## Kort fortalt

Cocker spaniel er en britisk stødende og apporterende fuglehund, som også egner sig som aktiv selskabshund. Racen er typisk glad, social og samarbejdsvillig, men jagtlyst, aktivitetsniveau og evne til at falde til ro varierer mellem individer og avlslinjer. Det vigtigste valg er derfor ikke kun racen, men også hvilken opdrætter og linje der passer til din hverdag.

- **Størrelse:** hanner er normalt omkring 39–41 cm i skulderhøjde og tæver 38–39 cm. Vægten ligger ofte omkring 13–15 kg.
- **Aktivitetsniveau:** højt. Racen har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, træning og tid til at falde til ro hver dag.
- **Pelspleje:** pelsen skal redes og børstes grundigt igennem hver uge. Trimning cirka hver anden måned er et nyttigt udgangspunkt, men behovet afhænger af pelsen, hverdagen og hvordan den holdes.
- **Forventet levetid:** cirka 11–15 år er et bredt skøn, ikke en garanti for den enkelte hund.
- **Passer bedst til:** en ejer, der gerne vil lave noget sammen med hunden, og som har tid til både træning og regelmæssig pelspleje.

Nogle hunde avles først og fremmest til jagt, mens andre primært avles med racestandarden og andre egenskaber for øje. Forskellen kan ses i arbejdsmåde, kropsbygning og pels, men typen alene afgør ikke, hvordan en hund bliver. Fortæl opdrætteren om din hverdag, spørg, hvad forældrene bruges til, og mød gerne voksne slægtninge, før du vælger hvalp.

## Udseende og pels

Cocker spaniel er en kompakt, robust og velafbalanceret hund med lange, lavt ansatte ører og et vågent udtryk. Pelsen skal være glat og silkeagtig med længere behæng på blandt andet ører, bryst, bug og ben. Racen findes i mange godkendte farver, både ensfarvet og i forskellige flerfarvede eller skimlede kombinationer.

Skulderhøjden er cirka 39–41 cm for hanner og 38–39 cm for tæver. En voksen hund vejer ofte omkring 13–15 kg. Målene beskriver det typiske for racen, men fortæller ikke, hvor aktiv en hvalp bliver som voksen, eller om et bestemt individ passer til dit hjem.

Pelsplejen er en reel del af hverdagen. Red helt ned til huden mindst én gang om ugen, og vær særlig omhyggelig dér, hvor der let dannes filtre, for eksempel bag ørerne, i armhulerne og i behænget på ben og poter. Regelmæssige bade efterfulgt af grundig tørring kan gøre pelsen nemmere at holde. Mange har brug for hjælp fra en dygtig hundefrisør cirka hver anden måned. En hund med fyldig udstillingspels kan kræve mere arbejde, mens en kortere eller mere praktisk klipning kan passes anderledes.

Tjek samtidig ører, hud, kløer og poter. Dårlig lugt, rødme, udflåd, kløe eller gentagne hovedrystelser er tegn, man skal reagere på, ikke noget der bør skjules med en fast renserutine. Bed opdrætteren eller en erfaren hundefrisør vise dig, hvordan pelsen omkring poter og ører holdes velplejet uden at irritere huden eller øregangen.

## Temperament og personlighed

En cocker spaniel skal være venlig, hengiven, livlig og nysgerrig, og mange holder af at samarbejde tæt med deres menneske. Det gør racen sjov at træne og nem at engagere i fælles aktiviteter. Samtidig kan den handle selvstændigt, når en duft eller bevægelse bliver mere interessant end føreren. Venlighed i racebeskrivelsen er derfor en ønsket egenskab, ikke et løfte om, at alle hunde automatisk fungerer i alle miljøer.

Forskellen mellem en jagtavlet og en mere udstillingsorienteret cocker er vigtig, men bør ikke overdrives. Jagtavlede hunde avles med tydeligt fokus på arbejde i terrænet. Hunde, der hovedsageligt avles efter racestandarden, kan stadig have tydelige jagtegenskaber og et stort aktivitetsbehov. Hvis du vil gå på jagt, bør du vælge dokumenterede brugslinjer. Hvis du primært ønsker en selskabshund, skal du stadig regne med en aktiv hund og spørge, hvordan forældrene og voksne slægtninge fungerer i en almindelig hverdag.

BPH-resultater kan blandt andet give mere information om hundes reaktioner på mennesker, leg, overraskelser og forskellige underlag. BPH er en svensk beskrivelse af adfærd i en bestemt situation, ikke en prøve, som hunden består eller dumper, og den viser ikke alle de egenskaber, der kræves til jagt. Se resultatet som én del af helheden sammen med opdrætterens mål, forældrenes adfærd i hverdagen og eventuelle jagt- eller arbejdsresultater.

## Træning og motion

Cocker spaniel har brug for fysisk aktivitet og mental træning hver dag, men et fast antal minutter passer ikke til alle hunde. Alder, helbred, avlslinje, intensitet og mulighed for restitution påvirker behovet. En god hverdag rummer ture i varierede omgivelser, næse- og søgearbejde, apportering eller andre samarbejdsøvelser samt træning i at hvile, når der ikke sker noget.

Racens baggrund gør aktiviteter, hvor hunden får lov til at søge, finde og samarbejde, særligt naturlige. Sporarbejde, spanielarbejde, apportering, nosework, lydighed og agility er eksempler, men enkle hverdagsøvelser fungerer også: at finde en genstand, følge et kort spor eller hente et stykke legetøj på signal. En jagtavlet cocker kan have brug for mere målrettet arbejde, end en almindelig gåtur giver. Meget aktivitet i højt tempo uden planlagt restitution skaber derimod ikke automatisk en rolig hund.

Begynd tidligt med indkald, kontakt og impulskontrol. Træn først, hvor der er få forstyrrelser, og øg sværhedsgraden trin for trin. Brug en lang line, hvor jagtinteressen kan tage over. Belønningsbaseret, tydelig og kort træning passer som regel en hurtig og engageret cocker bedre end hårde korrektioner eller lange, ensformige træningspas. Brug også tid på håndtering af ører, poter og pels, så den tilbagevendende pleje bliver tryg for både hund og menneske.

## Sundhed

En cocker spaniel kan leve et langt og aktivt liv, men sundhed bør vurderes ud fra resultater, der kan kontrolleres – ikke kun ud fra at en opdrætter siger, at linjen er sund. For at et kuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have kendt HD-status. Bed om forældrenes registrerede navne eller registreringsnumre, og tjek deres resultater i Svenska Kennelklubbens Avelsdata eller Hunddata.

De gældende regler for hvalpeformidling i den svenske raceklub Cocker Spanielklubben giver hvalpekøberen en konkret svensk tjekliste, men reglerne er frivillige. Resultaterne skal være kendt før parringen. Begge forældre skal have et HD-resultat på A, B eller C. Hvis en hund har C, anbefales det, at forældrenes gennemsnitlige HD-indeks på parringstidspunktet er over 100. Øjenattesten må højst være to år gammel ved parringen, og mindst én af forældrene skal være DNA-testet fri eller arveligt fri for familiær nefropati, FN. Det er raceklubbens vilkår for formidling, ikke en garanti for, at hvalpen aldrig bliver syg.

Spørg ikke kun, om “alle tests er lavet”. Bed om at se præcist resultat, dato og identitet for begge forældre. FN og renal dysplasi, RD, er forskellige nyresygdomme. Et DNA-resultat for FN udelukker derfor ikke alle nyreproblemer. En DNA-test for prcd-PRA viser status for én bestemt arvelig variant, mens en øjenundersøgelse kan finde kliniske forandringer og andre øjendiagnoser. Testene supplerer hinanden, men besvarer ikke det samme spørgsmål.

Lange ører og rigeligt behæng gør ørekontrol til en praktisk rutine. Hold ørerne tørre efter bad og svømning, og kontakt en dyrlæge ved smerter, lugt, rødme, udflåd eller tilbagevendende kløe. Undgå at behandle hunden på egen hånd, blot fordi racen ofte forbindes med øreproblemer.

## Historie og oprindelse

Cocker spaniel stammer fra Storbritannien og blev udviklet til at støde og apportere fugle i tæt samarbejde med jægeren. Racen blev anerkendt som adskilt fra field spaniel og springer spaniel kort efter, at den engelske kennelklub blev grundlagt i 1873. Det ældre navn “cocking spaniel” knyttes til arbejdet med skovsneppe, der hedder *woodcock* på engelsk.

Forskellige avlsretninger er blevet tydeligere med tiden. Jagtavlede hunde er udvalgt efter egenskaber som søg, fart, arbejdslyst og førbarhed i terrænet, mens anden avl i højere grad tager udgangspunkt i racestandarden. Begge tilhører samme race, men forskellen forklarer, hvorfor to cocker spaniels kan kræve en ret forskellig hverdag. Engelsk cocker spaniel må heller ikke forveksles med amerikansk cocker spaniel, som er en selvstændig race.

## At leve med racen

Cocker spaniel kan fungere i en børnefamilie, en lejlighed eller et hjem med andre dyr, men ingen af delene følger automatisk af racenavnet. Det afgørende er den enkelte hunds egenskaber, tidlig træning, hverdagens rutiner og de voksnes ansvar.

En voksen skal altid være til stede sammen med små børn. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, trækker sig væk eller viser, at den vil være i fred. Hunden har brug for et trygt hvilested, som børnene respekterer. Mød forældredyrene, hvis det er muligt, og spørg opdrætteren, hvordan de reagerer på håndtering, lyde, gæster og børn, i stedet for at stille dig tilfreds med betegnelsen “familiehund”.

Racen kan ofte leve med andre hunde, men en kat eller et mindre dyr kan udløse jagtinteresse. Ved en introduktion bør dyrene først vænne sig til hinandens duft og derefter mødes under kontrol med afstand, gitter eller line. Katten skal altid have en sikker flugtvej, og hunden må ikke få lov til at øve sig i at jage. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet er stabilt.

