## Kort fortalt

Schæferhund er en mellemstor, kraftfuld tysk brugs-, hyrde- og tjenestehund til en ejer, der ønsker at træne aktivt og systematisk. Racen er samarbejdsvillig og alsidig, men den store variation inden for racen gør valget af opdrætter, forældredyr og kuld særligt vigtigt.

- **Oprindelse:** Tyskland
- **Racegruppe:** FCI gruppe 1, hyrde- og kvæghunde
- **Mankehøjde:** hanner 60–65 cm, tæver 55–60 cm
- **Vægt:** hanner 30–40 kg, tæver 22–32 kg
- **Pels:** normalhåret dobbeltpels eller lang dobbeltpels, begge med underuld
- **Aktivitetsniveau:** højt; racen har brug for fysisk aktivitet, næsearbejde, problemløsning og samarbejde
- **Vigtigt før køb:** kontrollér sundhed, mentalitet, arbejdsegenskaber og bevægelser hos forældre og nære slægtninge, ikke kun hvad opdrætteren kalder linjen, eller hvilke udstillingsmeritter hundene har

En schæferhund kan være en særdeles dygtig familie- og træningshund, når hverdagen passer til den enkelte hunds arbejdslyst. Den er derimod sjældent et godt valg for den, der først og fremmest ønsker en ukompliceret selskabshund. En førstegangsejer skal være parat til at gå på kurs, træne regelmæssigt og få hjælp tidligt, hvis hunden udvikler frygt, stress, stærk trang til at jage det, der bevæger sig, eller svært ved at falde til ro.

## Udseende og pels

Schæferhund skal være kraftfuld og velmuskuleret uden overdrivelser i kropsbygning eller bevægelser. Kroppen er lidt længere, end den er høj. Ifølge racestandarden skal hanner være 60–65 cm høje og veje 30–40 kg; tæver skal være 55–60 cm høje og veje 22–32 kg.

Ryg og kryds er ikke det samme. Racestandarden beskriver en lige ryg, der fortsætter over i et let skrånende kryds. Et tydeligt hvælvet eller faldende lændeparti og en overvinklet, kohaset eller ustabil bagpart er ikke racens ideal. Svenska Kennelklubbens særlige racespecifikke dommeranvisninger udpeger overlinje og bagpart som risikoområder og siger, at bevægelserne skal vurderes både i skridt og trav.

For en hvalpekøber fortæller naturlige bevægelser mere end en ekstrem udstillingsopstilling. Bed om at se forældredyrene gå og trave på et plant underlag. Bagbenene skal arbejde stabilt og parallelt set bagfra, uden at haserne falder ind eller virker ustabile. Se også på voksne slægtninge; en hvalp viser endnu ikke, hvordan den færdigudviklede krop kommer til at fungere.

Racen har to godkendte hårlagsvarianter. Normalhåret schæferhund har tæt, grov og tilliggende dobbeltpels. Den langhårede variant har længere, blødere dækhår, som ikke ligger lige så tæt. Begge skal have underuld, og begge fælder. Børst og red efter behov, oftere i fældeperioder, og vær især opmærksom på den længere pels bag ørerne og på ben og hale. Bad hunden, når den er beskidt, ikke efter en fast tidsplan.

## Temperament og personlighed

Racestandarden tilstræber en velafbalanceret, nervefast, selvsikker, opmærksom og lydhør schæferhund. Det er et avlsmål, ikke en garanti for hvert individ. Mentalitet, arbejdslyst, omgængelighed, frygt og evnen til at falde til ro kan variere betydeligt mellem hunde og slægtslinjer inden for racen.

Schæferhunde beskrives ofte som intelligente, loyale eller naturligt beskyttende, men sådanne betegnelser siger for lidt om hverdagen. En hund med stor arbejdslyst kan være fokuseret og lydhør i passende arbejde, men krævende uden klare opgaver. Opmærksomhed på omgivelserne kan give et godt samarbejde med føreren, men også gøen eller kraftige reaktioner, hvis hunden er usikker, stresset eller dårligt trænet. Racen bør ikke vælges med en forventning om, at alle individer automatisk er trygge vagthunde eller nemme familiehunde.

I nogle dele af racens avl har brugsprøver og tjeneste vejet tungest, mens udstilling har vejet tungere i andre. Betegnelser som ”brug” og ”eksteriør” er alligevel ikke nok til at forudsige aktivitetsniveau eller egnethed til familieliv. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene fungerer med fremmede mennesker, hunde, lyde, rolige pauser og nye miljøer. Bed også om resultater og beskrivelser af hverdagsadfærd for kuldsøskende, halvsøskende og tidligere afkom.

Ved den svenske Mentalbeskrivning Hund, MH, dokumenteres hundens reaktioner ved blandt andet kontakt, leg, forfølgelse, passivitet, overraskelser, trusler og skud. MH er en beskrivelse, ikke en prøve, hvor hunden bliver godkendt eller underkendt. Læs derfor hele protokollen, og sammenlign flere nære slægtninge i stedet for blot at være tilfreds med, at en hund har ”kendt mental status”.

## Træning og motion

Schæferhund skal bruge både krop og hoved hver dag, men der findes ikke ét bestemt antal timer, som passer til hvert individ. Behovet påvirkes af alder, sundhed, restitution, træningstilstand og aktivitetens faktiske indhold. En ung hund har brug for en anden belastning end en fuldvoksen hund i god form.

En velfungerende hverdag kombinerer gåture og fri bevægelse på sikre steder med næsearbejde, problemløsning og samarbejdsøvelser. Spor, søg, lydighed, brugsgrene og andre opgaver, hvor hunden får lov til at arbejde koncentreret, passer til racens baggrund. Variér underlag og miljø, men øg varighed, sværhedsgrad og fysisk belastning gradvist. Målet er ikke at udmatte hunden hver dag, men at opbygge kondition, kropskontrol, selvbeherskelse og evne til at restituere.

Belønningsbaseret, individuelt tilpasset træning gør det tydeligt, hvilken adfærd der kan betale sig, uden at bygge samarbejdet på frygt eller ubehag. Begynd tidligt med indkald, kontakt, håndtering, pæn lineføring, afstand til forstyrrelser og at slippe genstande. Træn også den mindre spektakulære færdighed at ligge roligt, når der ikke sker noget. En schæferhund, der kun får aktiviteter med høj intensitet, kan blive meget dygtig til at geare op, men få svært ved at falde til ro igen.

Hvalpe skal ikke motioneres som voksne hunde. Korte opdagelsesture, leg i eget tempo, hvile og positiv miljøtræning er vigtigere end lange strækninger, spring eller skarpe vendinger. Øg belastningen gradvist, efterhånden som hunden vokser. Hvis hunden bliver halt eller stiv, er uvillig til at bevæge sig eller får et ændret bevægelsesmønster, bør træningen tilpasses, og en dyrlæge kontaktes.

## Sundhed

Hofteledsdysplasi, HD, og albueledsdysplasi, ED, er de mest centrale dokumenterede sundhedskontroller ved køb af en svenskregistreret schæferhund. Svenska Kennelklubben og raceklubbens avlsstrategi prioriterer begge områder. Hudproblemer og lidelser i bevægeapparatet forekommer også, mens den svenske avlsstrategi samtidig påpeger, at der mangler samlet dokumentation for visse meget omtalte ryg- og kløeproblemer. Lange sygdomslister uden oplysninger om slægtninge siger derfor mindre før hvalpekøbet end verificerede resultater og de nære slægtninges sundhed.

Ifølge Svenska Kennelklubbens registreringsregler, der gælder i 2026, skal forældredyrene have officiel HD-status før parring. Fordi racen har HD-indeks, anbefales det, at forældrenes gennemsnitlige indeks ved parringen er over 100, og hunde med HD-grad D eller E må ikke bruges i avl. For schæferhund kræves også officiel ED-status; for forældredyr født den 1. januar 2006 eller senere skal resultatet være ED 0. Et gennemsnitligt ED-indeks over 100 er en anbefaling. Regler kan ændres, så kontrollér altid den gældende version hos Svenska Kennelklubben.

Ved hvalpekøb bør du kontrollere mere end, om begge forældre opfylder minimumskravene:

- sammenlign forældrenes HD- og ED-resultater og aktuelle indeks
- find ud af, hvor stor en andel af tidligere kuld og nære slægtninge der er røntgenundersøgt
- spørg om hudproblemer, tilbagevendende kløe, bevægelsesproblemer og andre diagnoser i familien
- læs MH- eller MT-resultater for forældre, søskende og tidligere afkom
- se voksne hunde bevæge sig naturligt i skridt og trav, og spørg, hvordan de fungerer i arbejde og hverdag

Et enkelt godt resultat udelukker ikke risiko. Resultaterne i hele kuldet og den nære slægt giver et bedre billede før købet.

## Historie og oprindelse

Schæferhund blev udviklet i Tyskland som en alsidig hyrde- og brugshund. Efter at den tyske raceforening blev stiftet i 1899, begyndte planlagt avl med hyrdehunde fra det centrale og sydlige Tyskland. Målet var at forene en funktionel kropsbygning med temperament og arbejdsevne.

Den første racestandard blev skrevet i 1899 efter forslag fra A. Meyer og Max von Stephanitz. Racens arbejdsevne førte snart til anvendelser ud over hyrdearbejde. Schæferhund har siden fået en fremtrædende rolle som brugs-, konkurrence- og tjenestehund på mange områder.

Historien forklarer, hvorfor samarbejdsevne, udholdenhed, næsearbejde og en funktionel krop stadig står centralt. Den forklarer også, hvorfor racen ikke bør bedømmes alene efter silhuet eller farve. En sund schæferhund skal kunne arbejde og bevæge sig effektivt; udseendet skal understøtte funktionen.

## At leve med racen

Schæferhund kan fungere godt i en familie og også i lejlighed, men kun hvis ejeren kan tilbyde træning, restitution, plads og sikker kontrol i hverdagen. En have erstatter ikke aktivitet, og boligformen erstatter ikke planlægning. Hvis der er lydt i ejendommen, skal ejeren desuden forebygge og træne gøen og reaktioner på lyde i opgangen eller uden for vinduerne.

En voksen skal være til stede sammen med børn, især fordi racen er stor og stærk. Børn bør ikke have ansvar for gåture eller gribe ind i ophidsede situationer. Hunden har brug for en uforstyrret hvileplads, og børn og hund må ikke efterlades alene sammen. Egnethed til familieliv afgøres af individets mentalitet, erfaringer og træning, ikke af racenavnet.

Den samme forsigtighed gælder andre dyr. En schæferhund kan bo sammen med en anden hund eller kat, men det kan ikke loves ud fra racen. Lad hunde mødes roligt, helst på neutral grund. Ved introduktion til kat skal katten have hundefri flugtveje; brug en barriere og line, og forhindr jagt fra det første møde. Gå først videre, når begge dyr er afslappede, og hold opsyn, indtil samspillet er stabilt.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp må ikke være alene, og en tryg voksen hund, der er trænet i at være alene, kan normalt klare nogle timer frem for en hel arbejdsdag. Øg tiden i små trin, og sørg for hundepasning eller en anden løsning, hvis hverdagen kræver mere alenetid, end individet kan håndtere roligt.

Det bedste hjem for en schæferhund har ikke en bestemt adresse. Det har voksne, der gerne vil træne, kan læse hundens signaler, følger op på sundheden og giver både meningsfuld aktivitet og reel hvile gennem hele hundens liv.

Schæferhund

The Kennel Club (UK)

Verein für Deutsche Schäferhunde (SV) e.V. (Germany)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Den Danske Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Schæferhund er en middelstor til stor, atletisk brugshund, som er meget intelligent og lærenem. Den er loyal og naturligt beskyttende og har brug for omfattende daglig mental og fysisk stimulering. Racen har dobbelt pels, fælder meget og bruges i stor udstrækning inden for politi, militær samt søge- og redningsarbejde.

Änglavaktens Fina är en uppfödare av rasen Tysk Schäferhund med bas i Svartsjö i Sverige. Kennelnamnet har en dokumenterad historik med rasen sedan 2021.

Änglavaktens Fina

## Kort fortalt

- Bedlington Terrier er en britisk terrier med tydeligt jagtinstinkt bag det bløde, lammeagtige udseende.
- Racen er omkring 41 cm høj og vejer normalt 8–10 kg; tæver må være lidt lavere og hanner lidt højere.
- Den er ofte livlig ude og rolig hjemme, men har brug for både daglig motion og opgaver, der stimulerer den mentalt.
- Pelsen fælder meget lidt, men skal redes jævnligt og klippes cirka hver 6–8 uge.
- Begrænset fældning gør ikke racen allergifri.
- Kobbertoksikose er det vigtigste racespecifikke sundhedspunkt at undersøge før køb af en hvalp.
- Racen kan bo både i lejlighed og hus, hvis den får tilstrækkelig aktivitet, tryg alene-hjemme-træning og sikre gåture.

## Udseende og pels

Bedlington Terrier er en smidig og muskuløs hund med en silhuet, der adskiller sig fra de fleste andre terriere. Kroppen er lidt længere, end den er høj, lænden er naturligt buet, og buglinjen er tydeligt optrukken. Hovedet er pære- eller kileformet uden markeret stop, og den lyse, silkeagtige top på hovedet fremhæver det karakteristiske lammeudseende. Under det elegante ydre gemmer der sig en hund, som er bygget til fart: Racestandarden beskriver, at den skal kunne galoppere hurtigt.

Skulderhøjden er omkring 41 cm, og vægten er 8–10 kg. En mindre afvigelse nedad for tæver og opad for hanner er tilladt. Farverne er blå, leverbrun eller sandfarvet, med eller uden tan-aftegninger. Pelsen skal være tyk, stå ud fra huden og have en tydelig tendens til at sno sig, især på hovedet og i ansigtet. Den må ikke føles ru.

Pelsen efterlader meget få hår, men den er ikke nem at holde. Som praktisk tommelfingerregel bør den børstes og redes mindst én gang om ugen og klippes cirka hver 6–8 uge. Filt kan kræve hyppigere pleje, især efter ture i skoven og på steder, hvor pelsen udsættes for friktion. Den traditionelle raceklipning kræver erfaring, så spørg opdrætteren om en praktisk hverdagsklipning og om en hundefrisør, der kender Bedlington Terrier.

Ørerne skal holdes under nøje opsyn, fordi tæt hårvækst og snævre øregange er blevet bemærket i racen. Se regelmæssigt efter rødme, dårlig lugt, kløe eller tilbagevendende gener, og kontakt dyrlægen ved symptomer. Klipning og jævnlig kontrol gør det lettere at opdage problemer, men erstatter ikke en dyrlægevurdering.

At Bedlington Terrier fælder lidt, betyder ikke, at den er allergivenlig. Hundeallergener kommer blandt andet fra hud og spyt, og mængden varierer fra hund til hund. Personer med hundeallergi bør derfor vurdere den konkrete hund og deres egen reaktion i stedet for at stole på pelstypen.

## Temperament og personlighed

Bedlington Terrier forener et venligt og hengivent væsen med en terriers mod og interesse for at jage. Raceidealet er en livlig, årvågen og intelligent selskabshund, der er mild i hvile, men handlekraftig, når noget sker. Det beskriver racens spændvidde godt: Den samme hund kan ligge stille i sofaen og kort efter sætte af efter noget, der bevæger sig.

Mange hunde sætter pris på tæt kontakt med familien og falder godt til ro indendørs, når deres behov er opfyldt. Nogle kan være lidt tilbageholdende over for fremmede. Skyhed og nervøsitet hører derimod ikke til raceidealet. Hvalpens erfaringer, forældrenes temperament og ejerens hverdag påvirker den voksne hunds udvikling, så mød tæven og om muligt andre slægtninge til hvalpen.

Svenske adfærdsbeskrivelser og ejerundersøgelser giver et nuanceret billede af samværet med andre hunde. En lille gruppe, der var beskrevet gennem BPH, en svensk adfærds- og personlighedsbeskrivelse, viste samlet set lav aggression, mens en ejerundersøgelse også nævnte hunde, der havde svært ved møder med andre hunde, især visse hanner. Konklusionen er ikke, at racen er aggressiv eller problemfri, men at den enkelte hund og introduktionen har stor betydning. Vælg rolige hundemøder, beløn kontakt med føreren, og lad ikke trange eller kaotiske situationer præge socialiseringen.

Det stærke jagtinstinkt er dokumenteret i racestandarden og skal tages alvorligt. En Bedlington Terrier kan reagere hurtigt på vildt, katte eller andre små dyr. Nogle hunde kan leve fint sammen med en kat, de kender, men racenavnet giver ingen garanti. Planlæg altid sikker håndtering, og adskil hunden fra smådyr, når du ikke kan holde øje med samspillet.

## Træning og motion

Bedlington Terrier har brug for daglig motion, men et fast antal minutter passer ikke til alle hunde. En god hverdag rummer gåture, mulighed for at løbe sikkert og en opgave, der kræver koncentration. Alder, helbred, kondition og hvad hunden lavede dagen før, afgør, hvor meget der er passende. En tilfreds hund skal kunne falde til ro hjemme og ikke blot blive mere opkørt af stadig længere ture.

Racen kan trives med agility, spor, schweiss, rallylydighed eller almindelig hverdagstræning. Den konkrete aktivitet er mindre vigtig, end at hunden får brugt både krop og hoved sammen med sin ejer. Søgeøvelser, balancearbejde, korte lydighedspas og kontrolleret leg giver variation, uden at hver dag behøver at blive et stort træningsprojekt.

Træn med belønninger, tydelige kriterier og korte pas. Bedlington Terrier er intelligent og kan lære hurtigt, men terrierens selvstændighed gør meningsløse gentagelser mindre spændende. Beløn den adfærd, du ønsker i hverdagen: frivillig kontakt, ro ved døren, pæn lineføring og evnen til at afbryde jagten på et stykke legetøj. Hårde korrektioner kan skade samarbejdet og er ikke nødvendige for at sætte tydelige grænser.

Indkald bør trænes tidligt, men et stærkt jagtinstinkt kan overdøve selv et godt indlært signal. Brug en lang line, hvor omgivelserne ikke er sikre, og lad kun hunden løbe løs på steder, hvor et mislykket indkald ikke kan få alvorlige følger. Målet er ikke at bevise, at hunden altid adlyder, men at opbygge mange vellykkede gentagelser og samtidig bruge den lange line eller et indhegnet område som sikkerhed.

## Sundhed

Kobbertoksikose er den vigtigste kendte racespecifikke sygdom hos Bedlington Terrier. Ved den COMMD1-relaterede form kan en arvelig forandring få kobber til at ophobe sig i leveren. Arvegangen er autosomalt recessiv, hvilket betyder, at hunden skal arve den pågældende genvariant fra begge forældre for at være genetisk afficeret.

En COMMD1-test kan give resultatet fri, bærer eller genetisk afficeret. En bærer er ikke syg af den variant, testen omfatter, men kan give den videre. En genetisk afficeret hund har to kopier og risikerer at udvikle sygdommen i løbet af livet. Resultatet fri gælder den deletion, som testen undersøger; det udelukker ikke enhver anden mulig årsag til leversygdom eller kobbertoksikose.

Den skandinaviske Bedlington-klub kræver, at forældredyrene er DNA-testet via Sveriges lantbruksuniversitet (SLU), før et kuld kan optages i klubbens hvalpeformidling. Klubben kræver også en øjenundersøgelse til denne formidling. Disse betingelser er ikke det samme som et særligt registreringskrav fra Svenska Kennelklubben: I registreringsreglerne for 2026 er der ikke noget særligt krav om DNA-test eller øjenundersøgelse for Bedlington Terrier. Forskellen er vigtig, når du vurderer, hvad opdrætteren faktisk har gjort.

Bed derfor om at se dokumenter i stedet for blot at få at vide, at hundene er ”testet”:

- identificerbare COMMD1-resultater for begge forældre og en forklaring på, hvad kombinationen betyder,
- aktuelle resultater fra øjenundersøgelser og en forklaring på, hvordan eventuelle fund er vurderet,
- oplysninger om tilbagevendende lever-, øjen-, hud- eller øreproblemer hos nære slægtninge,
- opdrætterens plan for at følge hvalpenes sundhed efter leveringen.

Hud og ører er blandt de områder, den svenske raceklub følger. Ældre undersøgelser har rapporteret kløe, ørebetændelse, kraftig hårvækst i ørerne og snævre øregange, men en spørgeundersøgelse siger ikke noget sikkert om risikoen for den enkelte hvalp. Brug oplysningerne som anledning til at stille spørgsmål og være opmærksom, ikke som en diagnose. Tilbagevendende kløe, hovedrysten, rødme eller løbende øjne bør vurderes af en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

Bedlington Terrier blev udviklet i Northumberland i det nordlige England og forbindes især med minebyen Bedlington. Den var tidligere kendt som Rothbury Terrier. De tidlige hunde skulle være hurtige, stærke og alsidige og blev blandt andet brugt til jagt på kaniner samt andet småvildt og skadedyr.

En raceforening blev dannet i 1877, efter at racestandarden var begyndt at tage form i den sidste del af 1800-tallet. Udviklingen fra lokal brugsterrier til nutidens mere elegante udstillings- og selskabshund er veldokumenteret, men oplysningerne om præcis hvilke andre racer der bidrog, er mindre sikre. Jagtbaggrunden og brugsterrierens egenskaber er derfor en mere pålidelig arv end én bestemt og omstridt krydsning.

Bedlington Terrier kom til Sverige i begyndelsen af 1900-tallet. I dag holdes den dér hovedsageligt som selskabs- og udstillingshund, mens dens fart, mod og evner inden for hundesport stadig afspejler dens oprindelse.

## At leve med racen

Bedlington Terrier kan trives både i lejlighed og hus. Boligens størrelse betyder mindre end hverdagen: Hunden skal ud, bruge hovedet og have mulighed for at løbe et sikkert sted. En have erstatter ikke gåture, og hegnet skal være pålideligt, hvis der færdes vildt eller katte udenfor.

Med børn gælder de samme grundregler som for andre hunde. En voksen skal være til stede sammen med små børn, og hunden skal have sit eget hvilested, hvor den får fred. Det venlige raceideal er ingen garanti mod misforståelser, og børn må ikke klatre på, forstyrre eller forsøge at løfte hunden.

Alenetid skal læres gradvist, efter at hvalpen er blevet tryg i sit nye hjem. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde er meget forskellige med hensyn til, hvor let de falder til ro uden selskab. Opbyg træningen i små trin, og indret hverdagen efter den hund, du faktisk har, ikke efter et fast tal, som påstås at gælde for racen.

Regn med løbende arbejde og udgifter til pelspleje. Den, der ikke vil lære en praktisk hverdagsklipning, skal finde en hundefrisør med erfaring med racen og bestille tid cirka hver 6–8 uge. Ugentlig gennemredning, kontrol af ørerne og rolig håndteringstræning bør også være en del af rutinen fra hvalpetiden.

Racen passer bedst til den, der ønsker en tæt selskabshund, men samtidig respekterer terrierens jagtinstinkt og selvstændighed. Før køb bør du møde voksne hunde, se COMMD1- og øjenresultaterne, spørge hvordan pelsen plejes og have en konkret plan for motion, alenetid og eventuelle smådyr i hjemmet. Så bliver det lettere at afgøre, om det bløde ydre og det handlekraftige temperament passer ind i den samme hverdag.

Bedlington Terrier

Federation Cynologique Internationale (FCI)

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Association Canine Allemande (VDH - German Kennel Club)

Bedlington Terrier er en lille, fårelignende, men alligevel atletisk terrier med en slank, buet krop og en karakteristisk krøllet pels, der fælder minimalt, men kræver regelmæssig pelspleje. Den blev oprindeligt avlet til jagt, er hurtig, nysgerrig, sensibel og en hengiven familiehund med stærk jagtinstinkt, som trives med venlig træning og daglig motion.

Sida på Facebook 
Havelocks FCI Bedlingtonterrier

Havelocks

## Kort fortalt

- Lagotto romagnolo er en italiensk trøffelhund i racegruppe 8 med rødder som vandapporterende hund i Romagna.
- Racen er lille til mellemstor, robust og næsten kvadratisk. Hanhunde er 43–48 cm høje og vejer 13–16 kg; tæver er 41–46 cm og vejer 11–14 kg.
- En lagotto har brug for både daglig bevægelse og opgaver til næsen. Søg, spor, nose work og anden træning med fokus på samarbejde passer til racens baggrund som brugshund.
- Raceidealet er en lærenem, entusiastisk og hengiven hund, men social tryghed, lydfølsomhed og interesse for fremmede varierer fra hund til hund.
- Den tætte, krøllede pels vokser løbende og skal klippes, kontrolleres og redes ud, før den filtrer. Racen er ikke allergifri.
- Købere af en svenskopdrættet hvalp bør skelne mellem Svenska Kennelklubbens registreringskrav og raceklubbens mere omfattende avlsanbefalinger.

## Udseende og pels

Lagotto romagnolo er en kompakt hund med et robust, rustikt udtryk og en krop, der er næsten lige så lang, som den er høj. Voksenstørrelsen er lidt forskellig for de to køn: Hanhunde skal have en skulderhøjde på 43–48 cm og veje 13–16 kg, mens tæver skal være 41–46 cm og veje 11–14 kg. Det giver en smidig brugshund, som hverken bør virke tung eller overdrevent spinkel.

Den krøllede pels er racens tydeligste kendetegn. Den skal være tæt og ulden med synlig underuld og grovere krøller yderst. De tilladte farver omfatter offwhite, hvid med brune eller orange aftegninger, orange- og brunskimlet samt ensfarvet brun eller orange med eller uden hvidt. Tan-aftegninger kan forekomme. Sort er ikke en godkendt farve.

