## Kort fortalt

Tax er en tysk jagthund i FCI-gruppe 4, udviklet til arbejde både under og over jorden. Racen findes i ni varianter: standard, dværg og kanin kombineret med korthåret, langhåret eller ruhåret pels. Det er derfor klogere at vælge tax efter størrelse, hårlag, opdrætterens avlsmål og hundenes faktiske egenskaber end efter racenavnet alene.

- **Anvendelse:** gravjagt, drevjagt, eftersøgning og selskab.
- **Arbejdsmåde:** udholdende, selvstændig og meget orienteret mod at bruge næsen.
- **Størrelse:** afgøres af brystomfanget, ikke af skulderhøjde eller en generel vægtangivelse.
- **Pels:** korthåret, langhåret eller ruhåret med tydeligt forskellige plejebehov.
- **Vigtigt sundhedsområde:** degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps, ofte samlet under betegnelsen IVDD.
- **Passer bedst til:** den, der ønsker en lavbenet jagthund med stor arbejdslyst og kan tilbyde både daglig motion, næsearbejde og konsekvent træning.

Den endelige størrelsesvariant fastlægges først, når hunden er mindst 15 måneder. Forældrene giver et rimeligt fingerpeg, men hvalpens endelige variant kan ikke loves før målingen.

## Udseende og pels

Taxen skal være lav og langstrakt, men samtidig kompakt, muskuløs og bevægelig. Kroppen er bygget til at kunne arbejde smidigt på begrænset plads, ikke til at være ekstremt lang eller tung. Racestandarden angiver omtrent en tredjedel af mankehøjden som frihøjde over jorden og et forhold mellem mankehøjde og kropslængde på cirka 1:1,7–1,8.

Brystomfanget måles efter 15-månedersalderen fra mankens højeste punkt til brystkassens laveste punkt. De gældende intervaller er:

- **Standardtax:** hanner mere end 37, men højst 47 cm; tæver mere end 35, men højst 45 cm.
- **Dværgtax:** hanner mere end 32, men højst 37 cm; tæver mere end 30, men højst 35 cm.
- **Kanintax:** hanner 27–32 cm; tæver 25–30 cm.

De tre hårlag er mere end en forskel i udseende. Korthåret tax har en kort, tæt og glat pels, der ligger tæt til kroppen. Den kræver normalt begrænset, regelmæssig pleje, men bør alligevel ses efter efter ture i terrænet. Langhåret tax har underuld og længere faner, som bør redes dér, hvor der let dannes filtre, især bag ørerne og på ben, bug og hale. Ruhåret tax har dækhår, underuld, skæg og markerede øjenbryn. En korrekt ru pels trimmes efter behov; klipning giver ikke den samme pelsstruktur.

Godkendte farver og mønstre afhænger delvist af hårlaget. Rød, sort eller brun med tantegninger, merle og brindle indgår i standarden, mens vildtfarver er typiske for ruhår. Pelsfarve er ikke en genvej til temperament eller jagtlyst, men visse farvekombinationer har betydning for sundheden. Bed opdrætteren forklare både den registrerede farvebetegnelse og arvegangen, hvis hvalpen er merle.

## Temperament og personlighed

Raceidealet for tax er venligt og afbalanceret uden frygt eller aggression, men også energisk, udholdende og selvsikkert. Selvstændigheden kommer fra arbejde, hvor hunden skal træffe beslutninger på afstand af føreren. I hverdagen kan den samme egenskab vise sig ved, at taxen undersøger, om en regel virkelig gælder hver gang.

Jagtlyst, socialitet, tendens til at give lyd, legelyst og evne til at falde til ro varierer mellem individer og familielinjer. Den svenske analyse af Beteende- och personlighetsbeskrivning hund, BPH, tegner et billede af mange trygge taxer, men omfatter mindre end én procent af den undersøgte svenskfødte bestand. Den kan derfor ikke bruges som et løfte om en bestemt hvalps personlighed. Påstande om, at et bestemt hårlag altid er roligere, lettere at træne eller mindre interesseret i jagt, er også for brede.

Spørg i stedet, hvordan forældrene og nære slægtninge fungerer hjemme, ved besøg, på tur og i nye miljøer. For en jagttax er prøveresultater og praktisk brug relevant; for en selskabshund er det lige så vigtigt at få konkrete eksempler på, hvordan hundene falder til ro efter aktivitet, hvor meget de gør, og hvordan de fungerer ved håndtering. En seriøs opdrætter bør kunne beskrive både styrker og det, der kræver arbejde.

## Træning og motion

En tax har brug for daglig fysisk aktivitet og meningsfuldt næsearbejde, men ét fast antal minutter passer ikke til alle. Alder, kondition, underlag, størrelsesvariant, sundhed og den måde, hunden arbejder på, afgør belastningen. En voksen, rask tax kan være en udholdende tur- og friluftshund, mens en hvalp skal opbygge styrke og koordination gradvist, og en hund med rygsymptomer har brug for en plan fra dyrlægen.

Spor, søgeøvelser, personspor og omhyggeligt placerede godbidssøg lader taxen bruge sin største ressource: næsen. Korte, tydelige træningspas med en belønning, hunden virkelig værdsætter, fungerer ofte bedre end gentagelser uden et klart mål. Træn tidligt indkald, stop, at følge føreren og evnen til at afbryde et duftspor. Jagtlyst forsvinder ikke gennem lydighed, så en lang line og gennemtænkte valg af miljø er vigtige, når indkaldet ikke er sikkert. I Sverige må hunde ikke drive eller forfølge vildt uden for jagt, og fra 1. marts til 20. august kræves der særlig kontrol dér, hvor der kan være vildt.

At tage hensyn til ryggen betyder ikke, at en rask tax skal leve stillesiddende. Der er ikke belæg for, at et totalforbud mod alle trapper eller hop op og ned fra møbler i sig selv forebygger IVDD. Opbyg i stedet en god grundkondition, hold hunden i normalt huld, mindsk risikoen for at glide i hjemmet, og undgå ukontrollerede høje hop eller sammenstød. Tilpas hjælp på trapper og ved løft efter hundens alder, størrelse og sundhed.

## Sundhed

Degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps er taxens vigtigste racespecifikke sundhedsproblem. IVDD betyder, at skiverne mellem ryghvirvlerne forandres og i nogle tilfælde trykker mod nerver eller rygmarven. Søg hurtigt dyrlæge, hvis taxen pludselig får tydelige ryg- eller nakkesmerter, krummer ryggen, nægter at bevæge sig, går usikkert, mister kraft i benene eller får svært ved at kontrollere urin og afføring. Vent ikke på, at svage neurologiske tegn går over af sig selv.

SKK's officielle rygscreening af tax med røntgen tæller forkalkede skiver. Undersøgelsen foretages fra toårsdagen til dagen før fireårsdagen, og resultatet angives som K0, K1–K2, K3–K4 eller K5–K26. K0 betyder, at der ikke er fundet forkalkninger, mens et højere K-tal betyder flere helt eller delvist forkalkede skiver. Resultatet er et grundlag for avl og risikovurdering, ikke en garanti for, at hunden aldrig får eller med sikkerhed vil få kliniske problemer. Oplysninger om diskusprolaps hos forældre, søskende og tidligere afkom er derfor også vigtige.

Rygscreening og øjenlysning er frivillige for tax i Sverige. Svenska Taxklubbens racespecifikke avlsstrategi anbefaler alligevel, at ryg- og familiehistorik indgår i vurderingen, og at avlshunde øjenlyses før avlsdebut og senere i livet. PRA forekommer i racen. De gældende registreringsbestemmelser for tax regulerer blandt andet variant, hårlag, farve og endelig størrelsesmåling, men angiver ikke ryg- eller øjenundersøgelse som obligatoriske vilkår for registrering. En køber bør derfor bede om de faktiske resultater i stedet for at nøjes med udtrykket »sundhedstestede forældre«.

Følg også hundens huld: en talje skal kunne ses, og ribbenene skal kunne mærkes med et let tryk. Når merle indgår i en kombination, bør opdrætteren kunne redegøre for farveanlæggene. To merleanlæg kan give dobbelt merle, som hos hunde er forbundet med øget risiko for høre- og øjenproblemer.

## Historie og oprindelse

Taxen blev udviklet i Tyskland fra lavbenede jagthunde til arbejde under jorden. Sådanne hunde har været kendt siden middelalderen, mens den organiserede avl fik tydeligere form i 1800-tallet. Den tyske taxklub blev grundlagt i 1888, og avlen kom til at omfatte de tre størrelser og tre hårlag, som udgør nutidens ni varianter.

Racens lave form, kraftige forpart, udholdenhed og selvstændighed har en praktisk forklaring. Taxen skulle kunne følge vildt under jorden, men også arbejde som drivende eller stødende hund og hjælpe ved eftersøgning. I Sverige blev den især vigtig som langsomt drivende hund, da rådyrbestanden voksede i 1940'erne. Svenska Taxklubben blev grundlagt allerede i 1901.

Det historiske anvendelsesområde kan stadig mærkes i hverdagen. En tax, der aldrig skal på jagt, har alligevel brug for at få afløb for næsearbejde, problemløsning og bevægelse. Det er også derfor, en køber bør spørge, hvad opdrætteren faktisk prioriterer: gravjagt, drivende jagt, eftersøgning, udstilling eller først og fremmest selskab.

## At leve med racen

En tax kan trives i en lejlighed, hvis den får tilstrækkelig tid ude, aktivitet og træning i at håndtere lyde i opgangen og uden for døren. Boligens størrelse er mindre afgørende end hverdagens indhold. Planlæg flere lufteture, mulighed for at snuse i roligt tempo og et sted, hvor hunden kan hvile uforstyrret. Alenetid skal læres gradvist; afbryd og gør øvelsen lettere, hvis hunden viser uro. Jordbruksverkets råd om at lufte hunden mindst hver sjette time i dagtimerne handler om luftning, ikke om hvor længe den enkelte tax bør være alene.

En tax kan blive en god familiehund med børn, men små børn og hunde skal altid have en voksen til stede. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler. Små børn bør ikke bære taxen; en lille hund kan let blive tabt, og ryg og bagpart skal støttes ordentligt ved løft. Hunden skal altid have et trygt, uforstyrret hvilested.

Samvær med andre hunde eller katte afhænger af individet, tidligere erfaringer og jagtlyst. Lad introduktionen foregå roligt, brug en barriere, og giv begge dyr hver sit sikre område. En tax med stærk jagtlyst bliver ikke nødvendigvis pålidelig sammen med kanin, marsvin eller kat, blot fordi møder trænes. Sikker fysisk adskillelse kan være den rigtige langsigtede løsning.

Før et køb bør du bede om konkrete svar på følgende:

- Hvilken størrelse og hvilket hårlag forventes hvalpen at få, og hvor sikkert kan det vurderes?
- Hvad bruges forældrene til, og hvordan fungerer de og nære slægtninge i hverdagen?
- Findes der et officielt K-resultat og oplysninger om kliniske rygproblemer hos forældre, søskende eller tidligere afkom?
- Hvornår blev forældrene sidst øjenlyst, og hvad viser resultatet?
- Hvilke BPH-, jagt- eller udstillingsresultater er registreret og relevante for netop dette kuld?
- Hvordan er hvalpene blevet vant til håndtering, hverdagslyde, mennesker og korte stunder uden deres kuldsøskende?

Det bedste match er ikke automatisk den mindste hvalp, den roligste under besøget eller den farve, du først lægger mærke til. Vælg den kombination, hvor opdrætterens mål, hundenes dokumenterede sundhed og temperament samt din egen hverdag peger i samme retning.

UK Dachshund Club

British Veterinary Association

FCI - Fédération Cynologique Internationale

The Kennel Club (UK)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Tax: modig, langstrakt og kortbenet jagthund, oprindeligt avlet til grævling og kanin. Findes med glat, lang og ruhåret pels, i normal- og dværgstørrelse. Loyal, sikker i sporet, selvstændig og ofte gøende. Har brug for regelmæssig, men skånsom motion og vægtkontrol for at skåne ryggen.

Vi är en liten kennel som hunnit med 4 kullar långhåriga dvärg taxar. Vi bor lantligt och vänjer valparna vid andra djur på gården som består av hästar, katter, hundar, höns mm.

Royal wiener’s

Slovenský kopov

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Slovenský kopov er en middelstor, sort-tan spidshund, avlet til at spore og rejse vildsvin. Den er hårdfør, udholdende og meget gøende og kræver masser af motion, næsearbejde og en erfaren fører. Den er loyal over for sin familie, men reserveret over for fremmede og egner sig bedre til et aktivt hjem på landet end til bylivet.

Jaktliljans

## Kort fortalt

Labradoodle er en krydsning mellem labrador retriever og puddel, ikke en hunderace med én fælles standard i Svenska Kennelklubben. Navnet siger derfor mindre om den enkelte hund, end mange tror: størrelse, pels, fældning, temperament og sundhedsrisici kan variere selv inden for samme kuld.

- Spørg altid, hvilken puddelvariant der faktisk findes i afstamningen. Toy-, dværg-, mellem- og storpuddel har meget forskellig skulderhøjde.
- F1, F1b og lignende betegnelser beskriver afstamning. De garanterer ikke en bestemt størrelse, pels, allergitolerance eller personlighed.
- En labradoodle kan få apporteringslyst og lære hurtigt, men egenskaberne kombineres ikke på samme måde hos alle hunde.
- Pelsen kan være mere glat, bølget eller krøllet og kan både fælde og filtre. Ingen labradoodle kan garanteres at være egnet til en person med allergi.
- Krydsningen passer bedst til en ejer, der ønsker at træne, aktivere og pleje pelsen regelmæssigt, og som kan tilpasse hverdagen til den faktiske hund.
- Sundhedsundersøgelser skal vurderes for hver forælder ud fra risiciene og anbefalingerne for labrador retriever og den aktuelle puddelvariant.

Australian Labradoodle er ikke automatisk det samme som en førstegenerationskrydsning mellem labrador og puddel. Det er en særskilt type, der er udviklet gennem flere generationer og også har andre racer i sin afstamning. Spørg derfor altid, hvad opdrætteren mener med navnet, og hvilket register eller avlsprogram hundene tilhører.

## Udseende og pels

Der findes ikke én officiel størrelse eller kropsform for labradoodle. Labradorstandarden angiver en ideal skulderhøjde på 56–57 centimeter for hanner og 54–56 centimeter for tæver. Pudlens størrelsesvarianter spænder derimod fra toy over 24 til og med 28 centimeter, via dværg og mellem, til storpuddel over 45 til og med 60 centimeter med to centimeters tolerance opefter. En generel størrelsesbetegnelse som ”mini”, ”medium” eller ”standard” er derfor ikke nok til at sige, hvor stor hunden bliver.

