Decoy

Goldphin Stars Pudelmixar

Emilia Magnusson

## Kort fortalt

Chihuahua er en mexicansk selskabshund og verdens mindste anerkendte hunderace. Den er lille nok til at komme med næsten overalt, men har stadig brug for opdragelse, motion og mulighed for at bruge næse og hjerne som andre hunde.

- **Oprindelse:** Mexico
- **Anvendelse:** selskabshund i FCI-gruppe 9
- **Vægt ifølge racestandarden:** 1–3 kg, med 1,5–2,5 kg som idealvægt
- **Mankehøjde:** racestandarden angiver ikke et højdeinterval; Chihuahua bedømmes efter vægt
- **Pels:** korthåret eller langhåret
- **Racetypisk temperament:** kvik, opmærksom, livlig og meget modig
- **Vigtige sundhedskontroller:** knæ, tænder, bid, øjne og kraniets fontanelle

”Teacup”, ”mini” og lignende ord er ikke anerkendte størrelser eller særskilte varianter af Chihuahua. Der findes kun én vægtstandard og to pelsvarianter. I racestandarden er en vægt under 1 kg eller over 3 kg diskvalificerende. En usædvanligt lille hund tilhører stadig samme race, og den lave vægt er ikke i sig selv et bevis på kvalitet eller godt helbred.

## Udseende og pels

Chihuahua skal være kompakt og lidt længere end høj, med æbleformet hoved, store opretstående ører og en højt båret hale. Udtrykket skal være vågent, men øjnene må ikke være udstående, og snudepartiet må ikke blive overdrevet kort.

Den korthårede variant har kort, blød og blank pels, som ligger tæt ind til kroppen. Den langhårede har fin og silkeagtig pels, som er glat eller let bølget, med længere hår blandt andet på ører, hals, ben og hale. Langhåret betyder altså ikke, at pelsen skal være tung eller overdrevet fyldig; en alt for rigelig pels er ikke racekarakteristisk.

Pelsplejen er normalt enkel. Bad hunden, når den er snavset, og red den langhårede variant cirka en gang om ugen, især bag ørerne og i de længere faner. Den korthårede pels kan børstes efter behov. Brug samtidig rutinen til at vænne hunden til kontrol af kløer, tænder, ører og øjne.

Alle farver og farvekombinationer er tilladt undtagen merle. Merle er altså ikke en sjælden godkendt farve hos Chihuahua, men udtrykkeligt udelukket fra den internationale racestandard.

## Temperament og personlighed

En racetypisk Chihuahua reagerer hurtigt og er opmærksom, livlig og modig. Den kan være tydelig, når der sker noget omkring hjemmet, men frygt, aggressivitet eller uafbrudt gøen bør ikke beskrives som uundgåelige raceegenskaber. Den gældende racestandard accepterer hverken aggressivitet eller ekstrem skyhed.

Mange individer knytter sig tæt til familien og er opmærksomme på nye mennesker, lyde og hunde. Hvordan det kommer til udtryk, påvirkes af arv, tidlige erfaringer, sundhed og det, hunden har lært. En Chihuahua, der altid bliver båret væk, får færre muligheder for at øve rolige møder og bevæge sig i forskellige miljøer. Samtidig skal en så lille hund ikke tvinges til at hilse eller udsættes for påtrængende leg for at ”vænne sig til det”. God socialisering er korte, trygge erfaringer, hvor hunden kan holde afstand og falde til ro igen.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil træne hverdagsfærdigheder og tager dens lille størrelse alvorligt. Den passer dårligere til den, der søger et tilbehør eller regner med, at en lille krop automatisk betyder et lille ansvar.

## Træning og motion

Chihuahua har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men der findes ikke ét bestemt antal minutter, som passer til alle hunde. Alder, kondition, underlag, vejr og restitution er bedre pejlemærker end en generel gåtursplan. En sund voksen Chihuahua kan sætte pris på gåture, næsearbejde, tricks, hverdagslydighed og tilpasset hundesport.

Træn gradvist med belønningsbaserede metoder. Prioritér indkald, lineføring, rolig håndtering og at hunden kan stoppe med at gø og falde til ro. Korte træningspas kan være praktiske, men stop efter hundens koncentration i stedet for efter et fast antal minutter. De samme venlige og konsekvente regler skal gælde for en lille hund som for en stor.

En Chihuahua bør normalt få lov til at gå frem for at blive båret, så den får den bevægelse og miljøtræning, den har brug for. Det er fornuftigt at bære hunden i trængsel, ved risiko for skade eller når den faktisk har brug for hjælp, men det må ikke erstatte motion. Hvalpe har brug for flere pauser og gradvis belastning; en voksen hund, som pludselig ikke vil gå eller bliver halt, bør undersøges i stedet for blot at blive båret videre.

## Sundhed

De mest nyttige sundhedskontroller for Chihuahua gælder knæ, mund og tænder samt en hovedform uden overdrivelser. En lang liste over mulige diagnoser hjælper mindre end at vide, hvad der skal kontrolleres hos forældredyr, hvalp og voksen hund.

- **Patellaluksation:** Knæskallen kan glide ud af sin normale position, og halthed eller et unormalt bevægelsesmønster kan være tegn. For at et kuld kan registreres i Svenska Kennelklubben, skal begge forældredyr have officiel patellastatus fra en undersøgelse foretaget tidligst ved etårsalderen og før parring. Bed om at se resultaterne i Svenska Kennelklubbens register, og kontrollér altid, hvilke regler der gælder på købstidspunktet.
- **Tænder:** En britisk undersøgelse af dyrlægejournaler viser, at paradentose og tilbageholdte mælketænder var blandt de hyppigst registrerede problemer hos Chihuahua. Væn hvalpen til daglig tandbørstning, og følg tandskiftet. Hvis en mælketand bliver siddende, når den blivende tand bryder frem ved siden af, bør munden vurderes af en dyrlæge.
- **Hoved og øjne:** Svenska Kennelklubbens racespecifikke dommeranvisninger fremhæver risici ved overdreven dværgvækst, for kort snudeparti, forkert bid eller kæbe og for fremtrædende øjne. Spørg ikke kun til ”æblehoved”, men se efter et funktionelt bid, et snudeparti uden overdrivelser og øjne, der ikke buler ud.
- **Fontanelle:** En åben fontanelle, som nogle gange kaldes molera, er ikke et ønskværdigt kendetegn. Den er en diskvalificerende fejl i den gældende racestandard. En lille fordybning, efter at fontanellen har lukket sig, er noget andet og er ikke diskvalificerende. En hvalp eller voksen hund med en formodet åbning bør vurderes af en dyrlæge.

Hold også øje med huld og bevægelsesmønster. Pludselig halthed, smerter i øjnene eller problemer med at spise skal tages alvorligt.

## Historie og oprindelse

Chihuahua har Mexico som officielt oprindelsesland og har fået navn efter den mexicanske delstat Chihuahua. Dette er veldokumenteret, men den præcise vej frem til nutidens hund er mindre godt belyst.

Den officielle racestandard gengiver en tradition om, at små hunde kan have levet i området på toltekernes tid. Afbildninger af hunde, som kaldes Techichi i Tula, ligner nutidens Chihuahua. Standarden fremstiller dette som en antagelse, ikke som bevis for en ubrudt slægtslinje. Fortællinger om en bestemt forhistorisk stamfader eller en bestemt krydsning bør derfor beskrives som teorier, ikke som fastslået historie.

## At leve med racen

Chihuahua kan trives i lejlighed, børnefamilie og hjem med andre dyr, når hverdagen er indrettet rigtigt. Boligens størrelse er mindre afgørende end regelmæssige ture udenfor, træning, hvile og mulighed for at undgå situationer, hvor den lille krop risikerer at komme til skade.

En voksen skal altid være til stede sammen med små børn. Børn skal lære, at hunden skal have fred på sin hvileplads, og at de ikke må løfte, bære eller jage den. Det betyder ikke, at racen ”ikke kan lide børn”, men er en praktisk sikkerhedsregel for en hund på kun få kilo.

Samspillet med hunde og katte afgøres af individerne, ikke kun af racenavnet. Lad to hunde mødes roligt på et neutralt sted, og afbryd leg, som bliver for fysisk. Ved introduktion til en kat er et gitter, separate hvilepladser og beskyttede foderpladser nyttige. Størrelsesforskellen er vigtig: selv venlig leg med en betydeligt større hund kan skade en Chihuahua, så samværet skal overvåges.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer i, hvad de kan klare. Tag udgangspunkt i hundens adfærd i stedet for at antage, at en Chihuahua altid får separationsangst, eller at alle kan være alene lige længe.

I kulde, blæst og vådt vejr kan en hund have brug for et velsiddende, varmt dækken, men der findes ingen meningsfuld temperaturgrænse, som gælder for alle. Tilpas efter pelsvariant, alder, sundhed, aktivitet og hundens egne tegn på ubehag. Den bedste hverdag kombinerer dermed hensynet til en meget lille krop med forventningen om, at Chihuahua skal have lov til at leve som hund.

Chihuahua

The British Chihuahua Club

The Kennel Club (UK)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Chihuahua er en meget lille, men robust selskabshund, som normalt vejer 1,5–3 kg og har et æbleformet hoved og store øjne. Den findes med kort eller lang pels i mange forskellige farver og er hengiven, opmærksom og frygtløs. For at trives har den brug for daglige gåture, træning, tæt menneskekontakt samt god pleje af både helbred og tænder.

Mayan Legacy

## Kort fortalt

Dværgschnauzeren er en lille, men robust tysk hunderace med et tydeligt vagtinstinkt, stor arbejdslyst og en pels, der skal trimmes. Den er den mindste af schnauzerracerne, men ikke blot en mindre udgave af schnauzeren. Dværgschnauzeren er en selvstændig race, som blev udviklet til arbejde på gårde i et lille og praktisk format.

- **Skulderhøjde:** 30–35 cm for både hanner og tæver
- **Vægt:** 4–8 kg ifølge racestandarden
- **Oprindelsesland:** Tyskland
- **Oprindelig opgave:** rottefanger og gårdhund
- **Pels:** ruhåret dækhår med tæt underuld
- **Farver:** sort, peber og salt, sort og sølv samt hvid
- **Typiske træk:** opmærksom, udholdende, nysgerrig og ofte hurtig til at slå alarm

Dværgschnauzeren passer bedst til den, der gerne vil træne og aktivere sin hund hver dag og accepterer regelmæssig pelspleje. Den praktiske størrelse gør hunden let at tage med, men hverdagen kræver stadig klare rutiner.

## Udseende og pels

Dværgschnauzeren skal være kompakt, kraftig og omtrent lige så lang, som den er høj. Skægget, de buskede øjenbryn og den ruhårede pels giver det velkendte schnauzerpræg. Racestandarden angiver samme højde- og vægtinterval for begge køn, men hvor den enkelte voksne hund ligger inden for intervallerne, afhænger blandt andet af kropsbygning og huld.

Pelsen består af tæt underuld og hårdt, tilliggende dækhår. De fire godkendte farver er helt sort, peber og salt, sort og sølv samt helt hvid. Farven siger ikke noget om hundens temperament, eller hvor godt den passer til et bestemt hjem.

Den ruhårede pels skal trimmes, hvilket betyder, at modne, døde dækhår plukkes ud. Svenska Kennelklubben anbefaler trimning mindst fire gange om året og gennemgang af underulden cirka en gang om ugen. Hvor ofte den enkelte hund skal trimmes helt, afhænger af pelskvalitet, vækst og den ønskede pelslængde. Skæg, benhår og blødere områder skal redes, så snavs og filtre ikke bliver siddende.

Klipning kan passe til en hund, der er blevet øm eller har svært ved at stå under en trimning, men metoden ændrer pelsens struktur. Når dækhårene klippes af i stedet for at blive plukket ud, bliver pelsen ofte blødere og mere ulden. Spørg derfor opdrætteren eller en erfaren hundefrisør, hvordan hundens pels hidtil er blevet plejet, før du vælger metode.

En korrekt plejet ruhåret pels fælder normalt meget lidt, men det gør ikke dværgschnauzeren allergifri. Begrænset fældning fortæller ikke, hvordan en person med allergi vil reagere, og ingen hunderace kan garanteres at fungere for alle. Hvis der er allergi i familien, bør I tale med sundhedspersonale, møde hunde under kontrollerede forhold og lægge en plan før købet.

## Temperament og personlighed

Dværgschnauzeren er som regel opmærksom, nysgerrig og udholdende. Den registrerer hurtigt lyde, bevægelser og mennesker i nærheden og kan derfor være en effektiv lille alarmhund. Den samme årvågenhed kan føre til gentagen gøen ved døren, i opgangen eller uden for vinduet, hvis hunden ikke får hjælp til at falde til ro.

Raceegenskaber beskriver en tendens, ikke hvert enkelt individ. De svenske mentalbeskrivelser kommer fra en for lille del af opdrætterne til at give et sikkert billede af alle dværgschnauzere. Forskellene mellem familier og individer kan være store. Se derfor på, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hverdagen. En tryg hund bør kunne komme sig efter en overraskelse og slappe af, når der ikke sker noget.

