## Kort fortalt

Dværgpuddel er en lille, aktiv størrelsesvariant af puddel med stor træningslyst og et tydeligt behov for pelspleje. Det er en selskabshund, som normalt holder af at lære og være med i hverdagen, men den passer bedst til en ejer, der også vil bruge tid på aktivitet, rotræning og regelmæssig pelspleje.

- **Race og gruppe:** en af pudlens fire størrelsesvarianter, placeret i gruppe 9 for selskabshunde
- **Officielt hjemland:** Frankrig
- **Mankehøjde:** over 28 til og med 35 cm ifølge racestandarden
- **Vægt:** racestandarden angiver ingen officiel vægt; et sundt huld er vigtigere end et generelt antal kilo
- **Pels:** rigelig uldpels eller pels, der danner snore, og som skal plejes og klippes
- **Aktivitetsniveau:** daglig fysisk bevægelse og mental aktivering er nødvendig, men mængden skal tilpasses individ, alder og helbred
- **Svensk sundhedsprogram:** avlsdyr skal have et registreret prcd-PRA-resultat eller være registreret som arveligt fri inden parring

Dværgpuddel ligger mellem toy- og mellempuddel i størrelse. I Sverige kan den endelige størrelsesvariant først fastslås ved en officiel måling, når hunden er mindst 15 måneder. En ung hund tæt på en størrelsesgrænse kan derfor være registreret ud fra forældrenes størrelse, før den er endeligt målt.

## Udseende og pels

Dværgpudlen skal ligne en mindre, velproportioneret puddel uden dværgpræg. Kroppen skal ifølge standarden være lidt længere end mankehøjden, ikke helt kvadratisk, og helheden skal være harmonisk med lette, frie bevægelser. Hunden skal virke elegant uden at være overdrevent spinkel eller skrøbelig.

Pelsen findes i to strukturer. Uldpelsen er fin, tæt, kruset og elastisk med ensartede krøller. Den snorede pels er også fin og tæt, men danner karakteristiske snore. De fleste familiehunde holdes i en kortere klipning, men en kort pels fjerner ikke behovet for pleje.

Pelslængde, frisure, vejr og den enkelte hund afgør, hvor ofte hunden skal børstes, bades og klippes. Kontrollér især steder, hvor pelsen let filtrer, for eksempel bag ørerne, i armhulerne, på benene og under sele eller halsbånd. En kam skal kunne føres ned gennem pelsen uden at sætte sig fast. Hvis filtrene bliver ved med at komme igen trods pleje, er en kortere frisure eller hjælp fra en hundefrisør et bedre valg end en fast tidsplan, der ikke fungerer for hunden.

Væn hvalpen gradvist til at stå på et skridsikkert underlag, blive redt, få poter og ansigt håndteret og høre en klippemaskine eller hårtørrer. Beløn ro, og gør hvert trin forståeligt. Det giver bedre forudsætninger for sikker pelspleje resten af livet.

Siden 1. august 2024 har puddelstandarden og de svenske registreringsregler omfattet 16 farvevarianter. De ensfarvede er sort, hvid, brun, grå og abrikosrød. Derudover findes godkendte flerfarvede varianter, blandt andet hvid kombineret med en anden farve, sort eller brun med tantegninger, trefarvet og brindle. Merle er ikke blandt standardfarverne, og i Sverige registreres afkom ikke, hvis en puddelforælder bærer genet for merle.

Pudler fælder ikke på samme måde som mange andre hunde, og løse hår kan blive i den krusede pels, indtil de børstes ud. Det gør ikke dværgpudlen allergifri. Hundeallergener kommer først og fremmest fra hud og spyt, og reaktionen kan variere mere mellem individer end mellem racer. En person med hundeallergi bør derfor ikke vælge race alene ud fra pelstypen.

## Temperament og personlighed

Dværgpudlen skal være opmærksom, aktiv, samarbejdsvillig og lærenem. Et velfungerende individ er ofte hurtigt til at opfatte mønstre og holder af samarbejde, men racebeskrivelsen er et ideal og ingen garanti for, hvordan hver hund reagerer på lyde, fremmede mennesker, hundemøder eller nye miljøer.

Svenska Pudelklubbens avlsstrategi viser BPH-resultater for 630 mindre pudler. Gruppen omfatter mellem-, dværg- og toypuddel og består hovedsageligt af mellempudler. Resultaterne beskriver blandt andet ret energiske hunde, ofte med en positiv indstilling og få trussels- eller aggressionsreaktioner i de pågældende testsituationer. Det samme materiale fremhæver både variationen inden for racen og, at antallet af beskrevne hunde er lille i forhold til populationen. Resultaterne kan derfor sige noget om gruppen, men de forudsiger ikke, hvordan en enkelt dværgpuddel bliver.

Spørg opdrætteren, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hverdagen. Bed om konkrete eksempler på, hvordan de falder til ro efter overraskelser, håndterer berøring, gæster og lyde, møder andre hunde og finder hvile. Sådanne svar siger mere om et godt match end generelle ord som social, klog eller nem.

## Træning og motion

Dværgpudlen har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag, men ét bestemt antal minutter passer ikke til alle individer. En god hverdag kombinerer gåture, mulighed for at snuse og undersøge, leg eller anden fysisk aktivitet og opgaver, som hunden kan forstå og løse. Belastningen skal ændres med alder, kondition, helbred og hundens evne til at restituere.

Belønningsbaseret træning passer til racens lyst til at samarbejde. Vær tydelig om, hvilken adfærd der udløser en belønning, øg sværhedsgraden i små trin, og træn den samme færdighed i forskellige miljøer. Indkald, samarbejde i hverdagen, rolig håndtering, at kunne vente og at kunne passere mennesker og hunde er vigtigere end mange tricks.

Variation er ofte mere værdifuld end blot at forlænge gåturen. Næsearbejde, søgeøvelser, apportering, balance- og kropskontrol, rallylydighed eller andre færdigheder kan give meningsfuld aktivering. Samtidig skal hunden kunne hvile uden at blive underholdt hele tiden. Hvis den har svært ved at falde til ro, bør man se på hele døgnet: søvn, miljø, forudsigelighed, motion og træningsniveau. Mere aktivitet er ikke altid det rigtige svar.

Hvalpe skal ikke motioneres som fuldvoksne hunde. Prioritér korte opdagelsesstunder, tryg miljøtræning, leg på et egnet underlag og meget restitution. For en voksen hund er det rette niveau det, der giver god kondition og en velfungerende hverdag uden tilbagevendende stivhed, halthed, stress eller langvarig udmattelse.

## Sundhed

Det vigtigste racespecifikke sundhedskrav at kontrollere ved køb af hvalp er forældrenes resultat for prcd-PRA. For toy-, dværg- og mellempuddel kræver de svenske registreringsregler, at begge forældredyr inden parring har et officielt DNA-resultat eller er registreret som arveligt fri.

Prcd-PRA er en arvelig form for progressiv retinal atrofi, som nedbryder nethindens lysfølsomme celler. Mørkesynet påvirkes først, og en ramt hund kan med tiden blive blind. Arvegangen er autosomal recessiv: en bærer er ikke det samme som en syg hund, men to bærere må ikke parres. En bærer må kun bruges sammen med en hund, der er DNA-testet fri eller arveligt fri, og en afficeret hund må ikke bruges i avl.

Et frit prcd-PRA-resultat er ikke en generel garanti for sunde øjne. Testen gælder kun prcd-varianten og udelukker ikke andre former for PRA eller andre øjensygdomme. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor også øjenlysning af avlsdyr og opfordrer til DNA-test for PRA-varianten rcd4.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan glide ud af sin normale position, er et andet relevant avlsspørgsmål hos mindre pudler. Svenska Pudelklubben anbefaler en officiel patellaundersøgelse for dværgpuddel, men det er ikke det samme obligatoriske registreringskrav som prcd-PRA. Klubben anbefaler, at en hund med patellagrad 1 bruges sparsomt og kun sammen med en hund, der har resultatet 0/0.

Bed opdrætteren vise registrerede resultater i stedet for blot at acceptere, at forældrene er ”testet”. Kontrollér prcd-PRA-status, spørg efter officielle resultater fra patella- og øjenundersøgelse og efter kendte problemer hos forældre, søskende og tidligere kuld. DNA-test, dyrlægeundersøgelser og en åben familiehistorik supplerer hinanden; ingen enkelt test kan love, at en hvalp aldrig bliver syg.

## Historie og oprindelse

Pudlen er en gammel europæisk hundetype, som findes afbildet på malerier fra 1400-tallet, mens Frankrig er racens officielle hjemland. Racens navn og tidlige anvendelse er tæt knyttet til vand: pudler blev oprindeligt brugt til jagt på vandfugle, og det var først og fremmest de større hunde, der arbejdede som vandapportører.

De mindre pudler blev primært udviklet som selskabshunde. I 1800-tallet begyndte man at forme en dværgvariant ud fra små eksemplarer af de større varianter. I Sverige blev de mindre pudler i begyndelsen af 1930'erne opdelt i lille puddel og dværgpuddel; den førstnævnte størrelse fik senere navnet mellempuddel. Nutidens dværgpuddel deler derfor racens arbejdsbaggrund og lærenemhed, men den skal ikke beskrives, som om hvert individ automatisk er en vand- eller apporteringshund.

De fire moderne størrelsesvarianter har samme grundlæggende racetype. Størrelsesforskellene påvirker hverdagen, men gør ikke dværgpudlen til en særskilt blandingsrace eller en miniature med afvigende kropsbygning.

## At leve med racen

Dværgpuddel kan fungere i mange slags hjem, også i lejlighed, hvis hunden får daglig bevægelse, mental aktivering, pelspleje, social kontakt og træning i at finde ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end den hverdag, hunden faktisk får. En lille hund, der mangler restitution, gåture eller tryg alene-hjemme-træning, får ikke sine behov opfyldt, blot fordi den fylder lidt.

Alenetid skal indlæres gradvist. Begynd med meget korte, udramatiske perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan forblive rolig. Tag hensyn til alder og tegn på uro; ingen kan love, at en bestemt dværgpuddel kan klare et fast antal timer alene. Planlæg hundepasning eller anden hjælp, hvis arbejdsdagen er længere end det, hunden er trænet til at klare.

Racen kan leve godt med børn, hunde og katte, men det afgøres af individ, erfaringer og introduktion—ikke af racenavnet. Små børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden skal have et hvilested, hvor den kan være i fred. Introducér andre dyr gradvist med afstand, gitter eller line efter behov, adskilte ressourcer og mulighed for at afbryde. Tving ikke kontakt igennem.

Det bedste match er et hjem, der holder af en lærenem og deltagende lille hund, men også accepterer det praktiske arbejde. Regn med tilbagevendende klipning, grundig gennemgang af pelsen, hverdagstræning og aktivitet året rundt. Vælg en anden race, hvis du ønsker minimal pelspleje eller forventer, at hunden tilpasser sig uden planlagt træning og selskab.

Dværgpuddel

The Kennel Club (UK)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Société Centrale Canine (French Kennel Club)

Dværgpuddel er en lille, atletisk og næsten ikke‑fældende hund med tæt, krøllet pels og en kvadratisk, velafbalanceret kropsbygning. Den er meget intelligent, sensitiv og menneskeorienteret, trives med træning, daglig motion og tæt selskab og lever ofte et langt, aktivt liv ved god pasning.

## Kort fortalt

Toypuddel er den mindste af pudlens fire anerkendte størrelser. Ifølge racestandarden skal mankehøjden være over 24 og højst 28 centimeter. Idealet er 25 centimeter, med en tolerance på 1 centimeter nedad. Betegnelser som ”teacup”, ”tiny toy” og ”micro” beskriver ikke en femte officiel størrelse. Spørg, hvor høje forældrene og andre nære, voksne slægtninge faktisk er, i stedet for at stole på en salgsbetegnelse.

Toypudlen er en lille selskabshund, men den skal have de samme normale proportioner og det samme tydelige puddelpræg som de større varianter. Standarden beskriver en opmærksom, aktiv og lærenem hund, ikke en skrøbelig miniature med dværglignende træk. Størrelsen mindsker ikke behovet for træning, udetid, aktivering eller pelspleje.

Det er vigtigt at vide før et køb:

- Pelsen vokser hele tiden og skal klippes. Selv en kort frisure kræver børstning og bad.
- Toypudlen er ikke allergenfri. En person med pelsdyrsallergi kan reagere selv på en hund, der kun fælder få synlige hår.
- Forældrene til svenske kuld skal have et officielt prcd-PRA-resultat før parring. Undersøgelser af knæskaller og øjne er også vigtige, men følger til dels andre regler og anbefalinger.
- En sund toypuddel skal kunne være aktiv og bevæge sig frit. Hjemmet bør alligevel indrettes, så hunden ikke falder fra højder eller leger for voldsomt med langt større hunde.

## Udseende og pels

Toypudlen skal ligne en velproportioneret puddel i lille format. Bevægelserne skal være lette og fjedrende og udtrykket vågent. Størrelsesgrænsen handler om mankehøjde, ikke om en garanteret voksenvægt.

Pudlen kan have krøllet uldpels eller snorepels. Uldpelsen skal være tæt, fin, spændstig og ensartet krøllet. Pelsen vokser hele tiden og fælder ikke på samme måde som pelsen hos mange andre hunde. Det betyder som regel færre løse hår i hjemmet, men ikke mindre arbejde: hår, der løsner sig, kan blive i pelsen og danne filtre.

En god pelsrutine bør tage udgangspunkt i frisuren og pelsens tilstand, ikke i en fast ugeplan. Gå pelsen igennem helt ned til huden, især bag ørerne, i armhulerne og under sele eller halsbånd. Bad hunden, når pelsen trænger til det, red filtrene skånsomt ud, og klip pelsen, før længden bliver svær at holde. Den, der ikke klipper selv, får brug for regelmæssig hjælp. Væn gradvist hvalpen til børste, kam, håndtering af poter, klippemaskine og korte stunder, hvor den står stille.

Siden august 2024 har den svenske racestandard omfattet både ensfarvede og flerfarvede pudler. De ensfarvede er sort, hvid, brun, grå og abrikosrød. Derudover findes blandt andet tofarvede hunde, hunde med tan-aftegninger, trefarvede og brindlede hunde. Der er i alt 16 registrerede farvevarianter. Farven ændrer ikke hundens behov for pleje og træning.

## Temperament og personlighed

Toypudlen skal være venlig, glad, trofast og samarbejdsvillig. Mange individer bemærker hurtigt forandringer, holder af fælles aktiviteter og lærer hverdagens rutiner hurtigt. Det gør racen givende for den, der ønsker en tæt selskabshund og samtidig kan lide at træne.

Racebeskrivelsen viser en retning, men er ikke et løfte om enhver hvalp. I svenske adfærdsbeskrivelser har pudler som gruppe overvejende været positive og opmærksomme med få uventet truende reaktioner. Grundlaget for de mindre størrelser er dog begrænset og rummer flere mellempudler end dværg- og toypudler. Resultatet kan derfor ikke forudsige den enkelte hunds adfærd.

Se, hvordan hvalpens mor og andre voksne slægtninge falder til ro efter noget uventet, søger kontakt og håndterer almindelig berøring. Spørg opdrætteren om hundenes stærke sider, men også om det, der har krævet ekstra træning. En hund, der gør, holder sig tilbage eller bliver overophidset, er ikke automatisk ”typisk toy”. Adfærden påvirkes af individet, erfaringerne, miljøet og det, som mennesker omkring hunden belønner.

En tryg og social toypuddel kan blive en dejlig familiehund, men den lille krop kræver opsyn af voksne omkring børn. Børn skal lære at lade hunden hvile, sætte sig ned, før de løfter den, og aldrig jage, trænge eller bære den som legetøj. Hunden skal altid kunne gå sin vej. Det samme princip gælder andre hunde: vælg rolige legekammerater, og stop legen, når størrelsesforskellen eller intensiteten gør den utryg.

## Træning og motion

Toypudlen har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag. De korte skridt påvirker, hvor langt den går, men en gåtur, en søgeopgave og en træningsøvelse dækker forskellige behov og kan ikke fuldt ud erstatte hinanden. Tilpas mængden efter alder, kondition, underlag, vejr og hvor hurtigt hunden kommer sig bagefter.

Gode aktiviteter i hverdagen kan være at søge efter godbidder eller legetøj, følge et duftspor, øve kontakt og rolig venten eller lære en ny opgave. Agility, rallylydighed, lydighed og nose work kan passe til en sund hund, når spring, forhindringer og sværhedsgrad tilpasses. Hvalpe bør have lov til at udforske og udvikle koordination uden gentagen, hård belastning.

Lærenem betyder ikke, at hunden træner sig selv. En toypuddel lærer også hurtigt det, du ikke havde tænkt dig at lære den. Hold træningen tydelig, beløn den ønskede adfærd, og hold pause, før hunden mister koncentrationen. Hvis hunden er rastløs eller frustreret, bør du se på balancen mellem aktivitet, søvn og krav i stedet for blot at give den mere motion.

Renlighedstræning bygger på de samme principper som hos andre hvalpe: Gå ud efter søvn, mad og leg, giv hvalpen hyppige muligheder for at gøre det rigtige, og beløn roligt udenfor. Et uheld indenfor viser, at tidspunktet eller opsynet skal justeres; det er ikke trods eller lav intelligens. En lille hvalp kan have brug for hyppigere ture ud, men ingen bestemt alder eller tidsplan gælder for alle toypudler.

## Sundhed

Som hvalpekøber skal du skelne mellem Svenska Kennelklubbens registreringskrav og raceklubbens anbefalinger. For toy-, dværg- og mellempuddel skal begge forældre have et officielt prcd-PRA-resultat før parring. Resultatet kan komme fra en godkendt DNA-test eller vise, at hunden er arveligt fri gennem sine forældre. En anlægsbærer må parres med en fri hund. To bærere må ikke kombineres, og en hund, der er testet som syg, må ikke bruges i avl.

prcd-PRA er en fremadskridende nethindesygdom, der kan føre til blindhed. Et frit DNA-resultat viser, at hunden ikke har den testede mutation, men udelukker ikke andre øjensygdomme. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor en øjenlysning, når hunden er over 18 måneder, og igen, når den er over fem år. Bed om at se begge forældres resultater og deres alder ved undersøgelsen.

Patellaluksation betyder, at knæskallen kan flytte sig ud af sin normale position. Det officielle resultat graderes fra 0 til 3: 0 betyder en stabil knæskal, mens grad 1–3 beskriver stigende grad af luksation. En officiel attest kan udstedes fra 12-månedersalderen. For toy- og dværgpuddel anbefaler Svenska Pudelklubben, at en hund med grad 1 kun bruges i begrænset omfang og sammen med en hund, der har 0/0. Det er en avlsanbefaling, ikke samme type registreringskrav som for prcd-PRA. I perioden 2016–2021 havde 90–95 procent af de officielt undersøgte mindre pudler 0/0, men kun en del af hver årgang blev undersøgt. Tallet beskriver derfor de undersøgte hunde, ikke alle toypudler.

Små hunde har også større risiko for paradentose. Væn hvalpen til, at du ser på og rører ved munden, og arbejd gradvist frem mod daglig tandbørstning. Bed dyrlægen om at kontrollere bid, tandkød og belægninger ved de almindelige besøg. Dårlig ånde, blødende tandkød, løse tænder eller en pludselig ændring i tyggeadfærden bør vurderes af en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

Pudlen er en gammel europæisk race med Frankrig som hjemland i den nuværende racestandard. Racen blev oprindeligt brugt til jagt på vandfugle og apportering fra vand. Det arbejde blev hovedsageligt udført af den større puddeltype, så nutidens toypuddel havde ikke den samme historiske arbejdsopgave.

De mindre pudler blev først og fremmest udviklet som selskabshunde. I 1800-tallet begyndte man at avle en dværgvariant frem fra små eksemplarer af de større pudler, og størrelsesinddelingen ændrede sig siden over tid. Toypudlen blev fuldt anerkendt som sin egen størrelse i Sverige i 1990. Den deler racens ældre oprindelse, men toyvariantens svenske historie er langt yngre end pudlens historie som vandhund.

Alle fire størrelser følger den samme racestandard, men sundhedsråd og registreringsregler skal alligevel kontrolleres specifikt for toyvarianten.

## At leve med racen

En toypuddel kan trives i en lejlighed eller et hus, hvis den får daglig udetid, mental aktivering og hvile. Boligens størrelse betyder mindre end en hverdag med gåture, pelspleje, træning og selskab. Et skridsikkert legeområde, en uforstyrret kurv og en løsning, der forhindrer høje spring, kan mindske risikoen uden at begrænse normal bevægelse.

Alenetid skal trænes gradvist, efter at hvalpen er faldet til i sit nye hjem. Begynd med meget korte stunder, og øg kun, så længe hunden forbliver tryg. Det varierer meget, hvor længe en voksen hund kan klare at være alene. Gå et trin tilbage i træningen, hvis hunden begynder at vandre rastløst, halse, gø vedvarende, ødelægge ting ved døren eller ikke længere tager imod en godbid.

Med en kat eller en anden hund er rolige introduktioner og muligheden for at gå væk vigtigere end en generel racebetegnelse. Beskyt en lille hvalp mod voldsom leg, adskil dyrene omkring mad og tyggeting, og lad ikke en ny hund jage katte eller smådyr. Nogle bliver nære venner, mens andre trives bedst med tydelig afstand.

Pudlen markedsføres ofte som allergivenlig, fordi den fælder få synlige hår. Allergener kommer dog også fra spyt, hudceller, urin og talgkirtler, og ingen hund er allergenfri. Den, der har allergi, bør søge sundhedsfaglig rådgivning og finde ud af, hvordan vedkommende reagerer på hunde før et køb. Puddelpelsen giver ingen garanti.

Før du køber en hvalp, bør du:

- møde hvalpens mor og se, hvordan hundene lever og opfører sig til daglig;
- kontrollere begge forældre i Svenska Kennelklubbens Hunddata, især prcd-PRA, patella og øjenlysning, og spørge til nære slægtninges sundhed og temperament;
- spørge, hvor høje forældrene og voksne hunde fra tidligere kuld blev, i stedet for at stole på ord som ”micro” eller en lovet vægt;
- bede opdrætteren vise pelsplejen og forklare, hvilken håndtering hvalpen allerede er vant til;
- læse dyrlægeattesten og selv se på hvalpens bevægelser, øjne, ører, mund, hud og almentilstand;
- sikre dig, at du får registreringsbevis, en skriftlig aftale og en dyrlægeattest, der højst er syv dage gammel ved overdragelsen.

Det bedste match er ikke automatisk den allermindste hvalp. Vælg en opdrætter, der viser officielle resultater, taler åbent om variation og hjælper dig med at finde en Toypuddel, der passer til dit hjem.

Toypuddel

The Swedish Kennel Club

The Norwegian Kennel Club

The Danish Kennel Club

The French Kennel Club (Société Centrale Canine)

Toypuddel er den mindste variant af puddel – kvadratisk og elegant med en tæt, krøllet, næsten fældefri pels, som kræver regelmæssig pelspleje. Den er livlig, sensitiv og meget lærenem, knytter stærke bånd til sine mennesker, egner sig godt til et aktivt liv indendørs og kan med god pasning ofte blive 14–16 år eller ældre.

Add Jaden

## Kort fortalt

Tax er en tysk jagthund i FCI-gruppe 4, udviklet til arbejde både under og over jorden. Racen findes i ni varianter: standard, dværg og kanin kombineret med korthåret, langhåret eller ruhåret pels. Det er derfor klogere at vælge tax efter størrelse, hårlag, opdrætterens avlsmål og hundenes faktiske egenskaber end efter racenavnet alene.