En lejlighed er ikke et problem i sig selv, hvis hunden får tilstrækkelig aktivitet ude og kan falde til ro inde. I en ejendom, hvor lydene går tydeligt igennem, skal du desuden forebygge gøen ved lyde og forventning gennem rolige rutiner og træning ved lyde i opgangen. En have erstatter ikke gåture, næsearbejde eller fælles træning.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene fra begyndelsen. Start med meget korte stunder, når den er tryg, og øg kun, så længe den forbliver rolig. Der findes ingen bestemt tidsgrænse, som alle cocker spaniels kan klare. Planlæg hundepasning eller en anden løsning, hvis hverdagen regelmæssigt kræver mere alenetid, end netop din hund håndterer godt.

Før du køber, bør du derfor kontrollere tre ting: hvad opdrætteren faktisk lægger vægt på i avlen, hvordan forældre og voksne slægtninge fungerer, og hvilke registrerede sundhedsresultater der findes. Når linje, aktivitetsbehov og pelspleje passer til husstanden, har du de bedste forudsætninger for det, racen er avlet til – en glad hund, der gerne vil arbejde tæt sammen med sit menneske.

Cocker spaniel

The Kennel Club (UK)

Svenska Spaniel och Retrieverklubben - SSRK (Sweden)

Dansk Spaniel Klub (Denmark)

American Kennel Club (Provides UK information)

Fédération Cynologique Internationale (FCI), Belgium

Glad, middelstor fuglehund med kraftig krop, blidt udtryk og lange, silkebløde ører. Avlet til jagt på skovsneppe trives den med at snuse, spore og være med i alle familiens aktiviteter. Følsom og menneskeorienteret, den har brug for daglig motion, mental stimulering og regelmæssig pelspleje for at holde sig sund og tilfreds.

Nina Nagel Bruun Nielsen

## Kort fortalt

Schæferhund er en mellemstor, kraftfuld tysk brugs-, hyrde- og tjenestehund til en ejer, der ønsker at træne aktivt og systematisk. Racen er samarbejdsvillig og alsidig, men den store variation inden for racen gør valget af opdrætter, forældredyr og kuld særligt vigtigt.

- **Oprindelse:** Tyskland
- **Racegruppe:** FCI gruppe 1, hyrde- og kvæghunde
- **Mankehøjde:** hanner 60–65 cm, tæver 55–60 cm
- **Vægt:** hanner 30–40 kg, tæver 22–32 kg
- **Pels:** normalhåret dobbeltpels eller lang dobbeltpels, begge med underuld
- **Aktivitetsniveau:** højt; racen har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, problemløsning og samarbejde
- **Vigtigt før køb:** kontrollér sundhed, mentalitet, arbejdsegenskaber og bevægelser hos forældre og nære slægtninge, ikke kun hvad opdrætteren kalder linjen, eller hvilke udstillingsmeritter hundene har

En schæferhund kan være en særdeles dygtig familie- og træningshund, når hverdagen passer til den enkelte hunds arbejdslyst. Den er derimod sjældent et godt valg for den, der først og fremmest ønsker en ukompliceret selskabshund. En førstegangsejer skal være parat til at gå på kurs, træne regelmæssigt og få hjælp tidligt, hvis hunden udvikler frygt, stress, stærk trang til at jage det, der bevæger sig, eller svært ved at falde til ro.

## Udseende og pels

Schæferhund skal være kraftfuld og velmuskuleret uden overdrivelser i kropsbygning eller bevægelser. Kroppen er lidt længere, end den er høj. Ifølge racestandarden skal hanner være 60–65 cm høje og veje 30–40 kg; tæver skal være 55–60 cm høje og veje 22–32 kg.

Ryg og kryds er ikke det samme. Racestandarden beskriver en lige ryg, der fortsætter over i et let skrånende kryds. Et tydeligt hvælvet eller faldende lændeparti og en overvinklet, kohaset eller ustabil bagpart er ikke racens ideal. Svenska Kennelklubbens særlige racespecifikke dommeranvisninger udpeger overlinje og bagpart som risikoområder og siger, at bevægelserne skal vurderes både i skridt og trav.

For en hvalpekøber fortæller naturlige bevægelser mere end en ekstrem udstillingsopstilling. Bed om at se forældredyrene gå og trave på et plant underlag. Bagbenene skal arbejde stabilt og parallelt set bagfra, uden at haserne falder ind eller virker ustabile. Se også på voksne slægtninge; en hvalp viser endnu ikke, hvordan den færdigudviklede krop kommer til at fungere.

Racen har to godkendte hårlagsvarianter. Normalhåret schæferhund har tæt, grov og tilliggende dobbeltpels. Den langhårede variant har længere, blødere dækhår, som ikke ligger lige så tæt. Begge skal have underuld, og begge fælder. Børst og red efter behov, oftere i fældeperioder, og vær især opmærksom på den længere pels bag ørerne og på ben og hale. Bad hunden, når den er beskidt, ikke efter en fast tidsplan.

## Temperament og personlighed

Racestandarden tilstræber en velafbalanceret, nervefast, selvsikker, opmærksom og lydhør schæferhund. Det er et avlsmål, ikke en garanti for hvert individ. Mentalitet, arbejdslyst, omgængelighed, frygt og evnen til at falde til ro kan variere betydeligt mellem hunde og slægtslinjer inden for racen.

Schæferhunde beskrives ofte som intelligente, loyale eller naturligt beskyttende, men sådanne betegnelser siger for lidt om hverdagen. En hund med stor arbejdslyst kan være fokuseret og lydhør i passende arbejde, men krævende uden klare opgaver. Opmærksomhed på omgivelserne kan give et godt samarbejde med føreren, men også gøen eller kraftige reaktioner, hvis hunden er usikker, stresset eller dårligt trænet. Racen bør ikke vælges med en forventning om, at alle individer automatisk er trygge vagthunde eller nemme familiehunde.

I nogle dele af racens avl har brugsprøver og tjeneste vejet tungest, mens udstilling har vejet tungere i andre. Betegnelser som ”brug” og ”eksteriør” er alligevel ikke nok til at forudsige aktivitetsniveau eller egnethed til familieliv. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene fungerer med fremmede mennesker, hunde, lyde, rolige pauser og nye miljøer. Bed også om resultater og beskrivelser af hverdagsadfærd for kuldsøskende, halvsøskende og tidligere afkom.

Ved den svenske Mentalbeskrivning Hund, MH, dokumenteres hundens reaktioner ved blandt andet kontakt, leg, forfølgelse, passivitet, overraskelser, trusler og skud. MH er en beskrivelse, ikke en prøve, hvor hunden bliver godkendt eller underkendt. Læs derfor hele protokollen, og sammenlign flere nære slægtninge i stedet for blot at være tilfreds med, at en hund har ”kendt mental status”.

## Træning og motion

Schæferhund skal bruge både krop og hoved hver dag, men der findes ikke ét bestemt antal timer, som passer til hvert individ. Behovet påvirkes af alder, sundhed, restitution, træningstilstand og aktivitetens faktiske indhold. En ung hund har brug for en anden belastning end en fuldvoksen hund i god form.

En velfungerende hverdag kombinerer gåture og fri bevægelse på sikre steder med næsearbejde, problemløsning og samarbejdsøvelser. Spor, søg, lydighed, brugsgrene og andre opgaver, hvor hunden får lov til at arbejde koncentreret, passer til racens baggrund. Variér underlag og miljø, men øg varighed, sværhedsgrad og fysisk belastning gradvist. Målet er ikke at udmatte hunden hver dag, men at opbygge kondition, kropskontrol, selvbeherskelse og evne til at restituere.

Belønningsbaseret, individuelt tilpasset træning gør det tydeligt, hvilken adfærd der kan betale sig, uden at bygge samarbejdet på frygt eller ubehag. Begynd tidligt med indkald, kontakt, håndtering, pæn lineføring, afstand til forstyrrelser og at slippe genstande. Træn også den mindre spektakulære færdighed at ligge roligt, når der ikke sker noget. En schæferhund, der kun får aktiviteter med høj intensitet, kan blive meget dygtig til at geare op, men få svært ved at falde til ro igen.

Hvalpe skal ikke motioneres som voksne hunde. Korte opdagelsesture, leg i eget tempo, hvile og positiv miljøtræning er vigtigere end lange strækninger, spring eller skarpe vendinger. Øg belastningen gradvist, efterhånden som hunden vokser. Hvis hunden bliver halt eller stiv, er uvillig til at bevæge sig eller får et ændret bevægelsesmønster, bør træningen tilpasses, og en dyrlæge kontaktes.

## Sundhed

Hofteledsdysplasi, HD, og albueledsdysplasi, ED, er de mest centrale dokumenterede sundhedskontroller ved køb af en svenskregistreret schæferhund. Svenska Kennelklubben og raceklubbens avlsstrategi prioriterer begge områder. Hudproblemer og lidelser i bevægeapparatet forekommer også, mens den svenske avlsstrategi samtidig påpeger, at der mangler samlet dokumentation for visse meget omtalte ryg- og kløeproblemer. Lange sygdomslister uden oplysninger om slægtninge siger derfor mindre før hvalpekøbet end verificerede resultater og de nære slægtninges sundhed.

Ifølge Svenska Kennelklubbens registreringsregler, der gælder i 2026, skal forældredyrene have officiel HD-status før parring. Fordi racen har HD-indeks, anbefales det, at forældrenes gennemsnitlige indeks ved parringen er over 100, og hunde med HD-grad D eller E må ikke bruges i avl. For schæferhund kræves også officiel ED-status; for forældredyr født den 1. januar 2006 eller senere skal resultatet være ED 0. Et gennemsnitligt ED-indeks over 100 er en anbefaling. Regler kan ændres, så kontrollér altid den gældende version hos Svenska Kennelklubben.

Ved hvalpekøb bør du kontrollere mere end, om begge forældre opfylder minimumskravene:

- sammenlign forældrenes HD- og ED-resultater og aktuelle indeks
- find ud af, hvor stor en andel af tidligere kuld og nære slægtninge der er røntgenundersøgt
- spørg om hudproblemer, tilbagevendende kløe, bevægelsesproblemer og andre diagnoser i familien
- læs MH- eller MT-resultater for forældre, søskende og tidligere afkom
- se voksne hunde bevæge sig naturligt i skridt og trav, og spørg, hvordan de fungerer i arbejde og hverdag

Et enkelt godt resultat udelukker ikke risiko. Resultaterne i hele kuldet og den nære slægt giver et bedre billede før købet.

