## Kort fortalt

Japansk spids er en japansk selskabshund i FCI's gruppe 5. Den kendes på sin rent hvide dobbeltpels, de små opretstående ører og den buskede hale over ryggen. Racen er livlig, opmærksom og ofte nem at motivere i træningen, men den har også let til gøen. Den, der overvejer racen, bør derfor tænke lige så grundigt over, hvor meget lyd man kan leve med, som over hundens behov for motion.

- **Oprindelse og anvendelse:** Japan; selskabshund, FCI-nummer 262.
- **Størrelse:** Standarden angiver en skulderhøjde på 30–38 cm for hanner, mens tæver skal være lidt mindre. Den angiver ingen vægt.
- **Proportioner:** Kroppen skal være en smule længere, end den er høj, med forholdet 10:11 mellem skulderhøjde og kropslængde.
- **Pels:** Rent hvid med lige, udstående dækhår og kort, blød og tæt underuld.
- **Temperament:** Idealet er en intelligent, glad og opmærksom hund. En japansk spids må gerne varsle, men bør ikke være generelt støjende, bange eller aggressiv.
- **Behov i hverdagen:** Daglig fysisk aktivitet, næsearbejde og mentale opgaver samt tidlig træning omkring lyde, gæster og det at være alene.

En japansk spids kan ligne en lille samojedhund eller en hvid tysk spids, men det er forskellige racer med hver sin standard og baggrund. Udseendet alene fortæller ikke, hvordan de adskiller sig i temperament, størrelse eller sundhed.

## Udseende og pels

Japansk spids er en robust, men elegant hund uden overdrevne proportioner. Det spidse næseparti, de mørke mandelformede øjne og de små trekantede ører giver et vågent udtryk. Ryggen skal være kort og lige, og bevægelserne hurtige og aktive. Halen bæres over ryggen, men må ikke være stramt oprullet.

Pelsen har to tydelige lag. Dækpelsen er lige og står ud fra kroppen, mens underulden er kort, blød og tæt. Pelsen er kortere i ansigtet, på ørerne og på forsiden af benene, men længere på kroppen. Kraven omkring hals og bryst og den rigt behårede hale er særligt markante. Rent hvid er den eneste godkendte farve.

En grundig børstning og gennemredning helt ned til huden cirka én gang om ugen er normalt et godt udgangspunkt. Arbejd i små partier, så kammen når underulden, og vær især omhyggelig bag ørerne. Under fældning er hyppigere pelspleje nødvendig. Svenska Kennelklubben beskriver, at tæver ofte fælder to gange om året og voksne hanner som regel én gang, men mængde og tidspunkt varierer.

Bad bør afhænge af snavs og behov, ikke af en fast plan. Den hvide farve betyder ikke, at hunden skal bades, hver gang den bliver støvet. Væn hvalpen roligt til børste, kam og håndtering af poter, før der bliver brug for en fuld gennemgang af pelsen.

## Temperament og personlighed

Japansk spids lægger hurtigt mærke til det, der sker omkring den, og vil gerne være tæt på familien. Racestandarden beskriver hunden som intelligent, glad og opmærksom. Nogle individer er ikke særligt interesserede i kontakt med fremmede mennesker eller hunde. At være reserveret er ikke det samme som at være bange: panik, truende adfærd eller problemer med at falde til ro igen er noget andet end rolig tilbageholdenhed.

Gøen kræver en nuanceret forklaring. Svenska Kennelklubbens racebeskrivelse siger, at japansk spids har let til gøen, mens standarden siger, at den ikke bør være støjende. De to udsagn hænger sammen, hvis man skelner mellem et kort varsel og gøen, der fortsætter ved enhver lyd. Målet er ikke at fjerne hundens opmærksomhed, men at lære den at registrere en lyd ved døren og derefter falde til ro igen.

Gøen, skyhed og frygt for fremmede gik igen i raceklubbens ejerundersøgelser fra 2014 og 2020. Deltagerne valgte selv at svare, og spørgsmålet var bredt, så svarene viser ikke, hvor almindeligt noget er i racen. Mød om muligt hvalpens mor i en almindelig hverdagssituation, spørg, hvordan nære slægtninge reagerer på gæster og lyde i opgangen, og læs eventuelle BPH-adfærdsbeskrivelser som profiler, ikke karakterer.

Racen kan passe til en førstegangshundeejer, som gerne vil træne aktivt og arbejde konsekvent med gøen. Den passer dårligere til den, der forventer, at en selskabshund automatisk er stille, altid kommer på indkald eller hilser begejstret på alle.

## Træning og motion

En voksen japansk spids har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, men et fast antal minutter passer ikke til alle. Variér gåture, snusearbejde, leg og korte samarbejdsopgaver. Rallylydighed, nose work, agility, spor, tricks og hverdagstræning kan være gode valg; tilpas dem til hundens sundhed, interesse og kondition.

Vurdér mængden ud fra, hvordan hunden kommer sig. Den skal kunne falde til ro og bevæge sig uden stivhed efter hvile. En hund, der gør ved enhver lille forstyrrelse, kan have brug for tydeligere pauser, næsearbejde eller bedre træning omkring forstyrrelser – ikke nødvendigvis en længere tur. Hvalpe har brug for korte, legende oplevelser, der passer til deres alder, ikke en nedskaleret plan for voksne hunde.

Belønningsbaseret og trinvis træning passer godt til racens opmærksomhed og arbejdslyst. Find først ud af, hvad der udløser gøen: dørklokken, elevatoren, mennesker uden for vinduet eller ophidselse under leg. Skab afstand eller skærm udsynet, og beløn hunden, mens den stadig kan være stille og søge kontakt. Lær derefter et enkelt alternativ, for eksempel at gå hen på sin plads, når det ringer på. Straf kan øge uroen uden at ændre, hvordan hunden har det med lyden.

Svenska Kennelklubben beskriver racens jagtlyst som forholdsvis lav, men det er ingen garanti for, at hunden kan gå sikkert løs eller altid kommer på indkald. Begynd i et nemt miljø, øg forstyrrelserne gradvist, og brug en lang line, indtil hunden reagerer på det første signal, selv når noget bevæger sig. En procentsats for indkald siger mindre end hundens adfærd netop dér, hvor du vil slippe den løs.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben beskriver japansk spids som en generelt sund race med få racespecifikke sygdomme, men en hvalpekøber bør stadig undersøge knæ, øjne, hjerte og den relevante familiehistorik. Ét normalt testresultat kan ikke erstatte viden om forældre, søskende og tidligere afkom.

**Patellaluksation**, hvor knæskallen kan forskubbe sig fra sin normale position, forekommer i racen. I den offentliggjorte avlsstrategi anbefaler raceklubben en frivillig patellaundersøgelse omkring toårsalderen, når hunden er fysisk udviklet. Bed om forældrenes officielle resultater, og spørg, om slægtninge har haft tilbagevendende halthed, svært ved at springe eller modvilje mod at løbe og dreje brat.

**Øjne og hjerte** følges også frivilligt. Avlsstrategien omtaler et lille antal PRA-diagnoser hos ældre hunde og anbefaler regelmæssige øjenundersøgelser af avlshunde, især efter seksårsalderen. Den nævner også et lille antal ældre hunde med hjertemislyd og MMVD. Rådet er, at dyrlægen lytter på hjertet ved almindelige besøg og følger op med ultralyd, hvis der findes en mislyd. Det er overvågning, ikke dokumentation for, at alle hunde bliver ramt, eller at et gammelt normalt resultat gælder hele livet.

**X-bunden muskeldystrofi** er dokumenteret i et begrænset antal irske familier, og forskere har udviklet en DNA-test for mutationen. Raceklubbens strategi oplyser, at der ikke var kendte tilfælde uden for de ramte irske familier. DNA-test er derfor særligt relevant, når stamtavlen har irsk ophav: bed da om den genetiske status i den relevante gren. Der er derimod ikke belæg for, at en bestemt PRA-DNA-test bør være rutine for hele racen.

I Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 er der ingen racespecifikke krav om sundhedstest for japansk spids, og racen har ikke et obligatorisk centralt sundhedsprogram. Undersøgelser af patella, øjne og hjerte er frivillige anbefalinger fra raceklubben. Kontrollér altid de nyeste regler før avl, og skeln mellem bindende vilkår og anbefalinger.

## Historie og oprindelse

Japansk spids blev udviklet i Japan i første halvdel af 1900-tallet. Den officielle standard siger forsigtigt, at racen blandt andet menes at stamme fra hvide tyske grosspitz, som kom til Japan via Sibirien og det nordøstlige Kina omkring 1920. Det er en dokumenteret beskrivelse af baggrunden, ikke en grund til at kalde den moderne race en variant af tysk spids.

Hvide spidshunde blev vist i Tokyo omkring 1921. I 1925 blev to par importeret fra Canada, og frem til 1936 kom flere hunde fra Canada, USA, Australien og Kina. Disse hunde blev krydset for at skabe en tydeligere racetype. Efter Anden Verdenskrig skrev den japanske kennelklub den standard, der blev vedtaget i 1948.

Mere detaljerede påstande om samojedhund, american eskimo dog eller andre racer i det tidlige avlsarbejde forekommer ofte, men understøttes ikke af historikken i den officielle standard. Det er derfor bedst at holde dokumenterede importveje adskilt fra senere teorier.

## At leve med racen

Japansk spids kan bo i lejlighed, men støj bliver et vigtigere hensyn. Kan du høre elevatoren, opgangsdøren eller naboerne? Placér hundens hvileplads væk fra hoveddøren og vinduer, den kan holde udkig fra, og beløn ro, før varslingen bliver en vane. Let adgang til gode områder til gåture og træning betyder mere end antallet af værelser.

Alenetid skal læres gradvist. En lille hvalp kan ikke efterlades alene, og voksne hunde varierer også meget. Begynd, når hunden er tryg hjemme, med meget korte fravær, og forlæng dem kun, så længe den kan hvile uden at gø, vandre uroligt rundt eller vise stress. Et kamera kan vise, hvad der sker, efter døren lukkes. Hvis uroen vokser, skal fraværet forkortes og træningen gøres lettere i stedet for at blive presset videre.

Med børn betyder opsyn fra en voksen og hundens ret til et uforstyrret hvilested mere end racenavnet. Lær børn ikke at bære, kramme eller forstyrre hunden, når den spiser eller sover. Sammen med andre hunde, katte og smådyr betyder tidligere erfaringer og individuel adfærd mere end den generelle oplysning om forholdsvis lav jagtlyst. Introducér hund og kat med afstand, gitter eller line, forebyg jagt, og sørg for tilflugtssteder i højden til katten. Lad dem ikke være uden opsyn, før samspillet er stabilt.

Før et køb bør du kunne få klare svar på disse spørgsmål:

- Hvordan reagerer forældrene og nære slægtninge på lyde ved døren, gæster og nye miljøer?
- Hvilke daterede resultater findes der for patella og øjne, og hvad ved opdrætteren om hjerte- og bevægelsesbesvær blandt slægtninge?
- Er der irsk ophav, og er status for muskeldystrofi i så fald kendt i den relevante gren?
- Hvordan har hvalpene øvet håndtering, hverdagslyde, hvile og korte stunder adskilt?

Det bedste match er et hjem, der holder af en vågen, træningsvillig selskabshund og er parat til at arbejde roligt med lyd og selvkontrol. Den hvide pels er mest synlig, men i hverdagen er det, hvor let hunden gør, hvor hurtigt den kommer sig, og om den kan falde til ro, der afgør, om racen passer.

Japansk spids

The Kennel Club (UK)

Federation Cynologique Internationale (FCI)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Japansk spids er en lille til middelstor, menneskeorienteret selskabshund med en renhvid dobbeltpels, som er let at holde ved lige med regelmæssig børstning. Den er livlig, intelligent og lærenem og egner sig godt til lejlighed, hvis den får daglig motion. Den er naturligt vaks og gøende, men plejer at blive venlig, når den først har hilst på nye mennesker.

Lena Abrahamsson är en uppfödare av rasen Japansk spets med bas i Holmsjö i Sverige.

Lena Abrahamsson

Dreampaws

Södra Byhult

## Kort fortalt

- Berner sennenhund er en stor schweizisk gårdhund, der oprindeligt blev brugt til at vogte, trække og drive kvæg. I dag er den primært selskabs- og alsidig brugshund.
- Hanner måler 64–70 cm i mankehøjde, med 66–68 cm som ideal. Tæver måler 58–66 cm, med 60–63 cm som ideal. Racestandarden angiver ingen vægt.
- Racen skal være selvsikker, opmærksom, godmodig og hengiven over for familien samt venlig over for fremmede.
- En voksen hund har brug for rigeligt med aktivitet hver dag. Hvalpe og unghunde bør derimod ikke få målrettet konditionstræning eller blive udsat for stor fysisk belastning.
- Den lange dobbeltpels skal normalt børstes grundigt hver uge og oftere i fældeperioder.
- I svensk avl kræves officielle resultater for både hofter og albuer før parring. HS-testen for histiocytært sarkom er en risikotest, ikke et svar på, om hunden er rask eller syg.
- Kræftsygdomme og lav levealder er racens alvorligste helbredsproblemer. Levealder og dokumenterede dødsårsager hos slægtninge er derfor vigtige, når man vælger hvalp.

## Udseende og pels

Berner sennenhund er stor og kraftig, men skal samtidig være bevægelig, harmonisk og velafbalanceret. Kroppen er cirka ti procent længere end mankehøjden og skal virke kompakt snarere end langstrakt. En tung silhuet er ikke det samme som korrekt racetype: Hunden skal bevæge sig frit og bære sin størrelse uden at være overvægtig.

Hanner skal være 64–70 cm høje, helst 66–68 cm. Tæver skal være 58–66 cm, helst 60–63 cm. Racestandarden angiver ikke nogen vægt. Bedøm derfor en voksen hund ud fra proportioner, muskulatur og huld i stedet for at sigte efter et bestemt tal på vægten.

Hovedet skal være kraftigt, men ikke for tungt. Øjnene er mørkebrune og mandelformede, og ørerne er mellemstore og trekantede. Den buskede hale når mindst ned til haseleddet og bæres hængende i hvile, men må løftes til ryglinjen i bevægelse.

Pelsen er lang og blank, glat eller let bølget. Grundfarven er kulsort med dybt rustrøde aftegninger på kinderne, over øjnene, på benene og på brystet. Der er blandt andet hvidt i en symmetrisk blis samt på struben og brystet. Hvide poter og en hvid halespids er ønskelige, men aftegningernes symmetri siger intet om hundens sundhed.

Svenska Kennelklubbens raceguide anbefaler børstning eller gennemredning en gang om ugen og dagligt under fældning. Tilpas indsatsen efter hunden og årstiden. Arbejd ind til huden, og tjek bag ørerne, i armhulerne og i fanerne, hvor filtrede områder let kan gemme sig. Mærk samtidig efter knuder, ømhed og hudforandringer.

Læg længere sommeraktiviteter på køligere tidspunkter, sørg for skygge og vand, og lad hunden hvile, hvis den ikke kommer sig som normalt. Efterlad aldrig hunden i en varm bil, heller ikke i skyggen eller med et vindue på klem.

## Temperament og personlighed

En racetypisk berner sennenhund skal være tryg, godmodig og samarbejdsvillig, ikke bange eller aggressiv. Standarden beskriver også en opmærksom og vagtsom hund, som er hengiven over for familien og venlig over for fremmede. Det er et mål for avl og temperament, ikke en garanti for enhver hvalp eller enhver situation.

Racen er ofte social og samarbejdsvillig, men en livlig unghund af denne størrelse kan vælte et barn, trække en voksen omkuld eller mase sig ind på en gæst uden at have aggressive hensigter. Træn derfor tidligt, at alle fire poter bliver på gulvet, at hilse roligt, at gå i løs line og at lægge sig på en fast plads.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Giv den rolige erfaringer med mennesker, hunde, trafik, underlag, håndtering og forskellige miljøer, og lad den have mulighed for at betragte tingene på afstand. Gentagen frygt skal tages alvorligt og ikke bortforklares med, at racen er “blød”.

Berner sennenhund kan trives med børn og andre dyr, men den enkelte hund og introduktionen er afgørende. Børn må ikke klatre på hunden eller forstyrre den, når den sover. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested, og en voksen skal altid være til stede, når små børn og hunde er sammen.

## Træning og motion

En voksen berner sennenhund har brug for tilstrækkelig motion og meningsfuld aktivitet hver dag, men der findes ikke et fast antal minutter, som passer til alle. Tilpas mængden efter alder, huld, helbred, kondition, underlag og temperatur. Gåture med tid til at snuse, hverdagstræning, søgeøvelser og leg giver en bedre hverdag end blot at forsøge at trætte hunden.

For hvalpe og unghunde skelner Svenska Kennelklubben mellem naturlig bevægelse og målrettet motion. Lad hunden bevæge sig i sit eget tempo og hvile efter behov. Planlagte løbeture, gentagne spring og tungt trækarbejde må vente, til hunden er fysisk moden. Stol ikke på en enkel femminuttersregel; tilpas i stedet aktiviteten efter hundens bevægelser, træthed og restitution.

Korte, tydelige og belønningsbaserede træningspas fungerer godt. Prioritér færdigheder, som bliver svære at lære, når hunden først er fuldvoksen:

- at følge en løs line og vende sammen med føreren
- at hilse uden at springe op eller læne hele sin vægt mod nogen
- indkald og kontakt trods forstyrrelser
- at vente ved døre og gå roligt ind og ud af bilen
- frivillig håndtering af poter, mund, ører og pels

Racens baggrund kan bruges i næsearbejde, lydighed, rallylydighed, kløvning eller raceklubbens træk- og arbejdsprøver. Træk med last kræver det rette udstyr, gradvis optræning og en fysisk moden, rask hund.

## Sundhed

Sundhed og levealder skal veje tungt, når man vælger berner sennenhund. Den gældende svenske avlsstrategi beskriver kræftsygdomme som racens største helbredsproblem og viser, at den lave levealder fortsat er en udfordring. Alligevel kan ingen love, hvor mange år den enkelte hund vil leve.

I de svenske forsikringsdata om dødsfald fra 2016–2021, som avlsstrategien henviser til, var medianalderen 5,5 år. I en schweizisk undersøgelse af klubregistrerede hunde født i 2001–2002 var medianoverlevelsen 8,4 år. Population, periode og metode er forskellige, så tallene er ikke samme type prognose. De viser, hvorfor helbred og levealder hos nære slægtninge er mere nyttige end ét generelt aldersinterval.

Kræft var årsag til mere end halvdelen af dødsfaldene i både en schweizisk og en nederlandsk undersøgelse. Histiocytært sarkom er den kræftform, som racens sundhedsindsats især retter sig mod. HS-testen placerer hunde i grupper med lavere, gennemsnitlig eller højere genetisk risiko sammenlignet med racen. Det er ikke en diagnostisk test: En hund med lavere risiko kan blive syg, mens en hund med højere risiko kan forblive rask.

HSIMS vurderer risikoen ved en planlagt kombination ud fra forældrenes HS-resultater. Værktøjet skal ses i sammenhæng med levealder, øvrigt helbred, slægtskab og funktion. Hvis der ensidigt avles efter den laveste risiko, mindskes den genetiske variation. HS-test anbefales i den svenske avlsstrategi, men er ikke et krav for registrering hos Svenska Kennelklubben. Svenska Sennenhundklubbens hvalpeformidling har derimod siden 2025 krævet, at begge forældre er testet.

Begge forældre skal have officiel HD- og AD-status før parring, for at afkommet kan registreres hos Svenska Kennelklubben. Hunde med HD-grad D eller E og AD-grad 2 eller 3 må ikke bruges. Avlsstrategien anbefaler desuden AD-frie forældre, og at deres gennemsnitlige HD- og AD-indeks er over 100. Indeks 100 svarer til racens gennemsnit og inddrager oplysninger om slægtninge. Indekser og resultaterne fra røntgenundersøgte kuldsøskende fortæller derfor mere end et enkelt resultat.

Renal dysplasi, RD, er en alvorlig forstyrrelse i nyrernes udvikling, som hovedsageligt rammer unge hunde. Bekræftede tilfælde registreres centralt, og en sikker diagnose kræver undersøgelse af nyrevæv. Familiær nefropati er en anden dokumenteret nyresygdom, som oftere rammer unge voksne hunde. Der findes ingen enkel DNA-test, som kan vise, at en kombination er fri for de arveanlæg, der ligger bag disse sygdomme.

Bed opdrætteren om at vise og forklare:

- forældrenes officielle hofte- og albueresultater og kombinationens aktuelle indekser
- hvor mange kuldsøskende og tidligere afkom der er røntgenundersøgt, og deres resultater
- HS-resultater, og hvordan HSIMS og genetisk variation er indgået i vurderingen
- nyresygdomme, kræftdiagnoser, levealder og bekræftede dødsårsager hos forældre, søskende og ældre slægtninge

## Historie og oprindelse

Berner sennenhund har sin dokumenterede baggrund som gårdhund i alpeområdet omkring Bern i Schweiz. Den vogtede gårde, trak læs og hjalp med kvæg. Hundene blev kaldt Dürrbächler efter kroen Dürrbach ved Riggisberg, hvor den langhårede, trefarvede type var almindelig.

Dürrbächler-hunde blev vist på hundeudstillinger i 1902, 1904 og 1907. I november 1907 stiftede opdrættere omkring Burgdorf Schweizerischen Dürrbach-Klub for at renavle hundene og definere racens kendetegn. Navnet berner sennenhund blev senere etableret i tilknytning til de andre schweiziske sennenhunderacer.

Påstanden om, at racen nedstammer fra romerske mastiffer, gentages ofte, men den er ikke en del af den sikkert dokumenterede historie. Den pålidelige kerne er den lokale gårdhund omkring Bern, arbejdet med at vogte, trække og håndtere kvæg samt den organiserede udvikling af racen i begyndelsen af 1900-tallet.

## At leve med racen

Berner sennenhund kræver praktisk plads i hverdagen, ikke kun gulvplads. Det kan fungere at bo i lejlighed, men tjek trapper, elevator, glatte gulve, adgang til gode områder til de daglige ture og muligheden for at transportere en syg hund. En have er praktisk, men erstatter ikke gåture og fælles aktiviteter.