- **Anvendelse:** gravjagt, drevjagt, eftersøgning og selskab.
- **Arbejdsmåde:** udholdende, selvstændig og meget orienteret mod at bruge næsen.
- **Størrelse:** afgøres af brystomfanget, ikke af skulderhøjde eller en generel vægtangivelse.
- **Pels:** korthåret, langhåret eller ruhåret med tydeligt forskellige plejebehov.
- **Vigtigt sundhedsområde:** degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps, ofte samlet under betegnelsen IVDD.
- **Passer bedst til:** den, der ønsker en lavbenet jagthund med stor arbejdslyst og kan tilbyde både daglig motion, næsearbejde og konsekvent træning.

Den endelige størrelsesvariant fastlægges først, når hunden er mindst 15 måneder. Forældrene giver et rimeligt fingerpeg, men hvalpens endelige variant kan ikke loves før målingen.

## Udseende og pels

Taxen skal være lav og langstrakt, men samtidig kompakt, muskuløs og bevægelig. Kroppen er bygget til at kunne arbejde smidigt på begrænset plads, ikke til at være ekstremt lang eller tung. Racestandarden angiver omtrent en tredjedel af mankehøjden som frihøjde over jorden og et forhold mellem mankehøjde og kropslængde på cirka 1:1,7–1,8.

Brystomfanget måles efter 15-månedersalderen fra mankens højeste punkt til brystkassens laveste punkt. De gældende intervaller er:

- **Standardtax:** hanner mere end 37, men højst 47 cm; tæver mere end 35, men højst 45 cm.
- **Dværgtax:** hanner mere end 32, men højst 37 cm; tæver mere end 30, men højst 35 cm.
- **Kanintax:** hanner 27–32 cm; tæver 25–30 cm.

De tre hårlag er mere end en forskel i udseende. Korthåret tax har en kort, tæt og glat pels, der ligger tæt til kroppen. Den kræver normalt begrænset, regelmæssig pleje, men bør alligevel ses efter efter ture i terrænet. Langhåret tax har underuld og længere faner, som bør redes dér, hvor der let dannes filtre, især bag ørerne og på ben, bug og hale. Ruhåret tax har dækhår, underuld, skæg og markerede øjenbryn. En korrekt ru pels trimmes efter behov; klipning giver ikke den samme pelsstruktur.

Godkendte farver og mønstre afhænger delvist af hårlaget. Rød, sort eller brun med tantegninger, merle og brindle indgår i standarden, mens vildtfarver er typiske for ruhår. Pelsfarve er ikke en genvej til temperament eller jagtlyst, men visse farvekombinationer har betydning for sundheden. Bed opdrætteren forklare både den registrerede farvebetegnelse og arvegangen, hvis hvalpen er merle.

## Temperament og personlighed

Raceidealet for tax er venligt og afbalanceret uden frygt eller aggression, men også energisk, udholdende og selvsikkert. Selvstændigheden kommer fra arbejde, hvor hunden skal træffe beslutninger på afstand af føreren. I hverdagen kan den samme egenskab vise sig ved, at taxen undersøger, om en regel virkelig gælder hver gang.

Jagtlyst, socialitet, tendens til at give lyd, legelyst og evne til at falde til ro varierer mellem individer og familielinjer. Den svenske analyse af Beteende- och personlighetsbeskrivning hund, BPH, tegner et billede af mange trygge taxer, men omfatter mindre end én procent af den undersøgte svenskfødte bestand. Den kan derfor ikke bruges som et løfte om en bestemt hvalps personlighed. Påstande om, at et bestemt hårlag altid er roligere, lettere at træne eller mindre interesseret i jagt, er også for brede.

Spørg i stedet, hvordan forældrene og nære slægtninge fungerer hjemme, ved besøg, på tur og i nye miljøer. For en jagttax er prøveresultater og praktisk brug relevant; for en selskabshund er det lige så vigtigt at få konkrete eksempler på, hvordan hundene falder til ro efter aktivitet, hvor meget de gør, og hvordan de fungerer ved håndtering. En seriøs opdrætter bør kunne beskrive både styrker og det, der kræver arbejde.

## Træning og motion

En tax har brug for daglig fysisk aktivitet og meningsfuldt næsearbejde, men ét fast antal minutter passer ikke til alle. Alder, kondition, underlag, størrelsesvariant, sundhed og den måde, hunden arbejder på, afgør belastningen. En voksen, rask tax kan være en udholdende tur- og friluftshund, mens en hvalp skal opbygge styrke og koordination gradvist, og en hund med rygsymptomer har brug for en plan fra dyrlægen.

Spor, søgeøvelser, personspor og omhyggeligt placerede godbidssøg lader taxen bruge sin største ressource: næsen. Korte, tydelige træningspas med en belønning, hunden virkelig værdsætter, fungerer ofte bedre end gentagelser uden et klart mål. Træn tidligt indkald, stop, at følge føreren og evnen til at afbryde et duftspor. Jagtlyst forsvinder ikke gennem lydighed, så en lang line og gennemtænkte valg af miljø er vigtige, når indkaldet ikke er sikkert. I Sverige må hunde ikke drive eller forfølge vildt uden for jagt, og fra 1. marts til 20. august kræves der særlig kontrol dér, hvor der kan være vildt.

At tage hensyn til ryggen betyder ikke, at en rask tax skal leve stillesiddende. Der er ikke belæg for, at et totalforbud mod alle trapper eller hop op og ned fra møbler i sig selv forebygger IVDD. Opbyg i stedet en god grundkondition, hold hunden i normalt huld, mindsk risikoen for at glide i hjemmet, og undgå ukontrollerede høje hop eller sammenstød. Tilpas hjælp på trapper og ved løft efter hundens alder, størrelse og sundhed.

## Sundhed

Degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps er taxens vigtigste racespecifikke sundhedsproblem. IVDD betyder, at skiverne mellem ryghvirvlerne forandres og i nogle tilfælde trykker mod nerver eller rygmarven. Søg hurtigt dyrlæge, hvis taxen pludselig får tydelige ryg- eller nakkesmerter, krummer ryggen, nægter at bevæge sig, går usikkert, mister kraft i benene eller får svært ved at kontrollere urin og afføring. Vent ikke på, at svage neurologiske tegn går over af sig selv.

SKK's officielle rygscreening af tax med røntgen tæller forkalkede skiver. Undersøgelsen foretages fra toårsdagen til dagen før fireårsdagen, og resultatet angives som K0, K1–K2, K3–K4 eller K5–K26. K0 betyder, at der ikke er fundet forkalkninger, mens et højere K-tal betyder flere helt eller delvist forkalkede skiver. Resultatet er et grundlag for avl og risikovurdering, ikke en garanti for, at hunden aldrig får eller med sikkerhed vil få kliniske problemer. Oplysninger om diskusprolaps hos forældre, søskende og tidligere afkom er derfor også vigtige.

Rygscreening og øjenlysning er frivillige for tax i Sverige. Svenska Taxklubbens racespecifikke avlsstrategi anbefaler alligevel, at ryg- og familiehistorik indgår i vurderingen, og at avlshunde øjenlyses før avlsdebut og senere i livet. PRA forekommer i racen. De gældende registreringsbestemmelser for tax regulerer blandt andet variant, hårlag, farve og endelig størrelsesmåling, men angiver ikke ryg- eller øjenundersøgelse som obligatoriske vilkår for registrering. En køber bør derfor bede om de faktiske resultater i stedet for at nøjes med udtrykket »sundhedstestede forældre«.

Følg også hundens huld: en talje skal kunne ses, og ribbenene skal kunne mærkes med et let tryk. Når merle indgår i en kombination, bør opdrætteren kunne redegøre for farveanlæggene. To merleanlæg kan give dobbelt merle, som hos hunde er forbundet med øget risiko for høre- og øjenproblemer.

## Historie og oprindelse

Taxen blev udviklet i Tyskland fra lavbenede jagthunde til arbejde under jorden. Sådanne hunde har været kendt siden middelalderen, mens den organiserede avl fik tydeligere form i 1800-tallet. Den tyske taxklub blev grundlagt i 1888, og avlen kom til at omfatte de tre størrelser og tre hårlag, som udgør nutidens ni varianter.

Racens lave form, kraftige forpart, udholdenhed og selvstændighed har en praktisk forklaring. Taxen skulle kunne følge vildt under jorden, men også arbejde som drivende eller stødende hund og hjælpe ved eftersøgning. I Sverige blev den især vigtig som langsomt drivende hund, da rådyrbestanden voksede i 1940'erne. Svenska Taxklubben blev grundlagt allerede i 1901.

Det historiske anvendelsesområde kan stadig mærkes i hverdagen. En tax, der aldrig skal på jagt, har alligevel brug for at få afløb for næsearbejde, problemløsning og bevægelse. Det er også derfor, en køber bør spørge, hvad opdrætteren faktisk prioriterer: gravjagt, drivende jagt, eftersøgning, udstilling eller først og fremmest selskab.

## At leve med racen

En tax kan trives i en lejlighed, hvis den får tilstrækkelig tid ude, aktivitet og træning i at håndtere lyde i opgangen og uden for døren. Boligens størrelse er mindre afgørende end hverdagens indhold. Planlæg flere lufteture, mulighed for at snuse i roligt tempo og et sted, hvor hunden kan hvile uforstyrret. Alenetid skal læres gradvist; afbryd og gør øvelsen lettere, hvis hunden viser uro. Jordbruksverkets råd om at lufte hunden mindst hver sjette time i dagtimerne handler om luftning, ikke om hvor længe den enkelte tax bør være alene.

En tax kan blive en god familiehund med børn, men små børn og hunde skal altid have en voksen til stede. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler. Små børn bør ikke bære taxen; en lille hund kan let blive tabt, og ryg og bagpart skal støttes ordentligt ved løft. Hunden skal altid have et trygt, uforstyrret hvilested.

Samvær med andre hunde eller katte afhænger af individet, tidligere erfaringer og jagtlyst. Lad introduktionen foregå roligt, brug en barriere, og giv begge dyr hver sit sikre område. En tax med stærk jagtlyst bliver ikke nødvendigvis pålidelig sammen med kanin, marsvin eller kat, blot fordi møder trænes. Sikker fysisk adskillelse kan være den rigtige langsigtede løsning.

Før et køb bør du bede om konkrete svar på følgende:

- Hvilken størrelse og hvilket hårlag forventes hvalpen at få, og hvor sikkert kan det vurderes?
- Hvad bruges forældrene til, og hvordan fungerer de og nære slægtninge i hverdagen?
- Findes der et officielt K-resultat og oplysninger om kliniske rygproblemer hos forældre, søskende eller tidligere afkom?
- Hvornår blev forældrene sidst øjenlyst, og hvad viser resultatet?
- Hvilke BPH-, jagt- eller udstillingsresultater er registreret og relevante for netop dette kuld?
- Hvordan er hvalpene blevet vant til håndtering, hverdagslyde, mennesker og korte stunder uden deres kuldsøskende?

Det bedste match er ikke automatisk den mindste hvalp, den roligste under besøget eller den farve, du først lægger mærke til. Vælg den kombination, hvor opdrætterens mål, hundenes dokumenterede sundhed og temperament samt din egen hverdag peger i samme retning.

UK Dachshund Club

British Veterinary Association

FCI - Fédération Cynologique Internationale

Tax: modig, langstrakt og kortbenet jagthund, oprindeligt avlet til grævling og kanin. Findes med glat, lang og ruhåret pels, i normal- og dværgstørrelse. Loyal, sikker i sporet, selvstændig og ofte gøende. Har brug for regelmæssig, men skånsom motion og vægtkontrol for at skåne ryggen.

Lyckobergets

## Kort fortalt

Schæferhund er en mellemstor, kraftfuld tysk brugs-, hyrde- og tjenestehund til en ejer, der ønsker at træne aktivt og systematisk. Racen er samarbejdsvillig og alsidig, men den store variation inden for racen gør valget af opdrætter, forældredyr og kuld særligt vigtigt.

- **Oprindelse:** Tyskland
- **Racegruppe:** FCI gruppe 1, hyrde- og kvæghunde
- **Mankehøjde:** hanner 60–65 cm, tæver 55–60 cm
- **Vægt:** hanner 30–40 kg, tæver 22–32 kg
- **Pels:** normalhåret dobbeltpels eller lang dobbeltpels, begge med underuld
- **Aktivitetsniveau:** højt; racen har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, problemløsning og samarbejde
- **Vigtigt før køb:** kontrollér sundhed, mentalitet, arbejdsegenskaber og bevægelser hos forældre og nære slægtninge, ikke kun hvad opdrætteren kalder linjen, eller hvilke udstillingsmeritter hundene har

En schæferhund kan være en særdeles dygtig familie- og træningshund, når hverdagen passer til den enkelte hunds arbejdslyst. Den er derimod sjældent et godt valg for den, der først og fremmest ønsker en ukompliceret selskabshund. En førstegangsejer skal være parat til at gå på kurs, træne regelmæssigt og få hjælp tidligt, hvis hunden udvikler frygt, stress, stærk trang til at jage det, der bevæger sig, eller svært ved at falde til ro.

## Udseende og pels

Schæferhund skal være kraftfuld og velmuskuleret uden overdrivelser i kropsbygning eller bevægelser. Kroppen er lidt længere, end den er høj. Ifølge racestandarden skal hanner være 60–65 cm høje og veje 30–40 kg; tæver skal være 55–60 cm høje og veje 22–32 kg.

Ryg og kryds er ikke det samme. Racestandarden beskriver en lige ryg, der fortsætter over i et let skrånende kryds. Et tydeligt hvælvet eller faldende lændeparti og en overvinklet, kohaset eller ustabil bagpart er ikke racens ideal. Svenska Kennelklubbens særlige racespecifikke dommeranvisninger udpeger overlinje og bagpart som risikoområder og siger, at bevægelserne skal vurderes både i skridt og trav.

For en hvalpekøber fortæller naturlige bevægelser mere end en ekstrem udstillingsopstilling. Bed om at se forældredyrene gå og trave på et plant underlag. Bagbenene skal arbejde stabilt og parallelt set bagfra, uden at haserne falder ind eller virker ustabile. Se også på voksne slægtninge; en hvalp viser endnu ikke, hvordan den færdigudviklede krop kommer til at fungere.

Racen har to godkendte hårlagsvarianter. Normalhåret schæferhund har tæt, grov og tilliggende dobbeltpels. Den langhårede variant har længere, blødere dækhår, som ikke ligger lige så tæt. Begge skal have underuld, og begge fælder. Børst og red efter behov, oftere i fældeperioder, og vær især opmærksom på den længere pels bag ørerne og på ben og hale. Bad hunden, når den er beskidt, ikke efter en fast tidsplan.

## Temperament og personlighed

Racestandarden tilstræber en velafbalanceret, nervefast, selvsikker, opmærksom og lydhør schæferhund. Det er et avlsmål, ikke en garanti for hvert individ. Mentalitet, arbejdslyst, omgængelighed, frygt og evnen til at falde til ro kan variere betydeligt mellem hunde og slægtslinjer inden for racen.

Schæferhunde beskrives ofte som intelligente, loyale eller naturligt beskyttende, men sådanne betegnelser siger for lidt om hverdagen. En hund med stor arbejdslyst kan være fokuseret og lydhør i passende arbejde, men krævende uden klare opgaver. Opmærksomhed på omgivelserne kan give et godt samarbejde med føreren, men også gøen eller kraftige reaktioner, hvis hunden er usikker, stresset eller dårligt trænet. Racen bør ikke vælges med en forventning om, at alle individer automatisk er trygge vagthunde eller nemme familiehunde.

I nogle dele af racens avl har brugsprøver og tjeneste vejet tungest, mens udstilling har vejet tungere i andre. Betegnelser som ”brug” og ”eksteriør” er alligevel ikke nok til at forudsige aktivitetsniveau eller egnethed til familieliv. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene fungerer med fremmede mennesker, hunde, lyde, rolige pauser og nye miljøer. Bed også om resultater og beskrivelser af hverdagsadfærd for kuldsøskende, halvsøskende og tidligere afkom.

Ved den svenske Mentalbeskrivning Hund, MH, dokumenteres hundens reaktioner ved blandt andet kontakt, leg, forfølgelse, passivitet, overraskelser, trusler og skud. MH er en beskrivelse, ikke en prøve, hvor hunden bliver godkendt eller underkendt. Læs derfor hele protokollen, og sammenlign flere nære slægtninge i stedet for blot at være tilfreds med, at en hund har ”kendt mental status”.

## Træning og motion

Schæferhund skal bruge både krop og hoved hver dag, men der findes ikke ét bestemt antal timer, som passer til hvert individ. Behovet påvirkes af alder, sundhed, restitution, træningstilstand og aktivitetens faktiske indhold. En ung hund har brug for en anden belastning end en fuldvoksen hund i god form.

En velfungerende hverdag kombinerer gåture og fri bevægelse på sikre steder med næsearbejde, problemløsning og samarbejdsøvelser. Spor, søg, lydighed, brugsgrene og andre opgaver, hvor hunden får lov til at arbejde koncentreret, passer til racens baggrund. Variér underlag og miljø, men øg varighed, sværhedsgrad og fysisk belastning gradvist. Målet er ikke at udmatte hunden hver dag, men at opbygge kondition, kropskontrol, selvbeherskelse og evne til at restituere.

Belønningsbaseret, individuelt tilpasset træning gør det tydeligt, hvilken adfærd der kan betale sig, uden at bygge samarbejdet på frygt eller ubehag. Begynd tidligt med indkald, kontakt, håndtering, pæn lineføring, afstand til forstyrrelser og at slippe genstande. Træn også den mindre spektakulære færdighed at ligge roligt, når der ikke sker noget. En schæferhund, der kun får aktiviteter med høj intensitet, kan blive meget dygtig til at geare op, men få svært ved at falde til ro igen.

Hvalpe skal ikke motioneres som voksne hunde. Korte opdagelsesture, leg i eget tempo, hvile og positiv miljøtræning er vigtigere end lange strækninger, spring eller skarpe vendinger. Øg belastningen gradvist, efterhånden som hunden vokser. Hvis hunden bliver halt eller stiv, er uvillig til at bevæge sig eller får et ændret bevægelsesmønster, bør træningen tilpasses, og en dyrlæge kontaktes.

## Sundhed

Hofteledsdysplasi, HD, og albueledsdysplasi, ED, er de mest centrale dokumenterede sundhedskontroller ved køb af en svenskregistreret schæferhund. Svenska Kennelklubben og raceklubbens avlsstrategi prioriterer begge områder. Hudproblemer og lidelser i bevægeapparatet forekommer også, mens den svenske avlsstrategi samtidig påpeger, at der mangler samlet dokumentation for visse meget omtalte ryg- og kløeproblemer. Lange sygdomslister uden oplysninger om slægtninge siger derfor mindre før hvalpekøbet end verificerede resultater og de nære slægtninges sundhed.

Ifølge Svenska Kennelklubbens registreringsregler, der gælder i 2026, skal forældredyrene have officiel HD-status før parring. Fordi racen har HD-indeks, anbefales det, at forældrenes gennemsnitlige indeks ved parringen er over 100, og hunde med HD-grad D eller E må ikke bruges i avl. For schæferhund kræves også officiel ED-status; for forældredyr født den 1. januar 2006 eller senere skal resultatet være ED 0. Et gennemsnitligt ED-indeks over 100 er en anbefaling. Regler kan ændres, så kontrollér altid den gældende version hos Svenska Kennelklubben.

Ved hvalpekøb bør du kontrollere mere end, om begge forældre opfylder minimumskravene:

- sammenlign forældrenes HD- og ED-resultater og aktuelle indeks
- find ud af, hvor stor en andel af tidligere kuld og nære slægtninge der er røntgenundersøgt
- spørg om hudproblemer, tilbagevendende kløe, bevægelsesproblemer og andre diagnoser i familien
- læs MH- eller MT-resultater for forældre, søskende og tidligere afkom
- se voksne hunde bevæge sig naturligt i skridt og trav, og spørg, hvordan de fungerer i arbejde og hverdag

Et enkelt godt resultat udelukker ikke risiko. Resultaterne i hele kuldet og den nære slægt giver et bedre billede før købet.

## Historie og oprindelse

Schæferhund blev udviklet i Tyskland som en alsidig hyrde- og brugshund. Efter at den tyske raceforening blev stiftet i 1899, begyndte planlagt avl med hyrdehunde fra det centrale og sydlige Tyskland. Målet var at forene en funktionel kropsbygning med temperament og arbejdsevne.

Den første racestandard blev skrevet i 1899 efter forslag fra A. Meyer og Max von Stephanitz. Racens arbejdsevne førte snart til anvendelser ud over hyrdearbejde. Schæferhund har siden fået en fremtrædende rolle som brugs-, konkurrence- og tjenestehund på mange områder.

Historien forklarer, hvorfor samarbejdsevne, udholdenhed, næsearbejde og en funktionel krop stadig står centralt. Den forklarer også, hvorfor racen ikke bør bedømmes alene efter silhuet eller farve. En sund schæferhund skal kunne arbejde og bevæge sig effektivt; udseendet skal understøtte funktionen.

## At leve med racen

Schæferhund kan fungere godt i en familie og også i lejlighed, men kun hvis ejeren kan tilbyde træning, restitution, plads og sikker kontrol i hverdagen. En have erstatter ikke aktivitet, og boligformen erstatter ikke planlægning. Hvis der er lydt i ejendommen, skal ejeren desuden forebygge og træne gøen og reaktioner på lyde i opgangen eller uden for vinduerne.

En voksen skal være til stede sammen med børn, især fordi racen er stor og stærk. Børn bør ikke have ansvar for gåture eller gribe ind i ophidsede situationer. Hunden har brug for en uforstyrret hvileplads, og børn og hund må ikke efterlades alene sammen. Egnethed til familieliv afgøres af individets mentalitet, erfaringer og træning, ikke af racenavnet.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. En schæferhund kan bo sammen med en anden hund eller kat, men det kan ikke loves ud fra racen. Lad hunde mødes roligt, helst på neutral grund. Ved introduktion til kat skal katten have hundefri flugtveje; brug en barriere og line, og forhindr jagt fra det første møde. Gå først videre, når begge dyr er afslappede, og hold opsyn, indtil samspillet er stabilt.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp må ikke være alene, og en tryg voksen hund, der er trænet i at være alene, kan normalt klare nogle timer frem for en hel arbejdsdag. Øg tiden i små trin, og sørg for hundepasning eller en anden løsning, hvis hverdagen kræver mere alenetid, end individet kan håndtere roligt.

Det bedste hjem for en schæferhund har ikke en bestemt adresse. Det har voksne, der gerne vil træne, kan læse hundens signaler, følger op på sundheden og giver både meningsfuld aktivitet og reel hvile gennem hele hundens liv.

Schæferhund

Verein für Deutsche Schäferhunde (SV) e.V. (Germany)

Den Danske Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Schæferhund er en middelstor til stor, atletisk brugshund, som er meget intelligent og lærenem. Den er loyal og naturligt beskyttende og har brug for omfattende daglig mental og fysisk stimulering. Racen har dobbelt pels, fælder meget og bruges i stor udstrækning inden for politi, militær samt søge- og redningsarbejde.

Hvid herdehund

United Kennel Club (UKC)

Berger Blanc Suisse Club of the United Kingdom

Societé Centrale Canine (France)

Deutscher Club für Weiße Schweizer Schäferhunde e.V. (Germany)

Hvid herdehund: mellemstor til stor, atletisk hvid hyrdehund, nært beslægtet med schæferen, avlet for et mildt og stabilt temperament. Intelligent, sensitiv og meget menneskeorienteret, har brug for daglig mental og fysisk aktivering. Passer til aktive, men rolige hjem og udmærker sig i hundesport og terapiarbejde.

Föder upp mentalt starka hundar för tjänst och bruks 🐾

Fullmånsskens

## Kort fortalt

Den store pudel er den største af pudlens fire officielle størrelser og en aktiv selskabshund med stort behov for både samarbejde og pelspleje. Navnet **kungspudel** bruges af og til i svensk daglig tale, men det er ikke en selvstændig race eller størrelsesvariant. På svensk hedder varianten officielt **Pudel, stor**; på denne danske side er navnet **Pudel, stor**.

