om egnetheden end betegnelsen “børnevenlig”.

Samliv med kat eller andre hunde kan fungere, men det er ingen racegaranti. Biewer terrierens jagtlyst gør en løbende kat særlig relevant. Lad katten have en sikker, hundefri zone og høje flugtsteder, hold de første møder korte og kontrollerede, og tillad ikke jagt. Med andre hunde skal legen tilpasses, så den lille hund ikke kommer til skade på grund af størrelsesforskellen.

Alenetid skal trænes, ikke afprøves med et langt første fravær. Svenska Kennelklubben oplyser, at en lille hvalp ikke kan være alene, og at en alenetrænet voksen hund normalt kan være alene i nogle timer, men individer varierer meget. Begynd, når hvalpen er tryg, gå fra den i meget kort tid, og øg kun, mens hunden forbliver rolig. Jordbruksverket anbefaler desuden, at hunde luftes mindst hver sjette time i dagtimerne og oftere, når de er unge eller gamle.

Før du vælger racen, bør du kunne svare ja på fire spørgsmål: Kan du passe pelsen året rundt, børste tænderne dagligt, planlægge gradvis alene-hjemme-træning og give en lille, men aktiv hund både motion og hjernearbejde? Hvis svaret er ja, kan Biewer terrier være en engageret og nær følgesvend; hvis du søger en letplejet lille hund, er den et dårligere valg.

Biewer terrier

Deutscher Biewer Yorkshire Terrier Club (Germany)

Fédération Cynologique Internationale (Belgium)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Biewer terrier er en lille, trefarvet selskabshund i toy-størrelse med lang, silkeblød pels, som fælder lidt, men kræver regelmæssig pelspleje. Den er glad, legesyg og meget menneskeorienteret, egner sig godt til lejlighed, har et moderat behov for motion, har brug for blid og venlig træning og kan med god omsorg blive op i de sene teenageår som middelaldrende.

Dalbox

## Kort fortalt

Irsk setter er en mellemstor, energisk stående fuglehund fra Irland med stærk jagtlyst og et raceideal, der lægger vægt på hengivenhed. På Get a Pet hedder racen **Irsk setter**. I Svenska Kennelklubbens racestandard hedder den **irsk rød setter**; det er den ensfarvede røde race og ikke irsk rød og hvid setter, som er en selvstændig race.

- **Racegruppe:** Gruppe 7, stående fuglehunde
- **Oprindelse:** Irland
- **Oprindelig opgave:** At søge efter hønsefugl, tage stand, rejse fuglen på kommando og apportere efter skud
- **Mankehøjde:** 58–67 cm for hanner og 55–62 cm for tæver
- **Vægt:** Ikke angivet i racestandarden
- **Aktivitetsniveau:** Højt; racen har hver dag brug for både fysisk aktivitet og opgaver, der engagerer næsen og evnen til at samarbejde
- **Passer bedst til:** Et aktivt hjem, der ønsker at træne regelmæssigt og kan håndtere jagtlyst, indkald og et stort behov for bevægelse

Det er altså ikke først og fremmest en selskabshund med et fast motionsskema. Racen er udviklet til arbejde over store områder, og den baggrund mærkes i fart, udholdenhed, selvstændighed og interesse for fuglefært.

## Udseende og pels

Irsk setter skal være atletisk, harmonisk og bygget til hurtig, udholdende bevægelse – ikke tung eller overdrevent pelsrig. Ifølge standarden skal hanner være 58–67 cm i mankehøjde og tæver 55–62 cm. Standarden angiver derimod ingen vægt, så et passende huld skal vurderes på den enkelte hund.

Farven er varm kastanjerød uden sort. Mindre hvide aftegninger kan være tilladt ifølge standarden, men en irsk setter må ikke forveksles med den særskilt anerkendte irske røde og hvide setter.

Pelsen er kort og fin på hovedet, forsiden af benene og ørespidserne. På resten af kroppen er den middellang og skal ligge så fladt og frit for krøller og bølger som muligt. Længere, silkebløde faner findes blandt andet på ørerne og benene. Pelsen skal fremhæve en funktionel hund, ikke skjule kroppens linjer eller hæmme bevægelserne.

Pelsplejen bør styres af hundens faktiske behov, ikke af en fast ugeplan. Gå fanerne, pelsen omkring ører og hals samt håret ved poterne igennem efter ture i terræn. Red begyndende filtre ud, før de strammer til, og fjern frø, kviste og snavs. Racen er ikke en traditionel klipperace, men pels, der stikker ud eller let filtrer ved ører, hals og poter, kan studses forsigtigt. Overdreven formklipning hører ikke til racens funktionelle udtryk.

## Temperament og personlighed

Irsk setter er i raceidealet intens, intelligent, energisk, hengiven og loyal, men den er ikke automatisk nem, bare fordi den er venlig. Den stærke jagtlyst og evnen til at arbejde på afstand betyder, at en ung eller utrænet hund kan være hurtig, let at distrahere og svær at nå, når omgivelserne bliver mere interessante end føreren.

Når racens behov bliver opfyldt, kan den være rolig og behagelig indenfor og meget intens ude. Det er en nyttig beskrivelse af racens to sider, men ingen garanti for hvert individ. Arv, opvækst, restitution, træning og hverdagsmiljø påvirker, hvordan hunden fungerer i hjemmet.

En irsk setter kan passe til en engageret førstegangsejer, men ikke til den, der søger en hund, som nøjes med almindelige ture i snor og lidt aktivitet i weekenden. Ejeren skal holde af træning, også når resultaterne kommer gradvist, og kunne forhindre, at jagtlysten bliver et sikkerhedsproblem.

Betegnelser som ”jagtlinje” og ”udstillingslinje” er ikke nok til at forudsige hverdagen. Spørg i stedet, hvordan forældrene og voksne nære slægtninge fungerer i hjemmet, hvordan de arbejder ude, hvor let de falder til ro, og hvilke jagtlige eller andre arbejdsmeritter de faktisk har. Der kan være variation både mellem og inden for kuld.

## Træning og motion

Irsk setter har brug for omfattende daglig aktivitet, men der findes ikke ét bestemt antal timer, som passer til alle voksne hunde. Alder, helbred, kondition, individ og aktivitetens indhold afgør belastningen. En rolig gåtur og et søgearbejde i terræn kan tage lige lang tid, men stille helt forskellige krav til hunden.

Racens oprindelige måde at arbejde på forklarer, hvad der ofte motiverer den: Hunden søger hurtigt og systematisk efter fugl, tager stand, når den har lokaliseret vildtet, rejser på førerens kommando og apporterer efter skuddet. En selskabshund behøver ikke bruges til praktisk jagt, men hverdagen bør give afløb for de samme grundegenskaber gennem eksempelvis bevægelse i varieret terræn, næsearbejde, søgeøvelser, apportering og opgaver, der kræver kontakt med føreren.

Byg indkaldet op tidligt i rolige omgivelser, og øg forstyrrelserne gradvist. Med racens jagtlyst er et sikkert indhegnet område eller en lang line et tryggere mellemtrin end at tage chancen uden snor. En lang line bør fastgøres i en sele og bruges langt fra trafik. Frihed uden snor bør først komme, når hunden kan afbryde og vende tilbage, selv når fært, fugle eller bevægelse konkurrerer om dens opmærksomhed.

For en hvalp er korte ture, leg, miljøtræning og enkle samarbejdsøvelser bedre byggesten end en voksen hunds arbejdsmængde. Øg belastningen gradvist, og giv plads til søvn og restitution. Den ofte gentagne ”femminuttersregel” – fem minutters motion pr. levemåned – har ikke videnskabelig støtte som en universel model og bør ikke erstatte en vurdering af hvalpens størrelse, udvikling og reaktion på aktiviteten.

## Sundhed

For irsk setter er det vigtigt at skelne mellem sygdomme, der kan forekomme, formelle svenske avlskrav og testresultater, der registreres og vises centralt. En lang diagnoseliste fortæller en hvalpekøber mindre end dokumenterede resultater for forældrene og en åben redegørelse for sundheden hos nære slægtninge.

- **HD:** Forældredyrene skal have officiel hoftestatus før parring, for at afkommet kan registreres efter Svenska Kennelklubbens regler. Racen har også HD-indeks. Svenska Kennelklubben anbefaler, at forældrekombinationens gennemsnitlige indeks er over 100 ved parringen, og den racespecifikke regel siger, at hunde med grad D eller E ikke skal bruges i avl.
- **CLAD:** Canine leukocyte adhesion deficiency er en alvorlig defekt i de hvide blodlegemer og nedarves autosomalt recessivt. Det tidligere krav om DNA-test eller fri status gennem afstamning for registrering af et kuld blev fjernet i 2014, men resultater kan stadig registreres centralt. Raceklubben anbefaler fortsat test af udenlandske og importerede avlsdyr med ukendt status.
- **rcd4-PRA:** Dette er en specifik, recessivt nedarvet form af nethindesygdommen PRA. Efter en beslutning i 2025 registrerer og offentliggør Svenska Kennelklubben DNA-resultater for irsk setter i Hunddata og Avelsdata. Testen viser status for netop rcd4-mutationen; den udelukker ikke andre former for PRA.

