Reine Robertsson

Lina Carlsson

Emma Hartman Petersson

My Arthursson Ottosson

## Kort fortalt

Pomeranian er den mindste størrelsesvariant af tysk spids: en meget lille, men livlig selskabshund med tæt dobbeltpels, stor årvågenhed og ofte let til gøen. Den passer bedst til den, der vil træne og aktivere en rigtig hund i lille format, ikke til den, der hovedsageligt ønsker en hund, som skal bæres.

- **Race og oprindelse:** tysk spids, pomeranian/zwergspitz, med oprindelse i Tyskland og senere videreudvikling i England
- **Størrelse:** normalt 18–23 cm i skulderhøjde og omkring 2–3 kg; racestandarden angiver 21 cm med tilladt variation og siger, at vægten skal passe til hundens størrelse
- **Forventet levetid:** cirka 12–16 år er en vejledning, ikke et løfte for den enkelte hund
- **Temperament:** ofte opmærksom, glad, hengiven og lærenem, men individ, opvækst og hverdag har stor betydning
- **Aktivering:** daglige gåture, næsearbejde og korte træningspas med tid til ro og restitution
- **Pelspleje:** en grundig gennemgang cirka hver anden uge og oftere i fældeperioder
- **Vær opmærksom på:** gøen, tandpleje, patellastatus og sikker håndtering omkring små børn og betydeligt større hunde

“Teacup Pomeranian” og “mini Pomeranian” er ikke selvstændige, anerkendte størrelsesvarianter. Det er markedsføringsord, som ikke giver en sikrere prognose for voksenstørrelse, sundhed eller temperament. Den officielle variant hedder Pomeranian eller Zwergspitz. Vurder derfor forældrene, voksne slægtninge, sundhedsoplysninger og opdrætterens avlsmål i stedet for at stole på en salgsbetegnelse.

## Udseende og pels

Pomeranian er kompakt og kvadratisk bygget med et lille, spidst hoved, små opretstående ører og en fyldig hale, der bæres højt over ryggen. Den store pels giver hunden en rundere silhuet end kroppen under pelsen.

Racen har dobbeltpels. Dækhårene skal være lange, lige og stå ud fra kroppen, mens underulden er kort, tæt og blød. Pelsen danner en tydelig krave omkring halsen, bukser på bagbenene og en busket hale. Standarden beskriver en naturlig pels, som ikke skal se formklippet ud. Anerkendte farver omfatter blandt andet hvid, sort, brun, orange og gråschatteret samt flere andre definerede farver og kombinationer.

En grundig gennemgang cirka hver anden uge er et godt udgangspunkt ifølge Svenska Kennelklubben, men mange hunde har brug for hyppigere børstning, når de fælder. Arbejd pelsen igennem helt ned til huden i stedet for blot at glatte overfladen. Øg plejen, så snart små filtringer begynder at dannes. Hyppigheden skal følge hundens pels, årstiden og hverdagen; én fast plan passer ikke til alle individer.

Pelsens kvalitet er vigtigere end størst mulig fylde. En korrekt dobbeltpels indeholder både dækhår og underuld. Meget underuld kombineret med manglende dækhår er et kendt problem i racen og kan gøre pelsen vanskelig at pleje. Når du møder en opdrætter, er det derfor nyttigt at se voksne hunde og ikke kun hvalpens bløde hvalpepels.

## Temperament og personlighed

Pomeranian er ofte opmærksom, livlig og stærkt knyttet til sine mennesker. Racestandarden beskriver en glad, hengiven og lærenem hund uden udpræget jagtlyst, men det er et avlsideal og ingen garanti for, hvordan hvert individ fungerer med fremmede, børn eller andre dyr.

Spidshundens årvågenhed gør, at den hurtigt kan reagere på lyde, bevægelse uden for vinduet eller nogen, der kommer til døren. Gøen har baggrund i racens rolle som vagthund. Målet behøver derfor ikke være en hund, der aldrig siger til, men en hund, som kan stoppe, søge støtte hos sin fører og falde til ro igen. Begræns muligheden for at øve lange perioder med gøen, beløn pauser og træn en rolig rutine i situationer, der plejer at udløse gøen.

Socialisering er værdifuld, men lover ikke et bestemt temperament. Lad hvalpen møde mennesker, miljøer og stabile hunde i et tempo, hvor den stadig kan tænke, søge kontakt og komme sig. Mere eksponering er ikke nødvendigvis bedre, hvis hunden bliver overvældet.

En BPH-adfærdsbeskrivelse kan vise, hvordan den beskrevne hund reagerede i standardiserede øvelser, men resultatet er ikke bestået eller ikke bestået og forudsiger ikke alt. Datagrundlaget for Pomeranian er desuden begrænset. Se et eventuelt BPH-resultat sammen med forældrenes adfærd i hverdagen og det, opdrætteren kan fortælle om voksne slægtninge.

## Træning og motion

Pomeranian har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, men der findes ikke et universelt antal minutter, som passer til alle hunde. En god hverdag kombinerer gåture i hundens tempo med næsearbejde, samarbejde, leg og uforstyrret hvile. Vurder balancen ud fra hundens huld, bevægelser, koncentration og evne til at falde til ro, ikke kun hvor langt den har gået.

Racen kan have glæde af nosework, rallylydighed og agility, når opgaverne og omgivelserne tilpasses hundens størrelse og erfaring. Kontaktøvelser, indkald, tricks og søg efter mad eller genstande giver også meningsfuld aktivering. Lad hundens engagement styre længden på træningspassene i stedet for en fast plan på fem eller ti minutter.

Belønningsbaseret træning hjælper hunden med at forstå, hvad der kan betale sig, uden at gøre den mere usikker. Prioritér dette tidligt:

- rolig håndtering af poter, mund og pels
- kontakt og indkald, selv når noget bevæger sig eller laver en lyd
- at kunne trække sig og hvile
- en indlært pause, efter at hunden har bemærket en lyd
- tryghed på forskellige underlag og under transport i hverdagen

Den lille krop kræver sikkerhed, ikke inaktivitet. Løft hunden, når situationen reelt indebærer en risiko, men lad den også gå, snuse og løse enkle opgaver selv. Forebyg fald fra møbler eller arme, og stop voldsom leg med betydeligt større hunde, før størrelsesforskellen bliver et problem.

## Sundhed

Ved køb af hvalp i Sverige er forældrenes registrerede patellastatus, oplysninger om tænder og bid samt information om pelsproblemer hos voksne slægtninge særligt nyttige. Identificerede hunde, registrerede resultater og åbne svar fortæller mere end en lang liste over mulige sygdomme.

Patellaluksation forekommer hos Pomeranian og andre små hunderacer. I Sverige er patellaundersøgelse ikke et obligatorisk sundhedsprogram for racen, men den svenske raceklub, Pomeranianklubben, anbefaler, at avlshunde undersøges. Klubben anbefaler, at hunde med grad 2 eller 3 ikke bruges i avl, og at grad 1 kun kombineres med grad 0. Det er en avlsanbefaling, ikke en garanti for hvalpens fremtidige sundhed.

Bed om forældrenes registrerede navne eller registreringsnumre, og kontrollér resultaterne i Svenska Kennelklubbens databaser Hunddata eller Avelsdata. Kontrollér hundens identitet, undersøgelsesdato og status for begge forældre. Formuleringen “forældrene er testet” er ikke nok, hvis identitet og resultat ikke kan spores.

Hårtab omtales nogle gange som “black skin disease”, BSD eller alopecia X. Racens gældende svenske avlsstrategi understreger, at BSD hverken er en sygdom i sig selv eller en videnskabelig diagnose, men en dagligdags samlebetegnelse for flere tilstande, der kan give pelstab. Uforklarligt hårtab kræver derfor en veterinærvurdering. Spørg, hvordan pelsen har udviklet sig hos forældrene og ældre slægtninge, men kræv ikke sikre løfter om arvelighed, når årsagerne er uklare.

Tænder, kæber og bid er også vigtige i racen. Væn hvalpen til at få undersøgt munden, og begynd tidligt med tandbørstning; tænderne bør helst børstes dagligt. Søg hjælp, hvis hunden har smerter, svært ved at spise, eller hvis biddet ser ud til at skade blødt væv i munden.

## Historie og oprindelse

Pomeranian har sin oprindelse i Tyskland og tilhører familien tysk spids. Zwergspitz betyder dværgspids, mens Pomeranian er det internationalt kendte navn på den samme officielle størrelsesvariant.

Racens moderne type blev videreudviklet i England. Her blev Pomeranian Club stiftet i 1891, og en tidlig racestandard blev udarbejdet. Den dokumenterede historie opsummeres derfor bedst som en tysk spidsbaggrund med vigtig videreudvikling i England, ikke som en sikker og ubrudt fortælling om én bestemt forhistorisk hundetype.

Racens tidligere rolle som vagthund er med til at forklare nutidens årvågenhed og tendens til at gø. I dag holdes Pomeranian først og fremmest som selskabshund, men den har bevaret spidshundens årvågenhed og nyder ofte opgaver, hvor den får lov til at samarbejde og bruge næsen.

## At leve med racen

Pomeranian kan fungere med børn, andre dyr og i lejlighed, men kun når de voksne tilpasser omgivelserne til en meget lille, opmærksom hund. Hverken racenavnet eller tidlig socialisering gør samspillet automatisk sikkert.

Små børn og hunde skal altid have en voksen i nærheden. Barnet bør sidde ned under kontakten, lade hunden gå væk og aldrig bære den uden hjælp. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested. En Pomeranian er ikke et legetøj, og et fald fra nogens arme eller et højt møbel kan få alvorlige følger, selv om racen er livlig og robust i forhold til sin størrelse.

Med andre hunde er kontrollerede møder vigtigere end mange møder. Vælg rolige individer, træn rolig kontakt på afstand, og stop ulige fysisk leg. En kat bør introduceres gradvist, gerne først via duft og en barriere. Katten skal have sin egen flugtvej, og jagt må ikke blive en indlært adfærd. Lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet er stabilt.

Det kan fungere at bo i lejlighed, når hunden får aktivitet udendørs og kan slappe af indendørs. Den afgørende udfordring er ofte lyd, ikke boligens størrelse. I en ejendom, hvor lyden let breder sig, skal ejeren forebygge vagtadfærd ved vinduer og døre, træne rolige rutiner og tage hensyn til naboerne.

Pomeranian beskrives ofte som stærkt knyttet til sine mennesker og bør gradvist lære at være alene. En hvalp kan ikke efterlades alene fra begyndelsen. Start med meget korte perioder i trygge omgivelser, og øg kun, mens hunden forbliver rolig. Hvis den begynder at gø vedvarende, gå uroligt omkring, kradse eller ikke kan falde til ro, er øvelsen blevet for svær og skal gøres lettere.

Før du køber hvalp, bør du kontrollere mere end farve og lovet voksenvægt:

- mød tæven og gerne andre voksne slægtninge
- spørg, hvordan de reagerer på lyde, fremmede, håndtering og hvile
- kontrollér begge forældres identitet og patellaresultat
- spørg om tænder, bid og vedvarende pelstab i familien
- bed opdrætteren forklare målet med kombinationen, og hvordan tidligere afkom har udviklet sig
- afvis salgsargumenter, der gør “teacup” eller “mini” til en sundhedsgaranti

Et godt match er en Pomeranian med et forventet temperament og plejebehov, der passer til din hverdag, fra en opdrætter, som viser dokumentation, kender sine voksne hunde og kan tale lige så åbent om variation og risici som om racens charme.

Pomeranian

The Kennel Club (UK)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Norsk Kennel Klub (Norwegian Kennel Club)

Deutscher Spitz Club (Germany)

Lille, rævelignende spidshund med fyldig, dobbelt pels i mange farver. Med en vægt på 2–3,5 kg er Pomeranians livlige, årvågne og meget menneskeorienterede selskabshunde, som også er gode vagthunde. De har brug for regelmæssig pelspleje, blid og positiv træning, daglige gåture, hjernetræning, tandpleje og beskyttelse af deres små led.

Sandra Frid

## Kort fortalt

Dværgpuddel er en lille, aktiv størrelsesvariant af puddel med stor træningslyst og et tydeligt behov for pelspleje. Det er en selskabshund, som normalt holder af at lære og være med i hverdagen, men den passer bedst til en ejer, der også vil bruge tid på aktivitet, rotræning og regelmæssig pelspleje.

- **Race og gruppe:** en af pudlens fire størrelsesvarianter, placeret i gruppe 9 for selskabshunde
- **Officielt hjemland:** Frankrig
- **Mankehøjde:** over 28 til og med 35 cm ifølge racestandarden
- **Vægt:** racestandarden angiver ingen officiel vægt; et sundt huld er vigtigere end et generelt antal kilo
- **Pels:** rigelig uldpels eller pels, der danner snore, og som skal plejes og klippes
- **Aktivitetsniveau:** daglig fysisk bevægelse og mental aktivering er nødvendig, men mængden skal tilpasses individ, alder og helbred
- **Svensk sundhedsprogram:** avlsdyr skal have et registreret prcd-PRA-resultat eller være registreret som arveligt fri inden parring

Dværgpuddel ligger mellem toy- og mellempuddel i størrelse. I Sverige kan den endelige størrelsesvariant først fastslås ved en officiel måling, når hunden er mindst 15 måneder. En ung hund tæt på en størrelsesgrænse kan derfor være registreret ud fra forældrenes størrelse, før den er endeligt målt.

## Udseende og pels

Dværgpudlen skal ligne en mindre, velproportioneret puddel uden dværgpræg. Kroppen skal ifølge standarden være lidt længere end mankehøjden, ikke helt kvadratisk, og helheden skal være harmonisk med lette, frie bevægelser. Hunden skal virke elegant uden at være overdrevent spinkel eller skrøbelig.

Pelsen findes i to strukturer. Uldpelsen er fin, tæt, kruset og elastisk med ensartede krøller. Den snorede pels er også fin og tæt, men danner karakteristiske snore. De fleste familiehunde holdes i en kortere klipning, men en kort pels fjerner ikke behovet for pleje.

Pelslængde, frisure, vejr og den enkelte hund afgør, hvor ofte hunden skal børstes, bades og klippes. Kontrollér især steder, hvor pelsen let filtrer, for eksempel bag ørerne, i armhulerne, på benene og under sele eller halsbånd. En kam skal kunne føres ned gennem pelsen uden at sætte sig fast. Hvis filtrene bliver ved med at komme igen trods pleje, er en kortere frisure eller hjælp fra en hundefrisør et bedre valg end en fast tidsplan, der ikke fungerer for hunden.

Væn hvalpen gradvist til at stå på et skridsikkert underlag, blive redt, få poter og ansigt håndteret og høre en klippemaskine eller hårtørrer. Beløn ro, og gør hvert trin forståeligt. Det giver bedre forudsætninger for sikker pelspleje resten af livet.

Siden 1. august 2024 har puddelstandarden og de svenske registreringsregler omfattet 16 farvevarianter. De ensfarvede er sort, hvid, brun, grå og abrikosrød. Derudover findes godkendte flerfarvede varianter, blandt andet hvid kombineret med en anden farve, sort eller brun med tantegninger, trefarvet og brindle. Merle er ikke blandt standardfarverne, og i Sverige registreres afkom ikke, hvis en puddelforælder bærer genet for merle.

Pudler fælder ikke på samme måde som mange andre hunde, og løse hår kan blive i den krusede pels, indtil de børstes ud. Det gør ikke dværgpudlen allergifri. Hundeallergener kommer først og fremmest fra hud og spyt, og reaktionen kan variere mere mellem individer end mellem racer. En person med hundeallergi bør derfor ikke vælge race alene ud fra pelstypen.

## Temperament og personlighed

Dværgpudlen skal være opmærksom, aktiv, samarbejdsvillig og lærenem. Et velfungerende individ er ofte hurtigt til at opfatte mønstre og holder af samarbejde, men racebeskrivelsen er et ideal og ingen garanti for, hvordan hver hund reagerer på lyde, fremmede mennesker, hundemøder eller nye miljøer.

Svenska Pudelklubbens avlsstrategi viser BPH-resultater for 630 mindre pudler. Gruppen omfatter mellem-, dværg- og toypuddel og består hovedsageligt af mellempudler. Resultaterne beskriver blandt andet ret energiske hunde, ofte med en positiv indstilling og få trussels- eller aggressionsreaktioner i de pågældende testsituationer. Det samme materiale fremhæver både variationen inden for racen og, at antallet af beskrevne hunde er lille i forhold til populationen. Resultaterne kan derfor sige noget om gruppen, men de forudsiger ikke, hvordan en enkelt dværgpuddel bliver.

Spørg opdrætteren, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hverdagen. Bed om konkrete eksempler på, hvordan de falder til ro efter overraskelser, håndterer berøring, gæster og lyde, møder andre hunde og finder hvile. Sådanne svar siger mere om et godt match end generelle ord som social, klog eller nem.

## Træning og motion

Dværgpudlen har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag, men ét bestemt antal minutter passer ikke til alle individer. En god hverdag kombinerer gåture, mulighed for at snuse og undersøge, leg eller anden fysisk aktivitet og opgaver, som hunden kan forstå og løse. Belastningen skal ændres med alder, kondition, helbred og hundens evne til at restituere.

Belønningsbaseret træning passer til racens lyst til at samarbejde. Vær tydelig om, hvilken adfærd der udløser en belønning, øg sværhedsgraden i små trin, og træn den samme færdighed i forskellige miljøer. Indkald, samarbejde i hverdagen, rolig håndtering, at kunne vente og at kunne passere mennesker og hunde er vigtigere end mange tricks.

Variation er ofte mere værdifuld end blot at forlænge gåturen. Næsearbejde, søgeøvelser, apportering, balance- og kropskontrol, rallylydighed eller andre færdigheder kan give meningsfuld aktivering. Samtidig skal hunden kunne hvile uden at blive underholdt hele tiden. Hvis den har svært ved at falde til ro, bør man se på hele døgnet: søvn, miljø, forudsigelighed, motion og træningsniveau. Mere aktivitet er ikke altid det rigtige svar.

Hvalpe skal ikke motioneres som fuldvoksne hunde. Prioritér korte opdagelsesstunder, tryg miljøtræning, leg på et egnet underlag og meget restitution. For en voksen hund er det rette niveau det, der giver god kondition og en velfungerende hverdag uden tilbagevendende stivhed, halthed, stress eller langvarig udmattelse.

## Sundhed

Det vigtigste racespecifikke sundhedskrav at kontrollere ved køb af hvalp er forældrenes resultat for prcd-PRA. For toy-, dværg- og mellempuddel kræver de svenske registreringsregler, at begge forældredyr inden parring har et officielt DNA-resultat eller er registreret som arveligt fri.

Prcd-PRA er en arvelig form for progressiv retinal atrofi, som nedbryder nethindens lysfølsomme celler. Mørkesynet påvirkes først, og en ramt hund kan med tiden blive blind. Arvegangen er autosomal recessiv: en bærer er ikke det samme som en syg hund, men to bærere må ikke parres. En bærer må kun bruges sammen med en hund, der er DNA-testet fri eller arveligt fri, og en afficeret hund må ikke bruges i avl.

Et frit prcd-PRA-resultat er ikke en generel garanti for sunde øjne. Testen gælder kun prcd-varianten og udelukker ikke andre former for PRA eller andre øjensygdomme. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor også øjenlysning af avlsdyr og opfordrer til DNA-test for PRA-varianten rcd4.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan glide ud af sin normale position, er et andet relevant avlsspørgsmål hos mindre pudler. Svenska Pudelklubben anbefaler en officiel patellaundersøgelse for dværgpuddel, men det er ikke det samme obligatoriske registreringskrav som prcd-PRA. Klubben anbefaler, at en hund med patellagrad 1 bruges sparsomt og kun sammen med en hund, der har resultatet 0/0.

Bed opdrætteren vise registrerede resultater i stedet for blot at acceptere, at forældrene er ”testet”. Kontrollér prcd-PRA-status, spørg efter officielle resultater fra patella- og øjenundersøgelse og efter kendte problemer hos forældre, søskende og tidligere kuld. DNA-test, dyrlægeundersøgelser og en åben familiehistorik supplerer hinanden; ingen enkelt test kan love, at en hvalp aldrig bliver syg.

## Historie og oprindelse

Pudlen er en gammel europæisk hundetype, som findes afbildet på malerier fra 1400-tallet, mens Frankrig er racens officielle hjemland. Racens navn og tidlige anvendelse er tæt knyttet til vand: pudler blev oprindeligt brugt til jagt på vandfugle, og det var først og fremmest de større hunde, der arbejdede som vandapportører.

De mindre pudler blev primært udviklet som selskabshunde. I 1800-tallet begyndte man at forme en dværgvariant ud fra små eksemplarer af de større varianter. I Sverige blev de mindre pudler i begyndelsen af 1930'erne opdelt i lille puddel og dværgpuddel; den førstnævnte størrelse fik senere navnet mellempuddel. Nutidens dværgpuddel deler derfor racens arbejdsbaggrund og lærenemhed, men den skal ikke beskrives, som om hvert individ automatisk er en vand- eller apporteringshund.