Planlæg plads til en stor hundeseng, en bil og en sele, der kan rumme hunden, foder, forsikring og et sted, hvor en våd pels kan tørre. Læg skridsikre underlag, hvor der er brug for dem. Det er bedre at løse den slags praktiske forhold, mens hunden er ung, end når den har smerter.

Alenetid skal trænes efter den enkelte hund. Begynd med meget korte adskillelser, mens hunden er tryg, og øg først tiden, når den kan lægge sig og falde til ro. Vedvarende piben, vandren, stakåndethed eller kradsen viser, at skridtet var for stort. Racens hengivenhed beviser ikke, at hunden får separationsproblemer, men den er heller ingen garanti for, at den kan klare en hel arbejdsdag alene.

Introducér hund og kat gradvist. Hold dem adskilt i begyndelsen, lad dem vænne sig til hinandens duft, giv katten et hundefrit sted, og sørg for, at hunden ikke jager. Korte møder gennem et gitter eller med hunden i line kan derefter forlænges, når begge dyr er afslappede. Det samme rolige princip gælder møder med andre hunde. Størrelsen gør tidlig kontrol i line ekstra vigtig.

En god opdrætter kan fortælle om både styrker og problemer i slægten og viser dokumentation, ikke blot navnene på tests. Vælg en kombination, hvor helbred, temperament, funktion og genetisk variation er vurderet samlet. Åbenhed om syge og afdøde slægtninge er mindst lige så værdifuld som gode resultater hos forældrene.

Berner sennenhund

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Norsk Kennel Klub (Norway)

Deutscher Club für Berner Sennenhunde e.V. (Germany)

Société Centrale Canine (France)

Stor schweizisk gårdhund med kraftig, velafbalanceret krop og tyk trefarvet pels. Kærlig, menneskeorienteret og som regel mild over for børn. Har brug for moderat daglig motion, køligt klima, regelmæssig pelspleje samt venlig, konsekvent træning. Sundhedstjek er afgørende på grund af ledproblemer og kræft.

## Kort fortalt

Tax er en tysk jagthund i FCI-gruppe 4, udviklet til arbejde både under og over jorden. Racen findes i ni varianter: standard, dværg og kanin kombineret med korthåret, langhåret eller ruhåret pels. Det er derfor klogere at vælge tax efter størrelse, hårlag, opdrætterens avlsmål og hundenes faktiske egenskaber end efter racenavnet alene.

- **Anvendelse:** gravjagt, drevjagt, eftersøgning og selskab.
- **Arbejdsmåde:** udholdende, selvstændig og meget orienteret mod at bruge næsen.
- **Størrelse:** afgøres af brystomfanget, ikke af skulderhøjde eller en generel vægtangivelse.
- **Pels:** korthåret, langhåret eller ruhåret med tydeligt forskellige plejebehov.
- **Vigtigt sundhedsområde:** degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps, ofte samlet under betegnelsen IVDD.
- **Passer bedst til:** den, der ønsker en lavbenet jagthund med stor arbejdslyst og kan tilbyde både daglig motion, næsearbejde og konsekvent træning.

Den endelige størrelsesvariant fastlægges først, når hunden er mindst 15 måneder. Forældrene giver et rimeligt fingerpeg, men hvalpens endelige variant kan ikke loves før målingen.

## Udseende og pels

Taxen skal være lav og langstrakt, men samtidig kompakt, muskuløs og bevægelig. Kroppen er bygget til at kunne arbejde smidigt på begrænset plads, ikke til at være ekstremt lang eller tung. Racestandarden angiver omtrent en tredjedel af mankehøjden som frihøjde over jorden og et forhold mellem mankehøjde og kropslængde på cirka 1:1,7–1,8.

Brystomfanget måles efter 15-månedersalderen fra mankens højeste punkt til brystkassens laveste punkt. De gældende intervaller er:

- **Standardtax:** hanner mere end 37, men højst 47 cm; tæver mere end 35, men højst 45 cm.
- **Dværgtax:** hanner mere end 32, men højst 37 cm; tæver mere end 30, men højst 35 cm.
- **Kanintax:** hanner 27–32 cm; tæver 25–30 cm.

De tre hårlag er mere end en forskel i udseende. Korthåret tax har en kort, tæt og glat pels, der ligger tæt til kroppen. Den kræver normalt begrænset, regelmæssig pleje, men bør alligevel ses efter efter ture i terrænet. Langhåret tax har underuld og længere faner, som bør redes dér, hvor der let dannes filtre, især bag ørerne og på ben, bug og hale. Ruhåret tax har dækhår, underuld, skæg og markerede øjenbryn. En korrekt ru pels trimmes efter behov; klipning giver ikke den samme pelsstruktur.

Godkendte farver og mønstre afhænger delvist af hårlaget. Rød, sort eller brun med tantegninger, merle og brindle indgår i standarden, mens vildtfarver er typiske for ruhår. Pelsfarve er ikke en genvej til temperament eller jagtlyst, men visse farvekombinationer har betydning for sundheden. Bed opdrætteren forklare både den registrerede farvebetegnelse og arvegangen, hvis hvalpen er merle.

## Temperament og personlighed

Raceidealet for tax er venligt og afbalanceret uden frygt eller aggression, men også energisk, udholdende og selvsikkert. Selvstændigheden kommer fra arbejde, hvor hunden skal træffe beslutninger på afstand af føreren. I hverdagen kan den samme egenskab vise sig ved, at taxen undersøger, om en regel virkelig gælder hver gang.

Jagtlyst, socialitet, tendens til at give lyd, legelyst og evne til at falde til ro varierer mellem individer og familielinjer. Den svenske analyse af Beteende- och personlighetsbeskrivning hund, BPH, tegner et billede af mange trygge taxer, men omfatter mindre end én procent af den undersøgte svenskfødte bestand. Den kan derfor ikke bruges som et løfte om en bestemt hvalps personlighed. Påstande om, at et bestemt hårlag altid er roligere, lettere at træne eller mindre interesseret i jagt, er også for brede.

Spørg i stedet, hvordan forældrene og nære slægtninge fungerer hjemme, ved besøg, på tur og i nye miljøer. For en jagttax er prøveresultater og praktisk brug relevant; for en selskabshund er det lige så vigtigt at få konkrete eksempler på, hvordan hundene falder til ro efter aktivitet, hvor meget de gør, og hvordan de fungerer ved håndtering. En seriøs opdrætter bør kunne beskrive både styrker og det, der kræver arbejde.

## Træning og motion

En tax har brug for daglig fysisk aktivitet og meningsfuldt næsearbejde, men ét fast antal minutter passer ikke til alle. Alder, kondition, underlag, størrelsesvariant, sundhed og den måde, hunden arbejder på, afgør belastningen. En voksen, rask tax kan være en udholdende tur- og friluftshund, mens en hvalp skal opbygge styrke og koordination gradvist, og en hund med rygsymptomer har brug for en plan fra dyrlægen.

Spor, søgeøvelser, personspor og omhyggeligt placerede godbidssøg lader taxen bruge sin største ressource: næsen. Korte, tydelige træningspas med en belønning, hunden virkelig værdsætter, fungerer ofte bedre end gentagelser uden et klart mål. Træn tidligt indkald, stop, at følge føreren og evnen til at afbryde et duftspor. Jagtlyst forsvinder ikke gennem lydighed, så en lang line og gennemtænkte valg af miljø er vigtige, når indkaldet ikke er sikkert. I Sverige må hunde ikke drive eller forfølge vildt uden for jagt, og fra 1. marts til 20. august kræves der særlig kontrol dér, hvor der kan være vildt.

At tage hensyn til ryggen betyder ikke, at en rask tax skal leve stillesiddende. Der er ikke belæg for, at et totalforbud mod alle trapper eller hop op og ned fra møbler i sig selv forebygger IVDD. Opbyg i stedet en god grundkondition, hold hunden i normalt huld, mindsk risikoen for at glide i hjemmet, og undgå ukontrollerede høje hop eller sammenstød. Tilpas hjælp på trapper og ved løft efter hundens alder, størrelse og sundhed.

## Sundhed

Degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps er taxens vigtigste racespecifikke sundhedsproblem. IVDD betyder, at skiverne mellem ryghvirvlerne forandres og i nogle tilfælde trykker mod nerver eller rygmarven. Søg hurtigt dyrlæge, hvis taxen pludselig får tydelige ryg- eller nakkesmerter, krummer ryggen, nægter at bevæge sig, går usikkert, mister kraft i benene eller får svært ved at kontrollere urin og afføring. Vent ikke på, at svage neurologiske tegn går over af sig selv.

SKK's officielle rygscreening af tax med røntgen tæller forkalkede skiver. Undersøgelsen foretages fra toårsdagen til dagen før fireårsdagen, og resultatet angives som K0, K1–K2, K3–K4 eller K5–K26. K0 betyder, at der ikke er fundet forkalkninger, mens et højere K-tal betyder flere helt eller delvist forkalkede skiver. Resultatet er et grundlag for avl og risikovurdering, ikke en garanti for, at hunden aldrig får eller med sikkerhed vil få kliniske problemer. Oplysninger om diskusprolaps hos forældre, søskende og tidligere afkom er derfor også vigtige.

Rygscreening og øjenlysning er frivillige for tax i Sverige. Svenska Taxklubbens racespecifikke avlsstrategi anbefaler alligevel, at ryg- og familiehistorik indgår i vurderingen, og at avlshunde øjenlyses før avlsdebut og senere i livet. PRA forekommer i racen. De gældende registreringsbestemmelser for tax regulerer blandt andet variant, hårlag, farve og endelig størrelsesmåling, men angiver ikke ryg- eller øjenundersøgelse som obligatoriske vilkår for registrering. En køber bør derfor bede om de faktiske resultater i stedet for at nøjes med udtrykket »sundhedstestede forældre«.

Følg også hundens huld: en talje skal kunne ses, og ribbenene skal kunne mærkes med et let tryk. Når merle indgår i en kombination, bør opdrætteren kunne redegøre for farveanlæggene. To merleanlæg kan give dobbelt merle, som hos hunde er forbundet med øget risiko for høre- og øjenproblemer.

## Historie og oprindelse

Taxen blev udviklet i Tyskland fra lavbenede jagthunde til arbejde under jorden. Sådanne hunde har været kendt siden middelalderen, mens den organiserede avl fik tydeligere form i 1800-tallet. Den tyske taxklub blev grundlagt i 1888, og avlen kom til at omfatte de tre størrelser og tre hårlag, som udgør nutidens ni varianter.

Racens lave form, kraftige forpart, udholdenhed og selvstændighed har en praktisk forklaring. Taxen skulle kunne følge vildt under jorden, men også arbejde som drivende eller stødende hund og hjælpe ved eftersøgning. I Sverige blev den især vigtig som langsomt drivende hund, da rådyrbestanden voksede i 1940'erne. Svenska Taxklubben blev grundlagt allerede i 1901.

Det historiske anvendelsesområde kan stadig mærkes i hverdagen. En tax, der aldrig skal på jagt, har alligevel brug for at få afløb for næsearbejde, problemløsning og bevægelse. Det er også derfor, en køber bør spørge, hvad opdrætteren faktisk prioriterer: gravjagt, drivende jagt, eftersøgning, udstilling eller først og fremmest selskab.

## At leve med racen

En tax kan trives i en lejlighed, hvis den får tilstrækkelig tid ude, aktivitet og træning i at håndtere lyde i opgangen og uden for døren. Boligens størrelse er mindre afgørende end hverdagens indhold. Planlæg flere lufteture, mulighed for at snuse i roligt tempo og et sted, hvor hunden kan hvile uforstyrret. Alenetid skal læres gradvist; afbryd og gør øvelsen lettere, hvis hunden viser uro. Jordbruksverkets råd om at lufte hunden mindst hver sjette time i dagtimerne handler om luftning, ikke om hvor længe den enkelte tax bør være alene.

En tax kan blive en god familiehund med børn, men små børn og hunde skal altid have en voksen til stede. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler. Små børn bør ikke bære taxen; en lille hund kan let blive tabt, og ryg og bagpart skal støttes ordentligt ved løft. Hunden skal altid have et trygt, uforstyrret hvilested.

Samvær med andre hunde eller katte afhænger af individet, tidligere erfaringer og jagtlyst. Lad introduktionen foregå roligt, brug en barriere, og giv begge dyr hver sit sikre område. En tax med stærk jagtlyst bliver ikke nødvendigvis pålidelig sammen med kanin, marsvin eller kat, blot fordi møder trænes. Sikker fysisk adskillelse kan være den rigtige langsigtede løsning.

Før et køb bør du bede om konkrete svar på følgende:

- Hvilken størrelse og hvilket hårlag forventes hvalpen at få, og hvor sikkert kan det vurderes?
- Hvad bruges forældrene til, og hvordan fungerer de og nære slægtninge i hverdagen?
- Findes der et officielt K-resultat og oplysninger om kliniske rygproblemer hos forældre, søskende eller tidligere afkom?
- Hvornår blev forældrene sidst øjenlyst, og hvad viser resultatet?
- Hvilke BPH-, jagt- eller udstillingsresultater er registreret og relevante for netop dette kuld?
- Hvordan er hvalpene blevet vant til håndtering, hverdagslyde, mennesker og korte stunder uden deres kuldsøskende?

Det bedste match er ikke automatisk den mindste hvalp, den roligste under besøget eller den farve, du først lægger mærke til. Vælg den kombination, hvor opdrætterens mål, hundenes dokumenterede sundhed og temperament samt din egen hverdag peger i samme retning.

UK Dachshund Club

British Veterinary Association

FCI - Fédération Cynologique Internationale

Tax: modig, langstrakt og kortbenet jagthund, oprindeligt avlet til grævling og kanin. Findes med glat, lang og ruhåret pels, i normal- og dværgstørrelse. Loyal, sikker i sporet, selvstændig og ofte gøende. Har brug for regelmæssig, men skånsom motion og vægtkontrol for at skåne ryggen.

Lovahagens

Ulrika Eriksson

Emma Söderholm är en uppfödare av rasen Tax med bas i Boden i Sverige.

Emma Söderholm

## Kort fortalt

Den store pudel er den største af pudlens fire officielle størrelser og en aktiv selskabshund med stort behov for både samarbejde og pelspleje. Navnet **kungspudel** bruges af og til i svensk daglig tale, men det er ikke en selvstændig race eller størrelsesvariant. På svensk hedder varianten officielt **Pudel, stor**; på denne danske side er navnet **Pudel, stor**.

- **Racetype:** anerkendt puddelvariant i FCI-gruppe 9, selskabshunde
- **Mankehøjde:** over 45 til og med 60 cm; racestandarden tillader 2 cm tolerance opefter
- **Vægt:** racestandarden angiver ingen officiel vægt
- **Pels:** rigelig, krøllet uldpels eller pels, der danner snore
- **Ideelt temperament:** opmærksom, aktiv, samarbejdsvillig og let at træne
- **Behov i hverdagen:** daglig fysisk aktivitet, mental stimulering, hvile og regelmæssig pelspleje
- **Svensk sundhedsprogram:** forældredyrene skal have officiel HD-status før parring

En stor pudel kan passe til en engageret førstegangsejer, men racen er ikke nem at passe, blot fordi den er samarbejdsvillig. Den kommende ejer skal have lyst til at træne hverdagsfærdigheder, give hunden meningsfuld aktivitet og passe pelsen, også når vejret er vådt, og kalenderen er fuld.

## Udseende og pels

Den store pudel skal være harmonisk og atletisk med en krop, der er lidt længere end mankehøjden – ikke helt kvadratisk. Den officielle højde er over 45 til og med 60 cm med 2 cm tolerance opefter. Tolerancen betyder ikke, at 62 cm er den normale målhøjde. Da racestandarden ikke angiver nogen vægt, bør en voksen hund vurderes ud fra proportioner og huld, ikke efter et påstået officielt antal kilo.

Standarden anerkender to pelsstrukturer. Uldpudlen har en tæt, fin, uldagtig og krøllet pels, mens snorepudlen har pels, der formes til lange, tydelige snore. Selskabshunde holdes ofte i en praktisk, kortere frisure, men en kort frisure fjerner ikke behovet for bad, grundig gennemgang af pelsen og klipning.

De godkendte puddelfarver er flere, end mange ældre racebeskrivelser giver indtryk af. Ud over ensfarvet sort, hvid, brun, grå og abrikosrød godkender den nuværende standard flere bestemte flerfarvede mønstre. De omfatter blandt andet hvid kombineret med sort, grå, brun eller abrikosrød samt tan-aftegninger, trefarvet og brindle pels. De flerfarvede muligheder blev indført i den internationale standard, der trådte i kraft i Sverige i 2024. Ældre oplysninger om, at en pudel altid skal være ensfarvet, er derfor forældede.

Pelsen vokser hele tiden og kræver en plan. Hvor ofte den skal redes ud, bades og klippes, afhænger af pelslængde, frisure, aktivitet og hvor let pelsen filtrer. Kontrollér helt ned til huden i stedet for kun at børste overfladen. Væn roligt hvalpen til kam, klippemaskine, føntørrer, håndtering af poter og til at stå stille; det gør den fremtidige pleje lettere.

En stor pudel beskrives ofte som en race, der fælder lidt, men begrænset fældning er ikke det samme som allergifrihed. Hundeallergener findes blandt andet i hud og spyt, og reaktionen kan variere mellem enkelte hunde – også mellem kuldsøskende. En person med allergi bør derfor ikke vælge en stor pudel alene på grund af racenavnet eller et løfte om en ”hypoallergen” pels.

## Temperament og personlighed

Ifølge racestandarden skal den store pudel være opmærksom, aktiv, trofast og let at lære og træne. I hverdagen viser det sig ofte som en hund, der hurtigt opfatter mønstre, søger kontakt og gerne deltager i familiens aktiviteter. Den samme opmærksomhed betyder også, at hunden hurtigt kan lære uønskede rutiner, hvis regler, belønninger og forventninger er uklare.

At racen er lærenem, betyder ikke, at alle store pudler har samme temperament, og en intelligensrangliste forklarer ikke, hvordan en hund fungerer i hverdagen. Resultater fra BPH-beskrevne pudler kan vise fælles træk, men de beskriver de hunde, der deltog – ikke alle store pudler. Social tryghed, aktivitetsniveau, lydfølsomhed, interesse for at jage og evnen til at falde til ro kan variere med arv, tidlige erfaringer og træning.

Mød om muligt hvalpens mor og gerne voksne slægtninge. Læg mindre vægt på, om hundene kan et trick, og mere på hvordan de kommer sig efter en overraskelse, hilser uden at blive hængende i høj stress og falder til ro, når der ikke sker noget. Spørg opdrætteren, hvilke egenskaber der faktisk går igen i familien, og hvordan den planlagte kombination forventes at fungere i et almindeligt hjem.

En stor pudel kan være et godt valg for en førstegangsejer, der holder af træning og accepterer pelsarbejdet. Den passer dårligere til den, der først og fremmest ønsker en selvstændig hund eller en stor hund med minimalt behov for daglig kontakt og aktivering.

## Træning og motion

En stor pudel har brug for fysisk bevægelse og mental aktivitet hver dag, men der findes ikke et bestemt antal minutter, som passer til alle hunde. Alder, helbred, form, vejr, underlag og restitution er afgørende for et godt forløb. En afbalanceret hverdag rummer både ture og mulighed for at snuse, undersøge, samarbejde og hvile uforstyrret.

Racen sætter ofte pris på træning, hvor den får lov til at forstå en opgave: lineføring, indkald, apportering, næsearbejde, kropskontrol eller andre hundesportsgrene. Korte, tydelige pas kan kombineres med færdigheder i virkelige miljøer. Målet er ikke at holde hunden beskæftiget hele tiden, men at udvikle en hund, der kan skifte mellem aktivitet og ro.

For en hvalp er kvalitet og gradvis tilvænning vigtigere end en mekanisk minutregel. Lad hvalpen bevæge sig i sit eget tempo på varierede, men sikre underlag, giv pauser, og øg belastningen gradvist. Tilpas næste pas efter, hvordan hvalpen bevæger sig, bevarer koncentrationen og falder til ro bagefter.

Pudlens historie som vandapporterende hund forklarer, hvorfor vand og apportering ofte nævnes i racebeskrivelser. Det garanterer dog ikke, at enhver stor pudel har lyst til at svømme. Introducér vand uden tvang, vælg sikre steder, og lær hunden at gå i og komme op på signal.

## Sundhed

Det vigtigste dokumenterbare sundhedskrav i svensk avl af stor pudel handler om HD-status: Begge forældredyr skal have et officielt hofteresultat før parring, for at afkommet kan registreres efter Svenska Kennelklubbens regler. En oplysning om, at forældrene er ”sundhedstestede”, er derfor ikke nok – spørg, hvilke undersøgelser der er foretaget, og kontrollér resultaterne.

HD graderes fra A til E. A og B regnes som normale hofter, og det svenske program for stor pudel tillader også grad C i avl. Svenska Pudelklubbens strategi er, at hunde med D eller E ikke skal bruges. Resultatet for den enkelte hund er dog kun en del af billedet, fordi både arv og miljø påvirker hofteleddenes udvikling.

Stor pudel har også HD-indeks. Indekset kombinerer hundens eget resultat med oplysninger om slægtninge; værdien 100 svarer til racens gennemsnitlige beregnede avlsværdi på beregningstidspunktet. Svenska Pudelklubben anbefaler et beregnet kuldindeks på mindst 97 for en planlagt kombination. Det er en avlsanbefaling og skal ses sammen med forældrenes grader, resultater i familien, øvrig sundhed og genetisk variation – ikke som en selvstændig kvalitetskarakter for hvalpen.

Det er let at blande sundhedsreglerne for pudlens fire størrelser sammen. Det formelle svenske DNA-krav for prcd-PRA gælder toy-, dværg- og mellempudel, ikke stor pudel. Svenska Pudelklubben opfordrer dog til DNA-test for øjensygdommen rcd4 hos alle størrelser og anbefaler øjenundersøgelse. Et DNA-resultat gælder kun den bestemte genvariant, testen omfatter, og erstatter hverken en øjenundersøgelse eller en bred vurdering af hundens sundhed.

