## Kort fortalt

Petit Brabançon er en lille belgisk selskabshund, som ofte er opmærksom, hengiven og gerne vil være med i det, der sker. Den hører til FCI-gruppe 9 og er den glathårede af de tre nært beslægtede belgiske griffonracer. De to andre er griffon belge og griffon bruxellois.

- **Oprindelsesland:** Belgien
- **Anvendelse:** selskabshund
- **Vægt ifølge racestandarden:** 3,5–6 kg
- **Mankehøjde:** racestandarden angiver ingen bestemt højde
- **Pels:** kort, strid og blank; højst 2 cm lang
- **Farver:** rød, sort, sort med tantegninger eller sort og rød meleret, med mørk maske
- **Typiske træk:** opmærksom, aktiv, lærenem, venlig og tæt knyttet til sin ejer
- **Vigtige sundhedsområder:** vejrtrækning, øjne, knæskaller og tegn på neurologiske smerter

De tre griffonracer har samme baggrund og må ifølge Svenska Kennelklubben parres med hinanden. Petit Brabançon adskiller sig først og fremmest ved sin glatte pels, mens griffon belge og griffon bruxellois er ruhårede. Racerne registreres hver for sig.

Den officielle vægt er en mere pålidelig rettesnor end de højdemål, man ofte finder på nettet. Racestandarden angiver 3,5–6 kg, men intet interval for mankehøjde. To voksne hunde kan derfor have forskellig højde og stadig begge være helt racetypiske.

## Udseende og pels

Petit Brabançon skal være lille, kompakt og næsten kvadratisk, med en god benstamme uden tunge bevægelser. Kropslængden skal omtrent svare til mankehøjden. Det korte, brede hoved, det tydelige underbid og de store, mørke øjne giver racen dens karakteristiske udtryk.

Racetype må ikke forveksles med overdrivelser. Næseborene skal være godt åbne, øjnene store, men aldrig udstående, og underkæben bred. Når munden er lukket, må hverken tunge eller tænder kunne ses. Når du vurderer en hund, bør fri vejrtrækning, åbne næsebor og sunde øjne veje tungere end et så fladt ansigt som muligt.

Pelsen er strid, blank og højst 2 cm lang. Den skal ikke trimmes. Børst pelsen, og bad hunden efter behov, for eksempel når løse hår eller snavs skal fjernes.

De godkendte farver er rød, sort, sort med tantegninger samt sort og rød meleret. En mørk maske er en del af helhedsindtrykket; hos ældre hunde må masken være grå eller gråsprængt.

Den korte pels gør pelsplejen enkel, men den gør ikke racen allergifri. Der findes ingen allergifri hunderacer, og niveauet af allergener varierer fra hund til hund, også inden for samme kuld. Personer med hundeallergi bør derfor vurdere deres reaktion på den enkelte hund og ikke vælge alene ud fra pelslængden.

## Temperament og personlighed

Petit Brabançon er først og fremmest en opmærksom selskabshund, som gerne tager del i familielivet. Racestandarden beskriver de belgiske griffoner som intelligente, afbalancerede og årvågne, mens Svenska Kennelklubben fremhæver, at racen er aktiv, lærenem, hengiven og venlig.

Det betyder ikke, at alle individer reagerer ens. Arv, tidligt miljø, socialisering, træning og sundhed påvirker, hvor tryg, social og nem at leve med hunden bliver. En voksen hund bør kunne falde til ro efter aktivitet og møde mennesker uden vedvarende frygt eller aggression. Når du besøger et kuld, er det en god idé også at møde moderen og spørge, hvordan nære slægtninge fungerer i hverdagen.

Racens opmærksomhed kan være en fordel i kontaktøvelser, hverdagslydighed og enkle søgelege. Beløn rolig adfærd fra begyndelsen, og giv hunden et uforstyrret hvilested, så den lærer at koble af.

Petit Brabançon kan passe både til en erfaren hundeejer og en velforberedt førstegangsejer, men en lille hund passer ikke sig selv. Den har brug for venlig, konsekvent træning, daglig omsorg og en ejer, der tager vejrtrækning og øjensundhed alvorligt. Vælg hund og opdrætter efter, hvor godt de passer til din hverdag, ikke ud fra løfter om, at racen altid er nem.

## Træning og motion

Petit Brabançon har brug for daglig bevægelse, mental aktivering og tid til at komme sig, men én bestemt længde på gåturen passer ikke til alle. En sund hund kan nyde gåture, miljøtræning, leg, hverdagslydighed og næsearbejde. Tilpas mængden efter alder, kondition og temperatur og frem for alt efter, hvordan hunden trækker vejret og kommer sig.

Korte, tydelige træningspas fungerer ofte godt for en lille og lærenem selskabshund. Beløn den adfærd, du ønsker, del nye øvelser op i overskuelige trin, og øg først sværhedsgraden, når hunden er tryg. Væn den også gradvist til, at du undersøger mund og ansigt; det gør tandbørstning og kontrol af øjnene lettere.

Den korte snude betyder, at vejrtrækningen skal afgøre, hvor hårdt hunden arbejder. Sæt tempoet ned eller stop, hvis vejrtrækningslydene tydeligt tiltager, hunden kæmper for at få luft, ikke kommer sig normalt eller ser ud til at have svært ved at regulere sin temperatur. Blålige slimhinder, kollaps eller udtalt åndenød er akutte advarselstegn, der kræver dyrlægehjælp.

Vær særligt forsigtig i varmt og fugtigt vejr. Motionér på køligere tidspunkter, tilbyd vand, og lad hunden hvile, før den bliver presset. En hund, der gentagne gange ikke kan klare en almindelig gåtur eller leg på grund af vejrtrækningen, bør undersøges. Det må ikke affejes som normalt for en kortsnudet race.

En hvalp skal ikke følge samme motionsplan som en voksen hund. Lad i stedet kroppen udvikle sig gennem varieret bevægelse i eget tempo, korte opdagelsesture og meget hvile. Øg varighed og sværhedsgrad gradvist, og lad hvalpens bevægelser, vejrtrækning og restitution være styrende.

## Sundhed

De vigtigste sundhedskontroller for Petit Brabançon gælder vejrtrækning, øjne, knæskaller og tegn på smerter fra nervesystemet. At et problem forekommer i racen, betyder ikke, at alle hunde er ramt. Det er den enkelte hunds undersøgelsesresultater og funktion, der er afgørende.

Racen er kortsnudet, hvilket kan øge risikoen for BOAS – vejrtrækningsproblemer, der skyldes forsnævrede øvre luftveje. Svenska Kennelklubben har racen med i sine særlige anvisninger om hovedform og vejrtrækning. Rolig og ubesværet vejrtrækning i hvile, godt åbne næsebor og normal restitution efter bevægelse er derfor nyttige kontrolpunkter. Snorkelignende lyde, mens hunden er vågen, øget vejrtrækningsarbejde, dårlig udholdenhed eller varmeintolerance bør ikke betragtes som charmerende racekendetegn.

RFG-Scheme er en dyrlægeundersøgelse, der vurderer vejrtrækningen før og efter en tre minutter lang belastningstest. Dyrlægen ser blandt andet på næseborenes form, lytter til hjerte og lunger og graderer tegn på BOAS fra 0 til 3. Grad 0 betyder, at hunden på undersøgelsestidspunktet ikke er klinisk påvirket. Grad 1 er milde tegn, som ikke påvirker præstationen, mens grad 2 og 3 betyder henholdsvis moderat og alvorlig klinisk påvirkning.

Siden maj 2026 har RFG-resultater for Petit Brabançon kunnet registreres centralt hos Svenska Kennelklubben. Et officielt resultat registreres fra 24-månedersalderen; et tidligere resultat markeres som foreløbigt. For Petit Brabançon betyder central registrering foreløbig ikke, at en RFG-test er et krav før avl. Regler kan ændre sig, så kontrollér altid de aktuelle oplysninger hos Svenska Kennelklubben. Som hvalpekøber kan du spørge, om forældrene er testet, hvilken grad de fik, og hvordan de fungerer ved almindelig aktivitet og i varmt vejr.

Problemer med knæskallerne og visse øjensygdomme forekommer i racen. Den svenske avlsstrategi anbefaler, at avlshunde undersøges for patellaluksation før første parring og får øjnene undersøgt inden for et år før parringen. Bed om at se registrerede resultater i stedet for at nøjes med en generel forsikring om, at hundene er sunde. Spørg også til hornhindeskader og andre øjenproblemer hos nære slægtninge, fordi hovedformen kan gøre øjnene mere udsatte.

Syringomyeli forekommer i racen og kan give stærke smerter, men det vides ikke, hvor almindelig tilstanden er blandt svenske hunde. Intens kradsen, unormale bevægelser eller uforklarlige smerter, for eksempel under en tur i snor, kan give grund til en neurologisk vurdering hos dyrlægen. Sådanne tegn kan have flere årsager og bør ikke bruges til at stille en diagnose derhjemme.

Kontakt hurtigt en dyrlæge, hvis hunden pludselig kniber øjet sammen, blinker gentagne gange, gnider øjet, får et øje, der løber i vand, eller virker smertepåvirket. Åndenød, blålige slimhinder eller kollaps kræver akut hjælp. Tidlig behandling er særlig vigtig, når øjnene er store og snuden meget kort.

## Historie og oprindelse

Petit Brabançon blev udviklet i Belgien fra samme hundestamme som griffon belge og griffon bruxellois. Racestandarden fører alle tre tilbage til en lille, ruhåret hundetype omkring Bruxelles, som blev kaldt smousje. Hundene arbejdede omkring stalde, hvor de blandt andet holdt gnavere borte og efter sigende bevogtede vogne.

I løbet af 1800-tallet blev den moderne griffontype formet gennem krydsninger med blandt andet mops og rød king charles spaniel. Krydsningerne bidrog med den glatte, sorte pels og befæstede racetypen. De første griffoner blev indført i den belgiske stambog i 1883, og de små hunde blev senere værdsatte selskabshunde også uden for Belgien.

Den glathårede variant fik navnet Petit Brabançon. I dag har de tre griffoner hvert sit FCI-nummer og adskilles hovedsageligt gennem pels og farve, men deres fælles ophav ses stadig både i racestandarden og i svensk avl. Historien forklarer slægtskabet, men siger ikke noget sikkert om den enkelte hunds temperament eller sundhed.

## At leve med racen

Petit Brabançon passer bedst til en person, der ønsker en lille hund, som gerne deltager i hverdagen, og som kan tilpasse livet til hundens vejrtrækning, aktivitetsniveau og behov for selskab. Den kan trives godt i en lejlighed, hvis den får regelmæssige lufteture, passende aktivering, ro til at komme sig og træning i at forholde sig roligt til lyde fra opgangen og uden for døren.

En voksen skal altid være til stede, når hunden er sammen med børn. En så lille hund må ikke løftes, jages eller forstyrres, mens den spiser eller hviler. Giv hunden sit eget trygge sted, og lær barnet at vente, til hunden selv tager kontakt. Hvor godt racen fungerer med en anden hund eller en kat, afhænger af individerne, deres tidligere erfaringer og måden, de introduceres på. Racenavnet er ingen garanti.

Alenetid skal trænes gradvist, når hvalpen føler sig tryg i hjemmet. En lille hvalp må ikke efterlades alene; byg en voksen hunds tolerance op i små trin, uden at den bliver bange. Planlæg hundepasning eller en anden løsning, hvis arbejdsdagen regelmæssigt er længere, end hunden kan være alene uden uro.

Mundpleje er en vigtig del af hverdagen. Væn hunden gradvist til tandbørstning, og bed dyrlægen hjælpe med at vurdere en passende hyppighed. Tyggeprodukter kan være et supplement, men erstatter ikke den mekaniske rengøring.

Før et køb bør du kunne få tydelige svar på følgende spørgsmål:

- Hvordan trækker forældrene vejret i hvile, under aktivitet og i varmt vejr?
- Findes der registrerede RFG-resultater, og hvilken grad fik hundene?
- Hvornår blev knæskaller og øjne senest undersøgt, og hvilke resultater blev registreret?
- Har nære slægtninge haft gentagne hornhindeskader, uforklarlige smerter eller neurologiske tegn?
- Hvordan er hvalpene blevet vænnet til mennesker, hverdagslyde, håndtering og hvile?
- Hvilken støtte tilbyder opdrætteren, hvis der opstår spørgsmål efter købet?

Den rette hund kan blive en nær og træningsvillig følgesvend. Det afgørende er ikke blot, at den er lille eller glathåret, men at den trækker vejret frit, har sunde øjne og et stabilt temperament og får en hverdag, der passer til en aktiv selskabshund.

Petit Brabançon

The Kennel Club (UK)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Société Centrale Canine (France)

Petit Brabançon: en lille, men robust belgisk selskabshund med glat, skinnende pels og store, næsten menneskelige, mørke øjne. Trogen, følsom og intelligent knytter den stærke bånd til sine mennesker, trives godt i bymiljø, har brug for daglig mental og fysisk stimulering og har det bedst i et hjem, hvor den sjældent efterlades alene.

Liten seriös kennel som föder upp petit griffon brabancon för mer inf besök min hemsida

Rottmores kennel

## Kort fortalt

Russkaya tsvetnaya bolonka er en lille, livlig selskabshund, som gerne vil være tæt på sine mennesker. Racen kan passe til både en førstegangsejer og en familie, der vil bruge tid på hverdagstræning, men den er ikke et ukompliceret valg, blot fordi den er lille. Pelsen kræver regelmæssig pleje, alenetid skal trænes gradvist, og den enkelte hunds temperament bør veje tungere end generelle beskrivelser af racen.

- Racen er nationalt anerkendt af de nordiske kennelklubber og placeres i gruppe 9, men den er ikke anerkendt af FCI.
- Den ønskede maksimale mankehøjde er 26 cm, og idealvægten er 3–4 kg.
- Pelsen er lang, tæt og krøllet eller bølget. Den fælder ofte forholdsvis lidt, men det gør ikke racen allergifri.
- Raceidealet er en hengiven, livlig og glad hund. Det svenske vidensgrundlag om adfærd er dog for begrænset til sikre løfter om hvert individ.
- En hvalpekøber bør kontrollere dokumenterede resultater for knæskaller, øjne og prcd-PRA og samtidig spørge, hvordan forældredyrene fungerer i hverdagen.

## Udseende og pels

Russkaya tsvetnaya bolonka skal være lille og kompakt med en krop, der er lidt længere end mankehøjden. Ifølge standarden må kropslængden højst være 15 procent større end højden. Den fyldige pels kan få hunden til at se rundere ud, end den er, så huld og kropsbygning bør vurderes med hænderne og ikke kun med øjnene.

Pelsen skal være lang, tæt og moderat kraftig med store krøller eller bølger. Der kan være en moderat underuld, men underuld kan også mangle. Alle farver er tilladt undtagen ensfarvet hvid, plettet eller partifarvet og merle. En meget lille og næsten usynlig hvid aftegning kan forekomme på hagen, struben, forbrystet eller tæerne. Større hvide partier hører derfor ikke til racens godkendte farvetegning.

Pelsen skal redes igennem regelmæssigt helt ned mod huden. Langt og blødt hår filtrer lettest, hvor der opstår friktion, for eksempel i armhulerne, lysken, bag ørerne og under sele eller halsbånd. Hvor ofte hele pelsen skal gennemgås, afhænger af dens kvalitet og længde og af hundens hverdag. Tjek de udsatte områder ofte, og løs små filtre, før de bliver til faste knuder. Væn fra begyndelsen hvalpen til kam, håndtering af poter og korte pauser på et skridsikkert underlag.

Den officielle udstillingsstandard tillader ikke, at pelsen klippes eller trimmes, bortset fra at håret på poterne må rettes til. Håret på hovedet må samles, hvis det falder ned foran øjnene. Det beskriver, hvordan racen skal præsenteres efter standarden. I hverdagen skal pelsen stadig plejes, så hunden undgår gener fra hud, øjne og poter.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en hengiven, livlig, glad og social selskabshund. Mange søger derfor en bolonka, der gerne deltager i familielivet og er nem at have med. Det er et rimeligt mål, men ikke nogen garanti for, at hver hund automatisk er tryg ved fremmede, stille i en lejlighed eller afslappet i alle møder.

Der findes endnu for lidt svensk information om racens adfærd. Den gældende racespecifikke avlsstrategi byggede blandt andet på kun 20 gennemførte BPH-beskrivelser og 139 svar i en sundheds- og adfærdsundersøgelse. Det er ikke nok til sikre konklusioner om hele racen. I undersøgelsen svarede 18,7 procent, at de ikke var tilfredse med deres hunds adfærd. Det begrænsede materiale med frivillige svar viser ikke, hvor almindeligt dette er i racen. Det viser derimod, hvorfor en venlig racebeskrivelse ikke kan erstatte en vurdering af forældrene til det planlagte kuld.

Bed opdrætteren beskrive, hvordan forældredyrene reagerer på gæster, uventede lyde, håndtering og møder med andre hunde, og hvor let de falder til ro efter aktivitet. BPH-resultater kan give flere observationer, hvis de findes, men læs hele beskrivelsen i stedet for at lede efter en enkelt godkendt værdi. Gøen og lyst til at jage kan variere mellem individer og miljøer. Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at love et bestemt niveau for racen.

## Træning og motion

Russkaya tsvetnaya bolonka har brug for bevægelse, mental beskæftigelse og hvile hver dag, men der findes ikke en veldokumenteret opskrift i antal minutter for racen. En god hverdag kan bestå af ture i forskellige omgivelser, næsearbejde, leg og korte træningspas. Tilpas varighed og sværhedsgrad efter alder, kondition og hundens evne til at restituere. En hund, der har svært ved at falde til ro, kan have brug for mindre ophidsende aktivitet og mere hvile. En hund, der mister fokus og finder på sine egne aktiviteter, kan have gavn af mere målrettet beskæftigelse.

Brug belønningsbaserede metoder, gå gradvist frem, og tag hensyn til, hvad der motiverer den enkelte hund. Begynd tidligt med de færdigheder, der gør hverdagen lettere: kontakt, indkald, at vente ved døren, gå roligt i snor, slappe af på en fast plads og acceptere pels- og potepleje. Tag hvalpen ofte ud efter søvn, mad og leg, ros den, når den tisser eller har afføring ude, og straf ikke uheld indenfor. Beløn ro, før hunden når at blive ophidset og gø ad lyde eller gæster, og begræns samtidig de forhold i omgivelserne, som holder adfærden i gang.

Den lille krop er ingen grund til at bære hunden gennem enhver situation. Lad den bevæge sig, undersøge omgivelserne og løse overkommelige opgaver på egne ben. Undgå samtidig belastning, der ikke passer til en ung eller utrænet hund. Racen beskrives som lærenem og kan sætte pris på aktiviteter som næsearbejde, rallylydighed eller andre discipliner, hvor hund og fører samarbejder.

## Sundhed

Der er ikke tilstrækkelig dokumentation til at give et sikkert billede af racens mest almindelige sundhedsproblemer i Sverige. Da den gældende avlsstrategi blev udarbejdet, var der få hunde i landet, sundhedsundersøgelsen havde 139 svar, og der fandtes ingen forsikringsstatistik for racen. Der er derfor ikke grundlag for at udpege en lang række sygdomme som mere almindelige netop hos denne race. Som hvalpekøber får du et bedre beslutningsgrundlag ved at undersøge dokumenterede resultater for forældre og nære slægtninge.

Raceklubben anbefaler kendt patellastatus før avl. Patellaresultatet viser, om knæskallen ligger stabilt, eller om den kan forskydes under dyrlægens undersøgelse. Målet er at parre to hunde uden anmærkning. Ifølge anbefalingen bør en hund med grad 1 kun parres med en hund uden anmærkning, mens hunde med grad 2 eller højere ikke bør bruges i avl.

For øjnene anbefales en øjenlysning uden anmærkning, som ikke er ældre end ét år på parringstidspunktet. Klubben anbefaler også et DNA-resultat for prcd-PRA. En bærer skal parres med en genetisk fri hund, ikke med en anden bærer. En DNA-test for prcd-PRA giver kun svar på den genvariant, der testes for. Den udelukker ikke andre former for PRA eller andre øjenforandringer og kan derfor ikke erstatte en øjenlysning.

Dette er raceklubbens avlsanbefalinger. I Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 findes der ikke et særligt vilkår for racen, som gør netop disse resultater obligatoriske for at registrere et kuld. Forskellen er vigtig: En registreret hvalp kan komme fra en parring, der ikke følger alle klubbens anbefalinger. Bed om at se de oprindelige resultater, eller kontrollér dem i Svenska Kennelklubbens hundedatabase, og spørg, hvordan opdrætteren har inddraget nære slægtninges sundhed.

## Historie og oprindelse

Racen blev udviklet som selskabshund i det daværende Sovjetunionen. Den gældende standard oplyser, at avlsarbejdet begyndte i 1951 med små hunde af ukendt oprindelse. Det er en mere forsigtig og pålidelig beskrivelse end detaljerede fortællinger om bestemte oprindelsesracer, som ikke kan dokumenteres sikkert.

Den første racestandard blev fastlagt i 1966. Interessen og antallet af hunde steg i 1970'erne og 1980'erne, og en national raceklub blev stiftet i 1999. Standarden blev revideret i 2010 og 2019. De første hunde kom til Sverige i 2006, og de første svenske kuld blev født i 2007. Siden 2013 har racen været nationalt anerkendt og haft adgang til udstillinger i de nordiske kennelorganisationer, selv om den stadig ikke er anerkendt af FCI.

## At leve med racen

Russkaya tsvetnaya bolonka kan trives godt i en lejlighed, hvis den får lufteture, aktivitet, hvile og træning i at forholde sig roligt til lyde i opgangen og uden for døren. Boligens størrelse betyder mindre end den måde, hverdagen fungerer på. Den, der ønsker en lille hund til et stillesiddende liv, bør derfor tænke sig om igen: Racens størrelse mindsker pladsbehovet, ikke behovet for selskab, bevægelse og læring.

Alenetid skal trænes i meget små og rolige trin. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer i, hvad de kan klare. Begynd, når hunden er tryg og har været ude, gå væk et kort øjeblik, og kom tilbage, før den bliver urolig. Øg først tiden, når hunden kan hvile. Planlæg hjælp, hvis arbejdsdagen kræver længere fravær, end den enkelte hund kan klare uden stress.

Små børn skal altid være sammen med hunden under opsyn af en voksen. En så lille hund har brug for et uforstyrret hvilested og bør ikke løftes, bæres eller forfølges af små børn. Lær barnet at kalde på hunden i stedet for at gribe fat i den, og lad hunden gå sin vej. Det beskytter både hund og barn og siger mere om en tryg hverdag end mærkatet »børnevenlig«.

Samliv med en kat eller en anden hund afhænger af individerne og introduktionen. Giv katten høje flugtveje og et hundefrit område, forhindr jagt, hold hunden i snor under de første kontrollerede møder, og beløn rolig adfærd. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet har været stabilt over tid. Smådyr skal altid beskyttes med sikker adskillelse.

Racen kan fælde mindre end mange andre hunde, men den er ikke allergivenlig. Hundeallergener kommer blandt andet fra spyt og hud, og mængden varierer også mellem individer af samme race. Begrænset fældning viser ikke, at hunden producerer færre allergener. Den, der har hundeallergi, bør derfor tage udgangspunkt i lægelig rådgivning og ikke i et løfte om en bestemt race.

Før købet er de vigtigste kontrolpunkter konkrete: Mød tæven, hvis det er muligt, og se, hvordan hun falder til ro igen efter almindelige hændelser. Bed om resultater for patella, øjne og prcd-PRA, tal om hvor meget arbejde pelsen faktisk kræver, og planlæg alenetid, børn eller andre dyr i netop dit hjem. Så undersøger du, om individet og opdrættet passer til din hverdag, i stedet for at stole på den lille størrelse eller en idealiseret racebeskrivelse.

Russkaya tsvetnaya bolonka

Svenska Kennelklubben (SKK)

Deutscher Verband der Gebrauchshundsportvereine (DVG)

Norwegian Kennel Club (NKK)

Lille, robust russisk selskabshund med lang, bølget, næsten fældefri pels i mange forskellige farver. Kærlig, menneskeorienteret og følsom, den trives med tæt kontakt og moderat daglig motion. Intelligent og tilpasningsdygtig til livet i lejlighed, men kræver regelmæssig pelspleje og bryder sig ikke om at være alene i længere tid ad gangen.

Linde-Lou's är en uppfödare av rasen Russkaya Tsvetnaya bolonka med bas i Knivsta i Sverige. Uppfödningen har fött upp russkaya tsvetnaya bolonka sedan 2019. Hundar från uppfödningen har ställts ut i flera nordiska länder.

Linde-Lou's

## Kort fortalt

Drever er en svensk, lavbenet drivende jagthund, der især bruges til hare, ræv, rådyr og hjort. Racen forener stærk jagtlyst og selvstændigt arbejde i skoven med et roligt grundtemperament. Den passer bedst hos en jæger eller i et hjem, der kan tilbyde reelt næsearbejde og samtidig håndtere dens stemme og interesse for spor i hverdagen.

- **Anvendelse:** en alsidig drivende hund, som finder vildt, følger sporet og giver hals. Sporsikkerhed, passende fart og evnen til at afslutte et langt drev er vigtige egenskaber.
- **Størrelse:** hanner skal måle 32–38 centimeter i mankehøjde, med 35 centimeter som ideal. Tæver skal måle 30–36 centimeter, med 33 centimeter som ideal.
- **Mentalitet:** racestandarden beskriver dreveren som opmærksom og rolig. Aggressivitet, nervøsitet og skyhed hører ikke til den ønskede racetype.
- **Aktivitetsniveau:** stor arbejdslyst og udholdenhed. Ture i snor er sjældent nok som eneste aktivitet.
- **Pels:** grov, lige og tætliggende pels, der er forholdsvis nem at passe.
- **Vigtigt sundhedspunkt:** jagtrelateret lungeødem, også kaldet jagtødem, er racens tydeligst dokumenterede særlige sundhedsproblem.

En drever kan være et dejligt familiemedlem, men den er ikke en ukompliceret selskabshund. Den, der ønsker en hund, som ofte kan gå løs, sjældent arbejder med næsen og er stille i en etageejendom, bør overveje en anden race.

## Udseende og pels

Dreveren skal være langstrakt og lavbenet, men samtidig stærk, muskuløs og bevægelig. Den er bygget til arbejde i terrænet, ikke til at se overdrevent lang eller tung ud. Frihøjden under kroppen skal være omkring 40 procent af mankehøjden, og bevægelserne skal være jævne, parallelle og jordvindende.

Racestandarden angiver mankehøjde, men ingen idealvægt. Et tal på vægten siger derfor mindre end helheden: ribbenene skal være lette at mærke, taljen skal kunne ses, og hunden skal have muskler til sit arbejde. Når du vælger hvalp, er frie bevægelser, velbyggede forben og tilstrækkelig frihøjde mere brugbart end et lovet antal kilo som voksen.

Pelsen er grov, lige og tætliggende. Den er kortere på hovedet, ørerne og den nederste del af benene og lidt længere på halsen, ryggen og bagsiden af lårene. På halens underside er den busket uden at danne faner. Alle farver i kombination med hvide aftegninger er tilladt bortset fra overvejende hvid, merle og leverbrun. De hvide aftegninger skal kunne ses fra flere sider.

Pelsplejen er enkel, men en arbejdende hund har brug for mere end børstning. Børst løse hår væk efter behov, og bad hunden, når den er snavset, frem for efter en fast plan. Efter jagt eller en tur i tæt terræn bør du kontrollere poter, kløer, hud, øjne og ører for sår, snavs og flåter. Hold kløerne så korte, at de ikke forstyrrer poternes kontakt med underlaget.

## Temperament og personlighed

Dreveren skal være rolig og opmærksom, men den er også avlet til at træffe egne beslutninger på afstand af føreren. Det, der kan ligne stædighed hjemme, er ofte den samme selvstændighed, som er nødvendig i skoven. Når hunden får færten af vildt, kan alt andet hurtigt blive mindre vigtigt end sporet.

Med en hverdag, der passer til racen, kan dreveren skifte mellem intenst arbejde ude og ro hjemme. Det garanterer ikke, at hvert individ bliver stille, let at styre eller socialt med alle. Arv, erfaringer, træning og balancen mellem aktivitet og hvile har stor betydning.

Med børn gælder den samme grundregel som for alle hunde: En voksen skal være til stede, og hunden skal have et uforstyrret hvilested. Et roligt racetemperament erstatter ikke opsyn, og børn skal ikke have ansvar for en hund, som kan springe efter en duft på gåturen.