De fire moderne størrelsesvarianter har samme grundlæggende racetype. Størrelsesforskellene påvirker hverdagen, men gør ikke dværgpudlen til en særskilt blandingsrace eller en miniature med afvigende kropsbygning.

## At leve med racen

Dværgpuddel kan fungere i mange slags hjem, også i lejlighed, hvis hunden får daglig bevægelse, mental aktivering, pelspleje, social kontakt og træning i at finde ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end den hverdag, hunden faktisk får. En lille hund, der mangler restitution, gåture eller tryg alene-hjemme-træning, får ikke sine behov opfyldt, blot fordi den fylder lidt.

Alenetid skal indlæres gradvist. Begynd med meget korte, udramatiske perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan forblive rolig. Tag hensyn til alder og tegn på uro; ingen kan love, at en bestemt dværgpuddel kan klare et fast antal timer alene. Planlæg hundepasning eller anden hjælp, hvis arbejdsdagen er længere end det, hunden er trænet til at klare.

Racen kan leve godt med børn, hunde og katte, men det afgøres af individ, erfaringer og introduktion—ikke af racenavnet. Små børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden skal have et hvilested, hvor den kan være i fred. Introducér andre dyr gradvist med afstand, gitter eller line efter behov, adskilte ressourcer og mulighed for at afbryde. Tving ikke kontakt igennem.

Det bedste match er et hjem, der holder af en lærenem og deltagende lille hund, men også accepterer det praktiske arbejde. Regn med tilbagevendende klipning, grundig gennemgang af pelsen, hverdagstræning og aktivitet året rundt. Vælg en anden race, hvis du ønsker minimal pelspleje eller forventer, at hunden tilpasser sig uden planlagt træning og selskab.

Dværgpuddel

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Société Centrale Canine (French Kennel Club)

Dværgpuddel er en lille, atletisk og næsten ikke‑fældende hund med tæt, krøllet pels og en kvadratisk, velafbalanceret kropsbygning. Den er meget intelligent, sensitiv og menneskeorienteret, trives med træning, daglig motion og tæt selskab og lever ofte et langt, aktivt liv ved god pasning.

## Kort fortalt

Mellempuddel er den mellemstore af pudlens fire anerkendte størrelsesvarianter. Det er en opmærksom og træningsvillig selskabshund med en pels, der kræver meget pleje.

- **Størrelse:** Mankehøjden skal være over 35 og højst 45 centimeter. Racestandarden angiver ingen officiel vægt, så vurder en voksen hund ud fra kropsbygning og huld frem for et generelt vægtinterval.
- **Størrelsesvariant:** En puddel, der endnu ikke er endeligt målt, kan skifte størrelsesvariant efter en officiel måling. I Sverige kan den endelige måling foretages fra 15-månedersalderen.
- **Temperament:** Raceidealet er en positiv, social og lærenem hund, men social tryghed, aktivitetsniveau og reaktioner på lyde varierer mellem individer og familielinjer.
- **Aktivering:** Mellempudlen har brug for motion og mental beskæftigelse hver dag. Et fast antal minutter passer ikke til alle hunde.
- **Pels:** Pelsen kan være krøllet eller danne snore og fælder ofte kun lidt, men den kræver grundig kæmning, bad, tørring og klipning.
- **Sundhedskontrol i avl:** Før parring skal begge forældredyr have et gyldigt officielt resultat for prcd-PRA, enten fra en DNA-test eller som godkendt hereditært fri.

## Udseende og pels

Mellempudlen er harmonisk bygget, og kroppen er lidt længere end mankehøjden. Den skal virke vågen og aktiv uden at se tung eller lavbenet ud. Mankehøjden adskiller varianten fra dværg- og storpudlen.

Den tætte pels kan være krøllet eller danne snore. Den bliver ved med at vokse og skal klippes, men intervallet afhænger af pelslængde, frisure, hverdag og hvor let pelsen filtrer. En kort og praktisk frisure mindsker ofte arbejdet, men fjerner ikke behovet for pelspleje.

Kæm helt ned til huden, og vær især opmærksom bag ørerne, under sele eller halsbånd, i armhulerne og omkring benene. Red små filtre ud, før de bliver tætte, og kontrollér samtidig hud, ører og kløer. Væn hvalpen til at stå stille og blive berørt i korte, rolige træningsstunder med belønning. Det gør både pelsplejen hjemme og besøg hos hundefrisøren lettere.

Undgå en fast tidsplan for bad og klipning. Se i stedet efter, om kammen kan komme gennem hele pelsen, huden holdes ren og tør, og hunden kan bevæge sig frit. Den tætte pels skal tørres grundigt efter bad eller svømning. Lad en dyrlæge vurdere rødme, dårlig lugt eller tilbagevendende hud- eller øreproblemer frem for rutinemæssigt at plukke hår eller bruge stærke produkter.

Efter at den nye racestandard trådte i kraft i 2024, registrerer Svenska Kennelklubben 16 farvevarianter, både ensfarvede og flerfarvede. Det betyder ikke, at merle er en godkendt avlsfarve. Efter de svenske registreringsregler kan afkom efter en merlebærende forælder ikke registreres, og en sådan kombination medfører avlsspærrer.

Mellempudlen fælder ofte meget lidt i hjemmet, fordi løse hår kan blive siddende i krøllerne, indtil pelsen kæmmes. Det er alligevel misvisende at kalde racen fældefri eller allergivenlig. Ingen hunderace er allergenfri, og en person med allergi kan reagere forskelligt på forskellige hunde. Allergikere bør derfor undersøge deres egen reaktion før et køb og ikke stole på racenavnet.

## Temperament og personlighed

Raceidealet beskriver mellempudlen som venlig, social, livlig og let at træne. Mange tiltrækkes af kombinationen af samarbejdsvilje og en praktisk mellemstørrelse. Idealet er dog ingen garanti for, at hver hund er tryg ved børn, fremmede, andre hunde eller ukendte miljøer.

Den svenske adfærds- og personlighedsbeskrivelse for hunde (BPH) giver et bedre grundlag end påstande om, at racen altid er nem. I Svenska Pudelklubbens opgørelse for mellempudler fra februar 2026 havde 565 hunde påbegyndt en BPH. Det er ikke en prøve med bestået eller ikke bestået og fortæller ikke alt om individet. Beskrivelsen viser derimod reaktioner på kontakt, leg, overraskelser, lyde og en person, der nærmer sig på en usædvanlig måde.

Bed opdrætteren om at sætte resultaterne i sammenhæng. Hvordan opfører forældrene og nære slægtninge sig i hverdagen? Søger de kontakt uden at blive påtrængende? Kan de falde til ro, håndtere pludselige lyde og komme sig efter noget uventet? Er flere slægtninge blevet beskrevet, eller bygger vurderingen på én hund? Sådanne spørgsmål siger mere end mærkater som »klog«, »børnevenlig« eller »perfekt til førstegangsejeren«.

En mellempuddel kan hurtigt lægge mærke til bevægelser og lyde, men tendensen til at gø varierer. Se på forældredyrenes reaktioner på lyd, og lær hunden at gå væk fra vinduet eller døren og lægge sig et roligt sted. Aktivitet kombineret med hjælp til at falde til ro giver bedre forudsætninger i en lydt bolig.

## Træning og motion

Mellempudlen har brug for at bruge både krop og hoved hver dag, men behovet kan ikke reduceres til et bestemt antal minutters gåtur. Alder, sundhed, kondition, omgivelser og den enkelte hunds evne til at falde til ro afgør et fornuftigt niveau. En god hverdag indeholder ture med tid til at snuse, korte træningspas og en opgave, hvor hunden får lov at tænke eller søge.

Belønningsbaseret træning passer til racens samarbejdsvilje og gør indlæringen tydelig uden at skabe frygt. Begynd med kontakt, indkald, at holde sig tæt på dig, håndtering og hvile på en fast plads. Øg sværhedsgraden trinvis, og brug noget, hunden sætter pris på, som belønning: mad, leg, kontakt eller lov til at fortsætte med at undersøge noget.

Nose work, spor, apportering, tricks, lydighed, rallylydighed og agility er mulige aktiviteter, ikke krav. Variér fysisk aktivitet, problemløsning og restitution. En hvalp har brug for kortere og enklere træningspas, mens en sund voksen hund gradvist kan trænes op til længere ture eller mere krævende sport.

Vurder balancen i hverdagen, ikke kun mængden af aktivitet. Hvis hunden kan koncentrere sig, komme sig og hvile bagefter, er belastningen ofte bedre afstemt, end hvis den konstant er opkørt. Rastløshed kan betyde, at hunden mangler en opgave, men også at den har brug for hjælp til at sænke tempoet. Giv derfor ro, søvn og træning i at være passiv lige så bevidst plads som nye tricks.

## Sundhed

Det formelle sundhedskrav for mellempudler i svensk avl gælder prcd-PRA, en arvelig form for progressiv retinal atrofi. Før parring skal begge forældredyr have officiel status gennem en DNA-test eller en gyldig registrering som hereditært fri. En bærer må kun parres med en hund, der er testet fri eller hereditært fri. En genetisk syg hund må ikke bruges i avl.

Et prcd-PRA-resultat gælder kun denne genetiske variant. Det udelukker ikke andre former for PRA eller andre øjenproblemer. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor også gentagne øjenundersøgelser af avlshunde. Klubben ønsker desuden, at flere mellempudler HD-fotograferes, og anbefaler, at en hund med HD-grad C bruges sparsomt og kun med en HD-fri partner. Det er anbefalinger, ikke det bindende prcd-PRA-krav.

Bed om at se daterede, officielle resultater og kontrollér hundenes identitet i stedet for blot at acceptere, at et kuld er »sundhedstestet«. Spørg til sygdomme, bevægelsesproblemer, øjenproblemer og temperament hos forældre, helsøskende, tidligere afkom og ældre slægtninge. Ét godt testresultat sammenfatter ikke hele familiens sundhed.

Før du køber hvalp, kan du bede opdrætteren forklare:

- hvilken prcd-PRA-status begge forældre har, og hvorfor kombinationen følger reglerne
- hvornår forældrene senest fik undersøgt øjnene, og hvilke hofteresultater der findes
- hvilke andre officielle resultater, for eksempel BPH, der findes for hundene og deres nære slægtninge
- hvilke sundhedsproblemer der faktisk har forekommet i familien, også når der ikke findes en DNA-test

Fordi racestandarden ikke angiver en idealvægt, bør en voksen hunds huld vurderes med både hænder og øjne. Du skal kunne mærke ribbenene og se en talje, der passer til kropsbygningen. Hurtig vægtændring, halthed, ændret syn eller tilbagevendende hud- og øreproblemer er grunde til at rådføre sig med en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

FCI angiver Frankrig som pudlens oprindelsesland. I standardens historik knyttes racens franske navn, *caniche*, til det franske ord for en hunand, og pudler blev brugt på jagt efter vandfugle. Standarden beskriver også racen som en efterkommer af barbet, en ældre fransk vandhund. Det er den dokumenterede kerne; teorier om én nøjagtig udviklingsvej gennem Europa bør behandles med forsigtighed.

Pudlen udviklede sig med tiden i fire størrelser, der deler samme grundtype. I Sverige blev pudlerne opdelt i en stor og en lille variant i 1932. Den mindre variant fik navnet mellempuddel i 1952, før dværg- og senere toypuddel blev yderligere størrelser. Mellempudlen er derfor ikke en krydsning eller en moderne blandingshund, men en anerkendt størrelsesvariant inden for puddelracen.

Arven som vandhund er stadig synlig i racens historie og kan inspirere til apportering og svømning for hunde, der kan lide det. Det betyder ikke, at alle mellempudler automatisk kan lide vand eller skal trænes til jagt. Nutidens race hører til selskabshundene, og den enkelte hunds interesse bør styre aktiviteten.

## At leve med racen

At leve med en mellempuddel indebærer tæt selskab, daglig aktivering og regelmæssig pelspleje, som man ikke kan springe over. Racen kan bo i både lejlighed og hus, men boligens størrelse betyder mindre end hundens evne til at falde til ro, håndtere lyde og få sine behov dækket udenfor.

I en børnefamilie skal en voksen tage ansvar for samspillet. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, og hunden har brug for sit eget sted, hvor den får fred. Vælg individ og opdrætter ud fra dokumenteret tryghed, ikke ud fra en antagelse om, at mellemstørrelsen automatisk gør hunden robust eller sikker med børn.

Alenetid skal trænes i små trin, når hunden føler sig tryg. Begynd med meget korte perioder, og øg først, når hunden er rolig. Planlæg ikke efter, at en hvalp eller utrænet voksen straks kan klare en hel arbejdsdag alene. Arbejdstider, lufteture og hjælp efter behov skal være på plads, før hunden flytter ind.

Det samme individuelle syn gælder andre dyr. Når hunden introduceres til en kat, bør katten have et sikkert tilflugtssted, hunden skal forhindres i at jage, og møderne skal være korte og kontrollerede. Lad dem ikke være alene sammen, før begge er afslappede, og samspillet har været stabilt over tid. Samliv med andre hunde eller smådyr afhænger af erfaring, jagt- og legelyst og måden, introduktionen gennemføres på, ikke kun af racen.

Før køb bør du overveje tre ting, som du skal kunne prioritere igen og igen: tid til træning og selskab, en plan for pelsplejen og udgiften til professionel klipning eller eget udstyr. Besøg voksne slægtninge, hvis det er muligt, bed om at se, hvordan de falder til ro og lader sig håndtere, og kontrollér de officielle sundhedsresultater. Så vælger du ud fra de faktiske hunde i familien og din egen hverdag, ikke et idealiseret billede af mellempudlen.

Mellempuddel

The Poodle Club of UK

Norwegian Kennel Club (NKK)

Svenska Pudelklubben (Swedish Poodle Club)

Verein für Deutsche Spitze e.V.

Mellempuddel er en middelstor, atletisk hund med krøllet pels, der fælder minimalt, men kræver regelmæssig pelspleje. Den er meget intelligent og lærenem, livlig udendørs men rolig indendørs. Kærlig, menneskeorienteret og alsidig trives den særdeles godt i familier og udmærker sig inden for mange hundesportsgrene.

## Kort fortalt

Toypuddel er den mindste af pudlens fire anerkendte størrelser. Ifølge racestandarden skal mankehøjden være over 24 og højst 28 centimeter. Idealet er 25 centimeter, med en tolerance på 1 centimeter nedad. Betegnelser som ”teacup”, ”tiny toy” og ”micro” beskriver ikke en femte officiel størrelse. Spørg, hvor høje forældrene og andre nære, voksne slægtninge faktisk er, i stedet for at stole på en salgsbetegnelse.

Toypudlen er en lille selskabshund, men den skal have de samme normale proportioner og det samme tydelige puddelpræg som de større varianter. Standarden beskriver en opmærksom, aktiv og lærenem hund, ikke en skrøbelig miniature med dværglignende træk. Størrelsen mindsker ikke behovet for træning, udetid, aktivering eller pelspleje.

Det er vigtigt at vide før et køb:

- Pelsen vokser hele tiden og skal klippes. Selv en kort frisure kræver børstning og bad.
- Toypudlen er ikke allergenfri. En person med pelsdyrsallergi kan reagere selv på en hund, der kun fælder få synlige hår.
- Forældrene til svenske kuld skal have et officielt prcd-PRA-resultat før parring. Undersøgelser af knæskaller og øjne er også vigtige, men følger til dels andre regler og anbefalinger.
- En sund toypuddel skal kunne være aktiv og bevæge sig frit. Hjemmet bør alligevel indrettes, så hunden ikke falder fra højder eller leger for voldsomt med langt større hunde.

## Udseende og pels

Toypudlen skal ligne en velproportioneret puddel i lille format. Bevægelserne skal være lette og fjedrende og udtrykket vågent. Størrelsesgrænsen handler om mankehøjde, ikke om en garanteret voksenvægt.

Pudlen kan have krøllet uldpels eller snorepels. Uldpelsen skal være tæt, fin, spændstig og ensartet krøllet. Pelsen vokser hele tiden og fælder ikke på samme måde som pelsen hos mange andre hunde. Det betyder som regel færre løse hår i hjemmet, men ikke mindre arbejde: hår, der løsner sig, kan blive i pelsen og danne filtre.

En god pelsrutine bør tage udgangspunkt i frisuren og pelsens tilstand, ikke i en fast ugeplan. Gå pelsen igennem helt ned til huden, især bag ørerne, i armhulerne og under sele eller halsbånd. Bad hunden, når pelsen trænger til det, red filtrene skånsomt ud, og klip pelsen, før længden bliver svær at holde. Den, der ikke klipper selv, får brug for regelmæssig hjælp. Væn gradvist hvalpen til børste, kam, håndtering af poter, klippemaskine og korte stunder, hvor den står stille.

Siden august 2024 har den svenske racestandard omfattet både ensfarvede og flerfarvede pudler. De ensfarvede er sort, hvid, brun, grå og abrikosrød. Derudover findes blandt andet tofarvede hunde, hunde med tan-aftegninger, trefarvede og brindlede hunde. Der er i alt 16 registrerede farvevarianter. Farven ændrer ikke hundens behov for pleje og træning.

## Temperament og personlighed

Toypudlen skal være venlig, glad, trofast og samarbejdsvillig. Mange individer bemærker hurtigt forandringer, holder af fælles aktiviteter og lærer hverdagens rutiner hurtigt. Det gør racen givende for den, der ønsker en tæt selskabshund og samtidig kan lide at træne.

Racebeskrivelsen viser en retning, men er ikke et løfte om enhver hvalp. I svenske adfærdsbeskrivelser har pudler som gruppe overvejende været positive og opmærksomme med få uventet truende reaktioner. Grundlaget for de mindre størrelser er dog begrænset og rummer flere mellempudler end dværg- og toypudler. Resultatet kan derfor ikke forudsige den enkelte hunds adfærd.

Se, hvordan hvalpens mor og andre voksne slægtninge falder til ro efter noget uventet, søger kontakt og håndterer almindelig berøring. Spørg opdrætteren om hundenes stærke sider, men også om det, der har krævet ekstra træning. En hund, der gør, holder sig tilbage eller bliver overophidset, er ikke automatisk ”typisk toy”. Adfærden påvirkes af individet, erfaringerne, miljøet og det, som mennesker omkring hunden belønner.

En tryg og social toypuddel kan blive en dejlig familiehund, men den lille krop kræver opsyn af voksne omkring børn. Børn skal lære at lade hunden hvile, sætte sig ned, før de løfter den, og aldrig jage, trænge eller bære den som legetøj. Hunden skal altid kunne gå sin vej. Det samme princip gælder andre hunde: vælg rolige legekammerater, og stop legen, når størrelsesforskellen eller intensiteten gør den utryg.

## Træning og motion

Toypudlen har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag. De korte skridt påvirker, hvor langt den går, men en gåtur, en søgeopgave og en træningsøvelse dækker forskellige behov og kan ikke fuldt ud erstatte hinanden. Tilpas mængden efter alder, kondition, underlag, vejr og hvor hurtigt hunden kommer sig bagefter.

Gode aktiviteter i hverdagen kan være at søge efter godbidder eller legetøj, følge et duftspor, øve kontakt og rolig venten eller lære en ny opgave. Agility, rallylydighed, lydighed og nose work kan passe til en sund hund, når spring, forhindringer og sværhedsgrad tilpasses. Hvalpe bør have lov til at udforske og udvikle koordination uden gentagen, hård belastning.

Lærenem betyder ikke, at hunden træner sig selv. En toypuddel lærer også hurtigt det, du ikke havde tænkt dig at lære den. Hold træningen tydelig, beløn den ønskede adfærd, og hold pause, før hunden mister koncentrationen. Hvis hunden er rastløs eller frustreret, bør du se på balancen mellem aktivitet, søvn og krav i stedet for blot at give den mere motion.

Renlighedstræning bygger på de samme principper som hos andre hvalpe: Gå ud efter søvn, mad og leg, giv hvalpen hyppige muligheder for at gøre det rigtige, og beløn roligt udenfor. Et uheld indenfor viser, at tidspunktet eller opsynet skal justeres; det er ikke trods eller lav intelligens. En lille hvalp kan have brug for hyppigere ture ud, men ingen bestemt alder eller tidsplan gælder for alle toypudler.

## Sundhed

Som hvalpekøber skal du skelne mellem Svenska Kennelklubbens registreringskrav og raceklubbens anbefalinger. For toy-, dværg- og mellempuddel skal begge forældre have et officielt prcd-PRA-resultat før parring. Resultatet kan komme fra en godkendt DNA-test eller vise, at hunden er arveligt fri gennem sine forældre. En anlægsbærer må parres med en fri hund. To bærere må ikke kombineres, og en hund, der er testet som syg, må ikke bruges i avl.

prcd-PRA er en fremadskridende nethindesygdom, der kan føre til blindhed. Et frit DNA-resultat viser, at hunden ikke har den testede mutation, men udelukker ikke andre øjensygdomme. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor en øjenlysning, når hunden er over 18 måneder, og igen, når den er over fem år. Bed om at se begge forældres resultater og deres alder ved undersøgelsen.