- **Racetype:** anerkendt puddelvariant i FCI-gruppe 9, selskabshunde
- **Mankehøjde:** over 45 til og med 60 cm; racestandarden tillader 2 cm tolerance opefter
- **Vægt:** racestandarden angiver ingen officiel vægt
- **Pels:** rigelig, krøllet uldpels eller pels, der danner snore
- **Ideelt temperament:** opmærksom, aktiv, samarbejdsvillig og let at træne
- **Behov i hverdagen:** daglig fysisk aktivitet, mental stimulering, hvile og regelmæssig pelspleje
- **Svensk sundhedsprogram:** forældredyrene skal have officiel HD-status før parring

En stor pudel kan passe til en engageret førstegangsejer, men racen er ikke nem at passe, blot fordi den er samarbejdsvillig. Den kommende ejer skal have lyst til at træne hverdagsfærdigheder, give hunden meningsfuld aktivitet og passe pelsen, også når vejret er vådt, og kalenderen er fuld.

## Udseende og pels

Den store pudel skal være harmonisk og atletisk med en krop, der er lidt længere end mankehøjden – ikke helt kvadratisk. Den officielle højde er over 45 til og med 60 cm med 2 cm tolerance opefter. Tolerancen betyder ikke, at 62 cm er den normale målhøjde. Da racestandarden ikke angiver nogen vægt, bør en voksen hund vurderes ud fra proportioner og huld, ikke efter et påstået officielt antal kilo.

Standarden anerkender to pelsstrukturer. Uldpudlen har en tæt, fin, uldagtig og krøllet pels, mens snorepudlen har pels, der formes til lange, tydelige snore. Selskabshunde holdes ofte i en praktisk, kortere frisure, men en kort frisure fjerner ikke behovet for bad, grundig gennemgang af pelsen og klipning.

De godkendte puddelfarver er flere, end mange ældre racebeskrivelser giver indtryk af. Ud over ensfarvet sort, hvid, brun, grå og abrikosrød godkender den nuværende standard flere bestemte flerfarvede mønstre. De omfatter blandt andet hvid kombineret med sort, grå, brun eller abrikosrød samt tan-aftegninger, trefarvet og brindle pels. De flerfarvede muligheder blev indført i den internationale standard, der trådte i kraft i Sverige i 2024. Ældre oplysninger om, at en pudel altid skal være ensfarvet, er derfor forældede.

Pelsen vokser hele tiden og kræver en plan. Hvor ofte den skal redes ud, bades og klippes, afhænger af pelslængde, frisure, aktivitet og hvor let pelsen filtrer. Kontrollér helt ned til huden i stedet for kun at børste overfladen. Væn roligt hvalpen til kam, klippemaskine, føntørrer, håndtering af poter og til at stå stille; det gør den fremtidige pleje lettere.

En stor pudel beskrives ofte som en race, der fælder lidt, men begrænset fældning er ikke det samme som allergifrihed. Hundeallergener findes blandt andet i hud og spyt, og reaktionen kan variere mellem enkelte hunde – også mellem kuldsøskende. En person med allergi bør derfor ikke vælge en stor pudel alene på grund af racenavnet eller et løfte om en ”hypoallergen” pels.

## Temperament og personlighed

Ifølge racestandarden skal den store pudel være opmærksom, aktiv, trofast og let at lære og træne. I hverdagen viser det sig ofte som en hund, der hurtigt opfatter mønstre, søger kontakt og gerne deltager i familiens aktiviteter. Den samme opmærksomhed betyder også, at hunden hurtigt kan lære uønskede rutiner, hvis regler, belønninger og forventninger er uklare.

At racen er lærenem, betyder ikke, at alle store pudler har samme temperament, og en intelligensrangliste forklarer ikke, hvordan en hund fungerer i hverdagen. Resultater fra BPH-beskrevne pudler kan vise fælles træk, men de beskriver de hunde, der deltog – ikke alle store pudler. Social tryghed, aktivitetsniveau, lydfølsomhed, interesse for at jage og evnen til at falde til ro kan variere med arv, tidlige erfaringer og træning.

Mød om muligt hvalpens mor og gerne voksne slægtninge. Læg mindre vægt på, om hundene kan et trick, og mere på hvordan de kommer sig efter en overraskelse, hilser uden at blive hængende i høj stress og falder til ro, når der ikke sker noget. Spørg opdrætteren, hvilke egenskaber der faktisk går igen i familien, og hvordan den planlagte kombination forventes at fungere i et almindeligt hjem.

En stor pudel kan være et godt valg for en førstegangsejer, der holder af træning og accepterer pelsarbejdet. Den passer dårligere til den, der først og fremmest ønsker en selvstændig hund eller en stor hund med minimalt behov for daglig kontakt og aktivering.

## Træning og motion

En stor pudel har brug for fysisk bevægelse og mental aktivitet hver dag, men der findes ikke et bestemt antal minutter, som passer til alle hunde. Alder, helbred, form, vejr, underlag og restitution er afgørende for et godt forløb. En afbalanceret hverdag rummer både ture og mulighed for at snuse, undersøge, samarbejde og hvile uforstyrret.

Racen sætter ofte pris på træning, hvor den får lov til at forstå en opgave: lineføring, indkald, apportering, næsearbejde, kropskontrol eller andre hundesportsgrene. Korte, tydelige pas kan kombineres med færdigheder i virkelige miljøer. Målet er ikke at holde hunden beskæftiget hele tiden, men at udvikle en hund, der kan skifte mellem aktivitet og ro.

For en hvalp er kvalitet og gradvis tilvænning vigtigere end en mekanisk minutregel. Lad hvalpen bevæge sig i sit eget tempo på varierede, men sikre underlag, giv pauser, og øg belastningen gradvist. Tilpas næste pas efter, hvordan hvalpen bevæger sig, bevarer koncentrationen og falder til ro bagefter.

Pudlens historie som vandapporterende hund forklarer, hvorfor vand og apportering ofte nævnes i racebeskrivelser. Det garanterer dog ikke, at enhver stor pudel har lyst til at svømme. Introducér vand uden tvang, vælg sikre steder, og lær hunden at gå i og komme op på signal.

## Sundhed

Det vigtigste dokumenterbare sundhedskrav i svensk avl af stor pudel handler om HD-status: Begge forældredyr skal have et officielt hofteresultat før parring, for at afkommet kan registreres efter Svenska Kennelklubbens regler. En oplysning om, at forældrene er ”sundhedstestede”, er derfor ikke nok – spørg, hvilke undersøgelser der er foretaget, og kontrollér resultaterne.

HD graderes fra A til E. A og B regnes som normale hofter, og det svenske program for stor pudel tillader også grad C i avl. Svenska Pudelklubbens strategi er, at hunde med D eller E ikke skal bruges. Resultatet for den enkelte hund er dog kun en del af billedet, fordi både arv og miljø påvirker hofteleddenes udvikling.

Stor pudel har også HD-indeks. Indekset kombinerer hundens eget resultat med oplysninger om slægtninge; værdien 100 svarer til racens gennemsnitlige beregnede avlsværdi på beregningstidspunktet. Svenska Pudelklubben anbefaler et beregnet kuldindeks på mindst 97 for en planlagt kombination. Det er en avlsanbefaling og skal ses sammen med forældrenes grader, resultater i familien, øvrig sundhed og genetisk variation – ikke som en selvstændig kvalitetskarakter for hvalpen.

Det er let at blande sundhedsreglerne for pudlens fire størrelser sammen. Det formelle svenske DNA-krav for prcd-PRA gælder toy-, dværg- og mellempudel, ikke stor pudel. Svenska Pudelklubben opfordrer dog til DNA-test for øjensygdommen rcd4 hos alle størrelser og anbefaler øjenundersøgelse. Et DNA-resultat gælder kun den bestemte genvariant, testen omfatter, og erstatter hverken en øjenundersøgelse eller en bred vurdering af hundens sundhed.

Før køb er disse spørgsmål mere nyttige end en lang, generel sygdomsliste:

- Hvilke officielle HD-resultater har begge forældre, og hvad er kombinationens beregnede HD-indeks?
- Findes der HD-resultater fra voksne søskende og andre nære slægtninge?
- Er forældrene øjenundersøgt, og hvilke DNA-test er foretaget? Bed om testens præcise navn og resultat.
- Hvilke tilbagevendende diagnoser, bevægelsesproblemer eller andre sundhedsproblemer kender opdrætteren til i familien?
- Hvor gamle er de ældre slægtninge, og hvordan har deres funktion og sundhed udviklet sig?

## Historie og oprindelse

Pudlens dokumenterede baggrund er europæisk, og Frankrig er angivet som racens hjemland i den internationale standard. Standarden beskriver en oprindelse tæt på racen barbet og tidlig brug ved jagt på vandfugle. Også historien bag racenavnet er knyttet til vand og ænder.

Den store puddelvariant lå nærmest det oprindelige arbejde i vand, før pudlen udviklede sig videre som selskabs- og udstillingshund i flere størrelser. Svenska Pudelklubbens racehistorie forklarer den klassiske løveklipning som en funktionel klipning til vandarbejde: Pels blev bevaret på udsatte områder, mens andre partier blev barberet for at gøre bevægelse i vand lettere. Nutidens frisurer har først og fremmest praktiske formål og udstillingsformål, men forbindelsen gør den karakteristiske silhuet lettere at forstå.

Puddellignende hunde ses i europæisk kunst fra 1400-tallet. Den moderne standardisering af racen kom langt senere, og nutidens store pudel bedømmes som selskabshund – ikke som om hvert individ allerede var en færdigtrænet vandapportør.

## At leve med racen

Livet med en stor pudel fungerer bedst, når familien planlægger efter tre ting på én gang: tæt samarbejde, daglig aktivitet og pelspleje, der aldrig helt holder pause. En hund, der får brugt både krop og hoved, men også lærer at hvile, er som regel lettere at leve med end en hund, der kun får mere og mere intens motion.

En stor pudel kan bo i lejlighed, hvis ejeren sørger for gode rutiner for luftning og ture, aktivitet og ro indendørs. En have kan være praktisk, men erstatter ikke ture, miljøtræning eller tid sammen. Gøen og uro bør ikke afvises som uundgåelige raceegenskaber; se i stedet på situationen, hvad der belønnes, stress, mangel på passende aktivitet og hundens mulighed for at falde til ro.

Alenetid skal læres gradvist med korte perioder, hvor hunden stadig er tryg. Hvor hurtigt træningen kan øges, afhænger af individet. Planlæg allerede før købet hvalpetid, arbejdsdage og hjælp efter behov, i stedet for at antage, at en lærenem hund automatisk kan være alene i et bestemt antal timer.

Racen kan fungere godt med børn, andre hunde og katte, men racenavnet er ingen garanti. Børn og hunde skal være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Møder med en kat eller en anden hund bør foregå roligt og kontrolleret med mulighed for at skabe afstand. Hvalpens tidligere erfaringer, de voksne dyrs adfærd og ejerens introduktion betyder mere end et generelt ja eller nej i en racetabel.

Bed til sidst opdrætteren om at vise, hvordan en almindelig omgang pelspleje foregår, og forklare, hvilken frisure hundene har derhjemme. Kombinér den praktiske demonstration med dokumenterbare HD-resultater, klare oplysninger om øjne og DNA-test samt en ærlig beskrivelse af voksne slægtninges temperament. Så bygger valget af stor pudel på den hund, du faktisk kan få – ikke på løfter, som ingen race kan garantere.

Pudel, stor

The Poodle Club of the United Kingdom

Société Centrale Canine (France)

Swedish Kennel Club

The Kennel Club (United Kingdom)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Pudel, stor er en atletisk, fældesvag apporterende vandhund med en tæt, krøllet pels, der kræver regelmæssig pelspleje. Den er meget intelligent og sensitiv, trives rigtig godt med træning, hundesport og familieliv og har det bedst med tæt selskab, daglig motion og mental stimulering.

Shellmoore’s

## Kort fortalt

Pomeranian er den mindste størrelsesvariant af tysk spids: en meget lille, men livlig selskabshund med tæt dobbeltpels, stor årvågenhed og ofte let til gøen. Den passer bedst til den, der vil træne og aktivere en rigtig hund i lille format, ikke til den, der hovedsageligt ønsker en hund, som skal bæres.

- **Race og oprindelse:** tysk spids, pomeranian/zwergspitz, med oprindelse i Tyskland og senere videreudvikling i England
- **Størrelse:** normalt 18–23 cm i skulderhøjde og omkring 2–3 kg; racestandarden angiver 21 cm med tilladt variation og siger, at vægten skal passe til hundens størrelse
- **Forventet levetid:** cirka 12–16 år er en vejledning, ikke et løfte for den enkelte hund
- **Temperament:** ofte opmærksom, glad, hengiven og lærenem, men individ, opvækst og hverdag har stor betydning
- **Aktivering:** daglige gåture, næsearbejde og korte træningspas med tid til ro og restitution
- **Pelspleje:** en grundig gennemgang cirka hver anden uge og oftere i fældeperioder
- **Vær opmærksom på:** gøen, tandpleje, patellastatus og sikker håndtering omkring små børn og betydeligt større hunde

“Teacup Pomeranian” og “mini Pomeranian” er ikke selvstændige, anerkendte størrelsesvarianter. Det er markedsføringsord, som ikke giver en sikrere prognose for voksenstørrelse, sundhed eller temperament. Den officielle variant hedder Pomeranian eller Zwergspitz. Vurder derfor forældrene, voksne slægtninge, sundhedsoplysninger og opdrætterens avlsmål i stedet for at stole på en salgsbetegnelse.

## Udseende og pels

Pomeranian er kompakt og kvadratisk bygget med et lille, spidst hoved, små opretstående ører og en fyldig hale, der bæres højt over ryggen. Den store pels giver hunden en rundere silhuet end kroppen under pelsen.

Racen har dobbeltpels. Dækhårene skal være lange, lige og stå ud fra kroppen, mens underulden er kort, tæt og blød. Pelsen danner en tydelig krave omkring halsen, bukser på bagbenene og en busket hale. Standarden beskriver en naturlig pels, som ikke skal se formklippet ud. Anerkendte farver omfatter blandt andet hvid, sort, brun, orange og gråschatteret samt flere andre definerede farver og kombinationer.

En grundig gennemgang cirka hver anden uge er et godt udgangspunkt ifølge Svenska Kennelklubben, men mange hunde har brug for hyppigere børstning, når de fælder. Arbejd pelsen igennem helt ned til huden i stedet for blot at glatte overfladen. Øg plejen, så snart små filtringer begynder at dannes. Hyppigheden skal følge hundens pels, årstiden og hverdagen; én fast plan passer ikke til alle individer.

Pelsens kvalitet er vigtigere end størst mulig fylde. En korrekt dobbeltpels indeholder både dækhår og underuld. Meget underuld kombineret med manglende dækhår er et kendt problem i racen og kan gøre pelsen vanskelig at pleje. Når du møder en opdrætter, er det derfor nyttigt at se voksne hunde og ikke kun hvalpens bløde hvalpepels.

## Temperament og personlighed

Pomeranian er ofte opmærksom, livlig og stærkt knyttet til sine mennesker. Racestandarden beskriver en glad, hengiven og lærenem hund uden udpræget jagtlyst, men det er et avlsideal og ingen garanti for, hvordan hvert individ fungerer med fremmede, børn eller andre dyr.

Spidshundens årvågenhed gør, at den hurtigt kan reagere på lyde, bevægelse uden for vinduet eller nogen, der kommer til døren. Gøen har baggrund i racens rolle som vagthund. Målet behøver derfor ikke være en hund, der aldrig siger til, men en hund, som kan stoppe, søge støtte hos sin fører og falde til ro igen. Begræns muligheden for at øve lange perioder med gøen, beløn pauser og træn en rolig rutine i situationer, der plejer at udløse gøen.

Socialisering er værdifuld, men lover ikke et bestemt temperament. Lad hvalpen møde mennesker, miljøer og stabile hunde i et tempo, hvor den stadig kan tænke, søge kontakt og komme sig. Mere eksponering er ikke nødvendigvis bedre, hvis hunden bliver overvældet.

En BPH-adfærdsbeskrivelse kan vise, hvordan den beskrevne hund reagerede i standardiserede øvelser, men resultatet er ikke bestået eller ikke bestået og forudsiger ikke alt. Datagrundlaget for Pomeranian er desuden begrænset. Se et eventuelt BPH-resultat sammen med forældrenes adfærd i hverdagen og det, opdrætteren kan fortælle om voksne slægtninge.

## Træning og motion

Pomeranian har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, men der findes ikke et universelt antal minutter, som passer til alle hunde. En god hverdag kombinerer gåture i hundens tempo med næsearbejde, samarbejde, leg og uforstyrret hvile. Vurder balancen ud fra hundens huld, bevægelser, koncentration og evne til at falde til ro, ikke kun hvor langt den har gået.

Racen kan have glæde af nosework, rallylydighed og agility, når opgaverne og omgivelserne tilpasses hundens størrelse og erfaring. Kontaktøvelser, indkald, tricks og søg efter mad eller genstande giver også meningsfuld aktivering. Lad hundens engagement styre længden på træningspassene i stedet for en fast plan på fem eller ti minutter.

Belønningsbaseret træning hjælper hunden med at forstå, hvad der kan betale sig, uden at gøre den mere usikker. Prioritér dette tidligt:

- rolig håndtering af poter, mund og pels
- kontakt og indkald, selv når noget bevæger sig eller laver en lyd
- at kunne trække sig og hvile
- en indlært pause, efter at hunden har bemærket en lyd
- tryghed på forskellige underlag og under transport i hverdagen

Den lille krop kræver sikkerhed, ikke inaktivitet. Løft hunden, når situationen reelt indebærer en risiko, men lad den også gå, snuse og løse enkle opgaver selv. Forebyg fald fra møbler eller arme, og stop voldsom leg med betydeligt større hunde, før størrelsesforskellen bliver et problem.

## Sundhed

Ved køb af hvalp i Sverige er forældrenes registrerede patellastatus, oplysninger om tænder og bid samt information om pelsproblemer hos voksne slægtninge særligt nyttige. Identificerede hunde, registrerede resultater og åbne svar fortæller mere end en lang liste over mulige sygdomme.

Patellaluksation forekommer hos Pomeranian og andre små hunderacer. I Sverige er patellaundersøgelse ikke et obligatorisk sundhedsprogram for racen, men den svenske raceklub, Pomeranianklubben, anbefaler, at avlshunde undersøges. Klubben anbefaler, at hunde med grad 2 eller 3 ikke bruges i avl, og at grad 1 kun kombineres med grad 0. Det er en avlsanbefaling, ikke en garanti for hvalpens fremtidige sundhed.

Bed om forældrenes registrerede navne eller registreringsnumre, og kontrollér resultaterne i Svenska Kennelklubbens databaser Hunddata eller Avelsdata. Kontrollér hundens identitet, undersøgelsesdato og status for begge forældre. Formuleringen “forældrene er testet” er ikke nok, hvis identitet og resultat ikke kan spores.

Hårtab omtales nogle gange som “black skin disease”, BSD eller alopecia X. Racens gældende svenske avlsstrategi understreger, at BSD hverken er en sygdom i sig selv eller en videnskabelig diagnose, men en dagligdags samlebetegnelse for flere tilstande, der kan give pelstab. Uforklarligt hårtab kræver derfor en veterinærvurdering. Spørg, hvordan pelsen har udviklet sig hos forældrene og ældre slægtninge, men kræv ikke sikre løfter om arvelighed, når årsagerne er uklare.

Tænder, kæber og bid er også vigtige i racen. Væn hvalpen til at få undersøgt munden, og begynd tidligt med tandbørstning; tænderne bør helst børstes dagligt. Søg hjælp, hvis hunden har smerter, svært ved at spise, eller hvis biddet ser ud til at skade blødt væv i munden.

## Historie og oprindelse

Pomeranian har sin oprindelse i Tyskland og tilhører familien tysk spids. Zwergspitz betyder dværgspids, mens Pomeranian er det internationalt kendte navn på den samme officielle størrelsesvariant.

Racens moderne type blev videreudviklet i England. Her blev Pomeranian Club stiftet i 1891, og en tidlig racestandard blev udarbejdet. Den dokumenterede historie opsummeres derfor bedst som en tysk spidsbaggrund med vigtig videreudvikling i England, ikke som en sikker og ubrudt fortælling om én bestemt forhistorisk hundetype.

Racens tidligere rolle som vagthund er med til at forklare nutidens årvågenhed og tendens til at gø. I dag holdes Pomeranian først og fremmest som selskabshund, men den har bevaret spidshundens årvågenhed og nyder ofte opgaver, hvor den får lov til at samarbejde og bruge næsen.

## At leve med racen

Pomeranian kan fungere med børn, andre dyr og i lejlighed, men kun når de voksne tilpasser omgivelserne til en meget lille, opmærksom hund. Hverken racenavnet eller tidlig socialisering gør samspillet automatisk sikkert.

Små børn og hunde skal altid have en voksen i nærheden. Barnet bør sidde ned under kontakten, lade hunden gå væk og aldrig bære den uden hjælp. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested. En Pomeranian er ikke et legetøj, og et fald fra nogens arme eller et højt møbel kan få alvorlige følger, selv om racen er livlig og robust i forhold til sin størrelse.

Med andre hunde er kontrollerede møder vigtigere end mange møder. Vælg rolige individer, træn rolig kontakt på afstand, og stop ulige fysisk leg. En kat bør introduceres gradvist, gerne først via duft og en barriere. Katten skal have sin egen flugtvej, og jagt må ikke blive en indlært adfærd. Lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet er stabilt.

Det kan fungere at bo i lejlighed, når hunden får aktivitet udendørs og kan slappe af indendørs. Den afgørende udfordring er ofte lyd, ikke boligens størrelse. I en ejendom, hvor lyden let breder sig, skal ejeren forebygge vagtadfærd ved vinduer og døre, træne rolige rutiner og tage hensyn til naboerne.

Pomeranian beskrives ofte som stærkt knyttet til sine mennesker og bør gradvist lære at være alene. En hvalp kan ikke efterlades alene fra begyndelsen. Start med meget korte perioder i trygge omgivelser, og øg kun, mens hunden forbliver rolig. Hvis den begynder at gø vedvarende, gå uroligt omkring, kradse eller ikke kan falde til ro, er øvelsen blevet for svær og skal gøres lettere.

Før du køber hvalp, bør du kontrollere mere end farve og lovet voksenvægt:

- mød tæven og gerne andre voksne slægtninge
- spørg, hvordan de reagerer på lyde, fremmede, håndtering og hvile
- kontrollér begge forældres identitet og patellaresultat
- spørg om tænder, bid og vedvarende pelstab i familien
- bed opdrætteren forklare målet med kombinationen, og hvordan tidligere afkom har udviklet sig
- afvis salgsargumenter, der gør “teacup” eller “mini” til en sundhedsgaranti

Et godt match er en Pomeranian med et forventet temperament og plejebehov, der passer til din hverdag, fra en opdrætter, som viser dokumentation, kender sine voksne hunde og kan tale lige så åbent om variation og risici som om racens charme.

Pomeranian

Norsk Kennel Klub (Norwegian Kennel Club)

Deutscher Spitz Club (Germany)

Lille, rævelignende spidshund med fyldig, dobbelt pels i mange farver. Med en vægt på 2–3,5 kg er Pomeranians livlige, årvågne og meget menneskeorienterede selskabshunde, som også er gode vagthunde. De har brug for regelmæssig pelspleje, blid og positiv træning, daglige gåture, hjernetræning, tandpleje og beskyttelse af deres små led.

mini

## Kort fortalt

Perro de Agua Español er en mellemstor spansk arbejdshund med stor indlæringsevne, vagtsomhed og behov for både fysisk og mental aktivitet. Den passer bedst til en engageret ejer, som gerne vil træne regelmæssigt, kan bruge tid på rolig miljøtræning fra en tidlig alder og er parat til at lære racens særlige pelspleje.

