## Hurtige fakta

- Urgammel selskabshund, som menes at have charmeret adel og købmænd rundt om Middelhavet i århundreder  
- Lille, men robust dværghund med lang, hvid, silkeblød pels uden underuld  
- Meget hengiven og menneskeorienteret, beskrives ofte som en ”burrehund”, der vil være tæt på sin ejer  
- Tilpasser sig både lejlighed og hus, så længe den får daglige gåture og mental stimulering  
- Kræver regelmæssig pelspleje og tandpleje, men har ofte lang levetid, hvis den passes godt  

## Udseende & Pels

Malteser er en lille dværghund, men der er mere substans i denne race, end mange først tror. Under den flagrende, hvide pels gemmer der sig en kompakt, velafbalanceret lille krop med god konstruktion og overraskende smidighed. Voksne Maltesere er typisk omkring 20–25 centimeter høje ved manken, med kun små forskelle mellem hanner og tæver. De må aldrig se skrøbelige eller spinkle ud. En velavlet Malteser føles solid, når du løfter den, med lige ryg, velansat hale og et velproportioneret hoved.

Hovedet er et af racens store kendetegn. Kraniet er let hvælvet med et tydeligt, men blødt stop, mørke, runde øjne og en sort næse, der træder frem mod den hvide pels. Udtrykket er vågent, mildt og intelligent. Ørerne er hængende og dækket af lang pels, der flyder sammen med resten af pelsen. Næsen skal ikke være ekstremt kort, hvilket gavner både vejrtrækning og tandhelbred.

Pelsen er en af hovedgrundene til, at mange forelsker sig i Malteser. Den er lang, glat og silkeagtig i strukturen, uden ulden underuld. Ifølge racestandarden skal pelsen være rent hvid, selv om en meget svag citron- eller elfenbensfarvet nuance nogle gange kan ses på ørerne. Fordi underuld mangler, oplever mange allergikere Malteser som mere tålelige end racer, der fælder meget, selv om ingen hund kan garanteres at være helt allergivenlig.

I fuld pels kan håret nå ned til jorden og flyde smukt omkring hunden, især i udstillingsringen. Hjemme vælger mange selskabsejere dog en kortere ”puppy cut” for nemmere pleje. En fuld pels kræver daglig vedligeholdelse. Det indebærer typisk:

- At børste og rede pelsen forsigtigt hver dag for at undgå filtre  
- At tjekke bag ørerne, i armhulerne og omkring halen, hvor der nemt dannes knuder  
- At bruge en udredningsspray for at undgå, at de fine hår knækker  

Regelmæssige bade er vigtige, typisk hver anden til tredje uge afhængigt af livsstil. Skyl altid grundigt, og tør pelsen helt for at undgå hudirritation. Fordi håret omkring øjnene er hvidt, kan tåreflåd give misfarvninger. Mange ejere tørrer forsigtigt øjenområdet dagligt med en fugtig klud og holder håret kortklippet for at mindske irritation. Håret på poterne og omkring trædepuderne bør også klippes, da det giver bedre fodfæste og mindsker spredning af snavs i hjemmet.

Selv om udstillingspelsen er imponerende, behøver du ikke have dårlig samvittighed, hvis du foretrækker en kortere og mere praktisk frisure. En velplejet Malteser med kortere pels er ofte langt mere komfortabel for en travl familie. Det vigtigste er, at pelsen er ren, fri for filtre og bliver børstet ofte nok til, at hunden er bekvem, og huden har det godt.

## Temperament & Personlighed

Malteser er i århundreder blevet avlet som selskabshund, og det mærkes tydeligt i hverdagen. Dette er en hund, som virkelig trives med at være sammen med mennesker. De fleste Maltesere vil gerne sidde på skødet, følge dig fra rum til rum og sove tæt på dig om natten. De knytter meget stærke bånd til deres ejere og kan være overraskende følsomme over for ændringer i stemning eller rutiner.

I en familie er Malteser ofte en glad og livlig lille personlighed. Mange er legesyge langt op i årene og sætter pris på blide lege og korte ”zoomieture” rundt i stuen. Sammen med børn kan de være kærlige og tålmodige, men den lille størrelse gør opsyn afgørende. Små børn skal lære at håndtere en lille hund varsomt. Hård leg, ryk eller at tabe hunden kan let føre til skader. I familier, hvor børnene er rolige og respektfulde, bliver Malteser som regel en trofast lille ven, der gerne deltager i højtlæsning på sofaen eller stille leg på gulvet.

Over for fremmede kan racen variere fra udadvendt og social til lidt reserveret. En velsozialiseret Malteser hilser ofte gæster med logrende hale og nysgerrighed. Andre kan holde sig lidt i baggrunden, gø for at advare deres ejere og så langsomt tø op. Tidlig eksponering for forskellige mennesker, lyde og miljøer hjælper dem med at udvikle tryghed. Trods deres størrelse fungerer mange Maltesere overraskende godt som ”vagthund” i hjemmet og fortæller gerne, at der kommer besøg, med en tydelig, lys gøen.

