## Kort fortalt

Tax er en tysk jagthund i FCI-gruppe 4, udviklet til arbejde både under og over jorden. Racen findes i ni varianter: standard, dværg og kanin kombineret med korthåret, langhåret eller ruhåret pels. Det er derfor klogere at vælge tax efter størrelse, hårlag, opdrætterens avlsmål og hundenes faktiske egenskaber end efter racenavnet alene.

- **Anvendelse:** gravjagt, drevjagt, eftersøgning og selskab.
- **Arbejdsmåde:** udholdende, selvstændig og meget orienteret mod at bruge næsen.
- **Størrelse:** afgøres af brystomfanget, ikke af skulderhøjde eller en generel vægtangivelse.
- **Pels:** korthåret, langhåret eller ruhåret med tydeligt forskellige plejebehov.
- **Vigtigt sundhedsområde:** degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps, ofte samlet under betegnelsen IVDD.
- **Passer bedst til:** den, der ønsker en lavbenet jagthund med stor arbejdslyst og kan tilbyde både daglig motion, næsearbejde og konsekvent træning.

Den endelige størrelsesvariant fastlægges først, når hunden er mindst 15 måneder. Forældrene giver et rimeligt fingerpeg, men hvalpens endelige variant kan ikke loves før målingen.

## Udseende og pels

Taxen skal være lav og langstrakt, men samtidig kompakt, muskuløs og bevægelig. Kroppen er bygget til at kunne arbejde smidigt på begrænset plads, ikke til at være ekstremt lang eller tung. Racestandarden angiver omtrent en tredjedel af mankehøjden som frihøjde over jorden og et forhold mellem mankehøjde og kropslængde på cirka 1:1,7–1,8.

Brystomfanget måles efter 15-månedersalderen fra mankens højeste punkt til brystkassens laveste punkt. De gældende intervaller er:

- **Standardtax:** hanner mere end 37, men højst 47 cm; tæver mere end 35, men højst 45 cm.
- **Dværgtax:** hanner mere end 32, men højst 37 cm; tæver mere end 30, men højst 35 cm.
- **Kanintax:** hanner 27–32 cm; tæver 25–30 cm.

De tre hårlag er mere end en forskel i udseende. Korthåret tax har en kort, tæt og glat pels, der ligger tæt til kroppen. Den kræver normalt begrænset, regelmæssig pleje, men bør alligevel ses efter efter ture i terrænet. Langhåret tax har underuld og længere faner, som bør redes dér, hvor der let dannes filtre, især bag ørerne og på ben, bug og hale. Ruhåret tax har dækhår, underuld, skæg og markerede øjenbryn. En korrekt ru pels trimmes efter behov; klipning giver ikke den samme pelsstruktur.

Godkendte farver og mønstre afhænger delvist af hårlaget. Rød, sort eller brun med tantegninger, merle og brindle indgår i standarden, mens vildtfarver er typiske for ruhår. Pelsfarve er ikke en genvej til temperament eller jagtlyst, men visse farvekombinationer har betydning for sundheden. Bed opdrætteren forklare både den registrerede farvebetegnelse og arvegangen, hvis hvalpen er merle.

## Temperament og personlighed

Raceidealet for tax er venligt og afbalanceret uden frygt eller aggression, men også energisk, udholdende og selvsikkert. Selvstændigheden kommer fra arbejde, hvor hunden skal træffe beslutninger på afstand af føreren. I hverdagen kan den samme egenskab vise sig ved, at taxen undersøger, om en regel virkelig gælder hver gang.

Jagtlyst, socialitet, tendens til at give lyd, legelyst og evne til at falde til ro varierer mellem individer og familielinjer. Den svenske analyse af Beteende- och personlighetsbeskrivning hund, BPH, tegner et billede af mange trygge taxer, men omfatter mindre end én procent af den undersøgte svenskfødte bestand. Den kan derfor ikke bruges som et løfte om en bestemt hvalps personlighed. Påstande om, at et bestemt hårlag altid er roligere, lettere at træne eller mindre interesseret i jagt, er også for brede.

Spørg i stedet, hvordan forældrene og nære slægtninge fungerer hjemme, ved besøg, på tur og i nye miljøer. For en jagttax er prøveresultater og praktisk brug relevant; for en selskabshund er det lige så vigtigt at få konkrete eksempler på, hvordan hundene falder til ro efter aktivitet, hvor meget de gør, og hvordan de fungerer ved håndtering. En seriøs opdrætter bør kunne beskrive både styrker og det, der kræver arbejde.

## Træning og motion

En tax har brug for daglig fysisk aktivitet og meningsfuldt næsearbejde, men ét fast antal minutter passer ikke til alle. Alder, kondition, underlag, størrelsesvariant, sundhed og den måde, hunden arbejder på, afgør belastningen. En voksen, rask tax kan være en udholdende tur- og friluftshund, mens en hvalp skal opbygge styrke og koordination gradvist, og en hund med rygsymptomer har brug for en plan fra dyrlægen.

Spor, søgeøvelser, personspor og omhyggeligt placerede godbidssøg lader taxen bruge sin største ressource: næsen. Korte, tydelige træningspas med en belønning, hunden virkelig værdsætter, fungerer ofte bedre end gentagelser uden et klart mål. Træn tidligt indkald, stop, at følge føreren og evnen til at afbryde et duftspor. Jagtlyst forsvinder ikke gennem lydighed, så en lang line og gennemtænkte valg af miljø er vigtige, når indkaldet ikke er sikkert. I Sverige må hunde ikke drive eller forfølge vildt uden for jagt, og fra 1. marts til 20. august kræves der særlig kontrol dér, hvor der kan være vildt.

At tage hensyn til ryggen betyder ikke, at en rask tax skal leve stillesiddende. Der er ikke belæg for, at et totalforbud mod alle trapper eller hop op og ned fra møbler i sig selv forebygger IVDD. Opbyg i stedet en god grundkondition, hold hunden i normalt huld, mindsk risikoen for at glide i hjemmet, og undgå ukontrollerede høje hop eller sammenstød. Tilpas hjælp på trapper og ved løft efter hundens alder, størrelse og sundhed.

## Sundhed

Degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps er taxens vigtigste racespecifikke sundhedsproblem. IVDD betyder, at skiverne mellem ryghvirvlerne forandres og i nogle tilfælde trykker mod nerver eller rygmarven. Søg hurtigt dyrlæge, hvis taxen pludselig får tydelige ryg- eller nakkesmerter, krummer ryggen, nægter at bevæge sig, går usikkert, mister kraft i benene eller får svært ved at kontrollere urin og afføring. Vent ikke på, at svage neurologiske tegn går over af sig selv.

SKK's officielle rygscreening af tax med røntgen tæller forkalkede skiver. Undersøgelsen foretages fra toårsdagen til dagen før fireårsdagen, og resultatet angives som K0, K1–K2, K3–K4 eller K5–K26. K0 betyder, at der ikke er fundet forkalkninger, mens et højere K-tal betyder flere helt eller delvist forkalkede skiver. Resultatet er et grundlag for avl og risikovurdering, ikke en garanti for, at hunden aldrig får eller med sikkerhed vil få kliniske problemer. Oplysninger om diskusprolaps hos forældre, søskende og tidligere afkom er derfor også vigtige.

Rygscreening og øjenlysning er frivillige for tax i Sverige. Svenska Taxklubbens racespecifikke avlsstrategi anbefaler alligevel, at ryg- og familiehistorik indgår i vurderingen, og at avlshunde øjenlyses før avlsdebut og senere i livet. PRA forekommer i racen. De gældende registreringsbestemmelser for tax regulerer blandt andet variant, hårlag, farve og endelig størrelsesmåling, men angiver ikke ryg- eller øjenundersøgelse som obligatoriske vilkår for registrering. En køber bør derfor bede om de faktiske resultater i stedet for at nøjes med udtrykket »sundhedstestede forældre«.

Følg også hundens huld: en talje skal kunne ses, og ribbenene skal kunne mærkes med et let tryk. Når merle indgår i en kombination, bør opdrætteren kunne redegøre for farveanlæggene. To merleanlæg kan give dobbelt merle, som hos hunde er forbundet med øget risiko for høre- og øjenproblemer.

## Historie og oprindelse

Taxen blev udviklet i Tyskland fra lavbenede jagthunde til arbejde under jorden. Sådanne hunde har været kendt siden middelalderen, mens den organiserede avl fik tydeligere form i 1800-tallet. Den tyske taxklub blev grundlagt i 1888, og avlen kom til at omfatte de tre størrelser og tre hårlag, som udgør nutidens ni varianter.

Racens lave form, kraftige forpart, udholdenhed og selvstændighed har en praktisk forklaring. Taxen skulle kunne følge vildt under jorden, men også arbejde som drivende eller stødende hund og hjælpe ved eftersøgning. I Sverige blev den især vigtig som langsomt drivende hund, da rådyrbestanden voksede i 1940'erne. Svenska Taxklubben blev grundlagt allerede i 1901.

Det historiske anvendelsesområde kan stadig mærkes i hverdagen. En tax, der aldrig skal på jagt, har alligevel brug for at få afløb for næsearbejde, problemløsning og bevægelse. Det er også derfor, en køber bør spørge, hvad opdrætteren faktisk prioriterer: gravjagt, drivende jagt, eftersøgning, udstilling eller først og fremmest selskab.

## At leve med racen

En tax kan trives i en lejlighed, hvis den får tilstrækkelig tid ude, aktivitet og træning i at håndtere lyde i opgangen og uden for døren. Boligens størrelse er mindre afgørende end hverdagens indhold. Planlæg flere lufteture, mulighed for at snuse i roligt tempo og et sted, hvor hunden kan hvile uforstyrret. Alenetid skal læres gradvist; afbryd og gør øvelsen lettere, hvis hunden viser uro. Jordbruksverkets råd om at lufte hunden mindst hver sjette time i dagtimerne handler om luftning, ikke om hvor længe den enkelte tax bør være alene.

En tax kan blive en god familiehund med børn, men små børn og hunde skal altid have en voksen til stede. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler. Små børn bør ikke bære taxen; en lille hund kan let blive tabt, og ryg og bagpart skal støttes ordentligt ved løft. Hunden skal altid have et trygt, uforstyrret hvilested.

Samvær med andre hunde eller katte afhænger af individet, tidligere erfaringer og jagtlyst. Lad introduktionen foregå roligt, brug en barriere, og giv begge dyr hver sit sikre område. En tax med stærk jagtlyst bliver ikke nødvendigvis pålidelig sammen med kanin, marsvin eller kat, blot fordi møder trænes. Sikker fysisk adskillelse kan være den rigtige langsigtede løsning.

Før et køb bør du bede om konkrete svar på følgende:

- Hvilken størrelse og hvilket hårlag forventes hvalpen at få, og hvor sikkert kan det vurderes?
- Hvad bruges forældrene til, og hvordan fungerer de og nære slægtninge i hverdagen?
- Findes der et officielt K-resultat og oplysninger om kliniske rygproblemer hos forældre, søskende eller tidligere afkom?
- Hvornår blev forældrene sidst øjenlyst, og hvad viser resultatet?
- Hvilke BPH-, jagt- eller udstillingsresultater er registreret og relevante for netop dette kuld?
- Hvordan er hvalpene blevet vant til håndtering, hverdagslyde, mennesker og korte stunder uden deres kuldsøskende?

Det bedste match er ikke automatisk den mindste hvalp, den roligste under besøget eller den farve, du først lægger mærke til. Vælg den kombination, hvor opdrætterens mål, hundenes dokumenterede sundhed og temperament samt din egen hverdag peger i samme retning.

UK Dachshund Club

British Veterinary Association

FCI - Fédération Cynologique Internationale

The Kennel Club (UK)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Tax: modig, langstrakt og kortbenet jagthund, oprindeligt avlet til grævling og kanin. Findes med glat, lang og ruhåret pels, i normal- og dværgstørrelse. Loyal, sikker i sporet, selvstændig og ofte gøende. Har brug for regelmæssig, men skånsom motion og vægtkontrol for at skåne ryggen.

Duracak's

## Kort fortalt

Staffordshire bull terrier er en britisk, kompakt terrier med stor styrke i forhold til sin størrelse. Det er en selvstændig, anerkendt race, ikke den samme race som american staffordshire terrier, bull terrier eller american bully. Hos den rette ejer kan den være en tæt og aktiv selskabshund, men valget bør bygge på den enkelte hunds temperament, adfærd ved hundemøder og familiens evne til at håndtere en stærk og hurtig hund – ikke på kælenavne eller stereotyper.

- **Oprindelse:** Storbritannien, med rødder i Midlands og Staffordshire
- **Racegruppe:** FCI gruppe 3, terriere
- **Mankehøjde:** 35,5–40,5 cm for både hanner og tæver
- **Vægt:** 12,7–17 kg for hanner og 11–15,4 kg for tæver
- **Pels:** kort, glat og tætliggende
- **Passer bedst hos:** en ejer, der vil træne belønningsbaseret, kan læse hundens signaler og har en gennemtænkt plan for hundemøder, motion og restitution

Racestandarden beskriver en intelligent, hengiven, modig og pålidelig hund. Det er et avlsmål, ikke en garanti for hvert individ. Opvækstmiljø, sundhed, erfaringer og arvelige egenskaber påvirker hverdagen. En førstegangsejer kan lykkes godt, hvis personen er indstillet på at træne kontrol i hverdagen og forebygge vanskelige situationer.

## Udseende og pels

En Staffordshire bull terrier skal forene muskelkraft med balance, smidighed og frie bevægelser. Brystkassen er bred, kroppen kompakt og hovedet kort og dybt med et bredt kranium. Mere vægt er ikke et tegn på bedre racetype. Højde og vægt skal passe sammen, og en hund, der bliver for tung, mister den bevægelighed, som hører til racen.

Standarden angiver en mankehøjde på 35,5–40,5 cm. Hanner skal veje 12,7–17 kg og tæver 11–15,4 kg. Den øvre vægt er ikke et mål i sig selv; huld, muskler, køn og kropsbygning skal vurderes samlet.

Pelsen er kort, glat og tætliggende. Fjern løse hår, og tilpas bad efter hundens behov i stedet for at følge en fast plan. Kløe, gentagen rødme eller slikken på poterne bør ikke afvises som et almindeligt pelsproblem.

Godkendte farver er rød, fawn, hvid, sort eller blå, med eller uden hvidt, samt alle nuancer af brindle med eller uden hvidt. Leverfarve og sort med tantegninger er ifølge standarden absolut uønskede. Blå er en godkendt farve, men farve bør aldrig veje tungere end sundhed, temperament og en gennemtænkt kombination.

Racen har et forholdsvis kort hoved, men vejrtrækningen skal være fri og stille. Gentagen snøften, tydelig vejrtrækningslyd ved moderat aktivitet eller kraftig snorken under søvn bør ikke bortforklares som normalt for racen. Det er funktionen, der afgør, om hoved og luftveje fungerer godt.

## Temperament og personlighed

Staffordshire bull terrier forventes at være hengiven over for mennesker, modig og mentalt stabil, men svenske mentalbeskrivelser viser stor variation. En hund kan være åben og energisk, mere afventende eller hurtigt blive overvældet. Eksempler fra forældres og nære slægtninges hverdag er derfor mere værdifulde end påstande om, hvordan racen “altid” er.

En intens og langvarig hilsen beviser ikke tryg social adfærd; den kan også handle om høj ophidselse eller social stress. Hunden skal kunne falde til ro igen og fravælge kontakt. Aggressivitet over for mennesker og ekstrem skyhed hører ikke til raceidealet og bør tages alvorligt.

Hundens indstilling til mennesker siger ikke, hvordan den fungerer med andre hunde. Racens historie og den variation, som raceklubben beskriver, gør det klogt at vælge legekammerater med omhu og ikke regne med, at en voksen hund trives i en ukendt gruppe eller hundegård. Ikke alle Staffordshire bull terriere er aggressive over for hunde; den faktiske legestil, evnen til at afbryde, spændingsniveauet og erfaringerne skal styre – ikke regler baseret på køn eller en raceetiket.

BPH, MH og mentalindeks kan give værdifuld information om forældredyr og slægtninge, men forudsiger ikke hele hvalpens personlighed. Spørg, hvordan hundene reagerer på overraskelser, mennesker, håndtering, skudlyde og hundemøder, og hvor hurtigt de falder til ro igen.

Kælenavnet “nanny dog” er ikke en sikkerhedsvurdering. Selv en meget menneskeglad hund kan blive stresset, have smerter eller reagere hurtigt. Barn og hund skal derfor altid være sammen med en opmærksom voksen, som kan læse situationen og gribe ind i tide.

## Træning og motion

Staffordshire bull terrier har brug for regelmæssig bevægelse, mental aktivitet og restitution, men der findes ingen bestemt motionstid, som passer til alle. En god uge kan indeholde ture i forskellige miljøer, fri bevægelse på et sikkert område, næsearbejde, korte træningspas og rolige dage. Mængden tilpasses alder, kondition, sundhed, temperatur, intensitet og restitution.

Belønningsbaseret træning passer til racens energi og lyst til at samarbejde. Prioritér færdigheder, der gør hverdagen sikker: at gå roligt i snor, indkald eller lang line, passering af hunde, at kunne afbryde en aktivitet, hilse roligt, vente, acceptere håndtering og falde til ro. Målet er ikke blind lydighed, men en hund, der kan træffe gode valg, også når den bliver ivrig.

Social træning betyder ikke, at hunden skal lege med alle. Nogle få nøje udvalgte hunderelationer, tydelige pauser og kontrollerede møder giver ofte bedre rammer end en urolig hundegård. Stop, hvis kroppen bliver stiv, legen ensidig, intensiteten kun stiger, eller en hund prøver at komme væk. Træn gerne rolig tilstedeværelse på afstand i stedet for altid at gå hen til den anden hund.

Hvalpe skal have lov til at udforske, lege og udvikle kropskontrol uden lange, ensidige eller påtvungne motionspas. For voksne hunde kan for eksempel nosework, lydighed, rallylydighed og tilpasset agility give både tankeopgaver og samarbejde. Øg belastningen gradvist.

I varme eller ved hård aktivitet skal hundens vejrtrækning og restitution være styrende. Søg dyrlæge, hvis hunden får tydeligt besværet eller støjende vejrtrækning, bliver usikker på benene eller har svært ved at vende tilbage til normal vejrtrækning. Sådanne tegn bør ikke accepteres som en del af racens udseende.

## Sundhed

Allergi og atopiske hudproblemer er blandt de vigtigste aktuelle sundhedsområder for Staffordshire bull terrier i Sverige. Spørg derfor ikke kun, om en forælder har et testresultat, men også om kløe, øreproblemer, poteproblemer og andre hudproblemer hos forældre, søskende og tidligere afkom. Tilbagevendende hudsymptomer kan påvirke både velfærd og hverdag i lang tid.

Raceklubbens nuværende arbejde fremhæver også led og bevægelser, især hofter, albuer og knæ, samt øjne, tænder, bid og vejrtrækning. Hornhindeskader og forkert placerede øjenvipper forekommer, og forkert placerede hjørnetænder kan beskadige væv i munden. Bed om at se, hvordan forældredyrene bevæger sig og trækker vejret under almindelig aktivitet, ikke kun når de står opstillet.

Sundhedskrav og anbefalinger er ikke det samme. SKK's registreringsregler for 2026 stiller ikke et særligt krav om, at forældre til Staffordshire bull terrier skal have et bestemt resultat fra en sundhedstest. Raceklubbens gældende avlsstrategi anbefaler derimod, at begge forældre har resultater for hofter, albuer, øjne, L2Hga og HC samt kendt mental status gennem BPH eller MH. Som hvalpekøber bør du bede om de faktiske resultater, selv om de ikke er en betingelse for registrering.

L2Hga og HC er to forskellige recessivt arvelige sygdomme med DNA-test. SKK registrerer L2Hga-resultater centralt på niveau 1 i sundhedsprogrammet. En bærer er ikke syg af den pågældende recessive variant, men må kun parres med en hund, der er testet fri. En hund, der har arvet sygdomsvarianten fra begge forældre, må ikke bruges i avl. Kontrollér hundens identitet, prøvedato og resultater for kombinationen. En DNA-test siger intet om allergi, led, vejrtrækning eller generel sundhed.

Raceklubben fraråder i sin gældende avlsstrategi kombinationerne blå med blå og hvid med hvid. Det er et råd om avlskombinationer, ikke et bevis på, at hver blå eller hvid hund er syg. Vælg aldrig primært en hvalp efter en usædvanlig farve, og acceptér ikke dårligere dokumentation for at få et bestemt udseende.

## Historie og oprindelse

Staffordshire bull terrier blev udviklet i det engelske Midlands og området omkring Staffordshire fra ældre hunde af bull- og terriertype. Baggrunden omfatter datidens blodige kampe med dyr og hundekampe. Da kampe mod fastbundne dyr blev forbudt i 1835, fortsatte hundekampe ulovligt, samtidig med at hundene også levede tæt på deres ejere. Historien bør beskrives åbent, men den gør ikke hver moderne hund aggressiv og bør ikke bruges til at romantisere risikofyldt adfærd.

Arbejdet frem mod en ensartet race tog fart i det 20. århundrede. Den britiske kennelklub anerkendte Staffordshire bull terrier den 25. maj 1935. Det lagde grunden til en skriftlig standard og mere organiseret avl med fokus på en stærk, smidig og stabil terrier. Den første kendte import til Sverige kom i 1962.

Nutidens race skal bedømmes ud fra dens aktuelle funktion, sundhed og temperament. Historien forklarer, hvorfor kraft, udholdenhed og hundemøder fortjener særlig opmærksomhed, men den erstatter aldrig en vurdering af den enkelte hund.

## At leve med racen

Staffordshire bull terrier kan bo med børn, men ingen hund er barnepige. En voksen skal styre kontakten, hunden skal have ro, når den sover og spiser, og både barn og hund skal kunne forlade situationen. Børn bør ikke klatre på, holde fast i eller tage ting fra hunden.

Samliv med en anden hund, kat eller mindre dyr skal vurderes individuelt. Tidligere roligt samliv er nyttig information, men ingen garanti for fremtiden. Introducér dyrene gradvist, brug fysisk adskillelse, når ingen kan holde opsyn, giv katten høje eller separate flugtveje, og afbryd jagt, fiksering eller stigende ophidselse tidligt.

Livet i lejlighed kan fungere, hvis hundens behov for aktivitet, luftning og restitution bliver dækket, og hvis ejeren kan håndtere lyde og møder i opgange og indgange. Træn alene-hjemme-tid gradvist, og følg hundens adfærd, gerne med kamera. Der findes ikke én bestemt tid, der passer til hele racen. I Sverige må et lukket bur ikke bruges til almindelig opbevaring eller som en normal løsning på problemer med at være alene.

Før et køb bør du bede om mere end en liste med testnavne:

- Kontrollér hundens registrerede race og stamtavle, så den ikke forveksles med andre bull- og terrierracer.
- Bed om at se resultaterne for hofter, albuer, øjne, L2Hga og HC og få den planlagte kombination forklaret.
- Spørg om hud, ører, poter, tænder, bid, vejrtrækning og bevægelser hos forældre, søskende og tidligere afkom.
- Gennemgå BPH, MH eller mentalindeks sammen med konkrete eksempler fra hverdagen og hundemøder.
- Find ud af, hvorfor opdrætteren har valgt netop disse to hunde, og hvilke svagheder kombinationen skal forbedre.

