## Kort fortalt

Tysk spids – Kleinspitz er en lille, opmærksom selskabs- og vagthund, der gerne holder sig tæt på sin familie og hurtigt bemærker, hvad der sker omkring den. Den passer bedst hos en ejer, som sætter pris på en aktiv lille hund, træner roligt og konsekvent og kan hjælpe den med at skelne almindelige hverdagslyde fra hændelser, der faktisk kræver opmærksomhed.

- **Oprindelsesland:** Tyskland
- **Racetype:** En af fem størrelsesvarianter af tysk spids
- **Anvendelse:** Selskabs- og vagthund
- **Skulderhøjde:** Idealhøjden er 27 cm, med 3 cm tilladt afvigelse i begge retninger
- **Vægt:** Racestandarden angiver ingen fast vægt. Som praktisk vejledning vejer mange kleinspitz omkring 5–8 kg, men et sundt huld og gode proportioner er vigtigere end et bestemt tal
- **Pels:** Lang, lige dækpels med tæt, blød underuld
- **Typiske træk:** Opmærksom, livlig, lærenem og ofte afventende over for fremmede

Kleinspitz er en selvstændig, anerkendt størrelsesvariant og ikke en blandingshund. Størrelsesgrænserne ligger samtidig tæt på mittelspitz og pomeranian. I Sverige er visse parringer mellem nærtliggende varianter tilladt. Hvalpe registreres først som den største forælders variant, og for hunde, der senere måles på en udstilling, kan den endelige størrelsesvariant fastslås fra 15-månedersalderen. En kommende hvalpekøber bør derfor spørge både til forældrenes størrelse og til, hvordan opdrætteren håndterer registreringen af varianten.

## Udseende og pels

Kleinspitz skal være kompakt og næsten kvadratisk med et spidst næseparti, små opretstående ører og en højt ansat hale, der bæres over ryggen. Den fyldige pels danner en tydelig krave omkring halsen og bukser på bagbenene. Under pelsen skal kroppen fortsat være velproportioneret, og bevægelserne skal være flydende og spændstige.

Racens idealhøjde er 27 cm, og det tilladte interval er 24–30 cm. Racestandarden knytter vægten til hundens størrelse i stedet for at angive et bestemt antal kilo. Vurder derfor hundens huld med hænderne og sammen med en dyrlæge, hvis der er behov for det. En stor pels kan både skjule overvægt og få en slank hund til at se tungere ud, end den er.

Godkendte farver omfatter hvid, sort, brun, orange og ulvegrå samt flere klart definerede farvevarianter, blandt andet creme, orange zobel, sort med tantegninger og broget med hvid grundfarve. Merle indgår ikke i racestandarden. Farve er et spørgsmål om udseende og bør aldrig veje tungere end sundhed, temperament og en velovervejet kombination.

Pelsen består af en lige, grovere dækpels og en kort, tyk, vatagtig underuld. Børst eller red helt ind til huden cirka en gang om ugen og oftere i fældeperioder. Vær især opmærksom bag ørerne, i armhulerne og under sele eller halsbånd. Pelsen bør ikke rutinemæssigt formes med omfattende klipning. Bad hunden, når den er snavset, frem for efter en fast tidsplan.

## Temperament og personlighed

Kleinspitz er som regel livlig, opmærksom og stærkt orienteret mod sine mennesker, men den er ikke automatisk social med alle, den møder. Racestandarden beskriver en hund med en naturlig skepsis over for fremmede uden at være bange eller aggressiv. I hverdagen kan det vise sig ved, at hunden først vil betragte en gæst, før den søger kontakt.

Tilbøjeligheden til at gø er en vigtig del af racevalget. En kleinspitz reagerer ofte hurtigt på lyde, bevægelse i opgangen eller nogen, der kommer til døren. Målet behøver ikke at være en helt stille hund, men at den kan give besked og derefter falde til ro igen. Beløn ro, skab afstand til tilbagevendende udløsere, og undgå ubevidst at forstærke hver alarm ved at skynde dig hen til vinduet sammen med hunden.

BPH er en standardiseret adfærdsbeskrivelse, og resultaterne for kleinspitz bygger stadig på et lille udvalg, hvor ejerne selv har valgt at deltage. Gruppen har i gennemsnit virket forholdsvis tryg og vist få truende eller aggressive reaktioner, men heller ikke været udpræget social over for fremmede. Resultaterne beskriver de deltagende hunde, ikke hvert enkelt individ. Forældrenes adfærd, tidlige erfaringer og opdrætterens miljø giver bedre vejledning om en bestemt hvalp end racenavnet alene.

Racen beskrives ofte som en hund med ringe jagtlyst, men det er ingen garanti for et sikkert indkald. En kleinspitz kan alligevel jage fugle, vildt eller cykler af nysgerrighed og ophidselse. Træn indkald trinvis, og brug en lang line, hvor omgivelserne kræver det.

## Træning og motion

Kleinspitz har brug for daglig fysisk aktivitet og mental beskæftigelse, men motionen skal tilpasses den enkelte hunds alder, sundhed og erfaring frem for et universelt antal minutter. Flere ture, mulighed for at snuse og korte øvelser med problemløsning passer ofte bedre end én lang og ensformig tur.

Racen er lærenem og hurtig, hvilket gør belønningsbaseret træning effektiv, men også afslører uklare regler. Træn i små trin, og beløn den adfærd, du ønsker: fire poter i gulvet ved hilsen, kontakt før døren åbnes og ro efter en alarm. Hårde korrektioner kan skabe frygt eller mere støj og hører ikke hjemme i moderne hundetræning.

Næsearbejde, tricks, balanceøvelser og hverdagslydighed kan give god variation. En sund voksen kleinspitz kan også sætte pris på længere ture, men konditionen skal bygges gradvist op. Hvalpe skal have lov til at bevæge sig frit og varieret uden påtvungne distancer eller gentagne spring. Den lille krop gør ikke hunden til en skrøbelig pyntegenstand, men den skal beskyttes mod fald, voldsom leg og belastning, som den ikke er klar til.

Væn tidligt hunden til børstning, tandbørstning, negleklipning og til at blive undersøgt. Korte, positive håndteringsøvelser gør den tilbagevendende pleje lettere og giver bedre mulighed for at opdage ændringer i hud, øjne, mund eller bevægelsesmønster.

## Sundhed

Kleinspitz betragtes generelt som en forholdsvis sund lille race, men et velovervejet køb kræver mere end en bred påstand om sunde linjer. Bed om at se de officielle resultater for begge forældredyr, og spørg, hvilke problemer der faktisk er forekommet blandt nære slægtninge.

Den svenske raceklub anbefaler, at avlshunde har normale knæskaller og øjne uden registrerede anmærkninger. Ved en patellaundersøgelse registreres dyrlægens fund på en skala fra 0 til 3, og det konkrete resultat skal derfor vurderes. Formuleringer som »patellaundersøgt« fortæller ikke, hvad undersøgelsen viste. En officiel øjenundersøgelse skal udføres af en autoriseret øjendyrlæge og giver et aktuelt billede af hundens øjenstatus, ikke en livslang garanti.

Anbefalingerne om knæ- og øjenundersøgelser må ikke forveksles med et centralt sundhedsprogram eller et særskilt registreringskrav for kleinspitz. Det vigtige for hvalpekøberen er de faktiske resultater, datoen for undersøgelserne og den måde, opdrætteren bruger dem på i sin avlsplanlægning.

Vær også forsigtig med brede påstande om DNA-test for PRA. En test, der påviser en bestemt genvariant i en anden race, udelukker ikke alle former for progressiv retinal atrofi hos kleinspitz. Øjenundersøgelser, familiehistorik og åben oplysning om fund kan derfor ikke erstattes af en uspecificeret besked om, at hundene er »gentestede«.

Unormalt pelstab forekommer i beskrivelser af små tyske spidshunde, men betegnelser som BSD eller »black skin disease« bruges som et uformelt samlebegreb og er ikke én sikker diagnose. En hund, der mister unormalt meget pels, skal undersøges af en dyrlæge frem for at få en diagnose ud fra race eller udseende.

Som for andre hunde er vægtkontrol og tandpleje en del af det forebyggende arbejde. Begynd tidligt med tandbørstning, og gør det til en rolig del af hverdagen.

## Historie og oprindelse

Tysk spids – Kleinspitz har sit moderne raceophav i Tyskland og tilhører FCI-gruppen for spidshunde og hunde af oprindelig type. FCI samler de fem tyske spidsvarianter under samme racestandard: wolfspitz/keeshond, grosspitz, mittelspitz, kleinspitz og zwergspitz/pomeranian.

Tysk spids er historisk beskrevet som vagt- og selskabshund. Den internationale racestandard blev endeligt anerkendt i 1957, mens den nuværende tekst og størrelsesreglerne siden er blevet revideret. Ældre fortællinger forbinder tyske spidshunde med meget tidlige europæiske hundetyper, men sådanne oprindelsesfortællinger bør læses som kynologisk tradition og ikke som dokumenteret afstamning for nutidens kleinspitz.

Den fælles standard forklarer, hvorfor grænserne mellem varianterne stadig har praktisk betydning i avl og registrering. En kleinspitz er altså ikke blot »en lille spidshund« i daglig tale, men den størrelsesvariant, der skal ligge inden for racestandardens mål og helhedsindtryk.

## At leve med racen

Kleinspitz kan fungere både i lejlighed og hus, hvis den får aktivitet, hvile og hjælp til at håndtere lyde. Boligens størrelse er mindre afgørende end den måde, hverdagen tilrettelægges på. I en lejlighed med dårlig lydisolering bør en kommende ejer dog tage racens hurtige alarmreaktion alvorligt og planlægge rotræning fra begyndelsen.

Med børn kan racen blive en engageret familiehund, men voksne skal altid tage ansvar for samspillet. Hunden skal have et uforstyrret hvilested, og børn skal lære ikke at forstyrre den, når den spiser eller sover. Fordi kleinspitz er lille, kræver løft og livlig leg ekstra forsigtighed. En hund bør ikke være alene med små børn, uanset race.

Om den passer sammen med en kat eller en anden hund, afgøres mere af individerne og introduktionen end af racenavnet. De første møder bør være rolige og trinvise med mulighed for afstand og adskilte ressourcer. Tidligere erfaring med den anden dyreart er en fordel, men ingen garanti for, at enhver kombination fungerer.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden er tryg i sit nye hjem. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde er meget forskellige med hensyn til, hvad de kan klare uden stress. Øg tiden i små trin, og gå tilbage, hvis hunden begynder at gø vedvarende, vandre rundt, ødelægge ting eller vise andre tegn på uro.

Kleinspitz passer derfor bedst til den, der ønsker en lille, men aktiv hund, kan leve med regelmæssig pelspleje og er indstillet på at arbejde med lyd, social tryghed og færdigheder i hverdagen. Den er et dårligere valg for den, der søger en stille, selvstændig hund, som nøjes med korte lufteture og kan være alene gennem lange arbejdsdage.

Tysk spids – Kleinspitz

VDH (Verband für das Deutsche Hundewesen)

The Kennel Club (UK)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Tysk spids – Kleinspitz er en lille, kvadratisk bygget selskabshund med rævelignende hoved, tæt dobbelt pels og ringlet hale. Den er kvik, livlig og stærkt knyttet til sin familie, tilpasser sig godt til både by og land, har brug for regelmæssig pelspleje, motion og træning og kan være gøende og vagtsom.

Norrviddens är en uppfödare av rasen Tysk spets – kleinspitz med bas i Jokkmokk i Sverige.

Norrviddens

## Kort fortalt

Yorkshire terrier er en lille britisk terrier, der primært holdes som selskabshund, men den skal stadig være opmærksom, intelligent og livlig med et stabilt temperament.

- Racen er anerkendt af FCI som britisk terrier nummer 86, i gruppe 3 og sektionen for dværgterriere.
- Racestandarden angiver en maksimal vægt på 3,2 kg, men hverken minimumsvægt eller skulderhøjde. I praksis er mange hunde tungere end standardens maksimum.
- “Teacup” er ikke en officiel størrelsesklasse for Yorkshire terrier. Betegnelsen er derfor ingen garanti for hundens voksenstørrelse eller sundhed.
- Pelsen skal være lige, blank, fin og silkeagtig. Lang pels kræver meget pleje; kortklipning mindsker arbejdet, men gør ikke pelsen vedligeholdelsesfri.
- De tydeligst dokumenterede sundhedsprioriteter er tænderne, tilbageholdte mælketænder og patellaluksation, altså løse knæskaller.

## Udseende og pels

Yorkshire terrier skal være kompakt, net og velproportioneret med rank holdning og frie bevægelser. Den må gerne være meget lille, men skal ikke se skrøbelig eller overdrevet miniaturiseret ud.

Maksimumsvægten på 3,2 kg beskriver udstillingsstandardens ideal, ikke et løfte om enhver voksen hunds størrelse. Standarden angiver ingen skulderhøjde. SKK oplyser, at de fleste hunde er omkring 20–25 cm, og at mange vejer mere end standardens maksimum; selv hvalpe i samme kuld kan få forskellig voksenstørrelse. En hvalpekøber bør derfor spørge til forældrenes og voksne slægtninges faktiske vægt i stedet for at stole på ord som “mini” eller “teacup”.

Den voksne standardpels er mørkt stålblå over kroppen og klart gylden tan på blandt andet hoved og bryst. Hårene skal være lige og blanke med en fin, silkeagtig struktur, ikke uldne. Hvalpe fødes sorte og tanfarvede, og den stålblå voksenfarve udvikles gradvist. Hvor hurtigt farve og struktur modnes, varierer, så hvalpepelsen viser ikke præcist, hvordan den voksne hund kommer til at se ud.

En lang pels skal redes grundigt og ofte helt ned til huden, især hvor hårene udsættes for friktion. Mange selskabshunde bliver klippet korte for at gøre hverdagen lettere. Så tager bad, tørring og udredning af filtre mindre tid, men hunden skal stadig børstes og vænnes til håndtering af ansigt, ører, poter og kløer. Pelsen har ingen underuld, og hunden kan derfor også have brug for beskyttelse i koldt og vådt vejr.

Yorkshire terrier beskrives nogle gange som allergivenlig, fordi den fælder få synlige hår. Det er misvisende som garanti: Ingen hunde er allergenfri, og hundeallergener kommer blandt andet fra spyt og hudceller. Den, der har eller mistænker pelsdyrallergi, bør søge lægelig rådgivning før et hundekøb.

En trefarvet Biewer terrier er ikke en særlig farvevariant af Yorkshire terrier. I Sverige og de øvrige nordiske lande behandles Biewer terrier som en særskilt race, selv om den har et nært historisk slægtskab med Yorkshire terrier. Den er derimod ikke anerkendt af FCI.

## Temperament og personlighed

Yorkshire terrier er normalt opmærksom, nysgerrig og handlekraftig, ikke en passiv skødehund. Racestandarden fremhæver intelligens, livlighed og stabilt sind, men graden af socialitet, gøen og jagtinteresse varierer mellem individer og påvirkes af opvækst og træning.

Den hurtige reaktion på lyde og bevægelse kan gøre racen tilbøjelig til at give alarm. Det betyder ikke, at alle hunde gør meget. En hund, der får lov til at undersøge omgivelserne roligt, belønnes for at være stille og lærer at falde til ro, har bedre forudsætninger for at håndtere lyde ved døren og bevægelse uden for vinduet. Blot at afbryde gøen uden at ændre årsagen giver sjældent en holdbar hverdag.

Terrierbaggrunden kan vise sig som interesse for legetøj, dufte og smådyr. Indkald og evnen til at vælge noget spændende fra skal derfor trænes, også hos en hund, der er let at løfte. Samliv med kat eller en anden hund afhænger mere af individet, introduktionen og hverdagens rutiner end af et enkelt ja eller nej til racen.

Med børn er den lille krop den vigtigste praktiske overvejelse. Et barn skal kunne lade hunden gå væk, lege på gulvet og lade være med at bære eller jage den. Kontakt med små børn bør ske under opsyn. Den samme forsigtighed er nødvendig i leg med meget større hunde, fordi venlig, men fysisk leg stadig kan blive for voldsom for en Yorkshire terrier.

## Træning og motion

Yorkshire terrier har brug for daglig fysisk og mental aktivitet, men der findes ikke et meningsfuldt minutkrav, som passer til alle individer. En god dag indeholder flere lufteture, gåture med tid til at snuse, leg, enkel problemløsning og træning, hvor hunden kan lykkes.

Tilpas mængde og intensitet efter alder, kondition, vejr og individ. Det er mere nyttigt at se, hvordan hunden fungerer i hverdagen, og justere én ting ad gangen end at jagte et generelt antal minutter.

Belønningsbaseret træning passer til racens hurtige opfattelsesevne. Prioritér kontakt, indkald, pæn lineføring, en rolig hvileplads og en alternativ adfærd, når hunden vil give alarm. Træn også pelspleje, visning af tænder og klipning af kløer i små trin. Det gør den daglige pleje mere sikker og mindsker behovet for at holde hunden fast.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Den har brug for rolige, positive erfaringer med mennesker, hunde, underlag, trafik og hjemmets lyde uden at blive presset. Racen kan også sætte pris på nosework, rallylydighed, spor, tricks eller agility tilpasset dens størrelse. Den konkrete aktivitet er mindre vigtig, end at hunden får brugt både krop og hoved.

## Sundhed

Yorkshire terrier er relativt langlivet som population, men tænderne og knæleddene fortjener særlig opmærksomhed. SKK fremhæver tandsten, tilbageholdte mælketænder og patellaluksation som problemer, man bør kende.

En britisk undersøgelse udgivet i 2025 gennemgik journalerne for 3.308 Yorkshire terriere på almindelige dyreklinikker i 2016. Parodontal sygdom var den hyppigste enkeltdiagnose og blev registreret hos 21,1 procent i løbet af undersøgelsesåret. Tilbageholdte mælketænder blev registreret hos 3,57 procent, og forskerne vurderede også patellaluksation som en racedisposition. Tallene beskriver en britisk undersøgelsesgruppe i en bestemt periode, ikke risikoen for en bestemt svensk hund, men de gør tandpleje til en tydelig prioritet i hverdagen.

Begynd tidligt at vænne hvalpen til tandbørstning. Daglig tandbørstning er den bedste praktiske beskyttelse mod plak og tandsten, men træningen skal bygges op uden tvang. Lad en dyrlæge vurdere tandskiftet, hvis mælketænder bliver siddende, når de blivende tænder kommer frem, eller hvis hunden ser ud til at have ondt i munden.

Bed opdrætteren fortælle, hvad der vides om tænder, bid og knæled hos forældrene og nære slægtninge. Spørg, om forældrene er undersøgt for patellaluksation, og bed om at se dokumenterede resultater, hvis de findes. En enkelt test kan mindske usikkerheden, men kan aldrig garantere en sund hvalp.

Der findes ikke én universel, fast testpakke for Yorkshire terrier, som gælder i alle kennelklubber og for altid. Kontrollér derfor de aktuelle svenske registreringsregler og anbefalinger fra SKK og raceklubben før køb eller avl i stedet for at basere dig på en gammel liste på nettet.

I den britiske undersøgelse var medianalderen ved død 13,56 år, hvilket understøtter billedet af en langlivet race. Det er et populationsmål, ikke en prognose for individet. Huld, mundsundhed, bevægelse, ændret adfærd og regelmæssige dyrlægekontroller skal følges gennem hele livet.

## Historie og oprindelse

Yorkshire terrier blev udviklet i Nordengland i 1800-tallet og fik sin form i Yorkshires tekstildistrikter. Fra 1850'erne opdrættede vævere og arbejdere på uldfabrikker meget små, blødpelsede terriere, som både bevarede terrierens jagtinteresse og blev eftertragtede selskabshunde.

Den præcise opskrift bag racen er ikke sikkert dokumenteret. Den gamle Black and Tan Terrier samt malteser, Dandie Dinmont terrier og Skye terrier nævnes som sandsynlige bidragydere. Derfor er det mere korrekt at tale om sandsynlige forfædre end at angive en bestemt krydsning.

Racenavnet blev accepteret omkring 1870, og Yorkshire terrier blev anerkendt som race i 1886. I sidste del af 1800-tallet gik den fra arbejdermiljøernes små terriere til en moderne selskabs- og udstillingshund. Historien om rottefangere har et rimeligt grundlag i terrierbaggrunden og racestandardens beskrivelse af jagtinstinkt, men ikke alle tidlige hunde arbejdede nødvendigvis i en mine eller fabrik.

Den elegante pels har siden fået stor opmærksomhed, men racens årvågne udtryk, initiativ og interesse for bevægelse er stadig vigtige dele af helheden.

## At leve med racen

Yorkshire terrier kan fungere godt i lejlighed eller hus, når den får aktivitet, rotræning og regelmæssig pleje. Boligens størrelse er mindre afgørende, end om husstanden kan håndtere lydniveauet, give hunden tid udendørs og skabe en tryg dagsrytme.

Alenetid skal trænes gradvist fra meget korte perioder og tilpasses hundens reaktion. Den svenske myndighed Jordbruksverket anbefaler, at hunde luftes mindst hver sjette time i dagtimerne, men det betyder ikke, at en hund kan klare seks timer alene. Hvalpe og ældre hunde har brug for hyppigere luftning, og en hund, der viser uro, har brug for en anden løsning uanset klokkeslættet.

Racen passer bedst til den, der ønsker en lille, men aktiv hund og accepterer tre tilbagevendende dele af hverdagen: pels, tænder og træning. I en familie med små børn eller store hunde er der desuden brug for tydelige sikkerhedsrutiner. Kulde og vådt vejr kan kræve beskyttelse, især når pelsen er kortklippet, eller hunden står stille.

Før et hvalpekøb er det fornuftigt at:

- møde tæven og spørge, hvordan forældrene og voksne slægtninge fungerer i hverdagen
- bede om de faktiske vægte hos forældrene og voksne slægtninge og afvise løfter om en bestemt “teacup”-størrelse
- gennemgå dokumenteret tand-, bid- og patellahistorik samt aktuelle avlsanbefalinger
- beslutte, om du vil pleje lang pels eller holde hunden kortklippet, og lære rutinen før købet
- planlægge luftning, alene-hjemme-træning og hundepasning, før hvalpen flytter ind.