Det bedste skøn bygger på:

- hvilken puddelvariant der faktisk findes i afstamningen
- begge forældres målte højde og vægt
- størrelsen på voksne hel- og halvsøskende samt tidligere kuld
- hundens køn og kropsbygning

Forældrene fortæller mere end en generationsbetegnelse. Labradoren har ifølge standarden en kort, tæt pels med vandafvisende underuld, mens puddelen har en krøllet pels, der fortsætter med at vokse. Pelsens længde, krøl, tæthed og fældning kan derfor variere mellem kuldsøskende og ændre sig, når hvalpepelsen afløses af voksenpelsen.

Kun lidt synlig fældning er ikke det samme som lav allergirisiko. Hundeallergener kommer hovedsageligt fra hud, spyt og urin, ikke kun fra hår. Der findes ingen allergenfri hunde, og samme person kan reagere forskelligt på forskellige individer. Den, der allerede har pelsdyrsallergi, bør derfor ikke købe hvalp på grundlag af ord som ”hypoallergen” eller ”allergivenlig”.

Pelsplejen skal styres af den pels, hunden faktisk får. Ved en længere eller mere krøllet pels skal en kam kunne føres helt ned til huden uden at sætte sig fast. Kontrollér især bag ørerne, under sele og halsbånd, i armhulerne, lysken og på benene. Våd pels skal tørres og redes ud. Hvor ofte hunden skal redes og klippes, afhænger af pelsens længde, struktur og hverdag; en dygtig hundefrisør kan hjælpe med en realistisk rutine. Væn hunden gradvist og positivt til håndteringen.

## Temperament og personlighed

En labradoodle kan være social, samarbejdsvillig og livlig, men krydsningen kommer ikke med en færdig ”det bedste fra begge racer”-personlighed. Raceidealerne for labrador og puddel beskriver venlige, aktive og trænbare hunde, men arv, forældrenes adfærd, tidlige erfaringer, sundhed og træning påvirker individet.

En britisk ejerundersøgelse offentliggjort i 2026 sammenlignede adfærd hos 583 labradoodles med labradorer og pudler. Resultatet var blandet: labradoodles klarede sig bedre end pudlerne på seks af tolv adfærdsskalaer, men dårligere end labradorerne på fem. Studiet omfattede hunde op til fem år og kan ikke forudsige en hvalps personlighed. Det fandt heller ikke direkte støtte for, at labradoodles generelt skulle være særligt egnede til børnefamilier.

Mød om muligt tæven og andre nært beslægtede voksne hunde. Se, hvordan de tager kontakt, falder til ro efter noget uventet, håndteres og slapper af. Spørg, hvordan voksne hunde fra tidligere kuld fungerer i hverdagen, ikke kun hvilken farve eller pels de har.

Børn og labradoodle kan fungere godt sammen, men en voksen skal altid være til stede, når små børn og hunden er sammen. Hunden har brug for et fredet hvilested, og børn må ikke klatre på, fastholde eller forstyrre den, når den spiser eller sover. En ung, stærk og begejstret hund kan vælte et barn uden at være aggressiv, så rolige hilsner og fire poter på gulvet er vigtige færdigheder i hverdagen.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. Social interesse er ikke det samme som gode manerer i hundeparken, og en labradoodle er ikke automatisk sikker sammen med katte. Tag udgangspunkt i individets erfaring og tendens til at jage. Introducér dyrene trinvis, giv dem deres egne trygge steder, og hold øje med samspillet.

## Træning og motion

En labradoodle har hver dag brug for både fysisk bevægelse og opgaver, der bruger næse, hjerne og samarbejde, men der findes ikke et fast antal minutter, som passer alle. Alder, størrelse, sundhed, intensitet og restitution afgør belastningen. En god hverdag veksler mellem ture, mulighed for at bevæge sig frit et sikkert sted, næsearbejde, apportering, problemløsning, træning og uforstyrret hvile.

Belønningsbaseret og trinvis træning passer ofte til den hurtige indlæring. Prioritér færdigheder, der gør hverdagen sikker og rolig:

- kontakt og at gå pænt i snor
- indkald og evnen til at vælge forstyrrelser fra
- at aflevere og slippe genstande uden konflikt
- rolige hilsner på mennesker og hunde
- at kunne vente og falde til ro, selv om der sker noget
- tryg håndtering af pels, ører, mund og poter

Apportering, personsøg, sporarbejde, nosework og rallylydighed kan give afløb for forældreracernes arbejdslyst. Ikke alle individer holder dog af den samme aktivitet eller af vand.

For hvalpe bør belastning, sværhedsgrad og varighed øges gradvist. Stivhed, modvilje eller dårlig restitution viser, at planen skal ændres. Målet er ikke at udmatte hunden hver dag, men at opbygge kondition, selvkontrol og evnen til at hvile.

## Sundhed

Der er ikke belæg for, at en labradoodle automatisk er sundere eller mindre sund end begge forældreracer. Et britisk studie fra 2024 omfattede 9.402 unge hunde og 342 sammenligninger mellem tre puddelkrydsninger og deres forældreracer. I 86,6 procent af sammenligningerne var der ingen statistisk sikker forskel. Blandt 583 labradoodles adskilte de fleste af de 57 undersøgte tilstande sig ikke fra puddel eller labrador. Studiet byggede på ejeroplysninger om hunde op til fem år og erstatter ikke langsigtet opfølgning i avlen.

Sundhedsvurderingen skal i stedet begynde med hver forælder. For en labrador i renracet avl efter SKKs regler kræves officiel hoftestatus, mens Svenska Labrador Retrieverklubben desuden anbefaler hofter og albuer uden anmærkning samt en aktuel øjenundersøgelse. Storpuddel har et svensk sundhedsprogram for hofter; for toy-, dværg- og mellempuddel gælder i stedet et program for prcd-PRA-resultat. Reglerne gælder de renracede forældre, ikke som en obligatorisk ”labradoodlepakke”, men viser, hvorfor den nøjagtige puddelvariant skal være kendt.

Bed om at se dokumentationen i stedet for at godtage formuleringen ”sundhedstestede forældre”. Kontrollér:

- at dokumentet gælder den rigtige hund og kan knyttes til identitet eller registreringsnummer
- undersøgelsens dato, metode, udsteder og faktiske resultat
- hofte-, albue- og øjenresultater, der er relevante for hver forælder
- hvilke DNA-test der er udført, og den enkelte sygdom, som hver test vedrører
- sygdomme, bevægelsesproblemer og temperament hos søskende, tidligere afkom og ældre nære slægtninge

Et frit DNA-resultat for én mutation siger intet om andre sygdomme. En krydsning kan arve risikovarianter fra begge sider, selv når den genetiske variation er større.

I studiet fra 2024 havde labradoodle højere odds for betændelse i den ydre øregang end labrador, men det betyder ikke, at alle individer rammes. Søg dyrlæge, hvis hunden ryster på hovedet eller har kløe, smerte, rødme, hævelse eller ildelugtende udflåd. Tilbagevendende problemer skal udredes; rens ikke et irriteret øre uden dyrlægens råd.

## Historie og oprindelse

Det bedst dokumenterede moderne udgangspunkt for navnet labradoodle er et kuld, der blev født i 1989 hos daværende Royal Guide Dogs Association of Australia, nu Guide Dogs Victoria. Avlsansvarlig Wally Conron parrede labradortæven Brandy med storpuddelen Harley for en synshæmmet klient, hvis mand havde allergi. Af de tre hvalpe blev én, Sultan, vurderet egnet til klienten og arbejdede senere som førerhund.

Navnet labradoodle blev brugt til at skabe interesse, da det var sværere at finde hjem til hundene, hvis de blot blev omtalt som blandingshunde. Det gjorde krydsningen kendt, men skabte ingen fælles racestandard. Nogle opdrættere har fortsat med labrador–puddelkrydsninger, mens andre har ført avlen videre gennem flere generationer i egne registre.

Australian Labradoodle har derfor en anden baggrund end en almindelig labrador–puddelkrydsning. Genetisk forskning i disse hunde viser bidrag fra flere racer end labrador og puddel, og at puddelarven dominerer. En hvalpekøber bør bede om en forståelig stamtavle eller oversigt over afstamningen og ikke antage, at alle hunde, der sælges under lignende navne, har samme baggrund.

## At leve med racen

Labradoodle passer bedst i et hjem, der har tid til træning, aktivitet, restitution og regelmæssig pelspleje, og som accepterer, at den voksne hund måske ikke svarer til en markedsført størrelses- eller pelsbetegnelse. Det er sjældent et godt valg for den, der først og fremmest ønsker en fældefri, selvstændig eller garanteret nem familiehund.

Lejlighed kan fungere, hvis hunden får dækket sine behov udendørs, kan falde til ro inde og ikke forstyrrer naboerne. En have erstatter ikke ture eller træning. Alenetid skal trænes i små trin, mens hunden er tryg og afslappet. Nogle voksne hunde klarer nogle timer, mens andre bliver urolige langt tidligere; manglende ro betyder, at sværhedsgraden skal sænkes.

Lav et konkret tjek før købet:

- Bed om den nøjagtige afstamning, puddelvariant og betydningen af opdrætterens generations- og størrelsesbetegnelser.
- Sammenlign forældrenes og de voksne slægtninges faktiske størrelse, pels, adfærd og evne til at falde til ro.
- Læs de originale sundhedsresultater, og spørg, hvorfor netop disse undersøgelser blev valgt for begge forældre.
- Mød hvalpene sammen med tæven i deres opvækstmiljø, og se, hvordan opdrætteren arbejder med håndtering, restitution og hverdagslyde.
- Sørg for, at husstanden har en plan for pelspleje, hundepasning, træning og gradvis alenetid, også gennem hundens krævende første år.

Når svarene er konkrete, og dokumenterne kan kontrolleres, bliver det lettere at vurdere netop det planlagte kuld. For labradoodle siger individet, forældrene og opdrætterens avlsarbejde mere end selve navnet.

Labradoodle

UK Labradoodle Association

Labradoodle Club of Great Britain

Norwegian Kennel Club

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Labradoodle er en mellemstor til stor, atletisk krydsning mellem Labrador Retriever og Puddel, kendt for sit venlige, menneskeorienterede temperament og sin høje træningsvillighed. Pelsen kan variere fra krøllet og lavt fældende til mere ru og fældende og kræver regelmæssig pelspleje. Den egner sig bedst til aktive hjem, der kan tilbyde daglig motion og mental stimulering.

🤍Uppfödning av Australien Labradoodle i hemmamiljö i Bankeryd!
Medlemmar i @svenskalabradoodleklubben & WALA
Mail: hej@backamoslabradoodle.se
Telefon: 0708110398
Instagram: backamoslabradoodle

Backamos Labradoodle

## Kort fortalt

Staffordshire bull terrier er en britisk, kompakt terrier med stor styrke i forhold til sin størrelse. Det er en selvstændig, anerkendt race, ikke den samme race som american staffordshire terrier, bull terrier eller american bully. Hos den rette ejer kan den være en tæt og aktiv selskabshund, men valget bør bygge på den enkelte hunds temperament, adfærd ved hundemøder og familiens evne til at håndtere en stærk og hurtig hund – ikke på kælenavne eller stereotyper.

- **Oprindelse:** Storbritannien, med rødder i Midlands og Staffordshire
- **Racegruppe:** FCI gruppe 3, terriere
- **Mankehøjde:** 35,5–40,5 cm for både hanner og tæver
- **Vægt:** 12,7–17 kg for hanner og 11–15,4 kg for tæver
- **Pels:** kort, glat og tætliggende
- **Passer bedst hos:** en ejer, der vil træne belønningsbaseret, kan læse hundens signaler og har en gennemtænkt plan for hundemøder, motion og restitution

Racestandarden beskriver en intelligent, hengiven, modig og pålidelig hund. Det er et avlsmål, ikke en garanti for hvert individ. Opvækstmiljø, sundhed, erfaringer og arvelige egenskaber påvirker hverdagen. En førstegangsejer kan lykkes godt, hvis personen er indstillet på at træne kontrol i hverdagen og forebygge vanskelige situationer.

## Udseende og pels

En Staffordshire bull terrier skal forene muskelkraft med balance, smidighed og frie bevægelser. Brystkassen er bred, kroppen kompakt og hovedet kort og dybt med et bredt kranium. Mere vægt er ikke et tegn på bedre racetype. Højde og vægt skal passe sammen, og en hund, der bliver for tung, mister den bevægelighed, som hører til racen.

Standarden angiver en mankehøjde på 35,5–40,5 cm. Hanner skal veje 12,7–17 kg og tæver 11–15,4 kg. Den øvre vægt er ikke et mål i sig selv; huld, muskler, køn og kropsbygning skal vurderes samlet.

Pelsen er kort, glat og tætliggende. Fjern løse hår, og tilpas bad efter hundens behov i stedet for at følge en fast plan. Kløe, gentagen rødme eller slikken på poterne bør ikke afvises som et almindeligt pelsproblem.

Godkendte farver er rød, fawn, hvid, sort eller blå, med eller uden hvidt, samt alle nuancer af brindle med eller uden hvidt. Leverfarve og sort med tantegninger er ifølge standarden absolut uønskede. Blå er en godkendt farve, men farve bør aldrig veje tungere end sundhed, temperament og en gennemtænkt kombination.

Racen har et forholdsvis kort hoved, men vejrtrækningen skal være fri og stille. Gentagen snøften, tydelig vejrtrækningslyd ved moderat aktivitet eller kraftig snorken under søvn bør ikke bortforklares som normalt for racen. Det er funktionen, der afgør, om hoved og luftveje fungerer godt.

## Temperament og personlighed

Staffordshire bull terrier forventes at være hengiven over for mennesker, modig og mentalt stabil, men svenske mentalbeskrivelser viser stor variation. En hund kan være åben og energisk, mere afventende eller hurtigt blive overvældet. Eksempler fra forældres og nære slægtninges hverdag er derfor mere værdifulde end påstande om, hvordan racen “altid” er.

En intens og langvarig hilsen beviser ikke tryg social adfærd; den kan også handle om høj ophidselse eller social stress. Hunden skal kunne falde til ro igen og fravælge kontakt. Aggressivitet over for mennesker og ekstrem skyhed hører ikke til raceidealet og bør tages alvorligt.

Hundens indstilling til mennesker siger ikke, hvordan den fungerer med andre hunde. Racens historie og den variation, som raceklubben beskriver, gør det klogt at vælge legekammerater med omhu og ikke regne med, at en voksen hund trives i en ukendt gruppe eller hundegård. Ikke alle Staffordshire bull terriere er aggressive over for hunde; den faktiske legestil, evnen til at afbryde, spændingsniveauet og erfaringerne skal styre – ikke regler baseret på køn eller en raceetiket.

BPH, MH og mentalindeks kan give værdifuld information om forældredyr og slægtninge, men forudsiger ikke hele hvalpens personlighed. Spørg, hvordan hundene reagerer på overraskelser, mennesker, håndtering, skudlyde og hundemøder, og hvor hurtigt de falder til ro igen.