Bed opdrætteren om at vise forældrenes registrerede HD-resultater og forklare kombinationens HD-indeks. Bed også om dokumenteret CLAD- og rcd4-status og en forklaring på, hvordan resultaterne er indgået i vurderingen af parringen. Kontrollér oplysningerne i Svenska Kennelklubbens Hunddata eller Avelsdata i stedet for at nøjes med mundtlige oplysninger. Spørg desuden om tilbagevendende sygdomme, bevægelsesproblemer, øjenproblemer og levealder hos forældre, søskende og ældre nære slægtninge. Det giver et mere relevant billede end at antage, at hvert individ får alt, hvad der nogensinde er rapporteret i racen.

## Historie og oprindelse

Irsk rød setter blev udviklet i Irland som en arbejdende jagthund, og den moderne races historie er tæt knyttet til fuglejagt. Ifølge racestandarden stammer den fra irsk rød og hvid setter i kombination med en ukendt ensfarvet rød hund. En genkendelig type fandtes i Irland i 1700-tallet.

Irish Red Setter Club blev grundlagt i 1882 og offentliggjorde en racestandard i 1886. Det bidrog til at tydeliggøre den ensfarvede røde races identitet og egenskaber. De første importerede hunde kom til Sverige i 1890'erne, og Svenska Irländsk Setterklubben blev grundlagt i 1910.

Kernen i racestandarden er en funktionel hund med fart, styrke, udholdenhed og et venligt udtryk. Historien er derfor mere end baggrund: Den forklarer, hvorfor jagtlyst, bevægelsesbehov og arbejde sammen med en fører stadig er centrale i livet med racen i dag.

## At leve med racen

Irsk setter passer bedst i et aktivt hjem, der kan tilbyde daglig bevægelse, træning og restitution – uanset om boligen er et hus eller en lejlighed. En have erstatter ikke aktivitet, og en lejlighed er ikke automatisk uegnet. I en lejlighed bliver hurtig adgang til gode luftemuligheder, hverdagslogistik, lydniveau og hundens evne til at falde til ro ekstra vigtige.

Racen kan blive et varmt og nært familiemedlem, men ”børnevenlig” må ikke forstås som risikofri. En stor, hurtig og legesyg hund kan vælte et lille barn uden at ville det. Hund og små børn skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. De voksne skal have ansvaret for ture, motion og træning.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og af, hvordan introduktionen gennemføres. Tidlig tilvænning er ingen garanti, især ikke med en hund, som er avlet til at reagere på fuglefært og bevægelse. Ved introduktion til en kat bør dyrene først have separate, trygge zoner, katten skal have frie flugtveje, og de første møder bør foregå roligt med en barriere eller snor. Lad dem ikke være uden opsyn, før deres samspil er velkendt.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne individer er også meget forskellige i, hvor let de lærer det. Begynd med meget korte, udramatiske stunder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan slappe af. Et hjem, hvor hunden regelmæssigt skal være alene en hel arbejdsdag uden hjælp, passer dårligt.

Før køb bør du kunne svare ja på tre spørgsmål: Er der plads i hverdagen til meningsfuld aktivitet, også på mørke, regnfulde arbejdsdage? Kan du træne indkald og håndtere hunden sikkert, før den er pålidelig uden snor? Kan opdrætteren vise sundhedsdata og beskrive forældrene som individer, ikke kun med en linjebetegnelse? Hvis et af svarene er nej, er det klogt at vælge en mindre krævende race eller vente.

Irsk setter

The Irish Setter Club of Germany

The Irish Setter Breeders Club (UK)

Elegant irsk jagthund med mahognirød, lang pels, der kræver regelmæssig pelspleje. Mellemstor til stor, atletisk og meget energisk; den trives med daglig, krævende motion og mental stimulering. Kærlig, menneskeorienteret og legesyg, den egner sig godt til familier, men har brug for konsekvent, positiv træning.

John Jensen

WoodWood’s

Vorstehhund

German Shorthaired Pointer Club of Germany (Deutsch-Kurzhaar-Verband)

Norwegian German Shorthaired Pointer Club (Norsk Vorstehhundklubb)

Svenska Vorstehklubben (Swedish Pointing Dog Club)

Vorstehhund er en middelstor til stor, atletisk stående jagthund med kort, fældende pels og iøjnefaldende lever-hvide aftegninger. Den er energisk, menneskeorienteret og intelligent og har brug for meget daglig motion, positiv træning og tæt kontakt med familien for at forblive rolig og tilfreds.

Carsten Nielsen

Svensk lapphund

Swedish Kennel Club

The Lapphund Club of Finland

Deutscher Club für Nordische Hunde (German Club for Northern Dogs)

Svensk lapphund er en urgammel nordisk spidshund-lignende hyrdehund med kompakt, kraftig krop og tyk, sort dobbeltpels. Den er livlig, gøende og meget menneskeorienteret og udmærker sig både som hyrdehund og inden for hundesport. Aktiv, intelligent og sensitiv har den brug for regelmæssig motion, træning og tæt kontakt med familien.

Mette Olsen, Tom Olsen

## Kort fortalt

- Belgisk hyrdehund – malinois er den korthårede variant af belgisk hyrdehund. Hos FCI og Svenska Kennelklubben regnes malinois, groenendael, tervueren og laekenois som fire varianter af samme race, der hovedsageligt adskilles af pels og farve.
- Malinois er en middelstor, kvadratisk og atletisk brugshund. Den ideelle skulderhøjde er 62 cm for hanner og 58 cm for tæver; racestandarden tillader 2 cm under og 4 cm over idealet.
- Racen er årvågen, hurtig i både tanke og handling og avlet til samarbejde og arbejde. At den lærer hurtigt, betyder derfor ikke, at den er nem at leve med: træningen skal også udvikle ro, impulskontrol og evnen til at restituere.
- En malinois passer bedst hos en ejer, der vil træne regelmæssigt og kan give hunden både fysisk aktivitet og opgaver, der bruger næse og hjerne, hver dag. Lange ture alene udgør sjældent et fuldstændigt program.
- Familiehund, sportshund og tjenestehund er ikke modsætninger, men valget af opdrætter og kuld er afgørende. Se på forældrenes adfærd i hverdagen, mentalbeskrivelse, arbejdsresultater, sundhed og tidligere afkom – ikke kun på racenavnet.

## Udseende og pels

Malinois skal være middelstor, kvadratisk og kraftfuld uden at virke tung. Kropslængden skal derfor omtrent svare til skulderhøjden, ikke give et tydeligt langstrakt indtryk. Hovedet er tørt og fintmejslet, ørerne små, trekantede og opretstående, og bevægelserne skal være lette og livlige.

Racestandardens idealhøjde er 62 cm for hanner og 58 cm for tæver, med en tolerance på 2 cm under og 4 cm over. En omtrentlig vægt er 25–30 kg for hanner og 20–25 kg for tæver. Tallene beskriver en voksen hund i normal foderstand; proportioner, muskler og huld fortæller mere end et enkelt tal på vægten.

Malinois er korthåret. Pelsen er meget kort på hovedet, ydersiden af ørerne og den nederste del af benene, lidt fyldigere omkring hals, lår og hale og forsynet med underuld. Farven skal være rød fawn med sorte hårspidser og en tydelig sort maske. Lidt hvidt tolereres på forbryst og tæer, men store hvide aftegninger hører ikke til standarden.

Pelsen kræver ikke avanceret salonpleje. Børst den, når hårene løsner sig, og bad hunden, når den faktisk er beskidt. Under fældning er det nyttigt at børste oftere. Efter arbejde i skov, højt græs eller vand bør du samtidig kontrollere hud, poter, kløer og ører. Den korte pels gør kontrollen enkel, men erstatter ikke en regelmæssig gennemgang af hundens krop.

## Temperament og personlighed

En typisk malinois er årvågen, aktiv og meget klar til at handle. Samtidig beskriver raceidealet en selvsikker hund uden frygt eller aggressivitet. Høj intensitet er ikke det samme som manglende evne til at regulere sig, og en hund, der konstant er stresset, er ikke mere racetypisk, blot fordi den er hurtig.

Variationen mellem individer er betydelig. Svenska Kennelklubben opfordrer købere til at regne med forskelle både mellem varianterne og mellem de enkelte hunde. Et mærkat som ”brugs-, tjeneste- eller udstillingslinje” er derfor ikke et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Bed om at se, hvordan forældrene hilser på mennesker, falder til ro efter en overraskelse, lader sig håndtere, passerer andre hunde og slapper af, når der ikke sker noget. Læs hele Mentalbeskrivning Hund (MH), den svenske mentalbeskrivelse for brugshunde, og spørg, hvordan søskende og tidligere afkom fungerer i hverdagen.

En velmatchet og velhåndteret malinois kan fungere godt med børn, men dens fart og hurtige reaktioner kræver, at en voksen er til stede. Børn og hund bør have hver sit uforstyrrede hvilested, og voldsom leg bør stoppes, før hunden begynder at jage bevægelse eller bliver for opkørt. Små børn skal aldrig have ansvar for træning eller gåture. Den samme forsigtighed gælder omkring katte, smådyr og fremmede hunde: udfaldet afhænger af individet, tidligere erfaringer og træning. Byg introduktionerne gradvist op, og sørg for, at dyrene kan adskilles.

## Træning og motion

Malinois har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, men der findes ikke et troværdigt fast timetal, som passer til alle hunde. Alder, sundhed, kondition, arbejdsopgave og evne til at restituere skal styre planen. En god uge kan veksle mellem ture og konditionstræning på den ene side og spor, søg, lydighed, brugsarbejde eller anden målrettet træning på den anden. Målet er ikke at gøre hunden så træt som muligt, men at udvikle nyttige færdigheder og en holdbar hverdag.