## Historie og oprindelse

Schæferhund blev udviklet i Tyskland som en alsidig hyrde- og brugshund. Efter at den tyske raceforening blev stiftet i 1899, begyndte planlagt avl med hyrdehunde fra det centrale og sydlige Tyskland. Målet var at forene en funktionel kropsbygning med temperament og arbejdsevne.

Den første racestandard blev skrevet i 1899 efter forslag fra A. Meyer og Max von Stephanitz. Racens arbejdsevne førte snart til anvendelser ud over hyrdearbejde. Schæferhund har siden fået en fremtrædende rolle som brugs-, konkurrence- og tjenestehund på mange områder.

Historien forklarer, hvorfor samarbejdsevne, udholdenhed, næsearbejde og en funktionel krop stadig står centralt. Den forklarer også, hvorfor racen ikke bør bedømmes alene efter silhuet eller farve. En sund schæferhund skal kunne arbejde og bevæge sig effektivt; udseendet skal understøtte funktionen.

## At leve med racen

Schæferhund kan fungere godt i en familie og også i lejlighed, men kun hvis ejeren kan tilbyde træning, restitution, plads og sikker kontrol i hverdagen. En have erstatter ikke aktivitet, og boligformen erstatter ikke planlægning. Hvis der er lydt i ejendommen, skal ejeren desuden forebygge og træne gøen og reaktioner på lyde i opgangen eller uden for vinduerne.

En voksen skal være til stede sammen med børn, især fordi racen er stor og stærk. Børn bør ikke have ansvar for gåture eller gribe ind i ophidsede situationer. Hunden har brug for en uforstyrret hvileplads, og børn og hund må ikke efterlades alene sammen. Egnethed til familieliv afgøres af individets mentalitet, erfaringer og træning, ikke af racenavnet.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. En schæferhund kan bo sammen med en anden hund eller kat, men det kan ikke loves ud fra racen. Lad hunde mødes roligt, helst på neutral grund. Ved introduktion til kat skal katten have hundefri flugtveje; brug en barriere og line, og forhindr jagt fra det første møde. Gå først videre, når begge dyr er afslappede, og hold opsyn, indtil samspillet er stabilt.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp må ikke være alene, og en tryg voksen hund, der er trænet i at være alene, kan normalt klare nogle timer frem for en hel arbejdsdag. Øg tiden i små trin, og sørg for hundepasning eller en anden løsning, hvis hverdagen kræver mere alenetid, end individet kan håndtere roligt.

Det bedste hjem for en schæferhund har ikke en bestemt adresse. Det har voksne, der gerne vil træne, kan læse hundens signaler, følger op på sundheden og giver både meningsfuld aktivitet og reel hvile gennem hele hundens liv.

Schæferhund

Verein für Deutsche Schäferhunde (SV) e.V. (Germany)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Den Danske Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Schæferhund er en middelstor til stor, atletisk brugshund, som er meget intelligent og lærenem. Den er loyal og naturligt beskyttende og har brug for omfattende daglig mental og fysisk stimulering. Racen har dobbelt pels, fælder meget og bruges i stor udstrækning inden for politi, militær samt søge- og redningsarbejde.

Listrup's

Thina P. Gettermann

Grænsen's

## Kort fortalt

- Shih Tzu er en lille, renracet selskabshund med oprindelse i Tibet og videre udvikling i Kina; Storbritannien har ansvaret for racestandarden.
- Racestandarden angiver en maksimal mankehøjde på 27 centimeter og en vægt på 4,5–8 kilo. FCI anerkender én Shih Tzu, ikke særskilte ”mini”, ”imperial” eller ”teacup”-varianter.
- Typiske træk er et venligt, men selvstændigt væsen, et opmærksomt udtryk og en solid krop, der er lidt længere, end den er høj.
- Den lange pels kræver meget pleje. En kortere hverdagsklipning mindsker arbejdet, men fjerner ikke behovet for børstning, bad og kontrol af øjne, ører, poter og hud.
- Fri og stille vejrtrækning, øjne, der ikke er udstående, og en velfungerende mund er vigtigere end et ekstremt kort næseparti eller en overdreven pels.
- Shih Tzu kan trives i lejlighed, men har stadig brug for daglig bevægelse, mental aktivering og social kontakt.

## Udseende og pels

Shih Tzu er lille, men solidt bygget, ikke en spinkel miniaturehund. Kropslængden fra manken til haleroden skal være større end mankehøjden. Brystkassen er bred og dyb, og den højt ansatte hale bæres i en bue over ryggen. Hovedet er bredt og rundt. Næsepartiet er kort og bredt, men næseborene skal være godt åbne og øjnene store uden at være udstående.

Racestandarden angiver en maksimal mankehøjde på 27 centimeter og en vægt på 4,5–8 kilo. Racetype og sund funktion skal veje tungere end ønsket om en så lille hund som muligt. Betegnelser som ”imperial” og ”teacup” er derfor ikke anerkendte størrelsesvarianter af racen.

Pelsen består af lange, tætte dækhår og moderat underuld, som ikke må være ulden. Den kan være glat eller let bølget, og alle farver er tilladt. Håret på hovedet giver det karakteristiske krysantemumlignende udtryk, men må ikke hæmme hundens syn. Pelsen må heller aldrig være så lang eller tung, at den begrænser bevægelserne.

En Shih Tzu med fuld, lang pels har brug for en gennemtænkt rutine. Svenska Kennelklubben beskriver regelmæssige bade, grundig tørring og gennemredning for at forebygge filtre. Håret omkring ansigtet skal holdes væk fra øjnene, og pelsen bør gennemgås helt ind til huden, så små filtre ikke når at blive store og smertefulde.

En kortklippet Shih Tzu er lettere at pleje, men ikke vedligeholdelsesfri. Pelsen fortsætter med at vokse og skal børstes, vaskes og klippes med et interval, der passer til den enkelte pels og hverdag. Racen bør ikke beskrives som allergivenlig: hvordan et menneske reagerer på en hund, kan ikke afgøres ud fra pelsens udseende eller mængden af synlige hår i hjemmet.

## Temperament og personlighed

Shih Tzu skal være venlig, livlig, opmærksom og selvstændig. Det er en selskabshund, som gerne deltager i familiens hverdag, men selvstændigheden kan mærkes, når hunden ikke kan se meningen med en opgave. Det giver racen personlighed og humor, men gør ikke automatisk alle individer medgørlige i enhver situation.

Temperamentet varierer fra individ til individ og påvirkes af avl, tidlige erfaringer og hverdagstræning. Racens venlighed er derfor ingen garanti for, at enhver Shih Tzu elsker alle børn, hunde eller katte. Samvær med børn fungerer bedst, når de kan håndtere hunden roligt, lade den hvile uforstyrret og undlade at bære den uden hjælp. Små børn og hunden bør altid have en voksen i nærheden.

Møder med andre hunde og katte bør bygges op gradvist. En rolig introduktion og muligheden for at trække sig væk er vigtigere end forestillingen om, at racen altid kommer godt ud af det med alle. Nogle individer er åbne med det samme, mens andre har brug for mere tid.

Shih Tzu kan advare om lyde og besøgende ved at gø, men hvor meget hunden giver lyd, varierer og kan påvirkes gennem hverdagens rutiner. Beløn ro, giv hunden et alternativ til at løbe hen til døren, og undgå at gøre hvert alarmgø til en stor begivenhed.

## Træning og motion

Shih Tzu har brug for daglig motion og mental aktivering, selv om racen ikke er bygget til langvarigt, hårdt arbejde. Flere ture med tid til at snuse, korte legestunder og små træningsopgaver giver som regel en bedre hverdag end én ensformig rute. Hvor langt og intensivt hunden kan bevæge sig, skal tilpasses alder, kondition, vejr og evnen til at trække vejret.

Korte og tydelige træningspas passer til racens kombination af intelligens og selvstændighed. Beløn den adfærd, du ønsker, og træn én ting ad gangen: kontakt, indkald, håndtering, at gå i snor og at kunne falde til ro. Renlighedstræningen bliver lettere med hyppige muligheder for at komme ud, forudsigelige rutiner og en belønning med det samme udendørs; der er ikke belæg for, at alle Shih Tzu er usædvanligt lette eller svære at gøre renlige.

Varme og vejrtrækning skal styre aktivitetsniveauet. En Shih Tzu, der trækker vejret anstrengt eller støjende, hurtigt mister tempo eller har svært ved at komme sig, må ikke presses videre. Læg motionen på køligere tidspunkter af dagen i varmt vejr, og lad en dyrlæge vurdere tilbagevendende vejrtrækningslyde eller nedsat udholdenhed. Snorken og rallende vejrtrækning bør ikke afvises som normalt, bare fordi racen er kortsnudet.

Alenetid trænes gradvist fra meget korte stunder. Øg først, når hunden forholder sig roligt, og tilpas forløbet, hvis den viser uro eller ubehag. I Sverige skal hunde have fysisk og mental aktivering hver dag og bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne; hvalpe og ældre hunde har som regel brug for at komme ud oftere.

## Sundhed

De vigtigste sundhedskontroller for Shih Tzu gælder vejrtrækning, øjne samt mund og tænder. Racen kan leve længe, og et stort britisk studie af dyrlægejournaler fandt et samlet sygdomsmønster, som lå tættere på hunde generelt end på flere andre kortsnudede racer. Det betyder ikke, at risiciene ved den korte kranieform kan ignoreres.

Shih Tzu kan få brachycephalic obstructive airway syndrome, BOAS, på dansk brachycephalt obstruktivt luftvejssyndrom. I et britisk studie fra 2026 af 42 Shih Tzu blev racen vurderet til at have moderat risiko for BOAS, og knap halvdelen af hundene fik grad 0. Udvalget var lille og fortæller ikke, hvordan en enkelt hund har det, men viser, at fri vejrtrækning skal kontrolleres i praksis. Åbne næsebor, stille vejrtrækning i hvile og bevægelse, normal restitution og et sundt huld er vigtige tegn. Studiet fandt også en sammenhæng mellem huld og BOAS-grad hos Shih Tzu.