Med andre dyr går det som regel godt, når introduktionerne foregår på den rigtige måde. De trives ofte med andre små hunde og kan fungere sammen med større hunde, der er rolige og forsigtige. Deres djærvhed kan dog give problemer, hvis de udfordrer store, voldsomme hunde. Når det gælder katte, lever mange Maltesere fredeligt sammen med dem, især hvis de er vokset op sammen fra tidlig alder. Deres legesyge kan enten glæde en social kat eller irritere en, der foretrækker ro, så introduktioner bør ske gradvist.

Et af de hyppigere problemer i racen er separationsangst. Fordi de elsker at være tæt på deres mennesker, kan Maltesere blive stressede, når de efterlades alene i længere perioder. Det kan vise sig som gøen, piben, ødelæggende tyggen eller urenlighed indendørs. At opbygge selvstændighed allerede som hvalp er en stor hjælp. Korte, positive adskillelsesperioder, sikre tyggelegetøj samt rolige afskeder og hjemkomster er gode strategier.

Et andet problem, nogle ejere oplever, er overdreven gøen. Malteser er årvågen og opmærksom, hvilket kan udvikle sig til gøeri, hvis det ikke håndteres. At lære et ”tyst”-signal, give hunden tilstrækkelig mental stimulering og undgå at forstærke gøen (for eksempel ved at styrte til hver gang hunden giver lyd) er vigtigt. Trods disse udfordringer beskriver de fleste, der lever med Malteser, dem som sjove, kærlige, kloge og ufortrødent loyale. Det er små hunde med store personligheder, og de trives bedst i hjem, hvor deres følelsesmæssige behov tages alvorligt.

## Træning & Motion

Selv om Malteser er en dværghund, må den aldrig betragtes som legetøj eller modeaccessory. Det er en intelligent hund, som har stor gavn af træning og regelmæssig motion. Den gode nyhed er, at deres størrelse og vilje til samarbejde med mennesker gør dem meget taknemmelige at træne, også for førstegangs-ejere, forudsat at metoderne er venlige og konsekvente.

Malteser reagerer bedst på positiv forstærkning. Det betyder, at man bruger godbidder, ros, legetøj og leg i stedet for hårde korrektioner. De kan være ret følsomme, og hævede stemmer eller hårdhændet behandling fører ofte til, at de ”lukker ned” eller bliver urolige. Korte, sjove træningspas fungerer bedst. Mange ejere oplever, at tre til fem minutter flere gange dagligt giver bedre resultater end én lang session. Da Maltesere ofte er madmotiverede, kan små godbidder være stærke belønninger, men portionsstørrelsen skal holdes nede for at undgå overvægt.

Grundlæggende lydighed som sit, dæk, indkald og at gå pænt i snor bør læres tidligt. Renlighedstræning kan kræve ekstra tålmodighed med små racer, da de har små blærer og skal tisse ofte. En konsekvent rutine og nøje opsyn indendørs gør en stor forskel. Nogle ejere bruger hvalpepads indendørs i starten og går gradvist over til, at hunden kun besørger udendørs, efterhånden som den bliver ældre. At bevare roen og undgå straf ved uheld hjælper hunden med at lære hurtigere.

Når det gælder motion, behøver Malteser ikke langdistanceløb, men de er heller ikke tilfredse med blot at blive båret rundt. De fleste voksne trives med én til to moderate gåture om dagen kombineret med leg og mental træning. En typisk dag kan indeholde:

- En 20–30 minutters gåtur om morgenen i hundens eget tempo  
- Korte træningspas eller problemløsningslege i løbet af dagen  
- Yderligere en kortere gåtur eller legestund om aftenen  

De kan godt lide interaktive lege som apport med et blødt stykke legetøj, godbidssøg indendørs eller at lære simple tricks. Mange Maltesere er velegnede til aktiviteter som rallylydighed, heelwork to music og endda agility, så længe udstyret tilpasses deres størrelse. Sådanne aktiviteter styrker båndet mellem hund og ejer og giver værdifuld mental stimulering.

På grund af den lille krop bør man undgå for hårde eller belastende aktiviteter. At hoppe ned fra møbler, løbe meget på trapper eller springe ud af favnen kan give skader. Ramper eller små trapper til sofa og seng kan være en stor hjælp. Gåture på varieret underlag som græs, grus og skovstier hjælper med at styrke musklerne og holde leddene sunde uden for stor belastning.

I varmt vejr bør motionspas være korte, og dagens varmeste timer undgås, især hvis din Malteser har fuld pels. I koldt eller vådt vejr kan de have glæde af et tyndt, vandtæt dækken for at holde sig tilpas. Det vigtigste er, at Malteser får lov at være aktiv og mentalt engageret, men altid inden for sikre rammer for dens størrelse. En Malteser, der får brugt både krop og hjerne, er som regel roligere, gladere og lettere at leve med.

## Sundhed

Malteser er generelt en langlivet race, og mange individer bliver langt over ti år med god pasning. Men som alle racer har de visse sundhedsproblemer, som kommende ejere bør kende til. Seriøse opdrættere arbejder aktivt på at mindske risikoen gennem omhyggeligt avlsvalg og relevante sundhedstests.

Et almindeligt problem hos små racer er tand- og tandkødssygdomme. Malteserens lille mund og tætsiddende tænder gør, at tandsten, tandkødsbetændelse og parodontose let kan opstå, hvis det ikke forebygges. Daglig, eller i det mindste regelmæssig, tandbørstning med hundetandpasta anbefales kraftigt. Regelmæssige kontroller hos dyrlægen og professionel tandrensning efter behov hjælper med at forebygge alvorligere problemer, såsom infektioner, der kan påvirke hjerte, nyrer eller lever.