- **Oprindelse:** Spanien, med den største historiske bestand i Andalusien.
- **Anvendelse:** Vandhund, jagthund og hyrdehund; i Sverige først og fremmest aktiv selskabs- og sportshund.
- **Størrelse:** Hanner 44–50 cm og 18–22 kg; tæver 40–46 cm og 14–18 kg.
- **Karakter:** Trofast, arbejdsom, vagtsom, lærenem og tilpasningsdygtig ifølge racestandarden, men socialitet og frygtsomhed varierer tydeligt mellem individer.
- **Pels:** Altid krøllet og ulden; den børstes ikke, men holdes ved lige med ensartet klipning og forsigtig deling af krøller eller snore.
- **Krav i hverdagen:** Regn med en høj, skarp gøen, stort behov for opgaver og en hund, der skal lære både aktivitet og ro.

Det krøllede ydre kan give indtryk af en enkel familiehund, men arbejdsbaggrunden er vigtigere end frisuren. En Perro de Agua Español, der kun får rutineture, kan begynde at finde på sine egne opgaver, for eksempel at holde øje gennem vinduet eller reagere på lyde.

## Udseende og pels

Perro de Agua Español er rustik, atletisk og lidt længere, end den er høj. Hanner og tæver har forskellige standardmål: Hanner skal være 44–50 cm og veje 18–22 kg, mens tæver skal være 40–46 cm og veje 14–18 kg. En afvigelse på op til to centimeter i begge retninger kan tolereres, hvis hunden stadig er velproportioneret.

Pelsen skal altid være krøllet og have en ulden struktur. Kort pels danner krøller, mens lang pels kan danne snore. Pelsen må klippes, men hele kroppen skal da klippes ensartet i stedet for at formes til en dekorativ frisure. Pelskvalitet og mængden af underuld varierer mellem hunde, så to hunde af racen kan have brug for ret forskellig pleje.

Pelsen skal ikke børstes eller redes som en almindelig lang pels. Krøller og snore deles forsigtigt med fingrene. Hvis pelsen har filtet tæt ved huden, bør den klippes ned, fordi filten strammer og kan gøre ondt. Kontrollér især armhuler, lyske, poter, området under halsbånd eller sele og de hængende ører. Bad hunden, når den er snavset, og klip, når længde eller filtning gør det nødvendigt. Én fast plan passer ikke til alle pelstyper.

Godkendte farver er ensfarvet hvid, sort eller kastanjebrun samt tofarvet hvid og sort eller hvid og kastanjebrun. Trefarvet, sort med tan og brun med tan er ikke tilladt ifølge standarden.

Halen kan være fuld længde eller naturligt kort i flere forskellige længder. I Sverige registreres racens hale som manglende, stump, kort, fuld længde eller kuperet. Halekupering er forbudt i Sverige, selv om den internationale standard stadig beskriver det. En kort hale på en svenskfødt hvalp skal derfor være medfødt, ikke ændret af hensyn til udseendet.

Racen afgiver normalt meget få løse hår, men det gør den ikke allergifri. Hundeallergener findes blandt andet i hudpartikler og spyt, og mennesker reagerer forskelligt. Den, der har allergi, bør derfor møde den aktuelle hund flere gange i stedet for at vælge race alene ud fra pelstypen.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver Perro de Agua Español som trofast, lydig, glad, arbejdsom, vagtsom, velafbalanceret og usædvanligt lærenem. Det er en nyttig beskrivelse af avlsmålet, men ikke et løfte om, at hver hund er nem, frygtløs eller social med alle.

Racen er ofte afventende eller kun moderat interesseret i fremmede. Tilbageholdenhed er ikke det samme som frygt: En tryg hund kan vælge ikke at hilse og stadig acceptere håndtering, når det er nødvendigt. Vedvarende flugt, stærk uro, langsom restitution eller truende reaktioner bør derimod ikke bortforklares som racetypiske.

Den svenske avlsstrategi beskriver store forskelle i temperament og har som mål, at færre hunde skal vise frygt. Svenske BPH-data viser også variation i kontakt med fremmede, leg, nysgerrighed og reaktioner på overraskelser. I en finsk undersøgelse af 5.932 hunde var Perro de Agua Español blandt racerne med mest frygt for fremmede, og mindre socialisering mellem syv og seksten ugers alder hang sammen med større risiko. Det er et resultat på gruppeniveau, ikke en facitliste for hver hund, men det understreger værdien af tidlig og rolig miljøtræning.

Siden 2024 har Sverige haft et mentalindeks for racen, som omfatter socialitet, legelyst, miljøtryghed og truende adfærd. Det er et avlsværktøj, ikke et godkendelsesstempel for den enkelte hund. Se på forældrenes BPH og indeks sammen med dine egne møder: Hvordan falder de til ro efter en overraskelse, fungerer håndteringen, og hvordan opfører de sig i hverdagsmiljø?

Vagtsomheden viser sig ofte som en høj og ret skarp gøen. Træn derfor tidligt, at hunden kan registrere en lyd og derefter slippe den. Det er urealistisk at forsøge at fjerne al vagtsomhed, men hunden skal kunne falde til ro og følge førerens besked.

## Træning og motion

Perro de Agua Español har brug for at bruge både krop og hoved hver dag, men et fast timetal siger mindre end indholdet og hundens restitution. En god uge indeholder varieret bevægelse, næsearbejde, problemløsning, samarbejde og bevidst træning i at hvile.

Racen lærer hurtigt, også ting du ikke havde tænkt dig at lære den. Belønningsbaseret træning i små trin passer til indlæringsevnen og mindsker risikoen for konflikt med en følsom eller vagtsom hund. Prioritér at gå pænt i snor, indkald, at slippe genstande, ro ved døre og vinduer, håndtering af poter og ører samt et tydeligt signal til at lægge sig på sin plads.

Miljøtræning betyder ikke, at hvalpen skal udsættes for mest muligt på kort tid. Lad den i stedet møde mennesker, lyde, underlag, trafik, vand og andre hunde på en afstand, hvor den stadig kan tænke, tage imod en belønning og falde til ro igen. Tving ikke hilsener igennem. Én god oplevelse er mere værd end mange overvældende møder.

Næsearbejde, personspor, schweisspor, specialsøg, nosework, lydighed, rallylydighed og agility er eksempler på aktiviteter, der kan passe til racen. Vandarbejde kan fungere rigtig godt, men racenavnet garanterer ikke, at hvert individ har lyst til at svømme. Introducér vand gradvist, og lad hundens tryghed styre tempoet.

En voksen hund har brug for ordentlige ture og opgaver, der kræver koncentration. Vurdér niveauet efter huld, kondition, søvn, evnen til at falde til ro og hvordan hunden virker næste dag. En opkørt hund har ikke altid brug for mere fart; nogle gange mangler den næsearbejde eller indlært ro. En hvalp skal have korte opdagelsesture, fri leg, enkle øvelser og meget hvile. Øg længere strækninger, spring og høj belastning gradvist.

## Sundhed

Den tydeligste bindende svenske raceregel gælder hofterne: Begge forældredyr skal have officiel HD-status før parring, for at hvalpene kan registreres i Svenska Kennelklubben. Raceklubben går videre og anbefaler, at det gennemsnitlige HD-indeks for svenskfødte forældre er over 100 ved parringen.

Klubben anbefaler også BPH, en aktuel øjenundersøgelse og DNA-dokumentation for prcd-PRA og neuroaxonal dystrofi, NAD. Disse anbefalinger må ikke forveksles med det formelle HD-krav. Bed opdrætteren vise resultater, datoer og hvordan forældrene er kombineret, i stedet for blot at sige, at hundene er “sundhedstestede”.

Prcd-PRA er en arvelig nethindesygdom, der kan føre til blindhed. DNA-testen viser kun prcd-varianten; den udelukker ikke andre øjensygdomme og erstatter derfor ikke en klinisk øjenundersøgelse. Svenska Kennelklubben kan centralt registrere prcd-PRA-resultater for racen, men registreringen er ikke i sig selv et særskilt racespecifikt krav til kuldregistrering. En bærer kan parres med en fri hund, uden at man forventer syge hvalpe, mens to bærere ikke må parres, og en genetisk afficeret hund ikke må bruges i avl.

NAD er en alvorlig neurologisk sygdom, som i dokumenterede tilfælde er begyndt i hundens første leveår og har påvirket gang, koordination og adfærd. Forskning i racen har identificeret en TECPR2-variant og støtte for recessiv nedarvning. Raceklubben anbefaler frie hunde eller bærere kun i kombination med en fri hund. NAD-resultater registreres ikke af Svenska Kennelklubben, så bed om at se laboratorieattesten og kontrollér begge forældre.

Den svenske avlsstrategi bygger blandt andet på en sundhedsundersøgelse med 871 fuldstændige svar fra ejere. En sådan undersøgelse giver et overblik, men er ikke det samme som dyrlægediagnosticeret forekomst. Spørg derfor om dokumenterede resultater og sygdom hos forældre, søskende og tidligere afkom i stedet for at stole på en lang, generel diagnoseliste.

Et angivet spænd for levetid kan ikke forudsige livet for den enkelte hund. Sund avl, passende huld, god bevægelighed, smertefri hud og hurtig kontakt til dyrlægen ved symptomer er mere nyttigt, når du vælger og passer en Perro de Agua Español.

## Historie og oprindelse

Perro de Agua Español har været på Den Iberiske Halvø i lang tid. FCI-standarden beskriver et fælles ophav med den ældre franske vandhundetype barbet og den store andalusiske bestand, hvor hundene var kendt som “tyrkiske hunde”. Den præcise tidlige historie er dog omdiskuteret, og den svenske avlsstrategi omtaler også flere teorier.

Arbejdsopgaverne varierede mellem regionerne. Standarden beskriver hyrdearbejde, jagt og hjælp til fiskere, især i områder hvor den uldne pels beskyttede i både fugtigt og tørt klima. Der er derimod ikke tilstrækkeligt belæg for alle de detaljer, der ofte gentages om net, beskeder mellem både eller én bestemt vej, hundene kom til Spanien.

Den moderne race tog form, da entusiaster fra 1975 begyndte at udvælge hunde og udarbejde en standard. De tre traditionelle typer kaldes Nord, Sierra og Marismeño, men nutidens bestand er blandet og udgør én race. FCI gav foreløbig anerkendelse i 1989 og endelig anerkendelse i 1999. De første hunde kom til Sverige i 1997; oplysningerne er forskellige om præcis hvor mange de var.

## At leve med racen

Perro de Agua Español kan blive en nær og underholdende familiehund, men den har brug for mere end at få løbet energien af sig. Hverdagen skal rumme træning, restitution, kontrol af pels og ører samt gennemtænkt håndtering af vagtsomhed og nye miljøer.

Med børn er voksent opsyn og et uforstyrret hvilested grundregler. En livlig hund kan vælte eller forsøge at styre et løbende barn uden aggressiv hensigt, og børn bør ikke trække i krøllerne eller forstyrre hunden, når den spiser eller hviler. Vurdér forældrenes tryghed og restitution i stedet for at antage, at racenavnet garanterer familieegnethed.

Racen kan leve med andre hunde og katte, men forholdet afhænger af individ, erfaring og introduktion. Lad møderne foregå roligt, forebyg jagt og giv katten sikre flugtveje. Smådyr har brug for separate, sikre områder; racens baggrund som hyrde-, jagt- og vagthund gør det uklogt at love, at alle hunde af racen bliver pålidelige med alle dyr.

Lejlighed kan fungere, hvis hunden får passende aktivitet og kan falde til ro, men den høje gøen og mulige følsomhed over for mennesker, lyde og bevægelse gør en lydt eller meget travl bolig mere krævende. En have er praktisk, men erstatter ikke ture, opgaver eller miljøtræning.

Alenetid skal læres i meget små trin, efter at hvalpen er blevet tryg i hjemmet. Hvis hunden følger sin ejer overalt og aldrig øver sig i at hvile bag et gitter eller i et andet rum, kan længere fravær blive unødigt svært. Planlæg anden pasning, hvis arbejdsdagen regelmæssigt indebærer mange timer væk.

Racen passer til dig, der ønsker et aktivt liv med en klog, hurtig og vagtsom træningspartner og er parat til at følge pels og sundhed nøje. Den passer dårligere, hvis du ønsker en automatisk social hund, en meget stille hverdag, minimal træning eller en krøllet pels, der kan børstes på almindelig vis.

Perro de Agua Español

Verein für Deutsche Wachtelhunde e.V. (Germany)

Perro de Agua Español er en middelstor, krølpelset arbejdshund fra Spanien, som bruges til hyrdearbejde og arbejde i vand. Den er loyal og knytter sig ofte særligt til én person, er energisk, intelligent, reserveret over for fremmede og en naturlig vagthund, som har brug for meget motion, træning og særlig pelspleje.

Tussberget

## Kort fortalt

Dansk-svensk gårdhund er en lille, men robust og aktiv gård- og selskabshund fra Danmark og Sverige. FCI placerer racen i gruppe 2 som en hund af pinschertype. Den er altså ikke en terrier, selv om den tidligere blev kaldt skånsk terrier.

- **Mankehøjde:** 34–37 cm for hanner og 32–35 cm for tæver, med en tilladt afvigelse på 2 cm i begge retninger.
- **Oprindelig opgave:** at give alarm, fange rotter og leve tæt sammen med menneskene på gården.
- **Temperament ifølge racestandarden:** opmærksom, livlig og årvågen.
- **Pels:** kort, hård og glat, med hvid som dominerende farve.
- **Passer bedst hos:** en person eller familie, som vil træne færdigheder til hverdagen, tilbyde både bevægelse og næsearbejde og hjælpe hunden med at finde ro.

Racestandarden angiver ingen officiel vægt. Vægtoplysninger på forskellige hjemmesider er derfor vejledende, ikke et interval som alle voksne dansk-svenske gårdhunde skal passe ind i. For den, der vælger hvalp, er forældrenes størrelse, huld og funktion mere nyttige end ét enkelt vægtinterval.

## Udseende og pels

Dansk-svensk gårdhund skal være lille, kompakt og solidt bygget, ikke spinkel eller elegant. Kroppen er let rektangulær: forholdet mellem mankehøjde og kropslængde er 9:10. Racen udvikler sig sent fysisk, og den fulde muskelmasse og kropsfylde kan lade vente på sig, til hunden er tre til fire år gammel.

Hovedet er forholdsvis lille og trekantet. Ørerne kan være rosenører eller fremadfoldede; ståører hører ikke til raceidealet. Halen kan være naturligt lang eller en medfødt stumphale af varierende længde. En medfødt stumphale er en naturlig variation og må ikke forveksles med en kuperet hale.

Pelsen er hård, kort og glat og har ingen underuld. Hvid skal dominere, med ens- eller flerfarvede aftegninger i sort, tan, gul, leverbrun, vildtfarvet eller forskellige nuancer af fawn. Der skal også være aftegninger på hovedet, og små prikker i det hvide er tilladt. Udseendet kan altså variere meget, uden at hundene tilhører forskellige varianter af racen.

Pelsen kræver kun lidt pleje, men fældningen kan mærkes. Børst løse hår væk efter behov, især i fældeperioder, og bad hunden, når den faktisk er snavset. Kontrollér samtidig hud, ører, poter og kløer. Væn gradvist hvalpen til tandbørstning og anden håndtering. Rolig, belønningsbaseret håndteringstræning gør både den daglige pleje og dyrlægebesøg lettere.

## Temperament og personlighed

Dansk-svensk gårdhund er normalt hurtig, nysgerrig og menneskeorienteret, men racenavnet er ingen garanti for en ukompliceret familiehund. Standarden beskriver racen som opmærksom, livlig og årvågen. I hverdagen ses det ofte som en parathed til at være med, reagere på bevægelse og fortælle, når der sker noget i nærheden.

Opgaven som vagthund på gården kan stadig mærkes hos mange individer. Mange giver lyd, når nogen kommer, men det varierer, hvor let gøen starter, og hvor hurtigt hunden bliver stille. I en bolig, hvor lyde let forplanter sig, er det klogt at undersøge, hvordan forældrene og voksne slægtninge reagerer på døre, opgange og besøg. Det er mere præcist end at gå ud fra, at racen altid er stille eller altid gør meget.

I Svenska Kennelklubbens ældre BPH-sammenfatning fremstår racen hovedsageligt som tryg og forholdsvis energisk. Samtidig varierer nysgerrighed, legelyst og interesse for fremmede mennesker tydeligt. BPH beskriver hundens reaktioner; det er ikke en prøve, som hunden består eller dumper. Læs derfor den enkelte hunds protokol, og spørg, hvordan forældrene fungerer i hverdagen.

Baggrunden som rottefanger gør interessen for små, hurtige dyr relevant. Det betyder ikke, at alle gårdhunde jager alt, de ser, men en kommende ejer bør regne med at træne afbrydelse og indkald. Kaniner, marsvin og andre små kæledyr har brug for sikre områder, som hunden ikke kan komme ind i.

## Træning og motion

Dansk-svensk gårdhund har brug for regelmæssig fysisk og mental aktivitet, men der findes ingen korrekt timeregel, der passer til alle. Alder, helbred, intensitet, miljø og restitution afgør, hvordan en god dag ser ud. En voksen hund kan få en blanding af gåture, fri bevægelse på et sikkert sted, næsearbejde, leg og korte træningspas med hverdagsfærdigheder. Hvalpe har brug for gradvist flere erfaringer og rigeligt med hvile, ikke et voksenprogram i miniature.

Se på hundens adfærd i stedet for på uret. Et passende niveau giver en hund, der kan falde til ro hjemme, kommer sig efter aktivitet og stadig bevæger sig frit dagen efter. Vedvarende uro kan betyde, at hverdagen mangler meningsfulde opgaver, men mere fart er ikke altid løsningen. Nogle gange har hunden brug for mere næsearbejde, tydeligere rutiner eller hjælp til at finde ro.

Prioritér færdigheder, som hjælper en hurtig og opmærksom hund med at fungere i hverdagen:

- indkald og frivillig kontakt, når vildt eller andre forstyrrelser dukker op
- at kunne afbryde jagt, gravning og intens leg
- rolig adfærd ved døre, vinduer og besøg
- at kunne hvile, selv om mennesker bevæger sig i hjemmet
- at gå roligt i snor og følge ejeren i trafikerede miljøer
- tryg håndtering af poter, mund, ører og krop

Træn gradvist med positive, belønningsbaserede metoder, og tilpas sværhedsgraden til individet. Racen lærer ofte hurtigt, hvilket også betyder, at gøen, træk i snoren eller ophidset adfærd kan sætte sig fast, hvis det ofte fører til det, hunden ønsker. Agility, rallylydighed, spor, nosework og anden hundesport kan passe, men ingen bestemt aktivitet er et krav. Det vigtige er en holdbar kombination af samarbejde, næsearbejde, bevægelse og restitution.

## Sundhed

Dansk-svensk gårdhund betragtes generelt som en sund race, men betegnelsen »sund race« erstatter ikke kontrol af det aktuelle kuld. Bed om registrerede resultater, datoer og oplysninger om nære slægtninge. Navnet på en test eller en oplysning om, at forældrene er sundhedstestet, siger for lidt uden selve resultaterne.

Hofteledsdysplasi, HD, er et område, hvor gammel og ny information let blandes sammen. Racen har i dag sundhedsprogram niveau 1 hos Svenska Kennelklubben. Det betyder, at HD-resultater kan registreres centralt, men at røntgen ikke er et krav for, at hvalpene kan registreres. Ifølge raceklubben bør hunde med HD D eller E eller kliniske symptomer ikke bruges i avl. Et officielt resultat og, når det findes, et HD-indeks giver alligevel værdifuld information om netop hofterne; det er ikke et bevis på hundens samlede sundhed.

For patellaluksation siger raceklubbens gældende anbefalinger, at en hund, som har tilstanden eller er opereret for den, ikke bør bruges i avl. Anbefalingen betyder derimod ikke, at alle forældredyr skal have et obligatorisk officielt patellaresultat. Spørg derfor både til undersøgelser og til knæproblemer hos forældre, søskende og tidligere afkom.

Primær linseluksation, PLL, er en alvorlig øjensygdom knyttet til en mutation i genet ADAMTS17, og der findes en valideret DNA-test til racen. Raceklubben anbefaler især testning, når der findes bærere eller utestede nære slægtninge i linjen uden en DNA-testet fri hund som mellemled. Ifølge anbefalingen må en bærer kun parres med en DNA-testet fri hund eller en hund, der er fri gennem afstamning, såkaldt hereditært fri. Et frit PLL-resultat gælder denne mutation; det udelukker ikke andre øjenproblemer eller andre sygdomme.

Før et køb er det rimeligt at kontrollere:

- forældrenes identitet og faktiske HD-resultater, hvis de er røntgenfotograferet
- eventuel patellaundersøgelse og kendt familiehistorik
- PLL-status, og hvordan resultatet passer sammen med den anden forælders
- sygdomme, halthed, tandproblemer og mentalitet hos nære slægtninge
- at opdrætteren kan forklare både styrker og usikkerheder ved kombinationen

## Historie og oprindelse

Dansk-svensk gårdhund er en gammel skandinavisk gårdhundetype, men en forholdsvis sent anerkendt race. Lignende hunde levede længe på gårde i Danmark og Sydsverige, hvor de holdt rottebestanden nede, gav alarm, når nogen kom, og fungerede som selskabshunde. Det er ikke klarlagt præcist, hvordan typen opstod. Forbindelser til pinscherhunde og britiske hvide jagtterriere har været diskuteret, men bør ikke beskrives som en sikker stamtavle.

Før anerkendelsen blev blandt andet navnet skånsk terrier brugt. Ved en svensk kortlægning i 1986 blev 107 hunde samlet, hvilket bidrog til vurderingen af, at typen var tilstrækkeligt ensartet, samtidig med at der fandtes en brugbar genetisk variation. Sverige og Danmark anerkendte racen i fællesskab i 1987 under navnet dansk-svensk gårdhund.

FCI gav racen en foreløbig international anerkendelse i 2008 og en endelig anerkendelse i 2019. Den blev placeret i gruppe 2 som en hund af pinschertype, ikke i terriergruppen. I dag er de fleste selskabshunde, men lysten til at give alarm, interessen for små gnavere og den store arbejdsglæde gør racens historie relevant også i et moderne hjem.

## At leve med racen

Dansk-svensk gårdhund passer bedst i et hjem, hvor nærhed, aktivitet og hverdagstræning er en naturlig del af livet. Den kan passe til en førstegangsejer, men den praktiske størrelse gør ikke racen kravløs. Ejeren skal sætte pris på en hurtig hund, kunne forebygge jagt og alarmgøen og være klar til at træne ro lige så grundigt som fart.

Samvær med børn skal altid ledes af en voksen. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested, og børn må ikke forstyrre den, når den spiser, sover eller forsøger at gå væk. Vurdér forældredyrenes adfærd og hundens egen evne til at afbryde leg; udtrykket »børnevenlig race« er ingen garanti for sikkerhed.

En gårdhund kan leve sammen med en kat, men resultatet afhænger af individerne og introduktionen. Undgå, at hunden jager katten, giv katten høje steder og frie flugtveje, og hold de første møder korte og kontrollerede. Smådyr som kaniner og gnavere bør holdes fysisk adskilt, selv om hunden virker rolig under opsyn.

Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hunden kommer ud, får lov til at bruge næsen og lærer ikke at vogte over hver eneste lyd i ejendommen. En have erstatter ikke aktivering, og et stort hjem løser ikke udfordringer med at være alene. Begynd alene-hjemme-træningen med meget korte perioder, når hunden er tryg og rolig, øg først tiden, når den virkelig kan slappe af, og sørg for anden pasning, hvis hverdagen kræver længere fravær, end hunden kan klare.

