Alt om Smålandsstövare

¶Indholdsfortegnelse

Sponsored Ad

¶Hurtige fakta

Svensk drivende hund, der traditionelt bruges til jagt på hare og ræv i skovterræn
Kompakt, kraftig og atletisk med en iøjnefaldende sort og tanfarvet pels og ofte naturligt kort hale
Loyal énmands- eller familiehund, som knytter stærke bånd og trives bedst i tæt relation til sin ejer
Intelligent, selvstændig tænker, der forener stærk jagtlyst med et roligt, stabilt væsen i hjemmet
Stadig relativt sjælden uden for Skandinavien, hvilket bidrager til at bevare arbejdsevne og oprindelig karakter

¶Udseende & Pels

Smålandsstövaren er en middelstor drivende hund med en kompakt, velbalanceret krop, der tydeligt afspejler dens funktion som jagthund. Den er en anelse længere end høj, med tilstrækkelig substans til at kunne bevæge sig i tæt skov og kuperet terræn uden at virke tung eller klodset. Hanhunde er typisk omkring 46–54 cm i skulderhøjde, tæver lidt mindre, og vægten ligger i det spænd, man forventer af en middelstor jagthund, afhængigt af kondition og muskelmasse.

Hovedet er tørt og forholdsvis langt uden overdrivelser. Kraniet er let hvælvet, og næsepartiet er kraftigt nok til en hund, der kan skulle arbejde en hel dag i skiftende vejr. Øjnene er mørke og udtryksfulde og giver ofte et roligt, eftertænksomt indtryk, som mange ejere oplever som meget typisk for racen. Ørerne er relativt højt ansatte, hænger tæt ind til hovedet og når omtrent til mundvigen. Helhedsindtrykket skal være en praktisk, arbejdsduelig jagthund – ikke en overdrevet eller prangende selskabshund.

En af de mest karakteristiske egenskaber hos Smålandsstövaren er pelsen. Racen har en tæt, tilliggende dobbeltpels, der beskytter mod kulde, fugtig skovbund og hårdt vejr. Dækhårene er ret stride og lige, mens underulden er blødere og isolerende. Den klassiske farve er sort med tydeligt afgrænsede tanfarvede aftegninger på kinder, bryst, ben og under halen. Nogle hunde har også små hvide aftegninger på bryst eller tæer, hvilket er tilladt ifølge racestandarden. Den tydelige kontrast mellem sort og tan giver Smålandsstövaren et meget distinkt, næsten ædelt udseende, selv om den grundlæggende er en robust jagthund.

Halen kan variere i længde. Mange Smålandsstövare fødes med naturligt kort hale i forskellige længder, mens andre har fuld hale, der bæres i en let bue, når hunden bevæger sig eller er opmærksom. Begge typer er korrekte og afspejler racens gamle og varierede oprindelse. Kroppen skal være muskuløs og stærk med velvinklede bagben og god skridtlængde og fraskub i bevægelse. Når man ser en Smålandsstövare i bevægelse, skal den dække jorden effektivt og give indtryk af at kunne arbejde i mange timer uden at blive træt.

Pelsplejen er forholdsvis enkel sammenlignet med mange langhårede eller kraftigt behårede racer. En grundig gennembørstning cirka en gang om ugen med en børste med faste børster eller en gummihandske er som regel nok til at holde pelsen i god stand og fjerne løse hår. I fældningsperioderne forår og efterår gør hyppigere børstning det lettere både at reducere løse hår i hjemmet og holde huden sund. Da pelsen naturligt er vejrbestandig, er hyppige bade ikke nødvendige – de kan snarere vaske de beskyttende fedtstoffer ud af pelsen. Et bad hver tredje–fjerde måned, eller efter behov når hunden er blevet særligt beskidt af jagt eller friluftsliv, er som regel passende.

Ejere bør også være opmærksomme på ørepleje, da de hængende ører kan holde på fugt, især i fugtigt klima eller efter bad og svømning. Regelmæssige tjek og skånsom rengøring efter behov kan forebygge irritation og infektioner. Neglene bør klippes jævnligt, hvis de ikke slides naturligt gennem arbejde og motion. Alt i alt er Smålandsstövaren en letplejet race, hvad pels angår, hvilket passer fint til dens baggrund som praktisk brugshund.

