## Kort fortalt

Pomeranian er den mindste størrelsesvariant af tysk spids: en meget lille, men livlig selskabshund med tæt dobbeltpels, stor årvågenhed og ofte let til gøen. Den passer bedst til den, der vil træne og aktivere en rigtig hund i lille format, ikke til den, der hovedsageligt ønsker en hund, som skal bæres.

- **Race og oprindelse:** tysk spids, pomeranian/zwergspitz, med oprindelse i Tyskland og senere videreudvikling i England
- **Størrelse:** normalt 18–23 cm i skulderhøjde og omkring 2–3 kg; racestandarden angiver 21 cm med tilladt variation og siger, at vægten skal passe til hundens størrelse
- **Forventet levetid:** cirka 12–16 år er en vejledning, ikke et løfte for den enkelte hund
- **Temperament:** ofte opmærksom, glad, hengiven og lærenem, men individ, opvækst og hverdag har stor betydning
- **Aktivering:** daglige gåture, næsearbejde og korte træningspas med tid til ro og restitution
- **Pelspleje:** en grundig gennemgang cirka hver anden uge og oftere i fældeperioder
- **Vær opmærksom på:** gøen, tandpleje, patellastatus og sikker håndtering omkring små børn og betydeligt større hunde

“Teacup Pomeranian” og “mini Pomeranian” er ikke selvstændige, anerkendte størrelsesvarianter. Det er markedsføringsord, som ikke giver en sikrere prognose for voksenstørrelse, sundhed eller temperament. Den officielle variant hedder Pomeranian eller Zwergspitz. Vurder derfor forældrene, voksne slægtninge, sundhedsoplysninger og opdrætterens avlsmål i stedet for at stole på en salgsbetegnelse.

## Udseende og pels

Pomeranian er kompakt og kvadratisk bygget med et lille, spidst hoved, små opretstående ører og en fyldig hale, der bæres højt over ryggen. Den store pels giver hunden en rundere silhuet end kroppen under pelsen.

Racen har dobbeltpels. Dækhårene skal være lange, lige og stå ud fra kroppen, mens underulden er kort, tæt og blød. Pelsen danner en tydelig krave omkring halsen, bukser på bagbenene og en busket hale. Standarden beskriver en naturlig pels, som ikke skal se formklippet ud. Anerkendte farver omfatter blandt andet hvid, sort, brun, orange og gråschatteret samt flere andre definerede farver og kombinationer.

En grundig gennemgang cirka hver anden uge er et godt udgangspunkt ifølge Svenska Kennelklubben, men mange hunde har brug for hyppigere børstning, når de fælder. Arbejd pelsen igennem helt ned til huden i stedet for blot at glatte overfladen. Øg plejen, så snart små filtringer begynder at dannes. Hyppigheden skal følge hundens pels, årstiden og hverdagen; én fast plan passer ikke til alle individer.

Pelsens kvalitet er vigtigere end størst mulig fylde. En korrekt dobbeltpels indeholder både dækhår og underuld. Meget underuld kombineret med manglende dækhår er et kendt problem i racen og kan gøre pelsen vanskelig at pleje. Når du møder en opdrætter, er det derfor nyttigt at se voksne hunde og ikke kun hvalpens bløde hvalpepels.

## Temperament og personlighed

Pomeranian er ofte opmærksom, livlig og stærkt knyttet til sine mennesker. Racestandarden beskriver en glad, hengiven og lærenem hund uden udpræget jagtlyst, men det er et avlsideal og ingen garanti for, hvordan hvert individ fungerer med fremmede, børn eller andre dyr.

Spidshundens årvågenhed gør, at den hurtigt kan reagere på lyde, bevægelse uden for vinduet eller nogen, der kommer til døren. Gøen har baggrund i racens rolle som vagthund. Målet behøver derfor ikke være en hund, der aldrig siger til, men en hund, som kan stoppe, søge støtte hos sin fører og falde til ro igen. Begræns muligheden for at øve lange perioder med gøen, beløn pauser og træn en rolig rutine i situationer, der plejer at udløse gøen.

Socialisering er værdifuld, men lover ikke et bestemt temperament. Lad hvalpen møde mennesker, miljøer og stabile hunde i et tempo, hvor den stadig kan tænke, søge kontakt og komme sig. Mere eksponering er ikke nødvendigvis bedre, hvis hunden bliver overvældet.

En BPH-adfærdsbeskrivelse kan vise, hvordan den beskrevne hund reagerede i standardiserede øvelser, men resultatet er ikke bestået eller ikke bestået og forudsiger ikke alt. Datagrundlaget for Pomeranian er desuden begrænset. Se et eventuelt BPH-resultat sammen med forældrenes adfærd i hverdagen og det, opdrætteren kan fortælle om voksne slægtninge.

## Træning og motion

Pomeranian har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, men der findes ikke et universelt antal minutter, som passer til alle hunde. En god hverdag kombinerer gåture i hundens tempo med næsearbejde, samarbejde, leg og uforstyrret hvile. Vurder balancen ud fra hundens huld, bevægelser, koncentration og evne til at falde til ro, ikke kun hvor langt den har gået.

Racen kan have glæde af nosework, rallylydighed og agility, når opgaverne og omgivelserne tilpasses hundens størrelse og erfaring. Kontaktøvelser, indkald, tricks og søg efter mad eller genstande giver også meningsfuld aktivering. Lad hundens engagement styre længden på træningspassene i stedet for en fast plan på fem eller ti minutter.

Belønningsbaseret træning hjælper hunden med at forstå, hvad der kan betale sig, uden at gøre den mere usikker. Prioritér dette tidligt:

- rolig håndtering af poter, mund og pels
- kontakt og indkald, selv når noget bevæger sig eller laver en lyd
- at kunne trække sig og hvile
- en indlært pause, efter at hunden har bemærket en lyd
- tryghed på forskellige underlag og under transport i hverdagen

Den lille krop kræver sikkerhed, ikke inaktivitet. Løft hunden, når situationen reelt indebærer en risiko, men lad den også gå, snuse og løse enkle opgaver selv. Forebyg fald fra møbler eller arme, og stop voldsom leg med betydeligt større hunde, før størrelsesforskellen bliver et problem.

## Sundhed

Ved køb af hvalp i Sverige er forældrenes registrerede patellastatus, oplysninger om tænder og bid samt information om pelsproblemer hos voksne slægtninge særligt nyttige. Identificerede hunde, registrerede resultater og åbne svar fortæller mere end en lang liste over mulige sygdomme.

Patellaluksation forekommer hos Pomeranian og andre små hunderacer. I Sverige er patellaundersøgelse ikke et obligatorisk sundhedsprogram for racen, men den svenske raceklub, Pomeranianklubben, anbefaler, at avlshunde undersøges. Klubben anbefaler, at hunde med grad 2 eller 3 ikke bruges i avl, og at grad 1 kun kombineres med grad 0. Det er en avlsanbefaling, ikke en garanti for hvalpens fremtidige sundhed.

Bed om forældrenes registrerede navne eller registreringsnumre, og kontrollér resultaterne i Svenska Kennelklubbens databaser Hunddata eller Avelsdata. Kontrollér hundens identitet, undersøgelsesdato og status for begge forældre. Formuleringen “forældrene er testet” er ikke nok, hvis identitet og resultat ikke kan spores.

Hårtab omtales nogle gange som “black skin disease”, BSD eller alopecia X. Racens gældende svenske avlsstrategi understreger, at BSD hverken er en sygdom i sig selv eller en videnskabelig diagnose, men en dagligdags samlebetegnelse for flere tilstande, der kan give pelstab. Uforklarligt hårtab kræver derfor en veterinærvurdering. Spørg, hvordan pelsen har udviklet sig hos forældrene og ældre slægtninge, men kræv ikke sikre løfter om arvelighed, når årsagerne er uklare.

Tænder, kæber og bid er også vigtige i racen. Væn hvalpen til at få undersøgt munden, og begynd tidligt med tandbørstning; tænderne bør helst børstes dagligt. Søg hjælp, hvis hunden har smerter, svært ved at spise, eller hvis biddet ser ud til at skade blødt væv i munden.

## Historie og oprindelse

Pomeranian har sin oprindelse i Tyskland og tilhører familien tysk spids. Zwergspitz betyder dværgspids, mens Pomeranian er det internationalt kendte navn på den samme officielle størrelsesvariant.

Racens moderne type blev videreudviklet i England. Her blev Pomeranian Club stiftet i 1891, og en tidlig racestandard blev udarbejdet. Den dokumenterede historie opsummeres derfor bedst som en tysk spidsbaggrund med vigtig videreudvikling i England, ikke som en sikker og ubrudt fortælling om én bestemt forhistorisk hundetype.

Racens tidligere rolle som vagthund er med til at forklare nutidens årvågenhed og tendens til at gø. I dag holdes Pomeranian først og fremmest som selskabshund, men den har bevaret spidshundens årvågenhed og nyder ofte opgaver, hvor den får lov til at samarbejde og bruge næsen.

## At leve med racen

Pomeranian kan fungere med børn, andre dyr og i lejlighed, men kun når de voksne tilpasser omgivelserne til en meget lille, opmærksom hund. Hverken racenavnet eller tidlig socialisering gør samspillet automatisk sikkert.

Små børn og hunde skal altid have en voksen i nærheden. Barnet bør sidde ned under kontakten, lade hunden gå væk og aldrig bære den uden hjælp. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested. En Pomeranian er ikke et legetøj, og et fald fra nogens arme eller et højt møbel kan få alvorlige følger, selv om racen er livlig og robust i forhold til sin størrelse.

Med andre hunde er kontrollerede møder vigtigere end mange møder. Vælg rolige individer, træn rolig kontakt på afstand, og stop ulige fysisk leg. En kat bør introduceres gradvist, gerne først via duft og en barriere. Katten skal have sin egen flugtvej, og jagt må ikke blive en indlært adfærd. Lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet er stabilt.

Det kan fungere at bo i lejlighed, når hunden får aktivitet udendørs og kan slappe af indendørs. Den afgørende udfordring er ofte lyd, ikke boligens størrelse. I en ejendom, hvor lyden let breder sig, skal ejeren forebygge vagtadfærd ved vinduer og døre, træne rolige rutiner og tage hensyn til naboerne.

Pomeranian beskrives ofte som stærkt knyttet til sine mennesker og bør gradvist lære at være alene. En hvalp kan ikke efterlades alene fra begyndelsen. Start med meget korte perioder i trygge omgivelser, og øg kun, mens hunden forbliver rolig. Hvis den begynder at gø vedvarende, gå uroligt omkring, kradse eller ikke kan falde til ro, er øvelsen blevet for svær og skal gøres lettere.

Før du køber hvalp, bør du kontrollere mere end farve og lovet voksenvægt:

- mød tæven og gerne andre voksne slægtninge
- spørg, hvordan de reagerer på lyde, fremmede, håndtering og hvile
- kontrollér begge forældres identitet og patellaresultat
- spørg om tænder, bid og vedvarende pelstab i familien
- bed opdrætteren forklare målet med kombinationen, og hvordan tidligere afkom har udviklet sig
- afvis salgsargumenter, der gør “teacup” eller “mini” til en sundhedsgaranti

Et godt match er en Pomeranian med et forventet temperament og plejebehov, der passer til din hverdag, fra en opdrætter, som viser dokumentation, kender sine voksne hunde og kan tale lige så åbent om variation og risici som om racens charme.

Pomeranian

The Kennel Club (UK)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Norsk Kennel Klub (Norwegian Kennel Club)

Deutscher Spitz Club (Germany)

Lille, rævelignende spidshund med fyldig, dobbelt pels i mange farver. Med en vægt på 2–3,5 kg er Pomeranians livlige, årvågne og meget menneskeorienterede selskabshunde, som også er gode vagthunde. De har brug for regelmæssig pelspleje, blid og positiv træning, daglige gåture, hjernetræning, tandpleje og beskyttelse af deres små led.

Bellmonthanas är en uppfödare av rasen Pomeranian med bas i Malmö i Sverige. Pomeranian har funnits i verksamheten sedan 2020. Valparna växer upp i hemmiljö och vänjs bland annat vid kloklippning och koppelgång.

Bellmonthanas

## Kort fortalt

- Chinese crested dog er en lille selskabshund med to pelsvarianter: hårløs og powder puff. Begge kan blive født i samme kuld.
- Den ideelle skulderhøjde er 28–33 cm for hanner og 23–30 cm for tæver. Den gældende racestandard angiver ingen officiel vægt.
- Den hårløse variant har en lang hårtop på hovedet, såkaldte sokker på poterne og en lang hårdusk på halen. Powder puff har lang, blød pels over hele kroppen.
- Raceidealet er en glad hund, som aldrig bør være aggressiv. Samtidig er der tydelige individuelle forskelle i selskabelighed, nysgerrighed, tendens til at give lyd og tryghed.
- Hud- eller pelspleje, tandbørstning og beskyttelse tilpasset vejret skal være en del af hverdagen fra begyndelsen.
- Når du vælger hvalp, er øjenresultater, PLL-status, tandstatus samt sundhed og mentalitet hos nære slægtninge vigtigere end generelle løfter om racen.

## Udseende og pels

Chinese crested dog er lille, bevægelig og elegant uden nødvendigvis at være skrøbelig. Racen findes både som en elegant deer-type og som en lidt kraftigere cobby-type. Kroppen skal være middellang til lang, ryggen lige og bevægelserne lange, flydende og frie. Alle farver og farvekombinationer er tilladt.

Hanner har en ideel skulderhøjde på 28–33 cm og tæver på 23–30 cm. Den gældende racestandard angiver ingen vægt, så en grænse på 5,4 kg skal ikke bruges som nutidens ideal. Vurder i stedet en voksen hund ud fra proportioner, muskulatur og huld.

Hos den hårløse variant skal kroppen hovedsageligt være nøgen med lange hår på hoved, poter og hale. Mængden af hår på kroppen varierer dog fra hund til hund. Bed om at se hvalpen, før den er trimmet, og få opdrætteren til at vise, hvordan netop denne hunds hud og behæng skal plejes. Huden skal være fin, blød og varm at røre ved.

Powder puff har en tynd underuld med et slør af langt, blødt hår over. Pelsen skal være let og bevægelig, ikke tung eller ulden. Del pelsen, og red helt ned til huden. Se især efter begyndende filtrede områder, hvor håret er tæt eller udsættes for friktion. En ugentlig rutine med bad og gennemgang kan være et udgangspunkt, men pelsens tilstand afgør, hvor ofte den skal redes ud, vaskes og tørres grundigt.

Den hårløse hud skal i stedet kontrolleres for hudafskrabninger, rødme, bumser og tørhed. Unge hunde kan få hudorme og bumser under hormonelle forandringer, men omfanget varierer meget. Beskyt hunden med skygge og egnet tøj, når sol, blæst, regn eller kulde gør det nødvendigt. En powder puff kan også have brug for beskyttelse mod vejret, fordi den tynde pels kun varmer lidt og ikke er særlig vandafvisende. Hvis huden forbliver betændt eller kløende, eller der opstår sår, som ikke heler, bør en dyrlæge vurdere årsagen og hjælpe med valg af produkter.

Hverken den hårløse variant eller powder puff er allergifri. Hundeallergener findes blandt andet i hudceller, talg, spyt og urin, og mængden varierer også mellem hunde af samme race. En lille mængde løse hår er derfor ingen garanti for en familie med allergi.

## Temperament og personlighed

Chinese crested dog skal være glad og ikke aggressiv, men racen rummer mange forskellige personligheder. I det svenske BPH-materiale fremstår de beskrevne hunde som forholdsvis trygge og moderat nysgerrige, uden en generel tendens til megen lyd eller aggressivitet. Det samme materiale viser stor variation i, hvordan hundene hilser på fremmede, leger og reagerer på uventede hændelser.

Det er mere nyttigt end etiketter som “velcro-hund” eller “énmandshund”. En hund kan søge meget fysisk kontakt, mens en anden kan være mere selvstændig. Nogle hilser straks på gæster, mens andre først vil se dem an. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene og nære slægtninge klarer håndtering, nye mennesker, lyde, ro og korte adskillelser. Se efter en hvalp, som kan undersøge omgivelserne i sit eget tempo og falde til ro igen efter noget uventet.

Racen kan være opmærksom og gø, når der sker noget, men det betyder ikke, at alle hunde gør meget. I en bolig, hvor lyde let kan høres af naboerne, er det klogt tidligt at belønne ro ved døre, vinduer og lyde i opgangen. Find også ud af, om hunden kan falde til ro, når der ikke sker noget. Evnen til at hvile er lige så vigtig som lysten til at lege.

I samvær med børn betyder selve samspillet mere end racen. Den lille størrelse kræver ekstra forsigtighed, hvis børn vil løfte eller bære hunden, men der er ingen generel regel om, at racen kun passer til større børn. Små børn og hunde skal altid være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested.

## Træning og motion

Chinese crested dog har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men der findes ingen veldokumenteret tidsformel, som passer til alle. En god dag kan rumme gåture med tid til at snuse, leg, en kort øvelse i en færdighed og rolig restitution. En aktiv hund kan sætte pris på længere ture, agility, rallylydighed, freestyle eller sporarbejde, mens en anden trives bedst med mindre krævende aktiviteter.

Tilpas varighed og intensitet efter alder, kondition, vejr, hvordan hunden bevæger sig, og hvor godt den kommer sig. En hårløs hund, som spænder i kroppen på grund af kulde, får ikke en god tur, blot fordi et bestemt tidsmål bliver nået. Vælg beskyttelse og omgivelser efter forholdene, og supplér med indendørs træning efter behov.

Belønningsbaseret træning egner sig godt, når hunden skal lære hverdagsfærdigheder. Begynd med indkald, at gå i snor, at falde til ro på en fast plads, at slippe genstande og at kunne afbryde en aktivitet. Træn også frivillig håndtering af mund, poter, hud, pels og ører. Det gør tandbørstning, bad, klipning og dyrlægebesøg mindre stressende.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Lad den i stedet møde forskellige mennesker, hunde, underlag, lyde og miljøer på en afstand, hvor den stadig kan spise, tænke og selv vælge kontakt. Hvis den bliver bange, skal situationen gøres lettere, og hvalpen skal have tid til at komme sig. Det skaber større tryghed end at presse et møde igennem.

## Sundhed

Der er ingen racespecifikke sundhedstests, som skal være gennemført, før et kuld Chinese crested dog kan registreres hos Svenska Kennelklubben, SKK. Raceklubben har derimod tydelige avlsanbefalinger. Forskellen er vigtig, når du vurderer et kuld: En anbefaling kan være meget relevant uden at være bindende.

Raceklubben siger, at begge forældre skal være øjenundersøgte tidligst ved 18-månedersalderen, og at attesten højst må være et år gammel ved parring. Den siger også, at begge skal have kendt DNA-status for primær linseluksation, PLL. Derudover anbefales kendt DNA-status for prcd-PRA og kendt patellastatus undersøgt tidligst ved 12-månedersalderen. En patellaundersøgelse er derfor et vigtigt kontrolpunkt, men ikke et særligt registreringskrav for racen. At en dyrlæge lytter på hjertet før avl, beskrives som ønskeligt, ikke som et formelt skal- eller bør-krav.

Bed om at se selve resultatet, datoen og hundens identitet. En DNA-test gælder kun den mutation, der er undersøgt, og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse. En rask bærer af en enkelt recessiv sygdom behøver ikke automatisk at blive udelukket fra avl, men skal parres med en genetisk fri hund, så der ikke fødes syge hvalpe. En hund, der genetisk er klassificeret som afficeret, må ikke bruges i avl.

Blandt de øjenproblemer, der får særlig opmærksomhed i racen, er PLL, forskellige former for PRA eller retinopati og tørre øjne. Spørg også til øjenresultater og symptomer hos ældre slægtninge. Raceklubbens sundhedsoversigt omtaler desuden hjerteproblemer, som hovedsageligt viser sig i en højere alder, og tegn på rygproblemer. Det giver grund til at spørge til ældre slægtninge og tidlige mislyde på hjertet eller rygsymptomer, ikke til at antage, at alle hunde bliver syge.

Hårløshed og tandsæt hænger sammen gennem en variant i FOXI3-genet, som påvirker udviklingen af både hår og tænder. Hårløse hunde kan derfor mangle blivende tænder eller have tænder med en anderledes form eller retning. Powder puff mangler denne specifikke genetiske effekt og skal normalt have et komplet saksebid. Medfødt mangel på tænder er ikke det samme som parodontose, men begge varianter har brug for daglig tandbørstning for at begrænse plak og tandkødssygdom. Følg tandskiftet, og lad en dyrlæge vurdere tilbageholdte mælketænder, smerter, dårlig ånde eller problemer med at tygge.

I en stor britisk undersøgelse var medianlevetiden 13,4 år blandt 928 Chinese crested dog. Konfidensintervallet for medianen var 13,0–13,8 år. Resultatet beskriver den undersøgte population, ikke hvor længe den enkelte hund vil leve.

## Historie og oprindelse

Racens tidlige historie er usikker. Kina er angivet som oprindelsesland, og Storbritannien har ansvaret for racestandarden, men det er ikke muligt at følge en ubrudt linje fra gamle kinesiske hårløse hunde til nutidens race. Fortællinger om hunde på handelsskibe, rottefangst og livet under Han-dynastiet bør derfor behandles som teorier, ikke som sikre fakta.

De dokumenterede moderne milepæle er tydeligere. Chinese crested dog blev udstillet i USA mellem 1885 og 1926 og var derefter kun sjældent at se i næsten 50 år. Organiseret britisk avl blev bygget op igen med importer fra USA i perioden 1965–1968. De første hunde kom til Sverige i 1972, det første svenske kuld blev født samme år, og hundene blev registreret hos SKK i 1973. Chinese Crested Club Sverige blev stiftet i 1990.

## At leve med racen

Boligtypen afgør ikke i sig selv, om en Chinese crested dog trives. Både lejlighed og hus kan fungere, hvis hunden får aktivitet, hvile og gradvis alene-hjemme-træning. Vurder hjemmet ud fra lydmiljø, mulighederne for at komme ud og hvor let hunden kan komme væk fra træk, stærk sol og uro. En lille krop betyder ikke små behov.

En lille hvalp skal ikke være alene. Når hvalpen er tryg i hjemmet, kan træningen begynde med, at den slapper af, mens du bevæger dig på den anden side af et gitter eller forlader rummet ganske kort. Øg først tiden, når hunden fortsat er rolig. En voksen hund, som er blevet trænet gradvist, kan ofte være alene i nogle timer, men der er store individuelle forskelle. Et kamera kan hjælpe dig med at opdage, om hunden går hvileløst rundt, puster uroligt, gør eller ikke kan falde til ro.

Katte og andre hunde kan fungere godt sammen med racen, men lav jagtlyst eller problemfrit samliv kan ikke loves alene ud fra racen. Foretag introduktioner gradvist, forebyg jagt, og giv katten en sikker flugtvej og egne ressourcer. Tilpas legen efter hundenes størrelse og måde at kommunikere på. Smådyr skal holdes sikkert adskilt, medmindre du med sikkerhed kan kontrollere situationen.

Det rette hjem skal være forberedt på forskellen mellem de to pelsvarianter, daglig tandpleje og en hund, som både har brug for nærhed og tryghed på egen hånd. Mød voksne slægtninge, hvis det er muligt, se hvalpen før trimning, og kontrollér dokumenterede sundhedsresultater. Det siger langt mere end løfter om, at alle hunde af racen er stille, allergivenlige eller automatisk nemme familiehunde.

Chinese crested dog

Norwegian Kennel Club

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Chinese crested dog er en spinkel dværghund, som enten er hårløs med silkeblødt pels på hoved, poter og hale, eller en Powder Puff med en blød, fyldig pels over hele kroppen. Den er kærlig og meget menneskeorienteret, trives bedst med blid, venlig træning, har brug for pleje og beskyttelse af hud eller pels samt moderat daglig motion.

Här på Kennel EXxiino's finner ni båda varianterna av rasen Chinese Crested Dog. Den nakna varianten "hairless" & den pälsade så kallad "Powder Puff. 
För mig är båda varianterna lika högt prioriterade. 

Alla våra avelsdjur är hälsotestade efter rasklubbens rekommendationer, samt utställda med fina meriter & resultat. Mentalitet & sund exteriör är av prio ett. Föder upp sparsamt med väl genomtänkta kombinationer. Diplomerad uppfödare enligt SKK.

EXxiino's

## Kort fortalt

- Bichon frisé er en lille fransk-belgisk selskabshund i FCI-gruppe 9.
- Racestandarden angiver en skulderhøjde på 25–29 centimeter og en vægt på cirka 5 kilo, afpasset efter størrelsen. Hanhunde må være 1 centimeter højere og tæver 2 centimeter lavere, hvis helheden stadig er harmonisk.
- En voksen hund skal være hvid og have en fyldig pels med løse spiralkrøller og blød, tæt underuld.
- Raceidealet er en glad, social og tilpasningsdygtig hund, som gerne holder sig tæt på sine mennesker. Temperamentet varierer dog fra individ til individ.
- Pelsplejen kræver både tid og den rette teknik. Hvis man ikke selv vil stå for bad, føntørring, børstning og klipning, skal man regne med regelmæssige besøg hos en hundefrisør.
- Bichon frisé er ikke allergenfri. Hvor meget allergen en hund afgiver, varierer mellem individer, også inden for det samme kuld.

## Udseende og pels

Bichon frisé er lille, men må ikke virke spinkel. Kroppen er en smule længere, end den er høj, og den hvide, krøllede pels giver hunden dens afrundede silhuet. De mørke øjne og den sorte næse danner tre tydelige mørke punkter i ansigtet. Racestandarden angiver en skulderhøjde på 25–29 centimeter og en vægt på omkring 5 kilo, afpasset efter hundens størrelse. Hanhunde må være op til 30 centimeter og tæver ned til 23 centimeter, hvis proportionerne stadig er harmoniske.

Pelsen består af krøllet dækhår og blød, tæt underuld. En voksen bichon frisé skal være helt hvid. Indtil hunden er tolv måneder, må pelsen have et svagt beige eller champagnefarvet skær, men ifølge standarden må det højst dække en tiendedel af hunden. En lys nuance hos en ung hvalp er derfor ikke automatisk en forkert farve.

