## Kort fortalt

- Newfoundlandshunden er en canadisk kæmpehund, der blev udviklet til tungt trækarbejde og arbejde i vand. I dag holdes den først og fremmest som selskabs- og vandhund.
- Raceidealet er en mild, venlig og fredelig hund. Det beskriver målet for ansvarligt avlsarbejde, ikke hvordan hvert individ automatisk opfører sig.
- En voksen hanhund er i gennemsnit omkring 71 centimeter høj og vejer cirka 68 kilo. For tæver er de tilsvarende gennemsnit omkring 66 centimeter og 54 kilo.
- Den mellemlange dobbeltpels er tæt og vandafvisende. De godkendte farver er sort, brun samt hvid og sort.
- Størrelsen gør tidlig træning i at gå roligt i snor, hilse roligt og blive håndteret trygt nødvendig.
- I Sverige findes en officiel vandprøve for racen, men interessen for vand og evnen til at svømme sikkert varierer fra hund til hund og kræver træning.
- Racen passer bedst til den, der har plads, tid til pelspleje og en hverdag, der fungerer med en meget stor hund.

## Udseende og pels

Newfoundlandshunden skal være massiv, kraftfuld og godt muskuløs uden at virke tung og klodset. Kroppen er lidt længere, end den er høj, og bevægelserne skal give indtryk af ubesværet kraft. Racestandarden understreger, at størst mulig størrelse aldrig må prioriteres over symmetri, sund konstruktion og korrekte bevægelser.

Hanhunde er i gennemsnit omkring 71 centimeter i mankehøjde og 68 kilo, mens tæver i gennemsnit er omkring 66 centimeter og 54 kilo. Den rigtige vægt skal stadig vurderes ud fra den enkelte hunds bygning, huld og muskelmasse.

Hovedet er bredt, og udtrykket skal signalere mildhed. De store poter har svømmehud mellem tæerne, og den kraftige hale fungerer som ror, når hunden svømmer.

Pelsen består af mellemlange, lige eller let bølgede dækhår og en blød, tæt underuld. Underulden er normalt tættere om vinteren, men findes på dele af kroppen året rundt. Farverne er sort, brun samt hvid og sort. Hvid og sort er en farvevariant inden for racen; landseer er samtidig navnet på en selvstændig FCI-anerkendt race og må ikke forveksles med farvebetegnelsen.

Tilpas pelsplejen til pelsens tilstand i stedet for at følge en fast ugeplan. Arbejd helt ned til huden, og vær især grundig bag ørerne, i armhulerne, på benene, under halsen og omkring bagparten. Hvis kammen hænger fast, er der stadig en filtknude, selv om overfladen ser glat ud. I perioder med kraftig fældning skal pelsen gennemgås oftere.

Efter bad eller svømning skylles pelsen efter behov og tørres helt ind til huden. Kontrollér samtidig ører, poter, hud og områder, der let filtrer. Bad hunden, når den faktisk har brug for det; der findes ikke ét rigtigt interval for alle. Racestandarden anbefaler ikke klipning, der ændrer den naturlige pels.

Regn med hår, vand og ofte savl i hjemmet. Newfoundlandshunden er ikke allergifri. De vigtigste hundeallergener findes især i hud og spyt, og niveauerne varierer mellem individer uanset race og pelstype.

## Temperament og personlighed

En typisk newfoundlandshund er mild, venlig og fredelig, men udtrykket “blid kæmpe” beskriver et ideal og er ingen sikkerhedsgaranti. Bed om at møde hvalpens mor og gerne andre voksne slægtninge. Se efter hunde, der møder mennesker roligt, falder til ro igen, når noget uventet sker, og kan håndteres uden kraftig uro.

Racen vil gerne være tæt på familien og samarbejder ofte godt, når opgaven er tydelig, og træningen er venlig. En unghund kan dog være stærk, klodset og sent moden, så gode hverdagsvaner skal indlæres tidligt.

Børn og newfoundlandshunde kan fungere rigtig godt sammen, men racens ry som “barnepigehund” må ikke tages bogstaveligt. En ansvarlig voksen skal altid være til stede, når hunde og små børn er sammen. Børn skal lære at lade hunden spise og hvile i fred, og hunden skal have sit eget sted, hvor ingen følger efter den. En voksen skal også kunne holde hunden på gåturen og afbryde voldsom leg; en venlig hund på over 50 kilo kan vælte et barn uden at ville gøre skade.

Den samme forsigtighed gælder andre hunde og katte. Lad de første møder være rolige, giv dyrene hver deres ressourcer, og sørg for, at et mindre dyr kan trække sig. Individets erfaringer og adfærd betyder mere end påstande om, at racen automatisk kan lide alle dyr.

En newfoundlandshund er heller ikke automatisk en vagthund. Størrelsen kan virke afskrækkende, men skarphed og mistro hører ikke til raceidealet.

## Træning og motion

Træningen skal gøre newfoundlandshunden nem at styre, før den bliver tung nok til at vinde en fysisk styrkeprøve. Prioritér at gå i løs line, vente ved døre, komme på indkald, hilse roligt og lade dig undersøge poter, ører, mund og pels. Træn også bilkørsel og dyrlægebesøg. Beløn den ønskede adfærd, og øg forstyrrelserne gradvist.

Der findes ikke et pålideligt antal minutter, der passer til alle hunde. En voksen newfoundlandshund har brug for daglig bevægelse og mental aktivering tilpasset alder, huld, kondition, helbred og temperatur. Rolige ture, næsearbejde, hverdagslydighed, trækarbejde og vandarbejde kan passe til racen. Halthed, tydelig stivhed eller forværring efter aktivitet er grunde til at mindske belastningen og kontakte en dyrlæge efter behov.

For hvalpen er målet fri, varieret bevægelse og god kropskontrol frem for konditionstræning. Lad hvalpen udforske sikre underlag, øve balance tæt på jorden og gå korte ture i sit eget tempo. Undgå gentagne høje spring, lange tvungne strækninger og løb ved siden af en cykel. Regler om et fast antal minutter pr. levemåned tager ikke højde for individ, terræn eller intensitet.

Vandarbejde er en dokumenteret del af racens funktion. Den officielle svenske vandprøve omfatter lydighed på land, apportering i vand og bugsering af en person eller båd. Færdighederne skal trænes; hunden er ikke en uddannet livredder alene på grund af sin race. Begynd i roligt, lavt vand, tving aldrig en utryg hund i, og kontrollér temperatur, strøm, bund og mulighederne for at komme op. Føreren skal kunne svømme i øvelser, hvor hund og fører arbejder sammen i vandet.

Den tunge krop og tætte pels begrænser aktiviteten i varmt vejr. Vælg køligere tidspunkter, og stop, hvis hunden har svært ved at komme sig. Svømning kan være skånsom motion for en sund hund, men koldt vand, udmattelse og en vanskelig vej op er reelle farer.

## Sundhed

Hofter, albuer, hjerte og urinveje er vigtige kontrolpunkter, når du vælger newfoundlandshund. Sundhedsdata mindsker usikkerheden, men kan aldrig garantere, at en hvalp forbliver sund. Bed om begge forældres registrerede navne, og kontrollér selv resultaterne i stedet for blot at godtage, at “testene er lavet”.

Hofteledsdysplasi, HD, og albueledsdysplasi, ED, forekommer i racen. Ifølge Svenska Kennelklubbens registreringsregler, der gælder fra 1. januar 2026, skal begge forældre have officiel HD-status og officiel ED-status før parring, for at hvalpene kan registreres hos SKK. Kendt status betyder, at resultatet er registreret; det betyder ikke, at alle resultater er normale. Hunde med ED grad 2 eller 3 må ikke bruges i avl. Det samme gælder hunde med symptomer, en klinisk ED-diagnose eller en operation for ED, uanset registreret grad.

Racens svenske RAS-dokument fra 2016 anbefaler et strengere udvalg end grundkravet om registreret status: først og fremmest HD A eller B og ED 0, med angivne undtagelser. Denne daterede avlsanbefaling skal holdes adskilt fra de nuværende bindende registreringskrav. Kontrollér de faktiske resultater, og spørg, hvordan opdrætteren begrunder kombinationen. Svenska Kennelklubbens Avelsdata viser også resultater for nære slægtninge.

Den svenske newfoundlandshundeklub fremhæver også subaortastenose, SAS, en forsnævring i hjertets udløb mod aorta. En mislyd kan give grund til en udredning, men milde tilfælde kan være svære at opdage alene med stetoskop; ultralyd giver en mere sikker vurdering. Spørg, hvordan, hvornår og af hvem hjertet er undersøgt. En SAS-undersøgelse er ikke et bindende SKK-krav på samme måde som racens HD- og ED-status.

Newfoundlandshunden har også en racespecifik, autosomalt recessiv form for cystinuri. Den kan give et forhøjet niveau af cystin i urinen og undertiden cystinsten, men ikke alle genetisk afficerede hunde udvikler sten. En DNA-test kan skelne mellem genetisk frie hunde, bærere og afficerede hunde. Bed om at se resultatet, og forstå, hvordan kombinationen undgår syge hvalpe. En hund, der gentagne gange forsøger at tisse, men kun får lidt eller ingen urin ud, har brug for akut dyrlægehjælp; hanhunde har større risiko for blokering af urinrøret.

Mavedrejning, GDV, er en akut tilstand, der især rammer store og meget store hunde. Årsagen er sandsynligvis sammensat, så enkle regler om fodring eller motion kan ikke love beskyttelse. Resultatløse opkastningsforsøg, kraftig savlen, uro og en opsvulmet bug er faresignaler. Svaghed, kollaps eller vejrtrækningsbesvær gør situationen endnu mere akut. Søg straks dyrlæge ved mistanke, og drøft den individuelle risiko og forebyggende gastropeksi, før en nødsituation opstår.

Hold hunden i et sundt huld, og søg hjælp ved halthed, tilbagevendende stivhed, nedsat udholdenhed, besvimelse eller smerte. Kontrollér hud og pels, når hunden har været våd. Undlad ikke et dyrlægebesøg, fordi et problem siges at være “almindeligt i racen”.

## Historie og oprindelse

Newfoundlandshunden stammer fra Canada og forbindes med arbejde langs Newfoundlands kyst. Den officielle racestandard beskriver en hund, der blev brugt til tungt trækarbejde og arbejde i vand. Den oplyser, at racens type og arbejdsegenskaber var etableret omkring 1610. Fortællingen om lokale hunde, der blev krydset med store, sorte hunde bragt dertil af vikinger, fremstilles som en tradition, ikke som dokumenteret afstamning.

Hundene arbejdede sammen med mennesker, hvor styrke, svømmeevne og udholdenhed havde praktisk værdi. Den massive krop, vandafvisende pels, svømmehuden og halen, der fungerer som ror, passer til denne funktion. Historien betyder dog ikke, at enhver moderne newfoundlandshund kan redde mennesker uden træning.

I dag er newfoundlandshunden først og fremmest familiehund. Vandarbejdet lever videre gennem organiseret træning og officielle prøver, og nogle ekvipager dyrker også trækarbejde.

## At leve med racen

En newfoundlandshund kræver mere praktisk planlægning end en mellemstor hund. Kan den ligge uden at blokere gangarealer, komme ind i bilen, hvile et køligt sted og håndteres af en voksen, hvis den bliver syg eller bange? Glatte gulve har ofte brug for tæpper, og mange trapper kan være svære for en hvalp, en skadet hund eller en ældre hund.

En lejlighed er ikke automatisk uegnet. Hunden motioneres og trænes udendørs, men en kæmpehund kan gøre en lille bolig upraktisk. Elevator, brede passager, gode luftemuligheder i nærheden, lydforholdene for naboerne og muligheden for at holde boligen kølig betyder mere end adressen. Hus og have erstatter ikke gåture, træning eller selskab.

Racen vil ofte være tæt på mennesker, men alenetid skal vurderes individuelt. En voksen hund, der er trænet gradvist, kan normalt være alene i nogle timer; en lille hvalp kan ikke. Forlæng først tiden, når hunden kan falde til ro, og brug hundepasser eller en anden løsning, hvis arbejdsdagen er længere, end individet kan klare. Vedvarende gøen, rastløs vandren, ødelagte ting eller kraftig uro viser, at løsningen skal ændres.

Planlæg regelmæssig pelspleje, rengøring, god plads i bilen og højere udgifter til foder, forsikring og dyrlægebehandling. Sele eller halsbånd, sikker transport og liggeplads skal fungere til hundens størrelse.

Newfoundlandshunden kan passe til en førstegangsejer, der søger hjælp tidligt og reelt kan håndtere størrelsen, men den er ikke et nemt valg, blot fordi temperamentet beskrives som mildt. En egnet ejer holder af et tæt samarbejde, accepterer hår og savl, træner konsekvent uden hårde metoder og kan tilpasse aktiviteten til varme og helbred. Hvis de vilkår virker realistiske, kan racen blive et roligt og engageret familiemedlem. Hvis plads, fysisk kontrol eller pelspleje allerede virker usikkert, er en mindre hund et klogere valg.

Newfoundlandshund

The Kennel Club (UK)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Norwegian Kennel Club

Newfoundlandshunden er en meget stor, vandglad brugshund med tæt pels, der fælder kraftigt og savler en del. Den er rolig, loyal og nænsom over for børn og har brug for tæt kontakt med familien, venlig men konsekvent træning, moderat motion, grundig pelspleje, god plads samt forebyggende sundhedspleje for ledproblemer, hjerte og risiko for mavedrejning.

Bear Croft i Munka-ljungby har Newfoundlandshund i Get a Pets profil och ett separat ras- och katalogspår. Svenska Newfoundlandshundklubbens kennelregister har en Bear Croft-post med samma ort och kennelwebbplats. Hallands Kennelklubbs utställningskatalog från 2023 placerar en Bear Croft-prefixpost under Newfoundlandshund med registreringsnummer SE61557/2021 och Munka-Ljungby i uppfödaruppgiften.

Bear Croft

## Kort fortalt

Japansk spids er en japansk selskabshund i FCI's gruppe 5. Den kendes på sin rent hvide dobbeltpels, de små opretstående ører og den buskede hale over ryggen. Racen er livlig, opmærksom og ofte nem at motivere i træningen, men den har også let til gøen. Den, der overvejer racen, bør derfor tænke lige så grundigt over, hvor meget lyd man kan leve med, som over hundens behov for motion.

- **Oprindelse og anvendelse:** Japan; selskabshund, FCI-nummer 262.
- **Størrelse:** Standarden angiver en skulderhøjde på 30–38 cm for hanner, mens tæver skal være lidt mindre. Den angiver ingen vægt.
- **Proportioner:** Kroppen skal være en smule længere, end den er høj, med forholdet 10:11 mellem skulderhøjde og kropslængde.
- **Pels:** Rent hvid med lige, udstående dækhår og kort, blød og tæt underuld.
- **Temperament:** Idealet er en intelligent, glad og opmærksom hund. En japansk spids må gerne varsle, men bør ikke være generelt støjende, bange eller aggressiv.
- **Behov i hverdagen:** Daglig fysisk aktivitet, næsearbejde og mentale opgaver samt tidlig træning omkring lyde, gæster og det at være alene.

En japansk spids kan ligne en lille samojedhund eller en hvid tysk spids, men det er forskellige racer med hver sin standard og baggrund. Udseendet alene fortæller ikke, hvordan de adskiller sig i temperament, størrelse eller sundhed.

## Udseende og pels

Japansk spids er en robust, men elegant hund uden overdrevne proportioner. Det spidse næseparti, de mørke mandelformede øjne og de små trekantede ører giver et vågent udtryk. Ryggen skal være kort og lige, og bevægelserne hurtige og aktive. Halen bæres over ryggen, men må ikke være stramt oprullet.

Pelsen har to tydelige lag. Dækpelsen er lige og står ud fra kroppen, mens underulden er kort, blød og tæt. Pelsen er kortere i ansigtet, på ørerne og på forsiden af benene, men længere på kroppen. Kraven omkring hals og bryst og den rigt behårede hale er særligt markante. Rent hvid er den eneste godkendte farve.

En grundig børstning og gennemredning helt ned til huden cirka én gang om ugen er normalt et godt udgangspunkt. Arbejd i små partier, så kammen når underulden, og vær især omhyggelig bag ørerne. Under fældning er hyppigere pelspleje nødvendig. Svenska Kennelklubben beskriver, at tæver ofte fælder to gange om året og voksne hanner som regel én gang, men mængde og tidspunkt varierer.

Bad bør afhænge af snavs og behov, ikke af en fast plan. Den hvide farve betyder ikke, at hunden skal bades, hver gang den bliver støvet. Væn hvalpen roligt til børste, kam og håndtering af poter, før der bliver brug for en fuld gennemgang af pelsen.

## Temperament og personlighed

Japansk spids lægger hurtigt mærke til det, der sker omkring den, og vil gerne være tæt på familien. Racestandarden beskriver hunden som intelligent, glad og opmærksom. Nogle individer er ikke særligt interesserede i kontakt med fremmede mennesker eller hunde. At være reserveret er ikke det samme som at være bange: panik, truende adfærd eller problemer med at falde til ro igen er noget andet end rolig tilbageholdenhed.

Gøen kræver en nuanceret forklaring. Svenska Kennelklubbens racebeskrivelse siger, at japansk spids har let til gøen, mens standarden siger, at den ikke bør være støjende. De to udsagn hænger sammen, hvis man skelner mellem et kort varsel og gøen, der fortsætter ved enhver lyd. Målet er ikke at fjerne hundens opmærksomhed, men at lære den at registrere en lyd ved døren og derefter falde til ro igen.

Gøen, skyhed og frygt for fremmede gik igen i raceklubbens ejerundersøgelser fra 2014 og 2020. Deltagerne valgte selv at svare, og spørgsmålet var bredt, så svarene viser ikke, hvor almindeligt noget er i racen. Mød om muligt hvalpens mor i en almindelig hverdagssituation, spørg, hvordan nære slægtninge reagerer på gæster og lyde i opgangen, og læs eventuelle BPH-adfærdsbeskrivelser som profiler, ikke karakterer.

Racen kan passe til en førstegangshundeejer, som gerne vil træne aktivt og arbejde konsekvent med gøen. Den passer dårligere til den, der forventer, at en selskabshund automatisk er stille, altid kommer på indkald eller hilser begejstret på alle.

## Træning og motion

En voksen japansk spids har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, men et fast antal minutter passer ikke til alle. Variér gåture, snusearbejde, leg og korte samarbejdsopgaver. Rallylydighed, nose work, agility, spor, tricks og hverdagstræning kan være gode valg; tilpas dem til hundens sundhed, interesse og kondition.

Vurdér mængden ud fra, hvordan hunden kommer sig. Den skal kunne falde til ro og bevæge sig uden stivhed efter hvile. En hund, der gør ved enhver lille forstyrrelse, kan have brug for tydeligere pauser, næsearbejde eller bedre træning omkring forstyrrelser – ikke nødvendigvis en længere tur. Hvalpe har brug for korte, legende oplevelser, der passer til deres alder, ikke en nedskaleret plan for voksne hunde.

Belønningsbaseret og trinvis træning passer godt til racens opmærksomhed og arbejdslyst. Find først ud af, hvad der udløser gøen: dørklokken, elevatoren, mennesker uden for vinduet eller ophidselse under leg. Skab afstand eller skærm udsynet, og beløn hunden, mens den stadig kan være stille og søge kontakt. Lær derefter et enkelt alternativ, for eksempel at gå hen på sin plads, når det ringer på. Straf kan øge uroen uden at ændre, hvordan hunden har det med lyden.

Svenska Kennelklubben beskriver racens jagtlyst som forholdsvis lav, men det er ingen garanti for, at hunden kan gå sikkert løs eller altid kommer på indkald. Begynd i et nemt miljø, øg forstyrrelserne gradvist, og brug en lang line, indtil hunden reagerer på det første signal, selv når noget bevæger sig. En procentsats for indkald siger mindre end hundens adfærd netop dér, hvor du vil slippe den løs.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben beskriver japansk spids som en generelt sund race med få racespecifikke sygdomme, men en hvalpekøber bør stadig undersøge knæ, øjne, hjerte og den relevante familiehistorik. Ét normalt testresultat kan ikke erstatte viden om forældre, søskende og tidligere afkom.

**Patellaluksation**, hvor knæskallen kan forskubbe sig fra sin normale position, forekommer i racen. I den offentliggjorte avlsstrategi anbefaler raceklubben en frivillig patellaundersøgelse omkring toårsalderen, når hunden er fysisk udviklet. Bed om forældrenes officielle resultater, og spørg, om slægtninge har haft tilbagevendende halthed, svært ved at springe eller modvilje mod at løbe og dreje brat.

**Øjne og hjerte** følges også frivilligt. Avlsstrategien omtaler et lille antal PRA-diagnoser hos ældre hunde og anbefaler regelmæssige øjenundersøgelser af avlshunde, især efter seksårsalderen. Den nævner også et lille antal ældre hunde med hjertemislyd og MMVD. Rådet er, at dyrlægen lytter på hjertet ved almindelige besøg og følger op med ultralyd, hvis der findes en mislyd. Det er overvågning, ikke dokumentation for, at alle hunde bliver ramt, eller at et gammelt normalt resultat gælder hele livet.

**X-bunden muskeldystrofi** er dokumenteret i et begrænset antal irske familier, og forskere har udviklet en DNA-test for mutationen. Raceklubbens strategi oplyser, at der ikke var kendte tilfælde uden for de ramte irske familier. DNA-test er derfor særligt relevant, når stamtavlen har irsk ophav: bed da om den genetiske status i den relevante gren. Der er derimod ikke belæg for, at en bestemt PRA-DNA-test bør være rutine for hele racen.

I Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 er der ingen racespecifikke krav om sundhedstest for japansk spids, og racen har ikke et obligatorisk centralt sundhedsprogram. Undersøgelser af patella, øjne og hjerte er frivillige anbefalinger fra raceklubben. Kontrollér altid de nyeste regler før avl, og skeln mellem bindende vilkår og anbefalinger.

## Historie og oprindelse

Japansk spids blev udviklet i Japan i første halvdel af 1900-tallet. Den officielle standard siger forsigtigt, at racen blandt andet menes at stamme fra hvide tyske grosspitz, som kom til Japan via Sibirien og det nordøstlige Kina omkring 1920. Det er en dokumenteret beskrivelse af baggrunden, ikke en grund til at kalde den moderne race en variant af tysk spids.

Hvide spidshunde blev vist i Tokyo omkring 1921. I 1925 blev to par importeret fra Canada, og frem til 1936 kom flere hunde fra Canada, USA, Australien og Kina. Disse hunde blev krydset for at skabe en tydeligere racetype. Efter Anden Verdenskrig skrev den japanske kennelklub den standard, der blev vedtaget i 1948.

Mere detaljerede påstande om samojedhund, american eskimo dog eller andre racer i det tidlige avlsarbejde forekommer ofte, men understøttes ikke af historikken i den officielle standard. Det er derfor bedst at holde dokumenterede importveje adskilt fra senere teorier.

## At leve med racen

Japansk spids kan bo i lejlighed, men støj bliver et vigtigere hensyn. Kan du høre elevatoren, opgangsdøren eller naboerne? Placér hundens hvileplads væk fra hoveddøren og vinduer, den kan holde udkig fra, og beløn ro, før varslingen bliver en vane. Let adgang til gode områder til gåture og træning betyder mere end antallet af værelser.

Alenetid skal læres gradvist. En lille hvalp kan ikke efterlades alene, og voksne hunde varierer også meget. Begynd, når hunden er tryg hjemme, med meget korte fravær, og forlæng dem kun, så længe den kan hvile uden at gø, vandre uroligt rundt eller vise stress. Et kamera kan vise, hvad der sker, efter døren lukkes. Hvis uroen vokser, skal fraværet forkortes og træningen gøres lettere i stedet for at blive presset videre.

Med børn betyder opsyn fra en voksen og hundens ret til et uforstyrret hvilested mere end racenavnet. Lær børn ikke at bære, kramme eller forstyrre hunden, når den spiser eller sover. Sammen med andre hunde, katte og smådyr betyder tidligere erfaringer og individuel adfærd mere end den generelle oplysning om forholdsvis lav jagtlyst. Introducér hund og kat med afstand, gitter eller line, forebyg jagt, og sørg for tilflugtssteder i højden til katten. Lad dem ikke være uden opsyn, før samspillet er stabilt.

Før et køb bør du kunne få klare svar på disse spørgsmål:

- Hvordan reagerer forældrene og nære slægtninge på lyde ved døren, gæster og nye miljøer?
- Hvilke daterede resultater findes der for patella og øjne, og hvad ved opdrætteren om hjerte- og bevægelsesbesvær blandt slægtninge?
- Er der irsk ophav, og er status for muskeldystrofi i så fald kendt i den relevante gren?
- Hvordan har hvalpene øvet håndtering, hverdagslyde, hvile og korte stunder adskilt?

Det bedste match er et hjem, der holder af en vågen, træningsvillig selskabshund og er parat til at arbejde roligt med lyd og selvkontrol. Den hvide pels er mest synlig, men i hverdagen er det, hvor let hunden gør, hvor hurtigt den kommer sig, og om den kan falde til ro, der afgør, om racen passer.

Japansk spids

Federation Cynologique Internationale (FCI)

Japansk spids er en lille til middelstor, menneskeorienteret selskabshund med en renhvid dobbeltpels, som er let at holde ved lige med regelmæssig børstning. Den er livlig, intelligent og lærenem og egner sig godt til lejlighed, hvis den får daglig motion. Den er naturligt vaks og gøende, men plejer at blive venlig, når den først har hilst på nye mennesker.

För Japansk spets i Stora Levene finns Shiroi Kumo med både egen webbplats och katalogstöd. Webbplatsen välkomnar till Kennel Shiroi Kumo och beskriver småskalig uppfödning av Japansk Spets. Skaraborgs Kennelklubbs Nordic Dog Show-katalog 2023 placerar en Shiroi Kumo-prefixpost under Japansk Spets med registreringsnummer SE48022/2022 och Stora Levene i uppfödaruppgiften.

Shiroi Kumo

## Kort fortalt

Finsk lapphund er en finsk hyrde- og vagthund med baggrund i rensdyrhold, men i dag lever de fleste som aktive familie- og selskabshunde. Racen passer bedst til mennesker, der gerne vil være meget ude, træne varieret og samtidig kan lære hunden at falde til ro. Et venligt væsen er typisk, men siger ikke, hvor social den enkelte hvalp bliver, hvor meget lyd den bruger, eller hvor let den bliver stresset.

- **Oprindelsesland:** Finland
- **Racegruppe:** FCI gruppe 5, spidshunde og racer af oprindelig type
- **Oprindelig opgave:** at hyrde og vogte rensdyr
- **Ideel skulderhøjde:** 49 cm for hanner og 44 cm for tæver, med 3 cm tilladt afvigelse i begge retninger
- **Pels:** lange, grove dækhår og blød, tæt underuld
- **Farve:** alle farver er tilladt, men grundfarven skal dominere
- **Passer bedst til:** et aktivt hjem, der sætter pris på samarbejde, friluftsliv og en opmærksom hund
- **Vigtigt at vurdere:** gøen og anden lyd, evnen til at falde til ro, forældredyrenes temperament og dokumenterede sundhedsundersøgelser

Racestandarden angiver ingen officiel vægt. Højden er også en rettesnor for racetypen, ikke et løfte om en bestemt størrelse; standarden fremhæver, at typen er vigtigere end målet.

## Udseende og pels

Finsk lapphund er lidt under middelstor, kraftigt bygget i forhold til sin størrelse og en smule længere end høj. Hovedet er forholdsvis bredt, ørerne er opretstående eller halvt opretstående, og den buskede hale bæres over ryggen eller til siden, når hunden bevæger sig. I hvile må halen hænge.

Den dobbelte pels består af lange, grove dækhår over en blød, tæt underuld. Hanner har ofte en mere markant krave. Alle farver er tilladt, så længe én grundfarve dominerer, og derfor kan to racetypiske finske lapphunde se ret forskellige ud.

Pelsen skal børstes jævnligt og oftere, når hunden fælder meget. Arbejd helt ned i underulden, især bag ørerne, i armhulerne og dér, hvor sele eller halsbånd ligger mod pelsen. Bad hunden efter behov. Den normale pelspleje bygger på børstning frem for at klippe pelsen kort; hvis klipning er nødvendig af medicinske grunde, bør dyrlægens råd følges.

Mængden af pels og fældning varierer fra hund til hund og gennem året. Den, der ønsker et hjem uden hundehår eller regner med én fast børstedag om ugen, bør derfor tænke anderledes: mærk pelsen igennem med hænderne og en kam, og tilpas plejen til den enkelte hund.

## Temperament og personlighed

Ifølge racestandarden skal finsk lapphund være intelligent, modig, rolig, føjelig, venlig og hengiven. I hverdagen ses ofte en kombination af arbejdslyst, opmærksomhed og evne til at være tæt på familien. Det er dog stadig en hyrde- og vagthund af spidshundetypen, ikke en hund, der automatisk er stille eller ukompliceret i alle miljøer.

Racen bruger gerne stemmen. Nogle hunde reagerer på lyde, mennesker uden for boligen eller bevægelse i omgivelserne, mens andre er betydeligt mere stille. Spørg derfor opdrætteren, hvordan forældredyrene reagerer på dørklokken, gæster, hundemøder og rolige stunder indenfor. Det er mere oplysende end en generel påstand om, at racen gør meget.