I det rette hjem er Yorkshire terrier en lille, nærværende hverdagspartner med tydelig terrierkarakter. Den er nem at tage med, men skal behandles som en aktiv hund, ikke som et tilbehør.

Yorkshire terrier

FCI - Fédération Cynologique Internationale

Deutscher Verband für das Hundewesen (German Kennel Club)

Société Centrale Canine (French Kennel Club)

Yorkshire terrier er en meget lille, selvsikker selskabshund, som oprindeligt blev avlet som rottefanger i det nordlige England. Den har en fin, silkeblød pels, der kræver regelmæssig pleje, er livlig, intelligent og ofte ret lydlig. “Yorkier” knytter stærke bånd til deres familier, har brug for daglig aktivitet og kan leve et langt og aktivt liv.

Bokellas är en uppfödare av rasen Yorkshireterrier med bas i Årjäng i Sverige. Uppfödningen inleddes 1977 med yorkshireterrier.

Bokellas

## Kort fortalt

Australian shepherd er en hyrde- og brugshund, der er udviklet i USA, til mennesker som ønsker at træne og arbejde med deres hund hver dag. Den er hurtig, lydhør og alsidig, men arbejdslysten og vogte- og hyrdeinstinkterne betyder, at den sjældent passer til den, der først og fremmest ønsker en ukompliceret selskabshund.

- Racen hører til FCI-gruppe 1 og blev udviklet til arbejde med får og kvæg på gårde og ranches.
- Den ønskede skulderhøjde er 51–58 cm for hanner og 46–53 cm for tæver. Racestandarden angiver ingen idealvægt.
- Pelsen er middellang, vejrbestandig og har underuld. Grundfarverne er blue merle, sort, red merle og rød, med eller uden hvide aftegninger og tan-aftegninger.
- Halen kan være naturligt lang eller kort. Halekupering er forbudt i Sverige.
- En australian shepherd har brug for daglig fysisk aktivitet, problemløsning, samarbejde og mulighed for at falde til ro.
- For svenske avlshunde er officiel HD-status og kendt mental status gennem MH vigtige kontroller. MH beskriver reaktioner; det er ikke en prøve, man består eller dumper.

## Udseende og pels

Australian shepherd er en middelstor, velafbalanceret og bevægelig hund, som skal være lidt længere end høj. Den skal være muskuløs og solid uden at blive tung eller klodset, fordi bygningen skal give mulighed for hurtige retningsskift og langvarigt arbejde. Standarden angiver en ønsket skulderhøjde, men ingen idealvægt. Vurder derfor en voksen hund ud fra proportioner, huld, bevægelser og funktion i stedet for at stole på et vægtinterval, der påstås at komme fra standarden.

Pelsen er lige til bølget, middellang og vejrbestandig. Mængden af underuld varierer blandt andet med klima og årstid. En korrekt pels har brug for regelmæssig gennemredning og tættere kontrol i fældeperioder, men ikke den samme ugeplan for alle hunde. Mærk pelsen igennem helt ned til huden, og vær særligt opmærksom på områder, hvor friktion let giver filter, for eksempel bag ørerne og i fanerne. Kontrollér samtidig hud, poter og kløer efter arbejde i skov og ujævnt terræn.

De fire grundfarver er blue merle, sort, red merle og rød. Alle kan forekomme med eller uden hvide aftegninger og tan-aftegninger. Øjnene kan være brune, blå eller ravfarvede, også i kombinationer eller med pletter og marmorering. Forskellig øjenfarve er altså tilladt og siger i sig selv intet om hundens temperament.

Halen kan være naturligt lang eller naturligt kort. Sidstnævnte kaldes ofte NBT, natural bobtail, og må ikke forveksles med en kuperet hale. Svenska Kennelklubben registrerer racen med en halebetegnelse, som viser, om hunden har fuld halelængde, stumphale, en hale der er kortere end normalt, ingen hale eller kuperet hale. For en hvalpekøber er registreringsoplysningen et bedre grundlag end at gætte ud fra et fotografi.

## Temperament og personlighed

Ifølge racestandarden skal australian shepherd være en intelligent arbejdshund med stærke hyrde- og vogteinstinkter, et stabilt temperament og et venligt væsen. Den kan være afventende ved det første møde med fremmede, men racetypisk neutralitet er ikke det samme som frygt eller aggression. Svenska Australian Shepherdklubben understreger derfor, at neutral er et tydeligere ord end reserveret.

Der er betydelig variation mellem individer og familier. Nogle hunde arbejder meget intenst i forhold til mennesker og omgivelser, mens andre er mere afbalancerede i hverdagen. Styrken i hyrdeadfærd, bevogtning, lydreaktioner og social interesse kan også variere. Betegnelser som arbejdslinje eller udstillingslinje er ikke nok til at forudsige en hvalps temperament. Se i stedet på forældrene, voksne nære slægtninge, opdrætterens avlsmål, arbejdsmeritter og dokumenterede mentalbeskrivelser.

Som hyrdehund bruger racen blandt andet sin krop og sine bevægelser til at styre dyr. Det kan give en stærk interesse for ting i bevægelse. I hverdagen kan hunden forsøge at følge, stoppe eller styre løbende børn, cykler, joggere eller andre dyr. Det er en mulig egenskab hos racen, ikke noget alle australian shepherd gør, og ikke en undskyldning for at lade adfærden fortsætte. Afstand, snor eller barriere, en indlært alternativ adfærd og belønning for kontakt gør situationen mere sikker, mens færdigheden trænes.

MH er særligt nyttigt, når man sammenligner avlshunde og slægtninge. Beskrivelsen viser, hvordan en hund reagerede på blandt andet kontakt, håndtering, leg, overraskelser, lyd og skud. Den kan ikke alene forudsige, hvordan en hvalp udvikler sig, og den måler ikke hele arbejdsevnen. Læs hele protokollen, og spørg hvordan hunden fungerer og falder til ro igen i almindelige miljøer.

## Træning og motion

Australian shepherd har hver dag brug for både bevægelse og opgaver, der kræver næsearbejde, problemløsning og samarbejde, men et fast antal timer beskriver ikke den enkelte hunds behov. En rolig skovtur, spor eller søg, hverdagslydighed, hyrdearbejde, brugsarbejde, agility og anden gennemtænkt træning belaster på forskellige måder. Tilpas mængde og intensitet efter alder, helbred, tidligere træning og restitution.

En velfungerende hverdag handler om mere end at gøre hunden fysisk træt. Prioritér tidligt:

- kontakt og lydhørhed, også når noget bevæger sig i omgivelserne,
- indkald, der først trænes i et let miljø og sikres med lang line efter behov,
- at gå pænt i snor, håndtering og evnen til at vente,
- et tydeligt skift mellem aktivitet og ro,
- at kunne vælge at lade være med at følge eller styre børn, køretøjer og dyr.

Træningen bør være belønningsbaseret, trinvis og tilpasset individet. Racen lærer ofte hurtigt, hvilket også betyder, at vaner, der belønnes ved et uheld, hurtigt kan sætte sig fast. Gør den ønskede adfærd let at vælge, øg sværhedsgraden gradvist, og brug ikke frygt, trusler eller fysisk straf.

Hvalpe og unghunde har brug for bevægelse, miljøerfaring, hvile og korte indlæringspas, ikke en voksen hunds belastning eller en træningsplan baseret på et bestemt antal minutter. Målet er en hund, som kan arbejde engageret, bevare kontakten og derefter falde til ro. Hvis aktivitetsmængden øges, mens hunden får sværere ved at sove, slappe af eller håndtere hverdagens indtryk, skal planen vurderes på ny i stedet for blot at blive fyldt med mere fart.

## Sundhed

For en svensk hvalpekøber er det vigtigste at skelne bindende registreringsregler fra raceklubbens anbefalinger og frivillige DNA-tests. Efter de gældende regler fra Svenska Kennelklubben kræves officiel HD-status før parring og, for svenskboende avlshunde som er omfattet af reglerne, kendt mental status gennem en fuldstændig MH-beskrivelse. Kendt status betyder ikke automatisk et godt hofteresultat eller en ønskelig mental profil; kontrollér selve resultatet.

I sin racespecifikke avlsstrategi anbefaler SASK som hovedregel HD-grad A eller B og øjenundersøgelse af avlshunde. Klubben fremhæver også værdien af at kontrollere HD-status hos nære slægtninge, fordi racen ikke har et HD-indeks. ED-røntgen er frivillig og er ikke et særligt registreringskrav for racen. Bed derfor opdrætteren vise, hvad der faktisk er undersøgt, på hvilken hund, på hvilken dato og med hvilket resultat, i stedet for at nøjes med ordet sundhedstestet.

Der findes DNA-tests for blandt andet CEA, HSF4 og MDR1, men SASK angiver ikke én universel testpakke til alle kombinationer. Hver test gælder et bestemt gen eller en risikovariant. Et frit HSF4-resultat udelukker for eksempel ikke alle former for grå stær og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse. Relevante tests vælges ud fra dokumenterede risici i familien og den planlagte kombination.

MDR1, også kaldet ABCB1, kan påvirke, hvordan visse lægemidler fordeles i kroppen og når hjernen. Den enkelte hunds status kan ikke afgøres ud fra udseendet. Hvis hunden er testet, bør resultatet stå i dyrlægejournalen; valg af lægemiddel og dosering hører altid hjemme hos dyrlægen.

To merlefarvede hunde skal ikke parres. Kombinationen kan give hvalpe med to kopier af merlevarianten og øget risiko for døvhed samt syns- eller øjenforandringer. Den naturligt korte NBT-hale har en anden genetisk baggrund. SASK anbefaler også forsigtighed ved kombinationer, hvor begge forældre bærer NBT-varianten, men de to spørgsmål må ikke blandes sammen.

## Historie og oprindelse

Trods navnet blev australian shepherd, som racen kendes i dag, udviklet i USA. FCI-standarden knytter navnet til baskiske hyrder, der kom til USA fra Australien i 1800-tallet. Det præcise bidrag fra ældre hyrdehunde er mindre sikkert. Detaljerede påstande om en bestemt blanding af racer bør derfor behandles som teorier.

Amerikanske fåre- og kvægavlere fortsatte med at udvælge hunde for alsidighed, selvstændigt arbejde, intelligens og hyrdeevne. Efter Anden Verdenskrig voksede kendskabet til racen, da westernridning, rodeo, hesteshows, film og tv nåede et større publikum. Den moderne races amerikanske ranchbaggrund forklarer både paradokset i navnet og hvorfor funktion stadig står centralt i racebeskrivelsen.

## At leve med racen

Australian shepherd passer bedst, når hverdagen rummer planlagt aktivitet, læring og restitution, også i almindelige arbejdsuger. En stor have erstatter ikke fælles opgaver, og konkurrenceambitioner er ikke nødvendige, hvis hunden alligevel får et meningsfuldt og varieret liv. Den, der ønsker en hund, som hovedsageligt skal med på kortere ture, bør vælge en mindre krævende type.

Med børn skal en voksen altid være til stede, hunden skal have et uforstyrret hvilested, og familien skal have en plan for energisk leg. Afbryd og skab afstand, før hunden begynder at fiksere på eller styre bevægelsen. Børn bør ikke have ansvar i situationer, hvor en hurtig og stærk hund kan reagere på omgivelserne.

Samliv med hunde eller katte afgøres af individerne og introduktionen, ikke af racenavnet. Find ud af mere om forældrenes og den aktuelle hunds historik. Begynd roligt med separate trygge steder, barriere og snor, giv katten en fri flugtvej, og gå først videre, når begge dyr kan være afslappede. Smådyr kan kræve permanent fysisk adskillelse.

Racen kan bo i lejlighed, hvis hunden får tilstrækkelig tid ude, meningsfulde opgaver og hvile, og ejeren kan håndtere reaktioner på lyde. I en ejendom med dårlig lydisolering skal man kunne forebygge, at lyde i opgangen får hunden til at vogte og gø. Alenetid skal trænes gradvist og vurderes ud fra den enkelte hunds adfærd. Jordbruksverkets råd om luftning mindst hver sjette time i dagtimerne er et råd om luftning, ikke et mål for hvor længe en hund trives alene.

Før du køber en hvalp, bør du bede om forældrenes registreringsnumre, HD-resultater, fuldstændige MH-protokoller, datoer og resultater fra øjenundersøgelser samt relevante DNA-resultater. Kontrollér også halebetegnelse og arbejdsmeritter, og spørg hvordan voksne nære slægtninge fungerer med mennesker, lyd, bevægelse, hvile og restitution. De oplysninger siger mere om, hvordan hverdagen med hunden sandsynligvis bliver, end farve, øjne eller om opdrætteren kalder hundene arbejdslinje eller udstillingslinje.

Australian shepherd

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Norwegian Kennel Club (NKK)

Dansk Kennel Klub (DKK)

Australian shepherd er en middelstor, atletisk hyrdehund, som er meget intelligent og energisk. Den er loyal og menneskeorienteret, knytter stærke bånd og har brug for rigelig daglig motion, træning og mental stimulering. Den har en iøjnefaldende, vejrbestandig pels og varierende øjenfarver, som bidrager til dens særlige udstråling.

Aymik's är en uppfödare av rasen Australian shepherd med bas i Floby i Sverige. Uppfödningen startade 2009 och är inriktad på hundar av ursprunglig arbetstyp med fokus på vall- och bruksegenskaper. En stor del av avelsmaterialet kommer från amerikanska arbetslinjer.

Aymik's

## Kort fortalt

Tax er en tysk jagthund i FCI-gruppe 4, udviklet til arbejde både under og over jorden. Racen findes i ni varianter: standard, dværg og kanin kombineret med korthåret, langhåret eller ruhåret pels. Det er derfor klogere at vælge tax efter størrelse, hårlag, opdrætterens avlsmål og hundenes faktiske egenskaber end efter racenavnet alene.

- **Anvendelse:** gravjagt, drevjagt, eftersøgning og selskab.
- **Arbejdsmåde:** udholdende, selvstændig og meget orienteret mod at bruge næsen.
- **Størrelse:** afgøres af brystomfanget, ikke af skulderhøjde eller en generel vægtangivelse.
- **Pels:** korthåret, langhåret eller ruhåret med tydeligt forskellige plejebehov.
- **Vigtigt sundhedsområde:** degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps, ofte samlet under betegnelsen IVDD.
- **Passer bedst til:** den, der ønsker en lavbenet jagthund med stor arbejdslyst og kan tilbyde både daglig motion, næsearbejde og konsekvent træning.

Den endelige størrelsesvariant fastlægges først, når hunden er mindst 15 måneder. Forældrene giver et rimeligt fingerpeg, men hvalpens endelige variant kan ikke loves før målingen.

## Udseende og pels

Taxen skal være lav og langstrakt, men samtidig kompakt, muskuløs og bevægelig. Kroppen er bygget til at kunne arbejde smidigt på begrænset plads, ikke til at være ekstremt lang eller tung. Racestandarden angiver omtrent en tredjedel af mankehøjden som frihøjde over jorden og et forhold mellem mankehøjde og kropslængde på cirka 1:1,7–1,8.

Brystomfanget måles efter 15-månedersalderen fra mankens højeste punkt til brystkassens laveste punkt. De gældende intervaller er:

- **Standardtax:** hanner mere end 37, men højst 47 cm; tæver mere end 35, men højst 45 cm.
- **Dværgtax:** hanner mere end 32, men højst 37 cm; tæver mere end 30, men højst 35 cm.
- **Kanintax:** hanner 27–32 cm; tæver 25–30 cm.

De tre hårlag er mere end en forskel i udseende. Korthåret tax har en kort, tæt og glat pels, der ligger tæt til kroppen. Den kræver normalt begrænset, regelmæssig pleje, men bør alligevel ses efter efter ture i terrænet. Langhåret tax har underuld og længere faner, som bør redes dér, hvor der let dannes filtre, især bag ørerne og på ben, bug og hale. Ruhåret tax har dækhår, underuld, skæg og markerede øjenbryn. En korrekt ru pels trimmes efter behov; klipning giver ikke den samme pelsstruktur.

Godkendte farver og mønstre afhænger delvist af hårlaget. Rød, sort eller brun med tantegninger, merle og brindle indgår i standarden, mens vildtfarver er typiske for ruhår. Pelsfarve er ikke en genvej til temperament eller jagtlyst, men visse farvekombinationer har betydning for sundheden. Bed opdrætteren forklare både den registrerede farvebetegnelse og arvegangen, hvis hvalpen er merle.

## Temperament og personlighed

Raceidealet for tax er venligt og afbalanceret uden frygt eller aggression, men også energisk, udholdende og selvsikkert. Selvstændigheden kommer fra arbejde, hvor hunden skal træffe beslutninger på afstand af føreren. I hverdagen kan den samme egenskab vise sig ved, at taxen undersøger, om en regel virkelig gælder hver gang.

Jagtlyst, socialitet, tendens til at give lyd, legelyst og evne til at falde til ro varierer mellem individer og familielinjer. Den svenske analyse af Beteende- och personlighetsbeskrivning hund, BPH, tegner et billede af mange trygge taxer, men omfatter mindre end én procent af den undersøgte svenskfødte bestand. Den kan derfor ikke bruges som et løfte om en bestemt hvalps personlighed. Påstande om, at et bestemt hårlag altid er roligere, lettere at træne eller mindre interesseret i jagt, er også for brede.

Spørg i stedet, hvordan forældrene og nære slægtninge fungerer hjemme, ved besøg, på tur og i nye miljøer. For en jagttax er prøveresultater og praktisk brug relevant; for en selskabshund er det lige så vigtigt at få konkrete eksempler på, hvordan hundene falder til ro efter aktivitet, hvor meget de gør, og hvordan de fungerer ved håndtering. En seriøs opdrætter bør kunne beskrive både styrker og det, der kræver arbejde.

## Træning og motion

En tax har brug for daglig fysisk aktivitet og meningsfuldt næsearbejde, men ét fast antal minutter passer ikke til alle. Alder, kondition, underlag, størrelsesvariant, sundhed og den måde, hunden arbejder på, afgør belastningen. En voksen, rask tax kan være en udholdende tur- og friluftshund, mens en hvalp skal opbygge styrke og koordination gradvist, og en hund med rygsymptomer har brug for en plan fra dyrlægen.

Spor, søgeøvelser, personspor og omhyggeligt placerede godbidssøg lader taxen bruge sin største ressource: næsen. Korte, tydelige træningspas med en belønning, hunden virkelig værdsætter, fungerer ofte bedre end gentagelser uden et klart mål. Træn tidligt indkald, stop, at følge føreren og evnen til at afbryde et duftspor. Jagtlyst forsvinder ikke gennem lydighed, så en lang line og gennemtænkte valg af miljø er vigtige, når indkaldet ikke er sikkert. I Sverige må hunde ikke drive eller forfølge vildt uden for jagt, og fra 1. marts til 20. august kræves der særlig kontrol dér, hvor der kan være vildt.

At tage hensyn til ryggen betyder ikke, at en rask tax skal leve stillesiddende. Der er ikke belæg for, at et totalforbud mod alle trapper eller hop op og ned fra møbler i sig selv forebygger IVDD. Opbyg i stedet en god grundkondition, hold hunden i normalt huld, mindsk risikoen for at glide i hjemmet, og undgå ukontrollerede høje hop eller sammenstød. Tilpas hjælp på trapper og ved løft efter hundens alder, størrelse og sundhed.

## Sundhed

Degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps er taxens vigtigste racespecifikke sundhedsproblem. IVDD betyder, at skiverne mellem ryghvirvlerne forandres og i nogle tilfælde trykker mod nerver eller rygmarven. Søg hurtigt dyrlæge, hvis taxen pludselig får tydelige ryg- eller nakkesmerter, krummer ryggen, nægter at bevæge sig, går usikkert, mister kraft i benene eller får svært ved at kontrollere urin og afføring. Vent ikke på, at svage neurologiske tegn går over af sig selv.

SKK's officielle rygscreening af tax med røntgen tæller forkalkede skiver. Undersøgelsen foretages fra toårsdagen til dagen før fireårsdagen, og resultatet angives som K0, K1–K2, K3–K4 eller K5–K26. K0 betyder, at der ikke er fundet forkalkninger, mens et højere K-tal betyder flere helt eller delvist forkalkede skiver. Resultatet er et grundlag for avl og risikovurdering, ikke en garanti for, at hunden aldrig får eller med sikkerhed vil få kliniske problemer. Oplysninger om diskusprolaps hos forældre, søskende og tidligere afkom er derfor også vigtige.

Rygscreening og øjenlysning er frivillige for tax i Sverige. Svenska Taxklubbens racespecifikke avlsstrategi anbefaler alligevel, at ryg- og familiehistorik indgår i vurderingen, og at avlshunde øjenlyses før avlsdebut og senere i livet. PRA forekommer i racen. De gældende registreringsbestemmelser for tax regulerer blandt andet variant, hårlag, farve og endelig størrelsesmåling, men angiver ikke ryg- eller øjenundersøgelse som obligatoriske vilkår for registrering. En køber bør derfor bede om de faktiske resultater i stedet for at nøjes med udtrykket »sundhedstestede forældre«.

Følg også hundens huld: en talje skal kunne ses, og ribbenene skal kunne mærkes med et let tryk. Når merle indgår i en kombination, bør opdrætteren kunne redegøre for farveanlæggene. To merleanlæg kan give dobbelt merle, som hos hunde er forbundet med øget risiko for høre- og øjenproblemer.

## Historie og oprindelse

Taxen blev udviklet i Tyskland fra lavbenede jagthunde til arbejde under jorden. Sådanne hunde har været kendt siden middelalderen, mens den organiserede avl fik tydeligere form i 1800-tallet. Den tyske taxklub blev grundlagt i 1888, og avlen kom til at omfatte de tre størrelser og tre hårlag, som udgør nutidens ni varianter.