Pelsplejen er et af de vigtigste forhold at overveje, før man vælger racen. Krøllerne skal børstes og redes helt ind til huden. Hvis kammen sætter sig fast, er der en filtknude, som skal løsnes forsigtigt. Børster man kun overfladen, kan der ligge et tæt lag filt tæt ved huden. Når hvalpen skifter pels, ofte fra omkring fem- til syvmånedersalderen, men nogle gange senere, kan en grundig gennemgang være nødvendig hver dag.

Raceklubben bruger bad cirka hver anden uge og klipning omkring hver sjette uge som praktiske pejlemærker. Intervallet afhænger af pelskvalitet, længde, vejr og hvor grundigt pelsen holdes gennemredt mellem behandlingerne. Tør pelsen helt efter bad uden at rette for varm luft mod huden. Begynd tidligt med korte, positive stunder, hvor hvalpen bliver tryg ved trimmebord, børste, kam, håndtering af poter og føntørrer. Bed opdrætteren eller en erfaren hundefrisør om at vise teknikken, før filt bliver et problem.

Racen bliver ofte foreslået til allergikere, fordi den efterlader forholdsvis få synlige hår i hjemmet. Det gør ikke hunden allergivenlig. Hundeallergener findes blandt andet i spyt og hud, og mængden varierer fra hund til hund. Den, der har allergi, bør derfor vurdere sin egen situation og møde den konkrete hund flere gange. Racenavnet kan aldrig give en garanti.

## Temperament og personlighed

Bichon frisé er først og fremmest en udpræget selskabshund: kontaktsøgende, livlig og ofte nem at have med i hverdagen. Racestandarden beskriver en tilpasningsdygtig hund, som er social med mennesker og andre hunde, knytter sig tæt til ejerne og hverken bør være nervøs eller gø ofte. Det er et avlsideal, ikke et løfte om, hvordan hvert individ opfører sig.

Den svenske raceklubs sundhedsundersøgelse giver et mere nuanceret billede. De fleste ejere beskrev deres hunde som trygge, glade og positive, men nogle hunde var reserverede over for fremmede eller forsigtige i mødet med andre hunde. Tidlig og rolig miljøtræning er derfor vigtig, også for en race, der normalt beskrives som social. Lad hvalpen opleve nye mennesker, underlag, lyde og hunde i et tempo, hvor den fortsat kan være nysgerrig og selv søge kontakt.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil træne færdigheder til hverdagen og sætter pris på den tætte kontakt. Den lille størrelse gør dog ikke hundeholdet nemt. Pelsplejen er omfattende, hvalpen skal luftes ofte, og en voksen hund har brug for daglig aktivitet, selskab og gradvis træning i at være alene.

En bichon frisé behøver ikke at gø meget. Den enkelte hund kan alligevel begynde at reagere på lyde i opgangen, mennesker uden for vinduet eller hektiske situationer. Beløn ro, indret om nødvendigt en plads væk fra vinduer og hoveddør, og træn med hverdagens lyde, før reaktionen bliver en vane.

## Træning og motion

Bichon frisé har brug for fysisk aktivitet og mulighed for at bruge hovedet hver dag, men der findes ikke ét bestemt antal minutter, der passer til alle. Alder, helbred, kondition og dagens øvrige aktiviteter har betydning. For en sund voksen hund kan ture med tid til at snuse kombineres med leg og korte træningspas. Hvalpe har brug for flere, men kortere ture ud, mens en ældre hund kan have behov for et roligere tempo og flere pauser.

Selv om racen er avlet som selskabshund, kan den meget mere end at sidde på skødet. Svenske ejere dyrker blandt andet nosework, rallylydighed, lydighed og agility med bichon frisé. Det afgørende er ikke at konkurrere, men at give hunden opgaver, den forstår: at finde et gemt stykke legetøj, følge et kort spor, lære et trick eller øve kontakt på gåturen. Et passende aktivitetsniveau viser sig ved, at hunden holder sig i god form, er nysgerrig ude og kan falde til ro hjemme.

Træningen fungerer bedst, når den er belønningsbaseret, trinvis og tilpasset hunden. Korte træningspas gør det lettere at holde koncentrationen. Brug ekstra tid på indkald, at gå pænt i snor, at vente roligt og at stå stille under pelsplejen. Håndteringstræning er en vigtig hverdagsfærdighed for bichon frisé, ikke noget der bør vente til den første klipning.

Der er ikke god dokumentation for, at bichon frisé som race skulle være usædvanligt svær at gøre stueren. Hvalpe lærer i forskelligt tempo. Tag hvalpen ud efter søvn, mad og leg, beløn når den besørger ude, og undlad at straffe uheld. Hvis en tidligere stueren hund pludselig begynder at tisse indenfor, bør årsagen undersøges, frem for at adfærden afvises som stædighed.

## Sundhed

Raceklubbens seneste svenske gennemgang beskriver racens generelle sundhed som god til meget god, men i nogle år blev forholdsvis få hunde undersøgt, og en ejerundersøgelse kan ikke erstatte veterinære diagnoser. Kontrollér derfor forældredyrenes dokumenterede resultater i stedet for blot at stole på en generel forsikring om, at racen normalt er sund.

Patellastatus, som beskriver knæskallens placering, er et vigtigt svensk kontrolpunkt. Svenska Kennelklubben registrerer ikke kuldet, hvis forældrene mangler en officiel patellastatus. Undersøgelsen skal være foretaget, når hver af forældrene er mindst et år gammel, og resultatet skal foreligge før parringen. Raceklubbens hovedanbefaling er grad 0, uden anmærkning, hos begge forældre. Bed opdrætteren om at vise resultaterne i Svenska Kennelklubbens databaser, og spørg om knæproblemer hos nære slægtninge.

Øjensundheden skal også følges, men her er reglerne anderledes. Svenska Kennelklubbens tidligere krav om øjenlysning er fjernet. Raceklubben anbefaler fortsat, at avlshunde har en øjenlysningsattest, der højst er tolv måneder gammel ved parringen, og rådgiver om, hvordan visse fund kan kombineres. Spørg derfor både efter en aktuel øjenlysning og om øjendiagnoser i familien uden at omtale undersøgelsen som et gældende registreringskrav.

Rindende øjne blev rapporteret i den svenske sundhedsundersøgelse, men årsagerne blev ikke fastslået. Misfarvning fra tårer ses hurtigt på en hvid pels, men øjets tilstand er vigtigere end hårets farve. Nyt eller tiltagende tåreflåd, sammenknebne øjne, smerte, hævelse eller ændret syn bør undersøges af en dyrlæge. Raceklubbens sundhedsstrategi omtaler også tilbagevendende kløe og allergiproblemer, men dokumentationen er ikke tilstrækkelig til at angive sikre hyppigheder.

Tandpleje er en vigtig rutine for alle hunde. Daglig tandbørstning er det bedste forebyggende tiltag mod parodontose og gør det lettere at opdage rødme, dårlig ånde eller beskadigede tænder tidligt. Væn gradvist hvalpen til, at læberne løftes og tænderne berøres, med samme rolige tilgang som ved pelsplejen.

## Historie og oprindelse

Bichon frisés dokumenterede moderne historie er fransk-belgisk. FCI beskriver, hvordan små hunde af denne type blev ført fra Italien til Frankrig under renæssancen. Navnet udviklede sig fra barbichon til bichon, og malerier fra 1600- og 1700-tallet viser lignende hunde sammen med kongelige og andre fremtrædende personer.

Racen blev igen populær under Napoleon III og var dengang kendt som Ténériffe. Efter de to verdenskrige var bestanden tæt på at forsvinde, men franske og belgiske opdrættere byggede den op igen. Det nuværende franske navn, bichon à poil frisé, blev fastlagt i 1978, da racen blev anerkendt som fransk-belgisk. Racen kom til Sverige i 1976, og de første svenske kuld blev født året efter.

Der findes også farverige fortællinger om søfolk, rottefangst og omrejsende hunde, men de er dårligere dokumenteret. Den bedst underbyggede historie handler først og fremmest om en europæisk selskabshund.

## At leve med racen

Bichon frisé kan trives både i lejlighed og hus, fordi boligens størrelse betyder mindre end indholdet i hverdagen. Hunden skal ud regelmæssigt, aktiveres hver dag og lære at forholde sig roligt til lyde uden for døren. Svenske dyrevelfærdsråd siger, at voksne hunde bør luftes mindst hver sjette time i dagtimerne; hvalpe og ældre hunde skal ud oftere.

Alenetid skal læres gradvist. Begynd, når hunden er tryg i hjemmet, gå væk i meget kort tid, og øg kun varigheden, så længe hunden forbliver rolig. Én voksen hund kan klare nogle timer, mens en anden har brug for mere selskab eller hundepasning. Hylen, ødelæggelser, uro eller manglende appetit betyder, at træningen skal skrues ned og eventuelt drøftes med en kvalificeret træner eller dyrlæge.

De samme sikkerhedsregler som for andre hunde gælder sammen med børn. Små børn og hunde skal have en voksen til stede, og hunden skal have sit eget hvilested, hvor den får fred. Bichonens lille krop kræver forsigtig håndtering; børn bør ikke bære hunden eller forstyrre den, når den spiser eller sover. Hvis der allerede bor en hund eller kat i hjemmet, bør introduktionen foregå roligt og med god mulighed for afstand. Racens sociale ideal gør ikke en gennemtænkt introduktion overflødig.

Racen passer bedst til den, der ønsker en tæt selskabshund og accepterer, at pelspleje er en fast ugentlig opgave. Før et hvalpekøb bør du kunne se forældrenes patella- og øjenresultater, spørge hvordan de fungerer alene og sammen med lyde, mennesker og hunde samt få en praktisk gennemgang af pelsplejen. Så bygger valget på hunden og den hverdag, I faktisk skal dele, ikke på løfter om en lille hund, der er nem at passe.

Bichon frisé

Deutscher Bichon Frisé Club e.V.

Lille, robust selskabshund (23–30 cm, 5–8 kg) med en bomuldsblød, hvid og næsten ikke-fældende pels, som kræver regelmæssig pleje. Glad, menneskekærlig og let at tilpasse til både lejlighed og hus; den elsker leg og hygge, har brug for moderat daglig motion og trives bedst, når den får lov til at være en tæt del af familielivet.

Bison är en uppfödare av rasen Bichon frisé med bas i Billesholm i Sverige.

Bison

## Kort fortalt

Rottweiler er en mellemstor til stor og kraftfuld tysk brugshund til den, der gerne vil træne regelmæssigt, kan håndtere hundens styrke og har tid til både fysisk og mental aktivering. Den kan knytte sig tæt til familien, men racens vagtinstinkt og arbejdslyst gør det ekstra vigtigt at vælge den rette opdrætter, begynde træningen tidligt og have sikker kontrol i hverdagen.

- **Oprindelse:** Tyskland. Racen er anerkendt af FCI og har været brugt som vagt-, kvæg-, træk-, politi- og tjenestehund.
- **Størrelse:** hanhunde er 61–68 cm og tæver 56–63 cm i skulderhøjde. Som en grov rettesnor vejer en voksen hanhund omkring 50 kg og en tæve omkring 42 kg, men højde, køn og kropsbygning påvirker vægten.
- **Pels:** kort, tæt dobbeltpels, som børstes og bades efter behov.
- **Aktivitet:** har brug for daglig motion, næsearbejde eller en anden mental opgave samt løbende træning i hverdagen.
- **Vigtigt før køb:** kontrollér forældredyrenes mentalbeskrivelser, hofte- og albueresultater samt DNA-resultater for POANV, som tidligere blev kaldt JLPP.

Rottweiler er sjældent det letteste valg for en uerfaren hundeejer. En velforberedt førstegangsejer kan lykkes, men bør planlægge hvalpekursus, fortsat lydighedstræning og støtte fra en opdrætter eller brugshundeklub, der kender racen.

## Udseende og pels

Rottweiler er en middelstor til stor hund med en kompakt og muskuløs krop. Den skal se stærk ud uden at være klodset; kropsbygningen skal også give indtryk af bevægelighed og udholdenhed. Hovedet er bredt, ørerne er trekantede og hængende, og den sorte pels har tydeligt afgrænsede rødbrune aftegninger.

Pelsen består af grove dækhår over en tæt underuld. Den er nem at passe, men hunden fælder og har da brug for hyppigere børstning. Der findes ingen meningsfuld badeplan, som passer til alle rottweilere: bad hunden, når den er beskidt, og børst efter behov, især i fældeperioder. Kontrollér samtidig kløer, ører, hud og tænder, så forandringer opdages tidligt.

Vægten bør vurderes sammen med kropsformen, ikke kun i forhold til et tal. En hund i passende huld har en synlig talje, og ribbenene skal kunne mærkes med et let tryk. Regelmæssig vurdering af huld er særlig nyttig hos en tung hund.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en venlig, godmodig, modig og arbejdsivrig hund, som er stabil og opmærksom på sine omgivelser. Det beskriver målet for avlen, ikke hvordan enhver rottweiler vil opføre sig. Arv, tidlige erfaringer, sundhed, træning og den konkrete situation påvirker det enkelte individ.

Rottweilerens vagtinstinkt betyder ikke, at racen pr. definition er aggressiv. Kombinationen af årvågenhed, integritet, jagtinteresse, lyst til at gribe og trække i leg samt stor fysisk styrke kan dog være vanskelig at håndtere, hvis hunden er bange, let bliver stresset eller er dårligt trænet. Det er derfor vigtigere at undersøge forældredyrenes faktiske adfærd end at nøjes med generelle beskrivelser som ”sød” eller ”tryg”.

Bed om at se forældrenes MH-resultater, og spørg opdrætteren, hvordan hundene reagerede på social kontakt, overraskelser, lyd, leg og vedvarende frygt. MH beskriver reaktioner i standardiserede situationer; et gennemført MH er ikke i sig selv en kvalitetskarakter. Se også på nære slægtninge, og mød helst mindst tæven i et almindeligt miljø.

En rottweiler kan fungere godt i en børnefamilie, men racenavnet er ingen garanti for, at hunden er børnevenlig. Hund og små børn skal altid være sammen med en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. En voksen bør stå for gåturene, fordi en ung eller ophidset rottweiler kan være for stærk for et barn at holde.

## Træning og motion

Rottweiler har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag, men et fast antal timers motion er misvisende. Behovet varierer med alder, sundhed, kondition og aktivitet. Planlæg en hverdag med gåture, rolig restitution, næsearbejde og korte træningspas, og tilpas mængden efter, hvordan hunden faktisk fungerer.

Spor, søg, lydighed, rallylydighed og veltilrettelagte friluftsaktiviteter giver både samarbejde og opgaver at løse. Racen kan også sætte pris på træk eller andre fysisk krævende aktiviteter, når hunden er udvokset, sund og gradvist trænet til arbejdet. En stor træningsmængde erstatter ikke evnen til at falde til ro, så træn også passivitet og rolige rutiner.

Begynd tidligt med håndtering, gå pænt i snor, indkald, rolige hilsner og at vende sig væk fra mennesker, dyr eller genstande på signal. Beløn den adfærd, du ønsker, og gør reglerne nemme at forstå. Undgå metoder, der bygger på frygt, tvang eller smerte; de hører ikke hjemme i moderne hundetræning og er ingen genvej til kontrol over en stærk hund.

Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Målet er, at den kan se mennesker, hunde og nye miljøer uden at skulle gå hen eller reagere voldsomt. Et godt kursus hjælper ejeren med at læse hundens signaler og træne på et passende niveau. Fortsæt træningen gennem unghundeperioden, hvor den fysiske styrke ofte udvikler sig hurtigere end selvkontrollen.

## Sundhed

De vigtigste dokumenterede sundhedskontroller for rottweiler vedrører hofter, albuer og POANV/JLPP. Racen har sundhedsprogrammer for hofteledsdysplasi, HD, albueledsdysplasi, ED, og den arvelige neurologiske sygdom POANV, tidligere kaldt JLPP. Øjensygdomme forekommer også, og mange opdrættere får deres hunde øjenlyst.

Bed opdrætteren om at vise officielle resultater, og kontrollér dem selv i Svenska Kennelklubbens tjenester. For HD og ED er det relevant at se både forældrenes egne røntgenresultater og kombinationens foreløbige kuldindeks. Svenska Rottweilerklubben anbefaler et foreløbigt kuldindeks på mindst 101 for både HD og ED i sine udvidede anbefalinger. Et indeks bygger på flere oplysninger end resultatet for én hund, men kan ikke garantere, at en hvalp bliver fri for ledproblemer.

POANV/JLPP nedarves recessivt. En bærer er normalt sund, men kan give varianten videre. Pointen er derfor ikke automatisk at udelukke enhver bærer, men at sikre, at DNA-status er officielt verificeret, og at kombinationen ikke kan give syge hvalpe. Bed opdrætteren om at forklare begge forældres resultater, og hvordan de blev brugt ved planlægningen af parringen.

Spørg også til øjenundersøgelser og sundheden hos ældre nære slægtninge. Lange lister over alt, der nogensinde er diagnosticeret hos en rottweiler, siger mindre end dokumenterede resultater og tilbagevendende problemer i den aktuelle slægt. Mange rottweilere bliver omkring 8–10 år, men levetiden varierer og kan ikke forudsiges for den enkelte hund.

Hold hunden i passende huld, byg konditionen gradvist op, og søg dyrlæge ved halthed, tydelige smerter, ændringer i vejrtrækningen eller neurologiske symptomer. Forebyggende arbejde erstatter ikke en dyrlægevurdering, når hunden viser tegn på sygdom.

## Historie og oprindelse

Rottweiler blev udviklet i og omkring den tyske by Rottweil som en praktisk vagt- og kvæghund. Navnet Rottweiler Metzgerhund henviser til byens slagtere, som udvalgte hunde efter arbejdsevne og brugte dem til at drive og vogte kvæg, beskytte ejendom og trække læs.

I den officielle racehistorie forbindes ældre hunde af samme type med kvæghunde fra romertiden. Racens senere udvikling er knyttet til Rottweil og hundenes praktiske arbejde der. Da man i begyndelsen af 1900-tallet søgte egnede politihunde, blev rottweileren afprøvet, og racen blev godkendt som politihund i 1910.

Arbejdsbaggrunden er stadig tydelig. Rottweiler bruges i dag som brugs-, tjeneste- og selskabshund, og egenskaber som udholdenhed, vagtsomhed og lyst til samarbejde skal bruges på en gennemtænkt måde, også hos en hund, der primært lever som familiemedlem.

## At leve med racen

En rottweiler kan bo i lejlighed, hvis hverdagen giver tilstrækkelig tid udendørs, træning og hvile. En have er praktisk, men erstatter ikke gåture eller fælles aktiviteter. Overvej afstanden til gode luftemuligheder, trapper, hvor lydt boligen er, og om alle voksne i hjemmet kan holde og håndtere hunden sikkert.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp skal ikke være alene, mens en tryg voksen hund, der er trænet til det, ofte kan være alene i nogle timer. Hundens egne signaler bør styre tempoet. Rådet fra det svenske Jordbruksverket om at lufte hunden mindst hver sjette time i dagtimerne er ikke et mål for, hvor længe hunden bør være alene.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og introduktionen. Indret et sikkert område til katten, brug gitter eller snor i begyndelsen, og beløn rolig adfærd. Gå et skridt tilbage, hvis et af dyrene bliver bange, eller hvis hunden låser blikket og bliver meget ophidset. Lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet har været trygt over tid. Den samme forsigtighed gælder ved møder med andre hunde; tidlig socialisering garanterer ikke, at en voksen hund kan lide alle andre hunde.

Ejeren har ansvar for, at hunden ikke forstyrrer eller skræmmer mennesker eller andre dyr på offentlige steder. For en rottweiler betyder det, at det at gå i snor, indkald og evnen til at vende opmærksomheden væk fra forstyrrelser skal fungere, før situationen bliver vanskelig. Hundens faktiske adfærd, miljøet og ejerens mulighed for at gribe ind afgør, hvor meget kontrol situationen kræver.

### Kontrolpunkter før køb

- Mød forældredyrene, og spørg til deres adfærd i hverdagen, ikke kun under træning eller på udstilling.
- Læs MH-resultaterne, og spørg til frygt, socialitet, leg og afreaktion hos forældre og nære slægtninge.
- Kontrollér officielle HD- og ED-resultater samt kombinationens foreløbige kuldindeks.
- Kontrollér begge forældres officielle POANV/JLPP-status, og spørg til øjenundersøgelser.
- Beskriv din hverdag ærligt for opdrætteren, og spørg, hvilken støtte du får gennem hvalpe- og unghundeperioden.

Rottweiler passer bedst, når hundens arbejdslyst er en del af hverdagen, ikke noget der løses med en lang gåtur en gang imellem. Den, der holder af regelmæssig træning, tydelige rutiner og et stort ansvar, kan få en tæt og alsidig hund; den, der primært søger en ukompliceret selskabshund, bør vælge en mindre krævende race.

Rottweiler

Svenska Rottweilerklubben (Swedish Rottweiler Club)

Deutscher Rottweiler-Klub (German Rottweiler Club)

Rottweiler er en kraftig, mellemstor brugshund med kort sort pels og rustbrune aftegninger. Den er rolig, loyal og familieorienteret, men ofte reserveret over for fremmede. For at trives har den brug for venlig, men konsekvent træning, daglig mental og fysisk aktivering samt ansvarsbevidste ejere.

Natus är en uppfödare av rasen Rottweiler med bas i Mörarp i Sverige. Uppfödningen förekom vid flera tillfällen mellan 1998 och 2014.

Natus

## Kort fortalt

Dansk-svensk gårdhund er en lille, men robust og aktiv gård- og selskabshund fra Danmark og Sverige. FCI placerer racen i gruppe 2 som en hund af pinschertype. Den er altså ikke en terrier, selv om den tidligere blev kaldt skånsk terrier.

- **Mankehøjde:** 34–37 cm for hanner og 32–35 cm for tæver, med en tilladt afvigelse på 2 cm i begge retninger.
- **Oprindelig opgave:** at give alarm, fange rotter og leve tæt sammen med menneskene på gården.
- **Temperament ifølge racestandarden:** opmærksom, livlig og årvågen.
- **Pels:** kort, hård og glat, med hvid som dominerende farve.
- **Passer bedst hos:** en person eller familie, som vil træne færdigheder til hverdagen, tilbyde både bevægelse og næsearbejde og hjælpe hunden med at finde ro.

Racestandarden angiver ingen officiel vægt. Vægtoplysninger på forskellige hjemmesider er derfor vejledende, ikke et interval som alle voksne dansk-svenske gårdhunde skal passe ind i. For den, der vælger hvalp, er forældrenes størrelse, huld og funktion mere nyttige end ét enkelt vægtinterval.

## Udseende og pels

Dansk-svensk gårdhund skal være lille, kompakt og solidt bygget, ikke spinkel eller elegant. Kroppen er let rektangulær: forholdet mellem mankehøjde og kropslængde er 9:10. Racen udvikler sig sent fysisk, og den fulde muskelmasse og kropsfylde kan lade vente på sig, til hunden er tre til fire år gammel.

Hovedet er forholdsvis lille og trekantet. Ørerne kan være rosenører eller fremadfoldede; ståører hører ikke til raceidealet. Halen kan være naturligt lang eller en medfødt stumphale af varierende længde. En medfødt stumphale er en naturlig variation og må ikke forveksles med en kuperet hale.

Pelsen er hård, kort og glat og har ingen underuld. Hvid skal dominere, med ens- eller flerfarvede aftegninger i sort, tan, gul, leverbrun, vildtfarvet eller forskellige nuancer af fawn. Der skal også være aftegninger på hovedet, og små prikker i det hvide er tilladt. Udseendet kan altså variere meget, uden at hundene tilhører forskellige varianter af racen.

Pelsen kræver kun lidt pleje, men fældningen kan mærkes. Børst løse hår væk efter behov, især i fældeperioder, og bad hunden, når den faktisk er snavset. Kontrollér samtidig hud, ører, poter og kløer. Væn gradvist hvalpen til tandbørstning og anden håndtering. Rolig, belønningsbaseret håndteringstræning gør både den daglige pleje og dyrlægebesøg lettere.

## Temperament og personlighed

Dansk-svensk gårdhund er normalt hurtig, nysgerrig og menneskeorienteret, men racenavnet er ingen garanti for en ukompliceret familiehund. Standarden beskriver racen som opmærksom, livlig og årvågen. I hverdagen ses det ofte som en parathed til at være med, reagere på bevægelse og fortælle, når der sker noget i nærheden.

Opgaven som vagthund på gården kan stadig mærkes hos mange individer. Mange giver lyd, når nogen kommer, men det varierer, hvor let gøen starter, og hvor hurtigt hunden bliver stille. I en bolig, hvor lyde let forplanter sig, er det klogt at undersøge, hvordan forældrene og voksne slægtninge reagerer på døre, opgange og besøg. Det er mere præcist end at gå ud fra, at racen altid er stille eller altid gør meget.

I Svenska Kennelklubbens ældre BPH-sammenfatning fremstår racen hovedsageligt som tryg og forholdsvis energisk. Samtidig varierer nysgerrighed, legelyst og interesse for fremmede mennesker tydeligt. BPH beskriver hundens reaktioner; det er ikke en prøve, som hunden består eller dumper. Læs derfor den enkelte hunds protokol, og spørg, hvordan forældrene fungerer i hverdagen.

Baggrunden som rottefanger gør interessen for små, hurtige dyr relevant. Det betyder ikke, at alle gårdhunde jager alt, de ser, men en kommende ejer bør regne med at træne afbrydelse og indkald. Kaniner, marsvin og andre små kæledyr har brug for sikre områder, som hunden ikke kan komme ind i.

## Træning og motion

Dansk-svensk gårdhund har brug for regelmæssig fysisk og mental aktivitet, men der findes ingen korrekt timeregel, der passer til alle. Alder, helbred, intensitet, miljø og restitution afgør, hvordan en god dag ser ud. En voksen hund kan få en blanding af gåture, fri bevægelse på et sikkert sted, næsearbejde, leg og korte træningspas med hverdagsfærdigheder. Hvalpe har brug for gradvist flere erfaringer og rigeligt med hvile, ikke et voksenprogram i miniature.