Prioritér tidligt kontakt, indkald, lineføring, håndtering, stop- og slipkommando samt evnen til at vente og hvile. Træningen bør være belønningsbaseret, tilpasset individet og gradvist gøres sværere i takt med hundens udvikling. Korte, tydelige træningspas med pauser giver ofte bedre kvalitet end at gentage, indtil hunden mister præcision eller bliver overgearet.

Hvalpe og unghunde skal ikke motioneres som fuldvoksne tjenestehunde. Opbyg styrke, tryghed i forskellige miljøer og kropskontrol gradvist, og lad ikke ensidig boldjagt, spring eller lange løbeture udgøre hele aktivitetsplanen. Hold øje med bevægelser og restitution. Stivhed, halthed, dårligere koncentration eller en hund, der ikke kan falde til ro efter aktivitet, er grunde til at reducere belastningen og om nødvendigt rådføre sig med en dyrlæge eller en erfaren instruktør.

En førstegangsejer kan lykkes, men læringskurven er stejl. En realistisk plan omfatter adgang til en brugshundeklub eller erfaren træner, støtte fra opdrætteren og en konkret idé om, hvad hunden skal arbejde med på mørke hverdagsaftener og i perioder uden konkurrence eller tjenestearbejde.

## Sundhed

Belgisk hyrdehund beskrives som en overvejende sund og robust race, men hofter, albuer, epilepsilignende anfald og rygproblemer fortjener særlig opmærksomhed. Før et hvalpekøb er det vigtigt at skelne mellem bindende registreringsregler og raceklubbens strengere avlsråd og at undersøge den bredere familie, ikke kun hvert forældredyrs eget resultat.

Ved svenskregistreret avl kræver de gældende regler fra Svenska Kennelklubben officiel hofte- og albuestatus samt kendt mental status for de forældredyr, der er omfattet af bestemmelserne. For hunde født fra og med 2016 betyder kendt mental status en fuldstændig MH med alle 33 positioner registreret. En Beteende- och personlighetsbeskrivning hund (BPH), den generelle svenske adfærds- og personlighedsbeskrivelse, erstatter ikke dette krav for belgisk hyrdehund. Den racespecifikke avlsstrategi (RAS) anbefaler derudover A- eller B-hofter, albuer uden anmærkninger og værdien 1 eller 2 i MH's skudmoment. Bed om at se de originale resultater, og kontrollér også søskende og tidligere afkom.

Oplysninger om epilepsi skal tolkes varsomt. En ældre RAS-undersøgelse indeholdt oplysninger om kramper eller epilepsilignende anfald hos en mindre andel malinois, men ejernes oplysninger er ikke det samme som diagnoser stillet af dyrlæger, og tallene viser ikke, hvor almindeligt problemet er i racen i dag. Forskning viser en arvelig komponent ved epilepsi hos belgisk hyrdehund, med det stærkeste publicerede grundlag for groenendael og tervueren. Spørg derfor udtrykkeligt til anfald hos forældre, søskende, halvsøskende og tidligere afkom i stedet for at slå dig til tåls med en bred kommerciel DNA-pakke.

RAS-undersøgelsen pegede også på rygproblemer hos malinois, men igen var der tale om ejeroplysninger fra en ældre stikprøve, som ikke bør læses som den nuværende forekomst. Spørg til spondylose, lumbosakrale problemer, tilbagevendende halthed og arbejdsrelaterede skader i familien. For en aktiv hund er en ærlig familiehistorik, officielle ledresultater og en plan for gradvis fysisk opbygning mere nyttige end en lang liste over mulige diagnoser.

## Historie og oprindelse

Malinois stammer fra Belgien og blev udviklet fra de lokale hyrdehunde, der var i brug i slutningen af 1800-tallet. Den belgiske hyrdehundeklub blev stiftet i Bruxelles i 1891. Samme år samlede veterinærprofessor Adolphe Reul 117 hunde for at beskrive og udvælge en mere ensartet type, og i 1892 forelå den første detaljerede racestandard.

De første belgiske hyrdehunde blev optaget i den belgiske stambog i 1901, og omkring 1910 blev type og temperament anset for at være etableret. I den nuværende FCI-standard er belgisk hyrdehund én race med fire varianter: den korthårede malinois, de langhårede groenendael og tervueren samt den ruhårede laekenois. Malinois har navn efter Malines, det franske navn for byen Mechelen, hvor den korthårede type blev udviklet.

Arbejdet ændrede sig, da behovet for traditionel hyrdning blev mindre. De egenskaber, der var nødvendige omkring dyr og gård – opmærksomhed, bevægelighed, udholdenhed og tæt samarbejde – fik i stedet anvendelse i brugsprøver, søg, bevogtning og tjenestearbejde. Den baggrund forklarer racens kapacitet, men betyder ikke, at hvert individ automatisk egner sig til enhver opgave.

## At leve med racen

Livet med en malinois fungerer bedst, når aktivitet, restitution og regler i hjemmet er planlagt, før hunden flytter ind. En stor, tom have erstatter ikke samarbejde, og en lejlighed er ikke automatisk uegnet. Det afgørende er, om hunden kan få daglig fysisk og mental aktivitet, lære at være rolig indendørs og håndteres sikkert i opgange, offentlig transport og møder med andre hunde.

Alenetid skal trænes gradvist. En voksen hund, der er tryg ved at være alene, kan normalt klare nogle timer, mens en lille hvalp ikke kan efterlades alene. Det svenske Jordbruksverket anbefaler desuden, at hunde luftes mindst hver sjette time i dagtimerne og oftere, når de er unge eller gamle. Det er en tilsynsgrænse, ikke et mål for, hvor længe en malinois bør være alene. Hundens faktiske reaktion afgør, om træningen skal gå langsommere.

Før du køber en hvalp, bør du kunne svare ja til følgende:

- Jeg har et konkret træningsmål og tid til både aktivitet og hvile hver dag.
- Jeg har mødt forældredyrene eller fået troværdige oplysninger om deres hverdag, MH-resultater, arbejdsevne og restitution.
- Jeg har kontrolleret officiel hofte-, albue- og mentalstatus og spurgt til epilepsilignende anfald, rygproblemer og temperament i den nærmeste familie.
- Jeg har en plan for børn, gæster og andre dyr, der bygger på opsyn, adskillelse og gradvis træning.
- Jeg har adgang til kompetent hjælp, hvis hundens intensitet, frygt, jagtadfærd eller stress bliver svær at håndtere.

For den rette fører er malinois en usædvanligt alsidig træningsmakker. Det holdbare valg er dog ikke den hvalp, der virker mest eksplosiv, men det individ, hvis egenskaber, familiehistorik og avlsmål passer til det liv, du reelt kan tilbyde.

Belgisk hyrdehund – malinois

Deutscher Club für Belgische Schäferhunde e.V. (Germany)

Belgisk hyrdehund – malinois: mellemstor til stor, slank og meget atletisk hyrdehund med kort fawnfarvet pels og sort maske. Ekstremt intelligent, intens, loyal og meget menneskeorienteret. Har brug for tydelig struktur, daglig mental stimulering og masser af motion; trives bedst hos erfarne og meget aktive ejere.

Adored Flames

Acaya's

## Kort fortalt

- West Highland White Terrier, ofte kaldet westie, er en lille, men robust terrier fra det skotske højland.
- Racen er cirka 28 centimeter høj over skulderen og skal forene styrke, bevægelighed og stor selvsikkerhed i en lille krop.
- Den hvide dobbeltpels skal trimmes, ikke klippes. Regn med professionel trimning cirka fem til seks gange om året og en grundig gennemredning hver uge.
- En westie er som regel opmærksom, glad, modig og venlig, men terrierens selvstændighed og jagtbaggrund mærkes ofte i hverdagen.
- Hudproblemer og kløe er racens vigtigste dokumenterede sundhedsudfordring. Spørg derfor ind til hud- og øresundheden i familien i stedet for at stille dig tilfreds med en generel testpakke.
- Mange westier bliver 12–15 år, men levetiden varierer med individ, sundhed og livsvilkår.

## Udseende og pels

West Highland White Terrier er lille, kompakt og betydeligt kraftigere, end den velplejede, hvide silhuet kan få den til at se ud. Racestandarden beskriver en solidt bygget hund med dyb brystkasse, lige ryg, muskuløse ben og frie bevægelser. Skulderhøjden er cirka 28 centimeter. Mørke øjne, små opretstående ører og en lige, højt båret hale giver det karakteristiske, årvågne udtryk.

Pelsen består af to tydelige lag. Dækpelsen skal være lige, strid og cirka fem centimeter lang, mens underulden skal være kort, blød og tæt. Farven er hvid. Denne struktur handler ikke kun om udseende: En korrekt vedligeholdt, strid pels afviser meget snavs og efterlader forholdsvis få hår i hjemmet.

For at bevare den stride struktur skal udvoksede dækhår plukkes ud, når en westie trimmes. Svenska Kennelklubben fraråder klipning, fordi det ændrer pelsens kvalitet. Der er normalt brug for en kyndig hundefrisør fem til seks gange om året. Mellem besøgene bør pelsen redes grundigt igennem én gang om ugen, især under maven, i armhulerne og lysken, hvor der let dannes filtre. Kontrollér samtidig hud, ører, tænder, poter og kløer. En velplejet, strid pels behøver ikke hyppige bade. Når et bad er nødvendigt, skal en mild hundeshampoo skylles grundigt ud.