Racens lave form, kraftige forpart, udholdenhed og selvstændighed har en praktisk forklaring. Taxen skulle kunne følge vildt under jorden, men også arbejde som drivende eller stødende hund og hjælpe ved eftersøgning. I Sverige blev den især vigtig som langsomt drivende hund, da rådyrbestanden voksede i 1940'erne. Svenska Taxklubben blev grundlagt allerede i 1901.

Det historiske anvendelsesområde kan stadig mærkes i hverdagen. En tax, der aldrig skal på jagt, har alligevel brug for at få afløb for næsearbejde, problemløsning og bevægelse. Det er også derfor, en køber bør spørge, hvad opdrætteren faktisk prioriterer: gravjagt, drivende jagt, eftersøgning, udstilling eller først og fremmest selskab.

## At leve med racen

En tax kan trives i en lejlighed, hvis den får tilstrækkelig tid ude, aktivitet og træning i at håndtere lyde i opgangen og uden for døren. Boligens størrelse er mindre afgørende end hverdagens indhold. Planlæg flere lufteture, mulighed for at snuse i roligt tempo og et sted, hvor hunden kan hvile uforstyrret. Alenetid skal læres gradvist; afbryd og gør øvelsen lettere, hvis hunden viser uro. Jordbruksverkets råd om at lufte hunden mindst hver sjette time i dagtimerne handler om luftning, ikke om hvor længe den enkelte tax bør være alene.

En tax kan blive en god familiehund med børn, men små børn og hunde skal altid have en voksen til stede. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler. Små børn bør ikke bære taxen; en lille hund kan let blive tabt, og ryg og bagpart skal støttes ordentligt ved løft. Hunden skal altid have et trygt, uforstyrret hvilested.

Samvær med andre hunde eller katte afhænger af individet, tidligere erfaringer og jagtlyst. Lad introduktionen foregå roligt, brug en barriere, og giv begge dyr hver sit sikre område. En tax med stærk jagtlyst bliver ikke nødvendigvis pålidelig sammen med kanin, marsvin eller kat, blot fordi møder trænes. Sikker fysisk adskillelse kan være den rigtige langsigtede løsning.

Før et køb bør du bede om konkrete svar på følgende:

- Hvilken størrelse og hvilket hårlag forventes hvalpen at få, og hvor sikkert kan det vurderes?
- Hvad bruges forældrene til, og hvordan fungerer de og nære slægtninge i hverdagen?
- Findes der et officielt K-resultat og oplysninger om kliniske rygproblemer hos forældre, søskende eller tidligere afkom?
- Hvornår blev forældrene sidst øjenlyst, og hvad viser resultatet?
- Hvilke BPH-, jagt- eller udstillingsresultater er registreret og relevante for netop dette kuld?
- Hvordan er hvalpene blevet vant til håndtering, hverdagslyde, mennesker og korte stunder uden deres kuldsøskende?

Det bedste match er ikke automatisk den mindste hvalp, den roligste under besøget eller den farve, du først lægger mærke til. Vælg den kombination, hvor opdrætterens mål, hundenes dokumenterede sundhed og temperament samt din egen hverdag peger i samme retning.

UK Dachshund Club

British Veterinary Association

Tax: modig, langstrakt og kortbenet jagthund, oprindeligt avlet til grævling og kanin. Findes med glat, lang og ruhåret pels, i normal- og dværgstørrelse. Loyal, sikker i sporet, selvstændig og ofte gøende. Har brug for regelmæssig, men skånsom motion og vægtkontrol for at skåne ryggen.

Cidelott's är en uppfödare av rasen Tax med bas i Älvängen i Sverige. De första registreringarna av tax under kennelnamnet är från 2015.

Cidelott's

## Kort fortalt

Borzoi er en stor russisk mynde, der forener et roligt væsen i hjemmet med et stærkt jagtinstinkt og en meget hurtig galop. I Sverige holdes racen først og fremmest som selskabshund, men dens oprindelige arbejdsmåde lever videre i lure coursing, hvor hunden jager et kunstigt bytte under kontrollerede forhold.

- Den ønskede mankehøjde er 75–85 cm for hanner og 68–78 cm for tæver.
- Racen er som regel rolig indendørs, selvstændig og neutral til venlig over for mennesker.
- Hurtige bevægelser på afstand kan udløse en jagt; snor, langline eller et helt indhegnet område er derfor en central del af hverdagen.
- Den lange, silkebløde pels skal børstes regelmæssigt og kan fælde meget i perioder.
- Borzoi passer bedst til den, der sætter pris på en stor, følsom hund og ikke forventer at kunne have den løs i åbent terræn.

## Udseende og pels

Borzoi er højbenet, smal og let langstrakt, men skal samtidig være stærk og velmusklet. Det lange, smalle hoved, den dybe brystkasse, den tydeligt optrukne buglinje og den blødt buede overlinje giver racen dens karakteristiske silhuet. Knoglebygningen skal være stærk uden at blive grov. Det typiske trav er langstrakt og let; under jagt skifter hunden til en meget hurtig galop.

Pelsen er lang, let og silkeblød. Den kan være bølget eller danne store krøller og er kortere på hovedet, ørerne og indersiden af benene. Der er længere behæng blandt andet på halsen, brystet, bagsiden af benene og halen. Racen findes i mange farver og farvekombinationer.

Regn med at børste pelsen et par gange om ugen og oftere under fældning. Arbejd pelsen igennem helt ind til huden, især bag ørerne, i armhulerne og gennem de lange behæng, hvor knuder let kan gemme sig. Tjek samtidig kløer, poter, ører og mund. Pelsen behøver ikke være i udstillingskondition for at være velplejet, men knuder må ikke få lov til at trække i huden. Borzoi er ikke et godt valg for den, der vil undgå hundehår i hjemmet.

## Temperament og personlighed

Borzoi er som regel rolig, klog og selvstændig med stor opmærksomhed på det, der bevæger sig i omgivelserne. Racestandarden beskriver dens holdning til mennesker som neutral til venlig. Mange individer er tilbageholdende over for fremmede og gøer kun lidt, men det er ikke det samme som frygt eller manglende interesse for familien. En tryg borzoi kan være meget hengiven uden hele tiden at søge instruktioner.

Racens rolige ry er ingen garanti for, at hvert individ passer sammen med alle børn eller hunde. Tidlig og hensynsfuld socialisering samt forældredyrenes temperament har stor betydning. Små børn og hunde skal altid være sammen under opsyn af en voksen, og hunden skal have et hvilested, hvor den får fred. Fordi en borzoi er stor og hurtig, bør en voksen også have ansvaret på gåturene.

Mange borzoier lever fint sammen med andre hunde. En kat, som hører til i hjemmet, kan også fungere, især efter en gennemtænkt introduktion. Det betyder ikke, at hunden automatisk kan omgås løbende katte eller andre smådyr sikkert udendørs. Den svenske avlsstrategi for racen fremhæver netop denne forskel: Et dyr, der er en del af husstanden, kan blive behandlet helt anderledes end et dyr, der flygter udenfor.

## Træning og motion

Træningen fungerer bedst som et roligt samarbejde med tydelige belønninger, korte træningspas og meningsfuld variation. Borzoi er intelligent, men avlet til at træffe hurtige beslutninger på afstand. Gentagelser uden et tydeligt formål kan derfor mindske engagementet, mens hårde metoder kan skade både velfærden og forholdet til ejeren. Begynd tidligt med kontakt, rolig gang i snor, stop ved døre og låger, håndtering og et stærkt indkaldssignal.

Indkald er vigtigt, men må ikke være den eneste sikkerhedsplan. Når en borzoi ser et muligt bytte, kan beslutningen om at jage komme på et øjeblik. Brug derfor snor eller langline, hvor vildt kan dukke op, og vælg et helt indhegnet område, når hunden skal løbe frit. I Sverige må hunde ikke løbe løse, hvor der kan være vildt, mellem 1. marts og 20. august; resten af året skal ejeren stadig forhindre hunden i at drive eller forfølge vildt.

En voksen borzoi har brug for daglig motion, der kombinerer gåture, mulighed for at snuse og udforske, korte træningspas og mulighed for at løbe frit og strække ud i sikre omgivelser. Der findes ikke ét bestemt antal minutter, som passer til alle. Tilpas mængden efter alder, helbred, underlag og hundens restitution. Lure coursing kan give en sund, moden hund et kontrolleret afløb for racetypisk adfærd.

Hvalpen vokser hurtigt og kan nå høj fart tidligt. Øg derfor ture og træning gradvist, og undgå at presse den gennem lange, ensformige eller hårdt belastende træningspas. Fri bevægelse i eget tempo på sikkert underlag, tilstrækkelig hvile og en gennemtænkt fodring, der følges op med opdrætter og dyrlæge, giver et bedre fundament end at forsøge at trætte hvalpen helt ud.

## Sundhed

Den svenske racespecifikke avlsstrategi beskriver borzoi som en overvejende sund race, og et særligt sundhedsprogram er ikke blevet vurderet nødvendigt. Det betyder ikke, at racen er fri for sygdom, eller at alle linjer er ens. Dele af vidensgrundlaget bygger på ejerundersøgelser og ældre forsikringsdata, så procentsatser kan ikke læses som en præcis risiko for den enkelte hund.

I den svenske sundhedsundersøgelse fra 2021 var mave- og tarmproblemer den hyppigst rapporterede kategori, men der manglede ofte diagnoser. Undersøgelsen nævner også osteosarkom, en form for knoglekræft, blandt kræftdiagnoserne hos racen. Spørg derfor ikke kun efter en standardpakke af testresultater. Bed opdrætteren beskrive sundhed og levetid hos forældre, søskende og ældre nære slægtninge, herunder mave- og tarmproblemer, mavedrejning, kræft, pludselige dødsfald og temperament.

Mavedrejning er en akut og umiddelbart livstruende tilstand, som oftest rammer store hunde. Forgæves forsøg på at kaste op, uro, en hurtigt udspilet bug og stærke smerter kræver, at en dyrlæge kontaktes med det samme, og at hunden straks køres til en klinik. Tal med dyrlægen om forebyggende rutiner; Svenska Kennelklubben anbefaler blandt andet at undgå motion umiddelbart før fodring og i de første timer bagefter.

En DNA-test for degenerativ myelopati, DM, skal fortolkes med forsigtighed. Den svenske avlsstrategi beskriver testen som en risikotest, ikke som en diagnose, og flere andre tilstande kan give lignende symptomer. Et testresultat bør derfor vurderes sammen med familiehistorik og veterinærfaglig viden, ikke bruges alene som svar på, hvordan hundens fremtid bliver.

## Historie og oprindelse

Borzoi blev udviklet i Rusland som en hurtig, stærk og vejrbestandig jagthund. FCI's officielle historik følger racens udvikling fra 1400-tallet og beskriver, hvordan flere typer af mynder og lokale hunde bidrog til den moderne borzoi. Hundene blev hovedsageligt brugt på hare og ræv og i mindre grad på ulv.

I 1700- og 1800-tallet arrangerede den russiske adel store jagter med mange mynder, drivende hunde og ryttere. Arbejdet krævede, at hunden opdagede bevægelse, accelererede hurtigt og handlede uden konstant styring fra mennesker. Det forklarer meget af den nutidige kombination af ro, selvstændighed og stærk reaktion på synsindtryk.

I 1888 vedtog Moskvas jagtselskab en fælles racestandard. Hovedtrækkene findes stadig i den nuværende standard. I Sverige er borzoi i dag først og fremmest en selskabshund; lure coursing lader racen bruge dele af sit naturlige bevægelses- og jagtmønster uden levende bytte.

## At leve med racen

At leve med borzoi kræver mere planlægning, end dens rolige adfærd indendørs først antyder. Boligen skal give en så stor hund plads til at vende sig, ligge helt udstrakt og bevæge sig uden at glide. En lejlighed kan fungere, hvis der er taget højde for trapper, transport, pelspleje, luftning og et sikkert sted at løbe, men en privat have erstatter hverken gåture eller aktivitet. Et almindeligt hegn er heller ikke automatisk en sikker løbegård; vurder højde, låger og svage punkter ud fra den enkelte hund.

Alenetid skal trænes gradvist og vurderes for hver hund. En lille hvalp skal ikke efterlades alene, mens en voksen hund, der er tryg ved at være alene, kan klare nogle timer. Det svenske Jordbruksverket anbefaler, at hunde luftes mindst hver sjette time i dagtimerne, og at hvalpe og ældre hunde kommer ud oftere. Planlæg hverdagen efter hundens faktiske reaktioner frem for at antage, at en stille hund altid er tilfreds.

Før du køber, bør du kunne svare ja på disse spørgsmål:

- Kan jeg sørge for sikker, daglig motion og regelmæssige muligheder for at løbe i et helt indhegnet område?
- Accepterer jeg, at hunden ofte skal være i snor, hvor vildt eller smådyr kan dukke op?
- Har jeg plads, bil- eller rejseløsning og økonomi til en meget stor hund?
- Kan jeg pleje en lang pels og leve med kraftig fældning?
- Kan opdrætteren beskrive temperament, sundhed og levetid gennem flere generationer og ikke kun vise enkelte testresultater?

For den, der sætter pris på et selvstændigt samarbejde og kan håndtere jagtinstinkt, størrelse og motion i praksis, kan borzoi blive et roligt og nært familiemedlem med imponerende fart, når den får mulighed for at bruge sine naturlige anlæg.

Borzoi

The Borzoi Club

Svenska Vinthundklubben (Swedish Sighthound Club)

Verein für Deutsche Windhunde (German Sighthound Association)

Borzoi er en høj, elegant russisk mynde med lang, bølgende pels og et langt, smalt hoved. Den er rolig, følsom og næsten katteagtig indendørs, men kan pludselig accelerere til meget høj fart udendørs og har en stærk jagtinstinkt. Hundene af denne race har brug for blid træning, god socialisering og sikre områder, hvor de kan bevæge sig frit.

Velikij är en uppfödare av rasen Borzoi med bas i Göteborg i Sverige. Borzoi registrerades under kennelnamnet under perioden 2003–2024.

Velikij

## Kort fortalt

Alaskan malamute er en stor og kraftfuld slædehund for mennesker, der holder af et aktivt friluftsliv og kan give hunden både arbejde, træning og tæt social kontakt. Racen blev udviklet til at trække tunge læs over lange afstande, ikke til at vinde korte fartløb. En alaskan malamute er stærk, selvstændig og vant til at bruge sin egen dømmekraft.

- FCI placerer racen i gruppe 5 blandt de nordiske slædehunde, med USA som oprindelsesland.
- Racestandardens ønskede størrelse til fragtarbejde er 63,5 cm og 38 kg for hanner samt 58,5 cm og 34 kg for tæver. Størrelsen varierer naturligt, og funktion og proportioner vejer tungere end præcise mål.
- Alaskan malamute har grove dækhår og en tæt, ulden underuld, der beskytter i et barskt klima og fælder kraftigt under pelsskiftet.
- Raceidealet er venligt, hengivent og socialt over for mennesker. Styrken, jagtinteressen og selvstændigheden kræver dog en kyndig ejer.
- En god hverdag rummer daglig fysisk og mental aktivitet samt regelmæssige opgaver, hvor hunden kan bruge sin udholdenhed.

Det er sjældent det rigtige valg, hvis du primært ønsker en lydig hund til korte ture. Racen kan passe, hvis friluftsliv allerede er en del af hverdagen, og du holder af langsigtet træning med en hund, der ikke følger kommandoer automatisk.

## Udseende og pels

Alaskan malamute skal ligne den arbejdshund, den er: kraftfuld og muskuløs, men samtidig bevægelig, velafbalanceret og udholdende. Kroppen er lidt længere end mankehøjden, brystkassen er dyb, og poterne er store og stærke. Bevægelserne skal være stabile og effektive, ikke tunge eller stive.

Hovedet er bredt, og udtrykket mildt. Øjnene skal være brune og mandelformede; blå øjne er en diskvalificerende fejl ifølge racestandarden. Den buskede hale bæres over ryggen som en løs, vajende fjerbusk, når hunden ikke arbejder. Den må ikke ligge stramt krøllet mod ryggen.

Pelsen består af grove dækhår og en tæt, olieholdig og ulden underuld, som standarden beskriver som cirka 2,5–5 cm dyb. Den er kort til mellemlang langs siderne og længere omkring hals og skuldre, langs ryggen, over bagparten og på halen. En lang, blød pels hører ikke til raceidealet. De almindelige farver går fra lysegrå til sort og fra zobel til rød. Hvidt dominerer på undersiden, dele af benene og i hovedets aftegninger; helt hvid er den eneste tilladte ensfarvede variant.

Den daglige pelspleje handler først og fremmest om at gå pelsen igennem med hænderne og børste løs underuld ud, før den pakker sig. Under de store sæsonfældninger er der behov for hyppigere gennemgang. Kontrollér samtidig hud, poter, kløer og steder, hvor fugt eller snavs kan blive siddende. Racestandarden siger, at pelsen skal fremvises naturligt og ikke trimmes, bortset fra en pæn kontur omkring poterne. Ved medicinske behov skal dyrlægens råd veje tungest.

Den kraftige pels gør det vigtigt at planlægge efter varmt vejr. Læg krævende aktivitet på køligere tidspunkter, sørg for vand, skygge og god ventilation, og hold øje med, hvordan hunden kommer sig. Hvis hunden halser kraftigt og vedvarende, savler meget eller får røde eller tørre slimhinder, bliver urolig, forvirret eller svag eller kollapser, kan det være tegn på hedeslag og kræver hurtig kontakt til en dyrlæge.

## Temperament og personlighed

Alaskan malamute skal være hengiven og venlig, men forener sit sociale væsen med tydelig selvstændighed. Den er ikke avlet som en énmandshund og vil ofte gerne deltage i familiens aktiviteter. Venlighed i racestandarden er dog et avlsmål, ikke en garanti for, hvordan hvert individ fungerer i enhver situation.

Som arbejdende polarhund har malamuten skullet samarbejde uden konstant detailstyring. Den kan hurtigt forstå en opgave og alligevel vælge noget andet, hvis belønningen, vanen eller omgivelserne er mere tillokkende. Træningen fungerer bedst, når reglerne er tydelige, belønningerne motiverer, og den samme adfærd betaler sig hver gang.

Racens naturlige jagtinteresse påvirker både muligheden for at gå løs og livet med andre dyr. Nogle individer kan leve godt med en kat eller en mindre hund efter en omhyggelig introduktion, mens andre skal holdes permanent adskilt fra smådyr. Vurdér den faktiske historik og adfærd i stedet for at stole på generelle racebeskrivelser eller hvalpens tidlige ro. Raceklubbens avlsstrategi siger, at racen skal kunne fungere socialt med andre hunde, og at aggressiv adfærd er uønsket, men individer og kombinationer varierer.

## Træning og motion

Alaskan malamute har brug for langt mere end adgang til en have: den har brug for daglig bevægelse, mental aktivitet og regelmæssigt arbejde, der passer til en udholdende slædehund. Den rette mængde afhænger af alder, form, vejr, sundhed og selve aktiviteten. Se derfor på hundens arbejdslyst, bevægelser og restitution i stedet for at jagte et fast antal minutter.

Trækarbejde, ture med kløv, længere vandreture, løb og sporarbejde kan give racen meningsfulde opgaver. En korrekt tilpasset træksele, sikkert udstyr og vejledning fra en person med erfaring med arbejdende slædehunde er vigtigt, når belastningen øges. En hvalp har først brug for miljøtræning, leg, hverdagsfærdigheder og gradvis opbygning af musklerne. Hunde kan først deltage i officielle svenske polarhundeprøver fra 24-månedersalderen. Det er en aldersgrænse for prøven, ikke et bevis på, at enhver toårig er klar til tungt arbejde.

Træn hverdagens færdigheder i korte, tydelige pas:

- Lær hunden forskellen på trækarbejde og en almindelig gåtur ved hjælp af forskelligt udstyr, forskellige signaler og faste startrutiner.
- Beløn, når linen hænger løst, og øv, før hunden udvikler sin fulde styrke.
- Byg indkaldet gradvist op på et sikkert indhegnet område eller i lang line, men planlæg ikke hverdagen ud fra, at hunden skal kunne gå løs, hvor der er vildt.
- Træn pauser og restitution lige så systematisk som fart og styrke.
- Brug næsearbejde, problemløsning og nye miljøer som supplement til den fysiske aktivitet.

Hvis hunden begynder at bevæge sig dårligere, ikke kommer sig normalt eller bliver uvillig til at arbejde, skal belastningen mindskes, og årsagen findes. At racen er hårdfør, betyder ikke, at den skal arbejde videre med smerter eller varmestress.

## Sundhed

Hos alaskan malamute er hofter, albuer, øjne og polyneuropati de vigtigste dokumenterede områder at kontrollere før et hvalpekøb. Det afgørende er at skelne mellem Svenska Kennelklubbens registreringskrav og raceklubbens mere omfattende avlsanbefalinger.

For at et svensk kuld kan registreres, skal begge forældredyr have officiel, kendt HD-status før parringen. Et kendt resultat betyder ikke automatisk, at hofterne er normale. Raceklubben anbefaler HD-grad A eller B og ED-grad 0 hos begge forældre. Den anbefaler også, at begge er øjenundersøgt uden arvelig øjensygdom, og at resultatet højst er 24 måneder gammelt ved parringen.

Tallene i den svenske avlsstrategi viser, hvorfor hele familiebilledet er vigtigt. Blandt hunde, der blev HD-røntgenundersøgt i 2020–2023, havde 78 procent grad A eller B og 22 procent grad C eller D. For albuer fik 95–97 procent af de undersøgte hunde grad 0. Af 1.240 hunde, der blev øjenundersøgt i 1990–2023, havde 12 procent katarakt, mens 82 procent var helt frie for registreret arvelig øjensygdom. Tallene gælder undersøgte hunde i de angivne perioder og beskriver ikke risikoen for en bestemt hvalp. Bed om resultater for forældre, søskende, tidligere kuld og andre nære slægtninge, ikke kun to attester.

