## Kort fortalt

Bichon havanais er en lille FCI-anerkendt selskabshund i gruppe 9. FCI angiver Cuba som oprindelsesland og beskriver, hvordan hundetypen kom dertil fra det vestlige Middelhavsområde. Racestandarden angiver en mankehøjde på 23–27 centimeter med to centimeters tolerance i begge retninger, men intet officielt vægtinterval. Vurdér derfor den forventede voksenstørrelse ud fra højde, kropsbygning, huld og forældrene frem for et lovet antal kilo.

Standardens ideal er en opmærksom, hengiven, glad, venlig og legesyg hund. Det er et avlsmål, ikke en garanti for, hvordan hvert individ fungerer med børn, fremmede mennesker eller andre dyr. Svenske BPH-data viser tværtimod tydelig adfærdsvariation inden for racen.

Den lange pels er racens største opgave i hverdagen. Den skal redes helt ned til huden og kan kræve hyppig pleje, især under overgangen fra hvalpe- til voksenpels. Lidt eller ingen underuld gør ikke Bichon havanais allergifri; allergener fra hunden findes blandt andet i hudpartikler og spyt og varierer mellem individer.

## Udseende og pels

Bichon havanais skal være lille, kortbenet og robust uden at blive tung eller hæmmet. Kropslængden skal forholde sig til mankehøjden omtrent som 4:3. Forbenene skal være lige og parallelle, og bevægelserne lette, spændstige og rettet fremad. Når du vurderer en hund, bør du se frie bevægelser uden tydelig halthed, skæv belastning eller forben, der bøjer kraftigt udad. Den rigelige pels må ikke skjule dårlig funktion.

Racestandarden angiver 23–27 centimeters mankehøjde. Den angivne tolerance udvider det tilladte interval til 21–29 centimeter. Standarden angiver ingen idealvægt. To hunde med samme højde kan derfor veje forskelligt på grund af knoglebygning, muskelmasse og huld. En hund tæt på en af ydergrænserne er ikke automatisk bedre eller dårligere, men den svenske avlsstrategi beskriver en udvikling mod større og tungere hunde og understreger, at racen skal bevare sin karakter som dværghund.

Ifølge standarden skal dækhåret hos en voksen hund være meget langt, omkring 12–18 centimeter, blødt og glat eller bølget; det kan også danne krøllede lokker. Underulden er svagt udviklet og mangler ofte. Hvid, fawn, sort, havannabrun, tobaksbrun og rødbrun forekommer sammen med pletter og tantegninger i tilladte farver. Lad ikke farven veje tungere end sundhed, temperament og god funktion, når du vælger hvalp.

Standarden ønsker pelsen i naturlig tilstand og tillader ikke, at udstillingspelsen klippes til en ensartet længde, med begrænsede undtagelser ved poter, pande og snude. Det er en regel om racetypisk udseende, ikke en grund til at lade smertefulde filtrede områder blive siddende. Før en kam gennem små sektioner, og kontrollér især bag ørerne, i armhulerne, på benene og under sele eller halsbånd. Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af pelsens længde, struktur, fugtighed og hvor let den filtrer; under pelsskiftet kan en daglig gennemgang være nødvendig.

Væn hvalpen gradvist til kam, potehåndtering, negleklipning og tandbørstning, og hold pause, hvis den bliver bange eller stresset. Bad hunden, når pelsen trænger til at blive rengjort, og tør den grundigt. Børst tænderne dagligt med hundetandpasta, da små hunde oftere får problemer med tandsten og paradentose.

## Temperament og personlighed

Bichon havanais skal ifølge standarden være opmærksom, venlig og legesyg, men individer møder verden på forskellige måder. Standardteksten beskriver et ønsket temperament. Den skal ikke bruges som bevis for, at en hvalp automatisk bliver god med børn, stille, frygtløs eller nem for en førstegangsejer.

Svenska Kennelklubbens BPH-analyse fra 2026 omfatter 233 beskrevne bichon havanais. Blandt de deltagende hunde var der stor variation i, hvor intenst de hilste på fremmede, hvor meget de legede, hvor nysgerrige de var, og hvordan de reagerede på ustabile underlag. Mange viste lav social frygt og truede ikke fremmede, men materialet omfattede kun omkring 1,5 procent af svenskfødte hunde fra de analyserede fødselsår. Resultaterne beskriver derfor de deltagende hunde, ikke alle bichon havanais.

BPH er en beskrivelse, ikke en prøve, som hunden bliver godkendt eller underkendt i. Bed om at se forældrenes fulde resultater, og se på de enkelte reaktioner. Mød hvalpens mor i hjemmemiljøet, og observér, om hun kan hilse, fravælge kontakt og komme sig efter noget uventet uden langvarig frygt eller stress.

Små børn og hunden skal være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et beskyttet hvilested. Den lille krop kan blive skadet af voldsom leg, selv om hunden selv søger kontakt. Introduktioner til hunde og katte bør ske gradvist, med afstand, flugtveje og mulighed for at adskille dyrene. Tidligere erfaringer og den enkelte hunds sociale færdigheder betyder mere end racenavnet.

## Træning og motion

Bichon havanais har brug for daglig bevægelse, mental aktivitet og træning i at finde ro. Der findes ikke et veldokumenteret antal minutter, der passer til alle. Tilpas gåture, leg og anden belastning til alder, kondition, sundhed, vejr og restitution.

Racen blev udviklet som selskabshund og sætter ofte pris på samarbejde. Næsearbejde, tricks, hverdagslydighed, rallylydighed og tilpasset agility kan give god variation, men konkurrencer er ikke nødvendige. Prioritér indkald, at gå roligt i line, vente, slippe genstande, lade sig undersøge og slappe af, mens der sker noget i nærheden. Brug belønningsbaseret træning med tydelige kriterier, og undgå fysisk eller psykisk tvang.

Opmærksomheden kan vise sig som gøen, når nogen går i opgangen, eller når hunden forventer aktivitet. Begræns unødvendig vagtsomhed ved vinduer og døre, beløn ro, og giv hunden en tydelig alternativ opgave. Træn også pelspleje og korte perioder alene som selvstændige færdigheder fra begyndelsen. Renlighedstræning bygges med hyppige muligheder for at komme ud, opsyn og belønning, ikke straf eller en antagelse om, at racen er svær at træne.

## Sundhed

Den svenske racespecifikke avlsstrategi beskriver bichon havanais som en forholdsvis sund race, men et trygt hvalpekøb kræver stadig kontrol af anbefalinger og faktiske resultater. Svenska Kennelklubbens gældende registreringsregler har ikke noget racespecifikt niveau 2- eller 3-krav for patella, øjne eller hjerte hos bichon havanais. Det betyder ikke, at undersøgelserne er uvigtige. Raceklubbens anbefalinger er mere omfattende og skal skelnes fra formelle betingelser for at registrere et kuld.

Raceklubben anbefaler, at avlshunde patellaundersøges efter etårsalderen og har et resultat uden anmærkning. Den anbefaler også øjenlysning omtrent årligt fra etårsalderen til mindst seks år, med et resultat, der ikke er ældre end et år ved parring, samt hjerteundersøgelse uden anmærkning før parring. Anbefalingerne er betingelser for raceklubbens hvalpeformidling, men er ikke det samme som et SKK-registreringskrav.

Bed om hundenes registreringsnumre, og kontrollér resultat, dato og faktisk status i SKK Avelsdata. Ordet ”sundhedstestet” er ikke nok. Patellastatus kan registreres fra tolv måneders alder og graderes fra 0, normal, til 3, permanent luksation af knæskallen. Selv et godt individuelt resultat bør læses sammen med oplysninger om forældre, søskende og tidligere afkom, fordi familiebilledet giver mere information end én undersøgelse.

Lige forben og frie bevægelser er vigtige for sundheden, ikke kun for udstillingsresultater. Den svenske avlsstrategi fremhæver bøjede forben, enkelte tilfælde af forkortet albueben, såkaldt short ulna, samt rygsmerter og diskusprolaps. Et studie af 355 norske havanais fandt en sammenhæng mellem en FGF4-variant på kromosom 18 og benlængde/forbensform. Studiet viser en sammenhæng i den undersøgte population, men ikke, at alle hunde med varianten får kliniske problemer, eller at en bestemt DNA-test er et svensk krav.

Se hunden gå og vende, kontrollér, at den belaster forbenene jævnt, og spørg om halthed, smerter, rygproblemer og operationer hos nære slægtninge. Spørg også om tilbagevendende øjenproblemer, mislyd på hjertet og langvarig kløe eller andre hudproblemer, da den svenske avlsstrategi omtaler disse områder. En dyrlæge skal vurdere symptomer; en opdrætter bør kunne vise, hvad der faktisk er undersøgt og hvorfor.

## Historie og oprindelse

Bichon havanais har en dokumenteret forbindelse til både det vestlige Middelhavsområde og Cuba. FCI-standarden beskriver, hvordan små selskabshunde udviklede sig langs Spaniens og Italiens kyster og tidligt blev bragt til Cuba af italienske søkaptajner. Cuba er angivet som oprindelsesland, mens FCI har ansvaret for standarden.

De gamle cubanske blodlinjer forsvandt på øen, men efterkommere overlevede i USA og blev brugt til at genopbygge den moderne population. Den svenske racespecifikke avlsstrategi beskriver en meget lille grundlæggerpopulation, hvilket forklarer, hvorfor genetisk variation og begrænset brug af enkelte avlshunde fortsat er vigtige hensyn. Det er bedre dokumenteret end påstande om, at racen er Cubas officielle nationalhund eller har et præcist kendt grundlæggelsesår.

De første hunde af racen blev importeret og registreret i Sverige i 1988, og de første svenske kuld blev registreret i 1989. Siden da er bichon havanais vokset kraftigt i popularitet som selskabshund.

## At leve med racen

Bichon havanais kan fungere i mange typer hjem, hvis ejeren har tid til pelspleje, daglig aktivitet og træning. En lejlighed er ikke automatisk et problem, men lyde i opgangen, afstanden til et luftested og muligheden for at træne ro skal fungere. En have erstatter ikke gåture, miljøtræning eller samvær.

Tid alene skal indlæres gradvist. Begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan hvile uden at gø, vandre rundt eller vise andre tegn på stress. En hvalp kan ikke være alene på samme vilkår som en voksen hund. Planlæg løsningen til arbejdsdage før købet.

Prøv pelsplejen i praksis, før du beslutter dig. Bed opdrætteren vise, hvordan kammen føres helt ned til huden, hvor lang tid en fuld gennemgang tager, og hvordan pelsen ændrer sig i unghundeperioden. Hvis familien ikke kan holde pelsen fri for filtrede områder, har hunden brug for en anden plejeplan udarbejdet sammen med en kyndig hundefrisør; racetypisk udseende må aldrig gå forud for hundens velfærd.

Før køb bør du møde hvalpen sammen med moren dér, hvor hundene bor, og kontrollere registreringsnummer, stamtavle og identitet. Sammenlign forældrenes patella-, øjen- og hjerteresultater med raceklubbens gældende anbefalinger, og spørg om temperament, forben, ryg og hud hos nære slægtninge. En svenskfødt hvalp skal være mindst otte uger ved levering og have en dyrlægeattest, som da højst er syv dage gammel.

Det bedste valg er ikke automatisk den mindste, mest pelsrige eller mest frembrusende hvalp. Vælg en hund fra forældre, der bevæger sig ubesværet, har dokumenterede undersøgelser, kommer sig godt og kan håndteres roligt. Det siger mere om den fremtidige hverdag end farve, en markedsført vægt eller mærkater som ”allergivenlig” og ”perfekt familiehund”.

Bichon havanais

The Kennel Club (UK)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Norwegian Kennel Club

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Bichon havanais er Cubas nationale selskabshund i miniformat – en robust og livlig ledsager med lang, silkeagtig pels, der fælder meget lidt. Den er kærlig, menneskeorienteret og egner sig både til børnefamilier, lejligheder og huse. Den har brug for regelmæssig pelspleje, daglige gåture, leg og mental stimulering og trives ikke med at være alene i lange perioder.

Sonneholt's

## Kort fortalt

Dværgpuddel er en lille, aktiv størrelsesvariant af puddel med stor træningslyst og et tydeligt behov for pelspleje. Det er en selskabshund, som normalt holder af at lære og være med i hverdagen, men den passer bedst til en ejer, der også vil bruge tid på aktivitet, rotræning og regelmæssig pelspleje.

- **Race og gruppe:** en af pudlens fire størrelsesvarianter, placeret i gruppe 9 for selskabshunde
- **Officielt hjemland:** Frankrig
- **Mankehøjde:** over 28 til og med 35 cm ifølge racestandarden
- **Vægt:** racestandarden angiver ingen officiel vægt; et sundt huld er vigtigere end et generelt antal kilo
- **Pels:** rigelig uldpels eller pels, der danner snore, og som skal plejes og klippes
- **Aktivitetsniveau:** daglig fysisk bevægelse og mental aktivering er nødvendig, men mængden skal tilpasses individ, alder og helbred
- **Svensk sundhedsprogram:** avlsdyr skal have et registreret prcd-PRA-resultat eller være registreret som arveligt fri inden parring

Dværgpuddel ligger mellem toy- og mellempuddel i størrelse. I Sverige kan den endelige størrelsesvariant først fastslås ved en officiel måling, når hunden er mindst 15 måneder. En ung hund tæt på en størrelsesgrænse kan derfor være registreret ud fra forældrenes størrelse, før den er endeligt målt.

## Udseende og pels

Dværgpudlen skal ligne en mindre, velproportioneret puddel uden dværgpræg. Kroppen skal ifølge standarden være lidt længere end mankehøjden, ikke helt kvadratisk, og helheden skal være harmonisk med lette, frie bevægelser. Hunden skal virke elegant uden at være overdrevent spinkel eller skrøbelig.

Pelsen findes i to strukturer. Uldpelsen er fin, tæt, kruset og elastisk med ensartede krøller. Den snorede pels er også fin og tæt, men danner karakteristiske snore. De fleste familiehunde holdes i en kortere klipning, men en kort pels fjerner ikke behovet for pleje.

Pelslængde, frisure, vejr og den enkelte hund afgør, hvor ofte hunden skal børstes, bades og klippes. Kontrollér især steder, hvor pelsen let filtrer, for eksempel bag ørerne, i armhulerne, på benene og under sele eller halsbånd. En kam skal kunne føres ned gennem pelsen uden at sætte sig fast. Hvis filtrene bliver ved med at komme igen trods pleje, er en kortere frisure eller hjælp fra en hundefrisør et bedre valg end en fast tidsplan, der ikke fungerer for hunden.

Væn hvalpen gradvist til at stå på et skridsikkert underlag, blive redt, få poter og ansigt håndteret og høre en klippemaskine eller hårtørrer. Beløn ro, og gør hvert trin forståeligt. Det giver bedre forudsætninger for sikker pelspleje resten af livet.

Siden 1. august 2024 har puddelstandarden og de svenske registreringsregler omfattet 16 farvevarianter. De ensfarvede er sort, hvid, brun, grå og abrikosrød. Derudover findes godkendte flerfarvede varianter, blandt andet hvid kombineret med en anden farve, sort eller brun med tantegninger, trefarvet og brindle. Merle er ikke blandt standardfarverne, og i Sverige registreres afkom ikke, hvis en puddelforælder bærer genet for merle.

Pudler fælder ikke på samme måde som mange andre hunde, og løse hår kan blive i den krusede pels, indtil de børstes ud. Det gør ikke dværgpudlen allergifri. Hundeallergener kommer først og fremmest fra hud og spyt, og reaktionen kan variere mere mellem individer end mellem racer. En person med hundeallergi bør derfor ikke vælge race alene ud fra pelstypen.

## Temperament og personlighed

Dværgpudlen skal være opmærksom, aktiv, samarbejdsvillig og lærenem. Et velfungerende individ er ofte hurtigt til at opfatte mønstre og holder af samarbejde, men racebeskrivelsen er et ideal og ingen garanti for, hvordan hver hund reagerer på lyde, fremmede mennesker, hundemøder eller nye miljøer.

Svenska Pudelklubbens avlsstrategi viser BPH-resultater for 630 mindre pudler. Gruppen omfatter mellem-, dværg- og toypuddel og består hovedsageligt af mellempudler. Resultaterne beskriver blandt andet ret energiske hunde, ofte med en positiv indstilling og få trussels- eller aggressionsreaktioner i de pågældende testsituationer. Det samme materiale fremhæver både variationen inden for racen og, at antallet af beskrevne hunde er lille i forhold til populationen. Resultaterne kan derfor sige noget om gruppen, men de forudsiger ikke, hvordan en enkelt dværgpuddel bliver.

Spørg opdrætteren, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hverdagen. Bed om konkrete eksempler på, hvordan de falder til ro efter overraskelser, håndterer berøring, gæster og lyde, møder andre hunde og finder hvile. Sådanne svar siger mere om et godt match end generelle ord som social, klog eller nem.

## Træning og motion

Dværgpudlen har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag, men ét bestemt antal minutter passer ikke til alle individer. En god hverdag kombinerer gåture, mulighed for at snuse og undersøge, leg eller anden fysisk aktivitet og opgaver, som hunden kan forstå og løse. Belastningen skal ændres med alder, kondition, helbred og hundens evne til at restituere.

Belønningsbaseret træning passer til racens lyst til at samarbejde. Vær tydelig om, hvilken adfærd der udløser en belønning, øg sværhedsgraden i små trin, og træn den samme færdighed i forskellige miljøer. Indkald, samarbejde i hverdagen, rolig håndtering, at kunne vente og at kunne passere mennesker og hunde er vigtigere end mange tricks.

Variation er ofte mere værdifuld end blot at forlænge gåturen. Næsearbejde, søgeøvelser, apportering, balance- og kropskontrol, rallylydighed eller andre færdigheder kan give meningsfuld aktivering. Samtidig skal hunden kunne hvile uden at blive underholdt hele tiden. Hvis den har svært ved at falde til ro, bør man se på hele døgnet: søvn, miljø, forudsigelighed, motion og træningsniveau. Mere aktivitet er ikke altid det rigtige svar.

Hvalpe skal ikke motioneres som fuldvoksne hunde. Prioritér korte opdagelsesstunder, tryg miljøtræning, leg på et egnet underlag og meget restitution. For en voksen hund er det rette niveau det, der giver god kondition og en velfungerende hverdag uden tilbagevendende stivhed, halthed, stress eller langvarig udmattelse.

## Sundhed

Det vigtigste racespecifikke sundhedskrav at kontrollere ved køb af hvalp er forældrenes resultat for prcd-PRA. For toy-, dværg- og mellempuddel kræver de svenske registreringsregler, at begge forældredyr inden parring har et officielt DNA-resultat eller er registreret som arveligt fri.

Prcd-PRA er en arvelig form for progressiv retinal atrofi, som nedbryder nethindens lysfølsomme celler. Mørkesynet påvirkes først, og en ramt hund kan med tiden blive blind. Arvegangen er autosomal recessiv: en bærer er ikke det samme som en syg hund, men to bærere må ikke parres. En bærer må kun bruges sammen med en hund, der er DNA-testet fri eller arveligt fri, og en afficeret hund må ikke bruges i avl.

Et frit prcd-PRA-resultat er ikke en generel garanti for sunde øjne. Testen gælder kun prcd-varianten og udelukker ikke andre former for PRA eller andre øjensygdomme. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor også øjenlysning af avlsdyr og opfordrer til DNA-test for PRA-varianten rcd4.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan glide ud af sin normale position, er et andet relevant avlsspørgsmål hos mindre pudler. Svenska Pudelklubben anbefaler en officiel patellaundersøgelse for dværgpuddel, men det er ikke det samme obligatoriske registreringskrav som prcd-PRA. Klubben anbefaler, at en hund med patellagrad 1 bruges sparsomt og kun sammen med en hund, der har resultatet 0/0.

Bed opdrætteren vise registrerede resultater i stedet for blot at acceptere, at forældrene er ”testet”. Kontrollér prcd-PRA-status, spørg efter officielle resultater fra patella- og øjenundersøgelse og efter kendte problemer hos forældre, søskende og tidligere kuld. DNA-test, dyrlægeundersøgelser og en åben familiehistorik supplerer hinanden; ingen enkelt test kan love, at en hvalp aldrig bliver syg.

## Historie og oprindelse

Pudlen er en gammel europæisk hundetype, som findes afbildet på malerier fra 1400-tallet, mens Frankrig er racens officielle hjemland. Racens navn og tidlige anvendelse er tæt knyttet til vand: pudler blev oprindeligt brugt til jagt på vandfugle, og det var først og fremmest de større hunde, der arbejdede som vandapportører.