Om en drever kan bo sammen med andre hunde, katte og smådyr, afhænger af individet. En drever kan lære at leve med en kat, især gennem tidlige og rolige introduktioner, men jagtlysten betyder, at ingen bør love, at det vil fungere. Forhindr hunden i at jage katten fra det første møde, giv katten egne trygge områder, og lad ikke dyrene være alene sammen, før du ved, hvordan de fungerer sammen. Små kæledyr har brug for et område, hunden ikke kan nå.

Stemmen er et arbejdsredskab: Jægeren skal kunne følge drevet ved at lytte til hunden. Det betyder ikke, at alle drevere gør meget indendørs, men lydniveauet skal overvejes inden køb, især i en lejlighed. Gentagen gøen eller hylen, når hunden er alene, bør ses som et tegn på, at rammerne skal ændres, ikke som et uundgåeligt racetræk.

## Træning og motion

Dreveren trænes bedst med tydelige rutiner, belønninger, som hunden virkelig værdsætter, og en sværhedsgrad, der øges lidt ad gangen. Hårde korrektioner skaber ikke en mere sikker jagthund. Belønningsbaseret træning, der tager hensyn til racens motivation, giver et bedre grundlag for tillid og samarbejde.

Begynd indkaldstræningen et sted uden forstyrrelser. Beløn hurtigt, lad ofte hunden vende tilbage til at snuse, og fortsæt med en lang line, før du gør øvelsen sværere. Så betyder indkald ikke altid, at det sjove er slut. Et godt trænet indkald mindsker risikoen, men gør ikke jagtlysten ufarlig. I områder med meget vildt er en lang line, sikker indhegning eller gennemtænkt håndtering under jagt ofte tryggere end at afprøve, om lydigheden holder.

Ingen præcis tidsregel passer til alle drevere. En god hverdag rummer fysisk aktivitet, næsearbejde, korte træningspas og restitution. Tilpas mængden til alder, kondition, jagtsæson og individ. Byg udholdenheden gradvist op inden sæsonen i stedet for at lade en utrænet hund gå direkte fra rolige uger til en lang jagtdag.

Aktiviteter, der passer til racens evner, er blandt andet:

- vildtspor eller menneskespor med tydelig begyndelse og afslutning;
- søgeøvelser, hvor hunden arbejder metodisk med næsen;
- ture i varieret terræn med tid til at undersøge dufte;
- drevprøver og jagttræning under kyndig vejledning for hunde, der skal bruges til jagt.

Jagt er mere end motion. Dreveren skal søge, rejse og sporsikkert drive hare, ræv, rådyr eller hjort med hørbar hals og et samarbejde, der gør jagten håndterbar. For den, der ikke jager, er opgaven derfor større end at lægge én ekstra lang tur ind: Hunden har brug for regelmæssigt, struktureret arbejde, der bruger næsen, udholdenheden og evnen til problemløsning.

## Sundhed

Dreveren regnes overordnet som en sund race, men jagtrelateret lungeødem er et særligt problem, som alle hvalpekøbere og ejere bør kende. Tilstanden giver akutte vejrtrækningsproblemer under eller efter jagt. Det er en form for ikke-kardiogent lungeødem, og den præcise bagvedliggende mekanisme er fortsat ukendt.

Advarselstegn er hoste, unormalt hurtig eller anstrengt vejrtrækning og træthed, der ikke svarer til arbejdet. En ramt hund kan have svært ved at lægge sig, sidde med hoved og hals strakt eller blive tavs under et igangværende drev. Stop anstrengelsen, og kontakt en dyrlæge, hvis hunden får sådanne symptomer. Vent ikke til næste jagt for at se, om det sker igen.

Arvelighed har betydning for risikoen, og Svenska Dreverklubbens avlsstrategi har særlige retningslinjer, der skal mindske lungeødem. Bed opdrætteren vise, hvordan tilfælde på både moderens og faderens side er vurderet, og hvordan den planlagte kombination ser ud i DreverData. Spørg også, hvordan nære slægtninge har fungeret på jagt; normal vejrtrækning og restitution efter arbejde er vigtig information.

Bedøm ikke en dreveropdrætter ud fra en generel liste med HD-, AD- og øjenundersøgelser hentet fra andre racer. Brug de aktuelle råd for drever. Kontroller forældredyrenes identitet, jagt- og udstillingsresultater, mentalitet, sygdomshistorik og slægtskab i Svenska Kennelklubbens og raceklubbens registre. Bed også om ærlige svar om problemer, der ikke kan afklares med en enkel test.

God daglig pleje er stadig vigtig. Hold hunden slank og veltrænet, byg konditionen gradvist op, og giv tid til at falde til ro efter hårdt arbejde. Kontroller hunden efter jagt, og søg dyrlæge ved skade, smerte, unormale bevægelser eller ændret vejrtrækning. Et fast løfte om en bestemt levealder siger mindre end dokumenteret sundhed i slægten og en åben opdrætter.

## Historie og oprindelse

Dreveren er svensk som race, men har kontinentale rødder. Westfälische dachsbracke blev importeret til Sydsverige i 1910'erne, og det første eksemplar blev registreret af Svenska Kennelklubben i 1913. Dachsbracke-typen bag racen var blevet udviklet blandt andet i Sydtyskland, Tyrol og Schweiz i 1800-tallet.

I Sverige satte jægerne pris på den lavbenede hunds måde at drive rådyr og senere også hare, ræv og hjort. Svenska Dachsbrackenklubben blev stiftet i 1944. I 1947 fik den svenske variant navnet drever, og klubben skiftede navn til Svenska Dreverklubben. Svenska Kennelklubben anerkendte dreveren som svensk race i 1953.

Racen er fortsat blevet avlet som arbejdende jagthund. Det forklarer både den robuste bygning og nutidens stærke jagtlyst. Dreverens identitet bygger ikke kun på udseendet, men på evnen til at følge spor sikkert i svensk terræn, give tydelig hals og holde en fart, der passer til drivende jagt.

## At leve med racen

Dreveren passer bedst, når jagt eller regelmæssigt sporarbejde er en planlagt del af livet, ikke noget man måske vil prøve senere. Den kan bo i hus eller lejlighed, men boligtypen opfylder ikke racens behov. En lejlighedsejer skal sørge for dagligt arbejde ude og forebygge generende lyd; en husejer skal stadig træne hunden og sikre låger og have.

Foretag denne praktiske kontrol inden køb:

- **Arbejde:** Hvem giver hunden regelmæssigt næsearbejde og fysisk træning, også uden for jagtsæsonen?
- **Sikkerhed:** Kan I bruge lang line, sikre indhegninger og pålidelige rutiner ved døre, bil og jagtterræn?
- **Lyd:** Kan boligen rumme en kraftig stemme, og har I en plan, hvis hunden begynder at gø på grund af stress eller for lidt aktivitet?
- **Alenetid:** Er der tid til at træne det i små trin og skaffe hjælp, hvis hunden ikke kan klare arbejdsdagen? En drever bør ikke forventes at være alene en hel arbejdsdag.
- **Børn og dyr:** Kan børn være under opsyn af en voksen, og kan katte eller smådyr få egne trygge områder?
- **Opdrætter:** Kan opdrætteren redegøre for jagtegenskaber, mentalitet, lungeødem i slægten og tankerne bag kombinationen uden at give løfter, ingen kan holde?

Drever kan være en førstegangshund, men kun for en person, der vil lære, hvordan en drivende hund arbejder, og få støtte fra opdrætter, raceklub eller en erfaren instruktør. For en jæger, der værdsætter en selvstændig hund med roligt grundtemperament, kan racen blive både en dygtig jagtkammerat og et nært familiemedlem. For den, der ønsker en letstyret selskabshund, er dreveren sjældent det bedste valg.

Drever

Svenska Dreverklubben

The Swedish Kennel Club

Federation Cynologique Internationale (FCI)

Dreveren er en robust svensk drivende støver, lavbenet og lang i kroppen, men alligevel stærk og udholdende. Den er avlet til at spore og drive vildt i jævnt tempo, har en klar og tydelig stemme, stærk jagtinstinkt og har behov for meget motion. Den er venlig, hengiven og nem at pleje i pelsen og passer godt i aktive hjem, hvor man holder af friluftsliv.

Torsmålen är en uppfödare av rasen Drever med bas i Vimmerby i Sverige.

Torsmålen

## Kort fortalt

Cocker spaniel er en britisk stødende og apporterende fuglehund, som også egner sig som aktiv selskabshund. Racen er typisk glad, social og samarbejdsvillig, men jagtlyst, aktivitetsniveau og evne til at falde til ro varierer mellem individer og avlslinjer. Det vigtigste valg er derfor ikke kun racen, men også hvilken opdrætter og linje der passer til din hverdag.

- **Størrelse:** hanner er normalt omkring 39–41 cm i skulderhøjde og tæver 38–39 cm. Vægten ligger ofte omkring 13–15 kg.
- **Aktivitetsniveau:** højt. Racen har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, træning og tid til at falde til ro hver dag.
- **Pelspleje:** pelsen skal redes og børstes grundigt igennem hver uge. Trimning cirka hver anden måned er et nyttigt udgangspunkt, men behovet afhænger af pelsen, hverdagen og hvordan den holdes.
- **Forventet levetid:** cirka 11–15 år er et bredt skøn, ikke en garanti for den enkelte hund.
- **Passer bedst til:** en ejer, der gerne vil lave noget sammen med hunden, og som har tid til både træning og regelmæssig pelspleje.

Nogle hunde avles først og fremmest til jagt, mens andre primært avles med racestandarden og andre egenskaber for øje. Forskellen kan ses i arbejdsmåde, kropsbygning og pels, men typen alene afgør ikke, hvordan en hund bliver. Fortæl opdrætteren om din hverdag, spørg, hvad forældrene bruges til, og mød gerne voksne slægtninge, før du vælger hvalp.

## Udseende og pels

Cocker spaniel er en kompakt, robust og velafbalanceret hund med lange, lavt ansatte ører og et vågent udtryk. Pelsen skal være glat og silkeagtig med længere behæng på blandt andet ører, bryst, bug og ben. Racen findes i mange godkendte farver, både ensfarvet og i forskellige flerfarvede eller skimlede kombinationer.

Skulderhøjden er cirka 39–41 cm for hanner og 38–39 cm for tæver. En voksen hund vejer ofte omkring 13–15 kg. Målene beskriver det typiske for racen, men fortæller ikke, hvor aktiv en hvalp bliver som voksen, eller om et bestemt individ passer til dit hjem.

Pelsplejen er en reel del af hverdagen. Red helt ned til huden mindst én gang om ugen, og vær særlig omhyggelig dér, hvor der let dannes filtre, for eksempel bag ørerne, i armhulerne og i behænget på ben og poter. Regelmæssige bade efterfulgt af grundig tørring kan gøre pelsen nemmere at holde. Mange har brug for hjælp fra en dygtig hundefrisør cirka hver anden måned. En hund med fyldig udstillingspels kan kræve mere arbejde, mens en kortere eller mere praktisk klipning kan passes anderledes.

Tjek samtidig ører, hud, kløer og poter. Dårlig lugt, rødme, udflåd, kløe eller gentagne hovedrystelser er tegn, man skal reagere på, ikke noget der bør skjules med en fast renserutine. Bed opdrætteren eller en erfaren hundefrisør vise dig, hvordan pelsen omkring poter og ører holdes velplejet uden at irritere huden eller øregangen.

## Temperament og personlighed

En cocker spaniel skal være venlig, hengiven, livlig og nysgerrig, og mange holder af at samarbejde tæt med deres menneske. Det gør racen sjov at træne og nem at engagere i fælles aktiviteter. Samtidig kan den handle selvstændigt, når en duft eller bevægelse bliver mere interessant end føreren. Venlighed i racebeskrivelsen er derfor en ønsket egenskab, ikke et løfte om, at alle hunde automatisk fungerer i alle miljøer.

Forskellen mellem en jagtavlet og en mere udstillingsorienteret cocker er vigtig, men bør ikke overdrives. Jagtavlede hunde avles med tydeligt fokus på arbejde i terrænet. Hunde, der hovedsageligt avles efter racestandarden, kan stadig have tydelige jagtegenskaber og et stort aktivitetsbehov. Hvis du vil gå på jagt, bør du vælge dokumenterede brugslinjer. Hvis du primært ønsker en selskabshund, skal du stadig regne med en aktiv hund og spørge, hvordan forældrene og voksne slægtninge fungerer i en almindelig hverdag.

BPH-resultater kan blandt andet give mere information om hundes reaktioner på mennesker, leg, overraskelser og forskellige underlag. BPH er en svensk beskrivelse af adfærd i en bestemt situation, ikke en prøve, som hunden består eller dumper, og den viser ikke alle de egenskaber, der kræves til jagt. Se resultatet som én del af helheden sammen med opdrætterens mål, forældrenes adfærd i hverdagen og eventuelle jagt- eller arbejdsresultater.

## Træning og motion

Cocker spaniel har brug for fysisk aktivitet og mental træning hver dag, men et fast antal minutter passer ikke til alle hunde. Alder, helbred, avlslinje, intensitet og mulighed for restitution påvirker behovet. En god hverdag rummer ture i varierede omgivelser, næse- og søgearbejde, apportering eller andre samarbejdsøvelser samt træning i at hvile, når der ikke sker noget.

Racens baggrund gør aktiviteter, hvor hunden får lov til at søge, finde og samarbejde, særligt naturlige. Sporarbejde, spanielarbejde, apportering, nosework, lydighed og agility er eksempler, men enkle hverdagsøvelser fungerer også: at finde en genstand, følge et kort spor eller hente et stykke legetøj på signal. En jagtavlet cocker kan have brug for mere målrettet arbejde, end en almindelig gåtur giver. Meget aktivitet i højt tempo uden planlagt restitution skaber derimod ikke automatisk en rolig hund.

Begynd tidligt med indkald, kontakt og impulskontrol. Træn først, hvor der er få forstyrrelser, og øg sværhedsgraden trin for trin. Brug en lang line, hvor jagtinteressen kan tage over. Belønningsbaseret, tydelig og kort træning passer som regel en hurtig og engageret cocker bedre end hårde korrektioner eller lange, ensformige træningspas. Brug også tid på håndtering af ører, poter og pels, så den tilbagevendende pleje bliver tryg for både hund og menneske.

## Sundhed

En cocker spaniel kan leve et langt og aktivt liv, men sundhed bør vurderes ud fra resultater, der kan kontrolleres – ikke kun ud fra at en opdrætter siger, at linjen er sund. For at et kuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have kendt HD-status. Bed om forældrenes registrerede navne eller registreringsnumre, og tjek deres resultater i Svenska Kennelklubbens Avelsdata eller Hunddata.

De gældende regler for hvalpeformidling i den svenske raceklub Cocker Spanielklubben giver hvalpekøberen en konkret svensk tjekliste, men reglerne er frivillige. Resultaterne skal være kendt før parringen. Begge forældre skal have et HD-resultat på A, B eller C. Hvis en hund har C, anbefales det, at forældrenes gennemsnitlige HD-indeks på parringstidspunktet er over 100. Øjenattesten må højst være to år gammel ved parringen, og mindst én af forældrene skal være DNA-testet fri eller arveligt fri for familiær nefropati, FN. Det er raceklubbens vilkår for formidling, ikke en garanti for, at hvalpen aldrig bliver syg.

Spørg ikke kun, om “alle tests er lavet”. Bed om at se præcist resultat, dato og identitet for begge forældre. FN og renal dysplasi, RD, er forskellige nyresygdomme. Et DNA-resultat for FN udelukker derfor ikke alle nyreproblemer. En DNA-test for prcd-PRA viser status for én bestemt arvelig variant, mens en øjenundersøgelse kan finde kliniske forandringer og andre øjendiagnoser. Testene supplerer hinanden, men besvarer ikke det samme spørgsmål.

Lange ører og rigeligt behæng gør ørekontrol til en praktisk rutine. Hold ørerne tørre efter bad og svømning, og kontakt en dyrlæge ved smerter, lugt, rødme, udflåd eller tilbagevendende kløe. Undgå at behandle hunden på egen hånd, blot fordi racen ofte forbindes med øreproblemer.

## Historie og oprindelse

Cocker spaniel stammer fra Storbritannien og blev udviklet til at støde og apportere fugle i tæt samarbejde med jægeren. Racen blev anerkendt som adskilt fra field spaniel og springer spaniel kort efter, at den engelske kennelklub blev grundlagt i 1873. Det ældre navn “cocking spaniel” knyttes til arbejdet med skovsneppe, der hedder *woodcock* på engelsk.

Forskellige avlsretninger er blevet tydeligere med tiden. Jagtavlede hunde er udvalgt efter egenskaber som søg, fart, arbejdslyst og førbarhed i terrænet, mens anden avl i højere grad tager udgangspunkt i racestandarden. Begge tilhører samme race, men forskellen forklarer, hvorfor to cocker spaniels kan kræve en ret forskellig hverdag. Engelsk cocker spaniel må heller ikke forveksles med amerikansk cocker spaniel, som er en selvstændig race.

## At leve med racen

Cocker spaniel kan fungere i en børnefamilie, en lejlighed eller et hjem med andre dyr, men ingen af delene følger automatisk af racenavnet. Det afgørende er den enkelte hunds egenskaber, tidlig træning, hverdagens rutiner og de voksnes ansvar.

En voksen skal altid være til stede sammen med små børn. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, trækker sig væk eller viser, at den vil være i fred. Hunden har brug for et trygt hvilested, som børnene respekterer. Mød forældredyrene, hvis det er muligt, og spørg opdrætteren, hvordan de reagerer på håndtering, lyde, gæster og børn, i stedet for at stille dig tilfreds med betegnelsen “familiehund”.

Racen kan ofte leve med andre hunde, men en kat eller et mindre dyr kan udløse jagtinteresse. Ved en introduktion bør dyrene først vænne sig til hinandens duft og derefter mødes under kontrol med afstand, gitter eller line. Katten skal altid have en sikker flugtvej, og hunden må ikke få lov til at øve sig i at jage. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet er stabilt.

En lejlighed er ikke et problem i sig selv, hvis hunden får tilstrækkelig aktivitet ude og kan falde til ro inde. I en ejendom, hvor lydene går tydeligt igennem, skal du desuden forebygge gøen ved lyde og forventning gennem rolige rutiner og træning ved lyde i opgangen. En have erstatter ikke gåture, næsearbejde eller fælles træning.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene fra begyndelsen. Start med meget korte stunder, når den er tryg, og øg kun, så længe den forbliver rolig. Der findes ingen bestemt tidsgrænse, som alle cocker spaniels kan klare. Planlæg hundepasning eller en anden løsning, hvis hverdagen regelmæssigt kræver mere alenetid, end netop din hund håndterer godt.

Før du køber, bør du derfor kontrollere tre ting: hvad opdrætteren faktisk lægger vægt på i avlen, hvordan forældre og voksne slægtninge fungerer, og hvilke registrerede sundhedsresultater der findes. Når linje, aktivitetsbehov og pelspleje passer til husstanden, har du de bedste forudsætninger for det, racen er avlet til – en glad hund, der gerne vil arbejde tæt sammen med sit menneske.

Cocker spaniel

Svenska Spaniel och Retrieverklubben - SSRK (Sweden)

Dansk Spaniel Klub (Denmark)

American Kennel Club (Provides UK information)

Fédération Cynologique Internationale (FCI), Belgium

Glad, middelstor fuglehund med kraftig krop, blidt udtryk og lange, silkebløde ører. Avlet til jagt på skovsneppe trives den med at snuse, spore og være med i alle familiens aktiviteter. Følsom og menneskeorienteret, den har brug for daglig motion, mental stimulering og regelmæssig pelspleje for at holde sig sund og tilfreds.

Samulett's

## Kort fortalt

Labrador retriever er en mellemstor til stor apporterende jagthund med rødder i Newfoundland i Canada. Racen blev hovedsageligt udviklet i Storbritannien. Den er kendt for sin samarbejdsvilje og sin interesse for at bære og hente genstande. Samtidig er det en aktiv brugshund, ikke automatisk en ukompliceret og afslappet familiehund.

- **Mankehøjde:** idealet er 56–57 cm for hanner og 54–56 cm for tæver.
- **Vægt:** cirka 25–36 kg er en bred rettesnor for en voksen hund, afhængigt af køn, kropsbygning og huld.
- **Forventet levetid:** ofte omkring 10–12 år.
- **Godkendte farver:** sort, gul eller leverbrun. Gul kan variere fra lys creme til ræverød.
- **Pels:** kort og tæt med vandafvisende underuld.
- **Oprindelig opgave:** at finde og apportere nedlagt vildt efter skuddet.

Labradorer avles med forskellige mål. Nogle opdrættere lægger mest vægt på jagtlige egenskaber, andre på eksteriør og egenskaber som familiehund, mens mange forsøger at forene flere kvaliteter. Betegnelser som ”jagtlabrador” og ”udstillingslabrador” fortæller derfor ikke alt om den enkelte hund. Se på forældrene, voksne slægtninge, arbejdsmeritter og på, hvordan opdrætteren faktisk lever og arbejder med sine hunde.

## Udseende og pels

En labrador skal være kraftigt bygget, kompakt og bevægelig uden at blive tung eller overvægtig. Typiske træk er et bredt hoved, en kraftig krop, velvinklede ben og den karakteristiske ”odderhale”: tyk ved roden, smallere mod spidsen og dækket af kort, tæt pels. Hanner har en idealhøjde på 56–57 cm og tæver 54–56 cm. Tallet på vægten er mindre vigtigt end en synlig talje og ribben, der let kan mærkes under huden.

Pelsen består af korte, tætte dækhår og vandafvisende underuld. Den beskytter godt i koldt og vådt vejr, men betyder også, at labradoren kan fælde meget, især når underulden skiftes. Børst ekstra i fældeperioderne, og bad hunden, når den rent faktisk har brug for det. En fast plan for bad eller børstning passer ikke til alle hunde.

Kontrollér hud, poter og ører regelmæssigt, især efter badning og svømning. Tør det ydre øre, hvis det er fugtigt, men rens kun efter behov. Dårlig lugt, brunligt sekret, rødme eller gentagen hovedrysten bør vurderes af en dyrlæge i stedet for at blive behandlet med rutinemæssig ørerens.

Racestandarden godkender ensfarvet sort, gul eller leverbrun; en lille hvid plet på brystet kan forekomme. ”Sølv” er ikke en fjerde godkendt farve, men registreres som en farve, der afviger fra standarden. Selve farvebetegnelsen giver dog ikke grundlag for generelle påstande om den enkelte hunds sundhed.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, intelligent og samarbejdsvillig hund, som gerne arbejder sammen med sin fører. Mange labradorer søger social kontakt, reagerer godt på belønningsbaseret træning og er entusiastiske i både leg og arbejde. Ingen racebeskrivelse er dog en garanti. Temperamentet påvirkes også af arv, tidlige erfaringer, træning, sundhed og hverdagsmiljø.

Apporteringslysten viser sig ofte som et ønske om at bære ting i munden. Giv hunden egnede genstande, og indlær et roligt bytte eller et ”slip”-signal i stedet for at jage den, når den tager noget. Det gør hverdagen mere sikker og giver plads til en naturlig adfærd. Foder kan være en stærk belønning, men leg, søgearbejde og muligheden for at hente en genstand kan også virke særdeles godt.

Forskellene mellem avlsretninger er reelle, men ikke absolutte. Jagtavlede hunde er ofte udvalgt efter fart, udholdenhed og koncentreret apporteringsarbejde. Hunde fra mere eksteriørrettede linjer kan have en anden kropsbygning og arbejdsstil. Det betyder ikke, at enhver jagtavlet labrador har svært ved at falde til ro, eller at enhver udstillingsavlet labrador er rolig. Bed opdrætteren om konkrete eksempler på forældrenes energiniveau, evne til at koble af, hvor meget de giver lyd, omgængelighed og arbejdslyst.

En BPH- eller MH-beskrivelse kan give yderligere oplysninger om, hvordan en hund reagerede i standardiserede situationer. Resultatet er en beskrivelse, ikke en temperamentstest, som hunden består eller dumper. Vurder det sammen med dine egne møder med hundene og din viden om slægten.

## Træning og motion

En labrador har brug for daglig bevægelse, men også for opgaver, der engagerer lugtesansen, hukommelsen og samarbejdet med føreren. Der findes ikke et bestemt antal timer, som passer til både en hvalp, en voksen jagthund, en familiehund og en senior. Tilpas mængde og intensitet til hundens alder, sundhed, erfaring og restitution.

Gåture kan kombineres med apportering, personsøg, spor, lydighed, impulskontrol og enkle søgeøvelser. Korte, fokuserede træningspas er ofte mere nyttige end at gentage den samme øvelse, indtil hunden mister koncentrationen. Hvile og evnen til at falde til ro er en del af træningen, ikke et tegn på, at hunden har fået for lidt at lave.

Prioritér tidligt et sikkert indkald, en løs line, rolig håndtering, selvkontrol og et tydeligt signal til at aflevere en genstand. Træn belønningsbaseret, og øg sværhedsgraden trin for trin. Hvis du bruger mange godbidder i træningen, bør de regnes med i hundens daglige fodermængde.

Interesse for vand er almindelig i racen, men ikke alle labradorer bryder sig om at svømme, og ingen hund er automatisk sikker i vand. Begynd på lavt, roligt vand, lad hunden bestemme tempoet, og sørg for, at den let kan komme op. Hold opsyn ved strømmende, koldt eller algepåvirket vand, og undgå at kaste genstande så langt, at en ivrig hund presses ud over det, den kan klare.

## Sundhed

Den vigtigste sundhedskontrol før et hvalpekøb er ikke blot, om forældrene er ”testet”, men hvilke undersøgelser der er foretaget, hvornår de blev udført, og hvad resultaterne var. Labradorens led, øjne og huld fortjener særlig opmærksomhed.

For at et labradorkuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have et officielt HD-resultat før parringen. Et registreret resultat er ikke det samme som hofter uden anmærkning. Svenska Labrador Retrieverklubben anbefaler en strengere udvælgelse: Begge forældre bør være røntgenfotograferet for HD og ED uden anmærkning og øjenundersøgt inden for to år før parringen, uden arvelig øjensygdom bortset fra visse angivne undtagelser.

Bed om forældrenes registreringsnumre, og kontrollér selve resultatet, undersøgelsesdatoen og gerne oplysninger om søskende, tidligere afkom og andre nære slægtninge. Det giver mere viden end en generel formulering om, at hundene er sundhedstestet.

DNA-test kan være værdifulde, når de bruges til den rette sygdom, og begge forældres resultater vurderes sammen. En test for prcd-PRA kan for eksempel kun sige noget om netop denne form for nethindesygdom; den udelukker ikke andre øjensygdomme og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse. Ved recessive sygdomme som EIC behøver en rask bærer ikke selv at blive syg, men den anden forælders resultat skal være kendt, så der ikke fødes syge hvalpe. Et stort DNA-panel er derfor ikke et bevis på et generelt godt helbred.

Overvægt belaster kroppen og bør ikke opfattes som et normalt racetræk. Mærk efter ribbenene, og se efter en tydelig talje ovenfra og fra siden. Vej hunden regelmæssigt, og tilpas portioner, tyggeting og træningsbelønninger efter dens huld. Forskning har kædet en variant i POMC-genet hos nogle labradorer sammen med større motivation for foder og højere kropsvægt, men varianten findes ikke hos alle, og overvægt er ikke uundgåelig.

## Historie og oprindelse

Labrador retriever har tidlige rødder ved Newfoundlands kyst i Canada, hvor hunde af lignende type hjalp fiskere med at hente genstande og fangst op af vandet. I løbet af 1800-tallet blev sådanne hunde bragt til Storbritannien, hvor racen blev udviklet til en specialiseret apporterende jagthund.

Den britiske kennelklub anerkendte labrador retriever som race i 1903. Arbejdet efter skuddet formede flere af de egenskaber, der stadig kendetegner racen: interesse for at søge efter, bære og aflevere genstande, vilje til at samarbejde på afstand og evne til at arbejde i vand og vanskeligt terræn. I dag bruges labradoren til jagt, hundesport og en række samfundsopgaver, men dens baggrund som arbejdshund er også vigtig for den, der først og fremmest søger en familiehund.

## At leve med racen

Labrador retriever kan passe i mange hjem, når ejeren ønsker at dele en aktiv hverdag med hunden og har tid til både træning og restitution. En have er ikke et krav, og livet i en lejlighed kan fungere, men boligen erstatter ikke gåture, søgearbejde og anden meningsfuld aktivitet udendørs. Træn også hunden i at være stille og rolig i opgange og andre fællesområder.

Sammen med børn er opsyn fra en voksen, tydelige regler og et uforstyrret hvilested til hunden nødvendigt. En ung eller opstemt labrador er stærk nok til at vælte et lille barn uden at ville gøre skade. Børn bør ikke have ansvaret for at gå tur med en hund, de ikke fysisk kan håndtere.