Pelsen vokser gennem hele hundens liv og kan filtre sammen, hvis den ikke bliver passet. Kontrollér derfor huden, og gennemgå de steder, hvor der let opstår knuder, især bag ørerne, i armhulerne og under sele eller halsbånd. Red ud eller klip, før knuderne bliver stramme, og tilpas intervallet efter pelskvalitet, årstid, badning og den tid, hunden færdes i tæt vegetation. Der findes ikke én ugentlig rutine, som passer til alle lagottoer.

Racestandarden beskriver en naturlig og funktionel klipning, der følger kroppens konturer; pelsen skal ikke formes som på en puddel. Til udstilling angives højst cirka fire centimeter på kroppen, mens pelsen på hovedet må være længere uden at dække øjnene. For en familiehund er pelsens faktiske tilstand vigtigere end en dato i kalenderen: Hunden skal kunne se og bevæge sig frit, huden skal være nem at kontrollere, og pelsen må hverken være sammenfiltret eller fuld af snavs og plantedele. Bed opdrætteren vise, hvordan pelsen i netop den linje skal passes.

Se på og lugt til ørerne regelmæssigt, og rengør det ydre øre efter behov. Kraftig hårvækst kan bidrage til problemer hos nogle hunde, men rutinemæssig plukning er ikke automatisk det rigtige for alle. Dårlig lugt, brunt sekret, rødme, ømhed eller gentagne hovedrystelser er grund til at kontakte en dyrlæge.

Lagotto omtales af og til som allergivenlig, fordi løse hår ikke ses på samme måde som hos mange fældende racer. Det er misvisende. Hundeallergener findes først og fremmest i hud og spyt, mængden varierer også mellem hunde af samme race, og ingen hunderace er allergifri.

## Temperament og personlighed

Ifølge raceidealet skal en lagotto være føjelig, omgængelig, entusiastisk, lærenem og meget hengiven over for sin ejer. Den arbejder gerne tæt sammen med mennesker, bruger næsen vedholdende og kan give lyd, når noget afviger, uden at være avlet som vagthund. I det rette hjem bliver den ofte en engageret følgesvend, der vil lave noget sammen med familien frem for blot at motionere på egen hånd.

Raceidealet er dog ingen garanti for, at alle hunde opfører sig ens. Svenske BPH-adfærdsbeskrivelser viser stor variation i den måde, lagottoer hilser på ukendte mennesker. Mange tager kun lidt kontakt, og der er også forskel på uro, nysgerrighed og den tid, hunden skal bruge på at falde til ro efter noget uventet. At være reserveret er ikke nødvendigvis det samme som at være bange, men en hund, der ofte bliver usikker, har brug for afstand og støtte frem for tvungne hilsener.

For en hvalpekøber er mentaliteten i familien derfor lige så vigtig som en generel racebeskrivelse. Mød tæven sammen med hvalpene, spørg, hvordan forældre og nære slægtninge reagerer på gæster, lyde og nye miljøer, og bed om at se eventuelle BPH-resultater. BPH beskriver adfærd; det er ikke en prøve, som hunden består eller dumper.

En lagotto kan leve fint med børn, andre hunde og katte, men racenavnet alene er ingen garanti. Rolige introduktioner fra begyndelsen og den enkelte hunds erfaringer spiller en stor rolle. En voksen skal altid være til stede sammen med små børn, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Jagtlege og møder med små dyr kræver samme omtanke som hos andre hunde.

## Træning og motion

Lagotto romagnolo har brug for et aktivt liv, hvor næsearbejde har en tydelig plads. Racen blev udviklet til at søge selvstændigt i samarbejde med en fører, og mange hunde trives med nose work, søg efter personer eller genstande, spor, lydighed, rallylydighed og agility. Man behøver dog hverken at konkurrere eller lede efter ægte trøfler for at dække behovet.

Planlæg en hverdag med ture i forskellige miljøer, tid til at undersøge dufte og korte opgaver, der kræver koncentration. Et enkelt søg efter gemte genstande eller godbidder kan være værdifuldt, men næsearbejde erstatter ikke bevægelse, social kontakt, hvile eller almindelig hverdagstræning. Faste råd i minutter eller timer siger mindre end hundens adfærd: Et passende niveau giver arbejdsglæde ude og evne til at falde til ro hjemme uden vedvarende rastløshed eller gentagen overbelastning.

Træn indkald tidligt, og beløn kontakt, også når omgivelserne frister. Racens tidligere jagtinstinkt er dæmpet gennem avl, men det er ikke forsvundet hos alle hunde; ældre raceundersøgelser fandt interesse for vildt hos et mindretal. Brug derfor en lang line eller et indhegnet område, indtil indkaldet fungerer i det miljø, hvor hunden skal gå løs.

Lad også aktiviteter veksle med ro. En lagotto, som hele tiden får mere fart og spænding, lærer ikke automatisk at hvile. Korte, tydelige træningspas, forudsigelige pauser og belønningsbaseret indlæring gør det lettere at udvikle både samarbejde og selvkontrol. Tilpas motionen efter alder, helbred og dagsform, især mens hvalpen vokser og efter sygdom eller skade.

## Sundhed

Det vigtigste for en lagottokøber er at kontrollere dokumenterede resultater og sundhedshistorikken i hundens familie frem for blot at sætte kryds ved en lang liste over test. I Sverige er racen omfattet af Svenska Kennelklubbens sundhedsprogram for hoftedysplasi. Begge forældredyr skal have officiel HD-status før parring, hvis afkommet skal kunne registreres efter reglerne.

Raceklubben går længere i sine avlsanbefalinger. Den anbefaler blandt andet et foreløbigt kuldindeks på mindst 98, at hunde uden svensk HD-indeks har HD A eller B, og at hunde med HD D eller E ikke bruges i avl. Det er vigtigt at spørge ind til, men det bør beskrives som klubbens anbefalinger og ikke blandes sammen med det formelle krav om kendt status.

Øjensygdomme forekommer i racen. Raceklubben anbefaler derfor, at avlshunde har en officiel øjenattest registreret hos Svenska Kennelklubben, som ikke er mere end et år gammel ved parringen. Bed om at se dato og resultat frem for blot at få at vide, at hunden er “testet”.

Der findes også DNA-test for de recessivt nedarvede tilstande BFJE, også kaldet benign familiær juvenil epilepsi, og lagotto storage disease, LSD. Raceklubben anbefaler kendt status, og at en bærer kun parres med en genetisk fri hund. Ordene fri, bærer og afficeret gælder den variant, der er testet. En bærer er ikke automatisk syg, og et frit resultat bekræfter ikke, at hunden er fri for alle andre sygdomme. Spørg derfor både efter testresultater og efter tilbagevendende øre-, hud-, mave-, øjen- eller neurologiske problemer hos nære slægtninge.

Ørerne kræver løbende opmærksomhed, fordi nogle hunde får problemer. Kontrollér dem i forbindelse med pelsplejen, og kontakt dyrlægen ved tydelig lugt, sekret, rødme, smerte eller hovedrystelser. Betragt ikke et tilbagevendende problem som et spørgsmål om klipning eller rengøring alene.

## Historie og oprindelse

Lagotto romagnolo kommer fra Romagna i det nordøstlige Italien. Navnet har forbindelse til vand, og hundene arbejdede oprindeligt som vandapporterende hunde i de lavtliggende vådområder omkring Comacchio og Ravenna. Den tætte pels, arbejdslysten og næsen var nyttige egenskaber i det miljø.

Da store vådområder blev drænet og omdannet til landbrugsjord, ændrede hundenes arbejde sig. Lagottoens søgeevne blev i stedet brugt til trøffelsøg på markerne og i bakkerne i Romagna. I dag angiver racestandarden trøffelhund som anvendelsesområde, mens placeringen i racegruppe 8 minder om baggrunden blandt vandhundene.

Efter anden verdenskrig faldt antallet af hunde kraftigt, men et bevaringsarbejde tog fart i 1970'erne. FCI anerkendte racen i 1995. Samme år kom de første dokumenterede importer til Sverige, de første svenske kuld blev født i 1996, og Svenska Lagotto Romagnoloklubben blev stiftet i 2000.

## At leve med racen

Lagotto romagnolo passer bedst til den, der vil kombinere hundelivet med daglig aktivitet, næsearbejde og regelmæssig pelspleje. Den håndterbare størrelse gør, at racen kan bo i lejlighed, men boligens størrelse erstatter ikke tid ude, træning og muligheden for at falde til ro. I en lydt ejendom bør man desuden begynde tidligt med at træne ro omkring lyde i opgangen eller uden for døren.

Alenetid skal indlæres i små trin, når hunden føler sig tryg i hjemmet. En lille hvalp kan ikke være alene fra begyndelsen, og voksne hunde er meget forskellige, når det gælder at klare nogle timer. Øg først tiden, når hunden kan hvile roligt; vedvarende piben, vandren, ødelæggelser eller stress betyder, at planen skal justeres, og nogle gange at man bør søge hjælp.

Før et hvalpekøb er en konkret tjekliste mere nyttig end løfter om, at racen “passer til alle”:

- Mød tæven, og spørg til adfærd i hverdagen, frygt, evnen til at falde til ro igen og eventuelle BPH-resultater i familien.
- Kontrollér forældrenes officielle HD-resultater, og hvordan kombinationen forholder sig til raceklubbens anbefaling om indeks.
- Bed om at se aktuelle øjenresultater og DNA-status for BFJE og LSD sammen med en forklaring på, hvordan kombinationen er planlagt.
- Spørg til tilbagevendende sundhedsproblemer hos forældre, søskende og tidligere afkom, ikke kun til registrerede testresultater.
- Bed opdrætteren vise pels- og ørepleje i praksis, og regn med, at klipning er en livslang rutine.

For en førstegangsejer kan lagotto være et godt valg, hvis der er tid til og interesse for træning, pelspleje og at lære at aflæse hundens signaler. Racen er mindre velegnet til den, der først og fremmest søger en hund, som kræver minimal pelspleje og nøjes med den samme korte tur hver dag, eller som regelmæssigt skal være alene gennem lange arbejdsdage.

Lagotto romagnolo

The Swedish Lagotto Club

The Norwegian Lagotto Club

The Danish Kennel Club

The Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Middelstor italiensk vand- og trøffelhund med kraftig kropsbygning og tæt, krøllet, næsten fældefri pels, som kræver regelmæssig pelspleje. Kærlig, sensitiv og meget menneskeorienteret, lærenem og trives særligt godt med næsearbejde, mentale udfordringer og et aktivt friluftsliv sammen med familien.

Redéns Lagotto är en uppfödare av rasen Lagotto romagnolo med bas i Djursholm i Sverige. Uppfödningen av lagotto romagnolo har anor sedan 2017. Nose work har varit en del av verksamheten.

Redéns Lagotto

## Kort fortalt

Mops er en lille, kompakt selskabshund, som gerne lever tæt på sine mennesker. Racen passer bedst til den, der ønsker en social hund i hverdagen og er indstillet på jævnligt at kontrollere vejrtrækning, øjne, hudfolder, tænder og vægt.

- **Oprindelse:** Kina; Storbritannien har ansvaret for racestandarden
- **Racegruppe:** FCI gruppe 9, selskabshunde
- **FCI-nummer:** 253
- **Idealvægt ifølge racestandarden:** 6,3–8,1 kg
- **Mankehøjde:** racestandarden angiver ingen højde
- **Standardfarver:** sølv, abrikos, fawn og sort
- **Pels:** kort, fin, glat og blød
- **Typisk rolle:** selskabshund

Idealvægten beskriver, hvordan racen skal være bygget; den er ikke en personlig målvægt for hver hund. En mops skal være muskuløs og kraftig i forhold til sin størrelse uden at være overvægtig. Vægten skal derfor vurderes sammen med hundens kropsbygning, køn og huld.

## Udseende og pels

Mopsen skal være tydeligt kvadratisk, kompakt og kraftigt bygget, men stadig kunne bevæge sig effektivt. Den højt ansatte, tæt oprullede hale og den mørke maske hos de lysere farver er karakteristiske træk. Racestandarden angiver en idealvægt, men ingen mankehøjde. Oplysninger om et officielt højdeinterval bør derfor ikke afgøre valget af hund.

Et racetypisk hoved skal også fungere godt. Næseborene skal være åbne, næsefolden må ikke dække eller genere næse eller øjne, og øjnene må ikke være udstående. Se på hunden både i hvile og efter bevægelse: fri vejrtrækning, klare øjne og stabile bevægelser er vigtigere end en ekstra kort snude eller mange rynker.

Den korte pels skal ikke klippes. Børstning fjerner løse hår og giver samtidig mulighed for at opdage forandringer i huden. Det varierer, hvor meget en mops fælder, og en kort pels gør ikke racen allergivenlig.

Tilpas plejen af hudfolderne til den enkelte hunds hud i stedet for at følge en rutine, som antages at passe alle. Huden skal være tør og fri for rødme og sår. Ømhed, væske eller tydelig lugt er grunde til at kontakte en dyrlæge frem for selv at prøve forskellige produkter. Kontrollér også kløer, ører og mund regelmæssigt, og væn hunden til håndtering i små trin.

## Temperament og personlighed

Racestandarden beskriver mopsen som charmerende, værdig og intelligent med et stabilt temperament og et glad og livligt væsen. Den er avlet som selskabshund og vil ofte være tæt på og deltage i hverdagen. Det passer til den, der gerne vil bruge meget tid sammen med sin hund, men betyder ikke, at alle mopser er ens.

Endnu har for få mopser gennemført BPH til, at man kan drage sikre og detaljerede konklusioner om adfærden i hele den svenske bestand. Opvækst, erfaringer og sundhed påvirker blandt andet tryghed, aktivitetsniveau, hvor meget hunden giver lyd fra sig, og hvordan den møder fremmede. Mød derfor gerne hvalpens mor og om muligt andre voksne slægtninge. Se efter hunde, der falder til ro igen efter nye indtryk og kan være sociale uden at blive overdrevent opkørte.

En mops kan leve godt med børn, hunde eller katte, men racenavnet er ingen garanti. En voksen bør være til stede, når børn og hund er sammen, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Introduktion til andre dyr bør foregå roligt og gradvist med mulighed for større afstand. For en voksen omplaceringshund er dens egne erfaringer ofte mere vejledende end generelle påstande om racen.

Ubehag kan også ændre adfærden. En hund, der pludselig undgår berøring, bliver urolig, mister lysten til at bevæge sig eller skifter humør, bør have vurderet sit helbred – ikke blot have mere træning.

## Træning og motion

Mopsen har brug for daglig bevægelse og mental aktivering, men det samme antal minutter passer ikke til alle. Alder, kondition, huld, temperatur og især evnen til at trække vejret afgør, hvor krævende en aktivitet er. Flere rolige ture, næsearbejde og enkel hverdagstræning kan varieres efter den enkelte hund.

Belønningsbaseret træning egner sig godt til kontakt, indkald, at gå pænt i snor og håndtering. Gør opgaverne tydelige, og hold pauser, før hunden bliver træt eller frustreret. Mad kan være en praktisk belønning, men regn træningsgodbidderne med i hundens samlede fodermængde, så træningen ikke fører til vægtøgning.

Se på, hvordan hunden fungerer, i stedet for at sammenligne længden på gåturene. En mops skal kunne bevæge sig uden kraftige vejrtrækningslyde eller tydelig anstrengelse og komme sig uden at skulle kæmpe længe for at få luft. Stop og tag hunden til et køligt og roligt sted, hvis vejrtrækningen bliver mærkbart tungere, bevægelserne mister kraft, eller hunden ikke vil fortsætte. Blålige slimhinder, kollaps eller besvimelse er akutte faresignaler.

Varmt og fugtigt vejr kan gøre det sværere for kortsnudede hunde at regulere kropstemperaturen. Læg aktiviteten på køligere tidspunkter af dagen, vælg et roligere tempo og undgå hård belastning. Der findes ingen sikker temperaturgrænse, som gælder for alle mopser. Lad hundens vejrtrækning, restitution og adfærd afgøre, hvad den kan klare.

En hvalp skal have lov til at udforske og udvikle sin koordination uden lange, pressede forløb. En voksen mops med god vejrtrækning og kondition kan ofte klare mere end korte ture rundt om blokken, men øg belastningen gradvist. En hund, som igen og igen begrænses af sin vejrtrækning, skal vurderes af en dyrlæge. Det må ikke afvises som normalt for en kortsnudet hund.

## Sundhed

Vejrtrækningen er det vigtigste at holde øje med hos en mops. BOAS, brakycefalt obstruktivt luftvejssyndrom, betyder, at snævre øvre luftveje gør det vanskeligere at trække vejret. Tegn kan være anstrengt eller støjende vejrtrækning, langsom restitution, følsomhed over for varme og motion eller forstyrret søvn. Opstød kan forekomme sammen med problemer i luftvejene. Alvorligt åndedrætsbesvær, blålige slimhinder eller kollaps kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp.

I Sverige er mops omfattet af Svenska Kennelklubbens sundhedsprogram for RFG-Scheme. For at et kuld kan registreres, skal begge forældre have et gyldigt officielt RFG-resultat før parringen. Den officielle undersøgelse kan tidligst foretages ved 24 måneders alder, og attesten må højst være 24 måneder gammel ved parringen. Hunde med BOAS grad 2 eller 3 eller kraftigt sammenklemte næsebor må ikke bruges i avl.

Grad 0 betyder, at hunden ved undersøgelsen er klinisk upåvirket og fri for BOAS-relaterede vejrtrækningsproblemer. Grad 1 betyder, at hunden er klinisk upåvirket, men har milde tegn, som ikke påvirker dens præstation under belastningen. Resultatet beskriver hunden på undersøgelsestidspunktet og er ikke en livslang garanti. Når du vælger hvalp, bør du derfor bede om at se begge forældres resultater, undersøgelsesdatoer og vurdering af næseborene. Hvalpen er for ung til at have sit eget officielle resultat.

Øjnene er et andet vigtigt område at kontrollere. Udstående øjne er mere udsatte for skader, og fejlvoksende hår, indadrullede øjenlåg eller tørre øjne kan irritere hornhinden. Sammenknebne øjne, øget tåreflåd, rødme, uklarhed, misfarvning eller det, at hunden gnider sig i øjet, bør hurtigt vurderes af en dyrlæge. Et sår på hornhinden kan være meget smertefuldt, selv om skaden er svær at se uden særlig farvning.

Hudfolder, mund og huld skal følges hele livet. Tør hudfolderne, når de er blevet fugtige, og søg hjælp ved betændelse. Væn hvalpen til tandbørstning, og kontrollér tænder og tandkød regelmæssigt. Bed også dyrlægen vise, hvordan du vurderer huld; overvægt kan belaste både vejrtrækning og bevægelighed.

Den svenske raceklub MopsOrden anbefaler, at begge forældredyr har kendt status for patellaluksation og for NME/PDE, en betændelsessygdom i hjernen, som forekommer hos mops. Det er raceklubbens anbefalinger og må ikke forveksles med det obligatoriske RFG-krav for registrering. DNA-testen for NME viser genetisk sårbarhed, ikke om hunden har eller med sikkerhed vil få sygdommen. Bed derfor opdrætteren forklare både testresultaterne og valget af kombination uden at bruge en markørtest som dokumentation for, at hunden er rask.

I en stor britisk undersøgelse offentliggjort i 2024 var medianlevetiden for mops 11,6 år. Undersøgelsen beskriver de britiske hunde, der indgik, og forudsiger ikke levetiden for en enkelt svensk hund. Vejrtrækning, huld, øjne, tænder, øvrigt helbred og adgang til dyrlægehjælp påvirker hundens livskvalitet gennem årene.

## Historie og oprindelse

Mopsens officielle oprindelsesland er Kina, mens Storbritannien er racens hjemland og har ansvaret for standarden. Den tidlige historie er ikke fuldstændigt dokumenteret. Fortællinger om kinesiske paladshunde, nederlandske handelsskibe og kongelige bør derfor ses som traditioner omkring racen, ikke som en fuldt dokumenteret historie.

Senere findes der sikrere holdepunkter. Mops er nævnt i en svensk akademisk afhandling fra 1753. Racen blev vist på hundeudstilling i Storbritannien i 1861, og den engelske raceklub blev stiftet i 1883. Under udviklingen i Storbritannien fik mopsen meget af den form, som nutidens racestandard beskriver.

Racens historie forklarer dens rolle som selskabshund, men ældre idealer må ikke bruges til at forsvare overdrivelser. Den moderne standard kræver blandt andet åbne næsebor, øjne, der ikke er udstående, og effektive bevægelser. En racetypisk mops skal altså også fungere godt i hverdagen.

## At leve med racen

Mopsen kan bo i både lejlighed og hus. Boligens størrelse betyder mindre end, hvordan hundens dage ser ud. Regelmæssige lufteture, aktivitet på hundens niveau, et køligt hvilested og mulighed for at være tæt på familien uden altid at være i centrum er det vigtige. I en bolig, hvor lyd let kan høres, bør man desuden tidligt lære hunden at forholde sig roligt til lyde i opgangen og uden for døren.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd, når hunden er tryg i hjemmet, øg tiden i små trin, og gå et trin tilbage, hvis den bliver urolig. Hvor længe en voksen mops kan være rolig alene, varierer med individ, erfaring, alder og helbred. En hvalp har brug for hyppigere opsyn og lufteture end en voksen hund.

Før du vælger hvalp, er det særligt nyttigt at:

- se forældredyrene i bevægelse og lytte til deres vejrtrækning før og efter aktivitet
- kontrollere begge forældres aktuelle officielle RFG-resultater og datoer
- spørge til øjne, hud, tænder, patella og NME/PDE i familien
- se, at næseborene er åbne, og at næsefolden ikke generer øjne eller næse
- vælge en opdrætter, som kan beskrive både styrker og svagheder ved kombinationen
- planlægge dyrlægehjælp og løbende kontrol af vejrtrækning, øjne, mund, hud og huld

Mops passer bedst til den, der sætter pris på en social, kompakt selskabshund og lader hundens vejrtrækning og udholdenhed styre hverdagen. Racen passer dårligere til den, der vil kunne motionere hårdt i al slags vejr eller ikke ønsker at bruge tid på sundhedstjek og forebyggende pleje.

Mops

Norsk Kennel Klub (Norwegian Kennel Club)

Association of Veterinarians for Animal Rights (AVAR) - Germany

Lille, kompakt selskabshund med rynket ansigt, krøllet hale og udtryksfulde øjne, vejer som regel 6–8 kg og egner sig godt til lejlighed og bymiljø. Kærlig, menneskeorienteret og legesyg, har brug for moderat, skånsom motion, tæt kontakt med familien, omhyggelig vægtkontrol og ekstra omsorg i varmt vejr på grund af sin korte snude.

Liten uppfödning i hemmiljö med sunda mopsar.

P’zazz

## Kort fortalt

Tax er en tysk jagthund i FCI-gruppe 4, udviklet til arbejde både under og over jorden. Racen findes i ni varianter: standard, dværg og kanin kombineret med korthåret, langhåret eller ruhåret pels. Det er derfor klogere at vælge tax efter størrelse, hårlag, opdrætterens avlsmål og hundenes faktiske egenskaber end efter racenavnet alene.

- **Anvendelse:** gravjagt, drevjagt, eftersøgning og selskab.
- **Arbejdsmåde:** udholdende, selvstændig og meget orienteret mod at bruge næsen.
- **Størrelse:** afgøres af brystomfanget, ikke af skulderhøjde eller en generel vægtangivelse.
- **Pels:** korthåret, langhåret eller ruhåret med tydeligt forskellige plejebehov.
- **Vigtigt sundhedsområde:** degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps, ofte samlet under betegnelsen IVDD.
- **Passer bedst til:** den, der ønsker en lavbenet jagthund med stor arbejdslyst og kan tilbyde både daglig motion, næsearbejde og konsekvent træning.

Den endelige størrelsesvariant fastlægges først, når hunden er mindst 15 måneder. Forældrene giver et rimeligt fingerpeg, men hvalpens endelige variant kan ikke loves før målingen.

## Udseende og pels

Taxen skal være lav og langstrakt, men samtidig kompakt, muskuløs og bevægelig. Kroppen er bygget til at kunne arbejde smidigt på begrænset plads, ikke til at være ekstremt lang eller tung. Racestandarden angiver omtrent en tredjedel af mankehøjden som frihøjde over jorden og et forhold mellem mankehøjde og kropslængde på cirka 1:1,7–1,8.

Brystomfanget måles efter 15-månedersalderen fra mankens højeste punkt til brystkassens laveste punkt. De gældende intervaller er:

- **Standardtax:** hanner mere end 37, men højst 47 cm; tæver mere end 35, men højst 45 cm.
- **Dværgtax:** hanner mere end 32, men højst 37 cm; tæver mere end 30, men højst 35 cm.
- **Kanintax:** hanner 27–32 cm; tæver 25–30 cm.

De tre hårlag er mere end en forskel i udseende. Korthåret tax har en kort, tæt og glat pels, der ligger tæt til kroppen. Den kræver normalt begrænset, regelmæssig pleje, men bør alligevel ses efter efter ture i terrænet. Langhåret tax har underuld og længere faner, som bør redes dér, hvor der let dannes filtre, især bag ørerne og på ben, bug og hale. Ruhåret tax har dækhår, underuld, skæg og markerede øjenbryn. En korrekt ru pels trimmes efter behov; klipning giver ikke den samme pelsstruktur.