Før køb er disse spørgsmål mere nyttige end en lang, generel sygdomsliste:

- Hvilke officielle HD-resultater har begge forældre, og hvad er kombinationens beregnede HD-indeks?
- Findes der HD-resultater fra voksne søskende og andre nære slægtninge?
- Er forældrene øjenundersøgt, og hvilke DNA-test er foretaget? Bed om testens præcise navn og resultat.
- Hvilke tilbagevendende diagnoser, bevægelsesproblemer eller andre sundhedsproblemer kender opdrætteren til i familien?
- Hvor gamle er de ældre slægtninge, og hvordan har deres funktion og sundhed udviklet sig?

## Historie og oprindelse

Pudlens dokumenterede baggrund er europæisk, og Frankrig er angivet som racens hjemland i den internationale standard. Standarden beskriver en oprindelse tæt på racen barbet og tidlig brug ved jagt på vandfugle. Også historien bag racenavnet er knyttet til vand og ænder.

Den store puddelvariant lå nærmest det oprindelige arbejde i vand, før pudlen udviklede sig videre som selskabs- og udstillingshund i flere størrelser. Svenska Pudelklubbens racehistorie forklarer den klassiske løveklipning som en funktionel klipning til vandarbejde: Pels blev bevaret på udsatte områder, mens andre partier blev barberet for at gøre bevægelse i vand lettere. Nutidens frisurer har først og fremmest praktiske formål og udstillingsformål, men forbindelsen gør den karakteristiske silhuet lettere at forstå.

Puddellignende hunde ses i europæisk kunst fra 1400-tallet. Den moderne standardisering af racen kom langt senere, og nutidens store pudel bedømmes som selskabshund – ikke som om hvert individ allerede var en færdigtrænet vandapportør.

## At leve med racen

Livet med en stor pudel fungerer bedst, når familien planlægger efter tre ting på én gang: tæt samarbejde, daglig aktivitet og pelspleje, der aldrig helt holder pause. En hund, der får brugt både krop og hoved, men også lærer at hvile, er som regel lettere at leve med end en hund, der kun får mere og mere intens motion.

En stor pudel kan bo i lejlighed, hvis ejeren sørger for gode rutiner for luftning og ture, aktivitet og ro indendørs. En have kan være praktisk, men erstatter ikke ture, miljøtræning eller tid sammen. Gøen og uro bør ikke afvises som uundgåelige raceegenskaber; se i stedet på situationen, hvad der belønnes, stress, mangel på passende aktivitet og hundens mulighed for at falde til ro.

Alenetid skal læres gradvist med korte perioder, hvor hunden stadig er tryg. Hvor hurtigt træningen kan øges, afhænger af individet. Planlæg allerede før købet hvalpetid, arbejdsdage og hjælp efter behov, i stedet for at antage, at en lærenem hund automatisk kan være alene i et bestemt antal timer.

Racen kan fungere godt med børn, andre hunde og katte, men racenavnet er ingen garanti. Børn og hunde skal være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Møder med en kat eller en anden hund bør foregå roligt og kontrolleret med mulighed for at skabe afstand. Hvalpens tidligere erfaringer, de voksne dyrs adfærd og ejerens introduktion betyder mere end et generelt ja eller nej i en racetabel.

Bed til sidst opdrætteren om at vise, hvordan en almindelig omgang pelspleje foregår, og forklare, hvilken frisure hundene har derhjemme. Kombinér den praktiske demonstration med dokumenterbare HD-resultater, klare oplysninger om øjne og DNA-test samt en ærlig beskrivelse af voksne slægtninges temperament. Så bygger valget af stor pudel på den hund, du faktisk kan få – ikke på løfter, som ingen race kan garantere.

Pudel, stor

The Poodle Club of the United Kingdom

Swedish Kennel Club

The Kennel Club (United Kingdom)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Pudel, stor er en atletisk, fældesvag apporterende vandhund med en tæt, krøllet pels, der kræver regelmæssig pelspleje. Den er meget intelligent og sensitiv, trives rigtig godt med træning, hundesport og familieliv og har det bedst med tæt selskab, daglig motion og mental stimulering.

## Kort fortalt

Toypuddel er den mindste af pudlens fire anerkendte størrelser. Ifølge racestandarden skal mankehøjden være over 24 og højst 28 centimeter. Idealet er 25 centimeter, med en tolerance på 1 centimeter nedad. Betegnelser som ”teacup”, ”tiny toy” og ”micro” beskriver ikke en femte officiel størrelse. Spørg, hvor høje forældrene og andre nære, voksne slægtninge faktisk er, i stedet for at stole på en salgsbetegnelse.

Toypudlen er en lille selskabshund, men den skal have de samme normale proportioner og det samme tydelige puddelpræg som de større varianter. Standarden beskriver en opmærksom, aktiv og lærenem hund, ikke en skrøbelig miniature med dværglignende træk. Størrelsen mindsker ikke behovet for træning, udetid, aktivering eller pelspleje.

Det er vigtigt at vide før et køb:

- Pelsen vokser hele tiden og skal klippes. Selv en kort frisure kræver børstning og bad.
- Toypudlen er ikke allergenfri. En person med pelsdyrsallergi kan reagere selv på en hund, der kun fælder få synlige hår.
- Forældrene til svenske kuld skal have et officielt prcd-PRA-resultat før parring. Undersøgelser af knæskaller og øjne er også vigtige, men følger til dels andre regler og anbefalinger.
- En sund toypuddel skal kunne være aktiv og bevæge sig frit. Hjemmet bør alligevel indrettes, så hunden ikke falder fra højder eller leger for voldsomt med langt større hunde.

## Udseende og pels

Toypudlen skal ligne en velproportioneret puddel i lille format. Bevægelserne skal være lette og fjedrende og udtrykket vågent. Størrelsesgrænsen handler om mankehøjde, ikke om en garanteret voksenvægt.

Pudlen kan have krøllet uldpels eller snorepels. Uldpelsen skal være tæt, fin, spændstig og ensartet krøllet. Pelsen vokser hele tiden og fælder ikke på samme måde som pelsen hos mange andre hunde. Det betyder som regel færre løse hår i hjemmet, men ikke mindre arbejde: hår, der løsner sig, kan blive i pelsen og danne filtre.

En god pelsrutine bør tage udgangspunkt i frisuren og pelsens tilstand, ikke i en fast ugeplan. Gå pelsen igennem helt ned til huden, især bag ørerne, i armhulerne og under sele eller halsbånd. Bad hunden, når pelsen trænger til det, red filtrene skånsomt ud, og klip pelsen, før længden bliver svær at holde. Den, der ikke klipper selv, får brug for regelmæssig hjælp. Væn gradvist hvalpen til børste, kam, håndtering af poter, klippemaskine og korte stunder, hvor den står stille.

Siden august 2024 har den svenske racestandard omfattet både ensfarvede og flerfarvede pudler. De ensfarvede er sort, hvid, brun, grå og abrikosrød. Derudover findes blandt andet tofarvede hunde, hunde med tan-aftegninger, trefarvede og brindlede hunde. Der er i alt 16 registrerede farvevarianter. Farven ændrer ikke hundens behov for pleje og træning.

## Temperament og personlighed

Toypudlen skal være venlig, glad, trofast og samarbejdsvillig. Mange individer bemærker hurtigt forandringer, holder af fælles aktiviteter og lærer hverdagens rutiner hurtigt. Det gør racen givende for den, der ønsker en tæt selskabshund og samtidig kan lide at træne.

Racebeskrivelsen viser en retning, men er ikke et løfte om enhver hvalp. I svenske adfærdsbeskrivelser har pudler som gruppe overvejende været positive og opmærksomme med få uventet truende reaktioner. Grundlaget for de mindre størrelser er dog begrænset og rummer flere mellempudler end dværg- og toypudler. Resultatet kan derfor ikke forudsige den enkelte hunds adfærd.

Se, hvordan hvalpens mor og andre voksne slægtninge falder til ro efter noget uventet, søger kontakt og håndterer almindelig berøring. Spørg opdrætteren om hundenes stærke sider, men også om det, der har krævet ekstra træning. En hund, der gør, holder sig tilbage eller bliver overophidset, er ikke automatisk ”typisk toy”. Adfærden påvirkes af individet, erfaringerne, miljøet og det, som mennesker omkring hunden belønner.

En tryg og social toypuddel kan blive en dejlig familiehund, men den lille krop kræver opsyn af voksne omkring børn. Børn skal lære at lade hunden hvile, sætte sig ned, før de løfter den, og aldrig jage, trænge eller bære den som legetøj. Hunden skal altid kunne gå sin vej. Det samme princip gælder andre hunde: vælg rolige legekammerater, og stop legen, når størrelsesforskellen eller intensiteten gør den utryg.

## Træning og motion

Toypudlen har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag. De korte skridt påvirker, hvor langt den går, men en gåtur, en søgeopgave og en træningsøvelse dækker forskellige behov og kan ikke fuldt ud erstatte hinanden. Tilpas mængden efter alder, kondition, underlag, vejr og hvor hurtigt hunden kommer sig bagefter.

Gode aktiviteter i hverdagen kan være at søge efter godbidder eller legetøj, følge et duftspor, øve kontakt og rolig venten eller lære en ny opgave. Agility, rallylydighed, lydighed og nose work kan passe til en sund hund, når spring, forhindringer og sværhedsgrad tilpasses. Hvalpe bør have lov til at udforske og udvikle koordination uden gentagen, hård belastning.

Lærenem betyder ikke, at hunden træner sig selv. En toypuddel lærer også hurtigt det, du ikke havde tænkt dig at lære den. Hold træningen tydelig, beløn den ønskede adfærd, og hold pause, før hunden mister koncentrationen. Hvis hunden er rastløs eller frustreret, bør du se på balancen mellem aktivitet, søvn og krav i stedet for blot at give den mere motion.

Renlighedstræning bygger på de samme principper som hos andre hvalpe: Gå ud efter søvn, mad og leg, giv hvalpen hyppige muligheder for at gøre det rigtige, og beløn roligt udenfor. Et uheld indenfor viser, at tidspunktet eller opsynet skal justeres; det er ikke trods eller lav intelligens. En lille hvalp kan have brug for hyppigere ture ud, men ingen bestemt alder eller tidsplan gælder for alle toypudler.

## Sundhed

Som hvalpekøber skal du skelne mellem Svenska Kennelklubbens registreringskrav og raceklubbens anbefalinger. For toy-, dværg- og mellempuddel skal begge forældre have et officielt prcd-PRA-resultat før parring. Resultatet kan komme fra en godkendt DNA-test eller vise, at hunden er arveligt fri gennem sine forældre. En anlægsbærer må parres med en fri hund. To bærere må ikke kombineres, og en hund, der er testet som syg, må ikke bruges i avl.

prcd-PRA er en fremadskridende nethindesygdom, der kan føre til blindhed. Et frit DNA-resultat viser, at hunden ikke har den testede mutation, men udelukker ikke andre øjensygdomme. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor en øjenlysning, når hunden er over 18 måneder, og igen, når den er over fem år. Bed om at se begge forældres resultater og deres alder ved undersøgelsen.

Patellaluksation betyder, at knæskallen kan flytte sig ud af sin normale position. Det officielle resultat graderes fra 0 til 3: 0 betyder en stabil knæskal, mens grad 1–3 beskriver stigende grad af luksation. En officiel attest kan udstedes fra 12-månedersalderen. For toy- og dværgpuddel anbefaler Svenska Pudelklubben, at en hund med grad 1 kun bruges i begrænset omfang og sammen med en hund, der har 0/0. Det er en avlsanbefaling, ikke samme type registreringskrav som for prcd-PRA. I perioden 2016–2021 havde 90–95 procent af de officielt undersøgte mindre pudler 0/0, men kun en del af hver årgang blev undersøgt. Tallet beskriver derfor de undersøgte hunde, ikke alle toypudler.

Små hunde har også større risiko for paradentose. Væn hvalpen til, at du ser på og rører ved munden, og arbejd gradvist frem mod daglig tandbørstning. Bed dyrlægen om at kontrollere bid, tandkød og belægninger ved de almindelige besøg. Dårlig ånde, blødende tandkød, løse tænder eller en pludselig ændring i tyggeadfærden bør vurderes af en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

Pudlen er en gammel europæisk race med Frankrig som hjemland i den nuværende racestandard. Racen blev oprindeligt brugt til jagt på vandfugle og apportering fra vand. Det arbejde blev hovedsageligt udført af den større puddeltype, så nutidens toypuddel havde ikke den samme historiske arbejdsopgave.

De mindre pudler blev først og fremmest udviklet som selskabshunde. I 1800-tallet begyndte man at avle en dværgvariant frem fra små eksemplarer af de større pudler, og størrelsesinddelingen ændrede sig siden over tid. Toypudlen blev fuldt anerkendt som sin egen størrelse i Sverige i 1990. Den deler racens ældre oprindelse, men toyvariantens svenske historie er langt yngre end pudlens historie som vandhund.

Alle fire størrelser følger den samme racestandard, men sundhedsråd og registreringsregler skal alligevel kontrolleres specifikt for toyvarianten.

## At leve med racen

En toypuddel kan trives i en lejlighed eller et hus, hvis den får daglig udetid, mental aktivering og hvile. Boligens størrelse betyder mindre end en hverdag med gåture, pelspleje, træning og selskab. Et skridsikkert legeområde, en uforstyrret kurv og en løsning, der forhindrer høje spring, kan mindske risikoen uden at begrænse normal bevægelse.

Alenetid skal trænes gradvist, efter at hvalpen er faldet til i sit nye hjem. Begynd med meget korte stunder, og øg kun, så længe hunden forbliver tryg. Det varierer meget, hvor længe en voksen hund kan klare at være alene. Gå et trin tilbage i træningen, hvis hunden begynder at vandre rastløst, halse, gø vedvarende, ødelægge ting ved døren eller ikke længere tager imod en godbid.

Med en kat eller en anden hund er rolige introduktioner og muligheden for at gå væk vigtigere end en generel racebetegnelse. Beskyt en lille hvalp mod voldsom leg, adskil dyrene omkring mad og tyggeting, og lad ikke en ny hund jage katte eller smådyr. Nogle bliver nære venner, mens andre trives bedst med tydelig afstand.

Pudlen markedsføres ofte som allergivenlig, fordi den fælder få synlige hår. Allergener kommer dog også fra spyt, hudceller, urin og talgkirtler, og ingen hund er allergenfri. Den, der har allergi, bør søge sundhedsfaglig rådgivning og finde ud af, hvordan vedkommende reagerer på hunde før et køb. Puddelpelsen giver ingen garanti.

Før du køber en hvalp, bør du:

- møde hvalpens mor og se, hvordan hundene lever og opfører sig til daglig;
- kontrollere begge forældre i Svenska Kennelklubbens Hunddata, især prcd-PRA, patella og øjenlysning, og spørge til nære slægtninges sundhed og temperament;
- spørge, hvor høje forældrene og voksne hunde fra tidligere kuld blev, i stedet for at stole på ord som ”micro” eller en lovet vægt;
- bede opdrætteren vise pelsplejen og forklare, hvilken håndtering hvalpen allerede er vant til;
- læse dyrlægeattesten og selv se på hvalpens bevægelser, øjne, ører, mund, hud og almentilstand;
- sikre dig, at du får registreringsbevis, en skriftlig aftale og en dyrlægeattest, der højst er syv dage gammel ved overdragelsen.

Det bedste match er ikke automatisk den allermindste hvalp. Vælg en opdrætter, der viser officielle resultater, taler åbent om variation og hjælper dig med at finde en Toypuddel, der passer til dit hjem.

Toypuddel

The Swedish Kennel Club

The Norwegian Kennel Club

The Danish Kennel Club

The French Kennel Club (Société Centrale Canine)

Toypuddel er den mindste variant af puddel – kvadratisk og elegant med en tæt, krøllet, næsten fældefri pels, som kræver regelmæssig pelspleje. Den er livlig, sensitiv og meget lærenem, knytter stærke bånd til sine mennesker, egner sig godt til et aktivt liv indendørs og kan med god pasning ofte blive 14–16 år eller ældre.

Pop Rocks är en uppfödare av raserna Pudel, stor och Pudel, toy med bas i Svenljunga i Sverige.

Pop Rocks

## Kort fortalt

Leonberger er en meget stor tysk selskabs- og familiehund. Raceidealet kombinerer rolig selvsikkerhed med en fyldig dobbeltpels og et tydeligt behov for at være en del af familiens hverdag. Størrelsen påvirker næsten alle valg: træningen skal begynde tidligt, pelsplejen kræver jævnlig tid, og bolig, bil og økonomi skal fungere med en kæmpehund.

- FCI anerkender leonberger som race nummer 145 i gruppe 2 med Tyskland som oprindelsesland.
- Hanhunde skal have en mankehøjde på 72–80 cm og tæver 65–75 cm. Racestandarden angiver ingen vægt.
- Raceidealet er en tryg, samarbejdsvillig og venlig familiehund, men temperament og erfaring med børn skal altid vurderes hos den enkelte hund.
- Pelsen er lang og fyldig med underuld. Leonbergeren fælder meget, især i tydelige fældeperioder.
- En leonberger har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, tilpasset alder, helbred og restitution.
- I Sverige skal avlshunde have officiel HD-status før parring. Raceklubbens RAS indeholder flere anbefalinger, som er vigtige at undersøge, når du vælger hvalp.

## Udseende og pels

Leonbergeren er en kraftfuld og muskuløs hund, som samtidig skal virke harmonisk, bevægelig og elegant. Hanhunde er 72–80 cm høje og tæver 65–75 cm. FCI-standarden angiver derimod ikke et vægtinterval, så et bestemt antal kilo er ikke et officielt mål for racetypen. Se hellere på proportioner, huld, bevægelser og på, hvordan de voksne slægtninge er bygget.

Den sorte maske er obligatorisk i racestandarden. Grundfarven kan være løvegul, rød, rødbrun eller sandfarvet og nuancer derimellem. Pelsen er lang og fyldig, fra middelblød til grov, med tæt underuld. Den kan være glat eller let bølget. Især hanhunde kan få en tydelig man over hals og bryst, mens ben og bagpart har længere faner.

Sæt tid af til en grundig gennemgang mindst én gang om ugen og oftere, når underulden løsner sig. Børst små områder helt ned til huden, og kontrollér især bag ørerne, under hagen, mellem forbenene, i bukserne og på halen. Hvis en begyndende filt får lov at sidde, breder den sig hurtigt i den tætte pels. Efter bad eller våde gåture skal huden og den tykke underuld have lov til at tørre ordentligt.

Leonberger skal ikke formklippes eller trimmes som en race, der skal klippes. Pelsen på og under poterne kan holdes pæn, og enkelte lange hår ved ørerne kan studses efter behov. Hvor ofte hunden skal bades, afhænger af dens pels, aktivitet og hvor snavset den bliver; en fast kalender passer ikke til alle. Den, der ønsker et næsten hårfrit hjem, bør vælge en anden race.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver en behagelig, samarbejdsvillig og frygtløs selskabshund med selvtillid, moderat temperament og god evne til at lære og huske. Det er et avlsmål, ikke en garanti for hver leonberger. Den svenske raceklubs avlsstrategi fremhæver derfor, at hele resultatet fra mentalbeskrivelsen skal vurderes, især tegn på frygt og aggression.

Leonbergeren forbindes ofte med familieliv og venlighed over for børn. Udtalt venlighed mod børn står også i racestandarden, men voksne skal stadig styre samværet. En stor unghund kan vælte et barn uden at mene noget ondt, og hunden skal altid have et fredet hvilested. Børn skal lære at lade hunden være i fred, når den spiser, sover eller går sin vej.

Forholdet til andre hunde, katte og smådyr afhænger af individet, tidligere erfaringer og introduktionen. Gå ikke ud fra, at racen i sig selv har lav jagtlyst eller automatisk tolerance. Ved en introduktion til kat skal katten have hundefri områder og flugtveje, hunden skal være under kontrol, og møderne skal være korte og rolige. Forebyg jagt, og lad ikke dyrene være alene sammen, før deres adfærd er stabil og forudsigelig.

Der kan forekomme et vist vagtinstinkt, men leonbergeren er ikke tænkt som en skarp vagthund. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene reagerer på gæster, pludselige lyde, fremmede miljøer og håndtering. Det fortæller mere om den kommende hverdag end betegnelser som ”blid kæmpe”.

## Træning og motion

Leonbergeren har brug for hverdagstræning fra første dag, især at gå roligt i snor, komme på indkald, samarbejde ved håndtering og hilse med alle fire poter i jorden. Det, der virker charmerende hos en lille hvalp, kan blive en sikkerhedsrisiko hos en voksen kæmpehund. Belønningsbaseret træning giver hunden tydelige valg og bør være førstevalget; hårde eller skræmmende metoder er unødvendige.

Motionen skal opbygge en velfungerende krop, ikke følge en stiv minutformel. Der er ingen videnskabelig dokumentation for den velkendte regel om ”fem minutter pr. levemåned”. Korte ture, fri leg i hvalpens eget tempo, miljøtræning og enkle øvelser fungerer godt, afbrudt af masser af søvn. Stop, når hvalpen bliver træt, mister koordinationen eller begynder at sakke bagud. Øg én ting ad gangen, og hold øje med, hvordan hunden bevæger sig og kommer sig senere samme dag og næste morgen.

Undgå lange strækninger, hvor hvalpen skal følge dit tempo, samt gentagne spring, hårde opbremsninger og løb ved siden af en cykel, mens hunden vokser. Det betyder ikke, at hvalpen skal holdes i ro. Varieret bevægelse i eget tempo og gradvist længere ture giver både kropsbevidsthed og selvtillid.

En sund voksen leonberger har godt af daglige ture og opgaver, der aktiverer hovedet. Næsearbejde, spor, hverdagslydighed og rolige udflugter er ofte praktiske valg. Vurdér det rette niveau ud fra hundens kondition, underlaget, temperaturen og restitutionen, ikke et generelt antal minutter. En hund, der bliver stiv, uvillig eller usædvanligt træt, har brug for mindre belastning og, hvis tegnene fortsætter, en vurdering hos dyrlægen.

