## Kort fortalt

American staffordshire terrier, ofte kaldet amstaff, er en amerikansk terrier i FCI-gruppe 3. Det er en kompakt og meget stærk hund, som i dag primært holdes som selskabshund. Racen passer bedst til en ejer, der holder af aktiv træning og er indstillet på det ansvar, der følger med en kraftfuld hund i hverdagen.

- Den ønskede skulderhøjde er 46–48 cm for hanhunde og 43–46 cm for tæver.
- Racestandarden angiver ingen idealvægt i kilo. Som en grov rettesnor oplyser Svenska Kennelklubben 28–33 kg for hanhunde og 19–25 kg for tæver, men et sundt huld og harmoniske proportioner er vigtigere end et enkelt tal.
- Pelsen er kort, tæt, hård og blank og kræver som regel kun enkel pleje.
- Raceidealet er en opmærksom, modig og interesseret hund. Svenska Kennelklubben beskriver også amstaffen som social, aktiv og samarbejdsvillig, men der kan være store forskelle fra hund til hund.
- Den, der vil rejse med hunden, skal undersøge ruten på forhånd: amstaff er omfattet af raceforbud i både Norge og Danmark.

American staffordshire terrier er en selvstændig, anerkendt race med sin egen standard. Man kan derfor ikke afgøre racen alene ud fra et bredt hoved, en kort pels og en muskuløs krop. For en kommende hvalpekøber giver en registreret stamtavle og oplysninger om forældredyrene langt mere viden end antagelser ud fra udseendet.

## Udseende og pels

Amstaffen skal være stærk i forhold til sin størrelse, muskuløs og kompakt, men samtidig bevægelig og smidig. Kroppen skal virke harmonisk, ikke så tung eller overdrevet, at bevægelserne påvirkes. Den ønskede skulderhøjde er 46–48 cm for hanhunde og 43–46 cm for tæver. Standarden kræver, at højde og vægt står i forhold til hinanden, men angiver ikke noget vægtinterval. Svenska Kennelklubbens vægtangivelser er derfor en grov rettesnor i hverdagen, ikke en idealvægt, som alle hunde skal nå.

Pelsen ligger tæt ind til kroppen og er kort, hård og blank. En blød børste eller gummibørste er ofte nok til at fjerne løse hår, og hunden kan bades, når der reelt er behov for det. Væn roligt hvalpen til, at poter, kløer, ører, mund og hud bliver undersøgt. Det gør både den daglige pleje og senere undersøgelser hos dyrlægen lettere.

Standarden tillader ensfarvet, flerfarvet og plettet pels. Helt hvidt, mere end 80 procent hvidt, sort med tan-aftegninger og leverfarve er derimod farver, som standarden fraråder at fremme. Farven siger ikke noget sikkert om temperament eller sundhed. Rødme i huden, kløe, gentagen slikken på poterne eller forandringer i ørerne bør vurderes som symptomer og ikke forklares med pelsfarven.

## Temperament og personlighed

En amstaff skal være opmærksom, nysgerrig og modig, men racebeskrivelser viser et ideal og gennemsnit – ikke hvordan hver enkelt hund bliver. Adfærdsdata fra Svenska Kennelklubben viser forholdsvis høj socialitet og energi på raceniveau, samtidig med at variationen mellem individer er stor. Opvækst, erfaringer og træning har betydning, men nære slægtninges adfærd er også relevant, når du vælger hvalp.

Bed opdrætteren forklare forældrenes BPH-resultater og, hvis det findes, mentalindeks ved hjælp af konkrete eksempler fra hverdagen. Spørg, hvordan de reagerer på fremmede mennesker, pludselige lyde, nye underlag, håndtering og møder med andre hunde. Mød helst tæven og andre nære slægtninge. Ordet »social« siger langt mindre end en beskrivelse af, hvordan hunden falder til ro igen efter noget uventet.

Racen er fysisk kraftfuld og kan være pågående. Rolige, kontrollerede møder er derfor vigtigere end, at hunden skal hilse på alle. Hverken racenavnet eller kønnet kan afgøre, om en amstaff kan fungere med en bestemt hund, kat eller et mindre kæledyr. Vurder i stedet den enkelte hunds tidligere erfaringer, interesse for at jage eller lege og evne til at afbryde og falde til ro.

Når hunden introduceres til en kat, bør katten have sine egne sikre steder og altid kunne trække sig. Brug et gitter eller en anden sikker adskillelse, hold de første møder korte og rolige, og forebyg jagt fra begyndelsen. Lad ikke dyrene være alene sammen, før deres adfærd er velkendt, og vær indstillet på, at nogle kombinationer aldrig bliver sikre.

En amstaff kan bo i en familie med børn, men en voksen skal altid have ansvaret for samværet. Børn skal lære at lade hunden spise og hvile i fred, og hunden skal have sit eget uforstyrrede sted. På grund af styrken bør børn ikke håndtere hunden alene i situationer, hvor et pludseligt ryk eller et møde med en anden hund kan blive svært at styre.

## Træning og motion

Amstaffen har brug for fysisk aktivitet og mental stimulering hver dag, men der findes ikke ét bestemt antal timer, som passer til alle. En unghund, en sund voksen hund og en hund med smerter eller ledproblemer har brug for forskellige forløb. Tilpas niveauet til alder, sundhed, restitution og hundens adfærd hjemme efter aktiviteten. Målet er en hund i god form, som kan skifte mellem aktivitet og hvile, ikke at gøre den udmattet for enhver pris.

Gåture kan kombineres med næsearbejde, spor, lydighed og korte problemløsningsopgaver. Svenska Kennelklubben fremhæver blandt andet nosework, spor og lydighed som egnede aktiviteter. Øg varighed og belastning gradvist, og hold hunden i et sundt huld. Hvis hunden pludselig bevæger sig anderledes, tøver med at hoppe ind i bilen eller er længere om at komme sig, bør en dyrlæge undersøge årsagen. Forsøg ikke at løse ændringen med mere træning.

Hverdagstræningen bør begynde tidligt og bygge på belønninger, tydelige rutiner og overkommelige trin. Følgende færdigheder er særligt nyttige for en stærk amstaff:

- at gå med løs line og kunne vende væk fra et møde med en anden hund;
- et sikkert indkald og et signal til at slippe eller gå væk fra noget;
- rolige hilsner uden hop eller træk;
- at kunne vente og falde til ro bag et gitter eller en anden adskillelse;
- tryg håndtering af poter, kløer, ører, mund og krop.

Træning, der bygger på smerte, frygt eller hårde korrektioner, kan skade både tillid og indlæring. Beløn den adfærd, du ønsker, gør øvelsen lettere, når hunden har svært ved den, og få tidligt hjælp fra en dygtig instruktør, hvis hundens styrke eller reaktioner bliver vanskelige at håndtere.

## Sundhed

Hofter, albuer, hud og korsbånd er vigtige områder at spørge ind til hos amstaff. Svenska Kennelklubben nævner hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi, korsbåndsproblemer og hudproblemer som kløe, udslæt, røde poter og allergi. Det betyder ikke, at alle hunde bliver ramt. Bed om konkrete oplysninger om forældre, søskende og tidligere kuld i stedet for at nøjes med en generel påstand om »sunde linjer«.

Ved svenskregistreret avl skal begge forældredyr have officiel HD-status før parring, og for amstaff kræves desuden officiel ED-status. Et registreret resultat betyder kun, at undersøgelsen findes, ikke automatisk at leddet er uden anmærkninger. Kontrollér derfor de faktiske grader. Raceklubbens avlsstrategi anbefaler også, at det planlagte kulds foreløbige HD- og ED-indeks ligger over 100. Det er en avlsanbefaling og må ikke forveksles med registreringsreglerne.

NCL-A er en arvelig neurologisk sygdom, som påvirker lillehjernen og kan give problemer med balance og koordination, ofte først i tre- til femårsalderen. Tilstanden nedarves autosomalt recessivt med ufuldstændig penetrans. DNA-resultater registreres som normal, bærer eller genetisk afficeret. En bærer er ikke det samme som en syg hund, men to bærere må ikke parres, og en genetisk afficeret hund må ikke bruges i avl. Bed om at se de registrerede resultater, og forstå, hvordan kombinationen er planlagt.

Når du vurderer et kuld, bør du kontrollere:

- forældrenes nøjagtige HD- og ED-resultater og kuldets foreløbige indeks;
- NCL-A-status og hvordan resultaterne påvirker parringen;
- BPH og mentalindeks, hvor det findes, suppleret med nære slægtninges adfærd i hverdagen;
- hudproblemer, korsbåndsskader og andre tilbagevendende lidelser hos forældre, søskende og tidligere afkom.

## Historie og oprindelse

American staffordshire terrier blev udviklet i USA fra bull-and-terrier-hunde, som fulgte med immigranter i 1800-tallet. Den amerikanske raceklub beskriver hunde af denne type i landet allerede omkring 1870. Historien omfatter en baggrund i hundekampe, men den moderne races officielle standard og avlsarbejde skal vurderes ud fra nutidens krav til funktion, sundhed og temperament.

I 1936 optog American Kennel Club hundene i sin stambog under navnet Staffordshire Terrier. Navnet blev ændret til American Staffordshire Terrier fra 1. januar 1972 for at skelne racen fra den dengang anerkendte Staffordshire Bull Terrier. Den første amstaff blev registreret hos Svenska Kennelklubben i 1991.

Årstallene forklarer, hvorfor navnene er blevet ændret, men de gør ikke alle hunde med et lignende udseende til den samme race. For nutidens hvalpekøber er en kontrollerbar stamtavle, dokumenterede sundhedsoplysninger og kendskab til nære slægtninge mere værdifuldt end løse betegnelser som »pitbulltype«.

## At leve med racen

En amstaff kan bo i lejlighed, hvis den får tilstrækkelig aktivitet, restitution og trygge rutiner. Boligens størrelse er mindre afgørende end den måde, hverdagen fungerer på. I en etageejendom skal du kunne håndtere hunden sikkert i opgangen, elevatoren og smalle passager, forebygge generende støj og planlægge turene, så hver tur ikke bliver præget af vanskelige hundemøder.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp må ikke efterlades alene, og en tryg voksen hund bør efter tilvænning kun være alene nogle få timer ad gangen. Den svenske regel om, at hunde normalt skal luftes mindst hver sjette time i dagtimerne, er ikke en anbefaling for, hvor længe en hund bør være alene. Planlæg derfor hvalpetiden, arbejdsdagene og en reserve til pasning, før hunden flytter ind.

Tænk også over den fysiske kontrol. Sele eller halsbånd skal sidde sikkert, linen skal give et stabilt greb, og den, der går med hunden, skal kunne holde den, hvis der sker noget uventet. Det er ikke et argument for hårde metoder; det er en praktisk følge af racens styrke. God planlægning, afstand og indlærte alternativer forebygger flere problemer end sene korrektioner.

Rejser kræver særlig opmærksomhed. American staffordshire terrier og krydsninger med racen er forbudt i Norge, og forbuddet omfatter indførsel. Danmark forbyder også racen og krydsninger med den ved ophold. Der findes en begrænset undtagelse for direkte gennemrejse i bil uden unødvendige stop, men det er ikke det samme som at måtte holde ferie i landet. Tog er ikke omfattet af undtagelsen. Reglerne kan ændre sig, så kontrollér altid den aktuelle information hos norske Mattilsynet og danske Fødevarestyrelsen, før du bestiller en rejse eller vælger rute.

Racen passer bedst til en ejer, der holder af struktureret træning, kan sørge for daglig aktivitet og har overskud til en hund, som både er social og fysisk krævende. Hvis husstanden ikke har tid til alene-hjemme-træning, sikre introduktioner, linetræning og omhyggelig opfølgning på sundheden, er en mindre kraftfuld eller mindre krævende race ofte et bedre valg.

American staffordshire terrier

The Kennel Club (UK)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

American staffordshire terrier: muskuløs, middelstor og menneskeorienteret hund med kort, letplejet pels i mange forskellige farver. Kærlig, energisk og meget lærenem med konsekvent, positiv træning. Har brug for daglig motion, mental stimulering, socialisering og ansvarlig håndtering.

Northstar

## Kort fortalt

Labrador retriever er en mellemstor til stor apporterende jagthund med rødder i Newfoundland i Canada. Racen blev hovedsageligt udviklet i Storbritannien. Den er kendt for sin samarbejdsvilje og sin interesse for at bære og hente genstande. Samtidig er det en aktiv brugshund, ikke automatisk en ukompliceret og afslappet familiehund.

- **Mankehøjde:** idealet er 56–57 cm for hanner og 54–56 cm for tæver.
- **Vægt:** cirka 25–36 kg er en bred rettesnor for en voksen hund, afhængigt af køn, kropsbygning og huld.
- **Forventet levetid:** ofte omkring 10–12 år.
- **Godkendte farver:** sort, gul eller leverbrun. Gul kan variere fra lys creme til ræverød.
- **Pels:** kort og tæt med vandafvisende underuld.
- **Oprindelig opgave:** at finde og apportere nedlagt vildt efter skuddet.

Labradorer avles med forskellige mål. Nogle opdrættere lægger mest vægt på jagtlige egenskaber, andre på eksteriør og egenskaber som familiehund, mens mange forsøger at forene flere kvaliteter. Betegnelser som ”jagtlabrador” og ”udstillingslabrador” fortæller derfor ikke alt om den enkelte hund. Se på forældrene, voksne slægtninge, arbejdsmeritter og på, hvordan opdrætteren faktisk lever og arbejder med sine hunde.

## Udseende og pels

En labrador skal være kraftigt bygget, kompakt og bevægelig uden at blive tung eller overvægtig. Typiske træk er et bredt hoved, en kraftig krop, velvinklede ben og den karakteristiske ”odderhale”: tyk ved roden, smallere mod spidsen og dækket af kort, tæt pels. Hanner har en idealhøjde på 56–57 cm og tæver 54–56 cm. Tallet på vægten er mindre vigtigt end en synlig talje og ribben, der let kan mærkes under huden.

Pelsen består af korte, tætte dækhår og vandafvisende underuld. Den beskytter godt i koldt og vådt vejr, men betyder også, at labradoren kan fælde meget, især når underulden skiftes. Børst ekstra i fældeperioderne, og bad hunden, når den rent faktisk har brug for det. En fast plan for bad eller børstning passer ikke til alle hunde.

Kontrollér hud, poter og ører regelmæssigt, især efter badning og svømning. Tør det ydre øre, hvis det er fugtigt, men rens kun efter behov. Dårlig lugt, brunligt sekret, rødme eller gentagen hovedrysten bør vurderes af en dyrlæge i stedet for at blive behandlet med rutinemæssig ørerens.

Racestandarden godkender ensfarvet sort, gul eller leverbrun; en lille hvid plet på brystet kan forekomme. ”Sølv” er ikke en fjerde godkendt farve, men registreres som en farve, der afviger fra standarden. Selve farvebetegnelsen giver dog ikke grundlag for generelle påstande om den enkelte hunds sundhed.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, intelligent og samarbejdsvillig hund, som gerne arbejder sammen med sin fører. Mange labradorer søger social kontakt, reagerer godt på belønningsbaseret træning og er entusiastiske i både leg og arbejde. Ingen racebeskrivelse er dog en garanti. Temperamentet påvirkes også af arv, tidlige erfaringer, træning, sundhed og hverdagsmiljø.

Apporteringslysten viser sig ofte som et ønske om at bære ting i munden. Giv hunden egnede genstande, og indlær et roligt bytte eller et ”slip”-signal i stedet for at jage den, når den tager noget. Det gør hverdagen mere sikker og giver plads til en naturlig adfærd. Foder kan være en stærk belønning, men leg, søgearbejde og muligheden for at hente en genstand kan også virke særdeles godt.

Forskellene mellem avlsretninger er reelle, men ikke absolutte. Jagtavlede hunde er ofte udvalgt efter fart, udholdenhed og koncentreret apporteringsarbejde. Hunde fra mere eksteriørrettede linjer kan have en anden kropsbygning og arbejdsstil. Det betyder ikke, at enhver jagtavlet labrador har svært ved at falde til ro, eller at enhver udstillingsavlet labrador er rolig. Bed opdrætteren om konkrete eksempler på forældrenes energiniveau, evne til at koble af, hvor meget de giver lyd, omgængelighed og arbejdslyst.

En BPH- eller MH-beskrivelse kan give yderligere oplysninger om, hvordan en hund reagerede i standardiserede situationer. Resultatet er en beskrivelse, ikke en temperamentstest, som hunden består eller dumper. Vurder det sammen med dine egne møder med hundene og din viden om slægten.

## Træning og motion

En labrador har brug for daglig bevægelse, men også for opgaver, der engagerer lugtesansen, hukommelsen og samarbejdet med føreren. Der findes ikke et bestemt antal timer, som passer til både en hvalp, en voksen jagthund, en familiehund og en senior. Tilpas mængde og intensitet til hundens alder, sundhed, erfaring og restitution.

Gåture kan kombineres med apportering, personsøg, spor, lydighed, impulskontrol og enkle søgeøvelser. Korte, fokuserede træningspas er ofte mere nyttige end at gentage den samme øvelse, indtil hunden mister koncentrationen. Hvile og evnen til at falde til ro er en del af træningen, ikke et tegn på, at hunden har fået for lidt at lave.

Prioritér tidligt et sikkert indkald, en løs line, rolig håndtering, selvkontrol og et tydeligt signal til at aflevere en genstand. Træn belønningsbaseret, og øg sværhedsgraden trin for trin. Hvis du bruger mange godbidder i træningen, bør de regnes med i hundens daglige fodermængde.

Interesse for vand er almindelig i racen, men ikke alle labradorer bryder sig om at svømme, og ingen hund er automatisk sikker i vand. Begynd på lavt, roligt vand, lad hunden bestemme tempoet, og sørg for, at den let kan komme op. Hold opsyn ved strømmende, koldt eller algepåvirket vand, og undgå at kaste genstande så langt, at en ivrig hund presses ud over det, den kan klare.

## Sundhed

Den vigtigste sundhedskontrol før et hvalpekøb er ikke blot, om forældrene er ”testet”, men hvilke undersøgelser der er foretaget, hvornår de blev udført, og hvad resultaterne var. Labradorens led, øjne og huld fortjener særlig opmærksomhed.

For at et labradorkuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have et officielt HD-resultat før parringen. Et registreret resultat er ikke det samme som hofter uden anmærkning. Svenska Labrador Retrieverklubben anbefaler en strengere udvælgelse: Begge forældre bør være røntgenfotograferet for HD og ED uden anmærkning og øjenundersøgt inden for to år før parringen, uden arvelig øjensygdom bortset fra visse angivne undtagelser.

Bed om forældrenes registreringsnumre, og kontrollér selve resultatet, undersøgelsesdatoen og gerne oplysninger om søskende, tidligere afkom og andre nære slægtninge. Det giver mere viden end en generel formulering om, at hundene er sundhedstestet.

DNA-test kan være værdifulde, når de bruges til den rette sygdom, og begge forældres resultater vurderes sammen. En test for prcd-PRA kan for eksempel kun sige noget om netop denne form for nethindesygdom; den udelukker ikke andre øjensygdomme og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse. Ved recessive sygdomme som EIC behøver en rask bærer ikke selv at blive syg, men den anden forælders resultat skal være kendt, så der ikke fødes syge hvalpe. Et stort DNA-panel er derfor ikke et bevis på et generelt godt helbred.

Overvægt belaster kroppen og bør ikke opfattes som et normalt racetræk. Mærk efter ribbenene, og se efter en tydelig talje ovenfra og fra siden. Vej hunden regelmæssigt, og tilpas portioner, tyggeting og træningsbelønninger efter dens huld. Forskning har kædet en variant i POMC-genet hos nogle labradorer sammen med større motivation for foder og højere kropsvægt, men varianten findes ikke hos alle, og overvægt er ikke uundgåelig.

## Historie og oprindelse

Labrador retriever har tidlige rødder ved Newfoundlands kyst i Canada, hvor hunde af lignende type hjalp fiskere med at hente genstande og fangst op af vandet. I løbet af 1800-tallet blev sådanne hunde bragt til Storbritannien, hvor racen blev udviklet til en specialiseret apporterende jagthund.

Den britiske kennelklub anerkendte labrador retriever som race i 1903. Arbejdet efter skuddet formede flere af de egenskaber, der stadig kendetegner racen: interesse for at søge efter, bære og aflevere genstande, vilje til at samarbejde på afstand og evne til at arbejde i vand og vanskeligt terræn. I dag bruges labradoren til jagt, hundesport og en række samfundsopgaver, men dens baggrund som arbejdshund er også vigtig for den, der først og fremmest søger en familiehund.

## At leve med racen

Labrador retriever kan passe i mange hjem, når ejeren ønsker at dele en aktiv hverdag med hunden og har tid til både træning og restitution. En have er ikke et krav, og livet i en lejlighed kan fungere, men boligen erstatter ikke gåture, søgearbejde og anden meningsfuld aktivitet udendørs. Træn også hunden i at være stille og rolig i opgange og andre fællesområder.

Sammen med børn er opsyn fra en voksen, tydelige regler og et uforstyrret hvilested til hunden nødvendigt. En ung eller opstemt labrador er stærk nok til at vælte et lille barn uden at ville gøre skade. Børn bør ikke have ansvaret for at gå tur med en hund, de ikke fysisk kan håndtere.

Mange labradorer lever godt sammen med andre hunde og katte, men racen alene afgør ikke udfaldet. Introducér dyrene gradvist, forebyg jagt og trængsel, og giv katten højt placerede tilflugtssteder eller adgang til separate områder. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet er roligt og forudsigeligt.

Det skal læres trin for trin at være alene hjemme. En lille hvalp skal ikke bare forlades; begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan slappe af. Hvor længe en voksen hund kan klare at være alene, varierer, så tag udgangspunkt i hundens adfærd frem for en generel maksimumstid.

Før hvalpekøbet bør du kunne få klare svar på følgende:

- Hvilke aktiviteter og hvilken hverdag er kuldet avlet til?
- Hvordan arbejder forældrene, hvordan fungerer de socialt, og hvordan falder de til ro i praksis?
- Hvilke officielle resultater findes for HD, ED og øjne, og hvad ved man om nære slægtninges sundhed?
- Findes der BPH, jagtprøver eller andre relevante beskrivelser og meritter, og hvad viser de?
- Hvordan matcher opdrætteren hvalpenes forskellige egenskaber med købernes hverdag?