Kælenavnet “nanny dog” er ikke en sikkerhedsvurdering. Selv en meget menneskeglad hund kan blive stresset, have smerter eller reagere hurtigt. Barn og hund skal derfor altid være sammen med en opmærksom voksen, som kan læse situationen og gribe ind i tide.

## Træning og motion

Staffordshire bull terrier har brug for regelmæssig bevægelse, mental aktivitet og restitution, men der findes ingen bestemt motionstid, som passer til alle. En god uge kan indeholde ture i forskellige miljøer, fri bevægelse på et sikkert område, næsearbejde, korte træningspas og rolige dage. Mængden tilpasses alder, kondition, sundhed, temperatur, intensitet og restitution.

Belønningsbaseret træning passer til racens energi og lyst til at samarbejde. Prioritér færdigheder, der gør hverdagen sikker: at gå roligt i snor, indkald eller lang line, passering af hunde, at kunne afbryde en aktivitet, hilse roligt, vente, acceptere håndtering og falde til ro. Målet er ikke blind lydighed, men en hund, der kan træffe gode valg, også når den bliver ivrig.

Social træning betyder ikke, at hunden skal lege med alle. Nogle få nøje udvalgte hunderelationer, tydelige pauser og kontrollerede møder giver ofte bedre rammer end en urolig hundegård. Stop, hvis kroppen bliver stiv, legen ensidig, intensiteten kun stiger, eller en hund prøver at komme væk. Træn gerne rolig tilstedeværelse på afstand i stedet for altid at gå hen til den anden hund.

Hvalpe skal have lov til at udforske, lege og udvikle kropskontrol uden lange, ensidige eller påtvungne motionspas. For voksne hunde kan for eksempel nosework, lydighed, rallylydighed og tilpasset agility give både tankeopgaver og samarbejde. Øg belastningen gradvist.

I varme eller ved hård aktivitet skal hundens vejrtrækning og restitution være styrende. Søg dyrlæge, hvis hunden får tydeligt besværet eller støjende vejrtrækning, bliver usikker på benene eller har svært ved at vende tilbage til normal vejrtrækning. Sådanne tegn bør ikke accepteres som en del af racens udseende.

## Sundhed

Allergi og atopiske hudproblemer er blandt de vigtigste aktuelle sundhedsområder for Staffordshire bull terrier i Sverige. Spørg derfor ikke kun, om en forælder har et testresultat, men også om kløe, øreproblemer, poteproblemer og andre hudproblemer hos forældre, søskende og tidligere afkom. Tilbagevendende hudsymptomer kan påvirke både velfærd og hverdag i lang tid.

Raceklubbens nuværende arbejde fremhæver også led og bevægelser, især hofter, albuer og knæ, samt øjne, tænder, bid og vejrtrækning. Hornhindeskader og forkert placerede øjenvipper forekommer, og forkert placerede hjørnetænder kan beskadige væv i munden. Bed om at se, hvordan forældredyrene bevæger sig og trækker vejret under almindelig aktivitet, ikke kun når de står opstillet.

Sundhedskrav og anbefalinger er ikke det samme. SKK's registreringsregler for 2026 stiller ikke et særligt krav om, at forældre til Staffordshire bull terrier skal have et bestemt resultat fra en sundhedstest. Raceklubbens gældende avlsstrategi anbefaler derimod, at begge forældre har resultater for hofter, albuer, øjne, L2Hga og HC samt kendt mental status gennem BPH eller MH. Som hvalpekøber bør du bede om de faktiske resultater, selv om de ikke er en betingelse for registrering.

L2Hga og HC er to forskellige recessivt arvelige sygdomme med DNA-test. SKK registrerer L2Hga-resultater centralt på niveau 1 i sundhedsprogrammet. En bærer er ikke syg af den pågældende recessive variant, men må kun parres med en hund, der er testet fri. En hund, der har arvet sygdomsvarianten fra begge forældre, må ikke bruges i avl. Kontrollér hundens identitet, prøvedato og resultater for kombinationen. En DNA-test siger intet om allergi, led, vejrtrækning eller generel sundhed.

Raceklubben fraråder i sin gældende avlsstrategi kombinationerne blå med blå og hvid med hvid. Det er et råd om avlskombinationer, ikke et bevis på, at hver blå eller hvid hund er syg. Vælg aldrig primært en hvalp efter en usædvanlig farve, og acceptér ikke dårligere dokumentation for at få et bestemt udseende.

## Historie og oprindelse

Staffordshire bull terrier blev udviklet i det engelske Midlands og området omkring Staffordshire fra ældre hunde af bull- og terriertype. Baggrunden omfatter datidens blodige kampe med dyr og hundekampe. Da kampe mod fastbundne dyr blev forbudt i 1835, fortsatte hundekampe ulovligt, samtidig med at hundene også levede tæt på deres ejere. Historien bør beskrives åbent, men den gør ikke hver moderne hund aggressiv og bør ikke bruges til at romantisere risikofyldt adfærd.

Arbejdet frem mod en ensartet race tog fart i det 20. århundrede. Den britiske kennelklub anerkendte Staffordshire bull terrier den 25. maj 1935. Det lagde grunden til en skriftlig standard og mere organiseret avl med fokus på en stærk, smidig og stabil terrier. Den første kendte import til Sverige kom i 1962.

Nutidens race skal bedømmes ud fra dens aktuelle funktion, sundhed og temperament. Historien forklarer, hvorfor kraft, udholdenhed og hundemøder fortjener særlig opmærksomhed, men den erstatter aldrig en vurdering af den enkelte hund.

## At leve med racen

Staffordshire bull terrier kan bo med børn, men ingen hund er barnepige. En voksen skal styre kontakten, hunden skal have ro, når den sover og spiser, og både barn og hund skal kunne forlade situationen. Børn bør ikke klatre på, holde fast i eller tage ting fra hunden.

Samliv med en anden hund, kat eller mindre dyr skal vurderes individuelt. Tidligere roligt samliv er nyttig information, men ingen garanti for fremtiden. Introducér dyrene gradvist, brug fysisk adskillelse, når ingen kan holde opsyn, giv katten høje eller separate flugtveje, og afbryd jagt, fiksering eller stigende ophidselse tidligt.

Livet i lejlighed kan fungere, hvis hundens behov for aktivitet, luftning og restitution bliver dækket, og hvis ejeren kan håndtere lyde og møder i opgange og indgange. Træn alene-hjemme-tid gradvist, og følg hundens adfærd, gerne med kamera. Der findes ikke én bestemt tid, der passer til hele racen. I Sverige må et lukket bur ikke bruges til almindelig opbevaring eller som en normal løsning på problemer med at være alene.

Før et køb bør du bede om mere end en liste med testnavne:

- Kontrollér hundens registrerede race og stamtavle, så den ikke forveksles med andre bull- og terrierracer.
- Bed om at se resultaterne for hofter, albuer, øjne, L2Hga og HC og få den planlagte kombination forklaret.
- Spørg om hud, ører, poter, tænder, bid, vejrtrækning og bevægelser hos forældre, søskende og tidligere afkom.
- Gennemgå BPH, MH eller mentalindeks sammen med konkrete eksempler fra hverdagen og hundemøder.
- Find ud af, hvorfor opdrætteren har valgt netop disse to hunde, og hvilke svagheder kombinationen skal forbedre.

Det vigtigste spørgsmål er ikke, om racen er “sød” eller “hård”, men om hundens egenskaber passer til dit hjem, og om du kan give den sikker træning, passende aktivitet, hvile og egnet selskab.

Staffordshire bull terrier

The Staffordshire Bull Terrier Club of Great Britain

American Kennel Club (AKC) - Though not EU, it is a well-established source

Staffordshire bull terrier er en kompakt, muskuløs engelsk terrier med kraftig kropsbygning og kort, letplejet pels. Den er kendt for sin dybe kærlighed til mennesker, især børn, og er livlig og følsom. Den har brug for daglig motion, positiv træning, robuste tyggelegetøj og tæt fællesskab med sin familie.

Vi bedriver småskalig uppfödning av Staffordshire bullterrier i lantlig miljö tillsammans med våra barn och våra hundar. Vårt fokus ligger på hälsa, stabil mentalitet och rastypiskt temperament. Valparna växer upp i hemmiljö med daglig hantering, socialisering och närhet till familjelivets alla ljud och rörelser. Varje kull planeras noggrant med ansvar och omsorg, och vi finns som stöd för våra valpköpare under hela hundens liv. Vårt mål är trygga, friska hundar med gott temperament.

SupremeTeamSbt

Här på vår gård på toppen av Romeleåsen har jag sedan 2002 bedrivit en liten, familjenära uppfödning av blandrashundar. Uppfödningen är registrerad, kontrollerad och godkänd av Länsstyrelsen. 

Jag finns alltid tillgänglig för stöd och råd under hundens hela liv. Jag lämnar även garanti: om valpen av någon anledning lämnas tillbaka inom fyra månader återbetalas hela köpeskillingen. Senare i livet hjälper jag alltid till att hitta en trygg och bra lösning för hunden.

Hagalunds Gård

## Kort fortalt

Malteser er en lille selskabshund til dig, der ønsker en tæt og opmærksom følgesvend og har god tid til pelspleje. Racen kan sætte pris på både lange ture, leg og rolige stunder på skødet. Den lille krop betyder ikke, at hunden kun vil bæres, men størrelsen kræver nænsom håndtering.

- **Oprindelse og hjemland:** det centrale Middelhavsområde og Italien
- **Racegruppe:** gruppe 9, selskabshunde
- **Størrelse:** hanner 21–25 cm og tæver 20–23 cm i mankehøjde
- **Vægt:** 3–4 kg ifølge racestandarden
- **Pels:** lang, glat, hvid og silkeagtig, uden underuld
- **Passer til dig, der:** ønsker en livlig lille følgesvend og er klar til regelmæssig pels- og tandpleje samt øvrig kropspleje

En malteser kan være et godt valg for en førstegangsejer, men en ny hundeejer skal stadig være indstillet på at lære om pelspleje og træne hunden i at være alene hjemme, blive renlig og følge gode hverdagsvaner fra begyndelsen. Inden du vælger racen, bør du især overveje, om du faktisk har lyst til at pleje pelsen næsten hver dag i mange år.

## Udseende og pels

Malteseren er lille og elegant med en krop, der er længere, end den er høj. En fuld udstillingspels falder langt og glat ned langs kroppen. Racestandarden beskriver pelsen som tæt, blank og silkeagtig uden underuld. Farven skal være helt hvid, men et svagt elfenbensskær er tilladt.

En lang malteserpels skal redes og børstes hver dag eller mindst hver anden dag, så små filtre ikke udvikler sig til sammenfiltrede partier. Den hvide pels skal også bades regelmæssigt, men det rette interval afhænger af pelslængde, hverdag og hvor snavset hunden bliver. Gå pelsen systematisk igennem helt ned til huden, og vær især opmærksom på steder, hvor friktion let giver filtre.

Mange maltesere, der ikke udstilles, bliver klippet kortere end udstillingsidealet. Kortere hår kan gøre pelsplejen hurtigere, men fjerner ikke behovet for at kontrollere hud, øjne, ører, kløer og tænder. Bed opdrætteren vise, hvordan netop hundens pels skal redes, vaskes og tørres. Væn gradvist hvalpen til at stå stille, blive håndteret og få undersøgt poter, mund og ansigt. Så bliver plejen mindre stressende for både hund og ejer.

Malteser bliver indimellem beskrevet som allergivenlig, fordi pelsen ikke har underuld. Det er misvisende: Der findes ingen allergifrie hunde, og hundens allergener findes især i hud og spyt. Reaktionen kan desuden variere fra hund til hund, også inden for samme race. Har man allergi, bør man derfor ikke stole på racenavnet eller pelstypen, men vurdere sin egen situation sammen med sundhedspersonale.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en livlig, hengiven, rolig og intelligent selskabshund. Mange maltesere er opmærksomme på deres ejer, holder af at lære små opgaver og skifter gerne mellem aktivitet og nærhed. Det gør racen til en engageret følgesvend, ikke til pynt uden egne behov.

En racebeskrivelse kan dog ikke garantere, hvordan den enkelte hund reagerer på fremmede, andre hunde eller nye omgivelser. Den svenske raceklubs ejerundersøgelse omfattede 247 hunde, og svarene viser, at de sociale reaktioner varierer. Kun 13 maltesere havde gennemført den svenske adfærds- og personlighedsbeskrivelse BPH i den opgjorte periode. Det er for få til at drage sikre konklusioner om racens adfærd som helhed.

Gå derfor ikke ud fra, at alle maltesere automatisk er stille, åbne over for alle eller nemme sammen med andre dyr. Spørg opdrætteren, hvordan hvalpens forældre fungerer i hverdagen: med gæster, ved hundemøder, under håndtering, omkring lyde og i hvile. Rolige møder med forskellige mennesker og miljøer, kombineret med tydelige rutiner, siger mere end brede mærkater som »en hund, der gør meget« eller »altid venlig«.

## Træning og motion

Malteser har brug for fysisk aktivitet og mental beskæftigelse hver dag, men det samme antal minutter passer ikke til alle. En sund voksen hund kan holde af længere ture, næsearbejde, træning af små tricks og leg. Tilpas længde og tempo efter alder, kondition, vejr og restitution. Byg en hvalp gradvist op. Bliver hunden stiv, halt eller usædvanligt træt, skal den have mindre belastning, og ved vedvarende gener bør den undersøges af en dyrlæge.

Når hunden lærer noget nyt, er det en god idé at stoppe, mens den stadig kan koncentrere sig, frem for at følge et fast antal minutter. Beløn den adfærd, du ønsker, og træn færdigheder, der gør hverdagen lettere: indkald, at gå pænt i snor, ro på en fast plads, håndtering og at blive stille, når du har reageret på det, som fik hunden til at give lyd.

At blive renlig er noget, hunden skal lære, ikke en prøve på racens intelligens eller stædighed. Tag hvalpen ofte ud, især efter søvn, mad og leg, og beløn, når den gør det rigtige. Det at være alene hjemme skal også læres gradvist, når hvalpen er tryg i sit nye hjem. En lille hvalp kan ikke være alene, og hvor længe en voksen hund kan klare det, afhænger af træning og individ. Begynd med meget korte, udramatiske adskillelser, og øg kun, så længe hunden forbliver rolig.

## Sundhed

Malteser beskrives generelt som en sund race, men patellaluksation og navlebrok kan forekomme. Patellaluksation betyder, at knæskallen kan bevæge sig ud af sin normale position. Halthed, eller at hunden gentagne gange springer et skridt over, bør vurderes af en dyrlæge.