Mød om muligt begge forældre eller andre voksne slægtninge, før du beslutter dig. Læg mærke til, hvordan de hilser, kommer sig efter en overraskelse, reagerer på smådyr og lyde og finder ro efter aktivitet. Den information siger sammen med efterprøvelige sundhedsdata og en opdrætter, som kender sine linjer, mere om hverdagen end generelle løfter om, at racen passer til alle.

Dansk-svensk gårdhund

Danish Kennel Club

Norwegian Kennel Club

The Danish/Swedish Farmdog Club of America

Fédération Cynologique Internationale

Dansk-svensk gårdhund er en livlig, lille til mellemstor skandinavisk gårdhund, kompakt og atletisk med kort, overvejende hvid pels med farvede pletter. Den er meget menneskeorienteret, intelligent og energisk, og den er en kærlig familiehund, når den får daglig motion, træning og mental stimulering.

Liten familjär kennel som föder upp i hemmiljö,där hundarna oftast hamnar i centrum

Zilega's

## Kort fortalt

Jämthund er en stor svensk jagtspids, som først og fremmest er avlet til at finde elg og holde vildtet på stedet med vedvarende gøen. Det er en udholdende, modig og selvstændig arbejdshund – ikke en race, der primært er udviklet til et liv udelukkende som selskabshund.

- **Oprindelse:** Sverige
- **Racegruppe:** Spidshunde og racer af oprindelig type
- **Anvendelse:** Stillende jagthund, især til elgjagt
- **Mankehøjde:** 57–65 cm for hanhunde og 52–60 cm for tæver
- **Pels:** Tæt dobbeltpels i mørkere eller lysere grå nuancer
- **Typiske træk:** Stærk jagtlyst, udholdenhed, mod, selvstændighed og vilje til samarbejde
- **Passer bedst til:** En jæger eller et aktivt hjem, som kan give hunden et reelt afløb for dens jagtlige egenskaber

En jämthund kan være rolig og hengiven derhjemme, når dens behov bliver opfyldt, men almindelig hverdagsmotion kan ikke altid erstatte det arbejde, racen er avlet til. Det vigtigste spørgsmål før et køb er derfor ikke kun, om du holder af at være udendørs, men om du kan give en meget selvstændig og udholdende jagthund en meningsfuld opgave.

## Udseende og pels

Jämthund er en stor, stærk og bevægelig spidshund med en rektangulær kropsform. Kroppen skal være lidt længere end mankehøjden uden at virke tung eller langstrakt. Hanhunde er 57–65 cm høje, med 61 cm som ideal, mens tæver er 52–60 cm, med 56 cm som ideal. Racestandarden angiver ingen bestemt vægt, så huld og proportioner er bedre pejlemærker end et generelt vægtinterval.

Hovedet er langstrakt med opretstående ører og et opmærksomt udtryk. Halen er højt ansat og bæres løst oprullet i en lav bue mod låret, ikke stramt oprullet over ryggen.

Pelsen består af forholdsvis tætliggende dækhår og en kort, blød og lys underuld. Farven er mørkere eller lysere grå. Lysegrå eller cremefarvede partier findes blandt andet på snuden, kinderne, struben, brystet, bugen, benene og halens underside.

Pelsplejen er som regel enkel. Bad hunden, når den faktisk har brug for det, og børst pelsen grundigt i fældeperioderne. Efter arbejde i skov og ujævnt terræn bør du kontrollere poter, kløer, hud og pels for sår, snavs og flåter. Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af årstiden og af, hvordan hunden bruges, ikke af en fast ugeplan.

## Temperament og personlighed

Jämthund skal være modig og energisk, men samtidig rolig og stabil. Under jagt arbejder den selvstændigt på afstand, søger efter vildt og er nødt til at træffe egne beslutninger. Samtidig skal den holde kontakt med føreren og kunne samarbejde. Kombinationen forklarer, hvorfor racen ofte lærer hurtigt, men ikke nødvendigvis følger anvisninger mekanisk.

Træningen fungerer bedst, når den er tydelig, konsekvent og belønningsbaseret. Hårde metoder kan skade tilliden uden at skabe et bedre samarbejde. Beløn kontakt, indkald og rolige valg fra begyndelsen, og træn de samme færdigheder i de miljøer, hvor de faktisk skal fungere.

Gøen er et arbejdsredskab. Jämthunden er avlet til at markere vildt med vedvarende gøen, mens den holder dyret på stedet, og anlægget kan også mærkes i hverdagen. Det betyder ikke, at alle individer gør meget indendørs, men bor man i en lydhør ejendom, bør man tage lydniveauet alvorligt og træne ro ved døre, besøg og aktivitet uden for hjemmet.

Der er forskel på både individer og avlslinjer. Bed derfor opdrætteren beskrive, hvordan forældrene fungerer under jagt, i hvile, blandt mennesker og i nye miljøer. Jagtresultater fortæller meget om arbejdsegenskaberne, men ikke alt om hundens adfærd i hverdagen.

## Træning og motion

Jämthunden har brug for mere end almindelige ture i snor: Den behøver konditionstræning, næsearbejde, samarbejde og opgaver, der giver jagtlysten et passende afløb. Der findes ingen officiel dagskvote i timer eller kilometer, som passer til alle. Det rette niveau afhænger af hundens alder, form, helbred, årstid og arbejdets belastning.

For en voksen hund kombinerer et godt program regelmæssig fysisk træning med søg, spor og kontaktøvelser. Jagt og jagttræning er racens mest naturlige beskæftigelse. Uden for jagtsæsonen er der fortsat brug for planlagt konditionstræning og mentalt krævende opgaver, men også hvile og restitution. En hund, som har arbejdet længe i terrænet, kan have brug for en roligere dag bagefter, selv om den stadig virker arbejdsivrig.

Et sikkert indkald er vigtigt, men det fjerner ikke jagtlysten. Byg træningen gradvist op med lang line og nøje valgte forstyrrelser, og slip ikke hunden, hvor et stort søg kan bringe vildt, trafik eller hunden selv i fare. GPS er et sikkerhedsredskab under jagt, ikke en erstatning for grundtræning og god dømmekraft.

Hvalpen skal have lov til at udforske, lege, udvikle kropskontrol og lære at følge sin fører i korte, positive træningspas. Øg afstand og belastning gradvist efter den enkelte hunds udvikling. Racens avlsstrategi advarer mod hård jagttræning, før hunden er færdigudviklet. Undgå derfor at jagte tidlige resultater med lange, ensidige eller tvungne pas. En dyrlæge eller hundefysioterapeut kan hjælpe med en plan, hvis den voksende hunds bevægelser eller led giver anledning til bekymring.

## Sundhed

Jämthund betragtes generelt som en sund og funktionel race, men hoftedysplasi og epilepsi forekommer. Racens avlsstrategi retter også opmærksomheden mod diabetes og øjensygdommen progressiv retinal atrofi, PRA. En grundig kontrol før køb af hvalp bør derfor omfatte både registrerede undersøgelsesresultater og sygdomshistorikken hos nære slægtninge.

For at jämthundekuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have en officiel HD-status før parringen. Racen har et HD-indeks, og Svenska Kennelklubben anbefaler, at forældrenes gennemsnitlige indeks ligger over 100. Hunde med HD-grad D eller E må ikke bruges i avlen inden for racens indeksprogram.

Anbefalingerne i racens RAS går videre: Forældrene bør have hofter bedømt til A eller B, albuer uden anmærkninger, en øjenundersøgelse, der højst er tolv måneder gammel, samt en præmiering fra en svensk jagtprøve for løshund på elg. Det er vigtigt at skelne disse anbefalinger fra de særlige registreringsbetingelser. Resultater for albuer og øjne samt jagtmeritter er alligevel relevante kvalitetsoplysninger, når du sammenligner kuld.

Spørg opdrætteren om:

- forældrenes HD- og albueresultater samt aktuelle HD-indeks
- dato og resultat for øjenundersøgelsen
- epilepsi, diabetes og PRA hos forældre, søskende og tidligere afkom
- jagtprøveresultater og hvordan hundene arbejder i praksis
- hvordan tidligere afkom har udviklet sig fysisk og mentalt

Epilepsi og diabetes kan ikke vurderes med en enkelt, enkel sundhedsattest. Åben information om slægten er derfor særlig værdifuld. Dårligt syn i dæmpet lys, gentagne krampeanfald, usædvanlig stærk tørst eller tydeligt øget vandladning skal vurderes af en dyrlæge, men symptomerne kan have flere årsager og bør ikke diagnosticeres på egen hånd.

## Historie og oprindelse

Jämthund er en svensk race fra traditionen med store jagtspidser i det nordlige nåleskovsbælte. Den blev anerkendt som selvstændig race i 1946. Før da blev den større jämthundetype og den mindre norske elghund, grå, længe bedømt som samme race. Det er en vigtig forklaring på, at jämthunden fik sin egen standard forholdsvis sent.

Ældre kilder beskriver store, ulvelignende jagthunde i Jämtland og de omkringliggende områder, men en ubrudt linje fra oldtidens hunde til nutidens registrerede race kan ikke bevises. Det sikre er, at den moderne jämthund er formet gennem målrettet avl til arbejde i nordisk skov.

Elgjagt har været racens dominerende anvendelse. Hundens opgave er at søge selvstændigt, få elgen til at blive stående og derefter markere dens position med vedvarende gøen, så føreren kan nærme sig. Jämthund er også blevet brugt til jagt på blandt andet bjørn og vildsvin, men dens identitet og avlsmål er stærkest knyttet til arbejdet som stillende elghund.

## At leve med racen

Livet med en jämthund fungerer bedst, når arbejde, restitution og hverdag planlægges som en helhed. En stor grund er praktisk, men erstatter hverken træning eller meningsfuld aktivitet. Det er ikke umuligt at bo i lejlighed, men det stiller store krav til adgang til egnede områder, praktisk opbevaring af udstyr, træning i at forholde sig roligt og en hverdag, hvor hunden kommer ud ofte.

Racen kan fungere i en børnefamilie, men det sker ikke automatisk. En voksen skal altid holde opsyn, når hunden er sammen med små børn, tage ansvar for motionen og sørge for, at hunden har et uforstyrret hvilested. En stærk og ivrig unghund kan vælte et lille barn ved et uheld, selv om den er venlig.

Stærk jagtlyst påvirker livet med andre dyr. En jämthund, der bliver introduceret roligt og kontrolleret til en kat, kan lære at bo sammen med den, men det garanterer ikke samme reaktion på ukendte katte udendørs. Smådyr skal holdes sikkert adskilt på en måde, der ikke afhænger af lydighed. Møder med andre hunde påvirkes af individ, erfaring og introduktion; påstande om, at et bestemt køn altid eller aldrig fungerer sammen, er for unuancerede.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. Voksne hunde varierer meget i, hvor let de falder til ro alene, og en hvalp kan ikke behandles som en færdigtrænet voksen hund. Planlæg pasning, luftning og selskab i hverdagen i stedet for at gå ud fra, at meget motion automatisk gør hunden tilfreds med lange perioder alene.

Vælg opdrætter og kuld ud fra det liv, du faktisk kan tilbyde. Bed om at se dokumenterede sundhedsresultater, spørg til sygdomme i slægten, og find ud af, hvordan forældrene jager og fungerer hjemme. For den, der ønsker en udholdende jagtkammerat og holder af et tæt samarbejde med en selvstændig hund, kan jämthunden passe særdeles godt. For den, der først og fremmest søger en ukompliceret selskabshund, findes der racer med langt bedre forudsætninger.

Jämthund

Fédération Cynologique Internationale (FCI) - Member Countries

Jämthund er en stor, ulvelignende skandinavisk spidshund, avlet til elgjagt i de barske nordiske skove. Den har en tyk grå dobbeltpels, krøllet hale og et roligt, trofast temperament. Den er intelligent og selvstændig og kræver en erfaren hundefører, rigelig daglig motion og regelmæssig mental stimulering.

## Kort fortalt

Irsk setter er en mellemstor, energisk stående fuglehund fra Irland med stærk jagtlyst og et raceideal, der lægger vægt på hengivenhed. På Get a Pet hedder racen **Irsk setter**. I Svenska Kennelklubbens racestandard hedder den **irsk rød setter**; det er den ensfarvede røde race og ikke irsk rød og hvid setter, som er en selvstændig race.

- **Racegruppe:** Gruppe 7, stående fuglehunde
- **Oprindelse:** Irland
- **Oprindelig opgave:** At søge efter hønsefugl, tage stand, rejse fuglen på kommando og apportere efter skud
- **Mankehøjde:** 58–67 cm for hanner og 55–62 cm for tæver
- **Vægt:** Ikke angivet i racestandarden
- **Aktivitetsniveau:** Højt; racen har hver dag brug for både fysisk aktivitet og opgaver, der engagerer næsen og evnen til at samarbejde
- **Passer bedst til:** Et aktivt hjem, der ønsker at træne regelmæssigt og kan håndtere jagtlyst, indkald og et stort behov for bevægelse

Det er altså ikke først og fremmest en selskabshund med et fast motionsskema. Racen er udviklet til arbejde over store områder, og den baggrund mærkes i fart, udholdenhed, selvstændighed og interesse for fuglefært.

## Udseende og pels

Irsk setter skal være atletisk, harmonisk og bygget til hurtig, udholdende bevægelse – ikke tung eller overdrevent pelsrig. Ifølge standarden skal hanner være 58–67 cm i mankehøjde og tæver 55–62 cm. Standarden angiver derimod ingen vægt, så et passende huld skal vurderes på den enkelte hund.

Farven er varm kastanjerød uden sort. Mindre hvide aftegninger kan være tilladt ifølge standarden, men en irsk setter må ikke forveksles med den særskilt anerkendte irske røde og hvide setter.

Pelsen er kort og fin på hovedet, forsiden af benene og ørespidserne. På resten af kroppen er den middellang og skal ligge så fladt og frit for krøller og bølger som muligt. Længere, silkebløde faner findes blandt andet på ørerne og benene. Pelsen skal fremhæve en funktionel hund, ikke skjule kroppens linjer eller hæmme bevægelserne.

Pelsplejen bør styres af hundens faktiske behov, ikke af en fast ugeplan. Gå fanerne, pelsen omkring ører og hals samt håret ved poterne igennem efter ture i terræn. Red begyndende filtre ud, før de strammer til, og fjern frø, kviste og snavs. Racen er ikke en traditionel klipperace, men pels, der stikker ud eller let filtrer ved ører, hals og poter, kan studses forsigtigt. Overdreven formklipning hører ikke til racens funktionelle udtryk.

## Temperament og personlighed

Irsk setter er i raceidealet intens, intelligent, energisk, hengiven og loyal, men den er ikke automatisk nem, bare fordi den er venlig. Den stærke jagtlyst og evnen til at arbejde på afstand betyder, at en ung eller utrænet hund kan være hurtig, let at distrahere og svær at nå, når omgivelserne bliver mere interessante end føreren.

Når racens behov bliver opfyldt, kan den være rolig og behagelig indenfor og meget intens ude. Det er en nyttig beskrivelse af racens to sider, men ingen garanti for hvert individ. Arv, opvækst, restitution, træning og hverdagsmiljø påvirker, hvordan hunden fungerer i hjemmet.

En irsk setter kan passe til en engageret førstegangsejer, men ikke til den, der søger en hund, som nøjes med almindelige ture i snor og lidt aktivitet i weekenden. Ejeren skal holde af træning, også når resultaterne kommer gradvist, og kunne forhindre, at jagtlysten bliver et sikkerhedsproblem.

Betegnelser som ”jagtlinje” og ”udstillingslinje” er ikke nok til at forudsige hverdagen. Spørg i stedet, hvordan forældrene og voksne nære slægtninge fungerer i hjemmet, hvordan de arbejder ude, hvor let de falder til ro, og hvilke jagtlige eller andre arbejdsmeritter de faktisk har. Der kan være variation både mellem og inden for kuld.

## Træning og motion

Irsk setter har brug for omfattende daglig aktivitet, men der findes ikke ét bestemt antal timer, som passer til alle voksne hunde. Alder, helbred, kondition, individ og aktivitetens indhold afgør belastningen. En rolig gåtur og et søgearbejde i terræn kan tage lige lang tid, men stille helt forskellige krav til hunden.

Racens oprindelige måde at arbejde på forklarer, hvad der ofte motiverer den: Hunden søger hurtigt og systematisk efter fugl, tager stand, når den har lokaliseret vildtet, rejser på førerens kommando og apporterer efter skuddet. En selskabshund behøver ikke bruges til praktisk jagt, men hverdagen bør give afløb for de samme grundegenskaber gennem eksempelvis bevægelse i varieret terræn, næsearbejde, søgeøvelser, apportering og opgaver, der kræver kontakt med føreren.

Byg indkaldet op tidligt i rolige omgivelser, og øg forstyrrelserne gradvist. Med racens jagtlyst er et sikkert indhegnet område eller en lang line et tryggere mellemtrin end at tage chancen uden snor. En lang line bør fastgøres i en sele og bruges langt fra trafik. Frihed uden snor bør først komme, når hunden kan afbryde og vende tilbage, selv når fært, fugle eller bevægelse konkurrerer om dens opmærksomhed.

For en hvalp er korte ture, leg, miljøtræning og enkle samarbejdsøvelser bedre byggesten end en voksen hunds arbejdsmængde. Øg belastningen gradvist, og giv plads til søvn og restitution. Den ofte gentagne ”femminuttersregel” – fem minutters motion pr. levemåned – har ikke videnskabelig støtte som en universel model og bør ikke erstatte en vurdering af hvalpens størrelse, udvikling og reaktion på aktiviteten.

## Sundhed

For irsk setter er det vigtigt at skelne mellem sygdomme, der kan forekomme, formelle svenske avlskrav og testresultater, der registreres og vises centralt. En lang diagnoseliste fortæller en hvalpekøber mindre end dokumenterede resultater for forældrene og en åben redegørelse for sundheden hos nære slægtninge.

- **HD:** Forældredyrene skal have officiel hoftestatus før parring, for at afkommet kan registreres efter Svenska Kennelklubbens regler. Racen har også HD-indeks. Svenska Kennelklubben anbefaler, at forældrekombinationens gennemsnitlige indeks er over 100 ved parringen, og den racespecifikke regel siger, at hunde med grad D eller E ikke skal bruges i avl.
- **CLAD:** Canine leukocyte adhesion deficiency er en alvorlig defekt i de hvide blodlegemer og nedarves autosomalt recessivt. Det tidligere krav om DNA-test eller fri status gennem afstamning for registrering af et kuld blev fjernet i 2014, men resultater kan stadig registreres centralt. Raceklubben anbefaler fortsat test af udenlandske og importerede avlsdyr med ukendt status.
- **rcd4-PRA:** Dette er en specifik, recessivt nedarvet form af nethindesygdommen PRA. Efter en beslutning i 2025 registrerer og offentliggør Svenska Kennelklubben DNA-resultater for irsk setter i Hunddata og Avelsdata. Testen viser status for netop rcd4-mutationen; den udelukker ikke andre former for PRA.

Bed opdrætteren om at vise forældrenes registrerede HD-resultater og forklare kombinationens HD-indeks. Bed også om dokumenteret CLAD- og rcd4-status og en forklaring på, hvordan resultaterne er indgået i vurderingen af parringen. Kontrollér oplysningerne i Svenska Kennelklubbens Hunddata eller Avelsdata i stedet for at nøjes med mundtlige oplysninger. Spørg desuden om tilbagevendende sygdomme, bevægelsesproblemer, øjenproblemer og levealder hos forældre, søskende og ældre nære slægtninge. Det giver et mere relevant billede end at antage, at hvert individ får alt, hvad der nogensinde er rapporteret i racen.

## Historie og oprindelse

Irsk rød setter blev udviklet i Irland som en arbejdende jagthund, og den moderne races historie er tæt knyttet til fuglejagt. Ifølge racestandarden stammer den fra irsk rød og hvid setter i kombination med en ukendt ensfarvet rød hund. En genkendelig type fandtes i Irland i 1700-tallet.

Irish Red Setter Club blev grundlagt i 1882 og offentliggjorde en racestandard i 1886. Det bidrog til at tydeliggøre den ensfarvede røde races identitet og egenskaber. De første importerede hunde kom til Sverige i 1890'erne, og Svenska Irländsk Setterklubben blev grundlagt i 1910.

Kernen i racestandarden er en funktionel hund med fart, styrke, udholdenhed og et venligt udtryk. Historien er derfor mere end baggrund: Den forklarer, hvorfor jagtlyst, bevægelsesbehov og arbejde sammen med en fører stadig er centrale i livet med racen i dag.

## At leve med racen

Irsk setter passer bedst i et aktivt hjem, der kan tilbyde daglig bevægelse, træning og restitution – uanset om boligen er et hus eller en lejlighed. En have erstatter ikke aktivitet, og en lejlighed er ikke automatisk uegnet. I en lejlighed bliver hurtig adgang til gode luftemuligheder, hverdagslogistik, lydniveau og hundens evne til at falde til ro ekstra vigtige.

Racen kan blive et varmt og nært familiemedlem, men ”børnevenlig” må ikke forstås som risikofri. En stor, hurtig og legesyg hund kan vælte et lille barn uden at ville det. Hund og små børn skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. De voksne skal have ansvaret for ture, motion og træning.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og af, hvordan introduktionen gennemføres. Tidlig tilvænning er ingen garanti, især ikke med en hund, som er avlet til at reagere på fuglefært og bevægelse. Ved introduktion til en kat bør dyrene først have separate, trygge zoner, katten skal have frie flugtveje, og de første møder bør foregå roligt med en barriere eller snor. Lad dem ikke være uden opsyn, før deres samspil er velkendt.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne individer er også meget forskellige i, hvor let de lærer det. Begynd med meget korte, udramatiske stunder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan slappe af. Et hjem, hvor hunden regelmæssigt skal være alene en hel arbejdsdag uden hjælp, passer dårligt.

Før køb bør du kunne svare ja på tre spørgsmål: Er der plads i hverdagen til meningsfuld aktivitet, også på mørke, regnfulde arbejdsdage? Kan du træne indkald og håndtere hunden sikkert, før den er pålidelig uden snor? Kan opdrætteren vise sundhedsdata og beskrive forældrene som individer, ikke kun med en linjebetegnelse? Hvis et af svarene er nej, er det klogt at vælge en mindre krævende race eller vente.

Irsk setter

The Irish Setter Club of Germany

The Irish Setter Breeders Club (UK)

Elegant irsk jagthund med mahognirød, lang pels, der kræver regelmæssig pelspleje. Mellemstor til stor, atletisk og meget energisk; den trives med daglig, krævende motion og mental stimulering. Kærlig, menneskeorienteret og legesyg, den egner sig godt til familier, men har brug for konsekvent, positiv træning.

Kenneln föder upp både Irländsk röd setter och Jämthund. Vi satsar på duktiga jakthundar med tillräckligt bra exteriör.

Norrlands Guidens

## Kort fortalt

Cane corso er en FCI-anerkendt race fra Italien. Den tilhører gruppe 2 og er en molosser af mastifftype, ikke en blandingsrace eller en fællesbetegnelse for store vagthunde.

- **Størrelse:** hanner 64–68 cm og 45–50 kg; tæver 60–64 cm og 40–45 kg. Vægten skal stå i forhold til hundens størrelse.
- **Funktion:** en alsidig brugshund med dokumenteret baggrund som vogter af ejendom, familie og husdyr.
- **Mentalitet:** årvågen, bevægelig og lærenem ifølge racestandarden. Racen kan være reserveret over for fremmede, men frygt og umotiveret aggression hører ikke til idealet.
- **Aktivering:** har brug for fysisk aktivitet, mental beskæftigelse og fortsat træning hver dag. Der findes ikke et seriøst minutskema, som passer til alle individer.
- **Pels:** kort, glansfuld og tæt med nogen underuld; børstes og bades efter behov.
- **Ejer:** Svenska Kennelklubben vurderer, at racen normalt ikke er egnet som førstegangshund. Størrelse, styrke og vagtadfærd kræver en erfaren ejer.
- **Før køb af hvalp i Sverige:** kontroller forældrenes officielle resultater for hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (ED), gennemført BPH, når en forælder bor i Sverige, samt hvordan opdrætteren har vurderet DSRA-status og mentalitet i kombinationen.