Sponsored Ad

¶Temperament & Personlighed

Smålandsstövarens temperament er en af racens største styrker, især for den, der værdsætter en hund, som både er en dygtig jagthund og et roligt, loyalt familiemedlem. Racen blev udviklet som en alsidig jagthund, der skulle samarbejde tæt med sin ejer, og det mærkes stadig tydeligt i dens personlighed. Mange beskriver Smålandsstövaren som hengiven, kærlig og lidt reserveret over for fremmede, men dybt knyttet til sin egen familie.

I hjemmet er Smålandsstövaren som regel ret rolig og harmonisk, forudsat at den får tilstrækkelig motion og mental stimulans. Den trives tæt på sine mennesker og vælger ofte at opholde sig i samme rum, hvor den stille iagttager eller hviler ved dine fødder. Det er ikke en hyperaktiv hund, som er ”overalt” hele tiden, men udendørs har den masser af energi og går hurtigt i arbejdsmodus. Kombinationen af fokuseret jæger ude og afslappet familiehund inde er en stor del af racens særlige charme.

Med børn kan Smålandsstövaren være en meget rar kammerat, især hvis den vokser op sammen med dem og behandles med respekt. Dens stabile natur og middelstørrelse gør den håndterbar for mange familier, men som alle jagthunde er den ikke noget legetøj og skal ikke udsættes for hårdhændet behandling. Børn bør lære at omgås hunden roligt og respektfuldt og lade den være i fred, når den vil hvile. Til gengæld knytter hunden ofte stærke bånd til familiens børn og følger dem gerne rundt i hus eller have med et stille, vågent øje på, hvad de laver.

Socialt er racen som regel høflig, men lidt tilbageholdende over for fremmede mennesker. Den er normalt ikke aggressiv, men er heller ikke nødvendigvis særlig interesseret i at hilse begejstret på nye personer, før den har fået observeret og føler sig tryg. Denne naturlige reserverethed gør Smålandsstövaren til en god ”varsler” i den forstand, at den bemærker og giver lyd, når nogen kommer, men den er ikke en vagthund i egentlig forstand og skal ikke opmuntres til aggressiv adfærd. Tidlig socialisering med forskellige mennesker, miljøer og situationer hjælper hunden til at udvikle sig til en tryg og velafbalanceret voksen.

Over for andre hunde er Smålandsstövaren ofte venlig eller neutral, især hvis den er velsozialiseret fra ung alder. Som drivende jagthund er den avlet til at samarbejde med menneske og indimellem andre hunde, og åben konflikt er ikke ønskelig. Ukastrerede hanner kan dog være tydelige og markante i deres optræden over for andre hanhunde, og individuelle forskelle forekommer, så gennemtænkte introduktioner og god håndtering er altid klogt – især på lidt plads eller omkring ressourcer som mad.

Små selskabsdyr kan være en større udfordring. Smålandsstövaren har bevaret en stærk jagtinstinkt, især rettet mod hare og ræv, og den kan også reagere på andre smådyr som kaniner, gnavere eller til tider katte. Nogle individer kan leve fredeligt med katte og smådyr, hvis de introduceres tidligt og under nøje opsyn, men det kan aldrig garanteres. Fremtidige ejere, der holder smådyr, bør være realistiske omkring hundens medfødte jagtlyst og være forberedt på at skulle adskille og styre kontakten nøje.

Typiske udfordringer ved racen hænger ofte sammen med dens selvstændighed og stærke næse. Når Smålandsstövaren får færten af et spændende spor, kan den mene, at sporet er vigtigere end dit indkaldssignal. Det betyder ikke, at hunden er ”stædig” i negativ forstand, men at den er avlet til at følge fært målrettet. Tålmodighed, konsekvent træning og sikre områder til løs eller halv-løs færden er vigtige. Mangel på stimulans kan også blive et problem – hvis hunden får for lidt aktivitet og hjernetræning, kan den blive rastløs, larmende eller opfindsom på måder, der ikke altid værdsættes, f.eks. ved at grave eller forsøge at komme ud.