Den svenske raceklubs avlsstrategi oplyser 40 registrerede patellaundersøgelser i perioden 2012–2021. Det er et lille, udvalgt materiale og viser ikke, hvor almindelig lidelsen er blandt alle maltesere. Bed i stedet opdrætteren vise eventuelle officielle patellaresultater for forældredyrene og fortælle om knæproblemer eller navlebrok hos nære slægtninge. Malteser har ikke sit eget krav om sundhedsundersøgelse i Svenska Kennelklubbens særlige registreringsregler for 2026. Et frivilligt resultat kan stadig give værdifuld information; frivilligt betyder ikke uvigtigt.

Rindende øjne og misfarvning under øjnene, ofte kaldet tårestriber, blev rapporteret hos mange hunde i raceklubbens ejerundersøgelse. Rapporten beskriver misfarvningen som kosmetisk, samtidig med at årsagen ikke er fastslået. Farven er derfor ikke i sig selv en diagnose. Hold området rent og tørt, men søg dyrlæge, hvis øjet bliver rødt, hunden kniber øjet sammen eller gnider sig, eller hvis der kommer sekret eller en anden tydelig ny forandring.

Kontrollér jævnligt øjne, bevægelser, hud og mund. Begynd med tandbørstning, mens hunden er ung, og gør al håndtering rolig og forudsigelig. En lang liste over mulige sygdomme hos små hunde siger mindre end dokumenterede resultater, hundens egne symptomer og det, man faktisk ved om sundheden hos nære slægtninge.

## Historie og oprindelse

Navnet malteser beviser ikke, at racen kommer fra øen Malta. Den officielle standard angiver det centrale Middelhavsområde som oprindelse og Italien som hjemland. Her knyttes navnet til et semitisk ord for havn eller tilflugtssted, som findes i flere stednavne omkring Middelhavet.

Racens forløbere levede i havne og kystbyer, hvor de jagede rotter og mus i pakhuse og skibes lastrum. Små hunde med betegnelsen *canes melitenses* er omtalt fra Aristoteles' tid. Lignende hunde blev senere værdsatte selskabshunde i det antikke Rom og ses ved fornemme personers side på renæssancemalerier. Historien rummer derfor både praktisk arbejde i havnemiljøer og en lang rolle som selskabshund.

Den første dokumenterede malteser i Sverige var en tæve, som blev importeret fra England i 1910 og udstillet i Stockholm i 1911. I dag er racen først og fremmest selskabshund, selv om enkelte hunde kan trives med eksempelvis lydighed, spor eller agility på et passende niveau.

## At leve med racen

Malteser kan trives fint i en lejlighed, hvis den får ture, mental aktivitet, selskab og træning i hverdagens lyde. Boligens størrelse kan ikke erstatte de daglige behov, og en lille hund bør ikke tilbringe hele dagen på armen. Den skal have mulighed for at gå, snuse, vælge et hvilested og bruge kroppen på en tryg måde.

Når hunden er sammen med børn, er en voksen nødt til at være til stede. Hunden vejer kun 3–4 kg, så leg i gulvhøjde, forsigtige løft og en kurv, hvor hunden får fred, mindsker risikoen for både utryghed og uheld. Børn skal lade hunden være i fred, når den spiser eller sover. Om en malteser fungerer sammen med andre hunde, katte eller smådyr, afhænger af individ, tidligere erfaringer og introduktionen. Racen alene giver ingen garanti.

Lav en ærlig vurdering af hverdagen inden køb:

- Kan nogen pleje pelsen næsten hver dag og begynde med tandbørstning og håndtering med det samme?
- Hvordan fungerer forældredyrene med gæster, hundemøder, hvile og korte perioder alene?
- Findes der officielle patellaresultater, og hvad ved opdrætteren om knæ, navlebrok og øjenproblemer i familien?
- Må du se registreringspapirerne og møde tæven i hendes vante omgivelser?
- Kan du sørge for pasning, mens hvalpen endnu er for ung til at være alene?

Malteser passer bedst hos den, der værdsætter kombinationen af nærhed, livlighed og lyst til at lære, og samtidig accepterer den omfattende pleje og variationen mellem individer bag det elegante, hvide ydre.

Malteser

Malteser er en lille, robust selskabshund med lang, hvid, silkeblød pels og udtryksfulde mørke øjne. Den er kærlig og meget menneskeorienteret og tilpasser sig godt til livet i lejlighed, hvis den får daglige gåture. Den har brug for regelmæssig pelspleje, tandpleje og skånsom træning og lever ofte et langt og aktivt liv.

## Kort fortalt

Pomeranian er den mindste størrelsesvariant af tysk spids: en meget lille, men livlig selskabshund med tæt dobbeltpels, stor årvågenhed og ofte let til gøen. Den passer bedst til den, der vil træne og aktivere en rigtig hund i lille format, ikke til den, der hovedsageligt ønsker en hund, som skal bæres.

- **Race og oprindelse:** tysk spids, pomeranian/zwergspitz, med oprindelse i Tyskland og senere videreudvikling i England
- **Størrelse:** normalt 18–23 cm i skulderhøjde og omkring 2–3 kg; racestandarden angiver 21 cm med tilladt variation og siger, at vægten skal passe til hundens størrelse
- **Forventet levetid:** cirka 12–16 år er en vejledning, ikke et løfte for den enkelte hund
- **Temperament:** ofte opmærksom, glad, hengiven og lærenem, men individ, opvækst og hverdag har stor betydning
- **Aktivering:** daglige gåture, næsearbejde og korte træningspas med tid til ro og restitution
- **Pelspleje:** en grundig gennemgang cirka hver anden uge og oftere i fældeperioder
- **Vær opmærksom på:** gøen, tandpleje, patellastatus og sikker håndtering omkring små børn og betydeligt større hunde

“Teacup Pomeranian” og “mini Pomeranian” er ikke selvstændige, anerkendte størrelsesvarianter. Det er markedsføringsord, som ikke giver en sikrere prognose for voksenstørrelse, sundhed eller temperament. Den officielle variant hedder Pomeranian eller Zwergspitz. Vurder derfor forældrene, voksne slægtninge, sundhedsoplysninger og opdrætterens avlsmål i stedet for at stole på en salgsbetegnelse.

## Udseende og pels

Pomeranian er kompakt og kvadratisk bygget med et lille, spidst hoved, små opretstående ører og en fyldig hale, der bæres højt over ryggen. Den store pels giver hunden en rundere silhuet end kroppen under pelsen.

Racen har dobbeltpels. Dækhårene skal være lange, lige og stå ud fra kroppen, mens underulden er kort, tæt og blød. Pelsen danner en tydelig krave omkring halsen, bukser på bagbenene og en busket hale. Standarden beskriver en naturlig pels, som ikke skal se formklippet ud. Anerkendte farver omfatter blandt andet hvid, sort, brun, orange og gråschatteret samt flere andre definerede farver og kombinationer.

En grundig gennemgang cirka hver anden uge er et godt udgangspunkt ifølge Svenska Kennelklubben, men mange hunde har brug for hyppigere børstning, når de fælder. Arbejd pelsen igennem helt ned til huden i stedet for blot at glatte overfladen. Øg plejen, så snart små filtringer begynder at dannes. Hyppigheden skal følge hundens pels, årstiden og hverdagen; én fast plan passer ikke til alle individer.

Pelsens kvalitet er vigtigere end størst mulig fylde. En korrekt dobbeltpels indeholder både dækhår og underuld. Meget underuld kombineret med manglende dækhår er et kendt problem i racen og kan gøre pelsen vanskelig at pleje. Når du møder en opdrætter, er det derfor nyttigt at se voksne hunde og ikke kun hvalpens bløde hvalpepels.

## Temperament og personlighed

Pomeranian er ofte opmærksom, livlig og stærkt knyttet til sine mennesker. Racestandarden beskriver en glad, hengiven og lærenem hund uden udpræget jagtlyst, men det er et avlsideal og ingen garanti for, hvordan hvert individ fungerer med fremmede, børn eller andre dyr.

Spidshundens årvågenhed gør, at den hurtigt kan reagere på lyde, bevægelse uden for vinduet eller nogen, der kommer til døren. Gøen har baggrund i racens rolle som vagthund. Målet behøver derfor ikke være en hund, der aldrig siger til, men en hund, som kan stoppe, søge støtte hos sin fører og falde til ro igen. Begræns muligheden for at øve lange perioder med gøen, beløn pauser og træn en rolig rutine i situationer, der plejer at udløse gøen.

Socialisering er værdifuld, men lover ikke et bestemt temperament. Lad hvalpen møde mennesker, miljøer og stabile hunde i et tempo, hvor den stadig kan tænke, søge kontakt og komme sig. Mere eksponering er ikke nødvendigvis bedre, hvis hunden bliver overvældet.

En BPH-adfærdsbeskrivelse kan vise, hvordan den beskrevne hund reagerede i standardiserede øvelser, men resultatet er ikke bestået eller ikke bestået og forudsiger ikke alt. Datagrundlaget for Pomeranian er desuden begrænset. Se et eventuelt BPH-resultat sammen med forældrenes adfærd i hverdagen og det, opdrætteren kan fortælle om voksne slægtninge.

## Træning og motion

Pomeranian har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, men der findes ikke et universelt antal minutter, som passer til alle hunde. En god hverdag kombinerer gåture i hundens tempo med næsearbejde, samarbejde, leg og uforstyrret hvile. Vurder balancen ud fra hundens huld, bevægelser, koncentration og evne til at falde til ro, ikke kun hvor langt den har gået.

Racen kan have glæde af nosework, rallylydighed og agility, når opgaverne og omgivelserne tilpasses hundens størrelse og erfaring. Kontaktøvelser, indkald, tricks og søg efter mad eller genstande giver også meningsfuld aktivering. Lad hundens engagement styre længden på træningspassene i stedet for en fast plan på fem eller ti minutter.

Belønningsbaseret træning hjælper hunden med at forstå, hvad der kan betale sig, uden at gøre den mere usikker. Prioritér dette tidligt:

- rolig håndtering af poter, mund og pels
- kontakt og indkald, selv når noget bevæger sig eller laver en lyd
- at kunne trække sig og hvile
- en indlært pause, efter at hunden har bemærket en lyd
- tryghed på forskellige underlag og under transport i hverdagen

Den lille krop kræver sikkerhed, ikke inaktivitet. Løft hunden, når situationen reelt indebærer en risiko, men lad den også gå, snuse og løse enkle opgaver selv. Forebyg fald fra møbler eller arme, og stop voldsom leg med betydeligt større hunde, før størrelsesforskellen bliver et problem.

## Sundhed

Ved køb af hvalp i Sverige er forældrenes registrerede patellastatus, oplysninger om tænder og bid samt information om pelsproblemer hos voksne slægtninge særligt nyttige. Identificerede hunde, registrerede resultater og åbne svar fortæller mere end en lang liste over mulige sygdomme.

Patellaluksation forekommer hos Pomeranian og andre små hunderacer. I Sverige er patellaundersøgelse ikke et obligatorisk sundhedsprogram for racen, men den svenske raceklub, Pomeranianklubben, anbefaler, at avlshunde undersøges. Klubben anbefaler, at hunde med grad 2 eller 3 ikke bruges i avl, og at grad 1 kun kombineres med grad 0. Det er en avlsanbefaling, ikke en garanti for hvalpens fremtidige sundhed.

Bed om forældrenes registrerede navne eller registreringsnumre, og kontrollér resultaterne i Svenska Kennelklubbens databaser Hunddata eller Avelsdata. Kontrollér hundens identitet, undersøgelsesdato og status for begge forældre. Formuleringen “forældrene er testet” er ikke nok, hvis identitet og resultat ikke kan spores.

Hårtab omtales nogle gange som “black skin disease”, BSD eller alopecia X. Racens gældende svenske avlsstrategi understreger, at BSD hverken er en sygdom i sig selv eller en videnskabelig diagnose, men en dagligdags samlebetegnelse for flere tilstande, der kan give pelstab. Uforklarligt hårtab kræver derfor en veterinærvurdering. Spørg, hvordan pelsen har udviklet sig hos forældrene og ældre slægtninge, men kræv ikke sikre løfter om arvelighed, når årsagerne er uklare.

Tænder, kæber og bid er også vigtige i racen. Væn hvalpen til at få undersøgt munden, og begynd tidligt med tandbørstning; tænderne bør helst børstes dagligt. Søg hjælp, hvis hunden har smerter, svært ved at spise, eller hvis biddet ser ud til at skade blødt væv i munden.

## Historie og oprindelse

Pomeranian har sin oprindelse i Tyskland og tilhører familien tysk spids. Zwergspitz betyder dværgspids, mens Pomeranian er det internationalt kendte navn på den samme officielle størrelsesvariant.

Racens moderne type blev videreudviklet i England. Her blev Pomeranian Club stiftet i 1891, og en tidlig racestandard blev udarbejdet. Den dokumenterede historie opsummeres derfor bedst som en tysk spidsbaggrund med vigtig videreudvikling i England, ikke som en sikker og ubrudt fortælling om én bestemt forhistorisk hundetype.

Racens tidligere rolle som vagthund er med til at forklare nutidens årvågenhed og tendens til at gø. I dag holdes Pomeranian først og fremmest som selskabshund, men den har bevaret spidshundens årvågenhed og nyder ofte opgaver, hvor den får lov til at samarbejde og bruge næsen.

## At leve med racen

Pomeranian kan fungere med børn, andre dyr og i lejlighed, men kun når de voksne tilpasser omgivelserne til en meget lille, opmærksom hund. Hverken racenavnet eller tidlig socialisering gør samspillet automatisk sikkert.

Små børn og hunde skal altid have en voksen i nærheden. Barnet bør sidde ned under kontakten, lade hunden gå væk og aldrig bære den uden hjælp. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested. En Pomeranian er ikke et legetøj, og et fald fra nogens arme eller et højt møbel kan få alvorlige følger, selv om racen er livlig og robust i forhold til sin størrelse.

Med andre hunde er kontrollerede møder vigtigere end mange møder. Vælg rolige individer, træn rolig kontakt på afstand, og stop ulige fysisk leg. En kat bør introduceres gradvist, gerne først via duft og en barriere. Katten skal have sin egen flugtvej, og jagt må ikke blive en indlært adfærd. Lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet er stabilt.

Det kan fungere at bo i lejlighed, når hunden får aktivitet udendørs og kan slappe af indendørs. Den afgørende udfordring er ofte lyd, ikke boligens størrelse. I en ejendom, hvor lyden let breder sig, skal ejeren forebygge vagtadfærd ved vinduer og døre, træne rolige rutiner og tage hensyn til naboerne.

Pomeranian beskrives ofte som stærkt knyttet til sine mennesker og bør gradvist lære at være alene. En hvalp kan ikke efterlades alene fra begyndelsen. Start med meget korte perioder i trygge omgivelser, og øg kun, mens hunden forbliver rolig. Hvis den begynder at gø vedvarende, gå uroligt omkring, kradse eller ikke kan falde til ro, er øvelsen blevet for svær og skal gøres lettere.

