## Kort fortalt

Labrador retriever er en mellemstor til stor apporterende jagthund med rødder i Newfoundland i Canada. Racen blev hovedsageligt udviklet i Storbritannien. Den er kendt for sin samarbejdsvilje og sin interesse for at bære og hente genstande. Samtidig er det en aktiv brugshund, ikke automatisk en ukompliceret og afslappet familiehund.

- **Mankehøjde:** idealet er 56–57 cm for hanner og 54–56 cm for tæver.
- **Vægt:** cirka 25–36 kg er en bred rettesnor for en voksen hund, afhængigt af køn, kropsbygning og huld.
- **Forventet levetid:** ofte omkring 10–12 år.
- **Godkendte farver:** sort, gul eller leverbrun. Gul kan variere fra lys creme til ræverød.
- **Pels:** kort og tæt med vandafvisende underuld.
- **Oprindelig opgave:** at finde og apportere nedlagt vildt efter skuddet.

Labradorer avles med forskellige mål. Nogle opdrættere lægger mest vægt på jagtlige egenskaber, andre på eksteriør og egenskaber som familiehund, mens mange forsøger at forene flere kvaliteter. Betegnelser som ”jagtlabrador” og ”udstillingslabrador” fortæller derfor ikke alt om den enkelte hund. Se på forældrene, voksne slægtninge, arbejdsmeritter og på, hvordan opdrætteren faktisk lever og arbejder med sine hunde.

## Udseende og pels

En labrador skal være kraftigt bygget, kompakt og bevægelig uden at blive tung eller overvægtig. Typiske træk er et bredt hoved, en kraftig krop, velvinklede ben og den karakteristiske ”odderhale”: tyk ved roden, smallere mod spidsen og dækket af kort, tæt pels. Hanner har en idealhøjde på 56–57 cm og tæver 54–56 cm. Tallet på vægten er mindre vigtigt end en synlig talje og ribben, der let kan mærkes under huden.

Pelsen består af korte, tætte dækhår og vandafvisende underuld. Den beskytter godt i koldt og vådt vejr, men betyder også, at labradoren kan fælde meget, især når underulden skiftes. Børst ekstra i fældeperioderne, og bad hunden, når den rent faktisk har brug for det. En fast plan for bad eller børstning passer ikke til alle hunde.

Kontrollér hud, poter og ører regelmæssigt, især efter badning og svømning. Tør det ydre øre, hvis det er fugtigt, men rens kun efter behov. Dårlig lugt, brunligt sekret, rødme eller gentagen hovedrysten bør vurderes af en dyrlæge i stedet for at blive behandlet med rutinemæssig ørerens.

Racestandarden godkender ensfarvet sort, gul eller leverbrun; en lille hvid plet på brystet kan forekomme. ”Sølv” er ikke en fjerde godkendt farve, men registreres som en farve, der afviger fra standarden. Selve farvebetegnelsen giver dog ikke grundlag for generelle påstande om den enkelte hunds sundhed.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, intelligent og samarbejdsvillig hund, som gerne arbejder sammen med sin fører. Mange labradorer søger social kontakt, reagerer godt på belønningsbaseret træning og er entusiastiske i både leg og arbejde. Ingen racebeskrivelse er dog en garanti. Temperamentet påvirkes også af arv, tidlige erfaringer, træning, sundhed og hverdagsmiljø.

Apporteringslysten viser sig ofte som et ønske om at bære ting i munden. Giv hunden egnede genstande, og indlær et roligt bytte eller et ”slip”-signal i stedet for at jage den, når den tager noget. Det gør hverdagen mere sikker og giver plads til en naturlig adfærd. Foder kan være en stærk belønning, men leg, søgearbejde og muligheden for at hente en genstand kan også virke særdeles godt.

Forskellene mellem avlsretninger er reelle, men ikke absolutte. Jagtavlede hunde er ofte udvalgt efter fart, udholdenhed og koncentreret apporteringsarbejde. Hunde fra mere eksteriørrettede linjer kan have en anden kropsbygning og arbejdsstil. Det betyder ikke, at enhver jagtavlet labrador har svært ved at falde til ro, eller at enhver udstillingsavlet labrador er rolig. Bed opdrætteren om konkrete eksempler på forældrenes energiniveau, evne til at koble af, hvor meget de giver lyd, omgængelighed og arbejdslyst.

En BPH- eller MH-beskrivelse kan give yderligere oplysninger om, hvordan en hund reagerede i standardiserede situationer. Resultatet er en beskrivelse, ikke en temperamentstest, som hunden består eller dumper. Vurder det sammen med dine egne møder med hundene og din viden om slægten.

## Træning og motion

En labrador har brug for daglig bevægelse, men også for opgaver, der engagerer lugtesansen, hukommelsen og samarbejdet med føreren. Der findes ikke et bestemt antal timer, som passer til både en hvalp, en voksen jagthund, en familiehund og en senior. Tilpas mængde og intensitet til hundens alder, sundhed, erfaring og restitution.

Gåture kan kombineres med apportering, personsøg, spor, lydighed, impulskontrol og enkle søgeøvelser. Korte, fokuserede træningspas er ofte mere nyttige end at gentage den samme øvelse, indtil hunden mister koncentrationen. Hvile og evnen til at falde til ro er en del af træningen, ikke et tegn på, at hunden har fået for lidt at lave.

Prioritér tidligt et sikkert indkald, en løs line, rolig håndtering, selvkontrol og et tydeligt signal til at aflevere en genstand. Træn belønningsbaseret, og øg sværhedsgraden trin for trin. Hvis du bruger mange godbidder i træningen, bør de regnes med i hundens daglige fodermængde.

Interesse for vand er almindelig i racen, men ikke alle labradorer bryder sig om at svømme, og ingen hund er automatisk sikker i vand. Begynd på lavt, roligt vand, lad hunden bestemme tempoet, og sørg for, at den let kan komme op. Hold opsyn ved strømmende, koldt eller algepåvirket vand, og undgå at kaste genstande så langt, at en ivrig hund presses ud over det, den kan klare.

## Sundhed

Den vigtigste sundhedskontrol før et hvalpekøb er ikke blot, om forældrene er ”testet”, men hvilke undersøgelser der er foretaget, hvornår de blev udført, og hvad resultaterne var. Labradorens led, øjne og huld fortjener særlig opmærksomhed.

For at et labradorkuld kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældre have et officielt HD-resultat før parringen. Et registreret resultat er ikke det samme som hofter uden anmærkning. Svenska Labrador Retrieverklubben anbefaler en strengere udvælgelse: Begge forældre bør være røntgenfotograferet for HD og ED uden anmærkning og øjenundersøgt inden for to år før parringen, uden arvelig øjensygdom bortset fra visse angivne undtagelser.

Bed om forældrenes registreringsnumre, og kontrollér selve resultatet, undersøgelsesdatoen og gerne oplysninger om søskende, tidligere afkom og andre nære slægtninge. Det giver mere viden end en generel formulering om, at hundene er sundhedstestet.

DNA-test kan være værdifulde, når de bruges til den rette sygdom, og begge forældres resultater vurderes sammen. En test for prcd-PRA kan for eksempel kun sige noget om netop denne form for nethindesygdom; den udelukker ikke andre øjensygdomme og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse. Ved recessive sygdomme som EIC behøver en rask bærer ikke selv at blive syg, men den anden forælders resultat skal være kendt, så der ikke fødes syge hvalpe. Et stort DNA-panel er derfor ikke et bevis på et generelt godt helbred.

Overvægt belaster kroppen og bør ikke opfattes som et normalt racetræk. Mærk efter ribbenene, og se efter en tydelig talje ovenfra og fra siden. Vej hunden regelmæssigt, og tilpas portioner, tyggeting og træningsbelønninger efter dens huld. Forskning har kædet en variant i POMC-genet hos nogle labradorer sammen med større motivation for foder og højere kropsvægt, men varianten findes ikke hos alle, og overvægt er ikke uundgåelig.

## Historie og oprindelse

Labrador retriever har tidlige rødder ved Newfoundlands kyst i Canada, hvor hunde af lignende type hjalp fiskere med at hente genstande og fangst op af vandet. I løbet af 1800-tallet blev sådanne hunde bragt til Storbritannien, hvor racen blev udviklet til en specialiseret apporterende jagthund.

Den britiske kennelklub anerkendte labrador retriever som race i 1903. Arbejdet efter skuddet formede flere af de egenskaber, der stadig kendetegner racen: interesse for at søge efter, bære og aflevere genstande, vilje til at samarbejde på afstand og evne til at arbejde i vand og vanskeligt terræn. I dag bruges labradoren til jagt, hundesport og en række samfundsopgaver, men dens baggrund som arbejdshund er også vigtig for den, der først og fremmest søger en familiehund.

## At leve med racen

Labrador retriever kan passe i mange hjem, når ejeren ønsker at dele en aktiv hverdag med hunden og har tid til både træning og restitution. En have er ikke et krav, og livet i en lejlighed kan fungere, men boligen erstatter ikke gåture, søgearbejde og anden meningsfuld aktivitet udendørs. Træn også hunden i at være stille og rolig i opgange og andre fællesområder.

Sammen med børn er opsyn fra en voksen, tydelige regler og et uforstyrret hvilested til hunden nødvendigt. En ung eller opstemt labrador er stærk nok til at vælte et lille barn uden at ville gøre skade. Børn bør ikke have ansvaret for at gå tur med en hund, de ikke fysisk kan håndtere.

Mange labradorer lever godt sammen med andre hunde og katte, men racen alene afgør ikke udfaldet. Introducér dyrene gradvist, forebyg jagt og trængsel, og giv katten højt placerede tilflugtssteder eller adgang til separate områder. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet er roligt og forudsigeligt.

Det skal læres trin for trin at være alene hjemme. En lille hvalp skal ikke bare forlades; begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan slappe af. Hvor længe en voksen hund kan klare at være alene, varierer, så tag udgangspunkt i hundens adfærd frem for en generel maksimumstid.

Før hvalpekøbet bør du kunne få klare svar på følgende:

- Hvilke aktiviteter og hvilken hverdag er kuldet avlet til?
- Hvordan arbejder forældrene, hvordan fungerer de socialt, og hvordan falder de til ro i praksis?
- Hvilke officielle resultater findes for HD, ED og øjne, og hvad ved man om nære slægtninges sundhed?
- Findes der BPH, jagtprøver eller andre relevante beskrivelser og meritter, og hvad viser de?
- Hvordan matcher opdrætteren hvalpenes forskellige egenskaber med købernes hverdag?

Det bedste match afhænger af mere end farve, køn og en betegnelse for avlslinjen. Vælg en opdrætter, som kan beskrive hundenes faktiske egenskaber, vise kontrollerbare sundhedsresultater og tale ærligt om variationen i kuldet.

Labrador retriever

The Kennel Club (UK)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Norwegian Kennel Club

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Labrador retriever er en mellemstor til stor, atletisk og venlig hund med rigtig gode svømmeevner og en kort, tæt, vandafvisende pels i gul, sort eller brun (chocolate). Den er intelligent og madmotiveret, let at træne, har behov for daglig motion og mental stimulering og bruges i stor udstrækning både som familiehund og som arbejdshund.

Välkommen till Ekbrynet’s kennel. Vi är en kennel i Billdal söder om Göteborg.vi föder upp labrador retriever.Vår kärlek till labrador retriever driver oss att föda upp friska,glada och välbalanserade hundar med god mentalitet och exteriört fullgoda individer.
Vi fokuserar på kvalitet och god omsorg i vårt avelsarbete.
Vi strävar efter den rastypiska labrador retriever med den stora viljan att vara till lags.
Välkomna att besöka oss och upptäcka Ekbrynet’s kennel.

Ekbrynet’s kennel

## Kort fortalt

Whippet er en britisk, FCI-anerkendt mynde i gruppe 10. Racen blev udviklet til fart og arbejde, og racestandarden beskriver en kombination af muskelkraft, styrke og elegance uden overdrivelser. Det er altså en atletisk bygget hund, ikke blot en slank selskabshund.

Den ønskede skulderhøjde er 47–51 cm for hanner og 44–47 cm for tæver. Racestandarden angiver derimod ingen idealvægt. Vurder derfor vægt og huld ud fra den enkelte hunds størrelse, muskulatur og kondition, ikke i forhold til et fast tal.

Før et køb bør du især tage stilling til sikker motion, jagtlyst, kulde og dokumenteret sundhed i familien. Whippet kan være en tilpasningsdygtig selskabshund, men har brug for at kunne løbe under sikre forhold, gradvis træning i at være alene og omhyggelig håndtering omkring vildt og smådyr.

## Udseende og pels

Whippet skal være funktionelt bygget til fart. Standarden kræver blandt andet en dyb brystkasse, kraft over lænden, et stærkt bagparti og frie, lange bevægelser med kraftigt afsæt. Bevægelserne skal være parallelle og hverken korte, stive eller overdrevne. En ekstremt tynd eller svag hund er derfor ikke mere racetypisk end en tung og uhåndterlig hund.

Forskellen i den ønskede højde mellem kønnene er lille, men individer kan alligevel være tydeligt forskellige i kropsbygning. Da standarden ikke angiver vægt, er et enkelt tal på vægten et dårligt kriterium for valg af hund eller vurdering af sundhed. Vurder hellere proportioner, muskulatur, bevægelser og aktuelt huld sammen med opdrætteren eller en dyrlæge.

Pelsen skal være fin, kort og tætliggende. Alle farver og farvekombinationer er tilladt undtagen merle. Racestandarden angiver ikke, om racen har underuld. Vurder derfor den enkelte hunds pelstæthed og tolerance over for kulde i stedet for at gå ud fra, at alle har nøjagtig den samme beskyttelse.

Den fine pels giver kun lidt beskyttelse mod kulde og væde. Nogle whippets har brug for et velsiddende dækken på kolde ture, mens vejret, aktiviteten og den enkelte hund afgør, hvornår det er nødvendigt. Rysten, lavere tempo eller tydelig søgen efter varme er tegn på, at turen bør afbrydes, eller hunden bør have mere beskyttelse. Pelsplejen er ellers enkel, men hud, trædepuder og kløer bør kontrolleres efter aktivitet i krat, skare eller ujævnt terræn.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver racen som venlig, hengiven og stabil med evne til at tilpasse sig både i hjemmet og i sport. Det er idealet i standarden, ikke en garanti for hvert individ. Avl, tidlige erfaringer, sundhed og hverdagstræning påvirker, hvordan den enkelte hund fungerer.

Svenske resultater fra adfærdsbeskrivelsen BPH giver et mere nuanceret billede. Frem til juli 2024 var 373 whippets blevet beskrevet. Blandt svenskfødte hunde fra 2004–2023 deltog 323 af 8.641 hunde, svarende til 3,7 procent. Den beskrevne gruppe var i gennemsnit moderat social, forholdsvis legesyg samt relativt tryg og nysgerrig. Samtidig var der større variation i blandt andet hilsen, nysgerrighed og leg. Resultaterne beskriver deltagerne og må ikke bruges som et løfte om en hvalp eller hele racen.

Med børn er rolig håndtering og en uforstyrret hvileplads vigtigere end mærkatet ”familiehund”. En voksen skal være til stede, og børn må ikke forstyrre en hund, der spiser eller hviler. Møder med andre hunde bør også introduceres kontrolleret, især hvis hundene er forskellige i størrelse, legestil eller erfaring.

En whippet kan leve sammen med en kat, men racenavnet garanterer ikke, at det fungerer. Jagtlyst og reaktion på hurtige bevægelser varierer. Begynd med afstand og fysisk adskillelse, hold hunden i line, giv katten en sikker flugtvej, og hold opsyn, indtil begge dyr er afslappede. At hunden accepterer familiens kat, siger ikke sikkert, hvordan den reagerer på fremmede katte eller smådyr udendørs.

## Træning og motion

Whippet har brug for daglig fysisk og mental aktivitet, men hverken racestandarden eller svenske myndighedsråd angiver et bestemt antal minutter eller kræver, at hunden løber løs i fuld fart hver dag. Tilpas belastningen efter alder, sundhed, kondition og underlag. Gåture, næsearbejde, hverdagslydighed og mulighed for af og til at strække helt ud et sikkert sted giver en god blanding.

Træningen bør være belønningsbaseret, trinvis og tilpasset individet. Korte pas med et tydeligt mål fungerer ofte bedre end mange gentagelser. Prioritér indkald, kontakt omkring ting i bevægelse, rolig venten, håndtering af poter og evnen til at falde til ro efter aktivitet. Begynd i enkle omgivelser, og øg forstyrrelserne, når adfærden fungerer stabilt.

Jagtlysten er et sikkerhedsspørgsmål, ikke en karakterfejl. Racens baggrund betyder, at hurtige bevægelser kan udløse forfølgelse, men styrken i reaktionen varierer. Et pålideligt indkald mindsker risikoen uden at gøre alle åbne områder sikre. Brug line eller en lang line, hvor vildt, trafik, cyklister eller smådyr kan dukke op, og vælg ordentligt indhegnede områder, når hunden skal løbe frit.

I svensk natur gælder der desuden særlige hensyn til vildtet. Fra 1. marts til 20. august skal hunde forhindres i at løbe løse i naturen, og resten af året skal du stadig kunne forhindre hunden i at jage eller forfølge vildt. Lure coursing og andre organiserede myndeaktiviteter kan give et kontrolleret udløb for jagten, men de er muligheder og ikke krav for et godt hundeliv.

## Sundhed

Whippet er ikke omfattet af nogen af Svenska Kennelklubbens sundhedsprogrammer, og der er derfor ingen racespecifikke sundhedsundersøgelser, som skal være gennemført før parring i Sverige. Det betyder ikke, at dokumentation er uvigtig. Svenska Whippetklubbens aktuelle racespecifikke avlsstrategi anbefaler undersøgelser og opfølgning, som en hvalpekøber bør spørge konkret ind til.

Raceklubben anbefaler, at avlshunde får hjertet auskulteret, altså at en dyrlæge lytter til hjertet med et stetoskop. Hvis der høres en mislyd, bør hunden undersøges yderligere af en dyrlæge med speciale i kardiologi. MMVD forekommer i racen, men en mislyd er et fund og ikke i sig selv en diagnose. Raceklubben anbefaler også øjenlysning, adfærdsbeskrivelsen BPH og at hunden er mindst to år, før den bruges i avl. Det er anbefalinger, ikke svenske registreringskrav for racen.

Øjensundheden skal beskrives lige så præcist. Et lille antal svenske tilfælde af PRA er dokumenteret, samtidig med at kun en lille andel af hundene er undersøgt for arvelige øjensygdomme. Problemet kan derfor hverken kaldes almindeligt eller afvises. Bed om at se daterede resultater for forældredyrene, og spørg, hvordan opdrætteren bruger resultater fra slægtninge.

Skader fortjener mere opmærksomhed end en lang liste over mulige sygdomme. I raceklubbens sundhedsundersøgelse fra 2020, som omfattede svar om 367 individer, oplyste ejerne, at 42,7 procent havde været ude for en ulykke, som krævede dyrlægebehandling; sårskader var mest almindelige. En spørgeskemaundersøgelse viser ikke risikoen for hver enkelt hund, men den giver grund til at kontrollere hud, poter og bevægelser efter aktivitet i høj fart og vælge underlag og indhegninger med omtanke.

Spørg også til testikelstatus hos hanner og til immunmedieret sygdom hos nære slægtninge. Avlsstrategien beskriver ophobning i familier, men ikke en enkel arvegang, som en enkelt DNA-test kan afklare. Oplysninger om forældre, kuldsøskende og ældre slægtninge kan derfor være mere nyttige end en generel påstand om, at linjen er sundhedstestet.

Hjertefund hos whippet skal også tolkes med kendskab til racen. Studier af raske whippets viser, at visse EKG- og ultralydsmål kan afvige fra generelle referenceværdier for hunde. Fortæl derfor dyrlægen, at hunden er en whippet, og hvordan den trænes. Det kan mindske risikoen for fejltolkning, men må ikke bruges til at afvise en mislyd, symptomer eller behovet for yderligere udredning.

## Historie og oprindelse

Racens dokumenterede historie begynder i Storbritannien. Whippet blev nævnt i officiel udstillingssammenhæng i England i 1876, og The Kennel Club anerkendte racen i 1890. Whippetvæddeløb er dokumenteret fra 1890'erne, mens racestandarden oplyser, at hunden oprindeligt blev brugt til jagt med synet eller lugtesansen.

Racen forbindes især med Nordengland og væddeløb, men de tidligste avlsvalg er ikke fuldt dokumenteret. Greyhound og enkelte terrierracer nævnes ofte som mulige indslag, mens den svenske avlsstrategi konstaterer, at skriftlige beretninger fra de første opdrættere mangler. Sådanne krydsninger bør derfor beskrives som sandsynlige teorier, ikke som en præcis opskrift.

Racens tidligere brug ses stadig i kropsbygningen og interessen for bevægelse. Nutidens whippet er samtidig en etableret selskabs- og sportshund. Historien er med til at forklare fart og jagtlyst, men bør ikke bruges til at hævde, at hvert individ skal konkurrere eller reagerer ens på vildt.

## At leve med racen

Whippet kan fungere i lejlighed, hvis hverdagen giver nok tid udendørs, aktivitet og mulighed for at falde til ro. Boligens størrelse er mindre afgørende end luftemuligheder, lydmiljø og hvor ofte hunden skal være alene. For et individ, der reagerer på lyde eller har svært ved at finde ro, kan en ejendom med meget lyd mellem boligerne være mere krævende, end plantegningen antyder.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd, når hunden er tryg i hjemmet, gå ud i meget kort tid, og øg kun, så længe hunden forbliver rolig. At racen ofte beskrives som hengiven, betyder ikke, at alle whippets får separationsproblemer, og en hund nummer to er ingen sikker løsning. Vurder den enkelte hunds adfærd, og gå et trin tilbage i træningen ved tegn på uro.

Planlæg også varme, hvile og sikker transport. En korthåret hund kan have brug for ekstra beskyttelse i kulde, men pasform og bevægelsesfrihed er vigtigere end en lang udstyrsliste. En rolig, afskærmet soveplads og forsigtig håndtering efter hård aktivitet gør det samtidig lettere at opdage sår, ømhed eller ændrede bevægelser tidligt.

Før du køber en hvalp, bør du bede om konkrete oplysninger:

- registrerede oplysninger og daterede resultater for hjerte og øjne hos begge forældredyr;
- BPH-resultater eller en tydelig beskrivelse af temperamentet hos forældre og nære slægtninge;
- information om skader, hjertesygdom, øjensygdom, testikelstatus og immunmedieret sygdom i familien;
- opdrætterens plan for socialisering, miljøtræning og støtte efter afhentning.

Whippet passer bedst til den, der sætter pris på en tæt selskabshund og samtidig respekterer, at den er en hurtig mynde. Det afgørende spørgsmål er ikke, om racen altid er rolig, nem eller familievenlig, men om du kan tilbyde sikker bevægelse, konsekvent træning og plads til variationen mellem individer.

Whippet

Swedish Kennel Club

Société Centrale Canine (France)

Mellemstor mynde, der forener kapløbsfart med roligt selskab. Slank, elegant og greyhound‑lignende, med kort, letplejet pels, men begrænset beskyttelse mod vejr og vind. Følsom, blid og meget menneskeorienteret; den har brug for venlig træning, sikre muligheder for at løbe i fuld fart, en blød og varm hvileplads samt et stabilt og stille hjem.

Amboryds är en uppfödare av rasen Whippet med bas i Alafors i Sverige. Hundar med kennelnamnet har representerat rasen vid svenska utställningar 2022, 2025 och 2026.

Amboryds

## Kort fortalt

Västgötaspids er en svensk, lavbenet hyrdehund med masser af energi, en stemme, der gerne bliver brugt, og et årvågent væsen. Den er lille, men bygget til arbejde. Racen hører til FCI-gruppe 5 og blev traditionelt brugt til at drive kvæg og arbejde på gården.

- **Størrelse:** idealhøjden er 33 cm for hanner og 31 cm for tæver. Racestandarden tillader 32–35 cm for hanner og 30–33 cm for tæver.
- **Vægt:** den officielle racestandard angiver ingen vægt. Svenska Kennelklubben bruger 9–15 kg som en bred rettesnor, men kropsbygning, huld og proportioner siger mere om den enkelte hund end en fast målvægt.
- **Aktivitetsniveau:** højt. Racen har brug for fysisk aktivitet og opgaver til hovedet hver dag, men der findes ikke et officielt timetal, som passer til alle individer.
- **Temperament:** idealet er en årvågen hund, som er energisk, livlig og frimodig. Hvor social og højlydt hunden er, og hvor let den falder til ro, varierer fra individ til individ.
- **Pels:** halvkort og strid dækpels over tæt og blød underuld. Pelsen fælder og kræver ekstra børstning i fældeperioderne.
- **Hale:** både lang hale og alle former for medfødt stumphale er tilladt. Standarden foreskriver ikke, hvordan halen skal bæres.
- **Vigtigt sundhedspunkt:** retinopati hos västgötaspids er en arveligt betinget nethindesygdom med varierende debutalder og forløb. Resultater fra øjenundersøgelser og DNA-test giver forskellige oplysninger og bør vurderes samlet.

Västgötaspids og welsh corgi er to forskellige racer. Den lange kropsform ligner, men påstande om et sikkert slægtskab via vikingerne går længere end dokumentationen tillader.

## Udseende og pels

Västgötaspids skal være lavbenet uden at være overdrevent lav, og kroppen skal virke kraftig og bevægelig. Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde er 2:3. Afstanden fra brystkassen til jorden bør være mindst en tredjedel af skulderhøjden. Disse mål skiller den racetypiske form fra en for tung eller overdrevent lav krop.

Hovedet er forholdsvis langt og bliver smallere frem mod næsen. Spidse, opretstående og bevægelige ører bidrager til det årvågne udtryk. Ryggen skal være lige, lænden kort og stærk, og bevægelserne sunde, parallelle og jordvindende.

Halen kan være lang eller medfødt kort i flere forskellige længder. Ingen af typerne er mere korrekt end den anden, og der er ingen foreskrevet haleføring. Se den registrerede halebetegnelse i stedet for at drage konklusioner ud fra et billede. En medfødt stumphale er ikke det samme som en kuperet hale.

Pelsen består af meget tæt, blød underuld og en halvkort, strid dækpels, der ligger tæt til kroppen. Den er kortere på hovedet og forsiden af benene og må være lidt længere på halsen, brystet og bagsiden af benene. Børst pelsen grundigt i fældeperioderne, så den løse underuld kommer væk. Bad hunden, når den faktisk trænger til det; en fast badeplan har sjældent nogen værdi.

Godkendte grundfarver er grå, gråbrun, grågul, rødgul og rødbrun. Lysere partier ses blandt andet på næsepartiet, kinderne, struben, undersiden og nederst på benene, mens mørkere dækhår skal ses over ryg, hals og sider. En lysere selemarkering over skuldrene er ønskelig. Hvide aftegninger er tilladt, men kun i begrænset omfang. Farve og aftegninger ændrer ikke hundens behov i hverdagen.

## Temperament og personlighed

Västgötaspids er først og fremmest opmærksom og klar til handling. Racestandarden beskriver årvågenhed, energi og frimodig livlighed, men lover ikke, at alle individer fungerer problemfrit med alle mennesker, dyr og miljøer. Arv, tidlige erfaringer, hverdagsliv og træning former tilsammen resultatet.

Gøen er ikke en ubetydelig detalje hos denne race. I Svenska Kennelklubbens BPH-analyse havde cirka 40 procent af de deltagende hunde gøet eller peb under dele, hvor lyd ikke var forventet. Materialet omfattede 218 svenskfødte hunde fra årgangene 2003–2018, kun 6,2 procent af den relevante gruppe. Tallet beskriver derfor deltagerne, ikke alle västgötaspidser. Alligevel viser det, hvorfor en kommende ejer bør spørge, hvordan forældrene reagerer på lyde ved døren, gæster og aktivitet uden for hjemmet.

Det samme BPH-materiale tegner et overvejende trygt og energisk billede med få truende reaktioner i mødet med en almindelig fremmed. Reaktionerne varierede mere, når en usædvanligt klædt person nærmede sig. Brug derfor BPH som grundlag for spørgsmål om et kulds forældre og slægtninge, ikke som en garanti for hvalpen.

Historisk drev västgötaspids kvæg ved at arbejde tæt på dyrene og bruge både stemmen og nip mod bagbenene. Det betyder ikke, at alle individer automatisk hyrder eller napper mennesker. I raceklubbens prøver fra 1994–2013 blev 52 procent af de testede hunde bedømt til at have gode, meget gode eller fremragende hyrdeanlæg, mens 48 procent havde ingen eller mindre gode anlæg. Træn den adfærd, hunden faktisk viser, i stedet for at tage udgangspunkt i en racestereotyp.

## Træning og motion

Västgötaspids har brug for at bevæge sig, bruge næsen og løse opgaver hver dag. Friske gåture, ture i skoven, spor, søgeøvelser, lydighed, hyrdearbejde og anden hundesport kan indgå, men en meningsfuld hverdag behøver ikke være et konkurrenceprogram. Variation og samarbejde er vigtigere end at nå et bestemt antal minutter.

Tilpas mængden efter alder, form, helbred og det, hunden er vant til. Efter passende aktivitet bør en voksen hund komme sig, falde til ro derhjemme og bevare et stabilt huld og gode bevægelser. Hvis hunden bliver stadig mere opkørt, stiv, uvillig eller har svært ved at hvile, skal planen justeres. Mere aktivitet er ikke altid løsningen; rotræning, søvn og tydelige pauser er også færdigheder.

Begynd tidligt med belønningsbaseret træning af indkald, rolig gang i snor, håndtering og et signal til at standse gøen. Beløn også de øjeblikke, hvor hunden selv vælger at falde til ro. At gribe ind, når gøen allerede er intens, lærer sjældent hunden, hvad den skal gøre i stedet. Begræns samtidig unødvendige udløsere, for eksempel frit udsyn til en travl opgang, mens den nye vane bliver indarbejdet.