Mange labradorer lever godt sammen med andre hunde og katte, men racen alene afgør ikke udfaldet. Introducér dyrene gradvist, forebyg jagt og trængsel, og giv katten højt placerede tilflugtssteder eller adgang til separate områder. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet er roligt og forudsigeligt.

Det skal læres trin for trin at være alene hjemme. En lille hvalp skal ikke bare forlades; begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan slappe af. Hvor længe en voksen hund kan klare at være alene, varierer, så tag udgangspunkt i hundens adfærd frem for en generel maksimumstid.

Før hvalpekøbet bør du kunne få klare svar på følgende:

- Hvilke aktiviteter og hvilken hverdag er kuldet avlet til?
- Hvordan arbejder forældrene, hvordan fungerer de socialt, og hvordan falder de til ro i praksis?
- Hvilke officielle resultater findes for HD, ED og øjne, og hvad ved man om nære slægtninges sundhed?
- Findes der BPH, jagtprøver eller andre relevante beskrivelser og meritter, og hvad viser de?
- Hvordan matcher opdrætteren hvalpenes forskellige egenskaber med købernes hverdag?

Det bedste match afhænger af mere end farve, køn og en betegnelse for avlslinjen. Vælg en opdrætter, som kan beskrive hundenes faktiske egenskaber, vise kontrollerbare sundhedsresultater og tale ærligt om variationen i kuldet.

Labrador retriever

Norwegian Kennel Club

Labrador retriever er en mellemstor til stor, atletisk og venlig hund med rigtig gode svømmeevner og en kort, tæt, vandafvisende pels i gul, sort eller brun (chocolate). Den er intelligent og madmotiveret, let at træne, har behov for daglig motion og mental stimulering og bruges i stor udstrækning både som familiehund og som arbejdshund.

Vi finns på Smålänska Höglandet centralt beläget i Södra Sverige i jönköpings län ca 1.2 km från centrum av Sävsjö i Hultrum.
Vi har uppfödning i hemmiljö och har hundarna som vårt största intresse  ,vår uppfödning  syftar till att föda upp trevliga och allsidiga familjehundar med många användningsområden. Vi följer skk's regler och samtliga hundar som används i avel är ögonlysta samt höftleds och armbågsröntgade med godkänt resultat.

Hultrum's

## Kort fortalt

Dværgpuddel er en lille, aktiv størrelsesvariant af puddel med stor træningslyst og et tydeligt behov for pelspleje. Det er en selskabshund, som normalt holder af at lære og være med i hverdagen, men den passer bedst til en ejer, der også vil bruge tid på aktivitet, rotræning og regelmæssig pelspleje.

- **Race og gruppe:** en af pudlens fire størrelsesvarianter, placeret i gruppe 9 for selskabshunde
- **Officielt hjemland:** Frankrig
- **Mankehøjde:** over 28 til og med 35 cm ifølge racestandarden
- **Vægt:** racestandarden angiver ingen officiel vægt; et sundt huld er vigtigere end et generelt antal kilo
- **Pels:** rigelig uldpels eller pels, der danner snore, og som skal plejes og klippes
- **Aktivitetsniveau:** daglig fysisk bevægelse og mental aktivering er nødvendig, men mængden skal tilpasses individ, alder og helbred
- **Svensk sundhedsprogram:** avlsdyr skal have et registreret prcd-PRA-resultat eller være registreret som arveligt fri inden parring

Dværgpuddel ligger mellem toy- og mellempuddel i størrelse. I Sverige kan den endelige størrelsesvariant først fastslås ved en officiel måling, når hunden er mindst 15 måneder. En ung hund tæt på en størrelsesgrænse kan derfor være registreret ud fra forældrenes størrelse, før den er endeligt målt.

## Udseende og pels

Dværgpudlen skal ligne en mindre, velproportioneret puddel uden dværgpræg. Kroppen skal ifølge standarden være lidt længere end mankehøjden, ikke helt kvadratisk, og helheden skal være harmonisk med lette, frie bevægelser. Hunden skal virke elegant uden at være overdrevent spinkel eller skrøbelig.

Pelsen findes i to strukturer. Uldpelsen er fin, tæt, kruset og elastisk med ensartede krøller. Den snorede pels er også fin og tæt, men danner karakteristiske snore. De fleste familiehunde holdes i en kortere klipning, men en kort pels fjerner ikke behovet for pleje.

Pelslængde, frisure, vejr og den enkelte hund afgør, hvor ofte hunden skal børstes, bades og klippes. Kontrollér især steder, hvor pelsen let filtrer, for eksempel bag ørerne, i armhulerne, på benene og under sele eller halsbånd. En kam skal kunne føres ned gennem pelsen uden at sætte sig fast. Hvis filtrene bliver ved med at komme igen trods pleje, er en kortere frisure eller hjælp fra en hundefrisør et bedre valg end en fast tidsplan, der ikke fungerer for hunden.

Væn hvalpen gradvist til at stå på et skridsikkert underlag, blive redt, få poter og ansigt håndteret og høre en klippemaskine eller hårtørrer. Beløn ro, og gør hvert trin forståeligt. Det giver bedre forudsætninger for sikker pelspleje resten af livet.

Siden 1. august 2024 har puddelstandarden og de svenske registreringsregler omfattet 16 farvevarianter. De ensfarvede er sort, hvid, brun, grå og abrikosrød. Derudover findes godkendte flerfarvede varianter, blandt andet hvid kombineret med en anden farve, sort eller brun med tantegninger, trefarvet og brindle. Merle er ikke blandt standardfarverne, og i Sverige registreres afkom ikke, hvis en puddelforælder bærer genet for merle.

Pudler fælder ikke på samme måde som mange andre hunde, og løse hår kan blive i den krusede pels, indtil de børstes ud. Det gør ikke dværgpudlen allergifri. Hundeallergener kommer først og fremmest fra hud og spyt, og reaktionen kan variere mere mellem individer end mellem racer. En person med hundeallergi bør derfor ikke vælge race alene ud fra pelstypen.

## Temperament og personlighed

Dværgpudlen skal være opmærksom, aktiv, samarbejdsvillig og lærenem. Et velfungerende individ er ofte hurtigt til at opfatte mønstre og holder af samarbejde, men racebeskrivelsen er et ideal og ingen garanti for, hvordan hver hund reagerer på lyde, fremmede mennesker, hundemøder eller nye miljøer.

Svenska Pudelklubbens avlsstrategi viser BPH-resultater for 630 mindre pudler. Gruppen omfatter mellem-, dværg- og toypuddel og består hovedsageligt af mellempudler. Resultaterne beskriver blandt andet ret energiske hunde, ofte med en positiv indstilling og få trussels- eller aggressionsreaktioner i de pågældende testsituationer. Det samme materiale fremhæver både variationen inden for racen og, at antallet af beskrevne hunde er lille i forhold til populationen. Resultaterne kan derfor sige noget om gruppen, men de forudsiger ikke, hvordan en enkelt dværgpuddel bliver.

Spørg opdrætteren, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hverdagen. Bed om konkrete eksempler på, hvordan de falder til ro efter overraskelser, håndterer berøring, gæster og lyde, møder andre hunde og finder hvile. Sådanne svar siger mere om et godt match end generelle ord som social, klog eller nem.

## Træning og motion

Dværgpudlen har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag, men ét bestemt antal minutter passer ikke til alle individer. En god hverdag kombinerer gåture, mulighed for at snuse og undersøge, leg eller anden fysisk aktivitet og opgaver, som hunden kan forstå og løse. Belastningen skal ændres med alder, kondition, helbred og hundens evne til at restituere.

Belønningsbaseret træning passer til racens lyst til at samarbejde. Vær tydelig om, hvilken adfærd der udløser en belønning, øg sværhedsgraden i små trin, og træn den samme færdighed i forskellige miljøer. Indkald, samarbejde i hverdagen, rolig håndtering, at kunne vente og at kunne passere mennesker og hunde er vigtigere end mange tricks.

Variation er ofte mere værdifuld end blot at forlænge gåturen. Næsearbejde, søgeøvelser, apportering, balance- og kropskontrol, rallylydighed eller andre færdigheder kan give meningsfuld aktivering. Samtidig skal hunden kunne hvile uden at blive underholdt hele tiden. Hvis den har svært ved at falde til ro, bør man se på hele døgnet: søvn, miljø, forudsigelighed, motion og træningsniveau. Mere aktivitet er ikke altid det rigtige svar.

Hvalpe skal ikke motioneres som fuldvoksne hunde. Prioritér korte opdagelsesstunder, tryg miljøtræning, leg på et egnet underlag og meget restitution. For en voksen hund er det rette niveau det, der giver god kondition og en velfungerende hverdag uden tilbagevendende stivhed, halthed, stress eller langvarig udmattelse.

## Sundhed

Det vigtigste racespecifikke sundhedskrav at kontrollere ved køb af hvalp er forældrenes resultat for prcd-PRA. For toy-, dværg- og mellempuddel kræver de svenske registreringsregler, at begge forældredyr inden parring har et officielt DNA-resultat eller er registreret som arveligt fri.

Prcd-PRA er en arvelig form for progressiv retinal atrofi, som nedbryder nethindens lysfølsomme celler. Mørkesynet påvirkes først, og en ramt hund kan med tiden blive blind. Arvegangen er autosomal recessiv: en bærer er ikke det samme som en syg hund, men to bærere må ikke parres. En bærer må kun bruges sammen med en hund, der er DNA-testet fri eller arveligt fri, og en afficeret hund må ikke bruges i avl.

Et frit prcd-PRA-resultat er ikke en generel garanti for sunde øjne. Testen gælder kun prcd-varianten og udelukker ikke andre former for PRA eller andre øjensygdomme. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor også øjenlysning af avlsdyr og opfordrer til DNA-test for PRA-varianten rcd4.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan glide ud af sin normale position, er et andet relevant avlsspørgsmål hos mindre pudler. Svenska Pudelklubben anbefaler en officiel patellaundersøgelse for dværgpuddel, men det er ikke det samme obligatoriske registreringskrav som prcd-PRA. Klubben anbefaler, at en hund med patellagrad 1 bruges sparsomt og kun sammen med en hund, der har resultatet 0/0.

Bed opdrætteren vise registrerede resultater i stedet for blot at acceptere, at forældrene er ”testet”. Kontrollér prcd-PRA-status, spørg efter officielle resultater fra patella- og øjenundersøgelse og efter kendte problemer hos forældre, søskende og tidligere kuld. DNA-test, dyrlægeundersøgelser og en åben familiehistorik supplerer hinanden; ingen enkelt test kan love, at en hvalp aldrig bliver syg.

## Historie og oprindelse

Pudlen er en gammel europæisk hundetype, som findes afbildet på malerier fra 1400-tallet, mens Frankrig er racens officielle hjemland. Racens navn og tidlige anvendelse er tæt knyttet til vand: pudler blev oprindeligt brugt til jagt på vandfugle, og det var først og fremmest de større hunde, der arbejdede som vandapportører.

De mindre pudler blev primært udviklet som selskabshunde. I 1800-tallet begyndte man at forme en dværgvariant ud fra små eksemplarer af de større varianter. I Sverige blev de mindre pudler i begyndelsen af 1930'erne opdelt i lille puddel og dværgpuddel; den førstnævnte størrelse fik senere navnet mellempuddel. Nutidens dværgpuddel deler derfor racens arbejdsbaggrund og lærenemhed, men den skal ikke beskrives, som om hvert individ automatisk er en vand- eller apporteringshund.

De fire moderne størrelsesvarianter har samme grundlæggende racetype. Størrelsesforskellene påvirker hverdagen, men gør ikke dværgpudlen til en særskilt blandingsrace eller en miniature med afvigende kropsbygning.

## At leve med racen

Dværgpuddel kan fungere i mange slags hjem, også i lejlighed, hvis hunden får daglig bevægelse, mental aktivering, pelspleje, social kontakt og træning i at finde ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end den hverdag, hunden faktisk får. En lille hund, der mangler restitution, gåture eller tryg alene-hjemme-træning, får ikke sine behov opfyldt, blot fordi den fylder lidt.

Alenetid skal indlæres gradvist. Begynd med meget korte, udramatiske perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan forblive rolig. Tag hensyn til alder og tegn på uro; ingen kan love, at en bestemt dværgpuddel kan klare et fast antal timer alene. Planlæg hundepasning eller anden hjælp, hvis arbejdsdagen er længere end det, hunden er trænet til at klare.

Racen kan leve godt med børn, hunde og katte, men det afgøres af individ, erfaringer og introduktion—ikke af racenavnet. Små børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden skal have et hvilested, hvor den kan være i fred. Introducér andre dyr gradvist med afstand, gitter eller line efter behov, adskilte ressourcer og mulighed for at afbryde. Tving ikke kontakt igennem.

Det bedste match er et hjem, der holder af en lærenem og deltagende lille hund, men også accepterer det praktiske arbejde. Regn med tilbagevendende klipning, grundig gennemgang af pelsen, hverdagstræning og aktivitet året rundt. Vælg en anden race, hvis du ønsker minimal pelspleje eller forventer, at hunden tilpasser sig uden planlagt træning og selskab.

Dværgpuddel

Société Centrale Canine (French Kennel Club)

Dværgpuddel er en lille, atletisk og næsten ikke‑fældende hund med tæt, krøllet pels og en kvadratisk, velafbalanceret kropsbygning. Den er meget intelligent, sensitiv og menneskeorienteret, trives med træning, daglig motion og tæt selskab og lever ofte et langt, aktivt liv ved god pasning.

## Kort fortalt

Toypuddel er den mindste af pudlens fire anerkendte størrelser. Ifølge racestandarden skal mankehøjden være over 24 og højst 28 centimeter. Idealet er 25 centimeter, med en tolerance på 1 centimeter nedad. Betegnelser som ”teacup”, ”tiny toy” og ”micro” beskriver ikke en femte officiel størrelse. Spørg, hvor høje forældrene og andre nære, voksne slægtninge faktisk er, i stedet for at stole på en salgsbetegnelse.

Toypudlen er en lille selskabshund, men den skal have de samme normale proportioner og det samme tydelige puddelpræg som de større varianter. Standarden beskriver en opmærksom, aktiv og lærenem hund, ikke en skrøbelig miniature med dværglignende træk. Størrelsen mindsker ikke behovet for træning, udetid, aktivering eller pelspleje.

Det er vigtigt at vide før et køb:

- Pelsen vokser hele tiden og skal klippes. Selv en kort frisure kræver børstning og bad.
- Toypudlen er ikke allergenfri. En person med pelsdyrsallergi kan reagere selv på en hund, der kun fælder få synlige hår.
- Forældrene til svenske kuld skal have et officielt prcd-PRA-resultat før parring. Undersøgelser af knæskaller og øjne er også vigtige, men følger til dels andre regler og anbefalinger.
- En sund toypuddel skal kunne være aktiv og bevæge sig frit. Hjemmet bør alligevel indrettes, så hunden ikke falder fra højder eller leger for voldsomt med langt større hunde.

## Udseende og pels

Toypudlen skal ligne en velproportioneret puddel i lille format. Bevægelserne skal være lette og fjedrende og udtrykket vågent. Størrelsesgrænsen handler om mankehøjde, ikke om en garanteret voksenvægt.

Pudlen kan have krøllet uldpels eller snorepels. Uldpelsen skal være tæt, fin, spændstig og ensartet krøllet. Pelsen vokser hele tiden og fælder ikke på samme måde som pelsen hos mange andre hunde. Det betyder som regel færre løse hår i hjemmet, men ikke mindre arbejde: hår, der løsner sig, kan blive i pelsen og danne filtre.

En god pelsrutine bør tage udgangspunkt i frisuren og pelsens tilstand, ikke i en fast ugeplan. Gå pelsen igennem helt ned til huden, især bag ørerne, i armhulerne og under sele eller halsbånd. Bad hunden, når pelsen trænger til det, red filtrene skånsomt ud, og klip pelsen, før længden bliver svær at holde. Den, der ikke klipper selv, får brug for regelmæssig hjælp. Væn gradvist hvalpen til børste, kam, håndtering af poter, klippemaskine og korte stunder, hvor den står stille.

Siden august 2024 har den svenske racestandard omfattet både ensfarvede og flerfarvede pudler. De ensfarvede er sort, hvid, brun, grå og abrikosrød. Derudover findes blandt andet tofarvede hunde, hunde med tan-aftegninger, trefarvede og brindlede hunde. Der er i alt 16 registrerede farvevarianter. Farven ændrer ikke hundens behov for pleje og træning.

## Temperament og personlighed

Toypudlen skal være venlig, glad, trofast og samarbejdsvillig. Mange individer bemærker hurtigt forandringer, holder af fælles aktiviteter og lærer hverdagens rutiner hurtigt. Det gør racen givende for den, der ønsker en tæt selskabshund og samtidig kan lide at træne.

Racebeskrivelsen viser en retning, men er ikke et løfte om enhver hvalp. I svenske adfærdsbeskrivelser har pudler som gruppe overvejende været positive og opmærksomme med få uventet truende reaktioner. Grundlaget for de mindre størrelser er dog begrænset og rummer flere mellempudler end dværg- og toypudler. Resultatet kan derfor ikke forudsige den enkelte hunds adfærd.

Se, hvordan hvalpens mor og andre voksne slægtninge falder til ro efter noget uventet, søger kontakt og håndterer almindelig berøring. Spørg opdrætteren om hundenes stærke sider, men også om det, der har krævet ekstra træning. En hund, der gør, holder sig tilbage eller bliver overophidset, er ikke automatisk ”typisk toy”. Adfærden påvirkes af individet, erfaringerne, miljøet og det, som mennesker omkring hunden belønner.

En tryg og social toypuddel kan blive en dejlig familiehund, men den lille krop kræver opsyn af voksne omkring børn. Børn skal lære at lade hunden hvile, sætte sig ned, før de løfter den, og aldrig jage, trænge eller bære den som legetøj. Hunden skal altid kunne gå sin vej. Det samme princip gælder andre hunde: vælg rolige legekammerater, og stop legen, når størrelsesforskellen eller intensiteten gør den utryg.

## Træning og motion

Toypudlen har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag. De korte skridt påvirker, hvor langt den går, men en gåtur, en søgeopgave og en træningsøvelse dækker forskellige behov og kan ikke fuldt ud erstatte hinanden. Tilpas mængden efter alder, kondition, underlag, vejr og hvor hurtigt hunden kommer sig bagefter.

Gode aktiviteter i hverdagen kan være at søge efter godbidder eller legetøj, følge et duftspor, øve kontakt og rolig venten eller lære en ny opgave. Agility, rallylydighed, lydighed og nose work kan passe til en sund hund, når spring, forhindringer og sværhedsgrad tilpasses. Hvalpe bør have lov til at udforske og udvikle koordination uden gentagen, hård belastning.

Lærenem betyder ikke, at hunden træner sig selv. En toypuddel lærer også hurtigt det, du ikke havde tænkt dig at lære den. Hold træningen tydelig, beløn den ønskede adfærd, og hold pause, før hunden mister koncentrationen. Hvis hunden er rastløs eller frustreret, bør du se på balancen mellem aktivitet, søvn og krav i stedet for blot at give den mere motion.

Renlighedstræning bygger på de samme principper som hos andre hvalpe: Gå ud efter søvn, mad og leg, giv hvalpen hyppige muligheder for at gøre det rigtige, og beløn roligt udenfor. Et uheld indenfor viser, at tidspunktet eller opsynet skal justeres; det er ikke trods eller lav intelligens. En lille hvalp kan have brug for hyppigere ture ud, men ingen bestemt alder eller tidsplan gælder for alle toypudler.

## Sundhed

Som hvalpekøber skal du skelne mellem Svenska Kennelklubbens registreringskrav og raceklubbens anbefalinger. For toy-, dværg- og mellempuddel skal begge forældre have et officielt prcd-PRA-resultat før parring. Resultatet kan komme fra en godkendt DNA-test eller vise, at hunden er arveligt fri gennem sine forældre. En anlægsbærer må parres med en fri hund. To bærere må ikke kombineres, og en hund, der er testet som syg, må ikke bruges i avl.

prcd-PRA er en fremadskridende nethindesygdom, der kan føre til blindhed. Et frit DNA-resultat viser, at hunden ikke har den testede mutation, men udelukker ikke andre øjensygdomme. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor en øjenlysning, når hunden er over 18 måneder, og igen, når den er over fem år. Bed om at se begge forældres resultater og deres alder ved undersøgelsen.

Patellaluksation betyder, at knæskallen kan flytte sig ud af sin normale position. Det officielle resultat graderes fra 0 til 3: 0 betyder en stabil knæskal, mens grad 1–3 beskriver stigende grad af luksation. En officiel attest kan udstedes fra 12-månedersalderen. For toy- og dværgpuddel anbefaler Svenska Pudelklubben, at en hund med grad 1 kun bruges i begrænset omfang og sammen med en hund, der har 0/0. Det er en avlsanbefaling, ikke samme type registreringskrav som for prcd-PRA. I perioden 2016–2021 havde 90–95 procent af de officielt undersøgte mindre pudler 0/0, men kun en del af hver årgang blev undersøgt. Tallet beskriver derfor de undersøgte hunde, ikke alle toypudler.

Små hunde har også større risiko for paradentose. Væn hvalpen til, at du ser på og rører ved munden, og arbejd gradvist frem mod daglig tandbørstning. Bed dyrlægen om at kontrollere bid, tandkød og belægninger ved de almindelige besøg. Dårlig ånde, blødende tandkød, løse tænder eller en pludselig ændring i tyggeadfærden bør vurderes af en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

Pudlen er en gammel europæisk race med Frankrig som hjemland i den nuværende racestandard. Racen blev oprindeligt brugt til jagt på vandfugle og apportering fra vand. Det arbejde blev hovedsageligt udført af den større puddeltype, så nutidens toypuddel havde ikke den samme historiske arbejdsopgave.

De mindre pudler blev først og fremmest udviklet som selskabshunde. I 1800-tallet begyndte man at avle en dværgvariant frem fra små eksemplarer af de større pudler, og størrelsesinddelingen ændrede sig siden over tid. Toypudlen blev fuldt anerkendt som sin egen størrelse i Sverige i 1990. Den deler racens ældre oprindelse, men toyvariantens svenske historie er langt yngre end pudlens historie som vandhund.

Alle fire størrelser følger den samme racestandard, men sundhedsråd og registreringsregler skal alligevel kontrolleres specifikt for toyvarianten.

## At leve med racen

En toypuddel kan trives i en lejlighed eller et hus, hvis den får daglig udetid, mental aktivering og hvile. Boligens størrelse betyder mindre end en hverdag med gåture, pelspleje, træning og selskab. Et skridsikkert legeområde, en uforstyrret kurv og en løsning, der forhindrer høje spring, kan mindske risikoen uden at begrænse normal bevægelse.

Alenetid skal trænes gradvist, efter at hvalpen er faldet til i sit nye hjem. Begynd med meget korte stunder, og øg kun, så længe hunden forbliver tryg. Det varierer meget, hvor længe en voksen hund kan klare at være alene. Gå et trin tilbage i træningen, hvis hunden begynder at vandre rastløst, halse, gø vedvarende, ødelægge ting ved døren eller ikke længere tager imod en godbid.

Med en kat eller en anden hund er rolige introduktioner og muligheden for at gå væk vigtigere end en generel racebetegnelse. Beskyt en lille hvalp mod voldsom leg, adskil dyrene omkring mad og tyggeting, og lad ikke en ny hund jage katte eller smådyr. Nogle bliver nære venner, mens andre trives bedst med tydelig afstand.

Pudlen markedsføres ofte som allergivenlig, fordi den fælder få synlige hår. Allergener kommer dog også fra spyt, hudceller, urin og talgkirtler, og ingen hund er allergenfri. Den, der har allergi, bør søge sundhedsfaglig rådgivning og finde ud af, hvordan vedkommende reagerer på hunde før et køb. Puddelpelsen giver ingen garanti.

Før du køber en hvalp, bør du:

- møde hvalpens mor og se, hvordan hundene lever og opfører sig til daglig;
- kontrollere begge forældre i Svenska Kennelklubbens Hunddata, især prcd-PRA, patella og øjenlysning, og spørge til nære slægtninges sundhed og temperament;
- spørge, hvor høje forældrene og voksne hunde fra tidligere kuld blev, i stedet for at stole på ord som ”micro” eller en lovet vægt;
- bede opdrætteren vise pelsplejen og forklare, hvilken håndtering hvalpen allerede er vant til;
- læse dyrlægeattesten og selv se på hvalpens bevægelser, øjne, ører, mund, hud og almentilstand;
- sikre dig, at du får registreringsbevis, en skriftlig aftale og en dyrlægeattest, der højst er syv dage gammel ved overdragelsen.

Det bedste match er ikke automatisk den allermindste hvalp. Vælg en opdrætter, der viser officielle resultater, taler åbent om variation og hjælper dig med at finde en Toypuddel, der passer til dit hjem.

Toypuddel

The Norwegian Kennel Club

The Danish Kennel Club

The French Kennel Club (Société Centrale Canine)

Toypuddel er den mindste variant af puddel – kvadratisk og elegant med en tæt, krøllet, næsten fældefri pels, som kræver regelmæssig pelspleje. Den er livlig, sensitiv og meget lærenem, knytter stærke bånd til sine mennesker, egner sig godt til et aktivt liv indendørs og kan med god pasning ofte blive 14–16 år eller ældre.

Liten uppfödning av svart och svart&vit toy- och dvärgpudel i Västra Götaland.

Pappersdrakens

## Kort fortalt

Engelsk springer spaniel er en aktiv britisk fuglehund, der er avlet til at finde vildt, støde det op og apportere. Den passer bedst hos en ejer, som vil give hunden både fysisk og mental aktivitet hver dag, hvad enten det sker gennem jagt, hundesport eller et varieret friluftsliv.

- **Størrelse:** Racestandarden angiver en skulderhøjde på cirka 51 centimeter. Den angiver ingen vægt, så et fast vægtinterval er ikke en god målestok for alle individer.
- **Type:** Der har længe eksisteret forskellige avlsretninger, især jagtprægede og mere udstillingsprægede hunde. Opdrætterens mål og forældrenes egenskaber siger mere om, hvad en hvalp kan arve, end betegnelsen alene.
- **Temperament:** Raceidealet er en venlig, glad og samarbejdsvillig hund. De enkelte hunde varierer dog blandt andet i aktivitetsniveau, social adfærd og følsomhed.
- **Aktivering:** Racen har brug for regelmæssig motion og mentale opgaver, men det samme antal minutter passer ikke til alle hunde.
- **Pels:** Tæt, lige og vejrbestandig med faner, som kræver regelmæssig børstning og trimning.
- **Det rette hjem:** Et godt valg for den, der vil træne, samarbejde og være meget ude; et dårligere valg, hvis hunden ofte forventes at klare sig med korte lufteture.

## Udseende og pels

Engelsk springer spaniel er en stærk og kompakt hund med en harmonisk, elegant fremtoning. Racestandarden angiver en skulderhøjde på cirka 51 centimeter, men intet officielt vægtinterval. Bedøm derfor ikke hunden ud fra et vilkårligt tal på vægten. Hold i stedet øje med dens huld: taljen skal være tydelig, og ribbenene skal kunne mærkes med et let tryk.

Pelsen skal være tæt og lige og beskytte mod vejret uden at være grov. De længere hår på ører, ben og krop danner moderate faner. De godkendte farver er leverbrun og hvid eller sort og hvid, med eller uden tanfarvede aftegninger.

En grundig børstning cirka én gang om ugen er et fornuftigt udgangspunkt for mange hunde, men pelsmængde, årstid og aktivitet afgør det reelle behov. Gennemgå især armhuler, lyske, ørefaner og poter efter ture i skoven, badning eller vådt vejr, da snavs og filtre let samler sig her. Bad hunden, når den faktisk trænger til det. Klipning og trimning er nødvendigt med jævne mellemrum, men intervallet bør følge pelsens længde og kvalitet frem for en fast kalender.

De hængende, godt behårede ører skal kontrolleres regelmæssigt. Klip de lange hår på indersiden efter behov, og tjek ørerne efter badning. Dårlig lugt, rødme, sekret eller gentagen kløe er en grund til at kontakte en dyrlæge, ikke til at fortsætte rengøringen uden at kende årsagen.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, glad og samarbejdsvillig hund, der gerne arbejder sammen med sin fører. Udpræget skyhed og aggressivitet er ikke ønskelige egenskaber. Det gør engelsk springer spaniel til en attraktiv samarbejdspartner, men det er ingen garanti for, hvordan den enkelte hund fungerer sammen med børn, fremmede eller andre dyr.

