¶Indholdsfortegnelse
¶Kort fortalt
- Nova Scotia Duck Tolling Retriever, som oftest blot kaldes en toller, er en mellemstor apporterende fuglehund fra Canada og den mindste retrieverrace.
- Tolleren lokker vandfugle til ved at løbe og lege synligt langs bredden. Når fuglen er skudt, apporterer hunden den fra land eller vand.
- Racen lærer hurtigt og har stor arbejdslyst. Den passer bedst til en person, der vil træne regelmæssigt, ikke blot gå ture.
- En toller kan være en dejlig familiehund, men er sjældent det letteste valg for en uerfaren hundeejer. Det vigtige er, at du vil lære om hundetræning og kan skabe både aktivitet og ro.
- Pelsen er en vandafvisende dobbeltpels i røde eller orange nuancer. Hvide aftegninger er almindelige, men ikke et krav.
- Før du vælger hvalp, bør du kontrollere forældrenes led-, øjen- og DNA-resultater samt sundhed og temperament hos nære slægtninge.
¶Udseende og pels
Tolleren er en smidig, kompakt og muskuløs hund, som skal kunne arbejde udholdende både på land og i koldt vand. Idealhøjden er 48–51 centimeter for voksne hanner og 45–48 centimeter for voksne tæver. Som en vejledning vejer hanner 20–23 kilo og tæver 17–20 kilo, men vægt og knoglebygning skal altid passe til højden.
Den racetypiske pels består af middellangt dækhår og en blødere, tæt underuld. Den må være let bølget over ryggen, men er ellers lige. Farven går fra rød til orange, ofte med lysere faner. Hvide aftegninger kan sidde på halespidsen, poterne og brystet eller danne en blis. En hund uden hvide aftegninger er lige så racetypisk.
Pelsplejen er forholdsvis enkel, men dobbeltpelsen fælder og skal børstes eller redes regelmæssigt. Vær særlig omhyggelig med de fine hår omkring ørerne og med fanerne, hvor der lettere kommer filtre. Pelsen omkring poterne kan klippes, især så sne ikke sætter sig fast, mens den lange, buskede hale skal forblive uklippet. Hold også kløer og tænder i god stand.
¶Temperament og personlighed
Tolleren er som regel legesyg og energisk og vil gerne samarbejde og apportere. I Svenska Kennelklubbens sammenfatning af resultater fra adfærds- og personlighedsbeskrivelsen BPH lå de beskrevne tollere højt i legelyst og positiv energi. Socialitet og tryghed lå tættere på gennemsnittet, og variationen mellem individer var stor. Det er derfor klogere at vurdere forældrene og nære slægtninge end at forvente et bestemt temperament alene ud fra racenavnet.
Mange tollere er opmærksomme på deres fører og lærer hurtigt nye øvelser. Den samme lærenemhed betyder, at de også opfanger uklare regler, stress og gentagne aktiviteter, som skruer forventningen op. Den svenske raceklubs avlspolitik fremhæver især følsomhed over for stress og lyd samt tendens til at pibe. Nogle individer kommer med en lys, gennemtrængende lyd, når de bliver meget forventningsfulde, mens andre er langt mere stille.
Racen kan være venlig, men afventende over for fremmede. Reserveret betyder ikke bange eller truende. En ung hund har brug for rolige, positive erfaringer med mennesker, miljøer og håndtering, uden at man tvinger den til kontakt. Spørg opdrætteren, hvordan forældrene fungerer i hverdagen: Kan de hilse uden at blive overgearede, falde ned efter aktivitet og finde ro i et nyt miljø?
¶Træning og motion
En toller skal regelmæssigt have mulighed for at bruge krop, næse og hoved. Behovet kan ikke reduceres til et fast antal minutter, som skal passe til alle voksne hunde. Vurder i stedet, om hunden får en gennemtænkt blanding af konditionstræning, rolige snuseture, apportering eller søgearbejde, hverdagstræning og restitution. Målet er en hund, der gerne arbejder, når den bliver bedt om det, og kan hvile bagefter.