Polyneuropati hos alaskan malamute, AMPN, er en arvelig neurologisk sygdom. Tidlige tegn kan være hæs gøen eller unormale lyde under vejrtrækningen og dårlig koordination i bagbenene; sygdommen viser sig normalt mellem fire og 14 måneders alder. Den kendte NDRG1-variant nedarves autosomalt recessivt:

- En fri hund har ikke den testede variant.
- En bærer har én kopi, bliver ikke selv syg af netop denne variant, men kan give den videre.
- En hund, der er genetisk påvirket, har to kopier og må ikke bruges i avl; to bærere må ikke parres med hinanden.

Raceklubben anbefaler, at mindst ét forældredyr er DNA-testet fri eller dokumenteret fri gennem forældrene. Testen gælder kun NDRG1-varianten og udelukker ikke andre neurologiske problemer. Kontrollér derfor både testresultaterne og den bredere sundhedshistorik.

## Historie og oprindelse

Nutidens alaskan malamute er en amerikansk rekonstruktion af den kraftige fragt- og slædehundetype, der fandtes i det nordvestlige Alaska. Hunde af malamute-typen hos inuitter blev forbilleder for racen, men det er mere præcist at tale om en rekonstrueret race end om en helt uforandret linje fra oldtiden.

Guldfeberen i slutningen af 1800-tallet skabte stor efterspørgsel efter slædehunde, og mange hundetyper blev krydset til både transport og væddeløb. I 1920’erne begyndte et amerikansk projekt at samle hunde, der svarede til billedet af den hårdføre, tunge fragthund. Ifølge den svenske avlsstrategi blev den såkaldte Kotzebue-linje bygget op med seks eller syv individer. American Kennel Club anerkendte alaskan malamute som race i 1935.

Racens funktion står stadig centralt i standarden og i nordisk avl. Den første dokumenterede import til Sverige kom i 1976, og trækprøver bruges fortsat til at vurdere styrke, udholdenhed og arbejdsvilje. Racen skal ikke bedømmes alene på sit ulvelignende udseende eller mængden af pels.

## At leve med racen

Et godt liv med en alaskan malamute kræver planlægning for aktivitet, styrke, jagtinteresse, varmt vejr og social kontakt. Et hus med have opfylder ikke behovene af sig selv, og en lejlighed er ikke automatisk umulig. Vurdér adgangen til motion og sikker træning, et køligt hvilested, trapper, som hund og ejer kan håndtere, lydmiljøet og en plan for de tidspunkter, hvor hunden ikke kan komme med.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene, mens en tryg og trænet voksen hund kan klare nogle timer; den enkelte hunds reaktion skal styre, hvor hurtigt tiden øges. Jordbruksverkets råd om luftning mindst hver sjette time om dagen betyder ikke, at en hund trives med at være alene lige så længe. Sørg for en hundepasser eller en anden løsning, hvis arbejdsdagen ikke passer til hundens behov.

To enkle regler gælder omkring børn: En voksen skal altid være til stede sammen med små børn, og hunden skal have et beskyttet hvilested. En voksen skal også tage ansvaret for gåture og fysisk krævende aktiviteter med så stærk en hund. Lær børnene at lade hunden være i fred, når den spiser, sover eller trækker sig.

Hvis hjemmet har kat, smådyr eller flere hunde, skal du kunne holde dem fysisk adskilt. Bed opdrætteren beskrive forældrenes jagtinteresse, adfærd omkring ressourcer og hverdag med andre hunde, og spørg, hvordan netop denne hvalp har reageret i forskellige situationer. Tidlig socialisering hjælper, men fjerner ikke jagtinstinktet og garanterer ikke, at dyrene vil kunne fungere sammen senere.

Kontrollér før køb:

- SKK-registrering og forældrenes officielle HD-resultater.
- HD, ED, øjne og AMPN i overensstemmelse med raceklubbens anbefalinger, herunder datoer og familiehistorik.
- Hvordan forældrene arbejder, kommer sig og fungerer med mennesker og hunde i hverdagen.
- Om mindst én forælder har bestået en godkendt trækprøve, og hvordan opdrætteren bevarer racens arbejdsevne.
- Hvilken vejledning opdrætteren tilbyder om træktræning, sundhed, fodring og omplacering.

Racen kan passe til en førstegangsejer, men der er ikke meget plads til fejl, når en selvstændig hund bliver fuldvoksen og stærk. Praktisk hjælp fra opdrætter, raceklub og en erfaren træner bør være på plads, før der opstår problemer. Det bedste hjem værdsætter racens arbejde lige så højt som dens udseende.

Alaskan malamute

The Alaskan Malamute Club of the United Kingdom

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Alaskan malamute er en stor, kraftfuld arktisk slædehund, der blev avlet af Mahlemut-inuitterne til at trække tunge laster. Den har en tæt dobbeltpels, som fælder meget, et venligt og socialt temperament, stærk jagt- og arbejdstrang, et stort behov for motion og kan være selvstændig og udfordrende at træne.

Tazlinas är en uppfödare av rasen Alaskan malamute med bas i Ludvika i Sverige. Uppfödningen har funnits sedan 2021.

Tazlinas

## Kort fortalt

Irsk ulvehund er en meget stor, ruhåret mynde fra Irland. Den forener myndens fart og jagtinstinkt med et som regel venligt væsen, men størrelsen påvirker næsten alle praktiske valg – fra bil og bolig til den måde, hvalpen skal vokse op på.

- **Racetype:** Mynde i FCI gruppe 10, oprindeligt brugt til jagt på ulv og andet storvildt.
- **Størrelse:** Standarden angiver mindst 79 cm og 54 kg for hanner og mindst 71 cm og 41 kg for tæver. For hanner er 81–86 cm angivet som ønsket gennemsnitshøjde; der er ingen angivet maksimumshøjde eller maksimumsvægt.
- **Bygning:** Kraftfuld og muskuløs, men ikke så massiv som en grand danois. Den skal have mere substans end en skotsk hjortehund uden at miste myndens linjer og bevægelighed.
- **Temperament:** Som regel venlig, hengiven og rolig i hjemmet. Jagtlysten kan være stærk og varierer fra hund til hund.
- **Aktivitet:** Har brug for daglig motion, mental beskæftigelse og sikre muligheder for at strække ud i fart. Mængden skal tilpasses alder, form og restitution.
- **Pels:** Ru og hård på krop, ben og hoved med markante øjenbryn og skæg. Pelsen kræver jævnlig pleje, men skal ikke klippes som en blød selskabshundepels.
- **Værd at vide:** Racen har kortere forventet levetid end mange mindre hunde. Hjertesundhed, tidlig test af hvalpe for portosystemisk shunt og sygdomme hos nære slægtninge er vigtige spørgsmål før et køb.

## Udseende og pels

En irsk ulvehund skal være stor og imponerende uden at virke tung eller klodset. Den har en lang krop, dyb brystkasse, muskuløse ben og en lang, let buet hale. Bevægelserne skal være frie og aktive. Den er mindre massiv end en grand danois, men skal have mere tyngde og kraft end en skotsk hjortehund.

Størrelsestallene bliver ofte misforstået. Standarden giver minimumsmål for begge køn og et ønsket gennemsnit på 81–86 cm for hanner, men ingen officiel øvre grænse. Tævens størrelse og hundens endelige vægt kan derfor ikke læses som et snævert interval. Proportioner, styrke og sunde bevægelser er vigtigere end at stræbe efter den størst mulige hund.

Pelsen skal være ru og hård, især over øjnene og under kæben. Godkendte farver er grå, brindlet, rød, sort, renhvid og fawn samt de farver, der forekommer hos skotsk hjortehund. Red og børst efter behov, løs filtre og fjern døde, stride hår uden at tage den beskyttende dækpels af. Tjek også skæg, ører, poter, kløer og hud. Behovet for bad afhænger af snavs, hud og hverdag – ikke af en fast kalender.

## Temperament og personlighed

Irsk ulvehund er som regel venlig og menneskeglad, men en racebeskrivelse kan ikke garantere den enkelte hunds personlighed. Tidlig miljøtræning, forældrenes temperament og hundens egne erfaringer påvirker, hvor tryg og social den bliver. På grund af størrelsen kræver selv en begejstret hilsen, leg eller et pludseligt ryk i linen god kontrol.

Det er en mynde med baggrund som jagthund. En hund, der er rolig indendørs, kan reagere på et øjeblik, når den ser et rådyr, en hare eller en løbende kat. Frihed uden line bør derfor afhænge af, om indkaldet fungerer i praksis, og om omgivelserne er sikre. Et mildt sind betyder ikke svag jagtlyst. Et indhegnet område er ofte det bedste sted til løb i fuld fart.

Mange lever fint sammen med andre hunde. Samliv med katte og mindre dyr er mere individuelt: En hvalp kan lære hjemmets regler, uden at jagtreaktionen udendørs forsvinder. Lad dyrene mødes roligt, giv katten flugtveje, og behold fysisk kontrol over hunden, indtil samspillet er forudsigeligt.

En stabil voksen hund kan være blid og tålmodig med børn, men en voksen skal stadig være aktivt til stede. Den store krop kan vælte et lille barn uden at ville det. Lær barnet at lade hunden spise og sove i fred, og giv hunden et hvilested, hvor den ikke bliver forstyrret.

## Træning og motion

Irsk ulvehund har brug for konsekvent og venlig træning, som stadig virker, når hunden vejer mere end sin fører. Begynd tidligt med kontakt, løs line, indkald, håndtering og rolige passager forbi mennesker, hunde og vildt. Korte, tydelige træningspas og belønninger passer som regel bedre end hårde korrektioner eller lange, ensformige gentagelser.

Byg indkaldet gradvist op fra enkle omgivelser til sværere forstyrrelser. Brug lang line på steder uden hegn, så længe jagtlysten ikke kan håndteres pålideligt. Ingen træningsmetode kan love, at en mynde altid afbryder en jagt. Line og hegn er derfor sikkerhedsredskaber, ikke tegn på mislykket træning.

En voksen hund har godt af varierede ture, næsearbejde og muligheder for at bevæge sig friere et sikkert sted. Der findes ikke et fagligt underbygget antal minutter, som passer til alle. Hold i stedet øje med bevægelsesmønster, vejrtrækning, gåpåmod og restitution under og efter aktiviteten. Øg belastningen gradvist, og tilpas den i varmt vejr, under sygdom eller ved dårlig kondition.

Hvalpe vokser hurtigt og bør få lov til at lege og bevæge sig i deres eget tempo. Undgå lange, ensformige strækninger, høje spring og hård konditionstræning, før kroppen er moden. Almindelig bevægelse i hverdagen, leg på et godt underlag, pauser og nye miljøer bygger både krop og selvtillid. Få råd, der tager udgangspunkt i den enkelte hvalps vækst og huld, frem for en generel minutformel baseret på alder.

## Sundhed

Et sundt hundeliv begynder med et velovervejet valg af opdrætter og kræver opmærksomhed hele livet. Irsk ulvehund har kortere forventet levetid end mange mindre racer. Svenske og internationale kilder fremhæver især hjertesygdom, kræft, lungebetændelse og portosystemisk shunt. Den enkelte hund kan holde sig rask længe, men racens risici bør ikke bagatelliseres.

Dilateret kardiomyopati, DCM, og rytmeforstyrrelsen atrieflimren forekommer i racen. Atrieflimren kan være til stede, før ejeren ser tydelige symptomer, og kan gå forud for sygdom i hjertemusklen. Hjerteultralyd viser hjertets struktur og pumpefunktion, mens EKG vurderer rytmen. Undersøgelserne besvarer dermed forskellige spørgsmål og kan med fordel kombineres. Spørg, hvornår begge forældredyr senest blev undersøgt, hvilke metoder der blev brugt, og hvad man ved om hjerterne i tidligere generationer. Et normalt resultat mindsker usikkerheden på undersøgelsestidspunktet, men kan ikke garantere, at hunden aldrig udvikler sygdom.

Ved en portosystemisk shunt, PSS, ledes blod uden om leveren. Racen har en etableret tidlig kontrol med galdesyrer, som normalt udføres, når hvalpene er omkring seks til otte uger og før levering. Bed om at se kuldets resultater, og spørg, hvordan en eventuel afvigende værdi er blevet fulgt op. Det er mere konkret end en generel forsikring om, at linjen er sund.

Osteosarkom og andre kræftformer samt alvorlig lungebetændelse er blandt raceklubbens prioriterede sundhedsområder. Vedvarende halthed, smerte eller hævelse bør vurderes af en dyrlæge. Søg også hurtigt hjælp ved tydeligt påvirket almentilstand eller luftvejssymptomer; hos racen kan lungebetændelse udvikle sig hurtigt og alvorligt.

Den dybe brystkasse medfører også risiko for mavedrejning, GDV. Gentagne forsøg på at kaste op, uden at der kommer noget, en hurtigt udspilet eller øm bug, udtalt uro, blegt tandkød, svaghed eller kollaps er akutte faresignaler. Kør direkte til dyrlægen – tilstanden kan ikke behandles hjemme. Tal med dyrlægen om den individuelle risiko og en eventuel forebyggende gastropeksi. Indgrebet mindsker risikoen for, at mavesækken drejer, men forhindrer ikke al oppustning.

Når du vurderer et kuld, skal du skelne mellem obligatoriske registreringskrav og raceklubbens sundhedsanbefalinger. At et resultat ikke er et krav for registrering, gør ikke spørgsmålet uvigtigt. Bed om daterede undersøgelsesresultater, hvalpens PSS-resultat og åben information om levealder og dødsårsager hos nære slægtninge.

## Historie og oprindelse

Irsk ulvehund har rødder i Irlands store jagthunde, men nutidens race er resultatet af en dokumenteret rekonstruktion i 1800-tallet – ikke en uforandret linje fra oldtiden. I år 391 skrev en romersk konsul om irske hunde, der var sendt til Rom. Sådanne hunde blev brugt til jagt på ulv og andet storvildt.

Da ulven forsvandt fra Irland, faldt behovet for hundene, og typen var tæt på at uddø i slutningen af 1600-tallet. I den sidste del af 1800-tallet samlede kaptajn George Augustus Graham de tilbageværende hunde, som blev anset for at repræsentere typen, og byggede racen op igen. Skotsk hjortehund indgik i arbejdet, med enkelte krydsninger til borzoi og grand danois. Racen blev udstillet i sin egen klasse i 1879, og den irske raceklub blev stiftet i 1885.

Den moderne historie forklarer både slægtskabet med andre store mynder, og hvorfor fortællinger om oldtidens ulvehunde ikke kan læses som en fuldstændig stamtavle for nutidens hunde. Den første irske ulvehund kom til Sverige i 1931, og Svenska Irländsk Varghund Klubben blev stiftet i 1976.

## At leve med racen

At leve med en irsk ulvehund handler først og fremmest om plads, sikkerhed og planlægning. Racen kan bo i lejlighed, hvis den får passende aktivitet, og boligen fungerer i praksis. En meget stor hund har dog brug for gulvplads til at vende sig og hvile, skridsikre underlag og en nem vej ud. Mange trapper uden elevator er især besværlige for en hvalp i vækst eller en skadet voksen hund, som ikke kan bæres.

Afprøv bilen med en voksen hund i tankerne: Den skal kunne ligge sikkert, komme ind uden farlige spring og kunne transporteres, selv hvis den bliver syg. Tjek, at låger og hegn kan holde en høj og hurtig hund inde. En støttende seng, stabile mad- og vandskåle og god plads omkring måltiderne gør også hverdagen lettere.

Alenetid skal trænes gradvist i korte, trygge etaper. En rolig race er ikke automatisk tilpas med lange dage alene, og en stor hund med separationsproblemer kan skade både sig selv og hjemmet. Sørg for hundepasning eller anden hjælp før købet, hvis arbejdsdagene jævnligt er længere, end hunden kan klare.

Disse spørgsmål er særligt nyttige, når du vælger opdrætter:

- Kan du møde moren, og hvordan fungerer forældredyrene med mennesker, hunde og almindelige miljøer?
- Hvornår blev begge forældre senest undersøgt med hjerteultralyd og EKG, og hvilke resultater kendes hos nære slægtninge?
- Er hele kuldet testet for PSS før levering, og får du en kopi af resultatet?
- Hvilken levealder og hvilke dødsårsager kendes hos forældre, søskende og tidligere afkom?
- Hvordan vil du løse sikker motion, biltransport, forsikring og hjælp, hvis hunden ikke kan gå selv?

Det rette hjem behøver ikke at være det største, men det skal være praktisk forberedt. Den, der sætter pris på en venlig mynde, kan håndtere jagtlysten og har økonomi og plads til en meget stor hund, kan få en helt særlig følgesvend. Den, der ønsker sikker frihed uden line overalt, har en lille bil eller forventer, at hunden kan klare lange dage alene, bør vælge en anden race.

Irsk ulvehund

Irish Wolfhound Club of Great Britain

Irish Wolfhound Club of Northern Ireland

The Irish Wolfhound Club (Germany)

Irsk ulvehund er en meget stor og højmyndepræget hund med en kraftig, men elegant krop og en strid, vejrbestandig pels. Den er rolig, venlig og følsom, som regel stille indendørs, men har brug for regelmæssig motion og god plads. Racens sundhed indebærer nogle tydelige risici og en relativt kort levealder, så både gennemtænkt avl og omhyggelig pasning er meget vigtige.

Åkerö's är en uppfödare av rasen Irländsk varghund med bas i Stora Levene i Sverige.

Åkerö's

## Kort fortalt

Labrador retriever er en mellemstor til stor apporterende jagthund med rødder i Newfoundland i Canada. Racen blev hovedsageligt udviklet i Storbritannien. Den er kendt for sin samarbejdsvilje og sin interesse for at bære og hente genstande. Samtidig er det en aktiv brugshund, ikke automatisk en ukompliceret og afslappet familiehund.

- **Mankehøjde:** idealet er 56–57 cm for hanner og 54–56 cm for tæver.
- **Vægt:** cirka 25–36 kg er en bred rettesnor for en voksen hund, afhængigt af køn, kropsbygning og huld.
- **Forventet levetid:** ofte omkring 10–12 år.
- **Godkendte farver:** sort, gul eller leverbrun. Gul kan variere fra lys creme til ræverød.
- **Pels:** kort og tæt med vandafvisende underuld.
- **Oprindelig opgave:** at finde og apportere nedlagt vildt efter skuddet.

Labradorer avles med forskellige mål. Nogle opdrættere lægger mest vægt på jagtlige egenskaber, andre på eksteriør og egenskaber som familiehund, mens mange forsøger at forene flere kvaliteter. Betegnelser som ”jagtlabrador” og ”udstillingslabrador” fortæller derfor ikke alt om den enkelte hund. Se på forældrene, voksne slægtninge, arbejdsmeritter og på, hvordan opdrætteren faktisk lever og arbejder med sine hunde.

## Udseende og pels

En labrador skal være kraftigt bygget, kompakt og bevægelig uden at blive tung eller overvægtig. Typiske træk er et bredt hoved, en kraftig krop, velvinklede ben og den karakteristiske ”odderhale”: tyk ved roden, smallere mod spidsen og dækket af kort, tæt pels. Hanner har en idealhøjde på 56–57 cm og tæver 54–56 cm. Tallet på vægten er mindre vigtigt end en synlig talje og ribben, der let kan mærkes under huden.

Pelsen består af korte, tætte dækhår og vandafvisende underuld. Den beskytter godt i koldt og vådt vejr, men betyder også, at labradoren kan fælde meget, især når underulden skiftes. Børst ekstra i fældeperioderne, og bad hunden, når den rent faktisk har brug for det. En fast plan for bad eller børstning passer ikke til alle hunde.

Kontrollér hud, poter og ører regelmæssigt, især efter badning og svømning. Tør det ydre øre, hvis det er fugtigt, men rens kun efter behov. Dårlig lugt, brunligt sekret, rødme eller gentagen hovedrysten bør vurderes af en dyrlæge i stedet for at blive behandlet med rutinemæssig ørerens.

Racestandarden godkender ensfarvet sort, gul eller leverbrun; en lille hvid plet på brystet kan forekomme. ”Sølv” er ikke en fjerde godkendt farve, men registreres som en farve, der afviger fra standarden. Selve farvebetegnelsen giver dog ikke grundlag for generelle påstande om den enkelte hunds sundhed.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, intelligent og samarbejdsvillig hund, som gerne arbejder sammen med sin fører. Mange labradorer søger social kontakt, reagerer godt på belønningsbaseret træning og er entusiastiske i både leg og arbejde. Ingen racebeskrivelse er dog en garanti. Temperamentet påvirkes også af arv, tidlige erfaringer, træning, sundhed og hverdagsmiljø.

Apporteringslysten viser sig ofte som et ønske om at bære ting i munden. Giv hunden egnede genstande, og indlær et roligt bytte eller et ”slip”-signal i stedet for at jage den, når den tager noget. Det gør hverdagen mere sikker og giver plads til en naturlig adfærd. Foder kan være en stærk belønning, men leg, søgearbejde og muligheden for at hente en genstand kan også virke særdeles godt.

Forskellene mellem avlsretninger er reelle, men ikke absolutte. Jagtavlede hunde er ofte udvalgt efter fart, udholdenhed og koncentreret apporteringsarbejde. Hunde fra mere eksteriørrettede linjer kan have en anden kropsbygning og arbejdsstil. Det betyder ikke, at enhver jagtavlet labrador har svært ved at falde til ro, eller at enhver udstillingsavlet labrador er rolig. Bed opdrætteren om konkrete eksempler på forældrenes energiniveau, evne til at koble af, hvor meget de giver lyd, omgængelighed og arbejdslyst.

En BPH- eller MH-beskrivelse kan give yderligere oplysninger om, hvordan en hund reagerede i standardiserede situationer. Resultatet er en beskrivelse, ikke en temperamentstest, som hunden består eller dumper. Vurder det sammen med dine egne møder med hundene og din viden om slægten.

## Træning og motion

En labrador har brug for daglig bevægelse, men også for opgaver, der engagerer lugtesansen, hukommelsen og samarbejdet med føreren. Der findes ikke et bestemt antal timer, som passer til både en hvalp, en voksen jagthund, en familiehund og en senior. Tilpas mængde og intensitet til hundens alder, sundhed, erfaring og restitution.