RFG Scheme er en standardiseret funktionsvurdering af vejrtrækningen. Svenska Kennelklubben besluttede i 2026 at indføre central registrering af RFG-resultater for Shih Tzu, men undersøgelserne kan først begynde, når uddannede dyrlæger og tekniske rutiner er på plads. Spørg derfor opdrætteren, hvilke vurderinger af vejrtrækningen der faktisk er gennemført, og kontrollér den aktuelle status hos Svenska Kennelklubben.

Øjnene skal være store, men ikke udstående. Svenska Kennelklubbens racespecifikke instruktioner udpeger alt for fremtrædende øjne som et risikoområde, og britiske sundhedsanbefalinger angiver øjenundersøgelse før avl. Søg hurtigt dyrlæge, hvis hunden pludselig kniber et øje sammen, gnider det eller får tydelig rødme, uklarhed eller kraftigt udflåd; skader på hornhinden er smertefulde og skal undersøges.

Munden er et andet vigtigt område, fordi de svenske instruktioner advarer mod en smal underkæbe og dårlig tandstatus. I et britisk studie af 11.082 Shih Tzu var sygdom i tandkødet og vævet, som støtter tænderne, den hyppigst registrerede diagnose. Det samme studie fremhævede også problemer med analkirtler, ører og øjne. Daglig tandbørstning med hundetandpasta er den mest effektive hjemmepleje mod plak; dyrlægekontrol er stadig nødvendig ved tandsten, dårlig ånde, blødende tandkød eller problemer med at tygge.

Studiet rapporterede en gennemsnitlig alder ved død på 12,7 år i den undersøgte britiske population. Det er et mål for en population, ikke et løfte for en enkelt hund.

## Historie og oprindelse

Shih Tzu har sin oprindelse i Tibet, men blev udviklet som race i Kina, hvor hunde af denne type levede i de kejserlige paladser. FCI angiver Tibet (Kina) som oprindelsesland og Storbritannien som det land, der har ansvaret for racestandarden. Racen hører til gruppen af selskabshunde og har aldrig været omfattet af krav om en brugsprøve.

Den første dokumenterede import til Storbritannien fandt sted i 1931. Shih Tzu blev først udstillet sammen med lhasa apso, men forskelle i blandt andet hoved og type førte til, at Shih Tzu blev anerkendt som en selvstændig race i 1934. Den blev registreret særskilt af den britiske kennelklub i 1940. Racen kom til Skandinavien i løbet af 1930'erne.

Den dokumenterede historie er tydelig uden romantiske tilføjelser: tibetanske rødder, udvikling i Kina og senere standardisering i Storbritannien. Dagens venlige, men selvstændige selskabshund afspejler den rolle, racen længe har haft tæt på mennesker.

## At leve med racen

Shih Tzu passer bedst til den, der ønsker en lille, social selskabshund og accepterer, at pels, øjne, tænder og vejrtrækning kræver løbende opmærksomhed. Racen kan passe i både lejlighed og hus; det afgørende er ikke boligens størrelse, men om hunden får bevægelse, søgearbejde, hvile, selskab og regelmæssige muligheder for at komme ud.

Hverdagen bliver lettest, når pelspleje, tandbørstning og håndtering læres tidligt i små trin. En hund, der klippes kort, skal stadig blive tryg ved børste, kam, bad, føntørrer, kontrol af poter og berøring omkring ansigtet. Planlæg også regelmæssig klipning hjemme eller hos en hundefrisør.

Før du vælger en hvalp, bør du møde tæven og gerne flere voksne slægtninge i normal bevægelse, ikke kun når de sidder stille. Lyt til vejrtrækningen før og efter en kort tur, se efter åbne næsebor og øjne, der ikke er udstående, og spørg, hvordan opdrætteren følger øjne, mund og tænder samt åndedrætsfunktion. Bed om at se de undersøgelsesresultater, der findes, og sammenhold dem med aktuelle oplysninger fra Svenska Kennelklubben.

Racen passer dårligere, hvis hunden regelmæssigt skal være alene i lange dage, hvis daglig pelspleje er urealistisk, eller hvis du ønsker en hund til hård motion i varmt vejr. For et hjem, der sætter pris på en nær, men ikke altid medgørlig følgesvend, kan Shih Tzu derimod være et rigtig godt valg, forudsat at sund funktion får lov til at veje tungere end et ekstremt udseende.

Shih Tzu

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Société Centrale Canine (French Kennel Club)

Lille, robust selskabshund fra tibetanske og kinesiske paladser, 4,5–8 kg, med lang, flydende pels og et krysantemumlignende ansigt. Kærlig, glad og selvstændig og passer ind i mange forskellige hjem. Har brug for moderat motion, krævende pelspleje og tålmodig, belønningsbaseret træning.

Arenfeldt's Rose

Jenovi

My Floating Beauty

Silk Tzu's

## Kort fortalt

Russkaya tsvetnaya bolonka er en lille, livlig selskabshund, som gerne vil være tæt på sine mennesker. Racen kan passe til både en førstegangsejer og en familie, der vil bruge tid på hverdagstræning, men den er ikke et ukompliceret valg, blot fordi den er lille. Pelsen kræver regelmæssig pleje, alenetid skal trænes gradvist, og den enkelte hunds temperament bør veje tungere end generelle beskrivelser af racen.

- Racen er nationalt anerkendt af de nordiske kennelklubber og placeres i gruppe 9, men den er ikke anerkendt af FCI.
- Den ønskede maksimale mankehøjde er 26 cm, og idealvægten er 3–4 kg.
- Pelsen er lang, tæt og krøllet eller bølget. Den fælder ofte forholdsvis lidt, men det gør ikke racen allergifri.
- Raceidealet er en hengiven, livlig og glad hund. Det svenske vidensgrundlag om adfærd er dog for begrænset til sikre løfter om hvert individ.
- En hvalpekøber bør kontrollere dokumenterede resultater for knæskaller, øjne og prcd-PRA og samtidig spørge, hvordan forældredyrene fungerer i hverdagen.

## Udseende og pels

Russkaya tsvetnaya bolonka skal være lille og kompakt med en krop, der er lidt længere end mankehøjden. Ifølge standarden må kropslængden højst være 15 procent større end højden. Den fyldige pels kan få hunden til at se rundere ud, end den er, så huld og kropsbygning bør vurderes med hænderne og ikke kun med øjnene.

Pelsen skal være lang, tæt og moderat kraftig med store krøller eller bølger. Der kan være en moderat underuld, men underuld kan også mangle. Alle farver er tilladt undtagen ensfarvet hvid, plettet eller partifarvet og merle. En meget lille og næsten usynlig hvid aftegning kan forekomme på hagen, struben, forbrystet eller tæerne. Større hvide partier hører derfor ikke til racens godkendte farvetegning.

Pelsen skal redes igennem regelmæssigt helt ned mod huden. Langt og blødt hår filtrer lettest, hvor der opstår friktion, for eksempel i armhulerne, lysken, bag ørerne og under sele eller halsbånd. Hvor ofte hele pelsen skal gennemgås, afhænger af dens kvalitet og længde og af hundens hverdag. Tjek de udsatte områder ofte, og løs små filtre, før de bliver til faste knuder. Væn fra begyndelsen hvalpen til kam, håndtering af poter og korte pauser på et skridsikkert underlag.

Den officielle udstillingsstandard tillader ikke, at pelsen klippes eller trimmes, bortset fra at håret på poterne må rettes til. Håret på hovedet må samles, hvis det falder ned foran øjnene. Det beskriver, hvordan racen skal præsenteres efter standarden. I hverdagen skal pelsen stadig plejes, så hunden undgår gener fra hud, øjne og poter.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en hengiven, livlig, glad og social selskabshund. Mange søger derfor en bolonka, der gerne deltager i familielivet og er nem at have med. Det er et rimeligt mål, men ikke nogen garanti for, at hver hund automatisk er tryg ved fremmede, stille i en lejlighed eller afslappet i alle møder.

Der findes endnu for lidt svensk information om racens adfærd. Den gældende racespecifikke avlsstrategi byggede blandt andet på kun 20 gennemførte BPH-beskrivelser og 139 svar i en sundheds- og adfærdsundersøgelse. Det er ikke nok til sikre konklusioner om hele racen. I undersøgelsen svarede 18,7 procent, at de ikke var tilfredse med deres hunds adfærd. Det begrænsede materiale med frivillige svar viser ikke, hvor almindeligt dette er i racen. Det viser derimod, hvorfor en venlig racebeskrivelse ikke kan erstatte en vurdering af forældrene til det planlagte kuld.

Bed opdrætteren beskrive, hvordan forældredyrene reagerer på gæster, uventede lyde, håndtering og møder med andre hunde, og hvor let de falder til ro efter aktivitet. BPH-resultater kan give flere observationer, hvis de findes, men læs hele beskrivelsen i stedet for at lede efter en enkelt godkendt værdi. Gøen og lyst til at jage kan variere mellem individer og miljøer. Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at love et bestemt niveau for racen.

## Træning og motion

Russkaya tsvetnaya bolonka har brug for bevægelse, mental beskæftigelse og hvile hver dag, men der findes ikke en veldokumenteret opskrift i antal minutter for racen. En god hverdag kan bestå af ture i forskellige omgivelser, næsearbejde, leg og korte træningspas. Tilpas varighed og sværhedsgrad efter alder, kondition og hundens evne til at restituere. En hund, der har svært ved at falde til ro, kan have brug for mindre ophidsende aktivitet og mere hvile. En hund, der mister fokus og finder på sine egne aktiviteter, kan have gavn af mere målrettet beskæftigelse.