Patellaluksation betyder, at knæskallen kan flytte sig ud af sin normale position. Det officielle resultat graderes fra 0 til 3: 0 betyder en stabil knæskal, mens grad 1–3 beskriver stigende grad af luksation. En officiel attest kan udstedes fra 12-månedersalderen. For toy- og dværgpuddel anbefaler Svenska Pudelklubben, at en hund med grad 1 kun bruges i begrænset omfang og sammen med en hund, der har 0/0. Det er en avlsanbefaling, ikke samme type registreringskrav som for prcd-PRA. I perioden 2016–2021 havde 90–95 procent af de officielt undersøgte mindre pudler 0/0, men kun en del af hver årgang blev undersøgt. Tallet beskriver derfor de undersøgte hunde, ikke alle toypudler.

Små hunde har også større risiko for paradentose. Væn hvalpen til, at du ser på og rører ved munden, og arbejd gradvist frem mod daglig tandbørstning. Bed dyrlægen om at kontrollere bid, tandkød og belægninger ved de almindelige besøg. Dårlig ånde, blødende tandkød, løse tænder eller en pludselig ændring i tyggeadfærden bør vurderes af en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

Pudlen er en gammel europæisk race med Frankrig som hjemland i den nuværende racestandard. Racen blev oprindeligt brugt til jagt på vandfugle og apportering fra vand. Det arbejde blev hovedsageligt udført af den større puddeltype, så nutidens toypuddel havde ikke den samme historiske arbejdsopgave.

De mindre pudler blev først og fremmest udviklet som selskabshunde. I 1800-tallet begyndte man at avle en dværgvariant frem fra små eksemplarer af de større pudler, og størrelsesinddelingen ændrede sig siden over tid. Toypudlen blev fuldt anerkendt som sin egen størrelse i Sverige i 1990. Den deler racens ældre oprindelse, men toyvariantens svenske historie er langt yngre end pudlens historie som vandhund.

Alle fire størrelser følger den samme racestandard, men sundhedsråd og registreringsregler skal alligevel kontrolleres specifikt for toyvarianten.

## At leve med racen

En toypuddel kan trives i en lejlighed eller et hus, hvis den får daglig udetid, mental aktivering og hvile. Boligens størrelse betyder mindre end en hverdag med gåture, pelspleje, træning og selskab. Et skridsikkert legeområde, en uforstyrret kurv og en løsning, der forhindrer høje spring, kan mindske risikoen uden at begrænse normal bevægelse.

Alenetid skal trænes gradvist, efter at hvalpen er faldet til i sit nye hjem. Begynd med meget korte stunder, og øg kun, så længe hunden forbliver tryg. Det varierer meget, hvor længe en voksen hund kan klare at være alene. Gå et trin tilbage i træningen, hvis hunden begynder at vandre rastløst, halse, gø vedvarende, ødelægge ting ved døren eller ikke længere tager imod en godbid.

Med en kat eller en anden hund er rolige introduktioner og muligheden for at gå væk vigtigere end en generel racebetegnelse. Beskyt en lille hvalp mod voldsom leg, adskil dyrene omkring mad og tyggeting, og lad ikke en ny hund jage katte eller smådyr. Nogle bliver nære venner, mens andre trives bedst med tydelig afstand.

Pudlen markedsføres ofte som allergivenlig, fordi den fælder få synlige hår. Allergener kommer dog også fra spyt, hudceller, urin og talgkirtler, og ingen hund er allergenfri. Den, der har allergi, bør søge sundhedsfaglig rådgivning og finde ud af, hvordan vedkommende reagerer på hunde før et køb. Puddelpelsen giver ingen garanti.

Før du køber en hvalp, bør du:

- møde hvalpens mor og se, hvordan hundene lever og opfører sig til daglig;
- kontrollere begge forældre i Svenska Kennelklubbens Hunddata, især prcd-PRA, patella og øjenlysning, og spørge til nære slægtninges sundhed og temperament;
- spørge, hvor høje forældrene og voksne hunde fra tidligere kuld blev, i stedet for at stole på ord som ”micro” eller en lovet vægt;
- bede opdrætteren vise pelsplejen og forklare, hvilken håndtering hvalpen allerede er vant til;
- læse dyrlægeattesten og selv se på hvalpens bevægelser, øjne, ører, mund, hud og almentilstand;
- sikre dig, at du får registreringsbevis, en skriftlig aftale og en dyrlægeattest, der højst er syv dage gammel ved overdragelsen.

Det bedste match er ikke automatisk den allermindste hvalp. Vælg en opdrætter, der viser officielle resultater, taler åbent om variation og hjælper dig med at finde en Toypuddel, der passer til dit hjem.

Toypuddel

The Swedish Kennel Club

The Norwegian Kennel Club

The Danish Kennel Club

The French Kennel Club (Société Centrale Canine)

Toypuddel er den mindste variant af puddel – kvadratisk og elegant med en tæt, krøllet, næsten fældefri pels, som kræver regelmæssig pelspleje. Den er livlig, sensitiv og meget lærenem, knytter stærke bånd til sine mennesker, egner sig godt til et aktivt liv indendørs og kan med god pasning ofte blive 14–16 år eller ældre.

Top Design

## Kort fortalt

- **Oprindelse:** Storbritannien, med rødder i det skotske højland og på de vestlige øer
- **Racegruppe:** Terrier, sektionen for små terriere
- **Skulderhøjde:** cirka 28–31 centimeter
- **Vægt:** ideelt 6–7,5 kilo i forhold til højden
- **Pels:** ruhåret dækpels over en kort, blød underuld
- **Farver:** creme, hvedefarvet, rød, grå eller næsten sort, med eller uden tigrering
- **Typiske træk:** aktiv, modig, nysgerrig og selvstændig
- **Passer bedst til:** den, der vil give en lille arbejdende terrier både opgaver og tydelige rammer i hverdagen

Cairn terrier er en lille, men robust britisk terrier, som blev avlet til praktisk arbejde blandt stendynger og på gårde. Størrelsen gør hunden nem at have med, men siger ikke meget om aktivitetsniveauet: Racen har brug for at bruge både kroppen og hovedet. Den passer bedre til den, der værdsætter terrierens initiativ, end til den, der ønsker en hund, som automatisk venter på instruktioner.

## Udseende og pels

Cairn terrier skal se naturlig, bevægelig og arbejdsdygtig ud. Racestandarden angiver en skulderhøjde på cirka 28–31 centimeter og en idealvægt på 6–7,5 kilo i forhold til højden. Kroppen er kompakt med lige ryg, stærke kæber, små spidse ører og mørke hasselnøddebrune øjne. Forpoterne må gerne være lidt større end bagpoterne, hvilket hænger sammen med racens oprindelige arbejde i ujævnt terræn.

Pelsen er dobbelt og vejrbestandig. Den fyldige dækpels skal være ruhåret uden at være grov, mens underulden er kort, blød og tæt. Lette bølger er tilladt. Creme, hvedefarvet, rød, grå og næsten sort forekommer, ligesom tigrerede varianter af disse farver. Mørkere ører og næseparti er almindeligt. Ensfarvet sort eller hvid samt sort med tan-aftegninger er derimod ikke godkendt i racestandarden.

Korrekt pelspleje bevarer både strukturen og den beskyttelse, som dobbeltpelsen giver. Den gamle dækpels fjernes ved trimning. Svenska Kennelklubben angiver to til fire trimninger om året som en rettesnor, men behovet afhænger af pelsens kvalitet og hundens hverdag. Red pelsen igennem et par gange om ugen, og væn hunden tidligt til at få håndteret poter, ører og krop. Klipning anbefales ikke, da den kan forringe pelsens vandafvisende egenskaber.

En cairn terrier med korrekt pelspleje fælder ofte forholdsvis lidt, men begrænset fældning betyder ikke, at racen er allergivenlig. Allergiske reaktioner kan skyldes flere stoffer fra hunden og varierer fra menneske til menneske. Den, der har allergi, bør derfor tilbringe tid sammen med voksne hunde af racen og tale med en sundhedsfaglig person om sin egen situation, før beslutningen træffes.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en aktiv, modig, robust og glad hund, som er selvsikker uden at være aggressiv. Nysgerrighed og selvstændighed er en del af cairn terrierens karakter. I hverdagen viser det sig ofte som hurtig problemløsning, lyst til at undersøge og evne til at træffe egne valg, når noget fanger interessen.

Raceidealet er ikke en garanti for det enkelte individ. Den svenske raceklubs sammenfatninger beskriver blandt andet variation i lydfølsomhed, gøen, jagtadfærd og social tryghed. Den svenske adfærds- og personlighedsbeskrivelse BPH kan give oplysninger om de hunde, der faktisk har deltaget, men et racegennemsnit kan ikke med sikkerhed forudsige en hvalp. Spørg derfor opdrætteren, hvordan forældrene og de nære slægtninge reagerer på uventede lyde, gæster, møder med andre hunde og håndtering.

Baggrunden som gård- og jagthund kan vise sig i interesse for bevægelser, lugte, gravning og mindre dyr. Det er ikke lige stærkt hos alle cairn terriere, men det er fornuftigt at være forberedt fra begyndelsen. Racen kan være social med mennesker og hunde, når den får gode erfaringer. Samtidig er respektfuld afstand ofte bedre end at kræve, at hunden hilser på alt og alle.

## Træning og motion

Cairn terrier har brug for daglig motion og mental aktivering, men et fast antal minutter passer ikke til alle individer. En god hverdag kombinerer ture i forskellige omgivelser med næsearbejde, korte træningspas, leg og rolig restitution. Tilpas mængden efter alder, helbred og hundens reaktion efter aktiviteten. En hund, der bliver stadig mere opkørt, har ikke nødvendigvis brug for mere fart; den kan have behov for enklere opgaver og hjælp til at falde til ro.

Træningen fungerer bedst, når den er tydelig, belønningsbaseret og opdelt i korte trin. Cairn terrier lærer hurtigt, også ting ejeren ikke havde tænkt sig at lære den, så beløn tidligt den adfærd, du ønsker i hverdagen. Variér belønningerne, og slut, mens hunden stadig er engageret. Hårde metoder risikerer at skabe konflikt uden at gøre hunden mere samarbejdsvillig.

Indkald kræver særlig omtanke hos en hund, der kan vælge et spor eller et dyr frem for sin fører. Begynd et sted med få forstyrrelser, skab mange gode erfaringer med at blive belønnet for at komme, og brug en lang line, hvor området ikke er sikkert indhegnet. Betragt et solidt indkald som en måde at mindske risiko på, ikke som en garanti mod jagtadfærd. Giv gerne hunden et sted, hvor den må grave. Lær også en rolig alternativ opgave ved lyde i opgangen eller uden for vinduet; det giver hunden et tydeligere svar end gentagne irettesættelser.

## Sundhed

Cairn terrier betragtes som en grundlæggende sund race, men et ansvarligt hvalpekøb kræver alligevel spørgsmål om sundheden i familien. Raceklubbens aktuelle avlsstrategi fremhæver især steroidresponsiv meningitis-arteritis, SRMA, og den historisk dokumenterede udviklingsforstyrrelse i nyrerne, renal dysplasi, RD. En lang liste over sygdomme, som kan ramme hunde generelt, siger mindre om en bestemt familie end åbne oplysninger om forældre, helsøskende og tidligere afkom.

SRMA er en betændelsessygdom, som raceklubben følger i samarbejde med Sveriges lantbruksuniversitet. Klubbens anbefalinger indebærer blandt andet, at en ramt hund ikke skal bruges i avl, og at sygdom i den nære familie skal indgå i vurderingen, når kombinationer planlægges. For en hvalpekøber er det praktiske kontrolpunkt at spørge om SRMA hos forældrene, deres afkom, helsøskende og forældredyr – og at få et konkret svar, ikke blot besked om, at avlshundene virker sunde.

RD blev konstateret hos 28 svenske cairn terriere i perioden 1980–2003, mens raceklubbens nuværende strategi ikke oplyser om senere bekræftede tilfælde. Klubben anbefaler fortsat, at en ramt hund, dens helsøskende fra samme kombination og dens forældre udelukkes fra avl. Det er altså en historisk vigtig risiko, hvor oplysninger om slægten fortsat er relevante, selv om der ikke er rapporteret nyere bekræftede svenske tilfælde.

I Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 er der ikke noget racespecifikt krav om et bestemt resultat af en sundhedsundersøgelse for forældredyr til cairn terrier. Det betyder ikke, at sundhedskontrol er uvigtig. Bed opdrætteren forklare, hvilke undersøgelser der er udført, hvorfor de er valgt, og hvordan kombinationen følger raceklubbens anbefalinger om sygdomshistorik og genetisk variation. Kontakt en dyrlæge ved symptomer; en racetekst kan ikke bruges til at stille diagnose hos en enkelt hund.

## Historie og oprindelse

Cairn terrier blev udviklet i det skotske højland og på øer som Skye, Mull og Harris. Små ruhårede terriere blev holdt på gårde for at bekæmpe skadedyr og blev brugt ved jagt på dyr, der søgte skjul mellem stenene. Ordet *cairn* betyder stendynge og henviser til det miljø, hundene arbejdede i.

Da racen begyndte at blive vist på hundeudstillinger, forsøgte man i 1908 at registrere den som korthåret skye terrier. Navnet mødte modstand, og i 1910 blev cairn terrier anerkendt som et selvstændigt racenavn. Den første cairn terrier blev registreret i Sverige i 1924. Nutidens racestandard har stadig et tydeligt arbejdsideal: Hunden skal være opmærksom, se naturlig ud, bevæge sig frit og have en vejrbestandig pels.

Historien forklarer flere nutidige egenskaber uden at bestemme hver enkelt hunds adfærd. Selvstændigheden var nyttig, når hunden arbejdede på afstand af mennesker, og den kompakte krop gjorde det muligt at komme frem i vanskeligt terræn. For en moderne ejer betyder arven først og fremmest, at racen har godt af at løse opgaver, ikke at den skal bruges til jagt.

## At leve med racen

Cairn terrier kan bo både i lejlighed og hus, hvis den får tilstrækkelig aktivitet, hvile og træning. En have er praktisk, men erstatter ikke ture og fælles opgaver. Kontrollér hegnet med en nysgerrig, gravende terrier i tankerne. I etageejendomme bør man tidligt træne hunden i at forholde sig roligt til lyde i opgangen og uden for døren, da en opmærksom hund ellers let kan gøre bevogtning til en vane.

Alenetid skal indlæres gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. Begynd med meget korte perioder, og øg først, når hunden kan slappe af. Et kamera kan hjælpe med at afsløre stress, som ikke er tydelig, når du kommer hjem. Hvis hunden går hvileløst rundt, halser, hyler, gør vedvarende eller ødelægger ting, er trinnet for svært, og du skal gå tilbage til et lettere niveau.

Samvær med børn fungerer bedst, når voksne tager ansvar for både hundens hvile og barnets adfærd. Børn må ikke forstyrre hunden, når den spiser eller sover, og små børn må aldrig være alene med hunden. Samliv med andre hunde og katte afhænger af individet, de tidlige erfaringer og introduktionen. Hold de første møder rolige og kontrollerede, giv dyrene hvert sit sted at trække sig tilbage til, og gå ikke ud fra, at venlighed over for familiens kat automatisk gælder fremmede katte. Små kæledyr kræver særlig forsigtighed på grund af racens jagtbaggrund.

Før et hvalpekøb bør du derfor vurdere mere end størrelse og udseende. Mød gerne voksne slægtninge, spørg til reaktioner på lyde, gøen, jagtinteresse, håndtering og evnen til at falde til ro, og bed om tydelige svar om SRMA og RD i familien. Sørg også for, at du har adgang til kompetent trimning. En cairn terrier trives bedst, når dens selvstændighed får en konstruktiv retning gennem hverdagstræning, næsearbejde og et hjem med konsekvente, men venlige rammer.

Cairn terrier

Société Centrale Canine (France)

Cairn Terrier Club of Germany

Norwegian Kennel Club

Lille, robust skotsk terrier avlet til jagt i stenbunker. Cirka 28–31 cm høj med ru, vejrbestandig dobbeltpels, som kræver regelmæssig trimning og børstning. Modig, nysgerrig, kærlig og ret lydlig; trives med daglige gåture, mental stimulering og et aktivt familieliv. Generelt sund og langlivet.

Hov O Tass

## Kort fortalt

Jack Russell terrier er en lille, anerkendt terrierrace med stor arbejdslyst og en tydelig jagtbaggrund. Den passer bedst til den, som vil træne aktivt, kan håndtere jagtinteresse i hverdagen og samtidig lærer hunden at falde til ro. En lille størrelse betyder altså ikke små behov.

- **Oprindelse:** England; racen blev videreudviklet i Australien
- **Anvendelse:** gravjagthund og selskabshund
- **Ideel skulderhøjde:** 25–30 cm
- **Omtrentlig vægt ifølge racestandarden:** cirka 5 kg ved 25 cm og 6 kg ved 30 cm
- **Pels:** glat, broken eller ruhåret; hvidt skal dominere, med sorte og/eller rødgule aftegninger
- **Typiske træk i racestandarden:** livlig, opmærksom, aktiv, modig, venlig og roligt selvsikker
- **Vigtigt for ejeren:** jagtinstinkt, indkald, ro i hverdagen og meningsfuld aktivering skal tages alvorligt

Jack Russell terrier og parson russell terrier er to forskellige racer. Parson er højere og mere kvadratisk bygget, mens Jack Russell terrier er lavere og lidt længere i kroppen. Det er derfor bedre at kontrollere hundens registrerede race end at vurdere ud fra udseendet eller bruge navnene som synonymer.

## Udseende og pels

Jack Russell terrier skal være stærk, smidig og rektangulær – kroppen er lidt længere, end hunden er høj. Idealhøjden er 25–30 cm, og racestandardens vægtangivelse svarer til omtrent ét kilo for hver fem centimeter skulderhøjde. Det er et forhold i standarden, ikke en slanketabel: Den rette vægt for den enkelte hund skal også vurderes ud fra kropsbygning, muskelmasse og huld.

Brystkassen skal være dybere, end den er bred, og have en omkreds på cirka 40–43 cm bag albuerne. Den forholdsvis smidige brystkasse hænger sammen med racens oprindelige arbejde under jorden. Helheden skal være funktionel og bevægelig, ikke tung eller overdrevet.

Racen har tre pelstyper:

- **Glat pels** ligger tæt ind til kroppen og kræver normalt enkel børstning for at fjerne løse hår og snavs.
- **Broken pels** er en mellemting med længere, stride hår på dele af kroppen.
- **Ruhåret pels** har strid dækpels og underuld og skal håndtrimmes, når pelsen er moden.

Broken og ruhåret pels bør trimmes, ikke klippes med maskine. Når gamle hår klippes over i stedet for at blive fjernet, kan pelsens struktur og beskyttelse mod fugt og snavs forringes. Bed en erfaren hundefrisør vise, hvordan netop din hunds pels bør plejes; behovet følger pelsens modenhed og kvalitet, ikke en universel ugeplan. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører og tænder regelmæssigt.

## Temperament og personlighed

Jack Russell terrier er grundlæggende en livlig, vågen og selvsikker arbejdende terrier, som også skal være venlig. Racen blev avlet til at træffe selvstændige beslutninger tæt på vildt, og den samme selvstændighed kan i et hjem vise sig som initiativ, vedholdenhed og hurtige reaktioner på bevægelse eller lyd. Jagtinteressen findes fortsat hos hunde, der udelukkende holdes som selskabshunde.

Racebeskrivelsen er et ideal, ikke et løfte om hvert individ. Temperament påvirkes af arv, tidlige erfaringer, helbred, miljø og træning. Spørg derfor ikke kun, om forældrene er “søde”. Bed om at møde mindst tæven, spørg hvordan forældrene og nære slægtninge reagerer på fremmede mennesker, hundemøder, pludselige lyde, håndtering og hvile, og find ud af, hvad opdrætteren avler efter – jagt, hundesport eller primært selskab.

BPH kan give struktureret information om, hvordan en enkelt hund reagerede i en standardiseret beskrivelse, men det er ikke en bestået-eller-ikke-bestået-test og garanterer ikke hvalpens fremtidige adfærd. Ældre svensk racemateriale byggede desuden på for få beskrevne Jack Russell terriere til sikre konklusioner om hele racen. For en hvalpekøber er resultater fra forældre og slægtninge derfor mere nyttige end brede påstande om racens gennemsnit.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil lære, gå til træning og arbejde konsekvent med belønningsbaserede metoder. Den er et dårligere valg for den, der først og fremmest søger en lille, ukompliceret hund, som automatisk kan gå løs eller nøjes med korte lufteture.