Det bedste match afhænger af mere end farve, køn og en betegnelse for avlslinjen. Vælg en opdrætter, som kan beskrive hundenes faktiske egenskaber, vise kontrollerbare sundhedsresultater og tale ærligt om variationen i kuldet.

Labrador retriever

Norwegian Kennel Club

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Labrador retriever er en mellemstor til stor, atletisk og venlig hund med rigtig gode svømmeevner og en kort, tæt, vandafvisende pels i gul, sort eller brun (chocolate). Den er intelligent og madmotiveret, let at træne, har behov for daglig motion og mental stimulering og bruges i stor udstrækning både som familiehund og som arbejdshund.

Wellcakes

## Kort fortalt

Dværgpuddel er en lille, aktiv størrelsesvariant af puddel med stor træningslyst og et tydeligt behov for pelspleje. Det er en selskabshund, som normalt holder af at lære og være med i hverdagen, men den passer bedst til en ejer, der også vil bruge tid på aktivitet, rotræning og regelmæssig pelspleje.

- **Race og gruppe:** en af pudlens fire størrelsesvarianter, placeret i gruppe 9 for selskabshunde
- **Officielt hjemland:** Frankrig
- **Mankehøjde:** over 28 til og med 35 cm ifølge racestandarden
- **Vægt:** racestandarden angiver ingen officiel vægt; et sundt huld er vigtigere end et generelt antal kilo
- **Pels:** rigelig uldpels eller pels, der danner snore, og som skal plejes og klippes
- **Aktivitetsniveau:** daglig fysisk bevægelse og mental aktivering er nødvendig, men mængden skal tilpasses individ, alder og helbred
- **Svensk sundhedsprogram:** avlsdyr skal have et registreret prcd-PRA-resultat eller være registreret som arveligt fri inden parring

Dværgpuddel ligger mellem toy- og mellempuddel i størrelse. I Sverige kan den endelige størrelsesvariant først fastslås ved en officiel måling, når hunden er mindst 15 måneder. En ung hund tæt på en størrelsesgrænse kan derfor være registreret ud fra forældrenes størrelse, før den er endeligt målt.

## Udseende og pels

Dværgpudlen skal ligne en mindre, velproportioneret puddel uden dværgpræg. Kroppen skal ifølge standarden være lidt længere end mankehøjden, ikke helt kvadratisk, og helheden skal være harmonisk med lette, frie bevægelser. Hunden skal virke elegant uden at være overdrevent spinkel eller skrøbelig.

Pelsen findes i to strukturer. Uldpelsen er fin, tæt, kruset og elastisk med ensartede krøller. Den snorede pels er også fin og tæt, men danner karakteristiske snore. De fleste familiehunde holdes i en kortere klipning, men en kort pels fjerner ikke behovet for pleje.

Pelslængde, frisure, vejr og den enkelte hund afgør, hvor ofte hunden skal børstes, bades og klippes. Kontrollér især steder, hvor pelsen let filtrer, for eksempel bag ørerne, i armhulerne, på benene og under sele eller halsbånd. En kam skal kunne føres ned gennem pelsen uden at sætte sig fast. Hvis filtrene bliver ved med at komme igen trods pleje, er en kortere frisure eller hjælp fra en hundefrisør et bedre valg end en fast tidsplan, der ikke fungerer for hunden.

Væn hvalpen gradvist til at stå på et skridsikkert underlag, blive redt, få poter og ansigt håndteret og høre en klippemaskine eller hårtørrer. Beløn ro, og gør hvert trin forståeligt. Det giver bedre forudsætninger for sikker pelspleje resten af livet.

Siden 1. august 2024 har puddelstandarden og de svenske registreringsregler omfattet 16 farvevarianter. De ensfarvede er sort, hvid, brun, grå og abrikosrød. Derudover findes godkendte flerfarvede varianter, blandt andet hvid kombineret med en anden farve, sort eller brun med tantegninger, trefarvet og brindle. Merle er ikke blandt standardfarverne, og i Sverige registreres afkom ikke, hvis en puddelforælder bærer genet for merle.

Pudler fælder ikke på samme måde som mange andre hunde, og løse hår kan blive i den krusede pels, indtil de børstes ud. Det gør ikke dværgpudlen allergifri. Hundeallergener kommer først og fremmest fra hud og spyt, og reaktionen kan variere mere mellem individer end mellem racer. En person med hundeallergi bør derfor ikke vælge race alene ud fra pelstypen.

## Temperament og personlighed

Dværgpudlen skal være opmærksom, aktiv, samarbejdsvillig og lærenem. Et velfungerende individ er ofte hurtigt til at opfatte mønstre og holder af samarbejde, men racebeskrivelsen er et ideal og ingen garanti for, hvordan hver hund reagerer på lyde, fremmede mennesker, hundemøder eller nye miljøer.

Svenska Pudelklubbens avlsstrategi viser BPH-resultater for 630 mindre pudler. Gruppen omfatter mellem-, dværg- og toypuddel og består hovedsageligt af mellempudler. Resultaterne beskriver blandt andet ret energiske hunde, ofte med en positiv indstilling og få trussels- eller aggressionsreaktioner i de pågældende testsituationer. Det samme materiale fremhæver både variationen inden for racen og, at antallet af beskrevne hunde er lille i forhold til populationen. Resultaterne kan derfor sige noget om gruppen, men de forudsiger ikke, hvordan en enkelt dværgpuddel bliver.

Spørg opdrætteren, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hverdagen. Bed om konkrete eksempler på, hvordan de falder til ro efter overraskelser, håndterer berøring, gæster og lyde, møder andre hunde og finder hvile. Sådanne svar siger mere om et godt match end generelle ord som social, klog eller nem.

## Træning og motion

Dværgpudlen har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag, men ét bestemt antal minutter passer ikke til alle individer. En god hverdag kombinerer gåture, mulighed for at snuse og undersøge, leg eller anden fysisk aktivitet og opgaver, som hunden kan forstå og løse. Belastningen skal ændres med alder, kondition, helbred og hundens evne til at restituere.

Belønningsbaseret træning passer til racens lyst til at samarbejde. Vær tydelig om, hvilken adfærd der udløser en belønning, øg sværhedsgraden i små trin, og træn den samme færdighed i forskellige miljøer. Indkald, samarbejde i hverdagen, rolig håndtering, at kunne vente og at kunne passere mennesker og hunde er vigtigere end mange tricks.

Variation er ofte mere værdifuld end blot at forlænge gåturen. Næsearbejde, søgeøvelser, apportering, balance- og kropskontrol, rallylydighed eller andre færdigheder kan give meningsfuld aktivering. Samtidig skal hunden kunne hvile uden at blive underholdt hele tiden. Hvis den har svært ved at falde til ro, bør man se på hele døgnet: søvn, miljø, forudsigelighed, motion og træningsniveau. Mere aktivitet er ikke altid det rigtige svar.

Hvalpe skal ikke motioneres som fuldvoksne hunde. Prioritér korte opdagelsesstunder, tryg miljøtræning, leg på et egnet underlag og meget restitution. For en voksen hund er det rette niveau det, der giver god kondition og en velfungerende hverdag uden tilbagevendende stivhed, halthed, stress eller langvarig udmattelse.

## Sundhed

Det vigtigste racespecifikke sundhedskrav at kontrollere ved køb af hvalp er forældrenes resultat for prcd-PRA. For toy-, dværg- og mellempuddel kræver de svenske registreringsregler, at begge forældredyr inden parring har et officielt DNA-resultat eller er registreret som arveligt fri.

Prcd-PRA er en arvelig form for progressiv retinal atrofi, som nedbryder nethindens lysfølsomme celler. Mørkesynet påvirkes først, og en ramt hund kan med tiden blive blind. Arvegangen er autosomal recessiv: en bærer er ikke det samme som en syg hund, men to bærere må ikke parres. En bærer må kun bruges sammen med en hund, der er DNA-testet fri eller arveligt fri, og en afficeret hund må ikke bruges i avl.

Et frit prcd-PRA-resultat er ikke en generel garanti for sunde øjne. Testen gælder kun prcd-varianten og udelukker ikke andre former for PRA eller andre øjensygdomme. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor også øjenlysning af avlsdyr og opfordrer til DNA-test for PRA-varianten rcd4.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan glide ud af sin normale position, er et andet relevant avlsspørgsmål hos mindre pudler. Svenska Pudelklubben anbefaler en officiel patellaundersøgelse for dværgpuddel, men det er ikke det samme obligatoriske registreringskrav som prcd-PRA. Klubben anbefaler, at en hund med patellagrad 1 bruges sparsomt og kun sammen med en hund, der har resultatet 0/0.

Bed opdrætteren vise registrerede resultater i stedet for blot at acceptere, at forældrene er ”testet”. Kontrollér prcd-PRA-status, spørg efter officielle resultater fra patella- og øjenundersøgelse og efter kendte problemer hos forældre, søskende og tidligere kuld. DNA-test, dyrlægeundersøgelser og en åben familiehistorik supplerer hinanden; ingen enkelt test kan love, at en hvalp aldrig bliver syg.

## Historie og oprindelse

Pudlen er en gammel europæisk hundetype, som findes afbildet på malerier fra 1400-tallet, mens Frankrig er racens officielle hjemland. Racens navn og tidlige anvendelse er tæt knyttet til vand: pudler blev oprindeligt brugt til jagt på vandfugle, og det var først og fremmest de større hunde, der arbejdede som vandapportører.

De mindre pudler blev primært udviklet som selskabshunde. I 1800-tallet begyndte man at forme en dværgvariant ud fra små eksemplarer af de større varianter. I Sverige blev de mindre pudler i begyndelsen af 1930'erne opdelt i lille puddel og dværgpuddel; den førstnævnte størrelse fik senere navnet mellempuddel. Nutidens dværgpuddel deler derfor racens arbejdsbaggrund og lærenemhed, men den skal ikke beskrives, som om hvert individ automatisk er en vand- eller apporteringshund.

De fire moderne størrelsesvarianter har samme grundlæggende racetype. Størrelsesforskellene påvirker hverdagen, men gør ikke dværgpudlen til en særskilt blandingsrace eller en miniature med afvigende kropsbygning.

## At leve med racen

Dværgpuddel kan fungere i mange slags hjem, også i lejlighed, hvis hunden får daglig bevægelse, mental aktivering, pelspleje, social kontakt og træning i at finde ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end den hverdag, hunden faktisk får. En lille hund, der mangler restitution, gåture eller tryg alene-hjemme-træning, får ikke sine behov opfyldt, blot fordi den fylder lidt.

Alenetid skal indlæres gradvist. Begynd med meget korte, udramatiske perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan forblive rolig. Tag hensyn til alder og tegn på uro; ingen kan love, at en bestemt dværgpuddel kan klare et fast antal timer alene. Planlæg hundepasning eller anden hjælp, hvis arbejdsdagen er længere end det, hunden er trænet til at klare.

Racen kan leve godt med børn, hunde og katte, men det afgøres af individ, erfaringer og introduktion—ikke af racenavnet. Små børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden skal have et hvilested, hvor den kan være i fred. Introducér andre dyr gradvist med afstand, gitter eller line efter behov, adskilte ressourcer og mulighed for at afbryde. Tving ikke kontakt igennem.

Det bedste match er et hjem, der holder af en lærenem og deltagende lille hund, men også accepterer det praktiske arbejde. Regn med tilbagevendende klipning, grundig gennemgang af pelsen, hverdagstræning og aktivitet året rundt. Vælg en anden race, hvis du ønsker minimal pelspleje eller forventer, at hunden tilpasser sig uden planlagt træning og selskab.

Dværgpuddel

Société Centrale Canine (French Kennel Club)

Dværgpuddel er en lille, atletisk og næsten ikke‑fældende hund med tæt, krøllet pels og en kvadratisk, velafbalanceret kropsbygning. Den er meget intelligent, sensitiv og menneskeorienteret, trives med træning, daglig motion og tæt selskab og lever ofte et langt, aktivt liv ved god pasning.

Rusch

## Kort fortalt

- Chinese crested dog er en lille selskabshund med to pelsvarianter: hårløs og powder puff. Begge kan blive født i samme kuld.
- Den ideelle skulderhøjde er 28–33 cm for hanner og 23–30 cm for tæver. Den gældende racestandard angiver ingen officiel vægt.
- Den hårløse variant har en lang hårtop på hovedet, såkaldte sokker på poterne og en lang hårdusk på halen. Powder puff har lang, blød pels over hele kroppen.
- Raceidealet er en glad hund, som aldrig bør være aggressiv. Samtidig er der tydelige individuelle forskelle i selskabelighed, nysgerrighed, tendens til at give lyd og tryghed.
- Hud- eller pelspleje, tandbørstning og beskyttelse tilpasset vejret skal være en del af hverdagen fra begyndelsen.
- Når du vælger hvalp, er øjenresultater, PLL-status, tandstatus samt sundhed og mentalitet hos nære slægtninge vigtigere end generelle løfter om racen.

## Udseende og pels

Chinese crested dog er lille, bevægelig og elegant uden nødvendigvis at være skrøbelig. Racen findes både som en elegant deer-type og som en lidt kraftigere cobby-type. Kroppen skal være middellang til lang, ryggen lige og bevægelserne lange, flydende og frie. Alle farver og farvekombinationer er tilladt.

Hanner har en ideel skulderhøjde på 28–33 cm og tæver på 23–30 cm. Den gældende racestandard angiver ingen vægt, så en grænse på 5,4 kg skal ikke bruges som nutidens ideal. Vurder i stedet en voksen hund ud fra proportioner, muskulatur og huld.

Hos den hårløse variant skal kroppen hovedsageligt være nøgen med lange hår på hoved, poter og hale. Mængden af hår på kroppen varierer dog fra hund til hund. Bed om at se hvalpen, før den er trimmet, og få opdrætteren til at vise, hvordan netop denne hunds hud og behæng skal plejes. Huden skal være fin, blød og varm at røre ved.

Powder puff har en tynd underuld med et slør af langt, blødt hår over. Pelsen skal være let og bevægelig, ikke tung eller ulden. Del pelsen, og red helt ned til huden. Se især efter begyndende filtrede områder, hvor håret er tæt eller udsættes for friktion. En ugentlig rutine med bad og gennemgang kan være et udgangspunkt, men pelsens tilstand afgør, hvor ofte den skal redes ud, vaskes og tørres grundigt.

Den hårløse hud skal i stedet kontrolleres for hudafskrabninger, rødme, bumser og tørhed. Unge hunde kan få hudorme og bumser under hormonelle forandringer, men omfanget varierer meget. Beskyt hunden med skygge og egnet tøj, når sol, blæst, regn eller kulde gør det nødvendigt. En powder puff kan også have brug for beskyttelse mod vejret, fordi den tynde pels kun varmer lidt og ikke er særlig vandafvisende. Hvis huden forbliver betændt eller kløende, eller der opstår sår, som ikke heler, bør en dyrlæge vurdere årsagen og hjælpe med valg af produkter.

Hverken den hårløse variant eller powder puff er allergifri. Hundeallergener findes blandt andet i hudceller, talg, spyt og urin, og mængden varierer også mellem hunde af samme race. En lille mængde løse hår er derfor ingen garanti for en familie med allergi.

## Temperament og personlighed

Chinese crested dog skal være glad og ikke aggressiv, men racen rummer mange forskellige personligheder. I det svenske BPH-materiale fremstår de beskrevne hunde som forholdsvis trygge og moderat nysgerrige, uden en generel tendens til megen lyd eller aggressivitet. Det samme materiale viser stor variation i, hvordan hundene hilser på fremmede, leger og reagerer på uventede hændelser.

Det er mere nyttigt end etiketter som “velcro-hund” eller “énmandshund”. En hund kan søge meget fysisk kontakt, mens en anden kan være mere selvstændig. Nogle hilser straks på gæster, mens andre først vil se dem an. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene og nære slægtninge klarer håndtering, nye mennesker, lyde, ro og korte adskillelser. Se efter en hvalp, som kan undersøge omgivelserne i sit eget tempo og falde til ro igen efter noget uventet.

Racen kan være opmærksom og gø, når der sker noget, men det betyder ikke, at alle hunde gør meget. I en bolig, hvor lyde let kan høres af naboerne, er det klogt tidligt at belønne ro ved døre, vinduer og lyde i opgangen. Find også ud af, om hunden kan falde til ro, når der ikke sker noget. Evnen til at hvile er lige så vigtig som lysten til at lege.

I samvær med børn betyder selve samspillet mere end racen. Den lille størrelse kræver ekstra forsigtighed, hvis børn vil løfte eller bære hunden, men der er ingen generel regel om, at racen kun passer til større børn. Små børn og hunde skal altid være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested.

## Træning og motion

Chinese crested dog har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men der findes ingen veldokumenteret tidsformel, som passer til alle. En god dag kan rumme gåture med tid til at snuse, leg, en kort øvelse i en færdighed og rolig restitution. En aktiv hund kan sætte pris på længere ture, agility, rallylydighed, freestyle eller sporarbejde, mens en anden trives bedst med mindre krævende aktiviteter.

Tilpas varighed og intensitet efter alder, kondition, vejr, hvordan hunden bevæger sig, og hvor godt den kommer sig. En hårløs hund, som spænder i kroppen på grund af kulde, får ikke en god tur, blot fordi et bestemt tidsmål bliver nået. Vælg beskyttelse og omgivelser efter forholdene, og supplér med indendørs træning efter behov.

Belønningsbaseret træning egner sig godt, når hunden skal lære hverdagsfærdigheder. Begynd med indkald, at gå i snor, at falde til ro på en fast plads, at slippe genstande og at kunne afbryde en aktivitet. Træn også frivillig håndtering af mund, poter, hud, pels og ører. Det gør tandbørstning, bad, klipning og dyrlægebesøg mindre stressende.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Lad den i stedet møde forskellige mennesker, hunde, underlag, lyde og miljøer på en afstand, hvor den stadig kan spise, tænke og selv vælge kontakt. Hvis den bliver bange, skal situationen gøres lettere, og hvalpen skal have tid til at komme sig. Det skaber større tryghed end at presse et møde igennem.

## Sundhed

Der er ingen racespecifikke sundhedstests, som skal være gennemført, før et kuld Chinese crested dog kan registreres hos Svenska Kennelklubben, SKK. Raceklubben har derimod tydelige avlsanbefalinger. Forskellen er vigtig, når du vurderer et kuld: En anbefaling kan være meget relevant uden at være bindende.

Raceklubben siger, at begge forældre skal være øjenundersøgte tidligst ved 18-månedersalderen, og at attesten højst må være et år gammel ved parring. Den siger også, at begge skal have kendt DNA-status for primær linseluksation, PLL. Derudover anbefales kendt DNA-status for prcd-PRA og kendt patellastatus undersøgt tidligst ved 12-månedersalderen. En patellaundersøgelse er derfor et vigtigt kontrolpunkt, men ikke et særligt registreringskrav for racen. At en dyrlæge lytter på hjertet før avl, beskrives som ønskeligt, ikke som et formelt skal- eller bør-krav.

Bed om at se selve resultatet, datoen og hundens identitet. En DNA-test gælder kun den mutation, der er undersøgt, og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse. En rask bærer af en enkelt recessiv sygdom behøver ikke automatisk at blive udelukket fra avl, men skal parres med en genetisk fri hund, så der ikke fødes syge hvalpe. En hund, der genetisk er klassificeret som afficeret, må ikke bruges i avl.

Blandt de øjenproblemer, der får særlig opmærksomhed i racen, er PLL, forskellige former for PRA eller retinopati og tørre øjne. Spørg også til øjenresultater og symptomer hos ældre slægtninge. Raceklubbens sundhedsoversigt omtaler desuden hjerteproblemer, som hovedsageligt viser sig i en højere alder, og tegn på rygproblemer. Det giver grund til at spørge til ældre slægtninge og tidlige mislyde på hjertet eller rygsymptomer, ikke til at antage, at alle hunde bliver syge.

Hårløshed og tandsæt hænger sammen gennem en variant i FOXI3-genet, som påvirker udviklingen af både hår og tænder. Hårløse hunde kan derfor mangle blivende tænder eller have tænder med en anderledes form eller retning. Powder puff mangler denne specifikke genetiske effekt og skal normalt have et komplet saksebid. Medfødt mangel på tænder er ikke det samme som parodontose, men begge varianter har brug for daglig tandbørstning for at begrænse plak og tandkødssygdom. Følg tandskiftet, og lad en dyrlæge vurdere tilbageholdte mælketænder, smerter, dårlig ånde eller problemer med at tygge.

I en stor britisk undersøgelse var medianlevetiden 13,4 år blandt 928 Chinese crested dog. Konfidensintervallet for medianen var 13,0–13,8 år. Resultatet beskriver den undersøgte population, ikke hvor længe den enkelte hund vil leve.

## Historie og oprindelse

Racens tidlige historie er usikker. Kina er angivet som oprindelsesland, og Storbritannien har ansvaret for racestandarden, men det er ikke muligt at følge en ubrudt linje fra gamle kinesiske hårløse hunde til nutidens race. Fortællinger om hunde på handelsskibe, rottefangst og livet under Han-dynastiet bør derfor behandles som teorier, ikke som sikre fakta.

De dokumenterede moderne milepæle er tydeligere. Chinese crested dog blev udstillet i USA mellem 1885 og 1926 og var derefter kun sjældent at se i næsten 50 år. Organiseret britisk avl blev bygget op igen med importer fra USA i perioden 1965–1968. De første hunde kom til Sverige i 1972, det første svenske kuld blev født samme år, og hundene blev registreret hos SKK i 1973. Chinese Crested Club Sverige blev stiftet i 1990.

## At leve med racen

Boligtypen afgør ikke i sig selv, om en Chinese crested dog trives. Både lejlighed og hus kan fungere, hvis hunden får aktivitet, hvile og gradvis alene-hjemme-træning. Vurder hjemmet ud fra lydmiljø, mulighederne for at komme ud og hvor let hunden kan komme væk fra træk, stærk sol og uro. En lille krop betyder ikke små behov.

En lille hvalp skal ikke være alene. Når hvalpen er tryg i hjemmet, kan træningen begynde med, at den slapper af, mens du bevæger dig på den anden side af et gitter eller forlader rummet ganske kort. Øg først tiden, når hunden fortsat er rolig. En voksen hund, som er blevet trænet gradvist, kan ofte være alene i nogle timer, men der er store individuelle forskelle. Et kamera kan hjælpe dig med at opdage, om hunden går hvileløst rundt, puster uroligt, gør eller ikke kan falde til ro.