Hvalpens motion skal ikke beregnes efter reglen om fem minutter pr. levemåned; der er ikke videnskabeligt belæg for sådan en generel formel. Lad i stedet hvalpen udforske sikre underlag i sit eget tempo, skift mellem korte oplevelser og hvile, og øg varighed og sværhedsgrad gradvist. Pres ikke en træt hvalp til at fortsætte. Vent med ensidig, hårdt gentaget belastning, til kroppen og teknikken er klar, men husk, at normal, kontrolleret bevægelse opbygger styrke, balance og selvtillid.

## Sundhed

Det vigtigste racespecifikke sundhedspunkt er retinopati hos västgötaspids, en fremadskridende sygdom i nethinden. Forandringerne kan begynde uden mærkbart synstab. Hos andre hunde udvikler tilstanden sig til problemer med at se i mørke og senere også nedsat syn i dagslys. Debutalder og udviklingshastighed varierer, også mellem nært beslægtede hunde. Det er derfor forkert at sige, at sygdommen altid er mild eller altid fører til blindhed.

Forskning har vist en stærk sammenhæng mellem retinopatien og en LINE-1-insertion i MERTK-genet. Den må ikke forveksles med BEST1-relateret multifokal retinopati; BEST1 var et af flere kendte gener, som ikke forklarede sygdommen hos västgötaspids i det tidlige studie. Det senere MERTK-studie beskriver insertionen som en stærk kandidat til den sygdomsfremkaldende mutation, men dele af den funktionelle mekanisme er stadig uafklarede.

Et DNA-resultat gælder den genetiske variant, der er undersøgt. En øjenundersøgelse viser, hvordan hundens øjne så ud på et bestemt tidspunkt. Spørg derfor, hvilken test der er udført, hvilket laboratorium der analyserede prøven, hvad forældrenes præcise resultater er, og hvornår de sidst blev øjenundersøgt. Bed om at se de registrerede resultater; nøjes ikke med formuleringen “testet for alt”.

Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 stiller ingen racespecifikke krav om hofte-, albue- eller øjenresultater for västgötaspids. Det betyder ikke, at oplysningerne er uden værdi. Raceklubbens avlsstrategi fra 2019 anbefaler kendt HD-status og et beregnet gennemsnitligt HD-indeks på mindst 100 for kuldet. Efter klubbens gældende regler for hvalpeformidling skal kuldets indavlsgrad oplyses. Et aktuelt HD-indeks skal oplyses, når det findes, mens HD-resultat og årstal for øjenundersøgelse må vises. Bed om de faktiske resultater og om opdrætterens vurdering af dem, ikke blot om de formelle minimumskrav er opfyldt.

Kontakt en dyrlæge, hvis hunden begynder at tøve i mørke, støder ind i ting, får forandringer i øjnene eller viser smerter, stivhed eller et ændret bevægelsesmønster. Den lave kropsform er ikke en diagnose i sig selv, og gamle spørgeskematal fra en begrænset gruppe skal ikke gøres til en sikker prognose for en hvalp.

## Historie og oprindelse

Västgötaspidsens moderne historie er veldokumenteret fra begyndelsen af 1940'erne. Grev Björn von Rosen henledte dengang opmærksomheden på den kortbenede spidshundetype, han huskede fra Västergötland. Sammen med skoleleder Karl-Gustaf Zetterstén kortlagde han de tilbageværende hunde, især på Varaslätten. Det praktiske avlsarbejde blev hovedsageligt drevet af Zetterstén.

Svenska Kennelklubben anerkendte racen i 1943 under navnet svensk vallhund. I 1953 fik den navnet västgötaspets. Hundenes hyrdeegenskaber blev bevaret, samtidig med at typen blev mere ensartet.

Længere tilbage er historien mere usikker. Ligheden med cardigan og pembroke welsh corgi har ført til teorier om, at hunde blev transporteret mellem Sverige og Storbritannien i vikingetiden. Den officielle racestandard fastslår ikke, hvilken vej en sådan forbindelse i givet fald gik, og moderne kynologi betragter den svenske oprindelse som fastslået. Det er derfor rimeligt at beskrive racen som svensk og den moderne redning som dokumenteret, men ikke at fremlægge en bestemt vikingerejse eller et sikkert corgislægtskab som fakta.

## At leve med racen

Västgötaspids kan trives både i hus og lejlighed, hvis hverdagen giver tilstrækkelig aktivitet, hvile og hjælp til at håndtere lyde. Boligens størrelse betyder mindre end, om gøen generer naboerne, om hunden kan falde til ro, og om ejeren kan tilbyde meningsfuld beskæftigelse hver dag. I en lydt ejendom bør du fra begyndelsen have en konkret plan for lyde ved døren, gøen ved vinduet og alenetid.

Samvær med børn kræver de voksnes ansvar og opsyn. Lær barnet at lade hunden spise, sove og trække sig i fred, og giv hunden et uforstyrret hvilested. Hvis hunden forsøger at styre løbende børn med gøen eller nip, skal adfærden afbrydes roligt og erstattes af et indlært alternativ. Det er hverken noget, barnet skal acceptere, eller en adfærd, som alle västgötaspidser viser.

Samvær med en kat eller andre hunde afhænger af individerne og introduktionen. Begynd med udveksling af dufte og adskillelse, giv katten sikre flugtveje, og hold hunden under kontrol ved de første møder. Giv først mere frihed, når begge dyr kan være rolige. Spørg, hvordan hvalpen og forældrene fungerer med andre dyr; racenavnet kan ikke erstatte den viden.

Alenetid skal trænes gradvist gennem korte, udramatiske fravær. Der findes ingen fast tidsgrænse, som alle voksne västgötaspidser kan klare, og en hund, der gør eller bliver stresset alene, har brug for langsommere træning. Et kamera kan vise, om hunden faktisk hviler, går rastløst omkring, giver lyd eller forsøger at komme ud.

Når du vælger hvalp, bør du sammenligne mere end udseende og titler. Bed om forældrenes registrerede øjen- og HD-oplysninger, det præcise DNA-resultat for retinopati, når opdrætteren henviser til et, kuldets indavlsgrad og relevante oplysninger om temperament. Mød helst tæven, og spørg konkret til lydniveau, hvor hurtigt hun falder til ro efter ophidselse, fremmede mennesker og hverdagen med andre dyr. Et godt match er ikke blot en racetypisk hund, men et individ, hvis energi, stemme og behov passer til det liv, du reelt kan tilbyde.

Västgötaspids

The Danish Kennel Club

The Norwegian Kennel Club

The German Kennel Club (VDH)

The Kennel Club (United Kingdom)

Västgötaspids er en lille, robust svensk hyrdehund med rævelignende udseende, tæt dobbeltpels og let pelspleje. Den er energisk, gøende og intelligent, knytter stærke bånd til aktive familier, har brug for konsekvent, positiv træning, daglig motion og mental stimulering og er generelt en sund race.

Uppfödning av Västgötaspets i hem-miljö. 
Med hunden i naturen på hundens villkor. 
Planerad kull hösten -25.
libertasmea.se
Libertasmea kennel på Facebook
Libertasmea_Kennel på instagram
valp@libertasmea.se

Mia Bernspång

Libertasmea

## Kort fortalt

Schæferhund er en mellemstor, kraftfuld tysk brugs-, hyrde- og tjenestehund til en ejer, der ønsker at træne aktivt og systematisk. Racen er samarbejdsvillig og alsidig, men den store variation inden for racen gør valget af opdrætter, forældredyr og kuld særligt vigtigt.

- **Oprindelse:** Tyskland
- **Racegruppe:** FCI gruppe 1, hyrde- og kvæghunde
- **Mankehøjde:** hanner 60–65 cm, tæver 55–60 cm
- **Vægt:** hanner 30–40 kg, tæver 22–32 kg
- **Pels:** normalhåret dobbeltpels eller lang dobbeltpels, begge med underuld
- **Aktivitetsniveau:** højt; racen har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, problemløsning og samarbejde
- **Vigtigt før køb:** kontrollér sundhed, mentalitet, arbejdsegenskaber og bevægelser hos forældre og nære slægtninge, ikke kun hvad opdrætteren kalder linjen, eller hvilke udstillingsmeritter hundene har

En schæferhund kan være en særdeles dygtig familie- og træningshund, når hverdagen passer til den enkelte hunds arbejdslyst. Den er derimod sjældent et godt valg for den, der først og fremmest ønsker en ukompliceret selskabshund. En førstegangsejer skal være parat til at gå på kurs, træne regelmæssigt og få hjælp tidligt, hvis hunden udvikler frygt, stress, stærk trang til at jage det, der bevæger sig, eller svært ved at falde til ro.

## Udseende og pels

Schæferhund skal være kraftfuld og velmuskuleret uden overdrivelser i kropsbygning eller bevægelser. Kroppen er lidt længere, end den er høj. Ifølge racestandarden skal hanner være 60–65 cm høje og veje 30–40 kg; tæver skal være 55–60 cm høje og veje 22–32 kg.

Ryg og kryds er ikke det samme. Racestandarden beskriver en lige ryg, der fortsætter over i et let skrånende kryds. Et tydeligt hvælvet eller faldende lændeparti og en overvinklet, kohaset eller ustabil bagpart er ikke racens ideal. Svenska Kennelklubbens særlige racespecifikke dommeranvisninger udpeger overlinje og bagpart som risikoområder og siger, at bevægelserne skal vurderes både i skridt og trav.

For en hvalpekøber fortæller naturlige bevægelser mere end en ekstrem udstillingsopstilling. Bed om at se forældredyrene gå og trave på et plant underlag. Bagbenene skal arbejde stabilt og parallelt set bagfra, uden at haserne falder ind eller virker ustabile. Se også på voksne slægtninge; en hvalp viser endnu ikke, hvordan den færdigudviklede krop kommer til at fungere.

Racen har to godkendte hårlagsvarianter. Normalhåret schæferhund har tæt, grov og tilliggende dobbeltpels. Den langhårede variant har længere, blødere dækhår, som ikke ligger lige så tæt. Begge skal have underuld, og begge fælder. Børst og red efter behov, oftere i fældeperioder, og vær især opmærksom på den længere pels bag ørerne og på ben og hale. Bad hunden, når den er beskidt, ikke efter en fast tidsplan.

## Temperament og personlighed

Racestandarden tilstræber en velafbalanceret, nervefast, selvsikker, opmærksom og lydhør schæferhund. Det er et avlsmål, ikke en garanti for hvert individ. Mentalitet, arbejdslyst, omgængelighed, frygt og evnen til at falde til ro kan variere betydeligt mellem hunde og slægtslinjer inden for racen.

Schæferhunde beskrives ofte som intelligente, loyale eller naturligt beskyttende, men sådanne betegnelser siger for lidt om hverdagen. En hund med stor arbejdslyst kan være fokuseret og lydhør i passende arbejde, men krævende uden klare opgaver. Opmærksomhed på omgivelserne kan give et godt samarbejde med føreren, men også gøen eller kraftige reaktioner, hvis hunden er usikker, stresset eller dårligt trænet. Racen bør ikke vælges med en forventning om, at alle individer automatisk er trygge vagthunde eller nemme familiehunde.

I nogle dele af racens avl har brugsprøver og tjeneste vejet tungest, mens udstilling har vejet tungere i andre. Betegnelser som ”brug” og ”eksteriør” er alligevel ikke nok til at forudsige aktivitetsniveau eller egnethed til familieliv. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene fungerer med fremmede mennesker, hunde, lyde, rolige pauser og nye miljøer. Bed også om resultater og beskrivelser af hverdagsadfærd for kuldsøskende, halvsøskende og tidligere afkom.

Ved den svenske Mentalbeskrivning Hund, MH, dokumenteres hundens reaktioner ved blandt andet kontakt, leg, forfølgelse, passivitet, overraskelser, trusler og skud. MH er en beskrivelse, ikke en prøve, hvor hunden bliver godkendt eller underkendt. Læs derfor hele protokollen, og sammenlign flere nære slægtninge i stedet for blot at være tilfreds med, at en hund har ”kendt mental status”.

## Træning og motion

Schæferhund skal bruge både krop og hoved hver dag, men der findes ikke ét bestemt antal timer, som passer til hvert individ. Behovet påvirkes af alder, sundhed, restitution, træningstilstand og aktivitetens faktiske indhold. En ung hund har brug for en anden belastning end en fuldvoksen hund i god form.

En velfungerende hverdag kombinerer gåture og fri bevægelse på sikre steder med næsearbejde, problemløsning og samarbejdsøvelser. Spor, søg, lydighed, brugsgrene og andre opgaver, hvor hunden får lov til at arbejde koncentreret, passer til racens baggrund. Variér underlag og miljø, men øg varighed, sværhedsgrad og fysisk belastning gradvist. Målet er ikke at udmatte hunden hver dag, men at opbygge kondition, kropskontrol, selvbeherskelse og evne til at restituere.

Belønningsbaseret, individuelt tilpasset træning gør det tydeligt, hvilken adfærd der kan betale sig, uden at bygge samarbejdet på frygt eller ubehag. Begynd tidligt med indkald, kontakt, håndtering, pæn lineføring, afstand til forstyrrelser og at slippe genstande. Træn også den mindre spektakulære færdighed at ligge roligt, når der ikke sker noget. En schæferhund, der kun får aktiviteter med høj intensitet, kan blive meget dygtig til at geare op, men få svært ved at falde til ro igen.

Hvalpe skal ikke motioneres som voksne hunde. Korte opdagelsesture, leg i eget tempo, hvile og positiv miljøtræning er vigtigere end lange strækninger, spring eller skarpe vendinger. Øg belastningen gradvist, efterhånden som hunden vokser. Hvis hunden bliver halt eller stiv, er uvillig til at bevæge sig eller får et ændret bevægelsesmønster, bør træningen tilpasses, og en dyrlæge kontaktes.

## Sundhed

Hofteledsdysplasi, HD, og albueledsdysplasi, ED, er de mest centrale dokumenterede sundhedskontroller ved køb af en svenskregistreret schæferhund. Svenska Kennelklubben og raceklubbens avlsstrategi prioriterer begge områder. Hudproblemer og lidelser i bevægeapparatet forekommer også, mens den svenske avlsstrategi samtidig påpeger, at der mangler samlet dokumentation for visse meget omtalte ryg- og kløeproblemer. Lange sygdomslister uden oplysninger om slægtninge siger derfor mindre før hvalpekøbet end verificerede resultater og de nære slægtninges sundhed.

Ifølge Svenska Kennelklubbens registreringsregler, der gælder i 2026, skal forældredyrene have officiel HD-status før parring. Fordi racen har HD-indeks, anbefales det, at forældrenes gennemsnitlige indeks ved parringen er over 100, og hunde med HD-grad D eller E må ikke bruges i avl. For schæferhund kræves også officiel ED-status; for forældredyr født den 1. januar 2006 eller senere skal resultatet være ED 0. Et gennemsnitligt ED-indeks over 100 er en anbefaling. Regler kan ændres, så kontrollér altid den gældende version hos Svenska Kennelklubben.

Ved hvalpekøb bør du kontrollere mere end, om begge forældre opfylder minimumskravene:

- sammenlign forældrenes HD- og ED-resultater og aktuelle indeks
- find ud af, hvor stor en andel af tidligere kuld og nære slægtninge der er røntgenundersøgt
- spørg om hudproblemer, tilbagevendende kløe, bevægelsesproblemer og andre diagnoser i familien
- læs MH- eller MT-resultater for forældre, søskende og tidligere afkom
- se voksne hunde bevæge sig naturligt i skridt og trav, og spørg, hvordan de fungerer i arbejde og hverdag

Et enkelt godt resultat udelukker ikke risiko. Resultaterne i hele kuldet og den nære slægt giver et bedre billede før købet.

## Historie og oprindelse

Schæferhund blev udviklet i Tyskland som en alsidig hyrde- og brugshund. Efter at den tyske raceforening blev stiftet i 1899, begyndte planlagt avl med hyrdehunde fra det centrale og sydlige Tyskland. Målet var at forene en funktionel kropsbygning med temperament og arbejdsevne.

Den første racestandard blev skrevet i 1899 efter forslag fra A. Meyer og Max von Stephanitz. Racens arbejdsevne førte snart til anvendelser ud over hyrdearbejde. Schæferhund har siden fået en fremtrædende rolle som brugs-, konkurrence- og tjenestehund på mange områder.

Historien forklarer, hvorfor samarbejdsevne, udholdenhed, næsearbejde og en funktionel krop stadig står centralt. Den forklarer også, hvorfor racen ikke bør bedømmes alene efter silhuet eller farve. En sund schæferhund skal kunne arbejde og bevæge sig effektivt; udseendet skal understøtte funktionen.

## At leve med racen

Schæferhund kan fungere godt i en familie og også i lejlighed, men kun hvis ejeren kan tilbyde træning, restitution, plads og sikker kontrol i hverdagen. En have erstatter ikke aktivitet, og boligformen erstatter ikke planlægning. Hvis der er lydt i ejendommen, skal ejeren desuden forebygge og træne gøen og reaktioner på lyde i opgangen eller uden for vinduerne.

En voksen skal være til stede sammen med børn, især fordi racen er stor og stærk. Børn bør ikke have ansvar for gåture eller gribe ind i ophidsede situationer. Hunden har brug for en uforstyrret hvileplads, og børn og hund må ikke efterlades alene sammen. Egnethed til familieliv afgøres af individets mentalitet, erfaringer og træning, ikke af racenavnet.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. En schæferhund kan bo sammen med en anden hund eller kat, men det kan ikke loves ud fra racen. Lad hunde mødes roligt, helst på neutral grund. Ved introduktion til kat skal katten have hundefri flugtveje; brug en barriere og line, og forhindr jagt fra det første møde. Gå først videre, når begge dyr er afslappede, og hold opsyn, indtil samspillet er stabilt.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp må ikke være alene, og en tryg voksen hund, der er trænet i at være alene, kan normalt klare nogle timer frem for en hel arbejdsdag. Øg tiden i små trin, og sørg for hundepasning eller en anden løsning, hvis hverdagen kræver mere alenetid, end individet kan håndtere roligt.

Det bedste hjem for en schæferhund har ikke en bestemt adresse. Det har voksne, der gerne vil træne, kan læse hundens signaler, følger op på sundheden og giver både meningsfuld aktivitet og reel hvile gennem hele hundens liv.

Schæferhund

Verein für Deutsche Schäferhunde (SV) e.V. (Germany)

Den Danske Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Schæferhund er en middelstor til stor, atletisk brugshund, som er meget intelligent og lærenem. Den er loyal og naturligt beskyttende og har brug for omfattende daglig mental og fysisk stimulering. Racen har dobbelt pels, fælder meget og bruges i stor udstrækning inden for politi, militær samt søge- og redningsarbejde.

Tveten's kennel är en uppfödare av rasen Tysk Schäferhund med bas i Spekeröd i Sverige.

Tveten’s kennel

## Kort fortalt

Australian shepherd er en hyrde- og brugshund, der er udviklet i USA, til mennesker som ønsker at træne og arbejde med deres hund hver dag. Den er hurtig, lydhør og alsidig, men arbejdslysten og vogte- og hyrdeinstinkterne betyder, at den sjældent passer til den, der først og fremmest ønsker en ukompliceret selskabshund.

- Racen hører til FCI-gruppe 1 og blev udviklet til arbejde med får og kvæg på gårde og ranches.
- Den ønskede skulderhøjde er 51–58 cm for hanner og 46–53 cm for tæver. Racestandarden angiver ingen idealvægt.
- Pelsen er middellang, vejrbestandig og har underuld. Grundfarverne er blue merle, sort, red merle og rød, med eller uden hvide aftegninger og tan-aftegninger.
- Halen kan være naturligt lang eller kort. Halekupering er forbudt i Sverige.
- En australian shepherd har brug for daglig fysisk aktivitet, problemløsning, samarbejde og mulighed for at falde til ro.
- For svenske avlshunde er officiel HD-status og kendt mental status gennem MH vigtige kontroller. MH beskriver reaktioner; det er ikke en prøve, man består eller dumper.

## Udseende og pels

Australian shepherd er en middelstor, velafbalanceret og bevægelig hund, som skal være lidt længere end høj. Den skal være muskuløs og solid uden at blive tung eller klodset, fordi bygningen skal give mulighed for hurtige retningsskift og langvarigt arbejde. Standarden angiver en ønsket skulderhøjde, men ingen idealvægt. Vurder derfor en voksen hund ud fra proportioner, huld, bevægelser og funktion i stedet for at stole på et vægtinterval, der påstås at komme fra standarden.

Pelsen er lige til bølget, middellang og vejrbestandig. Mængden af underuld varierer blandt andet med klima og årstid. En korrekt pels har brug for regelmæssig gennemredning og tættere kontrol i fældeperioder, men ikke den samme ugeplan for alle hunde. Mærk pelsen igennem helt ned til huden, og vær særligt opmærksom på områder, hvor friktion let giver filter, for eksempel bag ørerne og i fanerne. Kontrollér samtidig hud, poter og kløer efter arbejde i skov og ujævnt terræn.

De fire grundfarver er blue merle, sort, red merle og rød. Alle kan forekomme med eller uden hvide aftegninger og tan-aftegninger. Øjnene kan være brune, blå eller ravfarvede, også i kombinationer eller med pletter og marmorering. Forskellig øjenfarve er altså tilladt og siger i sig selv intet om hundens temperament.

Halen kan være naturligt lang eller naturligt kort. Sidstnævnte kaldes ofte NBT, natural bobtail, og må ikke forveksles med en kuperet hale. Svenska Kennelklubben registrerer racen med en halebetegnelse, som viser, om hunden har fuld halelængde, stumphale, en hale der er kortere end normalt, ingen hale eller kuperet hale. For en hvalpekøber er registreringsoplysningen et bedre grundlag end at gætte ud fra et fotografi.

## Temperament og personlighed

Ifølge racestandarden skal australian shepherd være en intelligent arbejdshund med stærke hyrde- og vogteinstinkter, et stabilt temperament og et venligt væsen. Den kan være afventende ved det første møde med fremmede, men racetypisk neutralitet er ikke det samme som frygt eller aggression. Svenska Australian Shepherdklubben understreger derfor, at neutral er et tydeligere ord end reserveret.

Der er betydelig variation mellem individer og familier. Nogle hunde arbejder meget intenst i forhold til mennesker og omgivelser, mens andre er mere afbalancerede i hverdagen. Styrken i hyrdeadfærd, bevogtning, lydreaktioner og social interesse kan også variere. Betegnelser som arbejdslinje eller udstillingslinje er ikke nok til at forudsige en hvalps temperament. Se i stedet på forældrene, voksne nære slægtninge, opdrætterens avlsmål, arbejdsmeritter og dokumenterede mentalbeskrivelser.

Som hyrdehund bruger racen blandt andet sin krop og sine bevægelser til at styre dyr. Det kan give en stærk interesse for ting i bevægelse. I hverdagen kan hunden forsøge at følge, stoppe eller styre løbende børn, cykler, joggere eller andre dyr. Det er en mulig egenskab hos racen, ikke noget alle australian shepherd gør, og ikke en undskyldning for at lade adfærden fortsætte. Afstand, snor eller barriere, en indlært alternativ adfærd og belønning for kontakt gør situationen mere sikker, mens færdigheden trænes.

MH er særligt nyttigt, når man sammenligner avlshunde og slægtninge. Beskrivelsen viser, hvordan en hund reagerede på blandt andet kontakt, håndtering, leg, overraskelser, lyd og skud. Den kan ikke alene forudsige, hvordan en hvalp udvikler sig, og den måler ikke hele arbejdsevnen. Læs hele protokollen, og spørg hvordan hunden fungerer og falder til ro igen i almindelige miljøer.

## Træning og motion

Australian shepherd har hver dag brug for både bevægelse og opgaver, der kræver næsearbejde, problemløsning og samarbejde, men et fast antal timer beskriver ikke den enkelte hunds behov. En rolig skovtur, spor eller søg, hverdagslydighed, hyrdearbejde, brugsarbejde, agility og anden gennemtænkt træning belaster på forskellige måder. Tilpas mængde og intensitet efter alder, helbred, tidligere træning og restitution.

En velfungerende hverdag handler om mere end at gøre hunden fysisk træt. Prioritér tidligt:

- kontakt og lydhørhed, også når noget bevæger sig i omgivelserne,
- indkald, der først trænes i et let miljø og sikres med lang line efter behov,
- at gå pænt i snor, håndtering og evnen til at vente,
- et tydeligt skift mellem aktivitet og ro,
- at kunne vælge at lade være med at følge eller styre børn, køretøjer og dyr.

Træningen bør være belønningsbaseret, trinvis og tilpasset individet. Racen lærer ofte hurtigt, hvilket også betyder, at vaner, der belønnes ved et uheld, hurtigt kan sætte sig fast. Gør den ønskede adfærd let at vælge, øg sværhedsgraden gradvist, og brug ikke frygt, trusler eller fysisk straf.

Hvalpe og unghunde har brug for bevægelse, miljøerfaring, hvile og korte indlæringspas, ikke en voksen hunds belastning eller en træningsplan baseret på et bestemt antal minutter. Målet er en hund, som kan arbejde engageret, bevare kontakten og derefter falde til ro. Hvis aktivitetsmængden øges, mens hunden får sværere ved at sove, slappe af eller håndtere hverdagens indtryk, skal planen vurderes på ny i stedet for blot at blive fyldt med mere fart.

## Sundhed

For en svensk hvalpekøber er det vigtigste at skelne bindende registreringsregler fra raceklubbens anbefalinger og frivillige DNA-tests. Efter de gældende regler fra Svenska Kennelklubben kræves officiel HD-status før parring og, for svenskboende avlshunde som er omfattet af reglerne, kendt mental status gennem en fuldstændig MH-beskrivelse. Kendt status betyder ikke automatisk et godt hofteresultat eller en ønskelig mental profil; kontrollér selve resultatet.

I sin racespecifikke avlsstrategi anbefaler SASK som hovedregel HD-grad A eller B og øjenundersøgelse af avlshunde. Klubben fremhæver også værdien af at kontrollere HD-status hos nære slægtninge, fordi racen ikke har et HD-indeks. ED-røntgen er frivillig og er ikke et særligt registreringskrav for racen. Bed derfor opdrætteren vise, hvad der faktisk er undersøgt, på hvilken hund, på hvilken dato og med hvilket resultat, i stedet for at nøjes med ordet sundhedstestet.

Der findes DNA-tests for blandt andet CEA, HSF4 og MDR1, men SASK angiver ikke én universel testpakke til alle kombinationer. Hver test gælder et bestemt gen eller en risikovariant. Et frit HSF4-resultat udelukker for eksempel ikke alle former for grå stær og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse. Relevante tests vælges ud fra dokumenterede risici i familien og den planlagte kombination.

MDR1, også kaldet ABCB1, kan påvirke, hvordan visse lægemidler fordeles i kroppen og når hjernen. Den enkelte hunds status kan ikke afgøres ud fra udseendet. Hvis hunden er testet, bør resultatet stå i dyrlægejournalen; valg af lægemiddel og dosering hører altid hjemme hos dyrlægen.

To merlefarvede hunde skal ikke parres. Kombinationen kan give hvalpe med to kopier af merlevarianten og øget risiko for døvhed samt syns- eller øjenforandringer. Den naturligt korte NBT-hale har en anden genetisk baggrund. SASK anbefaler også forsigtighed ved kombinationer, hvor begge forældre bærer NBT-varianten, men de to spørgsmål må ikke blandes sammen.

## Historie og oprindelse

Trods navnet blev australian shepherd, som racen kendes i dag, udviklet i USA. FCI-standarden knytter navnet til baskiske hyrder, der kom til USA fra Australien i 1800-tallet. Det præcise bidrag fra ældre hyrdehunde er mindre sikkert. Detaljerede påstande om en bestemt blanding af racer bør derfor behandles som teorier.

Amerikanske fåre- og kvægavlere fortsatte med at udvælge hunde for alsidighed, selvstændigt arbejde, intelligens og hyrdeevne. Efter Anden Verdenskrig voksede kendskabet til racen, da westernridning, rodeo, hesteshows, film og tv nåede et større publikum. Den moderne races amerikanske ranchbaggrund forklarer både paradokset i navnet og hvorfor funktion stadig står centralt i racebeskrivelsen.

## At leve med racen

Australian shepherd passer bedst, når hverdagen rummer planlagt aktivitet, læring og restitution, også i almindelige arbejdsuger. En stor have erstatter ikke fælles opgaver, og konkurrenceambitioner er ikke nødvendige, hvis hunden alligevel får et meningsfuldt og varieret liv. Den, der ønsker en hund, som hovedsageligt skal med på kortere ture, bør vælge en mindre krævende type.

Med børn skal en voksen altid være til stede, hunden skal have et uforstyrret hvilested, og familien skal have en plan for energisk leg. Afbryd og skab afstand, før hunden begynder at fiksere på eller styre bevægelsen. Børn bør ikke have ansvar i situationer, hvor en hurtig og stærk hund kan reagere på omgivelserne.

Samliv med hunde eller katte afgøres af individerne og introduktionen, ikke af racenavnet. Find ud af mere om forældrenes og den aktuelle hunds historik. Begynd roligt med separate trygge steder, barriere og snor, giv katten en fri flugtvej, og gå først videre, når begge dyr kan være afslappede. Smådyr kan kræve permanent fysisk adskillelse.

Racen kan bo i lejlighed, hvis hunden får tilstrækkelig tid ude, meningsfulde opgaver og hvile, og ejeren kan håndtere reaktioner på lyde. I en ejendom med dårlig lydisolering skal man kunne forebygge, at lyde i opgangen får hunden til at vogte og gø. Alenetid skal trænes gradvist og vurderes ud fra den enkelte hunds adfærd. Jordbruksverkets råd om luftning mindst hver sjette time i dagtimerne er et råd om luftning, ikke et mål for hvor længe en hund trives alene.

Før du køber en hvalp, bør du bede om forældrenes registreringsnumre, HD-resultater, fuldstændige MH-protokoller, datoer og resultater fra øjenundersøgelser samt relevante DNA-resultater. Kontrollér også halebetegnelse og arbejdsmeritter, og spørg hvordan voksne nære slægtninge fungerer med mennesker, lyd, bevægelse, hvile og restitution. De oplysninger siger mere om, hvordan hverdagen med hunden sandsynligvis bliver, end farve, øjne eller om opdrætteren kalder hundene arbejdslinje eller udstillingslinje.