Det vigtigste spørgsmål er ikke, om racen er “sød” eller “hård”, men om hundens egenskaber passer til dit hjem, og om du kan give den sikker træning, passende aktivitet, hvile og egnet selskab.

Staffordshire bull terrier

The Staffordshire Bull Terrier Club of Great Britain

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

American Kennel Club (AKC) - Though not EU, it is a well-established source

Staffordshire bull terrier er en kompakt, muskuløs engelsk terrier med kraftig kropsbygning og kort, letplejet pels. Den er kendt for sin dybe kærlighed til mennesker, især børn, og er livlig og følsom. Den har brug for daglig motion, positiv træning, robuste tyggelegetøj og tæt fællesskab med sin familie.

Wangenstaff

Chodský pes

Verein für Deutsche Schäferhunde (SV)

Mellemstor tjekkisk hyrde- og vagthund med sort pels og tanfarvede aftegninger. Atletisk, intelligent og menneskeorienteret, knytter stærke bånd til sin familie, har brug for daglig motion og mental stimulering og reagerer bedst på blid, konsekvent træning. Generelt sund med lang levetid.

Janalands

## Kort fortalt

Golden retriever er en britisk apporterende jagthund i FCI-gruppe 8, udviklet til at søge efter og hente nedlagt vildt i tæt samarbejde med sin fører. Baggrunden ses stadig i racens arbejdslyst, interesse for at bære genstande og behov for både fysisk aktivitet og opgaver at løse.

- **Oprindelse:** Storbritannien, med dokumenteret udvikling i grænseområdet mellem England og Skotland
- **Oprindelig funktion:** apportering af fuglevildt på land og i vand
- **Skulderhøjde:** 56–61 cm for hanner og 51–56 cm for tæver ifølge racestandarden
- **Pels:** lige eller bølget dobbeltpels med tæt, vandafvisende underuld
- **Farve:** nuancer af guld eller creme; rød og mahogni indgår ikke i standarden
- **Raceideal:** venlig, tillidsfuld, intelligent, samarbejdsvillig og arbejdsivrig
- **Passer bedst til:** et hjem, der vil træne og aktivere hunden og lade den deltage i hverdagen

Racestandarden beskriver et ideal, ikke en garanti for hvert individ. Mentalitet, aktivitetsniveau og egenskaber i hverdagen påvirkes også af avlsretning, forældredyr, opvækst, sundhed og træning.

## Udseende og pels

Golden retriever skal være velafbalanceret, harmonisk og aktiv med en kropsbygning, der kan klare arbejde uden at blive tung eller overdrevet. Hanner er som regel større end tæver, men funktion, frie bevægelser og en sund helhed er vigtigere end et kraftigt udseende.

Pelsen består af lige eller bølgede dækhår, mere fyldige faner og tæt, vandafvisende underuld. De tilladte farver går fra creme til forskellige nuancer af guld. Rød og mahogni er ikke standardfarver, og hvidt er begrænset til nogle få hår på brystet. Farve eller kropsform fortæller dog ikke sikkert, hvilket aktivitetsniveau eller hvilken arbejdslyst den enkelte hund får.

Dobbeltpelsen fælder og har brug for regelmæssig gennemgang, især når mere underuld løsner sig. Børst hele pelsen igennem efter behov, og vær ekstra omhyggelig bag ørerne, i armhulerne og i fanerne på ben og hale, hvor filtre lettere opstår. En kam hjælper med at kontrollere, at børstningen når gennem underulden. Bad hunden, når den er snavset, ikke efter en fast kalender. Efter svømning eller våde ture er det praktisk at rede pelsen ud, lade den tørre grundigt og kontrollere hud og ører, hvis hunden viser tegn på irritation.

Klipning af kløer, tandpleje og kontrol af hud, ører og poter hører til den løbende pleje. Det vigtigste er at tilpasse rutinen til den enkelte hunds pels, fældning, aktivitet og hvor ofte den bliver våd eller snavset.

## Temperament og personlighed

Raceidealet for golden retriever er en venlig, tryg og samarbejdsvillig hund med naturlig arbejds- og apporteringslyst. Mange søger gerne kontakt, bærer genstande og sætter pris på fælles opgaver, men beskrivelsen skal ikke forstås sådan, at hver golden retriever automatisk er rolig, ukompliceret eller social med alle.

Racen modnes ofte forholdsvis sent. En ung golden retriever kan være fysisk, intens og let at distrahere længe efter, at den har nået sin fulde størrelse. Hverdagsfærdigheder som rolige hilsner, følgeskab, håndtering og evnen til at falde til ro skal derfor trænes lige så bevidst som apportering og lydighed.

Opdrættere har forskellige mål, for eksempel jagtligt arbejde, prøver, udstilling eller et bredere fokus på selskabshunde. Betegnelser som »jagtgolden« og »udstillingsgolden« giver kun et groft fingerpeg og forudsiger ikke sikkert den enkelte hunds drivkraft, udseende eller evne til at falde til ro. Bed i stedet opdrætteren beskrive forældrenes og nære slægtninges egenskaber i hverdagen, arbejdslyst, frygtreaktioner, socialitet og restitution. Arbejds- og mentalbeskrivelser kan give flere oplysninger, men de er dele af beslutningsgrundlaget og ikke garantier.

Racen kan passe til en engageret førstegangsejer, især med støtte fra opdrætteren og et hundekursus. Det kræver dog, at man er forberedt på en forholdsvis stor, stærk og ofte livlig unghund, som har brug for konsekvente rutiner, daglig aktivering og tid til at modnes.

## Træning og motion

Golden retriever har brug for daglig fysisk aktivitet, mental problemløsning og mulighed for restitution, men der findes ingen fast tidsangivelse, som passer til alle. Alder, sundhed, kondition, personlighed og avlsretning afgør, hvordan motionen bør fordeles, og hvor krævende den kan være.

En velfungerende voksenhverdag kan indeholde ture i varieret terræn, næsearbejde, søgeøvelser, apportering, lydighed og rolig træning i forskellige miljøer. Variation giver mere end at forsøge at udmatte hunden med den samme intensive aktivitet hver dag. Racen er avlet til samarbejde, så opgaver med en tydelig start, et formål og en afslutning passer ofte bedre end ukontrolleret boldkast i højt tempo.

Hvalpe har brug for korte, positive stunder med leg, miljøtræning og bevægelse samt masser af hvile mellem aktiviteterne. Belastningen skal tilpasses hvalpens udvikling og underlaget, ikke beregnes ud fra en fast minutregel. Øg varighed og sværhedsgrad gradvist, og lad hvalpens udholdenhed og restitution styre næste trin.

Belønningsbaseret træning passer som regel godt til racens samarbejdsvilje. Prioritér tidligt:

- indkald og kontakt, også omkring mennesker, hunde og fært af vildt
- at gå roligt i snor og hilse roligt
- at slippe og bytte genstande uden konflikt
- ro og ventetid før apportering eller leg
- et indlært signal til hvile og til at falde til ro

Interesse for vand er almindelig, men ikke alle golden retrievere vil bade, og svømmefærdigheder må aldrig tages for givet. Introducér vand på et lavt, roligt sted med en nem vej op, lad hunden bestemme tempoet, og hold konstant opsyn. Strøm, usikker is, algeopblomstring og bredder, som er svære at komme op på, kræver særlig forsigtighed.

## Sundhed

Hofter, albuer og øjne er centrale sundhedsområder i svensk golden retriever-avl. For en hvalpekøber er det vigtigt at skelne mellem Svenska Kennelklubbens formelle registreringskrav, raceklubbens anbefalinger og resultatet af en enkelt undersøgelse.

For at afkommet kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældredyr have officiel HD-status før parringen. Det betyder ikke, at albuebedømmelse, øjenundersøgelse og DNA-test er tilsvarende obligatoriske SKK-krav for hvert kuld af racen. Golden retrieverklubbens anbefalinger og vilkår for hvalpeformidling går længere: De omfatter blandt andet HD- og ED-resultater, en aktuel øjenundersøgelse, GR_PRA1/2-status og visse meritter.

Klubben anbefaler normalt HD A eller B og albuer uden anmærkning. Hunde med HD C eller ED grad 1 bør ifølge anbefalingerne kun bruges undtagelsesvis, og da skal kuldets beregnede HD- eller ED-indeks være mindst 100. Øjenattesten må højst være to år gammel ved parring, og mindst én forælder skal være fri eller arveligt fri for både GR_PRA1 og GR_PRA2.

Bed om de faktiske resultater, ikke blot besked om, at hundene er »testet«. Kontrollér HD- og ED-grad, indeks når det findes, dato og resultat for øjenundersøgelsen samt hver forælders DNA-status. GR_PRA1 og GR_PRA2 vedrører bestemte mutationer. Testene dækker ikke alle genetiske årsager til PRA og erstatter derfor ikke en klinisk øjenundersøgelse.

Hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi og visse øjensygdomme forekommer i racen. Racens avlsstrategi fremhæver også tumorsygdomme som et vigtigt spørgsmål for racen som helhed. Sådanne sammenstillinger kan ikke omregnes til en sikker procent eller prognose for den enkelte hvalp. Spørg derfor også til sundhed og levetid hos forældre, søskende og ældre nære slægtninge. Gode undersøgelsesresultater reducerer usikkerheden, men kan aldrig garantere fremtidig sundhed.

## Historie og oprindelse

Golden retriever blev udviklet i den sidste del af 1800-tallet i grænseområdet mellem England og Skotland for at apportere nedlagt vildt både på land og i vand. Ændrede jagtformer skabte behov for en hund, der kunne søge, markere, vente og arbejde udholdende i tæt samarbejde med føreren.

Lord Tweedmouths bevarede avlsoptegnelser dokumenterer den tidlige udvikling. En gul retriever blev parret med en Tweed water spaniel, og det fortsatte udvalg formede de egenskaber, der forbindes med racens apportering, vandarbejde og samarbejdsevne. Golden retriever blev anerkendt som selvstændig race i 1913 og introduceret i Sverige omkring 1950.

Racens moderne anvendelse er bredere end praktisk jagt, men baggrunden er stadig relevant. Søg, interesse for genstande, udholdenhed og evnen til at skifte mellem aktivitet og ventetid er egenskaber, som skal forvaltes gennem avl og træning, også hos hunde, der primært lever som selskabshunde.

## At leve med racen

Golden retriever passer bedst til mennesker, der ønsker en social og træningsvillig hund, som får lov til at deltage i hverdagen. Et venligt raceideal gør ikke hverdagsfærdigheder medfødte: En ung golden retriever skal lære at hilse roligt, gå i snor, håndtere genstande og falde til ro, også når der sker meget omkring den.

Racen kan fungere godt med børn, men samværet kræver opsyn af en voksen. Børn skal lære at respektere hundens hvile, mad og signaler, og hunden skal trænes til at hilse og lege uden at vælte eller trænge sig på. Den samme forsigtighed gælder andre dyr. Mange golden retrievere lever med hunde eller katte, men introduktionen bør ske gradvist med kontrol, afstand og et sikkert tilflugtssted for katten. Den enkelte hunds tidligere erfaringer og interesse for jagt eller genstande spiller en rolle.

En lejlighed kan fungere, hvis der er en realistisk plan for luftning og træning samt plads til våd pels og ro indendørs. En have er praktisk, men erstatter ikke ture, miljøskift eller fælles aktivitet. Racen er ofte social, og alenetid skal trænes gradvist fra korte, trygge perioder. Hvor længe en bestemt hund kan være alene, kan ikke afgøres ud fra racenavnet.

Før du køber hvalp, bør du undersøge mere end farve og forældrenes titler. Bed opdrætteren vise officielle sundhedsresultater, indeks, datoen for øjenundersøgelsen og DNA-status. Mød helst tæven, spørg hvordan nære slægtninge fungerer i hjemmet, og bed om konkrete eksempler på aktivitetsniveau, socialitet, frygtreaktioner og restitution. Vælg et kuld, hvor de dokumenterede egenskaber og opdrætterens mål passer til det liv, du faktisk kan tilbyde.

Golden retriever

The Golden Retriever Club UK

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

The Kennel Club UK

Venlig, mellemstor til stor retriever med tæt, vandafvisende gylden pels og blød mund. Meget lærenem, menneskeorienteret og legesyg, som har brug for daglig kontakt, regelmæssig pelspleje og 1,5–2 timers varieret motion. Oprindeligt avlet som apportør til jagt, i dag almindelig som familiehund, assistancehund og terapihund.

A Golden 4 U

Tysk jagtterrier

Verein für Deutsche Jagdterrier e.V.

Federation Cynologique Internationale (FCI)

Tysk jagtterrier er en kompakt, atletisk arbejdsterrier, som er avlet i Tyskland til krævende jagt. Den er meget driftstærk, frygtløs og loyal og har brug for intensiv daglig motion, konsekvent belønningsbaseret træning og en erfaren fører. Pelsen er vejrbestandig, fælder moderat, og racen egner sig bedst til aktive hjem med jagt eller hundesport.

Jan Rasmussen

## Kort fortalt

Jack Russell terrier er en lille, anerkendt terrierrace med stor arbejdslyst og en tydelig jagtbaggrund. Den passer bedst til den, som vil træne aktivt, kan håndtere jagtinteresse i hverdagen og samtidig lærer hunden at falde til ro. En lille størrelse betyder altså ikke små behov.

- **Oprindelse:** England; racen blev videreudviklet i Australien
- **Anvendelse:** gravjagthund og selskabshund
- **Ideel skulderhøjde:** 25–30 cm
- **Omtrentlig vægt ifølge racestandarden:** cirka 5 kg ved 25 cm og 6 kg ved 30 cm
- **Pels:** glat, broken eller ruhåret; hvidt skal dominere, med sorte og/eller rødgule aftegninger
- **Typiske træk i racestandarden:** livlig, opmærksom, aktiv, modig, venlig og roligt selvsikker
- **Vigtigt for ejeren:** jagtinstinkt, indkald, ro i hverdagen og meningsfuld aktivering skal tages alvorligt

Jack Russell terrier og parson russell terrier er to forskellige racer. Parson er højere og mere kvadratisk bygget, mens Jack Russell terrier er lavere og lidt længere i kroppen. Det er derfor bedre at kontrollere hundens registrerede race end at vurdere ud fra udseendet eller bruge navnene som synonymer.

## Udseende og pels

Jack Russell terrier skal være stærk, smidig og rektangulær – kroppen er lidt længere, end hunden er høj. Idealhøjden er 25–30 cm, og racestandardens vægtangivelse svarer til omtrent ét kilo for hver fem centimeter skulderhøjde. Det er et forhold i standarden, ikke en slanketabel: Den rette vægt for den enkelte hund skal også vurderes ud fra kropsbygning, muskelmasse og huld.

Brystkassen skal være dybere, end den er bred, og have en omkreds på cirka 40–43 cm bag albuerne. Den forholdsvis smidige brystkasse hænger sammen med racens oprindelige arbejde under jorden. Helheden skal være funktionel og bevægelig, ikke tung eller overdrevet.

Racen har tre pelstyper:

- **Glat pels** ligger tæt ind til kroppen og kræver normalt enkel børstning for at fjerne løse hår og snavs.
- **Broken pels** er en mellemting med længere, stride hår på dele af kroppen.
- **Ruhåret pels** har strid dækpels og underuld og skal håndtrimmes, når pelsen er moden.

Broken og ruhåret pels bør trimmes, ikke klippes med maskine. Når gamle hår klippes over i stedet for at blive fjernet, kan pelsens struktur og beskyttelse mod fugt og snavs forringes. Bed en erfaren hundefrisør vise, hvordan netop din hunds pels bør plejes; behovet følger pelsens modenhed og kvalitet, ikke en universel ugeplan. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører og tænder regelmæssigt.

## Temperament og personlighed

Jack Russell terrier er grundlæggende en livlig, vågen og selvsikker arbejdende terrier, som også skal være venlig. Racen blev avlet til at træffe selvstændige beslutninger tæt på vildt, og den samme selvstændighed kan i et hjem vise sig som initiativ, vedholdenhed og hurtige reaktioner på bevægelse eller lyd. Jagtinteressen findes fortsat hos hunde, der udelukkende holdes som selskabshunde.

Racebeskrivelsen er et ideal, ikke et løfte om hvert individ. Temperament påvirkes af arv, tidlige erfaringer, helbred, miljø og træning. Spørg derfor ikke kun, om forældrene er “søde”. Bed om at møde mindst tæven, spørg hvordan forældrene og nære slægtninge reagerer på fremmede mennesker, hundemøder, pludselige lyde, håndtering og hvile, og find ud af, hvad opdrætteren avler efter – jagt, hundesport eller primært selskab.

BPH kan give struktureret information om, hvordan en enkelt hund reagerede i en standardiseret beskrivelse, men det er ikke en bestået-eller-ikke-bestået-test og garanterer ikke hvalpens fremtidige adfærd. Ældre svensk racemateriale byggede desuden på for få beskrevne Jack Russell terriere til sikre konklusioner om hele racen. For en hvalpekøber er resultater fra forældre og slægtninge derfor mere nyttige end brede påstande om racens gennemsnit.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil lære, gå til træning og arbejde konsekvent med belønningsbaserede metoder. Den er et dårligere valg for den, der først og fremmest søger en lille, ukompliceret hund, som automatisk kan gå løs eller nøjes med korte lufteture.

## Træning og motion

En Jack Russell terrier har brug for daglig bevægelse, næsearbejde, problemløsning og mulighed for at geare ned, men der findes ikke ét korrekt antal minutter, der passer til alle individer. Alder, helbred, kondition, miljø og aktivitetens intensitet afgør belastningen. En rolig skovtur med tid til at snuse, en gennemtænkt træningssession og restitution kan give mere end langvarig, ensidig boldkastning.

Byg hverdagen op omkring flere typer aktivitet: ture i varieret terræn, søg eller spor, korte træningssessioner, kontrolleret leg og opgaver, hvor hunden bruger næse og krop. Hundesport som agility, nosework og vildtspor kan passe til mange individer, men træningsmængden bør øges gradvist. For hvalpe bør underlag, tempo, leg og hvile tilpasses individet; den ofte gentagne femminuttersregel har ingen videnskabelig støtte.

Prioritér disse færdigheder tidligt:

- kontakt og samarbejde trods dufte og bevægelse
- indkald og et separat nødstopsignal
- at slippe genstande og afbryde aktivitet
- rolig gang i snor og neutrale passager af andre hunde
- håndtering af poter, mund, ører og pels
- at gå hen til en kurv og slappe af
- at være alene, indlært i meget små og trygge trin

På grund af jagtinstinktet bør frihed uden snor aldrig bygge på håb. Træn først på et sikkert indhegnet område, og brug en lang line, hvor det er sikkert, indtil hunden kan vende sig væk fra forstyrrelser og reagere på signaler med stor pålidelighed. Selv en veltrænet hund kan have brug for snor nær vildt, trafik og andre farer. Belønningsbaseret træning med tydelige regler fortæller hunden, hvad den skal gøre, og hjælper med at bevare samarbejdet, når aktivitetsniveauet stiger.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben oplyser, at racen ikke har kendte racesygdomme, men at patellaluksation forekommer. Det betyder ikke, at alle hunde rammes, eller at racen er fri for alle andre sygdomme. Det betyder, at en seriøs sundhedsgennemgang bør tage udgangspunkt i dokumenterede resultater og den aktuelle familie, ikke i en lang, usorteret liste over diagnoser.

I den svenske racespecifikke avlsstrategi anbefales det, at hunde, som bruges i avl, undersøges for patella og øjenlyses. For øjne er anbefalingen en undersøgelse før avl, derefter hvert tredje år og én gang efter otteårsalderen. Det er avlsanbefalinger – de må ikke fremstilles, som om hver undersøgelse var et generelt registreringskrav eller en garanti for sunde hvalpe.

Inden køb af en hvalp bør du bede om forældrenes registrerede navne og numre og selv kontrollere:

- hvem der udførte undersøgelsen
- datoen for patella- og øjenundersøgelsen
- det faktiske resultat, ikke blot beskeden “testet”
- om nære slægtninge har haft tilbagevendende knæ-, øjen- eller andre helbredsproblemer
- forældrenes alder, og om ældre hunde i familien er blevet fulgt op

Et normalt resultat reducerer usikkerheden om netop det undersøgte, men er ikke en livslang garanti. Hold hunden i et passende huld, opbyg konditionen gradvist, og kontakt en dyrlæge ved for eksempel tilbagevendende halthed, smerter, ændret syn eller tydelige adfærdsændringer.

## Historie og oprindelse

Jack Russell terrier har sin oprindelse i 1800-tallets England og forbindes med præsten John Russell. Han udviklede foxterriere, som kunne følge foxhounds og gå ned i grave for at få ræv og andet vildt ud af deres skjul. Arbejdsopgaven krævede en lille, bevægelig, modig og selvstændig hund.

Fra nært beslægtede linjer voksede to typer frem. Den højere og mere kvadratiske type blev parson russell terrier; den lavere og lidt længere type blev Jack Russell terrier. Racen har altså engelsk oprindelse, men Australien er angivet som det land, hvor den blev videreudviklet, og hvor vigtigt arbejde med standarden fandt sted. Svenska Kennelklubben godkendte Jack Russell terrier i 2001.

Historien forklarer flere egenskaber, som stadig kan mærkes: den funktionelle størrelse, den bevægelige krop, evnen til at træffe selvstændige beslutninger og interessen for at søge efter og følge vildt. Disse egenskaber kan være en styrke i træning og hundesport, men de skal styres i en moderne hverdag.

## At leve med racen

At leve med en Jack Russell terrier fungerer bedst, når hjemmet kombinerer aktivitet med tydelige rutiner for hvile, sikkerhed og selvkontrol. Racen kan bo i lejlighed; boligens størrelse er mindre afgørende, end om hundens behov bliver dækket, og om den lærer ikke at reagere på hver lyd i opgangen eller uden for vinduet. Træn ro og neutralitet over for lyde, før gøen er blevet en vane.

Med børn gælder den samme grundregel som for alle hunde: En voksen har ansvaret for samspillet, og hunden skal have et beskyttet hvilested, hvor den ikke forstyrres. Børn bør ikke tage mad eller legetøj, bære hunden eller følge efter den, når den går væk. Racens hurtighed og intensitet gør rolige, korte møder bedre end voldsom leg uden pauser.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og bør bygges op gennem gradvise, kontrollerede introduktioner. Tidlig tilvænning kan hjælpe, men fjerner ikke jagtinstinktet. Kaniner, gnavere og andre smådyr skal holdes helt og sikkert adskilt; vælg ikke racen ud fra en antagelse om, at træning garanterer fredelig sameksistens. Også i et hjem med flere hunde er der brug for separate hvilesteder og mulighed for at håndtere ressourcer uden konkurrence.

