Bullmastiff

The Kennel Club (UK)

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Verein für Deutsche Spitze (Germany)

Bullmastiff er en stor, kraftfuld vagthund, der oprindeligt blev avlet til at fange krybskytter. Den er rolig, selvsikker og dybt loyal og knytter ofte det tætteste bånd til én person. Den har en kort, nem pels at holde og har brug for god plads, konsekvent tidlig træning og socialisering for at styre sin naturlige vagtinstinkt.

Farago's

## Kort fortalt

Tax er en tysk jagthund i FCI-gruppe 4, udviklet til arbejde både under og over jorden. Racen findes i ni varianter: standard, dværg og kanin kombineret med korthåret, langhåret eller ruhåret pels. Det er derfor klogere at vælge tax efter størrelse, hårlag, opdrætterens avlsmål og hundenes faktiske egenskaber end efter racenavnet alene.

- **Anvendelse:** gravjagt, drevjagt, eftersøgning og selskab.
- **Arbejdsmåde:** udholdende, selvstændig og meget orienteret mod at bruge næsen.
- **Størrelse:** afgøres af brystomfanget, ikke af skulderhøjde eller en generel vægtangivelse.
- **Pels:** korthåret, langhåret eller ruhåret med tydeligt forskellige plejebehov.
- **Vigtigt sundhedsområde:** degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps, ofte samlet under betegnelsen IVDD.
- **Passer bedst til:** den, der ønsker en lavbenet jagthund med stor arbejdslyst og kan tilbyde både daglig motion, næsearbejde og konsekvent træning.

Den endelige størrelsesvariant fastlægges først, når hunden er mindst 15 måneder. Forældrene giver et rimeligt fingerpeg, men hvalpens endelige variant kan ikke loves før målingen.

## Udseende og pels

Taxen skal være lav og langstrakt, men samtidig kompakt, muskuløs og bevægelig. Kroppen er bygget til at kunne arbejde smidigt på begrænset plads, ikke til at være ekstremt lang eller tung. Racestandarden angiver omtrent en tredjedel af mankehøjden som frihøjde over jorden og et forhold mellem mankehøjde og kropslængde på cirka 1:1,7–1,8.

Brystomfanget måles efter 15-månedersalderen fra mankens højeste punkt til brystkassens laveste punkt. De gældende intervaller er:

- **Standardtax:** hanner mere end 37, men højst 47 cm; tæver mere end 35, men højst 45 cm.
- **Dværgtax:** hanner mere end 32, men højst 37 cm; tæver mere end 30, men højst 35 cm.
- **Kanintax:** hanner 27–32 cm; tæver 25–30 cm.

De tre hårlag er mere end en forskel i udseende. Korthåret tax har en kort, tæt og glat pels, der ligger tæt til kroppen. Den kræver normalt begrænset, regelmæssig pleje, men bør alligevel ses efter efter ture i terrænet. Langhåret tax har underuld og længere faner, som bør redes dér, hvor der let dannes filtre, især bag ørerne og på ben, bug og hale. Ruhåret tax har dækhår, underuld, skæg og markerede øjenbryn. En korrekt ru pels trimmes efter behov; klipning giver ikke den samme pelsstruktur.

Godkendte farver og mønstre afhænger delvist af hårlaget. Rød, sort eller brun med tantegninger, merle og brindle indgår i standarden, mens vildtfarver er typiske for ruhår. Pelsfarve er ikke en genvej til temperament eller jagtlyst, men visse farvekombinationer har betydning for sundheden. Bed opdrætteren forklare både den registrerede farvebetegnelse og arvegangen, hvis hvalpen er merle.

## Temperament og personlighed

Raceidealet for tax er venligt og afbalanceret uden frygt eller aggression, men også energisk, udholdende og selvsikkert. Selvstændigheden kommer fra arbejde, hvor hunden skal træffe beslutninger på afstand af føreren. I hverdagen kan den samme egenskab vise sig ved, at taxen undersøger, om en regel virkelig gælder hver gang.

Jagtlyst, socialitet, tendens til at give lyd, legelyst og evne til at falde til ro varierer mellem individer og familielinjer. Den svenske analyse af Beteende- och personlighetsbeskrivning hund, BPH, tegner et billede af mange trygge taxer, men omfatter mindre end én procent af den undersøgte svenskfødte bestand. Den kan derfor ikke bruges som et løfte om en bestemt hvalps personlighed. Påstande om, at et bestemt hårlag altid er roligere, lettere at træne eller mindre interesseret i jagt, er også for brede.

Spørg i stedet, hvordan forældrene og nære slægtninge fungerer hjemme, ved besøg, på tur og i nye miljøer. For en jagttax er prøveresultater og praktisk brug relevant; for en selskabshund er det lige så vigtigt at få konkrete eksempler på, hvordan hundene falder til ro efter aktivitet, hvor meget de gør, og hvordan de fungerer ved håndtering. En seriøs opdrætter bør kunne beskrive både styrker og det, der kræver arbejde.

## Træning og motion

En tax har brug for daglig fysisk aktivitet og meningsfuldt næsearbejde, men ét fast antal minutter passer ikke til alle. Alder, kondition, underlag, størrelsesvariant, sundhed og den måde, hunden arbejder på, afgør belastningen. En voksen, rask tax kan være en udholdende tur- og friluftshund, mens en hvalp skal opbygge styrke og koordination gradvist, og en hund med rygsymptomer har brug for en plan fra dyrlægen.

Spor, søgeøvelser, personspor og omhyggeligt placerede godbidssøg lader taxen bruge sin største ressource: næsen. Korte, tydelige træningspas med en belønning, hunden virkelig værdsætter, fungerer ofte bedre end gentagelser uden et klart mål. Træn tidligt indkald, stop, at følge føreren og evnen til at afbryde et duftspor. Jagtlyst forsvinder ikke gennem lydighed, så en lang line og gennemtænkte valg af miljø er vigtige, når indkaldet ikke er sikkert. I Sverige må hunde ikke drive eller forfølge vildt uden for jagt, og fra 1. marts til 20. august kræves der særlig kontrol dér, hvor der kan være vildt.

At tage hensyn til ryggen betyder ikke, at en rask tax skal leve stillesiddende. Der er ikke belæg for, at et totalforbud mod alle trapper eller hop op og ned fra møbler i sig selv forebygger IVDD. Opbyg i stedet en god grundkondition, hold hunden i normalt huld, mindsk risikoen for at glide i hjemmet, og undgå ukontrollerede høje hop eller sammenstød. Tilpas hjælp på trapper og ved løft efter hundens alder, størrelse og sundhed.

## Sundhed

Degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps er taxens vigtigste racespecifikke sundhedsproblem. IVDD betyder, at skiverne mellem ryghvirvlerne forandres og i nogle tilfælde trykker mod nerver eller rygmarven. Søg hurtigt dyrlæge, hvis taxen pludselig får tydelige ryg- eller nakkesmerter, krummer ryggen, nægter at bevæge sig, går usikkert, mister kraft i benene eller får svært ved at kontrollere urin og afføring. Vent ikke på, at svage neurologiske tegn går over af sig selv.

SKK's officielle rygscreening af tax med røntgen tæller forkalkede skiver. Undersøgelsen foretages fra toårsdagen til dagen før fireårsdagen, og resultatet angives som K0, K1–K2, K3–K4 eller K5–K26. K0 betyder, at der ikke er fundet forkalkninger, mens et højere K-tal betyder flere helt eller delvist forkalkede skiver. Resultatet er et grundlag for avl og risikovurdering, ikke en garanti for, at hunden aldrig får eller med sikkerhed vil få kliniske problemer. Oplysninger om diskusprolaps hos forældre, søskende og tidligere afkom er derfor også vigtige.

Rygscreening og øjenlysning er frivillige for tax i Sverige. Svenska Taxklubbens racespecifikke avlsstrategi anbefaler alligevel, at ryg- og familiehistorik indgår i vurderingen, og at avlshunde øjenlyses før avlsdebut og senere i livet. PRA forekommer i racen. De gældende registreringsbestemmelser for tax regulerer blandt andet variant, hårlag, farve og endelig størrelsesmåling, men angiver ikke ryg- eller øjenundersøgelse som obligatoriske vilkår for registrering. En køber bør derfor bede om de faktiske resultater i stedet for at nøjes med udtrykket »sundhedstestede forældre«.

Følg også hundens huld: en talje skal kunne ses, og ribbenene skal kunne mærkes med et let tryk. Når merle indgår i en kombination, bør opdrætteren kunne redegøre for farveanlæggene. To merleanlæg kan give dobbelt merle, som hos hunde er forbundet med øget risiko for høre- og øjenproblemer.

## Historie og oprindelse

Taxen blev udviklet i Tyskland fra lavbenede jagthunde til arbejde under jorden. Sådanne hunde har været kendt siden middelalderen, mens den organiserede avl fik tydeligere form i 1800-tallet. Den tyske taxklub blev grundlagt i 1888, og avlen kom til at omfatte de tre størrelser og tre hårlag, som udgør nutidens ni varianter.

Racens lave form, kraftige forpart, udholdenhed og selvstændighed har en praktisk forklaring. Taxen skulle kunne følge vildt under jorden, men også arbejde som drivende eller stødende hund og hjælpe ved eftersøgning. I Sverige blev den især vigtig som langsomt drivende hund, da rådyrbestanden voksede i 1940'erne. Svenska Taxklubben blev grundlagt allerede i 1901.

Det historiske anvendelsesområde kan stadig mærkes i hverdagen. En tax, der aldrig skal på jagt, har alligevel brug for at få afløb for næsearbejde, problemløsning og bevægelse. Det er også derfor, en køber bør spørge, hvad opdrætteren faktisk prioriterer: gravjagt, drivende jagt, eftersøgning, udstilling eller først og fremmest selskab.

## At leve med racen

En tax kan trives i en lejlighed, hvis den får tilstrækkelig tid ude, aktivitet og træning i at håndtere lyde i opgangen og uden for døren. Boligens størrelse er mindre afgørende end hverdagens indhold. Planlæg flere lufteture, mulighed for at snuse i roligt tempo og et sted, hvor hunden kan hvile uforstyrret. Alenetid skal læres gradvist; afbryd og gør øvelsen lettere, hvis hunden viser uro. Jordbruksverkets råd om at lufte hunden mindst hver sjette time i dagtimerne handler om luftning, ikke om hvor længe den enkelte tax bør være alene.

En tax kan blive en god familiehund med børn, men små børn og hunde skal altid have en voksen til stede. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler. Små børn bør ikke bære taxen; en lille hund kan let blive tabt, og ryg og bagpart skal støttes ordentligt ved løft. Hunden skal altid have et trygt, uforstyrret hvilested.

Samvær med andre hunde eller katte afhænger af individet, tidligere erfaringer og jagtlyst. Lad introduktionen foregå roligt, brug en barriere, og giv begge dyr hver sit sikre område. En tax med stærk jagtlyst bliver ikke nødvendigvis pålidelig sammen med kanin, marsvin eller kat, blot fordi møder trænes. Sikker fysisk adskillelse kan være den rigtige langsigtede løsning.

Før et køb bør du bede om konkrete svar på følgende:

- Hvilken størrelse og hvilket hårlag forventes hvalpen at få, og hvor sikkert kan det vurderes?
- Hvad bruges forældrene til, og hvordan fungerer de og nære slægtninge i hverdagen?
- Findes der et officielt K-resultat og oplysninger om kliniske rygproblemer hos forældre, søskende eller tidligere afkom?
- Hvornår blev forældrene sidst øjenlyst, og hvad viser resultatet?
- Hvilke BPH-, jagt- eller udstillingsresultater er registreret og relevante for netop dette kuld?
- Hvordan er hvalpene blevet vant til håndtering, hverdagslyde, mennesker og korte stunder uden deres kuldsøskende?

Det bedste match er ikke automatisk den mindste hvalp, den roligste under besøget eller den farve, du først lægger mærke til. Vælg den kombination, hvor opdrætterens mål, hundenes dokumenterede sundhed og temperament samt din egen hverdag peger i samme retning.

UK Dachshund Club

British Veterinary Association

FCI - Fédération Cynologique Internationale

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Tax: modig, langstrakt og kortbenet jagthund, oprindeligt avlet til grævling og kanin. Findes med glat, lang og ruhåret pels, i normal- og dværgstørrelse. Loyal, sikker i sporet, selvstændig og ofte gøende. Har brug for regelmæssig, men skånsom motion og vægtkontrol for at skåne ryggen.

Cute as Mum

## Kort fortalt

Rottweiler er en mellemstor til stor og kraftfuld tysk brugshund til den, der gerne vil træne regelmæssigt, kan håndtere hundens styrke og har tid til både fysisk og mental aktivering. Den kan knytte sig tæt til familien, men racens vagtinstinkt og arbejdslyst gør det ekstra vigtigt at vælge den rette opdrætter, begynde træningen tidligt og have sikker kontrol i hverdagen.

- **Oprindelse:** Tyskland. Racen er anerkendt af FCI og har været brugt som vagt-, kvæg-, træk-, politi- og tjenestehund.
- **Størrelse:** hanhunde er 61–68 cm og tæver 56–63 cm i skulderhøjde. Som en grov rettesnor vejer en voksen hanhund omkring 50 kg og en tæve omkring 42 kg, men højde, køn og kropsbygning påvirker vægten.
- **Pels:** kort, tæt dobbeltpels, som børstes og bades efter behov.
- **Aktivitet:** har brug for daglig motion, næsearbejde eller en anden mental opgave samt løbende træning i hverdagen.
- **Vigtigt før køb:** kontrollér forældredyrenes mentalbeskrivelser, hofte- og albueresultater samt DNA-resultater for POANV, som tidligere blev kaldt JLPP.

Rottweiler er sjældent det letteste valg for en uerfaren hundeejer. En velforberedt førstegangsejer kan lykkes, men bør planlægge hvalpekursus, fortsat lydighedstræning og støtte fra en opdrætter eller brugshundeklub, der kender racen.

## Udseende og pels

Rottweiler er en middelstor til stor hund med en kompakt og muskuløs krop. Den skal se stærk ud uden at være klodset; kropsbygningen skal også give indtryk af bevægelighed og udholdenhed. Hovedet er bredt, ørerne er trekantede og hængende, og den sorte pels har tydeligt afgrænsede rødbrune aftegninger.

Pelsen består af grove dækhår over en tæt underuld. Den er nem at passe, men hunden fælder og har da brug for hyppigere børstning. Der findes ingen meningsfuld badeplan, som passer til alle rottweilere: bad hunden, når den er beskidt, og børst efter behov, især i fældeperioder. Kontrollér samtidig kløer, ører, hud og tænder, så forandringer opdages tidligt.

Vægten bør vurderes sammen med kropsformen, ikke kun i forhold til et tal. En hund i passende huld har en synlig talje, og ribbenene skal kunne mærkes med et let tryk. Regelmæssig vurdering af huld er særlig nyttig hos en tung hund.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, godmodig, modig og arbejdsivrig hund, som er stabil og opmærksom på sine omgivelser. Det beskriver målet for avlen, ikke hvordan enhver rottweiler vil opføre sig. Arv, tidlige erfaringer, sundhed, træning og den konkrete situation påvirker det enkelte individ.

Rottweilerens vagtinstinkt betyder ikke, at racen pr. definition er aggressiv. Kombinationen af årvågenhed, integritet, jagtinteresse, lyst til at gribe og trække i leg samt stor fysisk styrke kan dog være vanskelig at håndtere, hvis hunden er bange, let bliver stresset eller er dårligt trænet. Det er derfor vigtigere at undersøge forældredyrenes faktiske adfærd end at nøjes med generelle beskrivelser som ”sød” eller ”tryg”.

Bed om at se forældrenes MH-resultater, og spørg opdrætteren, hvordan hundene reagerede på social kontakt, overraskelser, lyd, leg og vedvarende frygt. MH beskriver reaktioner i standardiserede situationer; et gennemført MH er ikke i sig selv en kvalitetskarakter. Se også på nære slægtninge, og mød helst mindst tæven i et almindeligt miljø.

En rottweiler kan fungere godt i en børnefamilie, men racenavnet er ingen garanti for, at hunden er børnevenlig. Hund og små børn skal altid være sammen med en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. En voksen bør stå for gåturene, fordi en ung eller ophidset rottweiler kan være for stærk for et barn at holde.

## Træning og motion

Rottweiler har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag, men et fast antal timers motion er misvisende. Behovet varierer med alder, sundhed, kondition og aktivitet. Planlæg en hverdag med gåture, rolig restitution, næsearbejde og korte træningspas, og tilpas mængden efter, hvordan hunden faktisk fungerer.

Spor, søg, lydighed, rallylydighed og veltilrettelagte friluftsaktiviteter giver både samarbejde og opgaver at løse. Racen kan også sætte pris på træk eller andre fysisk krævende aktiviteter, når hunden er udvokset, sund og gradvist trænet til arbejdet. En stor træningsmængde erstatter ikke evnen til at falde til ro, så træn også passivitet og rolige rutiner.

Begynd tidligt med håndtering, gå pænt i snor, indkald, rolige hilsner og at vende sig væk fra mennesker, dyr eller genstande på signal. Beløn den adfærd, du ønsker, og gør reglerne nemme at forstå. Undgå metoder, der bygger på frygt, tvang eller smerte; de hører ikke hjemme i moderne hundetræning og er ingen genvej til kontrol over en stærk hund.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Målet er, at den kan se mennesker, hunde og nye miljøer uden at skulle gå hen eller reagere voldsomt. Et godt kursus hjælper ejeren med at læse hundens signaler og træne på et passende niveau. Fortsæt træningen gennem unghundeperioden, hvor den fysiske styrke ofte udvikler sig hurtigere end selvkontrollen.

## Sundhed

De vigtigste dokumenterede sundhedskontroller for rottweiler vedrører hofter, albuer og POANV/JLPP. Racen har sundhedsprogrammer for hofteledsdysplasi, HD, albueledsdysplasi, ED, og den arvelige neurologiske sygdom POANV, tidligere kaldt JLPP. Øjensygdomme forekommer også, og mange opdrættere får deres hunde øjenlyst.

Bed opdrætteren om at vise officielle resultater, og kontrollér dem selv i Svenska Kennelklubbens tjenester. For HD og ED er det relevant at se både forældrenes egne røntgenresultater og kombinationens foreløbige kuldindeks. Svenska Rottweilerklubben anbefaler et foreløbigt kuldindeks på mindst 101 for både HD og ED i sine udvidede anbefalinger. Et indeks bygger på flere oplysninger end resultatet for én hund, men kan ikke garantere, at en hvalp bliver fri for ledproblemer.

POANV/JLPP nedarves recessivt. En bærer er normalt sund, men kan give varianten videre. Pointen er derfor ikke automatisk at udelukke enhver bærer, men at sikre, at DNA-status er officielt verificeret, og at kombinationen ikke kan give syge hvalpe. Bed opdrætteren om at forklare begge forældres resultater, og hvordan de blev brugt ved planlægningen af parringen.

Spørg også til øjenundersøgelser og sundheden hos ældre nære slægtninge. Lange lister over alt, der nogensinde er diagnosticeret hos en rottweiler, siger mindre end dokumenterede resultater og tilbagevendende problemer i den aktuelle slægt. Mange rottweilere bliver omkring 8–10 år, men levetiden varierer og kan ikke forudsiges for den enkelte hund.

Hold hunden i passende huld, byg konditionen gradvist op, og søg dyrlæge ved halthed, tydelige smerter, ændringer i vejrtrækningen eller neurologiske symptomer. Forebyggende arbejde erstatter ikke en dyrlægevurdering, når hunden viser tegn på sygdom.

## Historie og oprindelse

Rottweiler blev udviklet i og omkring den tyske by Rottweil som en praktisk vagt- og kvæghund. Navnet Rottweiler Metzgerhund henviser til byens slagtere, som udvalgte hunde efter arbejdsevne og brugte dem til at drive og vogte kvæg, beskytte ejendom og trække læs.

I den officielle racehistorie forbindes ældre hunde af samme type med kvæghunde fra romertiden. Racens senere udvikling er knyttet til Rottweil og hundenes praktiske arbejde der. Da man i begyndelsen af 1900-tallet søgte egnede politihunde, blev rottweileren afprøvet, og racen blev godkendt som politihund i 1910.

Arbejdsbaggrunden er stadig tydelig. Rottweiler bruges i dag som brugs-, tjeneste- og selskabshund, og egenskaber som udholdenhed, vagtsomhed og lyst til samarbejde skal bruges på en gennemtænkt måde, også hos en hund, der primært lever som familiemedlem.

## At leve med racen

En rottweiler kan bo i lejlighed, hvis hverdagen giver tilstrækkelig tid udendørs, træning og hvile. En have er praktisk, men erstatter ikke gåture eller fælles aktiviteter. Overvej afstanden til gode luftemuligheder, trapper, hvor lydt boligen er, og om alle voksne i hjemmet kan holde og håndtere hunden sikkert.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp skal ikke være alene, mens en tryg voksen hund, der er trænet til det, ofte kan være alene i nogle timer. Hundens egne signaler bør styre tempoet. Rådet fra det svenske Jordbruksverket om at lufte hunden mindst hver sjette time i dagtimerne er ikke et mål for, hvor længe hunden bør være alene.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og introduktionen. Indret et sikkert område til katten, brug gitter eller snor i begyndelsen, og beløn rolig adfærd. Gå et skridt tilbage, hvis et af dyrene bliver bange, eller hvis hunden låser blikket og bliver meget ophidset. Lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet har været trygt over tid. Den samme forsigtighed gælder ved møder med andre hunde; tidlig socialisering garanterer ikke, at en voksen hund kan lide alle andre hunde.

Ejeren har ansvar for, at hunden ikke forstyrrer eller skræmmer mennesker eller andre dyr på offentlige steder. For en rottweiler betyder det, at det at gå i snor, indkald og evnen til at vende opmærksomheden væk fra forstyrrelser skal fungere, før situationen bliver vanskelig. Hundens faktiske adfærd, miljøet og ejerens mulighed for at gribe ind afgør, hvor meget kontrol situationen kræver.

### Kontrolpunkter før køb

- Mød forældredyrene, og spørg til deres adfærd i hverdagen, ikke kun under træning eller på udstilling.
- Læs MH-resultaterne, og spørg til frygt, socialitet, leg og afreaktion hos forældre og nære slægtninge.
- Kontrollér officielle HD- og ED-resultater samt kombinationens foreløbige kuldindeks.
- Kontrollér begge forældres officielle POANV/JLPP-status, og spørg til øjenundersøgelser.
- Beskriv din hverdag ærligt for opdrætteren, og spørg, hvilken støtte du får gennem hvalpe- og unghundeperioden.

Rottweiler passer bedst, når hundens arbejdslyst er en del af hverdagen, ikke noget der løses med en lang gåtur en gang imellem. Den, der holder af regelmæssig træning, tydelige rutiner og et stort ansvar, kan få en tæt og alsidig hund; den, der primært søger en ukompliceret selskabshund, bør vælge en mindre krævende race.

Rottweiler

Svenska Rottweilerklubben (Swedish Rottweiler Club)

Norwegian Kennel Club

Deutscher Rottweiler-Klub (German Rottweiler Club)

Rottweiler er en kraftig, mellemstor brugshund med kort sort pels og rustbrune aftegninger. Den er rolig, loyal og familieorienteret, men ofte reserveret over for fremmede. For at trives har den brug for venlig, men konsekvent træning, daglig mental og fysisk aktivering samt ansvarsbevidste ejere.

Guenivere's

## Kort fortalt

Dværgpuddel er en lille, aktiv størrelsesvariant af puddel med stor træningslyst og et tydeligt behov for pelspleje. Det er en selskabshund, som normalt holder af at lære og være med i hverdagen, men den passer bedst til en ejer, der også vil bruge tid på aktivitet, rotræning og regelmæssig pelspleje.

- **Race og gruppe:** en af pudlens fire størrelsesvarianter, placeret i gruppe 9 for selskabshunde
- **Officielt hjemland:** Frankrig
- **Mankehøjde:** over 28 til og med 35 cm ifølge racestandarden
- **Vægt:** racestandarden angiver ingen officiel vægt; et sundt huld er vigtigere end et generelt antal kilo
- **Pels:** rigelig uldpels eller pels, der danner snore, og som skal plejes og klippes
- **Aktivitetsniveau:** daglig fysisk bevægelse og mental aktivering er nødvendig, men mængden skal tilpasses individ, alder og helbred
- **Svensk sundhedsprogram:** avlsdyr skal have et registreret prcd-PRA-resultat eller være registreret som arveligt fri inden parring

Dværgpuddel ligger mellem toy- og mellempuddel i størrelse. I Sverige kan den endelige størrelsesvariant først fastslås ved en officiel måling, når hunden er mindst 15 måneder. En ung hund tæt på en størrelsesgrænse kan derfor være registreret ud fra forældrenes størrelse, før den er endeligt målt.

## Udseende og pels

Dværgpudlen skal ligne en mindre, velproportioneret puddel uden dværgpræg. Kroppen skal ifølge standarden være lidt længere end mankehøjden, ikke helt kvadratisk, og helheden skal være harmonisk med lette, frie bevægelser. Hunden skal virke elegant uden at være overdrevent spinkel eller skrøbelig.

Pelsen findes i to strukturer. Uldpelsen er fin, tæt, kruset og elastisk med ensartede krøller. Den snorede pels er også fin og tæt, men danner karakteristiske snore. De fleste familiehunde holdes i en kortere klipning, men en kort pels fjerner ikke behovet for pleje.

Pelslængde, frisure, vejr og den enkelte hund afgør, hvor ofte hunden skal børstes, bades og klippes. Kontrollér især steder, hvor pelsen let filtrer, for eksempel bag ørerne, i armhulerne, på benene og under sele eller halsbånd. En kam skal kunne føres ned gennem pelsen uden at sætte sig fast. Hvis filtrene bliver ved med at komme igen trods pleje, er en kortere frisure eller hjælp fra en hundefrisør et bedre valg end en fast tidsplan, der ikke fungerer for hunden.

Væn hvalpen gradvist til at stå på et skridsikkert underlag, blive redt, få poter og ansigt håndteret og høre en klippemaskine eller hårtørrer. Beløn ro, og gør hvert trin forståeligt. Det giver bedre forudsætninger for sikker pelspleje resten af livet.

Siden 1. august 2024 har puddelstandarden og de svenske registreringsregler omfattet 16 farvevarianter. De ensfarvede er sort, hvid, brun, grå og abrikosrød. Derudover findes godkendte flerfarvede varianter, blandt andet hvid kombineret med en anden farve, sort eller brun med tantegninger, trefarvet og brindle. Merle er ikke blandt standardfarverne, og i Sverige registreres afkom ikke, hvis en puddelforælder bærer genet for merle.

Pudler fælder ikke på samme måde som mange andre hunde, og løse hår kan blive i den krusede pels, indtil de børstes ud. Det gør ikke dværgpudlen allergifri. Hundeallergener kommer først og fremmest fra hud og spyt, og reaktionen kan variere mere mellem individer end mellem racer. En person med hundeallergi bør derfor ikke vælge race alene ud fra pelstypen.