Svenska Kennelklubbens BPH-analyse fra 2019 giver et nyttigt, men begrænset billede. Grundlaget omfattede 229 beskrevne hunde, og de 212 svenskfødte deltagere udgjorde kun omkring tre procent af de svenskfødte hunde i de opgjorte årgange. Analysen viser blandt andet en moderat hilsen på fremmede som racegennemsnit, men også stor variation fra hunde, der næsten ikke hilste, til hunde, der hilste meget intenst. Et racegennemsnit kan beskrive en population, men kan aldrig forudsige, hvordan en bestemt hvalp bliver.

Se gerne forældrenes BPH- eller MH-resultater, men læs hele beskrivelsen, og spørg, hvordan hundene fungerer i hverdagen. At hunden hurtigt falder til ro efter overraskelser, ikke gør mere, end familien kan håndtere, og kan slappe af, er ofte vigtigere for familielivet end en ivrig hilsen.

## Træning og motion

Finsk lapphund har brug for regelmæssig fysisk aktivitet, mental stimulering og en pålidelig evne til at geare ned, men ingen fast tidsregel passer til alle. En god uge rummer ture i varieret terræn, mulighed for at snuse og undersøge, korte samarbejdsøvelser og rolige dage, hvor hunden kan restituere. Spor, nose work, lydighed, rallylydighed, agility og veltilrettelagt hyrdearbejde er eksempler på aktiviteter, der kan passe forskellige individer.

Vurder balancen ud fra hundens adfærd. En hund, der bliver aktiveret passende, kan arbejde engageret og derefter falde til ro. Rastløs vandren, konstant overvågning, søvnbesvær eller stadig kraftigere krav om aktivitet kan betyde, at hunden har brug for mere restitution og tydeligere rolige rutiner, ikke blot længere træningspas.

Belønningsbaseret træning passer til racens lydhøre og samarbejdsvillige natur. Begynd tidligt med kontakt, indkald og at vælge forstyrrelser fra. Træn først på en let afstand, og brug en lang line, hvor indkaldet endnu ikke er sikkert. Hyrdebaggrunden kan gøre bevægelse interessant, men jagt- og hyrdelyst varierer; tag udgangspunkt i den hund, du har foran dig.

Ved træning af gøen er målet ikke at straffe hundens varsling, men at gøre situationen overskuelig. Vis, at du har set det, hunden reagerer på, beløn en pause, og lær den at gå til et roligt sted væk fra vindue eller dør. Begræns muligheden for at øve uafbrudt vagthold. Hvis gøen skyldes frygt, problemer med at være alene eller et højt stressniveau, skal årsagen håndteres frem for blot at dæmpe lyden.

## Sundhed

I racens avlsstrategi beskrives finsk lapphund som en race uden store overordnede problemer med den fysiske sundhed, men flere arvelige tilstande skal stadig tages i betragtning i avlen. For en hvalpekøber er de vigtigste kontroller hofter, øjne og korrekt fortolkede DNA-resultater; albueresultater og mentalbeskrivelse giver yderligere oplysninger.

Det er vigtigt at skelne mellem formelle regler og raceklubbens strengere kriterier. Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 kræver, at begge forældredyr har officiel hoftestatus før parring. For at et kuld kan formidles gennem den svenske raceklub for finsk lapphund, gælder derudover blandt andet acceptable hofteresultater, øjenundersøgelse inden for 24 måneder og en gennemtænkt DNA-kombination. Hvis forældrene er albuerøntgenfotograferet, skal resultaterne være uden anmærkninger. Det betyder ikke, at øjenundersøgelse, albuerøntgen og alle DNA-test er identiske formelle krav fra Svenska Kennelklubben for registrering af kuldet.

Prcd-PRA er en form for fremadskridende nethindesygdom, mens Pompes sygdom, GSDII, er en alvorlig glykogenlagringssygdom. Begge nedarves autosomalt recessivt. En bærer er ikke det samme som en syg hund og kan parres med en genetisk fri eller arveligt fri partner, uden at hvalpene bliver syge af den pågældende mutation. To bærere må derimod ikke kombineres. En prcd-PRA-test siger kun noget om denne bestemte PRA-variant, ikke om alle øjensygdomme, og derfor er et aktuelt øjenresultat fortsat relevant.

Bed opdrætteren om at vise originaler eller registrerede resultater, der kan kontrolleres, og undersøg:

- begge forældres officielle HD-resultater og gerne kombinationens beregnede HD-indeks
- dato og resultat for øjenundersøgelse
- kombinationens prcd-PRA- og GSDII-status, ikke blot ordet »testet«
- ED-resultater, hvis hundene er røntgenundersøgt
- BPH eller MH, og hvordan forældredyrene fungerer hjemme, ved lyde og efter overraskelser
- hvilke sundhedsproblemer der er forekommet hos nære slægtninge

Ingen liste over undersøgelser kan garantere en sund hvalp. Den kan derimod vise, om opdrætteren har foretaget relevante kontroller, forstået resultaterne og valgt en kombination, der mindsker kendte risici uden unødigt at udelukke raske bærere fra avlen.

## Historie og oprindelse

Den moderne racehistorie for finsk lapphund begynder i Finland. Racestandarden fortæller, at samerne gennem århundreder brugte hunde, der lignede finsk lapphund, til at hyrde og vogte rensdyr i de nordlige dele af Fennoskandien og Rusland. Formuleringen »hunde, der lignede« er vigtig: Den dokumenterer en ældre arbejdsopgave og hundetype, men beviser ikke en ubrudt stamtavle fra forhistoriske hunde til nutidens race.

Den moderne udvikling har tydeligere milepæle. Den finske kennelklub fastlagde den første racestandard for den lapske hyrdehund i 1945. Navnet blev ændret til lapphund i 1967, racetypen stabiliserede sig i løbet af 1970'erne, og racen fik navnet finsk lapphund i 1993. Under denne udvikling blev den mere langhårede lapphundetype skilt fra den mere langstrakte og korthårede lapske hyrdehund.

Arven fra rensdyrholdet er med til at forklare, hvorfor racestandarden forener opmærksomhed og mod med ro og føjelighed. En arbejdende hund skulle reagere på bevægelse og holde kontakt med føreren uden at skabe unødig uro i flokken. I dag ses den samme alsidighed i rollen som aktiv familie- og selskabshund og i flere hundesportsgrene, selv om få hunde arbejder med rensdyr.

## At leve med racen

Finsk lapphund kan blive en meget behagelig familiehund, når husstanden trives med aktivitet, pels, lyd og tæt samarbejde. Racen er mindre velegnet til den, der ønsker en konsekvent stille hund, et minimum af hundehår eller en hund, der nøjes med korte lufteture uden anden beskæftigelse.

Med børn gælder de samme sikkerhedsregler som for alle hunde: En voksen skal være til stede sammen med små børn, og hunden har brug for et beskyttet hvilested, hvor den kan være i fred. Selv en venlig hund kan føle sig trængt, når den sover, spiser eller prøver at gå væk. Lær derfor både barn og hund, hvordan rolige møder foregår.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individet, tidlige erfaringer og introduktionen. Regn ikke med, at racenavnet garanterer lav jagtlyst eller øjeblikkeligt venskab. Spørg, hvordan forældrene og hvalpen har fungeret med andre dyr, sørg for afstand og en let mulighed for at afbryde de første møder, og giv hvert dyr egne ressourcer og hvilesteder.

Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hunden får tilstrækkelig og varieret aktivitet ude, og ejeren arbejder aktivt med varsling i opgangen, elevatoren og ved vinduer. Boligens størrelse løser hverken aktivitetsbehovet eller gøen; hverdagens rutiner og lydmiljøet er vigtigere.

Alene-hjemme-træning skal bygges gradvist op, når hvalpen føler sig tryg i hjemmet. Begynd med meget korte perioder, og øg først, når hunden kan forblive rolig. Voksne hunde er meget forskellige med hensyn til, hvad de kan klare, og endnu en hund er ingen sikker løsning på problemer med at være alene. Hvis hunden ikke kan falde til ro, når den forlades, bør træningen gå et trin tilbage, og professionel hjælp kan overvejes.

En god købsbeslutning bygger derfor på mere end racens venlige ry. Mød voksne slægtninge, hvis det er muligt, læg mærke til, hvordan de reagerer på hverdagens lyde, se, om de kan falde til ro, og bed opdrætteren forklare både sundhedsdata og temperament. Så bliver det lettere at afgøre, om finsk lapphund passer til netop dit hjem.

Finsk lapphund

The Finnish Lapphund Club Of Great Britain

Suomen Kennelliitto (The Finnish Kennel Club)

Verein für Finnische Lapphunde Deutschland e.V.

Finsk lapphund er en middelstor, robust arktisk spidshund med tyk dobbeltpels og et venligt, men årvågent temperament. Oprindeligt avlet som renshyrdehund er den meget menneskeorienteret, intelligent, gøende og trives bedst med daglig motion, mental stimulering og tæt samvær med familien.

Med Finsk lapphund och Vistträsk som fasta profiluppgifter matchar Silver Zamoras både egen webbplats och rasklubbskatalog. Webbplatsen använder namnet Silver Zamora's Kennel, anger Finsk Lapphund/Suomenlapinkoira och placerar kenneln i Norrbotten, cirka en kilometer utanför Vistträsk. Svenska Lapphundklubbens Vännäs-katalog 2023 innehåller en Finsk Lapphund-post med Silver Zamoras-prefixet, registreringsnummer SE20339/2022 och Vistträsk i uppfödaruppgiften.

Silver Zamoras

## Kort fortalt

Cane corso er en FCI-anerkendt race fra Italien. Den tilhører gruppe 2 og er en molosser af mastifftype, ikke en blandingsrace eller en fællesbetegnelse for store vagthunde.

- **Størrelse:** hanner 64–68 cm og 45–50 kg; tæver 60–64 cm og 40–45 kg. Vægten skal stå i forhold til hundens størrelse.
- **Funktion:** en alsidig brugshund med dokumenteret baggrund som vogter af ejendom, familie og husdyr.
- **Mentalitet:** årvågen, bevægelig og lærenem ifølge racestandarden. Racen kan være reserveret over for fremmede, men frygt og umotiveret aggression hører ikke til idealet.
- **Aktivering:** har brug for fysisk aktivitet, mental beskæftigelse og fortsat træning hver dag. Der findes ikke et seriøst minutskema, som passer til alle individer.
- **Pels:** kort, glansfuld og tæt med nogen underuld; børstes og bades efter behov.
- **Ejer:** Svenska Kennelklubben vurderer, at racen normalt ikke er egnet som førstegangshund. Størrelse, styrke og vagtadfærd kræver en erfaren ejer.
- **Før køb af hvalp i Sverige:** kontroller forældrenes officielle resultater for hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (ED), gennemført BPH, når en forælder bor i Sverige, samt hvordan opdrætteren har vurderet DSRA-status og mentalitet i kombinationen.

## Udseende og pels

Cane corso skal være kraftfuld uden at blive tung eller overdrevet. Racestandarden beskriver en robust hund med en vis elegance, tør muskulatur og en krop, der er cirka 11 procent længere end dens højde. Den skal bevæge sig med lange, effektive skridt.

Hovedet er stort og typisk for en molosser, men et ekstremt kort næseparti er ikke racetypisk. Næsepartiet skal være cirka halvt så langt som skallen, kraftigt, dybt og firkantet. Vide næsebor, sunde øjenrande og ubesværet vejrtrækning er vigtigere end et overdrevet ”massivt” udtryk. Nordisk Kennel Unions BSI peger især på for kort næseparti, knebne næsebor, løse øjenrande, utilstrækkelig vinkling bagtil og ineffektive bevægelser.

Ifølge den gældende standard skal ørerne være trekantede, hængende og ukuperede. Halen skal være naturlig, tyk ved roden og må aldrig bæres lodret eller ringlet. Kupering er dermed ikke et krav for korrekt racetype.

Pelsen skal være kort, glansfuld og meget tæt med nogen underuld. Standarden angiver sort; flere grå nuancer, også kaldet blå; lys eller mørk fawn; hjorterød; mørk hvedefarvet samt sort eller grå brindle. Hos fawnfarvede og brindlede hunde må den sorte eller grå maske ikke nå op over øjnene. En lille hvid plet på brystet, tåspidserne eller næseryggen accepteres. Merle er ikke blandt de farver, standarden tillader.

Pelsplejen er enkel, men skal stadig passes. Børst, når hunden fælder, eller løse hår skal fjernes, bad den, når den er snavset, og kontroller samtidig hud, ører, kløer og tænder. En fast bade- eller børsteplan siger mindre end hundens faktiske behov.

## Temperament og personlighed

Cane corso er en vagthund, men vagtinstinkt er ikke det samme som aggression. Racens dokumenterede opgave er at vogte ejendom, familie og husdyr. I hverdagen kan det vise sig som opmærksomhed på besøgende, lyde og ændringer i omgivelserne samt en afventende holdning til ukendte mennesker.

Der er stor variation i både arbejdsegenskaber og hverdagsadfærd. En tryg hund kan være uinteresseret i at hilse uden at være bange. Samtidig skal den kunne slippe sin mistænksomhed, være neutral i almindelige situationer og acceptere nødvendig håndtering. Overdreven mistænksomhed, stærk frygt eller aggression må aldrig undskyldes som ”typisk for racen”.

Dette er normalt et dårligt valg for en uerfaren hundeejer. Erfaring betyder at kunne aflæse stresssignaler, træne en meget stærk hund uden magtkamp, planlægge besøg og hundemøder og søge hjælp tidligt. En voksen hund bør kunne gå i snor, vente ved døren, afbryde på signal og lade sig undersøge.

Cane corso kan leve i en børnefamilie, men racenavnet garanterer ikke, at en bestemt hund passer sammen med børn. En voksen skal altid være til stede sammen med små børn, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får fred. Børn bør ikke have ansvar for at gå tur med en hund, hvis styrke de ikke kan håndtere.

Den samme individuelle vurdering gælder andre hunde og katte. Introduktion til en kat kræver gradvis tilvænning, separate trygge områder og mulighed for at afbryde. En hund, der intenst jager smådyr, er ikke automatisk en sikker ledsager for en kat.

## Træning og motion

Cane corso har brug for et aktivt liv, men kvalitet og kontrol er vigtigere end et fast antal motionsminutter. Hver dag bør indeholde gåture og anden fysisk aktivitet, mental aktivering og mulighed for at falde til ro. Tilpas belastningen efter alder, helbred, underlag og restitution; en ung hund i vækst skal ikke følge en fuldt udvokset hunds træningsplan.

Spor, søg, nosework og lydighed giver hunden mulighed for at samarbejde og bruge næsen. En have giver bevægelsesfrihed, men erstatter ikke gåture, miljøtræning eller fælles aktivitet. Hunden skal også kunne falde til ro indendørs.

Belønningsbaseret træning er det rigtige udgangspunkt, også for en stor vagthund. Hårde korrektioner, skræmmemetoder og dominanstænkning kan øge konflikt og ubehag; tydelighed skabes med velindlærte signaler, konsekvente rutiner og et gennemtænkt miljø. Prioriter tidligt:

- at gå i løs line og komme sikkert på indkald
- stop- og slip-signaler
- rolig venten ved dør, låge og bil
- et fast hvilested, når der kommer gæster
- frivillig håndtering af poter, mund, ører og krop
- at kunne passere mennesker og hunde neutralt

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Målet er, at den kan opleve mennesker, dyr, trafik, underlag og nye miljøer uden at føle behov for at forsvare sig eller presse sig frem. Korte, kontrollerede oplevelser, hvor hunden føler sig tryg, er mere værdifulde end mange påtvungne møder.

## Sundhed

Ledsundhed er den tydeligste sundhedsprioritet for cane corso i Sverige. Den gældende racespecifikke avlsstrategi fremhæver især hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi og andre ledskader. Øjne og øjenlåg er et andet prioriteret område, især cherry eye, entropion og ektropion. BSI fremhæver desuden vinklingen bagtil, næsepartiets længde, åbne næsebor, tætsluttende øjenrande, bevægelser og tryg håndtering.

Hvalpekøbere skal skelne mellem Svenska Kennelklubbens registreringsregler og raceklubbens anbefalinger. Ifølge reglerne for cane corso i 2026 gælder:

- Forældredyr skal have officiel HD-status før parring. Hunde med HD-grad D eller E må ikke bruges i avl.
- Forældredyr skal have officiel ED-status før parring. ED-grad 2 eller 3, kliniske symptomer eller operation på grund af ED udelukker avl.
- Forældredyr, der bor i Sverige, skal have gennemført BPH før parring. For hunde, der er mentalbeskrevet før 1. januar 2019, kan kendt mental status fra MH erstatte BPH.

Raceklubben anbefaler desuden, at forældrenes gennemsnitlige HD-indeks og ED-indeks ved parringen er over 100. Det er en avlsanbefaling og må ikke forveksles med bindende registreringsregler.

DSRA, Dental Skeletal Retinal Anomaly, er en alvorlig recessivt arvelig sygdom, der blandt andet kan påvirke tænder, skelet og syn. En hvalp bliver syg, når den arver anlægget fra begge forældre; en hund med én kopi er bærer. Svenska Kennelklubben besluttede i 2026 at registrere DSRA-testresultater centralt. Det betyder ikke, at alle avlshunde automatisk skal testes. Bed opdrætteren vise, hvordan forældrenes status er vurderet, og hvorfor kombinationen ikke kan give syge hvalpe.

Se også på hundene, ikke kun på attesterne. Forældredyr bør kunne bevæge sig effektivt, trække vejret stille og ubesværet, have sunde øjne og acceptere håndtering uden stærk frygt. Spørg om alvorlige diagnoser hos nære slægtninge. Et normalt testresultat garanterer ikke, at hvalpen forbliver sund.

## Historie og oprindelse

Cane corso er en italiensk race, som den officielle standard hovedsageligt fører tilbage til gamle romerske molossere. Efter at typen tidligere havde været udbredt over større dele af Italien, blev den i senere århundreder især bevaret i og omkring Apulien i Syditalien. Standarden knytter navnet til det latinske *cohors*, i betydningen forsvarer og vogter af gården.

Racen arbejdede som gård- og vagthund, drev husdyr og blev også brugt til jagt på storvildt. Det forklarer kombinationen af styrke, bevægelighed, udholdenhed og selvstændig årvågenhed bedre end fortællinger om, at racen udelukkende skulle have været krigshund.

FCI anerkendte cane corso foreløbigt i 1996 og endeligt i 2007. I dag er den opført som en italiensk molosser af mastifftype i gruppe 2 og som en race med arbejdsprøve. Det historiske arbejde er stadig relevant, når man vurderer, om racen passer til ens eget liv.

## At leve med racen

At leve med en cane corso kræver først og fremmest planlægning for en stor hund, der selv lægger mærke til sine omgivelser. Boligtypen er ikke hele svaret. En lejlighed kan fungere for et individ, der får sine behov dækket og kan slappe af, men trange indgange, elevatorer, tætte hundemøder og mange besøgende stiller store krav til træning og praktisk kontrol. En stor have løser ikke kravene alene.

Rutiner ved besøg bør være på plads, før hunden forsøger at styre hoveddøren for familien. Indret et hvilested bag et gitter eller i et separat rum, lær en rolig rutine, og lad ikke hunden øve sig i at storme frem eller træffe beslutninger om gæster. Hjem med børn eller andre dyr har brug for separate områder og voksne, der kan følge reglerne hver dag, ikke kun efter at et problem er opstået.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd med meget korte perioder, øg først, når hunden kan hvile, og tilpas træningen, hvis den viser uro eller ubehag. Der findes ingen sikker raceregel for, hvor mange timer en cane corso kan klare; hverdagen skal indrettes efter den enkelte hunds alder, tryghed og behov for luftning og social kontakt.

Før køb bør du møde flere voksne cane corso, gerne også uden for deres hjem. Bed om forældrenes registreringsnumre, og kontroller HD, ED og BPH i officielle registre. Spørg om DSRA-status, mentalitet, alvorlige diagnoser i slægten, hvalpenes miljøtræning og støtte efter levering. Se, om de voksne hunde kan trække vejret, bevæge sig og håndteres uden problemer.

Det rette hjem tilbyder tydelige rutiner, belønningsbaseret træning, daglig aktivitet og rolig restitution. Hvis du ønsker en hund, der uden forberedelse byder alle mennesker og hunde velkommen, eller hvis du ikke kan styre møder og besøg, er cane corso sandsynligvis det forkerte valg. For en erfaren ejer, der værdsætter racens arbejdsevne og tager ansvar for dens styrke, kan den derimod blive en nær og samarbejdsvillig partner i hverdagen.

Cane corso

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Società Amatori Cane Corso (Italy)

Verein für Deutsche Schäferhunde (SV) e.V. (Germany)

Cane corso er en stor, atletisk italiensk mastiff med kort, letplejet pels og stærke vaginstinkter. Den er dybt loyal og følsom og har brug for en erfaren, konsekvent fører, grundig socialisering samt rigelig daglig motion og træning for at holde sig i balance.

Vi på Vanaja föder upp Cane corso i Södra Sandby och är medlemmar i Ras- och Avelsföreningen för Cane Corso. Vårt kennelnamn har representerats vid utställning 2017 samt i champion- och öppen klass 2024. Vanaja är registrerat som kennelprefix inom rasen.

Vanaja

Pinscher

Deutscher Pinscher-Schnauzer-Klub 1895 e.V. (Germany)

Fédération Cynologique Internationale (Belgium)

Royal Canin (UK)

Mellemstor, atletisk tysk gårdhund med kort, nemt plejet pels i sort-brun eller rød. Intelligent, opmærksom, loyal og beskyttende, men reserveret over for fremmede. Har brug for meget motion, mental stimulering, konsekvent men positiv træning og tæt deltagelse i familielivet; generelt robust og langlivet.

Vi på Xélanc föder upp Pinscher i Offerdal. Vårt kennelnamn har representerats inom rasen vid en nationell utställning i Sjulnäs/Piteå 2022. Xélanc, Pinscher och Offerdal hör samman i vår uppfödning, med kennelnamnet registrerat för verksamheten i Offerdal under rasen.

Xélanc

## Kort fortalt

Cocker spaniel er en britisk stødende og apporterende fuglehund, som også egner sig som aktiv selskabshund. Racen er typisk glad, social og samarbejdsvillig, men jagtlyst, aktivitetsniveau og evne til at falde til ro varierer mellem individer og avlslinjer. Det vigtigste valg er derfor ikke kun racen, men også hvilken opdrætter og linje der passer til din hverdag.

- **Størrelse:** hanner er normalt omkring 39–41 cm i skulderhøjde og tæver 38–39 cm. Vægten ligger ofte omkring 13–15 kg.
- **Aktivitetsniveau:** højt. Racen har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, træning og tid til at falde til ro hver dag.
- **Pelspleje:** pelsen skal redes og børstes grundigt igennem hver uge. Trimning cirka hver anden måned er et nyttigt udgangspunkt, men behovet afhænger af pelsen, hverdagen og hvordan den holdes.
- **Forventet levetid:** cirka 11–15 år er et bredt skøn, ikke en garanti for den enkelte hund.
- **Passer bedst til:** en ejer, der gerne vil lave noget sammen med hunden, og som har tid til både træning og regelmæssig pelspleje.

Nogle hunde avles først og fremmest til jagt, mens andre primært avles med racestandarden og andre egenskaber for øje. Forskellen kan ses i arbejdsmåde, kropsbygning og pels, men typen alene afgør ikke, hvordan en hund bliver. Fortæl opdrætteren om din hverdag, spørg, hvad forældrene bruges til, og mød gerne voksne slægtninge, før du vælger hvalp.

## Udseende og pels

Cocker spaniel er en kompakt, robust og velafbalanceret hund med lange, lavt ansatte ører og et vågent udtryk. Pelsen skal være glat og silkeagtig med længere behæng på blandt andet ører, bryst, bug og ben. Racen findes i mange godkendte farver, både ensfarvet og i forskellige flerfarvede eller skimlede kombinationer.

Skulderhøjden er cirka 39–41 cm for hanner og 38–39 cm for tæver. En voksen hund vejer ofte omkring 13–15 kg. Målene beskriver det typiske for racen, men fortæller ikke, hvor aktiv en hvalp bliver som voksen, eller om et bestemt individ passer til dit hjem.

Pelsplejen er en reel del af hverdagen. Red helt ned til huden mindst én gang om ugen, og vær særlig omhyggelig dér, hvor der let dannes filtre, for eksempel bag ørerne, i armhulerne og i behænget på ben og poter. Regelmæssige bade efterfulgt af grundig tørring kan gøre pelsen nemmere at holde. Mange har brug for hjælp fra en dygtig hundefrisør cirka hver anden måned. En hund med fyldig udstillingspels kan kræve mere arbejde, mens en kortere eller mere praktisk klipning kan passes anderledes.

Tjek samtidig ører, hud, kløer og poter. Dårlig lugt, rødme, udflåd, kløe eller gentagne hovedrystelser er tegn, man skal reagere på, ikke noget der bør skjules med en fast renserutine. Bed opdrætteren eller en erfaren hundefrisør vise dig, hvordan pelsen omkring poter og ører holdes velplejet uden at irritere huden eller øregangen.

## Temperament og personlighed

En cocker spaniel skal være venlig, hengiven, livlig og nysgerrig, og mange holder af at samarbejde tæt med deres menneske. Det gør racen sjov at træne og nem at engagere i fælles aktiviteter. Samtidig kan den handle selvstændigt, når en duft eller bevægelse bliver mere interessant end føreren. Venlighed i racebeskrivelsen er derfor en ønsket egenskab, ikke et løfte om, at alle hunde automatisk fungerer i alle miljøer.

Forskellen mellem en jagtavlet og en mere udstillingsorienteret cocker er vigtig, men bør ikke overdrives. Jagtavlede hunde avles med tydeligt fokus på arbejde i terrænet. Hunde, der hovedsageligt avles efter racestandarden, kan stadig have tydelige jagtegenskaber og et stort aktivitetsbehov. Hvis du vil gå på jagt, bør du vælge dokumenterede brugslinjer. Hvis du primært ønsker en selskabshund, skal du stadig regne med en aktiv hund og spørge, hvordan forældrene og voksne slægtninge fungerer i en almindelig hverdag.

BPH-resultater kan blandt andet give mere information om hundes reaktioner på mennesker, leg, overraskelser og forskellige underlag. BPH er en svensk beskrivelse af adfærd i en bestemt situation, ikke en prøve, som hunden består eller dumper, og den viser ikke alle de egenskaber, der kræves til jagt. Se resultatet som én del af helheden sammen med opdrætterens mål, forældrenes adfærd i hverdagen og eventuelle jagt- eller arbejdsresultater.

## Træning og motion

Cocker spaniel har brug for fysisk aktivitet og mental træning hver dag, men et fast antal minutter passer ikke til alle hunde. Alder, helbred, avlslinje, intensitet og mulighed for restitution påvirker behovet. En god hverdag rummer ture i varierede omgivelser, næse- og søgearbejde, apportering eller andre samarbejdsøvelser samt træning i at hvile, når der ikke sker noget.

Racens baggrund gør aktiviteter, hvor hunden får lov til at søge, finde og samarbejde, særligt naturlige. Sporarbejde, spanielarbejde, apportering, nosework, lydighed og agility er eksempler, men enkle hverdagsøvelser fungerer også: at finde en genstand, følge et kort spor eller hente et stykke legetøj på signal. En jagtavlet cocker kan have brug for mere målrettet arbejde, end en almindelig gåtur giver. Meget aktivitet i højt tempo uden planlagt restitution skaber derimod ikke automatisk en rolig hund.

Begynd tidligt med indkald, kontakt og impulskontrol. Træn først, hvor der er få forstyrrelser, og øg sværhedsgraden trin for trin. Brug en lang line, hvor jagtinteressen kan tage over. Belønningsbaseret, tydelig og kort træning passer som regel en hurtig og engageret cocker bedre end hårde korrektioner eller lange, ensformige træningspas. Brug også tid på håndtering af ører, poter og pels, så den tilbagevendende pleje bliver tryg for både hund og menneske.

## Sundhed

En cocker spaniel kan leve et langt og aktivt liv, men sundhed bør vurderes ud fra resultater, der kan kontrolleres – ikke kun ud fra at en opdrætter siger, at linjen er sund. For at et kuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have kendt HD-status. Bed om forældrenes registrerede navne eller registreringsnumre, og tjek deres resultater i Svenska Kennelklubbens Avelsdata eller Hunddata.

De gældende regler for hvalpeformidling i den svenske raceklub Cocker Spanielklubben giver hvalpekøberen en konkret svensk tjekliste, men reglerne er frivillige. Resultaterne skal være kendt før parringen. Begge forældre skal have et HD-resultat på A, B eller C. Hvis en hund har C, anbefales det, at forældrenes gennemsnitlige HD-indeks på parringstidspunktet er over 100. Øjenattesten må højst være to år gammel ved parringen, og mindst én af forældrene skal være DNA-testet fri eller arveligt fri for familiær nefropati, FN. Det er raceklubbens vilkår for formidling, ikke en garanti for, at hvalpen aldrig bliver syg.

Spørg ikke kun, om “alle tests er lavet”. Bed om at se præcist resultat, dato og identitet for begge forældre. FN og renal dysplasi, RD, er forskellige nyresygdomme. Et DNA-resultat for FN udelukker derfor ikke alle nyreproblemer. En DNA-test for prcd-PRA viser status for én bestemt arvelig variant, mens en øjenundersøgelse kan finde kliniske forandringer og andre øjendiagnoser. Testene supplerer hinanden, men besvarer ikke det samme spørgsmål.