Korte, tydelige og belønningsbaserede træningspas passer ofte godt til racens hurtige indlæring. Jagtapportering, tollingjagtprøver, spor, næsearbejde, lydighed og agility giver hunden mulighed for at bruge sine evner, men den behøver ikke konkurrere. Hverdagsfærdigheder som ro, indkald, at følges roligt med føreren og at aflevere genstande er mindst lige så vigtige.
Træn ikke kun fart. Skift mellem ophidsende øvelser og pauser, rolige forflytninger og ventetid på en fast plads. Stop, mens hunden stadig kan tænke, og beløn evnen til at falde til ro. Hvis hunden piber, bliver upræcis, jager bevægelser eller har svært ved at hvile efter træningen, kan intensiteten være for høj, selv om den stadig vil fortsætte.
Hvalpe skal opbygge krop og selvtillid gradvist. Korte opdagelsesture, leg på varierede underlag og enkle næse- og kontaktøvelser passer bedre end lange løbeture eller gentagne kast med skarpe vendinger. Øg belastningen trin for trin, og vær opmærksom på, om hvalpen bliver træt under eller efter aktiviteten.
¶Sundhed
Tolleren er overordnet en funktionel race, men hvalpekøberen bør undersøge ledsundhed, øjne, immunrelaterede sygdomme og opdrætterens brug af racespecifikke DNA-test. En lang liste over test er ikke automatisk bedre end en omhyggeligt planlagt kombination. Resultater, familiehistorik og den svenske raceklubs aktuelle anbefalinger skal vurderes samlet.
Bed om at se begge forældres registrerede status for hofteledsdysplasi (HD) og parringens foreløbige HD-indeks. Den svenske raceklub, Tollarklubben, anbefaler et indeks på mindst 100. Spørg også efter resultater for albueledsdysplasi (AD) og en aktuel øjenundersøgelse. For progressiv retinal atrofi (prcd-PRA) og den neurologiske sygdom degenerativ encefalopati (DEN) anbefaler klubben, at mindst én af forældrene er DNA-testet fri eller arveligt fri.
CLAM er en nyere kendt, recessivt nedarvet hjertesygdom, som kan medføre tidlig død. Raceklubben anbefaler, at mindst én af forældrene er testet fri eller arveligt fri. Der findes også test for blandt andet juvenil Addisons sygdom (JADD) og CLPS, som kan give læbe- eller ganespalte og sammenvoksede tæer. JADD har ufuldstændig penetrans, hvilket betyder, at et DNA-resultat, som viser genetisk risiko, ikke er det samme som en sikker sygdomsdiagnose. Ved recessive varianter er formålet med testen at undgå en kombination, som kan give syge hvalpe, ikke automatisk at udelukke alle raske bærere fra avl.
Det svenske begreb “tollersyge” bruges som samlebetegnelse for to immunrelaterede sygdomme. Steroidresponsiv meningitis-arteritis (SRMA) er en form for hjernehindebetændelse, som oftest rammer unge hunde, normalt mellem 6 og 18 måneder, med pludselig feber, nakkesmerter og nedsat almentilstand. Immunmedieret reumatisk sygdom (IMRD) rammer oftere hunde mellem to og seks år og kan give stivhed efter hvile, skiftende halthed og problemer med at rejse sig, gå på trapper eller springe. Søg hurtigt dyrlæge ved sådanne tegn, og spørg opdrætteren om autoimmune diagnoser hos forældre, søskende og tidligere afkom.
¶Historie og oprindelse
Nova Scotia Duck Tolling Retriever blev udviklet på Nova Scotia-halvøen i Canada i begyndelsen af 1800-tallet. Målet var en hund, som både kunne lokke vandfugle tættere på jægeren og apportere skudt fugl. Racens fulde navn beskriver dermed stedet, arbejdsmåden og opgaven.