## Temperament og personlighed

Dværgpudlen skal være opmærksom, aktiv, samarbejdsvillig og lærenem. Et velfungerende individ er ofte hurtigt til at opfatte mønstre og holder af samarbejde, men racebeskrivelsen er et ideal og ingen garanti for, hvordan hver hund reagerer på lyde, fremmede mennesker, hundemøder eller nye miljøer.

Svenska Pudelklubbens avlsstrategi viser BPH-resultater for 630 mindre pudler. Gruppen omfatter mellem-, dværg- og toypuddel og består hovedsageligt af mellempudler. Resultaterne beskriver blandt andet ret energiske hunde, ofte med en positiv indstilling og få trussels- eller aggressionsreaktioner i de pågældende testsituationer. Det samme materiale fremhæver både variationen inden for racen og, at antallet af beskrevne hunde er lille i forhold til populationen. Resultaterne kan derfor sige noget om gruppen, men de forudsiger ikke, hvordan en enkelt dværgpuddel bliver.

Spørg opdrætteren, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hverdagen. Bed om konkrete eksempler på, hvordan de falder til ro efter overraskelser, håndterer berøring, gæster og lyde, møder andre hunde og finder hvile. Sådanne svar siger mere om et godt match end generelle ord som social, klog eller nem.

## Træning og motion

Dværgpudlen har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag, men ét bestemt antal minutter passer ikke til alle individer. En god hverdag kombinerer gåture, mulighed for at snuse og undersøge, leg eller anden fysisk aktivitet og opgaver, som hunden kan forstå og løse. Belastningen skal ændres med alder, kondition, helbred og hundens evne til at restituere.

Belønningsbaseret træning passer til racens lyst til at samarbejde. Vær tydelig om, hvilken adfærd der udløser en belønning, øg sværhedsgraden i små trin, og træn den samme færdighed i forskellige miljøer. Indkald, samarbejde i hverdagen, rolig håndtering, at kunne vente og at kunne passere mennesker og hunde er vigtigere end mange tricks.

Variation er ofte mere værdifuld end blot at forlænge gåturen. Næsearbejde, søgeøvelser, apportering, balance- og kropskontrol, rallylydighed eller andre færdigheder kan give meningsfuld aktivering. Samtidig skal hunden kunne hvile uden at blive underholdt hele tiden. Hvis den har svært ved at falde til ro, bør man se på hele døgnet: søvn, miljø, forudsigelighed, motion og træningsniveau. Mere aktivitet er ikke altid det rigtige svar.

Hvalpe skal ikke motioneres som fuldvoksne hunde. Prioritér korte opdagelsesstunder, tryg miljøtræning, leg på et egnet underlag og meget restitution. For en voksen hund er det rette niveau det, der giver god kondition og en velfungerende hverdag uden tilbagevendende stivhed, halthed, stress eller langvarig udmattelse.

## Sundhed

Det vigtigste racespecifikke sundhedskrav at kontrollere ved køb af hvalp er forældrenes resultat for prcd-PRA. For toy-, dværg- og mellempuddel kræver de svenske registreringsregler, at begge forældredyr inden parring har et officielt DNA-resultat eller er registreret som arveligt fri.

Prcd-PRA er en arvelig form for progressiv retinal atrofi, som nedbryder nethindens lysfølsomme celler. Mørkesynet påvirkes først, og en ramt hund kan med tiden blive blind. Arvegangen er autosomal recessiv: en bærer er ikke det samme som en syg hund, men to bærere må ikke parres. En bærer må kun bruges sammen med en hund, der er DNA-testet fri eller arveligt fri, og en afficeret hund må ikke bruges i avl.

Et frit prcd-PRA-resultat er ikke en generel garanti for sunde øjne. Testen gælder kun prcd-varianten og udelukker ikke andre former for PRA eller andre øjensygdomme. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor også øjenlysning af avlsdyr og opfordrer til DNA-test for PRA-varianten rcd4.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan glide ud af sin normale position, er et andet relevant avlsspørgsmål hos mindre pudler. Svenska Pudelklubben anbefaler en officiel patellaundersøgelse for dværgpuddel, men det er ikke det samme obligatoriske registreringskrav som prcd-PRA. Klubben anbefaler, at en hund med patellagrad 1 bruges sparsomt og kun sammen med en hund, der har resultatet 0/0.

Bed opdrætteren vise registrerede resultater i stedet for blot at acceptere, at forældrene er ”testet”. Kontrollér prcd-PRA-status, spørg efter officielle resultater fra patella- og øjenundersøgelse og efter kendte problemer hos forældre, søskende og tidligere kuld. DNA-test, dyrlægeundersøgelser og en åben familiehistorik supplerer hinanden; ingen enkelt test kan love, at en hvalp aldrig bliver syg.

## Historie og oprindelse

Pudlen er en gammel europæisk hundetype, som findes afbildet på malerier fra 1400-tallet, mens Frankrig er racens officielle hjemland. Racens navn og tidlige anvendelse er tæt knyttet til vand: pudler blev oprindeligt brugt til jagt på vandfugle, og det var først og fremmest de større hunde, der arbejdede som vandapportører.

De mindre pudler blev primært udviklet som selskabshunde. I 1800-tallet begyndte man at forme en dværgvariant ud fra små eksemplarer af de større varianter. I Sverige blev de mindre pudler i begyndelsen af 1930'erne opdelt i lille puddel og dværgpuddel; den førstnævnte størrelse fik senere navnet mellempuddel. Nutidens dværgpuddel deler derfor racens arbejdsbaggrund og lærenemhed, men den skal ikke beskrives, som om hvert individ automatisk er en vand- eller apporteringshund.

De fire moderne størrelsesvarianter har samme grundlæggende racetype. Størrelsesforskellene påvirker hverdagen, men gør ikke dværgpudlen til en særskilt blandingsrace eller en miniature med afvigende kropsbygning.

## At leve med racen

Dværgpuddel kan fungere i mange slags hjem, også i lejlighed, hvis hunden får daglig bevægelse, mental aktivering, pelspleje, social kontakt og træning i at finde ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end den hverdag, hunden faktisk får. En lille hund, der mangler restitution, gåture eller tryg alene-hjemme-træning, får ikke sine behov opfyldt, blot fordi den fylder lidt.

Alenetid skal indlæres gradvist. Begynd med meget korte, udramatiske perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan forblive rolig. Tag hensyn til alder og tegn på uro; ingen kan love, at en bestemt dværgpuddel kan klare et fast antal timer alene. Planlæg hundepasning eller anden hjælp, hvis arbejdsdagen er længere end det, hunden er trænet til at klare.

Racen kan leve godt med børn, hunde og katte, men det afgøres af individ, erfaringer og introduktion—ikke af racenavnet. Små børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden skal have et hvilested, hvor den kan være i fred. Introducér andre dyr gradvist med afstand, gitter eller line efter behov, adskilte ressourcer og mulighed for at afbryde. Tving ikke kontakt igennem.

Det bedste match er et hjem, der holder af en lærenem og deltagende lille hund, men også accepterer det praktiske arbejde. Regn med tilbagevendende klipning, grundig gennemgang af pelsen, hverdagstræning og aktivitet året rundt. Vælg en anden race, hvis du ønsker minimal pelspleje eller forventer, at hunden tilpasser sig uden planlagt træning og selskab.

Dværgpuddel

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Société Centrale Canine (French Kennel Club)

Dværgpuddel er en lille, atletisk og næsten ikke‑fældende hund med tæt, krøllet pels og en kvadratisk, velafbalanceret kropsbygning. Den er meget intelligent, sensitiv og menneskeorienteret, trives med træning, daglig motion og tæt selskab og lever ofte et langt, aktivt liv ved god pasning.

## Kort fortalt

Toypuddel er den mindste af pudlens fire anerkendte størrelser. Ifølge racestandarden skal mankehøjden være over 24 og højst 28 centimeter. Idealet er 25 centimeter, med en tolerance på 1 centimeter nedad. Betegnelser som ”teacup”, ”tiny toy” og ”micro” beskriver ikke en femte officiel størrelse. Spørg, hvor høje forældrene og andre nære, voksne slægtninge faktisk er, i stedet for at stole på en salgsbetegnelse.

Toypudlen er en lille selskabshund, men den skal have de samme normale proportioner og det samme tydelige puddelpræg som de større varianter. Standarden beskriver en opmærksom, aktiv og lærenem hund, ikke en skrøbelig miniature med dværglignende træk. Størrelsen mindsker ikke behovet for træning, udetid, aktivering eller pelspleje.

Det er vigtigt at vide før et køb:

- Pelsen vokser hele tiden og skal klippes. Selv en kort frisure kræver børstning og bad.
- Toypudlen er ikke allergenfri. En person med pelsdyrsallergi kan reagere selv på en hund, der kun fælder få synlige hår.
- Forældrene til svenske kuld skal have et officielt prcd-PRA-resultat før parring. Undersøgelser af knæskaller og øjne er også vigtige, men følger til dels andre regler og anbefalinger.
- En sund toypuddel skal kunne være aktiv og bevæge sig frit. Hjemmet bør alligevel indrettes, så hunden ikke falder fra højder eller leger for voldsomt med langt større hunde.

## Udseende og pels

Toypudlen skal ligne en velproportioneret puddel i lille format. Bevægelserne skal være lette og fjedrende og udtrykket vågent. Størrelsesgrænsen handler om mankehøjde, ikke om en garanteret voksenvægt.

Pudlen kan have krøllet uldpels eller snorepels. Uldpelsen skal være tæt, fin, spændstig og ensartet krøllet. Pelsen vokser hele tiden og fælder ikke på samme måde som pelsen hos mange andre hunde. Det betyder som regel færre løse hår i hjemmet, men ikke mindre arbejde: hår, der løsner sig, kan blive i pelsen og danne filtre.

En god pelsrutine bør tage udgangspunkt i frisuren og pelsens tilstand, ikke i en fast ugeplan. Gå pelsen igennem helt ned til huden, især bag ørerne, i armhulerne og under sele eller halsbånd. Bad hunden, når pelsen trænger til det, red filtrene skånsomt ud, og klip pelsen, før længden bliver svær at holde. Den, der ikke klipper selv, får brug for regelmæssig hjælp. Væn gradvist hvalpen til børste, kam, håndtering af poter, klippemaskine og korte stunder, hvor den står stille.

Siden august 2024 har den svenske racestandard omfattet både ensfarvede og flerfarvede pudler. De ensfarvede er sort, hvid, brun, grå og abrikosrød. Derudover findes blandt andet tofarvede hunde, hunde med tan-aftegninger, trefarvede og brindlede hunde. Der er i alt 16 registrerede farvevarianter. Farven ændrer ikke hundens behov for pleje og træning.

## Temperament og personlighed

Toypudlen skal være venlig, glad, trofast og samarbejdsvillig. Mange individer bemærker hurtigt forandringer, holder af fælles aktiviteter og lærer hverdagens rutiner hurtigt. Det gør racen givende for den, der ønsker en tæt selskabshund og samtidig kan lide at træne.

Racebeskrivelsen viser en retning, men er ikke et løfte om enhver hvalp. I svenske adfærdsbeskrivelser har pudler som gruppe overvejende været positive og opmærksomme med få uventet truende reaktioner. Grundlaget for de mindre størrelser er dog begrænset og rummer flere mellempudler end dværg- og toypudler. Resultatet kan derfor ikke forudsige den enkelte hunds adfærd.

Se, hvordan hvalpens mor og andre voksne slægtninge falder til ro efter noget uventet, søger kontakt og håndterer almindelig berøring. Spørg opdrætteren om hundenes stærke sider, men også om det, der har krævet ekstra træning. En hund, der gør, holder sig tilbage eller bliver overophidset, er ikke automatisk ”typisk toy”. Adfærden påvirkes af individet, erfaringerne, miljøet og det, som mennesker omkring hunden belønner.

En tryg og social toypuddel kan blive en dejlig familiehund, men den lille krop kræver opsyn af voksne omkring børn. Børn skal lære at lade hunden hvile, sætte sig ned, før de løfter den, og aldrig jage, trænge eller bære den som legetøj. Hunden skal altid kunne gå sin vej. Det samme princip gælder andre hunde: vælg rolige legekammerater, og stop legen, når størrelsesforskellen eller intensiteten gør den utryg.

## Træning og motion

Toypudlen har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag. De korte skridt påvirker, hvor langt den går, men en gåtur, en søgeopgave og en træningsøvelse dækker forskellige behov og kan ikke fuldt ud erstatte hinanden. Tilpas mængden efter alder, kondition, underlag, vejr og hvor hurtigt hunden kommer sig bagefter.

Gode aktiviteter i hverdagen kan være at søge efter godbidder eller legetøj, følge et duftspor, øve kontakt og rolig venten eller lære en ny opgave. Agility, rallylydighed, lydighed og nose work kan passe til en sund hund, når spring, forhindringer og sværhedsgrad tilpasses. Hvalpe bør have lov til at udforske og udvikle koordination uden gentagen, hård belastning.

Lærenem betyder ikke, at hunden træner sig selv. En toypuddel lærer også hurtigt det, du ikke havde tænkt dig at lære den. Hold træningen tydelig, beløn den ønskede adfærd, og hold pause, før hunden mister koncentrationen. Hvis hunden er rastløs eller frustreret, bør du se på balancen mellem aktivitet, søvn og krav i stedet for blot at give den mere motion.

Renlighedstræning bygger på de samme principper som hos andre hvalpe: Gå ud efter søvn, mad og leg, giv hvalpen hyppige muligheder for at gøre det rigtige, og beløn roligt udenfor. Et uheld indenfor viser, at tidspunktet eller opsynet skal justeres; det er ikke trods eller lav intelligens. En lille hvalp kan have brug for hyppigere ture ud, men ingen bestemt alder eller tidsplan gælder for alle toypudler.

## Sundhed

Som hvalpekøber skal du skelne mellem Svenska Kennelklubbens registreringskrav og raceklubbens anbefalinger. For toy-, dværg- og mellempuddel skal begge forældre have et officielt prcd-PRA-resultat før parring. Resultatet kan komme fra en godkendt DNA-test eller vise, at hunden er arveligt fri gennem sine forældre. En anlægsbærer må parres med en fri hund. To bærere må ikke kombineres, og en hund, der er testet som syg, må ikke bruges i avl.

prcd-PRA er en fremadskridende nethindesygdom, der kan føre til blindhed. Et frit DNA-resultat viser, at hunden ikke har den testede mutation, men udelukker ikke andre øjensygdomme. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor en øjenlysning, når hunden er over 18 måneder, og igen, når den er over fem år. Bed om at se begge forældres resultater og deres alder ved undersøgelsen.

Patellaluksation betyder, at knæskallen kan flytte sig ud af sin normale position. Det officielle resultat graderes fra 0 til 3: 0 betyder en stabil knæskal, mens grad 1–3 beskriver stigende grad af luksation. En officiel attest kan udstedes fra 12-månedersalderen. For toy- og dværgpuddel anbefaler Svenska Pudelklubben, at en hund med grad 1 kun bruges i begrænset omfang og sammen med en hund, der har 0/0. Det er en avlsanbefaling, ikke samme type registreringskrav som for prcd-PRA. I perioden 2016–2021 havde 90–95 procent af de officielt undersøgte mindre pudler 0/0, men kun en del af hver årgang blev undersøgt. Tallet beskriver derfor de undersøgte hunde, ikke alle toypudler.

Små hunde har også større risiko for paradentose. Væn hvalpen til, at du ser på og rører ved munden, og arbejd gradvist frem mod daglig tandbørstning. Bed dyrlægen om at kontrollere bid, tandkød og belægninger ved de almindelige besøg. Dårlig ånde, blødende tandkød, løse tænder eller en pludselig ændring i tyggeadfærden bør vurderes af en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

Pudlen er en gammel europæisk race med Frankrig som hjemland i den nuværende racestandard. Racen blev oprindeligt brugt til jagt på vandfugle og apportering fra vand. Det arbejde blev hovedsageligt udført af den større puddeltype, så nutidens toypuddel havde ikke den samme historiske arbejdsopgave.

De mindre pudler blev først og fremmest udviklet som selskabshunde. I 1800-tallet begyndte man at avle en dværgvariant frem fra små eksemplarer af de større pudler, og størrelsesinddelingen ændrede sig siden over tid. Toypudlen blev fuldt anerkendt som sin egen størrelse i Sverige i 1990. Den deler racens ældre oprindelse, men toyvariantens svenske historie er langt yngre end pudlens historie som vandhund.

Alle fire størrelser følger den samme racestandard, men sundhedsråd og registreringsregler skal alligevel kontrolleres specifikt for toyvarianten.

## At leve med racen

En toypuddel kan trives i en lejlighed eller et hus, hvis den får daglig udetid, mental aktivering og hvile. Boligens størrelse betyder mindre end en hverdag med gåture, pelspleje, træning og selskab. Et skridsikkert legeområde, en uforstyrret kurv og en løsning, der forhindrer høje spring, kan mindske risikoen uden at begrænse normal bevægelse.

Alenetid skal trænes gradvist, efter at hvalpen er faldet til i sit nye hjem. Begynd med meget korte stunder, og øg kun, så længe hunden forbliver tryg. Det varierer meget, hvor længe en voksen hund kan klare at være alene. Gå et trin tilbage i træningen, hvis hunden begynder at vandre rastløst, halse, gø vedvarende, ødelægge ting ved døren eller ikke længere tager imod en godbid.

Med en kat eller en anden hund er rolige introduktioner og muligheden for at gå væk vigtigere end en generel racebetegnelse. Beskyt en lille hvalp mod voldsom leg, adskil dyrene omkring mad og tyggeting, og lad ikke en ny hund jage katte eller smådyr. Nogle bliver nære venner, mens andre trives bedst med tydelig afstand.

Pudlen markedsføres ofte som allergivenlig, fordi den fælder få synlige hår. Allergener kommer dog også fra spyt, hudceller, urin og talgkirtler, og ingen hund er allergenfri. Den, der har allergi, bør søge sundhedsfaglig rådgivning og finde ud af, hvordan vedkommende reagerer på hunde før et køb. Puddelpelsen giver ingen garanti.

Før du køber en hvalp, bør du:

- møde hvalpens mor og se, hvordan hundene lever og opfører sig til daglig;
- kontrollere begge forældre i Svenska Kennelklubbens Hunddata, især prcd-PRA, patella og øjenlysning, og spørge til nære slægtninges sundhed og temperament;
- spørge, hvor høje forældrene og voksne hunde fra tidligere kuld blev, i stedet for at stole på ord som ”micro” eller en lovet vægt;
- bede opdrætteren vise pelsplejen og forklare, hvilken håndtering hvalpen allerede er vant til;
- læse dyrlægeattesten og selv se på hvalpens bevægelser, øjne, ører, mund, hud og almentilstand;
- sikre dig, at du får registreringsbevis, en skriftlig aftale og en dyrlægeattest, der højst er syv dage gammel ved overdragelsen.

Det bedste match er ikke automatisk den allermindste hvalp. Vælg en opdrætter, der viser officielle resultater, taler åbent om variation og hjælper dig med at finde en Toypuddel, der passer til dit hjem.

Toypuddel

The Swedish Kennel Club

The Norwegian Kennel Club

The Danish Kennel Club

The French Kennel Club (Société Centrale Canine)

Toypuddel er den mindste variant af puddel – kvadratisk og elegant med en tæt, krøllet, næsten fældefri pels, som kræver regelmæssig pelspleje. Den er livlig, sensitiv og meget lærenem, knytter stærke bånd til sine mennesker, egner sig godt til et aktivt liv indendørs og kan med god pasning ofte blive 14–16 år eller ældre.

Uppfödning av grå dvärg och toypudel i liten skala.

Wallentinas

## Kort fortalt

Chihuahua er en mexicansk selskabshund og verdens mindste anerkendte hunderace. Den er lille nok til at komme med næsten overalt, men har stadig brug for opdragelse, motion og mulighed for at bruge næse og hjerne som andre hunde.

- **Oprindelse:** Mexico
- **Anvendelse:** selskabshund i FCI-gruppe 9
- **Vægt ifølge racestandarden:** 1–3 kg, med 1,5–2,5 kg som idealvægt
- **Mankehøjde:** racestandarden angiver ikke et højdeinterval; Chihuahua bedømmes efter vægt
- **Pels:** korthåret eller langhåret
- **Racetypisk temperament:** kvik, opmærksom, livlig og meget modig
- **Vigtige sundhedskontroller:** knæ, tænder, bid, øjne og kraniets fontanelle

”Teacup”, ”mini” og lignende ord er ikke anerkendte størrelser eller særskilte varianter af Chihuahua. Der findes kun én vægtstandard og to pelsvarianter. I racestandarden er en vægt under 1 kg eller over 3 kg diskvalificerende. En usædvanligt lille hund tilhører stadig samme race, og den lave vægt er ikke i sig selv et bevis på kvalitet eller godt helbred.

## Udseende og pels

Chihuahua skal være kompakt og lidt længere end høj, med æbleformet hoved, store opretstående ører og en højt båret hale. Udtrykket skal være vågent, men øjnene må ikke være udstående, og snudepartiet må ikke blive overdrevet kort.

Den korthårede variant har kort, blød og blank pels, som ligger tæt ind til kroppen. Den langhårede har fin og silkeagtig pels, som er glat eller let bølget, med længere hår blandt andet på ører, hals, ben og hale. Langhåret betyder altså ikke, at pelsen skal være tung eller overdrevet fyldig; en alt for rigelig pels er ikke racekarakteristisk.

Pelsplejen er normalt enkel. Bad hunden, når den er snavset, og red den langhårede variant cirka en gang om ugen, især bag ørerne og i de længere faner. Den korthårede pels kan børstes efter behov. Brug samtidig rutinen til at vænne hunden til kontrol af kløer, tænder, ører og øjne.

Alle farver og farvekombinationer er tilladt undtagen merle. Merle er altså ikke en sjælden godkendt farve hos Chihuahua, men udtrykkeligt udelukket fra den internationale racestandard.

## Temperament og personlighed

En racetypisk Chihuahua reagerer hurtigt og er opmærksom, livlig og modig. Den kan være tydelig, når der sker noget omkring hjemmet, men frygt, aggressivitet eller uafbrudt gøen bør ikke beskrives som uundgåelige raceegenskaber. Den gældende racestandard accepterer hverken aggressivitet eller ekstrem skyhed.

Mange individer knytter sig tæt til familien og er opmærksomme på nye mennesker, lyde og hunde. Hvordan det kommer til udtryk, påvirkes af arv, tidlige erfaringer, sundhed og det, hunden har lært. En Chihuahua, der altid bliver båret væk, får færre muligheder for at øve rolige møder og bevæge sig i forskellige miljøer. Samtidig skal en så lille hund ikke tvinges til at hilse eller udsættes for påtrængende leg for at ”vænne sig til det”. God socialisering er korte, trygge erfaringer, hvor hunden kan holde afstand og falde til ro igen.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil træne hverdagsfærdigheder og tager dens lille størrelse alvorligt. Den passer dårligere til den, der søger et tilbehør eller regner med, at en lille krop automatisk betyder et lille ansvar.

## Træning og motion

Chihuahua har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men der findes ikke ét bestemt antal minutter, som passer til alle hunde. Alder, kondition, underlag, vejr og restitution er bedre pejlemærker end en generel gåtursplan. En sund voksen Chihuahua kan sætte pris på gåture, næsearbejde, tricks, hverdagslydighed og tilpasset hundesport.

Træn gradvist med belønningsbaserede metoder. Prioritér indkald, lineføring, rolig håndtering og at hunden kan stoppe med at gø og falde til ro. Korte træningspas kan være praktiske, men stop efter hundens koncentration i stedet for efter et fast antal minutter. De samme venlige og konsekvente regler skal gælde for en lille hund som for en stor.

En Chihuahua bør normalt få lov til at gå frem for at blive båret, så den får den bevægelse og miljøtræning, den har brug for. Det er fornuftigt at bære hunden i trængsel, ved risiko for skade eller når den faktisk har brug for hjælp, men det må ikke erstatte motion. Hvalpe har brug for flere pauser og gradvis belastning; en voksen hund, som pludselig ikke vil gå eller bliver halt, bør undersøges i stedet for blot at blive båret videre.

## Sundhed

De mest nyttige sundhedskontroller for Chihuahua gælder knæ, mund og tænder samt en hovedform uden overdrivelser. En lang liste over mulige diagnoser hjælper mindre end at vide, hvad der skal kontrolleres hos forældredyr, hvalp og voksen hund.

- **Patellaluksation:** Knæskallen kan glide ud af sin normale position, og halthed eller et unormalt bevægelsesmønster kan være tegn. For at et kuld kan registreres i Svenska Kennelklubben, skal begge forældredyr have officiel patellastatus fra en undersøgelse foretaget tidligst ved etårsalderen og før parring. Bed om at se resultaterne i Svenska Kennelklubbens register, og kontrollér altid, hvilke regler der gælder på købstidspunktet.
- **Tænder:** En britisk undersøgelse af dyrlægejournaler viser, at paradentose og tilbageholdte mælketænder var blandt de hyppigst registrerede problemer hos Chihuahua. Væn hvalpen til daglig tandbørstning, og følg tandskiftet. Hvis en mælketand bliver siddende, når den blivende tand bryder frem ved siden af, bør munden vurderes af en dyrlæge.
- **Hoved og øjne:** Svenska Kennelklubbens racespecifikke dommeranvisninger fremhæver risici ved overdreven dværgvækst, for kort snudeparti, forkert bid eller kæbe og for fremtrædende øjne. Spørg ikke kun til ”æblehoved”, men se efter et funktionelt bid, et snudeparti uden overdrivelser og øjne, der ikke buler ud.
- **Fontanelle:** En åben fontanelle, som nogle gange kaldes molera, er ikke et ønskværdigt kendetegn. Den er en diskvalificerende fejl i den gældende racestandard. En lille fordybning, efter at fontanellen har lukket sig, er noget andet og er ikke diskvalificerende. En hvalp eller voksen hund med en formodet åbning bør vurderes af en dyrlæge.

Hold også øje med huld og bevægelsesmønster. Pludselig halthed, smerter i øjnene eller problemer med at spise skal tages alvorligt.

## Historie og oprindelse

Chihuahua har Mexico som officielt oprindelsesland og har fået navn efter den mexicanske delstat Chihuahua. Dette er veldokumenteret, men den præcise vej frem til nutidens hund er mindre godt belyst.

Den officielle racestandard gengiver en tradition om, at små hunde kan have levet i området på toltekernes tid. Afbildninger af hunde, som kaldes Techichi i Tula, ligner nutidens Chihuahua. Standarden fremstiller dette som en antagelse, ikke som bevis for en ubrudt slægtslinje. Fortællinger om en bestemt forhistorisk stamfader eller en bestemt krydsning bør derfor beskrives som teorier, ikke som fastslået historie.

## At leve med racen

Chihuahua kan trives i lejlighed, børnefamilie og hjem med andre dyr, når hverdagen er indrettet rigtigt. Boligens størrelse er mindre afgørende end regelmæssige ture udenfor, træning, hvile og mulighed for at undgå situationer, hvor den lille krop risikerer at komme til skade.