Dværgschnauzere lærer ofte hurtigt og kan være sjove at samarbejde med. Ejeren skal dog gøre det tydeligt, hvilken adfærd der kan betale sig. Hårde korrektioner kan øge stress og gøen. Med rolig, belønningsbaseret træning bliver det lettere at lære hunden, hvad den skal gøre i stedet.

## Træning og motion

Dværgschnauzeren har brug for fysisk aktivitet og opgaver til næse og hjerne hver dag. Der findes ingen meningsfuld regel om et bestemt antal minutter, som passer til alle. En sund, ung voksen hund kan have glæde af lange ture og hundesport, mens en hvalp, ældre hund eller hund med sygdom har brug for en anden belastning.

Variér ture i forskellige omgivelser med korte træningspas, søgeøvelser og tid til at undersøge i eget tempo. Rallylydighed, nosework, tricktræning og agility er aktiviteter, hvor racens hurtighed og lyst til samarbejde kan komme til sin ret. Målet er ikke at udmatte hunden hver dag. Et bedre tegn er, at den kan være aktiv ude og bagefter falde til ro hjemme.

Begynd tidligt med hverdagens færdigheder: kontakt, indkald, pæn lineføring, håndtering af poter og skæg samt ro på en fast plads. Træn alarmgøen, før den bliver en vane. Beløn hunden, når den registrerer en lyd og derefter vender opmærksomheden mod dig, og indøv en enkel rutine for dørklokken og besøg. Begræns udsynet, hvis hunden igen og igen øver sig i at gø ved vinduet. Ændr én ting ad gangen, og øg først sværhedsgraden, når hunden er rolig.

Racens baggrund som rottefanger betyder, at nogle individer gerne jager små dyr, der bevæger sig hurtigt. Et sikkert indkald og brug af snor, hvor der kan dukke vildt op, er derfor fornuftigt, selv om jagtinteressen varierer.

## Sundhed

Dværgschnauzeren beskrives generelt som en robust race, men urinsten og øjensygdomme er to dokumenterede områder, man bør kende til. Svenska Kennelklubben oplyser, at urinsten forekommer hos lidt over fem procent af racen. Raceklubbens sundhedsarbejde følger også blandt andet progressiv retinal atrofi, PRA, og grå stær.

Racen har desuden en kendt tilbøjelighed til forhøjede triglycerider i blodet. Det betyder ikke, at alle dværgschnauzere bliver syge, og en forhøjet værdi forklarer ikke automatisk maveproblemer eller betændelse i bugspytkirtlen. Tilbagevendende opkast, diarré, mavesmerter, problemer med vandladning eller ændret syn bør vurderes af en dyrlæge. Dyrlægen afgør, om eksempelvis en urinprøve, øjenundersøgelse eller fastende blodprøve er relevant.

Før du køber hvalp, bør du bede opdrætteren vise konkrete sundhedsoplysninger frem for blot at sige, at linjen er sund. Kontrollér forældrenes registrerede resultater fra øjenundersøgelser, og spørg til urinsten, tilbagevendende maveproblemer og øjensygdom hos nære slægtninge. Raceklubben offentliggør DNA-resultater for flere sygdomme, der kan testes for, men en DNA-pakke er ikke en generel sundhedsattest og dækker ikke alle former for PRA. Spørg, hvilke prøver der er taget, hvad resultaterne betyder for netop denne kombination, og hvilke aktuelle anbefalinger opdrætteren følger.

Små hunde har også brug for regelmæssig tandpleje. Væn hvalpen til tandbørstning, og hold øje med munden, så dårlig ånde, ømhed eller problemer med at tygge opdages tidligt.

## Historie og oprindelse

Dværgschnauzeren blev udviklet i Tyskland omkring forrige århundredskifte. I området omkring Frankfurt am Main fandtes en lille, schnauzerlignende hund under navnet ruhåret dværgpinscher. Svenska Kennelklubben beskriver, hvordan små schnauzere og dværgpinschere blev brugt, da racen tog form gennem mere planlagt avl.

Den lille gårdhund skulle holde rotter væk og samtidig gøre opmærksom på det, der skete omkring gård og stald. Det historiske arbejde er med til at forklare nutidens kombination af hurtighed, årvågenhed og interesse for små bevægelser. I dag er dværgschnauzeren en selskabshund, men den har stadig godt af at bruge både krop og hjerne.

## At leve med racen

Dværgschnauzeren kan bo i lejlighed, men en lille hund er ikke automatisk nem at have tæt på naboerne. Overvej, om du kan håndtere lyde ved dør og vindue, sørge for flere lufteture og give hunden daglig aktivitet. Evnen til at slappe af indendørs er ofte vigtigere end boligens størrelse.

Racen kan fungere fint med børn, når en voksen hjælper både barnet og hunden med at være sammen på en rolig måde. Små børn og hunde skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får fred. Det er de voksne, der har ansvaret for ture, træning og pelspleje, selv om børnene gerne vil hjælpe.

Om hunden kan bo med en kat, afhænger mere af individerne, deres tidligere erfaringer og introduktionen end af racenavnet. Lad de første møder være rolige, adskil dyrene med et gitter ved behov, og giv katten flugtveje. Gnavere og andre smådyr bør holdes sikkert adskilt. Den dokumenterede baggrund som rottefanger gør det uklogt at regne med, at jagtinteressen mangler.

Hunden skal gradvist vænnes til at være alene. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde er meget forskellige i, hvad de kan klare uden at blive urolige. Begynd med meget korte, udramatiske stunder, når hunden er tryg, og øg kun tiden, så længe den forbliver rolig. Planlæg hverdagen efter individet i stedet for at antage, at en bestemt race kan være alene i et fast antal timer.

Vælg en dværgschnauzer, hvis du holder af en opmærksom, aktiv hund og vil bruge tid på træning og trimning. Vælg en anden race, hvis du ønsker minimal pelspleje, en hund der sjældent slår alarm, eller en sikker løsning i forhold til allergi og smådyr.

Dværgschnauzer

Svenska Schnauzer Pinscherklubben (Sweden)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Verein für Deutsche Schäferhunde (Germany)

Den kompakte, robuste Dværgschnauzer er intelligent, lærenem og meget menneskekær. Dens stride, næsten ikke‑fældende pels kræver regelmæssig pelspleje. Som opmærksom vagthund med terriertemperament har den brug for daglig motion, mental stimulering og konsekvent træning og bliver ofte 12–15 år gammel.

Liten och familjär hobbyuppfödning av dvärgschnauzrar.

Kontakt: 
Anders Calen 

Tel nr: 070 252 41 14 

Elma Tedbrant
 
Tel nr: 076 328 78 56

Encalnas' Kennel

Isadoras Pudel och Cockerpoo

Biancas

Kennel Dirgis är en liten, familjär uppfödning där hundarna är en självklar del av vår vardag. Vi föder upp Berger des Pyrénées à poil long med fokus på friska, rastypiska hundar med härlig arbetslust och en fin relation till sina människor.
Valparna växer upp mitt i familjen och får en trygg, kärleksfull och innehållsrik start i livet. För oss är det viktigt att varje valp hamnar rätt – hos människor som uppskattar rasens energi, personlighet och stora hjärta.

Kennel Dirgis

Champs du Trêfle

## Kort fortalt

Affenpinscher er en lille tysk selskabshund med stor opmærksomhed på omgivelserne, tydelig egenvilje og en stærk tilknytning til sine mennesker. Den passer bedst til en, der ønsker en aktiv følgesvend i et lille format, sætter pris på humor og initiativ og samtidig kan træne roligt og konsekvent.

- **Oprindelsesland:** Tyskland
- **Racegruppe:** gruppe 2, pinschere, schnauzere, molosser, bjerg- og sennenhunde
- **Anvendelse:** selskabshund
- **Mankehøjde:** 25–30 cm for både hanner og tæver
- **Vægt:** cirka 4–6 kg
- **Kropsbygning:** kompakt og så kvadratisk som muligt
- **Pels:** hård og tæt; længere, strid pels danner øjenbryn, skæg og den karakteristiske indramning af hovedet
- **Farve i den svenske FCI-standard:** rent sort med sort underuld

Størrelsen gør affenpinscheren nem at have med, men den er ikke en passiv skødehund. Den har brug for gåture, næsearbejde, indlæring og mulighed for at være en del af familielivet. Hvalpe og unghunde kan være særligt livlige.

## Udseende og pels

Affenpinscheren skal være lille, ruhåret og kompakt med det ansigtsudtryk, som har givet racen dens navn. De mørke, ret runde øjne, den fremskudte underkæbe og den stride pels omkring ansigtet skaber det såkaldt abelignende udtryk. Kropslængden bør omtrent svare til mankehøjden.

Det korte næseparti skal være lige, ikke opadvendt, og næseborene skal være godt åbne. Et meget fladt ansigt er altså ikke et mål. Underkæben ligger foran overkæben, men hjørnetænder, fortænder og tunge må ikke være synlige, når munden er lukket.

Den svenske FCI-standard angiver en rent sort pels med sort underuld. Historiske beskrivelser nævner flere farver, og der kan stadig en sjælden gang blive født en hvalp i en anden farve, men det ændrer ikke den farve, som er angivet i den nuværende standard.

Pelsen er forholdsvis nem at passe, men den skal trimmes, normalt nogle gange om året. Her fjernes moden pels, så den hårde struktur og silhuetten bevares. Mellem trimningerne bør pelsen redes igennem efter behov, især i skægget, behåringen på benene og andre steder, hvor der kan dannes filtre. Kontrollér også, at de stride hår omkring øjnene ikke irriterer.

Pelstypen gør ikke affenpinscheren allergifri. Der findes ingen allergifri hunderacer, og allergener fra hunde findes først og fremmest i hud og spyt. Den, der har allergi, må derfor vurdere den enkelte hund og sin egen reaktion i stedet for kun at gå ud fra pelstypen.

## Temperament og personlighed

Affenpinscheren er typisk hengiven, opmærksom, modig og stædig. Den vil ofte være tæt på familien og lægger hurtigt mærke til forandringer i omgivelserne. Over for fremmede kan den være reserveret. Lad hunden tage kontakt i sit eget tempo i stedet for at presse en hilsen igennem.

Opmærksomheden kan vise sig som gøen, når nogen kommer, når der høres lyde uden for døren, eller når noget uventet sker. Hvor meget en hund gør, varierer, og ingen kan love en stille affenpinscher. Beløn rolig adfærd, lær hunden et tydeligt alternativ til fortsat alarmgøen, og indret hverdagen, så den ikke føler, at den hele tiden skal holde øje med vinduer eller hoveddør.

Racestandarden beskriver det ønskede temperament. I den offentliggjorte svenske avlsstrategi for racen for 2021–2026 havde for få affenpinschere imidlertid gennemført BPH- eller MH-beskrivelse til at give et pålideligt billede af racens mentalitet. Påstande om, at alle individer eksempelvis er frygtløse, meget sociale eller særligt tilbøjelige til at gø, rækker derfor længere end det fremlagte grundlag. Når du vælger hvalp, er forældrenes adfærd i hverdagen mere brugbar end brede løfter om racen.

Forholdet til andre hunde afhænger af individet, erfaringerne og introduktionen. Racen kan være selvsikker i møder og skal lære at passere og omgås andre uden at trænge sig på. Dens historiske arbejde mod rotter og mus betyder også, at man ikke bør gå ud fra, at den kan være løs sammen med små kæledyr. Hvis der allerede bor en kat i hjemmet, kræver det rolige introduktioner, sikre flugtmuligheder og opsyn. Racehistorien kan ikke forudsige, hvordan den enkelte hund vil reagere.

## Træning og motion

Affenpinscheren har brug for fysisk aktivitet og mental beskæftigelse hver dag, men behovet kan ikke angives som ét præcist antal minutter, der passer til alle. Tilpas gåture, leg og træning til alder, helbred, vejr og individ. Det afgørende er en varieret hverdag, hvor hunden får lov til at bevæge sig, udforske og bruge hovedet.

Nosework, personspor, søgeøvelser og rallylydighed kan passe godt til racens nysgerrighed og arbejdslyst. En almindelig gåtur bliver mere udbytterig, når hunden indimellem får lov til at følge dufte, finde udlagte genstande eller løse en enkel opgave. Inddrag gerne sikre øvelser for balance og kropskontrol i stedet for at bære hunden forbi alt, hvad den trygt kan klare selv.

Træn med belønninger, og øg sværhedsgraden trin for trin. Korte, varierede træningspas er ofte lettere at få succes med end mange ensformige gentagelser. Brug ekstra tid på indkald, kontakt og evnen til at rette opmærksomheden væk fra noget interessant, men betragt aldrig et indkald som en garanti i nærheden af trafik eller smådyr.

