¶Indholdsfortegnelse
¶Kort fortalt
Irsk setter er en mellemstor, energisk stående fuglehund fra Irland med stærk jagtlyst og et raceideal, der lægger vægt på hengivenhed. På Get a Pet hedder racen Irsk setter. I Svenska Kennelklubbens racestandard hedder den irsk rød setter; det er den ensfarvede røde race og ikke irsk rød og hvid setter, som er en selvstændig race.
- Racegruppe: Gruppe 7, stående fuglehunde
- Oprindelse: Irland
- Oprindelig opgave: At søge efter hønsefugl, tage stand, rejse fuglen på kommando og apportere efter skud
- Mankehøjde: 58–67 cm for hanner og 55–62 cm for tæver
- Vægt: Ikke angivet i racestandarden
- Aktivitetsniveau: Højt; racen har hver dag brug for både fysisk aktivitet og opgaver, der engagerer næsen og evnen til at samarbejde
- Passer bedst til: Et aktivt hjem, der ønsker at træne regelmæssigt og kan håndtere jagtlyst, indkald og et stort behov for bevægelse
Det er altså ikke først og fremmest en selskabshund med et fast motionsskema. Racen er udviklet til arbejde over store områder, og den baggrund mærkes i fart, udholdenhed, selvstændighed og interesse for fuglefært.
¶Udseende og pels
Irsk setter skal være atletisk, harmonisk og bygget til hurtig, udholdende bevægelse – ikke tung eller overdrevent pelsrig. Ifølge standarden skal hanner være 58–67 cm i mankehøjde og tæver 55–62 cm. Standarden angiver derimod ingen vægt, så et passende huld skal vurderes på den enkelte hund.
Farven er varm kastanjerød uden sort. Mindre hvide aftegninger kan være tilladt ifølge standarden, men en irsk setter må ikke forveksles med den særskilt anerkendte irske røde og hvide setter.
Pelsen er kort og fin på hovedet, forsiden af benene og ørespidserne. På resten af kroppen er den middellang og skal ligge så fladt og frit for krøller og bølger som muligt. Længere, silkebløde faner findes blandt andet på ørerne og benene. Pelsen skal fremhæve en funktionel hund, ikke skjule kroppens linjer eller hæmme bevægelserne.
Pelsplejen bør styres af hundens faktiske behov, ikke af en fast ugeplan. Gå fanerne, pelsen omkring ører og hals samt håret ved poterne igennem efter ture i terræn. Red begyndende filtre ud, før de strammer til, og fjern frø, kviste og snavs. Racen er ikke en traditionel klipperace, men pels, der stikker ud eller let filtrer ved ører, hals og poter, kan studses forsigtigt. Overdreven formklipning hører ikke til racens funktionelle udtryk.
¶Temperament og personlighed
Irsk setter er i raceidealet intens, intelligent, energisk, hengiven og loyal, men den er ikke automatisk nem, bare fordi den er venlig. Den stærke jagtlyst og evnen til at arbejde på afstand betyder, at en ung eller utrænet hund kan være hurtig, let at distrahere og svær at nå, når omgivelserne bliver mere interessante end føreren.
Når racens behov bliver opfyldt, kan den være rolig og behagelig indenfor og meget intens ude. Det er en nyttig beskrivelse af racens to sider, men ingen garanti for hvert individ. Arv, opvækst, restitution, træning og hverdagsmiljø påvirker, hvordan hunden fungerer i hjemmet.
En irsk setter kan passe til en engageret førstegangsejer, men ikke til den, der søger en hund, som nøjes med almindelige ture i snor og lidt aktivitet i weekenden. Ejeren skal holde af træning, også når resultaterne kommer gradvist, og kunne forhindre, at jagtlysten bliver et sikkerhedsproblem.
Betegnelser som ”jagtlinje” og ”udstillingslinje” er ikke nok til at forudsige hverdagen. Spørg i stedet, hvordan forældrene og voksne nære slægtninge fungerer i hjemmet, hvordan de arbejder ude, hvor let de falder til ro, og hvilke jagtlige eller andre arbejdsmeritter de faktisk har. Der kan være variation både mellem og inden for kuld.