For den, der forstår og respekterer racens baggrund som jagthund, er Smålandsstövaren dog en meget givende ledsager. Den tilbyder en kombination af loyalitet, stabilitet og arbejdsglæde, som kan være svær at finde hos mere moderne eller rendyrkede selskabsracer.

Sponsored Ad

¶Træning & Motion

At træne en Smålandsstövare er både sjovt og til tider udfordrende, fordi racen forener høj intelligens med et tydeligt strejf af selvstændighed. De lærer hurtigt og er dygtige problemløsere, men har også en naturlig tendens til at tænke selv – især når næsen fanger en spændende duft. Nøglen til succes er at opbygge et samarbejde baseret på tillid og respekt frem for hårde metoder eller tvang.

Positiv forstærkning fungerer særligt godt til racen. Smålandsstövare reagerer bedst på træningspas, der er:

Korte og fokuserede frem for lange og ensformige
Belønningsbaserede, med godbidder, legetøj eller muligheden for at snuse og udforske som belønning
Varierede og interessante, med nye udfordringer og hverdagsnære opgaver i stedet for endeløse ”tørøvelser”

Da racen ofte er madmotiveret, kan godbidder være et stærkt redskab, men de bør bruges med omtanke for at undgå overvægt. Mange opdrættere og ejere oplever, at en kombination af godbidder, ros og mulighed for at udforske nye dufte eller miljøer fungerer særligt godt. Smålandsstövaren trives, når den ”har et job” og forstår formålet med en øvelse, hvilket gør praktisk hverdagstræning mere effektiv end helt kunstige øvelser uden tydelig mening.

Indkald fortjener ekstra opmærksomhed. Som drivende hund er Smålandsstövaren naturligt tilbøjelig til at følge fært over lange afstande. Et pålideligt indkald er muligt, men kræver tidlig træning, gennemtænkt håndtering og realistiske forventninger. Lange liner, indhegnede områder og trinvis træning i stadig mere forstyrrende miljøer er grundlæggende. Nogle ejere vælger altid at bruge langline i vildtrige, uindhegnede områder. Det holder hunden sikker, samtidig med at den får afløb for behovet for at snuse og udforske.

Mental stimulans er mindst lige så vigtig som fysisk motion. Smålandsstövaren sætter pris på aktiviteter, hvor den kan bruge både næse og hjerne, f.eks.:

Spor og personspor/mantrailing
Søgelege derhjemme eller i haven
Nose work/specialsøg og andre duftbaserede hundesportsgrene
Aktivitetslegetøj, foderbolde og gemte godbidder

Fysisk har racen et middelstort til højt motionsbehov, især i de voksne, mest aktive år. En kort tissetur rundt om blokken er ikke nok. De fleste Smålandsstövare trives med mindst én længere daglig tur på cirka 60–90 minutter, hvor gåtur kombineres med friere bevægelse, indslag af løb og rigelig ”snusetid”. Derudover gør kortere gåture, leg eller hjerneøvelser i løbet af dagen en stor forskel for balancen.

For jægere kan Smålandsstövaren blive en fremragende partner til spor og drivjagt på hare, ræv og nogle gange andet vildt afhængig af lokale regler og traditioner. Jagten giver dyb tilfredsstillelse og naturligt afløb for racens anlæg. For ejere, der ikke jager, kan velplanlagte aktiviteter som vildtsporprøver, sportræning, canicross, vandring eller let agility være gode alternativer, forudsat at de tilpasses den enkelte hunds bygning og kondition.

Det er vigtigt, at unge Smålandsstövare ikke overbelastes, mens skelet og led stadig udvikler sig. Lange cykelture, gentagne spring eller hårdt underlag bør indfases gradvist og ikke overdrives for tidligt. Fri, men kontrolleret bevægelse på blødere, varieret underlag er som regel bedst til at opbygge styrke og koordination.

