## Kort fortalt

Australian shepherd er en hyrde- og brugshund, der er udviklet i USA, til mennesker som ønsker at træne og arbejde med deres hund hver dag. Den er hurtig, lydhør og alsidig, men arbejdslysten og vogte- og hyrdeinstinkterne betyder, at den sjældent passer til den, der først og fremmest ønsker en ukompliceret selskabshund.

- Racen hører til FCI-gruppe 1 og blev udviklet til arbejde med får og kvæg på gårde og ranches.
- Den ønskede skulderhøjde er 51–58 cm for hanner og 46–53 cm for tæver. Racestandarden angiver ingen idealvægt.
- Pelsen er middellang, vejrbestandig og har underuld. Grundfarverne er blue merle, sort, red merle og rød, med eller uden hvide aftegninger og tan-aftegninger.
- Halen kan være naturligt lang eller kort. Halekupering er forbudt i Sverige.
- En australian shepherd har brug for daglig fysisk aktivitet, problemløsning, samarbejde og mulighed for at falde til ro.
- For svenske avlshunde er officiel HD-status og kendt mental status gennem MH vigtige kontroller. MH beskriver reaktioner; det er ikke en prøve, man består eller dumper.

## Udseende og pels

Australian shepherd er en middelstor, velafbalanceret og bevægelig hund, som skal være lidt længere end høj. Den skal være muskuløs og solid uden at blive tung eller klodset, fordi bygningen skal give mulighed for hurtige retningsskift og langvarigt arbejde. Standarden angiver en ønsket skulderhøjde, men ingen idealvægt. Vurder derfor en voksen hund ud fra proportioner, huld, bevægelser og funktion i stedet for at stole på et vægtinterval, der påstås at komme fra standarden.

Pelsen er lige til bølget, middellang og vejrbestandig. Mængden af underuld varierer blandt andet med klima og årstid. En korrekt pels har brug for regelmæssig gennemredning og tættere kontrol i fældeperioder, men ikke den samme ugeplan for alle hunde. Mærk pelsen igennem helt ned til huden, og vær særligt opmærksom på områder, hvor friktion let giver filter, for eksempel bag ørerne og i fanerne. Kontrollér samtidig hud, poter og kløer efter arbejde i skov og ujævnt terræn.

De fire grundfarver er blue merle, sort, red merle og rød. Alle kan forekomme med eller uden hvide aftegninger og tan-aftegninger. Øjnene kan være brune, blå eller ravfarvede, også i kombinationer eller med pletter og marmorering. Forskellig øjenfarve er altså tilladt og siger i sig selv intet om hundens temperament.

Halen kan være naturligt lang eller naturligt kort. Sidstnævnte kaldes ofte NBT, natural bobtail, og må ikke forveksles med en kuperet hale. Svenska Kennelklubben registrerer racen med en halebetegnelse, som viser, om hunden har fuld halelængde, stumphale, en hale der er kortere end normalt, ingen hale eller kuperet hale. For en hvalpekøber er registreringsoplysningen et bedre grundlag end at gætte ud fra et fotografi.

## Temperament og personlighed

Ifølge racestandarden skal australian shepherd være en intelligent arbejdshund med stærke hyrde- og vogteinstinkter, et stabilt temperament og et venligt væsen. Den kan være afventende ved det første møde med fremmede, men racetypisk neutralitet er ikke det samme som frygt eller aggression. Svenska Australian Shepherdklubben understreger derfor, at neutral er et tydeligere ord end reserveret.

Der er betydelig variation mellem individer og familier. Nogle hunde arbejder meget intenst i forhold til mennesker og omgivelser, mens andre er mere afbalancerede i hverdagen. Styrken i hyrdeadfærd, bevogtning, lydreaktioner og social interesse kan også variere. Betegnelser som arbejdslinje eller udstillingslinje er ikke nok til at forudsige en hvalps temperament. Se i stedet på forældrene, voksne nære slægtninge, opdrætterens avlsmål, arbejdsmeritter og dokumenterede mentalbeskrivelser.

Som hyrdehund bruger racen blandt andet sin krop og sine bevægelser til at styre dyr. Det kan give en stærk interesse for ting i bevægelse. I hverdagen kan hunden forsøge at følge, stoppe eller styre løbende børn, cykler, joggere eller andre dyr. Det er en mulig egenskab hos racen, ikke noget alle australian shepherd gør, og ikke en undskyldning for at lade adfærden fortsætte. Afstand, snor eller barriere, en indlært alternativ adfærd og belønning for kontakt gør situationen mere sikker, mens færdigheden trænes.

MH er særligt nyttigt, når man sammenligner avlshunde og slægtninge. Beskrivelsen viser, hvordan en hund reagerede på blandt andet kontakt, håndtering, leg, overraskelser, lyd og skud. Den kan ikke alene forudsige, hvordan en hvalp udvikler sig, og den måler ikke hele arbejdsevnen. Læs hele protokollen, og spørg hvordan hunden fungerer og falder til ro igen i almindelige miljøer.

## Træning og motion

Australian shepherd har hver dag brug for både bevægelse og opgaver, der kræver næsearbejde, problemløsning og samarbejde, men et fast antal timer beskriver ikke den enkelte hunds behov. En rolig skovtur, spor eller søg, hverdagslydighed, hyrdearbejde, brugsarbejde, agility og anden gennemtænkt træning belaster på forskellige måder. Tilpas mængde og intensitet efter alder, helbred, tidligere træning og restitution.

En velfungerende hverdag handler om mere end at gøre hunden fysisk træt. Prioritér tidligt:

- kontakt og lydhørhed, også når noget bevæger sig i omgivelserne,
- indkald, der først trænes i et let miljø og sikres med lang line efter behov,
- at gå pænt i snor, håndtering og evnen til at vente,
- et tydeligt skift mellem aktivitet og ro,
- at kunne vælge at lade være med at følge eller styre børn, køretøjer og dyr.

Træningen bør være belønningsbaseret, trinvis og tilpasset individet. Racen lærer ofte hurtigt, hvilket også betyder, at vaner, der belønnes ved et uheld, hurtigt kan sætte sig fast. Gør den ønskede adfærd let at vælge, øg sværhedsgraden gradvist, og brug ikke frygt, trusler eller fysisk straf.

Hvalpe og unghunde har brug for bevægelse, miljøerfaring, hvile og korte indlæringspas, ikke en voksen hunds belastning eller en træningsplan baseret på et bestemt antal minutter. Målet er en hund, som kan arbejde engageret, bevare kontakten og derefter falde til ro. Hvis aktivitetsmængden øges, mens hunden får sværere ved at sove, slappe af eller håndtere hverdagens indtryk, skal planen vurderes på ny i stedet for blot at blive fyldt med mere fart.

## Sundhed

For en svensk hvalpekøber er det vigtigste at skelne bindende registreringsregler fra raceklubbens anbefalinger og frivillige DNA-tests. Efter de gældende regler fra Svenska Kennelklubben kræves officiel HD-status før parring og, for svenskboende avlshunde som er omfattet af reglerne, kendt mental status gennem en fuldstændig MH-beskrivelse. Kendt status betyder ikke automatisk et godt hofteresultat eller en ønskelig mental profil; kontrollér selve resultatet.

I sin racespecifikke avlsstrategi anbefaler SASK som hovedregel HD-grad A eller B og øjenundersøgelse af avlshunde. Klubben fremhæver også værdien af at kontrollere HD-status hos nære slægtninge, fordi racen ikke har et HD-indeks. ED-røntgen er frivillig og er ikke et særligt registreringskrav for racen. Bed derfor opdrætteren vise, hvad der faktisk er undersøgt, på hvilken hund, på hvilken dato og med hvilket resultat, i stedet for at nøjes med ordet sundhedstestet.

Der findes DNA-tests for blandt andet CEA, HSF4 og MDR1, men SASK angiver ikke én universel testpakke til alle kombinationer. Hver test gælder et bestemt gen eller en risikovariant. Et frit HSF4-resultat udelukker for eksempel ikke alle former for grå stær og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse. Relevante tests vælges ud fra dokumenterede risici i familien og den planlagte kombination.

MDR1, også kaldet ABCB1, kan påvirke, hvordan visse lægemidler fordeles i kroppen og når hjernen. Den enkelte hunds status kan ikke afgøres ud fra udseendet. Hvis hunden er testet, bør resultatet stå i dyrlægejournalen; valg af lægemiddel og dosering hører altid hjemme hos dyrlægen.

To merlefarvede hunde skal ikke parres. Kombinationen kan give hvalpe med to kopier af merlevarianten og øget risiko for døvhed samt syns- eller øjenforandringer. Den naturligt korte NBT-hale har en anden genetisk baggrund. SASK anbefaler også forsigtighed ved kombinationer, hvor begge forældre bærer NBT-varianten, men de to spørgsmål må ikke blandes sammen.

## Historie og oprindelse

Trods navnet blev australian shepherd, som racen kendes i dag, udviklet i USA. FCI-standarden knytter navnet til baskiske hyrder, der kom til USA fra Australien i 1800-tallet. Det præcise bidrag fra ældre hyrdehunde er mindre sikkert. Detaljerede påstande om en bestemt blanding af racer bør derfor behandles som teorier.

Amerikanske fåre- og kvægavlere fortsatte med at udvælge hunde for alsidighed, selvstændigt arbejde, intelligens og hyrdeevne. Efter Anden Verdenskrig voksede kendskabet til racen, da westernridning, rodeo, hesteshows, film og tv nåede et større publikum. Den moderne races amerikanske ranchbaggrund forklarer både paradokset i navnet og hvorfor funktion stadig står centralt i racebeskrivelsen.

## At leve med racen

Australian shepherd passer bedst, når hverdagen rummer planlagt aktivitet, læring og restitution, også i almindelige arbejdsuger. En stor have erstatter ikke fælles opgaver, og konkurrenceambitioner er ikke nødvendige, hvis hunden alligevel får et meningsfuldt og varieret liv. Den, der ønsker en hund, som hovedsageligt skal med på kortere ture, bør vælge en mindre krævende type.

Med børn skal en voksen altid være til stede, hunden skal have et uforstyrret hvilested, og familien skal have en plan for energisk leg. Afbryd og skab afstand, før hunden begynder at fiksere på eller styre bevægelsen. Børn bør ikke have ansvar i situationer, hvor en hurtig og stærk hund kan reagere på omgivelserne.

Samliv med hunde eller katte afgøres af individerne og introduktionen, ikke af racenavnet. Find ud af mere om forældrenes og den aktuelle hunds historik. Begynd roligt med separate trygge steder, barriere og snor, giv katten en fri flugtvej, og gå først videre, når begge dyr kan være afslappede. Smådyr kan kræve permanent fysisk adskillelse.

Racen kan bo i lejlighed, hvis hunden får tilstrækkelig tid ude, meningsfulde opgaver og hvile, og ejeren kan håndtere reaktioner på lyde. I en ejendom med dårlig lydisolering skal man kunne forebygge, at lyde i opgangen får hunden til at vogte og gø. Alenetid skal trænes gradvist og vurderes ud fra den enkelte hunds adfærd. Jordbruksverkets råd om luftning mindst hver sjette time i dagtimerne er et råd om luftning, ikke et mål for hvor længe en hund trives alene.

Før du køber en hvalp, bør du bede om forældrenes registreringsnumre, HD-resultater, fuldstændige MH-protokoller, datoer og resultater fra øjenundersøgelser samt relevante DNA-resultater. Kontrollér også halebetegnelse og arbejdsmeritter, og spørg hvordan voksne nære slægtninge fungerer med mennesker, lyd, bevægelse, hvile og restitution. De oplysninger siger mere om, hvordan hverdagen med hunden sandsynligvis bliver, end farve, øjne eller om opdrætteren kalder hundene arbejdslinje eller udstillingslinje.

Australian shepherd

The Kennel Club (UK)

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Norwegian Kennel Club (NKK)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Dansk Kennel Klub (DKK)

Australian shepherd er en middelstor, atletisk hyrdehund, som er meget intelligent og energisk. Den er loyal og menneskeorienteret, knytter stærke bånd og har brug for rigelig daglig motion, træning og mental stimulering. Den har en iøjnefaldende, vejrbestandig pels og varierende øjenfarver, som bidrager til dens særlige udstråling.

Aussie Kullens

## Kort fortalt

Sloughi er en nordafrikansk mynde med Marokko som hjemland ifølge racestandarden. Den forener en slank, atletisk krop med stor jagtlyst og et tæt forhold til sine mennesker. Hjemme kan den være rolig og hengiven, men udendørs kan synet af et flygtende dyr hurtigt sætte et helt andet tempo. Gode muligheder for sikker motion er derfor en central del af livet med racen.

- **Størrelse:** Hanner har en skulderhøjde på 66–72 cm og tæver 61–68 cm ifølge FCI's racestandard.
- **Aktivitetsniveau:** Stort motionsbehov med daglige gåture og regelmæssige muligheder for at løbe på et sikkert indhegnet område.
- **Pelspleje:** Begrænset. Den korte pels kan plejes med en blød børste eller pelsplejehandske cirka en gang om ugen og vaskes efter behov.
- **Forventet levetid:** Omkring 10–15 år ifølge AKC, som en bred rettesnor for racen.
- **Passer bedst til:** En ejer, der værdsætter myndens selvstændighed og kan tilbyde selskab, nænsom træning og sikre muligheder for at løbe.

Det er let at falde for en Sloughis elegance, men vælg racen ud fra, hvordan dens behov passer til din hverdag. Overvej, hvor hunden skal have mulighed for at strække ud, hvordan arbejdsdagene skal hænge sammen, og hvordan du vil træne. Mød gerne voksne hunde, og spørg deres ejere, hvordan jagtlyst, gæster og alenetid fungerer i praksis. Det giver et mere brugbart billede end kun at møde et kuld hvalpe.

## Udseende og pels

En Sloughi er højbenet, muskuløs og tydeligt bygget til bevægelse. Kroppen er lidt højere, end den er lang, med en optrukken buglinje og en lang, smal hale, der bæres lavt og har en buet spids i hvile. Hovedet er langstrakt og kileformet, og øjnene er store og som regel mørke. De trekantede ører hænger tæt ind til hovedet og bidrager til racens blide, alvorlige udtryk.

En Sloughi skal have en tør og veltrænet krop, hvor muskulatur og knoglestruktur træder frem. Det er en funktionel mynde, og elegancen skal forenes med styrke og balance. Hoftebenene kan være synlige, uden at hunden derfor er undervægtig, men huld skal vurderes hos den enkelte hund. Få hjælp af en dyrlæge, hvis du er usikker på vægt, muskeludvikling eller en forandring i hundens krop.

Pelsen er meget kort, tæt og fin. Farverne spænder fra lys sandfarve til rød sandfarve, med eller uden sort maske, sort mantel, sorte hårspidser eller sort brindlet aftegning. Pelsen har ingen lange behæng og kræver ingen avanceret trimning. En nænsom gennemgang med en blød børste hjælper med at holde den ren og giver samtidig mulighed for at opdage forandringer i huden.

Gør også poter, kløer, ører og tænder til en del af plejen. Væn hvalpen til korte, rolige stunder med håndtering, og øg gradvist, hvad den kan klare. Børst tænderne regelmæssigt, gerne dagligt, og kontrollér ørerne uden at rense dem unødigt. Dårlig lugt, gentagne hovedrystelser eller ømhed bør vurderes af en dyrlæge. Den letplejede pels gør ikke den øvrige pleje mindre vigtig.

## Temperament og personlighed

Sloughi beskrives som værdig, opmærksom og stærkt knyttet til sin familie. Mange holder en vis afstand til fremmede mennesker og vil selv afgøre, hvornår de har lyst til kontakt. Lad gæster give hunden plads til at nærme sig i sit eget tempo. At en hund er reserveret, betyder ikke, at den behøver at hilse på alle; målet er, at den skal kunne føle sig tryg i almindelige hverdagssituationer.

Tidlige, positive oplevelser med mennesker, miljøer og håndtering er derfor vigtige. Tilpas møderne efter hvalpens reaktioner, og giv plads til at falde til ro bagefter. Raceklubbens avlsstrategi skelner mellem racens naturlige reservation og overdreven frygt eller aggression. Spørg opdrætteren, hvordan voksne slægtninge reagerer på fremmede personer, nye steder og hverdagens overraskelser, og hvordan hvalpene får sociale erfaringer, inden de flytter hjemmefra.

Jagtlysten er en anden grundlæggende egenskab. Sloughi er en hund, der jager ved hjælp af synet, og som kan opfange bevægelse langt væk og selv beslutte at sætte efter. Det påvirker både gåture og valg af legekammerater. En hund, der er rolig hjemme, kan være meget intens, når jagtinteressen vækkes. Tænk derfor over omgivelserne og sikkerheden, også når hverdagstræningen fungerer godt, især omkring små dyr og hunde, der løber hurtigt.

## Træning og motion

En Sloughi har brug for daglig motion og regelmæssige muligheder for at bruge sin hurtighed i en sikker indhegning. Kombinér gåture med andre aktiviteter, som hunden nyder og kan udføre uden at blive overbelastet. Alder, helbred og kondition afgør, hvor meget der passer. Hvalpe har brug for kortere aktiviteter med pauser, mens en sund voksen hund gradvist kan opbygge større udholdenhed. Bed opdrætteren eller dyrlægen om råd, når du planlægger træningen.

Lure coursing, hvor hunden følger et kunstigt bytte, kan give afløb for racens jagtlige egenskaber. En Sloughi bruger synet, tilpasser farten og kan forsøge at forudse byttets retning frem for at følge præcis i dets spor. Også næsearbejde og vildtspor kan give variation. Kontakt en myndeklub for at få en passende introduktion til løbetræning, og vælg aktiviteter efter hundens forudsætninger og interesser.

Træn med belønninger, tydelige signaler og tålmodighed. Sloughi er følsom over for hårde træningsmetoder, og et trygt samarbejde skal bygges op gradvist. Brug tid på indkald, rolige hundemøder og at kunne slippe interessen for noget i omgivelserne. Begynd med lette situationer, og beløn, når hunden søger kontakt. Indkald er værdifuldt, men bør kombineres med snor og sikker indhegning, hvor jagtlysten ellers kan føre hunden væk.

## Sundhed

Sloughi beskrives generelt som en sund race, men tumorsygdomme og immunmedierede sygdomme forekommer. Oplysningerne giver ikke et sikkert mål for, hvor stor risikoen er for den enkelte hund. Bed opdrætteren fortælle om både forældre og ældre slægtninge, deres levetid og eventuelle tilbagevendende diagnoser. Den amerikanske raceklub fremhæver åbenhed om sundhed som en vigtig del af avlsarbejdet.

Arvelig nethindesygdom, PRA, er et vigtigt emne at tage op inden køb. AKC angiver øjenundersøgelse og DNA-test for Sloughi-typen PRA-rcd1a som sundhedsundersøgelser anbefalet af den amerikanske raceklub. Bed om at se, hvilken test der er udført, resultatet, og hvilken hund attesten gælder. En DNA-test vedrører en bestemt sygdomsvariant og erstatter ikke en klinisk vurdering af øjnene eller garanterer hundens øvrige sundhed.

Det svenske RAS-dokument, som SKK linker til, er vedtaget i 2020 og beskriver blandt andet PRA samt rapporterede tilfælde af immunmedieret polyartritis, IMPA, og meningitis-arteritis, SRMA. Det er historisk baggrundsmateriale, ikke aktuelle statistikker over sygdomsforekomsten. Spørg raceklubben om nyere opfølgninger og opdrætteren om sundheden i den pågældende familie. Skeln samtidig mellem anbefalede undersøgelser og de registreringskrav, der gælder, når kuldet planlægges.

Følg hundens huld, bevægelser, appetit og energi over tid, og søg dyrlæge, når noget ændrer sig tydeligt. En slank kropsbygning siger ikke i sig selv, hvordan hunden har det. Tilpas foder og motion efter livsfase og helbred, og regn træningsgodbidder med i den daglige fodermængde. Tag dokumentation om tidligere problemer og undersøgelser med til dyrlægebesøget, så vurderingen kan tage udgangspunkt i netop din hund.

## Historie og oprindelse

Sloughi har en lang historie i Nordafrika, især i Maghrebområdet, som omfatter Marokko, Algeriet, Tunesien og Libyen. Hundene har været brugt til jagt, hvor syn, hurtighed og udholdenhed har været afgørende. De har levet tæt på mennesker i områder med både bjerge og mere åbne landskaber. FCI angiver Marokko som racens oprindelsesland og det land, der har ansvaret for standarden.

Racen kom til Europa i slutningen af 1800-tallet, og europæisk avl er senere blevet opbygget med hunde fra Nordafrika. I dag findes Sloughi også som selskabs- og sportshund, men baggrunden som selvstændig jæger er stadig tydelig. Den må ikke forveksles med saluki eller azawakh, som er selvstændige racer. Ligheder med meget gamle afbildninger af hunde kan heller ikke alene fastslå den moderne races præcise alder eller oprindelse.

## At leve med racen

Livet med en Sloughi passer til den, der værdsætter både roligt selskab og en hund, der tager egne initiativer. Sørg for en behagelig hvileplads, hvor hunden kan trække sig tilbage, og planlæg dagene, så der er plads til nærhed, aktivitet og hvile. En rolig adfærd indendørs skal ses i sammenhæng med, hvordan hundens øvrige behov bliver opfyldt. Den siger ikke i sig selv, hvor meget motion eller selskab hunden har brug for.

I en børnefamilie skal de voksne tage ansvar for samspillet. Væn hunden nænsomt til børn, og lær børnene at respektere dens behov for afstand og dens hvileplads. Små børn og hund skal altid være sammen under opsyn af en voksen. Spørg især ind til, hvordan den hund, du overvejer, eller dens nære slægtninge fungerer med børn, da erfaringer og individuelt temperament har større betydning end en generel beskrivelse af racen.

Andre hunde kan blive gode kammerater, men introduktioner og leg skal tilpasses de enkelte hunde. Den stærke jagtlyst kræver særlig omtanke omkring katte, smådyr og meget små hunde i bevægelse. Gå ikke ud fra, at et roligt møde betyder, at alt senere samvær bliver sikkert. Brug afstand, snor eller adskillelse, når det er nødvendigt, og planlæg husstandens rutiner, inden et nyt dyr flytter ind.

Boligformen skal fungere sammen med mulighederne for luftning og løb. Undersøg adgangen til sikre indhegninger, før du beslutter dig, og kontrollér hegn og låger dér, hvor hunden skal løbe løs. Den meget korte pels giver begrænset beskyttelse mod vejret. Et varmende dækken kan være nødvendigt i koldt eller vådt vejr; tilpas tiden udendørs efter vejret, aktiviteten og hundens reaktion. Sørg for, at den kan komme ind og hvile varmt og tørt.

Alenetid bør bygges langsomt op med hensyn til hundens tryghed. Sloughi knytter stærke bånd til sin familie, og i det svenske racemateriale findes der rapporter om problemer med at være alene hjemme. Begynd med korte, udramatiske stunder, og øg først tiden, når hunden er afslappet. Sørg for hjælp til pasning, hvis arbejdsdagen kræver mere alenetid, end hunden kan klare, og søg støtte tidligt, hvis træningen ikke skrider frem.

Inden køb er det klogt at gennemgå både de praktiske forhold og den tilgængelige dokumentation: Hvor kan hunden løbe, hvordan sikres selskab i hverdagen, og hvilke sundhedsoplysninger findes der om familien? Bed om at møde voksne hunde, og tal om, hvad opdrætteren prioriterer. Når du værdsætter racens integritet og kan opfylde dens behov for bevægelse, har en Sloughi gode forudsætninger for at blive en nær og værdsat følgesvend.

Sloughi

Elegant, højbenet mynde fra Nordafrika med kort pels, et mildt udtryk og et stærkt jagtinstinkt. Sloughi er ofte rolig og hengiven over for familien, men reserveret over for fremmede. Den har brug for daglige gåture, regelmæssige muligheder for at løbe i en sikker indhegning og nænsom træning. Nært samvær, tidlig socialisering og en varm hvileplads er vigtige dele af hverdagen.

Ghazoot

## Kort fortalt

Braque Français Pyrénées kaldes braque francais, type pyrénées i Sverige. Det er en mellemstor stående jagthund fra Frankrig, som værdsættes for sit sociale væsen og sin evne til at samarbejde under jagt. Den er mindre og lettere end type gascogne, men har et udpræget behov for at arbejde. Et venligt temperament og nem pelspleje skal derfor kombineres med en aktiv hverdag.

