Olde English Bulldogge

The Kennel Club (UK)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Dansk Kennel Klub (Danish Kennel Club)

Veterinary Society for Animal Welfare (Germany)

Olde English Bulldogge er en middelstor, muskuløs og atletisk bulldog‑lignende selskabshund. Den er rolig, tryg og menneskeorienteret, kærlig over for familien, men samtidig naturligt vagtsom. Pelsen er kort og let at holde, og racen har brug for regelmæssig motion, tidlig socialisering samt positiv og konsekvent træning.

## Hurtige fakta

- Meget intelligent blanding mellem Australian shepherd og puddel, ofte beskrevet som ”hundeverdenens stræber”  
- Som regel meget kærlig og menneskeknyttet, danner ofte et ekstra stærkt bånd til én person, men elsker hele familien  
- Findes i mange forskellige pelsstrukturer og farver, fra tætte krøller til løse bølger og fra klassisk merle til ensfarvede nuancer  
- Trives med mental stimulering og et aktivt liv og er ofte dygtig i sportsgrene som agility, lydighed og tricktræning  
- Fælder ofte lidt, men har alligevel en meget krævende pels, der behøver regelmæssig børstning, klipning og pleje  

## Udseende & pels

Da Aussiedoodle er en blandingsrace, er der større variation i udseende end hos mange racehunde, men visse træk går igen. De fleste Aussiedoodles er mellemstore hunde, men der findes også mini‑ og endda toy‑varianter, når opdrættere bruger mindre puddeler. En typisk standard‑Aussiedoodle er cirka 38–51 cm i skulderhøjde og vejer mellem 13 og 30 kg, afhængigt af forældrenes størrelse. Kroppen er som regel velproportioneret og atletisk, mere klar til arbejde og aktivitet end tung eller finbygget. Helhedsindtrykket er let rektangulært med lige overlinje, dyb brystkasse og stærke, rette ben, der giver smidige bevægelser.

Hovedet kombinerer ofte Australian shepherdens bløde udtryk med pudlens elegance. Ørerne er mediumlange og placeret højt nok til at give et vågent, opmærksomt indtryk og hænger som regel tæt ind til hovedet med fjerlignende eller krøllet pels. Øjnene kan være brune, blå eller en blanding, og hos merlefarvede Aussiedoodles er marmorerede eller plettede øjne ikke usædvanligt. Næsepartiet er oftest middel­langt, ikke lige så fint som hos en udstillingspuddel, men mere raffineret end hos visse arbejdslinjer af Australian shepherd.

Det er i pelsen, at Aussiedoodles virkelig adskiller sig fra hinanden. Du kan finde:

- Løse, pjuskede bølger, der er bløde, lidt ”morgenhårs‑agtige” og giver en typisk ”teddybjørnelook”  
- Mellemstramme krøller, der føles fjederagtige og giver mere beskyttelse mod vejr og vind  
- Tætte, små krøller, der minder meget om puddelpels og nogle gange fungerer bedre i allergifølsomme hjem  

Farverne varierer meget. Almindelige farver er blue merle, red merle, sort, rød, cream, chokolade, parti‑color og trefarvede kombinationer med hvide aftegninger og tan‑markeringer. Nogle Aussiedoodles bevarer Australian shepherdens spektakulære aftegninger, mens andre ligner mere ensfarvede eller tofarvede puddeler.

Når det gælder pelspleje, tror mange, at ”fælder lidt” automatisk betyder ”let at passe”. For Aussiedoodles gælder ofte det modsatte. Selv hunde, der fælder lidt, har brug for:

- Børstning mindst 3–4 gange om ugen med karte og kam for at undgå filtre tæt ved huden  
- Regelmæssig klipning omkring øjne, poter og hygiejneområder for komfort og renlighed  
- Helklip/grooming cirka hver 6.–8. uge, enten hjemme hvis du er vant til at klippe, eller hos professionel hundefrisør  

Uden konsekvent pleje kan den smukke pels hurtigt blive til hårde filtre, især bag ørerne, i armhulerne og under halsbåndet. Disse filtre kan trække i huden og gøre ondt, så forebyggelse er vigtig. Ejere bør vænne hvalpen til pelspleje tidligt ved at kombinere korte sessioner med godbidder, rolig ros og positive oplevelser. Mange familier synes, at en moderat kort ”puppy cut” er betydeligt nemmere at passe end en lang, flydende pels – især på aktive hunde, der elsker mudder, sne og eventyr.