Konsekvens er afgørende i træningen. Hvis hunden får lov at bestemme reglerne den ene dag, og du ændrer dem den næste, lærer den hurtigt at teste grænser. Klare, retfærdige regler, der gælder hver dag, hjælper hunden til at føle sig tryg og forstå, hvad der forventes. Samtidig er racen følsom over for tonefald og stemning. Hårde korrektioner, skældud eller uforudsigelige straffe kan skade tilliden og mindske hundens lyst til at samarbejde. En rolig, sikker fører, der leder frem for at dominere, får næsten altid de bedste resultater.

Med den rette balance mellem motion, mental stimulans og venlig, men tydelig træning bliver Smålandsstövaren en pålidelig og føjelig partner. Den bliver aldrig en ”robotlydig” race og vil altid bevare en vis egen vilje – men netop det er ofte en del af charmen for dem, der sætter pris på personlighed og arbejdskapacitet.

Sponsored Ad

¶Sundhed

Smålandsstövaren betragtes generelt som en robust og sund race, formet gennem generationer af praktisk avl til præstation under virkelige jagtforhold. Hunde, der ikke fungerede i arbejdet eller ikke kunne klare klima og terræn, gik traditionelt ikke videre i avl, hvilket har bidraget til god sundhed og vitalitet. Som alle racerene hunde har racen alligevel nogle sundhedspunkter, som ansvarlige ejere og opdrættere bør være opmærksomme på.

Levetiden er generelt god. Mange Smålandsstövare bliver langt over ti år og når ofte 12–14 års alderen, nogle gange mere, hvis de holdes i god kondition. En balanceret kost, tilpasset motion og regelmæssig veterinærkontrol er vigtige faktorer for, at hunden kan blive gammel på en god måde.

Ortopædisk sundhed er et område, der fortjener særlig opmærksomhed. Som middelstor, aktiv brugshund kan Smålandsstövaren rammes af visse ledproblemer, som også ses hos mange andre lignende racer, eksempelvis:

Hofteledsdysplasi (HD)
Albueledsdysplasi (AD/ED)

Seriøse opdrættere røntgenundersøger normalt deres avlsdyr for disse tilstande efter officielle systemer. Hvalpekøbere bør bede om resultater for hofter og albuer hos forældredyrene og, når det er muligt, også i tidligere generationer. Test kan ikke give absolut garanti for den enkelte hvalp, men mindsker den overordnede risiko og støtter en sundere avl i populationen.

Ligesom hos andre jagthunde med hængeører er øresundhed et vigtigt område. De tunge ører kan holde på fugt, snavs eller plantedele, især efter arbejde i skov eller vådområder. Hvis det ikke opdages, kan det føre til ørebetændelse eller kronisk irritation. Regelmæssige tjek, skånsom rengøring efter behov og omhyggelig tørring efter bad eller kraftig regn forebygger meget. Hunde, der ryster på hovedet, klør sig på ørerne eller har ildelugtende ører, bør undersøges af dyrlæge.

Øjensundhed bør ikke overses, selv om alvorlige arvelige øjensygdomme ikke er stærkt forbundet med racen. Nogle opdrættere vælger alligevel at øjenlyse deres hunde. Klare, blanke øjne uden overdreven tåreflåd er et tegn på god sundhed. Ændringer i udseende eller syn bør altid kontrolleres.

Som aktiv jagthund løber Smålandsstövaren også en vis risiko for skader forbundet med arbejde og motion. Rif ter fra grene, torne, forstrækninger eller skader på trædepuder er ikke usædvanlige hos nogen jagt- eller brugshund. Ejere, der bruger hunden i skoven, bør lære sig enkel førstehjælp og regelmæssigt tjekke poter, hud og pels efter ture. At holde hunden i passende huld og opbygge konditionen gradvist mindsker risikoen for forstrækninger og overbelastning, især i begyndelsen af sæsonen.