- **Størrelse:** Ifølge FCI's standard fra 2023 er hanner 51–58 cm i skulderhøjde og tæver 49–56 cm. Hunden skal være muskuløs og smidig uden at være tung.
- **Aktivitetsniveau:** Højt. Racen har brug for daglig motion, mental stimulering og mulighed for at bruge sine egenskaber som stående jagthund.
- **Pelspleje:** Meget letplejet, kort og fin pels. Regelmæssig børstning og bad efter behov er som regel nok; ører, kløer og tænder skal også passes.
- **Forventet levetid:** AKC angiver cirka 12–15 år som en generel rettesnor. Det er ingen garanti for den enkelte hund.
- **Passer bedst til:** En aktiv jæger eller hundeejer, som ønsker at udvikle et tæt samarbejde og har en konkret plan for jagttræning, apportering og anden meningsfuld aktivitet.

Start med at fortælle opdrætteren, hvad du gerne vil lave sammen med hunden. Spørg, hvordan de voksne hunde arbejder, hvordan de fungerer i hjemmet, og hvilke resultater der foreligger fra jagtprøver og sundhedsundersøgelser. Racens gode ry som samarbejdsvillig ændrer ikke på behovet for at vælge en hund og et opdræt, der passer til dine forudsætninger.

## Udseende og pels

Braque Français Pyrénées er en velproportioneret stående jagthund med tydelig muskulatur og et let, funktionelt helhedsindtryk. Huden ligger strammere end hos den større gascognetype, og halsen har kun lidt eller ingen løs halshud. Næsen er kastanjebrun. Øjnene er brune eller mørkegule, og de hængende ører er ansat over øjenlinjen og når ikke helt frem til næsespidsen.

Hanner er 51–58 cm og tæver 49–56 cm i skulderhøjde ifølge den gældende FCI-standard. Farven kan være kastanjebrun, brun og hvid, brun og hvid med mange pletter eller brun med tanfarvede aftegninger. Halen er tynd, og der findes både hunde med lang hale og hunde med en naturligt kortere hale. Størrelse og aftegninger fortæller derimod ikke, hvordan en bestemt hvalp vil fungere i arbejdet.

Pelsen er kortere og finere end hos type gascogne og kræver kun begrænset pleje. Børst den jævnligt igennem for at fjerne løse hår og snavs, og bad hunden, når den har brug for det. AKC fremhæver ugentlig pleje som en nyttig rutine. Kontrollér samtidig huden, især efter arbejde i tæt bevoksning, hvor små sår eller fremmedlegemer ellers let kan blive overset.

Væn fra starten hvalpen til rolig håndtering af ører, poter og mund. Korte øvelser, hvor samarbejde belønnes, gør den løbende pleje lettere. Mærk kroppen igennem efter ture, hold kløerne i en passende længde, og gør tandbørstning til en vane. Bed opdrætteren vise, hvordan du undersøger ørerne uden at irritere huden eller gøre kontrollen ubehagelig.

## Temperament og personlighed

SKK beskriver racen som venlig, omgængelig og social, og AKC fremhæver dens vilje til at behage. Den kan sætte pris på både familiens nærhed og fælles arbejde. Det gør den interessant for den, der ønsker at opbygge en tæt arbejdsrelation, men betyder ikke, at alle hunde reagerer ens på mennesker, hunde eller nye situationer. Mød gerne voksne slægtninge, og spørg ind til deres hverdag.

Arbejdet som stående jagthund kræver både initiativ og samarbejde. Hunden skal kunne bruge næsen og søge efter vildt, samtidig med at kontakten til føreren skal fungere. Brug derfor tid på tydelig kommunikation, og beløn den adfærd, du ønsker at udvikle. En hund, der har let ved at lære, har stadig brug for erfaring og vejledning for at forstå, hvad der forventes i forskellige miljøer.

Giv hvalpen positive oplevelser med mennesker, andre hunde og almindelige hverdagssituationer i et tempo, den kan håndtere. Racen beskrives som social, men rolige møder og mulighed for at trække sig er stadig vigtige. Spørg også, om opdrætteren bruger adfærdsbeskrivelser som BPH til at supplere sin viden om hundene. Et resultat skal ses i sammenhæng med den enkelte hunds erfaringer og adfærd hjemme og under arbejde.

## Træning og motion

Tag udgangspunkt i, at dette er en arbejdende stående jagthund. Jagttræning, søg, apportering og sporarbejde giver mulighed for at bruge flere af dens egenskaber. En gennemtænkt hverdag rummer også gåture i varieret terræn og fysisk træning, som bygges op efter hundens forudsætninger. Bed opdrætteren eller en kyndig jagthundeinstruktør om hjælp til at planlægge unghundens udvikling og de første skridt mod praktisk arbejde.

Begynd tidligt med kontakt, indkald, ro og selvkontrol samt aflevering af genstande til hånden. Arbejd i små trin, og brug belønninger, som hunden sætter pris på. Den svenske avlsstrategi understreger betydningen af tydelig kommunikation og advarer om, at uretfærdig straf kan gøre hunden modvillig. Øg gradvist forstyrrelserne, og hold hunden forsvarligt sikret, hvis jagtlysten risikerer at tage over, inden træningen fungerer i den pågældende situation.

Vandreture, svømning og aktiviteter som lydighed, rally eller agility kan give variation, og AKC nævner flere af disse som mulige motionsformer. Tilpas altid belastningen til alder, helbred og kondition. Hos en ung hund skal leg, træning og hvile afbalanceres. Vurdér, hvordan hunden restituerer, og bed om hjælp til planlægningen, hvis den har svært ved at finde ro mellem aktiviteterne.

## Sundhed

SKK fremhæver, at den svenske bestand er for lille til, at man med sikkerhed kan vurdere racens sundhedstilstand. Den svenske avlsstrategi fra 2026 beskriver også et begrænset datagrundlag. Bed derfor om dokumenterede oplysninger om forældrene og andre nære slægtninge. Spørg både til undersøgelsesresultater og tilbagevendende gener, som ejerne har bemærket i hverdagen eller under arbejde.

Avlsstrategien anbefaler HD-resultat A eller B med mulighed for at bruge C for at bevare den genetiske variation. For albuerne anbefales ED 0; en hund med ED 1 bør ifølge anbefalingen parres med en hund med ED 0. Dokumentet angiver, at HD- og ED-røntgen ikke er obligatoriske avlskrav for racen. Bed opdrætteren forklare, hvordan ledstatus, slægtninges resultater og genetisk variation afvejes i den planlagte parring.

Avlsstrategien opfordrer også til opfølgning på blandt andet hud og pels, øjne, ører og øvrige sundhedsproblemer. Det er områder, man bør holde øje med, ikke dokumentation for, at alle de nævnte tilstande er almindelige i racen. Hvis opdrætteren henviser til en DNA-test, skal det fremgå, hvilken sygdom eller egenskab testen vedrører. Et sådant resultat besvarer et andet spørgsmål end en klinisk undersøgelse.

Den praktiske, forebyggende pleje er vigtig hos en aktiv hund. Kontrollér ørerne, mærk kroppen igennem efter arbejde, og hold øje med hundens huld, når aktivitetsniveauet ændrer sig. Søg dyrlæge ved eksempelvis smerter, tilbagevendende øreproblemer eller vedvarende kløe. At en hund arbejder villigt eller tilhører en race, der ofte beskrives som robust, erstatter ikke en undersøgelse, når noget har ændret sig.

## Historie og oprindelse

Braque francais har sin oprindelse i det sydvestlige Frankrig og de centrale Pyrenæer, hvor stående jagthunde længe har været brugt til fuglejagt. De to nutidige typer deler denne historie: den større type gascogne og den mindre Braque Français Pyrénées. Forskellene omfatter blandt andet størrelse, tyngde og hud, mens den grundlæggende funktion som stående jagthund er fælles for dem.

Den pyrenæiske type har bevaret en tydelig tilknytning til praktisk jagt, hvor søg, stand og apportering er centrale opgaver. I Sverige er racen stadig sjælden og repræsenteres af Specialklubb för Kontinentala Fågelhundar. Den svenske avlsstrategi lægger vægt på afprøvning af jagtegenskaber og internationalt samarbejde, så en lille bestand kan udvikles med hensyn til både funktion, mentalitet, sundhed og genetisk variation.

## At leve med racen

Braque Français Pyrénées passer til en hverdag, hvor hunden får lov at deltage aktivt. Overvej, hvad I skal lave sammen både i jagtsæsonen og resten af året. En god plan giver plads til motion, næsearbejde, samarbejde og hvile. Spørg, hvordan en uge ser ud for en voksen hund hos opdrætteren, og sammenlign det med den tid og erfaring, der er i din husstand.

Racens venlige væsen kan være et godt udgangspunkt for familielivet, men børn og hund skal lære hinanden at kende under de voksnes ansvar. Små børn skal altid være sammen med en voksen, når de er sammen med hunden. Hunden har brug for et sted, hvor den kan hvile uforstyrret, og børnene skal lære at respektere dens mad, søvn og signaler om, at den ønsker afstand.

Andre hunde kan være værdsat selskab, men introduktioner skal tilpasses de enkelte hunde. Med katte og mindre dyr kræver jagtlysten særlige overvejelser. Lad dyrene vænne sig til hinanden under kontrollerede forhold, og sørg for, at de kan holdes adskilt. At hunden fungerer med et dyr i hjemmet, er ikke et løfte om samme adfærd over for fremmede dyr udenfor.

Boligforholdene skal gøre det praktisk muligt at opfylde hundens aktivitetsbehov. Adgang til træningsarealer og gode områder til gåture er værdifuldt, mens en have ikke i sig selv giver hunden alt, hvad den har brug for. Spørg, hvordan voksne slægtninge reagerer på besøg, lyde og rolige dage. Træn rolige hverdagsrutiner sideløbende med de mere fartfyldte aktiviteter, så hunden får hjælp til at forstå begge dele.

Træn gradvist hvalpen i at være alene, når den er blevet tryg i hjemmet. Begynd med korte perioder, og øg varigheden efter hundens reaktioner. Sørg for selskab eller pasning, når det er nødvendigt. Racens beskrivelse som social giver ingen præcis tidsgrænse for, hvad den enkelte hund kan klare. Planlæg derfor arbejdsdage og andre perioder med fravær ud fra den hund, du faktisk har, og hvordan træningen udvikler sig.

Inden et køb er det særligt værdifuldt at få klare svar om tre ting: opdrætterens jagtlige mål, de voksne hundes hverdagsadfærd og den dokumenterede sundhedsopfølgning. Vælg en opdrætter, der kan tale åbent om både styrker og begrænsninger. Når racens behov for arbejde og kontakt passer til hjemmet, er der gode forudsætninger for at få en social og engageret jagt- og træningskammerat.

Braque Français Pyrénées

Smidig, mellemstor stående jagthund fra Frankrig med kort pels, brune aftegninger og et mildt udtryk. Den mindre pyrenæiske type forener jagtlyst med et venligt, socialt væsen og vilje til at samarbejde. Braque Français Pyrénées trives med jagt, apportering og tæt kontakt med familien og har brug for daglig motion, mental stimulering og tydelig, nænsom træning.

Jerikogårdens

## Kort fortalt

Pharaoh Hound hedder faraohund på svensk og er en livlig, mellemstor hund fra Malta. Bag det elegante ydre gemmer sig en hurtig og opmærksom kaninjæger, der bruger både syn, lugtesans og hørelse. I Sverige holdes den primært som aktiv selskabs- og sportshund. Den forener hengivenhed og legelyst med selvstændighed, og jagtlysten skal tages alvorligt i hverdagen.

- **Størrelse:** Hanner har en skulderhøjde på 56–63,5 cm og tæver 53–61 cm. Kroppen skal være smidig og muskuløs og lidt længere, end den er høj.
- **Aktivitetsniveau:** Højt. Racen har brug for daglige gåture, mental stimulering og sikre muligheder for at løbe og bruge kroppen.
- **Pelspleje:** Meget letplejet, kort pels. Regelmæssig aftørring eller børstning og bad efter behov er som regel tilstrækkeligt sammen med pleje af kløer, ører og tænder.
- **Forventet levetid:** AKC angiver cirka 12–14 år som en generel rettesnor for racen. Den enkelte hunds levetid varierer.
- **Passer bedst til:** En aktiv ejer, der sætter pris på en legesyg, selvstændig hund og kan sørge for sikre udendørs rammer, fælles aktiviteter og tæt kontakt i hjemmet.

Spørg opdrætteren, hvordan de voksne hunde reagerer på hverdagslyde, fremmede mennesker, møder med andre hunde og stunder alene. Racen modnes forholdsvis sent, så hvalpe- og unghundetiden skal have lov at tage den tid, den tager. Spørg også, hvordan der følges op på sundhed og mentalitet i slægten, og hvordan hundenes jagtlyst håndteres i et almindeligt familieliv.

## Udseende og pels

Pharaoh Hound har rene linjer, en lang hals, en dyb brystkasse og veludviklede muskler uden at virke tung. Hovedet er langstrakt og danner en stump kile med et næseparti, der er lidt længere end kraniet. De store, tynde ører er meget bevægelige og bæres opret, når hunden er opmærksom. Øjnene er ovale og ravfarvede.

Skulderhøjden er 56–63,5 cm for hanner og 53–61 cm for tæver. Pelsen er rødbrun i lysere eller dybere nuancer, og næsens farve skal harmonere med pelsen. En hvid halespids er særligt ønskelig ifølge standarden. Mindre hvide aftegninger på bryst og tæer samt en smal blis er også tilladt. Den lange hale bliver smallere mod spidsen og bæres buet, når hunden bevæger sig.

Den korte pels er blank og kan være fin og tætliggende eller noget grovere. Plejen tager ikke meget tid: Tør eller børst snavs og løse hår væk, og bad hunden efter behov. Den tynde pels betyder samtidig, at hunden kan have brug for et varmt dækken om vinteren. Tilpas tiden udendørs til vejret og den enkelte hund, og sørg for en varm, tør hvileplads.

Gør håndtering til en rolig del af hverdagen allerede fra hvalpetiden. Væn hunden til, at du kigger i ørerne, mærker mellem tæerne og undersøger munden. Hold kløerne korte, og kontrollér trædepuder og hud efter løbeture. Ved jævnligt at mærke kroppen igennem lærer du, hvad der er normalt for netop din hund, og opdager lettere sår, ømhed eller knuder.

## Temperament og personlighed

Pharaoh Hound skal være venlig, hengiven, intelligent og legesyg. Mange knytter tætte bånd til familien og vil gerne være med, når der sker noget. En voksen hund kan være rolig indendørs, når hverdagen byder på tilstrækkelig motion og stimulering. Den hurtige, årvågne unghund kan derimod have brug for meget vejledning, før den finder ro, og hverdagens rutiner fungerer lige så godt.

Over for fremmede mennesker kan Pharaoh Hound være afventende eller ret uinteresseret. SKK skelner mellem denne form for reservation og frygt, og det er en vigtig forskel at tale med opdrætteren om. Spørg, hvor hurtigt hundene falder til ro igen efter overraskelser, og hvordan de reagerer på høje lyde. Den svenske avlsstrategi fremhæver lydfølsomhed som et område, der bør følges op på. Derfor er en tryg introduktion til nye situationer værdifuld.

Jagtlysten kan hurtigt vise sig, når noget bevæger sig, eller en duft bliver interessant. Pharaoh Hound bruger flere sanser under jagten, så en hund kan godt blive optaget af vildt, selvom den ikke har set det. Opbyg kontakt og gode vaner fra begyndelsen, men lad sikker indhegning indgå i planlægningen. Et nært forhold til ejeren er ingen garanti for, at hunden lader være med at jage.

## Træning og motion

Lad hverdagen indeholde både gåture, samarbejdsøvelser og mulighed for at løbe et sikkert sted. SKK nævner lure coursing, agility og vildtspor som aktiviteter, der kan passe til racen. Ved lure coursing følger hunden et kunstigt bytte, hvilket giver afløb for dele af jagtadfærden. Få hjælp af en kyndig arrangør, når hunden skal introduceres til aktiviteten, og tilpas deltagelsen til dens modenhed og kondition.

Træn med tydelige signaler, belønninger og opgaver med en passende sværhedsgrad. Pharaoh Hound har let ved at lære, men kan også være selvstændig og impulsiv. Korte øvelser i indkald, at gå i snor, håndtering og at vente roligt hjælper jer i mange situationer. Begynd med små forstyrrelser, og byg gradvist videre, så hunden oplever at lykkes, også når omgivelserne bliver mere fristende.

Muligheden for at løbe frit skal tilrettelægges med hensyn til jagtinstinktet. AKC advarer om, at selv god lydighed ikke er et sikkert grundlag for at slippe racen løs i et område uden indhegning. Kontrollér derfor indhegningen, og brug snor, hvor det er nødvendigt. Tilpas også den fysiske belastning til alder og helbred. En ung hund har brug for et andet forløb end en voksen, der allerede har opbygget kondition til løb i højt tempo.

## Sundhed

SKK beskriver Pharaoh Hound som en generelt sund race, men det betyder ikke, at alle individer er fri for arvelige eller andre helbredsproblemer. Før du køber en hvalp, bør du bede om konkrete oplysninger om forældre, søskende og tidligere afkom. Dokumenterede undersøgelser og åbenhed om sygdomshistorikken giver mere information end en generel besked om, at racen plejer at være sund.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan glide ud af sin normale position, forekommer ifølge SKK i enkelte tilfælde. Den svenske avlsstrategi omtaler også hofteled og opfordrer til frivillig undersøgelse, når det er relevant. Spørg, hvilke knæ- og led undersøgelser der er foretaget i den pågældende slægt. Halthed eller ændringer i bevægelsesmønstret skal vurderes af en dyrlæge, også hos en hund, der gerne fortsætter med at løbe og lege.

Den amerikanske raceklub anbefaler ifølge AKC undersøgelser af knæskaller, hofter, øjne og skjoldbruskkirtel. Det er amerikanske anbefalinger og skal ikke fremstilles som obligatoriske svenske registreringskrav. Bed om at se det præcise resultat, datoen og identiteten på den undersøgte hund. Et normalt resultat gælder den undersøgelse, der er foretaget, og er ikke en bekræftelse på, at alle tænkelige helbredsproblemer er udelukket.

Den svenske avlsstrategi fra 2019 fremhæver blandt andet tumorsygdomme, øjne og skjoldbruskkirtel som områder, der fortsat bør følges op på. Grundlaget bygger delvist på ældre spørgeskemaundersøgelser blandt ejere og kan ikke bruges som en sikker beskrivelse af sygdomsforekomsten i dag. Spørg om tilbagevendende diagnoser i slægten, og reagér på nye knuder, vedvarende hudproblemer eller andre forandringer. Dyrlægens vurdering skal være afgørende, når hunden viser symptomer.

## Historie og oprindelse

Pharaoh Hound stammer fra Malta og Gozo, hvor racen har været brugt til kaninjagt i stenet terræn. Navnet og ligheden med hunde på oldegyptiske afbildninger har bidraget til teorier om en meget gammel baggrund i Middelhavsområdet. Ligheden dokumenterer dog ikke i sig selv en ubrudt afstamning fra faraonernes hunde. I racebeskrivelsen er den maltesiske jagttradition det tydeligste udgangspunkt.

Enkelte hunde kom tidligt til Storbritannien, men ifølge SKK blev racen etableret der i 1960'erne og spredte sig derefter internationalt. Den første Pharaoh Hound blev importeret til Sverige i 1971, og det første svenske kuld blev født i 1974. Her har udstillinger, familieliv og aktiviteter som lure coursing fået stor betydning, samtidig med at der fortsat er behov for at tilgodese racens hurtighed og jagtegenskaber.

## At leve med racen

Pharaoh Hound passer til den, der ønsker en nær ledsager med både humor, energi og egne idéer. Planlæg hverdagen, så hunden får motion og opgaver, men også hjælp til at falde til ro. Sikre muligheder for at lufte hunden er et konkret spørgsmål, der skal løses, inden hvalpen kommer hjem. Bed opdrætteren vise, hvordan hverdagen fungerer med voksne hunde, også på dage uden konkurrencer eller andre større aktiviteter.

Familiens børn skal lære hunden at kende under trygge forhold. En racebeskrivelse, der fremhæver venlighed, erstatter ikke de voksnes ansvar, og små børn skal altid have en voksen hos sig, når de er sammen med hunden. Sørg for en hvileplads, hvor hunden kan være i fred, og lær børnene at respektere dens mad, søvn og signaler om at holde afstand. De voksne har også ansvaret for gåture og håndtering af en hurtig, stærk hund.

Mange hunde af racen Pharaoh Hound fungerer godt sammen med andre hunde, men møder skal stadig tilpasses de enkelte individer. Ved samvær med katte og andre mindre dyr kræver jagtlysten særlig omtanke. Lad dyrene vænne sig til hinanden under kontrollerede forhold, og hold dem adskilt, når det er nødvendigt. At hunden kender et dyr i hjemmet, betyder ikke, at den reagerer på samme måde over for en fremmed kat eller et andet lille dyr udendørs.

Boligen skal give mulighed for både ro og sikker aktivitet. Racen kan gø for at varsle, når der sker noget, så spørg til, hvor meget voksne slægtninge gør i hverdagen, og hvordan de håndterer lyde og besøg. Den korte pels gør også varme sovepladser og tilpasning til vintervejret vigtige i praksis. En indhegnet have kan være nyttig, men erstatter ikke gåture, træning og kontakt med mennesker.

Træn hunden i at være alene i små skridt, når den er blevet tryg i hjemmet. Begynd med korte stunder, og tilpas det videre forløb til hundens reaktion. Sørg for selskab eller pasning, hvis fraværet ellers bliver for svært for hunden at håndtere. Selvstændighed under jagt siger ikke noget om, hvordan hunden oplever at være alene hjemme, og der findes ikke et bestemt tidsrum, som alle hunde af racen automatisk kan klare.

Inden køb bør du få klare svar på, hvordan jagtlysten skal håndteres, hvordan opdrætteren arbejder med en tryg mentalitet, og hvilke sundhedsoplysninger der findes om det planlagte kuld. Mød gerne voksne hunde, og vælg en opdrætter, der beskriver både fordele og udfordringer. Når behovet for motion, sikkerhed og social kontakt passer til husstanden, er der gode forudsætninger for at få en hengiven og legesyg kammerat at dele mange aktiviteter med.

Pharaoh Hound

Elegant, mellemstor hund fra Malta med rødbrun pels, store, opretstående ører og ravfarvede øjne. Baggrunden som kaninjæger viser sig i dens hurtighed og stærke jagtinstinkt. Pharaoh Hound er venlig, hengiven og legesyg, men også selvstændig. Den har brug for daglig motion, mental stimulering og mulighed for at løbe under sikre forhold. Pelsen er nem at pleje, men om vinteren kan hunden have brug for et varmt dækken.

Kin-Chin

## Kort fortalt

American Foxhound er en amerikansk drivende jagthund med stor udholdenhed og en stærk interesse for dufte. Den er ofte venlig og kærlig derhjemme, men når et spor fanger dens opmærksomhed, kan den arbejde meget selvstændigt. SKK fremhæver, at racen trives bedst, når den får lov at jage, og at den har brug for omfattende motion, træning og stimulering.

- **Størrelse:** Hanner har en skulderhøjde på 56–63,5 cm og tæver på 53–61 cm. Kroppen er rektangulær og bygget til fart, styrke og udholdenhed.
- **Aktivitetsniveau:** Meget højt. Racen har brug for regelmæssigt at få rørt sig grundigt, bruge næsen og arbejde sammen med sin ejer.
- **Pelspleje:** Letplejet, tæt pels. En tur med børste eller gummihandske cirka en gang om ugen er ofte nok, suppleret med bad efter behov.
- **Forventet levetid:** AKC angiver cirka 11–13 år som en generel rettesnor for racen. Det er ingen garanti for den enkelte hund.
- **Passer bedst hos:** En aktiv jæger eller et meget engageret hjem med en gennemtænkt plan for hundens jagtlige behov, daglige motion og sikre ophold udendørs.

Spørg opdrætteren, hvad de voksne hunde bruges til, og hvordan de fungerer mellem arbejdsperioderne. En hund, der er vokset op med mange andre hunde omkring sig, kan have brug for en anden introduktion til livet i hjemmet end en hvalp, der allerede er vant til det. Se på forældrenes adfærd, helbredsoplysninger og arbejdsbaggrund samlet, så valget bygger på mere end et venligt udtryk.