Australian shepherd

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Norwegian Kennel Club (NKK)

Dansk Kennel Klub (DKK)

Australian shepherd er en middelstor, atletisk hyrdehund, som er meget intelligent og energisk. Den er loyal og menneskeorienteret, knytter stærke bånd og har brug for rigelig daglig motion, træning og mental stimulering. Den har en iøjnefaldende, vejrbestandig pels og varierende øjenfarver, som bidrager til dens særlige udstråling.

Liten uppfödning av allround aussies. Mål är stabila, vackra och friska hundar. Lämpliga för all slags hundsport och utställning. Utan aggressivitet eller stark vallinstinkt. Skall fungera i familj, i stan eller på landet. Friska leder, bra ryggar, inga allergier. Vi följer SASK rekommendationer, all SKK registrerade med riktig stamtavla och försäkrade i Agria.

Honeysuckle Hills

## Kort fortalt

Chihuahua er en mexicansk selskabshund og verdens mindste anerkendte hunderace. Den er lille nok til at komme med næsten overalt, men har stadig brug for opdragelse, motion og mulighed for at bruge næse og hjerne som andre hunde.

- **Oprindelse:** Mexico
- **Anvendelse:** selskabshund i FCI-gruppe 9
- **Vægt ifølge racestandarden:** 1–3 kg, med 1,5–2,5 kg som idealvægt
- **Mankehøjde:** racestandarden angiver ikke et højdeinterval; Chihuahua bedømmes efter vægt
- **Pels:** korthåret eller langhåret
- **Racetypisk temperament:** kvik, opmærksom, livlig og meget modig
- **Vigtige sundhedskontroller:** knæ, tænder, bid, øjne og kraniets fontanelle

”Teacup”, ”mini” og lignende ord er ikke anerkendte størrelser eller særskilte varianter af Chihuahua. Der findes kun én vægtstandard og to pelsvarianter. I racestandarden er en vægt under 1 kg eller over 3 kg diskvalificerende. En usædvanligt lille hund tilhører stadig samme race, og den lave vægt er ikke i sig selv et bevis på kvalitet eller godt helbred.

## Udseende og pels

Chihuahua skal være kompakt og lidt længere end høj, med æbleformet hoved, store opretstående ører og en højt båret hale. Udtrykket skal være vågent, men øjnene må ikke være udstående, og snudepartiet må ikke blive overdrevet kort.

Den korthårede variant har kort, blød og blank pels, som ligger tæt ind til kroppen. Den langhårede har fin og silkeagtig pels, som er glat eller let bølget, med længere hår blandt andet på ører, hals, ben og hale. Langhåret betyder altså ikke, at pelsen skal være tung eller overdrevet fyldig; en alt for rigelig pels er ikke racekarakteristisk.

Pelsplejen er normalt enkel. Bad hunden, når den er snavset, og red den langhårede variant cirka en gang om ugen, især bag ørerne og i de længere faner. Den korthårede pels kan børstes efter behov. Brug samtidig rutinen til at vænne hunden til kontrol af kløer, tænder, ører og øjne.

Alle farver og farvekombinationer er tilladt undtagen merle. Merle er altså ikke en sjælden godkendt farve hos Chihuahua, men udtrykkeligt udelukket fra den internationale racestandard.

## Temperament og personlighed

En racetypisk Chihuahua reagerer hurtigt og er opmærksom, livlig og modig. Den kan være tydelig, når der sker noget omkring hjemmet, men frygt, aggressivitet eller uafbrudt gøen bør ikke beskrives som uundgåelige raceegenskaber. Den gældende racestandard accepterer hverken aggressivitet eller ekstrem skyhed.

Mange individer knytter sig tæt til familien og er opmærksomme på nye mennesker, lyde og hunde. Hvordan det kommer til udtryk, påvirkes af arv, tidlige erfaringer, sundhed og det, hunden har lært. En Chihuahua, der altid bliver båret væk, får færre muligheder for at øve rolige møder og bevæge sig i forskellige miljøer. Samtidig skal en så lille hund ikke tvinges til at hilse eller udsættes for påtrængende leg for at ”vænne sig til det”. God socialisering er korte, trygge erfaringer, hvor hunden kan holde afstand og falde til ro igen.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil træne hverdagsfærdigheder og tager dens lille størrelse alvorligt. Den passer dårligere til den, der søger et tilbehør eller regner med, at en lille krop automatisk betyder et lille ansvar.

## Træning og motion

Chihuahua har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men der findes ikke ét bestemt antal minutter, som passer til alle hunde. Alder, kondition, underlag, vejr og restitution er bedre pejlemærker end en generel gåtursplan. En sund voksen Chihuahua kan sætte pris på gåture, næsearbejde, tricks, hverdagslydighed og tilpasset hundesport.

Træn gradvist med belønningsbaserede metoder. Prioritér indkald, lineføring, rolig håndtering og at hunden kan stoppe med at gø og falde til ro. Korte træningspas kan være praktiske, men stop efter hundens koncentration i stedet for efter et fast antal minutter. De samme venlige og konsekvente regler skal gælde for en lille hund som for en stor.

En Chihuahua bør normalt få lov til at gå frem for at blive båret, så den får den bevægelse og miljøtræning, den har brug for. Det er fornuftigt at bære hunden i trængsel, ved risiko for skade eller når den faktisk har brug for hjælp, men det må ikke erstatte motion. Hvalpe har brug for flere pauser og gradvis belastning; en voksen hund, som pludselig ikke vil gå eller bliver halt, bør undersøges i stedet for blot at blive båret videre.

## Sundhed

De mest nyttige sundhedskontroller for Chihuahua gælder knæ, mund og tænder samt en hovedform uden overdrivelser. En lang liste over mulige diagnoser hjælper mindre end at vide, hvad der skal kontrolleres hos forældredyr, hvalp og voksen hund.

- **Patellaluksation:** Knæskallen kan glide ud af sin normale position, og halthed eller et unormalt bevægelsesmønster kan være tegn. For at et kuld kan registreres i Svenska Kennelklubben, skal begge forældredyr have officiel patellastatus fra en undersøgelse foretaget tidligst ved etårsalderen og før parring. Bed om at se resultaterne i Svenska Kennelklubbens register, og kontrollér altid, hvilke regler der gælder på købstidspunktet.
- **Tænder:** En britisk undersøgelse af dyrlægejournaler viser, at paradentose og tilbageholdte mælketænder var blandt de hyppigst registrerede problemer hos Chihuahua. Væn hvalpen til daglig tandbørstning, og følg tandskiftet. Hvis en mælketand bliver siddende, når den blivende tand bryder frem ved siden af, bør munden vurderes af en dyrlæge.
- **Hoved og øjne:** Svenska Kennelklubbens racespecifikke dommeranvisninger fremhæver risici ved overdreven dværgvækst, for kort snudeparti, forkert bid eller kæbe og for fremtrædende øjne. Spørg ikke kun til ”æblehoved”, men se efter et funktionelt bid, et snudeparti uden overdrivelser og øjne, der ikke buler ud.
- **Fontanelle:** En åben fontanelle, som nogle gange kaldes molera, er ikke et ønskværdigt kendetegn. Den er en diskvalificerende fejl i den gældende racestandard. En lille fordybning, efter at fontanellen har lukket sig, er noget andet og er ikke diskvalificerende. En hvalp eller voksen hund med en formodet åbning bør vurderes af en dyrlæge.

Hold også øje med huld og bevægelsesmønster. Pludselig halthed, smerter i øjnene eller problemer med at spise skal tages alvorligt.

## Historie og oprindelse

Chihuahua har Mexico som officielt oprindelsesland og har fået navn efter den mexicanske delstat Chihuahua. Dette er veldokumenteret, men den præcise vej frem til nutidens hund er mindre godt belyst.

Den officielle racestandard gengiver en tradition om, at små hunde kan have levet i området på toltekernes tid. Afbildninger af hunde, som kaldes Techichi i Tula, ligner nutidens Chihuahua. Standarden fremstiller dette som en antagelse, ikke som bevis for en ubrudt slægtslinje. Fortællinger om en bestemt forhistorisk stamfader eller en bestemt krydsning bør derfor beskrives som teorier, ikke som fastslået historie.

## At leve med racen

Chihuahua kan trives i lejlighed, børnefamilie og hjem med andre dyr, når hverdagen er indrettet rigtigt. Boligens størrelse er mindre afgørende end regelmæssige ture udenfor, træning, hvile og mulighed for at undgå situationer, hvor den lille krop risikerer at komme til skade.

En voksen skal altid være til stede sammen med små børn. Børn skal lære, at hunden skal have fred på sin hvileplads, og at de ikke må løfte, bære eller jage den. Det betyder ikke, at racen ”ikke kan lide børn”, men er en praktisk sikkerhedsregel for en hund på kun få kilo.

Samspillet med hunde og katte afgøres af individerne, ikke kun af racenavnet. Lad to hunde mødes roligt på et neutralt sted, og afbryd leg, som bliver for fysisk. Ved introduktion til en kat er et gitter, separate hvilepladser og beskyttede foderpladser nyttige. Størrelsesforskellen er vigtig: selv venlig leg med en betydeligt større hund kan skade en Chihuahua, så samværet skal overvåges.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer i, hvad de kan klare. Tag udgangspunkt i hundens adfærd i stedet for at antage, at en Chihuahua altid får separationsangst, eller at alle kan være alene lige længe.

I kulde, blæst og vådt vejr kan en hund have brug for et velsiddende, varmt dækken, men der findes ingen meningsfuld temperaturgrænse, som gælder for alle. Tilpas efter pelsvariant, alder, sundhed, aktivitet og hundens egne tegn på ubehag. Den bedste hverdag kombinerer dermed hensynet til en meget lille krop med forventningen om, at Chihuahua skal have lov til at leve som hund.

Chihuahua

The British Chihuahua Club

Chihuahua er en meget lille, men robust selskabshund, som normalt vejer 1,5–3 kg og har et æbleformet hoved og store øjne. Den findes med kort eller lang pels i mange forskellige farver og er hengiven, opmærksom og frygtløs. For at trives har den brug for daglige gåture, træning, tæt menneskekontakt samt god pleje af både helbred og tænder.

Wentzel's kennel är en uppfödare av rasen Chihuahua med bas i Kungälv i Sverige.

Wentzel’s kennel

## Kort fortalt

Dværgschnauzeren er en lille, men robust tysk hunderace med et tydeligt vagtinstinkt, stor arbejdslyst og en pels, der skal trimmes. Den er den mindste af schnauzerracerne, men ikke blot en mindre udgave af schnauzeren. Dværgschnauzeren er en selvstændig race, som blev udviklet til arbejde på gårde i et lille og praktisk format.

- **Skulderhøjde:** 30–35 cm for både hanner og tæver
- **Vægt:** 4–8 kg ifølge racestandarden
- **Oprindelsesland:** Tyskland
- **Oprindelig opgave:** rottefanger og gårdhund
- **Pels:** ruhåret dækhår med tæt underuld
- **Farver:** sort, peber og salt, sort og sølv samt hvid
- **Typiske træk:** opmærksom, udholdende, nysgerrig og ofte hurtig til at slå alarm

Dværgschnauzeren passer bedst til den, der gerne vil træne og aktivere sin hund hver dag og accepterer regelmæssig pelspleje. Den praktiske størrelse gør hunden let at tage med, men hverdagen kræver stadig klare rutiner.

## Udseende og pels

Dværgschnauzeren skal være kompakt, kraftig og omtrent lige så lang, som den er høj. Skægget, de buskede øjenbryn og den ruhårede pels giver det velkendte schnauzerpræg. Racestandarden angiver samme højde- og vægtinterval for begge køn, men hvor den enkelte voksne hund ligger inden for intervallerne, afhænger blandt andet af kropsbygning og huld.

Pelsen består af tæt underuld og hårdt, tilliggende dækhår. De fire godkendte farver er helt sort, peber og salt, sort og sølv samt helt hvid. Farven siger ikke noget om hundens temperament, eller hvor godt den passer til et bestemt hjem.

Den ruhårede pels skal trimmes, hvilket betyder, at modne, døde dækhår plukkes ud. Svenska Kennelklubben anbefaler trimning mindst fire gange om året og gennemgang af underulden cirka en gang om ugen. Hvor ofte den enkelte hund skal trimmes helt, afhænger af pelskvalitet, vækst og den ønskede pelslængde. Skæg, benhår og blødere områder skal redes, så snavs og filtre ikke bliver siddende.

Klipning kan passe til en hund, der er blevet øm eller har svært ved at stå under en trimning, men metoden ændrer pelsens struktur. Når dækhårene klippes af i stedet for at blive plukket ud, bliver pelsen ofte blødere og mere ulden. Spørg derfor opdrætteren eller en erfaren hundefrisør, hvordan hundens pels hidtil er blevet plejet, før du vælger metode.

En korrekt plejet ruhåret pels fælder normalt meget lidt, men det gør ikke dværgschnauzeren allergifri. Begrænset fældning fortæller ikke, hvordan en person med allergi vil reagere, og ingen hunderace kan garanteres at fungere for alle. Hvis der er allergi i familien, bør I tale med sundhedspersonale, møde hunde under kontrollerede forhold og lægge en plan før købet.

## Temperament og personlighed

Dværgschnauzeren er som regel opmærksom, nysgerrig og udholdende. Den registrerer hurtigt lyde, bevægelser og mennesker i nærheden og kan derfor være en effektiv lille alarmhund. Den samme årvågenhed kan føre til gentagen gøen ved døren, i opgangen eller uden for vinduet, hvis hunden ikke får hjælp til at falde til ro.

Raceegenskaber beskriver en tendens, ikke hvert enkelt individ. De svenske mentalbeskrivelser kommer fra en for lille del af opdrætterne til at give et sikkert billede af alle dværgschnauzere. Forskellene mellem familier og individer kan være store. Se derfor på, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hverdagen. En tryg hund bør kunne komme sig efter en overraskelse og slappe af, når der ikke sker noget.

Dværgschnauzere lærer ofte hurtigt og kan være sjove at samarbejde med. Ejeren skal dog gøre det tydeligt, hvilken adfærd der kan betale sig. Hårde korrektioner kan øge stress og gøen. Med rolig, belønningsbaseret træning bliver det lettere at lære hunden, hvad den skal gøre i stedet.

## Træning og motion

Dværgschnauzeren har brug for fysisk aktivitet og opgaver til næse og hjerne hver dag. Der findes ingen meningsfuld regel om et bestemt antal minutter, som passer til alle. En sund, ung voksen hund kan have glæde af lange ture og hundesport, mens en hvalp, ældre hund eller hund med sygdom har brug for en anden belastning.

Variér ture i forskellige omgivelser med korte træningspas, søgeøvelser og tid til at undersøge i eget tempo. Rallylydighed, nosework, tricktræning og agility er aktiviteter, hvor racens hurtighed og lyst til samarbejde kan komme til sin ret. Målet er ikke at udmatte hunden hver dag. Et bedre tegn er, at den kan være aktiv ude og bagefter falde til ro hjemme.

Begynd tidligt med hverdagens færdigheder: kontakt, indkald, pæn lineføring, håndtering af poter og skæg samt ro på en fast plads. Træn alarmgøen, før den bliver en vane. Beløn hunden, når den registrerer en lyd og derefter vender opmærksomheden mod dig, og indøv en enkel rutine for dørklokken og besøg. Begræns udsynet, hvis hunden igen og igen øver sig i at gø ved vinduet. Ændr én ting ad gangen, og øg først sværhedsgraden, når hunden er rolig.

Racens baggrund som rottefanger betyder, at nogle individer gerne jager små dyr, der bevæger sig hurtigt. Et sikkert indkald og brug af snor, hvor der kan dukke vildt op, er derfor fornuftigt, selv om jagtinteressen varierer.

## Sundhed

Dværgschnauzeren beskrives generelt som en robust race, men urinsten og øjensygdomme er to dokumenterede områder, man bør kende til. Svenska Kennelklubben oplyser, at urinsten forekommer hos lidt over fem procent af racen. Raceklubbens sundhedsarbejde følger også blandt andet progressiv retinal atrofi, PRA, og grå stær.

Racen har desuden en kendt tilbøjelighed til forhøjede triglycerider i blodet. Det betyder ikke, at alle dværgschnauzere bliver syge, og en forhøjet værdi forklarer ikke automatisk maveproblemer eller betændelse i bugspytkirtlen. Tilbagevendende opkast, diarré, mavesmerter, problemer med vandladning eller ændret syn bør vurderes af en dyrlæge. Dyrlægen afgør, om eksempelvis en urinprøve, øjenundersøgelse eller fastende blodprøve er relevant.

Før du køber hvalp, bør du bede opdrætteren vise konkrete sundhedsoplysninger frem for blot at sige, at linjen er sund. Kontrollér forældrenes registrerede resultater fra øjenundersøgelser, og spørg til urinsten, tilbagevendende maveproblemer og øjensygdom hos nære slægtninge. Raceklubben offentliggør DNA-resultater for flere sygdomme, der kan testes for, men en DNA-pakke er ikke en generel sundhedsattest og dækker ikke alle former for PRA. Spørg, hvilke prøver der er taget, hvad resultaterne betyder for netop denne kombination, og hvilke aktuelle anbefalinger opdrætteren følger.

Små hunde har også brug for regelmæssig tandpleje. Væn hvalpen til tandbørstning, og hold øje med munden, så dårlig ånde, ømhed eller problemer med at tygge opdages tidligt.

## Historie og oprindelse

Dværgschnauzeren blev udviklet i Tyskland omkring forrige århundredskifte. I området omkring Frankfurt am Main fandtes en lille, schnauzerlignende hund under navnet ruhåret dværgpinscher. Svenska Kennelklubben beskriver, hvordan små schnauzere og dværgpinschere blev brugt, da racen tog form gennem mere planlagt avl.

Den lille gårdhund skulle holde rotter væk og samtidig gøre opmærksom på det, der skete omkring gård og stald. Det historiske arbejde er med til at forklare nutidens kombination af hurtighed, årvågenhed og interesse for små bevægelser. I dag er dværgschnauzeren en selskabshund, men den har stadig godt af at bruge både krop og hjerne.

## At leve med racen

Dværgschnauzeren kan bo i lejlighed, men en lille hund er ikke automatisk nem at have tæt på naboerne. Overvej, om du kan håndtere lyde ved dør og vindue, sørge for flere lufteture og give hunden daglig aktivitet. Evnen til at slappe af indendørs er ofte vigtigere end boligens størrelse.

Racen kan fungere fint med børn, når en voksen hjælper både barnet og hunden med at være sammen på en rolig måde. Små børn og hunde skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får fred. Det er de voksne, der har ansvaret for ture, træning og pelspleje, selv om børnene gerne vil hjælpe.

Om hunden kan bo med en kat, afhænger mere af individerne, deres tidligere erfaringer og introduktionen end af racenavnet. Lad de første møder være rolige, adskil dyrene med et gitter ved behov, og giv katten flugtveje. Gnavere og andre smådyr bør holdes sikkert adskilt. Den dokumenterede baggrund som rottefanger gør det uklogt at regne med, at jagtinteressen mangler.

Hunden skal gradvist vænnes til at være alene. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde er meget forskellige i, hvad de kan klare uden at blive urolige. Begynd med meget korte, udramatiske stunder, når hunden er tryg, og øg kun tiden, så længe den forbliver rolig. Planlæg hverdagen efter individet i stedet for at antage, at en bestemt race kan være alene i et fast antal timer.

Vælg en dværgschnauzer, hvis du holder af en opmærksom, aktiv hund og vil bruge tid på træning og trimning. Vælg en anden race, hvis du ønsker minimal pelspleje, en hund der sjældent slår alarm, eller en sikker løsning i forhold til allergi og smådyr.

Dværgschnauzer

Svenska Schnauzer Pinscherklubben (Sweden)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Verein für Deutsche Schäferhunde (Germany)

Den kompakte, robuste Dværgschnauzer er intelligent, lærenem og meget menneskekær. Dens stride, næsten ikke‑fældende pels kræver regelmæssig pelspleje. Som opmærksom vagthund med terriertemperament har den brug for daglig motion, mental stimulering og konsekvent træning og bliver ofte 12–15 år gammel.

Pepalfa's är en uppfödare av rasen Dvärgschnauzer med bas i Hällingsjö i Sverige. Verksamheten har en kennelhistoria som sträcker sig tillbaka till 1978. År 1997 importerades den första vita dvärgschnauzern till Sverige.

Pepalfa´s

## Kort fortalt

Perro de Agua Español er en mellemstor spansk arbejdshund med stor indlæringsevne, vagtsomhed og behov for både fysisk og mental aktivitet. Den passer bedst til en engageret ejer, som gerne vil træne regelmæssigt, kan bruge tid på rolig miljøtræning fra en tidlig alder og er parat til at lære racens særlige pelspleje.

- **Oprindelse:** Spanien, med den største historiske bestand i Andalusien.
- **Anvendelse:** Vandhund, jagthund og hyrdehund; i Sverige først og fremmest aktiv selskabs- og sportshund.
- **Størrelse:** Hanner 44–50 cm og 18–22 kg; tæver 40–46 cm og 14–18 kg.
- **Karakter:** Trofast, arbejdsom, vagtsom, lærenem og tilpasningsdygtig ifølge racestandarden, men socialitet og frygtsomhed varierer tydeligt mellem individer.
- **Pels:** Altid krøllet og ulden; den børstes ikke, men holdes ved lige med ensartet klipning og forsigtig deling af krøller eller snore.
- **Krav i hverdagen:** Regn med en høj, skarp gøen, stort behov for opgaver og en hund, der skal lære både aktivitet og ro.

Det krøllede ydre kan give indtryk af en enkel familiehund, men arbejdsbaggrunden er vigtigere end frisuren. En Perro de Agua Español, der kun får rutineture, kan begynde at finde på sine egne opgaver, for eksempel at holde øje gennem vinduet eller reagere på lyde.

## Udseende og pels

Perro de Agua Español er rustik, atletisk og lidt længere, end den er høj. Hanner og tæver har forskellige standardmål: Hanner skal være 44–50 cm og veje 18–22 kg, mens tæver skal være 40–46 cm og veje 14–18 kg. En afvigelse på op til to centimeter i begge retninger kan tolereres, hvis hunden stadig er velproportioneret.

Pelsen skal altid være krøllet og have en ulden struktur. Kort pels danner krøller, mens lang pels kan danne snore. Pelsen må klippes, men hele kroppen skal da klippes ensartet i stedet for at formes til en dekorativ frisure. Pelskvalitet og mængden af underuld varierer mellem hunde, så to hunde af racen kan have brug for ret forskellig pleje.

Pelsen skal ikke børstes eller redes som en almindelig lang pels. Krøller og snore deles forsigtigt med fingrene. Hvis pelsen har filtet tæt ved huden, bør den klippes ned, fordi filten strammer og kan gøre ondt. Kontrollér især armhuler, lyske, poter, området under halsbånd eller sele og de hængende ører. Bad hunden, når den er snavset, og klip, når længde eller filtning gør det nødvendigt. Én fast plan passer ikke til alle pelstyper.

Godkendte farver er ensfarvet hvid, sort eller kastanjebrun samt tofarvet hvid og sort eller hvid og kastanjebrun. Trefarvet, sort med tan og brun med tan er ikke tilladt ifølge standarden.

Halen kan være fuld længde eller naturligt kort i flere forskellige længder. I Sverige registreres racens hale som manglende, stump, kort, fuld længde eller kuperet. Halekupering er forbudt i Sverige, selv om den internationale standard stadig beskriver det. En kort hale på en svenskfødt hvalp skal derfor være medfødt, ikke ændret af hensyn til udseendet.

Racen afgiver normalt meget få løse hår, men det gør den ikke allergifri. Hundeallergener findes blandt andet i hudpartikler og spyt, og mennesker reagerer forskelligt. Den, der har allergi, bør derfor møde den aktuelle hund flere gange i stedet for at vælge race alene ud fra pelstypen.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver Perro de Agua Español som trofast, lydig, glad, arbejdsom, vagtsom, velafbalanceret og usædvanligt lærenem. Det er en nyttig beskrivelse af avlsmålet, men ikke et løfte om, at hver hund er nem, frygtløs eller social med alle.

Racen er ofte afventende eller kun moderat interesseret i fremmede. Tilbageholdenhed er ikke det samme som frygt: En tryg hund kan vælge ikke at hilse og stadig acceptere håndtering, når det er nødvendigt. Vedvarende flugt, stærk uro, langsom restitution eller truende reaktioner bør derimod ikke bortforklares som racetypiske.

Den svenske avlsstrategi beskriver store forskelle i temperament og har som mål, at færre hunde skal vise frygt. Svenske BPH-data viser også variation i kontakt med fremmede, leg, nysgerrighed og reaktioner på overraskelser. I en finsk undersøgelse af 5.932 hunde var Perro de Agua Español blandt racerne med mest frygt for fremmede, og mindre socialisering mellem syv og seksten ugers alder hang sammen med større risiko. Det er et resultat på gruppeniveau, ikke en facitliste for hver hund, men det understreger værdien af tidlig og rolig miljøtræning.

Siden 2024 har Sverige haft et mentalindeks for racen, som omfatter socialitet, legelyst, miljøtryghed og truende adfærd. Det er et avlsværktøj, ikke et godkendelsesstempel for den enkelte hund. Se på forældrenes BPH og indeks sammen med dine egne møder: Hvordan falder de til ro efter en overraskelse, fungerer håndteringen, og hvordan opfører de sig i hverdagsmiljø?

Vagtsomheden viser sig ofte som en høj og ret skarp gøen. Træn derfor tidligt, at hunden kan registrere en lyd og derefter slippe den. Det er urealistisk at forsøge at fjerne al vagtsomhed, men hunden skal kunne falde til ro og følge førerens besked.

## Træning og motion

Perro de Agua Español har brug for at bruge både krop og hoved hver dag, men et fast timetal siger mindre end indholdet og hundens restitution. En god uge indeholder varieret bevægelse, næsearbejde, problemløsning, samarbejde og bevidst træning i at hvile.

Racen lærer hurtigt, også ting du ikke havde tænkt dig at lære den. Belønningsbaseret træning i små trin passer til indlæringsevnen og mindsker risikoen for konflikt med en følsom eller vagtsom hund. Prioritér at gå pænt i snor, indkald, at slippe genstande, ro ved døre og vinduer, håndtering af poter og ører samt et tydeligt signal til at lægge sig på sin plads.

Miljøtræning betyder ikke, at hvalpen skal udsættes for mest muligt på kort tid. Lad den i stedet møde mennesker, lyde, underlag, trafik, vand og andre hunde på en afstand, hvor den stadig kan tænke, tage imod en belønning og falde til ro igen. Tving ikke hilsener igennem. Én god oplevelse er mere værd end mange overvældende møder.

Næsearbejde, personspor, schweisspor, specialsøg, nosework, lydighed, rallylydighed og agility er eksempler på aktiviteter, der kan passe til racen. Vandarbejde kan fungere rigtig godt, men racenavnet garanterer ikke, at hvert individ har lyst til at svømme. Introducér vand gradvist, og lad hundens tryghed styre tempoet.

En voksen hund har brug for ordentlige ture og opgaver, der kræver koncentration. Vurdér niveauet efter huld, kondition, søvn, evnen til at falde til ro og hvordan hunden virker næste dag. En opkørt hund har ikke altid brug for mere fart; nogle gange mangler den næsearbejde eller indlært ro. En hvalp skal have korte opdagelsesture, fri leg, enkle øvelser og meget hvile. Øg længere strækninger, spring og høj belastning gradvist.

## Sundhed

Den tydeligste bindende svenske raceregel gælder hofterne: Begge forældredyr skal have officiel HD-status før parring, for at hvalpene kan registreres i Svenska Kennelklubben. Raceklubben går videre og anbefaler, at det gennemsnitlige HD-indeks for svenskfødte forældre er over 100 ved parringen.

Klubben anbefaler også BPH, en aktuel øjenundersøgelse og DNA-dokumentation for prcd-PRA og neuroaxonal dystrofi, NAD. Disse anbefalinger må ikke forveksles med det formelle HD-krav. Bed opdrætteren vise resultater, datoer og hvordan forældrene er kombineret, i stedet for blot at sige, at hundene er “sundhedstestede”.

Prcd-PRA er en arvelig nethindesygdom, der kan føre til blindhed. DNA-testen viser kun prcd-varianten; den udelukker ikke andre øjensygdomme og erstatter derfor ikke en klinisk øjenundersøgelse. Svenska Kennelklubben kan centralt registrere prcd-PRA-resultater for racen, men registreringen er ikke i sig selv et særskilt racespecifikt krav til kuldregistrering. En bærer kan parres med en fri hund, uden at man forventer syge hvalpe, mens to bærere ikke må parres, og en genetisk afficeret hund ikke må bruges i avl.

NAD er en alvorlig neurologisk sygdom, som i dokumenterede tilfælde er begyndt i hundens første leveår og har påvirket gang, koordination og adfærd. Forskning i racen har identificeret en TECPR2-variant og støtte for recessiv nedarvning. Raceklubben anbefaler frie hunde eller bærere kun i kombination med en fri hund. NAD-resultater registreres ikke af Svenska Kennelklubben, så bed om at se laboratorieattesten og kontrollér begge forældre.

Den svenske avlsstrategi bygger blandt andet på en sundhedsundersøgelse med 871 fuldstændige svar fra ejere. En sådan undersøgelse giver et overblik, men er ikke det samme som dyrlægediagnosticeret forekomst. Spørg derfor om dokumenterede resultater og sygdom hos forældre, søskende og tidligere afkom i stedet for at stole på en lang, generel diagnoseliste.

Et angivet spænd for levetid kan ikke forudsige livet for den enkelte hund. Sund avl, passende huld, god bevægelighed, smertefri hud og hurtig kontakt til dyrlægen ved symptomer er mere nyttigt, når du vælger og passer en Perro de Agua Español.