Mave-tarm-sundheden er generelt stabil, men hurtige foderskift kan – som hos de fleste hunde – give problemer. Foder af god kvalitet, tilpasset hundens aktivitetsniveau, er vigtigt. Meget aktive jagthunde kan have brug for mere energi og nogle gange en lidt anden næringssammensætning end hunde, der primært er selskab. Nogle ejere vælger at dele dagsrationen i to måltider for at mindske risikoen for maveproblemer i forbindelse med aktivitet. At undgå hård anstrengelse lige før eller lige efter store måltider er en fornuftig forsigtighedsregel.

Anbefalede sundhedstests for avlsdyr omfatter ofte:

Hofteledsrøntgen (HD)
Albuerøntgen (ED)
I nogle tilfælde øjenundersøgelse, afhængigt af den nationale klubs anbefalinger

Hvalpekøbere skal føle sig trygge ved at spørge til disse tests og til sundhedssituationen i de linjer, opdrætteren arbejder med. En god opdrætter er åben med information og stiller også selv spørgsmål til dig for at sikre, at hvalpene havner i egnede hjem.

Forebyggende pleje – herunder vaccinationer, parasitkontrol og tandsundhed – er lige så vigtig for Smålandsstövaren som for alle andre racer. Tandsten og tandkødsproblemer kan forebygges eller mindskes med tyggeben, tandplejegodbidder og, hvor det kan lade sig gøre, regelmæssig tandbørstning. Et årligt dyrlægetjek hjælper med at opdage tidlige tegn på problemer, hvor de som regel er lettere at håndtere.

Med gennemtænkt avl, fornuftig pasning og opmærksom pleje forbliver Smålandsstövaren en stærk, udholdende race, der kan dele mange aktive, sunde år med sine ejere.

Sponsored Ad

¶Historie & Oprindelsesområde

Smålandsstövaren er en af Sveriges hjemmehørende drivende hunde og bærer på en lang, stolt historie i sit kompakte format. Oprindelsen går flere hundrede år tilbage i tiden til Småland i det sydlige Sverige, et landskab præget af skove, søer og små jordbrug. Bønder og jægere havde brug for en alsidig, udholdende hund, der kunne jage hare og ræv til fods, ofte med begrænsede ressourcer og i krævende terræn. Med tiden voksede en særlig type frem, formet mere af praktiske behov end af udseendeidealer.

I de tidlige faser var de lokale støvere i Småland ikke standardiserede. De blev påvirket af forskellige hunde, som kom hjem med soldater efter krig i Europa, blandt andet tyske og polske støvere, der siden blev krydset med lokale spidstyper og gårdhunde. Blandingen gav stor variation i både størrelse og farve. Nogle hunde havde fuld hale, andre naturligt kort hale, og udseendet kunne variere markant mellem forskellige landsbyer. Det, de havde til fælles, var god næse, udholdenhed i jagt og et tæt samarbejde med ejeren.

Mod slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet voksede interessen for at organisere og bevare de svenske hunderacer. På det tidspunkt var mange traditionelle jagthunde ved at blive erstattet eller udblandet med mere ensartede importerede støvere, og der var en reel risiko for, at gamle typer som Smålandsstövaren ville forsvinde. Svenske entusiaster begyndte derfor at indsamle og udvælge hunde, der svarede til den traditionelle type fra Småland, med særligt fokus på jagtegenskaber og den karakteristiske sort/tan-farve.

Smålandsstövaren blev officielt anerkendt som selvstændig svensk race i første del af 1900-tallet. Rasklubber og Svenska Kennelklubben samarbejdede om at udarbejde en standard, der afspejlede den traditionelle arbejdende hund, uden at gøre den til en ren udstillingsrace. Den naturligt korte hale, som stadig forekommer hos racen, blev betragtet som noget særligt og bevaret i standarden, selv om fuld hale er lige så korrekt.

I løbet af 1900-tallet forblev Smålandsstövaren tæt knyttet til jagtkulturen. I modsætning til visse andre racer, som i høj grad gled over mod udstilling og selskabsrolle, forblev Smålandsstövarens population relativt lille og funktionsorienteret. Avlsbeslutninger blev ofte taget af praktiske jægere, der værdsatte hunde, som kunne finde, følge og drive vildt effektivt, med tydelig, klangfuld los og stabilt temperament.