Under tolling arbejder hunden langs vandkanten, mens jægeren holder sig skjult. Jægeren kaster små genstande, som hunden henter; hunden forsvinder ud af fuglenes synsfelt og dukker så op igen. Bevægelsen vækker ændernes nysgerrighed og trækker dem tættere på. Efter skuddet sendes den samme hund ud for at apportere. Legelyst, arbejdslyst, svømmeevne og sikker apportering er derfor centrale raceegenskaber.
Kilderne beskriver forskelligt, hvilke hundetyper der indgik i den tidlige avl. Det dokumenterede er vigtigere: Tolleren blev udviklet som en canadisk, arbejdende apportør til vandfuglejagt, ikke som en lille udgave af en golden retriever.
¶At leve med racen
Tolleren passer bedst i et hjem, hvor træning og fælles aktiviteter er en del af hverdagen, men hvor hunden også får uforstyrret søvn og hjælp til at falde til ro. Lejlighed eller hus er ikke det afgørende. Vigtigere er det, om du kan give hunden daglig fysisk og mental aktivitet, har tid til våde ture og pelspleje og kan holde fast i rutinerne i travle uger.
Med børn gælder de samme grundregler som for andre hunde: En voksen skal være til stede sammen med små børn, og hunden skal have et trygt hvilested, hvor den får lov at være i fred. En ung, energisk toller kan blive voldsom i leg. Det kan fungere at bo med katte og andre hunde, men jagtlyst, legestil og tidligere erfaringer varierer. Sørg for rolige introduktioner, brug afstand og børnegitre, og lad ikke hvalpen øve sig i at jage.
Alenetid skal læres gradvist, når hunden føler sig tryg i hjemmet. Begynd med meget korte perioder, og øg kun, så længe hunden kan hvile uden uro, gøen eller ødelagte ting. Svenske retningslinjer for dyrevelfærd siger desuden, at hunde bør luftes mindst hver sjette time om dagen og oftere som hvalpe og ældre. En hel arbejdsdag uden planlagt luftning og social kontakt er derfor ikke en god hverdagsløsning.
Tolleren passer til dig, hvis du vil opbygge et langsigtet samarbejde, sætter pris på en hurtig og legesyg hund og er indstillet på at træne både arbejdslyst og afslapning. Hvis du først og fremmest ønsker en ukompliceret selskabshund, som er tilfreds med almindelige gåture, vil en anden race sandsynligvis passe bedre.
¶Egenskaber
| Egenskab | Værdi |
|---|---|
| Racetype | Racekat/Hund |
| Aggressivitet | 3/5 |
| Børnevenlig | 3/5 |
| Energiveau | 4/5 |
| Pelsfældning | 3/5 |
| Sundhed | 4/5 |
| Intelligens | 4/5 |
| Pelsplejebehov | 2/5 |
| Læreevne | 4/5 |
| Gø-niveau | 2/5 |
| Højde | 45 – 51 cm |
| Vægt | 17 – 23 kg |
| Forventet levetid | 10 – 14 år |
¶Ofte stillede spørgsmål
Hvordan er temperamentet typisk hos en Nova Scotia Duck Tolling Retriever?
De er som regel energiske, intelligente og kærlige over for deres familie og knytter ofte et stærkt bånd til én person. Mange er reserverede eller afventende over for fremmede, men sjældent aggressive. Deres store arbejdsvilje og hurtige opfattelsesevne betyder, at de trives bedst, når de får regelmæssig træning, leg og opgaver at løse.
Hvor meget motion har en Nova Scotia Duck Tolling Retriever egentlig brug for hver dag?
De flesta vuxna behöver minst 60–90 minutters fysisk aktivitet om dagen, plus mental stimulering. Det kan for eksempel være raske gåture, apportlege, svømning og træningspas. Får de ikke nok aktivitet, kan de blive understimulerede, gøende og destruktive.