## Udseende og pels

Cane corso skal være kraftfuld uden at blive tung eller overdrevet. Racestandarden beskriver en robust hund med en vis elegance, tør muskulatur og en krop, der er cirka 11 procent længere end dens højde. Den skal bevæge sig med lange, effektive skridt.

Hovedet er stort og typisk for en molosser, men et ekstremt kort næseparti er ikke racetypisk. Næsepartiet skal være cirka halvt så langt som skallen, kraftigt, dybt og firkantet. Vide næsebor, sunde øjenrande og ubesværet vejrtrækning er vigtigere end et overdrevet ”massivt” udtryk. Nordisk Kennel Unions BSI peger især på for kort næseparti, knebne næsebor, løse øjenrande, utilstrækkelig vinkling bagtil og ineffektive bevægelser.

Ifølge den gældende standard skal ørerne være trekantede, hængende og ukuperede. Halen skal være naturlig, tyk ved roden og må aldrig bæres lodret eller ringlet. Kupering er dermed ikke et krav for korrekt racetype.

Pelsen skal være kort, glansfuld og meget tæt med nogen underuld. Standarden angiver sort; flere grå nuancer, også kaldet blå; lys eller mørk fawn; hjorterød; mørk hvedefarvet samt sort eller grå brindle. Hos fawnfarvede og brindlede hunde må den sorte eller grå maske ikke nå op over øjnene. En lille hvid plet på brystet, tåspidserne eller næseryggen accepteres. Merle er ikke blandt de farver, standarden tillader.

Pelsplejen er enkel, men skal stadig passes. Børst, når hunden fælder, eller løse hår skal fjernes, bad den, når den er snavset, og kontroller samtidig hud, ører, kløer og tænder. En fast bade- eller børsteplan siger mindre end hundens faktiske behov.

## Temperament og personlighed

Cane corso er en vagthund, men vagtinstinkt er ikke det samme som aggression. Racens dokumenterede opgave er at vogte ejendom, familie og husdyr. I hverdagen kan det vise sig som opmærksomhed på besøgende, lyde og ændringer i omgivelserne samt en afventende holdning til ukendte mennesker.

Der er stor variation i både arbejdsegenskaber og hverdagsadfærd. En tryg hund kan være uinteresseret i at hilse uden at være bange. Samtidig skal den kunne slippe sin mistænksomhed, være neutral i almindelige situationer og acceptere nødvendig håndtering. Overdreven mistænksomhed, stærk frygt eller aggression må aldrig undskyldes som ”typisk for racen”.

Dette er normalt et dårligt valg for en uerfaren hundeejer. Erfaring betyder at kunne aflæse stresssignaler, træne en meget stærk hund uden magtkamp, planlægge besøg og hundemøder og søge hjælp tidligt. En voksen hund bør kunne gå i snor, vente ved døren, afbryde på signal og lade sig undersøge.

Cane corso kan leve i en børnefamilie, men racenavnet garanterer ikke, at en bestemt hund passer sammen med børn. En voksen skal altid være til stede sammen med små børn, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får fred. Børn bør ikke have ansvar for at gå tur med en hund, hvis styrke de ikke kan håndtere.

Den samme individuelle vurdering gælder andre hunde og katte. Introduktion til en kat kræver gradvis tilvænning, separate trygge områder og mulighed for at afbryde. En hund, der intenst jager smådyr, er ikke automatisk en sikker ledsager for en kat.

## Træning og motion

Cane corso har brug for et aktivt liv, men kvalitet og kontrol er vigtigere end et fast antal motionsminutter. Hver dag bør indeholde gåture og anden fysisk aktivitet, mental aktivering og mulighed for at falde til ro. Tilpas belastningen efter alder, helbred, underlag og restitution; en ung hund i vækst skal ikke følge en fuldt udvokset hunds træningsplan.

Spor, søg, nosework og lydighed giver hunden mulighed for at samarbejde og bruge næsen. En have giver bevægelsesfrihed, men erstatter ikke gåture, miljøtræning eller fælles aktivitet. Hunden skal også kunne falde til ro indendørs.

Belønningsbaseret træning er det rigtige udgangspunkt, også for en stor vagthund. Hårde korrektioner, skræmmemetoder og dominanstænkning kan øge konflikt og ubehag; tydelighed skabes med velindlærte signaler, konsekvente rutiner og et gennemtænkt miljø. Prioriter tidligt:

- at gå i løs line og komme sikkert på indkald
- stop- og slip-signaler
- rolig venten ved dør, låge og bil
- et fast hvilested, når der kommer gæster
- frivillig håndtering af poter, mund, ører og krop
- at kunne passere mennesker og hunde neutralt

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Målet er, at den kan opleve mennesker, dyr, trafik, underlag og nye miljøer uden at føle behov for at forsvare sig eller presse sig frem. Korte, kontrollerede oplevelser, hvor hunden føler sig tryg, er mere værdifulde end mange påtvungne møder.

## Sundhed

Ledsundhed er den tydeligste sundhedsprioritet for cane corso i Sverige. Den gældende racespecifikke avlsstrategi fremhæver især hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi og andre ledskader. Øjne og øjenlåg er et andet prioriteret område, især cherry eye, entropion og ektropion. BSI fremhæver desuden vinklingen bagtil, næsepartiets længde, åbne næsebor, tætsluttende øjenrande, bevægelser og tryg håndtering.

Hvalpekøbere skal skelne mellem Svenska Kennelklubbens registreringsregler og raceklubbens anbefalinger. Ifølge reglerne for cane corso i 2026 gælder:

- Forældredyr skal have officiel HD-status før parring. Hunde med HD-grad D eller E må ikke bruges i avl.
- Forældredyr skal have officiel ED-status før parring. ED-grad 2 eller 3, kliniske symptomer eller operation på grund af ED udelukker avl.
- Forældredyr, der bor i Sverige, skal have gennemført BPH før parring. For hunde, der er mentalbeskrevet før 1. januar 2019, kan kendt mental status fra MH erstatte BPH.

Raceklubben anbefaler desuden, at forældrenes gennemsnitlige HD-indeks og ED-indeks ved parringen er over 100. Det er en avlsanbefaling og må ikke forveksles med bindende registreringsregler.

DSRA, Dental Skeletal Retinal Anomaly, er en alvorlig recessivt arvelig sygdom, der blandt andet kan påvirke tænder, skelet og syn. En hvalp bliver syg, når den arver anlægget fra begge forældre; en hund med én kopi er bærer. Svenska Kennelklubben besluttede i 2026 at registrere DSRA-testresultater centralt. Det betyder ikke, at alle avlshunde automatisk skal testes. Bed opdrætteren vise, hvordan forældrenes status er vurderet, og hvorfor kombinationen ikke kan give syge hvalpe.

Se også på hundene, ikke kun på attesterne. Forældredyr bør kunne bevæge sig effektivt, trække vejret stille og ubesværet, have sunde øjne og acceptere håndtering uden stærk frygt. Spørg om alvorlige diagnoser hos nære slægtninge. Et normalt testresultat garanterer ikke, at hvalpen forbliver sund.

## Historie og oprindelse

Cane corso er en italiensk race, som den officielle standard hovedsageligt fører tilbage til gamle romerske molossere. Efter at typen tidligere havde været udbredt over større dele af Italien, blev den i senere århundreder især bevaret i og omkring Apulien i Syditalien. Standarden knytter navnet til det latinske *cohors*, i betydningen forsvarer og vogter af gården.

Racen arbejdede som gård- og vagthund, drev husdyr og blev også brugt til jagt på storvildt. Det forklarer kombinationen af styrke, bevægelighed, udholdenhed og selvstændig årvågenhed bedre end fortællinger om, at racen udelukkende skulle have været krigshund.

FCI anerkendte cane corso foreløbigt i 1996 og endeligt i 2007. I dag er den opført som en italiensk molosser af mastifftype i gruppe 2 og som en race med arbejdsprøve. Det historiske arbejde er stadig relevant, når man vurderer, om racen passer til ens eget liv.

## At leve med racen

At leve med en cane corso kræver først og fremmest planlægning for en stor hund, der selv lægger mærke til sine omgivelser. Boligtypen er ikke hele svaret. En lejlighed kan fungere for et individ, der får sine behov dækket og kan slappe af, men trange indgange, elevatorer, tætte hundemøder og mange besøgende stiller store krav til træning og praktisk kontrol. En stor have løser ikke kravene alene.

Rutiner ved besøg bør være på plads, før hunden forsøger at styre hoveddøren for familien. Indret et hvilested bag et gitter eller i et separat rum, lær en rolig rutine, og lad ikke hunden øve sig i at storme frem eller træffe beslutninger om gæster. Hjem med børn eller andre dyr har brug for separate områder og voksne, der kan følge reglerne hver dag, ikke kun efter at et problem er opstået.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd med meget korte perioder, øg først, når hunden kan hvile, og tilpas træningen, hvis den viser uro eller ubehag. Der findes ingen sikker raceregel for, hvor mange timer en cane corso kan klare; hverdagen skal indrettes efter den enkelte hunds alder, tryghed og behov for luftning og social kontakt.

Før køb bør du møde flere voksne cane corso, gerne også uden for deres hjem. Bed om forældrenes registreringsnumre, og kontroller HD, ED og BPH i officielle registre. Spørg om DSRA-status, mentalitet, alvorlige diagnoser i slægten, hvalpenes miljøtræning og støtte efter levering. Se, om de voksne hunde kan trække vejret, bevæge sig og håndteres uden problemer.

Det rette hjem tilbyder tydelige rutiner, belønningsbaseret træning, daglig aktivitet og rolig restitution. Hvis du ønsker en hund, der uden forberedelse byder alle mennesker og hunde velkommen, eller hvis du ikke kan styre møder og besøg, er cane corso sandsynligvis det forkerte valg. For en erfaren ejer, der værdsætter racens arbejdsevne og tager ansvar for dens styrke, kan den derimod blive en nær og samarbejdsvillig partner i hverdagen.

Cane corso

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Società Amatori Cane Corso (Italy)

Cane corso er en stor, atletisk italiensk mastiff med kort, letplejet pels og stærke vaginstinkter. Den er dybt loyal og følsom og har brug for en erfaren, konsekvent fører, grundig socialisering samt rigelig daglig motion og træning for at holde sig i balance.

Föder upp hälsotestade och registrerade Cane Corso i liten skala i hemmiljö.

Guardia Della Forza

## Kort fortalt

Labrador retriever er en mellemstor til stor apporterende jagthund med rødder i Newfoundland i Canada. Racen blev hovedsageligt udviklet i Storbritannien. Den er kendt for sin samarbejdsvilje og sin interesse for at bære og hente genstande. Samtidig er det en aktiv brugshund, ikke automatisk en ukompliceret og afslappet familiehund.

- **Mankehøjde:** idealet er 56–57 cm for hanner og 54–56 cm for tæver.
- **Vægt:** cirka 25–36 kg er en bred rettesnor for en voksen hund, afhængigt af køn, kropsbygning og huld.
- **Forventet levetid:** ofte omkring 10–12 år.
- **Godkendte farver:** sort, gul eller leverbrun. Gul kan variere fra lys creme til ræverød.
- **Pels:** kort og tæt med vandafvisende underuld.
- **Oprindelig opgave:** at finde og apportere nedlagt vildt efter skuddet.

Labradorer avles med forskellige mål. Nogle opdrættere lægger mest vægt på jagtlige egenskaber, andre på eksteriør og egenskaber som familiehund, mens mange forsøger at forene flere kvaliteter. Betegnelser som ”jagtlabrador” og ”udstillingslabrador” fortæller derfor ikke alt om den enkelte hund. Se på forældrene, voksne slægtninge, arbejdsmeritter og på, hvordan opdrætteren faktisk lever og arbejder med sine hunde.

## Udseende og pels

En labrador skal være kraftigt bygget, kompakt og bevægelig uden at blive tung eller overvægtig. Typiske træk er et bredt hoved, en kraftig krop, velvinklede ben og den karakteristiske ”odderhale”: tyk ved roden, smallere mod spidsen og dækket af kort, tæt pels. Hanner har en idealhøjde på 56–57 cm og tæver 54–56 cm. Tallet på vægten er mindre vigtigt end en synlig talje og ribben, der let kan mærkes under huden.

Pelsen består af korte, tætte dækhår og vandafvisende underuld. Den beskytter godt i koldt og vådt vejr, men betyder også, at labradoren kan fælde meget, især når underulden skiftes. Børst ekstra i fældeperioderne, og bad hunden, når den rent faktisk har brug for det. En fast plan for bad eller børstning passer ikke til alle hunde.

Kontrollér hud, poter og ører regelmæssigt, især efter badning og svømning. Tør det ydre øre, hvis det er fugtigt, men rens kun efter behov. Dårlig lugt, brunligt sekret, rødme eller gentagen hovedrysten bør vurderes af en dyrlæge i stedet for at blive behandlet med rutinemæssig ørerens.

Racestandarden godkender ensfarvet sort, gul eller leverbrun; en lille hvid plet på brystet kan forekomme. ”Sølv” er ikke en fjerde godkendt farve, men registreres som en farve, der afviger fra standarden. Selve farvebetegnelsen giver dog ikke grundlag for generelle påstande om den enkelte hunds sundhed.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, intelligent og samarbejdsvillig hund, som gerne arbejder sammen med sin fører. Mange labradorer søger social kontakt, reagerer godt på belønningsbaseret træning og er entusiastiske i både leg og arbejde. Ingen racebeskrivelse er dog en garanti. Temperamentet påvirkes også af arv, tidlige erfaringer, træning, sundhed og hverdagsmiljø.

Apporteringslysten viser sig ofte som et ønske om at bære ting i munden. Giv hunden egnede genstande, og indlær et roligt bytte eller et ”slip”-signal i stedet for at jage den, når den tager noget. Det gør hverdagen mere sikker og giver plads til en naturlig adfærd. Foder kan være en stærk belønning, men leg, søgearbejde og muligheden for at hente en genstand kan også virke særdeles godt.

Forskellene mellem avlsretninger er reelle, men ikke absolutte. Jagtavlede hunde er ofte udvalgt efter fart, udholdenhed og koncentreret apporteringsarbejde. Hunde fra mere eksteriørrettede linjer kan have en anden kropsbygning og arbejdsstil. Det betyder ikke, at enhver jagtavlet labrador har svært ved at falde til ro, eller at enhver udstillingsavlet labrador er rolig. Bed opdrætteren om konkrete eksempler på forældrenes energiniveau, evne til at koble af, hvor meget de giver lyd, omgængelighed og arbejdslyst.

En BPH- eller MH-beskrivelse kan give yderligere oplysninger om, hvordan en hund reagerede i standardiserede situationer. Resultatet er en beskrivelse, ikke en temperamentstest, som hunden består eller dumper. Vurder det sammen med dine egne møder med hundene og din viden om slægten.

## Træning og motion

En labrador har brug for daglig bevægelse, men også for opgaver, der engagerer lugtesansen, hukommelsen og samarbejdet med føreren. Der findes ikke et bestemt antal timer, som passer til både en hvalp, en voksen jagthund, en familiehund og en senior. Tilpas mængde og intensitet til hundens alder, sundhed, erfaring og restitution.

Gåture kan kombineres med apportering, personsøg, spor, lydighed, impulskontrol og enkle søgeøvelser. Korte, fokuserede træningspas er ofte mere nyttige end at gentage den samme øvelse, indtil hunden mister koncentrationen. Hvile og evnen til at falde til ro er en del af træningen, ikke et tegn på, at hunden har fået for lidt at lave.

Prioritér tidligt et sikkert indkald, en løs line, rolig håndtering, selvkontrol og et tydeligt signal til at aflevere en genstand. Træn belønningsbaseret, og øg sværhedsgraden trin for trin. Hvis du bruger mange godbidder i træningen, bør de regnes med i hundens daglige fodermængde.

Interesse for vand er almindelig i racen, men ikke alle labradorer bryder sig om at svømme, og ingen hund er automatisk sikker i vand. Begynd på lavt, roligt vand, lad hunden bestemme tempoet, og sørg for, at den let kan komme op. Hold opsyn ved strømmende, koldt eller algepåvirket vand, og undgå at kaste genstande så langt, at en ivrig hund presses ud over det, den kan klare.

## Sundhed

Den vigtigste sundhedskontrol før et hvalpekøb er ikke blot, om forældrene er ”testet”, men hvilke undersøgelser der er foretaget, hvornår de blev udført, og hvad resultaterne var. Labradorens led, øjne og huld fortjener særlig opmærksomhed.

For at et labradorkuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have et officielt HD-resultat før parringen. Et registreret resultat er ikke det samme som hofter uden anmærkning. Svenska Labrador Retrieverklubben anbefaler en strengere udvælgelse: Begge forældre bør være røntgenfotograferet for HD og ED uden anmærkning og øjenundersøgt inden for to år før parringen, uden arvelig øjensygdom bortset fra visse angivne undtagelser.

Bed om forældrenes registreringsnumre, og kontrollér selve resultatet, undersøgelsesdatoen og gerne oplysninger om søskende, tidligere afkom og andre nære slægtninge. Det giver mere viden end en generel formulering om, at hundene er sundhedstestet.

DNA-test kan være værdifulde, når de bruges til den rette sygdom, og begge forældres resultater vurderes sammen. En test for prcd-PRA kan for eksempel kun sige noget om netop denne form for nethindesygdom; den udelukker ikke andre øjensygdomme og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse. Ved recessive sygdomme som EIC behøver en rask bærer ikke selv at blive syg, men den anden forælders resultat skal være kendt, så der ikke fødes syge hvalpe. Et stort DNA-panel er derfor ikke et bevis på et generelt godt helbred.

Overvægt belaster kroppen og bør ikke opfattes som et normalt racetræk. Mærk efter ribbenene, og se efter en tydelig talje ovenfra og fra siden. Vej hunden regelmæssigt, og tilpas portioner, tyggeting og træningsbelønninger efter dens huld. Forskning har kædet en variant i POMC-genet hos nogle labradorer sammen med større motivation for foder og højere kropsvægt, men varianten findes ikke hos alle, og overvægt er ikke uundgåelig.

## Historie og oprindelse

Labrador retriever har tidlige rødder ved Newfoundlands kyst i Canada, hvor hunde af lignende type hjalp fiskere med at hente genstande og fangst op af vandet. I løbet af 1800-tallet blev sådanne hunde bragt til Storbritannien, hvor racen blev udviklet til en specialiseret apporterende jagthund.

Den britiske kennelklub anerkendte labrador retriever som race i 1903. Arbejdet efter skuddet formede flere af de egenskaber, der stadig kendetegner racen: interesse for at søge efter, bære og aflevere genstande, vilje til at samarbejde på afstand og evne til at arbejde i vand og vanskeligt terræn. I dag bruges labradoren til jagt, hundesport og en række samfundsopgaver, men dens baggrund som arbejdshund er også vigtig for den, der først og fremmest søger en familiehund.

## At leve med racen

Labrador retriever kan passe i mange hjem, når ejeren ønsker at dele en aktiv hverdag med hunden og har tid til både træning og restitution. En have er ikke et krav, og livet i en lejlighed kan fungere, men boligen erstatter ikke gåture, søgearbejde og anden meningsfuld aktivitet udendørs. Træn også hunden i at være stille og rolig i opgange og andre fællesområder.

Sammen med børn er opsyn fra en voksen, tydelige regler og et uforstyrret hvilested til hunden nødvendigt. En ung eller opstemt labrador er stærk nok til at vælte et lille barn uden at ville gøre skade. Børn bør ikke have ansvaret for at gå tur med en hund, de ikke fysisk kan håndtere.

Mange labradorer lever godt sammen med andre hunde og katte, men racen alene afgør ikke udfaldet. Introducér dyrene gradvist, forebyg jagt og trængsel, og giv katten højt placerede tilflugtssteder eller adgang til separate områder. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet er roligt og forudsigeligt.

Det skal læres trin for trin at være alene hjemme. En lille hvalp skal ikke bare forlades; begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan slappe af. Hvor længe en voksen hund kan klare at være alene, varierer, så tag udgangspunkt i hundens adfærd frem for en generel maksimumstid.

Før hvalpekøbet bør du kunne få klare svar på følgende:

- Hvilke aktiviteter og hvilken hverdag er kuldet avlet til?
- Hvordan arbejder forældrene, hvordan fungerer de socialt, og hvordan falder de til ro i praksis?
- Hvilke officielle resultater findes for HD, ED og øjne, og hvad ved man om nære slægtninges sundhed?
- Findes der BPH, jagtprøver eller andre relevante beskrivelser og meritter, og hvad viser de?
- Hvordan matcher opdrætteren hvalpenes forskellige egenskaber med købernes hverdag?

Det bedste match afhænger af mere end farve, køn og en betegnelse for avlslinjen. Vælg en opdrætter, som kan beskrive hundenes faktiske egenskaber, vise kontrollerbare sundhedsresultater og tale ærligt om variationen i kuldet.

Labrador retriever

Labrador retriever er en mellemstor til stor, atletisk og venlig hund med rigtig gode svømmeevner og en kort, tæt, vandafvisende pels i gul, sort eller brun (chocolate). Den er intelligent og madmotiveret, let at træne, har behov for daglig motion og mental stimulering og bruges i stor udstrækning både som familiehund og som arbejdshund.

Wilklavigs

## Kort fortalt

Bichon havanais er en lille FCI-anerkendt selskabshund i gruppe 9. FCI angiver Cuba som oprindelsesland og beskriver, hvordan hundetypen kom dertil fra det vestlige Middelhavsområde. Racestandarden angiver en mankehøjde på 23–27 centimeter med to centimeters tolerance i begge retninger, men intet officielt vægtinterval. Vurdér derfor den forventede voksenstørrelse ud fra højde, kropsbygning, huld og forældrene frem for et lovet antal kilo.

Standardens ideal er en opmærksom, hengiven, glad, venlig og legesyg hund. Det er et avlsmål, ikke en garanti for, hvordan hvert individ fungerer med børn, fremmede mennesker eller andre dyr. Svenske BPH-data viser tværtimod tydelig adfærdsvariation inden for racen.

Den lange pels er racens største opgave i hverdagen. Den skal redes helt ned til huden og kan kræve hyppig pleje, især under overgangen fra hvalpe- til voksenpels. Lidt eller ingen underuld gør ikke Bichon havanais allergifri; allergener fra hunden findes blandt andet i hudpartikler og spyt og varierer mellem individer.

## Udseende og pels

Bichon havanais skal være lille, kortbenet og robust uden at blive tung eller hæmmet. Kropslængden skal forholde sig til mankehøjden omtrent som 4:3. Forbenene skal være lige og parallelle, og bevægelserne lette, spændstige og rettet fremad. Når du vurderer en hund, bør du se frie bevægelser uden tydelig halthed, skæv belastning eller forben, der bøjer kraftigt udad. Den rigelige pels må ikke skjule dårlig funktion.

Racestandarden angiver 23–27 centimeters mankehøjde. Den angivne tolerance udvider det tilladte interval til 21–29 centimeter. Standarden angiver ingen idealvægt. To hunde med samme højde kan derfor veje forskelligt på grund af knoglebygning, muskelmasse og huld. En hund tæt på en af ydergrænserne er ikke automatisk bedre eller dårligere, men den svenske avlsstrategi beskriver en udvikling mod større og tungere hunde og understreger, at racen skal bevare sin karakter som dværghund.

Ifølge standarden skal dækhåret hos en voksen hund være meget langt, omkring 12–18 centimeter, blødt og glat eller bølget; det kan også danne krøllede lokker. Underulden er svagt udviklet og mangler ofte. Hvid, fawn, sort, havannabrun, tobaksbrun og rødbrun forekommer sammen med pletter og tantegninger i tilladte farver. Lad ikke farven veje tungere end sundhed, temperament og god funktion, når du vælger hvalp.