Den dag i dag bruges Smålandsstövaren primært som jagthund i Sverige og nogle nabolande. Den værdsættes især til jagt på hare og ræv, hvor den arbejder ved at finde sporet, følge fært og drive vildtet i vid bue, mens jægeren venter på en egnet plads. Hundens jævne arbejdstempo, gode næse og evne til at tilpasse sig skiftende terræn og vejr gør den særdeles velegnet til de skovområder, hvor den har sin oprindelse.

Uden for Skandinavien er Smålandsstövaren stadig en sjælden race, men interessen vokser langsomt blandt jægere og entusiaster, der værdsætter dens rustikke charme og praktiske egenskaber. Den relative sjældenhed har været med til at beskytte racen mod ekstreme modeidealer og har bidraget til, at fokus fortsat ligger på sundhed, mentalitet og funktion. I nogle lande arbejder små grupper af hengivne opdrættere og ejere med at introducere racen for nye målgrupper, både som jagthund og som aktiv familiehund.

Selv om Smålandsstövaren i dag er internationalt anerkendt af større kennelorganisationer, opleves den stadig som en ægte lokal skat fra de smålandske skove. At eje en Smålandsstövare er på sin vis at have et levende bånd til den traditionelle svenske jagtkultur, hvor små gårde, dybe skove og en pålidelig støver var en naturlig del af hverdagen.

Sponsored Ad

¶At leve med racen

At leve med en Smålandsstövare kan være meget givende, men kræver også et realistisk billede af, hvad en aktiv jagthund indebærer i hverdagen. Det er ikke en hund, der trives med et helt stillesiddende liv eller lange perioder alene. Den har det bedst i et hjem, hvor den er en selvfølgelig del af familien, og hvor udendørs aktiviteter er en naturlig del af ugen.

I dagligdagen bør du være indstillet på at give:

Mindst ét længere udendørs pas hver dag, med plads til at bevæge sig ordentligt og snuse
Flere kortere gåture, legepauser eller mentale øvelser, der deler dagen op
Regelmæssig træning, som holder hunden mentalt aktiv og styrker relationen mellem jer

Et hus med indhegnet have er ideelt, da Smålandsstövaren trives ude i al slags vejr. Hegnet bør være solidt og højt nok til at forebygge hoppespring og klatring og gerne sikret også nederst for at mindske risikoen for, at hunden graver sig ud. Nogle individer er tilfredse med at blive hjemme, mens andre er mere opfindsomme – især hvis de får færten af vildt på den anden side af hegnet. Lange perioder alene i haven uden opsyn anbefales ikke, da kedsomhed kan føre til gøen, gravning eller flugtforsøg.

I lejlighed kan racen fungere, hvis dens motionsbehov virkelig opfyldes hver dag, og den regelmæssigt får adgang til grønne områder, skov eller åbne marker. I sådanne omgivelser bliver lineføring og indkald ekstra vigtige, da mulighederne for løs færden kan være mere begrænsede. Mange ejere bruger langline som kompromis – hunden får mere frihed til at snuse og bevæge sig, men er stadig sikker.

Smålandsstövaren er meget menneskeorienteret og knytter sig stærkt til sin familie. Den trives ikke med at blive ladt alene lange dage hver dag. Den kan trænes til at klare normale arbejdstider, hvis det opbygges gradvist, men har det bedst i et hjem, hvor nogen er hjemme en del af dagen, eller hvor den kan komme med på en hundevenlig arbejdsplads. En kedsom, ensom Smålandsstövare risikerer at blive gøende, destruktiv eller stresset.

Økonomisk ligger racen omtrent på niveau med andre middelstore, aktive hunde. De årlige omkostninger omfatter typisk:

Foder af god kvalitet, tilpasset alder og aktivitetsniveau
Rutinemæssig veterinærpleje, herunder vaccinationer og helbredstjek
Parasitsikring mod flåter, lopper og indvoldsparasitter
Forsikring (hvis tilgængelig), som kan lette uforudsete dyrlægeudgifter
Udstyr som halsbånd, line, sele, senge, legetøj og redskaber til pelspleje

Ejere, der jager eller dyrker hundesport, bør også regne med ekstra udgifter til ture til jagtområder eller konkurrencer, kurser i f.eks. spor eller nose work samt eventuelt specialudstyr til feltarbejde.