De mindre pudler blev primært udviklet som selskabshunde. I 1800-tallet begyndte man at forme en dværgvariant ud fra små eksemplarer af de større varianter. I Sverige blev de mindre pudler i begyndelsen af 1930'erne opdelt i lille puddel og dværgpuddel; den førstnævnte størrelse fik senere navnet mellempuddel. Nutidens dværgpuddel deler derfor racens arbejdsbaggrund og lærenemhed, men den skal ikke beskrives, som om hvert individ automatisk er en vand- eller apporteringshund.

De fire moderne størrelsesvarianter har samme grundlæggende racetype. Størrelsesforskellene påvirker hverdagen, men gør ikke dværgpudlen til en særskilt blandingsrace eller en miniature med afvigende kropsbygning.

## At leve med racen

Dværgpuddel kan fungere i mange slags hjem, også i lejlighed, hvis hunden får daglig bevægelse, mental aktivering, pelspleje, social kontakt og træning i at finde ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end den hverdag, hunden faktisk får. En lille hund, der mangler restitution, gåture eller tryg alene-hjemme-træning, får ikke sine behov opfyldt, blot fordi den fylder lidt.

Alenetid skal indlæres gradvist. Begynd med meget korte, udramatiske perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan forblive rolig. Tag hensyn til alder og tegn på uro; ingen kan love, at en bestemt dværgpuddel kan klare et fast antal timer alene. Planlæg hundepasning eller anden hjælp, hvis arbejdsdagen er længere end det, hunden er trænet til at klare.

Racen kan leve godt med børn, hunde og katte, men det afgøres af individ, erfaringer og introduktion—ikke af racenavnet. Små børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden skal have et hvilested, hvor den kan være i fred. Introducér andre dyr gradvist med afstand, gitter eller line efter behov, adskilte ressourcer og mulighed for at afbryde. Tving ikke kontakt igennem.

Det bedste match er et hjem, der holder af en lærenem og deltagende lille hund, men også accepterer det praktiske arbejde. Regn med tilbagevendende klipning, grundig gennemgang af pelsen, hverdagstræning og aktivitet året rundt. Vælg en anden race, hvis du ønsker minimal pelspleje eller forventer, at hunden tilpasser sig uden planlagt træning og selskab.

Dværgpuddel

Société Centrale Canine (French Kennel Club)

Dværgpuddel er en lille, atletisk og næsten ikke‑fældende hund med tæt, krøllet pels og en kvadratisk, velafbalanceret kropsbygning. Den er meget intelligent, sensitiv og menneskeorienteret, trives med træning, daglig motion og tæt selskab og lever ofte et langt, aktivt liv ved god pasning.

Phyrus

Dandie Dinmont terrier

Dandie Dinmont Terrier Club (UK)

Fédération Cynologique Internationale (FCI) (Belgium)

Svenska Terrierklubben (Swedish Terrier Club)

Verein für Deutsche Terrier (German Terrier Club)

Dandie Dinmont terrier er en lille, langrygget terrier med en karakteristisk silkeagtig top på hovedet. Den er rolig og hengiven i hjemmet, men modig og målrettet udendørs. Racen blev oprindeligt avlet til jagt på odder og grævling, har en pels der fælder lidt, men kræver meget pleje, og er sjælden, hvilket gør ansvarlig avl særligt vigtig.

Torpjäntan's

## Kort fortalt

Boston terrier er en lille amerikansk selskabshund, som ifølge racestandarden skal være venlig, livlig og intelligent. Den er ofte social og arbejdsivrig, men den korte snude gør vejrtrækning og temperaturregulering til vigtige forhold at undersøge både ved køb af hvalp og i den daglige motion.

- **Oprindelse og anvendelse:** USA; selskabshund i FCI-gruppe 9.
- **Størrelse:** Racestandarden inddeler hundene i tre vægtklasser: under 6,8 kg, 6,8–9 kg og 9–11,3 kg. Den angiver ingen officiel skulderhøjde.
- **Pels:** Kort, glat og nem at holde.
- **Aktivitet:** En kvik hund, som har brug for fysisk og mental aktivering hver dag, men mængden skal tilpasses den enkelte hunds vejrtrækning, alder, kondition og vejret.
- **Vigtigt før køb:** Bed om at se forældrenes resultater fra undersøgelser af vejrtrækning, øjne og patella samt deres DNA-status for tidlig juvenil katarakt.

## Udseende og pels

Boston terrier skal være kompakt, velafbalanceret og bevæge sig frit uden overdrevne træk. Hovedet er kort, men ifølge racestandarden må næsepartiet ikke være længere end en tredjedel af kraniets længde. Næseborene skal være åbne, øjnene må ikke være overdrevent fremstående, og den korte hale skal være medfødt.

Godkendte farver er brindle, seal eller sort med hvide aftegninger. De hvide aftegninger er en vigtig del af racens udtryk, men farve og symmetri siger intet om sundheden. Funktionen er vigtigere: Hunden skal kunne trække vejret frit, bevæge sig ubesværet og lukke øjenlågene helt.

Den korte, tætsiddende pels kræver normalt kun lidt arbejde. Børst og bad efter behov, og kontrollér kløer, tænder, ører og øjne regelmæssigt.

## Temperament og personlighed

Boston terrier skal være venlig, livlig og intelligent, og mange individer søger gerne kontakt med mennesker og vil være med i hverdagen. Det er dog ingen garanti for, at alle hunde er trygge ved børn, fremmede hunde eller nye omgivelser.

Arv, tidlige erfaringer, sundhed og træning påvirker den enkelte hund. Spørg derfor opdrætteren, hvordan forældredyrene fungerer i hverdagen: hvordan de falder til ro efter noget uventet, møder mennesker, omgås andre hunde og slapper af hjemme. Mød om muligt tæven, og se hvordan hun opfører sig i en almindelig situation, ikke kun når hvalpene er ophidsede.

Racen kan være både legesyg og koncentreret. Belønningsbaseret træning med tydelige pauser passer som regel bedre end hårde korrektioner eller lange, ensformige træningspas. Træn fra en tidlig alder ro, håndtering omkring øjne og poter, indkald og evnen til at vente uden at geare op.

## Træning og motion

En boston terrier har brug for bevægelse og mentale opgaver hver dag, men der findes ikke et bestemt antal minutter, som er sikkert for alle. Variér gåture med næsearbejde, korte træningspas, leg og rolig restitution. En sund hund med god vejrtrækning kan trives med flere former for hundesport, mens en hund, der laver vejrtrækningslyde eller skal arbejde hårdt for at få luft, har brug for en dyrlægevurdering og tilpasset aktivitet.

Vurdér motionen efter, hvordan hunden trækker vejret og kommer sig, ikke efter hvor gerne den vil fortsætte. Stop og flyt hunden til et køligt sted, hvis vejrtrækningen bliver tydeligt støjende eller anstrengt, hvis den sænker tempoet, er længe om at komme sig eller virker usædvanligt varm. Blålige slimhinder, svaghed, kollaps eller udtalt åndenød kræver akut dyrlægehjælp.

Kortsnudede hunde er særligt følsomme over for varme, fordi de har sværere ved at køle sig ved at halse. Læg motionen på køligere tidspunkter af dagen, tilbyd vand og undgå hård aktivitet i varmt eller fugtigt vejr. Overvægt belaster luftveje og led mere, så hold øje med hundens huld frem for kun tallet på vægten.

## Sundhed

De vigtigste sundhedskontroller hos boston terrier gælder vejrtrækning, øjne, patella og tidlig juvenil katarakt. Bed om de faktiske undersøgelsesresultater for begge forældredyr; et energisk indtryk eller rolig vejrtrækning under et kort møde kan ikke erstatte dokumentation.

BOAS er en samlebetegnelse for vejrtrækningsproblemer, som kan opstå, når en kort snude og bløddelene i næse og svælg begrænser luftstrømmen. Snorken bør derfor ikke automatisk afvises som et harmløst racetræk. Vær opmærksom på vejrtrækningslyde i hvile, anstrengt indånding, dårlig udholdenhed, lang restitution, forstyrret søvn, varmefølsomhed eller besvimelse.

RFG Scheme er en standardiseret dyrlægeundersøgelse af vejrtrækningen. Hunden vurderes før og efter tre minutters bevægelse i rask tempo og får en grad fra 0 til 3. Grad 0 betyder, at hunden på undersøgelsestidspunktet er klinisk upåvirket, mens grad 2 og 3 indebærer kliniske gener. Resultater fra hunde på mindst 24 måneder registreres centralt, mens resultater fra yngre hunde registreres som foreløbige.

Siden maj 2026 har RFG-resultater for boston terrier kunnet registreres centralt hos Svenska Kennelklubben, men undersøgelsen er på nuværende tidspunkt ikke et krav før avl for racen. Det må ikke forveksles med kennelklubbens generelle avlsanbefaling, som først og fremmest peger på grad 0, eller med raceklubbens betingelser for hvalpehenvisning.

Øjnene er forholdsvis store og udsatte. Kontakt hurtigt en dyrlæge, hvis hunden pludselig kniber øjet sammen, holder det ene øje lukket, gnider det med poten eller får et rødt, løbende eller uklart øje; smerter fra øjet betragtes som akutte. Tidlig juvenil katarakt er en recessivt nedarvet sygdom, som rammer begge øjne og kan føre til blindhed tidligt i livet. En DNA-test kan vise, om hunden er fri for anlægget, bærer ét sygdomsanlæg eller har arvet anlægget fra begge forældre. En parring mellem to bærere kan give genetisk ramte hvalpe og bør derfor undgås.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan glide ud af sin normale position, forekommer også i racen. Når et kuld skal optages i hvalpehenvisningen, beder Svenska Bostonterrierklubben om oplysninger om forældrenes seneste øjenlysning, patellaresultater og DNA-test eller dokumentation for, at hunden er fri for sygdomsanlægget gennem afstamning. Det er værdifuld information for en køber, men må ikke beskrives som bindende registreringskrav for alle kuld.

## Historie og oprindelse

Boston terrier blev udviklet i og omkring Boston i Massachusetts i sidste del af 1800-tallet. Målrettet avl tog form omtrent mellem 1870 og 1890, men de tidligste krydsninger er ikke fuldt dokumenteret. Racen kan derfor beskrives som udviklet fra datidens bulldog- og terriertyper, men det er ikke muligt med sikkerhed at angive en præcis blanding.

American Kennel Club anerkendte racen i 1893. Med tiden udviklede den sig fra tungere forgængere til den mindre, elegante selskabshund, som nutidens racestandard beskriver. Boston terrier er nu en internationalt anerkendt race med USA som oprindelsesland.

## At leve med racen

Boston terrier kan fungere i både lejlighed og hus, men boligens størrelse afgør ikke, om hverdagen bliver god. Hunden har brug for fysisk og mental aktivering hver dag, et uforstyrret sted at hvile og træning i at falde til ro, når der ikke sker noget. Gøen og følsomhed over for lyde varierer fra hund til hund; spørg, hvordan forældredyrene fungerer hjemme, hvis et stille hjem er vigtigt.

Det at være alene skal læres gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer også meget i, hvor længe de kan klare sig uden uro. Begynd med meget korte, rolige adskillelser, og øg kun tiden, mens hunden fortsat kan slappe af. For hunde, der holdes i Sverige, oplyser Jordbruksverket, at de skal aktiveres fysisk og mentalt hver dag og bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne; hvalpe og ældre hunde skal ud oftere.

Når hunden er sammen med børn, er opsyn af en voksen og et fredet hvilested vigtigere end racens ry som familiehund. Børn må ikke løfte hunden, trække den i ørerne eller gå hen til den, mens den spiser eller sover. Møder med katte og andre hunde bør foregå roligt og kontrolleret. Tidligere erfaringer og den enkelte hunds adfærd vejer tungere end racenavnet.

Før køb bør du bede opdrætteren vise:

- begge forældres RFG-resultater og deres alder ved undersøgelsen;
- den seneste øjenlysning og patellaresultater;
- registreret DNA-status for tidlig juvenil katarakt, og hvordan den indgik i planlægningen af parringen;
- hvordan nære slægtninge fungerer med hensyn til vejrtrækning, øjne, knæ og temperament i hverdagen;
- hvordan hvalpene vænnes til håndtering, hvile, forskellige underlag, mennesker og almindelige lyde.

Det giver et bedre beslutningsgrundlag end løfter om, at racen altid er nem, stille eller problemfri.

Boston terrier

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Boston terrier er en lille, robust og menneskeorienteret selskabshund med kvadratisk bygning og kort, smokingfarvet pels. Den er munter, kærlig og nem at tilpasse, og trives både med leg og rolige stunder sammen med familien. Pelsplejen er enkel, men den korte næse og de fremtrædende øjne kræver ekstra sundhedskontrol.

Lohunox

## Kort fortalt

Bull terrier er en britisk selskabshund med et ægformet hoved, stor fysisk styrke og et ofte legesygt og fremfusende væsen. Den passer bedst til en tålmodig ejer, der træner venligt og konsekvent.

- Racen er anerkendt af FCI som race nummer 11 i gruppe 3, terriere.
- Racestandarden angiver hverken en fast skulderhøjde eller vægt. Hunden skal forene kraft med balance og bevægelighed; et bestemt talspænd afgør ikke, om den er racetypisk.
- Bull terrier og miniature bull terrier er to separate racer. Standarderne er grundlæggende ens, men miniature bull terrier har en maksimal skulderhøjde på 35,5 centimeter.
- Pelsen er kort og tilliggende. Der findes både hvide og farvede hunde.
- Raceidealet er en modig, glad og menneskevenlig hund med et ligevægtigt temperament, men den enkelte hund formes også af arv, tidlige erfaringer, træning og hverdagsmiljø.
- I en britisk undersøgelse af 4.503 bull terriere var medianlevealderen 12,0 år. Tallet beskriver gruppen i undersøgelsen, ikke hvor længe en bestemt hund vil leve.

## Udseende og pels

Bull terrieren skal være kraftigt bygget, muskuløs, velafbalanceret og bevægelig. Det mest karakteristiske træk er hovedet: Set forfra er det ægformet, og i profil løber en blød, buet linje fra issen til næsen. Øjnene er små og trekantede, mens ørerne er små, tynde og opretstående.

Der findes ingen officiel ”normalvægt” eller skulderhøjde for bull terrier. Oplysninger med et præcist interval bør derfor ikke læses som en del af racestandarden. For en kommende ejer er de praktiske spørgsmål vigtigere: Kan du holde hunden sikkert i snor? Er kroppen afbalanceret og bevægelig? Er hunden i et sundt huld, uden at styrke og muskulatur forveksles med overvægt?

Pelsen skal være kort, ensartet, hård at røre ved og ligge tæt ind til kroppen. Der kan udvikles en blød underuld om vinteren. Hvide hunde skal være hvide, men pigment i huden og aftegninger på hovedet er tilladt. Hos farvede hunde skal farven dominere over det hvide. Brindle, sort brindle, rød, fawn og trefarvet accepteres i standarden.

Pelsplejen tager ikke meget tid, men huden fortjener opmærksomhed. Børst efter behov for at fjerne løse hår, og gennemgå samtidig hud og pels. Rødme, tilbagevendende kløe, bare områder eller en pels, der bliver tynd og glansløs, bør ikke afvises som et kosmetisk problem. Kontrollér også munden. Racens særlige hovedform kan hænge sammen med en trang underkæbe, hvor hjørnetænderne trykker op i ganen; det skal vurderes af en dyrlæge.

## Temperament og personlighed

En typisk bull terrier beskrives som modig, fuld af gåpåmod, glad og venlig over for mennesker. Den kan samtidig være egensindig. I praksis betyder det ofte en hund, der sætter pris på tæt samspil, men som ikke nødvendigvis gentager en øvelse, blot fordi ejeren beder om det.

Racebeskrivelsen er et avlsmål, ikke en garanti. Man kan ikke slå fast, at alle bull terriere er børnevenlige, aggressive over for andre hunde, beskyttende eller egnede til førstegangsejere. Mød den konkrete hund og gerne forældredyrene. Spørg, hvordan de reagerer på håndtering, nye miljøer og møder med andre hunde, og hvordan de falder til ro.

Bull terrierens styrke og impulsive facon mærkes ofte tydeligst i unghundeperioden. Selv en venlig hund kan springe op, bruge kroppen i leg eller trække, når noget fanger dens interesse. En voksen skal derfor altid være til stede, når hunden er sammen med små børn. Hunden har brug for et hvilested, hvor den får fred, og børn må ikke klatre på den, forstyrre den, mens den spiser, eller forventes at kunne styre den i snor.

Racen fungerer bedst, når humor kombineres med tydelige rammer i hverdagen. Den, der holder af en hund med egne idéer og kan bevare roen, når den bliver opkørt, har bedre forudsætninger end den, der ønsker øjeblikkelig lydighed eller forsøger at løse konflikter med hårde korrektioner.

## Træning og motion

Bull terrieren har brug for daglig bevægelse, mental aktivering og træning i at falde til ro. Der findes dog ikke et velunderbygget antal timer, som passer til alle individer. Alder, helbred, kondition, vejr og hundens restitution afgør, hvordan dagen bør tilrettelægges.

En god hverdag kan veksle mellem gåture, næsearbejde, leg med faste regler, miljøtræning og en aktivitet, som hund og ejer nyder sammen. Svenska Kennelklubben nævner blandt andet spor, agility og udstilling som mulige aktiviteter for racen. Mere er ikke altid bedre: Hvis hunden bliver stadig mere opkørt, mister kropskontrollen eller har svært ved at falde til ro bagefter, skal planen justeres i stedet for blot at sætte tempoet op.

Træningen bør være positiv, belønningsbaseret og tilpasset den enkelte hund. Øg sværhedsgraden trin for trin, og brug belønninger, der faktisk betyder noget for hunden. Hundens koncentration og motivation skal styre træningspassets længde, ikke et fast antal minutter. Når en øvelse fungerer i køkkenet, skal den trænes igen i rolige udendørs omgivelser, før man forventer samme resultat blandt hunde og andre forstyrrelser.

Prioritér færdigheder, der gør en stærk hund lettere at leve med:

- at gå i løs line og søge kontakt, før hunden når at trække af sted;
- rolige hilsner med alle fire poter på jorden;
- et indkald, der bygges op på sikre steder og med lang line, hvor det er nødvendigt;
- at kunne slippe genstande og afslutte leg uden konflikt;
- et tydeligt signal til ro og et sted, hvor hunden kan slappe af.

En bull terrier kan godt være ens første hund, men ejeren skal være indstillet på at gå til træning, søge hjælp tidligt og øve hverdagens detaljer. En gennemtænkt tilgang er vigtigere end antallet af hunde, man tidligere har haft.

## Sundhed

De vigtigste dokumenterede sundhedsområder for bull terrier i Sverige er immunologiske lidelser, især hudproblemer, samt hjerte- og nyresygdom. Nordiske sundhedsretningslinjer for hundeudstillinger peger desuden på mund og bid, irriteret hud eller tynd pels samt alt for små øjenåbninger som områder, man skal holde øje med.

Det er vigtigt at skelne mellem krav og anbefalinger. Svenska Kennelklubbens gældende registreringsregler indeholder ikke et særligt krav om sundhedstest for bull terrier. Raceklubbens uofficielle sundhedsprogram er et separat redskab i avlen og fokuserer på hjerte, nyrer og hud. Det gør ikke undersøgelserne uvigtige; forskellen hjælper hvalpekøberen med at stille de rigtige spørgsmål i stedet for at nøjes med en uklar besked om, at ”alt obligatorisk er gjort”.

Bed opdrætteren om at vise dokumentation for forældredyrenes hjerte- og nyreundersøgelser og forklare, hvordan deres hudsundhed er vurderet. Spørg også, hvilke problemer der findes hos nære slægtninge. BAER-høretest, undersøgelse af knæskallerne og øjenundersøgelse ligger uden for klubbens hovedprogram, men kan være relevante for bestemte hunde og slægter. Spørg derfor, hvorfor en ekstra test er eller ikke er udført, frem for at behandle den samme liste som obligatorisk for alle kombinationer.

Når du møder en hvalp eller voksen hund, kan du kontrollere, at huden ser rolig ud, at pelsen ikke har bare eller irriterede områder, og at øjnene kan åbnes normalt. Spørg, hvordan mund og hjørnetænder er vurderet; et bid, der skader ganen, er et sundhedsproblem, ikke blot en detalje i udstillingsringen. Det er også relevant at spørge til hørelsen, især i familielinjer med meget hvidt, men ældre svenske spørgeskemaundersøgelser kan ikke forudsige en ny hvalps helbred.