Resultater fra adfærdsbeskrivelsen BPH viser også, at et gennemsnit for racen ikke fortæller hele historien. Hunde af samme race kan reagere forskelligt i sociale situationer, under leg og ved uventede hændelser. Racen rummer desuden forskellige avlsretninger, som ikke altid er blevet vurderet hver for sig. Spørg derfor opdrætteren, hvordan forældrene og nære slægtninge fungerer i hverdagen, hvilke egenskaber der er lagt vægt på, og om der findes resultater fra BPH eller andre relevante prøver.

Racen har brug for at bruge sin nysgerrighed og arbejdslyst i hverdagen. Et højt aktivitetsniveau skal dog ikke forveksles med, at hunden hele tiden skal være opkørt. Evnen til at skifte mellem arbejde og hvile bør trænes fra begyndelsen gennem tydelige rutiner, rolige pauser og opgaver med en passende sværhedsgrad.

## Træning og motion

Racens oprindelige arbejde – at søge, støde og apportere – forklarer en stor del af dens træningsbehov. Mange individer holder af at afsøge terræn og bevoksning, bære genstande og arbejde tæt sammen med deres fører. Gåture kan derfor blive mere givende, når de indimellem indeholder næsearbejde, apportering, enkle søgeøvelser eller anden træning sammen.

Det er ikke muligt at angive et bestemt antal minutters motion, der passer til alle. En voksen, sund og veltrænet hund kan klare langt mere end en hvalp, en ældre hund eller en hund, der skal bygges op igen efter en pause. Tag udgangspunkt i alder, helbred, kondition og restitution. Variér mellem rolige ture, aktivitet i forskelligt terræn, mental træning og hvile i stedet for at forsøge at udmatte hunden med høj intensitet hver dag.

Kontakt med føreren, indkald og evnen til at blive på stedet trods fært eller bevægelse er særligt nyttige færdigheder. Begynd i lette situationer, og øg forstyrrelserne gradvist. Positive, belønningsbaserede metoder og korte træningspas gør det lettere at bevare tryghed og lysten til at samarbejde. En lang line kan give ekstra sikkerhed under træningen, men beviser ikke, at hunden senere kan gå løs overalt.

I Sverige må hunde ikke drive eller forfølge vildt, når de ikke deltager i jagt. Fra 1. marts til 20. august kræves der ekstra kontrol på steder, hvor der kan være vilde dyr. Har hunden stor interesse for vildt, skal ejeren kunne forhindre den i at sætte efter det.

## Sundhed

Engelsk springer spaniel beskrives overordnet som en sund race. Ved køb af hvalp er det alligevel vigtigt at skelne mellem formelle krav og raceklubbens anbefalinger. En lang liste over alt, der nogensinde er set i racen, er mindre nyttig end aktuelle resultater for de konkrete forældredyr og deres familier.

For kuld, der registreres i Sverige, kræver Svenska Kennelklubben, at begge forældre har et officielt HD-resultat før parring. Det betyder, at de skal være undersøgt, og at resultatet skal foreligge; det betyder ikke, at alle grader automatisk er lige egnede til avl. Springerklubben har mere detaljerede avlsanbefalinger om HD-resultater og kombinationer. Bed derfor om at se forældrenes faktiske resultater, og spørg, hvordan kombinationen følger klubbens gældende råd.

Raceklubben anbefaler også, at avlshunde får foretaget en øjenundersøgelse højst et år før parring. Gonioskopi, før hunden bruges i avl første gang, indgår i klubbens råd om vurdering af øjets kammervinkel. Kontrollér dato, diagnoser og eventuelle råd om opfølgning på attesterne; nøjes ikke med at få at vide, at hundene er “testet”.

Fucosidose er en recessivt arvelig enzymmangelsygdom, som kan påvirke centralnervesystemet. En bærer bliver ikke selv syg af genvarianten, men kan give den videre. Der findes en DNA-test, så opdrætteren kan dokumentere forældrenes status og undgå en kombination, der kan give syge hvalpe. Det er vigtigere at forstå de dokumenterede resultater end at kræve den samme testpakke for alle hunde.

I hverdagen bør ørerne kontrolleres og hundens huld følges regelmæssigt. Gentagne øreproblemer, forandringer i øjnene, halthed eller andre symptomer bør vurderes af en dyrlæge. Gå ikke ud fra, at et problem er harmløst, blot fordi nogen kalder det “typisk for racen”.

## Historie og oprindelse

Engelsk springer spaniel stammer fra Storbritanniens gamle spanieltradition. Hundenes opgave var at finde og støde vildt op under jagt med net, falk eller greyhound. Da jagt med skydevåben blev udviklet, bestod arbejdet i at søge foran jægeren, støde vildtet og derefter apportere det.

Navnet “springer” henviser til den måde, hunden får vildtet til at forlade sit skjul på. The Kennel Club anerkendte engelsk springer spaniel som en selvstændig race i 1902. Den svenske Springerklubben blev stiftet i 1982.

Avlen har gennem mange år udviklet sig i forskellige retninger. Jagtprægede populationer er først og fremmest udvalgt efter arbejdsevne, mens andre i højere grad er udvalgt efter eksteriør og udstilling. Det er en vigtig historisk og praktisk forskel, men det skaber ikke to enkle personlighedstyper. Der er variation inden for begge retninger, og moderne hunde kan bruges til flere aktiviteter. En køber bør derfor vurdere den konkrete opdrætters mål, forældredyrene og deres nære slægtninge frem for blot at stole på en betegnelse.

## At leve med racen

Engelsk springer spaniel kan bo i lejlighed, hvis den får tilstrækkelig aktivitet, restitution og adgang til natur eller andre gode træningsmiljøer. En have erstatter ikke gåture og aktiviteter sammen med ejeren. Det afgørende er, hvad hunden får lov til at lave i løbet af dagen, ikke om hjemmet er et hus eller en lejlighed.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg og rolig, og øg først tiden, når den kan slappe af. Individerne varierer, så planlæg ikke hverdagen ud fra en antagelse om, at racenavnet garanterer et bestemt antal timer alene.

En voksen skal altid være til stede sammen med små børn, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. At racestandarden beskriver hunden som venlig, erstatter aldrig opsyn. Udvis samme forsigtighed med andre dyr. Ved introduktion til en kat bør hunden forhindres i at jage, møderne holdes korte og kontrollerede, og katten have steder, hvor den kan trække sig tilbage. Hvor godt en bestemt hund fungerer sammen med katte eller andre hunde, afhænger af individet, tidligere erfaringer og introduktionen.

Før et hvalpekøb er det især værd at kontrollere:

- opdrætterens avlsmål, og om hundenes arbejdsniveau passer til dit liv
- begge forældres officielle HD-resultater, ikke blot at de er røntgenundersøgt
- dato og fuldstændigt resultat fra øjenundersøgelser samt eventuel gonioskopi
- dokumenteret status for fucosidose, når den er relevant for kombinationen
- hvordan forældrene og nære slægtninge fungerer i hverdagen, gerne suppleret med BPH- eller arbejdsresultater
- hvordan hvalpene vænnes til håndtering, hvile, forskellige miljøer og et almindeligt familieliv.

Det bedste match er en hund, hvis forventede aktivitetsniveau, arbejdslyst og følsomhed passer til ejerens faktiske hverdag. For engelsk springer spaniel er den vurdering mere værdifuld end løfter om, at racen altid er nem, god med børn eller ens uanset avlsretning.

Engelsk springer spaniel

Norwegian Kennel Club (Norsk Kennel Klub)

Engelsk springer spaniel er en middelstor, atletisk jagthund med en behåret, vejrbestandig pels, der kræver regelmæssig pleje. Den er glad, kærlig og meget menneskekærlig og har brug for 1,5–2 timers daglig mental og fysisk aktivering. Som regel en sund, aktiv race, der egner sig bedst til engagerede hjem med et aktivt udeliv.

Jägarfamiljens är en uppfödare av rasen Engelsk springer spaniel med bas i Nyköping i Sverige. Uppfödningen är inriktad på jaktspaniel och den första kullen föddes 2011. Verksamheten omfattar kurser och träningar inom spanieljakt.

Jägarfamiljens

## Kort fortalt

Finsk lapphund er en finsk hyrde- og vagthund med baggrund i rensdyrhold, men i dag lever de fleste som aktive familie- og selskabshunde. Racen passer bedst til mennesker, der gerne vil være meget ude, træne varieret og samtidig kan lære hunden at falde til ro. Et venligt væsen er typisk, men siger ikke, hvor social den enkelte hvalp bliver, hvor meget lyd den bruger, eller hvor let den bliver stresset.

- **Oprindelsesland:** Finland
- **Racegruppe:** FCI gruppe 5, spidshunde og racer af oprindelig type
- **Oprindelig opgave:** at hyrde og vogte rensdyr
- **Ideel skulderhøjde:** 49 cm for hanner og 44 cm for tæver, med 3 cm tilladt afvigelse i begge retninger
- **Pels:** lange, grove dækhår og blød, tæt underuld
- **Farve:** alle farver er tilladt, men grundfarven skal dominere
- **Passer bedst til:** et aktivt hjem, der sætter pris på samarbejde, friluftsliv og en opmærksom hund
- **Vigtigt at vurdere:** gøen og anden lyd, evnen til at falde til ro, forældredyrenes temperament og dokumenterede sundhedsundersøgelser

Racestandarden angiver ingen officiel vægt. Højden er også en rettesnor for racetypen, ikke et løfte om en bestemt størrelse; standarden fremhæver, at typen er vigtigere end målet.

## Udseende og pels

Finsk lapphund er lidt under middelstor, kraftigt bygget i forhold til sin størrelse og en smule længere end høj. Hovedet er forholdsvis bredt, ørerne er opretstående eller halvt opretstående, og den buskede hale bæres over ryggen eller til siden, når hunden bevæger sig. I hvile må halen hænge.

Den dobbelte pels består af lange, grove dækhår over en blød, tæt underuld. Hanner har ofte en mere markant krave. Alle farver er tilladt, så længe én grundfarve dominerer, og derfor kan to racetypiske finske lapphunde se ret forskellige ud.

Pelsen skal børstes jævnligt og oftere, når hunden fælder meget. Arbejd helt ned i underulden, især bag ørerne, i armhulerne og dér, hvor sele eller halsbånd ligger mod pelsen. Bad hunden efter behov. Den normale pelspleje bygger på børstning frem for at klippe pelsen kort; hvis klipning er nødvendig af medicinske grunde, bør dyrlægens råd følges.

Mængden af pels og fældning varierer fra hund til hund og gennem året. Den, der ønsker et hjem uden hundehår eller regner med én fast børstedag om ugen, bør derfor tænke anderledes: mærk pelsen igennem med hænderne og en kam, og tilpas plejen til den enkelte hund.

## Temperament og personlighed

Ifølge racestandarden skal finsk lapphund være intelligent, modig, rolig, føjelig, venlig og hengiven. I hverdagen ses ofte en kombination af arbejdslyst, opmærksomhed og evne til at være tæt på familien. Det er dog stadig en hyrde- og vagthund af spidshundetypen, ikke en hund, der automatisk er stille eller ukompliceret i alle miljøer.

Racen bruger gerne stemmen. Nogle hunde reagerer på lyde, mennesker uden for boligen eller bevægelse i omgivelserne, mens andre er betydeligt mere stille. Spørg derfor opdrætteren, hvordan forældredyrene reagerer på dørklokken, gæster, hundemøder og rolige stunder indenfor. Det er mere oplysende end en generel påstand om, at racen gør meget.

Svenska Kennelklubbens BPH-analyse fra 2019 giver et nyttigt, men begrænset billede. Grundlaget omfattede 229 beskrevne hunde, og de 212 svenskfødte deltagere udgjorde kun omkring tre procent af de svenskfødte hunde i de opgjorte årgange. Analysen viser blandt andet en moderat hilsen på fremmede som racegennemsnit, men også stor variation fra hunde, der næsten ikke hilste, til hunde, der hilste meget intenst. Et racegennemsnit kan beskrive en population, men kan aldrig forudsige, hvordan en bestemt hvalp bliver.

Se gerne forældrenes BPH- eller MH-resultater, men læs hele beskrivelsen, og spørg, hvordan hundene fungerer i hverdagen. At hunden hurtigt falder til ro efter overraskelser, ikke gør mere, end familien kan håndtere, og kan slappe af, er ofte vigtigere for familielivet end en ivrig hilsen.

## Træning og motion

Finsk lapphund har brug for regelmæssig fysisk aktivitet, mental stimulering og en pålidelig evne til at geare ned, men ingen fast tidsregel passer til alle. En god uge rummer ture i varieret terræn, mulighed for at snuse og undersøge, korte samarbejdsøvelser og rolige dage, hvor hunden kan restituere. Spor, nose work, lydighed, rallylydighed, agility og veltilrettelagt hyrdearbejde er eksempler på aktiviteter, der kan passe forskellige individer.

Vurder balancen ud fra hundens adfærd. En hund, der bliver aktiveret passende, kan arbejde engageret og derefter falde til ro. Rastløs vandren, konstant overvågning, søvnbesvær eller stadig kraftigere krav om aktivitet kan betyde, at hunden har brug for mere restitution og tydeligere rolige rutiner, ikke blot længere træningspas.

Belønningsbaseret træning passer til racens lydhøre og samarbejdsvillige natur. Begynd tidligt med kontakt, indkald og at vælge forstyrrelser fra. Træn først på en let afstand, og brug en lang line, hvor indkaldet endnu ikke er sikkert. Hyrdebaggrunden kan gøre bevægelse interessant, men jagt- og hyrdelyst varierer; tag udgangspunkt i den hund, du har foran dig.

Ved træning af gøen er målet ikke at straffe hundens varsling, men at gøre situationen overskuelig. Vis, at du har set det, hunden reagerer på, beløn en pause, og lær den at gå til et roligt sted væk fra vindue eller dør. Begræns muligheden for at øve uafbrudt vagthold. Hvis gøen skyldes frygt, problemer med at være alene eller et højt stressniveau, skal årsagen håndteres frem for blot at dæmpe lyden.

## Sundhed

I racens avlsstrategi beskrives finsk lapphund som en race uden store overordnede problemer med den fysiske sundhed, men flere arvelige tilstande skal stadig tages i betragtning i avlen. For en hvalpekøber er de vigtigste kontroller hofter, øjne og korrekt fortolkede DNA-resultater; albueresultater og mentalbeskrivelse giver yderligere oplysninger.

Det er vigtigt at skelne mellem formelle regler og raceklubbens strengere kriterier. Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 kræver, at begge forældredyr har officiel hoftestatus før parring. For at et kuld kan formidles gennem den svenske raceklub for finsk lapphund, gælder derudover blandt andet acceptable hofteresultater, øjenundersøgelse inden for 24 måneder og en gennemtænkt DNA-kombination. Hvis forældrene er albuerøntgenfotograferet, skal resultaterne være uden anmærkninger. Det betyder ikke, at øjenundersøgelse, albuerøntgen og alle DNA-test er identiske formelle krav fra Svenska Kennelklubben for registrering af kuldet.

Prcd-PRA er en form for fremadskridende nethindesygdom, mens Pompes sygdom, GSDII, er en alvorlig glykogenlagringssygdom. Begge nedarves autosomalt recessivt. En bærer er ikke det samme som en syg hund og kan parres med en genetisk fri eller arveligt fri partner, uden at hvalpene bliver syge af den pågældende mutation. To bærere må derimod ikke kombineres. En prcd-PRA-test siger kun noget om denne bestemte PRA-variant, ikke om alle øjensygdomme, og derfor er et aktuelt øjenresultat fortsat relevant.

Bed opdrætteren om at vise originaler eller registrerede resultater, der kan kontrolleres, og undersøg:

- begge forældres officielle HD-resultater og gerne kombinationens beregnede HD-indeks
- dato og resultat for øjenundersøgelse
- kombinationens prcd-PRA- og GSDII-status, ikke blot ordet »testet«
- ED-resultater, hvis hundene er røntgenundersøgt
- BPH eller MH, og hvordan forældredyrene fungerer hjemme, ved lyde og efter overraskelser
- hvilke sundhedsproblemer der er forekommet hos nære slægtninge

Ingen liste over undersøgelser kan garantere en sund hvalp. Den kan derimod vise, om opdrætteren har foretaget relevante kontroller, forstået resultaterne og valgt en kombination, der mindsker kendte risici uden unødigt at udelukke raske bærere fra avlen.

## Historie og oprindelse

Den moderne racehistorie for finsk lapphund begynder i Finland. Racestandarden fortæller, at samerne gennem århundreder brugte hunde, der lignede finsk lapphund, til at hyrde og vogte rensdyr i de nordlige dele af Fennoskandien og Rusland. Formuleringen »hunde, der lignede« er vigtig: Den dokumenterer en ældre arbejdsopgave og hundetype, men beviser ikke en ubrudt stamtavle fra forhistoriske hunde til nutidens race.

Den moderne udvikling har tydeligere milepæle. Den finske kennelklub fastlagde den første racestandard for den lapske hyrdehund i 1945. Navnet blev ændret til lapphund i 1967, racetypen stabiliserede sig i løbet af 1970'erne, og racen fik navnet finsk lapphund i 1993. Under denne udvikling blev den mere langhårede lapphundetype skilt fra den mere langstrakte og korthårede lapske hyrdehund.

Arven fra rensdyrholdet er med til at forklare, hvorfor racestandarden forener opmærksomhed og mod med ro og føjelighed. En arbejdende hund skulle reagere på bevægelse og holde kontakt med føreren uden at skabe unødig uro i flokken. I dag ses den samme alsidighed i rollen som aktiv familie- og selskabshund og i flere hundesportsgrene, selv om få hunde arbejder med rensdyr.

## At leve med racen

Finsk lapphund kan blive en meget behagelig familiehund, når husstanden trives med aktivitet, pels, lyd og tæt samarbejde. Racen er mindre velegnet til den, der ønsker en konsekvent stille hund, et minimum af hundehår eller en hund, der nøjes med korte lufteture uden anden beskæftigelse.

Med børn gælder de samme sikkerhedsregler som for alle hunde: En voksen skal være til stede sammen med små børn, og hunden har brug for et beskyttet hvilested, hvor den kan være i fred. Selv en venlig hund kan føle sig trængt, når den sover, spiser eller prøver at gå væk. Lær derfor både barn og hund, hvordan rolige møder foregår.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individet, tidlige erfaringer og introduktionen. Regn ikke med, at racenavnet garanterer lav jagtlyst eller øjeblikkeligt venskab. Spørg, hvordan forældrene og hvalpen har fungeret med andre dyr, sørg for afstand og en let mulighed for at afbryde de første møder, og giv hvert dyr egne ressourcer og hvilesteder.

Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hunden får tilstrækkelig og varieret aktivitet ude, og ejeren arbejder aktivt med varsling i opgangen, elevatoren og ved vinduer. Boligens størrelse løser hverken aktivitetsbehovet eller gøen; hverdagens rutiner og lydmiljøet er vigtigere.

Alene-hjemme-træning skal bygges gradvist op, når hvalpen føler sig tryg i hjemmet. Begynd med meget korte perioder, og øg først, når hunden kan forblive rolig. Voksne hunde er meget forskellige med hensyn til, hvad de kan klare, og endnu en hund er ingen sikker løsning på problemer med at være alene. Hvis hunden ikke kan falde til ro, når den forlades, bør træningen gå et trin tilbage, og professionel hjælp kan overvejes.

En god købsbeslutning bygger derfor på mere end racens venlige ry. Mød voksne slægtninge, hvis det er muligt, læg mærke til, hvordan de reagerer på hverdagens lyde, se, om de kan falde til ro, og bed opdrætteren forklare både sundhedsdata og temperament. Så bliver det lettere at afgøre, om finsk lapphund passer til netop dit hjem.

Finsk lapphund

The Finnish Lapphund Club Of Great Britain

Suomen Kennelliitto (The Finnish Kennel Club)

Verein für Finnische Lapphunde Deutschland e.V.

Finsk lapphund er en middelstor, robust arktisk spidshund med tyk dobbeltpels og et venligt, men årvågent temperament. Oprindeligt avlet som renshyrdehund er den meget menneskeorienteret, intelligent, gøende og trives bedst med daglig motion, mental stimulering og tæt samvær med familien.

Sametrollets kennel är en uppfödare av rasen Finsk lapphund med bas i Holsljunga i Sverige.

Sametrollets kennel

Strawberry Line's är en uppfödare av rasen Cocker spaniel med bas i Malmö i Sverige. Uppfödningen har omkring 25 års erfarenhet av cocker spaniel. Den första kullen föddes 2005.

Strawberry Line's

Pekingeser

Pékingese Klubben Sverige (Sweden)

Lille, kompakt selskabshund, som engang var forbeholdt kinesisk kongelighed. Pekingeser har en løvelignende manke, fladt ansigt og lang, dobbelt pels, som kræver regelmæssig pelspleje. Den er rolig, men stolt og selvstændig, knytter stærke bånd til udvalgte personer, har brug for moderat motion og er en opmærksom og loyal vagthund.

Mister-Casanowa's är en uppfödare av rasen Pekingese med bas i Mariefred i Sverige. Den första Pekingese-kullen föddes i februari 1992.

Mister-Casanowa´s

## Kort fortalt

Dalmatineren er en mellemstor, atletisk og social hund, der passer bedst til den, som ønsker en aktiv hverdag sammen med sin hund. Den kan være en dejlig familiehund, men det er ikke en race, man bør vælge alene på grund af udseendet. En dalmatiner har brug for velovervejet motion, træning, restitution og tæt kontakt med sine mennesker.

- **Oprindelse og racegruppe:** Kroatien; FCI-gruppe 6, drivende hunde, schweisshunde og beslægtede racer.
- **Størrelse:** Racestandarden angiver 56–62 cm for hanner og 54–60 cm for tæver. Som en grov rettesnor angiver Svenska Kennelklubben cirka 27–32 kg for hanner og 24–29 kg for tæver.
- **Pels:** Kort, hård og tæt med sorte eller leverbrune pletter på hvid bund.
- **Aktivitetsniveau:** Udholdende og glad for bevægelse. Racen har brug for fysisk aktivitet, opgaver, hvor den bruger næse og hoved, samt hjælp til at finde ro.
- **Vigtigt før køb:** Bed om at se hvalpens BAER-resultat for begge ører, forældrenes høreresultater og tydelige oplysninger om hundenes HUA- eller LUA-status. Spørg også efter HD-, ED- og BPH-resultater, når de findes.

Dalmatineren kan passe til en engageret førstegangsejer, som er klar til at sætte sig ind i racens særlige sundhedsforhold og arbejde konsekvent med hverdagen. Den er et dårligere valg for den, som ønsker en hund, der nøjes med korte ture, ofte skal være alene eller forventes at blive pålidelig uden snor uden systematisk træning.

## Udseende og pels

Dalmatineren skal være stærk og velafbalanceret uden at virke tung. Kroppen er en smule længere, end den er høj, med et omtrentligt forhold på 10:9 mellem kropslængde og skulderhøjde. Den korte, blanke pels ligger tæt til kroppen og fremhæver den atletiske bygning.

Grundfarven er rent hvid. Pletterne skal være sorte eller leverbrune, tydeligt afgrænsede og jævnt fordelt. På kroppen er de normalt omkring to til tre centimeter, mens de er mindre på hoved og ben. Hvalpene fødes hvide, og pletterne bliver synlige lidt efter lidt.

Pelsen kræver ingen avanceret klipning. Børst efter behov for at samle løse hår op, og brug samtidig lejligheden til at kontrollere hud, ører, poter og kløer. Bad hunden, når den er snavset, frem for efter en fast plan. Kort pels betyder ikke nødvendigvis få hår i hjemmet: hvor tydeligt fældningen mærkes, varierer mellem hunde, årstider og hjem.

Den korte pels beskytter kun i begrænset omfang, når hunden står stille, er våd eller udsættes for hård kulde. Tilpas derfor turens tempo og længde efter vejret og hundens reaktion. Et dækken kan være en god idé i koldt vejr, især hvis hunden spænder i kroppen, søger varme eller nødig vil gå videre. Tør poter og pels efter våde ture eller ture på saltede vinterveje.

## Temperament og personlighed

En velfungerende dalmatiner er venlig, livlig, loyal og lærenem. Racestandarden beskriver også en vis selvstændighed. I hverdagen betyder det ofte en hund, som gerne deltager i familiens aktiviteter, men som har brug for klare rutiner og en god grund til at samarbejde. Frygt, nervøsitet eller aggression hører ikke til racestandardens ideal, men en racebeskrivelse kan aldrig garantere, hvordan den enkelte hund udvikler sig.

Udsagn om jagtlyst skal nuanceres. Den internationale racestandard nævner et udpræget drivende instinkt, mens Svenska Kennelklubbens korte raceguide beskriver jagtinteressen som lav. Forskellen er en god grund til at vurdere individet frem for at stole på en etiket. Spørg, hvordan forældrene reagerer på vildt, og læs deres BPH-resultater, hvis de er adfærdsbeskrevet. Træn indkald med lang line, hvor det er nødvendigt, og slip ikke hunden løs på usikre steder, før dens reaktioner er grundigt afprøvet.

Mange dalmatinere vil gerne være tæt på familien og er følsomme over for stemninger og uklare forventninger. Korte, overskuelige træningspas med belønning og tydelige pauser fungerer ofte bedre end pres eller hårde korrektioner. Træn ro på en fast hvileplads lige så målrettet som håndtering, indkald og det at følge dig.

Når det gælder børn og andre dyr, betyder individ, erfaringer og daglige rutiner mere end racens navn. En stor og hurtig unghund kan vælte et lille barn uden at ville gøre skade. Små børn og hunden skal derfor altid være sammen med en voksen til stede, og hunden har brug for et beskyttet sted, hvor den kan hvile uforstyrret.

## Træning og motion

Dalmatineren har brug for regelmæssig og varieret aktivitet, men der findes ikke et bestemt antal minutter, som passer til alle. En god hverdag veksler mellem gåture, næsearbejde, korte træningsopgaver, fri bevægelse, hvor det er sikkert, og uforstyrret hvile. Alder, sundhed, kondition og dagsform skal afgøre mængden.

Racen har historisk fulgt vogne og heste, og mange voksne dalmatinere trives med udholdenhedstræning. Det betyder ikke, at en hvalp skal motioneres som en færdigtrænet voksen hund. Lad den unge hund undersøge verden i sit eget tempo, udvikle kropskontrol og lære hverdagsfærdigheder uden at jagte kilometer. Løb ved siden af en cykel eller anden ensidig konditionstræning bør vente, til hunden er fysisk moden. Begynd kort og roligt, øg gradvist, og stop, hvis hunden halter, er stiv, tøver eller bliver usædvanligt træt.

Prioritér færdigheder, der gør et aktivt liv mere sikkert:

- kontakt og evnen til at følge dig, også når noget bevæger sig i omgivelserne
- indkald, der først trænes med lang line og kontrollerede forstyrrelser
- rolig venten, afslapning og evnen til at falde ned efter aktivitet
- frivillig håndtering af ører, poter og mund
- stop- og retningssignaler, før hunden følger med ved cykel eller hest

Mere fart er ikke altid løsningen for en urolig unghund. Hvis hunden bliver stadig mere opkørt, sover dårligt eller har svært ved at koncentrere sig, kan den have brug for enklere opgaver og mere restitution frem for endnu et krævende pas.

## Sundhed

To forhold er særligt vigtige for den, der overvejer en dalmatiner: medfødt nedsat hørelse og racens omsætning af urinsyre. Bed om de faktiske testresultater, og lær, hvad de betyder; nøjes ikke med en vag oplysning om, at kuldet er »sundhedstestet«.

### Hørelse og BAER

BAER er en veterinær høretest, hvor hvert øre undersøges for sig. Resultatet viser, om hunden hører på begge ører, hører på ét øre eller er døv på begge. Bed om at se hvalpens eget testskema og forældrenes resultater.

Den svenske racespecifikke avlsstrategi opgør BAER-resultater, som blev indsendt fra 2018 til 2023. I netop denne gruppe af testede hunde hørte cirka 86 procent på begge ører, godt 11 procent på ét øre, og godt 2 procent var døve på begge. Tallene beskriver indsendte resultater fra testede hunde og er ikke en præcis forudsigelse for hvert nyt kuld.

En hund, der hører på ét øre, betragtes som klinisk hørende og kan fungere rigtig godt i hverdagen. Dårligere evne til at lokalisere lyd kan dog kræve ekstra omtanke nær trafik og i andre risikofyldte miljøer. Svenska Dalmatiner-Sällskapet anbefaler BAER-testede forældre, at en hund med ensidig hørelse kun parres med en hund, der hører på begge ører, og at en døv hund ikke bruges i avl.