Nyttigt udstyr til en Smålandsstövare er bl.a.:

En behagelig, veltilpasset sele, der ikke hæmmer skulderbevægelserne
En solid, sikker line og en langline til træning og kontrolleret frihed
Reflekshalsbånd eller refleksvest for synlighed i skov og mørke
Et varmt, men åndbart dækken til ældre hunde eller ved hvil udendørs i kulde
Holdbart legetøj til tygning, søgelege og interaktiv leg

Indendørs sætter Smålandsstövaren pris på en rolig soveplads, f.eks. en seng i et hjørne væk fra de mest trafikerede gennemgange. Selv om den gerne vil være tæt på sin familie, lærer en tydelig hvileplads børn og gæster at respektere hundens behov for uforstyrret hvile.

For familier, der overvejer Smålandsstövare som første hund, er det fuldt muligt at få et godt forløb, hvis man er indstillet på at sætte sig ind i hundetræning og -adfærd. ”Begyndervenlig” betyder ikke ”uden indsats”. Nye ejere bør regne med at bruge tid på hvalpekursus, socialisering og grundlæggende hverdaglydighed, især indkald. At melde sig ind i en rasklub eller lokal træningsklub kan give værdifuld støtte og rådgivning.

Fremtidige ejere bør også overveje nøje, om de kan leve med en hund med stærk jagtinstinkt. Selv om du ikke jager, må du acceptere, at hunden reagerer kraftigt på vildt og måske aldrig bliver helt pålidelig løs i vildtrigt, uindhegnet område. Hvis din drøm er en hund, der går løs ved din side i skoven uden line og uden risiko for at tage af sted på spor, er en drivende hund som Smålandsstövaren sandsynligvis ikke det rette valg.

For den rette person eller familie er Smålandsstövaren til gengæld en vidunderlig ledsager. Den tilfører en kombination af rolig tilstedeværelse i hjemmet, glæde ved friluftsliv og ægte svensk jagthundskarakter i hverdagen. Delte skovture, stille aftener med en hund ved dine fødder og følelsen af et reelt samarbejde med et tænkende, selvstændigt individ er en stor del af oplevelsen. Med engagement, forståelse og omsorg kan livet med en Smålandsstövare blive et af de mest givende hundepartnerskaber, man kan have.

Sponsored Ad

¶Egenskaber

God med børn

Meget energisk

Let at træne

Mellemstor

Egenskab	Værdi
Racetype	Racekat/Hund
Aggressivitet	3/5
Børnevenlig	4/5
Energiveau	4/5
Pelsfældning	3/5
Sundhed	3/5
Intelligens	3/5
Pelsplejebehov	3/5
Læreevne	4/5
Gø-niveau	4/5
Højde	42 – 54 cm
Vægt	15 – 18 kg
Forventet levetid	12 – 15 år

¶Ofte stillede spørgsmål

Hvilken form for temperament har Smålandsstöveren derhjemme og på jagt?

Denne race er som regel rolig, stabil og kærlig i hjemmet, men målrettet og energisk på jagt. Den er loyal over for sin familie, ofte reserveret over for fremmede og kan være ret selvstændig i sit arbejde. Racens stærke jagtinstinkt betyder, at god træning og tydelige grænser er vigtige allerede fra en tidlig alder.

Hvor meget motion har en smålandsstövare brug for hver dag?

Dette er en aktiv, drivende jagthund, som oprindeligt er avlet til lange dage i skoven, så den har som regel brug for mindst 1,5 til 2 timers fysisk aktivitet om dagen. Fri løb i sikre områder og mulighed for at følge duftspor er ideelt. Uden tilstrækkelig motion og mental stimulering kan den blive rastløs eller gøende.

Er Smålandsstöveren en egnet hund for førstegangsejere?