Opmærksomhed og selvstændighed bliver lettere at håndtere, når hunden tidligt øver sig i hverdagssituationer: gæster, lyde ved døren, hundemøder, håndtering og at finde ro, mens der sker noget omkring den. Hårde korrektioner kan skabe konflikt eller utryghed og er ikke nødvendige for at sætte tydelige grænser.

## Sundhed

Affenpinscheren beskrives som en forholdsvis sund race, men den lille svenske bestand gør det vanskeligt at drage sikre konklusioner om forekomst. En grundig hvalpekøber bør derfor undersøge både officielle resultater og sundheden hos forældre, søskende og tidligere afkom i stedet for at nøjes med, at racen omtales som sund.

Vejrtrækningen er et aktuelt kontrolområde. Affenpinscheren har et kort næseparti, men standarden kræver godt åbne næsebor. Siden maj 2026 kan resultater fra BOAS-gradering efter RFG-Scheme registreres centralt hos Svenska Kennelklubben for racen. Undersøgelsen vurderer hundens vejrtrækning før og efter en kort belastningstest. Central registrering betyder foreløbig ikke, at undersøgelsen er et krav før avl. Spørg alligevel til forældrenes vejrtrækning, udholdenhed, restitution og eventuelle RFG-graderinger. Tydelige vejrtrækningslyde, besværet vejrtrækning, blålige slimhinder, besvimelse eller udtalt intolerance over for varme må ikke afvises som normalt for racen.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan forskubbe sig, er et andet område, der følges. Den gældende svenske avlsstrategi for racen viser ældre og begrænsede data: Af 90 hunde med en registreret patellaundersøgelse i Svenska Kennelklubbens data fra 2011 til 2018 havde fem en anmærkning, mens 19 af 172 deltagere i en separat ejerundersøgelse oplyste, at deres hund havde patellaluksation. Tallene er ikke et aktuelt mål for risikoen for den enkelte hvalp, men de giver god grund til at spørge til officiel patellastatus og knæproblemer i familien.

Avlsstrategien fremhæver også fødselsvanskeligheder og hvalpe, der dør før registrering, som vigtige avlsspørgsmål. Datagrundlaget er ikke aktuelt nok til at angive en sikker hyppighed. Spørg derfor, hvordan tæven og nært beslægtede tæver har født, om kejsersnit har været nødvendigt, og hvordan tidligere kuld har udviklet sig. Bed også opdrætteren forklare, hvordan kombinationen bidrager til genetisk variation i den lille bestand.

Gør tandpleje til en vane fra hvalpealderen, og lad en dyrlæge vurdere halthed, tilbagevendende lyde fra luftvejene, øjenirritation eller andre symptomer. En liste over mulige diagnoser kan aldrig erstatte en undersøgelse af den enkelte hund.

## Historie og oprindelse

Affenpinscheren er en gammel tysk race, der blev udviklet fra ruhåret pinscher. Hunde af lignende type ses i ældre europæisk kunst, og racen blev registreret første gang i Tyskland i 1879. Omkring begyndelsen af 1900-tallet var den en populær dværghund.

I Sydtyskland blev den holdt som selskabshund, men kilderne beskriver også en lille gårdvagthund, der gjorde opmærksom på fremmede og tog rotter og mus. Den baggrund er med til at forklare racens årvågenhed, hurtige reaktioner og interesse for søg og problemløsning, men den bestemmer ikke adfærden hos hver moderne hund.

Racen forekom i Sverige i små antal ad flere omgange i løbet af 1900-tallet uden at etablere en varig bestand. I 1986 blev to hunde importeret fra Tyskland, og efter denne genindførsel etablerede racen sig igen i landet.

## At leve med racen

Affenpinscheren kan trives godt i en lejlighed eller et hus. Boligens størrelse betyder mindre, end om hunden får gåture, aktivitet, hvile og nærhed. I en lydt lejlighed skal man dog tage højde for racens opmærksomhed på omgivelserne og øve hunden i at forholde sig roligt til lyde uden for døren, før gøen bliver en vane.

Alenetid skal indlæres gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. Begynd med meget korte, udramatiske stunder, og øg først tiden, når hunden kan forholde sig roligt. En lille hvalp kan ikke efterlades alene, og voksne individer er også meget forskellige i, hvad de kan klare. Racen er stærkt familieorienteret, så planlæg hverdagen ud fra den hund, du faktisk har, ikke et lovet antal timer.

Sammen med børn gør den lille krop forsigtig håndtering ekstra vigtig. Små børn skal altid være sammen med hunden under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Børn må ikke bære hunden, forstyrre den, når den spiser eller sover, eller holde den fast for at kramme den. Livet i en hensynsfuld familie kan fungere godt, men de voksne har hele ansvaret for både hundens behov og børnenes sikkerhed.

Før du køber en hvalp, bør du møde mindst tæven, se hvordan hundene trækker vejret og bevæger sig, og spørge til temperament, patellaresultater, RFG-graderinger, tænder, øjne, fødsler og tidligere afkom. Bed om konkrete svar og resultater, der kan dokumenteres, hvor sådanne findes. Affenpinscheren passer bedst i et hjem, der ikke forveksler lille størrelse med små behov: Den vil være med, tænke, bevæge sig og tages alvorligt.

Affenpinscher

British Kennel Club

Fédération Cynologique Internationale

Deutscher Club für Affenpinscher

Svenska Kennelklubben

Société Centrale Canine

Affenpinscher er en lille, men robust tysk selskabshund med strid, letplejet pels, der fælder minimalt, og et karakteristisk, ”abeagtigt” ansigt. Den var engang en frygtløs rottefanger, men er i dag en livlig ledsager – en opmærksom lille vagthund, legesyg og hengiven, men selvstændig, som kræver tålmodighed i træningen, regelmæssig pelspleje samt daglig mental og fysisk aktivering.

Anne Tove Mitchell Jensen

Svensk lapphund

Swedish Kennel Club

The Lapphund Club of Finland

Deutscher Club für Nordische Hunde (German Club for Northern Dogs)

Svensk lapphund er en urgammel nordisk spidshund-lignende hyrdehund med kompakt, kraftig krop og tyk, sort dobbeltpels. Den er livlig, gøende og meget menneskeorienteret og udmærker sig både som hyrdehund og inden for hundesport. Aktiv, intelligent og sensitiv har den brug for regelmæssig motion, træning og tæt kontakt med familien.

Marthe Grønnli

Engelsk setter

Federation Cynologique Internationale (FCI)

Norwegian Kennel Club

Elegant, middelstor stående fuglehund med silkeblød belton‑pels og faneformet hale. Blid, trofast og menneskekærlig, den passer til aktive familier, som holder af lange daglige gåture. Følsom over for hård behandling og reagerer bedst på venlig, konsekvent træning og regelmæssig pelspleje.

Østkysten's

## Kort fortalt

Den store pudel er den største af pudlens fire officielle størrelser og en aktiv selskabshund med stort behov for både samarbejde og pelspleje. Navnet **kungspudel** bruges af og til i svensk daglig tale, men det er ikke en selvstændig race eller størrelsesvariant. På svensk hedder varianten officielt **Pudel, stor**; på denne danske side er navnet **Pudel, stor**.

- **Racetype:** anerkendt puddelvariant i FCI-gruppe 9, selskabshunde
- **Mankehøjde:** over 45 til og med 60 cm; racestandarden tillader 2 cm tolerance opefter
- **Vægt:** racestandarden angiver ingen officiel vægt
- **Pels:** rigelig, krøllet uldpels eller pels, der danner snore
- **Ideelt temperament:** opmærksom, aktiv, samarbejdsvillig og let at træne
- **Behov i hverdagen:** daglig fysisk aktivitet, mental stimulering, hvile og regelmæssig pelspleje
- **Svensk sundhedsprogram:** forældredyrene skal have officiel HD-status før parring

En stor pudel kan passe til en engageret førstegangsejer, men racen er ikke nem at passe, blot fordi den er samarbejdsvillig. Den kommende ejer skal have lyst til at træne hverdagsfærdigheder, give hunden meningsfuld aktivitet og passe pelsen, også når vejret er vådt, og kalenderen er fuld.

## Udseende og pels

Den store pudel skal være harmonisk og atletisk med en krop, der er lidt længere end mankehøjden – ikke helt kvadratisk. Den officielle højde er over 45 til og med 60 cm med 2 cm tolerance opefter. Tolerancen betyder ikke, at 62 cm er den normale målhøjde. Da racestandarden ikke angiver nogen vægt, bør en voksen hund vurderes ud fra proportioner og huld, ikke efter et påstået officielt antal kilo.

Standarden anerkender to pelsstrukturer. Uldpudlen har en tæt, fin, uldagtig og krøllet pels, mens snorepudlen har pels, der formes til lange, tydelige snore. Selskabshunde holdes ofte i en praktisk, kortere frisure, men en kort frisure fjerner ikke behovet for bad, grundig gennemgang af pelsen og klipning.

De godkendte puddelfarver er flere, end mange ældre racebeskrivelser giver indtryk af. Ud over ensfarvet sort, hvid, brun, grå og abrikosrød godkender den nuværende standard flere bestemte flerfarvede mønstre. De omfatter blandt andet hvid kombineret med sort, grå, brun eller abrikosrød samt tan-aftegninger, trefarvet og brindle pels. De flerfarvede muligheder blev indført i den internationale standard, der trådte i kraft i Sverige i 2024. Ældre oplysninger om, at en pudel altid skal være ensfarvet, er derfor forældede.

Pelsen vokser hele tiden og kræver en plan. Hvor ofte den skal redes ud, bades og klippes, afhænger af pelslængde, frisure, aktivitet og hvor let pelsen filtrer. Kontrollér helt ned til huden i stedet for kun at børste overfladen. Væn roligt hvalpen til kam, klippemaskine, føntørrer, håndtering af poter og til at stå stille; det gør den fremtidige pleje lettere.

En stor pudel beskrives ofte som en race, der fælder lidt, men begrænset fældning er ikke det samme som allergifrihed. Hundeallergener findes blandt andet i hud og spyt, og reaktionen kan variere mellem enkelte hunde – også mellem kuldsøskende. En person med allergi bør derfor ikke vælge en stor pudel alene på grund af racenavnet eller et løfte om en ”hypoallergen” pels.

## Temperament og personlighed

Ifølge racestandarden skal den store pudel være opmærksom, aktiv, trofast og let at lære og træne. I hverdagen viser det sig ofte som en hund, der hurtigt opfatter mønstre, søger kontakt og gerne deltager i familiens aktiviteter. Den samme opmærksomhed betyder også, at hunden hurtigt kan lære uønskede rutiner, hvis regler, belønninger og forventninger er uklare.

At racen er lærenem, betyder ikke, at alle store pudler har samme temperament, og en intelligensrangliste forklarer ikke, hvordan en hund fungerer i hverdagen. Resultater fra BPH-beskrevne pudler kan vise fælles træk, men de beskriver de hunde, der deltog – ikke alle store pudler. Social tryghed, aktivitetsniveau, lydfølsomhed, interesse for at jage og evnen til at falde til ro kan variere med arv, tidlige erfaringer og træning.

Mød om muligt hvalpens mor og gerne voksne slægtninge. Læg mindre vægt på, om hundene kan et trick, og mere på hvordan de kommer sig efter en overraskelse, hilser uden at blive hængende i høj stress og falder til ro, når der ikke sker noget. Spørg opdrætteren, hvilke egenskaber der faktisk går igen i familien, og hvordan den planlagte kombination forventes at fungere i et almindeligt hjem.

En stor pudel kan være et godt valg for en førstegangsejer, der holder af træning og accepterer pelsarbejdet. Den passer dårligere til den, der først og fremmest ønsker en selvstændig hund eller en stor hund med minimalt behov for daglig kontakt og aktivering.

## Træning og motion

En stor pudel har brug for fysisk bevægelse og mental aktivitet hver dag, men der findes ikke et bestemt antal minutter, som passer til alle hunde. Alder, helbred, form, vejr, underlag og restitution er afgørende for et godt forløb. En afbalanceret hverdag rummer både ture og mulighed for at snuse, undersøge, samarbejde og hvile uforstyrret.

Racen sætter ofte pris på træning, hvor den får lov til at forstå en opgave: lineføring, indkald, apportering, næsearbejde, kropskontrol eller andre hundesportsgrene. Korte, tydelige pas kan kombineres med færdigheder i virkelige miljøer. Målet er ikke at holde hunden beskæftiget hele tiden, men at udvikle en hund, der kan skifte mellem aktivitet og ro.

For en hvalp er kvalitet og gradvis tilvænning vigtigere end en mekanisk minutregel. Lad hvalpen bevæge sig i sit eget tempo på varierede, men sikre underlag, giv pauser, og øg belastningen gradvist. Tilpas næste pas efter, hvordan hvalpen bevæger sig, bevarer koncentrationen og falder til ro bagefter.

Pudlens historie som vandapporterende hund forklarer, hvorfor vand og apportering ofte nævnes i racebeskrivelser. Det garanterer dog ikke, at enhver stor pudel har lyst til at svømme. Introducér vand uden tvang, vælg sikre steder, og lær hunden at gå i og komme op på signal.