Patellaluksation, hvor knæskallen hopper ud af sin normale position, er en anden tilstand, man ser i racen. Det kan give periodisk halthed, ”skuttende” skridt eller ubehag ved bevægelse. I milde tilfælde kan vægtkontrol og tilpasset motion være tilstrækkeligt. Sværere tilfælde kan kræve kirurgisk behandling. Opdrættere kan lade deres hunde undersøge og gradere for knæproblemer for at mindske forekomsten.

Nogle Maltesere kan også have tilbøjelighed til:

- Legg-Calvé-Perthes sygdom, som angriber hofteleddet hos unge småhunde  
- Øjenproblemer som tåreflåd med misfarvning, tørre øjne eller grå stær hos ældre hunde  
- Kollapset trachea, hvor luftrøret svækkes, hvilket kan give hoste eller vejrtrækningsbesvær  

God avlsetik og regelmæssig dyrlægekontrol mindsker risikoen og følgerne af disse tilstande. Det er vigtigt, at nye ejere vælger opdrættere, som er åbne om sundheden hos deres hunde, og som følger anbefalede sundhedsprogrammer, hvor sådanne findes. Selv om detaljerne varierer mellem lande, er knæledsundersøgelse, øjenundersøgelse og generelle helbredschecks af avlsdyr almindelige.

At holde den rette kropsvægt er afgørende for Malteser. Ekstra kilo belaster led og hjerte unødigt. At afmåle foderportioner, begrænse godbidder og holde hunden aktiv er enkle, men effektive tiltag. Et foder af høj kvalitet, tilpasset hundens alder og størrelse, sammen med fri adgang til frisk vand, støtter den generelle sundhed.

Forebyggende rutinepleje må ikke glemmes. Det omfatter vaccinationer efter lokale anbefalinger, forebyggende behandling mod parasitter og regelmæssige sundhedstjek. Da Maltesere ofte bliver gamle, bliver seniorkontrol vigtigere senere i livet. Årlige eller halvårlige kontroller med blodprøver, tandsstatus og vurdering af bevægelighed hjælper med at opdage problemer tidligt, hvor de oftest er lettere at håndtere.

Med opmærksom pasning kan mange Maltesere leve et langt og behageligt liv fra hvalp til senior. Ejere, der er villige til at bruge tid på pelspleje, tandpleje, vægtkontrol og dyrlægebesøg, oplever ofte, at deres lille følgesvend forbliver frisk, klar i blikket og fuld af personlighed langt op i årene.

## Historie & Oprindelse

Malteser er en af de ældst kendte selskabshunds­racer, og dens tidlige historie er en blanding af fakta, handelsruter og myter. Sikkert er det, at små hvide skødehunde har fandtes omkring Middelhavet i mange århundreder. De var særligt forbundet med havne og handelspladser, hvor varer og idéer bevægede sig mellem forskellige kulturer. Navnet antyder en forbindelse til øen Malta, men historisk er betegnelsen til tider blevet brugt bredere om dele af Middelhavsområdet.

Oldtids­skrifter og kunstværker fra civilisationer som grækerne og romerne viser små, forfinede hunde, der ligner nutidens Malteser meget. Disse hunde blev ofte holdt af adelsdamer og rige familier. De blev værdsat for deres skønhed, milde temperament og evne til at give varme og trøst. Nogle beskrivelser nævner endda, at de blev båret i ærmer eller kapper – et tegn på deres høje status i hjem, hvor luksus og forfinelse var vigtige.

Med tiden spredte disse små hunde sig over Europa, ofte som gaver mellem overklassens familier. De optræder på malerier i aristokratiske hjem, hvor de typisk er afbildet på puder eller i skødet på elegant klædte damer. Deres rolle var tydelig: De var selskabshunde, ikke arbejdshunde. Mens andre racer blev udviklet til hyrdearbejde, jagt eller vagt, blev Malteser forædlet til at være en behagelig og smuk selskabshund i hjemmet.

Da hundeavlen blev mere formaliseret i 1800- og begyndelsen af 1900-tallet, begyndte forskellige små, hvide selskabshunde at blive opdelt i tydelige racer. Malteser fik sin moderne form gennem nøje udvælgelse med fokus på størrelse, pels og temperament. Rasklubber og kennelklubber hjalp med at definere standarden og bevare racens særpræg. Den lange, hvide, silkebløde pels blev et kendetegn, ligesom det milde udtryk og det venlige sindelag.

Gennem alle disse forandringer har Malteserens grundlæggende formål forblevet det samme. Det har aldrig været en race avlet til markarbejde eller tunge opgaver. I stedet er Malteser altid blevet værdsat for det tætte bånd til mennesker, sin livlige charme og sin rolle som kilde til trøst og selskab. I dag findes racen i hjem over hele verden. Den ses stadig i udstillingsringen, hvor opdrættere viser deres arbejde med at bevare type og kvalitet. Samtidig lever utallige Maltesere som højt elskede familiehunde i både by og på land.