Katte og andre hunde kan fungere godt sammen med racen, men lav jagtlyst eller problemfrit samliv kan ikke loves alene ud fra racen. Foretag introduktioner gradvist, forebyg jagt, og giv katten en sikker flugtvej og egne ressourcer. Tilpas legen efter hundenes størrelse og måde at kommunikere på. Smådyr skal holdes sikkert adskilt, medmindre du med sikkerhed kan kontrollere situationen.

Det rette hjem skal være forberedt på forskellen mellem de to pelsvarianter, daglig tandpleje og en hund, som både har brug for nærhed og tryghed på egen hånd. Mød voksne slægtninge, hvis det er muligt, se hvalpen før trimning, og kontrollér dokumenterede sundhedsresultater. Det siger langt mere end løfter om, at alle hunde af racen er stille, allergivenlige eller automatisk nemme familiehunde.

Chinese crested dog

Chinese crested dog er en spinkel dværghund, som enten er hårløs med silkeblødt pels på hoved, poter og hale, eller en Powder Puff med en blød, fyldig pels over hele kroppen. Den er kærlig og meget menneskeorienteret, trives bedst med blid, venlig træning, har brug for pleje og beskyttelse af hud eller pels samt moderat daglig motion.

Miroxis

Cins Brownies

## Kort fortalt

Schæferhund er en mellemstor, kraftfuld tysk brugs-, hyrde- og tjenestehund til en ejer, der ønsker at træne aktivt og systematisk. Racen er samarbejdsvillig og alsidig, men den store variation inden for racen gør valget af opdrætter, forældredyr og kuld særligt vigtigt.

- **Oprindelse:** Tyskland
- **Racegruppe:** FCI gruppe 1, hyrde- og kvæghunde
- **Mankehøjde:** hanner 60–65 cm, tæver 55–60 cm
- **Vægt:** hanner 30–40 kg, tæver 22–32 kg
- **Pels:** normalhåret dobbeltpels eller lang dobbeltpels, begge med underuld
- **Aktivitetsniveau:** højt; racen har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, problemløsning og samarbejde
- **Vigtigt før køb:** kontrollér sundhed, mentalitet, arbejdsegenskaber og bevægelser hos forældre og nære slægtninge, ikke kun hvad opdrætteren kalder linjen, eller hvilke udstillingsmeritter hundene har

En schæferhund kan være en særdeles dygtig familie- og træningshund, når hverdagen passer til den enkelte hunds arbejdslyst. Den er derimod sjældent et godt valg for den, der først og fremmest ønsker en ukompliceret selskabshund. En førstegangsejer skal være parat til at gå på kurs, træne regelmæssigt og få hjælp tidligt, hvis hunden udvikler frygt, stress, stærk trang til at jage det, der bevæger sig, eller svært ved at falde til ro.

## Udseende og pels

Schæferhund skal være kraftfuld og velmuskuleret uden overdrivelser i kropsbygning eller bevægelser. Kroppen er lidt længere, end den er høj. Ifølge racestandarden skal hanner være 60–65 cm høje og veje 30–40 kg; tæver skal være 55–60 cm høje og veje 22–32 kg.

Ryg og kryds er ikke det samme. Racestandarden beskriver en lige ryg, der fortsætter over i et let skrånende kryds. Et tydeligt hvælvet eller faldende lændeparti og en overvinklet, kohaset eller ustabil bagpart er ikke racens ideal. Svenska Kennelklubbens særlige racespecifikke dommeranvisninger udpeger overlinje og bagpart som risikoområder og siger, at bevægelserne skal vurderes både i skridt og trav.

For en hvalpekøber fortæller naturlige bevægelser mere end en ekstrem udstillingsopstilling. Bed om at se forældredyrene gå og trave på et plant underlag. Bagbenene skal arbejde stabilt og parallelt set bagfra, uden at haserne falder ind eller virker ustabile. Se også på voksne slægtninge; en hvalp viser endnu ikke, hvordan den færdigudviklede krop kommer til at fungere.

Racen har to godkendte hårlagsvarianter. Normalhåret schæferhund har tæt, grov og tilliggende dobbeltpels. Den langhårede variant har længere, blødere dækhår, som ikke ligger lige så tæt. Begge skal have underuld, og begge fælder. Børst og red efter behov, oftere i fældeperioder, og vær især opmærksom på den længere pels bag ørerne og på ben og hale. Bad hunden, når den er beskidt, ikke efter en fast tidsplan.

## Temperament og personlighed

Racestandarden tilstræber en velafbalanceret, nervefast, selvsikker, opmærksom og lydhør schæferhund. Det er et avlsmål, ikke en garanti for hvert individ. Mentalitet, arbejdslyst, omgængelighed, frygt og evnen til at falde til ro kan variere betydeligt mellem hunde og slægtslinjer inden for racen.

Schæferhunde beskrives ofte som intelligente, loyale eller naturligt beskyttende, men sådanne betegnelser siger for lidt om hverdagen. En hund med stor arbejdslyst kan være fokuseret og lydhør i passende arbejde, men krævende uden klare opgaver. Opmærksomhed på omgivelserne kan give et godt samarbejde med føreren, men også gøen eller kraftige reaktioner, hvis hunden er usikker, stresset eller dårligt trænet. Racen bør ikke vælges med en forventning om, at alle individer automatisk er trygge vagthunde eller nemme familiehunde.

I nogle dele af racens avl har brugsprøver og tjeneste vejet tungest, mens udstilling har vejet tungere i andre. Betegnelser som ”brug” og ”eksteriør” er alligevel ikke nok til at forudsige aktivitetsniveau eller egnethed til familieliv. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene fungerer med fremmede mennesker, hunde, lyde, rolige pauser og nye miljøer. Bed også om resultater og beskrivelser af hverdagsadfærd for kuldsøskende, halvsøskende og tidligere afkom.

Ved den svenske Mentalbeskrivning Hund, MH, dokumenteres hundens reaktioner ved blandt andet kontakt, leg, forfølgelse, passivitet, overraskelser, trusler og skud. MH er en beskrivelse, ikke en prøve, hvor hunden bliver godkendt eller underkendt. Læs derfor hele protokollen, og sammenlign flere nære slægtninge i stedet for blot at være tilfreds med, at en hund har ”kendt mental status”.

## Træning og motion

Schæferhund skal bruge både krop og hoved hver dag, men der findes ikke ét bestemt antal timer, som passer til hvert individ. Behovet påvirkes af alder, sundhed, restitution, træningstilstand og aktivitetens faktiske indhold. En ung hund har brug for en anden belastning end en fuldvoksen hund i god form.

En velfungerende hverdag kombinerer gåture og fri bevægelse på sikre steder med næsearbejde, problemløsning og samarbejdsøvelser. Spor, søg, lydighed, brugsgrene og andre opgaver, hvor hunden får lov til at arbejde koncentreret, passer til racens baggrund. Variér underlag og miljø, men øg varighed, sværhedsgrad og fysisk belastning gradvist. Målet er ikke at udmatte hunden hver dag, men at opbygge kondition, kropskontrol, selvbeherskelse og evne til at restituere.

Belønningsbaseret, individuelt tilpasset træning gør det tydeligt, hvilken adfærd der kan betale sig, uden at bygge samarbejdet på frygt eller ubehag. Begynd tidligt med indkald, kontakt, håndtering, pæn lineføring, afstand til forstyrrelser og at slippe genstande. Træn også den mindre spektakulære færdighed at ligge roligt, når der ikke sker noget. En schæferhund, der kun får aktiviteter med høj intensitet, kan blive meget dygtig til at geare op, men få svært ved at falde til ro igen.

Hvalpe skal ikke motioneres som voksne hunde. Korte opdagelsesture, leg i eget tempo, hvile og positiv miljøtræning er vigtigere end lange strækninger, spring eller skarpe vendinger. Øg belastningen gradvist, efterhånden som hunden vokser. Hvis hunden bliver halt eller stiv, er uvillig til at bevæge sig eller får et ændret bevægelsesmønster, bør træningen tilpasses, og en dyrlæge kontaktes.

## Sundhed

Hofteledsdysplasi, HD, og albueledsdysplasi, ED, er de mest centrale dokumenterede sundhedskontroller ved køb af en svenskregistreret schæferhund. Svenska Kennelklubben og raceklubbens avlsstrategi prioriterer begge områder. Hudproblemer og lidelser i bevægeapparatet forekommer også, mens den svenske avlsstrategi samtidig påpeger, at der mangler samlet dokumentation for visse meget omtalte ryg- og kløeproblemer. Lange sygdomslister uden oplysninger om slægtninge siger derfor mindre før hvalpekøbet end verificerede resultater og de nære slægtninges sundhed.

Ifølge Svenska Kennelklubbens registreringsregler, der gælder i 2026, skal forældredyrene have officiel HD-status før parring. Fordi racen har HD-indeks, anbefales det, at forældrenes gennemsnitlige indeks ved parringen er over 100, og hunde med HD-grad D eller E må ikke bruges i avl. For schæferhund kræves også officiel ED-status; for forældredyr født den 1. januar 2006 eller senere skal resultatet være ED 0. Et gennemsnitligt ED-indeks over 100 er en anbefaling. Regler kan ændres, så kontrollér altid den gældende version hos Svenska Kennelklubben.

Ved hvalpekøb bør du kontrollere mere end, om begge forældre opfylder minimumskravene:

- sammenlign forældrenes HD- og ED-resultater og aktuelle indeks
- find ud af, hvor stor en andel af tidligere kuld og nære slægtninge der er røntgenundersøgt
- spørg om hudproblemer, tilbagevendende kløe, bevægelsesproblemer og andre diagnoser i familien
- læs MH- eller MT-resultater for forældre, søskende og tidligere afkom
- se voksne hunde bevæge sig naturligt i skridt og trav, og spørg, hvordan de fungerer i arbejde og hverdag

Et enkelt godt resultat udelukker ikke risiko. Resultaterne i hele kuldet og den nære slægt giver et bedre billede før købet.

## Historie og oprindelse

Schæferhund blev udviklet i Tyskland som en alsidig hyrde- og brugshund. Efter at den tyske raceforening blev stiftet i 1899, begyndte planlagt avl med hyrdehunde fra det centrale og sydlige Tyskland. Målet var at forene en funktionel kropsbygning med temperament og arbejdsevne.

Den første racestandard blev skrevet i 1899 efter forslag fra A. Meyer og Max von Stephanitz. Racens arbejdsevne førte snart til anvendelser ud over hyrdearbejde. Schæferhund har siden fået en fremtrædende rolle som brugs-, konkurrence- og tjenestehund på mange områder.

Historien forklarer, hvorfor samarbejdsevne, udholdenhed, næsearbejde og en funktionel krop stadig står centralt. Den forklarer også, hvorfor racen ikke bør bedømmes alene efter silhuet eller farve. En sund schæferhund skal kunne arbejde og bevæge sig effektivt; udseendet skal understøtte funktionen.

## At leve med racen

Schæferhund kan fungere godt i en familie og også i lejlighed, men kun hvis ejeren kan tilbyde træning, restitution, plads og sikker kontrol i hverdagen. En have erstatter ikke aktivitet, og boligformen erstatter ikke planlægning. Hvis der er lydt i ejendommen, skal ejeren desuden forebygge og træne gøen og reaktioner på lyde i opgangen eller uden for vinduerne.

En voksen skal være til stede sammen med børn, især fordi racen er stor og stærk. Børn bør ikke have ansvar for gåture eller gribe ind i ophidsede situationer. Hunden har brug for en uforstyrret hvileplads, og børn og hund må ikke efterlades alene sammen. Egnethed til familieliv afgøres af individets mentalitet, erfaringer og træning, ikke af racenavnet.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. En schæferhund kan bo sammen med en anden hund eller kat, men det kan ikke loves ud fra racen. Lad hunde mødes roligt, helst på neutral grund. Ved introduktion til kat skal katten have hundefri flugtveje; brug en barriere og line, og forhindr jagt fra det første møde. Gå først videre, når begge dyr er afslappede, og hold opsyn, indtil samspillet er stabilt.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp må ikke være alene, og en tryg voksen hund, der er trænet i at være alene, kan normalt klare nogle timer frem for en hel arbejdsdag. Øg tiden i små trin, og sørg for hundepasning eller en anden løsning, hvis hverdagen kræver mere alenetid, end individet kan håndtere roligt.

Det bedste hjem for en schæferhund har ikke en bestemt adresse. Det har voksne, der gerne vil træne, kan læse hundens signaler, følger op på sundheden og giver både meningsfuld aktivitet og reel hvile gennem hele hundens liv.

Schæferhund

Verein für Deutsche Schäferhunde (SV) e.V. (Germany)

Den Danske Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Schæferhund er en middelstor til stor, atletisk brugshund, som er meget intelligent og lærenem. Den er loyal og naturligt beskyttende og har brug for omfattende daglig mental og fysisk stimulering. Racen har dobbelt pels, fælder meget og bruges i stor udstrækning inden for politi, militær samt søge- og redningsarbejde.

Föder upp bruksschäfer för tävling och tjänst. Trygga stabila trevliga individer, har väldigt fin statistik vad gäller leder och mh-testade hundar.

Duckobell's

## Kort fortalt

Welsh corgi cardigan er en britisk kvæghund og selskabshund. Den er lavstammet, men har langt mere fylde, styrke og arbejdslyst, end de korte ben umiddelbart antyder. Racen passer bedst til en ejer, der har lyst til at træne, gå ture og løse opgaver sammen med sin hund hver dag.

- **Størrelse:** Racestandarden angiver en mankehøjde på 30 cm som ideal. Den angiver ikke et fast vægtinterval; vægten skal passe til hundens størrelse og samlede balance.
- **Krop:** Lang og stærk med korte ben, god afstand til jorden og en lang, rævelignende hale.
- **Temperament:** Raceidealet er opmærksomt, aktivt, intelligent og stabilt, uden skyhed eller aggression.
- **Aktivering:** Daglig fysisk bevægelse og mental beskæftigelse er nødvendig. Et fast antal minutters motion passer ikke til alle individer.
- **Pels:** Kort til middellang, vejrbestandig dobbeltpels med underuld. Regn med fældning og regelmæssig børstning.
- **Vigtigt ved køb af hvalp:** Bed om at se forældredyrenes faktiske HD-resultater, og spørg til øjenundersøgelse, rcd3-PRA og eventuel merlefarve.

Cardigan og welsh corgi pembroke er to separate racer. Vælg derfor ikke alene ud fra ordet »corgi« eller et billede af en kortbenet hund. Sammenlign racernes behov i hverdagen, mød voksne hunde og vurder hundene hos den pågældende opdrætter.

## Udseende og pels

En welsh corgi cardigan skal være robust, bevægelig og udholdende: lavstammet, men ikke så lav, at kroppen mangler afstand til jorden. Kroppen er forholdsvis lang og stærk, knoglebygningen kraftig og ørerne store, opretstående og let afrundede i spidserne. Den middellange hale når ned til eller næsten til jorden. Den må løftes, når hunden bevæger sig, men må ikke krølle over ryggen. Den lange, rævelignende hale er et tydeligt træk i cardiganstandarden.

De godkendte farver er blue merle, brindle, rød, zobel, tricolour med brindle-aftegninger og tricolour med røde aftegninger. Typiske hvide aftegninger er tilladt, men hvidt må ikke dominere på kroppen eller hovedet og må ikke omkranse øjnene. Ifølge standarden er blå eller blåspættede øjne kun tilladt hos blue merle.

Pelsen består af hårde, helst lige dækhår og en beskyttende underuld. Børst hele pelsen igennem regelmæssigt og oftere, når meget underuld løsner sig. Kontrollér især, at løs underuld ikke pakker sig bag ørerne, på baglårene og omkring halen. Hvor meget og hvornår en hund fælder, varierer. Forvent mere løse hår i visse perioder i stedet for at følge en fast kalender. Væn hvalpen roligt til børstning, negleklip og anden håndtering fra begyndelsen.

## Temperament og personlighed

Welsh corgi cardigan skal ifølge raceidealet være opmærksom, aktiv, intelligent og stabil. Det er et godt udgangspunkt, men ingen garanti for, hvordan den enkelte hund udvikler sig. Resultater fra svenske BPH-adfærdsbeskrivelser viser variation inden for racen, og opvækst, erfaringer og individ påvirker blandt andet socialitet, frygtreaktioner, lyst til leg og evnen til at falde til ro.

Baggrunden som gård- og kvæghund kan vise sig som stor opmærksomhed på bevægelse, lyst til at holde øje med omgivelserne og en tendens til at gø. Nogle unge hunde kan også forsøge at styre mennesker eller dyr, der løber, og nappe efter benene. Det er mulige adfærdsmønstre, som bør forebygges og trænes, ikke noget alle hunde af racen gør. Afbryd roligt, beløn en alternativ adfærd, og tilbyd planlagte aktiviteter, hvor hunden får lov til at bruge næse, krop og hoved.

Spørg opdrætteren, hvordan forældredyrene fungerer med gæster, i nye omgivelser og efter aktivitet. Mød dem, hvis det er muligt. En hund, der hurtigt bliver meget opstemt, men har svært ved at falde til ro, kan være krævende, selv om den lærer hurtigt. I mange hjem er evnen til at veksle mellem aktivitet og hvile mindst lige så vigtig som lysten til at træne.

## Træning og motion

En cardigan har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag, men der findes ingen troværdig minutregel, som passer til alle. Alder, helbred, kondition og personlighed afgør mængden. En god hverdag kombinerer ture i forskellige omgivelser med næsearbejde, korte træningspas, leg og tid til at komme sig.

Racen sætter ofte pris på opgaver, hvor den får lov til at samarbejde og træffe små valg. Spor, søgeøvelser, hverdagstræning, rallylydighed og kontrollerede øvelser i kropskontrol er eksempler. Hunden behøver ikke at hyrde for at få et meningsfuldt liv. Øg sværhedsgrad og fysisk belastning gradvist, især hos en hund i vækst, og søg råd hos en dyrlæge eller veterinærfysioterapeut, hvis hunden har smerter, halter eller bevæger sig unormalt. Kropsbygningen er ikke i sig selv en grund til at forbyde al brug af trapper eller alle hop, men omgivelserne og aktiviteten skal passe til den enkelte hund.

Træn positivt, belønningsbaseret og i tydelige trin. Prioritér kontakt, indkald, følgeskab og rolig adfærd omkring cykler, løbende børn og andre bevægelser, der kan fange hundens interesse. Hvis hunden gør ved døren eller vinduet, så hjælp den væk fra situationen, før gøen bliver en vane, og beløn den adfærd, du ønsker. Hårde korrektioner eller forsøg på at »dominere« hunden er unødvendige og kan gøre den mindre tryg.

## Sundhed

Den gældende svenske avlsstrategi beskriver welsh corgi cardigan som generelt sund. I de øjenundersøgelser, som strategien sammenfatter, skilte ingen enkelt øjensygdom sig ud. Det betyder ikke, at alle hunde er sunde, eller at sundhedsundersøgelser er uvigtige. For en hvalpekøber er dokumenterede resultater mere værd end generelle forsikringer om, at en linje er »problemfri«.

### Hofter og bevægeapparat

Siden 2025 skal begge forældredyr have officiel HD-status før parring, for at afkommet kan registreres hos Svenska Kennelklubben. **Kendt status betyder, at resultatet er registreret, ikke at hofterne automatisk er frie for HD.** Bed derfor om de faktiske grader, og lad opdrætteren forklare valget af kombination.

Raceklubben følger også short ulna, hvor albuebenet holder op med at vokse for tidligt, så forbenet kan blive stadig mere skævt. Hvis en hund i vækst får en tydeligt ændret benstilling, en udaddrejet pote eller halthed, bør den hurtigt undersøges af en dyrlæge med ortopædisk erfaring. Behandling kan være nødvendig, mens hunden stadig vokser, så vent ikke bare og se tiden an.

### Øjne, rcd3-PRA og merle

Rcd3-PRA er en tidligt debuterende, autosomalt recessiv form for PRA, som forekommer i racen. En DNA-test kan vise, om en hund er fri, anlægsbærer eller genetisk afficeret. En anlægsbærer bliver ikke selv syg af netop rcd3-PRA, men kan give genvarianten videre. Testen giver kun svar på denne ene genetiske variant. En øjenundersøgelse kan i stedet finde kliniske øjenforandringer, men kan ikke udpege raske anlægsbærere. Undersøgelserne erstatter derfor ikke hinanden.

Blue merle er en godkendt farve, men merleanlægget må ikke arves fra begge forældre, fordi afkommet så risikerer alvorlige høre- og øjendefekter. Ved køb af en merlefarvet hvalp bør opdrætteren kunne forklare forældrenes farver, og hvordan parringen følger reglerne hos Svenska Kennelklubben.

Hold også hunden i passende huld. En tydelig talje skal kunne ses bag ribbenene, og ribbenene skal kunne mærkes med et let tryk. Følg ændringer over tid i stedet for at sigte efter én bestemt standardvægt.

## Historie og oprindelse

Welsh corgi cardigan blev udviklet i Wales som gård- og kvæghund. Den arbejdede tæt sammen med menneskene på gården og hjalp blandt andet med at drive og holde styr på kvæg. Den historiske funktion forklarer kombinationen af lav højde, bevægelighed, udholdenhed og opmærksomhed på det, der sker omkring hunden.

Hvor gammel racen er, og præcis hvilke hunde den stammer fra, er ikke endeligt fastslået. Ældre fortællinger knytter den til meget tidlige walisiske hunde, keltere eller vikinger, men sådanne teorier bør ikke behandles som sikker afstamning. Svenska Kennelklubben oplyser, at cardigan og pembroke blev krydset indbyrdes frem til 1934, hvor de blev adskilt og anerkendt som to selvstændige racer. Den første welsh corgi cardigan, som blev registreret i Sverige, kom i 1963.

I dag klassificerer FCI racen som kvæghund og selskabshund. Mange lever udelukkende som familiehunde, men den aktive og arbejdsrettede arv er stadig relevant, når man vurderer, om hverdagen passer.

## At leve med racen

En welsh corgi cardigan kan bo i lejlighed, men den lave mankehøjde gør den ikke automatisk nem at have i et lille hjem. Den har brug for daglig aktivitet, mulighed for at falde til ro og træning i at forholde sig roligt til lyde i opgangen og uden for vinduerne. Hus og have erstatter ikke ture, samarbejde eller nye omgivelser.

At kunne være alene er ikke en fast raceegenskab. Begynd med meget korte stunder, når hunden er tryg, og øg tiden gradvist. Gå et skridt tilbage, hvis den viser uro. Planlæg hverdagen efter individet, og regn ikke med, at en lille hvalp kan være alene.