## Sundhed

Det vigtigste dokumenterbare sundhedskrav i svensk avl af stor pudel handler om HD-status: Begge forældredyr skal have et officielt hofteresultat før parring, for at afkommet kan registreres efter Svenska Kennelklubbens regler. En oplysning om, at forældrene er ”sundhedstestede”, er derfor ikke nok – spørg, hvilke undersøgelser der er foretaget, og kontrollér resultaterne.

HD graderes fra A til E. A og B regnes som normale hofter, og det svenske program for stor pudel tillader også grad C i avl. Svenska Pudelklubbens strategi er, at hunde med D eller E ikke skal bruges. Resultatet for den enkelte hund er dog kun en del af billedet, fordi både arv og miljø påvirker hofteleddenes udvikling.

Stor pudel har også HD-indeks. Indekset kombinerer hundens eget resultat med oplysninger om slægtninge; værdien 100 svarer til racens gennemsnitlige beregnede avlsværdi på beregningstidspunktet. Svenska Pudelklubben anbefaler et beregnet kuldindeks på mindst 97 for en planlagt kombination. Det er en avlsanbefaling og skal ses sammen med forældrenes grader, resultater i familien, øvrig sundhed og genetisk variation – ikke som en selvstændig kvalitetskarakter for hvalpen.

Det er let at blande sundhedsreglerne for pudlens fire størrelser sammen. Det formelle svenske DNA-krav for prcd-PRA gælder toy-, dværg- og mellempudel, ikke stor pudel. Svenska Pudelklubben opfordrer dog til DNA-test for øjensygdommen rcd4 hos alle størrelser og anbefaler øjenundersøgelse. Et DNA-resultat gælder kun den bestemte genvariant, testen omfatter, og erstatter hverken en øjenundersøgelse eller en bred vurdering af hundens sundhed.

Før køb er disse spørgsmål mere nyttige end en lang, generel sygdomsliste:

- Hvilke officielle HD-resultater har begge forældre, og hvad er kombinationens beregnede HD-indeks?
- Findes der HD-resultater fra voksne søskende og andre nære slægtninge?
- Er forældrene øjenundersøgt, og hvilke DNA-test er foretaget? Bed om testens præcise navn og resultat.
- Hvilke tilbagevendende diagnoser, bevægelsesproblemer eller andre sundhedsproblemer kender opdrætteren til i familien?
- Hvor gamle er de ældre slægtninge, og hvordan har deres funktion og sundhed udviklet sig?

## Historie og oprindelse

Pudlens dokumenterede baggrund er europæisk, og Frankrig er angivet som racens hjemland i den internationale standard. Standarden beskriver en oprindelse tæt på racen barbet og tidlig brug ved jagt på vandfugle. Også historien bag racenavnet er knyttet til vand og ænder.

Den store puddelvariant lå nærmest det oprindelige arbejde i vand, før pudlen udviklede sig videre som selskabs- og udstillingshund i flere størrelser. Svenska Pudelklubbens racehistorie forklarer den klassiske løveklipning som en funktionel klipning til vandarbejde: Pels blev bevaret på udsatte områder, mens andre partier blev barberet for at gøre bevægelse i vand lettere. Nutidens frisurer har først og fremmest praktiske formål og udstillingsformål, men forbindelsen gør den karakteristiske silhuet lettere at forstå.

Puddellignende hunde ses i europæisk kunst fra 1400-tallet. Den moderne standardisering af racen kom langt senere, og nutidens store pudel bedømmes som selskabshund – ikke som om hvert individ allerede var en færdigtrænet vandapportør.

## At leve med racen

Livet med en stor pudel fungerer bedst, når familien planlægger efter tre ting på én gang: tæt samarbejde, daglig aktivitet og pelspleje, der aldrig helt holder pause. En hund, der får brugt både krop og hoved, men også lærer at hvile, er som regel lettere at leve med end en hund, der kun får mere og mere intens motion.

En stor pudel kan bo i lejlighed, hvis ejeren sørger for gode rutiner for luftning og ture, aktivitet og ro indendørs. En have kan være praktisk, men erstatter ikke ture, miljøtræning eller tid sammen. Gøen og uro bør ikke afvises som uundgåelige raceegenskaber; se i stedet på situationen, hvad der belønnes, stress, mangel på passende aktivitet og hundens mulighed for at falde til ro.

Alenetid skal læres gradvist med korte perioder, hvor hunden stadig er tryg. Hvor hurtigt træningen kan øges, afhænger af individet. Planlæg allerede før købet hvalpetid, arbejdsdage og hjælp efter behov, i stedet for at antage, at en lærenem hund automatisk kan være alene i et bestemt antal timer.

Racen kan fungere godt med børn, andre hunde og katte, men racenavnet er ingen garanti. Børn og hunde skal være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Møder med en kat eller en anden hund bør foregå roligt og kontrolleret med mulighed for at skabe afstand. Hvalpens tidligere erfaringer, de voksne dyrs adfærd og ejerens introduktion betyder mere end et generelt ja eller nej i en racetabel.

Bed til sidst opdrætteren om at vise, hvordan en almindelig omgang pelspleje foregår, og forklare, hvilken frisure hundene har derhjemme. Kombinér den praktiske demonstration med dokumenterbare HD-resultater, klare oplysninger om øjne og DNA-test samt en ærlig beskrivelse af voksne slægtninges temperament. Så bygger valget af stor pudel på den hund, du faktisk kan få – ikke på løfter, som ingen race kan garantere.

Pudel, stor

The Poodle Club of the United Kingdom

Société Centrale Canine (France)

The Kennel Club (United Kingdom)

Pudel, stor er en atletisk, fældesvag apporterende vandhund med en tæt, krøllet pels, der kræver regelmæssig pelspleje. Den er meget intelligent og sensitiv, trives rigtig godt med træning, hundesport og familieliv og har det bedst med tæt selskab, daglig motion og mental stimulering.

Bonsoir

## Kort fortalt

- American Hairless Terrier er en lille til mellemstor amerikansk terrier, som i dag primært holdes som selskabshund.
- Racen findes i to varianter: hårløs og med pels. Begge tilhører samme race.
- Den ideelle mankehøjde er 30,5–40,5 cm for både hanhunde og tæver. Racestandarden angiver ikke en bestemt vægt.
- Den skal være energisk, opmærksom, nysgerrig og lærenem. Aktivitetsniveauet kan dog variere meget fra hund til hund.
- Jagtinstinktet fra rat terrieren er stadig stærkt, især over for små dyr, selv om bar hud begrænser den hårløse variant i tæt terræn.
- Racen er anerkendt af de nordiske kennelklubber, men ikke af FCI.

American Hairless Terrier passer bedst til den, der ønsker en aktiv selskabshund og kan kombinere hverdagstræning med beskyttelse af bar hud. Manglende pels gør ikke hunden allergifri og fjerner ikke terrierens jagtlyst.

## Udseende og pels

American Hairless Terrier skal være smidig, muskuløs og en smule længere, end den er høj, med et forhold på cirka 10:9. Knoglebygningen skal være middelstærk, og bevægelserne frie og jævne med en stærk, lige ryg. Det er en atletisk terrier, ikke en skrøbelig miniaturehund.

Den ideelle mankehøjde er 30,5–40,5 cm for begge køn. Standarden angiver ikke et vægtinterval, så proportioner, muskulatur og huld fortæller mere end et uofficielt tal. Bed gerne opdrætteren om at vise, hvordan forældredyrene ser ud og bevæger sig som voksne.

Både den hårløse variant og varianten med pels er godkendt. En hårløs hvalp fødes med en blød fødselspels, som gradvist forsvinder. Når hvalpen er cirka otte til ti uger gammel, skal kroppen være hårløs bortset fra knurhår og eventuelt meget fine dun. Varianten med pels beholder en kort, glat, tæt og blank pels. Alle farver og farvekombinationer er tilladt undtagen merle og albinisme.

Hårløsheden nedarves recessivt og er knyttet til en variant i genet SGK3. En hund med pels kan derfor bære varianten uden selv at være hårløs. Denne genetiske form er ikke forbundet med den samme påvirkning af tænder og frugtbarhed som den dominante hårløshed hos visse andre hårløse racer. Det betyder dog ikke, at alle hunde skal have et komplet tandsæt: Standarden accepterer saksebid eller tangbid, og manglende præmolarer regnes ikke som en fejl.

Hudplejen bør tilpasses hundens hud og vejret i stedet for at følge en fast rutine. Den hårløse hund kan have brug for et velsiddende dækken i kulde og beskyttelse mod stærk sol. Se huden efter for gnavemærker, rifter eller rødme efter leg og gåture. Tør hud kan af og til have brug for blødgørende pleje, men tilbagevendende udslæt, kløe eller betændte områder bør vurderes af en dyrlæge. Varianten med pels har hovedsageligt brug for almindelig børstning, negleklipning og kontrol af ører og tænder.

## Temperament og personlighed

American Hairless Terrier skal være energisk, opmærksom, nysgerrig og lærenem. En tryg hund vil som regel gerne deltage i familielivet og sætte pris på både nærhed og meningsfulde opgaver. Samtidig har racen en tydelig terrierbaggrund: Den kan reagere hurtigt på bevægelse, holde øje med det, der sker uden for hjemmet, og træffe egne valg, når noget spændende viser sig.

Positive erfaringer med mennesker, hunde, underlag, lyde og forskellige miljøer tidligt i livet er vigtige. Socialisering betyder ikke, at hunden skal hilse på alle. Målet er, at den kan møde hverdagen roligt og søge støtte hos sin fører. For få svenske hunde har gennemført BPH-adfærdsbeskrivelsen til, at resultaterne kan beskrive hele racen, så se i stedet på, hvordan forældredyrene faktisk opfører sig.

Aktivitetsniveauet varierer. Den svenske raceklubs materiale beskriver både ret moderate og meget aktive hunde, der har brug for megen motion og beskæftigelse. Spørg derfor, hvordan forældrene og tidligere afkom fungerer på almindelige dage: Kan de falde til ro efter aktivitet, hvordan reagerer de på gæster og lyde, og hvor stærkt forfølger de små dyr?

Jagtinstinktet er en vigtig del af hverdagen. Racens forfædre jagede rotter og andre skadedyr, og en American Hairless Terrier kan opfatte mus, hamstere, marsvin og andre små kæledyr som bytte. Gå ikke ud fra, at samlivet er sikkert, blot fordi hunden vokser op i hjemmet. Hold dyrene sikkert adskilt, når en voksen ikke kan holde opsyn.

## Træning og motion

American Hairless Terrier har brug for daglig bevægelse, mental aktivering og træning i at finde ro. Et fast antal minutter passer ikke til alle hunde. Et bedre mål er, om hunden kan bevæge sig afslappet, bruge næsen, løse opgaver og derefter hvile hjemme uden at blive rastløs eller overtræt.

Variér gåturene med næsearbejde, korte træningspas, leg og øvelser i kropskontrol. Racen kan trives med blandt andet nose work, rallylydighed, agility og tricktræning, når belastningen passer til hundens alder og fysik. Tilpas også aktiviteten til den bare hud: Tæt bevoksning kan give rifter, mens kulde eller stærk sol kan kræve kortere pas, et andet tidspunkt på dagen eller beskyttende tøj.

Brug tydelige signaler, korte gentagelser og belønninger, som hunden virkelig sætter pris på. Nysgerrigheden og evnen til at lære betyder, at mange hurtigt opdager mønstre, også de uønskede. Beløn derfor ro ved døren, frivillig kontakt udendørs og evnen til at vende opmærksomheden væk fra noget, hunden vil jage. Hårde korrektioner kan skabe konflikt eller utryghed og lærer ikke hunden, hvad den skal gøre i stedet.

Indkald og stop omkring små dyr bør prioriteres højt, men træning fjerner ikke jagtinstinktet. Brug line eller en lang line, hvor vildt kan dukke op, indtil indkaldet fungerer sikkert i det pågældende miljø. Hvis hunden gør ad lyde eller gæster, bør du arbejde både forebyggende og praktisk: Begræns muligheden for at stå vagt ved vinduet, lær den at falde til ro på en fast plads, og beløn den for at afbryde varslingen.

## Sundhed

Der er for få registrerede hunde i Sverige til, at racens sundhed kan beskrives med stor sikkerhed. Derfor er det misvisende både at kalde American Hairless Terrier generelt sund og at fremlægge en lang liste over diagnoser, som om de alle var almindelige. En hvalpekøber får et bedre beslutningsgrundlag ved at se på forældrenes resultater, sygdomshistorikken hos nære slægtninge og opdrætterens opfølgning på tidligere kuld.

Den svenske avlsstrategi for racen anbefaler, at forældredyrenes DNA-status for prcd-PRA og primær linseluksation, PLL, er kendt før parring. En PLL-bærer bør øjenundersøges tæt på parringen. Hunde med symptomer på patellaluksation eller som er opereret for tilstanden, bør ikke bruges i avl, og opdrætteren skal sikre sig, at hvalpene kan høre før levering. Vedvarende allergi, hudproblemer og autoimmun sygdom hos afkommet bør også indgå i senere avlsbeslutninger.