## Træning og motion

En Jack Russell terrier har brug for daglig bevægelse, næsearbejde, problemløsning og mulighed for at geare ned, men der findes ikke ét korrekt antal minutter, der passer til alle individer. Alder, helbred, kondition, miljø og aktivitetens intensitet afgør belastningen. En rolig skovtur med tid til at snuse, en gennemtænkt træningssession og restitution kan give mere end langvarig, ensidig boldkastning.

Byg hverdagen op omkring flere typer aktivitet: ture i varieret terræn, søg eller spor, korte træningssessioner, kontrolleret leg og opgaver, hvor hunden bruger næse og krop. Hundesport som agility, nosework og vildtspor kan passe til mange individer, men træningsmængden bør øges gradvist. For hvalpe bør underlag, tempo, leg og hvile tilpasses individet; den ofte gentagne femminuttersregel har ingen videnskabelig støtte.

Prioritér disse færdigheder tidligt:

- kontakt og samarbejde trods dufte og bevægelse
- indkald og et separat nødstopsignal
- at slippe genstande og afbryde aktivitet
- rolig gang i snor og neutrale passager af andre hunde
- håndtering af poter, mund, ører og pels
- at gå hen til en kurv og slappe af
- at være alene, indlært i meget små og trygge trin

På grund af jagtinstinktet bør frihed uden snor aldrig bygge på håb. Træn først på et sikkert indhegnet område, og brug en lang line, hvor det er sikkert, indtil hunden kan vende sig væk fra forstyrrelser og reagere på signaler med stor pålidelighed. Selv en veltrænet hund kan have brug for snor nær vildt, trafik og andre farer. Belønningsbaseret træning med tydelige regler fortæller hunden, hvad den skal gøre, og hjælper med at bevare samarbejdet, når aktivitetsniveauet stiger.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben oplyser, at racen ikke har kendte racesygdomme, men at patellaluksation forekommer. Det betyder ikke, at alle hunde rammes, eller at racen er fri for alle andre sygdomme. Det betyder, at en seriøs sundhedsgennemgang bør tage udgangspunkt i dokumenterede resultater og den aktuelle familie, ikke i en lang, usorteret liste over diagnoser.

I den svenske racespecifikke avlsstrategi anbefales det, at hunde, som bruges i avl, undersøges for patella og øjenlyses. For øjne er anbefalingen en undersøgelse før avl, derefter hvert tredje år og én gang efter otteårsalderen. Det er avlsanbefalinger – de må ikke fremstilles, som om hver undersøgelse var et generelt registreringskrav eller en garanti for sunde hvalpe.

Inden køb af en hvalp bør du bede om forældrenes registrerede navne og numre og selv kontrollere:

- hvem der udførte undersøgelsen
- datoen for patella- og øjenundersøgelsen
- det faktiske resultat, ikke blot beskeden “testet”
- om nære slægtninge har haft tilbagevendende knæ-, øjen- eller andre helbredsproblemer
- forældrenes alder, og om ældre hunde i familien er blevet fulgt op

Et normalt resultat reducerer usikkerheden om netop det undersøgte, men er ikke en livslang garanti. Hold hunden i et passende huld, opbyg konditionen gradvist, og kontakt en dyrlæge ved for eksempel tilbagevendende halthed, smerter, ændret syn eller tydelige adfærdsændringer.

## Historie og oprindelse

Jack Russell terrier har sin oprindelse i 1800-tallets England og forbindes med præsten John Russell. Han udviklede foxterriere, som kunne følge foxhounds og gå ned i grave for at få ræv og andet vildt ud af deres skjul. Arbejdsopgaven krævede en lille, bevægelig, modig og selvstændig hund.

Fra nært beslægtede linjer voksede to typer frem. Den højere og mere kvadratiske type blev parson russell terrier; den lavere og lidt længere type blev Jack Russell terrier. Racen har altså engelsk oprindelse, men Australien er angivet som det land, hvor den blev videreudviklet, og hvor vigtigt arbejde med standarden fandt sted. Svenska Kennelklubben godkendte Jack Russell terrier i 2001.

Historien forklarer flere egenskaber, som stadig kan mærkes: den funktionelle størrelse, den bevægelige krop, evnen til at træffe selvstændige beslutninger og interessen for at søge efter og følge vildt. Disse egenskaber kan være en styrke i træning og hundesport, men de skal styres i en moderne hverdag.

## At leve med racen

At leve med en Jack Russell terrier fungerer bedst, når hjemmet kombinerer aktivitet med tydelige rutiner for hvile, sikkerhed og selvkontrol. Racen kan bo i lejlighed; boligens størrelse er mindre afgørende, end om hundens behov bliver dækket, og om den lærer ikke at reagere på hver lyd i opgangen eller uden for vinduet. Træn ro og neutralitet over for lyde, før gøen er blevet en vane.

Med børn gælder den samme grundregel som for alle hunde: En voksen har ansvaret for samspillet, og hunden skal have et beskyttet hvilested, hvor den ikke forstyrres. Børn bør ikke tage mad eller legetøj, bære hunden eller følge efter den, når den går væk. Racens hurtighed og intensitet gør rolige, korte møder bedre end voldsom leg uden pauser.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og bør bygges op gennem gradvise, kontrollerede introduktioner. Tidlig tilvænning kan hjælpe, men fjerner ikke jagtinstinktet. Kaniner, gnavere og andre smådyr skal holdes helt og sikkert adskilt; vælg ikke racen ud fra en antagelse om, at træning garanterer fredelig sameksistens. Også i et hjem med flere hunde er der brug for separate hvilesteder og mulighed for at håndtere ressourcer uden konkurrence.

Alenetid bør læres gradvist, når hunden allerede føler sig tryg i hjemmet. Begynd med meget korte fravær, og øg først, når hunden kan være rolig. I Sverige må et lukket bur ikke bruges som almindeligt hvilested eller til at holde hunden indespærret i hjemmet. Indret i stedet en behagelig kurv eller et tilstrækkeligt stort, sikkert område, hvor hunden kan bevæge sig og selv vælge hvilested.

Før køb bør hele husstanden kunne svare ja på tre spørgsmål: Kan vi give hunden meningsfuld aktivitet hver dag? Kan vi håndtere jagtinteresse med træning, snor og sikre miljøer? Kan vi tilbyde uforstyrret restitution og konsekvente regler uden hårde metoder? Hvis svaret er ja, kan Jack Russell terrier blive en meget engageret træningspartner og selskabshund – men den bliver sjældent en passiv lille hund på sidelinjen af livet.

Jack Russell terrier

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Jack Russell terrier: lille, kompakte og energiske rævejagende terrier med modig og intelligent sind. Har brug for 1–2 timers motion dagligt plus mental stimulering. Overvejende hvid med tre forskellige pels-typer, stærk lyst til at grave og jage. Meget hengiven over for sin familie, men krævende og uegnet til meget stille hjem.

Lina Nilsson

## Kort fortalt

Schæferhund er en mellemstor, kraftfuld tysk brugs-, hyrde- og tjenestehund til en ejer, der ønsker at træne aktivt og systematisk. Racen er samarbejdsvillig og alsidig, men den store variation inden for racen gør valget af opdrætter, forældredyr og kuld særligt vigtigt.

- **Oprindelse:** Tyskland
- **Racegruppe:** FCI gruppe 1, hyrde- og kvæghunde
- **Mankehøjde:** hanner 60–65 cm, tæver 55–60 cm
- **Vægt:** hanner 30–40 kg, tæver 22–32 kg
- **Pels:** normalhåret dobbeltpels eller lang dobbeltpels, begge med underuld
- **Aktivitetsniveau:** højt; racen har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, problemløsning og samarbejde
- **Vigtigt før køb:** kontrollér sundhed, mentalitet, arbejdsegenskaber og bevægelser hos forældre og nære slægtninge, ikke kun hvad opdrætteren kalder linjen, eller hvilke udstillingsmeritter hundene har

En schæferhund kan være en særdeles dygtig familie- og træningshund, når hverdagen passer til den enkelte hunds arbejdslyst. Den er derimod sjældent et godt valg for den, der først og fremmest ønsker en ukompliceret selskabshund. En førstegangsejer skal være parat til at gå på kurs, træne regelmæssigt og få hjælp tidligt, hvis hunden udvikler frygt, stress, stærk trang til at jage det, der bevæger sig, eller svært ved at falde til ro.

## Udseende og pels

Schæferhund skal være kraftfuld og velmuskuleret uden overdrivelser i kropsbygning eller bevægelser. Kroppen er lidt længere, end den er høj. Ifølge racestandarden skal hanner være 60–65 cm høje og veje 30–40 kg; tæver skal være 55–60 cm høje og veje 22–32 kg.

Ryg og kryds er ikke det samme. Racestandarden beskriver en lige ryg, der fortsætter over i et let skrånende kryds. Et tydeligt hvælvet eller faldende lændeparti og en overvinklet, kohaset eller ustabil bagpart er ikke racens ideal. Svenska Kennelklubbens særlige racespecifikke dommeranvisninger udpeger overlinje og bagpart som risikoområder og siger, at bevægelserne skal vurderes både i skridt og trav.

For en hvalpekøber fortæller naturlige bevægelser mere end en ekstrem udstillingsopstilling. Bed om at se forældredyrene gå og trave på et plant underlag. Bagbenene skal arbejde stabilt og parallelt set bagfra, uden at haserne falder ind eller virker ustabile. Se også på voksne slægtninge; en hvalp viser endnu ikke, hvordan den færdigudviklede krop kommer til at fungere.

Racen har to godkendte hårlagsvarianter. Normalhåret schæferhund har tæt, grov og tilliggende dobbeltpels. Den langhårede variant har længere, blødere dækhår, som ikke ligger lige så tæt. Begge skal have underuld, og begge fælder. Børst og red efter behov, oftere i fældeperioder, og vær især opmærksom på den længere pels bag ørerne og på ben og hale. Bad hunden, når den er beskidt, ikke efter en fast tidsplan.

## Temperament og personlighed

Racestandarden tilstræber en velafbalanceret, nervefast, selvsikker, opmærksom og lydhør schæferhund. Det er et avlsmål, ikke en garanti for hvert individ. Mentalitet, arbejdslyst, omgængelighed, frygt og evnen til at falde til ro kan variere betydeligt mellem hunde og slægtslinjer inden for racen.

Schæferhunde beskrives ofte som intelligente, loyale eller naturligt beskyttende, men sådanne betegnelser siger for lidt om hverdagen. En hund med stor arbejdslyst kan være fokuseret og lydhør i passende arbejde, men krævende uden klare opgaver. Opmærksomhed på omgivelserne kan give et godt samarbejde med føreren, men også gøen eller kraftige reaktioner, hvis hunden er usikker, stresset eller dårligt trænet. Racen bør ikke vælges med en forventning om, at alle individer automatisk er trygge vagthunde eller nemme familiehunde.

I nogle dele af racens avl har brugsprøver og tjeneste vejet tungest, mens udstilling har vejet tungere i andre. Betegnelser som ”brug” og ”eksteriør” er alligevel ikke nok til at forudsige aktivitetsniveau eller egnethed til familieliv. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene fungerer med fremmede mennesker, hunde, lyde, rolige pauser og nye miljøer. Bed også om resultater og beskrivelser af hverdagsadfærd for kuldsøskende, halvsøskende og tidligere afkom.

Ved den svenske Mentalbeskrivning Hund, MH, dokumenteres hundens reaktioner ved blandt andet kontakt, leg, forfølgelse, passivitet, overraskelser, trusler og skud. MH er en beskrivelse, ikke en prøve, hvor hunden bliver godkendt eller underkendt. Læs derfor hele protokollen, og sammenlign flere nære slægtninge i stedet for blot at være tilfreds med, at en hund har ”kendt mental status”.

## Træning og motion

Schæferhund skal bruge både krop og hoved hver dag, men der findes ikke ét bestemt antal timer, som passer til hvert individ. Behovet påvirkes af alder, sundhed, restitution, træningstilstand og aktivitetens faktiske indhold. En ung hund har brug for en anden belastning end en fuldvoksen hund i god form.

En velfungerende hverdag kombinerer gåture og fri bevægelse på sikre steder med næsearbejde, problemløsning og samarbejdsøvelser. Spor, søg, lydighed, brugsgrene og andre opgaver, hvor hunden får lov til at arbejde koncentreret, passer til racens baggrund. Variér underlag og miljø, men øg varighed, sværhedsgrad og fysisk belastning gradvist. Målet er ikke at udmatte hunden hver dag, men at opbygge kondition, kropskontrol, selvbeherskelse og evne til at restituere.

Belønningsbaseret, individuelt tilpasset træning gør det tydeligt, hvilken adfærd der kan betale sig, uden at bygge samarbejdet på frygt eller ubehag. Begynd tidligt med indkald, kontakt, håndtering, pæn lineføring, afstand til forstyrrelser og at slippe genstande. Træn også den mindre spektakulære færdighed at ligge roligt, når der ikke sker noget. En schæferhund, der kun får aktiviteter med høj intensitet, kan blive meget dygtig til at geare op, men få svært ved at falde til ro igen.

Hvalpe skal ikke motioneres som voksne hunde. Korte opdagelsesture, leg i eget tempo, hvile og positiv miljøtræning er vigtigere end lange strækninger, spring eller skarpe vendinger. Øg belastningen gradvist, efterhånden som hunden vokser. Hvis hunden bliver halt eller stiv, er uvillig til at bevæge sig eller får et ændret bevægelsesmønster, bør træningen tilpasses, og en dyrlæge kontaktes.

## Sundhed

Hofteledsdysplasi, HD, og albueledsdysplasi, ED, er de mest centrale dokumenterede sundhedskontroller ved køb af en svenskregistreret schæferhund. Svenska Kennelklubben og raceklubbens avlsstrategi prioriterer begge områder. Hudproblemer og lidelser i bevægeapparatet forekommer også, mens den svenske avlsstrategi samtidig påpeger, at der mangler samlet dokumentation for visse meget omtalte ryg- og kløeproblemer. Lange sygdomslister uden oplysninger om slægtninge siger derfor mindre før hvalpekøbet end verificerede resultater og de nære slægtninges sundhed.

Ifølge Svenska Kennelklubbens registreringsregler, der gælder i 2026, skal forældredyrene have officiel HD-status før parring. Fordi racen har HD-indeks, anbefales det, at forældrenes gennemsnitlige indeks ved parringen er over 100, og hunde med HD-grad D eller E må ikke bruges i avl. For schæferhund kræves også officiel ED-status; for forældredyr født den 1. januar 2006 eller senere skal resultatet være ED 0. Et gennemsnitligt ED-indeks over 100 er en anbefaling. Regler kan ændres, så kontrollér altid den gældende version hos Svenska Kennelklubben.

Ved hvalpekøb bør du kontrollere mere end, om begge forældre opfylder minimumskravene:

- sammenlign forældrenes HD- og ED-resultater og aktuelle indeks
- find ud af, hvor stor en andel af tidligere kuld og nære slægtninge der er røntgenundersøgt
- spørg om hudproblemer, tilbagevendende kløe, bevægelsesproblemer og andre diagnoser i familien
- læs MH- eller MT-resultater for forældre, søskende og tidligere afkom
- se voksne hunde bevæge sig naturligt i skridt og trav, og spørg, hvordan de fungerer i arbejde og hverdag

Et enkelt godt resultat udelukker ikke risiko. Resultaterne i hele kuldet og den nære slægt giver et bedre billede før købet.

## Historie og oprindelse

Schæferhund blev udviklet i Tyskland som en alsidig hyrde- og brugshund. Efter at den tyske raceforening blev stiftet i 1899, begyndte planlagt avl med hyrdehunde fra det centrale og sydlige Tyskland. Målet var at forene en funktionel kropsbygning med temperament og arbejdsevne.

Den første racestandard blev skrevet i 1899 efter forslag fra A. Meyer og Max von Stephanitz. Racens arbejdsevne førte snart til anvendelser ud over hyrdearbejde. Schæferhund har siden fået en fremtrædende rolle som brugs-, konkurrence- og tjenestehund på mange områder.

Historien forklarer, hvorfor samarbejdsevne, udholdenhed, næsearbejde og en funktionel krop stadig står centralt. Den forklarer også, hvorfor racen ikke bør bedømmes alene efter silhuet eller farve. En sund schæferhund skal kunne arbejde og bevæge sig effektivt; udseendet skal understøtte funktionen.

## At leve med racen

Schæferhund kan fungere godt i en familie og også i lejlighed, men kun hvis ejeren kan tilbyde træning, restitution, plads og sikker kontrol i hverdagen. En have erstatter ikke aktivitet, og boligformen erstatter ikke planlægning. Hvis der er lydt i ejendommen, skal ejeren desuden forebygge og træne gøen og reaktioner på lyde i opgangen eller uden for vinduerne.

En voksen skal være til stede sammen med børn, især fordi racen er stor og stærk. Børn bør ikke have ansvar for gåture eller gribe ind i ophidsede situationer. Hunden har brug for en uforstyrret hvileplads, og børn og hund må ikke efterlades alene sammen. Egnethed til familieliv afgøres af individets mentalitet, erfaringer og træning, ikke af racenavnet.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. En schæferhund kan bo sammen med en anden hund eller kat, men det kan ikke loves ud fra racen. Lad hunde mødes roligt, helst på neutral grund. Ved introduktion til kat skal katten have hundefri flugtveje; brug en barriere og line, og forhindr jagt fra det første møde. Gå først videre, når begge dyr er afslappede, og hold opsyn, indtil samspillet er stabilt.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp må ikke være alene, og en tryg voksen hund, der er trænet i at være alene, kan normalt klare nogle timer frem for en hel arbejdsdag. Øg tiden i små trin, og sørg for hundepasning eller en anden løsning, hvis hverdagen kræver mere alenetid, end individet kan håndtere roligt.

Det bedste hjem for en schæferhund har ikke en bestemt adresse. Det har voksne, der gerne vil træne, kan læse hundens signaler, følger op på sundheden og giver både meningsfuld aktivitet og reel hvile gennem hele hundens liv.

Schæferhund

Verein für Deutsche Schäferhunde (SV) e.V. (Germany)

Den Danske Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Schæferhund er en middelstor til stor, atletisk brugshund, som er meget intelligent og lærenem. Den er loyal og naturligt beskyttende og har brug for omfattende daglig mental og fysisk stimulering. Racen har dobbelt pels, fælder meget og bruges i stor udstrækning inden for politi, militær samt søge- og redningsarbejde.

Erika Norstedt

Dora Tolstoy

Linda Fallqvist

Sågsvedjans

Siw Norberg

## Kort fortalt

Russkiy toy er en meget lille russisk selskabshund, der forener en let kropsbygning med et vågent og aktivt væsen. Racen er anerkendt af FCI og findes i to pelsvarianter: glathåret og langhåret.

- Racestandarden angiver en skulderhøjde på 22–27 cm og en maksimal vægt på 3 kg. De samme mål gælder for hanner og tæver.
- En russkiy toy skal være aktiv, meget glad, nysgerrig og tæt knyttet til sin ejer, men hverken sky eller aggressiv.
- Den glathårede variant har kort, blank pels uden underuld. Den langhårede har middellang pels og tydelige faner på ører, ben og hale.
- En russkiy toy har brug for daglige ture, leg og opgaver, der aktiverer hovedet. Den er lille, men skal ikke behandles som pynt.
- Kroppen er let og spinkel. Samvær med børn og større hunde skal derfor foregå roligt og under nøje opsyn.
- I svensk avl er en officiel patellastatus et registreringskrav. Raceklubben har desuden gældende retningslinjer for patella og øjenundersøgelse.

Racen kan passe til den, der ønsker en opmærksom hund i en tæt hverdag og holder af korte træningspas, gåture og fælles aktiviteter. Den passer dårligere i et hjem, hvor så lille en hund risikerer at blive tabt, trådt på eller udsat for voldsom leg.

## Udseende og pels

Russkiy toy er lille, elegant og næsten kvadratisk med lange ben, fin knoglebygning og tør muskulatur. Den skal se harmonisk og bevægelig ud, ikke tung eller overdrevent skrøbelig. De store, tynde og opretstående ører er et tydeligt kendetegn. Standarden angiver 22–27 cm i skulderhøjde og højst 3 kg, med 25 cm og 2,3 kg som ønskede pejlemærker. Ingen kan love en hvalps endelige størrelse, så se på begge forældre og voksne nære slægtninge.

Begge pelsvarianter tilhører samme race. Den glatte pels er kort, tætliggende og blank uden underuld eller hårløse pletter. Hos den langhårede variant er pelsen på krop og hals cirka 3–5 cm lang. Den skal ligge tæt og være lige eller let bølget med markante faner på ben og hale. Hos en voksen langhåret hund danner det lange hår på ørerne de karakteristiske frynser.

Godkendte farver omfatter sort, brun, blå eller en meget lys, fortyndet nuance med tan-aftegninger samt rød i forskellige nuancer med eller uden mørkere hårspidser, creme og fawn. Små farveforskelle siger intet om hundens temperament eller om, hvordan den fungerer i hverdagen.