### HUA, LUA og uratsten

HUA og LUA beskriver forskellige varianter af genet SLC2A9, som påvirker transporten af urinsyre. HUA-dalmatinere udskiller mere urinsyre i urinen og har derfor øget tilbøjelighed til at danne uratkrystaller og uratsten. Øget risiko betyder ikke, at hunden med sikkerhed bliver syg. Krystaller i en prøve er heller ikke i sig selv bevis for, at der findes en sten.

LUA-dalmatinere har en genvariant, som giver normal omsætning af urinsyre. Varianten blev indført gennem et dokumenteret krydsningsprojekt i USA i 1970'erne og findes nu hos registrerede dalmatinere, også i Sverige. LUA beskytter ikke mod alle andre problemer i urinvejene.

Spørg opdrætteren om dokumenteret HUA- eller LUA-status for hvalpen og forældrene, og om uratsten er forekommet i familien. En HUA-hund bør have god adgang til vand og mulighed for at tisse regelmæssigt. Foder og eventuel behandling skal tilpasses sammen med en dyrlæge, hvis hunden får problemer; én fast foderliste passer ikke til alle. Gentagne forsøg på at tisse, smerter, blod i urinen eller manglende urin kræver hurtig vurdering hos en dyrlæge.

### Resultater, anbefalinger og regler

Svenska Dalmatiner-Sällskapet anbefaler blandt andet BPH-adfærdsbeskrivelse, BAER-test af avlsdyr og velovervejede kombinationer ud fra HD- og ED-resultater. Det er avlsanbefalinger. Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 stiller ingen særlige krav til dalmatinere om BAER, HD, ED, BPH eller HUA/LUA; racens særregel handler om farvebetegnelse. En grundig køber kan alligevel bede om resultaterne, kontrollere datoer og identitet og drøfte, hvad de betyder for den konkrete kombination.

## Historie og oprindelse

Dalmatinerens officielle oprindelsesland er Kroatien, og navnet knyttes til den historiske region Dalmatien. Den tidligste historie bør beskrives med forsigtighed, men racestandarden henviser til malerier og kirkekrøniker fra 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Navnet »Dalmatian dog« blev brugt i en beskrivelse fra 1771, og i 1790 blev hunden afbildet og beskrevet som »Dalmatian or Coach Dog«.

I England blev dalmatineren kendt som vogn- og staldhund fra midten af 1700-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Hundene fulgte hestekøretøjer og blev derfor forbundet med heste, udholdenhed og bevægelse over længere strækninger. Den første uofficielle standard blev skrevet i 1882 og blev officiel i 1890.

Historien som vognhund er med til at forklare racens aktivitetsprofil, men den afgør ikke, hvor meget den enkelte hund skal motioneres, eller om den fungerer sammen med heste. Lad hest og hund mødes under kontrollerede forhold, og lær hunden, hvor den skal holde sig, før de bevæger sig sammen.

## At leve med racen

Et godt liv med en dalmatiner handler mere om daglige rutiner end om boligens størrelse. Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hunden får tilstrækkelig aktivitet, regelmæssige lufteture og ro indendørs. Følsomhed over for lyde og gøen bør håndteres tidligt, især hvor naboerne bor tæt. En have erstatter ikke ture, træning eller tid sammen.

Alenetid skal læres gradvist. En lille hvalp skal ikke være alene. Begynd senere med meget korte og rolige perioder, og øg først, når hunden faktisk kan hvile. En voksen hund, der er trænet til at være alene, kan normalt klare nogle timer, men evnen varierer. Planlæg ikke hverdagen efter en påstået racespecifik maksimumgrænse.

Skal dalmatineren bo med en kat, bør katten først få et hundefrit område og mulighed for at komme op i højden eller væk. Begynd med at udveksle dufte og korte møder med hunden i snor, beløn ro, og afbryd forsøg på at jage. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet har været stabilt gennem længere tid. Den samme forsigtighed er nødvendig omkring smådyr.

Før du køber en hvalp, er det fornuftigt at kontrollere:

- hvalpens BAER-skema for højre og venstre øre
- forældrenes BAER-resultater og hvalpens dokumenterede HUA- eller LUA-status
- forældrenes HD-, ED- og BPH-resultater, når de findes, samt opdrætterens vurdering af kombinationen
- hvordan forældredyrene fungerer med mennesker, hunde, vildt og lyde, og hvordan de finder ro i en almindelig hverdag
- hvordan opdrætteren socialiserer hvalpene, og hvilken støtte du får efter købet

Dalmatineren passer til den, som værdsætter en tæt, udtryksfuld og udholdende hund og vil bruge tid på både aktivitet og ro. Vælg opdrætter og individ ud fra dokumenterede resultater og faktisk adfærd i hverdagen, ikke kun pletter eller generelle løfter om racen.

Dalmatiner

Dalmatiner Klub Deutschland e.V. (Germany)

Dalmatineren er en middelstor, atletisk hund med kort, hvid pels og tydelige sorte eller leverbrune pletter. Den blev oprindeligt brugt som vogn- og vagthund, er energisk og intelligent og har brug for betydeligt mere motion end gennemsnittet. Den er loyal og meget menneskeorienteret, kan have svært ved at være alene og har tendens til at blive ramt af døvhed og urinsten.

Vi är familjen som bor på Lindholmens gård mitt i Skåne, tillsammans med våra älskade Dalmatiners och våra övriga djur (hästar, katter, kanin o höns).
Vårt mål är att föda upp friska, sunda och vackra hundar med bra temperament, som ska få förgylla sina nya familjers liv i många år framöver…

Lindholmens kennel

## Kort fortalt

Tysk Spids – Mittelspitz er den mellemstore variant af tysk spids. Det er en livlig, opmærksom og lærenem selskabshund, som knytter sig tæt til familien og har en naturlig tilbøjelighed til at holde øje med, hvad der sker omkring hjemmet. Racen passer bedst til en ejer, der sætter pris på en årvågen hund og er indstillet på at træne ro og håndtere gøen fra begyndelsen.

- **Racegruppe:** Gruppe 5, spidshunde og racer af oprindelig type
- **Oprindelse:** Tyskland
- **Variant:** En af fem varianter af tysk spids
- **Skulderhøjde:** 35 cm med en afvigelse på 5 cm i begge retninger, altså 30–40 cm
- **Vægt:** Racestandarden angiver ikke et fast vægtinterval; vægten skal passe til hundens størrelse
- **Pels:** Dobbeltpels med lange, lige dækhår og kort, tæt underuld
- **Hverdagsliv:** Aktiv og lærenem, med lav jagtlyst ifølge racestandarden, men udpræget årvågenhed

Mittelspitz er større end kleinspitz og mindre end grosspitz. Det er en selvstændig størrelsesvariant, som ikke skal vurderes efter pomeranianens mål eller udseende. For en kommende ejer er lydniveau, pelspleje og muligheden for at give hunden meningsfuld beskæftigelse vigtigere end boligens størrelse.

## Udseende og pels

Tysk Spids – Mittelspitz skal være kompakt og kvadratisk: Kropslængden skal svare til skulderhøjden. Hovedet bliver smallere frem mod næsen og giver et rævelignende udtryk. Øjnene skal være mørke og mandelformede, mens ørerne er små, trekantede og opretstående. Den buskede hale bæres højt over ryggen.

Den officielle højde er 35 cm, plus eller minus 5 cm. Det giver et interval på 30–40 cm, ikke 32–36 cm eller andre smallere mål, som nogle gange angives. Standarden har ingen fast idealvægt i kilo. En voksen hund skal i stedet have en vægt og et huld, der passer til højde, kropsbygning og muskelmasse.

I Sverige er det tilladt at parre mittelspitz med de nærtliggende varianter grosspitz eller kleinspitz. Efter sådan en parring registreres afkommet som den største forælders variant. Den endelige registrering efter størrelse sker efter en officiel måling, når hunden er over 15 måneder. Spørg derfor, hvor store forældrene og de fuldvoksne nære slægtninge faktisk er.

Pelsen består af to tydelige lag. Dækpelsen er lang og lige og skal stå ud fra kroppen. Underulden er kort, tyk og tæt. Omkring hals og skuldre danner pelsen en krave, og bagsiden af bagbenene har rigelige bukser. Pelsen må ikke være bølget, krøllet eller pjusket, og silhuetten må ikke se formklippet ud.

Godkendte farver er sort, brun, hvid, orange og ulvegrå samt flere farver, som standarden samler under betegnelsen ”andre farver”: orange zobel, creme, creme zobel, sort med tan-aftegninger, sort og sølv, brun med tan-aftegninger samt broget. En broget hund skal have hvid grundfarve og pletter i én farve, som standarden tillader. Farver, der ikke er beskrevet i standarden, medfører diskvalifikation på udstilling.

En grundig gennemredning fra huden og ud cirka en gang om ugen er et praktisk udgangspunkt. Når underulden løsner sig, kan hunden have brug for hyppigere pelspleje. Racen fælder altså, selv om de løse hår ofte mærkes mest i tydelige fældeperioder. Begynd tidligt med håndtering, og vær især opmærksom bag ørerne, i kraven, på benene og under halen.

Standarden tillader et velplejet udtryk, men ikke en formklippet silhuet. Bed opdrætteren vise, hvilke redskaber og hvilken teknik der passer til netop denne pels, før du overvejer en mere omfattende klipning.

## Temperament og personlighed

En racetypisk mittelspitz er opmærksom, livlig, hengiven over for sin ejer og meget lærenem. Racestandarden beskriver også en naturlig skepsis over for fremmede og lav jagtlyst. I hverdagen viser årvågenheden sig ofte ved, at hunden hurtigt reagerer på mennesker, dyr eller lyde uden for hjemmet.

Det betyder ikke, at alle mittelspitzer opfører sig ens. Svenska Kennelklubbens BPH-analyse viser stor variation blandt de tyske spidshunde, der er blevet beskrevet. Mittelspitzgruppen var i gennemsnit forholdsvis tryg og viste sjældent vrede reaktioner i sociale møder, men nogle hunde hilste næsten ikke på fremmede, mens andre hilste meget intenst. Enkelte beskrivelser blev afbrudt på grund af frygt. Spørg derfor ikke kun, om forældrene er ”søde”, men hvordan de reagerer på gæster, pludselige lyde, håndtering og nye miljøer, og hvor hurtigt de falder til ro igen.

Gøen er et centralt spørgsmål i hverdagen. En mittelspitz, der giver alarm, når der sker noget, viser et typisk racetræk, men alarmen behøver ikke fortsætte længe. Beløn ro, lær hunden at gå hen på en bestemt plads, når nogen kommer til døren, og begræns dens mulighed for at overvåge enhver bevægelse uden for vinduet. Vælg ikke racen, hvis du har brug for en hund, der næsten aldrig giver lyd fra sig.

Racen kan fungere godt sammen med børn, når samværet er roligt og respektfuldt. Små børn og hunde skal altid være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får lov at være i fred. Den forholdsvis lave jagtlyst kan gøre samlivet med andre dyr lettere, men den garanterer ikke, at alle individer kan omgås katte eller smådyr. Lad introduktionen ske gradvist, og sørg for sikre, adskilte områder.

## Træning og motion

Mittelspitz har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men et fast antal timer passer ikke til alle hunde. En unghund, en veltrænet voksen og en senior har brug for forskellig belastning. Tilpas gåture og aktiviteter efter alder, kondition, helbred og hundens evne til at falde til ro bagefter.

Racen kan være glad for næsearbejde, spor, rallylydighed, agility, dog dancing, lydighed og tricktræning. En god hverdag behøver ikke at indeholde konkurrencer, men hunden har glæde af opgaver, hvor den får lov at snuse, tænke og samarbejde. Variér aktiviteterne med rolige ture og planlagt hvile i stedet for at forsøge at trætte hunden med konstant højt tempo.

Prioritér tidligt:

- ro ved døre og vinduer og ved lyde i opgangen
- indkald og kontakt, selv om racen normalt har forholdsvis lav jagtlyst
- at gå pænt i snor og bevare kontakten blandt mennesker og hunde
- håndtering af poter, pels, mund og ører
- evnen til at lægge sig og hvile, når der ikke skal ske noget

Belønningsbaseret træning giver hunden tydelig information uden frygt eller smerte. Læg mærke til og beløn de rolige øjeblikke, gør den ønskede adfærd let at vælge, og øg forstyrrelserne gradvist. Hvis hunden allerede er begyndt at gø, skal du først øge afstanden eller afskærme den fra det, der udløser reaktionen. Derefter kan I træne en alternativ adfærd.

## Sundhed

Tysk Spids – Mittelspitz beskrives som en grundlæggende sund og robust race, men patellaluksation og arvelige øjenforandringer er to områder, som den svenske raceklub følger. En hvalpekøber bør bede om de faktiske undersøgelsesresultater i stedet for at nøjes med oplysningen om, at forældrene er ”sundhedstestede”.

Patellaluksation betyder, at knæskallen kan forskubbes fra sin normale placering. Nogle hunde viser ingen tydelige symptomer, mens andre kan halte eller indimellem springe et skridt over med det ene bagben. Den svenske raceklub anbefaler, at begge forældredyr har normale knæled. Bed om at se det officielle patellaresultat for hver forælder, og kontrollér, at hundens identitet stemmer overens med resultatet.

Klubben anbefaler også en øjenundersøgelse uden anmærkninger før avl. En officiel øjenundersøgelse udføres af en dyrlæge med særlige kompetencer, og resultatet registreres centralt hos Svenska Kennelklubben. Undersøgelsen kan påvise kliniske øjenforandringer, der er til stede på undersøgelsestidspunktet, men et normalt resultat er ingen garanti for, at hunden aldrig får øjenproblemer. Spørg også, om øjensygdomme har forekommet hos ældre nære slægtninge.

Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 stiller ikke noget racespecifikt krav om patellaundersøgelse eller øjenundersøgelse for at registrere et mittelspitzkuld. Raceklubbens anbefalinger går derfor længere end de bindende racespecifikke registreringskrav. En hvalp, der er registreret hos Svenska Kennelklubben, har således ikke automatisk to forældre med de resultater, klubben anbefaler.

Bed opdrætteren vise:

- det officielle patellaresultat for begge forældre
- resultatet af øjenundersøgelsen med dato og fuldstændig vurdering
- oplysninger om knæ, øjne, hud og pels hos fuldvoksne nære slægtninge
- BPH-resultater, hvis forældrene eller nære slægtninge har gennemført beskrivelsen

## Historie og oprindelse

Tysk Spids – Mittelspitz er en tysk variant inden for FCI-racen tysk spids. FCI anerkendte tysk spids endeligt i 1957, og den gældende standard opdeler racen i wolfspitz, grosspitz, mittelspitz, kleinspitz og zwergspitz.

Racestandarden gengiver en ældre teori om, at tyske spidshunde stammer fra stenalderens tørvehunde og fra spidshunde i senere bopladskulturer. Standarden formulerer det sådan, at racen ”siges at stamme” fra disse hunde. Det bør derfor læses som en traditionel baggrundsbeskrivelse, ikke som en ubrudt og fuldt dokumenteret stamtavle tilbage til stenalderen.

Den tyske raceklub beskriver den mellemstore spidshund som den størrelse, der længe blev holdt af håndværkere, småbønder og vognmænd, som brugte hundene som årvågne gård- og vagthunde. Mittelspitz fik sin egen plads i standarden for tysk spids i 1969. I dag holdes den først og fremmest som selskabs- og aktivitetshund, men årvågenheden er stadig en del af racen.

## At leve med racen

En mittelspitz kan bo i lejlighed eller hus, hvis den får daglig aktivitet, hvile og træning i at forholde sig roligt til lyde. I et lydhørt etagebyggeri er det vigtigt allerede før købet at overveje, hvordan hunden skal forhindres i at overvåge opgang, vinduer og hoveddør hele dagen. En stor have løser ikke gøen og erstatter heller ikke fælles gåture eller meningsfulde opgaver.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. En voksen hund, der er godt vænnet til at være alene, kan som regel være for sig selv i nogle timer, men der er stor forskel på individer, og en lille hvalp skal ikke efterlades alene. En hund, der bliver stresset, gør vedvarende eller ikke kan falde til ro, har brug for kortere træningstrin og mere selskab.

Regn med ugentlig pelspleje og hyppigere gennemredning, når underulden fældes. Håndteringstræningen bør omfatte hele hunden, ikke kun ryggen. Kontrollér samtidig hud, knæ, poter, kløer, ører og tænder, så forandringer opdages tidligt.

Racen passer til dig, der ønsker en årvågen hund, som står familien nær og holder af at træne, og som accepterer, at årvågenheden kræver aktiv vejledning. Den passer dårligere, hvis stilhed, et meget lavt aktivitetsbehov eller minimal pelspleje er afgørende. Vælg opdrætter ud fra dokumenterede knæ- og øjenresultater, stabile voksne slægtninge og åben information om gøen og frygt – ikke kun efter farve eller en fyldig hvalpepels.

Tysk Spids – Mittelspitz

German Spitz Club of Great Britain

VDH - Verband für das Deutsche Hundewesen (German Kennel Club)

Dansk Kennel Klub (DKK)

Mellemstor Tysk Spids – Mittelspitz med kvadratisk, kompakt krop, tæt dobbeltpels og fyldig hale båret hen over ryggen. Vågtsom og gøende som vagthund, men samtidig kærlig og menneskeorienteret, med behov for selskab, træning, mental stimulering og regelmæssig pelspleje. Generelt robust, langlivet og aktiv.

Mittlines är en uppfödare av rasen Tysk spets – mittelspitz med bas i Huskvarna i Sverige.

Mittlines

## Kort fortalt

I Sverige registreres collien som to særskilte racer: langhåret collie, FCI 156, og korthåret collie, FCI 296. De omtales ofte samlet, fordi de har en tæt fælles oprindelse, samme højde og en lignende kropsbygning, men forskellig pels. Border collie er derimod en anden race med sin egen racestandard.

- **Oprindelse:** Storbritannien med stærke historiske bånd til Skotland.
- **Anvendelse:** hyrdehund, brugshund og selskabshund.
- **Skulderhøjde:** 56–61 cm for hanner og 51–56 cm for tæver hos begge racer.
- **Vægt:** Standarden for korthåret collie angiver 20,5–29,5 kg for hanner og 18–25 kg for tæver. Standarden for langhåret collie angiver ingen officiel vægt.
- **Farver:** zobel og hvid, trefarvet og blue merle.
- **Levetid:** I en stor britisk undersøgelse var medianen 13,3 år for collie som samlet kategori. Det er statistik for en stor gruppe, ikke en prognose for den enkelte hund.

En collie passer bedst til den, der ønsker et aktivt liv med en lydhør hund og er parat til at undersøge temperamentet lige så nøje som udseendet. Pelslængden har tydelig betydning for pelsplejen, men den fortæller ikke sikkert, hvor energisk, tryg eller nem den enkelte hund bliver i hverdagen.

## Udseende og pels

Collien er smidig og velafbalanceret og skal udstråle både styrke og bevægelighed uden at virke tung eller grov. Det lange, stumpe kileformede hoved, de mandelformede øjne og ørerne, der tipper fremad, er med til at skabe racens karakteristiske udtryk. Begge racer har samme officielle højde. Vægtangivelserne for korthåret collie bør dog ikke bruges som en officiel rettesnor for langhåret collie, da den langhårede standard ikke angiver nogen vægt.

Langhåret collie har en meget tæt dobbeltpels. Dækpelsen skal være lige og strid, mens underulden er blød, ulden og så tæt, at den næsten skjuler huden. Manke, bryst, ben og hale har mere fyldig pels. Børst helt ned til huden, og vær særlig omhyggelig bag ørerne, i armhulerne og under halsbåndet. Under fældning er der brug for hyppigere gennemredning. Bad hunden efter behov.

Korthåret collie har kort, lige og strid dækpels med meget tæt underuld. Pelsen er langt lettere at holde fri for filtre, men racen fælder stadig. Børstning i fældeperioder fjerner løse hår og giver samtidig mulighed for at kontrollere hud, poter og kløer. Pelsen bør ikke behøve trimning eller klipning for at være nem at holde.

Begge racer findes i zobel med hvide aftegninger, trefarvet og blue merle. Hvide aftegninger kan blandt andet findes på krave, bryst, ben, poter og halespids. Farve er et dårligt grundlag for at vælge hvalp; sundhed, temperament, adfærd i hverdagen og opdrætterens avlsmål er vigtigere.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, aktiv og samarbejdsvillig hund uden nervøsitet eller aggression. Mange collier lærer hurtigt, holder nøje øje med deres fører og vil gerne være en del af hverdagen. Det er et godt udgangspunkt for træning, men ingen garanti for, at enhver collie er tryg, stille, ukompliceret med børn eller nem for en førstegangsejer.

Temperamentet varierer mellem individer og familier, og frygt har været et vigtigt fokus i det svenske avlsarbejde. Bed derfor om mere end generelle beskrivelser som ”sød” eller ”følsom”. Se forældrenes fuldstændige MH-beskrivelser, mød voksne slægtninge, hvis det er muligt, og spørg, hvordan hundene reagerer på fremmede mennesker, pludselige lyde, nye underlag og overraskelser. Det er mindst lige så vigtigt, hvor hurtigt de falder til ro igen.

Collien har et særligt mentalindeks, som bygger på hundens egne MH-resultater og resultaterne hos dens slægtninge. Der findes indeks for nysgerrighed og mod, socialitet, leg, jagt og skud. Værdien 100 svarer til racens gennemsnit; den er ikke en grænse mellem bestået og ikke bestået. Et indeks skal vurderes sammen med hele beskrivelsen, slægten og det liv eller arbejde, kuldet er avlet til.

Racestandarderne og Svenska Kennelklubben beskriver collien som venlig over for hunde og mennesker, men erfaringer, helbred og træning påvirker også, hvordan hunden fungerer i hjemmet. Vurder individet i stedet for at gøre pelslængde eller racenavn til en garanti for personligheden.

## Træning og motion

En collie har brug for daglig bevægelse og opgaver, der udfordrer samarbejdsevnen, koncentrationen og nysgerrigheden. Der findes ikke et troværdigt antal minutter, som passer lige godt til en hvalp, en voksen konkurrencehund og en senior. Tilpas belastning og sværhedsgrad til hundens alder, helbred, erfaring og restitution.

Kombinér gåture med eksempelvis spor, søg, lydighed, rallylydighed, agility eller enkle søgeøvelser hjemme. Variation er mere værdifuld end blot at øge tempoet eller afstanden. Træn også hunden i at vente og falde til ro; en aktiv hund behøver ikke være højt oppe i gear hele dagen.

Belønningsbaseret træning, tydelige signaler og gradvist sværere opgaver passer til en hund, som gerne samarbejder. Del nye færdigheder op i overskuelige trin, beløn gode valg, og gør øvelsen lettere, hvis hunden bliver usikker eller mister koncentrationen. Hårde korrektioner er ingen genvej til tryghed.

En collie kan passe til en førstegangsejer, som vil træne, kan opdage tidlige tegn på uro og vælger kuld ud fra dokumenteret temperament. Racen passer dårligere til den, der hovedsageligt falder for udseendet, ønsker en fast motionsplan eller forventer, at hunden aktiverer sig selv i haven.

## Sundhed

Når du vælger hvalp, er de konkrete resultater vigtigere end at få at vide, at forældrene er ”testet”. Bed om registreringsnumre, og kontrollér HD-resultater, MH, øjenfund og relevante DNA-resultater. Registreringskrav og avlsanbefalinger er ikke det samme.

For begge collieracer kræver de gældende registreringsregler hos Svenska Kennelklubben, at begge forældre har et officielt HD-resultat før parring. Avlsdyr af korthåret collie skal have grad A eller B. En langhåret collie med grad D eller E må ikke bruges i avl, og Svenska Kennelklubben anbefaler, at forældrenes gennemsnitlige HD-indeks ligger over 100. Reglerne er altså forskellige for de to racer.

Reglerne kræver også kendt mentalstatus. For forældre, der bor i Sverige og er født i 2016 eller senere, betyder det, at hele MH-beskrivelsen skal være gennemført, og alle 33 positioner skal være registreret. Føreren kan fravælge skudmomentet, uden at hunden mister sin kendte mentalstatus. MH beskriver reaktioner; hunden består eller dumper ikke.

Collie Eye Anomaly, CEA, er en medfødt udviklingsforstyrrelse i øjets bageste dele. Den spænder fra CH/CRD, som ofte ikke giver synsproblemer, der mærkes i hverdagen, til colobom og sjældnere følger som blødning eller nethindeløsning. Spørg derfor ikke kun, om hunden er ”CEA-testet”; bed om at se den præcise diagnose og alderen ved undersøgelsen.

De gældende svenske registreringsregler stiller ikke et særskilt krav om øjenundersøgelse af collie. Raceklubben anbefaler alligevel, at hvalpene øjenlyses før levering, og at avlshunde undersøges igen som voksne. Svenska Kennelklubben oplyser, at CH/CRD bedst opdages hos unge hvalpe, normalt i 8–10-ugersalderen, og anbefaler en ny øjenundersøgelse som voksen før første parring hos risikoracer.

En variant i ABCB1-genet, ofte kaldet MDR1, kan gøre hunden følsom over for visse lægemidler. Testen er relevant for både lang- og korthåret collie. Hunde med to kopier har størst risiko, men en hund med én kopi kan også reagere. Gem resultatet, og vis det til dyrlægen, før hunden får medicin. Testen siger kun noget om denne lægemiddelfølsomhed og er ikke en generel sundhedsattest.

Svenska Kennelklubben tillader ikke registrering af hvalpe efter parring mellem to merlefarvede collier. Merle kombineret med zobel er også omfattet af særlige regler om DNA-status og avlsspærre. En hvalpekøber bør derfor spørge, hvordan forældrenes farver og eventuelle merleanlæg er fastslået, frem for kun at vælge efter hvalpens aftegninger.

## Historie og oprindelse

Collien regnes som en britisk race med stærk skotsk tilknytning, men den præcise tidlige oprindelse er uklar. Racestandarden beskriver en baggrund, hvor lokale hunde blev blandet med hunde, som romerne bragte til Skotland. Lang- og korthåret collie blev udviklet af det samme arbejdende hundemateriale og delte blodlinjer langt frem i tiden.

Collien blev vist på hundeudstilling i England i 1861. Dronning Victorias interesse bidrog senere til at gøre hundene populære som selskabs- og udstillingshunde. Arbejdsegenskaberne bevarede dog deres betydning: Den elegante bygning og lydhørheden giver mere mening, når de ses i lyset af racens baggrund som hyrde- og brugshund, ikke kun som et udseendeideal.

I det 20. århundrede blev især den langhårede collie tæt forbundet med den fiktive Lassie. Eric Knight skabte figuren i *Lassie Come-Home*, og filmen fra 1943 brugte en langhåret collie. Historierne skabte et heltebillede af racen, men en virkelig hund skal vurderes ud fra sit eget temperament, helbred og sin opvækst.

## At leve med racen

En collie kan bo i både lejlighed og hus, når den får tilstrækkelig aktivitet, hvile og selskab. En have erstatter ikke gåture og fælles opgaver. I etageejendomme bør ejeren desuden træne ro omkring lyde på fællesarealer og forhindre, at hunden bruger hele dagen på at holde øje med vinduet eller hoveddøren.

En voksen bør være til stede, når hunden er sammen med børn, sætte tydelige regler og give hunden et hvilested, hvor den får fred. Børn må ikke klatre på eller kramme hunden eller forstyrre den, når den spiser eller sover. Selv en venlig hund kan føle sig trængt, og en ivrig collie kan vælte et lille barn ved et uheld under leg.

Mange collier kan bo sammen med andre hunde og katte, men introduktionen bør være rolig og gradvis. Undgå jagt, giv katten frie flugtveje, og lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet er stabilt. Smådyr har brug for et sikkert område, som hunden ikke kan komme ind i eller ligge tæt på og overvåge.

Det skal læres gradvist at være alene. Begynd med meget korte perioder, når hvalpen føler sig tryg og er rolig, og øg først tiden, når den kan slappe af. Hvor længe en voksen hund kan være alene, varierer; lad hundens adfærd være rettesnor i stedet for en generel maksimumtid.

Før købet bør opdrætteren kunne besvare disse spørgsmål tydeligt:

- Er kuldet langhåret eller korthåret, og hvordan fungerer voksne slægtninge i hverdagen?
- Hvilke HD-resultater har forældrene, og hvad er deres aktuelle HD-indeks for langhåret collie?
- Har begge forældre gennemført MH, og hvad viser MH, mentalindeks og nære slægtninge om frygt og evnen til at falde til ro igen?
- Hvornår blev hvalpene og forældrene øjenlyst, og hvilke præcise CEA-fund blev registreret?
- Hvilken MDR1-status har forældrene, og indgår merle i kombinationen?