Det er raceklubbens anbefalinger, ikke et obligatorisk sundhedsprogram. I Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 er den eneste særregel for American Hairless Terrier, at pelsvarianten registreres; der er ikke noget racespecifikt krav om prcd-PRA, PLL, patella- eller høretest. Regler kan ændre sig, så enhver, der planlægger avl, bør altid kontrollere den gældende udgave.

Som hvalpekøber kan du bede om at se DNA-svarene og kontrollere, hvilken hund de gælder. Et resultat for én genvariant er ikke en generel sundhedsattest. Spørg også, hvordan patella er vurderet, hvordan hvalpenes hørelse kontrolleres, og hvilke hud-, allergi-, øjen- eller immunrelaterede problemer der findes hos nære slægtninge. Fordi racen blev grundlagt på få hunde, er slægtskabet i kombinationen og åben opfølgning også vigtige spørgsmål.

En hårløs hund er ikke allergifri. Hundeallergener findes især i hud og spyt, og mængden varierer mellem individer, også inden for samme race og kuld. En person med hundeallergi bør derfor ikke vælge race alene ud fra pelsen. Tal med sundhedspersonale om risikoen, og tilbring tid med den konkrete hund flere gange, før du beslutter dig; et kort møde med en anden hund af racen giver ingen garanti.

## Historie og oprindelse

American Hairless Terrier blev udviklet fra den amerikanske rat terrier, en gård- og jagthund, som blev brugt mod rotter og andet småvildt. I efteråret 1972 blev en hårløs tæve født i et rat terrier-kuld. Familien Scott kaldte hende Josephine, og hun blev racens stamtæve. I 1981 fik hun et kuld med to hårløse og to hvalpe med pels, som dannede grundlag for den videre udvikling.

I 1980'erne og 1990'erne blev bestanden bygget op fra få hunde, og nære parringer blev brugt til at fastholde hårløsheden. Det forklarer, hvorfor genetisk variation stadig er en vigtig del af avlsarbejdet. Varianten med pels er ikke et uønsket biprodukt, men en anerkendt del af racen, som kan bidrage til en bredere avlsbase.

United Kennel Club registrerede racen som en hårløs variant af rat terrier i 1999 og som en selvstændig race i 2004. American Kennel Club gav fuld anerkendelse i 2016. Den første dokumenterede import til Sverige kom i 2005 og fik sit første kuld året efter. Svenska Kennelklubbens anerkendelse gælder fra 2017. Racen kan deltage på udstillinger og i hundesport i Norden, men er stadig ikke anerkendt af FCI.

## At leve med racen

American Hairless Terrier kan bo i lejlighed, hvis den får tilstrækkelig aktivitet udendørs, hjælp til at falde til ro og træning omkring lyde i opgangen og uden for vinduerne. Hverdagens indhold betyder mere end boligens størrelse. I en ejendom med dårlig lydisolering skal ejeren dog arbejde tidligt med alarmgøen og sørge for, at hunden kan hvile uforstyrret.

Med børn er opsyn fra voksne og respekt for hundens grænser vigtigere end racens navn. Børn og hunde bør ikke være alene sammen, og hunden har brug for et trygt hvilested, hvor den kan være i fred. Bar hud gør også hårdhændet leg, skarpe negle og uforsigtige løft ekstra uegnede.

Samliv med en kat kan fungere for nogle hunde, men jagtlysten kræver rolige og kontrollerede introduktioner. Katten skal have egne flugtveje og ressourcer, hunden skal forhindres i at jage, og møderne bør overvåges, indtil forholdet er velkendt. Små gnavere og andre byttelignende dyr skal altid holdes sikkert adskilt.

At være alene er en færdighed, hunden skal lære, ikke en medfødt raceegenskab. Begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg og rolig, og øg først tiden, når den fortsat kan slappe af. Vedvarende uro, gøen eller forsøg på at komme ud betyder, at træningen er gået for hurtigt. Planlæg pasning, hvis hverdagen kræver længere fravær, end hunden kan klare.

I et nordisk klima skal tøjet til en hårløs hund fungere, ikke blot se pænt ud. Kontrollér, at dækkenet varmer uden at gnave i armhulerne eller hen over brystet, og tilpas tiden udendørs efter vind, nedbør, temperatur og hundens bevægelse. Ved stærk sol er der brug for skygge og undertiden hudbeskyttelse. Denne ekstra omsorg er en central del af racevalget sammen med terrierens behov for aktivitet, træning og sikker håndtering omkring små dyr.

American Hairless Terrier

American Hairless Terrier Club of the United Kingdom

Svenska Terrierklubben (Swedish Terrier Club)

Dansk Terrier Klub (Danish Terrier Club)

Norwegian Terrier Club

Lille, livlig terrier, der findes både hårløs og korthåret, typisk 25–46 cm høj og 5–12 kg tung. Meget menneskeorienteret, trives bedst indendørs og fælder minimalt, hvilket ofte passer allergisarte ejere. Har brug for moderat daglig motion, mental stimulering, beskyttelse af huden samt konsekvent, positiv træning.

Christina Biskopstø

Vorstehhund

German Shorthaired Pointer Club of Germany (Deutsch-Kurzhaar-Verband)

Norwegian German Shorthaired Pointer Club (Norsk Vorstehhundklubb)

Svenska Vorstehklubben (Swedish Pointing Dog Club)

Vorstehhund er en middelstor til stor, atletisk stående jagthund med kort, fældende pels og iøjnefaldende lever-hvide aftegninger. Den er energisk, menneskeorienteret og intelligent og har brug for meget daglig motion, positiv træning og tæt kontakt med familien for at forblive rolig og tilfreds.

Dana Riecke

## Kort fortalt

Whippet er en britisk, FCI-anerkendt mynde i gruppe 10. Racen blev udviklet til fart og arbejde, og racestandarden beskriver en kombination af muskelkraft, styrke og elegance uden overdrivelser. Det er altså en atletisk bygget hund, ikke blot en slank selskabshund.

Den ønskede skulderhøjde er 47–51 cm for hanner og 44–47 cm for tæver. Racestandarden angiver derimod ingen idealvægt. Vurder derfor vægt og huld ud fra den enkelte hunds størrelse, muskulatur og kondition, ikke i forhold til et fast tal.

Før et køb bør du især tage stilling til sikker motion, jagtlyst, kulde og dokumenteret sundhed i familien. Whippet kan være en tilpasningsdygtig selskabshund, men har brug for at kunne løbe under sikre forhold, gradvis træning i at være alene og omhyggelig håndtering omkring vildt og smådyr.

## Udseende og pels

Whippet skal være funktionelt bygget til fart. Standarden kræver blandt andet en dyb brystkasse, kraft over lænden, et stærkt bagparti og frie, lange bevægelser med kraftigt afsæt. Bevægelserne skal være parallelle og hverken korte, stive eller overdrevne. En ekstremt tynd eller svag hund er derfor ikke mere racetypisk end en tung og uhåndterlig hund.

Forskellen i den ønskede højde mellem kønnene er lille, men individer kan alligevel være tydeligt forskellige i kropsbygning. Da standarden ikke angiver vægt, er et enkelt tal på vægten et dårligt kriterium for valg af hund eller vurdering af sundhed. Vurder hellere proportioner, muskulatur, bevægelser og aktuelt huld sammen med opdrætteren eller en dyrlæge.

Pelsen skal være fin, kort og tætliggende. Alle farver og farvekombinationer er tilladt undtagen merle. Racestandarden angiver ikke, om racen har underuld. Vurder derfor den enkelte hunds pelstæthed og tolerance over for kulde i stedet for at gå ud fra, at alle har nøjagtig den samme beskyttelse.

Den fine pels giver kun lidt beskyttelse mod kulde og væde. Nogle whippets har brug for et velsiddende dækken på kolde ture, mens vejret, aktiviteten og den enkelte hund afgør, hvornår det er nødvendigt. Rysten, lavere tempo eller tydelig søgen efter varme er tegn på, at turen bør afbrydes, eller hunden bør have mere beskyttelse. Pelsplejen er ellers enkel, men hud, trædepuder og kløer bør kontrolleres efter aktivitet i krat, skare eller ujævnt terræn.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver racen som venlig, hengiven og stabil med evne til at tilpasse sig både i hjemmet og i sport. Det er idealet i standarden, ikke en garanti for hvert individ. Avl, tidlige erfaringer, sundhed og hverdagstræning påvirker, hvordan den enkelte hund fungerer.

Svenske resultater fra adfærdsbeskrivelsen BPH giver et mere nuanceret billede. Frem til juli 2024 var 373 whippets blevet beskrevet. Blandt svenskfødte hunde fra 2004–2023 deltog 323 af 8.641 hunde, svarende til 3,7 procent. Den beskrevne gruppe var i gennemsnit moderat social, forholdsvis legesyg samt relativt tryg og nysgerrig. Samtidig var der større variation i blandt andet hilsen, nysgerrighed og leg. Resultaterne beskriver deltagerne og må ikke bruges som et løfte om en hvalp eller hele racen.

Med børn er rolig håndtering og en uforstyrret hvileplads vigtigere end mærkatet ”familiehund”. En voksen skal være til stede, og børn må ikke forstyrre en hund, der spiser eller hviler. Møder med andre hunde bør også introduceres kontrolleret, især hvis hundene er forskellige i størrelse, legestil eller erfaring.

En whippet kan leve sammen med en kat, men racenavnet garanterer ikke, at det fungerer. Jagtlyst og reaktion på hurtige bevægelser varierer. Begynd med afstand og fysisk adskillelse, hold hunden i line, giv katten en sikker flugtvej, og hold opsyn, indtil begge dyr er afslappede. At hunden accepterer familiens kat, siger ikke sikkert, hvordan den reagerer på fremmede katte eller smådyr udendørs.

## Træning og motion

Whippet har brug for daglig fysisk og mental aktivitet, men hverken racestandarden eller svenske myndighedsråd angiver et bestemt antal minutter eller kræver, at hunden løber løs i fuld fart hver dag. Tilpas belastningen efter alder, sundhed, kondition og underlag. Gåture, næsearbejde, hverdagslydighed og mulighed for af og til at strække helt ud et sikkert sted giver en god blanding.

Træningen bør være belønningsbaseret, trinvis og tilpasset individet. Korte pas med et tydeligt mål fungerer ofte bedre end mange gentagelser. Prioritér indkald, kontakt omkring ting i bevægelse, rolig venten, håndtering af poter og evnen til at falde til ro efter aktivitet. Begynd i enkle omgivelser, og øg forstyrrelserne, når adfærden fungerer stabilt.

Jagtlysten er et sikkerhedsspørgsmål, ikke en karakterfejl. Racens baggrund betyder, at hurtige bevægelser kan udløse forfølgelse, men styrken i reaktionen varierer. Et pålideligt indkald mindsker risikoen uden at gøre alle åbne områder sikre. Brug line eller en lang line, hvor vildt, trafik, cyklister eller smådyr kan dukke op, og vælg ordentligt indhegnede områder, når hunden skal løbe frit.

I svensk natur gælder der desuden særlige hensyn til vildtet. Fra 1. marts til 20. august skal hunde forhindres i at løbe løse i naturen, og resten af året skal du stadig kunne forhindre hunden i at jage eller forfølge vildt. Lure coursing og andre organiserede myndeaktiviteter kan give et kontrolleret udløb for jagten, men de er muligheder og ikke krav for et godt hundeliv.

## Sundhed

Whippet er ikke omfattet af nogen af Svenska Kennelklubbens sundhedsprogrammer, og der er derfor ingen racespecifikke sundhedsundersøgelser, som skal være gennemført før parring i Sverige. Det betyder ikke, at dokumentation er uvigtig. Svenska Whippetklubbens aktuelle racespecifikke avlsstrategi anbefaler undersøgelser og opfølgning, som en hvalpekøber bør spørge konkret ind til.

Raceklubben anbefaler, at avlshunde får hjertet auskulteret, altså at en dyrlæge lytter til hjertet med et stetoskop. Hvis der høres en mislyd, bør hunden undersøges yderligere af en dyrlæge med speciale i kardiologi. MMVD forekommer i racen, men en mislyd er et fund og ikke i sig selv en diagnose. Raceklubben anbefaler også øjenlysning, adfærdsbeskrivelsen BPH og at hunden er mindst to år, før den bruges i avl. Det er anbefalinger, ikke svenske registreringskrav for racen.

Øjensundheden skal beskrives lige så præcist. Et lille antal svenske tilfælde af PRA er dokumenteret, samtidig med at kun en lille andel af hundene er undersøgt for arvelige øjensygdomme. Problemet kan derfor hverken kaldes almindeligt eller afvises. Bed om at se daterede resultater for forældredyrene, og spørg, hvordan opdrætteren bruger resultater fra slægtninge.