## Sundhed

Leonbergerens størrelse gør sundhed og levetid til vigtige spørgsmål allerede før købet af en hvalp. I en britisk undersøgelse udgivet i 2024 var den forventede medianlevetid 10,0 år blandt 676 leonbergere. Det er et tal for en population, ikke en prognose for én hund eller et svensk kuld. Spørg derfor også til alder og dødsårsag hos forældre, bedsteforældre og tidligere afkom.

I Sverige har leonbergeren et sundhedsprogram, hvor begge avlshunde skal have officiel HD-status før parring, for at hvalpene kan registreres i SKK. For racen tages røntgenbilleder tidligst ved 18 måneders alder. Det må ikke forveksles med den gældende RAS fra Svenska Leonbergerklubben, som er vejledende og går videre. Den anbefaler blandt andet, at kuldets gennemsnitlige HD-indeks er mindst 100, at hunde med HD D–E eller ED 2–3 ikke bruges i avl, øjenlysning før første parring og kendt mental status.

Bed opdrætteren om at vise de originale resultater og forklare både hver forælders resultat og den planlagte kombination. Et godt beslutningsgrundlag omfatter:

- officiel HD-status, gerne også ED-resultat og aktuelle HD/ED-indeks;
- resultat fra øjenlysning og den fulde protokol fra BPH eller en anden mentalbeskrivelse;
- DNA-resultater for LPN1, LPN2, LPPN3 og LEMP, korrekt fortolket for hver variant;
- kendte tilfælde af hjertesygdom, svulster, neurologiske symptomer og tidlige dødsfald hos nære slægtninge.

LPN-varianterne og LEMP er neurologiske sygdomme, der kan påvirke bevægelse, muskler, koordination og nogle gange vejrtrækning. Testene kan ikke erstatte hinanden, og arvegangen er forskellig: LPN2 er for eksempel dominant, mens LPPN3 og LEMP håndteres som recessive varianter. Lad dig ikke nøje med ”DNA-testet”; bed om at se den præcise test og resultatet, og hvordan kombinationen følger raceklubbens gældende anbefaling.

Leonbergeren er stor og har en dyb brystkasse, en kropsform der er forbundet med øget risiko for mavedrejning. Forgæves opkastningsforsøg, hurtigt opsvulmet bug, uro, hurtig vejrtrækning og problemer med at lægge sig er akutte advarselstegn. Kontakt straks en dyrlæge og kør til klinikken; vent ikke for at se, om det går over.

## Historie og oprindelse

Leonbergeren blev udviklet i Sydtyskland i 1800-tallet og har navn efter byen Leonberg nær Stuttgart. Ifølge FCI-standarden krydsede byrådsmedlemmet Heinrich Essig en sort-hvid newfoundlændertæve med en hund fra hospicet ved Store Sankt Bernhard og brugte senere også pyreneerhund. Målet var en stor hund med et løvelignende udtryk, inspireret af løven i byens våbenskjold.

De første hunde, der reelt blev kaldt leonbergere, blev født i 1846. Mod slutningen af 1800-tallet blev racen holdt som gårdhund i Baden-Württemberg, hvor dens egenskaber som vagthund og trækhund blev værdsat. Antallet af avlshunde faldt kraftigt under begge verdenskrige og i efterkrigstiden, men racen blev bygget op igen. FCI anerkendte racen endeligt i 1955, og det første svenske kuld blev født i 1979.

I dag er leonbergeren først og fremmest selskabs- og familiehund. Historien forklarer størrelsen, den vejrbestandige pels og en vis vagtsomhed, men den siger ikke, hvordan en bestemt hund vil fungere i arbejde, vand eller familieliv.

## At leve med racen

Leonbergeren passer bedst til den, der ønsker at dele hverdagen med en meget stor hund og i praksis kan få plads, pelspleje, transport, træning og udgifter til behandling til at hænge sammen. En have er praktisk, men erstatter ikke ture og samvær. Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hunden har plads til at ligge og vende sig, men undersøg elevator eller trapper, lyd fra opgangen og naboer, adgang til et køligt hvilested, og hvordan en syg eller tilskadekommen hund skal transporteres.

En stor bil eller en anden sikker transportløsning er ofte nødvendig. Hundeseng, gitre, sele og andet udstyr skal kunne holde til størrelsen, og foder, forsikring og dyrlægebehandling koster som regel mere end for en lille hund. Planlæg også, hvem der kan håndtere hunden, hvis du bliver syg eller skal rejse.

Alenetid skal trænes gradvist og tilpasses den enkelte hunds reaktioner. Den svenske myndighed Jordbruksverket skriver i sin vejledning, at hunde bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne, og at hvalpe og ældre hunde skal ud oftere. Det angiver, hvor ofte hunden bør komme ud, ikke hvor længe hver leonberger trives alene. Optag gerne korte træningsperioder, og gå et skridt tilbage, hvis hunden vandrer rundt, gisper, gør uafbrudt eller ikke kan falde til ro.

Racen er et dårligt valg, hvis du ønsker minimal fældning, lave løbende udgifter eller vil vente med træningen, til et problem viser sig. Den kan passe godt, hvis du sætter pris på tæt samarbejde, har tid til tidlig hverdagstræning og vil tilpasse aktiviteten gennem hele hundens liv. Mød flere voksne leonbergere, og spørg om både udfordringer og stærke sider, før du beslutter dig.

Leonberger

Leonberger Club of Great Britain

The Norwegian Leonberger Club

German Leonberger Club

Societé Centrale Canine (France)

Stor, kraftigt bygget “venlig kæmpe” med løvefarvet, vandafvisende dobbeltpels og sort maske. Som regel rolig, hengiven og meget god med børn og andre kæledyr, når den er velsoialiseret. Kræver regelmæssig motion, venlig men konsekvent træning, grundig pelspleje og omhyggelig sundhedspleje.

Knatteberga's är en uppfödare av rasen Leonberger med bas i Kisa i Sverige. Uppfödningen har fött upp leonberger sedan 1997.

Knatteberga's

Nellie Larsson

## Kort fortalt

Borzoi er en stor russisk mynde, der forener et roligt væsen i hjemmet med et stærkt jagtinstinkt og en meget hurtig galop. I Sverige holdes racen først og fremmest som selskabshund, men dens oprindelige arbejdsmåde lever videre i lure coursing, hvor hunden jager et kunstigt bytte under kontrollerede forhold.

- Den ønskede mankehøjde er 75–85 cm for hanner og 68–78 cm for tæver.
- Racen er som regel rolig indendørs, selvstændig og neutral til venlig over for mennesker.
- Hurtige bevægelser på afstand kan udløse en jagt; snor, langline eller et helt indhegnet område er derfor en central del af hverdagen.
- Den lange, silkebløde pels skal børstes regelmæssigt og kan fælde meget i perioder.
- Borzoi passer bedst til den, der sætter pris på en stor, følsom hund og ikke forventer at kunne have den løs i åbent terræn.

## Udseende og pels

Borzoi er højbenet, smal og let langstrakt, men skal samtidig være stærk og velmusklet. Det lange, smalle hoved, den dybe brystkasse, den tydeligt optrukne buglinje og den blødt buede overlinje giver racen dens karakteristiske silhuet. Knoglebygningen skal være stærk uden at blive grov. Det typiske trav er langstrakt og let; under jagt skifter hunden til en meget hurtig galop.

Pelsen er lang, let og silkeblød. Den kan være bølget eller danne store krøller og er kortere på hovedet, ørerne og indersiden af benene. Der er længere behæng blandt andet på halsen, brystet, bagsiden af benene og halen. Racen findes i mange farver og farvekombinationer.

Regn med at børste pelsen et par gange om ugen og oftere under fældning. Arbejd pelsen igennem helt ind til huden, især bag ørerne, i armhulerne og gennem de lange behæng, hvor knuder let kan gemme sig. Tjek samtidig kløer, poter, ører og mund. Pelsen behøver ikke være i udstillingskondition for at være velplejet, men knuder må ikke få lov til at trække i huden. Borzoi er ikke et godt valg for den, der vil undgå hundehår i hjemmet.

## Temperament og personlighed

Borzoi er som regel rolig, klog og selvstændig med stor opmærksomhed på det, der bevæger sig i omgivelserne. Racestandarden beskriver dens holdning til mennesker som neutral til venlig. Mange individer er tilbageholdende over for fremmede og gøer kun lidt, men det er ikke det samme som frygt eller manglende interesse for familien. En tryg borzoi kan være meget hengiven uden hele tiden at søge instruktioner.

Racens rolige ry er ingen garanti for, at hvert individ passer sammen med alle børn eller hunde. Tidlig og hensynsfuld socialisering samt forældredyrenes temperament har stor betydning. Små børn og hunde skal altid være sammen under opsyn af en voksen, og hunden skal have et hvilested, hvor den får fred. Fordi en borzoi er stor og hurtig, bør en voksen også have ansvaret på gåturene.

Mange borzoier lever fint sammen med andre hunde. En kat, som hører til i hjemmet, kan også fungere, især efter en gennemtænkt introduktion. Det betyder ikke, at hunden automatisk kan omgås løbende katte eller andre smådyr sikkert udendørs. Den svenske avlsstrategi for racen fremhæver netop denne forskel: Et dyr, der er en del af husstanden, kan blive behandlet helt anderledes end et dyr, der flygter udenfor.

## Træning og motion

Træningen fungerer bedst som et roligt samarbejde med tydelige belønninger, korte træningspas og meningsfuld variation. Borzoi er intelligent, men avlet til at træffe hurtige beslutninger på afstand. Gentagelser uden et tydeligt formål kan derfor mindske engagementet, mens hårde metoder kan skade både velfærden og forholdet til ejeren. Begynd tidligt med kontakt, rolig gang i snor, stop ved døre og låger, håndtering og et stærkt indkaldssignal.

Indkald er vigtigt, men må ikke være den eneste sikkerhedsplan. Når en borzoi ser et muligt bytte, kan beslutningen om at jage komme på et øjeblik. Brug derfor snor eller langline, hvor vildt kan dukke op, og vælg et helt indhegnet område, når hunden skal løbe frit. I Sverige må hunde ikke løbe løse, hvor der kan være vildt, mellem 1. marts og 20. august; resten af året skal ejeren stadig forhindre hunden i at drive eller forfølge vildt.

En voksen borzoi har brug for daglig motion, der kombinerer gåture, mulighed for at snuse og udforske, korte træningspas og mulighed for at løbe frit og strække ud i sikre omgivelser. Der findes ikke ét bestemt antal minutter, som passer til alle. Tilpas mængden efter alder, helbred, underlag og hundens restitution. Lure coursing kan give en sund, moden hund et kontrolleret afløb for racetypisk adfærd.

Hvalpen vokser hurtigt og kan nå høj fart tidligt. Øg derfor ture og træning gradvist, og undgå at presse den gennem lange, ensformige eller hårdt belastende træningspas. Fri bevægelse i eget tempo på sikkert underlag, tilstrækkelig hvile og en gennemtænkt fodring, der følges op med opdrætter og dyrlæge, giver et bedre fundament end at forsøge at trætte hvalpen helt ud.

## Sundhed

Den svenske racespecifikke avlsstrategi beskriver borzoi som en overvejende sund race, og et særligt sundhedsprogram er ikke blevet vurderet nødvendigt. Det betyder ikke, at racen er fri for sygdom, eller at alle linjer er ens. Dele af vidensgrundlaget bygger på ejerundersøgelser og ældre forsikringsdata, så procentsatser kan ikke læses som en præcis risiko for den enkelte hund.

I den svenske sundhedsundersøgelse fra 2021 var mave- og tarmproblemer den hyppigst rapporterede kategori, men der manglede ofte diagnoser. Undersøgelsen nævner også osteosarkom, en form for knoglekræft, blandt kræftdiagnoserne hos racen. Spørg derfor ikke kun efter en standardpakke af testresultater. Bed opdrætteren beskrive sundhed og levetid hos forældre, søskende og ældre nære slægtninge, herunder mave- og tarmproblemer, mavedrejning, kræft, pludselige dødsfald og temperament.

Mavedrejning er en akut og umiddelbart livstruende tilstand, som oftest rammer store hunde. Forgæves forsøg på at kaste op, uro, en hurtigt udspilet bug og stærke smerter kræver, at en dyrlæge kontaktes med det samme, og at hunden straks køres til en klinik. Tal med dyrlægen om forebyggende rutiner; Svenska Kennelklubben anbefaler blandt andet at undgå motion umiddelbart før fodring og i de første timer bagefter.

En DNA-test for degenerativ myelopati, DM, skal fortolkes med forsigtighed. Den svenske avlsstrategi beskriver testen som en risikotest, ikke som en diagnose, og flere andre tilstande kan give lignende symptomer. Et testresultat bør derfor vurderes sammen med familiehistorik og veterinærfaglig viden, ikke bruges alene som svar på, hvordan hundens fremtid bliver.

## Historie og oprindelse

Borzoi blev udviklet i Rusland som en hurtig, stærk og vejrbestandig jagthund. FCI's officielle historik følger racens udvikling fra 1400-tallet og beskriver, hvordan flere typer af mynder og lokale hunde bidrog til den moderne borzoi. Hundene blev hovedsageligt brugt på hare og ræv og i mindre grad på ulv.

I 1700- og 1800-tallet arrangerede den russiske adel store jagter med mange mynder, drivende hunde og ryttere. Arbejdet krævede, at hunden opdagede bevægelse, accelererede hurtigt og handlede uden konstant styring fra mennesker. Det forklarer meget af den nutidige kombination af ro, selvstændighed og stærk reaktion på synsindtryk.

I 1888 vedtog Moskvas jagtselskab en fælles racestandard. Hovedtrækkene findes stadig i den nuværende standard. I Sverige er borzoi i dag først og fremmest en selskabshund; lure coursing lader racen bruge dele af sit naturlige bevægelses- og jagtmønster uden levende bytte.

## At leve med racen

At leve med borzoi kræver mere planlægning, end dens rolige adfærd indendørs først antyder. Boligen skal give en så stor hund plads til at vende sig, ligge helt udstrakt og bevæge sig uden at glide. En lejlighed kan fungere, hvis der er taget højde for trapper, transport, pelspleje, luftning og et sikkert sted at løbe, men en privat have erstatter hverken gåture eller aktivitet. Et almindeligt hegn er heller ikke automatisk en sikker løbegård; vurder højde, låger og svage punkter ud fra den enkelte hund.

Alenetid skal trænes gradvist og vurderes for hver hund. En lille hvalp skal ikke efterlades alene, mens en voksen hund, der er tryg ved at være alene, kan klare nogle timer. Det svenske Jordbruksverket anbefaler, at hunde luftes mindst hver sjette time i dagtimerne, og at hvalpe og ældre hunde kommer ud oftere. Planlæg hverdagen efter hundens faktiske reaktioner frem for at antage, at en stille hund altid er tilfreds.

Før du køber, bør du kunne svare ja på disse spørgsmål:

- Kan jeg sørge for sikker, daglig motion og regelmæssige muligheder for at løbe i et helt indhegnet område?
- Accepterer jeg, at hunden ofte skal være i snor, hvor vildt eller smådyr kan dukke op?
- Har jeg plads, bil- eller rejseløsning og økonomi til en meget stor hund?
- Kan jeg pleje en lang pels og leve med kraftig fældning?
- Kan opdrætteren beskrive temperament, sundhed og levetid gennem flere generationer og ikke kun vise enkelte testresultater?

For den, der sætter pris på et selvstændigt samarbejde og kan håndtere jagtinstinkt, størrelse og motion i praksis, kan borzoi blive et roligt og nært familiemedlem med imponerende fart, når den får mulighed for at bruge sine naturlige anlæg.

Borzoi

The Borzoi Club

Svenska Vinthundklubben (Swedish Sighthound Club)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Verein für Deutsche Windhunde (German Sighthound Association)

Borzoi er en høj, elegant russisk mynde med lang, bølgende pels og et langt, smalt hoved. Den er rolig, følsom og næsten katteagtig indendørs, men kan pludselig accelerere til meget høj fart udendørs og har en stærk jagtinstinkt. Hundene af denne race har brug for blid træning, god socialisering og sikre områder, hvor de kan bevæge sig frit.

Basset hound

The Basset Hound Club of Great Britain

Svenska Basset Hound Klubben (Sweden)

Verein für Deutsche Basset Hounds (Germany)

Basset hound er en tungt bygget, lavbenet drivende jagthund med en usædvanligt god lugtesans, roligt temperament og en kærlig, social natur. Den er selvstændig og til tider stædig og har derfor brug for mild, belønningsbaseret træning, moderat daglig motion, en sikker indhegning samt regelmæssig pleje af ører og hud.

Heidruns Hall är en uppfödare av raserna Borzoi och Basset hound med bas i Brålanda i Sverige. Uppfödningen har arbetat med borzoi sedan 2020. Borzoi från uppfödningen har visats på utställningar i Sverige, Norge och Danmark.

Heidruns Hall

Marco Vukovic

## Kort fortalt

Flatcoated retriever er en anerkendt britisk apporterende fuglehund i FCI-gruppe 8. Racen er avlet til at søge efter og hente nedlagt vildt på land og i vand, så samarbejde, apporteringslyst og evnen til at arbejde i varieret terræn er centrale egenskaber – også hos hunde, der primært lever som familiehunde.

- Den ønskede skulderhøjde er 58–61 cm for hanner og 56–58 cm for tæver.
- Den ønskede vægt i god kondition er 27–36 kg for hanner og 25–32 kg for tæver. Målene beskriver racestandardens ideal, ikke hvad enhver voksen hund vil veje eller måle.
- De godkendte farver er sort og leverbrun.
- Raceidealet er en positiv, venlig, vågen og lydhør hund. Energi, intensitet og evnen til at falde til ro varierer mellem individer og familier.
- En Flatcoated retriever har hver dag brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, problemløsning og samarbejde. Lange gåture alene erstatter ikke meningsfulde opgaver.
- Tumorsygdomme er et vigtigt sundhedsproblem i racen. Ingen enkelt test kan vise, at en hvalp eller avlslinje er fri for fremtidig kræftrisiko.

## Udseende og pels

Flatcoated retriever skal være stærk uden at blive tung og spændstig uden at virke spinkel. Funktionel balance er vigtigere end kraftig knoglebygning, overdreven pels eller høj kropsvægt. Bevægelserne skal være frie, flydende og regelmæssige set forfra og bagfra.

Hovedet er langt og velformet med et fladt, moderat bredt kranium og kun et let stop. Kæberne skal være lange og stærke nok til apporteringsarbejdet. Kroppen har en dyb, forholdsvis bred brystkasse og et kort, kraftigt lændeparti. Halen bæres muntert, men ikke højt over ryglinjen.

Pelsen er tæt, fin til middelkraftig og så flad som muligt. Ben og hale har tydeligt behæng, når hunden er fuldt udviklet. Kun sort og leverbrun indgår i standarden; gul forekommer, men er ikke en godkendt udstillingsfarve.

Pelsplejen bør følge hundens faktiske pels og hverdag, ikke en fast kalender. Red pelsen igennem helt ned til huden, og vær særligt omhyggelig bag ørerne, i armhulerne og i behænget. Efter badning eller arbejde i vand og tæt terræn skal hunden tørres og gennemgås for filtre, hudirritation, frø, små sår og beskadigede trædepuder. Ørerne skal holdes tørre og kontrolleres ved lugt, rødme eller kløe. Trimning kan holde poter og behæng funktionelle, men pelsen bør ikke formes til en tung eller overdreven silhuet.

## Temperament og personlighed

Flatcoated retriever skal være tillidsvækkende, positiv, venlig, vågen og lydhør, men racestandarden er et avlsmål – ikke en garanti for hvert individ. En hvalpekøber bør derfor vurdere forældrene, voksne slægtninge og hvordan opdrætteren følger hundenes adfærd i hverdagen, i stedet for blot at godtage, at racen beskrives som glad.

I Svenska Kennelklubbens BPH-analyse af 209 svenskfødte hunde blev racen overordnet opfattet som tryg, energisk, nysgerrig, legesyg og social. Den samme analyse understreger variationen i racen og påpeger, at stor nysgerrighed og hurtige reaktioner også kan hænge sammen med vanskeligheder ved at falde til ro. Materialet beskriver de deltagende hunde og er ikke en facitliste for en hvalp. Se derfor efter både arbejdslyst og evnen til at falde til ro igen: Kan de voksne hunde hilse uden at miste al selvkontrol, håndteres roligt og hvile, når der ikke sker noget?

Racen er ofte social, men egnethed med børn, hunde eller katte må aldrig antages ud fra racenavnet. En stærk og begejstret hund kan vælte et lille barn uden at ville gøre skade. Små børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Introduktion til hunde og katte bør ske gradvist. Tidligere erfaring, lyst til at jage og evnen til at afbryde på signal betyder mere end en generel beskrivelse af racen.

## Træning og motion

Flatcoated retriever har brug for at anvende både krop og hoved hver dag, men der findes ingen seriøs universel kvote i minutter eller timer. Det rette niveau afhænger af alder, helbred, kondition, aktivitetens intensitet og hvor godt hunden falder til ro bagefter. En god dag rummer en blanding af bevægelse, næsearbejde, apportering, samarbejde og uforstyrret hvile.

Apportering og søg giver ofte mere end blot at forlænge gåturen. Dummyer, enkle markeringsapporteringer, nærsøg, spor, jagttræning eller den svenske Funktionsbeskrivning Retriever kan give afløb for de egenskaber, racen er avlet til. Jagtprøver og praktisk jagt passer til den, der vil udvikle arbejdet videre, men enhver ejer kan skabe hverdagsopgaver, hvor hunden får lov til at søge, bære, aflevere og vente på et signal.

Belønningsbaseret og gradvis træning passer til en hurtig og samarbejdsvillig retriever. Prioritér tidligt:

- kontakt og at gå pænt i snor, før hunden bliver fuldvoksen og stærk;
- indkald og stopsignal, også når noget bevæger sig eller dufter spændende;
- rolige hilsener med alle fire poter på jorden;
- at bære og aflevere genstande uden konflikt;
- ro, passivitet og evnen til at geare ned efter aktivitet;
- frivillig håndtering af poter, ører, mund og pels.