Racen kan fungere godt i en børnefamilie, men ingen race er automatisk sikker sammen med børn. En voksen skal altid være til stede, når små børn og hund er sammen, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får fred. Lær både børn og hund rolige regler, især når leg og løb kan vække hundens interesse for bevægelse.

Det samme fokus på individet gælder andre hunde og katte. Tidligere erfaringer og en kontrolleret introduktion betyder mere end racenavnet. Ved introduktion til en kat bør katten have et hundefrit sted at trække sig tilbage, møderne skal foregå roligt, og jagt skal forhindres helt fra begyndelsen.

Før køb er det klogt at kontrollere:

- forældredyrenes officielle HD-grader, ikke kun at de er HD-røntgenundersøgt;
- dato og resultat for øjenundersøgelse samt status for rcd3-PRA;
- hvordan en eventuel merleparring er planlagt;
- hvordan nære slægtninge fungerer med lyde, mennesker og hunde, og hvor godt de falder til ro efter aktivitet;
- om du ønsker en hverdag med fældning, træning og daglig aktivering gennem hele hundens liv.

Racen passer altså ikke til en, der kun vælger den på grund af det kompakte format. En cardigan er en aktiv og intelligent kvæghund på korte ben og har brug for en ejer med både tid og interesse for et gennemtænkt hverdagsliv.

Welsh corgi cardigan

Welsh Corgi League (UK)

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Welsh corgi cardigan er en robust, langstrakt hyrdehund med rævelignende hoved og lang hale. Trods sine korte ben er den energisk og smidig, loyal, årvågen og ofte reserveret over for fremmede. Pelsen er en vejrbestandig dobbeltpels, som findes i mange farver, og racen har brug for regelmæssig motion og pelspleje.

Polsk lavlandsfårehund

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Polsk lavlandsfårehund er en middelstor, robust hyrdehund med lang, tæt pels, som ofte dækker øjnene. Den er intelligent og selvstændig, udmærker sig i hyrdearbejde og hundesport, knytter stærke bånd til sin familie og har brug for regelmæssig pelspleje, mental stimulering og moderat daglig motion.

Lovlipon

## Kort fortalt

Grand danois er en meget stor tysk hunderace, som i dag først og fremmest holdes som selskabshund. Den forener kraft med en elegant kropsbygning og skal ifølge racestandarden være venlig, hengiven og tryg. Størrelsen påvirker hele hundeholdet: hverdagslydighed, bil, bolig, dyrlægebesøg og udgifter kræver mere planlægning end med en mindre hund.

- **Oprindelsesland:** Tyskland
- **Racegruppe:** FCI gruppe 2, pinschere, schnauzere, molosser samt sennenhunde
- **Anvendelse:** selskabs-, vagt- og beskyttelseshund ifølge racestandarden; i dag primært selskabshund
- **Skulderhøjde:** hanner mindst 80 cm og helst ikke over 90 cm; tæver mindst 72 cm og helst ikke over 84 cm
- **Pels:** meget kort, tæt, tætsiddende og blank, uden underuld
- **Temperament:** venlig, kærlig og trofast; kan være reserveret over for fremmede
- **Vigtigt at spørge opdrætteren om:** HD-resultater, hjerteundersøgelser i slægten og forekomst af mavedrejning

Racestandarden angiver ikke en bestemt vægt. Vægttal i raceguider bør derfor betragtes som skøn og kan ikke erstatte en vurdering af den enkelte hunds huld, proportioner og sundhed.

## Udseende og pels

Grand danois er høj, kraftig og næsten kvadratisk bygget, men skal ikke virke tung eller klodset. Hanner skal være særligt tæt på kvadratiske proportioner, mens tæver gerne må være lidt længere i kroppen. Hovedet er langt og tydeligt formet, de naturlige ører hænger, og helheden skal give et afbalanceret indtryk af styrke og elegance.

Den gældende racestandard inddeler farverne i tre varianter: gul eller tigret; harlekin, merle eller sort; samt blå. Merle er altså med i den nuværende standard, selv om ældre racebeskrivelser ikke altid afspejler det. Hver farve har detaljerede krav, men en hvalpekøber bør lægge større vægt på sundhed, temperament og en holdbar kropsbygning end på bestemte aftegninger.

Pelsen er nem at passe, men ikke vedligeholdelsesfri. En blød børste eller gummibørste fjerner løse hår, især om foråret og efteråret, hvor fældningen ofte er tydeligere. Bad hunden, når den faktisk trænger til det, og brug samtidig lejligheden til at kontrollere hud, kløer, poter, tænder og hængeører. Den korte pels mangler underuld, så hunden kan have brug for beskyttelse i koldt, blæsende eller vådt vejr. Vurder den enkelte hund, dens aktivitet og vejret i stedet for at følge en fast temperaturgrænse.

## Temperament og personlighed

En racetypisk grand danois skal være venlig, hengiven, selvsikker og samarbejdsvillig. Den må gerne være afventende over for fremmede, men skal ikke være aggressiv. Mange vælger racen på grund af dens tætte forhold til familien, men betegnelsen »blid kæmpe« er ingen garanti for, hvordan den enkelte hund opfører sig.

Størrelsen forstærker både gode og dårlige vaner. En hund, der trækker i snoren, springer op eller løber hen imod en gæst, bliver vanskelig at håndtere, selv om den er venligt stemt. Tidlig træning i rolige hilsner, at gå pænt i snor, indkald, at vente og frivillig håndtering er derfor grundlæggende sikkerhed og ikke kun god opførsel. Konsekvent, belønningsbaseret træning passer til racens ønskede samarbejdsvilje. Hårde metoder kan skabe utryghed og opvejer ikke manglende træning.

Temperamentet varierer mellem individer og familielinjer. Mød helst hvalpens mor og andre nære slægtninge, spørg, hvordan de reagerer på fremmede og nye omgivelser, og bed om at se resultater fra officielle mentalbeskrivelser, hvis de findes. Tidligere erfaring med hunde er en fordel, især for den, der ikke før har trænet en meget stor hund.

## Træning og motion

Grand danois har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men mængden skal tilpasses alder, sundhed, kondition og restitution. Der findes ingen veldokumenteret minutregel, som passer til alle voksne hunde eller hvalpe. Regelmæssige ture, mulighed for at snuse og bevæge sig i varieret terræn samt korte træningspas giver et bedre grundlag end sjældne, hårde ture.

Hvalpen vokser længe og må hverken overbelastes eller holdes passiv. Lad den udvikle koordination og styrke gennem fri, kontrolleret bevægelse og gradvist længere ture. Begræns gentagne spring, bratte vendinger, lange løbe- eller cykelture og voldsom leg på glatte gulve, mens kroppen udvikler sig. Hvor hurtigt belastningen kan øges, varierer fra hund til hund. Tal med en dyrlæge eller hundefysioterapeut, hvis hvalpen halter, er stiv eller kommer sig dårligt efter aktivitet.

En hvalp af en meget stor race har brug for et fuldfoder beregnet til vækst hos store eller meget store racer. Målet er en jævn vækst og et slankt, sundt huld, ikke at hvalpen skal vokse så hurtigt som muligt. Giv ikke ekstra calcium eller andre mineraler oven i et fuldfoder uden dyrlægens råd. Hos meget store racer kan skelettet fortsat være under udvikling omkring 15–16-månedersalderen, men tidspunktet varierer mellem individer.

Prioritér færdigheder, der gør den voksne hund tryg og håndterbar: at stå stille, gå op på en vægt, acceptere negleklipning og undersøgelse, aflevere genstande og passere mennesker og hunde uden at fare frem. Næsearbejde, hverdagslydighed og problemløsning giver mental stimulering uden at belaste kroppen hårdt.

## Sundhed

En hvalpekøber bør tale åbent med opdrætteren om flere vigtige sundhedsrisici, især mavedrejning, dilateret kardiomyopati og hofteledsdysplasi. Grand danois lever også i gennemsnit kortere end mange mindre hunderacer. Tal for levetid beskriver dog en bestemt gruppe hunde og kan ikke forudsige, hvor længe den enkelte hund vil leve.

**Mavedrejning, GDV, er en akut og livstruende tilstand.** Kør straks til dyrlæge, hvis hunden gentagne gange forsøger at kaste op, uden at der kommer noget, bliver urolig, savler, får en udspilet bug, bliver svag eller kollapser. Vent ikke for at se, om symptomerne går over. Tilstanden har flere årsager, som ikke er fuldt klarlagt, så ingen fodringsrutine kan love at forebygge den. Spørg, om nære slægtninge har været ramt, og beslut på forhånd, hvilket dyrehospital der kan modtage hunden akut. Forebyggende gastropeksi kan drøftes med en dyrlæge. Indgrebet mindsker risikoen for, at mavesækken drejer rundt, men forhindrer ikke, at den kan udvide sig.

**Dilateret kardiomyopati, DCM, kan være til stede, før hunden viser tydelige symptomer.** Hjerteultralyd, EKG eller langtids-EKG og i nogle tilfælde blodmarkører kan indgå i en dyrlæges udredning for hjertesygdom. Et normalt resultat beskriver situationen på undersøgelsesdagen og er ikke en livslang garanti. Spørg, hvilke hjerteundersøgelser forældrene og ældre slægtninge har fået, hvor gamle de var ved undersøgelsen, og om DCM eller pludselige dødsfald forekommer i familien.

**De svenske HD-krav skal holdes adskilt fra raceklubbens anbefaling.** For at hvalpene kan registreres hos Svenska Kennelklubben (SKK), skal begge forældre have et officielt HD-resultat inden parringen. Grand danois kan røntgenundersøges officielt fra 18-månedersalderen. SKK's generelle regler forbyder avl på hunde med grad E og tillader kun grad D sammen med A eller B. Hunde med kliniske gener som følge af HD må ikke bruges i avl. Svenska Grand Danois Klubben anbefaler derudover, at avlshundene er HD-frie. Bed derfor om at se de faktiske resultater i stedet for blot at acceptere betegnelsen »sundhedstestet«.

SKK gør også opmærksom på tonsillitis hos racen. Ved bedømmelse ser man blandt andet på løse øjenlågskanter, svage poter, hvordan for- og bagparten er bygget, overdrevne racetræk og temperament. En ansvarlig opdrætter kan forklare både styrker og problemer i linjen og fortælle, hvordan ældre slægtninge har haft det.

## Historie og oprindelse

Grand danois er en tysk race trods det franskklingende navn, som bruges i Danmark, Sverige og flere andre lande. I hjemlandet hedder den Deutsche Dogge, mens det engelske navn er Great Dane.

Den officielle racehistorie beskriver forgængere som bullenbeisser samt jagt- og vildsvinehunde af en type mellem den tunge mastiff og den hurtigere mynde. I Berlin samledes dommere og opdrættere i 1878 for at samle de forskellige betegnelser under navnet Deutsche Dogge. Den første racestandard blev fastlagt i 1880, og den tyske raceklub blev stiftet i 1888.

Organiseret avl i Sverige begyndte i 1908. Ældre fortællinger fører historien meget længere tilbage, men påstande om eksempelvis keltiske krigshunde eller en ubrudt linje fra antikken er langt sværere at dokumentere. De dokumenterede tyske milepæle giver et mere sikkert billede af, hvordan den moderne race blev formet.

## At leve med racen

Grand danois kan bo i lejlighed, hvis den får den rette motion, hvile og træning, men boligen og hverdagen skal fungere med en hund i kæmpeformat. Et hus med en stor have erstatter ikke ture og samvær, og en lille bolig er ikke automatisk uegnet. Gennemgå i stedet de praktiske spørgsmål, før du køber hund.

Er der plads til en stor, solid hundeseng, hvor hunden kan ligge uforstyrret? Er gulvene skridsikre? Kan hunden transporteres sikkert i bilen, og kan den bruge en rampe, hvis den bliver gammel eller kommer til skade? Fungerer hverdagen, hvis elevatoren er ude af drift, og I skal bruge trapperne? Hvordan får to voksne en syg hund til dyrlægen, hvis den ikke selv kan gå? Svarene fortæller mere end adressen.

Racen kan fungere i en børnefamilie, men venlige hensigter fjerner ikke den fysiske risiko, der følger med størrelsen. En ung eller ophidset grand danois kan vælte et lille barn uden at ville det. En voksen skal altid være til stede, når hunde er sammen med små børn, og hunden har brug for et hvilested, hvor børnene lader den være i fred. En voksen skal tage ansvaret for ture og håndtering.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. Ingen kan love, at en bestemt grand danois vil fungere sikkert med en kat eller andre hunde. Lad introduktionerne foregå gradvist, forebyg jagtadfærd og for voldsom leg, og giv katten hundefri områder og høje flugtsteder. Lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet er stabilt og sikkert.

En voksen hund, der er trænet i at være alene, kan ofte klare nogle timer, men der er store individuelle forskelle, og en lille hvalp kan ikke efterlades alene. Begynd, når hvalpen er tryg i sit nye hjem, øg tiden gradvist, og planlæg hundepasning eller en anden løsning, hvis arbejdsdagen er længere, end hunden kan klare. Uro hos en hund i kæmpeformat mærkes hurtigt i hjemmet, så alenetid skal trænes og følges op – ikke tages for givet på grund af racen.

Grand danois

The Great Dane Club of Germany (Deutscher Doggen-Club 1888 e.V.)

The Great Dane Club of UK

The Danish Kennel Club (Dansk Kennel Klub)

Federation Cynologique Internationale (FCI)

Grand danois er en enorm og elegant hund, en af de højeste racer. Den blev tidligere brugt til vildsvinejagt og som vagthund på store godser, men er i dag en loyal og menneskeorienteret selskabshund. Den er rolig indendørs og har et moderat behov for motion, men kræver god plads, gennemtænkt træning, omhyggelig sundhedspleje og tæt dagligt samvær.

Vi är stolta över att få presentera Doris, vår älskade Grand Danois-tik. Doris är en sann "gentle giant" ' en stor, majestätisk hund med ett hjärta av guld. Hennes lugna och kärleksfulla temperament gör henne till den perfekta mamman för vår valpkull.

Vi är noga med att förbereda valparna för livet som familjemedlemmar, och varje valp får en individuell start på livet genom att bli socialiserad redan från tidig ålder. Vi genomför även noggranna hälsokontroller.

The Great Doris Danes

## Kort fortalt

Perro de Agua Español er en mellemstor spansk arbejdshund med stor indlæringsevne, vagtsomhed og behov for både fysisk og mental aktivitet. Den passer bedst til en engageret ejer, som gerne vil træne regelmæssigt, kan bruge tid på rolig miljøtræning fra en tidlig alder og er parat til at lære racens særlige pelspleje.

- **Oprindelse:** Spanien, med den største historiske bestand i Andalusien.
- **Anvendelse:** Vandhund, jagthund og hyrdehund; i Sverige først og fremmest aktiv selskabs- og sportshund.
- **Størrelse:** Hanner 44–50 cm og 18–22 kg; tæver 40–46 cm og 14–18 kg.
- **Karakter:** Trofast, arbejdsom, vagtsom, lærenem og tilpasningsdygtig ifølge racestandarden, men socialitet og frygtsomhed varierer tydeligt mellem individer.
- **Pels:** Altid krøllet og ulden; den børstes ikke, men holdes ved lige med ensartet klipning og forsigtig deling af krøller eller snore.
- **Krav i hverdagen:** Regn med en høj, skarp gøen, stort behov for opgaver og en hund, der skal lære både aktivitet og ro.

Det krøllede ydre kan give indtryk af en enkel familiehund, men arbejdsbaggrunden er vigtigere end frisuren. En Perro de Agua Español, der kun får rutineture, kan begynde at finde på sine egne opgaver, for eksempel at holde øje gennem vinduet eller reagere på lyde.

## Udseende og pels

Perro de Agua Español er rustik, atletisk og lidt længere, end den er høj. Hanner og tæver har forskellige standardmål: Hanner skal være 44–50 cm og veje 18–22 kg, mens tæver skal være 40–46 cm og veje 14–18 kg. En afvigelse på op til to centimeter i begge retninger kan tolereres, hvis hunden stadig er velproportioneret.

Pelsen skal altid være krøllet og have en ulden struktur. Kort pels danner krøller, mens lang pels kan danne snore. Pelsen må klippes, men hele kroppen skal da klippes ensartet i stedet for at formes til en dekorativ frisure. Pelskvalitet og mængden af underuld varierer mellem hunde, så to hunde af racen kan have brug for ret forskellig pleje.

Pelsen skal ikke børstes eller redes som en almindelig lang pels. Krøller og snore deles forsigtigt med fingrene. Hvis pelsen har filtet tæt ved huden, bør den klippes ned, fordi filten strammer og kan gøre ondt. Kontrollér især armhuler, lyske, poter, området under halsbånd eller sele og de hængende ører. Bad hunden, når den er snavset, og klip, når længde eller filtning gør det nødvendigt. Én fast plan passer ikke til alle pelstyper.

Godkendte farver er ensfarvet hvid, sort eller kastanjebrun samt tofarvet hvid og sort eller hvid og kastanjebrun. Trefarvet, sort med tan og brun med tan er ikke tilladt ifølge standarden.

Halen kan være fuld længde eller naturligt kort i flere forskellige længder. I Sverige registreres racens hale som manglende, stump, kort, fuld længde eller kuperet. Halekupering er forbudt i Sverige, selv om den internationale standard stadig beskriver det. En kort hale på en svenskfødt hvalp skal derfor være medfødt, ikke ændret af hensyn til udseendet.

Racen afgiver normalt meget få løse hår, men det gør den ikke allergifri. Hundeallergener findes blandt andet i hudpartikler og spyt, og mennesker reagerer forskelligt. Den, der har allergi, bør derfor møde den aktuelle hund flere gange i stedet for at vælge race alene ud fra pelstypen.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver Perro de Agua Español som trofast, lydig, glad, arbejdsom, vagtsom, velafbalanceret og usædvanligt lærenem. Det er en nyttig beskrivelse af avlsmålet, men ikke et løfte om, at hver hund er nem, frygtløs eller social med alle.

Racen er ofte afventende eller kun moderat interesseret i fremmede. Tilbageholdenhed er ikke det samme som frygt: En tryg hund kan vælge ikke at hilse og stadig acceptere håndtering, når det er nødvendigt. Vedvarende flugt, stærk uro, langsom restitution eller truende reaktioner bør derimod ikke bortforklares som racetypiske.

Den svenske avlsstrategi beskriver store forskelle i temperament og har som mål, at færre hunde skal vise frygt. Svenske BPH-data viser også variation i kontakt med fremmede, leg, nysgerrighed og reaktioner på overraskelser. I en finsk undersøgelse af 5.932 hunde var Perro de Agua Español blandt racerne med mest frygt for fremmede, og mindre socialisering mellem syv og seksten ugers alder hang sammen med større risiko. Det er et resultat på gruppeniveau, ikke en facitliste for hver hund, men det understreger værdien af tidlig og rolig miljøtræning.

Siden 2024 har Sverige haft et mentalindeks for racen, som omfatter socialitet, legelyst, miljøtryghed og truende adfærd. Det er et avlsværktøj, ikke et godkendelsesstempel for den enkelte hund. Se på forældrenes BPH og indeks sammen med dine egne møder: Hvordan falder de til ro efter en overraskelse, fungerer håndteringen, og hvordan opfører de sig i hverdagsmiljø?

Vagtsomheden viser sig ofte som en høj og ret skarp gøen. Træn derfor tidligt, at hunden kan registrere en lyd og derefter slippe den. Det er urealistisk at forsøge at fjerne al vagtsomhed, men hunden skal kunne falde til ro og følge førerens besked.

## Træning og motion

Perro de Agua Español har brug for at bruge både krop og hoved hver dag, men et fast timetal siger mindre end indholdet og hundens restitution. En god uge indeholder varieret bevægelse, næsearbejde, problemløsning, samarbejde og bevidst træning i at hvile.

Racen lærer hurtigt, også ting du ikke havde tænkt dig at lære den. Belønningsbaseret træning i små trin passer til indlæringsevnen og mindsker risikoen for konflikt med en følsom eller vagtsom hund. Prioritér at gå pænt i snor, indkald, at slippe genstande, ro ved døre og vinduer, håndtering af poter og ører samt et tydeligt signal til at lægge sig på sin plads.

Miljøtræning betyder ikke, at hvalpen skal udsættes for mest muligt på kort tid. Lad den i stedet møde mennesker, lyde, underlag, trafik, vand og andre hunde på en afstand, hvor den stadig kan tænke, tage imod en belønning og falde til ro igen. Tving ikke hilsener igennem. Én god oplevelse er mere værd end mange overvældende møder.

Næsearbejde, personspor, schweisspor, specialsøg, nosework, lydighed, rallylydighed og agility er eksempler på aktiviteter, der kan passe til racen. Vandarbejde kan fungere rigtig godt, men racenavnet garanterer ikke, at hvert individ har lyst til at svømme. Introducér vand gradvist, og lad hundens tryghed styre tempoet.

En voksen hund har brug for ordentlige ture og opgaver, der kræver koncentration. Vurdér niveauet efter huld, kondition, søvn, evnen til at falde til ro og hvordan hunden virker næste dag. En opkørt hund har ikke altid brug for mere fart; nogle gange mangler den næsearbejde eller indlært ro. En hvalp skal have korte opdagelsesture, fri leg, enkle øvelser og meget hvile. Øg længere strækninger, spring og høj belastning gradvist.

## Sundhed

Den tydeligste bindende svenske raceregel gælder hofterne: Begge forældredyr skal have officiel HD-status før parring, for at hvalpene kan registreres i Svenska Kennelklubben. Raceklubben går videre og anbefaler, at det gennemsnitlige HD-indeks for svenskfødte forældre er over 100 ved parringen.

Klubben anbefaler også BPH, en aktuel øjenundersøgelse og DNA-dokumentation for prcd-PRA og neuroaxonal dystrofi, NAD. Disse anbefalinger må ikke forveksles med det formelle HD-krav. Bed opdrætteren vise resultater, datoer og hvordan forældrene er kombineret, i stedet for blot at sige, at hundene er “sundhedstestede”.

Prcd-PRA er en arvelig nethindesygdom, der kan føre til blindhed. DNA-testen viser kun prcd-varianten; den udelukker ikke andre øjensygdomme og erstatter derfor ikke en klinisk øjenundersøgelse. Svenska Kennelklubben kan centralt registrere prcd-PRA-resultater for racen, men registreringen er ikke i sig selv et særskilt racespecifikt krav til kuldregistrering. En bærer kan parres med en fri hund, uden at man forventer syge hvalpe, mens to bærere ikke må parres, og en genetisk afficeret hund ikke må bruges i avl.