I det moderne liv passer Malteser ind i mange forskellige livssituationer. De er populære hos ældre, der sætter pris på den håndterbare størrelse og det blide temperament, såvel som hos familier, der ønsker en lille hund, som trives med at være en del af hverdagens aktiviteter. Fra antikkens middelhavshavne til nutidens lejligheder har Malteser bevaret sin identitet som en charmerende, menneskeorienteret selskabshund.

## At leve med racen

At dele hverdagen med en Malteser er meget givende, men indebærer også ansvar, som kommende ejere bør forstå på forhånd. Dette er ikke en race, der trives med at blive efterladt alene lange dage eller behandlet som pynt. En Malteser vil være en del af dine rutiner – sidde ved siden af dig, når du arbejder, følge med på gåture og hygge om aftenen derhjemme.

Tidsforbruget er betydeligt, især til pelspleje og samvær. Selv om du vælger en kortere selskabsfrisure i stedet for fuld udstillingspels, har Malteser stadig brug for regelmæssig børstning, bad og pelsvedligeholdelse. Regn med at bruge lidt tid hver dag på at gennemgå pelsen, tørre øjnene og sikre, at der ikke er opstået filtre. Ugentlige eller 14-dages bade, kloklip, ørerensning og tandbørstning kræver også engagement. Mange ejere booker desuden regelmæssige tider hos professionel hundefrisør hver fjerde til ottende uge afhængigt af pelslængde og livsstil.

Økonomisk set er Malteser sjældent dyr i foder, takket være sin lille størrelse, men der er løbende udgifter at tage højde for. Årlige udgifter kan omfatte:

- Kvalitetsfoder tilpasset små hunde  
- Rutinemæssig dyrlægepleje, vaccinationer og parasitforebyggende behandling  
- Eventuelle tandrensninger i bedøvelse  
- Pelsplejeprodukter og udgifter til professionel grooming  
- Hundeforsikring, som mange vælger for tryghedens skyld  

Beløbene varierer mellem lande, men det er klogt at budgettere både for løbende pleje og uforudsete dyrlægeudgifter. Små hunde kan skades relativt let, og forsikring eller en opsparet buffer kan gøre svære beslutninger mindre belastende.

I dagligdagen passer Malteser som regel meget godt i lejlighed eller hjem uden stor have, så længe den får regelmæssige gåture og leg. Fordi de er lette at bære og transportere, er de ofte nemme rejsekammerater, både i bil og med offentlig transport. Mange ejere sætter pris på at kunne tage deres Malteser med på ferie eller dagsudflugter. Sikre seler, behagelige transporttasker og bløde tæpper hjælper hunden med at føle sig tryg, når I er på farten.

Derhjemme er det en god idé at tilpasse miljøet til en lille hund. Hundetrapper eller ramper til sofa og seng kan forebygge skader fra hop. Gitre kan begrænse adgang til trapper eller rum, hvor hunden kan være udsat for risici. Små racer fryser ofte lettere, så en hyggelig seng, bløde tæpper og eventuelt en varm frakke til vinterture er fornuftige investeringer.

Mentalt har Malteser mindst lige så stort behov for opmærksomhed som fysisk. De er som regel mest tilfredse, når de har en form for ”opgave”, selv om det bare er at udføre tricks, gå til træning eller være din følgesvend i dagligdagens gøremål. Aktiveringslegetøj, problemløsningsspil og rolige legestunder modvirker kedsomhed. For lidt stimulering kan føre til gøen, klæbende adfærd eller destruktivitet.

Nye ejere bør være parate til at sætte grænser venligt, men fast fra begyndelsen. Det kan være fristende at lade en sød Malteserhvalps adfærd passere, som man ikke ville acceptere fra en større hund – som konstant gøen, spring på mennesker eller at vogte skødet. Tidlig træning og klare rutiner hjælper med at forhindre, at det udvikler sig til problemer. Husk, at lille ikke betyder mindre hund. En Malteser bliver tryggere og mere afslappet, når den forstår, hvad der forventes, og kender sin plads i familien.

For den, der kan tilbyde tid, omsorg og konsekvent pleje, er livet med en Malteser ofte dybt tilfredsstillende. Deres loyalitet, legesyge temperament og stærke behov for nærhed skaber et tæt bånd. Mange ejere fortæller, at når de først har haft en Malteser, er det svært at forestille sig livet uden denne lille, men livlige selskabshund ved sin side.

Malteser

The Kennel Club (UK)

Svenska Kennelklubben (Swedish Kennel Club)

Fédération Cynologique Internationale (FCI)

Malteser er en lille, robust selskabshund med lang, hvid, silkeblød pels og udtryksfulde mørke øjne. Den er kærlig og meget menneskeorienteret og tilpasser sig godt til livet i lejlighed, hvis den får daglige gåture. Den har brug for regelmæssig pelspleje, tandpleje og skånsom træning og lever ofte et langt og aktivt liv.

## Hurtige facts

- En af de mindste terriere, men fuld af selvtillid og personlighed.  
- Avlet som en hårdtarbejdende rotte­jæger på gårde og i stalde og har derfor stadig stor lyst til at jage og udforske.  
- Særligt kendetegnende er de opretstående ører og det let rævelignende udtryk, som giver et vågent og opmærksomt blik.  
- Vejrbestandig, strid “vask og gå”-pels, som kræver regelmæssig soignering frem for tung pelspleje.  
- Generelt robust og langlivet, og ofte legesyg og livlig langt op i seniorårene.  