At racen efterlader få løse hår, betyder ikke, at den er allergisikker. Hundeallergener findes blandt andet i hudceller, talg, spyt og urin, og mængden kan variere meget mellem to hunde af samme race. En person med hundeallergi bør derfor ikke vælge en westie på baggrund af påstande om en ”allergivenlig” pels.

## Temperament og personlighed

En typisk westie er opmærksom, frejdig, venlig og fuld af selvtillid. Det er en social lille hund, men ikke en hund, der automatisk venter på besked i enhver situation. Baggrunden som arbejdende terrier har fremmet initiativ, udholdenhed og mod. I et moderne hjem kan det vise sig som stor nysgerrighed, gøen, når den hører noget, eller en øjeblikkelig interesse for ting i bevægelse.

En West Highland White Terrier kan fungere godt i en børnefamilie, når de voksne tager ansvar for samværet. Små børn og hunde skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for sit eget hvilested, hvor den kan være i fred. At hunden er robust, betyder ikke, at den skal tåle at blive båret, holdt fast eller forstyrret, mens den spiser eller sover.

Hvordan en westie fungerer med andre hunde og katte, afhænger mere af individet, erfaringerne og introduktionen end af en enkel regel om racen. Sørg for rolige møder, giv dyrene god plads, og stop inden legen bliver for intens. Små kæledyr kræver større forsigtighed. Racen blev udviklet til at forfølge små byttedyr, så et bur eller tidligere fredeligt samvær er ingen garanti, når jagtadfærden først vækkes.

Se racebeskrivelsen som et ideal, ikke som et løfte om den enkelte hvalp. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene reagerer på gæster, hundemøder, håndtering og nye miljøer, og om de kan falde til ro indendørs. De svar er mere brugbare end mærkater som ”stædig”, ”børnevenlig” eller ”nem”.

## Træning og motion

West Highland White Terrier har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde og samarbejde hver dag, men ingen fast tidsramme passer til alle hunde. En sund voksen hund kan få en god hverdag gennem varierede ture, tid til at undersøge dufte, søgeøvelser, leg og korte træningspas. Tilpas mængden efter alder, kondition, sundhed og vejr. En passende aktiveret hund holder sig i et sundt huld, bevæger sig uden stivhed og kan falde til ro hjemme.

Belønningsbaseret træning egner sig både til hverdagsfærdigheder og udfordringer som gøen eller et usikkert indkald. Gør det let at vælge rigtigt: Skab afstand til en forstyrrelse, beløn kontakt, og lær et konkret alternativ som at gå hen på sin plads eller vende tilbage til dig. Hårde korrektioner løser ikke årsagen til adfærden og kan skade både velfærd og samarbejde.

Indkald bør bygges op trinvis fra enkle til vanskeligere miljøer. Brug en lang line, hvor vildt, trafik eller andre stærke forstyrrelser gør en fejl farlig. Målet er ikke at bevise, at hunden kan gå løs, men at give den frihed uden at sætte sikkerheden på spil. Næsearbejde, hverdagslydighed, rallylydighed og tilpasset agility kan give terrieren tydelige opgaver uden lange, ensformige træningspas.

Hvalpe skal ikke belastes som voksne hunde. Udvid ture, underlag og nye miljøer gradvist, og giv god tid til restitution.

## Sundhed

Hudproblemer og kløe er den tydeligste dokumenterede sundhedsudfordring hos West Highland White Terrier. I raceklubben WestieAlliansens frivillige sundhedsundersøgelse fra 2019 blev der rapporteret hudproblemer hos 92 af 535 hunde, cirka 17 procent. Undersøgelsen var ikke statistisk standardiseret, så tallet skal ikke behandles som en præcis forekomst i hele racen. Det forklarer dog, hvorfor tilbagevendende kløe, rødme, slikken på poterne og øreproblemer skal tages alvorligt.

Søg dyrlæge, når kløen vender tilbage eller ikke går væk. Parasitter, infektion, allergi og andre årsager kan give lignende symptomer, men kræver forskellige tiltag. I den samme undersøgelse havde 59 af 535 hunde øreproblemer mere end én gang om året, og hud- og øreproblemer forekom undertiden sammen. Foderskift, hyppig vask med shampoo eller kosttilskud uden en diagnose kan forsinke den rette behandling.

CMO, kraniomandibulær osteopati, og Legg–Perthes er dokumenteret, men blev sjældent rapporteret i undersøgelsen: henholdsvis to og fem hunde. CMO kan give en hvalp pludselige smerter og hævelse i kæben. En DNA-test kan hjælpe i avlsplanlægningen, men raceklubbens RAS-dokument understreger, at testen viser et risikoniveau, ikke et sikkert svar på, om hunden bliver syg.

SKK har ikke vedtaget et sundhedsprogram for racen. Der findes derfor ikke et officielt racekrav om en generel pakke med eksempelvis knæ-, hofte- og øjenundersøgelser. Bed i stedet opdrætteren beskrive hudproblemer, kløe og tilbagevendende øre- eller maveproblemer hos begge forældre, deres søskende og tidligere afkom. Spørg, hvordan ældre slægtninge har det, og om kuldene følges op ved cirka et- og treårsalderen. Hvis CMO findes i familien, bør opdrætteren kunne forklare, hvordan oplysningerne og eventuelle testresultater påvirkede valget af forældre.

En ansvarlig opdrætter skelner tydeligt mellem SKK's regler, raceklubbens anbefalinger og egne frivillige undersøgelser. Bed om at se registrerede resultater og dyrlægeattester, hvor de findes, men læg også vægt på konkrete svar om nære slægtninge. At racen mangler et centralt program, betyder ikke, at den er uden arvelige risici.

## Historie og oprindelse

West Highland White Terrier kommer fra det vestlige skotske højland og blev udviklet som en lille, bevægelig arbejdende terrier. Ruhårede terriere blev brugt til jagt på ræv og grævling under jorden og til at holde rotter og andre smådyr under kontrol. Arbejdet krævede mod, hurtighed, stærke kæber og evnen til at træffe selvstændige valg i vanskeligt terræn.

Hvide hunde var lettere at skelne fra byttet på den skotske hede. I 1860'erne begyndte oberst Malcolm of Poltalloch at foretrække hvide terriere, hvilket fik betydning for udviklingen af den moderne race. Navnet West Highland White Terrier blev etableret i 1905. Krydsninger med cairn terrier var stadig tilladt frem til 1924, hvilket viser, hvor tæt de skotske terriertyper stod hinanden, mens racen blev dannet.

I dag holdes racen hovedsageligt som selskabshund, men den historiske arbejdsform kan stadig ses i interessen for dufte, huller, bevægelse og egne initiativer. Det er også grunden til, at lydighed, agility og andre aktiviteter ofte passer bedre end et liv, der kun består af korte lufteture.

## At leve med racen

En West Highland White Terrier kan bo i lejlighed eller hus, men hverdagens indhold betyder mere end boligens størrelse. I en etageejendom skal ejeren træne hunden til at være rolig omkring lyde og bevægelse ved døre, i opgangen og ved vinduer. En have er praktisk, men erstatter ikke ture, nye dufte og fælles træning.

Alenetid skal læres gradvist med så korte perioder, at hunden forbliver tryg. Gå et trin tilbage, hvis hunden viser uro eller ubehag. Rådet fra det svenske Jordbruksverket om at lufte hunden mindst hver sjette time i dagtimerne handler om motion og toiletbehov. Det er ikke et løfte om, at enhver westie trives alene i seks timer. Hvalpe, ældre hunde og urolige individer har brug for tættere opsyn og hyppigere luftning.

For en førstegangsejer kan racen være et godt valg, hvis man ønsker at træne, er indstillet på at bruge line eller lang line og accepterer den løbende pelspleje. Den passer dårligere til den, der ønsker en hund, som altid kan gå løs, sjældent giver lyd fra sig og klarer hele arbejdsdage alene. Tag regelmæssig trimning med i både kalenderen og budgettet, inden du beslutter dig.

Før du vælger racen, bør du kunne svare ja på fire spørgsmål:

- Er der tid til daglig aktivitet, træning og uforstyrret hvile?
- Findes der en tryg plan for alenetid og luftning i løbet af arbejdsdagen?
- Kan hunden holdes i line eller lang line, hvor jagtinteressen gør det nødvendigt?
- Er der både tid og budget til regelmæssig professionel trimning?

Hvis svaret er ja, og du holder af en lille hund med masser af initiativ, kan westien blive en sjov og nær følgesvend i mange år.

West Highland White Terrier

West Highland White Terrier Club of England

VCA Animal Hospitals

Die Terrierhunde (Germany)

Svenska Terrierklubben (Sweden)

West Highland White Terrier er en lille, robust skotsk terrier med en ru, hvid pels, der fælder moderat. Selvsikker, snakkesalig og selvstændig, men alligevel hengiven, trives den både i byen og på landet. Den kræver daglige gåture, mental stimulering, regelmæssig pelspleje og konsekvent, belønningsbaseret træning.