En voksen skal altid være til stede sammen med små børn. Børn skal lære, at hunden skal have fred på sin hvileplads, og at de ikke må løfte, bære eller jage den. Det betyder ikke, at racen ”ikke kan lide børn”, men er en praktisk sikkerhedsregel for en hund på kun få kilo.

Samspillet med hunde og katte afgøres af individerne, ikke kun af racenavnet. Lad to hunde mødes roligt på et neutralt sted, og afbryd leg, som bliver for fysisk. Ved introduktion til en kat er et gitter, separate hvilepladser og beskyttede foderpladser nyttige. Størrelsesforskellen er vigtig: selv venlig leg med en betydeligt større hund kan skade en Chihuahua, så samværet skal overvåges.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer i, hvad de kan klare. Tag udgangspunkt i hundens adfærd i stedet for at antage, at en Chihuahua altid får separationsangst, eller at alle kan være alene lige længe.

I kulde, blæst og vådt vejr kan en hund have brug for et velsiddende, varmt dækken, men der findes ingen meningsfuld temperaturgrænse, som gælder for alle. Tilpas efter pelsvariant, alder, sundhed, aktivitet og hundens egne tegn på ubehag. Den bedste hverdag kombinerer dermed hensynet til en meget lille krop med forventningen om, at Chihuahua skal have lov til at leve som hund.

Chihuahua

The British Chihuahua Club

Chihuahua er en meget lille, men robust selskabshund, som normalt vejer 1,5–3 kg og har et æbleformet hoved og store øjne. Den findes med kort eller lang pels i mange forskellige farver og er hengiven, opmærksom og frygtløs. For at trives har den brug for daglige gåture, træning, tæt menneskekontakt samt god pleje af både helbred og tænder.

Sweet Midgets

## Kort fortalt

Cane corso er en FCI-anerkendt race fra Italien. Den tilhører gruppe 2 og er en molosser af mastifftype, ikke en blandingsrace eller en fællesbetegnelse for store vagthunde.

- **Størrelse:** hanner 64–68 cm og 45–50 kg; tæver 60–64 cm og 40–45 kg. Vægten skal stå i forhold til hundens størrelse.
- **Funktion:** en alsidig brugshund med dokumenteret baggrund som vogter af ejendom, familie og husdyr.
- **Mentalitet:** årvågen, bevægelig og lærenem ifølge racestandarden. Racen kan være reserveret over for fremmede, men frygt og umotiveret aggression hører ikke til idealet.
- **Aktivering:** har brug for fysisk aktivitet, mental beskæftigelse og fortsat træning hver dag. Der findes ikke et seriøst minutskema, som passer til alle individer.
- **Pels:** kort, glansfuld og tæt med nogen underuld; børstes og bades efter behov.
- **Ejer:** Svenska Kennelklubben vurderer, at racen normalt ikke er egnet som førstegangshund. Størrelse, styrke og vagtadfærd kræver en erfaren ejer.
- **Før køb af hvalp i Sverige:** kontroller forældrenes officielle resultater for hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (ED), gennemført BPH, når en forælder bor i Sverige, samt hvordan opdrætteren har vurderet DSRA-status og mentalitet i kombinationen.

## Udseende og pels

Cane corso skal være kraftfuld uden at blive tung eller overdrevet. Racestandarden beskriver en robust hund med en vis elegance, tør muskulatur og en krop, der er cirka 11 procent længere end dens højde. Den skal bevæge sig med lange, effektive skridt.

Hovedet er stort og typisk for en molosser, men et ekstremt kort næseparti er ikke racetypisk. Næsepartiet skal være cirka halvt så langt som skallen, kraftigt, dybt og firkantet. Vide næsebor, sunde øjenrande og ubesværet vejrtrækning er vigtigere end et overdrevet ”massivt” udtryk. Nordisk Kennel Unions BSI peger især på for kort næseparti, knebne næsebor, løse øjenrande, utilstrækkelig vinkling bagtil og ineffektive bevægelser.

Ifølge den gældende standard skal ørerne være trekantede, hængende og ukuperede. Halen skal være naturlig, tyk ved roden og må aldrig bæres lodret eller ringlet. Kupering er dermed ikke et krav for korrekt racetype.

Pelsen skal være kort, glansfuld og meget tæt med nogen underuld. Standarden angiver sort; flere grå nuancer, også kaldet blå; lys eller mørk fawn; hjorterød; mørk hvedefarvet samt sort eller grå brindle. Hos fawnfarvede og brindlede hunde må den sorte eller grå maske ikke nå op over øjnene. En lille hvid plet på brystet, tåspidserne eller næseryggen accepteres. Merle er ikke blandt de farver, standarden tillader.

Pelsplejen er enkel, men skal stadig passes. Børst, når hunden fælder, eller løse hår skal fjernes, bad den, når den er snavset, og kontroller samtidig hud, ører, kløer og tænder. En fast bade- eller børsteplan siger mindre end hundens faktiske behov.

## Temperament og personlighed

Cane corso er en vagthund, men vagtinstinkt er ikke det samme som aggression. Racens dokumenterede opgave er at vogte ejendom, familie og husdyr. I hverdagen kan det vise sig som opmærksomhed på besøgende, lyde og ændringer i omgivelserne samt en afventende holdning til ukendte mennesker.

Der er stor variation i både arbejdsegenskaber og hverdagsadfærd. En tryg hund kan være uinteresseret i at hilse uden at være bange. Samtidig skal den kunne slippe sin mistænksomhed, være neutral i almindelige situationer og acceptere nødvendig håndtering. Overdreven mistænksomhed, stærk frygt eller aggression må aldrig undskyldes som ”typisk for racen”.

Dette er normalt et dårligt valg for en uerfaren hundeejer. Erfaring betyder at kunne aflæse stresssignaler, træne en meget stærk hund uden magtkamp, planlægge besøg og hundemøder og søge hjælp tidligt. En voksen hund bør kunne gå i snor, vente ved døren, afbryde på signal og lade sig undersøge.

Cane corso kan leve i en børnefamilie, men racenavnet garanterer ikke, at en bestemt hund passer sammen med børn. En voksen skal altid være til stede sammen med små børn, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får fred. Børn bør ikke have ansvar for at gå tur med en hund, hvis styrke de ikke kan håndtere.

Den samme individuelle vurdering gælder andre hunde og katte. Introduktion til en kat kræver gradvis tilvænning, separate trygge områder og mulighed for at afbryde. En hund, der intenst jager smådyr, er ikke automatisk en sikker ledsager for en kat.

## Træning og motion

Cane corso har brug for et aktivt liv, men kvalitet og kontrol er vigtigere end et fast antal motionsminutter. Hver dag bør indeholde gåture og anden fysisk aktivitet, mental aktivering og mulighed for at falde til ro. Tilpas belastningen efter alder, helbred, underlag og restitution; en ung hund i vækst skal ikke følge en fuldt udvokset hunds træningsplan.

Spor, søg, nosework og lydighed giver hunden mulighed for at samarbejde og bruge næsen. En have giver bevægelsesfrihed, men erstatter ikke gåture, miljøtræning eller fælles aktivitet. Hunden skal også kunne falde til ro indendørs.

Belønningsbaseret træning er det rigtige udgangspunkt, også for en stor vagthund. Hårde korrektioner, skræmmemetoder og dominanstænkning kan øge konflikt og ubehag; tydelighed skabes med velindlærte signaler, konsekvente rutiner og et gennemtænkt miljø. Prioriter tidligt:

- at gå i løs line og komme sikkert på indkald
- stop- og slip-signaler
- rolig venten ved dør, låge og bil
- et fast hvilested, når der kommer gæster
- frivillig håndtering af poter, mund, ører og krop
- at kunne passere mennesker og hunde neutralt

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Målet er, at den kan opleve mennesker, dyr, trafik, underlag og nye miljøer uden at føle behov for at forsvare sig eller presse sig frem. Korte, kontrollerede oplevelser, hvor hunden føler sig tryg, er mere værdifulde end mange påtvungne møder.

## Sundhed

Ledsundhed er den tydeligste sundhedsprioritet for cane corso i Sverige. Den gældende racespecifikke avlsstrategi fremhæver især hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi og andre ledskader. Øjne og øjenlåg er et andet prioriteret område, især cherry eye, entropion og ektropion. BSI fremhæver desuden vinklingen bagtil, næsepartiets længde, åbne næsebor, tætsluttende øjenrande, bevægelser og tryg håndtering.

Hvalpekøbere skal skelne mellem Svenska Kennelklubbens registreringsregler og raceklubbens anbefalinger. Ifølge reglerne for cane corso i 2026 gælder:

- Forældredyr skal have officiel HD-status før parring. Hunde med HD-grad D eller E må ikke bruges i avl.
- Forældredyr skal have officiel ED-status før parring. ED-grad 2 eller 3, kliniske symptomer eller operation på grund af ED udelukker avl.
- Forældredyr, der bor i Sverige, skal have gennemført BPH før parring. For hunde, der er mentalbeskrevet før 1. januar 2019, kan kendt mental status fra MH erstatte BPH.

Raceklubben anbefaler desuden, at forældrenes gennemsnitlige HD-indeks og ED-indeks ved parringen er over 100. Det er en avlsanbefaling og må ikke forveksles med bindende registreringsregler.

DSRA, Dental Skeletal Retinal Anomaly, er en alvorlig recessivt arvelig sygdom, der blandt andet kan påvirke tænder, skelet og syn. En hvalp bliver syg, når den arver anlægget fra begge forældre; en hund med én kopi er bærer. Svenska Kennelklubben besluttede i 2026 at registrere DSRA-testresultater centralt. Det betyder ikke, at alle avlshunde automatisk skal testes. Bed opdrætteren vise, hvordan forældrenes status er vurderet, og hvorfor kombinationen ikke kan give syge hvalpe.

Se også på hundene, ikke kun på attesterne. Forældredyr bør kunne bevæge sig effektivt, trække vejret stille og ubesværet, have sunde øjne og acceptere håndtering uden stærk frygt. Spørg om alvorlige diagnoser hos nære slægtninge. Et normalt testresultat garanterer ikke, at hvalpen forbliver sund.

## Historie og oprindelse

Cane corso er en italiensk race, som den officielle standard hovedsageligt fører tilbage til gamle romerske molossere. Efter at typen tidligere havde været udbredt over større dele af Italien, blev den i senere århundreder især bevaret i og omkring Apulien i Syditalien. Standarden knytter navnet til det latinske *cohors*, i betydningen forsvarer og vogter af gården.

Racen arbejdede som gård- og vagthund, drev husdyr og blev også brugt til jagt på storvildt. Det forklarer kombinationen af styrke, bevægelighed, udholdenhed og selvstændig årvågenhed bedre end fortællinger om, at racen udelukkende skulle have været krigshund.

FCI anerkendte cane corso foreløbigt i 1996 og endeligt i 2007. I dag er den opført som en italiensk molosser af mastifftype i gruppe 2 og som en race med arbejdsprøve. Det historiske arbejde er stadig relevant, når man vurderer, om racen passer til ens eget liv.

## At leve med racen

At leve med en cane corso kræver først og fremmest planlægning for en stor hund, der selv lægger mærke til sine omgivelser. Boligtypen er ikke hele svaret. En lejlighed kan fungere for et individ, der får sine behov dækket og kan slappe af, men trange indgange, elevatorer, tætte hundemøder og mange besøgende stiller store krav til træning og praktisk kontrol. En stor have løser ikke kravene alene.

Rutiner ved besøg bør være på plads, før hunden forsøger at styre hoveddøren for familien. Indret et hvilested bag et gitter eller i et separat rum, lær en rolig rutine, og lad ikke hunden øve sig i at storme frem eller træffe beslutninger om gæster. Hjem med børn eller andre dyr har brug for separate områder og voksne, der kan følge reglerne hver dag, ikke kun efter at et problem er opstået.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd med meget korte perioder, øg først, når hunden kan hvile, og tilpas træningen, hvis den viser uro eller ubehag. Der findes ingen sikker raceregel for, hvor mange timer en cane corso kan klare; hverdagen skal indrettes efter den enkelte hunds alder, tryghed og behov for luftning og social kontakt.

Før køb bør du møde flere voksne cane corso, gerne også uden for deres hjem. Bed om forældrenes registreringsnumre, og kontroller HD, ED og BPH i officielle registre. Spørg om DSRA-status, mentalitet, alvorlige diagnoser i slægten, hvalpenes miljøtræning og støtte efter levering. Se, om de voksne hunde kan trække vejret, bevæge sig og håndteres uden problemer.

Det rette hjem tilbyder tydelige rutiner, belønningsbaseret træning, daglig aktivitet og rolig restitution. Hvis du ønsker en hund, der uden forberedelse byder alle mennesker og hunde velkommen, eller hvis du ikke kan styre møder og besøg, er cane corso sandsynligvis det forkerte valg. For en erfaren ejer, der værdsætter racens arbejdsevne og tager ansvar for dens styrke, kan den derimod blive en nær og samarbejdsvillig partner i hverdagen.

Cane corso

Società Amatori Cane Corso (Italy)

Verein für Deutsche Schäferhunde (SV) e.V. (Germany)

Cane corso er en stor, atletisk italiensk mastiff med kort, letplejet pels og stærke vaginstinkter. Den er dybt loyal og følsom og har brug for en erfaren, konsekvent fører, grundig socialisering samt rigelig daglig motion og træning for at holde sig i balance.

Tojtas

## Kort fortalt

Labrador retriever er en mellemstor til stor apporterende jagthund med rødder i Newfoundland i Canada. Racen blev hovedsageligt udviklet i Storbritannien. Den er kendt for sin samarbejdsvilje og sin interesse for at bære og hente genstande. Samtidig er det en aktiv brugshund, ikke automatisk en ukompliceret og afslappet familiehund.

- **Mankehøjde:** idealet er 56–57 cm for hanner og 54–56 cm for tæver.
- **Vægt:** cirka 25–36 kg er en bred rettesnor for en voksen hund, afhængigt af køn, kropsbygning og huld.
- **Forventet levetid:** ofte omkring 10–12 år.
- **Godkendte farver:** sort, gul eller leverbrun. Gul kan variere fra lys creme til ræverød.
- **Pels:** kort og tæt med vandafvisende underuld.
- **Oprindelig opgave:** at finde og apportere nedlagt vildt efter skuddet.

Labradorer avles med forskellige mål. Nogle opdrættere lægger mest vægt på jagtlige egenskaber, andre på eksteriør og egenskaber som familiehund, mens mange forsøger at forene flere kvaliteter. Betegnelser som ”jagtlabrador” og ”udstillingslabrador” fortæller derfor ikke alt om den enkelte hund. Se på forældrene, voksne slægtninge, arbejdsmeritter og på, hvordan opdrætteren faktisk lever og arbejder med sine hunde.

## Udseende og pels

En labrador skal være kraftigt bygget, kompakt og bevægelig uden at blive tung eller overvægtig. Typiske træk er et bredt hoved, en kraftig krop, velvinklede ben og den karakteristiske ”odderhale”: tyk ved roden, smallere mod spidsen og dækket af kort, tæt pels. Hanner har en idealhøjde på 56–57 cm og tæver 54–56 cm. Tallet på vægten er mindre vigtigt end en synlig talje og ribben, der let kan mærkes under huden.

Pelsen består af korte, tætte dækhår og vandafvisende underuld. Den beskytter godt i koldt og vådt vejr, men betyder også, at labradoren kan fælde meget, især når underulden skiftes. Børst ekstra i fældeperioderne, og bad hunden, når den rent faktisk har brug for det. En fast plan for bad eller børstning passer ikke til alle hunde.

Kontrollér hud, poter og ører regelmæssigt, især efter badning og svømning. Tør det ydre øre, hvis det er fugtigt, men rens kun efter behov. Dårlig lugt, brunligt sekret, rødme eller gentagen hovedrysten bør vurderes af en dyrlæge i stedet for at blive behandlet med rutinemæssig ørerens.

Racestandarden godkender ensfarvet sort, gul eller leverbrun; en lille hvid plet på brystet kan forekomme. ”Sølv” er ikke en fjerde godkendt farve, men registreres som en farve, der afviger fra standarden. Selve farvebetegnelsen giver dog ikke grundlag for generelle påstande om den enkelte hunds sundhed.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, intelligent og samarbejdsvillig hund, som gerne arbejder sammen med sin fører. Mange labradorer søger social kontakt, reagerer godt på belønningsbaseret træning og er entusiastiske i både leg og arbejde. Ingen racebeskrivelse er dog en garanti. Temperamentet påvirkes også af arv, tidlige erfaringer, træning, sundhed og hverdagsmiljø.

Apporteringslysten viser sig ofte som et ønske om at bære ting i munden. Giv hunden egnede genstande, og indlær et roligt bytte eller et ”slip”-signal i stedet for at jage den, når den tager noget. Det gør hverdagen mere sikker og giver plads til en naturlig adfærd. Foder kan være en stærk belønning, men leg, søgearbejde og muligheden for at hente en genstand kan også virke særdeles godt.

Forskellene mellem avlsretninger er reelle, men ikke absolutte. Jagtavlede hunde er ofte udvalgt efter fart, udholdenhed og koncentreret apporteringsarbejde. Hunde fra mere eksteriørrettede linjer kan have en anden kropsbygning og arbejdsstil. Det betyder ikke, at enhver jagtavlet labrador har svært ved at falde til ro, eller at enhver udstillingsavlet labrador er rolig. Bed opdrætteren om konkrete eksempler på forældrenes energiniveau, evne til at koble af, hvor meget de giver lyd, omgængelighed og arbejdslyst.

En BPH- eller MH-beskrivelse kan give yderligere oplysninger om, hvordan en hund reagerede i standardiserede situationer. Resultatet er en beskrivelse, ikke en temperamentstest, som hunden består eller dumper. Vurder det sammen med dine egne møder med hundene og din viden om slægten.

## Træning og motion

En labrador har brug for daglig bevægelse, men også for opgaver, der engagerer lugtesansen, hukommelsen og samarbejdet med føreren. Der findes ikke et bestemt antal timer, som passer til både en hvalp, en voksen jagthund, en familiehund og en senior. Tilpas mængde og intensitet til hundens alder, sundhed, erfaring og restitution.

Gåture kan kombineres med apportering, personsøg, spor, lydighed, impulskontrol og enkle søgeøvelser. Korte, fokuserede træningspas er ofte mere nyttige end at gentage den samme øvelse, indtil hunden mister koncentrationen. Hvile og evnen til at falde til ro er en del af træningen, ikke et tegn på, at hunden har fået for lidt at lave.

Prioritér tidligt et sikkert indkald, en løs line, rolig håndtering, selvkontrol og et tydeligt signal til at aflevere en genstand. Træn belønningsbaseret, og øg sværhedsgraden trin for trin. Hvis du bruger mange godbidder i træningen, bør de regnes med i hundens daglige fodermængde.

Interesse for vand er almindelig i racen, men ikke alle labradorer bryder sig om at svømme, og ingen hund er automatisk sikker i vand. Begynd på lavt, roligt vand, lad hunden bestemme tempoet, og sørg for, at den let kan komme op. Hold opsyn ved strømmende, koldt eller algepåvirket vand, og undgå at kaste genstande så langt, at en ivrig hund presses ud over det, den kan klare.

## Sundhed

Den vigtigste sundhedskontrol før et hvalpekøb er ikke blot, om forældrene er ”testet”, men hvilke undersøgelser der er foretaget, hvornår de blev udført, og hvad resultaterne var. Labradorens led, øjne og huld fortjener særlig opmærksomhed.

For at et labradorkuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have et officielt HD-resultat før parringen. Et registreret resultat er ikke det samme som hofter uden anmærkning. Svenska Labrador Retrieverklubben anbefaler en strengere udvælgelse: Begge forældre bør være røntgenfotograferet for HD og ED uden anmærkning og øjenundersøgt inden for to år før parringen, uden arvelig øjensygdom bortset fra visse angivne undtagelser.

Bed om forældrenes registreringsnumre, og kontrollér selve resultatet, undersøgelsesdatoen og gerne oplysninger om søskende, tidligere afkom og andre nære slægtninge. Det giver mere viden end en generel formulering om, at hundene er sundhedstestet.

DNA-test kan være værdifulde, når de bruges til den rette sygdom, og begge forældres resultater vurderes sammen. En test for prcd-PRA kan for eksempel kun sige noget om netop denne form for nethindesygdom; den udelukker ikke andre øjensygdomme og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse. Ved recessive sygdomme som EIC behøver en rask bærer ikke selv at blive syg, men den anden forælders resultat skal være kendt, så der ikke fødes syge hvalpe. Et stort DNA-panel er derfor ikke et bevis på et generelt godt helbred.

Overvægt belaster kroppen og bør ikke opfattes som et normalt racetræk. Mærk efter ribbenene, og se efter en tydelig talje ovenfra og fra siden. Vej hunden regelmæssigt, og tilpas portioner, tyggeting og træningsbelønninger efter dens huld. Forskning har kædet en variant i POMC-genet hos nogle labradorer sammen med større motivation for foder og højere kropsvægt, men varianten findes ikke hos alle, og overvægt er ikke uundgåelig.

## Historie og oprindelse

Labrador retriever har tidlige rødder ved Newfoundlands kyst i Canada, hvor hunde af lignende type hjalp fiskere med at hente genstande og fangst op af vandet. I løbet af 1800-tallet blev sådanne hunde bragt til Storbritannien, hvor racen blev udviklet til en specialiseret apporterende jagthund.

Den britiske kennelklub anerkendte labrador retriever som race i 1903. Arbejdet efter skuddet formede flere af de egenskaber, der stadig kendetegner racen: interesse for at søge efter, bære og aflevere genstande, vilje til at samarbejde på afstand og evne til at arbejde i vand og vanskeligt terræn. I dag bruges labradoren til jagt, hundesport og en række samfundsopgaver, men dens baggrund som arbejdshund er også vigtig for den, der først og fremmest søger en familiehund.

## At leve med racen

Labrador retriever kan passe i mange hjem, når ejeren ønsker at dele en aktiv hverdag med hunden og har tid til både træning og restitution. En have er ikke et krav, og livet i en lejlighed kan fungere, men boligen erstatter ikke gåture, søgearbejde og anden meningsfuld aktivitet udendørs. Træn også hunden i at være stille og rolig i opgange og andre fællesområder.

Sammen med børn er opsyn fra en voksen, tydelige regler og et uforstyrret hvilested til hunden nødvendigt. En ung eller opstemt labrador er stærk nok til at vælte et lille barn uden at ville gøre skade. Børn bør ikke have ansvaret for at gå tur med en hund, de ikke fysisk kan håndtere.

Mange labradorer lever godt sammen med andre hunde og katte, men racen alene afgør ikke udfaldet. Introducér dyrene gradvist, forebyg jagt og trængsel, og giv katten højt placerede tilflugtssteder eller adgang til separate områder. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet er roligt og forudsigeligt.

Det skal læres trin for trin at være alene hjemme. En lille hvalp skal ikke bare forlades; begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan slappe af. Hvor længe en voksen hund kan klare at være alene, varierer, så tag udgangspunkt i hundens adfærd frem for en generel maksimumstid.

Før hvalpekøbet bør du kunne få klare svar på følgende:

- Hvilke aktiviteter og hvilken hverdag er kuldet avlet til?
- Hvordan arbejder forældrene, hvordan fungerer de socialt, og hvordan falder de til ro i praksis?
- Hvilke officielle resultater findes for HD, ED og øjne, og hvad ved man om nære slægtninges sundhed?
- Findes der BPH, jagtprøver eller andre relevante beskrivelser og meritter, og hvad viser de?
- Hvordan matcher opdrætteren hvalpenes forskellige egenskaber med købernes hverdag?

Det bedste match afhænger af mere end farve, køn og en betegnelse for avlslinjen. Vælg en opdrætter, som kan beskrive hundenes faktiske egenskaber, vise kontrollerbare sundhedsresultater og tale ærligt om variationen i kuldet.

Labrador retriever

Labrador retriever er en mellemstor til stor, atletisk og venlig hund med rigtig gode svømmeevner og en kort, tæt, vandafvisende pels i gul, sort eller brun (chocolate). Den er intelligent og madmotiveret, let at træne, har behov for daglig motion og mental stimulering og bruges i stor udstrækning både som familiehund og som arbejdshund.

Noxsidus

## Kort fortalt

- English Toy Terrier er en lille britisk selskabshund med et tydeligt terrierpræg.
- Racestandarden angiver en **ideel skulderhøjde på 25–30 cm** og en **idealvægt på 2,7–3,6 kg**. Målene beskriver idealet, ikke alle sunde voksne hunde.
- Pelsen er kort, tæt, glat og blank. Farven er sort med tydeligt afgrænsede tan-aftegninger.
- Racen er aktiv, opmærksom og ofte hurtig til at alarmere med gøen, men åbenhed over for mennesker, tendens til at gø og stressfølsomhed varierer mellem individer og linjer.
- Den tynde pels beskytter kun lidt mod kulde. Et velsiddende dækken kan være nødvendigt på kolde nordiske dage.
- Små gnavere kan vække jagtlysten. Børn og større hunde bør være sammen med hunden under roligt opsyn for at mindske risikoen for skader.
- Læg mere vægt på dokumenteret sundhed, temperament og slægtskab end på en lang liste med uspecificerede gentest.

## Udseende og pels

English Toy Terrier skal være elegant, kompakt og velafbalanceret med fine linjer uden at virke skrøbelig. Hoved og ben skal passe harmonisk til kroppen, og bevægelserne skal være frie, jævne og præcise. De tynde, højt ansatte ører har en karakteristisk form, der minder om flammen på et stearinlys, og skal være helt opretstående fra ni måneders alder.

Racestandarden beskriver udtrykkeligt 25–30 cm og 2,7–3,6 kg som idealmål. De er hverken et generelt normalområde eller det eneste mål for, om en hund er sund. Se også på huld, balance, bevægelser og hundens funktion i hverdagen. En hund, der ligger uden for idealvægten, er ikke automatisk over- eller undervægtig.

Den eneste godkendte farve er sort med tan-aftegninger på bestemte dele af hovedet, brystet, benene og undersiden. Grænsen mellem sort og tan skal være tydelig. Pelsen skal være kort, tæt, glat og blank. Den kræver som regel kun lidt pleje: tør snavs af, og brug en blød børste eller klud efter behov. Kontrollér samtidig hud, poter, kløer, ører, øjne og mund.

Den korte pels har ikke noget kraftigt isolerende lag. Tilpas derfor tiden udendørs til vejret, aktivitetsniveauet og den enkelte hund. Et dækken kan være fornuftigt i kulde, men hunden har stadig brug for motion og daglige ture ud. Skyl og tør poterne efter kontakt med vejsalt, og begynd tidligt med rolig negleklipning og tandbørstning.

## Temperament og personlighed

English Toy Terrier er normalt en opmærksom og aktiv selskabshund, men en racebeskrivelse kan ikke erstatte en vurdering af den enkelte hund. Standarden kræver et vågent temperament uden ubegrundet nervøsitet. Svenske racedokumenter beskriver mange hunde som nysgerrige, hengivne og ivrige efter at deltage, men viser også stor variation i ejernes erfaringer.