NAD er en alvorlig neurologisk sygdom, som i dokumenterede tilfælde er begyndt i hundens første leveår og har påvirket gang, koordination og adfærd. Forskning i racen har identificeret en TECPR2-variant og støtte for recessiv nedarvning. Raceklubben anbefaler frie hunde eller bærere kun i kombination med en fri hund. NAD-resultater registreres ikke af Svenska Kennelklubben, så bed om at se laboratorieattesten og kontrollér begge forældre.

Den svenske avlsstrategi bygger blandt andet på en sundhedsundersøgelse med 871 fuldstændige svar fra ejere. En sådan undersøgelse giver et overblik, men er ikke det samme som dyrlægediagnosticeret forekomst. Spørg derfor om dokumenterede resultater og sygdom hos forældre, søskende og tidligere afkom i stedet for at stole på en lang, generel diagnoseliste.

Et angivet spænd for levetid kan ikke forudsige livet for den enkelte hund. Sund avl, passende huld, god bevægelighed, smertefri hud og hurtig kontakt til dyrlægen ved symptomer er mere nyttigt, når du vælger og passer en Perro de Agua Español.

## Historie og oprindelse

Perro de Agua Español har været på Den Iberiske Halvø i lang tid. FCI-standarden beskriver et fælles ophav med den ældre franske vandhundetype barbet og den store andalusiske bestand, hvor hundene var kendt som “tyrkiske hunde”. Den præcise tidlige historie er dog omdiskuteret, og den svenske avlsstrategi omtaler også flere teorier.

Arbejdsopgaverne varierede mellem regionerne. Standarden beskriver hyrdearbejde, jagt og hjælp til fiskere, især i områder hvor den uldne pels beskyttede i både fugtigt og tørt klima. Der er derimod ikke tilstrækkeligt belæg for alle de detaljer, der ofte gentages om net, beskeder mellem både eller én bestemt vej, hundene kom til Spanien.

Den moderne race tog form, da entusiaster fra 1975 begyndte at udvælge hunde og udarbejde en standard. De tre traditionelle typer kaldes Nord, Sierra og Marismeño, men nutidens bestand er blandet og udgør én race. FCI gav foreløbig anerkendelse i 1989 og endelig anerkendelse i 1999. De første hunde kom til Sverige i 1997; oplysningerne er forskellige om præcis hvor mange de var.

## At leve med racen

Perro de Agua Español kan blive en nær og underholdende familiehund, men den har brug for mere end at få løbet energien af sig. Hverdagen skal rumme træning, restitution, kontrol af pels og ører samt gennemtænkt håndtering af vagtsomhed og nye miljøer.

Med børn er voksent opsyn og et uforstyrret hvilested grundregler. En livlig hund kan vælte eller forsøge at styre et løbende barn uden aggressiv hensigt, og børn bør ikke trække i krøllerne eller forstyrre hunden, når den spiser eller hviler. Vurdér forældrenes tryghed og restitution i stedet for at antage, at racenavnet garanterer familieegnethed.

Racen kan leve med andre hunde og katte, men forholdet afhænger af individ, erfaring og introduktion. Lad møderne foregå roligt, forebyg jagt og giv katten sikre flugtveje. Smådyr har brug for separate, sikre områder; racens baggrund som hyrde-, jagt- og vagthund gør det uklogt at love, at alle hunde af racen bliver pålidelige med alle dyr.

Lejlighed kan fungere, hvis hunden får passende aktivitet og kan falde til ro, men den høje gøen og mulige følsomhed over for mennesker, lyde og bevægelse gør en lydt eller meget travl bolig mere krævende. En have er praktisk, men erstatter ikke ture, opgaver eller miljøtræning.

Alenetid skal læres i meget små trin, efter at hvalpen er blevet tryg i hjemmet. Hvis hunden følger sin ejer overalt og aldrig øver sig i at hvile bag et gitter eller i et andet rum, kan længere fravær blive unødigt svært. Planlæg anden pasning, hvis arbejdsdagen regelmæssigt indebærer mange timer væk.

Racen passer til dig, der ønsker et aktivt liv med en klog, hurtig og vagtsom træningspartner og er parat til at følge pels og sundhed nøje. Den passer dårligere, hvis du ønsker en automatisk social hund, en meget stille hverdag, minimal træning eller en krøllet pels, der kan børstes på almindelig vis.

Perro de Agua Español

Verein für Deutsche Wachtelhunde e.V. (Germany)

Société Centrale Canine (France)

Perro de Agua Español er en middelstor, krølpelset arbejdshund fra Spanien, som bruges til hyrdearbejde og arbejde i vand. Den er loyal og knytter sig ofte særligt til én person, er energisk, intelligent, reserveret over for fremmede og en naturlig vagthund, som har brug for meget motion, træning og særlig pelspleje.

Coral del mar

## Kort fortalt

Jack Russell terrier er en lille, anerkendt terrierrace med stor arbejdslyst og en tydelig jagtbaggrund. Den passer bedst til den, som vil træne aktivt, kan håndtere jagtinteresse i hverdagen og samtidig lærer hunden at falde til ro. En lille størrelse betyder altså ikke små behov.

- **Oprindelse:** England; racen blev videreudviklet i Australien
- **Anvendelse:** gravjagthund og selskabshund
- **Ideel skulderhøjde:** 25–30 cm
- **Omtrentlig vægt ifølge racestandarden:** cirka 5 kg ved 25 cm og 6 kg ved 30 cm
- **Pels:** glat, broken eller ruhåret; hvidt skal dominere, med sorte og/eller rødgule aftegninger
- **Typiske træk i racestandarden:** livlig, opmærksom, aktiv, modig, venlig og roligt selvsikker
- **Vigtigt for ejeren:** jagtinstinkt, indkald, ro i hverdagen og meningsfuld aktivering skal tages alvorligt

Jack Russell terrier og parson russell terrier er to forskellige racer. Parson er højere og mere kvadratisk bygget, mens Jack Russell terrier er lavere og lidt længere i kroppen. Det er derfor bedre at kontrollere hundens registrerede race end at vurdere ud fra udseendet eller bruge navnene som synonymer.

## Udseende og pels

Jack Russell terrier skal være stærk, smidig og rektangulær – kroppen er lidt længere, end hunden er høj. Idealhøjden er 25–30 cm, og racestandardens vægtangivelse svarer til omtrent ét kilo for hver fem centimeter skulderhøjde. Det er et forhold i standarden, ikke en slanketabel: Den rette vægt for den enkelte hund skal også vurderes ud fra kropsbygning, muskelmasse og huld.

Brystkassen skal være dybere, end den er bred, og have en omkreds på cirka 40–43 cm bag albuerne. Den forholdsvis smidige brystkasse hænger sammen med racens oprindelige arbejde under jorden. Helheden skal være funktionel og bevægelig, ikke tung eller overdrevet.

Racen har tre pelstyper:

- **Glat pels** ligger tæt ind til kroppen og kræver normalt enkel børstning for at fjerne løse hår og snavs.
- **Broken pels** er en mellemting med længere, stride hår på dele af kroppen.
- **Ruhåret pels** har strid dækpels og underuld og skal håndtrimmes, når pelsen er moden.

Broken og ruhåret pels bør trimmes, ikke klippes med maskine. Når gamle hår klippes over i stedet for at blive fjernet, kan pelsens struktur og beskyttelse mod fugt og snavs forringes. Bed en erfaren hundefrisør vise, hvordan netop din hunds pels bør plejes; behovet følger pelsens modenhed og kvalitet, ikke en universel ugeplan. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører og tænder regelmæssigt.

## Temperament og personlighed

Jack Russell terrier er grundlæggende en livlig, vågen og selvsikker arbejdende terrier, som også skal være venlig. Racen blev avlet til at træffe selvstændige beslutninger tæt på vildt, og den samme selvstændighed kan i et hjem vise sig som initiativ, vedholdenhed og hurtige reaktioner på bevægelse eller lyd. Jagtinteressen findes fortsat hos hunde, der udelukkende holdes som selskabshunde.

Racebeskrivelsen er et ideal, ikke et løfte om hvert individ. Temperament påvirkes af arv, tidlige erfaringer, helbred, miljø og træning. Spørg derfor ikke kun, om forældrene er “søde”. Bed om at møde mindst tæven, spørg hvordan forældrene og nære slægtninge reagerer på fremmede mennesker, hundemøder, pludselige lyde, håndtering og hvile, og find ud af, hvad opdrætteren avler efter – jagt, hundesport eller primært selskab.

BPH kan give struktureret information om, hvordan en enkelt hund reagerede i en standardiseret beskrivelse, men det er ikke en bestået-eller-ikke-bestået-test og garanterer ikke hvalpens fremtidige adfærd. Ældre svensk racemateriale byggede desuden på for få beskrevne Jack Russell terriere til sikre konklusioner om hele racen. For en hvalpekøber er resultater fra forældre og slægtninge derfor mere nyttige end brede påstande om racens gennemsnit.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil lære, gå til træning og arbejde konsekvent med belønningsbaserede metoder. Den er et dårligere valg for den, der først og fremmest søger en lille, ukompliceret hund, som automatisk kan gå løs eller nøjes med korte lufteture.

## Træning og motion

En Jack Russell terrier har brug for daglig bevægelse, næsearbejde, problemløsning og mulighed for at geare ned, men der findes ikke ét korrekt antal minutter, der passer til alle individer. Alder, helbred, kondition, miljø og aktivitetens intensitet afgør belastningen. En rolig skovtur med tid til at snuse, en gennemtænkt træningssession og restitution kan give mere end langvarig, ensidig boldkastning.

Byg hverdagen op omkring flere typer aktivitet: ture i varieret terræn, søg eller spor, korte træningssessioner, kontrolleret leg og opgaver, hvor hunden bruger næse og krop. Hundesport som agility, nosework og vildtspor kan passe til mange individer, men træningsmængden bør øges gradvist. For hvalpe bør underlag, tempo, leg og hvile tilpasses individet; den ofte gentagne femminuttersregel har ingen videnskabelig støtte.

Prioritér disse færdigheder tidligt:

- kontakt og samarbejde trods dufte og bevægelse
- indkald og et separat nødstopsignal
- at slippe genstande og afbryde aktivitet
- rolig gang i snor og neutrale passager af andre hunde
- håndtering af poter, mund, ører og pels
- at gå hen til en kurv og slappe af
- at være alene, indlært i meget små og trygge trin

På grund af jagtinstinktet bør frihed uden snor aldrig bygge på håb. Træn først på et sikkert indhegnet område, og brug en lang line, hvor det er sikkert, indtil hunden kan vende sig væk fra forstyrrelser og reagere på signaler med stor pålidelighed. Selv en veltrænet hund kan have brug for snor nær vildt, trafik og andre farer. Belønningsbaseret træning med tydelige regler fortæller hunden, hvad den skal gøre, og hjælper med at bevare samarbejdet, når aktivitetsniveauet stiger.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben oplyser, at racen ikke har kendte racesygdomme, men at patellaluksation forekommer. Det betyder ikke, at alle hunde rammes, eller at racen er fri for alle andre sygdomme. Det betyder, at en seriøs sundhedsgennemgang bør tage udgangspunkt i dokumenterede resultater og den aktuelle familie, ikke i en lang, usorteret liste over diagnoser.

I den svenske racespecifikke avlsstrategi anbefales det, at hunde, som bruges i avl, undersøges for patella og øjenlyses. For øjne er anbefalingen en undersøgelse før avl, derefter hvert tredje år og én gang efter otteårsalderen. Det er avlsanbefalinger – de må ikke fremstilles, som om hver undersøgelse var et generelt registreringskrav eller en garanti for sunde hvalpe.

Inden køb af en hvalp bør du bede om forældrenes registrerede navne og numre og selv kontrollere:

- hvem der udførte undersøgelsen
- datoen for patella- og øjenundersøgelsen
- det faktiske resultat, ikke blot beskeden “testet”
- om nære slægtninge har haft tilbagevendende knæ-, øjen- eller andre helbredsproblemer
- forældrenes alder, og om ældre hunde i familien er blevet fulgt op

Et normalt resultat reducerer usikkerheden om netop det undersøgte, men er ikke en livslang garanti. Hold hunden i et passende huld, opbyg konditionen gradvist, og kontakt en dyrlæge ved for eksempel tilbagevendende halthed, smerter, ændret syn eller tydelige adfærdsændringer.

## Historie og oprindelse

Jack Russell terrier har sin oprindelse i 1800-tallets England og forbindes med præsten John Russell. Han udviklede foxterriere, som kunne følge foxhounds og gå ned i grave for at få ræv og andet vildt ud af deres skjul. Arbejdsopgaven krævede en lille, bevægelig, modig og selvstændig hund.

Fra nært beslægtede linjer voksede to typer frem. Den højere og mere kvadratiske type blev parson russell terrier; den lavere og lidt længere type blev Jack Russell terrier. Racen har altså engelsk oprindelse, men Australien er angivet som det land, hvor den blev videreudviklet, og hvor vigtigt arbejde med standarden fandt sted. Svenska Kennelklubben godkendte Jack Russell terrier i 2001.

Historien forklarer flere egenskaber, som stadig kan mærkes: den funktionelle størrelse, den bevægelige krop, evnen til at træffe selvstændige beslutninger og interessen for at søge efter og følge vildt. Disse egenskaber kan være en styrke i træning og hundesport, men de skal styres i en moderne hverdag.

## At leve med racen

At leve med en Jack Russell terrier fungerer bedst, når hjemmet kombinerer aktivitet med tydelige rutiner for hvile, sikkerhed og selvkontrol. Racen kan bo i lejlighed; boligens størrelse er mindre afgørende, end om hundens behov bliver dækket, og om den lærer ikke at reagere på hver lyd i opgangen eller uden for vinduet. Træn ro og neutralitet over for lyde, før gøen er blevet en vane.

Med børn gælder den samme grundregel som for alle hunde: En voksen har ansvaret for samspillet, og hunden skal have et beskyttet hvilested, hvor den ikke forstyrres. Børn bør ikke tage mad eller legetøj, bære hunden eller følge efter den, når den går væk. Racens hurtighed og intensitet gør rolige, korte møder bedre end voldsom leg uden pauser.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og bør bygges op gennem gradvise, kontrollerede introduktioner. Tidlig tilvænning kan hjælpe, men fjerner ikke jagtinstinktet. Kaniner, gnavere og andre smådyr skal holdes helt og sikkert adskilt; vælg ikke racen ud fra en antagelse om, at træning garanterer fredelig sameksistens. Også i et hjem med flere hunde er der brug for separate hvilesteder og mulighed for at håndtere ressourcer uden konkurrence.

Alenetid bør læres gradvist, når hunden allerede føler sig tryg i hjemmet. Begynd med meget korte fravær, og øg først, når hunden kan være rolig. I Sverige må et lukket bur ikke bruges som almindeligt hvilested eller til at holde hunden indespærret i hjemmet. Indret i stedet en behagelig kurv eller et tilstrækkeligt stort, sikkert område, hvor hunden kan bevæge sig og selv vælge hvilested.

Før køb bør hele husstanden kunne svare ja på tre spørgsmål: Kan vi give hunden meningsfuld aktivitet hver dag? Kan vi håndtere jagtinteresse med træning, snor og sikre miljøer? Kan vi tilbyde uforstyrret restitution og konsekvente regler uden hårde metoder? Hvis svaret er ja, kan Jack Russell terrier blive en meget engageret træningspartner og selskabshund – men den bliver sjældent en passiv lille hund på sidelinjen af livet.

Jack Russell terrier

Jack Russell terrier: lille, kompakte og energiske rævejagende terrier med modig og intelligent sind. Har brug for 1–2 timers motion dagligt plus mental stimulering. Overvejende hvid med tre forskellige pels-typer, stærk lyst til at grave og jage. Meget hengiven over for sin familie, men krævende og uegnet til meget stille hjem.

Calm White

## Kort fortalt

Italiensk mynde er den mindste race i myndegruppen, men den er bygget som en mynde i lille format. Racestandarden angiver en skulderhøjde på 32–38 centimeter for begge køn og siger, at hunden højst må veje 5 kilo. Der findes ingen officiel minimumsvægt eller snæver “idealvægt”; vurder i stedet kropskondition, muskulatur og helhedsindtryk.

- Oprindelseslandet er Italien. Racen har FCI-nummer 200 og hører til gruppe 10, sektion 3.
- Racestandarden beskriver temperamentet som livligt, hengivent og føjeligt. Det er et avlsmål, ikke en garanti for, hvordan den enkelte hund reagerer på fremmede, det at være alene eller nye omgivelser.
- Den korte, fine pels beskytter kun i begrænset omfang mod vejret. Tøj kan være nødvendigt i kulde, regn eller blæst, men behovet afhænger af hunden, vejret og dens aktivitetsniveau.
- Bevægelser i synsfeltet kan hurtigt udløse en jagtreaktion. Indkald er vigtig træning, men snor eller et sikkert indhegnet område er stadig det trygge valg nær trafik, vildt og smådyr.
- En ung hund har brug for både beskyttelse mod dårlige landinger og fri, varieret bevægelse, der opbygger muskler, balance og knogler.

Racen passer til den, der gerne vil leve tæt sammen med en lille, hurtig og opmærksom hund og kan forene daglig motion med gennemtænkt sikkerhed. Den lille størrelse betyder ikke, at hunden ikke har brug for motion.

## Udseende og pels

Italiensk mynde skal være kvadratisk eller næsten kvadratisk: Kroppen er lige så lang som eller lidt kortere end skulderhøjden. Fin knoglebygning, dyb brystkasse, optrukken buglinje og lange ben skaber myndesilhuetten. “Finlemmet” betyder ikke svag, umuskuløs eller undervægtig.

Standarden kræver et fjedrende, harmonisk trav, der vinder terræn. Et overdrevet højt og kort skridt, der minder om hackneytrav, er en fejl, selv om det kan se elegant ud. I galop skal racen vise myndens hurtighed og spændstighed.

Pelsen skal være kort, silkeblød og fin over hele kroppen uden faner. Ifølge FCI-standarden er kun ensfarvet sort, grå eller isabellafarvet i forskellige nuancer godkendt. Hvidt tolereres kun på bryst og poter. Rødt, tigret og andre aftegninger er derfor ikke standardfarver i Sverige, selv om andre registre eller dagligdags farvenavne kan skabe forvirring.

Pelsplejen er enkel og udføres efter behov. Tør snavs af, fjern løse hår med en blød børste eller plejehandske, og bad hunden, når den er beskidt. Kontrollér samtidig hud, kløer, trædepuder, ører og mund.

Den fine pels isolerer dårligt mod vind og regn. Et velsiddende dækken kan gøre gåturen mere behagelig i dårligt vejr, men der findes ingen meningsfuld temperaturgrænse, som passer til alle hunde. Hold øje med rysten, en anspændt krop, modvilje mod at bevæge sig eller forsøg på at søge læ. Tag tøjet af eller tilpas det, hvis hunden får det varmt, når tempoet stiger.

## Temperament og personlighed

Italiensk mynde skal være livlig, hengiven og føjelig, og mange søger tæt kontakt. Det betyder ikke, at alle er stille, vil sidde på skødet eller kan være alene uden træning. Arv, erfaring og hverdagsmiljø påvirker den enkelte hund.

Racen kan hurtigt skifte mellem hvile og intens leg. En hund, der får lov til at bevæge sig, snuse, lære og hvile uforstyrret, har lettere ved at falde til ro indendørs.

Det svenske BPH- og MH-grundlag er for lille til sikre konklusioner om hele racens mentalitet. Mød derfor forældredyrene og voksne slægtninge. Se, hvordan de kommer sig efter overraskelser, møder ukendte mennesker og kan slappe af.

Med børn betyder samspillet mere end alderen alene. En voksen skal holde opsyn med legen, hunden skal kunne trække sig, og børn må ikke bære den eller forstyrre den, når den sover eller spiser. Hunden kan komme til skade, hvis den tabes, bliver løbet ned eller leger voldsomt med en meget større hund. Tilpas legestilen, og stop, før tempoet bliver ukontrolleret.

Samvær med kat kan fungere efter en rolig, kontrolleret introduktion, men tidligere erfaring er ingen garanti udendørs. Bevægelse kan vække jagtlysten. Fugle, kaniner og små gnavere bør holdes fysisk adskilt. Tilpas låger, snor og separate rum efter hundens faktiske adfærd.

## Træning og motion

Italiensk mynde skal bevæge sig hver dag, have mulighed for at løbe sikkert og træne i korte, sjove pas. Ingen pålidelig minutregel passer alle. Alder, helbred, kondition, vejr, underlag og restitution afgør fordelingen mellem gåture, leg og fri bevægelse.

Raceklubbens avlsstrategi fremhæver lange gåture, varieret træning og sikkert friløb. I et indhegnet område kan hunden skifte tempo uden de risici fra trafik og vildt, som findes i åbent terræn. Kontrollér hegn, låger og underlag. Træn indkald og at hunden frivilligt søger kontakt, men forvent ikke, at det fjerner jagtreaktionen.

Hvalpen har brug for en balance mellem belastning og beskyttelse. Raceklubbens strategi anbefaler tidlig bevægelse på varierede underlag og sikker fri aktivitet for at opbygge muskler og knogler. Lad hvalpen bevæge sig i sit eget tempo på underlag med godt fodfæste. Forebyg fald fra høje møbler, dårlige landinger på glatte gulve og sammenstød med større hunde. Introducér trapper, spring og hundesport gradvist, efterhånden som kropskontrollen udvikles.

Træn belønningsbaseret i korte pas. At gå pænt i snor, rolig håndtering af poter og mund, at vente ved døre og at have et trygt hvilested er særlig værdifulde færdigheder i hverdagen.

I koldt eller vådt vejr kan dækken og flere kortere ture fungere bedre end en tur, hvor hunden bliver stiv af kulde. Vælg ruter med læ, og supplér med næsearbejde indendørs. Hvis hunden halter, aflaster et ben eller pludselig ikke vil bevæge sig, skal aktiviteten stoppes, og hunden vurderes af en dyrlæge.

## Sundhed

Italiensk mynde er ikke omfattet af et særligt sundhedsprogram i Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026. Det betyder ikke, at sundhedsundersøgelser er uden værdi. Racens gældende svenske avlsstrategi anbefaler øjenundersøgelse af forældredyr før parring. Den opfordrer også til officiel patellaundersøgelse, og at en dyrlæge lytter på hjertet før avl. Regelmæssig tandpleje er et prioriteret område.

