Alt om Borzoi

¶Indholdsfortegnelse

Sponsored Ad

¶Hurtige fakta

Elegant russisk mynde oprindeligt avlet til at jage ulv over vidtstrakte, åbne sletter
Mild, næsten katteagtig personlighed i hjemmet, kombineret med pludselige, utrolige fartspurter udendørs
Høj, flydende silhuet med langt, smalt hoved og en luksuriøs, bølget pels
Normalt rolig og stille indendørs, men med meget stærk jagt‑ og byttedrift udendørs
Har brug for gennemtænkt socialisering og sikre områder til motion fremfor endeløs, hårdt belastende løbetræning

¶Udseende og pels

Borzoi er en stor, aristokratisk mynde med en karakteristisk, flydende silhuet. Ved første øjekast synes mange, den ligner en langhåret greyhound, men ved nærmere kig ser man en anden balance mellem elegance og styrke. Voksne hanner er typisk højere og kraftigere, mens tæver er lidt finere og mere forædlede i bygningen. Skulderhøjden ligger generelt mellem ca. 68 og 85 cm, med en almindelig vægt på 27 til 47 kg afhængigt af køn, benstamme og linjer. Kroppen er lang og tør med dybt bryst, der giver god plads til hjerte og lunger. Over lænden har overlinjen en blød bue, hvilket er et af de træk, der adskiller Borzoi fra mange andre racer. Ribbenene er lange og godt hvælvede, for derefter at smalne ind mod en snæver talje, som bidrager til racens atletiske, næsten skulpturelle udtryk.

Hovedet er langt, smalt og forfinet. Set ovenfra danner det en elegant kile, der smalner ind mod næsen. Næsepartiet er langt og nogle gange let romersk i profilen, med stramme læber og stærke kæbemuskler skjult bag det delikate udtryk. Mandelformede øjne giver et blødt, intelligent indtryk, og de små, tynde ører ligger som regel tilbage mod nakken, når hunden er afslappet. Når den er opmærksom eller ophidset, kan ørerne rejse sig lidt og dreje, hvilket giver hunden et vågent, næsten rådyragtigt udtryk. Halen er lang, lavt ansat og bæres i en blød bue. Den må aldrig se kuperet eller kort ud, da længde og bæring er en vigtig del af den traditionelle Borzoi‑profil.

Pelsen er en af racens smukkeste egenskaber. Den er lang, silkeagtig og falder ofte i bløde bølger eller løse krøller, især over bagpartiet, ”bukserne”, brystet og halen. Hårene over hals og skuldre kan danne en imponerende krave, særligt på voksne hanner. På hoved, ører og forsiden af benene er pelsen kortere og glattere. Strukturen er vigtigere end længden, og en korrekt Borzoi‑pels føles luksuriøs uden at være uldet. Denne type pels beskytter hunden mod hårdt vejr, men tillader stadig fri bevægelse. Næsten alle farver og mønstre er tilladte. Man ser helhvid, hvid med pletter af guld, rød, sobel, sort eller tigret, ligesom mørkere, solide farver med eller uden hvide aftegninger. Den store variation skyldes delvist racens lange historie og brede genetiske grundlag.

Den praktiske pelspleje er enklere, end mange nybegyndere tror, så længe den udføres regelmæssigt. For de fleste familiehunde er en grundig gennembørstning to til tre gange om ugen tilstrækkeligt, med pigbørste og metalkam helt ned til huden. Vær ekstra omhyggelig med faner bag ørerne, under albuerne og i bukserne, hvor filtere lettest opstår. I fældeperioderne kan du have brug for at børste dagligt for at holde styr på løse hår. En god rutine kan være:

Regelmæssig børstning, før der når at dannes filter, i stedet for at forsøge at rede filtret pels ud bagefter
Tjek af ører, armhuler og halerod efter gåture for burrer eller frø
Bad hver tredje–fjerde måned eller efter behov, med mild hundeshampoo og grundig skylning

Borzoi fælder ofte markant to gange om året. Mange ejere oplever, at en ordentlig pelsplejesession udendørs, efterfulgt af en hurtig fejning indendørs, er nemmere end konstant småoprydning. Kløerne bør klippes regelmæssigt for at undgå revner, og tænderne holdes rene med tandbørstning eller egnede tyggeprodukter. Trods deres storslåede ydre kan pelsplejen af en Borzoi blive en rolig, hyggelig stund for samvær, hvis den introduceres venligt allerede som hvalp, og de fleste Borzoi lærer at sætte pris på den stille opmærksomhed, der følger med regelmæssig pleje.