Britt Søholm

## Kort fortalt

Shiba er en lille japansk spidshund og den mindste af de seks oprindelige japanske hunderacer, som bevares af NIPPO. Racen blev udviklet til jagt på fugle og småvildt, men holdes i dag først og fremmest som selskabshund.

- **Størrelse:** idealhøjden er 39,5 cm for hanner og 36,5 cm for tæver med en tilladt afvigelse på 1,5 cm i begge retninger.
- **Vægt:** som en grov rettesnor vejer hanner omkring 9–11 kg og tæver omkring 7–9 kg.
- **Pels:** kort dobbeltpels med lige, stride dækhår og blød, tæt underuld.
- **Farver:** rød, black and tan og sesamvarianter. Alle godkendte farver skal have lyse aftegninger, der kaldes urajiro.
- **Temperament:** opmærksom, selvstændig og trofast, og til tider afventende over for fremmede.
- **Aktivering:** har brug for varieret motion, næsearbejde og korte træningspas, der giver mening for hunden.
- **Levetid:** mange shibaer bliver gamle. I et stort britisk studie var medianen 14,6 år, men den enkelte hunds levetid påvirkes blandt andet af arv, helbred og pasning.

Shiba passer bedst hos den, der sætter pris på en hund med egne initiativer og kan afsætte tid til socialisering, sikker indkaldelse og rolig håndteringstræning. Selvstændig betyder ikke, at hunden kan overlades til sig selv.

## Udseende og pels

Shiba er kompakt, muskuløs og lidt længere, end den er høj, med opretstående trekantede ører og en kraftig hale, der bæres oprullet eller seglformet over ryggen. Bevægelserne skal være lette og hurtige. Størrelsesforskellen mellem kønnene er tydelig, men racen må aldrig virke tung eller overdrevet.

Urajiro er ikke en særskilt farve, men de hvidlige partier, der skal findes på siderne af snudepartiet, på kinderne, under kæben og halsen, på bryst og bug samt på undersiden af benene og halen. Det er nyttigt at kende begrebet, når man sammenligner en rød, black and tan eller sesamfarvet shiba.

Dobbeltpelsen beskytter gennem kombinationen af stride dækhår og tæt underuld. En grundig børstning cirka én gang om ugen er normalt nok, mens løs underuld skal fjernes oftere, når hunden fælder kraftigt. Tidspunkt og mængde varierer med individ, årstid og miljø, så man bør ikke regne med en helt fast rytme. Bad hunden, når den faktisk er snavset, og væn den tidligt til børstning, kontrol af poter og negleklipning. Pelsen bør ikke rutinemæssigt klippes eller barberes for at forme den.

”Mame Shiba”, ”Mini Shiba” og lignende navne betegner ikke en selvstændig race hos NIPPO. Den, der bliver tilbudt en usædvanligt lille hund, bør kontrollere registrering samt forældrenes størrelse og helbred i stedet for at stole på et markedsføringsnavn.

## Temperament og personlighed

Shiba er som regel opmærksom, lærenem og trofast over for sin familie, men også selvstændig nok til at stille spørgsmål ved en opgave, der ikke giver værdi for hunden. Det er en mere præcis beskrivelse end blot at kalde racen stædig. Den lærer hurtigt, samtidig med at samarbejdet skal bygges på tillid, tydelighed og tålmodighed.

Nogle shibaer er reserverede over for ukendte mennesker og følsomme over for påtrængende kropssprog. Tidlige, positive erfaringer med forskellige mennesker, miljøer og underlag hjælper hvalpen, men målet er tryghed – ikke at hunden skal have lyst til at hilse på alle. Giv den mulighed for at trække sig, og tving ikke kontakt igennem.

Racenavnet kan ikke med sikkerhed fortælle, hvordan et individ fungerer sammen med børn, hunde eller katte. Opvækst, tidligere erfaringer og personlighed har stor betydning. Bed om at møde hvalpens mor, spørg, hvordan forældrene og tidligere kuld håndterer nye situationer, og vælg ikke kun hvalp efter farve eller køn. Påstande om, at alle shibaer har problemer med hunde af samme køn, er for kategoriske.

## Træning og motion

Shiba har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men et fast antal minutter siger mindre end den måde, aktiviteten tilrettelægges på. Variér tempo og omgivelser på gåturene, lad hunden snuse, og supplér med for eksempel sporarbejde, schweissspor, nosework, agility eller korte færdighedspas. Tilpas belastningen efter alder, kondition og helbred, og sørg for, at hunden også kan falde til ro.

Belønningsbaseret træning passer særligt godt til en hund, der gerne træffer sine egne valg. Beløn frivillig kontakt, følgeskab og gode valg, før du øger forstyrrelserne. Flere korte, tydelige pas giver mere end gentagne øvelser. Hårde korrektioner kan øge stress og skade tilliden uden at lære hunden, hvilken adfærd du ønsker.

Jagtbaggrunden kan vise sig som interesse for dufte og bevægelse, men styrken varierer fra individ til individ. Træn indkaldelse trinvist, og brug snor eller lang line de steder, hvor hunden ikke kan kaldes sikkert tilbage. En indkaldelse, der virker i haven, er ikke bevis for, at den holder, når der dukker vildt op. Kontrollér også låger, sele og indhegning; fysisk sikkerhed bør ikke afhænge af et enkelt signal.

Træn håndtering, før den bliver nødvendig. Begynd med meget kort berøring af poter, ører og mund, beløn ro, og giv hunden pauser. Forlæng derefter tiden gradvist, og introducér børste, klosaks og positioner, der bruges ved undersøgelser. Det gør den daglige pleje og dyrlægebesøg lettere, især for en hund, der ikke bryder sig om at blive holdt fast.

## Sundhed

Svenske avlsdokumenter beskriver shiba som en race med generelt godt helbred, men det betyder ikke, at alle individer er fri for problemer. Før køb af en hvalp er dokumenterede resultater og åbne spørgsmål til opdrætteren mere værd end en generel påstand om, at racen er sund.

For shiba har det længe været et krav, og det gælder også i Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026, at begge forældredyr skal have officielt kendt HD-status inden parring. Reglen kræver altså, at hofterne er undersøgt; den siger ikke, at kun resultat A eller B må anvendes. De generelle regler udelukker derimod hunde med HD E og tillader kun HD D sammen med en partner, der har A eller B. Kontrollér forældrenes og gerne nære slægtninges resultater i Svenska Kennelklubbens Hunddata, og bed opdrætteren forklare, hvordan kombinationen er blevet vurderet.

Hud og kløe er også værd at spørge ind til. I raceklubbens sundhedsundersøgelse fra 2018 oplyste omkring 15 procent, at deres hund havde tilbagevendende eller langvarige hudproblemer eller kløe, og for omkring 10 procent af alle deltagere havde en dyrlæge angivet allergi. En frivillig medlemsundersøgelse viser, hvad klubben bør følge, ikke den nøjagtige forekomst i hele racen. Spørg derfor konkret til langvarig kløe, slikken på poterne og tilbagevendende øre- eller hudproblemer hos forældre, søskende og tidligere afkom.

Racens avlsstrategi omtaler også undersøgelser af albuer og knæskaller, men antallet af undersøgte hunde er for lille til sikre konklusioner om hele racen. Øjen-, albue- og patellaundersøgelser er derfor ikke generelle registreringskrav for shiba i Sverige. Opdrætteren kan alligevel have fået foretaget flere undersøgelser på grund af den pågældende linje; bed i så fald om at se resultaterne og få forklaret, hvorfor undersøgelserne blev valgt.

Det britiske studie af levetid fra 2024 omfattede 423 shibaer og fandt en median på 14,6 år. Det er et mål for en population i Storbritannien, ikke en garanti for en enkelt hund i et andet land, men det understøtter billedet af en race, der ofte lever længe.

## Historie og oprindelse

Shiba stammer fra Japan og blev brugt i bjergområder til jagt på fugle og små dyr. Før den moderne race blev etableret, fandtes regionale linjer som San'in, Shinshu og Mino. Det gamle ord *shiba* er blevet forbundet med noget småt. Forklaringer, der knytter navnet til en bestemt pelsfarve eller bevoksning, er derimod fortolkninger og ikke fastslået navnehistorie.

Da udenlandske jagthunde blev importeret og krydset med lokale hunde, blev racerene shibaer sjældne i deres oprindelige områder. NIPPO blev grundlagt i 1928 for at bevare de japanske hunde, begyndte at udarbejde detaljerede stamtavler i 1932 og fastlagde en standard i 1934. I 1936 fik shiba status som nationalt naturmonument i Japan.

Anden Verdenskrig reducerede bestanden kraftigt, og bevaringsarbejdet tog fart igen efter krigen. NIPPO udpeger Ishi Go som central for udviklingen af den moderne race og Naka Go som en af grundhundene i genopbygningen efter krigen. Nutidens shiba er altså resultatet af et organiseret bevaringsarbejde, ikke blot et uforandret levn fra oldtiden.

## At leve med racen

Shiba kan bo i lejlighed, hvis den får tilstrækkelig aktivitet ude, kan falde til ro inde og ikke overlades til at reagere på hver lyd i opgangen. Boligens størrelse er mindre afgørende end hverdagens rutiner, nærmiljøet og muligheden for at lufte hunden sikkert. En fast, uforstyrret hvileplads er værdifuld i alle hjem.