Gåture kan kombineres med apportering, personsøg, spor, lydighed, impulskontrol og enkle søgeøvelser. Korte, fokuserede træningspas er ofte mere nyttige end at gentage den samme øvelse, indtil hunden mister koncentrationen. Hvile og evnen til at falde til ro er en del af træningen, ikke et tegn på, at hunden har fået for lidt at lave.

Prioritér tidligt et sikkert indkald, en løs line, rolig håndtering, selvkontrol og et tydeligt signal til at aflevere en genstand. Træn belønningsbaseret, og øg sværhedsgraden trin for trin. Hvis du bruger mange godbidder i træningen, bør de regnes med i hundens daglige fodermængde.

Interesse for vand er almindelig i racen, men ikke alle labradorer bryder sig om at svømme, og ingen hund er automatisk sikker i vand. Begynd på lavt, roligt vand, lad hunden bestemme tempoet, og sørg for, at den let kan komme op. Hold opsyn ved strømmende, koldt eller algepåvirket vand, og undgå at kaste genstande så langt, at en ivrig hund presses ud over det, den kan klare.

## Sundhed

Den vigtigste sundhedskontrol før et hvalpekøb er ikke blot, om forældrene er ”testet”, men hvilke undersøgelser der er foretaget, hvornår de blev udført, og hvad resultaterne var. Labradorens led, øjne og huld fortjener særlig opmærksomhed.

For at et labradorkuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have et officielt HD-resultat før parringen. Et registreret resultat er ikke det samme som hofter uden anmærkning. Svenska Labrador Retrieverklubben anbefaler en strengere udvælgelse: Begge forældre bør være røntgenfotograferet for HD og ED uden anmærkning og øjenundersøgt inden for to år før parringen, uden arvelig øjensygdom bortset fra visse angivne undtagelser.

Bed om forældrenes registreringsnumre, og kontrollér selve resultatet, undersøgelsesdatoen og gerne oplysninger om søskende, tidligere afkom og andre nære slægtninge. Det giver mere viden end en generel formulering om, at hundene er sundhedstestet.

DNA-test kan være værdifulde, når de bruges til den rette sygdom, og begge forældres resultater vurderes sammen. En test for prcd-PRA kan for eksempel kun sige noget om netop denne form for nethindesygdom; den udelukker ikke andre øjensygdomme og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse. Ved recessive sygdomme som EIC behøver en rask bærer ikke selv at blive syg, men den anden forælders resultat skal være kendt, så der ikke fødes syge hvalpe. Et stort DNA-panel er derfor ikke et bevis på et generelt godt helbred.

Overvægt belaster kroppen og bør ikke opfattes som et normalt racetræk. Mærk efter ribbenene, og se efter en tydelig talje ovenfra og fra siden. Vej hunden regelmæssigt, og tilpas portioner, tyggeting og træningsbelønninger efter dens huld. Forskning har kædet en variant i POMC-genet hos nogle labradorer sammen med større motivation for foder og højere kropsvægt, men varianten findes ikke hos alle, og overvægt er ikke uundgåelig.

## Historie og oprindelse

Labrador retriever har tidlige rødder ved Newfoundlands kyst i Canada, hvor hunde af lignende type hjalp fiskere med at hente genstande og fangst op af vandet. I løbet af 1800-tallet blev sådanne hunde bragt til Storbritannien, hvor racen blev udviklet til en specialiseret apporterende jagthund.

Den britiske kennelklub anerkendte labrador retriever som race i 1903. Arbejdet efter skuddet formede flere af de egenskaber, der stadig kendetegner racen: interesse for at søge efter, bære og aflevere genstande, vilje til at samarbejde på afstand og evne til at arbejde i vand og vanskeligt terræn. I dag bruges labradoren til jagt, hundesport og en række samfundsopgaver, men dens baggrund som arbejdshund er også vigtig for den, der først og fremmest søger en familiehund.

## At leve med racen

Labrador retriever kan passe i mange hjem, når ejeren ønsker at dele en aktiv hverdag med hunden og har tid til både træning og restitution. En have er ikke et krav, og livet i en lejlighed kan fungere, men boligen erstatter ikke gåture, søgearbejde og anden meningsfuld aktivitet udendørs. Træn også hunden i at være stille og rolig i opgange og andre fællesområder.

Sammen med børn er opsyn fra en voksen, tydelige regler og et uforstyrret hvilested til hunden nødvendigt. En ung eller opstemt labrador er stærk nok til at vælte et lille barn uden at ville gøre skade. Børn bør ikke have ansvaret for at gå tur med en hund, de ikke fysisk kan håndtere.

Mange labradorer lever godt sammen med andre hunde og katte, men racen alene afgør ikke udfaldet. Introducér dyrene gradvist, forebyg jagt og trængsel, og giv katten højt placerede tilflugtssteder eller adgang til separate områder. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet er roligt og forudsigeligt.

Det skal læres trin for trin at være alene hjemme. En lille hvalp skal ikke bare forlades; begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan slappe af. Hvor længe en voksen hund kan klare at være alene, varierer, så tag udgangspunkt i hundens adfærd frem for en generel maksimumstid.

Før hvalpekøbet bør du kunne få klare svar på følgende:

- Hvilke aktiviteter og hvilken hverdag er kuldet avlet til?
- Hvordan arbejder forældrene, hvordan fungerer de socialt, og hvordan falder de til ro i praksis?
- Hvilke officielle resultater findes for HD, ED og øjne, og hvad ved man om nære slægtninges sundhed?
- Findes der BPH, jagtprøver eller andre relevante beskrivelser og meritter, og hvad viser de?
- Hvordan matcher opdrætteren hvalpenes forskellige egenskaber med købernes hverdag?

Det bedste match afhænger af mere end farve, køn og en betegnelse for avlslinjen. Vælg en opdrætter, som kan beskrive hundenes faktiske egenskaber, vise kontrollerbare sundhedsresultater og tale ærligt om variationen i kuldet.

Labrador retriever

Norwegian Kennel Club

Labrador retriever er en mellemstor til stor, atletisk og venlig hund med rigtig gode svømmeevner og en kort, tæt, vandafvisende pels i gul, sort eller brun (chocolate). Den er intelligent og madmotiveret, let at træne, har behov for daglig motion og mental stimulering og bruges i stor udstrækning både som familiehund og som arbejdshund.

Birdkeepers är en uppfödare av rasen Labrador retriever med bas i Prässebo i Sverige. Uppfödningen har haft registrerade labradorer under kennelnamnet sedan 2005.

Birdkeepers

## Kort fortalt

Cocker spaniel er en britisk stødende og apporterende fuglehund, som også egner sig som aktiv selskabshund. Racen er typisk glad, social og samarbejdsvillig, men jagtlyst, aktivitetsniveau og evne til at falde til ro varierer mellem individer og avlslinjer. Det vigtigste valg er derfor ikke kun racen, men også hvilken opdrætter og linje der passer til din hverdag.

- **Størrelse:** hanner er normalt omkring 39–41 cm i skulderhøjde og tæver 38–39 cm. Vægten ligger ofte omkring 13–15 kg.
- **Aktivitetsniveau:** højt. Racen har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, træning og tid til at falde til ro hver dag.
- **Pelspleje:** pelsen skal redes og børstes grundigt igennem hver uge. Trimning cirka hver anden måned er et nyttigt udgangspunkt, men behovet afhænger af pelsen, hverdagen og hvordan den holdes.
- **Forventet levetid:** cirka 11–15 år er et bredt skøn, ikke en garanti for den enkelte hund.
- **Passer bedst til:** en ejer, der gerne vil lave noget sammen med hunden, og som har tid til både træning og regelmæssig pelspleje.

Nogle hunde avles først og fremmest til jagt, mens andre primært avles med racestandarden og andre egenskaber for øje. Forskellen kan ses i arbejdsmåde, kropsbygning og pels, men typen alene afgør ikke, hvordan en hund bliver. Fortæl opdrætteren om din hverdag, spørg, hvad forældrene bruges til, og mød gerne voksne slægtninge, før du vælger hvalp.

## Udseende og pels

Cocker spaniel er en kompakt, robust og velafbalanceret hund med lange, lavt ansatte ører og et vågent udtryk. Pelsen skal være glat og silkeagtig med længere behæng på blandt andet ører, bryst, bug og ben. Racen findes i mange godkendte farver, både ensfarvet og i forskellige flerfarvede eller skimlede kombinationer.

Skulderhøjden er cirka 39–41 cm for hanner og 38–39 cm for tæver. En voksen hund vejer ofte omkring 13–15 kg. Målene beskriver det typiske for racen, men fortæller ikke, hvor aktiv en hvalp bliver som voksen, eller om et bestemt individ passer til dit hjem.

Pelsplejen er en reel del af hverdagen. Red helt ned til huden mindst én gang om ugen, og vær særlig omhyggelig dér, hvor der let dannes filtre, for eksempel bag ørerne, i armhulerne og i behænget på ben og poter. Regelmæssige bade efterfulgt af grundig tørring kan gøre pelsen nemmere at holde. Mange har brug for hjælp fra en dygtig hundefrisør cirka hver anden måned. En hund med fyldig udstillingspels kan kræve mere arbejde, mens en kortere eller mere praktisk klipning kan passes anderledes.

Tjek samtidig ører, hud, kløer og poter. Dårlig lugt, rødme, udflåd, kløe eller gentagne hovedrystelser er tegn, man skal reagere på, ikke noget der bør skjules med en fast renserutine. Bed opdrætteren eller en erfaren hundefrisør vise dig, hvordan pelsen omkring poter og ører holdes velplejet uden at irritere huden eller øregangen.

## Temperament og personlighed

En cocker spaniel skal være venlig, hengiven, livlig og nysgerrig, og mange holder af at samarbejde tæt med deres menneske. Det gør racen sjov at træne og nem at engagere i fælles aktiviteter. Samtidig kan den handle selvstændigt, når en duft eller bevægelse bliver mere interessant end føreren. Venlighed i racebeskrivelsen er derfor en ønsket egenskab, ikke et løfte om, at alle hunde automatisk fungerer i alle miljøer.

Forskellen mellem en jagtavlet og en mere udstillingsorienteret cocker er vigtig, men bør ikke overdrives. Jagtavlede hunde avles med tydeligt fokus på arbejde i terrænet. Hunde, der hovedsageligt avles efter racestandarden, kan stadig have tydelige jagtegenskaber og et stort aktivitetsbehov. Hvis du vil gå på jagt, bør du vælge dokumenterede brugslinjer. Hvis du primært ønsker en selskabshund, skal du stadig regne med en aktiv hund og spørge, hvordan forældrene og voksne slægtninge fungerer i en almindelig hverdag.

BPH-resultater kan blandt andet give mere information om hundes reaktioner på mennesker, leg, overraskelser og forskellige underlag. BPH er en svensk beskrivelse af adfærd i en bestemt situation, ikke en prøve, som hunden består eller dumper, og den viser ikke alle de egenskaber, der kræves til jagt. Se resultatet som én del af helheden sammen med opdrætterens mål, forældrenes adfærd i hverdagen og eventuelle jagt- eller arbejdsresultater.

## Træning og motion

Cocker spaniel har brug for fysisk aktivitet og mental træning hver dag, men et fast antal minutter passer ikke til alle hunde. Alder, helbred, avlslinje, intensitet og mulighed for restitution påvirker behovet. En god hverdag rummer ture i varierede omgivelser, næse- og søgearbejde, apportering eller andre samarbejdsøvelser samt træning i at hvile, når der ikke sker noget.

Racens baggrund gør aktiviteter, hvor hunden får lov til at søge, finde og samarbejde, særligt naturlige. Sporarbejde, spanielarbejde, apportering, nosework, lydighed og agility er eksempler, men enkle hverdagsøvelser fungerer også: at finde en genstand, følge et kort spor eller hente et stykke legetøj på signal. En jagtavlet cocker kan have brug for mere målrettet arbejde, end en almindelig gåtur giver. Meget aktivitet i højt tempo uden planlagt restitution skaber derimod ikke automatisk en rolig hund.

Begynd tidligt med indkald, kontakt og impulskontrol. Træn først, hvor der er få forstyrrelser, og øg sværhedsgraden trin for trin. Brug en lang line, hvor jagtinteressen kan tage over. Belønningsbaseret, tydelig og kort træning passer som regel en hurtig og engageret cocker bedre end hårde korrektioner eller lange, ensformige træningspas. Brug også tid på håndtering af ører, poter og pels, så den tilbagevendende pleje bliver tryg for både hund og menneske.

## Sundhed

En cocker spaniel kan leve et langt og aktivt liv, men sundhed bør vurderes ud fra resultater, der kan kontrolleres – ikke kun ud fra at en opdrætter siger, at linjen er sund. For at et kuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have kendt HD-status. Bed om forældrenes registrerede navne eller registreringsnumre, og tjek deres resultater i Svenska Kennelklubbens Avelsdata eller Hunddata.

De gældende regler for hvalpeformidling i den svenske raceklub Cocker Spanielklubben giver hvalpekøberen en konkret svensk tjekliste, men reglerne er frivillige. Resultaterne skal være kendt før parringen. Begge forældre skal have et HD-resultat på A, B eller C. Hvis en hund har C, anbefales det, at forældrenes gennemsnitlige HD-indeks på parringstidspunktet er over 100. Øjenattesten må højst være to år gammel ved parringen, og mindst én af forældrene skal være DNA-testet fri eller arveligt fri for familiær nefropati, FN. Det er raceklubbens vilkår for formidling, ikke en garanti for, at hvalpen aldrig bliver syg.

Spørg ikke kun, om “alle tests er lavet”. Bed om at se præcist resultat, dato og identitet for begge forældre. FN og renal dysplasi, RD, er forskellige nyresygdomme. Et DNA-resultat for FN udelukker derfor ikke alle nyreproblemer. En DNA-test for prcd-PRA viser status for én bestemt arvelig variant, mens en øjenundersøgelse kan finde kliniske forandringer og andre øjendiagnoser. Testene supplerer hinanden, men besvarer ikke det samme spørgsmål.

Lange ører og rigeligt behæng gør ørekontrol til en praktisk rutine. Hold ørerne tørre efter bad og svømning, og kontakt en dyrlæge ved smerter, lugt, rødme, udflåd eller tilbagevendende kløe. Undgå at behandle hunden på egen hånd, blot fordi racen ofte forbindes med øreproblemer.

## Historie og oprindelse

Cocker spaniel stammer fra Storbritannien og blev udviklet til at støde og apportere fugle i tæt samarbejde med jægeren. Racen blev anerkendt som adskilt fra field spaniel og springer spaniel kort efter, at den engelske kennelklub blev grundlagt i 1873. Det ældre navn “cocking spaniel” knyttes til arbejdet med skovsneppe, der hedder *woodcock* på engelsk.

Forskellige avlsretninger er blevet tydeligere med tiden. Jagtavlede hunde er udvalgt efter egenskaber som søg, fart, arbejdslyst og førbarhed i terrænet, mens anden avl i højere grad tager udgangspunkt i racestandarden. Begge tilhører samme race, men forskellen forklarer, hvorfor to cocker spaniels kan kræve en ret forskellig hverdag. Engelsk cocker spaniel må heller ikke forveksles med amerikansk cocker spaniel, som er en selvstændig race.

## At leve med racen

Cocker spaniel kan fungere i en børnefamilie, en lejlighed eller et hjem med andre dyr, men ingen af delene følger automatisk af racenavnet. Det afgørende er den enkelte hunds egenskaber, tidlig træning, hverdagens rutiner og de voksnes ansvar.

En voksen skal altid være til stede sammen med små børn. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, trækker sig væk eller viser, at den vil være i fred. Hunden har brug for et trygt hvilested, som børnene respekterer. Mød forældredyrene, hvis det er muligt, og spørg opdrætteren, hvordan de reagerer på håndtering, lyde, gæster og børn, i stedet for at stille dig tilfreds med betegnelsen “familiehund”.

Racen kan ofte leve med andre hunde, men en kat eller et mindre dyr kan udløse jagtinteresse. Ved en introduktion bør dyrene først vænne sig til hinandens duft og derefter mødes under kontrol med afstand, gitter eller line. Katten skal altid have en sikker flugtvej, og hunden må ikke få lov til at øve sig i at jage. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet er stabilt.

En lejlighed er ikke et problem i sig selv, hvis hunden får tilstrækkelig aktivitet ude og kan falde til ro inde. I en ejendom, hvor lydene går tydeligt igennem, skal du desuden forebygge gøen ved lyde og forventning gennem rolige rutiner og træning ved lyde i opgangen. En have erstatter ikke gåture, næsearbejde eller fælles træning.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene fra begyndelsen. Start med meget korte stunder, når den er tryg, og øg kun, så længe den forbliver rolig. Der findes ingen bestemt tidsgrænse, som alle cocker spaniels kan klare. Planlæg hundepasning eller en anden løsning, hvis hverdagen regelmæssigt kræver mere alenetid, end netop din hund håndterer godt.

Før du køber, bør du derfor kontrollere tre ting: hvad opdrætteren faktisk lægger vægt på i avlen, hvordan forældre og voksne slægtninge fungerer, og hvilke registrerede sundhedsresultater der findes. Når linje, aktivitetsbehov og pelspleje passer til husstanden, har du de bedste forudsætninger for det, racen er avlet til – en glad hund, der gerne vil arbejde tæt sammen med sit menneske.

Cocker spaniel

Svenska Spaniel och Retrieverklubben - SSRK (Sweden)

Dansk Spaniel Klub (Denmark)

American Kennel Club (Provides UK information)

Fédération Cynologique Internationale (FCI), Belgium

Glad, middelstor fuglehund med kraftig krop, blidt udtryk og lange, silkebløde ører. Avlet til jagt på skovsneppe trives den med at snuse, spore og være med i alle familiens aktiviteter. Følsom og menneskeorienteret, den har brug for daglig motion, mental stimulering og regelmæssig pelspleje for at holde sig sund og tilfreds.

Tripolis är en uppfödare av rasen Cocker spaniel med bas i Alunda i Sverige. Uppfödningen har funnits sedan 1991, då den första kullen föddes.

Tripolis

Hamiltonstövare

The Norwegian Kennel Club

Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals (RSPCA)

Hamiltonstövare er en svensk trefarvet drivende hund, middelstor, atletisk og robust. Den er rolig, venlig og kærlig derhjemme, men har stærk jagtlyst, kraftig stemme og har brug for rigelig daglig motion, træning og mental stimulering. Pelsplejen er enkel.

Lejonklippans är en uppfödare av rasen Hamiltonstövare med bas i Ramvik i Sverige. Hamiltonstövare har funnits i uppfödningen sedan 2017.

Lejonklippans

## Kort fortalt

Griffon bruxellois er en lille belgisk selskabshund med ruhåret rød pels, kort snude og et vågent udtryk. Racestandarden angiver 3,5–6 kg, men ingen skulderhøjde. Vurder derfor proportioner, bevægelser og funktion i stedet for at stole på et usikkert centimetermål.

- **Oprindelse og anvendelse:** Belgien; selskabshund i FCI-gruppe 9.
- **Vægt:** 3,5–6 kg ifølge racestandarden. Der er ikke angivet nogen officiel skulderhøjde.
- **Pels:** Ruhåret med underuld, naturligt hård og let bølget. Farven er rød eller rødlig; lidt sort på næsepartiet er tilladt.
- **Temperament:** Raceidealet er en afbalanceret, vågen og opmærksom hund, som hverken er sky eller aggressiv. Svenska Kennelklubben beskriver racen som aktiv, venlig og lærenem, men hvert individ skal vurderes for sig.
- **Vigtige sundhedsundersøgelser:** Raceklubben anbefaler undersøgelse af knæ og øjne hos avlshunde. RFG-resultater for vejrtrækning er blevet registreret centralt siden maj 2026, men undersøgelsen er foreløbig ikke et krav før avl.

Griffon bruxellois, griffon belge og petit brabançon er tre separate racer med fælles oprindelse, som ifølge SKK må parres med hinanden. Det gør ikke en sort ruhåret griffon belge eller en glathåret petit brabançon til pelsvarianter af griffon bruxellois.

## Udseende og pels

Griffon bruxellois skal være lille, robust og næsten kvadratisk med god knoglebygning, men lette bevægelser. Hovedet er stort i forhold til kroppen, snuden er meget kort og bred, og underkæben ligger foran overkæben. En tunge, der hele tiden er synlig, når munden er lukket, hører ikke til et korrekt udtryk.

Pelsen adskiller racen fra dens to nære slægtninge. Griffon bruxellois har ruhåret pels med underuld. Den skal føles naturligt hård, må være let bølget, men ikke krøllet, og danner skæg, overskæg og længere øjenbryn. Farven er rød eller rødlig; lidt sort hår på næsepartiet er tilladt. En ruhåret hund, som er sort eller sort med tan-aftegninger, er griffon belge, mens petit brabançon er glathåret og kan have de farver, der accepteres for de to griffonracer.

Den ruhårede pels skal trimmes, så døde hår fjernes, og strukturen bevares. SKK angiver to til fire trimninger om året som vejledning, ikke som en plan for alle hunde. Pelsens tilstand, mængden af døde hår og eventuelle filtringer afgør, hvornår det er tid. Kontrollér også skæg og ansigt for madrester, snavs og fugt.

Begynd tidligt med korte, rolige plejestunder på et skridsikkert underlag. Hunden skal kunne blive redt, få poter og ansigt undersøgt og stå stille uden at blive bange.

## Temperament og personlighed

En griffon bruxellois skal være vågen, opmærksom og tryg og samtidig fungere som en selskabshund, der søger tæt kontakt. Racestandarden beskriver en afbalanceret og trofast hund, som hverken må være sky eller aggressiv. SKK fremhæver også hengivenhed, venlighed, nysgerrighed, lærevillighed og en vis egenvilje.

Dette er et raceideal, ikke en garanti. Reaktioner på fremmede mennesker, lyde, håndtering og frustration påvirkes af arv, erfaringer og situationen. Bed om at møde tæven og gerne andre voksne slægtninge. Se efter nysgerrighed uden langvarig ophidselse og evne til at falde til ro igen.