Pelsplejen er som regel enkel. Gå jævnligt pels og hud igennem, red frynserne på den langhårede variant, før der opstår filtre, og bad hunden, når den er beskidt. Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af pelsmængde, vejr og hverdag, ikke af en fast ugeplan. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører og hud. Den naturlige hale er middellang; halekupering er forbudt i Sverige.

## Temperament og personlighed

En racetypisk russkiy toy skal være aktiv, meget glad, nysgerrig og tæt knyttet til sit menneske. Det beskriver racens ideal, ikke en garanti for, hvordan hvert individ reagerer. Arv, opvækst, erfaringer og den konkrete situation påvirker, om hunden møder ukendte mennesker og miljøer med selvtillid, tilbageholdenhed eller uro.

Mange individer registrerer hurtigt lyde og bevægelser. Gøen kan derfor blive en udfordring i hverdagen, især i opgange eller ved vinduer. Begynd tidligt med at belønne ro, lær hunden at gå væk fra døren eller vinduet på signal, og giv den et uforstyrret hvilested. At løfte hunden op, hver gang der sker noget, løser sjældent det egentlige problem; den har brug for støtte til at øve sig i situationer, der er udfordrende, men stadig til at håndtere.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Målet er, at den kan se mennesker, hunde, trafik, forskellige underlag og andre hverdagsindtryk uden at blive presset for langt. Vælg rolige hundekontakter, og giv hvalpen mulighed for at øge afstanden. Racen er så lille, at en venlig, men voldsom større hund kan skade den uden at have til hensigt at gøre det.

Hvis du vil vurdere en hvalps temperament, bør du møde moderen og gerne andre voksne slægtninge. Spørg, hvordan de reagerer på gæster, lyde, håndtering, hundemøder, og hvor hurtigt de falder til ro efter en overraskelse. En BPH-adfærdsbeskrivelse kan give mere viden om reaktionerne hos de hunde, der har deltaget, men er ikke en enkel bestået-eller-ikke-bestået prøve.

## Træning og motion

En russkiy toy har brug for at bevæge sig, udforske og lære hver dag. Størrelsen fjerner ikke behovet for gåture eller mental aktivering, men mængde og intensitet skal tilpasses alder, helbred, vejr og individ. En god hverdag rummer flere lufteture, gåture med tid til at snuse, leg, korte træningspas og tid til at falde til ro. Der findes ikke et fagligt fastsat antal minutter, som passer til alle hunde af racen.

Belønningsbaseret træning med gradvist højere sværhedsgrad passer den kvikke hund, som ofte gerne vil samarbejde. Prioritér indkald, rolige hundemøder, at gå i løs line, tryg håndtering af poter og mund samt evnen til at slappe af på en bestemt plads. Træn også hunden i at vente ved døre og i ikke at kaste sig ud af favnen eller ned fra møbler. For en hund på højst 3 kg er kontrollerede bevægelser og sikre hverdagsvaner vigtige.

Racen kan have glæde af blandt andet rallylydighed, nose work, spor, freestyle og agility med udstyr og underlag, der passer til størrelsen. Aktiviteten skal opbygge selvtillid og samarbejde, ikke kun sætte tempoet op. Hvis hunden bliver ukoncentreret, gør mere eller har svært ved at falde til ro, kan den have brug for lettere opgaver og mere restitution frem for automatisk mere motion.

Hvalpe skal have lov til at udforske og opbygge styrke uden lange, påtvungne strækninger eller gentagne høje spring. Øg belastningen gradvist. Kulde, regn og stærk varme kan hurtigt påvirke en meget lille hund, så tilpas turen efter, hvordan hunden faktisk bevæger sig og har det.

## Sundhed

De vigtigste dokumenterbare sundhedskontroller for russkiy toy i Sverige vedrører knæ, øjne og mund. Det betyder ikke, at alle hunde bliver syge, men det giver hvalpekøberen konkrete resultater at kontrollere og opdrætteren et bedre grundlag for avlsbeslutninger.

Russkiy toy er omfattet af et svensk sundhedsprogram for patellaluksation. For at afkommet kan registreres, skal begge forældre have en officiel patellastatus registreret før parringen. Undersøgelsen kan udføres fra tolv måneders alder af en dyrlæge med den krævede specialistkompetence. Resultatet graderes fra 0 til 3. Kontrollér hundens identitet, undersøgelsesdato og resultat i stedet for kun at godtage, at knæene er blevet “tjekket”.

Svenska Russkiy Toyklubbens avlspolitik er strengere end selve registreringskravet. Siden 18. marts 2026 har klubbens politik tilladt højst 0/1, og en hund med dette resultat må kun parres med en hund, der har 0/0. Klubben kræver også en officiel øjenattest, der højst er et år gammel, til sine opdrætter-, hvalpehenvisnings- og hanhundelister. Det er vigtigt at skelne mellem klubbens politik og Svenska Kennelklubbens bindende registreringsregel.

Enkeltstående fund af blandt andet forskellige former for grå stær, PRA og vitreusprolaps er dokumenteret i racen. Det er en god grund til at kontrollere aktuelle øjenresultater, men betyder ikke, at alle russkiy toy har samme risiko, eller at én gammel øjenundersøgelse beskriver hundens øjenstatus resten af livet. Hvis resultatet indeholder en anmærkning, bør du spørge om diagnosens præcise navn og den undersøgende dyrlæges anbefaling.

Tænderne kræver opmærksomhed fra hvalpealderen. Kontrollér, at mælketænderne falder ud, når de blivende tænder bryder frem, og få en dyrlæge til at vurdere tænder, der bliver siddende. Begynd tandbørstning tidligt, helst dagligt, for at mindske plak og tandsten. Påstande om hjertesygdom, hypoglykæmi eller et generelt behov for DNA-test har ikke tilstrækkeligt aktuelt, racespecifikt belæg til at blive fremstillet som generelle risici. Sådanne spørgsmål skal vurderes individuelt af en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

Russkiy toys tidligste oprindelse er ikke fuldt klarlagt, og en pålidelig fremstilling bør begynde med den dokumenterede udvikling i det 20. århundrede. English toy terrier var en populær dværghund i Rusland i begyndelsen af århundredet. Mellem 1920 og 1950 ophørte næsten al organiseret avl i Sovjetunionen, og bestanden faldt kraftigt.

I midten af 1950'erne begyndte russiske opdrættere at genopbygge deres egen toyterriertype. Mange af hundene var uden stamtavle, og den nye standard kom til at adskille sig tydeligt fra standarden for english toy terrier. Russkiy toy udviklede sig derefter videre som en selvstændig race.

Den langhårede variant har et usædvanligt veldokumenteret udgangspunkt. Den 12. oktober 1958 blev en hanhvalp født efter to glathårede hunde, hvoraf den ene havde lidt længere pels. Hvalpen udviklede lange frynser på ører og ben. Egenskaben blev bevaret gennem videre avl under ledelse af Moskva-opdrætteren Yevgueniya Fominichna Zharova, og varianten blev kendt som den langhårede Moskva toy terrier.

FCI godkendte racen foreløbigt i 2006 og endeligt i 2017. Sverige godkendte den i 2006; samme år blev navnet ændret til russkiy toy, og racen blev placeret i gruppe 9 for selskabshunde. I dag er glathåret og langhåret to varianter af den samme anerkendte race.

Fortællinger om adelsdamer, rottefangst og “levende ringeklokker” findes i ældre racetekster, men den svenske avlsstrategi beskriver den tidlige historie som vanskelig at fastslå og i høj grad baseret på mundtlige overleveringer. De oplysninger bør derfor ikke fremstilles som sikker historie.

## At leve med racen

En russkiy toy kan trives både i lejlighed og hus. Boligens størrelse betyder mindre end regelmæssige lufteture, aktivitet, hvile og træning. I etagebyggeri skal du arbejde særligt med lyde, situationer ved døren og gøen. En lille krop betyder ikke, at gåture kan erstattes af, at hunden bliver båret eller får lov at klare sine behov indendørs.

Når det gælder børn, er det afgørende spørgsmål ikke, om racen er “børnevenlig”, men om de voksne kan beskytte både hund og barn. Små børn skal altid have en voksen til stede. De må ikke bære eller jage hunden eller forstyrre den, når den spiser eller hviler. Indret et trygt sted, hvor barnet ikke følger efter. Selv et hændeligt fald kan skade en hund, der højst vejer 3 kg.

Den samme forsigtighed er nødvendig med større hunde. Vælg rolige legekammerater, afbryd fysisk voldsom leg, og lad ikke størrelsesforskellen blive et eksperiment. Samliv med en kat eller en anden hund kan fungere, men afhænger af individerne og introduktionen. Begynd på afstand med korte, kontrollerede møder. Katten skal have egne ressourcer og en sikker flugtvej.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden føler sig tryg i hjemmet. Begynd med at gå væk eller forlade hjemmet i meget kort tid, og øg først, når hunden kan hvile. Et kamera kan afsløre rastløs vandren, lyd eller forsøg på at følge efter. Jordbruksverkets råd om, at hunde bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne, siger ikke, hvor længe netop din hund trives alene; hvalpe, ældre hunde og urolige individer har brug for hyppigere opsyn og luftning.

Før køb bør du kontrollere:

- at navne og registreringsnumre stemmer på forældrenes dokumenter og attester,
- officiel patellastatus og undersøgelsesdato for begge forældre,
- aktuelle øjenresultater og betydningen af eventuelle anmærkninger,
- hvordan tænder, bevægelser og temperament er fulgt op hos hvalpen og voksne slægtninge,
- hvordan opdrætteren vænner hvalpene til håndtering, hverdagslyde, forskellige underlag og meget korte perioder med afstand.

Det rette hjem ser russkiy toy som en rigtig hund i miniformat: aktiv, lærenem og social, men også fysisk sårbar i situationer, som en større hund ofte klarer uden problemer.

Russkiy toy

Lille, elegant selskabshund (1–3 kg, 20–28 cm) med enten glat eller lang pels. Livlig, atletisk og meget knyttet til familien, vælger ofte én yndlingsperson. Opmærksom og gøende, trives bedst med blid, men konsekvent træning og moderat motion, men er fysisk skrøbelig og skal håndteres varsomt.

Krabbe's

## Kort fortalt

Keeshond er samme racevariant som wolfspitz i FCI-standarden og den største af de tyske spidshundevarianter. Oprindelseslandet er Tyskland, men navnet og kulturhistorien er stærkt knyttet til Nederlandene.

- **Racetype:** mellemstor vagt- og selskabshund i FCI-gruppe 5
- **Mankehøjde:** 49 cm med en tilladt variation på 6 cm i hver retning
- **Vægt:** racestandarden angiver ingen bestemt vægt i kilo; vægten skal passe til hundens størrelse
- **Pels:** sølvgrå dobbeltpels med sorte hårspidser, rigelig underuld, manelignende krave og tydelige mørke ansigtsaftegninger
- **Typiske træk ifølge racestandarden:** opmærksom, livlig, lærenem, hengiven over for sin ejer og ofte reserveret over for fremmede
- **Jagtlyst:** standarden beskriver manglende jagtlyst, men den enkelte hunds indkald og interesse for vildt skal stadig trænes og vurderes
- **Vigtigt før køb:** bed om tydelig sundhedsdokumentation, især hvilken PHPT-test der er brugt, hvilket laboratorium der udførte den, og hvad resultatet var

Keeshond passer bedst til den, der accepterer regelmæssig pelspleje og vil træne både ro og hverdagslydighed. En venlig racebeskrivelse gør ikke alle individer stille, trygge ved at være alene eller sikre sammen med alle børn og dyr.

## Udseende og pels

Keeshond er en kvadratisk bygget spidshund med kileformet hoved, små opretstående ører og en busket hale, der bæres rullet over ryggen. Forholdet mellem mankehøjde og kropslængde skal være omtrent én til én, hvilket giver den kompakte silhuet.

Farven er sølvgrå med sorte hårspidser. Næseparti og ører er mørke, mens manke, skuldre og bukser er lysere. Et særligt kendetegn er de såkaldte briller: mørke linjer og schatteringer fra den ydre øjenkrog mod øret.

Dobbeltpelsen har lange, lige og stride dækhår over en kort, tyk og bomuldsagtig underuld. Pelsen er kortere på hovedet, ørerne, benenes forsider og poterne. Racestandarden kræver rigelig pels, men siger også, at den ikke må se formklippet ud.

Pelsplejen skal nå helt ned til huden. Arbejd i små områder med børste og kam, især bag ørerne, i armhulerne, ved bukserne og under selen. At kammen glider igennem, er en bedre kontrol end en fast ugeplan. Under kraftig fældning er hyppigere gennemgange nødvendige. Væn hvalpen tidligt til pelspleje og anden håndtering.

Pelsen skal ikke klippes for at skabe en anden silhuet. Hvis medicinsk behandling kræver barbering, skal dyrlægens råd følges. Kontrollér huden, mens du reder; sår, lugt eller en pludselig pelsforandring er grunde til at kontakte en dyrlæge.

Den tætte pels kræver ekstra planlægning i varmt vejr. Læg motionen på køligere tidspunkter, tilbyd vand og skygge, og afkort aktiviteten, før hunden bliver presset. Kraftig hiven efter vejret, sløvhed, savlen eller svaghed kan være tegn på overophedning og skal tages alvorligt.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver Keeshond som opmærksom, livlig, meget hengiven over for sin ejer og lærenem, med naturlig reservation over for fremmede og lille jagtlyst. Det er en beskrivelse af racens ønskede temperament, ikke et løfte om, hvordan hvert individ reagerer.

Racens tilbøjelighed til at gøre opmærksom på det, der sker omkring hjemmet, kan vise sig som gøen ved døren, i opgangen eller når mennesker går forbi. I en lydt ejendom er lydniveauet derfor et vigtigere spørgsmål end boligens gulvareal. Lær tidligt hunden at gå væk fra døren og falde til ro efter nogle få gø, og giv den en fast plads, hvor den kan slappe af uden at overvåge alt.

En lidt reserveret Keeshond skal kunne undersøge en ny situation og falde til ro igen uden at blive presset til kontakt. Lad hvalpen møde mennesker, miljøer og lyde i overskuelige doser, og beløn frivillig nysgerrighed. Frygt eller aggression skal ikke bortforklares som typisk for racen.

Før hvalpekøb bør du møde tæven og gerne andre voksne slægtninge. Se, hvordan de reagerer, når nogen kommer, hvor hurtigt de falder til ro, og hvordan de accepterer håndtering. Spørg, om forældre eller slægtninge har gennemført BPH eller MH, og læs de faktiske resultater, når de findes. Det siger mere end mærkater som ”social” eller ”familievenlig”.

## Træning og motion

Keeshond har brug for fysisk aktivitet og mental stimulering hver dag, men der findes ikke et autoritativt minutkrav, som passer alle individer. Alder, sundhed, kondition, vejr og evnen til at falde til ro skal styre varighed og intensitet.

En god hverdag kombinerer gåture med næsearbejde, korte træningspas og problemløsning. Racen kan for eksempel sætte pris på hverdagslydighed, rallylydighed, nosework eller tricktræning. Variation er bedre end blot at øge tempoet. En unghund, der aldrig træner ro, kan blive mere opkørt, ikke mere tilfreds.

Træn belønningsbaseret, og del færdighederne op i små trin. Fire områder er særligt nyttige:

1. **Varsling og ro:** lær hunden at gå væk fra døren og falde til ro, efter at den har registreret en lyd.
2. **Indkald:** byg det op i line eller lang line med gradvist sværere forstyrrelser. Lav jagtlyst i standarden er ingen garanti for sikker kontrol uden line.
3. **Samarbejde om pelspleje:** beløn korte stunder med kam, kontrol af poter og undersøgelse, før pelsen bliver vanskelig at håndtere.
4. **Tid alene:** begynd med meget korte adskillelser, når hunden er tryg, og øg efter, hvordan netop dette individ reagerer.

Hvalpe skal ikke motioneres som voksne hunde. Prioritér korte bevægelsesstunder, søvn, miljøtræning og samarbejdsleg, og øg belastningen gradvist. I varmt vejr er rolige ture på køligere tidspunkter sikrere end at følge et fast motionsprogram.

## Sundhed

Det vigtigste racespecifikke sundhedsemne at forstå hos Keeshond er primær hyperparatyreoidisme, PHPT, men både arvegangen og den anvendte test skal beskrives korrekt. PHPT påvirker kroppens kalciumstofskifte, når en eller flere biskjoldbruskkirtler begynder at arbejde selvstændigt, og for meget parathyroideahormon fører til forhøjet kalcium i blodet.

En undersøgelse fra 2025 viste, at alle 18 keeshonde med en veldokumenteret PHPT-diagnose var heterozygote for en variant i genet SIRT6. Forskerne vurderede varianten som sandsynligt sygdomsfremkaldende og bekræftede et autosomalt dominant arvemønster. Det skal derfor ikke håndteres som en recessiv egenskab, hvor to ”bærere” blot skal undgå at blive parret med hinanden.

Ikke alle PHPT-tests analyserer den samme genetiske ændring. Den nyere test fra den britiske forskningsgruppe bygger på SIRT6-varianten. Cornell University tilbyder samtidig en anden test, der leder efter en indsat DNA-sekvens på 194 basepar på kromosom 20. Cornell oplyser, at analysen er teknisk valideret, men at den ikke kunne valideres klinisk, fordi diagnosticerede tilfælde ikke var tilgængelige. Resultatet skal derfor fortolkes forsigtigt. En oplysning om, at en hund er ”PHPT-testet”, er altså for upræcis. Bed om at se laboratorierapporten med hundens identitet, prøvedato, laboratorium, den analyserede variant eller indsættelse og selve resultatet.

Svenska Kennelklubbens aktuelle raceside nævner også hoftedysplasi, albuedysplasi og hudproblemer, men beskriver dem som ikke særligt almindelige. I Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 er Keeshond ikke markeret som en race, hvor officiel HD-status er et særligt krav for at registrere afkom. Spørg alligevel, hvilke undersøgelser der er udført på forældrene og nære slægtninge. Udenlandske anbefalinger, for eksempel britiske råd om hofter, albuer, øjne og PHPT, må ikke fremstilles som svenske registreringskrav.

Vælg ikke en hvalp ud fra en enkelt linje i en DNA-rapport. Spørg også om forældrenes alder, generelle sundhed, hud, bevægelser og sygdomme hos nære slægtninge. Kontrollér, at dokumenterne tilhører den rigtige hund, i stedet for at nøjes med udtryk som ”sundhedstestet” eller ”sund linje”.

## Historie og oprindelse

Keeshond har Tyskland som officielt oprindelsesland og hører til tysk spids; wolfspitz og keeshond er to navne for den samme FCI-variant. Det forklarer, hvorfor en race med en stærk nederlandsk identitet alligevel har Tyskland angivet i den moderne racestandard.

I Nederlandene blev disse grå spidshunde brugt som opmærksomme vagthunde på pramme. I 1700-tallet blev hundetypen knyttet til den nederlandske patriotbevægelse. En af bevægelsens ledere, Cornelius ”Kees” de Gyselaer, ejede en sådan hund, og forbindelsen til ”Kees' hund” angives ofte som baggrunden for navnet keeshond.

Racen blev introduceret i Storbritannien som ”Dutch Barge Dog” i begyndelsen af 1900-tallet, og en britisk raceklub blev stiftet i 1925. Den første import til Sverige kom fra England i 1950'erne. Den nederlandske historie må ikke forveksles med FCI's officielle oprindelsesland.

## At leve med racen

Keeshond kan fungere i mange hjem, når familien opfylder behovet for nærhed, pelspleje, aktivitet og træning omkring gøen og ro. En have er ingen genvej til en tilfreds hund, og en lejlighed er ikke automatisk en hindring. Hverdagen og hvor meget hundens varsling kan høres hos naboerne, er afgørende.

Med børn gælder de samme sikkerhedsregler som for andre hunde: en voksen skal være til stede med små børn, hunden skal have et uforstyrret hvilested, og de voksne har hovedansvaret. Lær børn ikke at klatre på hunden, forstyrre den, når den spiser eller sover, eller trække i den fyldige pels. Vurdér den enkelte hunds tryghed og evne til at falde til ro igen i stedet for at vælge race alene ud fra mærkatet familiehund.

Lav jagtlyst betyder ikke, at enhver Keeshond straks fungerer sikkert med kat eller smådyr. Undersøg hundens tidligere erfaringer og reaktion på bevægelse. Ved introduktion bør katten have høje og adskilte flugtveje, hunden holdes under kontrol, og møderne være korte, rolige og gradvise. Samme princip gælder nye relationer mellem hunde: vælg kontrollerede møder, og aflæs individernes signaler.