## Udseende og pels

American Foxhound er en højbenet, atletisk hund med muskuløs ryg, dyb brystkasse og et forholdsvis langt hoved. Øjnene er brune eller hasselnøddefarvede og skal have et blidt udtryk. De lange, brede ører er relativt lavt ansatte og hænger tæt ind til kinderne. Halen bæres livligt med en let bue uden at være krøllet frem over ryggen.

Skulderhøjden er 56–63,5 cm for hanner og 53–61 cm for tæver. FCI's standard tillader alle farver, og trefarvede hunde med hvidt, sort og tan er et eksempel på racens variation. Det afgørende er helheden: en funktionel krop med veludviklet muskulatur og ben, der kan bære hunden gennem lange arbejdsperioder.

Pelsen ligger tæt ind til kroppen og har en fast, beskyttende struktur. Den er nem at passe og skal som regel blot børstes igennem regelmæssigt. AKC angiver en kort ugentlig gennemgang som en god rutine. Bad hunden, når den er blevet godt beskidt, og benyt lejligheden til at kontrollere huden, når du fjerner løse hår og ting, der har sat sig fast på skovturen.

Gør dig særlig umage med at vænne hvalpen til at få kontrolleret ører, håndteret poter og klippet kløer. Løft roligt øreflappen, og kig og lugt uden at gøre undersøgelsen ubehagelig. Mærk også ben og trædepuder igennem efter aktivitet. Når plejen fungerer i hverdagen, bliver det lettere at opdage små sår, hudafskrabninger eller andre forandringer og få hunden undersøgt ved behov.

## Temperament og personlighed

SKK og AKC beskriver American Foxhound som venlig og kærlig med en ofte behagelig væremåde over for mennesker. Den kan sætte pris på familiens selskab og fungere godt med andre hunde. Sådanne racebeskrivelser skal dog suppleres med viden om den enkelte hund. Spørg, hvordan voksne slægtninge reagerer på gæster, nye omgivelser, håndtering og ændringer i hverdagen.

Selvstændigheden viser sig især, når næsen tager over. En hund, der er rolig og kontaktsøgende indendørs, kan blive stærkt optaget af et spor udenfor. AKC fremhæver, at træningen kan kræve tålmodighed og vedholdenhed. Ejeren skal opbygge et samarbejde uden at gå ud fra, at venlighed automatisk betyder lydhørhed i alle situationer, især når der er vildt eller interessante dufte i nærheden.

Racens jagt i flok gør samværet med andre hunde til en vigtig del af dens baggrund. For den enkelte hund kan andre hunde være værdsatte kammerater, men relationer og introduktioner skal stadig fungere i praksis. Bed opdrætteren beskrive både hundenes sociale erfaringer og deres evne til at hvile, blive håndteret og lave ting alene sammen med et menneske.

## Træning og motion

Planlæg efter et stort dagligt behov for bevægelse og regelmæssigt arbejde, hvor hunden får brugt næsen. Jagtbaggrunden er central, og SKK beskriver racen som uegnet, hvis man udelukkende ønsker en selskabshund. Lange gåture, vandreture og sportræning kan give værdifuld variation. De skal indgå i en hverdag, der også tager hensyn til hundens arbejdslyst, kondition og mulighed for restitution.

Begynd med korte, overskuelige øvelser i kontakt, indkald og at gå i snor. Beløn det, du gerne vil se mere af, og træn først steder med få forstyrrelser. Øg gradvist sværhedsgraden, og brug snor eller anden sikker afgrænsning, når hunden ikke skal følge spor. AKC advarer om, at racens interesse for dufte kan gøre det usikkert at lade den færdes frit udendørs, selv når den er trænet.

AKC nævner sporarbejde, rallylydighed og andre samarbejdsøvelser som mulige aktiviteter. Tilpas indholdet til hundens alder, helbred og erfaring i stedet for at lade et fast antal minutter styre det hele. En hvalp har brug for et andet forløb end en voksen hund i god kondition. Brug også tid på rolige pauser og håndtering, så træningen omfatter mere end fart og jagt.

## Sundhed

Racen er meget sjælden i Sverige, og SKK vurderer, at der er for få individer til sikkert at beskrive sundhedssituationen dér. Før et køb er det derfor særlig værdifuldt at få dokumenterede oplysninger om den pågældende familie. Spørg til forældre, søskende og tidligere afkom, og bed opdrætteren forklare, hvilke undersøgelser der er foretaget, og hvad resultaterne faktisk viser.

AKC fremhæver hofteledsdysplasi, HD, og trombocytopati som helbredstilstande, man bør være opmærksom på. Trombocytopati er en forstyrrelse af blodpladernes funktion og kan påvirke evnen til at standse blødninger. Oplysningerne viser, hvilke spørgsmål der er relevante, men siger ikke noget om, hvor udbredte tilstandene er i Sverige. Bed om en konkret sygdomshistorik, og lad en dyrlæge vurdere mistænkelige symptomer eller behovet for yderligere undersøgelser.

AKC's særskilte oversigt over raceklubbernes sundhedstests angiver samtidig ingen anbefalet testliste for American Foxhound. Det skal ikke tolkes som, at racen er uden sundhedsrisici, eller at et bestemt hvalpekuld er undersøgt. Spørg præcist, hvilke resultater opdrætteren kan fremvise, og undersøg de gældende svenske regler særskilt. En generel racebeskrivelse og et obligatorisk registreringskrav er forskellige typer oplysninger.

Ørerne skal kontrolleres regelmæssigt, da lange ører kan blive ramt af infektioner og samle snavs eller fremmedlegemer. Søg dyrlæge ved smerter, dårlig lugt eller tilbagevendende irritation. Hold også øje med huld og fodring: AKC beskriver god appetit og risiko for overvægt. Tilpassede portioner, tandpleje og regelmæssig gennemgang af kroppen hører til den forebyggende pleje gennem hele livet.

## Historie og oprindelse

American Foxhound blev udviklet i USA med britiske jagthunde som et vigtigt grundlag. Importerede hunde blev brugt til jagt i de nordamerikanske kolonier, hvor arbejde i flok og evnen til at følge vildtets fært havde stor betydning. Gennem fortsat avl opstod en amerikansk foxhound. Racen skal skelnes fra engelsk foxhound, selv om deres historie hænger tæt sammen.

George Washington er en af de personer, der forbindes med udviklingen. Ifølge Mount Vernons historiske materiale holdt han hunde fra England og Frankrig sammen med amerikanske hunde; franske jagthunde kom til ham i 1785. Racen bærer stadig tydeligt præg af denne arbejdsbaggrund. Udholdenhed, jagtlyst og den karakteristiske gøen er vigtige for at forstå både dens anvendelse og de krav, den stiller i et almindeligt hjem.

## At leve med racen

Et godt hjem for American Foxhound begynder med en realistisk plan for hundens arbejde og motion. Overvej, hvordan hverdage, weekender og perioder uden jagt skal se ud. Bed opdrætteren beskrive en almindelig uge med en voksen hund, og sammenhold den med din egen tid og erfaring. At pelsen er let at pleje, gør ikke aktivitetsbehovet mindre.

Racen kan være kærlig over for børn, men samværet skal altid være de voksnes ansvar. Små børn skal have en voksen hos sig, når de er sammen med hunden, og hunden har brug for et sted, hvor den kan hvile uforstyrret. Lær børnene at respektere dens mad, søvn og signaler om, at den ønsker afstand. En stor, energisk hund kræver også, at en voksen kan tage ansvaret for gåture og træning.

Mange hunde af racen American Foxhound sætter pris på andre hunde. AKC beskriver, at de også kan fungere sammen med katte, men en stærk jagtlyst betyder, at dette skal vurderes hos den enkelte hund. Introducer dyrene under kontrollerede forhold, og giv katten mulighed for at komme væk. At hunden har accepteret et dyr derhjemme, betyder ikke, at du kan forvente samme adfærd over for fremmede dyr udendørs.

Lydniveauet er en vigtig overvejelse i forhold til boligen. American Foxhound har en jagtstemme, der bærer langt, og kan både gø og hyle. Spørg, hvor meget hundene giver lyd i hverdagen, og overvej afstanden til naboer og muligheden for at indøve rolige rutiner. En have skal være sikkert indhegnet, hvis hunden skal gå løs der; den erstatter ikke gåture, sporarbejde eller fælles træning.

Træn gradvist hunden i at være alene, når den er blevet tryg i hjemmet. Begynd med meget korte perioder, og lad hundens reaktioner afgøre, hvordan du går videre. Sørg for selskab eller pasning, når hverdagen kræver det. En hund, der er vant til at leve i flok, har brug for hjælp til at lære nye rutiner, og en hundekammerat erstatter ikke automatisk træning eller kontakt med mennesker.

Før et køb bør du få tydelige svar på tre områder: hvordan hundens arbejdsbehov skal opfyldes, hvordan de voksne hunde fungerer derhjemme, og hvilke dokumenterede helbredsoplysninger der findes. Mød gerne mere end én hund, og vælg en opdrætter, der beskriver både styrker og udfordringer. Når jagtlyst, sociale behov og livsvilkår passer sammen, kan racen blive en venlig og udholdende ledsager i et aktivt hundeliv.

American Foxhound

Venlig, langbenet jagthund fra USA med atletisk krop, et mildt udtryk og lange hængeører. Den er avlet til at følge duftspor med stor udholdenhed og forener hengivenhed over for familien med stærk jagtlyst og selvstændighed. American Foxhound har brug for masser af motion, næsearbejde og tålmodig træning, mens den tætte pels er nem at pleje. Dens vidtlydende gøen og hylen kræver også hensyn til omgivelserne.

Boxholmsjägarens

Islands Fårehund

The Icelandic Sheepdog International Cooperation

The Icelandic Sheepdog Association of America

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Islands Fårehund er Islands eneste oprindelige spidshund-lignende hyrdehund – mellemstor til lille, robust og adræt, med krummet hale og tyk dobbeltpels i forskellige farver. Den er glad, social og gøende, trives med daglig motion, tæt samhørighed med familien, blid træning og regelmæssig pelspleje.

Vadehavsvej

Schapendoes

Schapendoes Club of Great Britain

The Kennel Club (UK) - Schapendoes

Fédération Cynologique Internationale (FCI) - Schapendoes

Swedish Kennel Club - Schapendoes

Dansk Kennel Klub (DKK) - Schapendoes

Glad hollandsk hyrdehund med pjusket pels, som fælder lidt, men kræver meget pelspleje. Mellemstor, atletisk og smidig; den har brug for daglig motion og mental stimulering, men er rolig og kælen indendørs. Intelligent, følsom og meget menneskekær – passer til aktive, engagerede ejere og alsidige hundesportsgrene.

Urtehagen

## Kort fortalt

- Tibetansk spaniel er en lille, anerkendt selskabshund i FCI-gruppe 9 – ikke en arbejdende jagthund trods navnet.
- Racestandarden angiver en omtrentlig skulderhøjde på 25 cm og en vægt på cirka 4–7 kg. Det er vejledende mål, ikke en garanti for hver voksen hund.
- Racen beskrives som glad, opmærksom, intelligent og trofast, men også selvstændig og til tider reserveret over for fremmede.
- Den mellemlange dobbeltpels har silkebløde dækhår og fin, tæt underuld. Alle farver og farvekombinationer er tilladt.
- En tibetansk spaniel har brug for daglig motion, mental aktivering og selskab, men mængden skal tilpasses den enkelte hund.
- Øjensundhed er det tydeligste avlsspørgsmål i Sverige. En øjenundersøgelse og DNA-status for PRA3 giver forskellige oplysninger og må ikke forveksles.

## Udseende og pels

Tibetansk spaniel er lille, men skal se harmonisk og bevægelig ud uden overdrivelser. Kroppen er lidt længere end skulderhøjden, ryggen er lige, og bevægelserne skal være frie, aktive og parallelle. Racestandardens cirka 25 cm og 4–7 kg er nyttige pejlemærker. Hvis den voksne størrelse betyder meget for dig, bør du også se på begge forældre og voksne, nære slægtninge.

Hovedet er lille i forhold til kroppen, og næsepartiet skal være middellangt, stumpt og uden rynker. Et let underbid er typisk for racen, men tænder og tunge må ikke kunne ses, når munden er lukket. Øjnene skal være mørkebrune, ovale, klare og fremadrettede. Vurder derfor hele hunden – klare øjne, lukket mund, ubesværet bevægelse og et proportioneret hoved – frem for at vælge den, der ser mest ekstrem ud.

Pelsen består af mellemlange, forholdsvis tilliggende dækhår og fin, tæt underuld. Ørerne, bagsiden af forbenene, halen og lårene har længere faner. Hanner har ofte en tydeligere manke end tæver, men hunden må ikke have overdrevent meget pels. Alle farver og blandinger af farver er tilladt; farven siger derimod ikke noget om temperament eller sundhed.

En grundig gennemgang med børste og kam en gang om ugen er et fornuftigt udgangspunkt. Under fældning bør pelsen kontrolleres oftere. Før kammen helt ned til huden, og vær særlig opmærksom bag ørerne, i armhulerne og i fanerne, hvor friktion let kan give knuder. Vask hunden, når den faktisk er snavset, og lad pelsens tilstand, ikke en fast badeplan, afgøre det. Væn også hvalpen roligt til negleklipning, mundpleje og anden håndtering; tandbørstning er en vigtig rutine hele livet.

## Temperament og personlighed

Tibetansk spaniel passer til den, der sætter pris på en opmærksom selskabshund med sine egne meninger. Raceidealet er en glad, selvsikker, intelligent, årvågen og trofast hund. Selvstændigheden kan være charmerende, men betyder også, at hunden ikke altid arbejder, blot fordi du beder den om det. Racen kan passe til en førstegangsejer, men er ikke automatisk nem: Tålmodighed, belønningsbaseret træning og respekt for hundens signaler er vigtigere end tidligere erfaring med hund i sig selv.

At racen kan være reserveret over for fremmede, er ikke en undskyldning for frygt eller aggression. En tryg hund skal kunne betragte på afstand og derefter falde til ro uden at blive tvunget til at hilse. Når du besøger en opdrætter, bør du se, hvordan tæven og andre voksne slægtninge reagerer på en ny person, berøring, lyde og uro i hverdagen. De skal kunne søge støtte og falde til ro igen.

Årvågenhed kan føre til gøen, når noget ændrer sig uden for døren eller vinduet. Hvor meget den enkelte hund gør, påvirkes også af miljø, erfaring og træning. Spørg derfor ikke kun, om racen gør meget, men hvordan forældrene reagerer, når der kommer gæster, og hvor hurtigt de falder til ro igen. I en ejendom, hvor lyd let breder sig, bør du fra starten belønne rolig iagttagelse, indlære et tydeligt signal om at gå væk fra det, der udløser gøen, og begrænse udkigsposter, som holder hunden i konstant beredskab.

BPH, den svenske adfærds- og personlighedsbeskrivelse for hunde, kan give nyttig information om den enkelte hunds reaktioner, men er en beskrivelse og ikke en prøve, man består eller ikke består. Hvis forældrene eller voksne slægtninge har gennemført BPH, kan du gennemgå resultaterne med opdrætteren. Brug dem som et supplement til det, du selv ser, ikke som en garanti for hvalpens fremtidige personlighed.

## Træning og motion

Tibetansk spaniel har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag, men behovet kan ikke opgøres i et fast antal minutter. Racen kan komme med på længere ture og samtidig slappe af hjemme. En god hverdag veksler mellem gåture, næsearbejde, leg og samarbejdsøvelser og uforstyrret hvile. Tilpas belastningen efter alder, helbred, underlag og vejr, og efter hvor hurtigt hunden igen bevæger sig normalt og har sin sædvanlige energi.

Belønningsbaseret træning med gradvis fremgang passer til racens selvstændige væsen. Gør opgaven forståelig og umagen værd i stedet for at hæve stemmen eller bruge fysiske korrektioner. Variér omgivelserne og belønningen, og slut, mens hunden stadig er engageret. Korte træningspas kan være praktiske, men koncentration og kvalitet er vigtigere end uret.

Prioritér færdigheder, der gør hverdagen tryg og rolig:

- kontakt og evnen til at følges med dig nær trafik og andre forstyrrelser
- indkald, som i starten trænes med lang line eller på et indhegnet område
- et signal til at gå væk fra døren eller vinduet og falde til ro
- frivillig håndtering af pels, poter, mund og øjne
- rolige besøg og evnen til at hvile trods lyde i opgangen eller uden for hjemmet
- alene-hjemme-træning i små trin, uden at hunden forlades længere, end den kan klare i ro

Hundesport kan være sjovt, hvis den enkelte hund synes om det, men er ikke nødvendigt og viser ikke i sig selv, at hundens daglige behov er dækket. Det afgørende er en hund, der bevæger sig ubesværet, er nysgerrig under aktivitet og kan falde til ro bagefter.

## Sundhed

Øjensundhed er den mest konkrete dokumentation at kontrollere, når du køber en svenskopdrættet tibetansk spaniel. For at et kuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have et officielt resultat fra en øjenundersøgelse, som højst var et år gammelt ved parringen. Bed om at se registreringsnumre, undersøgelsesdatoer og de faktiske resultater for begge forældre – ikke blot en forsikring om, at de er »testet«.

PRA er en fællesbetegnelse for arvelige nethindesygdomme, som kan føre til blindhed. PRA3 er en af de genetiske varianter, der forekommer i racen, men DNA-testen for PRA3 dækker ikke alle årsager til klinisk PRA. Øjenundersøgelse og DNA-test besvarer derfor forskellige spørgsmål:

- en øjenundersøgelse viser øjnenes kliniske tilstand på undersøgelsestidspunktet og kan opdage PRA og andre forandringer
- PRA3-testen viser, om hunden er fri, bærer eller genetisk ramt af netop PRA3-varianten
- en bærer er ikke ramt af PRA3, men kan give varianten videre og bør kun parres med en fri hund
- et frit PRA3-resultat er ikke et bevis på, at hunden er fri for alle øjensygdomme

PRA3-resultater kan registreres centralt, men DNA-testen er ikke det samme formelle krav som den aktuelle øjenundersøgelse. Hvis opdrætteren siger, at en hund er arveligt fri, bør du kontrollere, at oplysningen faktisk er registreret. Svenska Kennelklubben registrerer fri status gennem afstamning i højst tre generationer.

Raceklubben retter også opmærksomheden mod renal dysplasi, fejlvoksende øjenhår, indadrullede øjenlåg og patellaluksation i avlsarbejdet. Det betyder ikke, at alle tibetanske spaniels bliver ramt, eller at alle undersøgelserne er obligatoriske for registrering. Spørg i stedet til faktiske diagnoser og undersøgelsesresultater hos forældre, søskende og ældre, nære slægtninge. Når du køber hvalp, er en kort familiehistorik, der kan dokumenteres, mere nyttig end en bred påstand om, at linjen er »helt sund«.

## Historie og oprindelse

Tibetansk spaniel har asiatisk oprindelse, men den tidlige historie er ikke en ubrudt, fuldt dokumenteret stamtavle. Små hunde har længe eksisteret i Tibet og Kina, og racetraditionen forbinder dem med paladser og klostre som selskabshunde og årvågne vagthunde. Det er dog ikke muligt med sikkerhed at fastslå præcis, hvor typen først opstod, eller hvordan den spredte sig mellem områderne.

Den moderne race blev udviklet i Storbritannien, hvor den blev dokumenteret i slutningen af 1800-tallet. I 1934 fik de tibetanske racer deres egne standarder gennem den britiske Tibetan Breeds Association. Efter Anden Verdenskrig blev den britiske bestand bygget op igen fra et lille antal hunde. Storbritannien har derfor ansvaret for racestandarden, selv om Tibet er angivet som oprindelsesland.

Den første tibetanske spaniel blev importeret til Sverige i 1955, og den første svenske registrering fulgte året efter. Disse årstal er bedre dokumenteret end fortællinger om præcis, hvordan klosterhunde blev givet væk eller holdt vagt fra klostermure. Sådanne fortællinger kan være med til at forklare racens ry som en årvågen selskabshund, men bør læses som tradition og ikke som dokumenteret historie.

## At leve med racen

Tibetansk spaniel kan trives i både lejlighed og hus, når hverdagen byder på motion, mental aktivering, hvile og social kontakt. Boligens størrelse er mindre afgørende end muligheden for at lufte hunden ofte og håndtere lyd. I en lejlighed bør du især vurdere forældrenes gøen, hvor lydt bygningen er, og om du kan træne ro ved døren, vinduet og i den fælles opgang.

Med børn gælder de samme grundregler som for andre små hunde: En voksen skal være til stede, barnet må ikke løfte eller bære hunden, og hunden skal have et uforstyrret hvilested. En tryg hund kan blive en dejlig familiehund, men racenavnet erstatter aldrig opsyn eller respekt for kropssproget.

Hvordan hunden lever sammen med en anden hund eller kat, afhænger af de enkelte dyr og introduktionen. Spørg til forældrenes og hvalpens faktiske erfaring med andre dyr. Ved introduktion til en kat bør du begynde med adskilte rum og udveksling af dufte, fortsætte med et gitter og snor og sørge for, at katten altid har en fri flugtvej. Lad dyrene gå frem i deres eget tempo, og lad dem ikke være sammen uden opsyn, før deres adfærd er forudsigelig – og selv da bør begge have deres egne steder.

Det at være alene er en færdighed, der skal trænes, ikke en fast egenskab ved racen. En lille hvalp kan ikke efterlades alene, og en voksen hund skal vænnes gradvist til det med meget korte, rolige fravær i begyndelsen. Øg først tiden, når hunden kan hvile uden vedvarende gøen, vandren eller stress. Hvis hverdagen kræver hele arbejdsdage alene, er racen, ligesom andre selskabshunde, et dårligt valg uden en passende dagpasningsordning.

Før du køber, bør du kunne få klare svar på følgende:

- hvorfor netop denne kombination blev valgt, og hvordan forældrene fungerer i hverdagen
- forældrenes registreringsnumre samt datoer og resultater for øjenundersøgelser
- begge forældres PRA3-status, og hvad kombinationen betyder for hvalpene
- kendte tilfælde af øjenproblemer, renal dysplasi og patellaluksation blandt nære slægtninge
- voksenstørrelse, gøen, reaktioner på fremmede og evne til at falde til ro hos forældre og ældre afkom

Racen passer bedst, når du ønsker at leve med en lille, aktiv selskabshund, der gerne holder sig tæt på, men ikke altid vil adlyde på kommando. Hvis du kan tilbyde venlig træning, tydelige rammer i hverdagen og plads til en selvstændig personlighed, får du en følgesvend, der kan være med på ture, holde vågent øje med omgivelserne og hvile roligt derhjemme.

Tibetansk spaniel

The Tibetan Spaniel Association (UK)

The United Kingdom Kennel Club

Norsk Kennel Klub (Norwegian Kennel Club)

Lille, men robust tibetansk selskabshund på cirka 4–7 kg med silkeagtig dobbeltpels, kravelignende manke og en faneformet hale. Vågen og opmærksom, men ikke gøende, når den er veltrænet, katteagtigt selvstændig, dybt knyttet til sin familie, god med hensynsfulde børn og tilpasningsdygtig til både by og land med moderat behov for motion og pelspleje.

Bente Lund

## Kort fortalt

- Shetland sheepdog, ofte kaldet sheltie, er en lille britisk selskabs- og hyrdehund med baggrund som gårdhund på Shetlandsøerne.
- Racestandarden beskriver en aktiv, opmærksom, venlig og intelligent hund, der holder øje med sin ejer. Tilbageholdenhed over for fremmede er tilladt, men nervøsitet er ikke.
- Den ideelle skulderhøjde er 37 cm for hanner og 35,5 cm for tæver. Racestandarden angiver ingen idealvægt.
- Den lange dobbeltpels skal plejes helt ind til huden, især bag ørerne og under fældning, men den skal ikke helklippes som fast rutine.
- Racen passer bedst til den, der vil kombinere daglig motion med træning, næsearbejde eller anden mental aktivering, og som kan arbejde roligt med lyde, miljøer og alenetid.
- Ved valg af hvalp er dokumenterede øjenresultater, temperamentet hos nære slægtninge og viden om MDR1 og merle vigtigere end generelle løfter om, at racen altid er sund eller nem at leve med.