Standarden ønsker pelsen i naturlig tilstand og tillader ikke, at udstillingspelsen klippes til en ensartet længde, med begrænsede undtagelser ved poter, pande og snude. Det er en regel om racetypisk udseende, ikke en grund til at lade smertefulde filtrede områder blive siddende. Før en kam gennem små sektioner, og kontrollér især bag ørerne, i armhulerne, på benene og under sele eller halsbånd. Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af pelsens længde, struktur, fugtighed og hvor let den filtrer; under pelsskiftet kan en daglig gennemgang være nødvendig.

Væn hvalpen gradvist til kam, potehåndtering, negleklipning og tandbørstning, og hold pause, hvis den bliver bange eller stresset. Bad hunden, når pelsen trænger til at blive rengjort, og tør den grundigt. Børst tænderne dagligt med hundetandpasta, da små hunde oftere får problemer med tandsten og paradentose.

## Temperament og personlighed

Bichon havanais skal ifølge standarden være opmærksom, venlig og legesyg, men individer møder verden på forskellige måder. Standardteksten beskriver et ønsket temperament. Den skal ikke bruges som bevis for, at en hvalp automatisk bliver god med børn, stille, frygtløs eller nem for en førstegangsejer.

Svenska Kennelklubbens BPH-analyse fra 2026 omfatter 233 beskrevne bichon havanais. Blandt de deltagende hunde var der stor variation i, hvor intenst de hilste på fremmede, hvor meget de legede, hvor nysgerrige de var, og hvordan de reagerede på ustabile underlag. Mange viste lav social frygt og truede ikke fremmede, men materialet omfattede kun omkring 1,5 procent af svenskfødte hunde fra de analyserede fødselsår. Resultaterne beskriver derfor de deltagende hunde, ikke alle bichon havanais.

BPH er en beskrivelse, ikke en prøve, som hunden bliver godkendt eller underkendt i. Bed om at se forældrenes fulde resultater, og se på de enkelte reaktioner. Mød hvalpens mor i hjemmemiljøet, og observér, om hun kan hilse, fravælge kontakt og komme sig efter noget uventet uden langvarig frygt eller stress.

Små børn og hunden skal være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et beskyttet hvilested. Den lille krop kan blive skadet af voldsom leg, selv om hunden selv søger kontakt. Introduktioner til hunde og katte bør ske gradvist, med afstand, flugtveje og mulighed for at adskille dyrene. Tidligere erfaringer og den enkelte hunds sociale færdigheder betyder mere end racenavnet.

## Træning og motion

Bichon havanais har brug for daglig bevægelse, mental aktivitet og træning i at finde ro. Der findes ikke et veldokumenteret antal minutter, der passer til alle. Tilpas gåture, leg og anden belastning til alder, kondition, sundhed, vejr og restitution.

Racen blev udviklet som selskabshund og sætter ofte pris på samarbejde. Næsearbejde, tricks, hverdagslydighed, rallylydighed og tilpasset agility kan give god variation, men konkurrencer er ikke nødvendige. Prioritér indkald, at gå roligt i line, vente, slippe genstande, lade sig undersøge og slappe af, mens der sker noget i nærheden. Brug belønningsbaseret træning med tydelige kriterier, og undgå fysisk eller psykisk tvang.

Opmærksomheden kan vise sig som gøen, når nogen går i opgangen, eller når hunden forventer aktivitet. Begræns unødvendig vagtsomhed ved vinduer og døre, beløn ro, og giv hunden en tydelig alternativ opgave. Træn også pelspleje og korte perioder alene som selvstændige færdigheder fra begyndelsen. Renlighedstræning bygges med hyppige muligheder for at komme ud, opsyn og belønning, ikke straf eller en antagelse om, at racen er svær at træne.

## Sundhed

Den svenske racespecifikke avlsstrategi beskriver bichon havanais som en forholdsvis sund race, men et trygt hvalpekøb kræver stadig kontrol af anbefalinger og faktiske resultater. Svenska Kennelklubbens gældende registreringsregler har ikke noget racespecifikt niveau 2- eller 3-krav for patella, øjne eller hjerte hos bichon havanais. Det betyder ikke, at undersøgelserne er uvigtige. Raceklubbens anbefalinger er mere omfattende og skal skelnes fra formelle betingelser for at registrere et kuld.

Raceklubben anbefaler, at avlshunde patellaundersøges efter etårsalderen og har et resultat uden anmærkning. Den anbefaler også øjenlysning omtrent årligt fra etårsalderen til mindst seks år, med et resultat, der ikke er ældre end et år ved parring, samt hjerteundersøgelse uden anmærkning før parring. Anbefalingerne er betingelser for raceklubbens hvalpeformidling, men er ikke det samme som et SKK-registreringskrav.

Bed om hundenes registreringsnumre, og kontrollér resultat, dato og faktisk status i SKK Avelsdata. Ordet ”sundhedstestet” er ikke nok. Patellastatus kan registreres fra tolv måneders alder og graderes fra 0, normal, til 3, permanent luksation af knæskallen. Selv et godt individuelt resultat bør læses sammen med oplysninger om forældre, søskende og tidligere afkom, fordi familiebilledet giver mere information end én undersøgelse.

Lige forben og frie bevægelser er vigtige for sundheden, ikke kun for udstillingsresultater. Den svenske avlsstrategi fremhæver bøjede forben, enkelte tilfælde af forkortet albueben, såkaldt short ulna, samt rygsmerter og diskusprolaps. Et studie af 355 norske havanais fandt en sammenhæng mellem en FGF4-variant på kromosom 18 og benlængde/forbensform. Studiet viser en sammenhæng i den undersøgte population, men ikke, at alle hunde med varianten får kliniske problemer, eller at en bestemt DNA-test er et svensk krav.

Se hunden gå og vende, kontrollér, at den belaster forbenene jævnt, og spørg om halthed, smerter, rygproblemer og operationer hos nære slægtninge. Spørg også om tilbagevendende øjenproblemer, mislyd på hjertet og langvarig kløe eller andre hudproblemer, da den svenske avlsstrategi omtaler disse områder. En dyrlæge skal vurdere symptomer; en opdrætter bør kunne vise, hvad der faktisk er undersøgt og hvorfor.

## Historie og oprindelse

Bichon havanais har en dokumenteret forbindelse til både det vestlige Middelhavsområde og Cuba. FCI-standarden beskriver, hvordan små selskabshunde udviklede sig langs Spaniens og Italiens kyster og tidligt blev bragt til Cuba af italienske søkaptajner. Cuba er angivet som oprindelsesland, mens FCI har ansvaret for standarden.

De gamle cubanske blodlinjer forsvandt på øen, men efterkommere overlevede i USA og blev brugt til at genopbygge den moderne population. Den svenske racespecifikke avlsstrategi beskriver en meget lille grundlæggerpopulation, hvilket forklarer, hvorfor genetisk variation og begrænset brug af enkelte avlshunde fortsat er vigtige hensyn. Det er bedre dokumenteret end påstande om, at racen er Cubas officielle nationalhund eller har et præcist kendt grundlæggelsesår.

De første hunde af racen blev importeret og registreret i Sverige i 1988, og de første svenske kuld blev registreret i 1989. Siden da er bichon havanais vokset kraftigt i popularitet som selskabshund.

## At leve med racen

Bichon havanais kan fungere i mange typer hjem, hvis ejeren har tid til pelspleje, daglig aktivitet og træning. En lejlighed er ikke automatisk et problem, men lyde i opgangen, afstanden til et luftested og muligheden for at træne ro skal fungere. En have erstatter ikke gåture, miljøtræning eller samvær.

Tid alene skal indlæres gradvist. Begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan hvile uden at gø, vandre rundt eller vise andre tegn på stress. En hvalp kan ikke være alene på samme vilkår som en voksen hund. Planlæg løsningen til arbejdsdage før købet.

Prøv pelsplejen i praksis, før du beslutter dig. Bed opdrætteren vise, hvordan kammen føres helt ned til huden, hvor lang tid en fuld gennemgang tager, og hvordan pelsen ændrer sig i unghundeperioden. Hvis familien ikke kan holde pelsen fri for filtrede områder, har hunden brug for en anden plejeplan udarbejdet sammen med en kyndig hundefrisør; racetypisk udseende må aldrig gå forud for hundens velfærd.

Før køb bør du møde hvalpen sammen med moren dér, hvor hundene bor, og kontrollere registreringsnummer, stamtavle og identitet. Sammenlign forældrenes patella-, øjen- og hjerteresultater med raceklubbens gældende anbefalinger, og spørg om temperament, forben, ryg og hud hos nære slægtninge. En svenskfødt hvalp skal være mindst otte uger ved levering og have en dyrlægeattest, som da højst er syv dage gammel.

Det bedste valg er ikke automatisk den mindste, mest pelsrige eller mest frembrusende hvalp. Vælg en hund fra forældre, der bevæger sig ubesværet, har dokumenterede undersøgelser, kommer sig godt og kan håndteres roligt. Det siger mere om den fremtidige hverdag end farve, en markedsført vægt eller mærkater som ”allergivenlig” og ”perfekt familiehund”.

Bichon havanais

Bichon havanais er Cubas nationale selskabshund i miniformat – en robust og livlig ledsager med lang, silkeagtig pels, der fælder meget lidt. Den er kærlig, menneskeorienteret og egner sig både til børnefamilier, lejligheder og huse. Den har brug for regelmæssig pelspleje, daglige gåture, leg og mental stimulering og trives ikke med at være alene i lange perioder.

Bolognese

Federation Cynologique Internationale (FCI)

Bolognese er en lille, robust italiensk selskabshund med en kridhvid, fluffy, ikke‑fældende pels, som kræver regelmæssig pelspleje. Den er rolig, meget menneskekærlig og knytter sig ofte stærkt til én person, egner sig godt til lejlighed, har brug for moderat motion, men masser af selskab og mental stimulering.

## Kort fortalt

Lhasa apso er en lille, langhåret selskabshund med stor selvtillid og tydelig integritet. Den passer bedst til den, der sætter pris på en opmærksom hund og er indstillet på at bruge tid på pelspleje, håndtering og hverdagstræning.

- **Oprindelse:** Tibet; Storbritannien er også angivet som hjemland i den moderne racestandard
- **Racegruppe:** Gruppe 9, selskabshunde
- **Størrelse:** den ideelle skulderhøjde er 25 cm for en hanhund; tæver skal være lidt lavere
- **Kropsform:** kompakt og lidt længere end høj
- **Temperament:** glad, selvsikker, opmærksom og stabil, til tider afventende over for fremmede
- **Pels:** lange, tunge og lige dækhår med moderat underuld
- **Pelspleje:** omfattende, når pelsen holdes lang; en kortere frisure mindsker arbejdet, men gør ikke pelsen vedligeholdelsesfri
- **Levealder:** et stort britisk studie beregnede medianlevealderen til 14 år, men den enkelte hund kan leve både kortere og længere

Racestandarden angiver ingen officiel vægt. Vurdér derfor ikke en voksen lhasa apso ud fra et påstået ”rigtigt” antal kilo, men følg hundens huld, muskulatur og udvikling sammen med opdrætter og dyrlæge.

## Udseende og pels

En lhasa apso skal være en solidt bygget lille hund uden overdrivelser. Kroppen er let rektangulær, bevægelserne skal være frie, og pelsen må aldrig forhindre hunden i at se eller bevæge sig. Den ideelle skulderhøjde for en hanhund er 25 cm, og tæven skal være lidt lavere. Det er et ideal i racestandarden, ikke et interval, som alle individer skal passe præcist ind i.

Hovedet har et moderat markeret stop og et lige næseparti, som udgør cirka en tredjedel af hovedets samlede længde. Øjnene skal være mørke, ovale og middelstore, hverken store og fremstående eller små og dybtliggende. Halen er højt ansat, rigt behåret og bæres over ryggen.

Dækpelsen skal være lang, tung, lige og forholdsvis hård, ikke ulden eller silkeagtig. Underulden skal være moderat. Gylden, sandfarvet, honningfarvet, mørk grizzle, skifergrå, røgfarvet, sort, hvid, brunlig og hvid med pletter er blandt de farver, der nævnes i standarden, og alle farverne er ligestillede.

Fuld pels kræver meget arbejde med bad, tørring, børstning og grundig gennemredning. Bed opdrætteren vise, hvordan pelsen deles og redes helt ind til huden, især de steder, hvor filter let kan gemme sig. Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af pelsens kvalitet og længde, hundens alder og dens hverdag. Den samme faste plan passer ikke til alle. En kortklippet frisure gør pelsplejen lettere, men pelsen skal stadig holdes ren og fri for filter, og ører, øjne, poter og kløer skal fortsat kontrolleres.

Væn roligt hvalpen til at stå stille, få undersøgt poterne og blive redt i korte stunder. Det er vigtigere end en avanceret samling af pelsredskaber. Lhasa apso skal ikke beskrives som allergifri eller med garanti allergivenlig. Mængden af hundeallergen varierer tydeligt, også mellem individer af samme race. Den, der har allergi, bør derfor tage lægelig rådgivning alvorligt før et hundekøb.

## Temperament og personlighed

Lhasa apso skal være glad, selvsikker, opmærksom og stabil. En vis tilbageholdenhed over for nye mennesker er typisk for racen, men må ikke forveksles med frygt eller aggression. Nogle individer tager hurtigt kontakt, mens andre helst vil se en besøgende an, før de nærmer sig.

Racen har historisk været værdsat for sin opmærksomhed, og mange individer gør for at varsle om ukendte lyde. Det er relevant i en lejlighed, hvor lyd let går igennem, men hvor let hunden bliver opkørt, afhænger af individet, miljøet og det, den har lært. Træn tidligt på dørklokken, lyde i opgangen og på at falde til ro igen. En hvalpekøber bør møde hvalpens mor og gerne flere voksne slægtninge for at se, hvordan de håndterer mennesker, lyde og nye miljøer.

Ingen kan love, at en lhasa apso automatisk fungerer godt med børn, katte eller andre hunde. Tidligere erfaringer, introduktioner og den enkelte hunds adfærd betyder mere end racenavnet. Små børn og hunde skal altid være sammen under opsyn af en voksen, og hunden har brug for sit eget hvilested, hvor den får lov at være i fred. Lær børnene, at de ikke må løfte hunden, trække den i pelsen eller forstyrre den, når den spiser eller sover.

## Træning og motion

Lhasa apso har brug for daglig motion og mental aktivering, men behovet kan ikke sammenfattes i et bestemt antal minutter. Tilpas ture, tempo og underlag efter alder, helbred, kondition og vejr. En god hverdag indeholder ture med tid til at snuse, leg, korte træningspas og mulighed for at hvile uforstyrret.

Racen er lille, men kan være aktiv og lære meget. Nogle lhasa apso deltager med gode resultater i eksempelvis rallylydighed og agility. Det betyder ikke, at alle individer skal trænes på samme måde. For en ung hund er tryg miljøtræning, at gå pænt i snor, indkald og rolig håndtering vigtigere end hurtigt at øge den fysiske belastning.

Træn belønningsbaseret, trinvis og med tydelige kriterier. Korte pas gør det lettere at stoppe, mens hunden stadig er engageret. Beløn frivillig kontakt, ro ved døren og samarbejde under pelsplejen. Hvis hunden mister koncentrationen, kan du gøre opgaven lettere eller skifte belønning i stedet for at gøre træningen til en magtkamp. Selvstændighed betyder ikke, at racen er umulig at træne.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben beskriver lhasa apso som en generelt sund race, der ofte lever længe, men et ansvarligt hundekøb kræver alligevel konkrete spørgsmål om sundhed. I et stort britisk registerstudie fra 2024 var den beregnede medianlevealder 14,0 år blandt 7.216 hunde af racen. Tallet beskriver hundene i det britiske studie og er ingen garanti for den enkelte hvalp.

Det vigtigste racespecifikke sundhedsprogram i Sverige gælder PRA4, en genetisk variant af progressiv retinal atrofi, som kan give dårligere syn i mørke og med tiden blindhed. Svenska Kennelklubben registrerer DNA-resultaterne, så de kan kontrolleres. Programmet er på niveau 1 og betyder ikke, at DNA-test er obligatorisk før avl. En hund, der har arvet varianten fra begge forældre, regnes som genetisk afficeret og må ikke bruges i avl. To bærere må heller ikke parres med hinanden. En bærer kan derimod parres med en genetisk fri hund, uden at hvalpene bliver genetisk afficeret af netop denne PRA4-variant.

En PRA4-test erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse, fordi andre øjenforandringer og andre PRA-varianter kan forekomme. Raceklubben anbefaler en øjenundersøgelse før første parring og gerne igen ved seks- og niårsalderen, men øjenundersøgelse er ikke længere et registreringskrav. Bed opdrætteren vise forældrenes registrerede PRA4-resultater og aktuelle øjenresultater og forklare, hvordan kombinationen er blevet vurderet.

Racens avlsstrategi omtaler også historiske tilfælde af renal dysplasi. Det er en udviklingsforstyrrelse i nyrevævet, der opstår hos fosteret eller den nyfødte hvalp og kan give alvorlig nyresygdom. Der findes ingen enkel rutinetest, som kan vise, at alle hvalpe i et kuld er frie for sygdommen. Spørg derfor om bekræftede tilfælde hos nære slægtninge, og hvordan opdrætteren har taget hensyn til familiehistorikken. Svenska Kennelklubben registrerer tilfælde i alle racer, når diagnosen er bekræftet ved undersøgelse af nyrevæv.

Se på funktion, ikke kun på præmier og pels. En sund lhasa apso skal kunne trække vejret ubesværet, have klare øjne uden irritation, kunne se trods håret på hovedet og bevæge sig frit. Gentagen øjenirritation, besværet vejrtrækning eller en pels, der begrænser bevægelserne, må ikke bortforklares som normalt for racen.

## Historie og oprindelse

Racestandarden angiver Tibet som oprindelsesland og Storbritannien som hjemland. Den moderne udvikling og standardisering af racen fandt sted i Storbritannien. Racen blev udviklet til at tåle et barskt højlandsklima, hvilket afspejles i den kraftige pels og den solide kropsbygning.

De første hunde af racen kom til Storbritannien i begyndelsen af 1920'erne. Her blev de først forvekslet med andre langhårede tibetanske hunde under navnet lhasa terrier, før blandt andet lhasa apso og tibetansk terrier blev skilt fra hinanden. Den engelske raceklub blev stiftet i 1933, og racen kom til Sverige i 1965.

Fortællinger om klostre, hellige hunde og diplomatiske gaver bliver ofte gengivet som én sammenhængende og detaljeret historie. Noget bygger på tradition frem for dokumentation, der kan efterprøves. Det, der er veldokumenteret, er racens tibetanske oprindelse og den britiske standardisering i det 20. århundrede.

## At leve med racen

Lhasa apso kan fungere godt i både lejlighed og hus, når ejeren tager ansvar for lydtræning, motion, pels og alenetid. Den lille størrelse mindsker ikke behovet for ture, træning eller et roligt sted at hvile.

At være alene er et spørgsmål om træning, ikke en medfødt fordel ved racen. En lille hvalp kan ikke være alene, og træningen bør begynde med ganske korte, trygge stunder. En voksen hund, der er blevet trænet gradvist, kan som regel være alene i nogle timer. Sæt tiden ned, hvis hunden gør, vandrer rundt, ødelægger ting eller viser anden uro. Sørg for hjælp, hvis hverdagen kræver længere fravær, end hunden kan klare.

Før et køb bør du kunne få klare svar på disse spørgsmål:

- Hvad viser forældrenes registrerede PRA4-resultater, og hvorfor er kombinationen sikker?
- Hvornår blev forældrene senest øjenundersøgt, og var der nogen anmærkninger?
- Findes der bekræftet renal dysplasi eller anden alvorlig sygdom hos nære slægtninge?
- Hvordan reagerer forældredyrene på fremmede mennesker, andre hunde, lyde og håndtering?
- Hvordan plejes pelsen i praksis, og hvor meget arbejde kræver fuld pels sammenlignet med en kortklippet frisure?
- Kan hundene trække vejret, se og bevæge sig frit, uden at pels eller hovedform begrænser dem?

Racen passer til den, der vil leve tæt sammen med en lille, men selvsikker hund, og som ser pelspleje og hverdagstræning som en del af hundeholdet. Den passer dårligere til den, der ønsker en vedligeholdelsesfri pels, garanteret stilhed eller en hund, som forventes at acceptere alle mennesker og dyr uden gennemtænkte introduktioner.

Lhasa apso

Verein für Deutsche Spitze (VDH - Germany)

Lille, men robust tibetansk selskabshund, som tidligere blev holdt som indendørs vagthund. Rektangulær krop, tæt pels der når gulvet, i mange forskellige farver, fælder lidt men kræver meget pelspleje. Loyal og beskyttende over for sin familie, reserveret over for fremmede, årvågen og gøende. Egner sig til lejlighed, hvis den er veltrænet og får tilstrækkelig motion.

Aquavit

Seriös uppfödning av Jaktlabradorer i familjär miljö.

Vi startade vår egna kennel 2019 men har varit verksamma i andra kennlar sen 2010.

För mer information, titta in på vår Instagramsida
Kennel_big_bay

Big Bay

Lövstabackens

Jag har en liten uppfödning i hemmiljö av bolognese, sällskapshundar. Både mammatik och pappa, hanen finns i hemmet.  Valparna är från friska och mentalt fina hundar. De har utmärkta stamtavlor och är reggade i Skk. Valparna är födda 16 maj, vaccinerade, id-chippad, besiktigade och avmaskade. De är vana vid andra vuxna och barn. Valparna är leveransklara och finns i Jönköping. Vi tar gärna emot besök och söker kärleksfulla hem till 2 hanar och en tik.

Nordic Snow

## Kort fortalt

Irsk ulvehund er en meget stor, ruhåret mynde fra Irland. Den forener myndens fart og jagtinstinkt med et som regel venligt væsen, men størrelsen påvirker næsten alle praktiske valg – fra bil og bolig til den måde, hvalpen skal vokse op på.

- **Racetype:** Mynde i FCI gruppe 10, oprindeligt brugt til jagt på ulv og andet storvildt.
- **Størrelse:** Standarden angiver mindst 79 cm og 54 kg for hanner og mindst 71 cm og 41 kg for tæver. For hanner er 81–86 cm angivet som ønsket gennemsnitshøjde; der er ingen angivet maksimumshøjde eller maksimumsvægt.
- **Bygning:** Kraftfuld og muskuløs, men ikke så massiv som en grand danois. Den skal have mere substans end en skotsk hjortehund uden at miste myndens linjer og bevægelighed.
- **Temperament:** Som regel venlig, hengiven og rolig i hjemmet. Jagtlysten kan være stærk og varierer fra hund til hund.
- **Aktivitet:** Har brug for daglig motion, mental beskæftigelse og sikre muligheder for at strække ud i fart. Mængden skal tilpasses alder, form og restitution.
- **Pels:** Ru og hård på krop, ben og hoved med markante øjenbryn og skæg. Pelsen kræver jævnlig pleje, men skal ikke klippes som en blød selskabshundepels.
- **Værd at vide:** Racen har kortere forventet levetid end mange mindre hunde. Hjertesundhed, tidlig test af hvalpe for portosystemisk shunt og sygdomme hos nære slægtninge er vigtige spørgsmål før et køb.

## Udseende og pels

En irsk ulvehund skal være stor og imponerende uden at virke tung eller klodset. Den har en lang krop, dyb brystkasse, muskuløse ben og en lang, let buet hale. Bevægelserne skal være frie og aktive. Den er mindre massiv end en grand danois, men skal have mere tyngde og kraft end en skotsk hjortehund.

Størrelsestallene bliver ofte misforstået. Standarden giver minimumsmål for begge køn og et ønsket gennemsnit på 81–86 cm for hanner, men ingen officiel øvre grænse. Tævens størrelse og hundens endelige vægt kan derfor ikke læses som et snævert interval. Proportioner, styrke og sunde bevægelser er vigtigere end at stræbe efter den størst mulige hund.