Med børn gælder den samme grundregel som for andre hunde: små børn og hunde skal altid være sammen med en voksen. Lær barnet at lade hunden være i fred, når den spiser, sover eller går væk. Lad aldrig barnet kramme hunden, klatre på den eller tage ting fra den. Hvis hjemmet har kat eller smådyr, skal introduktioner ske gradvist og med fysisk adskillelse; vurder den enkelte hunds reaktion i stedet for at stole på en raceetiket.

Selvstændighed er ikke det samme som at kunne være alene. Begynd først alene-hjemme-træningen, når hvalpen er tryg i hjemmet, gå fra den i meget kort tid, og vend tilbage, før den bliver urolig. Øg tiden gradvist, og gå et skridt tilbage, hvis hunden begynder at vandre rundt, gø eller kradse, eller ikke længere hviler som normalt. En lille hvalp skal ikke være alene, og selv en voksen hund, der er trænet til det, har brug for selskab og luftning hver dag.

Den skingre lyd, der på nettet ofte kaldes et ”Shiba scream”, er ikke en diagnose og bør ikke affejes som komik. Se på situationen og resten af hundens kropssprog. Et pludseligt skrig ved berøring eller bevægelse, især sammen med halthed, modvilje mod at bevæge sig, ændret appetit eller usædvanlig adfærd, er en grund til at kontakte dyrlægen. Ved håndtering er forebyggende og frivillig træning bedre end at holde hunden fast, indtil den giver op.

Det rette hjem for en shiba er derfor ikke nødvendigvis det med længst hundeerfaring, men det, der respekterer individets grænser og samtidig arbejder metodisk med sikkerhed, samarbejde og håndtering i hverdagen.

Shiba

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Den Danske Kennel Klub (Denmark)

Oldgammel japansk spidslignende jagthund, lille men muskuløs med rævelignende hoved, krøllet hale og tæt dobbeltpels i rød, black and tan eller sesam med urajiro. Selvstændig og katteagtig, loyal men reserveret, viljestærk med stærk jagtinstinkt, har brug for tidlig socialisering, konsekvent positiv træning og regelmæssig motion.

Tine Lautrup Petersen

## Kort fortalt

- Tibetansk spaniel er en lille, anerkendt selskabshund i FCI-gruppe 9 – ikke en arbejdende jagthund trods navnet.
- Racestandarden angiver en omtrentlig skulderhøjde på 25 cm og en vægt på cirka 4–7 kg. Det er vejledende mål, ikke en garanti for hver voksen hund.
- Racen beskrives som glad, opmærksom, intelligent og trofast, men også selvstændig og til tider reserveret over for fremmede.
- Den mellemlange dobbeltpels har silkebløde dækhår og fin, tæt underuld. Alle farver og farvekombinationer er tilladt.
- En tibetansk spaniel har brug for daglig motion, mental aktivering og selskab, men mængden skal tilpasses den enkelte hund.
- Øjensundhed er det tydeligste avlsspørgsmål i Sverige. En øjenundersøgelse og DNA-status for PRA3 giver forskellige oplysninger og må ikke forveksles.

## Udseende og pels

Tibetansk spaniel er lille, men skal se harmonisk og bevægelig ud uden overdrivelser. Kroppen er lidt længere end skulderhøjden, ryggen er lige, og bevægelserne skal være frie, aktive og parallelle. Racestandardens cirka 25 cm og 4–7 kg er nyttige pejlemærker. Hvis den voksne størrelse betyder meget for dig, bør du også se på begge forældre og voksne, nære slægtninge.

Hovedet er lille i forhold til kroppen, og næsepartiet skal være middellangt, stumpt og uden rynker. Et let underbid er typisk for racen, men tænder og tunge må ikke kunne ses, når munden er lukket. Øjnene skal være mørkebrune, ovale, klare og fremadrettede. Vurder derfor hele hunden – klare øjne, lukket mund, ubesværet bevægelse og et proportioneret hoved – frem for at vælge den, der ser mest ekstrem ud.

Pelsen består af mellemlange, forholdsvis tilliggende dækhår og fin, tæt underuld. Ørerne, bagsiden af forbenene, halen og lårene har længere faner. Hanner har ofte en tydeligere manke end tæver, men hunden må ikke have overdrevent meget pels. Alle farver og blandinger af farver er tilladt; farven siger derimod ikke noget om temperament eller sundhed.

En grundig gennemgang med børste og kam en gang om ugen er et fornuftigt udgangspunkt. Under fældning bør pelsen kontrolleres oftere. Før kammen helt ned til huden, og vær særlig opmærksom bag ørerne, i armhulerne og i fanerne, hvor friktion let kan give knuder. Vask hunden, når den faktisk er snavset, og lad pelsens tilstand, ikke en fast badeplan, afgøre det. Væn også hvalpen roligt til negleklipning, mundpleje og anden håndtering; tandbørstning er en vigtig rutine hele livet.

## Temperament og personlighed

Tibetansk spaniel passer til den, der sætter pris på en opmærksom selskabshund med sine egne meninger. Raceidealet er en glad, selvsikker, intelligent, årvågen og trofast hund. Selvstændigheden kan være charmerende, men betyder også, at hunden ikke altid arbejder, blot fordi du beder den om det. Racen kan passe til en førstegangsejer, men er ikke automatisk nem: Tålmodighed, belønningsbaseret træning og respekt for hundens signaler er vigtigere end tidligere erfaring med hund i sig selv.

At racen kan være reserveret over for fremmede, er ikke en undskyldning for frygt eller aggression. En tryg hund skal kunne betragte på afstand og derefter falde til ro uden at blive tvunget til at hilse. Når du besøger en opdrætter, bør du se, hvordan tæven og andre voksne slægtninge reagerer på en ny person, berøring, lyde og uro i hverdagen. De skal kunne søge støtte og falde til ro igen.

Årvågenhed kan føre til gøen, når noget ændrer sig uden for døren eller vinduet. Hvor meget den enkelte hund gør, påvirkes også af miljø, erfaring og træning. Spørg derfor ikke kun, om racen gør meget, men hvordan forældrene reagerer, når der kommer gæster, og hvor hurtigt de falder til ro igen. I en ejendom, hvor lyd let breder sig, bør du fra starten belønne rolig iagttagelse, indlære et tydeligt signal om at gå væk fra det, der udløser gøen, og begrænse udkigsposter, som holder hunden i konstant beredskab.

BPH, den svenske adfærds- og personlighedsbeskrivelse for hunde, kan give nyttig information om den enkelte hunds reaktioner, men er en beskrivelse og ikke en prøve, man består eller ikke består. Hvis forældrene eller voksne slægtninge har gennemført BPH, kan du gennemgå resultaterne med opdrætteren. Brug dem som et supplement til det, du selv ser, ikke som en garanti for hvalpens fremtidige personlighed.

## Træning og motion

Tibetansk spaniel har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag, men behovet kan ikke opgøres i et fast antal minutter. Racen kan komme med på længere ture og samtidig slappe af hjemme. En god hverdag veksler mellem gåture, næsearbejde, leg og samarbejdsøvelser og uforstyrret hvile. Tilpas belastningen efter alder, helbred, underlag og vejr, og efter hvor hurtigt hunden igen bevæger sig normalt og har sin sædvanlige energi.

Belønningsbaseret træning med gradvis fremgang passer til racens selvstændige væsen. Gør opgaven forståelig og umagen værd i stedet for at hæve stemmen eller bruge fysiske korrektioner. Variér omgivelserne og belønningen, og slut, mens hunden stadig er engageret. Korte træningspas kan være praktiske, men koncentration og kvalitet er vigtigere end uret.

Prioritér færdigheder, der gør hverdagen tryg og rolig:

- kontakt og evnen til at følges med dig nær trafik og andre forstyrrelser
- indkald, som i starten trænes med lang line eller på et indhegnet område
- et signal til at gå væk fra døren eller vinduet og falde til ro
- frivillig håndtering af pels, poter, mund og øjne
- rolige besøg og evnen til at hvile trods lyde i opgangen eller uden for hjemmet
- alene-hjemme-træning i små trin, uden at hunden forlades længere, end den kan klare i ro

Hundesport kan være sjovt, hvis den enkelte hund synes om det, men er ikke nødvendigt og viser ikke i sig selv, at hundens daglige behov er dækket. Det afgørende er en hund, der bevæger sig ubesværet, er nysgerrig under aktivitet og kan falde til ro bagefter.

## Sundhed

Øjensundhed er den mest konkrete dokumentation at kontrollere, når du køber en svenskopdrættet tibetansk spaniel. For at et kuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have et officielt resultat fra en øjenundersøgelse, som højst var et år gammelt ved parringen. Bed om at se registreringsnumre, undersøgelsesdatoer og de faktiske resultater for begge forældre – ikke blot en forsikring om, at de er »testet«.

PRA er en fællesbetegnelse for arvelige nethindesygdomme, som kan føre til blindhed. PRA3 er en af de genetiske varianter, der forekommer i racen, men DNA-testen for PRA3 dækker ikke alle årsager til klinisk PRA. Øjenundersøgelse og DNA-test besvarer derfor forskellige spørgsmål:

- en øjenundersøgelse viser øjnenes kliniske tilstand på undersøgelsestidspunktet og kan opdage PRA og andre forandringer
- PRA3-testen viser, om hunden er fri, bærer eller genetisk ramt af netop PRA3-varianten
- en bærer er ikke ramt af PRA3, men kan give varianten videre og bør kun parres med en fri hund
- et frit PRA3-resultat er ikke et bevis på, at hunden er fri for alle øjensygdomme

PRA3-resultater kan registreres centralt, men DNA-testen er ikke det samme formelle krav som den aktuelle øjenundersøgelse. Hvis opdrætteren siger, at en hund er arveligt fri, bør du kontrollere, at oplysningen faktisk er registreret. Svenska Kennelklubben registrerer fri status gennem afstamning i højst tre generationer.