Søg dyrlæge ved vedvarende kløe eller hudforandringer, ændret tørst eller vandladning, besvimelse, tydeligt nedsat udholdenhed eller smerter i munden. Sådanne symptomer kan have mange årsager og bør ikke diagnosticeres derhjemme alene ud fra racen.

## Historie og oprindelse

Den moderne bull terrier blev udviklet i Storbritannien i 1800-tallet og vist af James Hinks i Birmingham i 1862. Den svenske raceklubs avlsstrategi nævner bulldog, dalmatiner og den nu uddøde engelske hvide terrier som vigtige elementer i udviklingen af den nye type. Den engelske kennelklub anerkendte den hvide bull terrier i 1887.

Racens ældre bull-and-terrier-baggrund forbindes ofte direkte med dyrekampe, men historien kræver nuancer. Kampe mellem hunde og andre dyr blev forbudt i Storbritannien i 1835, altså 27 år før Hinks viste sin bull terrier. Den svenske avlsstrategi vurderer derfor, at det er usandsynligt, at Hinks skabte den moderne race til tyre- eller hundekampe. Hans mål var i stedet en stærk, smidig og elegant selskabs- og udstillingshund, hvor der blev lagt stor vægt på den hvide pels.

Det betyder ikke, at racens fysiske styrke er uden betydning i dag. Det betyder, at en kommende ejer får et mere præcist billede ved at vurdere den moderne hunds temperament, avl og hverdagsadfærd end ved at bruge betegnelsen ”kamphund” som en fuldstændig forklaring.

## At leve med racen

En bull terrier kan bo i lejlighed, hvis den får den rette omsorg, aktivitet og hvile. En have erstatter ikke gåture, træning eller samvær. Det afgørende er, om ejeren kan skabe en tryg hverdag for en stærk og til tider intens hund.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd med meget korte, udramatiske fravær, når hunden er faldet til i sit nye hjem, og øg kun, så længe den forbliver rolig. Hunde lærer i forskelligt tempo, så hverken race eller alder garanterer et bestemt antal timer. Hvis hunden viser uro, gør vedvarende eller ødelægger ting, når den er alene, skal træningen gå et skridt tilbage, og årsagen undersøges.

Samliv med kat eller andre hunde afhænger af individerne og af, hvordan introduktionen foregår. Hold dyrene adskilt i begyndelsen, giv katten trygge steder, som hunden ikke kan nå, og hav hunden i snor bag et gitter ved de første møder. Beløn rolig adfærd, og forebyg jagt fra første dag. Giv først mere frihed, når begge dyr er afslappede; nogle kombinationer bliver aldrig sikre uden fortsat adskillelse.

I Sverige gælder et generelt tilsynsansvar: Hunden skal holdes og passes, så den ikke forvolder skade eller væsentlig ulempe. For en bull terrier betyder det konkret en sikker line, velovervejede møder med andre hunde og en fører, som kan afbryde situationer, før hundens styrke bliver et problem.

Racen er et rimeligt valg, hvis du ønsker tæt samspil, holder af en legesyg og egensindig hund og har tid til hverdagstræning gennem hele hundens liv. Vælg en anden race, hvis du ønsker en hund, der kræver lidt træning, skal være alene en stor del af dagen eller forventes automatisk at fungere med alle børn og dyr. Det vigtigste spørgsmål er ikke, om bull terriere ”er venlige”, men om netop denne hunds egenskaber og behov passer til det liv, du reelt kan tilbyde.

Bull terrier

Svenska Bullterrierklubben (Swedish Bull Terrier Club)

Association Of Breed Specific Advice Denmark (ADBA)

Den muskuløse, ægformede Bull terrier findes både i standard- og miniatyrvariant og har en kort, letplejet pels. Som en livlig, menneskeorienteret og klovnet selskabshund har den brug for daglig motion, mental stimulering, tydelige grænser samt omhyggelig pleje af hud, led og hørelse.

Liberum Terriers

Daisy Moestrup

## Kort fortalt

Rottweiler er en mellemstor til stor og kraftfuld tysk brugshund til den, der gerne vil træne regelmæssigt, kan håndtere hundens styrke og har tid til både fysisk og mental aktivering. Den kan knytte sig tæt til familien, men racens vagtinstinkt og arbejdslyst gør det ekstra vigtigt at vælge den rette opdrætter, begynde træningen tidligt og have sikker kontrol i hverdagen.

- **Oprindelse:** Tyskland. Racen er anerkendt af FCI og har været brugt som vagt-, kvæg-, træk-, politi- og tjenestehund.
- **Størrelse:** hanhunde er 61–68 cm og tæver 56–63 cm i skulderhøjde. Som en grov rettesnor vejer en voksen hanhund omkring 50 kg og en tæve omkring 42 kg, men højde, køn og kropsbygning påvirker vægten.
- **Pels:** kort, tæt dobbeltpels, som børstes og bades efter behov.
- **Aktivitet:** har brug for daglig motion, næsearbejde eller en anden mental opgave samt løbende træning i hverdagen.
- **Vigtigt før køb:** kontrollér forældredyrenes mentalbeskrivelser, hofte- og albueresultater samt DNA-resultater for POANV, som tidligere blev kaldt JLPP.

Rottweiler er sjældent det letteste valg for en uerfaren hundeejer. En velforberedt førstegangsejer kan lykkes, men bør planlægge hvalpekursus, fortsat lydighedstræning og støtte fra en opdrætter eller brugshundeklub, der kender racen.

## Udseende og pels

Rottweiler er en middelstor til stor hund med en kompakt og muskuløs krop. Den skal se stærk ud uden at være klodset; kropsbygningen skal også give indtryk af bevægelighed og udholdenhed. Hovedet er bredt, ørerne er trekantede og hængende, og den sorte pels har tydeligt afgrænsede rødbrune aftegninger.

Pelsen består af grove dækhår over en tæt underuld. Den er nem at passe, men hunden fælder og har da brug for hyppigere børstning. Der findes ingen meningsfuld badeplan, som passer til alle rottweilere: bad hunden, når den er beskidt, og børst efter behov, især i fældeperioder. Kontrollér samtidig kløer, ører, hud og tænder, så forandringer opdages tidligt.

Vægten bør vurderes sammen med kropsformen, ikke kun i forhold til et tal. En hund i passende huld har en synlig talje, og ribbenene skal kunne mærkes med et let tryk. Regelmæssig vurdering af huld er særlig nyttig hos en tung hund.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, godmodig, modig og arbejdsivrig hund, som er stabil og opmærksom på sine omgivelser. Det beskriver målet for avlen, ikke hvordan enhver rottweiler vil opføre sig. Arv, tidlige erfaringer, sundhed, træning og den konkrete situation påvirker det enkelte individ.

Rottweilerens vagtinstinkt betyder ikke, at racen pr. definition er aggressiv. Kombinationen af årvågenhed, integritet, jagtinteresse, lyst til at gribe og trække i leg samt stor fysisk styrke kan dog være vanskelig at håndtere, hvis hunden er bange, let bliver stresset eller er dårligt trænet. Det er derfor vigtigere at undersøge forældredyrenes faktiske adfærd end at nøjes med generelle beskrivelser som ”sød” eller ”tryg”.

Bed om at se forældrenes MH-resultater, og spørg opdrætteren, hvordan hundene reagerede på social kontakt, overraskelser, lyd, leg og vedvarende frygt. MH beskriver reaktioner i standardiserede situationer; et gennemført MH er ikke i sig selv en kvalitetskarakter. Se også på nære slægtninge, og mød helst mindst tæven i et almindeligt miljø.

En rottweiler kan fungere godt i en børnefamilie, men racenavnet er ingen garanti for, at hunden er børnevenlig. Hund og små børn skal altid være sammen med en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. En voksen bør stå for gåturene, fordi en ung eller ophidset rottweiler kan være for stærk for et barn at holde.

## Træning og motion

Rottweiler har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag, men et fast antal timers motion er misvisende. Behovet varierer med alder, sundhed, kondition og aktivitet. Planlæg en hverdag med gåture, rolig restitution, næsearbejde og korte træningspas, og tilpas mængden efter, hvordan hunden faktisk fungerer.

Spor, søg, lydighed, rallylydighed og veltilrettelagte friluftsaktiviteter giver både samarbejde og opgaver at løse. Racen kan også sætte pris på træk eller andre fysisk krævende aktiviteter, når hunden er udvokset, sund og gradvist trænet til arbejdet. En stor træningsmængde erstatter ikke evnen til at falde til ro, så træn også passivitet og rolige rutiner.

Begynd tidligt med håndtering, gå pænt i snor, indkald, rolige hilsner og at vende sig væk fra mennesker, dyr eller genstande på signal. Beløn den adfærd, du ønsker, og gør reglerne nemme at forstå. Undgå metoder, der bygger på frygt, tvang eller smerte; de hører ikke hjemme i moderne hundetræning og er ingen genvej til kontrol over en stærk hund.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Målet er, at den kan se mennesker, hunde og nye miljøer uden at skulle gå hen eller reagere voldsomt. Et godt kursus hjælper ejeren med at læse hundens signaler og træne på et passende niveau. Fortsæt træningen gennem unghundeperioden, hvor den fysiske styrke ofte udvikler sig hurtigere end selvkontrollen.

## Sundhed

De vigtigste dokumenterede sundhedskontroller for rottweiler vedrører hofter, albuer og POANV/JLPP. Racen har sundhedsprogrammer for hofteledsdysplasi, HD, albueledsdysplasi, ED, og den arvelige neurologiske sygdom POANV, tidligere kaldt JLPP. Øjensygdomme forekommer også, og mange opdrættere får deres hunde øjenlyst.

Bed opdrætteren om at vise officielle resultater, og kontrollér dem selv i Svenska Kennelklubbens tjenester. For HD og ED er det relevant at se både forældrenes egne røntgenresultater og kombinationens foreløbige kuldindeks. Svenska Rottweilerklubben anbefaler et foreløbigt kuldindeks på mindst 101 for både HD og ED i sine udvidede anbefalinger. Et indeks bygger på flere oplysninger end resultatet for én hund, men kan ikke garantere, at en hvalp bliver fri for ledproblemer.

POANV/JLPP nedarves recessivt. En bærer er normalt sund, men kan give varianten videre. Pointen er derfor ikke automatisk at udelukke enhver bærer, men at sikre, at DNA-status er officielt verificeret, og at kombinationen ikke kan give syge hvalpe. Bed opdrætteren om at forklare begge forældres resultater, og hvordan de blev brugt ved planlægningen af parringen.

Spørg også til øjenundersøgelser og sundheden hos ældre nære slægtninge. Lange lister over alt, der nogensinde er diagnosticeret hos en rottweiler, siger mindre end dokumenterede resultater og tilbagevendende problemer i den aktuelle slægt. Mange rottweilere bliver omkring 8–10 år, men levetiden varierer og kan ikke forudsiges for den enkelte hund.

Hold hunden i passende huld, byg konditionen gradvist op, og søg dyrlæge ved halthed, tydelige smerter, ændringer i vejrtrækningen eller neurologiske symptomer. Forebyggende arbejde erstatter ikke en dyrlægevurdering, når hunden viser tegn på sygdom.

## Historie og oprindelse

Rottweiler blev udviklet i og omkring den tyske by Rottweil som en praktisk vagt- og kvæghund. Navnet Rottweiler Metzgerhund henviser til byens slagtere, som udvalgte hunde efter arbejdsevne og brugte dem til at drive og vogte kvæg, beskytte ejendom og trække læs.

I den officielle racehistorie forbindes ældre hunde af samme type med kvæghunde fra romertiden. Racens senere udvikling er knyttet til Rottweil og hundenes praktiske arbejde der. Da man i begyndelsen af 1900-tallet søgte egnede politihunde, blev rottweileren afprøvet, og racen blev godkendt som politihund i 1910.

Arbejdsbaggrunden er stadig tydelig. Rottweiler bruges i dag som brugs-, tjeneste- og selskabshund, og egenskaber som udholdenhed, vagtsomhed og lyst til samarbejde skal bruges på en gennemtænkt måde, også hos en hund, der primært lever som familiemedlem.

## At leve med racen

En rottweiler kan bo i lejlighed, hvis hverdagen giver tilstrækkelig tid udendørs, træning og hvile. En have er praktisk, men erstatter ikke gåture eller fælles aktiviteter. Overvej afstanden til gode luftemuligheder, trapper, hvor lydt boligen er, og om alle voksne i hjemmet kan holde og håndtere hunden sikkert.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp skal ikke være alene, mens en tryg voksen hund, der er trænet til det, ofte kan være alene i nogle timer. Hundens egne signaler bør styre tempoet. Rådet fra det svenske Jordbruksverket om at lufte hunden mindst hver sjette time i dagtimerne er ikke et mål for, hvor længe hunden bør være alene.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og introduktionen. Indret et sikkert område til katten, brug gitter eller snor i begyndelsen, og beløn rolig adfærd. Gå et skridt tilbage, hvis et af dyrene bliver bange, eller hvis hunden låser blikket og bliver meget ophidset. Lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet har været trygt over tid. Den samme forsigtighed gælder ved møder med andre hunde; tidlig socialisering garanterer ikke, at en voksen hund kan lide alle andre hunde.

Ejeren har ansvar for, at hunden ikke forstyrrer eller skræmmer mennesker eller andre dyr på offentlige steder. For en rottweiler betyder det, at det at gå i snor, indkald og evnen til at vende opmærksomheden væk fra forstyrrelser skal fungere, før situationen bliver vanskelig. Hundens faktiske adfærd, miljøet og ejerens mulighed for at gribe ind afgør, hvor meget kontrol situationen kræver.

### Kontrolpunkter før køb

- Mød forældredyrene, og spørg til deres adfærd i hverdagen, ikke kun under træning eller på udstilling.
- Læs MH-resultaterne, og spørg til frygt, socialitet, leg og afreaktion hos forældre og nære slægtninge.
- Kontrollér officielle HD- og ED-resultater samt kombinationens foreløbige kuldindeks.
- Kontrollér begge forældres officielle POANV/JLPP-status, og spørg til øjenundersøgelser.
- Beskriv din hverdag ærligt for opdrætteren, og spørg, hvilken støtte du får gennem hvalpe- og unghundeperioden.

Rottweiler passer bedst, når hundens arbejdslyst er en del af hverdagen, ikke noget der løses med en lang gåtur en gang imellem. Den, der holder af regelmæssig træning, tydelige rutiner og et stort ansvar, kan få en tæt og alsidig hund; den, der primært søger en ukompliceret selskabshund, bør vælge en mindre krævende race.

Rottweiler

Svenska Rottweilerklubben (Swedish Rottweiler Club)

Deutscher Rottweiler-Klub (German Rottweiler Club)

Rottweiler er en kraftig, mellemstor brugshund med kort sort pels og rustbrune aftegninger. Den er rolig, loyal og familieorienteret, men ofte reserveret over for fremmede. For at trives har den brug for venlig, men konsekvent træning, daglig mental og fysisk aktivering samt ansvarsbevidste ejere.

Vom Hause Corvinius

## Kort fortalt

- Bichon frisé er en lille fransk-belgisk selskabshund i FCI-gruppe 9.
- Racestandarden angiver en skulderhøjde på 25–29 centimeter og en vægt på cirka 5 kilo, afpasset efter størrelsen. Hanhunde må være 1 centimeter højere og tæver 2 centimeter lavere, hvis helheden stadig er harmonisk.
- En voksen hund skal være hvid og have en fyldig pels med løse spiralkrøller og blød, tæt underuld.
- Raceidealet er en glad, social og tilpasningsdygtig hund, som gerne holder sig tæt på sine mennesker. Temperamentet varierer dog fra individ til individ.
- Pelsplejen kræver både tid og den rette teknik. Hvis man ikke selv vil stå for bad, føntørring, børstning og klipning, skal man regne med regelmæssige besøg hos en hundefrisør.
- Bichon frisé er ikke allergenfri. Hvor meget allergen en hund afgiver, varierer mellem individer, også inden for det samme kuld.

## Udseende og pels

Bichon frisé er lille, men må ikke virke spinkel. Kroppen er en smule længere, end den er høj, og den hvide, krøllede pels giver hunden dens afrundede silhuet. De mørke øjne og den sorte næse danner tre tydelige mørke punkter i ansigtet. Racestandarden angiver en skulderhøjde på 25–29 centimeter og en vægt på omkring 5 kilo, afpasset efter hundens størrelse. Hanhunde må være op til 30 centimeter og tæver ned til 23 centimeter, hvis proportionerne stadig er harmoniske.

Pelsen består af krøllet dækhår og blød, tæt underuld. En voksen bichon frisé skal være helt hvid. Indtil hunden er tolv måneder, må pelsen have et svagt beige eller champagnefarvet skær, men ifølge standarden må det højst dække en tiendedel af hunden. En lys nuance hos en ung hvalp er derfor ikke automatisk en forkert farve.

Pelsplejen er et af de vigtigste forhold at overveje, før man vælger racen. Krøllerne skal børstes og redes helt ind til huden. Hvis kammen sætter sig fast, er der en filtknude, som skal løsnes forsigtigt. Børster man kun overfladen, kan der ligge et tæt lag filt tæt ved huden. Når hvalpen skifter pels, ofte fra omkring fem- til syvmånedersalderen, men nogle gange senere, kan en grundig gennemgang være nødvendig hver dag.

Raceklubben bruger bad cirka hver anden uge og klipning omkring hver sjette uge som praktiske pejlemærker. Intervallet afhænger af pelskvalitet, længde, vejr og hvor grundigt pelsen holdes gennemredt mellem behandlingerne. Tør pelsen helt efter bad uden at rette for varm luft mod huden. Begynd tidligt med korte, positive stunder, hvor hvalpen bliver tryg ved trimmebord, børste, kam, håndtering af poter og føntørrer. Bed opdrætteren eller en erfaren hundefrisør om at vise teknikken, før filt bliver et problem.

Racen bliver ofte foreslået til allergikere, fordi den efterlader forholdsvis få synlige hår i hjemmet. Det gør ikke hunden allergivenlig. Hundeallergener findes blandt andet i spyt og hud, og mængden varierer fra hund til hund. Den, der har allergi, bør derfor vurdere sin egen situation og møde den konkrete hund flere gange. Racenavnet kan aldrig give en garanti.

## Temperament og personlighed

Bichon frisé er først og fremmest en udpræget selskabshund: kontaktsøgende, livlig og ofte nem at have med i hverdagen. Racestandarden beskriver en tilpasningsdygtig hund, som er social med mennesker og andre hunde, knytter sig tæt til ejerne og hverken bør være nervøs eller gø ofte. Det er et avlsideal, ikke et løfte om, hvordan hvert individ opfører sig.

Den svenske raceklubs sundhedsundersøgelse giver et mere nuanceret billede. De fleste ejere beskrev deres hunde som trygge, glade og positive, men nogle hunde var reserverede over for fremmede eller forsigtige i mødet med andre hunde. Tidlig og rolig miljøtræning er derfor vigtig, også for en race, der normalt beskrives som social. Lad hvalpen opleve nye mennesker, underlag, lyde og hunde i et tempo, hvor den fortsat kan være nysgerrig og selv søge kontakt.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil træne færdigheder til hverdagen og sætter pris på den tætte kontakt. Den lille størrelse gør dog ikke hundeholdet nemt. Pelsplejen er omfattende, hvalpen skal luftes ofte, og en voksen hund har brug for daglig aktivitet, selskab og gradvis træning i at være alene.

En bichon frisé behøver ikke at gø meget. Den enkelte hund kan alligevel begynde at reagere på lyde i opgangen, mennesker uden for vinduet eller hektiske situationer. Beløn ro, indret om nødvendigt en plads væk fra vinduer og hoveddør, og træn med hverdagens lyde, før reaktionen bliver en vane.

## Træning og motion

Bichon frisé har brug for fysisk aktivitet og mulighed for at bruge hovedet hver dag, men der findes ikke ét bestemt antal minutter, der passer til alle. Alder, helbred, kondition og dagens øvrige aktiviteter har betydning. For en sund voksen hund kan ture med tid til at snuse kombineres med leg og korte træningspas. Hvalpe har brug for flere, men kortere ture ud, mens en ældre hund kan have behov for et roligere tempo og flere pauser.

Selv om racen er avlet som selskabshund, kan den meget mere end at sidde på skødet. Svenske ejere dyrker blandt andet nosework, rallylydighed, lydighed og agility med bichon frisé. Det afgørende er ikke at konkurrere, men at give hunden opgaver, den forstår: at finde et gemt stykke legetøj, følge et kort spor, lære et trick eller øve kontakt på gåturen. Et passende aktivitetsniveau viser sig ved, at hunden holder sig i god form, er nysgerrig ude og kan falde til ro hjemme.