Skader fortjener mere opmærksomhed end en lang liste over mulige sygdomme. I raceklubbens sundhedsundersøgelse fra 2020, som omfattede svar om 367 individer, oplyste ejerne, at 42,7 procent havde været ude for en ulykke, som krævede dyrlægebehandling; sårskader var mest almindelige. En spørgeskemaundersøgelse viser ikke risikoen for hver enkelt hund, men den giver grund til at kontrollere hud, poter og bevægelser efter aktivitet i høj fart og vælge underlag og indhegninger med omtanke.

Spørg også til testikelstatus hos hanner og til immunmedieret sygdom hos nære slægtninge. Avlsstrategien beskriver ophobning i familier, men ikke en enkel arvegang, som en enkelt DNA-test kan afklare. Oplysninger om forældre, kuldsøskende og ældre slægtninge kan derfor være mere nyttige end en generel påstand om, at linjen er sundhedstestet.

Hjertefund hos whippet skal også tolkes med kendskab til racen. Studier af raske whippets viser, at visse EKG- og ultralydsmål kan afvige fra generelle referenceværdier for hunde. Fortæl derfor dyrlægen, at hunden er en whippet, og hvordan den trænes. Det kan mindske risikoen for fejltolkning, men må ikke bruges til at afvise en mislyd, symptomer eller behovet for yderligere udredning.

## Historie og oprindelse

Racens dokumenterede historie begynder i Storbritannien. Whippet blev nævnt i officiel udstillingssammenhæng i England i 1876, og The Kennel Club anerkendte racen i 1890. Whippetvæddeløb er dokumenteret fra 1890'erne, mens racestandarden oplyser, at hunden oprindeligt blev brugt til jagt med synet eller lugtesansen.

Racen forbindes især med Nordengland og væddeløb, men de tidligste avlsvalg er ikke fuldt dokumenteret. Greyhound og enkelte terrierracer nævnes ofte som mulige indslag, mens den svenske avlsstrategi konstaterer, at skriftlige beretninger fra de første opdrættere mangler. Sådanne krydsninger bør derfor beskrives som sandsynlige teorier, ikke som en præcis opskrift.

Racens tidligere brug ses stadig i kropsbygningen og interessen for bevægelse. Nutidens whippet er samtidig en etableret selskabs- og sportshund. Historien er med til at forklare fart og jagtlyst, men bør ikke bruges til at hævde, at hvert individ skal konkurrere eller reagerer ens på vildt.

## At leve med racen

Whippet kan fungere i lejlighed, hvis hverdagen giver nok tid udendørs, aktivitet og mulighed for at falde til ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end luftemuligheder, lydmiljø og hvor ofte hunden skal være alene. For et individ, der reagerer på lyde eller har svært ved at finde ro, kan en ejendom med meget lyd mellem boligerne være mere krævende, end plantegningen antyder.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd, når hunden er tryg i hjemmet, gå ud i meget kort tid, og øg kun, så længe hunden forbliver rolig. At racen ofte beskrives som hengiven, betyder ikke, at alle whippets får separationsproblemer, og en hund nummer to er ingen sikker løsning. Vurder den enkelte hunds adfærd, og gå et trin tilbage i træningen ved tegn på uro.

Planlæg også varme, hvile og sikker transport. En korthåret hund kan have brug for ekstra beskyttelse i kulde, men pasform og bevægelsesfrihed er vigtigere end en lang udstyrsliste. En rolig, afskærmet soveplads og forsigtig håndtering efter hård aktivitet gør det samtidig lettere at opdage sår, ømhed eller ændrede bevægelser tidligt.

Før du køber en hvalp, bør du bede om konkrete oplysninger:

- registrerede oplysninger og daterede resultater for hjerte og øjne hos begge forældredyr;
- BPH-resultater eller en tydelig beskrivelse af temperamentet hos forældre og nære slægtninge;
- information om skader, hjertesygdom, øjensygdom, testikelstatus og immunmedieret sygdom i familien;
- opdrætterens plan for socialisering, miljøtræning og støtte efter afhentning.

Whippet passer bedst til den, der sætter pris på en tæt selskabshund og samtidig respekterer, at den er en hurtig mynde. Det afgørende spørgsmål er ikke, om racen altid er rolig, nem eller familievenlig, men om du kan tilbyde sikker bevægelse, konsekvent træning og plads til variationen mellem individer.

Whippet

Mellemstor mynde, der forener kapløbsfart med roligt selskab. Slank, elegant og greyhound‑lignende, med kort, letplejet pels, men begrænset beskyttelse mod vejr og vind. Følsom, blid og meget menneskeorienteret; den har brug for venlig træning, sikre muligheder for at løbe i fuld fart, en blød og varm hvileplads samt et stabilt og stille hjem.

Simone Falckenberg

Hovawart

Hovawart Club of Great Britain

Verband für das Deutsche Hundewesen (VDH) - Hovawart

Svenska Hovawartklubben

Hovawart Club e.V. (Germany)

Hovawart Club de France

Stor, kraftig tysk gårdvogter med middel­lang, vejrbestandig pels i sort, sort med tan-tegninger eller blond. Dybt loyal, rolig og familieorienteret, men reserveret over for fremmede og stærkt territoriel. Intelligent, selvstændig og langsom til at modnes, med behov for konsekvent træning, mental stimulering og rigelig motion.

Hovi Skuld of Joy

## Kort fortalt

Border collie er en britisk hyrdehund til den, der ønsker at samarbejde, træne og give hunden meningsfulde opgaver gennem hele livet. Racen er meget lærenem og udholdende, men netop derfor ofte mere krævende end en hund, der primært er avlet til selskab.

- **Hundetype:** renracet hyrdehund, anerkendt af FCI i gruppe 1
- **Størrelse:** mellemstor; idealhøjden for hanner er cirka 53 cm, og tæver er normalt lidt lavere
- **Vægt:** cirka 12–20 kg, med variation efter køn og kropsbygning
- **Forventet levetid:** cirka 10–15 år
- **Pels:** glat eller middellang dobbeltpels i mange farver
- **Typiske egenskaber:** opmærksom, lydhør, reaktionshurtig, intelligent og stærkt motiveret for at arbejde
- **Passer bedst til:** en engageret ejer, der holder af regelmæssig træning og kan lære hunden både aktivitet og hvile

Det vigtigste før et køb er ikke, om familien går tur et bestemt antal timer, men om hverdagen giver tid til regelmæssig træning og samarbejde. En border collie skal bruge hovedet, have afløb for sine hyrdeinstinkter under kontrollerede forhold og samtidig lære at falde til ro derhjemme.

## Udseende og pels

Border collie er en atletisk og velafbalanceret hund, bygget til smidighed og udholdende arbejde snarere end til et ensartet udseende. Kroppen er en smule længere end mankehøjden, og bevægelserne skal være frie, bløde og effektive. Racestandarden angiver en idealhøjde på 53 cm for hanner og lidt mindre for tæver, men racen varierer tydeligt i både størrelse og kropsbygning.

Standarden beskriver to pelsvarianter: glat og middellang. Begge har en tæt dækpels og en blød, tæt underuld, som beskytter mod vejret. Den middellange pels danner mere krave, bukser og fane på halen, mens den glatte ligger tættere på kroppen. Mange farver og aftegninger forekommer; sort og hvid samt trefarvet er almindeligt, men racestandarden tillader stor variation, så længe hvidt ikke dominerer.

Pelsen er grundlæggende nem at passe. Børst så ofte som nødvendigt for at fjerne løs underuld og forebygge filtre, især bag ørerne og dér, hvor den længere pels danner faner. I fældeperioder skal der børstes oftere. Bad gives efter behov. En hund, der arbejder eller træner ude, bør også kontrolleres bagefter: Se poter, kløer, hud og pels efter for sår, græsaks, flåter og snavs.

## Temperament og personlighed

Border collie er opmærksom, samarbejdsvillig og meget hurtig til at opdage mønstre. Den lærer derfor ikke kun det, ejeren har til hensigt at træne, men også hvilke lyde der varsler en tur, hvordan mennesker plejer at bevæge sig, og hvilken adfærd der udløser en reaktion. Lærenem betyder altså ikke automatisk nem at leve med; uklare rutiner og utilsigtede belønninger kan fastholde adfærd lige så hurtigt som gennemtænkt træning.

Hyrdearbejde bygger på, at hunden registrerer og påvirker bevægelse. I en hverdag uden får kan den samme følsomhed blive rettet mod biler, cykler, løbere, børn eller andre dyr. Stirren, snigen, afskæring og jagt er signaler, som skal tages alvorligt tidligt. Adfærden skal afbrydes roligt og erstattes med et indlært alternativ, ikke opmuntres som en sjov særhed.

En border collie kan fungere godt i en familie, men racen er ikke generelt ”børnevenlig” uanset individ og miljø. Løb, råb og hurtig leg kan udløse hyrdeadfærd eller stress. Børn og hund skal derfor være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Samliv med kat eller andre hunde kan også fungere, især med gennemtænkte introduktioner, men kan ikke garanteres ud fra racen alene. Katten skal kunne trække sig væk, og hunden skal trænes til at lade den være i fred.

## Træning og motion

Border collie har hver dag brug for både fysisk aktivitet og opgaver, der kræver koncentration, men man kan ikke angive et bestemt antal timer, som passer til alle individer. Alder, helbred, temperament, tidligere træning og arbejdsopgaver afgør belastningen. En god hverdag veksler mellem bevægelse, problemløsning, samarbejde og restitution.

Ture i varierede omgivelser, fri bevægelse hvor det er sikkert, næsearbejde, lydighed, spor, hyrdearbejde og andre hundesportsgrene aktiverer hunden på forskellige måder. Vælg aktiviteter, hvor hunden skal lytte og træffe beslutninger, ikke kun løbe stærkt. Endeløs boldkastning eller anden ophidset gentagelse er et dårligt mål for, om hundens behov er opfyldt; det kan øge forventningen uden at lære hunden at falde til ro.

Træn kort, tydeligt og belønningsbaseret. Læg lige så stor vægt på hverdagsfærdigheder som indkald, at gå i snor, stop på afstand og at kunne se bevægelse uden at følge efter som på tricks eller konkurrenceøvelser. Beløn også rolig adfærd: at ligge på en fast plads, vente mens noget sker og falde i søvn efter aktivitet. En border collie, der altid tilbydes mere fart, kan komme i meget god form uden at lære at hvile.

Hvalpe og unghunde har brug for kontrollerede erfaringer, ikke en voksen træningsplan i miniature. Opbyg tryghed i forskellige miljøer, lad kroppen modnes og øg fysisk belastning og sværhedsgrad gradvist. Hvis hunden bliver mere ukoncentreret, lydfølsom eller fikseret trods mere aktivitet, kan løsningen være bedre balance og professionel hjælp, ikke endnu hårdere motion.

## Sundhed

Border collie betragtes som forholdsvis sund, men racen har dokumenterede problemer, som en hvalpekøber bør kende. Hofteledsdysplasi (HD), øjensygdommen CEA, andre forandringer i nethinden, epilepsi og osteochondrose især i skulderleddet er blandt de områder, som fremhæves af Svenska Kennelklubben og Svenska Vallhundsklubben.

Når du vurderer et svenskregistreret kuld, bør du begynde med at kontrollere forældrenes officielle hoftestatus og øjenundersøgelse. Ifølge Svenska Kennelklubbens regler skal øjenresultatet foreligge før parring og normalt være højst et år gammelt. Kontrollér de registrerede resultater, og spørg også til epilepsi, tilbagevendende kramper, skulderproblemer og tidlige dødsfald hos søskende, forældre og andre nære slægtninge. Normale resultater hos to forældredyr beskriver ikke hele slægtens sundhed.

Der findes DNA-test for flere arvelige tilstande i racen, blandt andet CEA, IGS, TNS og sensorisk neuropati. Hvilke test der er relevante, afhænger af afstamning og aktuelle anbefalinger. Bed derfor opdrætteren forklare, hvad der er testet og hvorfor. Ved recessive sygdomme er en rask bærer ikke det samme som en syg hund; det afgørende er, at parringen planlægges, så hvalpene ikke kan arve sygdomsvarianten fra begge forældre. En DNA-test erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse, ledresultater eller viden om slægten.

En hund med border collie collapse (BCC) kan være helt symptomfri i hvile, men blive desorienteret, ustabil eller falde under eller kort efter intens aktivitet. Hunden kan virke restitueret efter 5–30 minutter, men kollaps skal altid tages alvorligt og vurderes af en dyrlæge. BCC er ikke det samme som almindelig træthed, hedeslag eller den dynamin-1-relaterede EIC-variant, der er mere almindelig hos labrador retriever. Afbryd aktiviteten med det samme, hvis hundens fokus eller bevægelser ændrer sig unormalt.