Sponsored Ad

¶Temperament og personlighed

Borzoi beskrives ofte som mild, værdig og en anelse gådefuld. At leve med en Borzoi kan føles lidt som at bo med en meget stor, utrolig hengiven kat, som indimellem forvandles til en galophest. I hverdagen er de fleste Borzoi rolige, stille følgesvende, der værdsætter deres bløde seng, deres rutiner og selskabet af deres yndlingsmennesker. De er sjældent hyperaktive eller krævende indendørs. I stedet bevæger de sig med et blødt, svævende trin, vælger et sted, hvor de kan holde øje med dig, og falder ofte i søvn, når de har forsikret sig om, at alt er, som det skal være.

I familien kan Borzoi være dybt hengiven og overraskende følsom. De opfanger stemninger og ændringer omkring dig, og mange reagerer med forsigtige puff, ved at læne sig ind til dig eller blot ligge tæt på, når du er træt eller har det dårligt. De er ikke nødvendigvis klæbende på samme måde som mange hyrdehunde, men de knytter stærke bånd og kan være tilbageholdende over for fremmede. Tidlig, positiv socialisering hjælper dem med at føle sig trygge nye steder og med nye mennesker. En velsozialiseret Borzoi vil som regel hilse gæster pænt uden vilde hop eller overdreven gøen.

Med børn kan racen være kærlig og tålmodig, især hvis de vokser op sammen. Men deres høje, lidt sarte bygning og følsomme natur gør, at de trives bedst med rolige, hundevante børn. Meget små børn skal altid overvåges, da en Borzoi let kan blive væltet eller forskrækket af pludselige ryk og klamren. Det er vigtigt at lære børn at nærme sig blidt, lade være med at trække i den silkebløde hale eller ørerne og give hunden sit eget, rolige sted at trække sig tilbage til. I mange familier bliver Borzoi en stille, venlig tilstedeværelse, der gerne leger apport i haven for derefter at lægge sig i legerummet og holde et vågent øje med alle.

Med andre hunde trives Borzoi ofte rigtigt godt i flok, og mange opdrættere holder små grupper af dem sammen. De er som regel høflige over for andre mynder og lignende racer og kan lære at fungere med mange forskellige typer hunde, hvis de introduceres rigtigt. Men deres baggrund som jagtmynder betyder, at mange Borzoi har en stærk jagtlyst. Små, hurtigt bevægende dyr som kaniner, gnavere eller endda meget små hunde kan udløse jagtinstinktet. Forsigtige introduktioner, god management og ærlig vurdering af den enkelte hunds temperament er afgørende, hvis du vil lade dem omgås betydeligt mindre dyr. Nogle Borzoi kan leve fredeligt med katte, hvis de er vokset op med dem, og katten er tryg og ikke flygter. Andre kan aldrig blive helt pålidelige omkring smådyr. Kommende ejere bør tage denne instinkt alvorligt og planlægge derefter.

En almindelig udfordring ved Borzoins temperament er deres selvstændighed. De er avlet til at arbejde på afstand af jægeren og træffe hurtige beslutninger uden konstante kommandoer. Som følge heraf er de sjældent interesserede i at ”please” på samme måde som f.eks. en labrador eller border collie. De kan virke afventende eller stædige, hvis de behandles hårdt eller udsættes for ensformige øvelser. Samtidig gemmer der sig en meget følsom sjæl bag selvstændigheden. Skarpe irettesættelser eller hævede stemmer kan let få en Borzoi til at lukke af. De reagerer langt bedre på rolige, konsekvente regler, venlighed og mulighed for at tænke selv. Når de har tillid til dig, samarbejder de stille og kan endda vise en tør, lidt særpræget humor.

Lydfølsomhed kan også forekomme. Nogle Borzoi bryder sig ikke om højlydte skænderier, pludselige brag eller meget kaotiske miljøer. De er som regel ikke førstevalg til hjem med konstant aktivitet, højt tempo og mangel på rutiner. I et stabilt, kærligt hjem derimod gør deres milde væsen, rolige værdighed og indimellem legesyge påfund dem til meget værdsatte følgesvende for dem, der sætter pris på deres unikke kombination af ynde og varme.