Brug belønningsbaserede metoder, gå gradvist frem, og tag hensyn til, hvad der motiverer den enkelte hund. Begynd tidligt med de færdigheder, der gør hverdagen lettere: kontakt, indkald, at vente ved døren, gå roligt i snor, slappe af på en fast plads og acceptere pels- og potepleje. Tag hvalpen ofte ud efter søvn, mad og leg, ros den, når den tisser eller har afføring ude, og straf ikke uheld indenfor. Beløn ro, før hunden når at blive ophidset og gø ad lyde eller gæster, og begræns samtidig de forhold i omgivelserne, som holder adfærden i gang.

Den lille krop er ingen grund til at bære hunden gennem enhver situation. Lad den bevæge sig, undersøge omgivelserne og løse overkommelige opgaver på egne ben. Undgå samtidig belastning, der ikke passer til en ung eller utrænet hund. Racen beskrives som lærenem og kan sætte pris på aktiviteter som næsearbejde, rallylydighed eller andre discipliner, hvor hund og fører samarbejder.

## Sundhed

Der er ikke tilstrækkelig dokumentation til at give et sikkert billede af racens mest almindelige sundhedsproblemer i Sverige. Da den gældende avlsstrategi blev udarbejdet, var der få hunde i landet, sundhedsundersøgelsen havde 139 svar, og der fandtes ingen forsikringsstatistik for racen. Der er derfor ikke grundlag for at udpege en lang række sygdomme som mere almindelige netop hos denne race. Som hvalpekøber får du et bedre beslutningsgrundlag ved at undersøge dokumenterede resultater for forældre og nære slægtninge.

Raceklubben anbefaler kendt patellastatus før avl. Patellaresultatet viser, om knæskallen ligger stabilt, eller om den kan forskydes under dyrlægens undersøgelse. Målet er at parre to hunde uden anmærkning. Ifølge anbefalingen bør en hund med grad 1 kun parres med en hund uden anmærkning, mens hunde med grad 2 eller højere ikke bør bruges i avl.

For øjnene anbefales en øjenlysning uden anmærkning, som ikke er ældre end ét år på parringstidspunktet. Klubben anbefaler også et DNA-resultat for prcd-PRA. En bærer skal parres med en genetisk fri hund, ikke med en anden bærer. En DNA-test for prcd-PRA giver kun svar på den genvariant, der testes for. Den udelukker ikke andre former for PRA eller andre øjenforandringer og kan derfor ikke erstatte en øjenlysning.

Dette er raceklubbens avlsanbefalinger. I Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 findes der ikke et særligt vilkår for racen, som gør netop disse resultater obligatoriske for at registrere et kuld. Forskellen er vigtig: En registreret hvalp kan komme fra en parring, der ikke følger alle klubbens anbefalinger. Bed om at se de oprindelige resultater, eller kontrollér dem i Svenska Kennelklubbens hundedatabase, og spørg, hvordan opdrætteren har inddraget nære slægtninges sundhed.

## Historie og oprindelse

Racen blev udviklet som selskabshund i det daværende Sovjetunionen. Den gældende standard oplyser, at avlsarbejdet begyndte i 1951 med små hunde af ukendt oprindelse. Det er en mere forsigtig og pålidelig beskrivelse end detaljerede fortællinger om bestemte oprindelsesracer, som ikke kan dokumenteres sikkert.

Den første racestandard blev fastlagt i 1966. Interessen og antallet af hunde steg i 1970'erne og 1980'erne, og en national raceklub blev stiftet i 1999. Standarden blev revideret i 2010 og 2019. De første hunde kom til Sverige i 2006, og de første svenske kuld blev født i 2007. Siden 2013 har racen været nationalt anerkendt og haft adgang til udstillinger i de nordiske kennelorganisationer, selv om den stadig ikke er anerkendt af FCI.

## At leve med racen

Russkaya tsvetnaya bolonka kan trives godt i en lejlighed, hvis den får lufteture, aktivitet, hvile og træning i at forholde sig roligt til lyde i opgangen og uden for døren. Boligens størrelse betyder mindre end den måde, hverdagen fungerer på. Den, der ønsker en lille hund til et stillesiddende liv, bør derfor tænke sig om igen: Racens størrelse mindsker pladsbehovet, ikke behovet for selskab, bevægelse og læring.

Alenetid skal trænes i meget små og rolige trin. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer i, hvad de kan klare. Begynd, når hunden er tryg og har været ude, gå væk et kort øjeblik, og kom tilbage, før den bliver urolig. Øg først tiden, når hunden kan hvile. Planlæg hjælp, hvis arbejdsdagen kræver længere fravær, end den enkelte hund kan klare uden stress.

Små børn skal altid være sammen med hunden under opsyn af en voksen. En så lille hund har brug for et uforstyrret hvilested og bør ikke løftes, bæres eller forfølges af små børn. Lær barnet at kalde på hunden i stedet for at gribe fat i den, og lad hunden gå sin vej. Det beskytter både hund og barn og siger mere om en tryg hverdag end mærkatet »børnevenlig«.

Samliv med en kat eller en anden hund afhænger af individerne og introduktionen. Giv katten høje flugtveje og et hundefrit område, forhindr jagt, hold hunden i snor under de første kontrollerede møder, og beløn rolig adfærd. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet har været stabilt over tid. Smådyr skal altid beskyttes med sikker adskillelse.

Racen kan fælde mindre end mange andre hunde, men den er ikke allergivenlig. Hundeallergener kommer blandt andet fra spyt og hud, og mængden varierer også mellem individer af samme race. Begrænset fældning viser ikke, at hunden producerer færre allergener. Den, der har hundeallergi, bør derfor tage udgangspunkt i lægelig rådgivning og ikke i et løfte om en bestemt race.

Før købet er de vigtigste kontrolpunkter konkrete: Mød tæven, hvis det er muligt, og se, hvordan hun falder til ro igen efter almindelige hændelser. Bed om resultater for patella, øjne og prcd-PRA, tal om hvor meget arbejde pelsen faktisk kræver, og planlæg alenetid, børn eller andre dyr i netop dit hjem. Så undersøger du, om individet og opdrættet passer til din hverdag, i stedet for at stole på den lille størrelse eller en idealiseret racebeskrivelse.

Russkaya tsvetnaya bolonka

Svenska Kennelklubben (SKK)

Deutscher Verband der Gebrauchshundsportvereine (DVG)

Norwegian Kennel Club (NKK)

Lille, robust russisk selskabshund med lang, bølget, næsten fældefri pels i mange forskellige farver. Kærlig, menneskeorienteret og følsom, den trives med tæt kontakt og moderat daglig motion. Intelligent og tilpasningsdygtig til livet i lejlighed, men kræver regelmæssig pelspleje og bryder sig ikke om at være alene i længere tid ad gangen.

Signe Marie Staun Holm

Irene Rehkopff

Viktor Flodgaard

Tedi Inu

Vibehaves

Hoepfner

Shizi Lin's

## Kort fortalt

Dalmatineren er en mellemstor, atletisk og social hund, der passer bedst til den, som ønsker en aktiv hverdag sammen med sin hund. Den kan være en dejlig familiehund, men det er ikke en race, man bør vælge alene på grund af udseendet. En dalmatiner har brug for velovervejet motion, træning, restitution og tæt kontakt med sine mennesker.

- **Oprindelse og racegruppe:** Kroatien; FCI-gruppe 6, drivende hunde, schweisshunde og beslægtede racer.
- **Størrelse:** Racestandarden angiver 56–62 cm for hanner og 54–60 cm for tæver. Som en grov rettesnor angiver Svenska Kennelklubben cirka 27–32 kg for hanner og 24–29 kg for tæver.
- **Pels:** Kort, hård og tæt med sorte eller leverbrune pletter på hvid bund.
- **Aktivitetsniveau:** Udholdende og glad for bevægelse. Racen har brug for fysisk aktivitet, opgaver, hvor den bruger næse og hoved, samt hjælp til at finde ro.
- **Vigtigt før køb:** Bed om at se hvalpens BAER-resultat for begge ører, forældrenes høreresultater og tydelige oplysninger om hundenes HUA- eller LUA-status. Spørg også efter HD-, ED- og BPH-resultater, når de findes.

Dalmatineren kan passe til en engageret førstegangsejer, som er klar til at sætte sig ind i racens særlige sundhedsforhold og arbejde konsekvent med hverdagen. Den er et dårligere valg for den, som ønsker en hund, der nøjes med korte ture, ofte skal være alene eller forventes at blive pålidelig uden snor uden systematisk træning.

## Udseende og pels

Dalmatineren skal være stærk og velafbalanceret uden at virke tung. Kroppen er en smule længere, end den er høj, med et omtrentligt forhold på 10:9 mellem kropslængde og skulderhøjde. Den korte, blanke pels ligger tæt til kroppen og fremhæver den atletiske bygning.

Grundfarven er rent hvid. Pletterne skal være sorte eller leverbrune, tydeligt afgrænsede og jævnt fordelt. På kroppen er de normalt omkring to til tre centimeter, mens de er mindre på hoved og ben. Hvalpene fødes hvide, og pletterne bliver synlige lidt efter lidt.

Pelsen kræver ingen avanceret klipning. Børst efter behov for at samle løse hår op, og brug samtidig lejligheden til at kontrollere hud, ører, poter og kløer. Bad hunden, når den er snavset, frem for efter en fast plan. Kort pels betyder ikke nødvendigvis få hår i hjemmet: hvor tydeligt fældningen mærkes, varierer mellem hunde, årstider og hjem.

Den korte pels beskytter kun i begrænset omfang, når hunden står stille, er våd eller udsættes for hård kulde. Tilpas derfor turens tempo og længde efter vejret og hundens reaktion. Et dækken kan være en god idé i koldt vejr, især hvis hunden spænder i kroppen, søger varme eller nødig vil gå videre. Tør poter og pels efter våde ture eller ture på saltede vinterveje.

## Temperament og personlighed

En velfungerende dalmatiner er venlig, livlig, loyal og lærenem. Racestandarden beskriver også en vis selvstændighed. I hverdagen betyder det ofte en hund, som gerne deltager i familiens aktiviteter, men som har brug for klare rutiner og en god grund til at samarbejde. Frygt, nervøsitet eller aggression hører ikke til racestandardens ideal, men en racebeskrivelse kan aldrig garantere, hvordan den enkelte hund udvikler sig.