Før du køber hvalp, bør du kontrollere mere end farve og lovet voksenvægt:

- mød tæven og gerne andre voksne slægtninge
- spørg, hvordan de reagerer på lyde, fremmede, håndtering og hvile
- kontrollér begge forældres identitet og patellaresultat
- spørg om tænder, bid og vedvarende pelstab i familien
- bed opdrætteren forklare målet med kombinationen, og hvordan tidligere afkom har udviklet sig
- afvis salgsargumenter, der gør “teacup” eller “mini” til en sundhedsgaranti

Et godt match er en Pomeranian med et forventet temperament og plejebehov, der passer til din hverdag, fra en opdrætter, som viser dokumentation, kender sine voksne hunde og kan tale lige så åbent om variation og risici som om racens charme.

Pomeranian

Norsk Kennel Klub (Norwegian Kennel Club)

Deutscher Spitz Club (Germany)

Lille, rævelignende spidshund med fyldig, dobbelt pels i mange farver. Med en vægt på 2–3,5 kg er Pomeranians livlige, årvågne og meget menneskeorienterede selskabshunde, som også er gode vagthunde. De har brug for regelmæssig pelspleje, blid og positiv træning, daglige gåture, hjernetræning, tandpleje og beskyttelse af deres små led.

## Kort fortalt

Yorkshire terrier er en lille britisk terrier, der primært holdes som selskabshund, men den skal stadig være opmærksom, intelligent og livlig med et stabilt temperament.

- Racen er anerkendt af FCI som britisk terrier nummer 86, i gruppe 3 og sektionen for dværgterriere.
- Racestandarden angiver en maksimal vægt på 3,2 kg, men hverken minimumsvægt eller skulderhøjde. I praksis er mange hunde tungere end standardens maksimum.
- “Teacup” er ikke en officiel størrelsesklasse for Yorkshire terrier. Betegnelsen er derfor ingen garanti for hundens voksenstørrelse eller sundhed.
- Pelsen skal være lige, blank, fin og silkeagtig. Lang pels kræver meget pleje; kortklipning mindsker arbejdet, men gør ikke pelsen vedligeholdelsesfri.
- De tydeligst dokumenterede sundhedsprioriteter er tænderne, tilbageholdte mælketænder og patellaluksation, altså løse knæskaller.

## Udseende og pels

Yorkshire terrier skal være kompakt, net og velproportioneret med rank holdning og frie bevægelser. Den må gerne være meget lille, men skal ikke se skrøbelig eller overdrevet miniaturiseret ud.

Maksimumsvægten på 3,2 kg beskriver udstillingsstandardens ideal, ikke et løfte om enhver voksen hunds størrelse. Standarden angiver ingen skulderhøjde. SKK oplyser, at de fleste hunde er omkring 20–25 cm, og at mange vejer mere end standardens maksimum; selv hvalpe i samme kuld kan få forskellig voksenstørrelse. En hvalpekøber bør derfor spørge til forældrenes og voksne slægtninges faktiske vægt i stedet for at stole på ord som “mini” eller “teacup”.

Den voksne standardpels er mørkt stålblå over kroppen og klart gylden tan på blandt andet hoved og bryst. Hårene skal være lige og blanke med en fin, silkeagtig struktur, ikke uldne. Hvalpe fødes sorte og tanfarvede, og den stålblå voksenfarve udvikles gradvist. Hvor hurtigt farve og struktur modnes, varierer, så hvalpepelsen viser ikke præcist, hvordan den voksne hund kommer til at se ud.

En lang pels skal redes grundigt og ofte helt ned til huden, især hvor hårene udsættes for friktion. Mange selskabshunde bliver klippet korte for at gøre hverdagen lettere. Så tager bad, tørring og udredning af filtre mindre tid, men hunden skal stadig børstes og vænnes til håndtering af ansigt, ører, poter og kløer. Pelsen har ingen underuld, og hunden kan derfor også have brug for beskyttelse i koldt og vådt vejr.

Yorkshire terrier beskrives nogle gange som allergivenlig, fordi den fælder få synlige hår. Det er misvisende som garanti: Ingen hunde er allergenfri, og hundeallergener kommer blandt andet fra spyt og hudceller. Den, der har eller mistænker pelsdyrallergi, bør søge lægelig rådgivning før et hundekøb.

En trefarvet Biewer terrier er ikke en særlig farvevariant af Yorkshire terrier. I Sverige og de øvrige nordiske lande behandles Biewer terrier som en særskilt race, selv om den har et nært historisk slægtskab med Yorkshire terrier. Den er derimod ikke anerkendt af FCI.

## Temperament og personlighed

Yorkshire terrier er normalt opmærksom, nysgerrig og handlekraftig, ikke en passiv skødehund. Racestandarden fremhæver intelligens, livlighed og stabilt sind, men graden af socialitet, gøen og jagtinteresse varierer mellem individer og påvirkes af opvækst og træning.

Den hurtige reaktion på lyde og bevægelse kan gøre racen tilbøjelig til at give alarm. Det betyder ikke, at alle hunde gør meget. En hund, der får lov til at undersøge omgivelserne roligt, belønnes for at være stille og lærer at falde til ro, har bedre forudsætninger for at håndtere lyde ved døren og bevægelse uden for vinduet. Blot at afbryde gøen uden at ændre årsagen giver sjældent en holdbar hverdag.

Terrierbaggrunden kan vise sig som interesse for legetøj, dufte og smådyr. Indkald og evnen til at vælge noget spændende fra skal derfor trænes, også hos en hund, der er let at løfte. Samliv med kat eller en anden hund afhænger mere af individet, introduktionen og hverdagens rutiner end af et enkelt ja eller nej til racen.

Med børn er den lille krop den vigtigste praktiske overvejelse. Et barn skal kunne lade hunden gå væk, lege på gulvet og lade være med at bære eller jage den. Kontakt med små børn bør ske under opsyn. Den samme forsigtighed er nødvendig i leg med meget større hunde, fordi venlig, men fysisk leg stadig kan blive for voldsom for en Yorkshire terrier.

## Træning og motion

Yorkshire terrier har brug for daglig fysisk og mental aktivitet, men der findes ikke et meningsfuldt minutkrav, som passer til alle individer. En god dag indeholder flere lufteture, gåture med tid til at snuse, leg, enkel problemløsning og træning, hvor hunden kan lykkes.

Tilpas mængde og intensitet efter alder, kondition, vejr og individ. Det er mere nyttigt at se, hvordan hunden fungerer i hverdagen, og justere én ting ad gangen end at jagte et generelt antal minutter.

Belønningsbaseret træning passer til racens hurtige opfattelsesevne. Prioritér kontakt, indkald, pæn lineføring, en rolig hvileplads og en alternativ adfærd, når hunden vil give alarm. Træn også pelspleje, visning af tænder og klipning af kløer i små trin. Det gør den daglige pleje mere sikker og mindsker behovet for at holde hunden fast.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Den har brug for rolige, positive erfaringer med mennesker, hunde, underlag, trafik og hjemmets lyde uden at blive presset. Racen kan også sætte pris på nosework, rallylydighed, spor, tricks eller agility tilpasset dens størrelse. Den konkrete aktivitet er mindre vigtig, end at hunden får brugt både krop og hoved.

## Sundhed

Yorkshire terrier er relativt langlivet som population, men tænderne og knæleddene fortjener særlig opmærksomhed. SKK fremhæver tandsten, tilbageholdte mælketænder og patellaluksation som problemer, man bør kende.

En britisk undersøgelse udgivet i 2025 gennemgik journalerne for 3.308 Yorkshire terriere på almindelige dyreklinikker i 2016. Parodontal sygdom var den hyppigste enkeltdiagnose og blev registreret hos 21,1 procent i løbet af undersøgelsesåret. Tilbageholdte mælketænder blev registreret hos 3,57 procent, og forskerne vurderede også patellaluksation som en racedisposition. Tallene beskriver en britisk undersøgelsesgruppe i en bestemt periode, ikke risikoen for en bestemt svensk hund, men de gør tandpleje til en tydelig prioritet i hverdagen.

Begynd tidligt at vænne hvalpen til tandbørstning. Daglig tandbørstning er den bedste praktiske beskyttelse mod plak og tandsten, men træningen skal bygges op uden tvang. Lad en dyrlæge vurdere tandskiftet, hvis mælketænder bliver siddende, når de blivende tænder kommer frem, eller hvis hunden ser ud til at have ondt i munden.

Bed opdrætteren fortælle, hvad der vides om tænder, bid og knæled hos forældrene og nære slægtninge. Spørg, om forældrene er undersøgt for patellaluksation, og bed om at se dokumenterede resultater, hvis de findes. En enkelt test kan mindske usikkerheden, men kan aldrig garantere en sund hvalp.

Der findes ikke én universel, fast testpakke for Yorkshire terrier, som gælder i alle kennelklubber og for altid. Kontrollér derfor de aktuelle svenske registreringsregler og anbefalinger fra SKK og raceklubben før køb eller avl i stedet for at basere dig på en gammel liste på nettet.

I den britiske undersøgelse var medianalderen ved død 13,56 år, hvilket understøtter billedet af en langlivet race. Det er et populationsmål, ikke en prognose for individet. Huld, mundsundhed, bevægelse, ændret adfærd og regelmæssige dyrlægekontroller skal følges gennem hele livet.

## Historie og oprindelse

Yorkshire terrier blev udviklet i Nordengland i 1800-tallet og fik sin form i Yorkshires tekstildistrikter. Fra 1850'erne opdrættede vævere og arbejdere på uldfabrikker meget små, blødpelsede terriere, som både bevarede terrierens jagtinteresse og blev eftertragtede selskabshunde.

Den præcise opskrift bag racen er ikke sikkert dokumenteret. Den gamle Black and Tan Terrier samt malteser, Dandie Dinmont terrier og Skye terrier nævnes som sandsynlige bidragydere. Derfor er det mere korrekt at tale om sandsynlige forfædre end at angive en bestemt krydsning.

Racenavnet blev accepteret omkring 1870, og Yorkshire terrier blev anerkendt som race i 1886. I sidste del af 1800-tallet gik den fra arbejdermiljøernes små terriere til en moderne selskabs- og udstillingshund. Historien om rottefangere har et rimeligt grundlag i terrierbaggrunden og racestandardens beskrivelse af jagtinstinkt, men ikke alle tidlige hunde arbejdede nødvendigvis i en mine eller fabrik.

Den elegante pels har siden fået stor opmærksomhed, men racens årvågne udtryk, initiativ og interesse for bevægelse er stadig vigtige dele af helheden.

## At leve med racen

Yorkshire terrier kan fungere godt i lejlighed eller hus, når den får aktivitet, rotræning og regelmæssig pleje. Boligens størrelse er mindre afgørende, end om husstanden kan håndtere lydniveauet, give hunden tid udendørs og skabe en tryg dagsrytme.

Alenetid skal trænes gradvist fra meget korte perioder og tilpasses hundens reaktion. Den svenske myndighed Jordbruksverket anbefaler, at hunde luftes mindst hver sjette time i dagtimerne, men det betyder ikke, at en hund kan klare seks timer alene. Hvalpe og ældre hunde har brug for hyppigere luftning, og en hund, der viser uro, har brug for en anden løsning uanset klokkeslættet.

Racen passer bedst til den, der ønsker en lille, men aktiv hund og accepterer tre tilbagevendende dele af hverdagen: pels, tænder og træning. I en familie med små børn eller store hunde er der desuden brug for tydelige sikkerhedsrutiner. Kulde og vådt vejr kan kræve beskyttelse, især når pelsen er kortklippet, eller hunden står stille.

Før et hvalpekøb er det fornuftigt at:

- møde tæven og spørge, hvordan forældrene og voksne slægtninge fungerer i hverdagen
- bede om de faktiske vægte hos forældrene og voksne slægtninge og afvise løfter om en bestemt “teacup”-størrelse
- gennemgå dokumenteret tand-, bid- og patellahistorik samt aktuelle avlsanbefalinger
- beslutte, om du vil pleje lang pels eller holde hunden kortklippet, og lære rutinen før købet
- planlægge luftning, alene-hjemme-træning og hundepasning, før hvalpen flytter ind.

I det rette hjem er Yorkshire terrier en lille, nærværende hverdagspartner med tydelig terrierkarakter. Den er nem at tage med, men skal behandles som en aktiv hund, ikke som et tilbehør.

Yorkshire terrier

Deutscher Verband für das Hundewesen (German Kennel Club)

Société Centrale Canine (French Kennel Club)

Yorkshire terrier er en meget lille, selvsikker selskabshund, som oprindeligt blev avlet som rottefanger i det nordlige England. Den har en fin, silkeblød pels, der kræver regelmæssig pleje, er livlig, intelligent og ofte ret lydlig. “Yorkier” knytter stærke bånd til deres familier, har brug for daglig aktivitet og kan leve et langt og aktivt liv.

I januari 2022 påbörjades min resa till att starta upp White Diamond Dreams kennel med den helt fantastiska rasen malteser och har även utökat med pomeranian och har även en Yorkshireterrier. Ni kan följa vår resa och utställningsresultat och våra härliga valpar under på  hemsidan, facebook eller instagram

https://www.whitediamonddreams.se/
https://www.facebook.com/WhiteDiamondDreams/
https://www.instagram.com/whitediamonddreams/

White Diamond Dreams

Småskalig uppfödning i hemmiljö av Australian Shepherd och Miniature American Shepherd. 
Mina tikar är friröntgade, mentaltestade,DNA  testade och Korade.
Målet med aveln är att ta fram lugna harmoniska och friska hundar som fungerar bra hemma så väl på träningsplanen. Mina tikar har en fantastisk ögonkontakt och en avknapp när inget händer. De är dock alltid pigga på att delta i aktiviteter såsom promenader och träning.

Kennel Fårö Shepherd

Guardians of Luck

Kennel Stream Islands

THs Tassar

Liten uppfödning i hemmiljö Korthårig Kanin o Dvärg Taxar och Labrador . 
Vi har tillstånd från Länstyrelsen och Jordbruksverket .

sjöbol

Bi mli's kennel

## Kort fortalt

Coton de Tuléar er en lille, anerkendt selskabshund fra Madagaskar. Racen passer bedst til den, der ønsker en social og aktiv hund tæt på familien, og som samtidig er indstillet på omfattende pelspleje. Den beskedne størrelse gør ikke hundeholdet ubesværet: Pelsen skal passes hver dag, og hunden har fortsat brug for motion, træning og gradvis tilvænning til at være alene.

