Jämthund, drever og flere spidshunderacer klarer sig godt i svensk forsikringsstatistik. Blandingshunde kan have lavere risiko for visse arvelige sygdomme, men forskningen viser ikke, at de generelt er sundere på alle områder. For kommende hundeejere er det også vigtigt at undersøge forældrenes sundhed og opdrætterens avlsarbejde.
¶Hvilke racer har mindst brug for dyrlægehjælp?
I en oversigt fra Agria, offentliggjort i 2024, nævnes finsk spids, norrbottenspids, tysk spids/mittelspitz, drever, norsk elghund grå og puli som eksempler på racer, der sjældent kommer til dyrlægen.
Blandt de almindelige racer og hundetyper, som Agria har sammenlignet, har jämthunden færrest dyrlægebesøg. Derefter følger langhåret chihuahua, border collie og jack russell terrier. Blandingshundene placerer sig midt i netop denne sammenligning, mens fransk bulldog har flest besøg.
Sammenligningen omfatter et udvalg af almindelige hunde, ikke samtlige racer i Sverige. Den beskriver desuden dyrlægebehandlingen blandt hundene i ét forsikringsselskabs datagrundlag. Statistikken er derfor nyttig til at sammenligne behovet for behandling, men ikke tilstrækkelig til at udpege én bestemt race som den sundeste.
Flere af de racer, der klarer sig godt, er jagt- eller brugshunde. Sundheden skal derfor ses i sammenhæng med hundens behov for aktivitet og det liv, man kan tilbyde den.
Det er også vigtigt at skelne mellem sundhed og levetid. En hund kan leve længe med en sygdom, der kræver gentagen behandling. En høj gennemsnitlig levealder betyder derfor ikke nødvendigvis, at racen har få helbredsproblemer.
Du kan også læse vores artikel 24 sundeste hunderacer (på svensk) for at få et bredere overblik.
Jämthunden klarer sig godt i Agrias sammenligning. Behovet for aktivitet er også vigtigt, når man vælger hund.
¶Er blandingshunde sundere?
At blandingshunde nogle gange har en sundhedsmæssig fordel, kan forklares genetisk. Visse arvelige sygdomme kræver, at hunden arver det samme sygdomsanlæg fra begge forældre. Hvis forældrene har forskellig genetisk baggrund, kan risikoen for denne kombination være lavere.
Dette mønster kunne ses i et genetisk studie af over 100.000 hunde, der blev offentliggjort i 2018. Blandingshunde bar oftere én enkelt kopi af visse almindelige recessive sygdomsanlæg, mens racehunde oftere havde to kopier. Mange af anlæggene forekom dog i begge grupper.
En hund med kun én kopi af et recessivt sygdomsanlæg kan være rask og alligevel give anlægget videre. Studiet understøtter, at blandingshunde kan have en fordel i forhold til visse arvelige sygdomme. Det undersøgte dog sygdomsanlæg og ikke, hvor sunde hundene var i hverdagen.
Det samlede billede bliver mere nuanceret, når man undersøger flere helbredsproblemer. I et amerikansk studie fra 2023 under Dog Aging Project indgik godt 27.000 hunde. Af 53 udvalgte lidelser var 14 mere almindelige hos racehunde og 13 mere almindelige hos blandingshunde. For de resterende 26 blev der ikke fundet nogen statistisk signifikant forskel.
Oplysningerne kom fra hundeejerne, og resultaterne gælder de amerikanske hunde, der indgik i studiet. Studiet indeholder altså ikke svenske sygdomstal, men viser, at sammenligningen kan falde meget forskelligt ud, alt efter hvilket helbredsproblem man undersøger.
¶Hvad ved vi om puddelkrydsninger?
For labradoodle, cockapoo og cavapoo findes der et særskilt forskningsgrundlag. I et britisk studie fra 2024 indsendte ejere oplysninger om 9.402 hunde.
Forskerne sammenlignede de tre krydsninger med de racer, de stammer fra, og undersøgte 57 sygdomme og helbredsproblemer. I de fleste sammenligninger blev der ikke fundet nogen statistisk signifikant forskel. Hvor der var forskelle, havde krydsningerne i nogle tilfælde højere og i andre tilfælde lavere risiko. Der kunne ikke påvises nogen generel sundhedsmæssig fordel.
Hundene var under fem år, og oplysningerne kom fra deres ejere. Undersøgelsen siger derfor mindre om sygdomme, der opstår senere i livet. Resultaterne gælder desuden kun disse tre krydsninger og ikke alle blandingshunde.
Der er derfor grund til at stille de samme spørgsmål om forældrenes sundhed, når man køber en puddelkrydsning, som når man køber en racehund.
En labradoodle er en krydsning mellem en labrador retriever og en puddel. Forældrenes sundhed er også vigtig for blandingshunde.
¶Sundhedsarbejdet bag en racehund
Inden for organiseret avl af racehunde er det muligt at følge sundheden gennem flere generationer. Opdrættere og raceklubber kan indsamle resultater, identificere tilbagevendende problemer og bruge denne viden, når fremtidige parringer planlægges.
Svenska Kennelklubbens sundhedsprogrammer og racespecifikke avlsstrategier, RAS, er en del af dette arbejde. RAS beskriver blandt andet racens sundhedstilstand og målene for avlen. Afhængigt af racen kan relevante undersøgelser eksempelvis omfatte røntgenundersøgelse for hofteledsdysplasi, øjenundersøgelse eller hjerteundersøgelse. SKK beskriver, hvordan sundhedsprogrammerne og avlsstrategierne fungerer.
For hvalpekøberen giver dokumentationen mulighed for at gennemgå grundlaget. I SKK's gratis tjeneste Avelsdata findes registrerede sundhedsundersøgelser og oplysninger om blandt andet forældre, slægtninge og tidligere afkom. Det er også værd at læse raceklubbens avlsstrategi inden et køb.
Denne viden er en vigtig del af ansvarligt opdræt. Når en opdrætter åbent beskriver kendte problemer og viser, hvordan der er taget højde for dem i en parring, kan hvalpekøberen vurdere begrundelsen og kontrollere resultaterne. Åbenhed om sundhed er værdifuld, også når svarene ikke er entydige.
¶Spørg ind til hundene bag hvalpen
Begynd med at læse om sundheden hos den race, du er interesseret i. Når det gælder en blandingshund, er det relevant at undersøge de racer, der indgår, hvis baggrunden er kendt.
Bed derefter opdrætteren om at vise resultaterne af forældrenes undersøgelser og fortælle om sundheden hos nære slægtninge. Hvilke problemer er forekommet? Hvor gamle er hundene blevet? Hvilke forhold er der lagt vægt på ved valget af netop disse forældre?
Mød hvalpens mor og om muligt flere hunde i familien. Vejrtrækningsbesvær, halthed og tilbagevendende hudproblemer bør tages alvorligt uanset race. Raske forældre er heller ingen garanti for en rask hvalp. SKK's råd før hundekøbet giver vejledning om, hvad man bør undersøge og spørge om.
Ingen opdrætter kan love et liv uden sygdom. Det, man kan forvente, er klare svar om kendte risici, relevante undersøgelser og en velovervejet forklaring på valget af forældredyr. Så har man mere at gå efter end racens ry eller dens placering på en topliste.