Se på hundens adfærd i stedet for på uret. Et passende niveau giver en hund, der kan falde til ro hjemme, kommer sig efter aktivitet og stadig bevæger sig frit dagen efter. Vedvarende uro kan betyde, at hverdagen mangler meningsfulde opgaver, men mere fart er ikke altid løsningen. Nogle gange har hunden brug for mere næsearbejde, tydeligere rutiner eller hjælp til at finde ro.

Prioritér færdigheder, som hjælper en hurtig og opmærksom hund med at fungere i hverdagen:

- indkald og frivillig kontakt, når vildt eller andre forstyrrelser dukker op
- at kunne afbryde jagt, gravning og intens leg
- rolig adfærd ved døre, vinduer og besøg
- at kunne hvile, selv om mennesker bevæger sig i hjemmet
- at gå roligt i snor og følge ejeren i trafikerede miljøer
- tryg håndtering af poter, mund, ører og krop

Træn gradvist med positive, belønningsbaserede metoder, og tilpas sværhedsgraden til individet. Racen lærer ofte hurtigt, hvilket også betyder, at gøen, træk i snoren eller ophidset adfærd kan sætte sig fast, hvis det ofte fører til det, hunden ønsker. Agility, rallylydighed, spor, nosework og anden hundesport kan passe, men ingen bestemt aktivitet er et krav. Det vigtige er en holdbar kombination af samarbejde, næsearbejde, bevægelse og restitution.

## Sundhed

Dansk-svensk gårdhund betragtes generelt som en sund race, men betegnelsen »sund race« erstatter ikke kontrol af det aktuelle kuld. Bed om registrerede resultater, datoer og oplysninger om nære slægtninge. Navnet på en test eller en oplysning om, at forældrene er sundhedstestet, siger for lidt uden selve resultaterne.

Hofteledsdysplasi, HD, er et område, hvor gammel og ny information let blandes sammen. Racen har i dag sundhedsprogram niveau 1 hos Svenska Kennelklubben. Det betyder, at HD-resultater kan registreres centralt, men at røntgen ikke er et krav for, at hvalpene kan registreres. Ifølge raceklubben bør hunde med HD D eller E eller kliniske symptomer ikke bruges i avl. Et officielt resultat og, når det findes, et HD-indeks giver alligevel værdifuld information om netop hofterne; det er ikke et bevis på hundens samlede sundhed.

For patellaluksation siger raceklubbens gældende anbefalinger, at en hund, som har tilstanden eller er opereret for den, ikke bør bruges i avl. Anbefalingen betyder derimod ikke, at alle forældredyr skal have et obligatorisk officielt patellaresultat. Spørg derfor både til undersøgelser og til knæproblemer hos forældre, søskende og tidligere afkom.

Primær linseluksation, PLL, er en alvorlig øjensygdom knyttet til en mutation i genet ADAMTS17, og der findes en valideret DNA-test til racen. Raceklubben anbefaler især testning, når der findes bærere eller utestede nære slægtninge i linjen uden en DNA-testet fri hund som mellemled. Ifølge anbefalingen må en bærer kun parres med en DNA-testet fri hund eller en hund, der er fri gennem afstamning, såkaldt hereditært fri. Et frit PLL-resultat gælder denne mutation; det udelukker ikke andre øjenproblemer eller andre sygdomme.

Før et køb er det rimeligt at kontrollere:

- forældrenes identitet og faktiske HD-resultater, hvis de er røntgenfotograferet
- eventuel patellaundersøgelse og kendt familiehistorik
- PLL-status, og hvordan resultatet passer sammen med den anden forælders
- sygdomme, halthed, tandproblemer og mentalitet hos nære slægtninge
- at opdrætteren kan forklare både styrker og usikkerheder ved kombinationen

## Historie og oprindelse

Dansk-svensk gårdhund er en gammel skandinavisk gårdhundetype, men en forholdsvis sent anerkendt race. Lignende hunde levede længe på gårde i Danmark og Sydsverige, hvor de holdt rottebestanden nede, gav alarm, når nogen kom, og fungerede som selskabshunde. Det er ikke klarlagt præcist, hvordan typen opstod. Forbindelser til pinscherhunde og britiske hvide jagtterriere har været diskuteret, men bør ikke beskrives som en sikker stamtavle.

Før anerkendelsen blev blandt andet navnet skånsk terrier brugt. Ved en svensk kortlægning i 1986 blev 107 hunde samlet, hvilket bidrog til vurderingen af, at typen var tilstrækkeligt ensartet, samtidig med at der fandtes en brugbar genetisk variation. Sverige og Danmark anerkendte racen i fællesskab i 1987 under navnet dansk-svensk gårdhund.

FCI gav racen en foreløbig international anerkendelse i 2008 og en endelig anerkendelse i 2019. Den blev placeret i gruppe 2 som en hund af pinschertype, ikke i terriergruppen. I dag er de fleste selskabshunde, men lysten til at give alarm, interessen for små gnavere og den store arbejdsglæde gør racens historie relevant også i et moderne hjem.

## At leve med racen

Dansk-svensk gårdhund passer bedst i et hjem, hvor nærhed, aktivitet og hverdagstræning er en naturlig del af livet. Den kan passe til en førstegangsejer, men den praktiske størrelse gør ikke racen kravløs. Ejeren skal sætte pris på en hurtig hund, kunne forebygge jagt og alarmgøen og være klar til at træne ro lige så grundigt som fart.

Samvær med børn skal altid ledes af en voksen. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested, og børn må ikke forstyrre den, når den spiser, sover eller forsøger at gå væk. Vurdér forældredyrenes adfærd og hundens egen evne til at afbryde leg; udtrykket »børnevenlig race« er ingen garanti for sikkerhed.

En gårdhund kan leve sammen med en kat, men resultatet afhænger af individerne og introduktionen. Undgå, at hunden jager katten, giv katten høje steder og frie flugtveje, og hold de første møder korte og kontrollerede. Smådyr som kaniner og gnavere bør holdes fysisk adskilt, selv om hunden virker rolig under opsyn.

Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hunden kommer ud, får lov til at bruge næsen og lærer ikke at vogte over hver eneste lyd i ejendommen. En have erstatter ikke aktivering, og et stort hjem løser ikke udfordringer med at være alene. Begynd alene-hjemme-træningen med meget korte perioder, når hunden er tryg og rolig, øg først tiden, når den virkelig kan slappe af, og sørg for anden pasning, hvis hverdagen kræver længere fravær, end hunden kan klare.

Mød om muligt begge forældre eller andre voksne slægtninge, før du beslutter dig. Læg mærke til, hvordan de hilser, kommer sig efter en overraskelse, reagerer på smådyr og lyde og finder ro efter aktivitet. Den information siger sammen med efterprøvelige sundhedsdata og en opdrætter, som kender sine linjer, mere om hverdagen end generelle løfter om, at racen passer til alle.

Dansk-svensk gårdhund

Swedish Kennel Club

Danish Kennel Club

The Danish/Swedish Farmdog Club of America

Fédération Cynologique Internationale

Dansk-svensk gårdhund er en livlig, lille til mellemstor skandinavisk gårdhund, kompakt og atletisk med kort, overvejende hvid pels med farvede pletter. Den er meget menneskeorienteret, intelligent og energisk, og den er en kærlig familiehund, når den får daglig motion, træning og mental stimulering.

Trollpilens är en uppfödare av rasen Dansk-svensk gårdshund med bas i Dösjebro i Sverige. Uppfödningen av dansk-svensk gårdshund har en historia som går tillbaka till 2020.

Trollpilens

## Kort fortalt

Dværgpinscher er en lille, aktiv og selvsikker selskabshund, som har brug for langt mere konsekvent træning og vejledning, end størrelsen umiddelbart antyder.

- Racen stammer fra Tyskland og er en selvstændig race – ikke en formindsket dobermann.
- Ifølge racestandarden skal en voksen dværgpinscher være 25–30 cm høj og veje 4–6 kg.
- Pelsen er kort, glat og nem at holde. De farver, der er godkendt i den svenske racestandard, er rødt i forskellige nuancer samt sort med røde eller rustbrune aftegninger.
- Dværgpinscher er livlig, lærenem og opmærksom. Dens vagtinstinkt kan vise sig som gøen ad lyde og besøgende.
- De daglige gåture bør suppleres med næsearbejde, leg, problemløsning eller anden mental aktivering.
- I det svenske avlsarbejde er der særligt fokus på knæskaller, øjne og tandsundhed.
- Racen kan trives i en lejlighed og i en familie, men kun hvis hverdagen rummer aktivitet, træning omkring lyde, gradvis alene-hjemme-træning og nænsom håndtering.

## Udseende og pels

Dværgpinscher er kompakt og elegant, men må hverken se spinkel eller dværgpræget ud. Kroppen skal være så kvadratisk som muligt, med omtrent samme højde som længde, og den korte pels gør kropslinjerne tydelige. Hanner og tæver har samme mål i standarden: 25–30 cm i skulderhøjde og en vægt på 4–6 kg.

Racen har mørke, ovale øjne og enten ståører eller V-formede ører, der folder fremad. Halen er naturlig. Halekupering er forbudt i Sverige.

Racestandarden beskriver et harmonisk, frit og jordvindende trav med fast ryg. De høje, overdrevent løftede forben, der undertiden kaldes hackneybevægelser, er derfor ikke et svensk raceideal. De står tværtimod opført som en fejl i standarden.

Pelsen skal være kort, tæt, glat og blank. Som regel er det nok at børste den med en blød børste eller pelshandske indimellem og bade hunden, når den er snavset. Tjek samtidig kløer, hud, ører og tænder, så små forandringer bliver opdaget tidligt.

Den svenske og internationale FCI-standard omfatter to farvevarianter:

- ensfarvet hjorterød, rødbrun eller mørk rødbrun
- dybsort med klart afgrænsede røde eller rustbrune aftegninger

Brun, blå og andre såkaldte specialfarver indgår ikke i den svenske FCI-standard. Hvis en hvalp markedsføres med en usædvanlig farve, er det derfor fornuftigt at spørge, hvilket lands standard opdrætteren henviser til.

Dværgpinscheren er både lille og korthåret og kan have brug for hjælp til at holde varmen i svensk vintervejr. Tilpas turens længde til hunden, hold den i bevægelse, og brug et velsiddende dækken i kulde, hvis den bliver anspændt, løfter poterne, ryster eller søger varme. Ikke alle hunde har brug for dækken ved den samme temperatur.

## Temperament og personlighed

Dværgpinscheren er typisk livlig, temperamentsfuld, selvsikker og opmærksom. Den vil ofte være tæt på familien, lærer hurtigt og bemærker små ændringer i omgivelserne. De samme egenskaber kan gøre racen både sjov at træne og krævende at leve med: En hund, der hurtigt gennemskuer den rigtige belønning, finder også hurtigt ud af, hvilke lyde, døre og bevægelser der får mennesker til at reagere.

Vagtinstinktet skal tages alvorligt uden at blive opmuntret. En dværgpinscher kan give lyd, når nogen kommer, men i et hjem med naboer bør målet være, at hunden registrerer lyden og derefter falder til ro igen. Træn derfor tidligt og roligt med dørklokke, gæster og lyde i opgangen. Beløn ro, før gøen når at blive langvarig.

Svenske adfærdsbeskrivelser giver et mere nuanceret billede end betegnelser som »hård« eller »stædig«. Resultaterne fra BPH, den svenske adfærds- og personlighedsbeskrivelse af hunde, viser blandt andet nysgerrighed, interesse for mad og interesse for hundens eget legetøj i den beskrevne gruppe. Mange af hundene var mindre interesserede i at hilse på eller lege med fremmede end med mennesker, de kendte. Resultaterne gælder dog de hunde, der deltog, ikke alle dværgpinschere. Når du vælger hvalp, er forældrenes og de nærmeste slægtninges faktiske adfærd i hverdagen vigtigere end en generel racebeskrivelse.

Frygt, aggression eller vedvarende stress bør ikke bortforklares som typisk »stor hund i en lille krop«. En tryg dværgpinscher må gerne have tydelige grænser og være reserveret, men den skal kunne falde ned igen og fungere i hverdagen.

## Træning og motion

Dværgpinscheren har brug for fysisk bevægelse og opgaver til hovedet hver dag, men et bestemt antal minutter passer ikke til alle hunde. Alder, helbred, tempo, underlag og det, hunden får lov til at lave, betyder mere end et tal. En rolig snusetur, nogle korte træningspas og leg kan give mere end en lige så lang, stressende tur uden mulighed for at undersøge omgivelserne.

En god hverdag består af en blanding af:

- ture, hvor hunden får lov til at snuse og bevæge sig i varierede omgivelser
- korte pas med kontakt, følgeskab, indkald og lineføring
- søgeøvelser, problemløsning eller tricks
- leg med en tydelig begyndelse og afslutning
- uforstyrret hvile og træning i at falde til ro

Træn venligt og konsekvent. Korte pas, tydelige opgaver og belønninger, som hunden virkelig sætter pris på, virker som regel bedre end gentagen skældud eller hårde korrektioner. Byg indkaldet op trin for trin med en lang line, og træn først i sværere omgivelser, når hunden lykkes i rolige omgivelser. Brug line, hvor trafik, åbne døre eller manglende hegn kan gøre en hurtig fejl farlig.

Væn hvalpen tidligt til negleklipning, kontrol af mund og tænder, sele, dækken og til at blive løftet sikkert. Træn også ro. En hund, der altid får aktiviteter med endnu mere fart, når den bliver overgearet, lærer ikke automatisk at slappe af.

## Sundhed

Dværgpinscher beskrives som en forholdsvis sund race, men hvalpekøbere i Sverige bør især kontrollere knæskaller, øjne og tænder. Det er de områder, som den svenske raceklubs avlsstrategi fra 2025 prioriterer.

Patellaluksation betyder, at knæskallen kan forskubbe sig fra sin normale placering, hvilket kan give halthed eller smerter. Raceklubben anbefaler, at avlshunde har en officielt registreret patellaundersøgelse uden anmærkninger efter tolv måneders alder. Bed om at se resultatet for begge forældre, og kontrollér, at det er registreret, i stedet for kun at stole på en mundtlig oplysning.

En øjenlysning anbefales, før hunden bruges i avl. Hunden skal være mindst et år ved den første undersøgelse, og ved parringen bør resultatet helst ikke være ældre end tre år. Et fund skal vurderes efter dyrlægens avlsanbefaling. »Undersøgt« betyder derfor ikke automatisk »uden fund«.

Tandsundhed er et tydeligt forbedringsområde. I raceklubbens sundhedsundersøgelse med 298 anonyme svar oplyste 33 procent om problemer med tandsten og 14 procent om parodontitis. Svarene bygger på ejernes egne oplysninger og viser derfor ikke, hvor almindelige problemerne er i hele racen. De viser alligevel, hvorfor tandpleje ikke bør behandles som en detalje. Børst tænderne, helst hver dag, og væn hvalpen gradvist til håndteringen. Under tandskiftet i fem-seksmånedersalderen bør du kontrollere, at mælketænder ikke bliver siddende og påvirker det permanente bid.

Spørg også opdrætteren om sundhed og levealder hos nære slægtninge, hvordan tandsundheden er, og om forældrene har gennemført BPH eller MH, den svenske mentalbeskrivelse af hunde. Ingen undersøgelse kan garantere en problemfri hund, men dokumenterede resultater gør det lettere at vurdere risikoen.

## Historie og oprindelse

Dværgpinscheren er en tysk pinscherrace med en fortid som rottefanger og vagthund, ikke en nedskaleret dobermann. Ligheden i silhuet og sort-rød aftegning har skabt misforståelsen, men racestandarden beskriver dværgpinscheren som et formindsket billede af pinscheren.

Små, glathårede pinschertyper har gamle rødder i Tyskland. Den organiserede udvikling af racen, som vi kender den i dag, tog fart i 1870'erne, og den tyske pinscherklub blev grundlagt i 1895. Dværgpinscheren fandtes allerede i stort antal omkring år 1900. Den tyske stambog fra 1925 rummede omkring 1.300 registrerede hunde.

Den første dokumenterede import til Sverige kom i 1905. I dag er racen først og fremmest selskabshund, men historien mærkes stadig i dens årvågenhed, hurtighed og interesse for at undersøge små bevægelser i omgivelserne.

## At leve med racen

Dværgpinscheren kan trives både i lejlighed og hus, men en lille hund kræver stadig en gennemtænkt hverdag. I en lejlighed er træning omkring lyde, planlagt aktivering og evnen til at falde til ro særligt vigtige. En have kan gøre luftningen lettere, men erstatter ikke gåture, miljøtræning eller kontakt med ejeren.

Det at være alene er noget, hunden skal lære, og evnen varierer fra individ til individ. En lille hvalp skal ikke være alene. Begynd først, når hvalpen er tryg i hjemmet, gå fra den i ganske kort tid, og øg varigheden, når den kan forholde sig roligt. En voksen hund, der gradvist er blevet trænet i at være alene, kan klare nogle timer, men en hel arbejdsdag væk fra hjemmet kræver en anden løsning. Gå et trin tilbage i træningen, hvis hunden gør, hyler, vandrer rundt eller viser andre tegn på uro.

Racen kan blive en god familiehund, når en voksen styrer samværet med børn. Dværgpinscheren er lille nok til at komme til skade, hvis den bliver tabt, trådt på eller løftet forkert. Små børn og hunde skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for sin egen hvileplads, hvor den får fred. Barnets alder er mindre afgørende end familiens evne til at respektere hundens signaler.

Møder med andre hunde bør være rolige og kontrollerede. Samliv med en kat afhænger af de enkelte dyr og af, hvordan introduktionen foregår. Der skal udvises særlig forsigtighed omkring gnavere, fugle og andre meget små dyr, fordi racens baggrund som rottefanger stadig er relevant. Lad dem ikke være sammen uden en sikker adskillelse.

Før du køber en hvalp, bør du kontrollere mere end annoncen. Bed om registrerede resultater for patella og øjne, spørg til tandsundhed og BPH eller MH, og mød gerne moren og andre voksne slægtninge. Bed opdrætteren beskrive, hvordan hundene reagerer på gæster, lyde og håndtering, og hvor let de falder til ro igen. Det bedste match er ikke nødvendigvis den hvalp, der virker modigst i fem minutter, men den, der har gode forudsætninger for at trives i det liv, du faktisk kan tilbyde.

Dværgpinscher

Verein für Deutsche Schäferhunde (Germany)

Dværgpinscher er en lille, kvadratisk bygget og muskuløs selskabshund af dværghundetype med kort, glat, nem pels, der fælder lidt, og et højt, livligt bevægelsesmønster. Den er energisk, djærv og opmærksom – en hengiven, men selvstændig ledsager og en effektiv lille vagthund, som trives bedst hos aktive ejere, der engagerer sig i den.

Camalis är en uppfödare av rasen Dvärgpinscher med bas i Lund i Sverige.

Camalis

## Kort fortalt

Biewer terrier er en meget lille, aktiv selskabshund med terrierens opmærksomhed og en lang, trefarvet pels, som kræver meget pleje. Racen blev udviklet i Tyskland fra yorkshireterrierlinjer, men har i dag sin egen racestandard.

- **Størrelse:** Den gældende svenske racestandard angiver en skulderhøjde på 21–26 cm og en vægt på 2,2–3,8 kg.
- **Racestatus:** anerkendt af Svenska Kennelklubben og de øvrige nordiske kennelklubber, men ikke af FCI.
- **Mentalitet:** livlig, opmærksom, tæt knyttet til familien og gerne med på aktiviteter; stædighed og en vis jagtlyst kan forekomme.
- **Aktivering:** har brug for motion, leg og mental træning hver dag trods det lille format.
- **Pels:** lang, glat og silkeagtig uden underuld. Svenska Kennelklubben beskriver racen som ikke-fældende, men pelsen skal børstes ofte.
- **Det vigtigste hverdagsspørgsmål:** Har du tid til pelspleje, tandbørstning, alene-hjemme-træning og en aktiv lille hund?

## Udseende og pels

Biewer terrier er en lille, elegant hund, hvis mest karakteristiske træk er den lange trefarvede pels og hårtoppen på hovedet. Kroppen er en smule længere end høj, men en mere kvadratisk kropsform accepteres også. Ørerne er små og opretstående, øjnene er mørke, og udtrykket er vågent.

Den gældende svenske standard angiver 21–26 cm og 2,2–3,8 kg. Du kan også støde på 18–28 cm og 1,8–3,6 kg i en anden nordisk version af standarden. Det betyder ikke, at der findes to størrelsesvarianter. Tag udgangspunkt i den gældende standard fra Svenska Kennelklubben, når du sammenligner svenske oplysninger. Målene beskriver standarden, ikke hvor stor hver enkelt hvalp bliver.

Pelsen skal være lang, glat, blød og silkeagtig uden underuld. Hovedet har blåt eller sort, gyldent eller tan samt hvidt; kroppen er blå eller sort og hvid med hvidt på blandt andet bryst, bug, ben og halespids som beskrevet i standarden.

Det er en pels for den, der accepterer en fast plejerutine. Svenska Kennelklubben anbefaler, at pelsen gennemgås mindst hver anden dag, og oplyser, at bad kan være nødvendigt hver eller hver anden uge afhængigt af pelslængde og behov. Red små filtre ud, før de bliver tætte, og vær særligt opmærksom på steder, hvor pelsen let gnides sammen. En kort selskabsklipning mindsker arbejdet, men fjerner ikke behovet for kæmning, bad og regelmæssig klipning. Den, der vil udstille hunden, skal holde pelsen i en stand, der opfylder standarden.

At racen ifølge Svenska Kennelklubben ikke fælder, gør den ikke allergisikker. Allergener kommer også fra hud, spyt og andre kropsvæsker, og det svenske Astma- och Allergiförbundet understreger, at ingen hunderace kan kaldes allergisikker. Ved hundeallergi skal reaktionen vurderes for det enkelte menneske og den enkelte hund før køb.

## Temperament og personlighed

Biewer terrier er normalt en livlig, opmærksom og nært knyttet selskabshund, ikke en passiv skødehund. Svenska Kennelklubben beskriver racen som glad, vågen og frygtløs, mens racestandarden fremhæver lærevillighed, loyalitet og stærk tilknytning til familien. Derfor er den ofte engageret i alt, hvad der sker i hjemmet.

Terriersiden mærkes især i årvågenhed, egen vilje og lyst til at følge bevægelse. Svenska Kennelklubben oplyser, at en vis jagtlyst forekommer, og at hunden kan løbe efter fugle, katte og andre smådyr. Et sikkert indkald, snor hvor det er nødvendigt og tidlig træning omkring sådanne forstyrrelser er derfor vigtigere, end hundens beskedne størrelse måske antyder.

Gøen kan ikke forudsiges ud fra racenavnet alene. Svenska Biewerterrierklubben beskriver stor variation: Nogle individer gør, mens andre ikke gør. Hvis lydniveauet er afgørende i en lydt bolig, bør du spørge, hvad forældredyrene plejer at reagere på, og møde dem, hvis det er muligt. Planlæg også tidlig, trinvis træning i hverdagens lyde og ro ved døren.

## Træning og motion

Biewer terrier har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, men der findes ingen veldokumenteret minutregel, som passer til alle individer. Alder, helbred, kondition og hundens evne til at falde til ro efter aktivitet er bedre pejlemærker end et fast antal minutter.

En velfungerende hverdag rummer flere lufteture, gåture med tid til at snuse, leg og korte træningspas. Træn trinvis og tydeligt på indkald, lineføring, håndtering, renlighed og evnen til at slappe af. Små hunde har brug for de samme konsekvente hverdagsfærdigheder som store; at bære hunden forbi enhver svær situation erstatter ikke træning.

Racen kan sætte pris på agility, rallylydighed, nosework og tricktræning. Tilpas forhindringer og belastning til en lille krop, og byg konditionen gradvist op. Målet er en hund, som både vil arbejde og kan falde til ro hjemme; mere aktivitet er ikke automatisk bedre, hvis der bliver for lidt restitution.

## Sundhed

Sundhedstilstanden for Biewer terrier i Sverige kan endnu ikke sammenfattes sikkert, fordi antallet af registrerede hunde er begrænset. Det er derfor mere ansvarligt at undersøge dokumenterede resultater og de nærmeste slægtninge end at kalde racen enten sund eller sygelig.

Patellaluksation, hvor knæskallen kan flytte sig ud af sin normale position, forekommer ifølge Svenska Kennelklubben. Svenska Biewerterrierklubben anbefaler, at avlshunde har kendt patellastatus. Bed opdrætteren om at vise dokumenterede resultater for begge forældredyr og forklare, hvordan eventuelle fund hos nære slægtninge har påvirket avlsvalgene.

Øjnene er et andet kontrolområde. Raceklubben anbefaler øjenundersøgelse af avlshunde og beskriver både katarakt hos nordiske hunde og den arvelige nethindesygdom prcd-PRA, som kan DNA-testes. Bed om aktuelle øjenresultater, og spørg, hvordan opdrætteren bruger DNA-resultater, når en parring planlægges; en gentest erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse.

Tænderne kræver praktisk forebyggelse fra begyndelsen. Svenska Kennelklubben anbefaler daglig tandbørstning, fordi små hunde let kan få tandsten og forringet mundsundhed. Væn gradvist hvalpen til at få munden håndteret, og lad en dyrlæge vurdere tilbageholdte mælketænder, smerter, dårlig ånde eller problemer med at spise.

En god sundhedssamtale før køb bør derfor omfatte officielle resultater, faktiske diagnoser hos nære slægtninge og opdrætterens plan for opfølgning. En lang liste over lidelser, som kan ramme små hunde, siger mindre end verificerbare oplysninger om den aktuelle parring.

## Historie og oprindelse

Biewer terrier blev udviklet i Tyskland i 1980'erne fra yorkshireterrier. Baggrundsafsnittet i den svenske standard beskriver et kuld fra 1984, hvor hvalpe efter to racerene yorkshireterriere havde hvide aftegninger. Opdrætterparret Biewer fortsatte derefter målrettet avl på egenskaben.