## Udseende & Pels

Norwich terrier er en lille, kompakt hund, men mange bliver overraskede over, hvor fast og solid den føles, når man løfter den. Idealhøjden ligger omkring 25–26 centimeter i skulderhøjde, med en vægt på 5–6 kilo, selv om nogle sunde hunde kan ligge lige uden for dette spænd. Kroppen er kort og godt bygget, med god benstamme og substans. Intet hos en Norwich terrier skal virke spinkelt eller fint. Den er avlet som arbejdsterrier, så helhedsindtrykket skal være en lille, men kapabel hund, der kan komme ind i trange rum og alligevel stå fast på jorden.

Hovedet er et af racens mest charmerende træk. Norwich terrier har let hvælvet kranie, kraftigt næseparti og tydeligt stop. De mørke, ovale øjne er klare og meget udtryksfulde og giver ofte et nysgerrigt, lidt frækt indtryk. De middelstore, opretstående ører sidder bredt fra hinanden og bæres lige op, hvilket bidrager til det alerte, rævelignende udtryk, som mange ejere forelsker sig i. Halen er normalt mellemlang, højt ansat og bæres glad, når hunden er i bevægelse, men den må ikke ringles ind over ryggen.

Pelsen er en stor del af racens karakter. Norwich terrier har en strid, lige og vejrbestandig dækpels med en tættere, blødere underuld. Kroppens pels skal føles fast og næsten trådagtig at røre ved, aldrig blød eller luftig. Omkring hals og skuldre ses ofte en kraftigere krave, som giver et svagt løvelignende indtryk, mens håret på hoved og ører er kortere og glattere, med nok hår på næsen til at danne bløde knurhår, men ikke et egentligt skæg.

Godkendte farver er:

- Rød, fra lyst hvede til dybt rød  
- Sort og tan  
- Grizzle (gråsprængt)  
- Hvedefarvet  

Hvite aftegninger er ikke typiske og ses helst ikke i udstillingsringen, selv om en lille hvid plet ikke er usædvanlig hos selskabshunde.

Pelsplejen hos Norwich terrier er forholdsvis let sammenlignet med mange andre racer, men det er vigtigt at bevare den rette struktur. Regelmæssig børstning, cirka to til tre gange om ugen, hjælper med at fjerne løse hår og modvirker filtre, især omkring kraven og bagparten. En karte (slicker-børste) og en metalkam fungerer som regel godt. Mange ejere lærer også det grundlæggende i trimning (handstripping), som indebærer, at man nænsomt plukker død dækpels ud med fingrene eller trimkniv. Det gør, at pelsen forbliver strid og vejrbestandig. Klipning er mulig på rene selskabshunde, men har tendens til at gøre pelsen blødere og mere tilbøjelig til at filtre og samle snavs.

Bad bør kun gives efter behov, da hyppige bade kan fjerne de naturlige fedtstoffer, som beskytter hud og pels. En mild hundeshampoo, efterfulgt af grundig skylning og tørring, er som regel nok. Tjek ørerne jævnligt for voks og snavs, klip kløerne hver anden til fjerde uge, og hold øje med tænderne. Deres små mund kan let danne tandsten, så regelmæssig tandbørstning er en stor hjælp. Med fornuftig pleje og hensyn til pelsens struktur forbliver Norwich terrier en pæn, praktisk lille hund, som altid ser klar ud til næste eventyr.  


## Temperament & Personlighed

Livet med en Norwich terrier er sjældent begivenhedsløst. Det er en stor personlighed i en lille krop, ofte beskrevet som frygtløs, arbejdsivrig og fuld af påfund. Samtidig er en velavlet og godt socialiseret Norwich også kendt for at være mere let at omgås og mindre “skarpt” tempereret end nogle andre terrierracer. De knytter sig ofte meget stærkt til deres familie og vil helst være med i alt, hvad der foregår i hjemmet, ikke stå ved siden af og se på.

Hjemme følger Norwich terrieren gerne sine mennesker fra rum til rum og er altid interesseret i, hvad der sker. Mange beskriver dem som “skygger med mudrede poter”. De elsker at krybe op i sofaen efter en god gåtur eller legestund, og selv om de bestemt er aktive, bliver energiniveauet sjældent overdrevet, så længe behovet for motion og hjernetræning bliver dækket. Indendørs kan de være forholdsvis rolige, men de slår om til fuldt “vagttjeneste”-niveau, så snart det ringer på døren, eller et egern vover sig ind i haven.

Med børn er Norwich terrier som regel kærlige og legesyge, især hvis de er vokset op sammen. Deres robuste krop og trygge natur gør dem ofte mere tolerante over for larm og uro i familielivet end nogle andre små racer. Samtidig er de stadig små hunde og skal behandles med respekt. Mindre børn skal lære at håndtere hunden nænsomt, og samværet bør altid overvåges for at undgå uheld som hårdhændet tag eller at nogen falder oven på hunden. Når de behandles venligt, bliver mange Norwich terriere fremragende barndomsvenner, som gerne deltager i lege og elsker at være en del af familiens rutiner.