Sponsored Ad

¶Træning og motion

Træning af en Borzoi handler mindre om streng lydighed og mere om at opbygge et respektfuldt samarbejde. Disse hunde er intelligente og observerende, men de ser sjældent nogen mening i at gentage den samme øvelse igen og igen. Korte, varierede træningspas fungerer bedst, især kombineret med mild opmuntring og belønning. Positiv forstærkning egner sig særligt godt til denne race. Med hjælp fra godbidder, legetøj eller ros kan du lære grundlæggende signaler som sit, dæk, indkald og gå pænt i snor uden at overbelaste deres følsomme temperament. Hårde korrektioner eller fysisk straf slår ofte tilbage og får hunden til at trække sig eller ”slukke” for føreren.

Mange Borzoi fungerer godt på grundkurser i lydighed, især dem der lægger vægt på socialisering og selvtillid frem for millimeterpræcision. Målet er, at hunden skal føle sig tryg i forskellige situationer, samtidig med at den lærer hverdagsevner, der holder den sikker. En god træningsplan for en ung Borzoi kan indeholde:

Sikker indkaldelse til brug i indhegnede områder
Rolig lineføring, særligt i betragtning af deres størrelse og styrke
Stå‑ eller vent‑signal ved døre, låger og ved hilsener
Et ”lad være”‑signal til tabt mad eller andre fristelser på gåturen

Renlighedstræning går som regel let, da de fleste Borzoi er naturligt renlige og foretrækker at gøre sig rene udendørs. Burtræning kan være nyttig, hvis den introduceres venligt, da den giver hunden et trygt sted ved megen aktivitet i hjemmet eller under rejser. Socialisering bør prioriteres det første år, med eksponering for forskellige underlag, blid håndtering af forskellige mennesker, bilkørsel og rolige besøg på hundevenlige steder. Denne tidlige indsats mindsker risikoen for skyhed senere.

Bevæggelsesbehovet er en interessant blanding. Borzoi er sprintere, ikke maratonløbere. De nyder intensive spurter efterfulgt af lange hvileperioder. Voksne Borzoi har som regel brug for en til to gode gåture hver dag kombineret med mulighed for at strække helt ud i fuld fart i et sikkert, indhegnet område flere gange om ugen. Sikker indhegning er absolut nødvendig. På grund af deres stærke jagtinstinkt og enorme hastighed er de hurtigt ude af syne, hvis de får øje på et rådyr, en hare eller endda en hurtig cyklist. Mange ejere bruger store, velindhegnede arealer, private hundeparker eller lure coursing‑klubber til at lade deres Borzoi løbe frit uden risiko.

Unge Borzoi‑hvalpe må ikke overmotioneres, især ikke på hårdt underlag. Skelet og led er stadig under udvikling, og for meget, tung belastning kan give problemer senere i livet. Fokusér i stedet på flere korte, rolige ture og tryg leg i en sikker have. Efterhånden som de modnes, kan du gradvist øge længden på gåturene og tilføje kontrolleret løs motion, hvor det er sikkert og tilladt.

Borzoi udmærker sig ofte i aktiviteter, der udnytter deres naturlige anlæg. Lure coursing er meget populært blandt ejere, da det lader hunden jage en kunstig ”hare” over marker på en kontrolleret og organiseret måde. Mange Borzoi ”tænder” fuldstændigt, når de ser trasen bevæge sig, og glæden ved at se dem løbe i fuld fart er uforglemmelig. Nogle kan også lide canicross i roligere tempo, næselege i haven eller let agility, hvor fokus er på glæde og variation, ikke høje spring og topresultater.

Mental stimulering er mindst lige så vigtig som fysisk motion. Aktivitetslegetøj, enkle trickøvelser og gåture, hvor hunden får tid til at snuse og undersøge, hjælper med at forebygge understimulering. Borzoi beder måske ikke konstant om beskæftigelse, men en kedsom hund kan blive indadvendt eller i nogle tilfælde finde på egen, mindre ønskelig underholdning. En balanceret hverdag med gåture, fri løb, mentale øvelser og roligt familiesamvær skaber en tilfreds Borzoi, der er let at leve med.