Vandarbejde kan være et godt afløb, men interesse for vand er ikke det samme som at kunne svømme. Begynd på lavt vand, vis hunden en sikker vej op, undgå strømmende eller meget koldt vand, og lad aldrig hunden være uden opsyn. Hunde i vækst har brug for varieret belastning, der opbygges gradvist; gentagne bratte stop, høje spring og ensidig boldkastning er ikke en genvej til god kondition.

## Sundhed

Tumorsygdomme er det vigtigste racespecifikke sundhedsområde, en hvalpekøber skal forstå. Svenska Kennelklubben og raceklubben beskriver en overrepræsentation af flere tumorformer, og Flatcoated retriever har blandt andet en dokumenteret disposition for histiocytært sarkom. Det betyder ikke, at enhver hund bliver syg, men risikoen kan ikke afvises med en DNA-test, en normal dyrlægeattest eller unge, raske forældre.

Bed om alder og dødsårsag for forældre, bedsteforældre, hel- og halvsøskende samt hunde fra tidligere kuld. Spørg, hvilke diagnoser der faktisk er bekræftet af en dyrlæge, og hvordan opdrætteren bruger oplysninger om ældre slægtninge. Hos din egen hund bør en ny eller voksende knude, vedvarende halthed, uforklarligt vægttab eller en tydelig ændring i appetit og energi vurderes af en dyrlæge. Sådanne tegn kan have mange årsager og bør ikke selvdiagnosticeres som kræft.

For afkom, der skal registreres i Sverige, kræver Svenska Kennelklubben, at begge forældre har officiel hofteledsstatus før parring. Kendt status betyder, at der findes et resultat – ikke automatisk at hofterne er graderet A eller B. Kontrollér derfor selve graden og resultaterne hos nære slægtninge. Albuerøntgen er en vigtig kontrol, som raceklubben gerne vil se hos flere hunde, men den er ikke et særskilt krav for at registrere hvalpe efter reglerne fra 2026.

Øjenundersøgelse er heller ikke et formelt krav fra Svenska Kennelklubben for racen. Den aktuelle anbefaling fra den svenske Flatcoated Retrieverklub er, at avlshunde har en øjenattest, som højst er to år gammel ved parring. Klubben anbefaler også gonioskopi, når det er muligt, og at en kendt grad af pektinatligamentdysplasi, PLD, ikke fordobles i en kombination. Bed om at se dato, diagnoser og hele resultatet – ordet "øjentestet" er ikke nok.

Renal dysplasi, RD, forekommer i få, men alvorlige tilfælde. Der findes ingen valideret DNA-test for RD hos Flatcoated retriever, så et kommercielt testresultat bør ikke bruges som bevis for, at en hund eller kombination er fri. En kendt diagnose hos nære slægtninge og opdrætterens åbenhed er mere relevant.

## Historie og oprindelse

Flatcoated retriever blev udviklet i Storbritannien som en apporterende fuglehund til arbejde efter skuddet. Opgaven var at søge efter og hente nedlagt fugle- og småvildt på land og i vand, hvilket forklarer racens kombination af næsearbejde, samarbejdsvilje, bæring og udholdende bevægelse.

FCI anerkendte racen endeligt i 1954 og placerer den blandt retrieverne med arbejdsprøve. Flatcoated retriever kom til Sverige i 1960'erne. De præcise fortællinger om, hvilke hundetyper der blev krydset på hvert trin af udviklingen, varierer mellem historiske kilder. Det sikre og praktisk vigtige er, at nutidens race stadig skal fungere som apportør og ikke blot have et retrieverlignende udseende.

## At leve med racen

Flatcoated retriever passer bedst til en, der vil leve med en aktiv arbejdende retriever og samtidig har tænkt sig at træne ro. Racen kan passe til en engageret førstegangsejer, men er ikke automatisk nem: Størrelse, fart og meget ivrige hilsener kræver planlægning, og behovet for samarbejde varer hele livet.

Lejlighed kan fungere, hvis det er nemt at komme ud, hunden får meningsfuld aktivitet, og man træner lyde, hilsener i fællesarealer og hvile. En have erstatter ikke gåture eller fælles arbejde. Alenetid skal opbygges gradvist fra korte, trygge stunder; en lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer i, hvad de kan klare. Hvis arbejdsdagen jævnligt indebærer langt fravær, skal en velfungerende plan for selskab og luftning være på plads før købet.

Før du vælger en hvalp, bør du kunne få klare svar på disse spørgsmål:

- Hvad bruges forældrene til, og hvordan fungerer de under aktivitet, håndtering og hvile?
- Hvilken officiel HD-grad har hver forælder, og findes der albueresultater og ledhistorik hos nære slægtninge?
- Hvornår blev den seneste øjenundersøgelse foretaget, hvad viste hele attesten, og findes der resultater fra gonioskopi?
- Hvor gamle blev nære slægtninge, hvad døde de af, og hvilke tumordiagnoser eller RD-tilfælde er kendt?
- Hvordan følger opdrætteren sundhed, temperament og arbejdsevne i tidligere kuld over tid?

Det rette hjem får en arbejdsivrig, social og alsidig hund. Et dårligt match opstår ofte, når det venlige raceideal tolkes som, at hunden af sig selv kan klare børn, andre dyr, lange dage alene og et liv uden reelle opgaver.

Flatcoated retriever

The Flatcoated Retriever Society of Great Britain

The Swedish Kennel Club (Svenska Kennelklubben)

The Norwegian Kennel Club (Norsk Kennel Klub)

The Danish Kennel Club (Dansk Kennel Klub)

Flatcoated retriever er en middelstor til stor, atletisk apporterende jagthund med glat, sort eller leverfarvet pels og et venligt, hvalpeagtigt væsen. Den er energisk, meget menneskeorienteret og meget lærenem og har brug for masser af motion, positiv træning, et tæt familieliv og opmærksom pleje af helbredet.

Sanna Lindberg är en uppfödare av rasen Flatcoated retriever med bas i Ställdalen i Sverige.

Sanna Lindberg

## Kort fortalt

Irsk softcoated wheaten terrier er en mellemstor, aktiv terrier fra Irland. Racen blev udviklet som en alsidig gårdhund og holdes i dag først og fremmest som selskabshund. Den beskrives ofte som livlig, hengiven, intelligent og opfindsom, men også som selvstændig. Det er derfor en hund for den, der vil bruge tid på træning, motion og pelspleje.

- **Racegruppe:** Gruppe 3, terriere
- **Oprindelse:** Irland
- **Tidligere anvendelse:** Gårdsarbejde, bekæmpelse af skadedyr og jagt
- **Størrelse:** Ifølge racestandarden skal hanner være 46–48 cm høje og veje cirka 18–20,5 kg; tæver skal være lidt mindre
- **Pels:** Består af ét lag og er blød og silkeagtig, i hvedefarvede nuancer
- **Aktivitetsniveau:** Aktiv; har brug for fysisk og mental beskæftigelse hver dag
- **Pelspleje:** Omfattende og regelmæssig

Racen passer bedst til en ejer, der sætter pris på en social hund med tydeligt terrierpræg og kan tilbyde hverdagstræning, varieret aktivitet og grundig pelspleje. Den er et dårligere valg, hvis du ønsker en hund, der er tilfreds med korte ture, kræver meget lidt pleje eller er ukompliceret at træne i alle situationer.

## Udseende og pels

Irsk softcoated wheaten terrier er kompakt og velbygget uden at være tung. Kroppen er omtrent lige så lang, som hunden er høj, og helheden skal udstråle både styrke og smidighed. Små fremadfoldede ører, mørke øjne, skæg og pels over panden giver racen dens karakteristiske udtryk.

Den voksne pels er racens tydeligste kendetegn. Den skal bestå af ét pelslag; underuld må kun forekomme på ørerne. Strukturen skal føles blød og silkeagtig frem for ru eller ulden. Farven varierer fra lys hvede til en varmere gylden, rødlig nuance. Pelsen kan være bølget eller løst krøllet.

En wheatenhvalp behøver ikke at ligne den voksne hund. Hvalpepelsen kan være rødlig eller grålig eller have mørk maske og mørke hårspidser. Både farve og struktur ændrer sig gennem flere stadier, og den færdige voksenpels udvikles som regel først mellem 18 måneder og to et halvt års alder. Det er derfor ikke muligt at afgøre præcist, hvordan voksenpelsen bliver, alene ved at se på hvalpens farve eller blødhed.

Pelsen efterlader ofte færre løse hår i hjemmet end racer med tydelig sæsonbestemt fældning, men den passer ikke sig selv. Løse hår kan blive siddende i pelsen og bidrage til filtringer. For mange voksne hunde er en grundig gennemredning én gang om ugen et rimeligt udgangspunkt, mens pelsskiftet kan kræve pleje flere gange om ugen. Raceklubbens og den svenske kennelklubs råd anbefaler også regelmæssige bade og klipning flere gange om året. Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af pelsens struktur og længde samt af hundens hverdag.

Racen bør ikke beskrives som allergifri. Hundeallergener findes blandt andet i spyt og hud, og mængden varierer fra individ til individ, også inden for samme race. Den, der har hundeallergi, bør derfor få sin allergi vurderet og møde den konkrete hund flere gange, før et køb overvejes.

## Temperament og personlighed

En typisk irsk softcoated wheaten terrier er livlig, social med sin familie og hurtig til at engagere sig i det, der sker. Racestandarden beskriver den som sporty, hengiven, loyal og intelligent. Samtidig kan den selvstændige terrierside vise sig, når noget i omgivelserne virker mere interessant end ejerens plan.

Temperamentet varierer mellem individer og linjer. Blandt de hunde, der har deltaget i svenske mentalbeskrivelser, viser de fleste et lavt niveau af aggressive reaktioner, men resultaterne viser også en tydelig variation inden for racen. Spørg derfor opdrætteren, hvordan forældrene reagerer på fremmede mennesker, andre hunde, pludselige lyde, håndtering, og hvor hurtigt de falder til ro efter en overraskelse. Hvis forældredyrene har gennemført BPH eller MH, kan resultaterne give mere konkret viden end generelle udsagn om racen.

Racen kan fungere godt med børn, når både hund og barn lærer at respektere hinandens grænser. Små børn og hunde skal altid være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Hvordan det enkelte individ fungerer med andre hunde eller andre dyrearter, varierer. Tidlige, rolige introduktioner og gennemtænkte rutiner i hverdagen er vigtigere end at gå ud fra, at alle individer fungerer ens.

## Træning og motion

Irsk softcoated wheaten terrier har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag. Der findes ikke en fast mængde motion, som passer til alle individer. En unghund, en veltrænet voksen og en ældre hund tåler forskellig belastning, og aktiviteten bør tilpasses kondition, helbred og restitution.

Racen kan trives med for eksempel nosework, spor, rallylydighed, agility og almindelig hverdagstræning. Variation giver ofte mere end blot at gøre turen længere. Søgeøvelser, kontakttræning, kropskontrol og korte problemløsningsopgaver kan bidrage til en bedre balance mellem aktivitet og hvile.

Begynd tidligt med indkald, lineføring, håndtering og evnen til at falde til ro. Svenska Kennelklubben fremhæver, at racen kan være nysgerrig og tage på egne udflugter, så en have skal være forsvarligt indhegnet. Træn indkald systematisk, men brug line eller lang line på steder, hvor et mislykket indkald kan blive farligt.

Belønningsbaseret træning passer godt til en intelligent og selvstændig hund: beløn den adfærd, du ønsker, gør opgaven tydelig, og øg sværhedsgraden trinvis. Hårde korrektioner er unødvendige og kan gøre hunden stresset samt svække samarbejdet. Korte, engagerende træningspas med tydelige pauser er som regel lettere at lykkes med end lange gentagelser.

## Sundhed

Mange irske softcoated wheaten terriere lever et aktivt liv langt op i årene, men racen har sundhedsrisici, som en hvalpekøber bør kende. Svenske racedokumenter fremhæver især nyre- og mave-tarmproblemer samt visse hud- og øreproblemer. At en risiko findes i racen, betyder ikke, at alle hunde bliver ramt.

To vigtige begreber er PLN og PLE. **PLN**, protein-losing nephropathy, betyder, at protein tabes gennem nyrerne. **PLE**, protein-losing enteropathy, er en samlebetegnelse for proteintab gennem tarmen. Tilstandene kan være alvorlige og udvikler sig i nogle tilfælde først i voksenalderen. Der findes en DNA-test for risikovarianter forbundet med PLN, men resultatet er ikke en enkel diagnose: hunde med risikovarianter bliver ikke nødvendigvis syge, og andre faktorer spiller også ind. Der findes ikke en tilsvarende genetisk test for PLE.

Tilbagevendende diarré eller opkast, uforklarligt vægttab, hævelser, øget tørst eller øget vandladning bør vurderes af en dyrlæge. Sådanne symptomer kan have mange årsager og beviser ikke, at hunden har PLE eller PLN, men de bør ikke affejes hos en hund fra en race med kendt risiko.

Den svenske raceklubs avlsanbefalinger omfatter blandt andet kendt hoftestatus og kendt DNA-status for mikroftalmi. Mikroftalmi er en tilstand, hvor øjet ikke er udviklet normalt. Klubben har også særlige anbefalinger om nære slægtninge til hunde, der er ramt af nyredysplasi, PLE eller PLN. I Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 er der derimod ikke noget racespecifikt krav om officiel hoftestatus for at registrere hvalpe af racen. At en hvalp er registreret i Svenska Kennelklubben, betyder derfor ikke automatisk, at alle de undersøgelser, raceklubben anbefaler, er gennemført.

Bed opdrætteren om at vise:

- forældrenes officielle hofteresultater
- DNA-resultater for mikroftalmi
- PLN-resultater, hvis testen er udført, sammen med en nuanceret forklaring af, hvad resultatet betyder
- kendt forekomst af PLE, PLN eller nyredysplasi blandt nære slægtninge
- hvordan forældrene og ældre slægtninge har haft det helbredsmæssigt over tid

## Historie og oprindelse

Irsk softcoated wheaten terrier kommer fra Irland og er en af landets fire terrierracer. Den præcise tidlige historie er ikke fuldt dokumenteret. Der findes skriftlige henvisninger til hunde med blød pels fra omkring 200 år tilbage, men udsagn om en mere præcis eller ældre afstamning bør betragtes som usikre.

Småbønder brugte disse terriere til flere opgaver på gården, blandt andet til at holde skadedyr nede og hjælpe med gårdsarbejdet. Hundene blev også brugt til jagt på grævling og odder. Den irske kennelklub anerkendte racen i 1937, og FCI gav den endelig anerkendelse i 1957.

Racen kom til Sverige i 1965, og det første svenske kuld blev født i 1967. Her er den først og fremmest blevet en selskabs- og aktivitetshund, selv om arbejdslysten stadig kommer til udtryk i blandt andet spor, nosework, lydighed og agility.

## At leve med racen

At leve med en irsk softcoated wheaten terrier betyder en aktiv og social hverdag. Den kan bo i lejlighed eller hus, så længe den får motion, mental aktivering, regelmæssige lufteture og tilstrækkelig hvile. Boligens størrelse betyder mindre end, hvordan hundens dage faktisk ser ud.

Afsæt tid til pelspleje hver uge, og regn med mere arbejde i de perioder, hvor unghundepelsen ændrer sig. Bed opdrætteren om at vise i praksis, hvordan pelsen skal redes, bades og klippes. Vær især opmærksom på skæg, ben, armhuler, lysken og området bag ørerne, hvor fugt og friktion let kan give filtringer.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden føler sig tryg i hjemmet. En voksen hund, der er godt trænet i at være alene, kan som regel være for sig selv i nogle timer, men individer varierer meget, og en lille hvalp skal ikke efterlades alene. Planlæg derfor meget samvær i hvalpetiden og en hverdag, hvor hunden får lov til at være en del af familielivet.

Racen passer til dig, der ønsker en glad, initiativrig terrier og ser træning og pelspleje som en del af hundeholdet. Den passer dårligere, hvis minimalt plejebehov, lange perioder alene eller en hund, der altid prioriterer samarbejde frem for sin egen nysgerrighed, er afgørende krav. Vælg opdrætter ud fra dokumenteret sundhed, stabilt temperament og åben information om slægten – ikke kun ud fra hvalpens farve eller et løfte om, at racen er let at passe eller allergivenlig.

Irsk softcoated wheaten terrier

Irish Soft Coated Wheaten Terrier Club of Great Britain

Svenska Terrierklubben (Sweden)

Norsk Terrier Klub (Norway)

Irsk softcoated wheaten terrier er en middelstor, atletisk irsk gårdsterrier, som er blevet en familiehund, kendt for sin silkebløde, let fældende hvedefarvede pels, sit glade og menneskekære væsen, sit store behov for pelspleje, sit livlige men trænbare temperament og sit generelt gode helbred med visse racespecifikke risici.

Wheatma's är en uppfödare av rasen Irish softcoated wheaten terrier med bas i Luleå i Sverige. Uppfödningen hade sin första kull i februari 2020.

Wheatma's

## Kort fortalt

- Chinese crested dog er en lille selskabshund med to pelsvarianter: hårløs og powder puff. Begge kan blive født i samme kuld.
- Den ideelle skulderhøjde er 28–33 cm for hanner og 23–30 cm for tæver. Den gældende racestandard angiver ingen officiel vægt.
- Den hårløse variant har en lang hårtop på hovedet, såkaldte sokker på poterne og en lang hårdusk på halen. Powder puff har lang, blød pels over hele kroppen.
- Raceidealet er en glad hund, som aldrig bør være aggressiv. Samtidig er der tydelige individuelle forskelle i selskabelighed, nysgerrighed, tendens til at give lyd og tryghed.
- Hud- eller pelspleje, tandbørstning og beskyttelse tilpasset vejret skal være en del af hverdagen fra begyndelsen.
- Når du vælger hvalp, er øjenresultater, PLL-status, tandstatus samt sundhed og mentalitet hos nære slægtninge vigtigere end generelle løfter om racen.

## Udseende og pels

Chinese crested dog er lille, bevægelig og elegant uden nødvendigvis at være skrøbelig. Racen findes både som en elegant deer-type og som en lidt kraftigere cobby-type. Kroppen skal være middellang til lang, ryggen lige og bevægelserne lange, flydende og frie. Alle farver og farvekombinationer er tilladt.

Hanner har en ideel skulderhøjde på 28–33 cm og tæver på 23–30 cm. Den gældende racestandard angiver ingen vægt, så en grænse på 5,4 kg skal ikke bruges som nutidens ideal. Vurder i stedet en voksen hund ud fra proportioner, muskulatur og huld.

Hos den hårløse variant skal kroppen hovedsageligt være nøgen med lange hår på hoved, poter og hale. Mængden af hår på kroppen varierer dog fra hund til hund. Bed om at se hvalpen, før den er trimmet, og få opdrætteren til at vise, hvordan netop denne hunds hud og behæng skal plejes. Huden skal være fin, blød og varm at røre ved.

Powder puff har en tynd underuld med et slør af langt, blødt hår over. Pelsen skal være let og bevægelig, ikke tung eller ulden. Del pelsen, og red helt ned til huden. Se især efter begyndende filtrede områder, hvor håret er tæt eller udsættes for friktion. En ugentlig rutine med bad og gennemgang kan være et udgangspunkt, men pelsens tilstand afgør, hvor ofte den skal redes ud, vaskes og tørres grundigt.

Den hårløse hud skal i stedet kontrolleres for hudafskrabninger, rødme, bumser og tørhed. Unge hunde kan få hudorme og bumser under hormonelle forandringer, men omfanget varierer meget. Beskyt hunden med skygge og egnet tøj, når sol, blæst, regn eller kulde gør det nødvendigt. En powder puff kan også have brug for beskyttelse mod vejret, fordi den tynde pels kun varmer lidt og ikke er særlig vandafvisende. Hvis huden forbliver betændt eller kløende, eller der opstår sår, som ikke heler, bør en dyrlæge vurdere årsagen og hjælpe med valg af produkter.

Hverken den hårløse variant eller powder puff er allergifri. Hundeallergener findes blandt andet i hudceller, talg, spyt og urin, og mængden varierer også mellem hunde af samme race. En lille mængde løse hår er derfor ingen garanti for en familie med allergi.

## Temperament og personlighed

Chinese crested dog skal være glad og ikke aggressiv, men racen rummer mange forskellige personligheder. I det svenske BPH-materiale fremstår de beskrevne hunde som forholdsvis trygge og moderat nysgerrige, uden en generel tendens til megen lyd eller aggressivitet. Det samme materiale viser stor variation i, hvordan hundene hilser på fremmede, leger og reagerer på uventede hændelser.

Det er mere nyttigt end etiketter som “velcro-hund” eller “énmandshund”. En hund kan søge meget fysisk kontakt, mens en anden kan være mere selvstændig. Nogle hilser straks på gæster, mens andre først vil se dem an. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene og nære slægtninge klarer håndtering, nye mennesker, lyde, ro og korte adskillelser. Se efter en hvalp, som kan undersøge omgivelserne i sit eget tempo og falde til ro igen efter noget uventet.

Racen kan være opmærksom og gø, når der sker noget, men det betyder ikke, at alle hunde gør meget. I en bolig, hvor lyde let kan høres af naboerne, er det klogt tidligt at belønne ro ved døre, vinduer og lyde i opgangen. Find også ud af, om hunden kan falde til ro, når der ikke sker noget. Evnen til at hvile er lige så vigtig som lysten til at lege.

I samvær med børn betyder selve samspillet mere end racen. Den lille størrelse kræver ekstra forsigtighed, hvis børn vil løfte eller bære hunden, men der er ingen generel regel om, at racen kun passer til større børn. Små børn og hunde skal altid være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested.

## Træning og motion

Chinese crested dog har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men der findes ingen veldokumenteret tidsformel, som passer til alle. En god dag kan rumme gåture med tid til at snuse, leg, en kort øvelse i en færdighed og rolig restitution. En aktiv hund kan sætte pris på længere ture, agility, rallylydighed, freestyle eller sporarbejde, mens en anden trives bedst med mindre krævende aktiviteter.