Alenetid bør læres gradvist, når hunden allerede føler sig tryg i hjemmet. Begynd med meget korte fravær, og øg først, når hunden kan være rolig. I Sverige må et lukket bur ikke bruges som almindeligt hvilested eller til at holde hunden indespærret i hjemmet. Indret i stedet en behagelig kurv eller et tilstrækkeligt stort, sikkert område, hvor hunden kan bevæge sig og selv vælge hvilested.

Før køb bør hele husstanden kunne svare ja på tre spørgsmål: Kan vi give hunden meningsfuld aktivitet hver dag? Kan vi håndtere jagtinteresse med træning, snor og sikre miljøer? Kan vi tilbyde uforstyrret restitution og konsekvente regler uden hårde metoder? Hvis svaret er ja, kan Jack Russell terrier blive en meget engageret træningspartner og selskabshund – men den bliver sjældent en passiv lille hund på sidelinjen af livet.

Jack Russell terrier

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Norwegian Kennel Club

Jack Russell terrier: lille, kompakte og energiske rævejagende terrier med modig og intelligent sind. Har brug for 1–2 timers motion dagligt plus mental stimulering. Overvejende hvid med tre forskellige pels-typer, stærk lyst til at grave og jage. Meget hengiven over for sin familie, men krævende og uegnet til meget stille hjem.

Jane Lehmann

## Kort fortalt

Engelsk springer spaniel er en aktiv britisk fuglehund, der er avlet til at finde vildt, støde det op og apportere. Den passer bedst hos en ejer, som vil give hunden både fysisk og mental aktivitet hver dag, hvad enten det sker gennem jagt, hundesport eller et varieret friluftsliv.

- **Størrelse:** Racestandarden angiver en skulderhøjde på cirka 51 centimeter. Den angiver ingen vægt, så et fast vægtinterval er ikke en god målestok for alle individer.
- **Type:** Der har længe eksisteret forskellige avlsretninger, især jagtprægede og mere udstillingsprægede hunde. Opdrætterens mål og forældrenes egenskaber siger mere om, hvad en hvalp kan arve, end betegnelsen alene.
- **Temperament:** Raceidealet er en venlig, glad og samarbejdsvillig hund. De enkelte hunde varierer dog blandt andet i aktivitetsniveau, social adfærd og følsomhed.
- **Aktivering:** Racen har brug for regelmæssig motion og mentale opgaver, men det samme antal minutter passer ikke til alle hunde.
- **Pels:** Tæt, lige og vejrbestandig med faner, som kræver regelmæssig børstning og trimning.
- **Det rette hjem:** Et godt valg for den, der vil træne, samarbejde og være meget ude; et dårligere valg, hvis hunden ofte forventes at klare sig med korte lufteture.

## Udseende og pels

Engelsk springer spaniel er en stærk og kompakt hund med en harmonisk, elegant fremtoning. Racestandarden angiver en skulderhøjde på cirka 51 centimeter, men intet officielt vægtinterval. Bedøm derfor ikke hunden ud fra et vilkårligt tal på vægten. Hold i stedet øje med dens huld: taljen skal være tydelig, og ribbenene skal kunne mærkes med et let tryk.

Pelsen skal være tæt og lige og beskytte mod vejret uden at være grov. De længere hår på ører, ben og krop danner moderate faner. De godkendte farver er leverbrun og hvid eller sort og hvid, med eller uden tanfarvede aftegninger.

En grundig børstning cirka én gang om ugen er et fornuftigt udgangspunkt for mange hunde, men pelsmængde, årstid og aktivitet afgør det reelle behov. Gennemgå især armhuler, lyske, ørefaner og poter efter ture i skoven, badning eller vådt vejr, da snavs og filtre let samler sig her. Bad hunden, når den faktisk trænger til det. Klipning og trimning er nødvendigt med jævne mellemrum, men intervallet bør følge pelsens længde og kvalitet frem for en fast kalender.

De hængende, godt behårede ører skal kontrolleres regelmæssigt. Klip de lange hår på indersiden efter behov, og tjek ørerne efter badning. Dårlig lugt, rødme, sekret eller gentagen kløe er en grund til at kontakte en dyrlæge, ikke til at fortsætte rengøringen uden at kende årsagen.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, glad og samarbejdsvillig hund, der gerne arbejder sammen med sin fører. Udpræget skyhed og aggressivitet er ikke ønskelige egenskaber. Det gør engelsk springer spaniel til en attraktiv samarbejdspartner, men det er ingen garanti for, hvordan den enkelte hund fungerer sammen med børn, fremmede eller andre dyr.

Resultater fra adfærdsbeskrivelsen BPH viser også, at et gennemsnit for racen ikke fortæller hele historien. Hunde af samme race kan reagere forskelligt i sociale situationer, under leg og ved uventede hændelser. Racen rummer desuden forskellige avlsretninger, som ikke altid er blevet vurderet hver for sig. Spørg derfor opdrætteren, hvordan forældrene og nære slægtninge fungerer i hverdagen, hvilke egenskaber der er lagt vægt på, og om der findes resultater fra BPH eller andre relevante prøver.

Racen har brug for at bruge sin nysgerrighed og arbejdslyst i hverdagen. Et højt aktivitetsniveau skal dog ikke forveksles med, at hunden hele tiden skal være opkørt. Evnen til at skifte mellem arbejde og hvile bør trænes fra begyndelsen gennem tydelige rutiner, rolige pauser og opgaver med en passende sværhedsgrad.

## Træning og motion

Racens oprindelige arbejde – at søge, støde og apportere – forklarer en stor del af dens træningsbehov. Mange individer holder af at afsøge terræn og bevoksning, bære genstande og arbejde tæt sammen med deres fører. Gåture kan derfor blive mere givende, når de indimellem indeholder næsearbejde, apportering, enkle søgeøvelser eller anden træning sammen.

Det er ikke muligt at angive et bestemt antal minutters motion, der passer til alle. En voksen, sund og veltrænet hund kan klare langt mere end en hvalp, en ældre hund eller en hund, der skal bygges op igen efter en pause. Tag udgangspunkt i alder, helbred, kondition og restitution. Variér mellem rolige ture, aktivitet i forskelligt terræn, mental træning og hvile i stedet for at forsøge at udmatte hunden med høj intensitet hver dag.

Kontakt med føreren, indkald og evnen til at blive på stedet trods fært eller bevægelse er særligt nyttige færdigheder. Begynd i lette situationer, og øg forstyrrelserne gradvist. Positive, belønningsbaserede metoder og korte træningspas gør det lettere at bevare tryghed og lysten til at samarbejde. En lang line kan give ekstra sikkerhed under træningen, men beviser ikke, at hunden senere kan gå løs overalt.

I Sverige må hunde ikke drive eller forfølge vildt, når de ikke deltager i jagt. Fra 1. marts til 20. august kræves der ekstra kontrol på steder, hvor der kan være vilde dyr. Har hunden stor interesse for vildt, skal ejeren kunne forhindre den i at sætte efter det.

## Sundhed

Engelsk springer spaniel beskrives overordnet som en sund race. Ved køb af hvalp er det alligevel vigtigt at skelne mellem formelle krav og raceklubbens anbefalinger. En lang liste over alt, der nogensinde er set i racen, er mindre nyttig end aktuelle resultater for de konkrete forældredyr og deres familier.

For kuld, der registreres i Sverige, kræver Svenska Kennelklubben, at begge forældre har et officielt HD-resultat før parring. Det betyder, at de skal være undersøgt, og at resultatet skal foreligge; det betyder ikke, at alle grader automatisk er lige egnede til avl. Springerklubben har mere detaljerede avlsanbefalinger om HD-resultater og kombinationer. Bed derfor om at se forældrenes faktiske resultater, og spørg, hvordan kombinationen følger klubbens gældende råd.

Raceklubben anbefaler også, at avlshunde får foretaget en øjenundersøgelse højst et år før parring. Gonioskopi, før hunden bruges i avl første gang, indgår i klubbens råd om vurdering af øjets kammervinkel. Kontrollér dato, diagnoser og eventuelle råd om opfølgning på attesterne; nøjes ikke med at få at vide, at hundene er “testet”.

Fucosidose er en recessivt arvelig enzymmangelsygdom, som kan påvirke centralnervesystemet. En bærer bliver ikke selv syg af genvarianten, men kan give den videre. Der findes en DNA-test, så opdrætteren kan dokumentere forældrenes status og undgå en kombination, der kan give syge hvalpe. Det er vigtigere at forstå de dokumenterede resultater end at kræve den samme testpakke for alle hunde.

I hverdagen bør ørerne kontrolleres og hundens huld følges regelmæssigt. Gentagne øreproblemer, forandringer i øjnene, halthed eller andre symptomer bør vurderes af en dyrlæge. Gå ikke ud fra, at et problem er harmløst, blot fordi nogen kalder det “typisk for racen”.

## Historie og oprindelse

Engelsk springer spaniel stammer fra Storbritanniens gamle spanieltradition. Hundenes opgave var at finde og støde vildt op under jagt med net, falk eller greyhound. Da jagt med skydevåben blev udviklet, bestod arbejdet i at søge foran jægeren, støde vildtet og derefter apportere det.

Navnet “springer” henviser til den måde, hunden får vildtet til at forlade sit skjul på. The Kennel Club anerkendte engelsk springer spaniel som en selvstændig race i 1902. Den svenske Springerklubben blev stiftet i 1982.

Avlen har gennem mange år udviklet sig i forskellige retninger. Jagtprægede populationer er først og fremmest udvalgt efter arbejdsevne, mens andre i højere grad er udvalgt efter eksteriør og udstilling. Det er en vigtig historisk og praktisk forskel, men det skaber ikke to enkle personlighedstyper. Der er variation inden for begge retninger, og moderne hunde kan bruges til flere aktiviteter. En køber bør derfor vurdere den konkrete opdrætters mål, forældredyrene og deres nære slægtninge frem for blot at stole på en betegnelse.

## At leve med racen

Engelsk springer spaniel kan bo i lejlighed, hvis den får tilstrækkelig aktivitet, restitution og adgang til natur eller andre gode træningsmiljøer. En have erstatter ikke gåture og aktiviteter sammen med ejeren. Det afgørende er, hvad hunden får lov til at lave i løbet af dagen, ikke om hjemmet er et hus eller en lejlighed.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg og rolig, og øg først tiden, når den kan slappe af. Individerne varierer, så planlæg ikke hverdagen ud fra en antagelse om, at racenavnet garanterer et bestemt antal timer alene.

En voksen skal altid være til stede sammen med små børn, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. At racestandarden beskriver hunden som venlig, erstatter aldrig opsyn. Udvis samme forsigtighed med andre dyr. Ved introduktion til en kat bør hunden forhindres i at jage, møderne holdes korte og kontrollerede, og katten have steder, hvor den kan trække sig tilbage. Hvor godt en bestemt hund fungerer sammen med katte eller andre hunde, afhænger af individet, tidligere erfaringer og introduktionen.

Før et hvalpekøb er det især værd at kontrollere:

- opdrætterens avlsmål, og om hundenes arbejdsniveau passer til dit liv
- begge forældres officielle HD-resultater, ikke blot at de er røntgenundersøgt
- dato og fuldstændigt resultat fra øjenundersøgelser samt eventuel gonioskopi
- dokumenteret status for fucosidose, når den er relevant for kombinationen
- hvordan forældrene og nære slægtninge fungerer i hverdagen, gerne suppleret med BPH- eller arbejdsresultater
- hvordan hvalpene vænnes til håndtering, hvile, forskellige miljøer og et almindeligt familieliv.

Det bedste match er en hund, hvis forventede aktivitetsniveau, arbejdslyst og følsomhed passer til ejerens faktiske hverdag. For engelsk springer spaniel er den vurdering mere værdifuld end løfter om, at racen altid er nem, god med børn eller ens uanset avlsretning.

Engelsk springer spaniel

Norwegian Kennel Club (Norsk Kennel Klub)

Société Centrale Canine (French Kennel Club)

Engelsk springer spaniel er en middelstor, atletisk jagthund med en behåret, vejrbestandig pels, der kræver regelmæssig pleje. Den er glad, kærlig og meget menneskekærlig og har brug for 1,5–2 timers daglig mental og fysisk aktivering. Som regel en sund, aktiv race, der egner sig bedst til engagerede hjem med et aktivt udeliv.

ALEKRI's

## Kort fortalt

Tysk spids – Kleinspitz er en lille, opmærksom selskabs- og vagthund, der gerne holder sig tæt på sin familie og hurtigt bemærker, hvad der sker omkring den. Den passer bedst hos en ejer, som sætter pris på en aktiv lille hund, træner roligt og konsekvent og kan hjælpe den med at skelne almindelige hverdagslyde fra hændelser, der faktisk kræver opmærksomhed.

- **Oprindelsesland:** Tyskland
- **Racetype:** En af fem størrelsesvarianter af tysk spids
- **Anvendelse:** Selskabs- og vagthund
- **Skulderhøjde:** Idealhøjden er 27 cm, med 3 cm tilladt afvigelse i begge retninger
- **Vægt:** Racestandarden angiver ingen fast vægt. Som praktisk vejledning vejer mange kleinspitz omkring 5–8 kg, men et sundt huld og gode proportioner er vigtigere end et bestemt tal
- **Pels:** Lang, lige dækpels med tæt, blød underuld
- **Typiske træk:** Opmærksom, livlig, lærenem og ofte afventende over for fremmede

Kleinspitz er en selvstændig, anerkendt størrelsesvariant og ikke en blandingshund. Størrelsesgrænserne ligger samtidig tæt på mittelspitz og pomeranian. I Sverige er visse parringer mellem nærtliggende varianter tilladt. Hvalpe registreres først som den største forælders variant, og for hunde, der senere måles på en udstilling, kan den endelige størrelsesvariant fastslås fra 15-månedersalderen. En kommende hvalpekøber bør derfor spørge både til forældrenes størrelse og til, hvordan opdrætteren håndterer registreringen af varianten.

## Udseende og pels

Kleinspitz skal være kompakt og næsten kvadratisk med et spidst næseparti, små opretstående ører og en højt ansat hale, der bæres over ryggen. Den fyldige pels danner en tydelig krave omkring halsen og bukser på bagbenene. Under pelsen skal kroppen fortsat være velproportioneret, og bevægelserne skal være flydende og spændstige.

Racens idealhøjde er 27 cm, og det tilladte interval er 24–30 cm. Racestandarden knytter vægten til hundens størrelse i stedet for at angive et bestemt antal kilo. Vurder derfor hundens huld med hænderne og sammen med en dyrlæge, hvis der er behov for det. En stor pels kan både skjule overvægt og få en slank hund til at se tungere ud, end den er.

Godkendte farver omfatter hvid, sort, brun, orange og ulvegrå samt flere klart definerede farvevarianter, blandt andet creme, orange zobel, sort med tantegninger og broget med hvid grundfarve. Merle indgår ikke i racestandarden. Farve er et spørgsmål om udseende og bør aldrig veje tungere end sundhed, temperament og en velovervejet kombination.

Pelsen består af en lige, grovere dækpels og en kort, tyk, vatagtig underuld. Børst eller red helt ind til huden cirka en gang om ugen og oftere i fældeperioder. Vær især opmærksom bag ørerne, i armhulerne og under sele eller halsbånd. Pelsen bør ikke rutinemæssigt formes med omfattende klipning. Bad hunden, når den er snavset, frem for efter en fast tidsplan.

## Temperament og personlighed

Kleinspitz er som regel livlig, opmærksom og stærkt orienteret mod sine mennesker, men den er ikke automatisk social med alle, den møder. Racestandarden beskriver en hund med en naturlig skepsis over for fremmede uden at være bange eller aggressiv. I hverdagen kan det vise sig ved, at hunden først vil betragte en gæst, før den søger kontakt.

Tilbøjeligheden til at gø er en vigtig del af racevalget. En kleinspitz reagerer ofte hurtigt på lyde, bevægelse i opgangen eller nogen, der kommer til døren. Målet behøver ikke at være en helt stille hund, men at den kan give besked og derefter falde til ro igen. Beløn ro, skab afstand til tilbagevendende udløsere, og undgå ubevidst at forstærke hver alarm ved at skynde dig hen til vinduet sammen med hunden.

BPH er en standardiseret adfærdsbeskrivelse, og resultaterne for kleinspitz bygger stadig på et lille udvalg, hvor ejerne selv har valgt at deltage. Gruppen har i gennemsnit virket forholdsvis tryg og vist få truende eller aggressive reaktioner, men heller ikke været udpræget social over for fremmede. Resultaterne beskriver de deltagende hunde, ikke hvert enkelt individ. Forældrenes adfærd, tidlige erfaringer og opdrætterens miljø giver bedre vejledning om en bestemt hvalp end racenavnet alene.

Racen beskrives ofte som en hund med ringe jagtlyst, men det er ingen garanti for et sikkert indkald. En kleinspitz kan alligevel jage fugle, vildt eller cykler af nysgerrighed og ophidselse. Træn indkald trinvis, og brug en lang line, hvor omgivelserne kræver det.

## Træning og motion

Kleinspitz har brug for daglig fysisk aktivitet og mental beskæftigelse, men motionen skal tilpasses den enkelte hunds alder, sundhed og erfaring frem for et universelt antal minutter. Flere ture, mulighed for at snuse og korte øvelser med problemløsning passer ofte bedre end én lang og ensformig tur.

Racen er lærenem og hurtig, hvilket gør belønningsbaseret træning effektiv, men også afslører uklare regler. Træn i små trin, og beløn den adfærd, du ønsker: fire poter i gulvet ved hilsen, kontakt før døren åbnes og ro efter en alarm. Hårde korrektioner kan skabe frygt eller mere støj og hører ikke hjemme i moderne hundetræning.

Næsearbejde, tricks, balanceøvelser og hverdagslydighed kan give god variation. En sund voksen kleinspitz kan også sætte pris på længere ture, men konditionen skal bygges gradvist op. Hvalpe skal have lov til at bevæge sig frit og varieret uden påtvungne distancer eller gentagne spring. Den lille krop gør ikke hunden til en skrøbelig pyntegenstand, men den skal beskyttes mod fald, voldsom leg og belastning, som den ikke er klar til.

Væn tidligt hunden til børstning, tandbørstning, negleklipning og til at blive undersøgt. Korte, positive håndteringsøvelser gør den tilbagevendende pleje lettere og giver bedre mulighed for at opdage ændringer i hud, øjne, mund eller bevægelsesmønster.

## Sundhed

Kleinspitz betragtes generelt som en forholdsvis sund lille race, men et velovervejet køb kræver mere end en bred påstand om sunde linjer. Bed om at se de officielle resultater for begge forældredyr, og spørg, hvilke problemer der faktisk er forekommet blandt nære slægtninge.

Den svenske raceklub anbefaler, at avlshunde har normale knæskaller og øjne uden registrerede anmærkninger. Ved en patellaundersøgelse registreres dyrlægens fund på en skala fra 0 til 3, og det konkrete resultat skal derfor vurderes. Formuleringer som »patellaundersøgt« fortæller ikke, hvad undersøgelsen viste. En officiel øjenundersøgelse skal udføres af en autoriseret øjendyrlæge og giver et aktuelt billede af hundens øjenstatus, ikke en livslang garanti.

Anbefalingerne om knæ- og øjenundersøgelser må ikke forveksles med et centralt sundhedsprogram eller et særskilt registreringskrav for kleinspitz. Det vigtige for hvalpekøberen er de faktiske resultater, datoen for undersøgelserne og den måde, opdrætteren bruger dem på i sin avlsplanlægning.

Vær også forsigtig med brede påstande om DNA-test for PRA. En test, der påviser en bestemt genvariant i en anden race, udelukker ikke alle former for progressiv retinal atrofi hos kleinspitz. Øjenundersøgelser, familiehistorik og åben oplysning om fund kan derfor ikke erstattes af en uspecificeret besked om, at hundene er »gentestede«.

Unormalt pelstab forekommer i beskrivelser af små tyske spidshunde, men betegnelser som BSD eller »black skin disease« bruges som et uformelt samlebegreb og er ikke én sikker diagnose. En hund, der mister unormalt meget pels, skal undersøges af en dyrlæge frem for at få en diagnose ud fra race eller udseende.

Som for andre hunde er vægtkontrol og tandpleje en del af det forebyggende arbejde. Begynd tidligt med tandbørstning, og gør det til en rolig del af hverdagen.

## Historie og oprindelse

Tysk spids – Kleinspitz har sit moderne raceophav i Tyskland og tilhører FCI-gruppen for spidshunde og hunde af oprindelig type. FCI samler de fem tyske spidsvarianter under samme racestandard: wolfspitz/keeshond, grosspitz, mittelspitz, kleinspitz og zwergspitz/pomeranian.

Tysk spids er historisk beskrevet som vagt- og selskabshund. Den internationale racestandard blev endeligt anerkendt i 1957, mens den nuværende tekst og størrelsesreglerne siden er blevet revideret. Ældre fortællinger forbinder tyske spidshunde med meget tidlige europæiske hundetyper, men sådanne oprindelsesfortællinger bør læses som kynologisk tradition og ikke som dokumenteret afstamning for nutidens kleinspitz.

Den fælles standard forklarer, hvorfor grænserne mellem varianterne stadig har praktisk betydning i avl og registrering. En kleinspitz er altså ikke blot »en lille spidshund« i daglig tale, men den størrelsesvariant, der skal ligge inden for racestandardens mål og helhedsindtryk.

## At leve med racen

Kleinspitz kan fungere både i lejlighed og hus, hvis den får aktivitet, hvile og hjælp til at håndtere lyde. Boligens størrelse er mindre afgørende end den måde, hverdagen tilrettelægges på. I en lejlighed med dårlig lydisolering bør en kommende ejer dog tage racens hurtige alarmreaktion alvorligt og planlægge rotræning fra begyndelsen.

Med børn kan racen blive en engageret familiehund, men voksne skal altid tage ansvar for samspillet. Hunden skal have et uforstyrret hvilested, og børn skal lære ikke at forstyrre den, når den spiser eller sover. Fordi kleinspitz er lille, kræver løft og livlig leg ekstra forsigtighed. En hund bør ikke være alene med små børn, uanset race.

Om den passer sammen med en kat eller en anden hund, afgøres mere af individerne og introduktionen end af racenavnet. De første møder bør være rolige og trinvise med mulighed for afstand og adskilte ressourcer. Tidligere erfaring med den anden dyreart er en fordel, men ingen garanti for, at enhver kombination fungerer.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden er tryg i sit nye hjem. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde er meget forskellige med hensyn til, hvad de kan klare uden stress. Øg tiden i små trin, og gå tilbage, hvis hunden begynder at gø vedvarende, vandre rundt, ødelægge ting eller vise andre tegn på uro.

Kleinspitz passer derfor bedst til den, der ønsker en lille, men aktiv hund, kan leve med regelmæssig pelspleje og er indstillet på at arbejde med lyd, social tryghed og færdigheder i hverdagen. Den er et dårligere valg for den, der søger en stille, selvstændig hund, som nøjes med korte lufteture og kan være alene gennem lange arbejdsdage.