## Udseende og pels

Shetland sheepdog er en lille, let og bevægelig hund, der skal være lidt længere end høj. Racestandardens ideal er 37 cm i skulderhøjde for hanner og 35,5 cm for tæver. En afvigelse på mere end 2,5 cm i begge retninger er meget uønsket ifølge standarden. Det er idealer til bedømmelse af racen, ikke en garanti for hvert individ. Standarden angiver ingen idealvægt, så huld og kropsbygning er bedre vejledning end et enkelt tal på vægten.

Hovedet skal danne en lang, stump kile. Skalle og næseparti skal være lige lange med midtpunktet ved den inderste øjenkrog. Øjnene er mandelformede og som regel mørkebrune; hos blue merle må de være helt eller delvist blå. De små ører bæres bagud i hvile og fremad med bøjede spidser, når hunden er opmærksom.

Pelsen er dobbelt: dækpelsen er lang, lige og noget grov, mens underulden er kort, blød og tæt. En grundig gennemgang cirka en gang om ugen passer mange hunde, med hyppigere pleje under fældning. Red helt ind til huden, og vær særlig opmærksom bag ørerne. Hår omkring poterne og på haserne kan studses efter behov. Efter et bad skal pelsen tørre helt ind til huden.

Godkendte farver er zobel, tricolour, blue merle, sort og hvid samt sort med tantegninger, selv om den sidste ikke ses i moderne tid. Blue merle skal give et sølvblåt helhedsindtryk med sort marmorering. Hvide aftegninger må blandt andet findes som blis og på halskrave, bryst, ben og halespids. Hvide pletter på kroppen er derimod meget uønskede ifølge standarden. Farvestandarden og de genetiske regler for merle er to forskellige spørgsmål.

## Temperament og personlighed

En typisk Shetland sheepdog er opmærksom, venlig, intelligent og tæt orienteret mod sin ejer, men individer varierer tydeligt i socialitet, lydfølsomhed og selvsikkerhed. En hund må gerne være kølig over for fremmede uden at ville hilse, men frygt skal ikke bortforklares som normal tilbageholdenhed.

Svenska Kennelklubbens BPH-analyse viser, hvorfor et gennemsnit ikke er nok, når man vælger hund. De beskrevne sheltier viste kun lidt frygt i flere testsituationer, men variationen var tydelig blandt andet ved møder og overraskelser. Analysen gælder deltagerne og kan ikke forudsige, hvordan en hvalp bliver. Spørg derfor, hvordan forældre og nære slægtninge reagerer på fremmede, lyde og nye miljøer, og hvor hurtigt de kommer sig.

Racen havde historisk til opgave at være opmærksom og slå alarm. Det kan gøre gøen til et vigtigt hverdagsspørgsmål, men det betyder ikke, at alle sheltier gør meget. At få hunde gøede eller peb, hvor lyd ikke var forventet under BPH, betyder ikke, at racen altid er stille hjemme, når nogen går i opgangen. Vurder det individ og det opvækstmiljø, du faktisk vælger.

Sheltier beskrives som hunde, der typisk kan omgås andre hunde uden konflikt, men det er ingen garanti for alle møder eller for samliv med kat og smådyr. Tidlige erfaringer, individets adfærd og kontrollerede introduktioner har stor betydning.

## Træning og motion

Shetland sheepdog har brug for fysisk aktivitet og opgaver til hjernen hver dag, men der findes ikke et seriøst minuttal, som passer til alle individer. En god hverdag veksler mellem ture med mulighed for at snuse, korte træningspas, leg og hvile. Agility, rallylydighed, lydighed, næsearbejde og tricktræning kan passe til racens hurtighed og samarbejdsvilje, men hundesport er ikke nødvendig, hvis hverdagen allerede giver varieret bevægelse og problemløsning.

Træn belønningsbaseret og trinvis med hensyn til hundens følsomhed. Hårde stemmer kan øge usikkerheden. Gør i stedet situationen lettere, og beløn den adfærd, du ønsker. For en hund, der reagerer på lyde ved døren, bevægelse uden for vinduet eller besøgende, kan du:

- øge afstanden eller afskærme udløseren, så hunden stadig kan tænke;
- belønne, at hunden vender opmærksomheden tilbage til dig og falder til ro på en fast plads;
- træne med svage, forudsigelige lyde, før du øger sværhedsgraden;
- give hunden en pause, hvis den ikke kan tage imod en belønning eller falde til ro.

Målet er ikke at stoppe al kommunikation, men at hunden kan afbryde, komme sig og falde til ro. Hvis netop din hund begynder at jage, kredse om eller nappe efter løbende børn, cykler eller anden hurtig bevægelse, skal det håndteres som et konkret sikkerheds- og træningsproblem, ikke undskyldes med racens baggrund. Brug line eller afstand, mens I træner et sikkert alternativ.

Hvalpe har brug for korte, positive erfaringer og meget restitution. Øg belastning og sværhedsgrad i takt med hundens alder, kondition og tryghed. Hos en voksen hund er evnen til at hvile mellem aktiviteterne mindst lige så vigtig som, hvor langt den kan gå.

## Sundhed

Shetland sheepdog har flere veldokumenterede sundhedsproblemer, især omkring øjnene, og et godt hvalpekøb begynder med resultater, der kan verificeres, frem for udtrykket »sunde linjer«. Bed opdrætteren om at vise registrerede undersøgelser og forklare, hvorfor netop denne kombination af forældre er valgt.

CEA, collie eye anomaly, er en medfødt forandring i øjets udvikling. Den mildere forandring CRD vurderes normalt ikke at påvirke synet, mens colobom kan gøre det. Nogle CEA-forandringer ses lettest ved en øjenundersøgelse af en ung hvalp og kan senere skjules af pigment. PRA er derimod en fremadskridende nethindesygdom, som kan føre til blindhed. En DNA-test viser, om hunden har en bestemt testet genetisk variant; den viser ikke alle øjenforandringer. Racen har mere end én form for PRA og også andre nethindesygdomme, så DNA-test og klinisk øjenundersøgelse besvarer forskellige spørgsmål.

Det tidligere svenske sundhedsprogram, som krævede en højst et år gammel øjenattest før avl, sluttede i 2017. Raceklubbens racespecifikke avlsstrategi, RAS, anbefaler øjenundersøgelse af hvalpe, undersøgelse efter etårsalderen før avl og opfølgning af ældre avlshunde. Anbefalinger er ikke det samme som registreringskrav. Kontrollér Svenska Kennelklubbens seneste regler og registrerede resultater før køb eller avl.

MDR1, også kaldet ABCB1, påvirker et transportprotein, som blandt andet beskytter hjernen mod visse stoffer. Mutationen er påvist hos Shetland sheepdog og kan øge risikoen for alvorlige bivirkninger af visse lægemidler. Kun en individuel DNA-test viser den enkelte hunds status. Gem prøvesvaret, og vis det til dyrlægen. Ændr aldrig dosis eller behandling ud fra en liste på nettet.

Skader i hasen og andre ledproblemer er også dokumenteret i racens svenske avlsstrategi. Spørg om halthed, haseproblemer og ledresultater hos forældre og ældre slægtninge, men se ikke et enkelt røntgenresultat som en fuldstændig garanti.

Blue merle er en godkendt farve, men to hunde, der bærer merleanlæg, må ikke parres. Fordobling af anlægget medfører risiko for alvorlige defekter, blandt andet i syn og hørelse. Svenska Kennelklubben har registreringsforbud for afkom efter to merlefarvede sheltier og særlige regler for skjult merle hos zobelfarvet afkom.

## Historie og oprindelse

Shetland sheepdog kommer fra Shetlandsøerne og udviklede sig fra små gårdhunde. Det er dokumenteret, at collie blev krydset ind, mens meget andet om de tidlige aner bygger på antagelser.

På øerne blev hundene blandt andet brugt til at holde får væk fra dyrkede arealer og til at slå alarm på gården. De beskrives derfor ikke først og fremmest som specialiserede hyrdehunde af moderne type. Den lille størrelse og den vejrbestandige pels passede til et barskt, blæsende og fugtigt klima, hvor ressourcerne var begrænsede.

I 1800- og 1900-tallet blev racen formet mod en mere ensartet type. Den britiske kennelklub anerkendte Shetland sheepdog i 1914, og det første individ kom til Sverige i 1930. Sheltien er en selvstændig FCI-anerkendt race med sin egen standard, størrelse og udvikling.

## At leve med racen

Shetland sheepdog kan fungere i en børnefamilie, sammen med andre dyr og i lejlighed, men kun når den enkelte hunds temperament passer til hjemmets hverdag. Størrelsen gør racen praktisk, mens opmærksomhed på lyde, behov for samarbejde og variation i selvsikkerhed kan være vigtigere end boligens kvadratmeter.

En voksen skal altid holde opsyn med samspillet i en børnefamilie. Børn skal lade hunden spise, sove og trække sig tilbage i fred. Vælg ikke racen alene, fordi den omtales som »god med børn«. Spørg til hundens erfaringer og forældrenes temperament.

Introduktion til kat eller en anden hund skal være kontrolleret, med mulighed for afstand og separate hvilepladser. Beløn rolig adfærd, og forebyg jagt eller trængen, mens forholdet bygges op. Smådyr kræver fysisk sikring, selv om hunden virker venlig.

Livet i lejlighed kan fungere, hvis hunden får daglig aktivitet og kan hvile på trods af opgang, elevator og naboer. Vurder lydmiljøet, og spørg, hvilke hvalpe der hurtigt kommer sig efter nye indtryk. En have erstatter ikke ture, træning eller samvær.

Alenetid skal trænes gradvist, først når hvalpen føler sig tryg i hjemmet. Begynd med meget korte, udramatiske stunder, og øg kun, så længe hunden forbliver rolig. En voksen hund, der er trænet i at være alene, kan klare nogle timer, men de individuelle forskelle er store, og en lille hvalp må ikke efterlades alene. Hvis hunden gør, går uroligt rundt, halser eller ikke kan falde til ro, skal træningen gå et trin tilbage, og hverdagen indrettes, så hunden ikke efterlades længere, end den magter.

Racen er et godt valg for den, der sætter pris på en opmærksom, træningsvillig hund og er forberedt på pelspleje, lydtræning og mental aktivering. Den passer dårligere til den, der ønsker en helt selvstændig hund, en garanteret stille hverdag eller må lade hunden være alene gennem lange arbejdsdage.

Shetland sheepdog

Shetland Sheepdog Club of the UK

Norwegian Kennel Club

Shetland sheepdog er en lille til mellemstor, smidig hyrdehund med tæt dobbeltpels og iøjnefaldende farver. Den er årvågen, følsom og meget menneskeorienteret, knytter stærke bånd til familien, er reserveret over for fremmede, udmærker sig i hundesport og har brug for regelmæssig pelspleje, daglige gåture og mental stimulering.

Olssinge

## Kort fortalt

Schæferhund er en mellemstor, kraftfuld tysk brugs-, hyrde- og tjenestehund til en ejer, der ønsker at træne aktivt og systematisk. Racen er samarbejdsvillig og alsidig, men den store variation inden for racen gør valget af opdrætter, forældredyr og kuld særligt vigtigt.

- **Oprindelse:** Tyskland
- **Racegruppe:** FCI gruppe 1, hyrde- og kvæghunde
- **Mankehøjde:** hanner 60–65 cm, tæver 55–60 cm
- **Vægt:** hanner 30–40 kg, tæver 22–32 kg
- **Pels:** normalhåret dobbeltpels eller lang dobbeltpels, begge med underuld
- **Aktivitetsniveau:** højt; racen har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, problemløsning og samarbejde
- **Vigtigt før køb:** kontrollér sundhed, mentalitet, arbejdsegenskaber og bevægelser hos forældre og nære slægtninge, ikke kun hvad opdrætteren kalder linjen, eller hvilke udstillingsmeritter hundene har

En schæferhund kan være en særdeles dygtig familie- og træningshund, når hverdagen passer til den enkelte hunds arbejdslyst. Den er derimod sjældent et godt valg for den, der først og fremmest ønsker en ukompliceret selskabshund. En førstegangsejer skal være parat til at gå på kurs, træne regelmæssigt og få hjælp tidligt, hvis hunden udvikler frygt, stress, stærk trang til at jage det, der bevæger sig, eller svært ved at falde til ro.

## Udseende og pels

Schæferhund skal være kraftfuld og velmuskuleret uden overdrivelser i kropsbygning eller bevægelser. Kroppen er lidt længere, end den er høj. Ifølge racestandarden skal hanner være 60–65 cm høje og veje 30–40 kg; tæver skal være 55–60 cm høje og veje 22–32 kg.

Ryg og kryds er ikke det samme. Racestandarden beskriver en lige ryg, der fortsætter over i et let skrånende kryds. Et tydeligt hvælvet eller faldende lændeparti og en overvinklet, kohaset eller ustabil bagpart er ikke racens ideal. Svenska Kennelklubbens særlige racespecifikke dommeranvisninger udpeger overlinje og bagpart som risikoområder og siger, at bevægelserne skal vurderes både i skridt og trav.

For en hvalpekøber fortæller naturlige bevægelser mere end en ekstrem udstillingsopstilling. Bed om at se forældredyrene gå og trave på et plant underlag. Bagbenene skal arbejde stabilt og parallelt set bagfra, uden at haserne falder ind eller virker ustabile. Se også på voksne slægtninge; en hvalp viser endnu ikke, hvordan den færdigudviklede krop kommer til at fungere.

Racen har to godkendte hårlagsvarianter. Normalhåret schæferhund har tæt, grov og tilliggende dobbeltpels. Den langhårede variant har længere, blødere dækhår, som ikke ligger lige så tæt. Begge skal have underuld, og begge fælder. Børst og red efter behov, oftere i fældeperioder, og vær især opmærksom på den længere pels bag ørerne og på ben og hale. Bad hunden, når den er beskidt, ikke efter en fast tidsplan.

## Temperament og personlighed

Racestandarden tilstræber en velafbalanceret, nervefast, selvsikker, opmærksom og lydhør schæferhund. Det er et avlsmål, ikke en garanti for hvert individ. Mentalitet, arbejdslyst, omgængelighed, frygt og evnen til at falde til ro kan variere betydeligt mellem hunde og slægtslinjer inden for racen.

Schæferhunde beskrives ofte som intelligente, loyale eller naturligt beskyttende, men sådanne betegnelser siger for lidt om hverdagen. En hund med stor arbejdslyst kan være fokuseret og lydhør i passende arbejde, men krævende uden klare opgaver. Opmærksomhed på omgivelserne kan give et godt samarbejde med føreren, men også gøen eller kraftige reaktioner, hvis hunden er usikker, stresset eller dårligt trænet. Racen bør ikke vælges med en forventning om, at alle individer automatisk er trygge vagthunde eller nemme familiehunde.

I nogle dele af racens avl har brugsprøver og tjeneste vejet tungest, mens udstilling har vejet tungere i andre. Betegnelser som ”brug” og ”eksteriør” er alligevel ikke nok til at forudsige aktivitetsniveau eller egnethed til familieliv. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene fungerer med fremmede mennesker, hunde, lyde, rolige pauser og nye miljøer. Bed også om resultater og beskrivelser af hverdagsadfærd for kuldsøskende, halvsøskende og tidligere afkom.

Ved den svenske Mentalbeskrivning Hund, MH, dokumenteres hundens reaktioner ved blandt andet kontakt, leg, forfølgelse, passivitet, overraskelser, trusler og skud. MH er en beskrivelse, ikke en prøve, hvor hunden bliver godkendt eller underkendt. Læs derfor hele protokollen, og sammenlign flere nære slægtninge i stedet for blot at være tilfreds med, at en hund har ”kendt mental status”.

## Træning og motion

Schæferhund skal bruge både krop og hoved hver dag, men der findes ikke ét bestemt antal timer, som passer til hvert individ. Behovet påvirkes af alder, sundhed, restitution, træningstilstand og aktivitetens faktiske indhold. En ung hund har brug for en anden belastning end en fuldvoksen hund i god form.

En velfungerende hverdag kombinerer gåture og fri bevægelse på sikre steder med næsearbejde, problemløsning og samarbejdsøvelser. Spor, søg, lydighed, brugsgrene og andre opgaver, hvor hunden får lov til at arbejde koncentreret, passer til racens baggrund. Variér underlag og miljø, men øg varighed, sværhedsgrad og fysisk belastning gradvist. Målet er ikke at udmatte hunden hver dag, men at opbygge kondition, kropskontrol, selvbeherskelse og evne til at restituere.

Belønningsbaseret, individuelt tilpasset træning gør det tydeligt, hvilken adfærd der kan betale sig, uden at bygge samarbejdet på frygt eller ubehag. Begynd tidligt med indkald, kontakt, håndtering, pæn lineføring, afstand til forstyrrelser og at slippe genstande. Træn også den mindre spektakulære færdighed at ligge roligt, når der ikke sker noget. En schæferhund, der kun får aktiviteter med høj intensitet, kan blive meget dygtig til at geare op, men få svært ved at falde til ro igen.

Hvalpe skal ikke motioneres som voksne hunde. Korte opdagelsesture, leg i eget tempo, hvile og positiv miljøtræning er vigtigere end lange strækninger, spring eller skarpe vendinger. Øg belastningen gradvist, efterhånden som hunden vokser. Hvis hunden bliver halt eller stiv, er uvillig til at bevæge sig eller får et ændret bevægelsesmønster, bør træningen tilpasses, og en dyrlæge kontaktes.

## Sundhed

Hofteledsdysplasi, HD, og albueledsdysplasi, ED, er de mest centrale dokumenterede sundhedskontroller ved køb af en svenskregistreret schæferhund. Svenska Kennelklubben og raceklubbens avlsstrategi prioriterer begge områder. Hudproblemer og lidelser i bevægeapparatet forekommer også, mens den svenske avlsstrategi samtidig påpeger, at der mangler samlet dokumentation for visse meget omtalte ryg- og kløeproblemer. Lange sygdomslister uden oplysninger om slægtninge siger derfor mindre før hvalpekøbet end verificerede resultater og de nære slægtninges sundhed.

Ifølge Svenska Kennelklubbens registreringsregler, der gælder i 2026, skal forældredyrene have officiel HD-status før parring. Fordi racen har HD-indeks, anbefales det, at forældrenes gennemsnitlige indeks ved parringen er over 100, og hunde med HD-grad D eller E må ikke bruges i avl. For schæferhund kræves også officiel ED-status; for forældredyr født den 1. januar 2006 eller senere skal resultatet være ED 0. Et gennemsnitligt ED-indeks over 100 er en anbefaling. Regler kan ændres, så kontrollér altid den gældende version hos Svenska Kennelklubben.

Ved hvalpekøb bør du kontrollere mere end, om begge forældre opfylder minimumskravene:

- sammenlign forældrenes HD- og ED-resultater og aktuelle indeks
- find ud af, hvor stor en andel af tidligere kuld og nære slægtninge der er røntgenundersøgt
- spørg om hudproblemer, tilbagevendende kløe, bevægelsesproblemer og andre diagnoser i familien
- læs MH- eller MT-resultater for forældre, søskende og tidligere afkom
- se voksne hunde bevæge sig naturligt i skridt og trav, og spørg, hvordan de fungerer i arbejde og hverdag

Et enkelt godt resultat udelukker ikke risiko. Resultaterne i hele kuldet og den nære slægt giver et bedre billede før købet.

## Historie og oprindelse

Schæferhund blev udviklet i Tyskland som en alsidig hyrde- og brugshund. Efter at den tyske raceforening blev stiftet i 1899, begyndte planlagt avl med hyrdehunde fra det centrale og sydlige Tyskland. Målet var at forene en funktionel kropsbygning med temperament og arbejdsevne.

Den første racestandard blev skrevet i 1899 efter forslag fra A. Meyer og Max von Stephanitz. Racens arbejdsevne førte snart til anvendelser ud over hyrdearbejde. Schæferhund har siden fået en fremtrædende rolle som brugs-, konkurrence- og tjenestehund på mange områder.

Historien forklarer, hvorfor samarbejdsevne, udholdenhed, næsearbejde og en funktionel krop stadig står centralt. Den forklarer også, hvorfor racen ikke bør bedømmes alene efter silhuet eller farve. En sund schæferhund skal kunne arbejde og bevæge sig effektivt; udseendet skal understøtte funktionen.

## At leve med racen

Schæferhund kan fungere godt i en familie og også i lejlighed, men kun hvis ejeren kan tilbyde træning, restitution, plads og sikker kontrol i hverdagen. En have erstatter ikke aktivitet, og boligformen erstatter ikke planlægning. Hvis der er lydt i ejendommen, skal ejeren desuden forebygge og træne gøen og reaktioner på lyde i opgangen eller uden for vinduerne.

En voksen skal være til stede sammen med børn, især fordi racen er stor og stærk. Børn bør ikke have ansvar for gåture eller gribe ind i ophidsede situationer. Hunden har brug for en uforstyrret hvileplads, og børn og hund må ikke efterlades alene sammen. Egnethed til familieliv afgøres af individets mentalitet, erfaringer og træning, ikke af racenavnet.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. En schæferhund kan bo sammen med en anden hund eller kat, men det kan ikke loves ud fra racen. Lad hunde mødes roligt, helst på neutral grund. Ved introduktion til kat skal katten have hundefri flugtveje; brug en barriere og line, og forhindr jagt fra det første møde. Gå først videre, når begge dyr er afslappede, og hold opsyn, indtil samspillet er stabilt.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp må ikke være alene, og en tryg voksen hund, der er trænet i at være alene, kan normalt klare nogle timer frem for en hel arbejdsdag. Øg tiden i små trin, og sørg for hundepasning eller en anden løsning, hvis hverdagen kræver mere alenetid, end individet kan håndtere roligt.

Det bedste hjem for en schæferhund har ikke en bestemt adresse. Det har voksne, der gerne vil træne, kan læse hundens signaler, følger op på sundheden og giver både meningsfuld aktivitet og reel hvile gennem hele hundens liv.

Schæferhund

Verein für Deutsche Schäferhunde (SV) e.V. (Germany)

Den Danske Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Schæferhund er en middelstor til stor, atletisk brugshund, som er meget intelligent og lærenem. Den er loyal og naturligt beskyttende og har brug for omfattende daglig mental og fysisk stimulering. Racen har dobbelt pels, fælder meget og bruges i stor udstrækning inden for politi, militær samt søge- og redningsarbejde.

Birgdahls

## Kort fortalt

Västgötaspids er en svensk, lavbenet hyrdehund med masser af energi, en stemme, der gerne bliver brugt, og et årvågent væsen. Den er lille, men bygget til arbejde. Racen hører til FCI-gruppe 5 og blev traditionelt brugt til at drive kvæg og arbejde på gården.

- **Størrelse:** idealhøjden er 33 cm for hanner og 31 cm for tæver. Racestandarden tillader 32–35 cm for hanner og 30–33 cm for tæver.
- **Vægt:** den officielle racestandard angiver ingen vægt. Svenska Kennelklubben bruger 9–15 kg som en bred rettesnor, men kropsbygning, huld og proportioner siger mere om den enkelte hund end en fast målvægt.
- **Aktivitetsniveau:** højt. Racen har brug for fysisk aktivitet og opgaver til hovedet hver dag, men der findes ikke et officielt timetal, som passer til alle individer.
- **Temperament:** idealet er en årvågen hund, som er energisk, livlig og frimodig. Hvor social og højlydt hunden er, og hvor let den falder til ro, varierer fra individ til individ.
- **Pels:** halvkort og strid dækpels over tæt og blød underuld. Pelsen fælder og kræver ekstra børstning i fældeperioderne.
- **Hale:** både lang hale og alle former for medfødt stumphale er tilladt. Standarden foreskriver ikke, hvordan halen skal bæres.
- **Vigtigt sundhedspunkt:** retinopati hos västgötaspids er en arveligt betinget nethindesygdom med varierende debutalder og forløb. Resultater fra øjenundersøgelser og DNA-test giver forskellige oplysninger og bør vurderes samlet.

Västgötaspids og welsh corgi er to forskellige racer. Den lange kropsform ligner, men påstande om et sikkert slægtskab via vikingerne går længere end dokumentationen tillader.

## Udseende og pels

Västgötaspids skal være lavbenet uden at være overdrevent lav, og kroppen skal virke kraftig og bevægelig. Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde er 2:3. Afstanden fra brystkassen til jorden bør være mindst en tredjedel af skulderhøjden. Disse mål skiller den racetypiske form fra en for tung eller overdrevent lav krop.

Hovedet er forholdsvis langt og bliver smallere frem mod næsen. Spidse, opretstående og bevægelige ører bidrager til det årvågne udtryk. Ryggen skal være lige, lænden kort og stærk, og bevægelserne sunde, parallelle og jordvindende.