Raceklubben retter også opmærksomheden mod renal dysplasi, fejlvoksende øjenhår, indadrullede øjenlåg og patellaluksation i avlsarbejdet. Det betyder ikke, at alle tibetanske spaniels bliver ramt, eller at alle undersøgelserne er obligatoriske for registrering. Spørg i stedet til faktiske diagnoser og undersøgelsesresultater hos forældre, søskende og ældre, nære slægtninge. Når du køber hvalp, er en kort familiehistorik, der kan dokumenteres, mere nyttig end en bred påstand om, at linjen er »helt sund«.

## Historie og oprindelse

Tibetansk spaniel har asiatisk oprindelse, men den tidlige historie er ikke en ubrudt, fuldt dokumenteret stamtavle. Små hunde har længe eksisteret i Tibet og Kina, og racetraditionen forbinder dem med paladser og klostre som selskabshunde og årvågne vagthunde. Det er dog ikke muligt med sikkerhed at fastslå præcis, hvor typen først opstod, eller hvordan den spredte sig mellem områderne.

Den moderne race blev udviklet i Storbritannien, hvor den blev dokumenteret i slutningen af 1800-tallet. I 1934 fik de tibetanske racer deres egne standarder gennem den britiske Tibetan Breeds Association. Efter Anden Verdenskrig blev den britiske bestand bygget op igen fra et lille antal hunde. Storbritannien har derfor ansvaret for racestandarden, selv om Tibet er angivet som oprindelsesland.

Den første tibetanske spaniel blev importeret til Sverige i 1955, og den første svenske registrering fulgte året efter. Disse årstal er bedre dokumenteret end fortællinger om præcis, hvordan klosterhunde blev givet væk eller holdt vagt fra klostermure. Sådanne fortællinger kan være med til at forklare racens ry som en årvågen selskabshund, men bør læses som tradition og ikke som dokumenteret historie.

## At leve med racen

Tibetansk spaniel kan trives i både lejlighed og hus, når hverdagen byder på motion, mental aktivering, hvile og social kontakt. Boligens størrelse er mindre afgørende end muligheden for at lufte hunden ofte og håndtere lyd. I en lejlighed bør du især vurdere forældrenes gøen, hvor lydt bygningen er, og om du kan træne ro ved døren, vinduet og i den fælles opgang.

Med børn gælder de samme grundregler som for andre små hunde: En voksen skal være til stede, barnet må ikke løfte eller bære hunden, og hunden skal have et uforstyrret hvilested. En tryg hund kan blive en dejlig familiehund, men racenavnet erstatter aldrig opsyn eller respekt for kropssproget.

Hvordan hunden lever sammen med en anden hund eller kat, afhænger af de enkelte dyr og introduktionen. Spørg til forældrenes og hvalpens faktiske erfaring med andre dyr. Ved introduktion til en kat bør du begynde med adskilte rum og udveksling af dufte, fortsætte med et gitter og snor og sørge for, at katten altid har en fri flugtvej. Lad dyrene gå frem i deres eget tempo, og lad dem ikke være sammen uden opsyn, før deres adfærd er forudsigelig – og selv da bør begge have deres egne steder.

Det at være alene er en færdighed, der skal trænes, ikke en fast egenskab ved racen. En lille hvalp kan ikke efterlades alene, og en voksen hund skal vænnes gradvist til det med meget korte, rolige fravær i begyndelsen. Øg først tiden, når hunden kan hvile uden vedvarende gøen, vandren eller stress. Hvis hverdagen kræver hele arbejdsdage alene, er racen, ligesom andre selskabshunde, et dårligt valg uden en passende dagpasningsordning.

Før du køber, bør du kunne få klare svar på følgende:

- hvorfor netop denne kombination blev valgt, og hvordan forældrene fungerer i hverdagen
- forældrenes registreringsnumre samt datoer og resultater for øjenundersøgelser
- begge forældres PRA3-status, og hvad kombinationen betyder for hvalpene
- kendte tilfælde af øjenproblemer, renal dysplasi og patellaluksation blandt nære slægtninge
- voksenstørrelse, gøen, reaktioner på fremmede og evne til at falde til ro hos forældre og ældre afkom

Racen passer bedst, når du ønsker at leve med en lille, aktiv selskabshund, der gerne holder sig tæt på, men ikke altid vil adlyde på kommando. Hvis du kan tilbyde venlig træning, tydelige rammer i hverdagen og plads til en selvstændig personlighed, får du en følgesvend, der kan være med på ture, holde vågent øje med omgivelserne og hvile roligt derhjemme.

Tibetansk spaniel

The Tibetan Spaniel Association (UK)

The United Kingdom Kennel Club

Norsk Kennel Klub (Norwegian Kennel Club)

Lille, men robust tibetansk selskabshund på cirka 4–7 kg med silkeagtig dobbeltpels, kravelignende manke og en faneformet hale. Vågen og opmærksom, men ikke gøende, når den er veltrænet, katteagtigt selvstændig, dybt knyttet til sin familie, god med hensynsfulde børn og tilpasningsdygtig til både by og land med moderat behov for motion og pelspleje.

Hyldtoft

Sommerlyst's

## Kort fortalt

- Belgisk hyrdehund – Groenendael er den langhårede, sorte variant af belgisk hyrdehund. FCI betragter groenendael, tervueren, malinois og laekenois som fire varianter af én race.
- Den ideelle skulderhøjde er 62 cm for hanner og 58 cm for tæver. Standarden tillader to centimeter under og fire centimeter over idealet. Den omtrentlige vægt er 25–30 kg for hanner og 20–25 kg for tæver.
- Groenendael er en mellemstor, kvadratisk og atletisk brugshund med hurtige reaktioner. Den har både brug for meningsfuld aktivitet og evnen til at falde til ro.
- Raceidealet er opmærksomt, aktivt, selvsikkert og arbejdsivrigt, men også roligt og frygtløst uden aggression. Arv, tidlige erfaringer og træning har stor betydning for den enkelte hund.
- Den lange dobbeltpels er ensfarvet sort. Lidt hvidt accepteres på forbrystet og tæerne.
- Racen passer til den, der vil træne regelmæssigt, kan læse en hund med hurtige reaktioner og vælger opdrætter ud fra temperament og sundhed, ikke kun den sorte pels.

## Udseende og pels

Groenendael skal forene elegance og kraft uden at virke tung. Kroppen er omtrent lige så lang som skulderhøjden, brystkassen når ned til albuerne, og hovedet bæres højt. Ørerne er små, trekantede og opretstående. Bevægelserne skal være frie, lette og livlige, og hunden skal kunne skifte retning hurtigt uden at miste balancen.

Alle fire varianter af belgisk hyrdehund skal have den samme grundlæggende kropsbygning. De adskilles først og fremmest af pelslængde, struktur og farve. Groenendael og tervueren er langhårede, mens groenendael skal være ensfarvet sort. En lille hvid plet på forbrystet og lidt hvidt på tæerne accepteres.

Pelsen har en tæt, ulden underuld og rigelige, beskyttende dækhår. Håret er kortere på hovedet, ydersiden af ørerne og den nederste del af benene. Længere hår danner krave og brystbehæng, faner på forbenene, bukser på lårene og en fane på halen.

Lad kammen og huden afgøre, hvor ofte pelsen skal plejes. Gå kraven, bag ørerne, armhulerne, bukserne og halen igennem med fingrene og en kam. Hvis kammen sætter sig fast, eller underulden ligger tæt mod huden, er der brug for en grundigere børstning. Det kan være ofte under fældning og langt sjældnere mellem fældningsperioderne. Bad hunden, når den er snavset, og tør pelsen helt ind til huden. Kontrollér samtidig kløer, ører, hud og tænder.

## Temperament og personlighed

Groenendael er en hurtig og opmærksom hund, som kan registrere bevægelser, lyde og ændringer før sin ejer. FCI beskriver belgisk hyrdehund som årvågen, aktiv og fuld af energi, altid klar til at handle. Den samme standard kræver selvsikkerhed, ro og frygtløshed uden aggression. Høj aktivitet og stabilitet er ikke modsætninger.

Hvor åben hunden er over for mennesker, varierer. Den behøver ikke at ville hilse på alle, men skal kunne opholde sig blandt mennesker uden at blive bange eller truende. Træn den i at passere mennesker, tage imod gæster og blive håndteret uden at gøre hver person til en ny opgave. Giv hunden afstand, når den har brug for det, og beløn rolige valg.

Ældre svenske resultater fra MH-beskrivelser viser, hvorfor et racegennemsnit ikke er nok. Resultaterne var forskellige mellem varianterne, og håndtering og reaktion på skud har været blandt de områder, raceklubben ønskede at forbedre hos groenendael. Oplysningerne gælder ældre årgange og kan ikke forudsige, hvordan en hvalp bliver i dag.