Tysk spids – Kleinspitz

VDH (Verband für das Deutsche Hundewesen)

Tysk spids – Kleinspitz er en lille, kvadratisk bygget selskabshund med rævelignende hoved, tæt dobbelt pels og ringlet hale. Den er kvik, livlig og stærkt knyttet til sin familie, tilpasser sig godt til både by og land, har brug for regelmæssig pelspleje, motion og træning og kan være gøende og vagtsom.

Open Eyes

## Kort fortalt

Rhodesian ridgeback er en stor og atletisk hund fra det sydlige Afrika, især kendt for hårstriben langs ryggen, hvor pelsen vokser i modsat retning. Racen passer bedst til den, der har god tid til både fysisk aktivitet og træning, og som kan håndtere en selvstændig hund med baggrund i jagt og bevogtning.

- **Oprindelse:** det sydlige Afrika. Sydafrika og Zimbabwe har ansvaret for racestandarden.
- **Racegruppe:** FCI gruppe 6, drivende jagthunde samt schweiss- og sporhunde.
- **Mankehøjde:** den ønskede højde er 63–69 cm for hanner og 61–66 cm for tæver.
- **Ønsket vægt:** cirka 36,5 kg for hanner og 32 kg for tæver ifølge racestandarden.
- **Pels:** kort, tæt og glat, fra lys hvedefarvet til rød hvedefarvet.
- **Temperament:** raceidealet er værdigt og intelligent, med en vis tilbageholdenhed over for fremmede, men uden aggression eller frygt.
- **Aktivitetsniveau:** højt. En rhodesian ridgeback har brug for varieret bevægelse, mentale opgaver og tid til at falde til ro.

Racebeskrivelsen er ikke et løfte om den enkelte hund. Forældre, nære slægtninge, opvækst og træning fortæller mere om den hvalp, du møder.

## Udseende og pels

Rhodesian ridgeback skal være kraftfuld og muskuløs, men samtidig bevægelig og harmonisk, ikke tung eller massiv. Standarden angiver 63–69 cm og omkring 36,5 kg som ønskeligt for hanner og 61–66 cm og omkring 32 kg for tæver. Det er idealmål for racen, ikke et løfte om den endelige vægt hos enhver voksen hund.

Ridgen er racens tydeligste kendetegn. Den skal begynde bag skuldrene, blive smallere mod hoftebenene og være symmetrisk. Standarden kræver to ens hvirvler, såkaldte kroner, placeret over for hinanden. Et forkert antal kroner er en eksteriørfejl, og en hund uden ridge kan ikke præmieres efter standarden. Det afgør imidlertid ikke, hvordan hunden fungerer i hverdagen. Ridgens udseende og undersøgelsen for dermoid sinus er to forskellige spørgsmål.

Pelsen skal være kort, tæt, glat og blank, hverken ulden eller silkeagtig. Farven går fra lys hvedefarvet til rød hvedefarvet. Lidt hvidt på bryst og tæer er tilladt, ligesom mørk maske og mørke ører, mens store hvide partier og mange sorte hår er uønskede. Næsen kan være sort eller brun, og øjenfarven skal harmonere med pelsens og næsens farve.

Den korte pels kræver ikke specialiseret pelspleje. Børst og bad efter behov, hold kløerne tilpas korte, og kontrollér hud, ører og poter. Tilpas plejen til den enkelte hund og dens hverdag frem for at følge en fast ugeplan.

## Temperament og personlighed

En typisk rhodesian ridgeback er selvstændig, opmærksom og tilbageholdende over for mennesker, den ikke kender. Tilbageholdenhed betyder, at hunden kan vælge at se situationen an; det er ikke det samme som frygt. Racestandarden beskriver hverken skyhed eller aggression som ønskeligt, mens raceklubbens materiale om mentalitet viser, at social tryghed, reaktioner og evnen til at falde til ro igen varierer fra hund til hund.

Racen har baggrund i både jagt og bevogtning. Jagtinteresse, årvågenhed og selvstændige valg kan derfor mærkes i hverdagen, men styrken varierer mellem individer. En hund, der reagerer på besøgende, er ikke automatisk en pålidelig vagthund, og at hunden er stille under en mentalbeskrivelse garanterer ikke, at den er stille derhjemme.

Den svenske mentalbeskrivelse BPH kan give nyttig viden om, hvordan en hund reagerer i en bestemt testsituation. Beskrivelsen er ikke en prøve, som hunden består eller dumper. Læs hele resultatet i Svenska Kennelklubbens Avelsdata, og se især på social tryghed, frygt og evnen til at komme sig. Bed også om at møde tæven og gerne flere voksne slægtninge. Deres adfærd i almindelige situationer giver et bedre beslutningsgrundlag end ord som “familievenlig” eller “stabil” i en annonce.

En rhodesian ridgeback kan fungere godt i en børnefamilie, men racenavnet er ingen sikkerhedsgaranti. En voksen skal altid holde opsyn med samspillet, og hunden skal have lov til at spise, sove og trække sig tilbage uden at blive forstyrret. Vælg hund og opdrætter efter familiens faktiske forhold, ikke efter en generel betegnelse.

## Træning og motion

En rhodesian ridgeback har brug for meget fysisk og mental aktivitet, men ét bestemt antal minutter passer ikke til alle hunde. En velfungerende hverdag indeholder ture i forskellige omgivelser, mulighed for at bevæge sig friere på sikre steder, næsearbejde og opgaver, hvor hunden samarbejder, efterfulgt af tid til at falde til ro.

Spor, søgeøvelser og andet duftarbejde udnytter racens egenskaber på en god måde. Styrke, tempo og udholdenhed skal bygges gradvist op, især hos en unghund i vækst. Tilpas belastningen efter hundens krop, underlaget og dens restitution i stedet for at følge en enkel aldersregel.

Selvstændigheden gør ikke racen umulig at træne, men den stiller krav til motivation og tydelighed. Belønningsbaserede og varierede træningspas virker bedre end lange gentagelser eller hårde konfrontationer. Træn kontakt, lineføring og indkald tidligt. Hvis hunden gerne følger vildt, bør en lang line eller et solidt indhegnet område sørge for sikkerheden, indtil træningen også holder under forstyrrelser.

Lad hvalpen møde mennesker, hunde, steder og lyde i et tempo, hvor den stadig kan søge kontakt og komme sig. Målet er ikke at hilse på alle, men at føle sig tryg i hverdagen.

## Sundhed

Før du køber en hvalp, er officielle resultater for hofter og albuer samt en dokumenteret undersøgelse af hvalpen for dermoid sinus centrale kontroller. Kontrollér, at alle oplysninger gælder de rigtige hunde, og skeln mellem Svenska Kennelklubbens registreringsregler og raceklubbens strengere vilkår for hvalpeformidling.

For at et kuld rhodesian ridgeback kan registreres, kræver Svenska Kennelklubben, at begge forældre har et officielt HD-resultat før parring. Racen har desuden et særligt krav om officiel ED-status. Nordiske avlshunde, der er omfattet af reglen, må ikke bruges, hvis de har ED grad 2 eller 3 eller har fået konstateret eller er opereret for albueledsdysplasi. Et kendt resultat er ikke automatisk et godt resultat, så læs selve graden, og spørg, hvordan kombinationen er planlagt.

Vilkårene for hvalpeformidling hos Svenska Rhodesian Ridgeback Sällskapet går længere end grundkravene. De omfatter blandt andet forældrenes alder, HD-grader og kombinationer, ED grad 0 og dokumentation af mentalitet for visse hunde. Hvis et kuld markedsføres gennem hvalpeformidlingen, bør du undersøge, hvad det betød for netop denne parring. Hvis kuldet ikke er med, kan du spørge, hvilket vilkår der ikke er opfyldt; betegnelsen alene fortæller ikke alt om sundheden.

Dermoid sinus, ofte forkortet DS, er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor huden og det underliggende væv ikke er blevet helt adskilt under fosterudviklingen. Forandringen kan danne en kanal af varierende dybde. Hvalpe skal derfor undersøges grundigt af en person med den rette erfaring, og køberen bør få at vide, hvem der udførte kontrollen, og hvad der blev dokumenteret.

Forskning har forbundet den genetiske forandring, der giver ridge, med en højere risiko for DS, men en ridge-test er ikke en diagnostisk test for dermoid sinus. Raceklubben understreger, at hele den genetiske årsag til DS ikke er fastlagt, og fraråder en nyere kommerciel risikotest, som mangler publiceret validering. En synligt korrekt ridge kan derfor aldrig erstatte en fysisk undersøgelse af hvalpen.

DNA-test for blandt andet juvenil myoklonisk epilepsi, JME, og degenerativ myelopati, DM, skal ikke behandles som en obligatorisk standardpakke til enhver svensk kombination. Raceklubben anbefaler en vurdering ud fra slægtskab og kendte resultater. Bed opdrætteren forklare, hvorfor en bestemt test er valgt, hvilken hund resultatet gælder, og hvordan det påvirkede parringen. Det fortæller mere end en upræcis oplysning om, at hundene er “DNA-testet”.

Hold også hunden i et funktionelt huld. Følg vægt, talje, hvor let du kan mærke ribbenene, og hundens udholdenhed over tid. Lad dyrlægen vurdere ændringer eller symptomer i stedet for at drage konklusioner ud fra en generel sygdomsliste.

## Historie og oprindelse

Rhodesian ridgeback blev udviklet i det sydlige Afrika og er den eneste internationalt anerkendte hunderace med denne oprindelse. I Kapkolonien blev de tidlige nybyggeres hunde krydset med lokale, delvist domesticerede jagthunde med ridge. Den officielle historie giver ingen sikker liste over alle europæiske racer bag nutidens hund, så præcise opskrifter bliver spekulation.

Racens oprindelige arbejde har givet anledning til navnet “løvehund”, men betegnelsen kræver en forklaring. Hundene skulle spore især løver og ved hjælp af deres bevægelighed holde dyret på afstand, indtil jægeren kom. De arbejdede ofte parvis eller i grupper på tre; opgaven var ikke at dræbe en løve på egen hånd.

F.R. Barnes udformede den første racestandard i Bulawayo i det daværende Rhodesia i 1922 med dalmatinerstandarden som forbillede. Standarden blev anerkendt af den sydafrikanske kennelorganisation i 1926. Den nuværende standard forvaltes af Sydafrika og Zimbabwe og beskriver stadig en udholdende, hurtig og funktionel hund frem for en tung kropstype.

## At leve med racen

Rhodesian ridgeback passer bedst i et hjem, der kan give hunden tæt kontakt, daglig aktivitet, konsekvent træning og tydelige muligheder for hvile. Boligens størrelse afgør ikke i sig selv, om livet fungerer. Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hundens behov bliver dækket uden for hjemmet, og den kan slappe af indenfor; en stor have erstatter hverken ture, næsearbejde eller samarbejde.

Alenetid skal trænes gradvist, uden at hvalpen forlades, før den er klar. Begynd med meget korte og udramatiske perioder, og øg kun, så længe hunden er tryg. Der findes ingen racebestemt timegrænse, som passer til alle voksne hunde. Planlæg derfor hverdagen efter den hund, du faktisk har, og sørg for hjælp, hvis den viser uro, giver lyd, ødelægger ting eller har svært ved at falde til ro.

Hvordan racen fungerer med andre hunde eller katte, afhænger af individet, tidligere erfaringer og introduktionen. Hold de første møder kontrollerede, giv dyrene hver deres trygge sted, og undgå, at hunden sætter efter dem. En hvalp, der vokser op med en kat, kan få gode vaner, men det fortæller ikke med sikkerhed, hvordan den reagerer på ukendte smådyr udendørs.

Før køb er disse kontroller mere værdifulde end generelle løfter:

- kontrollér forældrenes identitet og officielle HD- og ED-resultater i SKK Avelsdata;
- spørg, om kuldet opfylder SRRS' vilkår for hvalpeformidling, og hvad eventuelle afvigelser betyder;
- bed om dokumentation for hvalpens undersøgelse for dermoid sinus;
- læs forældres og nære slægtninges BPH-resultater som beskrivelser, ikke karakterer;
- spørg, hvorfor eventuelle DNA-test er udført, og hvordan resultaterne påvirkede kombinationen;
- mød voksne slægtninge, og vurder tryghed, evnen til at komme sig, jagtinteresse og ro i hverdagen;
- vær ærlig om, hvor meget tid du har til træning, motion, hundepasning og gradvis træning i at være alene.

Den rette hund skal ikke blot svare til racestandarden. Den bør komme fra forældre med veldokumenteret sundhed og have egenskaber, der passer til det liv, du kan tilbyde.

Rhodesian ridgeback

Verein für Deutsche Doggen (Germany)

Rhodesian Ridgeback Club of Great Britain

Société Centrale Canine (France)

Rhodesian ridgeback er en kraftfuld, atletisk afrikansk jagthund med en karakteristisk ås af pels, der vokser i modsat retning. Den er loyal og kærlig over for sin familie, men reserveret over for fremmede, har brug for masser af daglig motion, konsekvent, positiv træning og passer bedst til aktive, erfarne ejere.

Ridgemark

## Kort fortalt

Chihuahua er en mexicansk selskabshund og verdens mindste anerkendte hunderace. Den er lille nok til at komme med næsten overalt, men har stadig brug for opdragelse, motion og mulighed for at bruge næse og hjerne som andre hunde.

- **Oprindelse:** Mexico
- **Anvendelse:** selskabshund i FCI-gruppe 9
- **Vægt ifølge racestandarden:** 1–3 kg, med 1,5–2,5 kg som idealvægt
- **Mankehøjde:** racestandarden angiver ikke et højdeinterval; Chihuahua bedømmes efter vægt
- **Pels:** korthåret eller langhåret
- **Racetypisk temperament:** kvik, opmærksom, livlig og meget modig
- **Vigtige sundhedskontroller:** knæ, tænder, bid, øjne og kraniets fontanelle

”Teacup”, ”mini” og lignende ord er ikke anerkendte størrelser eller særskilte varianter af Chihuahua. Der findes kun én vægtstandard og to pelsvarianter. I racestandarden er en vægt under 1 kg eller over 3 kg diskvalificerende. En usædvanligt lille hund tilhører stadig samme race, og den lave vægt er ikke i sig selv et bevis på kvalitet eller godt helbred.

## Udseende og pels

Chihuahua skal være kompakt og lidt længere end høj, med æbleformet hoved, store opretstående ører og en højt båret hale. Udtrykket skal være vågent, men øjnene må ikke være udstående, og snudepartiet må ikke blive overdrevet kort.

Den korthårede variant har kort, blød og blank pels, som ligger tæt ind til kroppen. Den langhårede har fin og silkeagtig pels, som er glat eller let bølget, med længere hår blandt andet på ører, hals, ben og hale. Langhåret betyder altså ikke, at pelsen skal være tung eller overdrevet fyldig; en alt for rigelig pels er ikke racekarakteristisk.

Pelsplejen er normalt enkel. Bad hunden, når den er snavset, og red den langhårede variant cirka en gang om ugen, især bag ørerne og i de længere faner. Den korthårede pels kan børstes efter behov. Brug samtidig rutinen til at vænne hunden til kontrol af kløer, tænder, ører og øjne.

Alle farver og farvekombinationer er tilladt undtagen merle. Merle er altså ikke en sjælden godkendt farve hos Chihuahua, men udtrykkeligt udelukket fra den internationale racestandard.

## Temperament og personlighed

En racetypisk Chihuahua reagerer hurtigt og er opmærksom, livlig og modig. Den kan være tydelig, når der sker noget omkring hjemmet, men frygt, aggressivitet eller uafbrudt gøen bør ikke beskrives som uundgåelige raceegenskaber. Den gældende racestandard accepterer hverken aggressivitet eller ekstrem skyhed.

Mange individer knytter sig tæt til familien og er opmærksomme på nye mennesker, lyde og hunde. Hvordan det kommer til udtryk, påvirkes af arv, tidlige erfaringer, sundhed og det, hunden har lært. En Chihuahua, der altid bliver båret væk, får færre muligheder for at øve rolige møder og bevæge sig i forskellige miljøer. Samtidig skal en så lille hund ikke tvinges til at hilse eller udsættes for påtrængende leg for at ”vænne sig til det”. God socialisering er korte, trygge erfaringer, hvor hunden kan holde afstand og falde til ro igen.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil træne hverdagsfærdigheder og tager dens lille størrelse alvorligt. Den passer dårligere til den, der søger et tilbehør eller regner med, at en lille krop automatisk betyder et lille ansvar.

## Træning og motion

Chihuahua har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men der findes ikke ét bestemt antal minutter, som passer til alle hunde. Alder, kondition, underlag, vejr og restitution er bedre pejlemærker end en generel gåtursplan. En sund voksen Chihuahua kan sætte pris på gåture, næsearbejde, tricks, hverdagslydighed og tilpasset hundesport.

Træn gradvist med belønningsbaserede metoder. Prioritér indkald, lineføring, rolig håndtering og at hunden kan stoppe med at gø og falde til ro. Korte træningspas kan være praktiske, men stop efter hundens koncentration i stedet for efter et fast antal minutter. De samme venlige og konsekvente regler skal gælde for en lille hund som for en stor.

En Chihuahua bør normalt få lov til at gå frem for at blive båret, så den får den bevægelse og miljøtræning, den har brug for. Det er fornuftigt at bære hunden i trængsel, ved risiko for skade eller når den faktisk har brug for hjælp, men det må ikke erstatte motion. Hvalpe har brug for flere pauser og gradvis belastning; en voksen hund, som pludselig ikke vil gå eller bliver halt, bør undersøges i stedet for blot at blive båret videre.

## Sundhed

De mest nyttige sundhedskontroller for Chihuahua gælder knæ, mund og tænder samt en hovedform uden overdrivelser. En lang liste over mulige diagnoser hjælper mindre end at vide, hvad der skal kontrolleres hos forældredyr, hvalp og voksen hund.

- **Patellaluksation:** Knæskallen kan glide ud af sin normale position, og halthed eller et unormalt bevægelsesmønster kan være tegn. For at et kuld kan registreres i Svenska Kennelklubben, skal begge forældredyr have officiel patellastatus fra en undersøgelse foretaget tidligst ved etårsalderen og før parring. Bed om at se resultaterne i Svenska Kennelklubbens register, og kontrollér altid, hvilke regler der gælder på købstidspunktet.
- **Tænder:** En britisk undersøgelse af dyrlægejournaler viser, at paradentose og tilbageholdte mælketænder var blandt de hyppigst registrerede problemer hos Chihuahua. Væn hvalpen til daglig tandbørstning, og følg tandskiftet. Hvis en mælketand bliver siddende, når den blivende tand bryder frem ved siden af, bør munden vurderes af en dyrlæge.
- **Hoved og øjne:** Svenska Kennelklubbens racespecifikke dommeranvisninger fremhæver risici ved overdreven dværgvækst, for kort snudeparti, forkert bid eller kæbe og for fremtrædende øjne. Spørg ikke kun til ”æblehoved”, men se efter et funktionelt bid, et snudeparti uden overdrivelser og øjne, der ikke buler ud.
- **Fontanelle:** En åben fontanelle, som nogle gange kaldes molera, er ikke et ønskværdigt kendetegn. Den er en diskvalificerende fejl i den gældende racestandard. En lille fordybning, efter at fontanellen har lukket sig, er noget andet og er ikke diskvalificerende. En hvalp eller voksen hund med en formodet åbning bør vurderes af en dyrlæge.

Hold også øje med huld og bevægelsesmønster. Pludselig halthed, smerter i øjnene eller problemer med at spise skal tages alvorligt.

## Historie og oprindelse

Chihuahua har Mexico som officielt oprindelsesland og har fået navn efter den mexicanske delstat Chihuahua. Dette er veldokumenteret, men den præcise vej frem til nutidens hund er mindre godt belyst.

Den officielle racestandard gengiver en tradition om, at små hunde kan have levet i området på toltekernes tid. Afbildninger af hunde, som kaldes Techichi i Tula, ligner nutidens Chihuahua. Standarden fremstiller dette som en antagelse, ikke som bevis for en ubrudt slægtslinje. Fortællinger om en bestemt forhistorisk stamfader eller en bestemt krydsning bør derfor beskrives som teorier, ikke som fastslået historie.

## At leve med racen

Chihuahua kan trives i lejlighed, børnefamilie og hjem med andre dyr, når hverdagen er indrettet rigtigt. Boligens størrelse er mindre afgørende end regelmæssige ture udenfor, træning, hvile og mulighed for at undgå situationer, hvor den lille krop risikerer at komme til skade.

En voksen skal altid være til stede sammen med små børn. Børn skal lære, at hunden skal have fred på sin hvileplads, og at de ikke må løfte, bære eller jage den. Det betyder ikke, at racen ”ikke kan lide børn”, men er en praktisk sikkerhedsregel for en hund på kun få kilo.

Samspillet med hunde og katte afgøres af individerne, ikke kun af racenavnet. Lad to hunde mødes roligt på et neutralt sted, og afbryd leg, som bliver for fysisk. Ved introduktion til en kat er et gitter, separate hvilepladser og beskyttede foderpladser nyttige. Størrelsesforskellen er vigtig: selv venlig leg med en betydeligt større hund kan skade en Chihuahua, så samværet skal overvåges.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer i, hvad de kan klare. Tag udgangspunkt i hundens adfærd i stedet for at antage, at en Chihuahua altid får separationsangst, eller at alle kan være alene lige længe.

I kulde, blæst og vådt vejr kan en hund have brug for et velsiddende, varmt dækken, men der findes ingen meningsfuld temperaturgrænse, som gælder for alle. Tilpas efter pelsvariant, alder, sundhed, aktivitet og hundens egne tegn på ubehag. Den bedste hverdag kombinerer dermed hensynet til en meget lille krop med forventningen om, at Chihuahua skal have lov til at leve som hund.

Chihuahua

The British Chihuahua Club

Chihuahua er en meget lille, men robust selskabshund, som normalt vejer 1,5–3 kg og har et æbleformet hoved og store øjne. Den findes med kort eller lang pels i mange forskellige farver og er hengiven, opmærksom og frygtløs. For at trives har den brug for daglige gåture, træning, tæt menneskekontakt samt god pleje af både helbred og tænder.

Angelus Corona

## Kort fortalt

Miniature American Shepherd er en lille, atletisk hyrdehund og en selvstændig internationalt anerkendt race – ikke blot et uformelt navn for en lille Australian Shepherd. Racen blev ganske vist udviklet fra små Australian Shepherd-hunde i USA, men har i dag sin egen racestandard og registreres særskilt.

- **Oprindelse og anvendelse:** USA; udviklet som gård-, hyrde- og selskabshund.
- **Racegruppe:** FCI gruppe 1, hyrde- og kvæghunde.
- **Skulderhøjde:** hanner 35,5–46 cm og tæver 33–43,5 cm.
- **Vægt:** racestandarden angiver ikke et fast interval. En sund vægt afhænger af hundens højde, køn og kropsbygning.
- **Pels:** mellemlang dobbeltpels, der kan være glat eller bølget.
- **Aktivitetsniveau:** højt, med behov for både bevægelse, mental beskæftigelse og restitution.