Lange ører og rigeligt behæng gør ørekontrol til en praktisk rutine. Hold ørerne tørre efter bad og svømning, og kontakt en dyrlæge ved smerter, lugt, rødme, udflåd eller tilbagevendende kløe. Undgå at behandle hunden på egen hånd, blot fordi racen ofte forbindes med øreproblemer.

## Historie og oprindelse

Cocker spaniel stammer fra Storbritannien og blev udviklet til at støde og apportere fugle i tæt samarbejde med jægeren. Racen blev anerkendt som adskilt fra field spaniel og springer spaniel kort efter, at den engelske kennelklub blev grundlagt i 1873. Det ældre navn “cocking spaniel” knyttes til arbejdet med skovsneppe, der hedder *woodcock* på engelsk.

Forskellige avlsretninger er blevet tydeligere med tiden. Jagtavlede hunde er udvalgt efter egenskaber som søg, fart, arbejdslyst og førbarhed i terrænet, mens anden avl i højere grad tager udgangspunkt i racestandarden. Begge tilhører samme race, men forskellen forklarer, hvorfor to cocker spaniels kan kræve en ret forskellig hverdag. Engelsk cocker spaniel må heller ikke forveksles med amerikansk cocker spaniel, som er en selvstændig race.

## At leve med racen

Cocker spaniel kan fungere i en børnefamilie, en lejlighed eller et hjem med andre dyr, men ingen af delene følger automatisk af racenavnet. Det afgørende er den enkelte hunds egenskaber, tidlig træning, hverdagens rutiner og de voksnes ansvar.

En voksen skal altid være til stede sammen med små børn. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, trækker sig væk eller viser, at den vil være i fred. Hunden har brug for et trygt hvilested, som børnene respekterer. Mød forældredyrene, hvis det er muligt, og spørg opdrætteren, hvordan de reagerer på håndtering, lyde, gæster og børn, i stedet for at stille dig tilfreds med betegnelsen “familiehund”.

Racen kan ofte leve med andre hunde, men en kat eller et mindre dyr kan udløse jagtinteresse. Ved en introduktion bør dyrene først vænne sig til hinandens duft og derefter mødes under kontrol med afstand, gitter eller line. Katten skal altid have en sikker flugtvej, og hunden må ikke få lov til at øve sig i at jage. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet er stabilt.

En lejlighed er ikke et problem i sig selv, hvis hunden får tilstrækkelig aktivitet ude og kan falde til ro inde. I en ejendom, hvor lydene går tydeligt igennem, skal du desuden forebygge gøen ved lyde og forventning gennem rolige rutiner og træning ved lyde i opgangen. En have erstatter ikke gåture, næsearbejde eller fælles træning.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene fra begyndelsen. Start med meget korte stunder, når den er tryg, og øg kun, så længe den forbliver rolig. Der findes ingen bestemt tidsgrænse, som alle cocker spaniels kan klare. Planlæg hundepasning eller en anden løsning, hvis hverdagen regelmæssigt kræver mere alenetid, end netop din hund håndterer godt.

Før du køber, bør du derfor kontrollere tre ting: hvad opdrætteren faktisk lægger vægt på i avlen, hvordan forældre og voksne slægtninge fungerer, og hvilke registrerede sundhedsresultater der findes. Når linje, aktivitetsbehov og pelspleje passer til husstanden, har du de bedste forudsætninger for det, racen er avlet til – en glad hund, der gerne vil arbejde tæt sammen med sit menneske.

Cocker spaniel

Svenska Spaniel och Retrieverklubben - SSRK (Sweden)

Dansk Spaniel Klub (Denmark)

American Kennel Club (Provides UK information)

Fédération Cynologique Internationale (FCI), Belgium

Glad, middelstor fuglehund med kraftig krop, blidt udtryk og lange, silkebløde ører. Avlet til jagt på skovsneppe trives den med at snuse, spore og være med i alle familiens aktiviteter. Følsom og menneskeorienteret, den har brug for daglig motion, mental stimulering og regelmæssig pelspleje for at holde sig sund og tilfreds.

Dreams Of Angelwings

royal fortune

## Kort fortalt

Den store pudel er den største af pudlens fire officielle størrelser og en aktiv selskabshund med stort behov for både samarbejde og pelspleje. Navnet **kungspudel** bruges af og til i svensk daglig tale, men det er ikke en selvstændig race eller størrelsesvariant. På svensk hedder varianten officielt **Pudel, stor**; på denne danske side er navnet **Pudel, stor**.

- **Racetype:** anerkendt puddelvariant i FCI-gruppe 9, selskabshunde
- **Mankehøjde:** over 45 til og med 60 cm; racestandarden tillader 2 cm tolerance opefter
- **Vægt:** racestandarden angiver ingen officiel vægt
- **Pels:** rigelig, krøllet uldpels eller pels, der danner snore
- **Ideelt temperament:** opmærksom, aktiv, samarbejdsvillig og let at træne
- **Behov i hverdagen:** daglig fysisk aktivitet, mental stimulering, hvile og regelmæssig pelspleje
- **Svensk sundhedsprogram:** forældredyrene skal have officiel HD-status før parring

En stor pudel kan passe til en engageret førstegangsejer, men racen er ikke nem at passe, blot fordi den er samarbejdsvillig. Den kommende ejer skal have lyst til at træne hverdagsfærdigheder, give hunden meningsfuld aktivitet og passe pelsen, også når vejret er vådt, og kalenderen er fuld.

## Udseende og pels

Den store pudel skal være harmonisk og atletisk med en krop, der er lidt længere end mankehøjden – ikke helt kvadratisk. Den officielle højde er over 45 til og med 60 cm med 2 cm tolerance opefter. Tolerancen betyder ikke, at 62 cm er den normale målhøjde. Da racestandarden ikke angiver nogen vægt, bør en voksen hund vurderes ud fra proportioner og huld, ikke efter et påstået officielt antal kilo.

Standarden anerkender to pelsstrukturer. Uldpudlen har en tæt, fin, uldagtig og krøllet pels, mens snorepudlen har pels, der formes til lange, tydelige snore. Selskabshunde holdes ofte i en praktisk, kortere frisure, men en kort frisure fjerner ikke behovet for bad, grundig gennemgang af pelsen og klipning.

De godkendte puddelfarver er flere, end mange ældre racebeskrivelser giver indtryk af. Ud over ensfarvet sort, hvid, brun, grå og abrikosrød godkender den nuværende standard flere bestemte flerfarvede mønstre. De omfatter blandt andet hvid kombineret med sort, grå, brun eller abrikosrød samt tan-aftegninger, trefarvet og brindle pels. De flerfarvede muligheder blev indført i den internationale standard, der trådte i kraft i Sverige i 2024. Ældre oplysninger om, at en pudel altid skal være ensfarvet, er derfor forældede.

Pelsen vokser hele tiden og kræver en plan. Hvor ofte den skal redes ud, bades og klippes, afhænger af pelslængde, frisure, aktivitet og hvor let pelsen filtrer. Kontrollér helt ned til huden i stedet for kun at børste overfladen. Væn roligt hvalpen til kam, klippemaskine, føntørrer, håndtering af poter og til at stå stille; det gør den fremtidige pleje lettere.

En stor pudel beskrives ofte som en race, der fælder lidt, men begrænset fældning er ikke det samme som allergifrihed. Hundeallergener findes blandt andet i hud og spyt, og reaktionen kan variere mellem enkelte hunde – også mellem kuldsøskende. En person med allergi bør derfor ikke vælge en stor pudel alene på grund af racenavnet eller et løfte om en ”hypoallergen” pels.

## Temperament og personlighed

Ifølge racestandarden skal den store pudel være opmærksom, aktiv, trofast og let at lære og træne. I hverdagen viser det sig ofte som en hund, der hurtigt opfatter mønstre, søger kontakt og gerne deltager i familiens aktiviteter. Den samme opmærksomhed betyder også, at hunden hurtigt kan lære uønskede rutiner, hvis regler, belønninger og forventninger er uklare.

At racen er lærenem, betyder ikke, at alle store pudler har samme temperament, og en intelligensrangliste forklarer ikke, hvordan en hund fungerer i hverdagen. Resultater fra BPH-beskrevne pudler kan vise fælles træk, men de beskriver de hunde, der deltog – ikke alle store pudler. Social tryghed, aktivitetsniveau, lydfølsomhed, interesse for at jage og evnen til at falde til ro kan variere med arv, tidlige erfaringer og træning.

Mød om muligt hvalpens mor og gerne voksne slægtninge. Læg mindre vægt på, om hundene kan et trick, og mere på hvordan de kommer sig efter en overraskelse, hilser uden at blive hængende i høj stress og falder til ro, når der ikke sker noget. Spørg opdrætteren, hvilke egenskaber der faktisk går igen i familien, og hvordan den planlagte kombination forventes at fungere i et almindeligt hjem.

En stor pudel kan være et godt valg for en førstegangsejer, der holder af træning og accepterer pelsarbejdet. Den passer dårligere til den, der først og fremmest ønsker en selvstændig hund eller en stor hund med minimalt behov for daglig kontakt og aktivering.

## Træning og motion

En stor pudel har brug for fysisk bevægelse og mental aktivitet hver dag, men der findes ikke et bestemt antal minutter, som passer til alle hunde. Alder, helbred, form, vejr, underlag og restitution er afgørende for et godt forløb. En afbalanceret hverdag rummer både ture og mulighed for at snuse, undersøge, samarbejde og hvile uforstyrret.

Racen sætter ofte pris på træning, hvor den får lov til at forstå en opgave: lineføring, indkald, apportering, næsearbejde, kropskontrol eller andre hundesportsgrene. Korte, tydelige pas kan kombineres med færdigheder i virkelige miljøer. Målet er ikke at holde hunden beskæftiget hele tiden, men at udvikle en hund, der kan skifte mellem aktivitet og ro.

For en hvalp er kvalitet og gradvis tilvænning vigtigere end en mekanisk minutregel. Lad hvalpen bevæge sig i sit eget tempo på varierede, men sikre underlag, giv pauser, og øg belastningen gradvist. Tilpas næste pas efter, hvordan hvalpen bevæger sig, bevarer koncentrationen og falder til ro bagefter.

Pudlens historie som vandapporterende hund forklarer, hvorfor vand og apportering ofte nævnes i racebeskrivelser. Det garanterer dog ikke, at enhver stor pudel har lyst til at svømme. Introducér vand uden tvang, vælg sikre steder, og lær hunden at gå i og komme op på signal.

## Sundhed

Det vigtigste dokumenterbare sundhedskrav i svensk avl af stor pudel handler om HD-status: Begge forældredyr skal have et officielt hofteresultat før parring, for at afkommet kan registreres efter Svenska Kennelklubbens regler. En oplysning om, at forældrene er ”sundhedstestede”, er derfor ikke nok – spørg, hvilke undersøgelser der er foretaget, og kontrollér resultaterne.

HD graderes fra A til E. A og B regnes som normale hofter, og det svenske program for stor pudel tillader også grad C i avl. Svenska Pudelklubbens strategi er, at hunde med D eller E ikke skal bruges. Resultatet for den enkelte hund er dog kun en del af billedet, fordi både arv og miljø påvirker hofteleddenes udvikling.

Stor pudel har også HD-indeks. Indekset kombinerer hundens eget resultat med oplysninger om slægtninge; værdien 100 svarer til racens gennemsnitlige beregnede avlsværdi på beregningstidspunktet. Svenska Pudelklubben anbefaler et beregnet kuldindeks på mindst 97 for en planlagt kombination. Det er en avlsanbefaling og skal ses sammen med forældrenes grader, resultater i familien, øvrig sundhed og genetisk variation – ikke som en selvstændig kvalitetskarakter for hvalpen.

Det er let at blande sundhedsreglerne for pudlens fire størrelser sammen. Det formelle svenske DNA-krav for prcd-PRA gælder toy-, dværg- og mellempudel, ikke stor pudel. Svenska Pudelklubben opfordrer dog til DNA-test for øjensygdommen rcd4 hos alle størrelser og anbefaler øjenundersøgelse. Et DNA-resultat gælder kun den bestemte genvariant, testen omfatter, og erstatter hverken en øjenundersøgelse eller en bred vurdering af hundens sundhed.

Før køb er disse spørgsmål mere nyttige end en lang, generel sygdomsliste:

- Hvilke officielle HD-resultater har begge forældre, og hvad er kombinationens beregnede HD-indeks?
- Findes der HD-resultater fra voksne søskende og andre nære slægtninge?
- Er forældrene øjenundersøgt, og hvilke DNA-test er foretaget? Bed om testens præcise navn og resultat.
- Hvilke tilbagevendende diagnoser, bevægelsesproblemer eller andre sundhedsproblemer kender opdrætteren til i familien?
- Hvor gamle er de ældre slægtninge, og hvordan har deres funktion og sundhed udviklet sig?

## Historie og oprindelse

Pudlens dokumenterede baggrund er europæisk, og Frankrig er angivet som racens hjemland i den internationale standard. Standarden beskriver en oprindelse tæt på racen barbet og tidlig brug ved jagt på vandfugle. Også historien bag racenavnet er knyttet til vand og ænder.

Den store puddelvariant lå nærmest det oprindelige arbejde i vand, før pudlen udviklede sig videre som selskabs- og udstillingshund i flere størrelser. Svenska Pudelklubbens racehistorie forklarer den klassiske løveklipning som en funktionel klipning til vandarbejde: Pels blev bevaret på udsatte områder, mens andre partier blev barberet for at gøre bevægelse i vand lettere. Nutidens frisurer har først og fremmest praktiske formål og udstillingsformål, men forbindelsen gør den karakteristiske silhuet lettere at forstå.

Puddellignende hunde ses i europæisk kunst fra 1400-tallet. Den moderne standardisering af racen kom langt senere, og nutidens store pudel bedømmes som selskabshund – ikke som om hvert individ allerede var en færdigtrænet vandapportør.

## At leve med racen

Livet med en stor pudel fungerer bedst, når familien planlægger efter tre ting på én gang: tæt samarbejde, daglig aktivitet og pelspleje, der aldrig helt holder pause. En hund, der får brugt både krop og hoved, men også lærer at hvile, er som regel lettere at leve med end en hund, der kun får mere og mere intens motion.

En stor pudel kan bo i lejlighed, hvis ejeren sørger for gode rutiner for luftning og ture, aktivitet og ro indendørs. En have kan være praktisk, men erstatter ikke ture, miljøtræning eller tid sammen. Gøen og uro bør ikke afvises som uundgåelige raceegenskaber; se i stedet på situationen, hvad der belønnes, stress, mangel på passende aktivitet og hundens mulighed for at falde til ro.

Alenetid skal læres gradvist med korte perioder, hvor hunden stadig er tryg. Hvor hurtigt træningen kan øges, afhænger af individet. Planlæg allerede før købet hvalpetid, arbejdsdage og hjælp efter behov, i stedet for at antage, at en lærenem hund automatisk kan være alene i et bestemt antal timer.

Racen kan fungere godt med børn, andre hunde og katte, men racenavnet er ingen garanti. Børn og hunde skal være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Møder med en kat eller en anden hund bør foregå roligt og kontrolleret med mulighed for at skabe afstand. Hvalpens tidligere erfaringer, de voksne dyrs adfærd og ejerens introduktion betyder mere end et generelt ja eller nej i en racetabel.

Bed til sidst opdrætteren om at vise, hvordan en almindelig omgang pelspleje foregår, og forklare, hvilken frisure hundene har derhjemme. Kombinér den praktiske demonstration med dokumenterbare HD-resultater, klare oplysninger om øjne og DNA-test samt en ærlig beskrivelse af voksne slægtninges temperament. Så bygger valget af stor pudel på den hund, du faktisk kan få – ikke på løfter, som ingen race kan garantere.

Pudel, stor

The Poodle Club of the United Kingdom

Société Centrale Canine (France)

Swedish Kennel Club

The Kennel Club (United Kingdom)

Pudel, stor er en atletisk, fældesvag apporterende vandhund med en tæt, krøllet pels, der kræver regelmæssig pelspleje. Den er meget intelligent og sensitiv, trives rigtig godt med træning, hundesport og familieliv og har det bedst med tæt selskab, daglig motion og mental stimulering.

Leangeli

## Kort fortalt

Flatcoated retriever er en anerkendt britisk apporterende fuglehund i FCI-gruppe 8. Racen er avlet til at søge efter og hente nedlagt vildt på land og i vand, så samarbejde, apporteringslyst og evnen til at arbejde i varieret terræn er centrale egenskaber – også hos hunde, der primært lever som familiehunde.

- Den ønskede skulderhøjde er 58–61 cm for hanner og 56–58 cm for tæver.
- Den ønskede vægt i god kondition er 27–36 kg for hanner og 25–32 kg for tæver. Målene beskriver racestandardens ideal, ikke hvad enhver voksen hund vil veje eller måle.
- De godkendte farver er sort og leverbrun.
- Raceidealet er en positiv, venlig, vågen og lydhør hund. Energi, intensitet og evnen til at falde til ro varierer mellem individer og familier.
- En Flatcoated retriever har hver dag brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, problemløsning og samarbejde. Lange gåture alene erstatter ikke meningsfulde opgaver.
- Tumorsygdomme er et vigtigt sundhedsproblem i racen. Ingen enkelt test kan vise, at en hvalp eller avlslinje er fri for fremtidig kræftrisiko.

## Udseende og pels

Flatcoated retriever skal være stærk uden at blive tung og spændstig uden at virke spinkel. Funktionel balance er vigtigere end kraftig knoglebygning, overdreven pels eller høj kropsvægt. Bevægelserne skal være frie, flydende og regelmæssige set forfra og bagfra.

Hovedet er langt og velformet med et fladt, moderat bredt kranium og kun et let stop. Kæberne skal være lange og stærke nok til apporteringsarbejdet. Kroppen har en dyb, forholdsvis bred brystkasse og et kort, kraftigt lændeparti. Halen bæres muntert, men ikke højt over ryglinjen.

Pelsen er tæt, fin til middelkraftig og så flad som muligt. Ben og hale har tydeligt behæng, når hunden er fuldt udviklet. Kun sort og leverbrun indgår i standarden; gul forekommer, men er ikke en godkendt udstillingsfarve.

Pelsplejen bør følge hundens faktiske pels og hverdag, ikke en fast kalender. Red pelsen igennem helt ned til huden, og vær særligt omhyggelig bag ørerne, i armhulerne og i behænget. Efter badning eller arbejde i vand og tæt terræn skal hunden tørres og gennemgås for filtre, hudirritation, frø, små sår og beskadigede trædepuder. Ørerne skal holdes tørre og kontrolleres ved lugt, rødme eller kløe. Trimning kan holde poter og behæng funktionelle, men pelsen bør ikke formes til en tung eller overdreven silhuet.

## Temperament og personlighed

Flatcoated retriever skal være tillidsvækkende, positiv, venlig, vågen og lydhør, men racestandarden er et avlsmål – ikke en garanti for hvert individ. En hvalpekøber bør derfor vurdere forældrene, voksne slægtninge og hvordan opdrætteren følger hundenes adfærd i hverdagen, i stedet for blot at godtage, at racen beskrives som glad.

I Svenska Kennelklubbens BPH-analyse af 209 svenskfødte hunde blev racen overordnet opfattet som tryg, energisk, nysgerrig, legesyg og social. Den samme analyse understreger variationen i racen og påpeger, at stor nysgerrighed og hurtige reaktioner også kan hænge sammen med vanskeligheder ved at falde til ro. Materialet beskriver de deltagende hunde og er ikke en facitliste for en hvalp. Se derfor efter både arbejdslyst og evnen til at falde til ro igen: Kan de voksne hunde hilse uden at miste al selvkontrol, håndteres roligt og hvile, når der ikke sker noget?

Racen er ofte social, men egnethed med børn, hunde eller katte må aldrig antages ud fra racenavnet. En stærk og begejstret hund kan vælte et lille barn uden at ville gøre skade. Små børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Introduktion til hunde og katte bør ske gradvist. Tidligere erfaring, lyst til at jage og evnen til at afbryde på signal betyder mere end en generel beskrivelse af racen.

## Træning og motion

Flatcoated retriever har brug for at anvende både krop og hoved hver dag, men der findes ingen seriøs universel kvote i minutter eller timer. Det rette niveau afhænger af alder, helbred, kondition, aktivitetens intensitet og hvor godt hunden falder til ro bagefter. En god dag rummer en blanding af bevægelse, næsearbejde, apportering, samarbejde og uforstyrret hvile.

Apportering og søg giver ofte mere end blot at forlænge gåturen. Dummyer, enkle markeringsapporteringer, nærsøg, spor, jagttræning eller den svenske Funktionsbeskrivning Retriever kan give afløb for de egenskaber, racen er avlet til. Jagtprøver og praktisk jagt passer til den, der vil udvikle arbejdet videre, men enhver ejer kan skabe hverdagsopgaver, hvor hunden får lov til at søge, bære, aflevere og vente på et signal.

Belønningsbaseret og gradvis træning passer til en hurtig og samarbejdsvillig retriever. Prioritér tidligt:

- kontakt og at gå pænt i snor, før hunden bliver fuldvoksen og stærk;
- indkald og stopsignal, også når noget bevæger sig eller dufter spændende;
- rolige hilsener med alle fire poter på jorden;
- at bære og aflevere genstande uden konflikt;
- ro, passivitet og evnen til at geare ned efter aktivitet;
- frivillig håndtering af poter, ører, mund og pels.

Vandarbejde kan være et godt afløb, men interesse for vand er ikke det samme som at kunne svømme. Begynd på lavt vand, vis hunden en sikker vej op, undgå strømmende eller meget koldt vand, og lad aldrig hunden være uden opsyn. Hunde i vækst har brug for varieret belastning, der opbygges gradvist; gentagne bratte stop, høje spring og ensidig boldkastning er ikke en genvej til god kondition.

## Sundhed

Tumorsygdomme er det vigtigste racespecifikke sundhedsområde, en hvalpekøber skal forstå. Svenska Kennelklubben og raceklubben beskriver en overrepræsentation af flere tumorformer, og Flatcoated retriever har blandt andet en dokumenteret disposition for histiocytært sarkom. Det betyder ikke, at enhver hund bliver syg, men risikoen kan ikke afvises med en DNA-test, en normal dyrlægeattest eller unge, raske forældre.

Bed om alder og dødsårsag for forældre, bedsteforældre, hel- og halvsøskende samt hunde fra tidligere kuld. Spørg, hvilke diagnoser der faktisk er bekræftet af en dyrlæge, og hvordan opdrætteren bruger oplysninger om ældre slægtninge. Hos din egen hund bør en ny eller voksende knude, vedvarende halthed, uforklarligt vægttab eller en tydelig ændring i appetit og energi vurderes af en dyrlæge. Sådanne tegn kan have mange årsager og bør ikke selvdiagnosticeres som kræft.

For afkom, der skal registreres i Sverige, kræver Svenska Kennelklubben, at begge forældre har officiel hofteledsstatus før parring. Kendt status betyder, at der findes et resultat – ikke automatisk at hofterne er graderet A eller B. Kontrollér derfor selve graden og resultaterne hos nære slægtninge. Albuerøntgen er en vigtig kontrol, som raceklubben gerne vil se hos flere hunde, men den er ikke et særskilt krav for at registrere hvalpe efter reglerne fra 2026.

Øjenundersøgelse er heller ikke et formelt krav fra Svenska Kennelklubben for racen. Den aktuelle anbefaling fra den svenske Flatcoated Retrieverklub er, at avlshunde har en øjenattest, som højst er to år gammel ved parring. Klubben anbefaler også gonioskopi, når det er muligt, og at en kendt grad af pektinatligamentdysplasi, PLD, ikke fordobles i en kombination. Bed om at se dato, diagnoser og hele resultatet – ordet "øjentestet" er ikke nok.

Renal dysplasi, RD, forekommer i få, men alvorlige tilfælde. Der findes ingen valideret DNA-test for RD hos Flatcoated retriever, så et kommercielt testresultat bør ikke bruges som bevis for, at en hund eller kombination er fri. En kendt diagnose hos nære slægtninge og opdrætterens åbenhed er mere relevant.

## Historie og oprindelse

Flatcoated retriever blev udviklet i Storbritannien som en apporterende fuglehund til arbejde efter skuddet. Opgaven var at søge efter og hente nedlagt fugle- og småvildt på land og i vand, hvilket forklarer racens kombination af næsearbejde, samarbejdsvilje, bæring og udholdende bevægelse.

FCI anerkendte racen endeligt i 1954 og placerer den blandt retrieverne med arbejdsprøve. Flatcoated retriever kom til Sverige i 1960'erne. De præcise fortællinger om, hvilke hundetyper der blev krydset på hvert trin af udviklingen, varierer mellem historiske kilder. Det sikre og praktisk vigtige er, at nutidens race stadig skal fungere som apportør og ikke blot have et retrieverlignende udseende.

## At leve med racen

Flatcoated retriever passer bedst til en, der vil leve med en aktiv arbejdende retriever og samtidig har tænkt sig at træne ro. Racen kan passe til en engageret førstegangsejer, men er ikke automatisk nem: Størrelse, fart og meget ivrige hilsener kræver planlægning, og behovet for samarbejde varer hele livet.

Lejlighed kan fungere, hvis det er nemt at komme ud, hunden får meningsfuld aktivitet, og man træner lyde, hilsener i fællesarealer og hvile. En have erstatter ikke gåture eller fælles arbejde. Alenetid skal opbygges gradvist fra korte, trygge stunder; en lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer i, hvad de kan klare. Hvis arbejdsdagen jævnligt indebærer langt fravær, skal en velfungerende plan for selskab og luftning være på plads før købet.

Før du vælger en hvalp, bør du kunne få klare svar på disse spørgsmål:

- Hvad bruges forældrene til, og hvordan fungerer de under aktivitet, håndtering og hvile?
- Hvilken officiel HD-grad har hver forælder, og findes der albueresultater og ledhistorik hos nære slægtninge?
- Hvornår blev den seneste øjenundersøgelse foretaget, hvad viste hele attesten, og findes der resultater fra gonioskopi?
- Hvor gamle blev nære slægtninge, hvad døde de af, og hvilke tumordiagnoser eller RD-tilfælde er kendt?
- Hvordan følger opdrætteren sundhed, temperament og arbejdsevne i tidligere kuld over tid?

Det rette hjem får en arbejdsivrig, social og alsidig hund. Et dårligt match opstår ofte, når det venlige raceideal tolkes som, at hunden af sig selv kan klare børn, andre dyr, lange dage alene og et liv uden reelle opgaver.

Flatcoated retriever

The Flatcoated Retriever Society of Great Britain

The Swedish Kennel Club (Svenska Kennelklubben)

The Norwegian Kennel Club (Norsk Kennel Klub)

The Danish Kennel Club (Dansk Kennel Klub)

Flatcoated retriever er en middelstor til stor, atletisk apporterende jagthund med glat, sort eller leverfarvet pels og et venligt, hvalpeagtigt væsen. Den er energisk, meget menneskeorienteret og meget lærenem og har brug for masser af motion, positiv træning, et tæt familieliv og opmærksom pleje af helbredet.

På Flatterhafts Get a Pet-profil anges Flatcoated retriever i Olsfors. Den egna Hundpoolen-webbplatsen använder formuleringen Flatterhaft Flatcoats & Beagles och placerar sidan i Olsfors. I SKK Avelsdata finns en Flat Coated Retriever-post där kenneluppgiften är FLATTERHAFT, med Olsfors och samma Hundpoolen-webbplats i kenneluppgifterna.

Flatterhaft

## Kort fortalt

Labrador retriever er en mellemstor til stor apporterende jagthund med rødder i Newfoundland i Canada. Racen blev hovedsageligt udviklet i Storbritannien. Den er kendt for sin samarbejdsvilje og sin interesse for at bære og hente genstande. Samtidig er det en aktiv brugshund, ikke automatisk en ukompliceret og afslappet familiehund.

- **Mankehøjde:** idealet er 56–57 cm for hanner og 54–56 cm for tæver.
- **Vægt:** cirka 25–36 kg er en bred rettesnor for en voksen hund, afhængigt af køn, kropsbygning og huld.
- **Forventet levetid:** ofte omkring 10–12 år.
- **Godkendte farver:** sort, gul eller leverbrun. Gul kan variere fra lys creme til ræverød.
- **Pels:** kort og tæt med vandafvisende underuld.
- **Oprindelig opgave:** at finde og apportere nedlagt vildt efter skuddet.

Labradorer avles med forskellige mål. Nogle opdrættere lægger mest vægt på jagtlige egenskaber, andre på eksteriør og egenskaber som familiehund, mens mange forsøger at forene flere kvaliteter. Betegnelser som ”jagtlabrador” og ”udstillingslabrador” fortæller derfor ikke alt om den enkelte hund. Se på forældrene, voksne slægtninge, arbejdsmeritter og på, hvordan opdrætteren faktisk lever og arbejder med sine hunde.

## Udseende og pels

En labrador skal være kraftigt bygget, kompakt og bevægelig uden at blive tung eller overvægtig. Typiske træk er et bredt hoved, en kraftig krop, velvinklede ben og den karakteristiske ”odderhale”: tyk ved roden, smallere mod spidsen og dækket af kort, tæt pels. Hanner har en idealhøjde på 56–57 cm og tæver 54–56 cm. Tallet på vægten er mindre vigtigt end en synlig talje og ribben, der let kan mærkes under huden.

Pelsen består af korte, tætte dækhår og vandafvisende underuld. Den beskytter godt i koldt og vådt vejr, men betyder også, at labradoren kan fælde meget, især når underulden skiftes. Børst ekstra i fældeperioderne, og bad hunden, når den rent faktisk har brug for det. En fast plan for bad eller børstning passer ikke til alle hunde.