## Historie og oprindelse

Perro de Agua Español har været på Den Iberiske Halvø i lang tid. FCI-standarden beskriver et fælles ophav med den ældre franske vandhundetype barbet og den store andalusiske bestand, hvor hundene var kendt som “tyrkiske hunde”. Den præcise tidlige historie er dog omdiskuteret, og den svenske avlsstrategi omtaler også flere teorier.

Arbejdsopgaverne varierede mellem regionerne. Standarden beskriver hyrdearbejde, jagt og hjælp til fiskere, især i områder hvor den uldne pels beskyttede i både fugtigt og tørt klima. Der er derimod ikke tilstrækkeligt belæg for alle de detaljer, der ofte gentages om net, beskeder mellem både eller én bestemt vej, hundene kom til Spanien.

Den moderne race tog form, da entusiaster fra 1975 begyndte at udvælge hunde og udarbejde en standard. De tre traditionelle typer kaldes Nord, Sierra og Marismeño, men nutidens bestand er blandet og udgør én race. FCI gav foreløbig anerkendelse i 1989 og endelig anerkendelse i 1999. De første hunde kom til Sverige i 1997; oplysningerne er forskellige om præcis hvor mange de var.

## At leve med racen

Perro de Agua Español kan blive en nær og underholdende familiehund, men den har brug for mere end at få løbet energien af sig. Hverdagen skal rumme træning, restitution, kontrol af pels og ører samt gennemtænkt håndtering af vagtsomhed og nye miljøer.

Med børn er voksent opsyn og et uforstyrret hvilested grundregler. En livlig hund kan vælte eller forsøge at styre et løbende barn uden aggressiv hensigt, og børn bør ikke trække i krøllerne eller forstyrre hunden, når den spiser eller hviler. Vurdér forældrenes tryghed og restitution i stedet for at antage, at racenavnet garanterer familieegnethed.

Racen kan leve med andre hunde og katte, men forholdet afhænger af individ, erfaring og introduktion. Lad møderne foregå roligt, forebyg jagt og giv katten sikre flugtveje. Smådyr har brug for separate, sikre områder; racens baggrund som hyrde-, jagt- og vagthund gør det uklogt at love, at alle hunde af racen bliver pålidelige med alle dyr.

Lejlighed kan fungere, hvis hunden får passende aktivitet og kan falde til ro, men den høje gøen og mulige følsomhed over for mennesker, lyde og bevægelse gør en lydt eller meget travl bolig mere krævende. En have er praktisk, men erstatter ikke ture, opgaver eller miljøtræning.

Alenetid skal læres i meget små trin, efter at hvalpen er blevet tryg i hjemmet. Hvis hunden følger sin ejer overalt og aldrig øver sig i at hvile bag et gitter eller i et andet rum, kan længere fravær blive unødigt svært. Planlæg anden pasning, hvis arbejdsdagen regelmæssigt indebærer mange timer væk.

Racen passer til dig, der ønsker et aktivt liv med en klog, hurtig og vagtsom træningspartner og er parat til at følge pels og sundhed nøje. Den passer dårligere, hvis du ønsker en automatisk social hund, en meget stille hverdag, minimal træning eller en krøllet pels, der kan børstes på almindelig vis.

Perro de Agua Español

Verein für Deutsche Wachtelhunde e.V. (Germany)

Perro de Agua Español er en middelstor, krølpelset arbejdshund fra Spanien, som bruges til hyrdearbejde og arbejde i vand. Den er loyal og knytter sig ofte særligt til én person, er energisk, intelligent, reserveret over for fremmede og en naturlig vagthund, som har brug for meget motion, træning og særlig pelspleje.

Vi har fött upp rasen sedan 2005.
Vi hälsotestar alla våra hundar och ställer höga krav på hälsa och mentalitet på våra hundar som går i avel .
Vi säljer våra valpar till aktiva familjer 
Perron är en arbetande hund som kräver både motion och någon form av träning 
Nosework , Agility , spår och lydnad är utmärkta aktiviteter för rasen 
Lättskött päls som inte fäller men klipps regelbundet

Ramita de Palma

## Kort fortalt

Portugisisk vandhund er en mellemstor, arbejdsivrig hund til den, der vil mere sammen med sin hund end blot at gå korte ture. Racen kommer fra Portugal, hører til FCI-gruppe 8 og arbejdede tidligere sammen med fiskere. I dag er den først og fremmest en aktiv selskabshund.

- **Størrelse:** hanner har en mankehøjde på 50–57 cm og vejer 19–25 kg; tæver er 43–52 cm høje og vejer 16–22 kg.
- **Pels:** rigelig pels uden underuld, enten lang og bølget eller kortere og krøllet.
- **Farve:** sort, forskellige nuancer af brun eller ensfarvet hvid. Sorte og brune hunde må have hvide aftegninger bestemte steder på kroppen.
- **Temperament:** ofte social, legesyg, nysgerrig og lærenem, men der er tydelige forskelle fra hund til hund.
- **Aktivering:** har brug for en gennemtænkt blanding af gåture, næsearbejde, træning, leg og hvile.
- **Pelspleje:** kræver regelmæssig, grundig gennemredning og klipning, især under pelsskiftet.
- **Levetid:** medianen var 13,0 år i en stor britisk undersøgelse fra 2024, men datagrundlaget for racen var begrænset.

Racen passer bedst i et hjem, hvor hunden får lov til at være en del af hverdagen og bruge både krop og hoved. Den er et mindre godt valg for den, der ønsker nem pelspleje eller en hund, som er tilfreds med den samme rolige tur hver dag.

## Udseende og pels

Portugisisk vandhund er kompakt, stærk og næsten kvadratisk uden at være tung. Den har tydelig svømmehud mellem tæerne, og racestandarden beskriver også halen som en hjælp ved svømning og dykning.

Der findes to godkendte pelstyper. Den bølgede pels er længere, let skinnende og uldagtig, mens den krøllede pels er kortere og tættere og danner kompakte krøller. Ingen af dem har underuld. Det gør ikke pelsen vedligeholdelsesfri, og det betyder heller ikke, at hunden aldrig taber hår. Løse hår kan blive siddende og filtre sammen i stedet for at ende på gulvet.

Pelsplejen skal tilpasses pelstype, længde og hundens alder. Gå hele pelsen igennem helt ned til huden, og vær særligt grundig bag ørerne, i armhulerne, på benene og under sele eller halsbånd. En voksen pels kan ofte redes grundigt igennem cirka én gang om ugen, men lang pels eller pelsskifte kan kræve hyppigere pleje. Hunden skal også klippes, enten hjemme eller hos en hundefrisør.

Ved den traditionelle klipning kortes pelsen på snuden, bagparten og det meste af halen, mens der efterlades en dusk på halespidsen. Racestandarden beskriver udseendet, men underbygger ikke fortællingerne om, at klipningen skulle beskytte bestemte organer eller led. De forklaringer er ikke historisk dokumenteret.

Væn gradvist hvalpen til kam, saks eller klippemaskine og til at få håndteret poter, ører og mund. Korte stunder med belønning gør det lettere at pleje den voksne hund uden kamp.

Portugisisk vandhund er ikke allergifri. Hundeallergener findes blandt andet i spyt og hud, og mængden varierer fra hund til hund, også inden for det samme kuld. En pels uden underuld er derfor ingen garanti. Den, der har hundeallergi, bør få lægelig rådgivning om sin egen situation og ikke købe hvalp på grund af racens ry.

## Temperament og personlighed

Portugisisk vandhund er ofte kontaktsøgende, legesyg og initiativrig og samarbejder gerne, når opgaven giver mening. Racestandarden beskriver en intelligent, viljestærk og udholdende hund. I hverdagen kan den kombination give en lydhør træningsmakker, men også en hund, der hurtigt lærer uønskede vaner, hvis rammerne er uklare.

Svenska Kennelklubbens analyse af lidt over 200 portugisiske vandhunde, som havde gennemført BPH, viste en forholdsvis social og tryg, legesyg og nysgerrig gruppe. Samtidig var der tydelig variation i blandt andet måden at hilse på, nysgerrighed og interesse for et nyt stykke legetøj. Kun en mindre del af den daværende svenske bestand havde deltaget. Resultaterne viser derfor tendenser i den undersøgte gruppe, ikke hvordan hver enkelt hvalp bliver.

Mød som minimum tæven, og spørg, hvordan nære slægtninge reagerer på fremmede mennesker, lyde og håndtering, og hvor let de falder til ro efter aktivitet. En gennemført BPH eller MH kan give konkret information, men bør vurderes sammen med hundenes adfærd i hverdagen og familiehistorikken.

Racen kan trives med børn og andre dyr, men det afhænger af den enkelte hund, dens erfaringer og introduktionen. Små børn og hunde skal altid være sammen med en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Lad ikke en livlig unghund øve sig i at jage katten eller mase sig ind på en ældre hund. Rolige møder, mulighed for afstand og aktivt opsyn er mere værd end et generelt løfte om, at racen “kan med alle”.

## Træning og motion

Portugisisk vandhund har brug for aktivitet hver dag, men ét fast antal minutter passer ikke til alle. Alder, sundhed, kondition og personlighed afgør niveauet. Kombinér ture i forskellige omgivelser og fri bevægelse, hvor det er sikkert, med næsearbejde, samarbejdsøvelser og rolig hvile.

Racen har ofte let ved opgaver, hvor den skal bære, hente, søge og løse problemer. Apportering, søg, spor, lydighed, agility og vandarbejde er muligheder, ikke krav. Vælg aktiviteter, som både hund og ejer holder af, og hold træningspassene korte og tydelige.

Belønningsbaseret træning passer godt til en hurtig og opfindsom hund. Beløn det, du gerne vil se mere af: kontakt, alle fire poter på gulvet, rolig passage gennem en dør og evnen til at vente. Lær også hunden, at aktivitet har en begyndelse og en afslutning. En hund, der kun får mere fart, kan blive god til at geare op uden at lære at falde til ro.

Racens historie forklarer den vandglæde, mange viser, men ikke alle hunde kan lide at svømme. Begynd på lavt vand, lad hunden vælge, om den vil gå i, og brug leg eller apportering uden tvang. Svømning er én mulig aktivitet, ikke en prøve på, om hunden er en “rigtig” portugisisk vandhund. Tag hensyn til temperatur, vandforhold og hundens evner.

Hvalpe og unghunde har først og fremmest brug for varieret bevægelse, kropskontrol, miljøtræning og hvile. Lange, ensidige eller hårdt belastende træningspas er ikke en genvej til en veltrænet voksen hund. Øg sværhedsgrad og udholdenhed gradvist.

## Sundhed

Portugisisk vandhund beskrives som en forholdsvis sund race, men en hvalpekøber bør kontrollere hofter, øjne, relevante DNA-resultater og sundheden i familien. Bed om registreringsnumre, og kontrollér de officielle resultater i stedet for at slå dig til tåls med formuleringen “sundhedstestede forældre”.

Efter reglerne fra 2026 skal forældrene have officiel hofteledsstatus før parring, hvis hvalpene skal registreres i Svenska Kennelklubben. De skal altså have fået røntgenfotograferet hofterne, men reglerne kræver ikke kun grad A eller B for denne race. Forældrene skal også have et resultat af en officiel øjenundersøgelse, der højst er et år gammelt, og en hund med PRA må ikke selv bruges i avl.

Raceklubbens offentliggjorte betingelser for hvalpeformidling går videre. De nævner blandt andet HD-grad A eller B og kræver, at mindst én af forældrene er DNA-testet normal for prcd-PRA. Testen er et værdifuldt redskab i avlen, men den står ikke som et obligatorisk DNA-krav for racen i Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026.

prcd-PRA er en arvelig nethindesygdom, som gradvist forringer synet. En øjenundersøgelse kan påvise sygdommen, mens DNA-testen skelner mellem genetisk fri, bærer og afficeret. En bærer er ikke syg; det vigtige er at kombinere forældrenes resultater, så der ikke fødes syge hvalpe.

Raceklubben beskriver også JDCM, en recessivt arvelig hjertesygdom, der rammer unge hunde, og anbefaler testning for at undgå syge hvalpe. Testresultatet er ikke et registreringskrav hos Svenska Kennelklubben. Spørg opdrætteren, hvilke tests der er udført, hvad resultaterne betyder for netop denne kombination, og hvorfor kombinationen er valgt.

Addisons sygdom og hypotyreose er rapporteret hos racen, men ældre svensk materiale kunne ikke fastslå, hvor almindelige de var. Spørg derfor om diagnosticerede sygdomme og usædvanligt tidlige dødsfald hos forældre, søskende og tidligere afkom uden at gå ud fra, at alle hunde bliver ramt.

En britisk undersøgelse af mere end en halv million hunde anslog racens medianlevealder til 13,0 år. For portugisisk vandhund omfattede materialet 179 hunde, hvoraf 36 var døde, og usikkerheden var stor. Se tallet som en rettesnor, ikke som et løfte om, at en hund når en bestemt alder.

## Historie og oprindelse

Portugisisk vandhund kommer fra Portugal og arbejdede historisk langs landets kyst. Da fiskemetoderne ændrede sig, blev racen især knyttet til Algarve, som racestandarden regner for dens oprindelige hjemegn.

FCI's racestandard beskriver konkrete arbejdsopgaver: Hunden hjalp fiskeren med at hente fisk, der var sluppet væk, dykkede efter ødelagte net og løse liner, fungerede som bindeled mellem båd og land og bevogtede båd og ejendele. Arbejdet krævede gode svømmeevner, udholdenhed, opmærksomhed og initiativ.

Baggrunden forklarer, hvorfor mange hunde kan lide apportering, søgeopgaver og tæt samarbejde. Den betyder ikke, at alle hunde elsker vand eller har samme arbejdslyst. Avl, opvækst og egne erfaringer spiller også ind.

I dag er racen først og fremmest en aktiv selskabshund. De dokumenterede arbejdsopgaver forklarer dens lyst til at samarbejde, bære, søge og arbejde i vand, uden at man behøver usikre fortællinger om søredning eller formålet med den traditionelle klipning.

## At leve med racen

Livet med en portugisisk vandhund fungerer bedst, når der hver dag er tid til samvær, pelspleje og varieret aktivitet. En stor have erstatter ikke ture og træning sammen med ejeren. Racen kan bo i lejlighed, hvis dens behov bliver dækket, og den lærer at forholde sig roligt, når nogen ringer på eller går i opgangen. Der forekommer en vis vagtlyst, men hvor meget hunden giver lyd, varierer fra individ til individ.

Planlæg alene-hjemme-træningen fra begyndelsen uden at skynde dig. Når hvalpen er tryg i hjemmet, kan den øve ganske korte stunder bag en låge eller dør. Øg først tiden, når den kan være rolig. Racenavnet fortæller ikke, hvor længe en bestemt hund kan være alene uden stress. Hvis hverdagen indebærer lange arbejdsdage, skal du sørge for hundepasning.

Lav en realistisk ugeplan, før du køber hund. Den skal rumme:

- gåture og meningsfuld aktivering, også i dårligt vejr,
- grundig pelspleje og regelmæssig klipning,
- korte træningsstunder i hverdagen og hjælp til at falde til ro,
- gradvis alene-hjemme-træning og en plan B for pasning,
- sikre rutiner med børn, gæster og andre dyr,
- udgifter til forsikring, dyrlæge, udstyr og eventuelt hundefrisør.

Opdrætteren bør give klare svar om forældrenes temperament, officielle hofte- og øjenresultater, hvordan prcd-PRA og JDCM er håndteret, og hvilke sygdomme der findes i familien. Et godt match afhænger lige så meget af linje og individ som af race. I det rette hjem er portugisisk vandhund en engageret og alsidig følgesvend; i et hjem, der ikke opfylder dens behov, bliver den samme energi, opfindsomhed og pels hurtigt et omfattende ansvar.

Portugisisk vandhund

Fédération Cynologique Internationale (Belgium, Europe)

Portugisisk vandhund er en robust, middelstor og pelsbesparende vandelsker med krøllet eller bølget pels. Den er intelligent, menneskeorienteret og energisk og har brug for regelmæssig pelspleje, daglig træning samt masser af motion og svømning for at trives som et aktivt familiemedlem, der er en del af hverdagen.

En kennel i familje miljö i Kungälvs kommun.

Queen Dayster’s

## Kort fortalt

Dværgpinscher er en lille, aktiv og selvsikker selskabshund, som har brug for langt mere konsekvent træning og vejledning, end størrelsen umiddelbart antyder.

- Racen stammer fra Tyskland og er en selvstændig race – ikke en formindsket dobermann.
- Ifølge racestandarden skal en voksen dværgpinscher være 25–30 cm høj og veje 4–6 kg.
- Pelsen er kort, glat og nem at holde. De farver, der er godkendt i den svenske racestandard, er rødt i forskellige nuancer samt sort med røde eller rustbrune aftegninger.
- Dværgpinscher er livlig, lærenem og opmærksom. Dens vagtinstinkt kan vise sig som gøen ad lyde og besøgende.
- De daglige gåture bør suppleres med næsearbejde, leg, problemløsning eller anden mental aktivering.
- I det svenske avlsarbejde er der særligt fokus på knæskaller, øjne og tandsundhed.
- Racen kan trives i en lejlighed og i en familie, men kun hvis hverdagen rummer aktivitet, træning omkring lyde, gradvis alene-hjemme-træning og nænsom håndtering.

## Udseende og pels

Dværgpinscher er kompakt og elegant, men må hverken se spinkel eller dværgpræget ud. Kroppen skal være så kvadratisk som muligt, med omtrent samme højde som længde, og den korte pels gør kropslinjerne tydelige. Hanner og tæver har samme mål i standarden: 25–30 cm i skulderhøjde og en vægt på 4–6 kg.

Racen har mørke, ovale øjne og enten ståører eller V-formede ører, der folder fremad. Halen er naturlig. Halekupering er forbudt i Sverige.

Racestandarden beskriver et harmonisk, frit og jordvindende trav med fast ryg. De høje, overdrevent løftede forben, der undertiden kaldes hackneybevægelser, er derfor ikke et svensk raceideal. De står tværtimod opført som en fejl i standarden.

Pelsen skal være kort, tæt, glat og blank. Som regel er det nok at børste den med en blød børste eller pelshandske indimellem og bade hunden, når den er snavset. Tjek samtidig kløer, hud, ører og tænder, så små forandringer bliver opdaget tidligt.

Den svenske og internationale FCI-standard omfatter to farvevarianter:

- ensfarvet hjorterød, rødbrun eller mørk rødbrun
- dybsort med klart afgrænsede røde eller rustbrune aftegninger

Brun, blå og andre såkaldte specialfarver indgår ikke i den svenske FCI-standard. Hvis en hvalp markedsføres med en usædvanlig farve, er det derfor fornuftigt at spørge, hvilket lands standard opdrætteren henviser til.

Dværgpinscheren er både lille og korthåret og kan have brug for hjælp til at holde varmen i svensk vintervejr. Tilpas turens længde til hunden, hold den i bevægelse, og brug et velsiddende dækken i kulde, hvis den bliver anspændt, løfter poterne, ryster eller søger varme. Ikke alle hunde har brug for dækken ved den samme temperatur.

## Temperament og personlighed

Dværgpinscheren er typisk livlig, temperamentsfuld, selvsikker og opmærksom. Den vil ofte være tæt på familien, lærer hurtigt og bemærker små ændringer i omgivelserne. De samme egenskaber kan gøre racen både sjov at træne og krævende at leve med: En hund, der hurtigt gennemskuer den rigtige belønning, finder også hurtigt ud af, hvilke lyde, døre og bevægelser der får mennesker til at reagere.

Vagtinstinktet skal tages alvorligt uden at blive opmuntret. En dværgpinscher kan give lyd, når nogen kommer, men i et hjem med naboer bør målet være, at hunden registrerer lyden og derefter falder til ro igen. Træn derfor tidligt og roligt med dørklokke, gæster og lyde i opgangen. Beløn ro, før gøen når at blive langvarig.

Svenske adfærdsbeskrivelser giver et mere nuanceret billede end betegnelser som »hård« eller »stædig«. Resultaterne fra BPH, den svenske adfærds- og personlighedsbeskrivelse af hunde, viser blandt andet nysgerrighed, interesse for mad og interesse for hundens eget legetøj i den beskrevne gruppe. Mange af hundene var mindre interesserede i at hilse på eller lege med fremmede end med mennesker, de kendte. Resultaterne gælder dog de hunde, der deltog, ikke alle dværgpinschere. Når du vælger hvalp, er forældrenes og de nærmeste slægtninges faktiske adfærd i hverdagen vigtigere end en generel racebeskrivelse.

Frygt, aggression eller vedvarende stress bør ikke bortforklares som typisk »stor hund i en lille krop«. En tryg dværgpinscher må gerne have tydelige grænser og være reserveret, men den skal kunne falde ned igen og fungere i hverdagen.

## Træning og motion

Dværgpinscheren har brug for fysisk bevægelse og opgaver til hovedet hver dag, men et bestemt antal minutter passer ikke til alle hunde. Alder, helbred, tempo, underlag og det, hunden får lov til at lave, betyder mere end et tal. En rolig snusetur, nogle korte træningspas og leg kan give mere end en lige så lang, stressende tur uden mulighed for at undersøge omgivelserne.

En god hverdag består af en blanding af:

- ture, hvor hunden får lov til at snuse og bevæge sig i varierede omgivelser
- korte pas med kontakt, følgeskab, indkald og lineføring
- søgeøvelser, problemløsning eller tricks
- leg med en tydelig begyndelse og afslutning
- uforstyrret hvile og træning i at falde til ro

Træn venligt og konsekvent. Korte pas, tydelige opgaver og belønninger, som hunden virkelig sætter pris på, virker som regel bedre end gentagen skældud eller hårde korrektioner. Byg indkaldet op trin for trin med en lang line, og træn først i sværere omgivelser, når hunden lykkes i rolige omgivelser. Brug line, hvor trafik, åbne døre eller manglende hegn kan gøre en hurtig fejl farlig.

Væn hvalpen tidligt til negleklipning, kontrol af mund og tænder, sele, dækken og til at blive løftet sikkert. Træn også ro. En hund, der altid får aktiviteter med endnu mere fart, når den bliver overgearet, lærer ikke automatisk at slappe af.

## Sundhed

Dværgpinscher beskrives som en forholdsvis sund race, men hvalpekøbere i Sverige bør især kontrollere knæskaller, øjne og tænder. Det er de områder, som den svenske raceklubs avlsstrategi fra 2025 prioriterer.

Patellaluksation betyder, at knæskallen kan forskubbe sig fra sin normale placering, hvilket kan give halthed eller smerter. Raceklubben anbefaler, at avlshunde har en officielt registreret patellaundersøgelse uden anmærkninger efter tolv måneders alder. Bed om at se resultatet for begge forældre, og kontrollér, at det er registreret, i stedet for kun at stole på en mundtlig oplysning.

En øjenlysning anbefales, før hunden bruges i avl. Hunden skal være mindst et år ved den første undersøgelse, og ved parringen bør resultatet helst ikke være ældre end tre år. Et fund skal vurderes efter dyrlægens avlsanbefaling. »Undersøgt« betyder derfor ikke automatisk »uden fund«.

Tandsundhed er et tydeligt forbedringsområde. I raceklubbens sundhedsundersøgelse med 298 anonyme svar oplyste 33 procent om problemer med tandsten og 14 procent om parodontitis. Svarene bygger på ejernes egne oplysninger og viser derfor ikke, hvor almindelige problemerne er i hele racen. De viser alligevel, hvorfor tandpleje ikke bør behandles som en detalje. Børst tænderne, helst hver dag, og væn hvalpen gradvist til håndteringen. Under tandskiftet i fem-seksmånedersalderen bør du kontrollere, at mælketænder ikke bliver siddende og påvirker det permanente bid.

Spørg også opdrætteren om sundhed og levealder hos nære slægtninge, hvordan tandsundheden er, og om forældrene har gennemført BPH eller MH, den svenske mentalbeskrivelse af hunde. Ingen undersøgelse kan garantere en problemfri hund, men dokumenterede resultater gør det lettere at vurdere risikoen.

## Historie og oprindelse

Dværgpinscheren er en tysk pinscherrace med en fortid som rottefanger og vagthund, ikke en nedskaleret dobermann. Ligheden i silhuet og sort-rød aftegning har skabt misforståelsen, men racestandarden beskriver dværgpinscheren som et formindsket billede af pinscheren.

Små, glathårede pinschertyper har gamle rødder i Tyskland. Den organiserede udvikling af racen, som vi kender den i dag, tog fart i 1870'erne, og den tyske pinscherklub blev grundlagt i 1895. Dværgpinscheren fandtes allerede i stort antal omkring år 1900. Den tyske stambog fra 1925 rummede omkring 1.300 registrerede hunde.

Den første dokumenterede import til Sverige kom i 1905. I dag er racen først og fremmest selskabshund, men historien mærkes stadig i dens årvågenhed, hurtighed og interesse for at undersøge små bevægelser i omgivelserne.

## At leve med racen

Dværgpinscheren kan trives både i lejlighed og hus, men en lille hund kræver stadig en gennemtænkt hverdag. I en lejlighed er træning omkring lyde, planlagt aktivering og evnen til at falde til ro særligt vigtige. En have kan gøre luftningen lettere, men erstatter ikke gåture, miljøtræning eller kontakt med ejeren.

Det at være alene er noget, hunden skal lære, og evnen varierer fra individ til individ. En lille hvalp skal ikke være alene. Begynd først, når hvalpen er tryg i hjemmet, gå fra den i ganske kort tid, og øg varigheden, når den kan forholde sig roligt. En voksen hund, der gradvist er blevet trænet i at være alene, kan klare nogle timer, men en hel arbejdsdag væk fra hjemmet kræver en anden løsning. Gå et trin tilbage i træningen, hvis hunden gør, hyler, vandrer rundt eller viser andre tegn på uro.

Racen kan blive en god familiehund, når en voksen styrer samværet med børn. Dværgpinscheren er lille nok til at komme til skade, hvis den bliver tabt, trådt på eller løftet forkert. Små børn og hunde skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for sin egen hvileplads, hvor den får fred. Barnets alder er mindre afgørende end familiens evne til at respektere hundens signaler.

Møder med andre hunde bør være rolige og kontrollerede. Samliv med en kat afhænger af de enkelte dyr og af, hvordan introduktionen foregår. Der skal udvises særlig forsigtighed omkring gnavere, fugle og andre meget små dyr, fordi racens baggrund som rottefanger stadig er relevant. Lad dem ikke være sammen uden en sikker adskillelse.

Før du køber en hvalp, bør du kontrollere mere end annoncen. Bed om registrerede resultater for patella og øjne, spørg til tandsundhed og BPH eller MH, og mød gerne moren og andre voksne slægtninge. Bed opdrætteren beskrive, hvordan hundene reagerer på gæster, lyde og håndtering, og hvor let de falder til ro igen. Det bedste match er ikke nødvendigvis den hvalp, der virker modigst i fem minutter, men den, der har gode forudsætninger for at trives i det liv, du faktisk kan tilbyde.

Dværgpinscher

Dværgpinscher er en lille, kvadratisk bygget og muskuløs selskabshund af dværghundetype med kort, glat, nem pels, der fælder lidt, og et højt, livligt bevægelsesmønster. Den er energisk, djærv og opmærksom – en hengiven, men selvstændig ledsager og en effektiv lille vagthund, som trives bedst hos aktive ejere, der engagerer sig i den.

Jag har mindre uppfödning i hemmiljö. Mitt stora fokus är hälsa och mentalitet och jag följer vår rasklubbs rekommendationer kring detta. Jag vill kunna ägna tid till mina valpköpare och mina egna hundar och kan därför inte ha större uppfödning än jag redan har. Jag tävlar merparten av mina hundar i rallylydnad, vi tränar nosework, tävlingslydnad, utställning m.m

Anjediamond`s Kennel

## Kort fortalt

- Berner sennenhund er en stor schweizisk gårdhund, der oprindeligt blev brugt til at vogte, trække og drive kvæg. I dag er den primært selskabs- og alsidig brugshund.
- Hanner måler 64–70 cm i mankehøjde, med 66–68 cm som ideal. Tæver måler 58–66 cm, med 60–63 cm som ideal. Racestandarden angiver ingen vægt.
- Racen skal være selvsikker, opmærksom, godmodig og hengiven over for familien samt venlig over for fremmede.
- En voksen hund har brug for rigeligt med aktivitet hver dag. Hvalpe og unghunde bør derimod ikke få målrettet konditionstræning eller blive udsat for stor fysisk belastning.
- Den lange dobbeltpels skal normalt børstes grundigt hver uge og oftere i fældeperioder.
- I svensk avl kræves officielle resultater for både hofter og albuer før parring. HS-testen for histiocytært sarkom er en risikotest, ikke et svar på, om hunden er rask eller syg.
- Kræftsygdomme og lav levealder er racens alvorligste helbredsproblemer. Levealder og dokumenterede dødsårsager hos slægtninge er derfor vigtige, når man vælger hvalp.

## Udseende og pels

Berner sennenhund er stor og kraftig, men skal samtidig være bevægelig, harmonisk og velafbalanceret. Kroppen er cirka ti procent længere end mankehøjden og skal virke kompakt snarere end langstrakt. En tung silhuet er ikke det samme som korrekt racetype: Hunden skal bevæge sig frit og bære sin størrelse uden at være overvægtig.

Hanner skal være 64–70 cm høje, helst 66–68 cm. Tæver skal være 58–66 cm, helst 60–63 cm. Racestandarden angiver ikke nogen vægt. Bedøm derfor en voksen hund ud fra proportioner, muskulatur og huld i stedet for at sigte efter et bestemt tal på vægten.

Hovedet skal være kraftigt, men ikke for tungt. Øjnene er mørkebrune og mandelformede, og ørerne er mellemstore og trekantede. Den buskede hale når mindst ned til haseleddet og bæres hængende i hvile, men må løftes til ryglinjen i bevægelse.

Pelsen er lang og blank, glat eller let bølget. Grundfarven er kulsort med dybt rustrøde aftegninger på kinderne, over øjnene, på benene og på brystet. Der er blandt andet hvidt i en symmetrisk blis samt på struben og brystet. Hvide poter og en hvid halespids er ønskelige, men aftegningernes symmetri siger intet om hundens sundhed.