Træningen fungerer bedst, når den er belønningsbaseret, trinvis og tilpasset hunden. Korte træningspas gør det lettere at holde koncentrationen. Brug ekstra tid på indkald, at gå pænt i snor, at vente roligt og at stå stille under pelsplejen. Håndteringstræning er en vigtig hverdagsfærdighed for bichon frisé, ikke noget der bør vente til den første klipning.

Der er ikke god dokumentation for, at bichon frisé som race skulle være usædvanligt svær at gøre stueren. Hvalpe lærer i forskelligt tempo. Tag hvalpen ud efter søvn, mad og leg, beløn når den besørger ude, og undlad at straffe uheld. Hvis en tidligere stueren hund pludselig begynder at tisse indenfor, bør årsagen undersøges, frem for at adfærden afvises som stædighed.

## Sundhed

Raceklubbens seneste svenske gennemgang beskriver racens generelle sundhed som god til meget god, men i nogle år blev forholdsvis få hunde undersøgt, og en ejerundersøgelse kan ikke erstatte veterinære diagnoser. Kontrollér derfor forældredyrenes dokumenterede resultater i stedet for blot at stole på en generel forsikring om, at racen normalt er sund.

Patellastatus, som beskriver knæskallens placering, er et vigtigt svensk kontrolpunkt. Svenska Kennelklubben registrerer ikke kuldet, hvis forældrene mangler en officiel patellastatus. Undersøgelsen skal være foretaget, når hver af forældrene er mindst et år gammel, og resultatet skal foreligge før parringen. Raceklubbens hovedanbefaling er grad 0, uden anmærkning, hos begge forældre. Bed opdrætteren om at vise resultaterne i Svenska Kennelklubbens databaser, og spørg om knæproblemer hos nære slægtninge.

Øjensundheden skal også følges, men her er reglerne anderledes. Svenska Kennelklubbens tidligere krav om øjenlysning er fjernet. Raceklubben anbefaler fortsat, at avlshunde har en øjenlysningsattest, der højst er tolv måneder gammel ved parringen, og rådgiver om, hvordan visse fund kan kombineres. Spørg derfor både efter en aktuel øjenlysning og om øjendiagnoser i familien uden at omtale undersøgelsen som et gældende registreringskrav.

Rindende øjne blev rapporteret i den svenske sundhedsundersøgelse, men årsagerne blev ikke fastslået. Misfarvning fra tårer ses hurtigt på en hvid pels, men øjets tilstand er vigtigere end hårets farve. Nyt eller tiltagende tåreflåd, sammenknebne øjne, smerte, hævelse eller ændret syn bør undersøges af en dyrlæge. Raceklubbens sundhedsstrategi omtaler også tilbagevendende kløe og allergiproblemer, men dokumentationen er ikke tilstrækkelig til at angive sikre hyppigheder.

Tandpleje er en vigtig rutine for alle hunde. Daglig tandbørstning er det bedste forebyggende tiltag mod parodontose og gør det lettere at opdage rødme, dårlig ånde eller beskadigede tænder tidligt. Væn gradvist hvalpen til, at læberne løftes og tænderne berøres, med samme rolige tilgang som ved pelsplejen.

## Historie og oprindelse

Bichon frisés dokumenterede moderne historie er fransk-belgisk. FCI beskriver, hvordan små hunde af denne type blev ført fra Italien til Frankrig under renæssancen. Navnet udviklede sig fra barbichon til bichon, og malerier fra 1600- og 1700-tallet viser lignende hunde sammen med kongelige og andre fremtrædende personer.

Racen blev igen populær under Napoleon III og var dengang kendt som Ténériffe. Efter de to verdenskrige var bestanden tæt på at forsvinde, men franske og belgiske opdrættere byggede den op igen. Det nuværende franske navn, bichon à poil frisé, blev fastlagt i 1978, da racen blev anerkendt som fransk-belgisk. Racen kom til Sverige i 1976, og de første svenske kuld blev født året efter.

Der findes også farverige fortællinger om søfolk, rottefangst og omrejsende hunde, men de er dårligere dokumenteret. Den bedst underbyggede historie handler først og fremmest om en europæisk selskabshund.

## At leve med racen

Bichon frisé kan trives både i lejlighed og hus, fordi boligens størrelse betyder mindre end indholdet i hverdagen. Hunden skal ud regelmæssigt, aktiveres hver dag og lære at forholde sig roligt til lyde uden for døren. Svenske dyrevelfærdsråd siger, at voksne hunde bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne; hvalpe og ældre hunde skal ud oftere.

Alenetid skal læres gradvist. Begynd, når hunden er tryg i hjemmet, gå væk i meget kort tid, og øg kun varigheden, så længe hunden forbliver rolig. Én voksen hund kan klare nogle timer, mens en anden har brug for mere selskab eller hundepasning. Hylen, ødelæggelser, uro eller manglende appetit betyder, at træningen skal skrues ned og eventuelt drøftes med en kvalificeret træner eller dyrlæge.

De samme sikkerhedsregler som for andre hunde gælder sammen med børn. Små børn og hunde skal have en voksen til stede, og hunden skal have sit eget hvilested, hvor den får fred. Bichonens lille krop kræver forsigtig håndtering; børn bør ikke bære hunden eller forstyrre den, når den spiser eller sover. Hvis der allerede bor en hund eller kat i hjemmet, bør introduktionen foregå roligt og med god mulighed for afstand. Racens sociale ideal gør ikke en gennemtænkt introduktion overflødig.

Racen passer bedst til den, der ønsker en tæt selskabshund og accepterer, at pelspleje er en fast ugentlig opgave. Før et hvalpekøb bør du kunne se forældrenes patella- og øjenresultater, spørge hvordan de fungerer alene og sammen med lyde, mennesker og hunde samt få en praktisk gennemgang af pelsplejen. Så bygger valget på hunden og den hverdag, I faktisk skal dele, ikke på løfter om en lille hund, der er nem at passe.

Bichon frisé

Deutscher Bichon Frisé Club e.V.

Lille, robust selskabshund (23–30 cm, 5–8 kg) med en bomuldsblød, hvid og næsten ikke-fældende pels, som kræver regelmæssig pleje. Glad, menneskekærlig og let at tilpasse til både lejlighed og hus; den elsker leg og hygge, har brug for moderat daglig motion og trives bedst, når den får lov til at være en tæt del af familielivet.

Kollas Lille

## Kort fortalt

Pomeranian er den mindste størrelsesvariant af tysk spids: en meget lille, men livlig selskabshund med tæt dobbeltpels, stor årvågenhed og ofte let til gøen. Den passer bedst til den, der vil træne og aktivere en rigtig hund i lille format, ikke til den, der hovedsageligt ønsker en hund, som skal bæres.

- **Race og oprindelse:** tysk spids, pomeranian/zwergspitz, med oprindelse i Tyskland og senere videreudvikling i England
- **Størrelse:** normalt 18–23 cm i skulderhøjde og omkring 2–3 kg; racestandarden angiver 21 cm med tilladt variation og siger, at vægten skal passe til hundens størrelse
- **Forventet levetid:** cirka 12–16 år er en vejledning, ikke et løfte for den enkelte hund
- **Temperament:** ofte opmærksom, glad, hengiven og lærenem, men individ, opvækst og hverdag har stor betydning
- **Aktivering:** daglige gåture, næsearbejde og korte træningspas med tid til ro og restitution
- **Pelspleje:** en grundig gennemgang cirka hver anden uge og oftere i fældeperioder
- **Vær opmærksom på:** gøen, tandpleje, patellastatus og sikker håndtering omkring små børn og betydeligt større hunde

“Teacup Pomeranian” og “mini Pomeranian” er ikke selvstændige, anerkendte størrelsesvarianter. Det er markedsføringsord, som ikke giver en sikrere prognose for voksenstørrelse, sundhed eller temperament. Den officielle variant hedder Pomeranian eller Zwergspitz. Vurder derfor forældrene, voksne slægtninge, sundhedsoplysninger og opdrætterens avlsmål i stedet for at stole på en salgsbetegnelse.

## Udseende og pels

Pomeranian er kompakt og kvadratisk bygget med et lille, spidst hoved, små opretstående ører og en fyldig hale, der bæres højt over ryggen. Den store pels giver hunden en rundere silhuet end kroppen under pelsen.

Racen har dobbeltpels. Dækhårene skal være lange, lige og stå ud fra kroppen, mens underulden er kort, tæt og blød. Pelsen danner en tydelig krave omkring halsen, bukser på bagbenene og en busket hale. Standarden beskriver en naturlig pels, som ikke skal se formklippet ud. Anerkendte farver omfatter blandt andet hvid, sort, brun, orange og gråschatteret samt flere andre definerede farver og kombinationer.

En grundig gennemgang cirka hver anden uge er et godt udgangspunkt ifølge Svenska Kennelklubben, men mange hunde har brug for hyppigere børstning, når de fælder. Arbejd pelsen igennem helt ned til huden i stedet for blot at glatte overfladen. Øg plejen, så snart små filtringer begynder at dannes. Hyppigheden skal følge hundens pels, årstiden og hverdagen; én fast plan passer ikke til alle individer.

Pelsens kvalitet er vigtigere end størst mulig fylde. En korrekt dobbeltpels indeholder både dækhår og underuld. Meget underuld kombineret med manglende dækhår er et kendt problem i racen og kan gøre pelsen vanskelig at pleje. Når du møder en opdrætter, er det derfor nyttigt at se voksne hunde og ikke kun hvalpens bløde hvalpepels.

## Temperament og personlighed

Pomeranian er ofte opmærksom, livlig og stærkt knyttet til sine mennesker. Racestandarden beskriver en glad, hengiven og lærenem hund uden udpræget jagtlyst, men det er et avlsideal og ingen garanti for, hvordan hvert individ fungerer med fremmede, børn eller andre dyr.

Spidshundens årvågenhed gør, at den hurtigt kan reagere på lyde, bevægelse uden for vinduet eller nogen, der kommer til døren. Gøen har baggrund i racens rolle som vagthund. Målet behøver derfor ikke være en hund, der aldrig siger til, men en hund, som kan stoppe, søge støtte hos sin fører og falde til ro igen. Begræns muligheden for at øve lange perioder med gøen, beløn pauser og træn en rolig rutine i situationer, der plejer at udløse gøen.

Socialisering er værdifuld, men lover ikke et bestemt temperament. Lad hvalpen møde mennesker, miljøer og stabile hunde i et tempo, hvor den stadig kan tænke, søge kontakt og komme sig. Mere eksponering er ikke nødvendigvis bedre, hvis hunden bliver overvældet.

En BPH-adfærdsbeskrivelse kan vise, hvordan den beskrevne hund reagerede i standardiserede øvelser, men resultatet er ikke bestået eller ikke bestået og forudsiger ikke alt. Datagrundlaget for Pomeranian er desuden begrænset. Se et eventuelt BPH-resultat sammen med forældrenes adfærd i hverdagen og det, opdrætteren kan fortælle om voksne slægtninge.

## Træning og motion

Pomeranian har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, men der findes ikke et universelt antal minutter, som passer til alle hunde. En god hverdag kombinerer gåture i hundens tempo med næsearbejde, samarbejde, leg og uforstyrret hvile. Vurder balancen ud fra hundens huld, bevægelser, koncentration og evne til at falde til ro, ikke kun hvor langt den har gået.

Racen kan have glæde af nosework, rallylydighed og agility, når opgaverne og omgivelserne tilpasses hundens størrelse og erfaring. Kontaktøvelser, indkald, tricks og søg efter mad eller genstande giver også meningsfuld aktivering. Lad hundens engagement styre længden på træningspassene i stedet for en fast plan på fem eller ti minutter.

Belønningsbaseret træning hjælper hunden med at forstå, hvad der kan betale sig, uden at gøre den mere usikker. Prioritér dette tidligt:

- rolig håndtering af poter, mund og pels
- kontakt og indkald, selv når noget bevæger sig eller laver en lyd
- at kunne trække sig og hvile
- en indlært pause, efter at hunden har bemærket en lyd
- tryghed på forskellige underlag og under transport i hverdagen

Den lille krop kræver sikkerhed, ikke inaktivitet. Løft hunden, når situationen reelt indebærer en risiko, men lad den også gå, snuse og løse enkle opgaver selv. Forebyg fald fra møbler eller arme, og stop voldsom leg med betydeligt større hunde, før størrelsesforskellen bliver et problem.

## Sundhed

Ved køb af hvalp i Sverige er forældrenes registrerede patellastatus, oplysninger om tænder og bid samt information om pelsproblemer hos voksne slægtninge særligt nyttige. Identificerede hunde, registrerede resultater og åbne svar fortæller mere end en lang liste over mulige sygdomme.

Patellaluksation forekommer hos Pomeranian og andre små hunderacer. I Sverige er patellaundersøgelse ikke et obligatorisk sundhedsprogram for racen, men den svenske raceklub, Pomeranianklubben, anbefaler, at avlshunde undersøges. Klubben anbefaler, at hunde med grad 2 eller 3 ikke bruges i avl, og at grad 1 kun kombineres med grad 0. Det er en avlsanbefaling, ikke en garanti for hvalpens fremtidige sundhed.

Bed om forældrenes registrerede navne eller registreringsnumre, og kontrollér resultaterne i Svenska Kennelklubbens databaser Hunddata eller Avelsdata. Kontrollér hundens identitet, undersøgelsesdato og status for begge forældre. Formuleringen “forældrene er testet” er ikke nok, hvis identitet og resultat ikke kan spores.

Hårtab omtales nogle gange som “black skin disease”, BSD eller alopecia X. Racens gældende svenske avlsstrategi understreger, at BSD hverken er en sygdom i sig selv eller en videnskabelig diagnose, men en dagligdags samlebetegnelse for flere tilstande, der kan give pelstab. Uforklarligt hårtab kræver derfor en veterinærvurdering. Spørg, hvordan pelsen har udviklet sig hos forældrene og ældre slægtninge, men kræv ikke sikre løfter om arvelighed, når årsagerne er uklare.

Tænder, kæber og bid er også vigtige i racen. Væn hvalpen til at få undersøgt munden, og begynd tidligt med tandbørstning; tænderne bør helst børstes dagligt. Søg hjælp, hvis hunden har smerter, svært ved at spise, eller hvis biddet ser ud til at skade blødt væv i munden.

## Historie og oprindelse

Pomeranian har sin oprindelse i Tyskland og tilhører familien tysk spids. Zwergspitz betyder dværgspids, mens Pomeranian er det internationalt kendte navn på den samme officielle størrelsesvariant.

Racens moderne type blev videreudviklet i England. Her blev Pomeranian Club stiftet i 1891, og en tidlig racestandard blev udarbejdet. Den dokumenterede historie opsummeres derfor bedst som en tysk spidsbaggrund med vigtig videreudvikling i England, ikke som en sikker og ubrudt fortælling om én bestemt forhistorisk hundetype.

Racens tidligere rolle som vagthund er med til at forklare nutidens årvågenhed og tendens til at gø. I dag holdes Pomeranian først og fremmest som selskabshund, men den har bevaret spidshundens årvågenhed og nyder ofte opgaver, hvor den får lov til at samarbejde og bruge næsen.

## At leve med racen

Pomeranian kan fungere med børn, andre dyr og i lejlighed, men kun når de voksne tilpasser omgivelserne til en meget lille, opmærksom hund. Hverken racenavnet eller tidlig socialisering gør samspillet automatisk sikkert.

Små børn og hunde skal altid have en voksen i nærheden. Barnet bør sidde ned under kontakten, lade hunden gå væk og aldrig bære den uden hjælp. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested. En Pomeranian er ikke et legetøj, og et fald fra nogens arme eller et højt møbel kan få alvorlige følger, selv om racen er livlig og robust i forhold til sin størrelse.

Med andre hunde er kontrollerede møder vigtigere end mange møder. Vælg rolige individer, træn rolig kontakt på afstand, og stop ulige fysisk leg. En kat bør introduceres gradvist, gerne først via duft og en barriere. Katten skal have sin egen flugtvej, og jagt må ikke blive en indlært adfærd. Lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet er stabilt.

Det kan fungere at bo i lejlighed, når hunden får aktivitet udendørs og kan slappe af indendørs. Den afgørende udfordring er ofte lyd, ikke boligens størrelse. I en ejendom, hvor lyden let breder sig, skal ejeren forebygge vagtadfærd ved vinduer og døre, træne rolige rutiner og tage hensyn til naboerne.

Pomeranian beskrives ofte som stærkt knyttet til sine mennesker og bør gradvist lære at være alene. En hvalp kan ikke efterlades alene fra begyndelsen. Start med meget korte perioder i trygge omgivelser, og øg kun, mens hunden forbliver rolig. Hvis den begynder at gø vedvarende, gå uroligt omkring, kradse eller ikke kan falde til ro, er øvelsen blevet for svær og skal gøres lettere.

Før du køber hvalp, bør du kontrollere mere end farve og lovet voksenvægt:

- mød tæven og gerne andre voksne slægtninge
- spørg, hvordan de reagerer på lyde, fremmede, håndtering og hvile
- kontrollér begge forældres identitet og patellaresultat
- spørg om tænder, bid og vedvarende pelstab i familien
- bed opdrætteren forklare målet med kombinationen, og hvordan tidligere afkom har udviklet sig
- afvis salgsargumenter, der gør “teacup” eller “mini” til en sundhedsgaranti

Et godt match er en Pomeranian med et forventet temperament og plejebehov, der passer til din hverdag, fra en opdrætter, som viser dokumentation, kender sine voksne hunde og kan tale lige så åbent om variation og risici som om racens charme.

Pomeranian

Norsk Kennel Klub (Norwegian Kennel Club)

Deutscher Spitz Club (Germany)

Lille, rævelignende spidshund med fyldig, dobbelt pels i mange farver. Med en vægt på 2–3,5 kg er Pomeranians livlige, årvågne og meget menneskeorienterede selskabshunde, som også er gode vagthunde. De har brug for regelmæssig pelspleje, blid og positiv træning, daglige gåture, hjernetræning, tandpleje og beskyttelse af deres små led.

Valentine Ai Nga Ly

## Kort fortalt

- Newfoundlandshunden er en canadisk kæmpehund, der blev udviklet til tungt trækarbejde og arbejde i vand. I dag holdes den først og fremmest som selskabs- og vandhund.
- Raceidealet er en mild, venlig og fredelig hund. Det beskriver målet for ansvarligt avlsarbejde, ikke hvordan hvert individ automatisk opfører sig.
- En voksen hanhund er i gennemsnit omkring 71 centimeter høj og vejer cirka 68 kilo. For tæver er de tilsvarende gennemsnit omkring 66 centimeter og 54 kilo.
- Den mellemlange dobbeltpels er tæt og vandafvisende. De godkendte farver er sort, brun samt hvid og sort.
- Størrelsen gør tidlig træning i at gå roligt i snor, hilse roligt og blive håndteret trygt nødvendig.
- I Sverige findes en officiel vandprøve for racen, men interessen for vand og evnen til at svømme sikkert varierer fra hund til hund og kræver træning.
- Racen passer bedst til den, der har plads, tid til pelspleje og en hverdag, der fungerer med en meget stor hund.

## Udseende og pels

Newfoundlandshunden skal være massiv, kraftfuld og godt muskuløs uden at virke tung og klodset. Kroppen er lidt længere, end den er høj, og bevægelserne skal give indtryk af ubesværet kraft. Racestandarden understreger, at størst mulig størrelse aldrig må prioriteres over symmetri, sund konstruktion og korrekte bevægelser.

Hanhunde er i gennemsnit omkring 71 centimeter i mankehøjde og 68 kilo, mens tæver i gennemsnit er omkring 66 centimeter og 54 kilo. Den rigtige vægt skal stadig vurderes ud fra den enkelte hunds bygning, huld og muskelmasse.

Hovedet er bredt, og udtrykket skal signalere mildhed. De store poter har svømmehud mellem tæerne, og den kraftige hale fungerer som ror, når hunden svømmer.

Pelsen består af mellemlange, lige eller let bølgede dækhår og en blød, tæt underuld. Underulden er normalt tættere om vinteren, men findes på dele af kroppen året rundt. Farverne er sort, brun samt hvid og sort. Hvid og sort er en farvevariant inden for racen; landseer er samtidig navnet på en selvstændig FCI-anerkendt race og må ikke forveksles med farvebetegnelsen.