Racen kan være afventende over for fremmede, og nogle individer gør hurtigt, når nogen kommer til døren. Det betyder ikke, at alle English Toy Terriere er reserverede eller støjende. En hvalpekøber bør møde tæven og om muligt hanhunden eller andre voksne slægtninge. Se, hvordan de reagerer på ukendte mennesker, lyde og forsigtig håndtering, og hvor hurtigt de falder til ro igen efter noget uventet.

Det svenske BPH-grundlag giver ikke en sikker adfærdsprofil for racen. I den racespecifikke avlsstrategi fra 2022 indgik kun 21 påbegyndte BPH-beskrivelser, og det offentliggjorte racegennemsnit byggede på blot 11 svenskfødte hunde. Den lille gruppe viste tegn på usikkerhed og lavere tryghed i mødet med fremmede, men udvalget er for lille til at beskrive alle hunde. Spørg derfor ind til temperamentet gennem flere generationer, og fravælg tydeligt sky, nervøse eller let stressede forældredyr.

Historien som rottefanger viser sig hos nogle hunde som interesse for små dyr i hurtig bevægelse. Mus, hamstere og marsvin bør derfor holdes sikkert adskilt. Samliv med en kat eller en anden hund afhænger af individet, tidligere erfaringer og introduktionen; racenavnet er ingen garanti. Leg med væsentligt større hunde skal være kontrolleret, fordi en lille, finlemmet hund kan komme til skade, selv om begge hunde er venlige.

## Træning og motion

English Toy Terrier har brug for fysisk aktivitet og mental stimulering hver dag, men et fast antal minutter passer ikke til alle hunde. Alder, helbred, vejr, tempo og det, hunden faktisk laver, er vigtigere end et generelt tidsmål. Variér lufteture og længere ture med næsearbejde, leg, enkle søgeøvelser, tricks og rolige pauser. En voksen hund kan ofte klare mere aktivitet, end størrelsen antyder, mens en hvalp har brug for kortere forløb, fri bevægelse og masser af hvile.

Belønningsbaseret træning i små trin passer til racens hurtige og opmærksomme væsen. Hold træningen kort og tydelig. Læg især vægt på kontakt, indkald, at gå pænt i snor og at kunne vende opmærksomheden væk fra noget, der bevæger sig. Brug et indhegnet område eller en lang line, indtil indkaldet fungerer, også når omgivelserne frister.

For at forebygge vedvarende gøen ved døren kan hunden lære at gå hen på sin plads et stykke fra entréen. Beløn den, når den går derhen og falder til ro, og bed gæster om at vente med kontakt, til hunden er afslappet. Målet er ikke fuldstændig stilhed, men et tydeligt alternativ til at fortsætte med at alarmere.

Væn hvalpen tidligt og forsigtigt til, at nogen ser på tænder og ører, rører ved ben og poter og løfter den sikkert. Træningen skal være frivillig, positiv og opdelt i små trin. Det gør den daglige pleje, dyrlægebesøg og det at blive undersøgt på et bord ved hundeudstillinger lettere.

## Sundhed

For English Toy Terrier er det vigtigt at skelne mellem anbefalede sundhedsundersøgelser, test der kun er relevante for bestemte stamtavler, og bindende registreringskrav. Den svenske racespecifikke avlsstrategi anbefaler øjenlysning og kontrol af patella og hjerte. Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 indeholder derimod ikke et racespecifikt krav om sundhedsundersøgelse for English Toy Terrier. En undersøgelse kan stadig være værdifuld, selv om den ikke er påkrævet.

Det svenske sundhedsgrundlag er lille. Avlsstrategien omtaler blandt andet mislyd på hjertet i en begrænset spørgeskemaundersøgelse og et beskedent antal hunde undersøgt for øjne og patella. Tallene giver grund til spørgsmål og undersøgelser, men kan ikke fastslå, hvor almindelig en tilstand er i hele racen. Bed om at se daterede resultater for begge forældre, og spørg til diagnoser hos søskende, forældre og tidligere afkom.

Den svenske avlsstrategi nævner tre DNA-test for avlshunde med amerikanske eller canadiske hunde i stamtavlen: juvenil dilateret kardiomyopati (JDCM), xanthinuri og von Willebrands sygdom type 1. Den gældende britiske sundhedsstandard anbefaler JDCM, xanthinuri type II og øjenundersøgelse for racen, men nævner ikke vWD1. Det er en god grund til at kontrollere stamtavlen og de relevante nationale anbefalinger, før man bestiller en bred testpakke uden et klart formål.

JDCM er en alvorlig hjertesygdom, som kan vise sig tidligt i livet. Xanthinuri type II kan føre til xanthinkrystaller i urinvejene og nyreskade. Begge beskrives som autosomalt recessive: En hund med én ændret genkopi er bærer og forventes ikke selv at udvikle sygdommen, mens to ændrede kopier indebærer en risiko for sygdom. En bærer behøver derfor ikke automatisk at blive udelukket fra avl; kombinationen skal planlægges, så hvalpene ikke arver to ændrede kopier, samtidig med at den genetiske variation bevares.

Før du køber hvalp, bør du få klare svar på disse spørgsmål:

- Hvilke øjen-, patella- og hjerteundersøgelser er udført, hvornår blev de foretaget, og hvad var resultaterne?
- Er der amerikanske eller canadiske hunde i stamtavlen, og hvilke DNA-test er derfor relevante?
- Hvad ved man om sundhed og temperament hos nære slægtninge, ikke kun forældredyrene?
- Hvordan undgår opdrætteren tætte parringer og overforbrug af enkelte avlshunde?

## Historie og oprindelse

English Toy Terrier er en britisk dværghund med rødder i Black and Tan Terrier. Under urbaniseringen i 1800-tallet blev små terriere brugt til at bekæmpe rotter, og der foregik også blodige rottekonkurrencer på pubber. Historien er med til at forklare terrierpræget, men bør ikke romantiseres.

I Storbritannien var racen kendt under flere navne, blandt andet Miniature Black and Tan Terrier og Black and Tan Toy Terrier. The Kennel Club ændrede navnet til English Toy Terrier (Black and Tan) i 1960. Den første dokumenterede import til Sverige kom fra USA i 1958.

Nordamerikanske Toy Manchester Terriere er senere blevet brugt til at udvide den lille genpulje og kan forekomme i svenske og andre nordiske stamtavler. Det gør ikke de to racestandarder identiske. Den svenske avlsstrategi peger blandt andet på forskelle i hovedform og overlinje. For en hvalpekøber er stamtavlen vigtig både for at forstå hundens baggrund og for at afgøre, hvilke DNA-test der kan være relevante.

## At leve med racen

English Toy Terrier kan fungere godt i en lejlighed, hvis den kommer ud, får brugt både krop og hoved og lærer at slappe af trods lyde i bygningen. Boligens størrelse erstatter ikke gåture, og en have erstatter heller ikke daglig aktivitet. Begynd tidligt at træne ro ved døren, elevatoren og i opgangen, hvis ejendommen er lydt.

Alenetid skal læres gradvist. En lille hvalp må ikke være alene, og voksne hunde er forskellige i, hvad de kan klare. Begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg og rolig, øg tiden langsomt, og gå et skridt tilbage, hvis den viser uro. Planlæg hjælp i løbet af arbejdsdagen i stedet for at gå ud fra, at en lille hund kan være alene i lang tid.

Racen kan bo sammen med børn, men en voksen skal altid være til stede sammen med små børn. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested, og børn må ikke løfte, bære eller jage den. Den samme forsigtighed gælder voldsom leg med større hunde. English Toy Terrier er finlemmet, men ikke en pyntegenstand: Den har brug for sikker fysisk aktivitet, samtidig med at familien forebygger fald, klemskader og hårdhændet behandling.

Racen passer bedst til den, der sætter pris på en lille, men aktiv hund, kan tilbyde dagligt selskab og træning og er villig til at vurdere individet frem for at stole på stereotyper. En god beslutning bygger på møder med voksne slægtninge, dokumenterede sundhedsoplysninger og en plan for hverdagen, som også fungerer i koldt vejr eller på dage, hvor hunden ikke kan komme med.

English Toy Terrier

English Toy Terrier Club (UK)

Verein für Deutsche Spitze e.V. (Germany)

Lille, elegant sort‑tan toyterrier med fin, men atletisk kropsbygning og en letplejet, kort pels. Loyal og meget menneskeorienteret, knytter sig ofte stærkest til én person. Livlig, intelligent og følsom, har brug for daglig motion, mental stimulering og beskyttelse mod ekstreme temperaturer.

## Kort fortalt

Dværgschnauzeren er en lille, men robust tysk hunderace med et tydeligt vagtinstinkt, stor arbejdslyst og en pels, der skal trimmes. Den er den mindste af schnauzerracerne, men ikke blot en mindre udgave af schnauzeren. Dværgschnauzeren er en selvstændig race, som blev udviklet til arbejde på gårde i et lille og praktisk format.

- **Skulderhøjde:** 30–35 cm for både hanner og tæver
- **Vægt:** 4–8 kg ifølge racestandarden
- **Oprindelsesland:** Tyskland
- **Oprindelig opgave:** rottefanger og gårdhund
- **Pels:** ruhåret dækhår med tæt underuld
- **Farver:** sort, peber og salt, sort og sølv samt hvid
- **Typiske træk:** opmærksom, udholdende, nysgerrig og ofte hurtig til at slå alarm

Dværgschnauzeren passer bedst til den, der gerne vil træne og aktivere sin hund hver dag og accepterer regelmæssig pelspleje. Den praktiske størrelse gør hunden let at tage med, men hverdagen kræver stadig klare rutiner.

## Udseende og pels

Dværgschnauzeren skal være kompakt, kraftig og omtrent lige så lang, som den er høj. Skægget, de buskede øjenbryn og den ruhårede pels giver det velkendte schnauzerpræg. Racestandarden angiver samme højde- og vægtinterval for begge køn, men hvor den enkelte voksne hund ligger inden for intervallerne, afhænger blandt andet af kropsbygning og huld.

Pelsen består af tæt underuld og hårdt, tilliggende dækhår. De fire godkendte farver er helt sort, peber og salt, sort og sølv samt helt hvid. Farven siger ikke noget om hundens temperament, eller hvor godt den passer til et bestemt hjem.

Den ruhårede pels skal trimmes, hvilket betyder, at modne, døde dækhår plukkes ud. Svenska Kennelklubben anbefaler trimning mindst fire gange om året og gennemgang af underulden cirka en gang om ugen. Hvor ofte den enkelte hund skal trimmes helt, afhænger af pelskvalitet, vækst og den ønskede pelslængde. Skæg, benhår og blødere områder skal redes, så snavs og filtre ikke bliver siddende.

Klipning kan passe til en hund, der er blevet øm eller har svært ved at stå under en trimning, men metoden ændrer pelsens struktur. Når dækhårene klippes af i stedet for at blive plukket ud, bliver pelsen ofte blødere og mere ulden. Spørg derfor opdrætteren eller en erfaren hundefrisør, hvordan hundens pels hidtil er blevet plejet, før du vælger metode.

En korrekt plejet ruhåret pels fælder normalt meget lidt, men det gør ikke dværgschnauzeren allergifri. Begrænset fældning fortæller ikke, hvordan en person med allergi vil reagere, og ingen hunderace kan garanteres at fungere for alle. Hvis der er allergi i familien, bør I tale med sundhedspersonale, møde hunde under kontrollerede forhold og lægge en plan før købet.

## Temperament og personlighed

Dværgschnauzeren er som regel opmærksom, nysgerrig og udholdende. Den registrerer hurtigt lyde, bevægelser og mennesker i nærheden og kan derfor være en effektiv lille alarmhund. Den samme årvågenhed kan føre til gentagen gøen ved døren, i opgangen eller uden for vinduet, hvis hunden ikke får hjælp til at falde til ro.

Raceegenskaber beskriver en tendens, ikke hvert enkelt individ. De svenske mentalbeskrivelser kommer fra en for lille del af opdrætterne til at give et sikkert billede af alle dværgschnauzere. Forskellene mellem familier og individer kan være store. Se derfor på, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hverdagen. En tryg hund bør kunne komme sig efter en overraskelse og slappe af, når der ikke sker noget.

Dværgschnauzere lærer ofte hurtigt og kan være sjove at samarbejde med. Ejeren skal dog gøre det tydeligt, hvilken adfærd der kan betale sig. Hårde korrektioner kan øge stress og gøen. Med rolig, belønningsbaseret træning bliver det lettere at lære hunden, hvad den skal gøre i stedet.

## Træning og motion

Dværgschnauzeren har brug for fysisk aktivitet og opgaver til næse og hjerne hver dag. Der findes ingen meningsfuld regel om et bestemt antal minutter, som passer til alle. En sund, ung voksen hund kan have glæde af lange ture og hundesport, mens en hvalp, ældre hund eller hund med sygdom har brug for en anden belastning.

Variér ture i forskellige omgivelser med korte træningspas, søgeøvelser og tid til at undersøge i eget tempo. Rallylydighed, nosework, tricktræning og agility er aktiviteter, hvor racens hurtighed og lyst til samarbejde kan komme til sin ret. Målet er ikke at udmatte hunden hver dag. Et bedre tegn er, at den kan være aktiv ude og bagefter falde til ro hjemme.

Begynd tidligt med hverdagens færdigheder: kontakt, indkald, pæn lineføring, håndtering af poter og skæg samt ro på en fast plads. Træn alarmgøen, før den bliver en vane. Beløn hunden, når den registrerer en lyd og derefter vender opmærksomheden mod dig, og indøv en enkel rutine for dørklokken og besøg. Begræns udsynet, hvis hunden igen og igen øver sig i at gø ved vinduet. Ændr én ting ad gangen, og øg først sværhedsgraden, når hunden er rolig.

Racens baggrund som rottefanger betyder, at nogle individer gerne jager små dyr, der bevæger sig hurtigt. Et sikkert indkald og brug af snor, hvor der kan dukke vildt op, er derfor fornuftigt, selv om jagtinteressen varierer.

## Sundhed

Dværgschnauzeren beskrives generelt som en robust race, men urinsten og øjensygdomme er to dokumenterede områder, man bør kende til. Svenska Kennelklubben oplyser, at urinsten forekommer hos lidt over fem procent af racen. Raceklubbens sundhedsarbejde følger også blandt andet progressiv retinal atrofi, PRA, og grå stær.

Racen har desuden en kendt tilbøjelighed til forhøjede triglycerider i blodet. Det betyder ikke, at alle dværgschnauzere bliver syge, og en forhøjet værdi forklarer ikke automatisk maveproblemer eller betændelse i bugspytkirtlen. Tilbagevendende opkast, diarré, mavesmerter, problemer med vandladning eller ændret syn bør vurderes af en dyrlæge. Dyrlægen afgør, om eksempelvis en urinprøve, øjenundersøgelse eller fastende blodprøve er relevant.

Før du køber hvalp, bør du bede opdrætteren vise konkrete sundhedsoplysninger frem for blot at sige, at linjen er sund. Kontrollér forældrenes registrerede resultater fra øjenundersøgelser, og spørg til urinsten, tilbagevendende maveproblemer og øjensygdom hos nære slægtninge. Raceklubben offentliggør DNA-resultater for flere sygdomme, der kan testes for, men en DNA-pakke er ikke en generel sundhedsattest og dækker ikke alle former for PRA. Spørg, hvilke prøver der er taget, hvad resultaterne betyder for netop denne kombination, og hvilke aktuelle anbefalinger opdrætteren følger.

Små hunde har også brug for regelmæssig tandpleje. Væn hvalpen til tandbørstning, og hold øje med munden, så dårlig ånde, ømhed eller problemer med at tygge opdages tidligt.

## Historie og oprindelse

Dværgschnauzeren blev udviklet i Tyskland omkring forrige århundredskifte. I området omkring Frankfurt am Main fandtes en lille, schnauzerlignende hund under navnet ruhåret dværgpinscher. Svenska Kennelklubben beskriver, hvordan små schnauzere og dværgpinschere blev brugt, da racen tog form gennem mere planlagt avl.

Den lille gårdhund skulle holde rotter væk og samtidig gøre opmærksom på det, der skete omkring gård og stald. Det historiske arbejde er med til at forklare nutidens kombination af hurtighed, årvågenhed og interesse for små bevægelser. I dag er dværgschnauzeren en selskabshund, men den har stadig godt af at bruge både krop og hjerne.

## At leve med racen

Dværgschnauzeren kan bo i lejlighed, men en lille hund er ikke automatisk nem at have tæt på naboerne. Overvej, om du kan håndtere lyde ved dør og vindue, sørge for flere lufteture og give hunden daglig aktivitet. Evnen til at slappe af indendørs er ofte vigtigere end boligens størrelse.

Racen kan fungere fint med børn, når en voksen hjælper både barnet og hunden med at være sammen på en rolig måde. Små børn og hunde skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får fred. Det er de voksne, der har ansvaret for ture, træning og pelspleje, selv om børnene gerne vil hjælpe.

Om hunden kan bo med en kat, afhænger mere af individerne, deres tidligere erfaringer og introduktionen end af racenavnet. Lad de første møder være rolige, adskil dyrene med et gitter ved behov, og giv katten flugtveje. Gnavere og andre smådyr bør holdes sikkert adskilt. Den dokumenterede baggrund som rottefanger gør det uklogt at regne med, at jagtinteressen mangler.

Hunden skal gradvist vænnes til at være alene. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde er meget forskellige i, hvad de kan klare uden at blive urolige. Begynd med meget korte, udramatiske stunder, når hunden er tryg, og øg kun tiden, så længe den forbliver rolig. Planlæg hverdagen efter individet i stedet for at antage, at en bestemt race kan være alene i et fast antal timer.

Vælg en dværgschnauzer, hvis du holder af en opmærksom, aktiv hund og vil bruge tid på træning og trimning. Vælg en anden race, hvis du ønsker minimal pelspleje, en hund der sjældent slår alarm, eller en sikker løsning i forhold til allergi og smådyr.

Dværgschnauzer

Svenska Schnauzer Pinscherklubben (Sweden)

Verein für Deutsche Schäferhunde (Germany)

Den kompakte, robuste Dværgschnauzer er intelligent, lærenem og meget menneskekær. Dens stride, næsten ikke‑fældende pels kræver regelmæssig pelspleje. Som opmærksom vagthund med terriertemperament har den brug for daglig motion, mental stimulering og konsekvent træning og bliver ofte 12–15 år gammel.

TrePés

## Kort fortalt

- Katalansk hyrdehund (Gos d’atura català) er en spansk hyrde- og vagthund fra de catalanske Pyrenæer. Den drev får og kvæg, holdt flokkene samlet og kunne træffe selvstændige beslutninger under arbejdet.
- Hanner skal være 47–55 cm høje og tæver 45–53 cm. FCI-standarden angiver ingen vægt; Svenska Kennelklubbens raceside giver cirka 19–22 kg som en praktisk rettesnor.
- Kroppen skal være lidt længere end høj; forholdet skulderhøjde:kropslængde er omtrent 8:9. Racen har hængeører, lang eller naturligt kort hale – og kan også fødes uden hale – samt dobbelte, benede vildtkløer på bagbenene.
- Pelsen er lang, glat eller let bølget med stride dækhår og rigelig underuld. Den fælder på en usædvanlig måde i to etaper: først fortil og derefter bagtil.
- Raceidealet er en afbalanceret, aktiv, intelligent og bestemt, men venlig hund. Den kan være afventende over for fremmede, men frygt, aggression og ukontrolleret skarphed er noget andet.
- Racen har brug for en aktiv hverdag, træning og hvile, men et fast antal motionstimer passer ikke til alle. Vagtinstinkt, egne initiativer og gøen kræver gennemtænkt træning.

## Udseende og pels

Katalansk hyrdehund er middelstor, stærk og bevægelig. Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde skal være omtrent 8:9. Hovedet er kraftigt uden at være groft, øjnene er mørkt ravfarvede, og de højt ansatte trekantede ører hænger ned.

Ansigtet har skæg, overskæg, hårtop og buskede øjenbryn, men håret må ikke skjule øjnene. Et tungt pandehår, der spærrer synsfeltet, er derfor ikke et korrekt racetræk. Kontrollér, at hår eller snavs ikke irriterer øjnene.

Halen varierer naturligt i usædvanlig høj grad. Den kan være lang nok til at nå neden for hasen, kortere end 10 cm eller mangle fra fødslen. I hvile hænger en lang hale med en krog nederst; i bevægelse løftes den, men må ikke krølle over ryggen. FCI-standarden har en undtagelse for kuperede arbejdshunde, men både øre- og halekupering er forbudt i Sverige.

På bagbenene skal der sidde lavt ansatte, dobbelte, benede vildtkløer, som er forbundet med hinanden og med den første tå via en membran. Tag dem med, når poter og kløer kontrolleres.

Pelsen skal være lang, glat eller let bølget med stride dækhår og rigelig underuld, især bagtil på kroppen. Den skal beskytte uden at blive så lang eller fyldig, at kroppens konturer forsvinder; den svenske avlsstrategi prioriterer kvalitet frem for mængde.

På afstand ser hunden ofte næsten ensfarvet ud, men farven består af blandede hår i fawn, rødbrunt, gråt, sort og hvidt. Blandingen kan se fawnfarvet, zobelfarvet, grå eller undertiden black and tan-farvet ud. Hvide eller sorte pletter er ikke tilladt. Enkelte hvide hår på brystet eller yderst på tæerne kan tolereres, hvis kløerne ikke er hvide.

Svenska Kennelklubben oplyser, at en grundig ugentlig gennemredning ofte er tilstrækkelig for en voksen hund, og at pelsen ikke skal klippes eller trimmes. Lad alligevel filtre og snavs afgøre, hvor ofte det er nødvendigt: gå pelsen igennem helt fra huden, især bag ørerne, i armhulerne og lysken og under sele eller halsbånd. Giv hunden et bad efter behov, og væn hvalpen til rolig håndtering.

Fældningen sker i en karakteristisk rækkefølge i to etaper. Først mister hunden pels på kroppens forreste del og kan midlertidigt se ud til at have to forskellige pelstyper; derefter fældes pelsen bagtil og bliver ensartet igen. Mængden af synlige løse hår viser ikke, om en hund passer til en allergiker – der findes ingen allergifri hunderacer.

## Temperament og personlighed

Katalansk hyrdehund skal være afbalanceret, aktiv, intelligent, bestemt og venlig. Arbejdet krævede årvågenhed og egne initiativer, når en flok skulle flyttes og holdes samlet. I et moderne hjem kan det vise sig som en hund, der hurtigt opdager forandringer og gerne prøver sine egne løsninger.

Standarden beskriver racen som afventende over for fremmede. Det betyder ikke, at en hund skal forblive bange, true besøgende eller være umulig at håndtere. Aggression og ekstrem skyhed er diskvalificerende fejl, og den svenske avlsstrategi advarer udtrykkeligt mod at gøre racen endnu mere afventende.

Mød tæven og gerne flere voksne slægtninge. Se, hvordan de møder en fremmed person, reagerer på overraskelser og falder til ro igen. Læs eventuelle svenske BPH- eller MH-resultater som beskrivelser, ikke som bestået eller ikke bestået. Grundlaget i avlsstrategien fra 2021 var for lille til at give sikre løfter om hele racen eller en bestemt hvalp.

Hyrde- og vagtbaggrunden betyder ikke, at alle hunde vil nappe børn, samle familien eller vogte hjemmet på samme måde. Arv, opvækst, miljø og træning påvirker, hvordan egenskaberne viser sig. Vurdér forældrene og slægtningene i stedet for at købe et romantisk billede af en trofast bjerghund.

## Træning og motion

Katalansk hyrdehund har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, problemløsning, samarbejde og restitution hver dag. Varierede ture, spor, søgelege, rallylydighed, agility eller hyrdearbejde kan passe. Tilpas mængden efter hundens alder, sundhed og kondition og efter, hvor godt den falder til ro bagefter.

Undgå faste løfter om en eller to timer. Den svenske avlsstrategi fra 2021 siger, at racen ikke er en brugshund, som skal trænes i flere timer hver dag; den skal være aktiv, men også kunne slappe af. De seneste generationer er heller ikke avlet specifikt efter hyrde- eller brugsegenskaber, så historisk arbejdsevne er ingen garanti for alle individer.

Prioritér følgende færdigheder i hverdagen:

- et indkald, der bygges op i sikre omgivelser og støttes med en lang line, hvor det er nødvendigt
- at gå i løs line og roligt vende væk fra cykler, løbere og anden bevægelse
- et signal til at forlade dør, vindue eller skel og søge kontakt med føreren
- rolige besøg, hvor hunden har en tydelig plads og ikke behøver tage ansvar for gæsterne
- evnen til at hvile efter aktivitet og sove uforstyrret, mens familien bevæger sig rundt
- frivillig håndtering af pels, poter, dobbelte vildtkløer, ører, mund og øjne

Belønningsbaseret træning giver tydelige valg uden unødvendige konflikter. Mad, leg, snusen, større afstand og adgang til en aktivitet kan bruges som belønning. Træn kort og tydeligt, og hold pause, før hunden bliver så ophidset, at gøen eller bevægelse tager over.

Hvalpe skal have lov til at udforske forskellige underlag og bevæge sig i deres eget tempo. Undgå lange løbeture, cykling og mange gentagne spring, mens knogler og led udvikler sig. Byg konditionen gradvist op, og lad en dyrlæge vurdere halthed, stivhed eller modvilje mod at bevæge sig.

## Sundhed

Hofteledsdysplasi, HD, er den sundhedsudfordring, der er bedst dokumenteret i Sverige, men racen er lille, og tallene skal tolkes forsigtigt. Svenska Kennelklubben siger, at der er for få hunde til at vurdere hele racens sundhed med sikkerhed. Det er heller ikke muligt at love en bestemt levealder.

Gos d’atura català har ingen racespecifik HD-markering i Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026. Officiel HD-status hos forældrene er derfor ikke et bindende vilkår for at registrere et kuld af racen. Klubbens generelle regler gælder alligevel: En hund med HD E må ikke bruges i avl, HD D må kun kombineres med HD A eller B, og en hund med kliniske HD-symptomer må ikke bruges uanset grad.

Den svenske raceklubs regler for hvalpeformidling går længere end kennelklubbens registreringsregler. Her skal svenske avlshunde have kendt HD-status, og graderne skal oplyses. Avlsstrategien fra 2021 anbefaler, at D og E ikke bruges, og at C kun bruges forsigtigt sammen med en hund, der er fri for HD.

Avlsstrategien bruger resultater registreret til og med 2020. Af 156 røntgenundersøgte hunde havde 109 grad A eller B, 27 grad C, 16 grad D og fire grad E. Dette ældre udvalg viser ikke, hvor almindelig HD er i hele racen i dag. Bed om præcise grader og datoer samt resultater fra søskende og tidligere afkom.

Færre hunde var røntgenundersøgt for albueledsdysplasi, ED: 65, hvoraf tre havde et resultat over nul. Spørg til ED i familien, men gør det ikke til et svensk racekrav. Raceklubbens hvalpeformidling gør heller ikke øjenundersøgelse eller en DNA-pakke obligatorisk. Bed om kilden, hvis nogen hævder, at epilepsi eller autoimmune sygdomme er almindelige i racen.