## Temperament & personlighed

Aussiedoodles beskrives ofte som kærlige, kvikke og utrætteligt entusiastiske. De arver som regel en blanding af Australian shepherdens høje energi og fokus samt pudlens skarpe intelligens og sociale væsen. Resultatet er en hund, der trives med samspil og meningsfulde aktiviteter. En Aussiedoodle nøjes sjældent med at sove dagen væk og gå en kort aftentur. De er ”gørere” og tænkere, ofte problemløsere, som vil være midt i familielivet.

Over for mennesker er Aussiedoodles som regel varme og venlige, nogle gange næsten lidt intense. Mange elsker at møde nye mennesker og kan være meget charmerende over for gæster, hvis de får tydelige rammer. Hos nogle mærkes hyrdebaggrunden som et ønske om at holde sin flok samlet. Du kan se din Aussiedoodle puffe til familiemedlemmer, gå i cirkler eller forsigtigt forsøge at ”samle” børn, der løber i hver sin retning. Det er sjældent aggressivt, men skal styres, så hunden lærer høflige og rolige måder at være omkring bevægelse og højt aktivitetsniveau på.

Med børn er en vel socialiseret Aussiedoodle som regel legesyg og loyal. De elsker ofte aktive børn, der vil kaste bold, lære tricks eller løbe i haven. Samtidig gør deres hurtige reaktioner og høje energi, at man altid bør have opsyn – især med små børn. Visse Aussiedoodles kan nappe mod hæle eller tøj i vilde lege – en instinktiv hyrdeadfærd fra Australian shepherd‑siden. Konsekvent træning og at lede denne adfærd over i legetøj og lydighed hjælper med at gøre samspillet trygt og rart.

Over for andre dyr er Aussiedoodles ofte sociale, hvis de er vænnet til dem fra ung alder. De kan leve harmonisk med andre hunde og også katte, selv om deres entusiasme i starten kan blive lidt for meget for mere følsomme dyr. Visse linjer kan have jagtlyst, så forsigtige introduktioner til mindre dyr som kaniner eller fugle er kloge. Tidlig, positiv socialisering i varierede miljøer er afgørende. Besøg på hundevenlige steder, bilture og ture til forskellige hjem og offentlige miljøer hjælper med at forme en tryg og tilpasningsdygtig voksen hund.

Almindelige udfordringer, som ejere nævner, er:

- Følsomhed over for stemmeleje, hvilket kan føre til uro eller stress, hvis hunden skældes hårdt ud  
- Tendens til at kede sig og finde på egne ”projekter”, hvis den ikke får mental stimulering  
- Separationsstress hos individer, der knytter sig ekstremt stærkt til én person  

Da de er så menneskefokuserede, kan Aussiedoodles trives dårligt med at være alene hjemme lange arbejdsdage uden selskab, opgaver eller hundepasser. De trives ofte bedst i hjem, hvor nogen er hjemme en stor del af tiden, eller hvor hunden kan være med i hverdagen. Til gengæld tilbyder de stærk loyalitet, stor arbejdsglæde og en livsglæde, som mange ejere oplever som dybt berigende.

## Træning & motion

At træne en Aussiedoodle kan føles både fantastisk og udfordrende. Deres skarpe intelligens gør, at de opfanger nye signaler hurtigt, nogle gange efter få gentagelser. De lærer også mønstre, du ikke har planlagt – som at genkende lyden af godbidskabet eller forudse dit næste skridt, før du selv har besluttet dig. For at få det bedste frem i racen bør træningen være varieret, sjov og bygge på gensidig tillid.

Positiv forstærkning er næsten altid det mest effektive. Aussiedoodles reagerer som regel fremragende på:

- Godbidder i forskellig ”værdi”, f.eks. almindeligt foder til lette øvelser og ekstra lækre belønninger ved noget svært eller nyt  
- Leg med en favoritlegetøj som belønning for hurtige indkald eller energisk fri ved fod  
- Rolig, tydelig ros, der viser, at du er tilfreds, uden at piske hunden for meget op  

Meningsløs gentagelse fører hurtigt til kedsomhed. I stedet for at mase sit og dæk i lange pas kan du flette træningen ind i hverdagen: sit før døre åbnes, dæk før måltider, et hurtigt ”kontakt”, inden I krydser vejen, korte ”bliv” mens du tager sko på. Tricktræning passer racen rigtig godt. Snurre rundt, bukke, gå slalom mellem benene og hente legetøj ved navn er glimrende hjernetræning, der samtidig styrker relationen.