Tilpas pelsplejen til pelsens tilstand i stedet for at følge en fast ugeplan. Arbejd helt ned til huden, og vær især grundig bag ørerne, i armhulerne, på benene, under halsen og omkring bagparten. Hvis kammen hænger fast, er der stadig en filtknude, selv om overfladen ser glat ud. I perioder med kraftig fældning skal pelsen gennemgås oftere.

Efter bad eller svømning skylles pelsen efter behov og tørres helt ind til huden. Kontrollér samtidig ører, poter, hud og områder, der let filtrer. Bad hunden, når den faktisk har brug for det; der findes ikke ét rigtigt interval for alle. Racestandarden anbefaler ikke klipning, der ændrer den naturlige pels.

Regn med hår, vand og ofte savl i hjemmet. Newfoundlandshunden er ikke allergifri. De vigtigste hundeallergener findes især i hud og spyt, og niveauerne varierer mellem individer uanset race og pelstype.

## Temperament og personlighed

En typisk newfoundlandshund er mild, venlig og fredelig, men udtrykket “blid kæmpe” beskriver et ideal og er ingen sikkerhedsgaranti. Bed om at møde hvalpens mor og gerne andre voksne slægtninge. Se efter hunde, der møder mennesker roligt, falder til ro igen, når noget uventet sker, og kan håndteres uden kraftig uro.

Racen vil gerne være tæt på familien og samarbejder ofte godt, når opgaven er tydelig, og træningen er venlig. En unghund kan dog være stærk, klodset og sent moden, så gode hverdagsvaner skal indlæres tidligt.

Børn og newfoundlandshunde kan fungere rigtig godt sammen, men racens ry som “barnepigehund” må ikke tages bogstaveligt. En ansvarlig voksen skal altid være til stede, når hunde og små børn er sammen. Børn skal lære at lade hunden spise og hvile i fred, og hunden skal have sit eget sted, hvor ingen følger efter den. En voksen skal også kunne holde hunden på gåturen og afbryde voldsom leg; en venlig hund på over 50 kilo kan vælte et barn uden at ville gøre skade.

Den samme forsigtighed gælder andre hunde og katte. Lad de første møder være rolige, giv dyrene hver deres ressourcer, og sørg for, at et mindre dyr kan trække sig. Individets erfaringer og adfærd betyder mere end påstande om, at racen automatisk kan lide alle dyr.

En newfoundlandshund er heller ikke automatisk en vagthund. Størrelsen kan virke afskrækkende, men skarphed og mistro hører ikke til raceidealet.

## Træning og motion

Træningen skal gøre newfoundlandshunden nem at styre, før den bliver tung nok til at vinde en fysisk styrkeprøve. Prioritér at gå i løs line, vente ved døre, komme på indkald, hilse roligt og lade dig undersøge poter, ører, mund og pels. Træn også bilkørsel og dyrlægebesøg. Beløn den ønskede adfærd, og øg forstyrrelserne gradvist.

Der findes ikke et pålideligt antal minutter, der passer til alle hunde. En voksen newfoundlandshund har brug for daglig bevægelse og mental aktivering tilpasset alder, huld, kondition, helbred og temperatur. Rolige ture, næsearbejde, hverdagslydighed, trækarbejde og vandarbejde kan passe til racen. Halthed, tydelig stivhed eller forværring efter aktivitet er grunde til at mindske belastningen og kontakte en dyrlæge efter behov.

For hvalpen er målet fri, varieret bevægelse og god kropskontrol frem for konditionstræning. Lad hvalpen udforske sikre underlag, øve balance tæt på jorden og gå korte ture i sit eget tempo. Undgå gentagne høje spring, lange tvungne strækninger og løb ved siden af en cykel. Regler om et fast antal minutter pr. levemåned tager ikke højde for individ, terræn eller intensitet.

Vandarbejde er en dokumenteret del af racens funktion. Den officielle svenske vandprøve omfatter lydighed på land, apportering i vand og bugsering af en person eller båd. Færdighederne skal trænes; hunden er ikke en uddannet livredder alene på grund af sin race. Begynd i roligt, lavt vand, tving aldrig en utryg hund i, og kontrollér temperatur, strøm, bund og mulighederne for at komme op. Føreren skal kunne svømme i øvelser, hvor hund og fører arbejder sammen i vandet.

Den tunge krop og tætte pels begrænser aktiviteten i varmt vejr. Vælg køligere tidspunkter, og stop, hvis hunden har svært ved at komme sig. Svømning kan være skånsom motion for en sund hund, men koldt vand, udmattelse og en vanskelig vej op er reelle farer.

## Sundhed

Hofter, albuer, hjerte og urinveje er vigtige kontrolpunkter, når du vælger newfoundlandshund. Sundhedsdata mindsker usikkerheden, men kan aldrig garantere, at en hvalp forbliver sund. Bed om begge forældres registrerede navne, og kontrollér selv resultaterne i stedet for blot at godtage, at “testene er lavet”.

Hofteledsdysplasi, HD, og albueledsdysplasi, ED, forekommer i racen. Ifølge Svenska Kennelklubbens registreringsregler, der gælder fra 1. januar 2026, skal begge forældre have officiel HD-status og officiel ED-status før parring, for at hvalpene kan registreres hos SKK. Kendt status betyder, at resultatet er registreret; det betyder ikke, at alle resultater er normale. Hunde med ED grad 2 eller 3 må ikke bruges i avl. Det samme gælder hunde med symptomer, en klinisk ED-diagnose eller en operation for ED, uanset registreret grad.

Racens svenske RAS-dokument fra 2016 anbefaler et strengere udvalg end grundkravet om registreret status: først og fremmest HD A eller B og ED 0, med angivne undtagelser. Denne daterede avlsanbefaling skal holdes adskilt fra de nuværende bindende registreringskrav. Kontrollér de faktiske resultater, og spørg, hvordan opdrætteren begrunder kombinationen. Svenska Kennelklubbens Avelsdata viser også resultater for nære slægtninge.

Den svenske newfoundlandshundeklub fremhæver også subaortastenose, SAS, en forsnævring i hjertets udløb mod aorta. En mislyd kan give grund til en udredning, men milde tilfælde kan være svære at opdage alene med stetoskop; ultralyd giver en mere sikker vurdering. Spørg, hvordan, hvornår og af hvem hjertet er undersøgt. En SAS-undersøgelse er ikke et bindende SKK-krav på samme måde som racens HD- og ED-status.

Newfoundlandshunden har også en racespecifik, autosomalt recessiv form for cystinuri. Den kan give et forhøjet niveau af cystin i urinen og undertiden cystinsten, men ikke alle genetisk afficerede hunde udvikler sten. En DNA-test kan skelne mellem genetisk frie hunde, bærere og afficerede hunde. Bed om at se resultatet, og forstå, hvordan kombinationen undgår syge hvalpe. En hund, der gentagne gange forsøger at tisse, men kun får lidt eller ingen urin ud, har brug for akut dyrlægehjælp; hanhunde har større risiko for blokering af urinrøret.

Mavedrejning, GDV, er en akut tilstand, der især rammer store og meget store hunde. Årsagen er sandsynligvis sammensat, så enkle regler om fodring eller motion kan ikke love beskyttelse. Resultatløse opkastningsforsøg, kraftig savlen, uro og en opsvulmet bug er faresignaler. Svaghed, kollaps eller vejrtrækningsbesvær gør situationen endnu mere akut. Søg straks dyrlæge ved mistanke, og drøft den individuelle risiko og forebyggende gastropeksi, før en nødsituation opstår.

Hold hunden i et sundt huld, og søg hjælp ved halthed, tilbagevendende stivhed, nedsat udholdenhed, besvimelse eller smerte. Kontrollér hud og pels, når hunden har været våd. Undlad ikke et dyrlægebesøg, fordi et problem siges at være “almindeligt i racen”.

## Historie og oprindelse

Newfoundlandshunden stammer fra Canada og forbindes med arbejde langs Newfoundlands kyst. Den officielle racestandard beskriver en hund, der blev brugt til tungt trækarbejde og arbejde i vand. Den oplyser, at racens type og arbejdsegenskaber var etableret omkring 1610. Fortællingen om lokale hunde, der blev krydset med store, sorte hunde bragt dertil af vikinger, fremstilles som en tradition, ikke som dokumenteret afstamning.

Hundene arbejdede sammen med mennesker, hvor styrke, svømmeevne og udholdenhed havde praktisk værdi. Den massive krop, vandafvisende pels, svømmehuden og halen, der fungerer som ror, passer til denne funktion. Historien betyder dog ikke, at enhver moderne newfoundlandshund kan redde mennesker uden træning.

I dag er newfoundlandshunden først og fremmest familiehund. Vandarbejdet lever videre gennem organiseret træning og officielle prøver, og nogle ekvipager dyrker også trækarbejde.

## At leve med racen

En newfoundlandshund kræver mere praktisk planlægning end en mellemstor hund. Kan den ligge uden at blokere gangarealer, komme ind i bilen, hvile et køligt sted og håndteres af en voksen, hvis den bliver syg eller bange? Glatte gulve har ofte brug for tæpper, og mange trapper kan være svære for en hvalp, en skadet hund eller en ældre hund.

En lejlighed er ikke automatisk uegnet. Hunden motioneres og trænes udendørs, men en kæmpehund kan gøre en lille bolig upraktisk. Elevator, brede passager, gode luftemuligheder i nærheden, lydforholdene for naboerne og muligheden for at holde boligen kølig betyder mere end adressen. Hus og have erstatter ikke gåture, træning eller selskab.

Racen vil ofte være tæt på mennesker, men alenetid skal vurderes individuelt. En voksen hund, der er trænet gradvist, kan normalt være alene i nogle timer; en lille hvalp kan ikke. Forlæng først tiden, når hunden kan falde til ro, og brug hundepasser eller en anden løsning, hvis arbejdsdagen er længere, end individet kan klare. Vedvarende gøen, rastløs vandren, ødelagte ting eller kraftig uro viser, at løsningen skal ændres.

Planlæg regelmæssig pelspleje, rengøring, god plads i bilen og højere udgifter til foder, forsikring og dyrlægebehandling. Sele eller halsbånd, sikker transport og liggeplads skal fungere til hundens størrelse.

Newfoundlandshunden kan passe til en førstegangsejer, der søger hjælp tidligt og reelt kan håndtere størrelsen, men den er ikke et nemt valg, blot fordi temperamentet beskrives som mildt. En egnet ejer holder af et tæt samarbejde, accepterer hår og savl, træner konsekvent uden hårde metoder og kan tilpasse aktiviteten til varme og helbred. Hvis de vilkår virker realistiske, kan racen blive et roligt og engageret familiemedlem. Hvis plads, fysisk kontrol eller pelspleje allerede virker usikkert, er en mindre hund et klogere valg.

Newfoundlandshund

Newfoundlandshunden er en meget stor, vandglad brugshund med tæt pels, der fælder kraftigt og savler en del. Den er rolig, loyal og nænsom over for børn og har brug for tæt kontakt med familien, venlig men konsekvent træning, moderat motion, grundig pelspleje, god plads samt forebyggende sundhedspleje for ledproblemer, hjerte og risiko for mavedrejning.

Newetta's

## Kort fortalt

Finsk lapphund er en finsk hyrde- og vagthund med baggrund i rensdyrhold, men i dag lever de fleste som aktive familie- og selskabshunde. Racen passer bedst til mennesker, der gerne vil være meget ude, træne varieret og samtidig kan lære hunden at falde til ro. Et venligt væsen er typisk, men siger ikke, hvor social den enkelte hvalp bliver, hvor meget lyd den bruger, eller hvor let den bliver stresset.

- **Oprindelsesland:** Finland
- **Racegruppe:** FCI gruppe 5, spidshunde og racer af oprindelig type
- **Oprindelig opgave:** at hyrde og vogte rensdyr
- **Ideel skulderhøjde:** 49 cm for hanner og 44 cm for tæver, med 3 cm tilladt afvigelse i begge retninger
- **Pels:** lange, grove dækhår og blød, tæt underuld
- **Farve:** alle farver er tilladt, men grundfarven skal dominere
- **Passer bedst til:** et aktivt hjem, der sætter pris på samarbejde, friluftsliv og en opmærksom hund
- **Vigtigt at vurdere:** gøen og anden lyd, evnen til at falde til ro, forældredyrenes temperament og dokumenterede sundhedsundersøgelser

Racestandarden angiver ingen officiel vægt. Højden er også en rettesnor for racetypen, ikke et løfte om en bestemt størrelse; standarden fremhæver, at typen er vigtigere end målet.

## Udseende og pels

Finsk lapphund er lidt under middelstor, kraftigt bygget i forhold til sin størrelse og en smule længere end høj. Hovedet er forholdsvis bredt, ørerne er opretstående eller halvt opretstående, og den buskede hale bæres over ryggen eller til siden, når hunden bevæger sig. I hvile må halen hænge.

Den dobbelte pels består af lange, grove dækhår over en blød, tæt underuld. Hanner har ofte en mere markant krave. Alle farver er tilladt, så længe én grundfarve dominerer, og derfor kan to racetypiske finske lapphunde se ret forskellige ud.

Pelsen skal børstes jævnligt og oftere, når hunden fælder meget. Arbejd helt ned i underulden, især bag ørerne, i armhulerne og dér, hvor sele eller halsbånd ligger mod pelsen. Bad hunden efter behov. Den normale pelspleje bygger på børstning frem for at klippe pelsen kort; hvis klipning er nødvendig af medicinske grunde, bør dyrlægens råd følges.

Mængden af pels og fældning varierer fra hund til hund og gennem året. Den, der ønsker et hjem uden hundehår eller regner med én fast børstedag om ugen, bør derfor tænke anderledes: mærk pelsen igennem med hænderne og en kam, og tilpas plejen til den enkelte hund.

## Temperament og personlighed

Ifølge racestandarden skal finsk lapphund være intelligent, modig, rolig, føjelig, venlig og hengiven. I hverdagen ses ofte en kombination af arbejdslyst, opmærksomhed og evne til at være tæt på familien. Det er dog stadig en hyrde- og vagthund af spidshundetypen, ikke en hund, der automatisk er stille eller ukompliceret i alle miljøer.

Racen bruger gerne stemmen. Nogle hunde reagerer på lyde, mennesker uden for boligen eller bevægelse i omgivelserne, mens andre er betydeligt mere stille. Spørg derfor opdrætteren, hvordan forældredyrene reagerer på dørklokken, gæster, hundemøder og rolige stunder indenfor. Det er mere oplysende end en generel påstand om, at racen gør meget.

Svenska Kennelklubbens BPH-analyse fra 2019 giver et nyttigt, men begrænset billede. Grundlaget omfattede 229 beskrevne hunde, og de 212 svenskfødte deltagere udgjorde kun omkring tre procent af de svenskfødte hunde i de opgjorte årgange. Analysen viser blandt andet en moderat hilsen på fremmede som racegennemsnit, men også stor variation fra hunde, der næsten ikke hilste, til hunde, der hilste meget intenst. Et racegennemsnit kan beskrive en population, men kan aldrig forudsige, hvordan en bestemt hvalp bliver.

Se gerne forældrenes BPH- eller MH-resultater, men læs hele beskrivelsen, og spørg, hvordan hundene fungerer i hverdagen. At hunden hurtigt falder til ro efter overraskelser, ikke gør mere, end familien kan håndtere, og kan slappe af, er ofte vigtigere for familielivet end en ivrig hilsen.

## Træning og motion

Finsk lapphund har brug for regelmæssig fysisk aktivitet, mental stimulering og en pålidelig evne til at geare ned, men ingen fast tidsregel passer til alle. En god uge rummer ture i varieret terræn, mulighed for at snuse og undersøge, korte samarbejdsøvelser og rolige dage, hvor hunden kan restituere. Spor, nose work, lydighed, rallylydighed, agility og veltilrettelagt hyrdearbejde er eksempler på aktiviteter, der kan passe forskellige individer.

Vurder balancen ud fra hundens adfærd. En hund, der bliver aktiveret passende, kan arbejde engageret og derefter falde til ro. Rastløs vandren, konstant overvågning, søvnbesvær eller stadig kraftigere krav om aktivitet kan betyde, at hunden har brug for mere restitution og tydeligere rolige rutiner, ikke blot længere træningspas.

Belønningsbaseret træning passer til racens lydhøre og samarbejdsvillige natur. Begynd tidligt med kontakt, indkald og at vælge forstyrrelser fra. Træn først på en let afstand, og brug en lang line, hvor indkaldet endnu ikke er sikkert. Hyrdebaggrunden kan gøre bevægelse interessant, men jagt- og hyrdelyst varierer; tag udgangspunkt i den hund, du har foran dig.

Ved træning af gøen er målet ikke at straffe hundens varsling, men at gøre situationen overskuelig. Vis, at du har set det, hunden reagerer på, beløn en pause, og lær den at gå til et roligt sted væk fra vindue eller dør. Begræns muligheden for at øve uafbrudt vagthold. Hvis gøen skyldes frygt, problemer med at være alene eller et højt stressniveau, skal årsagen håndteres frem for blot at dæmpe lyden.

## Sundhed

I racens avlsstrategi beskrives finsk lapphund som en race uden store overordnede problemer med den fysiske sundhed, men flere arvelige tilstande skal stadig tages i betragtning i avlen. For en hvalpekøber er de vigtigste kontroller hofter, øjne og korrekt fortolkede DNA-resultater; albueresultater og mentalbeskrivelse giver yderligere oplysninger.

Det er vigtigt at skelne mellem formelle regler og raceklubbens strengere kriterier. Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 kræver, at begge forældredyr har officiel hoftestatus før parring. For at et kuld kan formidles gennem den svenske raceklub for finsk lapphund, gælder derudover blandt andet acceptable hofteresultater, øjenundersøgelse inden for 24 måneder og en gennemtænkt DNA-kombination. Hvis forældrene er albuerøntgenfotograferet, skal resultaterne være uden anmærkninger. Det betyder ikke, at øjenundersøgelse, albuerøntgen og alle DNA-test er identiske formelle krav fra Svenska Kennelklubben for registrering af kuldet.

Prcd-PRA er en form for fremadskridende nethindesygdom, mens Pompes sygdom, GSDII, er en alvorlig glykogenlagringssygdom. Begge nedarves autosomalt recessivt. En bærer er ikke det samme som en syg hund og kan parres med en genetisk fri eller arveligt fri partner, uden at hvalpene bliver syge af den pågældende mutation. To bærere må derimod ikke kombineres. En prcd-PRA-test siger kun noget om denne bestemte PRA-variant, ikke om alle øjensygdomme, og derfor er et aktuelt øjenresultat fortsat relevant.

Bed opdrætteren om at vise originaler eller registrerede resultater, der kan kontrolleres, og undersøg:

- begge forældres officielle HD-resultater og gerne kombinationens beregnede HD-indeks
- dato og resultat for øjenundersøgelse
- kombinationens prcd-PRA- og GSDII-status, ikke blot ordet »testet«
- ED-resultater, hvis hundene er røntgenundersøgt
- BPH eller MH, og hvordan forældredyrene fungerer hjemme, ved lyde og efter overraskelser
- hvilke sundhedsproblemer der er forekommet hos nære slægtninge

Ingen liste over undersøgelser kan garantere en sund hvalp. Den kan derimod vise, om opdrætteren har foretaget relevante kontroller, forstået resultaterne og valgt en kombination, der mindsker kendte risici uden unødigt at udelukke raske bærere fra avlen.

## Historie og oprindelse

Den moderne racehistorie for finsk lapphund begynder i Finland. Racestandarden fortæller, at samerne gennem århundreder brugte hunde, der lignede finsk lapphund, til at hyrde og vogte rensdyr i de nordlige dele af Fennoskandien og Rusland. Formuleringen »hunde, der lignede« er vigtig: Den dokumenterer en ældre arbejdsopgave og hundetype, men beviser ikke en ubrudt stamtavle fra forhistoriske hunde til nutidens race.

Den moderne udvikling har tydeligere milepæle. Den finske kennelklub fastlagde den første racestandard for den lapske hyrdehund i 1945. Navnet blev ændret til lapphund i 1967, racetypen stabiliserede sig i løbet af 1970'erne, og racen fik navnet finsk lapphund i 1993. Under denne udvikling blev den mere langhårede lapphundetype skilt fra den mere langstrakte og korthårede lapske hyrdehund.

Arven fra rensdyrholdet er med til at forklare, hvorfor racestandarden forener opmærksomhed og mod med ro og føjelighed. En arbejdende hund skulle reagere på bevægelse og holde kontakt med føreren uden at skabe unødig uro i flokken. I dag ses den samme alsidighed i rollen som aktiv familie- og selskabshund og i flere hundesportsgrene, selv om få hunde arbejder med rensdyr.