Bed om at se forældrenes fulde MH-diagrammer, ikke blot en bekræftelse på, at de har “kendt mental status”. Spørg også til helsøskende og tidligere afkom: Hvordan falder de til ro efter overraskelser, håndterer berøring af kroppen og reagerer på lyde, fremmede mennesker og hunde? En titel eller gennemført prøve erstatter ikke denne viden fra hverdagen.

## Træning og motion

Groenendael har brug for daglig fysisk aktivitet, næsearbejde, læring og restitution, men intet fast antal timer passer til alle. En voksen hund kan trives med ture i varieret terræn, spor, søg, lydighed, hyrdearbejde eller andre opgaver, der bruger både krop og hoved. Vælg aktivitet efter hundens motivation, sundhed og evne til at falde til ro bagefter.

Den tidlige træning bør prioritere de færdigheder, der gør en hund med hurtige reaktioner sikker i hverdagen:

- at gå i løs line og kunne vende roligt væk fra forstyrrelser
- kontakt og indkald i sikre omgivelser
- at vente ved døre, bilen og træningsområdet
- at kunne se mennesker, hunde og bevægelse uden straks at handle
- rolig og frivillig håndtering af poter, mund, ører og pels
- en indlært hvileplads og evnen til at sove efter aktivitet

Belønningsbaseret træning giver tydelig information uden unødige konflikter. Groenendael lærer ofte hurtigt, og uønsket adfærd kan læres lige så hurtigt. Beløn det, du vil se, før hunden når at kaste sig frem, gø eller blive overgearet. Mad, leg, mulighed for at snuse, større afstand og adgang til en aktivitet kan alle være gode belønninger.

Mere træning er ikke altid svaret på høj aktivitet. En hund, der kommer stadig højere op i tempo, bliver mere højlydt eller ikke kan sove efter en træning, kan have brug for enklere opgaver, længere pauser og færre indtryk. Hvalpe og unghunde skal bevæge sig varieret uden lange løbeture, tung fysisk belastning eller mange gentagne spring. Halthed, stivhed eller modvilje mod at bevæge sig bør vurderes af en dyrlæge.

## Sundhed

Flere bindende svenske avlsvilkår gælder for belgisk hyrdehund. Begge forældre skal have et officielt resultat for hofteledsdysplasi, HD. Hunde med HD C, D eller E skal ikke bruges i avl i denne race; afkom efter en sådan hund får en permanent avlsspærre. Kontrollér derfor, at begge forældre har HD A eller B, ikke blot at de er røntgenundersøgt.

Begge forældre skal også have et officielt resultat for albueledsdysplasi, ED. Det betyder ikke automatisk grad 0. Svenska Kennelklubben anbefaler generelt ED 0; hunde med ED 2 eller 3 må ikke bruges i avl, mens ED 1 kun bør bruges sparsomt og sammen med ED 0. Bed om at se den nøjagtige hofte- og albuegrad og datoen for undersøgelsen.

Avlshunde, der bor i Sverige og er født i 2000 eller senere, skal også have “kendt mental status”. For hunde født fra 2016 betyder det en fuldstændig MH-beskrivelse med registrering i alle 33 positioner. En afbrudt MH tæller ikke, men hunden får kendt status, selv om føreren vælger skudmomentet fra. Kendt mental status bekræfter derfor, at beskrivelsen er gennemført, ikke at hunden “bestod” enhver situation.

Epilepsi er et dokumenteret problemområde, især i de langhårede varianter groenendael og tervueren. En ældre dansk undersøgelse og en svensk spørgeskemaundersøgelse kan ikke bruges som aktuelle svenske forekomsttal, men de viser, hvorfor slægtens sygdomshistorik er vigtig. Der findes ikke ét enkelt DNA-resultat, som kan frikende en hel familie. Spørg om kramper eller epilepsilignende anfald hos forældrene, hel- og halvsøskende, tidligere afkom og ældre slægtninge, også når anfaldene først kom, efter at hunden var brugt i avl.

Mavekræft er en anden tilstand, som bør undersøges. En nederlandsk undersøgelse offentliggjort i 2024 fandt både øget forekomst og en tydelig arvelig komponent hos groenendael og tervueren i den undersøgte bestand. Resultaterne er ikke svenske forekomsttal, og der findes endnu ingen gentest, som kan frikende en hund. Spørg opdrætteren om mavekræft hos ældre nære slægtninge. Gentagne opkastninger, nedsat appetit, vægttab eller langvarige maveproblemer bør vurderes af en dyrlæge.

Øjenundersøgelse er ikke et bindende racespecifikt krav i de svenske registreringsregler for 2026, men øjensygdom indgår i racens sundhedsarbejde. Spørg om aktuelle øjenresultater og diagnoser i slægten. Bed om den faktiske dokumentation: “alle undersøgelser er udført” siger intet om resultaterne.

## Historie og oprindelse

Belgisk hyrdehund blev udviklet fra de forskellige hyrdehundetyper, der fandtes i Belgien i slutningen af 1800-tallet. Club du Chien de Berger Belge blev stiftet i Bruxelles den 29. september 1891. Den 15. november samme år samlede professor A. Reul 117 hunde i Cureghem for at kortlægge typen og udvælge egnede avlsdyr.

Den første detaljerede racestandard blev skrevet den 3. april 1892 og beskrev én race med tre pelsvarianter. De første belgiske hyrdehunde blev registreret i den belgiske stambog i 1901. Ifølge FCI var racetype og temperament i hovedtræk etableret omkring 1910.

Reglerne for farver og pelsvarianter fortsatte med at ændre sig. Efter at bestanden faldt kraftigt under anden verdenskrig, blev racen bygget op igen, og i 1974 blev de fire varianter, der bruges i dag, fastlagt: groenendael, tervueren, malinois og laekenois. Groenendael var den første variant af belgisk hyrdehund, der kom til Sverige, i begyndelsen af 1950'erne.

## At leve med racen

Groenendael kan fungere i mange slags hjem, men passer dårligt til en hverdag med korte lufteture og få fælles aktiviteter. Ejeren skal hjælpe hunden med at skifte mellem arbejde og hvile. Det er vigtigere end, om boligen er et hus eller en lejlighed.

Aktivt opsyn fra en voksen er nødvendigt omkring børn. En hurtig hund kan vælte et barn eller blive overgearet af løb og råb uden at være aggressiv. Børn må aldrig forstyrre hunden, mens den spiser, sover eller trækker sig væk. Vurdér voksne slægtninges faktiske adfærd omkring børn i stedet for at stole på betegnelsen “familiehund”.

Samvær med en anden hund, kat eller et mindre dyr skal vurderes individuelt. Tidlig tilvænning kan hjælpe, men erstatter ikke låger, separate hvilepladser og kontrollerede introduktioner. En hund, der fungerer godt med katten i hjemmet, kan stadig reagere på en løbende kat udendørs.

Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hunden har gode muligheder for aktivitet, trange møder kan håndteres, og den lærer at hvile trods lyde udefra. Træn alene-hjemme gradvist fra korte perioder. Øg først, når hunden kan spise, hvile og finde ro igen; uro, vandren eller vedvarende lyd betyder, at skridtet var for stort.

En velforberedt førstegangsejer kan lykkes med støtte fra opdrætter og en kyndig træner, men racen passer dårligt til den, der ønsker en hund, som let overser det, der sker omkring den. Mød tæven og helst flere voksne slægtninge, se dem i hverdag og træning, og kontrollér selv HD-, ED- og MH-resultaterne. Spørg om epilepsi, mavekræft, øjne og temperament i slægten. Vælg hvalp ud fra, hvordan de voksne hunde passer til dit liv, ikke kun den sorte pels.

Belgisk hyrdehund – Groenendael

The Belgian Shepherd Dog Association of Great Britain

Svenska Brukshundklubben (Swedish Working Dog Club)

Société Royale Saint-Hubert (Royal Saint Hubert Society of Belgium)

Verein für Deutsche Schäferhunde (German Shepherd Association)

Middelstor til stor, kvadratisk bygget belgisk hyrdehund med lang, tæt, helt sort pels. Intelligent, energisk og meget lærenem, den udmærker sig i hundesport og forskellige arbejdsopgaver. Dybt loyal, opmærksom og menneskeorienteret, den har brug for daglig motion, mental stimulering og regelmæssig pelspleje.

Vi er Kenziana og opdrætter belgisk hyrdehund – Groenendael i Vestervig. Vi har opdrættet Groenendael siden mindst 2017, og hunde fra vores opdræt har deltaget på både udstillinger og i hundesport. På udstillingssiden blev en hund fra vores opdræt Bedst i Racen ved DKK Kreds 7’s nordiske udstilling i Aars i 2021. Hunden var dansk champion. Ved DKK’s internationale udstilling i Fredericia i 2024 blev en hund fra os Bedst i Modsat Køn og tildelt CACIB. Hunden havde titlerne DKCH og KLBCH. Vores opdræt har også været repræsenteret i rally, hvor en hund fra os deltog i DKK’s ekspertklasse i januar 2026.

Kenziana

Askim's

Ungarsk vizsla

Ungarsk vizsla: middelstor, atletisk jagthund med kort, gyldenrustrød pels og udtryksfulde, ravfarvede øjne. Kærlig, meget menneskeorienteret og fuld af energi; den har brug for daglig motion, mental stimulering samt venlig, konsekvent træning. Renlig, med letplejet pels, og knytter stærke bånd til aktive familier.

Hund- og katteopdrættere i Roskilde

For købere

Opdrættere

Katte

Hunde

Get a Pet