## Kort fortalt

Tysk Spids – Mittelspitz er den mellemstore variant af tysk spids. Det er en livlig, opmærksom og lærenem selskabshund, som knytter sig tæt til familien og har en naturlig tilbøjelighed til at holde øje med, hvad der sker omkring hjemmet. Racen passer bedst til en ejer, der sætter pris på en årvågen hund og er indstillet på at træne ro og håndtere gøen fra begyndelsen.

- **Racegruppe:** Gruppe 5, spidshunde og racer af oprindelig type
- **Oprindelse:** Tyskland
- **Variant:** En af fem varianter af tysk spids
- **Skulderhøjde:** 35 cm med en afvigelse på 5 cm i begge retninger, altså 30–40 cm
- **Vægt:** Racestandarden angiver ikke et fast vægtinterval; vægten skal passe til hundens størrelse
- **Pels:** Dobbeltpels med lange, lige dækhår og kort, tæt underuld
- **Hverdagsliv:** Aktiv og lærenem, med lav jagtlyst ifølge racestandarden, men udpræget årvågenhed

Mittelspitz er større end kleinspitz og mindre end grosspitz. Det er en selvstændig størrelsesvariant, som ikke skal vurderes efter pomeranianens mål eller udseende. For en kommende ejer er lydniveau, pelspleje og muligheden for at give hunden meningsfuld beskæftigelse vigtigere end boligens størrelse.

## Udseende og pels

Tysk Spids – Mittelspitz skal være kompakt og kvadratisk: Kropslængden skal svare til skulderhøjden. Hovedet bliver smallere frem mod næsen og giver et rævelignende udtryk. Øjnene skal være mørke og mandelformede, mens ørerne er små, trekantede og opretstående. Den buskede hale bæres højt over ryggen.

Den officielle højde er 35 cm, plus eller minus 5 cm. Det giver et interval på 30–40 cm, ikke 32–36 cm eller andre smallere mål, som nogle gange angives. Standarden har ingen fast idealvægt i kilo. En voksen hund skal i stedet have en vægt og et huld, der passer til højde, kropsbygning og muskelmasse.

I Sverige er det tilladt at parre mittelspitz med de nærtliggende varianter grosspitz eller kleinspitz. Efter sådan en parring registreres afkommet som den største forælders variant. Den endelige registrering efter størrelse sker efter en officiel måling, når hunden er over 15 måneder. Spørg derfor, hvor store forældrene og de fuldvoksne nære slægtninge faktisk er.

Pelsen består af to tydelige lag. Dækpelsen er lang og lige og skal stå ud fra kroppen. Underulden er kort, tyk og tæt. Omkring hals og skuldre danner pelsen en krave, og bagsiden af bagbenene har rigelige bukser. Pelsen må ikke være bølget, krøllet eller pjusket, og silhuetten må ikke se formklippet ud.

Godkendte farver er sort, brun, hvid, orange og ulvegrå samt flere farver, som standarden samler under betegnelsen ”andre farver”: orange zobel, creme, creme zobel, sort med tan-aftegninger, sort og sølv, brun med tan-aftegninger samt broget. En broget hund skal have hvid grundfarve og pletter i én farve, som standarden tillader. Farver, der ikke er beskrevet i standarden, medfører diskvalifikation på udstilling.

En grundig gennemredning fra huden og ud cirka en gang om ugen er et praktisk udgangspunkt. Når underulden løsner sig, kan hunden have brug for hyppigere pelspleje. Racen fælder altså, selv om de løse hår ofte mærkes mest i tydelige fældeperioder. Begynd tidligt med håndtering, og vær især opmærksom bag ørerne, i kraven, på benene og under halen.

Standarden tillader et velplejet udtryk, men ikke en formklippet silhuet. Bed opdrætteren vise, hvilke redskaber og hvilken teknik der passer til netop denne pels, før du overvejer en mere omfattende klipning.

## Temperament og personlighed

En racetypisk mittelspitz er opmærksom, livlig, hengiven over for sin ejer og meget lærenem. Racestandarden beskriver også en naturlig skepsis over for fremmede og lav jagtlyst. I hverdagen viser årvågenheden sig ofte ved, at hunden hurtigt reagerer på mennesker, dyr eller lyde uden for hjemmet.

Det betyder ikke, at alle mittelspitzer opfører sig ens. Svenska Kennelklubbens BPH-analyse viser stor variation blandt de tyske spidshunde, der er blevet beskrevet. Mittelspitzgruppen var i gennemsnit forholdsvis tryg og viste sjældent vrede reaktioner i sociale møder, men nogle hunde hilste næsten ikke på fremmede, mens andre hilste meget intenst. Enkelte beskrivelser blev afbrudt på grund af frygt. Spørg derfor ikke kun, om forældrene er ”søde”, men hvordan de reagerer på gæster, pludselige lyde, håndtering og nye miljøer, og hvor hurtigt de falder til ro igen.

Gøen er et centralt spørgsmål i hverdagen. En mittelspitz, der giver alarm, når der sker noget, viser et typisk racetræk, men alarmen behøver ikke fortsætte længe. Beløn ro, lær hunden at gå hen på en bestemt plads, når nogen kommer til døren, og begræns dens mulighed for at overvåge enhver bevægelse uden for vinduet. Vælg ikke racen, hvis du har brug for en hund, der næsten aldrig giver lyd fra sig.

Racen kan fungere godt sammen med børn, når samværet er roligt og respektfuldt. Små børn og hunde skal altid være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får lov at være i fred. Den forholdsvis lave jagtlyst kan gøre samlivet med andre dyr lettere, men den garanterer ikke, at alle individer kan omgås katte eller smådyr. Lad introduktionen ske gradvist, og sørg for sikre, adskilte områder.

## Træning og motion

Mittelspitz har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men et fast antal timer passer ikke til alle hunde. En unghund, en veltrænet voksen og en senior har brug for forskellig belastning. Tilpas gåture og aktiviteter efter alder, kondition, helbred og hundens evne til at falde til ro bagefter.

Racen kan være glad for næsearbejde, spor, rallylydighed, agility, dog dancing, lydighed og tricktræning. En god hverdag behøver ikke at indeholde konkurrencer, men hunden har glæde af opgaver, hvor den får lov at snuse, tænke og samarbejde. Variér aktiviteterne med rolige ture og planlagt hvile i stedet for at forsøge at trætte hunden med konstant højt tempo.

Prioritér tidligt:

- ro ved døre og vinduer og ved lyde i opgangen
- indkald og kontakt, selv om racen normalt har forholdsvis lav jagtlyst
- at gå pænt i snor og bevare kontakten blandt mennesker og hunde
- håndtering af poter, pels, mund og ører
- evnen til at lægge sig og hvile, når der ikke skal ske noget

Belønningsbaseret træning giver hunden tydelig information uden frygt eller smerte. Læg mærke til og beløn de rolige øjeblikke, gør den ønskede adfærd let at vælge, og øg forstyrrelserne gradvist. Hvis hunden allerede er begyndt at gø, skal du først øge afstanden eller afskærme den fra det, der udløser reaktionen. Derefter kan I træne en alternativ adfærd.

## Sundhed

Tysk Spids – Mittelspitz beskrives som en grundlæggende sund og robust race, men patellaluksation og arvelige øjenforandringer er to områder, som den svenske raceklub følger. En hvalpekøber bør bede om de faktiske undersøgelsesresultater i stedet for at nøjes med oplysningen om, at forældrene er ”sundhedstestede”.

Patellaluksation betyder, at knæskallen kan forskubbes fra sin normale placering. Nogle hunde viser ingen tydelige symptomer, mens andre kan halte eller indimellem springe et skridt over med det ene bagben. Den svenske raceklub anbefaler, at begge forældredyr har normale knæled. Bed om at se det officielle patellaresultat for hver forælder, og kontrollér, at hundens identitet stemmer overens med resultatet.

Klubben anbefaler også en øjenundersøgelse uden anmærkninger før avl. En officiel øjenundersøgelse udføres af en dyrlæge med særlige kompetencer, og resultatet registreres centralt hos Svenska Kennelklubben. Undersøgelsen kan påvise kliniske øjenforandringer, der er til stede på undersøgelsestidspunktet, men et normalt resultat er ingen garanti for, at hunden aldrig får øjenproblemer. Spørg også, om øjensygdomme har forekommet hos ældre nære slægtninge.

Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 stiller ikke noget racespecifikt krav om patellaundersøgelse eller øjenundersøgelse for at registrere et mittelspitzkuld. Raceklubbens anbefalinger går derfor længere end de bindende racespecifikke registreringskrav. En hvalp, der er registreret hos Svenska Kennelklubben, har således ikke automatisk to forældre med de resultater, klubben anbefaler.

Bed opdrætteren vise:

- det officielle patellaresultat for begge forældre
- resultatet af øjenundersøgelsen med dato og fuldstændig vurdering
- oplysninger om knæ, øjne, hud og pels hos fuldvoksne nære slægtninge
- BPH-resultater, hvis forældrene eller nære slægtninge har gennemført beskrivelsen

## Historie og oprindelse

Tysk Spids – Mittelspitz er en tysk variant inden for FCI-racen tysk spids. FCI anerkendte tysk spids endeligt i 1957, og den gældende standard opdeler racen i wolfspitz, grosspitz, mittelspitz, kleinspitz og zwergspitz.

Racestandarden gengiver en ældre teori om, at tyske spidshunde stammer fra stenalderens tørvehunde og fra spidshunde i senere bopladskulturer. Standarden formulerer det sådan, at racen ”siges at stamme” fra disse hunde. Det bør derfor læses som en traditionel baggrundsbeskrivelse, ikke som en ubrudt og fuldt dokumenteret stamtavle tilbage til stenalderen.

Den tyske raceklub beskriver den mellemstore spidshund som den størrelse, der længe blev holdt af håndværkere, småbønder og vognmænd, som brugte hundene som årvågne gård- og vagthunde. Mittelspitz fik sin egen plads i standarden for tysk spids i 1969. I dag holdes den først og fremmest som selskabs- og aktivitetshund, men årvågenheden er stadig en del af racen.

## At leve med racen

En mittelspitz kan bo i lejlighed eller hus, hvis den får daglig aktivitet, hvile og træning i at forholde sig roligt til lyde. I et lydhørt etagebyggeri er det vigtigt allerede før købet at overveje, hvordan hunden skal forhindres i at overvåge opgang, vinduer og hoveddør hele dagen. En stor have løser ikke gøen og erstatter heller ikke fælles gåture eller meningsfulde opgaver.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. En voksen hund, der er godt vænnet til at være alene, kan som regel være for sig selv i nogle timer, men der er stor forskel på individer, og en lille hvalp skal ikke efterlades alene. En hund, der bliver stresset, gør vedvarende eller ikke kan falde til ro, har brug for kortere træningstrin og mere selskab.

Regn med ugentlig pelspleje og hyppigere gennemredning, når underulden fældes. Håndteringstræningen bør omfatte hele hunden, ikke kun ryggen. Kontrollér samtidig hud, knæ, poter, kløer, ører og tænder, så forandringer opdages tidligt.

Racen passer til dig, der ønsker en årvågen hund, som står familien nær og holder af at træne, og som accepterer, at årvågenheden kræver aktiv vejledning. Den passer dårligere, hvis stilhed, et meget lavt aktivitetsbehov eller minimal pelspleje er afgørende. Vælg opdrætter ud fra dokumenterede knæ- og øjenresultater, stabile voksne slægtninge og åben information om gøen og frygt – ikke kun efter farve eller en fyldig hvalpepels.

Tysk Spids – Mittelspitz

German Spitz Club of Great Britain

Federation Cynologique Internationale (FCI)

VDH - Verband für das Deutsche Hundewesen (German Kennel Club)

The Kennel Club (UK)

Dansk Kennel Klub (DKK)

Mellemstor Tysk Spids – Mittelspitz med kvadratisk, kompakt krop, tæt dobbeltpels og fyldig hale båret hen over ryggen. Vågtsom og gøende som vagthund, men samtidig kærlig og menneskeorienteret, med behov for selskab, træning, mental stimulering og regelmæssig pelspleje. Generelt robust, langlivet og aktiv.

Mittelstars

## Kort fortalt

Dobermann er en tysk brugshund til dig, der vil træne, samarbejde og have hunden tæt på i hverdagen. Racen lærer hurtigt, er fysisk stærk og knytter sig ofte meget tæt til familien. Den har brug for en ejer, der kan tilbyde både meningsfuld aktivitet og tydelige pauser – ikke kun lange gåture.

- **Passer til dig, hvis:** du vil arbejde aktivt med hverdagslydighed, næsearbejde eller hundesport og har tid til dagligt samvær.
- **Passer dårligere, hvis:** hunden regelmæssigt skal være alene hele arbejdsdage eller i vid udstrækning forventes at motionere sig selv.
- **Det vigtigste spørgsmål ved køb af hvalp:** Hvordan er hjertesundheden og temperamentet hos forældrene og de nære slægtninge, og kan opdrætteren vise daterede resultater?
- **Størrelse:** Hanner 68–72 cm og cirka 40–45 kg; tæver 63–68 cm og cirka 32–35 kg ifølge racestandarden.
- **Pels:** kort, tæt og uden underuld; nem at pleje, men giver begrænset beskyttelse mod kulde og regn.
- **Største sundhedsudfordring:** dilateret kardiomyopati, DCM, som kan udvikle sig uden synlige symptomer.

En dobermann kan passe til en engageret førstegangsejer, men træning og sikker håndtering skal begynde med det samme. Et godt hvalpehold, fortsat støtte fra en instruktør og en realistisk plan for hverdagen betyder mere end betegnelsen ”erfaren hundeejer”.

## Udseende og pels

Dobermann er en middelstor, kraftfuld og næsten kvadratisk bygget hund, der skal forene muskler med elegance. FCI-standarden anerkender to farver: sort eller brun, begge med klart afgrænsede rustrøde aftegninger.

Ørerne skal være naturlige og helst ligge tæt ind til kinderne. Halen skal også være naturlig og bæres ideelt højt i en let bue. I Sverige er kupering af ører og hale forbudt, medmindre indgrebet er nødvendigt af veterinærmedicinske grunde.

Den korte, glatte pels kræver normalt kun børstning efter behov og et bad, når hunden er beskidt. Tjek samtidig kløer, ører, hud og poter. Pelsen har ingen underuld, og korthårede hunde kan blive kolde hurtigere end racer med mere pels. Tilpas efter hunden, vejret og aktiviteten: Et velsiddende dækken kan være fornuftigt i kulde og regn eller når hunden står stille i en pause. Tør hunden efter våde ture, og hold den i bevægelse ude i koldt vejr.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, rolig, selvsikker og arbejdsivrig hund med god kontakt til sin fører. Mange dobermann er legesyge, opmærksomme og tæt knyttet til familien. De opdager hurtigt, hvad der sker omkring dem, og vil gerne være med, hvilket kan give et meget tæt samarbejde.

Racestandarden beskriver et ideal, ikke en garanti for det enkelte individ. Materiale fra Svenska Kennelklubben og raceklubben viser, at social tilgængelighed og frygt stadig skal tages alvorligt. Se derfor begge forældres fulde MH-profiler og ikke kun, om de ”har gennemført MH”. MH beskriver hundens reaktioner og giver ikke en bedømmelse som godkendt eller ikke godkendt. Se især på kontakt, frygt, afreaktion og reaktion på skud, og spørg, hvordan søskende og ældre slægtninge fungerer i hverdagen.

Dobermann har ofte jagtinteresse og kan reagere hurtigt på bevægelse. Om hunden kan bo sammen med andre hunde eller katte, afhænger af individet, tidligere erfaringer og træning. Racenavnet kan aldrig love problemfrit samvær. Bed opdrætteren beskrive forældrenes sociale adfærd konkret, og planlæg nye introduktioner roligt og kontrolleret.

## Træning og motion

Dobermann har brug for fysisk aktivitet og meningsfuldt mentalt arbejde hver dag, men der findes ikke et bestemt antal minutter, som passer til alle. Alder, sundhed, temperament og træningsniveau afgør belastningen. For en voksen hund fungerer hverdagen bedst, når gåture og mulighed for fri bevægelse kombineres med korte træningspas, næsearbejde og restitution.

Prioritér færdigheder, der gør en stærk og årvågen hund tryg at leve med:

- at gå i løs line og bevare kontakten trods forstyrrelser
- indkald og evnen til at bryde fokus på vildt eller andre bevægelser
- ro ved døren, med gæster, ved hundemøder og under håndtering
- at kunne vente, falde til ro og give ting fra sig på signal
- næsearbejde, spor eller søg, hvor hunden får en tydelig opgave at løse

Træn belønningsbaseret, tydeligt og konsekvent. Høje krav uden forståelig vejledning skaber ikke stabilitet. Variér opgaverne, og slut, mens hunden stadig har succes med dem. En dobermann skal også lære at koble af; mere fart er ikke altid løsningen på stress eller uro.

Hvalpe og unghunde skal ikke følge en voksen hunds motionsprogram. Lad leg, miljøtræning, kropsbevidsthed og korte færdighedspas fylde mest, og øg belastningen i takt med hundens modning. Den, der vil cykle, løbe langt eller dyrke krævende hundesport, bør tilpasse starten til hundens udvikling og dyrlægens råd.

## Sundhed

DCM er den vigtigste sundhedsrisiko at forstå, før du køber en dobermann. Sygdommen svækker hjertemusklen og kan give rytmeforstyrrelser. Den kan være til stede i et præklinisk stadium, mens hunden virker rask, og et normalt resultat på ét tidspunkt udelukker ikke, at sygdommen udvikler sig senere.

En fuld DCM-screening omfatter både hjerteultralyd og 24-timers Holter-EKG. Ultralydsundersøgelsen vurderer blandt andet hjertets dimensioner og pumpeevne, mens Holter registrerer rytmen gennem et helt døgn. I Svenska Kennelklubbens niveau 1-program registreres resultaterne centralt, men niveau 1 betyder ikke, at undersøgelsen er et registreringskrav. Hunden skal være mindst tre år for at få officiel normal status, og resultatet er gyldigt i 12 måneder. Svenska Dobermannklubben anbefaler, at avlshunde fra treårsalderen får en fuld screening inden for et år før parring.

Bed om at se datoen og begge dele af hver forælders screening. Spørg også til hjertesundhed, levealder og dødsårsager hos ældre nære slægtninge. En DNA-test kan ikke erstatte ultralyd og Holter, og betegnelsen ”hjertetestet” er ikke nok uden metode, dato og resultat.

Andre dokumenterede problemer i racen er hoftedysplasi, øjenforandringen PHTVL/PHPV, von Willebrands sygdom, som påvirker blodets evne til at størkne, og wobblersyndrom, der rammer halshvirvlerne og nervesystemet. Wobblersyndrom kan blandt andet give nakkesmerter eller problemer med at koordinere bevægelserne. Sådanne ændringer, ligesom besvimelse eller tydeligt nedsat udholdenhed, skal vurderes af en dyrlæge.

Ved svensk kuldregistrering skal forældrene have officiel HD-status. Forældrehunde, der bor i Sverige og er født i 2000 eller senere, skal også have kendt mental status. For hunde født i 2016 eller senere betyder det en fuldstændig MH med kryds i alle 33 positioner; føreren kan fravælge skudmomentet. Racen har HD-indeks, forældrenes gennemsnitlige indeks ved parringen anbefales at være over 100, og hunde med HD-grad D eller E må ikke bruges i avl.

Den offentliggjorte racespecifikke avlsstrategi anbefaler vWD-test, medmindre hunden er genetisk fri via sine forældre, og mindst én forælder skal være genetisk fri. Strategien omtaler også PHTVL/PHPV. Skeln mellem sådanne råd fra raceklubben og Svenska Kennelklubbens registreringsregler, og spørg efter aktuelle øjenresultater. Kontrollér selv oplysningerne i Svenska Kennelklubbens tjenester Avelsdata eller Hunddata. Raske, testede forældre reducerer risikoen, men kan ikke garantere en rask hvalp.

## Historie og oprindelse

Dobermann blev udviklet i Apolda i Tyskland i 1870'erne og er opkaldt efter Friedrich Louis Dobermann. Han arbejdede blandt andet som skatteopkræver og hundefanger og udvalgte hunde med tydelige vagt- og brugsegenskaber. FCI's historik fremhæver især datidens såkaldte slagterhunde, en forløber for rottweileren, og en sort, rustrødt aftegnet hyrdehundetype fra Thüringen som vigtige dele af grundlaget.

Hundene blev tidligt brugt som gård-, vagt- og politihunde. Det forklarer racens kombination af opmærksomhed, mod, kontakt med føreren og arbejdslyst. I dag er dobermann stadig en brugs- og sportshund, men kan også være selskabs- og familiehund i et hjem, der kan opfylde det samme behov for samarbejde og opgaver.

## At leve med racen

En dobermann kræver ikke en bestemt type bolig, men den kræver en hverdag, der fungerer. Det kan gå fint at bo i lejlighed, hvis hunden får aktivitet ude, kan falde til ro inde og ikke går i vagtberedskab ved enhver lyd. Tænk praktisk på, hvor lydt boligen er, muligheden for at komme ud og et uforstyrret hvilested.