Over for andre hunde kan Norwich terrier være sociale, hvis de introduceres fornuftigt og socialiseres fra hvalpealderen. De er terriere, så de trækker måske ikke sig tilbage, hvis de bliver udfordret, men de fleste er ikke naturligt stridslystne. Man bør være forsigtig sammen med meget større og voldsomme hunde for at undgå skader. Over for katte og smådyr kan deres stærke jagtinstinkt være en udfordring. Nogle Norwich lever fredeligt med en kat, de er vokset op med, men vilde dyr og små pelsdyr som hamstre eller kaniner vækker ofte deres naturlige jagtlyst.

Almindelige udfordringer hænger ofte sammen med terrierarven. Norwich terrier kan lide at gø for at fortælle, at nogen kommer, eller at de har hørt noget interessant, hvilket gør dem til gode små vagthunde, men kan skabe problemer med naboer, hvis man ikke styrer det fra starten. De graver gerne i haven på jagt efter indbildte byttedyr, og deres nysgerrighed kan lokke dem til at følge en spændende duft under hegnet. God indhegning og opsyn i haven er derfor vigtig. Separationsangst kan forekomme hos hunde, der efterlades alene mange timer, da de trives bedst med selskab. En Norwich terrier er mest lykkelig, når den får lov at dele livet tæt med sine mennesker, ikke når den behandles som et dekorativt tilbehør.  


## Træning & Motion

Norwich terrier er intelligente og motiverede hunde, men de har også et strejf af terrier-selvstændighed. For at få succes med træningen kræves ofte tålmodighed, konsekvens og en god portion humor. De reagerer meget godt på positiv forstærkning, hvor man bruger godbidder, legetøj og ros som belønning. Hårde irettesættelser eller kraftig håndtering kan skade tilliden og gøre dem stædige eller utrygge i stedet for samarbejdsvillige.

Grundlæggende lydighed bør påbegyndes tidligt, helst fra den dag, hvalpen kommer hjem. Korte, varierede træningspas fungerer bedst, da Norwich terrier mister interessen, hvis det bliver for ensformigt. Enkle signaler som “sit”, “dæk”, “kom” og “lad være”/“slip” er vigtige, ligesom en sikker indkaldelse. På grund af deres instinkt til at jage smådyr er en pålidelig indkaldelse en af de mest værdifulde færdigheder, du kan lære. Mange ejere oplever, at en lang line udendørs i indlæringsfasen giver hunden en vis frihed, men samtidig holder alle sikre.

Mental stimulering er mindst lige så vigtig som fysisk motion. Norwich terrier kan lide at løse problemer, så lege og træning, hvor de skal tænke, kan være meget tilfredsstillende. De kan ofte godt lide:

- Klikkertræning af tricks og sjove adfærdsmønstre  
- Nose work-lignende lege, som at lede efter skjulte godbidder eller legetøj  
- Aktiveringslegetøj og foderpuslespil  
- Begynderniveau i agility eller rallylydighed  

Formelle hundesportsgrene er ikke et krav, men kan være et fremragende afløb for en energisk Norwich og en god måde at styrke båndet mellem hund og ejer på.

Når det gælder motion, er Norwich terrier mere aktiv, end størrelsen antyder. De fleste voksne har brug for omkring en til halvanden times daglig aktivitet, fordelt på gåture, leg og fri udforskning. En typisk dag kan indebære en rask morgentur, leg eller træningspas om eftermiddagen og en kortere aftentur. De sætter ofte pris på at løbe løse på sikre, indhegnede områder. Mange Norwich elsker at jage bolde og lege trækkeleg, og nogle kan lide at soppe eller svømme i sikkert vand, når de er introduceret roligt.

Unge hvalpe skal ikke motioneres for meget, da skelet og led stadig udvikles. Korte, hyppige ture og rolig leg er bedre end lange vandringer. Efterhånden som hunden modnes, kan man gradvist øge både distance og intensitet. Voksne Norwich terrier nyder ofte længere skovture og orker overraskende meget, men det er klogt at opbygge konditionen gradvist og være opmærksom i meget varmt vejr, da deres små kroppe kan overophede hurtigere end en større, mere langbenet race.

Da de er kloge og nogle gange lidt vel selvsikre, udnytter Norwich terrier gerne inkonsekvens. Tydelige regler og faste rutiner hjælper dem med at forstå, hvad der gælder. Beslut for eksempel tidligt, om hunden må være i sofa eller seng – og hold fast i beslutningen. Mange ejere oplever, at burtræning er et godt hjælpemiddel til hvilestunder og til at skabe et trygt sted, især i hvalpetiden. Når træningen er sjov, varieret og retfærdig, bliver Norwich terrieren som regel en glad og ivrig makker, der gerne viser, hvad den har lært.  


## Sundhed

Norwich terrier betragtes generelt som en robust og sund race, især sammenlignet med nogle større eller mere ekstremt fremavlede racer. Den moderate eksteriør, naturlige hale og funktionelle krop bevarer meget af den sundhed, der kræves hos en arbejdsterrier. Mange Norwich bliver langt over ti år, og 12–14 år er almindeligt, når de får god pleje, en fornuftig kost og passende motion.

Som alle racer har de visse sundhedsproblemer, der forekommer oftere end i hundebestanden som helhed. Ansvarlige opdrættere arbejder på at mindske disse risici gennem sundhedstests, gennemtænkt avl og nøje opfølgning på deres linjer.