## At leve med racen

Finsk lapphund kan blive en meget behagelig familiehund, når husstanden trives med aktivitet, pels, lyd og tæt samarbejde. Racen er mindre velegnet til den, der ønsker en konsekvent stille hund, et minimum af hundehår eller en hund, der nøjes med korte lufteture uden anden beskæftigelse.

Med børn gælder de samme sikkerhedsregler som for alle hunde: En voksen skal være til stede sammen med små børn, og hunden har brug for et beskyttet hvilested, hvor den kan være i fred. Selv en venlig hund kan føle sig trængt, når den sover, spiser eller prøver at gå væk. Lær derfor både barn og hund, hvordan rolige møder foregår.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individet, tidlige erfaringer og introduktionen. Regn ikke med, at racenavnet garanterer lav jagtlyst eller øjeblikkeligt venskab. Spørg, hvordan forældrene og hvalpen har fungeret med andre dyr, sørg for afstand og en let mulighed for at afbryde de første møder, og giv hvert dyr egne ressourcer og hvilesteder.

Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hunden får tilstrækkelig og varieret aktivitet ude, og ejeren arbejder aktivt med varsling i opgangen, elevatoren og ved vinduer. Boligens størrelse løser hverken aktivitetsbehovet eller gøen; hverdagens rutiner og lydmiljøet er vigtigere.

Alene-hjemme-træning skal bygges gradvist op, når hvalpen føler sig tryg i hjemmet. Begynd med meget korte perioder, og øg først, når hunden kan forblive rolig. Voksne hunde er meget forskellige med hensyn til, hvad de kan klare, og endnu en hund er ingen sikker løsning på problemer med at være alene. Hvis hunden ikke kan falde til ro, når den forlades, bør træningen gå et trin tilbage, og professionel hjælp kan overvejes.

En god købsbeslutning bygger derfor på mere end racens venlige ry. Mød voksne slægtninge, hvis det er muligt, læg mærke til, hvordan de reagerer på hverdagens lyde, se, om de kan falde til ro, og bed opdrætteren forklare både sundhedsdata og temperament. Så bliver det lettere at afgøre, om finsk lapphund passer til netop dit hjem.

Finsk lapphund

The Finnish Lapphund Club Of Great Britain

Suomen Kennelliitto (The Finnish Kennel Club)

Verein für Finnische Lapphunde Deutschland e.V.

Finsk lapphund er en middelstor, robust arktisk spidshund med tyk dobbeltpels og et venligt, men årvågent temperament. Oprindeligt avlet som renshyrdehund er den meget menneskeorienteret, intelligent, gøende og trives bedst med daglig motion, mental stimulering og tæt samvær med familien.

Marit Kristine Græsli

## Kort fortalt

Den store pudel er den største af pudlens fire officielle størrelser og en aktiv selskabshund med stort behov for både samarbejde og pelspleje. Navnet **kungspudel** bruges af og til i svensk daglig tale, men det er ikke en selvstændig race eller størrelsesvariant. På svensk hedder varianten officielt **Pudel, stor**; på denne danske side er navnet **Pudel, stor**.

- **Racetype:** anerkendt puddelvariant i FCI-gruppe 9, selskabshunde
- **Mankehøjde:** over 45 til og med 60 cm; racestandarden tillader 2 cm tolerance opefter
- **Vægt:** racestandarden angiver ingen officiel vægt
- **Pels:** rigelig, krøllet uldpels eller pels, der danner snore
- **Ideelt temperament:** opmærksom, aktiv, samarbejdsvillig og let at træne
- **Behov i hverdagen:** daglig fysisk aktivitet, mental stimulering, hvile og regelmæssig pelspleje
- **Svensk sundhedsprogram:** forældredyrene skal have officiel HD-status før parring

En stor pudel kan passe til en engageret førstegangsejer, men racen er ikke nem at passe, blot fordi den er samarbejdsvillig. Den kommende ejer skal have lyst til at træne hverdagsfærdigheder, give hunden meningsfuld aktivitet og passe pelsen, også når vejret er vådt, og kalenderen er fuld.

## Udseende og pels

Den store pudel skal være harmonisk og atletisk med en krop, der er lidt længere end mankehøjden – ikke helt kvadratisk. Den officielle højde er over 45 til og med 60 cm med 2 cm tolerance opefter. Tolerancen betyder ikke, at 62 cm er den normale målhøjde. Da racestandarden ikke angiver nogen vægt, bør en voksen hund vurderes ud fra proportioner og huld, ikke efter et påstået officielt antal kilo.

Standarden anerkender to pelsstrukturer. Uldpudlen har en tæt, fin, uldagtig og krøllet pels, mens snorepudlen har pels, der formes til lange, tydelige snore. Selskabshunde holdes ofte i en praktisk, kortere frisure, men en kort frisure fjerner ikke behovet for bad, grundig gennemgang af pelsen og klipning.

De godkendte puddelfarver er flere, end mange ældre racebeskrivelser giver indtryk af. Ud over ensfarvet sort, hvid, brun, grå og abrikosrød godkender den nuværende standard flere bestemte flerfarvede mønstre. De omfatter blandt andet hvid kombineret med sort, grå, brun eller abrikosrød samt tan-aftegninger, trefarvet og brindle pels. De flerfarvede muligheder blev indført i den internationale standard, der trådte i kraft i Sverige i 2024. Ældre oplysninger om, at en pudel altid skal være ensfarvet, er derfor forældede.

Pelsen vokser hele tiden og kræver en plan. Hvor ofte den skal redes ud, bades og klippes, afhænger af pelslængde, frisure, aktivitet og hvor let pelsen filtrer. Kontrollér helt ned til huden i stedet for kun at børste overfladen. Væn roligt hvalpen til kam, klippemaskine, føntørrer, håndtering af poter og til at stå stille; det gør den fremtidige pleje lettere.

En stor pudel beskrives ofte som en race, der fælder lidt, men begrænset fældning er ikke det samme som allergifrihed. Hundeallergener findes blandt andet i hud og spyt, og reaktionen kan variere mellem enkelte hunde – også mellem kuldsøskende. En person med allergi bør derfor ikke vælge en stor pudel alene på grund af racenavnet eller et løfte om en ”hypoallergen” pels.

## Temperament og personlighed

Ifølge racestandarden skal den store pudel være opmærksom, aktiv, trofast og let at lære og træne. I hverdagen viser det sig ofte som en hund, der hurtigt opfatter mønstre, søger kontakt og gerne deltager i familiens aktiviteter. Den samme opmærksomhed betyder også, at hunden hurtigt kan lære uønskede rutiner, hvis regler, belønninger og forventninger er uklare.

At racen er lærenem, betyder ikke, at alle store pudler har samme temperament, og en intelligensrangliste forklarer ikke, hvordan en hund fungerer i hverdagen. Resultater fra BPH-beskrevne pudler kan vise fælles træk, men de beskriver de hunde, der deltog – ikke alle store pudler. Social tryghed, aktivitetsniveau, lydfølsomhed, interesse for at jage og evnen til at falde til ro kan variere med arv, tidlige erfaringer og træning.

Mød om muligt hvalpens mor og gerne voksne slægtninge. Læg mindre vægt på, om hundene kan et trick, og mere på hvordan de kommer sig efter en overraskelse, hilser uden at blive hængende i høj stress og falder til ro, når der ikke sker noget. Spørg opdrætteren, hvilke egenskaber der faktisk går igen i familien, og hvordan den planlagte kombination forventes at fungere i et almindeligt hjem.

En stor pudel kan være et godt valg for en førstegangsejer, der holder af træning og accepterer pelsarbejdet. Den passer dårligere til den, der først og fremmest ønsker en selvstændig hund eller en stor hund med minimalt behov for daglig kontakt og aktivering.

## Træning og motion

En stor pudel har brug for fysisk bevægelse og mental aktivitet hver dag, men der findes ikke et bestemt antal minutter, som passer til alle hunde. Alder, helbred, form, vejr, underlag og restitution er afgørende for et godt forløb. En afbalanceret hverdag rummer både ture og mulighed for at snuse, undersøge, samarbejde og hvile uforstyrret.

Racen sætter ofte pris på træning, hvor den får lov til at forstå en opgave: lineføring, indkald, apportering, næsearbejde, kropskontrol eller andre hundesportsgrene. Korte, tydelige pas kan kombineres med færdigheder i virkelige miljøer. Målet er ikke at holde hunden beskæftiget hele tiden, men at udvikle en hund, der kan skifte mellem aktivitet og ro.

For en hvalp er kvalitet og gradvis tilvænning vigtigere end en mekanisk minutregel. Lad hvalpen bevæge sig i sit eget tempo på varierede, men sikre underlag, giv pauser, og øg belastningen gradvist. Tilpas næste pas efter, hvordan hvalpen bevæger sig, bevarer koncentrationen og falder til ro bagefter.

Pudlens historie som vandapporterende hund forklarer, hvorfor vand og apportering ofte nævnes i racebeskrivelser. Det garanterer dog ikke, at enhver stor pudel har lyst til at svømme. Introducér vand uden tvang, vælg sikre steder, og lær hunden at gå i og komme op på signal.

## Sundhed

Det vigtigste dokumenterbare sundhedskrav i svensk avl af stor pudel handler om HD-status: Begge forældredyr skal have et officielt hofteresultat før parring, for at afkommet kan registreres efter Svenska Kennelklubbens regler. En oplysning om, at forældrene er ”sundhedstestede”, er derfor ikke nok – spørg, hvilke undersøgelser der er foretaget, og kontrollér resultaterne.

HD graderes fra A til E. A og B regnes som normale hofter, og det svenske program for stor pudel tillader også grad C i avl. Svenska Pudelklubbens strategi er, at hunde med D eller E ikke skal bruges. Resultatet for den enkelte hund er dog kun en del af billedet, fordi både arv og miljø påvirker hofteleddenes udvikling.

Stor pudel har også HD-indeks. Indekset kombinerer hundens eget resultat med oplysninger om slægtninge; værdien 100 svarer til racens gennemsnitlige beregnede avlsværdi på beregningstidspunktet. Svenska Pudelklubben anbefaler et beregnet kuldindeks på mindst 97 for en planlagt kombination. Det er en avlsanbefaling og skal ses sammen med forældrenes grader, resultater i familien, øvrig sundhed og genetisk variation – ikke som en selvstændig kvalitetskarakter for hvalpen.

Det er let at blande sundhedsreglerne for pudlens fire størrelser sammen. Det formelle svenske DNA-krav for prcd-PRA gælder toy-, dværg- og mellempudel, ikke stor pudel. Svenska Pudelklubben opfordrer dog til DNA-test for øjensygdommen rcd4 hos alle størrelser og anbefaler øjenundersøgelse. Et DNA-resultat gælder kun den bestemte genvariant, testen omfatter, og erstatter hverken en øjenundersøgelse eller en bred vurdering af hundens sundhed.

Før køb er disse spørgsmål mere nyttige end en lang, generel sygdomsliste:

- Hvilke officielle HD-resultater har begge forældre, og hvad er kombinationens beregnede HD-indeks?
- Findes der HD-resultater fra voksne søskende og andre nære slægtninge?
- Er forældrene øjenundersøgt, og hvilke DNA-test er foretaget? Bed om testens præcise navn og resultat.
- Hvilke tilbagevendende diagnoser, bevægelsesproblemer eller andre sundhedsproblemer kender opdrætteren til i familien?
- Hvor gamle er de ældre slægtninge, og hvordan har deres funktion og sundhed udviklet sig?

## Historie og oprindelse

Pudlens dokumenterede baggrund er europæisk, og Frankrig er angivet som racens hjemland i den internationale standard. Standarden beskriver en oprindelse tæt på racen barbet og tidlig brug ved jagt på vandfugle. Også historien bag racenavnet er knyttet til vand og ænder.

Den store puddelvariant lå nærmest det oprindelige arbejde i vand, før pudlen udviklede sig videre som selskabs- og udstillingshund i flere størrelser. Svenska Pudelklubbens racehistorie forklarer den klassiske løveklipning som en funktionel klipning til vandarbejde: Pels blev bevaret på udsatte områder, mens andre partier blev barberet for at gøre bevægelse i vand lettere. Nutidens frisurer har først og fremmest praktiske formål og udstillingsformål, men forbindelsen gør den karakteristiske silhuet lettere at forstå.

Puddellignende hunde ses i europæisk kunst fra 1400-tallet. Den moderne standardisering af racen kom langt senere, og nutidens store pudel bedømmes som selskabshund – ikke som om hvert individ allerede var en færdigtrænet vandapportør.

## At leve med racen

Livet med en stor pudel fungerer bedst, når familien planlægger efter tre ting på én gang: tæt samarbejde, daglig aktivitet og pelspleje, der aldrig helt holder pause. En hund, der får brugt både krop og hoved, men også lærer at hvile, er som regel lettere at leve med end en hund, der kun får mere og mere intens motion.

En stor pudel kan bo i lejlighed, hvis ejeren sørger for gode rutiner for luftning og ture, aktivitet og ro indendørs. En have kan være praktisk, men erstatter ikke ture, miljøtræning eller tid sammen. Gøen og uro bør ikke afvises som uundgåelige raceegenskaber; se i stedet på situationen, hvad der belønnes, stress, mangel på passende aktivitet og hundens mulighed for at falde til ro.

Alenetid skal læres gradvist med korte perioder, hvor hunden stadig er tryg. Hvor hurtigt træningen kan øges, afhænger af individet. Planlæg allerede før købet hvalpetid, arbejdsdage og hjælp efter behov, i stedet for at antage, at en lærenem hund automatisk kan være alene i et bestemt antal timer.

Racen kan fungere godt med børn, andre hunde og katte, men racenavnet er ingen garanti. Børn og hunde skal være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Møder med en kat eller en anden hund bør foregå roligt og kontrolleret med mulighed for at skabe afstand. Hvalpens tidligere erfaringer, de voksne dyrs adfærd og ejerens introduktion betyder mere end et generelt ja eller nej i en racetabel.

Bed til sidst opdrætteren om at vise, hvordan en almindelig omgang pelspleje foregår, og forklare, hvilken frisure hundene har derhjemme. Kombinér den praktiske demonstration med dokumenterbare HD-resultater, klare oplysninger om øjne og DNA-test samt en ærlig beskrivelse af voksne slægtninges temperament. Så bygger valget af stor pudel på den hund, du faktisk kan få – ikke på løfter, som ingen race kan garantere.

Pudel, stor

The Poodle Club of the United Kingdom

Société Centrale Canine (France)

Swedish Kennel Club

The Kennel Club (United Kingdom)

Pudel, stor er en atletisk, fældesvag apporterende vandhund med en tæt, krøllet pels, der kræver regelmæssig pelspleje. Den er meget intelligent og sensitiv, trives rigtig godt med træning, hundesport og familieliv og har det bedst med tæt selskab, daglig motion og mental stimulering.

Gillix

Högskogens dröm

## Kort fortalt

Tysk Spids – Mittelspitz er den mellemstore variant af tysk spids. Det er en livlig, opmærksom og lærenem selskabshund, som knytter sig tæt til familien og har en naturlig tilbøjelighed til at holde øje med, hvad der sker omkring hjemmet. Racen passer bedst til en ejer, der sætter pris på en årvågen hund og er indstillet på at træne ro og håndtere gøen fra begyndelsen.

- **Racegruppe:** Gruppe 5, spidshunde og racer af oprindelig type
- **Oprindelse:** Tyskland
- **Variant:** En af fem varianter af tysk spids
- **Skulderhøjde:** 35 cm med en afvigelse på 5 cm i begge retninger, altså 30–40 cm
- **Vægt:** Racestandarden angiver ikke et fast vægtinterval; vægten skal passe til hundens størrelse
- **Pels:** Dobbeltpels med lange, lige dækhår og kort, tæt underuld
- **Hverdagsliv:** Aktiv og lærenem, med lav jagtlyst ifølge racestandarden, men udpræget årvågenhed

Mittelspitz er større end kleinspitz og mindre end grosspitz. Det er en selvstændig størrelsesvariant, som ikke skal vurderes efter pomeranianens mål eller udseende. For en kommende ejer er lydniveau, pelspleje og muligheden for at give hunden meningsfuld beskæftigelse vigtigere end boligens størrelse.

## Udseende og pels

Tysk Spids – Mittelspitz skal være kompakt og kvadratisk: Kropslængden skal svare til skulderhøjden. Hovedet bliver smallere frem mod næsen og giver et rævelignende udtryk. Øjnene skal være mørke og mandelformede, mens ørerne er små, trekantede og opretstående. Den buskede hale bæres højt over ryggen.

Den officielle højde er 35 cm, plus eller minus 5 cm. Det giver et interval på 30–40 cm, ikke 32–36 cm eller andre smallere mål, som nogle gange angives. Standarden har ingen fast idealvægt i kilo. En voksen hund skal i stedet have en vægt og et huld, der passer til højde, kropsbygning og muskelmasse.

I Sverige er det tilladt at parre mittelspitz med de nærtliggende varianter grosspitz eller kleinspitz. Efter sådan en parring registreres afkommet som den største forælders variant. Den endelige registrering efter størrelse sker efter en officiel måling, når hunden er over 15 måneder. Spørg derfor, hvor store forældrene og de fuldvoksne nære slægtninge faktisk er.

Pelsen består af to tydelige lag. Dækpelsen er lang og lige og skal stå ud fra kroppen. Underulden er kort, tyk og tæt. Omkring hals og skuldre danner pelsen en krave, og bagsiden af bagbenene har rigelige bukser. Pelsen må ikke være bølget, krøllet eller pjusket, og silhuetten må ikke se formklippet ud.

Godkendte farver er sort, brun, hvid, orange og ulvegrå samt flere farver, som standarden samler under betegnelsen ”andre farver”: orange zobel, creme, creme zobel, sort med tan-aftegninger, sort og sølv, brun med tan-aftegninger samt broget. En broget hund skal have hvid grundfarve og pletter i én farve, som standarden tillader. Farver, der ikke er beskrevet i standarden, medfører diskvalifikation på udstilling.

En grundig gennemredning fra huden og ud cirka en gang om ugen er et praktisk udgangspunkt. Når underulden løsner sig, kan hunden have brug for hyppigere pelspleje. Racen fælder altså, selv om de løse hår ofte mærkes mest i tydelige fældeperioder. Begynd tidligt med håndtering, og vær især opmærksom bag ørerne, i kraven, på benene og under halen.

Standarden tillader et velplejet udtryk, men ikke en formklippet silhuet. Bed opdrætteren vise, hvilke redskaber og hvilken teknik der passer til netop denne pels, før du overvejer en mere omfattende klipning.

## Temperament og personlighed

En racetypisk mittelspitz er opmærksom, livlig, hengiven over for sin ejer og meget lærenem. Racestandarden beskriver også en naturlig skepsis over for fremmede og lav jagtlyst. I hverdagen viser årvågenheden sig ofte ved, at hunden hurtigt reagerer på mennesker, dyr eller lyde uden for hjemmet.

Det betyder ikke, at alle mittelspitzer opfører sig ens. Svenska Kennelklubbens BPH-analyse viser stor variation blandt de tyske spidshunde, der er blevet beskrevet. Mittelspitzgruppen var i gennemsnit forholdsvis tryg og viste sjældent vrede reaktioner i sociale møder, men nogle hunde hilste næsten ikke på fremmede, mens andre hilste meget intenst. Enkelte beskrivelser blev afbrudt på grund af frygt. Spørg derfor ikke kun, om forældrene er ”søde”, men hvordan de reagerer på gæster, pludselige lyde, håndtering og nye miljøer, og hvor hurtigt de falder til ro igen.

Gøen er et centralt spørgsmål i hverdagen. En mittelspitz, der giver alarm, når der sker noget, viser et typisk racetræk, men alarmen behøver ikke fortsætte længe. Beløn ro, lær hunden at gå hen på en bestemt plads, når nogen kommer til døren, og begræns dens mulighed for at overvåge enhver bevægelse uden for vinduet. Vælg ikke racen, hvis du har brug for en hund, der næsten aldrig giver lyd fra sig.

Racen kan fungere godt sammen med børn, når samværet er roligt og respektfuldt. Små børn og hunde skal altid være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får lov at være i fred. Den forholdsvis lave jagtlyst kan gøre samlivet med andre dyr lettere, men den garanterer ikke, at alle individer kan omgås katte eller smådyr. Lad introduktionen ske gradvist, og sørg for sikre, adskilte områder.

## Træning og motion

Mittelspitz har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men et fast antal timer passer ikke til alle hunde. En unghund, en veltrænet voksen og en senior har brug for forskellig belastning. Tilpas gåture og aktiviteter efter alder, kondition, helbred og hundens evne til at falde til ro bagefter.