Racen vil ofte være tæt på familien og egner sig ikke til regelmæssigt at være alene hele dage. En lille hvalp kan ikke være alene. En voksen hund, der er trænet i at være alene, klarer som regel nogle timer, men forskellene mellem individer er store. Øg tiden i små trin, og sørg for hjælp, hvis hunden gør, vandrer rastløst rundt, ødelægger ting eller viser andre tegn på uro.

Med børn kan en stabil og veltrænet dobermann være et nært familiemedlem, men størrelse og fart kræver en voksens opsyn. En hund og et lille barn skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får fred. Børn bør ikke have ansvar for at gå tur med en hund, de ikke fysisk kan styre.

Før du køber, bør du kunne svare ja på tre spørgsmål: Kan jeg give hunden arbejde og restitution hver dag? Kan jeg håndtere en stærk hund sikkert, når noget uventet sker? Kan opdrætteren vise tydelig, dateret dokumentation om hjerte, hofter, mentalitet og nære slægtninge? Hvis et af svarene er nej, er det klogere at vente eller vælge en mindre krævende race.

Dobermann

Verein für Deutsche Hunde (VDH)

Dobermann Club of the United Kingdom

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Dobermann er en mellemstor til stor, atletisk tysk brugshund med kort, blank pels og rustrøde aftegninger. Den er meget intelligent, loyal og menneskeorienteret og har brug for masser af daglig motion, træning og tæt selskab. Naturligt vagtsom af sind, men temperamentet afhænger i høj grad af avl og socialisering.

Meillon

## Kort fortalt

Bichon havanais er en lille FCI-anerkendt selskabshund i gruppe 9. FCI angiver Cuba som oprindelsesland og beskriver, hvordan hundetypen kom dertil fra det vestlige Middelhavsområde. Racestandarden angiver en mankehøjde på 23–27 centimeter med to centimeters tolerance i begge retninger, men intet officielt vægtinterval. Vurdér derfor den forventede voksenstørrelse ud fra højde, kropsbygning, huld og forældrene frem for et lovet antal kilo.

Standardens ideal er en opmærksom, hengiven, glad, venlig og legesyg hund. Det er et avlsmål, ikke en garanti for, hvordan hvert individ fungerer med børn, fremmede mennesker eller andre dyr. Svenske BPH-data viser tværtimod tydelig adfærdsvariation inden for racen.

Den lange pels er racens største opgave i hverdagen. Den skal redes helt ned til huden og kan kræve hyppig pleje, især under overgangen fra hvalpe- til voksenpels. Lidt eller ingen underuld gør ikke Bichon havanais allergifri; allergener fra hunden findes blandt andet i hudpartikler og spyt og varierer mellem individer.

## Udseende og pels

Bichon havanais skal være lille, kortbenet og robust uden at blive tung eller hæmmet. Kropslængden skal forholde sig til mankehøjden omtrent som 4:3. Forbenene skal være lige og parallelle, og bevægelserne lette, spændstige og rettet fremad. Når du vurderer en hund, bør du se frie bevægelser uden tydelig halthed, skæv belastning eller forben, der bøjer kraftigt udad. Den rigelige pels må ikke skjule dårlig funktion.

Racestandarden angiver 23–27 centimeters mankehøjde. Den angivne tolerance udvider det tilladte interval til 21–29 centimeter. Standarden angiver ingen idealvægt. To hunde med samme højde kan derfor veje forskelligt på grund af knoglebygning, muskelmasse og huld. En hund tæt på en af ydergrænserne er ikke automatisk bedre eller dårligere, men den svenske avlsstrategi beskriver en udvikling mod større og tungere hunde og understreger, at racen skal bevare sin karakter som dværghund.

Ifølge standarden skal dækhåret hos en voksen hund være meget langt, omkring 12–18 centimeter, blødt og glat eller bølget; det kan også danne krøllede lokker. Underulden er svagt udviklet og mangler ofte. Hvid, fawn, sort, havannabrun, tobaksbrun og rødbrun forekommer sammen med pletter og tantegninger i tilladte farver. Lad ikke farven veje tungere end sundhed, temperament og god funktion, når du vælger hvalp.

Standarden ønsker pelsen i naturlig tilstand og tillader ikke, at udstillingspelsen klippes til en ensartet længde, med begrænsede undtagelser ved poter, pande og snude. Det er en regel om racetypisk udseende, ikke en grund til at lade smertefulde filtrede områder blive siddende. Før en kam gennem små sektioner, og kontrollér især bag ørerne, i armhulerne, på benene og under sele eller halsbånd. Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af pelsens længde, struktur, fugtighed og hvor let den filtrer; under pelsskiftet kan en daglig gennemgang være nødvendig.

Væn hvalpen gradvist til kam, potehåndtering, negleklipning og tandbørstning, og hold pause, hvis den bliver bange eller stresset. Bad hunden, når pelsen trænger til at blive rengjort, og tør den grundigt. Børst tænderne dagligt med hundetandpasta, da små hunde oftere får problemer med tandsten og paradentose.

## Temperament og personlighed

Bichon havanais skal ifølge standarden være opmærksom, venlig og legesyg, men individer møder verden på forskellige måder. Standardteksten beskriver et ønsket temperament. Den skal ikke bruges som bevis for, at en hvalp automatisk bliver god med børn, stille, frygtløs eller nem for en førstegangsejer.

Svenska Kennelklubbens BPH-analyse fra 2026 omfatter 233 beskrevne bichon havanais. Blandt de deltagende hunde var der stor variation i, hvor intenst de hilste på fremmede, hvor meget de legede, hvor nysgerrige de var, og hvordan de reagerede på ustabile underlag. Mange viste lav social frygt og truede ikke fremmede, men materialet omfattede kun omkring 1,5 procent af svenskfødte hunde fra de analyserede fødselsår. Resultaterne beskriver derfor de deltagende hunde, ikke alle bichon havanais.

BPH er en beskrivelse, ikke en prøve, som hunden bliver godkendt eller underkendt i. Bed om at se forældrenes fulde resultater, og se på de enkelte reaktioner. Mød hvalpens mor i hjemmemiljøet, og observér, om hun kan hilse, fravælge kontakt og komme sig efter noget uventet uden langvarig frygt eller stress.

Små børn og hunden skal være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et beskyttet hvilested. Den lille krop kan blive skadet af voldsom leg, selv om hunden selv søger kontakt. Introduktioner til hunde og katte bør ske gradvist, med afstand, flugtveje og mulighed for at adskille dyrene. Tidligere erfaringer og den enkelte hunds sociale færdigheder betyder mere end racenavnet.

## Træning og motion

Bichon havanais har brug for daglig bevægelse, mental aktivitet og træning i at finde ro. Der findes ikke et veldokumenteret antal minutter, der passer til alle. Tilpas gåture, leg og anden belastning til alder, kondition, sundhed, vejr og restitution.

Racen blev udviklet som selskabshund og sætter ofte pris på samarbejde. Næsearbejde, tricks, hverdagslydighed, rallylydighed og tilpasset agility kan give god variation, men konkurrencer er ikke nødvendige. Prioritér indkald, at gå roligt i line, vente, slippe genstande, lade sig undersøge og slappe af, mens der sker noget i nærheden. Brug belønningsbaseret træning med tydelige kriterier, og undgå fysisk eller psykisk tvang.

Opmærksomheden kan vise sig som gøen, når nogen går i opgangen, eller når hunden forventer aktivitet. Begræns unødvendig vagtsomhed ved vinduer og døre, beløn ro, og giv hunden en tydelig alternativ opgave. Træn også pelspleje og korte perioder alene som selvstændige færdigheder fra begyndelsen. Renlighedstræning bygges med hyppige muligheder for at komme ud, opsyn og belønning, ikke straf eller en antagelse om, at racen er svær at træne.

## Sundhed

Den svenske racespecifikke avlsstrategi beskriver bichon havanais som en forholdsvis sund race, men et trygt hvalpekøb kræver stadig kontrol af anbefalinger og faktiske resultater. Svenska Kennelklubbens gældende registreringsregler har ikke noget racespecifikt niveau 2- eller 3-krav for patella, øjne eller hjerte hos bichon havanais. Det betyder ikke, at undersøgelserne er uvigtige. Raceklubbens anbefalinger er mere omfattende og skal skelnes fra formelle betingelser for at registrere et kuld.

Raceklubben anbefaler, at avlshunde patellaundersøges efter etårsalderen og har et resultat uden anmærkning. Den anbefaler også øjenlysning omtrent årligt fra etårsalderen til mindst seks år, med et resultat, der ikke er ældre end et år ved parring, samt hjerteundersøgelse uden anmærkning før parring. Anbefalingerne er betingelser for raceklubbens hvalpeformidling, men er ikke det samme som et SKK-registreringskrav.

Bed om hundenes registreringsnumre, og kontrollér resultat, dato og faktisk status i SKK Avelsdata. Ordet ”sundhedstestet” er ikke nok. Patellastatus kan registreres fra tolv måneders alder og graderes fra 0, normal, til 3, permanent luksation af knæskallen. Selv et godt individuelt resultat bør læses sammen med oplysninger om forældre, søskende og tidligere afkom, fordi familiebilledet giver mere information end én undersøgelse.

Lige forben og frie bevægelser er vigtige for sundheden, ikke kun for udstillingsresultater. Den svenske avlsstrategi fremhæver bøjede forben, enkelte tilfælde af forkortet albueben, såkaldt short ulna, samt rygsmerter og diskusprolaps. Et studie af 355 norske havanais fandt en sammenhæng mellem en FGF4-variant på kromosom 18 og benlængde/forbensform. Studiet viser en sammenhæng i den undersøgte population, men ikke, at alle hunde med varianten får kliniske problemer, eller at en bestemt DNA-test er et svensk krav.

Se hunden gå og vende, kontrollér, at den belaster forbenene jævnt, og spørg om halthed, smerter, rygproblemer og operationer hos nære slægtninge. Spørg også om tilbagevendende øjenproblemer, mislyd på hjertet og langvarig kløe eller andre hudproblemer, da den svenske avlsstrategi omtaler disse områder. En dyrlæge skal vurdere symptomer; en opdrætter bør kunne vise, hvad der faktisk er undersøgt og hvorfor.

## Historie og oprindelse

Bichon havanais har en dokumenteret forbindelse til både det vestlige Middelhavsområde og Cuba. FCI-standarden beskriver, hvordan små selskabshunde udviklede sig langs Spaniens og Italiens kyster og tidligt blev bragt til Cuba af italienske søkaptajner. Cuba er angivet som oprindelsesland, mens FCI har ansvaret for standarden.

De gamle cubanske blodlinjer forsvandt på øen, men efterkommere overlevede i USA og blev brugt til at genopbygge den moderne population. Den svenske racespecifikke avlsstrategi beskriver en meget lille grundlæggerpopulation, hvilket forklarer, hvorfor genetisk variation og begrænset brug af enkelte avlshunde fortsat er vigtige hensyn. Det er bedre dokumenteret end påstande om, at racen er Cubas officielle nationalhund eller har et præcist kendt grundlæggelsesår.

De første hunde af racen blev importeret og registreret i Sverige i 1988, og de første svenske kuld blev registreret i 1989. Siden da er bichon havanais vokset kraftigt i popularitet som selskabshund.

## At leve med racen

Bichon havanais kan fungere i mange typer hjem, hvis ejeren har tid til pelspleje, daglig aktivitet og træning. En lejlighed er ikke automatisk et problem, men lyde i opgangen, afstanden til et luftested og muligheden for at træne ro skal fungere. En have erstatter ikke gåture, miljøtræning eller samvær.

Tid alene skal indlæres gradvist. Begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan hvile uden at gø, vandre rundt eller vise andre tegn på stress. En hvalp kan ikke være alene på samme vilkår som en voksen hund. Planlæg løsningen til arbejdsdage før købet.

Prøv pelsplejen i praksis, før du beslutter dig. Bed opdrætteren vise, hvordan kammen føres helt ned til huden, hvor lang tid en fuld gennemgang tager, og hvordan pelsen ændrer sig i unghundeperioden. Hvis familien ikke kan holde pelsen fri for filtrede områder, har hunden brug for en anden plejeplan udarbejdet sammen med en kyndig hundefrisør; racetypisk udseende må aldrig gå forud for hundens velfærd.

Før køb bør du møde hvalpen sammen med moren dér, hvor hundene bor, og kontrollere registreringsnummer, stamtavle og identitet. Sammenlign forældrenes patella-, øjen- og hjerteresultater med raceklubbens gældende anbefalinger, og spørg om temperament, forben, ryg og hud hos nære slægtninge. En svenskfødt hvalp skal være mindst otte uger ved levering og have en dyrlægeattest, som da højst er syv dage gammel.

Det bedste valg er ikke automatisk den mindste, mest pelsrige eller mest frembrusende hvalp. Vælg en hund fra forældre, der bevæger sig ubesværet, har dokumenterede undersøgelser, kommer sig godt og kan håndteres roligt. Det siger mere om den fremtidige hverdag end farve, en markedsført vægt eller mærkater som ”allergivenlig” og ”perfekt familiehund”.

Bichon havanais

Norwegian Kennel Club

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Bichon havanais er Cubas nationale selskabshund i miniformat – en robust og livlig ledsager med lang, silkeagtig pels, der fælder meget lidt. Den er kærlig, menneskeorienteret og egner sig både til børnefamilier, lejligheder og huse. Den har brug for regelmæssig pelspleje, daglige gåture, leg og mental stimulering og trives ikke med at være alene i lange perioder.

My funny friend

## Kort fortalt

Labrador retriever er en mellemstor til stor apporterende jagthund med rødder i Newfoundland i Canada. Racen blev hovedsageligt udviklet i Storbritannien. Den er kendt for sin samarbejdsvilje og sin interesse for at bære og hente genstande. Samtidig er det en aktiv brugshund, ikke automatisk en ukompliceret og afslappet familiehund.

- **Mankehøjde:** idealet er 56–57 cm for hanner og 54–56 cm for tæver.
- **Vægt:** cirka 25–36 kg er en bred rettesnor for en voksen hund, afhængigt af køn, kropsbygning og huld.
- **Forventet levetid:** ofte omkring 10–12 år.
- **Godkendte farver:** sort, gul eller leverbrun. Gul kan variere fra lys creme til ræverød.
- **Pels:** kort og tæt med vandafvisende underuld.
- **Oprindelig opgave:** at finde og apportere nedlagt vildt efter skuddet.

Labradorer avles med forskellige mål. Nogle opdrættere lægger mest vægt på jagtlige egenskaber, andre på eksteriør og egenskaber som familiehund, mens mange forsøger at forene flere kvaliteter. Betegnelser som ”jagtlabrador” og ”udstillingslabrador” fortæller derfor ikke alt om den enkelte hund. Se på forældrene, voksne slægtninge, arbejdsmeritter og på, hvordan opdrætteren faktisk lever og arbejder med sine hunde.

## Udseende og pels

En labrador skal være kraftigt bygget, kompakt og bevægelig uden at blive tung eller overvægtig. Typiske træk er et bredt hoved, en kraftig krop, velvinklede ben og den karakteristiske ”odderhale”: tyk ved roden, smallere mod spidsen og dækket af kort, tæt pels. Hanner har en idealhøjde på 56–57 cm og tæver 54–56 cm. Tallet på vægten er mindre vigtigt end en synlig talje og ribben, der let kan mærkes under huden.

Pelsen består af korte, tætte dækhår og vandafvisende underuld. Den beskytter godt i koldt og vådt vejr, men betyder også, at labradoren kan fælde meget, især når underulden skiftes. Børst ekstra i fældeperioderne, og bad hunden, når den rent faktisk har brug for det. En fast plan for bad eller børstning passer ikke til alle hunde.

Kontrollér hud, poter og ører regelmæssigt, især efter badning og svømning. Tør det ydre øre, hvis det er fugtigt, men rens kun efter behov. Dårlig lugt, brunligt sekret, rødme eller gentagen hovedrysten bør vurderes af en dyrlæge i stedet for at blive behandlet med rutinemæssig ørerens.

Racestandarden godkender ensfarvet sort, gul eller leverbrun; en lille hvid plet på brystet kan forekomme. ”Sølv” er ikke en fjerde godkendt farve, men registreres som en farve, der afviger fra standarden. Selve farvebetegnelsen giver dog ikke grundlag for generelle påstande om den enkelte hunds sundhed.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, intelligent og samarbejdsvillig hund, som gerne arbejder sammen med sin fører. Mange labradorer søger social kontakt, reagerer godt på belønningsbaseret træning og er entusiastiske i både leg og arbejde. Ingen racebeskrivelse er dog en garanti. Temperamentet påvirkes også af arv, tidlige erfaringer, træning, sundhed og hverdagsmiljø.

Apporteringslysten viser sig ofte som et ønske om at bære ting i munden. Giv hunden egnede genstande, og indlær et roligt bytte eller et ”slip”-signal i stedet for at jage den, når den tager noget. Det gør hverdagen mere sikker og giver plads til en naturlig adfærd. Foder kan være en stærk belønning, men leg, søgearbejde og muligheden for at hente en genstand kan også virke særdeles godt.

Forskellene mellem avlsretninger er reelle, men ikke absolutte. Jagtavlede hunde er ofte udvalgt efter fart, udholdenhed og koncentreret apporteringsarbejde. Hunde fra mere eksteriørrettede linjer kan have en anden kropsbygning og arbejdsstil. Det betyder ikke, at enhver jagtavlet labrador har svært ved at falde til ro, eller at enhver udstillingsavlet labrador er rolig. Bed opdrætteren om konkrete eksempler på forældrenes energiniveau, evne til at koble af, hvor meget de giver lyd, omgængelighed og arbejdslyst.

En BPH- eller MH-beskrivelse kan give yderligere oplysninger om, hvordan en hund reagerede i standardiserede situationer. Resultatet er en beskrivelse, ikke en temperamentstest, som hunden består eller dumper. Vurder det sammen med dine egne møder med hundene og din viden om slægten.

## Træning og motion

En labrador har brug for daglig bevægelse, men også for opgaver, der engagerer lugtesansen, hukommelsen og samarbejdet med føreren. Der findes ikke et bestemt antal timer, som passer til både en hvalp, en voksen jagthund, en familiehund og en senior. Tilpas mængde og intensitet til hundens alder, sundhed, erfaring og restitution.

Gåture kan kombineres med apportering, personsøg, spor, lydighed, impulskontrol og enkle søgeøvelser. Korte, fokuserede træningspas er ofte mere nyttige end at gentage den samme øvelse, indtil hunden mister koncentrationen. Hvile og evnen til at falde til ro er en del af træningen, ikke et tegn på, at hunden har fået for lidt at lave.

Prioritér tidligt et sikkert indkald, en løs line, rolig håndtering, selvkontrol og et tydeligt signal til at aflevere en genstand. Træn belønningsbaseret, og øg sværhedsgraden trin for trin. Hvis du bruger mange godbidder i træningen, bør de regnes med i hundens daglige fodermængde.

Interesse for vand er almindelig i racen, men ikke alle labradorer bryder sig om at svømme, og ingen hund er automatisk sikker i vand. Begynd på lavt, roligt vand, lad hunden bestemme tempoet, og sørg for, at den let kan komme op. Hold opsyn ved strømmende, koldt eller algepåvirket vand, og undgå at kaste genstande så langt, at en ivrig hund presses ud over det, den kan klare.

## Sundhed

Den vigtigste sundhedskontrol før et hvalpekøb er ikke blot, om forældrene er ”testet”, men hvilke undersøgelser der er foretaget, hvornår de blev udført, og hvad resultaterne var. Labradorens led, øjne og huld fortjener særlig opmærksomhed.

For at et labradorkuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have et officielt HD-resultat før parringen. Et registreret resultat er ikke det samme som hofter uden anmærkning. Svenska Labrador Retrieverklubben anbefaler en strengere udvælgelse: Begge forældre bør være røntgenfotograferet for HD og ED uden anmærkning og øjenundersøgt inden for to år før parringen, uden arvelig øjensygdom bortset fra visse angivne undtagelser.

Bed om forældrenes registreringsnumre, og kontrollér selve resultatet, undersøgelsesdatoen og gerne oplysninger om søskende, tidligere afkom og andre nære slægtninge. Det giver mere viden end en generel formulering om, at hundene er sundhedstestet.

DNA-test kan være værdifulde, når de bruges til den rette sygdom, og begge forældres resultater vurderes sammen. En test for prcd-PRA kan for eksempel kun sige noget om netop denne form for nethindesygdom; den udelukker ikke andre øjensygdomme og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse. Ved recessive sygdomme som EIC behøver en rask bærer ikke selv at blive syg, men den anden forælders resultat skal være kendt, så der ikke fødes syge hvalpe. Et stort DNA-panel er derfor ikke et bevis på et generelt godt helbred.

Overvægt belaster kroppen og bør ikke opfattes som et normalt racetræk. Mærk efter ribbenene, og se efter en tydelig talje ovenfra og fra siden. Vej hunden regelmæssigt, og tilpas portioner, tyggeting og træningsbelønninger efter dens huld. Forskning har kædet en variant i POMC-genet hos nogle labradorer sammen med større motivation for foder og højere kropsvægt, men varianten findes ikke hos alle, og overvægt er ikke uundgåelig.

## Historie og oprindelse

Labrador retriever har tidlige rødder ved Newfoundlands kyst i Canada, hvor hunde af lignende type hjalp fiskere med at hente genstande og fangst op af vandet. I løbet af 1800-tallet blev sådanne hunde bragt til Storbritannien, hvor racen blev udviklet til en specialiseret apporterende jagthund.