Den svenske avlsbestand er lille, og avlsstrategien lægger vægt på genetisk variation og nye linjer. Testlister erstatter ikke kontrol af slægtskab, hvor ofte den samme hund bruges og familiens faktiske sundhed. Spørg, hvad kombinationen bidrager med til den genetiske variation, og hvilke voksne slægtninge der er fulgt op.

## Historie og oprindelse

Katalansk hyrdehund kommer fra de catalanske Pyrenæer og spredte sig til andre husdyrområder i Catalonien. Den flyttede får og kvæg mellem græsningsområder, holdt flokken samlet og kunne træffe egne beslutninger. Nogle hunde arbejdede med dyrene, mens andre vogtede gården.

Racens ældre afstamning er ikke dokumenteret godt nok til at fastslå en bestemt blanding af romerske eller andre europæiske hunde. Den sikre moderne tidslinje begynder i 1929, da hannen Tac og hans mor Iris blev vist i Barcelona og dannede grundlag for den første standard og anerkendelse fra den spanske kennelklub RSCE.

FCI anerkendte racen endeligt i 1954. Den gældende standards oprindelige dato er 1982. De første hunde kom til Sverige fra Finland i 1997, og det første svenskfødte kuld kom i 1999. To spanske tæver, som blev importeret i 1999, fik kuld i 2001 og bidrog sammen med den finske tæve til at etablere den svenske bestand.

## At leve med racen

En katalansk hyrdehund kan bo i lejlighed, hvis ejeren sørger for aktivitet, restitution og træning omkring lyde og besøg. Muligheden for at komme ud er vigtigere end gulvarealet, men hvor lydt boligen er, samt naboer, fælles opgange og udsigt fra vinduer spiller en stor rolle. En have erstatter ikke ture og kan øge gøen, hvis hunden får ansvaret for at vogte.

Børn og hund skal have en voksen til stede, især under livlig leg. Lær børnene at lade hundens mad og hvileplads være i fred, og grib ind, før hunden forsøger at styre bevægelse eller nogen bliver for ophidsede. Antag ikke, at baggrunden gør hunden til barnepige, eller at alle individer vil nappe og cirkle.

Samvær med hunde, katte og mindre dyr skal vurderes individuelt. Gør introduktionerne rolige, forebyg jagt, og giv katten hundefri områder og høje pladser. Tidlig tilvænning kan hjælpe, men erstatter ikke opsyn eller viden om, hvordan hundens voksne slægtninge opfører sig.

Træn alenetid i meget korte perioder, og øg først tiden, når hunden kan hvile. Hvis hunden ikke kan falde til ro, er skridtet for svært, og perioden skal forkortes. En social og årvågen hund bør ikke forventes at klare lange arbejdsdage alene.

En førstegangsejer kan lykkes med støtte fra opdrætter og instruktør. Bed om at se HD-grader og datoer, familiens ED- og sundhedshistorik, BPH eller MH, hvis resultaterne findes, hvor nært beslægtede forældrene er, og hvordan voksne hunde reagerer på besøg, lyde, håndtering og hvile. Vælg ud fra hverdagsadfærd, ikke kun den pjuskede pels.

Katalansk hyrdehund (Gos d’atura català)

Société Centrale Canine (France)

Mellemstor hyrdehund fra Catalonien med rustik, pjusket dobbeltpels og udtryksfulde øjne. Loyal og menneskeorienteret, knytter ofte det stærkeste bånd til én person. Intelligent, opmærksom og naturligt vagtsom, den har brug for daglig motion, mental stimulering og regelmæssig, men enkel pelspleje.

Morristown’s

## Kort fortalt

Malteser er en lille selskabshund til dig, der ønsker en tæt og opmærksom følgesvend og har god tid til pelspleje. Racen kan sætte pris på både lange ture, leg og rolige stunder på skødet. Den lille krop betyder ikke, at hunden kun vil bæres, men størrelsen kræver nænsom håndtering.

- **Oprindelse og hjemland:** det centrale Middelhavsområde og Italien
- **Racegruppe:** gruppe 9, selskabshunde
- **Størrelse:** hanner 21–25 cm og tæver 20–23 cm i mankehøjde
- **Vægt:** 3–4 kg ifølge racestandarden
- **Pels:** lang, glat, hvid og silkeagtig, uden underuld
- **Passer til dig, der:** ønsker en livlig lille følgesvend og er klar til regelmæssig pels- og tandpleje samt øvrig kropspleje

En malteser kan være et godt valg for en førstegangsejer, men en ny hundeejer skal stadig være indstillet på at lære om pelspleje og træne hunden i at være alene hjemme, blive renlig og følge gode hverdagsvaner fra begyndelsen. Inden du vælger racen, bør du især overveje, om du faktisk har lyst til at pleje pelsen næsten hver dag i mange år.

## Udseende og pels

Malteseren er lille og elegant med en krop, der er længere, end den er høj. En fuld udstillingspels falder langt og glat ned langs kroppen. Racestandarden beskriver pelsen som tæt, blank og silkeagtig uden underuld. Farven skal være helt hvid, men et svagt elfenbensskær er tilladt.

En lang malteserpels skal redes og børstes hver dag eller mindst hver anden dag, så små filtre ikke udvikler sig til sammenfiltrede partier. Den hvide pels skal også bades regelmæssigt, men det rette interval afhænger af pelslængde, hverdag og hvor snavset hunden bliver. Gå pelsen systematisk igennem helt ned til huden, og vær især opmærksom på steder, hvor friktion let giver filtre.

Mange maltesere, der ikke udstilles, bliver klippet kortere end udstillingsidealet. Kortere hår kan gøre pelsplejen hurtigere, men fjerner ikke behovet for at kontrollere hud, øjne, ører, kløer og tænder. Bed opdrætteren vise, hvordan netop hundens pels skal redes, vaskes og tørres. Væn gradvist hvalpen til at stå stille, blive håndteret og få undersøgt poter, mund og ansigt. Så bliver plejen mindre stressende for både hund og ejer.

Malteser bliver indimellem beskrevet som allergivenlig, fordi pelsen ikke har underuld. Det er misvisende: Der findes ingen allergifrie hunde, og hundens allergener findes især i hud og spyt. Reaktionen kan desuden variere fra hund til hund, også inden for samme race. Har man allergi, bør man derfor ikke stole på racenavnet eller pelstypen, men vurdere sin egen situation sammen med sundhedspersonale.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en livlig, hengiven, rolig og intelligent selskabshund. Mange maltesere er opmærksomme på deres ejer, holder af at lære små opgaver og skifter gerne mellem aktivitet og nærhed. Det gør racen til en engageret følgesvend, ikke til pynt uden egne behov.

En racebeskrivelse kan dog ikke garantere, hvordan den enkelte hund reagerer på fremmede, andre hunde eller nye omgivelser. Den svenske raceklubs ejerundersøgelse omfattede 247 hunde, og svarene viser, at de sociale reaktioner varierer. Kun 13 maltesere havde gennemført den svenske adfærds- og personlighedsbeskrivelse BPH i den opgjorte periode. Det er for få til at drage sikre konklusioner om racens adfærd som helhed.

Gå derfor ikke ud fra, at alle maltesere automatisk er stille, åbne over for alle eller nemme sammen med andre dyr. Spørg opdrætteren, hvordan hvalpens forældre fungerer i hverdagen: med gæster, ved hundemøder, under håndtering, omkring lyde og i hvile. Rolige møder med forskellige mennesker og miljøer, kombineret med tydelige rutiner, siger mere end brede mærkater som »en hund, der gør meget« eller »altid venlig«.

## Træning og motion

Malteser har brug for fysisk aktivitet og mental beskæftigelse hver dag, men det samme antal minutter passer ikke til alle. En sund voksen hund kan holde af længere ture, næsearbejde, træning af små tricks og leg. Tilpas længde og tempo efter alder, kondition, vejr og restitution. Byg en hvalp gradvist op. Bliver hunden stiv, halt eller usædvanligt træt, skal den have mindre belastning, og ved vedvarende gener bør den undersøges af en dyrlæge.

Når hunden lærer noget nyt, er det en god idé at stoppe, mens den stadig kan koncentrere sig, frem for at følge et fast antal minutter. Beløn den adfærd, du ønsker, og træn færdigheder, der gør hverdagen lettere: indkald, at gå pænt i snor, ro på en fast plads, håndtering og at blive stille, når du har reageret på det, som fik hunden til at give lyd.

At blive renlig er noget, hunden skal lære, ikke en prøve på racens intelligens eller stædighed. Tag hvalpen ofte ud, især efter søvn, mad og leg, og beløn, når den gør det rigtige. Det at være alene hjemme skal også læres gradvist, når hvalpen er tryg i sit nye hjem. En lille hvalp kan ikke være alene, og hvor længe en voksen hund kan klare det, afhænger af træning og individ. Begynd med meget korte, udramatiske adskillelser, og øg kun, så længe hunden forbliver rolig.

## Sundhed

Malteser beskrives generelt som en sund race, men patellaluksation og navlebrok kan forekomme. Patellaluksation betyder, at knæskallen kan bevæge sig ud af sin normale position. Halthed, eller at hunden gentagne gange springer et skridt over, bør vurderes af en dyrlæge.

Den svenske raceklubs avlsstrategi oplyser 40 registrerede patellaundersøgelser i perioden 2012–2021. Det er et lille, udvalgt materiale og viser ikke, hvor almindelig lidelsen er blandt alle maltesere. Bed i stedet opdrætteren vise eventuelle officielle patellaresultater for forældredyrene og fortælle om knæproblemer eller navlebrok hos nære slægtninge. Malteser har ikke sit eget krav om sundhedsundersøgelse i Svenska Kennelklubbens særlige registreringsregler for 2026. Et frivilligt resultat kan stadig give værdifuld information; frivilligt betyder ikke uvigtigt.

Rindende øjne og misfarvning under øjnene, ofte kaldet tårestriber, blev rapporteret hos mange hunde i raceklubbens ejerundersøgelse. Rapporten beskriver misfarvningen som kosmetisk, samtidig med at årsagen ikke er fastslået. Farven er derfor ikke i sig selv en diagnose. Hold området rent og tørt, men søg dyrlæge, hvis øjet bliver rødt, hunden kniber øjet sammen eller gnider sig, eller hvis der kommer sekret eller en anden tydelig ny forandring.

Kontrollér jævnligt øjne, bevægelser, hud og mund. Begynd med tandbørstning, mens hunden er ung, og gør al håndtering rolig og forudsigelig. En lang liste over mulige sygdomme hos små hunde siger mindre end dokumenterede resultater, hundens egne symptomer og det, man faktisk ved om sundheden hos nære slægtninge.

## Historie og oprindelse

Navnet malteser beviser ikke, at racen kommer fra øen Malta. Den officielle standard angiver det centrale Middelhavsområde som oprindelse og Italien som hjemland. Her knyttes navnet til et semitisk ord for havn eller tilflugtssted, som findes i flere stednavne omkring Middelhavet.

Racens forløbere levede i havne og kystbyer, hvor de jagede rotter og mus i pakhuse og skibes lastrum. Små hunde med betegnelsen *canes melitenses* er omtalt fra Aristoteles' tid. Lignende hunde blev senere værdsatte selskabshunde i det antikke Rom og ses ved fornemme personers side på renæssancemalerier. Historien rummer derfor både praktisk arbejde i havnemiljøer og en lang rolle som selskabshund.

Den første dokumenterede malteser i Sverige var en tæve, som blev importeret fra England i 1910 og udstillet i Stockholm i 1911. I dag er racen først og fremmest selskabshund, selv om enkelte hunde kan trives med eksempelvis lydighed, spor eller agility på et passende niveau.

## At leve med racen

Malteser kan trives fint i en lejlighed, hvis den får ture, mental aktivitet, selskab og træning i hverdagens lyde. Boligens størrelse kan ikke erstatte de daglige behov, og en lille hund bør ikke tilbringe hele dagen på armen. Den skal have mulighed for at gå, snuse, vælge et hvilested og bruge kroppen på en tryg måde.

Når hunden er sammen med børn, er en voksen nødt til at være til stede. Hunden vejer kun 3–4 kg, så leg i gulvhøjde, forsigtige løft og en kurv, hvor hunden får fred, mindsker risikoen for både utryghed og uheld. Børn skal lade hunden være i fred, når den spiser eller sover. Om en malteser fungerer sammen med andre hunde, katte eller smådyr, afhænger af individ, tidligere erfaringer og introduktionen. Racen alene giver ingen garanti.

Lav en ærlig vurdering af hverdagen inden køb:

- Kan nogen pleje pelsen næsten hver dag og begynde med tandbørstning og håndtering med det samme?
- Hvordan fungerer forældredyrene med gæster, hundemøder, hvile og korte perioder alene?
- Findes der officielle patellaresultater, og hvad ved opdrætteren om knæ, navlebrok og øjenproblemer i familien?
- Må du se registreringspapirerne og møde tæven i hendes vante omgivelser?
- Kan du sørge for pasning, mens hvalpen endnu er for ung til at være alene?

Malteser passer bedst hos den, der værdsætter kombinationen af nærhed, livlighed og lyst til at lære, og samtidig accepterer den omfattende pleje og variationen mellem individer bag det elegante, hvide ydre.

Malteser

Malteser er en lille, robust selskabshund med lang, hvid, silkeblød pels og udtryksfulde mørke øjne. Den er kærlig og meget menneskeorienteret og tilpasser sig godt til livet i lejlighed, hvis den får daglige gåture. Den har brug for regelmæssig pelspleje, tandpleje og skånsom træning og lever ofte et langt og aktivt liv.

Rosa

## Kort fortalt

Irsk softcoated wheaten terrier er en mellemstor, aktiv terrier fra Irland. Racen blev udviklet som en alsidig gårdhund og holdes i dag først og fremmest som selskabshund. Den beskrives ofte som livlig, hengiven, intelligent og opfindsom, men også som selvstændig. Det er derfor en hund for den, der vil bruge tid på træning, motion og pelspleje.

- **Racegruppe:** Gruppe 3, terriere
- **Oprindelse:** Irland
- **Tidligere anvendelse:** Gårdsarbejde, bekæmpelse af skadedyr og jagt
- **Størrelse:** Ifølge racestandarden skal hanner være 46–48 cm høje og veje cirka 18–20,5 kg; tæver skal være lidt mindre
- **Pels:** Består af ét lag og er blød og silkeagtig, i hvedefarvede nuancer
- **Aktivitetsniveau:** Aktiv; har brug for fysisk og mental beskæftigelse hver dag
- **Pelspleje:** Omfattende og regelmæssig

Racen passer bedst til en ejer, der sætter pris på en social hund med tydeligt terrierpræg og kan tilbyde hverdagstræning, varieret aktivitet og grundig pelspleje. Den er et dårligere valg, hvis du ønsker en hund, der er tilfreds med korte ture, kræver meget lidt pleje eller er ukompliceret at træne i alle situationer.

## Udseende og pels

Irsk softcoated wheaten terrier er kompakt og velbygget uden at være tung. Kroppen er omtrent lige så lang, som hunden er høj, og helheden skal udstråle både styrke og smidighed. Små fremadfoldede ører, mørke øjne, skæg og pels over panden giver racen dens karakteristiske udtryk.

Den voksne pels er racens tydeligste kendetegn. Den skal bestå af ét pelslag; underuld må kun forekomme på ørerne. Strukturen skal føles blød og silkeagtig frem for ru eller ulden. Farven varierer fra lys hvede til en varmere gylden, rødlig nuance. Pelsen kan være bølget eller løst krøllet.

En wheatenhvalp behøver ikke at ligne den voksne hund. Hvalpepelsen kan være rødlig eller grålig eller have mørk maske og mørke hårspidser. Både farve og struktur ændrer sig gennem flere stadier, og den færdige voksenpels udvikles som regel først mellem 18 måneder og to et halvt års alder. Det er derfor ikke muligt at afgøre præcist, hvordan voksenpelsen bliver, alene ved at se på hvalpens farve eller blødhed.

Pelsen efterlader ofte færre løse hår i hjemmet end racer med tydelig sæsonbestemt fældning, men den passer ikke sig selv. Løse hår kan blive siddende i pelsen og bidrage til filtringer. For mange voksne hunde er en grundig gennemredning én gang om ugen et rimeligt udgangspunkt, mens pelsskiftet kan kræve pleje flere gange om ugen. Raceklubbens og den svenske kennelklubs råd anbefaler også regelmæssige bade og klipning flere gange om året. Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af pelsens struktur og længde samt af hundens hverdag.

Racen bør ikke beskrives som allergifri. Hundeallergener findes blandt andet i spyt og hud, og mængden varierer fra individ til individ, også inden for samme race. Den, der har hundeallergi, bør derfor få sin allergi vurderet og møde den konkrete hund flere gange, før et køb overvejes.

## Temperament og personlighed

En typisk irsk softcoated wheaten terrier er livlig, social med sin familie og hurtig til at engagere sig i det, der sker. Racestandarden beskriver den som sporty, hengiven, loyal og intelligent. Samtidig kan den selvstændige terrierside vise sig, når noget i omgivelserne virker mere interessant end ejerens plan.

Temperamentet varierer mellem individer og linjer. Blandt de hunde, der har deltaget i svenske mentalbeskrivelser, viser de fleste et lavt niveau af aggressive reaktioner, men resultaterne viser også en tydelig variation inden for racen. Spørg derfor opdrætteren, hvordan forældrene reagerer på fremmede mennesker, andre hunde, pludselige lyde, håndtering, og hvor hurtigt de falder til ro efter en overraskelse. Hvis forældredyrene har gennemført BPH eller MH, kan resultaterne give mere konkret viden end generelle udsagn om racen.

Racen kan fungere godt med børn, når både hund og barn lærer at respektere hinandens grænser. Små børn og hunde skal altid være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Hvordan det enkelte individ fungerer med andre hunde eller andre dyrearter, varierer. Tidlige, rolige introduktioner og gennemtænkte rutiner i hverdagen er vigtigere end at gå ud fra, at alle individer fungerer ens.

## Træning og motion

Irsk softcoated wheaten terrier har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag. Der findes ikke en fast mængde motion, som passer til alle individer. En unghund, en veltrænet voksen og en ældre hund tåler forskellig belastning, og aktiviteten bør tilpasses kondition, helbred og restitution.

Racen kan trives med for eksempel nosework, spor, rallylydighed, agility og almindelig hverdagstræning. Variation giver ofte mere end blot at gøre turen længere. Søgeøvelser, kontakttræning, kropskontrol og korte problemløsningsopgaver kan bidrage til en bedre balance mellem aktivitet og hvile.

Begynd tidligt med indkald, lineføring, håndtering og evnen til at falde til ro. Svenska Kennelklubben fremhæver, at racen kan være nysgerrig og tage på egne udflugter, så en have skal være forsvarligt indhegnet. Træn indkald systematisk, men brug line eller lang line på steder, hvor et mislykket indkald kan blive farligt.

Belønningsbaseret træning passer godt til en intelligent og selvstændig hund: beløn den adfærd, du ønsker, gør opgaven tydelig, og øg sværhedsgraden trinvis. Hårde korrektioner er unødvendige og kan gøre hunden stresset samt svække samarbejdet. Korte, engagerende træningspas med tydelige pauser er som regel lettere at lykkes med end lange gentagelser.

## Sundhed

Mange irske softcoated wheaten terriere lever et aktivt liv langt op i årene, men racen har sundhedsrisici, som en hvalpekøber bør kende. Svenske racedokumenter fremhæver især nyre- og mave-tarmproblemer samt visse hud- og øreproblemer. At en risiko findes i racen, betyder ikke, at alle hunde bliver ramt.

To vigtige begreber er PLN og PLE. **PLN**, protein-losing nephropathy, betyder, at protein tabes gennem nyrerne. **PLE**, protein-losing enteropathy, er en samlebetegnelse for proteintab gennem tarmen. Tilstandene kan være alvorlige og udvikler sig i nogle tilfælde først i voksenalderen. Der findes en DNA-test for risikovarianter forbundet med PLN, men resultatet er ikke en enkel diagnose: hunde med risikovarianter bliver ikke nødvendigvis syge, og andre faktorer spiller også ind. Der findes ikke en tilsvarende genetisk test for PLE.

Tilbagevendende diarré eller opkast, uforklarligt vægttab, hævelser, øget tørst eller øget vandladning bør vurderes af en dyrlæge. Sådanne symptomer kan have mange årsager og beviser ikke, at hunden har PLE eller PLN, men de bør ikke affejes hos en hund fra en race med kendt risiko.

Den svenske raceklubs avlsanbefalinger omfatter blandt andet kendt hoftestatus og kendt DNA-status for mikroftalmi. Mikroftalmi er en tilstand, hvor øjet ikke er udviklet normalt. Klubben har også særlige anbefalinger om nære slægtninge til hunde, der er ramt af nyredysplasi, PLE eller PLN. I Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 er der derimod ikke noget racespecifikt krav om officiel hoftestatus for at registrere hvalpe af racen. At en hvalp er registreret i Svenska Kennelklubben, betyder derfor ikke automatisk, at alle de undersøgelser, raceklubben anbefaler, er gennemført.

Bed opdrætteren om at vise:

- forældrenes officielle hofteresultater
- DNA-resultater for mikroftalmi
- PLN-resultater, hvis testen er udført, sammen med en nuanceret forklaring af, hvad resultatet betyder
- kendt forekomst af PLE, PLN eller nyredysplasi blandt nære slægtninge
- hvordan forældrene og ældre slægtninge har haft det helbredsmæssigt over tid

## Historie og oprindelse

Irsk softcoated wheaten terrier kommer fra Irland og er en af landets fire terrierracer. Den præcise tidlige historie er ikke fuldt dokumenteret. Der findes skriftlige henvisninger til hunde med blød pels fra omkring 200 år tilbage, men udsagn om en mere præcis eller ældre afstamning bør betragtes som usikre.

Småbønder brugte disse terriere til flere opgaver på gården, blandt andet til at holde skadedyr nede og hjælpe med gårdsarbejdet. Hundene blev også brugt til jagt på grævling og odder. Den irske kennelklub anerkendte racen i 1937, og FCI gav den endelig anerkendelse i 1957.

Racen kom til Sverige i 1965, og det første svenske kuld blev født i 1967. Her er den først og fremmest blevet en selskabs- og aktivitetshund, selv om arbejdslysten stadig kommer til udtryk i blandt andet spor, nosework, lydighed og agility.

## At leve med racen

At leve med en irsk softcoated wheaten terrier betyder en aktiv og social hverdag. Den kan bo i lejlighed eller hus, så længe den får motion, mental aktivering, regelmæssige lufteture og tilstrækkelig hvile. Boligens størrelse betyder mindre end, hvordan hundens dage faktisk ser ud.

Afsæt tid til pelspleje hver uge, og regn med mere arbejde i de perioder, hvor unghundepelsen ændrer sig. Bed opdrætteren om at vise i praksis, hvordan pelsen skal redes, bades og klippes. Vær især opmærksom på skæg, ben, armhuler, lysken og området bag ørerne, hvor fugt og friktion let kan give filtringer.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden føler sig tryg i hjemmet. En voksen hund, der er godt trænet i at være alene, kan som regel være for sig selv i nogle timer, men individer varierer meget, og en lille hvalp skal ikke efterlades alene. Planlæg derfor meget samvær i hvalpetiden og en hverdag, hvor hunden får lov til at være en del af familielivet.

Racen passer til dig, der ønsker en glad, initiativrig terrier og ser træning og pelspleje som en del af hundeholdet. Den passer dårligere, hvis minimalt plejebehov, lange perioder alene eller en hund, der altid prioriterer samarbejde frem for sin egen nysgerrighed, er afgørende krav. Vælg opdrætter ud fra dokumenteret sundhed, stabilt temperament og åben information om slægten – ikke kun ud fra hvalpens farve eller et løfte om, at racen er let at passe eller allergivenlig.

Irsk softcoated wheaten terrier

Irish Soft Coated Wheaten Terrier Club of Great Britain

Svenska Terrierklubben (Sweden)

Norsk Terrier Klub (Norway)

Irsk softcoated wheaten terrier er en middelstor, atletisk irsk gårdsterrier, som er blevet en familiehund, kendt for sin silkebløde, let fældende hvedefarvede pels, sit glade og menneskekære væsen, sit store behov for pelspleje, sit livlige men trænbare temperament og sit generelt gode helbred med visse racespecifikke risici.

Rollingwave

Har en liten kennel, är 59 år min man 66 år,vi har tre vuxna barn o två barnbarn,vi bor på landet där mina hundar har en stor inhägnad trädgård.Kan vara ute hur mycket dom vill,ändå vill dom ut och gå i koppel varje dag.Vi har inga burar mera än i bilen.Dom är i hela huset som vi.Att köpa hund/valp av mig måste man vara stor djurvän.

Mini chipette

## Kort fortalt

Welsh corgi cardigan er en britisk kvæghund og selskabshund. Den er lavstammet, men har langt mere fylde, styrke og arbejdslyst, end de korte ben umiddelbart antyder. Racen passer bedst til en ejer, der har lyst til at træne, gå ture og løse opgaver sammen med sin hund hver dag.

- **Størrelse:** Racestandarden angiver en mankehøjde på 30 cm som ideal. Den angiver ikke et fast vægtinterval; vægten skal passe til hundens størrelse og samlede balance.
- **Krop:** Lang og stærk med korte ben, god afstand til jorden og en lang, rævelignende hale.
- **Temperament:** Raceidealet er opmærksomt, aktivt, intelligent og stabilt, uden skyhed eller aggression.
- **Aktivering:** Daglig fysisk bevægelse og mental beskæftigelse er nødvendig. Et fast antal minutters motion passer ikke til alle individer.
- **Pels:** Kort til middellang, vejrbestandig dobbeltpels med underuld. Regn med fældning og regelmæssig børstning.
- **Vigtigt ved køb af hvalp:** Bed om at se forældredyrenes faktiske HD-resultater, og spørg til øjenundersøgelse, rcd3-PRA og eventuel merlefarve.

Cardigan og welsh corgi pembroke er to separate racer. Vælg derfor ikke alene ud fra ordet »corgi« eller et billede af en kortbenet hund. Sammenlign racernes behov i hverdagen, mød voksne hunde og vurder hundene hos den pågældende opdrætter.

## Udseende og pels

En welsh corgi cardigan skal være robust, bevægelig og udholdende: lavstammet, men ikke så lav, at kroppen mangler afstand til jorden. Kroppen er forholdsvis lang og stærk, knoglebygningen kraftig og ørerne store, opretstående og let afrundede i spidserne. Den middellange hale når ned til eller næsten til jorden. Den må løftes, når hunden bevæger sig, men må ikke krølle over ryggen. Den lange, rævelignende hale er et tydeligt træk i cardiganstandarden.

De godkendte farver er blue merle, brindle, rød, zobel, tricolour med brindle-aftegninger og tricolour med røde aftegninger. Typiske hvide aftegninger er tilladt, men hvidt må ikke dominere på kroppen eller hovedet og må ikke omkranse øjnene. Ifølge standarden er blå eller blåspættede øjne kun tilladt hos blue merle.