Den kan passe til en engageret førstegangsejer, som er indstillet på at håndtere en jagthund med stærk lugtesans og en vis selvstændighed. De er generelt samarbejdsvillige og ikke overdrevent skarpe, men deres sporingsinstinkt og energiniveau kræver konsekvent træning og sikker håndtering. Ejeren bør være tryg ved indkaldelsestræning og have tålmodighed med en udendørshund, der modnes lidt langsommere.

Kan en Smålandsstövare bo i lejlighed eller bymiljø?

Lejligheds- eller byliv er muligt, men kan være udfordrende, hvis deres behov for motion og for at bruge deres lugtesans ikke bliver fuldt ud opfyldt. De trives bedst med adgang til store, sikre udendørsarealer og regelmæssige ture i skov eller på landet. I et mere urbant miljø skal ejeren være indstillet på at gå flere lange ture, sørge for strukturerede aktiviteter og være meget omhyggelig med brug af line i nærheden af trafik og vildt.

Hvordan fungerer smålandsstövaren sammen med børn og andre kæledyr?

De er ofte venlige og tålmodige over for respektfulde børn, der kan omgås hunde, især når de er vokset op sammen og bliver overvåget på den rette måde. Over for andre hunde er de som regel sociale, men de kan være meget fokuserede på deres arbejde. Smådyr som kaniner eller fritløbende katte kan udløse deres jagtinstinkt, så omhyggelige introduktioner og gennemtænkt håndtering er afgørende.

Hvilke sundhedsproblemer er mest almindelige hos Smålandsstövare?

Overordnet er dette en robust, rustik race med et godt ry for sundhed, blandt andet takket være en forholdsvis lille og omhyggeligt forvaltet population. Som middelstor, aktiv drivende hund er der dog visse mulige risici, såsom problemer med hofter eller albuer, ørebetændelser på grund af de hængende ører og enkelte øjenproblemer. Ansvarlige opdrættere plejer at sundhedsteste led og øjne og arbejder aktivt for at bevare den genetiske variation.

Hvor meget pelspleje kræver en Smålandsstövare, og hvor meget fælder den?

Den korte, tætte pels er nem at holde og skal som regel kun børstes en gang om ugen for at fjerne løse hår og snavs fra pelsen. Pelsfældningen er moderat, med kraftigere fældning en eller to gange om året. Regelmæssig ørekontrol, kloklipning og gennemgang af kroppen efter jagt eller lange gåture er vigtige på grund af deres arbejde i hårdt terræn.

Er Smålandsstövaren let at træne, når man tager dens stærke jagtinstinkter i betragtning?

De er intelligente og samarbejdsvillige over for deres fører, men kan blive meget målrettede, når de følger et spor. Korte, regelmæssige træningspas med tydelige belønninger og tidligt fokus på indkald og selvkontrol er afgørende. Mange reagerer rigtig godt på belønningsbaserede metoder, men at opnå helt sikker lydighed uden line i nærheden af vildt kan være en udfordring.

Hvad adskiller Smålandsstövaren fra andre skandinaviske drivende hunde?

Det er en af de mindste og ældste svenske drivende hunde, traditionelt brugt til jagt på hare og ræv i skovterræn. Racen er kendt for sin sortbrune farve, kompakte og kraftige bygning samt sin stærke tilknytning til føreren. Sammenlignet med nogle større nordiske støverracer forener den ofte en håndterbar størrelse med en seriøs arbejdsvilje.

Skælder Smålandsstöveren meget, og er den naturligt støjende under jagt?

Ligesom mange andre drivende hunde bruger den aktivt stemmen, når den sporer og jager, hvilket jægere sætter pris på som en tydelig markering af, hvor sporet går. Derhjemme kan den gø for at advare eller af kedsomhed, men tilstrækkelig motion og tidlig træning kan gøre det lettere at håndtere. Kommende ejere bør være indstillet på at leve med en hund, der sjældent er helt stille, når den er oppe at køre eller bliver stimuleret.

Sponsored Ad

¶Sammenligninger med andre racer

Sammenlign Smålandsstövare med andre racer, og se forskelle i temperament, aktivitetsniveau og pleje, så du kan træffe et trygt valg. Vis alle sammenligninger