Den britiske kennelklub anerkendte labrador retriever som race i 1903. Arbejdet efter skuddet formede flere af de egenskaber, der stadig kendetegner racen: interesse for at søge efter, bære og aflevere genstande, vilje til at samarbejde på afstand og evne til at arbejde i vand og vanskeligt terræn. I dag bruges labradoren til jagt, hundesport og en række samfundsopgaver, men dens baggrund som arbejdshund er også vigtig for den, der først og fremmest søger en familiehund.

## At leve med racen

Labrador retriever kan passe i mange hjem, når ejeren ønsker at dele en aktiv hverdag med hunden og har tid til både træning og restitution. En have er ikke et krav, og livet i en lejlighed kan fungere, men boligen erstatter ikke gåture, søgearbejde og anden meningsfuld aktivitet udendørs. Træn også hunden i at være stille og rolig i opgange og andre fællesområder.

Sammen med børn er opsyn fra en voksen, tydelige regler og et uforstyrret hvilested til hunden nødvendigt. En ung eller opstemt labrador er stærk nok til at vælte et lille barn uden at ville gøre skade. Børn bør ikke have ansvaret for at gå tur med en hund, de ikke fysisk kan håndtere.

Mange labradorer lever godt sammen med andre hunde og katte, men racen alene afgør ikke udfaldet. Introducér dyrene gradvist, forebyg jagt og trængsel, og giv katten højt placerede tilflugtssteder eller adgang til separate områder. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet er roligt og forudsigeligt.

Det skal læres trin for trin at være alene hjemme. En lille hvalp skal ikke bare forlades; begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan slappe af. Hvor længe en voksen hund kan klare at være alene, varierer, så tag udgangspunkt i hundens adfærd frem for en generel maksimumstid.

Før hvalpekøbet bør du kunne få klare svar på følgende:

- Hvilke aktiviteter og hvilken hverdag er kuldet avlet til?
- Hvordan arbejder forældrene, hvordan fungerer de socialt, og hvordan falder de til ro i praksis?
- Hvilke officielle resultater findes for HD, ED og øjne, og hvad ved man om nære slægtninges sundhed?
- Findes der BPH, jagtprøver eller andre relevante beskrivelser og meritter, og hvad viser de?
- Hvordan matcher opdrætteren hvalpenes forskellige egenskaber med købernes hverdag?

Det bedste match afhænger af mere end farve, køn og en betegnelse for avlslinjen. Vælg en opdrætter, som kan beskrive hundenes faktiske egenskaber, vise kontrollerbare sundhedsresultater og tale ærligt om variationen i kuldet.

Labrador retriever

Labrador retriever er en mellemstor til stor, atletisk og venlig hund med rigtig gode svømmeevner og en kort, tæt, vandafvisende pels i gul, sort eller brun (chocolate). Den er intelligent og madmotiveret, let at træne, har behov for daglig motion og mental stimulering og bruges i stor udstrækning både som familiehund og som arbejdshund.

Trollmors

Myternas

## Kort fortalt

Dansk-svensk gårdhund er en lille, men robust og aktiv gård- og selskabshund fra Danmark og Sverige. FCI placerer racen i gruppe 2 som en hund af pinschertype. Den er altså ikke en terrier, selv om den tidligere blev kaldt skånsk terrier.

- **Mankehøjde:** 34–37 cm for hanner og 32–35 cm for tæver, med en tilladt afvigelse på 2 cm i begge retninger.
- **Oprindelig opgave:** at give alarm, fange rotter og leve tæt sammen med menneskene på gården.
- **Temperament ifølge racestandarden:** opmærksom, livlig og årvågen.
- **Pels:** kort, hård og glat, med hvid som dominerende farve.
- **Passer bedst hos:** en person eller familie, som vil træne færdigheder til hverdagen, tilbyde både bevægelse og næsearbejde og hjælpe hunden med at finde ro.

Racestandarden angiver ingen officiel vægt. Vægtoplysninger på forskellige hjemmesider er derfor vejledende, ikke et interval som alle voksne dansk-svenske gårdhunde skal passe ind i. For den, der vælger hvalp, er forældrenes størrelse, huld og funktion mere nyttige end ét enkelt vægtinterval.

## Udseende og pels

Dansk-svensk gårdhund skal være lille, kompakt og solidt bygget, ikke spinkel eller elegant. Kroppen er let rektangulær: forholdet mellem mankehøjde og kropslængde er 9:10. Racen udvikler sig sent fysisk, og den fulde muskelmasse og kropsfylde kan lade vente på sig, til hunden er tre til fire år gammel.

Hovedet er forholdsvis lille og trekantet. Ørerne kan være rosenører eller fremadfoldede; ståører hører ikke til raceidealet. Halen kan være naturligt lang eller en medfødt stumphale af varierende længde. En medfødt stumphale er en naturlig variation og må ikke forveksles med en kuperet hale.

Pelsen er hård, kort og glat og har ingen underuld. Hvid skal dominere, med ens- eller flerfarvede aftegninger i sort, tan, gul, leverbrun, vildtfarvet eller forskellige nuancer af fawn. Der skal også være aftegninger på hovedet, og små prikker i det hvide er tilladt. Udseendet kan altså variere meget, uden at hundene tilhører forskellige varianter af racen.

Pelsen kræver kun lidt pleje, men fældningen kan mærkes. Børst løse hår væk efter behov, især i fældeperioder, og bad hunden, når den faktisk er snavset. Kontrollér samtidig hud, ører, poter og kløer. Væn gradvist hvalpen til tandbørstning og anden håndtering. Rolig, belønningsbaseret håndteringstræning gør både den daglige pleje og dyrlægebesøg lettere.

## Temperament og personlighed

Dansk-svensk gårdhund er normalt hurtig, nysgerrig og menneskeorienteret, men racenavnet er ingen garanti for en ukompliceret familiehund. Standarden beskriver racen som opmærksom, livlig og årvågen. I hverdagen ses det ofte som en parathed til at være med, reagere på bevægelse og fortælle, når der sker noget i nærheden.

Opgaven som vagthund på gården kan stadig mærkes hos mange individer. Mange giver lyd, når nogen kommer, men det varierer, hvor let gøen starter, og hvor hurtigt hunden bliver stille. I en bolig, hvor lyde let forplanter sig, er det klogt at undersøge, hvordan forældrene og voksne slægtninge reagerer på døre, opgange og besøg. Det er mere præcist end at gå ud fra, at racen altid er stille eller altid gør meget.

I Svenska Kennelklubbens ældre BPH-sammenfatning fremstår racen hovedsageligt som tryg og forholdsvis energisk. Samtidig varierer nysgerrighed, legelyst og interesse for fremmede mennesker tydeligt. BPH beskriver hundens reaktioner; det er ikke en prøve, som hunden består eller dumper. Læs derfor den enkelte hunds protokol, og spørg, hvordan forældrene fungerer i hverdagen.

Baggrunden som rottefanger gør interessen for små, hurtige dyr relevant. Det betyder ikke, at alle gårdhunde jager alt, de ser, men en kommende ejer bør regne med at træne afbrydelse og indkald. Kaniner, marsvin og andre små kæledyr har brug for sikre områder, som hunden ikke kan komme ind i.

## Træning og motion

Dansk-svensk gårdhund har brug for regelmæssig fysisk og mental aktivitet, men der findes ingen korrekt timeregel, der passer til alle. Alder, helbred, intensitet, miljø og restitution afgør, hvordan en god dag ser ud. En voksen hund kan få en blanding af gåture, fri bevægelse på et sikkert sted, næsearbejde, leg og korte træningspas med hverdagsfærdigheder. Hvalpe har brug for gradvist flere erfaringer og rigeligt med hvile, ikke et voksenprogram i miniature.

Se på hundens adfærd i stedet for på uret. Et passende niveau giver en hund, der kan falde til ro hjemme, kommer sig efter aktivitet og stadig bevæger sig frit dagen efter. Vedvarende uro kan betyde, at hverdagen mangler meningsfulde opgaver, men mere fart er ikke altid løsningen. Nogle gange har hunden brug for mere næsearbejde, tydeligere rutiner eller hjælp til at finde ro.

Prioritér færdigheder, som hjælper en hurtig og opmærksom hund med at fungere i hverdagen:

- indkald og frivillig kontakt, når vildt eller andre forstyrrelser dukker op
- at kunne afbryde jagt, gravning og intens leg
- rolig adfærd ved døre, vinduer og besøg
- at kunne hvile, selv om mennesker bevæger sig i hjemmet
- at gå roligt i snor og følge ejeren i trafikerede miljøer
- tryg håndtering af poter, mund, ører og krop

Træn gradvist med positive, belønningsbaserede metoder, og tilpas sværhedsgraden til individet. Racen lærer ofte hurtigt, hvilket også betyder, at gøen, træk i snoren eller ophidset adfærd kan sætte sig fast, hvis det ofte fører til det, hunden ønsker. Agility, rallylydighed, spor, nosework og anden hundesport kan passe, men ingen bestemt aktivitet er et krav. Det vigtige er en holdbar kombination af samarbejde, næsearbejde, bevægelse og restitution.

## Sundhed

Dansk-svensk gårdhund betragtes generelt som en sund race, men betegnelsen »sund race« erstatter ikke kontrol af det aktuelle kuld. Bed om registrerede resultater, datoer og oplysninger om nære slægtninge. Navnet på en test eller en oplysning om, at forældrene er sundhedstestet, siger for lidt uden selve resultaterne.

Hofteledsdysplasi, HD, er et område, hvor gammel og ny information let blandes sammen. Racen har i dag sundhedsprogram niveau 1 hos Svenska Kennelklubben. Det betyder, at HD-resultater kan registreres centralt, men at røntgen ikke er et krav for, at hvalpene kan registreres. Ifølge raceklubben bør hunde med HD D eller E eller kliniske symptomer ikke bruges i avl. Et officielt resultat og, når det findes, et HD-indeks giver alligevel værdifuld information om netop hofterne; det er ikke et bevis på hundens samlede sundhed.

For patellaluksation siger raceklubbens gældende anbefalinger, at en hund, som har tilstanden eller er opereret for den, ikke bør bruges i avl. Anbefalingen betyder derimod ikke, at alle forældredyr skal have et obligatorisk officielt patellaresultat. Spørg derfor både til undersøgelser og til knæproblemer hos forældre, søskende og tidligere afkom.

Primær linseluksation, PLL, er en alvorlig øjensygdom knyttet til en mutation i genet ADAMTS17, og der findes en valideret DNA-test til racen. Raceklubben anbefaler især testning, når der findes bærere eller utestede nære slægtninge i linjen uden en DNA-testet fri hund som mellemled. Ifølge anbefalingen må en bærer kun parres med en DNA-testet fri hund eller en hund, der er fri gennem afstamning, såkaldt hereditært fri. Et frit PLL-resultat gælder denne mutation; det udelukker ikke andre øjenproblemer eller andre sygdomme.

Før et køb er det rimeligt at kontrollere:

- forældrenes identitet og faktiske HD-resultater, hvis de er røntgenfotograferet
- eventuel patellaundersøgelse og kendt familiehistorik
- PLL-status, og hvordan resultatet passer sammen med den anden forælders
- sygdomme, halthed, tandproblemer og mentalitet hos nære slægtninge
- at opdrætteren kan forklare både styrker og usikkerheder ved kombinationen

## Historie og oprindelse

Dansk-svensk gårdhund er en gammel skandinavisk gårdhundetype, men en forholdsvis sent anerkendt race. Lignende hunde levede længe på gårde i Danmark og Sydsverige, hvor de holdt rottebestanden nede, gav alarm, når nogen kom, og fungerede som selskabshunde. Det er ikke klarlagt præcist, hvordan typen opstod. Forbindelser til pinscherhunde og britiske hvide jagtterriere har været diskuteret, men bør ikke beskrives som en sikker stamtavle.

Før anerkendelsen blev blandt andet navnet skånsk terrier brugt. Ved en svensk kortlægning i 1986 blev 107 hunde samlet, hvilket bidrog til vurderingen af, at typen var tilstrækkeligt ensartet, samtidig med at der fandtes en brugbar genetisk variation. Sverige og Danmark anerkendte racen i fællesskab i 1987 under navnet dansk-svensk gårdhund.

FCI gav racen en foreløbig international anerkendelse i 2008 og en endelig anerkendelse i 2019. Den blev placeret i gruppe 2 som en hund af pinschertype, ikke i terriergruppen. I dag er de fleste selskabshunde, men lysten til at give alarm, interessen for små gnavere og den store arbejdsglæde gør racens historie relevant også i et moderne hjem.

## At leve med racen

Dansk-svensk gårdhund passer bedst i et hjem, hvor nærhed, aktivitet og hverdagstræning er en naturlig del af livet. Den kan passe til en førstegangsejer, men den praktiske størrelse gør ikke racen kravløs. Ejeren skal sætte pris på en hurtig hund, kunne forebygge jagt og alarmgøen og være klar til at træne ro lige så grundigt som fart.

Samvær med børn skal altid ledes af en voksen. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested, og børn må ikke forstyrre den, når den spiser, sover eller forsøger at gå væk. Vurdér forældredyrenes adfærd og hundens egen evne til at afbryde leg; udtrykket »børnevenlig race« er ingen garanti for sikkerhed.

En gårdhund kan leve sammen med en kat, men resultatet afhænger af individerne og introduktionen. Undgå, at hunden jager katten, giv katten høje steder og frie flugtveje, og hold de første møder korte og kontrollerede. Smådyr som kaniner og gnavere bør holdes fysisk adskilt, selv om hunden virker rolig under opsyn.

Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hunden kommer ud, får lov til at bruge næsen og lærer ikke at vogte over hver eneste lyd i ejendommen. En have erstatter ikke aktivering, og et stort hjem løser ikke udfordringer med at være alene. Begynd alene-hjemme-træningen med meget korte perioder, når hunden er tryg og rolig, øg først tiden, når den virkelig kan slappe af, og sørg for anden pasning, hvis hverdagen kræver længere fravær, end hunden kan klare.

Mød om muligt begge forældre eller andre voksne slægtninge, før du beslutter dig. Læg mærke til, hvordan de hilser, kommer sig efter en overraskelse, reagerer på smådyr og lyde og finder ro efter aktivitet. Den information siger sammen med efterprøvelige sundhedsdata og en opdrætter, som kender sine linjer, mere om hverdagen end generelle løfter om, at racen passer til alle.

Dansk-svensk gårdhund

Swedish Kennel Club

Danish Kennel Club

The Danish/Swedish Farmdog Club of America

Fédération Cynologique Internationale

Dansk-svensk gårdhund er en livlig, lille til mellemstor skandinavisk gårdhund, kompakt og atletisk med kort, overvejende hvid pels med farvede pletter. Den er meget menneskeorienteret, intelligent og energisk, og den er en kærlig familiehund, når den får daglig motion, træning og mental stimulering.

Lilla virregård

## Kort fortalt

Russkiy toy er en meget lille russisk selskabshund, der forener en let kropsbygning med et vågent og aktivt væsen. Racen er anerkendt af FCI og findes i to pelsvarianter: glathåret og langhåret.

- Racestandarden angiver en skulderhøjde på 22–27 cm og en maksimal vægt på 3 kg. De samme mål gælder for hanner og tæver.
- En russkiy toy skal være aktiv, meget glad, nysgerrig og tæt knyttet til sin ejer, men hverken sky eller aggressiv.
- Den glathårede variant har kort, blank pels uden underuld. Den langhårede har middellang pels og tydelige faner på ører, ben og hale.
- En russkiy toy har brug for daglige ture, leg og opgaver, der aktiverer hovedet. Den er lille, men skal ikke behandles som pynt.
- Kroppen er let og spinkel. Samvær med børn og større hunde skal derfor foregå roligt og under nøje opsyn.
- I svensk avl er en officiel patellastatus et registreringskrav. Raceklubben har desuden gældende retningslinjer for patella og øjenundersøgelse.

Racen kan passe til den, der ønsker en opmærksom hund i en tæt hverdag og holder af korte træningspas, gåture og fælles aktiviteter. Den passer dårligere i et hjem, hvor så lille en hund risikerer at blive tabt, trådt på eller udsat for voldsom leg.

## Udseende og pels

Russkiy toy er lille, elegant og næsten kvadratisk med lange ben, fin knoglebygning og tør muskulatur. Den skal se harmonisk og bevægelig ud, ikke tung eller overdrevent skrøbelig. De store, tynde og opretstående ører er et tydeligt kendetegn. Standarden angiver 22–27 cm i skulderhøjde og højst 3 kg, med 25 cm og 2,3 kg som ønskede pejlemærker. Ingen kan love en hvalps endelige størrelse, så se på begge forældre og voksne nære slægtninge.

Begge pelsvarianter tilhører samme race. Den glatte pels er kort, tætliggende og blank uden underuld eller hårløse pletter. Hos den langhårede variant er pelsen på krop og hals cirka 3–5 cm lang. Den skal ligge tæt og være lige eller let bølget med markante faner på ben og hale. Hos en voksen langhåret hund danner det lange hår på ørerne de karakteristiske frynser.

Godkendte farver omfatter sort, brun, blå eller en meget lys, fortyndet nuance med tan-aftegninger samt rød i forskellige nuancer med eller uden mørkere hårspidser, creme og fawn. Små farveforskelle siger intet om hundens temperament eller om, hvordan den fungerer i hverdagen.

Pelsplejen er som regel enkel. Gå jævnligt pels og hud igennem, red frynserne på den langhårede variant, før der opstår filtre, og bad hunden, når den er beskidt. Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af pelsmængde, vejr og hverdag, ikke af en fast ugeplan. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører og hud. Den naturlige hale er middellang; halekupering er forbudt i Sverige.

## Temperament og personlighed

En racetypisk russkiy toy skal være aktiv, meget glad, nysgerrig og tæt knyttet til sit menneske. Det beskriver racens ideal, ikke en garanti for, hvordan hvert individ reagerer. Arv, opvækst, erfaringer og den konkrete situation påvirker, om hunden møder ukendte mennesker og miljøer med selvtillid, tilbageholdenhed eller uro.

Mange individer registrerer hurtigt lyde og bevægelser. Gøen kan derfor blive en udfordring i hverdagen, især i opgange eller ved vinduer. Begynd tidligt med at belønne ro, lær hunden at gå væk fra døren eller vinduet på signal, og giv den et uforstyrret hvilested. At løfte hunden op, hver gang der sker noget, løser sjældent det egentlige problem; den har brug for støtte til at øve sig i situationer, der er udfordrende, men stadig til at håndtere.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Målet er, at den kan se mennesker, hunde, trafik, forskellige underlag og andre hverdagsindtryk uden at blive presset for langt. Vælg rolige hundekontakter, og giv hvalpen mulighed for at øge afstanden. Racen er så lille, at en venlig, men voldsom større hund kan skade den uden at have til hensigt at gøre det.

Hvis du vil vurdere en hvalps temperament, bør du møde moderen og gerne andre voksne slægtninge. Spørg, hvordan de reagerer på gæster, lyde, håndtering, hundemøder, og hvor hurtigt de falder til ro efter en overraskelse. En BPH-adfærdsbeskrivelse kan give mere viden om reaktionerne hos de hunde, der har deltaget, men er ikke en enkel bestået-eller-ikke-bestået prøve.

## Træning og motion

En russkiy toy har brug for at bevæge sig, udforske og lære hver dag. Størrelsen fjerner ikke behovet for gåture eller mental aktivering, men mængde og intensitet skal tilpasses alder, helbred, vejr og individ. En god hverdag rummer flere lufteture, gåture med tid til at snuse, leg, korte træningspas og tid til at falde til ro. Der findes ikke et fagligt fastsat antal minutter, som passer til alle hunde af racen.

Belønningsbaseret træning med gradvist højere sværhedsgrad passer den kvikke hund, som ofte gerne vil samarbejde. Prioritér indkald, rolige hundemøder, at gå i løs line, tryg håndtering af poter og mund samt evnen til at slappe af på en bestemt plads. Træn også hunden i at vente ved døre og i ikke at kaste sig ud af favnen eller ned fra møbler. For en hund på højst 3 kg er kontrollerede bevægelser og sikre hverdagsvaner vigtige.

Racen kan have glæde af blandt andet rallylydighed, nose work, spor, freestyle og agility med udstyr og underlag, der passer til størrelsen. Aktiviteten skal opbygge selvtillid og samarbejde, ikke kun sætte tempoet op. Hvis hunden bliver ukoncentreret, gør mere eller har svært ved at falde til ro, kan den have brug for lettere opgaver og mere restitution frem for automatisk mere motion.

Hvalpe skal have lov til at udforske og opbygge styrke uden lange, påtvungne strækninger eller gentagne høje spring. Øg belastningen gradvist. Kulde, regn og stærk varme kan hurtigt påvirke en meget lille hund, så tilpas turen efter, hvordan hunden faktisk bevæger sig og har det.

## Sundhed

De vigtigste dokumenterbare sundhedskontroller for russkiy toy i Sverige vedrører knæ, øjne og mund. Det betyder ikke, at alle hunde bliver syge, men det giver hvalpekøberen konkrete resultater at kontrollere og opdrætteren et bedre grundlag for avlsbeslutninger.