Ejerundersøgelser, forsikringsstatistik og veterinære data indsamler oplysninger på forskellige måder, og flere svenske datagrundlag er små. De giver ikke en sikker individuel risiko. Øjne, tænder, knæskaller og brud på spoleben og albueben er alligevel relevante spørgsmål, fordi de går igen i materialet.

Det er vigtigt at skelne mellem to typer tandproblemer. Regelmæssig mundpleje og kontrol hos dyrlægen hjælper med at forebygge almindelig paradentose. Familiær emaljehypoplasi, FEH, er derimod en recessivt arvelig emaljefejl knyttet til ENAM-genet. Den kan give fordybninger, misfarvning og unormal tandform. UC Davis understreger, at FEH-varianten ikke er forbundet med paradentose; et DNA-resultat erstatter derfor ikke tandpleje.

Internationalt findes genetiske risikovurderinger for primært snævervinkelglaukom, PCAG, og progressiv retinal atrofi, PRA. De giver ikke enkle svar på, om hunden er fri eller vil blive syg. PCAG-testen handler om to forbundne risikovarianter, som blev fundet hos mange, men ikke alle, syge hunde i undersøgelsen. PRA-resultatet sammenvejer fem risikoområder, og andre genetiske former kan findes. Testene er ikke svenske registreringskrav og erstatter ikke en øjenundersøgelse.

Små hvalpe kan springe ned fra højder, før de kan kontrollere landingen, og det svenske materiale nævner underarmsbrud. Brug skridsikre gulve, kontrolleret leg og beskyttelse mod høje fald. Hold ikke en sund hvalp i ro; varieret, sikker bevægelse opbygger kroppen.

Bed opdrætteren om at vise undersøgelses- og testresultaterne og forklare, hvordan de indgik i planlægningen af parringen. Spørg også til tand-, øjen-, knæ- og hjertesundhed og til brud hos nære slægtninge. “Sundhedstestet” er ikke nok; bed om testens navn, dato, resultat og begrænsninger.

## Historie og oprindelse

Racestandarden beskriver en vej fra små mynder ved faraoernes hof, via Grækenland, til Italien i begyndelsen af det femte århundrede før vores tidsregning. Den siger også, at racens vigtigste udvikling fandt sted ved renæssancens hoffer. Det er den officielle historieskrivning, ikke bevis for en ubrudt moderne stamtavle eller alle senere kongelige anekdoter.

Svenska Kennelklubben beskriver jagt på småvildt som en historisk opgave og videre udvikling i Italien, Tyskland og Østrig. Rollen som selskabshund og myndeegenskaberne hænger sammen: hurtig reaktion, jagt udløst af synsindtryk og evnen til at galopere er bevaret.

I FCI-standarden er Italien oprindelsesland, og racen hører til mynderne, ikke dværg- og selskabshundene. Vurdér derfor dens behov som en lille myndes behov, selv om den gerne hviler tæt på familien.

## At leve med racen

Italiensk mynde kan trives i en lejlighed, hvis den let kan luftes, bevæger sig hver dag, kan løbe sikkert og får lov til at hvile uforstyrret. Rutinerne er vigtigere end boligens størrelse. Glatte gulve, ukontrollerede spring og lange dage alene bliver ikke egnede, blot fordi hunden er lille.

Det at være alene skal trænes gradvist. Begynd, når hunden er luftet og rolig, gå fra den i kort tid, og øg først, når den kan hvile. Et kamera kan vise adfærden, men en hund til er ingen sikker løsning. Hvis hunden gør, hyler, ødelægger ting eller ikke kan tage imod mad, skal træningen gå et skridt tilbage; søg professionel hjælp ved tydelige problemer.

Renlighed er et træningsspørgsmål, ikke en dokumenteret racefejl. Giv hyppige muligheder efter søvn, mad og leg, gå med ud, og beløn. Beskyttelse mod vejret kan hjælpe, men regelmæssige muligheder og opsyn er vigtigere end et særligt indendørs toilet.

Læg tæpper, hvor hunden glider, giv den et uforstyrret hvilested, og forebyg usikre høje spring. Lad den samtidig udforske underlag og bruge kroppen. Børn og større hunde kræver opsyn; katte kræver langsom introduktion og mulighed for adskillelse.

Inden du køber hvalp, bør opdrætteren kunne give klare svar på følgende:

- Hvornår blev forældrenes øjne undersøgt, og hvad var resultaterne?
- Findes der officielle resultater fra patellaundersøgelser, og har en dyrlæge lyttet på hjertet før avl?
- Er FEH-, PCAG- eller PRA-risikopaneler anvendt, og hvordan skal netop disse resultater fortolkes?
- Hvordan er tandsundheden, og hvad ved man om brud, øjenproblemer og knæproblemer hos nære og ældre slægtninge?
- Hvordan opfører forældredyrene sig med nye mennesker, underlag, håndtering, hvile og korte perioder alene?
- Hvordan har hvalpene fået mulighed for at udvikle balance, muskler, tryghed i forskellige miljøer og hverdagsrutiner?

Et godt match kræver, at du værdsætter myndens hurtighed og følsomhed, kan støtte en sikker fysisk udvikling og vil træne hverdagen trin for trin. Så kan italiensk mynde være både en nær ledsager og en aktiv, velfungerende lille hund.

Italiensk mynde

The Italian Greyhound Club (UK)

Italiensk mynde er en lille, spinkel mynde med kort, letplejet pels, der fælder minimalt, og en elegant bevægelse. Den er kærlig, følsom og meget menneskeorienteret, knytter stærke bånd, har brug for varme, blid og venlig træning, moderat motion med sikre spurter samt nænsom håndtering for at beskytte dens sarte ben.

Pekkulika’s

## Kort fortalt

Tax er en tysk jagthund i FCI-gruppe 4, udviklet til arbejde både under og over jorden. Racen findes i ni varianter: standard, dværg og kanin kombineret med korthåret, langhåret eller ruhåret pels. Det er derfor klogere at vælge tax efter størrelse, hårlag, opdrætterens avlsmål og hundenes faktiske egenskaber end efter racenavnet alene.

- **Anvendelse:** gravjagt, drevjagt, eftersøgning og selskab.
- **Arbejdsmåde:** udholdende, selvstændig og meget orienteret mod at bruge næsen.
- **Størrelse:** afgøres af brystomfanget, ikke af skulderhøjde eller en generel vægtangivelse.
- **Pels:** korthåret, langhåret eller ruhåret med tydeligt forskellige plejebehov.
- **Vigtigt sundhedsområde:** degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps, ofte samlet under betegnelsen IVDD.
- **Passer bedst til:** den, der ønsker en lavbenet jagthund med stor arbejdslyst og kan tilbyde både daglig motion, næsearbejde og konsekvent træning.

Den endelige størrelsesvariant fastlægges først, når hunden er mindst 15 måneder. Forældrene giver et rimeligt fingerpeg, men hvalpens endelige variant kan ikke loves før målingen.

## Udseende og pels

Taxen skal være lav og langstrakt, men samtidig kompakt, muskuløs og bevægelig. Kroppen er bygget til at kunne arbejde smidigt på begrænset plads, ikke til at være ekstremt lang eller tung. Racestandarden angiver omtrent en tredjedel af mankehøjden som frihøjde over jorden og et forhold mellem mankehøjde og kropslængde på cirka 1:1,7–1,8.

Brystomfanget måles efter 15-månedersalderen fra mankens højeste punkt til brystkassens laveste punkt. De gældende intervaller er:

- **Standardtax:** hanner mere end 37, men højst 47 cm; tæver mere end 35, men højst 45 cm.
- **Dværgtax:** hanner mere end 32, men højst 37 cm; tæver mere end 30, men højst 35 cm.
- **Kanintax:** hanner 27–32 cm; tæver 25–30 cm.

De tre hårlag er mere end en forskel i udseende. Korthåret tax har en kort, tæt og glat pels, der ligger tæt til kroppen. Den kræver normalt begrænset, regelmæssig pleje, men bør alligevel ses efter efter ture i terrænet. Langhåret tax har underuld og længere faner, som bør redes dér, hvor der let dannes filtre, især bag ørerne og på ben, bug og hale. Ruhåret tax har dækhår, underuld, skæg og markerede øjenbryn. En korrekt ru pels trimmes efter behov; klipning giver ikke den samme pelsstruktur.

Godkendte farver og mønstre afhænger delvist af hårlaget. Rød, sort eller brun med tantegninger, merle og brindle indgår i standarden, mens vildtfarver er typiske for ruhår. Pelsfarve er ikke en genvej til temperament eller jagtlyst, men visse farvekombinationer har betydning for sundheden. Bed opdrætteren forklare både den registrerede farvebetegnelse og arvegangen, hvis hvalpen er merle.

## Temperament og personlighed

Raceidealet for tax er venligt og afbalanceret uden frygt eller aggression, men også energisk, udholdende og selvsikkert. Selvstændigheden kommer fra arbejde, hvor hunden skal træffe beslutninger på afstand af føreren. I hverdagen kan den samme egenskab vise sig ved, at taxen undersøger, om en regel virkelig gælder hver gang.

Jagtlyst, socialitet, tendens til at give lyd, legelyst og evne til at falde til ro varierer mellem individer og familielinjer. Den svenske analyse af Beteende- och personlighetsbeskrivning hund, BPH, tegner et billede af mange trygge taxer, men omfatter mindre end én procent af den undersøgte svenskfødte bestand. Den kan derfor ikke bruges som et løfte om en bestemt hvalps personlighed. Påstande om, at et bestemt hårlag altid er roligere, lettere at træne eller mindre interesseret i jagt, er også for brede.

Spørg i stedet, hvordan forældrene og nære slægtninge fungerer hjemme, ved besøg, på tur og i nye miljøer. For en jagttax er prøveresultater og praktisk brug relevant; for en selskabshund er det lige så vigtigt at få konkrete eksempler på, hvordan hundene falder til ro efter aktivitet, hvor meget de gør, og hvordan de fungerer ved håndtering. En seriøs opdrætter bør kunne beskrive både styrker og det, der kræver arbejde.

## Træning og motion

En tax har brug for daglig fysisk aktivitet og meningsfuldt næsearbejde, men ét fast antal minutter passer ikke til alle. Alder, kondition, underlag, størrelsesvariant, sundhed og den måde, hunden arbejder på, afgør belastningen. En voksen, rask tax kan være en udholdende tur- og friluftshund, mens en hvalp skal opbygge styrke og koordination gradvist, og en hund med rygsymptomer har brug for en plan fra dyrlægen.

Spor, søgeøvelser, personspor og omhyggeligt placerede godbidssøg lader taxen bruge sin største ressource: næsen. Korte, tydelige træningspas med en belønning, hunden virkelig værdsætter, fungerer ofte bedre end gentagelser uden et klart mål. Træn tidligt indkald, stop, at følge føreren og evnen til at afbryde et duftspor. Jagtlyst forsvinder ikke gennem lydighed, så en lang line og gennemtænkte valg af miljø er vigtige, når indkaldet ikke er sikkert. I Sverige må hunde ikke drive eller forfølge vildt uden for jagt, og fra 1. marts til 20. august kræves der særlig kontrol dér, hvor der kan være vildt.

At tage hensyn til ryggen betyder ikke, at en rask tax skal leve stillesiddende. Der er ikke belæg for, at et totalforbud mod alle trapper eller hop op og ned fra møbler i sig selv forebygger IVDD. Opbyg i stedet en god grundkondition, hold hunden i normalt huld, mindsk risikoen for at glide i hjemmet, og undgå ukontrollerede høje hop eller sammenstød. Tilpas hjælp på trapper og ved løft efter hundens alder, størrelse og sundhed.

## Sundhed

Degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps er taxens vigtigste racespecifikke sundhedsproblem. IVDD betyder, at skiverne mellem ryghvirvlerne forandres og i nogle tilfælde trykker mod nerver eller rygmarven. Søg hurtigt dyrlæge, hvis taxen pludselig får tydelige ryg- eller nakkesmerter, krummer ryggen, nægter at bevæge sig, går usikkert, mister kraft i benene eller får svært ved at kontrollere urin og afføring. Vent ikke på, at svage neurologiske tegn går over af sig selv.

SKK's officielle rygscreening af tax med røntgen tæller forkalkede skiver. Undersøgelsen foretages fra toårsdagen til dagen før fireårsdagen, og resultatet angives som K0, K1–K2, K3–K4 eller K5–K26. K0 betyder, at der ikke er fundet forkalkninger, mens et højere K-tal betyder flere helt eller delvist forkalkede skiver. Resultatet er et grundlag for avl og risikovurdering, ikke en garanti for, at hunden aldrig får eller med sikkerhed vil få kliniske problemer. Oplysninger om diskusprolaps hos forældre, søskende og tidligere afkom er derfor også vigtige.

Rygscreening og øjenlysning er frivillige for tax i Sverige. Svenska Taxklubbens racespecifikke avlsstrategi anbefaler alligevel, at ryg- og familiehistorik indgår i vurderingen, og at avlshunde øjenlyses før avlsdebut og senere i livet. PRA forekommer i racen. De gældende registreringsbestemmelser for tax regulerer blandt andet variant, hårlag, farve og endelig størrelsesmåling, men angiver ikke ryg- eller øjenundersøgelse som obligatoriske vilkår for registrering. En køber bør derfor bede om de faktiske resultater i stedet for at nøjes med udtrykket »sundhedstestede forældre«.

Følg også hundens huld: en talje skal kunne ses, og ribbenene skal kunne mærkes med et let tryk. Når merle indgår i en kombination, bør opdrætteren kunne redegøre for farveanlæggene. To merleanlæg kan give dobbelt merle, som hos hunde er forbundet med øget risiko for høre- og øjenproblemer.

## Historie og oprindelse

Taxen blev udviklet i Tyskland fra lavbenede jagthunde til arbejde under jorden. Sådanne hunde har været kendt siden middelalderen, mens den organiserede avl fik tydeligere form i 1800-tallet. Den tyske taxklub blev grundlagt i 1888, og avlen kom til at omfatte de tre størrelser og tre hårlag, som udgør nutidens ni varianter.

Racens lave form, kraftige forpart, udholdenhed og selvstændighed har en praktisk forklaring. Taxen skulle kunne følge vildt under jorden, men også arbejde som drivende eller stødende hund og hjælpe ved eftersøgning. I Sverige blev den især vigtig som langsomt drivende hund, da rådyrbestanden voksede i 1940'erne. Svenska Taxklubben blev grundlagt allerede i 1901.

Det historiske anvendelsesområde kan stadig mærkes i hverdagen. En tax, der aldrig skal på jagt, har alligevel brug for at få afløb for næsearbejde, problemløsning og bevægelse. Det er også derfor, en køber bør spørge, hvad opdrætteren faktisk prioriterer: gravjagt, drivende jagt, eftersøgning, udstilling eller først og fremmest selskab.

## At leve med racen

En tax kan trives i en lejlighed, hvis den får tilstrækkelig tid ude, aktivitet og træning i at håndtere lyde i opgangen og uden for døren. Boligens størrelse er mindre afgørende end hverdagens indhold. Planlæg flere lufteture, mulighed for at snuse i roligt tempo og et sted, hvor hunden kan hvile uforstyrret. Alenetid skal læres gradvist; afbryd og gør øvelsen lettere, hvis hunden viser uro. Jordbruksverkets råd om at lufte hunden mindst hver sjette time i dagtimerne handler om luftning, ikke om hvor længe den enkelte tax bør være alene.

En tax kan blive en god familiehund med børn, men små børn og hunde skal altid have en voksen til stede. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler. Små børn bør ikke bære taxen; en lille hund kan let blive tabt, og ryg og bagpart skal støttes ordentligt ved løft. Hunden skal altid have et trygt, uforstyrret hvilested.

Samvær med andre hunde eller katte afhænger af individet, tidligere erfaringer og jagtlyst. Lad introduktionen foregå roligt, brug en barriere, og giv begge dyr hver sit sikre område. En tax med stærk jagtlyst bliver ikke nødvendigvis pålidelig sammen med kanin, marsvin eller kat, blot fordi møder trænes. Sikker fysisk adskillelse kan være den rigtige langsigtede løsning.

Før et køb bør du bede om konkrete svar på følgende:

- Hvilken størrelse og hvilket hårlag forventes hvalpen at få, og hvor sikkert kan det vurderes?
- Hvad bruges forældrene til, og hvordan fungerer de og nære slægtninge i hverdagen?
- Findes der et officielt K-resultat og oplysninger om kliniske rygproblemer hos forældre, søskende eller tidligere afkom?
- Hvornår blev forældrene sidst øjenlyst, og hvad viser resultatet?
- Hvilke BPH-, jagt- eller udstillingsresultater er registreret og relevante for netop dette kuld?
- Hvordan er hvalpene blevet vant til håndtering, hverdagslyde, mennesker og korte stunder uden deres kuldsøskende?

Det bedste match er ikke automatisk den mindste hvalp, den roligste under besøget eller den farve, du først lægger mærke til. Vælg den kombination, hvor opdrætterens mål, hundenes dokumenterede sundhed og temperament samt din egen hverdag peger i samme retning.

UK Dachshund Club

British Veterinary Association

FCI - Fédération Cynologique Internationale

Tax: modig, langstrakt og kortbenet jagthund, oprindeligt avlet til grævling og kanin. Findes med glat, lang og ruhåret pels, i normal- og dværgstørrelse. Loyal, sikker i sporet, selvstændig og ofte gøende. Har brug for regelmæssig, men skånsom motion og vægtkontrol for at skåne ryggen.

Cewells

Pipino`s kennel

## Kort fortalt

Flatcoated retriever er en anerkendt britisk apporterende fuglehund i FCI-gruppe 8. Racen er avlet til at søge efter og hente nedlagt vildt på land og i vand, så samarbejde, apporteringslyst og evnen til at arbejde i varieret terræn er centrale egenskaber – også hos hunde, der primært lever som familiehunde.

- Den ønskede skulderhøjde er 58–61 cm for hanner og 56–58 cm for tæver.
- Den ønskede vægt i god kondition er 27–36 kg for hanner og 25–32 kg for tæver. Målene beskriver racestandardens ideal, ikke hvad enhver voksen hund vil veje eller måle.
- De godkendte farver er sort og leverbrun.
- Raceidealet er en positiv, venlig, vågen og lydhør hund. Energi, intensitet og evnen til at falde til ro varierer mellem individer og familier.
- En Flatcoated retriever har hver dag brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, problemløsning og samarbejde. Lange gåture alene erstatter ikke meningsfulde opgaver.
- Tumorsygdomme er et vigtigt sundhedsproblem i racen. Ingen enkelt test kan vise, at en hvalp eller avlslinje er fri for fremtidig kræftrisiko.

## Udseende og pels

Flatcoated retriever skal være stærk uden at blive tung og spændstig uden at virke spinkel. Funktionel balance er vigtigere end kraftig knoglebygning, overdreven pels eller høj kropsvægt. Bevægelserne skal være frie, flydende og regelmæssige set forfra og bagfra.

Hovedet er langt og velformet med et fladt, moderat bredt kranium og kun et let stop. Kæberne skal være lange og stærke nok til apporteringsarbejdet. Kroppen har en dyb, forholdsvis bred brystkasse og et kort, kraftigt lændeparti. Halen bæres muntert, men ikke højt over ryglinjen.

Pelsen er tæt, fin til middelkraftig og så flad som muligt. Ben og hale har tydeligt behæng, når hunden er fuldt udviklet. Kun sort og leverbrun indgår i standarden; gul forekommer, men er ikke en godkendt udstillingsfarve.

Pelsplejen bør følge hundens faktiske pels og hverdag, ikke en fast kalender. Red pelsen igennem helt ned til huden, og vær særligt omhyggelig bag ørerne, i armhulerne og i behænget. Efter badning eller arbejde i vand og tæt terræn skal hunden tørres og gennemgås for filtre, hudirritation, frø, små sår og beskadigede trædepuder. Ørerne skal holdes tørre og kontrolleres ved lugt, rødme eller kløe. Trimning kan holde poter og behæng funktionelle, men pelsen bør ikke formes til en tung eller overdreven silhuet.

## Temperament og personlighed

Flatcoated retriever skal være tillidsvækkende, positiv, venlig, vågen og lydhør, men racestandarden er et avlsmål – ikke en garanti for hvert individ. En hvalpekøber bør derfor vurdere forældrene, voksne slægtninge og hvordan opdrætteren følger hundenes adfærd i hverdagen, i stedet for blot at godtage, at racen beskrives som glad.

I Svenska Kennelklubbens BPH-analyse af 209 svenskfødte hunde blev racen overordnet opfattet som tryg, energisk, nysgerrig, legesyg og social. Den samme analyse understreger variationen i racen og påpeger, at stor nysgerrighed og hurtige reaktioner også kan hænge sammen med vanskeligheder ved at falde til ro. Materialet beskriver de deltagende hunde og er ikke en facitliste for en hvalp. Se derfor efter både arbejdslyst og evnen til at falde til ro igen: Kan de voksne hunde hilse uden at miste al selvkontrol, håndteres roligt og hvile, når der ikke sker noget?

Racen er ofte social, men egnethed med børn, hunde eller katte må aldrig antages ud fra racenavnet. En stærk og begejstret hund kan vælte et lille barn uden at ville gøre skade. Små børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Introduktion til hunde og katte bør ske gradvist. Tidligere erfaring, lyst til at jage og evnen til at afbryde på signal betyder mere end en generel beskrivelse af racen.

## Træning og motion

Flatcoated retriever har brug for at anvende både krop og hoved hver dag, men der findes ingen seriøs universel kvote i minutter eller timer. Det rette niveau afhænger af alder, helbred, kondition, aktivitetens intensitet og hvor godt hunden falder til ro bagefter. En god dag rummer en blanding af bevægelse, næsearbejde, apportering, samarbejde og uforstyrret hvile.

Apportering og søg giver ofte mere end blot at forlænge gåturen. Dummyer, enkle markeringsapporteringer, nærsøg, spor, jagttræning eller den svenske Funktionsbeskrivning Retriever kan give afløb for de egenskaber, racen er avlet til. Jagtprøver og praktisk jagt passer til den, der vil udvikle arbejdet videre, men enhver ejer kan skabe hverdagsopgaver, hvor hunden får lov til at søge, bære, aflevere og vente på et signal.