Kontrollér hud, poter og ører regelmæssigt, især efter badning og svømning. Tør det ydre øre, hvis det er fugtigt, men rens kun efter behov. Dårlig lugt, brunligt sekret, rødme eller gentagen hovedrysten bør vurderes af en dyrlæge i stedet for at blive behandlet med rutinemæssig ørerens.

Racestandarden godkender ensfarvet sort, gul eller leverbrun; en lille hvid plet på brystet kan forekomme. ”Sølv” er ikke en fjerde godkendt farve, men registreres som en farve, der afviger fra standarden. Selve farvebetegnelsen giver dog ikke grundlag for generelle påstande om den enkelte hunds sundhed.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, intelligent og samarbejdsvillig hund, som gerne arbejder sammen med sin fører. Mange labradorer søger social kontakt, reagerer godt på belønningsbaseret træning og er entusiastiske i både leg og arbejde. Ingen racebeskrivelse er dog en garanti. Temperamentet påvirkes også af arv, tidlige erfaringer, træning, sundhed og hverdagsmiljø.

Apporteringslysten viser sig ofte som et ønske om at bære ting i munden. Giv hunden egnede genstande, og indlær et roligt bytte eller et ”slip”-signal i stedet for at jage den, når den tager noget. Det gør hverdagen mere sikker og giver plads til en naturlig adfærd. Foder kan være en stærk belønning, men leg, søgearbejde og muligheden for at hente en genstand kan også virke særdeles godt.

Forskellene mellem avlsretninger er reelle, men ikke absolutte. Jagtavlede hunde er ofte udvalgt efter fart, udholdenhed og koncentreret apporteringsarbejde. Hunde fra mere eksteriørrettede linjer kan have en anden kropsbygning og arbejdsstil. Det betyder ikke, at enhver jagtavlet labrador har svært ved at falde til ro, eller at enhver udstillingsavlet labrador er rolig. Bed opdrætteren om konkrete eksempler på forældrenes energiniveau, evne til at koble af, hvor meget de giver lyd, omgængelighed og arbejdslyst.

En BPH- eller MH-beskrivelse kan give yderligere oplysninger om, hvordan en hund reagerede i standardiserede situationer. Resultatet er en beskrivelse, ikke en temperamentstest, som hunden består eller dumper. Vurder det sammen med dine egne møder med hundene og din viden om slægten.

## Træning og motion

En labrador har brug for daglig bevægelse, men også for opgaver, der engagerer lugtesansen, hukommelsen og samarbejdet med føreren. Der findes ikke et bestemt antal timer, som passer til både en hvalp, en voksen jagthund, en familiehund og en senior. Tilpas mængde og intensitet til hundens alder, sundhed, erfaring og restitution.

Gåture kan kombineres med apportering, personsøg, spor, lydighed, impulskontrol og enkle søgeøvelser. Korte, fokuserede træningspas er ofte mere nyttige end at gentage den samme øvelse, indtil hunden mister koncentrationen. Hvile og evnen til at falde til ro er en del af træningen, ikke et tegn på, at hunden har fået for lidt at lave.

Prioritér tidligt et sikkert indkald, en løs line, rolig håndtering, selvkontrol og et tydeligt signal til at aflevere en genstand. Træn belønningsbaseret, og øg sværhedsgraden trin for trin. Hvis du bruger mange godbidder i træningen, bør de regnes med i hundens daglige fodermængde.

Interesse for vand er almindelig i racen, men ikke alle labradorer bryder sig om at svømme, og ingen hund er automatisk sikker i vand. Begynd på lavt, roligt vand, lad hunden bestemme tempoet, og sørg for, at den let kan komme op. Hold opsyn ved strømmende, koldt eller algepåvirket vand, og undgå at kaste genstande så langt, at en ivrig hund presses ud over det, den kan klare.

## Sundhed

Den vigtigste sundhedskontrol før et hvalpekøb er ikke blot, om forældrene er ”testet”, men hvilke undersøgelser der er foretaget, hvornår de blev udført, og hvad resultaterne var. Labradorens led, øjne og huld fortjener særlig opmærksomhed.

For at et labradorkuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have et officielt HD-resultat før parringen. Et registreret resultat er ikke det samme som hofter uden anmærkning. Svenska Labrador Retrieverklubben anbefaler en strengere udvælgelse: Begge forældre bør være røntgenfotograferet for HD og ED uden anmærkning og øjenundersøgt inden for to år før parringen, uden arvelig øjensygdom bortset fra visse angivne undtagelser.

Bed om forældrenes registreringsnumre, og kontrollér selve resultatet, undersøgelsesdatoen og gerne oplysninger om søskende, tidligere afkom og andre nære slægtninge. Det giver mere viden end en generel formulering om, at hundene er sundhedstestet.

DNA-test kan være værdifulde, når de bruges til den rette sygdom, og begge forældres resultater vurderes sammen. En test for prcd-PRA kan for eksempel kun sige noget om netop denne form for nethindesygdom; den udelukker ikke andre øjensygdomme og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse. Ved recessive sygdomme som EIC behøver en rask bærer ikke selv at blive syg, men den anden forælders resultat skal være kendt, så der ikke fødes syge hvalpe. Et stort DNA-panel er derfor ikke et bevis på et generelt godt helbred.

Overvægt belaster kroppen og bør ikke opfattes som et normalt racetræk. Mærk efter ribbenene, og se efter en tydelig talje ovenfra og fra siden. Vej hunden regelmæssigt, og tilpas portioner, tyggeting og træningsbelønninger efter dens huld. Forskning har kædet en variant i POMC-genet hos nogle labradorer sammen med større motivation for foder og højere kropsvægt, men varianten findes ikke hos alle, og overvægt er ikke uundgåelig.

## Historie og oprindelse

Labrador retriever har tidlige rødder ved Newfoundlands kyst i Canada, hvor hunde af lignende type hjalp fiskere med at hente genstande og fangst op af vandet. I løbet af 1800-tallet blev sådanne hunde bragt til Storbritannien, hvor racen blev udviklet til en specialiseret apporterende jagthund.

Den britiske kennelklub anerkendte labrador retriever som race i 1903. Arbejdet efter skuddet formede flere af de egenskaber, der stadig kendetegner racen: interesse for at søge efter, bære og aflevere genstande, vilje til at samarbejde på afstand og evne til at arbejde i vand og vanskeligt terræn. I dag bruges labradoren til jagt, hundesport og en række samfundsopgaver, men dens baggrund som arbejdshund er også vigtig for den, der først og fremmest søger en familiehund.

## At leve med racen

Labrador retriever kan passe i mange hjem, når ejeren ønsker at dele en aktiv hverdag med hunden og har tid til både træning og restitution. En have er ikke et krav, og livet i en lejlighed kan fungere, men boligen erstatter ikke gåture, søgearbejde og anden meningsfuld aktivitet udendørs. Træn også hunden i at være stille og rolig i opgange og andre fællesområder.

Sammen med børn er opsyn fra en voksen, tydelige regler og et uforstyrret hvilested til hunden nødvendigt. En ung eller opstemt labrador er stærk nok til at vælte et lille barn uden at ville gøre skade. Børn bør ikke have ansvaret for at gå tur med en hund, de ikke fysisk kan håndtere.

Mange labradorer lever godt sammen med andre hunde og katte, men racen alene afgør ikke udfaldet. Introducér dyrene gradvist, forebyg jagt og trængsel, og giv katten højt placerede tilflugtssteder eller adgang til separate områder. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet er roligt og forudsigeligt.

Det skal læres trin for trin at være alene hjemme. En lille hvalp skal ikke bare forlades; begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan slappe af. Hvor længe en voksen hund kan klare at være alene, varierer, så tag udgangspunkt i hundens adfærd frem for en generel maksimumstid.

Før hvalpekøbet bør du kunne få klare svar på følgende:

- Hvilke aktiviteter og hvilken hverdag er kuldet avlet til?
- Hvordan arbejder forældrene, hvordan fungerer de socialt, og hvordan falder de til ro i praksis?
- Hvilke officielle resultater findes for HD, ED og øjne, og hvad ved man om nære slægtninges sundhed?
- Findes der BPH, jagtprøver eller andre relevante beskrivelser og meritter, og hvad viser de?
- Hvordan matcher opdrætteren hvalpenes forskellige egenskaber med købernes hverdag?

Det bedste match afhænger af mere end farve, køn og en betegnelse for avlslinjen. Vælg en opdrætter, som kan beskrive hundenes faktiske egenskaber, vise kontrollerbare sundhedsresultater og tale ærligt om variationen i kuldet.

Labrador retriever

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Labrador retriever er en mellemstor til stor, atletisk og venlig hund med rigtig gode svømmeevner og en kort, tæt, vandafvisende pels i gul, sort eller brun (chocolate). Den er intelligent og madmotiveret, let at træne, har behov for daglig motion og mental stimulering og bruges i stor udstrækning både som familiehund og som arbejdshund.

## Kort fortalt

Jämthund er en stor svensk jagtspids, som først og fremmest er avlet til at finde elg og holde vildtet på stedet med vedvarende gøen. Det er en udholdende, modig og selvstændig arbejdshund – ikke en race, der primært er udviklet til et liv udelukkende som selskabshund.

- **Oprindelse:** Sverige
- **Racegruppe:** Spidshunde og racer af oprindelig type
- **Anvendelse:** Stillende jagthund, især til elgjagt
- **Mankehøjde:** 57–65 cm for hanhunde og 52–60 cm for tæver
- **Pels:** Tæt dobbeltpels i mørkere eller lysere grå nuancer
- **Typiske træk:** Stærk jagtlyst, udholdenhed, mod, selvstændighed og vilje til samarbejde
- **Passer bedst til:** En jæger eller et aktivt hjem, som kan give hunden et reelt afløb for dens jagtlige egenskaber

En jämthund kan være rolig og hengiven derhjemme, når dens behov bliver opfyldt, men almindelig hverdagsmotion kan ikke altid erstatte det arbejde, racen er avlet til. Det vigtigste spørgsmål før et køb er derfor ikke kun, om du holder af at være udendørs, men om du kan give en meget selvstændig og udholdende jagthund en meningsfuld opgave.

## Udseende og pels

Jämthund er en stor, stærk og bevægelig spidshund med en rektangulær kropsform. Kroppen skal være lidt længere end mankehøjden uden at virke tung eller langstrakt. Hanhunde er 57–65 cm høje, med 61 cm som ideal, mens tæver er 52–60 cm, med 56 cm som ideal. Racestandarden angiver ingen bestemt vægt, så huld og proportioner er bedre pejlemærker end et generelt vægtinterval.

Hovedet er langstrakt med opretstående ører og et opmærksomt udtryk. Halen er højt ansat og bæres løst oprullet i en lav bue mod låret, ikke stramt oprullet over ryggen.

Pelsen består af forholdsvis tætliggende dækhår og en kort, blød og lys underuld. Farven er mørkere eller lysere grå. Lysegrå eller cremefarvede partier findes blandt andet på snuden, kinderne, struben, brystet, bugen, benene og halens underside.

Pelsplejen er som regel enkel. Bad hunden, når den faktisk har brug for det, og børst pelsen grundigt i fældeperioderne. Efter arbejde i skov og ujævnt terræn bør du kontrollere poter, kløer, hud og pels for sår, snavs og flåter. Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af årstiden og af, hvordan hunden bruges, ikke af en fast ugeplan.

## Temperament og personlighed

Jämthund skal være modig og energisk, men samtidig rolig og stabil. Under jagt arbejder den selvstændigt på afstand, søger efter vildt og er nødt til at træffe egne beslutninger. Samtidig skal den holde kontakt med føreren og kunne samarbejde. Kombinationen forklarer, hvorfor racen ofte lærer hurtigt, men ikke nødvendigvis følger anvisninger mekanisk.

Træningen fungerer bedst, når den er tydelig, konsekvent og belønningsbaseret. Hårde metoder kan skade tilliden uden at skabe et bedre samarbejde. Beløn kontakt, indkald og rolige valg fra begyndelsen, og træn de samme færdigheder i de miljøer, hvor de faktisk skal fungere.

Gøen er et arbejdsredskab. Jämthunden er avlet til at markere vildt med vedvarende gøen, mens den holder dyret på stedet, og anlægget kan også mærkes i hverdagen. Det betyder ikke, at alle individer gør meget indendørs, men bor man i en lydhør ejendom, bør man tage lydniveauet alvorligt og træne ro ved døre, besøg og aktivitet uden for hjemmet.

Der er forskel på både individer og avlslinjer. Bed derfor opdrætteren beskrive, hvordan forældrene fungerer under jagt, i hvile, blandt mennesker og i nye miljøer. Jagtresultater fortæller meget om arbejdsegenskaberne, men ikke alt om hundens adfærd i hverdagen.

## Træning og motion

Jämthunden har brug for mere end almindelige ture i snor: Den behøver konditionstræning, næsearbejde, samarbejde og opgaver, der giver jagtlysten et passende afløb. Der findes ingen officiel dagskvote i timer eller kilometer, som passer til alle. Det rette niveau afhænger af hundens alder, form, helbred, årstid og arbejdets belastning.

For en voksen hund kombinerer et godt program regelmæssig fysisk træning med søg, spor og kontaktøvelser. Jagt og jagttræning er racens mest naturlige beskæftigelse. Uden for jagtsæsonen er der fortsat brug for planlagt konditionstræning og mentalt krævende opgaver, men også hvile og restitution. En hund, som har arbejdet længe i terrænet, kan have brug for en roligere dag bagefter, selv om den stadig virker arbejdsivrig.

Et sikkert indkald er vigtigt, men det fjerner ikke jagtlysten. Byg træningen gradvist op med lang line og nøje valgte forstyrrelser, og slip ikke hunden, hvor et stort søg kan bringe vildt, trafik eller hunden selv i fare. GPS er et sikkerhedsredskab under jagt, ikke en erstatning for grundtræning og god dømmekraft.

Hvalpen skal have lov til at udforske, lege, udvikle kropskontrol og lære at følge sin fører i korte, positive træningspas. Øg afstand og belastning gradvist efter den enkelte hunds udvikling. Racens avlsstrategi advarer mod hård jagttræning, før hunden er færdigudviklet. Undgå derfor at jagte tidlige resultater med lange, ensidige eller tvungne pas. En dyrlæge eller hundefysioterapeut kan hjælpe med en plan, hvis den voksende hunds bevægelser eller led giver anledning til bekymring.

## Sundhed

Jämthund betragtes generelt som en sund og funktionel race, men hoftedysplasi og epilepsi forekommer. Racens avlsstrategi retter også opmærksomheden mod diabetes og øjensygdommen progressiv retinal atrofi, PRA. En grundig kontrol før køb af hvalp bør derfor omfatte både registrerede undersøgelsesresultater og sygdomshistorikken hos nære slægtninge.

For at jämthundekuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have en officiel HD-status før parringen. Racen har et HD-indeks, og Svenska Kennelklubben anbefaler, at forældrenes gennemsnitlige indeks ligger over 100. Hunde med HD-grad D eller E må ikke bruges i avlen inden for racens indeksprogram.

Anbefalingerne i racens RAS går videre: Forældrene bør have hofter bedømt til A eller B, albuer uden anmærkninger, en øjenundersøgelse, der højst er tolv måneder gammel, samt en præmiering fra en svensk jagtprøve for løshund på elg. Det er vigtigt at skelne disse anbefalinger fra de særlige registreringsbetingelser. Resultater for albuer og øjne samt jagtmeritter er alligevel relevante kvalitetsoplysninger, når du sammenligner kuld.

Spørg opdrætteren om:

- forældrenes HD- og albueresultater samt aktuelle HD-indeks
- dato og resultat for øjenundersøgelsen
- epilepsi, diabetes og PRA hos forældre, søskende og tidligere afkom
- jagtprøveresultater og hvordan hundene arbejder i praksis
- hvordan tidligere afkom har udviklet sig fysisk og mentalt

Epilepsi og diabetes kan ikke vurderes med en enkelt, enkel sundhedsattest. Åben information om slægten er derfor særlig værdifuld. Dårligt syn i dæmpet lys, gentagne krampeanfald, usædvanlig stærk tørst eller tydeligt øget vandladning skal vurderes af en dyrlæge, men symptomerne kan have flere årsager og bør ikke diagnosticeres på egen hånd.

## Historie og oprindelse

Jämthund er en svensk race fra traditionen med store jagtspidser i det nordlige nåleskovsbælte. Den blev anerkendt som selvstændig race i 1946. Før da blev den større jämthundetype og den mindre norske elghund, grå, længe bedømt som samme race. Det er en vigtig forklaring på, at jämthunden fik sin egen standard forholdsvis sent.

Ældre kilder beskriver store, ulvelignende jagthunde i Jämtland og de omkringliggende områder, men en ubrudt linje fra oldtidens hunde til nutidens registrerede race kan ikke bevises. Det sikre er, at den moderne jämthund er formet gennem målrettet avl til arbejde i nordisk skov.

Elgjagt har været racens dominerende anvendelse. Hundens opgave er at søge selvstændigt, få elgen til at blive stående og derefter markere dens position med vedvarende gøen, så føreren kan nærme sig. Jämthund er også blevet brugt til jagt på blandt andet bjørn og vildsvin, men dens identitet og avlsmål er stærkest knyttet til arbejdet som stillende elghund.

## At leve med racen

Livet med en jämthund fungerer bedst, når arbejde, restitution og hverdag planlægges som en helhed. En stor grund er praktisk, men erstatter hverken træning eller meningsfuld aktivitet. Det er ikke umuligt at bo i lejlighed, men det stiller store krav til adgang til egnede områder, praktisk opbevaring af udstyr, træning i at forholde sig roligt og en hverdag, hvor hunden kommer ud ofte.

Racen kan fungere i en børnefamilie, men det sker ikke automatisk. En voksen skal altid holde opsyn, når hunden er sammen med små børn, tage ansvar for motionen og sørge for, at hunden har et uforstyrret hvilested. En stærk og ivrig unghund kan vælte et lille barn ved et uheld, selv om den er venlig.

Stærk jagtlyst påvirker livet med andre dyr. En jämthund, der bliver introduceret roligt og kontrolleret til en kat, kan lære at bo sammen med den, men det garanterer ikke samme reaktion på ukendte katte udendørs. Smådyr skal holdes sikkert adskilt på en måde, der ikke afhænger af lydighed. Møder med andre hunde påvirkes af individ, erfaring og introduktion; påstande om, at et bestemt køn altid eller aldrig fungerer sammen, er for unuancerede.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. Voksne hunde varierer meget i, hvor let de falder til ro alene, og en hvalp kan ikke behandles som en færdigtrænet voksen hund. Planlæg pasning, luftning og selskab i hverdagen i stedet for at gå ud fra, at meget motion automatisk gør hunden tilfreds med lange perioder alene.

Vælg opdrætter og kuld ud fra det liv, du faktisk kan tilbyde. Bed om at se dokumenterede sundhedsresultater, spørg til sygdomme i slægten, og find ud af, hvordan forældrene jager og fungerer hjemme. For den, der ønsker en udholdende jagtkammerat og holder af et tæt samarbejde med en selvstændig hund, kan jämthunden passe særdeles godt. For den, der først og fremmest søger en ukompliceret selskabshund, findes der racer med langt bedre forudsætninger.

Jämthund

Norsk Kennel Klub (Norwegian Kennel Club)

Fédération Cynologique Internationale (FCI) - Member Countries

Jämthund er en stor, ulvelignende skandinavisk spidshund, avlet til elgjagt i de barske nordiske skove. Den har en tyk grå dobbeltpels, krøllet hale og et roligt, trofast temperament. Den er intelligent og selvstændig og kræver en erfaren hundefører, rigelig daglig motion og regelmæssig mental stimulering.

## Kort fortalt

Golden retriever er en britisk apporterende jagthund i FCI-gruppe 8, udviklet til at søge efter og hente nedlagt vildt i tæt samarbejde med sin fører. Baggrunden ses stadig i racens arbejdslyst, interesse for at bære genstande og behov for både fysisk aktivitet og opgaver at løse.

- **Oprindelse:** Storbritannien, med dokumenteret udvikling i grænseområdet mellem England og Skotland
- **Oprindelig funktion:** apportering af fuglevildt på land og i vand
- **Skulderhøjde:** 56–61 cm for hanner og 51–56 cm for tæver ifølge racestandarden
- **Pels:** lige eller bølget dobbeltpels med tæt, vandafvisende underuld
- **Farve:** nuancer af guld eller creme; rød og mahogni indgår ikke i standarden
- **Raceideal:** venlig, tillidsfuld, intelligent, samarbejdsvillig og arbejdsivrig
- **Passer bedst til:** et hjem, der vil træne og aktivere hunden og lade den deltage i hverdagen

Racestandarden beskriver et ideal, ikke en garanti for hvert individ. Mentalitet, aktivitetsniveau og egenskaber i hverdagen påvirkes også af avlsretning, forældredyr, opvækst, sundhed og træning.

## Udseende og pels

Golden retriever skal være velafbalanceret, harmonisk og aktiv med en kropsbygning, der kan klare arbejde uden at blive tung eller overdrevet. Hanner er som regel større end tæver, men funktion, frie bevægelser og en sund helhed er vigtigere end et kraftigt udseende.

Pelsen består af lige eller bølgede dækhår, mere fyldige faner og tæt, vandafvisende underuld. De tilladte farver går fra creme til forskellige nuancer af guld. Rød og mahogni er ikke standardfarver, og hvidt er begrænset til nogle få hår på brystet. Farve eller kropsform fortæller dog ikke sikkert, hvilket aktivitetsniveau eller hvilken arbejdslyst den enkelte hund får.

Dobbeltpelsen fælder og har brug for regelmæssig gennemgang, især når mere underuld løsner sig. Børst hele pelsen igennem efter behov, og vær ekstra omhyggelig bag ørerne, i armhulerne og i fanerne på ben og hale, hvor filtre lettere opstår. En kam hjælper med at kontrollere, at børstningen når gennem underulden. Bad hunden, når den er snavset, ikke efter en fast kalender. Efter svømning eller våde ture er det praktisk at rede pelsen ud, lade den tørre grundigt og kontrollere hud og ører, hvis hunden viser tegn på irritation.

Klipning af kløer, tandpleje og kontrol af hud, ører og poter hører til den løbende pleje. Det vigtigste er at tilpasse rutinen til den enkelte hunds pels, fældning, aktivitet og hvor ofte den bliver våd eller snavset.

## Temperament og personlighed

Raceidealet for golden retriever er en venlig, tryg og samarbejdsvillig hund med naturlig arbejds- og apporteringslyst. Mange søger gerne kontakt, bærer genstande og sætter pris på fælles opgaver, men beskrivelsen skal ikke forstås sådan, at hver golden retriever automatisk er rolig, ukompliceret eller social med alle.

Racen modnes ofte forholdsvis sent. En ung golden retriever kan være fysisk, intens og let at distrahere længe efter, at den har nået sin fulde størrelse. Hverdagsfærdigheder som rolige hilsner, følgeskab, håndtering og evnen til at falde til ro skal derfor trænes lige så bevidst som apportering og lydighed.

Opdrættere har forskellige mål, for eksempel jagtligt arbejde, prøver, udstilling eller et bredere fokus på selskabshunde. Betegnelser som »jagtgolden« og »udstillingsgolden« giver kun et groft fingerpeg og forudsiger ikke sikkert den enkelte hunds drivkraft, udseende eller evne til at falde til ro. Bed i stedet opdrætteren beskrive forældrenes og nære slægtninges egenskaber i hverdagen, arbejdslyst, frygtreaktioner, socialitet og restitution. Arbejds- og mentalbeskrivelser kan give flere oplysninger, men de er dele af beslutningsgrundlaget og ikke garantier.

Racen kan passe til en engageret førstegangsejer, især med støtte fra opdrætteren og et hundekursus. Det kræver dog, at man er forberedt på en forholdsvis stor, stærk og ofte livlig unghund, som har brug for konsekvente rutiner, daglig aktivering og tid til at modnes.

## Træning og motion

Golden retriever har brug for daglig fysisk aktivitet, mental problemløsning og mulighed for restitution, men der findes ingen fast tidsangivelse, som passer til alle. Alder, sundhed, kondition, personlighed og avlsretning afgør, hvordan motionen bør fordeles, og hvor krævende den kan være.

En velfungerende voksenhverdag kan indeholde ture i varieret terræn, næsearbejde, søgeøvelser, apportering, lydighed og rolig træning i forskellige miljøer. Variation giver mere end at forsøge at udmatte hunden med den samme intensive aktivitet hver dag. Racen er avlet til samarbejde, så opgaver med en tydelig start, et formål og en afslutning passer ofte bedre end ukontrolleret boldkast i højt tempo.

Hvalpe har brug for korte, positive stunder med leg, miljøtræning og bevægelse samt masser af hvile mellem aktiviteterne. Belastningen skal tilpasses hvalpens udvikling og underlaget, ikke beregnes ud fra en fast minutregel. Øg varighed og sværhedsgrad gradvist, og lad hvalpens udholdenhed og restitution styre næste trin.

Belønningsbaseret træning passer som regel godt til racens samarbejdsvilje. Prioritér tidligt:

- indkald og kontakt, også omkring mennesker, hunde og fært af vildt
- at gå roligt i snor og hilse roligt
- at slippe og bytte genstande uden konflikt
- ro og ventetid før apportering eller leg
- et indlært signal til hvile og til at falde til ro

Interesse for vand er almindelig, men ikke alle golden retrievere vil bade, og svømmefærdigheder må aldrig tages for givet. Introducér vand på et lavt, roligt sted med en nem vej op, lad hunden bestemme tempoet, og hold konstant opsyn. Strøm, usikker is, algeopblomstring og bredder, som er svære at komme op på, kræver særlig forsigtighed.

## Sundhed

Hofter, albuer og øjne er centrale sundhedsområder i svensk golden retriever-avl. For en hvalpekøber er det vigtigt at skelne mellem Svenska Kennelklubbens formelle registreringskrav, raceklubbens anbefalinger og resultatet af en enkelt undersøgelse.

For at afkommet kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældredyr have officiel HD-status før parringen. Det betyder ikke, at albuebedømmelse, øjenundersøgelse og DNA-test er tilsvarende obligatoriske SKK-krav for hvert kuld af racen. Golden retrieverklubbens anbefalinger og vilkår for hvalpeformidling går længere: De omfatter blandt andet HD- og ED-resultater, en aktuel øjenundersøgelse, GR_PRA1/2-status og visse meritter.

Klubben anbefaler normalt HD A eller B og albuer uden anmærkning. Hunde med HD C eller ED grad 1 bør ifølge anbefalingerne kun bruges undtagelsesvis, og da skal kuldets beregnede HD- eller ED-indeks være mindst 100. Øjenattesten må højst være to år gammel ved parring, og mindst én forælder skal være fri eller arveligt fri for både GR_PRA1 og GR_PRA2.

Bed om de faktiske resultater, ikke blot besked om, at hundene er »testet«. Kontrollér HD- og ED-grad, indeks når det findes, dato og resultat for øjenundersøgelsen samt hver forælders DNA-status. GR_PRA1 og GR_PRA2 vedrører bestemte mutationer. Testene dækker ikke alle genetiske årsager til PRA og erstatter derfor ikke en klinisk øjenundersøgelse.

Hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi og visse øjensygdomme forekommer i racen. Racens avlsstrategi fremhæver også tumorsygdomme som et vigtigt spørgsmål for racen som helhed. Sådanne sammenstillinger kan ikke omregnes til en sikker procent eller prognose for den enkelte hvalp. Spørg derfor også til sundhed og levetid hos forældre, søskende og ældre nære slægtninge. Gode undersøgelsesresultater reducerer usikkerheden, men kan aldrig garantere fremtidig sundhed.

## Historie og oprindelse

Golden retriever blev udviklet i den sidste del af 1800-tallet i grænseområdet mellem England og Skotland for at apportere nedlagt vildt både på land og i vand. Ændrede jagtformer skabte behov for en hund, der kunne søge, markere, vente og arbejde udholdende i tæt samarbejde med føreren.

Lord Tweedmouths bevarede avlsoptegnelser dokumenterer den tidlige udvikling. En gul retriever blev parret med en Tweed water spaniel, og det fortsatte udvalg formede de egenskaber, der forbindes med racens apportering, vandarbejde og samarbejdsevne. Golden retriever blev anerkendt som selvstændig race i 1913 og introduceret i Sverige omkring 1950.

Racens moderne anvendelse er bredere end praktisk jagt, men baggrunden er stadig relevant. Søg, interesse for genstande, udholdenhed og evnen til at skifte mellem aktivitet og ventetid er egenskaber, som skal forvaltes gennem avl og træning, også hos hunde, der primært lever som selskabshunde.

## At leve med racen

Golden retriever passer bedst til mennesker, der ønsker en social og træningsvillig hund, som får lov til at deltage i hverdagen. Et venligt raceideal gør ikke hverdagsfærdigheder medfødte: En ung golden retriever skal lære at hilse roligt, gå i snor, håndtere genstande og falde til ro, også når der sker meget omkring den.

Racen kan fungere godt med børn, men samværet kræver opsyn af en voksen. Børn skal lære at respektere hundens hvile, mad og signaler, og hunden skal trænes til at hilse og lege uden at vælte eller trænge sig på. Den samme forsigtighed gælder andre dyr. Mange golden retrievere lever med hunde eller katte, men introduktionen bør ske gradvist med kontrol, afstand og et sikkert tilflugtssted for katten. Den enkelte hunds tidligere erfaringer og interesse for jagt eller genstande spiller en rolle.

