Lad være med at have for travlt, når hundene skal parres. Det er svært at fremskynde processen, så lad det hellere tage den tid, det tager. Så har hundene det også bedre. Det er vigtigt, at hundene får mulighed for at være sammen og lære hinanden at kende, før parringen. Hvis hundene slet ikke viser interesse for hinanden, er det bedre at tage hjem og vente et par dage, inden man prøver igen.
Hvis en hund ikke er interesseret, skal det respekteres, og man må aldrig forsøge at parre to hunde, som tydeligt ikke kan lide hinanden – hverken ved tvang eller andre kunstige indgreb. Tvang må slet ikke bruges i en parringssituation. Tæven bestemmer selv, hvornår det er tid til selve parringen.
Når tæven er klar, signalerer hun det ved at føre halen til siden og løfte vulvaen, når hanhunden er tæt på. Hanhunden prøver at lægge en pote på hendes ryg. Hvis hun hverken snerrer ad ham eller springer væk, plejer parringen som regel at gå i gang.
Ved man, at man har parret på helt den rigtige dag, er én parring som regel nok. Mange foretrækker alligevel at parre én gang mere en dag senere for at optimere chancerne for et kuld hvalpe.