Godkendte farver og mønstre afhænger delvist af hårlaget. Rød, sort eller brun med tantegninger, merle og brindle indgår i standarden, mens vildtfarver er typiske for ruhår. Pelsfarve er ikke en genvej til temperament eller jagtlyst, men visse farvekombinationer har betydning for sundheden. Bed opdrætteren forklare både den registrerede farvebetegnelse og arvegangen, hvis hvalpen er merle.

## Temperament og personlighed

Raceidealet for tax er venligt og afbalanceret uden frygt eller aggression, men også energisk, udholdende og selvsikkert. Selvstændigheden kommer fra arbejde, hvor hunden skal træffe beslutninger på afstand af føreren. I hverdagen kan den samme egenskab vise sig ved, at taxen undersøger, om en regel virkelig gælder hver gang.

Jagtlyst, socialitet, tendens til at give lyd, legelyst og evne til at falde til ro varierer mellem individer og familielinjer. Den svenske analyse af Beteende- och personlighetsbeskrivning hund, BPH, tegner et billede af mange trygge taxer, men omfatter mindre end én procent af den undersøgte svenskfødte bestand. Den kan derfor ikke bruges som et løfte om en bestemt hvalps personlighed. Påstande om, at et bestemt hårlag altid er roligere, lettere at træne eller mindre interesseret i jagt, er også for brede.

Spørg i stedet, hvordan forældrene og nære slægtninge fungerer hjemme, ved besøg, på tur og i nye miljøer. For en jagttax er prøveresultater og praktisk brug relevant; for en selskabshund er det lige så vigtigt at få konkrete eksempler på, hvordan hundene falder til ro efter aktivitet, hvor meget de gør, og hvordan de fungerer ved håndtering. En seriøs opdrætter bør kunne beskrive både styrker og det, der kræver arbejde.

## Træning og motion

En tax har brug for daglig fysisk aktivitet og meningsfuldt næsearbejde, men ét fast antal minutter passer ikke til alle. Alder, kondition, underlag, størrelsesvariant, sundhed og den måde, hunden arbejder på, afgør belastningen. En voksen, rask tax kan være en udholdende tur- og friluftshund, mens en hvalp skal opbygge styrke og koordination gradvist, og en hund med rygsymptomer har brug for en plan fra dyrlægen.

Spor, søgeøvelser, personspor og omhyggeligt placerede godbidssøg lader taxen bruge sin største ressource: næsen. Korte, tydelige træningspas med en belønning, hunden virkelig værdsætter, fungerer ofte bedre end gentagelser uden et klart mål. Træn tidligt indkald, stop, at følge føreren og evnen til at afbryde et duftspor. Jagtlyst forsvinder ikke gennem lydighed, så en lang line og gennemtænkte valg af miljø er vigtige, når indkaldet ikke er sikkert. I Sverige må hunde ikke drive eller forfølge vildt uden for jagt, og fra 1. marts til 20. august kræves der særlig kontrol dér, hvor der kan være vildt.

At tage hensyn til ryggen betyder ikke, at en rask tax skal leve stillesiddende. Der er ikke belæg for, at et totalforbud mod alle trapper eller hop op og ned fra møbler i sig selv forebygger IVDD. Opbyg i stedet en god grundkondition, hold hunden i normalt huld, mindsk risikoen for at glide i hjemmet, og undgå ukontrollerede høje hop eller sammenstød. Tilpas hjælp på trapper og ved løft efter hundens alder, størrelse og sundhed.

## Sundhed

Degeneration af mellemhvirvelskiverne og diskusprolaps er taxens vigtigste racespecifikke sundhedsproblem. IVDD betyder, at skiverne mellem ryghvirvlerne forandres og i nogle tilfælde trykker mod nerver eller rygmarven. Søg hurtigt dyrlæge, hvis taxen pludselig får tydelige ryg- eller nakkesmerter, krummer ryggen, nægter at bevæge sig, går usikkert, mister kraft i benene eller får svært ved at kontrollere urin og afføring. Vent ikke på, at svage neurologiske tegn går over af sig selv.

SKK's officielle rygscreening af tax med røntgen tæller forkalkede skiver. Undersøgelsen foretages fra toårsdagen til dagen før fireårsdagen, og resultatet angives som K0, K1–K2, K3–K4 eller K5–K26. K0 betyder, at der ikke er fundet forkalkninger, mens et højere K-tal betyder flere helt eller delvist forkalkede skiver. Resultatet er et grundlag for avl og risikovurdering, ikke en garanti for, at hunden aldrig får eller med sikkerhed vil få kliniske problemer. Oplysninger om diskusprolaps hos forældre, søskende og tidligere afkom er derfor også vigtige.

Rygscreening og øjenlysning er frivillige for tax i Sverige. Svenska Taxklubbens racespecifikke avlsstrategi anbefaler alligevel, at ryg- og familiehistorik indgår i vurderingen, og at avlshunde øjenlyses før avlsdebut og senere i livet. PRA forekommer i racen. De gældende registreringsbestemmelser for tax regulerer blandt andet variant, hårlag, farve og endelig størrelsesmåling, men angiver ikke ryg- eller øjenundersøgelse som obligatoriske vilkår for registrering. En køber bør derfor bede om de faktiske resultater i stedet for at nøjes med udtrykket »sundhedstestede forældre«.

Følg også hundens huld: en talje skal kunne ses, og ribbenene skal kunne mærkes med et let tryk. Når merle indgår i en kombination, bør opdrætteren kunne redegøre for farveanlæggene. To merleanlæg kan give dobbelt merle, som hos hunde er forbundet med øget risiko for høre- og øjenproblemer.

## Historie og oprindelse

Taxen blev udviklet i Tyskland fra lavbenede jagthunde til arbejde under jorden. Sådanne hunde har været kendt siden middelalderen, mens den organiserede avl fik tydeligere form i 1800-tallet. Den tyske taxklub blev grundlagt i 1888, og avlen kom til at omfatte de tre størrelser og tre hårlag, som udgør nutidens ni varianter.

Racens lave form, kraftige forpart, udholdenhed og selvstændighed har en praktisk forklaring. Taxen skulle kunne følge vildt under jorden, men også arbejde som drivende eller stødende hund og hjælpe ved eftersøgning. I Sverige blev den især vigtig som langsomt drivende hund, da rådyrbestanden voksede i 1940'erne. Svenska Taxklubben blev grundlagt allerede i 1901.

Det historiske anvendelsesområde kan stadig mærkes i hverdagen. En tax, der aldrig skal på jagt, har alligevel brug for at få afløb for næsearbejde, problemløsning og bevægelse. Det er også derfor, en køber bør spørge, hvad opdrætteren faktisk prioriterer: gravjagt, drivende jagt, eftersøgning, udstilling eller først og fremmest selskab.

## At leve med racen

En tax kan trives i en lejlighed, hvis den får tilstrækkelig tid ude, aktivitet og træning i at håndtere lyde i opgangen og uden for døren. Boligens størrelse er mindre afgørende end hverdagens indhold. Planlæg flere lufteture, mulighed for at snuse i roligt tempo og et sted, hvor hunden kan hvile uforstyrret. Alenetid skal læres gradvist; afbryd og gør øvelsen lettere, hvis hunden viser uro. Jordbruksverkets råd om at lufte hunden mindst hver sjette time i dagtimerne handler om luftning, ikke om hvor længe den enkelte tax bør være alene.

En tax kan blive en god familiehund med børn, men små børn og hunde skal altid have en voksen til stede. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler. Små børn bør ikke bære taxen; en lille hund kan let blive tabt, og ryg og bagpart skal støttes ordentligt ved løft. Hunden skal altid have et trygt, uforstyrret hvilested.

Samvær med andre hunde eller katte afhænger af individet, tidligere erfaringer og jagtlyst. Lad introduktionen foregå roligt, brug en barriere, og giv begge dyr hver sit sikre område. En tax med stærk jagtlyst bliver ikke nødvendigvis pålidelig sammen med kanin, marsvin eller kat, blot fordi møder trænes. Sikker fysisk adskillelse kan være den rigtige langsigtede løsning.

Før et køb bør du bede om konkrete svar på følgende:

- Hvilken størrelse og hvilket hårlag forventes hvalpen at få, og hvor sikkert kan det vurderes?
- Hvad bruges forældrene til, og hvordan fungerer de og nære slægtninge i hverdagen?
- Findes der et officielt K-resultat og oplysninger om kliniske rygproblemer hos forældre, søskende eller tidligere afkom?
- Hvornår blev forældrene sidst øjenlyst, og hvad viser resultatet?
- Hvilke BPH-, jagt- eller udstillingsresultater er registreret og relevante for netop dette kuld?
- Hvordan er hvalpene blevet vant til håndtering, hverdagslyde, mennesker og korte stunder uden deres kuldsøskende?

Det bedste match er ikke automatisk den mindste hvalp, den roligste under besøget eller den farve, du først lægger mærke til. Vælg den kombination, hvor opdrætterens mål, hundenes dokumenterede sundhed og temperament samt din egen hverdag peger i samme retning.

UK Dachshund Club

British Veterinary Association

FCI - Fédération Cynologique Internationale

Tax: modig, langstrakt og kortbenet jagthund, oprindeligt avlet til grævling og kanin. Findes med glat, lang og ruhåret pels, i normal- og dværgstørrelse. Loyal, sikker i sporet, selvstændig og ofte gøende. Har brug for regelmæssig, men skånsom motion og vægtkontrol for at skåne ryggen.

Vi är en kennel som finns i Södertälje.
Kenneln grundades 2020 och vi föder upp den underbara rasen tax normalstor långhår.
Vi har ca 1-2 kullar om året.
Vår målsättning är att vi får fram mentalt bra valpar och en härlig extriör.

Hos oss har ni suport livet ut,vi finns alltid tillgängliga för våra valpköpare.

Fyrstjärnans

## Kort fortalt

Jack Russell terrier er en lille, anerkendt terrierrace med stor arbejdslyst og en tydelig jagtbaggrund. Den passer bedst til den, som vil træne aktivt, kan håndtere jagtinteresse i hverdagen og samtidig lærer hunden at falde til ro. En lille størrelse betyder altså ikke små behov.

- **Oprindelse:** England; racen blev videreudviklet i Australien
- **Anvendelse:** gravjagthund og selskabshund
- **Ideel skulderhøjde:** 25–30 cm
- **Omtrentlig vægt ifølge racestandarden:** cirka 5 kg ved 25 cm og 6 kg ved 30 cm
- **Pels:** glat, broken eller ruhåret; hvidt skal dominere, med sorte og/eller rødgule aftegninger
- **Typiske træk i racestandarden:** livlig, opmærksom, aktiv, modig, venlig og roligt selvsikker
- **Vigtigt for ejeren:** jagtinstinkt, indkald, ro i hverdagen og meningsfuld aktivering skal tages alvorligt

Jack Russell terrier og parson russell terrier er to forskellige racer. Parson er højere og mere kvadratisk bygget, mens Jack Russell terrier er lavere og lidt længere i kroppen. Det er derfor bedre at kontrollere hundens registrerede race end at vurdere ud fra udseendet eller bruge navnene som synonymer.

## Udseende og pels

Jack Russell terrier skal være stærk, smidig og rektangulær – kroppen er lidt længere, end hunden er høj. Idealhøjden er 25–30 cm, og racestandardens vægtangivelse svarer til omtrent ét kilo for hver fem centimeter skulderhøjde. Det er et forhold i standarden, ikke en slanketabel: Den rette vægt for den enkelte hund skal også vurderes ud fra kropsbygning, muskelmasse og huld.

Brystkassen skal være dybere, end den er bred, og have en omkreds på cirka 40–43 cm bag albuerne. Den forholdsvis smidige brystkasse hænger sammen med racens oprindelige arbejde under jorden. Helheden skal være funktionel og bevægelig, ikke tung eller overdrevet.

Racen har tre pelstyper:

- **Glat pels** ligger tæt ind til kroppen og kræver normalt enkel børstning for at fjerne løse hår og snavs.
- **Broken pels** er en mellemting med længere, stride hår på dele af kroppen.
- **Ruhåret pels** har strid dækpels og underuld og skal håndtrimmes, når pelsen er moden.

Broken og ruhåret pels bør trimmes, ikke klippes med maskine. Når gamle hår klippes over i stedet for at blive fjernet, kan pelsens struktur og beskyttelse mod fugt og snavs forringes. Bed en erfaren hundefrisør vise, hvordan netop din hunds pels bør plejes; behovet følger pelsens modenhed og kvalitet, ikke en universel ugeplan. Kontrollér samtidig kløer, poter, ører og tænder regelmæssigt.

## Temperament og personlighed

Jack Russell terrier er grundlæggende en livlig, vågen og selvsikker arbejdende terrier, som også skal være venlig. Racen blev avlet til at træffe selvstændige beslutninger tæt på vildt, og den samme selvstændighed kan i et hjem vise sig som initiativ, vedholdenhed og hurtige reaktioner på bevægelse eller lyd. Jagtinteressen findes fortsat hos hunde, der udelukkende holdes som selskabshunde.

Racebeskrivelsen er et ideal, ikke et løfte om hvert individ. Temperament påvirkes af arv, tidlige erfaringer, helbred, miljø og træning. Spørg derfor ikke kun, om forældrene er “søde”. Bed om at møde mindst tæven, spørg hvordan forældrene og nære slægtninge reagerer på fremmede mennesker, hundemøder, pludselige lyde, håndtering og hvile, og find ud af, hvad opdrætteren avler efter – jagt, hundesport eller primært selskab.

BPH kan give struktureret information om, hvordan en enkelt hund reagerede i en standardiseret beskrivelse, men det er ikke en bestået-eller-ikke-bestået-test og garanterer ikke hvalpens fremtidige adfærd. Ældre svensk racemateriale byggede desuden på for få beskrevne Jack Russell terriere til sikre konklusioner om hele racen. For en hvalpekøber er resultater fra forældre og slægtninge derfor mere nyttige end brede påstande om racens gennemsnit.

Racen kan passe til en førstegangsejer, som vil lære, gå til træning og arbejde konsekvent med belønningsbaserede metoder. Den er et dårligere valg for den, der først og fremmest søger en lille, ukompliceret hund, som automatisk kan gå løs eller nøjes med korte lufteture.

## Træning og motion

En Jack Russell terrier har brug for daglig bevægelse, næsearbejde, problemløsning og mulighed for at geare ned, men der findes ikke ét korrekt antal minutter, der passer til alle individer. Alder, helbred, kondition, miljø og aktivitetens intensitet afgør belastningen. En rolig skovtur med tid til at snuse, en gennemtænkt træningssession og restitution kan give mere end langvarig, ensidig boldkastning.

Byg hverdagen op omkring flere typer aktivitet: ture i varieret terræn, søg eller spor, korte træningssessioner, kontrolleret leg og opgaver, hvor hunden bruger næse og krop. Hundesport som agility, nosework og vildtspor kan passe til mange individer, men træningsmængden bør øges gradvist. For hvalpe bør underlag, tempo, leg og hvile tilpasses individet; den ofte gentagne femminuttersregel har ingen videnskabelig støtte.

Prioritér disse færdigheder tidligt:

- kontakt og samarbejde trods dufte og bevægelse
- indkald og et separat nødstopsignal
- at slippe genstande og afbryde aktivitet
- rolig gang i snor og neutrale passager af andre hunde
- håndtering af poter, mund, ører og pels
- at gå hen til en kurv og slappe af
- at være alene, indlært i meget små og trygge trin

På grund af jagtinstinktet bør frihed uden snor aldrig bygge på håb. Træn først på et sikkert indhegnet område, og brug en lang line, hvor det er sikkert, indtil hunden kan vende sig væk fra forstyrrelser og reagere på signaler med stor pålidelighed. Selv en veltrænet hund kan have brug for snor nær vildt, trafik og andre farer. Belønningsbaseret træning med tydelige regler fortæller hunden, hvad den skal gøre, og hjælper med at bevare samarbejdet, når aktivitetsniveauet stiger.

## Sundhed

Svenska Kennelklubben oplyser, at racen ikke har kendte racesygdomme, men at patellaluksation forekommer. Det betyder ikke, at alle hunde rammes, eller at racen er fri for alle andre sygdomme. Det betyder, at en seriøs sundhedsgennemgang bør tage udgangspunkt i dokumenterede resultater og den aktuelle familie, ikke i en lang, usorteret liste over diagnoser.

I den svenske racespecifikke avlsstrategi anbefales det, at hunde, som bruges i avl, undersøges for patella og øjenlyses. For øjne er anbefalingen en undersøgelse før avl, derefter hvert tredje år og én gang efter otteårsalderen. Det er avlsanbefalinger – de må ikke fremstilles, som om hver undersøgelse var et generelt registreringskrav eller en garanti for sunde hvalpe.

Inden køb af en hvalp bør du bede om forældrenes registrerede navne og numre og selv kontrollere:

- hvem der udførte undersøgelsen
- datoen for patella- og øjenundersøgelsen
- det faktiske resultat, ikke blot beskeden “testet”
- om nære slægtninge har haft tilbagevendende knæ-, øjen- eller andre helbredsproblemer
- forældrenes alder, og om ældre hunde i familien er blevet fulgt op

Et normalt resultat reducerer usikkerheden om netop det undersøgte, men er ikke en livslang garanti. Hold hunden i et passende huld, opbyg konditionen gradvist, og kontakt en dyrlæge ved for eksempel tilbagevendende halthed, smerter, ændret syn eller tydelige adfærdsændringer.

## Historie og oprindelse

Jack Russell terrier har sin oprindelse i 1800-tallets England og forbindes med præsten John Russell. Han udviklede foxterriere, som kunne følge foxhounds og gå ned i grave for at få ræv og andet vildt ud af deres skjul. Arbejdsopgaven krævede en lille, bevægelig, modig og selvstændig hund.

Fra nært beslægtede linjer voksede to typer frem. Den højere og mere kvadratiske type blev parson russell terrier; den lavere og lidt længere type blev Jack Russell terrier. Racen har altså engelsk oprindelse, men Australien er angivet som det land, hvor den blev videreudviklet, og hvor vigtigt arbejde med standarden fandt sted. Svenska Kennelklubben godkendte Jack Russell terrier i 2001.

Historien forklarer flere egenskaber, som stadig kan mærkes: den funktionelle størrelse, den bevægelige krop, evnen til at træffe selvstændige beslutninger og interessen for at søge efter og følge vildt. Disse egenskaber kan være en styrke i træning og hundesport, men de skal styres i en moderne hverdag.

## At leve med racen

At leve med en Jack Russell terrier fungerer bedst, når hjemmet kombinerer aktivitet med tydelige rutiner for hvile, sikkerhed og selvkontrol. Racen kan bo i lejlighed; boligens størrelse er mindre afgørende, end om hundens behov bliver dækket, og om den lærer ikke at reagere på hver lyd i opgangen eller uden for vinduet. Træn ro og neutralitet over for lyde, før gøen er blevet en vane.

Med børn gælder den samme grundregel som for alle hunde: En voksen har ansvaret for samspillet, og hunden skal have et beskyttet hvilested, hvor den ikke forstyrres. Børn bør ikke tage mad eller legetøj, bære hunden eller følge efter den, når den går væk. Racens hurtighed og intensitet gør rolige, korte møder bedre end voldsom leg uden pauser.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og bør bygges op gennem gradvise, kontrollerede introduktioner. Tidlig tilvænning kan hjælpe, men fjerner ikke jagtinstinktet. Kaniner, gnavere og andre smådyr skal holdes helt og sikkert adskilt; vælg ikke racen ud fra en antagelse om, at træning garanterer fredelig sameksistens. Også i et hjem med flere hunde er der brug for separate hvilesteder og mulighed for at håndtere ressourcer uden konkurrence.

Alenetid bør læres gradvist, når hunden allerede føler sig tryg i hjemmet. Begynd med meget korte fravær, og øg først, når hunden kan være rolig. I Sverige må et lukket bur ikke bruges som almindeligt hvilested eller til at holde hunden indespærret i hjemmet. Indret i stedet en behagelig kurv eller et tilstrækkeligt stort, sikkert område, hvor hunden kan bevæge sig og selv vælge hvilested.

Før køb bør hele husstanden kunne svare ja på tre spørgsmål: Kan vi give hunden meningsfuld aktivitet hver dag? Kan vi håndtere jagtinteresse med træning, snor og sikre miljøer? Kan vi tilbyde uforstyrret restitution og konsekvente regler uden hårde metoder? Hvis svaret er ja, kan Jack Russell terrier blive en meget engageret træningspartner og selskabshund – men den bliver sjældent en passiv lille hund på sidelinjen af livet.

Jack Russell terrier

Svenska Kennelklubben (Sweden)

Dansk Kennel Klub (Denmark)

Norwegian Kennel Club

Jack Russell terrier: lille, kompakte og energiske rævejagende terrier med modig og intelligent sind. Har brug for 1–2 timers motion dagligt plus mental stimulering. Overvejende hvid med tre forskellige pels-typer, stærk lyst til at grave og jage. Meget hengiven over for sin familie, men krævende og uegnet til meget stille hjem.

Limelight Kennels är en uppfödare av rasen Jack russell terrier med bas i Knivsta i Sverige. Under perioden 2012–2019 ingick BPH-beskrivna avkommor från uppfödningen i rasens BPH-analys.

Limelight Kennels

## Kort fortalt

Russkaya tsvetnaya bolonka er en lille, livlig selskabshund, som gerne vil være tæt på sine mennesker. Racen kan passe til både en førstegangsejer og en familie, der vil bruge tid på hverdagstræning, men den er ikke et ukompliceret valg, blot fordi den er lille. Pelsen kræver regelmæssig pleje, alenetid skal trænes gradvist, og den enkelte hunds temperament bør veje tungere end generelle beskrivelser af racen.

- Racen er nationalt anerkendt af de nordiske kennelklubber og placeres i gruppe 9, men den er ikke anerkendt af FCI.
- Den ønskede maksimale mankehøjde er 26 cm, og idealvægten er 3–4 kg.
- Pelsen er lang, tæt og krøllet eller bølget. Den fælder ofte forholdsvis lidt, men det gør ikke racen allergifri.
- Raceidealet er en hengiven, livlig og glad hund. Det svenske vidensgrundlag om adfærd er dog for begrænset til sikre løfter om hvert individ.
- En hvalpekøber bør kontrollere dokumenterede resultater for knæskaller, øjne og prcd-PRA og samtidig spørge, hvordan forældredyrene fungerer i hverdagen.

## Udseende og pels

Russkaya tsvetnaya bolonka skal være lille og kompakt med en krop, der er lidt længere end mankehøjden. Ifølge standarden må kropslængden højst være 15 procent større end højden. Den fyldige pels kan få hunden til at se rundere ud, end den er, så huld og kropsbygning bør vurderes med hænderne og ikke kun med øjnene.

Pelsen skal være lang, tæt og moderat kraftig med store krøller eller bølger. Der kan være en moderat underuld, men underuld kan også mangle. Alle farver er tilladt undtagen ensfarvet hvid, plettet eller partifarvet og merle. En meget lille og næsten usynlig hvid aftegning kan forekomme på hagen, struben, forbrystet eller tæerne. Større hvide partier hører derfor ikke til racens godkendte farvetegning.

Pelsen skal redes igennem regelmæssigt helt ned mod huden. Langt og blødt hår filtrer lettest, hvor der opstår friktion, for eksempel i armhulerne, lysken, bag ørerne og under sele eller halsbånd. Hvor ofte hele pelsen skal gennemgås, afhænger af dens kvalitet og længde og af hundens hverdag. Tjek de udsatte områder ofte, og løs små filtre, før de bliver til faste knuder. Væn fra begyndelsen hvalpen til kam, håndtering af poter og korte pauser på et skridsikkert underlag.

Den officielle udstillingsstandard tillader ikke, at pelsen klippes eller trimmes, bortset fra at håret på poterne må rettes til. Håret på hovedet må samles, hvis det falder ned foran øjnene. Det beskriver, hvordan racen skal præsenteres efter standarden. I hverdagen skal pelsen stadig plejes, så hunden undgår gener fra hud, øjne og poter.

## Temperament og personlighed

Raceidealet er en hengiven, livlig, glad og social selskabshund. Mange søger derfor en bolonka, der gerne deltager i familielivet og er nem at have med. Det er et rimeligt mål, men ikke nogen garanti for, at hver hund automatisk er tryg ved fremmede, stille i en lejlighed eller afslappet i alle møder.

Der findes endnu for lidt svensk information om racens adfærd. Den gældende racespecifikke avlsstrategi byggede blandt andet på kun 20 gennemførte BPH-beskrivelser og 139 svar i en sundheds- og adfærdsundersøgelse. Det er ikke nok til sikre konklusioner om hele racen. I undersøgelsen svarede 18,7 procent, at de ikke var tilfredse med deres hunds adfærd. Det begrænsede materiale med frivillige svar viser ikke, hvor almindeligt dette er i racen. Det viser derimod, hvorfor en venlig racebeskrivelse ikke kan erstatte en vurdering af forældrene til det planlagte kuld.

Bed opdrætteren beskrive, hvordan forældredyrene reagerer på gæster, uventede lyde, håndtering og møder med andre hunde, og hvor let de falder til ro efter aktivitet. BPH-resultater kan give flere observationer, hvis de findes, men læs hele beskrivelsen i stedet for at lede efter en enkelt godkendt værdi. Gøen og lyst til at jage kan variere mellem individer og miljøer. Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at love et bestemt niveau for racen.