Svenska Kennelklubbens raceguide anbefaler børstning eller gennemredning en gang om ugen og dagligt under fældning. Tilpas indsatsen efter hunden og årstiden. Arbejd ind til huden, og tjek bag ørerne, i armhulerne og i fanerne, hvor filtrede områder let kan gemme sig. Mærk samtidig efter knuder, ømhed og hudforandringer.

Læg længere sommeraktiviteter på køligere tidspunkter, sørg for skygge og vand, og lad hunden hvile, hvis den ikke kommer sig som normalt. Efterlad aldrig hunden i en varm bil, heller ikke i skyggen eller med et vindue på klem.

## Temperament og personlighed

En racetypisk berner sennenhund skal være tryg, godmodig og samarbejdsvillig, ikke bange eller aggressiv. Standarden beskriver også en opmærksom og vagtsom hund, som er hengiven over for familien og venlig over for fremmede. Det er et mål for avl og temperament, ikke en garanti for enhver hvalp eller enhver situation.

Racen er ofte social og samarbejdsvillig, men en livlig unghund af denne størrelse kan vælte et barn, trække en voksen omkuld eller mase sig ind på en gæst uden at have aggressive hensigter. Træn derfor tidligt, at alle fire poter bliver på gulvet, at hilse roligt, at gå i løs line og at lægge sig på en fast plads.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Giv den rolige erfaringer med mennesker, hunde, trafik, underlag, håndtering og forskellige miljøer, og lad den have mulighed for at betragte tingene på afstand. Gentagen frygt skal tages alvorligt og ikke bortforklares med, at racen er “blød”.

Berner sennenhund kan trives med børn og andre dyr, men den enkelte hund og introduktionen er afgørende. Børn må ikke klatre på hunden eller forstyrre den, når den sover. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested, og en voksen skal altid være til stede, når små børn og hunde er sammen.

## Træning og motion

En voksen berner sennenhund har brug for tilstrækkelig motion og meningsfuld aktivitet hver dag, men der findes ikke et fast antal minutter, som passer til alle. Tilpas mængden efter alder, huld, helbred, kondition, underlag og temperatur. Gåture med tid til at snuse, hverdagstræning, søgeøvelser og leg giver en bedre hverdag end blot at forsøge at trætte hunden.

For hvalpe og unghunde skelner Svenska Kennelklubben mellem naturlig bevægelse og målrettet motion. Lad hunden bevæge sig i sit eget tempo og hvile efter behov. Planlagte løbeture, gentagne spring og tungt trækarbejde må vente, til hunden er fysisk moden. Stol ikke på en enkel femminuttersregel; tilpas i stedet aktiviteten efter hundens bevægelser, træthed og restitution.

Korte, tydelige og belønningsbaserede træningspas fungerer godt. Prioritér færdigheder, som bliver svære at lære, når hunden først er fuldvoksen:

- at følge en løs line og vende sammen med føreren
- at hilse uden at springe op eller læne hele sin vægt mod nogen
- indkald og kontakt trods forstyrrelser
- at vente ved døre og gå roligt ind og ud af bilen
- frivillig håndtering af poter, mund, ører og pels

Racens baggrund kan bruges i næsearbejde, lydighed, rallylydighed, kløvning eller raceklubbens træk- og arbejdsprøver. Træk med last kræver det rette udstyr, gradvis optræning og en fysisk moden, rask hund.

## Sundhed

Sundhed og levealder skal veje tungt, når man vælger berner sennenhund. Den gældende svenske avlsstrategi beskriver kræftsygdomme som racens største helbredsproblem og viser, at den lave levealder fortsat er en udfordring. Alligevel kan ingen love, hvor mange år den enkelte hund vil leve.

I de svenske forsikringsdata om dødsfald fra 2016–2021, som avlsstrategien henviser til, var medianalderen 5,5 år. I en schweizisk undersøgelse af klubregistrerede hunde født i 2001–2002 var medianoverlevelsen 8,4 år. Population, periode og metode er forskellige, så tallene er ikke samme type prognose. De viser, hvorfor helbred og levealder hos nære slægtninge er mere nyttige end ét generelt aldersinterval.

Kræft var årsag til mere end halvdelen af dødsfaldene i både en schweizisk og en nederlandsk undersøgelse. Histiocytært sarkom er den kræftform, som racens sundhedsindsats især retter sig mod. HS-testen placerer hunde i grupper med lavere, gennemsnitlig eller højere genetisk risiko sammenlignet med racen. Det er ikke en diagnostisk test: En hund med lavere risiko kan blive syg, mens en hund med højere risiko kan forblive rask.

HSIMS vurderer risikoen ved en planlagt kombination ud fra forældrenes HS-resultater. Værktøjet skal ses i sammenhæng med levealder, øvrigt helbred, slægtskab og funktion. Hvis der ensidigt avles efter den laveste risiko, mindskes den genetiske variation. HS-test anbefales i den svenske avlsstrategi, men er ikke et krav for registrering hos Svenska Kennelklubben. Svenska Sennenhundklubbens hvalpeformidling har derimod siden 2025 krævet, at begge forældre er testet.

Begge forældre skal have officiel HD- og AD-status før parring, for at afkommet kan registreres hos Svenska Kennelklubben. Hunde med HD-grad D eller E og AD-grad 2 eller 3 må ikke bruges. Avlsstrategien anbefaler desuden AD-frie forældre, og at deres gennemsnitlige HD- og AD-indeks er over 100. Indeks 100 svarer til racens gennemsnit og inddrager oplysninger om slægtninge. Indekser og resultaterne fra røntgenundersøgte kuldsøskende fortæller derfor mere end et enkelt resultat.

Renal dysplasi, RD, er en alvorlig forstyrrelse i nyrernes udvikling, som hovedsageligt rammer unge hunde. Bekræftede tilfælde registreres centralt, og en sikker diagnose kræver undersøgelse af nyrevæv. Familiær nefropati er en anden dokumenteret nyresygdom, som oftere rammer unge voksne hunde. Der findes ingen enkel DNA-test, som kan vise, at en kombination er fri for de arveanlæg, der ligger bag disse sygdomme.

Bed opdrætteren om at vise og forklare:

- forældrenes officielle hofte- og albueresultater og kombinationens aktuelle indekser
- hvor mange kuldsøskende og tidligere afkom der er røntgenundersøgt, og deres resultater
- HS-resultater, og hvordan HSIMS og genetisk variation er indgået i vurderingen
- nyresygdomme, kræftdiagnoser, levealder og bekræftede dødsårsager hos forældre, søskende og ældre slægtninge

## Historie og oprindelse

Berner sennenhund har sin dokumenterede baggrund som gårdhund i alpeområdet omkring Bern i Schweiz. Den vogtede gårde, trak læs og hjalp med kvæg. Hundene blev kaldt Dürrbächler efter kroen Dürrbach ved Riggisberg, hvor den langhårede, trefarvede type var almindelig.

Dürrbächler-hunde blev vist på hundeudstillinger i 1902, 1904 og 1907. I november 1907 stiftede opdrættere omkring Burgdorf Schweizerischen Dürrbach-Klub for at renavle hundene og definere racens kendetegn. Navnet berner sennenhund blev senere etableret i tilknytning til de andre schweiziske sennenhunderacer.

Påstanden om, at racen nedstammer fra romerske mastiffer, gentages ofte, men den er ikke en del af den sikkert dokumenterede historie. Den pålidelige kerne er den lokale gårdhund omkring Bern, arbejdet med at vogte, trække og håndtere kvæg samt den organiserede udvikling af racen i begyndelsen af 1900-tallet.

## At leve med racen

Berner sennenhund kræver praktisk plads i hverdagen, ikke kun gulvplads. Det kan fungere at bo i lejlighed, men tjek trapper, elevator, glatte gulve, adgang til gode områder til de daglige ture og muligheden for at transportere en syg hund. En have er praktisk, men erstatter ikke gåture og fælles aktiviteter.

Planlæg plads til en stor hundeseng, en bil og en sele, der kan rumme hunden, foder, forsikring og et sted, hvor en våd pels kan tørre. Læg skridsikre underlag, hvor der er brug for dem. Det er bedre at løse den slags praktiske forhold, mens hunden er ung, end når den har smerter.

Alenetid skal trænes efter den enkelte hund. Begynd med meget korte adskillelser, mens hunden er tryg, og øg først tiden, når den kan lægge sig og falde til ro. Vedvarende piben, vandren, stakåndethed eller kradsen viser, at skridtet var for stort. Racens hengivenhed beviser ikke, at hunden får separationsproblemer, men den er heller ingen garanti for, at den kan klare en hel arbejdsdag alene.

Introducér hund og kat gradvist. Hold dem adskilt i begyndelsen, lad dem vænne sig til hinandens duft, giv katten et hundefrit sted, og sørg for, at hunden ikke jager. Korte møder gennem et gitter eller med hunden i line kan derefter forlænges, når begge dyr er afslappede. Det samme rolige princip gælder møder med andre hunde. Størrelsen gør tidlig kontrol i line ekstra vigtig.

En god opdrætter kan fortælle om både styrker og problemer i slægten og viser dokumentation, ikke blot navnene på tests. Vælg en kombination, hvor helbred, temperament, funktion og genetisk variation er vurderet samlet. Åbenhed om syge og afdøde slægtninge er mindst lige så værdifuld som gode resultater hos forældrene.

Berner sennenhund

Norsk Kennel Klub (Norway)

Deutscher Club für Berner Sennenhunde e.V. (Germany)

Stor schweizisk gårdhund med kraftig, velafbalanceret krop og tyk trefarvet pels. Kærlig, menneskeorienteret og som regel mild over for børn. Har brug for moderat daglig motion, køligt klima, regelmæssig pelspleje samt venlig, konsekvent træning. Sundhedstjek er afgørende på grund af ledproblemer og kræft.

Lackarebäckens är en uppfödare av rasen Berner sennenhund med bas i Lindome i Sverige. Uppfödningen har registrerat hundar av rasen sedan år 2000.

Lackarebäckens

Skotsk Terrier

Scottish Terrier Club of Great Britain

Skotsk Terrier er en lille, robust og lavbenet hund, der oprindeligt blev avlet i Skotland til at jage skadedyr. Med sit lange hoved, opretstående ører og stride dobbeltpels er den let at genkende. Racen er loyal, selvstændig og reserveret over for fremmede. Skotsk Terrier har brug for regelmæssig pelspleje, moderat motion og tålmodig, positiv træning.

En exklusiv uppfödning med högt meriterade hundar.
Vårat mål är att föda upp sunda, vackra hundar med utmärkta temperament.

Piccola Strega

## Kort fortalt

- West Highland White Terrier, ofte kaldet westie, er en lille, men robust terrier fra det skotske højland.
- Racen er cirka 28 centimeter høj over skulderen og skal forene styrke, bevægelighed og stor selvsikkerhed i en lille krop.
- Den hvide dobbeltpels skal trimmes, ikke klippes. Regn med professionel trimning cirka fem til seks gange om året og en grundig gennemredning hver uge.
- En westie er som regel opmærksom, glad, modig og venlig, men terrierens selvstændighed og jagtbaggrund mærkes ofte i hverdagen.
- Hudproblemer og kløe er racens vigtigste dokumenterede sundhedsudfordring. Spørg derfor ind til hud- og øresundheden i familien i stedet for at stille dig tilfreds med en generel testpakke.
- Mange westier bliver 12–15 år, men levetiden varierer med individ, sundhed og livsvilkår.

## Udseende og pels

West Highland White Terrier er lille, kompakt og betydeligt kraftigere, end den velplejede, hvide silhuet kan få den til at se ud. Racestandarden beskriver en solidt bygget hund med dyb brystkasse, lige ryg, muskuløse ben og frie bevægelser. Skulderhøjden er cirka 28 centimeter. Mørke øjne, små opretstående ører og en lige, højt båret hale giver det karakteristiske, årvågne udtryk.

Pelsen består af to tydelige lag. Dækpelsen skal være lige, strid og cirka fem centimeter lang, mens underulden skal være kort, blød og tæt. Farven er hvid. Denne struktur handler ikke kun om udseende: En korrekt vedligeholdt, strid pels afviser meget snavs og efterlader forholdsvis få hår i hjemmet.

For at bevare den stride struktur skal udvoksede dækhår plukkes ud, når en westie trimmes. Svenska Kennelklubben fraråder klipning, fordi det ændrer pelsens kvalitet. Der er normalt brug for en kyndig hundefrisør fem til seks gange om året. Mellem besøgene bør pelsen redes grundigt igennem én gang om ugen, især under maven, i armhulerne og lysken, hvor der let dannes filtre. Kontrollér samtidig hud, ører, tænder, poter og kløer. En velplejet, strid pels behøver ikke hyppige bade. Når et bad er nødvendigt, skal en mild hundeshampoo skylles grundigt ud.

At racen efterlader få løse hår, betyder ikke, at den er allergisikker. Hundeallergener findes blandt andet i hudceller, talg, spyt og urin, og mængden kan variere meget mellem to hunde af samme race. En person med hundeallergi bør derfor ikke vælge en westie på baggrund af påstande om en ”allergivenlig” pels.

## Temperament og personlighed

En typisk westie er opmærksom, frejdig, venlig og fuld af selvtillid. Det er en social lille hund, men ikke en hund, der automatisk venter på besked i enhver situation. Baggrunden som arbejdende terrier har fremmet initiativ, udholdenhed og mod. I et moderne hjem kan det vise sig som stor nysgerrighed, gøen, når den hører noget, eller en øjeblikkelig interesse for ting i bevægelse.

En West Highland White Terrier kan fungere godt i en børnefamilie, når de voksne tager ansvar for samværet. Små børn og hunde skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for sit eget hvilested, hvor den kan være i fred. At hunden er robust, betyder ikke, at den skal tåle at blive båret, holdt fast eller forstyrret, mens den spiser eller sover.

Hvordan en westie fungerer med andre hunde og katte, afhænger mere af individet, erfaringerne og introduktionen end af en enkel regel om racen. Sørg for rolige møder, giv dyrene god plads, og stop inden legen bliver for intens. Små kæledyr kræver større forsigtighed. Racen blev udviklet til at forfølge små byttedyr, så et bur eller tidligere fredeligt samvær er ingen garanti, når jagtadfærden først vækkes.

Se racebeskrivelsen som et ideal, ikke som et løfte om den enkelte hvalp. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene reagerer på gæster, hundemøder, håndtering og nye miljøer, og om de kan falde til ro indendørs. De svar er mere brugbare end mærkater som ”stædig”, ”børnevenlig” eller ”nem”.

## Træning og motion

West Highland White Terrier har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde og samarbejde hver dag, men ingen fast tidsramme passer til alle hunde. En sund voksen hund kan få en god hverdag gennem varierede ture, tid til at undersøge dufte, søgeøvelser, leg og korte træningspas. Tilpas mængden efter alder, kondition, sundhed og vejr. En passende aktiveret hund holder sig i et sundt huld, bevæger sig uden stivhed og kan falde til ro hjemme.

Belønningsbaseret træning egner sig både til hverdagsfærdigheder og udfordringer som gøen eller et usikkert indkald. Gør det let at vælge rigtigt: Skab afstand til en forstyrrelse, beløn kontakt, og lær et konkret alternativ som at gå hen på sin plads eller vende tilbage til dig. Hårde korrektioner løser ikke årsagen til adfærden og kan skade både velfærd og samarbejde.

Indkald bør bygges op trinvis fra enkle til vanskeligere miljøer. Brug en lang line, hvor vildt, trafik eller andre stærke forstyrrelser gør en fejl farlig. Målet er ikke at bevise, at hunden kan gå løs, men at give den frihed uden at sætte sikkerheden på spil. Næsearbejde, hverdagslydighed, rallylydighed og tilpasset agility kan give terrieren tydelige opgaver uden lange, ensformige træningspas.

Hvalpe skal ikke belastes som voksne hunde. Udvid ture, underlag og nye miljøer gradvist, og giv god tid til restitution.

## Sundhed

Hudproblemer og kløe er den tydeligste dokumenterede sundhedsudfordring hos West Highland White Terrier. I raceklubben WestieAlliansens frivillige sundhedsundersøgelse fra 2019 blev der rapporteret hudproblemer hos 92 af 535 hunde, cirka 17 procent. Undersøgelsen var ikke statistisk standardiseret, så tallet skal ikke behandles som en præcis forekomst i hele racen. Det forklarer dog, hvorfor tilbagevendende kløe, rødme, slikken på poterne og øreproblemer skal tages alvorligt.

Søg dyrlæge, når kløen vender tilbage eller ikke går væk. Parasitter, infektion, allergi og andre årsager kan give lignende symptomer, men kræver forskellige tiltag. I den samme undersøgelse havde 59 af 535 hunde øreproblemer mere end én gang om året, og hud- og øreproblemer forekom undertiden sammen. Foderskift, hyppig vask med shampoo eller kosttilskud uden en diagnose kan forsinke den rette behandling.

CMO, kraniomandibulær osteopati, og Legg–Perthes er dokumenteret, men blev sjældent rapporteret i undersøgelsen: henholdsvis to og fem hunde. CMO kan give en hvalp pludselige smerter og hævelse i kæben. En DNA-test kan hjælpe i avlsplanlægningen, men raceklubbens RAS-dokument understreger, at testen viser et risikoniveau, ikke et sikkert svar på, om hunden bliver syg.

SKK har ikke vedtaget et sundhedsprogram for racen. Der findes derfor ikke et officielt racekrav om en generel pakke med eksempelvis knæ-, hofte- og øjenundersøgelser. Bed i stedet opdrætteren beskrive hudproblemer, kløe og tilbagevendende øre- eller maveproblemer hos begge forældre, deres søskende og tidligere afkom. Spørg, hvordan ældre slægtninge har det, og om kuldene følges op ved cirka et- og treårsalderen. Hvis CMO findes i familien, bør opdrætteren kunne forklare, hvordan oplysningerne og eventuelle testresultater påvirkede valget af forældre.

En ansvarlig opdrætter skelner tydeligt mellem SKK's regler, raceklubbens anbefalinger og egne frivillige undersøgelser. Bed om at se registrerede resultater og dyrlægeattester, hvor de findes, men læg også vægt på konkrete svar om nære slægtninge. At racen mangler et centralt program, betyder ikke, at den er uden arvelige risici.

## Historie og oprindelse

West Highland White Terrier kommer fra det vestlige skotske højland og blev udviklet som en lille, bevægelig arbejdende terrier. Ruhårede terriere blev brugt til jagt på ræv og grævling under jorden og til at holde rotter og andre smådyr under kontrol. Arbejdet krævede mod, hurtighed, stærke kæber og evnen til at træffe selvstændige valg i vanskeligt terræn.

Hvide hunde var lettere at skelne fra byttet på den skotske hede. I 1860'erne begyndte oberst Malcolm of Poltalloch at foretrække hvide terriere, hvilket fik betydning for udviklingen af den moderne race. Navnet West Highland White Terrier blev etableret i 1905. Krydsninger med cairn terrier var stadig tilladt frem til 1924, hvilket viser, hvor tæt de skotske terriertyper stod hinanden, mens racen blev dannet.

I dag holdes racen hovedsageligt som selskabshund, men den historiske arbejdsform kan stadig ses i interessen for dufte, huller, bevægelse og egne initiativer. Det er også grunden til, at lydighed, agility og andre aktiviteter ofte passer bedre end et liv, der kun består af korte lufteture.

## At leve med racen

En West Highland White Terrier kan bo i lejlighed eller hus, men hverdagens indhold betyder mere end boligens størrelse. I en etageejendom skal ejeren træne hunden til at være rolig omkring lyde og bevægelse ved døre, i opgangen og ved vinduer. En have er praktisk, men erstatter ikke ture, nye dufte og fælles træning.

Alenetid skal læres gradvist med så korte perioder, at hunden forbliver tryg. Gå et trin tilbage, hvis hunden viser uro eller ubehag. Rådet fra det svenske Jordbruksverket om at lufte hunden mindst hver sjette time i dagtimerne handler om motion og toiletbehov. Det er ikke et løfte om, at enhver westie trives alene i seks timer. Hvalpe, ældre hunde og urolige individer har brug for tættere opsyn og hyppigere luftning.

For en førstegangsejer kan racen være et godt valg, hvis man ønsker at træne, er indstillet på at bruge line eller lang line og accepterer den løbende pelspleje. Den passer dårligere til den, der ønsker en hund, som altid kan gå løs, sjældent giver lyd fra sig og klarer hele arbejdsdage alene. Tag regelmæssig trimning med i både kalenderen og budgettet, inden du beslutter dig.

Før du vælger racen, bør du kunne svare ja på fire spørgsmål:

- Er der tid til daglig aktivitet, træning og uforstyrret hvile?
- Findes der en tryg plan for alenetid og luftning i løbet af arbejdsdagen?
- Kan hunden holdes i line eller lang line, hvor jagtinteressen gør det nødvendigt?
- Er der både tid og budget til regelmæssig professionel trimning?

Hvis svaret er ja, og du holder af en lille hund med masser af initiativ, kan westien blive en sjov og nær følgesvend i mange år.

West Highland White Terrier

West Highland White Terrier Club of England

VCA Animal Hospitals

Die Terrierhunde (Germany)

Svenska Terrierklubben (Sweden)

West Highland White Terrier er en lille, robust skotsk terrier med en ru, hvid pels, der fælder moderat. Selvsikker, snakkesalig og selvstændig, men alligevel hengiven, trives den både i byen og på landet. Den kræver daglige gåture, mental stimulering, regelmæssig pelspleje og konsekvent, belønningsbaseret træning.

## Kort fortalt

Tax er en tysk jagthund i FCI-gruppe 4, udviklet til arbejde både under og over jorden. Racen findes i ni varianter: standard, dværg og kanin kombineret med korthåret, langhåret eller ruhåret pels. Det er derfor klogere at vælge tax efter størrelse, hårlag, opdrætterens avlsmål og hundenes faktiske egenskaber end efter racenavnet alene.

- **Anvendelse:** gravjagt, drevjagt, eftersøgning og selskab.
- **Arbejdsmåde:** udholdende, selvstændig og meget orienteret mod at bruge næsen.
- **Størrelse:** afgøres af brystomfanget, ikke af skulderhøjde eller en generel vægtangivelse.
- **Pels:** korthåret, langhåret eller ruhåret med tydeligt forskellige plejebehov.
- **Vigtigt sundhedsområde:** degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps, ofte samlet under betegnelsen IVDD.
- **Passer bedst til:** den, der ønsker en lavbenet jagthund med stor arbejdslyst og kan tilbyde både daglig motion, næsearbejde og konsekvent træning.

Den endelige størrelsesvariant fastlægges først, når hunden er mindst 15 måneder. Forældrene giver et rimeligt fingerpeg, men hvalpens endelige variant kan ikke loves før målingen.

## Udseende og pels

Taxen skal være lav og langstrakt, men samtidig kompakt, muskuløs og bevægelig. Kroppen er bygget til at kunne arbejde smidigt på begrænset plads, ikke til at være ekstremt lang eller tung. Racestandarden angiver omtrent en tredjedel af mankehøjden som frihøjde over jorden og et forhold mellem mankehøjde og kropslængde på cirka 1:1,7–1,8.

Brystomfanget måles efter 15-månedersalderen fra mankens højeste punkt til brystkassens laveste punkt. De gældende intervaller er:

- **Standardtax:** hanner mere end 37, men højst 47 cm; tæver mere end 35, men højst 45 cm.
- **Dværgtax:** hanner mere end 32, men højst 37 cm; tæver mere end 30, men højst 35 cm.
- **Kanintax:** hanner 27–32 cm; tæver 25–30 cm.

De tre hårlag er mere end en forskel i udseende. Korthåret tax har en kort, tæt og glat pels, der ligger tæt til kroppen. Den kræver normalt begrænset, regelmæssig pleje, men bør alligevel ses efter efter ture i terrænet. Langhåret tax har underuld og længere faner, som bør redes dér, hvor der let dannes filtre, især bag ørerne og på ben, bug og hale. Ruhåret tax har dækhår, underuld, skæg og markerede øjenbryn. En korrekt ru pels trimmes efter behov; klipning giver ikke den samme pelsstruktur.

Godkendte farver og mønstre afhænger delvist af hårlaget. Rød, sort eller brun med tantegninger, merle og brindle indgår i standarden, mens vildtfarver er typiske for ruhår. Pelsfarve er ikke en genvej til temperament eller jagtlyst, men visse farvekombinationer har betydning for sundheden. Bed opdrætteren forklare både den registrerede farvebetegnelse og arvegangen, hvis hvalpen er merle.

## Temperament og personlighed

Raceidealet for tax er venligt og afbalanceret uden frygt eller aggression, men også energisk, udholdende og selvsikkert. Selvstændigheden kommer fra arbejde, hvor hunden skal træffe beslutninger på afstand af føreren. I hverdagen kan den samme egenskab vise sig ved, at taxen undersøger, om en regel virkelig gælder hver gang.

Jagtlyst, socialitet, tendens til at give lyd, legelyst og evne til at falde til ro varierer mellem individer og familielinjer. Den svenske analyse af Beteende- och personlighetsbeskrivning hund, BPH, tegner et billede af mange trygge taxer, men omfatter mindre end én procent af den undersøgte svenskfødte bestand. Den kan derfor ikke bruges som et løfte om en bestemt hvalps personlighed. Påstande om, at et bestemt hårlag altid er roligere, lettere at træne eller mindre interesseret i jagt, er også for brede.

Spørg i stedet, hvordan forældrene og nære slægtninge fungerer hjemme, ved besøg, på tur og i nye miljøer. For en jagttax er prøveresultater og praktisk brug relevant; for en selskabshund er det lige så vigtigt at få konkrete eksempler på, hvordan hundene falder til ro efter aktivitet, hvor meget de gør, og hvordan de fungerer ved håndtering. En seriøs opdrætter bør kunne beskrive både styrker og det, der kræver arbejde.

## Træning og motion

En tax har brug for daglig fysisk aktivitet og meningsfuldt næsearbejde, men ét fast antal minutter passer ikke til alle. Alder, kondition, underlag, størrelsesvariant, sundhed og den måde, hunden arbejder på, afgør belastningen. En voksen, rask tax kan være en udholdende tur- og friluftshund, mens en hvalp skal opbygge styrke og koordination gradvist, og en hund med rygsymptomer har brug for en plan fra dyrlægen.

Spor, søgeøvelser, personspor og omhyggeligt placerede godbidssøg lader taxen bruge sin største ressource: næsen. Korte, tydelige træningspas med en belønning, hunden virkelig værdsætter, fungerer ofte bedre end gentagelser uden et klart mål. Træn tidligt indkald, stop, at følge føreren og evnen til at afbryde et duftspor. Jagtlyst forsvinder ikke gennem lydighed, så en lang line og gennemtænkte valg af miljø er vigtige, når indkaldet ikke er sikkert. I Sverige må hunde ikke drive eller forfølge vildt uden for jagt, og fra 1. marts til 20. august kræves der særlig kontrol dér, hvor der kan være vildt.

At tage hensyn til ryggen betyder ikke, at en rask tax skal leve stillesiddende. Der er ikke belæg for, at et totalforbud mod alle trapper eller hop op og ned fra møbler i sig selv forebygger IVDD. Opbyg i stedet en god grundkondition, hold hunden i normalt huld, mindsk risikoen for at glide i hjemmet, og undgå ukontrollerede høje hop eller sammenstød. Tilpas hjælp på trapper og ved løft efter hundens alder, størrelse og sundhed.

## Sundhed

Degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps er taxens vigtigste racespecifikke sundhedsproblem. IVDD betyder, at skiverne mellem ryghvirvlerne forandres og i nogle tilfælde trykker mod nerver eller rygmarven. Søg hurtigt dyrlæge, hvis taxen pludselig får tydelige ryg- eller nakkesmerter, krummer ryggen, nægter at bevæge sig, går usikkert, mister kraft i benene eller får svært ved at kontrollere urin og afføring. Vent ikke på, at svage neurologiske tegn går over af sig selv.

SKK's officielle rygscreening af tax med røntgen tæller forkalkede skiver. Undersøgelsen foretages fra toårsdagen til dagen før fireårsdagen, og resultatet angives som K0, K1–K2, K3–K4 eller K5–K26. K0 betyder, at der ikke er fundet forkalkninger, mens et højere K-tal betyder flere helt eller delvist forkalkede skiver. Resultatet er et grundlag for avl og risikovurdering, ikke en garanti for, at hunden aldrig får eller med sikkerhed vil få kliniske problemer. Oplysninger om diskusprolaps hos forældre, søskende og tidligere afkom er derfor også vigtige.

Rygscreening og øjenlysning er frivillige for tax i Sverige. Svenska Taxklubbens racespecifikke avlsstrategi anbefaler alligevel, at ryg- og familiehistorik indgår i vurderingen, og at avlshunde øjenlyses før avlsdebut og senere i livet. PRA forekommer i racen. De gældende registreringsbestemmelser for tax regulerer blandt andet variant, hårlag, farve og endelig størrelsesmåling, men angiver ikke ryg- eller øjenundersøgelse som obligatoriske vilkår for registrering. En køber bør derfor bede om de faktiske resultater i stedet for at nøjes med udtrykket »sundhedstestede forældre«.

Følg også hundens huld: en talje skal kunne ses, og ribbenene skal kunne mærkes med et let tryk. Når merle indgår i en kombination, bør opdrætteren kunne redegøre for farveanlæggene. To merleanlæg kan give dobbelt merle, som hos hunde er forbundet med øget risiko for høre- og øjenproblemer.

## Historie og oprindelse

Taxen blev udviklet i Tyskland fra lavbenede jagthunde til arbejde under jorden. Sådanne hunde har været kendt siden middelalderen, mens den organiserede avl fik tydeligere form i 1800-tallet. Den tyske taxklub blev grundlagt i 1888, og avlen kom til at omfatte de tre størrelser og tre hårlag, som udgør nutidens ni varianter.

Racens lave form, kraftige forpart, udholdenhed og selvstændighed har en praktisk forklaring. Taxen skulle kunne følge vildt under jorden, men også arbejde som drivende eller stødende hund og hjælpe ved eftersøgning. I Sverige blev den især vigtig som langsomt drivende hund, da rådyrbestanden voksede i 1940'erne. Svenska Taxklubben blev grundlagt allerede i 1901.