En lejlighed kan fungere, hvis der er en realistisk plan for luftning og træning samt plads til våd pels og ro indendørs. En have er praktisk, men erstatter ikke ture, miljøskift eller fælles aktivitet. Racen er ofte social, og alenetid skal trænes gradvist fra korte, trygge perioder. Hvor længe en bestemt hund kan være alene, kan ikke afgøres ud fra racenavnet.

Før du køber hvalp, bør du undersøge mere end farve og forældrenes titler. Bed opdrætteren vise officielle sundhedsresultater, indeks, datoen for øjenundersøgelsen og DNA-status. Mød helst tæven, spørg hvordan nære slægtninge fungerer i hjemmet, og bed om konkrete eksempler på aktivitetsniveau, socialitet, frygtreaktioner og restitution. Vælg et kuld, hvor de dokumenterede egenskaber og opdrætterens mål passer til det liv, du faktisk kan tilbyde.

Golden retriever

The Golden Retriever Club UK

The Kennel Club UK

Venlig, mellemstor til stor retriever med tæt, vandafvisende gylden pels og blød mund. Meget lærenem, menneskeorienteret og legesyg, som har brug for daglig kontakt, regelmæssig pelspleje og 1,5–2 timers varieret motion. Oprindeligt avlet som apportør til jagt, i dag almindelig som familiehund, assistancehund og terapihund.

Vi är en hundälskande familj som fött upp hundar i SKK sedan 1992 under kenelnamnet Jämtesjöns.
Vi strävar efter att föda upp friska, sunda, trygga och trevliga familjehundar som är lite smidigare i modellen. 
För oss är det viktigt att man tillsammans hittar något meningsfullt som både hund och ägare gillar. Av erfarenhet vet jag att våra labbar gillar nosarbete och förstås att bära och apportera, men framför allt gillar de att få vara delaktiga och aktiva familjemedlemmar.

Jämtesjöns

## Kort fortalt

Pomeranian er den mindste størrelsesvariant af tysk spids: en meget lille, men livlig selskabshund med tæt dobbeltpels, stor årvågenhed og ofte let til gøen. Den passer bedst til den, der vil træne og aktivere en rigtig hund i lille format, ikke til den, der hovedsageligt ønsker en hund, som skal bæres.

- **Race og oprindelse:** tysk spids, pomeranian/zwergspitz, med oprindelse i Tyskland og senere videreudvikling i England
- **Størrelse:** normalt 18–23 cm i skulderhøjde og omkring 2–3 kg; racestandarden angiver 21 cm med tilladt variation og siger, at vægten skal passe til hundens størrelse
- **Forventet levetid:** cirka 12–16 år er en vejledning, ikke et løfte for den enkelte hund
- **Temperament:** ofte opmærksom, glad, hengiven og lærenem, men individ, opvækst og hverdag har stor betydning
- **Aktivering:** daglige gåture, næsearbejde og korte træningspas med tid til ro og restitution
- **Pelspleje:** en grundig gennemgang cirka hver anden uge og oftere i fældeperioder
- **Vær opmærksom på:** gøen, tandpleje, patellastatus og sikker håndtering omkring små børn og betydeligt større hunde

“Teacup Pomeranian” og “mini Pomeranian” er ikke selvstændige, anerkendte størrelsesvarianter. Det er markedsføringsord, som ikke giver en sikrere prognose for voksenstørrelse, sundhed eller temperament. Den officielle variant hedder Pomeranian eller Zwergspitz. Vurder derfor forældrene, voksne slægtninge, sundhedsoplysninger og opdrætterens avlsmål i stedet for at stole på en salgsbetegnelse.

## Udseende og pels

Pomeranian er kompakt og kvadratisk bygget med et lille, spidst hoved, små opretstående ører og en fyldig hale, der bæres højt over ryggen. Den store pels giver hunden en rundere silhuet end kroppen under pelsen.

Racen har dobbeltpels. Dækhårene skal være lange, lige og stå ud fra kroppen, mens underulden er kort, tæt og blød. Pelsen danner en tydelig krave omkring halsen, bukser på bagbenene og en busket hale. Standarden beskriver en naturlig pels, som ikke skal se formklippet ud. Anerkendte farver omfatter blandt andet hvid, sort, brun, orange og gråschatteret samt flere andre definerede farver og kombinationer.

En grundig gennemgang cirka hver anden uge er et godt udgangspunkt ifølge Svenska Kennelklubben, men mange hunde har brug for hyppigere børstning, når de fælder. Arbejd pelsen igennem helt ned til huden i stedet for blot at glatte overfladen. Øg plejen, så snart små filtringer begynder at dannes. Hyppigheden skal følge hundens pels, årstiden og hverdagen; én fast plan passer ikke til alle individer.

Pelsens kvalitet er vigtigere end størst mulig fylde. En korrekt dobbeltpels indeholder både dækhår og underuld. Meget underuld kombineret med manglende dækhår er et kendt problem i racen og kan gøre pelsen vanskelig at pleje. Når du møder en opdrætter, er det derfor nyttigt at se voksne hunde og ikke kun hvalpens bløde hvalpepels.

## Temperament og personlighed

Pomeranian er ofte opmærksom, livlig og stærkt knyttet til sine mennesker. Racestandarden beskriver en glad, hengiven og lærenem hund uden udpræget jagtlyst, men det er et avlsideal og ingen garanti for, hvordan hvert individ fungerer med fremmede, børn eller andre dyr.

Spidshundens årvågenhed gør, at den hurtigt kan reagere på lyde, bevægelse uden for vinduet eller nogen, der kommer til døren. Gøen har baggrund i racens rolle som vagthund. Målet behøver derfor ikke være en hund, der aldrig siger til, men en hund, som kan stoppe, søge støtte hos sin fører og falde til ro igen. Begræns muligheden for at øve lange perioder med gøen, beløn pauser og træn en rolig rutine i situationer, der plejer at udløse gøen.

Socialisering er værdifuld, men lover ikke et bestemt temperament. Lad hvalpen møde mennesker, miljøer og stabile hunde i et tempo, hvor den stadig kan tænke, søge kontakt og komme sig. Mere eksponering er ikke nødvendigvis bedre, hvis hunden bliver overvældet.

En BPH-adfærdsbeskrivelse kan vise, hvordan den beskrevne hund reagerede i standardiserede øvelser, men resultatet er ikke bestået eller ikke bestået og forudsiger ikke alt. Datagrundlaget for Pomeranian er desuden begrænset. Se et eventuelt BPH-resultat sammen med forældrenes adfærd i hverdagen og det, opdrætteren kan fortælle om voksne slægtninge.

## Træning og motion

Pomeranian har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, men der findes ikke et universelt antal minutter, som passer til alle hunde. En god hverdag kombinerer gåture i hundens tempo med næsearbejde, samarbejde, leg og uforstyrret hvile. Vurder balancen ud fra hundens huld, bevægelser, koncentration og evne til at falde til ro, ikke kun hvor langt den har gået.

Racen kan have glæde af nosework, rallylydighed og agility, når opgaverne og omgivelserne tilpasses hundens størrelse og erfaring. Kontaktøvelser, indkald, tricks og søg efter mad eller genstande giver også meningsfuld aktivering. Lad hundens engagement styre længden på træningspassene i stedet for en fast plan på fem eller ti minutter.

Belønningsbaseret træning hjælper hunden med at forstå, hvad der kan betale sig, uden at gøre den mere usikker. Prioritér dette tidligt:

- rolig håndtering af poter, mund og pels
- kontakt og indkald, selv når noget bevæger sig eller laver en lyd
- at kunne trække sig og hvile
- en indlært pause, efter at hunden har bemærket en lyd
- tryghed på forskellige underlag og under transport i hverdagen

Den lille krop kræver sikkerhed, ikke inaktivitet. Løft hunden, når situationen reelt indebærer en risiko, men lad den også gå, snuse og løse enkle opgaver selv. Forebyg fald fra møbler eller arme, og stop voldsom leg med betydeligt større hunde, før størrelsesforskellen bliver et problem.

## Sundhed

Ved køb af hvalp i Sverige er forældrenes registrerede patellastatus, oplysninger om tænder og bid samt information om pelsproblemer hos voksne slægtninge særligt nyttige. Identificerede hunde, registrerede resultater og åbne svar fortæller mere end en lang liste over mulige sygdomme.

Patellaluksation forekommer hos Pomeranian og andre små hunderacer. I Sverige er patellaundersøgelse ikke et obligatorisk sundhedsprogram for racen, men den svenske raceklub, Pomeranianklubben, anbefaler, at avlshunde undersøges. Klubben anbefaler, at hunde med grad 2 eller 3 ikke bruges i avl, og at grad 1 kun kombineres med grad 0. Det er en avlsanbefaling, ikke en garanti for hvalpens fremtidige sundhed.

Bed om forældrenes registrerede navne eller registreringsnumre, og kontrollér resultaterne i Svenska Kennelklubbens databaser Hunddata eller Avelsdata. Kontrollér hundens identitet, undersøgelsesdato og status for begge forældre. Formuleringen “forældrene er testet” er ikke nok, hvis identitet og resultat ikke kan spores.

Hårtab omtales nogle gange som “black skin disease”, BSD eller alopecia X. Racens gældende svenske avlsstrategi understreger, at BSD hverken er en sygdom i sig selv eller en videnskabelig diagnose, men en dagligdags samlebetegnelse for flere tilstande, der kan give pelstab. Uforklarligt hårtab kræver derfor en veterinærvurdering. Spørg, hvordan pelsen har udviklet sig hos forældrene og ældre slægtninge, men kræv ikke sikre løfter om arvelighed, når årsagerne er uklare.

Tænder, kæber og bid er også vigtige i racen. Væn hvalpen til at få undersøgt munden, og begynd tidligt med tandbørstning; tænderne bør helst børstes dagligt. Søg hjælp, hvis hunden har smerter, svært ved at spise, eller hvis biddet ser ud til at skade blødt væv i munden.

## Historie og oprindelse

Pomeranian har sin oprindelse i Tyskland og tilhører familien tysk spids. Zwergspitz betyder dværgspids, mens Pomeranian er det internationalt kendte navn på den samme officielle størrelsesvariant.

Racens moderne type blev videreudviklet i England. Her blev Pomeranian Club stiftet i 1891, og en tidlig racestandard blev udarbejdet. Den dokumenterede historie opsummeres derfor bedst som en tysk spidsbaggrund med vigtig videreudvikling i England, ikke som en sikker og ubrudt fortælling om én bestemt forhistorisk hundetype.

Racens tidligere rolle som vagthund er med til at forklare nutidens årvågenhed og tendens til at gø. I dag holdes Pomeranian først og fremmest som selskabshund, men den har bevaret spidshundens årvågenhed og nyder ofte opgaver, hvor den får lov til at samarbejde og bruge næsen.

## At leve med racen

Pomeranian kan fungere med børn, andre dyr og i lejlighed, men kun når de voksne tilpasser omgivelserne til en meget lille, opmærksom hund. Hverken racenavnet eller tidlig socialisering gør samspillet automatisk sikkert.

Små børn og hunde skal altid have en voksen i nærheden. Barnet bør sidde ned under kontakten, lade hunden gå væk og aldrig bære den uden hjælp. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested. En Pomeranian er ikke et legetøj, og et fald fra nogens arme eller et højt møbel kan få alvorlige følger, selv om racen er livlig og robust i forhold til sin størrelse.

Med andre hunde er kontrollerede møder vigtigere end mange møder. Vælg rolige individer, træn rolig kontakt på afstand, og stop ulige fysisk leg. En kat bør introduceres gradvist, gerne først via duft og en barriere. Katten skal have sin egen flugtvej, og jagt må ikke blive en indlært adfærd. Lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet er stabilt.

Det kan fungere at bo i lejlighed, når hunden får aktivitet udendørs og kan slappe af indendørs. Den afgørende udfordring er ofte lyd, ikke boligens størrelse. I en ejendom, hvor lyden let breder sig, skal ejeren forebygge vagtadfærd ved vinduer og døre, træne rolige rutiner og tage hensyn til naboerne.

Pomeranian beskrives ofte som stærkt knyttet til sine mennesker og bør gradvist lære at være alene. En hvalp kan ikke efterlades alene fra begyndelsen. Start med meget korte perioder i trygge omgivelser, og øg kun, mens hunden forbliver rolig. Hvis den begynder at gø vedvarende, gå uroligt omkring, kradse eller ikke kan falde til ro, er øvelsen blevet for svær og skal gøres lettere.

Før du køber hvalp, bør du kontrollere mere end farve og lovet voksenvægt:

- mød tæven og gerne andre voksne slægtninge
- spørg, hvordan de reagerer på lyde, fremmede, håndtering og hvile
- kontrollér begge forældres identitet og patellaresultat
- spørg om tænder, bid og vedvarende pelstab i familien
- bed opdrætteren forklare målet med kombinationen, og hvordan tidligere afkom har udviklet sig
- afvis salgsargumenter, der gør “teacup” eller “mini” til en sundhedsgaranti

Et godt match er en Pomeranian med et forventet temperament og plejebehov, der passer til din hverdag, fra en opdrætter, som viser dokumentation, kender sine voksne hunde og kan tale lige så åbent om variation og risici som om racens charme.

Pomeranian

Deutscher Spitz Club (Germany)

Lille, rævelignende spidshund med fyldig, dobbelt pels i mange farver. Med en vægt på 2–3,5 kg er Pomeranians livlige, årvågne og meget menneskeorienterede selskabshunde, som også er gode vagthunde. De har brug for regelmæssig pelspleje, blid og positiv træning, daglige gåture, hjernetræning, tandpleje og beskyttelse af deres små led.

Chefens

## Kort fortalt

Irsk softcoated wheaten terrier er en mellemstor, aktiv terrier fra Irland. Racen blev udviklet som en alsidig gårdhund og holdes i dag først og fremmest som selskabshund. Den beskrives ofte som livlig, hengiven, intelligent og opfindsom, men også som selvstændig. Det er derfor en hund for den, der vil bruge tid på træning, motion og pelspleje.

- **Racegruppe:** Gruppe 3, terriere
- **Oprindelse:** Irland
- **Tidligere anvendelse:** Gårdsarbejde, bekæmpelse af skadedyr og jagt
- **Størrelse:** Ifølge racestandarden skal hanner være 46–48 cm høje og veje cirka 18–20,5 kg; tæver skal være lidt mindre
- **Pels:** Består af ét lag og er blød og silkeagtig, i hvedefarvede nuancer
- **Aktivitetsniveau:** Aktiv; har brug for fysisk og mental beskæftigelse hver dag
- **Pelspleje:** Omfattende og regelmæssig

Racen passer bedst til en ejer, der sætter pris på en social hund med tydeligt terrierpræg og kan tilbyde hverdagstræning, varieret aktivitet og grundig pelspleje. Den er et dårligere valg, hvis du ønsker en hund, der er tilfreds med korte ture, kræver meget lidt pleje eller er ukompliceret at træne i alle situationer.

## Udseende og pels

Irsk softcoated wheaten terrier er kompakt og velbygget uden at være tung. Kroppen er omtrent lige så lang, som hunden er høj, og helheden skal udstråle både styrke og smidighed. Små fremadfoldede ører, mørke øjne, skæg og pels over panden giver racen dens karakteristiske udtryk.

Den voksne pels er racens tydeligste kendetegn. Den skal bestå af ét pelslag; underuld må kun forekomme på ørerne. Strukturen skal føles blød og silkeagtig frem for ru eller ulden. Farven varierer fra lys hvede til en varmere gylden, rødlig nuance. Pelsen kan være bølget eller løst krøllet.

En wheatenhvalp behøver ikke at ligne den voksne hund. Hvalpepelsen kan være rødlig eller grålig eller have mørk maske og mørke hårspidser. Både farve og struktur ændrer sig gennem flere stadier, og den færdige voksenpels udvikles som regel først mellem 18 måneder og to et halvt års alder. Det er derfor ikke muligt at afgøre præcist, hvordan voksenpelsen bliver, alene ved at se på hvalpens farve eller blødhed.

Pelsen efterlader ofte færre løse hår i hjemmet end racer med tydelig sæsonbestemt fældning, men den passer ikke sig selv. Løse hår kan blive siddende i pelsen og bidrage til filtringer. For mange voksne hunde er en grundig gennemredning én gang om ugen et rimeligt udgangspunkt, mens pelsskiftet kan kræve pleje flere gange om ugen. Raceklubbens og den svenske kennelklubs råd anbefaler også regelmæssige bade og klipning flere gange om året. Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af pelsens struktur og længde samt af hundens hverdag.

Racen bør ikke beskrives som allergifri. Hundeallergener findes blandt andet i spyt og hud, og mængden varierer fra individ til individ, også inden for samme race. Den, der har hundeallergi, bør derfor få sin allergi vurderet og møde den konkrete hund flere gange, før et køb overvejes.

## Temperament og personlighed

En typisk irsk softcoated wheaten terrier er livlig, social med sin familie og hurtig til at engagere sig i det, der sker. Racestandarden beskriver den som sporty, hengiven, loyal og intelligent. Samtidig kan den selvstændige terrierside vise sig, når noget i omgivelserne virker mere interessant end ejerens plan.

Temperamentet varierer mellem individer og linjer. Blandt de hunde, der har deltaget i svenske mentalbeskrivelser, viser de fleste et lavt niveau af aggressive reaktioner, men resultaterne viser også en tydelig variation inden for racen. Spørg derfor opdrætteren, hvordan forældrene reagerer på fremmede mennesker, andre hunde, pludselige lyde, håndtering, og hvor hurtigt de falder til ro efter en overraskelse. Hvis forældredyrene har gennemført BPH eller MH, kan resultaterne give mere konkret viden end generelle udsagn om racen.

Racen kan fungere godt med børn, når både hund og barn lærer at respektere hinandens grænser. Små børn og hunde skal altid være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Hvordan det enkelte individ fungerer med andre hunde eller andre dyrearter, varierer. Tidlige, rolige introduktioner og gennemtænkte rutiner i hverdagen er vigtigere end at gå ud fra, at alle individer fungerer ens.

## Træning og motion

Irsk softcoated wheaten terrier har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag. Der findes ikke en fast mængde motion, som passer til alle individer. En unghund, en veltrænet voksen og en ældre hund tåler forskellig belastning, og aktiviteten bør tilpasses kondition, helbred og restitution.

Racen kan trives med for eksempel nosework, spor, rallylydighed, agility og almindelig hverdagstræning. Variation giver ofte mere end blot at gøre turen længere. Søgeøvelser, kontakttræning, kropskontrol og korte problemløsningsopgaver kan bidrage til en bedre balance mellem aktivitet og hvile.

Begynd tidligt med indkald, lineføring, håndtering og evnen til at falde til ro. Svenska Kennelklubben fremhæver, at racen kan være nysgerrig og tage på egne udflugter, så en have skal være forsvarligt indhegnet. Træn indkald systematisk, men brug line eller lang line på steder, hvor et mislykket indkald kan blive farligt.

Belønningsbaseret træning passer godt til en intelligent og selvstændig hund: beløn den adfærd, du ønsker, gør opgaven tydelig, og øg sværhedsgraden trinvis. Hårde korrektioner er unødvendige og kan gøre hunden stresset samt svække samarbejdet. Korte, engagerende træningspas med tydelige pauser er som regel lettere at lykkes med end lange gentagelser.

## Sundhed

Mange irske softcoated wheaten terriere lever et aktivt liv langt op i årene, men racen har sundhedsrisici, som en hvalpekøber bør kende. Svenske racedokumenter fremhæver især nyre- og mave-tarmproblemer samt visse hud- og øreproblemer. At en risiko findes i racen, betyder ikke, at alle hunde bliver ramt.

To vigtige begreber er PLN og PLE. **PLN**, protein-losing nephropathy, betyder, at protein tabes gennem nyrerne. **PLE**, protein-losing enteropathy, er en samlebetegnelse for proteintab gennem tarmen. Tilstandene kan være alvorlige og udvikler sig i nogle tilfælde først i voksenalderen. Der findes en DNA-test for risikovarianter forbundet med PLN, men resultatet er ikke en enkel diagnose: hunde med risikovarianter bliver ikke nødvendigvis syge, og andre faktorer spiller også ind. Der findes ikke en tilsvarende genetisk test for PLE.

Tilbagevendende diarré eller opkast, uforklarligt vægttab, hævelser, øget tørst eller øget vandladning bør vurderes af en dyrlæge. Sådanne symptomer kan have mange årsager og beviser ikke, at hunden har PLE eller PLN, men de bør ikke affejes hos en hund fra en race med kendt risiko.

Den svenske raceklubs avlsanbefalinger omfatter blandt andet kendt hoftestatus og kendt DNA-status for mikroftalmi. Mikroftalmi er en tilstand, hvor øjet ikke er udviklet normalt. Klubben har også særlige anbefalinger om nære slægtninge til hunde, der er ramt af nyredysplasi, PLE eller PLN. I Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 er der derimod ikke noget racespecifikt krav om officiel hoftestatus for at registrere hvalpe af racen. At en hvalp er registreret i Svenska Kennelklubben, betyder derfor ikke automatisk, at alle de undersøgelser, raceklubben anbefaler, er gennemført.

Bed opdrætteren om at vise:

- forældrenes officielle hofteresultater
- DNA-resultater for mikroftalmi
- PLN-resultater, hvis testen er udført, sammen med en nuanceret forklaring af, hvad resultatet betyder
- kendt forekomst af PLE, PLN eller nyredysplasi blandt nære slægtninge
- hvordan forældrene og ældre slægtninge har haft det helbredsmæssigt over tid

## Historie og oprindelse

Irsk softcoated wheaten terrier kommer fra Irland og er en af landets fire terrierracer. Den præcise tidlige historie er ikke fuldt dokumenteret. Der findes skriftlige henvisninger til hunde med blød pels fra omkring 200 år tilbage, men udsagn om en mere præcis eller ældre afstamning bør betragtes som usikre.

Småbønder brugte disse terriere til flere opgaver på gården, blandt andet til at holde skadedyr nede og hjælpe med gårdsarbejdet. Hundene blev også brugt til jagt på grævling og odder. Den irske kennelklub anerkendte racen i 1937, og FCI gav den endelig anerkendelse i 1957.

Racen kom til Sverige i 1965, og det første svenske kuld blev født i 1967. Her er den først og fremmest blevet en selskabs- og aktivitetshund, selv om arbejdslysten stadig kommer til udtryk i blandt andet spor, nosework, lydighed og agility.

## At leve med racen

At leve med en irsk softcoated wheaten terrier betyder en aktiv og social hverdag. Den kan bo i lejlighed eller hus, så længe den får motion, mental aktivering, regelmæssige lufteture og tilstrækkelig hvile. Boligens størrelse betyder mindre end, hvordan hundens dage faktisk ser ud.

Afsæt tid til pelspleje hver uge, og regn med mere arbejde i de perioder, hvor unghundepelsen ændrer sig. Bed opdrætteren om at vise i praksis, hvordan pelsen skal redes, bades og klippes. Vær især opmærksom på skæg, ben, armhuler, lysken og området bag ørerne, hvor fugt og friktion let kan give filtringer.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden føler sig tryg i hjemmet. En voksen hund, der er godt trænet i at være alene, kan som regel være for sig selv i nogle timer, men individer varierer meget, og en lille hvalp skal ikke efterlades alene. Planlæg derfor meget samvær i hvalpetiden og en hverdag, hvor hunden får lov til at være en del af familielivet.

Racen passer til dig, der ønsker en glad, initiativrig terrier og ser træning og pelspleje som en del af hundeholdet. Den passer dårligere, hvis minimalt plejebehov, lange perioder alene eller en hund, der altid prioriterer samarbejde frem for sin egen nysgerrighed, er afgørende krav. Vælg opdrætter ud fra dokumenteret sundhed, stabilt temperament og åben information om slægten – ikke kun ud fra hvalpens farve eller et løfte om, at racen er let at passe eller allergivenlig.

Irsk softcoated wheaten terrier

Irish Soft Coated Wheaten Terrier Club of Great Britain

Svenska Terrierklubben (Sweden)

Norsk Terrier Klub (Norway)

Irsk softcoated wheaten terrier er en middelstor, atletisk irsk gårdsterrier, som er blevet en familiehund, kendt for sin silkebløde, let fældende hvedefarvede pels, sit glade og menneskekære væsen, sit store behov for pelspleje, sit livlige men trænbare temperament og sit generelt gode helbred med visse racespecifikke risici.

Vi på Irish Rover's har en liten uppfödning av Irish softcoated wheaten terrier i Kolmården. Vår rasinriktning omfattar även Irish Glen of Imaal Terrier och Sealyham Terrier. De tre terrierraserna ger en bredare bild av verksamheten än profilens huvudras.

Irish Rover's

## Kort fortalt

Leonberger er en meget stor tysk selskabs- og familiehund. Raceidealet kombinerer rolig selvsikkerhed med en fyldig dobbeltpels og et tydeligt behov for at være en del af familiens hverdag. Størrelsen påvirker næsten alle valg: træningen skal begynde tidligt, pelsplejen kræver jævnlig tid, og bolig, bil og økonomi skal fungere med en kæmpehund.

- FCI anerkender leonberger som race nummer 145 i gruppe 2 med Tyskland som oprindelsesland.
- Hanhunde skal have en mankehøjde på 72–80 cm og tæver 65–75 cm. Racestandarden angiver ingen vægt.
- Raceidealet er en tryg, samarbejdsvillig og venlig familiehund, men temperament og erfaring med børn skal altid vurderes hos den enkelte hund.
- Pelsen er lang og fyldig med underuld. Leonbergeren fælder meget, især i tydelige fældeperioder.
- En leonberger har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, tilpasset alder, helbred og restitution.
- I Sverige skal avlshunde have officiel HD-status før parring. Raceklubbens RAS indeholder flere anbefalinger, som er vigtige at undersøge, når du vælger hvalp.

## Udseende og pels

Leonbergeren er en kraftfuld og muskuløs hund, som samtidig skal virke harmonisk, bevægelig og elegant. Hanhunde er 72–80 cm høje og tæver 65–75 cm. FCI-standarden angiver derimod ikke et vægtinterval, så et bestemt antal kilo er ikke et officielt mål for racetypen. Se hellere på proportioner, huld, bevægelser og på, hvordan de voksne slægtninge er bygget.

Den sorte maske er obligatorisk i racestandarden. Grundfarven kan være løvegul, rød, rødbrun eller sandfarvet og nuancer derimellem. Pelsen er lang og fyldig, fra middelblød til grov, med tæt underuld. Den kan være glat eller let bølget. Især hanhunde kan få en tydelig man over hals og bryst, mens ben og bagpart har længere faner.

Sæt tid af til en grundig gennemgang mindst én gang om ugen og oftere, når underulden løsner sig. Børst små områder helt ned til huden, og kontrollér især bag ørerne, under hagen, mellem forbenene, i bukserne og på halen. Hvis en begyndende filt får lov at sidde, breder den sig hurtigt i den tætte pels. Efter bad eller våde gåture skal huden og den tykke underuld have lov til at tørre ordentligt.

Leonberger skal ikke formklippes eller trimmes som en race, der skal klippes. Pelsen på og under poterne kan holdes pæn, og enkelte lange hår ved ørerne kan studses efter behov. Hvor ofte hunden skal bades, afhænger af dens pels, aktivitet og hvor snavset den bliver; en fast kalender passer ikke til alle. Den, der ønsker et næsten hårfrit hjem, bør vælge en anden race.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver en behagelig, samarbejdsvillig og frygtløs selskabshund med selvtillid, moderat temperament og god evne til at lære og huske. Det er et avlsmål, ikke en garanti for hver leonberger. Den svenske raceklubs avlsstrategi fremhæver derfor, at hele resultatet fra mentalbeskrivelsen skal vurderes, især tegn på frygt og aggression.

Leonbergeren forbindes ofte med familieliv og venlighed over for børn. Udtalt venlighed mod børn står også i racestandarden, men voksne skal stadig styre samværet. En stor unghund kan vælte et barn uden at mene noget ondt, og hunden skal altid have et fredet hvilested. Børn skal lære at lade hunden være i fred, når den spiser, sover eller går sin vej.

Forholdet til andre hunde, katte og smådyr afhænger af individet, tidligere erfaringer og introduktionen. Gå ikke ud fra, at racen i sig selv har lav jagtlyst eller automatisk tolerance. Ved en introduktion til kat skal katten have hundefri områder og flugtveje, hunden skal være under kontrol, og møderne skal være korte og rolige. Forebyg jagt, og lad ikke dyrene være alene sammen, før deres adfærd er stabil og forudsigelig.

Der kan forekomme et vist vagtinstinkt, men leonbergeren er ikke tænkt som en skarp vagthund. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene reagerer på gæster, pludselige lyde, fremmede miljøer og håndtering. Det fortæller mere om den kommende hverdag end betegnelser som ”blid kæmpe”.

## Træning og motion

Leonbergeren har brug for hverdagstræning fra første dag, især at gå roligt i snor, komme på indkald, samarbejde ved håndtering og hilse med alle fire poter i jorden. Det, der virker charmerende hos en lille hvalp, kan blive en sikkerhedsrisiko hos en voksen kæmpehund. Belønningsbaseret træning giver hunden tydelige valg og bør være førstevalget; hårde eller skræmmende metoder er unødvendige.