Russkiy toy er omfattet af et svensk sundhedsprogram for patellaluksation. For at afkommet kan registreres, skal begge forældre have en officiel patellastatus registreret før parringen. Undersøgelsen kan udføres fra tolv måneders alder af en dyrlæge med den krævede specialistkompetence. Resultatet graderes fra 0 til 3. Kontrollér hundens identitet, undersøgelsesdato og resultat i stedet for kun at godtage, at knæene er blevet “tjekket”.

Svenska Russkiy Toyklubbens avlspolitik er strengere end selve registreringskravet. Siden 18. marts 2026 har klubbens politik tilladt højst 0/1, og en hund med dette resultat må kun parres med en hund, der har 0/0. Klubben kræver også en officiel øjenattest, der højst er et år gammel, til sine opdrætter-, hvalpehenvisnings- og hanhundelister. Det er vigtigt at skelne mellem klubbens politik og Svenska Kennelklubbens bindende registreringsregel.

Enkeltstående fund af blandt andet forskellige former for grå stær, PRA og vitreusprolaps er dokumenteret i racen. Det er en god grund til at kontrollere aktuelle øjenresultater, men betyder ikke, at alle russkiy toy har samme risiko, eller at én gammel øjenundersøgelse beskriver hundens øjenstatus resten af livet. Hvis resultatet indeholder en anmærkning, bør du spørge om diagnosens præcise navn og den undersøgende dyrlæges anbefaling.

Tænderne kræver opmærksomhed fra hvalpealderen. Kontrollér, at mælketænderne falder ud, når de blivende tænder bryder frem, og få en dyrlæge til at vurdere tænder, der bliver siddende. Begynd tandbørstning tidligt, helst dagligt, for at mindske plak og tandsten. Påstande om hjertesygdom, hypoglykæmi eller et generelt behov for DNA-test har ikke tilstrækkeligt aktuelt, racespecifikt belæg til at blive fremstillet som generelle risici. Sådanne spørgsmål skal vurderes individuelt af en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

Russkiy toys tidligste oprindelse er ikke fuldt klarlagt, og en pålidelig fremstilling bør begynde med den dokumenterede udvikling i det 20. århundrede. English toy terrier var en populær dværghund i Rusland i begyndelsen af århundredet. Mellem 1920 og 1950 ophørte næsten al organiseret avl i Sovjetunionen, og bestanden faldt kraftigt.

I midten af 1950'erne begyndte russiske opdrættere at genopbygge deres egen toyterriertype. Mange af hundene var uden stamtavle, og den nye standard kom til at adskille sig tydeligt fra standarden for english toy terrier. Russkiy toy udviklede sig derefter videre som en selvstændig race.

Den langhårede variant har et usædvanligt veldokumenteret udgangspunkt. Den 12. oktober 1958 blev en hanhvalp født efter to glathårede hunde, hvoraf den ene havde lidt længere pels. Hvalpen udviklede lange frynser på ører og ben. Egenskaben blev bevaret gennem videre avl under ledelse af Moskva-opdrætteren Yevgueniya Fominichna Zharova, og varianten blev kendt som den langhårede Moskva toy terrier.

FCI godkendte racen foreløbigt i 2006 og endeligt i 2017. Sverige godkendte den i 2006; samme år blev navnet ændret til russkiy toy, og racen blev placeret i gruppe 9 for selskabshunde. I dag er glathåret og langhåret to varianter af den samme anerkendte race.

Fortællinger om adelsdamer, rottefangst og “levende ringeklokker” findes i ældre racetekster, men den svenske avlsstrategi beskriver den tidlige historie som vanskelig at fastslå og i høj grad baseret på mundtlige overleveringer. De oplysninger bør derfor ikke fremstilles som sikker historie.

## At leve med racen

En russkiy toy kan trives både i lejlighed og hus. Boligens størrelse betyder mindre end regelmæssige lufteture, aktivitet, hvile og træning. I etagebyggeri skal du arbejde særligt med lyde, situationer ved døren og gøen. En lille krop betyder ikke, at gåture kan erstattes af, at hunden bliver båret eller får lov at klare sine behov indendørs.

Når det gælder børn, er det afgørende spørgsmål ikke, om racen er “børnevenlig”, men om de voksne kan beskytte både hund og barn. Små børn skal altid have en voksen til stede. De må ikke bære eller jage hunden eller forstyrre den, når den spiser eller hviler. Indret et trygt sted, hvor barnet ikke følger efter. Selv et hændeligt fald kan skade en hund, der højst vejer 3 kg.

Den samme forsigtighed er nødvendig med større hunde. Vælg rolige legekammerater, afbryd fysisk voldsom leg, og lad ikke størrelsesforskellen blive et eksperiment. Samliv med en kat eller en anden hund kan fungere, men afhænger af individerne og introduktionen. Begynd på afstand med korte, kontrollerede møder. Katten skal have egne ressourcer og en sikker flugtvej.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden føler sig tryg i hjemmet. Begynd med at gå væk eller forlade hjemmet i meget kort tid, og øg først, når hunden kan hvile. Et kamera kan afsløre rastløs vandren, lyd eller forsøg på at følge efter. Jordbruksverkets råd om, at hunde bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne, siger ikke, hvor længe netop din hund trives alene; hvalpe, ældre hunde og urolige individer har brug for hyppigere opsyn og luftning.

Før køb bør du kontrollere:

- at navne og registreringsnumre stemmer på forældrenes dokumenter og attester,
- officiel patellastatus og undersøgelsesdato for begge forældre,
- aktuelle øjenresultater og betydningen af eventuelle anmærkninger,
- hvordan tænder, bevægelser og temperament er fulgt op hos hvalpen og voksne slægtninge,
- hvordan opdrætteren vænner hvalpene til håndtering, hverdagslyde, forskellige underlag og meget korte perioder med afstand.

Det rette hjem ser russkiy toy som en rigtig hund i miniformat: aktiv, lærenem og social, men også fysisk sårbar i situationer, som en større hund ofte klarer uden problemer.

Russkiy toy

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Lille, elegant selskabshund (1–3 kg, 20–28 cm) med enten glat eller lang pels. Livlig, atletisk og meget knyttet til familien, vælger ofte én yndlingsperson. Opmærksom og gøende, trives bedst med blid, men konsekvent træning og moderat motion, men er fysisk skrøbelig og skal håndteres varsomt.

## Kort fortalt

Jack Russell terrier er en lille, anerkendt terrierrace med stor arbejdslyst og en tydelig jagtbaggrund. Den passer bedst til den, som vil træne aktivt, kan håndtere jagtinteresse i hverdagen og samtidig lærer hunden at falde til ro. En lille størrelse betyder altså ikke små behov.

- **Oprindelse:** England; racen blev videreudviklet i Australien
- **Anvendelse:** gravjagthund og selskabshund
- **Ideel skulderhøjde:** 25–30 cm
- **Omtrentlig vægt ifølge racestandarden:** cirka 5 kg ved 25 cm og 6 kg ved 30 cm
- **Pels:** glat, broken eller ruhåret; hvidt skal dominere, med sorte og/eller rødgule aftegninger
- **Typiske træk i racestandarden:** livlig, opmærksom, aktiv, modig, venlig og roligt selvsikker
- **Vigtigt for ejeren:** jagtinstinkt, indkald, ro i hverdagen og meningsfuld aktivering skal tages alvorligt

Jack Russell terrier og parson russell terrier er to forskellige racer. Parson er højere og mere kvadratisk bygget, mens Jack Russell terrier er lavere og lidt længere i kroppen. Det er derfor bedre at kontrollere hundens registrerede race end at vurdere ud fra udseendet eller bruge navnene som synonymer.

## Udseende og pels

Jack Russell terrier skal være stærk, smidig og rektangulær – kroppen er lidt længere, end hunden er høj. Idealhøjden er 25–30 cm, og racestandardens vægtangivelse svarer til omtrent ét kilo for hver fem centimeter skulderhøjde. Det er et forhold i standarden, ikke en slanketabel: Den rette vægt for den enkelte hund skal også vurderes ud fra kropsbygning, muskelmasse og huld.

Brystkassen skal være dybere, end den er bred, og have en omkreds på cirka 40–43 cm bag albuerne. Den forholdsvis smidige brystkasse hænger sammen med racens oprindelige arbejde under jorden. Helheden skal være funktionel og bevægelig, ikke tung eller overdrevet.

Racen har tre pelstyper:

- **Glat pels** ligger tæt ind til kroppen og kræver normalt enkel børstning for at fjerne løse hår og snavs.
- **Broken pels** er en mellemting med længere, stride hår på dele af kroppen.
- **Ruhåret pels** har strid dækpels og underuld og skal håndtrimmes, når pelsen er moden.

Broken og ruhåret pels bør trimmes, ikke klippes med maskine. Når gamle hår klippes over i stedet for at blive fjernet, kan pelsens struktur og beskyttelse mod fugt og snavs forringes. Bed en erfaren hundefrisør vise, hvordan netop din hunds pels bør plejes; behovet følger pelsens modenhed og kvalitet, ikke en universel ugeplan. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører og tænder regelmæssigt.

## Temperament og personlighed

Jack Russell terrier er grundlæggende en livlig, vågen og selvsikker arbejdende terrier, som også skal være venlig. Racen blev avlet til at træffe selvstændige beslutninger tæt på vildt, og den samme selvstændighed kan i et hjem vise sig som initiativ, vedholdenhed og hurtige reaktioner på bevægelse eller lyd. Jagtinteressen findes fortsat hos hunde, der udelukkende holdes som selskabshunde.

Racebeskrivelsen er et ideal, ikke et løfte om hvert individ. Temperament påvirkes af arv, tidlige erfaringer, helbred, miljø og træning. Spørg derfor ikke kun, om forældrene er “søde”. Bed om at møde mindst tæven, spørg hvordan forældrene og nære slægtninge reagerer på fremmede mennesker, hundemøder, pludselige lyde, håndtering og hvile, og find ud af, hvad opdrætteren avler efter – jagt, hundesport eller primært selskab.

BPH kan give struktureret information om, hvordan en enkelt hund reagerede i en standardiseret beskrivelse, men det er ikke en bestået-eller-ikke-bestået-test og garanterer ikke hvalpens fremtidige adfærd. Ældre svensk racemateriale byggede desuden på for få beskrevne Jack Russell terriere til sikre konklusioner om hele racen. For en hvalpekøber er resultater fra forældre og slægtninge derfor mere nyttige end brede påstande om racens gennemsnit.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil lære, gå til træning og arbejde konsekvent med belønningsbaserede metoder. Den er et dårligere valg for den, der først og fremmest søger en lille, ukompliceret hund, som automatisk kan gå løs eller nøjes med korte lufteture.

## Træning og motion

En Jack Russell terrier har brug for daglig bevægelse, næsearbejde, problemløsning og mulighed for at geare ned, men der findes ikke ét korrekt antal minutter, der passer til alle individer. Alder, helbred, kondition, miljø og aktivitetens intensitet afgør belastningen. En rolig skovtur med tid til at snuse, en gennemtænkt træningssession og restitution kan give mere end langvarig, ensidig boldkastning.

Byg hverdagen op omkring flere typer aktivitet: ture i varieret terræn, søg eller spor, korte træningssessioner, kontrolleret leg og opgaver, hvor hunden bruger næse og krop. Hundesport som agility, nosework og vildtspor kan passe til mange individer, men træningsmængden bør øges gradvist. For hvalpe bør underlag, tempo, leg og hvile tilpasses individet; den ofte gentagne femminuttersregel har ingen videnskabelig støtte.

Prioritér disse færdigheder tidligt:

- kontakt og samarbejde trods dufte og bevægelse
- indkald og et separat nødstopsignal
- at slippe genstande og afbryde aktivitet
- rolig gang i snor og neutrale passager af andre hunde
- håndtering af poter, mund, ører og pels
- at gå hen til en kurv og slappe af
- at være alene, indlært i meget små og trygge trin

På grund af jagtinstinktet bør frihed uden snor aldrig bygge på håb. Træn først på et sikkert indhegnet område, og brug en lang line, hvor det er sikkert, indtil hunden kan vende sig væk fra forstyrrelser og reagere på signaler med stor pålidelighed. Selv en veltrænet hund kan have brug for snor nær vildt, trafik og andre farer. Belønningsbaseret træning med tydelige regler fortæller hunden, hvad den skal gøre, og hjælper med at bevare samarbejdet, når aktivitetsniveauet stiger.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben oplyser, at racen ikke har kendte racesygdomme, men at patellaluksation forekommer. Det betyder ikke, at alle hunde rammes, eller at racen er fri for alle andre sygdomme. Det betyder, at en seriøs sundhedsgennemgang bør tage udgangspunkt i dokumenterede resultater og den aktuelle familie, ikke i en lang, usorteret liste over diagnoser.

I den svenske racespecifikke avlsstrategi anbefales det, at hunde, som bruges i avl, undersøges for patella og øjenlyses. For øjne er anbefalingen en undersøgelse før avl, derefter hvert tredje år og én gang efter otteårsalderen. Det er avlsanbefalinger – de må ikke fremstilles, som om hver undersøgelse var et generelt registreringskrav eller en garanti for sunde hvalpe.

Inden køb af en hvalp bør du bede om forældrenes registrerede navne og numre og selv kontrollere:

- hvem der udførte undersøgelsen
- datoen for patella- og øjenundersøgelsen
- det faktiske resultat, ikke blot beskeden “testet”
- om nære slægtninge har haft tilbagevendende knæ-, øjen- eller andre helbredsproblemer
- forældrenes alder, og om ældre hunde i familien er blevet fulgt op

Et normalt resultat reducerer usikkerheden om netop det undersøgte, men er ikke en livslang garanti. Hold hunden i et passende huld, opbyg konditionen gradvist, og kontakt en dyrlæge ved for eksempel tilbagevendende halthed, smerter, ændret syn eller tydelige adfærdsændringer.

## Historie og oprindelse

Jack Russell terrier har sin oprindelse i 1800-tallets England og forbindes med præsten John Russell. Han udviklede foxterriere, som kunne følge foxhounds og gå ned i grave for at få ræv og andet vildt ud af deres skjul. Arbejdsopgaven krævede en lille, bevægelig, modig og selvstændig hund.

Fra nært beslægtede linjer voksede to typer frem. Den højere og mere kvadratiske type blev parson russell terrier; den lavere og lidt længere type blev Jack Russell terrier. Racen har altså engelsk oprindelse, men Australien er angivet som det land, hvor den blev videreudviklet, og hvor vigtigt arbejde med standarden fandt sted. Svenska Kennelklubben godkendte Jack Russell terrier i 2001.

Historien forklarer flere egenskaber, som stadig kan mærkes: den funktionelle størrelse, den bevægelige krop, evnen til at træffe selvstændige beslutninger og interessen for at søge efter og følge vildt. Disse egenskaber kan være en styrke i træning og hundesport, men de skal styres i en moderne hverdag.

## At leve med racen

At leve med en Jack Russell terrier fungerer bedst, når hjemmet kombinerer aktivitet med tydelige rutiner for hvile, sikkerhed og selvkontrol. Racen kan bo i lejlighed; boligens størrelse er mindre afgørende, end om hundens behov bliver dækket, og om den lærer ikke at reagere på hver lyd i opgangen eller uden for vinduet. Træn ro og neutralitet over for lyde, før gøen er blevet en vane.

Med børn gælder den samme grundregel som for alle hunde: En voksen har ansvaret for samspillet, og hunden skal have et beskyttet hvilested, hvor den ikke forstyrres. Børn bør ikke tage mad eller legetøj, bære hunden eller følge efter den, når den går væk. Racens hurtighed og intensitet gør rolige, korte møder bedre end voldsom leg uden pauser.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og bør bygges op gennem gradvise, kontrollerede introduktioner. Tidlig tilvænning kan hjælpe, men fjerner ikke jagtinstinktet. Kaniner, gnavere og andre smådyr skal holdes helt og sikkert adskilt; vælg ikke racen ud fra en antagelse om, at træning garanterer fredelig sameksistens. Også i et hjem med flere hunde er der brug for separate hvilesteder og mulighed for at håndtere ressourcer uden konkurrence.

Alenetid bør læres gradvist, når hunden allerede føler sig tryg i hjemmet. Begynd med meget korte fravær, og øg først, når hunden kan være rolig. I Sverige må et lukket bur ikke bruges som almindeligt hvilested eller til at holde hunden indespærret i hjemmet. Indret i stedet en behagelig kurv eller et tilstrækkeligt stort, sikkert område, hvor hunden kan bevæge sig og selv vælge hvilested.

Før køb bør hele husstanden kunne svare ja på tre spørgsmål: Kan vi give hunden meningsfuld aktivitet hver dag? Kan vi håndtere jagtinteresse med træning, snor og sikre miljøer? Kan vi tilbyde uforstyrret restitution og konsekvente regler uden hårde metoder? Hvis svaret er ja, kan Jack Russell terrier blive en meget engageret træningspartner og selskabshund – men den bliver sjældent en passiv lille hund på sidelinjen af livet.

Jack Russell terrier

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Jack Russell terrier: lille, kompakte og energiske rævejagende terrier med modig og intelligent sind. Har brug for 1–2 timers motion dagligt plus mental stimulering. Overvejende hvid med tre forskellige pels-typer, stærk lyst til at grave og jage. Meget hengiven over for sin familie, men krævende og uegnet til meget stille hjem.

Föder upp Jack Russel Terrier i en liten skala.
En mångsidig och rolig hund.

Jackriver

## Kort fortalt

- Shetland sheepdog, ofte kaldet sheltie, er en lille britisk selskabs- og hyrdehund med baggrund som gårdhund på Shetlandsøerne.
- Racestandarden beskriver en aktiv, opmærksom, venlig og intelligent hund, der holder øje med sin ejer. Tilbageholdenhed over for fremmede er tilladt, men nervøsitet er ikke.
- Den ideelle skulderhøjde er 37 cm for hanner og 35,5 cm for tæver. Racestandarden angiver ingen idealvægt.
- Den lange dobbeltpels skal plejes helt ind til huden, især bag ørerne og under fældning, men den skal ikke helklippes som fast rutine.
- Racen passer bedst til den, der vil kombinere daglig motion med træning, næsearbejde eller anden mental aktivering, og som kan arbejde roligt med lyde, miljøer og alenetid.
- Ved valg af hvalp er dokumenterede øjenresultater, temperamentet hos nære slægtninge og viden om MDR1 og merle vigtigere end generelle løfter om, at racen altid er sund eller nem at leve med.

## Udseende og pels

Shetland sheepdog er en lille, let og bevægelig hund, der skal være lidt længere end høj. Racestandardens ideal er 37 cm i skulderhøjde for hanner og 35,5 cm for tæver. En afvigelse på mere end 2,5 cm i begge retninger er meget uønsket ifølge standarden. Det er idealer til bedømmelse af racen, ikke en garanti for hvert individ. Standarden angiver ingen idealvægt, så huld og kropsbygning er bedre vejledning end et enkelt tal på vægten.

Hovedet skal danne en lang, stump kile. Skalle og næseparti skal være lige lange med midtpunktet ved den inderste øjenkrog. Øjnene er mandelformede og som regel mørkebrune; hos blue merle må de være helt eller delvist blå. De små ører bæres bagud i hvile og fremad med bøjede spidser, når hunden er opmærksom.

Pelsen er dobbelt: dækpelsen er lang, lige og noget grov, mens underulden er kort, blød og tæt. En grundig gennemgang cirka en gang om ugen passer mange hunde, med hyppigere pleje under fældning. Red helt ind til huden, og vær særlig opmærksom bag ørerne. Hår omkring poterne og på haserne kan studses efter behov. Efter et bad skal pelsen tørre helt ind til huden.

Godkendte farver er zobel, tricolour, blue merle, sort og hvid samt sort med tantegninger, selv om den sidste ikke ses i moderne tid. Blue merle skal give et sølvblåt helhedsindtryk med sort marmorering. Hvide aftegninger må blandt andet findes som blis og på halskrave, bryst, ben og halespids. Hvide pletter på kroppen er derimod meget uønskede ifølge standarden. Farvestandarden og de genetiske regler for merle er to forskellige spørgsmål.

## Temperament og personlighed

En typisk Shetland sheepdog er opmærksom, venlig, intelligent og tæt orienteret mod sin ejer, men individer varierer tydeligt i socialitet, lydfølsomhed og selvsikkerhed. En hund må gerne være kølig over for fremmede uden at ville hilse, men frygt skal ikke bortforklares som normal tilbageholdenhed.

Svenska Kennelklubbens BPH-analyse viser, hvorfor et gennemsnit ikke er nok, når man vælger hund. De beskrevne sheltier viste kun lidt frygt i flere testsituationer, men variationen var tydelig blandt andet ved møder og overraskelser. Analysen gælder deltagerne og kan ikke forudsige, hvordan en hvalp bliver. Spørg derfor, hvordan forældre og nære slægtninge reagerer på fremmede, lyde og nye miljøer, og hvor hurtigt de kommer sig.

Racen havde historisk til opgave at være opmærksom og slå alarm. Det kan gøre gøen til et vigtigt hverdagsspørgsmål, men det betyder ikke, at alle sheltier gør meget. At få hunde gøede eller peb, hvor lyd ikke var forventet under BPH, betyder ikke, at racen altid er stille hjemme, når nogen går i opgangen. Vurder det individ og det opvækstmiljø, du faktisk vælger.