Det historiske anvendelsesområde kan stadig mærkes i hverdagen. En tax, der aldrig skal på jagt, har alligevel brug for at få afløb for næsearbejde, problemløsning og bevægelse. Det er også derfor, en køber bør spørge, hvad opdrætteren faktisk prioriterer: gravjagt, drivende jagt, eftersøgning, udstilling eller først og fremmest selskab.

## At leve med racen

En tax kan trives i en lejlighed, hvis den får tilstrækkelig tid ude, aktivitet og træning i at håndtere lyde i opgangen og uden for døren. Boligens størrelse er mindre afgørende end hverdagens indhold. Planlæg flere lufteture, mulighed for at snuse i roligt tempo og et sted, hvor hunden kan hvile uforstyrret. Alenetid skal læres gradvist; afbryd og gør øvelsen lettere, hvis hunden viser uro. Jordbruksverkets råd om at lufte hunden mindst hver sjette time i dagtimerne handler om luftning, ikke om hvor længe den enkelte tax bør være alene.

En tax kan blive en god familiehund med børn, men små børn og hunde skal altid have en voksen til stede. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler. Små børn bør ikke bære taxen; en lille hund kan let blive tabt, og ryg og bagpart skal støttes ordentligt ved løft. Hunden skal altid have et trygt, uforstyrret hvilested.

Samvær med andre hunde eller katte afhænger af individet, tidligere erfaringer og jagtlyst. Lad introduktionen foregå roligt, brug en barriere, og giv begge dyr hver sit sikre område. En tax med stærk jagtlyst bliver ikke nødvendigvis pålidelig sammen med kanin, marsvin eller kat, blot fordi møder trænes. Sikker fysisk adskillelse kan være den rigtige langsigtede løsning.

Før et køb bør du bede om konkrete svar på følgende:

- Hvilken størrelse og hvilket hårlag forventes hvalpen at få, og hvor sikkert kan det vurderes?
- Hvad bruges forældrene til, og hvordan fungerer de og nære slægtninge i hverdagen?
- Findes der et officielt K-resultat og oplysninger om kliniske rygproblemer hos forældre, søskende eller tidligere afkom?
- Hvornår blev forældrene sidst øjenlyst, og hvad viser resultatet?
- Hvilke BPH-, jagt- eller udstillingsresultater er registreret og relevante for netop dette kuld?
- Hvordan er hvalpene blevet vant til håndtering, hverdagslyde, mennesker og korte stunder uden deres kuldsøskende?

Det bedste match er ikke automatisk den mindste hvalp, den roligste under besøget eller den farve, du først lægger mærke til. Vælg den kombination, hvor opdrætterens mål, hundenes dokumenterede sundhed og temperament samt din egen hverdag peger i samme retning.

UK Dachshund Club

British Veterinary Association

FCI - Fédération Cynologique Internationale

Tax: modig, langstrakt og kortbenet jagthund, oprindeligt avlet til grævling og kanin. Findes med glat, lang og ruhåret pels, i normal- og dværgstørrelse. Loyal, sikker i sporet, selvstændig og ofte gøende. Har brug for regelmæssig, men skånsom motion og vægtkontrol for at skåne ryggen.

of Stonegarth är en uppfödare av raserna West highland white terrier, Tax och Skotsk terrier med bas i Lödöse i Sverige.

of Stonegarth

Griffon belge

Société Centrale Canine (French Kennel Club)

Lille, robust selskabshund fra Bruxelles med et menneskeligt “abe-ansigt” og store øjne. Har en strid, grov pels i sort eller sort med tan-aftegninger. Dybt knyttet til sin familie, følsom og meget menneskeorienteret; en livlig, intelligent og opmærksom lille vagthund, som trives med mild træning, selskab og regelmæssig pelspleje.

## Kort fortalt

Griffon bruxellois er en lille belgisk selskabshund med ruhåret rød pels, kort snude og et vågent udtryk. Racestandarden angiver 3,5–6 kg, men ingen skulderhøjde. Vurder derfor proportioner, bevægelser og funktion i stedet for at stole på et usikkert centimetermål.

- **Oprindelse og anvendelse:** Belgien; selskabshund i FCI-gruppe 9.
- **Vægt:** 3,5–6 kg ifølge racestandarden. Der er ikke angivet nogen officiel skulderhøjde.
- **Pels:** Ruhåret med underuld, naturligt hård og let bølget. Farven er rød eller rødlig; lidt sort på næsepartiet er tilladt.
- **Temperament:** Raceidealet er en afbalanceret, vågen og opmærksom hund, som hverken er sky eller aggressiv. Svenska Kennelklubben beskriver racen som aktiv, venlig og lærenem, men hvert individ skal vurderes for sig.
- **Vigtige sundhedsundersøgelser:** Raceklubben anbefaler undersøgelse af knæ og øjne hos avlshunde. RFG-resultater for vejrtrækning er blevet registreret centralt siden maj 2026, men undersøgelsen er foreløbig ikke et krav før avl.

Griffon bruxellois, griffon belge og petit brabançon er tre separate racer med fælles oprindelse, som ifølge SKK må parres med hinanden. Det gør ikke en sort ruhåret griffon belge eller en glathåret petit brabançon til pelsvarianter af griffon bruxellois.

## Udseende og pels

Griffon bruxellois skal være lille, robust og næsten kvadratisk med god knoglebygning, men lette bevægelser. Hovedet er stort i forhold til kroppen, snuden er meget kort og bred, og underkæben ligger foran overkæben. En tunge, der hele tiden er synlig, når munden er lukket, hører ikke til et korrekt udtryk.

Pelsen adskiller racen fra dens to nære slægtninge. Griffon bruxellois har ruhåret pels med underuld. Den skal føles naturligt hård, må være let bølget, men ikke krøllet, og danner skæg, overskæg og længere øjenbryn. Farven er rød eller rødlig; lidt sort hår på næsepartiet er tilladt. En ruhåret hund, som er sort eller sort med tan-aftegninger, er griffon belge, mens petit brabançon er glathåret og kan have de farver, der accepteres for de to griffonracer.

Den ruhårede pels skal trimmes, så døde hår fjernes, og strukturen bevares. SKK angiver to til fire trimninger om året som vejledning, ikke som en plan for alle hunde. Pelsens tilstand, mængden af døde hår og eventuelle filtringer afgør, hvornår det er tid. Kontrollér også skæg og ansigt for madrester, snavs og fugt.

Begynd tidligt med korte, rolige plejestunder på et skridsikkert underlag. Hunden skal kunne blive redt, få poter og ansigt undersøgt og stå stille uden at blive bange.

## Temperament og personlighed

En griffon bruxellois skal være vågen, opmærksom og tryg og samtidig fungere som en selskabshund, der søger tæt kontakt. Racestandarden beskriver en afbalanceret og trofast hund, som hverken må være sky eller aggressiv. SKK fremhæver også hengivenhed, venlighed, nysgerrighed, lærevillighed og en vis egenvilje.

Dette er et raceideal, ikke en garanti. Reaktioner på fremmede mennesker, lyde, håndtering og frustration påvirkes af arv, erfaringer og situationen. Bed om at møde tæven og gerne andre voksne slægtninge. Se efter nysgerrighed uden langvarig ophidselse og evne til at falde til ro igen.

Betegnelser som ”velcrohund” eller ”énmandshund” siger for lidt om individet. En social hund kan gerne søge nærhed og stadig hvile på sin egen plads; en anden kan have brug for mere støtte ved adskillelse eller nye mennesker. Spørg, hvordan forældrene og tidligere afkom fungerer i hverdagen.

Gøen afhænger af individ og miljø. En vågen hund kan reagere på døre, stemmer og bevægelse uden for vinduet, men racen kan hverken garanteres at være stille eller støjende. Beløn ro efter lyde, og kontrollér, at hunden kan falde til ro igen.

## Træning og motion

Griffon bruxellois har brug for daglig bevægelse, næsearbejde og indlæring, men et fast antal minutter passer ikke til alle. En god hverdag veksler mellem gåture, tid til at undersøge dufte, korte træningspas, leg og uforstyrret hvile. Tilpas mængden efter alder, kondition, huld og vejr og først og fremmest efter, hvordan hunden trækker vejret og kommer sig.

Racen lærer let, men kan have tydelige egne meninger. Venlige og lystbetonede metoder, der belønner den ønskede adfærd, giver et bedre grundlag end hårde korrektioner. Træn især indkald, at gå roligt i line, at slippe genstande, ro på en fast plads og frivillig medvirken ved kontrol af pels, kløer, mund og øjne. Hold passene så korte, at hunden stadig er engageret, og øg sværhedsgraden trinvis.

Turens længde siger ikke alt. Fodersøg, et enkelt duftspor eller en ny opgave giver aktivitet uden hård fysisk belastning. Racen er robust i forhold til sin størrelse, men skal ifølge SKK ikke udsættes for mere, end en lille hund kan klare. Hvalpe, voksne og ældre hunde har brug for forskellige forløb.

Den korte snude gør vejrtrækningen til en del af enhver beslutning om aktivitet. Vælg køligere tidspunkter på varme dage, hold hunden i et sundt huld, og stop, før den puster kraftigt, eller dens normale bevægelsesmønster ændrer sig. Tydelige vejrtrækningslyde, langsom restitution eller modvilje mod at bevæge sig må ikke affejes som normalt for racen.

## Sundhed

De vigtigste racespecifikke sundhedsundersøgelser vedrører knæ, øjne og vejrtrækningsfunktion. For en hvalpekøber er det afgørende at skelne mellem en anbefaling, et centralt registreret resultat og et bindende krav og derefter kontrollere den enkelte hunds identitet, undersøgelsesdato og resultat.

Raceklubben anbefaler knæ- og øjenundersøgelse af avlshunde. Den racespecifikke avlsstrategi angiver patellaundersøgelse før første parring og øjenundersøgelse inden for et år før parring som retningslinjer. Det betyder ikke, at racen har et obligatorisk sundhedsprogram. Bed opdrætteren vise resultaterne for begge forældre, og spørg, hvordan knæ og øjne er hos nære slægtninge; én attest beskriver ikke en hel familie.

Det korte kranium og den korte snude øger risikoen for både vejrtrækningsproblemer og øjenskader. I Sverige er RFG-resultater for griffon bruxellois blevet registreret centralt siden maj 2026. RFG er en standardiseret vurdering, hvor dyrlægen blandt andet kontrollerer hundens identitet, huld og næsebor, lytter før belastning og vurderer vejrtrækningen efter en kort bevægelsestest. For griffon bruxellois er RFG foreløbig ikke et krav før avl. Et resultat giver nyttig information om den undersøgte hund, men erstatter ikke observation af vejrtrækningen i hverdagen eller viden om slægtninge.

En hund med velfungerende øvre luftveje trækker vejret stille. Tydelig snorken eller snøften i vågen tilstand, besværet indånding, langsom restitution eller dårlig varmetolerance bør vurderes af en dyrlæge. Symptomerne viser sig måske først under aktivitet. Blålig tunge eller tandkød, usikker gang, kollaps eller bevidstløshed er akutte faresignaler.

De store øjne og den korte hovedform betyder, at øjnene skal kontrolleres nøje. Kontakt hurtigt en dyrlæge, hvis hunden pludselig kniber øjet sammen, holder et øje lukket, gnider med poten, bliver rød, eller øjet begynder at løbe. Øjensmerter betragtes som akutte, fordi blandt andet sår på hornhinden hurtigt kan blive værre.

Syringomyeli forekommer i racen og kan give stærke smerter, men det vides ikke, hvor almindelig sygdommen er i Sverige. Uforklarlige smerter, gentagen intens kradsen uden en tydelig hudårsag eller ændrede bevægelser bør undersøges af en dyrlæge. Procenttal fra udvalgte grupper eller henviste patienter må ikke opfattes som en sikker forekomst i hele den svenske racebestand.

Før køb bør du bede om:

- patella- og øjenresultater for begge forældre med identitet og dato,
- eventuelle RFG-resultater og en forklaring på, hvad netop den grad betyder,
- mulighed for at se forældre eller voksne slægtninge trække vejret i hvile og efter moderat bevægelse,
- ærlige oplysninger om øjenskader, vejrtrækningsproblemer, tegn på smerte og neurologiske symptomer i familien.

## Historie og oprindelse

Griffon bruxellois har sin dokumenterede oprindelse i en lille ruhåret hundetype, der blev kaldt smousje, og som længe fandtes i området omkring Bruxelles. I 1800-tallet blev rød king charles spaniel og mops brugt i udviklingen af nutidens racetype.

Racestandarden fortæller forsigtigt, at de små, vågne hunde blev sagt at bevogte vogne og holde stalde fri for gnavere. Den historiske oplysning skal bevare dette forbehold; den beviser ikke, at enhver moderne griffon har en bestemt vagt- eller jagtadfærd.

De første griffon bruxellois, der blev indført i den belgiske stambog i 1883, hed Topsy og Foxine. Omkring år 1900 blev racerne mere populære, blandt andet på grund af dronning Marie-Henriettes interesse, og eksport gjorde dem kendt uden for Belgien.

Den fælles historie forklarer, hvorfor griffon bruxellois, griffon belge og petit brabançon ofte omtales sammen. Nutidens standard adskiller dem dog tydeligt efter hårlag og farve: griffon bruxellois er den ruhårede røde race.

## At leve med racen

Griffon bruxellois kan trives både i lejlighed og hus, hvis den får daglig aktivitet, rolig hvile og træning, der passer til individet. Det lille format løser ikke hverdagen af sig selv. I en ejendom, hvor lyd trænger igennem, er evnen til at falde til ro efter lyde vigtig, og i varme perioder skal både hjem og gåture give mulighed for at holde hunden kølig.

Med børn er opsyn fra voksne vigtigere end en generel vurdering af racen. En griffon er robust i forhold til sin størrelse, men stadig en lille hund, der kan komme til skade ved fald, klem eller hårdhændet løft. Lær børn at lade hunden komme selv, ikke at forstyrre den, når den spiser eller sover, og at respektere dens hvileplads. Små børn og hunde skal altid have en voksen til stede.

Der er ingen garanti for, at en griffon trives med enhver hund eller kat. Giv katten separate flugtveje, begynd med udveksling af dufte og møder bag en låge, hold hunden under kontrol, og beløn ro. Stop jagt, og gå et trin tilbage, hvis et af dyrene bliver anspændt. To hunde har brug for hver sin spise- og hvileplads.

Alenetid skal trænes gradvist, ikke ved pludselig at efterlade hunden en hel arbejdsdag. Begynd, når hvalpen eller den voksne hund føler sig tryg i hjemmet, gå fra den i meget korte perioder, og øg kun, så længe hunden er rolig. Fremskridtet varierer fra individ til individ. Piben, gøen, rastløs vandren, kraftig vejrtrækning eller manglende evne til at hvile viser, at træningen er gået for hurtigt og skal gøres lettere.

Når du vælger hvalp eller voksen hund, bør du kontrollere mere end farve og et charmerende udtryk. Bekræft, at hunden faktisk er registreret som griffon bruxellois, se, hvordan voksne slægtninge trækker vejret og bevæger sig, bed om patella-, øjen- og eventuelle RFG-resultater, og spørg, hvordan familien reagerer på håndtering, lyde og korte perioder alene. Det bedste match bygger på dokumenterede sundhedsoplysninger og adfærd, du kan se i hverdagen, ikke på løfter, der påstås at gælde alle hunde af racen.

Griffon bruxellois

Deutscher Club für Griffon Bruxellois (Germany)

Griffon bruxellois er en lille, men robust selskabshund med et næsten menneskeligt, skægget ansigt og store, mørke øjne. Den knytter tætte bånd til sine mennesker og er som et lille ”burrebånd”, der vil være tæt på hele tiden. Den trives med venlig, belønningsbaseret træning, moderat daglig motion og findes både med ruhåret og korthåret pels i dybrød, sort eller sort med tan-aftegninger.

Japanese Chin

Japanese Chin er en lille, fint bygget selskabshund i dværgformat med silkeblød, letplejet pels og et udtryksfuldt, opadvendt ansigt. Kattelignende og yndefuld knytter den ofte det stærkeste bånd til én person, er rolig men legesyg indendørs, har brug for moderat motion og foretrækker nænsom håndtering og et stille, roligt hjem.

## Kort fortalt

Petit Brabançon er en lille belgisk selskabshund, som ofte er opmærksom, hengiven og gerne vil være med i det, der sker. Den hører til FCI-gruppe 9 og er den glathårede af de tre nært beslægtede belgiske griffonracer. De to andre er griffon belge og griffon bruxellois.

- **Oprindelsesland:** Belgien
- **Anvendelse:** selskabshund
- **Vægt ifølge racestandarden:** 3,5–6 kg
- **Mankehøjde:** racestandarden angiver ingen bestemt højde
- **Pels:** kort, strid og blank; højst 2 cm lang
- **Farver:** rød, sort, sort med tantegninger eller sort og rød meleret, med mørk maske
- **Typiske træk:** opmærksom, aktiv, lærenem, venlig og tæt knyttet til sin ejer
- **Vigtige sundhedsområder:** vejrtrækning, øjne, knæskaller og tegn på neurologiske smerter

De tre griffonracer har samme baggrund og må ifølge Svenska Kennelklubben parres med hinanden. Petit Brabançon adskiller sig først og fremmest ved sin glatte pels, mens griffon belge og griffon bruxellois er ruhårede. Racerne registreres hver for sig.

Den officielle vægt er en mere pålidelig rettesnor end de højdemål, man ofte finder på nettet. Racestandarden angiver 3,5–6 kg, men intet interval for mankehøjde. To voksne hunde kan derfor have forskellig højde og stadig begge være helt racetypiske.

## Udseende og pels

Petit Brabançon skal være lille, kompakt og næsten kvadratisk, med en god benstamme uden tunge bevægelser. Kropslængden skal omtrent svare til mankehøjden. Det korte, brede hoved, det tydelige underbid og de store, mørke øjne giver racen dens karakteristiske udtryk.

Racetype må ikke forveksles med overdrivelser. Næseborene skal være godt åbne, øjnene store, men aldrig udstående, og underkæben bred. Når munden er lukket, må hverken tunge eller tænder kunne ses. Når du vurderer en hund, bør fri vejrtrækning, åbne næsebor og sunde øjne veje tungere end et så fladt ansigt som muligt.

Pelsen er strid, blank og højst 2 cm lang. Den skal ikke trimmes. Børst pelsen, og bad hunden efter behov, for eksempel når løse hår eller snavs skal fjernes.

De godkendte farver er rød, sort, sort med tantegninger samt sort og rød meleret. En mørk maske er en del af helhedsindtrykket; hos ældre hunde må masken være grå eller gråsprængt.

Den korte pels gør pelsplejen enkel, men den gør ikke racen allergifri. Der findes ingen allergifri hunderacer, og niveauet af allergener varierer fra hund til hund, også inden for samme kuld. Personer med hundeallergi bør derfor vurdere deres reaktion på den enkelte hund og ikke vælge alene ud fra pelslængden.

## Temperament og personlighed

Petit Brabançon er først og fremmest en opmærksom selskabshund, som gerne tager del i familielivet. Racestandarden beskriver de belgiske griffoner som intelligente, afbalancerede og årvågne, mens Svenska Kennelklubben fremhæver, at racen er aktiv, lærenem, hengiven og venlig.

Det betyder ikke, at alle individer reagerer ens. Arv, tidligt miljø, socialisering, træning og sundhed påvirker, hvor tryg, social og nem at leve med hunden bliver. En voksen hund bør kunne falde til ro efter aktivitet og møde mennesker uden vedvarende frygt eller aggression. Når du besøger et kuld, er det en god idé også at møde moderen og spørge, hvordan nære slægtninge fungerer i hverdagen.

Racens opmærksomhed kan være en fordel i kontaktøvelser, hverdagslydighed og enkle søgelege. Beløn rolig adfærd fra begyndelsen, og giv hunden et uforstyrret hvilested, så den lærer at koble af.

Petit Brabançon kan passe både til en erfaren hundeejer og en velforberedt førstegangsejer, men en lille hund passer ikke sig selv. Den har brug for venlig, konsekvent træning, daglig omsorg og en ejer, der tager vejrtrækning og øjensundhed alvorligt. Vælg hund og opdrætter efter, hvor godt de passer til din hverdag, ikke ud fra løfter om, at racen altid er nem.

## Træning og motion

Petit Brabançon har brug for daglig bevægelse, mental aktivering og tid til at komme sig, men én bestemt længde på gåturen passer ikke til alle. En sund hund kan nyde gåture, miljøtræning, leg, hverdagslydighed og næsearbejde. Tilpas mængden efter alder, kondition og temperatur og frem for alt efter, hvordan hunden trækker vejret og kommer sig.

Korte, tydelige træningspas fungerer ofte godt for en lille og lærenem selskabshund. Beløn den adfærd, du ønsker, del nye øvelser op i overskuelige trin, og øg først sværhedsgraden, når hunden er tryg. Væn den også gradvist til, at du undersøger mund og ansigt; det gør tandbørstning og kontrol af øjnene lettere.

Den korte snude betyder, at vejrtrækningen skal afgøre, hvor hårdt hunden arbejder. Sæt tempoet ned eller stop, hvis vejrtrækningslydene tydeligt tiltager, hunden kæmper for at få luft, ikke kommer sig normalt eller ser ud til at have svært ved at regulere sin temperatur. Blålige slimhinder, kollaps eller udtalt åndenød er akutte advarselstegn, der kræver dyrlægehjælp.

Vær særligt forsigtig i varmt og fugtigt vejr. Motionér på køligere tidspunkter, tilbyd vand, og lad hunden hvile, før den bliver presset. En hund, der gentagne gange ikke kan klare en almindelig gåtur eller leg på grund af vejrtrækningen, bør undersøges. Det må ikke affejes som normalt for en kortsnudet race.

En hvalp skal ikke følge samme motionsplan som en voksen hund. Lad i stedet kroppen udvikle sig gennem varieret bevægelse i eget tempo, korte opdagelsesture og meget hvile. Øg varighed og sværhedsgrad gradvist, og lad hvalpens bevægelser, vejrtrækning og restitution være styrende.

## Sundhed

De vigtigste sundhedskontroller for Petit Brabançon gælder vejrtrækning, øjne, knæskaller og tegn på smerter fra nervesystemet. At et problem forekommer i racen, betyder ikke, at alle hunde er ramt. Det er den enkelte hunds undersøgelsesresultater og funktion, der er afgørende.

Racen er kortsnudet, hvilket kan øge risikoen for BOAS – vejrtrækningsproblemer, der skyldes forsnævrede øvre luftveje. Svenska Kennelklubben har racen med i sine særlige anvisninger om hovedform og vejrtrækning. Rolig og ubesværet vejrtrækning i hvile, godt åbne næsebor og normal restitution efter bevægelse er derfor nyttige kontrolpunkter. Snorkelignende lyde, mens hunden er vågen, øget vejrtrækningsarbejde, dårlig udholdenhed eller varmeintolerance bør ikke betragtes som charmerende racekendetegn.

RFG-Scheme er en dyrlægeundersøgelse, der vurderer vejrtrækningen før og efter en tre minutter lang belastningstest. Dyrlægen ser blandt andet på næseborenes form, lytter til hjerte og lunger og graderer tegn på BOAS fra 0 til 3. Grad 0 betyder, at hunden på undersøgelsestidspunktet ikke er klinisk påvirket. Grad 1 er milde tegn, som ikke påvirker præstationen, mens grad 2 og 3 betyder henholdsvis moderat og alvorlig klinisk påvirkning.

Siden maj 2026 har RFG-resultater for Petit Brabançon kunnet registreres centralt hos Svenska Kennelklubben. Et officielt resultat registreres fra 24-månedersalderen; et tidligere resultat markeres som foreløbigt. For Petit Brabançon betyder central registrering foreløbig ikke, at en RFG-test er et krav før avl. Regler kan ændre sig, så kontrollér altid de aktuelle oplysninger hos Svenska Kennelklubben. Som hvalpekøber kan du spørge, om forældrene er testet, hvilken grad de fik, og hvordan de fungerer ved almindelig aktivitet og i varmt vejr.

Problemer med knæskallerne og visse øjensygdomme forekommer i racen. Den svenske avlsstrategi anbefaler, at avlshunde undersøges for patellaluksation før første parring og får øjnene undersøgt inden for et år før parringen. Bed om at se registrerede resultater i stedet for at nøjes med en generel forsikring om, at hundene er sunde. Spørg også til hornhindeskader og andre øjenproblemer hos nære slægtninge, fordi hovedformen kan gøre øjnene mere udsatte.

Syringomyeli forekommer i racen og kan give stærke smerter, men det vides ikke, hvor almindelig tilstanden er blandt svenske hunde. Intens kradsen, unormale bevægelser eller uforklarlige smerter, for eksempel under en tur i snor, kan give grund til en neurologisk vurdering hos dyrlægen. Sådanne tegn kan have flere årsager og bør ikke bruges til at stille en diagnose derhjemme.

Kontakt hurtigt en dyrlæge, hvis hunden pludselig kniber øjet sammen, blinker gentagne gange, gnider øjet, får et øje, der løber i vand, eller virker smertepåvirket. Åndenød, blålige slimhinder eller kollaps kræver akut hjælp. Tidlig behandling er særlig vigtig, når øjnene er store og snuden meget kort.

## Historie og oprindelse

Petit Brabançon blev udviklet i Belgien fra samme hundestamme som griffon belge og griffon bruxellois. Racestandarden fører alle tre tilbage til en lille, ruhåret hundetype omkring Bruxelles, som blev kaldt smousje. Hundene arbejdede omkring stalde, hvor de blandt andet holdt gnavere borte og efter sigende bevogtede vogne.

I løbet af 1800-tallet blev den moderne griffontype formet gennem krydsninger med blandt andet mops og rød king charles spaniel. Krydsningerne bidrog med den glatte, sorte pels og befæstede racetypen. De første griffoner blev indført i den belgiske stambog i 1883, og de små hunde blev senere værdsatte selskabshunde også uden for Belgien.

Den glathårede variant fik navnet Petit Brabançon. I dag har de tre griffoner hvert sit FCI-nummer og adskilles hovedsageligt gennem pels og farve, men deres fælles ophav ses stadig både i racestandarden og i svensk avl. Historien forklarer slægtskabet, men siger ikke noget sikkert om den enkelte hunds temperament eller sundhed.

## At leve med racen

Petit Brabançon passer bedst til en person, der ønsker en lille hund, som gerne deltager i hverdagen, og som kan tilpasse livet til hundens vejrtrækning, aktivitetsniveau og behov for selskab. Den kan trives godt i en lejlighed, hvis den får regelmæssige lufteture, passende aktivering, ro til at komme sig og træning i at forholde sig roligt til lyde fra opgangen og uden for døren.

En voksen skal altid være til stede, når hunden er sammen med børn. En så lille hund må ikke løftes, jages eller forstyrres, mens den spiser eller hviler. Giv hunden sit eget trygge sted, og lær barnet at vente, til hunden selv tager kontakt. Hvor godt racen fungerer med en anden hund eller en kat, afhænger af individerne, deres tidligere erfaringer og måden, de introduceres på. Racenavnet er ingen garanti.

Alenetid skal trænes gradvist, når hvalpen føler sig tryg i hjemmet. En lille hvalp må ikke efterlades alene; byg en voksen hunds tolerance op i små trin, uden at den bliver bange. Planlæg hundepasning eller en anden løsning, hvis arbejdsdagen regelmæssigt er længere, end hunden kan være alene uden uro.

Mundpleje er en vigtig del af hverdagen. Væn hunden gradvist til tandbørstning, og bed dyrlægen hjælpe med at vurdere en passende hyppighed. Tyggeprodukter kan være et supplement, men erstatter ikke den mekaniske rengøring.

Før et køb bør du kunne få tydelige svar på følgende spørgsmål:

- Hvordan trækker forældrene vejret i hvile, under aktivitet og i varmt vejr?
- Findes der registrerede RFG-resultater, og hvilken grad fik hundene?
- Hvornår blev knæskaller og øjne senest undersøgt, og hvilke resultater blev registreret?
- Har nære slægtninge haft gentagne hornhindeskader, uforklarlige smerter eller neurologiske tegn?
- Hvordan er hvalpene blevet vænnet til mennesker, hverdagslyde, håndtering og hvile?
- Hvilken støtte tilbyder opdrætteren, hvis der opstår spørgsmål efter købet?

Den rette hund kan blive en nær og træningsvillig følgesvend. Det afgørende er ikke blot, at den er lille eller glathåret, men at den trækker vejret frit, har sunde øjne og et stabilt temperament og får en hverdag, der passer til en aktiv selskabshund.

Petit Brabançon

Petit Brabançon: en lille, men robust belgisk selskabshund med glat, skinnende pels og store, næsten menneskelige, mørke øjne. Trogen, følsom og intelligent knytter den stærke bånd til sine mennesker, trives godt i bymiljø, har brug for daglig mental og fysisk stimulering og har det bedst i et hjem, hvor den sjældent efterlades alene.

Vi föder upp japanese chin och
Griffon Belge,  Griffon Bruxellois och Petit Brabancon

Ru-paul's

## Kort fortalt

Dansk-svensk gårdhund er en lille, men robust og aktiv gård- og selskabshund fra Danmark og Sverige. FCI placerer racen i gruppe 2 som en hund af pinschertype. Den er altså ikke en terrier, selv om den tidligere blev kaldt skånsk terrier.

- **Mankehøjde:** 34–37 cm for hanner og 32–35 cm for tæver, med en tilladt afvigelse på 2 cm i begge retninger.
- **Oprindelig opgave:** at give alarm, fange rotter og leve tæt sammen med menneskene på gården.
- **Temperament ifølge racestandarden:** opmærksom, livlig og årvågen.
- **Pels:** kort, hård og glat, med hvid som dominerende farve.
- **Passer bedst hos:** en person eller familie, som vil træne færdigheder til hverdagen, tilbyde både bevægelse og næsearbejde og hjælpe hunden med at finde ro.