## Træning og motion

Russkaya tsvetnaya bolonka har brug for bevægelse, mental beskæftigelse og hvile hver dag, men der findes ikke en veldokumenteret opskrift i antal minutter for racen. En god hverdag kan bestå af ture i forskellige omgivelser, næsearbejde, leg og korte træningspas. Tilpas varighed og sværhedsgrad efter alder, kondition og hundens evne til at restituere. En hund, der har svært ved at falde til ro, kan have brug for mindre ophidsende aktivitet og mere hvile. En hund, der mister fokus og finder på sine egne aktiviteter, kan have gavn af mere målrettet beskæftigelse.

Brug belønningsbaserede metoder, gå gradvist frem, og tag hensyn til, hvad der motiverer den enkelte hund. Begynd tidligt med de færdigheder, der gør hverdagen lettere: kontakt, indkald, at vente ved døren, gå roligt i snor, slappe af på en fast plads og acceptere pels- og potepleje. Tag hvalpen ofte ud efter søvn, mad og leg, ros den, når den tisser eller har afføring ude, og straf ikke uheld indenfor. Beløn ro, før hunden når at blive ophidset og gø ad lyde eller gæster, og begræns samtidig de forhold i omgivelserne, som holder adfærden i gang.

Den lille krop er ingen grund til at bære hunden gennem enhver situation. Lad den bevæge sig, undersøge omgivelserne og løse overkommelige opgaver på egne ben. Undgå samtidig belastning, der ikke passer til en ung eller utrænet hund. Racen beskrives som lærenem og kan sætte pris på aktiviteter som næsearbejde, rallylydighed eller andre discipliner, hvor hund og fører samarbejder.

## Sundhed

Der er ikke tilstrækkelig dokumentation til at give et sikkert billede af racens mest almindelige sundhedsproblemer i Sverige. Da den gældende avlsstrategi blev udarbejdet, var der få hunde i landet, sundhedsundersøgelsen havde 139 svar, og der fandtes ingen forsikringsstatistik for racen. Der er derfor ikke grundlag for at udpege en lang række sygdomme som mere almindelige netop hos denne race. Som hvalpekøber får du et bedre beslutningsgrundlag ved at undersøge dokumenterede resultater for forældre og nære slægtninge.

Raceklubben anbefaler kendt patellastatus før avl. Patellaresultatet viser, om knæskallen ligger stabilt, eller om den kan forskydes under dyrlægens undersøgelse. Målet er at parre to hunde uden anmærkning. Ifølge anbefalingen bør en hund med grad 1 kun parres med en hund uden anmærkning, mens hunde med grad 2 eller højere ikke bør bruges i avl.

For øjnene anbefales en øjenlysning uden anmærkning, som ikke er ældre end ét år på parringstidspunktet. Klubben anbefaler også et DNA-resultat for prcd-PRA. En bærer skal parres med en genetisk fri hund, ikke med en anden bærer. En DNA-test for prcd-PRA giver kun svar på den genvariant, der testes for. Den udelukker ikke andre former for PRA eller andre øjenforandringer og kan derfor ikke erstatte en øjenlysning.

Dette er raceklubbens avlsanbefalinger. I Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026 findes der ikke et særligt vilkår for racen, som gør netop disse resultater obligatoriske for at registrere et kuld. Forskellen er vigtig: En registreret hvalp kan komme fra en parring, der ikke følger alle klubbens anbefalinger. Bed om at se de oprindelige resultater, eller kontrollér dem i Svenska Kennelklubbens hundedatabase, og spørg, hvordan opdrætteren har inddraget nære slægtninges sundhed.

## Historie og oprindelse

Racen blev udviklet som selskabshund i det daværende Sovjetunionen. Den gældende standard oplyser, at avlsarbejdet begyndte i 1951 med små hunde af ukendt oprindelse. Det er en mere forsigtig og pålidelig beskrivelse end detaljerede fortællinger om bestemte oprindelsesracer, som ikke kan dokumenteres sikkert.

Den første racestandard blev fastlagt i 1966. Interessen og antallet af hunde steg i 1970'erne og 1980'erne, og en national raceklub blev stiftet i 1999. Standarden blev revideret i 2010 og 2019. De første hunde kom til Sverige i 2006, og de første svenske kuld blev født i 2007. Siden 2013 har racen været nationalt anerkendt og haft adgang til udstillinger i de nordiske kennelorganisationer, selv om den stadig ikke er anerkendt af FCI.

## At leve med racen

Russkaya tsvetnaya bolonka kan trives godt i en lejlighed, hvis den får lufteture, aktivitet, hvile og træning i at forholde sig roligt til lyde i opgangen og uden for døren. Boligens størrelse betyder mindre end den måde, hverdagen fungerer på. Den, der ønsker en lille hund til et stillesiddende liv, bør derfor tænke sig om igen: Racens størrelse mindsker pladsbehovet, ikke behovet for selskab, bevægelse og læring.

Alenetid skal trænes i meget små og rolige trin. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde varierer i, hvad de kan klare. Begynd, når hunden er tryg og har været ude, gå væk et kort øjeblik, og kom tilbage, før den bliver urolig. Øg først tiden, når hunden kan hvile. Planlæg hjælp, hvis arbejdsdagen kræver længere fravær, end den enkelte hund kan klare uden stress.

Små børn skal altid være sammen med hunden under opsyn af en voksen. En så lille hund har brug for et uforstyrret hvilested og bør ikke løftes, bæres eller forfølges af små børn. Lær barnet at kalde på hunden i stedet for at gribe fat i den, og lad hunden gå sin vej. Det beskytter både hund og barn og siger mere om en tryg hverdag end mærkatet »børnevenlig«.

Samliv med en kat eller en anden hund afhænger af individerne og introduktionen. Giv katten høje flugtveje og et hundefrit område, forhindr jagt, hold hunden i snor under de første kontrollerede møder, og beløn rolig adfærd. Lad dem ikke være alene sammen, før samspillet har været stabilt over tid. Smådyr skal altid beskyttes med sikker adskillelse.

Racen kan fælde mindre end mange andre hunde, men den er ikke allergivenlig. Hundeallergener kommer blandt andet fra spyt og hud, og mængden varierer også mellem individer af samme race. Begrænset fældning viser ikke, at hunden producerer færre allergener. Den, der har hundeallergi, bør derfor tage udgangspunkt i lægelig rådgivning og ikke i et løfte om en bestemt race.

Før købet er de vigtigste kontrolpunkter konkrete: Mød tæven, hvis det er muligt, og se, hvordan hun falder til ro igen efter almindelige hændelser. Bed om resultater for patella, øjne og prcd-PRA, tal om hvor meget arbejde pelsen faktisk kræver, og planlæg alenetid, børn eller andre dyr i netop dit hjem. Så undersøger du, om individet og opdrættet passer til din hverdag, i stedet for at stole på den lille størrelse eller en idealiseret racebeskrivelse.

Russkaya tsvetnaya bolonka

Svenska Kennelklubben (SKK)

Deutscher Verband der Gebrauchshundsportvereine (DVG)

Norwegian Kennel Club (NKK)

Lille, robust russisk selskabshund med lang, bølget, næsten fældefri pels i mange forskellige farver. Kærlig, menneskeorienteret og følsom, den trives med tæt kontakt og moderat daglig motion. Intelligent og tilpasningsdygtig til livet i lejlighed, men kræver regelmæssig pelspleje og bryder sig ikke om at være alene i længere tid ad gangen.

Linde-Lou's är en uppfödare av rasen Russkaya Tsvetnaya bolonka med bas i Knivsta i Sverige. Uppfödningen har fött upp russkaya tsvetnaya bolonka sedan 2019. Hundar från uppfödningen har ställts ut i flera nordiska länder.

Linde-Lou's

Pekingeser

Pékingese Klubben Sverige (Sweden)

Lille, kompakt selskabshund, som engang var forbeholdt kinesisk kongelighed. Pekingeser har en løvelignende manke, fladt ansigt og lang, dobbelt pels, som kræver regelmæssig pelspleje. Den er rolig, men stolt og selvstændig, knytter stærke bånd til udvalgte personer, har brug for moderat motion og er en opmærksom og loyal vagthund.

Mister-Casanowa's är en uppfödare av rasen Pekingese med bas i Mariefred i Sverige. Den första Pekingese-kullen föddes i februari 1992.

Mister-Casanowa´s

## Kort fortalt

Amerikansk cocker spaniel er en kompakt amerikansk fuglehund og selskabshund med stor arbejdslyst bag det elegante ydre. Den er en selvstændig race, ikke en mindre variant af engelsk cocker spaniel. Racerne har fælles oprindelse, men forskellige racestandarder og avlshistorier. Det betyder dog ikke, at enhver amerikansk cocker er roligere eller har mindre jagtlyst end enhver engelsk cocker.

- **Oprindelse:** USA.
- **Racegruppe:** FCI-nummer 167 i gruppe 8, apporterende hunde, stødende jagthunde og vandhunde.
- **Oprindelig funktion:** stødende og apporterende fuglehund; racestandarden angiver også selskabshund.
- **Ideel skulderhøjde:** cirka 38 cm for hanner og 35,5 cm for tæver. Racestandarden angiver ingen idealvægt.
- **Temperamentsideal:** velafbalanceret, modig og glad uden skyhed.
- **Aktivitet:** har brug for god daglig motion og opgaver, der engagerer næsen og samarbejdet med føreren.
- **Pelspleje:** omfattende, især hvis pelsen holdes lang. En kortere sportsklipning gør den daglige pleje lettere, men fjerner ikke behovet for at kontrollere ører, poter og hud.

Racen passer bedst til den, der vil kombinere selskab med træning og accepterer regelmæssig pels- og ørepleje. Den kan passe til en førstegangsejer, som søger hjælp efter behov, men er ikke automatisk et let valg, blot fordi den er forholdsvis lille.

## Udseende og pels

Amerikansk cocker spaniel skal være en stærk, velafbalanceret og bevægelig hund i et kompakt format. Kroppen er lidt længere, end den er høj, men må hverken se lang eller lavbenet ud. Det tydeligt formede hoved skal stå i forhold til kroppen. Øjnene skal være mørke og må ikke være udstående; udtrykket skal være vågent og mildt. Bevægelserne skal være frie og effektive, uden at den rigelige pels skjuler hundens linjer.

Farverne opdeles i racestandarden i sort, andre ensfarvede farver end sort og flerfarvet. Pelsen på kroppen er middellang med beskyttende underuld. Ører, bryst, bug og ben har mere behæng. Den korrekte pels er silkeagtig og lige eller let bølget. Overdreven pels, en bomuldsagtig struktur eller krøller er ikke målet: amerikansk cocker spaniel skal stadig kunne fungere som en sportslig hund.

Hvor ofte pelsen skal redes igennem og klippes, afhænger af mængde, længde, struktur, aktivitet og vejr. Del pelsen helt ned til huden, og kontrollér, at kammen glider igennem uden modstand. Der opstår let knuder omkring ørerne, i armhuler og lyske, på poterne og under sele eller halsbånd. Efter ture i skoven, regn og svømning er der brug for en ekstra kontrol og grundig tørring.

Fuld udstillingspels kræver betydeligt mere arbejde end en kortere sportsklipning. Bed opdrætteren vise plejen, før hvalpen flytter hjem. Væn gradvist hvalpen til kam, føntørrer, klippemaskine, håndtering af poterne og at stå stille i korte perioder. Så bliver plejen en færdighed i hverdagen i stedet for en kamp, når pelsen allerede er filtret.

## Temperament og personlighed

Racens ideal er en velafbalanceret, modig og glad hund, som gerne arbejder sammen med sit menneske. Mange amerikanske cockere søger kontakt, er legesyge og lærer hurtigt, men racestandarden beskriver målet for avlen – den lover ikke, hvordan den enkelte hund bliver. Arv, tidlige erfaringer, sundhed, opvækst og træning påvirker temperamentet.

Det svenske BPH-grundlag er for lille til at give et sikkert billede af mentaliteten i hele racen: den gældende avlsstrategi omfatter kun 25 beskrevne hunde i perioden 2015–2023. Derfor er det mere nyttigt at møde hvalpens mor og gerne andre nære slægtninge. Se, hvordan hundene søger kontakt, håndterer berøring, reagerer på noget uventet og falder til ro igen. Spørg også, hvordan slægtninge fungerer i den hverdag, du selv planlægger.

Jagtegenskaberne varierer, men kan stadig være til stede. Racen beskrives fortsat som stødende og apporterende fuglehund, selv om jagtlig brug er usædvanlig i Sverige. En amerikansk cocker kan derfor pludselig blive meget interesseret i en fært eller fugl. Indkald og kontakt udendørs skal trænes, ikke tages for givet.

## Træning og motion

Amerikansk cocker spaniel har brug for daglig aktivitet, men ét bestemt antal minutter passer ikke til alle hunde. Alder, sundhed, kondition, miljø og dagens øvrige belastning afgør, hvad der er passende. En god hverdag kombinerer gåture og fri bevægelse på sikre steder med næsearbejde, apportering, samarbejde og evnen til at falde til ro bagefter.

Racens baggrund giver flere naturlige muligheder for træning. Søgeøvelser, personspor, vildtspor, kontrolleret apportering og opgaver, hvor hunden arbejder tæt på føreren, bruger både næsen og viljen til at samarbejde. Rallylydighed, lydighed, agility og freestyle kan også passe til individet. Begynd enkelt, og øg først sværhedsgrad, varighed og fysisk belastning, når hunden restituerer godt.

Prioritér tidligt indkald, kontakt med føreren, ro ved møder og evnen til at afbryde et duftspor. Træn også færdigheder til hverdagen: at blive undersøgt omkring øjne og ører, få håndteret poterne, stå på et trimmebord og hvile trods bevægelse i nærheden. Korte, tydelige pas og belønninger, hunden værdsætter, hjælper motivationen.

Mere aktivitet er ikke altid svaret på uro. En hund, der har svært ved at falde til ro, kan have brug for tydeligere restitution, bedre tilpasset træning eller et sundhedstjek. For en hvalp bør nye miljøer, kropskontrol og korte opgaver veje tungere end lange, ensidige motionspas.

## Sundhed

Ørerne er det vigtigste sundhedsområde at planlægge efter, og øjenundersøgelse er det tydelige svenske avlskrav. I racens svenske avlsstrategi beskrives ørebetændelse som det mest almindelige sundhedsproblem. Hængende, kraftigt behårede ører og rigelig pels gør det ekstra vigtigt at kunne se huden, holde håret omkring øreåbningen håndterbart og opdage gener tidligt.

Lugt, rødme, hævelse, sekret, ømhed eller hovedrysten er grunde til at kontakte en dyrlæge. Tilbagevendende gener bør undersøges, fordi der kan være en underliggende årsag. Sunde ører behøver derimod ikke rensning efter en hyppig standardplan. Der er heller ikke belæg i racens avlsstrategi for, at amerikanske cockere generelt fødes med snævre øregange.

Arvelige øjensygdomme som grå stær og nethindefolder forekommer, og PRA er konstateret i enkelte tilfælde. For et svenskregistreret kuld skal begge forældre have et officielt resultat af en øjenundersøgelse. Attesten må højst være et år gammel, og resultatet skal være gyldigt før parringen. Reglen kræver et aktuelt resultat; den betyder ikke, at enhver diagnose skal være markeret som fri. Kontrollér forældrenes resultater og datoer i SKKs Avelsdata, og bed opdrætteren forklare, hvordan eventuelle fund er vurderet i den planlagte kombination.

En DNA-test for prcd-PRA er hverken en garanti mod al PRA eller en erstatning for øjenundersøgelse. I 2025 afslog SKKs avlskomité ansøgningen om et centralt sundhedsprogram på niveau 1 for prcd-PRA hos amerikansk cocker spaniel, fordi det ikke var afklaret, at konstaterede PRA-tilfælde i racen skyldtes netop denne mutation. Bland heller ikke racens svenske krav sammen med testpakker for engelsk cocker spaniel: FN, HD-undersøgelse og patellaundersøgelse er ikke formelle registreringskrav for amerikansk cocker spaniel efter de gældende regler.

I SKKs særlige dommervejledninger fremhæves hovedform, øjne og for meget pels. Ved køb af hvalp er sunde proportioner, øjne, der ikke står ud eller konstant løber, korrekt bid, frie bevægelser og en pels, der ikke hæmmer hunden, vigtigere end et ekstremt udtryk. Sunde forældre mindsker usikkerheden, men garanterer ikke en sund hvalp.

## Historie og oprindelse

Amerikansk og engelsk cocker spaniel har fælles rødder, men den amerikanske type blev udviklet i USA og blev en selvstændig race. Hunden Obo II, født i 1882, nævnes ofte som et tidligt vigtigt individ i den amerikanske historie. I første halvdel af 1900-tallet blev forskellene i type tydeligere.

I 1945 opdelte American Kennel Club cocker spaniel i amerikansk og engelsk cocker spaniel. De første amerikanske cockere kom til Sverige i 1950'erne. FCI angiver USA som racens oprindelsesland og placerer den blandt apporterende hunde, stødende jagthunde og vandhunde. Nutidens race er ofte rettet mod selskab og udstilling, men fuglehundsfunktionen i standarden forklarer, hvorfor næsearbejde, søgning og apportering stadig er relevante aktiviteter.

## At leve med racen

Amerikansk cocker spaniel kan bo godt i hus eller lejlighed, hvis aktivitet, lufteture, pelspleje og restitution fungerer. I en bolig, hvor lyde let trænger igennem, er der brug for træning i at forholde sig roligt til lyde og en plan for hundens dage; racenavnet fortæller ikke, om individet vil gø meget eller lidt.

Racen kan leve godt med børn, hunde og andre dyr, men racen i sig selv er ingen garanti. Små børn og hund skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. Introduktioner til andre dyr bør foregå roligt og kontrolleret. Tag hensyn til individets tidligere erfaringer, ressourceforsvar, legestil og interesse for at jage – ikke kun til en generel beskrivelse af racen.

Alenetid læres gradvist, når hunden er tryg i hjemmet. Begynd med meget korte perioder, og øg først, når hunden forbliver rolig. Nogle individer lærer hurtigt, mens andre har brug for en langsommere plan. Racen bør derfor hverken beskrives som ude af stand til at være alene eller som problemfri uden træning.

Før køb af en hvalp er disse kontroller særligt nyttige:

- Se begge forældres officielle øjenresultater og datoer i Avelsdata; kontrollér, at hvert resultat højst var et år gammelt ved parringen.
- Spørg om tilbagevendende øre-, øjen- og hudproblemer hos forældrene og nære slægtninge, ikke kun om hundene ser sunde ud netop den dag.
- Mød hvalpens mor, og observer kontakt, håndtering, reaktioner på lyd og evnen til at falde til ro igen. Bed om oplysninger om andre nære slægtninge, hvis faren ikke er til stede.
- Se efter frie bevægelser, sunde hovedproportioner, øjne, der ikke står ud, løber i vand eller knibes sammen, og en pelsmængde, der kan plejes uden at hæmme hunden.
- Bed opdrætteren vise pels- og øreplejen, og vurder arbejdet ud fra den pelslængde, du faktisk har tænkt dig at beholde.
- Fortæl, hvilken hverdag og hvilke aktiviteter du planlægger. En opdrætter, der kender sine linjer, bør kunne tale om variation frem for at love, at alle hvalpe bliver ens.

Regler og anbefalinger kan ændre sig. Kontrollér derfor altid den aktuelle version hos SKK og raceklubben i forbindelse med køb i stedet for at stole på en gammel tjekliste.

Amerikansk cocker spaniel

Dansk Kennel Klub (DKK)

Amerikansk cocker spaniel: en lille, robust apportør med silkeagtig pels og store, udtryksfulde øjne. Glad, kærlig og meget menneskeorienteret, passer den til aktive familier. Kræver daglig motion, mental stimulering, venlig og positiv træning samt regelmæssig, grundig pels- og ørepleje.

Light&Dark's

## Kort fortalt

Irsk ulvehund er en meget stor, ruhåret mynde fra Irland. Den forener myndens fart og jagtinstinkt med et som regel venligt væsen, men størrelsen påvirker næsten alle praktiske valg – fra bil og bolig til den måde, hvalpen skal vokse op på.

- **Racetype:** Mynde i FCI gruppe 10, oprindeligt brugt til jagt på ulv og andet storvildt.
- **Størrelse:** Standarden angiver mindst 79 cm og 54 kg for hanner og mindst 71 cm og 41 kg for tæver. For hanner er 81–86 cm angivet som ønsket gennemsnitshøjde; der er ingen angivet maksimumshøjde eller maksimumsvægt.
- **Bygning:** Kraftfuld og muskuløs, men ikke så massiv som en grand danois. Den skal have mere substans end en skotsk hjortehund uden at miste myndens linjer og bevægelighed.
- **Temperament:** Som regel venlig, hengiven og rolig i hjemmet. Jagtlysten kan være stærk og varierer fra hund til hund.
- **Aktivitet:** Har brug for daglig motion, mental beskæftigelse og sikre muligheder for at strække ud i fart. Mængden skal tilpasses alder, form og restitution.
- **Pels:** Ru og hård på krop, ben og hoved med markante øjenbryn og skæg. Pelsen kræver jævnlig pleje, men skal ikke klippes som en blød selskabshundepels.
- **Værd at vide:** Racen har kortere forventet levetid end mange mindre hunde. Hjertesundhed, tidlig test af hvalpe for portosystemisk shunt og sygdomme hos nære slægtninge er vigtige spørgsmål før et køb.

## Udseende og pels

En irsk ulvehund skal være stor og imponerende uden at virke tung eller klodset. Den har en lang krop, dyb brystkasse, muskuløse ben og en lang, let buet hale. Bevægelserne skal være frie og aktive. Den er mindre massiv end en grand danois, men skal have mere tyngde og kraft end en skotsk hjortehund.

Størrelsestallene bliver ofte misforstået. Standarden giver minimumsmål for begge køn og et ønsket gennemsnit på 81–86 cm for hanner, men ingen officiel øvre grænse. Tævens størrelse og hundens endelige vægt kan derfor ikke læses som et snævert interval. Proportioner, styrke og sunde bevægelser er vigtigere end at stræbe efter den størst mulige hund.

Pelsen skal være ru og hård, især over øjnene og under kæben. Godkendte farver er grå, brindlet, rød, sort, renhvid og fawn samt de farver, der forekommer hos skotsk hjortehund. Red og børst efter behov, løs filtre og fjern døde, stride hår uden at tage den beskyttende dækpels af. Tjek også skæg, ører, poter, kløer og hud. Behovet for bad afhænger af snavs, hud og hverdag – ikke af en fast kalender.

## Temperament og personlighed

Irsk ulvehund er som regel venlig og menneskeglad, men en racebeskrivelse kan ikke garantere den enkelte hunds personlighed. Tidlig miljøtræning, forældrenes temperament og hundens egne erfaringer påvirker, hvor tryg og social den bliver. På grund af størrelsen kræver selv en begejstret hilsen, leg eller et pludseligt ryk i linen god kontrol.

Det er en mynde med baggrund som jagthund. En hund, der er rolig indendørs, kan reagere på et øjeblik, når den ser et rådyr, en hare eller en løbende kat. Frihed uden line bør derfor afhænge af, om indkaldet fungerer i praksis, og om omgivelserne er sikre. Et mildt sind betyder ikke svag jagtlyst. Et indhegnet område er ofte det bedste sted til løb i fuld fart.

Mange lever fint sammen med andre hunde. Samliv med katte og mindre dyr er mere individuelt: En hvalp kan lære hjemmets regler, uden at jagtreaktionen udendørs forsvinder. Lad dyrene mødes roligt, giv katten flugtveje, og behold fysisk kontrol over hunden, indtil samspillet er forudsigeligt.

En stabil voksen hund kan være blid og tålmodig med børn, men en voksen skal stadig være aktivt til stede. Den store krop kan vælte et lille barn uden at ville det. Lær barnet at lade hunden spise og sove i fred, og giv hunden et hvilested, hvor den ikke bliver forstyrret.

## Træning og motion

Irsk ulvehund har brug for konsekvent og venlig træning, som stadig virker, når hunden vejer mere end sin fører. Begynd tidligt med kontakt, løs line, indkald, håndtering og rolige passager forbi mennesker, hunde og vildt. Korte, tydelige træningspas og belønninger passer som regel bedre end hårde korrektioner eller lange, ensformige gentagelser.

Byg indkaldet gradvist op fra enkle omgivelser til sværere forstyrrelser. Brug lang line på steder uden hegn, så længe jagtlysten ikke kan håndteres pålideligt. Ingen træningsmetode kan love, at en mynde altid afbryder en jagt. Line og hegn er derfor sikkerhedsredskaber, ikke tegn på mislykket træning.

En voksen hund har godt af varierede ture, næsearbejde og muligheder for at bevæge sig friere et sikkert sted. Der findes ikke et fagligt underbygget antal minutter, som passer til alle. Hold i stedet øje med bevægelsesmønster, vejrtrækning, gåpåmod og restitution under og efter aktiviteten. Øg belastningen gradvist, og tilpas den i varmt vejr, under sygdom eller ved dårlig kondition.

Hvalpe vokser hurtigt og bør få lov til at lege og bevæge sig i deres eget tempo. Undgå lange, ensformige strækninger, høje spring og hård konditionstræning, før kroppen er moden. Almindelig bevægelse i hverdagen, leg på et godt underlag, pauser og nye miljøer bygger både krop og selvtillid. Få råd, der tager udgangspunkt i den enkelte hvalps vækst og huld, frem for en generel minutformel baseret på alder.

## Sundhed

Et sundt hundeliv begynder med et velovervejet valg af opdrætter og kræver opmærksomhed hele livet. Irsk ulvehund har kortere forventet levetid end mange mindre racer. Svenske og internationale kilder fremhæver især hjertesygdom, kræft, lungebetændelse og portosystemisk shunt. Den enkelte hund kan holde sig rask længe, men racens risici bør ikke bagatelliseres.