Motionen skal opbygge en velfungerende krop, ikke følge en stiv minutformel. Der er ingen videnskabelig dokumentation for den velkendte regel om ”fem minutter pr. levemåned”. Korte ture, fri leg i hvalpens eget tempo, miljøtræning og enkle øvelser fungerer godt, afbrudt af masser af søvn. Stop, når hvalpen bliver træt, mister koordinationen eller begynder at sakke bagud. Øg én ting ad gangen, og hold øje med, hvordan hunden bevæger sig og kommer sig senere samme dag og næste morgen.

Undgå lange strækninger, hvor hvalpen skal følge dit tempo, samt gentagne spring, hårde opbremsninger og løb ved siden af en cykel, mens hunden vokser. Det betyder ikke, at hvalpen skal holdes i ro. Varieret bevægelse i eget tempo og gradvist længere ture giver både kropsbevidsthed og selvtillid.

En sund voksen leonberger har godt af daglige ture og opgaver, der aktiverer hovedet. Næsearbejde, spor, hverdagslydighed og rolige udflugter er ofte praktiske valg. Vurdér det rette niveau ud fra hundens kondition, underlaget, temperaturen og restitutionen, ikke et generelt antal minutter. En hund, der bliver stiv, uvillig eller usædvanligt træt, har brug for mindre belastning og, hvis tegnene fortsætter, en vurdering hos dyrlægen.

## Sundhed

Leonbergerens størrelse gør sundhed og levetid til vigtige spørgsmål allerede før købet af en hvalp. I en britisk undersøgelse udgivet i 2024 var den forventede medianlevetid 10,0 år blandt 676 leonbergere. Det er et tal for en population, ikke en prognose for én hund eller et svensk kuld. Spørg derfor også til alder og dødsårsag hos forældre, bedsteforældre og tidligere afkom.

I Sverige har leonbergeren et sundhedsprogram, hvor begge avlshunde skal have officiel HD-status før parring, for at hvalpene kan registreres i SKK. For racen tages røntgenbilleder tidligst ved 18 måneders alder. Det må ikke forveksles med den gældende RAS fra Svenska Leonbergerklubben, som er vejledende og går videre. Den anbefaler blandt andet, at kuldets gennemsnitlige HD-indeks er mindst 100, at hunde med HD D–E eller ED 2–3 ikke bruges i avl, øjenlysning før første parring og kendt mental status.

Bed opdrætteren om at vise de originale resultater og forklare både hver forælders resultat og den planlagte kombination. Et godt beslutningsgrundlag omfatter:

- officiel HD-status, gerne også ED-resultat og aktuelle HD/ED-indeks;
- resultat fra øjenlysning og den fulde protokol fra BPH eller en anden mentalbeskrivelse;
- DNA-resultater for LPN1, LPN2, LPPN3 og LEMP, korrekt fortolket for hver variant;
- kendte tilfælde af hjertesygdom, svulster, neurologiske symptomer og tidlige dødsfald hos nære slægtninge.

LPN-varianterne og LEMP er neurologiske sygdomme, der kan påvirke bevægelse, muskler, koordination og nogle gange vejrtrækning. Testene kan ikke erstatte hinanden, og arvegangen er forskellig: LPN2 er for eksempel dominant, mens LPPN3 og LEMP håndteres som recessive varianter. Lad dig ikke nøje med ”DNA-testet”; bed om at se den præcise test og resultatet, og hvordan kombinationen følger raceklubbens gældende anbefaling.

Leonbergeren er stor og har en dyb brystkasse, en kropsform der er forbundet med øget risiko for mavedrejning. Forgæves opkastningsforsøg, hurtigt opsvulmet bug, uro, hurtig vejrtrækning og problemer med at lægge sig er akutte advarselstegn. Kontakt straks en dyrlæge og kør til klinikken; vent ikke for at se, om det går over.

## Historie og oprindelse

Leonbergeren blev udviklet i Sydtyskland i 1800-tallet og har navn efter byen Leonberg nær Stuttgart. Ifølge FCI-standarden krydsede byrådsmedlemmet Heinrich Essig en sort-hvid newfoundlændertæve med en hund fra hospicet ved Store Sankt Bernhard og brugte senere også pyreneerhund. Målet var en stor hund med et løvelignende udtryk, inspireret af løven i byens våbenskjold.

De første hunde, der reelt blev kaldt leonbergere, blev født i 1846. Mod slutningen af 1800-tallet blev racen holdt som gårdhund i Baden-Württemberg, hvor dens egenskaber som vagthund og trækhund blev værdsat. Antallet af avlshunde faldt kraftigt under begge verdenskrige og i efterkrigstiden, men racen blev bygget op igen. FCI anerkendte racen endeligt i 1955, og det første svenske kuld blev født i 1979.

I dag er leonbergeren først og fremmest selskabs- og familiehund. Historien forklarer størrelsen, den vejrbestandige pels og en vis vagtsomhed, men den siger ikke, hvordan en bestemt hund vil fungere i arbejde, vand eller familieliv.

## At leve med racen

Leonbergeren passer bedst til den, der ønsker at dele hverdagen med en meget stor hund og i praksis kan få plads, pelspleje, transport, træning og udgifter til behandling til at hænge sammen. En have er praktisk, men erstatter ikke ture og samvær. Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hunden har plads til at ligge og vende sig, men undersøg elevator eller trapper, lyd fra opgangen og naboer, adgang til et køligt hvilested, og hvordan en syg eller tilskadekommen hund skal transporteres.

En stor bil eller en anden sikker transportløsning er ofte nødvendig. Hundeseng, gitre, sele og andet udstyr skal kunne holde til størrelsen, og foder, forsikring og dyrlægebehandling koster som regel mere end for en lille hund. Planlæg også, hvem der kan håndtere hunden, hvis du bliver syg eller skal rejse.

Alenetid skal trænes gradvist og tilpasses den enkelte hunds reaktioner. Den svenske myndighed Jordbruksverket skriver i sin vejledning, at hunde bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne, og at hvalpe og ældre hunde skal ud oftere. Det angiver, hvor ofte hunden bør komme ud, ikke hvor længe hver leonberger trives alene. Optag gerne korte træningsperioder, og gå et skridt tilbage, hvis hunden vandrer rundt, gisper, gør uafbrudt eller ikke kan falde til ro.

Racen er et dårligt valg, hvis du ønsker minimal fældning, lave løbende udgifter eller vil vente med træningen, til et problem viser sig. Den kan passe godt, hvis du sætter pris på tæt samarbejde, har tid til tidlig hverdagstræning og vil tilpasse aktiviteten gennem hele hundens liv. Mød flere voksne leonbergere, og spørg om både udfordringer og stærke sider, før du beslutter dig.

Leonberger

Leonberger Club of Great Britain

The Norwegian Leonberger Club

German Leonberger Club

Societé Centrale Canine (France)

Stor, kraftigt bygget “venlig kæmpe” med løvefarvet, vandafvisende dobbeltpels og sort maske. Som regel rolig, hengiven og meget god med børn og andre kæledyr, når den er velsoialiseret. Kræver regelmæssig motion, venlig men konsekvent træning, grundig pelspleje og omhyggelig sundhedspleje.

Vi på Skutesjöns föder upp Leonberger i Örby. En hund från vår uppfödning representerade kennelnamnet i ungdomsklass vid både IULH World Champion Show och den tyska Clubsieger-utställningen i Leonberg den 24–25 september 2022. Örby och Sverige följde hunden som uppfödarort.

Skutesjöns

## Kort fortalt

I Sverige registreres collien som to særskilte racer: langhåret collie, FCI 156, og korthåret collie, FCI 296. De omtales ofte samlet, fordi de har en tæt fælles oprindelse, samme højde og en lignende kropsbygning, men forskellig pels. Border collie er derimod en anden race med sin egen racestandard.

- **Oprindelse:** Storbritannien med stærke historiske bånd til Skotland.
- **Anvendelse:** hyrdehund, brugshund og selskabshund.
- **Skulderhøjde:** 56–61 cm for hanner og 51–56 cm for tæver hos begge racer.
- **Vægt:** Standarden for korthåret collie angiver 20,5–29,5 kg for hanner og 18–25 kg for tæver. Standarden for langhåret collie angiver ingen officiel vægt.
- **Farver:** zobel og hvid, trefarvet og blue merle.
- **Levetid:** I en stor britisk undersøgelse var medianen 13,3 år for collie som samlet kategori. Det er statistik for en stor gruppe, ikke en prognose for den enkelte hund.

En collie passer bedst til den, der ønsker et aktivt liv med en lydhør hund og er parat til at undersøge temperamentet lige så nøje som udseendet. Pelslængden har tydelig betydning for pelsplejen, men den fortæller ikke sikkert, hvor energisk, tryg eller nem den enkelte hund bliver i hverdagen.

## Udseende og pels

Collien er smidig og velafbalanceret og skal udstråle både styrke og bevægelighed uden at virke tung eller grov. Det lange, stumpe kileformede hoved, de mandelformede øjne og ørerne, der tipper fremad, er med til at skabe racens karakteristiske udtryk. Begge racer har samme officielle højde. Vægtangivelserne for korthåret collie bør dog ikke bruges som en officiel rettesnor for langhåret collie, da den langhårede standard ikke angiver nogen vægt.

Langhåret collie har en meget tæt dobbeltpels. Dækpelsen skal være lige og strid, mens underulden er blød, ulden og så tæt, at den næsten skjuler huden. Manke, bryst, ben og hale har mere fyldig pels. Børst helt ned til huden, og vær særlig omhyggelig bag ørerne, i armhulerne og under halsbåndet. Under fældning er der brug for hyppigere gennemredning. Bad hunden efter behov.

Korthåret collie har kort, lige og strid dækpels med meget tæt underuld. Pelsen er langt lettere at holde fri for filtre, men racen fælder stadig. Børstning i fældeperioder fjerner løse hår og giver samtidig mulighed for at kontrollere hud, poter og kløer. Pelsen bør ikke behøve trimning eller klipning for at være nem at holde.

Begge racer findes i zobel med hvide aftegninger, trefarvet og blue merle. Hvide aftegninger kan blandt andet findes på krave, bryst, ben, poter og halespids. Farve er et dårligt grundlag for at vælge hvalp; sundhed, temperament, adfærd i hverdagen og opdrætterens avlsmål er vigtigere.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, aktiv og samarbejdsvillig hund uden nervøsitet eller aggression. Mange collier lærer hurtigt, holder nøje øje med deres fører og vil gerne være en del af hverdagen. Det er et godt udgangspunkt for træning, men ingen garanti for, at enhver collie er tryg, stille, ukompliceret med børn eller nem for en førstegangsejer.

Temperamentet varierer mellem individer og familier, og frygt har været et vigtigt fokus i det svenske avlsarbejde. Bed derfor om mere end generelle beskrivelser som ”sød” eller ”følsom”. Se forældrenes fuldstændige MH-beskrivelser, mød voksne slægtninge, hvis det er muligt, og spørg, hvordan hundene reagerer på fremmede mennesker, pludselige lyde, nye underlag og overraskelser. Det er mindst lige så vigtigt, hvor hurtigt de falder til ro igen.

Collien har et særligt mentalindeks, som bygger på hundens egne MH-resultater og resultaterne hos dens slægtninge. Der findes indeks for nysgerrighed og mod, socialitet, leg, jagt og skud. Værdien 100 svarer til racens gennemsnit; den er ikke en grænse mellem bestået og ikke bestået. Et indeks skal vurderes sammen med hele beskrivelsen, slægten og det liv eller arbejde, kuldet er avlet til.

Racestandarderne og Svenska Kennelklubben beskriver collien som venlig over for hunde og mennesker, men erfaringer, helbred og træning påvirker også, hvordan hunden fungerer i hjemmet. Vurder individet i stedet for at gøre pelslængde eller racenavn til en garanti for personligheden.

## Træning og motion

En collie har brug for daglig bevægelse og opgaver, der udfordrer samarbejdsevnen, koncentrationen og nysgerrigheden. Der findes ikke et troværdigt antal minutter, som passer lige godt til en hvalp, en voksen konkurrencehund og en senior. Tilpas belastning og sværhedsgrad til hundens alder, helbred, erfaring og restitution.

Kombinér gåture med eksempelvis spor, søg, lydighed, rallylydighed, agility eller enkle søgeøvelser hjemme. Variation er mere værdifuld end blot at øge tempoet eller afstanden. Træn også hunden i at vente og falde til ro; en aktiv hund behøver ikke være højt oppe i gear hele dagen.

Belønningsbaseret træning, tydelige signaler og gradvist sværere opgaver passer til en hund, som gerne samarbejder. Del nye færdigheder op i overskuelige trin, beløn gode valg, og gør øvelsen lettere, hvis hunden bliver usikker eller mister koncentrationen. Hårde korrektioner er ingen genvej til tryghed.

En collie kan passe til en førstegangsejer, som vil træne, kan opdage tidlige tegn på uro og vælger kuld ud fra dokumenteret temperament. Racen passer dårligere til den, der hovedsageligt falder for udseendet, ønsker en fast motionsplan eller forventer, at hunden aktiverer sig selv i haven.

## Sundhed

Når du vælger hvalp, er de konkrete resultater vigtigere end at få at vide, at forældrene er ”testet”. Bed om registreringsnumre, og kontrollér HD-resultater, MH, øjenfund og relevante DNA-resultater. Registreringskrav og avlsanbefalinger er ikke det samme.

For begge collieracer kræver de gældende registreringsregler hos Svenska Kennelklubben, at begge forældre har et officielt HD-resultat før parring. Avlsdyr af korthåret collie skal have grad A eller B. En langhåret collie med grad D eller E må ikke bruges i avl, og Svenska Kennelklubben anbefaler, at forældrenes gennemsnitlige HD-indeks ligger over 100. Reglerne er altså forskellige for de to racer.

Reglerne kræver også kendt mentalstatus. For forældre, der bor i Sverige og er født i 2016 eller senere, betyder det, at hele MH-beskrivelsen skal være gennemført, og alle 33 positioner skal være registreret. Føreren kan fravælge skudmomentet, uden at hunden mister sin kendte mentalstatus. MH beskriver reaktioner; hunden består eller dumper ikke.

Collie Eye Anomaly, CEA, er en medfødt udviklingsforstyrrelse i øjets bageste dele. Den spænder fra CH/CRD, som ofte ikke giver synsproblemer, der mærkes i hverdagen, til colobom og sjældnere følger som blødning eller nethindeløsning. Spørg derfor ikke kun, om hunden er ”CEA-testet”; bed om at se den præcise diagnose og alderen ved undersøgelsen.

De gældende svenske registreringsregler stiller ikke et særskilt krav om øjenundersøgelse af collie. Raceklubben anbefaler alligevel, at hvalpene øjenlyses før levering, og at avlshunde undersøges igen som voksne. Svenska Kennelklubben oplyser, at CH/CRD bedst opdages hos unge hvalpe, normalt i 8–10-ugersalderen, og anbefaler en ny øjenundersøgelse som voksen før første parring hos risikoracer.

En variant i ABCB1-genet, ofte kaldet MDR1, kan gøre hunden følsom over for visse lægemidler. Testen er relevant for både lang- og korthåret collie. Hunde med to kopier har størst risiko, men en hund med én kopi kan også reagere. Gem resultatet, og vis det til dyrlægen, før hunden får medicin. Testen siger kun noget om denne lægemiddelfølsomhed og er ikke en generel sundhedsattest.

Svenska Kennelklubben tillader ikke registrering af hvalpe efter parring mellem to merlefarvede collier. Merle kombineret med zobel er også omfattet af særlige regler om DNA-status og avlsspærre. En hvalpekøber bør derfor spørge, hvordan forældrenes farver og eventuelle merleanlæg er fastslået, frem for kun at vælge efter hvalpens aftegninger.

## Historie og oprindelse

Collien regnes som en britisk race med stærk skotsk tilknytning, men den præcise tidlige oprindelse er uklar. Racestandarden beskriver en baggrund, hvor lokale hunde blev blandet med hunde, som romerne bragte til Skotland. Lang- og korthåret collie blev udviklet af det samme arbejdende hundemateriale og delte blodlinjer langt frem i tiden.

Collien blev vist på hundeudstilling i England i 1861. Dronning Victorias interesse bidrog senere til at gøre hundene populære som selskabs- og udstillingshunde. Arbejdsegenskaberne bevarede dog deres betydning: Den elegante bygning og lydhørheden giver mere mening, når de ses i lyset af racens baggrund som hyrde- og brugshund, ikke kun som et udseendeideal.

I det 20. århundrede blev især den langhårede collie tæt forbundet med den fiktive Lassie. Eric Knight skabte figuren i *Lassie Come-Home*, og filmen fra 1943 brugte en langhåret collie. Historierne skabte et heltebillede af racen, men en virkelig hund skal vurderes ud fra sit eget temperament, helbred og sin opvækst.

## At leve med racen

En collie kan bo i både lejlighed og hus, når den får tilstrækkelig aktivitet, hvile og selskab. En have erstatter ikke gåture og fælles opgaver. I etageejendomme bør ejeren desuden træne ro omkring lyde på fællesarealer og forhindre, at hunden bruger hele dagen på at holde øje med vinduet eller hoveddøren.

En voksen bør være til stede, når hunden er sammen med børn, sætte tydelige regler og give hunden et hvilested, hvor den får fred. Børn må ikke klatre på eller kramme hunden eller forstyrre den, når den spiser eller sover. Selv en venlig hund kan føle sig trængt, og en ivrig collie kan vælte et lille barn ved et uheld under leg.

Mange collier kan bo sammen med andre hunde og katte, men introduktionen bør være rolig og gradvis. Undgå jagt, giv katten frie flugtveje, og lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet er stabilt. Smådyr har brug for et sikkert område, som hunden ikke kan komme ind i eller ligge tæt på og overvåge.

Det skal læres gradvist at være alene. Begynd med meget korte perioder, når hvalpen føler sig tryg og er rolig, og øg først tiden, når den kan slappe af. Hvor længe en voksen hund kan være alene, varierer; lad hundens adfærd være rettesnor i stedet for en generel maksimumtid.

Før købet bør opdrætteren kunne besvare disse spørgsmål tydeligt:

- Er kuldet langhåret eller korthåret, og hvordan fungerer voksne slægtninge i hverdagen?
- Hvilke HD-resultater har forældrene, og hvad er deres aktuelle HD-indeks for langhåret collie?
- Har begge forældre gennemført MH, og hvad viser MH, mentalindeks og nære slægtninge om frygt og evnen til at falde til ro igen?
- Hvornår blev hvalpene og forældrene øjenlyst, og hvilke præcise CEA-fund blev registreret?
- Hvilken MDR1-status har forældrene, og indgår merle i kombinationen?

Pelslængden alene bør ikke afgøre valget. Se efter et kuld, hvor sundhed, temperament og hverdagsadfærd hos de nærmeste slægtninge kan kontrolleres.

Collie

Collie Association (UK)

Collie er en intelligent, mellemstor til stor hyrdehund med lang dobbeltpels, som kræver regelmæssig pelspleje. Den er mild, loyal og følsom, knytter stærke bånd til familien og foretrækker blid og venlig træning. Collie er tilpasningsdygtig til både by og land, men har brug for daglig mental stimulering og motion for at trives.

I Eslöv kopplar Get a Pet Light Of Dawn's till Collie. Den egna webbplatsen bär titeln Kennel Light of Dawn | Smooth Collies. Svenska Collieklubbens kennelregister listar Light Of Dawn som korthårig collie och visar samma webbplats i Eslöv. DKK:s katalog för Collie korthåret har en Light Of Dawn-prefixpost med Eslöv i uppfödaruppgiften.

Light Of Dawn's

## Kort fortalt

- På trods af navnet er tibetansk terrier ikke en terrier af funktion. FCI placerer racen blandt selskabshundene, men dens baggrund omfatter både hyrdearbejde og varsling som vagthund i Tibet.
- Hanner skal have en skulderhøjde på 36–41 cm, mens tæver skal være lidt mindre. FCI-standarden angiver ingen officiel vægt, så forældrenes og andre voksne slægtninges faktiske størrelse er mere nyttig end et løfte om et bestemt antal kilo.
- Racen skal være robust, mellemstor, langhåret og overvejende kvadratisk. De store poter er runde og flade, og bevægelserne skal være smidige med god skridtlængde og et kraftigt fraskub.
- Pelsen er dobbelt og kan have mange farver. Chokoladebrun, leverfarvet og merle er derimod ikke tilladt ifølge standarden.
- Raceidealet er livligt, venligt, opmærksomt og intelligent. Hunden kan være tilbageholdende med sin hengivenhed over for fremmede, men overdreven skyhed er ikke et ønsket racetræk.
- Tibetansk terrier passer bedst til den, der ønsker en tæt selskabshund, kan bruge tid på pelspleje og træning og vil kontrollere sundhedsdokumenter i stedet for blot at acceptere, at forældrene er “testet”.

## Udseende og pels

Tibetansk terrier skal være stærk og kompakt uden at virke tung. Længden fra skulderleddet til haleroden skal svare til skulderhøjden. Hovedet er rigt behåret, og øjnene er store, mørkebrune og placeret forholdsvis bredt. Den rigt behængte hale er ansat ret højt og bæres i en bue over ryggen; et knæk nær halespidsen er tilladt.

Det lange hår i ansigtet må falde fremad, men det må ikke dække øjnene eller hindre hundens syn. Det er en vigtig kontrol i hverdagen. Hvis hunden støder ind i ting, tøver ved trapper eller har svært ved at aflæse andre hundes signaler, skal det ikke affejes som racens typiske pandehår. Del eller bind håret op, så hunden kan se, og lad en dyrlæge vurdere nye synsproblemer.

Underulden er fin og ulden. Dækpelsen skal være rigelig, fin og lang, men hverken silkeagtig eller ulden. Den må være glat eller bølget, men ikke krøllet. Tilladte farver omfatter blandt andet hvid, gylden, creme, grå, røgfarvet, sort, flerfarvet og trefarvet. Det er derfor ikke korrekt, at alle farver er godkendt: chokolade, lever og merle er undtaget.

Pelsplejen skal være grundig, men samme tidsplan passer ikke til alle hunde. Unghundens pelsskifte, fuld pelslængde, fugt, snavs og aktivitet påvirker, hvor hurtigt der opstår filtringer. Arbejd pelsen igennem fra huden med fingrene og en kam, især bag ørerne, i armhulerne og lysken, i skægget og på poterne samt der, hvor sele eller halsbånd ligger. Kammen skal kunne glide igennem uden at trække i huden. Bad hunden, når pelsen er snavset eller vanskelig at rede ud, og tør helt ind til huden. Væn gradvist hvalpen til børstning, føntørring, potehåndtering og til at stå eller ligge stille.

## Temperament og personlighed

Tibetansk terrier skal være livlig, venlig, åben, opmærksom, intelligent og modig uden at være skarp eller stridslysten. Standarden siger samtidig, at racen kan være tilbageholdende med sin hengivenhed over for fremmede. Det betyder ikke, at frygt, truende adfærd eller manglende evne til at falde til ro efter en overraskelse skal bortforklares som “typisk reservation”.

Forskellene mellem individer kan være store. Ældre svenske MH-data gav et nyttigt historisk racegennemsnit, og en undersøgelse bag den svenske avlsstrategi fra 2018 beskrev både overdreven reservation og problemer med at være alene hos nogle hunde. Materialet gælder ældre årgange og kan ikke forudsige, hvordan en hvalp bliver i dag.

Mød derfor tæven og gerne flere voksne slægtninge. Se, hvordan de reagerer, når en fremmed kommer ind, når nogen rører ved poter og pels, og når noget uventet sker. En egnet voksen hund behøver ikke søge kontakt med alle, men skal kunne håndtere situationen, uden at frygten, gøen eller forsvarsadfærden fortsætter. Spørg også, hvordan helsøskende og tidligere afkom fungerer hjemme, på rejser og hos dyrlægen.

## Træning og motion

Tibetansk terrier har brug for bevægelse, næsearbejde, læring og restitution hver dag, men intet fast antal timer passer til alle. En voksen hund kan trives med ture i varieret terræn, søg, spor, rallylydighed, agility på et passende niveau eller anden træning, hvor den får lov til at tænke og samarbejde. Tilpas mængden efter alder, sundhed, kondition og hvor godt hunden falder til ro bagefter.

Prioritér færdigheder, der gør hverdagen enkel:

- at gå i løs line og have et sikkert indkald, først i kontrollerede omgivelser
- at passere mennesker og hunde uden at hvert møde bliver en hilsen eller en alarmsituation
- en tydelig hvileplads og evnen til at slappe af efter aktivitet
- frivillig håndtering af pels, poter, mund, øjne og ører
- at vente ved døre, bilen og før den får lov til at hilse
- meget korte perioder alene, der bygges op uden uro

Belønningsbaseret træning giver tydelig information uden unødige konflikter. Racen kan lære hurtigt uden at sætte pris på lange, ensformige træningspas. Variér belønningen mellem mad, leg, mulighed for at snuse, større afstand og adgang til en aktivitet. Hvis hunden bliver stadig mere højlydt eller rastløs eller har svært ved at sove efter træningen, kan enklere opgaver, færre indtryk og længere pauser hjælpe mere end endnu et træningspas.

Hvalpe og unghunde skal have varieret bevægelse i deres eget tempo på sikre underlag, men de skal ikke udsættes for lange løbeture eller mange gentagne spring. Halthed, stivhed eller modvilje mod at bevæge sig bør vurderes af en dyrlæge.

## Sundhed

Bindende svenske registreringsregler og raceklubbens anbefalinger er ikke det samme. Efter Svenska Kennelklubbens regler for 2026 kan afkom ikke registreres, hvis en af forældrene har PRA eller linseluksation. Det racespecifikke afsnit kræver derimod ikke en bestemt DNA-pakke eller en bestemt hoftegrad. En hvalpekøber bør derfor kontrollere både mindstekravene og det frivillige sundhedsarbejde.

Den svenske raceklub Tibetanska Terriersällskapet oplyser, at begge forældre skal have hofterne undersøgt med røntgen og helst have HD A eller B. Hvis en hund med HD C bruges, bør det beregnede HD-indeks for kuldet være mindst 100. Racen har svensk HD-indeks, så bed om at se hver forælders resultat og det beregnede kuldindeks, ikke blot en oplysning om, at hofterne er røntgenundersøgt.

Klubben anbefaler også, at begge forældre skal være øjenundersøgt højst et år før parring uden tegn på PRA eller linseluksation, med en særlig undtagelse for visse ældre hunde med gentagne øjenundersøgelser og DNA-resultater. Bed om dato, fuldstændig rapport og tidligere resultater. PRA er en samlebetegnelse, og ifølge klubben forklarer testene for PRA3 og rcd4 kun en del af racens PRA-tilfælde. Et frit resultat for én variant udelukker derfor ikke al PRA eller andre øjensygdomme.

Der findes DNA-test for blandt andet primær linseluksation, PLL, og den sent debuterende neurologiske sygdom NCL. For disse recessive varianter er en bærer ikke det samme som en syg hund, men to bærere må ikke parres, fordi hvalpene så kan arve to kopier af sygdomsvarianten. Kontrollér den præcise sygdom, variant, det anvendte laboratorium og resultatet for begge forældre. Formuleringen “DNA-testet” siger for lidt uden dokumenterne.

Renal dysplasi, tidligere kaldet PNP, indgår også i racens sundhedshistorie. Den svenske avlsstrategi siger udtrykkeligt, at den tidligere RD-DNA-test er upålidelig og ikke bør bruges. Et sådant resultat må derfor ikke præsenteres som en friskmelding. Spørg i stedet til diagnosticeret nyresygdom hos forældre, søskende, tidligere afkom og ældre slægtninge.

En stor britisk undersøgelse offentliggjort i 2024 beregnede medianlevetiden for tibetansk terrier til 13,8 år i den undersøgte gruppe. Resultatet beskriver britiske hunde og er hverken en prognose for en svensk hvalp eller en garanti for den enkelte hund.

## Historie og oprindelse

Tibetansk terrier stammer fra Tibet, mens Storbritannien har ansvaret for racestandarden. På trods af navnet er den ikke en terrier. FCI beskriver en baggrund som hyrdehund og varslende vagthund for handelsrejsende, men klassificerer nutidens race som selskabshund i gruppe 9.

Den moderne europæiske historie er bedre dokumenteret end mange fortællinger om hellige lykkebringere. Den britiske læge Agnes Greig mødte racen i Indien i 1922 og tog hunde med til England i løbet af 1920'erne. Tibetansk terrier og lhasa apso blev længe registreret sammen som Lhasa Terrier, indtil den britiske kennelklub skilte dem i 1934.

I 1958 importerede Carin Slättne to hunde fra England til Sverige. Tibetanska Terriersällskapet blev stiftet i 1972. Den del af historien er tydelig. Fortællinger om, at hundene aldrig blev solgt, altid blev givet som lykkegaver eller udførte bestemte redningsopgaver, hører mere til traditionen og er ikke lige så godt dokumenteret.

## At leve med racen

Tibetansk terrier kan fungere i både lejlighed og hus, hvis den får aktivitet, ro og regelmæssig pelspleje. Boligens størrelse betyder mindre end muligheden for at håndtere trange møder, lyde i opgangen, våd pels og en hund, der let lægger mærke til forandringer. Indlær en hvileplads, og beløn hunden, når den hører lyde udefra uden at fortsætte med at gø.

Aktivt opsyn fra en voksen er nødvendigt omkring børn. Børn må ikke forstyrre hunden, når den spiser, sover eller trækker sig væk, og pels eller hale må aldrig blive et håndtag i legen. En hund, der vil forlade situationen, skal have et beskyttet sted bag en låge eller i et andet rum.