Halen kan være lang eller medfødt kort i flere forskellige længder. Ingen af typerne er mere korrekt end den anden, og der er ingen foreskrevet haleføring. Se den registrerede halebetegnelse i stedet for at drage konklusioner ud fra et billede. En medfødt stumphale er ikke det samme som en kuperet hale.

Pelsen består af meget tæt, blød underuld og en halvkort, strid dækpels, der ligger tæt til kroppen. Den er kortere på hovedet og forsiden af benene og må være lidt længere på halsen, brystet og bagsiden af benene. Børst pelsen grundigt i fældeperioderne, så den løse underuld kommer væk. Bad hunden, når den faktisk trænger til det; en fast badeplan har sjældent nogen værdi.

Godkendte grundfarver er grå, gråbrun, grågul, rødgul og rødbrun. Lysere partier ses blandt andet på næsepartiet, kinderne, struben, undersiden og nederst på benene, mens mørkere dækhår skal ses over ryg, hals og sider. En lysere selemarkering over skuldrene er ønskelig. Hvide aftegninger er tilladt, men kun i begrænset omfang. Farve og aftegninger ændrer ikke hundens behov i hverdagen.

## Temperament og personlighed

Västgötaspids er først og fremmest opmærksom og klar til handling. Racestandarden beskriver årvågenhed, energi og frimodig livlighed, men lover ikke, at alle individer fungerer problemfrit med alle mennesker, dyr og miljøer. Arv, tidlige erfaringer, hverdagsliv og træning former tilsammen resultatet.

Gøen er ikke en ubetydelig detalje hos denne race. I Svenska Kennelklubbens BPH-analyse havde cirka 40 procent af de deltagende hunde gøet eller peb under dele, hvor lyd ikke var forventet. Materialet omfattede 218 svenskfødte hunde fra årgangene 2003–2018, kun 6,2 procent af den relevante gruppe. Tallet beskriver derfor deltagerne, ikke alle västgötaspidser. Alligevel viser det, hvorfor en kommende ejer bør spørge, hvordan forældrene reagerer på lyde ved døren, gæster og aktivitet uden for hjemmet.

Det samme BPH-materiale tegner et overvejende trygt og energisk billede med få truende reaktioner i mødet med en almindelig fremmed. Reaktionerne varierede mere, når en usædvanligt klædt person nærmede sig. Brug derfor BPH som grundlag for spørgsmål om et kulds forældre og slægtninge, ikke som en garanti for hvalpen.

Historisk drev västgötaspids kvæg ved at arbejde tæt på dyrene og bruge både stemmen og nip mod bagbenene. Det betyder ikke, at alle individer automatisk hyrder eller napper mennesker. I raceklubbens prøver fra 1994–2013 blev 52 procent af de testede hunde bedømt til at have gode, meget gode eller fremragende hyrdeanlæg, mens 48 procent havde ingen eller mindre gode anlæg. Træn den adfærd, hunden faktisk viser, i stedet for at tage udgangspunkt i en racestereotyp.

## Træning og motion

Västgötaspids har brug for at bevæge sig, bruge næsen og løse opgaver hver dag. Friske gåture, ture i skoven, spor, søgeøvelser, lydighed, hyrdearbejde og anden hundesport kan indgå, men en meningsfuld hverdag behøver ikke være et konkurrenceprogram. Variation og samarbejde er vigtigere end at nå et bestemt antal minutter.

Tilpas mængden efter alder, form, helbred og det, hunden er vant til. Efter passende aktivitet bør en voksen hund komme sig, falde til ro derhjemme og bevare et stabilt huld og gode bevægelser. Hvis hunden bliver stadig mere opkørt, stiv, uvillig eller har svært ved at hvile, skal planen justeres. Mere aktivitet er ikke altid løsningen; rotræning, søvn og tydelige pauser er også færdigheder.

Begynd tidligt med belønningsbaseret træning af indkald, rolig gang i snor, håndtering og et signal til at standse gøen. Beløn også de øjeblikke, hvor hunden selv vælger at falde til ro. At gribe ind, når gøen allerede er intens, lærer sjældent hunden, hvad den skal gøre i stedet. Begræns samtidig unødvendige udløsere, for eksempel frit udsyn til en travl opgang, mens den nye vane bliver indarbejdet.

Hvalpens motion skal ikke beregnes efter reglen om fem minutter pr. levemåned; der er ikke videnskabeligt belæg for sådan en generel formel. Lad i stedet hvalpen udforske sikre underlag i sit eget tempo, skift mellem korte oplevelser og hvile, og øg varighed og sværhedsgrad gradvist. Pres ikke en træt hvalp til at fortsætte. Vent med ensidig, hårdt gentaget belastning, til kroppen og teknikken er klar, men husk, at normal, kontrolleret bevægelse opbygger styrke, balance og selvtillid.

## Sundhed

Det vigtigste racespecifikke sundhedspunkt er retinopati hos västgötaspids, en fremadskridende sygdom i nethinden. Forandringerne kan begynde uden mærkbart synstab. Hos andre hunde udvikler tilstanden sig til problemer med at se i mørke og senere også nedsat syn i dagslys. Debutalder og udviklingshastighed varierer, også mellem nært beslægtede hunde. Det er derfor forkert at sige, at sygdommen altid er mild eller altid fører til blindhed.

Forskning har vist en stærk sammenhæng mellem retinopatien og en LINE-1-insertion i MERTK-genet. Den må ikke forveksles med BEST1-relateret multifokal retinopati; BEST1 var et af flere kendte gener, som ikke forklarede sygdommen hos västgötaspids i det tidlige studie. Det senere MERTK-studie beskriver insertionen som en stærk kandidat til den sygdomsfremkaldende mutation, men dele af den funktionelle mekanisme er stadig uafklarede.

Et DNA-resultat gælder den genetiske variant, der er undersøgt. En øjenundersøgelse viser, hvordan hundens øjne så ud på et bestemt tidspunkt. Spørg derfor, hvilken test der er udført, hvilket laboratorium der analyserede prøven, hvad forældrenes præcise resultater er, og hvornår de sidst blev øjenundersøgt. Bed om at se de registrerede resultater; nøjes ikke med formuleringen “testet for alt”.

Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 stiller ingen racespecifikke krav om hofte-, albue- eller øjenresultater for västgötaspids. Det betyder ikke, at oplysningerne er uden værdi. Raceklubbens avlsstrategi fra 2019 anbefaler kendt HD-status og et beregnet gennemsnitligt HD-indeks på mindst 100 for kuldet. Efter klubbens gældende regler for hvalpeformidling skal kuldets indavlsgrad oplyses. Et aktuelt HD-indeks skal oplyses, når det findes, mens HD-resultat og årstal for øjenundersøgelse må vises. Bed om de faktiske resultater og om opdrætterens vurdering af dem, ikke blot om de formelle minimumskrav er opfyldt.

Kontakt en dyrlæge, hvis hunden begynder at tøve i mørke, støder ind i ting, får forandringer i øjnene eller viser smerter, stivhed eller et ændret bevægelsesmønster. Den lave kropsform er ikke en diagnose i sig selv, og gamle spørgeskematal fra en begrænset gruppe skal ikke gøres til en sikker prognose for en hvalp.

## Historie og oprindelse

Västgötaspidsens moderne historie er veldokumenteret fra begyndelsen af 1940'erne. Grev Björn von Rosen henledte dengang opmærksomheden på den kortbenede spidshundetype, han huskede fra Västergötland. Sammen med skoleleder Karl-Gustaf Zetterstén kortlagde han de tilbageværende hunde, især på Varaslätten. Det praktiske avlsarbejde blev hovedsageligt drevet af Zetterstén.

Svenska Kennelklubben anerkendte racen i 1943 under navnet svensk vallhund. I 1953 fik den navnet västgötaspets. Hundenes hyrdeegenskaber blev bevaret, samtidig med at typen blev mere ensartet.

Længere tilbage er historien mere usikker. Ligheden med cardigan og pembroke welsh corgi har ført til teorier om, at hunde blev transporteret mellem Sverige og Storbritannien i vikingetiden. Den officielle racestandard fastslår ikke, hvilken vej en sådan forbindelse i givet fald gik, og moderne kynologi betragter den svenske oprindelse som fastslået. Det er derfor rimeligt at beskrive racen som svensk og den moderne redning som dokumenteret, men ikke at fremlægge en bestemt vikingerejse eller et sikkert corgislægtskab som fakta.

## At leve med racen

Västgötaspids kan trives både i hus og lejlighed, hvis hverdagen giver tilstrækkelig aktivitet, hvile og hjælp til at håndtere lyde. Boligens størrelse betyder mindre end, om gøen generer naboerne, om hunden kan falde til ro, og om ejeren kan tilbyde meningsfuld beskæftigelse hver dag. I en lydt ejendom bør du fra begyndelsen have en konkret plan for lyde ved døren, gøen ved vinduet og alenetid.

Samvær med børn kræver de voksnes ansvar og opsyn. Lær barnet at lade hunden spise, sove og trække sig i fred, og giv hunden et uforstyrret hvilested. Hvis hunden forsøger at styre løbende børn med gøen eller nip, skal adfærden afbrydes roligt og erstattes af et indlært alternativ. Det er hverken noget, barnet skal acceptere, eller en adfærd, som alle västgötaspidser viser.

Samvær med en kat eller andre hunde afhænger af individerne og introduktionen. Begynd med udveksling af dufte og adskillelse, giv katten sikre flugtveje, og hold hunden under kontrol ved de første møder. Giv først mere frihed, når begge dyr kan være rolige. Spørg, hvordan hvalpen og forældrene fungerer med andre dyr; racenavnet kan ikke erstatte den viden.

Alenetid skal trænes gradvist gennem korte, udramatiske fravær. Der findes ingen fast tidsgrænse, som alle voksne västgötaspidser kan klare, og en hund, der gør eller bliver stresset alene, har brug for langsommere træning. Et kamera kan vise, om hunden faktisk hviler, går rastløst omkring, giver lyd eller forsøger at komme ud.

Når du vælger hvalp, bør du sammenligne mere end udseende og titler. Bed om forældrenes registrerede øjen- og HD-oplysninger, det præcise DNA-resultat for retinopati, når opdrætteren henviser til et, kuldets indavlsgrad og relevante oplysninger om temperament. Mød helst tæven, og spørg konkret til lydniveau, hvor hurtigt hun falder til ro efter ophidselse, fremmede mennesker og hverdagen med andre dyr. Et godt match er ikke blot en racetypisk hund, men et individ, hvis energi, stemme og behov passer til det liv, du reelt kan tilbyde.

Västgötaspids

The Danish Kennel Club

The Norwegian Kennel Club

The German Kennel Club (VDH)

The Kennel Club (United Kingdom)

Västgötaspids er en lille, robust svensk hyrdehund med rævelignende udseende, tæt dobbeltpels og let pelspleje. Den er energisk, gøende og intelligent, knytter stærke bånd til aktive familier, har brug for konsekvent, positiv træning, daglig motion og mental stimulering og er generelt en sund race.

Krabbagårdens

## Hurtige fakta
- **Oprindelsesland:** Nederlandene  
- **Anvendelse:** Jagt, selskab  
- **Størrelse:** Mellemstor  
- **Vægt:** 18-25 kg  
- **Levetid:** 13-14 år  
- **Pels:** Lang, tæt og vandafvisende  
- **Farver:** Sort, brun eller orange med hvide aftegninger  
- **Temperament:** Loyal, intelligent, venlig  
- **Aktivitetsniveau:** Højt  
- **Pelspleje:** Regelmæssig børstning  


## Udseende
Stabijhoun er en mellemstor hund med en robust og velproportioneret krop. Hanner vejer mellem 20-25 kg og tæver mellem 18-23 kg. Racen har en lang, tæt og vandafvisende pels, som beskytter mod vind og vejr. Pelsen er oftest sort, brun eller orange med hvide aftegninger, og nogle gange kan den have pletter eller prikker.

Hovedet er proportioneret med en bred skalle og et tydeligt stop. Øjnene er middelstore og mandelformede, som regel mørkebrune eller ravfarvede. Ørerne er middelstore og hænger tæt ind til hovedet. Halen er lang og bæres ofte i en let bue over ryggen.

## Temperament
Stabijhoun er kendt for sit venlige og loyale sind. Racen er intelligent og lærenem, hvilket gør den til en fremragende ledsager både på jagt og i familien. Stabijhoun er også kendt for sin tålmodighed og mildhed, hvilket gør den til et godt valg for familier med børn.

### Er den et godt valg til førstegangs-ejere?
Ja, Stabijhoun kan være et godt valg til førstegangs-ejere på grund af sin intelligens og lærenemhed. Racen er dog aktiv og kræver regelmæssig motion og mental stimulering, så det er vigtigt, at ejeren er indstillet på at bruge tid og energi på hundens træning og pleje.

### Hvor legesyg er den?
Stabijhoun er en meget legesyg race, som elsker at være aktiv. Den trives med at lege udendørs, hente bolde og deltage i forskellige hundesportsgrene. Dens legesyge natur gør den til en glimrende makker for aktive familier og personer.

### Gør den meget?
Stabijhoun er ikke kendt for at være en overdreven gøende race, men den kan gø for at advare sine ejere, hvis noget usædvanligt sker. Med den rette træning kan gøen holdes under kontrol.

## Sundhed
Stabijhoun er generelt en sund race med få genetiske helbredsproblemer. Almindelige problemer, der kan forekomme, omfatter hofteledsdysplasi og albuedysplasi. Det er vigtigt at købe hvalp fra en ansvarlig opdrætter, som tester sine avlsdyr for disse og andre genetiske sygdomme.

## Pleje
Stabijhoun har en lang og tæt pels, der kræver regelmæssig børstning for at holde den fri for filtre og snavs. Pelsen er vandafvisende, så den behøver ikke at blive badet særlig tit. Regelmæssig tandbørstning, rensning af ører og klipning af kløer er også vigtige dele af plejen. Racen er aktiv og har brug for daglig motion og mental stimulering for at trives.

## Historie
Stabijhoun har en lang og rig historie, der går tilbage til 1800-tallet i Friesland, en provins i det nordlige Nederlandene. Racen blev udviklet som en alsidig brugshund, der kunne anvendes både til jagt og gårdarbejde. Navnet "Stabijhoun" stammer fra de frisiske ord "sta mij bij", som betyder "stå ved min side", og "houn", som betyder hund. Navnet afspejler racens loyalitet og tætte bånd til sine ejere.

I løbet af 1900-tallet faldt antallet af Stabijhouns drastisk, men takket være dedikerede opdrættere og entusiaster overlevede racen. I dag er Stabijhoun anerkendt af flere internationale kennelklubber, herunder Svenska Kennelklubben (SKK), og racen har en aktiv raceklub i Sverige, Stabijhounklubben.

Stabijhoun

The UK Stabyhoun Association

Deutscher Stabyhoun Club e.V. (Germany)

Swedish Kennel Club (Svenska Kennelklubben)

The Stabyhoun Association (NL)

Federation Cynologique Internationale (FCI)

Stabijhoun, også kendt som Stabyhoun, er en alsidig og loyal hunderace, der stammer fra Friesland i Nederlandene. Racen er kendt for sin intelligens, venlighed og alsidighed, hvilket gør den til en fremragende ledsager til både jagt og familieliv. Stabijhoun er en forholdsvis sjælden race uden for sit hjemland, men den har vundet popularitet takket være sine mange positive egenskaber.

Jordkronan's

## Kort fortalt

Yorkshire terrier er en lille britisk terrier, der primært holdes som selskabshund, men den skal stadig være opmærksom, intelligent og livlig med et stabilt temperament.

- Racen er anerkendt af FCI som britisk terrier nummer 86, i gruppe 3 og sektionen for dværgterriere.
- Racestandarden angiver en maksimal vægt på 3,2 kg, men hverken minimumsvægt eller skulderhøjde. I praksis er mange hunde tungere end standardens maksimum.
- “Teacup” er ikke en officiel størrelsesklasse for Yorkshire terrier. Betegnelsen er derfor ingen garanti for hundens voksenstørrelse eller sundhed.
- Pelsen skal være lige, blank, fin og silkeagtig. Lang pels kræver meget pleje; kortklipning mindsker arbejdet, men gør ikke pelsen vedligeholdelsesfri.
- De tydeligst dokumenterede sundhedsprioriteter er tænderne, tilbageholdte mælketænder og patellaluksation, altså løse knæskaller.

## Udseende og pels

Yorkshire terrier skal være kompakt, net og velproportioneret med rank holdning og frie bevægelser. Den må gerne være meget lille, men skal ikke se skrøbelig eller overdrevet miniaturiseret ud.

Maksimumsvægten på 3,2 kg beskriver udstillingsstandardens ideal, ikke et løfte om enhver voksen hunds størrelse. Standarden angiver ingen skulderhøjde. SKK oplyser, at de fleste hunde er omkring 20–25 cm, og at mange vejer mere end standardens maksimum; selv hvalpe i samme kuld kan få forskellig voksenstørrelse. En hvalpekøber bør derfor spørge til forældrenes og voksne slægtninges faktiske vægt i stedet for at stole på ord som “mini” eller “teacup”.

Den voksne standardpels er mørkt stålblå over kroppen og klart gylden tan på blandt andet hoved og bryst. Hårene skal være lige og blanke med en fin, silkeagtig struktur, ikke uldne. Hvalpe fødes sorte og tanfarvede, og den stålblå voksenfarve udvikles gradvist. Hvor hurtigt farve og struktur modnes, varierer, så hvalpepelsen viser ikke præcist, hvordan den voksne hund kommer til at se ud.

En lang pels skal redes grundigt og ofte helt ned til huden, især hvor hårene udsættes for friktion. Mange selskabshunde bliver klippet korte for at gøre hverdagen lettere. Så tager bad, tørring og udredning af filtre mindre tid, men hunden skal stadig børstes og vænnes til håndtering af ansigt, ører, poter og kløer. Pelsen har ingen underuld, og hunden kan derfor også have brug for beskyttelse i koldt og vådt vejr.

Yorkshire terrier beskrives nogle gange som allergivenlig, fordi den fælder få synlige hår. Det er misvisende som garanti: Ingen hunde er allergenfri, og hundeallergener kommer blandt andet fra spyt og hudceller. Den, der har eller mistænker pelsdyrallergi, bør søge lægelig rådgivning før et hundekøb.

En trefarvet Biewer terrier er ikke en særlig farvevariant af Yorkshire terrier. I Sverige og de øvrige nordiske lande behandles Biewer terrier som en særskilt race, selv om den har et nært historisk slægtskab med Yorkshire terrier. Den er derimod ikke anerkendt af FCI.

## Temperament og personlighed

Yorkshire terrier er normalt opmærksom, nysgerrig og handlekraftig, ikke en passiv skødehund. Racestandarden fremhæver intelligens, livlighed og stabilt sind, men graden af socialitet, gøen og jagtinteresse varierer mellem individer og påvirkes af opvækst og træning.

Den hurtige reaktion på lyde og bevægelse kan gøre racen tilbøjelig til at give alarm. Det betyder ikke, at alle hunde gør meget. En hund, der får lov til at undersøge omgivelserne roligt, belønnes for at være stille og lærer at falde til ro, har bedre forudsætninger for at håndtere lyde ved døren og bevægelse uden for vinduet. Blot at afbryde gøen uden at ændre årsagen giver sjældent en holdbar hverdag.

Terrierbaggrunden kan vise sig som interesse for legetøj, dufte og smådyr. Indkald og evnen til at vælge noget spændende fra skal derfor trænes, også hos en hund, der er let at løfte. Samliv med kat eller en anden hund afhænger mere af individet, introduktionen og hverdagens rutiner end af et enkelt ja eller nej til racen.

Med børn er den lille krop den vigtigste praktiske overvejelse. Et barn skal kunne lade hunden gå væk, lege på gulvet og lade være med at bære eller jage den. Kontakt med små børn bør ske under opsyn. Den samme forsigtighed er nødvendig i leg med meget større hunde, fordi venlig, men fysisk leg stadig kan blive for voldsom for en Yorkshire terrier.

## Træning og motion

Yorkshire terrier har brug for daglig fysisk og mental aktivitet, men der findes ikke et meningsfuldt minutkrav, som passer til alle individer. En god dag indeholder flere lufteture, gåture med tid til at snuse, leg, enkel problemløsning og træning, hvor hunden kan lykkes.

Tilpas mængde og intensitet efter alder, kondition, vejr og individ. Det er mere nyttigt at se, hvordan hunden fungerer i hverdagen, og justere én ting ad gangen end at jagte et generelt antal minutter.

Belønningsbaseret træning passer til racens hurtige opfattelsesevne. Prioritér kontakt, indkald, pæn lineføring, en rolig hvileplads og en alternativ adfærd, når hunden vil give alarm. Træn også pelspleje, visning af tænder og klipning af kløer i små trin. Det gør den daglige pleje mere sikker og mindsker behovet for at holde hunden fast.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Den har brug for rolige, positive erfaringer med mennesker, hunde, underlag, trafik og hjemmets lyde uden at blive presset. Racen kan også sætte pris på nosework, rallylydighed, spor, tricks eller agility tilpasset dens størrelse. Den konkrete aktivitet er mindre vigtig, end at hunden får brugt både krop og hoved.

## Sundhed

Yorkshire terrier er relativt langlivet som population, men tænderne og knæleddene fortjener særlig opmærksomhed. SKK fremhæver tandsten, tilbageholdte mælketænder og patellaluksation som problemer, man bør kende.

En britisk undersøgelse udgivet i 2025 gennemgik journalerne for 3.308 Yorkshire terriere på almindelige dyreklinikker i 2016. Parodontal sygdom var den hyppigste enkeltdiagnose og blev registreret hos 21,1 procent i løbet af undersøgelsesåret. Tilbageholdte mælketænder blev registreret hos 3,57 procent, og forskerne vurderede også patellaluksation som en racedisposition. Tallene beskriver en britisk undersøgelsesgruppe i en bestemt periode, ikke risikoen for en bestemt svensk hund, men de gør tandpleje til en tydelig prioritet i hverdagen.

Begynd tidligt at vænne hvalpen til tandbørstning. Daglig tandbørstning er den bedste praktiske beskyttelse mod plak og tandsten, men træningen skal bygges op uden tvang. Lad en dyrlæge vurdere tandskiftet, hvis mælketænder bliver siddende, når de blivende tænder kommer frem, eller hvis hunden ser ud til at have ondt i munden.

Bed opdrætteren fortælle, hvad der vides om tænder, bid og knæled hos forældrene og nære slægtninge. Spørg, om forældrene er undersøgt for patellaluksation, og bed om at se dokumenterede resultater, hvis de findes. En enkelt test kan mindske usikkerheden, men kan aldrig garantere en sund hvalp.

Der findes ikke én universel, fast testpakke for Yorkshire terrier, som gælder i alle kennelklubber og for altid. Kontrollér derfor de aktuelle svenske registreringsregler og anbefalinger fra SKK og raceklubben før køb eller avl i stedet for at basere dig på en gammel liste på nettet.

I den britiske undersøgelse var medianalderen ved død 13,56 år, hvilket understøtter billedet af en langlivet race. Det er et populationsmål, ikke en prognose for individet. Huld, mundsundhed, bevægelse, ændret adfærd og regelmæssige dyrlægekontroller skal følges gennem hele livet.

## Historie og oprindelse

Yorkshire terrier blev udviklet i Nordengland i 1800-tallet og fik sin form i Yorkshires tekstildistrikter. Fra 1850'erne opdrættede vævere og arbejdere på uldfabrikker meget små, blødpelsede terriere, som både bevarede terrierens jagtinteresse og blev eftertragtede selskabshunde.

Den præcise opskrift bag racen er ikke sikkert dokumenteret. Den gamle Black and Tan Terrier samt malteser, Dandie Dinmont terrier og Skye terrier nævnes som sandsynlige bidragydere. Derfor er det mere korrekt at tale om sandsynlige forfædre end at angive en bestemt krydsning.

Racenavnet blev accepteret omkring 1870, og Yorkshire terrier blev anerkendt som race i 1886. I sidste del af 1800-tallet gik den fra arbejdermiljøernes små terriere til en moderne selskabs- og udstillingshund. Historien om rottefangere har et rimeligt grundlag i terrierbaggrunden og racestandardens beskrivelse af jagtinstinkt, men ikke alle tidlige hunde arbejdede nødvendigvis i en mine eller fabrik.