Sheltier beskrives som hunde, der typisk kan omgås andre hunde uden konflikt, men det er ingen garanti for alle møder eller for samliv med kat og smådyr. Tidlige erfaringer, individets adfærd og kontrollerede introduktioner har stor betydning.

## Træning og motion

Shetland sheepdog har brug for fysisk aktivitet og opgaver til hjernen hver dag, men der findes ikke et seriøst minuttal, som passer til alle individer. En god hverdag veksler mellem ture med mulighed for at snuse, korte træningspas, leg og hvile. Agility, rallylydighed, lydighed, næsearbejde og tricktræning kan passe til racens hurtighed og samarbejdsvilje, men hundesport er ikke nødvendig, hvis hverdagen allerede giver varieret bevægelse og problemløsning.

Træn belønningsbaseret og trinvis med hensyn til hundens følsomhed. Hårde stemmer kan øge usikkerheden. Gør i stedet situationen lettere, og beløn den adfærd, du ønsker. For en hund, der reagerer på lyde ved døren, bevægelse uden for vinduet eller besøgende, kan du:

- øge afstanden eller afskærme udløseren, så hunden stadig kan tænke;
- belønne, at hunden vender opmærksomheden tilbage til dig og falder til ro på en fast plads;
- træne med svage, forudsigelige lyde, før du øger sværhedsgraden;
- give hunden en pause, hvis den ikke kan tage imod en belønning eller falde til ro.

Målet er ikke at stoppe al kommunikation, men at hunden kan afbryde, komme sig og falde til ro. Hvis netop din hund begynder at jage, kredse om eller nappe efter løbende børn, cykler eller anden hurtig bevægelse, skal det håndteres som et konkret sikkerheds- og træningsproblem, ikke undskyldes med racens baggrund. Brug line eller afstand, mens I træner et sikkert alternativ.

Hvalpe har brug for korte, positive erfaringer og meget restitution. Øg belastning og sværhedsgrad i takt med hundens alder, kondition og tryghed. Hos en voksen hund er evnen til at hvile mellem aktiviteterne mindst lige så vigtig som, hvor langt den kan gå.

## Sundhed

Shetland sheepdog har flere veldokumenterede sundhedsproblemer, især omkring øjnene, og et godt hvalpekøb begynder med resultater, der kan verificeres, frem for udtrykket »sunde linjer«. Bed opdrætteren om at vise registrerede undersøgelser og forklare, hvorfor netop denne kombination af forældre er valgt.

CEA, collie eye anomaly, er en medfødt forandring i øjets udvikling. Den mildere forandring CRD vurderes normalt ikke at påvirke synet, mens colobom kan gøre det. Nogle CEA-forandringer ses lettest ved en øjenundersøgelse af en ung hvalp og kan senere skjules af pigment. PRA er derimod en fremadskridende nethindesygdom, som kan føre til blindhed. En DNA-test viser, om hunden har en bestemt testet genetisk variant; den viser ikke alle øjenforandringer. Racen har mere end én form for PRA og også andre nethindesygdomme, så DNA-test og klinisk øjenundersøgelse besvarer forskellige spørgsmål.

Det tidligere svenske sundhedsprogram, som krævede en højst et år gammel øjenattest før avl, sluttede i 2017. Raceklubbens racespecifikke avlsstrategi, RAS, anbefaler øjenundersøgelse af hvalpe, undersøgelse efter etårsalderen før avl og opfølgning af ældre avlshunde. Anbefalinger er ikke det samme som registreringskrav. Kontrollér Svenska Kennelklubbens seneste regler og registrerede resultater før køb eller avl.

MDR1, også kaldet ABCB1, påvirker et transportprotein, som blandt andet beskytter hjernen mod visse stoffer. Mutationen er påvist hos Shetland sheepdog og kan øge risikoen for alvorlige bivirkninger af visse lægemidler. Kun en individuel DNA-test viser den enkelte hunds status. Gem prøvesvaret, og vis det til dyrlægen. Ændr aldrig dosis eller behandling ud fra en liste på nettet.

Skader i hasen og andre ledproblemer er også dokumenteret i racens svenske avlsstrategi. Spørg om halthed, haseproblemer og ledresultater hos forældre og ældre slægtninge, men se ikke et enkelt røntgenresultat som en fuldstændig garanti.

Blue merle er en godkendt farve, men to hunde, der bærer merleanlæg, må ikke parres. Fordobling af anlægget medfører risiko for alvorlige defekter, blandt andet i syn og hørelse. Svenska Kennelklubben har registreringsforbud for afkom efter to merlefarvede sheltier og særlige regler for skjult merle hos zobelfarvet afkom.

## Historie og oprindelse

Shetland sheepdog kommer fra Shetlandsøerne og udviklede sig fra små gårdhunde. Det er dokumenteret, at collie blev krydset ind, mens meget andet om de tidlige aner bygger på antagelser.

På øerne blev hundene blandt andet brugt til at holde får væk fra dyrkede arealer og til at slå alarm på gården. De beskrives derfor ikke først og fremmest som specialiserede hyrdehunde af moderne type. Den lille størrelse og den vejrbestandige pels passede til et barskt, blæsende og fugtigt klima, hvor ressourcerne var begrænsede.

I 1800- og 1900-tallet blev racen formet mod en mere ensartet type. Den britiske kennelklub anerkendte Shetland sheepdog i 1914, og det første individ kom til Sverige i 1930. Sheltien er en selvstændig FCI-anerkendt race med sin egen standard, størrelse og udvikling.

## At leve med racen

Shetland sheepdog kan fungere i en børnefamilie, sammen med andre dyr og i lejlighed, men kun når den enkelte hunds temperament passer til hjemmets hverdag. Størrelsen gør racen praktisk, mens opmærksomhed på lyde, behov for samarbejde og variation i selvsikkerhed kan være vigtigere end boligens kvadratmeter.

En voksen skal altid holde opsyn med samspillet i en børnefamilie. Børn skal lade hunden spise, sove og trække sig tilbage i fred. Vælg ikke racen alene, fordi den omtales som »god med børn«. Spørg til hundens erfaringer og forældrenes temperament.

Introduktion til kat eller en anden hund skal være kontrolleret, med mulighed for afstand og separate hvilepladser. Beløn rolig adfærd, og forebyg jagt eller trængen, mens forholdet bygges op. Smådyr kræver fysisk sikring, selv om hunden virker venlig.

Livet i lejlighed kan fungere, hvis hunden får daglig aktivitet og kan hvile på trods af opgang, elevator og naboer. Vurder lydmiljøet, og spørg, hvilke hvalpe der hurtigt kommer sig efter nye indtryk. En have erstatter ikke ture, træning eller samvær.

Alenetid skal trænes gradvist, først når hvalpen føler sig tryg i hjemmet. Begynd med meget korte, udramatiske stunder, og øg kun, så længe hunden forbliver rolig. En voksen hund, der er trænet i at være alene, kan klare nogle timer, men de individuelle forskelle er store, og en lille hvalp må ikke efterlades alene. Hvis hunden gør, går uroligt rundt, halser eller ikke kan falde til ro, skal træningen gå et trin tilbage, og hverdagen indrettes, så hunden ikke efterlades længere, end den magter.

Racen er et godt valg for den, der sætter pris på en opmærksom, træningsvillig hund og er forberedt på pelspleje, lydtræning og mental aktivering. Den passer dårligere til den, der ønsker en helt selvstændig hund, en garanteret stille hverdag eller må lade hunden være alene gennem lange arbejdsdage.

Shetland sheepdog

Shetland Sheepdog Club of the UK

Shetland sheepdog er en lille til mellemstor, smidig hyrdehund med tæt dobbeltpels og iøjnefaldende farver. Den er årvågen, følsom og meget menneskeorienteret, knytter stærke bånd til familien, er reserveret over for fremmede, udmærker sig i hundesport og har brug for regelmæssig pelspleje, daglige gåture og mental stimulering.

Sheltiekennel som startades 2005.
Följer skk o sssk’s rekommendationer. Är godkända av Länsstyrelsen och betalar moms o skatt för vår verksamhet. 
Valparna levereras med stamtavla, vacc intyg, ögonlysningsintyg o bes intyg (max 7 dagar) Info om vad valpen har upplevt sina första veckor, matlista samt mat som valpen är van att äta plus lite annat. Valparna är dolda fel försäkrade samt har en individuell försäkring i Sveland.

Smultronets

Liten familjär uppfödning av underbara Havanaiser 💞

Wawuschelwalds

## Kort fortalt

Coton de Tuléar er en lille, anerkendt selskabshund fra Madagaskar. Racen passer bedst til den, der ønsker en social og aktiv hund tæt på familien, og som samtidig er indstillet på omfattende pelspleje. Den beskedne størrelse gør ikke hundeholdet ubesværet: Pelsen skal passes hver dag, og hunden har fortsat brug for motion, træning og gradvis tilvænning til at være alene.

- **Racetype:** selskabshund i FCI-gruppe 9
- **Oprindelse:** Madagaskar, med Frankrig som ansvarligt land for racestandarden
- **Skulderhøjde:** 26–28 cm for hanner og 23–25 cm for tæver
- **Vægt:** 4–6 kg for hanner og 3,5–5 kg for tæver
- **Pels:** lang, tæt, blød og bomuldsagtig, med hvid grundfarve
- **Raceideal:** glad, stabil, social og samarbejdsvillig
- **Største daglige opgave:** en grundig gennemgang af pelsen hver dag

En Coton de Tuléar kan være et godt valg for en førstegangsejer, men kun hvis der allerede er plads i hverdagen til pelspleje, træning og selskab. Det er klogere at vurdere disse praktiske krav end at gå ud fra, at en lille selskabshund automatisk er nem.

## Udseende og pels

Det mest karakteristiske ved en Coton de Tuléar er den bløde, fyldige pels med en bomuldslignende struktur. Den må hverken være strid eller hård og kan være let bølget. Kroppen er lidt længere, end den er høj, og de mørke, afrundede øjne er med til at give racen dens livlige udtryk.

Grundfarven er hvid. Svage nuancer af lysegråt eller rødskimlet er tilladt på ørerne. Tilsvarende aftegninger kan tolereres andre steder på kroppen, hvis helhedsindtrykket stadig er hvidt, men de er ikke eftertragtede i racestandarden. Pelsen hos en hvalp med aftegninger kan ændre sig under udviklingen, men standarden angiver hverken et bestemt tidspunkt eller nogen garanti for den enkelte hunds farve som voksen.

En lang pels skal børstes og redes igennem hver dag. Arbejd hele vejen fra huden og ud; en hurtig børstning af overfladen kan lade filterknuder sidde skjult længere inde. Svenska Kennelklubben angiver bad cirka hver anden til hver fjerde uge som en almindelig rettesnor, men behovet afhænger af pelsens længde, vejret og hvor snavset hunden bliver. Rolig tilvænning til pelspleje bør begynde i hvalpetiden, så hunden lærer at stå stille og blive håndteret uden stress.

En familiehund, der ikke skal udstilles med fuld udstillingspels, kan klippes i en kortere frisure for at lette den daglige pleje. En kortere pels fjerner ikke behovet for jævnlig gennemredning og kontrol af huden, men den kan mindske arbejdsbyrden. Bed opdrætteren om at vise pelsplejen i praksis før købet, og overvej, hvordan den skal fungere i våde og mudrede perioder såvel som på tørre dage.

Racen bør ikke omtales som allergifri. Mængden af synlige hår, en hund efterlader, fortæller ikke, hvor meget allergen den spreder, og forskellen mellem enkelte hunde kan være stor. Har man hundeallergi, bør man derfor hverken betragte racenavnet eller det, at hunden tilsyneladende fælder meget lidt, som en garanti.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver Coton de Tuléar som glad, stabil og meget social over for mennesker og andre hunde. Svenska Kennelklubben fremhæver den også som aktiv og samarbejdsvillig og som en hund, der gerne deltager i aktiviteter med sin ejer. Det er racens ideal, ikke et løfte om hvert enkelt individs adfærd.

Den svenske raceklubs avlsstrategi viser, hvorfor den forskel er vigtig. Ældre spørgeskemasvar nævnte gøen, aggression over for andre hunde og skudrædsel, men senere materiale kunne ikke tydeligt fastslå, hvor udbredt denne adfærd var. Grundlaget var begrænset af en lav svarprocent og få adfærdsbeskrevne hunde. Man kan derfor ikke love, at racen altid er stille, frygtløs eller ukompliceret.

Spørg i stedet, hvordan hvalpens forældre reagerer på fremmede mennesker, hundemøder, uventede lyde og korte perioder uden deres ejer. Mød som minimum tæven i et almindeligt hjemmemiljø, hvis det er muligt. Forældrenes adfærd, hvalpens tidlige erfaringer og din fortsatte træning siger mere om netop denne hund end betegnelser som “den perfekte familiehund”.

## Træning og motion

Coton de Tuléar har brug for daglige ture, mulighed for at bevæge sig frit på sikre steder og opgaver, der beskæftiger hovedet. Der findes ingen fagligt fastsat daglig tidsramme, som passer til alle hunde. Tilpas i stedet længde og tempo efter hundens alder, helbred, kondition og restitution.

Racen kan have glæde af hverdagslydighed, næsearbejde, spor, rallylydighed og agility. Korte træningspas kan indgå i gåturene: kontakt, indkald, selvkontrol og evnen til at falde til ro er mere nyttige færdigheder end blot at sætte intensiteten op. Variér omgivelser og opgaver, men sørg også for uforstyrret hvile.

Tre færdigheder fortjener særlig opmærksomhed fra starten: at acceptere grundig pelspleje, at forholde sig roligt til aktivitet uden for hoveddøren og at kunne være alene i korte perioder uden uro. Alenetid bygges gradvist op fra meget korte, trygge øjeblikke. Øg først tiden, når hunden er afslappet; en fast tidsplan passer ikke til alle hvalpe.

## Sundhed

De tydeligst dokumenterede sundhedspunkter for Coton de Tuléar i Sverige er øjensygdommen PRA og patellaluksation. PRA er en gruppe arvelige sygdomme, hvor nethinden gradvist nedbrydes, og synet til sidst kan gå tabt. Patellaluksation betyder, at knæskallen kan forskydes fra sin normale position; nogle hunde viser ingen tegn, mens andre får halthed eller smerter.

Racens svenske avlsstrategi giver et vigtigt, men begrænset mål for patellaluksation. Blandt 156 registrerede patellaundersøgelser i perioden 2014–2021 viste 16,7 procent en grad af patellaluksation. Samtidig var kun 21,8 procent af periodens registrerede hunde undersøgt. Tallet beskriver derfor det undersøgte materiale og kan ikke læses som et sikkert mål for forekomsten i hele racen.

Raceklubben anbefaler, at avlshunde får foretaget en øjenundersøgelse, og at attesten højst er 18 måneder gammel ved parringen. Klubben anbefaler desuden en ny øjenundersøgelse omkring syvårsalderen samt en patellaundersøgelse før parring, foretaget tidligst ved tolv måneders alder. Det er avlsanbefalinger, så man kan ikke gå ud fra, at alle kuld automatisk opfylder dem.

Bed om at se de officielle resultater for begge forældre, og kontrollér datoerne for undersøgelserne. Spørg også til øjen-, knæ- og adfærdsproblemer blandt nære slægtninge, ikke kun hos forældredyrene. Et undersøgelsesresultat mindsker usikkerheden på ét bestemt område, men garanterer ikke en helt sund hvalp.

## Historie og oprindelse

Den sikkert dokumenterede historie er kortere end mange af de farverige fortællinger om racen. Coton de Tuléar kommer fra Madagaskar, og ordet “coton” i racenavnet henviser til den bomuldslignende pels. Racen blev introduceret i Frankrig før den officielle anerkendelse og blev endeligt anerkendt af FCI i 1970. Frankrig har ansvaret for standarden, mens Madagaskar står som oprindelsesland.

Den første Coton de Tuléar, der blev registreret i Sverige, blev importeret fra Nederlandene i 1991. Siden da har racen etableret sig der som selskabshund og deltager også i flere former for hundesport.

Historier om skibsforlis, pirater, kongelig status og forbud mod, at almindelige mennesker måtte eje racen, går ofte igen på nettet. De officielle racedokumenter giver ikke tilstrækkeligt belæg for at fremlægge dem som fastslåede fakta. De bør betragtes som racelegender, ikke som en forklaring på nutidens hunde.

## At leve med racen

Coton de Tuléar kan bo i både lejlighed og hus, hvis den får daglig aktivitet, selskab og mulighed for at hvile uforstyrret. Boligens størrelse er mindre afgørende end hverdagens indhold. Lyde i en opgang kan dog gøre træning i at falde til ro særlig nyttig for en hund, der gerne gør opmærksom på lydene.

Med børn gælder de samme sikkerhedsprincipper som med andre hunde: En voksen bør være til stede, når mindre børn og hunden er sammen, og hunden skal have et fredeligt hvilested. Fordi racen er lille, skal børn lære, at de ikke må bære, trænge eller håndtere hunden hårdhændet.

Raceidealet er socialt over for andre hunde, men gode relationer afhænger stadig af kontrollerede møder og positive erfaringer. Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at love, at enhver Coton de Tuléar fungerer godt med katte eller andre smådyr. Lad dyrene lære hinanden at kende i roligt tempo, undgå at hunden jager det andet dyr, og sørg for, at begge kan trække sig væk.

Planlæg også alenetiden, før hvalpen flytter ind. Hunde skal gradvist vænnes til at være alene, og svenske dyrevelfærdsråd siger, at de bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne; hvalpe og ældre hunde skal ud oftere. En hel arbejdsdag uden planlagt luftning, aktivitet og social kontakt er derfor ikke en holdbar løsning.

Før et køb er de vigtigste spørgsmål konkrete. Kan du passe pelsen hver dag? Kan opdrætteren vise aktuelle resultater fra øjen- og patellaundersøgelser? Hvordan reagerer forældrene på lyde, hundemøder og alenetid? Hvilke erfaringer har hvalpene fået med håndtering og almindelige hverdagsmiljøer? Tydelige svar på de spørgsmål giver et bedre billede af, om racen passer, end løfter om, at den er egnet til alle.

Coton de Tuléar

Société Centrale Canine (France)

Lille, robust selskabshund fra Madagaskar, Coton de Tuléar har en lang, hvid, bomuldsblød pels, som kræver regelmæssig pleje. Den er glad, følsom og meget menneskeorienteret, knytter stærke bånd, trives godt i lejlighed, har brug for moderat motion og blid, venlig træning og bliver ofte gammel, men kan rammes af visse led-, øjen- og hudproblemer.

Vibrissas

## Kort fortalt

- Samojedhunden er en mellemstor arktisk spidshund fra det nordlige Rusland og Sibirien. Den er stadig bygget og præget til et aktivt liv med udholdende arbejde.
- Racestandarden angiver slædehund og selskabshund som anvendelsesområder. Det er derfor ikke blot en hvid familiehund, men en arbejdende polarhund, der har behov for at bruge kroppen.
- En voksen hanhund vejer cirka 20–25 kg og en tæve 16–20 kg. Den ideelle skulderhøjde er 57 cm for hanhunde og 53 cm for tæver, med tre centimeters tolerance i begge retninger.
- Pelsen er dobbelt, fyldig og fælder meget. Regelmæssig pelspleje og en ekstra indsats under fældning hører med til hverdagen.
- Det racetypiske temperament er venligt, åbent, opmærksomt og livligt. Racen er samtidig selvstændig, og jagtlyst, lydhørhed og lydniveau kan variere meget mellem individer og linjer.
- Samojedhunden passer bedst til den, der vil leve aktivt året rundt og har tid til træning, pelspleje og en hund, som er med i hverdagen.

## Udseende og pels

Samojedhunden skal være en smidig og udholdende arktisk spidshund, atletisk snarere end tung. Kroppen er lidt længere end skulderhøjden, ørerne er opretstående, og den buskede hale bæres over ryggen eller langs siden, når hunden er opmærksom. Racestandarden angiver en idealhøjde på 57 cm for hanhunde og 53 cm for tæver, i begge tilfælde med tre centimeters tolerance. Som en grov rettesnor vejer en voksen hanhund 20–25 kg og en tæve 16–20 kg.

Det såkaldte samojedsmil skabes af de mandelformede øjne og de let optrukne mundvige. Det beskriver racens udtryk, ikke en bestemt personlighed, og det er heller ikke en dokumenteret mekanisme mod savl eller isdannelse.

Pelsen består af kort, blød og tæt underuld samt længere, mere lige og grove dækhår. Hanhunde har ofte en tydeligere krave, mens tævens pels tit er lidt kortere og blødere. De tilladte farver er ren hvid, cremefarvet og hvid med enkelte biscuitfarvede aftegninger.

Lad pelsens tilstand styre plejen i stedet for at følge en fast ugeplan. Arbejd pelsen igennem helt ned til huden, og vær særligt opmærksom på steder, hvor fugt og løse hår kan blive siddende. Under fældning er der behov for hyppigere og grundigere gennemgang. Bad hunden, når den reelt trænger til det, og tør hele pelsen grundigt bagefter, så der ikke bliver fugt tilbage ved huden. Pelsen bør normalt ikke klippes eller barberes for at gøre den daglige pleje lettere. Tal med en dyrlæge, hvis klipning er nødvendig af medicinske grunde.