## Historie og oprindelse

Border collie blev udviklet i grænseområderne mellem England og Skotland som arbejdshund i fåreholdet. Udvælgelsen byggede længe på praktiske hyrdeegenskaber: Hunden skulle kunne aflæse dyrene, arbejde på afstand og reagere på førerens signaler under krævende forhold. Den funktionelle baggrund forklarer racens blik, snigende bevægelser, udholdenhed og stærke trang til at kontrollere bevægelse.

FCI anerkender border collie som britisk fårehund med arbejdsprøve. I Sverige har funktionen en usædvanligt tydelig plads også i registreringen. Racen føres i Svenska Kennelklubbens særlige hyrdehunderegister, REG V, og en svenskfødt border collie kan først registreres, når begge forældredyr har bestået en hyrdehundeprøve gennem Svenska Vallhundsklubben eller har en godkendt tilsvarende prøve fra udlandet. Udseendet kan derfor variere mere end hos mange andre racer, mens arbejdsevnen fortsat står centralt i den svenske avlsmodel.

## At leve med racen

At leve godt med en border collie kræver planlægning, men ikke konstant underholdning. Målet er en hund, der kan arbejde koncentreret, når der er behov for det, og hvile, når der ikke sker noget. Den balance passer bedst i et hjem, hvor nogen oprigtigt holder af hundetræning, og hvor ansvaret ikke afhænger af, at børnene skal aktivere hunden.

En lejlighed er ikke automatisk udelukket, og en stor have er ingen garanti for et godt liv. Adgang til egnede træningsmiljøer, sikker motion og en hverdagsrutine, der faktisk kan følges, er vigtigere. I et tæt miljø skal ejeren kunne håndtere trafik, cykler, løbere, lyde og møder, uden at hunden låser sig fast i hyrdeadfærd eller konstant overvågning.

Alenetid skal trænes gradvist fra meget korte perioder og tilpasses hundens alder og reaktioner. Det svenske Jordbruksverkets råd om, at hunde bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne, er ikke et løfte om, at en hund trives alene så længe. Film gerne de første træningspas, og gå et skridt tilbage, hvis hunden går hvileløst omkring, puster, gør, ødelægger ting eller ikke kan falde til ro. En hverdag med gentagne lange arbejdsdage uden hjælp er et dårligt udgangspunkt for racen.

Før køb af en svensk hvalp bør du som minimum kontrollere tre forhold hos begge forældre: registreret hoftestatus, gyldigt øjenresultat og bestået hyrdehundeprøve. Spørg derefter til epilepsi og ledsundhed hos nære slægtninge, relevante DNA-test, hvordan forældrene fungerer i hvile og arbejde, og hvilken støtte opdrætteren giver efter købet. Det bedste match handler ikke om at finde den ”klogeste” hvalp, men om at vælge en hvalp med et temperament og arbejdsniveau, der passer til det, du kan tilbyde gennem hele hundens liv.

Border collie

Den Danske Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Border collie er en middelstor, atletisk hyrdehund, kendt for sit intense fokus, sin høje intelligens og meget høje energi. Den er udviklet til at drive får hele dagen og udmærker sig inden for hyrdearbejde, hundesport og træning. Den har brug for masser af motion, mental stimulering og tydelig vejledning i et aktivt hjem.

Abigail Pearls

## Kort fortalt

Dansk-svensk gårdhund er en lille, men robust og aktiv gård- og selskabshund fra Danmark og Sverige. FCI placerer racen i gruppe 2 som en hund af pinschertype. Den er altså ikke en terrier, selv om den tidligere blev kaldt skånsk terrier.

- **Mankehøjde:** 34–37 cm for hanner og 32–35 cm for tæver, med en tilladt afvigelse på 2 cm i begge retninger.
- **Oprindelig opgave:** at give alarm, fange rotter og leve tæt sammen med menneskene på gården.
- **Temperament ifølge racestandarden:** opmærksom, livlig og årvågen.
- **Pels:** kort, hård og glat, med hvid som dominerende farve.
- **Passer bedst hos:** en person eller familie, som vil træne færdigheder til hverdagen, tilbyde både bevægelse og næsearbejde og hjælpe hunden med at finde ro.

Racestandarden angiver ingen officiel vægt. Vægtoplysninger på forskellige hjemmesider er derfor vejledende, ikke et interval som alle voksne dansk-svenske gårdhunde skal passe ind i. For den, der vælger hvalp, er forældrenes størrelse, huld og funktion mere nyttige end ét enkelt vægtinterval.

## Udseende og pels

Dansk-svensk gårdhund skal være lille, kompakt og solidt bygget, ikke spinkel eller elegant. Kroppen er let rektangulær: forholdet mellem mankehøjde og kropslængde er 9:10. Racen udvikler sig sent fysisk, og den fulde muskelmasse og kropsfylde kan lade vente på sig, til hunden er tre til fire år gammel.

Hovedet er forholdsvis lille og trekantet. Ørerne kan være rosenører eller fremadfoldede; ståører hører ikke til raceidealet. Halen kan være naturligt lang eller en medfødt stumphale af varierende længde. En medfødt stumphale er en naturlig variation og må ikke forveksles med en kuperet hale.

Pelsen er hård, kort og glat og har ingen underuld. Hvid skal dominere, med ens- eller flerfarvede aftegninger i sort, tan, gul, leverbrun, vildtfarvet eller forskellige nuancer af fawn. Der skal også være aftegninger på hovedet, og små prikker i det hvide er tilladt. Udseendet kan altså variere meget, uden at hundene tilhører forskellige varianter af racen.

Pelsen kræver kun lidt pleje, men fældningen kan mærkes. Børst løse hår væk efter behov, især i fældeperioder, og bad hunden, når den faktisk er snavset. Kontrollér samtidig hud, ører, poter og kløer. Væn gradvist hvalpen til tandbørstning og anden håndtering. Rolig, belønningsbaseret håndteringstræning gør både den daglige pleje og dyrlægebesøg lettere.

## Temperament og personlighed

Dansk-svensk gårdhund er normalt hurtig, nysgerrig og menneskeorienteret, men racenavnet er ingen garanti for en ukompliceret familiehund. Standarden beskriver racen som opmærksom, livlig og årvågen. I hverdagen ses det ofte som en parathed til at være med, reagere på bevægelse og fortælle, når der sker noget i nærheden.

Opgaven som vagthund på gården kan stadig mærkes hos mange individer. Mange giver lyd, når nogen kommer, men det varierer, hvor let gøen starter, og hvor hurtigt hunden bliver stille. I en bolig, hvor lyde let forplanter sig, er det klogt at undersøge, hvordan forældrene og voksne slægtninge reagerer på døre, opgange og besøg. Det er mere præcist end at gå ud fra, at racen altid er stille eller altid gør meget.

I Svenska Kennelklubbens ældre BPH-sammenfatning fremstår racen hovedsageligt som tryg og forholdsvis energisk. Samtidig varierer nysgerrighed, legelyst og interesse for fremmede mennesker tydeligt. BPH beskriver hundens reaktioner; det er ikke en prøve, som hunden består eller dumper. Læs derfor den enkelte hunds protokol, og spørg, hvordan forældrene fungerer i hverdagen.

Baggrunden som rottefanger gør interessen for små, hurtige dyr relevant. Det betyder ikke, at alle gårdhunde jager alt, de ser, men en kommende ejer bør regne med at træne afbrydelse og indkald. Kaniner, marsvin og andre små kæledyr har brug for sikre områder, som hunden ikke kan komme ind i.

## Træning og motion

Dansk-svensk gårdhund har brug for regelmæssig fysisk og mental aktivitet, men der findes ingen korrekt timeregel, der passer til alle. Alder, helbred, intensitet, miljø og restitution afgør, hvordan en god dag ser ud. En voksen hund kan få en blanding af gåture, fri bevægelse på et sikkert sted, næsearbejde, leg og korte træningspas med hverdagsfærdigheder. Hvalpe har brug for gradvist flere erfaringer og rigeligt med hvile, ikke et voksenprogram i miniature.

Se på hundens adfærd i stedet for på uret. Et passende niveau giver en hund, der kan falde til ro hjemme, kommer sig efter aktivitet og stadig bevæger sig frit dagen efter. Vedvarende uro kan betyde, at hverdagen mangler meningsfulde opgaver, men mere fart er ikke altid løsningen. Nogle gange har hunden brug for mere næsearbejde, tydeligere rutiner eller hjælp til at finde ro.

Prioritér færdigheder, som hjælper en hurtig og opmærksom hund med at fungere i hverdagen:

- indkald og frivillig kontakt, når vildt eller andre forstyrrelser dukker op
- at kunne afbryde jagt, gravning og intens leg
- rolig adfærd ved døre, vinduer og besøg
- at kunne hvile, selv om mennesker bevæger sig i hjemmet
- at gå roligt i snor og følge ejeren i trafikerede miljøer
- tryg håndtering af poter, mund, ører og krop

Træn gradvist med positive, belønningsbaserede metoder, og tilpas sværhedsgraden til individet. Racen lærer ofte hurtigt, hvilket også betyder, at gøen, træk i snoren eller ophidset adfærd kan sætte sig fast, hvis det ofte fører til det, hunden ønsker. Agility, rallylydighed, spor, nosework og anden hundesport kan passe, men ingen bestemt aktivitet er et krav. Det vigtige er en holdbar kombination af samarbejde, næsearbejde, bevægelse og restitution.

## Sundhed

Dansk-svensk gårdhund betragtes generelt som en sund race, men betegnelsen »sund race« erstatter ikke kontrol af det aktuelle kuld. Bed om registrerede resultater, datoer og oplysninger om nære slægtninge. Navnet på en test eller en oplysning om, at forældrene er sundhedstestet, siger for lidt uden selve resultaterne.

Hofteledsdysplasi, HD, er et område, hvor gammel og ny information let blandes sammen. Racen har i dag sundhedsprogram niveau 1 hos Svenska Kennelklubben. Det betyder, at HD-resultater kan registreres centralt, men at røntgen ikke er et krav for, at hvalpene kan registreres. Ifølge raceklubben bør hunde med HD D eller E eller kliniske symptomer ikke bruges i avl. Et officielt resultat og, når det findes, et HD-indeks giver alligevel værdifuld information om netop hofterne; det er ikke et bevis på hundens samlede sundhed.

For patellaluksation siger raceklubbens gældende anbefalinger, at en hund, som har tilstanden eller er opereret for den, ikke bør bruges i avl. Anbefalingen betyder derimod ikke, at alle forældredyr skal have et obligatorisk officielt patellaresultat. Spørg derfor både til undersøgelser og til knæproblemer hos forældre, søskende og tidligere afkom.

Primær linseluksation, PLL, er en alvorlig øjensygdom knyttet til en mutation i genet ADAMTS17, og der findes en valideret DNA-test til racen. Raceklubben anbefaler især testning, når der findes bærere eller utestede nære slægtninge i linjen uden en DNA-testet fri hund som mellemled. Ifølge anbefalingen må en bærer kun parres med en DNA-testet fri hund eller en hund, der er fri gennem afstamning, såkaldt hereditært fri. Et frit PLL-resultat gælder denne mutation; det udelukker ikke andre øjenproblemer eller andre sygdomme.

Før et køb er det rimeligt at kontrollere:

- forældrenes identitet og faktiske HD-resultater, hvis de er røntgenfotograferet
- eventuel patellaundersøgelse og kendt familiehistorik
- PLL-status, og hvordan resultatet passer sammen med den anden forælders
- sygdomme, halthed, tandproblemer og mentalitet hos nære slægtninge
- at opdrætteren kan forklare både styrker og usikkerheder ved kombinationen

## Historie og oprindelse

Dansk-svensk gårdhund er en gammel skandinavisk gårdhundetype, men en forholdsvis sent anerkendt race. Lignende hunde levede længe på gårde i Danmark og Sydsverige, hvor de holdt rottebestanden nede, gav alarm, når nogen kom, og fungerede som selskabshunde. Det er ikke klarlagt præcist, hvordan typen opstod. Forbindelser til pinscherhunde og britiske hvide jagtterriere har været diskuteret, men bør ikke beskrives som en sikker stamtavle.

Før anerkendelsen blev blandt andet navnet skånsk terrier brugt. Ved en svensk kortlægning i 1986 blev 107 hunde samlet, hvilket bidrog til vurderingen af, at typen var tilstrækkeligt ensartet, samtidig med at der fandtes en brugbar genetisk variation. Sverige og Danmark anerkendte racen i fællesskab i 1987 under navnet dansk-svensk gårdhund.

FCI gav racen en foreløbig international anerkendelse i 2008 og en endelig anerkendelse i 2019. Den blev placeret i gruppe 2 som en hund af pinschertype, ikke i terriergruppen. I dag er de fleste selskabshunde, men lysten til at give alarm, interessen for små gnavere og den store arbejdsglæde gør racens historie relevant også i et moderne hjem.

## At leve med racen

Dansk-svensk gårdhund passer bedst i et hjem, hvor nærhed, aktivitet og hverdagstræning er en naturlig del af livet. Den kan passe til en førstegangsejer, men den praktiske størrelse gør ikke racen kravløs. Ejeren skal sætte pris på en hurtig hund, kunne forebygge jagt og alarmgøen og være klar til at træne ro lige så grundigt som fart.