Nogle kendte helbredstilstande i racen er:

- Åndedrætsproblemer, for eksempel øvre luftvejsproblemer og en tilstand kaldet Norwich Terrier Upper Airway Syndrome, som kan give rallende vejrtrækning, hoste-/harkelyde eller nedsat udholdenhed hos ramte hunde  
- Øjensygdomme, herunder grå stær (katarakt) og andre arvelige øjenproblemer  
- Patellaluksation (løse knæskaller), hvor knæskallen hopper ud af sin plads og kan give halthed eller et karakteristisk “hop­pende” gangmønster  
- Hofteledsdysplasi, mindre almindeligt i denne lille race end hos store hunde, men overvåges alligevel i flere lande  
- Tandproblemer, som hos mange små racer, inklusive tandstensdannelse og til tider tætsiddende tænder  

Anbefalinger for sundhedstests varierer mellem lande og kennelklubber, men kan omfatte øjenundersøgelse, knæundersøgelse og i visse regioner vurdering af luftveje og røntgen af hofter. Hvalpekøbere skal føle sig trygge ved at spørge opdrættere, hvilke tests de foretager, og hvordan resultaterne bruges i avlsarbejdet. En seriøs opdrætter er åben om både styrker og svagheder i sine linjer og forklarer, hvordan de arbejder for at forbedre sundhed og temperament i kommende generationer.

Regelmæssig dyrlægekontrol spiller en stor rolle for at holde en Norwich terrier sund. Årlige helbredstjek, vaccinationer eller titertest efter lokale anbefalinger samt forebyggende behandling mod lopper, flåter og orm er vigtige. Forebyggende tandpleje er særligt værdifuld. At børste hundens tænder flere gange om ugen med hundetandpasta kan kraftigt mindske risikoen for tandkødssygdom, hvilket igen gavner den generelle sundhed, blandt andet hjerte og nyrer.

Vægtkontrol fortjener særlig opmærksomhed. Da Norwich terrier er kompakt og lille, svarer blot et enkelt kilo overvægt til en stor andel af kropsvægten. Overvægt kan belaste leddene, forværre vejrtrækningsbesvær og sænke energiniveauet. Et foder af høj kvalitet, afbalanceret og tilpasset hundens alder, aktivitetsniveau og eventuelle særlige behov, kombineret med portionskontrol og regelmæssig motion, hjælper med at holde en idealvægt.

Ejere bør kende til tidlige advarselstegn på mulige sundhedsproblemer, såsom ændrede vejrtrækningslyde, nedsat energi, vedvarende hoste, uklarhed på øjnene, ændret bevægelsesmønster eller modvilje mod at hoppe. Tidlig dyrlægevurdering giver som regel bedre prognose. Med gennemtænkt avl og opmærksom livslang pleje får de fleste Norwich terriere mange år som aktive, kærlige familiemedlemmer.  


## Historie & Oprindelse

Norwich terrier stammer fra det historiske grevskab Norfolk i det østlige England, et område kendt for sine gårde, stalde og livlige markedsbyer. Racen blev udviklet i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet som en lille, adræt arbejdsterrier, hvis hovedopgave var at holde rotter og andet skadedyr nede. Bønder, hestefolk og staldpersonale satte pris på en hund, der kunne komme ind i trange rum, havde mod til at møde stædige skadedyr og alligevel var venlig og håndterbar blandt mennesker og andre hunde.

Den tidlige Norwich-type opstod sandsynligvis gennem blanding af forskellige små terriere, som var almindelige i området, blandt andet røde og hvedefarvede brugsterriere, der mindede noget om nutidens cairn terrier og irsk terrier. Disse små hunde blev lokalt nogle gange kaldt “Cantab”-terriere, især omkring Cambridge, hvor de blev populære blandt studerende, som holdt dem både som selskab og som rotte­jægere i studenterboliger og stalde.

Oprindeligt blev både opretstående og hængende ører regnet til samme race. Med tiden begyndte entusiasterne at fokusere mere på type og standardisering. I 1932 blev racen officielt anerkendt under navnet Norwich Terrier, opkaldt efter byen Norwich. I mange år blev begge øretyper registreret sammen. Forskellene i udseende og avl blev dog stadig tydeligere og førte til sidst til en formel opdeling. I 1960’erne anerkendte kennelklubber i flere lande hunde med opretstående ører som Norwich terrier og hunde med hængeører som en separat, men nært beslægtet race, Norfolk terrier.

På trods af sin ringe størrelse bevarede Norwich terrieren sin arbejdskarakter. Den blev ikke kun brugt på gårde og i stalde, men af og til også til at støde ræv op af graven, selv om den aldrig var stor nok til at tage et sådant bytte direkte. Mod, udholdenhed og den kompakte bygning gjorde hunden værdifuld, hvor der var problemer med skadedyr.

Efterhånden som behovet for arbejdende rotte­jægere aftog i løbet af 1900-tallet, gik Norwich terrier gradvist over til at blive selskabs- og udstillingshund. Racens glade sind, praktiske størrelse og letplejede pels gjorde, at den fik tilhængere i Storbritannien, Skandinavien og Nordamerika og siden i resten af verden. Raceklubber blev dannet for at beskytte og fremme Norwich terrier med fokus på at bevare sund eksteriør, stabilt temperament og den stride, vejrbestandige pels, som vidner om dens arbejdsmæssige baggrund.