- **Racetype:** selskabshund i FCI-gruppe 9
- **Oprindelse:** Madagaskar, med Frankrig som ansvarligt land for racestandarden
- **Skulderhøjde:** 26–28 cm for hanner og 23–25 cm for tæver
- **Vægt:** 4–6 kg for hanner og 3,5–5 kg for tæver
- **Pels:** lang, tæt, blød og bomuldsagtig, med hvid grundfarve
- **Raceideal:** glad, stabil, social og samarbejdsvillig
- **Største daglige opgave:** en grundig gennemgang af pelsen hver dag

En Coton de Tuléar kan være et godt valg for en førstegangsejer, men kun hvis der allerede er plads i hverdagen til pelspleje, træning og selskab. Det er klogere at vurdere disse praktiske krav end at gå ud fra, at en lille selskabshund automatisk er nem.

## Udseende og pels

Det mest karakteristiske ved en Coton de Tuléar er den bløde, fyldige pels med en bomuldslignende struktur. Den må hverken være strid eller hård og kan være let bølget. Kroppen er lidt længere, end den er høj, og de mørke, afrundede øjne er med til at give racen dens livlige udtryk.

Grundfarven er hvid. Svage nuancer af lysegråt eller rødskimlet er tilladt på ørerne. Tilsvarende aftegninger kan tolereres andre steder på kroppen, hvis helhedsindtrykket stadig er hvidt, men de er ikke eftertragtede i racestandarden. Pelsen hos en hvalp med aftegninger kan ændre sig under udviklingen, men standarden angiver hverken et bestemt tidspunkt eller nogen garanti for den enkelte hunds farve som voksen.

En lang pels skal børstes og redes igennem hver dag. Arbejd hele vejen fra huden og ud; en hurtig børstning af overfladen kan lade filterknuder sidde skjult længere inde. Svenska Kennelklubben angiver bad cirka hver anden til hver fjerde uge som en almindelig rettesnor, men behovet afhænger af pelsens længde, vejret og hvor snavset hunden bliver. Rolig tilvænning til pelspleje bør begynde i hvalpetiden, så hunden lærer at stå stille og blive håndteret uden stress.

En familiehund, der ikke skal udstilles med fuld udstillingspels, kan klippes i en kortere frisure for at lette den daglige pleje. En kortere pels fjerner ikke behovet for jævnlig gennemredning og kontrol af huden, men den kan mindske arbejdsbyrden. Bed opdrætteren om at vise pelsplejen i praksis før købet, og overvej, hvordan den skal fungere i våde og mudrede perioder såvel som på tørre dage.

Racen bør ikke omtales som allergifri. Mængden af synlige hår, en hund efterlader, fortæller ikke, hvor meget allergen den spreder, og forskellen mellem enkelte hunde kan være stor. Har man hundeallergi, bør man derfor hverken betragte racenavnet eller det, at hunden tilsyneladende fælder meget lidt, som en garanti.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver Coton de Tuléar som glad, stabil og meget social over for mennesker og andre hunde. Svenska Kennelklubben fremhæver den også som aktiv og samarbejdsvillig og som en hund, der gerne deltager i aktiviteter med sin ejer. Det er racens ideal, ikke et løfte om hvert enkelt individs adfærd.

Den svenske raceklubs avlsstrategi viser, hvorfor den forskel er vigtig. Ældre spørgeskemasvar nævnte gøen, aggression over for andre hunde og skudrædsel, men senere materiale kunne ikke tydeligt fastslå, hvor udbredt denne adfærd var. Grundlaget var begrænset af en lav svarprocent og få adfærdsbeskrevne hunde. Man kan derfor ikke love, at racen altid er stille, frygtløs eller ukompliceret.

Spørg i stedet, hvordan hvalpens forældre reagerer på fremmede mennesker, hundemøder, uventede lyde og korte perioder uden deres ejer. Mød som minimum tæven i et almindeligt hjemmemiljø, hvis det er muligt. Forældrenes adfærd, hvalpens tidlige erfaringer og din fortsatte træning siger mere om netop denne hund end betegnelser som “den perfekte familiehund”.

## Træning og motion

Coton de Tuléar har brug for daglige ture, mulighed for at bevæge sig frit på sikre steder og opgaver, der beskæftiger hovedet. Der findes ingen fagligt fastsat daglig tidsramme, som passer til alle hunde. Tilpas i stedet længde og tempo efter hundens alder, helbred, kondition og restitution.

Racen kan have glæde af hverdagslydighed, næsearbejde, spor, rallylydighed og agility. Korte træningspas kan indgå i gåturene: kontakt, indkald, selvkontrol og evnen til at falde til ro er mere nyttige færdigheder end blot at sætte intensiteten op. Variér omgivelser og opgaver, men sørg også for uforstyrret hvile.

Tre færdigheder fortjener særlig opmærksomhed fra starten: at acceptere grundig pelspleje, at forholde sig roligt til aktivitet uden for hoveddøren og at kunne være alene i korte perioder uden uro. Alenetid bygges gradvist op fra meget korte, trygge øjeblikke. Øg først tiden, når hunden er afslappet; en fast tidsplan passer ikke til alle hvalpe.

## Sundhed

De tydeligst dokumenterede sundhedspunkter for Coton de Tuléar i Sverige er øjensygdommen PRA og patellaluksation. PRA er en gruppe arvelige sygdomme, hvor nethinden gradvist nedbrydes, og synet til sidst kan gå tabt. Patellaluksation betyder, at knæskallen kan forskydes fra sin normale position; nogle hunde viser ingen tegn, mens andre får halthed eller smerter.

Racens svenske avlsstrategi giver et vigtigt, men begrænset mål for patellaluksation. Blandt 156 registrerede patellaundersøgelser i perioden 2014–2021 viste 16,7 procent en grad af patellaluksation. Samtidig var kun 21,8 procent af periodens registrerede hunde undersøgt. Tallet beskriver derfor det undersøgte materiale og kan ikke læses som et sikkert mål for forekomsten i hele racen.

Raceklubben anbefaler, at avlshunde får foretaget en øjenundersøgelse, og at attesten højst er 18 måneder gammel ved parringen. Klubben anbefaler desuden en ny øjenundersøgelse omkring syvårsalderen samt en patellaundersøgelse før parring, foretaget tidligst ved tolv måneders alder. Det er avlsanbefalinger, så man kan ikke gå ud fra, at alle kuld automatisk opfylder dem.

Bed om at se de officielle resultater for begge forældre, og kontrollér datoerne for undersøgelserne. Spørg også til øjen-, knæ- og adfærdsproblemer blandt nære slægtninge, ikke kun hos forældredyrene. Et undersøgelsesresultat mindsker usikkerheden på ét bestemt område, men garanterer ikke en helt sund hvalp.

## Historie og oprindelse

Den sikkert dokumenterede historie er kortere end mange af de farverige fortællinger om racen. Coton de Tuléar kommer fra Madagaskar, og ordet “coton” i racenavnet henviser til den bomuldslignende pels. Racen blev introduceret i Frankrig før den officielle anerkendelse og blev endeligt anerkendt af FCI i 1970. Frankrig har ansvaret for standarden, mens Madagaskar står som oprindelsesland.

Den første Coton de Tuléar, der blev registreret i Sverige, blev importeret fra Nederlandene i 1991. Siden da har racen etableret sig der som selskabshund og deltager også i flere former for hundesport.

Historier om skibsforlis, pirater, kongelig status og forbud mod, at almindelige mennesker måtte eje racen, går ofte igen på nettet. De officielle racedokumenter giver ikke tilstrækkeligt belæg for at fremlægge dem som fastslåede fakta. De bør betragtes som racelegender, ikke som en forklaring på nutidens hunde.

## At leve med racen

Coton de Tuléar kan bo i både lejlighed og hus, hvis den får daglig aktivitet, selskab og mulighed for at hvile uforstyrret. Boligens størrelse er mindre afgørende end hverdagens indhold. Lyde i en opgang kan dog gøre træning i at falde til ro særlig nyttig for en hund, der gerne gør opmærksom på lydene.

Med børn gælder de samme sikkerhedsprincipper som med andre hunde: En voksen bør være til stede, når mindre børn og hunden er sammen, og hunden skal have et fredeligt hvilested. Fordi racen er lille, skal børn lære, at de ikke må bære, trænge eller håndtere hunden hårdhændet.

Raceidealet er socialt over for andre hunde, men gode relationer afhænger stadig af kontrollerede møder og positive erfaringer. Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at love, at enhver Coton de Tuléar fungerer godt med katte eller andre smådyr. Lad dyrene lære hinanden at kende i roligt tempo, undgå at hunden jager det andet dyr, og sørg for, at begge kan trække sig væk.

Planlæg også alenetiden, før hvalpen flytter ind. Hunde skal gradvist vænnes til at være alene, og svenske dyrevelfærdsråd siger, at de bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne; hvalpe og ældre hunde skal ud oftere. En hel arbejdsdag uden planlagt luftning, aktivitet og social kontakt er derfor ikke en holdbar løsning.

Før et køb er de vigtigste spørgsmål konkrete. Kan du passe pelsen hver dag? Kan opdrætteren vise aktuelle resultater fra øjen- og patellaundersøgelser? Hvordan reagerer forældrene på lyde, hundemøder og alenetid? Hvilke erfaringer har hvalpene fået med håndtering og almindelige hverdagsmiljøer? Tydelige svar på de spørgsmål giver et bedre billede af, om racen passer, end løfter om, at den er egnet til alle.

Coton de Tuléar

Société Centrale Canine (France)

Fédération Cynologique Internationale

Lille, robust selskabshund fra Madagaskar, Coton de Tuléar har en lang, hvid, bomuldsblød pels, som kræver regelmæssig pleje. Den er glad, følsom og meget menneskeorienteret, knytter stærke bånd, trives godt i lejlighed, har brug for moderat motion og blid, venlig træning og bliver ofte gammel, men kan rammes af visse led-, øjen- og hudproblemer.

White Forest Kennel

Smith Labradoodles

Trollbäckagården

Tinghofs

## Hurtige fakta

- Særpræget blå pels, som ændrer farve i takt med at hunden modnes  
- Oprindeligt avlet i Irland som alsidig gård‑ og jagthund  
- Livlig, intelligent terrier, der trives med tæt kontakt til sin familie  
- Fælder minimalt, har krøllet pels som kræver regelmæssig pelspleje for ikke at filtre  
- Djærv, temperamentsfuld karakter, som forener klovnet charme med stor målbevidsthed  


## Udseende & Pels

Kerry blue terrier er en middelstor, kraftigt bygget terrier med en stolt, næsten aristokratisk silhuet. Det første man lægger mærke til, er det elegante hoved, det karakteristiske skæg og faner – og selvfølgelig den berømte blå pels. Voksne hanner er som regel omkring 45–49 cm i skulderhøjde, tæver lidt mindre. Kroppen er kompakt og muskuløs med lige ryg og dyb brystkasse, som vidner om racens baggrund som arbejdshund. På trods af den robuste bygning må en Kerry aldrig virke tung eller klodset. Helhedsindtrykket er en velafbalanceret, atletisk hund, som kunne arbejde en hel dag ude på markerne.

Hovedet er langt og rent skåret uden overdrivelser. Et pænt trimmet skæg og markante øjenbryn giver Kerry blue dens udtryksfulde ansigt – et sted mellem alvorlig tænker og fjollet komiker. Øjnene er mørke, ovale og sidder relativt tæt; de skal virke skarpe og intelligente, aldrig hårde. Ørerne bæres fremadfoldede i V‑form og understreger terrierudtrykket. Halen bæres som regel højt og ret, hvilket giver et livligt og opmærksomt udtryk.

Pelsen er en af racens mest kendte egenskaber. Hvalpe fødes oftest sorte eller meget mørke, og den blå farve udvikler sig gradvist i løbet af de første leveår. Mange Kerrys går igennem forskellige ”mellemstadier” som stålgrå, skiffergrå eller en blanding af blå og sort, før de får deres voksne farve. Den ideelle pels er blød, tæt og bølget – ikke grov eller strid. Den skal danne bløde krøller frem for tætte, stramme proptrækkerkrøller.

Kerry blue terrier har enkel pels og fælder meget lidt, hvilket kan være en fordel for den, der ikke bryder sig om hundehår i hjemmet. Til gengæld kræver denne lavtfældende pels en indsats i form af regelmæssig pelspleje. Uden pasning filtrer den bløde pels let, især bag ørerne, under halsbåndet, i skægget og mellem benene.

Praktiske råd til pelspleje:

- Børst eller red grundigt mindst to til tre gange om ugen helt ned til huden for at løsne filtre. En pigbørste og en metalkam er meget nyttige.  
- Tjek typiske problemområder som armhuler, lyske, skæg og bag ørerne, hvor små filtre hurtigt kan opstå.  
- Bad din Kerry blue terrier cirka hver fjerde til sjette uge, eller efter behov, med en mild hundeshampoo, der ikke affedter pelsen for kraftigt. Grundig skylning og tørring hjælper med at holde pelsen sund.  
- Professionel trimning eller klipning er som regel nødvendig cirka hver sjette til ottende uge for at bevare den typiske terriersilhuet. Mange ejere lærer at trimme hjemme med hjælp fra opdrætter eller trimkurser.  

Skæg og moustache kræver ekstra pleje, da mad og vand hurtigt gør dem snavsede. At tørre skægget efter måltider og tjekke, om noget har sat sig fast, gør hunden mere komfortabel og forebygger dårlig lugt. Med konsekvent pelspleje føles pelsen blød og luksuriøs og bliver en af de store glæder ved at leve med denne særlige terrier.  


## Temperament & Personlighed

Kerry blue terrier er en hund med stor personlighed, ofte beskrevet som ”en terrier med sans for humor”. Intelligent, livlig og fuld af karakter – dette er ikke en stille eller passiv race. Kerries knytter sig ofte meget tæt til deres familie. De vil gerne være med i alt, hvad der foregår i hjemmet, uanset om det er havearbejde, tv‑kiggeri eller en biltur. Mange ejere fortæller, at deres Kerry følger dem fra rum til rum, altid klar til at hænge på eller ”hjælpe til” på sin egen entusiastiske måde.

Over for mennesker er Kerry blue terrier som regel kærlig og loyal. En velopdragen Kerry er ofte god med børn, især dem som er respektfulde og forstår, hvordan man omgås hunde. Racen elsker leg og kan være en utrættelig makker for aktive børn, der vil kaste bold, lære tricks eller træne hundesport. Opsyn er vigtigt med mindre børn – både for at beskytte barnet mod utilsigtede skub og for at sikre, at hunden behandles nænsomt. Ligesom de fleste terriere bryder Kerries sig ikke om hårdhændet behandling og kan protestere, hvis de drilles eller bliver trukket i.

Kerry blue er kendt for sit selvsikre og til tider djærve væsen. Det kan være meget charmerende, fordi det giver hunden stor udstråling og charme, men betyder også, at tydelige regler er vigtige fra ung alder. Mange Kerries er naturligt vagtsomme og gør for at meddele familien, når nogen kommer, eller når de hører usædvanlige lyde. De er sjældent aggressive vagthunde, men kan være beskyttende, hvis de oplever en trussel mod hjem eller familie.