Racen deler altså oprindelse med yorkshireterrier, men den er ikke blot et andet farvenavn for yorkshireterrier. Den har sin egen standard, en defineret trefarvet aftegning og beskrives i standarden som tydeligt genetisk forskellig fra oprindelsesracen. Den første Biewer terrier, der blev registreret i Sverige, kom ind i Svenska Kennelklubbens register i 2018.

Racen er nationalt anerkendt af Svenska Kennelklubben og andre nordiske kennelklubber, men er ikke anerkendt af FCI. Det har først og fremmest betydning for registrering og visse internationale udstillingsmeritter. Ved import bør du derfor bede Svenska Kennelklubben bekræfte, at den konkrete stambog kan registreres, før du betaler depositum; et registreringsbevis fra et andet land er ikke i sig selv en garanti for svensk registrering.

## At leve med racen

Biewer terrier kan fungere både i lejlighed og hus, men en lille bolig gør ikke hundeholdet let at passe. Det afgørende er, om hunden får daglig aktivitet, kan trænes til at være rolig ved hverdagens lyde og får den omfattende pels- og tandpleje, racen kræver.

Med børn er hundens meget lille krop det vigtigste sikkerhedsspørgsmål. Svenska Kennelklubben anbefaler, at hunde og små børn altid har en voksen til stede, og at meget små hunde håndteres ekstra forsigtigt. Børn bør ikke bære en hvalp, jage den eller forstyrre den på hvilepladsen. Roligt samspil siger mere om egnetheden end betegnelsen “børnevenlig”.

Samliv med kat eller andre hunde kan fungere, men det er ingen racegaranti. Biewer terrierens jagtlyst gør en løbende kat særlig relevant. Lad katten have en sikker, hundefri zone og høje flugtsteder, hold de første møder korte og kontrollerede, og tillad ikke jagt. Med andre hunde skal legen tilpasses, så den lille hund ikke kommer til skade på grund af størrelsesforskellen.

Alenetid skal trænes, ikke afprøves med et langt første fravær. Svenska Kennelklubben oplyser, at en lille hvalp ikke kan være alene, og at en alenetrænet voksen hund normalt kan være alene i nogle timer, men individer varierer meget. Begynd, når hvalpen er tryg, gå fra den i meget kort tid, og øg kun, mens hunden forbliver rolig. Jordbruksverket anbefaler desuden, at hunde luftes mindst hver sjette time i dagtimerne og oftere, når de er unge eller gamle.

Før du vælger racen, bør du kunne svare ja på fire spørgsmål: Kan du passe pelsen året rundt, børste tænderne dagligt, planlægge gradvis alene-hjemme-træning og give en lille, men aktiv hund både motion og hjernearbejde? Hvis svaret er ja, kan Biewer terrier være en engageret og nær følgesvend; hvis du søger en letplejet lille hund, er den et dårligere valg.

Biewer terrier

Deutscher Biewer Yorkshire Terrier Club (Germany)

Fédération Cynologique Internationale (Belgium)

Société Centrale Canine (France)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Biewer terrier er en lille, trefarvet selskabshund i toy-størrelse med lang, silkeblød pels, som fælder lidt, men kræver regelmæssig pelspleje. Den er glad, legesyg og meget menneskeorienteret, egner sig godt til lejlighed, har et moderat behov for motion, har brug for blid og venlig træning og kan med god omsorg blive op i de sene teenageår som middelaldrende.

Stormbringer är en uppfödare av rasen Biewer terrier med bas i Lund i Sverige. Uppfödarverksamheten har en historia som sträcker sig tillbaka till år 2000. Biewer terrier har ingått i uppfödningen sedan 2022.

Stormbringer

Hovawart

Hovawart Club of Great Britain

Verband für das Deutsche Hundewesen (VDH) - Hovawart

Svenska Hovawartklubben

Hovawart Club e.V. (Germany)

Hovawart Club de France

Stor, kraftig tysk gårdvogter med middel­lang, vejrbestandig pels i sort, sort med tan-tegninger eller blond. Dybt loyal, rolig og familieorienteret, men reserveret over for fremmede og stærkt territoriel. Intelligent, selvstændig og langsom til at modnes, med behov for konsekvent træning, mental stimulering og rigelig motion.

## Kort fortalt

Wachtelhund er en udpræget skovjagthund til den aktive jæger, ikke en selskabshund, der en gang imellem kommer med på jagt. Racen søger selvstændigt efter vildt, driver med tydelig hals og bruges især som kortdrivende hund på klovbærende vildt og vildsvin. En færdigtrænet hund kan også bruges til eftersøgning og apportering på land og i vand.

- **Oprindelse:** Tyskland
- **Racegruppe:** gruppe 8, apporterende hunde, stødende jagthunde og vandhunde
- **Størrelse:** hanner 48–54 cm og tæver 45–52 cm i skulderhøjde
- **Vægt:** cirka 18–25 kg, afhængigt af hundens størrelse
- **Arbejdsform:** selvstændigt skovsøg, korte drev med hals, eftersøgning og apportering
- **Passer bedst til:** en hundevant, aktiv jæger med egnede jagtarealer og tid til indjagning
- **Pels:** tæt underuld og kraftige dækhår, som oftest er bølgede

Det vigtigste spørgsmål før et køb er derfor ikke, om familien kan motionere meget, men om hunden jævnligt får lov til at jage på den måde, racen er avlet til. Gåture, løb og andre aktiviteter kan opbygge kondition og samarbejde, men de erstatter ikke racens hovedopgave.

## Udseende og pels

Wachtelhunden er en mellemstor, muskuløs og let rektangulær hund med kraftige knogler. Den skal ligne en udholdende arbejdshund og må ikke virke højbenet. Vægten varierer med størrelsen; tæver er ofte lidt lettere end hanner.

Pelsen består af tæt underuld og kraftige, tætsluttende dækhår. Dækpelsen er oftest bølget, men kan være krøllet eller glat. Ørerne, bagsiden af benene og undersiden af halen har længere behåring. Racestandarden deler farverne i to hovedgrupper: ensfarvet brun eller, mere sjældent, rød samt brunskimlet eller, mere sjældent, rødskimlet. Brogede varianter og tanfarvede aftegninger forekommer også i disse farvegrupper.

Pelsen skal børstes og vaskes efter behov, men den skal ikke trimmes. Hårene mellem tæerne kan af og til have brug for at blive klippet kortere. For en jagthund er kontrollen efter jagten vigtigere end en fast ugeplan: mærk hud, ben og poter igennem, fjern frø og kviste, og se efter sår eller flåter. Tør en våd hund, og kontrollér ørerne. Dårlig lugt, gentagne hovedryst, brunt sekret eller irritation i øret er grund til at kontakte en dyrlæge, ikke til selv at afprøve stærke rensemidler.

## Temperament og personlighed

En racetypisk wachtelhund skal være venlig, stabil og uden aggression over for mennesker, samtidig med at den har stor jagtlyst, mod og selvstændighed i skoven. Den forskel er vigtig: skarphed over for vildt er en arbejdsegenskab og er ikke det samme som aggression i hverdagen.

Racestandarden beskriver en lærenem og tilpasningsdygtig hund, mens raceklubben fremhæver både selvstændighed og samarbejdsvilje. Det betyder ikke, at alle individer er nemme eller rolige i hjemmet. Jagtlyst, søgsbredde, hals, skarphed, lydhørhed og evne til at falde til ro varierer mellem hunde og avlslinjer. Spørg derfor, hvordan begge forældre fungerer under praktisk jagt og efter arbejdet, og bed om oplysninger om søskende og tidligere afkom, når de findes.

En wachtelhund kan fungere godt i en familie, når de voksne tager ansvaret for jagt, træning og restitution. Små børn må aldrig være alene med hunden; en voksen skal altid være til stede, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Samliv med andre hunde kan fungere, men omgængeligheden skal vurderes hos den enkelte hund. Katte eller smådyr kræver en særlig forsigtig introduktion, og dyrene skal holdes adskilt, når ingen holder opsyn. Tidlig tilvænning fjerner ikke risikoen ved racens stærke jagtlyst og er ingen garanti for, at et bestemt dyrepar kan leve sikkert sammen.

## Træning og motion

Praktisk jagt og planlagt indjagning er kernen i træningen af en wachtelhund. Racen egner sig kun til en aktiv jæger med adgang til terræn, hvor en kortdrivende hund kan arbejde rigtigt. Den har desuden brug for fysisk konditionstræning og mental aktivering hele året; et bestemt antal minutter om dagen passer ikke til alle hunde, dage eller trin i træningen.

Som kortdrivende hund skal den finde vildt, følge sporet sikkert med pålidelig og tydeligt hørbar hals og vende tilbage, når vildtet forlader det område, der jages af. Svenska Kennelklubben angiver ofte 5–30 minutter som et typisk spænd for et drev, men den gældende svenske avlsstrategi forklarer, at varigheden påvirkes af kontakten med vildtet. Hunden kan afbryde tidligere, når vildtet trækker langt væk, og arbejde længere, når det bevæger sig rundt i området eller bliver stående. Tiden er derfor en rettesnor, ikke et løfte for hvert drev.

Prioritér tidligt:

- kontakt, indkald og en tryg tilbagevenden til føreren
- ro og evnen til at skifte mellem aktivitet og hvile
- skovsøg tilpasset terræn, vildt og jagtform
- sporarbejde, apportering og vandarbejde bygget op trin for trin og under god kontrol
- rolig håndtering af poter, ører og krop efter en jagtdag

Raceklubbens prøver bedømmer blandt andet sporvilje, skovsøg, hals under drev, skudreaktion, søgeevne, drevegenskaber og apportering. Prøveresultater fortæller derfor mere om forældrenes arbejdsevne end generelle beskrivelser som ”jagtlig” eller ”lærenem”. Uden for jagtsæsonen bør kondition, lydighed, spor, apportering og vandtilvænning vedligeholdes efter en plan, der tager hensyn til hundens alder, sundhed og behov for restitution.

## Sundhed

Den gældende svenske avlsstrategi beskriver wachtelhunden som en generelt sund race, men dens arbejdsform gør jagtrelaterede skader til en væsentlig praktisk sundhedsrisiko. De forsikringsoplysninger, der omtales i strategien, viser, at traumer er den hyppigste årsag til dyrlægebesøg. Gennemgå derfor hunden efter jagt, og søg dyrlæge ved halthed, smerter, sår, øjenskader eller ændret almentilstand.

Hofteledsdysplasi, HD, og albueledsdysplasi, ED, følges med røntgen og officiel bedømmelse. Svenska Kennelklubbens gældende registreringsregler kræver, at begge forældredyr har officiel hofte- og albuestatus før parring. Der beregnes også et HD-indeks. Røntgenresultatet er et avlsredskab og viser ikke i sig selv, om den enkelte hund har eller senere får kliniske problemer.

Svenska Wachtelhundklubbens regler for hvalpehenvisning går længere end kennelklubbens registreringskrav. De angiver blandt andet HD A eller B, ED 0, jagtprøver og godkendt skudreaktion for avlshunde. Regler og anbefalinger kan ændre sig, så kontrollér altid de gældende versioner, og skeln mellem kravene til registrering og de krav, raceklubben stiller til sin egen henvisning.

Oplysningerne om allergi og ørebetændelse er ikke entydige. Svenska Kennelklubbens raceinformation peger på en stigning og råder hvalpekøbere til at undersøge forældre og søskende. Samtidig siger den gældende avlsstrategi, at man ikke har fundet nogen sygdom, der er særlig for racen eller klart hyppigere end gennemsnittet. Spørg derfor konkret til tilbagevendende kløe, hudproblemer og øregener i slægten uden at gå ud fra, at alle wachtelhunde bliver ramt. Kennelklubbens raceinformation nævner også et sundhedsprogram for øjne, mens de særlige registreringsbestemmelser for racen udtrykkeligt angiver HD- og ED-status.

## Historie og oprindelse

Wachtelhunden kommer fra Tyskland og blev udviklet som en alsidig hund til jagt i skov og vand. Jagthunde af lignende type har været kendt i flere hundrede år, men den stambogsførte avl af den moderne race begyndte omkring år 1900. Den tidlige avl opbyggede brune og brunskimlede farvelinjer og holdt jagtfunktionen i centrum.

Racen kom til Sverige under Anden Verdenskrig gennem kontakter mellem jægere. De første svenske registreringer blev foretaget i 1942. Her blev hundene blandt andet brugt som drivende skovjagthunde med hals og som vandapportører. Interessen steg tydeligt i 1980'erne, da jægerne efterspurgte en effektiv kortdrivende hund, og Svenska Wachtelhundklubben blev stiftet i 1987. Svensk avl har fortsat lagt stor vægt på praktisk jagt og prøver, der beskriver søg, hals, drev, skudreaktion og alsidighed.

## At leve med racen

Wachtelhund passer bedst i et hjem, hvor en voksen går aktivt på jagt, har adgang til egnet terræn og vil bruge meget tid på at udvikle sig som hundefører. Den er sjældent et fornuftigt førstevalg for den, der ikke har erfaring med krævende jagthunde. En uerfaren, men aktiv jæger vil i så fald have brug for tæt støtte fra opdrætteren, raceklubben og erfarne hundeførere helt fra begyndelsen.

Et hus og en stor have erstatter ikke arbejde, og det er ikke automatisk umuligt at bo med racen i en lejlighed. Det afgørende er, om hverdagen giver hunden jagt, træning, udetid og restitution, og om man har en plan, der forhindrer hals eller anden gøen i at genere naboerne. Alenetid skal trænes gradvist med korte, rolige perioder i begyndelsen. Planlæg ikke en hverdag, hvor hunden regelmæssigt er alene gennem en hel arbejdsdag.

Bed opdrætteren om at vise og forklare:

- forældrenes officielle HD- og ED-resultater, og hvordan kombinationens indeks er vurderet
- jagtprøveresultater, skudreaktion og erfaring fra praktisk jagt
- hvordan søg, drevtid, hals, tilbagevenden og samarbejde fungerer i virkelige jagtsituationer
- oplysninger om allergi, øreproblemer og andre tilbagevendende lidelser hos forældre, søskende og tidligere afkom
- hvilken jagtform og hvilket terræn kuldet er planlagt til

Et godt valg handler ikke om at finde hvalpen med ”mest drive”, men om at vælge en hvalp efter forældre med dokumenterede egenskaber, der passer til jagten og den måde, du reelt kan føre og træne hunden på.

Wachtelhund

German Spaniel Club of Germany (Verein Deutsch Wachtelhund e.V.)

The German Kennel Club (VDH - Verband für das Deutsche Hundewesen)

United Kingdom German Spaniel Club

Svenska Jägareförbundet (Swedish Hunters Association)

Middelstor, robust tysk jagtspringer bygget til tæt vegetation, med tyk, vejrbestandig pels i brun eller brun/hvid. Meget loyal, ofte stærkt knyttet til én person, men alligevel familievenlig. En yderst energisk og målrettet apporterende og stødende jagthund, som kræver meget motion og meningsfulde arbejdsopgaver; stadig sjælden uden for Tyskland.

Tysk jagtterrier

Verein für Deutsche Jagdterrier e.V.

Federation Cynologique Internationale (FCI)

Tysk jagtterrier er en kompakt, atletisk arbejdsterrier, som er avlet i Tyskland til krævende jagt. Den er meget driftstærk, frygtløs og loyal og har brug for intensiv daglig motion, konsekvent belønningsbaseret træning og en erfaren fører. Pelsen er vejrbestandig, fælder moderat, og racen egner sig bedst til aktive hjem med jagt eller hundesport.

Widhovs är en uppfödare av raserna Hovawart, Wachtelhund och Tysk jaktterrier med bas i Lund i Sverige.

Widhovs

## Kort fortalt

Dværgschnauzeren er en lille, men robust tysk hunderace med et tydeligt vagtinstinkt, stor arbejdslyst og en pels, der skal trimmes. Den er den mindste af schnauzerracerne, men ikke blot en mindre udgave af schnauzeren. Dværgschnauzeren er en selvstændig race, som blev udviklet til arbejde på gårde i et lille og praktisk format.

- **Skulderhøjde:** 30–35 cm for både hanner og tæver
- **Vægt:** 4–8 kg ifølge racestandarden
- **Oprindelsesland:** Tyskland
- **Oprindelig opgave:** rottefanger og gårdhund
- **Pels:** ruhåret dækhår med tæt underuld
- **Farver:** sort, peber og salt, sort og sølv samt hvid
- **Typiske træk:** opmærksom, udholdende, nysgerrig og ofte hurtig til at slå alarm

Dværgschnauzeren passer bedst til den, der gerne vil træne og aktivere sin hund hver dag og accepterer regelmæssig pelspleje. Den praktiske størrelse gør hunden let at tage med, men hverdagen kræver stadig klare rutiner.

## Udseende og pels

Dværgschnauzeren skal være kompakt, kraftig og omtrent lige så lang, som den er høj. Skægget, de buskede øjenbryn og den ruhårede pels giver det velkendte schnauzerpræg. Racestandarden angiver samme højde- og vægtinterval for begge køn, men hvor den enkelte voksne hund ligger inden for intervallerne, afhænger blandt andet af kropsbygning og huld.

Pelsen består af tæt underuld og hårdt, tilliggende dækhår. De fire godkendte farver er helt sort, peber og salt, sort og sølv samt helt hvid. Farven siger ikke noget om hundens temperament, eller hvor godt den passer til et bestemt hjem.

Den ruhårede pels skal trimmes, hvilket betyder, at modne, døde dækhår plukkes ud. Svenska Kennelklubben anbefaler trimning mindst fire gange om året og gennemgang af underulden cirka en gang om ugen. Hvor ofte den enkelte hund skal trimmes helt, afhænger af pelskvalitet, vækst og den ønskede pelslængde. Skæg, benhår og blødere områder skal redes, så snavs og filtre ikke bliver siddende.

Klipning kan passe til en hund, der er blevet øm eller har svært ved at stå under en trimning, men metoden ændrer pelsens struktur. Når dækhårene klippes af i stedet for at blive plukket ud, bliver pelsen ofte blødere og mere ulden. Spørg derfor opdrætteren eller en erfaren hundefrisør, hvordan hundens pels hidtil er blevet plejet, før du vælger metode.

En korrekt plejet ruhåret pels fælder normalt meget lidt, men det gør ikke dværgschnauzeren allergifri. Begrænset fældning fortæller ikke, hvordan en person med allergi vil reagere, og ingen hunderace kan garanteres at fungere for alle. Hvis der er allergi i familien, bør I tale med sundhedspersonale, møde hunde under kontrollerede forhold og lægge en plan før købet.

## Temperament og personlighed

Dværgschnauzeren er som regel opmærksom, nysgerrig og udholdende. Den registrerer hurtigt lyde, bevægelser og mennesker i nærheden og kan derfor være en effektiv lille alarmhund. Den samme årvågenhed kan føre til gentagen gøen ved døren, i opgangen eller uden for vinduet, hvis hunden ikke får hjælp til at falde til ro.

Raceegenskaber beskriver en tendens, ikke hvert enkelt individ. De svenske mentalbeskrivelser kommer fra en for lille del af opdrætterne til at give et sikkert billede af alle dværgschnauzere. Forskellene mellem familier og individer kan være store. Se derfor på, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hverdagen. En tryg hund bør kunne komme sig efter en overraskelse og slappe af, når der ikke sker noget.

Dværgschnauzere lærer ofte hurtigt og kan være sjove at samarbejde med. Ejeren skal dog gøre det tydeligt, hvilken adfærd der kan betale sig. Hårde korrektioner kan øge stress og gøen. Med rolig, belønningsbaseret træning bliver det lettere at lære hunden, hvad den skal gøre i stedet.

## Træning og motion

Dværgschnauzeren har brug for fysisk aktivitet og opgaver til næse og hjerne hver dag. Der findes ingen meningsfuld regel om et bestemt antal minutter, som passer til alle. En sund, ung voksen hund kan have glæde af lange ture og hundesport, mens en hvalp, ældre hund eller hund med sygdom har brug for en anden belastning.

Variér ture i forskellige omgivelser med korte træningspas, søgeøvelser og tid til at undersøge i eget tempo. Rallylydighed, nosework, tricktræning og agility er aktiviteter, hvor racens hurtighed og lyst til samarbejde kan komme til sin ret. Målet er ikke at udmatte hunden hver dag. Et bedre tegn er, at den kan være aktiv ude og bagefter falde til ro hjemme.

Begynd tidligt med hverdagens færdigheder: kontakt, indkald, pæn lineføring, håndtering af poter og skæg samt ro på en fast plads. Træn alarmgøen, før den bliver en vane. Beløn hunden, når den registrerer en lyd og derefter vender opmærksomheden mod dig, og indøv en enkel rutine for dørklokken og besøg. Begræns udsynet, hvis hunden igen og igen øver sig i at gø ved vinduet. Ændr én ting ad gangen, og øg først sværhedsgraden, når hunden er rolig.

Racens baggrund som rottefanger betyder, at nogle individer gerne jager små dyr, der bevæger sig hurtigt. Et sikkert indkald og brug af snor, hvor der kan dukke vildt op, er derfor fornuftigt, selv om jagtinteressen varierer.

## Sundhed

Dværgschnauzeren beskrives generelt som en robust race, men urinsten og øjensygdomme er to dokumenterede områder, man bør kende til. Svenska Kennelklubben oplyser, at urinsten forekommer hos lidt over fem procent af racen. Raceklubbens sundhedsarbejde følger også blandt andet progressiv retinal atrofi, PRA, og grå stær.

Racen har desuden en kendt tilbøjelighed til forhøjede triglycerider i blodet. Det betyder ikke, at alle dværgschnauzere bliver syge, og en forhøjet værdi forklarer ikke automatisk maveproblemer eller betændelse i bugspytkirtlen. Tilbagevendende opkast, diarré, mavesmerter, problemer med vandladning eller ændret syn bør vurderes af en dyrlæge. Dyrlægen afgør, om eksempelvis en urinprøve, øjenundersøgelse eller fastende blodprøve er relevant.

Før du køber hvalp, bør du bede opdrætteren vise konkrete sundhedsoplysninger frem for blot at sige, at linjen er sund. Kontrollér forældrenes registrerede resultater fra øjenundersøgelser, og spørg til urinsten, tilbagevendende maveproblemer og øjensygdom hos nære slægtninge. Raceklubben offentliggør DNA-resultater for flere sygdomme, der kan testes for, men en DNA-pakke er ikke en generel sundhedsattest og dækker ikke alle former for PRA. Spørg, hvilke prøver der er taget, hvad resultaterne betyder for netop denne kombination, og hvilke aktuelle anbefalinger opdrætteren følger.

Små hunde har også brug for regelmæssig tandpleje. Væn hvalpen til tandbørstning, og hold øje med munden, så dårlig ånde, ømhed eller problemer med at tygge opdages tidligt.

## Historie og oprindelse

Dværgschnauzeren blev udviklet i Tyskland omkring forrige århundredskifte. I området omkring Frankfurt am Main fandtes en lille, schnauzerlignende hund under navnet ruhåret dværgpinscher. Svenska Kennelklubben beskriver, hvordan små schnauzere og dværgpinschere blev brugt, da racen tog form gennem mere planlagt avl.

Den lille gårdhund skulle holde rotter væk og samtidig gøre opmærksom på det, der skete omkring gård og stald. Det historiske arbejde er med til at forklare nutidens kombination af hurtighed, årvågenhed og interesse for små bevægelser. I dag er dværgschnauzeren en selskabshund, men den har stadig godt af at bruge både krop og hjerne.

## At leve med racen

Dværgschnauzeren kan bo i lejlighed, men en lille hund er ikke automatisk nem at have tæt på naboerne. Overvej, om du kan håndtere lyde ved dør og vindue, sørge for flere lufteture og give hunden daglig aktivitet. Evnen til at slappe af indendørs er ofte vigtigere end boligens størrelse.

Racen kan fungere fint med børn, når en voksen hjælper både barnet og hunden med at være sammen på en rolig måde. Små børn og hunde skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får fred. Det er de voksne, der har ansvaret for ture, træning og pelspleje, selv om børnene gerne vil hjælpe.

Om hunden kan bo med en kat, afhænger mere af individerne, deres tidligere erfaringer og introduktionen end af racenavnet. Lad de første møder være rolige, adskil dyrene med et gitter ved behov, og giv katten flugtveje. Gnavere og andre smådyr bør holdes sikkert adskilt. Den dokumenterede baggrund som rottefanger gør det uklogt at regne med, at jagtinteressen mangler.

Hunden skal gradvist vænnes til at være alene. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde er meget forskellige i, hvad de kan klare uden at blive urolige. Begynd med meget korte, udramatiske stunder, når hunden er tryg, og øg kun tiden, så længe den forbliver rolig. Planlæg hverdagen efter individet i stedet for at antage, at en bestemt race kan være alene i et fast antal timer.

Vælg en dværgschnauzer, hvis du holder af en opmærksom, aktiv hund og vil bruge tid på træning og trimning. Vælg en anden race, hvis du ønsker minimal pelspleje, en hund der sjældent slår alarm, eller en sikker løsning i forhold til allergi og smådyr.

Dværgschnauzer

Svenska Schnauzer Pinscherklubben (Sweden)

Den kompakte, robuste Dværgschnauzer er intelligent, lærenem og meget menneskekær. Dens stride, næsten ikke‑fældende pels kræver regelmæssig pelspleje. Som opmærksom vagthund med terriertemperament har den brug for daglig motion, mental stimulering og konsekvent træning og bliver ofte 12–15 år gammel.

Tabus Dream är en uppfödare av rasen Dvärgschnauzer med bas i Svedala i Sverige. Uppfödningen har både vita och svarta dvärgschnauzrar.

Tabus Dream

## Kort fortalt

Rhodesian ridgeback er en stor og atletisk hund fra det sydlige Afrika, især kendt for hårstriben langs ryggen, hvor pelsen vokser i modsat retning. Racen passer bedst til den, der har god tid til både fysisk aktivitet og træning, og som kan håndtere en selvstændig hund med baggrund i jagt og bevogtning.