Keeshondens sociale natur gør alene-hjemme-træning vigtig, men der findes ingen fast varighed, som alle individer klarer trygt. Nogle hunde kan med tiden være rolige i et par timer, mens andre reagerer allerede efter få minutter. Træn gradvist, og brug gerne et kamera til at se, om hunden falder til ro eller viser stress ved at vandre, puste, gø eller forsøge at komme ud. Planlæg dagpasning, hvis hverdagen kræver længere fravær, end hunden kan klare trygt. Den svenske regel om, at en voksen hund bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne, er en luftningsregel, ikke et mål for, hvor længe hunden skal være alene.

Før køb er det klogt at bede opdrætteren om at vise:

- originaler eller verificerbare kopier af PHPT-rapporten og andre udførte sundhedsundersøgelser
- hvordan tæven og andre voksne hunde reagerer på besøg, håndtering og hvile
- hvordan pelsen redes helt ned til huden, og hvilke redskaber der er nødvendige
- hvordan hvalpene er blevet vænnet til lyde, underlag, mennesker, kort håndtering og ro
- registreringsoplysninger og eventuelle BPH-, MH- eller ledresultater for forældre og nære slægtninge

For en førstegangsejer kan Keeshond være et rimeligt valg, hvis der er tid til belønningsbaseret træning og omfattende pelspleje. Den, der har brug for en meget stille hund, lang tid alene eller et hårfrit hjem, bør tænke sig ekstra godt om.

Keeshond

Keeshond er en middelstor, robust spidshund med tyk, ulvegrå dobbeltpels og sine karakteristiske “briller” omkring øjnene. Den er en hengiven familiehund, kærlig, opmærksom og snakkesalig, men sjældent aggressiv. Den er intelligent og livlig, træner godt med blide metoder og har brug for regelmæssig børstning og daglig social kontakt.

Bräcke Skogs

Mattias Eriksson

## Kort fortalt

Västgötaspids er en svensk, lavbenet hyrdehund med masser af energi, en stemme, der gerne bliver brugt, og et årvågent væsen. Den er lille, men bygget til arbejde. Racen hører til FCI-gruppe 5 og blev traditionelt brugt til at drive kvæg og arbejde på gården.

- **Størrelse:** idealhøjden er 33 cm for hanner og 31 cm for tæver. Racestandarden tillader 32–35 cm for hanner og 30–33 cm for tæver.
- **Vægt:** den officielle racestandard angiver ingen vægt. Svenska Kennelklubben bruger 9–15 kg som en bred rettesnor, men kropsbygning, huld og proportioner siger mere om den enkelte hund end en fast målvægt.
- **Aktivitetsniveau:** højt. Racen har brug for fysisk aktivitet og opgaver til hovedet hver dag, men der findes ikke et officielt timetal, som passer til alle individer.
- **Temperament:** idealet er en årvågen hund, som er energisk, livlig og frimodig. Hvor social og højlydt hunden er, og hvor let den falder til ro, varierer fra individ til individ.
- **Pels:** halvkort og strid dækpels over tæt og blød underuld. Pelsen fælder og kræver ekstra børstning i fældeperioderne.
- **Hale:** både lang hale og alle former for medfødt stumphale er tilladt. Standarden foreskriver ikke, hvordan halen skal bæres.
- **Vigtigt sundhedspunkt:** retinopati hos västgötaspids er en arveligt betinget nethindesygdom med varierende debutalder og forløb. Resultater fra øjenundersøgelser og DNA-test giver forskellige oplysninger og bør vurderes samlet.

Västgötaspids og welsh corgi er to forskellige racer. Den lange kropsform ligner, men påstande om et sikkert slægtskab via vikingerne går længere end dokumentationen tillader.

## Udseende og pels

Västgötaspids skal være lavbenet uden at være overdrevent lav, og kroppen skal virke kraftig og bevægelig. Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde er 2:3. Afstanden fra brystkassen til jorden bør være mindst en tredjedel af skulderhøjden. Disse mål skiller den racetypiske form fra en for tung eller overdrevent lav krop.

Hovedet er forholdsvis langt og bliver smallere frem mod næsen. Spidse, opretstående og bevægelige ører bidrager til det årvågne udtryk. Ryggen skal være lige, lænden kort og stærk, og bevægelserne sunde, parallelle og jordvindende.

Halen kan være lang eller medfødt kort i flere forskellige længder. Ingen af typerne er mere korrekt end den anden, og der er ingen foreskrevet haleføring. Se den registrerede halebetegnelse i stedet for at drage konklusioner ud fra et billede. En medfødt stumphale er ikke det samme som en kuperet hale.

Pelsen består af meget tæt, blød underuld og en halvkort, strid dækpels, der ligger tæt til kroppen. Den er kortere på hovedet og forsiden af benene og må være lidt længere på halsen, brystet og bagsiden af benene. Børst pelsen grundigt i fældeperioderne, så den løse underuld kommer væk. Bad hunden, når den faktisk trænger til det; en fast badeplan har sjældent nogen værdi.

Godkendte grundfarver er grå, gråbrun, grågul, rødgul og rødbrun. Lysere partier ses blandt andet på næsepartiet, kinderne, struben, undersiden og nederst på benene, mens mørkere dækhår skal ses over ryg, hals og sider. En lysere selemarkering over skuldrene er ønskelig. Hvide aftegninger er tilladt, men kun i begrænset omfang. Farve og aftegninger ændrer ikke hundens behov i hverdagen.

## Temperament og personlighed

Västgötaspids er først og fremmest opmærksom og klar til handling. Racestandarden beskriver årvågenhed, energi og frimodig livlighed, men lover ikke, at alle individer fungerer problemfrit med alle mennesker, dyr og miljøer. Arv, tidlige erfaringer, hverdagsliv og træning former tilsammen resultatet.

Gøen er ikke en ubetydelig detalje hos denne race. I Svenska Kennelklubbens BPH-analyse havde cirka 40 procent af de deltagende hunde gøet eller peb under dele, hvor lyd ikke var forventet. Materialet omfattede 218 svenskfødte hunde fra årgangene 2003–2018, kun 6,2 procent af den relevante gruppe. Tallet beskriver derfor deltagerne, ikke alle västgötaspidser. Alligevel viser det, hvorfor en kommende ejer bør spørge, hvordan forældrene reagerer på lyde ved døren, gæster og aktivitet uden for hjemmet.

Det samme BPH-materiale tegner et overvejende trygt og energisk billede med få truende reaktioner i mødet med en almindelig fremmed. Reaktionerne varierede mere, når en usædvanligt klædt person nærmede sig. Brug derfor BPH som grundlag for spørgsmål om et kulds forældre og slægtninge, ikke som en garanti for hvalpen.

Historisk drev västgötaspids kvæg ved at arbejde tæt på dyrene og bruge både stemmen og nip mod bagbenene. Det betyder ikke, at alle individer automatisk hyrder eller napper mennesker. I raceklubbens prøver fra 1994–2013 blev 52 procent af de testede hunde bedømt til at have gode, meget gode eller fremragende hyrdeanlæg, mens 48 procent havde ingen eller mindre gode anlæg. Træn den adfærd, hunden faktisk viser, i stedet for at tage udgangspunkt i en racestereotyp.

## Træning og motion

Västgötaspids har brug for at bevæge sig, bruge næsen og løse opgaver hver dag. Friske gåture, ture i skoven, spor, søgeøvelser, lydighed, hyrdearbejde og anden hundesport kan indgå, men en meningsfuld hverdag behøver ikke være et konkurrenceprogram. Variation og samarbejde er vigtigere end at nå et bestemt antal minutter.

Tilpas mængden efter alder, form, helbred og det, hunden er vant til. Efter passende aktivitet bør en voksen hund komme sig, falde til ro derhjemme og bevare et stabilt huld og gode bevægelser. Hvis hunden bliver stadig mere opkørt, stiv, uvillig eller har svært ved at hvile, skal planen justeres. Mere aktivitet er ikke altid løsningen; rotræning, søvn og tydelige pauser er også færdigheder.

Begynd tidligt med belønningsbaseret træning af indkald, rolig gang i snor, håndtering og et signal til at standse gøen. Beløn også de øjeblikke, hvor hunden selv vælger at falde til ro. At gribe ind, når gøen allerede er intens, lærer sjældent hunden, hvad den skal gøre i stedet. Begræns samtidig unødvendige udløsere, for eksempel frit udsyn til en travl opgang, mens den nye vane bliver indarbejdet.

Hvalpens motion skal ikke beregnes efter reglen om fem minutter pr. levemåned; der er ikke videnskabeligt belæg for sådan en generel formel. Lad i stedet hvalpen udforske sikre underlag i sit eget tempo, skift mellem korte oplevelser og hvile, og øg varighed og sværhedsgrad gradvist. Pres ikke en træt hvalp til at fortsætte. Vent med ensidig, hårdt gentaget belastning, til kroppen og teknikken er klar, men husk, at normal, kontrolleret bevægelse opbygger styrke, balance og selvtillid.

## Sundhed

Det vigtigste racespecifikke sundhedspunkt er retinopati hos västgötaspids, en fremadskridende sygdom i nethinden. Forandringerne kan begynde uden mærkbart synstab. Hos andre hunde udvikler tilstanden sig til problemer med at se i mørke og senere også nedsat syn i dagslys. Debutalder og udviklingshastighed varierer, også mellem nært beslægtede hunde. Det er derfor forkert at sige, at sygdommen altid er mild eller altid fører til blindhed.

Forskning har vist en stærk sammenhæng mellem retinopatien og en LINE-1-insertion i MERTK-genet. Den må ikke forveksles med BEST1-relateret multifokal retinopati; BEST1 var et af flere kendte gener, som ikke forklarede sygdommen hos västgötaspids i det tidlige studie. Det senere MERTK-studie beskriver insertionen som en stærk kandidat til den sygdomsfremkaldende mutation, men dele af den funktionelle mekanisme er stadig uafklarede.

Et DNA-resultat gælder den genetiske variant, der er undersøgt. En øjenundersøgelse viser, hvordan hundens øjne så ud på et bestemt tidspunkt. Spørg derfor, hvilken test der er udført, hvilket laboratorium der analyserede prøven, hvad forældrenes præcise resultater er, og hvornår de sidst blev øjenundersøgt. Bed om at se de registrerede resultater; nøjes ikke med formuleringen “testet for alt”.

Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 stiller ingen racespecifikke krav om hofte-, albue- eller øjenresultater for västgötaspids. Det betyder ikke, at oplysningerne er uden værdi. Raceklubbens avlsstrategi fra 2019 anbefaler kendt HD-status og et beregnet gennemsnitligt HD-indeks på mindst 100 for kuldet. Efter klubbens gældende regler for hvalpeformidling skal kuldets indavlsgrad oplyses. Et aktuelt HD-indeks skal oplyses, når det findes, mens HD-resultat og årstal for øjenundersøgelse må vises. Bed om de faktiske resultater og om opdrætterens vurdering af dem, ikke blot om de formelle minimumskrav er opfyldt.

Kontakt en dyrlæge, hvis hunden begynder at tøve i mørke, støder ind i ting, får forandringer i øjnene eller viser smerter, stivhed eller et ændret bevægelsesmønster. Den lave kropsform er ikke en diagnose i sig selv, og gamle spørgeskematal fra en begrænset gruppe skal ikke gøres til en sikker prognose for en hvalp.

## Historie og oprindelse

Västgötaspidsens moderne historie er veldokumenteret fra begyndelsen af 1940'erne. Grev Björn von Rosen henledte dengang opmærksomheden på den kortbenede spidshundetype, han huskede fra Västergötland. Sammen med skoleleder Karl-Gustaf Zetterstén kortlagde han de tilbageværende hunde, især på Varaslätten. Det praktiske avlsarbejde blev hovedsageligt drevet af Zetterstén.

Svenska Kennelklubben anerkendte racen i 1943 under navnet svensk vallhund. I 1953 fik den navnet västgötaspets. Hundenes hyrdeegenskaber blev bevaret, samtidig med at typen blev mere ensartet.

Længere tilbage er historien mere usikker. Ligheden med cardigan og pembroke welsh corgi har ført til teorier om, at hunde blev transporteret mellem Sverige og Storbritannien i vikingetiden. Den officielle racestandard fastslår ikke, hvilken vej en sådan forbindelse i givet fald gik, og moderne kynologi betragter den svenske oprindelse som fastslået. Det er derfor rimeligt at beskrive racen som svensk og den moderne redning som dokumenteret, men ikke at fremlægge en bestemt vikingerejse eller et sikkert corgislægtskab som fakta.

## At leve med racen

Västgötaspids kan trives både i hus og lejlighed, hvis hverdagen giver tilstrækkelig aktivitet, hvile og hjælp til at håndtere lyde. Boligens størrelse betyder mindre end, om gøen generer naboerne, om hunden kan falde til ro, og om ejeren kan tilbyde meningsfuld beskæftigelse hver dag. I en lydt ejendom bør du fra begyndelsen have en konkret plan for lyde ved døren, gøen ved vinduet og alenetid.

Samvær med børn kræver de voksnes ansvar og opsyn. Lær barnet at lade hunden spise, sove og trække sig i fred, og giv hunden et uforstyrret hvilested. Hvis hunden forsøger at styre løbende børn med gøen eller nip, skal adfærden afbrydes roligt og erstattes af et indlært alternativ. Det er hverken noget, barnet skal acceptere, eller en adfærd, som alle västgötaspidser viser.

Samvær med en kat eller andre hunde afhænger af individerne og introduktionen. Begynd med udveksling af dufte og adskillelse, giv katten sikre flugtveje, og hold hunden under kontrol ved de første møder. Giv først mere frihed, når begge dyr kan være rolige. Spørg, hvordan hvalpen og forældrene fungerer med andre dyr; racenavnet kan ikke erstatte den viden.

Alenetid skal trænes gradvist gennem korte, udramatiske fravær. Der findes ingen fast tidsgrænse, som alle voksne västgötaspidser kan klare, og en hund, der gør eller bliver stresset alene, har brug for langsommere træning. Et kamera kan vise, om hunden faktisk hviler, går rastløst omkring, giver lyd eller forsøger at komme ud.

Når du vælger hvalp, bør du sammenligne mere end udseende og titler. Bed om forældrenes registrerede øjen- og HD-oplysninger, det præcise DNA-resultat for retinopati, når opdrætteren henviser til et, kuldets indavlsgrad og relevante oplysninger om temperament. Mød helst tæven, og spørg konkret til lydniveau, hvor hurtigt hun falder til ro efter ophidselse, fremmede mennesker og hverdagen med andre dyr. Et godt match er ikke blot en racetypisk hund, men et individ, hvis energi, stemme og behov passer til det liv, du reelt kan tilbyde.

Västgötaspids

The German Kennel Club (VDH)

The Kennel Club (United Kingdom)

Västgötaspids er en lille, robust svensk hyrdehund med rævelignende udseende, tæt dobbeltpels og let pelspleje. Den er energisk, gøende og intelligent, knytter stærke bånd til aktive familier, har brug for konsekvent, positiv træning, daglig motion og mental stimulering og er generelt en sund race.

Åvikens

## Kort fortalt

- Shih Tzu er en lille, renracet selskabshund med oprindelse i Tibet og videre udvikling i Kina; Storbritannien har ansvaret for racestandarden.
- Racestandarden angiver en maksimal mankehøjde på 27 centimeter og en vægt på 4,5–8 kilo. FCI anerkender én Shih Tzu, ikke særskilte ”mini”, ”imperial” eller ”teacup”-varianter.
- Typiske træk er et venligt, men selvstændigt væsen, et opmærksomt udtryk og en solid krop, der er lidt længere, end den er høj.
- Den lange pels kræver meget pleje. En kortere hverdagsklipning mindsker arbejdet, men fjerner ikke behovet for børstning, bad og kontrol af øjne, ører, poter og hud.
- Fri og stille vejrtrækning, øjne, der ikke er udstående, og en velfungerende mund er vigtigere end et ekstremt kort næseparti eller en overdreven pels.
- Shih Tzu kan trives i lejlighed, men har stadig brug for daglig bevægelse, mental aktivering og social kontakt.

## Udseende og pels

Shih Tzu er lille, men solidt bygget, ikke en spinkel miniaturehund. Kropslængden fra manken til haleroden skal være større end mankehøjden. Brystkassen er bred og dyb, og den højt ansatte hale bæres i en bue over ryggen. Hovedet er bredt og rundt. Næsepartiet er kort og bredt, men næseborene skal være godt åbne og øjnene store uden at være udstående.

Racestandarden angiver en maksimal mankehøjde på 27 centimeter og en vægt på 4,5–8 kilo. Racetype og sund funktion skal veje tungere end ønsket om en så lille hund som muligt. Betegnelser som ”imperial” og ”teacup” er derfor ikke anerkendte størrelsesvarianter af racen.

Pelsen består af lange, tætte dækhår og moderat underuld, som ikke må være ulden. Den kan være glat eller let bølget, og alle farver er tilladt. Håret på hovedet giver det karakteristiske krysantemumlignende udtryk, men må ikke hæmme hundens syn. Pelsen må heller aldrig være så lang eller tung, at den begrænser bevægelserne.

En Shih Tzu med fuld, lang pels har brug for en gennemtænkt rutine. Svenska Kennelklubben beskriver regelmæssige bade, grundig tørring og gennemredning for at forebygge filtre. Håret omkring ansigtet skal holdes væk fra øjnene, og pelsen bør gennemgås helt ind til huden, så små filtre ikke når at blive store og smertefulde.

En kortklippet Shih Tzu er lettere at pleje, men ikke vedligeholdelsesfri. Pelsen fortsætter med at vokse og skal børstes, vaskes og klippes med et interval, der passer til den enkelte pels og hverdag. Racen bør ikke beskrives som allergivenlig: hvordan et menneske reagerer på en hund, kan ikke afgøres ud fra pelsens udseende eller mængden af synlige hår i hjemmet.

## Temperament og personlighed

Shih Tzu skal være venlig, livlig, opmærksom og selvstændig. Det er en selskabshund, som gerne deltager i familiens hverdag, men selvstændigheden kan mærkes, når hunden ikke kan se meningen med en opgave. Det giver racen personlighed og humor, men gør ikke automatisk alle individer medgørlige i enhver situation.

Temperamentet varierer fra individ til individ og påvirkes af avl, tidlige erfaringer og hverdagstræning. Racens venlighed er derfor ingen garanti for, at enhver Shih Tzu elsker alle børn, hunde eller katte. Samvær med børn fungerer bedst, når de kan håndtere hunden roligt, lade den hvile uforstyrret og undlade at bære den uden hjælp. Små børn og hunden bør altid have en voksen i nærheden.

Møder med andre hunde og katte bør bygges op gradvist. En rolig introduktion og muligheden for at trække sig væk er vigtigere end forestillingen om, at racen altid kommer godt ud af det med alle. Nogle individer er åbne med det samme, mens andre har brug for mere tid.

Shih Tzu kan advare om lyde og besøgende ved at gø, men hvor meget hunden giver lyd, varierer og kan påvirkes gennem hverdagens rutiner. Beløn ro, giv hunden et alternativ til at løbe hen til døren, og undgå at gøre hvert alarmgø til en stor begivenhed.

## Træning og motion

Shih Tzu har brug for daglig motion og mental aktivering, selv om racen ikke er bygget til langvarigt, hårdt arbejde. Flere ture med tid til at snuse, korte legestunder og små træningsopgaver giver som regel en bedre hverdag end én ensformig rute. Hvor langt og intensivt hunden kan bevæge sig, skal tilpasses alder, kondition, vejr og evnen til at trække vejret.

Korte og tydelige træningspas passer til racens kombination af intelligens og selvstændighed. Beløn den adfærd, du ønsker, og træn én ting ad gangen: kontakt, indkald, håndtering, at gå i snor og at kunne falde til ro. Renlighedstræningen bliver lettere med hyppige muligheder for at komme ud, forudsigelige rutiner og en belønning med det samme udendørs; der er ikke belæg for, at alle Shih Tzu er usædvanligt lette eller svære at gøre renlige.

Varme og vejrtrækning skal styre aktivitetsniveauet. En Shih Tzu, der trækker vejret anstrengt eller støjende, hurtigt mister tempo eller har svært ved at komme sig, må ikke presses videre. Læg motionen på køligere tidspunkter af dagen i varmt vejr, og lad en dyrlæge vurdere tilbagevendende vejrtrækningslyde eller nedsat udholdenhed. Snorken og rallende vejrtrækning bør ikke afvises som normalt, bare fordi racen er kortsnudet.

Alenetid trænes gradvist fra meget korte stunder. Øg først, når hunden forholder sig roligt, og tilpas forløbet, hvis den viser uro eller ubehag. I Sverige skal hunde have fysisk og mental aktivering hver dag og bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne; hvalpe og ældre hunde har som regel brug for at komme ud oftere.

## Sundhed

De vigtigste sundhedskontroller for Shih Tzu gælder vejrtrækning, øjne samt mund og tænder. Racen kan leve længe, og et stort britisk studie af dyrlægejournaler fandt et samlet sygdomsmønster, som lå tættere på hunde generelt end på flere andre kortsnudede racer. Det betyder ikke, at risiciene ved den korte kranieform kan ignoreres.