Dilateret kardiomyopati, DCM, og rytmeforstyrrelsen atrieflimren forekommer i racen. Atrieflimren kan være til stede, før ejeren ser tydelige symptomer, og kan gå forud for sygdom i hjertemusklen. Hjerteultralyd viser hjertets struktur og pumpefunktion, mens EKG vurderer rytmen. Undersøgelserne besvarer dermed forskellige spørgsmål og kan med fordel kombineres. Spørg, hvornår begge forældredyr senest blev undersøgt, hvilke metoder der blev brugt, og hvad man ved om hjerterne i tidligere generationer. Et normalt resultat mindsker usikkerheden på undersøgelsestidspunktet, men kan ikke garantere, at hunden aldrig udvikler sygdom.

Ved en portosystemisk shunt, PSS, ledes blod uden om leveren. Racen har en etableret tidlig kontrol med galdesyrer, som normalt udføres, når hvalpene er omkring seks til otte uger og før levering. Bed om at se kuldets resultater, og spørg, hvordan en eventuel afvigende værdi er blevet fulgt op. Det er mere konkret end en generel forsikring om, at linjen er sund.

Osteosarkom og andre kræftformer samt alvorlig lungebetændelse er blandt raceklubbens prioriterede sundhedsområder. Vedvarende halthed, smerte eller hævelse bør vurderes af en dyrlæge. Søg også hurtigt hjælp ved tydeligt påvirket almentilstand eller luftvejssymptomer; hos racen kan lungebetændelse udvikle sig hurtigt og alvorligt.

Den dybe brystkasse medfører også risiko for mavedrejning, GDV. Gentagne forsøg på at kaste op, uden at der kommer noget, en hurtigt udspilet eller øm bug, udtalt uro, blegt tandkød, svaghed eller kollaps er akutte faresignaler. Kør direkte til dyrlægen – tilstanden kan ikke behandles hjemme. Tal med dyrlægen om den individuelle risiko og en eventuel forebyggende gastropeksi. Indgrebet mindsker risikoen for, at mavesækken drejer, men forhindrer ikke al oppustning.

Når du vurderer et kuld, skal du skelne mellem obligatoriske registreringskrav og raceklubbens sundhedsanbefalinger. At et resultat ikke er et krav for registrering, gør ikke spørgsmålet uvigtigt. Bed om daterede undersøgelsesresultater, hvalpens PSS-resultat og åben information om levealder og dødsårsager hos nære slægtninge.

## Historie og oprindelse

Irsk ulvehund har rødder i Irlands store jagthunde, men nutidens race er resultatet af en dokumenteret rekonstruktion i 1800-tallet – ikke en uforandret linje fra oldtiden. I år 391 skrev en romersk konsul om irske hunde, der var sendt til Rom. Sådanne hunde blev brugt til jagt på ulv og andet storvildt.

Da ulven forsvandt fra Irland, faldt behovet for hundene, og typen var tæt på at uddø i slutningen af 1600-tallet. I den sidste del af 1800-tallet samlede kaptajn George Augustus Graham de tilbageværende hunde, som blev anset for at repræsentere typen, og byggede racen op igen. Skotsk hjortehund indgik i arbejdet, med enkelte krydsninger til borzoi og grand danois. Racen blev udstillet i sin egen klasse i 1879, og den irske raceklub blev stiftet i 1885.

Den moderne historie forklarer både slægtskabet med andre store mynder, og hvorfor fortællinger om oldtidens ulvehunde ikke kan læses som en fuldstændig stamtavle for nutidens hunde. Den første irske ulvehund kom til Sverige i 1931, og Svenska Irländsk Varghund Klubben blev stiftet i 1976.

## At leve med racen

At leve med en irsk ulvehund handler først og fremmest om plads, sikkerhed og planlægning. Racen kan bo i lejlighed, hvis den får passende aktivitet, og boligen fungerer i praksis. En meget stor hund har dog brug for gulvplads til at vende sig og hvile, skridsikre underlag og en nem vej ud. Mange trapper uden elevator er især besværlige for en hvalp i vækst eller en skadet voksen hund, som ikke kan bæres.

Afprøv bilen med en voksen hund i tankerne: Den skal kunne ligge sikkert, komme ind uden farlige spring og kunne transporteres, selv hvis den bliver syg. Tjek, at låger og hegn kan holde en høj og hurtig hund inde. En støttende seng, stabile mad- og vandskåle og god plads omkring måltiderne gør også hverdagen lettere.

Alenetid skal trænes gradvist i korte, trygge etaper. En rolig race er ikke automatisk tilpas med lange dage alene, og en stor hund med separationsproblemer kan skade både sig selv og hjemmet. Sørg for hundepasning eller anden hjælp før købet, hvis arbejdsdagene jævnligt er længere, end hunden kan klare.

Disse spørgsmål er særligt nyttige, når du vælger opdrætter:

- Kan du møde moren, og hvordan fungerer forældredyrene med mennesker, hunde og almindelige miljøer?
- Hvornår blev begge forældre senest undersøgt med hjerteultralyd og EKG, og hvilke resultater kendes hos nære slægtninge?
- Er hele kuldet testet for PSS før levering, og får du en kopi af resultatet?
- Hvilken levealder og hvilke dødsårsager kendes hos forældre, søskende og tidligere afkom?
- Hvordan vil du løse sikker motion, biltransport, forsikring og hjælp, hvis hunden ikke kan gå selv?

Det rette hjem behøver ikke at være det største, men det skal være praktisk forberedt. Den, der sætter pris på en venlig mynde, kan håndtere jagtlysten og har økonomi og plads til en meget stor hund, kan få en helt særlig følgesvend. Den, der ønsker sikker frihed uden line overalt, har en lille bil eller forventer, at hunden kan klare lange dage alene, bør vælge en anden race.

Irsk ulvehund

Irish Wolfhound Club of Great Britain

Irish Wolfhound Club of Northern Ireland

The Irish Wolfhound Club (Germany)

Irsk ulvehund er en meget stor og højmyndepræget hund med en kraftig, men elegant krop og en strid, vejrbestandig pels. Den er rolig, venlig og følsom, som regel stille indendørs, men har brug for regelmæssig motion og god plads. Racens sundhed indebærer nogle tydelige risici og en relativt kort levealder, så både gennemtænkt avl og omhyggelig pasning er meget vigtige.

Liten uppfödning i hemmiljö sedan 1989.
BPH beskriver de flesta hundar av min uppfödning.
Innehavare av Hamiltonplaketten och Sv. Vinthundklubbens Uppfödarmedalj.
Internationell exteriördomare sedan 2002

Irishcanis

## Kort fortalt

Pomeranian er den mindste størrelsesvariant af tysk spids: en meget lille, men livlig selskabshund med tæt dobbeltpels, stor årvågenhed og ofte let til gøen. Den passer bedst til den, der vil træne og aktivere en rigtig hund i lille format, ikke til den, der hovedsageligt ønsker en hund, som skal bæres.

- **Race og oprindelse:** tysk spids, pomeranian/zwergspitz, med oprindelse i Tyskland og senere videreudvikling i England
- **Størrelse:** normalt 18–23 cm i skulderhøjde og omkring 2–3 kg; racestandarden angiver 21 cm med tilladt variation og siger, at vægten skal passe til hundens størrelse
- **Forventet levetid:** cirka 12–16 år er en vejledning, ikke et løfte for den enkelte hund
- **Temperament:** ofte opmærksom, glad, hengiven og lærenem, men individ, opvækst og hverdag har stor betydning
- **Aktivering:** daglige gåture, næsearbejde og korte træningspas med tid til ro og restitution
- **Pelspleje:** en grundig gennemgang cirka hver anden uge og oftere i fældeperioder
- **Vær opmærksom på:** gøen, tandpleje, patellastatus og sikker håndtering omkring små børn og betydeligt større hunde

“Teacup Pomeranian” og “mini Pomeranian” er ikke selvstændige, anerkendte størrelsesvarianter. Det er markedsføringsord, som ikke giver en sikrere prognose for voksenstørrelse, sundhed eller temperament. Den officielle variant hedder Pomeranian eller Zwergspitz. Vurder derfor forældrene, voksne slægtninge, sundhedsoplysninger og opdrætterens avlsmål i stedet for at stole på en salgsbetegnelse.

## Udseende og pels

Pomeranian er kompakt og kvadratisk bygget med et lille, spidst hoved, små opretstående ører og en fyldig hale, der bæres højt over ryggen. Den store pels giver hunden en rundere silhuet end kroppen under pelsen.

Racen har dobbeltpels. Dækhårene skal være lange, lige og stå ud fra kroppen, mens underulden er kort, tæt og blød. Pelsen danner en tydelig krave omkring halsen, bukser på bagbenene og en busket hale. Standarden beskriver en naturlig pels, som ikke skal se formklippet ud. Anerkendte farver omfatter blandt andet hvid, sort, brun, orange og gråschatteret samt flere andre definerede farver og kombinationer.

En grundig gennemgang cirka hver anden uge er et godt udgangspunkt ifølge Svenska Kennelklubben, men mange hunde har brug for hyppigere børstning, når de fælder. Arbejd pelsen igennem helt ned til huden i stedet for blot at glatte overfladen. Øg plejen, så snart små filtringer begynder at dannes. Hyppigheden skal følge hundens pels, årstiden og hverdagen; én fast plan passer ikke til alle individer.

Pelsens kvalitet er vigtigere end størst mulig fylde. En korrekt dobbeltpels indeholder både dækhår og underuld. Meget underuld kombineret med manglende dækhår er et kendt problem i racen og kan gøre pelsen vanskelig at pleje. Når du møder en opdrætter, er det derfor nyttigt at se voksne hunde og ikke kun hvalpens bløde hvalpepels.

## Temperament og personlighed

Pomeranian er ofte opmærksom, livlig og stærkt knyttet til sine mennesker. Racestandarden beskriver en glad, hengiven og lærenem hund uden udpræget jagtlyst, men det er et avlsideal og ingen garanti for, hvordan hvert individ fungerer med fremmede, børn eller andre dyr.

Spidshundens årvågenhed gør, at den hurtigt kan reagere på lyde, bevægelse uden for vinduet eller nogen, der kommer til døren. Gøen har baggrund i racens rolle som vagthund. Målet behøver derfor ikke være en hund, der aldrig siger til, men en hund, som kan stoppe, søge støtte hos sin fører og falde til ro igen. Begræns muligheden for at øve lange perioder med gøen, beløn pauser og træn en rolig rutine i situationer, der plejer at udløse gøen.

Socialisering er værdifuld, men lover ikke et bestemt temperament. Lad hvalpen møde mennesker, miljøer og stabile hunde i et tempo, hvor den stadig kan tænke, søge kontakt og komme sig. Mere eksponering er ikke nødvendigvis bedre, hvis hunden bliver overvældet.

En BPH-adfærdsbeskrivelse kan vise, hvordan den beskrevne hund reagerede i standardiserede øvelser, men resultatet er ikke bestået eller ikke bestået og forudsiger ikke alt. Datagrundlaget for Pomeranian er desuden begrænset. Se et eventuelt BPH-resultat sammen med forældrenes adfærd i hverdagen og det, opdrætteren kan fortælle om voksne slægtninge.

## Træning og motion

Pomeranian har brug for fysisk og mental aktivitet hver dag, men der findes ikke et universelt antal minutter, som passer til alle hunde. En god hverdag kombinerer gåture i hundens tempo med næsearbejde, samarbejde, leg og uforstyrret hvile. Vurder balancen ud fra hundens huld, bevægelser, koncentration og evne til at falde til ro, ikke kun hvor langt den har gået.

Racen kan have glæde af nosework, rallylydighed og agility, når opgaverne og omgivelserne tilpasses hundens størrelse og erfaring. Kontaktøvelser, indkald, tricks og søg efter mad eller genstande giver også meningsfuld aktivering. Lad hundens engagement styre længden på træningspassene i stedet for en fast plan på fem eller ti minutter.

Belønningsbaseret træning hjælper hunden med at forstå, hvad der kan betale sig, uden at gøre den mere usikker. Prioritér dette tidligt:

- rolig håndtering af poter, mund og pels
- kontakt og indkald, selv når noget bevæger sig eller laver en lyd
- at kunne trække sig og hvile
- en indlært pause, efter at hunden har bemærket en lyd
- tryghed på forskellige underlag og under transport i hverdagen

Den lille krop kræver sikkerhed, ikke inaktivitet. Løft hunden, når situationen reelt indebærer en risiko, men lad den også gå, snuse og løse enkle opgaver selv. Forebyg fald fra møbler eller arme, og stop voldsom leg med betydeligt større hunde, før størrelsesforskellen bliver et problem.

## Sundhed

Ved køb af hvalp i Sverige er forældrenes registrerede patellastatus, oplysninger om tænder og bid samt information om pelsproblemer hos voksne slægtninge særligt nyttige. Identificerede hunde, registrerede resultater og åbne svar fortæller mere end en lang liste over mulige sygdomme.

Patellaluksation forekommer hos Pomeranian og andre små hunderacer. I Sverige er patellaundersøgelse ikke et obligatorisk sundhedsprogram for racen, men den svenske raceklub, Pomeranianklubben, anbefaler, at avlshunde undersøges. Klubben anbefaler, at hunde med grad 2 eller 3 ikke bruges i avl, og at grad 1 kun kombineres med grad 0. Det er en avlsanbefaling, ikke en garanti for hvalpens fremtidige sundhed.

Bed om forældrenes registrerede navne eller registreringsnumre, og kontrollér resultaterne i Svenska Kennelklubbens databaser Hunddata eller Avelsdata. Kontrollér hundens identitet, undersøgelsesdato og status for begge forældre. Formuleringen “forældrene er testet” er ikke nok, hvis identitet og resultat ikke kan spores.

Hårtab omtales nogle gange som “black skin disease”, BSD eller alopecia X. Racens gældende svenske avlsstrategi understreger, at BSD hverken er en sygdom i sig selv eller en videnskabelig diagnose, men en dagligdags samlebetegnelse for flere tilstande, der kan give pelstab. Uforklarligt hårtab kræver derfor en veterinærvurdering. Spørg, hvordan pelsen har udviklet sig hos forældrene og ældre slægtninge, men kræv ikke sikre løfter om arvelighed, når årsagerne er uklare.

Tænder, kæber og bid er også vigtige i racen. Væn hvalpen til at få undersøgt munden, og begynd tidligt med tandbørstning; tænderne bør helst børstes dagligt. Søg hjælp, hvis hunden har smerter, svært ved at spise, eller hvis biddet ser ud til at skade blødt væv i munden.

## Historie og oprindelse

Pomeranian har sin oprindelse i Tyskland og tilhører familien tysk spids. Zwergspitz betyder dværgspids, mens Pomeranian er det internationalt kendte navn på den samme officielle størrelsesvariant.

Racens moderne type blev videreudviklet i England. Her blev Pomeranian Club stiftet i 1891, og en tidlig racestandard blev udarbejdet. Den dokumenterede historie opsummeres derfor bedst som en tysk spidsbaggrund med vigtig videreudvikling i England, ikke som en sikker og ubrudt fortælling om én bestemt forhistorisk hundetype.

Racens tidligere rolle som vagthund er med til at forklare nutidens årvågenhed og tendens til at gø. I dag holdes Pomeranian først og fremmest som selskabshund, men den har bevaret spidshundens årvågenhed og nyder ofte opgaver, hvor den får lov til at samarbejde og bruge næsen.

## At leve med racen

Pomeranian kan fungere med børn, andre dyr og i lejlighed, men kun når de voksne tilpasser omgivelserne til en meget lille, opmærksom hund. Hverken racenavnet eller tidlig socialisering gør samspillet automatisk sikkert.

Små børn og hunde skal altid have en voksen i nærheden. Barnet bør sidde ned under kontakten, lade hunden gå væk og aldrig bære den uden hjælp. Hunden har brug for et uforstyrret hvilested. En Pomeranian er ikke et legetøj, og et fald fra nogens arme eller et højt møbel kan få alvorlige følger, selv om racen er livlig og robust i forhold til sin størrelse.

Med andre hunde er kontrollerede møder vigtigere end mange møder. Vælg rolige individer, træn rolig kontakt på afstand, og stop ulige fysisk leg. En kat bør introduceres gradvist, gerne først via duft og en barriere. Katten skal have sin egen flugtvej, og jagt må ikke blive en indlært adfærd. Lad ikke dyrene være alene sammen, før samspillet er stabilt.

Det kan fungere at bo i lejlighed, når hunden får aktivitet udendørs og kan slappe af indendørs. Den afgørende udfordring er ofte lyd, ikke boligens størrelse. I en ejendom, hvor lyden let breder sig, skal ejeren forebygge vagtadfærd ved vinduer og døre, træne rolige rutiner og tage hensyn til naboerne.

Pomeranian beskrives ofte som stærkt knyttet til sine mennesker og bør gradvist lære at være alene. En hvalp kan ikke efterlades alene fra begyndelsen. Start med meget korte perioder i trygge omgivelser, og øg kun, mens hunden forbliver rolig. Hvis den begynder at gø vedvarende, gå uroligt omkring, kradse eller ikke kan falde til ro, er øvelsen blevet for svær og skal gøres lettere.

Før du køber hvalp, bør du kontrollere mere end farve og lovet voksenvægt:

- mød tæven og gerne andre voksne slægtninge
- spørg, hvordan de reagerer på lyde, fremmede, håndtering og hvile
- kontrollér begge forældres identitet og patellaresultat
- spørg om tænder, bid og vedvarende pelstab i familien
- bed opdrætteren forklare målet med kombinationen, og hvordan tidligere afkom har udviklet sig
- afvis salgsargumenter, der gør “teacup” eller “mini” til en sundhedsgaranti

Et godt match er en Pomeranian med et forventet temperament og plejebehov, der passer til din hverdag, fra en opdrætter, som viser dokumentation, kender sine voksne hunde og kan tale lige så åbent om variation og risici som om racens charme.

Pomeranian

Deutscher Spitz Club (Germany)

Lille, rævelignende spidshund med fyldig, dobbelt pels i mange farver. Med en vægt på 2–3,5 kg er Pomeranians livlige, årvågne og meget menneskeorienterede selskabshunde, som også er gode vagthunde. De har brug for regelmæssig pelspleje, blid og positiv træning, daglige gåture, hjernetræning, tandpleje og beskyttelse af deres små led.

Kennel Hjärtats Magic Pom är en uppfödare av rasen Pomeranian med bas i Knivsta i Sverige.

Kennel Hjärtats Magic Pom

## Kort fortalt

Borzoi er en stor russisk mynde, der forener et roligt væsen i hjemmet med et stærkt jagtinstinkt og en meget hurtig galop. I Sverige holdes racen først og fremmest som selskabshund, men dens oprindelige arbejdsmåde lever videre i lure coursing, hvor hunden jager et kunstigt bytte under kontrollerede forhold.

- Den ønskede mankehøjde er 75–85 cm for hanner og 68–78 cm for tæver.
- Racen er som regel rolig indendørs, selvstændig og neutral til venlig over for mennesker.
- Hurtige bevægelser på afstand kan udløse en jagt; snor, langline eller et helt indhegnet område er derfor en central del af hverdagen.
- Den lange, silkebløde pels skal børstes regelmæssigt og kan fælde meget i perioder.
- Borzoi passer bedst til den, der sætter pris på en stor, følsom hund og ikke forventer at kunne have den løs i åbent terræn.

## Udseende og pels

Borzoi er højbenet, smal og let langstrakt, men skal samtidig være stærk og velmusklet. Det lange, smalle hoved, den dybe brystkasse, den tydeligt optrukne buglinje og den blødt buede overlinje giver racen dens karakteristiske silhuet. Knoglebygningen skal være stærk uden at blive grov. Det typiske trav er langstrakt og let; under jagt skifter hunden til en meget hurtig galop.

Pelsen er lang, let og silkeblød. Den kan være bølget eller danne store krøller og er kortere på hovedet, ørerne og indersiden af benene. Der er længere behæng blandt andet på halsen, brystet, bagsiden af benene og halen. Racen findes i mange farver og farvekombinationer.

Regn med at børste pelsen et par gange om ugen og oftere under fældning. Arbejd pelsen igennem helt ind til huden, især bag ørerne, i armhulerne og gennem de lange behæng, hvor knuder let kan gemme sig. Tjek samtidig kløer, poter, ører og mund. Pelsen behøver ikke være i udstillingskondition for at være velplejet, men knuder må ikke få lov til at trække i huden. Borzoi er ikke et godt valg for den, der vil undgå hundehår i hjemmet.

## Temperament og personlighed

Borzoi er som regel rolig, klog og selvstændig med stor opmærksomhed på det, der bevæger sig i omgivelserne. Racestandarden beskriver dens holdning til mennesker som neutral til venlig. Mange individer er tilbageholdende over for fremmede og gøer kun lidt, men det er ikke det samme som frygt eller manglende interesse for familien. En tryg borzoi kan være meget hengiven uden hele tiden at søge instruktioner.

Racens rolige ry er ingen garanti for, at hvert individ passer sammen med alle børn eller hunde. Tidlig og hensynsfuld socialisering samt forældredyrenes temperament har stor betydning. Små børn og hunde skal altid være sammen under opsyn af en voksen, og hunden skal have et hvilested, hvor den får fred. Fordi en borzoi er stor og hurtig, bør en voksen også have ansvaret på gåturene.

Mange borzoier lever fint sammen med andre hunde. En kat, som hører til i hjemmet, kan også fungere, især efter en gennemtænkt introduktion. Det betyder ikke, at hunden automatisk kan omgås løbende katte eller andre smådyr sikkert udendørs. Den svenske avlsstrategi for racen fremhæver netop denne forskel: Et dyr, der er en del af husstanden, kan blive behandlet helt anderledes end et dyr, der flygter udenfor.

## Træning og motion

Træningen fungerer bedst som et roligt samarbejde med tydelige belønninger, korte træningspas og meningsfuld variation. Borzoi er intelligent, men avlet til at træffe hurtige beslutninger på afstand. Gentagelser uden et tydeligt formål kan derfor mindske engagementet, mens hårde metoder kan skade både velfærden og forholdet til ejeren. Begynd tidligt med kontakt, rolig gang i snor, stop ved døre og låger, håndtering og et stærkt indkaldssignal.

Indkald er vigtigt, men må ikke være den eneste sikkerhedsplan. Når en borzoi ser et muligt bytte, kan beslutningen om at jage komme på et øjeblik. Brug derfor snor eller langline, hvor vildt kan dukke op, og vælg et helt indhegnet område, når hunden skal løbe frit. I Sverige må hunde ikke løbe løse, hvor der kan være vildt, mellem 1. marts og 20. august; resten af året skal ejeren stadig forhindre hunden i at drive eller forfølge vildt.

En voksen borzoi har brug for daglig motion, der kombinerer gåture, mulighed for at snuse og udforske, korte træningspas og mulighed for at løbe frit og strække ud i sikre omgivelser. Der findes ikke ét bestemt antal minutter, som passer til alle. Tilpas mængden efter alder, helbred, underlag og hundens restitution. Lure coursing kan give en sund, moden hund et kontrolleret afløb for racetypisk adfærd.

Hvalpen vokser hurtigt og kan nå høj fart tidligt. Øg derfor ture og træning gradvist, og undgå at presse den gennem lange, ensformige eller hårdt belastende træningspas. Fri bevægelse i eget tempo på sikkert underlag, tilstrækkelig hvile og en gennemtænkt fodring, der følges op med opdrætter og dyrlæge, giver et bedre fundament end at forsøge at trætte hvalpen helt ud.

## Sundhed

Den svenske racespecifikke avlsstrategi beskriver borzoi som en overvejende sund race, og et særligt sundhedsprogram er ikke blevet vurderet nødvendigt. Det betyder ikke, at racen er fri for sygdom, eller at alle linjer er ens. Dele af vidensgrundlaget bygger på ejerundersøgelser og ældre forsikringsdata, så procentsatser kan ikke læses som en præcis risiko for den enkelte hund.

I den svenske sundhedsundersøgelse fra 2021 var mave- og tarmproblemer den hyppigst rapporterede kategori, men der manglede ofte diagnoser. Undersøgelsen nævner også osteosarkom, en form for knoglekræft, blandt kræftdiagnoserne hos racen. Spørg derfor ikke kun efter en standardpakke af testresultater. Bed opdrætteren beskrive sundhed og levetid hos forældre, søskende og ældre nære slægtninge, herunder mave- og tarmproblemer, mavedrejning, kræft, pludselige dødsfald og temperament.

Mavedrejning er en akut og umiddelbart livstruende tilstand, som oftest rammer store hunde. Forgæves forsøg på at kaste op, uro, en hurtigt udspilet bug og stærke smerter kræver, at en dyrlæge kontaktes med det samme, og at hunden straks køres til en klinik. Tal med dyrlægen om forebyggende rutiner; Svenska Kennelklubben anbefaler blandt andet at undgå motion umiddelbart før fodring og i de første timer bagefter.

En DNA-test for degenerativ myelopati, DM, skal fortolkes med forsigtighed. Den svenske avlsstrategi beskriver testen som en risikotest, ikke som en diagnose, og flere andre tilstande kan give lignende symptomer. Et testresultat bør derfor vurderes sammen med familiehistorik og veterinærfaglig viden, ikke bruges alene som svar på, hvordan hundens fremtid bliver.