Pelsen består af hårde, helst lige dækhår og en beskyttende underuld. Børst hele pelsen igennem regelmæssigt og oftere, når meget underuld løsner sig. Kontrollér især, at løs underuld ikke pakker sig bag ørerne, på baglårene og omkring halen. Hvor meget og hvornår en hund fælder, varierer. Forvent mere løse hår i visse perioder i stedet for at følge en fast kalender. Væn hvalpen roligt til børstning, negleklip og anden håndtering fra begyndelsen.

## Temperament og personlighed

Welsh corgi cardigan skal ifølge raceidealet være opmærksom, aktiv, intelligent og stabil. Det er et godt udgangspunkt, men ingen garanti for, hvordan den enkelte hund udvikler sig. Resultater fra svenske BPH-adfærdsbeskrivelser viser variation inden for racen, og opvækst, erfaringer og individ påvirker blandt andet socialitet, frygtreaktioner, lyst til leg og evnen til at falde til ro.

Baggrunden som gård- og kvæghund kan vise sig som stor opmærksomhed på bevægelse, lyst til at holde øje med omgivelserne og en tendens til at gø. Nogle unge hunde kan også forsøge at styre mennesker eller dyr, der løber, og nappe efter benene. Det er mulige adfærdsmønstre, som bør forebygges og trænes, ikke noget alle hunde af racen gør. Afbryd roligt, beløn en alternativ adfærd, og tilbyd planlagte aktiviteter, hvor hunden får lov til at bruge næse, krop og hoved.

Spørg opdrætteren, hvordan forældredyrene fungerer med gæster, i nye omgivelser og efter aktivitet. Mød dem, hvis det er muligt. En hund, der hurtigt bliver meget opstemt, men har svært ved at falde til ro, kan være krævende, selv om den lærer hurtigt. I mange hjem er evnen til at veksle mellem aktivitet og hvile mindst lige så vigtig som lysten til at træne.

## Træning og motion

En cardigan har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag, men der findes ingen troværdig minutregel, som passer til alle. Alder, helbred, kondition og personlighed afgør mængden. En god hverdag kombinerer ture i forskellige omgivelser med næsearbejde, korte træningspas, leg og tid til at komme sig.

Racen sætter ofte pris på opgaver, hvor den får lov til at samarbejde og træffe små valg. Spor, søgeøvelser, hverdagstræning, rallylydighed og kontrollerede øvelser i kropskontrol er eksempler. Hunden behøver ikke at hyrde for at få et meningsfuldt liv. Øg sværhedsgrad og fysisk belastning gradvist, især hos en hund i vækst, og søg råd hos en dyrlæge eller veterinærfysioterapeut, hvis hunden har smerter, halter eller bevæger sig unormalt. Kropsbygningen er ikke i sig selv en grund til at forbyde al brug af trapper eller alle hop, men omgivelserne og aktiviteten skal passe til den enkelte hund.

Træn positivt, belønningsbaseret og i tydelige trin. Prioritér kontakt, indkald, følgeskab og rolig adfærd omkring cykler, løbende børn og andre bevægelser, der kan fange hundens interesse. Hvis hunden gør ved døren eller vinduet, så hjælp den væk fra situationen, før gøen bliver en vane, og beløn den adfærd, du ønsker. Hårde korrektioner eller forsøg på at »dominere« hunden er unødvendige og kan gøre den mindre tryg.

## Sundhed

Den gældende svenske avlsstrategi beskriver welsh corgi cardigan som generelt sund. I de øjenundersøgelser, som strategien sammenfatter, skilte ingen enkelt øjensygdom sig ud. Det betyder ikke, at alle hunde er sunde, eller at sundhedsundersøgelser er uvigtige. For en hvalpekøber er dokumenterede resultater mere værd end generelle forsikringer om, at en linje er »problemfri«.

### Hofter og bevægeapparat

Siden 2025 skal begge forældredyr have officiel HD-status før parring, for at afkommet kan registreres hos Svenska Kennelklubben. **Kendt status betyder, at resultatet er registreret, ikke at hofterne automatisk er frie for HD.** Bed derfor om de faktiske grader, og lad opdrætteren forklare valget af kombination.

Raceklubben følger også short ulna, hvor albuebenet holder op med at vokse for tidligt, så forbenet kan blive stadig mere skævt. Hvis en hund i vækst får en tydeligt ændret benstilling, en udaddrejet pote eller halthed, bør den hurtigt undersøges af en dyrlæge med ortopædisk erfaring. Behandling kan være nødvendig, mens hunden stadig vokser, så vent ikke bare og se tiden an.

### Øjne, rcd3-PRA og merle

Rcd3-PRA er en tidligt debuterende, autosomalt recessiv form for PRA, som forekommer i racen. En DNA-test kan vise, om en hund er fri, anlægsbærer eller genetisk afficeret. En anlægsbærer bliver ikke selv syg af netop rcd3-PRA, men kan give genvarianten videre. Testen giver kun svar på denne ene genetiske variant. En øjenundersøgelse kan i stedet finde kliniske øjenforandringer, men kan ikke udpege raske anlægsbærere. Undersøgelserne erstatter derfor ikke hinanden.

Blue merle er en godkendt farve, men merleanlægget må ikke arves fra begge forældre, fordi afkommet så risikerer alvorlige høre- og øjendefekter. Ved køb af en merlefarvet hvalp bør opdrætteren kunne forklare forældrenes farver, og hvordan parringen følger reglerne hos Svenska Kennelklubben.

Hold også hunden i passende huld. En tydelig talje skal kunne ses bag ribbenene, og ribbenene skal kunne mærkes med et let tryk. Følg ændringer over tid i stedet for at sigte efter én bestemt standardvægt.

## Historie og oprindelse

Welsh corgi cardigan blev udviklet i Wales som gård- og kvæghund. Den arbejdede tæt sammen med menneskene på gården og hjalp blandt andet med at drive og holde styr på kvæg. Den historiske funktion forklarer kombinationen af lav højde, bevægelighed, udholdenhed og opmærksomhed på det, der sker omkring hunden.

Hvor gammel racen er, og præcis hvilke hunde den stammer fra, er ikke endeligt fastslået. Ældre fortællinger knytter den til meget tidlige walisiske hunde, keltere eller vikinger, men sådanne teorier bør ikke behandles som sikker afstamning. Svenska Kennelklubben oplyser, at cardigan og pembroke blev krydset indbyrdes frem til 1934, hvor de blev adskilt og anerkendt som to selvstændige racer. Den første welsh corgi cardigan, som blev registreret i Sverige, kom i 1963.

I dag klassificerer FCI racen som kvæghund og selskabshund. Mange lever udelukkende som familiehunde, men den aktive og arbejdsrettede arv er stadig relevant, når man vurderer, om hverdagen passer.

## At leve med racen

En welsh corgi cardigan kan bo i lejlighed, men den lave mankehøjde gør den ikke automatisk nem at have i et lille hjem. Den har brug for daglig aktivitet, mulighed for at falde til ro og træning i at forholde sig roligt til lyde i opgangen og uden for vinduerne. Hus og have erstatter ikke ture, samarbejde eller nye omgivelser.

At kunne være alene er ikke en fast raceegenskab. Begynd med meget korte stunder, når hunden er tryg, og øg tiden gradvist. Gå et skridt tilbage, hvis den viser uro. Planlæg hverdagen efter individet, og regn ikke med, at en lille hvalp kan være alene.

Racen kan fungere godt i en børnefamilie, men ingen race er automatisk sikker sammen med børn. En voksen skal altid være til stede, når små børn og hund er sammen, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får fred. Lær både børn og hund rolige regler, især når leg og løb kan vække hundens interesse for bevægelse.

Det samme fokus på individet gælder andre hunde og katte. Tidligere erfaringer og en kontrolleret introduktion betyder mere end racenavnet. Ved introduktion til en kat bør katten have et hundefrit sted at trække sig tilbage, møderne skal foregå roligt, og jagt skal forhindres helt fra begyndelsen.

Før køb er det klogt at kontrollere:

- forældredyrenes officielle HD-grader, ikke kun at de er HD-røntgenundersøgt;
- dato og resultat for øjenundersøgelse samt status for rcd3-PRA;
- hvordan en eventuel merleparring er planlagt;
- hvordan nære slægtninge fungerer med lyde, mennesker og hunde, og hvor godt de falder til ro efter aktivitet;
- om du ønsker en hverdag med fældning, træning og daglig aktivering gennem hele hundens liv.

Racen passer altså ikke til en, der kun vælger den på grund af det kompakte format. En cardigan er en aktiv og intelligent kvæghund på korte ben og har brug for en ejer med både tid og interesse for et gennemtænkt hverdagsliv.

Welsh corgi cardigan

Welsh Corgi League (UK)

Welsh corgi cardigan er en robust, langstrakt hyrdehund med rævelignende hoved og lang hale. Trods sine korte ben er den energisk og smidig, loyal, årvågen og ofte reserveret over for fremmede. Pelsen er en vejrbestandig dobbeltpels, som findes i mange farver, og racen har brug for regelmæssig motion og pelspleje.

Stjärneld’s Kennel

## Kort fortalt

Yorkshire terrier er en lille britisk terrier, der primært holdes som selskabshund, men den skal stadig være opmærksom, intelligent og livlig med et stabilt temperament.

- Racen er anerkendt af FCI som britisk terrier nummer 86, i gruppe 3 og sektionen for dværgterriere.
- Racestandarden angiver en maksimal vægt på 3,2 kg, men hverken minimumsvægt eller skulderhøjde. I praksis er mange hunde tungere end standardens maksimum.
- “Teacup” er ikke en officiel størrelsesklasse for Yorkshire terrier. Betegnelsen er derfor ingen garanti for hundens voksenstørrelse eller sundhed.
- Pelsen skal være lige, blank, fin og silkeagtig. Lang pels kræver meget pleje; kortklipning mindsker arbejdet, men gør ikke pelsen vedligeholdelsesfri.
- De tydeligst dokumenterede sundhedsprioriteter er tænderne, tilbageholdte mælketænder og patellaluksation, altså løse knæskaller.

## Udseende og pels

Yorkshire terrier skal være kompakt, net og velproportioneret med rank holdning og frie bevægelser. Den må gerne være meget lille, men skal ikke se skrøbelig eller overdrevet miniaturiseret ud.

Maksimumsvægten på 3,2 kg beskriver udstillingsstandardens ideal, ikke et løfte om enhver voksen hunds størrelse. Standarden angiver ingen skulderhøjde. SKK oplyser, at de fleste hunde er omkring 20–25 cm, og at mange vejer mere end standardens maksimum; selv hvalpe i samme kuld kan få forskellig voksenstørrelse. En hvalpekøber bør derfor spørge til forældrenes og voksne slægtninges faktiske vægt i stedet for at stole på ord som “mini” eller “teacup”.

Den voksne standardpels er mørkt stålblå over kroppen og klart gylden tan på blandt andet hoved og bryst. Hårene skal være lige og blanke med en fin, silkeagtig struktur, ikke uldne. Hvalpe fødes sorte og tanfarvede, og den stålblå voksenfarve udvikles gradvist. Hvor hurtigt farve og struktur modnes, varierer, så hvalpepelsen viser ikke præcist, hvordan den voksne hund kommer til at se ud.

En lang pels skal redes grundigt og ofte helt ned til huden, især hvor hårene udsættes for friktion. Mange selskabshunde bliver klippet korte for at gøre hverdagen lettere. Så tager bad, tørring og udredning af filtre mindre tid, men hunden skal stadig børstes og vænnes til håndtering af ansigt, ører, poter og kløer. Pelsen har ingen underuld, og hunden kan derfor også have brug for beskyttelse i koldt og vådt vejr.

Yorkshire terrier beskrives nogle gange som allergivenlig, fordi den fælder få synlige hår. Det er misvisende som garanti: Ingen hunde er allergenfri, og hundeallergener kommer blandt andet fra spyt og hudceller. Den, der har eller mistænker pelsdyrallergi, bør søge lægelig rådgivning før et hundekøb.

En trefarvet Biewer terrier er ikke en særlig farvevariant af Yorkshire terrier. I Sverige og de øvrige nordiske lande behandles Biewer terrier som en særskilt race, selv om den har et nært historisk slægtskab med Yorkshire terrier. Den er derimod ikke anerkendt af FCI.

## Temperament og personlighed

Yorkshire terrier er normalt opmærksom, nysgerrig og handlekraftig, ikke en passiv skødehund. Racestandarden fremhæver intelligens, livlighed og stabilt sind, men graden af socialitet, gøen og jagtinteresse varierer mellem individer og påvirkes af opvækst og træning.

Den hurtige reaktion på lyde og bevægelse kan gøre racen tilbøjelig til at give alarm. Det betyder ikke, at alle hunde gør meget. En hund, der får lov til at undersøge omgivelserne roligt, belønnes for at være stille og lærer at falde til ro, har bedre forudsætninger for at håndtere lyde ved døren og bevægelse uden for vinduet. Blot at afbryde gøen uden at ændre årsagen giver sjældent en holdbar hverdag.

Terrierbaggrunden kan vise sig som interesse for legetøj, dufte og smådyr. Indkald og evnen til at vælge noget spændende fra skal derfor trænes, også hos en hund, der er let at løfte. Samliv med kat eller en anden hund afhænger mere af individet, introduktionen og hverdagens rutiner end af et enkelt ja eller nej til racen.

Med børn er den lille krop den vigtigste praktiske overvejelse. Et barn skal kunne lade hunden gå væk, lege på gulvet og lade være med at bære eller jage den. Kontakt med små børn bør ske under opsyn. Den samme forsigtighed er nødvendig i leg med meget større hunde, fordi venlig, men fysisk leg stadig kan blive for voldsom for en Yorkshire terrier.

## Træning og motion

Yorkshire terrier har brug for daglig fysisk og mental aktivitet, men der findes ikke et meningsfuldt minutkrav, som passer til alle individer. En god dag indeholder flere lufteture, gåture med tid til at snuse, leg, enkel problemløsning og træning, hvor hunden kan lykkes.

Tilpas mængde og intensitet efter alder, kondition, vejr og individ. Det er mere nyttigt at se, hvordan hunden fungerer i hverdagen, og justere én ting ad gangen end at jagte et generelt antal minutter.

Belønningsbaseret træning passer til racens hurtige opfattelsesevne. Prioritér kontakt, indkald, pæn lineføring, en rolig hvileplads og en alternativ adfærd, når hunden vil give alarm. Træn også pelspleje, visning af tænder og klipning af kløer i små trin. Det gør den daglige pleje mere sikker og mindsker behovet for at holde hunden fast.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Den har brug for rolige, positive erfaringer med mennesker, hunde, underlag, trafik og hjemmets lyde uden at blive presset. Racen kan også sætte pris på nosework, rallylydighed, spor, tricks eller agility tilpasset dens størrelse. Den konkrete aktivitet er mindre vigtig, end at hunden får brugt både krop og hoved.

## Sundhed

Yorkshire terrier er relativt langlivet som population, men tænderne og knæleddene fortjener særlig opmærksomhed. SKK fremhæver tandsten, tilbageholdte mælketænder og patellaluksation som problemer, man bør kende.

En britisk undersøgelse udgivet i 2025 gennemgik journalerne for 3.308 Yorkshire terriere på almindelige dyreklinikker i 2016. Parodontal sygdom var den hyppigste enkeltdiagnose og blev registreret hos 21,1 procent i løbet af undersøgelsesåret. Tilbageholdte mælketænder blev registreret hos 3,57 procent, og forskerne vurderede også patellaluksation som en racedisposition. Tallene beskriver en britisk undersøgelsesgruppe i en bestemt periode, ikke risikoen for en bestemt svensk hund, men de gør tandpleje til en tydelig prioritet i hverdagen.

Begynd tidligt at vænne hvalpen til tandbørstning. Daglig tandbørstning er den bedste praktiske beskyttelse mod plak og tandsten, men træningen skal bygges op uden tvang. Lad en dyrlæge vurdere tandskiftet, hvis mælketænder bliver siddende, når de blivende tænder kommer frem, eller hvis hunden ser ud til at have ondt i munden.

Bed opdrætteren fortælle, hvad der vides om tænder, bid og knæled hos forældrene og nære slægtninge. Spørg, om forældrene er undersøgt for patellaluksation, og bed om at se dokumenterede resultater, hvis de findes. En enkelt test kan mindske usikkerheden, men kan aldrig garantere en sund hvalp.

Der findes ikke én universel, fast testpakke for Yorkshire terrier, som gælder i alle kennelklubber og for altid. Kontrollér derfor de aktuelle svenske registreringsregler og anbefalinger fra SKK og raceklubben før køb eller avl i stedet for at basere dig på en gammel liste på nettet.

I den britiske undersøgelse var medianalderen ved død 13,56 år, hvilket understøtter billedet af en langlivet race. Det er et populationsmål, ikke en prognose for individet. Huld, mundsundhed, bevægelse, ændret adfærd og regelmæssige dyrlægekontroller skal følges gennem hele livet.

## Historie og oprindelse

Yorkshire terrier blev udviklet i Nordengland i 1800-tallet og fik sin form i Yorkshires tekstildistrikter. Fra 1850'erne opdrættede vævere og arbejdere på uldfabrikker meget små, blødpelsede terriere, som både bevarede terrierens jagtinteresse og blev eftertragtede selskabshunde.

Den præcise opskrift bag racen er ikke sikkert dokumenteret. Den gamle Black and Tan Terrier samt malteser, Dandie Dinmont terrier og Skye terrier nævnes som sandsynlige bidragydere. Derfor er det mere korrekt at tale om sandsynlige forfædre end at angive en bestemt krydsning.

Racenavnet blev accepteret omkring 1870, og Yorkshire terrier blev anerkendt som race i 1886. I sidste del af 1800-tallet gik den fra arbejdermiljøernes små terriere til en moderne selskabs- og udstillingshund. Historien om rottefangere har et rimeligt grundlag i terrierbaggrunden og racestandardens beskrivelse af jagtinstinkt, men ikke alle tidlige hunde arbejdede nødvendigvis i en mine eller fabrik.

Den elegante pels har siden fået stor opmærksomhed, men racens årvågne udtryk, initiativ og interesse for bevægelse er stadig vigtige dele af helheden.

## At leve med racen

Yorkshire terrier kan fungere godt i lejlighed eller hus, når den får aktivitet, rotræning og regelmæssig pleje. Boligens størrelse er mindre afgørende, end om husstanden kan håndtere lydniveauet, give hunden tid udendørs og skabe en tryg dagsrytme.

Alenetid skal trænes gradvist fra meget korte perioder og tilpasses hundens reaktion. Den svenske myndighed Jordbruksverket anbefaler, at hunde luftes mindst hver sjette time i dagtimerne, men det betyder ikke, at en hund kan klare seks timer alene. Hvalpe og ældre hunde har brug for hyppigere luftning, og en hund, der viser uro, har brug for en anden løsning uanset klokkeslættet.

Racen passer bedst til den, der ønsker en lille, men aktiv hund og accepterer tre tilbagevendende dele af hverdagen: pels, tænder og træning. I en familie med små børn eller store hunde er der desuden brug for tydelige sikkerhedsrutiner. Kulde og vådt vejr kan kræve beskyttelse, især når pelsen er kortklippet, eller hunden står stille.

Før et hvalpekøb er det fornuftigt at:

- møde tæven og spørge, hvordan forældrene og voksne slægtninge fungerer i hverdagen
- bede om de faktiske vægte hos forældrene og voksne slægtninge og afvise løfter om en bestemt “teacup”-størrelse
- gennemgå dokumenteret tand-, bid- og patellahistorik samt aktuelle avlsanbefalinger
- beslutte, om du vil pleje lang pels eller holde hunden kortklippet, og lære rutinen før købet
- planlægge luftning, alene-hjemme-træning og hundepasning, før hvalpen flytter ind.

I det rette hjem er Yorkshire terrier en lille, nærværende hverdagspartner med tydelig terrierkarakter. Den er nem at tage med, men skal behandles som en aktiv hund, ikke som et tilbehør.

Yorkshire terrier

Deutscher Verband für das Hundewesen (German Kennel Club)

Yorkshire terrier er en meget lille, selvsikker selskabshund, som oprindeligt blev avlet som rottefanger i det nordlige England. Den har en fin, silkeblød pels, der kræver regelmæssig pleje, er livlig, intelligent og ofte ret lydlig. “Yorkier” knytter stærke bånd til deres familier, har brug for daglig aktivitet og kan leve et langt og aktivt liv.

Donna of Parys

## Kort fortalt

Golden retriever er en britisk apporterende jagthund i FCI-gruppe 8, udviklet til at søge efter og hente nedlagt vildt i tæt samarbejde med sin fører. Baggrunden ses stadig i racens arbejdslyst, interesse for at bære genstande og behov for både fysisk aktivitet og opgaver at løse.

- **Oprindelse:** Storbritannien, med dokumenteret udvikling i grænseområdet mellem England og Skotland
- **Oprindelig funktion:** apportering af fuglevildt på land og i vand
- **Skulderhøjde:** 56–61 cm for hanner og 51–56 cm for tæver ifølge racestandarden
- **Pels:** lige eller bølget dobbeltpels med tæt, vandafvisende underuld
- **Farve:** nuancer af guld eller creme; rød og mahogni indgår ikke i standarden
- **Raceideal:** venlig, tillidsfuld, intelligent, samarbejdsvillig og arbejdsivrig
- **Passer bedst til:** et hjem, der vil træne og aktivere hunden og lade den deltage i hverdagen

Racestandarden beskriver et ideal, ikke en garanti for hvert individ. Mentalitet, aktivitetsniveau og egenskaber i hverdagen påvirkes også af avlsretning, forældredyr, opvækst, sundhed og træning.

## Udseende og pels

Golden retriever skal være velafbalanceret, harmonisk og aktiv med en kropsbygning, der kan klare arbejde uden at blive tung eller overdrevet. Hanner er som regel større end tæver, men funktion, frie bevægelser og en sund helhed er vigtigere end et kraftigt udseende.

Pelsen består af lige eller bølgede dækhår, mere fyldige faner og tæt, vandafvisende underuld. De tilladte farver går fra creme til forskellige nuancer af guld. Rød og mahogni er ikke standardfarver, og hvidt er begrænset til nogle få hår på brystet. Farve eller kropsform fortæller dog ikke sikkert, hvilket aktivitetsniveau eller hvilken arbejdslyst den enkelte hund får.

Dobbeltpelsen fælder og har brug for regelmæssig gennemgang, især når mere underuld løsner sig. Børst hele pelsen igennem efter behov, og vær ekstra omhyggelig bag ørerne, i armhulerne og i fanerne på ben og hale, hvor filtre lettere opstår. En kam hjælper med at kontrollere, at børstningen når gennem underulden. Bad hunden, når den er snavset, ikke efter en fast kalender. Efter svømning eller våde ture er det praktisk at rede pelsen ud, lade den tørre grundigt og kontrollere hud og ører, hvis hunden viser tegn på irritation.

Klipning af kløer, tandpleje og kontrol af hud, ører og poter hører til den løbende pleje. Det vigtigste er at tilpasse rutinen til den enkelte hunds pels, fældning, aktivitet og hvor ofte den bliver våd eller snavset.

## Temperament og personlighed

Raceidealet for golden retriever er en venlig, tryg og samarbejdsvillig hund med naturlig arbejds- og apporteringslyst. Mange søger gerne kontakt, bærer genstande og sætter pris på fælles opgaver, men beskrivelsen skal ikke forstås sådan, at hver golden retriever automatisk er rolig, ukompliceret eller social med alle.

Racen modnes ofte forholdsvis sent. En ung golden retriever kan være fysisk, intens og let at distrahere længe efter, at den har nået sin fulde størrelse. Hverdagsfærdigheder som rolige hilsner, følgeskab, håndtering og evnen til at falde til ro skal derfor trænes lige så bevidst som apportering og lydighed.

Opdrættere har forskellige mål, for eksempel jagtligt arbejde, prøver, udstilling eller et bredere fokus på selskabshunde. Betegnelser som »jagtgolden« og »udstillingsgolden« giver kun et groft fingerpeg og forudsiger ikke sikkert den enkelte hunds drivkraft, udseende eller evne til at falde til ro. Bed i stedet opdrætteren beskrive forældrenes og nære slægtninges egenskaber i hverdagen, arbejdslyst, frygtreaktioner, socialitet og restitution. Arbejds- og mentalbeskrivelser kan give flere oplysninger, men de er dele af beslutningsgrundlaget og ikke garantier.

Racen kan passe til en engageret førstegangsejer, især med støtte fra opdrætteren og et hundekursus. Det kræver dog, at man er forberedt på en forholdsvis stor, stærk og ofte livlig unghund, som har brug for konsekvente rutiner, daglig aktivering og tid til at modnes.

## Træning og motion

Golden retriever har brug for daglig fysisk aktivitet, mental problemløsning og mulighed for restitution, men der findes ingen fast tidsangivelse, som passer til alle. Alder, sundhed, kondition, personlighed og avlsretning afgør, hvordan motionen bør fordeles, og hvor krævende den kan være.

En velfungerende voksenhverdag kan indeholde ture i varieret terræn, næsearbejde, søgeøvelser, apportering, lydighed og rolig træning i forskellige miljøer. Variation giver mere end at forsøge at udmatte hunden med den samme intensive aktivitet hver dag. Racen er avlet til samarbejde, så opgaver med en tydelig start, et formål og en afslutning passer ofte bedre end ukontrolleret boldkast i højt tempo.

Hvalpe har brug for korte, positive stunder med leg, miljøtræning og bevægelse samt masser af hvile mellem aktiviteterne. Belastningen skal tilpasses hvalpens udvikling og underlaget, ikke beregnes ud fra en fast minutregel. Øg varighed og sværhedsgrad gradvist, og lad hvalpens udholdenhed og restitution styre næste trin.

Belønningsbaseret træning passer som regel godt til racens samarbejdsvilje. Prioritér tidligt:

- indkald og kontakt, også omkring mennesker, hunde og fært af vildt
- at gå roligt i snor og hilse roligt
- at slippe og bytte genstande uden konflikt
- ro og ventetid før apportering eller leg
- et indlært signal til hvile og til at falde til ro

Interesse for vand er almindelig, men ikke alle golden retrievere vil bade, og svømmefærdigheder må aldrig tages for givet. Introducér vand på et lavt, roligt sted med en nem vej op, lad hunden bestemme tempoet, og hold konstant opsyn. Strøm, usikker is, algeopblomstring og bredder, som er svære at komme op på, kræver særlig forsigtighed.

## Sundhed

Hofter, albuer og øjne er centrale sundhedsområder i svensk golden retriever-avl. For en hvalpekøber er det vigtigt at skelne mellem Svenska Kennelklubbens formelle registreringskrav, raceklubbens anbefalinger og resultatet af en enkelt undersøgelse.