Er Nova Scotia Duck Tolling Retrievers gode familiehunde, og hvordan er de sammen med børn?
De kan være fremragende familiehunde i aktive hjem med respektfulde, hundevante børn. De er legesyge og robuste, men kan blive overgearede, så det er vigtigt med opsyn og at lære børnene, hvordan de omgås hunden på en god måde. Konsekvent træning og tydelige rutiner hjælper dem med at falde til ro i et livligt familieliv.
Kommer Nova Scotia Duck Tolling Retrievers godt ud af det med andre hunde og kæledyr?
De trives ofte godt sammen med andre venlige hunde, især hvis de er blevet godt socialiseret fra en ung alder. Deres stærke jagt- og byttedrift betyder, at man måske ikke kan stole på dem sammen med smådyr som kaniner eller fugle. Grundige introduktioner og gennemtænkt håndtering anbefales i hjem med flere dyr.
Hvad er de mest almindelige helbredsproblemer hos Nova Scotia Duck Tolling Retriever?
De er tilbøjelige til at udvikle visse autoimmune sygdomme, hoftedysplasi, øjensygdomme og nogle gange epilepsi. Visse blodlinjerelaterede problemer, som autoimmun stofskiftesygdom i skjoldbruskkirtlen eller immunmedierede ledsygdomme, kan dukke op i middelalderen. Sundhedstestet avl og regelmæssige dyrlægekontroller er vigtige for tidlig opdagelse og behandling.
Hvorfor beskrives Nova Scotia Duck Tolling Retrievere nogle gange som gøende og/eller med høj arbejdstrang?
De er avlet som arbejdende apporterende jagthunde, der bruger bevægelse og lyd til at lokke ænder til sig, hvilket kan betyde en del gøen, piben eller endda “skrig”, når de bliver opstemt. Deres stærke arbejdsmoral og intense fokus på apportering gør, at de ofte har brug for mere aktivitet og stimulering, end mere almindelige hundeejere typisk forventer.
Hvor meget pelspleje kræver en Nova Scotia Duck Tolling Retriever?
De har en dobbelt pels, som fælder året rundt og ekstra meget ved sæsonskifte. Som regel er det nok at børste dem en gang om ugen for at holde løse hår under kontrol og undgå filtre, men i fældningsperioderne kræves mere hyppig pelspleje. Indimellem kan de også have brug for et bad, og regelmæssig pleje af ører og kløer fuldender deres rutine.
Kan en Nova Scotia Duck Tolling Retriever bo i lejlighed eller et lille hus?
De kan godt tilpasse sig mindre boliger, hvis deres behov for motion og mental stimulering opfyldes hver dag. Regelmæssig tid udendørs, mulighed for at løbe frit på sikre områder og struktureret træning er afgørende. Uden dette niveau af engagement risikerer de at føle sig indespærrede og udvikle adfærdsproblemer.
Er Nova Scotia Duck Tolling Retrievere nemme at træne for førstegangsejere?
De er meget lærenemme og hurtige at træne, men kan også være følsomme og intense, hvilket kan overraske nybegyndere. De reagerer bedst på konsekvente, belønningsbaserede metoder og en tydelig struktur. Førstegangs-ejere, som er villige til at bruge tid på træningshold og daglig træning, har som regel større succes med racen.
Hvad adskiller en Nova Scotia duck tolling retriever fra en golden retriever og andre retrievere?
De er som regel mindre, mere smidige og ofte mere reserverede over for fremmede end mange større retrievere. Deres ”tolling”-adfærd, hvor de leger og løber frem og tilbage langs strandkanten for at lokke vandfugle tættere på, er unik blandt jagthunde. Mange har også en mere intens, energisk arbejdsmåde, som kræver et særligt aktivt hjem.¶Sammenligninger med andre racer
Sammenlign Nova Scotia Duck Tolling Retriever med andre racer, og se forskelle i temperament, aktivitetsniveau og pleje, så du kan træffe et trygt valg. Vis alle sammenligninger