Betegnelser som ”velcrohund” eller ”énmandshund” siger for lidt om individet. En social hund kan gerne søge nærhed og stadig hvile på sin egen plads; en anden kan have brug for mere støtte ved adskillelse eller nye mennesker. Spørg, hvordan forældrene og tidligere afkom fungerer i hverdagen.

Gøen afhænger af individ og miljø. En vågen hund kan reagere på døre, stemmer og bevægelse uden for vinduet, men racen kan hverken garanteres at være stille eller støjende. Beløn ro efter lyde, og kontrollér, at hunden kan falde til ro igen.

## Træning og motion

Griffon bruxellois har brug for daglig bevægelse, næsearbejde og indlæring, men et fast antal minutter passer ikke til alle. En god hverdag veksler mellem gåture, tid til at undersøge dufte, korte træningspas, leg og uforstyrret hvile. Tilpas mængden efter alder, kondition, huld og vejr og først og fremmest efter, hvordan hunden trækker vejret og kommer sig.

Racen lærer let, men kan have tydelige egne meninger. Venlige og lystbetonede metoder, der belønner den ønskede adfærd, giver et bedre grundlag end hårde korrektioner. Træn især indkald, at gå roligt i line, at slippe genstande, ro på en fast plads og frivillig medvirken ved kontrol af pels, kløer, mund og øjne. Hold passene så korte, at hunden stadig er engageret, og øg sværhedsgraden trinvis.

Turens længde siger ikke alt. Fodersøg, et enkelt duftspor eller en ny opgave giver aktivitet uden hård fysisk belastning. Racen er robust i forhold til sin størrelse, men skal ifølge SKK ikke udsættes for mere, end en lille hund kan klare. Hvalpe, voksne og ældre hunde har brug for forskellige forløb.

Den korte snude gør vejrtrækningen til en del af enhver beslutning om aktivitet. Vælg køligere tidspunkter på varme dage, hold hunden i et sundt huld, og stop, før den puster kraftigt, eller dens normale bevægelsesmønster ændrer sig. Tydelige vejrtrækningslyde, langsom restitution eller modvilje mod at bevæge sig må ikke affejes som normalt for racen.

## Sundhed

De vigtigste racespecifikke sundhedsundersøgelser vedrører knæ, øjne og vejrtrækningsfunktion. For en hvalpekøber er det afgørende at skelne mellem en anbefaling, et centralt registreret resultat og et bindende krav og derefter kontrollere den enkelte hunds identitet, undersøgelsesdato og resultat.

Raceklubben anbefaler knæ- og øjenundersøgelse af avlshunde. Den racespecifikke avlsstrategi angiver patellaundersøgelse før første parring og øjenundersøgelse inden for et år før parring som retningslinjer. Det betyder ikke, at racen har et obligatorisk sundhedsprogram. Bed opdrætteren vise resultaterne for begge forældre, og spørg, hvordan knæ og øjne er hos nære slægtninge; én attest beskriver ikke en hel familie.

Det korte kranium og den korte snude øger risikoen for både vejrtrækningsproblemer og øjenskader. I Sverige er RFG-resultater for griffon bruxellois blevet registreret centralt siden maj 2026. RFG er en standardiseret vurdering, hvor dyrlægen blandt andet kontrollerer hundens identitet, huld og næsebor, lytter før belastning og vurderer vejrtrækningen efter en kort bevægelsestest. For griffon bruxellois er RFG foreløbig ikke et krav før avl. Et resultat giver nyttig information om den undersøgte hund, men erstatter ikke observation af vejrtrækningen i hverdagen eller viden om slægtninge.

En hund med velfungerende øvre luftveje trækker vejret stille. Tydelig snorken eller snøften i vågen tilstand, besværet indånding, langsom restitution eller dårlig varmetolerance bør vurderes af en dyrlæge. Symptomerne viser sig måske først under aktivitet. Blålig tunge eller tandkød, usikker gang, kollaps eller bevidstløshed er akutte faresignaler.

De store øjne og den korte hovedform betyder, at øjnene skal kontrolleres nøje. Kontakt hurtigt en dyrlæge, hvis hunden pludselig kniber øjet sammen, holder et øje lukket, gnider med poten, bliver rød, eller øjet begynder at løbe. Øjensmerter betragtes som akutte, fordi blandt andet sår på hornhinden hurtigt kan blive værre.

Syringomyeli forekommer i racen og kan give stærke smerter, men det vides ikke, hvor almindelig sygdommen er i Sverige. Uforklarlige smerter, gentagen intens kradsen uden en tydelig hudårsag eller ændrede bevægelser bør undersøges af en dyrlæge. Procenttal fra udvalgte grupper eller henviste patienter må ikke opfattes som en sikker forekomst i hele den svenske racebestand.

Før køb bør du bede om:

- patella- og øjenresultater for begge forældre med identitet og dato,
- eventuelle RFG-resultater og en forklaring på, hvad netop den grad betyder,
- mulighed for at se forældre eller voksne slægtninge trække vejret i hvile og efter moderat bevægelse,
- ærlige oplysninger om øjenskader, vejrtrækningsproblemer, tegn på smerte og neurologiske symptomer i familien.

## Historie og oprindelse

Griffon bruxellois har sin dokumenterede oprindelse i en lille ruhåret hundetype, der blev kaldt smousje, og som længe fandtes i området omkring Bruxelles. I 1800-tallet blev rød king charles spaniel og mops brugt i udviklingen af nutidens racetype.

Racestandarden fortæller forsigtigt, at de små, vågne hunde blev sagt at bevogte vogne og holde stalde fri for gnavere. Den historiske oplysning skal bevare dette forbehold; den beviser ikke, at enhver moderne griffon har en bestemt vagt- eller jagtadfærd.

De første griffon bruxellois, der blev indført i den belgiske stambog i 1883, hed Topsy og Foxine. Omkring år 1900 blev racerne mere populære, blandt andet på grund af dronning Marie-Henriettes interesse, og eksport gjorde dem kendt uden for Belgien.

Den fælles historie forklarer, hvorfor griffon bruxellois, griffon belge og petit brabançon ofte omtales sammen. Nutidens standard adskiller dem dog tydeligt efter hårlag og farve: griffon bruxellois er den ruhårede røde race.

## At leve med racen

Griffon bruxellois kan trives både i lejlighed og hus, hvis den får daglig aktivitet, rolig hvile og træning, der passer til individet. Det lille format løser ikke hverdagen af sig selv. I en ejendom, hvor lyd trænger igennem, er evnen til at falde til ro efter lyde vigtig, og i varme perioder skal både hjem og gåture give mulighed for at holde hunden kølig.

Med børn er opsyn fra voksne vigtigere end en generel vurdering af racen. En griffon er robust i forhold til sin størrelse, men stadig en lille hund, der kan komme til skade ved fald, klem eller hårdhændet løft. Lær børn at lade hunden komme selv, ikke at forstyrre den, når den spiser eller sover, og at respektere dens hvileplads. Små børn og hunde skal altid have en voksen til stede.

Der er ingen garanti for, at en griffon trives med enhver hund eller kat. Giv katten separate flugtveje, begynd med udveksling af dufte og møder bag en låge, hold hunden under kontrol, og beløn ro. Stop jagt, og gå et trin tilbage, hvis et af dyrene bliver anspændt. To hunde har brug for hver sin spise- og hvileplads.

Alenetid skal trænes gradvist, ikke ved pludselig at efterlade hunden en hel arbejdsdag. Begynd, når hvalpen eller den voksne hund føler sig tryg i hjemmet, gå fra den i meget korte perioder, og øg kun, så længe hunden er rolig. Fremskridtet varierer fra individ til individ. Piben, gøen, rastløs vandren, kraftig vejrtrækning eller manglende evne til at hvile viser, at træningen er gået for hurtigt og skal gøres lettere.

Når du vælger hvalp eller voksen hund, bør du kontrollere mere end farve og et charmerende udtryk. Bekræft, at hunden faktisk er registreret som griffon bruxellois, se, hvordan voksne slægtninge trækker vejret og bevæger sig, bed om patella-, øjen- og eventuelle RFG-resultater, og spørg, hvordan familien reagerer på håndtering, lyde og korte perioder alene. Det bedste match bygger på dokumenterede sundhedsoplysninger og adfærd, du kan se i hverdagen, ikke på løfter, der påstås at gælde alle hunde af racen.

Griffon bruxellois

Société Centrale Canine (France)

Deutscher Club für Griffon Bruxellois (Germany)

Griffon bruxellois er en lille, men robust selskabshund med et næsten menneskeligt, skægget ansigt og store, mørke øjne. Den knytter tætte bånd til sine mennesker og er som et lille ”burrebånd”, der vil være tæt på hele tiden. Den trives med venlig, belønningsbaseret træning, moderat daglig motion og findes både med ruhåret og korthåret pels i dybrød, sort eller sort med tan-aftegninger.

Diddelinos är en uppfödare av rasen Griffon bruxellois med bas i Tyresö i Sverige. Uppfödningen av griffonraser inleddes 2014, och griffon bruxellois har fötts upp sedan 2016.

Diddelinos

## Kort fortalt

King charles spaniel er en lille britisk selskabshund med hvælvet kranium, meget kort snude og et venligt, men til tider reserveret væsen. Det er en selvstændig race, som ikke må forveksles med cavalier king charles spaniel. Cavalieren er som regel større og har et fladere kranium og en længere snude, mens king charles spaniel er mindre, med et mere hvælvet kranium og en kortere snude.

- **Oprindelse og anvendelse:** Storbritannien. Racen er en dværg- og selskabshund i FCI-gruppe 9.
- **Størrelse:** Racestandarden angiver 3,6–6,3 kg, men ingen bestemt mankehøjde. Svenska Kennelklubben oplyser cirka 30 cm som en praktisk rettesnor og gør opmærksom på, at mange voksne hunde vejer mere end 6,3 kg.
- **Temperament:** Glad, intelligent, venlig og hengiven. Den kan være afventende over for ukendte mennesker eller hunde, men den bør ikke være bange eller aggressiv.
- **Pels:** Lang og silkeblød, lige eller let bølget. Pelsen skal redes grundigt igennem cirka en gang om ugen, især bag ørerne og mellem tæerne.
- **Aktivitet:** En tilpasningsdygtig tur- og træningsmakker, som har brug for daglig motion og mental aktivering, men tempoet skal tilpasses størrelse, kondition og vejrtrækning.
- **Vigtige sundhedsundersøgelser:** Bed om dokumenterede hjerte- og øjenresultater. Se også på, hvordan hunden trækker vejret, bevæger sig og kommer sig. Et RFG-resultat kan give mere viden om vejrtrækningen.

## Udseende og pels

King charles spaniel skal være kort og kompakt, men samtidig kunne bevæge sig frit og aktivt. Det tydeligt hvælvede kranium, de meget lange og lavt ansatte ører og de store, mørke øjne giver racen dens karakteristiske udtryk. Snuden er kort og opadvendt, næsen er sort, og næseborene skal være store og åbne. Et let underbid hører til racestandarden.

Der findes fire godkendte farver:

- **Black and tan:** skinnende sort med klare mahognibrune aftegninger.
- **Trefarvet:** perlehvid grundfarve med sorte pletter og tantegninger.
- **Blenheim:** perlehvid grundfarve med kastanjerøde pletter.
- **Ruby:** ensfarvet, klart kastanjerød.

Pelsen skal være lang, silkeblød og lige. En let bølge er tilladt, men pelsen må ikke være krøllet. Ører, ben og hale har rigeligt med behæng. En grundig gennemredning en gang om ugen er et godt udgangspunkt, men hunde med meget behæng kan have brug for at blive redt oftere. Løsn små filtre, før de bliver til faste knuder, især bag ørerne og under eller mellem tæerne. Bad hunden, når den faktisk har brug for det, og tør ører og hud omhyggeligt bagefter.

Et racetypisk hoved må ikke blive et mål i sig selv. En alt for kort snude, udstående øjne, en svag brystkasse eller en uhensigtsmæssig forstilling er risikoområder i de særlige racespecifikke dommeranvisninger. En voksen hund skal kunne trække vejret roligt og bevæge sig uden ubehag. Øjnene bør ikke være plaget af gentagen irritation.

## Temperament og personlighed

King charles spaniel er grundlæggende en glad og hengiven hund, som holder af menneskers selskab og gerne deltager i hverdagen. Dens lyst til kontakt gør den ofte nem at motivere med små belønninger, leg og venlig opmuntring.

Ordet »reserveret« i racestandarden betyder ikke, at hunden skal være sky. Et racetypisk individ kan have brug for at se en ny person eller hund an, før det søger kontakt. Giv hunden plads til at nærme sig i sit eget tempo i stedet for at lade fremmede løfte den eller trænge sig på. Udtalt frygt, aggression eller manglende evne til at fungere i hverdagen skal ikke bortforklares som typisk for racen.

Der kan være store forskelle fra hund til hund, især i en lille population. Forældrenes adfærd i hverdagen og opdrætterens tidlige socialisering fortæller derfor mere end generelle løfter om, at alle king charles spaniels er stille, frygtløse eller venner med alle dyr. En hvalp har brug for positive erfaringer med mennesker, lyde, underlag, håndtering og rolige hundemøder uden at blive presset.

## Træning og motion

King charles spaniel har brug for daglige ture, mulighed for at snuse og korte træningspas, men der findes ikke ét bestemt antal minutter, der passer til alle. En sund voksen hund kan have glæde af hverdagslydighed, næsearbejde, tricks eller tilpasset rallylydighed. Hvalpe, ældre hunde og hunde med vejrtrækningsproblemer har brug for et roligere program.

Lad hundens udholdenhed og vejrtrækning bestemme tempoet. Den skal kunne bevæge sig med frie skridt, trække vejret uden kraftige mislyde og hurtigt vende tilbage til rolig vejrtrækning efter anstrengelse. Stop aktiviteten og kontakt en dyrlæge, hvis hunden får tydelige vejrtrækningsproblemer eller ikke kommer sig normalt. Kortsnudede hunde kan have sværere ved at regulere kropstemperaturen, så vælg køligere tidspunkter på varme dage, og sørg for vand og hvile.

Træningen fungerer bedst i korte og tydelige pas. Beløn den ønskede adfærd, og øg sværhedsgraden trin for trin. Hårde korrektioner kan gøre en følsom hund mere tøvende. Øv håndtering af ører, poter, mund og øjne fra begyndelsen, da disse områder skal kontrolleres regelmæssigt.

Det at være alene er noget, hunden skal lære, ikke en medfødt egenskab. Begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg og tilfreds, øg langsomt, og gå et skridt tilbage, hvis den bliver urolig. En king charles spaniel bør ikke være alene så længe, at den gentagne gange gør, hyler, ødelægger ting eller viser andre tegn på stress.

## Sundhed

De vigtigste dokumenterede områder er hjerte, øjne og problemer, der kan følge af det forkortede kranium. Fordi racen har en lille population, er helbredsoplysninger fra ældre undersøgelser mere usikre, end de kan se ud. Bed derfor om resultaterne for de aktuelle forældredyr, og spørg også, hvordan nære slægtninge har haft det som voksne og ældre.

### Hjerte og øjne

I Sverige har king charles spaniel et sundhedsprogram for hjertestatus på niveau 1. Det betyder, at undersøgelsesresultaterne registreres og offentliggøres af Svenska Kennelklubben, men klubben kræver ikke, at avlshunde skal være hjerteundersøgt. Det adskiller racen fra cavalier king charles spaniel, som er omfattet af andre regler. Minimumsalderen for en officiel hjerteundersøgelse af king charles spaniel er to år, og en godkendt specialdyrlæge lytter efter mislyde efter Svenska Kennelklubbens metode.

Raceklubben anbefaler mere, end niveau 1 kræver: En hund, der bruges i avl, bør være hjerteundersøgt inden for de seneste tolv måneder før parring. Hovedreglen er, at en hund med en konstateret hjertefejl ikke skal bruges i avl. Klubben har en begrænset undtagelse for en hanhund, som havde en hjerteattest uden anmærkninger ved tidligst syv års alder og senere udvikler en mislyd. Bed om at se den nyeste attest i stedet for blot at stole på en mundtlig forsikring om, at linjen er sund.

Raceklubben anbefaler også øjenlysning af avlshunde efter 18-månedersalderen og af hvalpe mellem 8 og 15 uger. Den tidlige undersøgelse kan blandt andet afsløre den medfødte øjenforandring PHTVL/PHPV. Bed om at se både hvalpens og forældrenes resultater, og drøft alle fund med en dyrlæge. En gennemført undersøgelse er ikke en garanti mod fremtidige problemer.

### Vejrtrækning, øjne og bevægelser

Racen er omfattet af Breed Specific Instructions, BSI, fordi overdrevne træk kan påvirke kropsbygning, snude, øjne og bevægelser. Fra maj 2026 kan resultater fra RFG-Scheme registreres centralt for king charles spaniel i Sverige. Undersøgelsen graderer hundens vejrtrækning og kan gennemføres officielt fra 24-månedersalderen. Tidligere resultater registreres som foreløbige. Testen er i øjeblikket frivillig og ikke et krav før avl.

Se på hunden både i hvile og efter aktivitet. Vejrtrækningen skal være ubesværet, næseborene åbne, og hunden skal hurtigt vende tilbage til rolig vejrtrækning. Øjnene må ikke stå så meget ud, at de let bliver skadet. Gentagen kniben med øjnene, rødme, uklarhed eller kraftigt tåreflåd bør undersøges. Et afvigende bevægelsesmønster med hektisk kløen eller tilsyneladende uforklarlige smerter på tur er et advarselstegn, som skal udredes af en dyrlæge.

Sådanne tegn kan forekomme ved neurologisk sygdom, men oplysninger om, hvor almindelig sygdommen er hos cavalier king charles spaniel, kan ikke uden videre overføres til king charles spaniel. Racens ældre svenske avlsstrategi beskrev ikke syringomyeli som et påvist problem blandt de hunde, der var undersøgt på det tidspunkt, men understregede samtidig behovet for fortsat opmærksomhed. Derfor kan man hverken love, at risikoen ikke findes, eller hævde, at den er lige så stor som hos cavalier.

## Historie og oprindelse

King charles spaniel blev udviklet i England fra de små spanielhunde, der længe blev holdt som selskabshunde ved europæiske hoffer. Racenavnet forbindes med kong Charles II, som regerede England og Skotland fra 1660 til 1685 og var kendt for sine små spanielhunde. Den nøjagtige vej frem til nutidens kortsnudede race er dog ikke sikkert dokumenteret, og fortællinger om bestemte krydsninger bør derfor betragtes som teorier.

En engelsk racestandard blev skrevet i 1885. I 1902 blev farvevarianterne samlet under navnet King Charles Spaniel, og kong Edward VII støttede, at raceklubben skulle beholde racenavnet. Efter Anden Verdenskrig var der kun få britiske kenneler tilbage. Det bidrog til den smalle avlsbase, som fortsat gør genetisk bredde vigtig.

Racen blev vist på hundeudstilling i Sverige allerede i 1886, og den nuværende type menes at være blevet importeret året efter. Bestanden er forblevet lille. Derfor er valget af opdrætter, dokumenterede sundhedsundersøgelser og gennemtænkte kombinationer særligt vigtigt.

## At leve med racen

King charles spaniel kan fungere godt i en lejlighed, men boligens størrelse erstatter ikke ture, træning og selskab. Træn ro ved døren, i elevatoren og ved lyde i opgangen. Racen kan være følsom over for koldt og blæsende vejr. Tilpas turens længde, og brug dækken, hvis hunden ellers fryser.

Børn og hunde skal altid være under opsyn af en voksen. Lær barnet at lade hunden spise og sove i fred, og giv hunden et afskærmet hvilested. Den lille krop og de fremtrædende øjne gør hårdhændet leg uegnet. Om hunden kan bo sammen med en anden hund eller en kat, afhænger af dyrenes erfaringer. Begynd med rolige, kontrollerede møder, og hold foderpladser, legetøj og senge adskilt, indtil dyrene er trygge sammen.

Racen er ikke allergivenlig. Hundeallergener findes blandt andet i hudpartikler og spyt, og reaktionen kan variere både fra menneske til menneske og fra hund til hund. Den, der har allergi, bør derfor tilbringe tid indendørs med den aktuelle hund før et køb uden at betragte mødet som en garanti.

Inden du køber en hvalp, bør du kontrollere:

- at opdrætteren kan forklare forskellen mellem king charles spaniel og cavalier og anvender de korrekte sundhedsregler,
- forældrenes nyeste hjerteattester og øjenresultater samt hvalpens øjenundersøgelse,
- eventuelle RFG-resultater, og hvordan forældrene trækker vejret og kommer sig efter aktivitet,
- at øjnene ikke viser tegn på irritation eller smerter, og at de voksne hunde bevæger sig frit,
- hvordan opdrætteren arbejder med temperament, socialisering og genetisk bredde i en lille population.

En ansvarlig opdrætter kan vise dokumenterne, beskrive både styrker og svagheder i linjen og forklare, hvorfor kombinationen er valgt. Det er mere værd end løfter om, at racen altid er sund, nem at passe eller egnet til alle hjem.

King charles spaniel

Fédération Cynologique Internationale

Cavalier King Charles Spaniel Club UK

Lille, aristokratisk toyspaniel med hvælvet kranie, kort næse og store mørke øjne, avlet som hengiven skødehund. Roligt selskab indendørs med et moderat behov for motion og trives bedst med konstant menneskelig kontakt. Den lange, silkebløde pels kræver regelmæssig pelspleje; racen er disponeret for hjerte- og øjensygdomme samt problemer forbundet med det brachycephale hoved.

Shim Shim Shiree är en uppfödare av rasen King charles spaniel med bas i Kristinehamn i Sverige. Verksamheten med rasen inleddes 2021. Uppfödningen har omfattat färgvarianterna ruby och black and tan.