Belønningsbaseret og gradvis træning passer til en hurtig og samarbejdsvillig retriever. Prioritér tidligt:

- kontakt og at gå pænt i snor, før hunden bliver fuldvoksen og stærk;
- indkald og stopsignal, også når noget bevæger sig eller dufter spændende;
- rolige hilsener med alle fire poter på jorden;
- at bære og aflevere genstande uden konflikt;
- ro, passivitet og evnen til at geare ned efter aktivitet;
- frivillig håndtering af poter, ører, mund og pels.

Vandarbejde kan være et godt afløb, men interesse for vand er ikke det samme som at kunne svømme. Begynd på lavt vand, vis hunden en sikker vej op, undgå strømmende eller meget koldt vand, og lad aldrig hunden være uden opsyn. Hunde i vækst har brug for varieret belastning, der opbygges gradvist; gentagne bratte stop, høje spring og ensidig boldkastning er ikke en genvej til god kondition.

## Sundhed

Tumorsygdomme er det vigtigste racespecifikke sundhedsområde, en hvalpekøber skal forstå. Svenska Kennelklubben og raceklubben beskriver en overrepræsentation af flere tumorformer, og Flatcoated retriever har blandt andet en dokumenteret disposition for histiocytært sarkom. Det betyder ikke, at enhver hund bliver syg, men risikoen kan ikke afvises med en DNA-test, en normal dyrlægeattest eller unge, raske forældre.

Bed om alder og dødsårsag for forældre, bedsteforældre, hel- og halvsøskende samt hunde fra tidligere kuld. Spørg, hvilke diagnoser der faktisk er bekræftet af en dyrlæge, og hvordan opdrætteren bruger oplysninger om ældre slægtninge. Hos din egen hund bør en ny eller voksende knude, vedvarende halthed, uforklarligt vægttab eller en tydelig ændring i appetit og energi vurderes af en dyrlæge. Sådanne tegn kan have mange årsager og bør ikke selvdiagnosticeres som kræft.

For afkom, der skal registreres i Sverige, kræver Svenska Kennelklubben, at begge forældre har officiel hofteledsstatus før parring. Kendt status betyder, at der findes et resultat – ikke automatisk at hofterne er graderet A eller B. Kontrollér derfor selve graden og resultaterne hos nære slægtninge. Albuerøntgen er en vigtig kontrol, som raceklubben gerne vil se hos flere hunde, men den er ikke et særskilt krav for at registrere hvalpe efter reglerne fra 2026.

Øjenundersøgelse er heller ikke et formelt krav fra Svenska Kennelklubben for racen. Den aktuelle anbefaling fra den svenske Flatcoated Retrieverklub er, at avlshunde har en øjenattest, som højst er to år gammel ved parring. Klubben anbefaler også gonioskopi, når det er muligt, og at en kendt grad af pektinatligamentdysplasi, PLD, ikke fordobles i en kombination. Bed om at se dato, diagnoser og hele resultatet – ordet "øjentestet" er ikke nok.

Renal dysplasi, RD, forekommer i få, men alvorlige tilfælde. Der findes ingen valideret DNA-test for RD hos Flatcoated retriever, så et kommercielt testresultat bør ikke bruges som bevis for, at en hund eller kombination er fri. En kendt diagnose hos nære slægtninge og opdrætterens åbenhed er mere relevant.

## Historie og oprindelse

Flatcoated retriever blev udviklet i Storbritannien som en apporterende fuglehund til arbejde efter skuddet. Opgaven var at søge efter og hente nedlagt fugle- og småvildt på land og i vand, hvilket forklarer racens kombination af næsearbejde, samarbejdsvilje, bæring og udholdende bevægelse.

FCI anerkendte racen endeligt i 1954 og placerer den blandt retrieverne med arbejdsprøve. Flatcoated retriever kom til Sverige i 1960'erne. De præcise fortællinger om, hvilke hundetyper der blev krydset på hvert trin af udviklingen, varierer mellem historiske kilder. Det sikre og praktisk vigtige er, at nutidens race stadig skal fungere som apportør og ikke blot have et retrieverlignende udseende.

## At leve med racen

Flatcoated retriever passer bedst til en, der vil leve med en aktiv arbejdende retriever og samtidig har tænkt sig at træne ro. Racen kan passe til en engageret førstegangsejer, men er ikke automatisk nem: Størrelse, fart og meget ivrige hilsener kræver planlægning, og behovet for samarbejde varer hele livet.

Lejlighed kan fungere, hvis det er nemt at komme ud, hunden får meningsfuld aktivitet, og man træner lyde, hilsener i fællesarealer og hvile. En have erstatter ikke gåture eller fælles arbejde. Alenetid skal opbygges gradvist fra korte, trygge stunder; en lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer i, hvad de kan klare. Hvis arbejdsdagen jævnligt indebærer langt fravær, skal en velfungerende plan for selskab og luftning være på plads før købet.

Før du vælger en hvalp, bør du kunne få klare svar på disse spørgsmål:

- Hvad bruges forældrene til, og hvordan fungerer de under aktivitet, håndtering og hvile?
- Hvilken officiel HD-grad har hver forælder, og findes der albueresultater og ledhistorik hos nære slægtninge?
- Hvornår blev den seneste øjenundersøgelse foretaget, hvad viste hele attesten, og findes der resultater fra gonioskopi?
- Hvor gamle blev nære slægtninge, hvad døde de af, og hvilke tumordiagnoser eller RD-tilfælde er kendt?
- Hvordan følger opdrætteren sundhed, temperament og arbejdsevne i tidligere kuld over tid?

Det rette hjem får en arbejdsivrig, social og alsidig hund. Et dårligt match opstår ofte, når det venlige raceideal tolkes som, at hunden af sig selv kan klare børn, andre dyr, lange dage alene og et liv uden reelle opgaver.

Flatcoated retriever

The Flatcoated Retriever Society of Great Britain

The Swedish Kennel Club (Svenska Kennelklubben)

The Norwegian Kennel Club (Norsk Kennel Klub)

The Kennel Club (United Kingdom)

Flatcoated retriever er en middelstor til stor, atletisk apporterende jagthund med glat, sort eller leverfarvet pels og et venligt, hvalpeagtigt væsen. Den er energisk, meget menneskeorienteret og meget lærenem og har brug for masser af motion, positiv træning, et tæt familieliv og opmærksom pleje af helbredet.

Silkmann's castle

## Kort fortalt

Xoloitzcuintle er en mexicansk hund af urhundetype, som findes i tre størrelser og i både hårløs og behåret variant. De to pelsvarianter tilhører samme race og skal have den samme grundlæggende kropsbygning og det samme temperament. De vigtigste forskelle er pelsen og tandsættet.

- **Oprindelse:** Mexico
- **Racegruppe:** Gruppe 5, spidshunde og racer af urhundetype
- **Lille:** 25–35 cm i mankehøjde
- **Mellem:** 36–45 cm i mankehøjde
- **Stor:** 46–60 cm i mankehøjde; ved udstillingsbedømmelse tillader racestandarden op til 62 cm for særligt gode eksemplarer
- **Pelsvarianter:** hårløs eller helt dækket af kort pels
- **Anvendelse:** først og fremmest selskabshund; mellem og stor har også en baggrund som vagthunde
- **Typiske træk:** rolig, opmærksom, intelligent og til tider reserveret over for fremmede

I Sverige registreres en hvalp først som den størrelsesvariant, der svarer til den største af forældrene. Den endelige størrelse fastslås ved måling på en udstilling, efter at hunden er fyldt 15 måneder. Det er derfor en god idé at spørge opdrætteren, hvor store nære slægtninge er blevet, og ikke kun se på størrelsen i hvalpens første registrering.

## Udseende og pels

Xoloitzcuintle skal være slank, stærk og harmonisk uden at virke hverken spinkel eller tung. Kroppen er lidt længere end mankehøjden, omtrent i forholdet 10:9. Lange ben, en rummelig brystkasse og en smal hale giver racen en ren og atletisk silhuet. Ørerne er store og bæres opret, når hunden er opmærksom. I hvile hænger halen med en let bue, og under bevægelse kan den bæres i en bue, men den må ikke ligge stramt rullet over ryggen.

Den hårløse variant mangler al eller næsten al pels på kroppen. Der kan være lidt kort og stridt hår på hovedet og i nakken samt på poterne og halespidsen. Huden skal være glat og blød. Den føles ofte varmere end huden på en hund med pels, fordi varmen afgives direkte, men kropstemperaturen er den samme som hos andre hunde.

Den behårede variant har kort, tæt og glat pels over hele kroppen, normalt uden underuld. Pelsen kan være tyndere på maven og indersiden af bagbenene. Den er som regel nem at holde, men hud, ører, kløer og tænder skal naturligvis også kontrolleres hos en hund med pels.

Mørke, ensartede farver foretrækkes i racestandarden, men farveskalaen omfatter blandt andet sort, forskellige grå nuancer, rødlig, leverfarvet, bronze og gyldengul. Plettede hunde forekommer også. Udseendet kan derfor variere meget mellem individer og mellem den hårløse og den behårede variant.

Tænderne er en vigtig forskel mellem pelsvarianterne. Mange hårløse hunde mangler enkelte tænder eller har drejede tænder, fordi genet for hårløshed er tæt knyttet til tandudviklingen. Det er et kendt træk ved varianten og behøver ikke skyldes dårlig pleje. Den behårede variant skal derimod have et komplet og normalt udviklet tandsæt. Begge har brug for regelmæssig kontrol af mund og tænder ud fra deres egen tandstatus.

## Temperament og personlighed

Xoloitzcuintle beskrives som rolig, glad, opmærksom og intelligent, men har ofte en tydelig integritet. Den kan være meget knyttet til sine nærmeste uden automatisk at søge kontakt med alle, den møder. Tilbageholdenhed over for fremmede er forenelig med raceidealet; ekstrem frygt eller aggression er det ikke.

Den forskel er vigtig i hverdagen. En tryg, men reserveret hund kan afvente og derefter acceptere en gæst uden at have lyst til at hilse. En hund, der stivner, flygter i panik eller truer, har brug for større afstand og en gennemtænkt træningsplan. Tving ikke kontakt igennem for at gøre hunden “social”. Lad den i stedet observere på tryg afstand, og beløn rolige valg.

Mellem og stor har traditionelt været brugt som vagthunde. Det kan vise sig som opmærksomhed på lyde, bevægelser og besøgende. Racen bør dog ikke gø uden grund eller opsøge konflikter. Hvor meget den enkelte hund varsler, påvirkes både af arv, miljø og den måde, adfærden bliver mødt på derhjemme.

Der er stor individuel variation i racen med hensyn til åbenhed, aktivitetsniveau og selvstændighed. Mød derfor gerne hvalpens forældre eller andre voksne slægtninge. Læg mærke til, hvordan de falder til ro efter en overraskelse, accepterer håndtering og opfører sig, når en ukendt person kommer ind. Det fortæller mere end en bred betegnelse som “rolig familiehund”.

## Træning og motion

Xoloitzcuintle har brug for daglig fysisk aktivitet og opgaver, der engagerer næse og hjerne, men der findes ikke et troværdigt antal minutter, som passer til alle tre størrelser og alle individer. En god hverdag veksler mellem gåture, fri bevægelse på sikre steder, næsearbejde, korte træningspas og hvile. Tilpas belastningen efter alder, størrelse, helbred, vejr og hundens evne til at falde til ro.

Racen kan sætte pris på aktiviteter som lydighed, agility, balanceøvelser, spor og søgelege. Det vigtigste er ikke at fylde hver dag med høj intensitet, men at lade hunden bruge kroppen og løse opgaver med en passende sværhedsgrad. En hund, der får meget motion, men aldrig øver sig i ro, kan stadig have svært ved at slappe af.

Træningen fungerer bedst, når den er belønningsbaseret, tydelig og delt op i overkommelige trin. Selvstændighed og tilbageholdenhed kan gøre hårde korrektioner særligt skadelige for tilliden. Beløn den adfærd, du ønsker, og øg først sværhedsgraden, når hunden er tryg. Begynd tidligt med indkald, kontakt, at gå roligt med dig, at slippe genstande og at kunne hvile på en fast plads.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Målet er, at den kan være rolig blandt forskellige mennesker, hunde, lyde og underlag. Lad den få lov til at se på, vælge afstand og falde til ro igen. Væn den også gradvist til håndtering af hud, poter, ører og mund. Det gør den daglige pleje og dyrlægebesøg mindre belastende senere.

## Sundhed

Hud og tænder er de mest racespecifikke sundhedsspørgsmål hos Xoloitzcuintle, men de ser forskellige ud hos den hårløse og den behårede variant. Den hårløse hunds tandsæt kan være ufuldstændigt som følge af genet for hårløshed. Bed opdrætteren om at vise, hvordan hvalpens og forældredyrenes tænder ser ud, og bed dyrlægen følge den enkelte hunds mundsundhed. At manglende tænder er tilladt i racestandarden, betyder ikke, at de tænder, der er til stede, kan undvære pleje.

Den nøgne hud mangler pelsens naturlige beskyttelse. Unge hunde kan få bumser eller hudorme i en periode, og huden varierer fra individ til individ. Vedvarende kløe, smerte, sår, væske, dårlig lugt eller tilbagevendende betændelse bør dog ikke affejes som “normalt for racen”. Så skal hunden undersøges af en dyrlæge. Undgå stærke rensemidler og faste bade- eller smørerutiner, som ikke er tilpasset netop denne hunds hud.

Ældre svenske racedokumenter beskriver hudproblemer af varierende grad og enkelte fund af problemer i hofter, albuer og knæskaller. Grundlaget bygger i høj grad på hunde og undersøgelser fra 2000’ernes første årti og viser ikke, hvor almindeligt noget er i dag. Det er derfor mere nyttigt at se på aktuelle oplysninger om forældrene og nære slægtninge end at tage udgangspunkt i en generel sygdomsliste.

Spørg opdrætteren:

- hvilke hud-, tand- og andre helbredsproblemer der har forekommet i linjen
- hvilke dyrlægeundersøgelser forældredyrene har fået foretaget, og hvorfor netop disse blev valgt
- om nære slægtninge har haft problemer med bevægeapparatet, allergilignende symptomer, hørelse eller tilbagevendende hudbetændelse
- hvordan opdrætteren følger hvalpenes helbred, når de bliver voksne

En ansvarlig opdrætter kan forklare både styrker og usikkerheder i sit avlsarbejde i stedet for blot at beskrive racen som sund.

## Historie og oprindelse

Xoloitzcuintle har meget gamle rødder i Mexico og en tydelig plads i landets førspanske kulturhistorie. Racenavnet knyttes til Xolotl og nahuatl-ordet for hund. Historiske og arkæologiske kilder forbinder hunden med religiøse ceremonier og forestillingen om, at den kunne lede de dødes sjæle til deres sidste hvilested.

Ikke enhver gammel gengivelse af en hårløs hund eller skriftlig oplysning er dog et sikkert bevis for nutidens race. Det er derfor mere præcist at tale om en gammel mexicansk hundearv end at give racen en nøjagtig alder på flere tusind år. Påstande om helbredende kræfter hører til historiske forestillinger, ikke til veterinærmedicinske fakta.

Det moderne, organiserede avlsarbejde blev bygget op af den mexicanske kennelorganisation, som har brugt Xoloitzcuintle i sit logo siden 1940. Racen kom til Sverige i 1983 og blev dengang registreret under navnet mexicansk nøgenhund. Siden 2016 har man i Sverige brugt det oprindelige navn Xoloitzcuintle.

Den behårede variant har til tider stået i skyggen af den hårløse, men er en officiel del af racen. I den nuværende svenske dommervejledning skal behårede og hårløse hunde vurderes ligeværdigt ud fra kravene til hver sin pelsvariant.

## At leve med racen

Xoloitzcuintle kan trives i mange typer hjem, hvis hverdagen opfylder den enkelte hunds behov for nærhed, aktivitet, trygge introduktioner og beskyttelse mod vejret. En lejlighed er ikke i sig selv en hindring. Det er vigtigere, at hunden kommer ud regelmæssigt, kan falde til ro indendørs og trænes, så årvågenhed ikke udvikler sig til forstyrrende gøen i en ejendom, hvor lyde går tydeligt igennem.

Den hårløse variant har brug for mere hjælp i stærk sol, kulde, regn og vind end en hund med beskyttende pels. Tilpas tiden udendørs efter temperatur, sol, vind, hudfarve og individ. Skygge og tøj kan give fysisk beskyttelse, mens hudprodukter bør vælges til den enkelte hund, gerne i samråd med en dyrlæge. Tøjet skal sidde behageligt og ikke give gnavesår eller nye hudproblemer. Den behårede variant har bedre naturlig beskyttelse, men mangler normalt underuld, så også dens behov må vurderes ud fra vejr og aktivitet.

Med børn gælder den samme grundregel som for andre hunde: En voksen skal være til stede, og hunden skal have et uforstyrret hvilested. Den lille variant skal beskyttes mod at blive tabt, båret forkert eller udsat for voldsom leg. En større hund kan i stedet komme til at vælte et lille barn. Racenavnet kan ikke erstatte rolige introduktioner og opsyn fra voksne.

Samliv med hunde, katte og smådyr afhænger af den enkelte hunds erfaringer og adfærd. En Xoloitzcuintle, der er vokset op med en kat, kan fungere rigtig godt med den, men det fortæller ikke med sikkerhed, hvordan den samme hund reagerer på en løbende kat udendørs. Lad de første møder foregå kontrolleret, giv dyrene hver deres ressourcer, og stop, før spændingen stiger. Spørg opdrætteren, hvordan hunde i netop denne linje plejer at fungere med andre dyr.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd med meget korte stunder, når hunden er tryg og rolig, og øg først tiden, når den kan slappe af. Nogle individer lærer det hurtigt, mens andre har brug for lang tid og mere støtte. Planlæg hverdagen, så hunden ikke regelmæssigt efterlades længere, end den kan klare uden stress.

Hårløshed gør ikke racen allergifri. Hundeallergener findes blandt andet i hud og spyt, og mennesker kan reagere forskelligt selv på hunde fra samme kuld. Den, der har allergi, bør derfor få sin egen situation afklaret og møde den aktuelle hund flere gange indendørs, før beslutningen træffes.

Racen passer bedst til den, der sætter pris på en intelligent hund med integritet og vil bruge tid på tryg socialisering, varieret aktivitet og individuelt tilpasset pleje. Den, der først og fremmest søger en “nem” hund på grund af den nøgne hud, risikerer at undervurdere både hudplejen og behovet for træning.

Xoloitzcuintle

Xoloitzcuintle er en urgammel mexicansk race med rødder i aztekerkulturen og findes hårløs eller korthåret i tre størrelser. Den er rolig, loyal og opmærksom, knytter stærke bånd til sin familie og er en blid følgesvend og opmærksom vagthund, som har brug for hudpleje, socialisering og moderat motion.

Pohlhöjden

Vorstehhund

German Shorthaired Pointer Club of Germany (Deutsch-Kurzhaar-Verband)

Norwegian German Shorthaired Pointer Club (Norsk Vorstehhundklubb)

Svenska Vorstehklubben (Swedish Pointing Dog Club)

Vorstehhund er en middelstor til stor, atletisk stående jagthund med kort, fældende pels og iøjnefaldende lever-hvide aftegninger. Den er energisk, menneskeorienteret og intelligent og har brug for meget daglig motion, positiv træning og tæt kontakt med familien for at forblive rolig og tilfreds.

Towas

Pinscher

Deutscher Pinscher-Schnauzer-Klub 1895 e.V. (Germany)

Fédération Cynologique Internationale (Belgium)

Royal Canin (UK)

Mellemstor, atletisk tysk gårdhund med kort, nemt plejet pels i sort-brun eller rød. Intelligent, opmærksom, loyal og beskyttende, men reserveret over for fremmede. Har brug for meget motion, mental stimulering, konsekvent men positiv træning og tæt deltagelse i familielivet; generelt robust og langlivet.

Vi föder upp rastypiska Pinschrar med god mentalitet, sundhet och skönhet. Vår vision är att bevara denna eleganta gårdshund - en av Europas äldsta hundraser - och lyfta fram dess unika egenskaper som gör den till en trofast och mångsidig familjemedlem.

Genom ett noggrant urval av avelsdjur strävar vi efter att kombinera god hälsa, stabilt temperament och funktionalitet.
Våra Pinschrar ska vara trygga, energiska och samarbetsvilliga hundar som fungerar lika bra som aktiva familjemedlemmar som i olika hundsporter.

Vår passion är att värna om Pinscherns arv och samtidigt skapa förutsättningar för framtidens hundar.

Leaves of Myrkwoods

## Kort fortalt

Schnauzeren er en mellemstor, aktiv og vagtsom hund fra Tyskland. Her henviser navnet til den mellemstore race schnauzer, som hedder Standard Schnauzer på engelsk. Det er altså ikke en fællesbetegnelse for dværgschnauzer, schnauzer og riesenschnauzer; de er tre forskellige racer med egne standarder og delvist forskellige sundhedsproblemer.

- FCI placerer schnauzeren i gruppe 2 og angiver Tyskland som oprindelsesland.
- Standarden angiver en højde på 45–50 cm og en vægt på 14–20 kg for både hanhunde og tæver.
- Kroppen er kraftig, kompakt og omtrent kvadratisk.
- De godkendte farver er ren sort med sort underuld samt peber og salt.
- Pelsen er dobbelt, tæt og ruhåret og kræver regelmæssig kæmning og trimning.
- Raceidealet forener et livligt temperament med eftertænksom ro, legelyst, trofasthed og vagtsomhed.

Schnauzeren passer bedst hos en, der vil træne og være aktiv sammen med sin hund, men også kan lære den at falde til ro. En førstegangsejer kan lykkes godt, hvis hverdagen rummer belønningsbaseret træning, pelspleje og tydelige rutiner. Racenavnet kan dog ikke garantere, hvor nem en bestemt hund bliver. Forældrenes adfærd og voksne slægtninges hverdag fortæller mere.

## Udseende og pels

Schnauzeren er tydeligt mellemstor: 45–50 cm og 14–20 kg gælder for begge køn. Den skal være mere kompakt end spinkel, og skulderhøjden skal omtrent svare til kropslængden. Det langstrakte hoved, skægget og de buskede øjenbryn giver racen dens typiske udtryk.

Pelsen består af tæt underuld og et hårdt, tilliggende dækhår. Dækhåret skal være ru, ikke blødt, bølget eller silkeagtigt. En sort schnauzer skal være rent sort, også i underulden. Peber og salt kan variere fra mørk jerngrå til sølvgrå, men skal have en harmonisk mørk maske. Tydeligt lyse aftegninger på hoved, bryst eller ben er ikke ønskelige ifølge standarden.