Når det gælder motion, hører Aussiedoodles oftest til de aktive racer. En rolig kvarterstur er sjældent nok. De fleste raske voksne har brug for mindst 60–90 minutters fysisk aktivitet om dagen, fordelt på morgen og aften. Det kan være rask trav, fri løb i sikre områder, kontrollerede kastelege eller løb sammen med en trænet ejer. Mental aktivitet er lige så vigtig. Du kan forebygge kedsomhed og destruktiv adfærd ved at bruge:

- Aktiveringsskåle eller snusemåtter til måltider  
- Korte næselege indendørs, som at gemme godbidder eller legetøj, hunden skal finde  
- Korte klikkerpas på bare få minutter, men med udfordrende opgaver  

Mange Aussiedoodles er meget dygtige i forskellige hundesportsgrene. Agility passer til deres hurtighed og smidighed. Lydighed og rally giver mulighed for at vise fokus og samarbejdsvilje. Heelwork to music/canine freestyle – ”hundedans” til musik – passer til deres bevægelsesglæde og lyst til tæt samarbejde med deres menneske. Selv hvis du ikke konkurrerer, giver kurser i disse aktiviteter fremragende socialisering og struktur.

Ejere bør være forsigtige med hård træning, mens hunden vokser. Belastende aktiviteter og langdistanceløb bør vente, til leddene er fuldt udviklede, som regel efter 12–18 måneders alder afhængigt af størrelse. I hvalpeperioden er flere korte, rolige gåture og masser af fri leg på blødt underlag sikrere end intensive, gentagne aktiviteter som hop over forhindringer eller at løbe ved siden af cykel.

Hvis Aussiedoodles ikke får tilstrækkelig fysisk og mental stimulering, kan de vise deres frustration ved at tygge ting i stykker, grave, gø meget eller begynde at hyrde familiemedlemmer. Med de rigtige udfoldelsesmuligheder bliver de derimod ofte mønsterelever, der elsker at lære og virkelig ser ud til at nyde at have et job.

## Sundhed

Som krydsning mellem to etablerede racer har Aussiedoodle en bredere genetisk base, men kan alligevel rammes af visse arvelige sygdomme. Ansvarlige opdrættere fokuserer på sundhedstests af deres avlsdyr fra både Australian shepherd‑ og puddel‑siden. Som hvalpekøber bør du altid spørge til sundhedstests og se resultaterne, før du beslutter dig.

Nogle af de mest omtalte sundhedsproblemer hos Aussiedoodles er:

- Hofteledsdysplasi og albuedysplasi, som påvirker leddene og kan give smerter eller slidgigt  
- Øjensygdomme som progressiv retinal atrofi (PRA), grå stær og collie eye anomaly i visse linjer  
- Epilepsi, som medfører anfald og kræver livslang behandling  
- Skjoldbruskkirtelforstyrrelser, som kan påvirke vægt, energiniveau og pelskvalitet  
- Allergier eller hudfølsomhed, som nogle gange viser sig som kløe, ørebetændelser eller mave‑/tarmproblemer  

Australian shepherd kan bære den såkaldte merle‑gen, som giver den karakteristiske marmorerede farve. Når to merle‑hunde parres, er der risiko for at få ”double merle”‑hvalpe, som kan være døve, blinde eller have alvorlige øjenproblemer. Seriøse Aussiedoodle‑opdrættere undgår konsekvent merle‑til‑merle‑parringer og kan forklare, hvordan de håndterer farvegenetik på en sikker måde.

Anbefalet sundhedstestning for avlsdyr omfatter ofte hofte‑ og albuerøntgen efter anerkendte programmer, øjenundersøgelse hos en veterinær øjenspecialist og DNA‑tests for sygdomme, der forekommer hos begge racer. Disse tests kan ikke garantere helt problemfri hvalpe, men reducerer risikoen betydeligt og viser, at opdrætteren tager sundhed alvorligt.

Den typiske levetid for en Aussiedoodle er cirka 11–14 år, nogle gange længere med god pasning. Vægtkontrol spiller en stor rolle for langsigtet sundhed. Da racen ofte er madmotiveret, er det let at lade godbidderne løbe løbsk. At holde øje med huld, give et afbalanceret foder og tilpasse mængden efter aktivitetsniveau er enkle tiltag, der beskytter led og indre organer.