Sponsored Ad

¶Sundhed

Borzoi er grundlæggende en robust, atletisk race, men ligesom alle racerene hunde har den visse sundhedsproblemer, som ejere bør kende til. Den typiske levealder ligger omkring 9 til 13 år, selvom nogle individer lever længere med god pasning og lidt held. Fordi Borzoi er en stor, dybbrystet race, er en af de alvorligste risici mavedrejning (gastrointestinal dilatation volvulus, GDV), ofte kaldet ”oppustet mave” eller ”bloat”. Det er en livstruende akut tilstand, hvor maven fyldes med gas og kan dreje sig. Ejere bør lære symptomerne at kende, som forgæves opkastforsøg, pludseligt opspilet bug, uro og tegn på smerte. For at mindske risikoen giver mange ejere to til tre mindre måltider om dagen, undgår kraftig motion i forbindelse med fodring og sørger for en rolig atmosfære ved måltider. I nogle tilfælde kan dyrlægen anbefale et forebyggende kirurgisk indgreb til at fæstne mavesækken, især hvis der findes kendte tilfælde af mavedrejning i slægten.

Hjertesygdomme, især visse former for kardiomyopati, forekommer også i racen. Regelmæssige dyrlægetjek med auskultation af hjertet og opmærksomhed på tegn som nedsat udholdenhed, hoste eller besvimelse er vigtige. Nogle opdrættere bruger hjertescanning med ultralyd eller EKG som en del af deres sundhedsprogram. Tal med opdrætteren om hjertesundheden hos deres hunde og hvilke undersøgelser, der udføres.

Skelet‑ og ledproblemer forekommer, som hos mange store racer. Osteosarkom, en alvorlig form for knoglekræft, er rapporteret hos Borzoi, og hofteproblemer kan ses, selvom racen ikke hører til de hårdest ramte. Ansvarlige opdrættere røntgenfotograferer ofte deres hundes hofter og kan også være opmærksomme på albueleddene. At holde din Borzoi i slank, atletisk form mindsker belastningen på leddene og kan sænke risikoen for, at visse ledproblemer opstår eller forværres.

Andre problemer, der kan forekomme, er visse øjensygdomme, såsom progressiv retinal atrofi (PRA) og katarakt, samt nogle autoimmune eller neurologiske sygdomme med sandsynlig arvelig komponent. Genetiske tests og omhyggelig kombination af avlsdyr kan reducere risikoen for at videreføre kendte arvelige sygdomme. Kommende hvalpekøbere bør føle sig trygge ved at spørge opdrætteren, hvilke sundhedstests der bruges, og hvordan de vælger parringer.

Da Borzoi ofte har relativt lav kropsfedtprocent og en anderledes stofskifteprofil, kan de være mere følsomme over for visse lægemidler, især nogle bedøvelsesmidler. Det er klogt at vælge en dyrlæge, som har erfaring med mynder, eller som i det mindste forstår deres særlige behov. Forud for alle kirurgiske indgreb bør du drøfte bedøvelsesrutiner og smertebehandling tilpasset myndetypen.

Tandsundheden må ikke glemmes. Trods de lange kæber og det smalle hoved kan tandsten og plak let opbygges, hvis tænderne ikke plejes. Regelmæssig tandbørstning, tyggeprodukter og professionel tandrens, når dyrlægen anbefaler det, forebygger mange problemer. Ørebetændelser er ikke lige så almindelige som hos visse hængeørede racer, men ugentlig kontrol og skånsom rens ved behov hjælper med at holde dem sunde.

God almen sundhed fremmes også af:

Et balanceret, foder af høj kvalitet tilpasset en stor, atletisk race
Kontrolleret vækst hos hvalpe, uden overvægt og alt for energirigt foder
Regelmæssige vaccinationer og parasitkontrol, tilpasset område og livsstil

Seriøse opdrættere tilbyder som regel en form for sundhedsgaranti og står til rådighed som støtte gennem hele hundens liv. Hundeforsikring er ofte et meget klogt valg, da behandling af tilstande som mavedrejning eller kræft kan blive kostbar. Med gennemtænkt sundhedsscreening, en fornuftig livsstil og opmærksom dyrlægepleje kan mange Borzoi leve aktive, yndefulde liv langt op i årene.

Sponsored Ad

¶Historie og oprindelse

Borzoi har en af de mest romantiske og omtalte historier blandt alle hunderacer. Den har sit udspring i Rusland og blev udviklet gennem århundreder ved at krydse lokale russiske hunde med importerede mynder, sandsynligvis tidlige greyhound‑typer og asiatiske mynder. Målet var at skabe en hund med enorm hastighed, skarpt syn og tilstrækkelig styrke og mod til at tage sig af storvildt i det barske russiske klima. Velhavende godsejere og aristokratiet, inklusive de russiske zarer, blev passionerede opdrættere af disse imponerende hunde.