## Historie og oprindelse

Borzoi blev udviklet i Rusland som en hurtig, stærk og vejrbestandig jagthund. FCI's officielle historik følger racens udvikling fra 1400-tallet og beskriver, hvordan flere typer af mynder og lokale hunde bidrog til den moderne borzoi. Hundene blev hovedsageligt brugt på hare og ræv og i mindre grad på ulv.

I 1700- og 1800-tallet arrangerede den russiske adel store jagter med mange mynder, drivende hunde og ryttere. Arbejdet krævede, at hunden opdagede bevægelse, accelererede hurtigt og handlede uden konstant styring fra mennesker. Det forklarer meget af den nutidige kombination af ro, selvstændighed og stærk reaktion på synsindtryk.

I 1888 vedtog Moskvas jagtselskab en fælles racestandard. Hovedtrækkene findes stadig i den nuværende standard. I Sverige er borzoi i dag først og fremmest en selskabshund; lure coursing lader racen bruge dele af sit naturlige bevægelses- og jagtmønster uden levende bytte.

## At leve med racen

At leve med borzoi kræver mere planlægning, end dens rolige adfærd indendørs først antyder. Boligen skal give en så stor hund plads til at vende sig, ligge helt udstrakt og bevæge sig uden at glide. En lejlighed kan fungere, hvis der er taget højde for trapper, transport, pelspleje, luftning og et sikkert sted at løbe, men en privat have erstatter hverken gåture eller aktivitet. Et almindeligt hegn er heller ikke automatisk en sikker løbegård; vurder højde, låger og svage punkter ud fra den enkelte hund.

Alenetid skal trænes gradvist og vurderes for hver hund. En lille hvalp skal ikke efterlades alene, mens en voksen hund, der er tryg ved at være alene, kan klare nogle timer. Det svenske Jordbruksverket anbefaler, at hunde luftes mindst hver sjette time i dagtimerne, og at hvalpe og ældre hunde kommer ud oftere. Planlæg hverdagen efter hundens faktiske reaktioner frem for at antage, at en stille hund altid er tilfreds.

Før du køber, bør du kunne svare ja på disse spørgsmål:

- Kan jeg sørge for sikker, daglig motion og regelmæssige muligheder for at løbe i et helt indhegnet område?
- Accepterer jeg, at hunden ofte skal være i snor, hvor vildt eller smådyr kan dukke op?
- Har jeg plads, bil- eller rejseløsning og økonomi til en meget stor hund?
- Kan jeg pleje en lang pels og leve med kraftig fældning?
- Kan opdrætteren beskrive temperament, sundhed og levetid gennem flere generationer og ikke kun vise enkelte testresultater?

For den, der sætter pris på et selvstændigt samarbejde og kan håndtere jagtinstinkt, størrelse og motion i praksis, kan borzoi blive et roligt og nært familiemedlem med imponerende fart, når den får mulighed for at bruge sine naturlige anlæg.

Borzoi

The Borzoi Club

Svenska Vinthundklubben (Swedish Sighthound Club)

Verein für Deutsche Windhunde (German Sighthound Association)

Borzoi er en høj, elegant russisk mynde med lang, bølgende pels og et langt, smalt hoved. Den er rolig, følsom og næsten katteagtig indendørs, men kan pludselig accelerere til meget høj fart udendørs og har en stærk jagtinstinkt. Hundene af denne race har brug for blid træning, god socialisering og sikre områder, hvor de kan bevæge sig frit.

Barowiak's är en uppfödare av rasen Borzoi med bas i Stora sundby i Sverige. Uppfödningen av borzoi har bedrivits sedan 1997.

Barowiak's

Islands Fårehund

The Icelandic Sheepdog International Cooperation

The Icelandic Sheepdog Association of America

Islands Fårehund er Islands eneste oprindelige spidshund-lignende hyrdehund – mellemstor til lille, robust og adræt, med krummet hale og tyk dobbeltpels i forskellige farver. Den er glad, social og gøende, trives med daglig motion, tæt samhørighed med familien, blid træning og regelmæssig pelspleje.

Griffon fauve de Bretagne

Société Centrale Canine (France)

The British Kennel Club

Association Of L'Epagneul Breton (UK)

Verband für das Deutsche Hundewesen (Germany)

Mellemstor fransk drivende hund med ru, gyldent til rød-fawnfarvet pels, mørke, udtryksfulde øjne og en robust, atletisk bygning. Avlet til jagt på vildsvin er den energisk, nysgerrig, social og blid i hjemmet og har brug for masser af motion udendørs, sikre indhegninger og regelmæssig, men enkel pelspleje.

Isländsk Fårhund: Jag försöker rikta in mig på att bejaka ursprungs syfte dvs vallning, men även främja dess egenskaper som gårds-,vakt- o familjehund. 
Griffon Fauve de Bretagne är en drivande jakthund med skall på klövvilt o fantastisk familjehund. Hundarna i kenneln anv. till praktisk jakt.

Kennel Sangilak

## Kort fortalt

Greyhound er en britisk mynde i FCI-gruppe 10. Racen blev udviklet til at forfølge harer ved hjælp af synet og er bygget til høj fart. I Sverige findes der især standard- eller udstillingslinjer og væddeløbslinjer. De tilhører alle samme race, og en hund fra væddeløbslinjer har ikke nødvendigvis selv deltaget i løb.

- Den ideelle skulderhøjde i racestandarden er 71–76 centimeter for hanner og 68–71 centimeter for tæver.
- Racestandarden angiver ingen vægt. Som en grov rettesnor angiver Svenska Kennelklubben 30–50 kilo for hanner og 28–42 kilo for tæver af standardtype; hunde af løbstype er ofte 10–15 kilo lettere. Linje, køn, højde og huld gør derfor en stor forskel.
- Pelsen er fin, kort og tætsiddende. Den kræver kun lidt pleje, men beskytter i begrænset omfang mod kulde, vådt vejr og gnavesår.
- Greyhound reagerer hurtigt på bevægelse. Adgang til et rummeligt og sikkert indhegnet område er vigtigere end forestillingen om, at et godt indkald gør hunden sikker uden snor overalt.
- Racestandarden beskriver greyhound som intelligent, venlig, hengiven og stabil. Hvor rolig, social eller jagtinteresseret den enkelte hund er, påvirkes også af linje, opvækst, erfaringer og helbred.

Greyhound passer bedst til den, der ønsker en tæt følgesvend, men samtidig kan håndtere racens fart og jagtinstinkt. Den, der overvejer racen, skal derfor både se på hverdagen indendørs og mulighederne for sikker bevægelse udendørs.

## Udseende og pels

Greyhound er en høj, stærk og velafbalanceret hund, ikke blot en meget slank hund. Det lange hoved og den muskuløse hals går over i godt tilbagelagte skuldre, en dyb brystkasse, et let hvælvet lændeparti og et kraftfuldt bagparti. Den optrukne buglinje og de lange ben giver den velkendte myndesilhuet. Helheden forener fart og udholdenhed uden at virke grov.

Standard- og væddeløbslinjer kan se tydeligt forskellige ud. Standardtypen er som regel større og tungere, mens løbstypen ofte er lettere. Det er avlsretninger inden for samme race, ikke to officielt adskilte racer. Bed derfor opdrætteren om at vise voksne nære slægtninge, hvis størrelsen er vigtig for din bolig, bil eller hverdag.

Pelsen skal være fin og tætsiddende. De tilladte farver er sort, hvid, rød, blå, fawn, rødgul og tigret, enten ensfarvede eller kombineret med hvidt. Pelsen behøver normalt kun at blive børstet, når der er løse hår, og hunden skal bades, når den faktisk er snavset. Den korte pels gør det samtidig let at opdage sår, gnavesår og ændringer i huld.

Vælg beskyttelse mod vejret efter hunden og situationen, ikke efter en bestemt temperaturgrænse. En slank hund, der står stille i kulden eller bliver våd, kan have brug for et dækken, mens en hund i bevægelse kan få det for varmt i det samme dækken. Kontrollér, at halsbånd, sele og dækken ikke gnaver på den smalle hals, skuldrene eller i armhulerne. En blød liggeplads uden træk er også praktisk for en korthåret hund med benede partier.

## Temperament og personlighed

En greyhound kan være rolig og hengiven i hjemmet, men udtrykket “sofakartoffel” er en forenkling, ikke en egenskab, man kan regne med hos alle hunde. Nogle falder let til ro mellem aktiviteterne, mens andre har brug for mere støtte til at håndtere lyde, alenetid, gæster eller nye omgivelser. Spørg, hvordan den konkrete hund fungerer i virkelige hverdagssituationer, i stedet for at stole på racens ry.

Racen er avlet til at opdage og forfølge bevægelse på lang afstand. Jagtlysten kan derfor blive udløst meget hurtigt af vildt, en kat eller en lille hund, der løber. Det betyder ikke, at alle greyhounds er uegnede sammen med andre dyr. Det betyder, at samspillet skal vurderes individuelt, og at et roligt første møde ikke viser, hvordan hunden reagerer, når et andet dyr begynder at løbe.

Når det gælder børn, er hundens tryghed og familiens rutiner vigtigere end en generel betegnelse for racen. En voksen skal styre samværet, beskytte hundens soveplads og forhindre børn i at klatre på, fastholde eller overraske hunden, mens den hviler. Den samme forsigtighed er nødvendig med små hunde og katte: begynd på afstand med line, gitter eller anden sikker adskillelse, giv dyrene hver deres tilflugtssted, og lad dem ikke være sammen uden opsyn, før du kender deres reaktioner godt. Smådyr i bur eller indhegning kræver sikker adskillelse.

Venlig og tydelig håndtering passer racen bedre end hårde korrektioner. En greyhound, der stopper op eller trækker sig, er ikke nødvendigvis stædig; den kan være usikker, overvældet eller have smerter. Beløn den adfærd, du ønsker, og gør opgaven lettere, så hunden tør prøve igen.

## Træning og motion

Greyhound har brug for daglig bevægelse og mulighed for at bruge kroppen, men der findes ingen troværdig minutformel, der passer til alle. Gåture, tid til at snuse og hverdagstræning danner grundlaget. Muligheder for at galoppere kan lægges til på et stort og sikkert indhegnet område, når hundens alder, helbred, underlaget og konditionen tillader det. En ung, utrænet, ældre eller nyligt omplaceret hund skal bygges gradvist op.

Jagtinstinktet er det vigtigste sikkerhedsspørgsmål. Hold hunden i snor tæt på trafik og på steder, hvor vildt eller små dyr kan dukke op. Hegnet skal være helt, højt nok til den enkelte hund og uden åbninger, som en slank hund kan komme igennem. Kontrollér også underlaget, før hunden slippes løs; høj fart på glat, ujævnt underlag eller et område med affald øger risikoen for skader.

Træn hunden i at reagere på sit navn, søge kontakt, stoppe og komme på indkald, fordi det kan mindske risikoen og gøre hverdagen lettere. Indkald fjerner dog ikke den medfødte forfølgelsesreaktion. En hund, der kommer hver gang på træningspladsen, kan vælge anderledes, når et rådyr pludselig springer frem. En lang line kan give mere bevægelsesfrihed i visse omgivelser, men den er ikke sikker til ukontrolleret galop i fuld fart og kræver omtanke i brugen.

Korte og forståelige træningspas med belønning fungerer ofte godt. Træn det, der gør en praktisk forskel: at vente roligt ved døre, gå pænt i snor, acceptere håndtering af poter og mund, vente på signal og falde til ro på en fast plads. For en tidligere væddeløbshund kan trapper, glatte gulve, glasdøre, lyde i hjemmet og et almindeligt familieliv være nyt. Find ud af, hvad netop denne hund allerede kan, og introducér resten i små trin; gå ikke ud fra, at den samme liste gælder for alle omplacerede hunde.

## Sundhed

En greyhounds helbred skal vurderes ud fra linje og familie, fordi svensk statistik ofte samler standard- og løbstype, selv om risikomønstrene kan være forskellige. Bed om registrerede resultater, spørg til nære slægtninges helbred, og kontrollér, at undersøgelserne er relevante for den avlsretning, hunden kommer fra.

For standard- og udstillingslinjer anbefaler den gældende svenske racespecifikke avlsstrategi, at avlshunde har kendt status for greyhoundneuropati, GHN. I et studie blev sygdommen knyttet til en recessivt nedarvet ændring i NDRG1-genet hos de undersøgte greyhounds fra udstillingslinjer. Et DNA-resultat skal derfor læses sammen med arvegangen og den anden forælders resultat, ikke som et generelt tegn på, at enhver bærer er syg.

For væddeløbslinjer anbefaler den samme avlsstrategi DNA-test for progressiv retinal atrofi, PRA, samt øjenundersøgelse før hver parring. Anbefalingerne er linjespecifikke. Samtidig har greyhound ikke et særligt obligatorisk sundhedsprogram i Svenska Kennelklubbens registreringsregler for 2026. At der ikke findes et bindende registreringskrav, betyder altså ikke, at sundhedsundersøgelser er uden betydning.

Greyhound har også blodværdier, der kan afvige fra generelle referenceintervaller for hunde. I studier har racen blandt andet haft flere røde blodlegemer og højere hæmatokrit, mens hvide blodlegemer og blodplader ofte ligger lavere; også kreatinin- og stofskifteværdier kan kræve en fortolkning, der tager højde for racen. Fortæl derfor altid dyrlægen, at hunden er en greyhound, og bed klinikken inddrage racespecifikke intervaller, før et prøveresultat vurderes som unormalt.

Forsinket blødning er rapporteret hos nogle greyhounds et til fire døgn efter en operation, selv når almindelige koagulationsprøver ikke tydeligt forudsagde problemet. Før en operation eller tandbehandling bør dyrlægen kende racen, eventuel tidligere unormal blødning og tidligere indgreb. Lægemidler og forebyggende behandling skal vælges af dyrlægen; forskningen støtter ikke én enkel standardløsning til alle greyhounds.

Et britisk klinisk studie placerede desuden greyhound blandt racer med en højere forekomst af osteosarkom i den undersøgte population. Det forudsiger ikke, hvad der vil ske med den enkelte hund, men vedvarende uforklarlig halthed, lokale smerter eller hævelse bør undersøges af en dyrlæge og ikke blot forklares med alder eller en tidligere væddeløbskarriere.

## Historie og oprindelse

Greyhound har en lang historie, men den bliver ofte fortalt med større sikkerhed, end kilderne tillader. Den officielle racestandard beskriver en oprindelse i Mellemøsten som omdiskuteret og nævner afbildninger af greyhoundlignende hunde i egyptiske grave. Ligheden viser, at myndetypen er gammel, ikke at alle moderne avlslinjer kan følges ubrudt tilbage til oldtidens Egypten.

Den ensartede race, som nutidens standard beskriver, blev udviklet på De Britiske Øer. Greyhound blev brugt til jagt på harer, hvor hunden arbejder med synet og fart over åbent terræn. Denne baggrund forklarer både den hurtige reaktion på bevægelse og kroppen, der er bygget til galop.

Da mekaniske løb på ovalbane blev etableret i 1926, voksede en avlsretning med stærkt fokus på fart i løb frem. Udstillings- og væddeløbsavl har siden udviklet sig i delvist forskellige retninger, og i Sverige ses forskellen blandt andet i størrelse og sundhedsanbefalinger. Det er fortsat én race. I dag holdes greyhound som selskabshund og udstillingshund og deltager i organiserede myndeaktiviteter, mens mange tidligere væddeløbshunde også omplaceres til almindelige hjem.

## At leve med racen

Greyhound kan bo i lejlighed eller hus, hvis hunden kan falde til ro indendørs, kommer ud hver dag og har en sikker mulighed for motion. Boligens størrelse betyder mindre end trapper, glatte gulve, lydforhold, hvor nemt det er at komme ud, og hvor godt hunden håndterer lyde og alenetid. Vurdér den enkelte hund i de omgivelser, hvor den faktisk skal bo.

Alenetid skal trænes gradvist. Begynd med meget korte og udramatiske fravær, og øg først, når hunden forbliver rolig. En omplaceret hund bør have tid til at falde til i de nye rutiner, før kravene øges. Vedvarende gøen, rastløs vandren, ødelæggelser, savlen eller at hunden ikke kan tage imod godbidder kan vise, at trinnet var for stort; gå et trin tilbage i træningen, og søg kvalificeret hjælp, hvis problemerne fortsætter.

Indret hjemmet til en lang og hurtig hund, der kan reagere pludseligt på bevægelse. Giv den en blød og uforstyrret soveplads, skridsikre underlag, hvor det er nødvendigt, og sikre døre og gitre, før snoren tages af. Introducér katte og andre hunde gradvist. Selv en hund, der lever roligt med familiens kat, kan reagere anderledes på en kat, der løber udendørs.

Før køb eller omplacering bør du få klare svar på følgende:

- Er hunden af standard-/udstillingstype eller løbstype, og hvor store er de nærmeste voksne slægtninge?
- Hvilke sundhedsundersøgelser er foretaget på forældrene: kendt GHN-status i standardlinjer eller PRA-test og øjenundersøgelse i væddeløbslinjer?
- Hvad ved man om helbred og levealder hos forældre, søskende og ældre nære slægtninge?
- Hvordan reagerer hunden på børn, små hunde, katte, vildt, trafik, fremmede mennesker og det at være alene?
- Hvilke miljøer og hverdagssituationer har hunden faktisk erfaring med?

Gode svar beskriver observationer, resultater og undtagelser i stedet for at love, at alle greyhounds er ens. Når jagtinstinkt, linje, helbred og hjemmemiljø passer sammen, kan en greyhound blive en tæt følgesvend, der er nem at leve med, uden at man undervurderer dens behov for sikkerhed.

Greyhound

The Greyhound Club of Great Britain

Den Danske Greyhound Klub

Lange, slanke Greyhounds er hurtige mynder bygget til sprint, men rolige indendørs. De har en kort, letplejet pels i mange farver og har brug for blødt underlag at ligge på samt beskyttelse mod vejr og vind. De er venlige, følsomme og hengivne og passer til ejere, der tilbyder faste rutiner, blid træning og moderat daglig motion.

Sjudraget är en uppfödare av rasen Greyhound med bas i Norsborg i Sverige. Den registrerade uppfödningen av rasen går tillbaka till 2001. Hundar från uppfödningen har tävlat i Sverige och utomlands.

Sjudraget

## Kort fortalt

Australian shepherd er en hyrde- og brugshund, der er udviklet i USA, til mennesker som ønsker at træne og arbejde med deres hund hver dag. Den er hurtig, lydhør og alsidig, men arbejdslysten og vogte- og hyrdeinstinkterne betyder, at den sjældent passer til den, der først og fremmest ønsker en ukompliceret selskabshund.

- Racen hører til FCI-gruppe 1 og blev udviklet til arbejde med får og kvæg på gårde og ranches.
- Den ønskede skulderhøjde er 51–58 cm for hanner og 46–53 cm for tæver. Racestandarden angiver ingen idealvægt.
- Pelsen er middellang, vejrbestandig og har underuld. Grundfarverne er blue merle, sort, red merle og rød, med eller uden hvide aftegninger og tan-aftegninger.
- Halen kan være naturligt lang eller kort. Halekupering er forbudt i Sverige.
- En australian shepherd har brug for daglig fysisk aktivitet, problemløsning, samarbejde og mulighed for at falde til ro.
- For svenske avlshunde er officiel HD-status og kendt mental status gennem MH vigtige kontroller. MH beskriver reaktioner; det er ikke en prøve, man består eller dumper.

## Udseende og pels

Australian shepherd er en middelstor, velafbalanceret og bevægelig hund, som skal være lidt længere end høj. Den skal være muskuløs og solid uden at blive tung eller klodset, fordi bygningen skal give mulighed for hurtige retningsskift og langvarigt arbejde. Standarden angiver en ønsket skulderhøjde, men ingen idealvægt. Vurder derfor en voksen hund ud fra proportioner, huld, bevægelser og funktion i stedet for at stole på et vægtinterval, der påstås at komme fra standarden.

Pelsen er lige til bølget, middellang og vejrbestandig. Mængden af underuld varierer blandt andet med klima og årstid. En korrekt pels har brug for regelmæssig gennemredning og tættere kontrol i fældeperioder, men ikke den samme ugeplan for alle hunde. Mærk pelsen igennem helt ned til huden, og vær særligt opmærksom på områder, hvor friktion let giver filter, for eksempel bag ørerne og i fanerne. Kontrollér samtidig hud, poter og kløer efter arbejde i skov og ujævnt terræn.

De fire grundfarver er blue merle, sort, red merle og rød. Alle kan forekomme med eller uden hvide aftegninger og tan-aftegninger. Øjnene kan være brune, blå eller ravfarvede, også i kombinationer eller med pletter og marmorering. Forskellig øjenfarve er altså tilladt og siger i sig selv intet om hundens temperament.

Halen kan være naturligt lang eller naturligt kort. Sidstnævnte kaldes ofte NBT, natural bobtail, og må ikke forveksles med en kuperet hale. Svenska Kennelklubben registrerer racen med en halebetegnelse, som viser, om hunden har fuld halelængde, stumphale, en hale der er kortere end normalt, ingen hale eller kuperet hale. For en hvalpekøber er registreringsoplysningen et bedre grundlag end at gætte ud fra et fotografi.

## Temperament og personlighed

Ifølge racestandarden skal australian shepherd være en intelligent arbejdshund med stærke hyrde- og vogteinstinkter, et stabilt temperament og et venligt væsen. Den kan være afventende ved det første møde med fremmede, men racetypisk neutralitet er ikke det samme som frygt eller aggression. Svenska Australian Shepherdklubben understreger derfor, at neutral er et tydeligere ord end reserveret.

Der er betydelig variation mellem individer og familier. Nogle hunde arbejder meget intenst i forhold til mennesker og omgivelser, mens andre er mere afbalancerede i hverdagen. Styrken i hyrdeadfærd, bevogtning, lydreaktioner og social interesse kan også variere. Betegnelser som arbejdslinje eller udstillingslinje er ikke nok til at forudsige en hvalps temperament. Se i stedet på forældrene, voksne nære slægtninge, opdrætterens avlsmål, arbejdsmeritter og dokumenterede mentalbeskrivelser.

Som hyrdehund bruger racen blandt andet sin krop og sine bevægelser til at styre dyr. Det kan give en stærk interesse for ting i bevægelse. I hverdagen kan hunden forsøge at følge, stoppe eller styre løbende børn, cykler, joggere eller andre dyr. Det er en mulig egenskab hos racen, ikke noget alle australian shepherd gør, og ikke en undskyldning for at lade adfærden fortsætte. Afstand, snor eller barriere, en indlært alternativ adfærd og belønning for kontakt gør situationen mere sikker, mens færdigheden trænes.

MH er særligt nyttigt, når man sammenligner avlshunde og slægtninge. Beskrivelsen viser, hvordan en hund reagerede på blandt andet kontakt, håndtering, leg, overraskelser, lyd og skud. Den kan ikke alene forudsige, hvordan en hvalp udvikler sig, og den måler ikke hele arbejdsevnen. Læs hele protokollen, og spørg hvordan hunden fungerer og falder til ro igen i almindelige miljøer.

## Træning og motion

Australian shepherd har hver dag brug for både bevægelse og opgaver, der kræver næsearbejde, problemløsning og samarbejde, men et fast antal timer beskriver ikke den enkelte hunds behov. En rolig skovtur, spor eller søg, hverdagslydighed, hyrdearbejde, brugsarbejde, agility og anden gennemtænkt træning belaster på forskellige måder. Tilpas mængde og intensitet efter alder, helbred, tidligere træning og restitution.

En velfungerende hverdag handler om mere end at gøre hunden fysisk træt. Prioritér tidligt:

- kontakt og lydhørhed, også når noget bevæger sig i omgivelserne,
- indkald, der først trænes i et let miljø og sikres med lang line efter behov,
- at gå pænt i snor, håndtering og evnen til at vente,
- et tydeligt skift mellem aktivitet og ro,
- at kunne vælge at lade være med at følge eller styre børn, køretøjer og dyr.

Træningen bør være belønningsbaseret, trinvis og tilpasset individet. Racen lærer ofte hurtigt, hvilket også betyder, at vaner, der belønnes ved et uheld, hurtigt kan sætte sig fast. Gør den ønskede adfærd let at vælge, øg sværhedsgraden gradvist, og brug ikke frygt, trusler eller fysisk straf.

Hvalpe og unghunde har brug for bevægelse, miljøerfaring, hvile og korte indlæringspas, ikke en voksen hunds belastning eller en træningsplan baseret på et bestemt antal minutter. Målet er en hund, som kan arbejde engageret, bevare kontakten og derefter falde til ro. Hvis aktivitetsmængden øges, mens hunden får sværere ved at sove, slappe af eller håndtere hverdagens indtryk, skal planen vurderes på ny i stedet for blot at blive fyldt med mere fart.

## Sundhed

For en svensk hvalpekøber er det vigtigste at skelne bindende registreringsregler fra raceklubbens anbefalinger og frivillige DNA-tests. Efter de gældende regler fra Svenska Kennelklubben kræves officiel HD-status før parring og, for svenskboende avlshunde som er omfattet af reglerne, kendt mental status gennem en fuldstændig MH-beskrivelse. Kendt status betyder ikke automatisk et godt hofteresultat eller en ønskelig mental profil; kontrollér selve resultatet.

I sin racespecifikke avlsstrategi anbefaler SASK som hovedregel HD-grad A eller B og øjenundersøgelse af avlshunde. Klubben fremhæver også værdien af at kontrollere HD-status hos nære slægtninge, fordi racen ikke har et HD-indeks. ED-røntgen er frivillig og er ikke et særligt registreringskrav for racen. Bed derfor opdrætteren vise, hvad der faktisk er undersøgt, på hvilken hund, på hvilken dato og med hvilket resultat, i stedet for at nøjes med ordet sundhedstestet.