Pelslængden alene bør ikke afgøre valget. Se efter et kuld, hvor sundhed, temperament og hverdagsadfærd hos de nærmeste slægtninge kan kontrolleres.

Collie

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Collie Association (UK)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Collie er en intelligent, mellemstor til stor hyrdehund med lang dobbeltpels, som kræver regelmæssig pelspleje. Den er mild, loyal og følsom, knytter stærke bånd til familien og foretrækker blid og venlig træning. Collie er tilpasningsdygtig til både by og land, men har brug for daglig mental stimulering og motion for at trives.

Runnerway är en uppfödare av rasen Collie med bas i Svartå i Sverige. Uppfödningen har tidigare omfattat långhårig collie.

Runnerway

## Kort fortalt

Irsk softcoated wheaten terrier er en mellemstor, aktiv terrier fra Irland. Racen blev udviklet som en alsidig gårdhund og holdes i dag først og fremmest som selskabshund. Den beskrives ofte som livlig, hengiven, intelligent og opfindsom, men også som selvstændig. Det er derfor en hund for den, der vil bruge tid på træning, motion og pelspleje.

- **Racegruppe:** Gruppe 3, terriere
- **Oprindelse:** Irland
- **Tidligere anvendelse:** Gårdsarbejde, bekæmpelse af skadedyr og jagt
- **Størrelse:** Ifølge racestandarden skal hanner være 46–48 cm høje og veje cirka 18–20,5 kg; tæver skal være lidt mindre
- **Pels:** Består af ét lag og er blød og silkeagtig, i hvedefarvede nuancer
- **Aktivitetsniveau:** Aktiv; har brug for fysisk og mental beskæftigelse hver dag
- **Pelspleje:** Omfattende og regelmæssig

Racen passer bedst til en ejer, der sætter pris på en social hund med tydeligt terrierpræg og kan tilbyde hverdagstræning, varieret aktivitet og grundig pelspleje. Den er et dårligere valg, hvis du ønsker en hund, der er tilfreds med korte ture, kræver meget lidt pleje eller er ukompliceret at træne i alle situationer.

## Udseende og pels

Irsk softcoated wheaten terrier er kompakt og velbygget uden at være tung. Kroppen er omtrent lige så lang, som hunden er høj, og helheden skal udstråle både styrke og smidighed. Små fremadfoldede ører, mørke øjne, skæg og pels over panden giver racen dens karakteristiske udtryk.

Den voksne pels er racens tydeligste kendetegn. Den skal bestå af ét pelslag; underuld må kun forekomme på ørerne. Strukturen skal føles blød og silkeagtig frem for ru eller ulden. Farven varierer fra lys hvede til en varmere gylden, rødlig nuance. Pelsen kan være bølget eller løst krøllet.

En wheatenhvalp behøver ikke at ligne den voksne hund. Hvalpepelsen kan være rødlig eller grålig eller have mørk maske og mørke hårspidser. Både farve og struktur ændrer sig gennem flere stadier, og den færdige voksenpels udvikles som regel først mellem 18 måneder og to et halvt års alder. Det er derfor ikke muligt at afgøre præcist, hvordan voksenpelsen bliver, alene ved at se på hvalpens farve eller blødhed.

Pelsen efterlader ofte færre løse hår i hjemmet end racer med tydelig sæsonbestemt fældning, men den passer ikke sig selv. Løse hår kan blive siddende i pelsen og bidrage til filtringer. For mange voksne hunde er en grundig gennemredning én gang om ugen et rimeligt udgangspunkt, mens pelsskiftet kan kræve pleje flere gange om ugen. Raceklubbens og den svenske kennelklubs råd anbefaler også regelmæssige bade og klipning flere gange om året. Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af pelsens struktur og længde samt af hundens hverdag.

Racen bør ikke beskrives som allergifri. Hundeallergener findes blandt andet i spyt og hud, og mængden varierer fra individ til individ, også inden for samme race. Den, der har hundeallergi, bør derfor få sin allergi vurderet og møde den konkrete hund flere gange, før et køb overvejes.

## Temperament og personlighed

En typisk irsk softcoated wheaten terrier er livlig, social med sin familie og hurtig til at engagere sig i det, der sker. Racestandarden beskriver den som sporty, hengiven, loyal og intelligent. Samtidig kan den selvstændige terrierside vise sig, når noget i omgivelserne virker mere interessant end ejerens plan.

Temperamentet varierer mellem individer og linjer. Blandt de hunde, der har deltaget i svenske mentalbeskrivelser, viser de fleste et lavt niveau af aggressive reaktioner, men resultaterne viser også en tydelig variation inden for racen. Spørg derfor opdrætteren, hvordan forældrene reagerer på fremmede mennesker, andre hunde, pludselige lyde, håndtering, og hvor hurtigt de falder til ro efter en overraskelse. Hvis forældredyrene har gennemført BPH eller MH, kan resultaterne give mere konkret viden end generelle udsagn om racen.

Racen kan fungere godt med børn, når både hund og barn lærer at respektere hinandens grænser. Små børn og hunde skal altid være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Hvordan det enkelte individ fungerer med andre hunde eller andre dyrearter, varierer. Tidlige, rolige introduktioner og gennemtænkte rutiner i hverdagen er vigtigere end at gå ud fra, at alle individer fungerer ens.

## Træning og motion

Irsk softcoated wheaten terrier har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag. Der findes ikke en fast mængde motion, som passer til alle individer. En unghund, en veltrænet voksen og en ældre hund tåler forskellig belastning, og aktiviteten bør tilpasses kondition, helbred og restitution.

Racen kan trives med for eksempel nosework, spor, rallylydighed, agility og almindelig hverdagstræning. Variation giver ofte mere end blot at gøre turen længere. Søgeøvelser, kontakttræning, kropskontrol og korte problemløsningsopgaver kan bidrage til en bedre balance mellem aktivitet og hvile.

Begynd tidligt med indkald, lineføring, håndtering og evnen til at falde til ro. Svenska Kennelklubben fremhæver, at racen kan være nysgerrig og tage på egne udflugter, så en have skal være forsvarligt indhegnet. Træn indkald systematisk, men brug line eller lang line på steder, hvor et mislykket indkald kan blive farligt.

Belønningsbaseret træning passer godt til en intelligent og selvstændig hund: beløn den adfærd, du ønsker, gør opgaven tydelig, og øg sværhedsgraden trinvis. Hårde korrektioner er unødvendige og kan gøre hunden stresset samt svække samarbejdet. Korte, engagerende træningspas med tydelige pauser er som regel lettere at lykkes med end lange gentagelser.

## Sundhed

Mange irske softcoated wheaten terriere lever et aktivt liv langt op i årene, men racen har sundhedsrisici, som en hvalpekøber bør kende. Svenske racedokumenter fremhæver især nyre- og mave-tarmproblemer samt visse hud- og øreproblemer. At en risiko findes i racen, betyder ikke, at alle hunde bliver ramt.

To vigtige begreber er PLN og PLE. **PLN**, protein-losing nephropathy, betyder, at protein tabes gennem nyrerne. **PLE**, protein-losing enteropathy, er en samlebetegnelse for proteintab gennem tarmen. Tilstandene kan være alvorlige og udvikler sig i nogle tilfælde først i voksenalderen. Der findes en DNA-test for risikovarianter forbundet med PLN, men resultatet er ikke en enkel diagnose: hunde med risikovarianter bliver ikke nødvendigvis syge, og andre faktorer spiller også ind. Der findes ikke en tilsvarende genetisk test for PLE.

Tilbagevendende diarré eller opkast, uforklarligt vægttab, hævelser, øget tørst eller øget vandladning bør vurderes af en dyrlæge. Sådanne symptomer kan have mange årsager og beviser ikke, at hunden har PLE eller PLN, men de bør ikke affejes hos en hund fra en race med kendt risiko.

Den svenske raceklubs avlsanbefalinger omfatter blandt andet kendt hoftestatus og kendt DNA-status for mikroftalmi. Mikroftalmi er en tilstand, hvor øjet ikke er udviklet normalt. Klubben har også særlige anbefalinger om nære slægtninge til hunde, der er ramt af nyredysplasi, PLE eller PLN. I Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 er der derimod ikke noget racespecifikt krav om officiel hoftestatus for at registrere hvalpe af racen. At en hvalp er registreret i Svenska Kennelklubben, betyder derfor ikke automatisk, at alle de undersøgelser, raceklubben anbefaler, er gennemført.

Bed opdrætteren om at vise:

- forældrenes officielle hofteresultater
- DNA-resultater for mikroftalmi
- PLN-resultater, hvis testen er udført, sammen med en nuanceret forklaring af, hvad resultatet betyder
- kendt forekomst af PLE, PLN eller nyredysplasi blandt nære slægtninge
- hvordan forældrene og ældre slægtninge har haft det helbredsmæssigt over tid

## Historie og oprindelse

Irsk softcoated wheaten terrier kommer fra Irland og er en af landets fire terrierracer. Den præcise tidlige historie er ikke fuldt dokumenteret. Der findes skriftlige henvisninger til hunde med blød pels fra omkring 200 år tilbage, men udsagn om en mere præcis eller ældre afstamning bør betragtes som usikre.

Småbønder brugte disse terriere til flere opgaver på gården, blandt andet til at holde skadedyr nede og hjælpe med gårdsarbejdet. Hundene blev også brugt til jagt på grævling og odder. Den irske kennelklub anerkendte racen i 1937, og FCI gav den endelig anerkendelse i 1957.

Racen kom til Sverige i 1965, og det første svenske kuld blev født i 1967. Her er den først og fremmest blevet en selskabs- og aktivitetshund, selv om arbejdslysten stadig kommer til udtryk i blandt andet spor, nosework, lydighed og agility.

## At leve med racen

At leve med en irsk softcoated wheaten terrier betyder en aktiv og social hverdag. Den kan bo i lejlighed eller hus, så længe den får motion, mental aktivering, regelmæssige lufteture og tilstrækkelig hvile. Boligens størrelse betyder mindre end, hvordan hundens dage faktisk ser ud.

Afsæt tid til pelspleje hver uge, og regn med mere arbejde i de perioder, hvor unghundepelsen ændrer sig. Bed opdrætteren om at vise i praksis, hvordan pelsen skal redes, bades og klippes. Vær især opmærksom på skæg, ben, armhuler, lysken og området bag ørerne, hvor fugt og friktion let kan give filtringer.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden føler sig tryg i hjemmet. En voksen hund, der er godt trænet i at være alene, kan som regel være for sig selv i nogle timer, men individer varierer meget, og en lille hvalp skal ikke efterlades alene. Planlæg derfor meget samvær i hvalpetiden og en hverdag, hvor hunden får lov til at være en del af familielivet.

Racen passer til dig, der ønsker en glad, initiativrig terrier og ser træning og pelspleje som en del af hundeholdet. Den passer dårligere, hvis minimalt plejebehov, lange perioder alene eller en hund, der altid prioriterer samarbejde frem for sin egen nysgerrighed, er afgørende krav. Vælg opdrætter ud fra dokumenteret sundhed, stabilt temperament og åben information om slægten – ikke kun ud fra hvalpens farve eller et løfte om, at racen er let at passe eller allergivenlig.

Irsk softcoated wheaten terrier

Irish Soft Coated Wheaten Terrier Club of Great Britain

Svenska Terrierklubben (Sweden)

Norsk Terrier Klub (Norway)

Irsk softcoated wheaten terrier er en middelstor, atletisk irsk gårdsterrier, som er blevet en familiehund, kendt for sin silkebløde, let fældende hvedefarvede pels, sit glade og menneskekære væsen, sit store behov for pelspleje, sit livlige men trænbare temperament og sit generelt gode helbred med visse racespecifikke risici.

Tejarpsdalens är en uppfödare av rasen Irish softcoated wheaten terrier med bas i Klågerup i Sverige.

Tejarpsdalens

Schipperke

VDH - Verband für das Deutsche Hundewesen (Germany)

Schipperke er en lille, kompakt belgisk hund med kvadratisk kropsform og en kraftig, sort dobbeltpels, der danner krave og “bukser”. Den er vågen, intelligent og selvstændig, en loyal vagthund og energisk selskabshund, som har brug for daglig mental og fysisk aktivitet og som generelt er robust ved god pleje.

Schipperke uppfödning i Norrbotten/Kalix med fokus på mentalitet och hälsa. Föder upp i första hand trevliga sällskapshundar med hälsan i behåll, att dem är snygga att se på är ett plus.

Spectabilis

## Kort fortalt

Maremmano Abruzzese er en stor, hvid italiensk hyrdehund, hvis vigtigste opgave er at vogte flokke og ejendom. Den er altså en vogterhund for husdyr, ikke en hyrdehund, der samler og driver får på førerens signaler. Denne forskel forklarer meget af racens selvstændighed, årvågenhed og tilbøjelighed til at træffe sine egne beslutninger.

- **Oprindelse og anvendelse:** Italien; vogter af flok og ejendom i FCI-gruppe 1.
- **Størrelse:** hanner 65–73,5 cm og 40–52 kg; tæver 62–70 cm og 35–45 kg.
- **Pels:** lang, rigelig og ret grov hvid pels med underuld, som er særlig fyldig om vinteren.
- **Temperament:** hengiven over for ejeren og den nærmeste familie, men selvstændig, opmærksom og ofte reserveret, når fremmede nærmer sig.
- **Passer bedst til:** en hundevant ejer, som forstår vogteradfærd, kan begynde socialiseringen tidligt og har plads til at indrette hverdagen sikkert.

Dette er sjældent et let valg som førstegangshund. Det medfødte vogterinstinkt kræver frem for alt god planlægning. Mød flere voksne hunde, og overvej, om du kan håndtere låger, gæster, naboer og gåture, når hunden er fuldvoksen.

## Udseende og pels

Maremmano Abruzzese skal være stor og kraftigt bygget uden at miste harmonien eller bevægeligheden. Kroppen er lidt længere end mankehøjden, brystkassen er rummelig, og bevægelsen skal have et langt skridt og et udstrakt trav. Den gældende racestandard angiver en højde på 65–73,5 cm for hanner og 62–70 cm for tæver. Den tilsvarende vægt er 40–52 og 35–45 kg.

Hovedet er stort, bredt og let kegleformet. Næsebrusken skal være sort med godt åbne næsebor. Øjnene er mandelformede og okker- til kastanjebrune med et opmærksomt udtryk. De små, højt ansatte V-formede ører hænger ned, men er bevægelige. Biddet skal være et saksebid.

Den hvide pels er en vigtig del af hundens beskyttelse mod vejret. Dækpelsen er rigelig, lang, ret grov og ligger tæt til kroppen; en let bølge er tilladt. Hårene på kroppen kan blive omkring otte centimeter lange. Underulden er mest udviklet om vinteren. Grundfarven skal være ensfarvet hvid, men begrænsede nuancer af elfenben, svagt orange eller citrongul er tilladt. Tydelige farvede pletter hører derimod ikke til standarden.

Svenska Kennelklubben oplyser, at en grundig gennembørstning en gang om ugen normalt er tilstrækkelig. Når underulden fældes, som regel en eller to gange om året, skal pelsen ofte børstes hyppigere. Red filtknuder ud, før de strammer, og vær særlig opmærksom bag ørerne, i halskraven og omkring benene.

Racen behøver ikke at blive badet efter en fast kalender. Bad hunden, når den er snavset, eller når hud og pels har brug for det, og anvend produkter beregnet til hunde. Væn gradvist hvalpen til børstning, klipning af kløer og kontrol af poter, ører og hud. En fuldvoksen hund af denne størrelse er langt lettere at pleje, når rutinerne allerede er en naturlig del af hverdagen.

## Temperament og personlighed

Maremmano Abruzzese er avlet til at opdage, vurdere og afværge trusler uden konstant vejledning fra et menneske. I hjemmet kan det vise sig ved, at hunden vælger et sted med godt overblik, reagerer på bevægelse ved skellet og ikke automatisk accepterer den, der kommer ind gennem lågen. Selvstændigheden er altså ikke blot ulydighed; den hænger tæt sammen med racens oprindelige arbejde.

Over for sin egen familie kan racen være nær og hengiven. Over for fremmede er den ofte afventende og har ikke nødvendigvis lyst til at hilse eller blive klappet. Målet er ikke, at hunden skal elske alle, men at den kan forholde sig roligt til mennesker, som ejeren har lukket ind. Planlagte introduktioner, en fast hvileplads og muligheden for at lade hunden opholde sig i et andet rum er bedre end at lade hver gæst afprøve hundens grænser.

Vogteradfærd betyder ikke, at aggression er ønskelig. Racestandarden diskvalificerer både aggressive og ekstremt sky hunde. En racetypisk hund skal kunne være opmærksom og reserveret uden at angribe uprovokeret eller forblive ophidset efter et almindeligt møde. Se derfor på, hvordan en opdrætters hunde håndterer gæster og andre hverdagssituationer, ikke kun hvor imponerende de virker bag et hegn.

Individer og linjer varierer. Gennemtænkt miljøtræning skal hjælpe hunden med at skelne mellem almindeligt hverdagsliv og situationer, der kræver en reaktion. Den skal ikke udviske vogterinstinktet eller gøre racen til en udadvendt selskabshund.

## Træning og motion

Træningen fungerer bedst, når den er belønningsbaseret, tydelig og knyttet til virkelige situationer. Maremmano Abruzzese kan lære meget, men gentagelser uden et forståeligt formål kan få hunden til at miste interessen. Begynd tidligt, og opbyg den adfærd, der gør det sikkert at leve med en stor, selvstændig vogterhund.

Prioritér især:

- at vente, når døre og låger åbnes;
- at gå roligt i snor og kunne vende væk fra mennesker, hunde og andre dyr;
- et almindeligt indkald og et særskilt, ekstra godt indøvet indkaldssignal, uden at forvente, at de virker, når noget frister meget;
- at gå til en fast hvileplads, når nogen kommer;
- rolig håndtering af pels og poter samt undersøgelser hos dyrlægen;
- et signal, der afbryder gøen, og evnen til at falde til ro efter at have slået alarm.

Socialiseringen bør være kontrolleret og gentages gennem opvæksten. Lad hvalpen møde mennesker, underlag, lyde, køretøjer og miljøer på en afstand, hvor den stadig føler sig tryg. Korte, vellykkede møder er bedre end at presse hunden gennem en menneskemængde. Brug belønninger, og undgå smerte, skræmmemetoder og magtkampe.

Racen har brug for daglig bevægelse og noget meningsfuldt at foretage sig, men der findes ikke et bestemt antal minutter eller lange ture, som passer til alle. En voksen hund kan få en god hverdag med varierede gåture, næsearbejde, rolig træning og sikker bevægelse på egen grund. Tilpas varighed og belastning efter alder, kondition, vejr og helbred. For en stor hund i vækst er kontrolleret og varieret aktivitet klogere end faste distancer eller hård belastning.

En have erstatter ikke gåture og samvær, og al frihed skal være sikker. Svensk lov kræver det opsyn, der er nødvendigt for at forebygge skade og væsentlig gene. Der findes ingen hegnshøjde, som passer til alle. Tilpas låger og indhegning til grunden og hundens tilbøjelighed til at springe, klatre og grave. Brug snor eller et område, hunden ikke kan forlade, når indkaldet er usikkert.

## Sundhed

Det svenske datagrundlag er for lille til sikkert at vise, hvor almindelige forskellige sygdomme er hos Maremmano Abruzzese. Derfor er det ikke muligt at angive en lang liste over typiske racesygdomme eller en præcis forventet levetid. Svenska Kennelklubben nævner hofteledsdysplasi, HD, men understreger, at racens samlede sundhedstilstand er vanskelig at vurdere.

For avl og registrering i Sverige gælder et officielt HD-program. Både tæven og hanhunden skal have en officiel hoftestatus før parring, hvis afkommet skal kunne registreres. Maremmano Abruzzese er omfattet af kravet om **kendt status**, ikke det strengere racekrav om, at begge forældre skal have HD-grad A eller B. De generelle SKK-regler betyder samtidig, at grad E ikke må bruges i avl, og at grad D kun må kombineres med en hund med grad A eller B. For racen er 18 måneder den laveste alder for officiel bedømmelse af røntgenbilleder.

Et ældre svensk avlsstrategidokument anbefalede både hofte- og albuerøntgen, men antallet af undersøgte hunde var for lavt til at beregne forekomsten af hverken HD eller ED. I registreringsreglerne for 2026 findes der ikke et særskilt krav om officiel ED-status for racen. En opdrætter kan alligevel have ED-resultater, som fortæller mere om familien. Bed om at se registrerede resultater, og spørg til søskende og andre nære slægtninge i stedet for at nøjes med udtryk som ”sunde linjer”.

Hold øje med hundens huld, bevægelser og udholdenhed. Kontakt en dyrlæge ved halthed, smerter, modvilje mod at rejse sig eller en tydelig adfærdsændring. Under opvæksten bør fodring, vækst og belastning følges i samråd med opdrætter og dyrlæge. Gå ikke ud fra, at en race med en lang arbejdshistorie automatisk er sund.

## Historie og oprindelse

Maremmano Abruzzese udviklede sig som vogterhund for fåreflokke i Italien. Den officielle racestandard knytter racen til hyrdehunde, der stadig bruges i Abruzzo, og til hunde, som tidligere fandtes i Maremmaområderne i Toscana og Lazio. Da fåreflokkene blev flyttet mellem regionerne, blev de lokale hundetyper naturligt blandet, især fra 1860'erne og frem.

Arbejdet bestod i at beskytte dyr og ejendom, ofte med et stort selvstændigt ansvar. Det forklarer, hvorfor nutidens hund stadig vurderer omgivelserne, vogter grænser og kan reagere uden først at søge instruktioner fra en fører.

Maremmano og Abruzzese blev længe beskrevet som to regionale typer. En fælles italiensk racestandard trådte i kraft den 1. januar 1958. Navnet har siden forekommet med forskellig ordstilling på forskellige sprog og i forskellige organisationer. I december 2025 blev det formelle italienske navn ændret til **Cane da Pastore Abruzzese Maremmano**. Det var en navneændring inden for den samme race, ikke en ny hunderace.

Racen bruges fortsat i sin traditionelle rolle, men lever også som gård- og familiehund. Størrelsen, selvstændigheden og beredskabet til at vogte følger med uanset anvendelsen.

## At leve med racen

Maremmano Abruzzese passer bedst med god plads, tydelige rammer og rolige rutiner. Svenska Kennelklubben anbefaler først og fremmest en hundevant ejer og et landligt miljø. Boligen alene afgør ikke hundens velfærd, men en dårligt lydisoleret lejlighed med trafik på fællesarealerne og spontane besøg gør vogteradfærden og gøen sværere at håndtere. Vurdér indgangsforhold, naboer, muligheder for gåture, mulighed for at adskille hunden fra gæster og adgang til et sikkert udeområde.

Gøen er en del af racens måde at slå alarm på. Du kan lære hunden at afbryde og komme hen til dig, begrænse det, der udløser unødig gøen, og vælge soveplads med hensyn til omgivelserne. Det er derimod uklogt at vælge racen med en plan om at fjerne al lyst til at vogte. Tal med de nærmeste naboer, før der opstår problemer, og ændr rutinerne, hvis hunden gentagne gange står ude og reagerer på almindelig aktivitet i området.

Racen kan leve i en børnefamilie, men den er ikke automatisk barnepige eller en beskytter med ret til at gribe ind. En voksen skal altid være til stede sammen med små børn, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Planlæg især for støjende leg, løb og børnenes gæster: En vogterhund kan opfatte høje stemmer eller fysisk leg anderledes end mennesker gør. Brug en låge eller et separat rum, når du ikke kan holde aktivt opsyn.

En baggrund som vogterhund for husdyr er ingen garanti for, at hvert individ accepterer hunde, katte, høns eller får. Introducér dyrene gradvist, hold hunden i snor i begyndelsen, og giv katten eller det mindre dyr et sikkert område. Tidligere erfaringer og det enkelte dyrs adfærd vejer tungere end en påstand om lav jagtlyst. Lad ikke dyrene være sammen uden opsyn, før netop denne kombination har fungeret stabilt i lang tid.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden er blevet tryg i hjemmet. Begynd med meget korte perioder, og tilpas tempoet efter reaktionen; en stor ejendom erstatter ikke social kontakt. Skift fremgangsmåde, og søg hjælp efter behov, hvis hunden ikke kan falde til ro, gør vedvarende eller forsøger at komme ud.

Den rigelige pels gør ikke racen allergifri. Ingen hunderace er fri for allergener, og både mængden af allergener og menneskers reaktioner varierer. Personer med allergi bør undersøge deres egen situation og møde den konkrete hund frem for at stole på pelsfarve eller pelstype.

Før køb bør du kunne svare ja på disse spørgsmål:

- Har jeg erfaring med en stor, selvstændig vogterhund eller hjælp fra en kyndig instruktør?
- Kan jeg sørge for sikre låger, trygge gåture og adskillelse ved besøg uden at isolere hunden fra familien?
- Accepterer jeg, at træning kan forbedre gøen og vogteradfærd, men ikke udviske racens funktion?
- Har jeg set forældrenes officielle HD-resultater og fået saglige oplysninger om nære slægtninges sundhed og temperament?
- Har jeg mødt voksne hunde fra opdrætterens linjer og set, hvordan de falder til ro igen efter almindelige forstyrrelser?
- Kan jeg give pelspleje, motion, social kontakt og dyrlægebehandling til en hund, der kan veje mere end 50 kilo?

Hvis du stadig kan svare ja med en fuldvoksen hund i tankerne, kan Maremmano Abruzzese blive en loyal og stabil partner. Det afgørende er ikke at gøre racen mindre tilbøjelig til at vogte, men at give dens egenskaber tydelige og sikre rammer i det liv, I faktisk skal leve sammen.

Maremmano Abruzzese

ENCI: Ente Nazionale della Cinofilia Italiana

Verein für Deutsche Schäferhunde (SV) e.V.

Stor, hvid italiensk kvægvogter, Maremmano Abruzzese er kraftfuld, hårdfør og dybt loyal, men reserveret over for fremmede. Selvstændig, stædig og meget årvågen har den brug for masser af plads, sikre indhegninger, en erfaren ejer og regelmæssig pelspleje for at trives.

Gårds Vita Tassars är en uppfödare av rasen Maremmano abruzzese med bas i Falköping i Sverige.

Gårds Vita Tassars

## Kort fortalt

Basenji er en lille, letbygget jagthund af oprindelig type fra Centralafrika. Den gøer ikke på almindelig vis, men er ikke stille: jodlen, klukkende lyde og andre lyde er en del af racens kommunikation. Basenji passer til den, der sætter pris på en selvstændig hund og kan håndtere dens jagtlyst sikkert.

- **Racegruppe:** FCI gruppe 5, spidshunde og racer af oprindelig type.
- **Oprindelse og hjemland:** racen stammer fra Centralafrika; Storbritannien er dens hjemland i FCI.
- **Oprindelig anvendelse:** jagt, blandt andet ved at drive vildt mod fælder. I dag er basenji først og fremmest selskabshund i Sverige.
- **Størrelse:** racestandarden angiver 43 cm og 11 kg som ideal for hanhunde samt 40 cm og 9,5 kg for tæver.
- **Pels:** kort, glat, tætliggende og meget fin.
- **Lyd:** gøer ikke, men er ikke stum; racens særlige lyd beskrives som en blanding af klukken og jodlen.
- **Temperament:** intelligent, selvstændig, hengiven og opmærksom; nogle individer er forbeholdne over for fremmede.
- **Aktivering:** har brug for regelmæssig fysisk aktivitet, næsearbejde og træning, der giver mening for hunden.
- **Vigtige sundhedsspørgsmål i avlen:** Fanconis syndrom, PRA-BJ1 og anden basenjiretinopati/PRA samt øjenundersøgelse.
- **Sæsonmønster:** mange basenjitæver har en sæsonbunden cyklus, ofte med én løbetid om efteråret i Norden, men der findes undtagelser.

## Udseende og pels

Basenji er højbenet i forhold til kropslængden og skal give et let, harmonisk og spændstigt indtryk. Hovedet er fint mejslet, ørerne er små og opretstående, og panden rynkes, når ørerne rejses. Brystkassen går over i en tydelig talje, og halen bæres stramt oprullet over ryggen. Tallene i standarden er idealmål, så se på forældrene og voksne nære slægtninge, hvis størrelsen er vigtig.

Pelsen er kort, glat, tætliggende og meget fin. Godkendte farver omfatter sort/hvid, rød/hvid, sort/tan/hvid og brindle med sorte striber på rød bund. Der skal være hvidt på poter, bryst og halespids; hvide ben, blis og krave er valgfrit.