Pelsen skal være ru og hård, især over øjnene og under kæben. Godkendte farver er grå, brindlet, rød, sort, renhvid og fawn samt de farver, der forekommer hos skotsk hjortehund. Red og børst efter behov, løs filtre og fjern døde, stride hår uden at tage den beskyttende dækpels af. Tjek også skæg, ører, poter, kløer og hud. Behovet for bad afhænger af snavs, hud og hverdag – ikke af en fast kalender.

## Temperament og personlighed

Irsk ulvehund er som regel venlig og menneskeglad, men en racebeskrivelse kan ikke garantere den enkelte hunds personlighed. Tidlig miljøtræning, forældrenes temperament og hundens egne erfaringer påvirker, hvor tryg og social den bliver. På grund af størrelsen kræver selv en begejstret hilsen, leg eller et pludseligt ryk i linen god kontrol.

Det er en mynde med baggrund som jagthund. En hund, der er rolig indendørs, kan reagere på et øjeblik, når den ser et rådyr, en hare eller en løbende kat. Frihed uden line bør derfor afhænge af, om indkaldet fungerer i praksis, og om omgivelserne er sikre. Et mildt sind betyder ikke svag jagtlyst. Et indhegnet område er ofte det bedste sted til løb i fuld fart.

Mange lever fint sammen med andre hunde. Samliv med katte og mindre dyr er mere individuelt: En hvalp kan lære hjemmets regler, uden at jagtreaktionen udendørs forsvinder. Lad dyrene mødes roligt, giv katten flugtveje, og behold fysisk kontrol over hunden, indtil samspillet er forudsigeligt.

En stabil voksen hund kan være blid og tålmodig med børn, men en voksen skal stadig være aktivt til stede. Den store krop kan vælte et lille barn uden at ville det. Lær barnet at lade hunden spise og sove i fred, og giv hunden et hvilested, hvor den ikke bliver forstyrret.

## Træning og motion

Irsk ulvehund har brug for konsekvent og venlig træning, som stadig virker, når hunden vejer mere end sin fører. Begynd tidligt med kontakt, løs line, indkald, håndtering og rolige passager forbi mennesker, hunde og vildt. Korte, tydelige træningspas og belønninger passer som regel bedre end hårde korrektioner eller lange, ensformige gentagelser.

Byg indkaldet gradvist op fra enkle omgivelser til sværere forstyrrelser. Brug lang line på steder uden hegn, så længe jagtlysten ikke kan håndteres pålideligt. Ingen træningsmetode kan love, at en mynde altid afbryder en jagt. Line og hegn er derfor sikkerhedsredskaber, ikke tegn på mislykket træning.

En voksen hund har godt af varierede ture, næsearbejde og muligheder for at bevæge sig friere et sikkert sted. Der findes ikke et fagligt underbygget antal minutter, som passer til alle. Hold i stedet øje med bevægelsesmønster, vejrtrækning, gåpåmod og restitution under og efter aktiviteten. Øg belastningen gradvist, og tilpas den i varmt vejr, under sygdom eller ved dårlig kondition.

Hvalpe vokser hurtigt og bør få lov til at lege og bevæge sig i deres eget tempo. Undgå lange, ensformige strækninger, høje spring og hård konditionstræning, før kroppen er moden. Almindelig bevægelse i hverdagen, leg på et godt underlag, pauser og nye miljøer bygger både krop og selvtillid. Få råd, der tager udgangspunkt i den enkelte hvalps vækst og huld, frem for en generel minutformel baseret på alder.

## Sundhed

Et sundt hundeliv begynder med et velovervejet valg af opdrætter og kræver opmærksomhed hele livet. Irsk ulvehund har kortere forventet levetid end mange mindre racer. Svenske og internationale kilder fremhæver især hjertesygdom, kræft, lungebetændelse og portosystemisk shunt. Den enkelte hund kan holde sig rask længe, men racens risici bør ikke bagatelliseres.

Dilateret kardiomyopati, DCM, og rytmeforstyrrelsen atrieflimren forekommer i racen. Atrieflimren kan være til stede, før ejeren ser tydelige symptomer, og kan gå forud for sygdom i hjertemusklen. Hjerteultralyd viser hjertets struktur og pumpefunktion, mens EKG vurderer rytmen. Undersøgelserne besvarer dermed forskellige spørgsmål og kan med fordel kombineres. Spørg, hvornår begge forældredyr senest blev undersøgt, hvilke metoder der blev brugt, og hvad man ved om hjerterne i tidligere generationer. Et normalt resultat mindsker usikkerheden på undersøgelsestidspunktet, men kan ikke garantere, at hunden aldrig udvikler sygdom.

Ved en portosystemisk shunt, PSS, ledes blod uden om leveren. Racen har en etableret tidlig kontrol med galdesyrer, som normalt udføres, når hvalpene er omkring seks til otte uger og før levering. Bed om at se kuldets resultater, og spørg, hvordan en eventuel afvigende værdi er blevet fulgt op. Det er mere konkret end en generel forsikring om, at linjen er sund.

Osteosarkom og andre kræftformer samt alvorlig lungebetændelse er blandt raceklubbens prioriterede sundhedsområder. Vedvarende halthed, smerte eller hævelse bør vurderes af en dyrlæge. Søg også hurtigt hjælp ved tydeligt påvirket almentilstand eller luftvejssymptomer; hos racen kan lungebetændelse udvikle sig hurtigt og alvorligt.

Den dybe brystkasse medfører også risiko for mavedrejning, GDV. Gentagne forsøg på at kaste op, uden at der kommer noget, en hurtigt udspilet eller øm bug, udtalt uro, blegt tandkød, svaghed eller kollaps er akutte faresignaler. Kør direkte til dyrlægen – tilstanden kan ikke behandles hjemme. Tal med dyrlægen om den individuelle risiko og en eventuel forebyggende gastropeksi. Indgrebet mindsker risikoen for, at mavesækken drejer, men forhindrer ikke al oppustning.

Når du vurderer et kuld, skal du skelne mellem obligatoriske registreringskrav og raceklubbens sundhedsanbefalinger. At et resultat ikke er et krav for registrering, gør ikke spørgsmålet uvigtigt. Bed om daterede undersøgelsesresultater, hvalpens PSS-resultat og åben information om levealder og dødsårsager hos nære slægtninge.

## Historie og oprindelse

Irsk ulvehund har rødder i Irlands store jagthunde, men nutidens race er resultatet af en dokumenteret rekonstruktion i 1800-tallet – ikke en uforandret linje fra oldtiden. I år 391 skrev en romersk konsul om irske hunde, der var sendt til Rom. Sådanne hunde blev brugt til jagt på ulv og andet storvildt.

Da ulven forsvandt fra Irland, faldt behovet for hundene, og typen var tæt på at uddø i slutningen af 1600-tallet. I den sidste del af 1800-tallet samlede kaptajn George Augustus Graham de tilbageværende hunde, som blev anset for at repræsentere typen, og byggede racen op igen. Skotsk hjortehund indgik i arbejdet, med enkelte krydsninger til borzoi og grand danois. Racen blev udstillet i sin egen klasse i 1879, og den irske raceklub blev stiftet i 1885.

Den moderne historie forklarer både slægtskabet med andre store mynder, og hvorfor fortællinger om oldtidens ulvehunde ikke kan læses som en fuldstændig stamtavle for nutidens hunde. Den første irske ulvehund kom til Sverige i 1931, og Svenska Irländsk Varghund Klubben blev stiftet i 1976.

## At leve med racen

At leve med en irsk ulvehund handler først og fremmest om plads, sikkerhed og planlægning. Racen kan bo i lejlighed, hvis den får passende aktivitet, og boligen fungerer i praksis. En meget stor hund har dog brug for gulvplads til at vende sig og hvile, skridsikre underlag og en nem vej ud. Mange trapper uden elevator er især besværlige for en hvalp i vækst eller en skadet voksen hund, som ikke kan bæres.

Afprøv bilen med en voksen hund i tankerne: Den skal kunne ligge sikkert, komme ind uden farlige spring og kunne transporteres, selv hvis den bliver syg. Tjek, at låger og hegn kan holde en høj og hurtig hund inde. En støttende seng, stabile mad- og vandskåle og god plads omkring måltiderne gør også hverdagen lettere.

Alenetid skal trænes gradvist i korte, trygge etaper. En rolig race er ikke automatisk tilpas med lange dage alene, og en stor hund med separationsproblemer kan skade både sig selv og hjemmet. Sørg for hundepasning eller anden hjælp før købet, hvis arbejdsdagene jævnligt er længere, end hunden kan klare.

Disse spørgsmål er særligt nyttige, når du vælger opdrætter:

- Kan du møde moren, og hvordan fungerer forældredyrene med mennesker, hunde og almindelige miljøer?
- Hvornår blev begge forældre senest undersøgt med hjerteultralyd og EKG, og hvilke resultater kendes hos nære slægtninge?
- Er hele kuldet testet for PSS før levering, og får du en kopi af resultatet?
- Hvilken levealder og hvilke dødsårsager kendes hos forældre, søskende og tidligere afkom?
- Hvordan vil du løse sikker motion, biltransport, forsikring og hjælp, hvis hunden ikke kan gå selv?

Det rette hjem behøver ikke at være det største, men det skal være praktisk forberedt. Den, der sætter pris på en venlig mynde, kan håndtere jagtlysten og har økonomi og plads til en meget stor hund, kan få en helt særlig følgesvend. Den, der ønsker sikker frihed uden line overalt, har en lille bil eller forventer, at hunden kan klare lange dage alene, bør vælge en anden race.

Irsk ulvehund

Irish Wolfhound Club of Great Britain

Irish Wolfhound Club of Northern Ireland

The Irish Wolfhound Club (Germany)

Irsk ulvehund er en meget stor og højmyndepræget hund med en kraftig, men elegant krop og en strid, vejrbestandig pels. Den er rolig, venlig og følsom, som regel stille indendørs, men har brug for regelmæssig motion og god plads. Racens sundhed indebærer nogle tydelige risici og en relativt kort levealder, så både gennemtænkt avl og omhyggelig pasning er meget vigtige.

Liten Kennel i Blekinges trädgård. 
Uppfödning av irländsk varghund

Lyckovargens

## Kort fortalt

Staffordshire bull terrier er en britisk, kompakt terrier med stor styrke i forhold til sin størrelse. Det er en selvstændig, anerkendt race, ikke den samme race som american staffordshire terrier, bull terrier eller american bully. Hos den rette ejer kan den være en tæt og aktiv selskabshund, men valget bør bygge på den enkelte hunds temperament, adfærd ved hundemøder og familiens evne til at håndtere en stærk og hurtig hund – ikke på kælenavne eller stereotyper.

- **Oprindelse:** Storbritannien, med rødder i Midlands og Staffordshire
- **Racegruppe:** FCI gruppe 3, terriere
- **Mankehøjde:** 35,5–40,5 cm for både hanner og tæver
- **Vægt:** 12,7–17 kg for hanner og 11–15,4 kg for tæver
- **Pels:** kort, glat og tætliggende
- **Passer bedst hos:** en ejer, der vil træne belønningsbaseret, kan læse hundens signaler og har en gennemtænkt plan for hundemøder, motion og restitution

Racestandarden beskriver en intelligent, hengiven, modig og pålidelig hund. Det er et avlsmål, ikke en garanti for hvert individ. Opvækstmiljø, sundhed, erfaringer og arvelige egenskaber påvirker hverdagen. En førstegangsejer kan lykkes godt, hvis personen er indstillet på at træne kontrol i hverdagen og forebygge vanskelige situationer.

## Udseende og pels

En Staffordshire bull terrier skal forene muskelkraft med balance, smidighed og frie bevægelser. Brystkassen er bred, kroppen kompakt og hovedet kort og dybt med et bredt kranium. Mere vægt er ikke et tegn på bedre racetype. Højde og vægt skal passe sammen, og en hund, der bliver for tung, mister den bevægelighed, som hører til racen.

Standarden angiver en mankehøjde på 35,5–40,5 cm. Hanner skal veje 12,7–17 kg og tæver 11–15,4 kg. Den øvre vægt er ikke et mål i sig selv; huld, muskler, køn og kropsbygning skal vurderes samlet.

Pelsen er kort, glat og tætliggende. Fjern løse hår, og tilpas bad efter hundens behov i stedet for at følge en fast plan. Kløe, gentagen rødme eller slikken på poterne bør ikke afvises som et almindeligt pelsproblem.

Godkendte farver er rød, fawn, hvid, sort eller blå, med eller uden hvidt, samt alle nuancer af brindle med eller uden hvidt. Leverfarve og sort med tantegninger er ifølge standarden absolut uønskede. Blå er en godkendt farve, men farve bør aldrig veje tungere end sundhed, temperament og en gennemtænkt kombination.

Racen har et forholdsvis kort hoved, men vejrtrækningen skal være fri og stille. Gentagen snøften, tydelig vejrtrækningslyd ved moderat aktivitet eller kraftig snorken under søvn bør ikke bortforklares som normalt for racen. Det er funktionen, der afgør, om hoved og luftveje fungerer godt.

## Temperament og personlighed

Staffordshire bull terrier forventes at være hengiven over for mennesker, modig og mentalt stabil, men svenske mentalbeskrivelser viser stor variation. En hund kan være åben og energisk, mere afventende eller hurtigt blive overvældet. Eksempler fra forældres og nære slægtninges hverdag er derfor mere værdifulde end påstande om, hvordan racen “altid” er.

En intens og langvarig hilsen beviser ikke tryg social adfærd; den kan også handle om høj ophidselse eller social stress. Hunden skal kunne falde til ro igen og fravælge kontakt. Aggressivitet over for mennesker og ekstrem skyhed hører ikke til raceidealet og bør tages alvorligt.

Hundens indstilling til mennesker siger ikke, hvordan den fungerer med andre hunde. Racens historie og den variation, som raceklubben beskriver, gør det klogt at vælge legekammerater med omhu og ikke regne med, at en voksen hund trives i en ukendt gruppe eller hundegård. Ikke alle Staffordshire bull terriere er aggressive over for hunde; den faktiske legestil, evnen til at afbryde, spændingsniveauet og erfaringerne skal styre – ikke regler baseret på køn eller en raceetiket.

BPH, MH og mentalindeks kan give værdifuld information om forældredyr og slægtninge, men forudsiger ikke hele hvalpens personlighed. Spørg, hvordan hundene reagerer på overraskelser, mennesker, håndtering, skudlyde og hundemøder, og hvor hurtigt de falder til ro igen.

Kælenavnet “nanny dog” er ikke en sikkerhedsvurdering. Selv en meget menneskeglad hund kan blive stresset, have smerter eller reagere hurtigt. Barn og hund skal derfor altid være sammen med en opmærksom voksen, som kan læse situationen og gribe ind i tide.

## Træning og motion

Staffordshire bull terrier har brug for regelmæssig bevægelse, mental aktivitet og restitution, men der findes ingen bestemt motionstid, som passer til alle. En god uge kan indeholde ture i forskellige miljøer, fri bevægelse på et sikkert område, næsearbejde, korte træningspas og rolige dage. Mængden tilpasses alder, kondition, sundhed, temperatur, intensitet og restitution.

Belønningsbaseret træning passer til racens energi og lyst til at samarbejde. Prioritér færdigheder, der gør hverdagen sikker: at gå roligt i snor, indkald eller lang line, passering af hunde, at kunne afbryde en aktivitet, hilse roligt, vente, acceptere håndtering og falde til ro. Målet er ikke blind lydighed, men en hund, der kan træffe gode valg, også når den bliver ivrig.

Social træning betyder ikke, at hunden skal lege med alle. Nogle få nøje udvalgte hunderelationer, tydelige pauser og kontrollerede møder giver ofte bedre rammer end en urolig hundegård. Stop, hvis kroppen bliver stiv, legen ensidig, intensiteten kun stiger, eller en hund prøver at komme væk. Træn gerne rolig tilstedeværelse på afstand i stedet for altid at gå hen til den anden hund.

Hvalpe skal have lov til at udforske, lege og udvikle kropskontrol uden lange, ensidige eller påtvungne motionspas. For voksne hunde kan for eksempel nosework, lydighed, rallylydighed og tilpasset agility give både tankeopgaver og samarbejde. Øg belastningen gradvist.

I varme eller ved hård aktivitet skal hundens vejrtrækning og restitution være styrende. Søg dyrlæge, hvis hunden får tydeligt besværet eller støjende vejrtrækning, bliver usikker på benene eller har svært ved at vende tilbage til normal vejrtrækning. Sådanne tegn bør ikke accepteres som en del af racens udseende.

## Sundhed

Allergi og atopiske hudproblemer er blandt de vigtigste aktuelle sundhedsområder for Staffordshire bull terrier i Sverige. Spørg derfor ikke kun, om en forælder har et testresultat, men også om kløe, øreproblemer, poteproblemer og andre hudproblemer hos forældre, søskende og tidligere afkom. Tilbagevendende hudsymptomer kan påvirke både velfærd og hverdag i lang tid.

Raceklubbens nuværende arbejde fremhæver også led og bevægelser, især hofter, albuer og knæ, samt øjne, tænder, bid og vejrtrækning. Hornhindeskader og forkert placerede øjenvipper forekommer, og forkert placerede hjørnetænder kan beskadige væv i munden. Bed om at se, hvordan forældredyrene bevæger sig og trækker vejret under almindelig aktivitet, ikke kun når de står opstillet.

Sundhedskrav og anbefalinger er ikke det samme. SKK's registreringsregler for 2026 stiller ikke et særligt krav om, at forældre til Staffordshire bull terrier skal have et bestemt resultat fra en sundhedstest. Raceklubbens gældende avlsstrategi anbefaler derimod, at begge forældre har resultater for hofter, albuer, øjne, L2Hga og HC samt kendt mental status gennem BPH eller MH. Som hvalpekøber bør du bede om de faktiske resultater, selv om de ikke er en betingelse for registrering.

L2Hga og HC er to forskellige recessivt arvelige sygdomme med DNA-test. SKK registrerer L2Hga-resultater centralt på niveau 1 i sundhedsprogrammet. En bærer er ikke syg af den pågældende recessive variant, men må kun parres med en hund, der er testet fri. En hund, der har arvet sygdomsvarianten fra begge forældre, må ikke bruges i avl. Kontrollér hundens identitet, prøvedato og resultater for kombinationen. En DNA-test siger intet om allergi, led, vejrtrækning eller generel sundhed.

Raceklubben fraråder i sin gældende avlsstrategi kombinationerne blå med blå og hvid med hvid. Det er et råd om avlskombinationer, ikke et bevis på, at hver blå eller hvid hund er syg. Vælg aldrig primært en hvalp efter en usædvanlig farve, og acceptér ikke dårligere dokumentation for at få et bestemt udseende.

## Historie og oprindelse

Staffordshire bull terrier blev udviklet i det engelske Midlands og området omkring Staffordshire fra ældre hunde af bull- og terriertype. Baggrunden omfatter datidens blodige kampe med dyr og hundekampe. Da kampe mod fastbundne dyr blev forbudt i 1835, fortsatte hundekampe ulovligt, samtidig med at hundene også levede tæt på deres ejere. Historien bør beskrives åbent, men den gør ikke hver moderne hund aggressiv og bør ikke bruges til at romantisere risikofyldt adfærd.

Arbejdet frem mod en ensartet race tog fart i det 20. århundrede. Den britiske kennelklub anerkendte Staffordshire bull terrier den 25. maj 1935. Det lagde grunden til en skriftlig standard og mere organiseret avl med fokus på en stærk, smidig og stabil terrier. Den første kendte import til Sverige kom i 1962.

Nutidens race skal bedømmes ud fra dens aktuelle funktion, sundhed og temperament. Historien forklarer, hvorfor kraft, udholdenhed og hundemøder fortjener særlig opmærksomhed, men den erstatter aldrig en vurdering af den enkelte hund.

## At leve med racen

Staffordshire bull terrier kan bo med børn, men ingen hund er barnepige. En voksen skal styre kontakten, hunden skal have ro, når den sover og spiser, og både barn og hund skal kunne forlade situationen. Børn bør ikke klatre på, holde fast i eller tage ting fra hunden.

Samliv med en anden hund, kat eller mindre dyr skal vurderes individuelt. Tidligere roligt samliv er nyttig information, men ingen garanti for fremtiden. Introducér dyrene gradvist, brug fysisk adskillelse, når ingen kan holde opsyn, giv katten høje eller separate flugtveje, og afbryd jagt, fiksering eller stigende ophidselse tidligt.

Livet i lejlighed kan fungere, hvis hundens behov for aktivitet, luftning og restitution bliver dækket, og hvis ejeren kan håndtere lyde og møder i opgange og indgange. Træn alene-hjemme-tid gradvist, og følg hundens adfærd, gerne med kamera. Der findes ikke én bestemt tid, der passer til hele racen. I Sverige må et lukket bur ikke bruges til almindelig opbevaring eller som en normal løsning på problemer med at være alene.

Før et køb bør du bede om mere end en liste med testnavne:

- Kontrollér hundens registrerede race og stamtavle, så den ikke forveksles med andre bull- og terrierracer.
- Bed om at se resultaterne for hofter, albuer, øjne, L2Hga og HC og få den planlagte kombination forklaret.
- Spørg om hud, ører, poter, tænder, bid, vejrtrækning og bevægelser hos forældre, søskende og tidligere afkom.
- Gennemgå BPH, MH eller mentalindeks sammen med konkrete eksempler fra hverdagen og hundemøder.
- Find ud af, hvorfor opdrætteren har valgt netop disse to hunde, og hvilke svagheder kombinationen skal forbedre.

Det vigtigste spørgsmål er ikke, om racen er “sød” eller “hård”, men om hundens egenskaber passer til dit hjem, og om du kan give den sikker træning, passende aktivitet, hvile og egnet selskab.

Staffordshire bull terrier

The Staffordshire Bull Terrier Club of Great Britain

American Kennel Club (AKC) - Though not EU, it is a well-established source

Staffordshire bull terrier er en kompakt, muskuløs engelsk terrier med kraftig kropsbygning og kort, letplejet pels. Den er kendt for sin dybe kærlighed til mennesker, især børn, og er livlig og følsom. Den har brug for daglig motion, positiv træning, robuste tyggelegetøj og tæt fællesskab med sin familie.

Vi har en liten uppfödning av Staffordshire bullterrier i hemmiljö. Målet med vår avel är att föda upp friska och sunda hundar med bra mentalitet utefter rasstandarden. Vi använder endast hälsotestade hundar i vår avel.
Vi finns i Nora 3 mil norr om Örebro.

Eyeline’s

Sydgården

Norrbottenspids

Finnish Kennel Club

Federation Cynologique Internationale

Norrbottenspids er en sjælden nordisk spidshund, lille til mellemstor, atletisk, med et rævelignende udseende og krøllet hale. Avlet i Sverige og Finland til jagt på skovfugle er den gøende, årvågen, loyal og reserveret over for fremmede. Den har brug for daglig motion, mental stimulering og tæt deltagelse i familielivet.

Uppfödning av Norrbottenspets i familjär miljö.
Vi vill bevara den ursprungliga trädskällarjakten på skogsfåglar med spetshundar.
Vi följer SSF:s (Specialklubben för Skällande Fågelhundar) och SKK:s riktlinjer och regler.
Vi finns i Pajala kommun i Norrbotten.

Junikullens

Cani Lee

Vi har en liten kennel som föder upp labradorer med exemplariskt lynne. Våra hundar lämpar sig utmärkt för utställning, som terapihundar, drogsökning, kompanjoner på gården och framförallt – som sociala och kärleksfulla familjehundar. Hundarna föds hemma hos oss och umgås med många gäster, andra hundar, katter och hästar tills det är dags att flytta hemifrån.

Hundeopdrættere

For købere

For sælgere

Værktøjer

Hunde

Katte

Get a Pet