Shih Tzu kan få brachycephalic obstructive airway syndrome, BOAS, på dansk brachycephalt obstruktivt luftvejssyndrom. I et britisk studie fra 2026 af 42 Shih Tzu blev racen vurderet til at have moderat risiko for BOAS, og knap halvdelen af hundene fik grad 0. Udvalget var lille og fortæller ikke, hvordan en enkelt hund har det, men viser, at fri vejrtrækning skal kontrolleres i praksis. Åbne næsebor, stille vejrtrækning i hvile og bevægelse, normal restitution og et sundt huld er vigtige tegn. Studiet fandt også en sammenhæng mellem huld og BOAS-grad hos Shih Tzu.

RFG Scheme er en standardiseret funktionsvurdering af vejrtrækningen. Svenska Kennelklubben besluttede i 2026 at indføre central registrering af RFG-resultater for Shih Tzu, men undersøgelserne kan først begynde, når uddannede dyrlæger og tekniske rutiner er på plads. Spørg derfor opdrætteren, hvilke vurderinger af vejrtrækningen der faktisk er gennemført, og kontrollér den aktuelle status hos Svenska Kennelklubben.

Øjnene skal være store, men ikke udstående. Svenska Kennelklubbens racespecifikke instruktioner udpeger alt for fremtrædende øjne som et risikoområde, og britiske sundhedsanbefalinger angiver øjenundersøgelse før avl. Søg hurtigt dyrlæge, hvis hunden pludselig kniber et øje sammen, gnider det eller får tydelig rødme, uklarhed eller kraftigt udflåd; skader på hornhinden er smertefulde og skal undersøges.

Munden er et andet vigtigt område, fordi de svenske instruktioner advarer mod en smal underkæbe og dårlig tandstatus. I et britisk studie af 11.082 Shih Tzu var sygdom i tandkødet og vævet, som støtter tænderne, den hyppigst registrerede diagnose. Det samme studie fremhævede også problemer med analkirtler, ører og øjne. Daglig tandbørstning med hundetandpasta er den mest effektive hjemmepleje mod plak; dyrlægekontrol er stadig nødvendig ved tandsten, dårlig ånde, blødende tandkød eller problemer med at tygge.

Studiet rapporterede en gennemsnitlig alder ved død på 12,7 år i den undersøgte britiske population. Det er et mål for en population, ikke et løfte for en enkelt hund.

## Historie og oprindelse

Shih Tzu har sin oprindelse i Tibet, men blev udviklet som race i Kina, hvor hunde af denne type levede i de kejserlige paladser. FCI angiver Tibet (Kina) som oprindelsesland og Storbritannien som det land, der har ansvaret for racestandarden. Racen hører til gruppen af selskabshunde og har aldrig været omfattet af krav om en brugsprøve.

Den første dokumenterede import til Storbritannien fandt sted i 1931. Shih Tzu blev først udstillet sammen med lhasa apso, men forskelle i blandt andet hoved og type førte til, at Shih Tzu blev anerkendt som en selvstændig race i 1934. Den blev registreret særskilt af den britiske kennelklub i 1940. Racen kom til Skandinavien i løbet af 1930'erne.

Den dokumenterede historie er tydelig uden romantiske tilføjelser: tibetanske rødder, udvikling i Kina og senere standardisering i Storbritannien. Dagens venlige, men selvstændige selskabshund afspejler den rolle, racen længe har haft tæt på mennesker.

## At leve med racen

Shih Tzu passer bedst til den, der ønsker en lille, social selskabshund og accepterer, at pels, øjne, tænder og vejrtrækning kræver løbende opmærksomhed. Racen kan passe i både lejlighed og hus; det afgørende er ikke boligens størrelse, men om hunden får bevægelse, søgearbejde, hvile, selskab og regelmæssige muligheder for at komme ud.

Hverdagen bliver lettest, når pelspleje, tandbørstning og håndtering læres tidligt i små trin. En hund, der klippes kort, skal stadig blive tryg ved børste, kam, bad, føntørrer, kontrol af poter og berøring omkring ansigtet. Planlæg også regelmæssig klipning hjemme eller hos en hundefrisør.

Før du vælger en hvalp, bør du møde tæven og gerne flere voksne slægtninge i normal bevægelse, ikke kun når de sidder stille. Lyt til vejrtrækningen før og efter en kort tur, se efter åbne næsebor og øjne, der ikke er udstående, og spørg, hvordan opdrætteren følger øjne, mund og tænder samt åndedrætsfunktion. Bed om at se de undersøgelsesresultater, der findes, og sammenhold dem med aktuelle oplysninger fra Svenska Kennelklubben.

Racen passer dårligere, hvis hunden regelmæssigt skal være alene i lange dage, hvis daglig pelspleje er urealistisk, eller hvis du ønsker en hund til hård motion i varmt vejr. For et hjem, der sætter pris på en nær, men ikke altid medgørlig følgesvend, kan Shih Tzu derimod være et rigtig godt valg, forudsat at sund funktion får lov til at veje tungere end et ekstremt udseende.

Shih Tzu

Lille, robust selskabshund fra tibetanske og kinesiske paladser, 4,5–8 kg, med lang, flydende pels og et krysantemumlignende ansigt. Kærlig, glad og selvstændig og passer ind i mange forskellige hjem. Har brug for moderat motion, krævende pelspleje og tålmodig, belønningsbaseret træning.

Anneli Lindberg

## Kort fortalt

Boston terrier er en lille amerikansk selskabshund, som ifølge racestandarden skal være venlig, livlig og intelligent. Den er ofte social og arbejdsivrig, men den korte snude gør vejrtrækning og temperaturregulering til vigtige forhold at undersøge både ved køb af hvalp og i den daglige motion.

- **Oprindelse og anvendelse:** USA; selskabshund i FCI-gruppe 9.
- **Størrelse:** Racestandarden inddeler hundene i tre vægtklasser: under 6,8 kg, 6,8–9 kg og 9–11,3 kg. Den angiver ingen officiel skulderhøjde.
- **Pels:** Kort, glat og nem at holde.
- **Aktivitet:** En kvik hund, som har brug for fysisk og mental aktivering hver dag, men mængden skal tilpasses den enkelte hunds vejrtrækning, alder, kondition og vejret.
- **Vigtigt før køb:** Bed om at se forældrenes resultater fra undersøgelser af vejrtrækning, øjne og patella samt deres DNA-status for tidlig juvenil katarakt.

## Udseende og pels

Boston terrier skal være kompakt, velafbalanceret og bevæge sig frit uden overdrevne træk. Hovedet er kort, men ifølge racestandarden må næsepartiet ikke være længere end en tredjedel af kraniets længde. Næseborene skal være åbne, øjnene må ikke være overdrevent fremstående, og den korte hale skal være medfødt.

Godkendte farver er brindle, seal eller sort med hvide aftegninger. De hvide aftegninger er en vigtig del af racens udtryk, men farve og symmetri siger intet om sundheden. Funktionen er vigtigere: Hunden skal kunne trække vejret frit, bevæge sig ubesværet og lukke øjenlågene helt.

Den korte, tætsiddende pels kræver normalt kun lidt arbejde. Børst og bad efter behov, og kontrollér kløer, tænder, ører og øjne regelmæssigt.

## Temperament og personlighed

Boston terrier skal være venlig, livlig og intelligent, og mange individer søger gerne kontakt med mennesker og vil være med i hverdagen. Det er dog ingen garanti for, at alle hunde er trygge ved børn, fremmede hunde eller nye omgivelser.

Arv, tidlige erfaringer, sundhed og træning påvirker den enkelte hund. Spørg derfor opdrætteren, hvordan forældredyrene fungerer i hverdagen: hvordan de falder til ro efter noget uventet, møder mennesker, omgås andre hunde og slapper af hjemme. Mød om muligt tæven, og se hvordan hun opfører sig i en almindelig situation, ikke kun når hvalpene er ophidsede.

Racen kan være både legesyg og koncentreret. Belønningsbaseret træning med tydelige pauser passer som regel bedre end hårde korrektioner eller lange, ensformige træningspas. Træn fra en tidlig alder ro, håndtering omkring øjne og poter, indkald og evnen til at vente uden at geare op.

## Træning og motion

En boston terrier har brug for bevægelse og mentale opgaver hver dag, men der findes ikke et bestemt antal minutter, som er sikkert for alle. Variér gåture med næsearbejde, korte træningspas, leg og rolig restitution. En sund hund med god vejrtrækning kan trives med flere former for hundesport, mens en hund, der laver vejrtrækningslyde eller skal arbejde hårdt for at få luft, har brug for en dyrlægevurdering og tilpasset aktivitet.

Vurdér motionen efter, hvordan hunden trækker vejret og kommer sig, ikke efter hvor gerne den vil fortsætte. Stop og flyt hunden til et køligt sted, hvis vejrtrækningen bliver tydeligt støjende eller anstrengt, hvis den sænker tempoet, er længe om at komme sig eller virker usædvanligt varm. Blålige slimhinder, svaghed, kollaps eller udtalt åndenød kræver akut dyrlægehjælp.

Kortsnudede hunde er særligt følsomme over for varme, fordi de har sværere ved at køle sig ved at halse. Læg motionen på køligere tidspunkter af dagen, tilbyd vand og undgå hård aktivitet i varmt eller fugtigt vejr. Overvægt belaster luftveje og led mere, så hold øje med hundens huld frem for kun tallet på vægten.

## Sundhed

De vigtigste sundhedskontroller hos boston terrier gælder vejrtrækning, øjne, patella og tidlig juvenil katarakt. Bed om de faktiske undersøgelsesresultater for begge forældredyr; et energisk indtryk eller rolig vejrtrækning under et kort møde kan ikke erstatte dokumentation.

BOAS er en samlebetegnelse for vejrtrækningsproblemer, som kan opstå, når en kort snude og bløddelene i næse og svælg begrænser luftstrømmen. Snorken bør derfor ikke automatisk afvises som et harmløst racetræk. Vær opmærksom på vejrtrækningslyde i hvile, anstrengt indånding, dårlig udholdenhed, lang restitution, forstyrret søvn, varmefølsomhed eller besvimelse.

RFG Scheme er en standardiseret dyrlægeundersøgelse af vejrtrækningen. Hunden vurderes før og efter tre minutters bevægelse i rask tempo og får en grad fra 0 til 3. Grad 0 betyder, at hunden på undersøgelsestidspunktet er klinisk upåvirket, mens grad 2 og 3 indebærer kliniske gener. Resultater fra hunde på mindst 24 måneder registreres centralt, mens resultater fra yngre hunde registreres som foreløbige.

Siden maj 2026 har RFG-resultater for boston terrier kunnet registreres centralt hos Svenska Kennelklubben, men undersøgelsen er på nuværende tidspunkt ikke et krav før avl for racen. Det må ikke forveksles med kennelklubbens generelle avlsanbefaling, som først og fremmest peger på grad 0, eller med raceklubbens betingelser for hvalpehenvisning.

Øjnene er forholdsvis store og udsatte. Kontakt hurtigt en dyrlæge, hvis hunden pludselig kniber øjet sammen, holder det ene øje lukket, gnider det med poten eller får et rødt, løbende eller uklart øje; smerter fra øjet betragtes som akutte. Tidlig juvenil katarakt er en recessivt nedarvet sygdom, som rammer begge øjne og kan føre til blindhed tidligt i livet. En DNA-test kan vise, om hunden er fri for anlægget, bærer ét sygdomsanlæg eller har arvet anlægget fra begge forældre. En parring mellem to bærere kan give genetisk ramte hvalpe og bør derfor undgås.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan glide ud af sin normale position, forekommer også i racen. Når et kuld skal optages i hvalpehenvisningen, beder Svenska Bostonterrierklubben om oplysninger om forældrenes seneste øjenlysning, patellaresultater og DNA-test eller dokumentation for, at hunden er fri for sygdomsanlægget gennem afstamning. Det er værdifuld information for en køber, men må ikke beskrives som bindende registreringskrav for alle kuld.

## Historie og oprindelse

Boston terrier blev udviklet i og omkring Boston i Massachusetts i sidste del af 1800-tallet. Målrettet avl tog form omtrent mellem 1870 og 1890, men de tidligste krydsninger er ikke fuldt dokumenteret. Racen kan derfor beskrives som udviklet fra datidens bulldog- og terriertyper, men det er ikke muligt med sikkerhed at angive en præcis blanding.

American Kennel Club anerkendte racen i 1893. Med tiden udviklede den sig fra tungere forgængere til den mindre, elegante selskabshund, som nutidens racestandard beskriver. Boston terrier er nu en internationalt anerkendt race med USA som oprindelsesland.

## At leve med racen

Boston terrier kan fungere i både lejlighed og hus, men boligens størrelse afgør ikke, om hverdagen bliver god. Hunden har brug for fysisk og mental aktivering hver dag, et uforstyrret sted at hvile og træning i at falde til ro, når der ikke sker noget. Gøen og følsomhed over for lyde varierer fra hund til hund; spørg, hvordan forældredyrene fungerer hjemme, hvis et stille hjem er vigtigt.

Det at være alene skal læres gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer også meget i, hvor længe de kan klare sig uden uro. Begynd med meget korte, rolige adskillelser, og øg kun tiden, mens hunden fortsat kan slappe af. For hunde, der holdes i Sverige, oplyser Jordbruksverket, at de skal aktiveres fysisk og mentalt hver dag og bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne; hvalpe og ældre hunde skal ud oftere.

Når hunden er sammen med børn, er opsyn af en voksen og et fredet hvilested vigtigere end racens ry som familiehund. Børn må ikke løfte hunden, trække den i ørerne eller gå hen til den, mens den spiser eller sover. Møder med katte og andre hunde bør foregå roligt og kontrolleret. Tidligere erfaringer og den enkelte hunds adfærd vejer tungere end racenavnet.

Før køb bør du bede opdrætteren vise:

- begge forældres RFG-resultater og deres alder ved undersøgelsen;
- den seneste øjenlysning og patellaresultater;
- registreret DNA-status for tidlig juvenil katarakt, og hvordan den indgik i planlægningen af parringen;
- hvordan nære slægtninge fungerer med hensyn til vejrtrækning, øjne, knæ og temperament i hverdagen;
- hvordan hvalpene vænnes til håndtering, hvile, forskellige underlag, mennesker og almindelige lyde.

Det giver et bedre beslutningsgrundlag end løfter om, at racen altid er nem, stille eller problemfri.

Boston terrier

Boston terrier er en lille, robust og menneskeorienteret selskabshund med kvadratisk bygning og kort, smokingfarvet pels. Den er munter, kærlig og nem at tilpasse, og trives både med leg og rolige stunder sammen med familien. Pelsplejen er enkel, men den korte næse og de fremtrædende øjne kræver ekstra sundhedskontrol.

Monika Nad

## Kort fortalt

Australian shepherd er en hyrde- og brugshund, der er udviklet i USA, til mennesker som ønsker at træne og arbejde med deres hund hver dag. Den er hurtig, lydhør og alsidig, men arbejdslysten og vogte- og hyrdeinstinkterne betyder, at den sjældent passer til den, der først og fremmest ønsker en ukompliceret selskabshund.

- Racen hører til FCI-gruppe 1 og blev udviklet til arbejde med får og kvæg på gårde og ranches.
- Den ønskede skulderhøjde er 51–58 cm for hanner og 46–53 cm for tæver. Racestandarden angiver ingen idealvægt.
- Pelsen er middellang, vejrbestandig og har underuld. Grundfarverne er blue merle, sort, red merle og rød, med eller uden hvide aftegninger og tan-aftegninger.
- Halen kan være naturligt lang eller kort. Halekupering er forbudt i Sverige.
- En australian shepherd har brug for daglig fysisk aktivitet, problemløsning, samarbejde og mulighed for at falde til ro.
- For svenske avlshunde er officiel HD-status og kendt mental status gennem MH vigtige kontroller. MH beskriver reaktioner; det er ikke en prøve, man består eller dumper.

## Udseende og pels

Australian shepherd er en middelstor, velafbalanceret og bevægelig hund, som skal være lidt længere end høj. Den skal være muskuløs og solid uden at blive tung eller klodset, fordi bygningen skal give mulighed for hurtige retningsskift og langvarigt arbejde. Standarden angiver en ønsket skulderhøjde, men ingen idealvægt. Vurder derfor en voksen hund ud fra proportioner, huld, bevægelser og funktion i stedet for at stole på et vægtinterval, der påstås at komme fra standarden.

Pelsen er lige til bølget, middellang og vejrbestandig. Mængden af underuld varierer blandt andet med klima og årstid. En korrekt pels har brug for regelmæssig gennemredning og tættere kontrol i fældeperioder, men ikke den samme ugeplan for alle hunde. Mærk pelsen igennem helt ned til huden, og vær særligt opmærksom på områder, hvor friktion let giver filter, for eksempel bag ørerne og i fanerne. Kontrollér samtidig hud, poter og kløer efter arbejde i skov og ujævnt terræn.

De fire grundfarver er blue merle, sort, red merle og rød. Alle kan forekomme med eller uden hvide aftegninger og tan-aftegninger. Øjnene kan være brune, blå eller ravfarvede, også i kombinationer eller med pletter og marmorering. Forskellig øjenfarve er altså tilladt og siger i sig selv intet om hundens temperament.

Halen kan være naturligt lang eller naturligt kort. Sidstnævnte kaldes ofte NBT, natural bobtail, og må ikke forveksles med en kuperet hale. Svenska Kennelklubben registrerer racen med en halebetegnelse, som viser, om hunden har fuld halelængde, stumphale, en hale der er kortere end normalt, ingen hale eller kuperet hale. For en hvalpekøber er registreringsoplysningen et bedre grundlag end at gætte ud fra et fotografi.

## Temperament og personlighed

Ifølge racestandarden skal australian shepherd være en intelligent arbejdshund med stærke hyrde- og vogteinstinkter, et stabilt temperament og et venligt væsen. Den kan være afventende ved det første møde med fremmede, men racetypisk neutralitet er ikke det samme som frygt eller aggression. Svenska Australian Shepherdklubben understreger derfor, at neutral er et tydeligere ord end reserveret.

Der er betydelig variation mellem individer og familier. Nogle hunde arbejder meget intenst i forhold til mennesker og omgivelser, mens andre er mere afbalancerede i hverdagen. Styrken i hyrdeadfærd, bevogtning, lydreaktioner og social interesse kan også variere. Betegnelser som arbejdslinje eller udstillingslinje er ikke nok til at forudsige en hvalps temperament. Se i stedet på forældrene, voksne nære slægtninge, opdrætterens avlsmål, arbejdsmeritter og dokumenterede mentalbeskrivelser.

Som hyrdehund bruger racen blandt andet sin krop og sine bevægelser til at styre dyr. Det kan give en stærk interesse for ting i bevægelse. I hverdagen kan hunden forsøge at følge, stoppe eller styre løbende børn, cykler, joggere eller andre dyr. Det er en mulig egenskab hos racen, ikke noget alle australian shepherd gør, og ikke en undskyldning for at lade adfærden fortsætte. Afstand, snor eller barriere, en indlært alternativ adfærd og belønning for kontakt gør situationen mere sikker, mens færdigheden trænes.

MH er særligt nyttigt, når man sammenligner avlshunde og slægtninge. Beskrivelsen viser, hvordan en hund reagerede på blandt andet kontakt, håndtering, leg, overraskelser, lyd og skud. Den kan ikke alene forudsige, hvordan en hvalp udvikler sig, og den måler ikke hele arbejdsevnen. Læs hele protokollen, og spørg hvordan hunden fungerer og falder til ro igen i almindelige miljøer.

## Træning og motion

Australian shepherd har hver dag brug for både bevægelse og opgaver, der kræver næsearbejde, problemløsning og samarbejde, men et fast antal timer beskriver ikke den enkelte hunds behov. En rolig skovtur, spor eller søg, hverdagslydighed, hyrdearbejde, brugsarbejde, agility og anden gennemtænkt træning belaster på forskellige måder. Tilpas mængde og intensitet efter alder, helbred, tidligere træning og restitution.

En velfungerende hverdag handler om mere end at gøre hunden fysisk træt. Prioritér tidligt:

- kontakt og lydhørhed, også når noget bevæger sig i omgivelserne,
- indkald, der først trænes i et let miljø og sikres med lang line efter behov,
- at gå pænt i snor, håndtering og evnen til at vente,
- et tydeligt skift mellem aktivitet og ro,
- at kunne vælge at lade være med at følge eller styre børn, køretøjer og dyr.

Træningen bør være belønningsbaseret, trinvis og tilpasset individet. Racen lærer ofte hurtigt, hvilket også betyder, at vaner, der belønnes ved et uheld, hurtigt kan sætte sig fast. Gør den ønskede adfærd let at vælge, øg sværhedsgraden gradvist, og brug ikke frygt, trusler eller fysisk straf.