- **Oprindelse:** det sydlige Afrika. Sydafrika og Zimbabwe har ansvaret for racestandarden.
- **Racegruppe:** FCI gruppe 6, drivende jagthunde samt schweiss- og sporhunde.
- **Mankehøjde:** den ønskede højde er 63–69 cm for hanner og 61–66 cm for tæver.
- **Ønsket vægt:** cirka 36,5 kg for hanner og 32 kg for tæver ifølge racestandarden.
- **Pels:** kort, tæt og glat, fra lys hvedefarvet til rød hvedefarvet.
- **Temperament:** raceidealet er værdigt og intelligent, med en vis tilbageholdenhed over for fremmede, men uden aggression eller frygt.
- **Aktivitetsniveau:** højt. En rhodesian ridgeback har brug for varieret bevægelse, mentale opgaver og tid til at falde til ro.

Racebeskrivelsen er ikke et løfte om den enkelte hund. Forældre, nære slægtninge, opvækst og træning fortæller mere om den hvalp, du møder.

## Udseende og pels

Rhodesian ridgeback skal være kraftfuld og muskuløs, men samtidig bevægelig og harmonisk, ikke tung eller massiv. Standarden angiver 63–69 cm og omkring 36,5 kg som ønskeligt for hanner og 61–66 cm og omkring 32 kg for tæver. Det er idealmål for racen, ikke et løfte om den endelige vægt hos enhver voksen hund.

Ridgen er racens tydeligste kendetegn. Den skal begynde bag skuldrene, blive smallere mod hoftebenene og være symmetrisk. Standarden kræver to ens hvirvler, såkaldte kroner, placeret over for hinanden. Et forkert antal kroner er en eksteriørfejl, og en hund uden ridge kan ikke præmieres efter standarden. Det afgør imidlertid ikke, hvordan hunden fungerer i hverdagen. Ridgens udseende og undersøgelsen for dermoid sinus er to forskellige spørgsmål.

Pelsen skal være kort, tæt, glat og blank, hverken ulden eller silkeagtig. Farven går fra lys hvedefarvet til rød hvedefarvet. Lidt hvidt på bryst og tæer er tilladt, ligesom mørk maske og mørke ører, mens store hvide partier og mange sorte hår er uønskede. Næsen kan være sort eller brun, og øjenfarven skal harmonere med pelsens og næsens farve.

Den korte pels kræver ikke specialiseret pelspleje. Børst og bad efter behov, hold kløerne tilpas korte, og kontrollér hud, ører og poter. Tilpas plejen til den enkelte hund og dens hverdag frem for at følge en fast ugeplan.

## Temperament og personlighed

En typisk rhodesian ridgeback er selvstændig, opmærksom og tilbageholdende over for mennesker, den ikke kender. Tilbageholdenhed betyder, at hunden kan vælge at se situationen an; det er ikke det samme som frygt. Racestandarden beskriver hverken skyhed eller aggression som ønskeligt, mens raceklubbens materiale om mentalitet viser, at social tryghed, reaktioner og evnen til at falde til ro igen varierer fra hund til hund.

Racen har baggrund i både jagt og bevogtning. Jagtinteresse, årvågenhed og selvstændige valg kan derfor mærkes i hverdagen, men styrken varierer mellem individer. En hund, der reagerer på besøgende, er ikke automatisk en pålidelig vagthund, og at hunden er stille under en mentalbeskrivelse garanterer ikke, at den er stille derhjemme.

Den svenske mentalbeskrivelse BPH kan give nyttig viden om, hvordan en hund reagerer i en bestemt testsituation. Beskrivelsen er ikke en prøve, som hunden består eller dumper. Læs hele resultatet i Svenska Kennelklubbens Avelsdata, og se især på social tryghed, frygt og evnen til at komme sig. Bed også om at møde tæven og gerne flere voksne slægtninge. Deres adfærd i almindelige situationer giver et bedre beslutningsgrundlag end ord som “familievenlig” eller “stabil” i en annonce.

En rhodesian ridgeback kan fungere godt i en børnefamilie, men racenavnet er ingen sikkerhedsgaranti. En voksen skal altid holde opsyn med samspillet, og hunden skal have lov til at spise, sove og trække sig tilbage uden at blive forstyrret. Vælg hund og opdrætter efter familiens faktiske forhold, ikke efter en generel betegnelse.

## Træning og motion

En rhodesian ridgeback har brug for meget fysisk og mental aktivitet, men ét bestemt antal minutter passer ikke til alle hunde. En velfungerende hverdag indeholder ture i forskellige omgivelser, mulighed for at bevæge sig friere på sikre steder, næsearbejde og opgaver, hvor hunden samarbejder, efterfulgt af tid til at falde til ro.

Spor, søgeøvelser og andet duftarbejde udnytter racens egenskaber på en god måde. Styrke, tempo og udholdenhed skal bygges gradvist op, især hos en unghund i vækst. Tilpas belastningen efter hundens krop, underlaget og dens restitution i stedet for at følge en enkel aldersregel.

Selvstændigheden gør ikke racen umulig at træne, men den stiller krav til motivation og tydelighed. Belønningsbaserede og varierede træningspas virker bedre end lange gentagelser eller hårde konfrontationer. Træn kontakt, lineføring og indkald tidligt. Hvis hunden gerne følger vildt, bør en lang line eller et solidt indhegnet område sørge for sikkerheden, indtil træningen også holder under forstyrrelser.

Lad hvalpen møde mennesker, hunde, steder og lyde i et tempo, hvor den stadig kan søge kontakt og komme sig. Målet er ikke at hilse på alle, men at føle sig tryg i hverdagen.

## Sundhed

Før du køber en hvalp, er officielle resultater for hofter og albuer samt en dokumenteret undersøgelse af hvalpen for dermoid sinus centrale kontroller. Kontrollér, at alle oplysninger gælder de rigtige hunde, og skeln mellem Svenska Kennelklubbens registreringsregler og raceklubbens strengere vilkår for hvalpeformidling.

For at et kuld rhodesian ridgeback kan registreres, kræver Svenska Kennelklubben, at begge forældre har et officielt HD-resultat før parring. Racen har desuden et særligt krav om officiel ED-status. Nordiske avlshunde, der er omfattet af reglen, må ikke bruges, hvis de har ED grad 2 eller 3 eller har fået konstateret eller er opereret for albueledsdysplasi. Et kendt resultat er ikke automatisk et godt resultat, så læs selve graden, og spørg, hvordan kombinationen er planlagt.

Vilkårene for hvalpeformidling hos Svenska Rhodesian Ridgeback Sällskapet går længere end grundkravene. De omfatter blandt andet forældrenes alder, HD-grader og kombinationer, ED grad 0 og dokumentation af mentalitet for visse hunde. Hvis et kuld markedsføres gennem hvalpeformidlingen, bør du undersøge, hvad det betød for netop denne parring. Hvis kuldet ikke er med, kan du spørge, hvilket vilkår der ikke er opfyldt; betegnelsen alene fortæller ikke alt om sundheden.

Dermoid sinus, ofte forkortet DS, er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor huden og det underliggende væv ikke er blevet helt adskilt under fosterudviklingen. Forandringen kan danne en kanal af varierende dybde. Hvalpe skal derfor undersøges grundigt af en person med den rette erfaring, og køberen bør få at vide, hvem der udførte kontrollen, og hvad der blev dokumenteret.

Forskning har forbundet den genetiske forandring, der giver ridge, med en højere risiko for DS, men en ridge-test er ikke en diagnostisk test for dermoid sinus. Raceklubben understreger, at hele den genetiske årsag til DS ikke er fastlagt, og fraråder en nyere kommerciel risikotest, som mangler publiceret validering. En synligt korrekt ridge kan derfor aldrig erstatte en fysisk undersøgelse af hvalpen.

DNA-test for blandt andet juvenil myoklonisk epilepsi, JME, og degenerativ myelopati, DM, skal ikke behandles som en obligatorisk standardpakke til enhver svensk kombination. Raceklubben anbefaler en vurdering ud fra slægtskab og kendte resultater. Bed opdrætteren forklare, hvorfor en bestemt test er valgt, hvilken hund resultatet gælder, og hvordan det påvirkede parringen. Det fortæller mere end en upræcis oplysning om, at hundene er “DNA-testet”.

Hold også hunden i et funktionelt huld. Følg vægt, talje, hvor let du kan mærke ribbenene, og hundens udholdenhed over tid. Lad dyrlægen vurdere ændringer eller symptomer i stedet for at drage konklusioner ud fra en generel sygdomsliste.

## Historie og oprindelse

Rhodesian ridgeback blev udviklet i det sydlige Afrika og er den eneste internationalt anerkendte hunderace med denne oprindelse. I Kapkolonien blev de tidlige nybyggeres hunde krydset med lokale, delvist domesticerede jagthunde med ridge. Den officielle historie giver ingen sikker liste over alle europæiske racer bag nutidens hund, så præcise opskrifter bliver spekulation.

Racens oprindelige arbejde har givet anledning til navnet “løvehund”, men betegnelsen kræver en forklaring. Hundene skulle spore især løver og ved hjælp af deres bevægelighed holde dyret på afstand, indtil jægeren kom. De arbejdede ofte parvis eller i grupper på tre; opgaven var ikke at dræbe en løve på egen hånd.

F.R. Barnes udformede den første racestandard i Bulawayo i det daværende Rhodesia i 1922 med dalmatinerstandarden som forbillede. Standarden blev anerkendt af den sydafrikanske kennelorganisation i 1926. Den nuværende standard forvaltes af Sydafrika og Zimbabwe og beskriver stadig en udholdende, hurtig og funktionel hund frem for en tung kropstype.

## At leve med racen

Rhodesian ridgeback passer bedst i et hjem, der kan give hunden tæt kontakt, daglig aktivitet, konsekvent træning og tydelige muligheder for hvile. Boligens størrelse afgør ikke i sig selv, om livet fungerer. Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis hundens behov bliver dækket uden for hjemmet, og den kan slappe af indenfor; en stor have erstatter hverken ture, næsearbejde eller samarbejde.

Alenetid skal trænes gradvist, uden at hvalpen forlades, før den er klar. Begynd med meget korte og udramatiske perioder, og øg kun, så længe hunden er tryg. Der findes ingen racebestemt timegrænse, som passer til alle voksne hunde. Planlæg derfor hverdagen efter den hund, du faktisk har, og sørg for hjælp, hvis den viser uro, giver lyd, ødelægger ting eller har svært ved at falde til ro.

Hvordan racen fungerer med andre hunde eller katte, afhænger af individet, tidligere erfaringer og introduktionen. Hold de første møder kontrollerede, giv dyrene hver deres trygge sted, og undgå, at hunden sætter efter dem. En hvalp, der vokser op med en kat, kan få gode vaner, men det fortæller ikke med sikkerhed, hvordan den reagerer på ukendte smådyr udendørs.

Før køb er disse kontroller mere værdifulde end generelle løfter:

- kontrollér forældrenes identitet og officielle HD- og ED-resultater i SKK Avelsdata;
- spørg, om kuldet opfylder SRRS' vilkår for hvalpeformidling, og hvad eventuelle afvigelser betyder;
- bed om dokumentation for hvalpens undersøgelse for dermoid sinus;
- læs forældres og nære slægtninges BPH-resultater som beskrivelser, ikke karakterer;
- spørg, hvorfor eventuelle DNA-test er udført, og hvordan resultaterne påvirkede kombinationen;
- mød voksne slægtninge, og vurder tryghed, evnen til at komme sig, jagtinteresse og ro i hverdagen;
- vær ærlig om, hvor meget tid du har til træning, motion, hundepasning og gradvis træning i at være alene.

Den rette hund skal ikke blot svare til racestandarden. Den bør komme fra forældre med veldokumenteret sundhed og have egenskaber, der passer til det liv, du kan tilbyde.

Rhodesian ridgeback

Verein für Deutsche Doggen (Germany)

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Rhodesian Ridgeback Club of Great Britain

Rhodesian ridgeback er en kraftfuld, atletisk afrikansk jagthund med en karakteristisk ås af pels, der vokser i modsat retning. Den er loyal og kærlig over for sin familie, men reserveret over for fremmede, har brug for masser af daglig motion, konsekvent, positiv træning og passer bedst til aktive, erfarne ejere.

En liten familjär kennel mitt i Skåne som föder upp en kull med några års mellanrum. För oss är det viktigt med att hinna utvärdera hälsa och mentalitet mellan våra kullar.

Vackra Vilda

## Kort fortalt

Flatcoated retriever er en anerkendt britisk apporterende fuglehund i FCI-gruppe 8. Racen er avlet til at søge efter og hente nedlagt vildt på land og i vand, så samarbejde, apporteringslyst og evnen til at arbejde i varieret terræn er centrale egenskaber – også hos hunde, der primært lever som familiehunde.

- Den ønskede skulderhøjde er 58–61 cm for hanner og 56–58 cm for tæver.
- Den ønskede vægt i god kondition er 27–36 kg for hanner og 25–32 kg for tæver. Målene beskriver racestandardens ideal, ikke hvad enhver voksen hund vil veje eller måle.
- De godkendte farver er sort og leverbrun.
- Raceidealet er en positiv, venlig, vågen og lydhør hund. Energi, intensitet og evnen til at falde til ro varierer mellem individer og familier.
- En Flatcoated retriever har hver dag brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, problemløsning og samarbejde. Lange gåture alene erstatter ikke meningsfulde opgaver.
- Tumorsygdomme er et vigtigt sundhedsproblem i racen. Ingen enkelt test kan vise, at en hvalp eller avlslinje er fri for fremtidig kræftrisiko.

## Udseende og pels

Flatcoated retriever skal være stærk uden at blive tung og spændstig uden at virke spinkel. Funktionel balance er vigtigere end kraftig knoglebygning, overdreven pels eller høj kropsvægt. Bevægelserne skal være frie, flydende og regelmæssige set forfra og bagfra.

Hovedet er langt og velformet med et fladt, moderat bredt kranium og kun et let stop. Kæberne skal være lange og stærke nok til apporteringsarbejdet. Kroppen har en dyb, forholdsvis bred brystkasse og et kort, kraftigt lændeparti. Halen bæres muntert, men ikke højt over ryglinjen.

Pelsen er tæt, fin til middelkraftig og så flad som muligt. Ben og hale har tydeligt behæng, når hunden er fuldt udviklet. Kun sort og leverbrun indgår i standarden; gul forekommer, men er ikke en godkendt udstillingsfarve.

Pelsplejen bør følge hundens faktiske pels og hverdag, ikke en fast kalender. Red pelsen igennem helt ned til huden, og vær særligt omhyggelig bag ørerne, i armhulerne og i behænget. Efter badning eller arbejde i vand og tæt terræn skal hunden tørres og gennemgås for filtre, hudirritation, frø, små sår og beskadigede trædepuder. Ørerne skal holdes tørre og kontrolleres ved lugt, rødme eller kløe. Trimning kan holde poter og behæng funktionelle, men pelsen bør ikke formes til en tung eller overdreven silhuet.

## Temperament og personlighed

Flatcoated retriever skal være tillidsvækkende, positiv, venlig, vågen og lydhør, men racestandarden er et avlsmål – ikke en garanti for hvert individ. En hvalpekøber bør derfor vurdere forældrene, voksne slægtninge og hvordan opdrætteren følger hundenes adfærd i hverdagen, i stedet for blot at godtage, at racen beskrives som glad.

I Svenska Kennelklubbens BPH-analyse af 209 svenskfødte hunde blev racen overordnet opfattet som tryg, energisk, nysgerrig, legesyg og social. Den samme analyse understreger variationen i racen og påpeger, at stor nysgerrighed og hurtige reaktioner også kan hænge sammen med vanskeligheder ved at falde til ro. Materialet beskriver de deltagende hunde og er ikke en facitliste for en hvalp. Se derfor efter både arbejdslyst og evnen til at falde til ro igen: Kan de voksne hunde hilse uden at miste al selvkontrol, håndteres roligt og hvile, når der ikke sker noget?

Racen er ofte social, men egnethed med børn, hunde eller katte må aldrig antages ud fra racenavnet. En stærk og begejstret hund kan vælte et lille barn uden at ville gøre skade. Små børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Introduktion til hunde og katte bør ske gradvist. Tidligere erfaring, lyst til at jage og evnen til at afbryde på signal betyder mere end en generel beskrivelse af racen.

## Træning og motion

Flatcoated retriever har brug for at anvende både krop og hoved hver dag, men der findes ingen seriøs universel kvote i minutter eller timer. Det rette niveau afhænger af alder, helbred, kondition, aktivitetens intensitet og hvor godt hunden falder til ro bagefter. En god dag rummer en blanding af bevægelse, næsearbejde, apportering, samarbejde og uforstyrret hvile.

Apportering og søg giver ofte mere end blot at forlænge gåturen. Dummyer, enkle markeringsapporteringer, nærsøg, spor, jagttræning eller den svenske Funktionsbeskrivning Retriever kan give afløb for de egenskaber, racen er avlet til. Jagtprøver og praktisk jagt passer til den, der vil udvikle arbejdet videre, men enhver ejer kan skabe hverdagsopgaver, hvor hunden får lov til at søge, bære, aflevere og vente på et signal.

Belønningsbaseret og gradvis træning passer til en hurtig og samarbejdsvillig retriever. Prioritér tidligt:

- kontakt og at gå pænt i snor, før hunden bliver fuldvoksen og stærk;
- indkald og stopsignal, også når noget bevæger sig eller dufter spændende;
- rolige hilsener med alle fire poter på jorden;
- at bære og aflevere genstande uden konflikt;
- ro, passivitet og evnen til at geare ned efter aktivitet;
- frivillig håndtering af poter, ører, mund og pels.

Vandarbejde kan være et godt afløb, men interesse for vand er ikke det samme som at kunne svømme. Begynd på lavt vand, vis hunden en sikker vej op, undgå strømmende eller meget koldt vand, og lad aldrig hunden være uden opsyn. Hunde i vækst har brug for varieret belastning, der opbygges gradvist; gentagne bratte stop, høje spring og ensidig boldkastning er ikke en genvej til god kondition.

## Sundhed

Tumorsygdomme er det vigtigste racespecifikke sundhedsområde, en hvalpekøber skal forstå. Svenska Kennelklubben og raceklubben beskriver en overrepræsentation af flere tumorformer, og Flatcoated retriever har blandt andet en dokumenteret disposition for histiocytært sarkom. Det betyder ikke, at enhver hund bliver syg, men risikoen kan ikke afvises med en DNA-test, en normal dyrlægeattest eller unge, raske forældre.

Bed om alder og dødsårsag for forældre, bedsteforældre, hel- og halvsøskende samt hunde fra tidligere kuld. Spørg, hvilke diagnoser der faktisk er bekræftet af en dyrlæge, og hvordan opdrætteren bruger oplysninger om ældre slægtninge. Hos din egen hund bør en ny eller voksende knude, vedvarende halthed, uforklarligt vægttab eller en tydelig ændring i appetit og energi vurderes af en dyrlæge. Sådanne tegn kan have mange årsager og bør ikke selvdiagnosticeres som kræft.

For afkom, der skal registreres i Sverige, kræver Svenska Kennelklubben, at begge forældre har officiel hofteledsstatus før parring. Kendt status betyder, at der findes et resultat – ikke automatisk at hofterne er graderet A eller B. Kontrollér derfor selve graden og resultaterne hos nære slægtninge. Albuerøntgen er en vigtig kontrol, som raceklubben gerne vil se hos flere hunde, men den er ikke et særskilt krav for at registrere hvalpe efter reglerne fra 2026.

Øjenundersøgelse er heller ikke et formelt krav fra Svenska Kennelklubben for racen. Den aktuelle anbefaling fra den svenske Flatcoated Retrieverklub er, at avlshunde har en øjenattest, som højst er to år gammel ved parring. Klubben anbefaler også gonioskopi, når det er muligt, og at en kendt grad af pektinatligamentdysplasi, PLD, ikke fordobles i en kombination. Bed om at se dato, diagnoser og hele resultatet – ordet "øjentestet" er ikke nok.

Renal dysplasi, RD, forekommer i få, men alvorlige tilfælde. Der findes ingen valideret DNA-test for RD hos Flatcoated retriever, så et kommercielt testresultat bør ikke bruges som bevis for, at en hund eller kombination er fri. En kendt diagnose hos nære slægtninge og opdrætterens åbenhed er mere relevant.

## Historie og oprindelse

Flatcoated retriever blev udviklet i Storbritannien som en apporterende fuglehund til arbejde efter skuddet. Opgaven var at søge efter og hente nedlagt fugle- og småvildt på land og i vand, hvilket forklarer racens kombination af næsearbejde, samarbejdsvilje, bæring og udholdende bevægelse.

FCI anerkendte racen endeligt i 1954 og placerer den blandt retrieverne med arbejdsprøve. Flatcoated retriever kom til Sverige i 1960'erne. De præcise fortællinger om, hvilke hundetyper der blev krydset på hvert trin af udviklingen, varierer mellem historiske kilder. Det sikre og praktisk vigtige er, at nutidens race stadig skal fungere som apportør og ikke blot have et retrieverlignende udseende.

## At leve med racen

Flatcoated retriever passer bedst til en, der vil leve med en aktiv arbejdende retriever og samtidig har tænkt sig at træne ro. Racen kan passe til en engageret førstegangsejer, men er ikke automatisk nem: Størrelse, fart og meget ivrige hilsener kræver planlægning, og behovet for samarbejde varer hele livet.

Lejlighed kan fungere, hvis det er nemt at komme ud, hunden får meningsfuld aktivitet, og man træner lyde, hilsener i fællesarealer og hvile. En have erstatter ikke gåture eller fælles arbejde. Alenetid skal opbygges gradvist fra korte, trygge stunder; en lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer i, hvad de kan klare. Hvis arbejdsdagen jævnligt indebærer langt fravær, skal en velfungerende plan for selskab og luftning være på plads før købet.

Før du vælger en hvalp, bør du kunne få klare svar på disse spørgsmål:

- Hvad bruges forældrene til, og hvordan fungerer de under aktivitet, håndtering og hvile?
- Hvilken officiel HD-grad har hver forælder, og findes der albueresultater og ledhistorik hos nære slægtninge?
- Hvornår blev den seneste øjenundersøgelse foretaget, hvad viste hele attesten, og findes der resultater fra gonioskopi?
- Hvor gamle blev nære slægtninge, hvad døde de af, og hvilke tumordiagnoser eller RD-tilfælde er kendt?
- Hvordan følger opdrætteren sundhed, temperament og arbejdsevne i tidligere kuld over tid?

Det rette hjem får en arbejdsivrig, social og alsidig hund. Et dårligt match opstår ofte, når det venlige raceideal tolkes som, at hunden af sig selv kan klare børn, andre dyr, lange dage alene og et liv uden reelle opgaver.

Flatcoated retriever

The Flatcoated Retriever Society of Great Britain

The Swedish Kennel Club (Svenska Kennelklubben)

The Norwegian Kennel Club (Norsk Kennel Klub)

The Danish Kennel Club (Dansk Kennel Klub)

The Kennel Club (United Kingdom)

Flatcoated retriever er en middelstor til stor, atletisk apporterende jagthund med glat, sort eller leverfarvet pels og et venligt, hvalpeagtigt væsen. Den er energisk, meget menneskeorienteret og meget lærenem og har brug for masser af motion, positiv træning, et tæt familieliv og opmærksom pleje af helbredet.

Välkommen till Vårsångens Kennel!

Vi är en liten, aktiv kennel som föder upp Flatcoated Retriever i hemmiljö.
Vår ambition är att föda upp friska, trygga och sociala familjehundar med fokus på Dual Purpose – det vill säga både som trevliga sällskapshundar och aktiva arbetskamrater i jakt och träning.

Christina Fredriksson
Vårsångens Kennel
0705380429
christinafredriksson@telia.com

Vårsångens

Milo

Glatfoxterrier

Kennel Club (UK)

Deutscher Foxterrier-Verband e.V. (Germany)

Glatfoxterrier er en lille, atletisk og menneskekær terrier med kort, letplejet pels. Den er energisk, intelligent og selvstændig og har brug for masser af motion, træning og mental stimulering. Den er kærlig, men intens – især over for mindre dyr – og egner sig bedst til aktive ejere med tydelig og konsekvent ledelse.

## Kort fortalt

Jack Russell terrier er en lille, anerkendt terrierrace med stor arbejdslyst og en tydelig jagtbaggrund. Den passer bedst til den, som vil træne aktivt, kan håndtere jagtinteresse i hverdagen og samtidig lærer hunden at falde til ro. En lille størrelse betyder altså ikke små behov.

- **Oprindelse:** England; racen blev videreudviklet i Australien
- **Anvendelse:** gravjagthund og selskabshund
- **Ideel skulderhøjde:** 25–30 cm
- **Omtrentlig vægt ifølge racestandarden:** cirka 5 kg ved 25 cm og 6 kg ved 30 cm
- **Pels:** glat, broken eller ruhåret; hvidt skal dominere, med sorte og/eller rødgule aftegninger
- **Typiske træk i racestandarden:** livlig, opmærksom, aktiv, modig, venlig og roligt selvsikker
- **Vigtigt for ejeren:** jagtinstinkt, indkald, ro i hverdagen og meningsfuld aktivering skal tages alvorligt

Jack Russell terrier og parson russell terrier er to forskellige racer. Parson er højere og mere kvadratisk bygget, mens Jack Russell terrier er lavere og lidt længere i kroppen. Det er derfor bedre at kontrollere hundens registrerede race end at vurdere ud fra udseendet eller bruge navnene som synonymer.

## Udseende og pels

Jack Russell terrier skal være stærk, smidig og rektangulær – kroppen er lidt længere, end hunden er høj. Idealhøjden er 25–30 cm, og racestandardens vægtangivelse svarer til omtrent ét kilo for hver fem centimeter skulderhøjde. Det er et forhold i standarden, ikke en slanketabel: Den rette vægt for den enkelte hund skal også vurderes ud fra kropsbygning, muskelmasse og huld.

Brystkassen skal være dybere, end den er bred, og have en omkreds på cirka 40–43 cm bag albuerne. Den forholdsvis smidige brystkasse hænger sammen med racens oprindelige arbejde under jorden. Helheden skal være funktionel og bevægelig, ikke tung eller overdrevet.

Racen har tre pelstyper:

- **Glat pels** ligger tæt ind til kroppen og kræver normalt enkel børstning for at fjerne løse hår og snavs.
- **Broken pels** er en mellemting med længere, stride hår på dele af kroppen.
- **Ruhåret pels** har strid dækpels og underuld og skal håndtrimmes, når pelsen er moden.