Tilpas varighed og intensitet efter alder, kondition, vejr, hvordan hunden bevæger sig, og hvor godt den kommer sig. En hårløs hund, som spænder i kroppen på grund af kulde, får ikke en god tur, blot fordi et bestemt tidsmål bliver nået. Vælg beskyttelse og omgivelser efter forholdene, og supplér med indendørs træning efter behov.

Belønningsbaseret træning egner sig godt, når hunden skal lære hverdagsfærdigheder. Begynd med indkald, at gå i snor, at falde til ro på en fast plads, at slippe genstande og at kunne afbryde en aktivitet. Træn også frivillig håndtering af mund, poter, hud, pels og ører. Det gør tandbørstning, bad, klipning og dyrlægebesøg mindre stressende.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Lad den i stedet møde forskellige mennesker, hunde, underlag, lyde og miljøer på en afstand, hvor den stadig kan spise, tænke og selv vælge kontakt. Hvis den bliver bange, skal situationen gøres lettere, og hvalpen skal have tid til at komme sig. Det skaber større tryghed end at presse et møde igennem.

## Sundhed

Der er ingen racespecifikke sundhedstests, som skal være gennemført, før et kuld Chinese crested dog kan registreres hos Svenska Kennelklubben, SKK. Raceklubben har derimod tydelige avlsanbefalinger. Forskellen er vigtig, når du vurderer et kuld: En anbefaling kan være meget relevant uden at være bindende.

Raceklubben siger, at begge forældre skal være øjenundersøgte tidligst ved 18-månedersalderen, og at attesten højst må være et år gammel ved parring. Den siger også, at begge skal have kendt DNA-status for primær linseluksation, PLL. Derudover anbefales kendt DNA-status for prcd-PRA og kendt patellastatus undersøgt tidligst ved 12-månedersalderen. En patellaundersøgelse er derfor et vigtigt kontrolpunkt, men ikke et særligt registreringskrav for racen. At en dyrlæge lytter på hjertet før avl, beskrives som ønskeligt, ikke som et formelt skal- eller bør-krav.

Bed om at se selve resultatet, datoen og hundens identitet. En DNA-test gælder kun den mutation, der er undersøgt, og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse. En rask bærer af en enkelt recessiv sygdom behøver ikke automatisk at blive udelukket fra avl, men skal parres med en genetisk fri hund, så der ikke fødes syge hvalpe. En hund, der genetisk er klassificeret som afficeret, må ikke bruges i avl.

Blandt de øjenproblemer, der får særlig opmærksomhed i racen, er PLL, forskellige former for PRA eller retinopati og tørre øjne. Spørg også til øjenresultater og symptomer hos ældre slægtninge. Raceklubbens sundhedsoversigt omtaler desuden hjerteproblemer, som hovedsageligt viser sig i en højere alder, og tegn på rygproblemer. Det giver grund til at spørge til ældre slægtninge og tidlige mislyde på hjertet eller rygsymptomer, ikke til at antage, at alle hunde bliver syge.

Hårløshed og tandsæt hænger sammen gennem en variant i FOXI3-genet, som påvirker udviklingen af både hår og tænder. Hårløse hunde kan derfor mangle blivende tænder eller have tænder med en anderledes form eller retning. Powder puff mangler denne specifikke genetiske effekt og skal normalt have et komplet saksebid. Medfødt mangel på tænder er ikke det samme som parodontose, men begge varianter har brug for daglig tandbørstning for at begrænse plak og tandkødssygdom. Følg tandskiftet, og lad en dyrlæge vurdere tilbageholdte mælketænder, smerter, dårlig ånde eller problemer med at tygge.

I en stor britisk undersøgelse var medianlevetiden 13,4 år blandt 928 Chinese crested dog. Konfidensintervallet for medianen var 13,0–13,8 år. Resultatet beskriver den undersøgte population, ikke hvor længe den enkelte hund vil leve.

## Historie og oprindelse

Racens tidlige historie er usikker. Kina er angivet som oprindelsesland, og Storbritannien har ansvaret for racestandarden, men det er ikke muligt at følge en ubrudt linje fra gamle kinesiske hårløse hunde til nutidens race. Fortællinger om hunde på handelsskibe, rottefangst og livet under Han-dynastiet bør derfor behandles som teorier, ikke som sikre fakta.

De dokumenterede moderne milepæle er tydeligere. Chinese crested dog blev udstillet i USA mellem 1885 og 1926 og var derefter kun sjældent at se i næsten 50 år. Organiseret britisk avl blev bygget op igen med importer fra USA i perioden 1965–1968. De første hunde kom til Sverige i 1972, det første svenske kuld blev født samme år, og hundene blev registreret hos SKK i 1973. Chinese Crested Club Sverige blev stiftet i 1990.

## At leve med racen

Boligtypen afgør ikke i sig selv, om en Chinese crested dog trives. Både lejlighed og hus kan fungere, hvis hunden får aktivitet, hvile og gradvis alene-hjemme-træning. Vurder hjemmet ud fra lydmiljø, mulighederne for at komme ud og hvor let hunden kan komme væk fra træk, stærk sol og uro. En lille krop betyder ikke små behov.

En lille hvalp skal ikke være alene. Når hvalpen er tryg i hjemmet, kan træningen begynde med, at den slapper af, mens du bevæger dig på den anden side af et gitter eller forlader rummet ganske kort. Øg først tiden, når hunden fortsat er rolig. En voksen hund, som er blevet trænet gradvist, kan ofte være alene i nogle timer, men der er store individuelle forskelle. Et kamera kan hjælpe dig med at opdage, om hunden går hvileløst rundt, puster uroligt, gør eller ikke kan falde til ro.

Katte og andre hunde kan fungere godt sammen med racen, men lav jagtlyst eller problemfrit samliv kan ikke loves alene ud fra racen. Foretag introduktioner gradvist, forebyg jagt, og giv katten en sikker flugtvej og egne ressourcer. Tilpas legen efter hundenes størrelse og måde at kommunikere på. Smådyr skal holdes sikkert adskilt, medmindre du med sikkerhed kan kontrollere situationen.

Det rette hjem skal være forberedt på forskellen mellem de to pelsvarianter, daglig tandpleje og en hund, som både har brug for nærhed og tryghed på egen hånd. Mød voksne slægtninge, hvis det er muligt, se hvalpen før trimning, og kontrollér dokumenterede sundhedsresultater. Det siger langt mere end løfter om, at alle hunde af racen er stille, allergivenlige eller automatisk nemme familiehunde.

Chinese crested dog

Norwegian Kennel Club

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Chinese crested dog er en spinkel dværghund, som enten er hårløs med silkeblødt pels på hoved, poter og hale, eller en Powder Puff med en blød, fyldig pels over hele kroppen. Den er kærlig og meget menneskeorienteret, trives bedst med blid, venlig træning, har brug for pleje og beskyttelse af hud eller pels samt moderat daglig motion.

Charloth Holmberg är en uppfödare av rasen Chinese crested dog med bas i Degeberga i Sverige. Verksamheten födde upp en hund av rasen år 2023. En hund deltog året därpå i två nybörjarklasser vid en officiell rallylydnadstävling i Åhus.

Charloth Holmberg

## Kort fortalt

- Shetland sheepdog, ofte kaldet sheltie, er en lille britisk selskabs- og hyrdehund med baggrund som gårdhund på Shetlandsøerne.
- Racestandarden beskriver en aktiv, opmærksom, venlig og intelligent hund, der holder øje med sin ejer. Tilbageholdenhed over for fremmede er tilladt, men nervøsitet er ikke.
- Den ideelle skulderhøjde er 37 cm for hanner og 35,5 cm for tæver. Racestandarden angiver ingen idealvægt.
- Den lange dobbeltpels skal plejes helt ind til huden, især bag ørerne og under fældning, men den skal ikke helklippes som fast rutine.
- Racen passer bedst til den, der vil kombinere daglig motion med træning, næsearbejde eller anden mental aktivering, og som kan arbejde roligt med lyde, miljøer og alenetid.
- Ved valg af hvalp er dokumenterede øjenresultater, temperamentet hos nære slægtninge og viden om MDR1 og merle vigtigere end generelle løfter om, at racen altid er sund eller nem at leve med.

## Udseende og pels

Shetland sheepdog er en lille, let og bevægelig hund, der skal være lidt længere end høj. Racestandardens ideal er 37 cm i skulderhøjde for hanner og 35,5 cm for tæver. En afvigelse på mere end 2,5 cm i begge retninger er meget uønsket ifølge standarden. Det er idealer til bedømmelse af racen, ikke en garanti for hvert individ. Standarden angiver ingen idealvægt, så huld og kropsbygning er bedre vejledning end et enkelt tal på vægten.

Hovedet skal danne en lang, stump kile. Skalle og næseparti skal være lige lange med midtpunktet ved den inderste øjenkrog. Øjnene er mandelformede og som regel mørkebrune; hos blue merle må de være helt eller delvist blå. De små ører bæres bagud i hvile og fremad med bøjede spidser, når hunden er opmærksom.

Pelsen er dobbelt: dækpelsen er lang, lige og noget grov, mens underulden er kort, blød og tæt. En grundig gennemgang cirka en gang om ugen passer mange hunde, med hyppigere pleje under fældning. Red helt ind til huden, og vær særlig opmærksom bag ørerne. Hår omkring poterne og på haserne kan studses efter behov. Efter et bad skal pelsen tørre helt ind til huden.

Godkendte farver er zobel, tricolour, blue merle, sort og hvid samt sort med tantegninger, selv om den sidste ikke ses i moderne tid. Blue merle skal give et sølvblåt helhedsindtryk med sort marmorering. Hvide aftegninger må blandt andet findes som blis og på halskrave, bryst, ben og halespids. Hvide pletter på kroppen er derimod meget uønskede ifølge standarden. Farvestandarden og de genetiske regler for merle er to forskellige spørgsmål.

## Temperament og personlighed

En typisk Shetland sheepdog er opmærksom, venlig, intelligent og tæt orienteret mod sin ejer, men individer varierer tydeligt i socialitet, lydfølsomhed og selvsikkerhed. En hund må gerne være kølig over for fremmede uden at ville hilse, men frygt skal ikke bortforklares som normal tilbageholdenhed.

Svenska Kennelklubbens BPH-analyse viser, hvorfor et gennemsnit ikke er nok, når man vælger hund. De beskrevne sheltier viste kun lidt frygt i flere testsituationer, men variationen var tydelig blandt andet ved møder og overraskelser. Analysen gælder deltagerne og kan ikke forudsige, hvordan en hvalp bliver. Spørg derfor, hvordan forældre og nære slægtninge reagerer på fremmede, lyde og nye miljøer, og hvor hurtigt de kommer sig.

Racen havde historisk til opgave at være opmærksom og slå alarm. Det kan gøre gøen til et vigtigt hverdagsspørgsmål, men det betyder ikke, at alle sheltier gør meget. At få hunde gøede eller peb, hvor lyd ikke var forventet under BPH, betyder ikke, at racen altid er stille hjemme, når nogen går i opgangen. Vurder det individ og det opvækstmiljø, du faktisk vælger.

Sheltier beskrives som hunde, der typisk kan omgås andre hunde uden konflikt, men det er ingen garanti for alle møder eller for samliv med kat og smådyr. Tidlige erfaringer, individets adfærd og kontrollerede introduktioner har stor betydning.

## Træning og motion

Shetland sheepdog har brug for fysisk aktivitet og opgaver til hjernen hver dag, men der findes ikke et seriøst minuttal, som passer til alle individer. En god hverdag veksler mellem ture med mulighed for at snuse, korte træningspas, leg og hvile. Agility, rallylydighed, lydighed, næsearbejde og tricktræning kan passe til racens hurtighed og samarbejdsvilje, men hundesport er ikke nødvendig, hvis hverdagen allerede giver varieret bevægelse og problemløsning.

Træn belønningsbaseret og trinvis med hensyn til hundens følsomhed. Hårde stemmer kan øge usikkerheden. Gør i stedet situationen lettere, og beløn den adfærd, du ønsker. For en hund, der reagerer på lyde ved døren, bevægelse uden for vinduet eller besøgende, kan du:

- øge afstanden eller afskærme udløseren, så hunden stadig kan tænke;
- belønne, at hunden vender opmærksomheden tilbage til dig og falder til ro på en fast plads;
- træne med svage, forudsigelige lyde, før du øger sværhedsgraden;
- give hunden en pause, hvis den ikke kan tage imod en belønning eller falde til ro.

Målet er ikke at stoppe al kommunikation, men at hunden kan afbryde, komme sig og falde til ro. Hvis netop din hund begynder at jage, kredse om eller nappe efter løbende børn, cykler eller anden hurtig bevægelse, skal det håndteres som et konkret sikkerheds- og træningsproblem, ikke undskyldes med racens baggrund. Brug line eller afstand, mens I træner et sikkert alternativ.

Hvalpe har brug for korte, positive erfaringer og meget restitution. Øg belastning og sværhedsgrad i takt med hundens alder, kondition og tryghed. Hos en voksen hund er evnen til at hvile mellem aktiviteterne mindst lige så vigtig som, hvor langt den kan gå.

## Sundhed

Shetland sheepdog har flere veldokumenterede sundhedsproblemer, især omkring øjnene, og et godt hvalpekøb begynder med resultater, der kan verificeres, frem for udtrykket »sunde linjer«. Bed opdrætteren om at vise registrerede undersøgelser og forklare, hvorfor netop denne kombination af forældre er valgt.

CEA, collie eye anomaly, er en medfødt forandring i øjets udvikling. Den mildere forandring CRD vurderes normalt ikke at påvirke synet, mens colobom kan gøre det. Nogle CEA-forandringer ses lettest ved en øjenundersøgelse af en ung hvalp og kan senere skjules af pigment. PRA er derimod en fremadskridende nethindesygdom, som kan føre til blindhed. En DNA-test viser, om hunden har en bestemt testet genetisk variant; den viser ikke alle øjenforandringer. Racen har mere end én form for PRA og også andre nethindesygdomme, så DNA-test og klinisk øjenundersøgelse besvarer forskellige spørgsmål.

Det tidligere svenske sundhedsprogram, som krævede en højst et år gammel øjenattest før avl, sluttede i 2017. Raceklubbens racespecifikke avlsstrategi, RAS, anbefaler øjenundersøgelse af hvalpe, undersøgelse efter etårsalderen før avl og opfølgning af ældre avlshunde. Anbefalinger er ikke det samme som registreringskrav. Kontrollér Svenska Kennelklubbens seneste regler og registrerede resultater før køb eller avl.

MDR1, også kaldet ABCB1, påvirker et transportprotein, som blandt andet beskytter hjernen mod visse stoffer. Mutationen er påvist hos Shetland sheepdog og kan øge risikoen for alvorlige bivirkninger af visse lægemidler. Kun en individuel DNA-test viser den enkelte hunds status. Gem prøvesvaret, og vis det til dyrlægen. Ændr aldrig dosis eller behandling ud fra en liste på nettet.

Skader i hasen og andre ledproblemer er også dokumenteret i racens svenske avlsstrategi. Spørg om halthed, haseproblemer og ledresultater hos forældre og ældre slægtninge, men se ikke et enkelt røntgenresultat som en fuldstændig garanti.

Blue merle er en godkendt farve, men to hunde, der bærer merleanlæg, må ikke parres. Fordobling af anlægget medfører risiko for alvorlige defekter, blandt andet i syn og hørelse. Svenska Kennelklubben har registreringsforbud for afkom efter to merlefarvede sheltier og særlige regler for skjult merle hos zobelfarvet afkom.

## Historie og oprindelse

Shetland sheepdog kommer fra Shetlandsøerne og udviklede sig fra små gårdhunde. Det er dokumenteret, at collie blev krydset ind, mens meget andet om de tidlige aner bygger på antagelser.

På øerne blev hundene blandt andet brugt til at holde får væk fra dyrkede arealer og til at slå alarm på gården. De beskrives derfor ikke først og fremmest som specialiserede hyrdehunde af moderne type. Den lille størrelse og den vejrbestandige pels passede til et barskt, blæsende og fugtigt klima, hvor ressourcerne var begrænsede.

I 1800- og 1900-tallet blev racen formet mod en mere ensartet type. Den britiske kennelklub anerkendte Shetland sheepdog i 1914, og det første individ kom til Sverige i 1930. Sheltien er en selvstændig FCI-anerkendt race med sin egen standard, størrelse og udvikling.

## At leve med racen

Shetland sheepdog kan fungere i en børnefamilie, sammen med andre dyr og i lejlighed, men kun når den enkelte hunds temperament passer til hjemmets hverdag. Størrelsen gør racen praktisk, mens opmærksomhed på lyde, behov for samarbejde og variation i selvsikkerhed kan være vigtigere end boligens kvadratmeter.

En voksen skal altid holde opsyn med samspillet i en børnefamilie. Børn skal lade hunden spise, sove og trække sig tilbage i fred. Vælg ikke racen alene, fordi den omtales som »god med børn«. Spørg til hundens erfaringer og forældrenes temperament.

Introduktion til kat eller en anden hund skal være kontrolleret, med mulighed for afstand og separate hvilepladser. Beløn rolig adfærd, og forebyg jagt eller trængen, mens forholdet bygges op. Smådyr kræver fysisk sikring, selv om hunden virker venlig.

Livet i lejlighed kan fungere, hvis hunden får daglig aktivitet og kan hvile på trods af opgang, elevator og naboer. Vurder lydmiljøet, og spørg, hvilke hvalpe der hurtigt kommer sig efter nye indtryk. En have erstatter ikke ture, træning eller samvær.

Alenetid skal trænes gradvist, først når hvalpen føler sig tryg i hjemmet. Begynd med meget korte, udramatiske stunder, og øg kun, så længe hunden forbliver rolig. En voksen hund, der er trænet i at være alene, kan klare nogle timer, men de individuelle forskelle er store, og en lille hvalp må ikke efterlades alene. Hvis hunden gør, går uroligt rundt, halser eller ikke kan falde til ro, skal træningen gå et trin tilbage, og hverdagen indrettes, så hunden ikke efterlades længere, end den magter.

Racen er et godt valg for den, der sætter pris på en opmærksom, træningsvillig hund og er forberedt på pelspleje, lydtræning og mental aktivering. Den passer dårligere til den, der ønsker en helt selvstændig hund, en garanteret stille hverdag eller må lade hunden være alene gennem lange arbejdsdage.

Shetland sheepdog

Shetland Sheepdog Club of the UK

Shetland sheepdog er en lille til mellemstor, smidig hyrdehund med tæt dobbeltpels og iøjnefaldende farver. Den er årvågen, følsom og meget menneskeorienteret, knytter stærke bånd til familien, er reserveret over for fremmede, udmærker sig i hundesport og har brug for regelmæssig pelspleje, daglige gåture og mental stimulering.

## Kort fortalt

Jämthund er en stor svensk jagtspids, som først og fremmest er avlet til at finde elg og holde vildtet på stedet med vedvarende gøen. Det er en udholdende, modig og selvstændig arbejdshund – ikke en race, der primært er udviklet til et liv udelukkende som selskabshund.

- **Oprindelse:** Sverige
- **Racegruppe:** Spidshunde og racer af oprindelig type
- **Anvendelse:** Stillende jagthund, især til elgjagt
- **Mankehøjde:** 57–65 cm for hanhunde og 52–60 cm for tæver
- **Pels:** Tæt dobbeltpels i mørkere eller lysere grå nuancer
- **Typiske træk:** Stærk jagtlyst, udholdenhed, mod, selvstændighed og vilje til samarbejde
- **Passer bedst til:** En jæger eller et aktivt hjem, som kan give hunden et reelt afløb for dens jagtlige egenskaber

En jämthund kan være rolig og hengiven derhjemme, når dens behov bliver opfyldt, men almindelig hverdagsmotion kan ikke altid erstatte det arbejde, racen er avlet til. Det vigtigste spørgsmål før et køb er derfor ikke kun, om du holder af at være udendørs, men om du kan give en meget selvstændig og udholdende jagthund en meningsfuld opgave.

## Udseende og pels

Jämthund er en stor, stærk og bevægelig spidshund med en rektangulær kropsform. Kroppen skal være lidt længere end mankehøjden uden at virke tung eller langstrakt. Hanhunde er 57–65 cm høje, med 61 cm som ideal, mens tæver er 52–60 cm, med 56 cm som ideal. Racestandarden angiver ingen bestemt vægt, så huld og proportioner er bedre pejlemærker end et generelt vægtinterval.

Hovedet er langstrakt med opretstående ører og et opmærksomt udtryk. Halen er højt ansat og bæres løst oprullet i en lav bue mod låret, ikke stramt oprullet over ryggen.

Pelsen består af forholdsvis tætliggende dækhår og en kort, blød og lys underuld. Farven er mørkere eller lysere grå. Lysegrå eller cremefarvede partier findes blandt andet på snuden, kinderne, struben, brystet, bugen, benene og halens underside.

Pelsplejen er som regel enkel. Bad hunden, når den faktisk har brug for det, og børst pelsen grundigt i fældeperioderne. Efter arbejde i skov og ujævnt terræn bør du kontrollere poter, kløer, hud og pels for sår, snavs og flåter. Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af årstiden og af, hvordan hunden bruges, ikke af en fast ugeplan.

## Temperament og personlighed

Jämthund skal være modig og energisk, men samtidig rolig og stabil. Under jagt arbejder den selvstændigt på afstand, søger efter vildt og er nødt til at træffe egne beslutninger. Samtidig skal den holde kontakt med føreren og kunne samarbejde. Kombinationen forklarer, hvorfor racen ofte lærer hurtigt, men ikke nødvendigvis følger anvisninger mekanisk.

Træningen fungerer bedst, når den er tydelig, konsekvent og belønningsbaseret. Hårde metoder kan skade tilliden uden at skabe et bedre samarbejde. Beløn kontakt, indkald og rolige valg fra begyndelsen, og træn de samme færdigheder i de miljøer, hvor de faktisk skal fungere.

Gøen er et arbejdsredskab. Jämthunden er avlet til at markere vildt med vedvarende gøen, mens den holder dyret på stedet, og anlægget kan også mærkes i hverdagen. Det betyder ikke, at alle individer gør meget indendørs, men bor man i en lydhør ejendom, bør man tage lydniveauet alvorligt og træne ro ved døre, besøg og aktivitet uden for hjemmet.