Det er en kompakt hund, men ikke en nem genvej til hyrdehundens egenskaber i et mindre format. Racen passer bedst til den, der vil træne, være ude og samtidig lære hunden at falde til ro. For en førstegangsejer kan racen fungere, hvis der er tid, tålmodighed og interesse for belønningsbaseret træning. Den er et dårligere valg for den, der først og fremmest ønsker en ukompliceret hund med lave krav til aktivitet og hverdagstræning.

## Udseende og pels

Miniature American Shepherd skal være velafbalanceret, smidig og stærk uden at virke tung eller overdrevet. Kroppen er lidt længere, end den er høj. Størrelsesforskellen inden for de tilladte højder er tydelig, og derfor bliver ét fælles vægtinterval misvisende. Vurder hellere huld, proportioner og muskulatur sammen med en dyrlæge end ud fra ét tal for hele racen.

Pelsen består af vejrbestandigt dækhår og underuld, hvis mængde kan variere med årstid og klima. Regelmæssig grundig gennemredning er ofte nok i hverdagen, men løs underuld skal fjernes oftere i fældeperioder. Bad hunden, når den faktisk er beskidt. Pelsen skal hovedsageligt fremstå naturlig; omfattende formklipning hører ikke til racens normale pelspleje.

Godkendte grundfarver er sort, rødbrun, blue merle og rødbrun merle, med eller uden tanfarvede aftegninger og hvidt. Hvidt må forekomme på bestemte områder, men skal ikke dominere hoved eller krop. Øjnene kan være brune, blå, hasselfarvede eller ravfarvede, og en hund kan have forskellig farve på øjnene eller flere farver i samme øje. En usædvanlig øjenfarve er en tilladt udseendevariation, ikke i sig selv et tegn på syn, sundhed eller temperament.

Halen kan være lang eller naturligt kort, såkaldt natural bobtail, NBT. En kort hale er derfor ikke automatisk kuperet. Kupering er forbudt i Sverige, og en svensk køber bør skelne mellem en medfødt stumphale og en kirurgisk forkortet hale på en importeret hund.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver Miniature American Shepherd som intelligent, arbejdsvillig, tilpasningsdygtig og loyal med hyrde- og vagtinstinkt. Den er ofte opmærksom på omgivelserne og reagerer hurtigt. Det kan give fin lydhørhed i træningen, men også en hund, der registrerer bevægelser, lyde og forandringer, som ejeren knap bemærker.

Racen må gerne være reserveret over for fremmede. Reserveret betyder, at hunden kan afvente uden at opsøge kontakt; det er ikke det samme som at være sky, bange eller truende. Påtvungne hilsner gør sjældent en afventende hund mere tryg. Giv den i stedet plads, lad den observere, og beløn rolige initiativer, den selv tager.

Svenske BPH-data viser først og fremmest, at variationen inden for racen er stor. Nogle hunde hilser gerne, andre er tydeligt uinteresserede, og reaktioner på overraskelser, lyde og usikkerhed varierer mellem individer. BPH beskriver hundens reaktioner den pågældende dag og giver ikke bestået eller ikke bestået. Ved valg af hvalp er forældrenes og nære slægtninges adfærd, restitution og funktion i hverdagen derfor mere oplysende end en enkelt betegnelse som ”typisk temperament”.

Racens stærke opmærksomhed på familien bør ikke romantiseres til en påstand om, at hvert individ automatisk bliver trygt, socialt og nemt. Spørg opdrætteren, hvordan de voksne hunde fungerer med gæster, nye miljøer, håndtering, lyde og rolige perioder. Bed om konkrete eksempler, og se eventuelle BPH-resultater i deres sammenhæng.

## Træning og motion

Miniature American Shepherd har brug for et aktivt liv, men der findes ingen fast tidsplan, som passer til alle individer. En god hverdag indeholder gåture og fri bevægelse, hvor det er sikkert, næsearbejde eller problemløsning, korte træningspas og reel hvile. Hundens alder, kondition, sundhed og evne til at restituere bør styre belastningen.

Agility, rallylydighed, spor, nosework, lydighed, søg, hyrdearbejde og tricktræning er eksempler på aktiviteter, der kan passe. Ingen bestemt hundesport er et krav. Det vigtige er, at hunden får brugt både krop og hoved, uden at hver dag skrues op til et stadigt højere tempo. Hvis hunden stadig har svært ved at falde til ro efter aktivitet, kan løsningen være tydeligere pauser og bedre tilpasset træning – ikke automatisk mere motion.

Belønningsbaseret træning med tydelige kriterier passer til en hurtig og lydhør hund. Begynd tidligt med kontakt, indkald, lineføring, håndtering og evnen til at vente. Træn også det, der let bliver glemt: at ligge roligt, mens familien spiser, slippe en opgave, se mennesker eller hunde passere uden at gribe ind og vende tilbage til ro efter leg.

Hyrde- og vagtadfærd kan i hverdagen vise sig ved, at hunden følger bevægelser, forsøger at kontrollere løb eller giver lyd, når der sker noget. Det betyder ikke, at alle individer jager børn, hyrder katte eller gør meget. Læg mærke til, hvad der udløser adfærden hos den enkelte hund, og træn alternative handlinger, før mønsteret bliver en vane. Hvalpe skal have korte, positive erfaringer og alderssvarende bevægelse; de skal ikke motioneres som fuldvoksne hunde.

## Sundhed

Hofteledsdysplasi, HD, forekommer hos Miniature American Shepherd, men den svenske population er ung, og grundlaget for sikre hyppighedstal for flere andre tilstande er begrænset. Forsikringskodning, små datamængder og hundenes lave gennemsnitsalder har gjort ældre opgørelser vanskelige at fortolke. En lang liste over mulige diagnoser siger derfor mindre end verificerede resultater hos hvalpens forældre og nære slægtninge.

Det er vigtigt at skelne mellem Svenska Kennelklubbens formelle registreringsregler og raceklubbens avlsanbefalinger. Miniature American Shepherd har ikke et særligt racespecifikt sundhedsprogram markeret som registreringskrav i Svenska Kennelklubbens gældende registreringsregler. Svenska Miniature American Shepherdklubben anbefaler derimod, at begge forældredyr før parring har:

- HD-resultat A eller B og ED-resultat 0
- øjenundersøgelse uden anmærkning, som ikke er ældre end 18 måneder
- kendt prcd-PRA-status, hvor en bærer kun kombineres med en genetisk fri hund
- kendt NAD-status, med kombinationen fri med fri eller fri med bærer.

Bed om at se det faktiske resultat, undersøgelsesdatoen og hvordan forældredyrenes resultater kombineres. Ordet ”sundhedstestet” er ikke nok. En DNA-test kan desuden kun svare på den variant, testen gælder, og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse.

MDR1, også kaldet ABCB1, er en genvariant, som kan påvirke, hvordan hunden håndterer visse lægemidler. Hvis hunden er testet, bør resultatet gemmes og vises til den behandlende dyrlæge. Hverken valg af lægemiddel eller dosering bør afgøres ud fra generelle raceråd på nettet.

Merle må ikke parres med merle, fordi kombinationen kan give hvalpe med dobbelt merleanlæg og dermed øget risiko for alvorlige syns- og høreproblemer; en sådan parring strider mod Svenska Kennelklubbens grundregler. Naturlig stumphale er knyttet til NBT-anlægget. Raceklubben opfordrer til forsigtighed med NBT–NBT-kombinationer, mens spørgsmålet følges, og det bør ikke forveksles med det udtrykkelige forbud mod merle–merle.

## Historie og oprindelse

Miniature American Shepherd blev udviklet i Californien i slutningen af 1960'erne gennem avl på små Australian Shepherd-hunde. Målet var en mindre, udholdende hyrdehund, der blandt andet kunne arbejde med får og geder og samtidig passe ind i et mobilt gård- og hesteliv. Fra 1980 blev navnet Miniature Australian Shepherd brugt i registreringen, før racen senere fik sit nuværende navn.

Den amerikanske raceklub blev dannet i 1990, og racen blev optaget i American Kennel Clubs udviklingsregister i 2011. Fuld amerikansk anerkendelse kom i 2015, og FCI anerkendte racen i 2019. Det første svenske kuld blev født i 2006, mens svensk registrering som Miniature American Shepherd begyndte i 2017.

I Sverige findes der også et kontrolleret krydsningsprogram, hvor Australian Shepherd må anvendes efter Svenska Kennelklubbens registreringsregler, og afkommet registreres som Miniature American Shepherd. Det ændrer ikke, at hundene tilhører den anerkendte race; programmet er et reguleret avlsværktøj. For en køber gør det stamtavlen og opdrætterens mål ekstra relevante, fordi egenskaber og størrelse kan variere selv inden for racestandarden.

## At leve med racen

Miniature American Shepherd kan trives både i hus og lejlighed. Boligens størrelse betyder mindre end, hvordan hverdagen fungerer: hunden skal ud, bruge sine sanser, trænes og kunne hvile uden konstant at overvåge opgang, vinduer eller have. En have kan være praktisk, men erstatter ikke fælles aktivitet eller miljøtræning.

Med børn er opsyn fra voksne, tydelige regler og et hvilested, hvor hunden får fred, nødvendigt. Løb og høje lyde kan vække interesse hos en bevægelsesfølsom hyrdehund, så rolige møder og pauser, før hunden bliver for ophidset, er vigtigere end at antage, at racen er ”børnevenlig”. Børn bør aldrig have ansvaret for at aflæse eller håndtere en presset hund.

Samliv med hund eller kat afhænger af individet, tidligere erfaringer og introduktionen. Lad møder ske gradvist og kontrolleret, giv katten flugtveje og egne ressourcer, og afbryd fiksering eller jagt tidligt. Racen giver ingen garanti for kompatibilitet, men hyrdebaggrunden gør heller ikke problemer uundgåelige.

Alenetræning opbygges gradvist, når hunden er tryg, luftet og klar til hvile. Begynd med meget korte perioder, og følg, hvordan netop den hund reagerer; langvarig gøen, vandren eller manglende evne til at spise og hvile viser, at træningen er gået for hurtigt. Et lukket bur må ikke bruges som normal opbevaring eller som løsning på separationsproblemer i svenske hjem.

Før køb af hvalp bør du kontrollere mere end registrering og farve. Bed om at se forældrenes sundhedsresultater og datoer, spørg til MDR1 og andre relevante DNA-resultater, undersøg temperament og restitution i familien, og drøft, hvordan opdrætteren prioriterer arbejdslyst, lydreaktioner, reservation og evnen til at falde til ro. Et seriøst match handler om den hverdag, hunden er avlet og opvokset til – ikke kun om at finde det rigtige udseende.

Miniature American Shepherd

Norwegian Kennel Club (NKK)

Dansk Kennel Klub (DKK)

Kompakt, atletisk hyrdehund udviklet i USA som en mindre Australian Shepherd. Intelligent, hengiven og en rigtig “klisterhund” over for familien, ofte reserveret over for fremmede. Har brug for regelmæssig træning, mental stimulering og motion. Mellemlang dobbeltpels i forskellige farver; overordnet en sund race med en levetid på 12–15 år.

Chiltanas

## Kort fortalt

I Sverige registreres collien som to særskilte racer: langhåret collie, FCI 156, og korthåret collie, FCI 296. De omtales ofte samlet, fordi de har en tæt fælles oprindelse, samme højde og en lignende kropsbygning, men forskellig pels. Border collie er derimod en anden race med sin egen racestandard.

- **Oprindelse:** Storbritannien med stærke historiske bånd til Skotland.
- **Anvendelse:** hyrdehund, brugshund og selskabshund.
- **Skulderhøjde:** 56–61 cm for hanner og 51–56 cm for tæver hos begge racer.
- **Vægt:** Standarden for korthåret collie angiver 20,5–29,5 kg for hanner og 18–25 kg for tæver. Standarden for langhåret collie angiver ingen officiel vægt.
- **Farver:** zobel og hvid, trefarvet og blue merle.
- **Levetid:** I en stor britisk undersøgelse var medianen 13,3 år for collie som samlet kategori. Det er statistik for en stor gruppe, ikke en prognose for den enkelte hund.

En collie passer bedst til den, der ønsker et aktivt liv med en lydhør hund og er parat til at undersøge temperamentet lige så nøje som udseendet. Pelslængden har tydelig betydning for pelsplejen, men den fortæller ikke sikkert, hvor energisk, tryg eller nem den enkelte hund bliver i hverdagen.

## Udseende og pels

Collien er smidig og velafbalanceret og skal udstråle både styrke og bevægelighed uden at virke tung eller grov. Det lange, stumpe kileformede hoved, de mandelformede øjne og ørerne, der tipper fremad, er med til at skabe racens karakteristiske udtryk. Begge racer har samme officielle højde. Vægtangivelserne for korthåret collie bør dog ikke bruges som en officiel rettesnor for langhåret collie, da den langhårede standard ikke angiver nogen vægt.

Langhåret collie har en meget tæt dobbeltpels. Dækpelsen skal være lige og strid, mens underulden er blød, ulden og så tæt, at den næsten skjuler huden. Manke, bryst, ben og hale har mere fyldig pels. Børst helt ned til huden, og vær særlig omhyggelig bag ørerne, i armhulerne og under halsbåndet. Under fældning er der brug for hyppigere gennemredning. Bad hunden efter behov.

Korthåret collie har kort, lige og strid dækpels med meget tæt underuld. Pelsen er langt lettere at holde fri for filtre, men racen fælder stadig. Børstning i fældeperioder fjerner løse hår og giver samtidig mulighed for at kontrollere hud, poter og kløer. Pelsen bør ikke behøve trimning eller klipning for at være nem at holde.

Begge racer findes i zobel med hvide aftegninger, trefarvet og blue merle. Hvide aftegninger kan blandt andet findes på krave, bryst, ben, poter og halespids. Farve er et dårligt grundlag for at vælge hvalp; sundhed, temperament, adfærd i hverdagen og opdrætterens avlsmål er vigtigere.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, aktiv og samarbejdsvillig hund uden nervøsitet eller aggression. Mange collier lærer hurtigt, holder nøje øje med deres fører og vil gerne være en del af hverdagen. Det er et godt udgangspunkt for træning, men ingen garanti for, at enhver collie er tryg, stille, ukompliceret med børn eller nem for en førstegangsejer.

Temperamentet varierer mellem individer og familier, og frygt har været et vigtigt fokus i det svenske avlsarbejde. Bed derfor om mere end generelle beskrivelser som ”sød” eller ”følsom”. Se forældrenes fuldstændige MH-beskrivelser, mød voksne slægtninge, hvis det er muligt, og spørg, hvordan hundene reagerer på fremmede mennesker, pludselige lyde, nye underlag og overraskelser. Det er mindst lige så vigtigt, hvor hurtigt de falder til ro igen.

Collien har et særligt mentalindeks, som bygger på hundens egne MH-resultater og resultaterne hos dens slægtninge. Der findes indeks for nysgerrighed og mod, socialitet, leg, jagt og skud. Værdien 100 svarer til racens gennemsnit; den er ikke en grænse mellem bestået og ikke bestået. Et indeks skal vurderes sammen med hele beskrivelsen, slægten og det liv eller arbejde, kuldet er avlet til.

Racestandarderne og Svenska Kennelklubben beskriver collien som venlig over for hunde og mennesker, men erfaringer, helbred og træning påvirker også, hvordan hunden fungerer i hjemmet. Vurder individet i stedet for at gøre pelslængde eller racenavn til en garanti for personligheden.

## Træning og motion

En collie har brug for daglig bevægelse og opgaver, der udfordrer samarbejdsevnen, koncentrationen og nysgerrigheden. Der findes ikke et troværdigt antal minutter, som passer lige godt til en hvalp, en voksen konkurrencehund og en senior. Tilpas belastning og sværhedsgrad til hundens alder, helbred, erfaring og restitution.

Kombinér gåture med eksempelvis spor, søg, lydighed, rallylydighed, agility eller enkle søgeøvelser hjemme. Variation er mere værdifuld end blot at øge tempoet eller afstanden. Træn også hunden i at vente og falde til ro; en aktiv hund behøver ikke være højt oppe i gear hele dagen.

Belønningsbaseret træning, tydelige signaler og gradvist sværere opgaver passer til en hund, som gerne samarbejder. Del nye færdigheder op i overskuelige trin, beløn gode valg, og gør øvelsen lettere, hvis hunden bliver usikker eller mister koncentrationen. Hårde korrektioner er ingen genvej til tryghed.

En collie kan passe til en førstegangsejer, som vil træne, kan opdage tidlige tegn på uro og vælger kuld ud fra dokumenteret temperament. Racen passer dårligere til den, der hovedsageligt falder for udseendet, ønsker en fast motionsplan eller forventer, at hunden aktiverer sig selv i haven.

## Sundhed

Når du vælger hvalp, er de konkrete resultater vigtigere end at få at vide, at forældrene er ”testet”. Bed om registreringsnumre, og kontrollér HD-resultater, MH, øjenfund og relevante DNA-resultater. Registreringskrav og avlsanbefalinger er ikke det samme.

For begge collieracer kræver de gældende registreringsregler hos Svenska Kennelklubben, at begge forældre har et officielt HD-resultat før parring. Avlsdyr af korthåret collie skal have grad A eller B. En langhåret collie med grad D eller E må ikke bruges i avl, og Svenska Kennelklubben anbefaler, at forældrenes gennemsnitlige HD-indeks ligger over 100. Reglerne er altså forskellige for de to racer.

Reglerne kræver også kendt mentalstatus. For forældre, der bor i Sverige og er født i 2016 eller senere, betyder det, at hele MH-beskrivelsen skal være gennemført, og alle 33 positioner skal være registreret. Føreren kan fravælge skudmomentet, uden at hunden mister sin kendte mentalstatus. MH beskriver reaktioner; hunden består eller dumper ikke.

Collie Eye Anomaly, CEA, er en medfødt udviklingsforstyrrelse i øjets bageste dele. Den spænder fra CH/CRD, som ofte ikke giver synsproblemer, der mærkes i hverdagen, til colobom og sjældnere følger som blødning eller nethindeløsning. Spørg derfor ikke kun, om hunden er ”CEA-testet”; bed om at se den præcise diagnose og alderen ved undersøgelsen.

De gældende svenske registreringsregler stiller ikke et særskilt krav om øjenundersøgelse af collie. Raceklubben anbefaler alligevel, at hvalpene øjenlyses før levering, og at avlshunde undersøges igen som voksne. Svenska Kennelklubben oplyser, at CH/CRD bedst opdages hos unge hvalpe, normalt i 8–10-ugersalderen, og anbefaler en ny øjenundersøgelse som voksen før første parring hos risikoracer.

En variant i ABCB1-genet, ofte kaldet MDR1, kan gøre hunden følsom over for visse lægemidler. Testen er relevant for både lang- og korthåret collie. Hunde med to kopier har størst risiko, men en hund med én kopi kan også reagere. Gem resultatet, og vis det til dyrlægen, før hunden får medicin. Testen siger kun noget om denne lægemiddelfølsomhed og er ikke en generel sundhedsattest.

Svenska Kennelklubben tillader ikke registrering af hvalpe efter parring mellem to merlefarvede collier. Merle kombineret med zobel er også omfattet af særlige regler om DNA-status og avlsspærre. En hvalpekøber bør derfor spørge, hvordan forældrenes farver og eventuelle merleanlæg er fastslået, frem for kun at vælge efter hvalpens aftegninger.

## Historie og oprindelse

Collien regnes som en britisk race med stærk skotsk tilknytning, men den præcise tidlige oprindelse er uklar. Racestandarden beskriver en baggrund, hvor lokale hunde blev blandet med hunde, som romerne bragte til Skotland. Lang- og korthåret collie blev udviklet af det samme arbejdende hundemateriale og delte blodlinjer langt frem i tiden.

Collien blev vist på hundeudstilling i England i 1861. Dronning Victorias interesse bidrog senere til at gøre hundene populære som selskabs- og udstillingshunde. Arbejdsegenskaberne bevarede dog deres betydning: Den elegante bygning og lydhørheden giver mere mening, når de ses i lyset af racens baggrund som hyrde- og brugshund, ikke kun som et udseendeideal.

I det 20. århundrede blev især den langhårede collie tæt forbundet med den fiktive Lassie. Eric Knight skabte figuren i *Lassie Come-Home*, og filmen fra 1943 brugte en langhåret collie. Historierne skabte et heltebillede af racen, men en virkelig hund skal vurderes ud fra sit eget temperament, helbred og sin opvækst.

## At leve med racen

En collie kan bo i både lejlighed og hus, når den får tilstrækkelig aktivitet, hvile og selskab. En have erstatter ikke gåture og fælles opgaver. I etageejendomme bør ejeren desuden træne ro omkring lyde på fællesarealer og forhindre, at hunden bruger hele dagen på at holde øje med vinduet eller hoveddøren.

En voksen bør være til stede, når hunden er sammen med børn, sætte tydelige regler og give hunden et hvilested, hvor den får fred. Børn må ikke klatre på eller kramme hunden eller forstyrre den, når den spiser eller sover. Selv en venlig hund kan føle sig trængt, og en ivrig collie kan vælte et lille barn ved et uheld under leg.

Mange collier kan bo sammen med andre hunde og katte, men introduktionen bør være rolig og gradvis. Undgå jagt, giv katten frie flugtveje, og lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet er stabilt. Smådyr har brug for et sikkert område, som hunden ikke kan komme ind i eller ligge tæt på og overvåge.

Det skal læres gradvist at være alene. Begynd med meget korte perioder, når hvalpen føler sig tryg og er rolig, og øg først tiden, når den kan slappe af. Hvor længe en voksen hund kan være alene, varierer; lad hundens adfærd være rettesnor i stedet for en generel maksimumtid.

Før købet bør opdrætteren kunne besvare disse spørgsmål tydeligt:

- Er kuldet langhåret eller korthåret, og hvordan fungerer voksne slægtninge i hverdagen?
- Hvilke HD-resultater har forældrene, og hvad er deres aktuelle HD-indeks for langhåret collie?
- Har begge forældre gennemført MH, og hvad viser MH, mentalindeks og nære slægtninge om frygt og evnen til at falde til ro igen?
- Hvornår blev hvalpene og forældrene øjenlyst, og hvilke præcise CEA-fund blev registreret?
- Hvilken MDR1-status har forældrene, og indgår merle i kombinationen?

Pelslængden alene bør ikke afgøre valget. Se efter et kuld, hvor sundhed, temperament og hverdagsadfærd hos de nærmeste slægtninge kan kontrolleres.

Collie

Collie Association (UK)

Collie er en intelligent, mellemstor til stor hyrdehund med lang dobbeltpels, som kræver regelmæssig pelspleje. Den er mild, loyal og følsom, knytter stærke bånd til familien og foretrækker blid og venlig træning. Collie er tilpasningsdygtig til både by og land, men har brug for daglig mental stimulering og motion for at trives.

Rincols

## Kort fortalt

Whippet er en britisk, FCI-anerkendt mynde i gruppe 10. Racen blev udviklet til fart og arbejde, og racestandarden beskriver en kombination af muskelkraft, styrke og elegance uden overdrivelser. Det er altså en atletisk bygget hund, ikke blot en slank selskabshund.