Den korte pels er forholdsvis enkel at holde ren. Gå hud og pels igennem jævnligt, og børst, når løse hår eller snavs skal fjernes. Kort pels gør dog ikke racen allergifri. Hundeallergener findes hovedsageligt i hud og spyt, og mængden varierer fra individ til individ, også i samme kuld. En person med allergi bør derfor vurdere den enkelte hund og søge lægelig rådgivning før et køb.

## Temperament og personlighed

Basenji forener nærhed til sine mennesker med en tydelig evne til at træffe egne beslutninger. Racestandarden beskriver hunden som intelligent, hengiven og opmærksom, men den er ikke automatisk samarbejdsvillig. Det, der virker charmerende og opfindsomt i rolige omgivelser, kan blive et sikkerhedsproblem, når hunden ser eller får færten af noget, den vil følge.

En vis tilbageholdenhed over for fremmede ligger inden for raceidealet; det er ikke det samme som frygt eller aggression. Lad hvalpen møde forskellige mennesker, hunde og miljøer i sit eget tempo. Spørg, hvordan forældrene og voksne nære slægtninge reagerer på gæster og håndtering.

En basenji kan trives i en børnefamilie, men racenavnet er ingen garanti for sikkerhed. En voksen skal være til stede sammen med små børn og hunden, og hunden har brug for et fredet hvilested. Børn skal lade hunden være i fred, når den sover, spiser eller går væk. Vurder den enkelte hunds signaler og erfaringer, især hvis du overvejer en voksen omplaceringshund.

Forholdet til andre hunde, katte og smådyr varierer. Jagtbaggrunden betyder, at hurtige bevægelser kan udløse forfølgelse, også hos en hund, der er rolig sammen med familiens kat indendørs. Byg et trygt samliv gennem langsom introduktion, adskilte sikre områder og ved at forhindre hunden i at øve sig på at jage. At dyrene kender hinanden hjemmefra, gør ikke automatisk hunden pålidelig omkring fremmede katte eller smådyr udendørs.

## Træning og motion

Basenji har brug for daglig motion og mental aktivering, men ét bestemt antal minutter passer ikke til alle. Kombinér gåture, mulighed for at snuse, korte træningspas og lejlighed til at bevæge sig friere på et helt sikkert sted. Tilpas mængde og intensitet efter alder, helbred, kondition og restitution.

Træningen fungerer bedst, når hunden får noget ud af at samarbejde. Beløn med mad, leg, bevægelse eller adgang til noget, hunden gerne vil undersøge. Korte, tydelige og varierede opgaver fungerer ofte bedre end terperi. Belønningsbaserede metoder har bedre støtte for indlæring og velfærd end smerte, skræmmende påvirkning eller fysiske korrektioner.

Træn indkald fra begyndelsen, men brug det ikke som eneste sikkerhed. Hvor vildt kan dukke op, er snor, langline eller et helt indhegnet område sikrere end at forvente, at træningen stopper jagtlysten. Sørg for, at låger og hegn passer til din hund; en løsning er ikke sikker, bare fordi den fungerede for en anden basenji.

Spor, næsearbejde og lure coursing, en simuleret jagt på et kunstigt bytte, lader hunden bruge sine jagt- og sporevner under kontrollerede forhold. At holde kontakt, gå roligt i snor, bytte ting fra sig, acceptere håndtering og falde til ro er mindst lige så vigtigt. For en hvalp bør fokus være på trygge miljøoplevelser, legende indlæring og gradvist øget belastning.

## Sundhed

De bedst dokumenterede sundhedsspørgsmål i avlen er Fanconis syndrom og øjensygdom, især PRA-BJ1 og anden basenjiretinopati/PRA. Bed om at se resultaterne for begge forældre, og find ud af, hvad hver undersøgelse dækker; ordet ”sundhedstestet” er ikke nok.

Fanconis syndrom er en arvelig lidelse, hvor nyretubuli ikke genoptager elektrolytter og næringsstoffer normalt, så vigtige stoffer går tabt i urinen. Øget tørst og vandladning samt glukose i urinen er kendte tegn og skal vurderes af en dyrlæge. Der findes en DNA-test til basenji. Ifølge den svenske avlsstrategi kan en bærer parres med en genetisk fri hund; to bærere må ikke kombineres.

Øjensundhed kræver mere end ét enkelt DNA-svar. PRA-BJ1-testen gælder én identificeret variant, mens en anden form for basenjiretinopati/PRA opdages ved øjenundersøgelse. Et resultat, der viser, at hunden er genetisk fri for PRA-BJ1, udelukker derfor ikke alle former for arvelig øjensygdom. Persistent pupillary membrane, PPM, forekommer også; milde fund påvirker normalt ikke synet, mens mere omfattende fund skal vurderes særskilt.

Skeln mellem bindende regler og raceklubbens avlsarbejde. I Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 har basenji ingen racespecifikke krav om officielt HD-, øjen- eller DNA-resultat; racens særregel gælder farvekodning. RAS, fastlagt i 2024, beskriver derimod klubbens hvalpeformidling og krav eller anbefalinger om Fanconi, PRA-BJ1, øjenundersøgelse og HD-røntgen. SKK-registrering beviser altså ikke, at alle disse kontroller er udført.

Bed opdrætteren vise dokumenter med hundens identitet, undersøgelsesdato og resultat. Kontrollér især:

- Fanconi-resultater for begge forældre, og at en eventuel bærer er parret med en fri hund.
- PRA-BJ1-resultater for begge forældre samt aktuelle resultater fra øjenundersøgelse.
- om forældrene er HD-fotograferet, selv om raceklubben anbefaler dette frem for at kræve det.
- hvad hvalpens dyrlægeattest siger om navlen; et lille fedtfyldt navlebrok er ikke det samme som et stort brok.
- tilbagevendende problemer med nyrer, øjne, bevægeapparat eller temperament hos forældre, søskende og ældre nære slægtninge.

## Historie og oprindelse

Basenji kommer fra Centralafrika og har været brugt som jagthund, blandt andet til at drive vildt mod fælder. Hundene jager ved hjælp af både syn og lugtesans. Arbejdet kræver samarbejde og egne beslutninger, hvilket er med til at forklare racens stærke tilknytning og selvstændighed.

Den dokumenterede vestlige avlshistorie fik fodfæste i England i 1930'erne. Avlen uden for Afrika byggede i begyndelsen på få hunde og fik derfor en smal avlsbase. Senere importer fra Congo, blandt andet i slutningen af 1980'erne og i 2000'erne, tilførte nyt genetisk materiale.

Basenji kom til Sverige i 1951 gennem importer fra England, men avlen tog først for alvor fart i 1970'erne. Brindle blev godkendt i racestandarden i 1999 efter senere afrikanske importer.

Hunde, der ligner basenji, ses på gamle afbildninger, og racen omtales ofte som meget gammel. Lighederne viser, at hundetypen har dybe historiske rødder, men de dokumenterer ikke en ubrudt stamtavle fra oldtiden til nutidens registrerede basenji. Det er mere præcist at skelne den gamle hundetype fra den dokumenterede moderne avlshistorie.

## At leve med racen

At basenji ikke gøer som andre hunde, betyder ikke, at hjemmet bliver stille. Jodlen, hylen og klynken kan høres tydeligt, og det varierer, hvor meget den enkelte hund bruger stemmen. Et liv i lejlighed kan fungere, når motion, næsearbejde, hvile og sikre ture udendørs er på plads; boligtypen erstatter ikke aktivitet eller træning i at falde til ro.

Alenetid skal trænes gradvist, når hvalpen er tryg i sit nye hjem. Gå først blot om bag et gitter eller kortvarigt ud ad døren, og øg, mens hunden fortsat er rolig. En lille hvalp kan ikke være alene, og en voksen hunds evne kan ikke forudsiges ud fra racen. Spørg, hvordan forældrene og voksne slægtninge klarer hvile og korte adskillelser, og planlæg hjælp, hvis hverdagen kræver mere, end din hund er tryg ved.

Hvis der bor en kat i hjemmet, bør den først få et hundefrit område, egne ressourcer og flugtveje. Begynd med adskillelse og udveksling af dufte, og fortsæt med korte møder gennem et gitter, mens hunden er i snor og belønnes for ro. Forhindr ethvert forsøg på at jage. Lad ikke dyrene være alene sammen, før begge gentagne gange har været rolige. Hvis hunden fortsat stirrer fast på katten eller jager, skal dyrene holdes adskilt.

Mange basenjitæver har en tydelig sæsoncyklus og kommer ofte i løbetid om efteråret i Norden, så mange kuld fødes sent på året. Der findes dokumenterede undtagelser uden for hovedsæsonen. Planlæg derfor hverken hundehold eller hvalpekøb ud fra, at enhver tæve altid kommer i løbetid én gang på nøjagtig samme tidspunkt.

Før du vælger basenji, bør du kunne svare ja til følgende:

- Jeg ønsker at leve med en selvstændig hund og kan træne uden at kræve blind lydighed.
- Jeg kan tilbyde daglig motion, næsearbejde og kontrollerede muligheder for at bruge hundens naturlige egenskaber.
- Jeg har en sikker plan med snor, langline eller indhegning, hvor vildt kan dukke op.
- Alle i hjemmet kan respektere hundens hvilested og forstå, når den ønsker afstand.
- Jeg har set forældrenes faktiske Fanconi- og PRA-BJ1-resultater samt resultater fra øjenundersøgelse og forstået kombinationen.
- Jeg har spurgt til lyd, alenetid, jagtadfærd, navlebrok og sundhed hos voksne nære slægtninge, ikke kun mødt hvalpene.

Basenji er det rette valg, når selvstændighed, jagtlyst og usædvanlige lyde regnes som en del af hverdagen, ikke som detaljer, der forsvinder med træning. Med sikre rutiner og belønningsbaseret samarbejde kan racen blive en nær og særpræget ledsager.

Basenji

The Basenji Club of Great Britain

Basenji: lille, atletisk afrikansk drivende jagthund, 40–43 cm høj og 9–12 kg, med kort pels, krøllet hale og rynket pande. Ofte “gø-fri” og hyler i stedet. Renlig, selvstændig, intelligent og viljestærk; kræver tålmodig, positiv træning, sikre indhegninger samt regelmæssig mental og fysisk aktivering.

Mountaineer's är en uppfödare av rasen Basenji med bas i Riddarhyttan i Sverige.

Mountaineer's

## Kort fortalt

Amerikansk cocker spaniel er en kompakt amerikansk fuglehund og selskabshund med stor arbejdslyst bag det elegante ydre. Den er en selvstændig race, ikke en mindre variant af engelsk cocker spaniel. Racerne har fælles oprindelse, men forskellige racestandarder og avlshistorier. Det betyder dog ikke, at enhver amerikansk cocker er roligere eller har mindre jagtlyst end enhver engelsk cocker.

- **Oprindelse:** USA.
- **Racegruppe:** FCI-nummer 167 i gruppe 8, apporterende hunde, stødende jagthunde og vandhunde.
- **Oprindelig funktion:** stødende og apporterende fuglehund; racestandarden angiver også selskabshund.
- **Ideel skulderhøjde:** cirka 38 cm for hanner og 35,5 cm for tæver. Racestandarden angiver ingen idealvægt.
- **Temperamentsideal:** velafbalanceret, modig og glad uden skyhed.
- **Aktivitet:** har brug for god daglig motion og opgaver, der engagerer næsen og samarbejdet med føreren.
- **Pelspleje:** omfattende, især hvis pelsen holdes lang. En kortere sportsklipning gør den daglige pleje lettere, men fjerner ikke behovet for at kontrollere ører, poter og hud.

Racen passer bedst til den, der vil kombinere selskab med træning og accepterer regelmæssig pels- og ørepleje. Den kan passe til en førstegangsejer, som søger hjælp efter behov, men er ikke automatisk et let valg, blot fordi den er forholdsvis lille.

## Udseende og pels

Amerikansk cocker spaniel skal være en stærk, velafbalanceret og bevægelig hund i et kompakt format. Kroppen er lidt længere, end den er høj, men må hverken se lang eller lavbenet ud. Det tydeligt formede hoved skal stå i forhold til kroppen. Øjnene skal være mørke og må ikke være udstående; udtrykket skal være vågent og mildt. Bevægelserne skal være frie og effektive, uden at den rigelige pels skjuler hundens linjer.

Farverne opdeles i racestandarden i sort, andre ensfarvede farver end sort og flerfarvet. Pelsen på kroppen er middellang med beskyttende underuld. Ører, bryst, bug og ben har mere behæng. Den korrekte pels er silkeagtig og lige eller let bølget. Overdreven pels, en bomuldsagtig struktur eller krøller er ikke målet: amerikansk cocker spaniel skal stadig kunne fungere som en sportslig hund.

Hvor ofte pelsen skal redes igennem og klippes, afhænger af mængde, længde, struktur, aktivitet og vejr. Del pelsen helt ned til huden, og kontrollér, at kammen glider igennem uden modstand. Der opstår let knuder omkring ørerne, i armhuler og lyske, på poterne og under sele eller halsbånd. Efter ture i skoven, regn og svømning er der brug for en ekstra kontrol og grundig tørring.

Fuld udstillingspels kræver betydeligt mere arbejde end en kortere sportsklipning. Bed opdrætteren vise plejen, før hvalpen flytter hjem. Væn gradvist hvalpen til kam, føntørrer, klippemaskine, håndtering af poterne og at stå stille i korte perioder. Så bliver plejen en færdighed i hverdagen i stedet for en kamp, når pelsen allerede er filtret.

## Temperament og personlighed

Racens ideal er en velafbalanceret, modig og glad hund, som gerne arbejder sammen med sit menneske. Mange amerikanske cockere søger kontakt, er legesyge og lærer hurtigt, men racestandarden beskriver målet for avlen – den lover ikke, hvordan den enkelte hund bliver. Arv, tidlige erfaringer, sundhed, opvækst og træning påvirker temperamentet.

Det svenske BPH-grundlag er for lille til at give et sikkert billede af mentaliteten i hele racen: den gældende avlsstrategi omfatter kun 25 beskrevne hunde i perioden 2015–2023. Derfor er det mere nyttigt at møde hvalpens mor og gerne andre nære slægtninge. Se, hvordan hundene søger kontakt, håndterer berøring, reagerer på noget uventet og falder til ro igen. Spørg også, hvordan slægtninge fungerer i den hverdag, du selv planlægger.

Jagtegenskaberne varierer, men kan stadig være til stede. Racen beskrives fortsat som stødende og apporterende fuglehund, selv om jagtlig brug er usædvanlig i Sverige. En amerikansk cocker kan derfor pludselig blive meget interesseret i en fært eller fugl. Indkald og kontakt udendørs skal trænes, ikke tages for givet.

## Træning og motion

Amerikansk cocker spaniel har brug for daglig aktivitet, men ét bestemt antal minutter passer ikke til alle hunde. Alder, sundhed, kondition, miljø og dagens øvrige belastning afgør, hvad der er passende. En god hverdag kombinerer gåture og fri bevægelse på sikre steder med næsearbejde, apportering, samarbejde og evnen til at falde til ro bagefter.

Racens baggrund giver flere naturlige muligheder for træning. Søgeøvelser, personspor, vildtspor, kontrolleret apportering og opgaver, hvor hunden arbejder tæt på føreren, bruger både næsen og viljen til at samarbejde. Rallylydighed, lydighed, agility og freestyle kan også passe til individet. Begynd enkelt, og øg først sværhedsgrad, varighed og fysisk belastning, når hunden restituerer godt.

Prioritér tidligt indkald, kontakt med føreren, ro ved møder og evnen til at afbryde et duftspor. Træn også færdigheder til hverdagen: at blive undersøgt omkring øjne og ører, få håndteret poterne, stå på et trimmebord og hvile trods bevægelse i nærheden. Korte, tydelige pas og belønninger, hunden værdsætter, hjælper motivationen.

Mere aktivitet er ikke altid svaret på uro. En hund, der har svært ved at falde til ro, kan have brug for tydeligere restitution, bedre tilpasset træning eller et sundhedstjek. For en hvalp bør nye miljøer, kropskontrol og korte opgaver veje tungere end lange, ensidige motionspas.

## Sundhed

Ørerne er det vigtigste sundhedsområde at planlægge efter, og øjenundersøgelse er det tydelige svenske avlskrav. I racens svenske avlsstrategi beskrives ørebetændelse som det mest almindelige sundhedsproblem. Hængende, kraftigt behårede ører og rigelig pels gør det ekstra vigtigt at kunne se huden, holde håret omkring øreåbningen håndterbart og opdage gener tidligt.

Lugt, rødme, hævelse, sekret, ømhed eller hovedrysten er grunde til at kontakte en dyrlæge. Tilbagevendende gener bør undersøges, fordi der kan være en underliggende årsag. Sunde ører behøver derimod ikke rensning efter en hyppig standardplan. Der er heller ikke belæg i racens avlsstrategi for, at amerikanske cockere generelt fødes med snævre øregange.

Arvelige øjensygdomme som grå stær og nethindefolder forekommer, og PRA er konstateret i enkelte tilfælde. For et svenskregistreret kuld skal begge forældre have et officielt resultat af en øjenundersøgelse. Attesten må højst være et år gammel, og resultatet skal være gyldigt før parringen. Reglen kræver et aktuelt resultat; den betyder ikke, at enhver diagnose skal være markeret som fri. Kontrollér forældrenes resultater og datoer i SKKs Avelsdata, og bed opdrætteren forklare, hvordan eventuelle fund er vurderet i den planlagte kombination.

En DNA-test for prcd-PRA er hverken en garanti mod al PRA eller en erstatning for øjenundersøgelse. I 2025 afslog SKKs avlskomité ansøgningen om et centralt sundhedsprogram på niveau 1 for prcd-PRA hos amerikansk cocker spaniel, fordi det ikke var afklaret, at konstaterede PRA-tilfælde i racen skyldtes netop denne mutation. Bland heller ikke racens svenske krav sammen med testpakker for engelsk cocker spaniel: FN, HD-undersøgelse og patellaundersøgelse er ikke formelle registreringskrav for amerikansk cocker spaniel efter de gældende regler.

I SKKs særlige dommervejledninger fremhæves hovedform, øjne og for meget pels. Ved køb af hvalp er sunde proportioner, øjne, der ikke står ud eller konstant løber, korrekt bid, frie bevægelser og en pels, der ikke hæmmer hunden, vigtigere end et ekstremt udtryk. Sunde forældre mindsker usikkerheden, men garanterer ikke en sund hvalp.

## Historie og oprindelse

Amerikansk og engelsk cocker spaniel har fælles rødder, men den amerikanske type blev udviklet i USA og blev en selvstændig race. Hunden Obo II, født i 1882, nævnes ofte som et tidligt vigtigt individ i den amerikanske historie. I første halvdel af 1900-tallet blev forskellene i type tydeligere.

I 1945 opdelte American Kennel Club cocker spaniel i amerikansk og engelsk cocker spaniel. De første amerikanske cockere kom til Sverige i 1950'erne. FCI angiver USA som racens oprindelsesland og placerer den blandt apporterende hunde, stødende jagthunde og vandhunde. Nutidens race er ofte rettet mod selskab og udstilling, men fuglehundsfunktionen i standarden forklarer, hvorfor næsearbejde, søgning og apportering stadig er relevante aktiviteter.

## At leve med racen

Amerikansk cocker spaniel kan bo godt i hus eller lejlighed, hvis aktivitet, lufteture, pelspleje og restitution fungerer. I en bolig, hvor lyde let trænger igennem, er der brug for træning i at forholde sig roligt til lyde og en plan for hundens dage; racenavnet fortæller ikke, om individet vil gø meget eller lidt.

Racen kan leve godt med børn, hunde og andre dyr, men racen i sig selv er ingen garanti. Små børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Introduktioner til andre dyr bør foregå roligt og kontrolleret. Tag hensyn til individets tidligere erfaringer, ressourceforsvar, legestil og interesse for at jage – ikke kun til en generel beskrivelse af racen.

Alenetid læres gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. Begynd med meget korte perioder, og øg først, når hunden forbliver rolig. Nogle individer lærer hurtigt, mens andre har brug for en langsommere plan. Racen bør derfor hverken beskrives som ude af stand til at være alene eller som problemfri uden træning.

Før køb af en hvalp er disse kontroller særligt nyttige:

- Se begge forældres officielle øjenresultater og datoer i Avelsdata; kontrollér, at hvert resultat højst var et år gammelt ved parringen.
- Spørg om tilbagevendende øre-, øjen- og hudproblemer hos forældrene og nære slægtninge, ikke kun om hundene ser sunde ud netop den dag.
- Mød hvalpens mor, og observer kontakt, håndtering, reaktioner på lyd og evnen til at falde til ro igen. Bed om oplysninger om andre nære slægtninge, hvis faren ikke er til stede.
- Se efter frie bevægelser, sunde hovedproportioner, øjne, der ikke står ud, løber i vand eller knibes sammen, og en pelsmængde, der kan plejes uden at hæmme hunden.
- Bed opdrætteren vise pels- og øreplejen, og vurder arbejdet ud fra den pelslængde, du faktisk har tænkt dig at beholde.
- Fortæl, hvilken hverdag og hvilke aktiviteter du planlægger. En opdrætter, der kender sine linjer, bør kunne tale om variation frem for at love, at alle hvalpe bliver ens.

Regler og anbefalinger kan ændre sig. Kontrollér derfor altid den aktuelle version hos SKK og raceklubben i forbindelse med køb i stedet for at stole på en gammel tjekliste.

Amerikansk cocker spaniel

Amerikansk cocker spaniel: en lille, robust apportør med silkeagtig pels og store, udtryksfulde øjne. Glad, kærlig og meget menneskeorienteret, passer den til aktive familier. Kræver daglig motion, mental stimulering, venlig og positiv træning samt regelmæssig, grundig pels- og ørepleje.

Light&Dark's

## Kort fortalt

Flatcoated retriever er en anerkendt britisk apporterende fuglehund i FCI-gruppe 8. Racen er avlet til at søge efter og hente nedlagt vildt på land og i vand, så samarbejde, apporteringslyst og evnen til at arbejde i varieret terræn er centrale egenskaber – også hos hunde, der primært lever som familiehunde.

- Den ønskede skulderhøjde er 58–61 cm for hanner og 56–58 cm for tæver.
- Den ønskede vægt i god kondition er 27–36 kg for hanner og 25–32 kg for tæver. Målene beskriver racestandardens ideal, ikke hvad enhver voksen hund vil veje eller måle.
- De godkendte farver er sort og leverbrun.
- Raceidealet er en positiv, venlig, vågen og lydhør hund. Energi, intensitet og evnen til at falde til ro varierer mellem individer og familier.
- En Flatcoated retriever har hver dag brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, problemløsning og samarbejde. Lange gåture alene erstatter ikke meningsfulde opgaver.
- Tumorsygdomme er et vigtigt sundhedsproblem i racen. Ingen enkelt test kan vise, at en hvalp eller avlslinje er fri for fremtidig kræftrisiko.

## Udseende og pels

Flatcoated retriever skal være stærk uden at blive tung og spændstig uden at virke spinkel. Funktionel balance er vigtigere end kraftig knoglebygning, overdreven pels eller høj kropsvægt. Bevægelserne skal være frie, flydende og regelmæssige set forfra og bagfra.

Hovedet er langt og velformet med et fladt, moderat bredt kranium og kun et let stop. Kæberne skal være lange og stærke nok til apporteringsarbejdet. Kroppen har en dyb, forholdsvis bred brystkasse og et kort, kraftigt lændeparti. Halen bæres muntert, men ikke højt over ryglinjen.

Pelsen er tæt, fin til middelkraftig og så flad som muligt. Ben og hale har tydeligt behæng, når hunden er fuldt udviklet. Kun sort og leverbrun indgår i standarden; gul forekommer, men er ikke en godkendt udstillingsfarve.

Pelsplejen bør følge hundens faktiske pels og hverdag, ikke en fast kalender. Red pelsen igennem helt ned til huden, og vær særligt omhyggelig bag ørerne, i armhulerne og i behænget. Efter badning eller arbejde i vand og tæt terræn skal hunden tørres og gennemgås for filtre, hudirritation, frø, små sår og beskadigede trædepuder. Ørerne skal holdes tørre og kontrolleres ved lugt, rødme eller kløe. Trimning kan holde poter og behæng funktionelle, men pelsen bør ikke formes til en tung eller overdreven silhuet.

## Temperament og personlighed

Flatcoated retriever skal være tillidsvækkende, positiv, venlig, vågen og lydhør, men racestandarden er et avlsmål – ikke en garanti for hvert individ. En hvalpekøber bør derfor vurdere forældrene, voksne slægtninge og hvordan opdrætteren følger hundenes adfærd i hverdagen, i stedet for blot at godtage, at racen beskrives som glad.

I Svenska Kennelklubbens BPH-analyse af 209 svenskfødte hunde blev racen overordnet opfattet som tryg, energisk, nysgerrig, legesyg og social. Den samme analyse understreger variationen i racen og påpeger, at stor nysgerrighed og hurtige reaktioner også kan hænge sammen med vanskeligheder ved at falde til ro. Materialet beskriver de deltagende hunde og er ikke en facitliste for en hvalp. Se derfor efter både arbejdslyst og evnen til at falde til ro igen: Kan de voksne hunde hilse uden at miste al selvkontrol, håndteres roligt og hvile, når der ikke sker noget?

Racen er ofte social, men egnethed med børn, hunde eller katte må aldrig antages ud fra racenavnet. En stærk og begejstret hund kan vælte et lille barn uden at ville gøre skade. Små børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Introduktion til hunde og katte bør ske gradvist. Tidligere erfaring, lyst til at jage og evnen til at afbryde på signal betyder mere end en generel beskrivelse af racen.

## Træning og motion

Flatcoated retriever har brug for at anvende både krop og hoved hver dag, men der findes ingen seriøs universel kvote i minutter eller timer. Det rette niveau afhænger af alder, helbred, kondition, aktivitetens intensitet og hvor godt hunden falder til ro bagefter. En god dag rummer en blanding af bevægelse, næsearbejde, apportering, samarbejde og uforstyrret hvile.

Apportering og søg giver ofte mere end blot at forlænge gåturen. Dummyer, enkle markeringsapporteringer, nærsøg, spor, jagttræning eller den svenske Funktionsbeskrivning Retriever kan give afløb for de egenskaber, racen er avlet til. Jagtprøver og praktisk jagt passer til den, der vil udvikle arbejdet videre, men enhver ejer kan skabe hverdagsopgaver, hvor hunden får lov til at søge, bære, aflevere og vente på et signal.

Belønningsbaseret og gradvis træning passer til en hurtig og samarbejdsvillig retriever. Prioritér tidligt:

- kontakt og at gå pænt i snor, før hunden bliver fuldvoksen og stærk;
- indkald og stopsignal, også når noget bevæger sig eller dufter spændende;
- rolige hilsener med alle fire poter på jorden;
- at bære og aflevere genstande uden konflikt;
- ro, passivitet og evnen til at geare ned efter aktivitet;
- frivillig håndtering af poter, ører, mund og pels.

Vandarbejde kan være et godt afløb, men interesse for vand er ikke det samme som at kunne svømme. Begynd på lavt vand, vis hunden en sikker vej op, undgå strømmende eller meget koldt vand, og lad aldrig hunden være uden opsyn. Hunde i vækst har brug for varieret belastning, der opbygges gradvist; gentagne bratte stop, høje spring og ensidig boldkastning er ikke en genvej til god kondition.

## Sundhed

Tumorsygdomme er det vigtigste racespecifikke sundhedsområde, en hvalpekøber skal forstå. Svenska Kennelklubben og raceklubben beskriver en overrepræsentation af flere tumorformer, og Flatcoated retriever har blandt andet en dokumenteret disposition for histiocytært sarkom. Det betyder ikke, at enhver hund bliver syg, men risikoen kan ikke afvises med en DNA-test, en normal dyrlægeattest eller unge, raske forældre.

Bed om alder og dødsårsag for forældre, bedsteforældre, hel- og halvsøskende samt hunde fra tidligere kuld. Spørg, hvilke diagnoser der faktisk er bekræftet af en dyrlæge, og hvordan opdrætteren bruger oplysninger om ældre slægtninge. Hos din egen hund bør en ny eller voksende knude, vedvarende halthed, uforklarligt vægttab eller en tydelig ændring i appetit og energi vurderes af en dyrlæge. Sådanne tegn kan have mange årsager og bør ikke selvdiagnosticeres som kræft.