For at afkommet kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældredyr have officiel HD-status før parringen. Det betyder ikke, at albuebedømmelse, øjenundersøgelse og DNA-test er tilsvarende obligatoriske SKK-krav for hvert kuld af racen. Golden retrieverklubbens anbefalinger og vilkår for hvalpeformidling går længere: De omfatter blandt andet HD- og ED-resultater, en aktuel øjenundersøgelse, GR_PRA1/2-status og visse meritter.

Klubben anbefaler normalt HD A eller B og albuer uden anmærkning. Hunde med HD C eller ED grad 1 bør ifølge anbefalingerne kun bruges undtagelsesvis, og da skal kuldets beregnede HD- eller ED-indeks være mindst 100. Øjenattesten må højst være to år gammel ved parring, og mindst én forælder skal være fri eller arveligt fri for både GR_PRA1 og GR_PRA2.

Bed om de faktiske resultater, ikke blot besked om, at hundene er »testet«. Kontrollér HD- og ED-grad, indeks når det findes, dato og resultat for øjenundersøgelsen samt hver forælders DNA-status. GR_PRA1 og GR_PRA2 vedrører bestemte mutationer. Testene dækker ikke alle genetiske årsager til PRA og erstatter derfor ikke en klinisk øjenundersøgelse.

Hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi og visse øjensygdomme forekommer i racen. Racens avlsstrategi fremhæver også tumorsygdomme som et vigtigt spørgsmål for racen som helhed. Sådanne sammenstillinger kan ikke omregnes til en sikker procent eller prognose for den enkelte hvalp. Spørg derfor også til sundhed og levetid hos forældre, søskende og ældre nære slægtninge. Gode undersøgelsesresultater reducerer usikkerheden, men kan aldrig garantere fremtidig sundhed.

## Historie og oprindelse

Golden retriever blev udviklet i den sidste del af 1800-tallet i grænseområdet mellem England og Skotland for at apportere nedlagt vildt både på land og i vand. Ændrede jagtformer skabte behov for en hund, der kunne søge, markere, vente og arbejde udholdende i tæt samarbejde med føreren.

Lord Tweedmouths bevarede avlsoptegnelser dokumenterer den tidlige udvikling. En gul retriever blev parret med en Tweed water spaniel, og det fortsatte udvalg formede de egenskaber, der forbindes med racens apportering, vandarbejde og samarbejdsevne. Golden retriever blev anerkendt som selvstændig race i 1913 og introduceret i Sverige omkring 1950.

Racens moderne anvendelse er bredere end praktisk jagt, men baggrunden er stadig relevant. Søg, interesse for genstande, udholdenhed og evnen til at skifte mellem aktivitet og ventetid er egenskaber, som skal forvaltes gennem avl og træning, også hos hunde, der primært lever som selskabshunde.

## At leve med racen

Golden retriever passer bedst til mennesker, der ønsker en social og træningsvillig hund, som får lov til at deltage i hverdagen. Et venligt raceideal gør ikke hverdagsfærdigheder medfødte: En ung golden retriever skal lære at hilse roligt, gå i snor, håndtere genstande og falde til ro, også når der sker meget omkring den.

Racen kan fungere godt med børn, men samværet kræver opsyn af en voksen. Børn skal lære at respektere hundens hvile, mad og signaler, og hunden skal trænes til at hilse og lege uden at vælte eller trænge sig på. Den samme forsigtighed gælder andre dyr. Mange golden retrievere lever med hunde eller katte, men introduktionen bør ske gradvist med kontrol, afstand og et sikkert tilflugtssted for katten. Den enkelte hunds tidligere erfaringer og interesse for jagt eller genstande spiller en rolle.

En lejlighed kan fungere, hvis der er en realistisk plan for luftning og træning samt plads til våd pels og ro indendørs. En have er praktisk, men erstatter ikke ture, miljøskift eller fælles aktivitet. Racen er ofte social, og alenetid skal trænes gradvist fra korte, trygge perioder. Hvor længe en bestemt hund kan være alene, kan ikke afgøres ud fra racenavnet.

Før du køber hvalp, bør du undersøge mere end farve og forældrenes titler. Bed opdrætteren vise officielle sundhedsresultater, indeks, datoen for øjenundersøgelsen og DNA-status. Mød helst tæven, spørg hvordan nære slægtninge fungerer i hjemmet, og bed om konkrete eksempler på aktivitetsniveau, socialitet, frygtreaktioner og restitution. Vælg et kuld, hvor de dokumenterede egenskaber og opdrætterens mål passer til det liv, du faktisk kan tilbyde.

Golden retriever

The Golden Retriever Club UK

The Kennel Club UK

Venlig, mellemstor til stor retriever med tæt, vandafvisende gylden pels og blød mund. Meget lærenem, menneskeorienteret og legesyg, som har brug for daglig kontakt, regelmæssig pelspleje og 1,5–2 timers varieret motion. Oprindeligt avlet som apportør til jagt, i dag almindelig som familiehund, assistancehund og terapihund.

wintergold’s

## Kort fortalt

Italiensk mynde er den mindste race i myndegruppen, men den er bygget som en mynde i lille format. Racestandarden angiver en skulderhøjde på 32–38 centimeter for begge køn og siger, at hunden højst må veje 5 kilo. Der findes ingen officiel minimumsvægt eller snæver “idealvægt”; vurder i stedet kropskondition, muskulatur og helhedsindtryk.

- Oprindelseslandet er Italien. Racen har FCI-nummer 200 og hører til gruppe 10, sektion 3.
- Racestandarden beskriver temperamentet som livligt, hengivent og føjeligt. Det er et avlsmål, ikke en garanti for, hvordan den enkelte hund reagerer på fremmede, det at være alene eller nye omgivelser.
- Den korte, fine pels beskytter kun i begrænset omfang mod vejret. Tøj kan være nødvendigt i kulde, regn eller blæst, men behovet afhænger af hunden, vejret og dens aktivitetsniveau.
- Bevægelser i synsfeltet kan hurtigt udløse en jagtreaktion. Indkald er vigtig træning, men snor eller et sikkert indhegnet område er stadig det trygge valg nær trafik, vildt og smådyr.
- En ung hund har brug for både beskyttelse mod dårlige landinger og fri, varieret bevægelse, der opbygger muskler, balance og knogler.

Racen passer til den, der gerne vil leve tæt sammen med en lille, hurtig og opmærksom hund og kan forene daglig motion med gennemtænkt sikkerhed. Den lille størrelse betyder ikke, at hunden ikke har brug for motion.

## Udseende og pels

Italiensk mynde skal være kvadratisk eller næsten kvadratisk: Kroppen er lige så lang som eller lidt kortere end skulderhøjden. Fin knoglebygning, dyb brystkasse, optrukken buglinje og lange ben skaber myndesilhuetten. “Finlemmet” betyder ikke svag, umuskuløs eller undervægtig.

Standarden kræver et fjedrende, harmonisk trav, der vinder terræn. Et overdrevet højt og kort skridt, der minder om hackneytrav, er en fejl, selv om det kan se elegant ud. I galop skal racen vise myndens hurtighed og spændstighed.

Pelsen skal være kort, silkeblød og fin over hele kroppen uden faner. Ifølge FCI-standarden er kun ensfarvet sort, grå eller isabellafarvet i forskellige nuancer godkendt. Hvidt tolereres kun på bryst og poter. Rødt, tigret og andre aftegninger er derfor ikke standardfarver i Sverige, selv om andre registre eller dagligdags farvenavne kan skabe forvirring.

Pelsplejen er enkel og udføres efter behov. Tør snavs af, fjern løse hår med en blød børste eller plejehandske, og bad hunden, når den er beskidt. Kontrollér samtidig hud, kløer, trædepuder, ører og mund.

Den fine pels isolerer dårligt mod vind og regn. Et velsiddende dækken kan gøre gåturen mere behagelig i dårligt vejr, men der findes ingen meningsfuld temperaturgrænse, som passer til alle hunde. Hold øje med rysten, en anspændt krop, modvilje mod at bevæge sig eller forsøg på at søge læ. Tag tøjet af eller tilpas det, hvis hunden får det varmt, når tempoet stiger.

## Temperament og personlighed

Italiensk mynde skal være livlig, hengiven og føjelig, og mange søger tæt kontakt. Det betyder ikke, at alle er stille, vil sidde på skødet eller kan være alene uden træning. Arv, erfaring og hverdagsmiljø påvirker den enkelte hund.

Racen kan hurtigt skifte mellem hvile og intens leg. En hund, der får lov til at bevæge sig, snuse, lære og hvile uforstyrret, har lettere ved at falde til ro indendørs.

Det svenske BPH- og MH-grundlag er for lille til sikre konklusioner om hele racens mentalitet. Mød derfor forældredyrene og voksne slægtninge. Se, hvordan de kommer sig efter overraskelser, møder ukendte mennesker og kan slappe af.

Med børn betyder samspillet mere end alderen alene. En voksen skal holde opsyn med legen, hunden skal kunne trække sig, og børn må ikke bære den eller forstyrre den, når den sover eller spiser. Hunden kan komme til skade, hvis den tabes, bliver løbet ned eller leger voldsomt med en meget større hund. Tilpas legestilen, og stop, før tempoet bliver ukontrolleret.

Samvær med kat kan fungere efter en rolig, kontrolleret introduktion, men tidligere erfaring er ingen garanti udendørs. Bevægelse kan vække jagtlysten. Fugle, kaniner og små gnavere bør holdes fysisk adskilt. Tilpas låger, snor og separate rum efter hundens faktiske adfærd.

## Træning og motion

Italiensk mynde skal bevæge sig hver dag, have mulighed for at løbe sikkert og træne i korte, sjove pas. Ingen pålidelig minutregel passer alle. Alder, helbred, kondition, vejr, underlag og restitution afgør fordelingen mellem gåture, leg og fri bevægelse.

Raceklubbens avlsstrategi fremhæver lange gåture, varieret træning og sikkert friløb. I et indhegnet område kan hunden skifte tempo uden de risici fra trafik og vildt, som findes i åbent terræn. Kontrollér hegn, låger og underlag. Træn indkald og at hunden frivilligt søger kontakt, men forvent ikke, at det fjerner jagtreaktionen.

Hvalpen har brug for en balance mellem belastning og beskyttelse. Raceklubbens strategi anbefaler tidlig bevægelse på varierede underlag og sikker fri aktivitet for at opbygge muskler og knogler. Lad hvalpen bevæge sig i sit eget tempo på underlag med godt fodfæste. Forebyg fald fra høje møbler, dårlige landinger på glatte gulve og sammenstød med større hunde. Introducér trapper, spring og hundesport gradvist, efterhånden som kropskontrollen udvikles.

Træn belønningsbaseret i korte pas. At gå pænt i snor, rolig håndtering af poter og mund, at vente ved døre og at have et trygt hvilested er særlig værdifulde færdigheder i hverdagen.

I koldt eller vådt vejr kan dækken og flere kortere ture fungere bedre end en tur, hvor hunden bliver stiv af kulde. Vælg ruter med læ, og supplér med næsearbejde indendørs. Hvis hunden halter, aflaster et ben eller pludselig ikke vil bevæge sig, skal aktiviteten stoppes, og hunden vurderes af en dyrlæge.

## Sundhed

Italiensk mynde er ikke omfattet af et særligt sundhedsprogram i Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026. Det betyder ikke, at sundhedsundersøgelser er uden værdi. Racens gældende svenske avlsstrategi anbefaler øjenundersøgelse af forældredyr før parring. Den opfordrer også til officiel patellaundersøgelse, og at en dyrlæge lytter på hjertet før avl. Regelmæssig tandpleje er et prioriteret område.

Ejerundersøgelser, forsikringsstatistik og veterinære data indsamler oplysninger på forskellige måder, og flere svenske datagrundlag er små. De giver ikke en sikker individuel risiko. Øjne, tænder, knæskaller og brud på spoleben og albueben er alligevel relevante spørgsmål, fordi de går igen i materialet.

Det er vigtigt at skelne mellem to typer tandproblemer. Regelmæssig mundpleje og kontrol hos dyrlægen hjælper med at forebygge almindelig paradentose. Familiær emaljehypoplasi, FEH, er derimod en recessivt arvelig emaljefejl knyttet til ENAM-genet. Den kan give fordybninger, misfarvning og unormal tandform. UC Davis understreger, at FEH-varianten ikke er forbundet med paradentose; et DNA-resultat erstatter derfor ikke tandpleje.

Internationalt findes genetiske risikovurderinger for primært snævervinkelglaukom, PCAG, og progressiv retinal atrofi, PRA. De giver ikke enkle svar på, om hunden er fri eller vil blive syg. PCAG-testen handler om to forbundne risikovarianter, som blev fundet hos mange, men ikke alle, syge hunde i undersøgelsen. PRA-resultatet sammenvejer fem risikoområder, og andre genetiske former kan findes. Testene er ikke svenske registreringskrav og erstatter ikke en øjenundersøgelse.

Små hvalpe kan springe ned fra højder, før de kan kontrollere landingen, og det svenske materiale nævner underarmsbrud. Brug skridsikre gulve, kontrolleret leg og beskyttelse mod høje fald. Hold ikke en sund hvalp i ro; varieret, sikker bevægelse opbygger kroppen.

Bed opdrætteren om at vise undersøgelses- og testresultaterne og forklare, hvordan de indgik i planlægningen af parringen. Spørg også til tand-, øjen-, knæ- og hjertesundhed og til brud hos nære slægtninge. “Sundhedstestet” er ikke nok; bed om testens navn, dato, resultat og begrænsninger.

## Historie og oprindelse

Racestandarden beskriver en vej fra små mynder ved faraoernes hof, via Grækenland, til Italien i begyndelsen af det femte århundrede før vores tidsregning. Den siger også, at racens vigtigste udvikling fandt sted ved renæssancens hoffer. Det er den officielle historieskrivning, ikke bevis for en ubrudt moderne stamtavle eller alle senere kongelige anekdoter.

Svenska Kennelklubben beskriver jagt på småvildt som en historisk opgave og videre udvikling i Italien, Tyskland og Østrig. Rollen som selskabshund og myndeegenskaberne hænger sammen: hurtig reaktion, jagt udløst af synsindtryk og evnen til at galopere er bevaret.

I FCI-standarden er Italien oprindelsesland, og racen hører til mynderne, ikke dværg- og selskabshundene. Vurdér derfor dens behov som en lille myndes behov, selv om den gerne hviler tæt på familien.

## At leve med racen

Italiensk mynde kan trives i en lejlighed, hvis den let kan luftes, bevæger sig hver dag, kan løbe sikkert og får lov til at hvile uforstyrret. Rutinerne er vigtigere end boligens størrelse. Glatte gulve, ukontrollerede spring og lange dage alene bliver ikke egnede, blot fordi hunden er lille.

Det at være alene skal trænes gradvist. Begynd, når hunden er luftet og rolig, gå fra den i kort tid, og øg først, når den kan hvile. Et kamera kan vise adfærden, men en hund til er ingen sikker løsning. Hvis hunden gør, hyler, ødelægger ting eller ikke kan tage imod mad, skal træningen gå et skridt tilbage; søg professionel hjælp ved tydelige problemer.

Renlighed er et træningsspørgsmål, ikke en dokumenteret racefejl. Giv hyppige muligheder efter søvn, mad og leg, gå med ud, og beløn. Beskyttelse mod vejret kan hjælpe, men regelmæssige muligheder og opsyn er vigtigere end et særligt indendørs toilet.

Læg tæpper, hvor hunden glider, giv den et uforstyrret hvilested, og forebyg usikre høje spring. Lad den samtidig udforske underlag og bruge kroppen. Børn og større hunde kræver opsyn; katte kræver langsom introduktion og mulighed for adskillelse.

Inden du køber hvalp, bør opdrætteren kunne give klare svar på følgende:

- Hvornår blev forældrenes øjne undersøgt, og hvad var resultaterne?
- Findes der officielle resultater fra patellaundersøgelser, og har en dyrlæge lyttet på hjertet før avl?
- Er FEH-, PCAG- eller PRA-risikopaneler anvendt, og hvordan skal netop disse resultater fortolkes?
- Hvordan er tandsundheden, og hvad ved man om brud, øjenproblemer og knæproblemer hos nære og ældre slægtninge?
- Hvordan opfører forældredyrene sig med nye mennesker, underlag, håndtering, hvile og korte perioder alene?
- Hvordan har hvalpene fået mulighed for at udvikle balance, muskler, tryghed i forskellige miljøer og hverdagsrutiner?

Et godt match kræver, at du værdsætter myndens hurtighed og følsomhed, kan støtte en sikker fysisk udvikling og vil træne hverdagen trin for trin. Så kan italiensk mynde være både en nær ledsager og en aktiv, velfungerende lille hund.

Italiensk mynde

The Italian Greyhound Club (UK)

Italiensk mynde er en lille, spinkel mynde med kort, letplejet pels, der fælder minimalt, og en elegant bevægelse. Den er kærlig, følsom og meget menneskeorienteret, knytter stærke bånd, har brug for varme, blid og venlig træning, moderat motion med sikre spurter samt nænsom håndtering for at beskytte dens sarte ben.

Minmios kennel föder upp Italienska vinthundar och dvärg/ toypudlar

Minmios

Fyra vita tassar

Assartass

## Kort fortalt

King charles spaniel er en lille britisk selskabshund med hvælvet kranium, meget kort snude og et venligt, men til tider reserveret væsen. Det er en selvstændig race, som ikke må forveksles med cavalier king charles spaniel. Cavalieren er som regel større og har et fladere kranium og en længere snude, mens king charles spaniel er mindre, med et mere hvælvet kranium og en kortere snude.

- **Oprindelse og anvendelse:** Storbritannien. Racen er en dværg- og selskabshund i FCI-gruppe 9.
- **Størrelse:** Racestandarden angiver 3,6–6,3 kg, men ingen bestemt mankehøjde. Svenska Kennelklubben oplyser cirka 30 cm som en praktisk rettesnor og gør opmærksom på, at mange voksne hunde vejer mere end 6,3 kg.
- **Temperament:** Glad, intelligent, venlig og hengiven. Den kan være afventende over for ukendte mennesker eller hunde, men den bør ikke være bange eller aggressiv.
- **Pels:** Lang og silkeblød, lige eller let bølget. Pelsen skal redes grundigt igennem cirka en gang om ugen, især bag ørerne og mellem tæerne.
- **Aktivitet:** En tilpasningsdygtig tur- og træningsmakker, som har brug for daglig motion og mental aktivering, men tempoet skal tilpasses størrelse, kondition og vejrtrækning.
- **Vigtige sundhedsundersøgelser:** Bed om dokumenterede hjerte- og øjenresultater. Se også på, hvordan hunden trækker vejret, bevæger sig og kommer sig. Et RFG-resultat kan give mere viden om vejrtrækningen.

## Udseende og pels

King charles spaniel skal være kort og kompakt, men samtidig kunne bevæge sig frit og aktivt. Det tydeligt hvælvede kranium, de meget lange og lavt ansatte ører og de store, mørke øjne giver racen dens karakteristiske udtryk. Snuden er kort og opadvendt, næsen er sort, og næseborene skal være store og åbne. Et let underbid hører til racestandarden.

Der findes fire godkendte farver:

- **Black and tan:** skinnende sort med klare mahognibrune aftegninger.
- **Trefarvet:** perlehvid grundfarve med sorte pletter og tantegninger.
- **Blenheim:** perlehvid grundfarve med kastanjerøde pletter.
- **Ruby:** ensfarvet, klart kastanjerød.

Pelsen skal være lang, silkeblød og lige. En let bølge er tilladt, men pelsen må ikke være krøllet. Ører, ben og hale har rigeligt med behæng. En grundig gennemredning en gang om ugen er et godt udgangspunkt, men hunde med meget behæng kan have brug for at blive redt oftere. Løsn små filtre, før de bliver til faste knuder, især bag ørerne og under eller mellem tæerne. Bad hunden, når den faktisk har brug for det, og tør ører og hud omhyggeligt bagefter.

Et racetypisk hoved må ikke blive et mål i sig selv. En alt for kort snude, udstående øjne, en svag brystkasse eller en uhensigtsmæssig forstilling er risikoområder i de særlige racespecifikke dommeranvisninger. En voksen hund skal kunne trække vejret roligt og bevæge sig uden ubehag. Øjnene bør ikke være plaget af gentagen irritation.

## Temperament og personlighed

King charles spaniel er grundlæggende en glad og hengiven hund, som holder af menneskers selskab og gerne deltager i hverdagen. Dens lyst til kontakt gør den ofte nem at motivere med små belønninger, leg og venlig opmuntring.

Ordet »reserveret« i racestandarden betyder ikke, at hunden skal være sky. Et racetypisk individ kan have brug for at se en ny person eller hund an, før det søger kontakt. Giv hunden plads til at nærme sig i sit eget tempo i stedet for at lade fremmede løfte den eller trænge sig på. Udtalt frygt, aggression eller manglende evne til at fungere i hverdagen skal ikke bortforklares som typisk for racen.

Der kan være store forskelle fra hund til hund, især i en lille population. Forældrenes adfærd i hverdagen og opdrætterens tidlige socialisering fortæller derfor mere end generelle løfter om, at alle king charles spaniels er stille, frygtløse eller venner med alle dyr. En hvalp har brug for positive erfaringer med mennesker, lyde, underlag, håndtering og rolige hundemøder uden at blive presset.

## Træning og motion

King charles spaniel har brug for daglige ture, mulighed for at snuse og korte træningspas, men der findes ikke ét bestemt antal minutter, der passer til alle. En sund voksen hund kan have glæde af hverdagslydighed, næsearbejde, tricks eller tilpasset rallylydighed. Hvalpe, ældre hunde og hunde med vejrtrækningsproblemer har brug for et roligere program.

Lad hundens udholdenhed og vejrtrækning bestemme tempoet. Den skal kunne bevæge sig med frie skridt, trække vejret uden kraftige mislyde og hurtigt vende tilbage til rolig vejrtrækning efter anstrengelse. Stop aktiviteten og kontakt en dyrlæge, hvis hunden får tydelige vejrtrækningsproblemer eller ikke kommer sig normalt. Kortsnudede hunde kan have sværere ved at regulere kropstemperaturen, så vælg køligere tidspunkter på varme dage, og sørg for vand og hvile.

Træningen fungerer bedst i korte og tydelige pas. Beløn den ønskede adfærd, og øg sværhedsgraden trin for trin. Hårde korrektioner kan gøre en følsom hund mere tøvende. Øv håndtering af ører, poter, mund og øjne fra begyndelsen, da disse områder skal kontrolleres regelmæssigt.

Det at være alene er noget, hunden skal lære, ikke en medfødt egenskab. Begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg og tilfreds, øg langsomt, og gå et skridt tilbage, hvis den bliver urolig. En king charles spaniel bør ikke være alene så længe, at den gentagne gange gør, hyler, ødelægger ting eller viser andre tegn på stress.

## Sundhed

De vigtigste dokumenterede områder er hjerte, øjne og problemer, der kan følge af det forkortede kranium. Fordi racen har en lille population, er helbredsoplysninger fra ældre undersøgelser mere usikre, end de kan se ud. Bed derfor om resultaterne for de aktuelle forældredyr, og spørg også, hvordan nære slægtninge har haft det som voksne og ældre.

### Hjerte og øjne

I Sverige har king charles spaniel et sundhedsprogram for hjertestatus på niveau 1. Det betyder, at undersøgelsesresultaterne registreres og offentliggøres af Svenska Kennelklubben, men klubben kræver ikke, at avlshunde skal være hjerteundersøgt. Det adskiller racen fra cavalier king charles spaniel, som er omfattet af andre regler. Minimumsalderen for en officiel hjerteundersøgelse af king charles spaniel er to år, og en godkendt specialdyrlæge lytter efter mislyde efter Svenska Kennelklubbens metode.

Raceklubben anbefaler mere, end niveau 1 kræver: En hund, der bruges i avl, bør være hjerteundersøgt inden for de seneste tolv måneder før parring. Hovedreglen er, at en hund med en konstateret hjertefejl ikke skal bruges i avl. Klubben har en begrænset undtagelse for en hanhund, som havde en hjerteattest uden anmærkninger ved tidligst syv års alder og senere udvikler en mislyd. Bed om at se den nyeste attest i stedet for blot at stole på en mundtlig forsikring om, at linjen er sund.

Raceklubben anbefaler også øjenlysning af avlshunde efter 18-månedersalderen og af hvalpe mellem 8 og 15 uger. Den tidlige undersøgelse kan blandt andet afsløre den medfødte øjenforandring PHTVL/PHPV. Bed om at se både hvalpens og forældrenes resultater, og drøft alle fund med en dyrlæge. En gennemført undersøgelse er ikke en garanti mod fremtidige problemer.

### Vejrtrækning, øjne og bevægelser

Racen er omfattet af Breed Specific Instructions, BSI, fordi overdrevne træk kan påvirke kropsbygning, snude, øjne og bevægelser. Fra maj 2026 kan resultater fra RFG-Scheme registreres centralt for king charles spaniel i Sverige. Undersøgelsen graderer hundens vejrtrækning og kan gennemføres officielt fra 24-månedersalderen. Tidligere resultater registreres som foreløbige. Testen er i øjeblikket frivillig og ikke et krav før avl.

Se på hunden både i hvile og efter aktivitet. Vejrtrækningen skal være ubesværet, næseborene åbne, og hunden skal hurtigt vende tilbage til rolig vejrtrækning. Øjnene må ikke stå så meget ud, at de let bliver skadet. Gentagen kniben med øjnene, rødme, uklarhed eller kraftigt tåreflåd bør undersøges. Et afvigende bevægelsesmønster med hektisk kløen eller tilsyneladende uforklarlige smerter på tur er et advarselstegn, som skal udredes af en dyrlæge.

Sådanne tegn kan forekomme ved neurologisk sygdom, men oplysninger om, hvor almindelig sygdommen er hos cavalier king charles spaniel, kan ikke uden videre overføres til king charles spaniel. Racens ældre svenske avlsstrategi beskrev ikke syringomyeli som et påvist problem blandt de hunde, der var undersøgt på det tidspunkt, men understregede samtidig behovet for fortsat opmærksomhed. Derfor kan man hverken love, at risikoen ikke findes, eller hævde, at den er lige så stor som hos cavalier.

## Historie og oprindelse

King charles spaniel blev udviklet i England fra de små spanielhunde, der længe blev holdt som selskabshunde ved europæiske hoffer. Racenavnet forbindes med kong Charles II, som regerede England og Skotland fra 1660 til 1685 og var kendt for sine små spanielhunde. Den nøjagtige vej frem til nutidens kortsnudede race er dog ikke sikkert dokumenteret, og fortællinger om bestemte krydsninger bør derfor betragtes som teorier.

En engelsk racestandard blev skrevet i 1885. I 1902 blev farvevarianterne samlet under navnet King Charles Spaniel, og kong Edward VII støttede, at raceklubben skulle beholde racenavnet. Efter Anden Verdenskrig var der kun få britiske kenneler tilbage. Det bidrog til den smalle avlsbase, som fortsat gør genetisk bredde vigtig.

Racen blev vist på hundeudstilling i Sverige allerede i 1886, og den nuværende type menes at være blevet importeret året efter. Bestanden er forblevet lille. Derfor er valget af opdrætter, dokumenterede sundhedsundersøgelser og gennemtænkte kombinationer særligt vigtigt.