Udsagn om jagtlyst skal nuanceres. Den internationale racestandard nævner et udpræget drivende instinkt, mens Svenska Kennelklubbens korte raceguide beskriver jagtinteressen som lav. Forskellen er en god grund til at vurdere individet frem for at stole på en etiket. Spørg, hvordan forældrene reagerer på vildt, og læs deres BPH-resultater, hvis de er adfærdsbeskrevet. Træn indkald med lang line, hvor det er nødvendigt, og slip ikke hunden løs på usikre steder, før dens reaktioner er grundigt afprøvet.

Mange dalmatinere vil gerne være tæt på familien og er følsomme over for stemninger og uklare forventninger. Korte, overskuelige træningspas med belønning og tydelige pauser fungerer ofte bedre end pres eller hårde korrektioner. Træn ro på en fast hvileplads lige så målrettet som håndtering, indkald og det at følge dig.

Når det gælder børn og andre dyr, betyder individ, erfaringer og daglige rutiner mere end racens navn. En stor og hurtig unghund kan vælte et lille barn uden at ville gøre skade. Små børn og hunden skal derfor altid være sammen med en voksen til stede, og hunden har brug for et beskyttet sted, hvor den kan hvile uforstyrret.

## Træning og motion

Dalmatineren har brug for regelmæssig og varieret aktivitet, men der findes ikke et bestemt antal minutter, som passer til alle. En god hverdag veksler mellem gåture, næsearbejde, korte træningsopgaver, fri bevægelse, hvor det er sikkert, og uforstyrret hvile. Alder, sundhed, kondition og dagsform skal afgøre mængden.

Racen har historisk fulgt vogne og heste, og mange voksne dalmatinere trives med udholdenhedstræning. Det betyder ikke, at en hvalp skal motioneres som en færdigtrænet voksen hund. Lad den unge hund undersøge verden i sit eget tempo, udvikle kropskontrol og lære hverdagsfærdigheder uden at jagte kilometer. Løb ved siden af en cykel eller anden ensidig konditionstræning bør vente, til hunden er fysisk moden. Begynd kort og roligt, øg gradvist, og stop, hvis hunden halter, er stiv, tøver eller bliver usædvanligt træt.

Prioritér færdigheder, der gør et aktivt liv mere sikkert:

- kontakt og evnen til at følge dig, også når noget bevæger sig i omgivelserne
- indkald, der først trænes med lang line og kontrollerede forstyrrelser
- rolig venten, afslapning og evnen til at falde ned efter aktivitet
- frivillig håndtering af ører, poter og mund
- stop- og retningssignaler, før hunden følger med ved cykel eller hest

Mere fart er ikke altid løsningen for en urolig unghund. Hvis hunden bliver stadig mere opkørt, sover dårligt eller har svært ved at koncentrere sig, kan den have brug for enklere opgaver og mere restitution frem for endnu et krævende pas.

## Sundhed

To forhold er særligt vigtige for den, der overvejer en dalmatiner: medfødt nedsat hørelse og racens omsætning af urinsyre. Bed om de faktiske testresultater, og lær, hvad de betyder; nøjes ikke med en vag oplysning om, at kuldet er »sundhedstestet«.

### Hørelse og BAER

BAER er en veterinær høretest, hvor hvert øre undersøges for sig. Resultatet viser, om hunden hører på begge ører, hører på ét øre eller er døv på begge. Bed om at se hvalpens eget testskema og forældrenes resultater.

Den svenske racespecifikke avlsstrategi opgør BAER-resultater, som blev indsendt fra 2018 til 2023. I netop denne gruppe af testede hunde hørte cirka 86 procent på begge ører, godt 11 procent på ét øre, og godt 2 procent var døve på begge. Tallene beskriver indsendte resultater fra testede hunde og er ikke en præcis forudsigelse for hvert nyt kuld.

En hund, der hører på ét øre, betragtes som klinisk hørende og kan fungere rigtig godt i hverdagen. Dårligere evne til at lokalisere lyd kan dog kræve ekstra omtanke nær trafik og i andre risikofyldte miljøer. Svenska Dalmatiner-Sällskapet anbefaler BAER-testede forældre, at en hund med ensidig hørelse kun parres med en hund, der hører på begge ører, og at en døv hund ikke bruges i avl.

### HUA, LUA og uratsten

HUA og LUA beskriver forskellige varianter af genet SLC2A9, som påvirker transporten af urinsyre. HUA-dalmatinere udskiller mere urinsyre i urinen og har derfor øget tilbøjelighed til at danne uratkrystaller og uratsten. Øget risiko betyder ikke, at hunden med sikkerhed bliver syg. Krystaller i en prøve er heller ikke i sig selv bevis for, at der findes en sten.

LUA-dalmatinere har en genvariant, som giver normal omsætning af urinsyre. Varianten blev indført gennem et dokumenteret krydsningsprojekt i USA i 1970'erne og findes nu hos registrerede dalmatinere, også i Sverige. LUA beskytter ikke mod alle andre problemer i urinvejene.

Spørg opdrætteren om dokumenteret HUA- eller LUA-status for hvalpen og forældrene, og om uratsten er forekommet i familien. En HUA-hund bør have god adgang til vand og mulighed for at tisse regelmæssigt. Foder og eventuel behandling skal tilpasses sammen med en dyrlæge, hvis hunden får problemer; én fast foderliste passer ikke til alle. Gentagne forsøg på at tisse, smerter, blod i urinen eller manglende urin kræver hurtig vurdering hos en dyrlæge.

### Resultater, anbefalinger og regler

Svenska Dalmatiner-Sällskapet anbefaler blandt andet BPH-adfærdsbeskrivelse, BAER-test af avlsdyr og velovervejede kombinationer ud fra HD- og ED-resultater. Det er avlsanbefalinger. Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 stiller ingen særlige krav til dalmatinere om BAER, HD, ED, BPH eller HUA/LUA; racens særregel handler om farvebetegnelse. En grundig køber kan alligevel bede om resultaterne, kontrollere datoer og identitet og drøfte, hvad de betyder for den konkrete kombination.

## Historie og oprindelse

Dalmatinerens officielle oprindelsesland er Kroatien, og navnet knyttes til den historiske region Dalmatien. Den tidligste historie bør beskrives med forsigtighed, men racestandarden henviser til malerier og kirkekrøniker fra 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Navnet »Dalmatian dog« blev brugt i en beskrivelse fra 1771, og i 1790 blev hunden afbildet og beskrevet som »Dalmatian or Coach Dog«.

I England blev dalmatineren kendt som vogn- og staldhund fra midten af 1700-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Hundene fulgte hestekøretøjer og blev derfor forbundet med heste, udholdenhed og bevægelse over længere strækninger. Den første uofficielle standard blev skrevet i 1882 og blev officiel i 1890.

Historien som vognhund er med til at forklare racens aktivitetsprofil, men den afgør ikke, hvor meget den enkelte hund skal motioneres, eller om den fungerer sammen med heste. Lad hest og hund mødes under kontrollerede forhold, og lær hunden, hvor den skal holde sig, før de bevæger sig sammen.

## At leve med racen

Et godt liv med en dalmatiner handler mere om daglige rutiner end om boligens størrelse. Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hunden får tilstrækkelig aktivitet, regelmæssige lufteture og ro indendørs. Følsomhed over for lyde og gøen bør håndteres tidligt, især hvor naboerne bor tæt. En have erstatter ikke ture, træning eller tid sammen.

Alenetid skal læres gradvist. En lille hvalp skal ikke være alene. Begynd senere med meget korte og rolige perioder, og øg først, når hunden faktisk kan hvile. En voksen hund, der er trænet til at være alene, kan normalt klare nogle timer, men evnen varierer. Planlæg ikke hverdagen efter en påstået racespecifik maksimumgrænse.

Skal dalmatineren bo med en kat, bør katten først få et hundefrit område og mulighed for at komme op i højden eller væk. Begynd med at udveksle dufte og korte møder med hunden i snor, beløn ro, og afbryd forsøg på at jage. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet har været stabilt gennem længere tid. Den samme forsigtighed er nødvendig omkring smådyr.

Før du køber en hvalp, er det fornuftigt at kontrollere:

- hvalpens BAER-skema for højre og venstre øre
- forældrenes BAER-resultater og hvalpens dokumenterede HUA- eller LUA-status
- forældrenes HD-, ED- og BPH-resultater, når de findes, samt opdrætterens vurdering af kombinationen
- hvordan forældredyrene fungerer med mennesker, hunde, vildt og lyde, og hvordan de finder ro i en almindelig hverdag
- hvordan opdrætteren socialiserer hvalpene, og hvilken støtte du får efter købet

Dalmatineren passer til den, som værdsætter en tæt, udtryksfuld og udholdende hund og vil bruge tid på både aktivitet og ro. Vælg opdrætter og individ ud fra dokumenterede resultater og faktisk adfærd i hverdagen, ikke kun pletter eller generelle løfter om racen.

Dalmatiner

Dalmatiner Klub Deutschland e.V. (Germany)

Dalmatineren er en middelstor, atletisk hund med kort, hvid pels og tydelige sorte eller leverbrune pletter. Den blev oprindeligt brugt som vogn- og vagthund, er energisk og intelligent og har brug for betydeligt mere motion end gennemsnittet. Den er loyal og meget menneskeorienteret, kan have svært ved at være alene og har tendens til at blive ramt af døvhed og urinsten.

Mokushi's

## Kort fortalt

Boston terrier er en lille amerikansk selskabshund, som ifølge racestandarden skal være venlig, livlig og intelligent. Den er ofte social og arbejdsivrig, men den korte snude gør vejrtrækning og temperaturregulering til vigtige forhold at undersøge både ved køb af hvalp og i den daglige motion.

- **Oprindelse og anvendelse:** USA; selskabshund i FCI-gruppe 9.
- **Størrelse:** Racestandarden inddeler hundene i tre vægtklasser: under 6,8 kg, 6,8–9 kg og 9–11,3 kg. Den angiver ingen officiel skulderhøjde.
- **Pels:** Kort, glat og nem at holde.
- **Aktivitet:** En kvik hund, som har brug for fysisk og mental aktivering hver dag, men mængden skal tilpasses den enkelte hunds vejrtrækning, alder, kondition og vejret.
- **Vigtigt før køb:** Bed om at se forældrenes resultater fra undersøgelser af vejrtrækning, øjne og patella samt deres DNA-status for tidlig juvenil katarakt.