Den elegante pels har siden fået stor opmærksomhed, men racens årvågne udtryk, initiativ og interesse for bevægelse er stadig vigtige dele af helheden.

## At leve med racen

Yorkshire terrier kan fungere godt i lejlighed eller hus, når den får aktivitet, rotræning og regelmæssig pleje. Boligens størrelse er mindre afgørende, end om husstanden kan håndtere lydniveauet, give hunden tid udendørs og skabe en tryg dagsrytme.

Alenetid skal trænes gradvist fra meget korte perioder og tilpasses hundens reaktion. Den svenske myndighed Jordbruksverket anbefaler, at hunde luftes mindst hver sjette time i dagtimerne, men det betyder ikke, at en hund kan klare seks timer alene. Hvalpe og ældre hunde har brug for hyppigere luftning, og en hund, der viser uro, har brug for en anden løsning uanset klokkeslættet.

Racen passer bedst til den, der ønsker en lille, men aktiv hund og accepterer tre tilbagevendende dele af hverdagen: pels, tænder og træning. I en familie med små børn eller store hunde er der desuden brug for tydelige sikkerhedsrutiner. Kulde og vådt vejr kan kræve beskyttelse, især når pelsen er kortklippet, eller hunden står stille.

Før et hvalpekøb er det fornuftigt at:

- møde tæven og spørge, hvordan forældrene og voksne slægtninge fungerer i hverdagen
- bede om de faktiske vægte hos forældrene og voksne slægtninge og afvise løfter om en bestemt “teacup”-størrelse
- gennemgå dokumenteret tand-, bid- og patellahistorik samt aktuelle avlsanbefalinger
- beslutte, om du vil pleje lang pels eller holde hunden kortklippet, og lære rutinen før købet
- planlægge luftning, alene-hjemme-træning og hundepasning, før hvalpen flytter ind.

I det rette hjem er Yorkshire terrier en lille, nærværende hverdagspartner med tydelig terrierkarakter. Den er nem at tage med, men skal behandles som en aktiv hund, ikke som et tilbehør.

Yorkshire terrier

FCI - Fédération Cynologique Internationale

Deutscher Verband für das Hundewesen (German Kennel Club)

Société Centrale Canine (French Kennel Club)

Yorkshire terrier er en meget lille, selvsikker selskabshund, som oprindeligt blev avlet som rottefanger i det nordlige England. Den har en fin, silkeblød pels, der kræver regelmæssig pleje, er livlig, intelligent og ofte ret lydlig. “Yorkier” knytter stærke bånd til deres familier, har brug for daglig aktivitet og kan leve et langt og aktivt liv.

Helene Foss

Bjørn Ragnar Teigen

## Kort fortalt

- Chinese crested dog er en lille selskabshund med to pelsvarianter: hårløs og powder puff. Begge kan blive født i samme kuld.
- Den ideelle skulderhøjde er 28–33 cm for hanner og 23–30 cm for tæver. Den gældende racestandard angiver ingen officiel vægt.
- Den hårløse variant har en lang hårtop på hovedet, såkaldte sokker på poterne og en lang hårdusk på halen. Powder puff har lang, blød pels over hele kroppen.
- Raceidealet er en glad hund, som aldrig bør være aggressiv. Samtidig er der tydelige individuelle forskelle i selskabelighed, nysgerrighed, tendens til at give lyd og tryghed.
- Hud- eller pelspleje, tandbørstning og beskyttelse tilpasset vejret skal være en del af hverdagen fra begyndelsen.
- Når du vælger hvalp, er øjenresultater, PLL-status, tandstatus samt sundhed og mentalitet hos nære slægtninge vigtigere end generelle løfter om racen.

## Udseende og pels

Chinese crested dog er lille, bevægelig og elegant uden nødvendigvis at være skrøbelig. Racen findes både som en elegant deer-type og som en lidt kraftigere cobby-type. Kroppen skal være middellang til lang, ryggen lige og bevægelserne lange, flydende og frie. Alle farver og farvekombinationer er tilladt.

Hanner har en ideel skulderhøjde på 28–33 cm og tæver på 23–30 cm. Den gældende racestandard angiver ingen vægt, så en grænse på 5,4 kg skal ikke bruges som nutidens ideal. Vurder i stedet en voksen hund ud fra proportioner, muskulatur og huld.

Hos den hårløse variant skal kroppen hovedsageligt være nøgen med lange hår på hoved, poter og hale. Mængden af hår på kroppen varierer dog fra hund til hund. Bed om at se hvalpen, før den er trimmet, og få opdrætteren til at vise, hvordan netop denne hunds hud og behæng skal plejes. Huden skal være fin, blød og varm at røre ved.

Powder puff har en tynd underuld med et slør af langt, blødt hår over. Pelsen skal være let og bevægelig, ikke tung eller ulden. Del pelsen, og red helt ned til huden. Se især efter begyndende filtrede områder, hvor håret er tæt eller udsættes for friktion. En ugentlig rutine med bad og gennemgang kan være et udgangspunkt, men pelsens tilstand afgør, hvor ofte den skal redes ud, vaskes og tørres grundigt.

Den hårløse hud skal i stedet kontrolleres for hudafskrabninger, rødme, bumser og tørhed. Unge hunde kan få hudorme og bumser under hormonelle forandringer, men omfanget varierer meget. Beskyt hunden med skygge og egnet tøj, når sol, blæst, regn eller kulde gør det nødvendigt. En powder puff kan også have brug for beskyttelse mod vejret, fordi den tynde pels kun varmer lidt og ikke er særlig vandafvisende. Hvis huden forbliver betændt eller kløende, eller der opstår sår, som ikke heler, bør en dyrlæge vurdere årsagen og hjælpe med valg af produkter.

Hverken den hårløse variant eller powder puff er allergifri. Hundeallergener findes blandt andet i hudceller, talg, spyt og urin, og mængden varierer også mellem hunde af samme race. En lille mængde løse hår er derfor ingen garanti for en familie med allergi.

## Temperament og personlighed

Chinese crested dog skal være glad og ikke aggressiv, men racen rummer mange forskellige personligheder. I det svenske BPH-materiale fremstår de beskrevne hunde som forholdsvis trygge og moderat nysgerrige, uden en generel tendens til megen lyd eller aggressivitet. Det samme materiale viser stor variation i, hvordan hundene hilser på fremmede, leger og reagerer på uventede hændelser.

Det er mere nyttigt end etiketter som “velcro-hund” eller “énmandshund”. En hund kan søge meget fysisk kontakt, mens en anden kan være mere selvstændig. Nogle hilser straks på gæster, mens andre først vil se dem an. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene og nære slægtninge klarer håndtering, nye mennesker, lyde, ro og korte adskillelser. Se efter en hvalp, som kan undersøge omgivelserne i sit eget tempo og falde til ro igen efter noget uventet.

Racen kan være opmærksom og gø, når der sker noget, men det betyder ikke, at alle hunde gør meget. I en bolig, hvor lyde let kan høres af naboerne, er det klogt tidligt at belønne ro ved døre, vinduer og lyde i opgangen. Find også ud af, om hunden kan falde til ro, når der ikke sker noget. Evnen til at hvile er lige så vigtig som lysten til at lege.

I samvær med børn betyder selve samspillet mere end racen. Den lille størrelse kræver ekstra forsigtighed, hvis børn vil løfte eller bære hunden, men der er ingen generel regel om, at racen kun passer til større børn. Små børn og hunde skal altid være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested.

## Træning og motion

Chinese crested dog har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men der findes ingen veldokumenteret tidsformel, som passer til alle. En god dag kan rumme gåture med tid til at snuse, leg, en kort øvelse i en færdighed og rolig restitution. En aktiv hund kan sætte pris på længere ture, agility, rallylydighed, freestyle eller sporarbejde, mens en anden trives bedst med mindre krævende aktiviteter.

Tilpas varighed og intensitet efter alder, kondition, vejr, hvordan hunden bevæger sig, og hvor godt den kommer sig. En hårløs hund, som spænder i kroppen på grund af kulde, får ikke en god tur, blot fordi et bestemt tidsmål bliver nået. Vælg beskyttelse og omgivelser efter forholdene, og supplér med indendørs træning efter behov.

Belønningsbaseret træning egner sig godt, når hunden skal lære hverdagsfærdigheder. Begynd med indkald, at gå i snor, at falde til ro på en fast plads, at slippe genstande og at kunne afbryde en aktivitet. Træn også frivillig håndtering af mund, poter, hud, pels og ører. Det gør tandbørstning, bad, klipning og dyrlægebesøg mindre stressende.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Lad den i stedet møde forskellige mennesker, hunde, underlag, lyde og miljøer på en afstand, hvor den stadig kan spise, tænke og selv vælge kontakt. Hvis den bliver bange, skal situationen gøres lettere, og hvalpen skal have tid til at komme sig. Det skaber større tryghed end at presse et møde igennem.

## Sundhed

Der er ingen racespecifikke sundhedstests, som skal være gennemført, før et kuld Chinese crested dog kan registreres hos Svenska Kennelklubben, SKK. Raceklubben har derimod tydelige avlsanbefalinger. Forskellen er vigtig, når du vurderer et kuld: En anbefaling kan være meget relevant uden at være bindende.

Raceklubben siger, at begge forældre skal være øjenundersøgte tidligst ved 18-månedersalderen, og at attesten højst må være et år gammel ved parring. Den siger også, at begge skal have kendt DNA-status for primær linseluksation, PLL. Derudover anbefales kendt DNA-status for prcd-PRA og kendt patellastatus undersøgt tidligst ved 12-månedersalderen. En patellaundersøgelse er derfor et vigtigt kontrolpunkt, men ikke et særligt registreringskrav for racen. At en dyrlæge lytter på hjertet før avl, beskrives som ønskeligt, ikke som et formelt skal- eller bør-krav.

Bed om at se selve resultatet, datoen og hundens identitet. En DNA-test gælder kun den mutation, der er undersøgt, og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse. En rask bærer af en enkelt recessiv sygdom behøver ikke automatisk at blive udelukket fra avl, men skal parres med en genetisk fri hund, så der ikke fødes syge hvalpe. En hund, der genetisk er klassificeret som afficeret, må ikke bruges i avl.

Blandt de øjenproblemer, der får særlig opmærksomhed i racen, er PLL, forskellige former for PRA eller retinopati og tørre øjne. Spørg også til øjenresultater og symptomer hos ældre slægtninge. Raceklubbens sundhedsoversigt omtaler desuden hjerteproblemer, som hovedsageligt viser sig i en højere alder, og tegn på rygproblemer. Det giver grund til at spørge til ældre slægtninge og tidlige mislyde på hjertet eller rygsymptomer, ikke til at antage, at alle hunde bliver syge.

Hårløshed og tandsæt hænger sammen gennem en variant i FOXI3-genet, som påvirker udviklingen af både hår og tænder. Hårløse hunde kan derfor mangle blivende tænder eller have tænder med en anderledes form eller retning. Powder puff mangler denne specifikke genetiske effekt og skal normalt have et komplet saksebid. Medfødt mangel på tænder er ikke det samme som parodontose, men begge varianter har brug for daglig tandbørstning for at begrænse plak og tandkødssygdom. Følg tandskiftet, og lad en dyrlæge vurdere tilbageholdte mælketænder, smerter, dårlig ånde eller problemer med at tygge.

I en stor britisk undersøgelse var medianlevetiden 13,4 år blandt 928 Chinese crested dog. Konfidensintervallet for medianen var 13,0–13,8 år. Resultatet beskriver den undersøgte population, ikke hvor længe den enkelte hund vil leve.

## Historie og oprindelse

Racens tidlige historie er usikker. Kina er angivet som oprindelsesland, og Storbritannien har ansvaret for racestandarden, men det er ikke muligt at følge en ubrudt linje fra gamle kinesiske hårløse hunde til nutidens race. Fortællinger om hunde på handelsskibe, rottefangst og livet under Han-dynastiet bør derfor behandles som teorier, ikke som sikre fakta.

De dokumenterede moderne milepæle er tydeligere. Chinese crested dog blev udstillet i USA mellem 1885 og 1926 og var derefter kun sjældent at se i næsten 50 år. Organiseret britisk avl blev bygget op igen med importer fra USA i perioden 1965–1968. De første hunde kom til Sverige i 1972, det første svenske kuld blev født samme år, og hundene blev registreret hos SKK i 1973. Chinese Crested Club Sverige blev stiftet i 1990.

## At leve med racen

Boligtypen afgør ikke i sig selv, om en Chinese crested dog trives. Både lejlighed og hus kan fungere, hvis hunden får aktivitet, hvile og gradvis alene-hjemme-træning. Vurder hjemmet ud fra lydmiljø, mulighederne for at komme ud og hvor let hunden kan komme væk fra træk, stærk sol og uro. En lille krop betyder ikke små behov.

En lille hvalp skal ikke være alene. Når hvalpen er tryg i hjemmet, kan træningen begynde med, at den slapper af, mens du bevæger dig på den anden side af et gitter eller forlader rummet ganske kort. Øg først tiden, når hunden fortsat er rolig. En voksen hund, som er blevet trænet gradvist, kan ofte være alene i nogle timer, men der er store individuelle forskelle. Et kamera kan hjælpe dig med at opdage, om hunden går hvileløst rundt, puster uroligt, gør eller ikke kan falde til ro.

Katte og andre hunde kan fungere godt sammen med racen, men lav jagtlyst eller problemfrit samliv kan ikke loves alene ud fra racen. Foretag introduktioner gradvist, forebyg jagt, og giv katten en sikker flugtvej og egne ressourcer. Tilpas legen efter hundenes størrelse og måde at kommunikere på. Smådyr skal holdes sikkert adskilt, medmindre du med sikkerhed kan kontrollere situationen.

Det rette hjem skal være forberedt på forskellen mellem de to pelsvarianter, daglig tandpleje og en hund, som både har brug for nærhed og tryghed på egen hånd. Mød voksne slægtninge, hvis det er muligt, se hvalpen før trimning, og kontrollér dokumenterede sundhedsresultater. Det siger langt mere end løfter om, at alle hunde af racen er stille, allergivenlige eller automatisk nemme familiehunde.

Chinese crested dog

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Chinese crested dog er en spinkel dværghund, som enten er hårløs med silkeblødt pels på hoved, poter og hale, eller en Powder Puff med en blød, fyldig pels over hele kroppen. Den er kærlig og meget menneskeorienteret, trives bedst med blid, venlig træning, har brug for pleje og beskyttelse af hud eller pels samt moderat daglig motion.

Av Da Mia Cuccia

## Kort fortalt

Papillon er en lille, livlig og lærenem selskabshund, som ofte passer bedst til den, der vil kombinere nærhed med gåture, træning og aktivering i hverdagen. Racen hører til épagneul nain continental, kontinental dværgspaniel. Papillon har stående ører, mens varianten phalène har hængeører. I Sverige registreres de efter ørestilling, og en hund kan omregistreres, hvis ørerne udvikler sig anderledes end først vurderet.

- **Oprindelse:** Frankrig og Belgien
- **Anvendelse:** selskabshund i FCI-gruppe 9
- **Skulderhøjde:** omkring 28 cm ifølge racestandarden
- **Vægt:** standarden har to vægtklasser. Den større går fra 2,5 til 4,5 kg for hanner og op til 5 kg for tæver. Den anden omfatter hunde under 2,5 kg med 1,5 kg som mindstevægt.
- **Pels:** lang, silkeagtig og uden underuld
- **Aktivitetsniveau:** lille af størrelse, men ofte livlig, arbejdsivrig og interesseret i at lære
- **Levetid:** mange bliver gamle; ifølge Svenska Kennelklubben er 15 år ikke usædvanligt

Målene i en racestandard beskriver et ideal, ikke et løfte om en præcis størrelse hos hver voksen hund. For en kommende ejer er forældrenes størrelse, hundens huld og en sund kropsbygning derfor mere nyttige pejlemærker end et bestemt tal eller et ekstremt lille individ.

## Udseende og pels

Papillon skal være en harmonisk bygget dværghund, som er yndefuld, men samtidig robust. Kroppen er lidt længere end skulderhøjden, og bevægelserne skal være frie, lette og elegante. Det lille format kræver omtanke ved fald og leg med betydeligt større hunde, men racestandarden beskriver ikke papillon som en skrøbelig hund.

De store ører er racens tydeligste kendetegn. Hos papillon står de op og bæres skråt udad, så de minder om en sommerfugls vinger. Phalène har i stedet bevægelige hængeører. Forskellen er altså ørestillingen; begge er varianter af den samme kontinentale dværgspaniel og kan blive født i samme kuld.

Pelsen er enkel, uden underuld, og skal være rigelig, glansfuld og let bølget snarere end krøllet. Den er kort på hovedet og forsiden af benene, men længere over kroppen, på ørerne, brystet, lårene og halen. Hvid er grundfarven, og hvidt skal dominere på krop og ben. De farvede aftegninger kan have forskellige farver, mens læber, øjenrande og næse skal være godt pigmenterede ifølge standarden.

Pelsplejen er som regel overkommelig, hvis man forebygger filtre. Mærk pelsen igennem regelmæssigt, og red især bag ørerne og på lårenes indersider, hvor Svenska Kennelklubben oplyser, at der let kan dannes filtre. Bad hunden, når den er snavset; ingen fast kalender passer alle. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører og hud. Tag udgangspunkt i hundens faktiske pels og hverdag frem for en fast bade- eller klipperutine.

## Temperament og personlighed

Papillon er typisk opmærksom, livlig og hurtig til at lære med en tydelig interesse for mennesker og aktiviteter. Den lille krop rummer ofte mere arbejdslyst, end betegnelsen ”skødehund” antyder. En papillon kan sætte pris på både tæt selskab og opgaver, der kræver koncentration, problemløsning eller kropskontrol.

Racebeskrivelser skal dog ikke læses som en garanti for en bestemt personlighed. Svenska Kennelklubbens BPH-analyse viser stor variation blandt de papilloner, der deltog, blandt andet i hvor intenst de hilser på fremmede, hvor gerne de leger, og hvor nysgerrige de er. Resultaterne gælder de beskrevne hunde og viser først og fremmest, hvorfor individ, slægtslinjer, tidlige erfaringer og fortsat træning har betydning.

Opmærksomheden kan mærkes ved, at hunden hurtigt registrerer lyde, gæster og bevægelse uden for hjemmet. Det behøver ikke at udvikle sig til et stort gøproblem, men det er klogt at belønne ro fra begyndelsen, give hunden en anden opgave ved døren og undgå, at hvert signal fører til ophidselse. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene fungerer i hverdagen, ikke kun hvordan de opfører sig på udstilling eller under træning.

## Træning og motion

Papillon har brug for fysisk bevægelse og mental aktivering hver dag, men der findes ikke ét bestemt antal minutter, som passer alle. En voksen, sund og veltrænet hund kan ofte deltage på overraskende lange ture, mens en hvalp, en ældre hund eller et individ med problemer har brug for en anden belastning. Tilpas efter alder, kondition, vejr og hundens restitution i stedet for at bruge kropsstørrelsen som mål for behovet.

Racen lærer ofte hurtigt, også ting man ikke havde tænkt sig at lære den. Belønningsbaseret træning med tydelige kriterier fungerer godt. Variér hverdagslydighed, næsearbejde, balanceøvelser og små problemløsningsopgaver, og afslut, mens hunden stadig kan koncentrere sig. Agility, lydighed og andre hundesportsgrene kan passe godt, når træningen bygges op gradvist, og underlag, forhindringer og belastning tilpasses hundens størrelse og modenhed.

En lille hund har brug for samme omhu omkring indkald og miljøtræning som en stor. Træn kontakt og tilbagekomst i sikre omgivelser, før hunden får frihed, hvor trafik, vildt eller større hunde kan udgøre en risiko. Træn også hunden i at falde til ro mellem aktiviteter. En papillon, der kun får tempofyldte opgaver, kan blive dygtig til at geare op, men dårligere til at slappe af igen.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben beskriver papillon som en grundlæggende sund og ofte længelevende race, men seriøse sundhedsundersøgelser er stadig vigtige. For svenske hvalpekuld er pap-PRA1 det tydeligste formelle kontrolpunkt. Pap-PRA1 er en arvelig form for progressiv retinal atrofi, PRA, som nedbryder nethinden. Nedarvningen er autosomal recessiv: en bærer har én kopi af genvarianten og bliver ikke syg af netop denne form, mens en genetisk afficeret hund har arvet varianten fra begge forældre.

Svenska Kennelklubbens registreringsregler kræver, at begge forældredyr har et officielt DNA-resultat for pap-PRA1 eller er registreret som fri gennem dokumenteret nedarvning. To bærere må ikke parres med hinanden, og en afficeret hund må ikke bruges i avl. En DNA-test for pap-PRA1 udelukker derimod ikke alle andre genetiske årsager til PRA eller andre øjensygdomme. En øjenlysning har derfor en anden funktion. Den svenske raceklub Papillon-Ringen anbefaler øjenlysning efter treårsalderen for at følge andre øjenforandringer.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan forskydes fra sin normale placering, forekommer i racen. Raceklubben ønsker, at avlshunde skal have en kendt og normal patellastatus før parring. Det er en vigtig anbefaling, men i de gældende svenske regler er patellastatus ikke anført som et særskilt registreringskrav for papillon. Bed derfor om at se resultatet i stedet for at gå ud fra, at selve registreringen omfatter det.

I andre lande kan flere tests indgå i anbefalede programmer. Britiske Royal Kennel Club anfører for eksempel NAD-test blandt de supplerende kontroller for papillon. Det gør ikke NAD til et svensk registreringskrav. Bed opdrætteren skelne mellem obligatoriske svenske resultater, raceklubbens anbefalinger og frivillige tillægstests.

Mundsundheden fortjener også opmærksomhed. Små hunderacer rammes oftere af parodontitis, og daglig tandbørstning er en enkel måde at mindske risikoen for svær tandsten og smertefuld parodontitis. Dårlig ånde, blødende tandkød eller modvilje mod at tygge bør vurderes af en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

Papillon har sin oprindelse i Frankrig og Belgien og er varianten med stående ører af den kontinentale dværgspaniel. Hundetypen er dokumenteret siden 1500-tallet og forekom som selskabshund ved europæiske hoffer. Navnet papillon betyder sommerfugl på fransk og henviser til de store, skråt bårne ører med lange hårfrynser. Navnet phalène betyder natsværmer og bruges om varianten med hængeører.

FCI anerkender racen som nummer 77 i gruppen for selskabs- og dværghunde. Den moderne standard omfatter både papillon og phalène. Historien forklarer rollen som selskabshund, men nutidens papillon er ikke kun dekorativ: racens livlighed og lærevillighed kommer til udtryk i mange moderne hundeaktiviteter.

## At leve med racen

Papillon kan fungere godt både i lejlighed og hus, når den får daglig aktivitet, nærhed og hjælp til at falde til ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end hverdagens indhold. Et hjem, hvor mange lyde trænger igennem, kræver ekstra arbejde med ro ved dør, opgang og vinduer, fordi et opmærksomt individ ellers kan begynde at kommentere enhver forandring.

Racen kan leve godt med børn, men det afhænger af hundens temperament, barnets adfærd og de voksnes opsyn. Lær børn at lade hunden sove og spise uforstyrret, ikke at løfte den eller gribe fat i den og at lege på gulvniveau under opsyn. Det beskytter både hund og barn og er mere præcist end en generel betegnelse som ”børnevenlig”.

Den samme individuelle vurdering er nødvendig med andre dyr. En papillon kan leve med hunde eller katte, men introduktioner bør ske roligt og gradvist. Giv dyrene separate ressourcer og steder at trække sig tilbage, og hold opsyn med leg, når størrelsesforskellen er stor. En venlig stor hund kan skade en meget lille hund ved et uheld.

At være alene er en færdighed, ikke noget man kan forudsætte ud fra racen. Væn hunden gradvist til korte perioder alene, og øg først, når den forbliver afslappet. Gøen, klynken, rastløs vandren, ødelæggende adfærd eller at hunden afviser en belønning, den normalt sætter pris på, kan tyde på, at skridtet var for stort.

Før et hvalpekøb bør du kontrollere mere end udseendet. Bed om at se forældrenes registrerede pap-PRA1-resultater, patellastatus og eventuelle øjenresultater, og spørg, hvorfor netop denne kombination blev valgt. Mød tæven, og læg mærke til, hvordan hundene falder til ro efter nye lyde og gæster. For en hvalp registreret i Svenska Kennelklubben skal du modtage registreringsbevis, SKK-aftale og en dyrlægeattest, der højst er syv dage gammel ved overdragelsen. Undersøgelser mindsker risici, men kan aldrig garantere en bestemt sundhed eller personlighed; åben dokumentation og realistiske forventninger er derfor vigtigere end løfter.