Shim Shim Shiree

## Kort fortalt

Dværgschnauzeren er en lille, men robust tysk hunderace med et tydeligt vagtinstinkt, stor arbejdslyst og en pels, der skal trimmes. Den er den mindste af schnauzerracerne, men ikke blot en mindre udgave af schnauzeren. Dværgschnauzeren er en selvstændig race, som blev udviklet til arbejde på gårde i et lille og praktisk format.

- **Skulderhøjde:** 30–35 cm for både hanner og tæver
- **Vægt:** 4–8 kg ifølge racestandarden
- **Oprindelsesland:** Tyskland
- **Oprindelig opgave:** rottefanger og gårdhund
- **Pels:** ruhåret dækhår med tæt underuld
- **Farver:** sort, peber og salt, sort og sølv samt hvid
- **Typiske træk:** opmærksom, udholdende, nysgerrig og ofte hurtig til at slå alarm

Dværgschnauzeren passer bedst til den, der gerne vil træne og aktivere sin hund hver dag og accepterer regelmæssig pelspleje. Den praktiske størrelse gør hunden let at tage med, men hverdagen kræver stadig klare rutiner.

## Udseende og pels

Dværgschnauzeren skal være kompakt, kraftig og omtrent lige så lang, som den er høj. Skægget, de buskede øjenbryn og den ruhårede pels giver det velkendte schnauzerpræg. Racestandarden angiver samme højde- og vægtinterval for begge køn, men hvor den enkelte voksne hund ligger inden for intervallerne, afhænger blandt andet af kropsbygning og huld.

Pelsen består af tæt underuld og hårdt, tilliggende dækhår. De fire godkendte farver er helt sort, peber og salt, sort og sølv samt helt hvid. Farven siger ikke noget om hundens temperament, eller hvor godt den passer til et bestemt hjem.

Den ruhårede pels skal trimmes, hvilket betyder, at modne, døde dækhår plukkes ud. Svenska Kennelklubben anbefaler trimning mindst fire gange om året og gennemgang af underulden cirka en gang om ugen. Hvor ofte den enkelte hund skal trimmes helt, afhænger af pelskvalitet, vækst og den ønskede pelslængde. Skæg, benhår og blødere områder skal redes, så snavs og filtre ikke bliver siddende.

Klipning kan passe til en hund, der er blevet øm eller har svært ved at stå under en trimning, men metoden ændrer pelsens struktur. Når dækhårene klippes af i stedet for at blive plukket ud, bliver pelsen ofte blødere og mere ulden. Spørg derfor opdrætteren eller en erfaren hundefrisør, hvordan hundens pels hidtil er blevet plejet, før du vælger metode.

En korrekt plejet ruhåret pels fælder normalt meget lidt, men det gør ikke dværgschnauzeren allergifri. Begrænset fældning fortæller ikke, hvordan en person med allergi vil reagere, og ingen hunderace kan garanteres at fungere for alle. Hvis der er allergi i familien, bør I tale med sundhedspersonale, møde hunde under kontrollerede forhold og lægge en plan før købet.

## Temperament og personlighed

Dværgschnauzeren er som regel opmærksom, nysgerrig og udholdende. Den registrerer hurtigt lyde, bevægelser og mennesker i nærheden og kan derfor være en effektiv lille alarmhund. Den samme årvågenhed kan føre til gentagen gøen ved døren, i opgangen eller uden for vinduet, hvis hunden ikke får hjælp til at falde til ro.

Raceegenskaber beskriver en tendens, ikke hvert enkelt individ. De svenske mentalbeskrivelser kommer fra en for lille del af opdrætterne til at give et sikkert billede af alle dværgschnauzere. Forskellene mellem familier og individer kan være store. Se derfor på, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hverdagen. En tryg hund bør kunne komme sig efter en overraskelse og slappe af, når der ikke sker noget.

Dværgschnauzere lærer ofte hurtigt og kan være sjove at samarbejde med. Ejeren skal dog gøre det tydeligt, hvilken adfærd der kan betale sig. Hårde korrektioner kan øge stress og gøen. Med rolig, belønningsbaseret træning bliver det lettere at lære hunden, hvad den skal gøre i stedet.

## Træning og motion

Dværgschnauzeren har brug for fysisk aktivitet og opgaver til næse og hjerne hver dag. Der findes ingen meningsfuld regel om et bestemt antal minutter, som passer til alle. En sund, ung voksen hund kan have glæde af lange ture og hundesport, mens en hvalp, ældre hund eller hund med sygdom har brug for en anden belastning.

Variér ture i forskellige omgivelser med korte træningspas, søgeøvelser og tid til at undersøge i eget tempo. Rallylydighed, nosework, tricktræning og agility er aktiviteter, hvor racens hurtighed og lyst til samarbejde kan komme til sin ret. Målet er ikke at udmatte hunden hver dag. Et bedre tegn er, at den kan være aktiv ude og bagefter falde til ro hjemme.

Begynd tidligt med hverdagens færdigheder: kontakt, indkald, pæn lineføring, håndtering af poter og skæg samt ro på en fast plads. Træn alarmgøen, før den bliver en vane. Beløn hunden, når den registrerer en lyd og derefter vender opmærksomheden mod dig, og indøv en enkel rutine for dørklokken og besøg. Begræns udsynet, hvis hunden igen og igen øver sig i at gø ved vinduet. Ændr én ting ad gangen, og øg først sværhedsgraden, når hunden er rolig.

Racens baggrund som rottefanger betyder, at nogle individer gerne jager små dyr, der bevæger sig hurtigt. Et sikkert indkald og brug af snor, hvor der kan dukke vildt op, er derfor fornuftigt, selv om jagtinteressen varierer.

## Sundhed

Dværgschnauzeren beskrives generelt som en robust race, men urinsten og øjensygdomme er to dokumenterede områder, man bør kende til. Svenska Kennelklubben oplyser, at urinsten forekommer hos lidt over fem procent af racen. Raceklubbens sundhedsarbejde følger også blandt andet progressiv retinal atrofi, PRA, og grå stær.

Racen har desuden en kendt tilbøjelighed til forhøjede triglycerider i blodet. Det betyder ikke, at alle dværgschnauzere bliver syge, og en forhøjet værdi forklarer ikke automatisk maveproblemer eller betændelse i bugspytkirtlen. Tilbagevendende opkast, diarré, mavesmerter, problemer med vandladning eller ændret syn bør vurderes af en dyrlæge. Dyrlægen afgør, om eksempelvis en urinprøve, øjenundersøgelse eller fastende blodprøve er relevant.

Før du køber hvalp, bør du bede opdrætteren vise konkrete sundhedsoplysninger frem for blot at sige, at linjen er sund. Kontrollér forældrenes registrerede resultater fra øjenundersøgelser, og spørg til urinsten, tilbagevendende maveproblemer og øjensygdom hos nære slægtninge. Raceklubben offentliggør DNA-resultater for flere sygdomme, der kan testes for, men en DNA-pakke er ikke en generel sundhedsattest og dækker ikke alle former for PRA. Spørg, hvilke prøver der er taget, hvad resultaterne betyder for netop denne kombination, og hvilke aktuelle anbefalinger opdrætteren følger.

Små hunde har også brug for regelmæssig tandpleje. Væn hvalpen til tandbørstning, og hold øje med munden, så dårlig ånde, ømhed eller problemer med at tygge opdages tidligt.

## Historie og oprindelse

Dværgschnauzeren blev udviklet i Tyskland omkring forrige århundredskifte. I området omkring Frankfurt am Main fandtes en lille, schnauzerlignende hund under navnet ruhåret dværgpinscher. Svenska Kennelklubben beskriver, hvordan små schnauzere og dværgpinschere blev brugt, da racen tog form gennem mere planlagt avl.

Den lille gårdhund skulle holde rotter væk og samtidig gøre opmærksom på det, der skete omkring gård og stald. Det historiske arbejde er med til at forklare nutidens kombination af hurtighed, årvågenhed og interesse for små bevægelser. I dag er dværgschnauzeren en selskabshund, men den har stadig godt af at bruge både krop og hjerne.

## At leve med racen

Dværgschnauzeren kan bo i lejlighed, men en lille hund er ikke automatisk nem at have tæt på naboerne. Overvej, om du kan håndtere lyde ved dør og vindue, sørge for flere lufteture og give hunden daglig aktivitet. Evnen til at slappe af indendørs er ofte vigtigere end boligens størrelse.

Racen kan fungere fint med børn, når en voksen hjælper både barnet og hunden med at være sammen på en rolig måde. Små børn og hunde skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får fred. Det er de voksne, der har ansvaret for ture, træning og pelspleje, selv om børnene gerne vil hjælpe.

Om hunden kan bo med en kat, afhænger mere af individerne, deres tidligere erfaringer og introduktionen end af racenavnet. Lad de første møder være rolige, adskil dyrene med et gitter ved behov, og giv katten flugtveje. Gnavere og andre smådyr bør holdes sikkert adskilt. Den dokumenterede baggrund som rottefanger gør det uklogt at regne med, at jagtinteressen mangler.

Hunden skal gradvist vænnes til at være alene. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde er meget forskellige i, hvad de kan klare uden at blive urolige. Begynd med meget korte, udramatiske stunder, når hunden er tryg, og øg kun tiden, så længe den forbliver rolig. Planlæg hverdagen efter individet i stedet for at antage, at en bestemt race kan være alene i et fast antal timer.

Vælg en dværgschnauzer, hvis du holder af en opmærksom, aktiv hund og vil bruge tid på træning og trimning. Vælg en anden race, hvis du ønsker minimal pelspleje, en hund der sjældent slår alarm, eller en sikker løsning i forhold til allergi og smådyr.

Dværgschnauzer

Svenska Schnauzer Pinscherklubben (Sweden)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Verein für Deutsche Schäferhunde (Germany)

Den kompakte, robuste Dværgschnauzer er intelligent, lærenem og meget menneskekær. Dens stride, næsten ikke‑fældende pels kræver regelmæssig pelspleje. Som opmærksom vagthund med terriertemperament har den brug for daglig motion, mental stimulering og konsekvent træning og bliver ofte 12–15 år gammel.

Anhemas är en uppfödare av rasen Dvärgschnauzer med bas i Uppsala i Sverige. Uppfödningen är familjeägd och inriktad på färgvarianten peppar och salt. Arbetet med dvärgschnauzer går tillbaka till 2020.

Anhemas

Vorstehhund

German Shorthaired Pointer Club of Germany (Deutsch-Kurzhaar-Verband)

Norwegian German Shorthaired Pointer Club (Norsk Vorstehhundklubb)

Svenska Vorstehklubben (Swedish Pointing Dog Club)

Vorstehhund er en middelstor til stor, atletisk stående jagthund med kort, fældende pels og iøjnefaldende lever-hvide aftegninger. Den er energisk, menneskeorienteret og intelligent og har brug for meget daglig motion, positiv træning og tæt kontakt med familien for at forblive rolig og tilfreds.

Brevikens är en uppfödare av rasen Vorsteh med bas i Höör i Sverige.

Brevikens

## Kort fortalt

Dværgpuddel er en lille, aktiv størrelsesvariant af puddel med stor træningslyst og et tydeligt behov for pelspleje. Det er en selskabshund, som normalt holder af at lære og være med i hverdagen, men den passer bedst til en ejer, der også vil bruge tid på aktivitet, rotræning og regelmæssig pelspleje.

- **Race og gruppe:** en af pudlens fire størrelsesvarianter, placeret i gruppe 9 for selskabshunde
- **Officielt hjemland:** Frankrig
- **Mankehøjde:** over 28 til og med 35 cm ifølge racestandarden
- **Vægt:** racestandarden angiver ingen officiel vægt; et sundt huld er vigtigere end et generelt antal kilo
- **Pels:** rigelig uldpels eller pels, der danner snore, og som skal plejes og klippes
- **Aktivitetsniveau:** daglig fysisk bevægelse og mental aktivering er nødvendig, men mængden skal tilpasses individ, alder og helbred
- **Svensk sundhedsprogram:** avlsdyr skal have et registreret prcd-PRA-resultat eller være registreret som arveligt fri inden parring

Dværgpuddel ligger mellem toy- og mellempuddel i størrelse. I Sverige kan den endelige størrelsesvariant først fastslås ved en officiel måling, når hunden er mindst 15 måneder. En ung hund tæt på en størrelsesgrænse kan derfor være registreret ud fra forældrenes størrelse, før den er endeligt målt.

## Udseende og pels

Dværgpudlen skal ligne en mindre, velproportioneret puddel uden dværgpræg. Kroppen skal ifølge standarden være lidt længere end mankehøjden, ikke helt kvadratisk, og helheden skal være harmonisk med lette, frie bevægelser. Hunden skal virke elegant uden at være overdrevent spinkel eller skrøbelig.

Pelsen findes i to strukturer. Uldpelsen er fin, tæt, kruset og elastisk med ensartede krøller. Den snorede pels er også fin og tæt, men danner karakteristiske snore. De fleste familiehunde holdes i en kortere klipning, men en kort pels fjerner ikke behovet for pleje.

Pelslængde, frisure, vejr og den enkelte hund afgør, hvor ofte hunden skal børstes, bades og klippes. Kontrollér især steder, hvor pelsen let filtrer, for eksempel bag ørerne, i armhulerne, på benene og under sele eller halsbånd. En kam skal kunne føres ned gennem pelsen uden at sætte sig fast. Hvis filtrene bliver ved med at komme igen trods pleje, er en kortere frisure eller hjælp fra en hundefrisør et bedre valg end en fast tidsplan, der ikke fungerer for hunden.

Væn hvalpen gradvist til at stå på et skridsikkert underlag, blive redt, få poter og ansigt håndteret og høre en klippemaskine eller hårtørrer. Beløn ro, og gør hvert trin forståeligt. Det giver bedre forudsætninger for sikker pelspleje resten af livet.

Siden 1. august 2024 har puddelstandarden og de svenske registreringsregler omfattet 16 farvevarianter. De ensfarvede er sort, hvid, brun, grå og abrikosrød. Derudover findes godkendte flerfarvede varianter, blandt andet hvid kombineret med en anden farve, sort eller brun med tantegninger, trefarvet og brindle. Merle er ikke blandt standardfarverne, og i Sverige registreres afkom ikke, hvis en puddelforælder bærer genet for merle.

Pudler fælder ikke på samme måde som mange andre hunde, og løse hår kan blive i den krusede pels, indtil de børstes ud. Det gør ikke dværgpudlen allergifri. Hundeallergener kommer først og fremmest fra hud og spyt, og reaktionen kan variere mere mellem individer end mellem racer. En person med hundeallergi bør derfor ikke vælge race alene ud fra pelstypen.

## Temperament og personlighed

Dværgpudlen skal være opmærksom, aktiv, samarbejdsvillig og lærenem. Et velfungerende individ er ofte hurtigt til at opfatte mønstre og holder af samarbejde, men racebeskrivelsen er et ideal og ingen garanti for, hvordan hver hund reagerer på lyde, fremmede mennesker, hundemøder eller nye miljøer.

Svenska Pudelklubbens avlsstrategi viser BPH-resultater for 630 mindre pudler. Gruppen omfatter mellem-, dværg- og toypuddel og består hovedsageligt af mellempudler. Resultaterne beskriver blandt andet ret energiske hunde, ofte med en positiv indstilling og få trussels- eller aggressionsreaktioner i de pågældende testsituationer. Det samme materiale fremhæver både variationen inden for racen og, at antallet af beskrevne hunde er lille i forhold til populationen. Resultaterne kan derfor sige noget om gruppen, men de forudsiger ikke, hvordan en enkelt dværgpuddel bliver.

Spørg opdrætteren, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hverdagen. Bed om konkrete eksempler på, hvordan de falder til ro efter overraskelser, håndterer berøring, gæster og lyde, møder andre hunde og finder hvile. Sådanne svar siger mere om et godt match end generelle ord som social, klog eller nem.

## Træning og motion

Dværgpudlen har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag, men ét bestemt antal minutter passer ikke til alle individer. En god hverdag kombinerer gåture, mulighed for at snuse og undersøge, leg eller anden fysisk aktivitet og opgaver, som hunden kan forstå og løse. Belastningen skal ændres med alder, kondition, helbred og hundens evne til at restituere.

Belønningsbaseret træning passer til racens lyst til at samarbejde. Vær tydelig om, hvilken adfærd der udløser en belønning, øg sværhedsgraden i små trin, og træn den samme færdighed i forskellige miljøer. Indkald, samarbejde i hverdagen, rolig håndtering, at kunne vente og at kunne passere mennesker og hunde er vigtigere end mange tricks.

Variation er ofte mere værdifuld end blot at forlænge gåturen. Næsearbejde, søgeøvelser, apportering, balance- og kropskontrol, rallylydighed eller andre færdigheder kan give meningsfuld aktivering. Samtidig skal hunden kunne hvile uden at blive underholdt hele tiden. Hvis den har svært ved at falde til ro, bør man se på hele døgnet: søvn, miljø, forudsigelighed, motion og træningsniveau. Mere aktivitet er ikke altid det rigtige svar.

Hvalpe skal ikke motioneres som fuldvoksne hunde. Prioritér korte opdagelsesstunder, tryg miljøtræning, leg på et egnet underlag og meget restitution. For en voksen hund er det rette niveau det, der giver god kondition og en velfungerende hverdag uden tilbagevendende stivhed, halthed, stress eller langvarig udmattelse.

## Sundhed

Det vigtigste racespecifikke sundhedskrav at kontrollere ved køb af hvalp er forældrenes resultat for prcd-PRA. For toy-, dværg- og mellempuddel kræver de svenske registreringsregler, at begge forældredyr inden parring har et officielt DNA-resultat eller er registreret som arveligt fri.

Prcd-PRA er en arvelig form for progressiv retinal atrofi, som nedbryder nethindens lysfølsomme celler. Mørkesynet påvirkes først, og en ramt hund kan med tiden blive blind. Arvegangen er autosomal recessiv: en bærer er ikke det samme som en syg hund, men to bærere må ikke parres. En bærer må kun bruges sammen med en hund, der er DNA-testet fri eller arveligt fri, og en afficeret hund må ikke bruges i avl.

Et frit prcd-PRA-resultat er ikke en generel garanti for sunde øjne. Testen gælder kun prcd-varianten og udelukker ikke andre former for PRA eller andre øjensygdomme. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor også øjenlysning af avlsdyr og opfordrer til DNA-test for PRA-varianten rcd4.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan glide ud af sin normale position, er et andet relevant avlsspørgsmål hos mindre pudler. Svenska Pudelklubben anbefaler en officiel patellaundersøgelse for dværgpuddel, men det er ikke det samme obligatoriske registreringskrav som prcd-PRA. Klubben anbefaler, at en hund med patellagrad 1 bruges sparsomt og kun sammen med en hund, der har resultatet 0/0.

Bed opdrætteren vise registrerede resultater i stedet for blot at acceptere, at forældrene er ”testet”. Kontrollér prcd-PRA-status, spørg efter officielle resultater fra patella- og øjenundersøgelse og efter kendte problemer hos forældre, søskende og tidligere kuld. DNA-test, dyrlægeundersøgelser og en åben familiehistorik supplerer hinanden; ingen enkelt test kan love, at en hvalp aldrig bliver syg.

## Historie og oprindelse

Pudlen er en gammel europæisk hundetype, som findes afbildet på malerier fra 1400-tallet, mens Frankrig er racens officielle hjemland. Racens navn og tidlige anvendelse er tæt knyttet til vand: pudler blev oprindeligt brugt til jagt på vandfugle, og det var først og fremmest de større hunde, der arbejdede som vandapportører.

De mindre pudler blev primært udviklet som selskabshunde. I 1800-tallet begyndte man at forme en dværgvariant ud fra små eksemplarer af de større varianter. I Sverige blev de mindre pudler i begyndelsen af 1930'erne opdelt i lille puddel og dværgpuddel; den førstnævnte størrelse fik senere navnet mellempuddel. Nutidens dværgpuddel deler derfor racens arbejdsbaggrund og lærenemhed, men den skal ikke beskrives, som om hvert individ automatisk er en vand- eller apporteringshund.

De fire moderne størrelsesvarianter har samme grundlæggende racetype. Størrelsesforskellene påvirker hverdagen, men gør ikke dværgpudlen til en særskilt blandingsrace eller en miniature med afvigende kropsbygning.

## At leve med racen

Dværgpuddel kan fungere i mange slags hjem, også i lejlighed, hvis hunden får daglig bevægelse, mental aktivering, pelspleje, social kontakt og træning i at finde ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end den hverdag, hunden faktisk får. En lille hund, der mangler restitution, gåture eller tryg alene-hjemme-træning, får ikke sine behov opfyldt, blot fordi den fylder lidt.

Alenetid skal indlæres gradvist. Begynd med meget korte, udramatiske perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan forblive rolig. Tag hensyn til alder og tegn på uro; ingen kan love, at en bestemt dværgpuddel kan klare et fast antal timer alene. Planlæg hundepasning eller anden hjælp, hvis arbejdsdagen er længere end det, hunden er trænet til at klare.

Racen kan leve godt med børn, hunde og katte, men det afgøres af individ, erfaringer og introduktion—ikke af racenavnet. Små børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden skal have et hvilested, hvor den kan være i fred. Introducér andre dyr gradvist med afstand, gitter eller line efter behov, adskilte ressourcer og mulighed for at afbryde. Tving ikke kontakt igennem.

Det bedste match er et hjem, der holder af en lærenem og deltagende lille hund, men også accepterer det praktiske arbejde. Regn med tilbagevendende klipning, grundig gennemgang af pelsen, hverdagstræning og aktivitet året rundt. Vælg en anden race, hvis du ønsker minimal pelspleje eller forventer, at hunden tilpasser sig uden planlagt træning og selskab.

Dværgpuddel

Dværgpuddel er en lille, atletisk og næsten ikke‑fældende hund med tæt, krøllet pels og en kvadratisk, velafbalanceret kropsbygning. Den er meget intelligent, sensitiv og menneskeorienteret, trives med træning, daglig motion og tæt selskab og lever ofte et langt, aktivt liv ved god pasning.

Racingline är en uppfödare av rasen Pudel, dvärg med bas i Forsbacka i Sverige.