I dag bruges Norwich terrier sjældent som professionel rotte­jæger, men instinkterne er bevaret. Mange sætter pris på grytprøver, sporlege og andre aktiviteter, som minder om det traditionelle arbejde. Frem for alt er de højt elsket som livlige, hengivne familiehunde, der bringer et strejf af gammeldags gårdsliv ind i moderne hjem. Historien som praktisk, hårdtarbejdende terrier præger stadig racens karakter og gør Norwich terrier til en lille hund med reel substans og beslutsomhed.  


## At leve med racen

At tage en Norwich terrier med hjem indebærer et tilsagn om at leve med en engageret, energisk følgesvend, som vil være en del af din hverdag. Det er ikke en race, der trives med at blive efterladt alene gennem lange arbejdsdage uden selskab eller stimulering. De passer ind i mange typer husstande, fra eneejere i lejlighed til aktive familier i hus med have, så længe deres behov for social kontakt og motion bliver opfyldt.

Når det gælder plads, tilpasser Norwich terrier sig godt til mindre hjem, forudsat at de får tilstrækkelig udetid og mental aktivering. En godt indhegnet have er ideel, men ikke nødvendig, hvis du kan tilbyde flere gode gåture hver dag. På grund af jagtinstinktet er et sikkert miljø vigtigt. Sprækker under hegnet, løse brædder eller andre lette flugtveje kan friste en nysgerrig Norwich. Mange ejere vælger solide hegn i stedet for lave pyntehegn, og nogle holder opsyn med al udetid i haven for at undgå graveri eller eventyrlystne udflugter.

Den daglige rutine med en Norwich terrier indeholder ofte en blanding af gåture, leg og hvile. De sætter pris på struktur. Morgen- og aftenture på nogenlunde samme tidspunkt hver dag, regelmæssige måltider og konsekvente regler får dem til at føle sig trygge. De kan især lide at komme med på familieaktiviteter som bilture, besøg på hundevenlige caféer eller at hænge med, når man ser sport i parken. Jo mere de får lov at være med, jo mere tilfredse er de som regel.

Økonomisk indebærer en Norwich terrier udgifter på linje med andre små racehunde. Købsprisen efterfølges af udgifter til vaccinationer, id-mærkning, eventuel kastration, bur eller seng, madskåle, pelsplejeudstyr, sele eller halsbånd, line, legetøj og eventuelt forsikring. Årlige løbende udgifter omfatter typisk:

- Kvalitetsfoder  
- Rutinetjek og vaccinationer hos dyrlæge  
- Parasitsikring  
- Pelspleje, især hvis du bruger professionel trimmer  
- Sygeforsikring eller en opsparet buffer til uforudsete dyrlægeomkostninger  

Udgiften til pelspleje varierer alt efter, om du lærer at trimme derhjemme, eller går regelmæssigt til trimmer. Mange vælger en kombination – enkel daglig pleje selv og nogle professionelle trimninger om året.

Praktisk udstyr til en Norwich terrier omfatter blandt andet en velsiddende sele til gåture, da små hunde lettere kan få belastning på halsen, hvis de trækker i halsbånd. Et bur eller en rolig “hule” gør renlighedstræning lettere og giver et trygt hvilested. Da de gerne tygger og leger, er det værdifuldt med varierede og holdbare legetøj, som tyggelegetøj, passende små bolde og bamser til indendørs leg. Foderaktiveringslegetøj eller godbold er glimrende til at holde deres kvikke hjerne beskæftiget, især når du selv har andet at lave.

Nye ejere bør være forberedte på at bruge tid på tidlig socialisering. At introducere hvalpen for mange forskellige mennesker, venlige hunde, lyde og miljøer på en positiv måde hjælper med at skabe en tryg voksen Norwich terrier. Hvalpekurser med erfarne instruktører kan være meget værdifulde. Tydelige grænser og roligt, konsekvent lederskab forebygger almindelige adfærdsproblemer som overdreven gøen eller vogtning af legetøj.

At leve med en Norwich terrier giver rig belønning. Du får en loyal, livlig lille hund, som som regel er klar til at gå ud, lege – eller ganske enkelt ligge ved siden af dig, når du slapper af. Størrelsen gør den let at tage med, og det stabile temperament gør den ofte til en god rejsekammerat og en behagelig gæst. Med gennemtænkt forberedelse og et realistisk billede af den tid og energi, der kræves, passer Norwich terrier glimrende ind i mange moderne livsstile og skænker selskab, entusiasme og en god portion terrierånd til hver dag.

Norwich terrier

Norwich Terrier Club of Great Britain

Den Norske Kenneklub (Norwegian Kennel Club)

Norwich terrier er en lille, robust og selvsikker terrier med stive, opretstående ører, et rævelignende, opmærksomt udtryk og en strid, vejrbestandig pels. Den blev oprindeligt avlet som gårdhund til at jage rotter og er stadig en livlig og nysgerrig jæger, som har brug for regelmæssig motion, mental stimulering og moderat pelspleje, og den bliver generelt forholdsvis gammel.

Malteser vs Norwich terrier

Egenskaber

Sammendrag

Lignende racer

For købere

For sælgere

Kat

Hund

Get a Pet