Papillon

Papillon Breed Club UK

Danish Kennel Club (Dansk Kennel Klub)

Papillon er en lille, elegant dværghund med store, sommerfuglelignende ører, en fin, silkeagtig, flerfarvet pels og en busket hale. Den er livlig, intelligent og meget lærenem, trives med både fysisk aktivitet og mental stimulering, fungerer som en opmærksom lille vagthund, kræver regelmæssig børstning og lever ofte langt op i teenageårene.

## Kort fortalt

Rhodesian ridgeback er en stor og atletisk hund fra det sydlige Afrika, især kendt for hårstriben langs ryggen, hvor pelsen vokser i modsat retning. Racen passer bedst til den, der har god tid til både fysisk aktivitet og træning, og som kan håndtere en selvstændig hund med baggrund i jagt og bevogtning.

- **Oprindelse:** det sydlige Afrika. Sydafrika og Zimbabwe har ansvaret for racestandarden.
- **Racegruppe:** FCI gruppe 6, drivende jagthunde samt schweiss- og sporhunde.
- **Mankehøjde:** den ønskede højde er 63–69 cm for hanner og 61–66 cm for tæver.
- **Ønsket vægt:** cirka 36,5 kg for hanner og 32 kg for tæver ifølge racestandarden.
- **Pels:** kort, tæt og glat, fra lys hvedefarvet til rød hvedefarvet.
- **Temperament:** raceidealet er værdigt og intelligent, med en vis tilbageholdenhed over for fremmede, men uden aggression eller frygt.
- **Aktivitetsniveau:** højt. En rhodesian ridgeback har brug for varieret bevægelse, mentale opgaver og tid til at falde til ro.

Racebeskrivelsen er ikke et løfte om den enkelte hund. Forældre, nære slægtninge, opvækst og træning fortæller mere om den hvalp, du møder.

## Udseende og pels

Rhodesian ridgeback skal være kraftfuld og muskuløs, men samtidig bevægelig og harmonisk, ikke tung eller massiv. Standarden angiver 63–69 cm og omkring 36,5 kg som ønskeligt for hanner og 61–66 cm og omkring 32 kg for tæver. Det er idealmål for racen, ikke et løfte om den endelige vægt hos enhver voksen hund.

Ridgen er racens tydeligste kendetegn. Den skal begynde bag skuldrene, blive smallere mod hoftebenene og være symmetrisk. Standarden kræver to ens hvirvler, såkaldte kroner, placeret over for hinanden. Et forkert antal kroner er en eksteriørfejl, og en hund uden ridge kan ikke præmieres efter standarden. Det afgør imidlertid ikke, hvordan hunden fungerer i hverdagen. Ridgens udseende og undersøgelsen for dermoid sinus er to forskellige spørgsmål.

Pelsen skal være kort, tæt, glat og blank, hverken ulden eller silkeagtig. Farven går fra lys hvedefarvet til rød hvedefarvet. Lidt hvidt på bryst og tæer er tilladt, ligesom mørk maske og mørke ører, mens store hvide partier og mange sorte hår er uønskede. Næsen kan være sort eller brun, og øjenfarven skal harmonere med pelsens og næsens farve.

Den korte pels kræver ikke specialiseret pelspleje. Børst og bad efter behov, hold kløerne tilpas korte, og kontrollér hud, ører og poter. Tilpas plejen til den enkelte hund og dens hverdag frem for at følge en fast ugeplan.

## Temperament og personlighed

En typisk rhodesian ridgeback er selvstændig, opmærksom og tilbageholdende over for mennesker, den ikke kender. Tilbageholdenhed betyder, at hunden kan vælge at se situationen an; det er ikke det samme som frygt. Racestandarden beskriver hverken skyhed eller aggression som ønskeligt, mens raceklubbens materiale om mentalitet viser, at social tryghed, reaktioner og evnen til at falde til ro igen varierer fra hund til hund.

Racen har baggrund i både jagt og bevogtning. Jagtinteresse, årvågenhed og selvstændige valg kan derfor mærkes i hverdagen, men styrken varierer mellem individer. En hund, der reagerer på besøgende, er ikke automatisk en pålidelig vagthund, og at hunden er stille under en mentalbeskrivelse garanterer ikke, at den er stille derhjemme.

Den svenske mentalbeskrivelse BPH kan give nyttig viden om, hvordan en hund reagerer i en bestemt testsituation. Beskrivelsen er ikke en prøve, som hunden består eller dumper. Læs hele resultatet i Svenska Kennelklubbens Avelsdata, og se især på social tryghed, frygt og evnen til at komme sig. Bed også om at møde tæven og gerne flere voksne slægtninge. Deres adfærd i almindelige situationer giver et bedre beslutningsgrundlag end ord som “familievenlig” eller “stabil” i en annonce.

En rhodesian ridgeback kan fungere godt i en børnefamilie, men racenavnet er ingen sikkerhedsgaranti. En voksen skal altid holde opsyn med samspillet, og hunden skal have lov til at spise, sove og trække sig tilbage uden at blive forstyrret. Vælg hund og opdrætter efter familiens faktiske forhold, ikke efter en generel betegnelse.

## Træning og motion

En rhodesian ridgeback har brug for meget fysisk og mental aktivitet, men ét bestemt antal minutter passer ikke til alle hunde. En velfungerende hverdag indeholder ture i forskellige omgivelser, mulighed for at bevæge sig friere på sikre steder, næsearbejde og opgaver, hvor hunden samarbejder, efterfulgt af tid til at falde til ro.

Spor, søgeøvelser og andet duftarbejde udnytter racens egenskaber på en god måde. Styrke, tempo og udholdenhed skal bygges gradvist op, især hos en unghund i vækst. Tilpas belastningen efter hundens krop, underlaget og dens restitution i stedet for at følge en enkel aldersregel.

Selvstændigheden gør ikke racen umulig at træne, men den stiller krav til motivation og tydelighed. Belønningsbaserede og varierede træningspas virker bedre end lange gentagelser eller hårde konfrontationer. Træn kontakt, lineføring og indkald tidligt. Hvis hunden gerne følger vildt, bør en lang line eller et solidt indhegnet område sørge for sikkerheden, indtil træningen også holder under forstyrrelser.

Lad hvalpen møde mennesker, hunde, steder og lyde i et tempo, hvor den stadig kan søge kontakt og komme sig. Målet er ikke at hilse på alle, men at føle sig tryg i hverdagen.

## Sundhed

Før du køber en hvalp, er officielle resultater for hofter og albuer samt en dokumenteret undersøgelse af hvalpen for dermoid sinus centrale kontroller. Kontrollér, at alle oplysninger gælder de rigtige hunde, og skeln mellem Svenska Kennelklubbens registreringsregler og raceklubbens strengere vilkår for hvalpeformidling.

For at et kuld rhodesian ridgeback kan registreres, kræver Svenska Kennelklubben, at begge forældre har et officielt HD-resultat før parring. Racen har desuden et særligt krav om officiel ED-status. Nordiske avlshunde, der er omfattet af reglen, må ikke bruges, hvis de har ED grad 2 eller 3 eller har fået konstateret eller er opereret for albueledsdysplasi. Et kendt resultat er ikke automatisk et godt resultat, så læs selve graden, og spørg, hvordan kombinationen er planlagt.

Vilkårene for hvalpeformidling hos Svenska Rhodesian Ridgeback Sällskapet går længere end grundkravene. De omfatter blandt andet forældrenes alder, HD-grader og kombinationer, ED grad 0 og dokumentation af mentalitet for visse hunde. Hvis et kuld markedsføres gennem hvalpeformidlingen, bør du undersøge, hvad det betød for netop denne parring. Hvis kuldet ikke er med, kan du spørge, hvilket vilkår der ikke er opfyldt; betegnelsen alene fortæller ikke alt om sundheden.

Dermoid sinus, ofte forkortet DS, er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor huden og det underliggende væv ikke er blevet helt adskilt under fosterudviklingen. Forandringen kan danne en kanal af varierende dybde. Hvalpe skal derfor undersøges grundigt af en person med den rette erfaring, og køberen bør få at vide, hvem der udførte kontrollen, og hvad der blev dokumenteret.

Forskning har forbundet den genetiske forandring, der giver ridge, med en højere risiko for DS, men en ridge-test er ikke en diagnostisk test for dermoid sinus. Raceklubben understreger, at hele den genetiske årsag til DS ikke er fastlagt, og fraråder en nyere kommerciel risikotest, som mangler publiceret validering. En synligt korrekt ridge kan derfor aldrig erstatte en fysisk undersøgelse af hvalpen.

DNA-test for blandt andet juvenil myoklonisk epilepsi, JME, og degenerativ myelopati, DM, skal ikke behandles som en obligatorisk standardpakke til enhver svensk kombination. Raceklubben anbefaler en vurdering ud fra slægtskab og kendte resultater. Bed opdrætteren forklare, hvorfor en bestemt test er valgt, hvilken hund resultatet gælder, og hvordan det påvirkede parringen. Det fortæller mere end en upræcis oplysning om, at hundene er “DNA-testet”.

Hold også hunden i et funktionelt huld. Følg vægt, talje, hvor let du kan mærke ribbenene, og hundens udholdenhed over tid. Lad dyrlægen vurdere ændringer eller symptomer i stedet for at drage konklusioner ud fra en generel sygdomsliste.

## Historie og oprindelse

Rhodesian ridgeback blev udviklet i det sydlige Afrika og er den eneste internationalt anerkendte hunderace med denne oprindelse. I Kapkolonien blev de tidlige nybyggeres hunde krydset med lokale, delvist domesticerede jagthunde med ridge. Den officielle historie giver ingen sikker liste over alle europæiske racer bag nutidens hund, så præcise opskrifter bliver spekulation.

Racens oprindelige arbejde har givet anledning til navnet “løvehund”, men betegnelsen kræver en forklaring. Hundene skulle spore især løver og ved hjælp af deres bevægelighed holde dyret på afstand, indtil jægeren kom. De arbejdede ofte parvis eller i grupper på tre; opgaven var ikke at dræbe en løve på egen hånd.

F.R. Barnes udformede den første racestandard i Bulawayo i det daværende Rhodesia i 1922 med dalmatinerstandarden som forbillede. Standarden blev anerkendt af den sydafrikanske kennelorganisation i 1926. Den nuværende standard forvaltes af Sydafrika og Zimbabwe og beskriver stadig en udholdende, hurtig og funktionel hund frem for en tung kropstype.

## At leve med racen

Rhodesian ridgeback passer bedst i et hjem, der kan give hunden tæt kontakt, daglig aktivitet, konsekvent træning og tydelige muligheder for hvile. Boligens størrelse afgør ikke i sig selv, om livet fungerer. Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hundens behov bliver dækket uden for hjemmet, og den kan slappe af indenfor; en stor have erstatter hverken ture, næsearbejde eller samarbejde.

Alenetid skal trænes gradvist, uden at hvalpen forlades, før den er klar. Begynd med meget korte og udramatiske perioder, og øg kun, så længe hunden er tryg. Der findes ingen racebestemt timegrænse, som passer til alle voksne hunde. Planlæg derfor hverdagen efter den hund, du faktisk har, og sørg for hjælp, hvis den viser uro, giver lyd, ødelægger ting eller har svært ved at falde til ro.

Hvordan racen fungerer med andre hunde eller katte, afhænger af individet, tidligere erfaringer og introduktionen. Hold de første møder kontrollerede, giv dyrene hver deres trygge sted, og undgå, at hunden sætter efter dem. En hvalp, der vokser op med en kat, kan få gode vaner, men det fortæller ikke med sikkerhed, hvordan den reagerer på ukendte smådyr udendørs.

Før køb er disse kontroller mere værdifulde end generelle løfter:

- kontrollér forældrenes identitet og officielle HD- og ED-resultater i SKK Avelsdata;
- spørg, om kuldet opfylder SRRS' vilkår for hvalpeformidling, og hvad eventuelle afvigelser betyder;
- bed om dokumentation for hvalpens undersøgelse for dermoid sinus;
- læs forældres og nære slægtninges BPH-resultater som beskrivelser, ikke karakterer;
- spørg, hvorfor eventuelle DNA-test er udført, og hvordan resultaterne påvirkede kombinationen;
- mød voksne slægtninge, og vurder tryghed, evnen til at komme sig, jagtinteresse og ro i hverdagen;
- vær ærlig om, hvor meget tid du har til træning, motion, hundepasning og gradvis træning i at være alene.

Den rette hund skal ikke blot svare til racestandarden. Den bør komme fra forældre med veldokumenteret sundhed og have egenskaber, der passer til det liv, du kan tilbyde.

Rhodesian ridgeback

Verein für Deutsche Doggen (Germany)

Rhodesian Ridgeback Club of Great Britain

Société Centrale Canine (France)

Rhodesian ridgeback er en kraftfuld, atletisk afrikansk jagthund med en karakteristisk ås af pels, der vokser i modsat retning. Den er loyal og kærlig over for sin familie, men reserveret over for fremmede, har brug for masser af daglig motion, konsekvent, positiv træning og passer bedst til aktive, erfarne ejere.

Ridge Beautiness

## Kort fortalt

- Belgisk hyrdehund – Groenendael er den langhårede, sorte variant af belgisk hyrdehund. FCI betragter groenendael, tervueren, malinois og laekenois som fire varianter af én race.
- Den ideelle skulderhøjde er 62 cm for hanner og 58 cm for tæver. Standarden tillader to centimeter under og fire centimeter over idealet. Den omtrentlige vægt er 25–30 kg for hanner og 20–25 kg for tæver.
- Groenendael er en mellemstor, kvadratisk og atletisk brugshund med hurtige reaktioner. Den har både brug for meningsfuld aktivitet og evnen til at falde til ro.
- Raceidealet er opmærksomt, aktivt, selvsikkert og arbejdsivrigt, men også roligt og frygtløst uden aggression. Arv, tidlige erfaringer og træning har stor betydning for den enkelte hund.
- Den lange dobbeltpels er ensfarvet sort. Lidt hvidt accepteres på forbrystet og tæerne.
- Racen passer til den, der vil træne regelmæssigt, kan læse en hund med hurtige reaktioner og vælger opdrætter ud fra temperament og sundhed, ikke kun den sorte pels.

## Udseende og pels

Groenendael skal forene elegance og kraft uden at virke tung. Kroppen er omtrent lige så lang som skulderhøjden, brystkassen når ned til albuerne, og hovedet bæres højt. Ørerne er små, trekantede og opretstående. Bevægelserne skal være frie, lette og livlige, og hunden skal kunne skifte retning hurtigt uden at miste balancen.

Alle fire varianter af belgisk hyrdehund skal have den samme grundlæggende kropsbygning. De adskilles først og fremmest af pelslængde, struktur og farve. Groenendael og tervueren er langhårede, mens groenendael skal være ensfarvet sort. En lille hvid plet på forbrystet og lidt hvidt på tæerne accepteres.

Pelsen har en tæt, ulden underuld og rigelige, beskyttende dækhår. Håret er kortere på hovedet, ydersiden af ørerne og den nederste del af benene. Længere hår danner krave og brystbehæng, faner på forbenene, bukser på lårene og en fane på halen.

Lad kammen og huden afgøre, hvor ofte pelsen skal plejes. Gå kraven, bag ørerne, armhulerne, bukserne og halen igennem med fingrene og en kam. Hvis kammen sætter sig fast, eller underulden ligger tæt mod huden, er der brug for en grundigere børstning. Det kan være ofte under fældning og langt sjældnere mellem fældningsperioderne. Bad hunden, når den er snavset, og tør pelsen helt ind til huden. Kontrollér samtidig kløer, ører, hud og tænder.

## Temperament og personlighed

Groenendael er en hurtig og opmærksom hund, som kan registrere bevægelser, lyde og ændringer før sin ejer. FCI beskriver belgisk hyrdehund som årvågen, aktiv og fuld af energi, altid klar til at handle. Den samme standard kræver selvsikkerhed, ro og frygtløshed uden aggression. Høj aktivitet og stabilitet er ikke modsætninger.

Hvor åben hunden er over for mennesker, varierer. Den behøver ikke at ville hilse på alle, men skal kunne opholde sig blandt mennesker uden at blive bange eller truende. Træn den i at passere mennesker, tage imod gæster og blive håndteret uden at gøre hver person til en ny opgave. Giv hunden afstand, når den har brug for det, og beløn rolige valg.

Ældre svenske resultater fra MH-beskrivelser viser, hvorfor et racegennemsnit ikke er nok. Resultaterne var forskellige mellem varianterne, og håndtering og reaktion på skud har været blandt de områder, raceklubben ønskede at forbedre hos groenendael. Oplysningerne gælder ældre årgange og kan ikke forudsige, hvordan en hvalp bliver i dag.

Bed om at se forældrenes fulde MH-diagrammer, ikke blot en bekræftelse på, at de har “kendt mental status”. Spørg også til helsøskende og tidligere afkom: Hvordan falder de til ro efter overraskelser, håndterer berøring af kroppen og reagerer på lyde, fremmede mennesker og hunde? En titel eller gennemført prøve erstatter ikke denne viden fra hverdagen.

## Træning og motion

Groenendael har brug for daglig fysisk aktivitet, næsearbejde, læring og restitution, men intet fast antal timer passer til alle. En voksen hund kan trives med ture i varieret terræn, spor, søg, lydighed, hyrdearbejde eller andre opgaver, der bruger både krop og hoved. Vælg aktivitet efter hundens motivation, sundhed og evne til at falde til ro bagefter.

Den tidlige træning bør prioritere de færdigheder, der gør en hund med hurtige reaktioner sikker i hverdagen:

- at gå i løs line og kunne vende roligt væk fra forstyrrelser
- kontakt og indkald i sikre omgivelser
- at vente ved døre, bilen og træningsområdet
- at kunne se mennesker, hunde og bevægelse uden straks at handle
- rolig og frivillig håndtering af poter, mund, ører og pels
- en indlært hvileplads og evnen til at sove efter aktivitet

Belønningsbaseret træning giver tydelig information uden unødige konflikter. Groenendael lærer ofte hurtigt, og uønsket adfærd kan læres lige så hurtigt. Beløn det, du vil se, før hunden når at kaste sig frem, gø eller blive overgearet. Mad, leg, mulighed for at snuse, større afstand og adgang til en aktivitet kan alle være gode belønninger.

Mere træning er ikke altid svaret på høj aktivitet. En hund, der kommer stadig højere op i tempo, bliver mere højlydt eller ikke kan sove efter en træning, kan have brug for enklere opgaver, længere pauser og færre indtryk. Hvalpe og unghunde skal bevæge sig varieret uden lange løbeture, tung fysisk belastning eller mange gentagne spring. Halthed, stivhed eller modvilje mod at bevæge sig bør vurderes af en dyrlæge.

## Sundhed

Flere bindende svenske avlsvilkår gælder for belgisk hyrdehund. Begge forældre skal have et officielt resultat for hofteledsdysplasi, HD. Hunde med HD C, D eller E skal ikke bruges i avl i denne race; afkom efter en sådan hund får en permanent avlsspærre. Kontrollér derfor, at begge forældre har HD A eller B, ikke blot at de er røntgenundersøgt.

Begge forældre skal også have et officielt resultat for albueledsdysplasi, ED. Det betyder ikke automatisk grad 0. Svenska Kennelklubben anbefaler generelt ED 0; hunde med ED 2 eller 3 må ikke bruges i avl, mens ED 1 kun bør bruges sparsomt og sammen med ED 0. Bed om at se den nøjagtige hofte- og albuegrad og datoen for undersøgelsen.

Avlshunde, der bor i Sverige og er født i 2000 eller senere, skal også have “kendt mental status”. For hunde født fra 2016 betyder det en fuldstændig MH-beskrivelse med registrering i alle 33 positioner. En afbrudt MH tæller ikke, men hunden får kendt status, selv om føreren vælger skudmomentet fra. Kendt mental status bekræfter derfor, at beskrivelsen er gennemført, ikke at hunden “bestod” enhver situation.

Epilepsi er et dokumenteret problemområde, især i de langhårede varianter groenendael og tervueren. En ældre dansk undersøgelse og en svensk spørgeskemaundersøgelse kan ikke bruges som aktuelle svenske forekomsttal, men de viser, hvorfor slægtens sygdomshistorik er vigtig. Der findes ikke ét enkelt DNA-resultat, som kan frikende en hel familie. Spørg om kramper eller epilepsilignende anfald hos forældrene, hel- og halvsøskende, tidligere afkom og ældre slægtninge, også når anfaldene først kom, efter at hunden var brugt i avl.

Mavekræft er en anden tilstand, som bør undersøges. En nederlandsk undersøgelse offentliggjort i 2024 fandt både øget forekomst og en tydelig arvelig komponent hos groenendael og tervueren i den undersøgte bestand. Resultaterne er ikke svenske forekomsttal, og der findes endnu ingen gentest, som kan frikende en hund. Spørg opdrætteren om mavekræft hos ældre nære slægtninge. Gentagne opkastninger, nedsat appetit, vægttab eller langvarige maveproblemer bør vurderes af en dyrlæge.

Øjenundersøgelse er ikke et bindende racespecifikt krav i de svenske registreringsregler for 2026, men øjensygdom indgår i racens sundhedsarbejde. Spørg om aktuelle øjenresultater og diagnoser i slægten. Bed om den faktiske dokumentation: “alle undersøgelser er udført” siger intet om resultaterne.

## Historie og oprindelse

Belgisk hyrdehund blev udviklet fra de forskellige hyrdehundetyper, der fandtes i Belgien i slutningen af 1800-tallet. Club du Chien de Berger Belge blev stiftet i Bruxelles den 29. september 1891. Den 15. november samme år samlede professor A. Reul 117 hunde i Cureghem for at kortlægge typen og udvælge egnede avlsdyr.

Den første detaljerede racestandard blev skrevet den 3. april 1892 og beskrev én race med tre pelsvarianter. De første belgiske hyrdehunde blev registreret i den belgiske stambog i 1901. Ifølge FCI var racetype og temperament i hovedtræk etableret omkring 1910.

Reglerne for farver og pelsvarianter fortsatte med at ændre sig. Efter at bestanden faldt kraftigt under anden verdenskrig, blev racen bygget op igen, og i 1974 blev de fire varianter, der bruges i dag, fastlagt: groenendael, tervueren, malinois og laekenois. Groenendael var den første variant af belgisk hyrdehund, der kom til Sverige, i begyndelsen af 1950'erne.

## At leve med racen

Groenendael kan fungere i mange slags hjem, men passer dårligt til en hverdag med korte lufteture og få fælles aktiviteter. Ejeren skal hjælpe hunden med at skifte mellem arbejde og hvile. Det er vigtigere end, om boligen er et hus eller en lejlighed.

Aktivt opsyn fra en voksen er nødvendigt omkring børn. En hurtig hund kan vælte et barn eller blive overgearet af løb og råb uden at være aggressiv. Børn må aldrig forstyrre hunden, mens den spiser, sover eller trækker sig væk. Vurdér voksne slægtninges faktiske adfærd omkring børn i stedet for at stole på betegnelsen “familiehund”.

Samvær med en anden hund, kat eller et mindre dyr skal vurderes individuelt. Tidlig tilvænning kan hjælpe, men erstatter ikke låger, separate hvilepladser og kontrollerede introduktioner. En hund, der fungerer godt med katten i hjemmet, kan stadig reagere på en løbende kat udendørs.

Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hunden har gode muligheder for aktivitet, trange møder kan håndteres, og den lærer at hvile trods lyde udefra. Træn alene-hjemme gradvist fra korte perioder. Øg først, når hunden kan spise, hvile og finde ro igen; uro, vandren eller vedvarende lyd betyder, at skridtet var for stort.

En velforberedt førstegangsejer kan lykkes med støtte fra opdrætter og en kyndig træner, men racen passer dårligt til den, der ønsker en hund, som let overser det, der sker omkring den. Mød tæven og helst flere voksne slægtninge, se dem i hverdag og træning, og kontrollér selv HD-, ED- og MH-resultaterne. Spørg om epilepsi, mavekræft, øjne og temperament i slægten. Vælg hvalp ud fra, hvordan de voksne hunde passer til dit liv, ikke kun den sorte pels.