For afkom, der skal registreres i Sverige, kræver Svenska Kennelklubben, at begge forældre har officiel hofteledsstatus før parring. Kendt status betyder, at der findes et resultat – ikke automatisk at hofterne er graderet A eller B. Kontrollér derfor selve graden og resultaterne hos nære slægtninge. Albuerøntgen er en vigtig kontrol, som raceklubben gerne vil se hos flere hunde, men den er ikke et særskilt krav for at registrere hvalpe efter reglerne fra 2026.

Øjenundersøgelse er heller ikke et formelt krav fra Svenska Kennelklubben for racen. Den aktuelle anbefaling fra den svenske Flatcoated Retrieverklub er, at avlshunde har en øjenattest, som højst er to år gammel ved parring. Klubben anbefaler også gonioskopi, når det er muligt, og at en kendt grad af pektinatligamentdysplasi, PLD, ikke fordobles i en kombination. Bed om at se dato, diagnoser og hele resultatet – ordet "øjentestet" er ikke nok.

Renal dysplasi, RD, forekommer i få, men alvorlige tilfælde. Der findes ingen valideret DNA-test for RD hos Flatcoated retriever, så et kommercielt testresultat bør ikke bruges som bevis for, at en hund eller kombination er fri. En kendt diagnose hos nære slægtninge og opdrætterens åbenhed er mere relevant.

## Historie og oprindelse

Flatcoated retriever blev udviklet i Storbritannien som en apporterende fuglehund til arbejde efter skuddet. Opgaven var at søge efter og hente nedlagt fugle- og småvildt på land og i vand, hvilket forklarer racens kombination af næsearbejde, samarbejdsvilje, bæring og udholdende bevægelse.

FCI anerkendte racen endeligt i 1954 og placerer den blandt retrieverne med arbejdsprøve. Flatcoated retriever kom til Sverige i 1960'erne. De præcise fortællinger om, hvilke hundetyper der blev krydset på hvert trin af udviklingen, varierer mellem historiske kilder. Det sikre og praktisk vigtige er, at nutidens race stadig skal fungere som apportør og ikke blot have et retrieverlignende udseende.

## At leve med racen

Flatcoated retriever passer bedst til en, der vil leve med en aktiv arbejdende retriever og samtidig har tænkt sig at træne ro. Racen kan passe til en engageret førstegangsejer, men er ikke automatisk nem: Størrelse, fart og meget ivrige hilsener kræver planlægning, og behovet for samarbejde varer hele livet.

Lejlighed kan fungere, hvis det er nemt at komme ud, hunden får meningsfuld aktivitet, og man træner lyde, hilsener i fællesarealer og hvile. En have erstatter ikke gåture eller fælles arbejde. Alenetid skal opbygges gradvist fra korte, trygge stunder; en lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer i, hvad de kan klare. Hvis arbejdsdagen jævnligt indebærer langt fravær, skal en velfungerende plan for selskab og luftning være på plads før købet.

Før du vælger en hvalp, bør du kunne få klare svar på disse spørgsmål:

- Hvad bruges forældrene til, og hvordan fungerer de under aktivitet, håndtering og hvile?
- Hvilken officiel HD-grad har hver forælder, og findes der albueresultater og ledhistorik hos nære slægtninge?
- Hvornår blev den seneste øjenundersøgelse foretaget, hvad viste hele attesten, og findes der resultater fra gonioskopi?
- Hvor gamle blev nære slægtninge, hvad døde de af, og hvilke tumordiagnoser eller RD-tilfælde er kendt?
- Hvordan følger opdrætteren sundhed, temperament og arbejdsevne i tidligere kuld over tid?

Det rette hjem får en arbejdsivrig, social og alsidig hund. Et dårligt match opstår ofte, når det venlige raceideal tolkes som, at hunden af sig selv kan klare børn, andre dyr, lange dage alene og et liv uden reelle opgaver.

Flatcoated retriever

The Flatcoated Retriever Society of Great Britain

The Swedish Kennel Club (Svenska Kennelklubben)

The Norwegian Kennel Club (Norsk Kennel Klub)

The Danish Kennel Club (Dansk Kennel Klub)

The Kennel Club (United Kingdom)

Flatcoated retriever er en middelstor til stor, atletisk apporterende jagthund med glat, sort eller leverfarvet pels og et venligt, hvalpeagtigt væsen. Den er energisk, meget menneskeorienteret og meget lærenem og har brug for masser af motion, positiv træning, et tæt familieliv og opmærksom pleje af helbredet.

## Kort fortalt

Jack Russell terrier er en lille, anerkendt terrierrace med stor arbejdslyst og en tydelig jagtbaggrund. Den passer bedst til den, som vil træne aktivt, kan håndtere jagtinteresse i hverdagen og samtidig lærer hunden at falde til ro. En lille størrelse betyder altså ikke små behov.

- **Oprindelse:** England; racen blev videreudviklet i Australien
- **Anvendelse:** gravjagthund og selskabshund
- **Ideel skulderhøjde:** 25–30 cm
- **Omtrentlig vægt ifølge racestandarden:** cirka 5 kg ved 25 cm og 6 kg ved 30 cm
- **Pels:** glat, broken eller ruhåret; hvidt skal dominere, med sorte og/eller rødgule aftegninger
- **Typiske træk i racestandarden:** livlig, opmærksom, aktiv, modig, venlig og roligt selvsikker
- **Vigtigt for ejeren:** jagtinstinkt, indkald, ro i hverdagen og meningsfuld aktivering skal tages alvorligt

Jack Russell terrier og parson russell terrier er to forskellige racer. Parson er højere og mere kvadratisk bygget, mens Jack Russell terrier er lavere og lidt længere i kroppen. Det er derfor bedre at kontrollere hundens registrerede race end at vurdere ud fra udseendet eller bruge navnene som synonymer.

## Udseende og pels

Jack Russell terrier skal være stærk, smidig og rektangulær – kroppen er lidt længere, end hunden er høj. Idealhøjden er 25–30 cm, og racestandardens vægtangivelse svarer til omtrent ét kilo for hver fem centimeter skulderhøjde. Det er et forhold i standarden, ikke en slanketabel: Den rette vægt for den enkelte hund skal også vurderes ud fra kropsbygning, muskelmasse og huld.

Brystkassen skal være dybere, end den er bred, og have en omkreds på cirka 40–43 cm bag albuerne. Den forholdsvis smidige brystkasse hænger sammen med racens oprindelige arbejde under jorden. Helheden skal være funktionel og bevægelig, ikke tung eller overdrevet.

Racen har tre pelstyper:

- **Glat pels** ligger tæt ind til kroppen og kræver normalt enkel børstning for at fjerne løse hår og snavs.
- **Broken pels** er en mellemting med længere, stride hår på dele af kroppen.
- **Ruhåret pels** har strid dækpels og underuld og skal håndtrimmes, når pelsen er moden.

Broken og ruhåret pels bør trimmes, ikke klippes med maskine. Når gamle hår klippes over i stedet for at blive fjernet, kan pelsens struktur og beskyttelse mod fugt og snavs forringes. Bed en erfaren hundefrisør vise, hvordan netop din hunds pels bør plejes; behovet følger pelsens modenhed og kvalitet, ikke en universel ugeplan. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører og tænder regelmæssigt.

## Temperament og personlighed

Jack Russell terrier er grundlæggende en livlig, vågen og selvsikker arbejdende terrier, som også skal være venlig. Racen blev avlet til at træffe selvstændige beslutninger tæt på vildt, og den samme selvstændighed kan i et hjem vise sig som initiativ, vedholdenhed og hurtige reaktioner på bevægelse eller lyd. Jagtinteressen findes fortsat hos hunde, der udelukkende holdes som selskabshunde.

Racebeskrivelsen er et ideal, ikke et løfte om hvert individ. Temperament påvirkes af arv, tidlige erfaringer, helbred, miljø og træning. Spørg derfor ikke kun, om forældrene er “søde”. Bed om at møde mindst tæven, spørg hvordan forældrene og nære slægtninge reagerer på fremmede mennesker, hundemøder, pludselige lyde, håndtering og hvile, og find ud af, hvad opdrætteren avler efter – jagt, hundesport eller primært selskab.

BPH kan give struktureret information om, hvordan en enkelt hund reagerede i en standardiseret beskrivelse, men det er ikke en bestået-eller-ikke-bestået-test og garanterer ikke hvalpens fremtidige adfærd. Ældre svensk racemateriale byggede desuden på for få beskrevne Jack Russell terriere til sikre konklusioner om hele racen. For en hvalpekøber er resultater fra forældre og slægtninge derfor mere nyttige end brede påstande om racens gennemsnit.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil lære, gå til træning og arbejde konsekvent med belønningsbaserede metoder. Den er et dårligere valg for den, der først og fremmest søger en lille, ukompliceret hund, som automatisk kan gå løs eller nøjes med korte lufteture.

## Træning og motion

En Jack Russell terrier har brug for daglig bevægelse, næsearbejde, problemløsning og mulighed for at geare ned, men der findes ikke ét korrekt antal minutter, der passer til alle individer. Alder, helbred, kondition, miljø og aktivitetens intensitet afgør belastningen. En rolig skovtur med tid til at snuse, en gennemtænkt træningssession og restitution kan give mere end langvarig, ensidig boldkastning.

Byg hverdagen op omkring flere typer aktivitet: ture i varieret terræn, søg eller spor, korte træningssessioner, kontrolleret leg og opgaver, hvor hunden bruger næse og krop. Hundesport som agility, nosework og vildtspor kan passe til mange individer, men træningsmængden bør øges gradvist. For hvalpe bør underlag, tempo, leg og hvile tilpasses individet; den ofte gentagne femminuttersregel har ingen videnskabelig støtte.

Prioritér disse færdigheder tidligt:

- kontakt og samarbejde trods dufte og bevægelse
- indkald og et separat nødstopsignal
- at slippe genstande og afbryde aktivitet
- rolig gang i snor og neutrale passager af andre hunde
- håndtering af poter, mund, ører og pels
- at gå hen til en kurv og slappe af
- at være alene, indlært i meget små og trygge trin

På grund af jagtinstinktet bør frihed uden snor aldrig bygge på håb. Træn først på et sikkert indhegnet område, og brug en lang line, hvor det er sikkert, indtil hunden kan vende sig væk fra forstyrrelser og reagere på signaler med stor pålidelighed. Selv en veltrænet hund kan have brug for snor nær vildt, trafik og andre farer. Belønningsbaseret træning med tydelige regler fortæller hunden, hvad den skal gøre, og hjælper med at bevare samarbejdet, når aktivitetsniveauet stiger.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben oplyser, at racen ikke har kendte racesygdomme, men at patellaluksation forekommer. Det betyder ikke, at alle hunde rammes, eller at racen er fri for alle andre sygdomme. Det betyder, at en seriøs sundhedsgennemgang bør tage udgangspunkt i dokumenterede resultater og den aktuelle familie, ikke i en lang, usorteret liste over diagnoser.

I den svenske racespecifikke avlsstrategi anbefales det, at hunde, som bruges i avl, undersøges for patella og øjenlyses. For øjne er anbefalingen en undersøgelse før avl, derefter hvert tredje år og én gang efter otteårsalderen. Det er avlsanbefalinger – de må ikke fremstilles, som om hver undersøgelse var et generelt registreringskrav eller en garanti for sunde hvalpe.

Inden køb af en hvalp bør du bede om forældrenes registrerede navne og numre og selv kontrollere:

- hvem der udførte undersøgelsen
- datoen for patella- og øjenundersøgelsen
- det faktiske resultat, ikke blot beskeden “testet”
- om nære slægtninge har haft tilbagevendende knæ-, øjen- eller andre helbredsproblemer
- forældrenes alder, og om ældre hunde i familien er blevet fulgt op

Et normalt resultat reducerer usikkerheden om netop det undersøgte, men er ikke en livslang garanti. Hold hunden i et passende huld, opbyg konditionen gradvist, og kontakt en dyrlæge ved for eksempel tilbagevendende halthed, smerter, ændret syn eller tydelige adfærdsændringer.

## Historie og oprindelse

Jack Russell terrier har sin oprindelse i 1800-tallets England og forbindes med præsten John Russell. Han udviklede foxterriere, som kunne følge foxhounds og gå ned i grave for at få ræv og andet vildt ud af deres skjul. Arbejdsopgaven krævede en lille, bevægelig, modig og selvstændig hund.

Fra nært beslægtede linjer voksede to typer frem. Den højere og mere kvadratiske type blev parson russell terrier; den lavere og lidt længere type blev Jack Russell terrier. Racen har altså engelsk oprindelse, men Australien er angivet som det land, hvor den blev videreudviklet, og hvor vigtigt arbejde med standarden fandt sted. Svenska Kennelklubben godkendte Jack Russell terrier i 2001.

Historien forklarer flere egenskaber, som stadig kan mærkes: den funktionelle størrelse, den bevægelige krop, evnen til at træffe selvstændige beslutninger og interessen for at søge efter og følge vildt. Disse egenskaber kan være en styrke i træning og hundesport, men de skal styres i en moderne hverdag.

## At leve med racen

At leve med en Jack Russell terrier fungerer bedst, når hjemmet kombinerer aktivitet med tydelige rutiner for hvile, sikkerhed og selvkontrol. Racen kan bo i lejlighed; boligens størrelse er mindre afgørende, end om hundens behov bliver dækket, og om den lærer ikke at reagere på hver lyd i opgangen eller uden for vinduet. Træn ro og neutralitet over for lyde, før gøen er blevet en vane.

Med børn gælder den samme grundregel som for alle hunde: En voksen har ansvaret for samspillet, og hunden skal have et beskyttet hvilested, hvor den ikke forstyrres. Børn bør ikke tage mad eller legetøj, bære hunden eller følge efter den, når den går væk. Racens hurtighed og intensitet gør rolige, korte møder bedre end voldsom leg uden pauser.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og bør bygges op gennem gradvise, kontrollerede introduktioner. Tidlig tilvænning kan hjælpe, men fjerner ikke jagtinstinktet. Kaniner, gnavere og andre smådyr skal holdes helt og sikkert adskilt; vælg ikke racen ud fra en antagelse om, at træning garanterer fredelig sameksistens. Også i et hjem med flere hunde er der brug for separate hvilesteder og mulighed for at håndtere ressourcer uden konkurrence.

Alenetid bør læres gradvist, når hunden allerede føler sig tryg i hjemmet. Begynd med meget korte fravær, og øg først, når hunden kan være rolig. I Sverige må et lukket bur ikke bruges som almindeligt hvilested eller til at holde hunden indespærret i hjemmet. Indret i stedet en behagelig kurv eller et tilstrækkeligt stort, sikkert område, hvor hunden kan bevæge sig og selv vælge hvilested.

Før køb bør hele husstanden kunne svare ja på tre spørgsmål: Kan vi give hunden meningsfuld aktivitet hver dag? Kan vi håndtere jagtinteresse med træning, snor og sikre miljøer? Kan vi tilbyde uforstyrret restitution og konsekvente regler uden hårde metoder? Hvis svaret er ja, kan Jack Russell terrier blive en meget engageret træningspartner og selskabshund – men den bliver sjældent en passiv lille hund på sidelinjen af livet.

Jack Russell terrier

Jack Russell terrier: lille, kompakte og energiske rævejagende terrier med modig og intelligent sind. Har brug for 1–2 timers motion dagligt plus mental stimulering. Overvejende hvid med tre forskellige pels-typer, stærk lyst til at grave og jage. Meget hengiven over for sin familie, men krævende og uegnet til meget stille hjem.

Team Oldenburgs är en uppfödare av rasen Flatcoated retriever med bas i Hållsta i Sverige.

Team Oldenburgs

## Kort fortalt

Greyhound er en britisk mynde i FCI-gruppe 10. Racen blev udviklet til at forfølge harer ved hjælp af synet og er bygget til høj fart. I Sverige findes der især standard- eller udstillingslinjer og væddeløbslinjer. De tilhører alle samme race, og en hund fra væddeløbslinjer har ikke nødvendigvis selv deltaget i løb.

- Den ideelle skulderhøjde i racestandarden er 71–76 centimeter for hanner og 68–71 centimeter for tæver.
- Racestandarden angiver ingen vægt. Som en grov rettesnor angiver Svenska Kennelklubben 30–50 kilo for hanner og 28–42 kilo for tæver af standardtype; hunde af løbstype er ofte 10–15 kilo lettere. Linje, køn, højde og huld gør derfor en stor forskel.
- Pelsen er fin, kort og tætsiddende. Den kræver kun lidt pleje, men beskytter i begrænset omfang mod kulde, vådt vejr og gnavesår.
- Greyhound reagerer hurtigt på bevægelse. Adgang til et rummeligt og sikkert indhegnet område er vigtigere end forestillingen om, at et godt indkald gør hunden sikker uden snor overalt.
- Racestandarden beskriver greyhound som intelligent, venlig, hengiven og stabil. Hvor rolig, social eller jagtinteresseret den enkelte hund er, påvirkes også af linje, opvækst, erfaringer og helbred.

Greyhound passer bedst til den, der ønsker en tæt følgesvend, men samtidig kan håndtere racens fart og jagtinstinkt. Den, der overvejer racen, skal derfor både se på hverdagen indendørs og mulighederne for sikker bevægelse udendørs.

## Udseende og pels

Greyhound er en høj, stærk og velafbalanceret hund, ikke blot en meget slank hund. Det lange hoved og den muskuløse hals går over i godt tilbagelagte skuldre, en dyb brystkasse, et let hvælvet lændeparti og et kraftfuldt bagparti. Den optrukne buglinje og de lange ben giver den velkendte myndesilhuet. Helheden forener fart og udholdenhed uden at virke grov.

Standard- og væddeløbslinjer kan se tydeligt forskellige ud. Standardtypen er som regel større og tungere, mens løbstypen ofte er lettere. Det er avlsretninger inden for samme race, ikke to officielt adskilte racer. Bed derfor opdrætteren om at vise voksne nære slægtninge, hvis størrelsen er vigtig for din bolig, bil eller hverdag.

Pelsen skal være fin og tætsiddende. De tilladte farver er sort, hvid, rød, blå, fawn, rødgul og tigret, enten ensfarvede eller kombineret med hvidt. Pelsen behøver normalt kun at blive børstet, når der er løse hår, og hunden skal bades, når den faktisk er snavset. Den korte pels gør det samtidig let at opdage sår, gnavesår og ændringer i huld.

Vælg beskyttelse mod vejret efter hunden og situationen, ikke efter en bestemt temperaturgrænse. En slank hund, der står stille i kulden eller bliver våd, kan have brug for et dækken, mens en hund i bevægelse kan få det for varmt i det samme dækken. Kontrollér, at halsbånd, sele og dækken ikke gnaver på den smalle hals, skuldrene eller i armhulerne. En blød liggeplads uden træk er også praktisk for en korthåret hund med benede partier.

## Temperament og personlighed

En greyhound kan være rolig og hengiven i hjemmet, men udtrykket “sofakartoffel” er en forenkling, ikke en egenskab, man kan regne med hos alle hunde. Nogle falder let til ro mellem aktiviteterne, mens andre har brug for mere støtte til at håndtere lyde, alenetid, gæster eller nye omgivelser. Spørg, hvordan den konkrete hund fungerer i virkelige hverdagssituationer, i stedet for at stole på racens ry.

Racen er avlet til at opdage og forfølge bevægelse på lang afstand. Jagtlysten kan derfor blive udløst meget hurtigt af vildt, en kat eller en lille hund, der løber. Det betyder ikke, at alle greyhounds er uegnede sammen med andre dyr. Det betyder, at samspillet skal vurderes individuelt, og at et roligt første møde ikke viser, hvordan hunden reagerer, når et andet dyr begynder at løbe.

Når det gælder børn, er hundens tryghed og familiens rutiner vigtigere end en generel betegnelse for racen. En voksen skal styre samværet, beskytte hundens soveplads og forhindre børn i at klatre på, fastholde eller overraske hunden, mens den hviler. Den samme forsigtighed er nødvendig med små hunde og katte: begynd på afstand med line, gitter eller anden sikker adskillelse, giv dyrene hver deres tilflugtssted, og lad dem ikke være sammen uden opsyn, før du kender deres reaktioner godt. Smådyr i bur eller indhegning kræver sikker adskillelse.

Venlig og tydelig håndtering passer racen bedre end hårde korrektioner. En greyhound, der stopper op eller trækker sig, er ikke nødvendigvis stædig; den kan være usikker, overvældet eller have smerter. Beløn den adfærd, du ønsker, og gør opgaven lettere, så hunden tør prøve igen.

## Træning og motion

Greyhound har brug for daglig bevægelse og mulighed for at bruge kroppen, men der findes ingen troværdig minutformel, der passer til alle. Gåture, tid til at snuse og hverdagstræning danner grundlaget. Muligheder for at galoppere kan lægges til på et stort og sikkert indhegnet område, når hundens alder, helbred, underlaget og konditionen tillader det. En ung, utrænet, ældre eller nyligt omplaceret hund skal bygges gradvist op.

Jagtinstinktet er det vigtigste sikkerhedsspørgsmål. Hold hunden i snor tæt på trafik og på steder, hvor vildt eller små dyr kan dukke op. Hegnet skal være helt, højt nok til den enkelte hund og uden åbninger, som en slank hund kan komme igennem. Kontrollér også underlaget, før hunden slippes løs; høj fart på glat, ujævnt underlag eller et område med affald øger risikoen for skader.

Træn hunden i at reagere på sit navn, søge kontakt, stoppe og komme på indkald, fordi det kan mindske risikoen og gøre hverdagen lettere. Indkald fjerner dog ikke den medfødte forfølgelsesreaktion. En hund, der kommer hver gang på træningspladsen, kan vælge anderledes, når et rådyr pludselig springer frem. En lang line kan give mere bevægelsesfrihed i visse omgivelser, men den er ikke sikker til ukontrolleret galop i fuld fart og kræver omtanke i brugen.

Korte og forståelige træningspas med belønning fungerer ofte godt. Træn det, der gør en praktisk forskel: at vente roligt ved døre, gå pænt i snor, acceptere håndtering af poter og mund, vente på signal og falde til ro på en fast plads. For en tidligere væddeløbshund kan trapper, glatte gulve, glasdøre, lyde i hjemmet og et almindeligt familieliv være nyt. Find ud af, hvad netop denne hund allerede kan, og introducér resten i små trin; gå ikke ud fra, at den samme liste gælder for alle omplacerede hunde.

## Sundhed

En greyhounds helbred skal vurderes ud fra linje og familie, fordi svensk statistik ofte samler standard- og løbstype, selv om risikomønstrene kan være forskellige. Bed om registrerede resultater, spørg til nære slægtninges helbred, og kontrollér, at undersøgelserne er relevante for den avlsretning, hunden kommer fra.

For standard- og udstillingslinjer anbefaler den gældende svenske racespecifikke avlsstrategi, at avlshunde har kendt status for greyhoundneuropati, GHN. I et studie blev sygdommen knyttet til en recessivt nedarvet ændring i NDRG1-genet hos de undersøgte greyhounds fra udstillingslinjer. Et DNA-resultat skal derfor læses sammen med arvegangen og den anden forælders resultat, ikke som et generelt tegn på, at enhver bærer er syg.

For væddeløbslinjer anbefaler den samme avlsstrategi DNA-test for progressiv retinal atrofi, PRA, samt øjenundersøgelse før hver parring. Anbefalingerne er linjespecifikke. Samtidig har greyhound ikke et særligt obligatorisk sundhedsprogram i Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026. At der ikke findes et bindende registreringskrav, betyder altså ikke, at sundhedsundersøgelser er uden betydning.

Greyhound har også blodværdier, der kan afvige fra generelle referenceintervaller for hunde. I studier har racen blandt andet haft flere røde blodlegemer og højere hæmatokrit, mens hvide blodlegemer og blodplader ofte ligger lavere; også kreatinin- og stofskifteværdier kan kræve en fortolkning, der tager højde for racen. Fortæl derfor altid dyrlægen, at hunden er en greyhound, og bed klinikken inddrage racespecifikke intervaller, før et prøveresultat vurderes som unormalt.

Forsinket blødning er rapporteret hos nogle greyhounds et til fire døgn efter en operation, selv når almindelige koagulationsprøver ikke tydeligt forudsagde problemet. Før en operation eller tandbehandling bør dyrlægen kende racen, eventuel tidligere unormal blødning og tidligere indgreb. Lægemidler og forebyggende behandling skal vælges af dyrlægen; forskningen støtter ikke én enkel standardløsning til alle greyhounds.

Et britisk klinisk studie placerede desuden greyhound blandt racer med en højere forekomst af osteosarkom i den undersøgte population. Det forudsiger ikke, hvad der vil ske med den enkelte hund, men vedvarende uforklarlig halthed, lokale smerter eller hævelse bør undersøges af en dyrlæge og ikke blot forklares med alder eller en tidligere væddeløbskarriere.

## Historie og oprindelse

Greyhound har en lang historie, men den bliver ofte fortalt med større sikkerhed, end kilderne tillader. Den officielle racestandard beskriver en oprindelse i Mellemøsten som omdiskuteret og nævner afbildninger af greyhoundlignende hunde i egyptiske grave. Ligheden viser, at myndetypen er gammel, ikke at alle moderne avlslinjer kan følges ubrudt tilbage til oldtidens Egypten.

Den ensartede race, som nutidens standard beskriver, blev udviklet på De Britiske Øer. Greyhound blev brugt til jagt på harer, hvor hunden arbejder med synet og fart over åbent terræn. Denne baggrund forklarer både den hurtige reaktion på bevægelse og kroppen, der er bygget til galop.

Da mekaniske løb på ovalbane blev etableret i 1926, voksede en avlsretning med stærkt fokus på fart i løb frem. Udstillings- og væddeløbsavl har siden udviklet sig i delvist forskellige retninger, og i Sverige ses forskellen blandt andet i størrelse og sundhedsanbefalinger. Det er fortsat én race. I dag holdes greyhound som selskabshund og udstillingshund og deltager i organiserede myndeaktiviteter, mens mange tidligere væddeløbshunde også omplaceres til almindelige hjem.

## At leve med racen

Greyhound kan bo i lejlighed eller hus, hvis hunden kan falde til ro indendørs, kommer ud hver dag og har en sikker mulighed for motion. Boligens størrelse betyder mindre end trapper, glatte gulve, lydforhold, hvor nemt det er at komme ud, og hvor godt hunden håndterer lyde og alenetid. Vurdér den enkelte hund i de omgivelser, hvor den faktisk skal bo.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd med meget korte og udramatiske fravær, og øg først, når hunden forbliver rolig. En omplaceret hund bør have tid til at falde til i de nye rutiner, før kravene øges. Vedvarende gøen, rastløs vandren, ødelæggelser, savlen eller at hunden ikke kan tage imod godbidder kan vise, at trinnet var for stort; gå et trin tilbage i træningen, og søg kvalificeret hjælp, hvis problemerne fortsætter.

Indret hjemmet til en lang og hurtig hund, der kan reagere pludseligt på bevægelse. Giv den en blød og uforstyrret soveplads, skridsikre underlag, hvor det er nødvendigt, og sikre døre og gitre, før snoren tages af. Introducér katte og andre hunde gradvist. Selv en hund, der lever roligt med familiens kat, kan reagere anderledes på en kat, der løber udendørs.

Før køb eller omplacering bør du få klare svar på følgende:

- Er hunden af standard-/udstillingstype eller løbstype, og hvor store er de nærmeste voksne slægtninge?
- Hvilke sundhedsundersøgelser er foretaget på forældrene: kendt GHN-status i standardlinjer eller PRA-test og øjenundersøgelse i væddeløbslinjer?
- Hvad ved man om helbred og levealder hos forældre, søskende og ældre nære slægtninge?
- Hvordan reagerer hunden på børn, små hunde, katte, vildt, trafik, fremmede mennesker og det at være alene?
- Hvilke miljøer og hverdagssituationer har hunden faktisk erfaring med?

Gode svar beskriver observationer, resultater og undtagelser i stedet for at love, at alle greyhounds er ens. Når jagtinstinkt, linje, helbred og hjemmemiljø passer sammen, kan en greyhound blive en tæt følgesvend, der er nem at leve med, uden at man undervurderer dens behov for sikkerhed.

Greyhound

The Greyhound Club of Great Britain

Svenska Vinthundklubben (Swedish Sighthound Club)

Den Danske Greyhound Klub

Lange, slanke Greyhounds er hurtige mynder bygget til sprint, men rolige indendørs. De har en kort, letplejet pels i mange farver og har brug for blødt underlag at ligge på samt beskyttelse mod vejr og vind. De er venlige, følsomme og hengivne og passer til ejere, der tilbyder faste rutiner, blid træning og moderat daglig motion.

Merriness är en uppfödare av rasen Greyhound med bas i åryd i Sverige. Kennelnamnet har funnits sedan 1977.

Hundeopdrættere

For købere

Opdrættere

Katte

Hunde

Get a Pet