Over for andre hunde, især af samme køn, kan Kerry blue terrier optræde bestemt. Racen blev delvis udviklet til jagt og skadedyrsbekæmpelse, så en vis hunde‑skarphed og jagtlyst er ikke overraskende. Korrekt socialisering fra hvalp, med kontrollerede, positive møder med venlige hunde, hjælper meget. Trods dette vil nogle voksne Kerries alligevel helst ikke dele plads med fremmede hunde, og de fungerer ofte bedst med erfarne, rolige ejere, som kan håndtere møder roligt og konsekvent. At bo sammen med en anden hund i samme husstand kan sagtens lade sig gøre, især hvis de introduceres tidligt, og temperamenterne passer sammen.

Når det gælder andre dyr, som katte eller smådyr, må man tage Kerrys jagthistorik alvorligt. Nogle individer kan leve fredeligt med en fastboende kat, hvis de er vokset op sammen, og man er omhyggelig med opsyn, men mange har stadig stærk jagtlyst udendørs. Meget små dyr som kaniner eller gnavere holdes bedst sikkert adskilt.

Racens intelligens og energi kan føre til ulykker, hvis hunden keder sig. En Kerry, der ofte er alene og får lidt mental stimulering, kan begynde at gø, grave eller finde på egne aktiviteter, som ikke altid værdsættes af menneskerne. Den positive side af den samme kvikhed er, at Kerry blue terrier ofte udmærker sig i træning, problemløsning og interaktive lege. I det rigtige miljø, med struktur, kærlighed og tilstrækkelig aktivitet, er Kerrien en glad, loyal og meget underholdende ledsager.  


## Træning & Motion

Kerry blue terrier er en klog og kapabel race, som lærer hurtigt og holder af at have opgaver at løse. Samtidig rummer den en typisk terrier‑stribe af selvstændighed og kan stille spørgsmålstegn ved, hvorfor en øvelse overhovedet er nødvendig. Kombinationen betyder, at træningen skal være konsekvent, engagerende og aldrig hårdhændet. Positiv forstærkning virker bedst – med belønninger som godbidder, legetøj, ros og leg. Kerries reagerer godt på førere, der er rolige, trygge og retfærdige.

Tidlig socialisering er afgørende. Lad din Kerry‑hvalp i ung alder opleve mange forskellige miljøer, lyde, underlag og mennesker. Gode hvalpekurser kan opbygge både selvtillid og grundlæggende pli og høflighed. Fokuser især på:

- Sikker indkald, så du kan kalde din Kerry til dig, selv når der er fristende forstyrrelser.  
- Rolig hilsen, både over for mennesker og andre hunde.  
- Grundlæggende lydighed som sit, dæk, bli og at gå pænt i line.  

Da Kerry blue terrier er energisk og ofte meget smidig, holder den ofte meget af hundesport. Mange individer er dygtige i agility, lydighed, rally, nose work eller spor. Korte, varierede træningspas giver som regel bedre resultater end lange, ensformige øvelser. Hvis en opgave virker meningsløs, kan en Kerry ganske enkelt holde op med at samarbejde. Gør træningen til en fælles leg, så får du en ivrig samarbejdspartner i stedet for en modvillig deltager.

Når det gælder motion, er Kerry blue ikke en hyperaktiv race, men absolut ingen sofakartoffel. De fleste voksne har brug for mindst en til to timers fysisk og mental aktivitet om dagen. Det behøver ikke være i ét stræk. En typisk dag kan bestå af en rask morgentur, en kortere aftentur og flere korte lege‑ eller træningsstunder fordelt over dagen. Friløb i sikre, indhegnede områder er meget værdifuldt, fordi hunden får strukket ud og brugt sin energi.

Aktiviteter, mange Kerries sætter pris på:

- Kastelege, især med bolde eller bløde legetøj  
- Trækkelege med tydelige regler som ”tag” og ”slip”  
- Nose work‑ eller ”spor‑”lege i haven, hvor godbidder eller legetøj gemmes, så hunden kan finde dem  
- Strukturerede træningspas, der blander lydighed, tricks og problemløsning  

På grund af deres jagtlyst og sommetider selektive hørelse bør mange Kerry blue terriere ikke gå løse i nærheden af veje eller på åbne områder uden meget sikker indkald. En lang line kan give mere frihed, mens du opbygger tillid og føjelighed.

Mental stimulering er mindst lige så vigtig som fysisk. Aktiveringslegetøj, foderbolde og simple ”søg‑”øvelser derhjemme kan trække tænderne ud på en Kerry mentalt og reducere uønsket adfærd. Når hjernen får lov at arbejde, er Kerries som regel roligere og mere harmoniske indendørs.

Ejere, der vil træne venligt men fast, give regelmæssig motion og dele meget tid og opmærksomhed med deres hund, vil opleve Kerry blue terrier som en meget givende partner. Den, der derimod helst vil have en hund, som mest ligger stille det meste af dagen, kan finde racen krævende, da den virkelig blomstrer, når den får lov at lære og røre sig.  


## Sundhed

Kerry blue terrier er som regel en robust og langlivet race, men som alle hunde har den visse sundhedsproblemer, som ansvarsbevidste ejere og opdrættere bør kende til. Med god pasning lever mange Kerries op i de tidlige til midterste teenageår og er ofte friske langt op i alderen.

Nogle helbredstilstande, der kan forekomme i racen:

- Hofteledsdysplasi, en udviklingsforstyrrelse i hofteleddet, der kan føre til slidgigt og bevægelsesproblemer senere i livet  
- Øjensygdomme som entropion, katarakt og andre arvelige øjenproblemer  
- Visse hudproblemer, som kan være relateret til allergier eller infektioner  
- Godartede hudknuder og udvækster hos ældre hunde, som altid bør kontrolleres af dyrlæge  

Seriøse opdrættere gennemfører som regel anbefalede sundhedstests, før hundene anvendes i avl. De præcise tests varierer mellem lande, men typisk kan de omfatte:

- Røntgen eller vurdering af hofter for at mindske risikoen for hofteledsdysplasi hos hvalpene  
- Øjenundersøgelse hos autoriseret øjenspecialist, gentaget med jævne mellemrum for at opdage arvelige problemer  
- I nogle lande/områder yderligere genetiske tests, efterhånden som de bliver tilgængelige  

Som hvalpekøber bør du føle dig tryg ved at spørge opdrætteren om:

- Hvilke sundhedstests der er udført på forældredyrene  
- Resultaterne af disse tests  
- Typisk levealder og sundhedsstatus hos slægtninge, som bedsteforældre og søskende  

Regelmæssig dyrlægekontrol er vigtig for at holde en Kerry blue terrier sund. Det omfatter:

- Løbende vaccinationer og parasitkontrol (flåter, lopper, orm)  
- Tandpleje, f.eks. tandbørstning eller tandrensende tyggeprodukter, for at forebygge tandsten og tandkødssygdomme  
- Vægtkontrol for at undgå overvægt, som kan forværre led‑ og hjerteproblemer  

Racens tætte, bløde pels kan nogle gange skjule mindre hudproblemer, så ejere bør vænne sig til at tjekke huden i forbindelse med pelsplejen. Se efter rødme, ”hot spots”, overdreven kløe eller usædvanlig lugt, især i varme, fugtige områder som armhuler, lyske og mellem tæerne. Tidlig behandling af hudproblemer er som regel enklere og mere effektiv.

Ligesom mange mellemstore racer kan Kerries være tilbøjelige til øreinfektioner, hvis ørerne ikke holdes rene og tørre. Regelmæssigt tilsyn, skånsom rensning med midler anbefalet af dyrlægen og grundig tørring efter bad eller svømning kan forebygge problemer.

Når Kerries bliver ældre, kan de vise typiske alderstegn som stivhed efter hvile, nedsat hørelse eller ændret syn. Tilpasset motion, komfortable liggepladser og hjælpemidler som ramper eller trin op i bilen eller til yndlingspladsen i sofaen kan gøre en stor forskel for livskvaliteten. De fleste Kerries tilpasser sig fint til et roligere tempo, så længe de stadig får lov at være en del af familielivet og stimuleres mentalt.

At vælge en velopdrættet hvalp fra sundhedstestede forældre, følge op på dyrlægekontrol, fodre med foder af god kvalitet og holde en sund vægt er de vigtigste værktøjer, en ejer har for at give sin Kerry blue terrier et langt og sundt liv.  


## Historie & Oprindelse

Kerry blue terrier stammer fra Irland, hvor den i århundreder har været værdsat som en alsidig arbejdshund. Som navnet antyder, er racen tæt knyttet til County Kerry i den sydvestlige del af landet – et område kendt for sit dramatiske landskab og stærke landbrugstraditioner. Selvom de præcise oprindelser er svære at bevise, menes Kerry blue at være udviklet ud fra lokale terriertyper, sandsynligvis krydset med andre racer, der kom til landet via handel og skibsfart langs den irske kyst.

Historisk var Kerry blue terrier en allround gårdhund. Den skulle kunne klare mange forskellige opgaver: holde rotter og andet skadedyr væk fra laderne, hjælpe til ved jagt på ræv og grævling og endda apportere i vand. Der findes beretninger om Kerries, der arbejdede som hyrdehunde på får og kvæg, hvor de brugte beslutsomhed og intelligens frem for ren størrelse. Denne baggrund forklarer, hvorfor nutidens Kerry forener smidighed, mod og stærk jagtlyst med en tydelig evne til at løse problemer.

I slutningen af 1800‑tallet og begyndelsen af 1900‑tallet begyndte Kerry blue terrier oftere at vise sig på udstillinger og i mere strukturerede avlsprogrammer. Irske nationalister så på den tid racen som et symbol på national identitet, og den vandt hurtigt popularitet også uden for hjemlandet. Gennemtænkt avl rettede sig ikke kun mod arbejdsegenskaber, men også mod at forbedre den karakteristiske blå pels og forfine den terriersilhuet, vi kender i dag.

Den blå farve i sig selv er et iøjnefaldende kendetegn, som hjalp med at adskille Kerry fra andre terriere. Selvom mange hvalpe fødes sorte, vidste erfarne opdrættere, at de rette linjer med tiden ville ”lysne” til blå eller skiffergrå toner. Denne farveforandring er stadig typisk for racen og fascinerer ofte nye ejere, når de ser hvalpens pels ændre sig.

I takt med at hundeudstillinger blev populære i Europa og senere på verdensplan, spredte Kerry blue terrier sig til Storbritannien, resten af Europa og Nordamerika. Raseklubber blev dannet for at beskytte og fremme racen, og officielle racestandarder blev udarbejdet, som beskrev det ideelle udseende og temperament.

I dag bruges Kerry blue terrier sjældnere som ren gårdhund, men arbejdsevnerne er der stadig. Moderne Kerries ses ofte inden for:

- Udstilling, hvor deres særprægede eksteriør og bevægelser bedømmes  
- Hundesport som agility, lydighed og rally  
- Aktiviteter, der udnytter deres gode næse, som spor og nose work  

Frem for alt er Kerry blue terrier blevet en elsket selskabs‑ og familiehund. Selvom racen ikke er lige så udbredt som nogle af de mere moderigtige racer, findes der en hengiven gruppe opdrættere og ejere verden over, som arbejder aktivt for at bevare sundhed, arbejdsevne og det livlige temperament. For den, der sætter pris på en hund med dybe rødder, stærk personlighed og stolt irsk oprindelse, er Kerry blue terrier stadig et helt særligt valg.  


## At leve med racen

At leve med en Kerry blue terrier er både givende og krævende. Det er en race, som vil være en del af dit liv – ikke en hund, du kun ser kort på gåturene. Før du tager en Kerry med hjem, er det vigtigt at forstå, hvilket engagement der kræves.

For det første: tid. Kerries trives med daglig kontakt og involvering. De har brug for regelmæssige gåture, leg og mental stimulering, samt pelspleje hver uge. En typisk Kerry‑ejer bruger:

- Mindst en til to timer om dagen på gåture, træning og aktivt samvær  
- Yderligere tid hver uge på at børste, rede og trimme pelsen eller besøge en professionel hundefrisør  

Hvis du er væk hjemmefra det meste af dagen og ikke kan arrangere hundelufter, hundedagpleje eller hjælp fra familie, kan en Kerry blue terrier blive frustreret eller kede sig. Det kan føre til gøen, tyggen eller gravning. Denne adfærd er ikke tegn på en ”dårlig” hund, men på en hund, hvis behov ikke bliver tilstrækkeligt opfyldt.

Økonomisk medfører en Kerry blue terrier de almindelige hundeudgifter som foder, vaccinationer og dyrlægebesøg, men også højere udgifter til pelspleje end mange korthårede racer. Årsudgiften varierer meget mellem lande, men du bør regne med:

- Foder af høj kvalitet til en aktiv, mellemstor hund  
- Regelmæssig dyrlægekontrol, vaccinationer og parasitbehandling  
- Hundeforsikring eller en opsparing til uforudsete sundhedsproblemer  
- Løbende professionel trimning, hvis du ikke trimmer selv  

Nyttigt udstyr i et ”Kerry‑hjem” omfatter blandt andet:

- Et solidt, behageligt halsbånd og en veltilpasset sele  
- En stærk line i passende længde og gerne en lang line til indkaldstræning  
- Et bur eller andet trygt hvilested, hvor hunden kan få fred  
- Flere tyggelegetøj og interaktive legetøj til mental aktivering  
- Pelsplejeredskaber som pigbørste, slicker‑børste, metalkam, klotang og ørerens  

Kerries plejer at tilpasse sig godt til forskellige boligformer, så længe deres motionsbehov bliver dækket. De kan trives både i hus med have og i lejlighed med god adgang til udeliv. En sikker, indhegnet have er meget værdifuld, fordi den giver mulighed for fri leg og tryg udforskning. Hegnet bør være solidt og tilstrækkelig højt, da en beslutsom Kerry kan være meget opfindsom, når det gælder om at finde veje ud.

Indendørs vil Kerries gerne være dér, hvor familien er. Mange kan lide at ligge i sofaen eller ved fødderne på deres menneske. De er sjældent hunde, der trives i hundegård eller hundehus, og de har det dårligt, hvis de isoleres i haven i længere perioder. Tidlig træning i husregler er vigtig – uanset om det handler om, hvilke møbler der er tilladt, eller hvor hundens egen seng står.

Når det gælder andre husdyr, er det klogt at planlægge nøje. Nogle Kerries lever harmonisk med en anden hund eller en fastboende kat, især hvis introduktionen sker korrekt og under opsyn. Andre trives bedst som eneste hund i hjemmet. En åben og ærlig dialog med opdrættere, som kender deres linjer og hvalpe godt, kan hjælpe dig med at finde en hund, hvis temperament passer til din husstand.