## Temperament og personlighed

En typisk samojedhund er venlig, socialt åben, opmærksom og livlig. Racestandarden beskriver den som meget social og uegnet som vagthund. Det betyder ikke, at alle hunde hilser på samme måde, eller at racens navn garanterer tryghed i alle miljøer. Avl, tidlige erfaringer, træning og den enkelte hunds sind har stor betydning.

De svenske avlsmål siger, at hundene skal være imødekommende, socialt åbne og omgængelige med både mennesker og andre hunde. BPH-resultaterne fra 2015–2025 følger overordnet dette mål. De fortæller dog ikke, hvordan en bestemt hvalp vil udvikle sig. Se derfor på forældrene og nære slægtninge i hverdagen, ikke kun på en racebeskrivelse eller et gennemsnit.

Selvstændigheden er en del af racens måde at arbejde på. Samojedhunden skal kunne tage initiativ, holde fokus på en fysisk opgave og arbejde uden at være overdrevent afhængig af føreren. I hverdagen kan de samme egenskaber vise sig som stædighed, egne idéer og en hund, der ikke altid vælger at følge dig. Træningen bliver lettere, når opgaven er tydelig, belønningen er indsatsen værd, og gentagelserne har et formål.

Jagtlysten skal også vurderes hos den enkelte hund. Racestandarden beskriver jagtinstinktet som svagt udviklet, mens Svenska Kennelklubbens aktuelle købervejledning advarer om, at stærk jagtlyst stadig kan forekomme. Regn ikke med, at en samojedhund kan gå sikkert uden snor alene på grund af racen.

## Træning og motion

Samojedhunden har behov for regelmæssig fysisk aktivitet og trives som regel bedst, når noget af den har et tydeligt formål. Trækarbejde, vandreture, ture med kløv og anden udholdenhedstræning ligger tæt på racens anvendelsesområde. Næsearbejde, hverdagstræning og problemløsning giver variation, men erstatter ikke muligheden for at bevæge sig og arbejde fysisk.

Svenska Kennelklubben angiver mindst en times daglig gåtur plus fysisk træning tre til fire gange om ugen som et almindeligt udgangspunkt for en voksen hund. Se det som en rettesnor, ikke en nøjagtig dosis. Alder, form, helbred, temperatur, underlag og intensitet afgør, hvad der er passende. Hvalpe og unghunde skal opbygge muskler og belastning gradvist i stedet for at følge en voksen hunds program.

Hunden kan lære to forskellige regler: at lægge sig i arbejdsselen og trække på signal og at gå i løs line på almindelige ture. Brug udstyr, der er beregnet til aktiviteten, lær tydelige startsignaler, og øg distance, fart og belastning gradvist. Et officielt resultat fra en polarhundsprøve viser, at hunden har udført et defineret arbejde efter prøvens vilkår. Resultatet siger noget vigtigt om funktionen, men beviser ikke, at hunden er fri for ledproblemer, hjertesygdom eller frygt i hverdagen.

I varmt vejr skal belastningen tilpasses forholdene og den enkelte hunds reaktion. Læg de hårdere pas på køligere tidspunkter, vælg et egnet underlag, sørg for vand, og stop, hvis hunden ikke kommer sig som normalt. En universel temperaturgrænse er misvisende, fordi luftfugtighed, sol, tempo, kondition og individ påvirker varmebelastningen.

Begynd tidligt med indkald, men overvurder det aldrig. En lang line eller et indhegnet område giver hunden bevægelsesfrihed, når omgivelserne er for krævende til, at den kan gå sikkert løs. Det er især vigtigt, hvis hunden viser jagtlyst eller gerne vælger sin egen vej.

## Sundhed

Hofteledsdysplasi, HD, forekommer hos samojedhund. I racens nye svenske avlsstrategi havde cirka 20–25 procent af de røntgenundersøgte hunde født i 2019–2024 resultat C, D eller E. Tallet gælder undersøgte hunde og kan ikke uden videre bruges som forekomst i racen som helhed, men hofteresultaterne er værd at kontrollere ved køb af hvalp.

For et kuld, der skal registreres i Sverige, skal begge forældre have officiel HD-status før parring. Samojedhunden er også omfattet af det svenske HD-indeks: Et gennemsnitligt indeks over 100 for forældrene anbefales, og hunde med D eller E må ikke bruges i avl. Reglerne er altså mere nuancerede end påstanden om, at kun hunde med A eller B kan indgå i en kombination. Kontrollér begge forældres resultater, deres indeks på parringstidspunktet og resultater hos søskende og tidligere afkom i SKK Avelsdata.

Raceklubben anbefaler også en øjenundersøgelse fra 18-månedersalderen med et resultat uden anmærkning eller kun fund, der klassificeres som ikke-arvelige. Den gældende avlsstrategi viser samtidig, at kun en lille del af hundene blev øjenundersøgt i 2021–2024. Bed derfor om det registrerede resultat i stedet for at nøjes med en generel forsikring om, at linjen har sunde øjne.

Diabetes mellitus fortjener også opmærksomhed. En stor svensk forsikringsundersøgelse og senere norsk forskning placerede begge samojedhund blandt racerne med højest risiko. Studierne beskriver risiko på raceniveau og kan ikke forudsige, om en bestemt hvalp bliver syg. Spørg til diagnoser hos nære slægtninge, og tag ændringer i hundens helbred op med en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

Samojedhunden stammer fra det nordlige Rusland og Sibirien og har fået sit navn efter de samojediske folk. Hundene blev i forskellige områder brugt til jagt, trækarbejde og senere også til at vogte rensdyr. De levede tæt sammen med mennesker og blev ifølge racestandarden også brugt som varmekilde i teltene. Nutidens race har slædehund og selskabshund som officielle anvendelsesområder.

Det lille antal hunde, der blev ført fra Sibirien til Vesteuropa, dannede sammen med hunde, som forskningsekspeditioner tog med sig, grundlaget for den vestlige bestand. Den første samojedhund blev registreret af Svenska Kennelklubben i 1893. En svensk-norsk standard for nordisk spidshund blev offentliggjort i 1908, og den første engelske racestandard for samojedhund blev skrevet i 1909.

Historien forklarer, hvorfor nutidens avl handler om mere end hvid pels og et venligt udtryk. Svenska Polarhundklubben arbejder for at bevare racens polare egenskaber og praktiske funktion som slædehund. Den, der vælger racen, bør derfor interessere sig for dens funktion, ikke kun dens udseende.

## At leve med racen

En samojedhund kan bo i lejlighed, hvis dens behov bliver opfyldt uden for boligen. Boligens størrelse er mindre afgørende end muligheden for daglig aktivitet, hvile og regelmæssig tid udendørs. I en ejendom med dårlig lydisolering bør du også undersøge, hvor meget hvalpens nære slægtninge gør eller hyler derhjemme, og begynde tidligt med at træne ro. Hvis hunden gør eller hyler meget, kan det hurtigt påvirke naboerne.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd med meget korte og rolige fravær, når hvalpen er tryg i hjemmet, og øg først tiden, når den kan falde til ro. Nogle hunde lærer det hurtigt, mens andre har brug for betydeligt mere tid. Planlæg ikke hvalpekøbet ud fra en forventning om, at netop din samojedhund automatisk vil kunne være alene en hel arbejdsdag.

Med børn gælder de samme sikkerhedsprincipper som for andre hunde: En voksen skal være til stede med små børn, og hunden skal have et uforstyrret sted at hvile. Racens sociale ideal er positivt, men racenavnet kan ikke erstatte opsyn og respektfuld omgang. Vær lige så forsigtig med katte og andre dyr. Spørg, hvordan forældrene fungerer, gennemfør introduktioner kontrolleret, og tag udgangspunkt i den enkelte hunds jagtlyst og tidligere erfaringer.

Pelsen kan mærkes i hverdagen. Du skal acceptere løse hår, sætte tid af til pelspleje og kunne tørre en våd pels grundigt. Samojedhunden er ikke allergifri: Hundeallergener findes især i spyt og hud, og mængden varierer mellem individer, også inden for samme race. Den, der har allergi, bør derfor ikke træffe en beslutning ud fra påstande om hvid pels, begrænset lugt eller begrænset fældning.

Kontrollér oplysningerne bag det, opdrætteren fortæller om kvaliteten. Slå forældrenes HD-status og aktuelle indeks, øjenresultater, BPH og eventuelle arbejdsmeritter op. Spørg, hvordan nære slægtninge har fungeret i trækarbejde, ved hundemøder, hjemme, alene og i varmt vejr. Bed opdrætteren vise, hvordan en voksen pels plejes. En arbejdsmerit dokumenterer funktion under en prøve, BPH viser observerede reaktioner, og sundhedsregistrene viser kendte resultater. Samlet giver de et bedre beslutningsgrundlag, men ingen enkelt oplysning garanterer, hvordan hvalpen bliver.

Samojedhund

Svenska Polarhundklubben (Swedish Polar Dog Club)

Deutscher Club für Nordische Hunde e.V.

Mellemstor, kraftig, arktisk spidshund, som af Samojedfolket blev avlet til at vogte rener, trække slæder og dele telt med familien. Kendt for sit “Samojed-smil” og sin tætte, næsten lugtfri dobbeltpels. Social, energisk, lydhør og intelligent; har brug for tæt menneskelig kontakt, konsekvent men blid træning og masser af motion.

Romelanda Royalty

## Kort fortalt

- Bichon frisé er en lille fransk-belgisk selskabshund i FCI-gruppe 9.
- Racestandarden angiver en skulderhøjde på 25–29 centimeter og en vægt på cirka 5 kilo, afpasset efter størrelsen. Hanhunde må være 1 centimeter højere og tæver 2 centimeter lavere, hvis helheden stadig er harmonisk.
- En voksen hund skal være hvid og have en fyldig pels med løse spiralkrøller og blød, tæt underuld.
- Raceidealet er en glad, social og tilpasningsdygtig hund, som gerne holder sig tæt på sine mennesker. Temperamentet varierer dog fra individ til individ.
- Pelsplejen kræver både tid og den rette teknik. Hvis man ikke selv vil stå for bad, føntørring, børstning og klipning, skal man regne med regelmæssige besøg hos en hundefrisør.
- Bichon frisé er ikke allergenfri. Hvor meget allergen en hund afgiver, varierer mellem individer, også inden for det samme kuld.

## Udseende og pels

Bichon frisé er lille, men må ikke virke spinkel. Kroppen er en smule længere, end den er høj, og den hvide, krøllede pels giver hunden dens afrundede silhuet. De mørke øjne og den sorte næse danner tre tydelige mørke punkter i ansigtet. Racestandarden angiver en skulderhøjde på 25–29 centimeter og en vægt på omkring 5 kilo, afpasset efter hundens størrelse. Hanhunde må være op til 30 centimeter og tæver ned til 23 centimeter, hvis proportionerne stadig er harmoniske.

Pelsen består af krøllet dækhår og blød, tæt underuld. En voksen bichon frisé skal være helt hvid. Indtil hunden er tolv måneder, må pelsen have et svagt beige eller champagnefarvet skær, men ifølge standarden må det højst dække en tiendedel af hunden. En lys nuance hos en ung hvalp er derfor ikke automatisk en forkert farve.

Pelsplejen er et af de vigtigste forhold at overveje, før man vælger racen. Krøllerne skal børstes og redes helt ind til huden. Hvis kammen sætter sig fast, er der en filtknude, som skal løsnes forsigtigt. Børster man kun overfladen, kan der ligge et tæt lag filt tæt ved huden. Når hvalpen skifter pels, ofte fra omkring fem- til syvmånedersalderen, men nogle gange senere, kan en grundig gennemgang være nødvendig hver dag.

Raceklubben bruger bad cirka hver anden uge og klipning omkring hver sjette uge som praktiske pejlemærker. Intervallet afhænger af pelskvalitet, længde, vejr og hvor grundigt pelsen holdes gennemredt mellem behandlingerne. Tør pelsen helt efter bad uden at rette for varm luft mod huden. Begynd tidligt med korte, positive stunder, hvor hvalpen bliver tryg ved trimmebord, børste, kam, håndtering af poter og føntørrer. Bed opdrætteren eller en erfaren hundefrisør om at vise teknikken, før filt bliver et problem.

Racen bliver ofte foreslået til allergikere, fordi den efterlader forholdsvis få synlige hår i hjemmet. Det gør ikke hunden allergivenlig. Hundeallergener findes blandt andet i spyt og hud, og mængden varierer fra hund til hund. Den, der har allergi, bør derfor vurdere sin egen situation og møde den konkrete hund flere gange. Racenavnet kan aldrig give en garanti.

## Temperament og personlighed

Bichon frisé er først og fremmest en udpræget selskabshund: kontaktsøgende, livlig og ofte nem at have med i hverdagen. Racestandarden beskriver en tilpasningsdygtig hund, som er social med mennesker og andre hunde, knytter sig tæt til ejerne og hverken bør være nervøs eller gø ofte. Det er et avlsideal, ikke et løfte om, hvordan hvert individ opfører sig.

Den svenske raceklubs sundhedsundersøgelse giver et mere nuanceret billede. De fleste ejere beskrev deres hunde som trygge, glade og positive, men nogle hunde var reserverede over for fremmede eller forsigtige i mødet med andre hunde. Tidlig og rolig miljøtræning er derfor vigtig, også for en race, der normalt beskrives som social. Lad hvalpen opleve nye mennesker, underlag, lyde og hunde i et tempo, hvor den fortsat kan være nysgerrig og selv søge kontakt.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil træne færdigheder til hverdagen og sætter pris på den tætte kontakt. Den lille størrelse gør dog ikke hundeholdet nemt. Pelsplejen er omfattende, hvalpen skal luftes ofte, og en voksen hund har brug for daglig aktivitet, selskab og gradvis træning i at være alene.

En bichon frisé behøver ikke at gø meget. Den enkelte hund kan alligevel begynde at reagere på lyde i opgangen, mennesker uden for vinduet eller hektiske situationer. Beløn ro, indret om nødvendigt en plads væk fra vinduer og hoveddør, og træn med hverdagens lyde, før reaktionen bliver en vane.

## Træning og motion

Bichon frisé har brug for fysisk aktivitet og mulighed for at bruge hovedet hver dag, men der findes ikke ét bestemt antal minutter, der passer til alle. Alder, helbred, kondition og dagens øvrige aktiviteter har betydning. For en sund voksen hund kan ture med tid til at snuse kombineres med leg og korte træningspas. Hvalpe har brug for flere, men kortere ture ud, mens en ældre hund kan have behov for et roligere tempo og flere pauser.

Selv om racen er avlet som selskabshund, kan den meget mere end at sidde på skødet. Svenske ejere dyrker blandt andet nosework, rallylydighed, lydighed og agility med bichon frisé. Det afgørende er ikke at konkurrere, men at give hunden opgaver, den forstår: at finde et gemt stykke legetøj, følge et kort spor, lære et trick eller øve kontakt på gåturen. Et passende aktivitetsniveau viser sig ved, at hunden holder sig i god form, er nysgerrig ude og kan falde til ro hjemme.

Træningen fungerer bedst, når den er belønningsbaseret, trinvis og tilpasset hunden. Korte træningspas gør det lettere at holde koncentrationen. Brug ekstra tid på indkald, at gå pænt i snor, at vente roligt og at stå stille under pelsplejen. Håndteringstræning er en vigtig hverdagsfærdighed for bichon frisé, ikke noget der bør vente til den første klipning.

Der er ikke god dokumentation for, at bichon frisé som race skulle være usædvanligt svær at gøre stueren. Hvalpe lærer i forskelligt tempo. Tag hvalpen ud efter søvn, mad og leg, beløn når den besørger ude, og undlad at straffe uheld. Hvis en tidligere stueren hund pludselig begynder at tisse indenfor, bør årsagen undersøges, frem for at adfærden afvises som stædighed.

## Sundhed

Raceklubbens seneste svenske gennemgang beskriver racens generelle sundhed som god til meget god, men i nogle år blev forholdsvis få hunde undersøgt, og en ejerundersøgelse kan ikke erstatte veterinære diagnoser. Kontrollér derfor forældredyrenes dokumenterede resultater i stedet for blot at stole på en generel forsikring om, at racen normalt er sund.

Patellastatus, som beskriver knæskallens placering, er et vigtigt svensk kontrolpunkt. Svenska Kennelklubben registrerer ikke kuldet, hvis forældrene mangler en officiel patellastatus. Undersøgelsen skal være foretaget, når hver af forældrene er mindst et år gammel, og resultatet skal foreligge før parringen. Raceklubbens hovedanbefaling er grad 0, uden anmærkning, hos begge forældre. Bed opdrætteren om at vise resultaterne i Svenska Kennelklubbens databaser, og spørg om knæproblemer hos nære slægtninge.

Øjensundheden skal også følges, men her er reglerne anderledes. Svenska Kennelklubbens tidligere krav om øjenlysning er fjernet. Raceklubben anbefaler fortsat, at avlshunde har en øjenlysningsattest, der højst er tolv måneder gammel ved parringen, og rådgiver om, hvordan visse fund kan kombineres. Spørg derfor både efter en aktuel øjenlysning og om øjendiagnoser i familien uden at omtale undersøgelsen som et gældende registreringskrav.

Rindende øjne blev rapporteret i den svenske sundhedsundersøgelse, men årsagerne blev ikke fastslået. Misfarvning fra tårer ses hurtigt på en hvid pels, men øjets tilstand er vigtigere end hårets farve. Nyt eller tiltagende tåreflåd, sammenknebne øjne, smerte, hævelse eller ændret syn bør undersøges af en dyrlæge. Raceklubbens sundhedsstrategi omtaler også tilbagevendende kløe og allergiproblemer, men dokumentationen er ikke tilstrækkelig til at angive sikre hyppigheder.

Tandpleje er en vigtig rutine for alle hunde. Daglig tandbørstning er det bedste forebyggende tiltag mod parodontose og gør det lettere at opdage rødme, dårlig ånde eller beskadigede tænder tidligt. Væn gradvist hvalpen til, at læberne løftes og tænderne berøres, med samme rolige tilgang som ved pelsplejen.

## Historie og oprindelse

Bichon frisés dokumenterede moderne historie er fransk-belgisk. FCI beskriver, hvordan små hunde af denne type blev ført fra Italien til Frankrig under renæssancen. Navnet udviklede sig fra barbichon til bichon, og malerier fra 1600- og 1700-tallet viser lignende hunde sammen med kongelige og andre fremtrædende personer.

Racen blev igen populær under Napoleon III og var dengang kendt som Ténériffe. Efter de to verdenskrige var bestanden tæt på at forsvinde, men franske og belgiske opdrættere byggede den op igen. Det nuværende franske navn, bichon à poil frisé, blev fastlagt i 1978, da racen blev anerkendt som fransk-belgisk. Racen kom til Sverige i 1976, og de første svenske kuld blev født året efter.

Der findes også farverige fortællinger om søfolk, rottefangst og omrejsende hunde, men de er dårligere dokumenteret. Den bedst underbyggede historie handler først og fremmest om en europæisk selskabshund.

## At leve med racen

Bichon frisé kan trives både i lejlighed og hus, fordi boligens størrelse betyder mindre end indholdet i hverdagen. Hunden skal ud regelmæssigt, aktiveres hver dag og lære at forholde sig roligt til lyde uden for døren. Svenske dyrevelfærdsråd siger, at voksne hunde bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne; hvalpe og ældre hunde skal ud oftere.

Alenetid skal læres gradvist. Begynd, når hunden er tryg i hjemmet, gå væk i meget kort tid, og øg kun varigheden, så længe hunden forbliver rolig. Én voksen hund kan klare nogle timer, mens en anden har brug for mere selskab eller hundepasning. Hylen, ødelæggelser, uro eller manglende appetit betyder, at træningen skal skrues ned og eventuelt drøftes med en kvalificeret træner eller dyrlæge.

De samme sikkerhedsregler som for andre hunde gælder sammen med børn. Små børn og hunde skal have en voksen til stede, og hunden skal have sit eget hvilested, hvor den får fred. Bichonens lille krop kræver forsigtig håndtering; børn bør ikke bære hunden eller forstyrre den, når den spiser eller sover. Hvis der allerede bor en hund eller kat i hjemmet, bør introduktionen foregå roligt og med god mulighed for afstand. Racens sociale ideal gør ikke en gennemtænkt introduktion overflødig.

Racen passer bedst til den, der ønsker en tæt selskabshund og accepterer, at pelspleje er en fast ugentlig opgave. Før et hvalpekøb bør du kunne se forældrenes patella- og øjenresultater, spørge hvordan de fungerer alene og sammen med lyde, mennesker og hunde samt få en praktisk gennemgang af pelsplejen. Så bygger valget på hunden og den hverdag, I faktisk skal dele, ikke på løfter om en lille hund, der er nem at passe.

Bichon frisé

Deutscher Bichon Frisé Club e.V.

Lille, robust selskabshund (23–30 cm, 5–8 kg) med en bomuldsblød, hvid og næsten ikke-fældende pels, som kræver regelmæssig pleje. Glad, menneskekærlig og let at tilpasse til både lejlighed og hus; den elsker leg og hygge, har brug for moderat daglig motion og trives bedst, når den får lov til at være en tæt del af familielivet.

Maria

Big Green Walley’s

## Kort fortalt

Boston terrier er en lille amerikansk selskabshund, som ifølge racestandarden skal være venlig, livlig og intelligent. Den er ofte social og arbejdsivrig, men den korte snude gør vejrtrækning og temperaturregulering til vigtige forhold at undersøge både ved køb af hvalp og i den daglige motion.