Samvær med andre hunde, katte eller mindre dyr skal vurderes individuelt. Introducér hunde roligt, helst på neutral grund. Giv katten høje hvilepladser og hundefrie zoner, og forebyg jagt fra begyndelsen. Tidlig tilvænning kan hjælpe, men erstatter ikke opsyn eller en vurdering af den enkelte hunds adfærd.

Træn alene-hjemme gradvist fra meget korte perioder. Øg først, når hunden kan spise, hvile og finde ro igen. Vedvarende gøen, vandren, ødelæggelser eller manglende lyst til at spise viser, at skridtet er for svært; det er ikke et tegn på trods.

En velforberedt førstegangsejer kan lykkes, hvis pelsarbejdet, hverdagstræningen og kontrollen af sundhedsdokumenter virker overkommelige. Mød voksne slægtninge, kontrollér HD-resultater og kuldindeks, læs øjenrapporterne, og bed om DNA-resultatet for hver navngiven variant. Vælg opdrætter ud fra åbenhed om hele familien, ikke ud fra farve, frisure eller en generel forsikring om, at linjen er sund.

Tibetansk terrier

Verein für Deutsche Spitze (Germany)

Norsk Kennel Klub (Norway)

Mellemstor, robust tibetansk race med lang, beskyttende pels og snelignende poter, som engang var munkenes følgesvend. Rolig og blid indendørs, livlig og atletisk udendørs. En klog og selvstændig problemløser, der har brug for venlig, konsekvent træning, regelmæssig pelspleje og tæt fællesskab med familien.

Lokattens

## Kort fortalt

Jack Russell terrier er en lille, anerkendt terrierrace med stor arbejdslyst og en tydelig jagtbaggrund. Den passer bedst til den, som vil træne aktivt, kan håndtere jagtinteresse i hverdagen og samtidig lærer hunden at falde til ro. En lille størrelse betyder altså ikke små behov.

- **Oprindelse:** England; racen blev videreudviklet i Australien
- **Anvendelse:** gravjagthund og selskabshund
- **Ideel skulderhøjde:** 25–30 cm
- **Omtrentlig vægt ifølge racestandarden:** cirka 5 kg ved 25 cm og 6 kg ved 30 cm
- **Pels:** glat, broken eller ruhåret; hvidt skal dominere, med sorte og/eller rødgule aftegninger
- **Typiske træk i racestandarden:** livlig, opmærksom, aktiv, modig, venlig og roligt selvsikker
- **Vigtigt for ejeren:** jagtinstinkt, indkald, ro i hverdagen og meningsfuld aktivering skal tages alvorligt

Jack Russell terrier og parson russell terrier er to forskellige racer. Parson er højere og mere kvadratisk bygget, mens Jack Russell terrier er lavere og lidt længere i kroppen. Det er derfor bedre at kontrollere hundens registrerede race end at vurdere ud fra udseendet eller bruge navnene som synonymer.

## Udseende og pels

Jack Russell terrier skal være stærk, smidig og rektangulær – kroppen er lidt længere, end hunden er høj. Idealhøjden er 25–30 cm, og racestandardens vægtangivelse svarer til omtrent ét kilo for hver fem centimeter skulderhøjde. Det er et forhold i standarden, ikke en slanketabel: Den rette vægt for den enkelte hund skal også vurderes ud fra kropsbygning, muskelmasse og huld.

Brystkassen skal være dybere, end den er bred, og have en omkreds på cirka 40–43 cm bag albuerne. Den forholdsvis smidige brystkasse hænger sammen med racens oprindelige arbejde under jorden. Helheden skal være funktionel og bevægelig, ikke tung eller overdrevet.

Racen har tre pelstyper:

- **Glat pels** ligger tæt ind til kroppen og kræver normalt enkel børstning for at fjerne løse hår og snavs.
- **Broken pels** er en mellemting med længere, stride hår på dele af kroppen.
- **Ruhåret pels** har strid dækpels og underuld og skal håndtrimmes, når pelsen er moden.

Broken og ruhåret pels bør trimmes, ikke klippes med maskine. Når gamle hår klippes over i stedet for at blive fjernet, kan pelsens struktur og beskyttelse mod fugt og snavs forringes. Bed en erfaren hundefrisør vise, hvordan netop din hunds pels bør plejes; behovet følger pelsens modenhed og kvalitet, ikke en universel ugeplan. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører og tænder regelmæssigt.

## Temperament og personlighed

Jack Russell terrier er grundlæggende en livlig, vågen og selvsikker arbejdende terrier, som også skal være venlig. Racen blev avlet til at træffe selvstændige beslutninger tæt på vildt, og den samme selvstændighed kan i et hjem vise sig som initiativ, vedholdenhed og hurtige reaktioner på bevægelse eller lyd. Jagtinteressen findes fortsat hos hunde, der udelukkende holdes som selskabshunde.

Racebeskrivelsen er et ideal, ikke et løfte om hvert individ. Temperament påvirkes af arv, tidlige erfaringer, helbred, miljø og træning. Spørg derfor ikke kun, om forældrene er “søde”. Bed om at møde mindst tæven, spørg hvordan forældrene og nære slægtninge reagerer på fremmede mennesker, hundemøder, pludselige lyde, håndtering og hvile, og find ud af, hvad opdrætteren avler efter – jagt, hundesport eller primært selskab.

BPH kan give struktureret information om, hvordan en enkelt hund reagerede i en standardiseret beskrivelse, men det er ikke en bestået-eller-ikke-bestået-test og garanterer ikke hvalpens fremtidige adfærd. Ældre svensk racemateriale byggede desuden på for få beskrevne Jack Russell terriere til sikre konklusioner om hele racen. For en hvalpekøber er resultater fra forældre og slægtninge derfor mere nyttige end brede påstande om racens gennemsnit.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil lære, gå til træning og arbejde konsekvent med belønningsbaserede metoder. Den er et dårligere valg for den, der først og fremmest søger en lille, ukompliceret hund, som automatisk kan gå løs eller nøjes med korte lufteture.

## Træning og motion

En Jack Russell terrier har brug for daglig bevægelse, næsearbejde, problemløsning og mulighed for at geare ned, men der findes ikke ét korrekt antal minutter, der passer til alle individer. Alder, helbred, kondition, miljø og aktivitetens intensitet afgør belastningen. En rolig skovtur med tid til at snuse, en gennemtænkt træningssession og restitution kan give mere end langvarig, ensidig boldkastning.

Byg hverdagen op omkring flere typer aktivitet: ture i varieret terræn, søg eller spor, korte træningssessioner, kontrolleret leg og opgaver, hvor hunden bruger næse og krop. Hundesport som agility, nosework og vildtspor kan passe til mange individer, men træningsmængden bør øges gradvist. For hvalpe bør underlag, tempo, leg og hvile tilpasses individet; den ofte gentagne femminuttersregel har ingen videnskabelig støtte.

Prioritér disse færdigheder tidligt:

- kontakt og samarbejde trods dufte og bevægelse
- indkald og et separat nødstopsignal
- at slippe genstande og afbryde aktivitet
- rolig gang i snor og neutrale passager af andre hunde
- håndtering af poter, mund, ører og pels
- at gå hen til en kurv og slappe af
- at være alene, indlært i meget små og trygge trin

På grund af jagtinstinktet bør frihed uden snor aldrig bygge på håb. Træn først på et sikkert indhegnet område, og brug en lang line, hvor det er sikkert, indtil hunden kan vende sig væk fra forstyrrelser og reagere på signaler med stor pålidelighed. Selv en veltrænet hund kan have brug for snor nær vildt, trafik og andre farer. Belønningsbaseret træning med tydelige regler fortæller hunden, hvad den skal gøre, og hjælper med at bevare samarbejdet, når aktivitetsniveauet stiger.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben oplyser, at racen ikke har kendte racesygdomme, men at patellaluksation forekommer. Det betyder ikke, at alle hunde rammes, eller at racen er fri for alle andre sygdomme. Det betyder, at en seriøs sundhedsgennemgang bør tage udgangspunkt i dokumenterede resultater og den aktuelle familie, ikke i en lang, usorteret liste over diagnoser.

I den svenske racespecifikke avlsstrategi anbefales det, at hunde, som bruges i avl, undersøges for patella og øjenlyses. For øjne er anbefalingen en undersøgelse før avl, derefter hvert tredje år og én gang efter otteårsalderen. Det er avlsanbefalinger – de må ikke fremstilles, som om hver undersøgelse var et generelt registreringskrav eller en garanti for sunde hvalpe.

Inden køb af en hvalp bør du bede om forældrenes registrerede navne og numre og selv kontrollere:

- hvem der udførte undersøgelsen
- datoen for patella- og øjenundersøgelsen
- det faktiske resultat, ikke blot beskeden “testet”
- om nære slægtninge har haft tilbagevendende knæ-, øjen- eller andre helbredsproblemer
- forældrenes alder, og om ældre hunde i familien er blevet fulgt op

Et normalt resultat reducerer usikkerheden om netop det undersøgte, men er ikke en livslang garanti. Hold hunden i et passende huld, opbyg konditionen gradvist, og kontakt en dyrlæge ved for eksempel tilbagevendende halthed, smerter, ændret syn eller tydelige adfærdsændringer.

## Historie og oprindelse

Jack Russell terrier har sin oprindelse i 1800-tallets England og forbindes med præsten John Russell. Han udviklede foxterriere, som kunne følge foxhounds og gå ned i grave for at få ræv og andet vildt ud af deres skjul. Arbejdsopgaven krævede en lille, bevægelig, modig og selvstændig hund.

Fra nært beslægtede linjer voksede to typer frem. Den højere og mere kvadratiske type blev parson russell terrier; den lavere og lidt længere type blev Jack Russell terrier. Racen har altså engelsk oprindelse, men Australien er angivet som det land, hvor den blev videreudviklet, og hvor vigtigt arbejde med standarden fandt sted. Svenska Kennelklubben godkendte Jack Russell terrier i 2001.

Historien forklarer flere egenskaber, som stadig kan mærkes: den funktionelle størrelse, den bevægelige krop, evnen til at træffe selvstændige beslutninger og interessen for at søge efter og følge vildt. Disse egenskaber kan være en styrke i træning og hundesport, men de skal styres i en moderne hverdag.

## At leve med racen

At leve med en Jack Russell terrier fungerer bedst, når hjemmet kombinerer aktivitet med tydelige rutiner for hvile, sikkerhed og selvkontrol. Racen kan bo i lejlighed; boligens størrelse er mindre afgørende, end om hundens behov bliver dækket, og om den lærer ikke at reagere på hver lyd i opgangen eller uden for vinduet. Træn ro og neutralitet over for lyde, før gøen er blevet en vane.

Med børn gælder den samme grundregel som for alle hunde: En voksen har ansvaret for samspillet, og hunden skal have et beskyttet hvilested, hvor den ikke forstyrres. Børn bør ikke tage mad eller legetøj, bære hunden eller følge efter den, når den går væk. Racens hurtighed og intensitet gør rolige, korte møder bedre end voldsom leg uden pauser.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og bør bygges op gennem gradvise, kontrollerede introduktioner. Tidlig tilvænning kan hjælpe, men fjerner ikke jagtinstinktet. Kaniner, gnavere og andre smådyr skal holdes helt og sikkert adskilt; vælg ikke racen ud fra en antagelse om, at træning garanterer fredelig sameksistens. Også i et hjem med flere hunde er der brug for separate hvilesteder og mulighed for at håndtere ressourcer uden konkurrence.

Alenetid bør læres gradvist, når hunden allerede føler sig tryg i hjemmet. Begynd med meget korte fravær, og øg først, når hunden kan være rolig. I Sverige må et lukket bur ikke bruges som almindeligt hvilested eller til at holde hunden indespærret i hjemmet. Indret i stedet en behagelig kurv eller et tilstrækkeligt stort, sikkert område, hvor hunden kan bevæge sig og selv vælge hvilested.

Før køb bør hele husstanden kunne svare ja på tre spørgsmål: Kan vi give hunden meningsfuld aktivitet hver dag? Kan vi håndtere jagtinteresse med træning, snor og sikre miljøer? Kan vi tilbyde uforstyrret restitution og konsekvente regler uden hårde metoder? Hvis svaret er ja, kan Jack Russell terrier blive en meget engageret træningspartner og selskabshund – men den bliver sjældent en passiv lille hund på sidelinjen af livet.

Jack Russell terrier

Jack Russell terrier: lille, kompakte og energiske rævejagende terrier med modig og intelligent sind. Har brug for 1–2 timers motion dagligt plus mental stimulering. Overvejende hvid med tre forskellige pels-typer, stærk lyst til at grave og jage. Meget hengiven over for sin familie, men krævende og uegnet til meget stille hjem.

För den som jämför Jack russell terrier i Glanshammar finns Heratorpets även i Östsvenska Terrierklubbens Södertälje-katalog. Där ligger Heratorpets-prefixposter under Jack Russell Terrier med katalognummer 309, 310 och 322, och Glanshammar återkommer i uppfödaruppgifterna. Get a Pets profil ger samma kombination av kennelnamn, ras och ort.

Heratorpets

## Kort fortalt

Chihuahua er en mexicansk selskabshund og verdens mindste anerkendte hunderace. Den er lille nok til at komme med næsten overalt, men har stadig brug for opdragelse, motion og mulighed for at bruge næse og hjerne som andre hunde.

- **Oprindelse:** Mexico
- **Anvendelse:** selskabshund i FCI-gruppe 9
- **Vægt ifølge racestandarden:** 1–3 kg, med 1,5–2,5 kg som idealvægt
- **Mankehøjde:** racestandarden angiver ikke et højdeinterval; Chihuahua bedømmes efter vægt
- **Pels:** korthåret eller langhåret
- **Racetypisk temperament:** kvik, opmærksom, livlig og meget modig
- **Vigtige sundhedskontroller:** knæ, tænder, bid, øjne og kraniets fontanelle

”Teacup”, ”mini” og lignende ord er ikke anerkendte størrelser eller særskilte varianter af Chihuahua. Der findes kun én vægtstandard og to pelsvarianter. I racestandarden er en vægt under 1 kg eller over 3 kg diskvalificerende. En usædvanligt lille hund tilhører stadig samme race, og den lave vægt er ikke i sig selv et bevis på kvalitet eller godt helbred.

## Udseende og pels

Chihuahua skal være kompakt og lidt længere end høj, med æbleformet hoved, store opretstående ører og en højt båret hale. Udtrykket skal være vågent, men øjnene må ikke være udstående, og snudepartiet må ikke blive overdrevet kort.

Den korthårede variant har kort, blød og blank pels, som ligger tæt ind til kroppen. Den langhårede har fin og silkeagtig pels, som er glat eller let bølget, med længere hår blandt andet på ører, hals, ben og hale. Langhåret betyder altså ikke, at pelsen skal være tung eller overdrevet fyldig; en alt for rigelig pels er ikke racekarakteristisk.

Pelsplejen er normalt enkel. Bad hunden, når den er snavset, og red den langhårede variant cirka en gang om ugen, især bag ørerne og i de længere faner. Den korthårede pels kan børstes efter behov. Brug samtidig rutinen til at vænne hunden til kontrol af kløer, tænder, ører og øjne.

Alle farver og farvekombinationer er tilladt undtagen merle. Merle er altså ikke en sjælden godkendt farve hos Chihuahua, men udtrykkeligt udelukket fra den internationale racestandard.

## Temperament og personlighed

En racetypisk Chihuahua reagerer hurtigt og er opmærksom, livlig og modig. Den kan være tydelig, når der sker noget omkring hjemmet, men frygt, aggressivitet eller uafbrudt gøen bør ikke beskrives som uundgåelige raceegenskaber. Den gældende racestandard accepterer hverken aggressivitet eller ekstrem skyhed.

Mange individer knytter sig tæt til familien og er opmærksomme på nye mennesker, lyde og hunde. Hvordan det kommer til udtryk, påvirkes af arv, tidlige erfaringer, sundhed og det, hunden har lært. En Chihuahua, der altid bliver båret væk, får færre muligheder for at øve rolige møder og bevæge sig i forskellige miljøer. Samtidig skal en så lille hund ikke tvinges til at hilse eller udsættes for påtrængende leg for at ”vænne sig til det”. God socialisering er korte, trygge erfaringer, hvor hunden kan holde afstand og falde til ro igen.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil træne hverdagsfærdigheder og tager dens lille størrelse alvorligt. Den passer dårligere til den, der søger et tilbehør eller regner med, at en lille krop automatisk betyder et lille ansvar.

## Træning og motion

Chihuahua har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men der findes ikke ét bestemt antal minutter, som passer til alle hunde. Alder, kondition, underlag, vejr og restitution er bedre pejlemærker end en generel gåtursplan. En sund voksen Chihuahua kan sætte pris på gåture, næsearbejde, tricks, hverdagslydighed og tilpasset hundesport.

Træn gradvist med belønningsbaserede metoder. Prioritér indkald, lineføring, rolig håndtering og at hunden kan stoppe med at gø og falde til ro. Korte træningspas kan være praktiske, men stop efter hundens koncentration i stedet for efter et fast antal minutter. De samme venlige og konsekvente regler skal gælde for en lille hund som for en stor.

En Chihuahua bør normalt få lov til at gå frem for at blive båret, så den får den bevægelse og miljøtræning, den har brug for. Det er fornuftigt at bære hunden i trængsel, ved risiko for skade eller når den faktisk har brug for hjælp, men det må ikke erstatte motion. Hvalpe har brug for flere pauser og gradvis belastning; en voksen hund, som pludselig ikke vil gå eller bliver halt, bør undersøges i stedet for blot at blive båret videre.

## Sundhed

De mest nyttige sundhedskontroller for Chihuahua gælder knæ, mund og tænder samt en hovedform uden overdrivelser. En lang liste over mulige diagnoser hjælper mindre end at vide, hvad der skal kontrolleres hos forældredyr, hvalp og voksen hund.

- **Patellaluksation:** Knæskallen kan glide ud af sin normale position, og halthed eller et unormalt bevægelsesmønster kan være tegn. For at et kuld kan registreres i Svenska Kennelklubben, skal begge forældredyr have officiel patellastatus fra en undersøgelse foretaget tidligst ved etårsalderen og før parring. Bed om at se resultaterne i Svenska Kennelklubbens register, og kontrollér altid, hvilke regler der gælder på købstidspunktet.
- **Tænder:** En britisk undersøgelse af dyrlægejournaler viser, at paradentose og tilbageholdte mælketænder var blandt de hyppigst registrerede problemer hos Chihuahua. Væn hvalpen til daglig tandbørstning, og følg tandskiftet. Hvis en mælketand bliver siddende, når den blivende tand bryder frem ved siden af, bør munden vurderes af en dyrlæge.
- **Hoved og øjne:** Svenska Kennelklubbens racespecifikke dommeranvisninger fremhæver risici ved overdreven dværgvækst, for kort snudeparti, forkert bid eller kæbe og for fremtrædende øjne. Spørg ikke kun til ”æblehoved”, men se efter et funktionelt bid, et snudeparti uden overdrivelser og øjne, der ikke buler ud.
- **Fontanelle:** En åben fontanelle, som nogle gange kaldes molera, er ikke et ønskværdigt kendetegn. Den er en diskvalificerende fejl i den gældende racestandard. En lille fordybning, efter at fontanellen har lukket sig, er noget andet og er ikke diskvalificerende. En hvalp eller voksen hund med en formodet åbning bør vurderes af en dyrlæge.

Hold også øje med huld og bevægelsesmønster. Pludselig halthed, smerter i øjnene eller problemer med at spise skal tages alvorligt.

## Historie og oprindelse

Chihuahua har Mexico som officielt oprindelsesland og har fået navn efter den mexicanske delstat Chihuahua. Dette er veldokumenteret, men den præcise vej frem til nutidens hund er mindre godt belyst.

Den officielle racestandard gengiver en tradition om, at små hunde kan have levet i området på toltekernes tid. Afbildninger af hunde, som kaldes Techichi i Tula, ligner nutidens Chihuahua. Standarden fremstiller dette som en antagelse, ikke som bevis for en ubrudt slægtslinje. Fortællinger om en bestemt forhistorisk stamfader eller en bestemt krydsning bør derfor beskrives som teorier, ikke som fastslået historie.

## At leve med racen

Chihuahua kan trives i lejlighed, børnefamilie og hjem med andre dyr, når hverdagen er indrettet rigtigt. Boligens størrelse er mindre afgørende end regelmæssige ture udenfor, træning, hvile og mulighed for at undgå situationer, hvor den lille krop risikerer at komme til skade.

En voksen skal altid være til stede sammen med små børn. Børn skal lære, at hunden skal have fred på sin hvileplads, og at de ikke må løfte, bære eller jage den. Det betyder ikke, at racen ”ikke kan lide børn”, men er en praktisk sikkerhedsregel for en hund på kun få kilo.

Samspillet med hunde og katte afgøres af individerne, ikke kun af racenavnet. Lad to hunde mødes roligt på et neutralt sted, og afbryd leg, som bliver for fysisk. Ved introduktion til en kat er et gitter, separate hvilepladser og beskyttede foderpladser nyttige. Størrelsesforskellen er vigtig: selv venlig leg med en betydeligt større hund kan skade en Chihuahua, så samværet skal overvåges.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer i, hvad de kan klare. Tag udgangspunkt i hundens adfærd i stedet for at antage, at en Chihuahua altid får separationsangst, eller at alle kan være alene lige længe.

I kulde, blæst og vådt vejr kan en hund have brug for et velsiddende, varmt dækken, men der findes ingen meningsfuld temperaturgrænse, som gælder for alle. Tilpas efter pelsvariant, alder, sundhed, aktivitet og hundens egne tegn på ubehag. Den bedste hverdag kombinerer dermed hensynet til en meget lille krop med forventningen om, at Chihuahua skal have lov til at leve som hund.

Chihuahua

The British Chihuahua Club

Chihuahua er en meget lille, men robust selskabshund, som normalt vejer 1,5–3 kg og har et æbleformet hoved og store øjne. Den findes med kort eller lang pels i mange forskellige farver og er hengiven, opmærksom og frygtløs. For at trives har den brug for daglige gåture, træning, tæt menneskekontakt samt god pleje af både helbred og tænder.

Vi har en mindre uppfödning av små goa Chihuahuas. 

Bor i Nybro som ligger i Kalmar län (Småland).

Vi följer givetvis SKK-s regler vad som gäller allt inom kenneln.
Kenneln är godkänd av länsstyrelsen. 

Mail: kennelalltimeunique@gmail.com

Har en Facebook-sida där mina härliga hundar kan ses, se länken nedan.

Alltime Unique

## Kort fortalt

Bichon havanais er en lille FCI-anerkendt selskabshund i gruppe 9. FCI angiver Cuba som oprindelsesland og beskriver, hvordan hundetypen kom dertil fra det vestlige Middelhavsområde. Racestandarden angiver en mankehøjde på 23–27 centimeter med to centimeters tolerance i begge retninger, men intet officielt vægtinterval. Vurdér derfor den forventede voksenstørrelse ud fra højde, kropsbygning, huld og forældrene frem for et lovet antal kilo.

Standardens ideal er en opmærksom, hengiven, glad, venlig og legesyg hund. Det er et avlsmål, ikke en garanti for, hvordan hvert individ fungerer med børn, fremmede mennesker eller andre dyr. Svenske BPH-data viser tværtimod tydelig adfærdsvariation inden for racen.

Den lange pels er racens største opgave i hverdagen. Den skal redes helt ned til huden og kan kræve hyppig pleje, især under overgangen fra hvalpe- til voksenpels. Lidt eller ingen underuld gør ikke Bichon havanais allergifri; allergener fra hunden findes blandt andet i hudpartikler og spyt og varierer mellem individer.

## Udseende og pels

Bichon havanais skal være lille, kortbenet og robust uden at blive tung eller hæmmet. Kropslængden skal forholde sig til mankehøjden omtrent som 4:3. Forbenene skal være lige og parallelle, og bevægelserne lette, spændstige og rettet fremad. Når du vurderer en hund, bør du se frie bevægelser uden tydelig halthed, skæv belastning eller forben, der bøjer kraftigt udad. Den rigelige pels må ikke skjule dårlig funktion.

Racestandarden angiver 23–27 centimeters mankehøjde. Den angivne tolerance udvider det tilladte interval til 21–29 centimeter. Standarden angiver ingen idealvægt. To hunde med samme højde kan derfor veje forskelligt på grund af knoglebygning, muskelmasse og huld. En hund tæt på en af ydergrænserne er ikke automatisk bedre eller dårligere, men den svenske avlsstrategi beskriver en udvikling mod større og tungere hunde og understreger, at racen skal bevare sin karakter som dværghund.

Ifølge standarden skal dækhåret hos en voksen hund være meget langt, omkring 12–18 centimeter, blødt og glat eller bølget; det kan også danne krøllede lokker. Underulden er svagt udviklet og mangler ofte. Hvid, fawn, sort, havannabrun, tobaksbrun og rødbrun forekommer sammen med pletter og tantegninger i tilladte farver. Lad ikke farven veje tungere end sundhed, temperament og god funktion, når du vælger hvalp.

Standarden ønsker pelsen i naturlig tilstand og tillader ikke, at udstillingspelsen klippes til en ensartet længde, med begrænsede undtagelser ved poter, pande og snude. Det er en regel om racetypisk udseende, ikke en grund til at lade smertefulde filtrede områder blive siddende. Før en kam gennem små sektioner, og kontrollér især bag ørerne, i armhulerne, på benene og under sele eller halsbånd. Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af pelsens længde, struktur, fugtighed og hvor let den filtrer; under pelsskiftet kan en daglig gennemgang være nødvendig.

Væn hvalpen gradvist til kam, potehåndtering, negleklipning og tandbørstning, og hold pause, hvis den bliver bange eller stresset. Bad hunden, når pelsen trænger til at blive rengjort, og tør den grundigt. Børst tænderne dagligt med hundetandpasta, da små hunde oftere får problemer med tandsten og paradentose.

## Temperament og personlighed

Bichon havanais skal ifølge standarden være opmærksom, venlig og legesyg, men individer møder verden på forskellige måder. Standardteksten beskriver et ønsket temperament. Den skal ikke bruges som bevis for, at en hvalp automatisk bliver god med børn, stille, frygtløs eller nem for en førstegangsejer.

Svenska Kennelklubbens BPH-analyse fra 2026 omfatter 233 beskrevne bichon havanais. Blandt de deltagende hunde var der stor variation i, hvor intenst de hilste på fremmede, hvor meget de legede, hvor nysgerrige de var, og hvordan de reagerede på ustabile underlag. Mange viste lav social frygt og truede ikke fremmede, men materialet omfattede kun omkring 1,5 procent af svenskfødte hunde fra de analyserede fødselsår. Resultaterne beskriver derfor de deltagende hunde, ikke alle bichon havanais.

BPH er en beskrivelse, ikke en prøve, som hunden bliver godkendt eller underkendt i. Bed om at se forældrenes fulde resultater, og se på de enkelte reaktioner. Mød hvalpens mor i hjemmemiljøet, og observér, om hun kan hilse, fravælge kontakt og komme sig efter noget uventet uden langvarig frygt eller stress.

Små børn og hunden skal være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et beskyttet hvilested. Den lille krop kan blive skadet af voldsom leg, selv om hunden selv søger kontakt. Introduktioner til hunde og katte bør ske gradvist, med afstand, flugtveje og mulighed for at adskille dyrene. Tidligere erfaringer og den enkelte hunds sociale færdigheder betyder mere end racenavnet.

## Træning og motion

Bichon havanais har brug for daglig bevægelse, mental aktivitet og træning i at finde ro. Der findes ikke et veldokumenteret antal minutter, der passer til alle. Tilpas gåture, leg og anden belastning til alder, kondition, sundhed, vejr og restitution.

Racen blev udviklet som selskabshund og sætter ofte pris på samarbejde. Næsearbejde, tricks, hverdagslydighed, rallylydighed og tilpasset agility kan give god variation, men konkurrencer er ikke nødvendige. Prioritér indkald, at gå roligt i line, vente, slippe genstande, lade sig undersøge og slappe af, mens der sker noget i nærheden. Brug belønningsbaseret træning med tydelige kriterier, og undgå fysisk eller psykisk tvang.

Opmærksomheden kan vise sig som gøen, når nogen går i opgangen, eller når hunden forventer aktivitet. Begræns unødvendig vagtsomhed ved vinduer og døre, beløn ro, og giv hunden en tydelig alternativ opgave. Træn også pelspleje og korte perioder alene som selvstændige færdigheder fra begyndelsen. Renlighedstræning bygges med hyppige muligheder for at komme ud, opsyn og belønning, ikke straf eller en antagelse om, at racen er svær at træne.

## Sundhed

Den svenske racespecifikke avlsstrategi beskriver bichon havanais som en forholdsvis sund race, men et trygt hvalpekøb kræver stadig kontrol af anbefalinger og faktiske resultater. Svenska Kennelklubbens gældende registreringsregler har ikke noget racespecifikt niveau 2- eller 3-krav for patella, øjne eller hjerte hos bichon havanais. Det betyder ikke, at undersøgelserne er uvigtige. Raceklubbens anbefalinger er mere omfattende og skal skelnes fra formelle betingelser for at registrere et kuld.

Raceklubben anbefaler, at avlshunde patellaundersøges efter etårsalderen og har et resultat uden anmærkning. Den anbefaler også øjenlysning omtrent årligt fra etårsalderen til mindst seks år, med et resultat, der ikke er ældre end et år ved parring, samt hjerteundersøgelse uden anmærkning før parring. Anbefalingerne er betingelser for raceklubbens hvalpeformidling, men er ikke det samme som et SKK-registreringskrav.