For familier med børn er det vigtigt, at både hund og børn lærer, hvordan de skal opføre sig. Kerries sætter pris på livlig leg, men skal også have mulighed for at trække sig tilbage til et roligt, trygt sted, når de har brug for en pause. Børn bør lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, og vilde lege som at trække i skægget eller klatre på hunden skal undgås.

Hvis du kan lide træning, udeliv og at være meget sammen med din hund, kan livet med en Kerry blue terrier give enorm glæde. Du får en loyal, underholdende følgesvend, som får dig til at le, holder dig i gang og deler din hverdag med stor entusiasme. Hvis du derimod søger en hund med meget lavt vedligehold og et meget stille temperament, er en anden race sandsynligvis mere passende. For den rette ejer gør Kerrys djærve temperament og varme hjerte den til en virkelig uforglemmelig partner.

Kerry blue terrier

The United Kingdom Kerry Blue Terrier Association

The Kennel Club (UK) - Kerry Blue Terrier

Fédération Cynologique Internationale (FCI) - Kerry Blue Terrier

Dansk Terrier Klub (Denmark)

Svenska Terrierklubben (Sweden)

Middelstor, atletisk irsk terrier med stolt holdning og krøllet blå pels, der gradvist går fra sort til blå med alderen. Livlig, intelligent og meget knyttet til sin familie, har den brug for daglig mental og fysisk aktivering. Fælder lidt, men kræver en del pelspleje, og har et dristigt, vagtsomt og til tider lidt kaxet temperament.

Occis Kennel

En liten kennel som föder upp Kerry Blue Terrier och Welsh Corgi Pembroke i trygg hemmiljö.

Occis

## Kort fortalt

- Löwchen er en lille fransk selskabshund i FCI-gruppe 9, selv om racens navn er tysk.
- Racestandarden angiver en mankehøjde på 26–32 centimeter, med en tolerance på én centimeter, og en vægt på cirka 6 kilo.
- Kroppen skal være kvadratisk, altså lige så lang som høj.
- Den lange, bølgede pels har ingen underuld og kræver regelmæssig pleje for ikke at filtre.
- Løveklip er obligatorisk på udstilling, men en selskabshund behøver ikke have udstillingsfrisuren til hverdag.
- Racen beskrives som hengiven, opmærksom og lydhør, men det svenske BPH-grundlag er endnu for lille til konklusioner om for eksempel gøen eller vagtadfærd.
- I svensk avl er der særligt fokus på patella, øjne og genetisk variation.

## Udseende og pels

Löwchen er en lille, men robust hund med kvadratisk krop, stolt hovedføring og livlige bevægelser. Den officielle størrelse er 26–32 centimeter i mankehøjde, med en tolerance på én centimeter, og vægten er angivet til cirka 6 kilo. Den ældre forestilling om, at racen skal være længere end høj, stemmer derfor ikke med standarden: Kropslængde og mankehøjde skal være ens.

Pelsen skal være silkeagtig, lang, bølget og tæt uden underuld. Alle farver og farvekombinationer er tilladt. Manglen på underuld gør ikke pelsplejen mindre vigtig. Hår, som ikke løsner sig på samme måde som hos mange fældende racer, kan blive siddende i pelsen, og friktion bag ørerne, i armhulerne og omkring benene kan hurtigt give filtrede områder.

En god rutine er at dele pelsen op i små partier og kontrollere med en kam helt ned til huden. Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af pelsens længde og struktur, vejret og hundens aktiviteter. Kammen skal kunne glide igennem uden at hænge fast; vent ikke, til overfladen ser filtret ud. Væn gradvist hvalpen til kam, håndtering af poter, negleklipning, bad og hårtørrer, så plejen bliver forudsigelig i stedet for en kamp.

Den traditionelle løveklipning er den frisure, der beskrives i racestandarden. Bagparten og dele af benene klippes, mens blandt andet forparten og haledusken bevares lange. Klipningen er obligatorisk, når en löwchen udstilles, og de lange partier må da ikke formklippes. For en selskabshund er løveklipningen ikke et sundhedskrav; en mere praktisk hverdagslængde kan gøre det lettere at holde huden ren og pelsen fri for filtre.

Löwchen beskrives som en race, der ikke fælder på sædvanlig vis, men det gør den ikke allergifri. Hundeallergener kommer især fra hud og spyt, og mængden varierer fra individ til individ. Den, der har allergi, bør derfor møde den konkrete hund flere gange og tale med sundhedspersonale om sin situation i stedet for at vælge race alene ud fra pelstypen.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver löwchen som hengiven og lydig over for sin ejer, opmærksom og lydhør samt rolig og diskret, når det er nødvendigt. Det er et nyttigt billede af avlsmålet, men ikke et løfte om, hvordan hvert individ vil opføre sig. Arv, tidlige erfaringer, hverdagsmiljø og træning påvirker den voksne hund.

Det er særligt vigtigt ikke at gøre gøen, vagtinstinkt eller frygtløshed til faste raceegenskaber uden et tilstrækkeligt grundlag. I den svenske racespecifikke avlsstrategi, som blev vedtaget i 2025, havde 37 löwchen gennemført adfærdsbeskrivelsen BPH. Raceklubben vurderede selv, at antallet var for lavt til faktabaserede konklusioner om racens mentalitet. Spørg derfor opdrætteren, hvordan hvalpens forældre reagerer på fremmede mennesker, lyde, håndtering, nye miljøer og ro, og bed gerne om at møde i hvert fald tæven.

En lille selskabshund kan godt lide at være tæt på familien uden altid at ville bæres eller klappes. Lær børn at lade hunden gå væk, ikke at forstyrre den, når den spiser eller sover, og aldrig at løfte den uden hjælp fra en voksen. En voksen skal have ansvaret for alt samvær med små børn. Den samme forsigtighed gælder andre hunde og katte: En löwchen kan fungere godt sammen med dem, men racen er ingen garanti. Rolige introduktioner, mulighed for at skabe afstand og separate hvilesteder er vigtigere end generelle løfter om, at dyrene vil passe sammen.

## Træning og motion

Löwchen har brug for daglig bevægelse, næsearbejde, leg og træning, men der findes ikke et dokumenteret antal minutter, som passer til alle voksne hunde af racen. En sund voksen hund kan få flere ture med tid til at undersøge omgivelserne kombineret med korte træningspas og hvile. Tilpas mængden efter alder, kondition, sundhed, vejr og hvad hunden lavede dagen før. Et passende aktivitetsniveau efterlader hunden tilfreds og kontaktbar, ikke gentagne gange stiv, halt eller helt udmattet.

Belønningsbaseret træning passer en opmærksom selskabshund. Træn først de færdigheder, der gør hverdagen sikker: kontakt, at gå pænt i snor, indkald, at kunne vente, acceptere håndtering og falde til ro, når der ikke sker noget. Hvis hunden reagerer på lyde i opgangen, kan du belønne pausen og føre den hen til et roligt sted. At råbe højere end hundens gøen giver sjældent den tydelighed, man ønsker.

For en hvalp er varieret og selvvalgt bevægelse vigtigere end den såkaldte femminuttersregel. Reglen – et bestemt antal minutters gåtur pr. levemåned – fortæller ikke, hvad netop din hvalp kan klare. Lad hvalpen undersøge omgivelserne i sit eget tempo, leg kontrolleret, og øg afstand, underlag og sværhedsgrad gradvist. Stop og kontakt dyrlægen, hvis hvalpen halter, har smerter eller ikke vil bevæge sig. Forsøg ikke at forebygge patellaluksation med en opdigtet formel for trapper eller spring; tag udgangspunkt i hvalpen, og spørg dyrlægen, hvis du er i tvivl.

Racens størrelse gør, at mange aktiviteter kan tilpasses den, for eksempel hverdagslydighed, nosework, rallylydighed og agility. Vælg aktivitet efter hundens interesse og fysiske forudsætninger, ikke ud fra en antagelse om, at alle löwchen kan lide det samme.

## Sundhed

Før et hvalpekøb er patellastatus, øjensundhed og en tilstrækkeligt bred avlsbase de tre vigtigste dokumenterede forhold at kontrollere. Det betyder ikke, at alle hunde bliver ramt, men den svenske racespecifikke avlsstrategi for 2025–2029 viser, hvorfor opdrættere bør arbejde systematisk med dem.

Strategien anbefaler, at en dyrlæge undersøger avlshundenes knæ for patellaluksation, efter at hunden er fyldt ét år. Hunde med en højere grad end 1 bør ikke bruges i avl, og anbefalingen er, at en hund med grad 1 kun kombineres med en hund med grad 0. Bed om at se det officielle resultat for begge forældre, og kontrollér undersøgelsesdatoen og hundens identitet.

For øjnenes vedkommende anbefales det, at avlshundene er øjenundersøgt, og at resultatet ikke er ældre end to år på parringstidspunktet. Avlshunde bør ifølge strategien undersøges frem til otteårsalderen. Et fund fører ikke automatisk til den samme avlsbeslutning i alle tilfælde; vurderingen afhænger af diagnose, symptomer og dyrlægens anvisning. Det er derfor mere oplysende at læse de faktiske attester end blot at spørge, om forældrene er »testet«.

Der er en vigtig forskel mellem et officielt registreret resultat, en anbefaling i avlsstrategien og et formelt vilkår for at kunne registrere hvalpe. Patella- og øjenresultater kan registreres centralt hos Svenska Kennelklubben for alle racer. I registreringsreglerne for 2026 har löwchen derimod intet særligt sundhedskrav. Undersøgelserne ovenfor er derfor stærke svenske avlsanbefalinger; de kan ikke tages for givet, blot fordi et kuld er registreret.

Löwchen har en lille population internationalt. Avlsstrategien lægger derfor vægt på en lav grad af slægtskab mellem forældrene, at samme kombination ikke gentages, og at enkelte avlshunde ikke bruges for meget. Som hvalpekøber kan du spørge, hvordan opdrætteren har vurderet slægtskabet, hvorfor netop disse forældre er sat sammen, og hvor meget de allerede er brugt i avl. Spørgsmålene supplerer sundhedsattesterne og viser, hvordan opdrætteren beskytter racens genetiske variation på langt sigt.

Kontakt dyrlægen ved gentagen halthed, hvis hunden pludselig holder et ben oppe, eller hvis du bemærker øjenirritation, ændret syn eller smerter. Hold hunden i passende huld, og brug pelsplejen til samtidig at kontrollere hud, ører, tænder, kløer og poter. Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at kalde andre lidelser typiske for löwchen, blot fordi de forekommer hos små hunde.

## Historie og oprindelse

Löwchen regnes officielt for en fransk race, selv om navnet er tysk og omtrent betyder »lille løve«. FCI's franske racenavn er Petit Chien Lion, og det engelske er Little Lion Dog. Frankrig står som både oprindelsesland og hjemland i racestandarden, og hunden hører til selskabshundene i FCI-gruppe 9.

Den officielle racestandard henviser til to små hunde af löwchen-type, som er afbildet i sten i katedralen i Amiens fra 1200-tallet. Den karakteristiske silhuet findes også på gobeliner fra 1400-tallet og i senere europæisk kunst. De dokumenterede afbildninger viser racens historiske type. Fortællinger om, at hunden skulle have arbejdet som vandapportør, sengevarmer eller statussymbol, har ikke samme støtte og bør ikke behandles som sikre fakta.

Den franske raceklub blev stiftet i 1947. FCI anerkendte racen endeligt i 1961, og den gældende FCI-standard blev offentliggjort i 2004. Løvesilhuetten har dermed en lang dokumenteret historie, men nutidens race er klart defineret som selskabshund uden brugsprøve.

## At leve med racen

Löwchen kan bo i lejlighed eller hus, hvis hverdagen rummer ture, aktivering, pelspleje, hvile og planlagt alene-hjemme-træning. Antallet af kvadratmeter betyder mindre end rutinerne. I en ejendom, hvor lyd bærer, skal ejeren også træne ro ved døre, elevatorer og lyde i opgangen, fordi man ikke kan gå ud fra, at racen er hverken stille eller særligt højlydt.

Alenetid bør indlæres i meget små trin, når hunden er luftet og rolig. Begynd med korte, udramatiske afstande, og vend tilbage, før hunden bliver urolig. Øg først, når hunden kan slappe af på det nuværende trin. Der er ikke belæg for, at alle löwchen har separationsproblemer, men racens rolle som selskabshund er en god grund til at planlægge hverdagen, så hunden ikke efterlades længere, end den kan klare.

Pelsen står for den største tilbagevendende arbejdsindsats. Den, der ønsker fuld pels eller vil udstille hunden, skal bruge mere tid på at udrede filtre og vedligeholde et korrekt løveklip. En kortere hverdagsfrisure giver mindre hår at rede igennem, men fjerner ikke behovet for kæmning, bad, klipning og træning i håndtering. Vær indstillet på enten at lære plejen ordentligt eller bruge en hundefrisør, og husk at kontrollere huden under pelsen.

Før du køber en hvalp, bør du bede om mere end generelle forsikringer om, at linjen er sund og rar. Kontrollér de originale patella- og øjenresultater, at patellaundersøgelsen blev udført efter etårsalderen, at øjenresultatet højst var to år gammelt ved parringen, og hvordan eventuelle fund er vurderet. Spørg også til forældrenes adfærd i hverdagen, gennemførte mentalbeskrivelser og hvordan kombinationen bidrager til genetisk variation. Svarene gør det lettere at skelne en gennemtænkt avlsbeslutning fra et kuld, der blot opfylder registreringens minimumskrav.

Löwchen passer bedst til den, der ønsker en lille, aktiv selskabshund og accepterer arbejdet med pelsen. Den passer dårligere til den, der ønsker en vedligeholdelsesfri pels, en garanteret allergisikker hund eller et på forhånd fastlagt temperament. Vælg individ og opdrætter lige så omhyggeligt som race.

Löwchen

American Kennel Club (AKC)

Dansk Kennel Klub (DKK)

Löwchen er en lille, men robust selskabshund, der er kendt for sin løvelignende klipning, lange bølgede pels og stolte, livlige udstråling. Kærlig, opmærksom og meget menneskeorienteret passer den ind i mange forskellige typer hjem, men kræver regelmæssig pelspleje, moderat daglig motion, venlig opdragelse og at få lov til at være tæt involveret i familielivet.

Jaktlyans Kennel

Välkommen att läsa mer om rasen på min hemsida: www.yvenuskerryblue.se
Mig når man lättast via mail, adress finns på min hemsida. Kerry blue terrier uppfödning, registrerad i Svenska kennelklubben (SKK) sedan 1996 . För att kunna registrera valparna i SKK behöver jag som uppfödare följa regler bl.a. för djurskydd och det innebär också ett skydd för dig som valpköpare, då du vet att valpen har fötts upp på ett sunt sätt.

Hundeopdrættere

For købere

Opdrættere

Katte

Hunde

Get a Pet