Racen kan være glad for næsearbejde, spor, rallylydighed, agility, dog dancing, lydighed og tricktræning. En god hverdag behøver ikke at indeholde konkurrencer, men hunden har glæde af opgaver, hvor den får lov at snuse, tænke og samarbejde. Variér aktiviteterne med rolige ture og planlagt hvile i stedet for at forsøge at trætte hunden med konstant højt tempo.

Prioritér tidligt:

- ro ved døre og vinduer og ved lyde i opgangen
- indkald og kontakt, selv om racen normalt har forholdsvis lav jagtlyst
- at gå pænt i snor og bevare kontakten blandt mennesker og hunde
- håndtering af poter, pels, mund og ører
- evnen til at lægge sig og hvile, når der ikke skal ske noget

Belønningsbaseret træning giver hunden tydelig information uden frygt eller smerte. Læg mærke til og beløn de rolige øjeblikke, gør den ønskede adfærd let at vælge, og øg forstyrrelserne gradvist. Hvis hunden allerede er begyndt at gø, skal du først øge afstanden eller afskærme den fra det, der udløser reaktionen. Derefter kan I træne en alternativ adfærd.

## Sundhed

Tysk Spids – Mittelspitz beskrives som en grundlæggende sund og robust race, men patellaluksation og arvelige øjenforandringer er to områder, som den svenske raceklub følger. En hvalpekøber bør bede om de faktiske undersøgelsesresultater i stedet for at nøjes med oplysningen om, at forældrene er ”sundhedstestede”.

Patellaluksation betyder, at knæskallen kan forskubbes fra sin normale placering. Nogle hunde viser ingen tydelige symptomer, mens andre kan halte eller indimellem springe et skridt over med det ene bagben. Den svenske raceklub anbefaler, at begge forældredyr har normale knæled. Bed om at se det officielle patellaresultat for hver forælder, og kontrollér, at hundens identitet stemmer overens med resultatet.

Klubben anbefaler også en øjenundersøgelse uden anmærkninger før avl. En officiel øjenundersøgelse udføres af en dyrlæge med særlige kompetencer, og resultatet registreres centralt hos Svenska Kennelklubben. Undersøgelsen kan påvise kliniske øjenforandringer, der er til stede på undersøgelsestidspunktet, men et normalt resultat er ingen garanti for, at hunden aldrig får øjenproblemer. Spørg også, om øjensygdomme har forekommet hos ældre nære slægtninge.

Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 stiller ikke noget racespecifikt krav om patellaundersøgelse eller øjenundersøgelse for at registrere et mittelspitzkuld. Raceklubbens anbefalinger går derfor længere end de bindende racespecifikke registreringskrav. En hvalp, der er registreret hos Svenska Kennelklubben, har således ikke automatisk to forældre med de resultater, klubben anbefaler.

Bed opdrætteren vise:

- det officielle patellaresultat for begge forældre
- resultatet af øjenundersøgelsen med dato og fuldstændig vurdering
- oplysninger om knæ, øjne, hud og pels hos fuldvoksne nære slægtninge
- BPH-resultater, hvis forældrene eller nære slægtninge har gennemført beskrivelsen

## Historie og oprindelse

Tysk Spids – Mittelspitz er en tysk variant inden for FCI-racen tysk spids. FCI anerkendte tysk spids endeligt i 1957, og den gældende standard opdeler racen i wolfspitz, grosspitz, mittelspitz, kleinspitz og zwergspitz.

Racestandarden gengiver en ældre teori om, at tyske spidshunde stammer fra stenalderens tørvehunde og fra spidshunde i senere bopladskulturer. Standarden formulerer det sådan, at racen ”siges at stamme” fra disse hunde. Det bør derfor læses som en traditionel baggrundsbeskrivelse, ikke som en ubrudt og fuldt dokumenteret stamtavle tilbage til stenalderen.

Den tyske raceklub beskriver den mellemstore spidshund som den størrelse, der længe blev holdt af håndværkere, småbønder og vognmænd, som brugte hundene som årvågne gård- og vagthunde. Mittelspitz fik sin egen plads i standarden for tysk spids i 1969. I dag holdes den først og fremmest som selskabs- og aktivitetshund, men årvågenheden er stadig en del af racen.

## At leve med racen

En mittelspitz kan bo i lejlighed eller hus, hvis den får daglig aktivitet, hvile og træning i at forholde sig roligt til lyde. I et lydhørt etagebyggeri er det vigtigt allerede før købet at overveje, hvordan hunden skal forhindres i at overvåge opgang, vinduer og hoveddør hele dagen. En stor have løser ikke gøen og erstatter heller ikke fælles gåture eller meningsfulde opgaver.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. En voksen hund, der er godt vænnet til at være alene, kan som regel være for sig selv i nogle timer, men der er stor forskel på individer, og en lille hvalp skal ikke efterlades alene. En hund, der bliver stresset, gør vedvarende eller ikke kan falde til ro, har brug for kortere træningstrin og mere selskab.

Regn med ugentlig pelspleje og hyppigere gennemredning, når underulden fældes. Håndteringstræningen bør omfatte hele hunden, ikke kun ryggen. Kontrollér samtidig hud, knæ, poter, kløer, ører og tænder, så forandringer opdages tidligt.

Racen passer til dig, der ønsker en årvågen hund, som står familien nær og holder af at træne, og som accepterer, at årvågenheden kræver aktiv vejledning. Den passer dårligere, hvis stilhed, et meget lavt aktivitetsbehov eller minimal pelspleje er afgørende. Vælg opdrætter ud fra dokumenterede knæ- og øjenresultater, stabile voksne slægtninge og åben information om gøen og frygt – ikke kun efter farve eller en fyldig hvalpepels.

Tysk Spids – Mittelspitz

German Spitz Club of Great Britain

Federation Cynologique Internationale (FCI)

VDH - Verband für das Deutsche Hundewesen (German Kennel Club)

Dansk Kennel Klub (DKK)

Mellemstor Tysk Spids – Mittelspitz med kvadratisk, kompakt krop, tæt dobbeltpels og fyldig hale båret hen over ryggen. Vågtsom og gøende som vagthund, men samtidig kærlig og menneskeorienteret, med behov for selskab, træning, mental stimulering og regelmæssig pelspleje. Generelt robust, langlivet og aktiv.

Iselin Børelv

Lugnets Hundar

## Kort fortalt

Cocker spaniel er en britisk stødende og apporterende fuglehund, som også egner sig som aktiv selskabshund. Racen er typisk glad, social og samarbejdsvillig, men jagtlyst, aktivitetsniveau og evne til at falde til ro varierer mellem individer og avlslinjer. Det vigtigste valg er derfor ikke kun racen, men også hvilken opdrætter og linje der passer til din hverdag.

- **Størrelse:** hanner er normalt omkring 39–41 cm i skulderhøjde og tæver 38–39 cm. Vægten ligger ofte omkring 13–15 kg.
- **Aktivitetsniveau:** højt. Racen har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, træning og tid til at falde til ro hver dag.
- **Pelspleje:** pelsen skal redes og børstes grundigt igennem hver uge. Trimning cirka hver anden måned er et nyttigt udgangspunkt, men behovet afhænger af pelsen, hverdagen og hvordan den holdes.
- **Forventet levetid:** cirka 11–15 år er et bredt skøn, ikke en garanti for den enkelte hund.
- **Passer bedst til:** en ejer, der gerne vil lave noget sammen med hunden, og som har tid til både træning og regelmæssig pelspleje.

Nogle hunde avles først og fremmest til jagt, mens andre primært avles med racestandarden og andre egenskaber for øje. Forskellen kan ses i arbejdsmåde, kropsbygning og pels, men typen alene afgør ikke, hvordan en hund bliver. Fortæl opdrætteren om din hverdag, spørg, hvad forældrene bruges til, og mød gerne voksne slægtninge, før du vælger hvalp.

## Udseende og pels

Cocker spaniel er en kompakt, robust og velafbalanceret hund med lange, lavt ansatte ører og et vågent udtryk. Pelsen skal være glat og silkeagtig med længere behæng på blandt andet ører, bryst, bug og ben. Racen findes i mange godkendte farver, både ensfarvet og i forskellige flerfarvede eller skimlede kombinationer.

Skulderhøjden er cirka 39–41 cm for hanner og 38–39 cm for tæver. En voksen hund vejer ofte omkring 13–15 kg. Målene beskriver det typiske for racen, men fortæller ikke, hvor aktiv en hvalp bliver som voksen, eller om et bestemt individ passer til dit hjem.

Pelsplejen er en reel del af hverdagen. Red helt ned til huden mindst én gang om ugen, og vær særlig omhyggelig dér, hvor der let dannes filtre, for eksempel bag ørerne, i armhulerne og i behænget på ben og poter. Regelmæssige bade efterfulgt af grundig tørring kan gøre pelsen nemmere at holde. Mange har brug for hjælp fra en dygtig hundefrisør cirka hver anden måned. En hund med fyldig udstillingspels kan kræve mere arbejde, mens en kortere eller mere praktisk klipning kan passes anderledes.

Tjek samtidig ører, hud, kløer og poter. Dårlig lugt, rødme, udflåd, kløe eller gentagne hovedrystelser er tegn, man skal reagere på, ikke noget der bør skjules med en fast renserutine. Bed opdrætteren eller en erfaren hundefrisør vise dig, hvordan pelsen omkring poter og ører holdes velplejet uden at irritere huden eller øregangen.

## Temperament og personlighed

En cocker spaniel skal være venlig, hengiven, livlig og nysgerrig, og mange holder af at samarbejde tæt med deres menneske. Det gør racen sjov at træne og nem at engagere i fælles aktiviteter. Samtidig kan den handle selvstændigt, når en duft eller bevægelse bliver mere interessant end føreren. Venlighed i racebeskrivelsen er derfor en ønsket egenskab, ikke et løfte om, at alle hunde automatisk fungerer i alle miljøer.

Forskellen mellem en jagtavlet og en mere udstillingsorienteret cocker er vigtig, men bør ikke overdrives. Jagtavlede hunde avles med tydeligt fokus på arbejde i terrænet. Hunde, der hovedsageligt avles efter racestandarden, kan stadig have tydelige jagtegenskaber og et stort aktivitetsbehov. Hvis du vil gå på jagt, bør du vælge dokumenterede brugslinjer. Hvis du primært ønsker en selskabshund, skal du stadig regne med en aktiv hund og spørge, hvordan forældrene og voksne slægtninge fungerer i en almindelig hverdag.

BPH-resultater kan blandt andet give mere information om hundes reaktioner på mennesker, leg, overraskelser og forskellige underlag. BPH er en svensk beskrivelse af adfærd i en bestemt situation, ikke en prøve, som hunden består eller dumper, og den viser ikke alle de egenskaber, der kræves til jagt. Se resultatet som én del af helheden sammen med opdrætterens mål, forældrenes adfærd i hverdagen og eventuelle jagt- eller arbejdsresultater.

## Træning og motion

Cocker spaniel har brug for fysisk aktivitet og mental træning hver dag, men et fast antal minutter passer ikke til alle hunde. Alder, helbred, avlslinje, intensitet og mulighed for restitution påvirker behovet. En god hverdag rummer ture i varierede omgivelser, næse- og søgearbejde, apportering eller andre samarbejdsøvelser samt træning i at hvile, når der ikke sker noget.

Racens baggrund gør aktiviteter, hvor hunden får lov til at søge, finde og samarbejde, særligt naturlige. Sporarbejde, spanielarbejde, apportering, nosework, lydighed og agility er eksempler, men enkle hverdagsøvelser fungerer også: at finde en genstand, følge et kort spor eller hente et stykke legetøj på signal. En jagtavlet cocker kan have brug for mere målrettet arbejde, end en almindelig gåtur giver. Meget aktivitet i højt tempo uden planlagt restitution skaber derimod ikke automatisk en rolig hund.

Begynd tidligt med indkald, kontakt og impulskontrol. Træn først, hvor der er få forstyrrelser, og øg sværhedsgraden trin for trin. Brug en lang line, hvor jagtinteressen kan tage over. Belønningsbaseret, tydelig og kort træning passer som regel en hurtig og engageret cocker bedre end hårde korrektioner eller lange, ensformige træningspas. Brug også tid på håndtering af ører, poter og pels, så den tilbagevendende pleje bliver tryg for både hund og menneske.

## Sundhed

En cocker spaniel kan leve et langt og aktivt liv, men sundhed bør vurderes ud fra resultater, der kan kontrolleres – ikke kun ud fra at en opdrætter siger, at linjen er sund. For at et kuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have kendt HD-status. Bed om forældrenes registrerede navne eller registreringsnumre, og tjek deres resultater i Svenska Kennelklubbens Avelsdata eller Hunddata.

De gældende regler for hvalpeformidling i den svenske raceklub Cocker Spanielklubben giver hvalpekøberen en konkret svensk tjekliste, men reglerne er frivillige. Resultaterne skal være kendt før parringen. Begge forældre skal have et HD-resultat på A, B eller C. Hvis en hund har C, anbefales det, at forældrenes gennemsnitlige HD-indeks på parringstidspunktet er over 100. Øjenattesten må højst være to år gammel ved parringen, og mindst én af forældrene skal være DNA-testet fri eller arveligt fri for familiær nefropati, FN. Det er raceklubbens vilkår for formidling, ikke en garanti for, at hvalpen aldrig bliver syg.

Spørg ikke kun, om “alle tests er lavet”. Bed om at se præcist resultat, dato og identitet for begge forældre. FN og renal dysplasi, RD, er forskellige nyresygdomme. Et DNA-resultat for FN udelukker derfor ikke alle nyreproblemer. En DNA-test for prcd-PRA viser status for én bestemt arvelig variant, mens en øjenundersøgelse kan finde kliniske forandringer og andre øjendiagnoser. Testene supplerer hinanden, men besvarer ikke det samme spørgsmål.

Lange ører og rigeligt behæng gør ørekontrol til en praktisk rutine. Hold ørerne tørre efter bad og svømning, og kontakt en dyrlæge ved smerter, lugt, rødme, udflåd eller tilbagevendende kløe. Undgå at behandle hunden på egen hånd, blot fordi racen ofte forbindes med øreproblemer.

## Historie og oprindelse

Cocker spaniel stammer fra Storbritannien og blev udviklet til at støde og apportere fugle i tæt samarbejde med jægeren. Racen blev anerkendt som adskilt fra field spaniel og springer spaniel kort efter, at den engelske kennelklub blev grundlagt i 1873. Det ældre navn “cocking spaniel” knyttes til arbejdet med skovsneppe, der hedder *woodcock* på engelsk.

Forskellige avlsretninger er blevet tydeligere med tiden. Jagtavlede hunde er udvalgt efter egenskaber som søg, fart, arbejdslyst og førbarhed i terrænet, mens anden avl i højere grad tager udgangspunkt i racestandarden. Begge tilhører samme race, men forskellen forklarer, hvorfor to cocker spaniels kan kræve en ret forskellig hverdag. Engelsk cocker spaniel må heller ikke forveksles med amerikansk cocker spaniel, som er en selvstændig race.

## At leve med racen

Cocker spaniel kan fungere i en børnefamilie, en lejlighed eller et hjem med andre dyr, men ingen af delene følger automatisk af racenavnet. Det afgørende er den enkelte hunds egenskaber, tidlig træning, hverdagens rutiner og de voksnes ansvar.

En voksen skal altid være til stede sammen med små børn. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, trækker sig væk eller viser, at den vil være i fred. Hunden har brug for et trygt hvilested, som børnene respekterer. Mød forældredyrene, hvis det er muligt, og spørg opdrætteren, hvordan de reagerer på håndtering, lyde, gæster og børn, i stedet for at stille dig tilfreds med betegnelsen “familiehund”.

Racen kan ofte leve med andre hunde, men en kat eller et mindre dyr kan udløse jagtinteresse. Ved en introduktion bør dyrene først vænne sig til hinandens duft og derefter mødes under kontrol med afstand, gitter eller line. Katten skal altid have en sikker flugtvej, og hunden må ikke få lov til at øve sig i at jage. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet er stabilt.

En lejlighed er ikke et problem i sig selv, hvis hunden får tilstrækkelig aktivitet ude og kan falde til ro inde. I en ejendom, hvor lydene går tydeligt igennem, skal du desuden forebygge gøen ved lyde og forventning gennem rolige rutiner og træning ved lyde i opgangen. En have erstatter ikke gåture, næsearbejde eller fælles træning.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene fra begyndelsen. Start med meget korte stunder, når den er tryg, og øg kun, så længe den forbliver rolig. Der findes ingen bestemt tidsgrænse, som alle cocker spaniels kan klare. Planlæg hundepasning eller en anden løsning, hvis hverdagen regelmæssigt kræver mere alenetid, end netop din hund håndterer godt.

Før du køber, bør du derfor kontrollere tre ting: hvad opdrætteren faktisk lægger vægt på i avlen, hvordan forældre og voksne slægtninge fungerer, og hvilke registrerede sundhedsresultater der findes. Når linje, aktivitetsbehov og pelspleje passer til husstanden, har du de bedste forudsætninger for det, racen er avlet til – en glad hund, der gerne vil arbejde tæt sammen med sit menneske.

Cocker spaniel

Svenska Spaniel och Retrieverklubben - SSRK (Sweden)

Dansk Spaniel Klub (Denmark)

American Kennel Club (Provides UK information)

Fédération Cynologique Internationale (FCI), Belgium

Glad, middelstor fuglehund med kraftig krop, blidt udtryk og lange, silkebløde ører. Avlet til jagt på skovsneppe trives den med at snuse, spore og være med i alle familiens aktiviteter. Følsom og menneskeorienteret, den har brug for daglig motion, mental stimulering og regelmæssig pelspleje for at holde sig sund og tilfreds.

Mariela Mitrikova

## Kort fortalt

Golden retriever er en britisk apporterende jagthund i FCI-gruppe 8, udviklet til at søge efter og hente nedlagt vildt i tæt samarbejde med sin fører. Baggrunden ses stadig i racens arbejdslyst, interesse for at bære genstande og behov for både fysisk aktivitet og opgaver at løse.

- **Oprindelse:** Storbritannien, med dokumenteret udvikling i grænseområdet mellem England og Skotland
- **Oprindelig funktion:** apportering af fuglevildt på land og i vand
- **Skulderhøjde:** 56–61 cm for hanner og 51–56 cm for tæver ifølge racestandarden
- **Pels:** lige eller bølget dobbeltpels med tæt, vandafvisende underuld
- **Farve:** nuancer af guld eller creme; rød og mahogni indgår ikke i standarden
- **Raceideal:** venlig, tillidsfuld, intelligent, samarbejdsvillig og arbejdsivrig
- **Passer bedst til:** et hjem, der vil træne og aktivere hunden og lade den deltage i hverdagen

Racestandarden beskriver et ideal, ikke en garanti for hvert individ. Mentalitet, aktivitetsniveau og egenskaber i hverdagen påvirkes også af avlsretning, forældredyr, opvækst, sundhed og træning.

## Udseende og pels

Golden retriever skal være velafbalanceret, harmonisk og aktiv med en kropsbygning, der kan klare arbejde uden at blive tung eller overdrevet. Hanner er som regel større end tæver, men funktion, frie bevægelser og en sund helhed er vigtigere end et kraftigt udseende.

Pelsen består af lige eller bølgede dækhår, mere fyldige faner og tæt, vandafvisende underuld. De tilladte farver går fra creme til forskellige nuancer af guld. Rød og mahogni er ikke standardfarver, og hvidt er begrænset til nogle få hår på brystet. Farve eller kropsform fortæller dog ikke sikkert, hvilket aktivitetsniveau eller hvilken arbejdslyst den enkelte hund får.

Dobbeltpelsen fælder og har brug for regelmæssig gennemgang, især når mere underuld løsner sig. Børst hele pelsen igennem efter behov, og vær ekstra omhyggelig bag ørerne, i armhulerne og i fanerne på ben og hale, hvor filtre lettere opstår. En kam hjælper med at kontrollere, at børstningen når gennem underulden. Bad hunden, når den er snavset, ikke efter en fast kalender. Efter svømning eller våde ture er det praktisk at rede pelsen ud, lade den tørre grundigt og kontrollere hud og ører, hvis hunden viser tegn på irritation.

Klipning af kløer, tandpleje og kontrol af hud, ører og poter hører til den løbende pleje. Det vigtigste er at tilpasse rutinen til den enkelte hunds pels, fældning, aktivitet og hvor ofte den bliver våd eller snavset.