Den ønskede skulderhøjde er 47–51 cm for hanner og 44–47 cm for tæver. Racestandarden angiver derimod ingen idealvægt. Vurder derfor vægt og huld ud fra den enkelte hunds størrelse, muskulatur og kondition, ikke i forhold til et fast tal.

Før et køb bør du især tage stilling til sikker motion, jagtlyst, kulde og dokumenteret sundhed i familien. Whippet kan være en tilpasningsdygtig selskabshund, men har brug for at kunne løbe under sikre forhold, gradvis træning i at være alene og omhyggelig håndtering omkring vildt og smådyr.

## Udseende og pels

Whippet skal være funktionelt bygget til fart. Standarden kræver blandt andet en dyb brystkasse, kraft over lænden, et stærkt bagparti og frie, lange bevægelser med kraftigt afsæt. Bevægelserne skal være parallelle og hverken korte, stive eller overdrevne. En ekstremt tynd eller svag hund er derfor ikke mere racetypisk end en tung og uhåndterlig hund.

Forskellen i den ønskede højde mellem kønnene er lille, men individer kan alligevel være tydeligt forskellige i kropsbygning. Da standarden ikke angiver vægt, er et enkelt tal på vægten et dårligt kriterium for valg af hund eller vurdering af sundhed. Vurder hellere proportioner, muskulatur, bevægelser og aktuelt huld sammen med opdrætteren eller en dyrlæge.

Pelsen skal være fin, kort og tætliggende. Alle farver og farvekombinationer er tilladt undtagen merle. Racestandarden angiver ikke, om racen har underuld. Vurder derfor den enkelte hunds pelstæthed og tolerance over for kulde i stedet for at gå ud fra, at alle har nøjagtig den samme beskyttelse.

Den fine pels giver kun lidt beskyttelse mod kulde og væde. Nogle whippets har brug for et velsiddende dækken på kolde ture, mens vejret, aktiviteten og den enkelte hund afgør, hvornår det er nødvendigt. Rysten, lavere tempo eller tydelig søgen efter varme er tegn på, at turen bør afbrydes, eller hunden bør have mere beskyttelse. Pelsplejen er ellers enkel, men hud, trædepuder og kløer bør kontrolleres efter aktivitet i krat, skare eller ujævnt terræn.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver racen som venlig, hengiven og stabil med evne til at tilpasse sig både i hjemmet og i sport. Det er idealet i standarden, ikke en garanti for hvert individ. Avl, tidlige erfaringer, sundhed og hverdagstræning påvirker, hvordan den enkelte hund fungerer.

Svenske resultater fra adfærdsbeskrivelsen BPH giver et mere nuanceret billede. Frem til juli 2024 var 373 whippets blevet beskrevet. Blandt svenskfødte hunde fra 2004–2023 deltog 323 af 8.641 hunde, svarende til 3,7 procent. Den beskrevne gruppe var i gennemsnit moderat social, forholdsvis legesyg samt relativt tryg og nysgerrig. Samtidig var der større variation i blandt andet hilsen, nysgerrighed og leg. Resultaterne beskriver deltagerne og må ikke bruges som et løfte om en hvalp eller hele racen.

Med børn er rolig håndtering og en uforstyrret hvileplads vigtigere end mærkatet ”familiehund”. En voksen skal være til stede, og børn må ikke forstyrre en hund, der spiser eller hviler. Møder med andre hunde bør også introduceres kontrolleret, især hvis hundene er forskellige i størrelse, legestil eller erfaring.

En whippet kan leve sammen med en kat, men racenavnet garanterer ikke, at det fungerer. Jagtlyst og reaktion på hurtige bevægelser varierer. Begynd med afstand og fysisk adskillelse, hold hunden i line, giv katten en sikker flugtvej, og hold opsyn, indtil begge dyr er afslappede. At hunden accepterer familiens kat, siger ikke sikkert, hvordan den reagerer på fremmede katte eller smådyr udendørs.

## Træning og motion

Whippet har brug for daglig fysisk og mental aktivitet, men hverken racestandarden eller svenske myndighedsråd angiver et bestemt antal minutter eller kræver, at hunden løber løs i fuld fart hver dag. Tilpas belastningen efter alder, sundhed, kondition og underlag. Gåture, næsearbejde, hverdagslydighed og mulighed for af og til at strække helt ud et sikkert sted giver en god blanding.

Træningen bør være belønningsbaseret, trinvis og tilpasset individet. Korte pas med et tydeligt mål fungerer ofte bedre end mange gentagelser. Prioritér indkald, kontakt omkring ting i bevægelse, rolig venten, håndtering af poter og evnen til at falde til ro efter aktivitet. Begynd i enkle omgivelser, og øg forstyrrelserne, når adfærden fungerer stabilt.

Jagtlysten er et sikkerhedsspørgsmål, ikke en karakterfejl. Racens baggrund betyder, at hurtige bevægelser kan udløse forfølgelse, men styrken i reaktionen varierer. Et pålideligt indkald mindsker risikoen uden at gøre alle åbne områder sikre. Brug line eller en lang line, hvor vildt, trafik, cyklister eller smådyr kan dukke op, og vælg ordentligt indhegnede områder, når hunden skal løbe frit.

I svensk natur gælder der desuden særlige hensyn til vildtet. Fra 1. marts til 20. august skal hunde forhindres i at løbe løse i naturen, og resten af året skal du stadig kunne forhindre hunden i at jage eller forfølge vildt. Lure coursing og andre organiserede myndeaktiviteter kan give et kontrolleret udløb for jagten, men de er muligheder og ikke krav for et godt hundeliv.

## Sundhed

Whippet er ikke omfattet af nogen af Svenska Kennelklubbens sundhedsprogrammer, og der er derfor ingen racespecifikke sundhedsundersøgelser, som skal være gennemført før parring i Sverige. Det betyder ikke, at dokumentation er uvigtig. Svenska Whippetklubbens aktuelle racespecifikke avlsstrategi anbefaler undersøgelser og opfølgning, som en hvalpekøber bør spørge konkret ind til.

Raceklubben anbefaler, at avlshunde får hjertet auskulteret, altså at en dyrlæge lytter til hjertet med et stetoskop. Hvis der høres en mislyd, bør hunden undersøges yderligere af en dyrlæge med speciale i kardiologi. MMVD forekommer i racen, men en mislyd er et fund og ikke i sig selv en diagnose. Raceklubben anbefaler også øjenlysning, adfærdsbeskrivelsen BPH og at hunden er mindst to år, før den bruges i avl. Det er anbefalinger, ikke svenske registreringskrav for racen.

Øjensundheden skal beskrives lige så præcist. Et lille antal svenske tilfælde af PRA er dokumenteret, samtidig med at kun en lille andel af hundene er undersøgt for arvelige øjensygdomme. Problemet kan derfor hverken kaldes almindeligt eller afvises. Bed om at se daterede resultater for forældredyrene, og spørg, hvordan opdrætteren bruger resultater fra slægtninge.

Skader fortjener mere opmærksomhed end en lang liste over mulige sygdomme. I raceklubbens sundhedsundersøgelse fra 2020, som omfattede svar om 367 individer, oplyste ejerne, at 42,7 procent havde været ude for en ulykke, som krævede dyrlægebehandling; sårskader var mest almindelige. En spørgeskemaundersøgelse viser ikke risikoen for hver enkelt hund, men den giver grund til at kontrollere hud, poter og bevægelser efter aktivitet i høj fart og vælge underlag og indhegninger med omtanke.

Spørg også til testikelstatus hos hanner og til immunmedieret sygdom hos nære slægtninge. Avlsstrategien beskriver ophobning i familier, men ikke en enkel arvegang, som en enkelt DNA-test kan afklare. Oplysninger om forældre, kuldsøskende og ældre slægtninge kan derfor være mere nyttige end en generel påstand om, at linjen er sundhedstestet.

Hjertefund hos whippet skal også tolkes med kendskab til racen. Studier af raske whippets viser, at visse EKG- og ultralydsmål kan afvige fra generelle referenceværdier for hunde. Fortæl derfor dyrlægen, at hunden er en whippet, og hvordan den trænes. Det kan mindske risikoen for fejltolkning, men må ikke bruges til at afvise en mislyd, symptomer eller behovet for yderligere udredning.

## Historie og oprindelse

Racens dokumenterede historie begynder i Storbritannien. Whippet blev nævnt i officiel udstillingssammenhæng i England i 1876, og The Kennel Club anerkendte racen i 1890. Whippetvæddeløb er dokumenteret fra 1890'erne, mens racestandarden oplyser, at hunden oprindeligt blev brugt til jagt med synet eller lugtesansen.

Racen forbindes især med Nordengland og væddeløb, men de tidligste avlsvalg er ikke fuldt dokumenteret. Greyhound og enkelte terrierracer nævnes ofte som mulige indslag, mens den svenske avlsstrategi konstaterer, at skriftlige beretninger fra de første opdrættere mangler. Sådanne krydsninger bør derfor beskrives som sandsynlige teorier, ikke som en præcis opskrift.

Racens tidligere brug ses stadig i kropsbygningen og interessen for bevægelse. Nutidens whippet er samtidig en etableret selskabs- og sportshund. Historien er med til at forklare fart og jagtlyst, men bør ikke bruges til at hævde, at hvert individ skal konkurrere eller reagerer ens på vildt.

## At leve med racen

Whippet kan fungere i lejlighed, hvis hverdagen giver nok tid udendørs, aktivitet og mulighed for at falde til ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end luftemuligheder, lydmiljø og hvor ofte hunden skal være alene. For et individ, der reagerer på lyde eller har svært ved at finde ro, kan en ejendom med meget lyd mellem boligerne være mere krævende, end plantegningen antyder.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd, når hunden er tryg i hjemmet, gå ud i meget kort tid, og øg kun, så længe hunden forbliver rolig. At racen ofte beskrives som hengiven, betyder ikke, at alle whippets får separationsproblemer, og en hund nummer to er ingen sikker løsning. Vurder den enkelte hunds adfærd, og gå et trin tilbage i træningen ved tegn på uro.

Planlæg også varme, hvile og sikker transport. En korthåret hund kan have brug for ekstra beskyttelse i kulde, men pasform og bevægelsesfrihed er vigtigere end en lang udstyrsliste. En rolig, afskærmet soveplads og forsigtig håndtering efter hård aktivitet gør det samtidig lettere at opdage sår, ømhed eller ændrede bevægelser tidligt.

Før du køber en hvalp, bør du bede om konkrete oplysninger:

- registrerede oplysninger og daterede resultater for hjerte og øjne hos begge forældredyr;
- BPH-resultater eller en tydelig beskrivelse af temperamentet hos forældre og nære slægtninge;
- information om skader, hjertesygdom, øjensygdom, testikelstatus og immunmedieret sygdom i familien;
- opdrætterens plan for socialisering, miljøtræning og støtte efter afhentning.

Whippet passer bedst til den, der sætter pris på en tæt selskabshund og samtidig respekterer, at den er en hurtig mynde. Det afgørende spørgsmål er ikke, om racen altid er rolig, nem eller familievenlig, men om du kan tilbyde sikker bevægelse, konsekvent træning og plads til variationen mellem individer.

Whippet

Swedish Kennel Club

Mellemstor mynde, der forener kapløbsfart med roligt selskab. Slank, elegant og greyhound‑lignende, med kort, letplejet pels, men begrænset beskyttelse mod vejr og vind. Følsom, blid og meget menneskeorienteret; den har brug for venlig træning, sikre muligheder for at løbe i fuld fart, en blød og varm hvileplads samt et stabilt og stille hjem.

Night Flyer's

## Kort fortalt

Welsh corgi pembroke er en lille, men kraftig hyrde- og kvæghund, der i dag først og fremmest lever som en aktiv selskabshund. Den passer bedst til en ejer, som vil kombinere gåture med hverdagstræning, næsearbejde eller anden mental aktivering.

- Mankehøjde: cirka 25–30 centimeter
- Vægt ifølge racestandarden: 10–12 kilo for hanner og 9–11 kilo for tæver
- Oprindelsesland: Storbritannien, med racens brugshistorie i Wales
- Pels: mellemlang dobbeltpels, som fælder, især i tydelige fældningsperioder
- Temperament: idealet er en modig, opmærksom og venlig hund, men der er stor forskel på individerne
- Levealder: den svenske raceklub beskriver, at mange hunde bliver 12–14 år, men sundhed og levealder varierer

Pembroke og welsh corgi cardigan er to forskellige racer, ikke varianter af samme race. De adskiller sig blandt andet i størrelse, farver og hale. Vælg derfor ikke mellem dem ud fra forenklede påstande om, at den ene altid er roligere eller mere social.

## Udseende og pels

Welsh corgi pembroke skal være lavstammet, stærk og robust uden at virke tung eller hæmmet i sine bevægelser. Kroppen er middellang, brystkassen bred og dyb, og ørerne står op. Trods de korte ben skal en sund pembroke bevæge sig frit og aktivt.

Racestandarden angiver en mankehøjde på cirka 25–30 centimeter, en vægt på 10–12 kilo for hanner og 9–11 kilo for tæver. Tallene er vejledende, ikke den rigtige målvægt for enhver hund. Huld og muskelmasse skal også vurderes.

Pelsen består af lige, mellemlange dækhår og tæt underuld. De godkendte farver er rød, zobel, fawn og sort med tan-aftegninger. De kan forekomme med eller uden hvidt på ben, bryst og hals. Lidt hvidt på hovedet og næsepartiet er også tilladt.

Ældre racebeskrivelser kan give indtryk af, at alle pembrokes har kort hale. De kan faktisk fødes med lang hale eller naturlig stumphale i forskellig længde. Halekupering er forbudt i Sverige, medmindre indgrebet er nødvendigt af veterinærmedicinske grunde. En kuperet hund er derfor ikke svenskfødt; kontrollér dens oprindelse og indførselsdokumenter grundigt.

Welsh corgi cardigan er normalt lidt højere, har en lang, rævelignende hale og flere godkendte farver. Farve eller personlighed er alligevel ikke nok til at fastslå racen; stamtavlen viser, hvilken race hunden tilhører.

Pelsen skal ikke trimmes. Børst regelmæssigt, og børst underulden grundigt igennem, når fældningen tager til. Det fjerner løse hår og gør det lettere at opdage forandringer i huden. Bad hunden, når den er snavset, ikke efter en fast plan. Væn roligt hvalpen til børstning, negleklipning og tandbørstning.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en modig, arbejdsivrig, udadvendt og venlig hund. Samtidig viser Svenska Kennelklubbens aktuelle BPH-analyse af hverdagsadfærd stor variation blandt de hunde, der har deltaget. Nogle hilser meget ivrigt på fremmede, mens andre viser langt mindre interesse. En racebeskrivelse kan derfor ikke forudsige præcist, hvordan en bestemt hvalp vil udvikle sig.

Baggrunden som gård- og kvæghund kommer ofte til udtryk gennem årvågenhed, hurtige reaktioner og evnen til at træffe egne beslutninger. Mange kan godt lide at samarbejde, men nogle har brug for mere træning for at vælge føreren frem for det, der sker omkring dem. Det gør racen sjov at træne, men et godt hverdagssamarbejde kommer ikke nødvendigvis af sig selv.

Svenska Kennelklubben fremhæver en mulig tendens til at vogte, gø og nappe efter hæle. Det sidste hænger sammen med racens historiske arbejde tæt på kvægets bagben, men hyrdeadfærden ser ikke ens ud hos alle hunde. Hvis hunden napper efter løbende børn, fødder eller bukseben, skal det alligevel stoppes tidligt. Beløn i stedet rolig kontakt, opmærksomhed og at hunden vælger en passende opgave.

Hvor meget hunden gør, varierer også. En pembroke kan reagere på lyde ved døren, bevægelser uden for vinduet eller forventning, men racenavnet afgør ikke, hvor stort problemet bliver. Spørg, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hjemmet. Indarbejd rolige rutiner omkring dør, gæster og hvile fra begyndelsen.

For en børnefamilie er det rigtige individ og en gennemtænkt hverdag vigtigere end betegnelsen “familiehund”. Små børn og hunde skal altid være sammen med en voksen, og hunden har brug for sin egen hvileplads, hvor den får fred.

## Træning og motion

Welsh corgi pembroke har brug for fysisk og mental aktivering hver dag, men et bestemt antal minutter eller kilometer passer ikke til alle. Alder, sundhed, kondition og turens indhold påvirker behovet mere end en standardplan.

En god hverdag indeholder ture med tid til at snuse, korte træningspas og en opgave, der kræver koncentration, for eksempel godbidssøg, spor eller nye hverdagsfærdigheder. Variér rolige aktiviteter med bevægelse og planlagt hvile. En hund, der løber meget, men aldrig lærer at falde til ro, kan stadig have svært ved at slappe af.

Begynd tidligt med indkald, at gå pænt i snor, impulskontrol og en rolig måde at afbryde gøen eller nappen på. Belønningsbaseret træning gør det tydeligt for hunden, hvilket valg der kan betale sig. Hold træningspassene fokuserede, og slut, mens hunden stadig er engageret, i stedet for at gentage den samme øvelse, til interessen forsvinder.

Racen kan trives med lydighed, rallylydighed, spor, næsearbejde og agility. Vælg aktivitet efter hundens krop og motivation. Ikke alle pembrokes har hyrdeanlæg, blot fordi racen historisk arbejdede med kvæg; de egenskaber skal vurderes hos den enkelte hund.

Korte ben er ikke en grund til at behandle en sund voksen hund som skrøbelig. Byg kondition og muskler gradvist op, og sørg for godt fodfæste på glatte gulve. Tilpas belastningen til hvalpe, ældre hunde og hunde, der er på vej tilbage efter en skade. Pludselige smerter, modvilje mod at bevæge sig, halthed eller svaghed skal vurderes af en dyrlæge, ikke mødes med generelle råd om trapper eller ramper.

## Sundhed

Den svenske avlsstrategi beskriver welsh corgi pembroke som en generelt sund race, men køberen bør alligevel kontrollere hofter, øjne og dokumenteret sundhed i slægten. Skeln mellem registreringskrav, raceklubbens råd og DNA-test, der findes på markedet.

Siden januar 2025 har Svenska Kennelklubben krævet, at begge forældre har officiel hofteledsstatus før parring, hvis hvalpene skal kunne registreres. Bed om at se resultaterne, og spørg, hvordan opdrætteren har vurderet kombinationen. “Røntgenundersøgt” betyder ikke, at resultatet er uden anmærkninger.

Svenska Welsh Corgi Klubben anbefaler også, at avlshunde får undersøgt øjnene før parring. Spørg efter aktuelle resultater for begge forældre og efter øjenfund hos nære slægtninge. Raceklubben følger desuden halthed og for tidlig lukning af vækstzonen i albuebenet, såkaldt short ulna, som kan give fejlstilling i forbenet. En ung hund med en pote, der drejer mere og mere udad, et krumt forben eller halthed bør undersøges tidligt af en dyrlæge.

DNA-test for degenerativ myelopati, DM, og von Willebrands sygdom type 1 findes til racen, men resultatet skal fortolkes korrekt. Den aktuelle svenske avlsstrategi beskriver DM-testen som en risikotest og anbefaler ikke rutinemæssig testning, fordi testen ikke giver hele det kliniske billede, og sygdommen ikke er dokumenteret som et større problem blandt svenske hunde. For vWD type 1 har raceklubben trukket sit tidligere råd om rutinetestning tilbage efter en gennemgang med Svenska Kennelklubbens DNA-gruppe. Et laboratoriesvar beviser altså ikke i sig selv, at en hund er syg eller vil blive det. Bed opdrætteren forklare, hvorfor en test er foretaget, og hvordan resultatet er afvejet mod anden sundhed og genetisk variation.

Hold hunden i normalt huld hele livet. En tydelig talje skal kunne ses ovenfra, og ribbenene skal være lette at mærke med et let tryk. Vej hunden regelmæssigt, men lad ikke tallene i racestandarden erstatte en reel huldvurdering. Kontakt en dyrlæge, hvis vægten ændrer sig uden en tydelig grund, eller hvis hunden har brug for et struktureret vægttabsprogram.

## Historie og oprindelse

Welsh corgi pembroke udviklede sig i Wales som gård- og hyrdehund, men racens tidligste ophav er ikke endeligt fastslået. Teorier om flamske vævere, nordiske spidshunde og slægtskab med svensk vallhund (västgötaspets) skal derfor behandles som teorier, ikke som sikker historie.

Det dokumenterede arbejde på walisiske gårde forklarer racen bedre. Pembrokes hjalp med at flytte kvæg til og fra stalden, vogtede gården og løste flere andre opgaver. De drev kvæg ved at arbejde tæt på dyrenes bagben. Opgaven krævede årvågenhed, bevægelighed og beslutsomhed samt både selvstændighed og samarbejde.

Pembroke og cardigan udviklede deres egne særpræg i Wales, men blev længe betragtet samlet som welsh corgi. De blev skilt som to racer i 1934. FCI placerer pembroke som race nummer 39 i gruppe 1 for hyrde- og kvæghunde.

I Sverige lever pembrokes næsten udelukkende som selskabshunde, selv om nogle stadig arbejder med hyrdning. Arven kommer oftere til udtryk i hundesport, næsearbejde og en hverdag, hvor hunden får opgaver sammen med sin ejer.

## At leve med racen

En welsh corgi pembroke kan bo i lejlighed, rækkehus eller villa, hvis hverdagen giver nok aktivitet, hvile og selskab. Den lave mankehøjde gør ikke hunden passiv, og en have erstatter ikke gåture eller træning. I en lejlighed er det især vigtigt tidligt at træne rolige reaktioner på lyde i opgangen, bevægelser uden for vinduet og aktivitet ved døren.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd med meget korte perioder, og øg først, når hunden forbliver afslappet. Hvalpe og urolige hunde kræver ekstra hensyn. Hunde skal også luftes flere gange i løbet af dagen, så den, der har lange arbejdsdage, må planlægge hjælp til selskab og luftning.

Racen kan leve sammen med andre hunde eller katte, men om det fungerer, afhænger af individerne og introduktionen. Giv katten hundefri steder og en fri flugtvej, hold de første møder kontrollerede, og forhindr jagt. Smådyr skal beskyttes mod stress og fysisk kontakt. Tidligere erfaring med en anden dyreart er nyttig information, men ingen garanti for, at det vil fungere med et nyt dyr.

Pembroke kan passe til en førstegangsejer, som kan lide at træne og er konsekvent uden at bruge hårde metoder. Den passer dårligere til den, der ønsker en hund, som nøjes med meget korte ture, fælder lidt eller automatisk er stille og føjelig.

Racen er blevet mærkbart mere udbredt i Sverige. Når en race bliver populær, er det ekstra vigtigt at kontrollere oplysningerne. Mød opdrætteren og hvalpens mor, og kontrollér registrering, ID-mærkning, dyrlægeattest og officielle sundhedsresultater. Hvis hunden er importeret eller har kuperet hale, skal oprindelse og indførselsdokumenter være tydelige. Et godt valg bygger på dokumentation, åbne svar og på, hvordan hundene faktisk fungerer — ikke på billeder eller løfter om et bestemt temperament.

