¶Tilsynsloven
At være hundeejer indebærer et stort ansvar. Ud over at du skal sørge for, at hunden har det godt og bliver passet ordentligt, stiller samfundet også krav. De sociale forpligtelser fremgår af loven om tilsyn med hunde og katte. Nedenfor får du en kort sammenfatning af, hvad der gælder efter denne lov.
Lov 2007:1150 om tilsyn med hunde og katte trådte i kraft den 1. januar 2008. Loven fastslår, at hunde og katte skal holdes under et sådant tilsyn og passes på en sådan måde, at det – under hensyn til deres natur og øvrige omstændigheder – forebygger, at de forvolder skader eller betydelige gener. Hunde skal være id‑mærkede, og alle ejere har pligt til at registrere sig som hundeejere i Jordbruksverkets register.
¶Mangelfuldt tilsyn eller mangelfuld pasning
Det kan være svært at definere, hvad der er en betydelig gene. Men husk, at hunde der gøer, jager cyklister og joggere kan opfattes som generende. Vurderingen kan variere fra kommune til kommune, og derfor er det vanskeligt præcist at fastlægge, hvad der udgør en betydelig gene.
Hvis nogen svigter i tilsynet med eller pasningen af en hund, kan politimyndigheden meddele de påbud og forbud, der er nødvendige for at forebygge skade eller betydelige gener. Påbud og forbud kan kombineres med bøder (viten). Politiet kan også beslutte, at en hund skal tages i forvaring.
Politimyndigheden kan meddele forbud mod at have med hunde at gøre for den, der groft svigter eller tidligere har svigtet tilsynet med en hund. Et sådan hundeforbud kan gælde i en bestemt periode eller indtil videre. Den, der overtræder et hundeforbud, kan straffes for overtrædelse med bøde eller fængsel i op til et år.
¶Løs hund
En løs hund, der befinder sig på et område med landbrugsdyr, kan indfanges og – hvis det ikke er muligt, og det er nødvendigt for at forhindre skade på dyrene – aflives af den, der ejer eller passer landbrugsdyrene. Det samme gælder, hvis en hund løber løs i et område, hvor der findes vildt. I så fald kan jagtretsindehaveren eller en person, der repræsenterer denne, eller politimyndigheden tage sig af hunden. Kan hunden ikke tages i forvaring, kan politimyndigheden aflive den, hvis det er forsvarligt under hensyn til de øvrige omstændigheder.
Udgifterne ved omhændertagelsen skal betales af hundens ejer eller indehaver.
¶Restriktioner på visse tidspunkter af året
I perioden fra 1. marts til og med 20. august skal hunde holdes under et sådant tilsyn, at de forhindres i at løbe løse på arealer, hvor der findes vildt.
Resten af året skal de holdes under et sådant tilsyn, at de forhindres i at drive eller forfølge vildt – bortset fra når de bruges til jagt. Regeringen eller den myndighed, som regeringen bestemmer, kan udstede bestemmelser, der afviger fra ovenstående. Hvis det er nødvendigt for at beskytte vildtet, kan sådanne bestemmelser indebære, at en hund skal føres i snor.
Ovenstående betyder ikke automatisk, at hunden altid skal være i snor, men den skal være under en sådan kontrol, at den adlyder, som om den var i snor. I visse områder er der altid krav om snor, og nogle steder er der totalforbud mod hunde. Det er f.eks. almindeligt med krav om snor i offentlige parker og med hundeforbud på legepladser, kirkegårde og offentlige badestrande. Oplysninger om dette fremgår af kommunens regler, som varierer fra kommune til kommune. Da du som hundeejer har pligt til at kende de gældende love og regler, er det en god idé at kontakte Miljø‑ og sundhedsforvaltningen i den kommune, hvor du bor eller opholder dig, for at få information om, hvad der gælder netop dér.
En skade, som forårsages af en hund, skal erstattes af dens ejer eller indehaver.
¶Strikt ansvar gælder
Hundeejeren eller den, der har hunden i sin varetægt, har et ”strikt ansvar” og er altid erstatningspligtig, uanset hvordan ulykken er sket. Man har dog ret til at kræve penge tilbage fra den, der reelt og bevisligt har forårsaget skaden. Det strikte ansvar gælder også, hvis f.eks. en anden løs hund kommer ind i din have – uanset om du har hegn, om din hund er bundet osv. Bliver den anden hund skadet, er du som ejer erstatningsansvarlig – selv om den anden hund slet ikke burde befinde sig på din grund. Dette ansvar kan dog nedsættes, fordi også den anden hundeejer har et strengt ansvar og derfor bør anses som medskyldig. Kontroller, at din hus‑ eller hundeforsikring også indeholder en ansvarsforsikring. Ellers kan det blive meget dyrt, hvis din hund forårsager skade.