- **Oprindelse og anvendelse:** USA; selskabshund i FCI-gruppe 9.
- **Størrelse:** Racestandarden inddeler hundene i tre vægtklasser: under 6,8 kg, 6,8–9 kg og 9–11,3 kg. Den angiver ingen officiel skulderhøjde.
- **Pels:** Kort, glat og nem at holde.
- **Aktivitet:** En kvik hund, som har brug for fysisk og mental aktivering hver dag, men mængden skal tilpasses den enkelte hunds vejrtrækning, alder, kondition og vejret.
- **Vigtigt før køb:** Bed om at se forældrenes resultater fra undersøgelser af vejrtrækning, øjne og patella samt deres DNA-status for tidlig juvenil katarakt.

## Udseende og pels

Boston terrier skal være kompakt, velafbalanceret og bevæge sig frit uden overdrevne træk. Hovedet er kort, men ifølge racestandarden må næsepartiet ikke være længere end en tredjedel af kraniets længde. Næseborene skal være åbne, øjnene må ikke være overdrevent fremstående, og den korte hale skal være medfødt.

Godkendte farver er brindle, seal eller sort med hvide aftegninger. De hvide aftegninger er en vigtig del af racens udtryk, men farve og symmetri siger intet om sundheden. Funktionen er vigtigere: Hunden skal kunne trække vejret frit, bevæge sig ubesværet og lukke øjenlågene helt.

Den korte, tætsiddende pels kræver normalt kun lidt arbejde. Børst og bad efter behov, og kontrollér kløer, tænder, ører og øjne regelmæssigt.

## Temperament og personlighed

Boston terrier skal være venlig, livlig og intelligent, og mange individer søger gerne kontakt med mennesker og vil være med i hverdagen. Det er dog ingen garanti for, at alle hunde er trygge ved børn, fremmede hunde eller nye omgivelser.

Arv, tidlige erfaringer, sundhed og træning påvirker den enkelte hund. Spørg derfor opdrætteren, hvordan forældredyrene fungerer i hverdagen: hvordan de falder til ro efter noget uventet, møder mennesker, omgås andre hunde og slapper af hjemme. Mød om muligt tæven, og se hvordan hun opfører sig i en almindelig situation, ikke kun når hvalpene er ophidsede.

Racen kan være både legesyg og koncentreret. Belønningsbaseret træning med tydelige pauser passer som regel bedre end hårde korrektioner eller lange, ensformige træningspas. Træn fra en tidlig alder ro, håndtering omkring øjne og poter, indkald og evnen til at vente uden at geare op.

## Træning og motion

En boston terrier har brug for bevægelse og mentale opgaver hver dag, men der findes ikke et bestemt antal minutter, som er sikkert for alle. Variér gåture med næsearbejde, korte træningspas, leg og rolig restitution. En sund hund med god vejrtrækning kan trives med flere former for hundesport, mens en hund, der laver vejrtrækningslyde eller skal arbejde hårdt for at få luft, har brug for en dyrlægevurdering og tilpasset aktivitet.

Vurdér motionen efter, hvordan hunden trækker vejret og kommer sig, ikke efter hvor gerne den vil fortsætte. Stop og flyt hunden til et køligt sted, hvis vejrtrækningen bliver tydeligt støjende eller anstrengt, hvis den sænker tempoet, er længe om at komme sig eller virker usædvanligt varm. Blålige slimhinder, svaghed, kollaps eller udtalt åndenød kræver akut dyrlægehjælp.

Kortsnudede hunde er særligt følsomme over for varme, fordi de har sværere ved at køle sig ved at halse. Læg motionen på køligere tidspunkter af dagen, tilbyd vand og undgå hård aktivitet i varmt eller fugtigt vejr. Overvægt belaster luftveje og led mere, så hold øje med hundens huld frem for kun tallet på vægten.

## Sundhed

De vigtigste sundhedskontroller hos boston terrier gælder vejrtrækning, øjne, patella og tidlig juvenil katarakt. Bed om de faktiske undersøgelsesresultater for begge forældredyr; et energisk indtryk eller rolig vejrtrækning under et kort møde kan ikke erstatte dokumentation.

BOAS er en samlebetegnelse for vejrtrækningsproblemer, som kan opstå, når en kort snude og bløddelene i næse og svælg begrænser luftstrømmen. Snorken bør derfor ikke automatisk afvises som et harmløst racetræk. Vær opmærksom på vejrtrækningslyde i hvile, anstrengt indånding, dårlig udholdenhed, lang restitution, forstyrret søvn, varmefølsomhed eller besvimelse.

RFG Scheme er en standardiseret dyrlægeundersøgelse af vejrtrækningen. Hunden vurderes før og efter tre minutters bevægelse i rask tempo og får en grad fra 0 til 3. Grad 0 betyder, at hunden på undersøgelsestidspunktet er klinisk upåvirket, mens grad 2 og 3 indebærer kliniske gener. Resultater fra hunde på mindst 24 måneder registreres centralt, mens resultater fra yngre hunde registreres som foreløbige.

Siden maj 2026 har RFG-resultater for boston terrier kunnet registreres centralt hos Svenska Kennelklubben, men undersøgelsen er på nuværende tidspunkt ikke et krav før avl for racen. Det må ikke forveksles med kennelklubbens generelle avlsanbefaling, som først og fremmest peger på grad 0, eller med raceklubbens betingelser for hvalpehenvisning.

Øjnene er forholdsvis store og udsatte. Kontakt hurtigt en dyrlæge, hvis hunden pludselig kniber øjet sammen, holder det ene øje lukket, gnider det med poten eller får et rødt, løbende eller uklart øje; smerter fra øjet betragtes som akutte. Tidlig juvenil katarakt er en recessivt nedarvet sygdom, som rammer begge øjne og kan føre til blindhed tidligt i livet. En DNA-test kan vise, om hunden er fri for anlægget, bærer ét sygdomsanlæg eller har arvet anlægget fra begge forældre. En parring mellem to bærere kan give genetisk ramte hvalpe og bør derfor undgås.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan glide ud af sin normale position, forekommer også i racen. Når et kuld skal optages i hvalpehenvisningen, beder Svenska Bostonterrierklubben om oplysninger om forældrenes seneste øjenlysning, patellaresultater og DNA-test eller dokumentation for, at hunden er fri for sygdomsanlægget gennem afstamning. Det er værdifuld information for en køber, men må ikke beskrives som bindende registreringskrav for alle kuld.

## Historie og oprindelse

Boston terrier blev udviklet i og omkring Boston i Massachusetts i sidste del af 1800-tallet. Målrettet avl tog form omtrent mellem 1870 og 1890, men de tidligste krydsninger er ikke fuldt dokumenteret. Racen kan derfor beskrives som udviklet fra datidens bulldog- og terriertyper, men det er ikke muligt med sikkerhed at angive en præcis blanding.

American Kennel Club anerkendte racen i 1893. Med tiden udviklede den sig fra tungere forgængere til den mindre, elegante selskabshund, som nutidens racestandard beskriver. Boston terrier er nu en internationalt anerkendt race med USA som oprindelsesland.

## At leve med racen

Boston terrier kan fungere i både lejlighed og hus, men boligens størrelse afgør ikke, om hverdagen bliver god. Hunden har brug for fysisk og mental aktivering hver dag, et uforstyrret sted at hvile og træning i at falde til ro, når der ikke sker noget. Gøen og følsomhed over for lyde varierer fra hund til hund; spørg, hvordan forældredyrene fungerer hjemme, hvis et stille hjem er vigtigt.

Det at være alene skal læres gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer også meget i, hvor længe de kan klare sig uden uro. Begynd med meget korte, rolige adskillelser, og øg kun tiden, mens hunden fortsat kan slappe af. For hunde, der holdes i Sverige, oplyser Jordbruksverket, at de skal aktiveres fysisk og mentalt hver dag og bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne; hvalpe og ældre hunde skal ud oftere.

Når hunden er sammen med børn, er opsyn af en voksen og et fredet hvilested vigtigere end racens ry som familiehund. Børn må ikke løfte hunden, trække den i ørerne eller gå hen til den, mens den spiser eller sover. Møder med katte og andre hunde bør foregå roligt og kontrolleret. Tidligere erfaringer og den enkelte hunds adfærd vejer tungere end racenavnet.

Før køb bør du bede opdrætteren vise:

- begge forældres RFG-resultater og deres alder ved undersøgelsen;
- den seneste øjenlysning og patellaresultater;
- registreret DNA-status for tidlig juvenil katarakt, og hvordan den indgik i planlægningen af parringen;
- hvordan nære slægtninge fungerer med hensyn til vejrtrækning, øjne, knæ og temperament i hverdagen;
- hvordan hvalpene vænnes til håndtering, hvile, forskellige underlag, mennesker og almindelige lyde.

Det giver et bedre beslutningsgrundlag end løfter om, at racen altid er nem, stille eller problemfri.

Boston terrier

Boston terrier er en lille, robust og menneskeorienteret selskabshund med kvadratisk bygning og kort, smokingfarvet pels. Den er munter, kærlig og nem at tilpasse, og trives både med leg og rolige stunder sammen med familien. Pelsplejen er enkel, men den korte næse og de fremtrædende øjne kræver ekstra sundhedskontrol.

North Vikings

## Kort fortalt

Malteser er en lille selskabshund til dig, der ønsker en tæt og opmærksom følgesvend og har god tid til pelspleje. Racen kan sætte pris på både lange ture, leg og rolige stunder på skødet. Den lille krop betyder ikke, at hunden kun vil bæres, men størrelsen kræver nænsom håndtering.

- **Oprindelse og hjemland:** det centrale Middelhavsområde og Italien
- **Racegruppe:** gruppe 9, selskabshunde
- **Størrelse:** hanner 21–25 cm og tæver 20–23 cm i mankehøjde
- **Vægt:** 3–4 kg ifølge racestandarden
- **Pels:** lang, glat, hvid og silkeagtig, uden underuld
- **Passer til dig, der:** ønsker en livlig lille følgesvend og er klar til regelmæssig pels- og tandpleje samt øvrig kropspleje

En malteser kan være et godt valg for en førstegangsejer, men en ny hundeejer skal stadig være indstillet på at lære om pelspleje og træne hunden i at være alene hjemme, blive renlig og følge gode hverdagsvaner fra begyndelsen. Inden du vælger racen, bør du især overveje, om du faktisk har lyst til at pleje pelsen næsten hver dag i mange år.

## Udseende og pels

Malteseren er lille og elegant med en krop, der er længere, end den er høj. En fuld udstillingspels falder langt og glat ned langs kroppen. Racestandarden beskriver pelsen som tæt, blank og silkeagtig uden underuld. Farven skal være helt hvid, men et svagt elfenbensskær er tilladt.

En lang malteserpels skal redes og børstes hver dag eller mindst hver anden dag, så små filtre ikke udvikler sig til sammenfiltrede partier. Den hvide pels skal også bades regelmæssigt, men det rette interval afhænger af pelslængde, hverdag og hvor snavset hunden bliver. Gå pelsen systematisk igennem helt ned til huden, og vær især opmærksom på steder, hvor friktion let giver filtre.

Mange maltesere, der ikke udstilles, bliver klippet kortere end udstillingsidealet. Kortere hår kan gøre pelsplejen hurtigere, men fjerner ikke behovet for at kontrollere hud, øjne, ører, kløer og tænder. Bed opdrætteren vise, hvordan netop hundens pels skal redes, vaskes og tørres. Væn gradvist hvalpen til at stå stille, blive håndteret og få undersøgt poter, mund og ansigt. Så bliver plejen mindre stressende for både hund og ejer.

Malteser bliver indimellem beskrevet som allergivenlig, fordi pelsen ikke har underuld. Det er misvisende: Der findes ingen allergifrie hunde, og hundens allergener findes især i hud og spyt. Reaktionen kan desuden variere fra hund til hund, også inden for samme race. Har man allergi, bør man derfor ikke stole på racenavnet eller pelstypen, men vurdere sin egen situation sammen med sundhedspersonale.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en livlig, hengiven, rolig og intelligent selskabshund. Mange maltesere er opmærksomme på deres ejer, holder af at lære små opgaver og skifter gerne mellem aktivitet og nærhed. Det gør racen til en engageret følgesvend, ikke til pynt uden egne behov.

En racebeskrivelse kan dog ikke garantere, hvordan den enkelte hund reagerer på fremmede, andre hunde eller nye omgivelser. Den svenske raceklubs ejerundersøgelse omfattede 247 hunde, og svarene viser, at de sociale reaktioner varierer. Kun 13 maltesere havde gennemført den svenske adfærds- og personlighedsbeskrivelse BPH i den opgjorte periode. Det er for få til at drage sikre konklusioner om racens adfærd som helhed.

Gå derfor ikke ud fra, at alle maltesere automatisk er stille, åbne over for alle eller nemme sammen med andre dyr. Spørg opdrætteren, hvordan hvalpens forældre fungerer i hverdagen: med gæster, ved hundemøder, under håndtering, omkring lyde og i hvile. Rolige møder med forskellige mennesker og miljøer, kombineret med tydelige rutiner, siger mere end brede mærkater som »en hund, der gør meget« eller »altid venlig«.

## Træning og motion

Malteser har brug for fysisk aktivitet og mental beskæftigelse hver dag, men det samme antal minutter passer ikke til alle. En sund voksen hund kan holde af længere ture, næsearbejde, træning af små tricks og leg. Tilpas længde og tempo efter alder, kondition, vejr og restitution. Byg en hvalp gradvist op. Bliver hunden stiv, halt eller usædvanligt træt, skal den have mindre belastning, og ved vedvarende gener bør den undersøges af en dyrlæge.

Når hunden lærer noget nyt, er det en god idé at stoppe, mens den stadig kan koncentrere sig, frem for at følge et fast antal minutter. Beløn den adfærd, du ønsker, og træn færdigheder, der gør hverdagen lettere: indkald, at gå pænt i snor, ro på en fast plads, håndtering og at blive stille, når du har reageret på det, som fik hunden til at give lyd.

At blive renlig er noget, hunden skal lære, ikke en prøve på racens intelligens eller stædighed. Tag hvalpen ofte ud, især efter søvn, mad og leg, og beløn, når den gør det rigtige. Det at være alene hjemme skal også læres gradvist, når hvalpen er tryg i sit nye hjem. En lille hvalp kan ikke være alene, og hvor længe en voksen hund kan klare det, afhænger af træning og individ. Begynd med meget korte, udramatiske adskillelser, og øg kun, så længe hunden forbliver rolig.

## Sundhed

Malteser beskrives generelt som en sund race, men patellaluksation og navlebrok kan forekomme. Patellaluksation betyder, at knæskallen kan bevæge sig ud af sin normale position. Halthed, eller at hunden gentagne gange springer et skridt over, bør vurderes af en dyrlæge.

Den svenske raceklubs avlsstrategi oplyser 40 registrerede patellaundersøgelser i perioden 2012–2021. Det er et lille, udvalgt materiale og viser ikke, hvor almindelig lidelsen er blandt alle maltesere. Bed i stedet opdrætteren vise eventuelle officielle patellaresultater for forældredyrene og fortælle om knæproblemer eller navlebrok hos nære slægtninge. Malteser har ikke sit eget krav om sundhedsundersøgelse i Svenska Kennelklubbens særlige registreringsregler for 2026. Et frivilligt resultat kan stadig give værdifuld information; frivilligt betyder ikke uvigtigt.

Rindende øjne og misfarvning under øjnene, ofte kaldet tårestriber, blev rapporteret hos mange hunde i raceklubbens ejerundersøgelse. Rapporten beskriver misfarvningen som kosmetisk, samtidig med at årsagen ikke er fastslået. Farven er derfor ikke i sig selv en diagnose. Hold området rent og tørt, men søg dyrlæge, hvis øjet bliver rødt, hunden kniber øjet sammen eller gnider sig, eller hvis der kommer sekret eller en anden tydelig ny forandring.

Kontrollér jævnligt øjne, bevægelser, hud og mund. Begynd med tandbørstning, mens hunden er ung, og gør al håndtering rolig og forudsigelig. En lang liste over mulige sygdomme hos små hunde siger mindre end dokumenterede resultater, hundens egne symptomer og det, man faktisk ved om sundheden hos nære slægtninge.

## Historie og oprindelse

Navnet malteser beviser ikke, at racen kommer fra øen Malta. Den officielle standard angiver det centrale Middelhavsområde som oprindelse og Italien som hjemland. Her knyttes navnet til et semitisk ord for havn eller tilflugtssted, som findes i flere stednavne omkring Middelhavet.

Racens forløbere levede i havne og kystbyer, hvor de jagede rotter og mus i pakhuse og skibes lastrum. Små hunde med betegnelsen *canes melitenses* er omtalt fra Aristoteles' tid. Lignende hunde blev senere værdsatte selskabshunde i det antikke Rom og ses ved fornemme personers side på renæssancemalerier. Historien rummer derfor både praktisk arbejde i havnemiljøer og en lang rolle som selskabshund.

Den første dokumenterede malteser i Sverige var en tæve, som blev importeret fra England i 1910 og udstillet i Stockholm i 1911. I dag er racen først og fremmest selskabshund, selv om enkelte hunde kan trives med eksempelvis lydighed, spor eller agility på et passende niveau.

## At leve med racen

Malteser kan trives fint i en lejlighed, hvis den får ture, mental aktivitet, selskab og træning i hverdagens lyde. Boligens størrelse kan ikke erstatte de daglige behov, og en lille hund bør ikke tilbringe hele dagen på armen. Den skal have mulighed for at gå, snuse, vælge et hvilested og bruge kroppen på en tryg måde.

Når hunden er sammen med børn, er en voksen nødt til at være til stede. Hunden vejer kun 3–4 kg, så leg i gulvhøjde, forsigtige løft og en kurv, hvor hunden får fred, mindsker risikoen for både utryghed og uheld. Børn skal lade hunden være i fred, når den spiser eller sover. Om en malteser fungerer sammen med andre hunde, katte eller smådyr, afhænger af individ, tidligere erfaringer og introduktionen. Racen alene giver ingen garanti.

Lav en ærlig vurdering af hverdagen inden køb:

- Kan nogen pleje pelsen næsten hver dag og begynde med tandbørstning og håndtering med det samme?
- Hvordan fungerer forældredyrene med gæster, hundemøder, hvile og korte perioder alene?
- Findes der officielle patellaresultater, og hvad ved opdrætteren om knæ, navlebrok og øjenproblemer i familien?
- Må du se registreringspapirerne og møde tæven i hendes vante omgivelser?
- Kan du sørge for pasning, mens hvalpen endnu er for ung til at være alene?

Malteser passer bedst hos den, der værdsætter kombinationen af nærhed, livlighed og lyst til at lære, og samtidig accepterer den omfattende pleje og variationen mellem individer bag det elegante, hvide ydre.

Malteser

Malteser er en lille, robust selskabshund med lang, hvid, silkeblød pels og udtryksfulde mørke øjne. Den er kærlig og meget menneskeorienteret og tilpasser sig godt til livet i lejlighed, hvis den får daglige gåture. Den har brug for regelmæssig pelspleje, tandpleje og skånsom træning og lever ofte et langt og aktivt liv.

Bellismellis

## Kort fortalt

Fransk bulldog er en lille, kraftig og social selskabshund fra Frankrig. Den skal være livlig og aktiv, men det korte kranium og næseparti medfører risiko for vejrtrækningsproblemer og dårligere temperaturregulering. Den, der overvejer racen, bør derfor vurdere funktion og dokumenteret sundhed lige så nøje som temperament og udseende.

- **Racegruppe og anvendelse:** FCI gruppe 9, selskabshund
- **Skulderhøjde:** hanhunde 27–35 cm, tæver 24–32 cm
- **Vægt:** hanhunde 9–14 kg, tæver 8–13 kg
- **Pels:** kort, glat og uden underuld
- **Farver i racestandarden:** fawn, brindlet og broget, med de aftegninger som standarden beskriver
- **Ideelt temperament:** social, livlig, legesyg og hengiven
- **Vigtig svensk sundhedsundersøgelse:** RFG-Scheme har været obligatorisk før avl inden for SKK siden 1. januar 2025

Racen er ikke et oplagt valg for den, der ønsker en hund med et lille behov for pleje og opfølgning. En fransk bulldog skal kunne bevæge sig frit og trække vejret frit, også når den er i bevægelse. Hørbar eller anstrengt vejrtrækning er ikke et charmerende eller normalt racetræk.

## Udseende og pels

Fransk bulldog skal være kompakt og muskuløs uden at blive tung, ubevægelig eller overdrevet. Kroppen er lidt længere end skulderhøjden, hovedet er bredt, og de opretstående såkaldte flagermusører er et tydeligt kendetegn. Helheden skal fungere i bevægelse: åbne næsebor, tilstrækkelig næselængde, frie bevægelser og en krop, der ikke forhindrer hunden i at være aktiv, er vigtigere end et ekstremt udseende.

Racestandarden angiver forskellige mål for de to køn. Hanhunde skal være 27–35 cm høje og veje 9–14 kg, mens tæver skal være 24–32 cm og veje 8–13 kg. Tallene er ikke en målvægt for hvert individ. Et passende huld vurderes ud fra hundens bygning, muskelmasse og fedtlag; overvægt belaster vejrtrækning, led og ryg.