Samvær med børn skal altid ledes af en voksen. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested, og børn må ikke forstyrre den, når den spiser, sover eller forsøger at gå væk. Vurdér forældredyrenes adfærd og hundens egen evne til at afbryde leg; udtrykket »børnevenlig race« er ingen garanti for sikkerhed.

En gårdhund kan leve sammen med en kat, men resultatet afhænger af individerne og introduktionen. Undgå, at hunden jager katten, giv katten høje steder og frie flugtveje, og hold de første møder korte og kontrollerede. Smådyr som kaniner og gnavere bør holdes fysisk adskilt, selv om hunden virker rolig under opsyn.

Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hunden kommer ud, får lov til at bruge næsen og lærer ikke at vogte over hver eneste lyd i ejendommen. En have erstatter ikke aktivering, og et stort hjem løser ikke udfordringer med at være alene. Begynd alene-hjemme-træningen med meget korte perioder, når hunden er tryg og rolig, øg først tiden, når den virkelig kan slappe af, og sørg for anden pasning, hvis hverdagen kræver længere fravær, end hunden kan klare.

Mød om muligt begge forældre eller andre voksne slægtninge, før du beslutter dig. Læg mærke til, hvordan de hilser, kommer sig efter en overraskelse, reagerer på smådyr og lyde og finder ro efter aktivitet. Den information siger sammen med efterprøvelige sundhedsdata og en opdrætter, som kender sine linjer, mere om hverdagen end generelle løfter om, at racen passer til alle.

Dansk-svensk gårdhund

Danish Kennel Club

The Danish/Swedish Farmdog Club of America

Dansk-svensk gårdhund er en livlig, lille til mellemstor skandinavisk gårdhund, kompakt og atletisk med kort, overvejende hvid pels med farvede pletter. Den er meget menneskeorienteret, intelligent og energisk, og den er en kærlig familiehund, når den får daglig motion, træning og mental stimulering.

Heidi Andersen

## Kort fortalt

Papillon er en lille, livlig og lærenem selskabshund, som ofte passer bedst til den, der vil kombinere nærhed med gåture, træning og aktivering i hverdagen. Racen hører til épagneul nain continental, kontinental dværgspaniel. Papillon har stående ører, mens varianten phalène har hængeører. I Sverige registreres de efter ørestilling, og en hund kan omregistreres, hvis ørerne udvikler sig anderledes end først vurderet.

- **Oprindelse:** Frankrig og Belgien
- **Anvendelse:** selskabshund i FCI-gruppe 9
- **Skulderhøjde:** omkring 28 cm ifølge racestandarden
- **Vægt:** standarden har to vægtklasser. Den større går fra 2,5 til 4,5 kg for hanner og op til 5 kg for tæver. Den anden omfatter hunde under 2,5 kg med 1,5 kg som mindstevægt.
- **Pels:** lang, silkeagtig og uden underuld
- **Aktivitetsniveau:** lille af størrelse, men ofte livlig, arbejdsivrig og interesseret i at lære
- **Levetid:** mange bliver gamle; ifølge Svenska Kennelklubben er 15 år ikke usædvanligt

Målene i en racestandard beskriver et ideal, ikke et løfte om en præcis størrelse hos hver voksen hund. For en kommende ejer er forældrenes størrelse, hundens huld og en sund kropsbygning derfor mere nyttige pejlemærker end et bestemt tal eller et ekstremt lille individ.

## Udseende og pels

Papillon skal være en harmonisk bygget dværghund, som er yndefuld, men samtidig robust. Kroppen er lidt længere end skulderhøjden, og bevægelserne skal være frie, lette og elegante. Det lille format kræver omtanke ved fald og leg med betydeligt større hunde, men racestandarden beskriver ikke papillon som en skrøbelig hund.

De store ører er racens tydeligste kendetegn. Hos papillon står de op og bæres skråt udad, så de minder om en sommerfugls vinger. Phalène har i stedet bevægelige hængeører. Forskellen er altså ørestillingen; begge er varianter af den samme kontinentale dværgspaniel og kan blive født i samme kuld.

Pelsen er enkel, uden underuld, og skal være rigelig, glansfuld og let bølget snarere end krøllet. Den er kort på hovedet og forsiden af benene, men længere over kroppen, på ørerne, brystet, lårene og halen. Hvid er grundfarven, og hvidt skal dominere på krop og ben. De farvede aftegninger kan have forskellige farver, mens læber, øjenrande og næse skal være godt pigmenterede ifølge standarden.

Pelsplejen er som regel overkommelig, hvis man forebygger filtre. Mærk pelsen igennem regelmæssigt, og red især bag ørerne og på lårenes indersider, hvor Svenska Kennelklubben oplyser, at der let kan dannes filtre. Bad hunden, når den er snavset; ingen fast kalender passer alle. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører og hud. Tag udgangspunkt i hundens faktiske pels og hverdag frem for en fast bade- eller klipperutine.

## Temperament og personlighed

Papillon er typisk opmærksom, livlig og hurtig til at lære med en tydelig interesse for mennesker og aktiviteter. Den lille krop rummer ofte mere arbejdslyst, end betegnelsen ”skødehund” antyder. En papillon kan sætte pris på både tæt selskab og opgaver, der kræver koncentration, problemløsning eller kropskontrol.

Racebeskrivelser skal dog ikke læses som en garanti for en bestemt personlighed. Svenska Kennelklubbens BPH-analyse viser stor variation blandt de papilloner, der deltog, blandt andet i hvor intenst de hilser på fremmede, hvor gerne de leger, og hvor nysgerrige de er. Resultaterne gælder de beskrevne hunde og viser først og fremmest, hvorfor individ, slægtslinjer, tidlige erfaringer og fortsat træning har betydning.

Opmærksomheden kan mærkes ved, at hunden hurtigt registrerer lyde, gæster og bevægelse uden for hjemmet. Det behøver ikke at udvikle sig til et stort gøproblem, men det er klogt at belønne ro fra begyndelsen, give hunden en anden opgave ved døren og undgå, at hvert signal fører til ophidselse. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene fungerer i hverdagen, ikke kun hvordan de opfører sig på udstilling eller under træning.

## Træning og motion

Papillon har brug for fysisk bevægelse og mental aktivering hver dag, men der findes ikke ét bestemt antal minutter, som passer alle. En voksen, sund og veltrænet hund kan ofte deltage på overraskende lange ture, mens en hvalp, en ældre hund eller et individ med problemer har brug for en anden belastning. Tilpas efter alder, kondition, vejr og hundens restitution i stedet for at bruge kropsstørrelsen som mål for behovet.

Racen lærer ofte hurtigt, også ting man ikke havde tænkt sig at lære den. Belønningsbaseret træning med tydelige kriterier fungerer godt. Variér hverdagslydighed, næsearbejde, balanceøvelser og små problemløsningsopgaver, og afslut, mens hunden stadig kan koncentrere sig. Agility, lydighed og andre hundesportsgrene kan passe godt, når træningen bygges op gradvist, og underlag, forhindringer og belastning tilpasses hundens størrelse og modenhed.

En lille hund har brug for samme omhu omkring indkald og miljøtræning som en stor. Træn kontakt og tilbagekomst i sikre omgivelser, før hunden får frihed, hvor trafik, vildt eller større hunde kan udgøre en risiko. Træn også hunden i at falde til ro mellem aktiviteter. En papillon, der kun får tempofyldte opgaver, kan blive dygtig til at geare op, men dårligere til at slappe af igen.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben beskriver papillon som en grundlæggende sund og ofte længelevende race, men seriøse sundhedsundersøgelser er stadig vigtige. For svenske hvalpekuld er pap-PRA1 det tydeligste formelle kontrolpunkt. Pap-PRA1 er en arvelig form for progressiv retinal atrofi, PRA, som nedbryder nethinden. Nedarvningen er autosomal recessiv: en bærer har én kopi af genvarianten og bliver ikke syg af netop denne form, mens en genetisk afficeret hund har arvet varianten fra begge forældre.

Svenska Kennelklubbens registreringsregler kræver, at begge forældredyr har et officielt DNA-resultat for pap-PRA1 eller er registreret som fri gennem dokumenteret nedarvning. To bærere må ikke parres med hinanden, og en afficeret hund må ikke bruges i avl. En DNA-test for pap-PRA1 udelukker derimod ikke alle andre genetiske årsager til PRA eller andre øjensygdomme. En øjenlysning har derfor en anden funktion. Den svenske raceklub Papillon-Ringen anbefaler øjenlysning efter treårsalderen for at følge andre øjenforandringer.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan forskydes fra sin normale placering, forekommer i racen. Raceklubben ønsker, at avlshunde skal have en kendt og normal patellastatus før parring. Det er en vigtig anbefaling, men i de gældende svenske regler er patellastatus ikke anført som et særskilt registreringskrav for papillon. Bed derfor om at se resultatet i stedet for at gå ud fra, at selve registreringen omfatter det.

I andre lande kan flere tests indgå i anbefalede programmer. Britiske Royal Kennel Club anfører for eksempel NAD-test blandt de supplerende kontroller for papillon. Det gør ikke NAD til et svensk registreringskrav. Bed opdrætteren skelne mellem obligatoriske svenske resultater, raceklubbens anbefalinger og frivillige tillægstests.

Mundsundheden fortjener også opmærksomhed. Små hunderacer rammes oftere af parodontitis, og daglig tandbørstning er en enkel måde at mindske risikoen for svær tandsten og smertefuld parodontitis. Dårlig ånde, blødende tandkød eller modvilje mod at tygge bør vurderes af en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

Papillon har sin oprindelse i Frankrig og Belgien og er varianten med stående ører af den kontinentale dværgspaniel. Hundetypen er dokumenteret siden 1500-tallet og forekom som selskabshund ved europæiske hoffer. Navnet papillon betyder sommerfugl på fransk og henviser til de store, skråt bårne ører med lange hårfrynser. Navnet phalène betyder natsværmer og bruges om varianten med hængeører.

FCI anerkender racen som nummer 77 i gruppen for selskabs- og dværghunde. Den moderne standard omfatter både papillon og phalène. Historien forklarer rollen som selskabshund, men nutidens papillon er ikke kun dekorativ: racens livlighed og lærevillighed kommer til udtryk i mange moderne hundeaktiviteter.

## At leve med racen

Papillon kan fungere godt både i lejlighed og hus, når den får daglig aktivitet, nærhed og hjælp til at falde til ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end hverdagens indhold. Et hjem, hvor mange lyde trænger igennem, kræver ekstra arbejde med ro ved dør, opgang og vinduer, fordi et opmærksomt individ ellers kan begynde at kommentere enhver forandring.

Racen kan leve godt med børn, men det afhænger af hundens temperament, barnets adfærd og de voksnes opsyn. Lær børn at lade hunden sove og spise uforstyrret, ikke at løfte den eller gribe fat i den og at lege på gulvniveau under opsyn. Det beskytter både hund og barn og er mere præcist end en generel betegnelse som ”børnevenlig”.

Den samme individuelle vurdering er nødvendig med andre dyr. En papillon kan leve med hunde eller katte, men introduktioner bør ske roligt og gradvist. Giv dyrene separate ressourcer og steder at trække sig tilbage, og hold opsyn med leg, når størrelsesforskellen er stor. En venlig stor hund kan skade en meget lille hund ved et uheld.

At være alene er en færdighed, ikke noget man kan forudsætte ud fra racen. Væn hunden gradvist til korte perioder alene, og øg først, når den forbliver afslappet. Gøen, klynken, rastløs vandren, ødelæggende adfærd eller at hunden afviser en belønning, den normalt sætter pris på, kan tyde på, at skridtet var for stort.

Før et hvalpekøb bør du kontrollere mere end udseendet. Bed om at se forældrenes registrerede pap-PRA1-resultater, patellastatus og eventuelle øjenresultater, og spørg, hvorfor netop denne kombination blev valgt. Mød tæven, og læg mærke til, hvordan hundene falder til ro efter nye lyde og gæster. For en hvalp registreret i Svenska Kennelklubben skal du modtage registreringsbevis, SKK-aftale og en dyrlægeattest, der højst er syv dage gammel ved overdragelsen. Undersøgelser mindsker risici, men kan aldrig garantere en bestemt sundhed eller personlighed; åben dokumentation og realistiske forventninger er derfor vigtigere end løfter.

Papillon

Papillon Breed Club UK

Danish Kennel Club (Dansk Kennel Klub)

Papillon er en lille, elegant dværghund med store, sommerfuglelignende ører, en fin, silkeagtig, flerfarvet pels og en busket hale. Den er livlig, intelligent og meget lærenem, trives med både fysisk aktivitet og mental stimulering, fungerer som en opmærksom lille vagthund, kræver regelmæssig børstning og lever ofte langt op i teenageårene.

Hundeopdrættere

For købere

For sælgere

Værktøjer

Hunde

Katte

Get a Pet