Belgisk hyrdehund – Groenendael

The Belgian Shepherd Dog Association of Great Britain

Svenska Brukshundklubben (Swedish Working Dog Club)

Société Royale Saint-Hubert (Royal Saint Hubert Society of Belgium)

Verein für Deutsche Schäferhunde (German Shepherd Association)

Middelstor til stor, kvadratisk bygget belgisk hyrdehund med lang, tæt, helt sort pels. Intelligent, energisk og meget lærenem, den udmærker sig i hundesport og forskellige arbejdsopgaver. Dybt loyal, opmærksom og menneskeorienteret, den har brug for daglig motion, mental stimulering og regelmæssig pelspleje.

Lars Asper

## Kort fortalt

Pomeranian er den mindste størrelsesvariant af tysk spids: en meget lille, men livlig selskabshund med tæt dobbeltpels, stor årvågenhed og ofte let til gøen. Den passer bedst til den, der vil træne og aktivere en rigtig hund i lille format, ikke til den, der hovedsageligt ønsker en hund, som skal bæres.

- **Race og oprindelse:** tysk spids, pomeranian/zwergspitz, med oprindelse i Tyskland og senere videreudvikling i England
- **Størrelse:** normalt 18–23 cm i skulderhøjde og omkring 2–3 kg; racestandarden angiver 21 cm med tilladt variation og siger, at vægten skal passe til hundens størrelse
- **Forventet levetid:** cirka 12–16 år er en vejledning, ikke et løfte for den enkelte hund
- **Temperament:** ofte opmærksom, glad, hengiven og lærenem, men individ, opvækst og hverdag har stor betydning
- **Aktivering:** daglige gåture, næsearbejde og korte træningspas med tid til ro og restitution
- **Pelspleje:** en grundig gennemgang cirka hver anden uge og oftere i fældeperioder
- **Vær opmærksom på:** gøen, tandpleje, patellastatus og sikker håndtering omkring små børn og betydeligt større hunde

“Teacup Pomeranian” og “mini Pomeranian” er ikke selvstændige, anerkendte størrelsesvarianter. Det er markedsføringsord, som ikke giver en sikrere prognose for voksenstørrelse, sundhed eller temperament. Den officielle variant hedder Pomeranian eller Zwergspitz. Vurder derfor forældrene, voksne slægtninge, sundhedsoplysninger og opdrætterens avlsmål i stedet for at stole på en salgsbetegnelse.

## Udseende og pels

Pomeranian er kompakt og kvadratisk bygget med et lille, spidst hoved, små opretstående ører og en fyldig hale, der bæres højt over ryggen. Den store pels giver hunden en rundere silhuet end kroppen under pelsen.

Racen har dobbeltpels. Dækhårene skal være lange, lige og stå ud fra kroppen, mens underulden er kort, tæt og blød. Pelsen danner en tydelig krave omkring halsen, bukser på bagbenene og en busket hale. Standarden beskriver en naturlig pels, som ikke skal se formklippet ud. Anerkendte farver omfatter blandt andet hvid, sort, brun, orange og gråschatteret samt flere andre definerede farver og kombinationer.

En grundig gennemgang cirka hver anden uge er et godt udgangspunkt ifølge Svenska Kennelklubben, men mange hunde har brug for hyppigere børstning, når de fælder. Arbejd pelsen igennem helt ned til huden i stedet for blot at glatte overfladen. Øg plejen, så snart små filtringer begynder at dannes. Hyppigheden skal følge hundens pels, årstiden og hverdagen; én fast plan passer ikke til alle individer.

Pelsens kvalitet er vigtigere end størst mulig fylde. En korrekt dobbeltpels indeholder både dækhår og underuld. Meget underuld kombineret med manglende dækhår er et kendt problem i racen og kan gøre pelsen vanskelig at pleje. Når du møder en opdrætter, er det derfor nyttigt at se voksne hunde og ikke kun hvalpens bløde hvalpepels.

## Temperament og personlighed

Pomeranian er ofte opmærksom, livlig og stærkt knyttet til sine mennesker. Racestandarden beskriver en glad, hengiven og lærenem hund uden udpræget jagtlyst, men det er et avlsideal og ingen garanti for, hvordan hvert individ fungerer med fremmede, børn eller andre dyr.

Spidshundens årvågenhed gør, at den hurtigt kan reagere på lyde, bevægelse uden for vinduet eller nogen, der kommer til døren. Gøen har baggrund i racens rolle som vagthund. Målet behøver derfor ikke være en hund, der aldrig siger til, men en hund, som kan stoppe, søge støtte hos sin fører og falde til ro igen. Begræns muligheden for at øve lange perioder med gøen, beløn pauser og træn en rolig rutine i situationer, der plejer at udløse gøen.

Socialisering er værdifuld, men lover ikke et bestemt temperament. Lad hvalpen møde mennesker, miljøer og stabile hunde i et tempo, hvor den stadig kan tænke, søge kontakt og komme sig. Mere eksponering er ikke nødvendigvis bedre, hvis hunden bliver overvældet.

En BPH-adfærdsbeskrivelse kan vise, hvordan den beskrevne hund reagerede i standardiserede øvelser, men resultatet er ikke bestået eller ikke bestået og forudsiger ikke alt. Datagrundlaget for Pomeranian er desuden begrænset. Se et eventuelt BPH-resultat sammen med forældrenes adfærd i hverdagen og det, opdrætteren kan fortælle om voksne slægtninge.

## Træning og motion

Pomeranian har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, men der findes ikke et universelt antal minutter, som passer til alle hunde. En god hverdag kombinerer gåture i hundens tempo med næsearbejde, samarbejde, leg og uforstyrret hvile. Vurder balancen ud fra hundens huld, bevægelser, koncentration og evne til at falde til ro, ikke kun hvor langt den har gået.

Racen kan have glæde af nosework, rallylydighed og agility, når opgaverne og omgivelserne tilpasses hundens størrelse og erfaring. Kontaktøvelser, indkald, tricks og søg efter mad eller genstande giver også meningsfuld aktivering. Lad hundens engagement styre længden på træningspassene i stedet for en fast plan på fem eller ti minutter.

Belønningsbaseret træning hjælper hunden med at forstå, hvad der kan betale sig, uden at gøre den mere usikker. Prioritér dette tidligt:

- rolig håndtering af poter, mund og pels
- kontakt og indkald, selv når noget bevæger sig eller laver en lyd
- at kunne trække sig og hvile
- en indlært pause, efter at hunden har bemærket en lyd
- tryghed på forskellige underlag og under transport i hverdagen

Den lille krop kræver sikkerhed, ikke inaktivitet. Løft hunden, når situationen reelt indebærer en risiko, men lad den også gå, snuse og løse enkle opgaver selv. Forebyg fald fra møbler eller arme, og stop voldsom leg med betydeligt større hunde, før størrelsesforskellen bliver et problem.

## Sundhed

Ved køb af hvalp i Sverige er forældrenes registrerede patellastatus, oplysninger om tænder og bid samt information om pelsproblemer hos voksne slægtninge særligt nyttige. Identificerede hunde, registrerede resultater og åbne svar fortæller mere end en lang liste over mulige sygdomme.

Patellaluksation forekommer hos Pomeranian og andre små hunderacer. I Sverige er patellaundersøgelse ikke et obligatorisk sundhedsprogram for racen, men den svenske raceklub, Pomeranianklubben, anbefaler, at avlshunde undersøges. Klubben anbefaler, at hunde med grad 2 eller 3 ikke bruges i avl, og at grad 1 kun kombineres med grad 0. Det er en avlsanbefaling, ikke en garanti for hvalpens fremtidige sundhed.

Bed om forældrenes registrerede navne eller registreringsnumre, og kontrollér resultaterne i Svenska Kennelklubbens databaser Hunddata eller Avelsdata. Kontrollér hundens identitet, undersøgelsesdato og status for begge forældre. Formuleringen “forældrene er testet” er ikke nok, hvis identitet og resultat ikke kan spores.

Hårtab omtales nogle gange som “black skin disease”, BSD eller alopecia X. Racens gældende svenske avlsstrategi understreger, at BSD hverken er en sygdom i sig selv eller en videnskabelig diagnose, men en dagligdags samlebetegnelse for flere tilstande, der kan give pelstab. Uforklarligt hårtab kræver derfor en veterinærvurdering. Spørg, hvordan pelsen har udviklet sig hos forældrene og ældre slægtninge, men kræv ikke sikre løfter om arvelighed, når årsagerne er uklare.

Tænder, kæber og bid er også vigtige i racen. Væn hvalpen til at få undersøgt munden, og begynd tidligt med tandbørstning; tænderne bør helst børstes dagligt. Søg hjælp, hvis hunden har smerter, svært ved at spise, eller hvis biddet ser ud til at skade blødt væv i munden.

## Historie og oprindelse

Pomeranian har sin oprindelse i Tyskland og tilhører familien tysk spids. Zwergspitz betyder dværgspids, mens Pomeranian er det internationalt kendte navn på den samme officielle størrelsesvariant.

Racens moderne type blev videreudviklet i England. Her blev Pomeranian Club stiftet i 1891, og en tidlig racestandard blev udarbejdet. Den dokumenterede historie opsummeres derfor bedst som en tysk spidsbaggrund med vigtig videreudvikling i England, ikke som en sikker og ubrudt fortælling om én bestemt forhistorisk hundetype.

Racens tidligere rolle som vagthund er med til at forklare nutidens årvågenhed og tendens til at gø. I dag holdes Pomeranian først og fremmest som selskabshund, men den har bevaret spidshundens årvågenhed og nyder ofte opgaver, hvor den får lov til at samarbejde og bruge næsen.

## At leve med racen

Pomeranian kan fungere med børn, andre dyr og i lejlighed, men kun når de voksne tilpasser omgivelserne til en meget lille, opmærksom hund. Hverken racenavnet eller tidlig socialisering gør samspillet automatisk sikkert.

Små børn og hunde skal altid have en voksen i nærheden. Barnet bør sidde ned under kontakten, lade hunden gå væk og aldrig bære den uden hjælp. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested. En Pomeranian er ikke et legetøj, og et fald fra nogens arme eller et højt møbel kan få alvorlige følger, selv om racen er livlig og robust i forhold til sin størrelse.

Med andre hunde er kontrollerede møder vigtigere end mange møder. Vælg rolige individer, træn rolig kontakt på afstand, og stop ulige fysisk leg. En kat bør introduceres gradvist, gerne først via duft og en barriere. Katten skal have sin egen flugtvej, og jagt må ikke blive en indlært adfærd. Lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet er stabilt.

Det kan fungere at bo i lejlighed, når hunden får aktivitet udendørs og kan slappe af indendørs. Den afgørende udfordring er ofte lyd, ikke boligens størrelse. I en ejendom, hvor lyden let breder sig, skal ejeren forebygge vagtadfærd ved vinduer og døre, træne rolige rutiner og tage hensyn til naboerne.

Pomeranian beskrives ofte som stærkt knyttet til sine mennesker og bør gradvist lære at være alene. En hvalp kan ikke efterlades alene fra begyndelsen. Start med meget korte perioder i trygge omgivelser, og øg kun, mens hunden forbliver rolig. Hvis den begynder at gø vedvarende, gå uroligt omkring, kradse eller ikke kan falde til ro, er øvelsen blevet for svær og skal gøres lettere.

Før du køber hvalp, bør du kontrollere mere end farve og lovet voksenvægt:

- mød tæven og gerne andre voksne slægtninge
- spørg, hvordan de reagerer på lyde, fremmede, håndtering og hvile
- kontrollér begge forældres identitet og patellaresultat
- spørg om tænder, bid og vedvarende pelstab i familien
- bed opdrætteren forklare målet med kombinationen, og hvordan tidligere afkom har udviklet sig
- afvis salgsargumenter, der gør “teacup” eller “mini” til en sundhedsgaranti

Et godt match er en Pomeranian med et forventet temperament og plejebehov, der passer til din hverdag, fra en opdrætter, som viser dokumentation, kender sine voksne hunde og kan tale lige så åbent om variation og risici som om racens charme.

Pomeranian

Deutscher Spitz Club (Germany)

Lille, rævelignende spidshund med fyldig, dobbelt pels i mange farver. Med en vægt på 2–3,5 kg er Pomeranians livlige, årvågne og meget menneskeorienterede selskabshunde, som også er gode vagthunde. De har brug for regelmæssig pelspleje, blid og positiv træning, daglige gåture, hjernetræning, tandpleje og beskyttelse af deres små led.

Arctic Delight

Volpino italiano

Sissel Helene Wassmo Holtaas

## Kort fortalt

Toypuddel er den mindste af pudlens fire anerkendte størrelser. Ifølge racestandarden skal mankehøjden være over 24 og højst 28 centimeter. Idealet er 25 centimeter, med en tolerance på 1 centimeter nedad. Betegnelser som ”teacup”, ”tiny toy” og ”micro” beskriver ikke en femte officiel størrelse. Spørg, hvor høje forældrene og andre nære, voksne slægtninge faktisk er, i stedet for at stole på en salgsbetegnelse.

Toypudlen er en lille selskabshund, men den skal have de samme normale proportioner og det samme tydelige puddelpræg som de større varianter. Standarden beskriver en opmærksom, aktiv og lærenem hund, ikke en skrøbelig miniature med dværglignende træk. Størrelsen mindsker ikke behovet for træning, udetid, aktivering eller pelspleje.

Det er vigtigt at vide før et køb:

- Pelsen vokser hele tiden og skal klippes. Selv en kort frisure kræver børstning og bad.
- Toypudlen er ikke allergenfri. En person med pelsdyrsallergi kan reagere selv på en hund, der kun fælder få synlige hår.
- Forældrene til svenske kuld skal have et officielt prcd-PRA-resultat før parring. Undersøgelser af knæskaller og øjne er også vigtige, men følger til dels andre regler og anbefalinger.
- En sund toypuddel skal kunne være aktiv og bevæge sig frit. Hjemmet bør alligevel indrettes, så hunden ikke falder fra højder eller leger for voldsomt med langt større hunde.

## Udseende og pels

Toypudlen skal ligne en velproportioneret puddel i lille format. Bevægelserne skal være lette og fjedrende og udtrykket vågent. Størrelsesgrænsen handler om mankehøjde, ikke om en garanteret voksenvægt.

Pudlen kan have krøllet uldpels eller snorepels. Uldpelsen skal være tæt, fin, spændstig og ensartet krøllet. Pelsen vokser hele tiden og fælder ikke på samme måde som pelsen hos mange andre hunde. Det betyder som regel færre løse hår i hjemmet, men ikke mindre arbejde: hår, der løsner sig, kan blive i pelsen og danne filtre.

En god pelsrutine bør tage udgangspunkt i frisuren og pelsens tilstand, ikke i en fast ugeplan. Gå pelsen igennem helt ned til huden, især bag ørerne, i armhulerne og under sele eller halsbånd. Bad hunden, når pelsen trænger til det, red filtrene skånsomt ud, og klip pelsen, før længden bliver svær at holde. Den, der ikke klipper selv, får brug for regelmæssig hjælp. Væn gradvist hvalpen til børste, kam, håndtering af poter, klippemaskine og korte stunder, hvor den står stille.

Siden august 2024 har den svenske racestandard omfattet både ensfarvede og flerfarvede pudler. De ensfarvede er sort, hvid, brun, grå og abrikosrød. Derudover findes blandt andet tofarvede hunde, hunde med tan-aftegninger, trefarvede og brindlede hunde. Der er i alt 16 registrerede farvevarianter. Farven ændrer ikke hundens behov for pleje og træning.

## Temperament og personlighed

Toypudlen skal være venlig, glad, trofast og samarbejdsvillig. Mange individer bemærker hurtigt forandringer, holder af fælles aktiviteter og lærer hverdagens rutiner hurtigt. Det gør racen givende for den, der ønsker en tæt selskabshund og samtidig kan lide at træne.

Racebeskrivelsen viser en retning, men er ikke et løfte om enhver hvalp. I svenske adfærdsbeskrivelser har pudler som gruppe overvejende været positive og opmærksomme med få uventet truende reaktioner. Grundlaget for de mindre størrelser er dog begrænset og rummer flere mellempudler end dværg- og toypudler. Resultatet kan derfor ikke forudsige den enkelte hunds adfærd.

Se, hvordan hvalpens mor og andre voksne slægtninge falder til ro efter noget uventet, søger kontakt og håndterer almindelig berøring. Spørg opdrætteren om hundenes stærke sider, men også om det, der har krævet ekstra træning. En hund, der gør, holder sig tilbage eller bliver overophidset, er ikke automatisk ”typisk toy”. Adfærden påvirkes af individet, erfaringerne, miljøet og det, som mennesker omkring hunden belønner.

En tryg og social toypuddel kan blive en dejlig familiehund, men den lille krop kræver opsyn af voksne omkring børn. Børn skal lære at lade hunden hvile, sætte sig ned, før de løfter den, og aldrig jage, trænge eller bære den som legetøj. Hunden skal altid kunne gå sin vej. Det samme princip gælder andre hunde: vælg rolige legekammerater, og stop legen, når størrelsesforskellen eller intensiteten gør den utryg.

## Træning og motion

Toypudlen har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag. De korte skridt påvirker, hvor langt den går, men en gåtur, en søgeopgave og en træningsøvelse dækker forskellige behov og kan ikke fuldt ud erstatte hinanden. Tilpas mængden efter alder, kondition, underlag, vejr og hvor hurtigt hunden kommer sig bagefter.

Gode aktiviteter i hverdagen kan være at søge efter godbidder eller legetøj, følge et duftspor, øve kontakt og rolig venten eller lære en ny opgave. Agility, rallylydighed, lydighed og nose work kan passe til en sund hund, når spring, forhindringer og sværhedsgrad tilpasses. Hvalpe bør have lov til at udforske og udvikle koordination uden gentagen, hård belastning.

Lærenem betyder ikke, at hunden træner sig selv. En toypuddel lærer også hurtigt det, du ikke havde tænkt dig at lære den. Hold træningen tydelig, beløn den ønskede adfærd, og hold pause, før hunden mister koncentrationen. Hvis hunden er rastløs eller frustreret, bør du se på balancen mellem aktivitet, søvn og krav i stedet for blot at give den mere motion.

Renlighedstræning bygger på de samme principper som hos andre hvalpe: Gå ud efter søvn, mad og leg, giv hvalpen hyppige muligheder for at gøre det rigtige, og beløn roligt udenfor. Et uheld indenfor viser, at tidspunktet eller opsynet skal justeres; det er ikke trods eller lav intelligens. En lille hvalp kan have brug for hyppigere ture ud, men ingen bestemt alder eller tidsplan gælder for alle toypudler.

## Sundhed

Som hvalpekøber skal du skelne mellem Svenska Kennelklubbens registreringskrav og raceklubbens anbefalinger. For toy-, dværg- og mellempuddel skal begge forældre have et officielt prcd-PRA-resultat før parring. Resultatet kan komme fra en godkendt DNA-test eller vise, at hunden er arveligt fri gennem sine forældre. En anlægsbærer må parres med en fri hund. To bærere må ikke kombineres, og en hund, der er testet som syg, må ikke bruges i avl.

prcd-PRA er en fremadskridende nethindesygdom, der kan føre til blindhed. Et frit DNA-resultat viser, at hunden ikke har den testede mutation, men udelukker ikke andre øjensygdomme. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor en øjenlysning, når hunden er over 18 måneder, og igen, når den er over fem år. Bed om at se begge forældres resultater og deres alder ved undersøgelsen.

Patellaluksation betyder, at knæskallen kan flytte sig ud af sin normale position. Det officielle resultat graderes fra 0 til 3: 0 betyder en stabil knæskal, mens grad 1–3 beskriver stigende grad af luksation. En officiel attest kan udstedes fra 12-månedersalderen. For toy- og dværgpuddel anbefaler Svenska Pudelklubben, at en hund med grad 1 kun bruges i begrænset omfang og sammen med en hund, der har 0/0. Det er en avlsanbefaling, ikke samme type registreringskrav som for prcd-PRA. I perioden 2016–2021 havde 90–95 procent af de officielt undersøgte mindre pudler 0/0, men kun en del af hver årgang blev undersøgt. Tallet beskriver derfor de undersøgte hunde, ikke alle toypudler.

Små hunde har også større risiko for paradentose. Væn hvalpen til, at du ser på og rører ved munden, og arbejd gradvist frem mod daglig tandbørstning. Bed dyrlægen om at kontrollere bid, tandkød og belægninger ved de almindelige besøg. Dårlig ånde, blødende tandkød, løse tænder eller en pludselig ændring i tyggeadfærden bør vurderes af en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

Pudlen er en gammel europæisk race med Frankrig som hjemland i den nuværende racestandard. Racen blev oprindeligt brugt til jagt på vandfugle og apportering fra vand. Det arbejde blev hovedsageligt udført af den større puddeltype, så nutidens toypuddel havde ikke den samme historiske arbejdsopgave.

De mindre pudler blev først og fremmest udviklet som selskabshunde. I 1800-tallet begyndte man at avle en dværgvariant frem fra små eksemplarer af de større pudler, og størrelsesinddelingen ændrede sig siden over tid. Toypudlen blev fuldt anerkendt som sin egen størrelse i Sverige i 1990. Den deler racens ældre oprindelse, men toyvariantens svenske historie er langt yngre end pudlens historie som vandhund.

Alle fire størrelser følger den samme racestandard, men sundhedsråd og registreringsregler skal alligevel kontrolleres specifikt for toyvarianten.

## At leve med racen

En toypuddel kan trives i en lejlighed eller et hus, hvis den får daglig udetid, mental aktivering og hvile. Boligens størrelse betyder mindre end en hverdag med gåture, pelspleje, træning og selskab. Et skridsikkert legeområde, en uforstyrret kurv og en løsning, der forhindrer høje spring, kan mindske risikoen uden at begrænse normal bevægelse.

Alenetid skal trænes gradvist, efter at hvalpen er faldet til i sit nye hjem. Begynd med meget korte stunder, og øg kun, så længe hunden forbliver tryg. Det varierer meget, hvor længe en voksen hund kan klare at være alene. Gå et trin tilbage i træningen, hvis hunden begynder at vandre rastløst, halse, gø vedvarende, ødelægge ting ved døren eller ikke længere tager imod en godbid.

Med en kat eller en anden hund er rolige introduktioner og muligheden for at gå væk vigtigere end en generel racebetegnelse. Beskyt en lille hvalp mod voldsom leg, adskil dyrene omkring mad og tyggeting, og lad ikke en ny hund jage katte eller smådyr. Nogle bliver nære venner, mens andre trives bedst med tydelig afstand.

Pudlen markedsføres ofte som allergivenlig, fordi den fælder få synlige hår. Allergener kommer dog også fra spyt, hudceller, urin og talgkirtler, og ingen hund er allergenfri. Den, der har allergi, bør søge sundhedsfaglig rådgivning og finde ud af, hvordan vedkommende reagerer på hunde før et køb. Puddelpelsen giver ingen garanti.

Før du køber en hvalp, bør du:

- møde hvalpens mor og se, hvordan hundene lever og opfører sig til daglig;
- kontrollere begge forældre i Svenska Kennelklubbens Hunddata, især prcd-PRA, patella og øjenlysning, og spørge til nære slægtninges sundhed og temperament;
- spørge, hvor høje forældrene og voksne hunde fra tidligere kuld blev, i stedet for at stole på ord som ”micro” eller en lovet vægt;
- bede opdrætteren vise pelsplejen og forklare, hvilken håndtering hvalpen allerede er vant til;
- læse dyrlægeattesten og selv se på hvalpens bevægelser, øjne, ører, mund, hud og almentilstand;
- sikre dig, at du får registreringsbevis, en skriftlig aftale og en dyrlægeattest, der højst er syv dage gammel ved overdragelsen.

Det bedste match er ikke automatisk den allermindste hvalp. Vælg en opdrætter, der viser officielle resultater, taler åbent om variation og hjælper dig med at finde en Toypuddel, der passer til dit hjem.

Toypuddel

The Swedish Kennel Club

The French Kennel Club (Société Centrale Canine)

Toypuddel er den mindste variant af puddel – kvadratisk og elegant med en tæt, krøllet, næsten fældefri pels, som kræver regelmæssig pelspleje. Den er livlig, sensitiv og meget lærenem, knytter stærke bånd til sine mennesker, egner sig godt til et aktivt liv indendørs og kan med god pasning ofte blive 14–16 år eller ældre.

Hundeopdrættere

For købere

For sælgere

Værktøjer

Hunde

Katte

Get a Pet