Pelsen er kort, glat, blød og blank og mangler underuld. Fældning kan normalt håndteres med enkel børstning efter behov. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører, tænder og hud. Ansigtsfolder skal holdes rene og tørre, men plejen bør styres af, hvordan huden faktisk ser ud. Rødme, lugt, væske, kløe eller ømhed er grund til at søge rådgivning, ikke blot til at rense oftere.

Racestandardens farver er fawn, brindlet og broget. Blå og merle er ikke godkendte farver. En hvalp, der markedsføres med en ”sjælden farve”, bør vurderes ud fra det samme vigtige grundlag som alle andre: registrering, vejrtrækningsfunktion, forældredyr og opdrætterens avlsarbejde.

## Temperament og personlighed

Ifølge racestandarden skal fransk bulldog være social, livlig, legesyg og hengiven. Mange individer søger gerne kontakt og holder af at deltage i familiens hverdag. Racen kan lære hurtigt, men selvstændighed og stædighed betyder, at tydelige rutiner og gode belønninger ofte virker bedre end gentagelser og hårde korrektioner.

Racestandarden beskriver et ideal, ikke hver enkelt hund. Arv, tidlige erfaringer, sundhed, smerter, miljø og træning påvirker, hvordan et individ opfører sig. En hund, der har svært ved at trække vejret eller er generet i hud, ryg eller led, kan også have mindre tålmodighed og restituere dårligere. Temperament bør derfor vurderes sammen med den fysiske funktion.

BPH viser, hvordan en bestemt hund reagerede under en standardiseret adfærdsbeskrivelse. Det er ikke en bestået-eller-ikke-bestået-test og ingen garanti for hvalpens fremtidige personlighed. Den ældre svenske BPH-analyse omfattede kun en lille andel af de svenskfødte hunde. For en hvalpekøber er det derfor mere værdifuldt at møde tæven og spørge, hvordan forældre og nære slægtninge håndterer fremmede mennesker, hundemøder, uventede lyde, kropshåndtering, aktivitet og hvile.

Racen kan passe til en velforberedt førstegangsejer, som er indstillet på belønningsbaseret træning, daglig aktivitet og mulige dyrlægebehov. Den passer dårligere, når valget hovedsageligt bygger på lille størrelse, et bestemt udseende eller antagelsen om, at en kortsnudet hund automatisk har brug for meget lidt motion.

## Træning og motion

En fransk bulldog har brug for daglige ture, næsearbejde, leg og hverdagstræning, men der findes ikke et antal motionsminutter, som passer til alle. Alder, kondition, vejr og frem for alt hundens vejrtrækning og restitution afgør, hvad der er passende. Afkøling ved at halse er mindre effektiv hos kortsnudede hunde, så den samme aktivitet kan være let på en kølig dag og uegnet i varme.

Planlæg hellere flere overkommelige aktiviteter end én lang session, der skal gennemføres. Lad hunden snuse, gå roligt i varieret terræn og bruge hovedet gennem søg og enkel problemløsning. Byg konditionen gradvist op, og hold øje med hunden under hele aktiviteten. Sænk tempoet eller stop, hvis vejrtrækningen bliver tydeligt støjende eller anstrengt, næseborene trækker sig sammen, hunden bruger bugen kraftigt til at trække vejret, sakker bagud eller ikke restituerer normalt. Udtalt åndenød, blålige slimhinder, usikker gang, kollaps eller bevidstløshed kræver øjeblikkelig kontakt til en dyrlæge.

På varme dage skal turene flyttes til køligere tidspunkter, tempoet sænkes, og hunden skal have adgang til skygge, vand og et køligt hvilested. Efterlad aldrig hunden i en varm bil eller et andet lukket rum. En hund, der gentagne gange får problemer ved moderat aktivitet eller varme, har brug for en dyrlægevurdering; løsningen er ikke blot at undgå al motion.

Prioritér kontakt, at gå roligt i line, indkald, at afslutte leg, at falde til ro og at acceptere kontrol af mund, ører, ansigtsfolder, poter og kløer. Træn alenetid i meget små trin, når hunden allerede er tryg hjemme. Belønningsbaserede metoder gør opgaven tydelig og letter nødvendig håndtering.

## Sundhed

Det vigtigste sundhedsproblem at forstå hos fransk bulldog er BOAS, obstruktivt luftvejssyndrom hos kortsnudede hunde. Det opstår, når der ikke er plads nok til bløddelene i den forkortede næse og svælg. Følgerne kan være støjende eller anstrengt vejrtrækning, dårlig udholdenhed, søvnforstyrrelser og vanskeligheder med at regulere kropstemperaturen.

RFG-Scheme er en dyrlægeundersøgelse, der vurderer vejrtrækningsfunktionen før og efter tre minutters rask bevægelse og graderer resultatet fra 0 til 3. Inden for SKK har fransk bulldog siden 1. januar 2025 været omfattet af et sundhedsprogram på niveau 2: hunde, der bruges i avl, skal have et resultat før parring. Et officielt resultat kan registreres fra 24 måneders alder og må ikke være ældre end to år ved parringen. Grad 0 anbefales; hunde med grad 2 eller 3 må ikke bruges i avl efter SKK's regler. En hund, der er opereret i luftvejene, kan ikke undersøges inden for programmet.

Et RFG-resultat beskriver hundens tilstand på undersøgelsestidspunktet og fjerner ikke behovet for egne observationer. Det er ingen livslang garanti og fortæller heller ikke alt om andre sundhedsrisici. Før et hvalpekøb bør du bede om forældrenes registrerede navne, undersøgelsesdatoer og faktiske RFG-grader. Se helst forældredyrene både i hvile og efter normal bevægelse: vejrtrækningen skal være fri, restitutionen rimelig og næseborene åbne. Acceptér ikke ”testet” eller ”dyrlægekontrolleret” som erstatning for det registrerede resultat.

Andre dokumenterede risikoområder er allergi og hudproblemer, problemer i ryg, skelet og led, herunder patellaluksation, samt skader på de fremtrædende øjne. Det betyder ikke, at hver hund bliver ramt. Spørg om tilbagevendende hudproblemer, halthed, rygsmerter og øjenskader hos forældre og nære slægtninge. Den svenske raceklub anbefaler også hvalpekøbere at spørge til patella, hjerte og de voksne hundes vejrtrækning; dette skal holdes adskilt fra det formelle RFG-krav.

Kontakt en dyrlæge ved tilbagevendende vejrtrækningslyde, tydelig intolerance over for motion eller varme, søvnproblemer på grund af vejrtrækningen, hud der lugter eller gør ondt, tilbagevendende halthed, rygsmerter eller et rødt, løbende eller smertefuldt øje. Tidlig vurdering er bedre end at vente på, at et problem bliver ”typisk for racen”.

## Historie og oprindelse

Fransk bulldog blev formet som race i Paris i slutningen af 1800-tallet. Den første raceklub blev dannet i Paris i 1880, den første hund blev registreret i 1885, og den første racestandard blev fastlagt i 1898. Samme år anerkendte den franske kennelklub racen.

Racen blev udviklet som selskabshund og fik den kompakte krop, det brede hoved og de opretstående flagermusører, som stadig kendetegner standarden. Fransk bulldog blev vist i Sverige første gang i 1913. Den historiske type forklarer nutidens udseende, men moderne avl må ikke forstærke træk så meget, at vejrtrækning, øjne, ryg, hale eller bevægelser påvirkes negativt.

## At leve med racen

Fransk bulldog kan bo i lejlighed eller hus, fordi boligens størrelse ikke i sig selv afgør, om hverdagen fungerer. Det afgørende er, at hunden får daglig aktivitet, kan hvile uforstyrret og har et trygt, køligt miljø. I en lejlighed bør lyde i opgangen og uden for vinduer håndteres med tidlig træning, og adgang til elevator eller mange trapper kan få praktisk betydning, hvis hunden har smerter eller svært ved at trække vejret.

Med børn gælder den samme sikkerhedsregel som for alle hunde: en voksen har ansvaret for samspillet. Børn må ikke forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, klatre på den eller fortsætte, når den forsøger at gå væk. Indret et beskyttet hvilested, og lær både børn og hund rolige former for samvær. En lille krop og et legesygt temperament gør ikke automatisk et individ sikkert med børn.

Samvær med andre hunde eller katte afhænger af individerne og deres erfaringer. Foretag introduktioner gradvist, med mulighed for at adskille dyrene og uden at tvinge nærkontakt frem. Socialisering kan forbedre forudsætningerne, men garanterer ikke, at alle kombinationer fungerer. Vær især opmærksom på stress, ressourceforsvar og om den anden hunds leg bliver for fysisk for et individ med begrænset vejrtrækningskapacitet.

Alenetid skal trænes gradvist med meget korte perioder i begyndelsen. Øg først, når hunden kan være rolig, og brug gerne et kamera til at opdage uro eller gøen, som ikke bemærkes, når du kommer hjem. Racen bør ikke vælges med en plan om regelmæssigt at lade hunden være alene størstedelen af dagen.

Før køb bør hele husstanden kunne svare ja på disse spørgsmål:

- Kan vi vælge fri vejrtrækning og god funktion frem for et ekstremt udseende eller en usædvanlig farve?
- Kan vi kontrollere forældrenes identitet, RFG-grader og undersøgelsesdatoer i stedet for at stole på mundtlige forsikringer?
- Kan vi tilpasse aktiviteten til varme og dagsform uden at gøre hunden inaktiv?
- Har vi tid og økonomi til at håndtere behov for dyrlægehjælp, som kan følge med racens kropsform?

Hvis svarene er ja, og opdrætteren kan vise kontrollerbare resultater, kan fransk bulldog være en livlig og nær selskabshund. Det vigtigste valg er ikke det mest ekstreme hoved eller den sjældneste farve, men en hund, der kan trække vejret, bevæge sig, restituere og leve et aktivt hverdagsliv.

Fransk bulldog

The French Bulldog Club of England

The Kennel Club (United Kingdom)

Fransk bulldog er en lille, muskuløs selskabshund med kort pels og flagermuslignende ører. Den er hengiven, meget menneskeorienteret og legesyg, men samtidig rolig indendørs, hvilket gør den særdeles velegnet til livet i lejlighed. Den har brug for moderat, nøje tilpasset motion, regelmæssig pleje af hud, ører og kløer samt opmærksomhed på vejrtrækning og vægt.

Doleris

Sealyham-terrier

Sealyham Terrier Club of Great Britain

Dansk Terrier Klub (Denmark)

Svenska Terrierklubben (Sweden)

Kompakt Sealyham-terrier avlet til jagt, men kærlig og rolig i hjemmet. Kraftig, lavbenet krop med en karakteristisk hvid dobbeltpels, skæg og buskede øjenbryn, som kræver regelmæssig pelspleje. Intelligent, selvstændig og med moderat behov for motion passer den til engagerede familier; racen er i dag forholdsvis sjælden.

Forlegd

Storylines

## Kort fortalt

Dværgschnauzeren er en lille, men robust tysk hunderace med et tydeligt vagtinstinkt, stor arbejdslyst og en pels, der skal trimmes. Den er den mindste af schnauzerracerne, men ikke blot en mindre udgave af schnauzeren. Dværgschnauzeren er en selvstændig race, som blev udviklet til arbejde på gårde i et lille og praktisk format.

- **Skulderhøjde:** 30–35 cm for både hanner og tæver
- **Vægt:** 4–8 kg ifølge racestandarden
- **Oprindelsesland:** Tyskland
- **Oprindelig opgave:** rottefanger og gårdhund
- **Pels:** ruhåret dækhår med tæt underuld
- **Farver:** sort, peber og salt, sort og sølv samt hvid
- **Typiske træk:** opmærksom, udholdende, nysgerrig og ofte hurtig til at slå alarm

Dværgschnauzeren passer bedst til den, der gerne vil træne og aktivere sin hund hver dag og accepterer regelmæssig pelspleje. Den praktiske størrelse gør hunden let at tage med, men hverdagen kræver stadig klare rutiner.

## Udseende og pels

Dværgschnauzeren skal være kompakt, kraftig og omtrent lige så lang, som den er høj. Skægget, de buskede øjenbryn og den ruhårede pels giver det velkendte schnauzerpræg. Racestandarden angiver samme højde- og vægtinterval for begge køn, men hvor den enkelte voksne hund ligger inden for intervallerne, afhænger blandt andet af kropsbygning og huld.

Pelsen består af tæt underuld og hårdt, tilliggende dækhår. De fire godkendte farver er helt sort, peber og salt, sort og sølv samt helt hvid. Farven siger ikke noget om hundens temperament, eller hvor godt den passer til et bestemt hjem.

Den ruhårede pels skal trimmes, hvilket betyder, at modne, døde dækhår plukkes ud. Svenska Kennelklubben anbefaler trimning mindst fire gange om året og gennemgang af underulden cirka en gang om ugen. Hvor ofte den enkelte hund skal trimmes helt, afhænger af pelskvalitet, vækst og den ønskede pelslængde. Skæg, benhår og blødere områder skal redes, så snavs og filtre ikke bliver siddende.

Klipning kan passe til en hund, der er blevet øm eller har svært ved at stå under en trimning, men metoden ændrer pelsens struktur. Når dækhårene klippes af i stedet for at blive plukket ud, bliver pelsen ofte blødere og mere ulden. Spørg derfor opdrætteren eller en erfaren hundefrisør, hvordan hundens pels hidtil er blevet plejet, før du vælger metode.

En korrekt plejet ruhåret pels fælder normalt meget lidt, men det gør ikke dværgschnauzeren allergifri. Begrænset fældning fortæller ikke, hvordan en person med allergi vil reagere, og ingen hunderace kan garanteres at fungere for alle. Hvis der er allergi i familien, bør I tale med sundhedspersonale, møde hunde under kontrollerede forhold og lægge en plan før købet.

## Temperament og personlighed

Dværgschnauzeren er som regel opmærksom, nysgerrig og udholdende. Den registrerer hurtigt lyde, bevægelser og mennesker i nærheden og kan derfor være en effektiv lille alarmhund. Den samme årvågenhed kan føre til gentagen gøen ved døren, i opgangen eller uden for vinduet, hvis hunden ikke får hjælp til at falde til ro.

Raceegenskaber beskriver en tendens, ikke hvert enkelt individ. De svenske mentalbeskrivelser kommer fra en for lille del af opdrætterne til at give et sikkert billede af alle dværgschnauzere. Forskellene mellem familier og individer kan være store. Se derfor på, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hverdagen. En tryg hund bør kunne komme sig efter en overraskelse og slappe af, når der ikke sker noget.

Dværgschnauzere lærer ofte hurtigt og kan være sjove at samarbejde med. Ejeren skal dog gøre det tydeligt, hvilken adfærd der kan betale sig. Hårde korrektioner kan øge stress og gøen. Med rolig, belønningsbaseret træning bliver det lettere at lære hunden, hvad den skal gøre i stedet.

## Træning og motion

Dværgschnauzeren har brug for fysisk aktivitet og opgaver til næse og hjerne hver dag. Der findes ingen meningsfuld regel om et bestemt antal minutter, som passer til alle. En sund, ung voksen hund kan have glæde af lange ture og hundesport, mens en hvalp, ældre hund eller hund med sygdom har brug for en anden belastning.

Variér ture i forskellige omgivelser med korte træningspas, søgeøvelser og tid til at undersøge i eget tempo. Rallylydighed, nosework, tricktræning og agility er aktiviteter, hvor racens hurtighed og lyst til samarbejde kan komme til sin ret. Målet er ikke at udmatte hunden hver dag. Et bedre tegn er, at den kan være aktiv ude og bagefter falde til ro hjemme.

Begynd tidligt med hverdagens færdigheder: kontakt, indkald, pæn lineføring, håndtering af poter og skæg samt ro på en fast plads. Træn alarmgøen, før den bliver en vane. Beløn hunden, når den registrerer en lyd og derefter vender opmærksomheden mod dig, og indøv en enkel rutine for dørklokken og besøg. Begræns udsynet, hvis hunden igen og igen øver sig i at gø ved vinduet. Ændr én ting ad gangen, og øg først sværhedsgraden, når hunden er rolig.

Racens baggrund som rottefanger betyder, at nogle individer gerne jager små dyr, der bevæger sig hurtigt. Et sikkert indkald og brug af snor, hvor der kan dukke vildt op, er derfor fornuftigt, selv om jagtinteressen varierer.

## Sundhed

Dværgschnauzeren beskrives generelt som en robust race, men urinsten og øjensygdomme er to dokumenterede områder, man bør kende til. Svenska Kennelklubben oplyser, at urinsten forekommer hos lidt over fem procent af racen. Raceklubbens sundhedsarbejde følger også blandt andet progressiv retinal atrofi, PRA, og grå stær.

Racen har desuden en kendt tilbøjelighed til forhøjede triglycerider i blodet. Det betyder ikke, at alle dværgschnauzere bliver syge, og en forhøjet værdi forklarer ikke automatisk maveproblemer eller betændelse i bugspytkirtlen. Tilbagevendende opkast, diarré, mavesmerter, problemer med vandladning eller ændret syn bør vurderes af en dyrlæge. Dyrlægen afgør, om eksempelvis en urinprøve, øjenundersøgelse eller fastende blodprøve er relevant.

Før du køber hvalp, bør du bede opdrætteren vise konkrete sundhedsoplysninger frem for blot at sige, at linjen er sund. Kontrollér forældrenes registrerede resultater fra øjenundersøgelser, og spørg til urinsten, tilbagevendende maveproblemer og øjensygdom hos nære slægtninge. Raceklubben offentliggør DNA-resultater for flere sygdomme, der kan testes for, men en DNA-pakke er ikke en generel sundhedsattest og dækker ikke alle former for PRA. Spørg, hvilke prøver der er taget, hvad resultaterne betyder for netop denne kombination, og hvilke aktuelle anbefalinger opdrætteren følger.

Små hunde har også brug for regelmæssig tandpleje. Væn hvalpen til tandbørstning, og hold øje med munden, så dårlig ånde, ømhed eller problemer med at tygge opdages tidligt.

## Historie og oprindelse

Dværgschnauzeren blev udviklet i Tyskland omkring forrige århundredskifte. I området omkring Frankfurt am Main fandtes en lille, schnauzerlignende hund under navnet ruhåret dværgpinscher. Svenska Kennelklubben beskriver, hvordan små schnauzere og dværgpinschere blev brugt, da racen tog form gennem mere planlagt avl.

Den lille gårdhund skulle holde rotter væk og samtidig gøre opmærksom på det, der skete omkring gård og stald. Det historiske arbejde er med til at forklare nutidens kombination af hurtighed, årvågenhed og interesse for små bevægelser. I dag er dværgschnauzeren en selskabshund, men den har stadig godt af at bruge både krop og hjerne.

## At leve med racen

Dværgschnauzeren kan bo i lejlighed, men en lille hund er ikke automatisk nem at have tæt på naboerne. Overvej, om du kan håndtere lyde ved dør og vindue, sørge for flere lufteture og give hunden daglig aktivitet. Evnen til at slappe af indendørs er ofte vigtigere end boligens størrelse.

Racen kan fungere fint med børn, når en voksen hjælper både barnet og hunden med at være sammen på en rolig måde. Små børn og hunde skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får fred. Det er de voksne, der har ansvaret for ture, træning og pelspleje, selv om børnene gerne vil hjælpe.

Om hunden kan bo med en kat, afhænger mere af individerne, deres tidligere erfaringer og introduktionen end af racenavnet. Lad de første møder være rolige, adskil dyrene med et gitter ved behov, og giv katten flugtveje. Gnavere og andre smådyr bør holdes sikkert adskilt. Den dokumenterede baggrund som rottefanger gør det uklogt at regne med, at jagtinteressen mangler.

Hunden skal gradvist vænnes til at være alene. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde er meget forskellige i, hvad de kan klare uden at blive urolige. Begynd med meget korte, udramatiske stunder, når hunden er tryg, og øg kun tiden, så længe den forbliver rolig. Planlæg hverdagen efter individet i stedet for at antage, at en bestemt race kan være alene i et fast antal timer.

Vælg en dværgschnauzer, hvis du holder af en opmærksom, aktiv hund og vil bruge tid på træning og trimning. Vælg en anden race, hvis du ønsker minimal pelspleje, en hund der sjældent slår alarm, eller en sikker løsning i forhold til allergi og smådyr.

Dværgschnauzer

Svenska Schnauzer Pinscherklubben (Sweden)

Verein für Deutsche Schäferhunde (Germany)

Den kompakte, robuste Dværgschnauzer er intelligent, lærenem og meget menneskekær. Dens stride, næsten ikke‑fældende pels kræver regelmæssig pelspleje. Som opmærksom vagthund med terriertemperament har den brug for daglig motion, mental stimulering og konsekvent træning og bliver ofte 12–15 år gammel.

Vi är en liten familjär kennel med 1 till 2 kullar om året .
Vi finns i Bjärred och har nära till havet och fin miljö . Det finns 2 vuxna hundar i hemmet just nu . Våra hundar är hälso testade , meriterade och sunda individer . Valparna växer upp i hemmet tsm med flocken där de får vara med i vardagen . 
Vår familj består av mig min man och två vuxna döttrar med familjer och barnbarn . Jag jobbar i hemmet med mitt hundtrim vilket gör att hundarna alltid finns med mig .

Hundeopdrættere

For købere

For sælgere

Værktøjer

Hunde

Katte

Get a Pet