I mange generationer blev Borzoi brugt i storslåede jagter over vidtstrakte godser. Disse jagter var omfattende begivenheder med flokke af Borzoi, ryttere og nogle gange også falke. Hundene blev sluppet løs, når vildtet blev set, ofte ulv, hare eller ræv. Deres opgave var at løbe byttet op, fange og holde det, indtil jægerne nåede frem. Det krævede enorm atletisk formåen og selvstændig beslutningstagning. Samtidige skriftlige kilder og malerier viser store kenneler med Borzoi på adelens ejendomme, hvor avlen blev drevet meget systematisk, og detaljerede stamtavler blev ført. Visse adelsslægter blev berømte for deres særlige linjer, værdsat for hastighed, udholdenhed eller skønhed.

Racens udseende og elegante fremtoning gjorde den meget attraktiv for besøgende fra Europa og senere resten af verden. I løbet af 1800‑tallet begyndte Borzoi at dukke op i Vesteuropa som gaver fra russiske adelshuse til udenlandske dignitarer og som eksport til entusiastiske hundevenner. De fik hurtigt en stærk tilknytning til luksus og forfinelse og optrådte i skulpturer, malerier og senere fotografier. Kongehuse og aristokrater i Europa og Storbritannien holdt Borzoi både som statussymboler og jagtkammerater.

Den russiske revolution blev en mørk periode for racen. Med aristokratiets fald blev mange store kenneler ødelagt, og hundene dræbt. Borzoi overlevede delvist takket være de hunde, der allerede var blevet eksporteret. Opdrættere i blandt andet Storbritannien, dele af Europa og efterhånden USA hjalp med at bevare og genopbygge racen ud fra de begrænsede linjer, der var tilbage. Med tiden flyttede fokus sig fra vargjagt til udstilling og selskab, selvom den funktionelle bygning og jagtinstinktet blev bevaret i mange linjer.

I dag holdes Borzoi primært som familie‑ og udstillingshund, men myndenaturen er stadig meget levende. I mange lande deltager den med stor succes i lure coursing og andre myndesportsgrene, der efterligner jagt over åbne marker. Rasklubber og entusiaster lægger stor vægt på at bevare racens historiske type, inklusive korrekt størrelse, konstruktion og bevægelser tilpasset dens oprindelige funktion. Du vil næppe se en Borzoi jage ulv i dag, men den samme flydende silhuet, skarpe blik og kraftfulde sprint er der endnu.

Moderne Borzoi‑opdrættere føler ofte en stærk forbindelse til racens russiske arv. De værner om gamle fotografier, stamtavler og jagtberetninger og ser sig selv som forvaltere af en levende kulturarv. For ejere ligger en del af glæden ved at leve med Borzoi netop i denne følelse af tradition. Når din hund står stille og spejder mod horisonten eller pludselig eksploderer i en fartspurt, ser du ekkoer af de storslåede jagter, der formede racen. Samtidig har Borzoi tilpasset sig overraskende godt til det moderne liv. Uanset om den ligger sammenkrøllet i en bylejlighed eller glider hen over en eng på landet, bærer den sin lange historie med stille, selvfølgelig ynde.

Sponsored Ad

¶At leve med racen

At leve med en Borzoi er meget givende for den rette person, men kræver en vis indstilling og engagement. De er sjældent ”højenergihunde” i klassisk forstand, men de er heller ikke lette at have uden omtanke. Deres størrelse, følsomhed og specifikke instinkter betyder, at du skal planlægge hjem og livsstil nøje. En sikker have med tilstrækkeligt høj indhegning til en stor, smidig hund anbefales kraftigt. Borzoi kan let komme over lave hegn, hvis noget spændende dukker op. I mange områder anbefales en højde på omkring 1,8 meter, selvom evne og motivation til at hoppe varierer mellem individer.

Indendørs søger Borzoi som regel en blød, støttende liggeplads, der beskytter deres knoglede led. Store, tykke hundesenge eller madrasser fungerer godt, helst i rolige hjørner, hvor hunden kan strække sig helt ud. Mange ejere har flere senge, så hunden kan følge familien mellem forskellige rum. På grund af højden og den lange hale kan de uforvarende feje ting ned fra sofaborde eller hylder, især når de er glade og logrer. At holde skrøbelige ting uden for ”halerækkevidde” er klogt. Deres lange ben gør også, at mange gerne ”bænksurfer”, hvis mad efterlades fremme. Klare regler for køkkenet kombineret med praktisk håndtering forebygger dårlige vaner.