Der er forskel på både individer og avlslinjer. Bed derfor opdrætteren beskrive, hvordan forældrene fungerer under jagt, i hvile, blandt mennesker og i nye miljøer. Jagtresultater fortæller meget om arbejdsegenskaberne, men ikke alt om hundens adfærd i hverdagen.

## Træning og motion

Jämthunden har brug for mere end almindelige ture i snor: Den behøver konditionstræning, næsearbejde, samarbejde og opgaver, der giver jagtlysten et passende afløb. Der findes ingen officiel dagskvote i timer eller kilometer, som passer til alle. Det rette niveau afhænger af hundens alder, form, helbred, årstid og arbejdets belastning.

For en voksen hund kombinerer et godt program regelmæssig fysisk træning med søg, spor og kontaktøvelser. Jagt og jagttræning er racens mest naturlige beskæftigelse. Uden for jagtsæsonen er der fortsat brug for planlagt konditionstræning og mentalt krævende opgaver, men også hvile og restitution. En hund, som har arbejdet længe i terrænet, kan have brug for en roligere dag bagefter, selv om den stadig virker arbejdsivrig.

Et sikkert indkald er vigtigt, men det fjerner ikke jagtlysten. Byg træningen gradvist op med lang line og nøje valgte forstyrrelser, og slip ikke hunden, hvor et stort søg kan bringe vildt, trafik eller hunden selv i fare. GPS er et sikkerhedsredskab under jagt, ikke en erstatning for grundtræning og god dømmekraft.

Hvalpen skal have lov til at udforske, lege, udvikle kropskontrol og lære at følge sin fører i korte, positive træningspas. Øg afstand og belastning gradvist efter den enkelte hunds udvikling. Racens avlsstrategi advarer mod hård jagttræning, før hunden er færdigudviklet. Undgå derfor at jagte tidlige resultater med lange, ensidige eller tvungne pas. En dyrlæge eller hundefysioterapeut kan hjælpe med en plan, hvis den voksende hunds bevægelser eller led giver anledning til bekymring.

## Sundhed

Jämthund betragtes generelt som en sund og funktionel race, men hoftedysplasi og epilepsi forekommer. Racens avlsstrategi retter også opmærksomheden mod diabetes og øjensygdommen progressiv retinal atrofi, PRA. En grundig kontrol før køb af hvalp bør derfor omfatte både registrerede undersøgelsesresultater og sygdomshistorikken hos nære slægtninge.

For at jämthundekuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have en officiel HD-status før parringen. Racen har et HD-indeks, og Svenska Kennelklubben anbefaler, at forældrenes gennemsnitlige indeks ligger over 100. Hunde med HD-grad D eller E må ikke bruges i avlen inden for racens indeksprogram.

Anbefalingerne i racens RAS går videre: Forældrene bør have hofter bedømt til A eller B, albuer uden anmærkninger, en øjenundersøgelse, der højst er tolv måneder gammel, samt en præmiering fra en svensk jagtprøve for løshund på elg. Det er vigtigt at skelne disse anbefalinger fra de særlige registreringsbetingelser. Resultater for albuer og øjne samt jagtmeritter er alligevel relevante kvalitetsoplysninger, når du sammenligner kuld.

Spørg opdrætteren om:

- forældrenes HD- og albueresultater samt aktuelle HD-indeks
- dato og resultat for øjenundersøgelsen
- epilepsi, diabetes og PRA hos forældre, søskende og tidligere afkom
- jagtprøveresultater og hvordan hundene arbejder i praksis
- hvordan tidligere afkom har udviklet sig fysisk og mentalt

Epilepsi og diabetes kan ikke vurderes med en enkelt, enkel sundhedsattest. Åben information om slægten er derfor særlig værdifuld. Dårligt syn i dæmpet lys, gentagne krampeanfald, usædvanlig stærk tørst eller tydeligt øget vandladning skal vurderes af en dyrlæge, men symptomerne kan have flere årsager og bør ikke diagnosticeres på egen hånd.

## Historie og oprindelse

Jämthund er en svensk race fra traditionen med store jagtspidser i det nordlige nåleskovsbælte. Den blev anerkendt som selvstændig race i 1946. Før da blev den større jämthundetype og den mindre norske elghund, grå, længe bedømt som samme race. Det er en vigtig forklaring på, at jämthunden fik sin egen standard forholdsvis sent.

Ældre kilder beskriver store, ulvelignende jagthunde i Jämtland og de omkringliggende områder, men en ubrudt linje fra oldtidens hunde til nutidens registrerede race kan ikke bevises. Det sikre er, at den moderne jämthund er formet gennem målrettet avl til arbejde i nordisk skov.

Elgjagt har været racens dominerende anvendelse. Hundens opgave er at søge selvstændigt, få elgen til at blive stående og derefter markere dens position med vedvarende gøen, så føreren kan nærme sig. Jämthund er også blevet brugt til jagt på blandt andet bjørn og vildsvin, men dens identitet og avlsmål er stærkest knyttet til arbejdet som stillende elghund.

## At leve med racen

Livet med en jämthund fungerer bedst, når arbejde, restitution og hverdag planlægges som en helhed. En stor grund er praktisk, men erstatter hverken træning eller meningsfuld aktivitet. Det er ikke umuligt at bo i lejlighed, men det stiller store krav til adgang til egnede områder, praktisk opbevaring af udstyr, træning i at forholde sig roligt og en hverdag, hvor hunden kommer ud ofte.

Racen kan fungere i en børnefamilie, men det sker ikke automatisk. En voksen skal altid holde opsyn, når hunden er sammen med små børn, tage ansvar for motionen og sørge for, at hunden har et uforstyrret hvilested. En stærk og ivrig unghund kan vælte et lille barn ved et uheld, selv om den er venlig.

Stærk jagtlyst påvirker livet med andre dyr. En jämthund, der bliver introduceret roligt og kontrolleret til en kat, kan lære at bo sammen med den, men det garanterer ikke samme reaktion på ukendte katte udendørs. Smådyr skal holdes sikkert adskilt på en måde, der ikke afhænger af lydighed. Møder med andre hunde påvirkes af individ, erfaring og introduktion; påstande om, at et bestemt køn altid eller aldrig fungerer sammen, er for unuancerede.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. Voksne hunde varierer meget i, hvor let de falder til ro alene, og en hvalp kan ikke behandles som en færdigtrænet voksen hund. Planlæg pasning, luftning og selskab i hverdagen i stedet for at gå ud fra, at meget motion automatisk gør hunden tilfreds med lange perioder alene.

Vælg opdrætter og kuld ud fra det liv, du faktisk kan tilbyde. Bed om at se dokumenterede sundhedsresultater, spørg til sygdomme i slægten, og find ud af, hvordan forældrene jager og fungerer hjemme. For den, der ønsker en udholdende jagtkammerat og holder af et tæt samarbejde med en selvstændig hund, kan jämthunden passe særdeles godt. For den, der først og fremmest søger en ukompliceret selskabshund, findes der racer med langt bedre forudsætninger.

Jämthund

Norsk Kennel Klub (Norwegian Kennel Club)

Fédération Cynologique Internationale (FCI) - Member Countries

Jämthund er en stor, ulvelignende skandinavisk spidshund, avlet til elgjagt i de barske nordiske skove. Den har en tyk grå dobbeltpels, krøllet hale og et roligt, trofast temperament. Den er intelligent og selvstændig og kræver en erfaren hundefører, rigelig daglig motion og regelmæssig mental stimulering.

Stina Myrevik är en uppfödare av raserna Shetland sheepdog och Jämthund med bas i Kalix i Sverige.

Stina Myrevik

## Kort fortalt

Pomeranian er den mindste størrelsesvariant af tysk spids: en meget lille, men livlig selskabshund med tæt dobbeltpels, stor årvågenhed og ofte let til gøen. Den passer bedst til den, der vil træne og aktivere en rigtig hund i lille format, ikke til den, der hovedsageligt ønsker en hund, som skal bæres.

- **Race og oprindelse:** tysk spids, pomeranian/zwergspitz, med oprindelse i Tyskland og senere videreudvikling i England
- **Størrelse:** normalt 18–23 cm i skulderhøjde og omkring 2–3 kg; racestandarden angiver 21 cm med tilladt variation og siger, at vægten skal passe til hundens størrelse
- **Forventet levetid:** cirka 12–16 år er en vejledning, ikke et løfte for den enkelte hund
- **Temperament:** ofte opmærksom, glad, hengiven og lærenem, men individ, opvækst og hverdag har stor betydning
- **Aktivering:** daglige gåture, næsearbejde og korte træningspas med tid til ro og restitution
- **Pelspleje:** en grundig gennemgang cirka hver anden uge og oftere i fældeperioder
- **Vær opmærksom på:** gøen, tandpleje, patellastatus og sikker håndtering omkring små børn og betydeligt større hunde

“Teacup Pomeranian” og “mini Pomeranian” er ikke selvstændige, anerkendte størrelsesvarianter. Det er markedsføringsord, som ikke giver en sikrere prognose for voksenstørrelse, sundhed eller temperament. Den officielle variant hedder Pomeranian eller Zwergspitz. Vurder derfor forældrene, voksne slægtninge, sundhedsoplysninger og opdrætterens avlsmål i stedet for at stole på en salgsbetegnelse.

## Udseende og pels

Pomeranian er kompakt og kvadratisk bygget med et lille, spidst hoved, små opretstående ører og en fyldig hale, der bæres højt over ryggen. Den store pels giver hunden en rundere silhuet end kroppen under pelsen.

Racen har dobbeltpels. Dækhårene skal være lange, lige og stå ud fra kroppen, mens underulden er kort, tæt og blød. Pelsen danner en tydelig krave omkring halsen, bukser på bagbenene og en busket hale. Standarden beskriver en naturlig pels, som ikke skal se formklippet ud. Anerkendte farver omfatter blandt andet hvid, sort, brun, orange og gråschatteret samt flere andre definerede farver og kombinationer.

En grundig gennemgang cirka hver anden uge er et godt udgangspunkt ifølge Svenska Kennelklubben, men mange hunde har brug for hyppigere børstning, når de fælder. Arbejd pelsen igennem helt ned til huden i stedet for blot at glatte overfladen. Øg plejen, så snart små filtringer begynder at dannes. Hyppigheden skal følge hundens pels, årstiden og hverdagen; én fast plan passer ikke til alle individer.

Pelsens kvalitet er vigtigere end størst mulig fylde. En korrekt dobbeltpels indeholder både dækhår og underuld. Meget underuld kombineret med manglende dækhår er et kendt problem i racen og kan gøre pelsen vanskelig at pleje. Når du møder en opdrætter, er det derfor nyttigt at se voksne hunde og ikke kun hvalpens bløde hvalpepels.

## Temperament og personlighed

Pomeranian er ofte opmærksom, livlig og stærkt knyttet til sine mennesker. Racestandarden beskriver en glad, hengiven og lærenem hund uden udpræget jagtlyst, men det er et avlsideal og ingen garanti for, hvordan hvert individ fungerer med fremmede, børn eller andre dyr.

Spidshundens årvågenhed gør, at den hurtigt kan reagere på lyde, bevægelse uden for vinduet eller nogen, der kommer til døren. Gøen har baggrund i racens rolle som vagthund. Målet behøver derfor ikke være en hund, der aldrig siger til, men en hund, som kan stoppe, søge støtte hos sin fører og falde til ro igen. Begræns muligheden for at øve lange perioder med gøen, beløn pauser og træn en rolig rutine i situationer, der plejer at udløse gøen.

Socialisering er værdifuld, men lover ikke et bestemt temperament. Lad hvalpen møde mennesker, miljøer og stabile hunde i et tempo, hvor den stadig kan tænke, søge kontakt og komme sig. Mere eksponering er ikke nødvendigvis bedre, hvis hunden bliver overvældet.

En BPH-adfærdsbeskrivelse kan vise, hvordan den beskrevne hund reagerede i standardiserede øvelser, men resultatet er ikke bestået eller ikke bestået og forudsiger ikke alt. Datagrundlaget for Pomeranian er desuden begrænset. Se et eventuelt BPH-resultat sammen med forældrenes adfærd i hverdagen og det, opdrætteren kan fortælle om voksne slægtninge.

## Træning og motion

Pomeranian har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, men der findes ikke et universelt antal minutter, som passer til alle hunde. En god hverdag kombinerer gåture i hundens tempo med næsearbejde, samarbejde, leg og uforstyrret hvile. Vurder balancen ud fra hundens huld, bevægelser, koncentration og evne til at falde til ro, ikke kun hvor langt den har gået.

Racen kan have glæde af nosework, rallylydighed og agility, når opgaverne og omgivelserne tilpasses hundens størrelse og erfaring. Kontaktøvelser, indkald, tricks og søg efter mad eller genstande giver også meningsfuld aktivering. Lad hundens engagement styre længden på træningspassene i stedet for en fast plan på fem eller ti minutter.

Belønningsbaseret træning hjælper hunden med at forstå, hvad der kan betale sig, uden at gøre den mere usikker. Prioritér dette tidligt:

- rolig håndtering af poter, mund og pels
- kontakt og indkald, selv når noget bevæger sig eller laver en lyd
- at kunne trække sig og hvile
- en indlært pause, efter at hunden har bemærket en lyd
- tryghed på forskellige underlag og under transport i hverdagen

Den lille krop kræver sikkerhed, ikke inaktivitet. Løft hunden, når situationen reelt indebærer en risiko, men lad den også gå, snuse og løse enkle opgaver selv. Forebyg fald fra møbler eller arme, og stop voldsom leg med betydeligt større hunde, før størrelsesforskellen bliver et problem.

## Sundhed

Ved køb af hvalp i Sverige er forældrenes registrerede patellastatus, oplysninger om tænder og bid samt information om pelsproblemer hos voksne slægtninge særligt nyttige. Identificerede hunde, registrerede resultater og åbne svar fortæller mere end en lang liste over mulige sygdomme.

Patellaluksation forekommer hos Pomeranian og andre små hunderacer. I Sverige er patellaundersøgelse ikke et obligatorisk sundhedsprogram for racen, men den svenske raceklub, Pomeranianklubben, anbefaler, at avlshunde undersøges. Klubben anbefaler, at hunde med grad 2 eller 3 ikke bruges i avl, og at grad 1 kun kombineres med grad 0. Det er en avlsanbefaling, ikke en garanti for hvalpens fremtidige sundhed.

Bed om forældrenes registrerede navne eller registreringsnumre, og kontrollér resultaterne i Svenska Kennelklubbens databaser Hunddata eller Avelsdata. Kontrollér hundens identitet, undersøgelsesdato og status for begge forældre. Formuleringen “forældrene er testet” er ikke nok, hvis identitet og resultat ikke kan spores.

Hårtab omtales nogle gange som “black skin disease”, BSD eller alopecia X. Racens gældende svenske avlsstrategi understreger, at BSD hverken er en sygdom i sig selv eller en videnskabelig diagnose, men en dagligdags samlebetegnelse for flere tilstande, der kan give pelstab. Uforklarligt hårtab kræver derfor en veterinærvurdering. Spørg, hvordan pelsen har udviklet sig hos forældrene og ældre slægtninge, men kræv ikke sikre løfter om arvelighed, når årsagerne er uklare.

Tænder, kæber og bid er også vigtige i racen. Væn hvalpen til at få undersøgt munden, og begynd tidligt med tandbørstning; tænderne bør helst børstes dagligt. Søg hjælp, hvis hunden har smerter, svært ved at spise, eller hvis biddet ser ud til at skade blødt væv i munden.

## Historie og oprindelse

Pomeranian har sin oprindelse i Tyskland og tilhører familien tysk spids. Zwergspitz betyder dværgspids, mens Pomeranian er det internationalt kendte navn på den samme officielle størrelsesvariant.

Racens moderne type blev videreudviklet i England. Her blev Pomeranian Club stiftet i 1891, og en tidlig racestandard blev udarbejdet. Den dokumenterede historie opsummeres derfor bedst som en tysk spidsbaggrund med vigtig videreudvikling i England, ikke som en sikker og ubrudt fortælling om én bestemt forhistorisk hundetype.

Racens tidligere rolle som vagthund er med til at forklare nutidens årvågenhed og tendens til at gø. I dag holdes Pomeranian først og fremmest som selskabshund, men den har bevaret spidshundens årvågenhed og nyder ofte opgaver, hvor den får lov til at samarbejde og bruge næsen.

## At leve med racen

Pomeranian kan fungere med børn, andre dyr og i lejlighed, men kun når de voksne tilpasser omgivelserne til en meget lille, opmærksom hund. Hverken racenavnet eller tidlig socialisering gør samspillet automatisk sikkert.

Små børn og hunde skal altid have en voksen i nærheden. Barnet bør sidde ned under kontakten, lade hunden gå væk og aldrig bære den uden hjælp. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested. En Pomeranian er ikke et legetøj, og et fald fra nogens arme eller et højt møbel kan få alvorlige følger, selv om racen er livlig og robust i forhold til sin størrelse.

Med andre hunde er kontrollerede møder vigtigere end mange møder. Vælg rolige individer, træn rolig kontakt på afstand, og stop ulige fysisk leg. En kat bør introduceres gradvist, gerne først via duft og en barriere. Katten skal have sin egen flugtvej, og jagt må ikke blive en indlært adfærd. Lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet er stabilt.

Det kan fungere at bo i lejlighed, når hunden får aktivitet udendørs og kan slappe af indendørs. Den afgørende udfordring er ofte lyd, ikke boligens størrelse. I en ejendom, hvor lyden let breder sig, skal ejeren forebygge vagtadfærd ved vinduer og døre, træne rolige rutiner og tage hensyn til naboerne.

Pomeranian beskrives ofte som stærkt knyttet til sine mennesker og bør gradvist lære at være alene. En hvalp kan ikke efterlades alene fra begyndelsen. Start med meget korte perioder i trygge omgivelser, og øg kun, mens hunden forbliver rolig. Hvis den begynder at gø vedvarende, gå uroligt omkring, kradse eller ikke kan falde til ro, er øvelsen blevet for svær og skal gøres lettere.

Før du køber hvalp, bør du kontrollere mere end farve og lovet voksenvægt:

- mød tæven og gerne andre voksne slægtninge
- spørg, hvordan de reagerer på lyde, fremmede, håndtering og hvile
- kontrollér begge forældres identitet og patellaresultat
- spørg om tænder, bid og vedvarende pelstab i familien
- bed opdrætteren forklare målet med kombinationen, og hvordan tidligere afkom har udviklet sig
- afvis salgsargumenter, der gør “teacup” eller “mini” til en sundhedsgaranti

Et godt match er en Pomeranian med et forventet temperament og plejebehov, der passer til din hverdag, fra en opdrætter, som viser dokumentation, kender sine voksne hunde og kan tale lige så åbent om variation og risici som om racens charme.

Pomeranian

Deutscher Spitz Club (Germany)

Lille, rævelignende spidshund med fyldig, dobbelt pels i mange farver. Med en vægt på 2–3,5 kg er Pomeranians livlige, årvågne og meget menneskeorienterede selskabshunde, som også er gode vagthunde. De har brug for regelmæssig pelspleje, blid og positiv træning, daglige gåture, hjernetræning, tandpleje og beskyttelse af deres små led.

So Magic's är en uppfödare av rasen Pomeranian med bas i Säve i Sverige. Uppfödningen av pomeranian under kennelnamnet går tillbaka till 2013.

So Magic's

## Kort fortalt

Rottweiler er en mellemstor til stor og kraftfuld tysk brugshund til den, der gerne vil træne regelmæssigt, kan håndtere hundens styrke og har tid til både fysisk og mental aktivering. Den kan knytte sig tæt til familien, men racens vagtinstinkt og arbejdslyst gør det ekstra vigtigt at vælge den rette opdrætter, begynde træningen tidligt og have sikker kontrol i hverdagen.

- **Oprindelse:** Tyskland. Racen er anerkendt af FCI og har været brugt som vagt-, kvæg-, træk-, politi- og tjenestehund.
- **Størrelse:** hanhunde er 61–68 cm og tæver 56–63 cm i skulderhøjde. Som en grov rettesnor vejer en voksen hanhund omkring 50 kg og en tæve omkring 42 kg, men højde, køn og kropsbygning påvirker vægten.
- **Pels:** kort, tæt dobbeltpels, som børstes og bades efter behov.
- **Aktivitet:** har brug for daglig motion, næsearbejde eller en anden mental opgave samt løbende træning i hverdagen.
- **Vigtigt før køb:** kontrollér forældredyrenes mentalbeskrivelser, hofte- og albueresultater samt DNA-resultater for POANV, som tidligere blev kaldt JLPP.

Rottweiler er sjældent det letteste valg for en uerfaren hundeejer. En velforberedt førstegangsejer kan lykkes, men bør planlægge hvalpekursus, fortsat lydighedstræning og støtte fra en opdrætter eller brugshundeklub, der kender racen.

## Udseende og pels

Rottweiler er en middelstor til stor hund med en kompakt og muskuløs krop. Den skal se stærk ud uden at være klodset; kropsbygningen skal også give indtryk af bevægelighed og udholdenhed. Hovedet er bredt, ørerne er trekantede og hængende, og den sorte pels har tydeligt afgrænsede rødbrune aftegninger.

Pelsen består af grove dækhår over en tæt underuld. Den er nem at passe, men hunden fælder og har da brug for hyppigere børstning. Der findes ingen meningsfuld badeplan, som passer til alle rottweilere: bad hunden, når den er beskidt, og børst efter behov, især i fældeperioder. Kontrollér samtidig kløer, ører, hud og tænder, så forandringer opdages tidligt.

Vægten bør vurderes sammen med kropsformen, ikke kun i forhold til et tal. En hund i passende huld har en synlig talje, og ribbenene skal kunne mærkes med et let tryk. Regelmæssig vurdering af huld er særlig nyttig hos en tung hund.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, godmodig, modig og arbejdsivrig hund, som er stabil og opmærksom på sine omgivelser. Det beskriver målet for avlen, ikke hvordan enhver rottweiler vil opføre sig. Arv, tidlige erfaringer, sundhed, træning og den konkrete situation påvirker det enkelte individ.