Der findes DNA-tests for blandt andet CEA, HSF4 og MDR1, men SASK angiver ikke én universel testpakke til alle kombinationer. Hver test gælder et bestemt gen eller en risikovariant. Et frit HSF4-resultat udelukker for eksempel ikke alle former for grå stær og erstatter ikke en klinisk øjenundersøgelse. Relevante tests vælges ud fra dokumenterede risici i familien og den planlagte kombination.

MDR1, også kaldet ABCB1, kan påvirke, hvordan visse lægemidler fordeles i kroppen og når hjernen. Den enkelte hunds status kan ikke afgøres ud fra udseendet. Hvis hunden er testet, bør resultatet stå i dyrlægejournalen; valg af lægemiddel og dosering hører altid hjemme hos dyrlægen.

To merlefarvede hunde skal ikke parres. Kombinationen kan give hvalpe med to kopier af merlevarianten og øget risiko for døvhed samt syns- eller øjenforandringer. Den naturligt korte NBT-hale har en anden genetisk baggrund. SASK anbefaler også forsigtighed ved kombinationer, hvor begge forældre bærer NBT-varianten, men de to spørgsmål må ikke blandes sammen.

## Historie og oprindelse

Trods navnet blev australian shepherd, som racen kendes i dag, udviklet i USA. FCI-standarden knytter navnet til baskiske hyrder, der kom til USA fra Australien i 1800-tallet. Det præcise bidrag fra ældre hyrdehunde er mindre sikkert. Detaljerede påstande om en bestemt blanding af racer bør derfor behandles som teorier.

Amerikanske fåre- og kvægavlere fortsatte med at udvælge hunde for alsidighed, selvstændigt arbejde, intelligens og hyrdeevne. Efter Anden Verdenskrig voksede kendskabet til racen, da westernridning, rodeo, hesteshows, film og tv nåede et større publikum. Den moderne races amerikanske ranchbaggrund forklarer både paradokset i navnet og hvorfor funktion stadig står centralt i racebeskrivelsen.

## At leve med racen

Australian shepherd passer bedst, når hverdagen rummer planlagt aktivitet, læring og restitution, også i almindelige arbejdsuger. En stor have erstatter ikke fælles opgaver, og konkurrenceambitioner er ikke nødvendige, hvis hunden alligevel får et meningsfuldt og varieret liv. Den, der ønsker en hund, som hovedsageligt skal med på kortere ture, bør vælge en mindre krævende type.

Med børn skal en voksen altid være til stede, hunden skal have et uforstyrret hvilested, og familien skal have en plan for energisk leg. Afbryd og skab afstand, før hunden begynder at fiksere på eller styre bevægelsen. Børn bør ikke have ansvar i situationer, hvor en hurtig og stærk hund kan reagere på omgivelserne.

Samliv med hunde eller katte afgøres af individerne og introduktionen, ikke af racenavnet. Find ud af mere om forældrenes og den aktuelle hunds historik. Begynd roligt med separate trygge steder, barriere og snor, giv katten en fri flugtvej, og gå først videre, når begge dyr kan være afslappede. Smådyr kan kræve permanent fysisk adskillelse.

Racen kan bo i lejlighed, hvis hunden får tilstrækkelig tid ude, meningsfulde opgaver og hvile, og ejeren kan håndtere reaktioner på lyde. I en ejendom med dårlig lydisolering skal man kunne forebygge, at lyde i opgangen får hunden til at vogte og gø. Alenetid skal trænes gradvist og vurderes ud fra den enkelte hunds adfærd. Jordbruksverkets råd om luftning mindst hver sjette time i dagtimerne er et råd om luftning, ikke et mål for hvor længe en hund trives alene.

Før du køber en hvalp, bør du bede om forældrenes registreringsnumre, HD-resultater, fuldstændige MH-protokoller, datoer og resultater fra øjenundersøgelser samt relevante DNA-resultater. Kontrollér også halebetegnelse og arbejdsmeritter, og spørg hvordan voksne nære slægtninge fungerer med mennesker, lyd, bevægelse, hvile og restitution. De oplysninger siger mere om, hvordan hverdagen med hunden sandsynligvis bliver, end farve, øjne eller om opdrætteren kalder hundene arbejdslinje eller udstillingslinje.

Australian shepherd

Australian shepherd er en middelstor, atletisk hyrdehund, som er meget intelligent og energisk. Den er loyal og menneskeorienteret, knytter stærke bånd og har brug for rigelig daglig motion, træning og mental stimulering. Den har en iøjnefaldende, vejrbestandig pels og varierende øjenfarver, som bidrager til dens særlige udstråling.

Mazima's Kennel är en uppfödare av rasen Australian shepherd med bas i Sorunda i Sverige. Verksamheten startade 2008.

Mazima's Kennel

## Kort fortalt

Dværgschnauzeren er en lille, men robust tysk hunderace med et tydeligt vagtinstinkt, stor arbejdslyst og en pels, der skal trimmes. Den er den mindste af schnauzerracerne, men ikke blot en mindre udgave af schnauzeren. Dværgschnauzeren er en selvstændig race, som blev udviklet til arbejde på gårde i et lille og praktisk format.

- **Skulderhøjde:** 30–35 cm for både hanner og tæver
- **Vægt:** 4–8 kg ifølge racestandarden
- **Oprindelsesland:** Tyskland
- **Oprindelig opgave:** rottefanger og gårdhund
- **Pels:** ruhåret dækhår med tæt underuld
- **Farver:** sort, peber og salt, sort og sølv samt hvid
- **Typiske træk:** opmærksom, udholdende, nysgerrig og ofte hurtig til at slå alarm

Dværgschnauzeren passer bedst til den, der gerne vil træne og aktivere sin hund hver dag og accepterer regelmæssig pelspleje. Den praktiske størrelse gør hunden let at tage med, men hverdagen kræver stadig klare rutiner.

## Udseende og pels

Dværgschnauzeren skal være kompakt, kraftig og omtrent lige så lang, som den er høj. Skægget, de buskede øjenbryn og den ruhårede pels giver det velkendte schnauzerpræg. Racestandarden angiver samme højde- og vægtinterval for begge køn, men hvor den enkelte voksne hund ligger inden for intervallerne, afhænger blandt andet af kropsbygning og huld.

Pelsen består af tæt underuld og hårdt, tilliggende dækhår. De fire godkendte farver er helt sort, peber og salt, sort og sølv samt helt hvid. Farven siger ikke noget om hundens temperament, eller hvor godt den passer til et bestemt hjem.

Den ruhårede pels skal trimmes, hvilket betyder, at modne, døde dækhår plukkes ud. Svenska Kennelklubben anbefaler trimning mindst fire gange om året og gennemgang af underulden cirka en gang om ugen. Hvor ofte den enkelte hund skal trimmes helt, afhænger af pelskvalitet, vækst og den ønskede pelslængde. Skæg, benhår og blødere områder skal redes, så snavs og filtre ikke bliver siddende.

Klipning kan passe til en hund, der er blevet øm eller har svært ved at stå under en trimning, men metoden ændrer pelsens struktur. Når dækhårene klippes af i stedet for at blive plukket ud, bliver pelsen ofte blødere og mere ulden. Spørg derfor opdrætteren eller en erfaren hundefrisør, hvordan hundens pels hidtil er blevet plejet, før du vælger metode.

En korrekt plejet ruhåret pels fælder normalt meget lidt, men det gør ikke dværgschnauzeren allergifri. Begrænset fældning fortæller ikke, hvordan en person med allergi vil reagere, og ingen hunderace kan garanteres at fungere for alle. Hvis der er allergi i familien, bør I tale med sundhedspersonale, møde hunde under kontrollerede forhold og lægge en plan før købet.

## Temperament og personlighed

Dværgschnauzeren er som regel opmærksom, nysgerrig og udholdende. Den registrerer hurtigt lyde, bevægelser og mennesker i nærheden og kan derfor være en effektiv lille alarmhund. Den samme årvågenhed kan føre til gentagen gøen ved døren, i opgangen eller uden for vinduet, hvis hunden ikke får hjælp til at falde til ro.

Raceegenskaber beskriver en tendens, ikke hvert enkelt individ. De svenske mentalbeskrivelser kommer fra en for lille del af opdrætterne til at give et sikkert billede af alle dværgschnauzere. Forskellene mellem familier og individer kan være store. Se derfor på, hvordan hvalpens forældre og nære slægtninge fungerer i hverdagen. En tryg hund bør kunne komme sig efter en overraskelse og slappe af, når der ikke sker noget.

Dværgschnauzere lærer ofte hurtigt og kan være sjove at samarbejde med. Ejeren skal dog gøre det tydeligt, hvilken adfærd der kan betale sig. Hårde korrektioner kan øge stress og gøen. Med rolig, belønningsbaseret træning bliver det lettere at lære hunden, hvad den skal gøre i stedet.

## Træning og motion

Dværgschnauzeren har brug for fysisk aktivitet og opgaver til næse og hjerne hver dag. Der findes ingen meningsfuld regel om et bestemt antal minutter, som passer til alle. En sund, ung voksen hund kan have glæde af lange ture og hundesport, mens en hvalp, ældre hund eller hund med sygdom har brug for en anden belastning.

Variér ture i forskellige omgivelser med korte træningspas, søgeøvelser og tid til at undersøge i eget tempo. Rallylydighed, nosework, tricktræning og agility er aktiviteter, hvor racens hurtighed og lyst til samarbejde kan komme til sin ret. Målet er ikke at udmatte hunden hver dag. Et bedre tegn er, at den kan være aktiv ude og bagefter falde til ro hjemme.

Begynd tidligt med hverdagens færdigheder: kontakt, indkald, pæn lineføring, håndtering af poter og skæg samt ro på en fast plads. Træn alarmgøen, før den bliver en vane. Beløn hunden, når den registrerer en lyd og derefter vender opmærksomheden mod dig, og indøv en enkel rutine for dørklokken og besøg. Begræns udsynet, hvis hunden igen og igen øver sig i at gø ved vinduet. Ændr én ting ad gangen, og øg først sværhedsgraden, når hunden er rolig.

Racens baggrund som rottefanger betyder, at nogle individer gerne jager små dyr, der bevæger sig hurtigt. Et sikkert indkald og brug af snor, hvor der kan dukke vildt op, er derfor fornuftigt, selv om jagtinteressen varierer.

## Sundhed

Dværgschnauzeren beskrives generelt som en robust race, men urinsten og øjensygdomme er to dokumenterede områder, man bør kende til. Svenska Kennelklubben oplyser, at urinsten forekommer hos lidt over fem procent af racen. Raceklubbens sundhedsarbejde følger også blandt andet progressiv retinal atrofi, PRA, og grå stær.

Racen har desuden en kendt tilbøjelighed til forhøjede triglycerider i blodet. Det betyder ikke, at alle dværgschnauzere bliver syge, og en forhøjet værdi forklarer ikke automatisk maveproblemer eller betændelse i bugspytkirtlen. Tilbagevendende opkast, diarré, mavesmerter, problemer med vandladning eller ændret syn bør vurderes af en dyrlæge. Dyrlægen afgør, om eksempelvis en urinprøve, øjenundersøgelse eller fastende blodprøve er relevant.

Før du køber hvalp, bør du bede opdrætteren vise konkrete sundhedsoplysninger frem for blot at sige, at linjen er sund. Kontrollér forældrenes registrerede resultater fra øjenundersøgelser, og spørg til urinsten, tilbagevendende maveproblemer og øjensygdom hos nære slægtninge. Raceklubben offentliggør DNA-resultater for flere sygdomme, der kan testes for, men en DNA-pakke er ikke en generel sundhedsattest og dækker ikke alle former for PRA. Spørg, hvilke prøver der er taget, hvad resultaterne betyder for netop denne kombination, og hvilke aktuelle anbefalinger opdrætteren følger.

Små hunde har også brug for regelmæssig tandpleje. Væn hvalpen til tandbørstning, og hold øje med munden, så dårlig ånde, ømhed eller problemer med at tygge opdages tidligt.

## Historie og oprindelse

Dværgschnauzeren blev udviklet i Tyskland omkring forrige århundredskifte. I området omkring Frankfurt am Main fandtes en lille, schnauzerlignende hund under navnet ruhåret dværgpinscher. Svenska Kennelklubben beskriver, hvordan små schnauzere og dværgpinschere blev brugt, da racen tog form gennem mere planlagt avl.

Den lille gårdhund skulle holde rotter væk og samtidig gøre opmærksom på det, der skete omkring gård og stald. Det historiske arbejde er med til at forklare nutidens kombination af hurtighed, årvågenhed og interesse for små bevægelser. I dag er dværgschnauzeren en selskabshund, men den har stadig godt af at bruge både krop og hjerne.

## At leve med racen

Dværgschnauzeren kan bo i lejlighed, men en lille hund er ikke automatisk nem at have tæt på naboerne. Overvej, om du kan håndtere lyde ved dør og vindue, sørge for flere lufteture og give hunden daglig aktivitet. Evnen til at slappe af indendørs er ofte vigtigere end boligens størrelse.

Racen kan fungere fint med børn, når en voksen hjælper både barnet og hunden med at være sammen på en rolig måde. Små børn og hunde skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et hvilested, hvor den får fred. Det er de voksne, der har ansvaret for ture, træning og pelspleje, selv om børnene gerne vil hjælpe.

Om hunden kan bo med en kat, afhænger mere af individerne, deres tidligere erfaringer og introduktionen end af racenavnet. Lad de første møder være rolige, adskil dyrene med et gitter ved behov, og giv katten flugtveje. Gnavere og andre smådyr bør holdes sikkert adskilt. Den dokumenterede baggrund som rottefanger gør det uklogt at regne med, at jagtinteressen mangler.

Hunden skal gradvist vænnes til at være alene. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne hunde er meget forskellige i, hvad de kan klare uden at blive urolige. Begynd med meget korte, udramatiske stunder, når hunden er tryg, og øg kun tiden, så længe den forbliver rolig. Planlæg hverdagen efter individet i stedet for at antage, at en bestemt race kan være alene i et fast antal timer.

Vælg en dværgschnauzer, hvis du holder af en opmærksom, aktiv hund og vil bruge tid på træning og trimning. Vælg en anden race, hvis du ønsker minimal pelspleje, en hund der sjældent slår alarm, eller en sikker løsning i forhold til allergi og smådyr.

Dværgschnauzer

Svenska Schnauzer Pinscherklubben (Sweden)

Verein für Deutsche Schäferhunde (Germany)

Den kompakte, robuste Dværgschnauzer er intelligent, lærenem og meget menneskekær. Dens stride, næsten ikke‑fældende pels kræver regelmæssig pelspleje. Som opmærksom vagthund med terriertemperament har den brug for daglig motion, mental stimulering og konsekvent træning og bliver ofte 12–15 år gammel.

Mascars är en uppfödare av rasen Dvärgschnauzer med bas i Nykvarn i Sverige. Uppfödningen har haft dvärgschnauzer i färgen svart och silver sedan 1980.

Mascars

Nammours är en uppfödare av rasen Mops med bas i Södertälje i Sverige. Kenneln registrerade mops under sitt kennelnamn första gången 2021 och senast 2023.

Nammours

## Kort fortalt

Irsk setter er en mellemstor, energisk stående fuglehund fra Irland med stærk jagtlyst og et raceideal, der lægger vægt på hengivenhed. På Get a Pet hedder racen **Irsk setter**. I Svenska Kennelklubbens racestandard hedder den **irsk rød setter**; det er den ensfarvede røde race og ikke irsk rød og hvid setter, som er en selvstændig race.

- **Racegruppe:** Gruppe 7, stående fuglehunde
- **Oprindelse:** Irland
- **Oprindelig opgave:** At søge efter hønsefugl, tage stand, rejse fuglen på kommando og apportere efter skud
- **Mankehøjde:** 58–67 cm for hanner og 55–62 cm for tæver
- **Vægt:** Ikke angivet i racestandarden
- **Aktivitetsniveau:** Højt; racen har hver dag brug for både fysisk aktivitet og opgaver, der engagerer næsen og evnen til at samarbejde
- **Passer bedst til:** Et aktivt hjem, der ønsker at træne regelmæssigt og kan håndtere jagtlyst, indkald og et stort behov for bevægelse

Det er altså ikke først og fremmest en selskabshund med et fast motionsskema. Racen er udviklet til arbejde over store områder, og den baggrund mærkes i fart, udholdenhed, selvstændighed og interesse for fuglefært.

## Udseende og pels

Irsk setter skal være atletisk, harmonisk og bygget til hurtig, udholdende bevægelse – ikke tung eller overdrevent pelsrig. Ifølge standarden skal hanner være 58–67 cm i mankehøjde og tæver 55–62 cm. Standarden angiver derimod ingen vægt, så et passende huld skal vurderes på den enkelte hund.

Farven er varm kastanjerød uden sort. Mindre hvide aftegninger kan være tilladt ifølge standarden, men en irsk setter må ikke forveksles med den særskilt anerkendte irske røde og hvide setter.

Pelsen er kort og fin på hovedet, forsiden af benene og ørespidserne. På resten af kroppen er den middellang og skal ligge så fladt og frit for krøller og bølger som muligt. Længere, silkebløde faner findes blandt andet på ørerne og benene. Pelsen skal fremhæve en funktionel hund, ikke skjule kroppens linjer eller hæmme bevægelserne.

Pelsplejen bør styres af hundens faktiske behov, ikke af en fast ugeplan. Gå fanerne, pelsen omkring ører og hals samt håret ved poterne igennem efter ture i terræn. Red begyndende filtre ud, før de strammer til, og fjern frø, kviste og snavs. Racen er ikke en traditionel klipperace, men pels, der stikker ud eller let filtrer ved ører, hals og poter, kan studses forsigtigt. Overdreven formklipning hører ikke til racens funktionelle udtryk.

## Temperament og personlighed

Irsk setter er i raceidealet intens, intelligent, energisk, hengiven og loyal, men den er ikke automatisk nem, bare fordi den er venlig. Den stærke jagtlyst og evnen til at arbejde på afstand betyder, at en ung eller utrænet hund kan være hurtig, let at distrahere og svær at nå, når omgivelserne bliver mere interessante end føreren.

Når racens behov bliver opfyldt, kan den være rolig og behagelig indenfor og meget intens ude. Det er en nyttig beskrivelse af racens to sider, men ingen garanti for hvert individ. Arv, opvækst, restitution, træning og hverdagsmiljø påvirker, hvordan hunden fungerer i hjemmet.

En irsk setter kan passe til en engageret førstegangsejer, men ikke til den, der søger en hund, som nøjes med almindelige ture i snor og lidt aktivitet i weekenden. Ejeren skal holde af træning, også når resultaterne kommer gradvist, og kunne forhindre, at jagtlysten bliver et sikkerhedsproblem.

Betegnelser som ”jagtlinje” og ”udstillingslinje” er ikke nok til at forudsige hverdagen. Spørg i stedet, hvordan forældrene og voksne nære slægtninge fungerer i hjemmet, hvordan de arbejder ude, hvor let de falder til ro, og hvilke jagtlige eller andre arbejdsmeritter de faktisk har. Der kan være variation både mellem og inden for kuld.

## Træning og motion

Irsk setter har brug for omfattende daglig aktivitet, men der findes ikke ét bestemt antal timer, som passer til alle voksne hunde. Alder, helbred, kondition, individ og aktivitetens indhold afgør belastningen. En rolig gåtur og et søgearbejde i terræn kan tage lige lang tid, men stille helt forskellige krav til hunden.

Racens oprindelige måde at arbejde på forklarer, hvad der ofte motiverer den: Hunden søger hurtigt og systematisk efter fugl, tager stand, når den har lokaliseret vildtet, rejser på førerens kommando og apporterer efter skuddet. En selskabshund behøver ikke bruges til praktisk jagt, men hverdagen bør give afløb for de samme grundegenskaber gennem eksempelvis bevægelse i varieret terræn, næsearbejde, søgeøvelser, apportering og opgaver, der kræver kontakt med føreren.

Byg indkaldet op tidligt i rolige omgivelser, og øg forstyrrelserne gradvist. Med racens jagtlyst er et sikkert indhegnet område eller en lang line et tryggere mellemtrin end at tage chancen uden snor. En lang line bør fastgøres i en sele og bruges langt fra trafik. Frihed uden snor bør først komme, når hunden kan afbryde og vende tilbage, selv når fært, fugle eller bevægelse konkurrerer om dens opmærksomhed.

For en hvalp er korte ture, leg, miljøtræning og enkle samarbejdsøvelser bedre byggesten end en voksen hunds arbejdsmængde. Øg belastningen gradvist, og giv plads til søvn og restitution. Den ofte gentagne ”femminuttersregel” – fem minutters motion pr. levemåned – har ikke videnskabelig støtte som en universel model og bør ikke erstatte en vurdering af hvalpens størrelse, udvikling og reaktion på aktiviteten.

## Sundhed

For irsk setter er det vigtigt at skelne mellem sygdomme, der kan forekomme, formelle svenske avlskrav og testresultater, der registreres og vises centralt. En lang diagnoseliste fortæller en hvalpekøber mindre end dokumenterede resultater for forældrene og en åben redegørelse for sundheden hos nære slægtninge.

- **HD:** Forældredyrene skal have officiel hoftestatus før parring, for at afkommet kan registreres efter Svenska Kennelklubbens regler. Racen har også HD-indeks. Svenska Kennelklubben anbefaler, at forældrekombinationens gennemsnitlige indeks er over 100 ved parringen, og den racespecifikke regel siger, at hunde med grad D eller E ikke skal bruges i avl.
- **CLAD:** Canine leukocyte adhesion deficiency er en alvorlig defekt i de hvide blodlegemer og nedarves autosomalt recessivt. Det tidligere krav om DNA-test eller fri status gennem afstamning for registrering af et kuld blev fjernet i 2014, men resultater kan stadig registreres centralt. Raceklubben anbefaler fortsat test af udenlandske og importerede avlsdyr med ukendt status.
- **rcd4-PRA:** Dette er en specifik, recessivt nedarvet form af nethindesygdommen PRA. Efter en beslutning i 2025 registrerer og offentliggør Svenska Kennelklubben DNA-resultater for irsk setter i Hunddata og Avelsdata. Testen viser status for netop rcd4-mutationen; den udelukker ikke andre former for PRA.

Bed opdrætteren om at vise forældrenes registrerede HD-resultater og forklare kombinationens HD-indeks. Bed også om dokumenteret CLAD- og rcd4-status og en forklaring på, hvordan resultaterne er indgået i vurderingen af parringen. Kontrollér oplysningerne i Svenska Kennelklubbens Hunddata eller Avelsdata i stedet for at nøjes med mundtlige oplysninger. Spørg desuden om tilbagevendende sygdomme, bevægelsesproblemer, øjenproblemer og levealder hos forældre, søskende og ældre nære slægtninge. Det giver et mere relevant billede end at antage, at hvert individ får alt, hvad der nogensinde er rapporteret i racen.

## Historie og oprindelse

Irsk rød setter blev udviklet i Irland som en arbejdende jagthund, og den moderne races historie er tæt knyttet til fuglejagt. Ifølge racestandarden stammer den fra irsk rød og hvid setter i kombination med en ukendt ensfarvet rød hund. En genkendelig type fandtes i Irland i 1700-tallet.

Irish Red Setter Club blev grundlagt i 1882 og offentliggjorde en racestandard i 1886. Det bidrog til at tydeliggøre den ensfarvede røde races identitet og egenskaber. De første importerede hunde kom til Sverige i 1890'erne, og Svenska Irländsk Setterklubben blev grundlagt i 1910.

Kernen i racestandarden er en funktionel hund med fart, styrke, udholdenhed og et venligt udtryk. Historien er derfor mere end baggrund: Den forklarer, hvorfor jagtlyst, bevægelsesbehov og arbejde sammen med en fører stadig er centrale i livet med racen i dag.

## At leve med racen

Irsk setter passer bedst i et aktivt hjem, der kan tilbyde daglig bevægelse, træning og restitution – uanset om boligen er et hus eller en lejlighed. En have erstatter ikke aktivitet, og en lejlighed er ikke automatisk uegnet. I en lejlighed bliver hurtig adgang til gode luftemuligheder, hverdagslogistik, lydniveau og hundens evne til at falde til ro ekstra vigtige.

Racen kan blive et varmt og nært familiemedlem, men ”børnevenlig” må ikke forstås som risikofri. En stor, hurtig og legesyg hund kan vælte et lille barn uden at ville det. Hund og små børn skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. De voksne skal have ansvaret for ture, motion og træning.

Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og af, hvordan introduktionen gennemføres. Tidlig tilvænning er ingen garanti, især ikke med en hund, som er avlet til at reagere på fuglefært og bevægelse. Ved introduktion til en kat bør dyrene først have separate, trygge zoner, katten skal have frie flugtveje, og de første møder bør foregå roligt med en barriere eller snor. Lad dem ikke være uden opsyn, før deres samspil er velkendt.

Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne individer er også meget forskellige i, hvor let de lærer det. Begynd med meget korte, udramatiske stunder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan slappe af. Et hjem, hvor hunden regelmæssigt skal være alene en hel arbejdsdag uden hjælp, passer dårligt.

Før køb bør du kunne svare ja på tre spørgsmål: Er der plads i hverdagen til meningsfuld aktivitet, også på mørke, regnfulde arbejdsdage? Kan du træne indkald og håndtere hunden sikkert, før den er pålidelig uden snor? Kan opdrætteren vise sundhedsdata og beskrive forældrene som individer, ikke kun med en linjebetegnelse? Hvis et af svarene er nej, er det klogt at vælge en mindre krævende race eller vente.