¶Træning og motion
Irsk setter har brug for omfattende daglig aktivitet, men der findes ikke ét bestemt antal timer, som passer til alle voksne hunde. Alder, helbred, kondition, individ og aktivitetens indhold afgør belastningen. En rolig gåtur og et søgearbejde i terræn kan tage lige lang tid, men stille helt forskellige krav til hunden.
Racens oprindelige måde at arbejde på forklarer, hvad der ofte motiverer den: Hunden søger hurtigt og systematisk efter fugl, tager stand, når den har lokaliseret vildtet, rejser på førerens kommando og apporterer efter skuddet. En selskabshund behøver ikke bruges til praktisk jagt, men hverdagen bør give afløb for de samme grundegenskaber gennem eksempelvis bevægelse i varieret terræn, næsearbejde, søgeøvelser, apportering og opgaver, der kræver kontakt med føreren.
Byg indkaldet op tidligt i rolige omgivelser, og øg forstyrrelserne gradvist. Med racens jagtlyst er et sikkert indhegnet område eller en lang line et tryggere mellemtrin end at tage chancen uden snor. En lang line bør fastgøres i en sele og bruges langt fra trafik. Frihed uden snor bør først komme, når hunden kan afbryde og vende tilbage, selv når fært, fugle eller bevægelse konkurrerer om dens opmærksomhed.
For en hvalp er korte ture, leg, miljøtræning og enkle samarbejdsøvelser bedre byggesten end en voksen hunds arbejdsmængde. Øg belastningen gradvist, og giv plads til søvn og restitution. Den ofte gentagne ”femminuttersregel” – fem minutters motion pr. levemåned – har ikke videnskabelig støtte som en universel model og bør ikke erstatte en vurdering af hvalpens størrelse, udvikling og reaktion på aktiviteten.
¶Sundhed
For irsk setter er det vigtigt at skelne mellem sygdomme, der kan forekomme, formelle svenske avlskrav og testresultater, der registreres og vises centralt. En lang diagnoseliste fortæller en hvalpekøber mindre end dokumenterede resultater for forældrene og en åben redegørelse for sundheden hos nære slægtninge.
- HD: Forældredyrene skal have officiel hoftestatus før parring, for at afkommet kan registreres efter Svenska Kennelklubbens regler. Racen har også HD-indeks. Svenska Kennelklubben anbefaler, at forældrekombinationens gennemsnitlige indeks er over 100 ved parringen, og den racespecifikke regel siger, at hunde med grad D eller E ikke skal bruges i avl.
- CLAD: Canine leukocyte adhesion deficiency er en alvorlig defekt i de hvide blodlegemer og nedarves autosomalt recessivt. Det tidligere krav om DNA-test eller fri status gennem afstamning for registrering af et kuld blev fjernet i 2014, men resultater kan stadig registreres centralt. Raceklubben anbefaler fortsat test af udenlandske og importerede avlsdyr med ukendt status.
- rcd4-PRA: Dette er en specifik, recessivt nedarvet form af nethindesygdommen PRA. Efter en beslutning i 2025 registrerer og offentliggør Svenska Kennelklubben DNA-resultater for irsk setter i Hunddata og Avelsdata. Testen viser status for netop rcd4-mutationen; den udelukker ikke andre former for PRA.
Bed opdrætteren om at vise forældrenes registrerede HD-resultater og forklare kombinationens HD-indeks. Bed også om dokumenteret CLAD- og rcd4-status og en forklaring på, hvordan resultaterne er indgået i vurderingen af parringen. Kontrollér oplysningerne i Svenska Kennelklubbens Hunddata eller Avelsdata i stedet for at nøjes med mundtlige oplysninger. Spørg desuden om tilbagevendende sygdomme, bevægelsesproblemer, øjenproblemer og levealder hos forældre, søskende og ældre nære slægtninge. Det giver et mere relevant billede end at antage, at hvert individ får alt, hvad der nogensinde er rapporteret i racen.