Regelmæssig dyrlægekontrol er vigtig: årlige helbredstjek, vaccinationer efter anbefaling, tandtjek og forebyggende behandling mod parasitter bidrager alle til god livskvalitet. Tandsundhed overses ofte, men tandsten og tandkødsbetændelse kan påvirke både velbefindende og generel sundhed. At vænne Aussiedoodle til tandbørstning allerede som hvalp kan forebygge mange problemer.

Mental sundhed er også en del af helheden. Aussiedoodles er følsomme, og langvarig kedsomhed eller ensomhed kan føre til stressrelaterede adfærdsmønstre. Selskab, træning og aktivering mindsker risikoen for uro, tvangsmæssig slikken, tygning eller rastløs vandren frem og tilbage.

Som kommende ejer er vigtige sundhedsspørgsmål til opdrætteren blandt andet:

- Hvilke sundhedstests er lavet på forældredyrene, og kan jeg se resultaterne  
- Kender du til arvelige problemer i dine linjer, og hvordan arbejder du med dem  
- Hvordan socialiserer du hvalpene og forbereder dem mentalt på at flytte til nye hjem  

Med gennemtænkt avl, forebyggende pleje og et aktivt liv får de fleste Aussiedoodles mange år som friske, sociale familiemedlemmer.

## Historie & oprindelse

Aussiedoodle er en del af den moderne trend med bevidste blandingsracer, ofte kaldet ”designer dogs”. Mens Australian shepherd og puddel har eksisteret som racer i lang tid, begyndte man for alvor at krydse dem for at skabe Aussiedoodles i slutningen af 1900‑tallet og begyndelsen af 2000‑tallet, især i Nordamerika. Målet var at kombinere pudlens intelligens, træningsevne og mindre fældende pels med Australian shepherdens hyrdeevne, atletiske krop og hengivne temperament.

Australian shepherd har et lidt misvisende navn. På trods af forbindelsen til Australien blev racen primært udviklet i USA som en alsidig gård‑ og hyrdehund, især i de vestlige egne. Med sin udholdenhed, stærke hyrdeinstinkt og problemløsningsevne blev den en favorit blandt ranch‑ejere og senere også hos familier, der satte pris på dens loyale og livlige natur.

Pudlen forbindes ofte med elegante udstillinger og avancerede frisurer, men oprindelsen ligger i apportering fra vand. Uanset om den først blev udviklet i Tyskland eller Frankrig, blev pudlen avlet som en intelligent, samarbejdsvillig jagthund, der kunne hente vildt fra søer og vandløb. Med tiden gjorde den allergivenlige, krøllede pels og det kloge sind racen populær som selskabshund og sportshund, og tre størrelser blev anerkendt: stor, dværg og toy.

Kombinationen af de to racer tiltrak af flere grunde. Opdrætterne håbede at få en familiehund, som:

- Fældede mindre end en typisk Australian shepherd  
- Beholdt arbejdsglæden og den atletiske krop til sport og friluftsliv  
- Havde høj intelligens og god træningsevne  

Da interessen for sådanne krydsninger voksede, fandt Aussiedoodle sit publikum ikke kun i Nordamerika, men også i Europa og andre dele af verden. Da det er en blandingsrace, er Aussiedoodle ikke formelt anerkendt som race af de store kennelklubber, og der er stadig variation i type, størrelse og pels. Nogle opdrættere fokuserer på førstegenerationskryds mellem ren Australian shepherd og ren puddel. Andre arbejder med flere generationer Aussiedoodles og udvælger mere specifikt efter egenskaber som pelskvalitet, temperament eller størrelse.

I dag holdes Aussiedoodles primært som selskabshunde og aktive familiehunde. Kombinationen af intelligens og samarbejdsvilje har gjort dem populære inden for lydighed og agility, og enkelte individer bruges som terapihunde takket være deres intuitive, menneskefokuserede natur. Man kan se Aussiedoodles besøge plejehjem, deltage i læseprojekter med børn eller støtte personer, der har brug for følelsesmæssig støtte.