Irsk setter

The Irish Setter Club of Germany

The Irish Setter Breeders Club (UK)

Elegant irsk jagthund med mahognirød, lang pels, der kræver regelmæssig pelspleje. Mellemstor til stor, atletisk og meget energisk; den trives med daglig, krævende motion og mental stimulering. Kærlig, menneskeorienteret og legesyg, den egner sig godt til familier, men har brug for konsekvent, positiv træning.

REDMOTION
Vi är en liten kennel med stort hjärta! våra hundar lever tillsammans med oss i familjen.

Jag heter Maria och är aktiv i föreningen Irländsk setter Sverige, jag är sammankallande i uppfödarkommiten och även lokalansvarig för Uppland Västmanland.
Jag har gått SKKs uppfödarutbildning och brinner för rasen irländsk setter.
Vi föder upp enligt SKKs riktlinjeroch följer deras avtal. Jag ställer ofta ut mina settrar.

Redmotion

## Kort fortalt

- Amerikansk akita er en stor og kraftigt bygget spidshund med oprindelse i Japan og videre udvikling i USA. FCI klassificerer den som selskabshund i gruppe 5.
- Skulderhøjden er 66–71 cm for hanner og 61–66 cm for tæver. Racestandarden angiver ingen vægt. Som en grov rettesnor angiver Svenska Kennelklubben cirka 45–55 kg for hanner og 35–45 kg for tæver.
- Racen beskrives som opmærksom, lydhør, værdig og modig. Den kan samtidig være reserveret og selvstændig, så træning i møder, håndtering og kontrol i hverdagen er vigtig.
- Amerikansk akita kan have svært ved at omgås andre hunde, især hunde af samme køn. Den er derfor sjældent det oplagte valg for en, der ønsker regelmæssige besøg i hundepark eller hundedagpleje.
- Den tætte dobbeltpels fælder kraftigt i perioder. Pelsplejen kræver ingen avancerede teknikker, men mængden af hår og hundens størrelse gør det til et stort stykke arbejde.
- Racen passer bedst til en ejer, der kan forebygge risikable situationer, træne med belønninger og håndtere en meget stærk hund roligt, når omgivelserne bliver urolige.

## Udseende og pels

Amerikansk akita skal give et tydeligt indtryk af størrelse, styrke og balance. Knoglebygningen er kraftig, brystkassen bred og dyb, og kroppen er lidt længere, end den er høj. Det massive hoved danner en stump trekant set ovenfra. Små øjne, et dybt snudeparti og opretstående ører giver racen dens karakteristiske udtryk.

Halen er stor, højt ansat og rigeligt behåret. Den bæres over ryggen eller ind mod siden i en trekvart, hel eller dobbelt ring. Når halen forsigtigt trækkes ned, skal den yderste halehvirvel nå til hasen.

Pelsen består af en blød, tæt underuld og lige, stive dækhår, som står lidt ud fra kroppen. Håret er kortere på hovedet, ørerne og den nederste del af benene. Ved manken og over krydset er dækhårene omkring fem centimeter lange, mens halen har den fyldigste pels.

Farveudvalget er bredere end hos japansk akita. Rød, gulbrun, hvid, tigret og pinto forekommer med eller uden maske eller blis. En ensfarvet hvid hund har ingen maske. Den gældende FCI-standard fra 2026 diskvalificerer derimod merletegning og leverfarve. Det er vigtigt, fordi ældre racebeskrivelser kan nøjes med at skrive, at alle farver er tilladt.

Børst efter pelsens faktiske behov, ikke efter en fast ugeplan. Før en kam gennem underulden på halsen, bukserne, bag ørerne og omkring halen. Hvis kammen sætter sig fast, eller underulden ligger tæt mod huden, er der brug for en grundigere omgang. Kontrollér samtidig hud, ører, kløer og tænder. Efter bad skal pelsen skylles og tørres helt ind til huden.

## Temperament og personlighed

En Amerikansk akita er som regel opmærksom og selvstændig uden at opsøge kontakt med alle. Racestandarden beskriver et værdigt, modigt og lydhørt temperament. Det betyder ikke, at alle hunde er naturlige vagthunde eller automatisk trygge sammen med børn. Avl, erfaringer, sundhed og træning påvirker, hvordan hunden fungerer.

Træn hunden i, at fremmede mennesker kan være i nærheden uden at tage kontakt. Målet er ikke, at alle skal klappe den, men at den kan passere mennesker, tage imod gæster og blive håndteret uden frygt eller truende adfærd. Beløn rolige reaktioner, og lad hunden holde afstand. En hund, der stivner, spærrer vejen, knurrer eller har svært ved at falde til ro igen, har brug for professionel hjælp.

Møder med andre hunde kræver særlig omtanke. FCI skriver udtrykkeligt, at Amerikansk akita kan være intolerant over for andre hunde, især hunde af samme køn. Det beskriver en risiko i racen, ikke hvad hvert individ vil gøre. En ældre svensk avlsstrategi fremhævede også aggression mod hunde og tilbageholdenhed over for fremmede som praktiske udfordringer, men grundlaget var lille: kun 19 hunde deltog i MH-beskrivelser i 2008–2014, og én hund havde gennemført BPH. De tal kan ikke beskrive hele den nuværende bestand.

Vurdér forældrene og voksne slægtninge i almindelige situationer. Spørg, hvordan de reagerer på fremmede, smalle passager, håndtering og hunde af begge køn. En hvalp kan få et godt forhold til hunden i hjemmet uden at acceptere ukendte hunde som voksen. Hundeparker og hilsner i snor med fremmede hunde er ofte dårlige valg.

## Træning og motion

Amerikansk akita har brug for daglig bevægelse, næsearbejde og samarbejde, men intet fast antal minutter passer til alle. En sund voksen hund kan sætte pris på længere ture, vandring, spor, søg og rolig træning af kropskontrol. Tilpas mængden efter alder, form, underlag, temperatur og restitution. Den kraftige krop og tætte pels betyder, at aktivitet i varmt vejr skal planlægges forsigtigt.

Den tidlige træning bør fokusere på de færdigheder, der gør det sikkert at håndtere en stærk hund i hverdagen:

- at gå i løs line og kunne vende roligt væk fra forstyrrelser
- frivillig kontakt og at vente bag døre og låger
- indkald på indhegnet område og sikre alternativer, når hunden ikke bør gå løs
- spor- og søgeøvelser, som kan udføres på afstand af andre hunde
- rolig og frivillig håndtering af poter, ører, mund og pels
- hvile og evnen til at falde til ro efter aktivitet

Belønningsbaseret træning passer bedre til racens selvstændighed end hårde korrektioner. Korte, tydelige øvelser med et forståeligt mål giver ofte mere end mange ens gentagelser. Mad, større afstand, mulighed for at snuse, leg eller adgang til et ønsket sted kan alle bruges som belønning.

Hvalpe og unghunde skal have lov til at udforske, lege og bevæge sig varieret uden lange løbeture, tung belastning eller mange gentagne spring. Øg sværhedsgraden trinvis. Halthed, stivhed eller modvilje mod at bevæge sig bør vurderes af en dyrlæge.

## Sundhed

Amerikansk akita er omfattet af et bindende svensk program for hofteledsdysplasi, HD. Svenska Kennelklubben registrerer ikke afkom, hvis et af forældredyrene manglede en officiel hoftestatus ved parringen. En officiel status betyder dog ikke automatisk grad A eller B. Efter kennelklubbens generelle regler må en hund med HD E ikke bruges i avl, mens en hund med HD D kun må parres med en hund, der har A eller B. Bed om at se selve graden og undersøgelsesdatoen, ikke blot en besked om, at forældrene er “røntgenundersøgt”.

Den svenske avlsstrategi for racen bygger hovedsageligt på data fra 2008–2014 og skal læses som et dateret grundlag, ikke som aktuelle tal for forekomsten. For få hunde var undersøgt til sikre konklusioner om hofter, albuer eller øjne i hele racen. Dokumentet anbefaler hoftegrad A eller B, albuegrad 0 og gentagne øjenundersøgelser, altid også før den første parring. Albue- og øjenresultater er værd at spørge til, men de er ikke det samme som det bindende HD-krav for racen i de svenske registreringsregler fra 2026.

Bed om følgende for begge forældre og, når det er muligt, ældre helsøskende og tidligere afkom:

- den præcise HD-grad samt albueresultat og undersøgelsesdato
- resultatet af øjenundersøgelsen og datoen for den
- tilbagevendende hud-, pels-, knæ- eller øjenproblemer hos nære slægtninge
- diagnoser af sebacøs adenitis eller uveodermatologisk syndrom hos nære slægtninge
- hvor gamle nære slægtninge blev, og hvilke sygdomme der påvirkede deres liv

En liste over undersøgelser er ingen garanti for sundhed. Resultaterne skal ses sammen med slægtens sygdomshistorik, hvordan hundene fungerer i hverdagen og hvor godt forældredyrene supplerer hinanden. Akita Club of America anbefaler desuden undersøgelser af hofter, øjne og skjoldbruskkirtel. Det kan være relevant, når amerikanske eller andre udenlandske linjer indgår.

Amerikansk akita er stor og dybbrystet, så ejere bør kende tegnene på mavedrejning, GDV. Tilstanden er akut og livstruende. Forgæves opkastningsforsøg, kraftig savlen, uro, gispen, en udspilet eller smertefuld bug, blege slimhinder, svaghed eller kollaps kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp.

## Historie og oprindelse

Amerikansk akita har japansk oprindelse, men blev udviklet som en selvstændig type i USA. Den gældende FCI-standard beskriver, hvordan mellemstore Akita Matagi-hunde blev brugt til hundekampe fra 1603. Fra 1868 blev de krydset med blandt andet tosa og mastiff, hvilket øgede størrelsen, men svækkede flere spidshundetræk. Hundekampe blev forbudt i 1908, og ni akitaer blev udpeget som japanske naturmonumenter i 1931.

Bestanden faldt kraftigt under anden verdenskrig. Hunde blev konfiskeret, fordi pelsen blev brugt til militært tøj, mens nogle ejere krydsede deres hunde med schæferhunde for at undgå ordren. Flere typer var tilbage efter krigen. Hunde fra Dewa-linjen, med træk fra mastiff og schæferhund, blev taget med til USA af amerikansk militærpersonel.

Disse linjer blev videreudviklet i USA. Akita Club of America blev stiftet i 1956, og American Kennel Club optog racen i sin stambog og gav den ordinær udstillingsstatus i oktober 1972. Fordi de amerikanske og japanske kennelklubber dengang ikke anerkendte hinandens stamtavler, udviklede den amerikanske bestand sig uden nye japanske blodlinjer. Resultatet blev den større og tungere type med flere godkendte farver, som FCI i dag anerkender som Amerikansk akita.

## At leve med racen

En Amerikansk akita kan være rolig indendørs, men hverdagen skal også fungere, når en kat løber forbi, en løs hund nærmer sig, eller et barn åbner hoveddøren. Det afgørende er ikke kun, hvor meget plads du har, men om du kan opretholde sikre rutiner hver dag.

Aktivt opsyn fra en voksen er nødvendigt omkring børn. En hund af denne størrelse kan vælte et barn uden at ville det. Børn må aldrig forstyrre hunden, når den spiser, sover eller prøver at trække sig væk. Vælg opdrætter ud fra de voksne hundes faktiske adfærd omkring børn, ikke en generel påstand om, at racen er beskyttende.

Samvær med en anden hund, kat eller et mindre dyr skal vurderes individuelt. Tidlig tilvænning kan hjælpe, men erstatter ikke låger, separate hvilepladser, kontrollerede introduktioner og mulighed for at holde dyrene adskilt. Et godt forhold til katten i hjemmet siger heller ikke med sikkerhed, hvordan hunden reagerer på en kat udendørs.

Det kan fungere at bo i lejlighed, hvis der er plads til at håndtere hunden, trange møder kan undgås, og hunden får bevægelse og mental aktivitet ude. En have skal være sikkert indhegnet og erstatter aldrig ture eller træning. Træn alene-hjemme gradvist med korte, rolige perioder i begyndelsen. Vurdér, om den enkelte hund faktisk kan falde til ro, frem for at følge en generel tidsgrænse.

Før du vælger hvalp, bør du møde mindst tæven og helst flere voksne slægtninge. Bed om at se, hvordan hundene går i line, tager imod gæster og falder til ro efter noget uventet. Kontrollér selv sundhedsresultaterne, og spørg, hvordan opdrætteren vurderer, hvilken hvalp der passer til dit hjem. Amerikansk akita er først det rette valg, når du værdsætter dens selvstændighed og samtidig har tid, styrke og dømmekraft til at håndtere hunden uden at ty til fysisk magt.

Amerikansk akita

Stor, kraftig spidshund med bredt, bjørnelignende hoved og ringlet hale. Rolig, loyal og stærkt beskyttende over for familien, men reserveret over for fremmede og ofte afventende i mødet med andre hunde. Tyk dobbeltpels, som fælder meget. Intelligent, selvstændig og egner sig bedst til erfarne ejere med konsekvent lederskab.

Min-M's är en uppfödare av rasen American akita med bas i Bro i Sverige. Uppfödningen av american akita går tillbaka till 2014. Hundar från uppfödningen har deltagit i viltspår och utställning.

Min-M's

## Kort fortalt

Mellempuddel er den mellemstore af pudlens fire anerkendte størrelsesvarianter. Det er en opmærksom og træningsvillig selskabshund med en pels, der kræver meget pleje.

- **Størrelse:** Mankehøjden skal være over 35 og højst 45 centimeter. Racestandarden angiver ingen officiel vægt, så vurder en voksen hund ud fra kropsbygning og huld frem for et generelt vægtinterval.
- **Størrelsesvariant:** En puddel, der endnu ikke er endeligt målt, kan skifte størrelsesvariant efter en officiel måling. I Sverige kan den endelige måling foretages fra 15-månedersalderen.
- **Temperament:** Raceidealet er en positiv, social og lærenem hund, men social tryghed, aktivitetsniveau og reaktioner på lyde varierer mellem individer og familielinjer.
- **Aktivering:** Mellempudlen har brug for motion og mental beskæftigelse hver dag. Et fast antal minutter passer ikke til alle hunde.
- **Pels:** Pelsen kan være krøllet eller danne snore og fælder ofte kun lidt, men den kræver grundig kæmning, bad, tørring og klipning.
- **Sundhedskontrol i avl:** Før parring skal begge forældredyr have et gyldigt officielt resultat for prcd-PRA, enten fra en DNA-test eller som godkendt hereditært fri.

## Udseende og pels

Mellempudlen er harmonisk bygget, og kroppen er lidt længere end mankehøjden. Den skal virke vågen og aktiv uden at se tung eller lavbenet ud. Mankehøjden adskiller varianten fra dværg- og storpudlen.

Den tætte pels kan være krøllet eller danne snore. Den bliver ved med at vokse og skal klippes, men intervallet afhænger af pelslængde, frisure, hverdag og hvor let pelsen filtrer. En kort og praktisk frisure mindsker ofte arbejdet, men fjerner ikke behovet for pelspleje.

Kæm helt ned til huden, og vær især opmærksom bag ørerne, under sele eller halsbånd, i armhulerne og omkring benene. Red små filtre ud, før de bliver tætte, og kontrollér samtidig hud, ører og kløer. Væn hvalpen til at stå stille og blive berørt i korte, rolige træningsstunder med belønning. Det gør både pelsplejen hjemme og besøg hos hundefrisøren lettere.

Undgå en fast tidsplan for bad og klipning. Se i stedet efter, om kammen kan komme gennem hele pelsen, huden holdes ren og tør, og hunden kan bevæge sig frit. Den tætte pels skal tørres grundigt efter bad eller svømning. Lad en dyrlæge vurdere rødme, dårlig lugt eller tilbagevendende hud- eller øreproblemer frem for rutinemæssigt at plukke hår eller bruge stærke produkter.

Efter at den nye racestandard trådte i kraft i 2024, registrerer Svenska Kennelklubben 16 farvevarianter, både ensfarvede og flerfarvede. Det betyder ikke, at merle er en godkendt avlsfarve. Efter de svenske registreringsregler kan afkom efter en merlebærende forælder ikke registreres, og en sådan kombination medfører avlsspærrer.

Mellempudlen fælder ofte meget lidt i hjemmet, fordi løse hår kan blive siddende i krøllerne, indtil pelsen kæmmes. Det er alligevel misvisende at kalde racen fældefri eller allergivenlig. Ingen hunderace er allergenfri, og en person med allergi kan reagere forskelligt på forskellige hunde. Allergikere bør derfor undersøge deres egen reaktion før et køb og ikke stole på racenavnet.

## Temperament og personlighed

Raceidealet beskriver mellempudlen som venlig, social, livlig og let at træne. Mange tiltrækkes af kombinationen af samarbejdsvilje og en praktisk mellemstørrelse. Idealet er dog ingen garanti for, at hver hund er tryg ved børn, fremmede, andre hunde eller ukendte miljøer.

Den svenske adfærds- og personlighedsbeskrivelse for hunde (BPH) giver et bedre grundlag end påstande om, at racen altid er nem. I Svenska Pudelklubbens opgørelse for mellempudler fra februar 2026 havde 565 hunde påbegyndt en BPH. Det er ikke en prøve med bestået eller ikke bestået og fortæller ikke alt om individet. Beskrivelsen viser derimod reaktioner på kontakt, leg, overraskelser, lyde og en person, der nærmer sig på en usædvanlig måde.

Bed opdrætteren om at sætte resultaterne i sammenhæng. Hvordan opfører forældrene og nære slægtninge sig i hverdagen? Søger de kontakt uden at blive påtrængende? Kan de falde til ro, håndtere pludselige lyde og komme sig efter noget uventet? Er flere slægtninge blevet beskrevet, eller bygger vurderingen på én hund? Sådanne spørgsmål siger mere end mærkater som »klog«, »børnevenlig« eller »perfekt til førstegangsejeren«.

En mellempuddel kan hurtigt lægge mærke til bevægelser og lyde, men tendensen til at gø varierer. Se på forældredyrenes reaktioner på lyd, og lær hunden at gå væk fra vinduet eller døren og lægge sig et roligt sted. Aktivitet kombineret med hjælp til at falde til ro giver bedre forudsætninger i en lydt bolig.

## Træning og motion

Mellempudlen har brug for at bruge både krop og hoved hver dag, men behovet kan ikke reduceres til et bestemt antal minutters gåtur. Alder, sundhed, kondition, omgivelser og den enkelte hunds evne til at falde til ro afgør et fornuftigt niveau. En god hverdag indeholder ture med tid til at snuse, korte træningspas og en opgave, hvor hunden får lov at tænke eller søge.

Belønningsbaseret træning passer til racens samarbejdsvilje og gør indlæringen tydelig uden at skabe frygt. Begynd med kontakt, indkald, at holde sig tæt på dig, håndtering og hvile på en fast plads. Øg sværhedsgraden trinvis, og brug noget, hunden sætter pris på, som belønning: mad, leg, kontakt eller lov til at fortsætte med at undersøge noget.

Nose work, spor, apportering, tricks, lydighed, rallylydighed og agility er mulige aktiviteter, ikke krav. Variér fysisk aktivitet, problemløsning og restitution. En hvalp har brug for kortere og enklere træningspas, mens en sund voksen hund gradvist kan trænes op til længere ture eller mere krævende sport.

Vurder balancen i hverdagen, ikke kun mængden af aktivitet. Hvis hunden kan koncentrere sig, komme sig og hvile bagefter, er belastningen ofte bedre afstemt, end hvis den konstant er opkørt. Rastløshed kan betyde, at hunden mangler en opgave, men også at den har brug for hjælp til at sænke tempoet. Giv derfor ro, søvn og træning i at være passiv lige så bevidst plads som nye tricks.

## Sundhed

Det formelle sundhedskrav for mellempudler i svensk avl gælder prcd-PRA, en arvelig form for progressiv retinal atrofi. Før parring skal begge forældredyr have officiel status gennem en DNA-test eller en gyldig registrering som hereditært fri. En bærer må kun parres med en hund, der er testet fri eller hereditært fri. En genetisk syg hund må ikke bruges i avl.

Et prcd-PRA-resultat gælder kun denne genetiske variant. Det udelukker ikke andre former for PRA eller andre øjenproblemer. Svenska Pudelklubben anbefaler derfor også gentagne øjenundersøgelser af avlshunde. Klubben ønsker desuden, at flere mellempudler HD-fotograferes, og anbefaler, at en hund med HD-grad C bruges sparsomt og kun med en HD-fri partner. Det er anbefalinger, ikke det bindende prcd-PRA-krav.

Bed om at se daterede, officielle resultater og kontrollér hundenes identitet i stedet for blot at acceptere, at et kuld er »sundhedstestet«. Spørg til sygdomme, bevægelsesproblemer, øjenproblemer og temperament hos forældre, helsøskende, tidligere afkom og ældre slægtninge. Ét godt testresultat sammenfatter ikke hele familiens sundhed.

Før du køber hvalp, kan du bede opdrætteren forklare:

- hvilken prcd-PRA-status begge forældre har, og hvorfor kombinationen følger reglerne
- hvornår forældrene senest fik undersøgt øjnene, og hvilke hofteresultater der findes
- hvilke andre officielle resultater, for eksempel BPH, der findes for hundene og deres nære slægtninge
- hvilke sundhedsproblemer der faktisk har forekommet i familien, også når der ikke findes en DNA-test

Fordi racestandarden ikke angiver en idealvægt, bør en voksen hunds huld vurderes med både hænder og øjne. Du skal kunne mærke ribbenene og se en talje, der passer til kropsbygningen. Hurtig vægtændring, halthed, ændret syn eller tilbagevendende hud- og øreproblemer er grunde til at rådføre sig med en dyrlæge.

## Historie og oprindelse

FCI angiver Frankrig som pudlens oprindelsesland. I standardens historik knyttes racens franske navn, *caniche*, til det franske ord for en hunand, og pudler blev brugt på jagt efter vandfugle. Standarden beskriver også racen som en efterkommer af barbet, en ældre fransk vandhund. Det er den dokumenterede kerne; teorier om én nøjagtig udviklingsvej gennem Europa bør behandles med forsigtighed.

Pudlen udviklede sig med tiden i fire størrelser, der deler samme grundtype. I Sverige blev pudlerne opdelt i en stor og en lille variant i 1932. Den mindre variant fik navnet mellempuddel i 1952, før dværg- og senere toypuddel blev yderligere størrelser. Mellempudlen er derfor ikke en krydsning eller en moderne blandingshund, men en anerkendt størrelsesvariant inden for puddelracen.

Arven som vandhund er stadig synlig i racens historie og kan inspirere til apportering og svømning for hunde, der kan lide det. Det betyder ikke, at alle mellempudler automatisk kan lide vand eller skal trænes til jagt. Nutidens race hører til selskabshundene, og den enkelte hunds interesse bør styre aktiviteten.

## At leve med racen

At leve med en mellempuddel indebærer tæt selskab, daglig aktivering og regelmæssig pelspleje, som man ikke kan springe over. Racen kan bo i både lejlighed og hus, men boligens størrelse betyder mindre end hundens evne til at falde til ro, håndtere lyde og få sine behov dækket udenfor.

I en børnefamilie skal en voksen tage ansvar for samspillet. Børn skal lære ikke at forstyrre hunden, når den spiser eller hviler, og hunden har brug for sit eget sted, hvor den får fred. Vælg individ og opdrætter ud fra dokumenteret tryghed, ikke ud fra en antagelse om, at mellemstørrelsen automatisk gør hunden robust eller sikker med børn.

Alenetid skal trænes i små trin, når hunden føler sig tryg. Begynd med meget korte perioder, og øg først, når hunden er rolig. Planlæg ikke efter, at en hvalp eller utrænet voksen straks kan klare en hel arbejdsdag alene. Arbejdstider, lufteture og hjælp efter behov skal være på plads, før hunden flytter ind.

Det samme individuelle syn gælder andre dyr. Når hunden introduceres til en kat, bør katten have et sikkert tilflugtssted, hunden skal forhindres i at jage, og møderne skal være korte og kontrollerede. Lad dem ikke være alene sammen, før begge er afslappede, og samspillet har været stabilt over tid. Samliv med andre hunde eller smådyr afhænger af erfaring, jagt- og legelyst og måden, introduktionen gennemføres på, ikke kun af racen.

Før køb bør du overveje tre ting, som du skal kunne prioritere igen og igen: tid til træning og selskab, en plan for pelsplejen og udgiften til professionel klipning eller eget udstyr. Besøg voksne slægtninge, hvis det er muligt, bed om at se, hvordan de falder til ro og lader sig håndtere, og kontrollér de officielle sundhedsresultater. Så vælger du ud fra de faktiske hunde i familien og din egen hverdag, ikke et idealiseret billede af mellempudlen.

Mellempuddel

The Poodle Club of UK

Svenska Pudelklubben (Swedish Poodle Club)

Verein für Deutsche Spitze e.V.

Mellempuddel er en middelstor, atletisk hund med krøllet pels, der fælder minimalt, men kræver regelmæssig pelspleje. Den er meget intelligent og lærenem, livlig udendørs men rolig indendørs. Kærlig, menneskeorienteret og alsidig trives den særdeles godt i familier og udmærker sig inden for mange hundesportsgrene.

Jump And Bounce är en uppfödare av rasen Pudel, mellan med bas i Vällingby i Sverige.

Hund- og katteopdrættere i Bromma

For købere

Opdrættere

Katte

Hunde

Get a Pet