## Udseende og pels

Boston terrier skal være kompakt, velafbalanceret og bevæge sig frit uden overdrevne træk. Hovedet er kort, men ifølge racestandarden må næsepartiet ikke være længere end en tredjedel af kraniets længde. Næseborene skal være åbne, øjnene må ikke være overdrevent fremstående, og den korte hale skal være medfødt.

Godkendte farver er brindle, seal eller sort med hvide aftegninger. De hvide aftegninger er en vigtig del af racens udtryk, men farve og symmetri siger intet om sundheden. Funktionen er vigtigere: Hunden skal kunne trække vejret frit, bevæge sig ubesværet og lukke øjenlågene helt.

Den korte, tætsiddende pels kræver normalt kun lidt arbejde. Børst og bad efter behov, og kontrollér kløer, tænder, ører og øjne regelmæssigt.

## Temperament og personlighed

Boston terrier skal være venlig, livlig og intelligent, og mange individer søger gerne kontakt med mennesker og vil være med i hverdagen. Det er dog ingen garanti for, at alle hunde er trygge ved børn, fremmede hunde eller nye omgivelser.

Arv, tidlige erfaringer, sundhed og træning påvirker den enkelte hund. Spørg derfor opdrætteren, hvordan forældredyrene fungerer i hverdagen: hvordan de falder til ro efter noget uventet, møder mennesker, omgås andre hunde og slapper af hjemme. Mød om muligt tæven, og se hvordan hun opfører sig i en almindelig situation, ikke kun når hvalpene er ophidsede.

Racen kan være både legesyg og koncentreret. Belønningsbaseret træning med tydelige pauser passer som regel bedre end hårde korrektioner eller lange, ensformige træningspas. Træn fra en tidlig alder ro, håndtering omkring øjne og poter, indkald og evnen til at vente uden at geare op.

## Træning og motion

En boston terrier har brug for bevægelse og mentale opgaver hver dag, men der findes ikke et bestemt antal minutter, som er sikkert for alle. Variér gåture med næsearbejde, korte træningspas, leg og rolig restitution. En sund hund med god vejrtrækning kan trives med flere former for hundesport, mens en hund, der laver vejrtrækningslyde eller skal arbejde hårdt for at få luft, har brug for en dyrlægevurdering og tilpasset aktivitet.

Vurdér motionen efter, hvordan hunden trækker vejret og kommer sig, ikke efter hvor gerne den vil fortsætte. Stop og flyt hunden til et køligt sted, hvis vejrtrækningen bliver tydeligt støjende eller anstrengt, hvis den sænker tempoet, er længe om at komme sig eller virker usædvanligt varm. Blålige slimhinder, svaghed, kollaps eller udtalt åndenød kræver akut dyrlægehjælp.

Kortsnudede hunde er særligt følsomme over for varme, fordi de har sværere ved at køle sig ved at halse. Læg motionen på køligere tidspunkter af dagen, tilbyd vand og undgå hård aktivitet i varmt eller fugtigt vejr. Overvægt belaster luftveje og led mere, så hold øje med hundens huld frem for kun tallet på vægten.

## Sundhed

De vigtigste sundhedskontroller hos boston terrier gælder vejrtrækning, øjne, patella og tidlig juvenil katarakt. Bed om de faktiske undersøgelsesresultater for begge forældredyr; et energisk indtryk eller rolig vejrtrækning under et kort møde kan ikke erstatte dokumentation.

BOAS er en samlebetegnelse for vejrtrækningsproblemer, som kan opstå, når en kort snude og bløddelene i næse og svælg begrænser luftstrømmen. Snorken bør derfor ikke automatisk afvises som et harmløst racetræk. Vær opmærksom på vejrtrækningslyde i hvile, anstrengt indånding, dårlig udholdenhed, lang restitution, forstyrret søvn, varmefølsomhed eller besvimelse.

RFG Scheme er en standardiseret dyrlægeundersøgelse af vejrtrækningen. Hunden vurderes før og efter tre minutters bevægelse i rask tempo og får en grad fra 0 til 3. Grad 0 betyder, at hunden på undersøgelsestidspunktet er klinisk upåvirket, mens grad 2 og 3 indebærer kliniske gener. Resultater fra hunde på mindst 24 måneder registreres centralt, mens resultater fra yngre hunde registreres som foreløbige.

Siden maj 2026 har RFG-resultater for boston terrier kunnet registreres centralt hos Svenska Kennelklubben, men undersøgelsen er på nuværende tidspunkt ikke et krav før avl for racen. Det må ikke forveksles med kennelklubbens generelle avlsanbefaling, som først og fremmest peger på grad 0, eller med raceklubbens betingelser for hvalpehenvisning.

Øjnene er forholdsvis store og udsatte. Kontakt hurtigt en dyrlæge, hvis hunden pludselig kniber øjet sammen, holder det ene øje lukket, gnider det med poten eller får et rødt, løbende eller uklart øje; smerter fra øjet betragtes som akutte. Tidlig juvenil katarakt er en recessivt nedarvet sygdom, som rammer begge øjne og kan føre til blindhed tidligt i livet. En DNA-test kan vise, om hunden er fri for anlægget, bærer ét sygdomsanlæg eller har arvet anlægget fra begge forældre. En parring mellem to bærere kan give genetisk ramte hvalpe og bør derfor undgås.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan glide ud af sin normale position, forekommer også i racen. Når et kuld skal optages i hvalpehenvisningen, beder Svenska Bostonterrierklubben om oplysninger om forældrenes seneste øjenlysning, patellaresultater og DNA-test eller dokumentation for, at hunden er fri for sygdomsanlægget gennem afstamning. Det er værdifuld information for en køber, men må ikke beskrives som bindende registreringskrav for alle kuld.

## Historie og oprindelse

Boston terrier blev udviklet i og omkring Boston i Massachusetts i sidste del af 1800-tallet. Målrettet avl tog form omtrent mellem 1870 og 1890, men de tidligste krydsninger er ikke fuldt dokumenteret. Racen kan derfor beskrives som udviklet fra datidens bulldog- og terriertyper, men det er ikke muligt med sikkerhed at angive en præcis blanding.

American Kennel Club anerkendte racen i 1893. Med tiden udviklede den sig fra tungere forgængere til den mindre, elegante selskabshund, som nutidens racestandard beskriver. Boston terrier er nu en internationalt anerkendt race med USA som oprindelsesland.

## At leve med racen

Boston terrier kan fungere i både lejlighed og hus, men boligens størrelse afgør ikke, om hverdagen bliver god. Hunden har brug for fysisk og mental aktivering hver dag, et uforstyrret sted at hvile og træning i at falde til ro, når der ikke sker noget. Gøen og følsomhed over for lyde varierer fra hund til hund; spørg, hvordan forældredyrene fungerer hjemme, hvis et stille hjem er vigtigt.

Det at være alene skal læres gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer også meget i, hvor længe de kan klare sig uden uro. Begynd med meget korte, rolige adskillelser, og øg kun tiden, mens hunden fortsat kan slappe af. For hunde, der holdes i Sverige, oplyser Jordbruksverket, at de skal aktiveres fysisk og mentalt hver dag og bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne; hvalpe og ældre hunde skal ud oftere.

Når hunden er sammen med børn, er opsyn af en voksen og et fredet hvilested vigtigere end racens ry som familiehund. Børn må ikke løfte hunden, trække den i ørerne eller gå hen til den, mens den spiser eller sover. Møder med katte og andre hunde bør foregå roligt og kontrolleret. Tidligere erfaringer og den enkelte hunds adfærd vejer tungere end racenavnet.

Før køb bør du bede opdrætteren vise:

- begge forældres RFG-resultater og deres alder ved undersøgelsen;
- den seneste øjenlysning og patellaresultater;
- registreret DNA-status for tidlig juvenil katarakt, og hvordan den indgik i planlægningen af parringen;
- hvordan nære slægtninge fungerer med hensyn til vejrtrækning, øjne, knæ og temperament i hverdagen;
- hvordan hvalpene vænnes til håndtering, hvile, forskellige underlag, mennesker og almindelige lyde.

Det giver et bedre beslutningsgrundlag end løfter om, at racen altid er nem, stille eller problemfri.

Boston terrier

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Boston terrier er en lille, robust og menneskeorienteret selskabshund med kvadratisk bygning og kort, smokingfarvet pels. Den er munter, kærlig og nem at tilpasse, og trives både med leg og rolige stunder sammen med familien. Pelsplejen er enkel, men den korte næse og de fremtrædende øjne kræver ekstra sundhedskontrol.

Hearts with Loves

## Kort fortalt

Jack Russell terrier er en lille, anerkendt terrierrace med stor arbejdslyst og en tydelig jagtbaggrund. Den passer bedst til den, som vil træne aktivt, kan håndtere jagtinteresse i hverdagen og samtidig lærer hunden at falde til ro. En lille størrelse betyder altså ikke små behov.

- **Oprindelse:** England; racen blev videreudviklet i Australien
- **Anvendelse:** gravjagthund og selskabshund
- **Ideel skulderhøjde:** 25–30 cm
- **Omtrentlig vægt ifølge racestandarden:** cirka 5 kg ved 25 cm og 6 kg ved 30 cm
- **Pels:** glat, broken eller ruhåret; hvidt skal dominere, med sorte og/eller rødgule aftegninger
- **Typiske træk i racestandarden:** livlig, opmærksom, aktiv, modig, venlig og roligt selvsikker
- **Vigtigt for ejeren:** jagtinstinkt, indkald, ro i hverdagen og meningsfuld aktivering skal tages alvorligt

Jack Russell terrier og parson russell terrier er to forskellige racer. Parson er højere og mere kvadratisk bygget, mens Jack Russell terrier er lavere og lidt længere i kroppen. Det er derfor bedre at kontrollere hundens registrerede race end at vurdere ud fra udseendet eller bruge navnene som synonymer.