Welsh corgi pembroke

Association Française du Corgi

Welsh corgi pembroke er en lille, robust hyrdehund med korte ben, et rævelignende ansigt og en vejrbestandig dobbelt pels, som fælder året rundt. Den er intelligent, aktiv og meget menneskeorienteret og har brug for daglig motion, mental stimulering, venlig men konsekvent træning samt omhyggelig kontrol af vægt og ryg.

Khetashio

## Kort fortalt

Labrador retriever er en mellemstor til stor apporterende jagthund med rødder i Newfoundland i Canada. Racen blev hovedsageligt udviklet i Storbritannien. Den er kendt for sin samarbejdsvilje og sin interesse for at bære og hente genstande. Samtidig er det en aktiv brugshund, ikke automatisk en ukompliceret og afslappet familiehund.

- **Mankehøjde:** idealet er 56–57 cm for hanner og 54–56 cm for tæver.
- **Vægt:** cirka 25–36 kg er en bred rettesnor for en voksen hund, afhængigt af køn, kropsbygning og huld.
- **Forventet levetid:** ofte omkring 10–12 år.
- **Godkendte farver:** sort, gul eller leverbrun. Gul kan variere fra lys creme til ræverød.
- **Pels:** kort og tæt med vandafvisende underuld.
- **Oprindelig opgave:** at finde og apportere nedlagt vildt efter skuddet.

Labradorer avles med forskellige mål. Nogle opdrættere lægger mest vægt på jagtlige egenskaber, andre på eksteriør og egenskaber som familiehund, mens mange forsøger at forene flere kvaliteter. Betegnelser som ”jagtlabrador” og ”udstillingslabrador” fortæller derfor ikke alt om den enkelte hund. Se på forældrene, voksne slægtninge, arbejdsmeritter og på, hvordan opdrætteren faktisk lever og arbejder med sine hunde.

## Udseende og pels

En labrador skal være kraftigt bygget, kompakt og bevægelig uden at blive tung eller overvægtig. Typiske træk er et bredt hoved, en kraftig krop, velvinklede ben og den karakteristiske ”odderhale”: tyk ved roden, smallere mod spidsen og dækket af kort, tæt pels. Hanner har en idealhøjde på 56–57 cm og tæver 54–56 cm. Tallet på vægten er mindre vigtigt end en synlig talje og ribben, der let kan mærkes under huden.

Pelsen består af korte, tætte dækhår og vandafvisende underuld. Den beskytter godt i koldt og vådt vejr, men betyder også, at labradoren kan fælde meget, især når underulden skiftes. Børst ekstra i fældeperioderne, og bad hunden, når den rent faktisk har brug for det. En fast plan for bad eller børstning passer ikke til alle hunde.

Kontrollér hud, poter og ører regelmæssigt, især efter badning og svømning. Tør det ydre øre, hvis det er fugtigt, men rens kun efter behov. Dårlig lugt, brunligt sekret, rødme eller gentagen hovedrysten bør vurderes af en dyrlæge i stedet for at blive behandlet med rutinemæssig ørerens.

Racestandarden godkender ensfarvet sort, gul eller leverbrun; en lille hvid plet på brystet kan forekomme. ”Sølv” er ikke en fjerde godkendt farve, men registreres som en farve, der afviger fra standarden. Selve farvebetegnelsen giver dog ikke grundlag for generelle påstande om den enkelte hunds sundhed.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, intelligent og samarbejdsvillig hund, som gerne arbejder sammen med sin fører. Mange labradorer søger social kontakt, reagerer godt på belønningsbaseret træning og er entusiastiske i både leg og arbejde. Ingen racebeskrivelse er dog en garanti. Temperamentet påvirkes også af arv, tidlige erfaringer, træning, sundhed og hverdagsmiljø.

Apporteringslysten viser sig ofte som et ønske om at bære ting i munden. Giv hunden egnede genstande, og indlær et roligt bytte eller et ”slip”-signal i stedet for at jage den, når den tager noget. Det gør hverdagen mere sikker og giver plads til en naturlig adfærd. Foder kan være en stærk belønning, men leg, søgearbejde og muligheden for at hente en genstand kan også virke særdeles godt.

Forskellene mellem avlsretninger er reelle, men ikke absolutte. Jagtavlede hunde er ofte udvalgt efter fart, udholdenhed og koncentreret apporteringsarbejde. Hunde fra mere eksteriørrettede linjer kan have en anden kropsbygning og arbejdsstil. Det betyder ikke, at enhver jagtavlet labrador har svært ved at falde til ro, eller at enhver udstillingsavlet labrador er rolig. Bed opdrætteren om konkrete eksempler på forældrenes energiniveau, evne til at koble af, hvor meget de giver lyd, omgængelighed og arbejdslyst.

En BPH- eller MH-beskrivelse kan give yderligere oplysninger om, hvordan en hund reagerede i standardiserede situationer. Resultatet er en beskrivelse, ikke en temperamentstest, som hunden består eller dumper. Vurder det sammen med dine egne møder med hundene og din viden om slægten.

## Træning og motion

En labrador har brug for daglig bevægelse, men også for opgaver, der engagerer lugtesansen, hukommelsen og samarbejdet med føreren. Der findes ikke et bestemt antal timer, som passer til både en hvalp, en voksen jagthund, en familiehund og en senior. Tilpas mængde og intensitet til hundens alder, sundhed, erfaring og restitution.

Gåture kan kombineres med apportering, personsøg, spor, lydighed, impulskontrol og enkle søgeøvelser. Korte, fokuserede træningspas er ofte mere nyttige end at gentage den samme øvelse, indtil hunden mister koncentrationen. Hvile og evnen til at falde til ro er en del af træningen, ikke et tegn på, at hunden har fået for lidt at lave.

Prioritér tidligt et sikkert indkald, en løs line, rolig håndtering, selvkontrol og et tydeligt signal til at aflevere en genstand. Træn belønningsbaseret, og øg sværhedsgraden trin for trin. Hvis du bruger mange godbidder i træningen, bør de regnes med i hundens daglige fodermængde.

Interesse for vand er almindelig i racen, men ikke alle labradorer bryder sig om at svømme, og ingen hund er automatisk sikker i vand. Begynd på lavt, roligt vand, lad hunden bestemme tempoet, og sørg for, at den let kan komme op. Hold opsyn ved strømmende, koldt eller algepåvirket vand, og undgå at kaste genstande så langt, at en ivrig hund presses ud over det, den kan klare.

## Sundhed

Den vigtigste sundhedskontrol før et hvalpekøb er ikke blot, om forældrene er ”testet”, men hvilke undersøgelser der er foretaget, hvornår de blev udført, og hvad resultaterne var. Labradorens led, øjne og huld fortjener særlig opmærksomhed.

For at et labradorkuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have et officielt HD-resultat før parringen. Et registreret resultat er ikke det samme som hofter uden anmærkning. Svenska Labrador Retrieverklubben anbefaler en strengere udvælgelse: Begge forældre bør være røntgenfotograferet for HD og ED uden anmærkning og øjenundersøgt inden for to år før parringen, uden arvelig øjensygdom bortset fra visse angivne undtagelser.

Bed om forældrenes registreringsnumre, og kontrollér selve resultatet, undersøgelsesdatoen og gerne oplysninger om søskende, tidligere afkom og andre nære slægtninge. Det giver mere viden end en generel formulering om, at hundene er sundhedstestet.

DNA-test kan være værdifulde, når de bruges til den rette sygdom, og begge forældres resultater vurderes sammen. En test for prcd-PRA kan for eksempel kun sige noget om netop denne form for nethindesygdom; den udelukker ikke andre øjensygdomme og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse. Ved recessive sygdomme som EIC behøver en rask bærer ikke selv at blive syg, men den anden forælders resultat skal være kendt, så der ikke fødes syge hvalpe. Et stort DNA-panel er derfor ikke et bevis på et generelt godt helbred.

Overvægt belaster kroppen og bør ikke opfattes som et normalt racetræk. Mærk efter ribbenene, og se efter en tydelig talje ovenfra og fra siden. Vej hunden regelmæssigt, og tilpas portioner, tyggeting og træningsbelønninger efter dens huld. Forskning har kædet en variant i POMC-genet hos nogle labradorer sammen med større motivation for foder og højere kropsvægt, men varianten findes ikke hos alle, og overvægt er ikke uundgåelig.

## Historie og oprindelse

Labrador retriever har tidlige rødder ved Newfoundlands kyst i Canada, hvor hunde af lignende type hjalp fiskere med at hente genstande og fangst op af vandet. I løbet af 1800-tallet blev sådanne hunde bragt til Storbritannien, hvor racen blev udviklet til en specialiseret apporterende jagthund.

Den britiske kennelklub anerkendte labrador retriever som race i 1903. Arbejdet efter skuddet formede flere af de egenskaber, der stadig kendetegner racen: interesse for at søge efter, bære og aflevere genstande, vilje til at samarbejde på afstand og evne til at arbejde i vand og vanskeligt terræn. I dag bruges labradoren til jagt, hundesport og en række samfundsopgaver, men dens baggrund som arbejdshund er også vigtig for den, der først og fremmest søger en familiehund.

## At leve med racen

Labrador retriever kan passe i mange hjem, når ejeren ønsker at dele en aktiv hverdag med hunden og har tid til både træning og restitution. En have er ikke et krav, og livet i en lejlighed kan fungere, men boligen erstatter ikke gåture, søgearbejde og anden meningsfuld aktivitet udendørs. Træn også hunden i at være stille og rolig i opgange og andre fællesområder.

Sammen med børn er opsyn fra en voksen, tydelige regler og et uforstyrret hvilested til hunden nødvendigt. En ung eller opstemt labrador er stærk nok til at vælte et lille barn uden at ville gøre skade. Børn bør ikke have ansvaret for at gå tur med en hund, de ikke fysisk kan håndtere.

Mange labradorer lever godt sammen med andre hunde og katte, men racen alene afgør ikke udfaldet. Introducér dyrene gradvist, forebyg jagt og trængsel, og giv katten højt placerede tilflugtssteder eller adgang til separate områder. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet er roligt og forudsigeligt.

Det skal læres trin for trin at være alene hjemme. En lille hvalp skal ikke bare forlades; begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan slappe af. Hvor længe en voksen hund kan klare at være alene, varierer, så tag udgangspunkt i hundens adfærd frem for en generel maksimumstid.

Før hvalpekøbet bør du kunne få klare svar på følgende:

- Hvilke aktiviteter og hvilken hverdag er kuldet avlet til?
- Hvordan arbejder forældrene, hvordan fungerer de socialt, og hvordan falder de til ro i praksis?
- Hvilke officielle resultater findes for HD, ED og øjne, og hvad ved man om nære slægtninges sundhed?
- Findes der BPH, jagtprøver eller andre relevante beskrivelser og meritter, og hvad viser de?
- Hvordan matcher opdrætteren hvalpenes forskellige egenskaber med købernes hverdag?

Det bedste match afhænger af mere end farve, køn og en betegnelse for avlslinjen. Vælg en opdrætter, som kan beskrive hundenes faktiske egenskaber, vise kontrollerbare sundhedsresultater og tale ærligt om variationen i kuldet.

Labrador retriever

Labrador retriever er en mellemstor til stor, atletisk og venlig hund med rigtig gode svømmeevner og en kort, tæt, vandafvisende pels i gul, sort eller brun (chocolate). Den er intelligent og madmotiveret, let at træne, har behov for daglig motion og mental stimulering og bruges i stor udstrækning både som familiehund og som arbejdshund.

Stigne Nilsson

Australsk terrier

Australian Terrier Club of Great Britain

Australsk terrier er en lille, robust arbejdsterrier med strid, vejrbestandig pels og en blød top på hovedet. Den blev avlet i Australien som både skadedyrsbekæmper og selskabshund og er selvsikker, livlig, menneskeorienteret og en hengiven vagthund, der har brug for moderat motion samt regelmæssig, enkel pelspleje.

Blue Ayers

Haulundgård´s

## Kort fortalt

Rottweiler er en mellemstor til stor og kraftfuld tysk brugshund til den, der gerne vil træne regelmæssigt, kan håndtere hundens styrke og har tid til både fysisk og mental aktivering. Den kan knytte sig tæt til familien, men racens vagtinstinkt og arbejdslyst gør det ekstra vigtigt at vælge den rette opdrætter, begynde træningen tidligt og have sikker kontrol i hverdagen.

- **Oprindelse:** Tyskland. Racen er anerkendt af FCI og har været brugt som vagt-, kvæg-, træk-, politi- og tjenestehund.
- **Størrelse:** hanhunde er 61–68 cm og tæver 56–63 cm i skulderhøjde. Som en grov rettesnor vejer en voksen hanhund omkring 50 kg og en tæve omkring 42 kg, men højde, køn og kropsbygning påvirker vægten.
- **Pels:** kort, tæt dobbeltpels, som børstes og bades efter behov.
- **Aktivitet:** har brug for daglig motion, næsearbejde eller en anden mental opgave samt løbende træning i hverdagen.
- **Vigtigt før køb:** kontrollér forældredyrenes mentalbeskrivelser, hofte- og albueresultater samt DNA-resultater for POANV, som tidligere blev kaldt JLPP.

Rottweiler er sjældent det letteste valg for en uerfaren hundeejer. En velforberedt førstegangsejer kan lykkes, men bør planlægge hvalpekursus, fortsat lydighedstræning og støtte fra en opdrætter eller brugshundeklub, der kender racen.

## Udseende og pels

Rottweiler er en middelstor til stor hund med en kompakt og muskuløs krop. Den skal se stærk ud uden at være klodset; kropsbygningen skal også give indtryk af bevægelighed og udholdenhed. Hovedet er bredt, ørerne er trekantede og hængende, og den sorte pels har tydeligt afgrænsede rødbrune aftegninger.

Pelsen består af grove dækhår over en tæt underuld. Den er nem at passe, men hunden fælder og har da brug for hyppigere børstning. Der findes ingen meningsfuld badeplan, som passer til alle rottweilere: bad hunden, når den er beskidt, og børst efter behov, især i fældeperioder. Kontrollér samtidig kløer, ører, hud og tænder, så forandringer opdages tidligt.

Vægten bør vurderes sammen med kropsformen, ikke kun i forhold til et tal. En hund i passende huld har en synlig talje, og ribbenene skal kunne mærkes med et let tryk. Regelmæssig vurdering af huld er særlig nyttig hos en tung hund.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, godmodig, modig og arbejdsivrig hund, som er stabil og opmærksom på sine omgivelser. Det beskriver målet for avlen, ikke hvordan enhver rottweiler vil opføre sig. Arv, tidlige erfaringer, sundhed, træning og den konkrete situation påvirker det enkelte individ.

Rottweilerens vagtinstinkt betyder ikke, at racen pr. definition er aggressiv. Kombinationen af årvågenhed, integritet, jagtinteresse, lyst til at gribe og trække i leg samt stor fysisk styrke kan dog være vanskelig at håndtere, hvis hunden er bange, let bliver stresset eller er dårligt trænet. Det er derfor vigtigere at undersøge forældredyrenes faktiske adfærd end at nøjes med generelle beskrivelser som ”sød” eller ”tryg”.

Bed om at se forældrenes MH-resultater, og spørg opdrætteren, hvordan hundene reagerede på social kontakt, overraskelser, lyd, leg og vedvarende frygt. MH beskriver reaktioner i standardiserede situationer; et gennemført MH er ikke i sig selv en kvalitetskarakter. Se også på nære slægtninge, og mød helst mindst tæven i et almindeligt miljø.

En rottweiler kan fungere godt i en børnefamilie, men racenavnet er ingen garanti for, at hunden er børnevenlig. Hund og små børn skal altid være sammen med en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. En voksen bør stå for gåturene, fordi en ung eller ophidset rottweiler kan være for stærk for et barn at holde.

## Træning og motion

Rottweiler har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag, men et fast antal timers motion er misvisende. Behovet varierer med alder, sundhed, kondition og aktivitet. Planlæg en hverdag med gåture, rolig restitution, næsearbejde og korte træningspas, og tilpas mængden efter, hvordan hunden faktisk fungerer.

Spor, søg, lydighed, rallylydighed og veltilrettelagte friluftsaktiviteter giver både samarbejde og opgaver at løse. Racen kan også sætte pris på træk eller andre fysisk krævende aktiviteter, når hunden er udvokset, sund og gradvist trænet til arbejdet. En stor træningsmængde erstatter ikke evnen til at falde til ro, så træn også passivitet og rolige rutiner.

Begynd tidligt med håndtering, gå pænt i snor, indkald, rolige hilsner og at vende sig væk fra mennesker, dyr eller genstande på signal. Beløn den adfærd, du ønsker, og gør reglerne nemme at forstå. Undgå metoder, der bygger på frygt, tvang eller smerte; de hører ikke hjemme i moderne hundetræning og er ingen genvej til kontrol over en stærk hund.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Målet er, at den kan se mennesker, hunde og nye miljøer uden at skulle gå hen eller reagere voldsomt. Et godt kursus hjælper ejeren med at læse hundens signaler og træne på et passende niveau. Fortsæt træningen gennem unghundeperioden, hvor den fysiske styrke ofte udvikler sig hurtigere end selvkontrollen.

## Sundhed

De vigtigste dokumenterede sundhedskontroller for rottweiler vedrører hofter, albuer og POANV/JLPP. Racen har sundhedsprogrammer for hofteledsdysplasi, HD, albueledsdysplasi, ED, og den arvelige neurologiske sygdom POANV, tidligere kaldt JLPP. Øjensygdomme forekommer også, og mange opdrættere får deres hunde øjenlyst.

Bed opdrætteren om at vise officielle resultater, og kontrollér dem selv i Svenska Kennelklubbens tjenester. For HD og ED er det relevant at se både forældrenes egne røntgenresultater og kombinationens foreløbige kuldindeks. Svenska Rottweilerklubben anbefaler et foreløbigt kuldindeks på mindst 101 for både HD og ED i sine udvidede anbefalinger. Et indeks bygger på flere oplysninger end resultatet for én hund, men kan ikke garantere, at en hvalp bliver fri for ledproblemer.

POANV/JLPP nedarves recessivt. En bærer er normalt sund, men kan give varianten videre. Pointen er derfor ikke automatisk at udelukke enhver bærer, men at sikre, at DNA-status er officielt verificeret, og at kombinationen ikke kan give syge hvalpe. Bed opdrætteren om at forklare begge forældres resultater, og hvordan de blev brugt ved planlægningen af parringen.

Spørg også til øjenundersøgelser og sundheden hos ældre nære slægtninge. Lange lister over alt, der nogensinde er diagnosticeret hos en rottweiler, siger mindre end dokumenterede resultater og tilbagevendende problemer i den aktuelle slægt. Mange rottweilere bliver omkring 8–10 år, men levetiden varierer og kan ikke forudsiges for den enkelte hund.

Hold hunden i passende huld, byg konditionen gradvist op, og søg dyrlæge ved halthed, tydelige smerter, ændringer i vejrtrækningen eller neurologiske symptomer. Forebyggende arbejde erstatter ikke en dyrlægevurdering, når hunden viser tegn på sygdom.

## Historie og oprindelse

Rottweiler blev udviklet i og omkring den tyske by Rottweil som en praktisk vagt- og kvæghund. Navnet Rottweiler Metzgerhund henviser til byens slagtere, som udvalgte hunde efter arbejdsevne og brugte dem til at drive og vogte kvæg, beskytte ejendom og trække læs.

I den officielle racehistorie forbindes ældre hunde af samme type med kvæghunde fra romertiden. Racens senere udvikling er knyttet til Rottweil og hundenes praktiske arbejde der. Da man i begyndelsen af 1900-tallet søgte egnede politihunde, blev rottweileren afprøvet, og racen blev godkendt som politihund i 1910.

Arbejdsbaggrunden er stadig tydelig. Rottweiler bruges i dag som brugs-, tjeneste- og selskabshund, og egenskaber som udholdenhed, vagtsomhed og lyst til samarbejde skal bruges på en gennemtænkt måde, også hos en hund, der primært lever som familiemedlem.

## At leve med racen

En rottweiler kan bo i lejlighed, hvis hverdagen giver tilstrækkelig tid udendørs, træning og hvile. En have er praktisk, men erstatter ikke gåture eller fælles aktiviteter. Overvej afstanden til gode luftemuligheder, trapper, hvor lydt boligen er, og om alle voksne i hjemmet kan holde og håndtere hunden sikkert.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp skal ikke være alene, mens en tryg voksen hund, der er trænet til det, ofte kan være alene i nogle timer. Hundens egne signaler bør styre tempoet. Rådet fra det svenske Jordbruksverket om at lufte hunden mindst hver sjette time i dagtimerne er ikke et mål for, hvor længe hunden bør være alene.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og introduktionen. Indret et sikkert område til katten, brug gitter eller snor i begyndelsen, og beløn rolig adfærd. Gå et skridt tilbage, hvis et af dyrene bliver bange, eller hvis hunden låser blikket og bliver meget ophidset. Lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet har været trygt over tid. Den samme forsigtighed gælder ved møder med andre hunde; tidlig socialisering garanterer ikke, at en voksen hund kan lide alle andre hunde.

Ejeren har ansvar for, at hunden ikke forstyrrer eller skræmmer mennesker eller andre dyr på offentlige steder. For en rottweiler betyder det, at det at gå i snor, indkald og evnen til at vende opmærksomheden væk fra forstyrrelser skal fungere, før situationen bliver vanskelig. Hundens faktiske adfærd, miljøet og ejerens mulighed for at gribe ind afgør, hvor meget kontrol situationen kræver.

### Kontrolpunkter før køb

- Mød forældredyrene, og spørg til deres adfærd i hverdagen, ikke kun under træning eller på udstilling.
- Læs MH-resultaterne, og spørg til frygt, socialitet, leg og afreaktion hos forældre og nære slægtninge.
- Kontrollér officielle HD- og ED-resultater samt kombinationens foreløbige kuldindeks.
- Kontrollér begge forældres officielle POANV/JLPP-status, og spørg til øjenundersøgelser.
- Beskriv din hverdag ærligt for opdrætteren, og spørg, hvilken støtte du får gennem hvalpe- og unghundeperioden.

Rottweiler passer bedst, når hundens arbejdslyst er en del af hverdagen, ikke noget der løses med en lang gåtur en gang imellem. Den, der holder af regelmæssig træning, tydelige rutiner og et stort ansvar, kan få en tæt og alsidig hund; den, der primært søger en ukompliceret selskabshund, bør vælge en mindre krævende race.

Rottweiler

Svenska Rottweilerklubben (Swedish Rottweiler Club)

Deutscher Rottweiler-Klub (German Rottweiler Club)

Rottweiler er en kraftig, mellemstor brugshund med kort sort pels og rustbrune aftegninger. Den er rolig, loyal og familieorienteret, men ofte reserveret over for fremmede. For at trives har den brug for venlig, men konsekvent træning, daglig mental og fysisk aktivering samt ansvarsbevidste ejere.

## Kort fortalt

Continental Bulldog er en mellemstor, stærk og bevægelig bulldog fra Schweiz. Racen blev udviklet som selskabs- og familiehund gennem krydsninger mellem engelsk bulldog og old english bulldog. Den hører til FCI-gruppe 2 og har siden 2022 været foreløbigt, ikke endeligt, anerkendt af FCI. Den gældende internationale racestandard blev offentliggjort i 2026.