Rottweilerens vagtinstinkt betyder ikke, at racen pr. definition er aggressiv. Kombinationen af årvågenhed, integritet, jagtinteresse, lyst til at gribe og trække i leg samt stor fysisk styrke kan dog være vanskelig at håndtere, hvis hunden er bange, let bliver stresset eller er dårligt trænet. Det er derfor vigtigere at undersøge forældredyrenes faktiske adfærd end at nøjes med generelle beskrivelser som ”sød” eller ”tryg”.

Bed om at se forældrenes MH-resultater, og spørg opdrætteren, hvordan hundene reagerede på social kontakt, overraskelser, lyd, leg og vedvarende frygt. MH beskriver reaktioner i standardiserede situationer; et gennemført MH er ikke i sig selv en kvalitetskarakter. Se også på nære slægtninge, og mød helst mindst tæven i et almindeligt miljø.

En rottweiler kan fungere godt i en børnefamilie, men racenavnet er ingen garanti for, at hunden er børnevenlig. Hund og små børn skal altid være sammen med en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. En voksen bør stå for gåturene, fordi en ung eller ophidset rottweiler kan være for stærk for et barn at holde.

## Træning og motion

Rottweiler har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag, men et fast antal timers motion er misvisende. Behovet varierer med alder, sundhed, kondition og aktivitet. Planlæg en hverdag med gåture, rolig restitution, næsearbejde og korte træningspas, og tilpas mængden efter, hvordan hunden faktisk fungerer.

Spor, søg, lydighed, rallylydighed og veltilrettelagte friluftsaktiviteter giver både samarbejde og opgaver at løse. Racen kan også sætte pris på træk eller andre fysisk krævende aktiviteter, når hunden er udvokset, sund og gradvist trænet til arbejdet. En stor træningsmængde erstatter ikke evnen til at falde til ro, så træn også passivitet og rolige rutiner.

Begynd tidligt med håndtering, gå pænt i snor, indkald, rolige hilsner og at vende sig væk fra mennesker, dyr eller genstande på signal. Beløn den adfærd, du ønsker, og gør reglerne nemme at forstå. Undgå metoder, der bygger på frygt, tvang eller smerte; de hører ikke hjemme i moderne hundetræning og er ingen genvej til kontrol over en stærk hund.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Målet er, at den kan se mennesker, hunde og nye miljøer uden at skulle gå hen eller reagere voldsomt. Et godt kursus hjælper ejeren med at læse hundens signaler og træne på et passende niveau. Fortsæt træningen gennem unghundeperioden, hvor den fysiske styrke ofte udvikler sig hurtigere end selvkontrollen.

## Sundhed

De vigtigste dokumenterede sundhedskontroller for rottweiler vedrører hofter, albuer og POANV/JLPP. Racen har sundhedsprogrammer for hofteledsdysplasi, HD, albueledsdysplasi, ED, og den arvelige neurologiske sygdom POANV, tidligere kaldt JLPP. Øjensygdomme forekommer også, og mange opdrættere får deres hunde øjenlyst.

Bed opdrætteren om at vise officielle resultater, og kontrollér dem selv i Svenska Kennelklubbens tjenester. For HD og ED er det relevant at se både forældrenes egne røntgenresultater og kombinationens foreløbige kuldindeks. Svenska Rottweilerklubben anbefaler et foreløbigt kuldindeks på mindst 101 for både HD og ED i sine udvidede anbefalinger. Et indeks bygger på flere oplysninger end resultatet for én hund, men kan ikke garantere, at en hvalp bliver fri for ledproblemer.

POANV/JLPP nedarves recessivt. En bærer er normalt sund, men kan give varianten videre. Pointen er derfor ikke automatisk at udelukke enhver bærer, men at sikre, at DNA-status er officielt verificeret, og at kombinationen ikke kan give syge hvalpe. Bed opdrætteren om at forklare begge forældres resultater, og hvordan de blev brugt ved planlægningen af parringen.

Spørg også til øjenundersøgelser og sundheden hos ældre nære slægtninge. Lange lister over alt, der nogensinde er diagnosticeret hos en rottweiler, siger mindre end dokumenterede resultater og tilbagevendende problemer i den aktuelle slægt. Mange rottweilere bliver omkring 8–10 år, men levetiden varierer og kan ikke forudsiges for den enkelte hund.

Hold hunden i passende huld, byg konditionen gradvist op, og søg dyrlæge ved halthed, tydelige smerter, ændringer i vejrtrækningen eller neurologiske symptomer. Forebyggende arbejde erstatter ikke en dyrlægevurdering, når hunden viser tegn på sygdom.

## Historie og oprindelse

Rottweiler blev udviklet i og omkring den tyske by Rottweil som en praktisk vagt- og kvæghund. Navnet Rottweiler Metzgerhund henviser til byens slagtere, som udvalgte hunde efter arbejdsevne og brugte dem til at drive og vogte kvæg, beskytte ejendom og trække læs.

I den officielle racehistorie forbindes ældre hunde af samme type med kvæghunde fra romertiden. Racens senere udvikling er knyttet til Rottweil og hundenes praktiske arbejde der. Da man i begyndelsen af 1900-tallet søgte egnede politihunde, blev rottweileren afprøvet, og racen blev godkendt som politihund i 1910.

Arbejdsbaggrunden er stadig tydelig. Rottweiler bruges i dag som brugs-, tjeneste- og selskabshund, og egenskaber som udholdenhed, vagtsomhed og lyst til samarbejde skal bruges på en gennemtænkt måde, også hos en hund, der primært lever som familiemedlem.

## At leve med racen

En rottweiler kan bo i lejlighed, hvis hverdagen giver tilstrækkelig tid udendørs, træning og hvile. En have er praktisk, men erstatter ikke gåture eller fælles aktiviteter. Overvej afstanden til gode luftemuligheder, trapper, hvor lydt boligen er, og om alle voksne i hjemmet kan holde og håndtere hunden sikkert.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp skal ikke være alene, mens en tryg voksen hund, der er trænet til det, ofte kan være alene i nogle timer. Hundens egne signaler bør styre tempoet. Rådet fra det svenske Jordbruksverket om at lufte hunden mindst hver sjette time i dagtimerne er ikke et mål for, hvor længe hunden bør være alene.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og introduktionen. Indret et sikkert område til katten, brug gitter eller snor i begyndelsen, og beløn rolig adfærd. Gå et skridt tilbage, hvis et af dyrene bliver bange, eller hvis hunden låser blikket og bliver meget ophidset. Lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet har været trygt over tid. Den samme forsigtighed gælder ved møder med andre hunde; tidlig socialisering garanterer ikke, at en voksen hund kan lide alle andre hunde.

Ejeren har ansvar for, at hunden ikke forstyrrer eller skræmmer mennesker eller andre dyr på offentlige steder. For en rottweiler betyder det, at det at gå i snor, indkald og evnen til at vende opmærksomheden væk fra forstyrrelser skal fungere, før situationen bliver vanskelig. Hundens faktiske adfærd, miljøet og ejerens mulighed for at gribe ind afgør, hvor meget kontrol situationen kræver.

### Kontrolpunkter før køb

- Mød forældredyrene, og spørg til deres adfærd i hverdagen, ikke kun under træning eller på udstilling.
- Læs MH-resultaterne, og spørg til frygt, socialitet, leg og afreaktion hos forældre og nære slægtninge.
- Kontrollér officielle HD- og ED-resultater samt kombinationens foreløbige kuldindeks.
- Kontrollér begge forældres officielle POANV/JLPP-status, og spørg til øjenundersøgelser.
- Beskriv din hverdag ærligt for opdrætteren, og spørg, hvilken støtte du får gennem hvalpe- og unghundeperioden.

Rottweiler passer bedst, når hundens arbejdslyst er en del af hverdagen, ikke noget der løses med en lang gåtur en gang imellem. Den, der holder af regelmæssig træning, tydelige rutiner og et stort ansvar, kan få en tæt og alsidig hund; den, der primært søger en ukompliceret selskabshund, bør vælge en mindre krævende race.

Rottweiler

Svenska Rottweilerklubben (Swedish Rottweiler Club)

Deutscher Rottweiler-Klub (German Rottweiler Club)

Rottweiler er en kraftig, mellemstor brugshund med kort sort pels og rustbrune aftegninger. Den er rolig, loyal og familieorienteret, men ofte reserveret over for fremmede. For at trives har den brug for venlig, men konsekvent træning, daglig mental og fysisk aktivering samt ansvarsbevidste ejere.

Hedgölets är en uppfödare av rasen Rottweiler med bas i Julita i Sverige. Verksamheten har en historia med rasen som sträcker sig tillbaka till omkring år 2000. Hundar från uppfödningen har genom åren deltagit i flera bruksgrenar och på utställning.

Hedgölets

Celine Jönsson Oldstrand

## Kort fortalt

Västgötaspids er en svensk, lavbenet hyrdehund med masser af energi, en stemme, der gerne bliver brugt, og et årvågent væsen. Den er lille, men bygget til arbejde. Racen hører til FCI-gruppe 5 og blev traditionelt brugt til at drive kvæg og arbejde på gården.

- **Størrelse:** idealhøjden er 33 cm for hanner og 31 cm for tæver. Racestandarden tillader 32–35 cm for hanner og 30–33 cm for tæver.
- **Vægt:** den officielle racestandard angiver ingen vægt. Svenska Kennelklubben bruger 9–15 kg som en bred rettesnor, men kropsbygning, huld og proportioner siger mere om den enkelte hund end en fast målvægt.
- **Aktivitetsniveau:** højt. Racen har brug for fysisk aktivitet og opgaver til hovedet hver dag, men der findes ikke et officielt timetal, som passer til alle individer.
- **Temperament:** idealet er en årvågen hund, som er energisk, livlig og frimodig. Hvor social og højlydt hunden er, og hvor let den falder til ro, varierer fra individ til individ.
- **Pels:** halvkort og strid dækpels over tæt og blød underuld. Pelsen fælder og kræver ekstra børstning i fældeperioderne.
- **Hale:** både lang hale og alle former for medfødt stumphale er tilladt. Standarden foreskriver ikke, hvordan halen skal bæres.
- **Vigtigt sundhedspunkt:** retinopati hos västgötaspids er en arveligt betinget nethindesygdom med varierende debutalder og forløb. Resultater fra øjenundersøgelser og DNA-test giver forskellige oplysninger og bør vurderes samlet.

Västgötaspids og welsh corgi er to forskellige racer. Den lange kropsform ligner, men påstande om et sikkert slægtskab via vikingerne går længere end dokumentationen tillader.

## Udseende og pels

Västgötaspids skal være lavbenet uden at være overdrevent lav, og kroppen skal virke kraftig og bevægelig. Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde er 2:3. Afstanden fra brystkassen til jorden bør være mindst en tredjedel af skulderhøjden. Disse mål skiller den racetypiske form fra en for tung eller overdrevent lav krop.

Hovedet er forholdsvis langt og bliver smallere frem mod næsen. Spidse, opretstående og bevægelige ører bidrager til det årvågne udtryk. Ryggen skal være lige, lænden kort og stærk, og bevægelserne sunde, parallelle og jordvindende.

Halen kan være lang eller medfødt kort i flere forskellige længder. Ingen af typerne er mere korrekt end den anden, og der er ingen foreskrevet haleføring. Se den registrerede halebetegnelse i stedet for at drage konklusioner ud fra et billede. En medfødt stumphale er ikke det samme som en kuperet hale.

Pelsen består af meget tæt, blød underuld og en halvkort, strid dækpels, der ligger tæt til kroppen. Den er kortere på hovedet og forsiden af benene og må være lidt længere på halsen, brystet og bagsiden af benene. Børst pelsen grundigt i fældeperioderne, så den løse underuld kommer væk. Bad hunden, når den faktisk trænger til det; en fast badeplan har sjældent nogen værdi.

Godkendte grundfarver er grå, gråbrun, grågul, rødgul og rødbrun. Lysere partier ses blandt andet på næsepartiet, kinderne, struben, undersiden og nederst på benene, mens mørkere dækhår skal ses over ryg, hals og sider. En lysere selemarkering over skuldrene er ønskelig. Hvide aftegninger er tilladt, men kun i begrænset omfang. Farve og aftegninger ændrer ikke hundens behov i hverdagen.

## Temperament og personlighed

Västgötaspids er først og fremmest opmærksom og klar til handling. Racestandarden beskriver årvågenhed, energi og frimodig livlighed, men lover ikke, at alle individer fungerer problemfrit med alle mennesker, dyr og miljøer. Arv, tidlige erfaringer, hverdagsliv og træning former tilsammen resultatet.

Gøen er ikke en ubetydelig detalje hos denne race. I Svenska Kennelklubbens BPH-analyse havde cirka 40 procent af de deltagende hunde gøet eller peb under dele, hvor lyd ikke var forventet. Materialet omfattede 218 svenskfødte hunde fra årgangene 2003–2018, kun 6,2 procent af den relevante gruppe. Tallet beskriver derfor deltagerne, ikke alle västgötaspidser. Alligevel viser det, hvorfor en kommende ejer bør spørge, hvordan forældrene reagerer på lyde ved døren, gæster og aktivitet uden for hjemmet.

Det samme BPH-materiale tegner et overvejende trygt og energisk billede med få truende reaktioner i mødet med en almindelig fremmed. Reaktionerne varierede mere, når en usædvanligt klædt person nærmede sig. Brug derfor BPH som grundlag for spørgsmål om et kulds forældre og slægtninge, ikke som en garanti for hvalpen.

Historisk drev västgötaspids kvæg ved at arbejde tæt på dyrene og bruge både stemmen og nip mod bagbenene. Det betyder ikke, at alle individer automatisk hyrder eller napper mennesker. I raceklubbens prøver fra 1994–2013 blev 52 procent af de testede hunde bedømt til at have gode, meget gode eller fremragende hyrdeanlæg, mens 48 procent havde ingen eller mindre gode anlæg. Træn den adfærd, hunden faktisk viser, i stedet for at tage udgangspunkt i en racestereotyp.

## Træning og motion

Västgötaspids har brug for at bevæge sig, bruge næsen og løse opgaver hver dag. Friske gåture, ture i skoven, spor, søgeøvelser, lydighed, hyrdearbejde og anden hundesport kan indgå, men en meningsfuld hverdag behøver ikke være et konkurrenceprogram. Variation og samarbejde er vigtigere end at nå et bestemt antal minutter.

Tilpas mængden efter alder, form, helbred og det, hunden er vant til. Efter passende aktivitet bør en voksen hund komme sig, falde til ro derhjemme og bevare et stabilt huld og gode bevægelser. Hvis hunden bliver stadig mere opkørt, stiv, uvillig eller har svært ved at hvile, skal planen justeres. Mere aktivitet er ikke altid løsningen; rotræning, søvn og tydelige pauser er også færdigheder.

Begynd tidligt med belønningsbaseret træning af indkald, rolig gang i snor, håndtering og et signal til at standse gøen. Beløn også de øjeblikke, hvor hunden selv vælger at falde til ro. At gribe ind, når gøen allerede er intens, lærer sjældent hunden, hvad den skal gøre i stedet. Begræns samtidig unødvendige udløsere, for eksempel frit udsyn til en travl opgang, mens den nye vane bliver indarbejdet.

Hvalpens motion skal ikke beregnes efter reglen om fem minutter pr. levemåned; der er ikke videnskabeligt belæg for sådan en generel formel. Lad i stedet hvalpen udforske sikre underlag i sit eget tempo, skift mellem korte oplevelser og hvile, og øg varighed og sværhedsgrad gradvist. Pres ikke en træt hvalp til at fortsætte. Vent med ensidig, hårdt gentaget belastning, til kroppen og teknikken er klar, men husk, at normal, kontrolleret bevægelse opbygger styrke, balance og selvtillid.

## Sundhed

Det vigtigste racespecifikke sundhedspunkt er retinopati hos västgötaspids, en fremadskridende sygdom i nethinden. Forandringerne kan begynde uden mærkbart synstab. Hos andre hunde udvikler tilstanden sig til problemer med at se i mørke og senere også nedsat syn i dagslys. Debutalder og udviklingshastighed varierer, også mellem nært beslægtede hunde. Det er derfor forkert at sige, at sygdommen altid er mild eller altid fører til blindhed.

Forskning har vist en stærk sammenhæng mellem retinopatien og en LINE-1-insertion i MERTK-genet. Den må ikke forveksles med BEST1-relateret multifokal retinopati; BEST1 var et af flere kendte gener, som ikke forklarede sygdommen hos västgötaspids i det tidlige studie. Det senere MERTK-studie beskriver insertionen som en stærk kandidat til den sygdomsfremkaldende mutation, men dele af den funktionelle mekanisme er stadig uafklarede.

Et DNA-resultat gælder den genetiske variant, der er undersøgt. En øjenundersøgelse viser, hvordan hundens øjne så ud på et bestemt tidspunkt. Spørg derfor, hvilken test der er udført, hvilket laboratorium der analyserede prøven, hvad forældrenes præcise resultater er, og hvornår de sidst blev øjenundersøgt. Bed om at se de registrerede resultater; nøjes ikke med formuleringen “testet for alt”.

Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 stiller ingen racespecifikke krav om hofte-, albue- eller øjenresultater for västgötaspids. Det betyder ikke, at oplysningerne er uden værdi. Raceklubbens avlsstrategi fra 2019 anbefaler kendt HD-status og et beregnet gennemsnitligt HD-indeks på mindst 100 for kuldet. Efter klubbens gældende regler for hvalpeformidling skal kuldets indavlsgrad oplyses. Et aktuelt HD-indeks skal oplyses, når det findes, mens HD-resultat og årstal for øjenundersøgelse må vises. Bed om de faktiske resultater og om opdrætterens vurdering af dem, ikke blot om de formelle minimumskrav er opfyldt.

Kontakt en dyrlæge, hvis hunden begynder at tøve i mørke, støder ind i ting, får forandringer i øjnene eller viser smerter, stivhed eller et ændret bevægelsesmønster. Den lave kropsform er ikke en diagnose i sig selv, og gamle spørgeskematal fra en begrænset gruppe skal ikke gøres til en sikker prognose for en hvalp.

## Historie og oprindelse

Västgötaspidsens moderne historie er veldokumenteret fra begyndelsen af 1940'erne. Grev Björn von Rosen henledte dengang opmærksomheden på den kortbenede spidshundetype, han huskede fra Västergötland. Sammen med skoleleder Karl-Gustaf Zetterstén kortlagde han de tilbageværende hunde, især på Varaslätten. Det praktiske avlsarbejde blev hovedsageligt drevet af Zetterstén.

Svenska Kennelklubben anerkendte racen i 1943 under navnet svensk vallhund. I 1953 fik den navnet västgötaspets. Hundenes hyrdeegenskaber blev bevaret, samtidig med at typen blev mere ensartet.

Længere tilbage er historien mere usikker. Ligheden med cardigan og pembroke welsh corgi har ført til teorier om, at hunde blev transporteret mellem Sverige og Storbritannien i vikingetiden. Den officielle racestandard fastslår ikke, hvilken vej en sådan forbindelse i givet fald gik, og moderne kynologi betragter den svenske oprindelse som fastslået. Det er derfor rimeligt at beskrive racen som svensk og den moderne redning som dokumenteret, men ikke at fremlægge en bestemt vikingerejse eller et sikkert corgislægtskab som fakta.

## At leve med racen

Västgötaspids kan trives både i hus og lejlighed, hvis hverdagen giver tilstrækkelig aktivitet, hvile og hjælp til at håndtere lyde. Boligens størrelse betyder mindre end, om gøen generer naboerne, om hunden kan falde til ro, og om ejeren kan tilbyde meningsfuld beskæftigelse hver dag. I en lydt ejendom bør du fra begyndelsen have en konkret plan for lyde ved døren, gøen ved vinduet og alenetid.

Samvær med børn kræver de voksnes ansvar og opsyn. Lær barnet at lade hunden spise, sove og trække sig i fred, og giv hunden et uforstyrret hvilested. Hvis hunden forsøger at styre løbende børn med gøen eller nip, skal adfærden afbrydes roligt og erstattes af et indlært alternativ. Det er hverken noget, barnet skal acceptere, eller en adfærd, som alle västgötaspidser viser.

Samvær med en kat eller andre hunde afhænger af individerne og introduktionen. Begynd med udveksling af dufte og adskillelse, giv katten sikre flugtveje, og hold hunden under kontrol ved de første møder. Giv først mere frihed, når begge dyr kan være rolige. Spørg, hvordan hvalpen og forældrene fungerer med andre dyr; racenavnet kan ikke erstatte den viden.

Alenetid skal trænes gradvist gennem korte, udramatiske fravær. Der findes ingen fast tidsgrænse, som alle voksne västgötaspidser kan klare, og en hund, der gør eller bliver stresset alene, har brug for langsommere træning. Et kamera kan vise, om hunden faktisk hviler, går rastløst omkring, giver lyd eller forsøger at komme ud.

Når du vælger hvalp, bør du sammenligne mere end udseende og titler. Bed om forældrenes registrerede øjen- og HD-oplysninger, det præcise DNA-resultat for retinopati, når opdrætteren henviser til et, kuldets indavlsgrad og relevante oplysninger om temperament. Mød helst tæven, og spørg konkret til lydniveau, hvor hurtigt hun falder til ro efter ophidselse, fremmede mennesker og hverdagen med andre dyr. Et godt match er ikke blot en racetypisk hund, men et individ, hvis energi, stemme og behov passer til det liv, du reelt kan tilbyde.

Västgötaspids

The German Kennel Club (VDH)

Västgötaspids er en lille, robust svensk hyrdehund med rævelignende udseende, tæt dobbeltpels og let pelspleje. Den er energisk, gøende og intelligent, knytter stærke bånd til aktive familier, har brug for konsekvent, positiv træning, daglig motion og mental stimulering og er generelt en sund race.

Skånetorpets är en uppfödare av rasen Västgötaspets med bas i örkelljunga i Sverige. Uppfödningen registrerade västgötaspetsar under åren 2021–2023.

Hundeopdrættere

For købere

Opdrættere

Katte

Hunde

Get a Pet