I hverdagen trives de fleste voksne Borzoi med:

En eller to mere krævende gåture om dagen
Flere muligheder om ugen for at løbe frit i et sikkert indhegnet område
Regelmæssigt selskab og rolig tid sammen med familien

De egner sig dårligt til personer, der er væk meget lange dage, da de fleste Borzoi foretrækker selskab og kan blive ensomme eller urolige, hvis de ofte efterlades alene. Samtidig er de ofte gode ”sovetryner” og kan klare rimelig alenetid, når de er vænnet til det, forudsat at deres øvrige behov tilgodeses.

Økonomisk indebærer en stor race som Borzoi visse særlige udgifter. Foderregningen bliver højere end for mindre racer, især hvis du vælger foder af høj kvalitet tilpasset store, atletiske hunde. Årlige vaccinationer, parasitkontrol og sundhedstjek bør indgå i budgettet, ligesom gode pelsplejeredskaber og eventuel professionel grooming, hvis du vil have hjælp under de store fældeperioder. Dyrlægebehandling til store hunde kan også være dyrere, især ved akutte tilstande eller operationer. Hundeforsikring anbefales varmt, da behandling af f.eks. mavedrejning, ortopædiske problemer eller kræft hurtigt kan blive kostbar. Derudover kommer udgifter til gode liner, seler, store senge og rummelige bure eller andet rejseudstyr.

Nyttigt udstyr i et Borzoi‑hjem er ofte:

Veltilpasset myndehalsbånd eller behagelig sele
En stærk, sikker line, ofte 1,5–2 meter til hverdagsture
Langline til kontrolleret frihed på sikre steder
Skridsikre tæpper eller løbere på glatte gulve for at skåne leddene
Store, stabile vandskåle, der ikke vælter let

Transportsikkerhed er et andet vigtigt emne. På grund af deres længde og højde har Borzoi brug for god plads i bilen. Mange ejere bruger store bure, sikkerhedsseler fastgjort til sikkerhedsselen eller specialtilpassede bilbure. At lade en Borzoi køre løs i bilen er en stor risiko ved kraftige opbremsninger eller ulykker.

Socialt set sætter Borzoi som regel pris på rolige omgivelser. De kan tilpasse sig byliv, hvis de får regelmæssig adgang til sikre motionsområder og slipper for konstant trængsel og støj. Lige så gerne bor de på landet, hvor de kan kigge ud over markerne og nyde stille gåture. Uanset miljø er indkaldelse og impulskontrol afgørende. Med deres stærke jagtinstinkt vælger mange ejere altid at have deres Borzoi i snor, undtagen i helt indhegnede områder. Det er ikke et træningssvigt, men en realistisk tilpasning til myndenaturen og hensynet til sikkerheden.

For nye ejere ligger en del af læringskurven i at forstå, hvornår hunden er afslappet, urolig eller på vej til at sætte efter noget. Denne fornemmelse udvikles med tiden, når du lærer at læse din hunds kropssprog. Til gengæld får du en følgesvend, hvis rolige tilstedeværelse kan skabe en særlig stemning i hjemmet. De beskrives ofte som ”levende kunst” på grund af måden, de bevæger sig og hviler på, men de er meget mere end pynt. Båndet mellem en Borzoi og en omsorgsfuld ejer kan blive dybt og stille, bygget på gensidig respekt snarere end konstant præstation.

I sidste ende passer Borzoi bedst til mennesker, der sætter pris på subtile signaler, som er villige til at håndtere stærk jagtinstinkt og en stor, følsom hund, og som værdsætter lange gåture og stille aftener lige så højt som mere aktive stunder. Hvis du er indstillet på at bruge tid på socialisering, træning, sikker motion og god sundhedspleje, kan Borzoi blive en enestående følgesvend, der tilfører elegance, varme og et strejf af russisk historie til hverdagen.