- **Anvendelse:** selskabs- og familiehund
- **Mankehøjde:** hanner 42–50 cm, tæver 40–48 cm
- **Vægt:** normalt 20–30 kg afhængigt af størrelsen; standarden angiver cirka 30 kg for hanner og 25 kg for tæver som vejledende vægt
- **Kropsbygning:** atletisk og næsten kvadratisk, men kroppen skal være cirka 20 procent længere end mankehøjden
- **Pels:** kort, tæt, glat og blank; nogle hunde har ingen underuld
- **Temperamentsideal:** opmærksom, selvsikker og venlig, hverken aggressiv eller sky
- **Vigtigt sundhedspunkt:** vejrtrækning og øjenlåg skal vurderes hos den enkelte hund; racens avlsmål er ingen garanti for problemfri vejrtrækning

Racen passer bedst til den, der ønsker en social og aktiv hund. Den kompakte krop må ikke opfattes som et tegn på, at korte lufteture er nok. En kommende ejer skal også undersøge vejrtrækning, øjne og dokumenterede sundhedsresultater lige så nøje som temperament og udseende.

## Udseende og pels

Continental Bulldog skal ligne en atletisk bulldog, ikke en ekstremt kortsnudet eller tung hund. Kroppen er kompakt og muskuløs, men hunden skal have et jævnt, flydende bevægelsesmønster. Forholdet mellem mankehøjde og kropslængde er cirka 1:1,2, hvilket betyder, at hunden er lidt længere, end den er høj. De officielle højder er 42–50 cm for hanner og 40–48 cm for tæver.

Hovedet er kraftigt uden overdreven hud eller rynker. Næsen skal være helt sort med store og godt åbne næsebor. Næsepartiet skal normalt udgøre cirka en tredjedel af hovedets samlede længde, med en fjerdedel som accepteret nedre grænse. Det er en vigtig funktionel detalje: racetypen må ikke skabes på bekostning af frie luftveje. Øjnene må hverken være indsunkne eller udstående, og øjenlågene skal slutte tæt uden synlig irritation.

Den gældende FCI-standard fra 2026 tillader fawn i nuancer fra sandfarvet til rød, brindle og sort. Farverne kan forekomme med forskellige mængder hvidt eller mørk maske, og hvid kan være grundfarve med aftegninger i de tilladte farver. Ældre oplysninger om, at alle farver med sort næse er godkendt, er derfor ikke længere aktuelle.

Pelsen er kort, tætliggende og nem at holde øje med. Børst og bad hunden, når den faktisk har brug for det, i stedet for at følge en fast ugeplan. Tjek samtidig hud, poter, ører og eventuelle folder i ansigtet. Vedvarende rødme, fugt, kløe eller tilbagevendende irritation bør vurderes af en dyrlæge, ikke blot skjules med hyppigere rengøring.

## Temperament og personlighed

En typisk Continental Bulldog skal være opmærksom, selvsikker og venlig. Det beskriver racens ideal, ikke et løfte om, hvordan enhver hvalp bliver. Arv, tidlige erfaringer, miljø, træning og sundhed påvirker, hvordan en voksen hund reagerer på mennesker, hunde og ukendte situationer.

Racen blev udviklet til at leve tæt sammen med mennesker og kan trives med at deltage i familiens aktiviteter. Den stærke krop og legesygen betyder dog, at rolig hverdagstræning er lige så vigtig som social kontakt. Lær tidligt hvalpen at hilse med alle fire poter på jorden, vente ved døre, aflevere genstande og falde til ro, når der ikke sker noget. Det er nyttige færdigheder både i et hjem med børn og ved besøg.

Continental Bulldog kan være en førstegangshund for en velforberedt ejer, som vil træne konsekvent og belønningsbaseret. Racen er et dårligere valg for den, der ønsker en hund, som nøjes med korte lufteture, kan være alene uden træning eller forventes at klare alle sociale situationer af sig selv. En voksen hund på 20–30 kilo kræver desuden, at alle i husstanden kan håndtere hunden i snor, møder på turen og ophidsede situationer sikkert.

Se forældredyrene i hverdagssituationer, hvis det er muligt. Spørg, hvordan de reagerer på fremmede, håndtering, møder med andre hunde og restitution efter aktivitet. En generel beskrivelse som »sød familiehund« siger mindre end konkrete eksempler og en dokumenteret adfærdsbeskrivelse.

## Træning og motion

Continental Bulldog har brug for daglig fysisk aktivitet, næsearbejde, læring og mulighed for at falde til ro. Der findes ingen pålidelig minutregel, der passer til alle voksne hunde, og hvalpens motion bør ikke styres af den forenklede femminuttersregel. Alder, kropsbygning, underlag, intensitet, temperatur, vejrtrækning og restitution giver bedre vejledning end en fast tidsgrænse.

Variér gåturene med roligt næsearbejde, kontaktøvelser, kropskontrol og korte træningspas. Beløn den adfærd, du gerne vil se, og øg sværhedsgraden gradvist. Racen kan være både stærk og ivrig, så gode vaner i snor, indkald, impulskontrol og evnen til at ligge roligt er praktiske grundfærdigheder. Hårde korrektioner eller træning baseret på frygt er unødvendig og kan svække både tryghed og samarbejde.

En hvalp i vækst har gavn af selvvalgt leg, undersøgende ture og flere korte oplevelser i hverdagen. Undgå gentagne hårde spring, bratte stop eller anden belastning, som hvalpen ikke er forberedt på, men gør ikke normal bevægelse til noget farligt. Øg aktiviteten gradvist, og sørg for, at hvalpen kan hvile uforstyrret.

Ifølge racestandarden skal vejrtrækningen være lydløs, også når hunden bevæger sig hurtigt. Stop og lad hunden køle af, hvis vejrtrækningen bliver anstrengt, restitutionen tager for lang tid, eller hunden mister tempo og lyst. Vær særlig forsigtig i varmt vejr. Gentagne vejrtrækningslyde, tydelig brug af mavemusklerne, vejrtrækning med åben mund efter let anstrengelse, overophedning eller besvimelse er advarselstegn, som kræver en dyrlægevurdering.

## Sundhed

Den svenske population er stadig for lille til, at forekomsten af sygdomme kan vurderes sikkert. Det er derfor misvisende både at kalde racen problemfri og at præsentere en lang diagnoseliste, som om alle tilstandene var almindelige. Vejrtrækning og øjenlåg er de tydeligst dokumenterede risikoområder, mens led, DNA-resultater og adfærd indgår i den svenske raceklubs avlsanbefalinger.

Continental Bulldog er kortskallet og omfattet af Svenska Kennelklubbens instruktioner for at modvirke overdrevne eksteriørtræk. Her fremhæves anstrengt eller støjende vejrtrækning sammen med for kort næseparti, forsnævrede næsebor og snævre luftveje. Forkert udformede øjenlåg er det andet navngivne risikoområde. I racestandarden er vejrtrækningslyde i hvile eller bevægelse samt indad- eller udadkrængede øjenlåg diskvalificerende fejl.

Siden maj 2026 har Continental Bulldog kunnet undersøges med RFG-S i Sverige. Dyrlægen vurderer blandt andet næsebor og vejrtrækning før og efter fysisk belastning, og resultater for hunde registreret hos Svenska Kennelklubben kan ses i klubbens offentlige registre. Bed om forældrenes resultater, og læg også mærke til, hvordan hundene faktisk trækker vejret og restituerer. Et testresultat er vigtig information, men erstatter ikke observation over tid.

Det er også vigtigt at skelne mellem krav og anbefalinger. Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 indeholder ingen racespecifikke krav om HD- eller ED-status for Continental Bulldog, og gruppens udtrykkelige RFG-S-krav gælder engelsk bulldog. Den svenske avlsstrategi for racen anbefaler derimod kendt HD- og ED-status, DNA-resultater for cystinuri og DVL2 samt gennemført BPH. Det er relevante oplysninger at bede om, men de skal ikke beskrives som obligatoriske test fra Svenska Kennelklubben for racen.

Bed opdrætteren vise de originale resultater og forklare, hvordan de indgik i valget af kombination. Spørg også til vejrtrækning, øjne, hud, urinvejsproblemer og bevægelse hos forældre, søskende og tidligere afkom. Ved cystinuri og DVL2 skal du vide præcist, hvilken variant der er testet, og hvordan resultatet har påvirket kombinationen; betegnelserne »DNA-testet« eller »sundhedstestet« er ikke nok i sig selv.

## Historie og oprindelse

Continental Bulldog er en ung schweizisk race med en tydeligt dokumenteret begyndelse. I 2000 gav den schweiziske kennelorganisation opdrætteren Imelda Angehrn tilladelse til at krydse engelsk bulldog med old english bulldog. Det første kuld af de såkaldte Pickwick-krydsninger blev født i sommeren 2001.

Målet med avlsprogrammet var en mellemstor bulldog med bedre bevægelighed, lydløs vejrtrækning samt naturlig parring og fødsel. Det var avlsmål, ikke garantier for hver hund, der bliver født. Da projektet udviklede sig til en selvstændig race, gav den schweiziske kennelklub den 15. september 2004 grønt lys til fortsat avl under navnet Continental Bulldog. Den schweiziske raceklub blev stiftet samme år.

FCI accepterede racen på foreløbig basis den 30. marts 2022. Foreløbig status betyder, at racen er optaget internationalt af FCI, men endnu ikke er endeligt anerkendt. Den gældende officielle standard er dateret februar 2026 og blev offentliggjort i marts samme år. Denne tidslinje er mere præcis end blot at skrive, at racen fik fuld FCI-anerkendelse i 2022.

## At leve med racen

Continental Bulldog kan trives i mange typer hjem, hvis hverdagen rummer aktivitet, restitution, træning og løbende opfølgning på sundheden. Boligens størrelse betyder mindre end, hvordan hunden håndterer lyde, trapper, besøg, hundemøder og tid alene. Det kan fungere at bo i lejlighed, men gentagen gøen eller uro kræver træning og håndtering; racenavnet er ingen garanti for en stille hund.

Børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for en hvileplads, hvor den får fred. Den fysiske styrke betyder, at selv venlig leg kan blive voldsom for et lille barn. Lær derfor både barnet og hunden tydelige grænser, og stop legen, før den bliver for intens.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. Nogle individer lever fint med hunde eller katte, mens andre har brug for større afstand og mere styrede introduktioner. Tag udgangspunkt i den enkelte hunds erfaring og adfærd, hold de første møder rolige, og adskil dyrene, når ingen kan holde øje med dem. Socialisering giver bedre forudsætninger, men garanterer ikke et bestemt resultat.

Alenetid trænes gennem meget korte, rolige fravær og øges først, når hunden er tryg. En hvalp kan ikke forventes at være alene på samme måde som en trænet voksen hund, og voksne hunde varierer også meget. Sørg for hjælp, hvis hverdagen kræver længere fravær, end hunden kan klare uden stress.

Før et køb bør du kunne svare ja på tre spørgsmål: Kan du give hunden varieret aktivitet uden at overse vejrtrækning og varme? Kan du håndtere en stærk voksen hund med rolig, belønningsbaseret træning? Kan opdrætteren vise dokumenterede resultater for forældrenes vejrtrækning, øjne, led, DNA og adfærd? Hvis noget mangler, er det fornuftigt at vente på en bedre dokumenteret kombination.

Continental Bulldog

Continental Bulldog Club of Great Britain

Deutscher Continental Bulldog Club (Germany)

Societé Centrale Canine (France)

Denmark Continental Bulldog Club

Continental Bulldog er en middelstor, atletisk bulldog-lignende selskabshund, som er avlet frem i Europa for bedre sundhed og bevægelighed. Den har en kort, letplejet pels i mange forskellige farver, et venligt og stabilt temperament, har brug for regelmæssige gåture og mental stimulering og bliver som regel omkring 10–12 år gammel.

Ziegerrott'z

## Kort fortalt

- **Oprindelse:** Storbritannien, med rødder i det skotske højland og på de vestlige øer
- **Racegruppe:** Terrier, sektionen for små terriere
- **Skulderhøjde:** cirka 28–31 centimeter
- **Vægt:** ideelt 6–7,5 kilo i forhold til højden
- **Pels:** ruhåret dækpels over en kort, blød underuld
- **Farver:** creme, hvedefarvet, rød, grå eller næsten sort, med eller uden tigrering
- **Typiske træk:** aktiv, modig, nysgerrig og selvstændig
- **Passer bedst til:** den, der vil give en lille arbejdende terrier både opgaver og tydelige rammer i hverdagen

Cairn terrier er en lille, men robust britisk terrier, som blev avlet til praktisk arbejde blandt stendynger og på gårde. Størrelsen gør hunden nem at have med, men siger ikke meget om aktivitetsniveauet: Racen har brug for at bruge både kroppen og hovedet. Den passer bedre til den, der værdsætter terrierens initiativ, end til den, der ønsker en hund, som automatisk venter på instruktioner.

## Udseende og pels

Cairn terrier skal se naturlig, bevægelig og arbejdsdygtig ud. Racestandarden angiver en skulderhøjde på cirka 28–31 centimeter og en idealvægt på 6–7,5 kilo i forhold til højden. Kroppen er kompakt med lige ryg, stærke kæber, små spidse ører og mørke hasselnøddebrune øjne. Forpoterne må gerne være lidt større end bagpoterne, hvilket hænger sammen med racens oprindelige arbejde i ujævnt terræn.

Pelsen er dobbelt og vejrbestandig. Den fyldige dækpels skal være ruhåret uden at være grov, mens underulden er kort, blød og tæt. Lette bølger er tilladt. Creme, hvedefarvet, rød, grå og næsten sort forekommer, ligesom tigrerede varianter af disse farver. Mørkere ører og næseparti er almindeligt. Ensfarvet sort eller hvid samt sort med tan-aftegninger er derimod ikke godkendt i racestandarden.

Korrekt pelspleje bevarer både strukturen og den beskyttelse, som dobbeltpelsen giver. Den gamle dækpels fjernes ved trimning. Svenska Kennelklubben angiver to til fire trimninger om året som en rettesnor, men behovet afhænger af pelsens kvalitet og hundens hverdag. Red pelsen igennem et par gange om ugen, og væn hunden tidligt til at få håndteret poter, ører og krop. Klipning anbefales ikke, da den kan forringe pelsens vandafvisende egenskaber.

En cairn terrier med korrekt pelspleje fælder ofte forholdsvis lidt, men begrænset fældning betyder ikke, at racen er allergivenlig. Allergiske reaktioner kan skyldes flere stoffer fra hunden og varierer fra menneske til menneske. Den, der har allergi, bør derfor tilbringe tid sammen med voksne hunde af racen og tale med en sundhedsfaglig person om sin egen situation, før beslutningen træffes.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en aktiv, modig, robust og glad hund, som er selvsikker uden at være aggressiv. Nysgerrighed og selvstændighed er en del af cairn terrierens karakter. I hverdagen viser det sig ofte som hurtig problemløsning, lyst til at undersøge og evne til at træffe egne valg, når noget fanger interessen.

Raceidealet er ikke en garanti for det enkelte individ. Den svenske raceklubs sammenfatninger beskriver blandt andet variation i lydfølsomhed, gøen, jagtadfærd og social tryghed. Den svenske adfærds- og personlighedsbeskrivelse BPH kan give oplysninger om de hunde, der faktisk har deltaget, men et racegennemsnit kan ikke med sikkerhed forudsige en hvalp. Spørg derfor opdrætteren, hvordan forældrene og de nære slægtninge reagerer på uventede lyde, gæster, møder med andre hunde og håndtering.

Baggrunden som gård- og jagthund kan vise sig i interesse for bevægelser, lugte, gravning og mindre dyr. Det er ikke lige stærkt hos alle cairn terriere, men det er fornuftigt at være forberedt fra begyndelsen. Racen kan være social med mennesker og hunde, når den får gode erfaringer. Samtidig er respektfuld afstand ofte bedre end at kræve, at hunden hilser på alt og alle.

## Træning og motion

Cairn terrier har brug for daglig motion og mental aktivering, men et fast antal minutter passer ikke til alle individer. En god hverdag kombinerer ture i forskellige omgivelser med næsearbejde, korte træningspas, leg og rolig restitution. Tilpas mængden efter alder, helbred og hundens reaktion efter aktiviteten. En hund, der bliver stadig mere opkørt, har ikke nødvendigvis brug for mere fart; den kan have behov for enklere opgaver og hjælp til at falde til ro.

Træningen fungerer bedst, når den er tydelig, belønningsbaseret og opdelt i korte trin. Cairn terrier lærer hurtigt, også ting ejeren ikke havde tænkt sig at lære den, så beløn tidligt den adfærd, du ønsker i hverdagen. Variér belønningerne, og slut, mens hunden stadig er engageret. Hårde metoder risikerer at skabe konflikt uden at gøre hunden mere samarbejdsvillig.

Indkald kræver særlig omtanke hos en hund, der kan vælge et spor eller et dyr frem for sin fører. Begynd et sted med få forstyrrelser, skab mange gode erfaringer med at blive belønnet for at komme, og brug en lang line, hvor området ikke er sikkert indhegnet. Betragt et solidt indkald som en måde at mindske risiko på, ikke som en garanti mod jagtadfærd. Giv gerne hunden et sted, hvor den må grave. Lær også en rolig alternativ opgave ved lyde i opgangen eller uden for vinduet; det giver hunden et tydeligere svar end gentagne irettesættelser.

## Sundhed

Cairn terrier betragtes som en grundlæggende sund race, men et ansvarligt hvalpekøb kræver alligevel spørgsmål om sundheden i familien. Raceklubbens aktuelle avlsstrategi fremhæver især steroidresponsiv meningitis-arteritis, SRMA, og den historisk dokumenterede udviklingsforstyrrelse i nyrerne, renal dysplasi, RD. En lang liste over sygdomme, som kan ramme hunde generelt, siger mindre om en bestemt familie end åbne oplysninger om forældre, helsøskende og tidligere afkom.

SRMA er en betændelsessygdom, som raceklubben følger i samarbejde med Sveriges lantbruksuniversitet. Klubbens anbefalinger indebærer blandt andet, at en ramt hund ikke skal bruges i avl, og at sygdom i den nære familie skal indgå i vurderingen, når kombinationer planlægges. For en hvalpekøber er det praktiske kontrolpunkt at spørge om SRMA hos forældrene, deres afkom, helsøskende og forældredyr – og at få et konkret svar, ikke blot besked om, at avlshundene virker sunde.

RD blev konstateret hos 28 svenske cairn terriere i perioden 1980–2003, mens raceklubbens nuværende strategi ikke oplyser om senere bekræftede tilfælde. Klubben anbefaler fortsat, at en ramt hund, dens helsøskende fra samme kombination og dens forældre udelukkes fra avl. Det er altså en historisk vigtig risiko, hvor oplysninger om slægten fortsat er relevante, selv om der ikke er rapporteret nyere bekræftede svenske tilfælde.

I Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 er der ikke noget racespecifikt krav om et bestemt resultat af en sundhedsundersøgelse for forældredyr til cairn terrier. Det betyder ikke, at sundhedskontrol er uvigtig. Bed opdrætteren forklare, hvilke undersøgelser der er udført, hvorfor de er valgt, og hvordan kombinationen følger raceklubbens anbefalinger om sygdomshistorik og genetisk variation. Kontakt en dyrlæge ved symptomer; en racetekst kan ikke bruges til at stille diagnose hos en enkelt hund.

## Historie og oprindelse

Cairn terrier blev udviklet i det skotske højland og på øer som Skye, Mull og Harris. Små ruhårede terriere blev holdt på gårde for at bekæmpe skadedyr og blev brugt ved jagt på dyr, der søgte skjul mellem stenene. Ordet *cairn* betyder stendynge og henviser til det miljø, hundene arbejdede i.

Da racen begyndte at blive vist på hundeudstillinger, forsøgte man i 1908 at registrere den som korthåret skye terrier. Navnet mødte modstand, og i 1910 blev cairn terrier anerkendt som et selvstændigt racenavn. Den første cairn terrier blev registreret i Sverige i 1924. Nutidens racestandard har stadig et tydeligt arbejdsideal: Hunden skal være opmærksom, se naturlig ud, bevæge sig frit og have en vejrbestandig pels.

Historien forklarer flere nutidige egenskaber uden at bestemme hver enkelt hunds adfærd. Selvstændigheden var nyttig, når hunden arbejdede på afstand af mennesker, og den kompakte krop gjorde det muligt at komme frem i vanskeligt terræn. For en moderne ejer betyder arven først og fremmest, at racen har godt af at løse opgaver, ikke at den skal bruges til jagt.

## At leve med racen

Cairn terrier kan bo både i lejlighed og hus, hvis den får tilstrækkelig aktivitet, hvile og træning. En have er praktisk, men erstatter ikke ture og fælles opgaver. Kontrollér hegnet med en nysgerrig, gravende terrier i tankerne. I etageejendomme bør man tidligt træne hunden i at forholde sig roligt til lyde i opgangen og uden for døren, da en opmærksom hund ellers let kan gøre bevogtning til en vane.

Alenetid skal indlæres gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. Begynd med meget korte perioder, og øg først, når hunden kan slappe af. Et kamera kan hjælpe med at afsløre stress, som ikke er tydelig, når du kommer hjem. Hvis hunden går hvileløst rundt, halser, hyler, gør vedvarende eller ødelægger ting, er trinnet for svært, og du skal gå tilbage til et lettere niveau.

Samvær med børn fungerer bedst, når voksne tager ansvar for både hundens hvile og barnets adfærd. Børn må ikke forstyrre hunden, når den spiser eller sover, og små børn må aldrig være alene med hunden. Samliv med andre hunde og katte afhænger af individet, de tidlige erfaringer og introduktionen. Hold de første møder rolige og kontrollerede, giv dyrene hvert sit sted at trække sig tilbage til, og gå ikke ud fra, at venlighed over for familiens kat automatisk gælder fremmede katte. Små kæledyr kræver særlig forsigtighed på grund af racens jagtbaggrund.

Før et hvalpekøb bør du derfor vurdere mere end størrelse og udseende. Mød gerne voksne slægtninge, spørg til reaktioner på lyde, gøen, jagtinteresse, håndtering og evnen til at falde til ro, og bed om tydelige svar om SRMA og RD i familien. Sørg også for, at du har adgang til kompetent trimning. En cairn terrier trives bedst, når dens selvstændighed får en konstruktiv retning gennem hverdagstræning, næsearbejde og et hjem med konsekvente, men venlige rammer.

Cairn terrier

Cairn Terrier Club of Germany

Lille, robust skotsk terrier avlet til jagt i stenbunker. Cirka 28–31 cm høj med ru, vejrbestandig dobbeltpels, som kræver regelmæssig trimning og børstning. Modig, nysgerrig, kærlig og ret lydlig; trives med daglige gåture, mental stimulering og et aktivt familieliv. Generelt sund og langlivet.

Hundeopdrættere

For købere

For sælgere

Værktøjer

Hunde

Katte

Get a Pet