Pelspleje er en fast del af hverdagen. Som praktisk rettesnor angiver Svenska Kennelklubben trimning cirka fire gange om året og gennemkæmning mindst én gang om ugen. Ved trimning plukkes gammelt dækhår ud, så den ru struktur kan bevares. Den, der i stedet klipper pelsen, skal stadig rede skæg, øjenbryn, bug og benhår ud og holde huden fri for filtre. Bed opdrætteren om at vise, hvordan hundene fra netop den linje plejes; praktisk vejledning er mere værd end et generelt skema.

En velplejet, trimmet schnauzer taber ofte kun få løse hår, men racen er ikke allergifri. Hundeallergener findes blandt andet i hudceller, spyt, urin og stoffer fra talgkirtlerne. Begrænset fældning fortæller derfor ikke, hvordan en person med allergi vil reagere. Søg sundhedsfaglig rådgivning før hundekøbet i stedet for at stole på påstande baseret på racen alene.

## Temperament og personlighed

Schnauzeren skal være livlig, godmodig, legesyg og vagtsom, men samtidig kunne være rolig. Den er ofte opmærksom på mennesker, lyde og bevægelser omkring hjemmet. Den tidligere opgave som gård- og vagthund er derfor tydeligere hos nogle individer end hos andre.

Svenska Kennelklubbens aktuelle BPH-analyse, udarbejdet efter at racen passerede 200 beskrivelser, er særlig nyttig, fordi den viser variationen bag racebeskrivelsen. Materialet omfatter 284 schnauzere, der har gennemført BPH, men kun omkring 12 procent af de svenskfødte hunde født i 2010–2023 deltog. Resultaterne beskriver altså de deltagende hunde, ikke alle schnauzere. Gruppen rummer både hunde, der ikke hilser på en fremmed, og hunde, der hilser intenst. Også interessen for leg varierer meget. Få viste truende adfærd over for en fremmed person, mens spredningen blev større, når en udklædt person nærmede sig på en usædvanlig måde.

For en kommende hvalpekøber er konklusionen praktisk: Spørg ikke kun, om forældrene er “søde”. Bed om at se, hvordan de tager imod gæster, accepterer håndtering, falder til ro efter en overraskelse og går fra aktivitet til hvile. Læs gerne deres BPH- eller MH-resultater, men husk, at BPH er en beskrivelse og ikke en prøve med bestået eller ikke bestået.

Racestandarden siger, at schnauzeren skal være vagtsom uden at være støjende. Det er et avlsmål, ikke et løfte om stilhed. Hvis lyde let trænger gennem boligen, er det klogt fra begyndelsen at belønne ro ved dør, opgang og vinduer og lære hunden, hvad den skal gøre, når den har registreret en lyd.

## Træning og motion

Schnauzeren har brug for fysisk aktivitet og mental aktivering hver dag, men behovet kan ikke beregnes med en fast minutformel. En god hverdag veksler mellem gåture, fri bevægelse på et sikkert sted, næsearbejde, hverdagstræning, leg og restitution. Vurder resultatet: Hunden skal kunne arbejde med glæde, bevare kontakten og derefter falde til ro, ikke blot blive mere og mere opkørt.

Træningen bør være positiv, belønningsbaseret og trinvis. Gør det tydeligt, hvilken adfærd der bliver belønnet, og tilpas belønningen til individet; mad, leg og muligheden for at snuse kan have forskellig værdi. Korte træningspas kan være praktiske, når en ung hund mister koncentrationen, men der findes ingen universel tidsgrænse. Øg først sværhedsgraden, når hunden lykkes i den lettere situation.

Baggrunden som rottefanger gør det fornuftigt at tage reaktioner på bevægelse og jagtlyst alvorligt. Den betyder dog ikke, at alle schnauzere jager lige meget eller får en bestemt score for indkald. Træn indkald med gradvist stærkere forstyrrelser, og brug lang line eller et indhegnet område, indtil du ved, hvordan netop din hund reagerer på vildt, katte, cyklister og løbere. En sikkerhedsforanstaltning er ikke et nederlag i træningen.

Næsearbejde, spor, rallylydighed og andre aktiviteter, hvor hund og ejer samarbejder, kan passe godt, men vælg aktivitet efter hundens krop, motivation og evne til at restituere. Målet er en holdbar hverdag, ikke at fylde kalenderen med så mange aktiviteter som muligt.

## Sundhed

Schnauzeren beskrives som en generelt sund race, men en hvalpekøber bør især undersøge hofter, diagnoser hos nære slægtninge og opdrætterens åbenhed. Den nuværende svenske avlsstrategi følger også mave- og tarmproblemer, mælkekirtel- og hudtumorer samt kloskader.

Hofteledsdysplasi, HD, har en kompleks baggrund, hvor både arv og miljø spiller en rolle. A og B betyder normale hofter, C mild dysplasi, D moderat og E svær dysplasi. Et røntgenbillede viser leddets udseende, ikke automatisk om hunden har smerter. Selv to hunde med A eller B kan få afkom med HD, især hvis andre nære slægtninge har dårligere hofter.

Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 har ikke et særligt krav om kendt HD-status for schnauzer. Det må ikke forveksles med, at racens avlsstrategi følger HD-udviklingen og ønsker flere røntgenundersøgte hunde. Bed derfor om forældrenes officielle resultater, og se også på søskende og tidligere afkom. Så får du et bredere grundlag for vurderingen uden at kalde en anbefaling for et registreringskrav.

Sundhedsundersøgelserne bag dele af avlsstrategien fik henholdsvis 121 og 303 svar. De viser, hvilke spørgsmål klubben skal følge, men giver ikke sikre sandsynligheder for hele racen. Bed opdrætteren fortælle om diagnosticerede mave- og tarmlidelser, mælkekirtel- eller hudtumorer og gentagne kloskader hos forældre, søskende og tidligere kuld. Det er mere relevant end en lang liste over øjen-, hjerte- eller DNA-test hentet fra dværg- eller riesenschnauzer.

Oplysninger om mentalitet hører også med til helhedsbilledet. Et BPH-resultat kan give et fingerpeg om en af forældrene, men bør læses sammen med hverdagsadfærd, slægtninge og opdrætterens mål.

## Historie og oprindelse

Schnauzeren blev udviklet i Sydtyskland som en robust gård- og staldhund. Den trivedes omkring heste, vogtede omgivelserne og var en hurtig rottefanger. Det gav hundetypen det folkelige navn “Rattler”. Da pinscher-schnauzerklubben blev stiftet i 1895, blev racen registreret som ruhåret pinscher.

Den svenske avlsstrategi oplyser, at ordet “schnauzer” forekommer i litteratur fra 1842 og sandsynligvis henviser til det karakteristiske overskæg. Navnene har siden skiftet. I den svenske stambog blev racen kaldt tysk ruhåret pinscher i 1913, schnauzer fra 1928 og mellanschnauzer fra 1942. I 2003 vendte det svenske racenavn tilbage til schnauzer.

Dette er det, der er sikkert dokumenteret. Der findes flere fortællinger om racens fortid, men de er dårligere belagt og er ikke nødvendige for at forstå nutidens schnauzer.

## At leve med racen

Schnauzeren kan bo i både hus og lejlighed, hvis den får daglig aktivitet, hvile og hjælp til at håndtere omgivelserne. I en lejlighed er lydmiljøet vigtigere end antallet af kvadratmeter: Læg mærke til, hvordan hunden reagerer på hoveddør, elevator og naboer, og træn et roligt alternativ til vedvarende varslen. Det gør hverdagen betydeligt lettere, når det er nemt og sikkert at komme ud på tur.

En voksen skal holde opsyn, når hunden er sammen med børn. Børn og hund må ikke være alene sammen, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får fred. En robust krop betyder ikke, at hunden skal tåle at blive holdt fast, få sin søvn afbrudt eller blive udsat for hårdhændet leg.

Alenetid trænes gradvist, når hunden er tryg. En lille hvalp kan ikke være alene, mens en voksen hund, der er trænet til det, kan klare nogle timer. Øg tiden efter hundens adfærd, og gå et skridt tilbage, hvis den viser uro eller ikke falder til ro. Et racenavn kan ikke give en sikker tidsgrænse.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. Baggrunden som rottefanger betyder, at små dyr i hurtig bevægelse kan være vanskelige for nogle individer. Ved introduktion til en kat bør hunden forhindres i at jage, møderne holdes korte, og katten skal altid have flugtmuligheder. Hvor hurtigt dyrene kan få mere frihed, afgøres af, hvor rolige de er sammen, ikke af hvor længe de har boet under samme tag.

Før købet er det særlig nyttigt at kontrollere:

- at råd om størrelse, sundhed og hverdag gælder schnauzer og ikke en anden schnauzerrace;
- forældrenes registreringsnumre, officielle HD-resultater og nære slægtninges sundhed;
- BPH- eller MH-beskrivelser sammen med forældrenes adfærd i hverdagen;
- hvordan opdrætteren arbejder med social adfærd, vagtsomhed, restitution og samarbejde;
- hvilken pelspleje hvalpen er vant til, og hvem der kan lære dig at udføre den;
- hvordan maveproblemer, tumorer og kloskader er fulgt op i tidligere kuld.

Et godt match er et hjem, der værdsætter en opmærksom og arbejdsvillig hund, har tid til pelsplejen og kan afbalancere aktivitet med ro. Den, der ønsker en hund, som med sikkerhed er stille, allergisikker eller ukompliceret, bør se ud over schnauzerens flotte skæg.

Schnauzer

The Schnauzer Club of Great Britain

Svenska Schnauzer Pinscherklubben (Swedish Schnauzer Club)

Pinscher Schnauzer Klub (Germany)

Middelstor, robust gårdhund med strid, letplejet pels, der fælder minimalt, i peber‑og‑salt eller sort. Intelligent, opmærksom og beskyttende, men samtidig kærlig og legesyg. Har brug for daglig motion, mental stimulering, tidlig socialisering og regelmæssig pelspleje; overordnet en sund og langlivet race.

Kennel Grimeton Ziers är en kennel som ligger i Varberg på en gård och drivs av mig, Amanda och min mamma Karin. Vi startade kenneln 2017. Vi föder upp Schnauzer peppar och salt i en familjekär miljö där valpar och hundar tas om hand på bästa möjliga sätt.

Grimetons ziers

## Kort fortalt

Dansk-svensk gårdhund er en lille, men robust og aktiv gård- og selskabshund fra Danmark og Sverige. FCI placerer racen i gruppe 2 som en hund af pinschertype. Den er altså ikke en terrier, selv om den tidligere blev kaldt skånsk terrier.

- **Mankehøjde:** 34–37 cm for hanner og 32–35 cm for tæver, med en tilladt afvigelse på 2 cm i begge retninger.
- **Oprindelig opgave:** at give alarm, fange rotter og leve tæt sammen med menneskene på gården.
- **Temperament ifølge racestandarden:** opmærksom, livlig og årvågen.
- **Pels:** kort, hård og glat, med hvid som dominerende farve.
- **Passer bedst hos:** en person eller familie, som vil træne færdigheder til hverdagen, tilbyde både bevægelse og næsearbejde og hjælpe hunden med at finde ro.

Racestandarden angiver ingen officiel vægt. Vægtoplysninger på forskellige hjemmesider er derfor vejledende, ikke et interval som alle voksne dansk-svenske gårdhunde skal passe ind i. For den, der vælger hvalp, er forældrenes størrelse, huld og funktion mere nyttige end ét enkelt vægtinterval.

## Udseende og pels

Dansk-svensk gårdhund skal være lille, kompakt og solidt bygget, ikke spinkel eller elegant. Kroppen er let rektangulær: forholdet mellem mankehøjde og kropslængde er 9:10. Racen udvikler sig sent fysisk, og den fulde muskelmasse og kropsfylde kan lade vente på sig, til hunden er tre til fire år gammel.

Hovedet er forholdsvis lille og trekantet. Ørerne kan være rosenører eller fremadfoldede; ståører hører ikke til raceidealet. Halen kan være naturligt lang eller en medfødt stumphale af varierende længde. En medfødt stumphale er en naturlig variation og må ikke forveksles med en kuperet hale.

Pelsen er hård, kort og glat og har ingen underuld. Hvid skal dominere, med ens- eller flerfarvede aftegninger i sort, tan, gul, leverbrun, vildtfarvet eller forskellige nuancer af fawn. Der skal også være aftegninger på hovedet, og små prikker i det hvide er tilladt. Udseendet kan altså variere meget, uden at hundene tilhører forskellige varianter af racen.

Pelsen kræver kun lidt pleje, men fældningen kan mærkes. Børst løse hår væk efter behov, især i fældeperioder, og bad hunden, når den faktisk er snavset. Kontrollér samtidig hud, ører, poter og kløer. Væn gradvist hvalpen til tandbørstning og anden håndtering. Rolig, belønningsbaseret håndteringstræning gør både den daglige pleje og dyrlægebesøg lettere.

## Temperament og personlighed

Dansk-svensk gårdhund er normalt hurtig, nysgerrig og menneskeorienteret, men racenavnet er ingen garanti for en ukompliceret familiehund. Standarden beskriver racen som opmærksom, livlig og årvågen. I hverdagen ses det ofte som en parathed til at være med, reagere på bevægelse og fortælle, når der sker noget i nærheden.

Opgaven som vagthund på gården kan stadig mærkes hos mange individer. Mange giver lyd, når nogen kommer, men det varierer, hvor let gøen starter, og hvor hurtigt hunden bliver stille. I en bolig, hvor lyde let forplanter sig, er det klogt at undersøge, hvordan forældrene og voksne slægtninge reagerer på døre, opgange og besøg. Det er mere præcist end at gå ud fra, at racen altid er stille eller altid gør meget.

I Svenska Kennelklubbens ældre BPH-sammenfatning fremstår racen hovedsageligt som tryg og forholdsvis energisk. Samtidig varierer nysgerrighed, legelyst og interesse for fremmede mennesker tydeligt. BPH beskriver hundens reaktioner; det er ikke en prøve, som hunden består eller dumper. Læs derfor den enkelte hunds protokol, og spørg, hvordan forældrene fungerer i hverdagen.

Baggrunden som rottefanger gør interessen for små, hurtige dyr relevant. Det betyder ikke, at alle gårdhunde jager alt, de ser, men en kommende ejer bør regne med at træne afbrydelse og indkald. Kaniner, marsvin og andre små kæledyr har brug for sikre områder, som hunden ikke kan komme ind i.

## Træning og motion

Dansk-svensk gårdhund har brug for regelmæssig fysisk og mental aktivitet, men der findes ingen korrekt timeregel, der passer til alle. Alder, helbred, intensitet, miljø og restitution afgør, hvordan en god dag ser ud. En voksen hund kan få en blanding af gåture, fri bevægelse på et sikkert sted, næsearbejde, leg og korte træningspas med hverdagsfærdigheder. Hvalpe har brug for gradvist flere erfaringer og rigeligt med hvile, ikke et voksenprogram i miniature.

Se på hundens adfærd i stedet for på uret. Et passende niveau giver en hund, der kan falde til ro hjemme, kommer sig efter aktivitet og stadig bevæger sig frit dagen efter. Vedvarende uro kan betyde, at hverdagen mangler meningsfulde opgaver, men mere fart er ikke altid løsningen. Nogle gange har hunden brug for mere næsearbejde, tydeligere rutiner eller hjælp til at finde ro.

Prioritér færdigheder, som hjælper en hurtig og opmærksom hund med at fungere i hverdagen:

- indkald og frivillig kontakt, når vildt eller andre forstyrrelser dukker op
- at kunne afbryde jagt, gravning og intens leg
- rolig adfærd ved døre, vinduer og besøg
- at kunne hvile, selv om mennesker bevæger sig i hjemmet
- at gå roligt i snor og følge ejeren i trafikerede miljøer
- tryg håndtering af poter, mund, ører og krop

Træn gradvist med positive, belønningsbaserede metoder, og tilpas sværhedsgraden til individet. Racen lærer ofte hurtigt, hvilket også betyder, at gøen, træk i snoren eller ophidset adfærd kan sætte sig fast, hvis det ofte fører til det, hunden ønsker. Agility, rallylydighed, spor, nosework og anden hundesport kan passe, men ingen bestemt aktivitet er et krav. Det vigtige er en holdbar kombination af samarbejde, næsearbejde, bevægelse og restitution.

## Sundhed

Dansk-svensk gårdhund betragtes generelt som en sund race, men betegnelsen »sund race« erstatter ikke kontrol af det aktuelle kuld. Bed om registrerede resultater, datoer og oplysninger om nære slægtninge. Navnet på en test eller en oplysning om, at forældrene er sundhedstestet, siger for lidt uden selve resultaterne.

Hofteledsdysplasi, HD, er et område, hvor gammel og ny information let blandes sammen. Racen har i dag sundhedsprogram niveau 1 hos Svenska Kennelklubben. Det betyder, at HD-resultater kan registreres centralt, men at røntgen ikke er et krav for, at hvalpene kan registreres. Ifølge raceklubben bør hunde med HD D eller E eller kliniske symptomer ikke bruges i avl. Et officielt resultat og, når det findes, et HD-indeks giver alligevel værdifuld information om netop hofterne; det er ikke et bevis på hundens samlede sundhed.

For patellaluksation siger raceklubbens gældende anbefalinger, at en hund, som har tilstanden eller er opereret for den, ikke bør bruges i avl. Anbefalingen betyder derimod ikke, at alle forældredyr skal have et obligatorisk officielt patellaresultat. Spørg derfor både til undersøgelser og til knæproblemer hos forældre, søskende og tidligere afkom.

Primær linseluksation, PLL, er en alvorlig øjensygdom knyttet til en mutation i genet ADAMTS17, og der findes en valideret DNA-test til racen. Raceklubben anbefaler især testning, når der findes bærere eller utestede nære slægtninge i linjen uden en DNA-testet fri hund som mellemled. Ifølge anbefalingen må en bærer kun parres med en DNA-testet fri hund eller en hund, der er fri gennem afstamning, såkaldt hereditært fri. Et frit PLL-resultat gælder denne mutation; det udelukker ikke andre øjenproblemer eller andre sygdomme.

Før et køb er det rimeligt at kontrollere:

- forældrenes identitet og faktiske HD-resultater, hvis de er røntgenfotograferet
- eventuel patellaundersøgelse og kendt familiehistorik
- PLL-status, og hvordan resultatet passer sammen med den anden forælders
- sygdomme, halthed, tandproblemer og mentalitet hos nære slægtninge
- at opdrætteren kan forklare både styrker og usikkerheder ved kombinationen

## Historie og oprindelse

Dansk-svensk gårdhund er en gammel skandinavisk gårdhundetype, men en forholdsvis sent anerkendt race. Lignende hunde levede længe på gårde i Danmark og Sydsverige, hvor de holdt rottebestanden nede, gav alarm, når nogen kom, og fungerede som selskabshunde. Det er ikke klarlagt præcist, hvordan typen opstod. Forbindelser til pinscherhunde og britiske hvide jagtterriere har været diskuteret, men bør ikke beskrives som en sikker stamtavle.

Før anerkendelsen blev blandt andet navnet skånsk terrier brugt. Ved en svensk kortlægning i 1986 blev 107 hunde samlet, hvilket bidrog til vurderingen af, at typen var tilstrækkeligt ensartet, samtidig med at der fandtes en brugbar genetisk variation. Sverige og Danmark anerkendte racen i fællesskab i 1987 under navnet dansk-svensk gårdhund.

FCI gav racen en foreløbig international anerkendelse i 2008 og en endelig anerkendelse i 2019. Den blev placeret i gruppe 2 som en hund af pinschertype, ikke i terriergruppen. I dag er de fleste selskabshunde, men lysten til at give alarm, interessen for små gnavere og den store arbejdsglæde gør racens historie relevant også i et moderne hjem.

## At leve med racen

Dansk-svensk gårdhund passer bedst i et hjem, hvor nærhed, aktivitet og hverdagstræning er en naturlig del af livet. Den kan passe til en førstegangsejer, men den praktiske størrelse gør ikke racen kravløs. Ejeren skal sætte pris på en hurtig hund, kunne forebygge jagt og alarmgøen og være klar til at træne ro lige så grundigt som fart.

Samvær med børn skal altid ledes af en voksen. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested, og børn må ikke forstyrre den, når den spiser, sover eller forsøger at gå væk. Vurdér forældredyrenes adfærd og hundens egen evne til at afbryde leg; udtrykket »børnevenlig race« er ingen garanti for sikkerhed.

En gårdhund kan leve sammen med en kat, men resultatet afhænger af individerne og introduktionen. Undgå, at hunden jager katten, giv katten høje steder og frie flugtveje, og hold de første møder korte og kontrollerede. Smådyr som kaniner og gnavere bør holdes fysisk adskilt, selv om hunden virker rolig under opsyn.

Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hunden kommer ud, får lov til at bruge næsen og lærer ikke at vogte over hver eneste lyd i ejendommen. En have erstatter ikke aktivering, og et stort hjem løser ikke udfordringer med at være alene. Begynd alene-hjemme-træningen med meget korte perioder, når hunden er tryg og rolig, øg først tiden, når den virkelig kan slappe af, og sørg for anden pasning, hvis hverdagen kræver længere fravær, end hunden kan klare.

Mød om muligt begge forældre eller andre voksne slægtninge, før du beslutter dig. Læg mærke til, hvordan de hilser, kommer sig efter en overraskelse, reagerer på smådyr og lyde og finder ro efter aktivitet. Den information siger sammen med efterprøvelige sundhedsdata og en opdrætter, som kender sine linjer, mere om hverdagen end generelle løfter om, at racen passer til alle.

Dansk-svensk gårdhund

Swedish Kennel Club

Danish Kennel Club

The Danish/Swedish Farmdog Club of America

Fédération Cynologique Internationale

Dansk-svensk gårdhund er en livlig, lille til mellemstor skandinavisk gårdhund, kompakt og atletisk med kort, overvejende hvid pels med farvede pletter. Den er meget menneskeorienteret, intelligent og energisk, og den er en kærlig familiehund, når den får daglig motion, træning og mental stimulering.

Liten kennel i hobbyverksamhet. Föder upp hundarna i hemmiljön med familjen inomhus. Inga hundgårdar. Ser till att skapa en trygg och familjär atmosfär för att på bästa sätt förbereda valpen till den nya familjen. Bygger på omtanke och omsorg  genom mycket kärlek och trygghet. Endast högst 1-2 kullar per år.

Hundeopdrættere

For købere

For sælgere

Værktøjer

Hunde

Katte

Get a Pet