Broken og ruhåret pels bør trimmes, ikke klippes med maskine. Når gamle hår klippes over i stedet for at blive fjernet, kan pelsens struktur og beskyttelse mod fugt og snavs forringes. Bed en erfaren hundefrisør vise, hvordan netop din hunds pels bør plejes; behovet følger pelsens modenhed og kvalitet, ikke en universel ugeplan. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører og tænder regelmæssigt.

## Temperament og personlighed

Jack Russell terrier er grundlæggende en livlig, vågen og selvsikker arbejdende terrier, som også skal være venlig. Racen blev avlet til at træffe selvstændige beslutninger tæt på vildt, og den samme selvstændighed kan i et hjem vise sig som initiativ, vedholdenhed og hurtige reaktioner på bevægelse eller lyd. Jagtinteressen findes fortsat hos hunde, der udelukkende holdes som selskabshunde.

Racebeskrivelsen er et ideal, ikke et løfte om hvert individ. Temperament påvirkes af arv, tidlige erfaringer, helbred, miljø og træning. Spørg derfor ikke kun, om forældrene er “søde”. Bed om at møde mindst tæven, spørg hvordan forældrene og nære slægtninge reagerer på fremmede mennesker, hundemøder, pludselige lyde, håndtering og hvile, og find ud af, hvad opdrætteren avler efter – jagt, hundesport eller primært selskab.

BPH kan give struktureret information om, hvordan en enkelt hund reagerede i en standardiseret beskrivelse, men det er ikke en bestået-eller-ikke-bestået-test og garanterer ikke hvalpens fremtidige adfærd. Ældre svensk racemateriale byggede desuden på for få beskrevne Jack Russell terriere til sikre konklusioner om hele racen. For en hvalpekøber er resultater fra forældre og slægtninge derfor mere nyttige end brede påstande om racens gennemsnit.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil lære, gå til træning og arbejde konsekvent med belønningsbaserede metoder. Den er et dårligere valg for den, der først og fremmest søger en lille, ukompliceret hund, som automatisk kan gå løs eller nøjes med korte lufteture.

## Træning og motion

En Jack Russell terrier har brug for daglig bevægelse, næsearbejde, problemløsning og mulighed for at geare ned, men der findes ikke ét korrekt antal minutter, der passer til alle individer. Alder, helbred, kondition, miljø og aktivitetens intensitet afgør belastningen. En rolig skovtur med tid til at snuse, en gennemtænkt træningssession og restitution kan give mere end langvarig, ensidig boldkastning.

Byg hverdagen op omkring flere typer aktivitet: ture i varieret terræn, søg eller spor, korte træningssessioner, kontrolleret leg og opgaver, hvor hunden bruger næse og krop. Hundesport som agility, nosework og vildtspor kan passe til mange individer, men træningsmængden bør øges gradvist. For hvalpe bør underlag, tempo, leg og hvile tilpasses individet; den ofte gentagne femminuttersregel har ingen videnskabelig støtte.

Prioritér disse færdigheder tidligt:

- kontakt og samarbejde trods dufte og bevægelse
- indkald og et separat nødstopsignal
- at slippe genstande og afbryde aktivitet
- rolig gang i snor og neutrale passager af andre hunde
- håndtering af poter, mund, ører og pels
- at gå hen til en kurv og slappe af
- at være alene, indlært i meget små og trygge trin

På grund af jagtinstinktet bør frihed uden snor aldrig bygge på håb. Træn først på et sikkert indhegnet område, og brug en lang line, hvor det er sikkert, indtil hunden kan vende sig væk fra forstyrrelser og reagere på signaler med stor pålidelighed. Selv en veltrænet hund kan have brug for snor nær vildt, trafik og andre farer. Belønningsbaseret træning med tydelige regler fortæller hunden, hvad den skal gøre, og hjælper med at bevare samarbejdet, når aktivitetsniveauet stiger.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben oplyser, at racen ikke har kendte racesygdomme, men at patellaluksation forekommer. Det betyder ikke, at alle hunde rammes, eller at racen er fri for alle andre sygdomme. Det betyder, at en seriøs sundhedsgennemgang bør tage udgangspunkt i dokumenterede resultater og den aktuelle familie, ikke i en lang, usorteret liste over diagnoser.

I den svenske racespecifikke avlsstrategi anbefales det, at hunde, som bruges i avl, undersøges for patella og øjenlyses. For øjne er anbefalingen en undersøgelse før avl, derefter hvert tredje år og én gang efter otteårsalderen. Det er avlsanbefalinger – de må ikke fremstilles, som om hver undersøgelse var et generelt registreringskrav eller en garanti for sunde hvalpe.

Inden køb af en hvalp bør du bede om forældrenes registrerede navne og numre og selv kontrollere:

- hvem der udførte undersøgelsen
- datoen for patella- og øjenundersøgelsen
- det faktiske resultat, ikke blot beskeden “testet”
- om nære slægtninge har haft tilbagevendende knæ-, øjen- eller andre helbredsproblemer
- forældrenes alder, og om ældre hunde i familien er blevet fulgt op

Et normalt resultat reducerer usikkerheden om netop det undersøgte, men er ikke en livslang garanti. Hold hunden i et passende huld, opbyg konditionen gradvist, og kontakt en dyrlæge ved for eksempel tilbagevendende halthed, smerter, ændret syn eller tydelige adfærdsændringer.

## Historie og oprindelse

Jack Russell terrier har sin oprindelse i 1800-tallets England og forbindes med præsten John Russell. Han udviklede foxterriere, som kunne følge foxhounds og gå ned i grave for at få ræv og andet vildt ud af deres skjul. Arbejdsopgaven krævede en lille, bevægelig, modig og selvstændig hund.

Fra nært beslægtede linjer voksede to typer frem. Den højere og mere kvadratiske type blev parson russell terrier; den lavere og lidt længere type blev Jack Russell terrier. Racen har altså engelsk oprindelse, men Australien er angivet som det land, hvor den blev videreudviklet, og hvor vigtigt arbejde med standarden fandt sted. Svenska Kennelklubben godkendte Jack Russell terrier i 2001.

Historien forklarer flere egenskaber, som stadig kan mærkes: den funktionelle størrelse, den bevægelige krop, evnen til at træffe selvstændige beslutninger og interessen for at søge efter og følge vildt. Disse egenskaber kan være en styrke i træning og hundesport, men de skal styres i en moderne hverdag.

## At leve med racen

At leve med en Jack Russell terrier fungerer bedst, når hjemmet kombinerer aktivitet med tydelige rutiner for hvile, sikkerhed og selvkontrol. Racen kan bo i lejlighed; boligens størrelse er mindre afgørende, end om hundens behov bliver dækket, og om den lærer ikke at reagere på hver lyd i opgangen eller uden for vinduet. Træn ro og neutralitet over for lyde, før gøen er blevet en vane.

Med børn gælder den samme grundregel som for alle hunde: En voksen har ansvaret for samspillet, og hunden skal have et beskyttet hvilested, hvor den ikke forstyrres. Børn bør ikke tage mad eller legetøj, bære hunden eller følge efter den, når den går væk. Racens hurtighed og intensitet gør rolige, korte møder bedre end voldsom leg uden pauser.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og bør bygges op gennem gradvise, kontrollerede introduktioner. Tidlig tilvænning kan hjælpe, men fjerner ikke jagtinstinktet. Kaniner, gnavere og andre smådyr skal holdes helt og sikkert adskilt; vælg ikke racen ud fra en antagelse om, at træning garanterer fredelig sameksistens. Også i et hjem med flere hunde er der brug for separate hvilesteder og mulighed for at håndtere ressourcer uden konkurrence.

Alenetid bør læres gradvist, når hunden allerede føler sig tryg i hjemmet. Begynd med meget korte fravær, og øg først, når hunden kan være rolig. I Sverige må et lukket bur ikke bruges som almindeligt hvilested eller til at holde hunden indespærret i hjemmet. Indret i stedet en behagelig kurv eller et tilstrækkeligt stort, sikkert område, hvor hunden kan bevæge sig og selv vælge hvilested.

Før køb bør hele husstanden kunne svare ja på tre spørgsmål: Kan vi give hunden meningsfuld aktivitet hver dag? Kan vi håndtere jagtinteresse med træning, snor og sikre miljøer? Kan vi tilbyde uforstyrret restitution og konsekvente regler uden hårde metoder? Hvis svaret er ja, kan Jack Russell terrier blive en meget engageret træningspartner og selskabshund – men den bliver sjældent en passiv lille hund på sidelinjen af livet.

Jack Russell terrier

Jack Russell terrier: lille, kompakte og energiske rævejagende terrier med modig og intelligent sind. Har brug for 1–2 timers motion dagligt plus mental stimulering. Overvejende hvid med tre forskellige pels-typer, stærk lyst til at grave og jage. Meget hengiven over for sin familie, men krævende og uegnet til meget stille hjem.

Har lång erfarenhet av att föda upp Terrier. Ställer ut spårar och jobbar sök. Gå gärna in och titta vidare på min Facebook sida Kennel Killkenny eller ring så ser vi om jag har just den hunden du så gärna vill ha. Välkommen Susie Kryhl Kennel Killkenny

Killkenny

## Kort fortalt

Irsk softcoated wheaten terrier er en mellemstor, aktiv terrier fra Irland. Racen blev udviklet som en alsidig gårdhund og holdes i dag først og fremmest som selskabshund. Den beskrives ofte som livlig, hengiven, intelligent og opfindsom, men også som selvstændig. Det er derfor en hund for den, der vil bruge tid på træning, motion og pelspleje.

- **Racegruppe:** Gruppe 3, terriere
- **Oprindelse:** Irland
- **Tidligere anvendelse:** Gårdsarbejde, bekæmpelse af skadedyr og jagt
- **Størrelse:** Ifølge racestandarden skal hanner være 46–48 cm høje og veje cirka 18–20,5 kg; tæver skal være lidt mindre
- **Pels:** Består af ét lag og er blød og silkeagtig, i hvedefarvede nuancer
- **Aktivitetsniveau:** Aktiv; har brug for fysisk og mental beskæftigelse hver dag
- **Pelspleje:** Omfattende og regelmæssig

Racen passer bedst til en ejer, der sætter pris på en social hund med tydeligt terrierpræg og kan tilbyde hverdagstræning, varieret aktivitet og grundig pelspleje. Den er et dårligere valg, hvis du ønsker en hund, der er tilfreds med korte ture, kræver meget lidt pleje eller er ukompliceret at træne i alle situationer.

## Udseende og pels

Irsk softcoated wheaten terrier er kompakt og velbygget uden at være tung. Kroppen er omtrent lige så lang, som hunden er høj, og helheden skal udstråle både styrke og smidighed. Små fremadfoldede ører, mørke øjne, skæg og pels over panden giver racen dens karakteristiske udtryk.

Den voksne pels er racens tydeligste kendetegn. Den skal bestå af ét pelslag; underuld må kun forekomme på ørerne. Strukturen skal føles blød og silkeagtig frem for ru eller ulden. Farven varierer fra lys hvede til en varmere gylden, rødlig nuance. Pelsen kan være bølget eller løst krøllet.

En wheatenhvalp behøver ikke at ligne den voksne hund. Hvalpepelsen kan være rødlig eller grålig eller have mørk maske og mørke hårspidser. Både farve og struktur ændrer sig gennem flere stadier, og den færdige voksenpels udvikles som regel først mellem 18 måneder og to et halvt års alder. Det er derfor ikke muligt at afgøre præcist, hvordan voksenpelsen bliver, alene ved at se på hvalpens farve eller blødhed.

Pelsen efterlader ofte færre løse hår i hjemmet end racer med tydelig sæsonbestemt fældning, men den passer ikke sig selv. Løse hår kan blive siddende i pelsen og bidrage til filtringer. For mange voksne hunde er en grundig gennemredning én gang om ugen et rimeligt udgangspunkt, mens pelsskiftet kan kræve pleje flere gange om ugen. Raceklubbens og den svenske kennelklubs råd anbefaler også regelmæssige bade og klipning flere gange om året. Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af pelsens struktur og længde samt af hundens hverdag.

Racen bør ikke beskrives som allergifri. Hundeallergener findes blandt andet i spyt og hud, og mængden varierer fra individ til individ, også inden for samme race. Den, der har hundeallergi, bør derfor få sin allergi vurderet og møde den konkrete hund flere gange, før et køb overvejes.

## Temperament og personlighed

En typisk irsk softcoated wheaten terrier er livlig, social med sin familie og hurtig til at engagere sig i det, der sker. Racestandarden beskriver den som sporty, hengiven, loyal og intelligent. Samtidig kan den selvstændige terrierside vise sig, når noget i omgivelserne virker mere interessant end ejerens plan.

Temperamentet varierer mellem individer og linjer. Blandt de hunde, der har deltaget i svenske mentalbeskrivelser, viser de fleste et lavt niveau af aggressive reaktioner, men resultaterne viser også en tydelig variation inden for racen. Spørg derfor opdrætteren, hvordan forældrene reagerer på fremmede mennesker, andre hunde, pludselige lyde, håndtering, og hvor hurtigt de falder til ro efter en overraskelse. Hvis forældredyrene har gennemført BPH eller MH, kan resultaterne give mere konkret viden end generelle udsagn om racen.

Racen kan fungere godt med børn, når både hund og barn lærer at respektere hinandens grænser. Små børn og hunde skal altid være under opsyn af en voksen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Hvordan det enkelte individ fungerer med andre hunde eller andre dyrearter, varierer. Tidlige, rolige introduktioner og gennemtænkte rutiner i hverdagen er vigtigere end at gå ud fra, at alle individer fungerer ens.

## Træning og motion

Irsk softcoated wheaten terrier har brug for at bevæge sig og bruge hovedet hver dag. Der findes ikke en fast mængde motion, som passer til alle individer. En unghund, en veltrænet voksen og en ældre hund tåler forskellig belastning, og aktiviteten bør tilpasses kondition, helbred og restitution.

Racen kan trives med for eksempel nosework, spor, rallylydighed, agility og almindelig hverdagstræning. Variation giver ofte mere end blot at gøre turen længere. Søgeøvelser, kontakttræning, kropskontrol og korte problemløsningsopgaver kan bidrage til en bedre balance mellem aktivitet og hvile.

Begynd tidligt med indkald, lineføring, håndtering og evnen til at falde til ro. Svenska Kennelklubben fremhæver, at racen kan være nysgerrig og tage på egne udflugter, så en have skal være forsvarligt indhegnet. Træn indkald systematisk, men brug line eller lang line på steder, hvor et mislykket indkald kan blive farligt.

Belønningsbaseret træning passer godt til en intelligent og selvstændig hund: beløn den adfærd, du ønsker, gør opgaven tydelig, og øg sværhedsgraden trinvis. Hårde korrektioner er unødvendige og kan gøre hunden stresset samt svække samarbejdet. Korte, engagerende træningspas med tydelige pauser er som regel lettere at lykkes med end lange gentagelser.

## Sundhed

Mange irske softcoated wheaten terriere lever et aktivt liv langt op i årene, men racen har sundhedsrisici, som en hvalpekøber bør kende. Svenske racedokumenter fremhæver især nyre- og mave-tarmproblemer samt visse hud- og øreproblemer. At en risiko findes i racen, betyder ikke, at alle hunde bliver ramt.

To vigtige begreber er PLN og PLE. **PLN**, protein-losing nephropathy, betyder, at protein tabes gennem nyrerne. **PLE**, protein-losing enteropathy, er en samlebetegnelse for proteintab gennem tarmen. Tilstandene kan være alvorlige og udvikler sig i nogle tilfælde først i voksenalderen. Der findes en DNA-test for risikovarianter forbundet med PLN, men resultatet er ikke en enkel diagnose: hunde med risikovarianter bliver ikke nødvendigvis syge, og andre faktorer spiller også ind. Der findes ikke en tilsvarende genetisk test for PLE.

Tilbagevendende diarré eller opkast, uforklarligt vægttab, hævelser, øget tørst eller øget vandladning bør vurderes af en dyrlæge. Sådanne symptomer kan have mange årsager og beviser ikke, at hunden har PLE eller PLN, men de bør ikke affejes hos en hund fra en race med kendt risiko.

Den svenske raceklubs avlsanbefalinger omfatter blandt andet kendt hoftestatus og kendt DNA-status for mikroftalmi. Mikroftalmi er en tilstand, hvor øjet ikke er udviklet normalt. Klubben har også særlige anbefalinger om nære slægtninge til hunde, der er ramt af nyredysplasi, PLE eller PLN. I Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 er der derimod ikke noget racespecifikt krav om officiel hoftestatus for at registrere hvalpe af racen. At en hvalp er registreret i Svenska Kennelklubben, betyder derfor ikke automatisk, at alle de undersøgelser, raceklubben anbefaler, er gennemført.

Bed opdrætteren om at vise:

- forældrenes officielle hofteresultater
- DNA-resultater for mikroftalmi
- PLN-resultater, hvis testen er udført, sammen med en nuanceret forklaring af, hvad resultatet betyder
- kendt forekomst af PLE, PLN eller nyredysplasi blandt nære slægtninge
- hvordan forældrene og ældre slægtninge har haft det helbredsmæssigt over tid

## Historie og oprindelse

Irsk softcoated wheaten terrier kommer fra Irland og er en af landets fire terrierracer. Den præcise tidlige historie er ikke fuldt dokumenteret. Der findes skriftlige henvisninger til hunde med blød pels fra omkring 200 år tilbage, men udsagn om en mere præcis eller ældre afstamning bør betragtes som usikre.

Småbønder brugte disse terriere til flere opgaver på gården, blandt andet til at holde skadedyr nede og hjælpe med gårdsarbejdet. Hundene blev også brugt til jagt på grævling og odder. Den irske kennelklub anerkendte racen i 1937, og FCI gav den endelig anerkendelse i 1957.

Racen kom til Sverige i 1965, og det første svenske kuld blev født i 1967. Her er den først og fremmest blevet en selskabs- og aktivitetshund, selv om arbejdslysten stadig kommer til udtryk i blandt andet spor, nosework, lydighed og agility.

## At leve med racen

At leve med en irsk softcoated wheaten terrier betyder en aktiv og social hverdag. Den kan bo i lejlighed eller hus, så længe den får motion, mental aktivering, regelmæssige lufteture og tilstrækkelig hvile. Boligens størrelse betyder mindre end, hvordan hundens dage faktisk ser ud.

Afsæt tid til pelspleje hver uge, og regn med mere arbejde i de perioder, hvor unghundepelsen ændrer sig. Bed opdrætteren om at vise i praksis, hvordan pelsen skal redes, bades og klippes. Vær især opmærksom på skæg, ben, armhuler, lysken og området bag ørerne, hvor fugt og friktion let kan give filtringer.

Alenetid skal trænes gradvist, når hunden føler sig tryg i hjemmet. En voksen hund, der er godt trænet i at være alene, kan som regel være for sig selv i nogle timer, men individer varierer meget, og en lille hvalp skal ikke efterlades alene. Planlæg derfor meget samvær i hvalpetiden og en hverdag, hvor hunden får lov til at være en del af familielivet.

Racen passer til dig, der ønsker en glad, initiativrig terrier og ser træning og pelspleje som en del af hundeholdet. Den passer dårligere, hvis minimalt plejebehov, lange perioder alene eller en hund, der altid prioriterer samarbejde frem for sin egen nysgerrighed, er afgørende krav. Vælg opdrætter ud fra dokumenteret sundhed, stabilt temperament og åben information om slægten – ikke kun ud fra hvalpens farve eller et løfte om, at racen er let at passe eller allergivenlig.

Irsk softcoated wheaten terrier

Irish Soft Coated Wheaten Terrier Club of Great Britain

Svenska Terrierklubben (Sweden)

Norsk Terrier Klub (Norway)

Irsk softcoated wheaten terrier er en middelstor, atletisk irsk gårdsterrier, som er blevet en familiehund, kendt for sin silkebløde, let fældende hvedefarvede pels, sit glade og menneskekære væsen, sit store behov for pelspleje, sit livlige men trænbare temperament og sit generelt gode helbred med visse racespecifikke risici.

Vår kennel ligger i Skåne lite utanför Vellinge där vi föder upp i hemmiljö. Vår första Wheaten fick vi -92 och första kullen kom -00. Valparna föds och växer upp inne hos oss och blir vana vid hushållets olika ljud som diskmaskin, tvättmaskin, dammsugare, TV etc. Valparna socialiseras och är vana att hanteras. När vädret tillåter vistas de ute i vår trädgård.

Antikens

## Kort fortalt

Golden retriever er en britisk apporterende jagthund i FCI-gruppe 8, udviklet til at søge efter og hente nedlagt vildt i tæt samarbejde med sin fører. Baggrunden ses stadig i racens arbejdslyst, interesse for at bære genstande og behov for både fysisk aktivitet og opgaver at løse.

- **Oprindelse:** Storbritannien, med dokumenteret udvikling i grænseområdet mellem England og Skotland
- **Oprindelig funktion:** apportering af fuglevildt på land og i vand
- **Skulderhøjde:** 56–61 cm for hanner og 51–56 cm for tæver ifølge racestandarden
- **Pels:** lige eller bølget dobbeltpels med tæt, vandafvisende underuld
- **Farve:** nuancer af guld eller creme; rød og mahogni indgår ikke i standarden
- **Raceideal:** venlig, tillidsfuld, intelligent, samarbejdsvillig og arbejdsivrig
- **Passer bedst til:** et hjem, der vil træne og aktivere hunden og lade den deltage i hverdagen

Racestandarden beskriver et ideal, ikke en garanti for hvert individ. Mentalitet, aktivitetsniveau og egenskaber i hverdagen påvirkes også af avlsretning, forældredyr, opvækst, sundhed og træning.

## Udseende og pels

Golden retriever skal være velafbalanceret, harmonisk og aktiv med en kropsbygning, der kan klare arbejde uden at blive tung eller overdrevet. Hanner er som regel større end tæver, men funktion, frie bevægelser og en sund helhed er vigtigere end et kraftigt udseende.

Pelsen består af lige eller bølgede dækhår, mere fyldige faner og tæt, vandafvisende underuld. De tilladte farver går fra creme til forskellige nuancer af guld. Rød og mahogni er ikke standardfarver, og hvidt er begrænset til nogle få hår på brystet. Farve eller kropsform fortæller dog ikke sikkert, hvilket aktivitetsniveau eller hvilken arbejdslyst den enkelte hund får.

Dobbeltpelsen fælder og har brug for regelmæssig gennemgang, især når mere underuld løsner sig. Børst hele pelsen igennem efter behov, og vær ekstra omhyggelig bag ørerne, i armhulerne og i fanerne på ben og hale, hvor filtre lettere opstår. En kam hjælper med at kontrollere, at børstningen når gennem underulden. Bad hunden, når den er snavset, ikke efter en fast kalender. Efter svømning eller våde ture er det praktisk at rede pelsen ud, lade den tørre grundigt og kontrollere hud og ører, hvis hunden viser tegn på irritation.

Klipning af kløer, tandpleje og kontrol af hud, ører og poter hører til den løbende pleje. Det vigtigste er at tilpasse rutinen til den enkelte hunds pels, fældning, aktivitet og hvor ofte den bliver våd eller snavset.

## Temperament og personlighed

Raceidealet for golden retriever er en venlig, tryg og samarbejdsvillig hund med naturlig arbejds- og apporteringslyst. Mange søger gerne kontakt, bærer genstande og sætter pris på fælles opgaver, men beskrivelsen skal ikke forstås sådan, at hver golden retriever automatisk er rolig, ukompliceret eller social med alle.

Racen modnes ofte forholdsvis sent. En ung golden retriever kan være fysisk, intens og let at distrahere længe efter, at den har nået sin fulde størrelse. Hverdagsfærdigheder som rolige hilsner, følgeskab, håndtering og evnen til at falde til ro skal derfor trænes lige så bevidst som apportering og lydighed.

Opdrættere har forskellige mål, for eksempel jagtligt arbejde, prøver, udstilling eller et bredere fokus på selskabshunde. Betegnelser som »jagtgolden« og »udstillingsgolden« giver kun et groft fingerpeg og forudsiger ikke sikkert den enkelte hunds drivkraft, udseende eller evne til at falde til ro. Bed i stedet opdrætteren beskrive forældrenes og nære slægtninges egenskaber i hverdagen, arbejdslyst, frygtreaktioner, socialitet og restitution. Arbejds- og mentalbeskrivelser kan give flere oplysninger, men de er dele af beslutningsgrundlaget og ikke garantier.

Racen kan passe til en engageret førstegangsejer, især med støtte fra opdrætteren og et hundekursus. Det kræver dog, at man er forberedt på en forholdsvis stor, stærk og ofte livlig unghund, som har brug for konsekvente rutiner, daglig aktivering og tid til at modnes.

## Træning og motion

Golden retriever har brug for daglig fysisk aktivitet, mental problemløsning og mulighed for restitution, men der findes ingen fast tidsangivelse, som passer til alle. Alder, sundhed, kondition, personlighed og avlsretning afgør, hvordan motionen bør fordeles, og hvor krævende den kan være.

En velfungerende voksenhverdag kan indeholde ture i varieret terræn, næsearbejde, søgeøvelser, apportering, lydighed og rolig træning i forskellige miljøer. Variation giver mere end at forsøge at udmatte hunden med den samme intensive aktivitet hver dag. Racen er avlet til samarbejde, så opgaver med en tydelig start, et formål og en afslutning passer ofte bedre end ukontrolleret boldkast i højt tempo.

Hvalpe har brug for korte, positive stunder med leg, miljøtræning og bevægelse samt masser af hvile mellem aktiviteterne. Belastningen skal tilpasses hvalpens udvikling og underlaget, ikke beregnes ud fra en fast minutregel. Øg varighed og sværhedsgrad gradvist, og lad hvalpens udholdenhed og restitution styre næste trin.