Bed om hundenes registreringsnumre, og kontrollér resultat, dato og faktisk status i SKK Avelsdata. Ordet ”sundhedstestet” er ikke nok. Patellastatus kan registreres fra tolv måneders alder og graderes fra 0, normal, til 3, permanent luksation af knæskallen. Selv et godt individuelt resultat bør læses sammen med oplysninger om forældre, søskende og tidligere afkom, fordi familiebilledet giver mere information end én undersøgelse.

Lige forben og frie bevægelser er vigtige for sundheden, ikke kun for udstillingsresultater. Den svenske avlsstrategi fremhæver bøjede forben, enkelte tilfælde af forkortet albueben, såkaldt short ulna, samt rygsmerter og diskusprolaps. Et studie af 355 norske havanais fandt en sammenhæng mellem en FGF4-variant på kromosom 18 og benlængde/forbensform. Studiet viser en sammenhæng i den undersøgte population, men ikke, at alle hunde med varianten får kliniske problemer, eller at en bestemt DNA-test er et svensk krav.

Se hunden gå og vende, kontrollér, at den belaster forbenene jævnt, og spørg om halthed, smerter, rygproblemer og operationer hos nære slægtninge. Spørg også om tilbagevendende øjenproblemer, mislyd på hjertet og langvarig kløe eller andre hudproblemer, da den svenske avlsstrategi omtaler disse områder. En dyrlæge skal vurdere symptomer; en opdrætter bør kunne vise, hvad der faktisk er undersøgt og hvorfor.

## Historie og oprindelse

Bichon havanais har en dokumenteret forbindelse til både det vestlige Middelhavsområde og Cuba. FCI-standarden beskriver, hvordan små selskabshunde udviklede sig langs Spaniens og Italiens kyster og tidligt blev bragt til Cuba af italienske søkaptajner. Cuba er angivet som oprindelsesland, mens FCI har ansvaret for standarden.

De gamle cubanske blodlinjer forsvandt på øen, men efterkommere overlevede i USA og blev brugt til at genopbygge den moderne population. Den svenske racespecifikke avlsstrategi beskriver en meget lille grundlæggerpopulation, hvilket forklarer, hvorfor genetisk variation og begrænset brug af enkelte avlshunde fortsat er vigtige hensyn. Det er bedre dokumenteret end påstande om, at racen er Cubas officielle nationalhund eller har et præcist kendt grundlæggelsesår.

De første hunde af racen blev importeret og registreret i Sverige i 1988, og de første svenske kuld blev registreret i 1989. Siden da er bichon havanais vokset kraftigt i popularitet som selskabshund.

## At leve med racen

Bichon havanais kan fungere i mange typer hjem, hvis ejeren har tid til pelspleje, daglig aktivitet og træning. En lejlighed er ikke automatisk et problem, men lyde i opgangen, afstanden til et luftested og muligheden for at træne ro skal fungere. En have erstatter ikke gåture, miljøtræning eller samvær.

Tid alene skal indlæres gradvist. Begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan hvile uden at gø, vandre rundt eller vise andre tegn på stress. En hvalp kan ikke være alene på samme vilkår som en voksen hund. Planlæg løsningen til arbejdsdage før købet.

Prøv pelsplejen i praksis, før du beslutter dig. Bed opdrætteren vise, hvordan kammen føres helt ned til huden, hvor lang tid en fuld gennemgang tager, og hvordan pelsen ændrer sig i unghundeperioden. Hvis familien ikke kan holde pelsen fri for filtrede områder, har hunden brug for en anden plejeplan udarbejdet sammen med en kyndig hundefrisør; racetypisk udseende må aldrig gå forud for hundens velfærd.

Før køb bør du møde hvalpen sammen med moren dér, hvor hundene bor, og kontrollere registreringsnummer, stamtavle og identitet. Sammenlign forældrenes patella-, øjen- og hjerteresultater med raceklubbens gældende anbefalinger, og spørg om temperament, forben, ryg og hud hos nære slægtninge. En svenskfødt hvalp skal være mindst otte uger ved levering og have en dyrlægeattest, som da højst er syv dage gammel.

Det bedste valg er ikke automatisk den mindste, mest pelsrige eller mest frembrusende hvalp. Vælg en hund fra forældre, der bevæger sig ubesværet, har dokumenterede undersøgelser, kommer sig godt og kan håndteres roligt. Det siger mere om den fremtidige hverdag end farve, en markedsført vægt eller mærkater som ”allergivenlig” og ”perfekt familiehund”.

Bichon havanais

Bichon havanais er Cubas nationale selskabshund i miniformat – en robust og livlig ledsager med lang, silkeagtig pels, der fælder meget lidt. Den er kærlig, menneskeorienteret og egner sig både til børnefamilier, lejligheder og huse. Den har brug for regelmæssig pelspleje, daglige gåture, leg og mental stimulering og trives ikke med at være alene i lange perioder.

Vi på Hundboden's föder upp Bichon havanais i Vallentuna och har även haft vårt kennelnamn representerat inom Norwichterrier och affenpinscher. En Norwichterrier från oss visades 2014, och en Hundboden's-hund finns i fadersledet bakom en affenpinscher i en senare stamtavla.

Hundboden's

## Kort fortalt

- Pumi er en ungarsk hyrdehund af terriertype, ikke en terrierrace. Den blev brugt til at drive og håndtere både får og større husdyr og har også en historie som gårdhund og skadedyrsbekæmper.
- Hanner skal være 41–47 cm høje og veje 10–15 kg; idealet er 43–45 cm og 12–13 kg. Tæver skal være 38–44 cm høje og veje 8–13 kg; idealet er 40–42 cm og 10–11 kg.
- Ørerne står op ved basis, men den øverste tredjedel skal tippe fremad. Helt opretstående ører er derfor ikke det korrekte raceideal.
- Pumi er meget livlig, modig, arbejdsvillig og giver ofte lyd. Den kan være reserveret over for fremmede, men skyhed er ikke typisk ifølge racestandarden.
- Pelsen er bølget eller krøllet, danner spændstige krøller og består af stride, men ikke grove dækhår og blød underuld. Få løse hår betyder ikke, at racen er sikker for en allergiker.
- Racen passer til den, der gerne vil træne regelmæssigt, kan lære hunden at skifte mellem aktivitet og hvile og er indstillet på at arbejde gennemtænkt med gøen, socialisering og sundhedsundersøgelser.

## Udseende og pels

Pumi skal være middelstor, slank, velmuskuløs og kvadratisk. Kropslængden skal svare til skulderhøjden. Hovedet er forholdsvis langt og smalt med et langstrakt, men ikke spidst næseparti. De mørkebrune øjne er ovale og sidder en smule skråt. Ørernes opretstående basis og fremadvippede øverste tredjedel giver racen dens særlige udtryk. Ørerne er meget bevægelige og følger opmærksomt med i det, der sker.

Halen er højt ansat og danner en bred cirkel over krydset. Medfødt kort hale og halekupering er ikke tilladt efter FCI-standarden. En hale, der normalt hænger eller bæres på flere helt forskellige måder, stemmer derfor ikke med raceidealet.

Pelsen er i gennemsnit 4–7 cm lang og skal danne mindre eller større bølgede eller krøllede hårtotter. Den må ikke være glat eller danne snore. Dækhårene skal være kraftige, men ikke grove, mens underulden er blød. Øjnene og næsepartiet skal være frie for langt hår.

Godkendte farver er intenst ensfarvet grå, sort, fawn eller hvid. Grå hunde fødes som regel sorte og bliver lysere med tiden. En hvid brystplet på under 3 cm i diameter og en hvid stribe på tæerne er tilladt, men flerfarvet eller chokoladefarvet pels er diskvalificerende.

Lad kammen og hudens tilstand afgøre, hvor ofte pelsen skal plejes. Gå pelsen igennem helt fra huden, især bag ørerne, i armhulerne og lysken og dér, hvor sele eller halsbånd ligger. Red filtrene ud, før de trækker i huden, og giv hunden et bad, når pelsen er snavset. Fugt pelsen let efter gennemredning, og lad den lufttørre, så krøllerne dannes igen. Væn gradvist hvalpen til kam, håndtering af poter og til at stå stille.

Til den traditionelle udstillingspræsentation angiver standarden håndtrimning og kun mindre korrektioner med saks på hoved og ben; det er ikke ønskeligt at forme hele pelsen med saks. En familiehunds praktiske klipning behøver ikke efterligne en udstillingshund, men vælg en hundefrisør, som forstår den dobbelte, krøllede pels og kan holde huden fri for filtre.

## Temperament og personlighed

Pumi skal være livlig, modig, opmærksom og altid klar til at handle. FCI beskriver racen som noget mistænksom over for fremmede og som en hund, der har let ved at gø. Den samme standard siger, at sky eller flegmatisk adfærd er atypisk. At racen kan være reserveret, må derfor ikke bruges som undskyldning for vedvarende frygt, truende adfærd eller ukontrolleret gøen.

Pumi reagerer hurtigt, hvilket er en stor fordel i hyrdearbejde og hundesport, men også noget, der skal håndteres i hverdagen. Hunden kan straks opdage bevægelse, lyde og forandringer og lige så hurtigt lære både ønsket og uønsket adfærd. Hvor social den enkelte hund bliver, hvor meget den giver lyd, og hvor let den bliver stresset, påvirkes af arv, tidlige erfaringer, miljø og træning.

Mød tæven og gerne flere voksne slægtninge. Se, hvordan de tager imod en fremmed person, reagerer på pludselige lyde og falder til ro igen efter leg eller ophidselse. Spørg, hvordan helsøskende og tidligere afkom fungerer på nye steder, når de bliver håndteret og i mødet med hunde. Ældre svenske MH- og BPH-data kan vise historiske mønstre, men kan ikke forudsige, hvordan en bestemt hvalp vil udvikle sig.

## Træning og motion

Pumi har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, problemløsning, samarbejde og restitution hver dag, men et fast antal timer passer ikke til alle. En voksen hund kan trives med ture i varieret terræn, spor, søgelege, lydighed, rallylydighed, agility eller hyrdearbejde. Tilpas mængden efter alder, sundhed og kondition og efter, hvor godt hunden kan falde til ro bagefter.

Prioritér færdigheder, der hjælper hunden med at håndtere tempo, forstyrrelser og gøen uden konflikt:

- at gå i løs line og roligt vende væk fra forstyrrelser
- et indkald, der først trænes i sikre, kontrollerede omgivelser
- at kunne se mennesker, hunde og bevægelse uden straks at gø eller kaste sig frem
- et signal til at forlade vindue, dør eller hegn og søge kontakt med føreren
- en tydelig hvileplads og evnen til at sove efter aktivitet
- frivillig håndtering af pels, poter, mund, ører og øjne

Belønningsbaseret træning giver tydelig information uden unødvendige konflikter. Mad, leg, snusen, større afstand og adgang til en aktivitet kan alle bruges som belønning. Træn i korte pas, mens hunden er koncentreret, og læg pauser ind, før aktivitetsniveauet bliver for højt.

Mere aktivitet er ikke altid løsningen på gøen eller uro. Hvis hunden bliver hurtigere, bruger stemmen mere og får sværere ved at sove efter hvert pas, kan den have brug for enklere opgaver, færre indtryk og længere restitution. Hvalpe og unghunde skal bevæge sig varieret i deres eget tempo, men må ikke belastes med lange løbeture eller mange gentagne spring. Halthed, stivhed eller modvilje mod at bevæge sig bør vurderes af en dyrlæge.

## Sundhed

I Sverige gælder et bindende krav om, at begge forældre til et pumikuld skal have officiel HD-status før parring. Det betyder, at der skal foreligge et resultat, ikke at alle forældredyr automatisk skal have HD-grad A eller B. Pumi er ikke omfattet af den strengere raceregel, som forbyder al avl på hunde med HD.

Svenska Kennelklubbens generelle regler gælder alligevel: En hund med HD E må ikke bruges i avl, HD D må kun kombineres med HD A eller B, og en hund med kliniske HD-symptomer må ikke bruges uanset grad. Den racespecifikke avlsstrategi fra 2017 angiver, at A eller B er ønskeligt, og at en hund med C kun bør bruges efter en nøje vurdering af, hvad den tilfører racen. Bed om de præcise grader og undersøgelsesdatoer samt hofteresultater fra nære slægtninge.

Den samme strategi fra 2017 anbefaler undersøgelser af knæskaller, øjne og albuer for at skabe bedre viden om racen, men de er ikke bindende racevilkår i de svenske registreringsregler for 2026. Spørg, hvilke undersøgelser der faktisk er udført, og bed om resultaterne i stedet for at acceptere en generel påstand om, at »alle tests er fine«.

Primær linseluksation, PLL, er dokumenteret i det svenske sundhedsarbejde for racen. DNA-testen kan vise, om hunden er fri, bærer eller har to kopier af den testede variant. Tilstanden nedarves recessivt, så en bærer kan parres med en genetisk fri hund, men ikke med en anden bærer, hvis man vil undgå hvalpe med to kopier. Røde eller smertefulde øjne og pludselige synsændringer kræver hurtig hjælp fra en dyrlæge, fordi linseluksation kan føre til grøn stær og synstab.

Degenerativ myelopati, DM, indgår i den amerikanske raceklubs testprogram, men er ikke et svensk registreringskrav. Et DM-resultat med to kopier af risikovarianten betyder øget risiko, ikke at hunden har sygdommen eller med sikkerhed vil udvikle den. DM diagnosticeres ved at udelukke andre årsager til neurologiske symptomer; DNA-resultatet er kun én del af vurderingen.

Den svenske sundhedsundersøgelse, der lå til grund for avlsstrategien fra 2017, omtalte tilbagevendende hudproblemer og allergi. Oplysningerne er selvrapporterede og af ældre dato, men giver køberen grund til at spørge om diagnosticeret kløe, hårtab og gentagne hud- eller øreproblemer hos forældre, søskende og tidligere afkom. Materialet er derimod ikke tilstrækkeligt til at sige, hvor almindeligt dette er i racen i dag.

## Historie og oprindelse

Pumi blev udviklet i Ungarn i 1600- og 1700-tallet gennem krydsninger mellem puli og importerede tyske og franske hunde af terriertype med ståører. FCI klassificerer den som en hyrdehund af terriertype, ikke som en terrierrace. Den blev anerkendt som en selvstændig race i begyndelsen af 1900-tallet.

Arbejdet krævede en hurtig, modig hund, der brugte stemmen aktivt, kunne drive får og større husdyr og bevæge sig tæt på dyrene uden at være tung eller langsom. Standarden nævner også en veludviklet lugtesans og historisk brug mod skadedyr og rovdyr. Det er dokumenteret baggrund, men betyder ikke, at alle moderne pumier automatisk har samme arbejdsevne eller egner sig til en bestemt opgave.

Den første pumi kom til Sverige fra Finland i slutningen af 1970'erne. Det første svenske kuld blev registreret i 1980 og det næste i 1984. Senere importer, især fra Finland og Ungarn, har bidraget til den svenske bestand.

## At leve med racen

En pumi kan bo i lejlighed, hvis ejeren kan sørge for aktivitet, hvile og gennemtænkt træning af reaktioner på lyde. Racens tendens til at lægge mærke til lyde og gø gør planløsning, naboer, fælles opgange og udsigt fra vinduer vigtigere end boligens størrelse. En have erstatter ikke ture eller træning og kan øge gøen, hvis hunden får lov til at patruljere uden vejledning.

Børn og hund skal være under aktivt opsyn af en voksen. Hurtige bevægelser og høje lyde kan øge hundens aktivitetsniveau, men man skal ikke gå ud fra, at alle pumier vil forsøge at drive eller nappe børn. Lær i stedet både hund og børn at tage rolige pauser, lad hundens mad og hvileplads være i fred, og afslut legen, før nogen bliver for ophidsede.

Samvær med andre hunde, katte og mindre dyr skal vurderes individuelt. Introducér hunde roligt, og giv katten hundefri områder, høje liggepladser og flugtveje. Forebyg jagt fra begyndelsen. Tidlig tilvænning kan hjælpe, men erstatter ikke opsyn eller viden om, hvordan hundens voksne slægtninge opfører sig.

Alenetid trænes fra meget korte perioder og øges først, når hunden kan spise, hvile og falde til ro igen. Vedvarende gøen, rastløs vandren, ødelæggelser eller at hunden ikke tager imod mad viser, at skridtet er for svært, ikke at hunden er stædig.

En førstegangsejer kan lykkes, hvis ejeren holder af regelmæssig træning og kan få støtte fra opdrætteren og en dygtig instruktør. Kontrollér forældrenes officielle HD-status og grader, spørg til knæskaller, øjne, albuer, PLL, hud og temperament, og bed om at se selve resultaterne. Vælg hvalp ud fra, hvordan de voksne hunde fungerer og falder til ro i hverdagen, ikke kun efter de udtryksfulde ører eller den krøllede pels.

Pumi

The Pumi Club of Great Britain

German Pumi Club (Pumiclub Deutschland)

Swedish Working Dog Association (Svenska Brukshundklubben)

Kennel Club (UK)

Pumi er en mellemstor, ungarsk hyrdehund med krøllet, letfældende pels, stående ører og et vågent udtryk. Den er intelligent, energisk og gøende, udmærker sig i hundesport, har brug for regelmæssig mental og fysisk aktivering, knytter stærke bånd til sin familie og er stadig forholdsvis sjælden.

Ullmarkens anges i Get a Pets profil med Pumi i Henån. SKK Hunddata visar en Pumi-post med registreringsnummer SE39742/2017 där Ullmarkens ingår i registreringsnamnet. I SVK FUR:s resultat-PDF från Tidaholm 2018 finns samma registreringsnummer under Pumi, med Henån i uppfödaruppgiften. Det ger ett avgränsat stöd för kennelnamn, ras och ort.

Ullmarkens

## Kort fortalt

- Chinese crested dog er en lille selskabshund med to pelsvarianter: hårløs og powder puff. Begge kan blive født i samme kuld.
- Den ideelle skulderhøjde er 28–33 cm for hanner og 23–30 cm for tæver. Den gældende racestandard angiver ingen officiel vægt.
- Den hårløse variant har en lang hårtop på hovedet, såkaldte sokker på poterne og en lang hårdusk på halen. Powder puff har lang, blød pels over hele kroppen.
- Raceidealet er en glad hund, som aldrig bør være aggressiv. Samtidig er der tydelige individuelle forskelle i selskabelighed, nysgerrighed, tendens til at give lyd og tryghed.
- Hud- eller pelspleje, tandbørstning og beskyttelse tilpasset vejret skal være en del af hverdagen fra begyndelsen.
- Når du vælger hvalp, er øjenresultater, PLL-status, tandstatus samt sundhed og mentalitet hos nære slægtninge vigtigere end generelle løfter om racen.

## Udseende og pels

Chinese crested dog er lille, bevægelig og elegant uden nødvendigvis at være skrøbelig. Racen findes både som en elegant deer-type og som en lidt kraftigere cobby-type. Kroppen skal være middellang til lang, ryggen lige og bevægelserne lange, flydende og frie. Alle farver og farvekombinationer er tilladt.

Hanner har en ideel skulderhøjde på 28–33 cm og tæver på 23–30 cm. Den gældende racestandard angiver ingen vægt, så en grænse på 5,4 kg skal ikke bruges som nutidens ideal. Vurder i stedet en voksen hund ud fra proportioner, muskulatur og huld.

Hos den hårløse variant skal kroppen hovedsageligt være nøgen med lange hår på hoved, poter og hale. Mængden af hår på kroppen varierer dog fra hund til hund. Bed om at se hvalpen, før den er trimmet, og få opdrætteren til at vise, hvordan netop denne hunds hud og behæng skal plejes. Huden skal være fin, blød og varm at røre ved.

Powder puff har en tynd underuld med et slør af langt, blødt hår over. Pelsen skal være let og bevægelig, ikke tung eller ulden. Del pelsen, og red helt ned til huden. Se især efter begyndende filtrede områder, hvor håret er tæt eller udsættes for friktion. En ugentlig rutine med bad og gennemgang kan være et udgangspunkt, men pelsens tilstand afgør, hvor ofte den skal redes ud, vaskes og tørres grundigt.

Den hårløse hud skal i stedet kontrolleres for hudafskrabninger, rødme, bumser og tørhed. Unge hunde kan få hudorme og bumser under hormonelle forandringer, men omfanget varierer meget. Beskyt hunden med skygge og egnet tøj, når sol, blæst, regn eller kulde gør det nødvendigt. En powder puff kan også have brug for beskyttelse mod vejret, fordi den tynde pels kun varmer lidt og ikke er særlig vandafvisende. Hvis huden forbliver betændt eller kløende, eller der opstår sår, som ikke heler, bør en dyrlæge vurdere årsagen og hjælpe med valg af produkter.

Hverken den hårløse variant eller powder puff er allergifri. Hundeallergener findes blandt andet i hudceller, talg, spyt og urin, og mængden varierer også mellem hunde af samme race. En lille mængde løse hår er derfor ingen garanti for en familie med allergi.

## Temperament og personlighed

Chinese crested dog skal være glad og ikke aggressiv, men racen rummer mange forskellige personligheder. I det svenske BPH-materiale fremstår de beskrevne hunde som forholdsvis trygge og moderat nysgerrige, uden en generel tendens til megen lyd eller aggressivitet. Det samme materiale viser stor variation i, hvordan hundene hilser på fremmede, leger og reagerer på uventede hændelser.

Det er mere nyttigt end etiketter som “velcro-hund” eller “énmandshund”. En hund kan søge meget fysisk kontakt, mens en anden kan være mere selvstændig. Nogle hilser straks på gæster, mens andre først vil se dem an. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene og nære slægtninge klarer håndtering, nye mennesker, lyde, ro og korte adskillelser. Se efter en hvalp, som kan undersøge omgivelserne i sit eget tempo og falde til ro igen efter noget uventet.

Racen kan være opmærksom og gø, når der sker noget, men det betyder ikke, at alle hunde gør meget. I en bolig, hvor lyde let kan høres af naboerne, er det klogt tidligt at belønne ro ved døre, vinduer og lyde i opgangen. Find også ud af, om hunden kan falde til ro, når der ikke sker noget. Evnen til at hvile er lige så vigtig som lysten til at lege.

I samvær med børn betyder selve samspillet mere end racen. Den lille størrelse kræver ekstra forsigtighed, hvis børn vil løfte eller bære hunden, men der er ingen generel regel om, at racen kun passer til større børn. Små børn og hunde skal altid være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested.

## Træning og motion

Chinese crested dog har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men der findes ingen veldokumenteret tidsformel, som passer til alle. En god dag kan rumme gåture med tid til at snuse, leg, en kort øvelse i en færdighed og rolig restitution. En aktiv hund kan sætte pris på længere ture, agility, rallylydighed, freestyle eller sporarbejde, mens en anden trives bedst med mindre krævende aktiviteter.

Tilpas varighed og intensitet efter alder, kondition, vejr, hvordan hunden bevæger sig, og hvor godt den kommer sig. En hårløs hund, som spænder i kroppen på grund af kulde, får ikke en god tur, blot fordi et bestemt tidsmål bliver nået. Vælg beskyttelse og omgivelser efter forholdene, og supplér med indendørs træning efter behov.

Belønningsbaseret træning egner sig godt, når hunden skal lære hverdagsfærdigheder. Begynd med indkald, at gå i snor, at falde til ro på en fast plads, at slippe genstande og at kunne afbryde en aktivitet. Træn også frivillig håndtering af mund, poter, hud, pels og ører. Det gør tandbørstning, bad, klipning og dyrlægebesøg mindre stressende.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Lad den i stedet møde forskellige mennesker, hunde, underlag, lyde og miljøer på en afstand, hvor den stadig kan spise, tænke og selv vælge kontakt. Hvis den bliver bange, skal situationen gøres lettere, og hvalpen skal have tid til at komme sig. Det skaber større tryghed end at presse et møde igennem.

## Sundhed

Der er ingen racespecifikke sundhedstests, som skal være gennemført, før et kuld Chinese crested dog kan registreres hos Svenska Kennelklubben, SKK. Raceklubben har derimod tydelige avlsanbefalinger. Forskellen er vigtig, når du vurderer et kuld: En anbefaling kan være meget relevant uden at være bindende.

Raceklubben siger, at begge forældre skal være øjenundersøgte tidligst ved 18-månedersalderen, og at attesten højst må være et år gammel ved parring. Den siger også, at begge skal have kendt DNA-status for primær linseluksation, PLL. Derudover anbefales kendt DNA-status for prcd-PRA og kendt patellastatus undersøgt tidligst ved 12-månedersalderen. En patellaundersøgelse er derfor et vigtigt kontrolpunkt, men ikke et særligt registreringskrav for racen. At en dyrlæge lytter på hjertet før avl, beskrives som ønskeligt, ikke som et formelt skal- eller bør-krav.

Bed om at se selve resultatet, datoen og hundens identitet. En DNA-test gælder kun den mutation, der er undersøgt, og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse. En rask bærer af en enkelt recessiv sygdom behøver ikke automatisk at blive udelukket fra avl, men skal parres med en genetisk fri hund, så der ikke fødes syge hvalpe. En hund, der genetisk er klassificeret som afficeret, må ikke bruges i avl.

Blandt de øjenproblemer, der får særlig opmærksomhed i racen, er PLL, forskellige former for PRA eller retinopati og tørre øjne. Spørg også til øjenresultater og symptomer hos ældre slægtninge. Raceklubbens sundhedsoversigt omtaler desuden hjerteproblemer, som hovedsageligt viser sig i en højere alder, og tegn på rygproblemer. Det giver grund til at spørge til ældre slægtninge og tidlige mislyde på hjertet eller rygsymptomer, ikke til at antage, at alle hunde bliver syge.

Hårløshed og tandsæt hænger sammen gennem en variant i FOXI3-genet, som påvirker udviklingen af både hår og tænder. Hårløse hunde kan derfor mangle blivende tænder eller have tænder med en anderledes form eller retning. Powder puff mangler denne specifikke genetiske effekt og skal normalt have et komplet saksebid. Medfødt mangel på tænder er ikke det samme som parodontose, men begge varianter har brug for daglig tandbørstning for at begrænse plak og tandkødssygdom. Følg tandskiftet, og lad en dyrlæge vurdere tilbageholdte mælketænder, smerter, dårlig ånde eller problemer med at tygge.

I en stor britisk undersøgelse var medianlevetiden 13,4 år blandt 928 Chinese crested dog. Konfidensintervallet for medianen var 13,0–13,8 år. Resultatet beskriver den undersøgte population, ikke hvor længe den enkelte hund vil leve.

## Historie og oprindelse

Racens tidlige historie er usikker. Kina er angivet som oprindelsesland, og Storbritannien har ansvaret for racestandarden, men det er ikke muligt at følge en ubrudt linje fra gamle kinesiske hårløse hunde til nutidens race. Fortællinger om hunde på handelsskibe, rottefangst og livet under Han-dynastiet bør derfor behandles som teorier, ikke som sikre fakta.

De dokumenterede moderne milepæle er tydeligere. Chinese crested dog blev udstillet i USA mellem 1885 og 1926 og var derefter kun sjældent at se i næsten 50 år. Organiseret britisk avl blev bygget op igen med importer fra USA i perioden 1965–1968. De første hunde kom til Sverige i 1972, det første svenske kuld blev født samme år, og hundene blev registreret hos SKK i 1973. Chinese Crested Club Sverige blev stiftet i 1990.

## At leve med racen

Boligtypen afgør ikke i sig selv, om en Chinese crested dog trives. Både lejlighed og hus kan fungere, hvis hunden får aktivitet, hvile og gradvis alene-hjemme-træning. Vurder hjemmet ud fra lydmiljø, mulighederne for at komme ud og hvor let hunden kan komme væk fra træk, stærk sol og uro. En lille krop betyder ikke små behov.

En lille hvalp skal ikke være alene. Når hvalpen er tryg i hjemmet, kan træningen begynde med, at den slapper af, mens du bevæger dig på den anden side af et gitter eller forlader rummet ganske kort. Øg først tiden, når hunden fortsat er rolig. En voksen hund, som er blevet trænet gradvist, kan ofte være alene i nogle timer, men der er store individuelle forskelle. Et kamera kan hjælpe dig med at opdage, om hunden går hvileløst rundt, puster uroligt, gør eller ikke kan falde til ro.

Katte og andre hunde kan fungere godt sammen med racen, men lav jagtlyst eller problemfrit samliv kan ikke loves alene ud fra racen. Foretag introduktioner gradvist, forebyg jagt, og giv katten en sikker flugtvej og egne ressourcer. Tilpas legen efter hundenes størrelse og måde at kommunikere på. Smådyr skal holdes sikkert adskilt, medmindre du med sikkerhed kan kontrollere situationen.

Det rette hjem skal være forberedt på forskellen mellem de to pelsvarianter, daglig tandpleje og en hund, som både har brug for nærhed og tryghed på egen hånd. Mød voksne slægtninge, hvis det er muligt, se hvalpen før trimning, og kontrollér dokumenterede sundhedsresultater. Det siger langt mere end løfter om, at alle hunde af racen er stille, allergivenlige eller automatisk nemme familiehunde.

Chinese crested dog

Chinese crested dog er en spinkel dværghund, som enten er hårløs med silkeblødt pels på hoved, poter og hale, eller en Powder Puff med en blød, fyldig pels over hele kroppen. Den er kærlig og meget menneskeorienteret, trives bedst med blid, venlig træning, har brug for pleje og beskyttelse af hud eller pels samt moderat daglig motion.

Hundeopdrættere

For købere

Opdrættere

Katte

Hunde

Get a Pet