Hvalpe og unghunde har brug for bevægelse, miljøerfaring, hvile og korte indlæringspas, ikke en voksen hunds belastning eller en træningsplan baseret på et bestemt antal minutter. Målet er en hund, som kan arbejde engageret, bevare kontakten og derefter falde til ro. Hvis aktivitetsmængden øges, mens hunden får sværere ved at sove, slappe af eller håndtere hverdagens indtryk, skal planen vurderes på ny i stedet for blot at blive fyldt med mere fart.

## Sundhed

For en svensk hvalpekøber er det vigtigste at skelne bindende registreringsregler fra raceklubbens anbefalinger og frivillige DNA-tests. Efter de gældende regler fra Svenska Kennelklubben kræves officiel HD-status før parring og, for svenskboende avlshunde som er omfattet af reglerne, kendt mental status gennem en fuldstændig MH-beskrivelse. Kendt status betyder ikke automatisk et godt hofteresultat eller en ønskelig mental profil; kontrollér selve resultatet.

I sin racespecifikke avlsstrategi anbefaler SASK som hovedregel HD-grad A eller B og øjenundersøgelse af avlshunde. Klubben fremhæver også værdien af at kontrollere HD-status hos nære slægtninge, fordi racen ikke har et HD-indeks. ED-røntgen er frivillig og er ikke et særligt registreringskrav for racen. Bed derfor opdrætteren vise, hvad der faktisk er undersøgt, på hvilken hund, på hvilken dato og med hvilket resultat, i stedet for at nøjes med ordet sundhedstestet.

Der findes DNA-tests for blandt andet CEA, HSF4 og MDR1, men SASK angiver ikke én universel testpakke til alle kombinationer. Hver test gælder et bestemt gen eller en risikovariant. Et frit HSF4-resultat udelukker for eksempel ikke alle former for grå stær og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse. Relevante tests vælges ud fra dokumenterede risici i familien og den planlagte kombination.

MDR1, også kaldet ABCB1, kan påvirke, hvordan visse lægemidler fordeles i kroppen og når hjernen. Den enkelte hunds status kan ikke afgøres ud fra udseendet. Hvis hunden er testet, bør resultatet stå i dyrlægejournalen; valg af lægemiddel og dosering hører altid hjemme hos dyrlægen.

To merlefarvede hunde skal ikke parres. Kombinationen kan give hvalpe med to kopier af merlevarianten og øget risiko for døvhed samt syns- eller øjenforandringer. Den naturligt korte NBT-hale har en anden genetisk baggrund. SASK anbefaler også forsigtighed ved kombinationer, hvor begge forældre bærer NBT-varianten, men de to spørgsmål må ikke blandes sammen.

## Historie og oprindelse

Trods navnet blev australian shepherd, som racen kendes i dag, udviklet i USA. FCI-standarden knytter navnet til baskiske hyrder, der kom til USA fra Australien i 1800-tallet. Det præcise bidrag fra ældre hyrdehunde er mindre sikkert. Detaljerede påstande om en bestemt blanding af racer bør derfor behandles som teorier.

Amerikanske fåre- og kvægavlere fortsatte med at udvælge hunde for alsidighed, selvstændigt arbejde, intelligens og hyrdeevne. Efter Anden Verdenskrig voksede kendskabet til racen, da westernridning, rodeo, hesteshows, film og tv nåede et større publikum. Den moderne races amerikanske ranchbaggrund forklarer både paradokset i navnet og hvorfor funktion stadig står centralt i racebeskrivelsen.

## At leve med racen

Australian shepherd passer bedst, når hverdagen rummer planlagt aktivitet, læring og restitution, også i almindelige arbejdsuger. En stor have erstatter ikke fælles opgaver, og konkurrenceambitioner er ikke nødvendige, hvis hunden alligevel får et meningsfuldt og varieret liv. Den, der ønsker en hund, som hovedsageligt skal med på kortere ture, bør vælge en mindre krævende type.

Med børn skal en voksen altid være til stede, hunden skal have et uforstyrret hvilested, og familien skal have en plan for energisk leg. Afbryd og skab afstand, før hunden begynder at fiksere på eller styre bevægelsen. Børn bør ikke have ansvar i situationer, hvor en hurtig og stærk hund kan reagere på omgivelserne.

Samliv med hunde eller katte afgøres af individerne og introduktionen, ikke af racenavnet. Find ud af mere om forældrenes og den aktuelle hunds historik. Begynd roligt med separate trygge steder, barriere og snor, giv katten en fri flugtvej, og gå først videre, når begge dyr kan være afslappede. Smådyr kan kræve permanent fysisk adskillelse.

Racen kan bo i lejlighed, hvis hunden får tilstrækkelig tid ude, meningsfulde opgaver og hvile, og ejeren kan håndtere reaktioner på lyde. I en ejendom med dårlig lydisolering skal man kunne forebygge, at lyde i opgangen får hunden til at vogte og gø. Alenetid skal trænes gradvist og vurderes ud fra den enkelte hunds adfærd. Jordbruksverkets råd om luftning mindst hver sjette time i dagtimerne er et råd om luftning, ikke et mål for hvor længe en hund trives alene.

Før du køber en hvalp, bør du bede om forældrenes registreringsnumre, HD-resultater, fuldstændige MH-protokoller, datoer og resultater fra øjenundersøgelser samt relevante DNA-resultater. Kontrollér også halebetegnelse og arbejdsmeritter, og spørg hvordan voksne nære slægtninge fungerer med mennesker, lyd, bevægelse, hvile og restitution. De oplysninger siger mere om, hvordan hverdagen med hunden sandsynligvis bliver, end farve, øjne eller om opdrætteren kalder hundene arbejdslinje eller udstillingslinje.

Australian shepherd

Dansk Kennel Klub (DKK)

Australian shepherd er en middelstor, atletisk hyrdehund, som er meget intelligent og energisk. Den er loyal og menneskeorienteret, knytter stærke bånd og har brug for rigelig daglig motion, træning og mental stimulering. Den har en iøjnefaldende, vejrbestandig pels og varierende øjenfarver, som bidrager til dens særlige udstråling.

## Kort fortalt

- **Oprindelse:** Nederlandsk kooikerhond kommer fra Nederlandene og tilhører FCI-gruppen for retrievere, stødende jagthunde og vandhunde.
- **Størrelse:** Den ideelle mankehøjde er 40 cm for hanner og 38 cm for tæver. Racestandarden tillader 38–42 cm for hanner og 35–40 cm for tæver, men angiver ingen vægt.
- **Oprindeligt arbejde:** Hunden lokkede ænder gennem et nederlandsk fangstanlæg, en eendenkooi. Den jagtede ikke ænderne, men vakte deres nysgerrighed ved at vise sig mellem skærme og vifte med sin hvide hale.
- **Temperament:** Racen skal være livlig, opmærksom, venlig og arbejdsivrig. Mange knytter sig tæt til familien, men er afventende over for fremmede, og der er stor forskel på de enkelte hunde.
- **Behov for aktivitet:** Det er en lille sportshund med hurtige reaktioner. Den har brug for varierede ture, opgaver til næse og hjerne og træning i at falde til ro.
- **Pels:** Pelsen er middellang, hvid med tydelige orangerøde aftegninger og skal fremstå naturlig uden trimning. Sorte hårspidser på ørerne er ønskelige, men ikke et krav.
- **Vigtigt ved køb af hvalp:** Bed om at se forældredyrenes faktiske resultater for patella, øjne, von Willebrands sygdom, ENM og polymyositis. Spørg også, hvordan opdrætteren har vurderet kombinationens mentalitet, sundhed og indbyrdes slægtskab.

## Udseende og pels

Nederlandsk kooikerhond er en lille, smidig sportshund med en næsten kvadratisk krop og lette bevægelser. Den ideelle mankehøjde er 40 cm for hanner og 38 cm for tæver. De tilladte intervaller er henholdsvis 38–42 cm og 35–40 cm. Den officielle racestandard angiver ingen vægt, så de vægtangivelser, man ofte ser i raceguider, er kun vejledende og ikke en del af standarden. Huld, kropsbygning og muskelmasse siger mere om den enkelte hund end et generelt tal på vægten.

Pelsen er middellang, tæt, glat eller let bølget og har underuld. Grundfarven er hvid med klart afgrænsede orangerøde aftegninger. Hovedet har farve omkring øjne og kinder og en hvid blis. Ørerne ligger ind til kinderne og har behæng; lange sorte hårspidser, de såkaldte øreringe, er ønskelige, men ikke et krav. Den velbehængte hale har en hvid fane.

Pelsen skal bevare sit naturlige udtryk og behøver normalt hverken at blive formet eller klippet over det hele. Gå behænget bag ørerne, på benene og under halen igennem med fingrene, en kam eller en børste. Børst, når du mærker begyndende filtre, efter ture hvor frø og kviste har sat sig fast, og oftere i fældeperioder. Det er mere nyttigt end en fast ugeplan, fordi pelsmængde, aktivitetsniveau og årstid varierer.

Bad hunden, når den er snavset, og sørg for, at ører og pels tørrer ordentligt efter bad og svømning. Tjek samtidig kløer, poter, hud og ører. Rød hud, tydelig lugt, ømhed eller tilbagevendende kløe bør vurderes af en dyrlæge.

Racen fælder og kan ikke beskrives som allergivenlig. Allergiske reaktioner skyldes ikke kun pels, og ingen hunderace kan garanteres at fungere for en bestemt allergiker. Er man i tvivl, bør man møde flere voksne hunde i deres hjem, før man beslutter sig.

## Temperament og personlighed

Nederlandsk kooikerhond er som regel hurtig, opmærksom og meget interesseret i det, der sker omkring den. Racestandarden beskriver en livlig, smidig, selvsikker og udholdende hund, som er venlig og årvågen uden at være unødigt larmende. Det er et ideal, ikke et løfte om den enkelte hund. Svenske og nederlandske raceklubber beskriver en tydelig variation: Nogle hunde hilser gerne på nye mennesker, mens andre foretrækker først at betragte dem på afstand.

At være reserveret er ikke det samme som at være bange eller aggressiv. En tryg, afventende hund skal have lov til at lade være med at hilse. Bed gæster om at ignorere hunden i begyndelsen, og lad den selv vælge, om den vil tage kontakt. En hund, der føler sig trængt, kan forsøge at skabe afstand, så påtvungne hilsener er sjældent god socialisering. Aggression og overdreven skyhed hører ikke til raceidealet.

Mange hunde af racen registrerer bevægelser, stemmer og skift i stemningen meget hurtigt. Hårde korrektioner eller en uforudsigelig hverdag kan derfor skabe usikkerhed. Tydelige rutiner, venlige grænser og belønning for den ønskede adfærd giver bedre vejledning. Socialisering handler om trygge erfaringer og ro bagefter, ikke om at hvalpen skal hilse på så mange mennesker og hunde som muligt.

I mødet med andre hunde kan en kooikerhond være social, selektiv eller tydelig omkring den afstand, den har brug for. Vælg rolige og stabile legekammerater. Bed om at møde moderen, og spørg hvordan voksne slægtninge reagerer på fremmede, uventede lyde, håndtering og hundemøder. BPH-resultater kan give flere oplysninger, men BPH er ikke en prøve, man består eller dumper, og kan ikke forudsige hvalpens fremtid.

## Træning og motion

Nederlandsk kooikerhond har brug for både fysisk aktivitet og opgaver, der kræver koncentration. En sund voksen hund kan trives med længere ture, varieret terræn, næsearbejde, apportering og hundesport som agility, rallylydighed eller lydighed. Der findes ikke et troværdigt antal minutter, som passer til alle. Alder, sundhed, kondition og intensiteten den pågældende dag afgør, hvad der er passende.

Se på balancen i hverdagen. En hund, der kan arbejde koncentreret, falde til ro bagefter og bevæge sig ubesværet næste dag, har sandsynligvis fået en rimelig belastning. Uro kan også skyldes for mange intense aktiviteter eller manglende træning i at slappe af. Stivhed, halthed eller en tydelig ændring i udholdenhed skal undersøges, ikke trænes væk.

Lad opgavens sværhedsgrad og hundens koncentration styre træningspassets længde. Beløn med mad, leg eller adgang til en aktivitet, hunden holder af, og skift mellem præcisionsarbejde og lettere opgaver, hvor hunden lykkes. Indkald, rolig gang i snor, tryg håndtering, at kunne vente og en rolig hvileplads er særligt nyttige færdigheder i hverdagen.

Hvalpen har brug for at udforske, udvikle koordination og få mange pauser. Undgå planer, der beregner gåturens længde alene ud fra alder; underlag, tempo, legens intensitet og hvalpens egen træthed betyder lige så meget. Gentagne skarpe vendinger, høje spring og ensidig boldkastning kan vente, til hunden har udviklet mere styrke og kropskontrol.

Racen kan reagere hurtigt på bevægelse og omgivelser. Træn kontakt og indkald med lang line, før hunden får mere frihed, og vælg sted efter den enkelte hunds kontrol. Det historiske arbejde med at holde skadedyr nede gør det fornuftigt at være forsigtig omkring smådyr, men jagtinteressen varierer og bør ikke antages at være lige stærk hos alle.

## Sundhed

En hvalpekøber bør først og fremmest kontrollere dokumenterede resultater og forstå, hvad de betyder for den konkrete kombination. Patella, øjne, von Willebrands sygdom type III, arvelig nekrotiserende myelopati og polymyositis er vigtige emner hos nederlandsk kooikerhond. Hofteresultater kan også indgå i anbefalingerne fra den svenske raceklub. At en undersøgelse er udført, er ikke det samme som et godt resultat, og en anbefaling fra raceklubben er ikke nødvendigvis et bindende registreringskrav.

**Patellaluksation** betyder, at knæskallen kan forskubbe sig fra sin normale placering. I april 2026 meddelte Svenska Kennelklubben, at racens sundhedsprogram var blevet sænket fra niveau 2 til central registrering. Central registrering betyder, at undersøgelsen er frivillig, men at resultatet registreres hos SKK, når undersøgelsen følger organisationens procedurer. Ældre regelsæt og hjemmesider kan stadig vise det tidligere krav. Bed derfor om begge forældres aktuelle patellaresultater, og undersøg hvilke regler der gjaldt på parringstidspunktet, i stedet for blot at acceptere, at hundene er ”testet”.

**Von Willebrands sygdom type III, VWD**, er en alvorlig arvelig blødersygdom, som har forekommet i racen. Der findes en DNA-test, og SKK kan registrere godkendte resultater centralt. Central registrering fastlægger ikke i sig selv en bestemt kombination af forældredyr. Bed om at se begge forældres DNA-status eller et dokumenterbart bevis på, at en hund er fri gennem afstamning. Opdrætteren skal kunne forklare, hvorfor kombinationen ikke kan give syge hvalpe.

**Arvelig nekrotiserende myelopati, ENM**, er en fremadskridende neurologisk sygdom. Hos ramte unghunde kan de første tegn være let ukoordinerede bagben, ofte i alderen seks til femten måneder, hvorefter gangbesværet tiltager. Der findes en DNA-test, og sygdommen håndteres som en enkel recessiv egenskab: En bærer bliver ikke syg af genvarianten, men to risikokopier kan mødes hos en hvalp, hvis forældrene kombineres forkert. Bed om verificeret status for begge forældre og en tydelig forklaring af kombinationen.

**Arvelig polymyositis** er mere kompliceret. Sygdommen kan give muskelsvaghed, stiv gang og nedsat udholdenhed, problemer med at spise, drikke eller synke eller begge symptombilleder samtidig. Forskning har knyttet sygdommen til en DNA-variant med lav penetrans. Det betyder, at varianten øger risikoen, men ikke afgør, om hunden bliver syg. Resultatet kan derfor ikke forenkles til ”fri, bærer eller syg”, og et DNA-resultat er ikke en diagnose. Opdrætteren bør kunne forklare, hvordan forældrenes resultater og sundheden i familien påvirkede valget af kombination.

Bed også om resultater fra øjenundersøgelser, og spørg hvilke diagnoser der findes hos nære slægtninge. En ansvarlig opdrætter viser originale resultater eller oplysninger i et register, der kan kontrolleres, fortæller om både styrker og risici og forklarer parringen. Tjek de gældende SKK-regler og raceklubbens anbefalinger ved køb; begge dele kan ændre sig.

## Historie og oprindelse

Nederlandsk kooikerhond blev udviklet i Nederlandene til en usædvanlig opgave ved en eendenkooi, et anlæg med dam, skærme og stadig smallere fangarme. Hunden bevægede sig roligt ind og ud mellem skærmene, så den hvide, vajende hale kun kunne ses i korte glimt. Tamænder fulgte hunden, fordi de forbandt den med mad, og vildænder blev lokket med af nysgerrighed. Da fuglene var kommet langt nok ind i fangarmen, tog kooikeren, manden der passede anlægget, over. Hunden skulle altså lokke ænderne, ikke jage eller apportere dem.

På gården kunne hunden holde skadedyr nede, være ledsager og varsle. Arbejdet er med til at forklare racens kombination af hurtighed, selvstændighed og samarbejde med føreren, men det afgør ikke, hvordan den enkelte moderne hund opfører sig.

Hunde, der ligner nutidens race, ses i ældre nederlandsk kunst, men den dokumenterede genopbygning af den moderne race begyndte i 1940'erne. Baronesse van Hardenbroek van Ammerstol søgte efter hunde af den gamle type, og tæven Tommie blev en vigtig stammoder. Den nederlandske kennelklub vedtog en foreløbig standard i 1966 og anerkendte officielt racen i 1971.

Den første nederlandsk kooikerhond kom til Sverige i 1994, og det første svenske kuld blev født i 1996. Racens smalle avlsgrundlag og den internationale udveksling af avlsdyr er vigtig baggrund for nutidens arbejde med dokumenterede sundhedsdata og genetisk variation. Derfor er det særligt værdifuldt, at en opdrætter kan redegøre for hele kombinationen og ikke blot vise ét enkelt testresultat.

## At leve med racen

Hverdagen med en nederlandsk kooikerhond fungerer bedst, når både aktivitet og hvile har en tydelig plads. En have erstatter ikke fælles ture, nye miljøer og træning. Hvis hunden bliver ophidset af lyde i opgangen eller bevægelse uden for vinduet, bør man arbejde med afstand, afskærmning, en tryg hvileplads og belønning af ro, før hunden begynder at gø.

Racen kan bo i lejlighed, hvis den får motion, næsearbejde og træning i at falde til ro. Boligens størrelse betyder mindre end lydforholdene, muligheden for at komme ud og ejerens hverdag. En meget lydfølsom hund eller en hund, der gør meget, kan få det svært i en etageejendom med meget lydgennemgang. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene og tidligere afkom fungerer i lignende miljøer.

Med børn er der brug for opsyn fra voksne, nænsom håndtering og et fredet hvilested. Børn må ikke følge efter hunden, forstyrre den, når den spiser eller sover, eller holde fast om den, når den forsøger at gå væk. En kooikerhond, der er tryg ved børn, kan blive en god familiehund, men racenavnet garanterer ikke tålmodighed med pludselige bevægelser og høje lyde. Bed opdrætteren om hjælp til at vælge hvalp ud fra husstanden og de voksne slægtninges adfærd.

Introducer andre dyr lige så roligt. Mange hunde af racen lever godt med hunde eller katte, når dyrene har mulighed for at trække sig. Smådyr bør beskyttes af en fysisk barriere og må aldrig bruges til at ”teste” hundens jagtinteresse. Lad ikke dyrene være alene sammen for tidligt, selv om det første møde gik godt.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd med ganske korte perioder, og øg først, når hunden kan hvile uden uro. Et kamera kan vise tidlige tegn som rastløs vandren, hurtig vejrtrækning eller vedvarende lyd. Der findes ikke et antal timer, som gælder for hele racen, og en hund, der går i panik, skal ikke efterlades længere i håb om, at den ”vænner sig til det”.

Racen kræver ikke en erfaren hundefører, men er sjældent et problemfrit førstevalg for den, der ønsker en hund, som automatisk elsker alle og bare følger med uden gennemtænkt træning. En førstegangsejer kan få stor succes med støtte fra en kyndig opdrætter og en belønningsbaseret instruktør. Det afgørende er, om man holder af en hurtig hund med en tydelig personlighed og er indstillet på at arbejde med både dens evner og behov for afstand.

Nederlandsk kooikerhond

The Nederlandse Kooikerhondje (UK) Club

Raad van Beheer (Dutch Kennel Club)

Societé Centrale Canine (French Kennel Club)

FCI (Fédération Cynologique Internationale)

Mellemstor hollandsk apporterende jagthund til fuglejagt med orange-rød og hvid pels, sorte ørerspidser og en fyldig, hvid hale. Hengiven over for familien, reserveret over for fremmede, intelligent og følsom. Har brug for daglig motion, træning og selskab; generelt sund, men med nogle arvelige sygdomme, der skal holdes øje med.

Hundeopdrættere

For købere

For sælgere

Værktøjer

Hunde

Katte

Get a Pet