Sponsored Ad

¶Egenskaber

God med børn

Meget intelligent

Stille

Stædig

Stor

Egenskab	Værdi
Racetype	Racekat/Hund
Aggressivitet	2/5
Børnevenlig	4/5
Energiveau	3/5
Pelsfældning	3/5
Sundhed	4/5
Intelligens	4/5
Pelsplejebehov	5/5
Læreevne	2/5
Gø-niveau	1/5
Højde	68 – 85 cm
Vægt	25 – 48 kg
Forventet levetid	10 – 12 år

¶Ofte stillede spørgsmål

Hvordan er en borzois typiske temperament derhjemme?

De er generelt rolige, blide og lidt reserverede indendørs og optræder ofte som stille, rolige ledsagere. Mange er hengivne over for deres familie uden at være overdrevne i deres måde at vise det på, og de kan virke afvisende over for fremmede. Deres stærke jagtinstinkt er stadig tydeligt, selv i et afslappet hjemmemiljø.

Hvor meget motion har en borzoi egentlig brug for, og hvilken type er bedst?

De har brug for daglige gåture og regelmæssige muligheder for kontrolleret løb i et stort, sikkert indhegnet område. Korte, hurtige spurter er mere naturlige for dem end langvarig jogging. Mental stimulans og varierede omgivelser hjælper med at forebygge understimulation og rastløshed.

Er borzoi god til katte og smådyr i betragtning af deres stærke jagtinstinkt?

Deres baggrund som jagthunde betyder, at mange har en stærk instinkt til at jage små, hurtigt bevægende dyr. Nogle kan leve fredeligt med katte eller små hunde, hvis de vokser op sammen og håndteres omhyggeligt, men der er aldrig nogen garanti. Fri kontakt med ukendte smådyr er som regel ikke sikker.

Hvad er de mest almindelige sundhedsproblemer hos borzoi?

De har øget risiko for mavedrejning og oppustet mave, visse hjertesygdomme som dilateret kardiomyopati samt nogle former for kræft. På grund af deres slanke kropsbygning er der også en øget følsomhed over for narkose og visse lægemidler. Regelmæssige dyrlægekontroller og godt kendskab til tidlige advarselssignaler er derfor vigtige.

Kræver en borzoi meget pelspleje med sin lange, silkebløde pels?

Deres pels fælder efter sæson og skal børstes flere gange om ugen for at undgå filtre, især bag ørerne, under benene og i behårede områder. De behøver som regel ikke at blive badet ofte, men regelmæssig pleje af pels og kløer er vigtig. Deres pels lugter som oftest ret lidt, hvis den holdes ren og bliver børstet regelmæssigt.

Kan en borzoi bo i lejlighed eller et lille hus?

De er som regel rolige indendørs og kan godt tilpasse sig mindre boliger, hvis de får nok motion udendørs og har adgang til et sikkert område, hvor de kan løbe. Den største udfordring er at dække deres behov for motion og mental stimulering, ikke boligens størrelse. Trapper og glatte gulve bør håndteres med forsigtighed med en så høj, langbenet hund.

Hvor lærenemme er borzoi, og kan de gå uden snor?

De er intelligente, men ofte selvstændige og følsomme, så de reagerer bedst på rolig, konsekvent træning baseret på belønning. Mange vil ikke være pålideligt lydige uden line, hvis noget i bevægelse fanger deres opmærksomhed. Et sikkert, indhegnet område anbefales stærkt til al aktivitet uden line.

Er borzoi en god familiehund til hjem med børn?

De kan være milde og tolerante over for respektfulde, rolige børn, men kan som regel ikke lide hårdhændet leg eller at blive håndteret hele tiden. Deres størrelse og hurtighed kan ved et uheld vælte små børn. Opsyn og at lære børn, hvordan man omgås dem på den rigtige måde, er afgørende.

Hvilken type hegn og indhegning i haven har en borzoi brug for?

Et højt og sikkert hegn er vigtigt, da mange ellers gerne jager vildt eller løber ud i trafikken, hvis de kommer løse. De kan springe over lave hegn og udnytte selv den mindste åbning takket være deres smidighed og hurtighed. Et indhegnet område, hvor de kan strække ud i korte spurter, er ideelt.

Hvad bør jeg vide om fodring og vægtkontrol for en borzoi?

De er naturligt slanke og bør ikke “bulk-es op”, da overvægt belaster både led og hjerte. Mindre, men hyppigere måltider kan hjælpe med at mindske risikoen for mavedrejning, og hård motion bør undgås lige før og efter fodring. Et foder, der understøtter en jævn og kontrolleret vækst, er særligt vigtigt i deres lange, langsomme modningsperiode.

Sponsored Ad