Racestandarden angiver ingen officiel vægt. Vægtoplysninger på forskellige hjemmesider er derfor vejledende, ikke et interval som alle voksne dansk-svenske gårdhunde skal passe ind i. For den, der vælger hvalp, er forældrenes størrelse, huld og funktion mere nyttige end ét enkelt vægtinterval.

## Udseende og pels

Dansk-svensk gårdhund skal være lille, kompakt og solidt bygget, ikke spinkel eller elegant. Kroppen er let rektangulær: forholdet mellem mankehøjde og kropslængde er 9:10. Racen udvikler sig sent fysisk, og den fulde muskelmasse og kropsfylde kan lade vente på sig, til hunden er tre til fire år gammel.

Hovedet er forholdsvis lille og trekantet. Ørerne kan være rosenører eller fremadfoldede; ståører hører ikke til raceidealet. Halen kan være naturligt lang eller en medfødt stumphale af varierende længde. En medfødt stumphale er en naturlig variation og må ikke forveksles med en kuperet hale.

Pelsen er hård, kort og glat og har ingen underuld. Hvid skal dominere, med ens- eller flerfarvede aftegninger i sort, tan, gul, leverbrun, vildtfarvet eller forskellige nuancer af fawn. Der skal også være aftegninger på hovedet, og små prikker i det hvide er tilladt. Udseendet kan altså variere meget, uden at hundene tilhører forskellige varianter af racen.

Pelsen kræver kun lidt pleje, men fældningen kan mærkes. Børst løse hår væk efter behov, især i fældeperioder, og bad hunden, når den faktisk er snavset. Kontrollér samtidig hud, ører, poter og kløer. Væn gradvist hvalpen til tandbørstning og anden håndtering. Rolig, belønningsbaseret håndteringstræning gør både den daglige pleje og dyrlægebesøg lettere.

## Temperament og personlighed

Dansk-svensk gårdhund er normalt hurtig, nysgerrig og menneskeorienteret, men racenavnet er ingen garanti for en ukompliceret familiehund. Standarden beskriver racen som opmærksom, livlig og årvågen. I hverdagen ses det ofte som en parathed til at være med, reagere på bevægelse og fortælle, når der sker noget i nærheden.

Opgaven som vagthund på gården kan stadig mærkes hos mange individer. Mange giver lyd, når nogen kommer, men det varierer, hvor let gøen starter, og hvor hurtigt hunden bliver stille. I en bolig, hvor lyde let forplanter sig, er det klogt at undersøge, hvordan forældrene og voksne slægtninge reagerer på døre, opgange og besøg. Det er mere præcist end at gå ud fra, at racen altid er stille eller altid gør meget.

I Svenska Kennelklubbens ældre BPH-sammenfatning fremstår racen hovedsageligt som tryg og forholdsvis energisk. Samtidig varierer nysgerrighed, legelyst og interesse for fremmede mennesker tydeligt. BPH beskriver hundens reaktioner; det er ikke en prøve, som hunden består eller dumper. Læs derfor den enkelte hunds protokol, og spørg, hvordan forældrene fungerer i hverdagen.

Baggrunden som rottefanger gør interessen for små, hurtige dyr relevant. Det betyder ikke, at alle gårdhunde jager alt, de ser, men en kommende ejer bør regne med at træne afbrydelse og indkald. Kaniner, marsvin og andre små kæledyr har brug for sikre områder, som hunden ikke kan komme ind i.

## Træning og motion

Dansk-svensk gårdhund har brug for regelmæssig fysisk og mental aktivitet, men der findes ingen korrekt timeregel, der passer til alle. Alder, helbred, intensitet, miljø og restitution afgør, hvordan en god dag ser ud. En voksen hund kan få en blanding af gåture, fri bevægelse på et sikkert sted, næsearbejde, leg og korte træningspas med hverdagsfærdigheder. Hvalpe har brug for gradvist flere erfaringer og rigeligt med hvile, ikke et voksenprogram i miniature.

Se på hundens adfærd i stedet for på uret. Et passende niveau giver en hund, der kan falde til ro hjemme, kommer sig efter aktivitet og stadig bevæger sig frit dagen efter. Vedvarende uro kan betyde, at hverdagen mangler meningsfulde opgaver, men mere fart er ikke altid løsningen. Nogle gange har hunden brug for mere næsearbejde, tydeligere rutiner eller hjælp til at finde ro.

Prioritér færdigheder, som hjælper en hurtig og opmærksom hund med at fungere i hverdagen:

- indkald og frivillig kontakt, når vildt eller andre forstyrrelser dukker op
- at kunne afbryde jagt, gravning og intens leg
- rolig adfærd ved døre, vinduer og besøg
- at kunne hvile, selv om mennesker bevæger sig i hjemmet
- at gå roligt i snor og følge ejeren i trafikerede miljøer
- tryg håndtering af poter, mund, ører og krop

Træn gradvist med positive, belønningsbaserede metoder, og tilpas sværhedsgraden til individet. Racen lærer ofte hurtigt, hvilket også betyder, at gøen, træk i snoren eller ophidset adfærd kan sætte sig fast, hvis det ofte fører til det, hunden ønsker. Agility, rallylydighed, spor, nosework og anden hundesport kan passe, men ingen bestemt aktivitet er et krav. Det vigtige er en holdbar kombination af samarbejde, næsearbejde, bevægelse og restitution.

## Sundhed

Dansk-svensk gårdhund betragtes generelt som en sund race, men betegnelsen »sund race« erstatter ikke kontrol af det aktuelle kuld. Bed om registrerede resultater, datoer og oplysninger om nære slægtninge. Navnet på en test eller en oplysning om, at forældrene er sundhedstestet, siger for lidt uden selve resultaterne.

Hofteledsdysplasi, HD, er et område, hvor gammel og ny information let blandes sammen. Racen har i dag sundhedsprogram niveau 1 hos Svenska Kennelklubben. Det betyder, at HD-resultater kan registreres centralt, men at røntgen ikke er et krav for, at hvalpene kan registreres. Ifølge raceklubben bør hunde med HD D eller E eller kliniske symptomer ikke bruges i avl. Et officielt resultat og, når det findes, et HD-indeks giver alligevel værdifuld information om netop hofterne; det er ikke et bevis på hundens samlede sundhed.

For patellaluksation siger raceklubbens gældende anbefalinger, at en hund, som har tilstanden eller er opereret for den, ikke bør bruges i avl. Anbefalingen betyder derimod ikke, at alle forældredyr skal have et obligatorisk officielt patellaresultat. Spørg derfor både til undersøgelser og til knæproblemer hos forældre, søskende og tidligere afkom.

Primær linseluksation, PLL, er en alvorlig øjensygdom knyttet til en mutation i genet ADAMTS17, og der findes en valideret DNA-test til racen. Raceklubben anbefaler især testning, når der findes bærere eller utestede nære slægtninge i linjen uden en DNA-testet fri hund som mellemled. Ifølge anbefalingen må en bærer kun parres med en DNA-testet fri hund eller en hund, der er fri gennem afstamning, såkaldt hereditært fri. Et frit PLL-resultat gælder denne mutation; det udelukker ikke andre øjenproblemer eller andre sygdomme.

Før et køb er det rimeligt at kontrollere:

- forældrenes identitet og faktiske HD-resultater, hvis de er røntgenfotograferet
- eventuel patellaundersøgelse og kendt familiehistorik
- PLL-status, og hvordan resultatet passer sammen med den anden forælders
- sygdomme, halthed, tandproblemer og mentalitet hos nære slægtninge
- at opdrætteren kan forklare både styrker og usikkerheder ved kombinationen

## Historie og oprindelse

Dansk-svensk gårdhund er en gammel skandinavisk gårdhundetype, men en forholdsvis sent anerkendt race. Lignende hunde levede længe på gårde i Danmark og Sydsverige, hvor de holdt rottebestanden nede, gav alarm, når nogen kom, og fungerede som selskabshunde. Det er ikke klarlagt præcist, hvordan typen opstod. Forbindelser til pinscherhunde og britiske hvide jagtterriere har været diskuteret, men bør ikke beskrives som en sikker stamtavle.

Før anerkendelsen blev blandt andet navnet skånsk terrier brugt. Ved en svensk kortlægning i 1986 blev 107 hunde samlet, hvilket bidrog til vurderingen af, at typen var tilstrækkeligt ensartet, samtidig med at der fandtes en brugbar genetisk variation. Sverige og Danmark anerkendte racen i fællesskab i 1987 under navnet dansk-svensk gårdhund.

FCI gav racen en foreløbig international anerkendelse i 2008 og en endelig anerkendelse i 2019. Den blev placeret i gruppe 2 som en hund af pinschertype, ikke i terriergruppen. I dag er de fleste selskabshunde, men lysten til at give alarm, interessen for små gnavere og den store arbejdsglæde gør racens historie relevant også i et moderne hjem.

## At leve med racen

Dansk-svensk gårdhund passer bedst i et hjem, hvor nærhed, aktivitet og hverdagstræning er en naturlig del af livet. Den kan passe til en førstegangsejer, men den praktiske størrelse gør ikke racen kravløs. Ejeren skal sætte pris på en hurtig hund, kunne forebygge jagt og alarmgøen og være klar til at træne ro lige så grundigt som fart.

Samvær med børn skal altid ledes af en voksen. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested, og børn må ikke forstyrre den, når den spiser, sover eller forsøger at gå væk. Vurdér forældredyrenes adfærd og hundens egen evne til at afbryde leg; udtrykket »børnevenlig race« er ingen garanti for sikkerhed.

En gårdhund kan leve sammen med en kat, men resultatet afhænger af individerne og introduktionen. Undgå, at hunden jager katten, giv katten høje steder og frie flugtveje, og hold de første møder korte og kontrollerede. Smådyr som kaniner og gnavere bør holdes fysisk adskilt, selv om hunden virker rolig under opsyn.

Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hunden kommer ud, får lov til at bruge næsen og lærer ikke at vogte over hver eneste lyd i ejendommen. En have erstatter ikke aktivering, og et stort hjem løser ikke udfordringer med at være alene. Begynd alene-hjemme-træningen med meget korte perioder, når hunden er tryg og rolig, øg først tiden, når den virkelig kan slappe af, og sørg for anden pasning, hvis hverdagen kræver længere fravær, end hunden kan klare.

Mød om muligt begge forældre eller andre voksne slægtninge, før du beslutter dig. Læg mærke til, hvordan de hilser, kommer sig efter en overraskelse, reagerer på smådyr og lyde og finder ro efter aktivitet. Den information siger sammen med efterprøvelige sundhedsdata og en opdrætter, som kender sine linjer, mere om hverdagen end generelle løfter om, at racen passer til alle.

Dansk-svensk gårdhund

Danish Kennel Club

The Danish/Swedish Farmdog Club of America

Fédération Cynologique Internationale

Dansk-svensk gårdhund er en livlig, lille til mellemstor skandinavisk gårdhund, kompakt og atletisk med kort, overvejende hvid pels med farvede pletter. Den er meget menneskeorienteret, intelligent og energisk, og den er en kærlig familiehund, når den får daglig motion, træning og mental stimulering.

Fött upp hundar sedan -90 talet.
Sista 20 åren har fokus varit på Dansk svenska Gårdshund.
Väldigt social och mysiga som inte brister i tillgänglighet, avlat inte heller på jakt.
Mental hälsa anser jag är så viktigt.

Amribells

## Kort fortalt

Staffordshire bull terrier er en britisk, kompakt terrier med stor styrke i forhold til sin størrelse. Det er en selvstændig, anerkendt race, ikke den samme race som american staffordshire terrier, bull terrier eller american bully. Hos den rette ejer kan den være en tæt og aktiv selskabshund, men valget bør bygge på den enkelte hunds temperament, adfærd ved hundemøder og familiens evne til at håndtere en stærk og hurtig hund – ikke på kælenavne eller stereotyper.

- **Oprindelse:** Storbritannien, med rødder i Midlands og Staffordshire
- **Racegruppe:** FCI gruppe 3, terriere
- **Mankehøjde:** 35,5–40,5 cm for både hanner og tæver
- **Vægt:** 12,7–17 kg for hanner og 11–15,4 kg for tæver
- **Pels:** kort, glat og tætliggende
- **Passer bedst hos:** en ejer, der vil træne belønningsbaseret, kan læse hundens signaler og har en gennemtænkt plan for hundemøder, motion og restitution

Racestandarden beskriver en intelligent, hengiven, modig og pålidelig hund. Det er et avlsmål, ikke en garanti for hvert individ. Opvækstmiljø, sundhed, erfaringer og arvelige egenskaber påvirker hverdagen. En førstegangsejer kan lykkes godt, hvis personen er indstillet på at træne kontrol i hverdagen og forebygge vanskelige situationer.

## Udseende og pels

En Staffordshire bull terrier skal forene muskelkraft med balance, smidighed og frie bevægelser. Brystkassen er bred, kroppen kompakt og hovedet kort og dybt med et bredt kranium. Mere vægt er ikke et tegn på bedre racetype. Højde og vægt skal passe sammen, og en hund, der bliver for tung, mister den bevægelighed, som hører til racen.

Standarden angiver en mankehøjde på 35,5–40,5 cm. Hanner skal veje 12,7–17 kg og tæver 11–15,4 kg. Den øvre vægt er ikke et mål i sig selv; huld, muskler, køn og kropsbygning skal vurderes samlet.

Pelsen er kort, glat og tætliggende. Fjern løse hår, og tilpas bad efter hundens behov i stedet for at følge en fast plan. Kløe, gentagen rødme eller slikken på poterne bør ikke afvises som et almindeligt pelsproblem.

Godkendte farver er rød, fawn, hvid, sort eller blå, med eller uden hvidt, samt alle nuancer af brindle med eller uden hvidt. Leverfarve og sort med tantegninger er ifølge standarden absolut uønskede. Blå er en godkendt farve, men farve bør aldrig veje tungere end sundhed, temperament og en gennemtænkt kombination.

Racen har et forholdsvis kort hoved, men vejrtrækningen skal være fri og stille. Gentagen snøften, tydelig vejrtrækningslyd ved moderat aktivitet eller kraftig snorken under søvn bør ikke bortforklares som normalt for racen. Det er funktionen, der afgør, om hoved og luftveje fungerer godt.

## Temperament og personlighed

Staffordshire bull terrier forventes at være hengiven over for mennesker, modig og mentalt stabil, men svenske mentalbeskrivelser viser stor variation. En hund kan være åben og energisk, mere afventende eller hurtigt blive overvældet. Eksempler fra forældres og nære slægtninges hverdag er derfor mere værdifulde end påstande om, hvordan racen “altid” er.

En intens og langvarig hilsen beviser ikke tryg social adfærd; den kan også handle om høj ophidselse eller social stress. Hunden skal kunne falde til ro igen og fravælge kontakt. Aggressivitet over for mennesker og ekstrem skyhed hører ikke til raceidealet og bør tages alvorligt.

Hundens indstilling til mennesker siger ikke, hvordan den fungerer med andre hunde. Racens historie og den variation, som raceklubben beskriver, gør det klogt at vælge legekammerater med omhu og ikke regne med, at en voksen hund trives i en ukendt gruppe eller hundegård. Ikke alle Staffordshire bull terriere er aggressive over for hunde; den faktiske legestil, evnen til at afbryde, spændingsniveauet og erfaringerne skal styre – ikke regler baseret på køn eller en raceetiket.

BPH, MH og mentalindeks kan give værdifuld information om forældredyr og slægtninge, men forudsiger ikke hele hvalpens personlighed. Spørg, hvordan hundene reagerer på overraskelser, mennesker, håndtering, skudlyde og hundemøder, og hvor hurtigt de falder til ro igen.

Kælenavnet “nanny dog” er ikke en sikkerhedsvurdering. Selv en meget menneskeglad hund kan blive stresset, have smerter eller reagere hurtigt. Barn og hund skal derfor altid være sammen med en opmærksom voksen, som kan læse situationen og gribe ind i tide.

## Træning og motion

Staffordshire bull terrier har brug for regelmæssig bevægelse, mental aktivitet og restitution, men der findes ingen bestemt motionstid, som passer til alle. En god uge kan indeholde ture i forskellige miljøer, fri bevægelse på et sikkert område, næsearbejde, korte træningspas og rolige dage. Mængden tilpasses alder, kondition, sundhed, temperatur, intensitet og restitution.

Belønningsbaseret træning passer til racens energi og lyst til at samarbejde. Prioritér færdigheder, der gør hverdagen sikker: at gå roligt i snor, indkald eller lang line, passering af hunde, at kunne afbryde en aktivitet, hilse roligt, vente, acceptere håndtering og falde til ro. Målet er ikke blind lydighed, men en hund, der kan træffe gode valg, også når den bliver ivrig.

Social træning betyder ikke, at hunden skal lege med alle. Nogle få nøje udvalgte hunderelationer, tydelige pauser og kontrollerede møder giver ofte bedre rammer end en urolig hundegård. Stop, hvis kroppen bliver stiv, legen ensidig, intensiteten kun stiger, eller en hund prøver at komme væk. Træn gerne rolig tilstedeværelse på afstand i stedet for altid at gå hen til den anden hund.

Hvalpe skal have lov til at udforske, lege og udvikle kropskontrol uden lange, ensidige eller påtvungne motionspas. For voksne hunde kan for eksempel nosework, lydighed, rallylydighed og tilpasset agility give både tankeopgaver og samarbejde. Øg belastningen gradvist.

I varme eller ved hård aktivitet skal hundens vejrtrækning og restitution være styrende. Søg dyrlæge, hvis hunden får tydeligt besværet eller støjende vejrtrækning, bliver usikker på benene eller har svært ved at vende tilbage til normal vejrtrækning. Sådanne tegn bør ikke accepteres som en del af racens udseende.

## Sundhed

Allergi og atopiske hudproblemer er blandt de vigtigste aktuelle sundhedsområder for Staffordshire bull terrier i Sverige. Spørg derfor ikke kun, om en forælder har et testresultat, men også om kløe, øreproblemer, poteproblemer og andre hudproblemer hos forældre, søskende og tidligere afkom. Tilbagevendende hudsymptomer kan påvirke både velfærd og hverdag i lang tid.

Raceklubbens nuværende arbejde fremhæver også led og bevægelser, især hofter, albuer og knæ, samt øjne, tænder, bid og vejrtrækning. Hornhindeskader og forkert placerede øjenvipper forekommer, og forkert placerede hjørnetænder kan beskadige væv i munden. Bed om at se, hvordan forældredyrene bevæger sig og trækker vejret under almindelig aktivitet, ikke kun når de står opstillet.

Sundhedskrav og anbefalinger er ikke det samme. SKK's registreringsregler for 2026 stiller ikke et særligt krav om, at forældre til Staffordshire bull terrier skal have et bestemt resultat fra en sundhedstest. Raceklubbens gældende avlsstrategi anbefaler derimod, at begge forældre har resultater for hofter, albuer, øjne, L2Hga og HC samt kendt mental status gennem BPH eller MH. Som hvalpekøber bør du bede om de faktiske resultater, selv om de ikke er en betingelse for registrering.

L2Hga og HC er to forskellige recessivt arvelige sygdomme med DNA-test. SKK registrerer L2Hga-resultater centralt på niveau 1 i sundhedsprogrammet. En bærer er ikke syg af den pågældende recessive variant, men må kun parres med en hund, der er testet fri. En hund, der har arvet sygdomsvarianten fra begge forældre, må ikke bruges i avl. Kontrollér hundens identitet, prøvedato og resultater for kombinationen. En DNA-test siger intet om allergi, led, vejrtrækning eller generel sundhed.

Raceklubben fraråder i sin gældende avlsstrategi kombinationerne blå med blå og hvid med hvid. Det er et råd om avlskombinationer, ikke et bevis på, at hver blå eller hvid hund er syg. Vælg aldrig primært en hvalp efter en usædvanlig farve, og acceptér ikke dårligere dokumentation for at få et bestemt udseende.

## Historie og oprindelse

Staffordshire bull terrier blev udviklet i det engelske Midlands og området omkring Staffordshire fra ældre hunde af bull- og terriertype. Baggrunden omfatter datidens blodige kampe med dyr og hundekampe. Da kampe mod fastbundne dyr blev forbudt i 1835, fortsatte hundekampe ulovligt, samtidig med at hundene også levede tæt på deres ejere. Historien bør beskrives åbent, men den gør ikke hver moderne hund aggressiv og bør ikke bruges til at romantisere risikofyldt adfærd.

Arbejdet frem mod en ensartet race tog fart i det 20. århundrede. Den britiske kennelklub anerkendte Staffordshire bull terrier den 25. maj 1935. Det lagde grunden til en skriftlig standard og mere organiseret avl med fokus på en stærk, smidig og stabil terrier. Den første kendte import til Sverige kom i 1962.

Nutidens race skal bedømmes ud fra dens aktuelle funktion, sundhed og temperament. Historien forklarer, hvorfor kraft, udholdenhed og hundemøder fortjener særlig opmærksomhed, men den erstatter aldrig en vurdering af den enkelte hund.

## At leve med racen

Staffordshire bull terrier kan bo med børn, men ingen hund er barnepige. En voksen skal styre kontakten, hunden skal have ro, når den sover og spiser, og både barn og hund skal kunne forlade situationen. Børn bør ikke klatre på, holde fast i eller tage ting fra hunden.

Samliv med en anden hund, kat eller mindre dyr skal vurderes individuelt. Tidligere roligt samliv er nyttig information, men ingen garanti for fremtiden. Introducér dyrene gradvist, brug fysisk adskillelse, når ingen kan holde opsyn, giv katten høje eller separate flugtveje, og afbryd jagt, fiksering eller stigende ophidselse tidligt.

Livet i lejlighed kan fungere, hvis hundens behov for aktivitet, luftning og restitution bliver dækket, og hvis ejeren kan håndtere lyde og møder i opgange og indgange. Træn alene-hjemme-tid gradvist, og følg hundens adfærd, gerne med kamera. Der findes ikke én bestemt tid, der passer til hele racen. I Sverige må et lukket bur ikke bruges til almindelig opbevaring eller som en normal løsning på problemer med at være alene.

Før et køb bør du bede om mere end en liste med testnavne:

- Kontrollér hundens registrerede race og stamtavle, så den ikke forveksles med andre bull- og terrierracer.
- Bed om at se resultaterne for hofter, albuer, øjne, L2Hga og HC og få den planlagte kombination forklaret.
- Spørg om hud, ører, poter, tænder, bid, vejrtrækning og bevægelser hos forældre, søskende og tidligere afkom.
- Gennemgå BPH, MH eller mentalindeks sammen med konkrete eksempler fra hverdagen og hundemøder.
- Find ud af, hvorfor opdrætteren har valgt netop disse to hunde, og hvilke svagheder kombinationen skal forbedre.

Det vigtigste spørgsmål er ikke, om racen er “sød” eller “hård”, men om hundens egenskaber passer til dit hjem, og om du kan give den sikker træning, passende aktivitet, hvile og egnet selskab.

Staffordshire bull terrier

The Staffordshire Bull Terrier Club of Great Britain

American Kennel Club (AKC) - Though not EU, it is a well-established source

Staffordshire bull terrier er en kompakt, muskuløs engelsk terrier med kraftig kropsbygning og kort, letplejet pels. Den er kendt for sin dybe kærlighed til mennesker, især børn, og er livlig og følsom. Den har brug for daglig motion, positiv træning, robuste tyggelegetøj og tæt fællesskab med sin familie.

## Kort fortalt

Continental Bulldog er en mellemstor, stærk og bevægelig bulldog fra Schweiz. Racen blev udviklet som selskabs- og familiehund gennem krydsninger mellem engelsk bulldog og old english bulldog. Den hører til FCI-gruppe 2 og har siden 2022 været foreløbigt, ikke endeligt, anerkendt af FCI. Den gældende internationale racestandard blev offentliggjort i 2026.

- **Anvendelse:** selskabs- og familiehund
- **Mankehøjde:** hanner 42–50 cm, tæver 40–48 cm
- **Vægt:** normalt 20–30 kg afhængigt af størrelsen; standarden angiver cirka 30 kg for hanner og 25 kg for tæver som vejledende vægt
- **Kropsbygning:** atletisk og næsten kvadratisk, men kroppen skal være cirka 20 procent længere end mankehøjden
- **Pels:** kort, tæt, glat og blank; nogle hunde har ingen underuld
- **Temperamentsideal:** opmærksom, selvsikker og venlig, hverken aggressiv eller sky
- **Vigtigt sundhedspunkt:** vejrtrækning og øjenlåg skal vurderes hos den enkelte hund; racens avlsmål er ingen garanti for problemfri vejrtrækning

Racen passer bedst til den, der ønsker en social og aktiv hund. Den kompakte krop må ikke opfattes som et tegn på, at korte lufteture er nok. En kommende ejer skal også undersøge vejrtrækning, øjne og dokumenterede sundhedsresultater lige så nøje som temperament og udseende.

## Udseende og pels

Continental Bulldog skal ligne en atletisk bulldog, ikke en ekstremt kortsnudet eller tung hund. Kroppen er kompakt og muskuløs, men hunden skal have et jævnt, flydende bevægelsesmønster. Forholdet mellem mankehøjde og kropslængde er cirka 1:1,2, hvilket betyder, at hunden er lidt længere, end den er høj. De officielle højder er 42–50 cm for hanner og 40–48 cm for tæver.

Hovedet er kraftigt uden overdreven hud eller rynker. Næsen skal være helt sort med store og godt åbne næsebor. Næsepartiet skal normalt udgøre cirka en tredjedel af hovedets samlede længde, med en fjerdedel som accepteret nedre grænse. Det er en vigtig funktionel detalje: racetypen må ikke skabes på bekostning af frie luftveje. Øjnene må hverken være indsunkne eller udstående, og øjenlågene skal slutte tæt uden synlig irritation.

Den gældende FCI-standard fra 2026 tillader fawn i nuancer fra sandfarvet til rød, brindle og sort. Farverne kan forekomme med forskellige mængder hvidt eller mørk maske, og hvid kan være grundfarve med aftegninger i de tilladte farver. Ældre oplysninger om, at alle farver med sort næse er godkendt, er derfor ikke længere aktuelle.

Pelsen er kort, tætliggende og nem at holde øje med. Børst og bad hunden, når den faktisk har brug for det, i stedet for at følge en fast ugeplan. Tjek samtidig hud, poter, ører og eventuelle folder i ansigtet. Vedvarende rødme, fugt, kløe eller tilbagevendende irritation bør vurderes af en dyrlæge, ikke blot skjules med hyppigere rengøring.

## Temperament og personlighed

En typisk Continental Bulldog skal være opmærksom, selvsikker og venlig. Det beskriver racens ideal, ikke et løfte om, hvordan enhver hvalp bliver. Arv, tidlige erfaringer, miljø, træning og sundhed påvirker, hvordan en voksen hund reagerer på mennesker, hunde og ukendte situationer.

Racen blev udviklet til at leve tæt sammen med mennesker og kan trives med at deltage i familiens aktiviteter. Den stærke krop og legesygen betyder dog, at rolig hverdagstræning er lige så vigtig som social kontakt. Lær tidligt hvalpen at hilse med alle fire poter på jorden, vente ved døre, aflevere genstande og falde til ro, når der ikke sker noget. Det er nyttige færdigheder både i et hjem med børn og ved besøg.

Continental Bulldog kan være en førstegangshund for en velforberedt ejer, som vil træne konsekvent og belønningsbaseret. Racen er et dårligere valg for den, der ønsker en hund, som nøjes med korte lufteture, kan være alene uden træning eller forventes at klare alle sociale situationer af sig selv. En voksen hund på 20–30 kilo kræver desuden, at alle i husstanden kan håndtere hunden i snor, møder på turen og ophidsede situationer sikkert.

Se forældredyrene i hverdagssituationer, hvis det er muligt. Spørg, hvordan de reagerer på fremmede, håndtering, møder med andre hunde og restitution efter aktivitet. En generel beskrivelse som »sød familiehund« siger mindre end konkrete eksempler og en dokumenteret adfærdsbeskrivelse.

## Træning og motion

Continental Bulldog har brug for daglig fysisk aktivitet, næsearbejde, læring og mulighed for at falde til ro. Der findes ingen pålidelig minutregel, der passer til alle voksne hunde, og hvalpens motion bør ikke styres af den forenklede femminuttersregel. Alder, kropsbygning, underlag, intensitet, temperatur, vejrtrækning og restitution giver bedre vejledning end en fast tidsgrænse.

Variér gåturene med roligt næsearbejde, kontaktøvelser, kropskontrol og korte træningspas. Beløn den adfærd, du gerne vil se, og øg sværhedsgraden gradvist. Racen kan være både stærk og ivrig, så gode vaner i snor, indkald, impulskontrol og evnen til at ligge roligt er praktiske grundfærdigheder. Hårde korrektioner eller træning baseret på frygt er unødvendig og kan svække både tryghed og samarbejde.

En hvalp i vækst har gavn af selvvalgt leg, undersøgende ture og flere korte oplevelser i hverdagen. Undgå gentagne hårde spring, bratte stop eller anden belastning, som hvalpen ikke er forberedt på, men gør ikke normal bevægelse til noget farligt. Øg aktiviteten gradvist, og sørg for, at hvalpen kan hvile uforstyrret.

Ifølge racestandarden skal vejrtrækningen være lydløs, også når hunden bevæger sig hurtigt. Stop og lad hunden køle af, hvis vejrtrækningen bliver anstrengt, restitutionen tager for lang tid, eller hunden mister tempo og lyst. Vær særlig forsigtig i varmt vejr. Gentagne vejrtrækningslyde, tydelig brug af mavemusklerne, vejrtrækning med åben mund efter let anstrengelse, overophedning eller besvimelse er advarselstegn, som kræver en dyrlægevurdering.

## Sundhed

Den svenske population er stadig for lille til, at forekomsten af sygdomme kan vurderes sikkert. Det er derfor misvisende både at kalde racen problemfri og at præsentere en lang diagnoseliste, som om alle tilstandene var almindelige. Vejrtrækning og øjenlåg er de tydeligst dokumenterede risikoområder, mens led, DNA-resultater og adfærd indgår i den svenske raceklubs avlsanbefalinger.