¶Historie og oprindelse
Irsk rød setter blev udviklet i Irland som en arbejdende jagthund, og den moderne races historie er tæt knyttet til fuglejagt. Ifølge racestandarden stammer den fra irsk rød og hvid setter i kombination med en ukendt ensfarvet rød hund. En genkendelig type fandtes i Irland i 1700-tallet.
Irish Red Setter Club blev grundlagt i 1882 og offentliggjorde en racestandard i 1886. Det bidrog til at tydeliggøre den ensfarvede røde races identitet og egenskaber. De første importerede hunde kom til Sverige i 1890'erne, og Svenska Irländsk Setterklubben blev grundlagt i 1910.
Kernen i racestandarden er en funktionel hund med fart, styrke, udholdenhed og et venligt udtryk. Historien er derfor mere end baggrund: Den forklarer, hvorfor jagtlyst, bevægelsesbehov og arbejde sammen med en fører stadig er centrale i livet med racen i dag.
¶At leve med racen
Irsk setter passer bedst i et aktivt hjem, der kan tilbyde daglig bevægelse, træning og restitution – uanset om boligen er et hus eller en lejlighed. En have erstatter ikke aktivitet, og en lejlighed er ikke automatisk uegnet. I en lejlighed bliver hurtig adgang til gode luftemuligheder, hverdagslogistik, lydniveau og hundens evne til at falde til ro ekstra vigtige.
Racen kan blive et varmt og nært familiemedlem, men ”børnevenlig” må ikke forstås som risikofri. En stor, hurtig og legesyg hund kan vælte et lille barn uden at ville det. Hund og små børn skal altid have en voksen til stede, og hunden har brug for et uforstyrret hvilested. De voksne skal have ansvaret for ture, motion og træning.
Samliv med andre hunde eller katte afhænger af individerne og af, hvordan introduktionen gennemføres. Tidlig tilvænning er ingen garanti, især ikke med en hund, som er avlet til at reagere på fuglefært og bevægelse. Ved introduktion til en kat bør dyrene først have separate, trygge zoner, katten skal have frie flugtveje, og de første møder bør foregå roligt med en barriere eller snor. Lad dem ikke være uden opsyn, før deres samspil er velkendt.
Alenetid skal trænes gradvist. En lille hvalp kan ikke være alene, og voksne individer er også meget forskellige i, hvor let de lærer det. Begynd med meget korte, udramatiske stunder, når hunden er tryg, og øg først, når den kan slappe af. Et hjem, hvor hunden regelmæssigt skal være alene en hel arbejdsdag uden hjælp, passer dårligt.
Før køb bør du kunne svare ja på tre spørgsmål: Er der plads i hverdagen til meningsfuld aktivitet, også på mørke, regnfulde arbejdsdage? Kan du træne indkald og håndtere hunden sikkert, før den er pålidelig uden snor? Kan opdrætteren vise sundhedsdata og beskrive forældrene som individer, ikke kun med en linjebetegnelse? Hvis et af svarene er nej, er det klogt at vælge en mindre krævende race eller vente.
¶Egenskaber
| Egenskab | Værdi |
|---|---|
| Racetype | Racekat/Hund |
| Aggressivitet | 1/5 |
| Børnevenlig | 5/5 |
| Energiveau | 4/5 |
| Pelsfældning | 3/5 |
| Sundhed | 5/5 |
| Intelligens | 4/5 |
| Pelsplejebehov | 1/5 |
| Læreevne | 4/5 |
| Gø-niveau | 2/5 |
| Højde | 55 – 67 cm |
| Vægt | 24 – 32 kg |
| Forventet levetid | 10 – 15 år |
¶Ofte stillede spørgsmål
Hvordan er en irsk rød setters temperament typisk over for familie og børn?
De er som regel kærlige, legesyge og meget menneskeorienterede, hvilket gør dem til et godt match for aktive familier og børn, der viser respekt. Deres livlige temperament betyder, at de kan være ret voldsomme, især når de er unge, så opsyn med helt små børn og konsekvent træning er vigtigt.