Belønningsbaseret træning passer som regel godt til racens samarbejdsvilje. Prioritér tidligt:

- indkald og kontakt, også omkring mennesker, hunde og fært af vildt
- at gå roligt i snor og hilse roligt
- at slippe og bytte genstande uden konflikt
- ro og ventetid før apportering eller leg
- et indlært signal til hvile og til at falde til ro

Interesse for vand er almindelig, men ikke alle golden retrievere vil bade, og svømmefærdigheder må aldrig tages for givet. Introducér vand på et lavt, roligt sted med en nem vej op, lad hunden bestemme tempoet, og hold konstant opsyn. Strøm, usikker is, algeopblomstring og bredder, som er svære at komme op på, kræver særlig forsigtighed.

## Sundhed

Hofter, albuer og øjne er centrale sundhedsområder i svensk golden retriever-avl. For en hvalpekøber er det vigtigt at skelne mellem Svenska Kennelklubbens formelle registreringskrav, raceklubbens anbefalinger og resultatet af en enkelt undersøgelse.

For at afkommet kan registreres hos Svenska Kennelklubben, skal begge forældredyr have officiel HD-status før parringen. Det betyder ikke, at albuebedømmelse, øjenundersøgelse og DNA-test er tilsvarende obligatoriske SKK-krav for hvert kuld af racen. Golden retrieverklubbens anbefalinger og vilkår for hvalpeformidling går længere: De omfatter blandt andet HD- og ED-resultater, en aktuel øjenundersøgelse, GR_PRA1/2-status og visse meritter.

Klubben anbefaler normalt HD A eller B og albuer uden anmærkning. Hunde med HD C eller ED grad 1 bør ifølge anbefalingerne kun bruges undtagelsesvis, og da skal kuldets beregnede HD- eller ED-indeks være mindst 100. Øjenattesten må højst være to år gammel ved parring, og mindst én forælder skal være fri eller arveligt fri for både GR_PRA1 og GR_PRA2.

Bed om de faktiske resultater, ikke blot besked om, at hundene er »testet«. Kontrollér HD- og ED-grad, indeks når det findes, dato og resultat for øjenundersøgelsen samt hver forælders DNA-status. GR_PRA1 og GR_PRA2 vedrører bestemte mutationer. Testene dækker ikke alle genetiske årsager til PRA og erstatter derfor ikke en klinisk øjenundersøgelse.

Hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi og visse øjensygdomme forekommer i racen. Racens avlsstrategi fremhæver også tumorsygdomme som et vigtigt spørgsmål for racen som helhed. Sådanne sammenstillinger kan ikke omregnes til en sikker procent eller prognose for den enkelte hvalp. Spørg derfor også til sundhed og levetid hos forældre, søskende og ældre nære slægtninge. Gode undersøgelsesresultater reducerer usikkerheden, men kan aldrig garantere fremtidig sundhed.

## Historie og oprindelse

Golden retriever blev udviklet i den sidste del af 1800-tallet i grænseområdet mellem England og Skotland for at apportere nedlagt vildt både på land og i vand. Ændrede jagtformer skabte behov for en hund, der kunne søge, markere, vente og arbejde udholdende i tæt samarbejde med føreren.

Lord Tweedmouths bevarede avlsoptegnelser dokumenterer den tidlige udvikling. En gul retriever blev parret med en Tweed water spaniel, og det fortsatte udvalg formede de egenskaber, der forbindes med racens apportering, vandarbejde og samarbejdsevne. Golden retriever blev anerkendt som selvstændig race i 1913 og introduceret i Sverige omkring 1950.

Racens moderne anvendelse er bredere end praktisk jagt, men baggrunden er stadig relevant. Søg, interesse for genstande, udholdenhed og evnen til at skifte mellem aktivitet og ventetid er egenskaber, som skal forvaltes gennem avl og træning, også hos hunde, der primært lever som selskabshunde.

## At leve med racen

Golden retriever passer bedst til mennesker, der ønsker en social og træningsvillig hund, som får lov til at deltage i hverdagen. Et venligt raceideal gør ikke hverdagsfærdigheder medfødte: En ung golden retriever skal lære at hilse roligt, gå i snor, håndtere genstande og falde til ro, også når der sker meget omkring den.

Racen kan fungere godt med børn, men samværet kræver opsyn af en voksen. Børn skal lære at respektere hundens hvile, mad og signaler, og hunden skal trænes til at hilse og lege uden at vælte eller trænge sig på. Den samme forsigtighed gælder andre dyr. Mange golden retrievere lever med hunde eller katte, men introduktionen bør ske gradvist med kontrol, afstand og et sikkert tilflugtssted for katten. Den enkelte hunds tidligere erfaringer og interesse for jagt eller genstande spiller en rolle.

En lejlighed kan fungere, hvis der er en realistisk plan for luftning og træning samt plads til våd pels og ro indendørs. En have er praktisk, men erstatter ikke ture, miljøskift eller fælles aktivitet. Racen er ofte social, og alenetid skal trænes gradvist fra korte, trygge perioder. Hvor længe en bestemt hund kan være alene, kan ikke afgøres ud fra racenavnet.

Før du køber hvalp, bør du undersøge mere end farve og forældrenes titler. Bed opdrætteren vise officielle sundhedsresultater, indeks, datoen for øjenundersøgelsen og DNA-status. Mød helst tæven, spørg hvordan nære slægtninge fungerer i hjemmet, og bed om konkrete eksempler på aktivitetsniveau, socialitet, frygtreaktioner og restitution. Vælg et kuld, hvor de dokumenterede egenskaber og opdrætterens mål passer til det liv, du faktisk kan tilbyde.

Golden retriever

The Golden Retriever Club UK

The Kennel Club UK

Venlig, mellemstor til stor retriever med tæt, vandafvisende gylden pels og blød mund. Meget lærenem, menneskeorienteret og legesyg, som har brug for daglig kontakt, regelmæssig pelspleje og 1,5–2 timers varieret motion. Oprindeligt avlet som apportør til jagt, i dag almindelig som familiehund, assistancehund og terapihund.

Olov Widjestam är en uppfödare av rasen Golden retriever med bas i Vallåkra i Sverige.

Olov Widjestam

## Kort fortalt

Welsh corgi pembroke er en lille, men kraftig hyrde- og kvæghund, der i dag først og fremmest lever som en aktiv selskabshund. Den passer bedst til en ejer, som vil kombinere gåture med hverdagstræning, næsearbejde eller anden mental aktivering.

- Mankehøjde: cirka 25–30 centimeter
- Vægt ifølge racestandarden: 10–12 kilo for hanner og 9–11 kilo for tæver
- Oprindelsesland: Storbritannien, med racens brugshistorie i Wales
- Pels: mellemlang dobbeltpels, som fælder, især i tydelige fældningsperioder
- Temperament: idealet er en modig, opmærksom og venlig hund, men der er stor forskel på individerne
- Levealder: den svenske raceklub beskriver, at mange hunde bliver 12–14 år, men sundhed og levealder varierer

Pembroke og welsh corgi cardigan er to forskellige racer, ikke varianter af samme race. De adskiller sig blandt andet i størrelse, farver og hale. Vælg derfor ikke mellem dem ud fra forenklede påstande om, at den ene altid er roligere eller mere social.

## Udseende og pels

Welsh corgi pembroke skal være lavstammet, stærk og robust uden at virke tung eller hæmmet i sine bevægelser. Kroppen er middellang, brystkassen bred og dyb, og ørerne står op. Trods de korte ben skal en sund pembroke bevæge sig frit og aktivt.

Racestandarden angiver en mankehøjde på cirka 25–30 centimeter, en vægt på 10–12 kilo for hanner og 9–11 kilo for tæver. Tallene er vejledende, ikke den rigtige målvægt for enhver hund. Huld og muskelmasse skal også vurderes.

Pelsen består af lige, mellemlange dækhår og tæt underuld. De godkendte farver er rød, zobel, fawn og sort med tan-aftegninger. De kan forekomme med eller uden hvidt på ben, bryst og hals. Lidt hvidt på hovedet og næsepartiet er også tilladt.

Ældre racebeskrivelser kan give indtryk af, at alle pembrokes har kort hale. De kan faktisk fødes med lang hale eller naturlig stumphale i forskellig længde. Halekupering er forbudt i Sverige, medmindre indgrebet er nødvendigt af veterinærmedicinske grunde. En kuperet hund er derfor ikke svenskfødt; kontrollér dens oprindelse og indførselsdokumenter grundigt.

Welsh corgi cardigan er normalt lidt højere, har en lang, rævelignende hale og flere godkendte farver. Farve eller personlighed er alligevel ikke nok til at fastslå racen; stamtavlen viser, hvilken race hunden tilhører.

Pelsen skal ikke trimmes. Børst regelmæssigt, og børst underulden grundigt igennem, når fældningen tager til. Det fjerner løse hår og gør det lettere at opdage forandringer i huden. Bad hunden, når den er snavset, ikke efter en fast plan. Væn roligt hvalpen til børstning, negleklipning og tandbørstning.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en modig, arbejdsivrig, udadvendt og venlig hund. Samtidig viser Svenska Kennelklubbens aktuelle BPH-analyse af hverdagsadfærd stor variation blandt de hunde, der har deltaget. Nogle hilser meget ivrigt på fremmede, mens andre viser langt mindre interesse. En racebeskrivelse kan derfor ikke forudsige præcist, hvordan en bestemt hvalp vil udvikle sig.

Baggrunden som gård- og kvæghund kommer ofte til udtryk gennem årvågenhed, hurtige reaktioner og evnen til at træffe egne beslutninger. Mange kan godt lide at samarbejde, men nogle har brug for mere træning for at vælge føreren frem for det, der sker omkring dem. Det gør racen sjov at træne, men et godt hverdagssamarbejde kommer ikke nødvendigvis af sig selv.

Svenska Kennelklubben fremhæver en mulig tendens til at vogte, gø og nappe efter hæle. Det sidste hænger sammen med racens historiske arbejde tæt på kvægets bagben, men hyrdeadfærden ser ikke ens ud hos alle hunde. Hvis hunden napper efter løbende børn, fødder eller bukseben, skal det alligevel stoppes tidligt. Beløn i stedet rolig kontakt, opmærksomhed og at hunden vælger en passende opgave.

Hvor meget hunden gør, varierer også. En pembroke kan reagere på lyde ved døren, bevægelser uden for vinduet eller forventning, men racenavnet afgør ikke, hvor stort problemet bliver. Spørg, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hjemmet. Indarbejd rolige rutiner omkring dør, gæster og hvile fra begyndelsen.

For en børnefamilie er det rigtige individ og en gennemtænkt hverdag vigtigere end betegnelsen “familiehund”. Små børn og hunde skal altid være sammen med en voksen, og hunden har brug for sin egen hvileplads, hvor den får fred.

## Træning og motion

Welsh corgi pembroke har brug for fysisk og mental aktivering hver dag, men et bestemt antal minutter eller kilometer passer ikke til alle. Alder, sundhed, kondition og turens indhold påvirker behovet mere end en standardplan.

En god hverdag indeholder ture med tid til at snuse, korte træningspas og en opgave, der kræver koncentration, for eksempel godbidssøg, spor eller nye hverdagsfærdigheder. Variér rolige aktiviteter med bevægelse og planlagt hvile. En hund, der løber meget, men aldrig lærer at falde til ro, kan stadig have svært ved at slappe af.

Begynd tidligt med indkald, at gå pænt i snor, impulskontrol og en rolig måde at afbryde gøen eller nappen på. Belønningsbaseret træning gør det tydeligt for hunden, hvilket valg der kan betale sig. Hold træningspassene fokuserede, og slut, mens hunden stadig er engageret, i stedet for at gentage den samme øvelse, til interessen forsvinder.

Racen kan trives med lydighed, rallylydighed, spor, næsearbejde og agility. Vælg aktivitet efter hundens krop og motivation. Ikke alle pembrokes har hyrdeanlæg, blot fordi racen historisk arbejdede med kvæg; de egenskaber skal vurderes hos den enkelte hund.

Korte ben er ikke en grund til at behandle en sund voksen hund som skrøbelig. Byg kondition og muskler gradvist op, og sørg for godt fodfæste på glatte gulve. Tilpas belastningen til hvalpe, ældre hunde og hunde, der er på vej tilbage efter en skade. Pludselige smerter, modvilje mod at bevæge sig, halthed eller svaghed skal vurderes af en dyrlæge, ikke mødes med generelle råd om trapper eller ramper.

## Sundhed

Den svenske avlsstrategi beskriver welsh corgi pembroke som en generelt sund race, men køberen bør alligevel kontrollere hofter, øjne og dokumenteret sundhed i slægten. Skeln mellem registreringskrav, raceklubbens råd og DNA-test, der findes på markedet.

Siden januar 2025 har Svenska Kennelklubben krævet, at begge forældre har officiel hofteledsstatus før parring, hvis hvalpene skal kunne registreres. Bed om at se resultaterne, og spørg, hvordan opdrætteren har vurderet kombinationen. “Røntgenundersøgt” betyder ikke, at resultatet er uden anmærkninger.

Svenska Welsh Corgi Klubben anbefaler også, at avlshunde får undersøgt øjnene før parring. Spørg efter aktuelle resultater for begge forældre og efter øjenfund hos nære slægtninge. Raceklubben følger desuden halthed og for tidlig lukning af vækstzonen i albuebenet, såkaldt short ulna, som kan give fejlstilling i forbenet. En ung hund med en pote, der drejer mere og mere udad, et krumt forben eller halthed bør undersøges tidligt af en dyrlæge.

DNA-test for degenerativ myelopati, DM, og von Willebrands sygdom type 1 findes til racen, men resultatet skal fortolkes korrekt. Den aktuelle svenske avlsstrategi beskriver DM-testen som en risikotest og anbefaler ikke rutinemæssig testning, fordi testen ikke giver hele det kliniske billede, og sygdommen ikke er dokumenteret som et større problem blandt svenske hunde. For vWD type 1 har raceklubben trukket sit tidligere råd om rutinetestning tilbage efter en gennemgang med Svenska Kennelklubbens DNA-gruppe. Et laboratoriesvar beviser altså ikke i sig selv, at en hund er syg eller vil blive det. Bed opdrætteren forklare, hvorfor en test er foretaget, og hvordan resultatet er afvejet mod anden sundhed og genetisk variation.

Hold hunden i normalt huld hele livet. En tydelig talje skal kunne ses ovenfra, og ribbenene skal være lette at mærke med et let tryk. Vej hunden regelmæssigt, men lad ikke tallene i racestandarden erstatte en reel huldvurdering. Kontakt en dyrlæge, hvis vægten ændrer sig uden en tydelig grund, eller hvis hunden har brug for et struktureret vægttabsprogram.

## Historie og oprindelse

Welsh corgi pembroke udviklede sig i Wales som gård- og hyrdehund, men racens tidligste ophav er ikke endeligt fastslået. Teorier om flamske vævere, nordiske spidshunde og slægtskab med svensk vallhund (västgötaspets) skal derfor behandles som teorier, ikke som sikker historie.

Det dokumenterede arbejde på walisiske gårde forklarer racen bedre. Pembrokes hjalp med at flytte kvæg til og fra stalden, vogtede gården og løste flere andre opgaver. De drev kvæg ved at arbejde tæt på dyrenes bagben. Opgaven krævede årvågenhed, bevægelighed og beslutsomhed samt både selvstændighed og samarbejde.

Pembroke og cardigan udviklede deres egne særpræg i Wales, men blev længe betragtet samlet som welsh corgi. De blev skilt som to racer i 1934. FCI placerer pembroke som race nummer 39 i gruppe 1 for hyrde- og kvæghunde.

I Sverige lever pembrokes næsten udelukkende som selskabshunde, selv om nogle stadig arbejder med hyrdning. Arven kommer oftere til udtryk i hundesport, næsearbejde og en hverdag, hvor hunden får opgaver sammen med sin ejer.

## At leve med racen

En welsh corgi pembroke kan bo i lejlighed, rækkehus eller villa, hvis hverdagen giver nok aktivitet, hvile og selskab. Den lave mankehøjde gør ikke hunden passiv, og en have erstatter ikke gåture eller træning. I en lejlighed er det især vigtigt tidligt at træne rolige reaktioner på lyde i opgangen, bevægelser uden for vinduet og aktivitet ved døren.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd med meget korte perioder, og øg først, når hunden forbliver afslappet. Hvalpe og urolige hunde kræver ekstra hensyn. Hunde skal også luftes flere gange i løbet af dagen, så den, der har lange arbejdsdage, må planlægge hjælp til selskab og luftning.

Racen kan leve sammen med andre hunde eller katte, men om det fungerer, afhænger af individerne og introduktionen. Giv katten hundefri steder og en fri flugtvej, hold de første møder kontrollerede, og forhindr jagt. Smådyr skal beskyttes mod stress og fysisk kontakt. Tidligere erfaring med en anden dyreart er nyttig information, men ingen garanti for, at det vil fungere med et nyt dyr.

Pembroke kan passe til en førstegangsejer, som kan lide at træne og er konsekvent uden at bruge hårde metoder. Den passer dårligere til den, der ønsker en hund, som nøjes med meget korte ture, fælder lidt eller automatisk er stille og føjelig.

Racen er blevet mærkbart mere udbredt i Sverige. Når en race bliver populær, er det ekstra vigtigt at kontrollere oplysningerne. Mød opdrætteren og hvalpens mor, og kontrollér registrering, ID-mærkning, dyrlægeattest og officielle sundhedsresultater. Hvis hunden er importeret eller har kuperet hale, skal oprindelse og indførselsdokumenter være tydelige. Et godt valg bygger på dokumentation, åbne svar og på, hvordan hundene faktisk fungerer — ikke på billeder eller løfter om et bestemt temperament.

Welsh corgi pembroke

Association Française du Corgi

Welsh corgi pembroke er en lille, robust hyrdehund med korte ben, et rævelignende ansigt og en vejrbestandig dobbelt pels, som fælder året rundt. Den er intelligent, aktiv og meget menneskeorienteret og har brug for daglig motion, mental stimulering, venlig men konsekvent træning samt omhyggelig kontrol af vægt og ryg.

Bråvestagården är en uppfödare av rasen Welsh corgi pembroke med bas i Saxtorp i Sverige.

Bråvestagården

## Kort fortalt

Italiensk mynde er den mindste race i myndegruppen, men den er bygget som en mynde i lille format. Racestandarden angiver en skulderhøjde på 32–38 centimeter for begge køn og siger, at hunden højst må veje 5 kilo. Der findes ingen officiel minimumsvægt eller snæver “idealvægt”; vurder i stedet kropskondition, muskulatur og helhedsindtryk.

- Oprindelseslandet er Italien. Racen har FCI-nummer 200 og hører til gruppe 10, sektion 3.
- Racestandarden beskriver temperamentet som livligt, hengivent og føjeligt. Det er et avlsmål, ikke en garanti for, hvordan den enkelte hund reagerer på fremmede, det at være alene eller nye omgivelser.
- Den korte, fine pels beskytter kun i begrænset omfang mod vejret. Tøj kan være nødvendigt i kulde, regn eller blæst, men behovet afhænger af hunden, vejret og dens aktivitetsniveau.
- Bevægelser i synsfeltet kan hurtigt udløse en jagtreaktion. Indkald er vigtig træning, men snor eller et sikkert indhegnet område er stadig det trygge valg nær trafik, vildt og smådyr.
- En ung hund har brug for både beskyttelse mod dårlige landinger og fri, varieret bevægelse, der opbygger muskler, balance og knogler.

Racen passer til den, der gerne vil leve tæt sammen med en lille, hurtig og opmærksom hund og kan forene daglig motion med gennemtænkt sikkerhed. Den lille størrelse betyder ikke, at hunden ikke har brug for motion.

## Udseende og pels

Italiensk mynde skal være kvadratisk eller næsten kvadratisk: Kroppen er lige så lang som eller lidt kortere end skulderhøjden. Fin knoglebygning, dyb brystkasse, optrukken buglinje og lange ben skaber myndesilhuetten. “Finlemmet” betyder ikke svag, umuskuløs eller undervægtig.

Standarden kræver et fjedrende, harmonisk trav, der vinder terræn. Et overdrevet højt og kort skridt, der minder om hackneytrav, er en fejl, selv om det kan se elegant ud. I galop skal racen vise myndens hurtighed og spændstighed.

Pelsen skal være kort, silkeblød og fin over hele kroppen uden faner. Ifølge FCI-standarden er kun ensfarvet sort, grå eller isabellafarvet i forskellige nuancer godkendt. Hvidt tolereres kun på bryst og poter. Rødt, tigret og andre aftegninger er derfor ikke standardfarver i Sverige, selv om andre registre eller dagligdags farvenavne kan skabe forvirring.

Pelsplejen er enkel og udføres efter behov. Tør snavs af, fjern løse hår med en blød børste eller plejehandske, og bad hunden, når den er beskidt. Kontrollér samtidig hud, kløer, trædepuder, ører og mund.

Den fine pels isolerer dårligt mod vind og regn. Et velsiddende dækken kan gøre gåturen mere behagelig i dårligt vejr, men der findes ingen meningsfuld temperaturgrænse, som passer til alle hunde. Hold øje med rysten, en anspændt krop, modvilje mod at bevæge sig eller forsøg på at søge læ. Tag tøjet af eller tilpas det, hvis hunden får det varmt, når tempoet stiger.

## Temperament og personlighed

Italiensk mynde skal være livlig, hengiven og føjelig, og mange søger tæt kontakt. Det betyder ikke, at alle er stille, vil sidde på skødet eller kan være alene uden træning. Arv, erfaring og hverdagsmiljø påvirker den enkelte hund.

Racen kan hurtigt skifte mellem hvile og intens leg. En hund, der får lov til at bevæge sig, snuse, lære og hvile uforstyrret, har lettere ved at falde til ro indendørs.

Det svenske BPH- og MH-grundlag er for lille til sikre konklusioner om hele racens mentalitet. Mød derfor forældredyrene og voksne slægtninge. Se, hvordan de kommer sig efter overraskelser, møder ukendte mennesker og kan slappe af.

Med børn betyder samspillet mere end alderen alene. En voksen skal holde opsyn med legen, hunden skal kunne trække sig, og børn må ikke bære den eller forstyrre den, når den sover eller spiser. Hunden kan komme til skade, hvis den tabes, bliver løbet ned eller leger voldsomt med en meget større hund. Tilpas legestilen, og stop, før tempoet bliver ukontrolleret.

Samvær med kat kan fungere efter en rolig, kontrolleret introduktion, men tidligere erfaring er ingen garanti udendørs. Bevægelse kan vække jagtlysten. Fugle, kaniner og små gnavere bør holdes fysisk adskilt. Tilpas låger, snor og separate rum efter hundens faktiske adfærd.

## Træning og motion

Italiensk mynde skal bevæge sig hver dag, have mulighed for at løbe sikkert og træne i korte, sjove pas. Ingen pålidelig minutregel passer alle. Alder, helbred, kondition, vejr, underlag og restitution afgør fordelingen mellem gåture, leg og fri bevægelse.

Raceklubbens avlsstrategi fremhæver lange gåture, varieret træning og sikkert friløb. I et indhegnet område kan hunden skifte tempo uden de risici fra trafik og vildt, som findes i åbent terræn. Kontrollér hegn, låger og underlag. Træn indkald og at hunden frivilligt søger kontakt, men forvent ikke, at det fjerner jagtreaktionen.

Hvalpen har brug for en balance mellem belastning og beskyttelse. Raceklubbens strategi anbefaler tidlig bevægelse på varierede underlag og sikker fri aktivitet for at opbygge muskler og knogler. Lad hvalpen bevæge sig i sit eget tempo på underlag med godt fodfæste. Forebyg fald fra høje møbler, dårlige landinger på glatte gulve og sammenstød med større hunde. Introducér trapper, spring og hundesport gradvist, efterhånden som kropskontrollen udvikles.

Træn belønningsbaseret i korte pas. At gå pænt i snor, rolig håndtering af poter og mund, at vente ved døre og at have et trygt hvilested er særlig værdifulde færdigheder i hverdagen.

I koldt eller vådt vejr kan dækken og flere kortere ture fungere bedre end en tur, hvor hunden bliver stiv af kulde. Vælg ruter med læ, og supplér med næsearbejde indendørs. Hvis hunden halter, aflaster et ben eller pludselig ikke vil bevæge sig, skal aktiviteten stoppes, og hunden vurderes af en dyrlæge.

## Sundhed

Italiensk mynde er ikke omfattet af et særligt sundhedsprogram i Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026. Det betyder ikke, at sundhedsundersøgelser er uden værdi. Racens gældende svenske avlsstrategi anbefaler øjenundersøgelse af forældredyr før parring. Den opfordrer også til officiel patellaundersøgelse, og at en dyrlæge lytter på hjertet før avl. Regelmæssig tandpleje er et prioriteret område.

Ejerundersøgelser, forsikringsstatistik og veterinære data indsamler oplysninger på forskellige måder, og flere svenske datagrundlag er små. De giver ikke en sikker individuel risiko. Øjne, tænder, knæskaller og brud på spoleben og albueben er alligevel relevante spørgsmål, fordi de går igen i materialet.

Det er vigtigt at skelne mellem to typer tandproblemer. Regelmæssig mundpleje og kontrol hos dyrlægen hjælper med at forebygge almindelig paradentose. Familiær emaljehypoplasi, FEH, er derimod en recessivt arvelig emaljefejl knyttet til ENAM-genet. Den kan give fordybninger, misfarvning og unormal tandform. UC Davis understreger, at FEH-varianten ikke er forbundet med paradentose; et DNA-resultat erstatter derfor ikke tandpleje.

Internationalt findes genetiske risikovurderinger for primært snævervinkelglaukom, PCAG, og progressiv retinal atrofi, PRA. De giver ikke enkle svar på, om hunden er fri eller vil blive syg. PCAG-testen handler om to forbundne risikovarianter, som blev fundet hos mange, men ikke alle, syge hunde i undersøgelsen. PRA-resultatet sammenvejer fem risikoområder, og andre genetiske former kan findes. Testene er ikke svenske registreringskrav og erstatter ikke en øjenundersøgelse.

Små hvalpe kan springe ned fra højder, før de kan kontrollere landingen, og det svenske materiale nævner underarmsbrud. Brug skridsikre gulve, kontrolleret leg og beskyttelse mod høje fald. Hold ikke en sund hvalp i ro; varieret, sikker bevægelse opbygger kroppen.