Da racen stadig er under udvikling, spiller ejerne en vigtig rolle i, hvordan den formes fremover. Ansvarlig avl, ærlig information om sundhed og temperament og omhyggelig matchning til det rette hjem bidrager til en mere stabil og forudsigelig Aussiedoodle‑bestand over tid. I dag er Aussiedoodle en dynamisk, foranderlig krydsning, der tilbyder en blanding af to meget værdsatte arbejdende racer i en moderne, selskabsorienteret pakke.

## At leve med racen

At leve med en Aussiedoodle beskrives ofte som at dele livet med en glad, energisk makker, der aldrig løber tør for idéer. De vil gerne være med til alt – fra morgenrutiner til weekendens eventyr. Det kan være utrolig givende for den, der ønsker en interaktiv hund, men kræver også meget tid, engagement og ressourcer.

Nye ejere bør være forberedt på en hvalp, der både er klog og livlig. Det første år må du regne med at bruge meget tid på grundtræning, socialisering og passende mængder motion. Hverdagen med en ung Aussiedoodle kan indeholde:

- Flere korte træningspas fordelt over dagen  
- Overvåget leg for at styre energien og undgå, at hunden tygger på møbler eller sko  
- Regelmæssig træning i pelspleje for at skabe gode vaner  

En voksen Aussiedoodle trives som regel bedst med en tydelig hverdag og faste rutiner. Mange har det godt med aktivitet om morgenen, lidt hjernetræning i løbet af dagen og en ny gåtur eller legestund om aftenen. Hvis du arbejder lange dage væk hjemmefra, bør du overveje hundelufter, hundedagpleje eller fleksible arbejdstider. Det er sjældent en race, der trives som ”havehund” med minimal kontakt.

Økonomisk ligger en Aussiedoodle ofte på niveau med, eller lidt over, andre mellemstore, aktive racer – især på grund af pelsplejen. Årlige omkostninger kan omfatte:

- Kvalitetsfoder tilpasset størrelse og aktivitetsniveau  
- Rutinemæssige dyrlægebesøg, vaccinationer, parasitforebyggende behandling og eventuel forsikring  
- Professionel grooming cirka hver 6.–8. uge, hvis du ikke selv står for klipningen  
- Træningskurser eller hundesport, især de første år  

Udstyr, der ofte fungerer godt til Aussiedoodles, er en veltilpasset sele til gåture, en stærk men let line og en behagelig seng et roligt sted. Da de kan lide mentale udfordringer, er forskellige aktiveringslegetøj, puslespil og holdbare tyggeben meget nyttige. Mange ejere investerer også i en langline til sikker indkaldstræning og reflekser/lysudstyr til ture i mørke, da Aussiedoodles ofte er friske også om aftenen.

Når det gælder bolig, kan Aussiedoodles tilpasse sig meget – fra hus med have til velplanlagte lejligheder – så længe deres behov for motion og stimulering dækkes. En indhegnet have er ideel til fri leg, men erstatter ikke rigtige gåture og planlagte aktiviteter. Indendørs vil de som regel være der, hvor familien er – ikke lukket inde i et separat rum.

Familier, der overvejer Aussiedoodle, bør se ærligt på deres livsstil. Hvis du kan lide friluftsliv, træning og at have hunden med i det meste, du laver, kan racen være en fantastisk makker. Hvis du derimod foretrækker en mere rolig, lavenergihund, kan en Aussiedoodle føles overvældende. De giver entusiasme, humor og masser af kærlighed – men også mudrede poter, legetøj overalt og en opmærksom følgesvend, der bemærker hver eneste bevægelse.

For det rette hjem er en Aussiedoodle utrolig givende at leve med. Deres arbejdsglæde, ofte lidt skøre humor og dybe tilknytning til deres mennesker skaber en særlig relation. Ved at investere i træning, pelspleje, sundhedspleje og mange fælles aktiviteter får man som regel mange år med en hund, der virker oprigtigt lykkelig for at dele din hverdag.

Aussiedoodle

Swedish Kennel Club

Norwegian Kennel Club

Aussiedoodle er en intelligent og atletisk blanding mellem australian shepherd og puddel. Den er kærlig, meget menneskeorienteret og trives bedst, når den får træning, hundesport samt daglig mental og fysisk aktivering. Pelsen kan variere i krøllethed og farve, fælder moderat og kræver regelmæssig pelspleje for at undgå filtre.

Olde English Bulldogge vs Aussiedoodle

Egenskaber

Sammendrag

Lignende racer

For købere

For sælgere

Kat

Hund

Get a Pet