Hvor meget motion har en irsk rød setter brug for hver dag?
Dette er en meget energisk stående jagthund, som generelt har brug for mindst 1,5–2 timers varieret motion om dagen, inklusive muligheder for at løbe rigtigt igennem. Mental stimulering gennem træning, næsearbejde, spor- eller markarbejde er også vigtig, ellers kan den blive rastløs og udvikle uønsket adfærd.
Er den irske røde setter svær at træne på grund af sit høje energiniveau?
De er intelligente og vil gerne gøre det rigtige, men deres livlige og til tider lidt forvirrede væsen kan få dem til at virke sene til at modne og let at distrahere. Træningen fungerer bedst, når den er positiv, konsekvent og varieret, med korte træningspas, der startes tidligt og fortsætter langt op i voksenalderen.
Hvad er de mest almindelige sundhedsproblemer hos irsk setter?
De har øget risiko for maveomdrejning (mavedrejning), hofteledsdysplasi, visse øjensygdomme samt nogle arvelige autoimmune eller neurologiske lidelser. Ansvarlige opdrættere tester for kendte genetiske problemer, men ejere bør alligevel planlægge regelmæssige besøg hos dyrlægen og være opmærksomme på tidlige advarselstegn på mavedrejning og ledsygdomme.
Hvor meget pelspleje kræver en irsk rød setters lange, røde pels?
Den silkebløde pels skal børstes flere gange om ugen for at forebygge filtdannelse, knuder og at snavs samler sig i faner og fjerpels. Indimellem kan man trimme rundt om poter, ører og hale, og regelmæssig rensning af ørerne hjælper med at holde pelsen pæn og mindsker risikoen for ørebetændelse.
Er irsk rød setter et godt valg, hvis man bor i lejlighed?
De passer generelt bedre i hjem, hvor de kan bevæge sig frit og har let adgang til udendørsarealer. At bo i lejlighed er kun muligt, hvis ejeren er meget engageret i at give flere lange gåture, mulighed for at løbe frit på en sikker måde og mental stimulering hver dag.
Kan man lade en irsk rød setter være alene i løbet af en arbejdsdag?
De er meget menneskeorienterede og kan let blive stressede af at blive efterladt alene, hvis det sker regelmæssigt over længere perioder. Hvis husstanden er væk hele arbejdsdagen, har de som regel brug for en kombination af træning i at være alene, afbræk midt på dagen, hundelufter eller hundedagpleje for at trives.
Er irsk setter god til at gå løs, og har den en stærk jagt- eller byttedrift?
De er avlet til at arbejde på afstand af føreren og har ofte en stærk interesse for fugle og andet vildt. En pålidelig indkald kan være svær at opnå og kræver omhyggelig, langsigtet træning, og mange ejere bruger indhegnede områder eller langline, indtil hunden først har vist en virkelig sikker indkald i omgivelser med få forstyrrelser.
Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg fodrer en irsk rød setter for at mindske risikoen for mavedrejning (bloat)?
Det anbefales generelt at give afmålte måltider to gange om dagen i stedet for ét stort måltid og at undgå kraftig motion mindst en time før og efter fodring. En rolig og konsekvent fodringsrutine samt at drøfte forebyggelse af mavedrejning – herunder muligheden for forebyggende gastropeksi – med en dyrlæge er fornuftigt for denne race.
I hvilken alder plejer irske settere at falde til ro og blive voksne i sindet?
De er kendt for at forblive hvalpeagtige længere end mange andre racer og er ofte meget livlige i hvert fald indtil 2–3-års-alderen. Med konsekvent træning, passende motion og mental aktivering udvikler de fleste en bedre impulskontrol som voksne, samtidig med at de bevarer et aktivt og glad temperament.¶Sammenligninger med andre racer
Sammenlign Irsk setter med andre racer, og se forskelle i temperament, aktivitetsniveau og pleje, så du kan træffe et trygt valg. Vis alle sammenligninger