Bed opdrætteren om at vise undersøgelses- og testresultaterne og forklare, hvordan de indgik i planlægningen af parringen. Spørg også til tand-, øjen-, knæ- og hjertesundhed og til brud hos nære slægtninge. “Sundhedstestet” er ikke nok; bed om testens navn, dato, resultat og begrænsninger.

## Historie og oprindelse

Racestandarden beskriver en vej fra små mynder ved faraoernes hof, via Grækenland, til Italien i begyndelsen af det femte århundrede før vores tidsregning. Den siger også, at racens vigtigste udvikling fandt sted ved renæssancens hoffer. Det er den officielle historieskrivning, ikke bevis for en ubrudt moderne stamtavle eller alle senere kongelige anekdoter.

Svenska Kennelklubben beskriver jagt på småvildt som en historisk opgave og videre udvikling i Italien, Tyskland og Østrig. Rollen som selskabshund og myndeegenskaberne hænger sammen: hurtig reaktion, jagt udløst af synsindtryk og evnen til at galopere er bevaret.

I FCI-standarden er Italien oprindelsesland, og racen hører til mynderne, ikke dværg- og selskabshundene. Vurdér derfor dens behov som en lille myndes behov, selv om den gerne hviler tæt på familien.

## At leve med racen

Italiensk mynde kan trives i en lejlighed, hvis den let kan luftes, bevæger sig hver dag, kan løbe sikkert og får lov til at hvile uforstyrret. Rutinerne er vigtigere end boligens størrelse. Glatte gulve, ukontrollerede spring og lange dage alene bliver ikke egnede, blot fordi hunden er lille.

Det at være alene skal trænes gradvist. Begynd, når hunden er luftet og rolig, gå fra den i kort tid, og øg først, når den kan hvile. Et kamera kan vise adfærden, men en hund til er ingen sikker løsning. Hvis hunden gør, hyler, ødelægger ting eller ikke kan tage imod mad, skal træningen gå et skridt tilbage; søg professionel hjælp ved tydelige problemer.

Renlighed er et træningsspørgsmål, ikke en dokumenteret racefejl. Giv hyppige muligheder efter søvn, mad og leg, gå med ud, og beløn. Beskyttelse mod vejret kan hjælpe, men regelmæssige muligheder og opsyn er vigtigere end et særligt indendørs toilet.

Læg tæpper, hvor hunden glider, giv den et uforstyrret hvilested, og forebyg usikre høje spring. Lad den samtidig udforske underlag og bruge kroppen. Børn og større hunde kræver opsyn; katte kræver langsom introduktion og mulighed for adskillelse.

Inden du køber hvalp, bør opdrætteren kunne give klare svar på følgende:

- Hvornår blev forældrenes øjne undersøgt, og hvad var resultaterne?
- Findes der officielle resultater fra patellaundersøgelser, og har en dyrlæge lyttet på hjertet før avl?
- Er FEH-, PCAG- eller PRA-risikopaneler anvendt, og hvordan skal netop disse resultater fortolkes?
- Hvordan er tandsundheden, og hvad ved man om brud, øjenproblemer og knæproblemer hos nære og ældre slægtninge?
- Hvordan opfører forældredyrene sig med nye mennesker, underlag, håndtering, hvile og korte perioder alene?
- Hvordan har hvalpene fået mulighed for at udvikle balance, muskler, tryghed i forskellige miljøer og hverdagsrutiner?

Et godt match kræver, at du værdsætter myndens hurtighed og følsomhed, kan støtte en sikker fysisk udvikling og vil træne hverdagen trin for trin. Så kan italiensk mynde være både en nær ledsager og en aktiv, velfungerende lille hund.

Italiensk mynde

The Italian Greyhound Club (UK)

Italiensk mynde er en lille, spinkel mynde med kort, letplejet pels, der fælder minimalt, og en elegant bevægelse. Den er kærlig, følsom og meget menneskeorienteret, knytter stærke bånd, har brug for varme, blid og venlig træning, moderat motion med sikre spurter samt nænsom håndtering for at beskytte dens sarte ben.

Neve Nera

Slovenský kopov

Slovenský kopov er en middelstor, sort-tan spidshund, avlet til at spore og rejse vildsvin. Den er hårdfør, udholdende og meget gøende og kræver masser af motion, næsearbejde og en erfaren fører. Den er loyal over for sin familie, men reserveret over for fremmede og egner sig bedre til et aktivt hjem på landet end til bylivet.

Jaktliljans är en uppfödare av rasen Slovenský kopov med bas i Lund i Sverige.

Jaktliljans

## Hurtige fakta

- Særpræget blå pels, som ændrer farve i takt med at hunden modnes  
- Oprindeligt avlet i Irland som alsidig gård‑ og jagthund  
- Livlig, intelligent terrier, der trives med tæt kontakt til sin familie  
- Fælder minimalt, har krøllet pels som kræver regelmæssig pelspleje for ikke at filtre  
- Djærv, temperamentsfuld karakter, som forener klovnet charme med stor målbevidsthed  


## Udseende & Pels

Kerry blue terrier er en middelstor, kraftigt bygget terrier med en stolt, næsten aristokratisk silhuet. Det første man lægger mærke til, er det elegante hoved, det karakteristiske skæg og faner – og selvfølgelig den berømte blå pels. Voksne hanner er som regel omkring 45–49 cm i skulderhøjde, tæver lidt mindre. Kroppen er kompakt og muskuløs med lige ryg og dyb brystkasse, som vidner om racens baggrund som arbejdshund. På trods af den robuste bygning må en Kerry aldrig virke tung eller klodset. Helhedsindtrykket er en velafbalanceret, atletisk hund, som kunne arbejde en hel dag ude på markerne.

Hovedet er langt og rent skåret uden overdrivelser. Et pænt trimmet skæg og markante øjenbryn giver Kerry blue dens udtryksfulde ansigt – et sted mellem alvorlig tænker og fjollet komiker. Øjnene er mørke, ovale og sidder relativt tæt; de skal virke skarpe og intelligente, aldrig hårde. Ørerne bæres fremadfoldede i V‑form og understreger terrierudtrykket. Halen bæres som regel højt og ret, hvilket giver et livligt og opmærksomt udtryk.

Pelsen er en af racens mest kendte egenskaber. Hvalpe fødes oftest sorte eller meget mørke, og den blå farve udvikler sig gradvist i løbet af de første leveår. Mange Kerrys går igennem forskellige ”mellemstadier” som stålgrå, skiffergrå eller en blanding af blå og sort, før de får deres voksne farve. Den ideelle pels er blød, tæt og bølget – ikke grov eller strid. Den skal danne bløde krøller frem for tætte, stramme proptrækkerkrøller.

Kerry blue terrier har enkel pels og fælder meget lidt, hvilket kan være en fordel for den, der ikke bryder sig om hundehår i hjemmet. Til gengæld kræver denne lavtfældende pels en indsats i form af regelmæssig pelspleje. Uden pasning filtrer den bløde pels let, især bag ørerne, under halsbåndet, i skægget og mellem benene.

Praktiske råd til pelspleje:

- Børst eller red grundigt mindst to til tre gange om ugen helt ned til huden for at løsne filtre. En pigbørste og en metalkam er meget nyttige.  
- Tjek typiske problemområder som armhuler, lyske, skæg og bag ørerne, hvor små filtre hurtigt kan opstå.  
- Bad din Kerry blue terrier cirka hver fjerde til sjette uge, eller efter behov, med en mild hundeshampoo, der ikke affedter pelsen for kraftigt. Grundig skylning og tørring hjælper med at holde pelsen sund.  
- Professionel trimning eller klipning er som regel nødvendig cirka hver sjette til ottende uge for at bevare den typiske terriersilhuet. Mange ejere lærer at trimme hjemme med hjælp fra opdrætter eller trimkurser.  

Skæg og moustache kræver ekstra pleje, da mad og vand hurtigt gør dem snavsede. At tørre skægget efter måltider og tjekke, om noget har sat sig fast, gør hunden mere komfortabel og forebygger dårlig lugt. Med konsekvent pelspleje føles pelsen blød og luksuriøs og bliver en af de store glæder ved at leve med denne særlige terrier.  


## Temperament & Personlighed

Kerry blue terrier er en hund med stor personlighed, ofte beskrevet som ”en terrier med sans for humor”. Intelligent, livlig og fuld af karakter – dette er ikke en stille eller passiv race. Kerries knytter sig ofte meget tæt til deres familie. De vil gerne være med i alt, hvad der foregår i hjemmet, uanset om det er havearbejde, tv‑kiggeri eller en biltur. Mange ejere fortæller, at deres Kerry følger dem fra rum til rum, altid klar til at hænge på eller ”hjælpe til” på sin egen entusiastiske måde.

Over for mennesker er Kerry blue terrier som regel kærlig og loyal. En velopdragen Kerry er ofte god med børn, især dem som er respektfulde og forstår, hvordan man omgås hunde. Racen elsker leg og kan være en utrættelig makker for aktive børn, der vil kaste bold, lære tricks eller træne hundesport. Opsyn er vigtigt med mindre børn – både for at beskytte barnet mod utilsigtede skub og for at sikre, at hunden behandles nænsomt. Ligesom de fleste terriere bryder Kerries sig ikke om hårdhændet behandling og kan protestere, hvis de drilles eller bliver trukket i.

Kerry blue er kendt for sit selvsikre og til tider djærve væsen. Det kan være meget charmerende, fordi det giver hunden stor udstråling og charme, men betyder også, at tydelige regler er vigtige fra ung alder. Mange Kerries er naturligt vagtsomme og gør for at meddele familien, når nogen kommer, eller når de hører usædvanlige lyde. De er sjældent aggressive vagthunde, men kan være beskyttende, hvis de oplever en trussel mod hjem eller familie.

Over for andre hunde, især af samme køn, kan Kerry blue terrier optræde bestemt. Racen blev delvis udviklet til jagt og skadedyrsbekæmpelse, så en vis hunde‑skarphed og jagtlyst er ikke overraskende. Korrekt socialisering fra hvalp, med kontrollerede, positive møder med venlige hunde, hjælper meget. Trods dette vil nogle voksne Kerries alligevel helst ikke dele plads med fremmede hunde, og de fungerer ofte bedst med erfarne, rolige ejere, som kan håndtere møder roligt og konsekvent. At bo sammen med en anden hund i samme husstand kan sagtens lade sig gøre, især hvis de introduceres tidligt, og temperamenterne passer sammen.

Når det gælder andre dyr, som katte eller smådyr, må man tage Kerrys jagthistorik alvorligt. Nogle individer kan leve fredeligt med en fastboende kat, hvis de er vokset op sammen, og man er omhyggelig med opsyn, men mange har stadig stærk jagtlyst udendørs. Meget små dyr som kaniner eller gnavere holdes bedst sikkert adskilt.

Racens intelligens og energi kan føre til ulykker, hvis hunden keder sig. En Kerry, der ofte er alene og får lidt mental stimulering, kan begynde at gø, grave eller finde på egne aktiviteter, som ikke altid værdsættes af menneskerne. Den positive side af den samme kvikhed er, at Kerry blue terrier ofte udmærker sig i træning, problemløsning og interaktive lege. I det rigtige miljø, med struktur, kærlighed og tilstrækkelig aktivitet, er Kerrien en glad, loyal og meget underholdende ledsager.  


## Træning & Motion

Kerry blue terrier er en klog og kapabel race, som lærer hurtigt og holder af at have opgaver at løse. Samtidig rummer den en typisk terrier‑stribe af selvstændighed og kan stille spørgsmålstegn ved, hvorfor en øvelse overhovedet er nødvendig. Kombinationen betyder, at træningen skal være konsekvent, engagerende og aldrig hårdhændet. Positiv forstærkning virker bedst – med belønninger som godbidder, legetøj, ros og leg. Kerries reagerer godt på førere, der er rolige, trygge og retfærdige.

Tidlig socialisering er afgørende. Lad din Kerry‑hvalp i ung alder opleve mange forskellige miljøer, lyde, underlag og mennesker. Gode hvalpekurser kan opbygge både selvtillid og grundlæggende pli og høflighed. Fokuser især på:

- Sikker indkald, så du kan kalde din Kerry til dig, selv når der er fristende forstyrrelser.  
- Rolig hilsen, både over for mennesker og andre hunde.  
- Grundlæggende lydighed som sit, dæk, bli og at gå pænt i line.  

Da Kerry blue terrier er energisk og ofte meget smidig, holder den ofte meget af hundesport. Mange individer er dygtige i agility, lydighed, rally, nose work eller spor. Korte, varierede træningspas giver som regel bedre resultater end lange, ensformige øvelser. Hvis en opgave virker meningsløs, kan en Kerry ganske enkelt holde op med at samarbejde. Gør træningen til en fælles leg, så får du en ivrig samarbejdspartner i stedet for en modvillig deltager.

Når det gælder motion, er Kerry blue ikke en hyperaktiv race, men absolut ingen sofakartoffel. De fleste voksne har brug for mindst en til to timers fysisk og mental aktivitet om dagen. Det behøver ikke være i ét stræk. En typisk dag kan bestå af en rask morgentur, en kortere aftentur og flere korte lege‑ eller træningsstunder fordelt over dagen. Friløb i sikre, indhegnede områder er meget værdifuldt, fordi hunden får strukket ud og brugt sin energi.

Aktiviteter, mange Kerries sætter pris på:

- Kastelege, især med bolde eller bløde legetøj  
- Trækkelege med tydelige regler som ”tag” og ”slip”  
- Nose work‑ eller ”spor‑”lege i haven, hvor godbidder eller legetøj gemmes, så hunden kan finde dem  
- Strukturerede træningspas, der blander lydighed, tricks og problemløsning  

På grund af deres jagtlyst og sommetider selektive hørelse bør mange Kerry blue terriere ikke gå løse i nærheden af veje eller på åbne områder uden meget sikker indkald. En lang line kan give mere frihed, mens du opbygger tillid og føjelighed.

Mental stimulering er mindst lige så vigtig som fysisk. Aktiveringslegetøj, foderbolde og simple ”søg‑”øvelser derhjemme kan trække tænderne ud på en Kerry mentalt og reducere uønsket adfærd. Når hjernen får lov at arbejde, er Kerries som regel roligere og mere harmoniske indendørs.

Ejere, der vil træne venligt men fast, give regelmæssig motion og dele meget tid og opmærksomhed med deres hund, vil opleve Kerry blue terrier som en meget givende partner. Den, der derimod helst vil have en hund, som mest ligger stille det meste af dagen, kan finde racen krævende, da den virkelig blomstrer, når den får lov at lære og røre sig.  


## Sundhed

Kerry blue terrier er som regel en robust og langlivet race, men som alle hunde har den visse sundhedsproblemer, som ansvarsbevidste ejere og opdrættere bør kende til. Med god pasning lever mange Kerries op i de tidlige til midterste teenageår og er ofte friske langt op i alderen.

Nogle helbredstilstande, der kan forekomme i racen:

- Hofteledsdysplasi, en udviklingsforstyrrelse i hofteleddet, der kan føre til slidgigt og bevægelsesproblemer senere i livet  
- Øjensygdomme som entropion, katarakt og andre arvelige øjenproblemer  
- Visse hudproblemer, som kan være relateret til allergier eller infektioner  
- Godartede hudknuder og udvækster hos ældre hunde, som altid bør kontrolleres af dyrlæge  

Seriøse opdrættere gennemfører som regel anbefalede sundhedstests, før hundene anvendes i avl. De præcise tests varierer mellem lande, men typisk kan de omfatte:

- Røntgen eller vurdering af hofter for at mindske risikoen for hofteledsdysplasi hos hvalpene  
- Øjenundersøgelse hos autoriseret øjenspecialist, gentaget med jævne mellemrum for at opdage arvelige problemer  
- I nogle lande/områder yderligere genetiske tests, efterhånden som de bliver tilgængelige  

Som hvalpekøber bør du føle dig tryg ved at spørge opdrætteren om:

- Hvilke sundhedstests der er udført på forældredyrene  
- Resultaterne af disse tests  
- Typisk levealder og sundhedsstatus hos slægtninge, som bedsteforældre og søskende  

Regelmæssig dyrlægekontrol er vigtig for at holde en Kerry blue terrier sund. Det omfatter:

- Løbende vaccinationer og parasitkontrol (flåter, lopper, orm)  
- Tandpleje, f.eks. tandbørstning eller tandrensende tyggeprodukter, for at forebygge tandsten og tandkødssygdomme  
- Vægtkontrol for at undgå overvægt, som kan forværre led‑ og hjerteproblemer  

Racens tætte, bløde pels kan nogle gange skjule mindre hudproblemer, så ejere bør vænne sig til at tjekke huden i forbindelse med pelsplejen. Se efter rødme, ”hot spots”, overdreven kløe eller usædvanlig lugt, især i varme, fugtige områder som armhuler, lyske og mellem tæerne. Tidlig behandling af hudproblemer er som regel enklere og mere effektiv.

Ligesom mange mellemstore racer kan Kerries være tilbøjelige til øreinfektioner, hvis ørerne ikke holdes rene og tørre. Regelmæssigt tilsyn, skånsom rensning med midler anbefalet af dyrlægen og grundig tørring efter bad eller svømning kan forebygge problemer.

Når Kerries bliver ældre, kan de vise typiske alderstegn som stivhed efter hvile, nedsat hørelse eller ændret syn. Tilpasset motion, komfortable liggepladser og hjælpemidler som ramper eller trin op i bilen eller til yndlingspladsen i sofaen kan gøre en stor forskel for livskvaliteten. De fleste Kerries tilpasser sig fint til et roligere tempo, så længe de stadig får lov at være en del af familielivet og stimuleres mentalt.

At vælge en velopdrættet hvalp fra sundhedstestede forældre, følge op på dyrlægekontrol, fodre med foder af god kvalitet og holde en sund vægt er de vigtigste værktøjer, en ejer har for at give sin Kerry blue terrier et langt og sundt liv.  


## Historie & Oprindelse

Kerry blue terrier stammer fra Irland, hvor den i århundreder har været værdsat som en alsidig arbejdshund. Som navnet antyder, er racen tæt knyttet til County Kerry i den sydvestlige del af landet – et område kendt for sit dramatiske landskab og stærke landbrugstraditioner. Selvom de præcise oprindelser er svære at bevise, menes Kerry blue at være udviklet ud fra lokale terriertyper, sandsynligvis krydset med andre racer, der kom til landet via handel og skibsfart langs den irske kyst.

Historisk var Kerry blue terrier en allround gårdhund. Den skulle kunne klare mange forskellige opgaver: holde rotter og andet skadedyr væk fra laderne, hjælpe til ved jagt på ræv og grævling og endda apportere i vand. Der findes beretninger om Kerries, der arbejdede som hyrdehunde på får og kvæg, hvor de brugte beslutsomhed og intelligens frem for ren størrelse. Denne baggrund forklarer, hvorfor nutidens Kerry forener smidighed, mod og stærk jagtlyst med en tydelig evne til at løse problemer.

I slutningen af 1800‑tallet og begyndelsen af 1900‑tallet begyndte Kerry blue terrier oftere at vise sig på udstillinger og i mere strukturerede avlsprogrammer. Irske nationalister så på den tid racen som et symbol på national identitet, og den vandt hurtigt popularitet også uden for hjemlandet. Gennemtænkt avl rettede sig ikke kun mod arbejdsegenskaber, men også mod at forbedre den karakteristiske blå pels og forfine den terriersilhuet, vi kender i dag.

Den blå farve i sig selv er et iøjnefaldende kendetegn, som hjalp med at adskille Kerry fra andre terriere. Selvom mange hvalpe fødes sorte, vidste erfarne opdrættere, at de rette linjer med tiden ville ”lysne” til blå eller skiffergrå toner. Denne farveforandring er stadig typisk for racen og fascinerer ofte nye ejere, når de ser hvalpens pels ændre sig.

I takt med at hundeudstillinger blev populære i Europa og senere på verdensplan, spredte Kerry blue terrier sig til Storbritannien, resten af Europa og Nordamerika. Raseklubber blev dannet for at beskytte og fremme racen, og officielle racestandarder blev udarbejdet, som beskrev det ideelle udseende og temperament.

I dag bruges Kerry blue terrier sjældnere som ren gårdhund, men arbejdsevnerne er der stadig. Moderne Kerries ses ofte inden for:

- Udstilling, hvor deres særprægede eksteriør og bevægelser bedømmes  
- Hundesport som agility, lydighed og rally  
- Aktiviteter, der udnytter deres gode næse, som spor og nose work  

Frem for alt er Kerry blue terrier blevet en elsket selskabs‑ og familiehund. Selvom racen ikke er lige så udbredt som nogle af de mere moderigtige racer, findes der en hengiven gruppe opdrættere og ejere verden over, som arbejder aktivt for at bevare sundhed, arbejdsevne og det livlige temperament. For den, der sætter pris på en hund med dybe rødder, stærk personlighed og stolt irsk oprindelse, er Kerry blue terrier stadig et helt særligt valg.  


## At leve med racen

At leve med en Kerry blue terrier er både givende og krævende. Det er en race, som vil være en del af dit liv – ikke en hund, du kun ser kort på gåturene. Før du tager en Kerry med hjem, er det vigtigt at forstå, hvilket engagement der kræves.

For det første: tid. Kerries trives med daglig kontakt og involvering. De har brug for regelmæssige gåture, leg og mental stimulering, samt pelspleje hver uge. En typisk Kerry‑ejer bruger:

- Mindst en til to timer om dagen på gåture, træning og aktivt samvær  
- Yderligere tid hver uge på at børste, rede og trimme pelsen eller besøge en professionel hundefrisør  

Hvis du er væk hjemmefra det meste af dagen og ikke kan arrangere hundelufter, hundedagpleje eller hjælp fra familie, kan en Kerry blue terrier blive frustreret eller kede sig. Det kan føre til gøen, tyggen eller gravning. Denne adfærd er ikke tegn på en ”dårlig” hund, men på en hund, hvis behov ikke bliver tilstrækkeligt opfyldt.

Økonomisk medfører en Kerry blue terrier de almindelige hundeudgifter som foder, vaccinationer og dyrlægebesøg, men også højere udgifter til pelspleje end mange korthårede racer. Årsudgiften varierer meget mellem lande, men du bør regne med:

- Foder af høj kvalitet til en aktiv, mellemstor hund  
- Regelmæssig dyrlægekontrol, vaccinationer og parasitbehandling  
- Hundeforsikring eller en opsparing til uforudsete sundhedsproblemer  
- Løbende professionel trimning, hvis du ikke trimmer selv  

Nyttigt udstyr i et ”Kerry‑hjem” omfatter blandt andet:

- Et solidt, behageligt halsbånd og en veltilpasset sele  
- En stærk line i passende længde og gerne en lang line til indkaldstræning  
- Et bur eller andet trygt hvilested, hvor hunden kan få fred  
- Flere tyggelegetøj og interaktive legetøj til mental aktivering  
- Pelsplejeredskaber som pigbørste, slicker‑børste, metalkam, klotang og ørerens  

Kerries plejer at tilpasse sig godt til forskellige boligformer, så længe deres motionsbehov bliver dækket. De kan trives både i hus med have og i lejlighed med god adgang til udeliv. En sikker, indhegnet have er meget værdifuld, fordi den giver mulighed for fri leg og tryg udforskning. Hegnet bør være solidt og tilstrækkelig højt, da en beslutsom Kerry kan være meget opfindsom, når det gælder om at finde veje ud.

Indendørs vil Kerries gerne være dér, hvor familien er. Mange kan lide at ligge i sofaen eller ved fødderne på deres menneske. De er sjældent hunde, der trives i hundegård eller hundehus, og de har det dårligt, hvis de isoleres i haven i længere perioder. Tidlig træning i husregler er vigtig – uanset om det handler om, hvilke møbler der er tilladt, eller hvor hundens egen seng står.

Når det gælder andre husdyr, er det klogt at planlægge nøje. Nogle Kerries lever harmonisk med en anden hund eller en fastboende kat, især hvis introduktionen sker korrekt og under opsyn. Andre trives bedst som eneste hund i hjemmet. En åben og ærlig dialog med opdrættere, som kender deres linjer og hvalpe godt, kan hjælpe dig med at finde en hund, hvis temperament passer til din husstand.

For familier med børn er det vigtigt, at både hund og børn lærer, hvordan de skal opføre sig. Kerries sætter pris på livlig leg, men skal også have mulighed for at trække sig tilbage til et roligt, trygt sted, når de har brug for en pause. Børn bør lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, og vilde lege som at trække i skægget eller klatre på hunden skal undgås.

Hvis du kan lide træning, udeliv og at være meget sammen med din hund, kan livet med en Kerry blue terrier give enorm glæde. Du får en loyal, underholdende følgesvend, som får dig til at le, holder dig i gang og deler din hverdag med stor entusiasme. Hvis du derimod søger en hund med meget lavt vedligehold og et meget stille temperament, er en anden race sandsynligvis mere passende. For den rette ejer gør Kerrys djærve temperament og varme hjerte den til en virkelig uforglemmelig partner.

Kerry blue terrier

The United Kingdom Kerry Blue Terrier Association

The Kennel Club (UK) - Kerry Blue Terrier

Fédération Cynologique Internationale (FCI) - Kerry Blue Terrier

Dansk Terrier Klub (Denmark)

Middelstor, atletisk irsk terrier med stolt holdning og krøllet blå pels, der gradvist går fra sort til blå med alderen. Livlig, intelligent og meget knyttet til sin familie, har den brug for daglig mental og fysisk aktivering. Fælder lidt, men kræver en del pelspleje, og har et dristigt, vagtsomt og til tider lidt kaxet temperament.

Välkommen att läsa mer om rasen på min hemsida: www.yvenuskerryblue.se
Mig når man lättast via mail, adress finns på min hemsida. Kerry blue terrier uppfödning, registrerad i Svenska kennelklubben (SKK) sedan 1996 . För att kunna registrera valparna i SKK behöver jag som uppfödare följa regler bl.a. för djurskydd och det innebär också ett skydd för dig som valpköpare, då du vet att valpen har fötts upp på ett sunt sätt.

Yvenus kerry blue

Sangeus är en uppfödare av rasen Dansk-svensk gårdshund med bas i Helsingborg i Sverige.

Hund- og katteopdrættere i Frederiksberg

For købere

Opdrættere

Katte

Hunde

Get a Pet