Continental Bulldog er kortskallet og omfattet af Svenska Kennelklubbens instruktioner for at modvirke overdrevne eksteriørtræk. Her fremhæves anstrengt eller støjende vejrtrækning sammen med for kort næseparti, forsnævrede næsebor og snævre luftveje. Forkert udformede øjenlåg er det andet navngivne risikoområde. I racestandarden er vejrtrækningslyde i hvile eller bevægelse samt indad- eller udadkrængede øjenlåg diskvalificerende fejl.

Siden maj 2026 har Continental Bulldog kunnet undersøges med RFG-S i Sverige. Dyrlægen vurderer blandt andet næsebor og vejrtrækning før og efter fysisk belastning, og resultater for hunde registreret hos Svenska Kennelklubben kan ses i klubbens offentlige registre. Bed om forældrenes resultater, og læg også mærke til, hvordan hundene faktisk trækker vejret og restituerer. Et testresultat er vigtig information, men erstatter ikke observation over tid.

Det er også vigtigt at skelne mellem krav og anbefalinger. Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 indeholder ingen racespecifikke krav om HD- eller ED-status for Continental Bulldog, og gruppens udtrykkelige RFG-S-krav gælder engelsk bulldog. Den svenske avlsstrategi for racen anbefaler derimod kendt HD- og ED-status, DNA-resultater for cystinuri og DVL2 samt gennemført BPH. Det er relevante oplysninger at bede om, men de skal ikke beskrives som obligatoriske test fra Svenska Kennelklubben for racen.

Bed opdrætteren vise de originale resultater og forklare, hvordan de indgik i valget af kombination. Spørg også til vejrtrækning, øjne, hud, urinvejsproblemer og bevægelse hos forældre, søskende og tidligere afkom. Ved cystinuri og DVL2 skal du vide præcist, hvilken variant der er testet, og hvordan resultatet har påvirket kombinationen; betegnelserne »DNA-testet« eller »sundhedstestet« er ikke nok i sig selv.

## Historie og oprindelse

Continental Bulldog er en ung schweizisk race med en tydeligt dokumenteret begyndelse. I 2000 gav den schweiziske kennelorganisation opdrætteren Imelda Angehrn tilladelse til at krydse engelsk bulldog med old english bulldog. Det første kuld af de såkaldte Pickwick-krydsninger blev født i sommeren 2001.

Målet med avlsprogrammet var en mellemstor bulldog med bedre bevægelighed, lydløs vejrtrækning samt naturlig parring og fødsel. Det var avlsmål, ikke garantier for hver hund, der bliver født. Da projektet udviklede sig til en selvstændig race, gav den schweiziske kennelklub den 15. september 2004 grønt lys til fortsat avl under navnet Continental Bulldog. Den schweiziske raceklub blev stiftet samme år.

FCI accepterede racen på foreløbig basis den 30. marts 2022. Foreløbig status betyder, at racen er optaget internationalt af FCI, men endnu ikke er endeligt anerkendt. Den gældende officielle standard er dateret februar 2026 og blev offentliggjort i marts samme år. Denne tidslinje er mere præcis end blot at skrive, at racen fik fuld FCI-anerkendelse i 2022.

## At leve med racen

Continental Bulldog kan trives i mange typer hjem, hvis hverdagen rummer aktivitet, restitution, træning og løbende opfølgning på sundheden. Boligens størrelse betyder mindre end, hvordan hunden håndterer lyde, trapper, besøg, hundemøder og tid alene. Det kan fungere at bo i lejlighed, men gentagen gøen eller uro kræver træning og håndtering; racenavnet er ingen garanti for en stille hund.

Børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for en hvileplads, hvor den får fred. Den fysiske styrke betyder, at selv venlig leg kan blive voldsom for et lille barn. Lær derfor både barnet og hunden tydelige grænser, og stop legen, før den bliver for intens.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. Nogle individer lever fint med hunde eller katte, mens andre har brug for større afstand og mere styrede introduktioner. Tag udgangspunkt i den enkelte hunds erfaring og adfærd, hold de første møder rolige, og adskil dyrene, når ingen kan holde øje med dem. Socialisering giver bedre forudsætninger, men garanterer ikke et bestemt resultat.

Alenetid trænes gennem meget korte, rolige fravær og øges først, når hunden er tryg. En hvalp kan ikke forventes at være alene på samme måde som en trænet voksen hund, og voksne hunde varierer også meget. Sørg for hjælp, hvis hverdagen kræver længere fravær, end hunden kan klare uden stress.

Før et køb bør du kunne svare ja på tre spørgsmål: Kan du give hunden varieret aktivitet uden at overse vejrtrækning og varme? Kan du håndtere en stærk voksen hund med rolig, belønningsbaseret træning? Kan opdrætteren vise dokumenterede resultater for forældrenes vejrtrækning, øjne, led, DNA og adfærd? Hvis noget mangler, er det fornuftigt at vente på en bedre dokumenteret kombination.

Continental Bulldog

Continental Bulldog Club of Great Britain

Deutscher Continental Bulldog Club (Germany)

Societé Centrale Canine (France)

Denmark Continental Bulldog Club

Continental Bulldog er en middelstor, atletisk bulldog-lignende selskabshund, som er avlet frem i Europa for bedre sundhed og bevægelighed. Den har en kort, letplejet pels i mange forskellige farver, et venligt og stabilt temperament, har brug for regelmæssige gåture og mental stimulering og bliver som regel omkring 10–12 år gammel.

Vi bedriver uppfödning av Staffordshire Bullterrier och Continental Bulldog i liten skala i hemmiljö.
Vår målsättning med uppfödningen är att avla fram sunda, lyhörda familjehundar med bra mentalitet och fysik som passar lika bra i familjens vardag som inom olika hundsporter.
Ett vackert utseende som platsar bra i utställningsringen är även det prioriterat i min avel. För mig är en god kontakt med mina valpköpare väldigt viktig.
Jag är utbildad hundinstruktör och driver tre hunddagis

Tadpoles

Norsk buhund

The British Norwegian Buhund Club

Norsk buhund er en middelstor, atletisk nordisk spidshund med kvadratisk kropsbygning, stående ører og krøllet hale. Det er en menneskeorienteret og ret vokal gård- og hyrdehund, som er årvågen, energisk og intelligent, udmærker sig i hundesport og trives i aktive hjem, der ønsker en hengiven vagthund.

Svalemyren är en uppfödare av rasen Norsk buhund med bas i Skärhamn i Sverige. Uppfödningen sker i hemmiljö. Verksamheten inledde registrering av norsk buhund under kennelnamnet 2022.

Svalemyren

## Kort fortalt

En goldendoodle er en krydsning mellem golden retriever og puddel, ikke en selvstændig race med én fælles racestandard. Størrelse, pels, fældning, temperament og sundhed kan derfor variere tydeligt, selv mellem hunde der sælges under samme navn.

- **Hundetype:** aktiv selskabshund med baggrund i to lærenemme forældreracer
- **Størrelse:** afhænger især af, hvilken puddelstørrelse der indgår, og hvor store forældrene faktisk er
- **Pels:** kan variere fra forholdsvis glat og fældende til bølget eller krøllet med begrænset fældning
- **Aktivering:** har brug for bevægelse, træning og problemløsning hver dag
- **Pelspleje:** kan være krævende; den enkelte pels afgør behovet
- **Vigtigt før køb:** kontrollér forældredyrenes identitet, størrelse, temperament og dokumenterede sundhedsundersøgelser

Når opdrættere bruger betegnelser som F1, F1B og multigen, beskriver de generationer i hundens afstamning. Bogstaverne er dog ikke et kvalitetsstempel og garanterer hverken en bestemt voksenstørrelse, en bestemt pels eller at hunden ikke fælder. Bed derfor opdrætteren forklare den konkrete kombination i stedet for at nøjes med generationsnavnet.

## Udseende og pels

En goldendoodles udseende er mindre forudsigeligt end hos en hund, der avles efter en fast racestandard. Pudlen findes i fire størrelser, mens golden retrieveren er en betydeligt større hund. For at få et rimeligt pejlemærke skal du vide, hvilken puddelstørrelse der indgår, og se begge forældres skulderhøjde og vægt. Ord som mini, medium og standard bruges forskelligt fra opdrætter til opdrætter og er ikke standardiserede størrelseskategorier for krydsningen.

Pelsen kan være mere glat som hos golden retrieveren, blødt bølget eller tydeligt krøllet. Mængden af underuld og ansigtsbehåring kan også variere. Flere gener påvirker fældning, så en generationsbetegnelse eller et hurtigt blik på hvalpen er ikke nok til at forudsige den voksne pels.

Tag udgangspunkt i den pels, hunden faktisk har. Før en metalkam helt ned til huden efter børstning: Hvis kammen hænger fast, er der stadig filterknuder. Områderne bag ørerne, i armhulerne, under halsbånd eller sele og omkring ben og poter kræver ofte ekstra opmærksomhed. En tæt pels, der vokser kontinuerligt, kan kræve regelmæssig klipning hos en hundefrisør, mens en mere glat og fældende pels kan kræve mere arbejde med løs underuld. Spørg opdrætteren, hvordan de nærmeste voksne slægtninges pels bliver plejet, og indregn både tidsforbrug og eventuelle udgifter til hundefrisør.

Goldendoodlen er ikke allergifri. Hundeallergi skyldes en reaktion på proteiner fra hunden, og mængden af allergener varierer fra individ til individ – også inden for samme kuld. Begrænset fældning er derfor ikke det samme som lav allergirisiko. Har man hundeallergi, bør man søge lægelig rådgivning og ikke købe en hvalp på baggrund af et løfte om en “allergivenlig” generation eller pels.

## Temperament og personlighed

Mange goldendoodler bliver sociale, samarbejdsvillige og lærenemme, men krydsningen garanterer ikke et bestemt temperament. Golden retrieveren er avlet til apporteringsarbejde og er ofte samarbejdsvillig og udadvendt. Pudlen beskrives som opmærksom, træningsvillig og tæt knyttet til sin ejer. En goldendoodle kan få mange af disse egenskaber, men kan også være mere intens, vagtsom, tilbøjelig til at jage eller følsom, end familien havde forventet.

Vurdér derfor de enkelte hunde, ikke kun forældreracernes ry. Mød helst hvalpens mor og om muligt også faren. Se, hvordan de reagerer på nye mennesker, lyde og almindelig håndtering, men også hvor hurtigt de falder til ro efter aktivitet. Spørg ind til frygt, stress, ressourceforsvar og problemer med at være alene hos forældrene og nære slægtninge. En venlig hilsen er positiv, men evnen til at slappe af er mindst lige så vigtig i et almindeligt hjem.

En goldendoodle kan passe godt til en førstegangsejer, når opdrætteren har valgt stabile forældre, og ejeren gerne vil træne aktivt. Krydsningen passer dårligere til den, der søger en selvstændig hund med et lavt aktivitetsniveau eller regner med, at venlighed kan erstatte hverdagstræning. Unghunden kan være stor, stærk og overstrømmende længe før den har udviklet en voksen hunds impulskontrol.

## Træning og motion

En goldendoodle har brug for fysisk aktivitet og mental aktivering hver dag, men der findes ikke et sikkert antal minutter, som passer til alle. Alder, størrelse, sundhed, temperament og tidligere erfaring afgør niveauet. En god hverdag veksler mellem gåture, fri bevægelse på et sikkert sted, næsearbejde, apportering eller andre samarbejdsøvelser og tilstrækkelig hvile.

Belønningsbaseret træning passer ofte til en hund, der søger kontakt og lærer hurtigt. Begynd tidligt med at gå roligt i snor, indkald, håndtering, at aflevere genstande og at kunne ligge roligt, mens hverdagen fortsætter omkring hunden. Korte træningspas med tydelige pauser er ofte mere lærerige end lang træning, når hunden allerede er træt eller overgearet.

Hvalpe har brug for at udforske omgivelserne i deres eget tempo og skal ikke motioneres som fuldvoksne hunde. Øg varighed, underlag og belastning gradvist. Hos en voksen hund er målet ikke blot at gøre den udmattet. Hvis stadig mere intensiv motion gør hunden sværere at få ned i gear, er mere næsearbejde, selvkontrol og restitution ofte bedre end et endnu højere tempo.

## Sundhed

En goldendoodle bliver ikke automatisk sundere, fordi den er en krydsning. Den kan arve sygdomsvarianter og fysiske egenskaber fra både golden retriever og puddel. Samtidig er en generel liste over “goldendoodle-sygdomme” ikke en pålidelig facitliste, fordi relevante risici og undersøgelser afhænger af de konkrete forældre og af, hvilken puddelstørrelse der indgår.

Bed om at se originale attester eller kontrollerbare registreringer for begge forældredyr før køb. For golden retriever omfatter de svenske raceklubanbefalinger blandt andet vurdering af hofter og albuer, øjenundersøgelse samt relevante DNA-resultater for former for PRA. For puddel varierer sundhedsprogrammerne efter størrelse: Storpuddel har et program for hofter, mens de mindre varianter har et program for prcd-PRA. Puddelklubbens øvrige anbefalinger tager desuden højde for eksempelvis knæ eller hofter afhængigt af størrelsen.

En kommerciel DNA-pakke er ikke en fuldstændig sundhedsattest. En DNA-test viser normalt, om hunden bærer den specifikke genvariant, som testen omfatter. Den erstatter ikke røntgen, en klinisk undersøgelse eller en øjenundersøgelse, og et negativt svar udelukker ikke andre årsager til en lignende sygdom. Bed opdrætteren forklare, hvorfor hver test er relevant for netop det pågældende forældredyr, og hvilke undersøgelser der ikke er DNA-baserede.

Brug denne praktiske kontrol før køb:

1. Afklar, hvilke racer og hvilken puddelstørrelse der faktisk ligger bag hvalpen.
2. Tilpas undersøgelserne til begge forældreracer og deres størrelse, ikke til ordet goldendoodle.
3. Kontrollér resultater, undersøgelsesdatoer og hundenes identitet – nøjes ikke med, at “linjerne er testet”.
4. Spørg også til sygdomme, levealder og dødsårsager hos søskende, forældre og bedsteforældre.
5. Vælg en dyrlægeundersøgt hvalp og en opdrætter, der kan beskrive både kombinationens styrker og usikkerheder.

## Historie og oprindelse

Goldendoodlens baggrund findes i to veldokumenterede, men forskellige hunderacer. Golden retrieveren blev udviklet i Storbritannien i den sidste del af 1800-tallet som en apporterende jagthund til arbejde på land og i vand. Pudlen har ældre europæiske rødder, er registreret af FCI med Frankrig som oprindelsesland og har også en historie knyttet til vandfuglejagt, før den blev en alsidig selskabshund.

Krydsningen er blevet populær i nyere tid, men den har ingen fælles FCI- eller SKK-standard, der fastlægger størrelse, pels eller temperament. Fortællinger om én bestemt grundlægger eller et præcist første år bliver ofte gentaget uden tilstrækkelig stærk dokumentation. For en hvalpekøber er det enkelte kulds afstamning derfor mere nyttig end en generel oprindelseshistorie: Hvilke hunde blev brugt, hvilke egenskaber blev valgt, og hvordan bliver afkommets sundhed og temperament fulgt op?

## At leve med racen

En goldendoodle passer bedst i et hjem, hvor hunden bliver en del af hverdagen, lærer at falde til ro og får dækket sine behov hver dag. En lejlighed kan fungere lige så godt som et hus, hvis hundens størrelse, lydniveau, pelspleje, luftning og aktivitetsbehov passer ind i hverdagen. En have erstatter ikke gåture, miljøtræning eller fælles opgaver.

Alenetid skal indlæres gradvist. Begynd med meget korte perioder, når hunden er tryg og afslappet, og øg først, når den fortsat er rolig. Gå et skridt tilbage, hvis hunden viser uro eller ubehag. En universel grænse i timer siger mindre end hundens alder, erfaring og faktiske reaktion, men hunden har brug for regelmæssig luftning og social kontakt i løbet af dagen.

Når der er børn i hjemmet, er de voksnes ansvar afgørende. Hund og små børn skal altid være sammen med en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. En stor og glad unghund kan vælte et lille barn uden at ville gøre skade. Træn derfor rolige hilsener, og lad aldrig barnet forstyrre hunden, når den spiser eller hviler.

Om hunden kan bo sammen med andre hunde eller katte, afhænger af individet, tidlige erfaringer og introduktionen. Lad de første møder foregå roligt, beskyt dyrenes egne mad- og hvilepladser, og stop jagtleg, før den bliver en vane. Spørgsmålet er ikke kun, om goldendoodlen er “venlig”, men om den kan bryde legen, aflæse det andet dyrs signaler og falde til ro.

Det bedste match findes gennem konkrete spørgsmål: Hvor store er forældrene? Hvor meget fælder deres voksne afkom? Hvilke sundhedsundersøgelser kan dokumenteres? Hvordan reagerer forældrene på stress, og hvor godt falder de til ro derhjemme? Klare svar på de spørgsmål siger mere om livet med din kommende hund end attraktive løfter om generation, størrelsesnavne eller allergivenlighed.

Goldendoodle

Danish Kennel Club (DKK)

Goldendoodle: venlig, menneskekærlig blanding mellem Golden Retriever og Puddel, som oftest er mellemstor til stor og atletisk. Intelligent og meget lærenem, passer godt til den aktive familie og fungerer ofte fremragende som terapihund. Pelsen er bølget til krøllet, fælder lidt, men kræver regelmæssig pelspleje og omhu.

Vi föder upp Goldendoodle i vårat hem. De bor tillsammans med oss och våra vuxna hundar. Vi föder upp i liten skala och vi finns där för de valpköpare som önskar det. Matte är utbildad valpuppfödare.  
Valparna är vana vid de 4 vuxna hundarna och våra barnbarn. 
Ni är välkomna att ställa frågor så svarar jag så gott jag kan.

Lugnets kennel

En liten kennel som värnar om friska hundar i avel. Mentalitet är viktigt för mig. Röntgar, ögonlyser, gör Patella samt BPH på mina hundar

Rochamgo's Kennel

## Kort fortalt

Finsk lapphund er en finsk hyrde- og vagthund med baggrund i rensdyrhold, men i dag lever de fleste som aktive familie- og selskabshunde. Racen passer bedst til mennesker, der gerne vil være meget ude, træne varieret og samtidig kan lære hunden at falde til ro. Et venligt væsen er typisk, men siger ikke, hvor social den enkelte hvalp bliver, hvor meget lyd den bruger, eller hvor let den bliver stresset.

- **Oprindelsesland:** Finland
- **Racegruppe:** FCI gruppe 5, spidshunde og racer af oprindelig type
- **Oprindelig opgave:** at hyrde og vogte rensdyr
- **Ideel skulderhøjde:** 49 cm for hanner og 44 cm for tæver, med 3 cm tilladt afvigelse i begge retninger
- **Pels:** lange, grove dækhår og blød, tæt underuld
- **Farve:** alle farver er tilladt, men grundfarven skal dominere
- **Passer bedst til:** et aktivt hjem, der sætter pris på samarbejde, friluftsliv og en opmærksom hund
- **Vigtigt at vurdere:** gøen og anden lyd, evnen til at falde til ro, forældredyrenes temperament og dokumenterede sundhedsundersøgelser

Racestandarden angiver ingen officiel vægt. Højden er også en rettesnor for racetypen, ikke et løfte om en bestemt størrelse; standarden fremhæver, at typen er vigtigere end målet.

## Udseende og pels

Finsk lapphund er lidt under middelstor, kraftigt bygget i forhold til sin størrelse og en smule længere end høj. Hovedet er forholdsvis bredt, ørerne er opretstående eller halvt opretstående, og den buskede hale bæres over ryggen eller til siden, når hunden bevæger sig. I hvile må halen hænge.

Den dobbelte pels består af lange, grove dækhår over en blød, tæt underuld. Hanner har ofte en mere markant krave. Alle farver er tilladt, så længe én grundfarve dominerer, og derfor kan to racetypiske finske lapphunde se ret forskellige ud.

Pelsen skal børstes jævnligt og oftere, når hunden fælder meget. Arbejd helt ned i underulden, især bag ørerne, i armhulerne og dér, hvor sele eller halsbånd ligger mod pelsen. Bad hunden efter behov. Den normale pelspleje bygger på børstning frem for at klippe pelsen kort; hvis klipning er nødvendig af medicinske grunde, bør dyrlægens råd følges.

Mængden af pels og fældning varierer fra hund til hund og gennem året. Den, der ønsker et hjem uden hundehår eller regner med én fast børstedag om ugen, bør derfor tænke anderledes: mærk pelsen igennem med hænderne og en kam, og tilpas plejen til den enkelte hund.

## Temperament og personlighed

Ifølge racestandarden skal finsk lapphund være intelligent, modig, rolig, føjelig, venlig og hengiven. I hverdagen ses ofte en kombination af arbejdslyst, opmærksomhed og evne til at være tæt på familien. Det er dog stadig en hyrde- og vagthund af spidshundetypen, ikke en hund, der automatisk er stille eller ukompliceret i alle miljøer.

Racen bruger gerne stemmen. Nogle hunde reagerer på lyde, mennesker uden for boligen eller bevægelse i omgivelserne, mens andre er betydeligt mere stille. Spørg derfor opdrætteren, hvordan forældredyrene reagerer på dørklokken, gæster, hundemøder og rolige stunder indenfor. Det er mere oplysende end en generel påstand om, at racen gør meget.

Svenska Kennelklubbens BPH-analyse fra 2019 giver et nyttigt, men begrænset billede. Grundlaget omfattede 229 beskrevne hunde, og de 212 svenskfødte deltagere udgjorde kun omkring tre procent af de svenskfødte hunde i de opgjorte årgange. Analysen viser blandt andet en moderat hilsen på fremmede som racegennemsnit, men også stor variation fra hunde, der næsten ikke hilste, til hunde, der hilste meget intenst. Et racegennemsnit kan beskrive en population, men kan aldrig forudsige, hvordan en bestemt hvalp bliver.

Se gerne forældrenes BPH- eller MH-resultater, men læs hele beskrivelsen, og spørg, hvordan hundene fungerer i hverdagen. At hunden hurtigt falder til ro efter overraskelser, ikke gør mere, end familien kan håndtere, og kan slappe af, er ofte vigtigere for familielivet end en ivrig hilsen.

## Træning og motion

Finsk lapphund har brug for regelmæssig fysisk aktivitet, mental stimulering og en pålidelig evne til at geare ned, men ingen fast tidsregel passer til alle. En god uge rummer ture i varieret terræn, mulighed for at snuse og undersøge, korte samarbejdsøvelser og rolige dage, hvor hunden kan restituere. Spor, nose work, lydighed, rallylydighed, agility og veltilrettelagt hyrdearbejde er eksempler på aktiviteter, der kan passe forskellige individer.

Vurder balancen ud fra hundens adfærd. En hund, der bliver aktiveret passende, kan arbejde engageret og derefter falde til ro. Rastløs vandren, konstant overvågning, søvnbesvær eller stadig kraftigere krav om aktivitet kan betyde, at hunden har brug for mere restitution og tydeligere rolige rutiner, ikke blot længere træningspas.

Belønningsbaseret træning passer til racens lydhøre og samarbejdsvillige natur. Begynd tidligt med kontakt, indkald og at vælge forstyrrelser fra. Træn først på en let afstand, og brug en lang line, hvor indkaldet endnu ikke er sikkert. Hyrdebaggrunden kan gøre bevægelse interessant, men jagt- og hyrdelyst varierer; tag udgangspunkt i den hund, du har foran dig.

Ved træning af gøen er målet ikke at straffe hundens varsling, men at gøre situationen overskuelig. Vis, at du har set det, hunden reagerer på, beløn en pause, og lær den at gå til et roligt sted væk fra vindue eller dør. Begræns muligheden for at øve uafbrudt vagthold. Hvis gøen skyldes frygt, problemer med at være alene eller et højt stressniveau, skal årsagen håndteres frem for blot at dæmpe lyden.

## Sundhed

I racens avlsstrategi beskrives finsk lapphund som en race uden store overordnede problemer med den fysiske sundhed, men flere arvelige tilstande skal stadig tages i betragtning i avlen. For en hvalpekøber er de vigtigste kontroller hofter, øjne og korrekt fortolkede DNA-resultater; albueresultater og mentalbeskrivelse giver yderligere oplysninger.

Det er vigtigt at skelne mellem formelle regler og raceklubbens strengere kriterier. Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 kræver, at begge forældredyr har officiel hoftestatus før parring. For at et kuld kan formidles gennem den svenske raceklub for finsk lapphund, gælder derudover blandt andet acceptable hofteresultater, øjenundersøgelse inden for 24 måneder og en gennemtænkt DNA-kombination. Hvis forældrene er albuerøntgenfotograferet, skal resultaterne være uden anmærkninger. Det betyder ikke, at øjenundersøgelse, albuerøntgen og alle DNA-test er identiske formelle krav fra Svenska Kennelklubben for registrering af kuldet.

Prcd-PRA er en form for fremadskridende nethindesygdom, mens Pompes sygdom, GSDII, er en alvorlig glykogenlagringssygdom. Begge nedarves autosomalt recessivt. En bærer er ikke det samme som en syg hund og kan parres med en genetisk fri eller arveligt fri partner, uden at hvalpene bliver syge af den pågældende mutation. To bærere må derimod ikke kombineres. En prcd-PRA-test siger kun noget om denne bestemte PRA-variant, ikke om alle øjensygdomme, og derfor er et aktuelt øjenresultat fortsat relevant.

Bed opdrætteren om at vise originaler eller registrerede resultater, der kan kontrolleres, og undersøg:

- begge forældres officielle HD-resultater og gerne kombinationens beregnede HD-indeks
- dato og resultat for øjenundersøgelse
- kombinationens prcd-PRA- og GSDII-status, ikke blot ordet »testet«
- ED-resultater, hvis hundene er røntgenundersøgt
- BPH eller MH, og hvordan forældredyrene fungerer hjemme, ved lyde og efter overraskelser
- hvilke sundhedsproblemer der er forekommet hos nære slægtninge

Ingen liste over undersøgelser kan garantere en sund hvalp. Den kan derimod vise, om opdrætteren har foretaget relevante kontroller, forstået resultaterne og valgt en kombination, der mindsker kendte risici uden unødigt at udelukke raske bærere fra avlen.

## Historie og oprindelse

Den moderne racehistorie for finsk lapphund begynder i Finland. Racestandarden fortæller, at samerne gennem århundreder brugte hunde, der lignede finsk lapphund, til at hyrde og vogte rensdyr i de nordlige dele af Fennoskandien og Rusland. Formuleringen »hunde, der lignede« er vigtig: Den dokumenterer en ældre arbejdsopgave og hundetype, men beviser ikke en ubrudt stamtavle fra forhistoriske hunde til nutidens race.

Den moderne udvikling har tydeligere milepæle. Den finske kennelklub fastlagde den første racestandard for den lapske hyrdehund i 1945. Navnet blev ændret til lapphund i 1967, racetypen stabiliserede sig i løbet af 1970'erne, og racen fik navnet finsk lapphund i 1993. Under denne udvikling blev den mere langhårede lapphundetype skilt fra den mere langstrakte og korthårede lapske hyrdehund.

Arven fra rensdyrholdet er med til at forklare, hvorfor racestandarden forener opmærksomhed og mod med ro og føjelighed. En arbejdende hund skulle reagere på bevægelse og holde kontakt med føreren uden at skabe unødig uro i flokken. I dag ses den samme alsidighed i rollen som aktiv familie- og selskabshund og i flere hundesportsgrene, selv om få hunde arbejder med rensdyr.

## At leve med racen

Finsk lapphund kan blive en meget behagelig familiehund, når husstanden trives med aktivitet, pels, lyd og tæt samarbejde. Racen er mindre velegnet til den, der ønsker en konsekvent stille hund, et minimum af hundehår eller en hund, der nøjes med korte lufteture uden anden beskæftigelse.

Med børn gælder de samme sikkerhedsregler som for alle hunde: En voksen skal være til stede sammen med små børn, og hunden har brug for et beskyttet hvilested, hvor den kan være i fred. Selv en venlig hund kan føle sig trængt, når den sover, spiser eller prøver at gå væk. Lær derfor både barn og hund, hvordan rolige møder foregår.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individet, tidlige erfaringer og introduktionen. Regn ikke med, at racenavnet garanterer lav jagtlyst eller øjeblikkeligt venskab. Spørg, hvordan forældrene og hvalpen har fungeret med andre dyr, sørg for afstand og en let mulighed for at afbryde de første møder, og giv hvert dyr egne ressourcer og hvilesteder.

Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hunden får tilstrækkelig og varieret aktivitet ude, og ejeren arbejder aktivt med varsling i opgangen, elevatoren og ved vinduer. Boligens størrelse løser hverken aktivitetsbehovet eller gøen; hverdagens rutiner og lydmiljøet er vigtigere.

Alene-hjemme-træning skal bygges gradvist op, når hvalpen føler sig tryg i hjemmet. Begynd med meget korte perioder, og øg først, når hunden kan forblive rolig. Voksne hunde er meget forskellige med hensyn til, hvad de kan klare, og endnu en hund er ingen sikker løsning på problemer med at være alene. Hvis hunden ikke kan falde til ro, når den forlades, bør træningen gå et trin tilbage, og professionel hjælp kan overvejes.

En god købsbeslutning bygger derfor på mere end racens venlige ry. Mød voksne slægtninge, hvis det er muligt, læg mærke til, hvordan de reagerer på hverdagens lyde, se, om de kan falde til ro, og bed opdrætteren forklare både sundhedsdata og temperament. Så bliver det lettere at afgøre, om finsk lapphund passer til netop dit hjem.

Finsk lapphund

The Finnish Lapphund Club Of Great Britain

Suomen Kennelliitto (The Finnish Kennel Club)

Verein für Finnische Lapphunde Deutschland e.V.

Finsk lapphund er en middelstor, robust arktisk spidshund med tyk dobbeltpels og et venligt, men årvågent temperament. Oprindeligt avlet som renshyrdehund er den meget menneskeorienteret, intelligent, gøende og trives bedst med daglig motion, mental stimulering og tæt samvær med familien.

En liten familjär kennel som avlar på rastypiska finska lapphundar

Hund- og katteopdrættere i Gothenburg

For købere

Opdrættere

Katte

Hunde

Get a Pet