## Udseende og pels

Jack Russell terrier skal være stærk, smidig og rektangulær – kroppen er lidt længere, end hunden er høj. Idealhøjden er 25–30 cm, og racestandardens vægtangivelse svarer til omtrent ét kilo for hver fem centimeter skulderhøjde. Det er et forhold i standarden, ikke en slanketabel: Den rette vægt for den enkelte hund skal også vurderes ud fra kropsbygning, muskelmasse og huld.

Brystkassen skal være dybere, end den er bred, og have en omkreds på cirka 40–43 cm bag albuerne. Den forholdsvis smidige brystkasse hænger sammen med racens oprindelige arbejde under jorden. Helheden skal være funktionel og bevægelig, ikke tung eller overdrevet.

Racen har tre pelstyper:

- **Glat pels** ligger tæt ind til kroppen og kræver normalt enkel børstning for at fjerne løse hår og snavs.
- **Broken pels** er en mellemting med længere, stride hår på dele af kroppen.
- **Ruhåret pels** har strid dækpels og underuld og skal håndtrimmes, når pelsen er moden.

Broken og ruhåret pels bør trimmes, ikke klippes med maskine. Når gamle hår klippes over i stedet for at blive fjernet, kan pelsens struktur og beskyttelse mod fugt og snavs forringes. Bed en erfaren hundefrisør vise, hvordan netop din hunds pels bør plejes; behovet følger pelsens modenhed og kvalitet, ikke en universel ugeplan. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører og tænder regelmæssigt.

## Temperament og personlighed

Jack Russell terrier er grundlæggende en livlig, vågen og selvsikker arbejdende terrier, som også skal være venlig. Racen blev avlet til at træffe selvstændige beslutninger tæt på vildt, og den samme selvstændighed kan i et hjem vise sig som initiativ, vedholdenhed og hurtige reaktioner på bevægelse eller lyd. Jagtinteressen findes fortsat hos hunde, der udelukkende holdes som selskabshunde.

Racebeskrivelsen er et ideal, ikke et løfte om hvert individ. Temperament påvirkes af arv, tidlige erfaringer, helbred, miljø og træning. Spørg derfor ikke kun, om forældrene er “søde”. Bed om at møde mindst tæven, spørg hvordan forældrene og nære slægtninge reagerer på fremmede mennesker, hundemøder, pludselige lyde, håndtering og hvile, og find ud af, hvad opdrætteren avler efter – jagt, hundesport eller primært selskab.

BPH kan give struktureret information om, hvordan en enkelt hund reagerede i en standardiseret beskrivelse, men det er ikke en bestået-eller-ikke-bestået-test og garanterer ikke hvalpens fremtidige adfærd. Ældre svensk racemateriale byggede desuden på for få beskrevne Jack Russell terriere til sikre konklusioner om hele racen. For en hvalpekøber er resultater fra forældre og slægtninge derfor mere nyttige end brede påstande om racens gennemsnit.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil lære, gå til træning og arbejde konsekvent med belønningsbaserede metoder. Den er et dårligere valg for den, der først og fremmest søger en lille, ukompliceret hund, som automatisk kan gå løs eller nøjes med korte lufteture.

## Træning og motion

En Jack Russell terrier har brug for daglig bevægelse, næsearbejde, problemløsning og mulighed for at geare ned, men der findes ikke ét korrekt antal minutter, der passer til alle individer. Alder, helbred, kondition, miljø og aktivitetens intensitet afgør belastningen. En rolig skovtur med tid til at snuse, en gennemtænkt træningssession og restitution kan give mere end langvarig, ensidig boldkastning.

Byg hverdagen op omkring flere typer aktivitet: ture i varieret terræn, søg eller spor, korte træningssessioner, kontrolleret leg og opgaver, hvor hunden bruger næse og krop. Hundesport som agility, nosework og vildtspor kan passe til mange individer, men træningsmængden bør øges gradvist. For hvalpe bør underlag, tempo, leg og hvile tilpasses individet; den ofte gentagne femminuttersregel har ingen videnskabelig støtte.

Prioritér disse færdigheder tidligt:

- kontakt og samarbejde trods dufte og bevægelse
- indkald og et separat nødstopsignal
- at slippe genstande og afbryde aktivitet
- rolig gang i snor og neutrale passager af andre hunde
- håndtering af poter, mund, ører og pels
- at gå hen til en kurv og slappe af
- at være alene, indlært i meget små og trygge trin

På grund af jagtinstinktet bør frihed uden snor aldrig bygge på håb. Træn først på et sikkert indhegnet område, og brug en lang line, hvor det er sikkert, indtil hunden kan vende sig væk fra forstyrrelser og reagere på signaler med stor pålidelighed. Selv en veltrænet hund kan have brug for snor nær vildt, trafik og andre farer. Belønningsbaseret træning med tydelige regler fortæller hunden, hvad den skal gøre, og hjælper med at bevare samarbejdet, når aktivitetsniveauet stiger.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben oplyser, at racen ikke har kendte racesygdomme, men at patellaluksation forekommer. Det betyder ikke, at alle hunde rammes, eller at racen er fri for alle andre sygdomme. Det betyder, at en seriøs sundhedsgennemgang bør tage udgangspunkt i dokumenterede resultater og den aktuelle familie, ikke i en lang, usorteret liste over diagnoser.

I den svenske racespecifikke avlsstrategi anbefales det, at hunde, som bruges i avl, undersøges for patella og øjenlyses. For øjne er anbefalingen en undersøgelse før avl, derefter hvert tredje år og én gang efter otteårsalderen. Det er avlsanbefalinger – de må ikke fremstilles, som om hver undersøgelse var et generelt registreringskrav eller en garanti for sunde hvalpe.

Inden køb af en hvalp bør du bede om forældrenes registrerede navne og numre og selv kontrollere:

- hvem der udførte undersøgelsen
- datoen for patella- og øjenundersøgelsen
- det faktiske resultat, ikke blot beskeden “testet”
- om nære slægtninge har haft tilbagevendende knæ-, øjen- eller andre helbredsproblemer
- forældrenes alder, og om ældre hunde i familien er blevet fulgt op

Et normalt resultat reducerer usikkerheden om netop det undersøgte, men er ikke en livslang garanti. Hold hunden i et passende huld, opbyg konditionen gradvist, og kontakt en dyrlæge ved for eksempel tilbagevendende halthed, smerter, ændret syn eller tydelige adfærdsændringer.

## Historie og oprindelse

Jack Russell terrier har sin oprindelse i 1800-tallets England og forbindes med præsten John Russell. Han udviklede foxterriere, som kunne følge foxhounds og gå ned i grave for at få ræv og andet vildt ud af deres skjul. Arbejdsopgaven krævede en lille, bevægelig, modig og selvstændig hund.

Fra nært beslægtede linjer voksede to typer frem. Den højere og mere kvadratiske type blev parson russell terrier; den lavere og lidt længere type blev Jack Russell terrier. Racen har altså engelsk oprindelse, men Australien er angivet som det land, hvor den blev videreudviklet, og hvor vigtigt arbejde med standarden fandt sted. Svenska Kennelklubben godkendte Jack Russell terrier i 2001.

Historien forklarer flere egenskaber, som stadig kan mærkes: den funktionelle størrelse, den bevægelige krop, evnen til at træffe selvstændige beslutninger og interessen for at søge efter og følge vildt. Disse egenskaber kan være en styrke i træning og hundesport, men de skal styres i en moderne hverdag.

## At leve med racen

At leve med en Jack Russell terrier fungerer bedst, når hjemmet kombinerer aktivitet med tydelige rutiner for hvile, sikkerhed og selvkontrol. Racen kan bo i lejlighed; boligens størrelse er mindre afgørende, end om hundens behov bliver dækket, og om den lærer ikke at reagere på hver lyd i opgangen eller uden for vinduet. Træn ro og neutralitet over for lyde, før gøen er blevet en vane.

Med børn gælder den samme grundregel som for alle hunde: En voksen har ansvaret for samspillet, og hunden skal have et beskyttet hvilested, hvor den ikke forstyrres. Børn bør ikke tage mad eller legetøj, bære hunden eller følge efter den, når den går væk. Racens hurtighed og intensitet gør rolige, korte møder bedre end voldsom leg uden pauser.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og bør bygges op gennem gradvise, kontrollerede introduktioner. Tidlig tilvænning kan hjælpe, men fjerner ikke jagtinstinktet. Kaniner, gnavere og andre smådyr skal holdes helt og sikkert adskilt; vælg ikke racen ud fra en antagelse om, at træning garanterer fredelig sameksistens. Også i et hjem med flere hunde er der brug for separate hvilesteder og mulighed for at håndtere ressourcer uden konkurrence.

Alenetid bør læres gradvist, når hunden allerede føler sig tryg i hjemmet. Begynd med meget korte fravær, og øg først, når hunden kan være rolig. I Sverige må et lukket bur ikke bruges som almindeligt hvilested eller til at holde hunden indespærret i hjemmet. Indret i stedet en behagelig kurv eller et tilstrækkeligt stort, sikkert område, hvor hunden kan bevæge sig og selv vælge hvilested.

Før køb bør hele husstanden kunne svare ja på tre spørgsmål: Kan vi give hunden meningsfuld aktivitet hver dag? Kan vi håndtere jagtinteresse med træning, snor og sikre miljøer? Kan vi tilbyde uforstyrret restitution og konsekvente regler uden hårde metoder? Hvis svaret er ja, kan Jack Russell terrier blive en meget engageret træningspartner og selskabshund – men den bliver sjældent en passiv lille hund på sidelinjen af livet.

Jack Russell terrier

Norwegian Kennel Club

Jack Russell terrier: lille, kompakte og energiske rævejagende terrier med modig og intelligent sind. Har brug for 1–2 timers motion dagligt plus mental stimulering. Overvejende hvid med tre forskellige pels-typer, stærk lyst til at grave og jage. Meget hengiven over for sin familie, men krævende og uegnet til meget stille hjem.

Hundeopdrættere

For købere

For sælgere

Værktøjer

Hunde

Katte

Get a Pet