## At leve med racen

King charles spaniel kan fungere godt i en lejlighed, men boligens størrelse erstatter ikke ture, træning og selskab. Træn ro ved døren, i elevatoren og ved lyde i opgangen. Racen kan være følsom over for koldt og blæsende vejr. Tilpas turens længde, og brug dækken, hvis hunden ellers fryser.

Børn og hunde skal altid være under opsyn af en voksen. Lær barnet at lade hunden spise og sove i fred, og giv hunden et afskærmet hvilested. Den lille krop og de fremtrædende øjne gør hårdhændet leg uegnet. Om hunden kan bo sammen med en anden hund eller en kat, afhænger af dyrenes erfaringer. Begynd med rolige, kontrollerede møder, og hold foderpladser, legetøj og senge adskilt, indtil dyrene er trygge sammen.

Racen er ikke allergivenlig. Hundeallergener findes blandt andet i hudpartikler og spyt, og reaktionen kan variere både fra menneske til menneske og fra hund til hund. Den, der har allergi, bør derfor tilbringe tid indendørs med den aktuelle hund før et køb uden at betragte mødet som en garanti.

Inden du køber en hvalp, bør du kontrollere:

- at opdrætteren kan forklare forskellen mellem king charles spaniel og cavalier og anvender de korrekte sundhedsregler,
- forældrenes nyeste hjerteattester og øjenresultater samt hvalpens øjenundersøgelse,
- eventuelle RFG-resultater, og hvordan forældrene trækker vejret og kommer sig efter aktivitet,
- at øjnene ikke viser tegn på irritation eller smerter, og at de voksne hunde bevæger sig frit,
- hvordan opdrætteren arbejder med temperament, socialisering og genetisk bredde i en lille population.

En ansvarlig opdrætter kan vise dokumenterne, beskrive både styrker og svagheder i linjen og forklare, hvorfor kombinationen er valgt. Det er mere værd end løfter om, at racen altid er sund, nem at passe eller egnet til alle hjem.

King charles spaniel

Fédération Cynologique Internationale

Cavalier King Charles Spaniel Club UK

Lille, aristokratisk toyspaniel med hvælvet kranie, kort næse og store mørke øjne, avlet som hengiven skødehund. Roligt selskab indendørs med et moderat behov for motion og trives bedst med konstant menneskelig kontakt. Den lange, silkebløde pels kræver regelmæssig pelspleje; racen er disponeret for hjerte- og øjensygdomme samt problemer forbundet med det brachycephale hoved.

Stardogs

## Kort fortalt

Xoloitzcuintle er en mexicansk hund af urhundetype, som findes i tre størrelser og i både hårløs og behåret variant. De to pelsvarianter tilhører samme race og skal have den samme grundlæggende kropsbygning og det samme temperament. De vigtigste forskelle er pelsen og tandsættet.

- **Oprindelse:** Mexico
- **Racegruppe:** Gruppe 5, spidshunde og racer af urhundetype
- **Lille:** 25–35 cm i mankehøjde
- **Mellem:** 36–45 cm i mankehøjde
- **Stor:** 46–60 cm i mankehøjde; ved udstillingsbedømmelse tillader racestandarden op til 62 cm for særligt gode eksemplarer
- **Pelsvarianter:** hårløs eller helt dækket af kort pels
- **Anvendelse:** først og fremmest selskabshund; mellem og stor har også en baggrund som vagthunde
- **Typiske træk:** rolig, opmærksom, intelligent og til tider reserveret over for fremmede

I Sverige registreres en hvalp først som den størrelsesvariant, der svarer til den største af forældrene. Den endelige størrelse fastslås ved måling på en udstilling, efter at hunden er fyldt 15 måneder. Det er derfor en god idé at spørge opdrætteren, hvor store nære slægtninge er blevet, og ikke kun se på størrelsen i hvalpens første registrering.

## Udseende og pels

Xoloitzcuintle skal være slank, stærk og harmonisk uden at virke hverken spinkel eller tung. Kroppen er lidt længere end mankehøjden, omtrent i forholdet 10:9. Lange ben, en rummelig brystkasse og en smal hale giver racen en ren og atletisk silhuet. Ørerne er store og bæres opret, når hunden er opmærksom. I hvile hænger halen med en let bue, og under bevægelse kan den bæres i en bue, men den må ikke ligge stramt rullet over ryggen.

Den hårløse variant mangler al eller næsten al pels på kroppen. Der kan være lidt kort og stridt hår på hovedet og i nakken samt på poterne og halespidsen. Huden skal være glat og blød. Den føles ofte varmere end huden på en hund med pels, fordi varmen afgives direkte, men kropstemperaturen er den samme som hos andre hunde.

Den behårede variant har kort, tæt og glat pels over hele kroppen, normalt uden underuld. Pelsen kan være tyndere på maven og indersiden af bagbenene. Den er som regel nem at holde, men hud, ører, kløer og tænder skal naturligvis også kontrolleres hos en hund med pels.

Mørke, ensartede farver foretrækkes i racestandarden, men farveskalaen omfatter blandt andet sort, forskellige grå nuancer, rødlig, leverfarvet, bronze og gyldengul. Plettede hunde forekommer også. Udseendet kan derfor variere meget mellem individer og mellem den hårløse og den behårede variant.

Tænderne er en vigtig forskel mellem pelsvarianterne. Mange hårløse hunde mangler enkelte tænder eller har drejede tænder, fordi genet for hårløshed er tæt knyttet til tandudviklingen. Det er et kendt træk ved varianten og behøver ikke skyldes dårlig pleje. Den behårede variant skal derimod have et komplet og normalt udviklet tandsæt. Begge har brug for regelmæssig kontrol af mund og tænder ud fra deres egen tandstatus.

## Temperament og personlighed

Xoloitzcuintle beskrives som rolig, glad, opmærksom og intelligent, men har ofte en tydelig integritet. Den kan være meget knyttet til sine nærmeste uden automatisk at søge kontakt med alle, den møder. Tilbageholdenhed over for fremmede er forenelig med raceidealet; ekstrem frygt eller aggression er det ikke.

Den forskel er vigtig i hverdagen. En tryg, men reserveret hund kan afvente og derefter acceptere en gæst uden at have lyst til at hilse. En hund, der stivner, flygter i panik eller truer, har brug for større afstand og en gennemtænkt træningsplan. Tving ikke kontakt igennem for at gøre hunden “social”. Lad den i stedet observere på tryg afstand, og beløn rolige valg.

Mellem og stor har traditionelt været brugt som vagthunde. Det kan vise sig som opmærksomhed på lyde, bevægelser og besøgende. Racen bør dog ikke gø uden grund eller opsøge konflikter. Hvor meget den enkelte hund varsler, påvirkes både af arv, miljø og den måde, adfærden bliver mødt på derhjemme.

Der er stor individuel variation i racen med hensyn til åbenhed, aktivitetsniveau og selvstændighed. Mød derfor gerne hvalpens forældre eller andre voksne slægtninge. Læg mærke til, hvordan de falder til ro efter en overraskelse, accepterer håndtering og opfører sig, når en ukendt person kommer ind. Det fortæller mere end en bred betegnelse som “rolig familiehund”.

## Træning og motion

Xoloitzcuintle har brug for daglig fysisk aktivitet og opgaver, der engagerer næse og hjerne, men der findes ikke et troværdigt antal minutter, som passer til alle tre størrelser og alle individer. En god hverdag veksler mellem gåture, fri bevægelse på sikre steder, næsearbejde, korte træningspas og hvile. Tilpas belastningen efter alder, størrelse, helbred, vejr og hundens evne til at falde til ro.

Racen kan sætte pris på aktiviteter som lydighed, agility, balanceøvelser, spor og søgelege. Det vigtigste er ikke at fylde hver dag med høj intensitet, men at lade hunden bruge kroppen og løse opgaver med en passende sværhedsgrad. En hund, der får meget motion, men aldrig øver sig i ro, kan stadig have svært ved at slappe af.

Træningen fungerer bedst, når den er belønningsbaseret, tydelig og delt op i overkommelige trin. Selvstændighed og tilbageholdenhed kan gøre hårde korrektioner særligt skadelige for tilliden. Beløn den adfærd, du ønsker, og øg først sværhedsgraden, når hunden er tryg. Begynd tidligt med indkald, kontakt, at gå roligt med dig, at slippe genstande og at kunne hvile på en fast plads.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Målet er, at den kan være rolig blandt forskellige mennesker, hunde, lyde og underlag. Lad den få lov til at se på, vælge afstand og falde til ro igen. Væn den også gradvist til håndtering af hud, poter, ører og mund. Det gør den daglige pleje og dyrlægebesøg mindre belastende senere.

## Sundhed

Hud og tænder er de mest racespecifikke sundhedsspørgsmål hos Xoloitzcuintle, men de ser forskellige ud hos den hårløse og den behårede variant. Den hårløse hunds tandsæt kan være ufuldstændigt som følge af genet for hårløshed. Bed opdrætteren om at vise, hvordan hvalpens og forældredyrenes tænder ser ud, og bed dyrlægen følge den enkelte hunds mundsundhed. At manglende tænder er tilladt i racestandarden, betyder ikke, at de tænder, der er til stede, kan undvære pleje.

Den nøgne hud mangler pelsens naturlige beskyttelse. Unge hunde kan få bumser eller hudorme i en periode, og huden varierer fra individ til individ. Vedvarende kløe, smerte, sår, væske, dårlig lugt eller tilbagevendende betændelse bør dog ikke affejes som “normalt for racen”. Så skal hunden undersøges af en dyrlæge. Undgå stærke rensemidler og faste bade- eller smørerutiner, som ikke er tilpasset netop denne hunds hud.

Ældre svenske racedokumenter beskriver hudproblemer af varierende grad og enkelte fund af problemer i hofter, albuer og knæskaller. Grundlaget bygger i høj grad på hunde og undersøgelser fra 2000’ernes første årti og viser ikke, hvor almindeligt noget er i dag. Det er derfor mere nyttigt at se på aktuelle oplysninger om forældrene og nære slægtninge end at tage udgangspunkt i en generel sygdomsliste.

Spørg opdrætteren:

- hvilke hud-, tand- og andre helbredsproblemer der har forekommet i linjen
- hvilke dyrlægeundersøgelser forældredyrene har fået foretaget, og hvorfor netop disse blev valgt
- om nære slægtninge har haft problemer med bevægeapparatet, allergilignende symptomer, hørelse eller tilbagevendende hudbetændelse
- hvordan opdrætteren følger hvalpenes helbred, når de bliver voksne

En ansvarlig opdrætter kan forklare både styrker og usikkerheder i sit avlsarbejde i stedet for blot at beskrive racen som sund.

## Historie og oprindelse

Xoloitzcuintle har meget gamle rødder i Mexico og en tydelig plads i landets førspanske kulturhistorie. Racenavnet knyttes til Xolotl og nahuatl-ordet for hund. Historiske og arkæologiske kilder forbinder hunden med religiøse ceremonier og forestillingen om, at den kunne lede de dødes sjæle til deres sidste hvilested.

Ikke enhver gammel gengivelse af en hårløs hund eller skriftlig oplysning er dog et sikkert bevis for nutidens race. Det er derfor mere præcist at tale om en gammel mexicansk hundearv end at give racen en nøjagtig alder på flere tusind år. Påstande om helbredende kræfter hører til historiske forestillinger, ikke til veterinærmedicinske fakta.

Det moderne, organiserede avlsarbejde blev bygget op af den mexicanske kennelorganisation, som har brugt Xoloitzcuintle i sit logo siden 1940. Racen kom til Sverige i 1983 og blev dengang registreret under navnet mexicansk nøgenhund. Siden 2016 har man i Sverige brugt det oprindelige navn Xoloitzcuintle.

Den behårede variant har til tider stået i skyggen af den hårløse, men er en officiel del af racen. I den nuværende svenske dommervejledning skal behårede og hårløse hunde vurderes ligeværdigt ud fra kravene til hver sin pelsvariant.

## At leve med racen

Xoloitzcuintle kan trives i mange typer hjem, hvis hverdagen opfylder den enkelte hunds behov for nærhed, aktivitet, trygge introduktioner og beskyttelse mod vejret. En lejlighed er ikke i sig selv en hindring. Det er vigtigere, at hunden kommer ud regelmæssigt, kan falde til ro indendørs og trænes, så årvågenhed ikke udvikler sig til forstyrrende gøen i en ejendom, hvor lyde går tydeligt igennem.

Den hårløse variant har brug for mere hjælp i stærk sol, kulde, regn og vind end en hund med beskyttende pels. Tilpas tiden udendørs efter temperatur, sol, vind, hudfarve og individ. Skygge og tøj kan give fysisk beskyttelse, mens hudprodukter bør vælges til den enkelte hund, gerne i samråd med en dyrlæge. Tøjet skal sidde behageligt og ikke give gnavesår eller nye hudproblemer. Den behårede variant har bedre naturlig beskyttelse, men mangler normalt underuld, så også dens behov må vurderes ud fra vejr og aktivitet.

Med børn gælder den samme grundregel som for andre hunde: En voksen skal være til stede, og hunden skal have et uforstyrret hvilested. Den lille variant skal beskyttes mod at blive tabt, båret forkert eller udsat for voldsom leg. En større hund kan i stedet komme til at vælte et lille barn. Racenavnet kan ikke erstatte rolige introduktioner og opsyn fra voksne.

Samliv med hunde, katte og smådyr afhænger af den enkelte hunds erfaringer og adfærd. En Xoloitzcuintle, der er vokset op med en kat, kan fungere rigtig godt med den, men det fortæller ikke med sikkerhed, hvordan den samme hund reagerer på en løbende kat udendørs. Lad de første møder foregå kontrolleret, giv dyrene hver deres ressourcer, og stop, før spændingen stiger. Spørg opdrætteren, hvordan hunde i netop denne linje plejer at fungere med andre dyr.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd med meget korte stunder, når hunden er tryg og rolig, og øg først tiden, når den kan slappe af. Nogle individer lærer det hurtigt, mens andre har brug for lang tid og mere støtte. Planlæg hverdagen, så hunden ikke regelmæssigt efterlades længere, end den kan klare uden stress.

Hårløshed gør ikke racen allergifri. Hundeallergener findes blandt andet i hud og spyt, og mennesker kan reagere forskelligt selv på hunde fra samme kuld. Den, der har allergi, bør derfor få sin egen situation afklaret og møde den aktuelle hund flere gange indendørs, før beslutningen træffes.

Racen passer bedst til den, der sætter pris på en intelligent hund med integritet og vil bruge tid på tryg socialisering, varieret aktivitet og individuelt tilpasset pleje. Den, der først og fremmest søger en “nem” hund på grund af den nøgne hud, risikerer at undervurdere både hudplejen og behovet for træning.

Xoloitzcuintle

Xoloitzcuintle er en urgammel mexicansk race med rødder i aztekerkulturen og findes hårløs eller korthåret i tre størrelser. Den er rolig, loyal og opmærksom, knytter stærke bånd til sin familie og er en blid følgesvend og opmærksom vagthund, som har brug for hudpleje, socialisering og moderat motion.

## Kort fortalt

Mellempuddel er den mellemstore af pudlens fire anerkendte størrelsesvarianter. Det er en opmærksom og træningsvillig selskabshund med en pels, der kræver meget pleje.

- **Størrelse:** Mankehøjden skal være over 35 og højst 45 centimeter. Racestandarden angiver ingen officiel vægt, så vurder en voksen hund ud fra kropsbygning og huld frem for et generelt vægtinterval.
- **Størrelsesvariant:** En puddel, der endnu ikke er endeligt målt, kan skifte størrelsesvariant efter en officiel måling. I Sverige kan den endelige måling foretages fra 15-månedersalderen.
- **Temperament:** Raceidealet er en positiv, social og lærenem hund, men social tryghed, aktivitetsniveau og reaktioner på lyde varierer mellem individer og familielinjer.
- **Aktivering:** Mellempudlen har brug for motion og mental beskæftigelse hver dag. Et fast antal minutter passer ikke til alle hunde.
- **Pels:** Pelsen kan være krøllet eller danne snore og fælder ofte kun lidt, men den kræver grundig kæmning, bad, tørring og klipning.
- **Sundhedskontrol i avl:** Før parring skal begge forældredyr have et gyldigt officielt resultat for prcd-PRA, enten fra en DNA-test eller som godkendt hereditært fri.

## Udseende og pels

Mellempudlen er harmonisk bygget, og kroppen er lidt længere end mankehøjden. Den skal virke vågen og aktiv uden at se tung eller lavbenet ud. Mankehøjden adskiller varianten fra dværg- og storpudlen.

Den tætte pels kan være krøllet eller danne snore. Den bliver ved med at vokse og skal klippes, men intervallet afhænger af pelslængde, frisure, hverdag og hvor let pelsen filtrer. En kort og praktisk frisure mindsker ofte arbejdet, men fjerner ikke behovet for pelspleje.

Kæm helt ned til huden, og vær især opmærksom bag ørerne, under sele eller halsbånd, i armhulerne og omkring benene. Red små filtre ud, før de bliver tætte, og kontrollér samtidig hud, ører og kløer. Væn hvalpen til at stå stille og blive berørt i korte, rolige træningsstunder med belønning. Det gør både pelsplejen hjemme og besøg hos hundefrisøren lettere.

Undgå en fast tidsplan for bad og klipning. Se i stedet efter, om kammen kan komme gennem hele pelsen, huden holdes ren og tør, og hunden kan bevæge sig frit. Den tætte pels skal tørres grundigt efter bad eller svømning. Lad en dyrlæge vurdere rødme, dårlig lugt eller tilbagevendende hud- eller øreproblemer frem for rutinemæssigt at plukke hår eller bruge stærke produkter.

Efter at den nye racestandard trådte i kraft i 2024, registrerer Svenska Kennelklubben 16 farvevarianter, både ensfarvede og flerfarvede. Det betyder ikke, at merle er en godkendt avlsfarve. Efter de svenske registreringsregler kan afkom efter en merlebærende forælder ikke registreres, og en sådan kombination medfører avlsspærrer.

Mellempudlen fælder ofte meget lidt i hjemmet, fordi løse hår kan blive siddende i krøllerne, indtil pelsen kæmmes. Det er alligevel misvisende at kalde racen fældefri eller allergivenlig. Ingen hunderace er allergenfri, og en person med allergi kan reagere forskelligt på forskellige hunde. Allergikere bør derfor undersøge deres egen reaktion før et køb og ikke stole på racenavnet.

## Temperament og personlighed

Raceidealet beskriver mellempudlen som venlig, social, livlig og let at træne. Mange tiltrækkes af kombinationen af samarbejdsvilje og en praktisk mellemstørrelse. Idealet er dog ingen garanti for, at hver hund er tryg ved børn, fremmede, andre hunde eller ukendte miljøer.

Den svenske adfærds- og personlighedsbeskrivelse for hunde (BPH) giver et bedre grundlag end påstande om, at racen altid er nem. I Svenska Pudelklubbens opgørelse for mellempudler fra februar 2026 havde 565 hunde påbegyndt en BPH. Det er ikke en prøve med bestået eller ikke bestået og fortæller ikke alt om individet. Beskrivelsen viser derimod reaktioner på kontakt, leg, overraskelser, lyde og en person, der nærmer sig på en usædvanlig måde.

Bed opdrætteren om at sætte resultaterne i sammenhæng. Hvordan opfører forældrene og nære slægtninge sig i hverdagen? Søger de kontakt uden at blive påtrængende? Kan de falde til ro, håndtere pludselige lyde og komme sig efter noget uventet? Er flere slægtninge blevet beskrevet, eller bygger vurderingen på én hund? Sådanne spørgsmål siger mere end mærkater som »klog«, »børnevenlig« eller »perfekt til førstegangsejeren«.

En mellempuddel kan hurtigt lægge mærke til bevægelser og lyde, men tendensen til at gø varierer. Se på forældredyrenes reaktioner på lyd, og lær hunden at gå væk fra vinduet eller døren og lægge sig et roligt sted. Aktivitet kombineret med hjælp til at falde til ro giver bedre forudsætninger i en lydt bolig.

## Træning og motion

Mellempudlen har brug for at bruge både krop og hoved hver dag, men behovet kan ikke reduceres til et bestemt antal minutters gåtur. Alder, sundhed, kondition, omgivelser og den enkelte hunds evne til at falde til ro afgør et fornuftigt niveau. En god hverdag indeholder ture med tid til at snuse, korte træningspas og en opgave, hvor hunden får lov at tænke eller søge.

Belønningsbaseret træning passer til racens samarbejdsvilje og gør indlæringen tydelig uden at skabe frygt. Begynd med kontakt, indkald, at holde sig tæt på dig, håndtering og hvile på en fast plads. Øg sværhedsgraden trinvis, og brug noget, hunden sætter pris på, som belønning: mad, leg, kontakt eller lov til at fortsætte med at undersøge noget.

Nose work, spor, apportering, tricks, lydighed, rallylydighed og agility er mulige aktiviteter, ikke krav. Variér fysisk aktivitet, problemløsning og restitution. En hvalp har brug for kortere og enklere træningspas, mens en sund voksen hund gradvist kan trænes op til længere ture eller mere krævende sport.

Vurder balancen i hverdagen, ikke kun mængden af aktivitet. Hvis hunden kan koncentrere sig, komme sig og hvile bagefter, er belastningen ofte bedre afstemt, end hvis den konstant er opkørt. Rastløshed kan betyde, at hunden mangler en opgave, men også at den har brug for hjælp til at sænke tempoet. Giv derfor ro, søvn og træning i at være passiv lige så bevidst plads som nye tricks.

## Sundhed

Det formelle sundhedskrav for mellempudler i svensk avl gælder prcd-PRA, en arvelig form for progressiv retinal atrofi. Før parring skal begge forældredyr have officiel status gennem en DNA-test eller en gyldig registrering som hereditært fri. En bærer må kun parres med en hund, der er testet fri eller hereditært fri. En genetisk syg hund må ikke bruges i avl.

Et prcd-PRA-resultat gælder kun denne genetiske variant. Det udelukker ikke andre former for PRA eller andre øjenproblemer. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor også gentagne øjenundersøgelser af avlshunde. Klubben ønsker desuden, at flere mellempudler HD-fotograferes, og anbefaler, at en hund med HD-grad C bruges sparsomt og kun med en HD-fri partner. Det er anbefalinger, ikke det bindende prcd-PRA-krav.

Bed om at se daterede, officielle resultater og kontrollér hundenes identitet i stedet for blot at acceptere, at et kuld er »sundhedstestet«. Spørg til sygdomme, bevægelsesproblemer, øjenproblemer og temperament hos forældre, helsøskende, tidligere afkom og ældre slægtninge. Ét godt testresultat sammenfatter ikke hele familiens sundhed.

Før du køber hvalp, kan du bede opdrætteren forklare:

- hvilken prcd-PRA-status begge forældre har, og hvorfor kombinationen følger reglerne
- hvornår forældrene senest fik undersøgt øjnene, og hvilke hofteresultater der findes
- hvilke andre officielle resultater, for eksempel BPH, der findes for hundene og deres nære slægtninge
- hvilke sundhedsproblemer der faktisk har forekommet i familien, også når der ikke findes en DNA-test

Fordi racestandarden ikke angiver en idealvægt, bør en voksen hunds huld vurderes med både hænder og øjne. Du skal kunne mærke ribbenene og se en talje, der passer til kropsbygningen. Hurtig vægtændring, halthed, ændret syn eller tilbagevendende hud- og øreproblemer er grunde til at rådføre sig med en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

FCI angiver Frankrig som pudlens oprindelsesland. I standardens historik knyttes racens franske navn, *caniche*, til det franske ord for en hunand, og pudler blev brugt på jagt efter vandfugle. Standarden beskriver også racen som en efterkommer af barbet, en ældre fransk vandhund. Det er den dokumenterede kerne; teorier om én nøjagtig udviklingsvej gennem Europa bør behandles med forsigtighed.

Pudlen udviklede sig med tiden i fire størrelser, der deler samme grundtype. I Sverige blev pudlerne opdelt i en stor og en lille variant i 1932. Den mindre variant fik navnet mellempuddel i 1952, før dværg- og senere toypuddel blev yderligere størrelser. Mellempudlen er derfor ikke en krydsning eller en moderne blandingshund, men en anerkendt størrelsesvariant inden for puddelracen.

Arven som vandhund er stadig synlig i racens historie og kan inspirere til apportering og svømning for hunde, der kan lide det. Det betyder ikke, at alle mellempudler automatisk kan lide vand eller skal trænes til jagt. Nutidens race hører til selskabshundene, og den enkelte hunds interesse bør styre aktiviteten.

## At leve med racen

At leve med en mellempuddel indebærer tæt selskab, daglig aktivering og regelmæssig pelspleje, som man ikke kan springe over. Racen kan bo i både lejlighed og hus, men boligens størrelse betyder mindre end hundens evne til at falde til ro, håndtere lyde og få sine behov dækket udenfor.

I en børnefamilie skal en voksen tage ansvar for samspillet. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, og hunden har brug for sit eget sted, hvor den får fred. Vælg individ og opdrætter ud fra dokumenteret tryghed, ikke ud fra en antagelse om, at mellemstørrelsen automatisk gør hunden robust eller sikker med børn.

Alenetid skal trænes i små trin, når hunden føler sig tryg. Begynd med meget korte perioder, og øg først, når hunden er rolig. Planlæg ikke efter, at en hvalp eller utrænet voksen straks kan klare en hel arbejdsdag alene. Arbejdstider, lufteture og hjælp efter behov skal være på plads, før hunden flytter ind.

Det samme individuelle syn gælder andre dyr. Når hunden introduceres til en kat, bør katten have et sikkert tilflugtssted, hunden skal forhindres i at jage, og møderne skal være korte og kontrollerede. Lad dem ikke være alene sammen, før begge er afslappede, og samspillet har været stabilt over tid. Samliv med andre hunde eller smådyr afhænger af erfaring, jagt- og legelyst og måden, introduktionen gennemføres på, ikke kun af racen.

Før køb bør du overveje tre ting, som du skal kunne prioritere igen og igen: tid til træning og selskab, en plan for pelsplejen og udgiften til professionel klipning eller eget udstyr. Besøg voksne slægtninge, hvis det er muligt, bed om at se, hvordan de falder til ro og lader sig håndtere, og kontrollér de officielle sundhedsresultater. Så vælger du ud fra de faktiske hunde i familien og din egen hverdag, ikke et idealiseret billede af mellempudlen.

Mellempuddel

The Poodle Club of UK

Norwegian Kennel Club (NKK)

Svenska Pudelklubben (Swedish Poodle Club)

Verein für Deutsche Spitze e.V.

Mellempuddel er en middelstor, atletisk hund med krøllet pels, der fælder minimalt, men kræver regelmæssig pelspleje. Den er meget intelligent og lærenem, livlig udendørs men rolig indendørs. Kærlig, menneskeorienteret og alsidig trives den særdeles godt i familier og udmærker sig inden for mange hundesportsgrene.

Hundeopdrættere

For købere

For sælgere

Værktøjer

Hunde

Katte

Get a Pet