## Temperament og personlighed

Raceidealet for golden retriever er en venlig, tryg og samarbejdsvillig hund med naturlig arbejds- og apporteringslyst. Mange søger gerne kontakt, bærer genstande og sætter pris på fælles opgaver, men beskrivelsen skal ikke forstås sådan, at hver golden retriever automatisk er rolig, ukompliceret eller social med alle.

Racen modnes ofte forholdsvis sent. En ung golden retriever kan være fysisk, intens og let at distrahere længe efter, at den har nået sin fulde størrelse. Hverdagsfærdigheder som rolige hilsner, følgeskab, håndtering og evnen til at falde til ro skal derfor trænes lige så bevidst som apportering og lydighed.

Opdrættere har forskellige mål, for eksempel jagtligt arbejde, prøver, udstilling eller et bredere fokus på selskabshunde. Betegnelser som »jagtgolden« og »udstillingsgolden« giver kun et groft fingerpeg og forudsiger ikke sikkert den enkelte hunds drivkraft, udseende eller evne til at falde til ro. Bed i stedet opdrætteren beskrive forældrenes og nære slægtninges egenskaber i hverdagen, arbejdslyst, frygtreaktioner, socialitet og restitution. Arbejds- og mentalbeskrivelser kan give flere oplysninger, men de er dele af beslutningsgrundlaget og ikke garantier.

Racen kan passe til en engageret førstegangsejer, især med støtte fra opdrætteren og et hundekursus. Det kræver dog, at man er forberedt på en forholdsvis stor, stærk og ofte livlig unghund, som har brug for konsekvente rutiner, daglig aktivering og tid til at modnes.

## Træning og motion

Golden retriever har brug for daglig fysisk aktivitet, mental problemløsning og mulighed for restitution, men der findes ingen fast tidsangivelse, som passer til alle. Alder, sundhed, kondition, personlighed og avlsretning afgør, hvordan motionen bør fordeles, og hvor krævende den kan være.

En velfungerende voksenhverdag kan indeholde ture i varieret terræn, næsearbejde, søgeøvelser, apportering, lydighed og rolig træning i forskellige miljøer. Variation giver mere end at forsøge at udmatte hunden med den samme intensive aktivitet hver dag. Racen er avlet til samarbejde, så opgaver med en tydelig start, et formål og en afslutning passer ofte bedre end ukontrolleret boldkast i højt tempo.

Hvalpe har brug for korte, positive stunder med leg, miljøtræning og bevægelse samt masser af hvile mellem aktiviteterne. Belastningen skal tilpasses hvalpens udvikling og underlaget, ikke beregnes ud fra en fast minutregel. Øg varighed og sværhedsgrad gradvist, og lad hvalpens udholdenhed og restitution styre næste trin.

Belønningsbaseret træning passer som regel godt til racens samarbejdsvilje. Prioritér tidligt:

- indkald og kontakt, også omkring mennesker, hunde og fært af vildt
- at gå roligt i snor og hilse roligt
- at slippe og bytte genstande uden konflikt
- ro og ventetid før apportering eller leg
- et indlært signal til hvile og til at falde til ro

Interesse for vand er almindelig, men ikke alle golden retrievere vil bade, og svømmefærdigheder må aldrig tages for givet. Introducér vand på et lavt, roligt sted med en nem vej op, lad hunden bestemme tempoet, og hold konstant opsyn. Strøm, usikker is, algeopblomstring og bredder, som er svære at komme op på, kræver særlig forsigtighed.

## Sundhed

Hofter, albuer og øjne er centrale sundhedsområder i svensk golden retriever-avl. For en hvalpekøber er det vigtigt at skelne mellem Svenska Kennelklubbens formelle registreringskrav, raceklubbens anbefalinger og resultatet af en enkelt undersøgelse.

For at afkommet kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældredyr have officiel HD-status før parringen. Det betyder ikke, at albuebedømmelse, øjenundersøgelse og DNA-test er tilsvarende obligatoriske SKK-krav for hvert kuld af racen. Golden retrieverklubbens anbefalinger og vilkår for hvalpeformidling går længere: De omfatter blandt andet HD- og ED-resultater, en aktuel øjenundersøgelse, GR_PRA1/2-status og visse meritter.

Klubben anbefaler normalt HD A eller B og albuer uden anmærkning. Hunde med HD C eller ED grad 1 bør ifølge anbefalingerne kun bruges undtagelsesvis, og da skal kuldets beregnede HD- eller ED-indeks være mindst 100. Øjenattesten må højst være to år gammel ved parring, og mindst én forælder skal være fri eller arveligt fri for både GR_PRA1 og GR_PRA2.

Bed om de faktiske resultater, ikke blot besked om, at hundene er »testet«. Kontrollér HD- og ED-grad, indeks når det findes, dato og resultat for øjenundersøgelsen samt hver forælders DNA-status. GR_PRA1 og GR_PRA2 vedrører bestemte mutationer. Testene dækker ikke alle genetiske årsager til PRA og erstatter derfor ikke en klinisk øjenundersøgelse.

Hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi og visse øjensygdomme forekommer i racen. Racens avlsstrategi fremhæver også tumorsygdomme som et vigtigt spørgsmål for racen som helhed. Sådanne sammenstillinger kan ikke omregnes til en sikker procent eller prognose for den enkelte hvalp. Spørg derfor også til sundhed og levetid hos forældre, søskende og ældre nære slægtninge. Gode undersøgelsesresultater reducerer usikkerheden, men kan aldrig garantere fremtidig sundhed.

## Historie og oprindelse

Golden retriever blev udviklet i den sidste del af 1800-tallet i grænseområdet mellem England og Skotland for at apportere nedlagt vildt både på land og i vand. Ændrede jagtformer skabte behov for en hund, der kunne søge, markere, vente og arbejde udholdende i tæt samarbejde med føreren.

Lord Tweedmouths bevarede avlsoptegnelser dokumenterer den tidlige udvikling. En gul retriever blev parret med en Tweed water spaniel, og det fortsatte udvalg formede de egenskaber, der forbindes med racens apportering, vandarbejde og samarbejdsevne. Golden retriever blev anerkendt som selvstændig race i 1913 og introduceret i Sverige omkring 1950.

Racens moderne anvendelse er bredere end praktisk jagt, men baggrunden er stadig relevant. Søg, interesse for genstande, udholdenhed og evnen til at skifte mellem aktivitet og ventetid er egenskaber, som skal forvaltes gennem avl og træning, også hos hunde, der primært lever som selskabshunde.

## At leve med racen

Golden retriever passer bedst til mennesker, der ønsker en social og træningsvillig hund, som får lov til at deltage i hverdagen. Et venligt raceideal gør ikke hverdagsfærdigheder medfødte: En ung golden retriever skal lære at hilse roligt, gå i snor, håndtere genstande og falde til ro, også når der sker meget omkring den.

Racen kan fungere godt med børn, men samværet kræver opsyn af en voksen. Børn skal lære at respektere hundens hvile, mad og signaler, og hunden skal trænes til at hilse og lege uden at vælte eller trænge sig på. Den samme forsigtighed gælder andre dyr. Mange golden retrievere lever med hunde eller katte, men introduktionen bør ske gradvist med kontrol, afstand og et sikkert tilflugtssted for katten. Den enkelte hunds tidligere erfaringer og interesse for jagt eller genstande spiller en rolle.

En lejlighed kan fungere, hvis der er en realistisk plan for luftning og træning samt plads til våd pels og ro indendørs. En have er praktisk, men erstatter ikke ture, miljøskift eller fælles aktivitet. Racen er ofte social, og alenetid skal trænes gradvist fra korte, trygge perioder. Hvor længe en bestemt hund kan være alene, kan ikke afgøres ud fra racenavnet.

Før du køber hvalp, bør du undersøge mere end farve og forældrenes titler. Bed opdrætteren vise officielle sundhedsresultater, indeks, datoen for øjenundersøgelsen og DNA-status. Mød helst tæven, spørg hvordan nære slægtninge fungerer i hjemmet, og bed om konkrete eksempler på aktivitetsniveau, socialitet, frygtreaktioner og restitution. Vælg et kuld, hvor de dokumenterede egenskaber og opdrætterens mål passer til det liv, du faktisk kan tilbyde.

Golden retriever

The Golden Retriever Club UK

The Kennel Club UK

Venlig, mellemstor til stor retriever med tæt, vandafvisende gylden pels og blød mund. Meget lærenem, menneskeorienteret og legesyg, som har brug for daglig kontakt, regelmæssig pelspleje og 1,5–2 timers varieret motion. Oprindeligt avlet som apportør til jagt, i dag almindelig som familiehund, assistancehund og terapihund.

Erica Lindman

Kennel Sydgården och Noordhgårdens Kennel

Elin Dahl

## Kort fortalt

Dansk-svensk gårdhund er en lille, men robust og aktiv gård- og selskabshund fra Danmark og Sverige. FCI placerer racen i gruppe 2 som en hund af pinschertype. Den er altså ikke en terrier, selv om den tidligere blev kaldt skånsk terrier.

- **Mankehøjde:** 34–37 cm for hanner og 32–35 cm for tæver, med en tilladt afvigelse på 2 cm i begge retninger.
- **Oprindelig opgave:** at give alarm, fange rotter og leve tæt sammen med menneskene på gården.
- **Temperament ifølge racestandarden:** opmærksom, livlig og årvågen.
- **Pels:** kort, hård og glat, med hvid som dominerende farve.
- **Passer bedst hos:** en person eller familie, som vil træne færdigheder til hverdagen, tilbyde både bevægelse og næsearbejde og hjælpe hunden med at finde ro.

Racestandarden angiver ingen officiel vægt. Vægtoplysninger på forskellige hjemmesider er derfor vejledende, ikke et interval som alle voksne dansk-svenske gårdhunde skal passe ind i. For den, der vælger hvalp, er forældrenes størrelse, huld og funktion mere nyttige end ét enkelt vægtinterval.

## Udseende og pels

Dansk-svensk gårdhund skal være lille, kompakt og solidt bygget, ikke spinkel eller elegant. Kroppen er let rektangulær: forholdet mellem mankehøjde og kropslængde er 9:10. Racen udvikler sig sent fysisk, og den fulde muskelmasse og kropsfylde kan lade vente på sig, til hunden er tre til fire år gammel.

Hovedet er forholdsvis lille og trekantet. Ørerne kan være rosenører eller fremadfoldede; ståører hører ikke til raceidealet. Halen kan være naturligt lang eller en medfødt stumphale af varierende længde. En medfødt stumphale er en naturlig variation og må ikke forveksles med en kuperet hale.

Pelsen er hård, kort og glat og har ingen underuld. Hvid skal dominere, med ens- eller flerfarvede aftegninger i sort, tan, gul, leverbrun, vildtfarvet eller forskellige nuancer af fawn. Der skal også være aftegninger på hovedet, og små prikker i det hvide er tilladt. Udseendet kan altså variere meget, uden at hundene tilhører forskellige varianter af racen.

Pelsen kræver kun lidt pleje, men fældningen kan mærkes. Børst løse hår væk efter behov, især i fældeperioder, og bad hunden, når den faktisk er snavset. Kontrollér samtidig hud, ører, poter og kløer. Væn gradvist hvalpen til tandbørstning og anden håndtering. Rolig, belønningsbaseret håndteringstræning gør både den daglige pleje og dyrlægebesøg lettere.

## Temperament og personlighed

Dansk-svensk gårdhund er normalt hurtig, nysgerrig og menneskeorienteret, men racenavnet er ingen garanti for en ukompliceret familiehund. Standarden beskriver racen som opmærksom, livlig og årvågen. I hverdagen ses det ofte som en parathed til at være med, reagere på bevægelse og fortælle, når der sker noget i nærheden.

Opgaven som vagthund på gården kan stadig mærkes hos mange individer. Mange giver lyd, når nogen kommer, men det varierer, hvor let gøen starter, og hvor hurtigt hunden bliver stille. I en bolig, hvor lyde let forplanter sig, er det klogt at undersøge, hvordan forældrene og voksne slægtninge reagerer på døre, opgange og besøg. Det er mere præcist end at gå ud fra, at racen altid er stille eller altid gør meget.

I Svenska Kennelklubbens ældre BPH-sammenfatning fremstår racen hovedsageligt som tryg og forholdsvis energisk. Samtidig varierer nysgerrighed, legelyst og interesse for fremmede mennesker tydeligt. BPH beskriver hundens reaktioner; det er ikke en prøve, som hunden består eller dumper. Læs derfor den enkelte hunds protokol, og spørg, hvordan forældrene fungerer i hverdagen.

Baggrunden som rottefanger gør interessen for små, hurtige dyr relevant. Det betyder ikke, at alle gårdhunde jager alt, de ser, men en kommende ejer bør regne med at træne afbrydelse og indkald. Kaniner, marsvin og andre små kæledyr har brug for sikre områder, som hunden ikke kan komme ind i.

## Træning og motion

Dansk-svensk gårdhund har brug for regelmæssig fysisk og mental aktivitet, men der findes ingen korrekt timeregel, der passer til alle. Alder, helbred, intensitet, miljø og restitution afgør, hvordan en god dag ser ud. En voksen hund kan få en blanding af gåture, fri bevægelse på et sikkert sted, næsearbejde, leg og korte træningspas med hverdagsfærdigheder. Hvalpe har brug for gradvist flere erfaringer og rigeligt med hvile, ikke et voksenprogram i miniature.

Se på hundens adfærd i stedet for på uret. Et passende niveau giver en hund, der kan falde til ro hjemme, kommer sig efter aktivitet og stadig bevæger sig frit dagen efter. Vedvarende uro kan betyde, at hverdagen mangler meningsfulde opgaver, men mere fart er ikke altid løsningen. Nogle gange har hunden brug for mere næsearbejde, tydeligere rutiner eller hjælp til at finde ro.

Prioritér færdigheder, som hjælper en hurtig og opmærksom hund med at fungere i hverdagen:

- indkald og frivillig kontakt, når vildt eller andre forstyrrelser dukker op
- at kunne afbryde jagt, gravning og intens leg
- rolig adfærd ved døre, vinduer og besøg
- at kunne hvile, selv om mennesker bevæger sig i hjemmet
- at gå roligt i snor og følge ejeren i trafikerede miljøer
- tryg håndtering af poter, mund, ører og krop

Træn gradvist med positive, belønningsbaserede metoder, og tilpas sværhedsgraden til individet. Racen lærer ofte hurtigt, hvilket også betyder, at gøen, træk i snoren eller ophidset adfærd kan sætte sig fast, hvis det ofte fører til det, hunden ønsker. Agility, rallylydighed, spor, nosework og anden hundesport kan passe, men ingen bestemt aktivitet er et krav. Det vigtige er en holdbar kombination af samarbejde, næsearbejde, bevægelse og restitution.

## Sundhed

Dansk-svensk gårdhund betragtes generelt som en sund race, men betegnelsen »sund race« erstatter ikke kontrol af det aktuelle kuld. Bed om registrerede resultater, datoer og oplysninger om nære slægtninge. Navnet på en test eller en oplysning om, at forældrene er sundhedstestet, siger for lidt uden selve resultaterne.

Hofteledsdysplasi, HD, er et område, hvor gammel og ny information let blandes sammen. Racen har i dag sundhedsprogram niveau 1 hos Svenska Kennelklubben. Det betyder, at HD-resultater kan registreres centralt, men at røntgen ikke er et krav for, at hvalpene kan registreres. Ifølge raceklubben bør hunde med HD D eller E eller kliniske symptomer ikke bruges i avl. Et officielt resultat og, når det findes, et HD-indeks giver alligevel værdifuld information om netop hofterne; det er ikke et bevis på hundens samlede sundhed.

For patellaluksation siger raceklubbens gældende anbefalinger, at en hund, som har tilstanden eller er opereret for den, ikke bør bruges i avl. Anbefalingen betyder derimod ikke, at alle forældredyr skal have et obligatorisk officielt patellaresultat. Spørg derfor både til undersøgelser og til knæproblemer hos forældre, søskende og tidligere afkom.

Primær linseluksation, PLL, er en alvorlig øjensygdom knyttet til en mutation i genet ADAMTS17, og der findes en valideret DNA-test til racen. Raceklubben anbefaler især testning, når der findes bærere eller utestede nære slægtninge i linjen uden en DNA-testet fri hund som mellemled. Ifølge anbefalingen må en bærer kun parres med en DNA-testet fri hund eller en hund, der er fri gennem afstamning, såkaldt hereditært fri. Et frit PLL-resultat gælder denne mutation; det udelukker ikke andre øjenproblemer eller andre sygdomme.

Før et køb er det rimeligt at kontrollere:

- forældrenes identitet og faktiske HD-resultater, hvis de er røntgenfotograferet
- eventuel patellaundersøgelse og kendt familiehistorik
- PLL-status, og hvordan resultatet passer sammen med den anden forælders
- sygdomme, halthed, tandproblemer og mentalitet hos nære slægtninge
- at opdrætteren kan forklare både styrker og usikkerheder ved kombinationen

## Historie og oprindelse

Dansk-svensk gårdhund er en gammel skandinavisk gårdhundetype, men en forholdsvis sent anerkendt race. Lignende hunde levede længe på gårde i Danmark og Sydsverige, hvor de holdt rottebestanden nede, gav alarm, når nogen kom, og fungerede som selskabshunde. Det er ikke klarlagt præcist, hvordan typen opstod. Forbindelser til pinscherhunde og britiske hvide jagtterriere har været diskuteret, men bør ikke beskrives som en sikker stamtavle.

Før anerkendelsen blev blandt andet navnet skånsk terrier brugt. Ved en svensk kortlægning i 1986 blev 107 hunde samlet, hvilket bidrog til vurderingen af, at typen var tilstrækkeligt ensartet, samtidig med at der fandtes en brugbar genetisk variation. Sverige og Danmark anerkendte racen i fællesskab i 1987 under navnet dansk-svensk gårdhund.

FCI gav racen en foreløbig international anerkendelse i 2008 og en endelig anerkendelse i 2019. Den blev placeret i gruppe 2 som en hund af pinschertype, ikke i terriergruppen. I dag er de fleste selskabshunde, men lysten til at give alarm, interessen for små gnavere og den store arbejdsglæde gør racens historie relevant også i et moderne hjem.

## At leve med racen

Dansk-svensk gårdhund passer bedst i et hjem, hvor nærhed, aktivitet og hverdagstræning er en naturlig del af livet. Den kan passe til en førstegangsejer, men den praktiske størrelse gør ikke racen kravløs. Ejeren skal sætte pris på en hurtig hund, kunne forebygge jagt og alarmgøen og være klar til at træne ro lige så grundigt som fart.

Samvær med børn skal altid ledes af en voksen. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested, og børn må ikke forstyrre den, når den spiser, sover eller forsøger at gå væk. Vurdér forældredyrenes adfærd og hundens egen evne til at afbryde leg; udtrykket »børnevenlig race« er ingen garanti for sikkerhed.

En gårdhund kan leve sammen med en kat, men resultatet afhænger af individerne og introduktionen. Undgå, at hunden jager katten, giv katten høje steder og frie flugtveje, og hold de første møder korte og kontrollerede. Smådyr som kaniner og gnavere bør holdes fysisk adskilt, selv om hunden virker rolig under opsyn.

Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hunden kommer ud, får lov til at bruge næsen og lærer ikke at vogte over hver eneste lyd i ejendommen. En have erstatter ikke aktivering, og et stort hjem løser ikke udfordringer med at være alene. Begynd alene-hjemme-træningen med meget korte perioder, når hunden er tryg og rolig, øg først tiden, når den virkelig kan slappe af, og sørg for anden pasning, hvis hverdagen kræver længere fravær, end hunden kan klare.

Mød om muligt begge forældre eller andre voksne slægtninge, før du beslutter dig. Læg mærke til, hvordan de hilser, kommer sig efter en overraskelse, reagerer på smådyr og lyde og finder ro efter aktivitet. Den information siger sammen med efterprøvelige sundhedsdata og en opdrætter, som kender sine linjer, mere om hverdagen end generelle løfter om, at racen passer til alle.

Dansk-svensk gårdhund

Danish Kennel Club

The Danish/Swedish Farmdog Club of America

Fédération Cynologique Internationale

Dansk-svensk gårdhund er en livlig, lille til mellemstor skandinavisk gårdhund, kompakt og atletisk med kort, overvejende hvid pels med farvede pletter. Den er meget menneskeorienteret, intelligent og energisk, og den er en kærlig familiehund, når den får daglig motion, træning og mental stimulering.

Hundeopdrættere

For købere

For sælgere

Værktøjer

Hunde

Katte

Get a Pet