Racingline

Morning Breeze är en uppfödare av rasen Pudel, dvärg med bas i Åkersberga i Sverige.

Morning Breeze

## Kort fortalt

Miniature American Shepherd er en lille, atletisk hyrdehund og en selvstændig internationalt anerkendt race – ikke blot et uformelt navn for en lille Australian Shepherd. Racen blev ganske vist udviklet fra små Australian Shepherd-hunde i USA, men har i dag sin egen racestandard og registreres særskilt.

- **Oprindelse og anvendelse:** USA; udviklet som gård-, hyrde- og selskabshund.
- **Racegruppe:** FCI gruppe 1, hyrde- og kvæghunde.
- **Skulderhøjde:** hanner 35,5–46 cm og tæver 33–43,5 cm.
- **Vægt:** racestandarden angiver ikke et fast interval. En sund vægt afhænger af hundens højde, køn og kropsbygning.
- **Pels:** mellemlang dobbeltpels, der kan være glat eller bølget.
- **Aktivitetsniveau:** højt, med behov for både bevægelse, mental beskæftigelse og restitution.

Det er en kompakt hund, men ikke en nem genvej til hyrdehundens egenskaber i et mindre format. Racen passer bedst til den, der vil træne, være ude og samtidig lære hunden at falde til ro. For en førstegangsejer kan racen fungere, hvis der er tid, tålmodighed og interesse for belønningsbaseret træning. Den er et dårligere valg for den, der først og fremmest ønsker en ukompliceret hund med lave krav til aktivitet og hverdagstræning.

## Udseende og pels

Miniature American Shepherd skal være velafbalanceret, smidig og stærk uden at virke tung eller overdrevet. Kroppen er lidt længere, end den er høj. Størrelsesforskellen inden for de tilladte højder er tydelig, og derfor bliver ét fælles vægtinterval misvisende. Vurder hellere huld, proportioner og muskulatur sammen med en dyrlæge end ud fra ét tal for hele racen.

Pelsen består af vejrbestandigt dækhår og underuld, hvis mængde kan variere med årstid og klima. Regelmæssig grundig gennemredning er ofte nok i hverdagen, men løs underuld skal fjernes oftere i fældeperioder. Bad hunden, når den faktisk er beskidt. Pelsen skal hovedsageligt fremstå naturlig; omfattende formklipning hører ikke til racens normale pelspleje.

Godkendte grundfarver er sort, rødbrun, blue merle og rødbrun merle, med eller uden tanfarvede aftegninger og hvidt. Hvidt må forekomme på bestemte områder, men skal ikke dominere hoved eller krop. Øjnene kan være brune, blå, hasselfarvede eller ravfarvede, og en hund kan have forskellig farve på øjnene eller flere farver i samme øje. En usædvanlig øjenfarve er en tilladt udseendevariation, ikke i sig selv et tegn på syn, sundhed eller temperament.

Halen kan være lang eller naturligt kort, såkaldt natural bobtail, NBT. En kort hale er derfor ikke automatisk kuperet. Kupering er forbudt i Sverige, og en svensk køber bør skelne mellem en medfødt stumphale og en kirurgisk forkortet hale på en importeret hund.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver Miniature American Shepherd som intelligent, arbejdsvillig, tilpasningsdygtig og loyal med hyrde- og vagtinstinkt. Den er ofte opmærksom på omgivelserne og reagerer hurtigt. Det kan give fin lydhørhed i træningen, men også en hund, der registrerer bevægelser, lyde og forandringer, som ejeren knap bemærker.

Racen må gerne være reserveret over for fremmede. Reserveret betyder, at hunden kan afvente uden at opsøge kontakt; det er ikke det samme som at være sky, bange eller truende. Påtvungne hilsner gør sjældent en afventende hund mere tryg. Giv den i stedet plads, lad den observere, og beløn rolige initiativer, den selv tager.

Svenske BPH-data viser først og fremmest, at variationen inden for racen er stor. Nogle hunde hilser gerne, andre er tydeligt uinteresserede, og reaktioner på overraskelser, lyde og usikkerhed varierer mellem individer. BPH beskriver hundens reaktioner den pågældende dag og giver ikke bestået eller ikke bestået. Ved valg af hvalp er forældrenes og nære slægtninges adfærd, restitution og funktion i hverdagen derfor mere oplysende end en enkelt betegnelse som ”typisk temperament”.

Racens stærke opmærksomhed på familien bør ikke romantiseres til en påstand om, at hvert individ automatisk bliver trygt, socialt og nemt. Spørg opdrætteren, hvordan de voksne hunde fungerer med gæster, nye miljøer, håndtering, lyde og rolige perioder. Bed om konkrete eksempler, og se eventuelle BPH-resultater i deres sammenhæng.

## Træning og motion

Miniature American Shepherd har brug for et aktivt liv, men der findes ingen fast tidsplan, som passer til alle individer. En god hverdag indeholder gåture og fri bevægelse, hvor det er sikkert, næsearbejde eller problemløsning, korte træningspas og reel hvile. Hundens alder, kondition, sundhed og evne til at restituere bør styre belastningen.

Agility, rallylydighed, spor, nosework, lydighed, søg, hyrdearbejde og tricktræning er eksempler på aktiviteter, der kan passe. Ingen bestemt hundesport er et krav. Det vigtige er, at hunden får brugt både krop og hoved, uden at hver dag skrues op til et stadigt højere tempo. Hvis hunden stadig har svært ved at falde til ro efter aktivitet, kan løsningen være tydeligere pauser og bedre tilpasset træning – ikke automatisk mere motion.

Belønningsbaseret træning med tydelige kriterier passer til en hurtig og lydhør hund. Begynd tidligt med kontakt, indkald, lineføring, håndtering og evnen til at vente. Træn også det, der let bliver glemt: at ligge roligt, mens familien spiser, slippe en opgave, se mennesker eller hunde passere uden at gribe ind og vende tilbage til ro efter leg.

Hyrde- og vagtadfærd kan i hverdagen vise sig ved, at hunden følger bevægelser, forsøger at kontrollere løb eller giver lyd, når der sker noget. Det betyder ikke, at alle individer jager børn, hyrder katte eller gør meget. Læg mærke til, hvad der udløser adfærden hos den enkelte hund, og træn alternative handlinger, før mønsteret bliver en vane. Hvalpe skal have korte, positive erfaringer og alderssvarende bevægelse; de skal ikke motioneres som fuldvoksne hunde.

## Sundhed

Hofteledsdysplasi, HD, forekommer hos Miniature American Shepherd, men den svenske population er ung, og grundlaget for sikre hyppighedstal for flere andre tilstande er begrænset. Forsikringskodning, små datamængder og hundenes lave gennemsnitsalder har gjort ældre opgørelser vanskelige at fortolke. En lang liste over mulige diagnoser siger derfor mindre end verificerede resultater hos hvalpens forældre og nære slægtninge.

Det er vigtigt at skelne mellem Svenska Kennelklubbens formelle registreringsregler og raceklubbens avlsanbefalinger. Miniature American Shepherd har ikke et særligt racespecifikt sundhedsprogram markeret som registreringskrav i Svenska Kennelklubbens gældende registreringsregler. Svenska Miniature American Shepherdklubben anbefaler derimod, at begge forældredyr før parring har:

- HD-resultat A eller B og ED-resultat 0
- øjenundersøgelse uden anmærkning, som ikke er ældre end 18 måneder
- kendt prcd-PRA-status, hvor en bærer kun kombineres med en genetisk fri hund
- kendt NAD-status, med kombinationen fri med fri eller fri med bærer.

Bed om at se det faktiske resultat, undersøgelsesdatoen og hvordan forældredyrenes resultater kombineres. Ordet ”sundhedstestet” er ikke nok. En DNA-test kan desuden kun svare på den variant, testen gælder, og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse.

MDR1, også kaldet ABCB1, er en genvariant, som kan påvirke, hvordan hunden håndterer visse lægemidler. Hvis hunden er testet, bør resultatet gemmes og vises til den behandlende dyrlæge. Hverken valg af lægemiddel eller dosering bør afgøres ud fra generelle raceråd på nettet.

Merle må ikke parres med merle, fordi kombinationen kan give hvalpe med dobbelt merleanlæg og dermed øget risiko for alvorlige syns- og høreproblemer; en sådan parring strider mod Svenska Kennelklubbens grundregler. Naturlig stumphale er knyttet til NBT-anlægget. Raceklubben opfordrer til forsigtighed med NBT–NBT-kombinationer, mens spørgsmålet følges, og det bør ikke forveksles med det udtrykkelige forbud mod merle–merle.

## Historie og oprindelse

Miniature American Shepherd blev udviklet i Californien i slutningen af 1960'erne gennem avl på små Australian Shepherd-hunde. Målet var en mindre, udholdende hyrdehund, der blandt andet kunne arbejde med får og geder og samtidig passe ind i et mobilt gård- og hesteliv. Fra 1980 blev navnet Miniature Australian Shepherd brugt i registreringen, før racen senere fik sit nuværende navn.

Den amerikanske raceklub blev dannet i 1990, og racen blev optaget i American Kennel Clubs udviklingsregister i 2011. Fuld amerikansk anerkendelse kom i 2015, og FCI anerkendte racen i 2019. Det første svenske kuld blev født i 2006, mens svensk registrering som Miniature American Shepherd begyndte i 2017.

I Sverige findes der også et kontrolleret krydsningsprogram, hvor Australian Shepherd må anvendes efter Svenska Kennelklubbens registreringsregler, og afkommet registreres som Miniature American Shepherd. Det ændrer ikke, at hundene tilhører den anerkendte race; programmet er et reguleret avlsværktøj. For en køber gør det stamtavlen og opdrætterens mål ekstra relevante, fordi egenskaber og størrelse kan variere selv inden for racestandarden.

## At leve med racen

Miniature American Shepherd kan trives både i hus og lejlighed. Boligens størrelse betyder mindre end, hvordan hverdagen fungerer: hunden skal ud, bruge sine sanser, trænes og kunne hvile uden konstant at overvåge opgang, vinduer eller have. En have kan være praktisk, men erstatter ikke fælles aktivitet eller miljøtræning.

Med børn er opsyn fra voksne, tydelige regler og et hvilested, hvor hunden får fred, nødvendigt. Løb og høje lyde kan vække interesse hos en bevægelsesfølsom hyrdehund, så rolige møder og pauser, før hunden bliver for ophidset, er vigtigere end at antage, at racen er ”børnevenlig”. Børn bør aldrig have ansvaret for at aflæse eller håndtere en presset hund.

Samliv med hund eller kat afhænger af individet, tidligere erfaringer og introduktionen. Lad møder ske gradvist og kontrolleret, giv katten flugtveje og egne ressourcer, og afbryd fiksering eller jagt tidligt. Racen giver ingen garanti for kompatibilitet, men hyrdebaggrunden gør heller ikke problemer uundgåelige.

Alenetræning opbygges gradvist, når hunden er tryg, luftet og klar til hvile. Begynd med meget korte perioder, og følg, hvordan netop den hund reagerer; langvarig gøen, vandren eller manglende evne til at spise og hvile viser, at træningen er gået for hurtigt. Et lukket bur må ikke bruges som normal opbevaring eller som løsning på separationsproblemer i svenske hjem.

Før køb af hvalp bør du kontrollere mere end registrering og farve. Bed om at se forældrenes sundhedsresultater og datoer, spørg til MDR1 og andre relevante DNA-resultater, undersøg temperament og restitution i familien, og drøft, hvordan opdrætteren prioriterer arbejdslyst, lydreaktioner, reservation og evnen til at falde til ro. Et seriøst match handler om den hverdag, hunden er avlet og opvokset til – ikke kun om at finde det rigtige udseende.

Miniature American Shepherd

Kompakt, atletisk hyrdehund udviklet i USA som en mindre Australian Shepherd. Intelligent, hengiven og en rigtig “klisterhund” over for familien, ofte reserveret over for fremmede. Har brug for regelmæssig træning, mental stimulering og motion. Mellemlang dobbeltpels i forskellige farver; overordnet en sund race med en levetid på 12–15 år.

Sagolika Mas är en uppfödare av rasen Miniature american shepherd med bas i Skepplanda i Sverige. Uppfödningen har en historia med rasen sedan 2023.

Sagolika Mas

Askhults är en uppfödare av rasen Irländsk varghund med bas i Lindome i Sverige. Uppfödningen har haft irländska varghundar under kennelnamnet sedan 2002.

Askhults

## Kort fortalt

Chihuahua er en mexicansk selskabshund og verdens mindste anerkendte hunderace. Den er lille nok til at komme med næsten overalt, men har stadig brug for opdragelse, motion og mulighed for at bruge næse og hjerne som andre hunde.

- **Oprindelse:** Mexico
- **Anvendelse:** selskabshund i FCI-gruppe 9
- **Vægt ifølge racestandarden:** 1–3 kg, med 1,5–2,5 kg som idealvægt
- **Mankehøjde:** racestandarden angiver ikke et højdeinterval; Chihuahua bedømmes efter vægt
- **Pels:** korthåret eller langhåret
- **Racetypisk temperament:** kvik, opmærksom, livlig og meget modig
- **Vigtige sundhedskontroller:** knæ, tænder, bid, øjne og kraniets fontanelle

”Teacup”, ”mini” og lignende ord er ikke anerkendte størrelser eller særskilte varianter af Chihuahua. Der findes kun én vægtstandard og to pelsvarianter. I racestandarden er en vægt under 1 kg eller over 3 kg diskvalificerende. En usædvanligt lille hund tilhører stadig samme race, og den lave vægt er ikke i sig selv et bevis på kvalitet eller godt helbred.

## Udseende og pels

Chihuahua skal være kompakt og lidt længere end høj, med æbleformet hoved, store opretstående ører og en højt båret hale. Udtrykket skal være vågent, men øjnene må ikke være udstående, og snudepartiet må ikke blive overdrevet kort.

Den korthårede variant har kort, blød og blank pels, som ligger tæt ind til kroppen. Den langhårede har fin og silkeagtig pels, som er glat eller let bølget, med længere hår blandt andet på ører, hals, ben og hale. Langhåret betyder altså ikke, at pelsen skal være tung eller overdrevet fyldig; en alt for rigelig pels er ikke racekarakteristisk.

Pelsplejen er normalt enkel. Bad hunden, når den er snavset, og red den langhårede variant cirka en gang om ugen, især bag ørerne og i de længere faner. Den korthårede pels kan børstes efter behov. Brug samtidig rutinen til at vænne hunden til kontrol af kløer, tænder, ører og øjne.

Alle farver og farvekombinationer er tilladt undtagen merle. Merle er altså ikke en sjælden godkendt farve hos Chihuahua, men udtrykkeligt udelukket fra den internationale racestandard.

## Temperament og personlighed

En racetypisk Chihuahua reagerer hurtigt og er opmærksom, livlig og modig. Den kan være tydelig, når der sker noget omkring hjemmet, men frygt, aggressivitet eller uafbrudt gøen bør ikke beskrives som uundgåelige raceegenskaber. Den gældende racestandard accepterer hverken aggressivitet eller ekstrem skyhed.

Mange individer knytter sig tæt til familien og er opmærksomme på nye mennesker, lyde og hunde. Hvordan det kommer til udtryk, påvirkes af arv, tidlige erfaringer, sundhed og det, hunden har lært. En Chihuahua, der altid bliver båret væk, får færre muligheder for at øve rolige møder og bevæge sig i forskellige miljøer. Samtidig skal en så lille hund ikke tvinges til at hilse eller udsættes for påtrængende leg for at ”vænne sig til det”. God socialisering er korte, trygge erfaringer, hvor hunden kan holde afstand og falde til ro igen.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil træne hverdagsfærdigheder og tager dens lille størrelse alvorligt. Den passer dårligere til den, der søger et tilbehør eller regner med, at en lille krop automatisk betyder et lille ansvar.

## Træning og motion

Chihuahua har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men der findes ikke ét bestemt antal minutter, som passer til alle hunde. Alder, kondition, underlag, vejr og restitution er bedre pejlemærker end en generel gåtursplan. En sund voksen Chihuahua kan sætte pris på gåture, næsearbejde, tricks, hverdagslydighed og tilpasset hundesport.

Træn gradvist med belønningsbaserede metoder. Prioritér indkald, lineføring, rolig håndtering og at hunden kan stoppe med at gø og falde til ro. Korte træningspas kan være praktiske, men stop efter hundens koncentration i stedet for efter et fast antal minutter. De samme venlige og konsekvente regler skal gælde for en lille hund som for en stor.

En Chihuahua bør normalt få lov til at gå frem for at blive båret, så den får den bevægelse og miljøtræning, den har brug for. Det er fornuftigt at bære hunden i trængsel, ved risiko for skade eller når den faktisk har brug for hjælp, men det må ikke erstatte motion. Hvalpe har brug for flere pauser og gradvis belastning; en voksen hund, som pludselig ikke vil gå eller bliver halt, bør undersøges i stedet for blot at blive båret videre.

## Sundhed

De mest nyttige sundhedskontroller for Chihuahua gælder knæ, mund og tænder samt en hovedform uden overdrivelser. En lang liste over mulige diagnoser hjælper mindre end at vide, hvad der skal kontrolleres hos forældredyr, hvalp og voksen hund.

- **Patellaluksation:** Knæskallen kan glide ud af sin normale position, og halthed eller et unormalt bevægelsesmønster kan være tegn. For at et kuld kan registreres i Svenska Kennelklubben, skal begge forældredyr have officiel patellastatus fra en undersøgelse foretaget tidligst ved etårsalderen og før parring. Bed om at se resultaterne i Svenska Kennelklubbens register, og kontrollér altid, hvilke regler der gælder på købstidspunktet.
- **Tænder:** En britisk undersøgelse af dyrlægejournaler viser, at paradentose og tilbageholdte mælketænder var blandt de hyppigst registrerede problemer hos Chihuahua. Væn hvalpen til daglig tandbørstning, og følg tandskiftet. Hvis en mælketand bliver siddende, når den blivende tand bryder frem ved siden af, bør munden vurderes af en dyrlæge.
- **Hoved og øjne:** Svenska Kennelklubbens racespecifikke dommeranvisninger fremhæver risici ved overdreven dværgvækst, for kort snudeparti, forkert bid eller kæbe og for fremtrædende øjne. Spørg ikke kun til ”æblehoved”, men se efter et funktionelt bid, et snudeparti uden overdrivelser og øjne, der ikke buler ud.
- **Fontanelle:** En åben fontanelle, som nogle gange kaldes molera, er ikke et ønskværdigt kendetegn. Den er en diskvalificerende fejl i den gældende racestandard. En lille fordybning, efter at fontanellen har lukket sig, er noget andet og er ikke diskvalificerende. En hvalp eller voksen hund med en formodet åbning bør vurderes af en dyrlæge.

Hold også øje med huld og bevægelsesmønster. Pludselig halthed, smerter i øjnene eller problemer med at spise skal tages alvorligt.

## Historie og oprindelse

Chihuahua har Mexico som officielt oprindelsesland og har fået navn efter den mexicanske delstat Chihuahua. Dette er veldokumenteret, men den præcise vej frem til nutidens hund er mindre godt belyst.

Den officielle racestandard gengiver en tradition om, at små hunde kan have levet i området på toltekernes tid. Afbildninger af hunde, som kaldes Techichi i Tula, ligner nutidens Chihuahua. Standarden fremstiller dette som en antagelse, ikke som bevis for en ubrudt slægtslinje. Fortællinger om en bestemt forhistorisk stamfader eller en bestemt krydsning bør derfor beskrives som teorier, ikke som fastslået historie.

## At leve med racen

Chihuahua kan trives i lejlighed, børnefamilie og hjem med andre dyr, når hverdagen er indrettet rigtigt. Boligens størrelse er mindre afgørende end regelmæssige ture udenfor, træning, hvile og mulighed for at undgå situationer, hvor den lille krop risikerer at komme til skade.

En voksen skal altid være til stede sammen med små børn. Børn skal lære, at hunden skal have fred på sin hvileplads, og at de ikke må løfte, bære eller jage den. Det betyder ikke, at racen ”ikke kan lide børn”, men er en praktisk sikkerhedsregel for en hund på kun få kilo.

Samspillet med hunde og katte afgøres af individerne, ikke kun af racenavnet. Lad to hunde mødes roligt på et neutralt sted, og afbryd leg, som bliver for fysisk. Ved introduktion til en kat er et gitter, separate hvilepladser og beskyttede foderpladser nyttige. Størrelsesforskellen er vigtig: selv venlig leg med en betydeligt større hund kan skade en Chihuahua, så samværet skal overvåges.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer i, hvad de kan klare. Tag udgangspunkt i hundens adfærd i stedet for at antage, at en Chihuahua altid får separationsangst, eller at alle kan være alene lige længe.

I kulde, blæst og vådt vejr kan en hund have brug for et velsiddende, varmt dækken, men der findes ingen meningsfuld temperaturgrænse, som gælder for alle. Tilpas efter pelsvariant, alder, sundhed, aktivitet og hundens egne tegn på ubehag. Den bedste hverdag kombinerer dermed hensynet til en meget lille krop med forventningen om, at Chihuahua skal have lov til at leve som hund.

Chihuahua

The British Chihuahua Club

Chihuahua er en meget lille, men robust selskabshund, som normalt vejer 1,5–3 kg og har et æbleformet hoved og store øjne. Den findes med kort eller lang pels i mange forskellige farver og er hengiven, opmærksom og frygtløs. For at trives har den brug for daglige gåture, træning, tæt menneskekontakt samt god pleje af både helbred og tænder.

My Little Chi är en uppfödare av rasen Chihuahua med bas i Mölndal i Sverige. Uppfödningen av chihuahua går tillbaka till 2023 och omfattar både korthåriga och långhåriga hundar.

My Little Chi

Princess Leia's är en uppfödare av rasen Pudel, dvärg med bas i Umeå i Sverige. Uppfödningen av dvärgpudel går tillbaka till 2014. Verksamheten omfattar även deltagande i utställningar.

Hundeopdrættere

For købere

Opdrættere

Katte

Hunde

Get a Pet